Jordemoderkonsultationen

EKSAMENSPROJ
EKTIJ
ORDEMODERKUNDSKAB,BACHELORPROJ
EKT
Jor
demoder
konsul
t
at
i
onenetdi
gi
t
al
tmedi
er
etmøde?
Maj
2015,14.Modul
AfAnneLoui
s
ePeder
s
en
Vej
l
eder
:Mar
gr
et
heNi
el
s
en
J
or
demoder
uddannel
s
en,Pr
of
es
s
i
ons
høj
s
k
ol
enMet
r
opol
Ant
al
ans
l
agi
nk
l
.mel
l
emr
um:76774
”
Det
t
epr
oj
ekt
eksempl
areri
kker
et
t
etel
l
erkomment
er
etaf
Jor
demoder
uddannel
sen,Pr
of
essi
onshøj
skol
enMet
r
opol
.
”
Resume
Formålet med projektet var at undersøge, hvordan PC-en kunne forstås i
jordemoderkonsultationsrummet, og hvilken betydning den kunne have for det første møde
imellem jordemoderen og den gravide/parret. Projektet læner sig op af det konstruktivistiske
paradigme, idet der er valgt et aktør-netværks perspektiv, som er en forskningsposition i Sciencetechnology-society studies. Jeg har benyttet deltagende observation som metode, og feltet var
første jordemoderkonsultation. Det fremgår, at PC-aktanten er en del af et blackboxet system, og
at den fylder både tids- og sansemæssigt. Det konkluderes at dette sammenholdt med andre
resultater af projektet kan have en betydning for den jordemoderfaglige udfoldelse i rummet.
Indholdsfortegnelse
1.0 Problemstilling
2.0 Problemformulering
3.0 Metode og videnskabsteoretiske overvejelser
1-4
4
4-14
3.1 Konstruktivisme
5-6
3.2 Bruno Latour
6-7
3.3 Aktør-netværksteori
7-9
3.4 Kritik af Latour og Aktør-netværksteori
3.5 Søgestrategi
9-10
10
3.6 Deltagende observation
11-13
3.7 Præsentation af de samlede empiriske ressourcer til analyse
13-14
3.8 Analysestrategi
14
4.0 Analyse
14-24
4.1 Sammenfatning af analysefund
23-24
5.0 Diskussion
24-30
6.0 Metodekritik
30-31
7.0 Konklusion
31-32
Litteraturliste
Bilagsoversigt
Bilag
1.0 Problemstilling
I min klinikperiode har jeg altid startet konsultationsdagen med at tænde PC-en. Det kan tage sin
tid, og programmer skal åbnes, så jeg kan læse om de gravide. PC-en kan med indførelsen af den
elektroniske patientjournal give mig oplysninger om de gravide. Til hver konsultation bruges PC og
vandrejournal til at journalføre, og de besidder en standardopsætning. PC-en er et arbejdsredskab,
som både bruges til journalføring og booking af tider, og er derfor et vigtigt kommunikationsredskab.
Anvendelse af IT på hospitaler er ikke et nyt fænomen, men der udvikles fortsat nye systemer. Den
elektroniske patientjournal er med sine PC-er, netværk, strøm, databaser, servere osv. anderledes
end den papirbaserede patientjournal, og forudsætter standarder for teknisk opbygning af ITsystemer, samt for den information journalen skal indeholde (Huniche & Olesen.2014:168). Den
papirbaserede patientjournal er anderledes, idet den består af papir i standardiseret størrelse, og
kræver et fysisk arkiv til. Desuden kan den kun opdateres, hvis fagpersonen har den i hånden, og er
således ikke tilgængelig flere steder samtidig. Den elektroniske patientjournal kan derimod
distribuere opdateret information, som er tilgængelig flere steder samtidig (Huniche &
Olesen.2014:169).
De fleste gravide kvinder er tilknyttet en jordemoder i hospitalsregi (Sundhedsstyrelsen.2013:32).
Her er jordemoderen underlagt bestemte forhold, som kan formodes at have betydning for
svangrekonsultationen. Dette kunne fx være i forhold til fysiske rammer såsom af ting og indretning
af konsultationsrummet. Tid kan også tænkes at have en betydning, og i det hele taget hvordan
graviditetstilbuddene er organiseret på hospitalet. Hospitaler har også nogle standarder for hvilke
informationer, der skal udfyldes på PC-en ved hver konsultation.
Gennem uddannelsen har jeg oplevet en variation i, hvordan PC-en blev brugt i konsultationen, og
hvor den var placeret, hvilket gjorde, at jeg blev nysgerrig på dens betydning for mødet mellem
jordemoderen og den gravide/parret. Jeg har set det som en selvfølge, at PC-en var placeret i den
ene ende af skrivebordet med skærmen vendt mod jordemoderen. På mit 13. modul var jeg i
Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital. Her havde jordemoderen både et skrivebord med PC, og
et bord hvor hende og den gravide /parret sad til konsultation. PC-en var således ikke i brug under
konsultationen. Dette gav en ro omkring samtalen, og den føltes mere dynamisk. I
1
Familieambulatoriet var der afsat langt mere tid til hver enkelt konsultation, og der var tid mellem
konsultationerne. Dette muliggjorde, at jordemoderens PC-tid ikke behøvede at fylde på samme
måde i selve konsultationen, som jeg havde erfaret. Jeg tror derfor, at flere faktorer spiller ind i
jordemoderkonsultationen.
Det er sundhedsstyrelsen (SST) som fastsætter anbefalinger for gennemførelse og tidsmæssig
placering af forebyggende helbredsundersøgelser i svangreomsorgen, herunder også antallet af
jordemoderundersøgelser (sundhedsstyrelsen.2013:14-15). SST anbefaler en niveaudeling af
svangreomsorgen. Dette er med henblik på at sikre den gravide den nødvendige støtte og omsorg
(Sundhedsstyrelsen.2013:27). Det er også denne anbefaling, som lægger til grund for den forskel,
jeg oplevede. Basistilbuddet til lavrisikogravide er 5-7 jordemoderkonsultationer afhængigt af
paritet (Sundhedsstyrelsen.2013:26). Ifølge Anbefalinger for svangreomsorgen bør den første
jordemoderkonsultation foregå individuelt, hvor ekstra tid er afsat (Sundhedsstyrelsen.2013:41).
SST har dog ikke præciseret, hvor meget ekstra tid, der bør afsættes. Min erfaring fra Rigshospitalet
er, at der er afsat 30 minutter. Formålet med første konsultation er at følge op på lægesamtalen, og
at danne sig et overblik over den gravides psykiske, fysiske og sociale situation. Yderligere bør
jordemoderen skabe dialog omkring forventninger til familiedannelsesprocessen. Hvis kvinden er
flergangsfødende bør tidligere fødsels– og ammeforløb eventuelt drøftes. Jordemoderen bør
yderligere føre en motiverende samtale i forhold til eventuelle livsstilsændringer. Desuden
udarbejdes der en individuel forløbsplan for sundhedsfremme og forebyggende tilbud, som kvinden
bør få, og som hun opbevarer sammen med vandrejournalen (Sundhedsstyrelsen.2013.48). Den
individuelle plan har flere fødesteder lavet som et standardiseret mødekort.
Det er min erfaring, at svangrekonsultationen i hospitalsregi er presset på tid, medmindre der er
tale om specialkonsultation. Der er ikke lagt pauser ind, og derfor må jordemoderen være hurtig til
at indstille sig på en ny gravid. Min erfaring er, at 30 minutter til første konsultation har været for
lidt. Jeg har ofte følt, at mit fokus har været meget på PC-skærmen i den første konsultation, idet
jeg skulle udfylde standardnotaterne. Til første konsultation på Rigshospitalet udfyldes som
standard på PC-en altid CAVE, som skal sikre, at sundhedspersonalet er opmærksomme på, om der
er medicin eller andet, den gravide ikke bør få. På PC-en udfyldes også et indledende standardnotat,
som kan være et længere eller et kortere bestemt af, om den gravide selv har udfyldt et elektronisk
oplysningsskema hjemme. Hvis den gravide har udfyldt dette, skal der udfyldes et kort indledende
2
standardnotat i konsultationen. Herudover udfyldes altid det standardnotat, som går igen i alle
konsultationer i graviditeten. Her har jeg været vant til, at der skrives ”jordemodersamtale”.
I artiklen De gravide skal inddrages (bilag 5) fremgår det, at Rigshospitalet har indført et elektroniske
oplysningsskema, som skal spare tid og gøre den første jordemoderkonsultation mere individuel.
Her får gravide tilsendt et elektronisk oplysningsskema via deres private e-mail eller med posten.
Det er 87 % af de gravide, som svarer på dette skema. Hensigten er, at det skal danne et
udgangspunkt for samtalen.
Jordemoder Hanne Hegaard fra Juliane Marie Centrets forskningsenhed har udviklet oplysningsskemaet. Målet var at opkvalificere den første jordemoderkonsultation således, at kvinders
individuelle behov kom mere i fokus. Tiltaget stemmer overens med Etiske retningslinjer for
jordemødre, da jordemoderfaglig omsorg bør tage udgangspunkt i den enkelte kvinde, og
individuelle ønsker og behov (Jordemoderforeningen.2010). Jeg har tænkt, om digitalisering støtter
individuelle forløb. Det beskrives også, at oplysningsskemaet skal medvirke til at inddrage de gravide
i deres graviditet, og dermed tildeles det stor værdi, og stiller forventninger om et individuelt
kontaktforløb.
Ny teknologi som fx skift fra papirbaserede til elektroniske journalsystemer opfattes oftest som tidsog arbejdsbesparende (Huniche & Olesen.2014:173), og åbner op for flere muligheder. Ofte
medfører ny teknologi dog også en omfordeling af arbejde men også af risici og ansvar (ibid.). De
gravide har fået en hjemmeopgave, hvilket flytter et ansvar over på deres skuldre. Der er yderligere
risici for, at de gravide kan misforstå spørgsmål og lave tastefejl på PC-en, og meget kan være
styrende for, hvordan de gravide svarer (Enheden for Brugerundersøgelser, Region
Hovedstaden.2011:20-60).
Under uddannelsen er jeg blevet præsenteret for forskningsfeltet Science-Technology-Society
Studies (STS), hvilket er en overordnet tværfaglig tilgang, som bruges til at studere mennesker i
forskellige praksisformer med videnskab og teknologi som konstante dele af dagligdagen (Huniche
& Olesen.2014:21). En STS-tilgang muliggøre analyser, der ikke forudsætter mennesket som den
eneste eller mest centrale aktør. Tilgangen kan dermed bruges til at udforske, hvordan
distributionen af handlinger deles mellem jordemoderen, den gravide/parret og PC-en (Huniche &
Olesen.2014.10). I denne forståelsesramme er PC-en ikke neutral men et artefakt, som er
3
menneskeskabt, og som gør noget (Huniche & Olesen.2014:63). I et STS-perspektiv bliver PC-en,
jordemoderen og den gravide/parret dermed gensidigt konstitueret af hinanden.
Det er jordemoderfagligt relevant at have fokus på den daglige teknologi, da teknologiske redskaber
fortsat skabes og udvikles, og har en betydning for praksis. Rigshospitalets elektroniske
oplysningsskema er et eksempel på, hvordan den elektroniske patientjournal åbnede nye
muligheder for at ”opgradere” jordemoderkonsultationen. PC-en er en teknologi, som følger os
igennem alt dagligt arbejde pga. digitalisering af sundhedsvæsenet, og er derfor kommet for at blive.
2.0 Problemformulering
I problemstillingen har jeg beskrevet, hvordan jeg blev opmærksom på computeren i
konsultationsrummet, og hvorfor det er jordemoderfagligt relevant at have fokus på en teknologi
som PC-en. Jeg formoder, at en PC kan have en betydning for mødet mellem jordemoderen og den
gravide/parret ved første konsultation. I et STS-perspektiv er PC-en ikke neutral, men gør noget i
rummet (Huniche & Olesen.2014:23-24). Med et STS-perspektiv, kan jeg undersøge de relationer
der findes imellem jordemoderen, den gravide/parret og PC-en i konsultationsrummet. Jeg finder
aktør-netværksteorien (ANT) relevant, idet den egner sig til at studere komplicerede og
mangeartede relationer mellem mennesker, ting, samfund, videnskab og teknologi (ibid.). Min
nysgerrighed har ført mig til følgende problemformulering:
Hvordan kan PC-en i konsultationsrummet forstås i et aktør-netværks perspektiv, og hvilken
betydning har den for det første møde imellem jordemoderen og den gravide/parret?
3.0 Metode og videnskabsteoretiske overvejelser
I det følgende vil jeg først beskrive, hvilken videnskabsteoretisk tilgang projektet læner sig op af.
Ifølge Bruun Jensen, Lauritzen & Olesen (2007), står den franske Bruno Latour som en af
4
hovedeksponenterne bag ANT. Sociologerne Michael Callon og John Law står dog også bag teorien
(Olesen & Kroustrup.2007:71). Mit valg af ANT vil sætte en ramme for besvarelsen af
problemformuleringen, og dermed vil det også have en konsekvens for projektets udfald, som jeg
senere vil forholde mig til i metodekritik. Jeg vil i metoden berøre noget af den kritik Latour og ANT
har fået, redegøre for min søgestrategi, mit valg om deltagende observation som metode, samt
redegøre for mine samlede empiriske ressourcer til brug i analysen. Min metode afsluttes med en
analysestrategi.
3.1 Konstruktivisme
Projektet læner sig op af det konstruktivistiske paradigme, idet Latour Ifølge Dalgaard (2000) har sin
baggrund i den konstruktivistiske tradition. Der er dog en vis uklarhed over betegnelsen
konstruktivisme, da den dækker over en uhomogen gruppe af standpunkter (Collin.2003:9). Årsagen
til dette skal findes i, at der er forskelle på hvilke aspekter af virkeligheden, som de forskellige
varianter af konstruktivismen beskæftiger sig med, men også i forhold til hvor radikalt et
standpunkt, der hævdes (ibid.). De forskellige varianter af konstruktivismen har dog alle det til
fælles, at de bygger på antagelsen om, at vores erkendelse af verden i en eller anden forstand er
konstruktioner af virkeligheden (Justesen & Mik-Meyer.2010:27). Konstruktivister er kritiske over
for en forestilling om, at der findes én uafhængig og entydig virkelighed, men afviser også, at
virkeligheden har en iboende essens, eller udgør en stabil og sammenhængende meningsfuldhed.
Genstandsfeltet vil inden for konstruktivismen aldrig være givet uafhængigt af den specifikke
