Maleren 02-2015 - Malerforbundet

Indvandrere tager
chancen som malere
Fokus på MAL-koder
i 2016
SIDE 19
MEDLEMSBLAD FOR MALERFORBUNDET I DANMARK
APRIL
02.15
MA
N
E
LER
SUCCES FOR
AKKORD-DEBUT
Bygningsmaler Nikolai Smith havde akkordoverskud på
21.556 kr., da han, firmaet og opmålerne testede akkorden
Side 8
LEDER
DER ER MASSER AF LIV I MALERFORBUNDET
SIDE 18
LO
Maleren 02|15
LEDER
DER ER MASSER AF LIV I MALERFORBUNDET
Det har ikke været lutter lagkage at være med i den daglige ledelse i Malerforbundet i årets første måneder. En række ubehagelige beslutninger
har skullet træffes for at skabe balance i forbundets økonomiske forhold.
Vi er nu på rette vej, og forventer et overskud – om end beskedent – når
regnskabet for 2015 skal gøres op.
Det har været min opgave at forklare medlemmerne, hvorfor og
hvordan vi med enstemmig opbakning fra forbundets hovedbestyrelse
har skabt en løsning, der fortsat sikrer den økonomiske baggrund for
Malerforbundets selvstændighed. På de fleste generalforsamlinger i afdelingerne har jeg bl.a. haft fornøjelsen af at fortælle om den økonomiske
tilpasning i forbundet, og efterfølgende har jeg stået på mål for en lang
række spørgsmål fra generalforsamlingernes deltagere, vore medlemmer.
Det har været udfordrende, men også en stor fornøjelse at mærke
det engagement, medlemmerne har omkring deres fagforening. De vil
bevare Malerforbundet som et selvstændigt forbund, og de er også parate
til at yde deres bidrag til, at det skal lykkes. Om vi er lærlinge, seniorer
eller svende, må vi give vores nøk til, at vi kan tilpasse os virkelighedens
verden på det økonomiske område.
Det har været spændende at opleve det liv, der er i Malerforbundet.
Lysten til forandring, til at debattere og til at påvirke udviklingen i
samfundet er i høj grad til stede, og det gælder både hos yngre og ældre
medlemmer. Tak for mange gode input til det faglige arbejde fra medlemmerne på generalforsamlingerne.
Foråret bliver ikke mindre travlt. Den 7. maj starter forhandlingerne
om en revision af fagets prisliste med Danske Malermestre. Traditionelt er
forhandlingerne en hård tørn, men prislisten er en vigtig del af løndan-
Af Anne-Mette Markussen,
Formand, Malernes Fagforening
Fyn/JyllandSyd, HB-medlem
Mig først eller 1. maj?
1. maj 1890 lød parolen: 8 timers arbejde. 8 timers fritid. 8 timers hvile.
Og selv om disse ord er 125 år gamle, er de stadig aktuelle! Se, hvad der
sker med medarbejdere i flybranchen og med arbejderne på Metrobyggeriet. Det viser, at der stadig er pres på os, pres på at forringe vores
rettigheder og vores levebrød. Hvis vi går rundt og tror, at arbejdskamp
er gået af mode, så er der nogen, der har bildt os noget forkert ind! Som
da Vejlegården serverede stegt flæsk, og hele blå blok stod og kaldte det
frihed! Ja, frihed for ham der sidder på flæsket, men ikke for dem der
arbejder i køkkenet…
nelsen inden for faget, og en prisliste, der er både overskuelig, detaljeret
og ikke mindst mulig at tjene penge på, er til gavn for både svende og
mestre.
Ved sidste prislisterevision fik vi en forenklet , helt ny og moderniseret
prisliste. Vi fik bl.a. fjernet en række betegnelser og behandlinger, som
tiden var løbet fra. Denne gang går øvelsen alene på, at den skal forhandles, og at vi skal arbejde for at skabe en prisliste, der giver øget retfærdighed og motivation for at arbejde med akkorden.
2
MALEREN - 02 2015
Internet:
Internet:
http://www.maler.dk
http://www.maler.dk
e-mail-adresse:
e-mail-adresse:
maler@maler.dk
maler@maler.dk
Når LO til efteråret holder ordinær kongres i
Aalborg, skal der vælges ny formand til afløsning
af Harald Børsting, der går på pension. Foreløbig
har tre kandidater meldt sig til posten, men
Malerforbundet har taget stilling til fordel for
den nuværende næstformand Lizette Risgaard
På det lovgivningsmæssige plan har et flertal i Folketinget indgået en
aftale om at forbedre arbejdsmiljølovgivningen. Højere bøder og flere
kontrolbesøg er også efter vores opskrift, og vi havde også gerne set, at
bøderne blev endnu højere. Men psykologisk er det også vigtigt, at virksomhederne har en ”gulerod”. Hvis de gør noget ekstraordinært, eller går
længere end lovkravene, skal de kunne belønnes, så det frister endnu flere virksomheder til at gøre endnu mere for medarbejdernes arbejdsmiljø.
Inden næste udgave af MALEREN kan statsministeren have udskrevet
folketingsvalg. På mange områder har vi som lønmodtagerorganisation
ikke haft grund til at være begejstrede for den nuværende regering, men
i forbindelse med finansloven 2015 rettede den alligevel op på en række
skævheder – desværre ikke på dagpengeområdet. Jeg tør ikke tænke på,
hvad alternativet – en borgerlig regering – kan betyde for lønmodtagergruppen. Det er i hvert fald det alternativ, vælgerne skal have for øje, når
valget kommer, og krydset skal sættes.
Kresten
Arbejdskamp i dag foregår ikke med knyttede næver på Fælleden, og
heldigvis for det, men den er måske sværere at se i det samfund, vi har
i dag, hvor vi er mere lige end dengang for 125 år siden. Der er jo ikke
nogen, der dør af sult i dagens Danmark – det skulle da lige være den
danske model?
En undersøgelse blandt lønmodtagere i Danmark viser klart, at alle
gerne vil have lige rettigheder, både i privatlivet og i arbejdslivet, og at
dette i høj grad er fagforeningernes arbejde (=medlemmerne) der har
sikret dette. De samme lønmodtagere siger i undersøgelsen, at der skal
være frihed til at organisere sig (eller lade være), og her hopper kæden af
for mig. De gule kalder det fagforeningstvang, men jeg vil kalde det sund
fornuft at bakke op om den forening, der varetager mine interesser.
Ligesom jeg ikke melder mig ind i en strikkeklub, når jeg hellere vil
spille fodbold, melder jeg mig jo ikke ind i en religiøs klub for at være
bedre stillet på arbejdsmarkedet?!
Medlemmer af Malerforbundets hovedbestyrelse skriver på skift en kortere klumme om faglige
emner under forbundsformandens leder. Denne gang afdelingsformand Anne-Mette Markussen.
HAR DU KOMMENTARER ELLER SYNSPUNKTER TIL DENNE LEDER, ER DU VELKOMMEN TIL AT SKRIVE PÅ ADRESSEN JEN@MALER.DK
Udgivet af:
Udgivet
af:
Malerforbundet
i
Malerforbundet i
Danmark
Danmark
Lersø Parkallé 109
Lersø
Parkallé
2100 Kbh.
Ø 109
2100
Ø 00
Tlf.
39Kbh.
16 79
Tlf. 39
Fax:
3916
1679
7900
10
Fax: 39 16 79 10
Lizette får enstemmig
opbakning fra
Malerforbundet
Redaktionsudvalg:
Redaktionsudvalg:
Kresten Vendelboe (ansv.)
Jørn Erik
Nielsen
Hans
Martin
Andersen
(ansvarsh.)
Kim
Dyrberg
Carsten
Dall
Allan Larsen
Allan Larsen
Søren
Christian Olsen
Kim Dyrberg
Anne
Mette Markussen
Martin
B. Hansen
Kim Lasse
Petersen
Hans Martin
Andersen
Carsten
Dall (DJ)
Næste nummer:
Næste
nummer:
Udkommer
senest den
Udkommer
8.
juni 2015.senest
den xx frist for indlevering
Sidste
Sidste
frist for
af artikler:
indlevering
artikler:
den
18. maj af
2015.
den xx
Tryk:
Tryk:
Kailow Graphic A/S
Kailow Graphic A/S
Miljøcertificeret
efter
Miljøcertificeret
efter
ISO
14001 og
ISO
14001 og
arbejdsmiljøcertificeret
arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001.
efter OHSAS 18001.
Malerforbundet støtter enstemmigt valget af LO’s
nuværende næstformand Lizette Risgaard som
kommende LO-formand ved kongressen til efteråret.
Medlemmerne af Malerforbundets hovedbestyrelse var ikke i tvivl, da de på det ordinære
møde i marts skulle tage stilling til, hvem
forbundets delegerede til LO-kongressen
foretrækker som afløser for den nuværende
LO-formand Harald Børsting, der går på pension efter kongressen.
Det blev 54-årige Lizette Risgaard, der får
Malerforbundets stemmer, og den nuværende næstformand fremstår nu som favorit til
posten blandt de tre kandidater, der foreløbig har meldt sig. Flere LO-forbund har allerede meldt ud, at de støtter Lizette Risgaard.
De to øvrige kandidater er HK-formand Kim
Simonsen og HKKF-formand Flemming
Vinther.
-Lizette Risgaard har i de snart otte år, hun
har været LO’s næstformand, vist, at hun
besidder alle de egenskaber, vi forventer af en
LO-formand, siger forbundsformand Kresten
Vendelboe, Malerforbundet.
- Hun har givet plads til alle forbundene –
uanset størrelse. Hun er god til at lytte til både
medlemmer og forbund, og hun har været
med til at forkorte afstanden mellem LO og de
enkelte forbunds medlemmer, bl.a. gennem
sin stærke involvering i OK-kampagnen.
- Samlet set har hun alle de styrker, der
skal til for at markere medlemmerne, forbundene og LO i medier og i samfundsdebatten, siger Kresten Vendelboe.
Han understreger samtidig, at Malerforbundet ikke fravælger de to øvrige kandidater til formandsposten i LO, HK’s Kim
Simonsen og HKKF’s Flemming Vinther.
-Der er derimod tale om et tilvalg af Lizette
Risgaard, siger Kresten Vendelboe, som også
peger på, at Lizette Risgaard med sit valg af
3F-gruppeformand Arne Grevsen som næstformandskandidat er den eneste af kandidaterne, der kommer med et ”fuldt hold”.
Fusion mellem LO og FTF
Forbundsformanden peger samtidig på, at Lizette Risgaards udmelding omkring en fremtidig fusion mellem hovedorganisationerne
LO og FTF ligger ganske godt i tråd med
holdningen i Malerforbundet i Danmark.
-Vi afventer med respekt det arbejde, der
i øjeblikket er i gang i den nedsatte politiske styregruppe, siger Vendelboe. – Det
skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i
Malerforbundet ikke kan se nogen fordel ved
en fusion, og at vi er betænkelige ved vores
position i en eventuel ny hovedorganisation.
Men vi er helt åbne for et udvidet samarbejde
på alle områder, hvis det giver mening. Bliver
afgørelsen, at et flertal vælger fusionsvejen,
vil vi naturligvis loyalt bakke op om denne
beslutning, uanset vi gerne havde set en
anden løsning.
Rundt om Lizette
Født 15. juli 1960.
Har arbejdet administrativt i flere LO-forbund
2000-2007: Formand for HK/Service
2000-2007: Næstformand i LO Storkøbenhavn
2007-2015: Næstformand i Landsorganisationen
Lizette om nyt arbejdsmiljø-udspil:
Husk belønning
Regeringen, Venstre, DF og de konservative
har indgået en aftale om arbejdsmiljø.
”Alle har ret til et sikkert og sundt arbejds­
miljø”. Flere kontrolbesøg og højere bøder
til virksomheder, der gentagne gange bryder
arbejdsmiljøreglerne, er en del af løsningen.
-Gå målrettet efter synderne. Det må aldrig
kunne betale sig at sætte medarbejdernes
sundhed på spil, men husk også at sætte
gang i den belønningsordning, som parterne
har foreslået og er enige om. På den måde
motiveres virksomhederne økonomisk til
at forbedre arbejdsmiljøet, siger
Lizette Risgaard.
02 · 2015 - MALEREN
3
STORBYGGERI
På størrelse med
provinsby
Akkord populær
på Danmarks største
maler-arbejdsplads
DNU – Det Nye Universitetshospital – i
Aarhus er Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeprojekt. DNU bygges sammen
med det eksisterende Aarhus Universitetshospital, Skejby, til et samlet nyt hospitalskompleks.
DNU bliver på størrelse med en dansk provinsby som f.eks. Ribe eller Skagen.
Både patienternes oplevelse og personalets
arbejdsforhold vil få et betydeligt løft ved
indflytningen i nybyggeriet, hvor der er
gjort klar til fremtidens krav til teknik,
behandlingsformer og arbejdsmetoder.
Byggeriet vil strække sig frem til 2019,
hvor den sidste byggeetape tages i brug.
Afdelingsformand Kim Dyrberg har god kontakt med
de mange malere, der virker på byggepladsen – her i
snak med Thomas Ilgren.
Byggeriet af Danmarks største hospitalsprojekt beskæftiger
40-60 bygningsmalere, og opmåler Henrik Andreasen har ikke
haft så stor opgave i sine 24 år som opmåler. Tidspres påvirker
malernes arbejde, som ellers forløber planmæssigt.
FAKTA
byggepladsrutinen. Der er stor forskel på at
arbejde med flyttelejligheder og rå bygninger. Tempoet er også højere på en byggeplads,
og endelig er der også noget med materialerne. Endnu er der i hvert fald ikke træværk,
der skal behandles, siger Helgi Halldorsson
med et smil.
Akkord er god drivkraft
John Rohde fra malerfirmaet Carsten Sørensen:
- Vi prioriterer medarbejdere, der mestrer det
danske sprog.
Opmåler Henrik Andreasen fra Malernes
Opmåler- og Beregnerkontor Øst/Vest holder
godt fast i kortet. Det er her, han kan se, hvor
han skal hen for at foretage opmålerarbejde
på Danmarks største hospitalsbyggeplads. I
første omgang er det væggene i mange bygninger à 38.000 etagekvadratmetre, der skal
behandles, og bygningsmalere fra malerfirmaet Carsten Sørensen A/S og Globe Malerfirma A/S har i lang tid været godt i gang med
arbejdet. De arbejder i mindre sjak, og rykker fremad i et vedholdende og koncentreret
tempo. Tidspresset er stort, men der er ikke
4
MALEREN - 02 · 2015
Lars Christensen er sjakbajs på byggeriet, og synes,
at arbejdet fungerer godt i de mindre sjak på femseks malere.
stress på. Det er rutinerede og professionelle
folk, der arbejder i et tæt fællesskab i de små
sjak på fem-seks kolleger.
-I mine 24 år som opmåler har jeg aldrig
haft så travlt. Det er helt forrygende. Når
både malerfirma og malersvende går ind
for akkorden, så kan det virkelig blive til
noget, siger Henrik Andreasen, der i spidsbelastningssituationer henter assistance hos
kollega Jan Andreasen i Viborg.
Det er på byggepladsen i Skejby ved Aarhus, de mellem 40 og 60 bygningsmalere er i
sving med redskaberne. Med Region Midtjylland som bygherre opføres her hospitalsfaciliteter i tilknytning til det allerede
eksisterende Skejby Sygehus. Der forventes
-Den milde vinter har gjort det nemmere at arbejde
nøgne
lokaler, men der
varmt herinde tili et
ati de
være
beskæftigelse
tilbliver
bygningsmalere
sommer, siger Helgi Halldorsson.
varierende antal i de kommende to år.
