hele Pharma september 2015

Transcription

Medlemsblad for Pharmadanmark · September 2015
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
Ny revolutionerende
metode til produktion af lægemiddelproteiner – side 12
Studerende optimerer sig
med adhd-medicin – side 18
Fyret – hvad nu? – side 34
Biotekfirmaet
Pcovery vil
dødsensfarlige
svampe til livs
Side 4
Leder
Den rigtige medicin
for Lundbeck?
L
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
2
pharma september 2015
undbeck gennemførte i august en omfattende spareplan, som betyder
nedlæggelse af omkring 1.000 stillinger, heraf omkring en tredjedel i Danmark. Det har hele tiden været vores forventning, at Lundbecks nye topchef, Kåre Schultz, ville have behov for at se på Lundbecks strategi og udgifter
og lave en organisationsændring. Med et forventet driftsunderskud på syv milliarder kroner kan man næppe heller fortænke ham i at reagere. Alligevel må
man sige, at omfanget af afskedigelser er noget overraskende.
Der er en vis spredning i, hvilke afdelinger og jobfunktioner som er blevet
berørt af afskedigelserne, men for Pharmadanmarks vedkommende er der
både tale om medlemmer inden for Research & Development (R&D), det regulatoriske område og marketing.
Tilbage står dog indtrykket af, at Kåre Schultz ikke mindst har valgt at skære betydeligt inden for R&D for at bringe virksomhedens omkostninger ned. At
det synes at være R&D, som må holde for i sparerunden, kan ikke undgå at undre og bekymre, for afhænger Lundbecks overlevelse som en stærk spiller inden for udvikling af lægemidler til behandling af CNS-sygdomme ikke netop af
en meget slagkraftig og ressourcestærk R&D-funktion?
Hvem andre end virksomhedens R&D kan bringe nye lægemidler på markedet og dermed fremtidssikre virksomheden og skabe nye indtægtskilder?
Nogle kendere af Lundbeck har givet udtryk for, at den tidligere topchef, Ulf
Wiinberg, ikke var fokuseret nok i sine R&D-aktiviteter, spredte sig over for
meget og skød med spredhagl i forsøget på at overvinde den berygtede patentkløft i forbindelse med patentudløb på selskabets milliardsælgende depressionsmiddel Lexapro/Cipralex. Det er utvivlsomt en kæmpe udfordring for
Lundbeck, også fordi CNS-området ikke er det nemmeste terapiområde at udvikle lægemidler til.
Men det gør det så meget desto mere vigtigt at finde den rigtige balance imellem det, som den nye topchef opfatter som nødvendige tilpasninger i medarbejderstaben, og de vidensmedarbejdere Lundbeck faktisk har til rådighed til at skabe resultater i form af innovative lægemidler. Spørgsmålet er, om Lundbeck efter
sparerunden står stærkere eller svagere i den globale konkurrence.
Da Lundbeck annoncerede afskedigelserne, kvitterede aktiemarkedet med
det, som Berlingske Business betegnede som ”jubel”. Aktien strøg i vejret
med godt 12 procent. Aktionærerne var altså ikke i tvivl om, at Kåre Schultz’
medicin er, hvad Lundbeck har brug for. For Lundbecks og de resterende medarbejderes skyld må man jo håbe, at de har ret i deres vurdering. Og man må
inderligt håbe, at Lundbecks ledelse nøje har overvejet, hvor de har skåret i organisationen, og hvilke udviklingsprojekter de stopper. Ellers kan konsekvenserne på lang sigt blive det stik modsatte af intentionerne.
Der har i de seneste år været gennemført adskillige sparerunder på Lundbeck, og det er trist, at arbejdspladsen igen skal rystes af et stort antal afskedigelser. Vi ved fra vores jurister, som var til stede hele dagen, da afskedigelserne blev eksekveret, at stemningen naturligvis var præget af stor usikkerhed
og frustration. Både hos de afskedigede, men også hos dem som bliver tilbage, og som nu skal gøre deres til, at Lundbeck overvinder udfordringerne.
For de medlemmer, som mistede jobbet, er der trods alt det positive at sige, at
ledigheden blandt lægemiddelakademikere er ekstremt lav, pt. 1,8 procent. Derfor kan man med rette udtrykke håb om, at de afskedigede relativt hurtigt kommer tilbage i job. Ønsker nogen at søge alternative karriereveje, står Pharmadanmarks karrierevejledere klar med gode råd. De er kun et telefonopkald væk.
Spørgsmålet
er, om Lundbeck efter
sparerunden
står stærkere
eller svagere
i den globale
konkurrence.
Antje Marquardsen
Formand
Indhold
4 Pcovery: Et skoleeksempel på
kommercialisering af god
universitetsforskning
9 Kort om
10 Nye udfordringer resulterer i en stærkere
faglig profil
12 Forskere vil revolutionere udvikling og
produktion af lægemiddelproteiner
16 Kort om
17 Hjælp med til at sikre valid lønstatistik
18 Gråzone i brug af study drugs
22 Blandede reaktioner på ny organisering
af Sundhedsstyrelsen
24 Prestigiøs bevilling til forskning i ny
analyseteknologi
26 Kort om
27 Personlig og faglig udvikling i Grønland
30 Kroppens eget forsvar smadrer kræft
34 Fyret – hvad nu?
36 Kort om
Gråzone i brug
af study drugs
38 Pharma in English
40 Meddelelser
s. 18
s.12
s. 10
Medlemsblad for Pharmadanmark · September 2015
Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup
Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639
Telefontid: 9.30-16.00
(fredag 9.30-14.00)
pd@pharmadanmark.dk
www.pharmadanmark.dk
Formand
Antje Marquardsen
Tlf. 3946 3600
am@pharmadanmark.dk
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
September 2015
Ny revolutionerende
metode til produktion af lægemiddelproteiner – side 12
Studerende optimerer sig
med adhd-medicin – side 18
Fyret – hvad nu? – side 34
Biotekfirmaet
Pcovery vil
dødsensfarlige
svampe til livs
Medlemsblad for
Pharmadanmark
September 2015
Side 4
Redaktion
Kommunikationschef Christian K.
Thorsted
(Redaktør, ansv.)
ckt@pharmadanmark.dk
Tlf. 3946 3614
Anne Cathrine Schjøtt
Journalist
acs@pharmadanmark.dk
Malene Dalmark Espeland
Kommunikationskonsulent
mde@pharmadanmark.dk
Peter Arends
Korrektør
Annoncer
Stillings- og produktannoncer:
Connie Faaborg Nielsen,
annoncer@pharmadanmark.dk
Tlf. 3946 3600
s.34
Grafisk tilrettelæggelse
Jørn Thomsen Elbo A/S
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Deadline for næste numre
Nr.
Udgives Deadline
Oktober
14. 29. september
November
11. 27. oktober
December
9.
24. november
ISSN 1902-7966
Oplag: 7.352 stk.
3
Virksomhed
4
Pcovery arbejder metodisk og
målrettet på at skabe en helt ny
klasse af lægemidler til behandling
af alvorlige svampeinfektioner hos
svækkede patienter. Firmaet blev
startet på basis af perspektivrig,
men ikke særlig moden
universitetsforskning, og derfor
er Pcovery i gang med et kæmpe
medicinalkemisk benarbejde.
5
Virksomhed
Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler
Pcovery:
Et skoleeksempel på
kommercialisering af god
universitetsforskning
6
S
vampeinfektioner er meget almindelige på
hud og i slimhinder, og oftest er de harmløse. Men svampeinfektioner i blod og organer
hos mennesker med svækket immunforsvar kan
være ekstremt farlige, og det er netop imod denne
type infektioner, Pcovery jagter en helt ny behandling.
»Konkret koncentrerer vi os om en pumpe, der
sidder i alle cellemembraner i svampe. Hvis vi kan
finde et stof, der binder sig til membranpumpen og
blokerer den, så dør svampen. Det er potentielt en
helt ny klasse af lægemidler til at behandle svampeinfektioner,« siger Chief Executive Officer Casper
Tind Hansen, som i øvrigt er uddannet humanbiolog
og bl.a. har en fortid i Novo Ventures.
Pcovery er etableret i 2009 og bygger direkte på
forskning i cellemembraner fra Aarhus Universitet
og Københavns Universitet, nærmere bestemt det
interdisciplinære forskningscenter The Centre for
Membrane Pumps in Cells and Disease (PUMPKIN).
De fem videnskabelige grundlæggere bag Pcovery
er således proteinkemikere med en baggrund inden
for strukturkemi og krystallografi.
»Baseret på den viden, vi har om strukturen i disse membranpumper, er vi i fuld gang med at udvikle
en helt ny medicinalkemi, altså et nyt target til
svampeinfektioner,« fortæller Casper Tind Hansen.
Fra bunden
Han ser grundlæggelsen af Pcovery som et fint eksempel på, hvordan stærk dansk universitetsforskning kan kommercialiseres.
»Det er næsten lige efter bogen for, hvordan sådan noget skal køre, og vi har stadig et fint samarbejde med universiteterne,« siger han.
Modsat et andet dansk biotekfirma Avilex Pharma, som også bygger på universitetsforskning, er
Pcovery dog mere eller mindre startet fra bunden.
Avilex Pharma havde allerede designet det peptidlignende stof, som gerne senere skal blive til et lægemiddel, da det blev spundet ud som virksomhed
fra Københavns Universitet.
»Pcovery er dybest set grundlagt på en idé og en
masse viden, og vi er startet med at udvikle vores
kemi fra næsten nul. Det er en meget lang proces,«
forklarer Casper Tind Hansen.
Millioner fra engelsk fond
Pcoverys opstart blev finansieret med et pre-seed
grant fra Novo Seeds, hvilket gjorde det muligt at få
udtaget de nødvendige patentrettigheder. Det blev
Pcovery er dybest set
grundlagt på en idé og
en masse viden, og vi er
startet med at udvikle
vores kemi fra næsten nul.
fulgt op af yderligere en investering fra Novo Seeds
og fra Østjysk Innovation. Med disse investeringer
kunne Pcovery gå i gang med udviklingen af medicinalkemien. Men det blev helt afgørende for Pcovery,
at selskabet i 2012 fik bevilget 35 millioner kroner
fra den britiske milliardfond Wellcome Trust – en af
verdens største velgørende fonde, som investerer i
biomedicinsk forskning. Pengene fra Welcome Trust
blev givet, fordi fonden anerkender, at projektet har
potentiale, og at der er behov for et nyt svampemiddel, men at Pcovery samtidig har rigtig meget arbejde foran sig. Indsprøjtningen satte bogstaveligt talt
fart på kedlerne hos Pcovery.
»Når man som os arbejder med small molecules,
skal man investere i udviklingen af dyr og forholdsvis langsommelig medicinalkemi. Derfor betød pengene enormt meget for selskabet. Det gjorde bl.a.,
at der kunnet ansættes et helt nyt team af bl.a. dygtige medicinalkemikere til at bringe selskabet fremad,« siger Casper Tind Hansen, som også selv blev
hentet ind som CEO ved den lejlighed.
Pengene fra Welcome Trust er også en stor del af
forklaringen på, at Pcovery modsat de fleste andre
biotek start-ups ikke opererer med en fuldstændig
virtuel forretningsmodel, hvor alt outsources. Selskabet har således eget laboratorium i Cobis i København, hvor der arbejder seks mand. Derudover
har selskabet tilknyttet otte kontraktansatte i Indien
og fire i England.
Svampe er svært
Casper Tind Hansen erkender gerne, at Pcovery i sin
søgen efter et svampemiddel er på en svær opgave,
men der er også fordele ved at beskæftige sig med
dette område.
7
Virksomhed
»Svampeinfektioner er sværere at udvikle medicin til end bakterielle infektioner, fordi svampe minder meget om humane celler. Det er derfor ikke
nemt at finde noget, der specifikt virker på svampe i
mennesker. Omvendt er der hele den fordel ved at
arbejde med infektionssygdomme, at man har nogle
forholdsvist prædiktive og virkelighedsnære dyremodeller. Så hvis vi finder et stof, som viser sig at
virke i dyremodeller, og som er sikkert at bruge i
Fase I, så er vi nået meget langt og har fjernet rigtig
meget af risikoen i dette projekt,« siger han.
Proof of Concept
Planen for Pcovery er, at selskabet de næste et–to år
arbejder videre med medicinalkemien, herefter videre i prækliniske forsøg og så kliniske forsøg. Når selskabet frem til Proof of Concept med sit lægemiddelstof, vil det være naturligt at forsøge at sælge det
til et stort eller middelstort farmaselskab.
Casper Tind Hansen har et realistisk syn på
Pcoverys mulighed for at nå i mål.
»Vi bevæger os fremad, men der vil hele tiden
opstå udfordringer i udviklingsprocessen, som vi
skal løse. Vores næste store mål er at udvikle en
lead kandidat, som vi kan tage ind i præklinisk testning. Vi er stadig der, hvor får lavet nye stoffer og tester effekten af dem for at finde det rigtige stof, der
specifikt og effektivt kan slå svampe ihjel. Vi har
endnu ikke fundet det stof, som opfylder alle vores
krav, og som vi kommer til at tage ind i klinikken.
Der vil altid være en risiko for, at vi ikke kan flytte
nok på de parametre, som bliver afgørende for, om
vi synes, at vi har fundet det rigtige stof eller ej,« siger Casper Tind Hansen.
Flere penge
Det er afgørende for Pcoverys fremtid, at selskabet
leverer resultater planmæssigt, så det kan hente
yderligere finansiering hos investorerne.
»Funding er en udfordring for et selskab som vores. Der kan opstå forsinkelser i vores arbejde, fx
hvis det stof, vi vælger til præklinisk testning, viser
sig ikke at være det rigtige. Så skal vi tilbage og vælge et nyt. Men i vores finansiering er der ikke plads
til megen forsinkelse – finansieringen er fra investorernes side baseret på, at vi gør alt rigtigt,« forklarer
Casper Tind Hansen og fortsætter:
»Vi har at gøre med en svær udviklingsproces,
hvis forløb det er tilsvarende svært at forudsige,
samtidig med at vi har meget begrænsede midler at
arbejde med. Derfor handler det om at finde den ba-
8
lance, hvor man lige præcis leverer fremskridt i projektet, når man skal bruge det, så man kan få de næste penge i hånden. Det er et grundvilkår for alle
biotekselskaber.«
Snart vil Casper Tind Hansen igen skulle ud og afsøge markedet for risikovillig kapital for at finansiere den videre udvikling af selskabet.
»Det er spændende, om de data, vi på det tidspunkt kan fremvise, er dem, som potentielle investorer efterspørger. Det håber og tror vi selvfølgelig,« siger han.
Casper Tind Hansen tilføjer, at Pcovery har et
godt samarbejde med dets investorer, og at de
sandsynligvis vil være interesserede i at skyde flere
penge ind i selskabet.
Attraktiv for farma
Udviklingen af nye svampemidler har længe ikke
været i fokus hos den store farmaindustri. De eksisterende produkter sælger for en milliard dollars om
året, så kommercielt er markedet attraktivt.
»Men dels er det ikke noget nemt område at udvikle lægemidler til, og dels er de alvorlige svampeinfektioner forholdsvist sjældne. Så måske er det
gået lidt under radaren hos farmaindustrien,« siger
han.
Interessen for et nyt svampemiddel er tilstede
hos farmavirksomhederne, vurderer Casper Tind
