Tværfagligt samarbejde i patientbehandlingen

Transcription

Medlemsblad for Pharmadanmark · August 2015
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
Nye studerende skal dyrke
fagligheden og sætte
realistiske mål – side 4
Biotekfirmaet Saniona
bygger videre på Neuro
searchs forskning – side 10
Giver storsatsningen på
Ph.d. mening? – side 26
Fra patent til patient:
Tværfagligt samarbejde i
patientbehandlingen
Side 16
Leder
Nye talenter til farmamedicoområdet
C
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
2
pharma august 2015
irka 800 nye studerende over hele landet går nu i gang med en lægemiddelfaglig akademisk uddannelse. De bevæger sig ind på et område, som
bl.a. er karakteriseret ved global rækkevidde og konstant udvikling. Det
er også et område, som får større og større betydning for Danmark. Lægemiddel-, medico- og biotekindustrien har nu over 40.000 medarbejdere og står for
11 procent af Danmarks samlede vareeksport. I alt bidrager dansk life science
hvert år med 41,3 milliarder kroner til samfundsøkonomien.
Det er også et område, som der er stort fokus på og debatlyst omkring, fx
når det gælder omkostningerne til ny innovativ medicin, risikoen for bivirkninger, patienternes adgang til nye behandlinger og branchens arbejdsbetingelser,
herunder dens behov for højtuddannet arbejdskraft.
Området rummer mange spændende arbejdspladser, der byder på udfordrende jobs med gode ansættelsesvilkår, både i det private og i det offentlige.
Novo Nordisk fylder af gode grunde meget i landskabet, men både nuværende
og kommende medlemmer af Pharmadanmark kan med fordel også overveje en
karrierevej inden for medicoindustrien. Den hurtige teknologiudvikling inden
for fx implantater, sundhedsapps og diagnostica betyder, at meget ny innovation vil komme fra medicoområdet, og det vil give gode jobmuligheder. Samtidig
vil der blive stillet flere og flere regulatoriske og kvalitetsmæssige krav til medicoområdet, som i høj grad vil udfordre branchen. Allerede i dag er der mangel
på medarbejdere med disse kompetencer.
Der er naturligvis meget glædeligt, at den danske lægemiddel-, medico- og
biotekindustri efterspørger højtudannet arbejdskraft, og i Pharmadanmark er vi
meget opmærksomme på, at industrien skal have adgang til tilstrækkelig højkompetent arbejdskraft for fortsat at kunne udvikle sig positivt – og dermed
også fortsat at kunne skabe vidensjob i Danmark.
Vi er derfor meget optaget af den uddannelsespolitik, som bliver ført, og vi
ser med bekymring på Fremdriftsreformen fra 2013. Denne reform er ved at blive implementeret på landets universiteter og skal få de studerende til at afslutte deres studier hurtigere. Vi mener, der er risiko for, at reformen vil forringe de
studerendes faglighed, bl.a. fordi den tvinger dem til at se på deres studier som
én lang eksamensforberedelse, og de dermed mister den meget vigtige forståelse for sammenhængen i studiet.
Den seneste problemstilling, som vi er blevet opmærksomme på, handler om
reformens negative konsekvenser for forskningsår/skolarprojekter. Forskningstalenter har hidtil kunnet søge orlov for at lave et såkaldt skolarprojekt og på den
måde dygtiggøre sig i videnskabelig metode og måske få en videnskabelig publikation med i bagagen. Dette kan være med til at bane vejen til et ph.d.-stipendium i de kompetetive forskningsområder. Skolarprojekter er dermed også en
måde at styrke eliten på – noget som regeringen har meldt ud, at den ønsker. Problemet er, at universiteterne skal opfylde kravene om reducering af den gennemsnitlige studietid, og derfor kan man nu frygte, at de skruer deres orlovsregler sådan sammen, at muligheden for at holde orlov til et skolarprojekt fjernes.
Men naturligvis bør orlov til at deltage i et forskningsprojekt eller til anden
fagligt kvalificerende aktivitet ikke indgå i beregningen af studietiden.
Grundlæggende bør det ikke være afgørende, om dimittenderne har været et
år mere eller mindre om at gennemføre deres uddannelse. Derimod skal de, der
kommer ud på arbejdsmarkedet, være velkvalificerede og internationalt kunne
stå distancen i konkurrencen om de attraktive job inden for life science.
Skolarprojek
ter er også en
måde at styr
ke eliten på
– noget som
regeringen
har meldt ud,
at den ønsker.