I øjeblikket består arbejdet i spartling,
opsætning af filt og førstegangs maling.
Når så andre håndværkere og teknikere har
foretaget deres installationer, vender malerne tilbage og fuldender arbejdet, bl.a. med
loftsmaling i de rum, hvor lofterne skjuler
rør og anden teknik.
Vi møder bygningsmalere fra malerfirmaet
Carsten Sørensen A/S på bygningens mange
etager.
Helgi Halldorsson arbejder traditionelt
med flyttelejligheder, men er nu påbegyndt
det første byggeplads-job, han har haft i
mange år.
-Man skal lige vænne sig til at arbejde i
Han er kommet ind i et sjak, hvor samarbejdet er godt:
-Hver kollega har sine styrker, og tilsammen fungerer det godt. Vi kender hver vores
faglige plads i sjakket, og vi er effektive.
Akkorden er en rigtig god drivkraft, og et
akkord-snit på 220 kr. er nok værd at gå efter.
-Vi har også været heldige med vejret. En
mild vinter gør det hele meget nemmere. Der
er lunt indendøre takket være isoleringen.
Nu er jeg spændt på, om der bliver meget
varmt her til sommer, så kan det godt blive
lidt ubehageligt at arbejde i, siger Helgi
Halldorsson.
Kontakten mellem håndværkerne på den
store byggeplads er begrænset. Bygningsmalerne føler ikke, at andre håndværkergrupper ”puster” dem i nakken for at komme i
gang med deres opgaver. Tidspresset kommer
generelt, fordi arbejdet skal afleveres til
tiden.
Det er primært sjakbajserne, der har
kontakten med de øvrige håndværkere, og
sjakbajs Lars Christensen synes, at samarbejdet mellem håndværkergrupperne går godt.
-Vi går meget alene, og det tror jeg passer
sjakket fint. Vi bliver ikke forstyrret, og
kan koncentrere os om arbejdet. Er der så
håndværkere, der skal ind på det område, vi
arbejder på, melder de det i forvejen, og så
kan vi tage det med i planlægningen, så det
ikke bringer forstyrrelser ind i arbejdsrytmen, siger Lars Christensen.
Sjakkene arbejder næsten selvstyrende og
forsyner sig selv med arbejdsredskaber og
materialer.
-Der er et godt tempo, og opmåling/akkord
passer perfekt ind i den rytme, der er i byggeriet, siger Lars Christensen.
Den to år lange tidshorisont på maleropgaverne på sygehusbyggeriet betragter mange
af bygningsmalerne som attraktiv.
-Det er ikke så ofte, at man kan regne
med at have beskæftigelse samme sted i så
lang tid, så det er da lidt betryggende, siger
Thomas Dalsgaard Ilgren. Han er glad for at
arbejde i sit sjak:
-Det er lidt et lotterispil, når et sjak bestående af seks forskellige mennesker skal
arbejde tæt sammen. Nogle gange lykkes det
– andre gange ikke. Vi har været heldige.
Foretrækker byggeplads for flyttelejligheder
Thomas Ilgren er glad for at arbejde på den
store byggeplads – efter halvandet år på
flyttelejligheder.
-Jeg foretrækker faktisk byggepladsen.
Det er meget regulært at arbejde lang tid ét
Skrappere kontrol med
social dumping
Region Midtjylland har etableret skrappere
kontrol med arbejdet på byggepladserne.
Regionen har oprettet en telefonlinje og
en hjemmeside, så mulige problemer kan
blive undersøgt og stoppet.
Telefonen vil alle hverdage i normal arbejdstid være åben for at modtage oplysninger om mulig snyd eller omgåelse af
reglerne. Nummeret til kontrolenheden er
24 92 23 27. Oplysninger kan også sendes
på socialdumping@rm.dk
-Som bygherre kan vi til enhver tid bede
om relevant dokumentation for, at løn- og
arbejdsvilkår for arbejdstagerne lever op
til forpligtelsen fastsat i arbejdsklausulen.
Som bygherre kan vi kræve, at entreprenøren – efter skriftligt påkrav herom – inden
for ti arbejdsdage fremskaffer relevant
dokumentation som f.eks. løn- og timesedler, lønregnskab, skatteindberetninger og
ansættelseskontrakter fra såvel egne som
eventuelle underentreprenørers og –leverandørers arbejdstagere, siger Jørn Mørup,
afdelingschef ved regionens Koncern HR.
Under hele byggeriet har man kunnet
kontrollere, om entreprenørerne følger reglerne, men i december sidste år strammede
man arbejdsklausulen, som sammen med
telefonlinjen formodes at få en præventiv
effekt. Klausulen skal efterleves ved alle nye
entrepriseudbud og nye kontraktindgåelser.
STORBYGGERI
AFDELINGERNE
Værkstedsklub skaber
sammenhold og resultater
Afdelingsformand Kim Dyrberg og opmåler Henrik Andreasen, Malernes
Fagforening Øst/Vest og MOB Øst/Vest er flittige gæster på den store
byggeplads, hvor et stigende antal bygningsmalere får beskæftigelse i de
kommende år.
Medlemmerne af værkstedsklubben i malerfirmaet i Slagelse er klar til at markere 25
års jubilæet. (Foto: Malerfirmaet Holger Christensen & Søn, Slagelse)
Et 25 års jubilæum for en værkstedsklub er
lidt usædvanligt, men de 20 svende og lærlinge i malerfirmaet Holger Christensen & Søn
i Slagelse kan fejre jubilæet den 16. maj. Selv
om der har været op- og nedture, er
der takket være den ihærdige formand
Jimmi Ravn stadig liv i klubben
Billedet viser kun en mindre del af den store byggeplads, der er Danmarks
største hospitalsprojekt.
bestemt sted. Man har sit værktøj, arbejdstøjet og alle de ting, man flytter rundt med,
samlet ét sted. Man får en tættere tilknytning
til arbejdspladsen på den måde, og det er
også med til at give et godt arbejdsmiljø,
siger Thomas Ilgren.
Arbejdsmiljøet på byggeriet er præget af
en omhyggelig oprydning. Et tegn på et godt
arbejdsmiljø, og bygningsmalerne taler da
også om en god indstilling til arbejdsmiljøet.
-Der er aldrig problemer med arbejdsmiljøet. Det prioriteres højt, siger Thomas Ilgren.
Bemærkelsesværdigt er det også, at der
udelukkende er danske malerkolleger på de
forskellige sjak.
-Det er én af vore prioriteter, at vi gerne vil
have medarbejdere, der mestrer det danske
sprog, siger John Rohde fra malerfirmaet
Carsten Sørensen A/S.- Vi har fået mange
ansøgninger fra udenlandske håndværkere,
men har altså valgt medarbejdere, der har
6
MALEREN - 02 · 2015
den danske opfattelse af kvalitet, og som
vi kan kommunikere med uden risiko for
misforståelser.
Bedre beskæftigelse i afdelingen
I Malernes Fagforening Øst/Vest er der forståeligt nok tilfredshed med den indflydelse,
sygehusbyggeriet har på beskæftigelsen.
-Beskæftigelsen i afdelingen er selvfølgelig
gunstigt påvirket af byggeriet, og vi håber
naturligvis at få endnu flere i gang, når
byggeriet skrider frem. Ledigheden her i
vintermånederne 2015 har været betydelig
mindre end i samme periode sidste år, siger
afdelingsformand Kim Dyrberg, Malernes
Fagforening Øst/Vest.
-Medarbejderne kommer fra et stort geografisk område, og på et tidspunkt startes
der også storbyggeri i Viborg, og det bliver
spændende at se, hvordan det så vil påvirke
beskæftigelsen. Nogle af de, der bor i Viborg,
vil gerne være fri for at skulle køre til Aarhus, og søger måske arbejde i Viborg. Det vil
tiden vise, men de store byggerier har i hvert
fald skabt større mobilitet på beskæftigelsesområdet.
Og for opmåler Henrik Andreasen er der
heldigvis ikke tegn på, at interessen for at
arbejde på akkord bliver svækket i de kommende år.
-Tværtimod, konstaterer han. –Det er en
stor tilfredsstillelse at komme rundt på byggepladsen og skulle måle op, og møde glade
kolleger, som tjener en god hyre.
Når formanden for værkstedsklubben i malerfirmaet Holger Christensen & Søn i Slagelse, Jimmi Ravn, lørdag den 16. maj byder
velkommen til nuværende og tidligere medlemmer af den 25 år
gamle klub, vil han blive mindet om, at der gennem årene har været
et godt sammenhold mellem de ganske mange bygningsmaler-kolleger, der for en kortere eller længere periode har været medarbejdere
i firmaet.
For hensigten med at stifte klubben i 1990 var bl.a., at skabe sammenhold mellem malerne, og gennem lokalaftaler at sørge for gode
arbejdsvilkår for firmaets malere. I formålsparagrafferne står også, at
der skal arbejdes for obligatorisk opmåling, og at opmålt akkord skal
fremmes i firmaet.
-Akkordarbejde er stort set ude af firmaet i dag, erkender Jimmi
Ravn. Og det er ikke hans skyld, for han har i mange år kæmpet for at
fastholde akkorden, men de ”gamle” akkordsvende er ude af firmaet,
og de yngre har ikke mod på akkorden. De er grundlæggende timelønssvende, og det står tilsyneladende ikke til at ændre.
Til gengæld kan Jimmi som klubformand og tillidsrepræsentant
glæde sig over, at alle bygningsmalerne er organiseret i Malerforbundet.
-Det er vel efterhånden et særsyn i dag, men jeg tager fat i nyansatte og forklarer dem om vigtigheden af at være medlem af en
OK-fagforening. Det er – ærligt talt – ikke alle, der er lige begejstrede
for fagforeningen, og nogle vil da helst undgå den. Så det kræver lidt
snak at få dem overtalt. Det er fagforeningen, der skaffer de overordnede goder, og så kan værkstedsklubben ved lokale forhandlinger
f.eks. skaffe telefonpenge til svendene. Værkstedsklubben er også
initiativtager til et par arrangementer om året, og de samler ganske
mange af kollegerne, f.eks. til en gang bowling. Firmaet er ældre og
familieejet, og der er også traditioner omkring juleafslutningen, der
ligger fast, siger Jimmi Ravn.
Han fortæller, at værkstedsklubben også administrerer gavekassen
i forbindelse med medlemmernes runde fødselsdage. Hver 14. dag
betaler medlemmerne 40 kr. i kontingent, og til gengæld sørger
klubben så for at finansiere aktiviteter og gavechecks. Når en lærling
består svendeprøven, eller en kollega fylder rundt, hædrer klubkassen det med en gavecheck på 1.000 kr.
Firmaet har en mangeårig tradition for at have lærlinge, og de helt
unge forsøger Jimmi Ravn også at engagere i det faglige arbejde.
-Alle respekterer da klubbens arbejde, men personligt kunne jeg
godt ønske mig lidt mere engagement og opbakning i det faglige
arbejde, som faktisk er påkrævet, hvis vi vil opnå resultater til gavn
for kollegerne, mener Jimmi Ravn.
Så skal klubformanden udtrykke et
”gaveønske” i forbindelse med jubilæet
Værkstedsklubben
må det gerne være større engagement
markerer jubilæet med
og mere idérigdom, når det gælder om
et åbenthus-arrangement
at finde emner til lokalaftalen mellem
i Malernes Fagforening
firma og malere.
Sjælland’s lokaler på
-Det er ofte de ”mindre” goder, der gør Mariendals Allé 6, 4200
en forskel mellem de forskellige firmaer, Slagelse, lørdag den 16.
og det er de små ting, der skaber det
maj fra kl. 11-14.
gode arbejdsklima, siger Jimmi Ravn.
I hver udgave af MALEREN har Malerforbundets seks afdelinger mulighed
for at fortælle om deres virksomhed på en side i bladet. I dette nummer har
afdeling Sjælland valgt at bruge deres side til at pege på værdien af en godt
ledet værkstedsklub.
02 · 2015 - MALEREN
7
AKKORD
Bygningsmalerne gik til akkord-udfordringerne
med et åbent sind, og resultatet blev godt.
Opmåler Thomas Winandy fra MOB i Herning (th.) drøfter akkorden med Thomas Sørensen og Nikolai Smith.
-Spændende at prøve akkorden – og få et godt resultat af
forsøget, siger bygningsmaler Thomas Sørensen.
Akkord-debut faldt
godt ud
Et sjak bygningsmalere fra malerfirmaet Lundorff i
Randers havde ikke prøvet akkordarbejde tidligere.
Med assistance fra MOB i Herning prøvede malerne
og firmaet lønsystemet, og det blev en regulær succes. Svendene fik højere løn, og firmaet fik kvalitetsarbejde med få mangel-problemer.
Bygningsmalerne Nikolai Smith og Thomas
Sørensen havde kun et begrænset kendskab
til opmåling og akkordarbejde, da opmåler
Thomas Winandy fra Malernes Opmåler- og
Beregnerkontor i Herning henvendte sig til
de to bygningsmaleres arbejdsgiver, malerfirmaet Lundorff i Randers, for at aftale en
projekt-opmåling i samarbejde med Danske
Malermestre.
Randers-firmaet havde selv tilkendegivet
i en tidligere dialog med Malerforbundet
og Danske Malermestre, at de gerne ville
være med i et forsøg på at indføre akkord og
opmåling i firmaet, og nu skulle det være.
I forbindelse med et renoveringsprojekt
8
MALEREN - 02 · 2015
i Brabrand ved Aarhus fandt parterne, at
netop dette projekt ville være velegnet til at
danne grundlag for forsøget, der omfattede
tre svende og to lærlinge.
Aftalen om forsøget indeholdt også den
betingelse, at Malernes Opmåler- og Beregnerkontor løbende skulle bistå med effektiv
rådgivning, sparring og tæt kontakt under
hele forløbet. Og da opmåler Thomas Winandy lige før jul sidste år kunne gøre resultatet
op, var begejstringen stor hos både medarbejdere og firma:
-I alt kom der 2168 timer på i projektet, så
det har været en stor mundfuld at arbejde
med, konstaterede Winandy. –Men det er
blevet til et pænt overskud til svendene.
184,49 kr. i timen i stedet for deres sædvanlige udbetaling på 145-155 kr. To fjerde
års lærlinge kunne også glæde sig over en
indtjening på 123,93 kr. i timen mod de
sædvanlige 95,29 kr.
For bygningsmaler Nikolai Smiths vedkommende blev det til et overskud på 21.556,43
kr.
-En virkelig mærkbar lønstigning, erkender Nikolai, som også kunne glæde familien
med lidt ekstra gode julegaver.
Startede med undervisning
Lundorff-firmaets ledelse var positivt indstillet til at forsøge akkord-systemet, som man
ellers ikke har dyrket i firmaet. I projektets
start var det også på tale, at forsøget skulle
afsluttes med en kursus-dag, hvor Thomas
Winandy skulle undervise medarbejderne i
at bruge akkord og opmåling i hverdagen,
men sådan er det ikke gået.
-Nu har man imidlertid i et helt langt
arbejdsforløb afprøvet akkorden, og kan henvise til det meget positive resultat, man opnåede. Vi kan så kun håbe, at firmaet mere
permanent vil overveje at indført opmåling
og akkord, siger Thomas Winandy.
-Selv om vores erfaring med akkord ikke er
så stor, så ved vi godt, hvad det drejer sig om,
og vi gik til opgaven uden betænkeligheder,
siger Nikolai Smith.