Hansen, og Pcovery er da heller ikke det eneste biotekfirma, som forsøger sig på området. To mindre
amerikanske biotekfirmaer har fornylig formået at
rejse penge til deres drift. Her er der dog tale om firmaer, som forsøger at forbedre kendte mekanismer i
svampemedicin.
»Det kan ikke sammenlignes med det, Pcovery
gør, nemlig at skabe en helt ny klasse af lægemidler,
som både kan bruges til sjældne invasive sygdomme, men på længere sigt også de store svampeinfektioner.«
Kort
om
Politisk opmærksomhed på
skolar-problematik
Pharmadanmark sendte i sidste måned
sammen med studieledere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og
Syddansk Universitet en fælles henvendelse til Folketingets forskningsordførere
for at få dem til at ændre en meget uhensigtsmæssig og utilsigtet konsekvens af
fremdriftsreformen.
»I dag tager nogle af de dygtigste universitetsstuderende på lægemiddelfaglige uddannelser inden for de farmaceutiske og medicinske videnskaber, typisk i
omegnen af 10-20 procent af en årgang,
orlov til et forskningssemester eller -år,
også kaldet et skolarprojekt. Her arbejder de på et forskningsprojekt betalt af
et stipendium – dvs. de modtager ikke
undervisning eller SU. Men med fremdriftsreformens indførelse kan det blive
nødvendigt for nogle af universiteterne
at ændre deres orlovsregler, således at
man forhindrer orlov til forskning. På den
måde kan universiteterne leve op til de
politisk fastsatte krav om studietidsreduktioner,« skriver Pharmadanmark og
uddannelseslederne.
De peger på, at det kan have uheldige
konsekvenser for dansk lægemiddelforskning, at unge talenter ikke længere
får mulighed for at gennemføre et skolarprojekt, bl.a. at danske kandidater vil stå
dårligere i konkurrencen med udenlandske kandidater om ph.d.-stipendierne.
Ph.d.-studerendes kvalitet vil falde, idet
nogle vil have mindre forskningserfaring,
når de starter ph.d.-uddannelsen.
Der vil være risiko for øget frafald
blandt ph.d.-studerende, fordi færre vil
have afprøvet livet som forsker i samme
grad som før, og flere dermed ikke vil
være afklarede om, hvorvidt en forskeruddannelse er den rette karrierevej for dem,
før de påbegynder ph.d. uddannelsen»Studiefremdriftsreformen bør naturligvis ikke have som konsekvens, at ambitiøse, talentfulde unge forskerspirer
forhindres i at dygtiggøre sig. Der er brug
for medarbejdere, som er uddannet til
højeste niveau, og som kan indgå i forskning og udvikling af lægemidler. Og
dansk lægemiddelforskning har brug for
talentfulde kandidater, ikke kun inden for
ét fagområde, men inden for en række
natur-, sundheds- og teknisk-videnskabelige uddannelser,« fastslår brevet.
Flere af forskningsordførerne har kvitteret for inputtene og sagt, at de vil blive
taget med, når forhandlingerne om en ju-
stering af fremdriftsreformen snart går i
gang.
Brevet er underskrevet af Antje
Marquardsen, formand for Pharmadanmark, Hans Bräuner-Osborne, leder af
forskeruddannelses¬programmet Drug
Research Academy, Københavns Universitet, Tommy Nørskov Johansen, studieleder for farmaci og farmaceutisk videnskab og formand for studienævnet for de
farmaceutiske videnskaber, Københavns
Universitet, Erik Bjerregaard Pedersen,
studieleder for farmaci, Syddansk Universitet, og Thomas Vorup-Jensen, leder af
forskeruddannelses¬programmet ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.
Masseafskedigelse i Region Sjælland
Pharmadanmark var i sidste måned sammen med en
række andre faglige organisationer til møde med Region Sjælland angående de personalereduktioner,
som regionen påtænker at gennemføre.
Pharmadanmark har efterfølgende fået en oversigt
over de overenskomstgrupper, der forventes omfattet
af egentlige personalereduktioner. Heri nævnes Pharmadanmark ikke, og det tyder derfor på, at foreningens medlemmer ansat i Region Sjælland går fri.
Antallet af berørte ansatte i regionen er i alt 375,
men der vil primært blive tale om, at nedskæringerne
udmøntes ”på anden vis” end ved afskedigelser. Forventningen er, at 130 vil blive afskediget.
Personalereduktionerne falder inden for grupperne læger, plejepersonale, administrative medarbejdere og øvrige.
9
Boksord
de
flytter
sig
Blå bog: Kimmie Ubbesen
Udengaard, 30 år
2015- : Fertin Pharma A/S,
QA Senior Specialist
2015-2015: Vejen Apotek, Farmaceut
2014-2015: Nordic Bioscience,
Clinical Trial Manager
Lead Clinical Research Associate
Clinical Research Associate
2010: Cand. pharm., KU,
Københavns Universitet
Af Malene Dalmark Espeland/ Foto Claus Haagensen
Nye udfordringer resulterer
i en stærkere faglig profil
Hvorfor skifter du job nu?
Jeg skifter primært job, fordi min kæreste bor og arbejder i Jylland, og vi ville gerne flytte sammen. Vi er begge opvokset i Jylland, og vi besluttede, at det var mig, der skulle flytte tilbage.
Fra min studietid kender jeg lidt til Fertin Pharma i Vejle, som
ligger cirka 35 kilometer fra, hvor vi bor. Jeg stiftede bekendtskab med Fertin Pharma gennem et virksomhedsbesøg under
studietiden, og jeg undersøgte derfor jobmulighederne hos Fertin Pharma, da jeg skulle flytte tilbage til Jylland.
Fertin Pharma havde en Quality Assurance-stilling ledig, som
jeg søgte. Fertin Pharma kontaktende mig på baggrund af min
jobansøgning til en anden stilling som Qualified Person Delegate, som de mente passede bedre til min jobprofil.
10
Jeg fik en beskrivelse af jobbet, som jeg syntes lød som virkelig spændende. Efter yderligere samtaler sagde jeg ja tak til
stillingen.
Hvad skal du lave i dit nye job?
Helt overordnet har jeg som QP Delegate ansvaret for, at hver
lægemiddelbatch før frigivelse er blevet produceret i overensstemmelse med lovgivningen, kvalitetskrav, GMP krav og markedsføringstilladelsen. Det forventes, at jeg efter oplæring skal
være support til den kvalitetsansvarlige for en stor kunde, herunder godkendelse af reklamationer, udarbejdelse af kvalitetsrapporter og deltagelse i projekter. Så jeg skal sikre mig, at alt
er i orden, inden produktet er klar til at komme ud til kunderne.
Job siden sidst
Det sikrer jeg mig ved at gennemse alt batchdokumentation,
eventuelle afvigelser, tests, og at alt overholder GMP og lovgivningsmæssige krav.
Som oftest er vi også med i Compliance opgaver, fx. udarbejdelse og optimering af SOP’er, hvilket kræver, at jeg har
kendskab til guidelines inden for området, så det sikres, at
kvalitetsstandarder og GMP overholdes.
Derudover yder jeg støtte og sparring til de QA’er, der sidder på Fertin Pharmas produktionssites, og jeg skal være behjælpelig i tilfælde af store afvigelser og undersøgelser af
disse samt ved audits og inspektioner fra både Fertin Pharmas egne kunder eller myndighederne.
Hvilke udfordringer ser du i dit nye job?
I mit tidligere job hos Nordic Bioscience arbejdede jeg med
klinisk udvikling som Clinical Trial Manager på fase 2- og
3-studier. Det var også et helt andet terapeutisk område, da
Nordic Bioscience hovedsagligt arbejder med kliniske udvikling indenfor osteoporose.
Jeg er kommet ind på et nyt område, og jeg er derfor i gang
med et grundigt introduktionsforløb. Det er vigtigt, at jeg forstår alle processerne i hele produktionsforløbet, og at jeg
selvfølgelig lærer Fertin Pharma at kende. Fertin Pharma har
hele vejen igennem været indforstået med, at jeg skal have
opfrisket en række områder som fx produktionsforløbet,
GMP-regler og kvalitetsstyring generelt.
På den anden side så har jeg en masse kompetencer med
mig i bagagen fra tidligere. GMP-reglerne er ikke et helt
ukendt område for mig, da jeg tidligere har stiftet bekendtskab med de lovmæssige krav og Quality Assurance igennem
mit arbejde inden for klinisk udvikling. Derudover kommer
jeg med gode erfaringer inden for projektledelse og konfliktløsning og jeg har en velprøvet evne til at få projekterne til at
glide og overholde både kvalitetskrav og tidsplaner.
Hvilke udfordringer ser du ved at flytte efter jobbet?
Jeg havde rigtig mange overvejelser omkring at tage springet
– både at flytte så langt væk og at skulle arbejde med at nyt
fagligt område.
Når det er sagt, så er jeg jo heldig idet jeg jo så at sige er
flyttet hjem igen. Jeg er vokset op otte kilometer fra, hvor jeg
bor nu. Så jeg har allerede et netværk af både familie, gamle
skolekammerater og venner i området.
Jeg har bestemt ikke fortrudt min beslutning, og jeg er
glad for, at Fertin Pharma gerne ville satse på mig. Så selv om
det kræver mod at tage imod nye udfordringer, så udvikler
det mig også fagligt og giver mig en stærk faglig profil.
Ali Shaker Radha
Værløse Apotek
Liselotte Marianne Sander
Novo Nordisk A/S, Søborg
Anissa Aharaz
Pharmadirect A/S
Lone Dahl Lillelund
Parexel Denmark A/S
Anne Mette Lindberg Vinther
DTU Veterinærinstituttet
Lone Munk Hansen
Novo Nordisk A/S, Kalundborg
Anne Vinding Sillemann
Novo Nordisk A/S, Søborg
Lubna Arshad
Statens Serum Institut
Anne Wulff Petersen
Region Midtjylland, Sygehusapotek
Marianne Brøndum Jensen
Sygehus Apotek, Rigshospitalet
Annette Nissen Vind
Ferrosan Medical Devices A/S
Marianne Thyra Kraunsøe
A-consult A/S
Bjarke Sandersen
Teva Danmark A/S
Mathilde Duun-Vester
Novo Nordisk A/S, Måløv
Bodil Hofman Hansen
Pharmakon
Mette Brix Olsen
Paranova Danmark A/S
Camilla Neuper Kjeldal
Type2dialog ApS
Mette Hauge Lauritzen
Lunds Universitet, Medicinska
Fakulteten
Carl Frederik Hansen
KU, Københavns Universitet
Cecilia Holm Hansen
Nyborg Apotek
Christel Krøigaard Jørgensen
Novo Nordisk A/S, Hillerød
Christoffer Lilja Terjesen
Universitetssykehuset
Nord-Norge HF
Debbie Jørgensen
Aalborg Universitet Hospital,Center
of Mech-Sense, Department of
Gastroenterology & Hepatology
Freja Aksel Jacobsen
Mette Thing Zikl
SmartPractice Denmark
Michael Timm
Novo Nordisk
Morten Allesø
NNE Pharmaplan
Niels Hadrup
Saxocon ApS
Pernille Ask Aabo
Bispebjerg Hospital GCP Enheden
Pernille Dahl Struck
Bayer A/S
Gitte Abildskov Roel
ALK-Abelló A/S
Rune Nørgaard Rasmussen
SDU, Institut for Fysik, Kemi og
Farmaci
Helga Weihe Egholm
København Kongelig Hof Apotek
Samra Joke Sanni
Helle Mark Sickmann
Lundbeck Pharma A/S
Sanne Tofte Rasmussen
København Steno Apotek
Jeannet Ettrup Rittig Knudsen
Novo Nordisk A/S
Sarah Juel Paulsen
Dako Denmark A/S
Jette Sloth
LEO Pharma
Shiva Salwan
Sandoz A/S, Hvidovre
Kameta Matchukaeva
Århus Trøjborg Apotek
Sigrid Otnes
Region Hovedstadens Apotek
Katrine Garbrecht
Haderslev Hjorte Apoteket
Soetkin Versteyhe
Hjerteforeningen
Katrine Vinther Kloster
Valby Apotek
Søren Langer Steffensen
Ferring Pharmaceuticals A/S
Kimmie Ubbesen Udengaard
Fertin Pharma A/S
Søren Post Larsen
Type2dialog ApS
Kristine Grønning Kongsbak
Iwa Consulting
Torben Højland
SDU, Syddansk Universitet
Kristine Hallberg Friis Aarup
Pharmakon
Yasmin Ullah
Laura Ilkjær Krogsøe
Novo Nordisk A/S
Özlem Citirak
Novo Nordisk A/S
Lise Rudbæk Christensen
Aadila Jiwani
pharma
2015
Novo september
Nordisk A/S
11
Forskning
Af Anne Cathrine Schjøtt
Forskere vil revolutionere
udvikling og produktion
af lægemiddelproteiner
Danske forskere har fundet en
måde at styre proteinprotukion, så medicinalvirksomheder i
fremtiden vil være mere i kontrol
og dermed sikre at produktionen
altid er ensartet.
B
illigere, mere effektiv og mere målrettet medicin er det, forskerne lover med en ny opfindelse. Forskere
fra Københavns Universitet har i en peri-
ode arbejdet på at ændre proteiner med
påsat sukkermolekyler – også kendt som
glycoproteiner, som udgør en stor gruppe
af nye biologiske lægemidler.
Denne udvikling af biologiske lægemidler baserer sig på cellulær produktion, som gennem ændringer af cellerne
kan optimeres, så lægemidlet eksempelvis enten har en længere halveringstid eller bliver mere effektivt i behandlingen.
Mange af de nyeste biologiske lægemidler til eksempelvis kræft- og gigtpatienter er baseret på proteiner, hvor suk-
Ændringer i enkelte enzymer rammer forskellige steder
NeuAc (sialsyren)
kermolekyler bliver hæftet på. Sådanne
glycoproteiner er mere stabile end proteinet selv, men samtidig er de ønskede
sukkerstrukturer meget svære at lave
ensartede i de celler, som producerer
proteinerne. Men tilblivelsesprocessen
har KU-forskerne nu fået kontrol over.
Bliver mere human
Den typiske cellelinje til proteinproduktion stammer fra en kinesisk hamster, hvilket giver de fremstillede proteiner nogle
lidt andre karakteristika, end hvis det var
Typisk kompleks N-glykan med fire
grene som man eksempelvis finder i
erythropoietin (EPO).
De enkelte enzymers funktion i biosyntesen af kulhydratstrukturen er
vist med pile.
GlcNAc (N-acetylglukosamin)
Gal (galactose)
Man (mannose)
Fuc (fucose)
St3gal3/4/6
B3gnt1/2/8
B4galt1/2/3/4
Mgat1/2
Mgat3/4A/4B/4C/5/5B
Fut8
12
Enzymer
Eksempel på humanisering af sukkerstrukturer
Humanisering af sialylering i
CHO-celler
Sukkergrupperne har ikke
fuld human struktur
CHO-celler sætter sialsyrer på glykoproteiner via α(2,3)-binding i stedet for
α(2,6)-binding, som menneskeceller
ellers gør. Dette skyldes, at CHO-celler
mangler ST6GAL-1 enzymet, som sætter sialsyre på med α (2,6)-binding.
Sialsyrer er sat på glykoproteinerne
via α (2,3)-binding
I dette eksperiment er EPO produceret
i cellerne og derefter oprenset, inden
sukkergrupperne er spaltet fra proteinet og analyseret ved massespektrometri. I øverste panel er EPO produceret i den
normale CHO-cellelinie (WT). Det midterste panel viser sukkerstrukturerne,
når EPO produceres i celler, hvor forskerne har slået de to enzymer St3gal4/6, som laver α(2,3)-bindingen,
ud. Dermed har sukkergrupperne mistet sialsyrerne.
Sialsyrer er fjernet fra
glykoproteinerne
Knock out:St3gal4/6
Det nederste panel viser, hvordan det
ser ud, når forskerne først slår enzymerne St3gal4/6 ud og derefter indsætter det humane enzym ST6GAL1.
Så får proteinet igen sialylering, som
nu er påsat med α (2,6)-binding, og
dermed har sukkergrupperne fuld human struktur.
Figur: Yang Z, Wang S, Halim A, Schulz MA, Frodin M,
Rahman SH, Vester-Christensen MB, Behrens C, Kristensen
C, Vakhrushev SY, Bennett EP, Wandall HH, Clausen H.
Engineered CHO cells for production
of diverse, homogeneous glycoproteins.
Nat Biotechnol. 33, 842–844 (2015)
Sukkergrupperne har
fuld human struktur
Sialsyrer er nu sat på
glykoproteinerne via
α (2,6)-binding
Knock in:ST6GAL1
Knock out:St3gal4/6
m/z
2.000