Antje Marquardsen
Formand
Indhold
4 Nye studerende skal droppe jagten på
det perfekte
8 Pharmadanmark for studerende
10 Neurosearchs forskning har fået nyt liv i
Saniona
13 Kort om
14 Løntilskud var vejen til fast job
16 Fra patent til patient:
Klinisk farmaci
18 Farmaceutens rolle er ved at blive
defineret i sundhedsgruppen
20 Samarbejde med hospitalsafdelinger
22 Klinisk farmaci når nye højder
26 Ph.d.-satsning deler vandene
29 Kort om
30 Hurtig hjælp til rationel brug af
psykofarmaka
32 Forskerforsøg haler ind på kommercielle
forsøg
35 Pharmadanmark hjælper i jagten på de
klogeste hoveder
36 Av min feriehjerne!
38 Kort om
Klinisk farmaci
40 Pharma in English
42 Meddelelser
s.16
s.14
s. 10
Medlemsblad for Pharmadanmark · August 2015
Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup
Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639
Telefontid: 9.30-16.00
(fredag 9.30-14.00)
pd@pharmadanmark.dk
www.pharmadanmark.dk
Formand
Antje Marquardsen
Tlf. 3946 3600
am@pharmadanmark.dk
Magasinet for
akademikere på
lægemiddelområdet
August 2015
Nye studerende skal dyrke
fagligheden og sætte
realistiske mål – side 4
Biotekfirmaet Saniona
bygger videre på Neuro
searchs forskning – side 10
Giver storsatsningen på
Ph.d. mening? – side 26
Tværfagligt samarbejde i
patientbehandlingen
Medlemsblad for
Pharmadanmark
August 2015
Side 16
Redaktion
Kommunikationschef Christian K.
Thorsted
(Redaktør, ansv.)
ckt@pharmadanmark.dk
Tlf. 3946 3614
Anne Cathrine Schjøtt
Journalist
acs@pharmadanmark.dk
Malene Dalmark Espeland
Kommunikationskonsulent
mde@pharmadanmark.dk
Peter Arends
Korrektør
Annoncer
Stillings- og produktannoncer:
Connie Faaborg Nielsen,
annoncer@pharmadanmark.dk
Tlf. 3946 3600
s.36
Grafisk tilrettelæggelse
Jørn Thomsen Elbo A/S
Tryk
Jørn Thomsen Elbo A/S
Deadline for næste numre
Nr.
Udgives Deadline
September
16. 1. september
Oktober
14. 29. september
November
11. 27. oktober
ISSN 1902-7966
Oplag: 7.352 stk.
pharma august 2015
3
Studenterrådgivningens råd
om at undgå stress
Mirakelkur mod stress eksisterer ikke, men mange små konkrete skridt kan gøre en stor forskel. Studenterrådgivingen råder
stress-truede studerende til:
• At få overblik over den kommende dag, evt. uge og være realistisk ift., hvad du kan nå.
• At øve dig i at sige nej og at lære at sige pyt.
• At strukturere din hverdag.
• At undgå katastrofetanker: Prøv at køre dem til ende – de vil
vise sig at være urealistiske.
• At sørge for at få god mad, søvn og motion.
• At mærke efter, hvad der lader dine batterier op. Er det dans,
løb, musik? Få mere af det.
• At tale højt om, hvordan du har det.
• At bede omgivelserne om hjælp.
• At gøre en ting ad gangen.
• At tænke i nuancer – ikke i ”enten-eller” og ”sort-hvidt”.
• At lave afspændingsøvelser.
4
pharma august 2015
Studiestart
Af Christian K. Thorsted
Nye studerende skal give sig
tid til at finde deres faglighed
Alt skal være perfekt – karakterbogen, det studierelevante arbejde og
det sociale liv. Sådan tænker mange nye studerende, men med det udgangspunkt risikerer de at knække nakken, lyder det fra eksperter. Giv
dig tid til at finde din egen faglige profil, og find den måde at studere
på, som fungerer for dig, lyder nogle af rådene til nye studerende.
M
ange nye universitetsstuderende
har problemer med at leve op til
deres egne ekstremt høje forventninger, og derfor kan de få det så
svært på deres studie, at de helt mister
overblikket og troen på sig selv. Det gode
studieliv handler bl.a. om at acceptere, at
man ikke kan det hele hele tiden.
»Der er rigtig mange studerende, som
laver urealistiske planer og tror, at de kan
nå alt – få 12 i alle eksamener, læse 20 timer hver dag, have det rigtige studiejob
og oveni alt det også få tid til fritidsinteresser. De jagter det perfekte, fordi de
måske er bekymrede for, at intet mindre
end det perfekte vil sikre dem et job, når
de er færdige. Men de skal forstå, at det
også er en kunst at kunne prioritere. Det
kan godt være, at man ikke er lige god til
alle fag, og det kan også godt være, at
man i en periode ikke er den, der har
overskuddet til at løbe et halvmaraton eller at have et studiejob,« siger farmaceut
Marie Fog, lægemiddelfaglig konsulent
og karrierevejleder i Pharmadanmark.