Forsøget startede med et fyraftensmøde
i firmaets hovedsæde i Randers. Herefter
udpegede firmaet arbejdssted og medarbejderne, der skulle deltage i forsøget. Thomas
Winandy foreslog, at arbejdspladsen blev
opdelt i flere, men mindre akkordområder,
så medarbejderne løbende mærkede den
motivationsfaktor, der ligger heri. Men sådan
blev det ikke, fordi byggepladsen ikke egnede
sig til den form. I stedet blev til én stor akkordaftale.
-Var den blevet splittet op i flere dele, havde svendene mærket fordelen ved akkorden
hurtigere. Nu måtte de vente med at få et
relativt stort beløb, når hele projektet var
overstået. Det var en svaghed, mener Thomas
Winandy.
Huske ekstra behandlinger
For Nikolai Smith og Thomas Sørensen var
det af flere årsager interessant at prøve
akkorden.
-Ingen har samme motivationsgrad hver
dag, men det er sjældent, begge er nede
med humøret. Så den ene kan altid ”hive” den
anden med op. Det er også én af fordelene, at
makkerne kan støtte hinanden, så man fortsat
kan opretholde akkord-niveauet. Man har jo en
fælles interesse i, at en akkord falder gunstigt
ud, siger Nikolai Smith.
Thomas Winandy roser svendene for at have
været omhyggelige med det administrative
arbejde i forbindelse med akkorden.
-Det ligger jo i akkordens kultur, at man sørger for at få noteret alle de ekstra behandlinger,
opgaven lægger op til. Det har vi været meget
opmærksomme, og Thomas Winandy har været
meget hjælpsom på dette område, så vi ikke
snød os selv, siger Nikolai Smith.
For Thomas Winandy har forsøget også budt
på andre arbejdsopgaver end sædvanligt.
-De firmaer, vi er i fast opmåler-samarbejde
med, ved præcist, hvornår opmåleren skal
tilkaldes, så han kan få lavet sit arbejde korrekt.
Her har der naturligt nok været flere opmåler-opgaver, fordi det var første gang, man
arbejdede med det.
Malerfirmaet Lundorff var også tilfredse med
forsøget. Mangel-listen viste 15 punkter, som ikke
var udført korrekt. Ekstra fokus på ekstra arbejde, som ikke var med i deres tilbud, var også en
gevinst for firmaet. Det kan som bekendt være
en dyr affære, hvis der bruges tid og materiale
på arbejde, der ikke er beskrevet i udbuddet.
-Firmaet frygtede lidt, at den nye arbejdsform kunne gå ud over kvaliteten af det
endelige resultat. Men med det flot udførte stykke arbejde er firmaet også sikret
arbejde for kommunen i fremtiden.
Kvalitet til tiden har været nøgleordet
for bygherren, og det har svendene
fuldt ud levet op til, siger Thomas
Winandy.
Fremtiden er akkordusikker
Om akkorden vinder yderligere indpas i malerfirmaet
Lundorff er endnu usikkert.
-Måske er der kun tale
om en enlig svale, eller
også vil man lige sunde
sig over denne omgang.
Man lader jo ikke et firma gå fra timeløn eller
slumpakkorder den ene
dag til akkordarbejde i
alle led den anden dag.
Nikolai Smith: - Vi havde jo en fælles interesse i, at
akkordforsøget faldt godt ud.
02 · 2015 - MALEREN
9
GENERALFORSAMLING
Første generalforsamling
for Dorthe og Michael
slut, og de to vestjyske malere konstaterede, at generalforsamlingen i
afdeling Midtjylland var helt efter bogen.
Når de to er blevet valgt til tillidsposterne, skyldes det ikke mindst
den nu forhenværende organiser i afdelingen, Pernille Nielsen. Hun
besøgte firmaet med næsten 25 malersvende og tre-fem lærlinge, og
fik skabt en stemning for at få valgt både en TR og en AMR. Nu har de
to fungeret et par år, og de trives med hvervene.
Dorthe og Michael benyttede sig ikke af lejligheden til at kommentere beretningen eller stille spørgsmål til forbundsformand Kresten
Vendelboe, der orienterede om Malerforbundets aktuelle status.
-Vi ville jo godt lige se situationen lidt an. Næste år måske…
Michael Bergmann og Dorthe Mortensen er forholdsvis nye tillidsfolk, og fik
deres debut som generalforsamlingsdeltagere i Malernes Fagforening Midtjylland.
- Vi undrer os over, at der ikke er flere medlemmer, der deltager.
Dorthe Mortensen og Michael
Bergmann var til deres første general­
forsamling i Malernes Fagforening
Midtjylland. Det var en god oplevelse
at få en faglig ”indsprøjtning”.
Det blev en lang dag, men også en spændende dag. Dorthe Mortensen, tillidsrepræsentant, TR, og Michael Bergmann, arbejdsmiljørepræsentant, AMR, i malerfirmaet Ole Hansen i Ulfborg, var for første
gang til en generalforsamling i deres fagforening Malernes Fagforening Midtjylland forleden. Og det var alt besværet værd.
-Vi kommer igen til næste år, men da må fagforeningen godt holde
generalforsamlingen lidt tættere på vores bopæl, så vi ikke skal køre
så langt for at være med, lød det fra de to tillidsfolk.
De bor til daglig i henholdsvis Lemvig og Haderup, og havde ca.
halvanden times transport hver vej til generalforsamlingen, der blev
holdt i Vejle.
Dorthe og Michael har været valgt til posterne i et par år, men har
først gennemgået grunduddannelserne i FIU-regi fornylig. Netop på
G3-kurset gennemgik man et generalforsamlingsforløb fra start til
10
MALEREN - 02 · 2015
Halvér genoptjeningsperioden
Men Dorthes og Michaels tilbageholdenhed kan nu ikke forklares
med, at de var nybegyndere i generalforsamlings-sammenhæng. For
der var heller ikke andre, der havde bemærkninger til afdelingsformand Hans Martin Andersen og bestyrelsens beretning for afdelingens
aktiviteter i 2014. Hans Martin kom rundt i både det lokale og det nationale i beretningen, og han tog bl.a. udgangspunkt i problematikken
omkring de medlemmer, der er faldet ud af dagpengesystemet:
-Det burde ikke være så svært at finde en løsning. Halvér genoptjeningsperioden. Lad aktivering og løntilskud tælle med. Og frem for
alt satse på opkvalificeringstilbud. Sørg for at stimulere virksomhedernes vilje til at sende folk ud i efteruddannelse i stedet for ledighed, lød afdelingsformandens forslag, som blev suppleret af denne
betragtning:
-Antallet af ledige er faldet, men vi er stadig ikke ude over de
svære tider. Vi skal sikre, at vi har danske malersvende nok, når der
igen kommer fuld tryk på beskæftigelsen. Det kræver en lang række
tiltag, så det er vores kolleger, der får kvalifikationerne og kompetencerne, og dermed står forrest i jobkøen.
Sig fra overfor nasseri
Hans Martin Andersen kunne glæde sig over faldende ledighed. I
2009 var den på 30 procent – i 2014 var den på 13 procent.
-Ledighedsprocenten er stort set uændret til trods for, at antallet
af ledige er mindre. Det skyldes vores medlemstilbagegang, sagde
afdelingsformanden, og oplyste, at medlemstallet i marts i år er på
1195 mod 1260 i samme måned i 2014.
Tilbagegangen skyldes enten skift til andet arbejde eller fravalg af
Malernes Fagforening.
Stemmesedlerne blev flittigt brugt under generalforsamlingen, og Jørgen
Smidstrup havde travlt med at samle dem sammen.
-Det er et problem for vores organisation,
når malere fravælger Malernes Fagforening
og dermed bliver skruebrækkere. Sammenholdet er nu én gang vores styrke. Med én
finger prikker man ikke særlig hårdt, men
med fem fingre samlet til en knytnæve kan
vi sammen slå vores rettigheder fast.
Hans Martin Andersen gjorde det klart, at
der skal siges fra over for nasseri og snylten
på det faglige fællesskab.
-Som fagforening gør vi alt, hvad vi kan for
at tale kolleger fra at opsige deres beskyttelse, frasige sig fællesskabet og ikke at nasse
på de rettigheder, vi alle sammen hver
dag betaler til, og er en del af. De goder og
rettigheder, vi har opnået gennem de sidste
150 år, er noget, vi har kæmpet os til. Måske
er problemet, at de rettigheder og goder, vi
alle bruger hver dag, er usynlige og desværre
også tilfalder de gule skruebrækkere.
-Men vi kan konstatere, at de gule skruebrækkere har mistet noget, vi andre har –
fællesskabet. Men lad os slå fast: Er du ikke
en del af Malernes Fagforening, er du ikke en
del af fællesskabet. Skruebrækkeren er måske
Der var også tid til smil ved en ellers alvorsfuld generalforsamling. Forbundsformand Kresten Vendelboe smiler,
mens to af afdelingens seniorer er diskussionslystne.
maler, men så længe der ikke er medlemskab
af Malernes Fagforening er vedkommende
aldrig en kollega, understregede Hans Martin
Andersen.
Skruebrækkere største problem
Både Dorthe Mortensen og Michael Bergmann nikkede anerkendende til beretningen, og Michael tilføjede om afsnittet med de
gule skruebrækkere:
-Det er jo rigtigt. Det er vort største problem. Og det, der hjælper, er fagforeningens
tilstedeværelse på arbejdspladsen. Medlemmerne vil møde fagforeningens folk og have
mulighed for at få informationer og stille
spørgsmål. Vi skal være mere synlige på
arbejdspladserne. Det er de gule’s svaghed.
De er mest aktive i indmeldelsesfasen. Når
først man er blevet medlem, sker der ikke så
meget ved de gule. Det skal være vores styrke,
at medlemmet føler, at der bliver taget hånd
om én hele tiden.
Tillidsfolkene er godt tilfredse med deres
arbejdsplads, men arbejder på at etablere
en værkstedsklub, hvor det faglige kamme-
Afdelingsformand Hans Martin
Andersen, afdeling Midtjylland:
-Vi har kæmpet os til goderne,
som nasserne udnytter.
ratskab og sammenholdet kan dyrkes. De vil
også videreudvikle traditionen med deltagelse i kurser i bl.a. psykisk arbejdsmiljø for at
styrke deres viden som tillidsfolk.
-Som nye tillidsfolk mangler man meget
viden, og kollegerne spørger om meget, så
det er i alles interesse, at vi samler viden
sammen. Vi skal også lære at bruge de sociale
medier til at formidle oplysninger til kollegerne. En Facebook-side kan afhjælpe meget,
så det må vi også arbejde på at få på firmaplan. Det chokerede mig lidt, at ikke flere
mødte op til generalforsamlingen. Det er jo
alletiders lejlighed til at få skabt et netværk
af kolleger, man kan bruge som sparringspartnere som TR, siger Dorthe Mortensen.
De to tillidsfolk lytter også til forbundsformandens orientering om Malerforbundets tilpasninger på omkostningssiden (Se
side 16), om boligfællesskabet med Blik- og
Rørarbejderforbundet, Dansk El-Forbund og
Byggefagenes A-kasse samt om de forestående
prislisteforhandlinger med arbejdsgiverne.
02 · 2015 - MALEREN
11
SKULDERKLAP
STYRK FÆLLESSKABET
– OG FÅ ET ”SKULDERKLAP”
MalerFællesskabet i Danmark (MFD), har et
tilbud til dig som malersvend
Hvis du som malersvend får en kollega med i fællesskabet,
vil vi give dig et ”skulderklap” – svarende til tre måneders
frikontingent i fagforeningen. Din kollega skal have betalt sit
faglige kontingent i tre måneder, så opnår du tre kontingentfrie måneder i din fagforening.
JA du kan endda få 3 måneder mere, hvis du får flere
med i fællesskabet.
Indmeldelsen gælder fra indsendelsesdatoen, men bemærk,
der kan godt gå 4 måneder før du får ”skulderklappet” da
ovenstående krav skal være opfyldt.
Det er fællesskabet det gælder. Desto stærkere jeres malerfællesskab er på arbejdspladsen, desto flere resultater kan vi opnå
i fremtiden.
Din kollega er måske tidligere medlem, og tror der er gammel gæld. Det er der ikke, for vi ser ikke tilbage i tiden, kun
fremad.
Tilbuddet gælder selvfølgelig ikke for valgte og ansatte i afdelinger/forbund. Tilbuddet gælder heller ikke for lærlinge, som
allerede nu opnår 2-3 måneders kontingentnedsættelse som
svend.
Din kollega skal være velkommen i fællesskabet igen, uanset
årsagen til udmeldelsen.
Du kan kontakte din lokale fagforening, for at få yderligere
informationer, se www.maler.dk.
Det er temmelig enkelt. I udfylder blanketten på www.maler.
dk, med de nødvendige data for medlemsskabet.
Bemærk at ovenstående ikke gælder a-kassemedlemsskab,
men at din kollega selvfølgelig også er velkommen i a-kassen,
selvom det ikke er et krav. Din kollega står frit for at vælge sin
a-kasse.
Hvis der ønskes medlemskab af Byggefagenes a-kasse udfylder
din kollega de nødvendige data for dette i samme blanket.
Gå ind på
Malerforb
undets
hjemmes
ide www.m
aler.dk
klik på ”B
liv medle
m”,
klik dere
fter på
”Skulder
klap - jeg
ønsker
at indme
lde en ko
llega”.
Hele fire nye medlemmer har Lona Luffe, bygningsmaler og TR
for malerkollegerne på sygehusbyggeriet i Slagelse, meldt ind i
Malerforbundet gennem Skulderklap-kampagnen.
-Det burde være en selvfølge, at alle er medlem af deres OKfagforening, siger Lona, der sætter kollegerne stolen for døren,
hvis de vægrer sig ved fagligt medlemskab
Er du med
– eller er du ikk’?
Lona Luffe: - Skulderklap­
kampagnen er alletiders gode
ideer, men det burde være en
selvfølge, at kollegerne stod i
deres OK-fagforening.
Der bliver lyttet til Lona Luffe. Når TR’en
for maler-kollegerne på sygehusbyggeriet i
Slagelse, siger sin mening, bliver der lyttet.
Det bliver der også, når det er det faglige
medlemskab af Malerforbundet, Lona Luffe
taler om.
-Skal I være med i mit sjak, skal I være
medlem af Malerforbundet. Ellers gider jeg
ikke arbejde sammen med jer!
Den melding kommer direkte fra Lona, og
den kan ikke misforstås:
-Det er kun rimeligt. Hvis man vil nyde
godt af de forhold, forbundet har skabt
gennem overenskomsterne, må man også
bidrage til fællesskabet. Det samme gælder
akkordarbejdet, som vi selvfølgelig alle sammen er i gang med her. Opmålerne skal kun
måle op for MFD-medlemmer, så det er da
klogt at få den bonus med i lønnen, forklarer
Lona Luffe.
Og det er også den forklaring, hun giver
de, der endnu ikke er medlem af Malerforbundet, når hun er i gang med at hverve
dem. Hele fire nye medlemmer af forbundet
har Lona skaffet, og hun har fået en måneds
frit forbundskontingent for hvert medlem
som en del af Malerforbundets Skulderklap-kampagne, hvor medlemmer kan hverve
et nyt medlem og få en måneds forbundskontingent som tak. (Se modstående side)
fagforeningen. Som TR gider jeg ikke bruge
tid på de uorganiserede og deres problemer.
Det bør simpelt hen være en selvfølge, at de
er medlem af en OK-fagforening, men det
er desværre nødvendigt, at vi fortæller de
uorganiserede, hvad vi gør for dem som overenskomstbærende fagforening. I princippet
kan de bare få lov at passe sig selv, for på et
tidspunkt melder de sig ind, hvis de vil have
del i fællesskabet. På en stor byggeplads som
den i Slagelse fornemmer de uorganiserede
hurtigt, at de ikke er med i fællesskabet. Og
så kommer de, for hvem vil ikke gerne være
med i det fællesskab, alle de andre er med i.