4.000
6.000
13
Forskning
humane celler, der producerede dem. Til
gengæld har hamstercellerne andre fordele, hvilket har gjort dem til de mest anvendte i industrien.
Glycoproteinerne bliver mere specifikt
produceret af cellelinjer kendt som CHO
(Chinese hamster ovary) -celler . Sukkerstrukturerne i de proteiner, der bliver
dannet, er velegnede, da de har stor lighed med de sukkerstrukturer, som mennesker producerer. Problemet er bare, at
disse sukkerstrukturer langt fra altid ender med at være ens fra produktion til
produktion. Derfor må medicinalindustrien til tider smide en hel produktion ud,
fordi den viser sig at være for langt fra
det oprindeligt godkendte molekyle.
Manipulerer skabercellen
Men det problem bør blive løst med forskernes nye metode. Forskerne kan nemlig manipulere CHO-cellen, så nogle gener
bliver taget ud, andre gener bliver sat ind,
eller begge ændringer gøres. Det afhænger helt af, hvad lægemiddelproducenten
ønsker at få ud af celleproduktionen.
Forskerne har specifikt arbejdet med
og ændret på 19 gener i CHO-cellen. Det
er gener, der hver især har en betydning
for enkelte dele i sukkerstrukturen, der
sidder på proteinerne.
»Det er de gener, som umiddelbart er
interessante inden for glykosylering. Af-
14
hængigt af hvilken CHO-celle producenterne nu bruger, kan de få cellen til at
lave specifikke ændringer i sukkerstrukturen,« fortæller Claus Kristensen, forsker på Copenhagen Center for Glycomics på Københavns Universitet.
Eksempelvis kan nogle af de nye
CHO-celler bestemme, hvor lange sukkerstrukturer man får, eller om det yderste
led i sukkerstrukturen er en sialsyre, eller den er klippet væk.
Tidligere tog det forskere et år at udvikle den første CHO-celle, som havde et
specifikt gen slået ud. Knockout af det
gen, der styrede den enkelte proces, var
langsommelig, men nu tager det kun en
til to uger at knockoute et gen fra cellen.
Samtidig er forskerne nået så langt, at de
kan knockoute flere gener på én gang.
Historien
om en
kinesisk
hamster
Chinese hamster ovary (CHO) celler er den hyppigst brugte cellelinje i produktion af biologiske lægemidler. Cellelinjen stammer tilbage
fra 1957, hvor den blev isoleret fra
en enkelt hamsters æggestok.
CHO-cellelinjen er blevet et velanset valg, fordi den kendes bredt
i den lægemiddelvidenskabelige
verden og hos myndigheder. Den
er kendt for at være en cellelinje,
der vokser hurtigt, er relativt stabil
og giver en høj proteinproduktion.
CHO-cellerne blev for alvor indført i 1960'erne. De blev først dyrket i monolag kulturer, typisk på
plastikoverflader, men senere
adapteret til dyrkning som frie opslæmmede celler i kulturer, hvilket
er nødvendig for effektiv industriel
produktion. CHO-cellerne er de
mest almindeligt anvendte værter
til industriel produktion af rekombinante terapeutiske proteiner.
I 2011 blev CHO-cellens genom
publiceret og er nu tilgængeligt.
Kendskab til den fulde genomsekvens er en vigtig forudsætning for
at manipulere med specifikke gener i CHO-celler, som er den metode forskerne på Copenhagen Center for Glycomics har brugt.
Sådan manipulerer forskerne CHO-cellen
ZFN
Zinc Finger domains
FokI
TALEN
NTD
Først klippes et udvalgt gen ud
af CHO’ens DNA. Dermed bliver
der ikke lavet flere enzymer i
cellen. Uden enzymet kan
CHO-cellen ikke længere lave
et bestemt trin i sukkerstrukturen. Dermed vil de proteiner,
som bliver lavet i cellen, have
en anderledes sukkerstruktur.
Indtil videre har forskerne gjort
dette med 19 gener. Nogle af
de nye CHO-celler har også
fået indsat et andet gen. Ud fra
grundlæggende viden om sukkerstrukturer og metoderne til
at fjerne og indsætte specifikke gener kan celler skræddersys efter det formål, forskerne
ønsker at opnå med et givent
protein.
TALE repeat domains
CTD
FokI
CRISPR/Cas9
Cas9
tracrRNA
crRNA
NGG
20 bp target site
Til at klippe i cellens gener gør
forskerne brug af tre forskellige metoder: ZFN, TALEN og
CRISPR/Cas. Forskerne på Københavns Universitet brugte
primært ZFN gennem de først
par år, men bruger nu også
CRISPR/Cas-systemet, som er
mere effektivt og dermed også
hurtigere.
PAM
Det bestemte gen klippes ud, og gensekvensen lappes sammen igen af cellen.
Når gensekvensen lappes sammen, kan man miste et stykke af sekvensen, hvormed genet ikke længere kan bruges til at syntetisere det tilsvarende protein.
Man taler så om knockout af genet og dermed også af proteinet.
Figur: Steentoft C, Bennett EP, Schjoldager KT, Vakhrushev SY, Wandall HH, Clausen H. Precision genome
editing:
a small revolution for glycobiology. Glycobiology. 24(8):663-80 (2014)
15
Kort
om
Ny app holder øje
med modermærker
Flere end 12.000 har på få dage downloadet en ny app, skinScan, som skal hjælpe den enkelte med at holde øje med modermærker og forandringer i huden.
»Ingen bør dø af modermærkekræft. Det er baggrunden for,
at vi har udviklet app’en skinScan, og Danmark er desværre et
oplagt land at lancere app’en i. Her i landet er der sket en tidobling af forekomsten af modermærkekræft i de seneste 50
år,« forklarer Zeljko Ratkaj, adm. direktør i virksomheden TeleSkin, som hører hjemme i Esbjerg.
Når man scanner et modermærke med app’en, får man med
det samme at vide, om modermærket er typisk eller atypisk.
App’en ser bl.a. på modermærkernes størrelse, farve og form.
Hvis modermærket er atypisk, anbefales det at konsultere en
læge for at få det undersøgt nærmere. SkinScan stiller ikke
diagnoser – det gør lægen efter nærmere undersøgelse.
»Vores app, som alle kan hente gratis på App Store, hjælper
den enkelte til – meget nemt med mobilen i hånden – at følge
16
sine modermærker nøje. Ved at holde øje med forandringer, kan
man søge læge i tide,« siger Zeljko Ratkaj.
Når modermærkekræft opdages i tide er helbredelsesprocenten meget høj, cirka 95 procent. Når modermærkekræft opdages sent er helbredelsesprocenten helt ned til 3 procent.
Virksomheden TeleSkin er grundlagt af Zeljko Ratkaj samt
andre internationale forskere og læger, og ambitionen er en
global udbredelsen af app’en. Virksomheden vandt med sin app
sidste år Europas største vækstkonkurrence, Next Step Challange, og præmien på to millioner kroner. Siden har app’en tiltrukket ventureinvesteringer på seks millioner kroner.
Hjælp med
til at sikre en
anvendelig lønstatistik
Med lønstatistikken får du et slagkraftigt argument for, hvad du
er værd, og hvad du med rette kan forvente af din lønudvikling.
Lønstatistikkens kvalitet er dog afhængig af, at flest muligt
bidrager med oplysninger. Det er vigtigt, at du bruger lidt af din
tid på at svare, når indsamlingen af lønoplysninger går i gang.
Pharmadanmarks privatansatte medlemmer opnåede i 2014 i gennemsnit en lønstigning på 3,2 procent og havde en løn på 57.109
kroner. De apoteksansatte formåede at hente en lønstigning på 2,2
procent og de offentligt ansatte 1,6 procent. Deres gennemsnitsløn
var hhv. 49.615 kroner og 46.943 kroner. Disse tal kunne læses i
Pharmadanmarks lønstatisk for 2014, og i december kommer der
nye, spændende opdaterede tal på bordet.
Pharmadanmark begynder nemlig nu arbejdet med lønstatistik 2015.
I næste måned inviteres alle medlemmerne til at deltage i den årlige
indsamling af data om løn og eventuelle goder, og det er som altid
meget vigtigt med en høj svarprocent fra medlemmerne, både højtlønnede og laverelønnede. Troværdigheden af statistikken stiger i
takt med omfanget af datagrundlaget, og en høj svarprocent gør lønstatistikken til et redskab, man med sindsro og overbevisning kan
anvende i sin lønforhandling. Lønstatistikken er også vigtig, når
Pharmadanmarks faglige konsulenter skal rådgive en nyuddannet
kandidat, der skal forhandle løn i forbindelse med det første job, eller dig eller dine kolleger, om hvad I skal have i løn ved ansættelse i
en ny stilling eller i forbindelse med en lønforhandling.
Lønstatistikken er færdig i begyndelsen af december.
17
Farma
Gråzone
i brug af study drugs
Af Christian K. Thorsted
18
Studerendes brug af såkaldte “study drugs” til at klare sig bedre på deres studie er
almindelig og til en vis grad socialt accepteret, fx i USA. Herhjemme kendes fænomenet
også, men er meget mere tabubelagt. Ph.d.-projekt analyserer, hvem der bruger study
drugs, hvorfor de gør det, og hvad de får ud af det.
M
edicin som Ritalin og Adderall
virker centralnervestimulerende
og kan reducere symptomer som
opmærksomhedsforstyrrelse og svag
koncentrationsevne hos adhd-patienter.
Men medicinens virkninger er også attraktive for unge, som ønsker hjælp til at
klare sig bedre på deres krævende studie. Dansk forsker har analyseret fænomenet.
»Study drugs bruges af mange forskellige slags studerende og af forskellige grunde. Der er naturligvis de særligt
ambitiøse studerende, som vil bruge alle
midler for at få topkarakterer. Og der findes dem, som vil skyde genvej til gode
resultater. Men der er også mange, som
giver udtryk for, at det er vigtigt for dem,
at de optimerer deres oplevelse af at studere – altså at det bliver sjovere for dem
tive undersøgelser af, hvorfor studerende
bruger study drugs. Derimod findes der
undersøgelser, som belyser omfanget,
senest en amerikansk undersøgelse fra
marts i år. Den kom frem til, at 17 procent
af de studerende på amerikanske colleger har brugt adhd-medicin uden at have
haft en recept, eller har brugt mere, end
de har haft recept på.
It makes the most
grueling, monotonous,
boring, dry work feel so
rewarding. I don’t know
any other way that can
happen … that easily.
Nervøse danske studerende
Det viste sig imidlertid mere end svært at
få danske studerende til at tale om deres
brug af medicinen.
»De var helt vildt nervøse for at fortælle om det og bange for, at der ville blive set ned på dem, hvis andre fandt ud af
det. Det er bestemt ikke alment accepteret herhjemme,« siger Margit Anne Petersen.
Hun besluttede sig derfor for at gennemføre studiet i USA med amerikanske
studerende. Her var det rigtig nemt at få
studerende til at deltage, og hun fulgte
dem og deres brug af adhd-medicin tæt i
efteråret 2013.
»Det er relativt normalt at bruge study
drugs i USA, så derfor er der lettere at
tale om derovre. Det er slet ikke tabubelagt som i Danmark,« fortæller Margit
Anne Petersen.
at studere på study drugs. Mange brugere sagde, at de godt kunne godt opnå
samme resultater uden stofferne, men at
de havde det bare bedre, når de brugte
dem,« siger Margit Anne Petersen, der er
tilknyttet Institut for Farmaci ved KU
SUND.
Hun valgte at beskæftige sig med emnet, fordi der stort set ikke findes kvalita-
Moralske dilemmaer
Emnet er stort med mange aspekter, men
Margit Anne Petersen har i sit projekt
bl.a. været meget interessereret i de moralske dilemmaer ved brugen af denne
præstationsfremmende medicin.
»Vi er ude i nogle gråzoner, når vi taler
om brug af study drugs. Der er en del,
som skaffer sig medicinen uden om
sundhedssystemet, fx fra andre stude-
rende. Men der er også en del, som får
medicinen helt legalt på recept – vel at
mærke uden at have en adhd-diagnose.
Det er altså ikke nødvendigvis altid et illegalt fænomen,« siger Margit Anne Petersen.
Nogle af de studerende, som fik medicinen udskrevet, fortalte, at de fik den,
You go to a psychiatrist
and say you can’t focus
and … they prescribe
you Adderall.
fordi de over for deres psykiater gav udtryk for, at de havde det svært med deres
studie og ved at klare det.
»Det er jo ikke det samme som at
have en diagnose, men adhd-medicin bliver i mange tilfælde alligevel ordineret,«
siger Margit Anne Petersen.
En studerende fortalte også, at han fik
gode karakterer i skriftlige fag, men ikke
klarede sig så godt i multiple choice-opgaver.
»Men det er jo ikke det samme som at
sige, at man ikke klarer studiet godt – det
er bare, at man ikke får topkarakterer i
det hele. Han lever ikke op til det, han vil,
og det ser han som et problem. Han fik så
lægen overbevist om, at han havde brug
for adhd-medicinen.«
Margit Anne Petersen fortæller, at der
på universiteterne hænger plakater om,
at man kan tale med universitetets psykologer, hvis man ikke ”lever op til sit potentiale”. Psykologerne kan så henvise til
19
Farma
Everyone is under an enormous amount of pressure
to excel professionally, academically, and … the
standards aren’t going to be getting any lower.
en psykiater, som udskriver medicinen.
På den måde understøtter universitetet,
at man tager medicinen for at klare sig
endnu bedre.
»Vi er nødt til at få øjnene op for, at
samfundets syn på medicin, sygdom og
behandling også spiller ind på unges
brug af præstationsfremmende medicin.
Der er en tendens til, at vi medicinerer
flere slags tilstande, og vi udskriver medicin til noget, som ikke er en egentlig
sygdom.«
I’m not taking this to be
high. I’m taking this as a
tool, as an instrument to
get to where I have to get
to … not to just like sit
around the living room.
Virker det?
Ph.d.-projektet undersøger også de studerendes oplevelse af at tage medicinen.
Har adhd-medicinen overhovedet den ønskede positive virkning?
»Kliniske studier har ikke rigtig kunnet påvise den kognitive effekt af stoffet,
så der er ikke belæg for det, men dem,
der bruger det, mener, at det gør. Medicin virker ofte forskelligt på forskellige
mennesker, men de unges beskrivelse af
adhd-medicinens virkning er ret ens: De
koncentrerer sig bedre, bliver mere fokuserede og er produktive, fordi de bedre
kan styre tiden. Men om det er, fordi de
har forventninger om, at det er sådan,
det skal virke, eller det faktisk er sådan,
det kan jeg ikke sige noget om,« siger
Margit Anne Petersen.
Hun mødte dog også studerende, som
var frustrerede over, at medicinen ikke
virkede efter hensigten.
Men hendes fornemmelse er, at study
drugs giver brugerne rigtig meget selvtil-
20
lid. Det populære middel Adderall er da
også en amfetaminforbindelse. Adderall
markedsføres ikke i Danmark.
Afhængighed
De amerikanske studerende fortæller, at
de ikke bruger lægemidlerne hele tiden,
og ingen af dem føler, at de er afhængige
af dem og har et misbrug af dem.
»De synes, at de tager dem for et godt
formål og på en god og ansvarlig måde.
Omvendt sagde mange, at de havde
svært ved at sætte sig ned og koncentrere sig uden medicinen. De vænner sig til