Hun tilføjer, at netop det at kunne prioritere er en kompetence, som vægtes
højt af kommende arbejdsgivere.
Kan blive til studietvivl
Marie Fog mener, at studerende på lægemiddelfaglige universitetsstudier måske
netop er dem, som før de kom på universitetet faktisk formåede at nå alting, herunder få skyhøje karaktergennemsnit.
»Men der er meget stor forskel på at
være gymnasielev, hvor man har en
struktureret hverdag, og hvor man har en
forståelse for, hvad der skal til for at lykkes.På universitetet er der ikke nogen,
der fortæller én, hvad man præcist skal,
meget er valgfrit. Det tager tid at lære at
navigere i denne nye verden,« siger Marie Fog og fortsætter:
»Hvis man ikke synes, at man passer
ind, så kan denne usikkerhed give stress,
men det kan også udvikle sig til egentlig
studietvivl. Man kommer i tvivl om, hvorvidt man overhovedet læser det rigtige.
Det er ærgerligt og unødvendigt, hvis det
faktisk mest handler om, at man skal finde sine ben i en ny verden. Studiefremdriftsreformen gør det ikke bedre, for den
betyder jo netop, at man ikke må bruge
tid til at lære at gå på universitetet.«
Den rigtige opskrift
Marie Fog møder tit studerende, som ønske at få opskriften på, hvordan man læser ”rigtigt”.
»Naturvidenskabelige studerende har
svært ved at forstå, at der ikke er en facitliste for, hvordan de bedst og mest effektivt tilegner sig den store viden, de
skal på studiet. Men det er nu engang sådan, at vi alle læser forskelligt, og at der
ikke er noget rigtigt eller forkert. En del
af det at lære at gå på universitetet handler derfor om at finde ud af, hvordan man
arbejder bedst,« siger hun.
Hun anbefaler, at man prioriterer at
finde svaret på dette spørgsmål.
»Man kan bruge rigtig lang tid på at
kigge på, hvad andre gør, og fx forsøge at
følge med hende, som kan læse 10 timer
om dagen. I stedet skal man sætte nogle
rammer, der virker for én selv. Gør man
det, bliver man en bedre studerende,
men man vil også stå stærkere, når man
senere skal ud og søge sit første rigtige
job. Man vil så nemlig være afklaret og
med overbevisning kunne fortælle en potentiel arbejdsgiver, hvad man er god til
og mindre god til.«
Marie Fog mener, at det bedste ved
universitetet – og det, hun håber, at de
studerende vil bruge deres tid til – er at
finde deres faglighed. På universitetet
kan man dyrke sin faglige profil og blive
en del af et fagligt fællesskab. Senere
skal man ud på arbejdsmarkedet, og der
vil man skulle samarbejde med andre
fagligheder. Man står stærkere i de samarbejder, når man har godt styr på sin
egen faglighed.
»Jeg synes, at de studerende skal
nyde den tid, men at der er en tendens
til, at de glemmer det i deres stræben efter at gøre alle de andre ting perfekt. Ved
man, hvem man er fagligt, har man også
lettere ved at finde ud af, hvad man skal
satse på jobmæssigt, når man er færdiguddannet.«
Ikke tiptop til alt
Humanbiolog, ph.d. Laura Klitten, er Global Product Manager hos biotekvirksomheden Exiqon, og hun har holdt en række
foredrag i Pharmadanmark, bl.a. til dimittender om karriereveje på lægemiddelområdet. Hun har på egen krop oplevet,
at overgangen til et ambitiøst studie kan
være en stor udfordring.
pharma august 2015
5
Studiestart
Nogle glemmer at prioritere sådan, og så bliver det
ensomt og surt – det skal også være sjovt at studere.
6
pharma august 2015
Foto: Colourbox
»Da jeg startede på humanbiologstudiet, som jeg vil betegne som et stræberstudie, blev jeg hurtigt stresset. En af
mine medstuderende havde fx læst hele
årets pensum i sommerferien inden studiestart, og jeg tænkte uvilkårligt, at jeg
allerede var bagud fra dag ét. Det endte
faktisk med, at jeg dumpede til en eksamen, fordi jeg fokuserede for meget på,
hvad andre gjorde – hvor hurtig man
skulle være, og hvor meget man skulle
læse. Jeg glemte at koncentrere mig om
stoffet,« fortæller Laura Klitten.
Den dumpede eksamen fik hende til at
indse, at hun ikke skulle forsøge at køre
med på ræset om at læse flest mulige sider og at få topkarakterer i alle eksamener. Et enkelt firetal ville nok ikke være
nogen katastrofe, ræsonnerede hun.