-Vi bør koncentrere vores indsats om de,
der er medlemmer, og vi skal passe endnu
bedre på dem, og give dem en masse tilbud
fra deres fagforening, som de måske ikke
lige forventer, men som gør fagforeningsmedlemskabet til noget uundværligt. Og
så skal vi have fagforeningens folk mere ud
på arbejdspladserne. Det er ikke nok, der er
aktive TR’er.
Melde mere klart ud
-Medlemmerne vil også hilse på og snakke
med afdelingernes folk, og mærke, at de for
alvor interesserer sig for deres forhold. Vi må
også godt melde mere klart ud om det ene
og det andet emne, der er relevant for malerne. Kort sagt: Vi må godt være mere synlige,
og der må godt være kant på de udtalelser,
der kommer på fagets vegne. Det får også
medlemmerne til at respektere fagforeningen mere, fastslår Lona Luffe.
Hun arbejder for malerfirmaet H. Friedman & Søn i København, men bor i Svendborg. Hver dag tager hun og en kollega til
Slagelse, hvor de med Møllmann-sjakket udfører malerarbejdet på det nye psykiatriske
hospital. Lona Luffe har også i en længere
periode arbejdet for malerfirmaet Petersen &
Andersen A/S i København.
-Vi har gode arbejdsforhold, alle er organiserede – og et godt kollegialt fællesskab,
siger Lona.
For at styrke sammenholdet
-Det er ikke for at få en måneds forbundskontingent gratis, jeg gør indsatsen, men for
at styrke sammenholdet og tilslutningen til
Nick Jensen og Lona Luffe er kolleger på sygehusbyggeriet
i Slagelse, og han er den fjerde af de fire nye medlemmer,
Lona har fået i Malerforbundet.
12
MALEREN - 02 · 2015
02 · 2015 - MALEREN
13
AKKORDFORSØG
Tekst: Henrik Terney Foto: Søren Hytting
De ca. 15 medarbejdere hos Maler-Svend fik
orientering om akkorden som lønsystem på et
møde i firmaet.
Malermester Svend Poulsen, næstformand Kim Lasse
Petersen, opmåler John Fogelberg og faglig sekretær
Claus Jensen præsenterede akkorden.
TR Torben Jensen (tv.) håber på et godt resultat for
akkord-forsøget i Køge-firmaet.
Nu vil Maler-Svend i gang
med akkorden
Akkorden er en god forretning for både mestre og
svende, men alligevel er det de færreste, der arbejder på den måde. Men i Køge vil malermester
Svend Poulsen nu gøre forsøget. Han vil af med
timelønnen, når opgaverne er til det.
Der har været talt om den længe – akkorden!
Og både Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark har længe været enige om
at slå et slag for akkordarbejdet. Organisationerne er enige om, at akkorden er en fordel
for såvel mestre som svende – at det giver en
højere indtjening.
Ikke desto mindre har både firmaerne
og de ansatte paraderne oppe: De vil helst
beholde timelønnen. Svendene fordi de
frygter for at tjene mindre og mestrene på
14
MALEREN - 02 · 2015
deres side fordi de er bange for, at akkord- og
ikke mindst akkorderingssedler vil betyde en
masse ballade i virksomheden.
Men i Køge er malermester Svend Poulsen,
firmaet Maler-Svend, nu klar til at gøre forsøget, faktisk mere end klar. For som han siger:
-Jeg er simpelt hen træt af, at folk ikke tænker sig om. Hvorfor er det, at jeg gang på gang
skal møde to af mine folk hos leverandøren,
fordi de mangler en pose Polyfilla? Hvorfor
kører de to, når én havde været rigelig?
Beslutningen om at overgå til akkord
havde været længe undervejs, men er nu så
langt, at Svend Poulsen i løbet af april-maj
måned forventer, at de første opgaver bliver
udført efter opmåling og akkord.
-Så snart vejret er til det, begynder vi. Der
ligger et par udendørs opgaver, hvor vi skal
male og renovere vinduer, som er helt oplagt
at begynde med. Og så har vi en opgave i Industriens Hus, som også er egnet til akkord,
fortæller han og fortsætter med, at omkring
en tredjedel af de opgaver, han lander til
virksomheden, vil kunne laves efter akkorden.
-Vi har også mange småopgaver, forsikringsopgaver, som det nok ikke kan svare
sig at måle op. Vi skal op i en mesterpris på
10.000-15.000 kr., før jeg forventer, at det kan
betale sig, siger han.
Forbeholdne virksomheder
Mange virksomheder er forbeholdne over for
ideen om at lade svendene overgå til akkord.
Ikke mindst fordi de frygter for, at akkorde-
ringssedlerne vil stå i kø og på det nærmeste udhule enhver akkord.
Men Svend Poulsen er parat til at tage den kamp:
-Det er klart, at de skal have betaling for det arbejde, der udføres.
Men den der med at tage tre timer for at flytte fire gipsplader eller
fjerne et par fyldte poser med byggeaffald – den går ikke. Det vil
jeg ikke acceptere, og så må vi tage de slagsmål, det afstedkommer,
siger han og understreger, at han bestemt ikke forventer problemer
af nogen art andet end måske lidt indkøringsvanskeligheder, da det
generelt er fornuftige folk, der arbejder i virksomheden.
Og han er også helt på det rene med, at overgangen til akkord også
stiller krav til ham, bl.a. skal der være præcise arbejdsbeskrivelser til
de opgaver, han sender sine svende ud på. O<g så skal de materialer,
svendene skal bruge, være til stede.
Mesters ansvar med materialer
-Det er klart, at det er mit ansvar, at materialerne er der, når de
skal bruge dem. De skal lære at forudse, hvor langt de er i arbejdet
og hvornår de skal bruge hvad. Jeg skal så til gengæld sikre mig,
at materialerne er her på værkstedet, så jeg kan køre dem ud i det
omfang, de skal bruge dem, forklarer han og fortæller, at han netop
har opbygget en buffer på værkstedet af de mest gængse og anvendte
materialer og produkter.
-Det er selvfølgelig ikke gratis at have sådan en buffer, men omvendt er det nødvendigt, hvis du vil have akkorden til at fungere.
Af Henrik Terney - Foto: Søren Hytting
Med overgangen til mere akkordarbejde i firmaet forventer Svend
Poulsen, at de ansatte vil være hurtigere til at klare opgaverne – og
med færre fejl – hvad der i sidste ende vil betyde en højere indtjening
til mester såvel som svende.
-Jeg tror på, det er en fornuftig forretning. Jeg kommer til at tjene
på det, men det gør de ansatte også Og dertil får de større ansvar for
deres arbejde. De skal selv planlægge i langt højere grad end i dag.
Det kan kun give større tilfredshed og arbejdsglæde, mener han.
Positiv tillidsrepræsentant
Og selv om der er usikkerhed over for akkorden blandt de knapt 15
ansatte, er stemningen overvejende positiv, fortæller Torben Jensen,
der er malernes tillidsrepræsentant i firmaet:
-Der er et par stykker, der har været meget usikre på, at de nu ville
tjene lige så meget som før. Andre har spurgt ind til, hvordan regnestykket skulle se ud, indtil akkordens overskud bliver udbetalt.
-Hvis du har en aftale om, at banken skal trække et vist beløb hver
14. Dag på kontoen, skal pengene selvfølgelig helst være der. Men det
er jo også meget normalt at være nervøs, når du står over for noget
nyt, siger Torben Jensen.
Opmåler John Fogelberg og faglig sekretær Claus Jensen og
næstformand Kim Lasse Petersen fra Malernes Fagforening Sjælland
deltog i et møde med medarbejderne hos Maler Svend i Køge for at
forklare om akkord-arbejdet.
02 · 2015 - MALEREN
15
ØKONOMI
ARBEJDSMILJØ
Malerforbundet agerer efter
den økonomiske virkelighed
AT tager fat på MAL-koderne
– men først i 2016
Efter en årrække med betydelige underskud
kan Malerforbundet se frem til et beskedent
overskud i 2015. En række tilpasninger
baner vejen for en forbedring i økonomien,
der er nødvendig, hvis forbundets
selvstændighed fortsat skal bevares.
Selv med et solidt økonomisk fundament er
det nødvendigt med balance i økonomien.
Flere år med underskud på den daglige drift
– inden for den seneste fireårige kongresperiode alene et samlet underskud på 45
millioner kroner – er ikke holdbart i længden
og slet ikke for et fagforbund som Malerforbundet, der har et udtalt ønske om at bevare
sin selvstændighed såvel økonomisk som
strukturelt.
Derfor har Malerforbundets daglige ledelse
med fuld opbakning fra forbundets hovedbestyrelse realiseret en plan, der har til formål
at nedbringe forbundets omkostninger og
koncentrere kræfterne om at dække de faglige kerneområder for medlemmerne.
-Vi står langt fra i en situation, hvor forbundet ikke kan leve op til sine økonomiske
forpligtelser. Tværtimod er vores økonomi god
og solid. Men vi kunne risikere at komme i
en meget alvorlig situation, hvis vi ikke skred
ind over for den økonomiske udvikling og
vendte hvert eneste omkostningspunkt. Havde
vi ikke gjort det, havde vi svigtet vort ansvar
overfor medlemmer og forbund, understreger
forbundsformand Kresten Vendelboe.
På kongressen i oktober sidste år fremlagde
hovedkasserer Ib Hansen den økonomiske
situation og konsekvenserne af de betydelige
underskud for forbundet. Siden har der været
arbejdet på at finde en afbalanceret løsning
på problemerne.
-Det har betydet en række opsigelser og
nedlæggelse af stillinger i forskellige dele af
forbundet. Allerede i december opsagde vi
forbundshusets tre servicemedarbejdere, rengørings- og kantinemedarbejder og viceværten. Deres arbejde varetages på anden måde,
16
MALEREN - 02 · 2015
når vi flytter i det nye bofællesskab til juni. I
februar måned blev en EDB-medarbejder og
en receptionist opsagt.
Opmålere og organisere opsagt
-Efterfølgende har vi fokuseret på opmålerne
i MOB, og da denne afdeling i 2014 havde et
underskud på to millioner kroner, blev det
nødvendigt med en nedgang i medarbejdertallet fra 15 til 12. Tre fuldtidsansatte i henholdsvis København, Næstved og Kolding blev
opsagt. Opsigelserne er en direkte konsekvens
af, at der ikke bliver opmålt i et omfang, som
personaleomkostningerne berettiger til.
-På kongressen nedsatte vi organiseringsudvalget, som skal vurdere organiseringsindsatsen i forbundet, der bl.a. har omfattet
de seks organisatorers arbejdsindsats. Målt
på resultaterne af organisatorernes medlemshvervning, har indsatsen ikke været
optimal, og vi har i den forbindelse set os
nødsaget til at opsige de seks. Endelig er
organisationssekretæren, der bl.a. har været
koordinator for organisatorernes arbejde,
også opsagt. Der er således i alt opsagt 15
personer i vores organisation.
-Dermed er der skabt et økonomisk fundament for forbundets fremtidige virke, som
er med til at sikre balance i økonomien. Det
siger sig selv, at vi ikke år efter år kan køre
med et underskud af den størrelsesorden, vi
har opereret med, og bare hente pengene i
formuen . Det er naturligvis på ingen måde
holdbart, fastslår Kresten Vendelboe.
Forbundsformanden understreger, at der i
håndteringen af de økonomiske udfordringer
ikke ligger en kritik af den hidtil førte økonomiske politik i forbundet.
Malerbranchen kommer til at vente endnu et par år, inden
MAL-koderne bliver opdateret og moderniseret. Efter kritik
fra Malerforbundet, Danske Malermestre og Autobranchen
Danmark lover Arbejdstilsynet, at man vil sætte fokus på
MAL-koderne i første del af 2016.
-Godt, at der kommer gang i arbejdet, men ærgerligt, at der
skal gå endnu et år eller to, før der kommer konkrete resultater, siger forbundssekretær Tonny Olsen, Malerforbundet
Vi skal passe på formuen
– den er en styrke
-Vi har alle et ansvar, mig selv indbefattet, og
har alle bakket op om de omkostningskrævende beslutninger, der er truffet, og som
har skabt ubalance i økonomien. De nuværende tiltag og beslutninger er derfor også
truffet af en ansvarlig forbundsledelse, som
har måttet konstatere, at udbyttet af organisatorernes arbejde har været for begrænset,
og at opmåler-afdelingen ikke i længden kan
arbejde med underskud, når interessen for
akkord-arbejde tydeligvis er faldende. Kort
sagt har vi været nødt til at vende minus til
plus, og det er det, vi har gjort.
-Nu er vi klædt på til virkelighedens
verden, for ganske vist er vores formue god,
men det bliver den ikke ved at være med
underskud af den størrelse, vi har oplevet.
Underminerer vi formuen, fjerner vi også
vores styrke. Det må ikke ske. Derfor har vi
foretaget disse nødvendige initiativer, slår
Kresten Vendelboe fast.
Han understreger samtidig, at der ikke er
planlagt yderligere foranstaltninger, der vil
medføre personalereduktioner i forbundet.
-Efter tilpasningerne kan vi trods alt være
glade for den realisme, enighed og handlekraft, der opleves i denne svære proces.
Det viser med al mulig tydelighed, at vi er
en stærk organisation, som i fællesskab vil
fremtiden og er klar til at møde de udfordringer, som fremtiden bringer, siger Kresten
Vendelboe.
Selv om det først bliver i begyndelsen af
2016, Arbejdstilsynet tager fat på en revision
af MAL.-kodesystemet, går Malerforbundet
positivt ind til arbejdet for at få forbedret
systemet, så det fortsat kan være et nyttigt
og godt redskab til at fremme arbejdsmiljøet
inden for malerfaget.
Malerforbundet har sammen med Danske
Malermestre og Autobranchen Danmark klaget over Arbejdstilsynets sendrægtige håndtering af en modernisering af MAL-koderne,
der blev indført i 1993. Organisationerne
bad i 2011 for første gang om en revision,
og i 2012 gav Arbejdstilsynet tilsagn om at
medvirke i arbejdet, men siden er intet sket,
bortset fra at organisationerne har rykket
tilsynet.
Den manglende revision af MAL-koderne
har senest fået producentorganisationen
Danmarks Farve- og Limindustri til at tilkendegive, at de ikke længere kan stå inde for
MAL-kodens korrekthed, og organisationen
har ophævet branchens aftale om, at MAL-koderne skal fremgå af etiketten på produktet.
Nu er producenterne frit stillet med hensyn
til, om koden skal fremgå af etiketten eller
kun i databladet.
I hverdagen er MAL-koderne et stærkt
redskab i bestræbelserne på at give malerne
mulighed for at vælge de mindst farlige
produkter. En revision er hårdt tiltrængt, for
i de 22 år, systemet har fungeret, er der sket
meget. Nye produkter er kommet på markedet, og andre har forladt det. For at skabe et
retvisende overblik over produkterne er det
nødvendigt med en aktuel opdatering.
Inviterer til samarbejde
-Vi er glade for tilbagemeldingen fra Arbejdstilsynet, som inviterer til et samarbejde omkring revisionen, der vil gå i gang i begyndelsen af 2016. Arbejdstilsynets direktør, Peter
Vesterheden, inviterer til et indledende møde
med organisationerne, inden selve revisionsarbejdet går i gang i 2016, og skal det drøftes,
hvordan man kan sikre, at reglerne bliver
mere tidsvarende samtidig med, at beskyttelsesniveau bevares, siger forbundssekretær
Tonny Olsen, Malerforbundet.