at arbejde på den måde og er ikke fysisk
afhængige af pillerne, men er måske
mere psykologisk afhængige. De er vante
til at tage en medicin, som påvirker dem
på en bestemt måde, når de skal præstere,« forklarer Margit Anne Petersen og tilføjer, at hun gerne vil undersøge, om brugen af adhd-medicin fortsætter efter endt
uddannelse.
»Spørgsmålet er, om det er en vane,
de tager med sig, når de fx skal ud og
have succes i et krævende karrierejob.«
Brug i Danmark
Margit Anne Petersen er ikke i tvivl om, at
brugen i Danmark ligner billedet fra USA.
»Det er de samme hensigter, effekter
og oplevelser. Det, de få danske studerende, som ville tale om det, sagde om
deres brug af study drugs, minder rigtig
meget om det, de amerikanske studerende sagde. Forskellen er bare, at omverdenen og samfundet ikke ser på brugen på
samme måde i de to lande. Og så er medicinen mere tilgængelig i USA,« siger
hun.
Hun vurderer, at studiestoffer er et fænomen, vi vil komme til at høre mere til i
Danmark.
»Det bliver nok aldrig så udbredt, som
det er i USA, men jeg tror kun, vi har set
begyndelsen herhjemme. Der udskrives
mere adhd-medicin lovligt, og det vil alt
andet lige også betyde, at der kommer
mere medicin i omløb på det sorte marked. Det er også gerne sådan, at trends
fra USA er nogle år om at komme over Atlanten,« slutter Margit Anne Petersen.
Citaterne fra de amerikanske studerende stammer fra ”Going to the doctor
with enhancement in mind – An ethnographic study of university students’ use
of prescription stimulants and their moral ambivalence” af Margit Anne Petersen.
I Danmark er det primært Ritalin, som bruges i forbindelse
med behandling af adhd. Præparater som Dexedrine og
Adderall er derimod ikke markedsført herhjemme. Læge
midlerne har det til fælles, at de er centralnervestimulerende
og bl.a. udløser signalstoffet dopamin.
Betablokkere er en helt anden type medicin, som ofte bruges
i forbindelse med studier – først og fremmest ved
eksamener. De stimulerer ikke, men nedsætter hjerterytmen,
og virker dermed mod bl.a. stress.
I am pretty …
I think … responsible
about it, as responsible as
you can be … I drink a lot of
water, I make sure I eat healthy,
I try to get as much sleep as I
possibly can, so I don’t put too
much work on my body,
21
Branche
Af Christian K. Thorsted
Blandede reaktioner
på ny organisering af
Sundhedsstyrelsen
Reaktionerne på regeringens beslutning om at skabe en helt ny organisering af Sundhedsstyrelsen,
herunder igen at etablere en selvstændig Lægemiddelstyrelse, spænder fra tilfredshed til bekymring.
P
harmadanmark meldte hurtigt ud,
at foreningen ser frem til, at Lægemiddelstyrelsen efter godt fire år
som en del af Sundhedsstyrelsen (SST)
igen bliver selvstændig styrelse. Reaktionerne fra andre aktører og politikere er
både positive og negative.
»Vi har en klar forventning om, at en
fokuseret Lægemiddelstyrelse vil forbedre en række forhold. Det skal sikres, at
der er kompetente og kvalificerede medarbejdere. Det skal sikres, at der er interne strukturer og it-systemer, der kan understøtte arbejdet, og det skal sikres, at
der er et gebyrsystem, som understøtter
en arbejdstilrettelæggelse, som gør, at
man i styrelsen forstår, at tidsmæssige
faktorer som ventetid og svartid betyder
rigtig meget for industrien,« siger Ida Sofie Jensen, koncernchef Lægemiddelindustriforeningen (Lif ).
Hun fortsætter:
»Visionen skal være, at vi har Europas
bedste Lægemiddelstyrelse, når det drejer sig om sagsbehandlingstider og kompetencer. Intet mindre. For vi er målt per
indbygger nr. to i verden efter Schweiz,
når det kommer til lægemidler som erhverv. Det forpligter myndighederne til at
kunne følge med så stor en industri og at
kunne sikre kvalificeret myndighedsudøvelse.«
For spredt indsats
Lægeforeningen er derimod bekymret
over, at en del af Sundhedsstyrelsens traditionelle opgaver nu skal fordeles ud på
i alt fire styrelser, hvoraf tre er nyoprettede.
22
»Det er at sprede indsatsen for tyndt.
Vi får en model med risiko for manglende
koordinering på tværs, dobbeltarbejde
og uklar ansvarsfordeling. Ministeriet får
et stort ansvar for at sikre, at det ikke
sker, og at der bliver det nødvendige
samarbejde på tværs,« siger Andreas
Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Lægeforeningen ser positivt på, at den
nye model vil styrke ledelserne af de forskellige områder, men havde foretrukket,
at politikerne havde styrket SST’s mulighed for at løse sine opgaver og fx satset
på en bred direktion med klart defineret
ansvar for de forskellige områder.
»Alle ønsker større sammenhæng i
sundhedsvæsnet og bedre sammenhæng
på tværs – også politikerne. Alligevel atomiseres den faglige rådgivning og opgavevaretagelse i den nye model. Det kan
vise sig at være et tilbageskridt,« siger
Andreas Rudkjøbing.
Løser ikke alle problemer
Hjerteforeningen konstaterer, at SST har
været i stykker, og foreningen derfor hilser en ny organisering af sundhedsmyndighederne velkommen.
»Hvis der er tale om en reel styrkelse
af den faglige myndighed på sundhedsområdet, kan Hjerteforeningen på vegne
af de 136.500 medlemmer og de cirka
450.000 hjerte-kar-patienter i Danmark
kun kippe med flaget. Omvendt kan vi
godt frygte, at opdelingen af Sundhedsstyrelsen vil resultere i en del dobbeltarbejde og uklar ansvarsfordeling i de mange styrelser. I hvert fald på kort sigt kom-
mer det til at koste, når der skal koordineres og skabes sammenhæng. Vi ønsker
på ingen måde, at myndighedsarbejdet
skal blive fragmentarisk og uden sammenhæng og overblik – sådan som det
desværre ser ud i visse dele af sundhedsvæsenet,« siger Kim Høgh, adm. direktør,
Hjerteforeningen og tilføjer:
»Vi vil gerne advare om, at det ikke løser alle problemerne blot at omorganisere. Ressourcerne til det arbejde, som SST
har haft ansvaret for, er blevet beskåret
ved flere lejligheder – ikke mindst, når
opgaverne er blevet lagt sammen. Senest
blev 140 stillinger i ministerområdet nedlagt, da Lægemiddelstyrelsen blev lagt
under SST. Hjerteforeningen noterer sig,
at der intet står om flere ressourcer. Så
nok er vi positive, men vi er også kritisk
afventende.«
Afsæt flere midler
Fra politisk side går bekymringen primært på, at der ikke afsættes flere midler
til styrelsernes etablering og arbejde.
»Jeg er forundret over, at sundhedsminister Sophie Løhde ikke har bedt finansministeren om flere penge set i lyset af,
at et bredt politisk folketing støtter op
omkring den nye tilsynsstruktur og er parate til at tilføre flere midler. Reguleringen af sundhedsområdet er noget, vi som
samfund skal prioritere. Det er væsentligt for mig, at medarbejderne i de nye
styrelser kan overskue deres opgaver, og
at der derfor er tilstrækkeligt mange dygtige mennesker ansat, der også har lyst
til at blive i jobbet. For som medarbejderne for landets øverste sundhedsmyndig-
hed skal de kunne agere hurtigt og fagligt kvalificeret i enhver situation,« siger
Flemming Møller Mortensen, sundhedspolitisk ordfører, Socialdemokraterne.
Samme melding kommer fra Jonas
Dahl, sundhedspolitisk ordfører for SF.
»Ministeriets melding er, at der ikke
vil blive tilført flere midler til reguleringen af sundhedsvæsenet, og det synes
jeg er bekymrende set i lyset af, at man
ikke kunne klare sig med de eksisterende
midler i den gamle styrelse. Det koster at
indføre en helt ny struktur med nye direktører, vicedirektører og ledelsessekretariater, og det vil tære på de små midler,
der er afsat til at drive de respektive enheder. De mange skandaler, som væltede
den gamle styrelse, vidner imidlertid om,
at den menige medarbejder på gulvet allerede havde rigeligt svært ved at løse
sine opgaver inden for de eksisterende
økonomiske rammer, også selv om der
blev løbet meget hurtigt. Så der bør ansættes betydelig flere medarbejdere,
hvis man skal gøre sig nogen forhåbninger om at løfte styrelsernes arbejdsopgave op på et forsvarligt niveau.«
DF: Kom bare i gang
Liselott Blixt, sundhedsordfører for
Dansk Folkeparti, peger dog på, at der allerede før valget blev afsat 46 millioner
kroner til omorganiseringen af Sundhedsstyrelsen.
»Jeg synes jo, at Sundhedsstyrelsen i
alt for mange sager har siddet på hænderne i den tid, der er gået, så lad os nu
få den organisering op at stå, som ministeren har lagt op til — lad os se, hvordan tilsynet skal fungere, hvordan persondataloven skal fungere, og hvordan
Patientombuddet skal fungere. Og så må
vi jo se på, om der i praksis kommer til at
mangle midler,« siger hun.
Når Lægemiddelstyrelsen genopstår i
det nye år, er det med nogenlunde samme kapacitet, som den havde, før den
blev lagt sammen med Sundhedsstyrelsen i 2012. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at den nye Lægemiddelstyrelse bliver genoprettet som en selvstæn-
dig styrelse med cirka 400 ansatte fra
årsskiftet 2015/2016.
Ny direktør
Fristen for at ansøge om stillingen som
ny direktør for Lægemiddelstyrelsen er
nu i øvrigt overskredet. Stillingsopslagene til direktørposterne, herunder i Lægemiddelstyrelsen, var bl.a. slået op hos
Pharmadanmark.
Ifølge stillingsopslaget skal direktøren bl.a. have:
• stor indsigt i lægemiddelområdet
• betydelige relationelle kompetencer
• mangeårig ledelseserfaring
• gode kommunikative egenskaber.
Pharmadanmarks formand Antje Marquardsen har opfordret lægemiddelakademikere med stærke ledelsesmæssige
kompetencer til at søge stillingen.
23
Forskning
132 millioner
kroner uddelt
Det Frie Forskningsråd uddelte i år 20 Sapere Aude:
DFF-Forskningsleder-bevillinger for en samlet sum af
cirka 132 millioner kroner.
Bevillingerne er givet inden
for rammerne af rådets Sapere Aude-program, der skal
give fremragende forskere i
Danmark de bedste betingelser for at skabe afgørende
nye forskningsresultater
Af Christian K.Thorsted
Prestigiøs
bevilling
til forskning i ny
analyseteknologi
24
Kasper D. Rand er som
den første i Institut
for Farmacis historie
blevet tildelt en af
de meget prestige
fyldte Sapere Aude
Forskningslederbevillinger fra Det
Frie Forskningsråd.
Forskningsleder
prisen er på knap syv
millioner kroner.
E
t projekt om udvikling af analytisk mikroteknologi til at belyse proteiners strukturelle dynamik
og derved funktionen af lægemidler har udløst
en bevilling på 6.974.145 kroner fra Det Frie Forskningsråd til lektor Kasper D. Rand, Institut for Farmaci, Københavns Universitet.
»Hvis vi lykkes med bare nogle af projektets ambitiøse mål, er jeg overbevist om, at vi vil bidrage væsentligt til, at man fremadrettet kan opnå en bedre
forståelse af, hvordan proteiners fleksible opbygning
bestemmer deres funktionelle egenskaber, skabe basis for udviklingen af skræddersyede lægemidler til at
påvirke proteiner inde i kroppen samt udnytte det
enorme potentiale, der ligger i at anvende proteinmolekyler inden for bioteknologi og som skabelon for
fremtidens lægemidler,« siger Kasper D. Rand, 37 år.
Han forklarer om baggrunden for projektet ”Microscale analytical technology for a better understanding of drug function”, at en menneskecelle kan beskrives som en mikroskopisk biokemisk fabrik, hvor
proteiner udgør cellefabrikkens molekylære maskiner.
En forståelse af disse proteinmaskiners opbygning,
dynamik og interaktioner er derfor en forudsætning
for en dybere forståelse af kroppens biologi samt
nøglen til udvikling af bedre medicin.
»Langt størstedelen af medicin ordineret i dag er
målrettet mod proteiner, mens protein-baserede lægemidler er blandt den hurtigst voksende type lægemidler der udvikles i dag i den farmaceutiske industri.
Men strukturerne af mange proteiner med farmaceutisk relevans er besværlige eller umulige at undersøge med nuværende målemetoder,« siger Kasper D.
Rand.
Tværfaglig samarbejde
Hans forskningsgruppe vil derfor udvikle ny analyseteknologi, der muliggør hurtig strukturanalyse af proteiner.
»Det vil vi gøre ved at integrere en række analytiske
enheder på en miniaturiseret microchip. Det er chips,
som er baseret på en unik polymer kemi, hvilket giver
mulighed for en hidtil uset grad af fleksibilitet og nem
fabrikation. Ved at koble denne microchip til et massespektrometer, der kan måle biomolekylers masse, vil
det være muligt at opnå detaljeret information om proteiners strukturelle opbygning og vekselvirkninger og
på den måde skabe den nødvendige basis for udvikling
af ny og bedre medicin,« fortæller han.
Han forklarer videre, at den helt store udfordring,
men også potentielle gennemslagskraft ved projektet
er, at forskningsgruppen skal integrere avanceret analysemetodik med helt ny mikroteknologi, som ikke er
blevet anvendt til dette formål før.
»Som led i projektet skal vi derfor arbejde tværfagligt og løbende kunne imødekomme tekniske udfordringer og udnytte uforudsete muligheder.«
Projektet udføres bl.a. i tæt samarbejde med professor Jörg Kutters "Microfluids"-gruppe.
Unik udviklingsmulighed
Kasper D. Rand er meget beæret over Sapere
Aude-Forskningsleder-udnævnelsen og betragter den
som en stor anerkendelse. Men han ser også bevillingen som en unik mulighed for at udvide arbejdet i sin
forskningsgruppe og for at stadfæste en ekspertise
inden for sit forskningsområde på højeste internationale niveau.
»Med bevillingen kan jeg rekruttere dygtige
ph.d.er og postdoc.er til min forskningsgruppe og
igangsætte et meget ambitiøst tværdisciplinært samarbejde med ledende forskningsgrupper i Danmark og
udlandet. Bevillingen vil yderligere forankre min forskerkarriere ved Københavns Universitet, hvor jeg håber fremover at kunne bidrage til og drage stor nytte
af eksisterende stærke biokemiske og lægemiddelkemiske fagmiljøer,« siger han.
Fascineret af proteiner
Kasper D. Rands fascination af proteiner opstod allerede på hans første år på universitetet.
»Jeg indså, at naturen ved hjælp af 20 simple aminosyrebyggesten kan skræddersy det store antal forskellige proteiner, der muliggør den utrolige kompleksitet af liv på jorden – dette er højteknologi på et niveau, som vi stadig er langt fra at forstå og beherske,« fortæller han.
Kasper D. Rands interesse fik et fokus, da han under sit ph.d.-studium fik mulighed for at anvende en
ny analysemetode.
»Den gjorde, at vi kunne begynde at belyse den