kontekst og sociale processer, men vil konstrueres løbende. Den konstruerede virkelighed er derfor
både flertydig og ustabil (Justesen & Mik-Meyer.2010:14-15), og derfor kan der ikke erkendes en
direkte objektiv virkelighed.
I et konstruktivistisk perspektiv bliver mødet imellem jordemoderen og den gravide/parret
konstrueret i konsultationsrummet, og dermed konstrueres jordemoderens, den gravides/parrets
virkelighed i dette rum. De biddrager hver især til konstruktionen af denne virkelighed. Min
forforståelse er, at den gravide/parrets første møde med jordemoderen har stor indflydelse på
deres konstruktioner af graviditeten, og dermed også af deres konstruktioner om en milepæl i deres
liv, idet de ønsker at blive forældre og udvide familien. Min forforståelse er således, at
5
jordemoderen har en betydning for, hvilke konstruktioner der dannes af det kommende
forældrepar.
3.2 Bruno Latour
Latour er uddannet inden for filosofi og teologi, men har i sin karriere også arbejdet som antropolog
og sociolog. Det kan derfor være svært at komme med nogle entydige karakteristika om hans
tænkning (Blok & Elgaard Jensen.2009:7). Det er ikke muligt i denne opgave, at redegøre for alle
Latours tanker. Det er dog vigtigt at nævne, at hans form for konstruktivisme er speciel, idet den gør
op med den traditionelle tanketradition, hvor der skelnes imellem naturvidenskaben og samfundsog humanvidenskaberne. Denne tanketradition kalder Latour den ”moderne Forfatning”, der har
præget vestligt filosofi og videnskabsteori (Latour.2006:8). Latour hævder, at den ”moderne
Forfatning” er en illusion, idet den frem for at adskille natur og kultur har sammenblandet disse i
langt mere komplekse netværk via udviklingen af forskellige teknologier (ibid.). Latour mener, at
tanketraditionen bag den ”moderne Forfatning” er problematisk, idet den kun giver plads til kultur,
og ikke til de ”ikke-menneskelige” såsom ting, genstande, dyr og Gud (Latour.2006:33). Latours antidualisme udstrækker sig til et ontologisk og metafysisk plan, idet han overskrider helt fundamentale
modernistisk-filosofiske dikotomier. Latour er ikke en repræsentant for en klart defineret
erkendelsesteoretisk position, og kan siges at være anti-epistemolog (Blok & Elgaard
Jensen.2009:45). Han mener ift. kendsgerninger, at vi skal forestille os en tilstand af uorden, og
herefter forstille os at bestemte aktører som fx forskere, mobiliserer en række ressourcer og
materialer, hvilket gradvist gør dem i stand til at etablere, registrere og gentage bestemte ordnede
mønstre. Disse lokalt konstruerede ordner vil gradvist og gennem talrige aktører- og redskabers
deltagelse blive udbredt og stabiliseret i forskellige andre sammenhænge. Kendsgerninger er
ordner, som gradvist kan kæmpes ind i en verden. Disse kendsgerninger eksisterer kun i og i kraft af
netværk af aktører og materialer (Blok & Elgaard Jensen.2009:50).
Latour fremlægger et alternativ til den traditionelle tankegang, som han kalder den ”a-moderne
Forfatning” (Latour.2006:10), og hertil hører mange implikationer. Han vil med denne ikke afskaffe
alle elementerne i den ”moderne Forfatning”, men derimod sikre hybriderne - altså de komplekse
netværk - en fremtrædende plads, som den ”moderne Forfatning” adskilte i objektive og subjektive
6
dele (ibid.). Med hybridisering mener Latour sammenblandinger af noget naturligt og noget
kulturelt eller menneskeskabt.
I Latours optik er den sociale verden fyldt med hybrider, og derfor har sociale fænomener ikke kun
sociale årsager (Latour.2006:8-9). Ifølge Latour er videnskabelige teorier ikke sociale konstruktioner,
men de er heller ikke kun repræsentationer af den objektive virkelighed. Han mener, at videnskab
er et produkt og selv en del af hybrider/komplekse netværk. Han udtrykker selv, at fakta er
fabrikerede af fx forskere i laboratorier (Blok & Elgaard Jensen.2009:40). Han påpeger dog, at dette
ikke gør dem mindre virkelige, men påpeger at det er en manipuleret og konstrueret virkelighed
(ibid.). For Latour er viden netop indfældet i hybride netværk, som både rummer objektive og
subjektive elementer. Ifølge Latour eksisterer der hybrider/netværk, og det er dette, der bør
afdækkes, da disse netværk i høj grad påvirker menneskelige aktørers handlinger (ibid.).
I Latours optik er det derfor interessant at have blik for det netværk, som kan siges at udgøre
jordemoderkonsultationen. En konsekvens af at se virkeligheden gennem hybrider bliver, at
projektet ikke kan komme med kausale årsagsforklaringer, idet virkeligheden vil afhænge af en
bestemt kontekst.
3.3 Aktør-netværksteori
Det er i høj grad Latours ikke-modernistiske tanker, som afspejles i denne teori. I en ANT analyse
skelnes der ikke imellem menneskelige og ikke-menneskelige aktører, idet begge typer af aktører
bidrager til skabe den verden, vi lever i. Derfor er det relationen imellem disse, der bør være
analysens centrale udgangspunkt (Aaroe Clausen.2014:64). I ANT studeres dannelsen af heterogene
netværk, hvor aktører af enhver tænkelig art indgår i indbyrdes alliancer for at opnå nogle resultater,
de kan slutte sig til og have gavn af. Netværk dannes gennem en vedvarende sammenvævning af
menneskelige og ikke-menneskelige aktører i forbindelser. Ved at sætte fokus på sammenvævning
og forbindelser undgår ANT at forudsætte en substansanalyse, hvor fx naturen eller teknologien er
årsag til sociale fænomener, eller hvor fx et makrofænomen opfattes som en årsag til
mikrohændelser. I ANT er forskellen mellem mikroaktører og makroaktører fremkommet igennem
konstruktion af netværk (Olesen & Kroustrup.2007:72-75). ANT kan bruges til at beskrive hvordan
7
et netværk bygges ved, at aktører oversætter interesser, og dermed søger at indrullere relevante
allierede i et netværk med henblik på at stabilisere visse udsagn frem for andre (ibid.)
Latour anvender begrebet script til at beskrive, hvordan teknologier og ting bidrager til at skabe
handlinger og forståelse i verden. Et artefakts script kan siges at foreskrive og invitere til bestemte
handlinger (Aaroe Clausen.2014:70-71). I dette projekt gælder dette fx computeren.
Et helt centralt begreb i ANT er aktører, også kaldet aktanter, idet aktanter er et mere neutralt
begreb, og dermed ikke leder tankerne hen på mennesker (ibid.). En aktør er defineret i ANT ”som
enhver enhed, der har en selvstændig rolle i at opretholde eller udvikle et netværk” (ibid.). Begrebet
aktant et semiotisk begreb, som stammer fra studier af folkeeventyr (ibid.), og skal forstås som
funktioner eller opgaver som fx et menneske, maskiner, systemer og organisationer kan have (ibid.).
I ANT er en aktør ikke en selvstændig og isoleret enhed, som handler af sig selv, men får deres
aktørstatus igennem de relationer, som de har til andre aktører (ibid.). ANT skelner ikke mellem
aktører og aktanter, idet der tales om aktør-netværk, men med tanke på aktantfunktionen (ibid.).
Latour har defineret begrebet aktant som ”noget der handler eller hvortil aktivitet gives af andre”
(Fuglsang.2005:427). Aktanten er en handlemåde, og som Latour udtrykker ”nøglen er at beskrive
aktøren ud fra hvad denne gør, denne performance”. (ibid.). I dette projekt kunne det fx være at
beskrive jordemoderen.
Kendsgerninger er for Latour en form for konstruerede ordner, som fx forskere konstruere. Disse
kendsgerninger udbredes til verden gennem strider mellem på den ene side fakta-byggere, som
fabrikere fakta og forsøger at udbrede disse, og på den anden side nogle skeptikere eller tvivlere
(Blok & Elgaard Jensen.2009:61). Det kunne fx være fakta-byggere til udviklingen af en ny teknologi
som digitalisering. For dem gælder det om at udvikle noget, som er så stabilt som muligt, at
modtagerne accepterer det, og bærer det videre, så det på den måde bliver en selvfølgelighed og
blackboxet (ibid). Blackboxing af forskellige teknologier er et resultat af processer, hvor forskellige
aktører har arbejdet hen mod at skabe en fast rolle for en konkret teknologi i et netværk (Huniche
& Olesen:25). Alle teknologiers videre skæbne bestemmes af de relationelle netværk, hvor de indgår
(ibid.). Det er vigtigt, at fakta-byggerne formår både at få andre til at videreføre ideen samtidig med,
at de skal forhindre at ideen transformeres til ukendelighed, hvilket kan være et dilemma (Blok &
8
Jensen.2009:63). Løsningen for fakta-byggernes dilemma skal ifølge ANT findes i begrebet
translation (ibid.).
Begrebet translation betegner en proces, som relaterer to aktanter, sådan at den ene låner noget
af den andens styrke, således at den første kommer til at tale eller virke på vegne af den anden (Blok
& Elgaard Jensen.2009:270). Latour omtaler fx en række translationsstrategier, hvorved en fortaler
for et konkret teknologisk projekt kan forsøge at overtale, mobilisere og fastholde en række
nødvendige allierede (ibid.).
Idet jeg ønsker at beskrive, hvordan computeren kan forstås i et ANT perspektiv, må jeg undersøge
dette empirisk, og tage fat i en konkret sundhedsfaglig praksis, hvor jeg har valgt
jordemoderkonsultationen. Hermed er mit håb at blive klogere på, hvilken betydning - og måske
hvilke konsekvenser computeren har for mødet imellem jordemoderen og den gravide/parret. I et
ANT perspektiv biddrager de forskellige aktanter hver især, men indgår også i et netværk. Jeg
forestiller mig, at nogle aktanter har større indflydelse/magt i netværket, der udgør
jordemoderkonsultationen. Dette kunne fx være statslige myndigheder.
3.4 Kritik af Latour og Aktør-netværksteori
Latours tanker og ANT er blevet kritiseret. Han er bl.a. kritiseret af Jakob Arnoldi (2003) for hans
forsøg på at undgå reduktionisme, hvilket let kan føre til meget deskriptive analyser
(Arnoldi.2003:20). Dermed er årsagsforklaringer ikke muligt i Latours optik. Latour er også kritiseret
for at overskride dikotomier (ibid.). Aktør-netværksteoriens begreb om ikke-menneskelige aktører
er også kritiseret af bl.a. Lars Fuglsang (2005) for ikke at være klart defineret (Fuglsang.2005:436).
Ifølge Latour skal en analyse vurderes ud fra, om den er plausibel og troværdig i den kontekst, hvor
den skal virke. ANT er i denne sammenhæng kritiseret for ikke at stille tydelige krav til metoden, og
kan derfor være sårbar (Fuglsang.2005:437). Et sidste kritikpunkt er, at objekter i et ANT perspektiv
eksisterer uafhængigt af erkendelsen, men er samtidig ikke entydige men multiple, idet de er
foranderlige og kan repræsenteres på flere måder alt efter konteksten. Dette er kritiseret for at
være problematisk, idet der stilles spørgsmålstegn ved, hvor multipelt et objekt kan være
(Fuglsang.2005:436). Latour anskuer selv hans tænkning som en metode og ikke som en teori (Blok
9
& Elgaard Jensen.2009:218). ANT er derfor nok mere et værktøj til at lave en empirisk
genbeskrivelse.
3.5 Søgestrategi
Dette projekt er ikke et litteraturstudie, og man kan derfor argumentere for, at en systematisk
søgning er mindre relevant for denne opgave, idet min problemstilling er udsprunget af min egen
erfaring af PC-en i jordemoderkonsultationen. Jeg har dog udført en systematisk søgning i de
anerkendte databaser som PubMed og CINAHL, idet søgninger i disse databaser muligvis kunne
bringe relevant viden til projektet.
I første søgning i PubMed kombinerede jeg søgeordene: midwifery OR midwife OR midwives AND
computers. Af denne søgning fremkom 156 hits. Efter gennemgang af samtlige var der en relevant
artikel, og denne fremkom som nummer 31. De resterende var ikke relevante for dette projekt pga.
deres fokusområde. Den relevante artikel er fra Tidsskriftet Medical Care og er fra 1988. Titlen på
denne artikel er ”Use of a Computer to Take Booking Histories in a Hospital Antenatal Clinic.
Acceptability to Midwives and Patients and Effects on the Midwife-Patient Interaction” af Garry
Brownbridge, Richard J. Lilford og Savi Tindale-Biscoe. I anden søgning i PubMed kombinerede jeg
søgeordene: communication AND maternity care AND computer. Her fremkom der 175 hits. Efter
gennemgang af samtlige, fandt jeg hit nummer 4 relevant. Titlen på denne artikel er “Improving
communication between health professionals and women in maternity care: a structured review”.
Efter gennemlæsning af denne, fandt jeg dog Brownbridge et al. mere relevant, som også var anført
i referencelisten på denne artikel.
I CINAHL kombinerede jeg søgeordene: communication AND maternity care AND computer. Her
fremkom der 5 hits. Fire af dem var ikke relevante ved gennemgang af titel eller abstract. Hit
nummer 4 var dog relevant, men dette var den samme, som jeg fandt relevant i min søgning i
PubMed med 175 hits.
Jeg fandt således Brownbridge et al. relevant, idet denne havde fokus på første
jordemoderkonsultation og på et computerbaseret møde. Mine søgninger er vedlagt som bilag
(bilag 1).
10
3.6 Deltagende observation
I det følgende vil jeg redegøre for, hvilken metode jeg har valgt til indsamling af egen empiri samt
hvilke tanker, jeg har gjort mig.
En grundtanke i ANT er, at teknologi bliver til i en bestemt socioteknisk praksis, og derfor er det
oplagt at studere relationerne mellem aktanterne empirisk (Aaroe Clausen.2014:72). For at være
tro mod grundtanken i ANT, må jeg forholde mig åbent.