-Med industriens manglende brug af
MAL-koderne på etiketterne betyder det også,
at malerne nu skal finde oplysningerne på
sikkerhedsdatablade og tekniske datablade
for produkterne, og det gør søgningen mere
besværlig, fastslår Tonny Olsen.
Arbejdstilsynets direktør erkender i sit svar
til organisationerne, at MAL-kodesystemet
trænger til en kraftig revision, og desuden
skal det tilpasses CLP-forordningen (EU-forordning om krav til materialer og stoffer)
med nye krav om klassificering og mærkning.
Kodenummer
1993
00-1
MAL-koderne er nødvendige
-Det har været vigtigt for os med klagen
over Arbejdstilsynet, som også er tilgået
beskæftigelsesministeren, at alle parter
har kunnet se, at vi fra organisationerne
mener, at MAL-koderne er en nødvendig del
af vort arbejdsmiljøarbejde. Jeg synes også,
at Arbejdstilsynets reaktion er et bevis på, at
man anerkender problemet. Nu skal vi have
sat turbo på arbejdet. Der er allerede gået
alt for mange år, hvor MAL-koderne er blevet
syltet af Arbejdstilsynet. Vores medlemmer
og branchen kan ikke være tjent med, at
arbejdet igen går i glemslen, understreger
forbundssekretær Tonny Olsen.
02 · 2015 - MALEREN
17
INTEGRATION
Her får indvandrere en
chance – og de ta’r imod den
Mustafa Ahmad Mohammad, 27, og fra
Syrien, blev lidt sur, da han så plakaterne
med statsminister Helle Thorning-Schmidts
opfordring til at lade flygtninge og indvandrere gøre en arbejdsindsats, hvis de vil nyde
godt af goderne i det danske samfund.
-Jeg har da villet arbejde fra den første
dag, jeg opholdt mig i Danmark. Det lyder
næsten, som om hun mener, at vi er dovne
og ugidelige. Jeg vil gerne arbejde, men vi
skal da have en arbejdsplads at være på, siger
Mustafa.
Det har han nu, hvor han er voksenlærling
i firmaet Maler Dan i Vemmelev ved Slagelse.
Her er malermester Dan Jensen åben for integrationen. Gennem de seneste fem-seks år
har han beskæftiget både lærlinge og udlærte af anden etnisk oprindelse end dansk, og
han har fået hele to priser for sin indstilling
til integration. Mustafa kom til Danmark via
Grækenland, hvor han også havde arbejdet
som maler, så han blev ansat som voksenlærling. Til december ventes det, at han består
svendeprøven.
De skal ville have en uddannelse. Samtidig
må jeg også sige, at vi som professionel virksomhed skal arbejde professionelt. Vi kan
ikke leve af at være velgørende, og for begge
parter er det den bedste løsning, at der stilles
de samme krav til indvandrerne som til de
danske medarbejdere. Der må ikke være
forskel på behandlingen af de to grupper, og
i firmaet optræder de da også som en samlet
gruppe, siger Dan Jensen.
I forbindelse med rekrutteringen af de
udenlandske medarbejdere har Dan Jensen
Kom bare an, statsminister. Malermester Dan Jensen
i Vemmelev ved Slagelse yder en aktiv integrationsindsats og beskæftiger både bygningsmalere og lærlinge
af anden etnisk oprindelse end dansk. Svendene i firmaet trives med kolleger, der i starten godt kan have lidt
svært ved det danske.
-Jeg har fået lov til at arbejde med alle
mulige opgaver inden for fagets rammer,
og jeg trives både med det faglige og med kollegerne, siger Mustafa Ahmad Mohammad.
I en længere periode har han nu arbejdet
sammen den erfarne bygningsmaler Ayad
El-Akkawi, der fungerer som formand på byggepladsen i Søborg, og senest er også polske
Adrian Zlotnik kommet ind i sjakket. De er
– naturligvis, som de siger – alle medlemmer
af Malerforbundet.
Malermester Dan Jensen beskæftiger ca. 25
svende og lærlinge i sit firma, og han er ikke
tilbageholdende med at knytte de nyudlærte
til firmaet efter at uddannelsen er overstået.
Det håber Mustafa på, at han oplever.
Ayad El-Akkawi (th.) har været en god
støtte for Mustafa, som ikke mestrede
det danske sprog.
18
MALEREN - 02 · 2015
De skal ville faget
-For mig er det vigtigt, at lærlingene vil faget.
fået god hjælp fra jobcentret i Slagelse og
Slagelse Sprogcenter. Her har man bl.a. hjulpet med en stor del af det papirarbejde, der
følger med engagementet.
-Et firma som vores har ikke ressourcer til
at bruge mange timer på kontorarbejdet i
forbindelse, erkender Dan Jensen.
Da Mustafa begyndte i malerfirmaet, kunne han kun lidt dansk. For at gøre integrationen mere smertefri, fik Mustafa lov til at
arbejde sammen med andre arabisktalende i
firmaet det første halve år, men samtidig går
han på intensivt dansk-kursus på sprogcentret om aftenen fire-fem dage om ugen.
-
Mustafa og Ayad arbejder godt sammen
i malerfirmaet Maler Dan, hvor man er
åbne over for integration.
føre samtaler i telefonen, så dem i den anden ende kan forstå, hvad
jeg siger.
-I starten havde jeg mange problemer med sproget – også på teknisk skole. Men kammeraterne har været gode til at hjælpe mig, når
det har knebet. Der er nogle tekniske betegnelser, jeg har haft svært
ved at lære, men nu går det bedre, siger Mustafa, og bekræftes af
malermester Dan Jensen:
-Udlændinge lærer rigtigt meget sprogmæssigt af at være ude på
arbejdspladserne, siger han.
Dan Jensen arbejder på at sprede udlændingene på forskellige
sjak, så de får afprøvet deres danskkundskaber. De lærer ikke noget
af at arbejde sammen med arabisktalende i en flerårig lang periode.
Udfordringerne ligger i, at de skal snakke med danske kolleger, når
de arbejder sammen.
Og samarbejdet med andre kolleger fungerer godt. De fire ikke-danske medarbejdere er selvfølgelig også med i firmaets værkstedsklub,
som står for en række sociale aktiviteter i løbet af året, bl.a. en skitur
til Sverige for alle medarbejdere.
-Vi har et godt sammenhold, siger Mustafa, som ikke har haft problemer med at vænne sig til den lidt ”hårdtslående” danske humor:
-Nej, nej, vi giver bare igen, siger Mustafa, som i øvrigt har en bror,
der også skal være lærling i Slagelse-firmaet.
Mange problemer med sproget
Fik læreplads ved tilfældighed
-Det var hårdt i starten, husker Mustafa. –På
job om dagen og i skole om aftenen. Men det
har alligevel fungeret, og i dag kan jeg også
Ayad El-Akkawi er en af veteranerne hos Maler Dan. Han har været i
Danmark i 26 år, og er godt integreret. Han er formand på byggepladsen i Søborg, og er bindeled mellem kollegerne og firmaet.
Mustafa Ahmad Mohammad (foto)
arbejder på en byggeplads i Søborg ved
København, hvor han her er i gang med
at gøre rent på arbejdsstedet.
Oprindeligt ville han være it-supporter, men på daværende
tidspunkt var det svært at få et job som uddannet supporter, så han
valgte det fra. Tilfældigvis mødte han Dan Jensen, som tilbød ham en
læreplads i firmaet.
-Jeg blev fastansat som maler i firmaet lige efter svendeprøven, og
har altid været glad for at arbejde her. Det er rummeligt firma, hvor
der er plads til alle, der vil levere en kvalificeret arbejdsindsats. Her
afhænger det ikke af hudfarve eller oprindelse. Alle bliver behandlet
ordentligt og ensartet, og alle blander sig med alle. Mester har et puslespil, der skal gå op, og han skal selvfølgelig ikke tage hensyn til, at
nogle helst vil arbejde med bestemte kolleger. Vores styrke i firmaet
er netop, at alle kan arbejde sammen med hinanden. Vi kan arbejde
både alene og i sjak og med alle, siger Ayad El-Akkawi.
Han hjælper ofte med de praktiske problemer, der kan opstå, når
en ny ikke-dansker skal integreres.
-Jeg hjalp Mustafa med mange praktiske problemer i starten, men
i dag er han et helt andet menneske, som klarer sig fint – både i
firmaet og i samfundet. I firmaet møder vi tillid, og det er altafgørende for, at man får et vellykket resultat med integrationen. Men har
man viljen, kan man alt. Det er derfor, det er så vigtigt at få arbejde
hurtigt. Kommer en udlænding først til at sidde derhjemme uden et
job, og måske gøre det i 10 år, så er det næsten umuligt at komme
videre. Det kan den pågældende ikke selv gøre for, men derfor er det
vigtigt, at der er firmaer, som tager et ansvar for integrationen, og
gør noget konkret i stedet for at pege fingre af de fremmede, siger
Ayad El-Akkawi.
02 · 2015 - MALEREN
19
KONFERENCE
Svendeprøve-revision
for bygningsmalerne
Uddannelsessekretær Søren
Kjærsgaard, Malerforbundet:
-Der er er skruet højt op til
forventningerne om højere
kvalitet i uddannelserne inden
for vort fag.
Skal medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg have et
uddannelsestilbud? Ændringen af erhvervsuddannelserne fra
august. Praktikcentrene. Det var nogle af de emner, deltagerne
i Malerfagets faglige Fællesudvalg’s årlige konference drøftede
Solide og ensartede grundforløb på bygningsmaleruddannelsen er
til stor gavn for både elever, lærere og andre, der har indflydelse på
uddannelsen.
Derfor var det et af de vigtigste punkter på den årlige konference
for medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg. Det er Malerfagets
faglige Fællesudvalg, der arrangerer konferencen, som i år blev afviklet på Hindsgavl Slot ved Middelfart.
Grundforløb 2 på bygningsmaleruddannelsen var i fokus, og konferencedeltagerne blev præsenteret for en drejebog, de kan ”støtte” sig
til i arbejdet, som foregår i tæt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg.
-Derfor er det også vigtigt, at alle implicerede ved, hvad forventningerne er. Drejebogen er et fælles bidrag fra fællesudvalget og
skolerne, som bygningsmaleruddannelsen bygger på i det nye regi,
som træder i kraft 1. august i år, og den indeholder anvisninger på,
hvad undervisningen skal indeholde i fremtiden. Drejebogen fik en
god introduktion over for medlemmerne af uddannelsesudvalgene,
så de også fik øjnene op for, at den er et godt værktøj for dem. Målet
er gode og ensartede grundforløb over hele landet, og det betyder, at
elever, der skifter skole af den ene eller anden årsag, får den samme
undervisning, uanset hvor de befinder sig, fortæller uddannelsessekretær Søren Kjærsgaard, Malerforbundet.
Han oplyser, at fællesudvalget i forhold til hovedforløbet på uddannelsen også har en drejebog om dette forløb på vej.
-Her er det igen gode og ensartede undervisningsplaner på skolerne, vi vil understøtte med drejebogen. Det skal også være klart til den
nye erhvervsuddannelses start til august, siger Søren Kjærsgaard.
Malerfagets faglige Fællesudvalg afviklede en god konference i
Middelfart med bred deltagelse fra hele malerbranchen.
I forbindelse med den nye erhvervsuddannelsesreforms indførelse
tilføres malerfaget også en række nye uddannelsesgrene, herunder
EUX-uddannelsen, en uddannelse på gymnasialt niveau.
Skruet op for kvaliteten
-Der er dermed skruet højt op for kvaliteten og mulighederne for at
få højere kompetencer inden for vort fag. Skolerne skal kunne tilbyde
eleverne, at man kan tage de uddannelsesspecifikke malerfaglige
fag på et højere niveau, og der skal også tilbydes talentspor. Der er
mange udfordringer for skoler og uddannelsesudvalg i indførelsen
af de mange nye elementer i erhvervsuddannelsen, men her har konferencen bidraget til at ”klæde” uddannelsesudvalgs-medlemmerne
ordentligt på, påpeger Søren Kjærsgaard.
Også udviklingen af skolepraktikcentrene blev diskuteret på konferencen. Der er ikke knyttet skp-centre til alle erhvervsskoler, men
de centre, der har været i drift, er på meget forskelligartede niveauer.
Det viser Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af centrene.
-Udgangspunktet er godt nok, men der er selvfølgelig plads til
forbedringer, og da vi har skp og ingen adgangsbegrænsning til
nogle af vore uddannelser, er vi som malerfag interesserede i at følge
udviklingen på centrene tæt. Vi har været rundt på samtlige centre,
og gennemfører i regi af Malerfagets faglige Fællesudvalg vores evaluering, som følges op her i foråret. Heri indgår også erfaringer fra de
lokale uddannelsesudvalg. Det er en spændende ny udfordring, der
står foran os – med en række nye uddannelser, ny kvalitet og indhold
og ikke mindst kompetencer på højere niveauer.
Formanden for Malernes Fagforening Øst/Vest, Kim Dyrberg, var blandt de
aktive debattører.
Svendeprøver revurderes
-Det betyder, at vi også må revurdere svendeprøvernes indhold.
Ikke fordi de er dårlige, men fordi de måske ikke måler på alle de
elementer, den nye uddannelse indeholder. Konferencen har flest
bygningsmaler-deltagere, så det var fra denne gruppe, der kom flest
inspirationer. Det er nok også her, behovet for ændringer er størst, for
svendeprøverne til skiltetekniker- og autolakereruddannelsen er løbende blevet udviklet. Diskussionen gik bl.a. på, om alle opgaver ved
en svendeprøve skal være løst for at få svendebrevet, eller om det er
tilstrækkeligt med en fortsat samlet beståelse. Vi skal drøfte inspirationerne på et kommende møde i det faglige fællesudvalg, hvorefter
arbejdet med en ”ny” svendeprøve sættes i gang efter sommerferien.
-Konferencedeltagerne kom med mange positive impulser omkring
alle emnerne, og med de mange nye elementer i malerfagets uddannelser, er det vigtigt med engagerede uddannelsesudvalgs-medlemmer, siger Søren Kjærsgaard:
-I Malerfagets faglige Fællesudvalg har vi drøftet en egentlig grunduddannelse af udvalgsmedlemmerne, så de er bedre rustet til at løfte
opgaverne på skolerne. På konferencen fremgik det tydeligt, at medlemmerne også var af den opfattelse, og de kom med en række input,
som vi nu arbejder videre med, siger Søren Kjærsgaard.
Skills på konference-niveau
Konferencen fik også sit eget lille Skills-element. DM i Skills blev i år
holdt i København, og nåede nye højder på succes-skalaen.
-Skills-delen af konferencen var et utraditionelt element i konferencen, der jo ellers består af klassisk dialog og diskussion mellem deltagerne. Vi er malere og tænker også med hænderne. I dialogen kan
emnerne nemt forekomme lidt abstrakte. Derfor var det udviklende
at få lejlighed til at udføre nogle praktiske opgaver med relation
til håndværket. Deltagerne fik lejlighed til at afprøve de praktiske
opgaver, folkeskolens afgangselever ved besøgene på erhvervsskolerne
også får, og det var en god oplevelse at få et indblik i Skills-stafetten
på konferencen.
Konferencedeltagerne fik også lejlighed til at afprøve deres Skills-kunnen.
(foto: John Hinnum)
Traditionsrig konference
Malerfagets faglige Fællesudvalg holder traditionen tro en årlig
konference med medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg inden
for bygningsmaler-, skiltetekniker- og autolakereruddannelserne.