fantastisk komplekse dynamiske struktur af proteiner,
hvilke dele der bevæger sig eller vekselvirker med andre molekyler – og derved bedre forstå, hvordan et
protein fungerer, og hvordan man kan påvirke dets
funktion fx. ved hjælp af lægemidler.«
Kasper D. Rands forskningsgruppe vil forsøge at udvikle et nyt
analyseredskab i form af en mikrochip, som hurtigt og effektivt
kan analysere proteiners opbygning og kortlægge deres dynamik og vekselvirkninger.
25
Karriere
26
Et ophold i udlandet kan både være lærerigt og en god oplevelse.
Men det er ikke kun for nyudklækkede dimittender. Læs her en
erfaringsberetning fra Inge Svanborg Kristoffersen, farmaceut på
Landsapoteket i Nuuk, Grønland – eller som man siger i Grønland:
Nakorsaaseritoq Nunatta Nakorsaataasiviani Nuummi.
Personlig og faglig
udvikling i Grønland
27
Karriere
Læserbrev af Inge Svanborg Kristoffersen / Foto: Inge Svanborg Kristoffersen
Et halvt år som
farmaceutvikar i Nuuk
D
en 2. februar gik turen fra Thisted
mod Nuuk. Med i bagagen var min
mand og vores yngste datter Marie
på 10 år. Vinteren og dårligt vejr i Nuuk betød to uventede overnatninger i Kangerlussuaq og en forsinket ankomst til Nuuk
den 4. februar om aftenen og opstart på
arbejdet næste morgen. Forventningsfulde og lidt trætte var dette vores start på et
halvt år med mange spændende opgaver
og nye oplevelser for os alle tre.
Indførelsen af et nyt landsdækkende
journalsystem, COSMIC, for hele Grønland krævede ekstra ressourcer på
Landsapoteket i Nuuk. Det var grunden
til, at jeg var så heldig at blive en del af
teamet på Landsapoteket. I praksis lod
dette sig kun gøre, fordi jeg havde en velvillig apoteker i Thisted, som accepterede, at jeg fik orlov.
Service til hele landet
Kun en lille del af arbejdet som farmaceut på Landsapoteket indebærer direkte
kundekontakt med borgerne. Man varetager i stedet mange andre arbejdsopgaver end dem, der findes på et dansk privat apotek, såsom medicinservice på intensivafdelingen og skadestuen på Dronning Ingrids Hospital og på Dronning Ingrids Sundhedscenter og hjælp til afdelinger som medicinsk, kirurgisk, fødsels,
psykiatrisk, operation og anæstesi, når
de akut mangler medicin eller har lægemiddelfaglige spørgsmål.
En anden vigtig del af jobbet er servicen til sygehuse og sundhedscentre i
hele Grønland. Så hvis man elsker logistik, er dette lige sagen. Mangler på kysten afhjælpes efter bedste evne – med
enten skib eller fly, afhængigt af ønsket
levering. Vinter og vejrforhold spiller en
ganske stor rolle for levering af medicin –
både fra Danmark og internt i Grønland,
så mange ting skal gå op i en højere enhed for at lykkes. Ting tager den tid, de
tager, hvilket man i Grønland modsat i
Danmark tager med sindsro.
På Landsapoteket opnås kendskab til
andre varegrupper,end dem, man normalt møder på privat apotek. Dertil er ud-
28
leveringsproceduren også anderledes.
Landsapoteket udleverer kun receptpligtig medicin til borgerne og i Grønland er
det lovligt at bryde pakninger. Det betyder, at borgeren kun får udleveret netop
den mængde medicin, de har behov for
til den pågældende behandling, fx til en
penicillinkur. Leverancer til sygehuse omfatter også cytostatika og infusionsvæsker m.v., som jo ikke bruges direkte af
borgere og derfor ikke lagerholdes på
privat apotek. Desuden står Landsapoteket for leverancen af tuberkulosemedicin,
TNF-hæmmere, hiv-medicin og cytostatika i hele Grønland.
Men det er langt fra det eneste anderledes. En læring for livet har været den
grønlandske kommunikationsform, der
afviger fra den, vi bruger på de private
apoteker i Danmark ved at være mindre
verbal og mere mimisk. Det kræver dog
lidt forhåndsviden om, at det er vigtigt at
iagttage kunderne for at se, om de nikker
eller rynker på brynene og ikke blot lytter
til det verbale. Dette hjælper til at yde en
tilpasset information over for den enkelte
patient. Her er ingen ”sektorkrav til
skrankerådgivning”, men alligevel lægges der vægt på faglig korrekt og situationstilpasset information i mødet med
borgeren.
Gratis behandling
Receptpligtig medicin er gratis, så længe
man har fast bopæl i Grønland eller opholder sig i landet længere end 6 sammenhængende måneder. Derfor bruges
der ikke tid på lange diskussioner om priser, tilskudsregler og valg af det billigste
præparat. Lægemiddelkomiteen definerer årligt de rekommanderede lægemidler, og dermed undgår man fx at lagerholde 10 forskellige synonyme lægemidler
som i Danmark. Køkulturen er meget anderledes – kunderne accepterer længere
ventetider, hvilket gør hverdagen i skranken mindre stressende.
I Grønland arbejdes der med andre
IT-systemer end på danske privatapoteker, idet udleveringsmodulet for en kort
tid endnu kører i Æskulap (lægernes
gamle journalsystem), lagersystemet i
Apovision (kendt fra sygehusverden) og
journalsystemet i COSMIC. Det er helt
sikkert en udfordring ikke at kunne bruge
PharmaNet og Dynamics som i Danmark.
En anden unik ting er adgangen til at
læse i patientens journal, hvilket giver
mulighed for at kunne sikre den rette lægemiddelbehandling.
Kvalitetsarbejde med DDKM og akkreditering er ikke implementeret i Grønland. Fejludleveringer registreres internt
på apoteket og ca. hvert halve år tages
de hyppigst forekommende fejl op i undervisningsseancer. Lægerne informeres
om fejludleveringer, hvis de har konsekvenser for behandlingen.
Af andre opgaver, jeg har varetaget
under mit ophold, kan bl.a. nævnes undervisning i farmakologi for sundhedsassistenter; opdatering og tilretning af infokort til brug i apotekets skranke og på
kysten; og ikke mindst arbejde med medicingennemgang for beboere på alderdomshjemmet (plejehjemmet) i Nuuk.
Køkulturen er meget anderledes
– kunderne accepterer længere
ventetider, hvilket gør hverdagen i
skranken mindre stressende.
INFOKORT
Hydrocortison m
og Polymycin B . Terramycin
S03C
Medicingennemgang har været meget givende og har budt på helt andre muligheder end i Danmark. Journalindsigten og
det, at lægerne bor side om side med
apoteket, øger sikkerheden og gør kommunikationen lidt nemmere. Arbejdet
med medicingennemgangen har haft til
hensigt at udvikle en model, der er brugbar i Grønland og kan fungere i det daglige virke. Min Master of Drug Management og min videreuddannelse i klinisk
farmaci er i højere grad kommet i spil end
i mit virke på Thisted Løve Apotek.
Mindsker medicinspild
Jeg har desuden haft fokus på rutiner for
bestilling af medicin til plejehjemsbeboerne – især for at mindske medicinspild
og for at smidiggøre apotekets arbejde
med medicinleverancer. Denne opgave
har den farmaceutstuderende på apoteket haft en stor andel i – især i forhold til
kommunikationen med plejehjemmet.
Igen har min erfaring fra projektet ”I sikre hænder” i Thisted været en fordel.
• Middel mo d inf
ektio
præparat til øjen n - ko mb.
/øre
• Omrystes før
brug
• Holdbarhe d 4
uger efter åbnin
g
• Ve d dr ypning
me d an dre øjenmi
dler
- vent 5 minutter
• Un dgå brug af
kontaktlinser un
der
behandlingen
Bør ikke anvend
es, hvis hul på
trom mehinden
Ve d brug i mere
en
øjentr ykket kont d 10 dage skal
rolleres
regelmæssigt
Samarbejdet med Landsapotekets fire
gode farmakonomer og sparringen med
apotekets tre andre farmaceuter i dagligdagen, ved ugentlige morgenmøder og
ugentlige farmaceutmøder har bestemt
været meget givende og lærerigt. Gode
arbejdstider i hverdagene fra kl. 8 – 16
gjorde, at der var masser af plads til fritidsaktiviteter.
Det var vemodigt at skulle sige farvel
til den nye professionelle viden og erfaring og de nye kollager. Det gælder også
de fantastiske naturoplevelser såsom
vandreture i fjeldet, sejlture i Grønlands kæmpe fjorde, langrendsskiture, fisketure, udsigten over fjorden fra lejligheden på 7. sal og til
hvalerne, foruden alt det kulturelle
af enhver art. Som familie har det
også været en helt unik oplevelse
for både vores datter i 5. klasse i en
grønlandsk skole og for min mand,
som har fået kendskab til den grønlandske verden og levevis gennem sit
arbejde i fiskeindustrien og på jagtture. Hjemvendt til Danmark er vi nu på vej
tilbage til hverdagen, og jeg har genoptaget mit apoteksjob på Thisted Løve
Apotek, hvor implementering af en robot
skal ske i september.
I skrivende stund søger en af apotekets farmaceuter i Nuuk nye udfordringer, så der bliver et job ledigt midt i oktober. Så hvis man er til et anderledes og
spændende job, er chancen der for at få
lige så spændende opgaver og gode erfaringer som jeg fik.
29
Farma
Af Anne Cathrine Schjøtt
Kroppens eget forsvar
smadrer kræft
Det nyeste skud på stammen inden for behandling af kræft er at øge immunforsvarets
mulighed for at komme i kontakt med kræftceller og dermed fjerne de syge celler fra
kroppens system. Der findes forskellige metoder til at sparke immunforsvaret i gang, men
primært handler det om at fjerne kræftcellers evne til at beskytte sig selv mod t-cellerne.
N
yheden om en kræfttumor, som
forsvandt på få uger, fik i foråret
klinisk professor i cancer immunterapi på Københavns Universitet Inge Marie Svane til at udnævne kombinationsimmunterapi som en kandidat til en nobelpris. Med flere nye immunterapeutiske produkter på markedet, bl.a. Nivolumab, der er godkendt i EU og USA til modermærkekræft og en type ikke-småcellet lungekræft, og pembrolizumab og ipilimumab der er godkendt i USA mod
avanceret melanom (modermærkekræft),
ser det ud til at være den vej, som kræftbehandlingen tager.
»Jeg tror, immunterapi bliver mere udbredt. Men først skal lægerne vænne sig
til immuno-onkologi,« siger Ulrik Lassen,
overlæge og professor på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet.
»I starten var vi skeptiske, men nu må
vi alle sande, at den form for behandling
er vigtig og formentlig fremtiden,« udbyder han.
Immuno-onkologisk behandling adskiller sig fra traditionel kræftbehandling, fordi det benytter sig af patientens
30
eget immunsystem til at bekæmpe kræften. Traditionel kræftbehandling som kirurgi, strålebehanding og kemoterapi
sigter direkte efter tumoren eller forsøger at ødelægge tumorens vækstvilkår
gennem dens blodforsyning. Immunterapien booster derimod kroppens eget immunforsvar, som så går til angreb mod
kræftcellerne – helt på samme måde som
en influenzavaccine kan stoppe en influenzavirus i at skabe sygdom i kroppen.
Åbner for angreb
En metode til at aktivere kroppens immunforsvar til angreb mod muterende
kræftceller er ved at hæmme en såkaldt
”bremsereceptor” PD-1's (Programmed
cell death protein 1) binding til PD-L1
(Programmed death-ligand 1) på kræftcellerne.
»Hvis man kan hæmme aktiviteten
mellem PD-1 og PD-L1, giver det mulighed for, at immunsystemet aktivt kan
ramme kræftcellerne,« forklarer Ulrik
Lassen.
Når en behandling hæmmer muligheden for en binding mellem proteinet PD-1
på overfladen af kroppens T-celler og PDL1 på kræftcellerne, er der mulighed for,
at kroppen selv naturligt kan bekæmpe
kræftcellerne.
Når PD-L1 og PD-1 derimod er forbundet, virker det som en bremse på immunforsvaret og T-cellerne holder igen i deres
angreb på kræftcellerne.
Hvis et antistof mod et af af de to bindingssteder gives, kan de ikke binde
sammen, og dermed ikke længere hæmme, at kroppens immunsystem aktiveres
og angriber kræftcellen.
Denne viden blev stadfæstet for nogle
år siden, og siden det er flere behandlinger godkendt. Det seneste på markedet
er Bristol Myers Squibbs Opdivo (nivolumab), der kom på det danske marked i
juli.
Kombination giver bedre resultat
Men PD-1-hæmning (fx med nivolumab)
er ikke eneste bremsereceptor, hvor en
binding skal forhindres, for at opnå det
bedste resultat. Det er kombinationen
mellem nivolumab og ipilimumabs hæmning af CTLA4 (cytotoksisk T-lymfocyt-as-
Tumor
T-celler infiltrerer
kræftceller
T-cellen genkender et antigen relateret til kræft på tumoren og angriber derefter. Det kan kun ske, fordi enten
PD-L1 (på kræftcellen) eller PD-1 (på t-cellen) er hæmmet. PD-L1 og PD-1 virker som en bremse på immunforsvaret,
hvis der er kommunikation imellem de to, og T-cellerne holder igen i deres angreb på kræftcellerne.
socieret protein 4), der også virker ved at
blokere et molekyle, som også nedregulerer T-celle aktivering, som har vist sig
mest effektiv og udløste udmeldingen
om at være en nobelpris værdig.
Resultater af studier med nivolumab i
kombination med ipilimumab har vist, at
der er effekt ved mange forskellige tumortyper. Dog viser forsøg også, at op
mod halvdelen af patienterne vil få indlæggelseskrævende bivirkninger.
Virker mod flere kræfttyper
Ved behandling med nivolumab alene virker terapien primært mod modermærkekræft, nyrekræft og lungekræft, hvoraf
sidstnævnte har været den mest overraskende for Ulrik Lassen. Til gengæld virkede det hverken mod tarmkræft eller prostatacancer. Selvom han næsten udråber
immunterapi som en vidundermetode, ses
der også her alvorlige bivirkninger.
Fem procent fik så kraftige bivirkninger, at deres behandling måtte stoppes ,
mens 15 pct. fik bivirkninger, der var indlæggelseskrævende.
Kræft og immunrespons
Kræftceller er meget almindelige i kroppen. Når kræftceller (unormale celler, som deler sig med uhæmmet vækst
og invaderer omkringliggende væv eller spredes til andre
dele af kroppen) dannes i kroppen, aktiveres immunsystemet til at finde og bekæmpe kræften. Dette kaldes et
anticancer- immunrespons.
Immunresponset involverer flere forskellige typer af celler, herunder en type af hvide blodlegemer, der kaldes
T-celler. Disse celler finder og ødelægger de unormale
kræftceller.
Normalt fungerer immunresponset, som det skal. Men
nogle gange kan kræftcellerne gennemgå særlige forandringer (mutationer) for at undvige kroppens evne til at
angribe dem og kan hermed vokse og sprede sig. Immuno-onkologisk forskning undersøger, hvordan man kan
arbejde med immunsystemet, så immunresponset fungerer, som det skal.
Resultatet er, at immunresponset, herunder T-cellerne,
kan gøre sit arbejde og ødelægge kræftceller.
Kilde: Bristol-Myers Squibb
31
Farma
Kapløb om immuno-onkologi
Virksomhed, der udfører
studiet
Præparatets navn
Target
Indikation
Bristol-Myers Squibb Co.
Opdivo (nivolumab),
Yervoy (ipilimumab)
- kombinationsstudie
PD-1, CTLA-4
First-line nonresectable or