Jeg har valgt deltagende observation som metode, da denne metode kan hjælpe mig med at betone
relationerne mellem aktørerne i konsultationsrummet. I et ANT perspektiv er målet ikke at forstå
virkeligheden, som de studerede selv forstår den. Mine observationer kan derfor kun beskrive mine
egne erfaringer fra feltet. Fokus er på relationerne mellem de handlende aktører, og ethvert forsøg
på at forstå aktørerne ”indefra” vil bryde et konstruktivistisk perspektiv (Justesen & MikMeyer:112). Derfor har jeg ikke valgt at udføre et livsverdensinterview. Deltagende observation
indbefatter også dialoger, samtaler og interviews af forskellig karakter (Vallgårda & Koch.2011:105).
I mit feltstudie valgte jeg at udføre uformelle samtaleinterviews.
Deltagende observation var yderligere oplagt, idet jeg også ønskede data om non-verbal adfærd i
konsultationsrummet, men jeg brugte også andre sanser ud over synssansen, da dette er en fordel
(Kristiansen & krogsrup.2015:44). Kvale & Brinkmann (2009) beskriver desuden, at observation kan
give et indblik i jargon, rutiner og magtstrukturer (Kvale & Brinkmann.2009:128). Deltagende
observation indebærer observationssituationer, hvor forskeren deltager i feltet, samtidig med at
der observeres.
Jeg valgte, at mit undersøgelsesfelt skulle være jordemødre og nye gravide/par i den første
jordemoderkonsultation på Rigshospitalet på Aldersrogade, og dette valg udsprang af min egen
erfaring. Der er meget, som skal udfyldes på PC-en, og min erfaring er, at samtalen nemt kan blive
rutinepræget. Jeg har ofte tænkt over, hvilken rolle PC-en spiller for den relation, som jeg får skabt
til den gravide/parret.
I
konstruktivistisk
inspirerede
undersøgelser
vil
udgangspunktet
for
at
gennemføre
deltagerobservation være, at den studerende vil påvirke feltet med sin person, sine erfaringer og sit
11
forskningsfokus, men denne påvirkning ses som et vilkår i samfundsvidenskabelige undersøgelser.
Jeg har forholdt mig aktivt til disse grundvilkår i analysearbejdet (Justesen & Mik-Meyer:109-110).
For at få adgang til feltet, måtte jeg etablere en kontakt - en såkaldt gatekeeper (Kristiansen &
Krogstrup.2015:132), som kunne give mig adgangstilladelse. Jeg kontaktede chefjordemoderen på
Rigshospitalet, og herved fik jeg adgang, se bilag 2 (e-mail, 14.april, 2015). Ledelsen videresendte
min mail til den ledende jordemoder i jordemodercentret. Efter at jeg havde fået ja fra ledelsen var
det næste skridt at få etableret kontakt til jordemodercentrets jordemødre. Jeg tog kontakt til en
jordemoder, som fungerede som uformel gatekeeper (Kristiansen & Krogstrup.2015:133). Af hende
fik jeg telefonnummer og e-mailadresse på den ledende jordemoder i jordemodercentret. Jeg skrev
en mail til den ledende jordemoder, men denne fik jeg ikke svar på, og jeg valgte derfor at ringe.
Her blev det aftalt, at jeg selv kontaktede de forskellige jordemødre inden konsultationerne gik i
gang. Det var også af hende, jeg fik mundtligt samtykke til at tage billeder. Jeg var allerede
socialiseret ind i feltet, og havde opbygget en tillid til jordemødrene, hvilket ellers kan tage tid
(Justesen & Mik-Meyer:137). Jordemødrene kan forstås som mine kontaktpersoner, da de kunne
forsyne mig med viden om deres anvendelse af PC-en (Justesen & Mik-Meyer.2010:124).
Opgavens omfang gjorde, at jeg kun observerede i to dage. Målet med observationsstudiet var, at
undersøge relationerne mellem PC-en, jordemoderen og den gravide/parret i det netværk, som
findes i jordemoderkonsultationsrummet. Jeg havde på forhånd orienteret mig i ANT. Jeg havde
også taget et valg om, at jeg ville observere fra den gravide/parrets side, idet jeg på denne side af
skrivebordet havde et klart blik for, hvor jordemoderens fokus var. Jeg havde yderligere udarbejdet
et semi-struktureret observationsskema, da dette kunne hjælpe mig med at have et bestemt fokus,
nemlig relationerne imellem aktørerne. Undersøgelser i et konstruktivistisk perspektiv skal helst
ikke være for struktureret, da dette kan gøre, at noget uopdaget ikke kommer med (Justesen & MikMeyer.2010:67). Jeg har derfor så vidt muligt taget højde for dette i mit observationsskema, ved at
lave et felt som hedder ”andet”, samt løbende skrevet andre feltnoter ned som ikke var
strukturerede. Mit udarbejdede observationsskema havde både kvalitative og kvantitative
elementer, idet der både var kategorier af lukkede spørgsmål, tidstagning, beskrivelser, og
uformelle samtaleinterviews indarbejdet i dette. Jeg udfyldte mine semi-strukturerede
observationsskemaer efter hver konsultation. Jeg undlod at notere under samvær med de
12
studerede, da jeg ikke ønskede, at de skulle føle sig overvåget, hvilket måske kunne få dem til at
ændre adfærd (ibid.).
Kvalitetskriterier i konstruktivistiske inspirerede undersøgelser er mange og forskellige (Justesen &
Mik-Meyer:40). Jeg har forsøgt at gøre mit observationsstudie så gennemsigtigt som muligt i
opgaven. Jeg har så vidt muligt lavet uformelle samtaleinterviews løbende til de enkelte
observationer for at styrke dem. Jeg har desuden forholdt mig til det Kvale & Brinkmann kalder for
felter af usikkerhed, som er informeret samtykke, fortrolighed, og forskerens rolle (Kvale &
Brinkmann.2009:94). Alle de studerede har således givet deres mundtlige samtykke, vidst at det var
frivilligt at deltage og anonymt, og har desuden vidst, hvad mit fokus var. Mit feltstudie kan
kritiseres, og dette vil jeg forholde mig til i metodekritik.
3.7 Præsentation af de samlede empiriske ressourcer til analyse
Jeg vil nu præsentere min samlede empiri til brug i analysen. Jeg vil først præsentere mine data fra
observationsstudiet. Jeg vil herefter beskrive, hvilke andre empiriske ressourcer jeg vil gøre brug af
i analysen.
Mit feltstudie består af 8 observationsskemaer ved 6 forskellige jordemødre, uformelle
samtaleinterviews samt af to billeder af konsultationsrummet. Vigtige fund i de 8
observationsskemaer er indarbejdet i et samlet skema, der indgår i analysen. Mine uformelle
samtaleinterviews indgår ikke i det samlede skema, men disse kan findes i de oprindelige skemaer
vedlagt som bilag (bilag 3). Mine to billeder bruges til beskrivelse af PC-en i rummet, og disse
fremgår i analysen. I analysen nævnes der desuden et kort og et langt indledende standardnotat, og
de informationer som de to forskellige indledende standardnotater kræver, kan findes i et samlet
skema, der er vedlagt som bilag (bilag 4). Yderligere har jeg udarbejdet to figurer, der illustrerer
jordemoderkonsultationens netværk, og disse indgår i analysen.
Derudover vil jeg benytte mig af artiklen Hvordan ting virker af Geoffrey C. Bowker & Susan Leigh
Star (1996), idet denne artikel kan belyse klassifikationer og standarder. Yderligere benytter jeg mig
af artiklen De gravide skal inddrages, som er fra 2014 bragt i Tidskrift for jordemødre (bilag 5).
Artiklen er relevant, idet den omtaler det elektroniske oplysningsskema. I analysen inddrages også
13
SST´s Anbefalinger for svangreomsorgen, da SST indgår som aktant og talsperson i netværket.
Yderligere omtaler jeg Regeringen, KL og Danske Regioners nationale strategi for digitalisering af
sundhedsvæsenet 2013-2017. Dette bruges i analysen, da disse også udgør talspersoner for
digitalisering.
Jeg ville gerne have læst Hanne Hegaards rapport om det elektroniske oplysningsskema, men hun
har ikke besvaret mine mails (e-mail, sendt 08.april, 2015). Det elektroniske oplysningsskema havde
også været interessant, men denne var ikke på afdelingen.
3.8 Analysestrategi
Kristiansen & Krogstrup (2015) beskriver, hvordan man ifølge Hammersley og Atkinson kan lave to
forskellige former for analyse af indsamlet data, herunder også data fra observationsstudie
(Kristiansen & Krogstrup.2015:155). Jeg vil tage udgangspunkt i den ene form, hvilket er en ren
deskriptiv redegørelse for sekvenser af hændelser eller typiske interaktionsmønstre i mit feltstudie
(ibid.), som selvfølgelig vil være udtryk for mine konstruktioner og refleksioner. Jeg vil hermed ikke
forsøge at udlede nogen ny teori, men derimod forstå min empiri med begreber fra ANT og en ved
hjælp af artiklen Hvordan ting virker af Bowker & Star.
Jeg vil i min analyse undersøge, hvem og hvad der spiller aktive roller i vedligeholdelsen af det
netværk, som viser sig i konsultationen. Dette kan hjælpe mig med at forstå PC-en i konsultationsrummet, og hvilken betydning PC-en har for det første møde imellem jordemoderen og den
gravide/parret.
4.0 Analyse
I konsultationsrummet er PC-en i dag fast inventar. Den har sin faste plads ude i den ene side af
skrivebordet, og vender mod jordemoderen. Af mine observationsskemaer fremgår det, at samtlige
jordemødre brugte computeren i konsultationen (bilag 3). PC-en udfyldte en rolle og havde en
funktion, og derfor er den en aktant i netværket (Olesen & Kroustrup.2007:84). Latour bruger
14
begrebet script om, hvordan fx PC-en bidrager til at skabe handlinger og forståelse af verden (Aaroe
Clausen.2014:70-71). Nedenunder ses to billeder af rummet. Mange artefakter ses på billedet, som
foreskriver og inviterer. Det ses på billedet, at PC-en vender mod jordemoderens plads, og
foreskriver og inviterer til at blive brugt af jordemoderen i konsultationen i kraft af sin fysiske
tilstedeværelse i rummet.
Det fremkom også at jordemoderen er en aktant, idet hun også udfyldte en rolle, og havde en klar
funktion som fagperson. Ligeledes var den gravide/parret også en aktant, idet den gravide/parret
var omdrejningspunktet i konsultationsrummet, og årsagen til at jordemoderkonsultationen
eksisterer. Yderligere kan man argumentere for, at det elektroniske oplysningsskema var en aktant,
idet mit feltstudie viste, at dette var styrende for, hvad der skulle udfyldes af standardnotater på
PC-en af jordemoderen. Dette oplysningsskema blev dermed også styrende for indholdet i
konsultationen. Disse fund vil jeg nu komme nærmere ind på.
I de tilfælde, hvor den gravide havde udfyldt det elektroniske oplysningsskema, udfyldte
jordemoderen et kort indledende standardnotat. I tilfælde hvor den gravide ikke havde udfyldt
oplysningsskemaet, måtte jordemoderen udfylde et langt indledende standardnotat (Bilag 4).
Jordemoderen udfyldte bl.a. også et standardnotat, som svarer til de oplysninger, som altid udfyldes
på vandrejournalen. Her skrev jordemoderen dog ofte til første jordemoderkonsultation
"jordemodersamtale”. At jordemoderen skriver ”jordemodersamtale” er interessant for projektet,
idet dette ordvalg fortæller noget om, hvordan jordemoderen fremstiller og opfatter første
jordemoderkonsultation. Man kan argumentere for, at jordemoderen translaterer/oversætter de
forskellige skemaer, som udfyldes i jordemoderkonsultation til en jordemodersamtale. Jeg vil senere
diskutere, hvad der muligvis kan være på spil i dette.
15
Jeg vil nu præsentere mine observationer i et samlet skema. Det er værd at nævne, at der er
beregnet 30 minutter til den første konsultation, men at ingen af de observerede kunne holde sig
inden for tiden. Det samlede skema viser, om der var udfyldt et elektronisk oplysningsskema,
hvordan tiden blev disponeret i konsultationen, og hvad der blev observeret som styrende for
indholdet ved den første jordemoderkonsultation. Jordemoder nummer fem og syv har jeg gjort
røde for at illustrere, at dette er den samme jordemoder. Jordemoder nummer seks og otte er gjort
grønne for ligeledes at illustrere, at der er tale om den samme jordemoder. Således indgår der seks
forskellige jordemødre og otte forskellige gravide/par.
Observation nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
Elektronisk
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
PC-tid
25
32
4
4
21
16
23
11
Samtaletid
20
8
46
25
14
24
17
24
Bruges der tid
Nej
1 minut før
2 ½ minut
4 minutter før
5 minutter
4 ½ minut
Nej
4 minutter
med PC før
før og 5
og 5 minutter
før
før
og/eller efter
minutter
efter
konsultation?
efter
oplysningsskema
udfyldt?
Er PC-tiden opdelt
før
Opdelt
Flydende
Opdelt
Opdelt
Flydende
Flydende
Flydende
Flydende
Hvad er styrende
Spørgsmål
Elektronisk
Elektronisk
Elektronisk
Elektronisk
Elektronisk
Spørgsmål
Elektronisk
for indholdet i
fra
oplysnings-
oplysnings-
oplysnings-
oplysnings-
oplysnings-
fra
oplysnings-
konsultationen?
standard-
skema
skema
skema
skema
skema
standard-
skema
notater
Spørgsmål
Spørgsmål
Spørgsmål fra
Spørgsmål
Spørgsmål
notater
Spørgsmål
fra standard-
fra
standard-
fra
fra
fra
notater
standard-
notater
standard-
standard-
standard-
notater
notater
notater
eller flydende?
notater
Det fremgår i skemaet ovenover, at langt de fleste gravide havde udfyldt det elektroniske
oplysningsskema. I de tilfælde hvor oplysningsskemaet var elektronisk udfyldt, blev dette en aktant,
der gav jordemoderen et digitalt medieret møde med den gravide uden den gravides fysiske
tilstedeværelse. Dette skal forstås i form af læsning af det elektroniske oplysningsskema, og dette
varede mellem 1-5 minutter jf. det samlede skemas spørgsmål 4. Af spørgsmål 2 fremgår det, at der
i de fleste tilfælde blev brugt meget PC-tid. De jordemødre, som havde oplysningsskemaet
tilgængeligt, havde en PC-tid på mellem 11 ½-33 minutter i alt, hvilket indebar at læse om den