I år foregik konferencen på Hindsgavl Slot ved Middelfart, og havde
i øvrigt deltagelse af medlemmer fra svendeprøvekommissionerne
i bygningsmaler- og skilteteknikeruddannelserne. Også censorkorpset ved den afsluttende faglige prøve i autolakereruddannelsen
deltog i konferencen.
-Jeg tror også, det i fremtiden bliver alle implicerede i uddannelserne, der samles til konferencen. Der er god mening i at have svendeprøvekommissionsmedlemmerne med, for de kan også bruge
den meget brede viden, konferencen formidler, siger uddannelsessekretær Søren Kjærsgaard, Malerforbundet.
SPOT
SYMPATIKONFLIKTER
HÆDRET FOR 25 ÅRS
BESTYRELSESARBEJDE
5.000 KR. TIL
DANMARKSMESTEREN I SKILLS
En portion fra et lokalt funderet legat kommer til at forsøde opholdet
i Brasilien for Danmarksmesteren i Skills, Marco Brems fra Hedensted. Marco er medlem af Malernes Fagforening Midtjylland, og han
fik en check på 5.000 kr. ved afdelingens generalforsamling til at gøre
økonomien bag opholdet lidt lettere. Afdelingsformand Hans Martin
Andersen overrakte og ønskede held og lykke ved VM i Skills, der
holdes i Sao Paolo til august.
På generalforsamlingen i Malernes Fagforening Midtjylland blev
afdelingens kasserer, Jesper Høj, hædret for 25 års jubilæum som
bestyrelsesmedlem. Afdelingsformand Hans Martin Andersen hyldede jubilaren for det faglige engagement og overrakte et diplom til
minde om begivenheden.
JEPPE FRISKER LUFTHAVNEN OP
7 4 1 3
2 5
6
BLOKADE
Au2kunst, Silovej 42, 2690 Karlslunde
Fredensborg Udlejning, Benediktevej 4, 3480 Fredensborg
22
MALEREN - 02 · 2015
KØBENHAVNERE LUFTEDE FANERNE
Næstformand Gert Hansen, afdelingsformand Susanne Rasmussen,
faglig sekretær Jimi Pedersen og faglig sekretær René Jensen havde
gang i fanerne, da FPU, Flybranchens Personale Union, indkaldte til
fejring af Den Danske Model foran Arbejdsretten. De tre repræsenterede Malernes Fagforening Storkøbenhavn ved arrangementet, som
med taler af bl.a. LO’s næstformand Lizette Risgaard markerede opbakning til FPUs og Serviceforbundets kamp for at sikre, at medarbejderne ved Ryanair med danske overenskomster kommer til at arbejde
på ordentlige og anstændige vilkår.
5
8
7
2
9 5
6
7
8
1
1
2
7
6 9
3
1
8
6 3
1
4
7
4
8
6
8
4
9 5 3
02 · 2015 - MALEREN
SUDCL_ 2011
Jeppe Bjørnberg, autolakereren, der blev kunstner, er nu færdig med
sit forskønnelsesprojekt af medarbejderfaciliteterne i Københavns
Lufthavn. I MALEREN’s februar-udgave fortalte vi om Jeppes arbejde
– han arbejder i øvrigt med mellemrum stadig som autolakerer – og
beskrev, hvordan hans kunst fik stemningen i vejret blandt de medarbejdere, der bevægede sig rundt på området – bl.a. ved synet af dette
stykke natur.
GARANTI OPHØRT
2-TAL SERVICE APS, GL. MØLLEVEJ 8, 4200 SLAGELSE
MORGEN Malerservice, Fladsken 7-9, 4220 Korsør
Midtgaard, Ørstedsvej 15, 6760 Ribe
Bruno Vad Hauge ApS, Tværtoften 51, 7400 Herning
IMT Restaurering APs, Byvejen 25, Køng, 5620 Glamsbjerg
Håndværkerkompagniet, Thorsgade 1, kld., 5000 Odense C.
Tidligere næstformand i
afdeling Fyn og hovedbestyrelsesmedlem i Malerforbundet, Niels Vejlø, fylder 75 år
den 3. maj 2015.
Det faglige arbejde har altid
haft en stor plads i Niels’ liv.
I årene 1975-1983 var han
kasserer i den daværende
Svendborg-afdeling, som han
også senere blev formand for.
Det var i 1995, han blev
medlem af forbundets hovedbestyrelse, hvor han især
gjorde sig bemærket med en betydelig viden om opmålernes arbejde.
Den viden demonstrerede han ofte under overenskomstforhandlingerne, hvor han også var med i forhandlingsudvalget.
I dag følger han stadig levende med i forbundets arbejde, og var så
sent som i oktober sidste år gæst på forbundets kongres.
Selv om det i dag er seniorlivet, Niels dyrker, er han stadig aktiv i
samfundsdebatten i lokalområdet.
Fra Malerforbundet skal lyde tak for mange års faglig indsats og et
stort tillykke med håb om alt godt fremover.
Kresten
© www.pibfeatures.com
Nob-Malerfirmaet ApS, Sørupvej 2, 4894 Øster Ulslev
Eratiba ApS, Fjordvænget 5, 4000 Roskilde
Albyg af 2014 IVS, Taastrupgårdsvej 61, 1.th., 2630 Tåstrup
Baloo Malerforretning ApS, Reginehøjvej 47, 3. Tv., 8200 Aarhus N
Siig Enterprise ApS, Nydamsvej 4,2 tv., 8200 Aarhus N
Stake Nr. 1691 ApS, Vordingborgevej 422, 4690 Haslev
Lindholm Services ApS, Sindshvilevej 19, kld.,, 2000 Frederiksberg
Heda Entreprise ApS, Brynet 8, kld., 7100 Vejle
KL-A ApS, Teglstrupvej 34, 2100 København Ø
Decoart Maciej Niemiec, Moszcenica 23, 38-321 Moszczenic, Polen
Wojciech Ciesielski Uslugi Remontowo-Budowlane, Jankowice 22, 14120 Dabrowono, Warminsko-Mazurskie, Polen
Zo-Lap Bt, Jozef Attila 83, Szigethalom, Ungarn
Multi-Job, Obieze 16, 77-230 Slupski, Polen
Uslugi Budowlaene, Teodorow 22, 21-470 Teodorow, Krzywda, Polen
Smartlakering ApS, Egegårdsvej 3B, 5260 Odense S
Patryk PR Contraktor Reglinski, Ul. Prokowska , lok 1., 83-300 Kartuzy
, Polen
Tømrerfirmaet Torben Antonsen ApS, Bygholm Søpark 15B, 8700
Horsens
Christies-Jt2013 pS, Aabenraavej 17, 6100 Haderslev
Tækkefirma Troels Due ApS, Østersøvej 15, 4872 Idestrup
Elite-STV v/ Lars Steeentofte, Øresunds Allé 17, 2791 Dragør
Murermester Christian Roed, Virum Stationsvej 141 D, st.th., 2830
Virum
Tømrerfirmaet Løvenskjold, Nymarken 24, 5491 Blommenslyst
Fp Bolig ApS, Klostervej 28 B, 5000 Odense C
MB Anlæg og Teknik ApS, Gråstenvej 18, 8382 Hinnerup
MKO Ejendomsrenovering v/Martin Kjær Olsen, Langelunden 3, 2990
Nivå
Srebro-Pol, Lugwald 43c, 11-001 Lugwald, Werminskoe-Mazurskie,
Polen
Imonés Pavadinimas, TOP, 2 UAB, Darius ir Gireno, 14-25, LT 87344
Telsiasi, Litauen
SMARTLAKERING ApS, Egegårdsvej 3B, 5260 Odense S.
Patryk PR, Contaktor Reglinoki, Ul. Prokowski 6, Kuluzi, Polen
NIELS VEJLØ
FYLDER 75 ÅR
23
Afgået ved døden
Velkommen i Malerforbundet
Storkøbenhavn
Bygningsmalere:
160833 Niels Osted Nielsen
020844 Henning Tage Christensen
Sjælland
041124
060652
070335
120627
Helge Christian Lars Allerup
Finn Bøgelund Frederiksen
Henrik Borre
Kjeld Roland Andersen
Øst/Vest
270177 Holger Bach Nielsen
010429 Erik Petersen
Nordjylland
040337 Erik Dahl Foldager
040747 Peter Esmarch Andersen
170464 Michael Maymann Strellner
Midtjylland
051043 Kristian Marius Jensen
220267 Bettina Sønder
300432 Per Heinrich Thielemann
Fyn/JyllandSyd
221235 Kurt Otto Nielsen
280142 Preben Andersen
Lønstatistik
Bygningsmalere
Januar 2015
København/Sjælland
Fyn/JyllandSyd Nordjylland
Øst-/Vestjylland
Midtjylland
Landsgennemsnit
239,10 kr.
213,35 kr.
202,64 kr.
223,22 kr.
241,51 kr.
224,45 kr.
Februar 2015
København/Sjælland
Fyn/Jylland Syd
Nordjylland
Øst-/Vestjylland
Midtjylland
Landsgennemsnit
237,22 kr.
205,02 kr.
227,93 kr.
221,38 kr.
234,73 kr.
229,01 kr.
Marts 2015
København/Sjælland* 262,87 kr.
Fyn/Jylland Syd
206,28 kr.
Nordjylland
199,23 kr.
Øst-/Vestjylland
218,30 kr.
Midtjylland
231,64 kr.
Landsgennemsnit
223,98 kr.
* Fortjeneste pr. time er høj, idet der er afsluttet en
ombygning uden timeopgørelse
Michael Nielsen · Allan Sørensen · Radoslava Georgieva · Jacob Larsen · Mathias Haulik Mønster · Jackie Sørensen · Kenneth Frandsen · Morten Tophøj
Jørgensen · Johanne Lundby Dreyer · Mille Skovgaard Birkelund · Julie Marie
Nielsen · Fernando Fidelis · Mette Günther Jensby · Tonny Schøn Valentin ·
Sean Ahrens Mikkelsen · Kasper Rosenbeck Jakobsen · Christian Månsson
Rasmussen · Rune Galsgaard Nielsen · Jannick Jacky Jørgensen · Asta Elisabeth Brendstrup Bødker · Christina Lauersen · Martina Wirtess · Nadia
Chouikh Christensen · Hasan Hussein Omarieh · Martin Møller · Uffe Norre
Bay · Mia Henrijette Krogager · Azzeddine Mortada · Line Meldgaard Johansen
· Melina Nguyen Nielsen · Dennis Poulsen · Nadia Linette Dannaher · Camilla
Jensen-Terpet · Josefine Printz Pedersen · Malene von Appen Petersen · Mette
Lea Samsø Sørensen · Michelle Bødker · Frederikke Praus · Maibritt Jørgensen
· Emil Thylkjær · Søren Hansen Boytang · Katrine Holby Gøtze · Michael Nielsen · March Boisen Petersen · Alban Hasani Osmani · Belinda Marie Søvang
Thomsen · Thomas Hajn Nedergaard · Celine Vinther Kristiansen · Line
Dalsø Larsen · Alex Pedersen · Talip Yilmaz · Simon Broberg Grønhøj · Lennart
Kirchner Krab · Mads Nordahl Jeslund · Sabrina Andersen · Sara Midtgaard
Rabæk Lauridsen · Daniel Jachmann · Camilla Birkholm Andersen · Benjamin
Andreas Klietsch Bodal · Line Larsen · Kia Kronborg Rostrøm · Mark Christensen · Michelle Annika Boesen · Lene Clausen · Karina Kristensen Larsen ·
Claus Paarsgaard Beck Johansen · Jesper Tejsner Smedegaard · Mustafa Yildiz
· Susanne Jørgensen · Louise Palmqvist Nielsen · Nick Trædmark Jensen ·
Dorthe Edslev · Jack Frandsen · Weirya Cherahy · Per Kilstrand · Lasse Bo Mørk
Thomsen · Jonas Juul Jensen · Christine Holst Gravesen · Abdirahman Abdi
Hassan · Christine Lindegaard Jensen · Kia Riel Nelander Petersen · Sandra
Schmidt Hansen · Kenneth Borup Steen · Lone Villadsen Randrup · Sandra
Brunkow Simonsen · Simone Fridahl · Sune Nørbo Meng · Falko Lewin · Dennis Skatt Christensen · Mehmet Salih Sen · Pernille Olivia Bay Therkildsen ·
Nick Bjerg Therkildsen · Andreas Lytzhøft Wenkens · Peter Larsen · Andreas
Boy Holst · Danni Petersen Nielsen · Camilla Kallesen · Simon Schiang · Nicki
Theede · Jesper Lehman Pedersen · Finn Strandberg Christensen · Hans Peter
Johannsen · Steven Birk Jensen · Erkan Ataman · Maria Matzen Larsen · Anne
Marina Bjerg · Sahra Annemette Lindblad Jensen · Morten Pihl Flintholm
· Philip Mielow Olsen · Katja Granholm Madsen · Stine Pedersen Rowland ·
Simon Steensig · Fin Melgaard Christensen · Chris Monsrud Doran · Henriette
Strøe · Miriam Silke Lodwick · Katja Mathiasen · Mikkel Kyhl Larving · Signe
Christensen · Jacob Magnus Berner · Alexander Enevoldsen Kirszner · Ebbe
Jensen · Jessica Toft · Simon Gaarde Müller · Patrick Lund · Kate Nielsen ·
Michelle Dræbye Slyngborg · Marcus Morgen · Mathias Lang-daluege · Stiine
Hansen · Anas El Barrani · Pernille Holmegaard Amby Dynesen · Ibrahim
Issam Kaddoura · Jimmy Lindholm · Mikkel Molbjerg Madsen · Jesper Højer
Larsen · Martin Hovgaard Nørregaard Hansen · Peter Bärenwald · Emilie Witt
Rasmussen · Burt Rubin · Mette Hedegaard Pedersen · Helle Wiggers · Mikkel
Jørgen Hoxer Mikkelsen · Mathias Rohr Jensen · Dorthe Iversholt · Lars Mørk
Petersen · Morten Thomsen · Maria Juul Vindelev · Patrick Pedersen · Line
Aagaard · Maria Hjerrild Rasmussen · Alper Oruc · Mette Skajbæk Nielsen
· Mikkel Ib Glæsner Grøn · Kenneth Egesby Linke · Kitt Haugaard Johansen
· Martin Bak · Mads Holleufer · Mikael Rais Christensen · Mikkel Riel · Anne
Andersen · Alexander Claus Valdsgaard Darel · Patrick Dam Andersen · Benjamin Kayser · Bjørn Knudsen · Katharina Warratz · Martin Parmo Rasmussen
· Henriette Wammen · Loise Sofie Bøgelund · Kim osorio Krog · Viginijus
Kasparas · Gabriel Soare · Mindaugas Joksas · Julius Urbonavicius · Constantin
Lupu · Rolandas Pocjus · Karolis Petrauskas · Costel Babuc · Adrian Arnautu ·
Mocofanu Marian · Peter Miklos · Coruti Cristian · Constantin Rita · Zamfirache Alin · Matei Gabriel
Farvel og tak fra Malerforbundet
Fyn JyllandSyd
Charlotte Pedersen
Lenette Harry
Ahmed Abou-Khadra
Mads Keilstrup Gylling
Susanne Freiberg Weber
Holger Rasmussen
Rasmus Schrøder
Sven Petrich
Rikke Charl. Kaasing Jensen
Jesper Bruhn Vogensen
Carsten Nielsen
Nathasja Helene Elneff
Maria Kohave Jensen
Sahra Stoldt Clausen
Eckart Werner Schwitkowsky
Maria Emmy Bering Jørgensen
Lone Jenny Hansen
Ditte Majken Knigge
Elise Dahl Bjerring
Heidi Blidegn
Janni Krintel Pedersen
Marie-Louise Løkke
Sarah Jensen Østergaard
Mads Søegaard Schmidt
Nordjylland
Kate Meland Vestergaard
Elisa Porsmose
Nadia Vigstrøm Christensen
Lone Strandskov Fredell
Kim Jeppesen
Christina Hollen Appel
Charlie Zeeberg
Martin Uffe Nielsen
Karina Pedersen
Guna Titel
Turcu Ionel
Cirjan Florian
Sjælland
Ditte Dreiø Jensen
Rasmus Hansen
Nadir Elnur Sadiqzade
Rainer Kronow Petersen
Nel Michala Dam
Charlotte Godthelp Jensen
Jeanette Britt Skipper
Andreas Petersen
Jørgen Stahl Hansen
Jette Søndergaard
Mia Møller
Hanne Gammelby
Malene Jackie Jensen
Vicki Skovsen
Noomi Yvonne Grønvall Christensen
Morten Henrik Jacobsen
Allan Drasing Eriksen
Laila Haugaard Pedersen
Tommy Korp P Andersen
Lone Wilstrup Møller
Elvedin Begic
Øst/Vest
Rita Larsen
Poul Haugaard Laursen
Maria Emilie Borup Harring
Kai Christiansen
Steffen Alholt Jensen
Casper Lindeborg Madsen
Mette Grønfeldt Fisker
Karsten Kjeldsen Nielsen
Iben Valeur
Mia Damgaard Mæhlisen
Bo Sølund Nielsen
Karina Karlsson
Jette Berg
Thomas Christensen
Brita Emilie Larsen
Mario Munir Khuri
Anita Jensen
Jannik Fricke Brønniche-Lange
Peter Kynde
Vivi Tolvej Tranekær
Patrycja Czyzewska Meisner
Hans Jørgen Rex Christensen
Stefan Møller Hansen
Storkøbenhavn
Jakob Hartmund Rolandsen
René Ammitzbøll Hansen
Nikolaj Rohde
Aleksander Carl Drejfald
Carsten Jensen
Gitte Andersen
Hasan Bölükbasi
Patrick Bondo Jørgensen
Ronja Nanna Junget
Izzet Deniz
Göksel Kizilkaya
Rasmus Holmboe Jønch
Mischa Pavlovski Andresen
Michéle Have Rodam
Brian Lönnqvist
Gry Trampedach Jørgensen
Jonas Birk Jensen
Stephanie Bahne Würtz
Jonas Jordy Bahr Madsen
Henrik Petersen
Lisbeth Friis Fredskov
Jonathan Aamand
Tommy Nyby Jørgensen
Bjørn Vang Hansen
Tina Annette Mølholt Steinfath
Sandra Elisabeth Rasmussen
Monica Yasmin Tews Petersen
Brian Mikael Bøge Håkansson
Joachim Vincent Billekop
Martin Brinkman Sandell
Rene Hofmann Pedersen
Midtjylland
Mette Kølbæk Knudsen
Daniel Lindberg Jensen
Majken Balling
Kaj Villy Pedersen
Winnie Skovgaard
Marianne Mikkelsen
Danni Johns
Tina Lunddahl Pedersen
Pia Arndt
Martin Møller Buch
Anne-Mette og Mariann byttede plads
Deltagerne i Malernes
Fagforenings afdeling Fyn/
JyllandSyd godkendte
på generalforsamlingen
i marts et forslag fra
afdelingsbestyrelsen og
fagforeningens daglige
ledelse om et generationsskifte.