metastatic melanoma
Fase 3
Novartis (Basel)
Tafinlar (dabrafenib),
Mekinist (trametinib)
- kombinationsstudie
BRAF, MEK
Metastatic melanoma
Fase 3
Roche
Zelboraf
(vemurafenib),
cobimetinib kombinationsstudie
BRAF, MEK
BRAF V600 mutation-positive
advanced melanoma
Fase 3
Pfizer
Ibrance (palbociclib),
fulvestrant kombinationsstudie
CDK4/6, ER
Hormone receptor-positive
(HR+), human epidermal
growth factor receptor
2-negative (HER2–) metastatic
breast cancer
Fase 3
Merck & Co., Tesaro
(Waltham, Massachusetts)
Keytruda
(pembrolizumab),
niraparib kombinationsstudie
PD-1, PARP
Triple-negative breast cancer
or ovarian cancer
Fase 1/2
AstraZeneca/MedImmune
MEDI4736,
tremelimumab kombinationsstudie
PD-L1, CTLA-4
Non-small cell lung cancer
Fase 1/2
Eli Lilly (Indianapolis),
Galunisertib,
TGF beta R1 kinase; Metastatic melanoma
Immunocore (Abingdon, UK) merestinib, IMCgp100 MET, MST1R (RON),
- kombinationsstudie AXL, MKNK1/2;
gp100, CD3
Klinisk fase
Noter:
Nogle af behandlingerne er i forsøg for
de forskellige indikationer i kombination med andre
lægemidler. Listen
er ikke fuldstændig. Nogle studier
kan være lagt ned
eller ændret, siden
listen er opdateret.
Dertil kan der findes studier, som
ikke er på listen.
Kilde:
Nature
Biotechnology,
Drug Discovery
Today og
Onkologisk Klinik,
Rigshospitalet
Fase 1/2
Bristol Myers Squibb
BMS-936558
(nivolumab)
PD-1
Multiple solid cancers
Melanoma
RCC
Hodgkin’s lymphoma
Fase 1/2/3
Roche/Genentech
MPDL3280A
PD-L1
Multiple malignancies
Fase 1
Merck (MSD)
MK-3475
(pembrolizumab/
lambrolizumab)
PD-1
Melanoma
NSCLC
other solid tumors
Fase 1
Seattle Genetics
CT011 (Pidilizumab)
PD-1
Diffuse large B cell lymphoma
Follicular lymphoma
Fase 1/2
AZ/MedImmune
MEDI4736
PD-L1
Multiple solid tumors
Squamous cell carcinoma of
the head and neck
Fase 1/2
Danskere kortlægger vigtigt
enzym i kampen mod kræft
Ud over at lade immunforsvaret gå til angreb mod kræfttumorer
er det også vigtigt at stoppe cellerdeling og dermed en tumor i
at vokse sig større. Forskere på Københavns Universitet har
fundet ud af, hvad der styrer et enzym, som spiller en central
rolle i, hvordan kræfttumorer vokser. Det kan få stor betydning
for fremtidens kræftbehandling.
Enzymet hedder ADAM17, men det interessante er proteinet
PACS-2, der har en betydning for ADAM17s muligheder.
"Vi har fundet ud af, at proteinet PACS-2 spiller en stor rolle
i, hvordan ADAM17 transporteres rundt i cellerne. ADAM17 bevæger sig ud og ind af cellen, men skal være på overfladen for
at kunne klippe og dermed fremme vækst. Vi har vist, at uden
PACS-2 returnerer ADAM17 i mindre grad til cellens overflade,
32
men bliver i stedet nedbrudt", fortæller Sarah Dombernowsky,
der er postdoc i lektor Marie Kveiborgs forskningsgruppe på
Biomedicinsk Institut og BRIC, Københavns Biocenter, i en
meddelelse og tilføjer:
"Man har forsøgt at udvikle en pille, der hæmmer ADAM17,
men patienterne blev syge af bivirkningerne, fordi andre lignende enzymer også blev hæmmet. Hvis du hæmmer PACS-2, kan
du i princippet alene skrue ned for ADAM17, og derved burde
du kunne hæmme kræfttumorens vækst", siger Sarah Dombernowsky.
Forskergruppen er gået i gang med dyreforsøg for at se effekten af ADAM17-hæmningen.
Flere og flere medlemmer får
allerede mere ud af deres penge
Hvad med dig? Som medlem af Pharmadanmark kan du få
LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første
50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du
får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30
Sådan får du 5% på din lønkonto
– Danmarks højeste rente
Du skal være medlem af Pharmadanmark — og have afsluttet din
uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles
hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke.
Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men
nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og
Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts
2015.
Fokus på det, der er vigtigt for dig
Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver,
som investerer tid til at høre dine behov og
ønsker og du får klar besked.
Hvis det er det du kigger efter, så ring til os
direkte på 3378 1956 – eller gå på lsb.dk/pharma
og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.
Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har
altid sørget for, at helt almindelige mennesker
kan gøre bankforretninger på ordentlige
betingelser.
Ring til Lån & Spar: 3378 1956
eller book møde på: lsb.dk/pharma
33
Selvledelse & Trivsel
Af Malene Gude, Gude Coaching
Fyret – hvad nu?
Jobmarkedet er under konstant forandring. Projekter og opgaver
kommer og går, og det aktuelle behov for specifikke kompetencer
følger med. Periodevis ledighed er dermed blevet en naturlig del af
vores arbejdsliv. Hvad er psykologien bag, hvad kan du gøre selv – og
hvordan kan du hjælpe din jobsøgende ven?
D
e fleste mennesker oplever det en
eller flere gange i løbet af et arbejdsliv: At være på det forkerte
sted på det forkerte tidspunkt – i betydningen at blive opsagt, fyret, afskediget.
Tabuet om ledighed er heldigvis for
stærkt nedadgående, men følgerne af en
fyring kan du stadig mærke i kroppen og
på CV’et.
Vi har en opfattelse af, at man i gamle
dage havde livstidsstillinger – på godt og
ondt. Tiderne nu er til væsentlig mere dynamik i arbejdsmarkedet – også på godt
og ondt. For vi reagerer forskelligt på udfordringer. Det gælder også, når vi får at
vide, at vi er sagt op.
Reaktioner og tanker
Når du får beskeden om, at du er opsagt,
og i tiden derefter, kan du svinge frem og
tilbage mellem forvirring og afmagt til
håb eller sorg og vrede eller lettelse. Du
kan have brug for tid og fred og ro. Eller
du kan være den mere handlende type,
hvor der skal ske noget her og nu. Spekulationerne kan være mange, og din
hjerne kommer på overarbejde.
Det kan synes overvældende, men det
er faktisk en helt normal reaktion i en krisesituation. Er der en logisk forklaring på
dette kaos?
Den svenske psykiater Johan Cullberg
har forsøgt at beskrive det med ”krisepsykologiens fire faser”:
1. Chokfasen: Følelser er et stort kaos.
Tomhed, verden bliver fjern, verden
holdes ude. Fysisk kan man virke alt
fra rolig, handlingslammet til rastløs,
irritabel eller udadfarende, skrige eller slå. Hovedpine, ondt i maven, kval-
34
me, rysten, hjertebanken. Varer minutter til døgn.
2. Reaktionsfasen: Føler sorg, vrede, fortvivlelse, meningsløshed. Erkender, at
det frygtelige virkelig er sket. Søger
årsager og svar. Kan være både indadvendt og udadrettet eller aggressiv.
Muskelspændinger og søvnløshed.
Kan vare fire-seks uger.
3. Bearbejdningsfasen: Bearbejder tab
og skuffelse. Sætter ord på. Vender
sig til situationen og begynder at acceptere det skete. Kan genoptage sit
tidligere liv og igen se fremad. Kan
stadig genopleve hændelsen, have
angst, sårbarhed og mangel på koncentration. Kan vare 6-12 måneder.
4. Nyorienteringsfasen: Har nu lært at
leve med det skete og skabt en ny
hverdag, der fungerer. Kan tale om
hændelsen uden at bryde sammen og
opleve det som en modning, en del af
sin livserfaring. Starter knap et år efter det skete og varer resten af livet.
Faserne er ikke skarpt adskilte, og man
kan bevæge sig frem og tilbage i dem.
Det er nødvendigt, at man gennemgår
alle fire faser, for at en sorgproces ikke
skal blive kronisk. Der er altså ikke noget
quick-fix . Det er hårdt arbejde – og uden
god støtte er det svært at komme igennem.
Hvordan er du en god støtte?
Det er meget lettere at komme på benene igen, hvis du har nogen at støtte dig
op ad. Desværre oplever jeg i mit daglige
virke, at mange fyrede oplever, at omgivelserne har en decideret berøringsangst. Men husk lige, at en fyret ikke er
ig?
Hvorfor dme økonomiske kon-
er
• Hvad
, børn?
r: hus, bil
e
v
sek nse
le gå, får
al det he
k
s
n
a
rd
o
• Hv
b?
jeg nyt jo
nyt job?
år får jeg
• Hvorn
hen nu?
kal jeg gå
• Hvor s
mig?
vil hjælpe
• Hvem
spedalsk. En fyring smitter ikke, så giv et
kram – også i overført betydning. Det
kunne jo være dig selv! Og netop den
tanke er ”tveægget”. Den medfører på en
gang omsorg for den fyrede og en frygt
for, at det kunne være dig selv næste
gang. Derfor kan kommunikationen nemt
blive noget forkvaklet – eller i værste fald
udeblive. Som fyret er du ofte mere sårbar, end du plejer, og selv velmente henvendelser kan mistolkes som det modsatte. Henvendelserne kan så også være
mere eller mindre heldige og ubetænksomme. For selv om det er godt ment,
mangler vi de rette ord.
Det bedste, du kan gøre som pårørende, er bare at være til stede. Giv lyd.
SMS, at du har hørt nyheden og sender
varme tanker. Send evt. en ”trøstegave”
som blomster eller en middagsinvitation.
Bliv ved at tage kontakt. Også selv om du
bliver afvist. Husk nærvær. Lyt, lyt og lyt.
Stil konkrete spørgsmål som ”Hvad skete
der?” og ”Hvad tænker du om det?” Vent
med de gode råd. Accepter, at den fyredes følelser fylder meget, og mød den fyrede med respekt i stedet for at slå følelserne hen med gode råd. Hjælp med at
slå koldt vand i blodet, så den fyrede ikke
kaster sig ud i overilede handlinger såsom at sælge huset og lade sig skille her
og her. Tilbyd hjælp, hvis det er relevant.
Slå til, hvis den fyrede overmandes af
voldsom afmagt. Tilbyd overnatning, eller
tag med til lægen.
...Og husk så lige – jobsøgning er en individuel rejse, men den behøver ikke at
være ensom – og det kan være et langt
løb, så start ikke med at spurte.
God vind!
Foto: Colourbox
At have væ
ret på det
forkerte ste
d på det
forkerte tid
spunkt er
en del af d
e flestes
arbejdsliv.
Du er altså
ikke alene
.
Tips til dig i den første tid som fyret:
• Det er aldrig for sent.
• Brug rådgivning, out• Skriv dine tanker ned.
Bliv en del af nye netplacement, hvis du har
Ucensureret. Skriveproværk gennem arrangemuligheden, og faglige
cessen giver styr på tanmenter, efteruddanneltilbud fx i Pharmadankerne, så du får ro.
se, fritidsinteresserer
mark.
Erkend, at du skal igen- • Afrund hver dag med at
og sport.
• Find ud af, hvad du kan,
nedskrive to gode ting,
nem de fire faser i krise• Husk, at du er præcis
vil, og hvad der driver
der er sket i dag.
psykologien:
lige så god uden job,
dig, og formuler det i CV
Chok-Reaktion-Bear• Tal med dine nærmeste,
som da du havde job.
og ansøgning.
bejdning-Nyorientering.
hold det ikke for dig
Som isbryder i small
• Få dine konkrete jobmål
selv og slet ikke hemTag dig tid. Det kan
talk kan du fortælle,
på plads, før du jagter
meligt. Husk på, at isonemt tage fire-seks
hvad du plejer at lave –
det næste job. En ny
lation bruges som toruger.
og hvad du nu drømmer
start kræver selverkentur!
Undgå panikhandlinger
om at lave. Spørg din
delse, realisme og viden
• Flygt ikke fra proble– giv dig selv tid til at
bordherre, om han har
om, hvordan arbejdsmerne. Store mængder
komme på benene igen.
nogen erfaring med det,
markedet fungerer.
alkohol, medicin eller
du drømmer om. Spørg
Husk dig selv på, at det
hektisk aktivitet gør kun • Forebyg ledighedsom, hvad han kan lide
bare er et job, og at der
stress ved at sætte din
problemer værre.
at lave. Og hvad han
findes flere derude på
hverdag i system, så du
drømmer om. Det kan
• Kontakt læge, psykolog
markedet.
får noget fra hånden og
godt blive en sjov og ineller Pharmadanmark,
Når der lukkes en dør,
derefter kan holde fri og
spirerende aften!
hvis du ikke får det bedså åbnes en ny. Din nye
lade op med god samre i løbet af et par uger.
• Før en log over dine aksituation skal blive starvittighed.
tiviteter. Beslut og noter
ten på nye, gode mulig- • Søg akut hjælp hos
• Brug dit netværk. Både
dit ”next step” ved
læge, psykolog eller
heder.
til at forstå din marhvert punkt med det
psykiatrisk skadestue,
Pas på dig selv. Spis
kedsværdi og til at komsamme. Opfølgning er
hvis du får det så dårsundt og regelmæssigt,
me i nærheden af dit
mindst det halve arbejligt, at du ikke længere
dyrk motion eller gå lannæste job. Pas godt på
de i at finde nyt job.
kan se meningen med
ge ture. Så sover du
dit netværk. Kortlæg og
livet.
også bedre. Ros dig
brug det målrettet og
selv.
med omtanke.
Først og fremmest skal du
ikke tage nogen beslutninger, mens du stadig er i
chok.
•
•
•
•
•
•
35
Kort
om
Sats på styrke
positionerne
Repræsentanter for fem toneangivende erhverv i Danmark har i en fælles kronik i Berlingske Tidende opfordret politikerne til at satse på styrkepositionerne.
»Danmarks styrkepositioner er ikke vokset ud af
ingenting. Det er sket ved, at politikere, erhvervsliv og
myndigheder har sikret ordentlige rammer, så flid,
købmandskab og kreativitet har kunnet blive til de
væksterhverv, der i dag driver en væsentlig del af
væksten og sikrer velstanden i Danmark,« skriver Ida
Sofie Jensen, CEO i Lægemiddelindustriforeningen, og
direktørerne for hhv. Landbrug & Fødevarer, Dansk
Energi, HORESTA og Danmarks Rederiforening.
De understreger, at de danske styrker skal plejes,
og vækstvilkårene løbende justeres, hvis det fulde
potentiale skal indfris, og vi ikke skal indhentes af
konkurrenterne.
»Det kræver en erhvervspolitisk tilgang, der kombinerer det brede sigte med sektorspecifikke justeringer i dybden. Det bør være den røde tråd i en ny regerings erhvervspolitik, der skal sætte mere gang i hjulene i det danske samfund.«
Kronikken fastslår, at det kræver et langt, sejt træk
at få løftet væksten og konkurrenceevnen. OECD’s
prognose for dansk økonomi frem mod 2030 viser, at
Danmark kan se frem til en årlig vækst på kun 1,6 procent, hvilket er lavt i europæisk sammenhæng.
»Vi skal derfor op i sadlen hurtigst muligt. Det
kræver høje ambitioner, og at vi får toptunet rammevilkårene, både de generelle og de sektorspecifikke.
Det er derfor nu, at de nye vækststrategier skal iværksættes, så styrkepositionerne kan gå et gear op og
trække væksten
Aftale om
sygehusenes økonomi
Danske Regioner og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) blev i
sidste måned enige om næste års økonomiaftale. Resultatet blev
halvanden milliard kroner ekstra til hospitaler og sygehuse. Det er en
halv milliard mindre, end regionerne håbede på.
Den ene milliard skal bl.a. gå til stigende medicinudgifter og øget
kapacitet på sygehusene.