gravide, og udfylde standardnotater for første konsultation. Sammenholdes dette med de afsatte
16
30 minutter, bruger de fleste jordemødre således enten halvdelen af den afsatte tid eller mere på
PC-tid. I spørgsmålet i boks 5 har jeg kategoriseret, om PC-tiden var opdelt eller flydende. Med dette
mener jeg, om PC-en havde en aktiv rolle gennem hele konsultationen, og at brugen dermed var
flydende rent fysisk, eller om den var opdelt, således at den fysisk blev brugt i en sekvens under
konsultationen. Over halvdelen af jordemødrene brugte den flydende, og PC-en var derfor fysisk i
brug under samtalen, hvilket gjorde, at jordemoderens sanser blev delt mellem aktanterne PC-en
og den gravide/parret under samtaletiden. Når PC-en blev brugt flydende var samtaletiden den tid,
hvor et spørgsmål som skulle udfyldes på PC-en førte til en samtale. Langt de fleste observerede
jordemødre måtte flytte deres synssans væk fra kvinden under deres PC-tid.
Af spørgsmålet i boks 6 fremgår en kategorisering af, hvad jeg observerede som styrende for
indholdet i konsultationen. Her fandt jeg, at det enten var aktanterne ”det elektroniske
oplysningsskema” samt det ”korte indledende standardnotat”, eller det ”lange indledende
standardnotat”, som var styrende for indholdet. Aktanten ”det elektroniske oplysningsskema” var
styrende for både jordemoderens indtryk af den gravide samt bestemmende for, hvad
jordemoderen fandt vigtigt at tale om. Yderligere var det styrende for, om det var det korte eller
det lange indledende standardnotat, der skulle udfyldes. Dermed blev det både styrende for
samtaletiden og PC-tiden - og dermed indholdet i konsultationen. Yderligere kan der være vigtige
samtaleemner, som et spørgeskema som det elektroniske oplysningsskema er, ikke lægger op til.
Vigtige samtaleemner kan derfor være usynlige for jordemoderen. Jeg tænker, at det er muligt, at
der er gravide, hvor alt ser ”fint ud” på oplysningsskemaet, men hvor dette ikke er tilfældet. Her kan
det være muligt, at jordemoderen vurderer, at der ikke behøves at tale om andet end det, som det
korte indledende standardnotat lægger op til, hvilket ikke er meget. Dette kan således føre til en
forskelsbehandling.
Nedenfor ses forskellige aktanter, som indgår i netværket. Figur 1 viser, hvordan det elektroniske
oplysningsskema fik jordemoderen til at udfylde et kort indledende standardnotat, og hvordan et
manglende elektronisk oplysningsskema, som figur 2 illustrerer, fik jordemoderen til at udfylde et
langt indledende standardnotat. De to figurer viser yderligere, at der er flere aktanter på spil i
jordemoderkonsultationens netværk, og dette vil jeg senere komme ind på.
17
Under mine observationer havde jordemødrene som nævnt forskellige måder at integrere PC-en
på, men mange brugte humor i forbindelse med PC-en som en måde at løsne op i lokalet på (bilag
3). Under observation nr. 5 og 7 anvendte jordemoderen vendinger som ”Jeg skal jo lige stille dig
nogle spørgsmål” og ”og så skal jeg jo lige spørge dig om… ” (bilag 3). At jordemoderen bruger
udtrykket skal kan opfattes på den måde, at standardnotaterne styrer hende, og dermed også
danner rammen for det, der skal tales om. At hun bruger udtrykket skal kan ligeledes tolkes som
om, hun dækker sig ind under denne ramme, og at dette bliver en undskyldning for, at hun muligvis
gerne ville tale om noget andet med den gravide, men ikke kan gøre det. Under observation nr. 6
og 8 anvendte jordemoderen vendingen ”og her kommer lige endnu et af vores yndlingsspørgsmål...
” (bilag 3). At jordemoderen her bruger udtrykket vores yndlingsspørgsmål kan formodes at betyde,
at disse spørgsmål altid stilles, og er derfor ikke individuelle spørgsmål. Dette kan ligeledes ses som
en beskyttende undskyldning for, ikke at kunne tale om andre ting.
Efter observation nr. 5, talte jeg med jordemoderen om PC-en i rummet. Her udtalte hun at ”Ja jeg
er jo en dinosaur, når det kommer til computere” (bilag 3). Her talte jordemoderen om sin tekniske
kunnen ift. IT, og citatet kan opfattes på en måde, hvor hun ikke mener, at hendes tekniske kunnen
er optimal. Hun fortsætter med at tale om teknologi generelt, og nævner hvordan hun selv bruger
mobiltelefonen i offentlige rum som et værn, hvis hun ikke har lyst til at tale med andre. Hertil
tilføjer hun ”Computeren kan jo også være et værn nogle gange, det kan være rart, at der lige er en
pause, ellers kan det blive meget intimt” (bilag 3). PC-en er i hendes optik ikke bare et teknologisk
redskab, som står fysisk i rummet, og inviterer og foreskriver at blive brugt, men er også en beskytter
og et værn i samtalen med den gravide/parret i forhold til, at det ikke skal blive for intimt. PC-en får
18
dermed en ny aktantfunktion med nye handlemuligheder, idet den også bliver et værn for, at det
ikke skal blive for intimt, og kan således muligvis skærme for en personlig samtale.
Ved observation 6 og 8 var der en jordemoder, som skilte sig ud. Hun havde lavet sin egen
papirmappe over de gravide, som hun var kontaktjordemoder for. Jeg spurgte ind til, hvorfor hun
havde valgt det, hvortil hun svarede: ”Det hjælper mig med at huske, hvem de forskellige kvinder er.
Jeg skriver små huskesedler til mig selv og klistrer på. Jeg synes ikke computeren kan hjælpe mig
med at huske, hvem de er. ” (bilag 3). Man kan argumentere for, at denne jordemoder har opfundet
sit eget papirbaserede system, men at hun også fastholder et system, som ellers er udgået, da det
nu er digitaliseret. Jordemoderen har tilpasset sig, idet hun udfylder det, som hun skal på PC-en,
men mener, at det er nødvendigt for hende at have svangerskabsjournalerne på de gravide med
huskesedler for, at hun fortsat kan give et individuelt forløb. Dermed har denne jordemoder
etableret en ny aktant i konsultationsrummet, men man kan argumentere for, at denne aktant ikke
er så stærk, idet den kun indgår i et lille netværk mellem jordemoderen og den gravide. Der kan
yderligere argumenteres for, at denne jordemoder ikke ser de forskellige skemaer på PC-en som en
optimering af det individuelle forløb, idet hun har etableret en ny aktant, som skal hjælpe hende
med dette.
Herudover skilte observation nr. 3 og 4 sig ud. Disse jordemødre udfyldte ikke standardnotaterne
løbende under konsultationen, men valgte i stedet at bruge 4 minutter på PC-en i selve
konsultationen, og udfyldte standardnotaterne efter den gravide/parret var gået. Begge disse
jordemødre havde vist stor interesse for mit projekt, og således må jeg forholde mig til, at det er
muligt, at disse jordemødre har tænkt over deres PC-tid, da de blev observeret. Jordemoder
nummer 4 fortalte, at hun kun venter, hvis kvinden har udfyldt oplysningsskemaet. Har kvinden ikke
det, udfylder hun løbende under konsultationen, for at kunne huske det. Inden observation 3
fortalte jordemoderen mig, at hun inden for kort tid var observeret i et lignende projekt (bilag 3),
hvilket kan have haft en betydning for denne observation. Af alle de observerede, var det kun
jordemoderen under observation 3, som kunne benytte 10-fingersystem på tasteturet, og hun blev
dermed den eneste, som havde overskud til at kigge på den gravide/parret engang imellem, når hun
tastede (bilag 3). På trods af at disse to jordemødre havde den korteste PC-tid, kan der alligevel
argumenteres for, at indholdet i deres konsultationer også var styret af ”det elektroniske
19
oplysningsskema”, idet indholdet i konsultationen var bestemt af dette, og fordi samtaleemner
udsprang heraf.
Under de to observationer hvor jordemoderen ikke havde oplysningsskemaet tilgængeligt brugte
jordemoderen 23-25 minutter på PC-tid, og mellem 17-20 minutter på samtaletid jf. det samlede
skema. Under observation nr. 1 delte jordemoderen tiden op i samtaletid og PC-tid. Idet hun
påbegyndte PC-tid brugte hun vendingen ”Nu fyrer jeg lige nogle spørgsmål af. ” (bilag 3). At hun
lige ”fyrer nogle spørgsmål af”, kan tolkes som om, at det er svært for hende at finde en glidende
overgang, og som deltagende observatør oplevede jeg, at konsultationen ændrede karakter, og fik
karakter af en slags forhør. Ved den anden jordemoder var PC-tid og samtaletid flydende, idet der
var en konstant vekselvirkning imellem disse, og jordemoderens synssans var derfor delt imellem
aktanterne PC-en og den gravide/parret under hele konsultationen. I begge tilfælde blev aktanten
”det elektroniske oplysningsskema” styrende for konsultationens indhold, og PC-en som aktant blev
styrende for, hvor jordemoderen havde sit fokus, hvilket også gjaldt de andre observerede
jordemødre.
Figur 1 og 2 viser, hvordan de forskellige aktanter spiller sammen i konsultationsrummet. De sætter
sig igennem på forskellig vis, og dette udtrykker også, hvordan handlinger deles i
konsultationsrummet og dette indebærer translationsprocesser. Translation kan opfattes som en
helt generel proces, hvor de involverede aktørers identiteter, mulige former for interaktion og
handlingsrammers omfang bliver forhandlet og afgrænset (Olesen & Kroustrup.2007:77-78). At PCen har fået en stor indflydelse på konsultationen, er et udtryk for vellykkede translationsprocesser
i forhold til digitalisering af sundhedsvæsenet. Translationsprocessen rummer også udpegning af
talspersoner, og i ANT´s vokabular er dette, når en enkelt aktør får retten til at tale på vegne af
andre, samt dannelse af obligatoriske passagesteder, som henviser til et sted, som alle aktører skal
igennem for at nå et bestemt fælles mål (ibid.).
Ifølge Latour indgår aktanter i netværksalliancer, når et gensidigt behov er tilstede (Olesen &
Kroustrup.2007:88). I det danske sundhedsvæsen er der opstået et behov for, at sundhedsvæsenet
kan kommunikere sammen på kryds og tværs, og gennem translationsprocessor er dette blevet til
en netværksalliance med strategier for digitalisering. I figur 1 og 2, som viser netværket for
jordemoderkonsultationen, ses talspersoner for digitalisering som udgør staten, KL og Danske
20
Regioners Fællesoffentlige strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017, som bærer
titlen Digitalisering med effekt. Idet de er talspersoner for digitalisering, bliver de også talspersoner
for PC-en. Der ses også talspersoner for god jordemoderfaglig praksis, som udgør staten i form af
lovgivning, herunder fx forpligtelsen til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. SST ses også som
talsperson, idet de anbefaler, hvordan Rigshospitalet bør tilrettelægge svangreomsorgen, og hvad
den bør indeholde. Rigshospitalets databaser kan også ses som talsperson for dette, idet de
udsteder procedurer, som fortæller jordemoderen, hvad der skal udfyldes. Der kan også ses
talspersoner for jordemoderen som aktant fx Etiske retningslinjer for jordemødre, som er
retningslinjer for, hvordan jordemoderen bør agere i forskellige situationer. Der ses dog nogle
modstridende elementer og uenigheder blandt talspersonerne som findes i netværket omkring
jordemoderkonsultationen, hvilket jeg vil vende tilbage til i diskussionen. De forskellige talspersoner
har dog det tilfælles, at de har fået retten til at tale på vegne af de heterogene aktanter, som indgår
jordemoderkonsultationens netværk, og dette er sket igennem translationsprocesser, som har gjort
disse talspersoner til makroaktører (Olesen & Kroustrup.2007:80).
PC-en kan ses som et obligatorisk passagested i konsultationsrummet for jordemoderen og den nye
gravide, idet de skal anvende PC-en pga. digitalisering og ved indførelsen af det elektroniske
oplysningsskema for derved at nå et bestemt fælles mål (Olesen & Kroustrup.2007:78). PC-en er
blevet et obligatorisk passagested gennem translationsprocesser, som har fundet sted. PC-en er
gennem translationer blevet blackboxet i sundhedsvæsenet, idet der ikke længere overvejes, om
sundhedsvæsenet skal digitaliseres, det er blevet en selvfølgelighed og dermed også en
selvfølgelighed for jordemoderkonsultationen (Olesen & Kroustrup.2007:83).
På Ministeriet for sundhed og forebyggelses hjemmeside beskrives det, at digitalisering er en
naturlig del af varetagelsen af sundhedsopgaver og dermed også en selvfølgelighed, som også er et
udtryk for, at PC-en er blackboxet (www.sum.dk). Den seneste digitaliseringsstrategi er indgået af
staten, Kl og Danske Regioner. Dette kan i et ANT perspektiv ses som en stærk netværksalliance,
som
er
talsperson
for,
hvordan
informationsinfrastrukturen
skal
være
(Olesen
&
Kroustrup.2007:88). Digitaliseringsstrategien kan ses som et obligatorisk passagested, idet
regeringen har indgået en aftale med KL og Danske Regioner om at nå et fælles mål, nemlig
digitalisering af sundhedsvæsenet. I denne strategi ønskes fælles IT-infrastruktur og standarder,
som skal sikre effektivisering og ensretning af heterogene aktanter, som indgår i sundhedsvæsenet.
21
Digitalisering af sundhedsvæsenet bliver derfor et obligatorisk passagested for Rigshospitalets måde
at ordne og ensrette jordemoderkonsultationen. SST kan ligeledes ses som et obligatorisk
passagested for hospitalet, idet SST har en rådgivende og tilsynsførende funktion. Digitalisering af
sundhedsvæsenet og SST´s Anbefalinger for svangreomsorgen er derfor i høj grad styrende aktanter