Forslaget gik ud på, at afdelingens hidtidige næstformand Anne-Mette
Markussen overtog posten som afdelingsformand efter den mangeårige
formand Mariann Lauridsen, som i stedet overtog
Anne-Mettes post som næstformand.
Der var rekordmange deltagere til generalforsamlingen, og både formand
og næstformand udtrykker glæde over den interesse og opbakning, der
blev dem til del.
-Det giver fornyet energi til at arbejde videre for medlemmernes
forhold og afdelingens virke fremadrettet, siger Anne-Mette Markussen
og Mariann Lauridsen.
Ældre i front på jobmarkedet
Ældre over 65 år arbejder mere på arbejdsmarkedet end for 10 år siden. Det
viser nye tal fra Danmarks Statistik. Alligevel fastslår en højesteretsdom
nu, at efter 65 års alderen er de ældre ikke velkomne i en A-kasse.
Tallene fra Danmarks Statistik viser, at i tiden fra 2004 til 2013 er beskæftigelsen blandt ældre over 65 år steget med 45.820 personer. Årsagen til
ændringen er bl.a. en mentalitetsændring. Virksomhederne er mere fokuseret på de styrker og kompetencer, som de ældre har, og generationerne
af ældre er også mindre nedslidte end for 10-20 år siden, og flere er i dag
højtuddannede. Tendensen er dog også, at højtuddannede bliver længere
på arbejdsmarkedet end lavtuddannede.
Forsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, mener, at arbejdsmarkedet har ændret sig. I dag er det ikke naturligt at stoppe på arbejdslivet som
65-årig.
-I dag er det nærmest diskrimination, hvis folk fyres på grund af alder.
Derfor kan det også være naturligt, at de har adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis de bliver ramt af ledighed i en kort periode.
Stor opbakning til fagbevægelsen
Stadigt flere medlemmer af Danmarks OK-fagforeninger i LO og FTF mener, at fagforeningen er nødvendige for at varetage deres interesser. Det er
konklusionen af en ny stor undersøgelse blandt godt 2.800 lønmodtagere.
Hele af 89 procent af LO’s medlemmer er helt eller delvist enige i, at fagforeninger er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser.
Forskere ved Aalborg Universitet har udarbejdet undersøgelsen. Tilsvarende undersøgelser blev lavet i 1992 og 2002, og de tre undersøgelser giver et
godt indblik i lønmodtagernes syn på deres arbejdsliv og politik over tid.
Undersøgelsen viser samtidig, at medlemmerne ønsker, at deres løn- og
arbejdsvilkår bliver reguleret gennem overenskomster, indgået af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.
Desuden viser undersøgelsen, at der blandt lønmodtagerne er stor opbakning til velfærdsstaten med fri og lige adgang til sundhed, ældreomsorg ,
folkepension m.m.
02 · 2015 - MALEREN
25
VOGNMALEREN
NR. 1 2015 · 10. ÅRGANG
NICKLAS FIK OPFYLDT DRØM
OM AUTOMALER-UDDANNELSE
Malerforbundets og Autobranchens Arbejdsgiverforening
har succes med kampagne for at skaffe praktikpladser på
normale vilkår til lærlinge
Se side 28
26
MALEREN - 02 · 2015
KORTERE VENTETID
Uenigheder bliver
behandlet hurtigere
Tvistighedsnævnet, som er retsinstansen, der afgør
tvistigheder mellem praktiksteder og elever på
erhvervs-uddannelsesområdet, har fået en kortere
sagsbehandlingstid.
Tidligere var sagsbehandlingstiden ofte op
til 12 måneder. Med virkning fra 2014 er den
nede omkring fem-seks måneder.
Uenigheder mellem praktiksteder og elever har tidligere været en langstrakt affære,
men nu kan parterne i en tvistighed glæde
sig over en væsentlig nedsættelse af sagsbehandlingstiden.
Det viser årsberetningen for 2014 fra Tvistighedsnævnet, som er en retsinstans, hvor
uenigheder mellem praktiksteder og elever
behandles.
-Der er mange årsager til, at man kan
nedsætte behandlingstiden, siger uddannelsessekretær Søren Kjærsgaard, Malerforbundet. – I en lang periode har man arbejdet
med en stor bunke af sager, og den bunke er
blevet mindre, fordi man med flere mødedage har kunnet afvikle flere sager end
normalt. Proceduren omkring afviklingen
af sagerne er også blevet strammet, så der
er givet skarpere frister for, hvor hurtigt de
implicerede skal sende replik til klageskrift.
Reglerne omkring omberamning af sager er
ligeledes blevet skærpet. Tilsammen har det
givet en mere professionel og effektiv drift
af Tvistighedsnævnets arbejde, og det gavner
alle parter.
Søren Kjærsgaard fortæller, at man fra
nævnets side har anmodet parterne – repræsentanter fra arbejdsgivere og arbejdstagere
– om at stramme lidt op på forligsbestræbelserne, så der arbejdes mere intenst på
at opnå forlig i sagerne i god tid før sagsbehandlingen i nævnet, så mødedagene kan
inddrages til behandling af andre sager.
Erstatningssager fra konkursbo kan
genoptages
-Alle parter har bidraget til at gøre sagsbehandlingsprocessen mere effektiv, og det har
været mærkbart ved behandlingen af de ca.
60 sager, der har været behandlet i nævnet
i 2014. En række af sagerne føres videre –
enten til landsret eller Højesteret, og her har
to områder særligt været i søgelyset.
- Den ene er forlængelse af uddannelsesaftaler i forbindelse med barsel. Inden for
malerfaget har der ikke været rejst sager
om dette emne, men det har været tilfældet
inden for andre områder. En højesteretskendelse slår nu fast, at hvis eleven ønsker
en forlængelse af uddannelsesaftalen, og
tilkendegiver det over for det faglige udvalg,
så skal forlængelsen bevilges. Virksomheden kan selvfølgelig nægte det, men
så er det i strid med lov om ligebehandling, og eleven tilkendes en
erstatning. De kvindelige elever
i erhvervsuddannelsessystemet
får med denne kendelse bekræftet retssikkerheden om et
fuldt uddannelseskrav, siger
Søren Kjærsgaard.
-Det andet er, når et firma
går konkurs, og eleverne
mister uddannelsesaftale.
Gennem Tvistighedsnævnet
har man tidligere kunnet få
stadfæstet, at man uforskyldt
har mistet sin uddannelsesaftale, og dermed principielt
har været berettiget til at få
erstatning. Der har ikke været et firma til
at betale erstatningen, og Lønmodtagernes
Garantifond, LG, har nægtet at betale erstatningen.
-Men en højesteretsdom fra november 2014
har givet to elever ret i, at de hver især har
krav på en erstatning à 30.000 kr. Det har
LG valgt at respektere, og man har tilkendegivet, at man vil genoptage sager, der er
blevet afgjort siden juni 2012, siger Søren
Kjærsgaard.
02 · 2015 - MALEREN
27
PRAKTIKPLADS
Kommer på uanmeldt besøg
Nicklas Steinhausen synes, at det er en god
indsats, Peter Kallestrup og hans kolleger gør
for at skaffe praktikpladser.
Peter Kallestrup fra praktikpladskampagnen besøger Skive Au2lak og indehaver
Michael Pedersen for at gøre firmaet interesseret i lærlingene.
Nicklas Steinhausen har sin storebror som arbejdskammerat på værkstedet i Skive.
Nicklas Steinhausen elsker sit fag, og
håber på at få job på Skive-værkstedet,
når han er færdig med svendeprøven.
Målet nås for autolakerernes
lærlinge-projekt
Det kører godt for den praktikpladskampagne, som Malerforbundet
og Autobranchens Arbejdsgiverforening har haft i gang siden efteråret.
Målet var at skaffe 30 ordinære praktikpladser, og det antal skal nok
nås, siger kampagnens leder, Peter Kallestrup
-Han er den ultimative lærling. Har hænderne skruet godt på. Møder til tiden, arbejder
og lærer, når han er på arbejdspladsen. Og
så mestrer han også kundepleje og har en
række andre gode egenskaber, som gør, at ethvert værksted vil være glad for at have ham.
De meget rosende ord kommer fra Peter
Kallestrup, tidligere uddannelsesleder på
auto-uddannelsen på Teknisk Skole Silkeborg. Siden efteråret har han sammen med
et hold senior-kolleger været dynamoer i en
kampagne, der har haft til formål at skaffe
30 ordinære praktikpladser. Det sker ved at
besøge godkendte uddannelsessteder over
hele landet og motivere indehaverne af værkstederne til at tage en lærling på ordinære
vilkår – enten i delperioder eller i en hel
praktikperiode.
28
MALEREN - 02 · 2015
Lærlingen, Peter Kallestrup omtaler, er
Nicklas Steinhausen. Han er nu ikke en af de
lærlinge, kampagnen har skaffet en praktikplads, men Peter Kallestrup har gødet
jorden for flere lærlinge i virksomheden
Skive Au2lak, hvor der generelt er en positiv
stemning over for lærlinge.
Indehaver Michael Pedersen fortæller, at
man gerne tager lærlinge fra lokalområdet,
som man kender lidt til i forvejen. Sådan er
det også forløbet med Nicklas, som også var
blevet set an under et praktikophold i virksomheden, og i øvrigt også har sin storebror
som lærlinge-makker i virksomheden.
Kampagnen, som formodentlig forlænges
til udgangen af juni i år, må betegnes som en
succes. Alle grundforløbselever på automaleruddannelsen har udarbejdet en ansøgning,
og Peter Kallestrup har holdt en samtale
med hver enkelt elev. I 2014 er der indgået 95
ordinære aftaler, og de 14 er aftalt gennem
projektet. I 2015 er tallet i slutningen af
februar 11 ordinære aftaler, og otte af disse
er foregået gennem projektet. Målet på 30 ordinære aftaler gennem projektet er dermed
tæt på at blive realiseret.
Ansvar for at tage en lærling
-Selvfølgelig vil vi alle gerne have den ”ultimative” lærling, siger Skive-firmaets indehaver Michael Pedersen. –Men sådan er det jo
ikke i den virkelige verden. Der er lærlinge,
der ikke har håndelaget og heller ikke kan
komme til tiden om morgenen. Men det er
ikke noget gennemgående billede af situationen. De sidste mange lærlinge, vi har haft,
har været virkelig gode og meget seriøse i
forholdet til deres arbejdsplads. Branchen
bevæger sig i retning af en række ganske
store værksteder og så de mindre værksteder,
og på sidstnævnte er der oftest ikke plads til
en lærling. Det påfører de større som f.eks.
os et større ansvar til at tage lærlingene, så
vi fortsat kan holde en god standard i faget,
siger Michael Pedersen.
I Skive Au2lak vurderer de lærlingene som
en investering i faget og dets fremtid:
-Lærlingene indgår i produktionen, og er
dermed også en investering for firmaet, siger
Michael Pedersen.
Vildt glad for lærepladsen
Nicklas Steinhausen har ikke noget imod at
være en ”investering”.
-Jeg er ligeglad med, hvad man kalder det.
Jeg er vildt glad for at have fået lærepladsen
her, og jeg er vild med selve arbejdet. Det er et
job, hvor man virkelig ser, hvordan slutresultatet er. Om det er godt eller mindre godt. Og
så er selve arbejdspladsen af en størrelse, hvor
der er så mange kolleger, man hele tiden kan
spørge til råds, at man altid føler sig tryg.
-Når der f.eks. kommer en lastbil ind på
malerværkstedet, så skal den slibes ned, og
så har du samtidig fornøjelsen af at bygge
den op igen, bl.a. med stafferinger Det er da
drønspændende. Der er ikke to opgaver, der
er ens. Stafferingerne er nye fra den ene bil
til den anden, og de indeholder alle sammen
de faglige udfordringer, man har brug for,
siger Nicklas Steinhausen.
Han kan gode lide den vekselvirkning,
der er mellem skoleophold og arbejdet på
praktikstedet.