»Vi får nogenlunde dækket udgifterne på medicinområdet i 2016.
Samtidig anerkender vi, at der i modsætning til andre velfærdsområder er tilført ekstra midler til sundhedsområdet,« udtaler Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
Kort inde i forhandlingerne erkendte regionsformanden, at det ikke
var realistisk at forhandle sig frem til en stor prioriteringsmodel, som
kan løse regionernes problemer med at de kraftigt stigende udgifter til
sygehusmedicin.
Nye tal viser, at tre midler til behandling af inflammatoriske sygdomme kostede sygehusene mere end en milliard kroner. Det drejer
sig om lægemidlerne Humira, Enbrel og Remicade.
Nomeco investerer stort i Køge
Lægemiddelgrossisten Nomeco har
tidligere meddelt, at virksomheden vil
bygge Nordeuropas største og mest
moderne logistikcenter for lægemidler.
Det ligger nu fast, at centeret placeres
ved Ølby nær Køge.
»Placeringen er perfekt – både med
hensyn til geografi og infrastruktur. Vo-
36
res nye faciliteter skal være centrallager for den internationale medicinalindustri i hele Norden. Lægemidlerne
kommer typisk sydfra og skal distribueres videre mod nord, og vores nye lager placeres på ruten mellem den nye
Femern Bælt- forbindelse og broen til
Sverige. Desuden bliver hele motor-
vejsnettet omkring Køge udbygget, så
trafikale problemer ikke bliver en hindring for hurtig og effektiv transport,«
siger Nomecos adm. direktør, Henrik
Kaastrup.
Nomeco investerer over en halv milliard kroner i det nye lager i Køge, som
bliver på 100.000 kvadratmeter.
Milliardbesparelser på
uddannelser er ukloge
Donationer fra
TrygFonden
TrygFonden har uddelt donationer til
projekter, som alle er til gavn for kronisk syge. Professor, overlæge, dr.
med. Rigmor Højland Jensen fra Dansk
Hovedpinecenter har således modtaget 7,4 millioner kroner til to forskningsprojekter.
Det ene projekt handler om medicinfremkaldt hovedpine, der er forårsaget
af et overforbrug af smertestillende
medicin. Patienter med medicinfremkaldt hovedpine fastholdes ofte i en
ond spiral af stigende medicinforbrug,
der er med til at forværre hovedpinen
frem for at kurere den. Forskerne skal
derfor undersøge, hvordan man bedst
forebygger medicinfremkaldt hovedpine, fremmer tidlig diagnosticering samt
forbedrer behandlingen.
Det andet forskningsprojekt omhandler Hortons Hovedpine, som oftest
rammer unge mænd og er den mest
smertefulde type hovedpine, der findes. Det anslås, at 5.000-6.000 mennesker lider af sygdommen i Danmark,
men langt fra alle patienter er diagnosticeret. Mange patienter får først andre fejlagtige diagnoser og behandlinger for andre lidelser og kan have ekstreme smerteangreb i årevis. Forskerne
ønsker derfor at undersøge, hvordan
man hurtigere kan stille diagnosen,
målrette individuel behandling og udbrede den nye viden på alle niveauer i
sundhedsvæsenet og til danskerne.
Formålet med begge forskningsprojekter er at forebygge og fremme behandlingen af svær hovedpine og dermed
forbedre livskvaliteten for tusinder af
patienter og deres familier.
Regeringen har bebudet, at der skal
spares 8,7 milliarder på uddannelse
over de kommende år. 3,3 milliarder
skal findes på uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens område. Han forsvarer besparelserne og
siger, at der er store beløb at hente ved
at undervise mere, købe klogere ind og
skære i bureaukrati. Men når universiteterne skal spare så voldsomt, må det
givetvis gå ud over uddannelsen af arbejdsmarkedets næste generation, lyder advarslen fra Pharmadanmarks formand Antje Marquardsen. Hun peger
på, at virksomhedernes vækstforventninger på lægemiddelområdet er tæt
knyttet til muligheden for at rekruttere
højtuddannede medarbejdere – særligt
inden for sundheds-, natur- og tekniskvidenskabelige grene.
»Bliver de bebudede besparelser en
realitet, kan man frygte, at de ultimativt
vil ramme virksomhedernes konkurrenceevne og dermed vækstbetingelser.
Det er derfor ikke særlig fremsynet af
regeringen at skære bredt hen over uddannelsessektoren på denne måde,« siger Antje Marquardsen.
Allerede i dag bruger forskerne meget tid på at søge om eksterne midler,
og derfor er der en frygt for, at det bliver endnu værre, hvis sparekravet bliver en realitet.
uhensigtsmæssigt i forhold til, at man
også fra politisk side ønsker, at de skal
levere forskning af den højeste klasse,«
siger Antje Marquardsen.
Hun er spændt på at se, hvordan ministeren får regnestykket ”færre penge
er lig med mere undervisning” til at gå
op.
Dimensionér optaget
Hvis det er nødvendigt at reducere i bevillingerne til uddannelsesområdet, så
vil det ifølge Antje Marquardsen være
langt mere hensigtsmæssigt at hente
besparelserne fx ved at dimensionere
optaget og ved at samle mindre fag på
et sted i stedet for at udbyde dem flere
steder, samt ikke mindst overveje antallet af universitetsuddannelser.
Samtidig understreger hun, at universiteterne allerede har været igennem effektiviseringskrav, hvormed der
formentligt ikke er meget at hente her.
»Ingen kan være uenige i, at offentlige institutioner, også universiteterne,
skal købe klogt ind. Jeg har også en
helt klar forventning om, at der endnu
engang vil blive foretaget en kritisk vurdering af alle administrative processer,
så unødvendigt bureaukrati undgås
bedst muligt,« siger Pharmadanmark-formanden.
Kvaliteten sænkes
Ministerens kovending undrer Pharmadanmark. Før Esben Lunde Larsen blev
minister, var han meget optaget af kvaliteten af universitetsuddannelserne og
argumenterede for, at Danmark sakker
bagud i den internationale konkurrence, hvis forsknings- og uddannelsesniveauet daler.
»Hvis de ansatte på universiteterne
skal bruge mere tid på undervisning,
har de mindre tid til forskning. Det er
37
pharma
in english
The September issue of
Pharma contains articles on
biotech company Pcovery,
the use of so-called study
drugs and a revolutionary
new way of managing
protein production.
Pcovery:
a textbook example of
commercialisation of good
university research
A s a regular
azine,
part of the mag
cludes pages
Pharma now in
h
re readers wit
in English whe
ay
m
nd
ou
l backgr
an internationa
t
os
m
s
it
mar y of
get a brief sum
s
w
ne
t – both
relevant conten
anmark and
d
a
m
from Phar
maceutical
from the phar
l.
field in genera
38 pharma september 2015
Fungal infections are a common occurrence on skin and mucous membranes – and are
usually harmless. But fungal infections occurring in the blood and organs of patients
with a weakened immune system can be extremely dangerous – and it is the innovative treatment of this type of infection that Pcovery is working on.
“We are focusing on a pump that is found in all fungal cell membranes. If we can
identify a substance that will bind the membrane pump and block it, the fungus dies.
This is potentially a completely new category of drugs for treating fungal infections,”
explains Chief Executive Officer Casper Tind Hansen who is a trained human biologist
and has previously worked at Novo Ventures.
Pcovery was set up in 2009 and the company relies on research into cell membranes carried out at the University of Aarhus and the University of Copenhagen – at
the the Centre for Membrane Pumps in Cells and Disease (PUMPKIN), an interdisciplinary research centre. The five founders of Pcovery are protein chemists with a background in structural chemistry and crystallography.
“Based on the knowledge we have about the structure of these membrane pumps,
we are in the process of developing a whole new pharmaceutical chemistry – a new
target for fungal infections,” says Casper Tind Hansen.
He regards the founding of Pcovery as a fine example of how strong Danish university research can be commercialised.
“It is almost a textbook example of how this type of thing should work and we
have a great partnership with the universities,” he says.
In contrast to another Danish biotech company called Avilex Pharma, which
also bases its business on university research, Pcovery has more or less been
started from scratch. Avilex Pharma had already designed the peptide-like substance which they hope will become a drug when the company was set up under the
auspices of the University of Copenhagen.
“Pcovery was essentially founded on the basis of an idea and a lot of knowledge,
and we have started by developing our chemistry from almost nothing. It is a very
long process,” explains explains Casper Tind Hansen.
Use of study drugs
a grey area
Drugs such as Ritalin and Adderall stimulate the
central nervous system and can reduce symptoms
of attention deficit disorder and weak concentration
in patients with ADHD. But the effect of these drugs
is also attractive to young people who want help to
do better on a demanding college course. A Danish
researcher has studied the phenomenon.
“Study drugs are used by many different types of
student and for many different reasons. Of course,
you have particularly ambitious students who are
prepared to do anything to get top marks. Then
there are those who just want a shortcut to good results. But there are also many who say that what is
important to them is to optimise their study experience – that they want to have more fun by studying
on study drugs. Many users said that they would be
able to achieve the same results without the drugs,
but that they felt better when they used them,”
says Margit Anne Petersen who works for the Institute of Pharmacy at KU SUND.
She chose to research the subject because no
qualitative studies of why students use study drugs
exist. Studies that have looked at the levels of use
are available, the most recent example being an
American study from March 2015. It reached the
conclusion that 17% of students at American colleges have used ADHD drugs without prescription or
have used more than they had been prescribed.
It turned out, however, that it is more difficult to
get Danish students to talk about their use of the
drugs.
“They were extremely worried about talking
about it and afraid that people would look down on
them if they found out. It is absolutely not an accepted practice in Denmark,” says Margit Anne Petersen.
She therefore decided to complete the study in
the United States using American students as her
subjects. It was very easy to persuade American
students to participate and she followed them and
their use of ADHD drugs closely in the autumn of
2013.
“Using study drugs is relatively normal in the
United States which is why it is easier to talk about
over there. It is not a taboo subject in the same way
as it is in Denmark,” explains Margit Anne Petersen.
New salary data to be
launched shortly
Members of Pharmadanmark who were employed in the private sector in 2014 achieved average pay rises of 3.2% and earned an average monthly salary of DKK 57,109. Members employed in Danish
pharmacies achieved pay rises of 2.2% and public sector employees
1.6%. Their average salaries were DKK 49,615 and DKK 46,943 respectively. These figures were published in the Pharmadanmark salary statistics for 2014. In December, new, exciting and updated figures
will be available as Pharmadanmark is now commencing work on its
salary statistics for 2015.
Next month, e-mails and letters containing questions about salaries will be sent out to members and, as always, it is important to ensure a high response rate from members – both from those with high
and lower-end salaries. The credibility of the statistics rises with the
underlying data volume and a high response rate makes these salary
statistics a reliable tool that can be used persuasively in members’
salary negotiations.
When the survey is complete, the major task of processing the
data starts – and the statistics will be available by the beginning of
December. The results of the survey will be sent out with the December issue of Pharma.
The interactive salary calculator, which indicates the salary level
members should be aiming for, will be ready for use at the beginning
of December.
Researchers to revolutionise
the development and
production of drugs proteins
Cheaper, more effective and better targeted drugs are what researchers from the University of Copenhagen are promising with their new
invention. They have been working for some time on altering proteins
by attaching sugar molecules to get so called glycoproteins, which
are a large group of new biological drugs.
The development of the molecules for biological drugs is based on
cell production which can be optimised through to alterations of the
cells so that the biological half-life of the drug becomes longer or so
that the substance becomes a more effective treatment.
Many of the latest biological drugs designed for e.g. cancer and
arthritis patients are based on proteins onto which sugar structures
are attached. The glycoprotein is more stable than a protein without
a sugar structure, but at the same time the precise sugar structures
are very difficult to make uniform in the cells producing the proteins.
But it is this process that researchers from the University of Copenhagen have now taken control of.
pharma september 2015 39
INFO
Økonomisk støtte
Arrangementer for studerende
Uddannelses- og udviklingsfonden U2F
Næste frist for ansøgninger til Uddannelses- og udviklingsfonden
U2F er den 1. oktober 2015.
Læs mere på www.pharmadanmark.dk under Fonde og legater
Kandidatfest 2015
Fredag den 25. september 2015 kl. 18.00, First Hotel Skt. Petri,
Krystalgade 22, 1172 København K
Eksklusiv middag, fest og DJ. Pharmadanmark inviterer til den årlige kandidatfest, hvor vi fejrer de nye kandidater på pharma-medicoområdet.
Arrangør: Pharmadanmark
Studiefonden
Næste frist for ansøgninger til Studiefonden er den 1. november
2015.
Læs mere på pharmadanmark.dk under Fonde og legater
Knud Wegges Rejselegat
Næste ansøgningsfrist for ansøgninger til Knud Wegges
Rejselegat er den 1. februar 2016.
Læs mere på www.pharmadanmark.dk under Fonde og legater.
KUrSER I LEDELSE
Pharmadanmark udbyder i samarbejde med IDA en række kurser i
ledelse med medlemsrabat.
Bliv klædt på som ny leder
Mandag den 26. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i