for jordemoderkonsultationen, og udgør netværksalliancer og makroaktører.
I Bowker & Stars optik kan PC-en forstås som makroaktørernes klassifikationssystem, idet PC-en kan
ordne ting og udføre både et bureaukratisk- og en vidensproducerende form for arbejde (Bowker &
Star.1996:196-198). De translationsprocessor der foregår kommer til udtryk i klassifikationssystemer. PC-en kan bruges til opbygning og vedligeholdelse af klassifikationssystemer af
talspersonerne. Bowker & Star omtaler også standard som værende ethvert sæt af godtagne regler
for produktionen af både tekstmæssige og materielle genstande (Ibid). I det forlængede netværk,
som jordemoderkonsultationen indgår i, kommer klassifikationer og standarder til udtryk i
netværksalliancen om digitalisering. Det kommer ligeledes til udtryk i SST´s Anbefalingerne for
svangreomsorgen, idet de klassificerer graviditeter i niveau samt foreskriver, hvad konsultationen
bør indeholde. Hvordan jordemoderen skal handle i konsultationsrummet, kan siges at være
påvirket af makroaktørernes klassifikationssystemer og standarder. De fabrikerede fakta om
kendsgerningen af digitalisering af sundhedsvæsenet, og hvad jordemoderkonsultationen bør
indeholde, er blevet indlejret i klassifikationssystemer og standarder, som fungerer som rammer for
jordemoderens arbejde. Derfor kan man argumentere for, at jordemoderkonsultationen er styret
på afstand, idet mulige former for interaktion og handlingsrammers omfang er blevet forhandlet og
afgrænset. Det elektroniske oplysningsskema kan ligeledes ses som en styring på afstand, idet
Hanne Hegaard har fabrikeret fakta om, hvilke informationer der er vigtige for jordemoderen for at
kunne give en individuel samtale.
Ifølge Bowker & Star er det vigtigt at have sans for arbejdslandskabet, som det opleves af dem, der
er i det (Bowker & Star.1996:202-203). Under mit observationsstudie udtrykte flere jordemødre, at
PC-en fylder meget (bilag 3). I jordemødrenes arbejdslandskab - her set som konsultationsrummet,
udtrykker de altså at PC-en fylder. Der var dog ingen, der udtrykte, at det burde være anderledes,
og dermed endnu et eksempel på, at PC-en er blackboxet. Den er blevet en selvfølge for
jordemødrene, og et obligatorisk passagested, og de har bøjet sig for dommen om, at
sundhedsvæsenet skal digitaliseres. Under mit feltstudie fik jeg et uformelt samtaleinterview med
22
et par efter deres første møde med jordemoderen. Her spurgte jeg ind til, hvad de syntes om
computeren i konsultationsrummet. Her udtalte den gravide at ”Jeg lagde ikke mærke til det - nok
fordi man er vant til at det er sådan - det er jo det man forventer i mødet med sundhedsvæsenet…
så ved man også, at der er styr på tingene” (bilag 3). Denne kvinde var nullipara, men så PC-en som
en selvfølge, og dette er igen et udtryk for, at PC-en er blackboxet. Jo flere ting en aktør kan lægge
i blackboxe, jo større konstruktioner kan der bygges (Olesen & Kroustrup.2007:83), og dette
afspejles også i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Blackboxe er dog aldrig permanent tillukkede,
men makroaktøren handler, som om de er hermetisk lukket for altid (ibid.). Derved reduceres de
komplikationer, som aktøren ikke har gavn af at diskutere, og i stedet opstår ”selvfølgeligheder”.
Hvis translationsprocessen lykkes, har makroaktøren opnået en forsimpling af verden, som ingen
sætter spørgsmålstegn ved, og makroaktøren kan derfor vokse sig endnu større, hvilket også er
tilfældet i forhold til digitalisering (ibid.). Makroaktører er dog ikke andet end mikroaktører, som
sidder på toppen af mange utætte blackboxe, som har fået tildelt en større styrke pga. opbakning
fra mange allierede i et netværk (Olesen & Kroustrup.2007:83). Latour mener ikke, at man skal tale
om netværkets størrelse, men derimod om længde eller udbredelse (ibid.). Digitaliseringens
netværks udbredelse er lang og står stærkt.
I et ANT perspektiv vil fakta-byggere bruge bestemte strategier i translationsprocessen
(Latour.2009:64). Fakta-byggeren for det elektroniske oplysningsskema kan siges at have brugt
startegien at koble sig på andres projekter (ibid.), idet det elektroniske oplysningsskema kobler sig
på digitaliseringen, som er blevet en selvfølgelighed og en stærk netværksalliance. Dermed vil færre
måske stille spørgsmålstegn ved, at den første konsultations udgangspunkt er et elektronisk
oplysningsskema. Man kan argumentere for, at jordemoderkonsultationen bliver et digitalt
medieret møde mellem jordemoderen og den gravide/parret, idet aktanterne PC-en og den
gravide/parret deles om jordemoderens sanser.
4.1 Sammenfatning af analysefund
Jeg vil nu sammenfatte mine vigtigste analysefund. PC-aktanten kan forstås som et artefakt, der
inviterer og foreskriver at blive brugt af jordemoderen i kraft af dens placering og blackboxing af
digitalisering. PC-en kræver meget af den afsatte tid og nogle af jordemoderens sanser. Den
23
medvirker også til at skabe en forståelse af konsultationsrummet som et højteknologisk rum, der
kan tale sammen med andre PC-er. PC-aktanten danner en ramme for, hvilken samtale
jordemoderen kan tilbyde den gravide/parret. Yderligere havde den også en aktantfunktion som et
værn i en samtale, der muligvis kan skærme for en personlig samtale.
Aktanten ”det elektroniske oplysningsskema” blev en styrende aktant for indholdet i første
konsultation, idet den gav oplysninger om den gravide, og var bestemmende for, hvilket indledende
standardnotat, der skulle udfyldes. Der ses andre skematiske aktanter i konsultationsrummet i form
af det korte og det lange indledende standardnotat, CAVE-notatet, og jordemoderkonsultationsnotatet. Det sidstnævnte udfyldes under alle jordemoderkonsultationerne, men til første
jordemoderkonsultation udfyldes der som regel kun få oplysninger, og der skrives i stedet
”jordemodersamtale”.
At ”det elektroniske oplysningsskema” er en styrende aktant for jordemoderkonsultationens
indhold, får betydning for mødet imellem jordemoderen og den gravide/parret, idet denne aktant
mediere et førstehåndsindtryk, og da det er denne aktant der styrer, hvilket indledende
standardnotat jordemoderen skal udfylde. Aktanten ”det elektroniske oplysningsskema” får derfor
tildelt en magt over, hvilke handlinger og samtale emner der er mellem jordemoderen og den
gravide/parret i det første møde. Jeg argumenterer derfor for, at det er muligt, at samtalen ikke
bliver en individuel samtale men en standardiseret samtale. Der er en risiko for, at vigtige
samtaleemner ikke bliver berørt, idet ikke alt passer ind i klassifikationssystemer. Det er højst
tænkeligt, at jordemodersamtalen påvirkes og ændres af nye teknologiske tiltag, og at der vil ske
translationer i konsultationsrummet, som ændrer karakteren af omsorgen i samtalen.
5.0 Diskussion
Jeg vil nu diskutere, hvilken betydning mine analysefund har for det første møde ved hjælp af
artiklen Brownbridge et al. Dette kan styrke, hvilken betydning blackboxing af PC-en har for det
første møde. Dette fører mig videre til at diskutere, hvad der er på spil i konsultationsrummet, når
et elektronisk oplysningsskema får magten over indholdet i jordemodersamtalen. Herefter vil jeg
24
diskutere, hvordan disse fund kan ses som modstridende sammenholdt med SST´s Anbefalinger for
svangreomsorgen til den første jordemoderkonsultation. I forlængelse heraf vil jeg inddrage Callon
og Latours udtryk isomorf, som bruges til at diskutere det sammenstød, der kan ses mellem
standardisering og individualisering. Afslutningsvist vil jeg diskutere, om teknologi i form af det
elektroniske oplysningsskema kan bære et ansvar om at inddrage den gravide.
Brownbridge et al. er en kvantitativ artikel som sammenligner en PC-baseret første
jordemoderkonsultation med en papirbaseret manual/tjekliste i første jordemoderkonsultation,
som er standard på St. James´s Hospital i Leeds i Storbritannien (Brownbridge et al.1988:475-480).
Brownbridge et al. kan dog også siges at have et kvalitativt element, idet jordemødres og gravides
oplevelse og interaktion ved en PC-baseret første jordemoderkonsultation også undersøges vha.
spørgeskema og interviews. I undersøgelsen indgår 3 jordemødre og 95 konsultationer (ibid.). Data
blev indsamlet vha. videooptagelser af konsultationen, og de gravide udfyldte et spørgeskema efter
konsultationen. Data om jordemødrenes oplevelse blev løbende indsamlet i undersøgelse. De
gravide blev randomiseret til ikke-PC- eller PC-konsultation (ibid.). De gravides alder rangerede
mellem 18-37 år, størstedelen var af britisk oprindelse, og tilhørte middelklassen (ibid.). Jeg vil
mene, at de gravide som indgår i denne undersøgelse godt kan sammenlignes med danske gravide.
Af mine analysefund fremgår det, at PC-aktanten tog meget tid fra samtaletiden. I Brownbridge et
al. fandt de frem til, at den første jordemoderkonsultation tog signifikant længere tid, når PC-en
blev brugt (ibid.). Jordemødrene brugte signifikant længere tid på at optage anamnese om den
gravides generelle historik, og på obstetrisk historik, hvis den gravide var multipara. Desuden blev
det målt, at jordemødrene brugte signifikant kortere tid på at informere og rådgive den gravide
(ibid.). Brownbridge et al. har også målt på, hvordan PC-en formindsker opmærksomheden på den
gravide (ibid.). Disse fund understøtter mine analytiske resultater, hvor PC-aktanten kan siges at
ændre den jordemoderfaglige samtale. Ud fra denne artikel blev jordemodersamtalen mere en
spørgetime, der skulle opspore risikofaktorer end en faktisk samtale med plads til rådgivning og
information. Jordemoderens opmærksomhed på den gravide blev udfordret af PC-aktanten, som
også krævede den. På trods af dette fandt Brownbridge et al. frem til, at PC-brug i overvejende grad
var accepteret af de gravide (ibid:484). Hos den gravide som jeg interviewede, var der ligeledes en
accept i forhold til PC-brug i form af, at hun faktisk ikke havde tænkt over, at det første møde kunne
have været anderledes. De tre jordemødre i Brownbridge et al. er enige om, at det PC-baserede
25
førstemøde mest gavnede obstetrikere, idet de fik flere oplysninger igennem denne måde at føre
første jordemoderkonsultation på. Samtlige jordemødre mente, at dette system var designet til
obstetrikere (ibid.), og to af jordemødrene var bekymrede over PC-en, idet de mente, at
jordemodersamtalen blev depersonaliseret (ibid.). Dette stemmer overens med et af mine
analysefund, hvor PC-en kan skærme for en personlig samtale og for jordemoderens sanser.
Brownbridge et al. er fra 1988, og man kan argumentere for, at PC-en ikke var et blackboxet system
på daværende tidspunkt. Dette kan være årsagen til, at disse jordemødre udtrykte bekymring for
en depersonalisering, men at jordemødrene fra mit feltstudie ikke gjorde.
På trods af at det i Brownbridge et al. tyder på, at PC-aktanten ændrer den første
jordemoderkonsultation og jordemoderfagligheden i rummet, er det et system som fastholdes.
Dette kan i et ANT perspektiv være forårsaget af en strid mellem to faggrupper med hvert deres
kundskabssyn, som jeg nu vil diskutere ved hjælp af jordemoder Gunnhild Blåka Sandvik (Blåka
Sandvik), som har belyst dette.
Ifølge et af mine analysefund lader det til, at jordemødrene muligvis translaterer digitaliserede
skemaer til en jordemodersamtale. Der kan tænkes at være noget på spil i rummet, når
jordemoderen gør dette. I artiklen De gravide skal inddrages udtales der, at der er en fare for, at
jordemoderkonsultationen kunne overtages af ultralydsscanninger (bilag 5). Det elektroniske
oplysningsskema blev set som en måde at undvige denne situation. En teknologi bliver således en
løsning for at undvige, at en anden teknologi skulle overtage. Der er måske forskellige kundskabssyn
på spil i rummet.
Blåka Sandvik omtaler i bogen Moderskap og fødselsarbeid (1997) den jordemoderfaglige diskurs
og den fødselsvidenskabelige diskurs. Blåka Sandvik mener, at når præmisserne for et bestemt
kundskabssyn skal udfoldes, handler det i høj grad om forholdet mellem kundskab og magt, som
giver muligheden for at definere, hvad der skal betragtes som gyldig kundskab (Blåka
Sandvik.1997:60). De to forskellige diskurser er udprunget ud fra forskellige sociale sproglige
kontekster. Hun omtaler, hvordan den fødselsvidenskabelige diskurs har fået monopol på – og
kontrol med kundskabsproduktion, og i et ANT perspektiv kan diskursen anses som stabiliseret
(ibid.). Kundskabssynet i den fødselsvidenskabelige diskurs er forbundet med det faste, målbare,
som kan bevises ud fra en argumentativ diskurs (Blåka Sandvik.1997:65). Inden for denne diskurs
26
kan naturen beherskes, og kundskabssynet har udviklet teorier og klassifikationssystemer for,
hvordan kvindekroppen skal forstås og forklares. Den fødselsvidenskabelige diskurs allierede sig
med industrien, hvilket skabte forbindelse mellem naturvidenskaben og håndværk som et moderne
teknosystem, hvor hånden blev afløst af teknologier som fx PC-en (Blåka Sandvik.1997:62). Ifølge
Blåka Sandvik og ANT har den fødselsvidenskabelige diskurs vundet striden, idet denne diskurs er
forankret i et videnskabeligt sprog, som står stærkere end den jordemoderfaglige diskurs, som er