-Det fungerer super godt og er en fin
afveksling i hele forløbet, siger Nicklas
Steinhausen, der har planer om at sende en
ansøgning til firmaet om ansættelse efter
uddannelsens afslutning:
-Jeg vil gerne være her i mange år, så kan
man altid på et tidspunkt vurdere, om der
skal lidt afveksling til. Jeg bor i Skive, og har
ikke planer om at flytte. Det er dejligt at
kunne cykle på arbejde hver dag, og være fri
for at skulle køre en masse kilometre.
Nicklas synes godt om initiativet med at
hjælpe de uddannelsessøgende til en ordinær læreplads.
-Vi skal være taknemmelige for, at vi får
hjælp. Det er enormt svært at skaffe sig selv
en læreplads, og kan skolen give det sidste
skub i den rigtige retning, er det bare alletiders løsning.
Tidligere uddannelsesleder på Teknisk Skole
Silkeborg, Peter Kallestrup, har ligesom sine
projekt-kolleger kørt mange kilometre for at
besøge godkendte uddannelsessteder inden
for autolakerer-branchen.
-Projektet blev sat i gang som en støtteforanstaltning. Vores indsats skal ikke hindre de
unge i selv at gøre en indsats for at skaffe en
praktikplads. Og selv om det er lykkedes at
skaffe et pænt antal ordinære praktikpladser,
har det ikke været nemt. Branchen erkender
nok at have et ansvar for den kommende
vognmaler-generation, men man giver ikke
ved dørene. Der skal også være en mening
med det, hvis man skal tage en lærling, pointerer Peter Kallestrup.
Han besøger altid autolakerer-firmaerne
uden at melde sin ankomst på forhånd.
-Det er min erfaring, at ejerne af autolakerer-værkstederne er meget interesserede i at
drøfte uddannelsesforhold. Jeg er blevet utroligt godt taget imod i firmaerne, når jeg har
været rundt. Firmaerne vedgår deres ansvar
og forpligtelser for uddannelsen, men når
det kommer til en vurdering af deres egne
muligheder for at knytte en lærling til firmaet, kommer der ofte mange modargumenter,
og så har de svært ved at kunne overskue et
lærlingeforløb på 3 1/2 år.
Vi vil selvfølgelig helst have eleverne
placeret i et helt forløb, men er også glade
for aftaler på eksempelvis et år, siger Peter
Kallestrup.
Stille og roligt den rigtige vej
Han tøver ikke med at beskrive kampagnen
som en succes.
-Men det tager tid. Det går stille og roligt
den rigtige vej, siger Peter Kallestrup, som
med erfaring fra kampagnen konkluderer, at
en aktion, hvor man går fra firma til firma
og spørger ind til deres behov for en lærling,
også giver resultater.
-Det er den personlige kontakt, der giver
resultater, og man skal ud i firmaerne. Det
er ikke nok at have en fortravlet indehaver i
telefonen. Det er ikke det rigtige forum, hvis
argumenterne skal slå an.
Peter Kallestrup vil ikke udelukke eget engagement i et lærlinge-projekt, der har mere
permanent karakter.
-Men spørgsmålet er, om organisationerne
fortsat vil give ressourcer til arbejdet. Men
jeg mener, at det vil være en god investering.
02 · 2015 - MALEREN
29
Skolehjems-elever
slipper for at betale
12.375 kr.
Hidtil har eleverne, der bor på erhvervsskolernes
skolehjem i undervisningsforløbet, selv skullet
betale for opholdet. Nye regler gør det nu til en
pligt for arbejdsgiverne at betale udgiften
Arbejdstilsynets krav
lukkede skp-center
Teknisk Skole Silkeborg lukkede skolepraktikcenter i Fredericia, da det efter påbud fra Arbejdstilsynet var umuligt at skabe økonomi i centret.
Det hører til sjældenhederne, at en virksomhed må lukke, fordi
Arbejdstilsynets påbud bliver for omkostningstunge for ejerne af
virksomheden.
Men det er sket for det skp-center, som Teknisk Skole Silkeborg, TSS,
for nogle år siden etablerede i Fredericia. Udgifterne til at få godkendt faciliteterne af Arbejdstilsynet blev for store, og derfor valgte
TSS at lukke centret.
Fredericia-centret var dimensioneret til fem autolakerer-lærlinge,
men TSS havde behov for at have 10 lærlinge på værkstedet. Det
gav problemer med at følge Arbejdstilsynets krav. AT ønskede bedre
udsugning og bedre omklædningsfaciliteter, og TSS investerede ca. en
halv million kroner i indretningen, men alligevel fulgte et påbud fra
AT, og det fik Silkeborg-skolen til at lukke værkstedet.
-Der kunne hele tiden findes udgifter, siger uddannelseschef Karsten Jul, TSS, til Motor-magasinet.
Han tilføjer:
-Når vi lejer et værksted til skolepraktik, er det på grund af et ønske
om at adskille eleverne fra skolen, så de også følger, at de reelt er lærlinge. I det konkrete tilfælde har der været for lidt plads til for mange
elever, og der har hele tiden været udgifter. Nu har vi truffet beslutningen om at lukke værkstedet, og flytter de ca. 10 elever til Silkeborg
eller Taastrup. Der er fundet en løsning for alle, siger Karsten Jul.
Han fortæller også, at dialogen med AT har foregået over halvandet
år, men det ville blive for dyrt, hvis skolen skulle efterleve ATs krav.
TSS’ store udbygning i Silkeborg, der ventes færdig i 2016, indeholder et skolepraktik-værksted med plads til 50 elever.
30
MALEREN - 02 · 2015
12.375 kr.
Så mange penge vil de elever,
der bor på erhvervsskolernes
skolehjem, spare i fremtiden.
Hidtil har eleverne selv skullet
betale 495 kr. pr. uge i de 25
uger, skoleopholdet har varet.
Beløbet har dækket elevernes betaling for opholdet,
men i forbindelse med en
lovændring for skolehjemmene, som var inspireret af
forligsskitsen mellem Dansk
Arbejdsgiverforening og LO
fra 2014, hvor organisationerne anbefalede politikerne at
se på elevernes egenbetaling,
så eleverne blev fritaget for
betalingen.
-Kort før jul vedtog Folketinget så, at det nu påhviler
arbejdsgiverne at betale
elevernes egenbetaling, og de
kan igen få udgiften refunderet via AUB, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Forud for
lovens fremsættelse drøftede vi med Danske Malermestre og ABAF,
Autobranchens Arbejdsgiverforening, indholdet af loven, og blev
enige om at bakke op omkring forslaget. Det er især autolakerer- og
skilteteknikereleverne, der får glæde af ordningen, fordi de tilhører
den gruppe elever, der oftest bor på skolehjem. Der er dog også bygningsmaler-eleverne i yderområderne, der bor på skolehjem, siger
uddannelsessekretær Søren Kjærsgaard, Malerforbundet.
Han erklærer sig tilfreds med lovændringen, som vil gøre det endnu mere attraktivt at vælge én af de uddannelser.
-Beløbet til skolehjemmene har helt klart belastet elevernes økonomi. Nu er de frigjort for den forpligtelse, og det er glædeligt, fastslår
Søren Kjærsgaard.
Ny hjælp til langtidssyge
Er du sygemeldt, eller må du ofte melde dig syg, så er der nu målrettet hjælp at hente i PensionDanmarks sundhedsordning. Ordningen udvides nemlig med et team af erfarne sygeplejersker,
der skal hjælpe langtidssyge, som risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet.
Foreløbig har PensionDanmark ansat fem sygeplejersker, der er klar til at rådgive og hjælpe langtidssyge medlemmer med at få bugt med deres problemer. På den måde får de bedre muligheder
for at komme i gang med jobbet igen.
Alle medlemmer, der har adgang til sundhedsordningen via deres pensionsordning i PensionDanmark, kan ringe til PensionDanmarks team af erfarne sygeplejersker. De sidder klar til at rådgive
dig og måske hjælpe gennem et behandlingsforløb. Du kan ringe på 7012 1335 alle hverdage
mellem kl. 8 og 16.
Velkommen i
Malerforbundet
Vognmalere:
Henrik Lindbjerg Hansen · Martin
Østergaard · Lasse Høegh Thomsen ·
Casper Høholt Graarup Jensen · Ditlev
Bützow Nielsen ·
Bestem, hvordan pensionen skal udbetales
Som noget nyt kan du få udbetalt en del af din pension, selv om du stadig er i job. Det kan fx være
en god idé, hvis du har valgt at gå ned i tid frem mod pensionsalderen. Du kan typisk begynde udbetalingerne, når du fylder 60 år.
Tidligere kunne de månedlige pensioner kun udbetales, når du stoppede med at arbejde, og udbetalingen skulle omfatte hele opsparingen. Sådan er det ikke mere. De mere fleksible muligheder
betyder, at du nu fx kan:
- Starte delvis udbetaling af såvel den livsvarige alderspension som af ratepensionen
- Vælge at få udbetalt den livsvarige pension og ratepensionen på forskellige tidspunkter.
- Vælge at få ratepensionen udbetalt i en periode på mellem 10 og 20 år – fx udbetaling i 12 år.
- Vælge at lade din alderspension stå – og vente med at hæve pengene til du har brug for dem.
Du bevarer dine forsikringer og din sundhedsordning, mens du er i job.
Du kan læse mere om dine muligheder på pension.dk/pension
Farvel og tak fra
Malerforbundet
Storkøbenhavn
Rasmus Daner
Ole Verner Rachlitz Trab
Fyn/ JyllandSyd
Jesper Bønnelykke Christensen
Mads Mose Hyllested
Per Grave
Mindre administrationsudgift hos PensionDK
Nordjylland
Det bliver nu endnu billigere for de 660.000 medlemmer at have deres pensionsordning i PensionDanmark. I 2015 sænker PensionDanmark nemlig de omkostninger, som medlemmerne betaler
til administration, til 336 kr. pr. medlem mod 372 kr. i 2014 og 396 kr. i 2013. Det svarer til et fald
på 15 pct. på to år.
Sjælland
Diana Lindholm
Kevin Stenberg Ferdinandsen
Ole Dyhr
Stærkt afkast på pensionen
PensionDanmark fik et samlet investeringsafkast på 16,2 mia. kr. før skat i 2014. Afkastet blev på
10,5 pct. for de yngre medlemmer (alder 40 år) og 10,6 pct. for de ældre medlemmer (alder 65 år)
Så godt bliver afkastet næppe i år, mener PensionDanmark selv, men en ny afkastsammenligning
fra analysehuset Morningstar viser, at PensionDanmark ligger helt i top på fem-års sigt med et
samlet afkast på 58,4 pct. for et medlem med 10 år til pensionering.
Natarbejde ælder hjernen
Ny undersøgelse viser endnu engang, at natarbejde og skiftende arbejdstider påvirker vores helbred – og sikkerheden på arbejdspladsen
og balancen mellem privatliv og arbejdsliv. Nu viser ny forskning, at natarbejde med skiftende arbejdstider også kan give nedsat arbejds­
funktion og hukommelse.
10 års skiftende arbejdstider med natarbejde ælder hjernen med ekstra seks år i forhold til job med almindelige arbejdstider i dagtimerne.
Franske og engelske arbejdsmarkedsforskere har lavet undersøgelsen, og ca. 4000 ansatte og pensionerede natte – og skifteholdsarbejdere
har været med i undersøgelsen, hvor det viste sig, at natarbejde er forbundet med en langtidspåvirkning af hjernens funktion, så med­
arbejdere, der arbejder om natten, også på lidt længere sigt husker dårligere, er mere uopmærksomme og har sværere ved at koncentrere
sig. Især ansatte, som skifter mellem dag-, eftermiddag- og natarbejde er udsat for at blive ramt af problemet.
Natarbejde virker som stress på organismen og stress ledsages af stresshormoner, som kommer ud i blodbanerne. Den tilstand påvirker
hjernens funktioner, ikke mindst de områder, der har med hukommelse at gøre.
De udenlandske forskere påpeger, at det er vigtigt, at ansatte med natarbejde og skiftende arbejdstider får tilbud om lægetjek.
02 · 2015 - MALEREN
31
Nysgerrighed skal
man ha’ som maler
Bygningsmalerne Anne Grethe Toghøj og Sandra Aarenstrup bliver aldrig
færdige med at lære nyt. Forleden afsluttede de tre års efteruddannelse
som restaureringshåndværkere på Syddansk Erhvervsskole. – Det har været
det hele værd, synes de, der nu glæder sig til at afprøve den nye viden
i hverdagen.
Det var to erfarne, men også to nysgerrige og innovative bygningsmalere, der på Syddansk Erhvervsskole i Odense sammen med en flok
håndværkerkolleger med murer, tømrer og snedker som stillingsbetegnelser forleden kunne modtage diplom som bevis på, at de har
bestået prøven som restaureringshåndværker.
Anne Grethe Toghøj og Sandra Aarenstrup hedder bygningsmalerne, der nu skal bruge deres nyerhvervede viden om gamle restaureringsteknikker. Anne Grethe arbejder til daglig på Valdemar Slot på
Sydfyn, mens Sandra i øjeblikket er ledig.
-Jeg har altid været meget interesseret i restaureringsarbejde, så
selv om jeg er blevet uddannet som maler i en sen alder, så var det
helt naturligt, at jeg ville bruge energi på restaureringsdelen, som
varer tre år, siger Anne Grethe Toghøj.
Også Sandra Aarenstrup har kærlighed til restaureringsarbejde.
Hun har bl.a. praktiseret det på Valdemar Slot og i Den Fynske Landsby i Odense.
-Man bliver aldrig færdig med at lære nyt, og jeg synes, at kursusmodulerne har levet helt op til mine forventninger. Jeg har lært en
masse nyt om det gamle, og det er viden, jeg umiddelbart kan bruge i
praksis, når jeg igen får et job, siger Sandra Aarenstrup.
Det var restaurering af kalkmalerier i en kirke på Bågø nær Assens,
de to skulle udføre som et led i færdiggørelsen af uddannelsen.
-Der er tid til at forberede opgavens løsning og udførelse, men ikke
ubegrænset tid. Vi arbejder under det samme tidspres, som vi gør på
arbejdet, og det er meget realistisk, siger de to bygningsmalere, der
løste deres opgave på kirken sammen med andre bygningshåndværkere:
-Det er godt at prøve det tværfaglige samarbejde i løsning af udfordringerne. Man får gensidig respekt for andres håndværk, og kan
lære af hinandens arbejdsmetoder, siger Sandra og Anne Grethe.
Sandra er stor tilhænger af at bruge linolie ved restaureringsopgaver, og det havde hun også lejlighed til ved projektet på Bågø.
-Med linolie kan træet stadigt ”ånde” – det bliver ikke lukket inde.
Det er gavnligt ved restaurering, hvor linolies mange gode egenskaber kommer til deres ret, siger Sandra.
De to fynboers trang til videreuddannelse stopper ikke med dette
32
MALEREN - 02 · 2015
kursus. De vil uddanne sig videre, men de håber også, at flere kolleger får interesse for de videregående efteruddannelsesforløb som
f.eks. restaureringshåndværkeruddannelsen.
Som Anne Grethe Toghøj siger:
-Det er vigtigt, at de unge forstår nødvendigheden af at bevare
noget af det, vi har, og lære, hvordan man arbejder med de gamle
teknikker. Der er ikke mange, der kan det mere. Der er ikke mange
tilbage, der kan de gamle teknikker. Hvis ikke vi har malere med
denne uddannelse, forsvinder en del af vores kulturarv. Måske kan vi
få hjælp udefra, men det er da ærgerligt, når vi blot selv kan lære os
teknikken.
Anne Grethe Toghøj har nu sammen med Sandra Aarenstrup
papir på, at hun har gennemgået uddannelsen som
restaurerings­­håndværker.