København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Mandag den 9. november 2015 Kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City,
Østergade 10, 8000 Aarhus C
Kom godt fra start som ny leder med grundlæggende personlige og
faglige ledelseskompetencer. Du får både en indføring i grundlæggende teori og konkrete værktøjer inden for ledelse.
PRINCE2®
Tirsdag den 27. oktober 2015 kl. 9.00-17.00, Ingeniørhuset i
Tirsdag den 25. november 2015 kl. 9.00-17.00, Scandic Aarhus City,
Få en internationalt anerkendt projektledercertificering med
PRINCE2®.
Leder af medarbejdere
Mandag den 19. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City,
På denne lederuddannelse styrkes dine lederkompetencer gennem
et dynamisk forløb, der indeholder både træning i relevante lederværktøjer, indsigt i den nye virkelighed og personlig udvikling.
Agil projektledelse
Langsigtet planlægning og estimater er en saga blot, når man taler
om agil projektledelse. Lær at bruge agil værktøjerne.
40
Virksomhedsbesøg hos Genau & More
Tirsdag den 6. oktober kl. 16.00-17.30, Genau & More, Incuba
Science Park, Katrinebjerg, Aabogade 15, 8200 Aarhus N
Genau & More inviterer studentermedlemmer på besøg til en snak
om Life Science branchen, samt Genau & Mores rolle i samarbejdet
på tværs af branchen og karrieremuligheder i virksomheden.
Arrangør: Pharma Student
Vejene til en ph.d.
Torsdag den 22. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark,
Overvejer du at lave en ph.d.? Så kom og hør nærmere om vejene
til ph.d.-studiet.
Arrangør: Pharma Student
netværksmøder
Få styrket din faglige identitet og udvikling med Pharmadanmarks
netværk. Du er velkommen til at tage en kollega med, hvis du kender en, der vil se, om netværket også er noget for ham eller hende.
Public-private partnerships in pharmaceutical
research
Tuesday 22th of September from 17:00-19:00 at Pharmadanmark,
Join this meeting by Pharmadanmark’s Network for Young
Researchers about pharmaceutical public-private partnership
(PPP).
Organized by: Pharmadanmark’s Network for Young Researchers
Do's and don'ts i PV-agreements
Tirsdag den 6. oktober 2015 kl. 17.30-19.30, Pharmadanmark,
Kom og bliv klogere på PV-agreements og netværk med andre, der
arbejder med pharmacovigilance.
Arrangør: Pharmacovigilance-netværket
Se mere
p
pharma
danmark
å
.dk
Arrangementer
Retskemi – et spørgsmål om liv eller død
Torsdag den 17. september 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmaschool,
Benzon Auditoriet, Universitetsparken 2, København Ø
Foredrag ved virkelighedens CSI, farmaceut og retskemiker Sys Stybe
Johansen.
Arrangør: Pharmadanmark – Stat
Børn og sygdomme
Torsdag den 17. september 2015 kl. 18.30, Årslev Kro, Silkeborgvej
900, 8220 Brabrand
Pharmadanmark - Apotek - Midtjylland inviterer til temaaften om
børn og sygdomme.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Midtjylland
Dit arbejdsmiljø med Crecea
Onsdag den 21. oktober 2015 kl. 18.30-21.00, Ringsted Apotek, Sct
Hansgade 23, 4100 Ringsted
Kom og bliv klogere på, hvordan du kan styrke dit arbejdsmiljø.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Sjælland
Jobsøgningsværksted
Torsdag den 22. oktober 2015 kl. 10.00-12.00, Pharmadanmark,
Mangler du input og faglig sparring til at skrive ansøgning og cv?
Onsdag den 23. september 2015k kl. 10.00-12.00, Pharmadanmark,
Repræsentantskabsmøde 2015
Lørdag den 7. november, kl. 10.30-21.00, Hotel Scandic Copenhagen,
Vester Søgade 6, København
Alle foreningens medlemmer er velkomne til repræsentantskabets
årlige møde. I år præsenterer hovedbestyrelsen ny strategi for foreningen. Kom og vær med til at præge fremtidens forening.
De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet
Torsdag den 24. september 2015 kl. 18.30-21.00, DGI Huset Vejle,
Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle
Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i dette totimers arrangement.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - Horsens-Vejle
Børneseminar - ørebørn, smerter og ADHD
Onsdag den 11. november 2015 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia,
Torvegade 24, 6700 Esbjerg
Pharmadanmark - Apotek - Vestjylland inviterer til børneseminar i
Esbjerg. Anden del sætter fokus på ørebørn, smerte og ADHD.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Vestjylland
Faglig aften om Benzodiazepiner
Tirsdag den 29. september 2015 kl. 18.30-21.00, Pharmadanmark,
Kom og bliv opdateret på benzodiazepiner og behandling af angst,
og benyt muligheden for at netværke med farmaceutkollegaer.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - København
Faglig aften om kroniske sygdomme
Mandag den 23. november 2015 kl. 18.30-21.00, Pharmadanmark,
Kom og bliv opdateret på diabetes og benyt muligheden for at netværke med farmaceutkollegaer.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – København
Børneseminar - børn og sygdom generelt
Onsdag den 30. september 2015 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia,
Esbjerg. Første del sætter fokus på børn og sygdom generelt.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - Vestjylland
Onsdag den 25. november 2015 kl. 11.00-12.00, Pharmadanmark,
De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet
Mandag den 5. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark,
Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i dette totimers arrangement.
Arrangør: Pharmadanmark – Privat
Seniornetværket – Sjælland
Onsdag den 7. oktober 2015 kl. 11.00-14.00, Pharmadanmark,
Seniornetværket - Sjælland inviterer til foredrag "Når ulykken sker"
med Allan Engquist, som fortæller om sin tid som SOS læge.
Tilmelding med navn og tlf. nr. senest 1. september til 4585 0734.
Arrangør: Seniornetværket – Sjælland
Demens - patient og behandling
Onsdag den 7. oktober 2015 kl. 19.00-22.00, Den gamle Kro,
Overgade 23, 5000 Odense C
Kom og bliv opdateret på demens, og benyt muligheden for at netværke med farmaceutkollegaer.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Fyn
Minikursus i værdiskabende facilitering og mødeledelse
Torsdag den 3. december 2015 kl. 17.00-19.30, Pharmadanmark,
Vil du undgå at spilde tid og energi på ineffektive møder? Så deltag i
dette minikursus i værdiskabende mødeledelse.
Arrangør: Pharmadanmark - Privat
Børneseminar - astma, allergi og eksem
Onsdag den 27. januar 2016 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia,
Esbjerg. Tredje del sætter fokus på astma, allergi og eksem.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Vestjylland
Minikursus i værdiskabende facilitering og mødeledelse
Tirsdag den 2. februar 2016 kl. 17.00-19.30, Pharmadanmark,
Vil du undgå at spilde tid og energi på ineffektive møder? Så deltag i
dette minikursus i værdiskabende mødeledelse.
Arrangør: Pharmadanmark - Privat
41
INFO
MEDDELSER
Pulje til studieophold uden for
Danmark
Pharmaforsikring (Pharmaforsikrings-puljen)
yder økonomisk støtte til farmaceutstuderende,
der rejser på godkendte studieophold i udlandet.
Støtten søges via Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet, KU.
Se Pharmaforsikrings hjemmeside www.pharmaforsikring.dk under studiestøtte, hvor der også
er link til ansøgningsskema.
Ansøgningsfristen er 1. november.
Efterårsmøde 2015
Pharmadanmark
- Hospital
Tid: 21.-22. november 2015
Sted: Hotel Nyborg Strand
Lørdag: Fagligt og socialt program,
traditionen tro.
Søndag: Morgenmad for de overnattende
gæster.
Endeligt program offentliggøres i Pharma og på
Pharmaforum oktober 2015.
Tilmelding: Online tilmelding via
Pharmadanmark.dk.
Ebola
Ebola er en sygdom, som de fleste af os har
hørt om gennem medierne, men som de færreste nok kender til.
Kredsbestyrelsen for Pharmadanmark Hospital har glæden af at invitere jer med til en
dag, hvor emnet ”Ebola” bliver belyst fra forskellige synsvinkler. Vi kommer til at høre om
selve sygdommen, behandlingsmuligheder
samt hvordan beredskabet er i Danmark ved
mistanke om tilfælde af ebola og lignende.
Derudover udvikling, produktion og kvalitetssikring af vacciner, både generelt, men også
mere rettet imod ebola.
Vi får også besøg af ”Farmaceuter uden grænser” som vil fortælle om deres arbejde i
Masanga, Sierra Leone, hvor de har haft ebola
tæt på livet.
Vel mødt, til en dag udover det sædvanlige.
Kredsbestyrelsen for
Pharmadanmark - Hospital
42
Repræsentant
skabsmøde 2015
Lørdag den 7. november, kl. 10.30-21
Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København
Pharmadanmark holder ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 7. november. Alle foreningens medlemmer er velkomne til at deltage i mødet. I år præsenterer hovedbestyrelsen ny
strategi for foreningen. Kom og vær med til at præge fremtidens forening!
Forslag fra foreningens medlemmer – herunder de enkelte
repræsentanter – som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal ifølge lovene være sekretariatet i hænde
senest tirsdag den 15. september 2015. Samme frist gælder for
forslag fra kredse, sektioner og udvalg. Bemærk, at fristen
også gælder for forslag til ændring af repræsentantskabets forretningsorden. Forslag, som fremsættes med henblik på vedtagelse (fx vedrørende ændringer af love, retningslinjer, handlingsplaner eller udtalelser), skal være klart formuleret og ledsaget af en uddybende tekst, som oplyser om konsekvenser,
ressourceforbrug etc. Forslag til politiske udtalelser kan redigeres under repræsentantskabsmødet.
NB I henhold til foreningens love skal nye hovedbestyrelsesmedlemmer være valgt inden den 15. oktober. For opstilling til
hovedbestyrelsen gælder, at navnene på medlemmer, som
ønskes opstillet, skal indgives skriftligt til sekretariatet af
mindst seks stillere fra kandidatens egen sektion.
Stillerlisterne skal være sekretariatet i hænde senest den 15.
september 2015.
Nørre Alslev Apotek
søger farmaceut
Nørre Alslev Apotek søger en faglig stærk farmaceut til en
fast stilling med farmaceutrelaterede opgaver f.eks. medicingennemgang og faglig udvikling af medarbejderne.
Om stillingen
• Du vil være ansvarlig for faglig udvikling i skranken
• Du vil varetage information, intern undervisning og faglig
træning af alle medarbejdere
• Du skal kunne lide at arbejde i skranken og dermed at
have med mennesker at gøre
• Du vil varetage ansvaret for uddannelse af elever og farmaceutstuderende.
Vi forventer
• Du er nyuddannet farmaceut eller har flere års erfaring
• Du er faglig stærk og brænder for at arbejde i apotekssektoren
• Du er forretnings- og serviceorienteret
• Du er udadvendt, fleksibel og har gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder en stilling, hvor du kan være med til at præge en
organisation i en moderne retning i en travl og spændende
hverdag. Tiltrædelse snarest muligt og timeantal efter aftale
(min. 130 timer pr. måned).
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen,
er du velkommen til at kontakte apoteker Tine Ludvig på
tlf. 54 43 40 21 eller 31 51 61 87.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning bedes sendt senest d.15. oktober 2015 til
apoteker Tine Ludvig på 195tl@apoteket.dk eller
Nørre Alslev Apotek,
Apotekergade 1,
4840 Nørre Alslev.
Apotekskarriere i Horsens
Farmaceut til Horsens Søndergades
og Bankager Apotek
Er du farmaceut og ønsker at gøre karriere på apotek?
Vi tilbyder en arbejdsplads med skønne kolleger, høj faglighed, kvalitet og ansvarsområder og udviklingsmuligheder,
som du drømmer om.
Jobbet:
• Faglig ressourceperson med ansvar for ekspedition og
sundhedsydelser for begge apoteker.
• Faglig Informationsansvar: Morgenmøder, intranet, kursusplanlægning, faglig træning.
• Kvalitetsansvar: Vi skal akkrediteres for 3. gang efter DDKM
i april 2016.
• Medicingennemgang: Samarbejde med Horsens Kommune og byens farmaceutnetværk.
Du vil selv få mulighed for at påvirke jobprofilen (ansvarsområder, timetal og arbejdstider). Vi har job- og kompetenceprofiler, mål og resultatkrav, individuelt for hver medarbejder, afhængig af den enkeltes baggrund og erfaring. For den
rette ansøger kan vi inden for kort tid tilbyde en souschefstilling med ledelsesmæssig og økonomisk ansvar. Apotekeren
har med sin lange erfaring som forfremmelseskonsulent og
nuværende mentor for 2 yngre farmaceuter god baggrund
for at vejlede om karriereplanlægning.
Vi tilbyder dig
• Et dejligt strøgapotek, i det gamle fredede hus fra 1736,
midt på Danmarks bredeste gågade Søndergade, og et
helt nyt apotek som en shop i shop i Bankager.
• Et ungt udviklingsorienteret team med 22 engagerede og
forandringsparate kolleger.
• En moderne indretning med Rowa, integreret nummer
system og ingen receptur.
• Et apotek, der er medlem af kæden Apotekeren med såvel
kunden som personalet i centrum.
• Medlemskab af et lokalt etableret netværk med 7 farmaceuter.
Skriftlig ansøgning senest den 23. september: Apoteker Bente Wittrup Præstbrogaard
bentew@apoteket.dk , mobil 28111268
Horsens Søndergades Apotek
Søndergade 12, 8700 Horsens
Nørre Alslev Apotek er et landapotek med filialen Stubbekøbing Apotek. Apoteket er akkrediteret i henhold til DDKM. Apoteket er medlem af A-apoteket. Apoteket arbejder med PharmaNet og VBO.
Flere oplysninger:
www.horsenssoendergadesapotek.dk eller ring/skriv til
Souschef Dorte Kamp Teglgård 019dt@apoteket.dk
mobil 22144464
43
ID-nr 42222
Sorteret Magasinpost (SMP)
Du kan ringe på telefon 3946 3603 og maile til jura@pharmadanmark.dk,
hvis du har brug for juridisk rådgivning. Der sidder en jurist klar til at tale
med dig i hele sekretariatets åbningstid. Det er mandag til torsdag fra kl.
09.30 til 16.00 og fredag fra kl. 9.30 til 14.00.
Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: pd@pharmadanmark.dk Telefon: 3946 3600
Har du brug for juridisk
rådgivning, kan du kontakte
juridisk afdeling direkte.

hele Pharma september 2015

Transcription

Similar documents

I et hav af produktleverandører

Hvordan lukker vi munden på multiresistente bakterier?

Læs mere her

Læs mere her

Referat - Dansk Selskab for Good Clinical Practice

Hændt siden sidst NFU 2015

Gravide skal vaccineres mod farlige streptokokker

Tværfagligt samarbejde i patientbehandlingen

Det private og det offentlige er ikke to forskellige planeter

Our goal is to help people achieve healthy skin