forankret i livet selv.
Den jordemoderfaglige diskurs udsprang af en kvindekulturel praksis og med tradition for at bruge
sanserne. Den har fokus på et pulserende liv og hverdagserfaringer. I dette kundskabssprog har
myter og overtroiske forestillinger en afgørende betydning. Blåka Sandvik beskriver, hvordan den
uddannede jordemoder står med et ben i hver lejr, når hun skal udforme de praktiske
jordemoderhandlinger. Af mine observationer fremgår det, at jordemoderkonsultationens rammer
og præmisser influeres af den magt, som den fødselsvidenskabelige diskurs har fået, hvor skemaer
klassificerer, hvilken gravid krop, der er tale om. Den digitale udvikling støtter op om den
fødselsvidenskabelige diskurs, som Brownbridge et al. også udtrykker. Det kan diskuteres, hvilken
plads der gives til den jordemoderfaglige diskurs kundskabssyn. Hvilken plads efterlader den
digitaliserede første jordemoderkonsultation fx til jordemoderens sanser? Det kan diskuteres om
den jordemoderfaglige diskurs kundskabssyn fortabes i PC-aktanten, men at dette muligvis ikke
længere er synligt for jordemødrene på grund af et blackboxet system, og at dette er årsagen til, at
de muligvis oversætter konsultationens standardskemaer til en jordemodersamtale. Den
jordemoderfaglige diskurs kundskabssyn er i høj grad fortællings- og sansebaseret. Det kan tænkes,
at vigtige elementer i det jordemoderfaglige kundskabssyn kan forsvinde i denne udvikling. Bløde
værdier, som det jordemoderfaglige kundskabssyn i høj grad også er baseret på, er desuden ikke
noget som kan måles, og det lader sig ikke rigtig placere i klassifikationssystemer, og sådanne
værdier opfattes af den fødselsvidenskabelige diskurs som noget irrationelt, subjektiv og ikkevidenskabeligt (Blåka Sandvik.1997:65).
Jeg vil nu diskutere mine fund med SST´s Anbefalinger for svangreomsorgen. Som tidligere nævnt,
ses der nogle modstridende elementer i makroaktørernes fabrikerede fakta, som er blevet
kendsgerningerne for jordemoderkonsultationen. I Anbefalingerne for svangreomsorgen lægges der
op til totalomsorg og individualitet. SST som aktant anbefaler, at ekstra tid afsættes til første
27
jordemoderkonsultation, men undlader at komme med et forslag til, hvor meget tid der er tale om.
Tidsrammen er derfor igennem en translation bestemt af Rigshospitalet, som har besluttet, at dette
skal være 30 minutter, hvilket er 10 minutter ekstra tid. SST kommer yderligere med anbefalinger
om, hvad første jordemoderkonsultation bør indeholde, men anbefaler ikke, hvordan dette indhold
bør komme til udtryk. SST nævner, at jordemoderen bør følge op på lægesamtalen og danne sig et
overblik over den gravide fysiske, psykiske og sociale situation, skabe dialog om forventninger til
familliedannelsesprocessen, udarbejde en individuel forløbsplan, samt føre en motiverende samtale
i forhold til eventuelle livsstilsændringer (Sundhedsstyrelsen.2013:48). Der kan argumenteres for,
at det på Rigshospitalet er aktanten ”det elektroniske oplysningsskema”, som skaber et overblik
over den gravides, fysiske, psykiske og sociale situation, og at det er denne som er bestemmende
for, hvad jordemoderen følger op på. I forhold til familiedannelsesprocessen er det ligeledes denne
aktant, som giver jordemoderen et indblik i, om fx parret glæder sig over graviditeten og om hvilke
tanker, de har gjort sig. Jeg vil argumentere for, at der er en risiko for, at familiedannelsesprocessen
ikke prioriteres af jordemoderen i samtalen, hvis den gravide har svaret positivt til spørgsmål, der
hører under denne kategori i det elektroniske oplysningsskema. Har den gravide ikke svaret på det
elektroniske oplysningsskema, er det værd at bemærke, at det lange indledende standardnotat ikke
lægger op til en samtale om familiedannelsesprocessen.
Callon og Latour (1981) bruger udtrykket isomorf om det forhold, at to komplekse strukturer, kan
spejles i hinanden på den måde, at der for hver del i den ene struktur findes en tilsvarende del i den
anden. Når aktanter opfattes som netværk kan man tale om størrelser på disse netværk, men
størrelserne på de netværk er resultat af en strid (Olesen & Kroustrup.2007:80). Graviditet kan ifølge
Anbefalingerne for svangreomsorgen ses som et individuelt fænomen, idet der lægges op til
individualitet af denne aktant. Man kan argumentere for, at denne aktant er indgået i en
netværksalliance med aktanten digitalisering, idet Sundhedsstyrelsen i Anbefalingerne for
svangreomsorgen forholder sig til elektroniske patientjournaler. De skriver at svangreomsorgen bør
tænkes ind allerede i de tidlige faser ved udvikling af elektroniske patientjournaler
(Sundhedsstyrelsen.2013:38). Man kan argumentere for, at disse to aktanter har været to forskellige
netværk, men at SST har været nød til at forholde sig til den digitale udvikling, og at denne udvikling
har vundet striden, idet SST måske ikke har kunnet argumentere for, at der kunne være ulemper i
forhold til individualitet ved digitalisering af svangreomsorgen. Ser man disse to aktanter som
28
netværk, kan de ses som isomorfe, idet der i Anbefalingerne for svangreomsorgen findes tilsvarende
dele i det elektroniske oplysningsskemas indhold som SST anbefaler, der bør være, og det
elektroniske tiltag understøtter individualitet, som der anbefales. De kan dermed siges at spejle sig
i hinanden. Det kan dog diskuteres, om ikke individualitet står i kontrast til klassifikationer og
standardisering? Både Anbefalingerne for svangreomsorgen og digitaliseringen består af klassifikationer og standarder. Både SST og digitaliseringsalliancen kan som nævnt i analysen ses som
talspersoner. Man kan argumentere for, at disse talspersoner modsiger sig selv. Er det muligt, at en
graviditet kan være individuel i sundhedsvæsenet, hvis det er klassifikationer og standarder, som
bliver bestemmende for hvilke oplysninger, der er nødvendige, som det fx ses i det elektroniske
oplysningsskema og de indledende standardnotater? Jeg kan forestille mig, at en gravid kan have et
ønske om at tale om andet, som var unikt og individuelt for hende, men at dette ikke lader sig
placere, og derfor går tabt. At det elektroniske oplysningsskema skulle være tidsbesparende og
mere individuel, idet jordemoderen kan gå direkte til at tale om det, som oplysningsskemaet viser
vigtigt, kan også ses som en måde at reducere indholdet på i den første jordemoderkonsultation og
måske en reducering af graviditetens mange facetter.
Ovenstående kan ses i sammenhæng med Murray Enkins (2006), som mener, at graviditet er
kompleks, og til det komplekse hører der ikke en bestemt opskrift (Enkin.2006:268). Han skriver
således om dette at “A cookbook for maternity care is not in the cards” (ibid.), og ”Naive efforts to
simplify the mangement of pregnancy and childbirth through standardized formulas, evidencebased protocols, are failing..” (ibid.). Ifølge Murray Enkin lader en graviditet sig derfor ikke
indplacere i klassifikationer og standarder, som ellers er praksis i dag, hvilket afspejler den
fødselsvidenskabelig diskurs. At graviditet alligevel behandles i klassifikationssystemer og
standarder, må dog ifølge Latour være resultat af en strid, hvor den fødselsvidenskabelige diskurs
har stået stærkere i det højteknologiske samfund, som vi lever i, og af makroaktørernes blackboxe.
Yderligere kan det diskuteres, om det elektroniske oplysningsskema virkelig kan inddrage den
gravide i egen graviditet. Som jeg i problemstillingen skriver, finder jeg det pudsigt, at det italesættes
at den gravide skal inddrages gennem en teknologi, for hvem skulle ikke være inddraget i egen
graviditet - og hvis den gravide ikke er, skulle en teknologi så kunne bære det ansvar om at inddrage
hende? Det er for mig tvivlsomt, at en teknologi kan bære dette ansvar. Det er som tidligere nævnt
meningen, at jordemoderen ud fra oplysningsskemaet skal vurdere, hvad den gravide har mest gavn
29
af at tale om, og jeg vil argumentere for, at det ikke er sikkert, at jordemoderen vælger det, som
kvinden finder relevant og individuelt for hende. Det kan diskuteres, om det bliver en mere
individuel samtale af, at aktanten ”det elektroniske oplysningsskema” danner rammen for, hvad
jordemoderen følger op på, og hvad hun har mulighed for at følge op på, hvis man følger Bowker &
Stars tankegang om, at ikke alt lader sig placere i kategorier. I forlængelse af diskussionen om
inddragelse af den gravide gennem et elektronisk spørgeskema kan det også diskuteres om dette
ikke resulterer i, at den gravide allerede har fået sin taletid, og at det dermed hovedsageligt bliver
jordemoderen, der får mere taletid i konsultationen. Dette understøtter Brownbridge et al., idet
den fremhæver, at jordemødrene ved brug af PC stillede flere spørgsmål, men at der var en tendens
til, at de stillede lukkede spørgsmål (Brownbridge et al.1988:482). Dette kan hænge sammen med,
at det er en ikke-menneskelig aktant, som bliver styrende, når der samtales ud fra en PC.
Samlet set har dette blackboxede system i form af digitalisering og den fødselsvidenskabelige
diskurs, som jordemoderen arbejder under, en afgørende betydning for det første møde mellem
jordemoderen og den gravide/parret. Det er min egen mening, at dette blackboxede system ikke
giver megen plads til vigtige elementer af det jordemoderfaglige kundskabssyn som fx nærhed som
syns- og høresansen kan give i en samtale. Når syns- og høresansen ikke har samme fokus, hvilket
fx sker, når jordemoderen også skal give PC-aktanten opmærksomhed, kan vigtig information gå
tabt som fx fornemmelser af det individuelle for den gravide.
6.0 Metodekritik
Mine metodiske til- og fravalg har haft betydning for projektets udfald. I det følgende vil jeg nævne
kritikpunkter for projektet.
Mit feltstudie kan siges at være kort, hvilket kan have haft betydning for projektets udfald, og der
kan således ikke drages sikre konklusioner. Det havde gavnet validiteten, at observationsperioden
havde været længere. Det var en udfordring at observere i jordemoderkonsultationen pga. det
hurtige flow. Det var således ikke muligt at nå en fuld respondentvalidering af mine observationer i
feltet, hvilket også har betydning for projektets udfald (Kristiansen & Krogstrup.2015:194). Det er
30
tvivlsomt, om jeg har fået alt med i mine observationer, idet jeg var alene. Ligeledes kan min semistrukturerede observationsguide have haft indflydelse på, hvad jeg observerede. Det kunne have
været interessant også at undersøge, hvor meget taletid den gravide har. Jeg vil mene, at deltagende
observation som metode kombineret med et ANT perspektiv har været velegnet til at belyse
problemformuleringen.
Brownbridge et al. kan kritiseres for ikke at have beskrevet blinding i studiet tilstrækkeligt, hvilket
kan have ført til bias (Brownbridge et al. 1988:476-477).
Mit valg om at projektet skulle have et anti-essentialistisk afsæt har haft metodiske konsekvenser.
Idet konstruktivismen ser alt som konstruktioner, vil analysegenstanden være flydende, ustabil,
flertydig og foranderlig (Justesen & Mik-Meyer.2010:30). Da konstruktivismen ikke har et ideal om,
at indleve sig i de undersøgte individers livsverden betoner konstruktivistisk inspirerede
undersøgelser mere det institutionelle end det subjektive (ibid:31). At jeg har valgt Latours
videnskabsteoretiske position, gør det ligeledes umuligt at komme med årsagsforklaringer.
Min tilstedeværelse kan have påvirket feltet, men dette et vilkår i en konstruktivistisk inspireret
undersøgelse. Idet projektet er udarbejdet alene, er det således kun min forforståelse, og min
deltagelse i aktør-netværket, som kommer til udtryk i dette projekt. Projektet kunne derfor have set
anderledes ud. Min forforståelse kan siges at være blevet bekræftet, idet jeg i opstarten af projektet
havde en forforståelse om, at PC-en havde en betydning forstået på den måde, at jeg syntes, den
udfordrede dynamikken i samtalen. Min forforståelse er dog også blevet udfordret af ANTperspektivet og af Latours tænkning, idet jeg selv mener, at fordybning i denne tankegang har gjort,
at jeg ser mere nuanceret på konsultationsrummets rammer og udfordringer
7.0 Konklusion
Med min problemformulering ønskede jeg at undersøge, hvordan PC-en kunne forstås i et ANT
perspektiv, og hvilken betydning den kunne have for det første møde imellem jordemoderen og den
gravide. Af analysen og diskussionen kan det konkluderes, at PC-aktanten har en betydning for
forståelsen af konsultationsrummet i form af dens script. Brugen af PC har en tids- og sansemæssig
31
betydning for jordemoderen og den gravide/parret, der muligvis kan udfordre den
jordemoderfaglige udfoldelse. Yderligere kan det konkluderes, at PC-aktanten indeholder andre
aktanter som fx det elektroniske oplysningsskema, der kan ses som en styrende aktant for
konsultationens indhold. PC-aktanten er en del af et blackboxet system, som aktanten ”det
elektroniske oplysningsskema” har koblet sig på. Det er muligt, at disse aktanter kan føre til en
standardiseret og mindre personlig samtale, selvom hensigten med disse aktanter var en mere
personlig og individuel samtale.
32
Litteraturliste

Aaroe Clausen, J. (2014). Pleje- og behandlingsteknologier. Huniche, L. og Olesen, F.,
Teknologi i sundhedspraksis (1. udgave, 61-79). København: Forfatterne og Munksgaard

Arnoldi, J. (2003). Aktør-netværksteori: A-moderne (sociologisk?) teori. Dansk
sociologiforening, vol. 14 (3), 9-24

Blok, A., & Jensen, T. E. (2009). Bruno Latour – hybride tanker i en hybrid verden.
København: forfatterne og Hans Reitzels Forlag

Blåka Sandvik, G. (1997). Moderskap og fødselsarbeid. Fagbokforlaget Vigmostad & Bjørke
AS

Bowker, G. C., Star, S. L. (1996). Hvordan ting virker. Philosophia: Tidsskrift for filosofi. Vol.
25 (3-4), 195-219

Brownbridge, G, Lilford, R. J., Tindale Biscoe, S. (1988). Use of a Computer to Take Booking
Histories in a Hospital Antenatal Clinic. Medical Care, vol. 26 (5), 474-487

Collin, F. (2003). Konstruktivisme (1. udgave). Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag

Dalgaard, R. (2000). Aktører og artefakter. Philosophia: Tidsskrift for filosofi. Vol. 26 (3-4),
141

Enheden for brugerundersøgelser, Region Hovedstaden. (2011/september). Spørg
Brugerne – en guide til kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser i sundhedsvæsenet.
Lokaliseret d.25.05 på:
http://patientoplevelser.dk/files/dokumenter/artikel/spoerg_brugerne.pdf

Enkin, M. (2006). Beyond Evidence: The Complexity of Maternity Care. Birth, vol. 33 (4),
265-269

Fuglsang, L. (2005). Aktør-netværksteori eller tingenes sociologi: Fuglsang, L. og Bitsch
Olsen, P., Videnskabsteori på tværs af fagkulturer og paradigmer i samfundsvidenskaberne
(2. udgave, 417-442). Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag

Huniche, L. og Olesen, F. (2014). Introduktion. Huniche, L. og Olesen, F., Teknologi i
sundhedspraksis (1. udgave, 17-32). København: Forfatterne og Munksgaard

Jordemoderforeningen (2014). De gravide skal inddrages. Lokaliseret d.25.05 på:
http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/degravide-skal-inddrages/

Jordemoderforeningen (2010/november). Etiske retningslinjer for jordemødre. Lokaliseret
d.25.05 på:
http://www.jordemoderforeningen.dk/fileadmin/Fag___Forskning/Etiske_retningslinjer/Et
iske_Retningslinjer_2010.pdf

Justesen, L., Mik-Meyer, N. (2010). Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier
(1. udgave). København: Hans Reitzels Forlag

Kristiansen, S., & krogstrup, H. K. (2015). Deltagende observation (2. udgave). Hans Reitzels
Forlag

Kroustrup, J. og Olesen, F. (2007). ANT – Beskrivelsen af heterogene aktør-netværk. Bruun
Jensen, C., Lauritsen, P. & Olesen, F. Introduktion til STS. Science technology, society. (1.
udgave, 63-92). København: Forfatterne og Hans Reitzels Forlag

Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). Interview. Introduktion til et håndværk (2. udgave).
København: Hans Reitzels Forlag

Latour, B. (2006). Vi har aldrig været moderne (1. udgave). København: Hans Reitzels Forlag

Ministeriet for sundhed og forebyggelse (2015/18. februar). Sundheds-it. Lokaliseret
d.25.05 på: http://www.sum.dk/Sundhedsprofessionelle/Digitalisering/Sundheds-it.aspx

Sundhedsstyrelsen (2013). Anbefalinger for svangreomsorgen (2.udgave). København:
Komiteen for sundhedsoplysning

Tjørnhøj-Thomsen, T. og Reynolds Whyte, S. (2011). Feltarbejde og deltagerobservation.
Vallgårda, S. og Koch, L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. udgave, 90-118).
København: Munksgaard Danmark
Bilagsoversigt

Bilag 1: søgestrategi

Bilag 2: Re_ Tilladelse til observation i forbindelse med BA

Bilag 3 observationsskemaer 1-8 og feltnotater

Bilag 4: det korte og det lange indledende standardnotat

Bilag 5: De gravide skal inddrages
Bi
l
a
g1:
S
øg
e
s
t
r
a
t
e
g
i
Bi
l
a
g1:
S
øg
e
s
t
r
a
t
e
g
i
Bi
l
a
g1:
S
øg
e
s
t
r
a
t
e
g
i
Bi
l
a
g2
Bilag 3: observationsskema 1
Semi-struktureret observationsguide
Observation hos jordemoder nr. 1
Har den gravide svaret på oplysningsskema?
Hvis ja: læser jordemoderen dette skema inden
konsultationen?
Paritet og gestationsalder
Hvor mange minutter bruger jordemoderen med
computeren i konsultationen?
Hvor mange minutter bruger jordemoderen på
andet end computeren?
Hvordan disponerer jordemoderen tiden i
konsultationen?
Andet?
Dato 22/4
Kl.09.00-09.45
Nej
1.para, GA 18+
25 minutter. Hun bruger her også andre redskaber
til hjælp som fx blodtryksapparat, ”triller” og
svangerskabsjournal
20 minutter
Jordemoderen deler tiden op mellem PC-tid og
ikke-PC-tid.
Hun starter med at bruge de første 20 minutter på
at tale med kvinden, lytte hjertelyd og mærke på
livmoderens størrelse
 I forbindelse med at jordemoderen
begynder at bruge computeren under
konsultationen siger hun: ”Nu fyrer jeg lige
nogle spørgsmål af…”
 Jordemoderen sagde først nej til at jeg
kunne observere, men fortrød da hun
kaldte kvinden ind.
 Den gravide talte ikke så godt dansk, og
derfor måtte jordemoderen tale langsomt
og gentage spørgsmål. Dette var både da
jordemoderen ikke brugte PC og da hun
gjorde.
Bilag 3: observationsskema 2
Semi-struktureret observationsguide
Observation hos jordemoder nr. 2
Har den gravide svaret på oplysningsskema?
Hvis ja: læser jordemoderen dette skema inden
konsultationen?
Paritet og gestationsalder
Hvor mange minutter bruger jordemoderen med
computeren i konsultationen?
Hvor mange minutter bruger jordemoderen på
andet end computeren?
Hvordan disponerer jordemoderen tiden i
konsultationen?
Andet?
Dato 22/4
Kl.09.45-10.25
Ja
Ja, jordemoderen skimmer skemaet og bruger cirka
1 minut
1.para, GA 17+3
32 minutter
8 minutter
Jordemoderen bruger de første 5 minutter på at
snakke med den gravide uden computer.
Herefter bruges 27 minutter med computeren.
Jordemoderen tilbyder at scanne den gravide (for
hyggens skyld) og dette bruger hun 5 minutter på.
Herefter fortsættes med computeren i 2 minutter
(udfyldelse af CAVE). Der afsluttes med 1 minuts
afrunding uden computer.
 Den gravide+partner kigger rundt i lokalet,
da der er flere længere perioder, hvor
jordemoderen ikke siger noget ved brug af
PC. Her kigger de op i loftet og ud af
vinduet, og piller ved ting på skrivebordet.
Ved længere tids stilhed stiller de
jordemoderen spørgsmål, hvor hun svarer
imens hun kigger på computeren.
 Jordemoderen siger under konsultationen
af: ”Svangerskabsjournalen forsvinder jo
nok snart, da alt jo skal være på computer”
 Jordemoder bruger humor
 Jordemoderen siger efter konsultationen
til mig at: ”computeren fylder jo meget”
 Efter konsultation taler jeg med parret. Jeg
spørger dem om hvad de synes om
computeren i konsultationsrummet efter
det første møde, hvortil kvinden svarer:
”Jeg lagde ikke mærke til det –nok fordi
man er vant til at det er sådan – det er jo
det man forventer i mødet med
sundhedsvæsenet… så ved man også at der
er styr på tingene”.
Bilag 3: observationsskema 3
Semi-truktureret observationsguide
Observation hos jordemoder nr. 3
Har den gravide svaret på oplysningsskema?
Hvis ja: læser jordemoderen dette skema inden
konsultationen?
Paritet og gestationsalder
Hvor mange minutter bruger jordemoderen med
computeren i konsultationen?
Hvor mange minutter bruger jordemoderen på
andet end computeren?
Hvordan disponerer jordemoderen tiden i
konsultationen?
Andet?
Dato 22/4
Kl.10.45-11.40
Ja
Ja, jordemoderen bruger 2 ½ minut inden kvinden
kaldes ind. Hun skriver lidt noter om kvinden på en
post-it
2.para, GA 17+
4 minutter på udfyldelse af CAVE, bestiller tid til
glukosebelastningstest, udfylder termin på
computer, prøver at bestille tid til næste
konsultation, men tiderne er endnu ikke
tilgængelige på computeren
46 minutter
Jordemoderen bruger først 25 minutter på at tale
ud fra pjecer og mødekortet (indeholder en
oversigt over graviditetsforløbet). Herefter bruger
jordemoderen 4 minutter på computeren med at
udfylde CAVE, bestille tid til
glukosebelastningstest, og udfylder termin på
computeren.
De sidste 17 minutter bruges på samtale uden
computer og på at lytte hjertelyd og mærke på
livmoderens størrelse





Jordemoderen bruger 10-fingerssystem,
når hun taster på computeren
Jordemoderen bruger andre redskaber i
lokalet at tale ud fra, men hvor hun
samtidig får alle oplysningerne hun skal
indtaste i computeren fx pjecer og
mødekortet
Jordemoderen deler konsultationen op i
computertid og ikke-computertid, så det
bliver samtale – computer - samtale
Jordemoderen udfylder notaterne på
computeren efter kvinden er gået. Her
bruger hun 5 minutter.
Jordemoderen fortæller inden
konsultationen, at hun for kort tid siden
blev observeret til et lignende projekt, og
spørger end del ind til mit projekt
Bilag 3: observationsskema 4
Semi-struktureret observationsguide
Observation hos jordemoder nr. 4
Har den gravide svaret på oplysningsskema?
Hvis ja: læser jordemoderen dette skema inden
konsultationen?
Paritet og gestationsalder
Hvor mange minutter bruger jordemoderen med
computeren i konsultationen?
Hvor mange minutter bruger jordemoderen på
andet end computeren?
Hvordan disponerer jordemoderen tiden i
konsultationen?
Andet?
Dato 22/4
Kl.13.30-13.59
Ja
Jordemoderen bruger 4 minutter på at læse
oplysningsskemaet, og slår vejledning op på
computeren om GBS, da kvinden havde det i sidste
graviditet
2.para, GA 16+4
4 minutter, de bruges på at bestille tid til
glukosebelastningstest, og der prøves at bestille tid
til næste jordemoderkonsultation. Jordemoderen
har dog endnu ikke adgang til at se tiderne, da de
ikke er lagt ind endnu på computeren
25 minutter på samtale og på at mærke på
livmoderens størrelse
Jordemoderen starter med 14 minutters samtale
uden at bruge PC. Herefter bruger hun 4 minutter
på PC. Der afsluttes med at mærke på livmoderens
størrelse og der afrundes uden PC i 11 minutter
 Jordemoderen taster oplysninger på PC
efter kvinden er gået og bruger 5 minutter
på dette
 Den gravide har selv medbragt PC, som
hun tager op af sin taske efter 14
minutters konsultation. Hun bruger den til
at skrive i sin kalender
 Jordemoderen deler konsultationen op i
PC-tid og ikke-PC-tid, så det bliver samtalePC-samtale
 Efter konsultation spørger jeg
jordemoderen, om hun altid taster
oplysninger på computer efter kvinden er
gået, hvortil hun svarer at: ”Det gør jeg,
medmindre kvinden ikke har udfyldt
oplysningsskemaet, så kan jeg ikke huske
oplysningerne efterfølgende og så taster
jeg løbende”
 Jordemoderen begynder at tale om, at der
lige nu er problemer på det visiterende
område, hvilket gør at patienter ikke får
indkaldelse til jordemoder og derfor ikke
møder op
 Jordemoderen viste stor nysgerrighed til
mit projekt, og vi talte en del om det inden
observationen.
Bilag 3: observationsskema 5
Semi-struktureret observationsguide
Observation hos jordemoder nr. 5
Har den gravide svaret på oplysningsskema?
Hvis ja: læser jordemoderen dette skema inden
konsultationen?
Paritet og gestationsalder
Hvor mange minutter bruger jordemoderen med
computeren i konsultationen?
Hvor mange minutter bruger jordemoderen på
andet end computeren?
Hvordan disponerer jordemoderen tiden i
konsultationen?
Andet?
Dato 23/4
Kl.08.15-08.50
Ja
Ja, jordemoderen bruger 5 minutter på at læse
oplysningsskemaet
2.para, GA 12+3
21 minutter hvor hun udfylder notater, og hun
prøver at bestille tid til næste
jordemoderkonsultation, men tiderne er endnu
ikke tilgængelige.
14 minutter, samtale, mærker på livmoderens
størrelse og tager blodtryk
Jordemoderen veksler konstant mellem PC-brug og
samtale. Konsultationen følger de notater der skal
udfyldes på PC-en. Jordemoderen læser spørgsmål
op fra PC-en og kigger herefter på kvinden som
svarer. Når kvinden svarer tastes oplysninger på
PC. Nogle svar giver anledning til samtale, hvor der
tales i længere tid uden jordemoderen kigger eller
taster på PC-en.
 Jordemoderen starter med at sige at: ”Jeg
skal jo stille dig nogle spørgsmål i dag, men
du har jo udfyldt skemaet, så det er godt”. I
løbet af konsultationen siger
jordemoderen flere gange i forbindelse
med spørgsmål der skal udfyldes på
computeren: ”Og så skal jeg jo lige spørge
dig om…”
 Jeg taler efterfølgende med jordemoderen
om computeren i rummet hvor hun siger:
”Ja jeg er jo en dinosaur, når det kommer
til computere” herefter taler hun lidt om
teknologi generelt, og hvordan hun selv
bruger mobiltelefonen i det offentlige som
et værn nogle gange, hvis hun ikke orker at
tale med mennesker, hvortil hun tilføjer:
”computeren kan jo også være et værn
nogle gange, det kan være rart, at der lige
er en pause, ellers kan det blive meget
intimt”
 Jordemoderen inddrager mig, da hun har
svært ved at se på ”trilleren” præcist, hvor
langt kvinden er i graviditeten
 Jordemoderen bruger humor under
konsultationen, også i forbindelse med
brug af computer
Bilag 3: observationsskema 6
Semi-struktureret observationsguide
Observation hos jordemoder nr. 6
Har den gravide svaret på oplysningsskema?
Hvis ja: læser jordemoderen dette skema inden
konsultationen?
Paritet og gestationsalder
Hvor mange minutter bruger jordemoderen med
computeren i konsultationen?
Hvor mange minutter bruger jordemoderen på
andet end computeren?
Hvordan disponerer jordemoderen tiden i
konsultationen?
Andet?
Dato 23/4
Kl.10.42-11.25
Ja
Ja, hun bruger 4 ½ minut
1.para, GA 14+2
16 minutter hvor hun taster oplysninger og prøver
at bestille tid til næste gang, men disse er endnu
ikke tilgængelige på computeren
24 minutter på samtale, der tages blodtryk og der
mærkes på livmoderens størrelse. Hun er væk i 3
minutter.
Jordemoderen tager computeren i brug efter 5
minutter. Der sker en konstant vekselvirkning
mellem indtastning på computer og samtale. Nogle
af kvindens svar fører til længere uddybende
samtale.
 Jordemoderen bruger flere gange under
konsultationen vendingen: ”Og her
kommer lige endnu et af vores
yndlingsspørgsmål…”
 Jordemoderen skiller sig ud fra de andre
observerede jordemødre ved, at hun har
valgt at lave sin egen mappe over hendes
patienter. I den forbindelse siger hun: ”Det
hjælper mig med at huske, hvem de
forskellige kvinder er.. Jeg skriver små
huskesedler til mig selv og klistrer på.. Jeg
synes ikke computeren kan hjælpe mig med
at huske, hvem de er..”
 Jordemoderen forlader rummet i 3
minutter, da hun skal hente en pjece
 Jordemoderen bruger humor i forbindelse
med brugen af computer
Bilag 3: observationsskema 7
Semi-struktureret observationsguide
Observation hos jordemoder nr. 5
Har den gravide svaret på oplysningsskema?
Hvis ja: læser jordemoderen dette skema inden
konsultationen?
Paritet og gestationsalder
Hvor mange minutter bruger jordemoderen med
computeren i konsultationen?
Hvor mange minutter bruger jordemoderen på
andet end computeren?
Hvordan disponerer jordemoderen tiden i
konsultationen?
Andet?
Dato 23/4
Kl.12.25-12.05
Nej
2.para, GA 17+
23 minutter hvor hun udfylder notater på
computeren. Hun prøver at bestille tid, men
tiderne er endnu ikke tilgængelige på computeren.
17 minutter på uddybning af svar kvinden giver i
forbindelse med et spørgsmål fra et af notaterne,
som jordemoderen udfylder på computeren, hun
tager blodtryk, mærker på livmoderens størrelse
Jordemoderen tager computeren i brug efter 30
sekunder. Der sker en konstant vekselvirkning
mellem indtastning på computer og på samtale.
Jordemoderen følger de computernotater, hun skal
udfylde. Nogle svar fører til en længere uddybende
samtale uden jordemoderen taster på
computeren. Efter 15 minutter tages der blodtryk
og efterfølgende mærker jordemoderen på
livmoderens størrelse og der lyttes hjertelyd. Der
afsluttes med en vekselvirkning mellem computer
og samtale.
 Jordemoderen siger flere gange: Jeg skal jo
lige stille dig nogle spørgsmål..” og: Og så
skal jeg jo lige spørge dig om..”
 Jordemoderen bruger humor i forbindelse
med brug af computeren
Bilag 3: observationsskema 8
Semi-struktureret observationsguide
Observation hos jordemoder nr. 6
Har den gravide svaret på oplysningsskema?
Hvis ja: læser jordemoderen dette skema inden
konsultationen?
Paritet og gestationsalder
Hvor mange minutter bruger jordemoderen med
computeren i konsultationen?
Hvor mange minutter bruger jordemoderen på
andet end computeren?
Hvordan disponerer jordemoderen tiden i
konsultationen?
Andet?
Dato 23/4
Kl.13.15-13-50
Ja
Ja hun bruger 4 minutter på at læse
oplysningsskemaet
2.para, GA 18+
11 minutter hvor hun løbende indtaster på PC. Hun
prøver at bestille ny tid til kvinden til
jordemoderkonsultation, men tiderne er endnu
ikke tilgængelige på PC-en
24 minutters samtale ud fra notaterne som skal
udfyldes. Nogle af kvindens svar fører til længere
uddybende samtale før der igen tastes på PC
Der er en konstant vekselvirkning mellem
indtastning på PC og på svar fra kvinden som fører
til en længere uddybende samtale. Jordemoderen
følger notaterne i sin fremgangsmåde under
konsultationen.
 Jordemoderen siger inden hun kalder
kvinden ind at: ”Det er jo dejligt, at hun har
født før.. så ved hun jo meget i forvejen.”
 Jordemoderen siger flere gange under
konsultationen: Her kommer lige et af
vores yndlingsspørgsmål…”
 Jordemoderen inddrager mig i
konsultationen i forbindelse med et
spørgsmål vedr. kattes reaktion på en
nyfødt
 Jordemoderen bruger humor under hele
konsultationen
Bilag 3 Feltnoter
D.14/4, 2015, Jeg har fået bekræftet fra ledelsen på RH at jeg må observere.
Jeg har talt med en jordemoder om, at jeg kan få lov til at observere i hendes konsultation, når de nye
gravide/par kommer. Jeg besøger hende på RH søndag d.19/4, og forklarer om mit projekt. Da jeg alligevel
er der, spørger jeg en anden jordemoder, som har konsultation samme dag. Hun siger nej. Jordemoderen
som jeg godt må observere hos, og jordemoderen hvor jeg ikke må falder i snak om dengang, hvor man ikke
brugte computer. De husker tilbage på, at det var rart og mere personligt. Den ene udtrykker dog, at det
var en ulempe, hvis man ikke havde en pæn skrift.
Jeg får afd. jordemoderens telefonnummer, så jeg kan aftale detaljer i forhold til hvem jeg kan observere
hos.
Jeg har ikke fået svar endnu på mine mails til ledelsen og til den pågældende afd. jordemoder omkring
detaljerne. Den 20/4 ringer jeg, men kommer ikke igennem. Jeg ringer igen om morgenen d.21/6, og her får
jeg fat i den ledende jordemoder, som jeg skal aftale detaljerne med. Hun har travlt, og vi aftaler, at jeg
ringer igen ved middagstid. Her aftaler vi, at jeg selv spørger de jordemødre og gravide/par, der møder den
dag, hvor jeg er der.
d.22/4
kl.06.00 melder jordemoderen som jeg har en aftale med sig syg.
Jeg møder kl.07.15 så jeg er sikker på, at jeg kan nå at tale med jordemødrene inden de går i gang med
dagens program, men der er ikke låst op til bygningen, da de ikke er mødt. Jeg står og venter, og et par der
skal i konsultation dukker op. Vi taler lidt om, at der nok snart bliver åbnet.
Kl.07.38 møder afd. jordemoderen og låser os ind. Jeg taler med hende, og spørger om det er ok, at jeg
tager billeder, og det er det. Der er en lidt travl stemning, da de lige er flyttet i nye lokaler, og der er et par
sygemeldinger, som skal dækkes ind.
Mellem kl.07.45-08.05 aftaler jeg med 4 jordemødre, at jeg kan observere hos dem, når de har en ny på
programmet.
2 jordemødre giver udtryk for, at der er problemer med visitationen, og at nogle gravide ikke modtager
meddelelsen digitalt, og derfor udebliver.
Frokostpausen:
Vi taler om mit fokus på computeren, da jordemødrene spørger mere ind til mit projekt. Alle jordemødre
giver udtryk for at computeren fylder i konsultationen. Jeg spørger ind til, om de kan huske da computeren
blev indført. Det kan de ikke, selvom flere af dem har været jordemødre, inden den kom. Dette kommer
der en længere snak ud af. En jordemoder siger at det næsten må have været på et tidspunkt i 90erne.
Gennem dagen er det forvirrende om jordemødrene er forud eller bagud i deres program. De fleste er
forsinkede, men jeg når heldigvis med til mine aftaler. Jeg opholder mig på gangen til deres
konsultationsrum, så jeg kan holde øje, når jeg ikke er inde at observere. Jeg har pauser imellem, som giver
mig tid til at skrive mine observationer løbende. Flere jordemødre skriver jordemodersamtale i det
standardnotat som gælder alle konsultationer, ligesom jeg selv også gjorde det i min praktik.
Da jeg er færdig med den sidste observation, vil jeg spørge afd. jordemoderen, om jeg må komme igen i
morgen. Jeg kan ikke finde hende, så jeg vælger at ringe. Jeg får fat på hende, og det må jeg gerne. Der er
Bilag 3 Feltnoter
problemer med at give de gravide nye tider, da de ikke er lagt op i programmet på computeren. De gravide
opfordres til at ringe om et par uger og få en ny tid.
Om aftenen får jeg det skrevet ind på computer.
d.23/4
Jeg møder igen tidligt for at have god tid til at aftale med jordemødrene. Jeg får fat på 4 jordemødre, som
gerne vil have jeg observerer.
Jeg har tid imellem og får skrevet mine observationer ned med det samme, jeg har observeret.
Der er problemer med at give de gravide nye tider, da de ikke er lagt op i programmet på computeren. De
gravide opfordres til at ringe om et par uger og få en ny tid. Flere af disse jordemødre skriver også
jordemodersamtale i standardnotatet som går igen i alle jordemoderkonsultationer.
Om aftenen skriver jeg det ind på computer.
Bilag 4: det korte og det lange indledende standardnotat
Det korte indledende standardnotat
Termin
UL-termin:
Sidste menstruation:
Notatet under ”visitation” er læst og vurderes fyldestgørende (der er
min. udfyldt for: barrierer for kommunikation, KRAM, MRSA) J
Ja:
Nej der mangler oplysninger:
Den gravide:

Er informeret om graviditetens forløb (forløbsplan)

Er informeret om fødselsforberedelse:

Har fået udleveret relevant skriftligt materiale:

Har giver samtykke til udveksling af helbredsoplysninger
Ja:
Nej:

Pt er screenet for hepatitis
Ja:
Nej, plan:

Andre infektioner (herpes, GBS):
Rh-type:
Pos:
Neg:
Hvis rh-neg, tid til rh-profylakse gives i 29. uge
Tidligere ammeforløb:
Svangreomsorgsniveau (1-4):
Begrundelse:
Niveau 1 (Til kvinder hvor graviditeten vurderes uden risiko)
Niveau 2 (Tidligere dårlig fødselsoplevelser, mislykkede ammeforløb,
rygere, overvægtige, gemelli, præeclampsi, disposition for diabetes)
Niveau 3 (Ved sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger
af mere kompleks karakter)
Niveau 4 (Rusmiddelproblemer, psykiske lidelser, svære sociale
problemer)
Det lange indledende standardnotat
Sidste menstruation:
UL-termin:
Anamnese

Antal tidligere graviditeter:

Antal tidligere aborter (årstal, type, GA):

Antal tidligere fødsler (årstal, fødested, fødemåde,
køn/vægt/GA):

Tidligere ammeforløb:

Højde, vægt, BMI, rh-type

Tager pt medicin
Ja:
Nej:
Hvilken:

Sygdomme og indlæggelser:

Arvelige sygdomme:

Tidligere operationer:

Fertilitetsbehandling:

Er pt i risiko for at være smitte med MRSA?
Ja:
nej:

Pt er screenet for hepatitis:

Andre infektioner (herpes, GBS):
Erhverv

Telefonnummer:

Pt. Erhverv:
Type af arbejdssted:

Barnefaders erhverv:
Type af arbejdssted:

Barnefaders/partners navn:

Barnefaders/partners cpr-nummer:
Risikofaktorer for gestationel diabetes/indikation for
glucosebelastning (OGTT)

BMI over/lig med 27:

Tidligere barn over/lig med 4500 gram:

Familiær disposition (begge typer DM):

Glucosuri (min. 2+):

Ingen af de ovenstående risikofaktorer:
Livsstilsfaktorer

Kost:

Motion:

Vitaminer/jern/kalk:

Tobak:

Alkohol:

Misbrug af rusmidler:
Barrierer for kommunikation (tale, høre, se forstå):
Information

”Samtykke til udveksling af helbredsoplysninger” er
indhentet og lagt i papirjournal:

Er informeret om graviditetens forløb (forløbsplan):

Er informeret om fødselsforberedelse:

Har fået udleveret relevant skriftligt materiale:

Gestationsalder, blodtryk, urinscreening, objektiv
undersøgelse, se vandrejournalen

Svangreomsorgsniveau (1-4) (skriv tal og begrundelse:
Niveau 1 (Til kvinder hvor graviditeten vurderes uden
risiko)
Niveau 2 (Tidligere dårlig fødselsoplevelser, mislykkede
ammeforløb, rygere, overvægtige, gemelli, præeclampsi,
disposition for diabetes)
Niveau 3 (Ved sociale, medicinske eller psykologiske
problemstillinger af mere kompleks karakter)
Niveau 4 (Rusmiddelproblemer, psykiske lidelser, svære
sociale problemer)