»Jeg sagde til mig selv, at jeg var god
nok, som jeg var, og at jeg måtte lære
pensum på min egen måde og i mit eget
tempo. Den erkendelse gjorde faktisk, at
jeg forbedrede mine karakterer, samtidig
med at jeg fik et mere afslappet forhold
til det at studere. Det er en psykisk ting,
og det er lettere sagt end gjort. Jeg var
nødt til at dumpe til en eksamen, før jeg
indså, at det ikke fungerede for mig at
køre med på ultraræset.«
Hun mener også, at man som studerende er nødt til at acceptere, at man vil
blive konfronteret med ting, som er svære for én.
»Man kan ikke være tiptop til alt, og
man vil møde ting, som man er mindre
forberedt på end andet. Men det er værd
at huske, at arbejdsgiverne er fløjtende
ligeglade med, om man har topkarakterer
i alt. De ved, at karaktererne ikke nødvendigvis siger noget om, hvordan man
vil fungere på en arbejdsplads, og om
man vil kunne levere det, man skal, inden
for en stram deadline på arbejdspladsen.«
Husk at holde fri
Hendes bedste råd til nye studerende er,
at de skal se på deres studie som et arbejde.
»Det indebærer bl.a., at man skal give
sig selv tid til at holde fri. Selv læste jeg
9–15 og holdt så fri resten af dagen. Gør
man det på den måde, tvinges man til at
være fokuseret. Men man undgår også risikoen for at brænde ud. Pauser er vigtige,« siger Laura Klitten.
Hun mener også, at man skal give sig
tid og plads til at engagere sig socialt på
studiet, så det ikke kun går op i at studere. Fredagsbar og sociale arrangementer
giver et pusterum. Nogle gange kan det
derfor være på sin plads at prioritere et
studenterarrangement fremfor at læse 20
sider mere.
»Nogle glemmer at prioritere sådan,
og så bliver det ensomt og surt – det skal
også være sjovt at studere.«
Hun opfordrer også studerende til at
være fagligt nysgerrige.
»Man skal være et åben for de fag,
man bliver præsenteret for – også selv
om man måske ikke i nu’et kan se pointen i fagene. Det kan sagtens være, at
nogle fag åbner ens øjne for nye områder, som man ikke troede var spænden-
Humanbiolog, ph.d. Laura Klitten
de. Det er svært at forudsige, hvilken viden man kommer til at bruge i et job bagefter, men bare det at have viden har
værdi alligevel,« siger Laura Klitten.
Studenterrådgivningen: Perfektionister
Studenterrådgivningen har afdelinger i
Aalborg, Aarhus, Odense, Roskilde og
København og hjalp sidste år 5.500 studerende med at håndtere deres psykiske
eller sociale udfordringer. Hver fjerde af
dem ringede sidste år, fordi de have problemer med tristhed og depression, ligesom selvværdsproblemer og stress også
optræder hyppigt på listen.
»Også de studerende, vi kalder perfektionister, kommer ofte for at få rådgivning. Det er dem, der aldrig kan forberede sig nok, få gode nok karakterer eller
et godt nok studiejob, og som konstant
stræber efter at gøre det lidt bedre, hvilket kan føles uoverskueligt og stressende. Det kan give følelsen af, at det hele
ramler,« fortæller direktør for Studenterrådgivningen i København Sten Kruse-Blinkenberg.
Når de studerende ikke kan overskue
tingene, skyldes det ofte deres egne høje
krav til sig selv. Det kan meget nemt ramme de dygtige studerende, som har gode
erfaringer med at klare sig godt. Men når
de er på universitetet, stiller de så høje
krav, at de ikke kan følge med. Og her be-
f a c u lt y o f h e a lt h a n d m e d i c a l s c i e n c e s
university of copenhagen
gynder de at tvivle deres egne evner, forklarer Sten Kruse-
Blinkenberg.
»Nogle af de unge, vi taler med, stiller meget høje krav til
sig selv og til, hvordan deres liv skal se ud. Det at præstere
bliver det samme som at være god nok. Præstationspresset
bliver så stort, at nogle faktisk kommer til at trives så dårligt, at det går ud over deres præstation,« siger Sten Kruse-Blinkenberg.
Han fortæller, at der særligt op til studiestart er mange,
som oplever et kulturchok af at begynde på universitetet, og
at de hurtigt kommer til at tvivle på, om de har valgt den rigtige studieretning.
»Det giver et sus at få lov at starte på et nyt studie, men
så rammer man hverdagen, og så bliver det ikke helt så interessant. Derfor handler det om at få talt om, at det tager tid
at falde til. Fordi man i tre måneder ikke synes, det er sjovt,
så er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at man har valgt et
forkert fag«, siger han.
Husk det sociale
Han råder nye studerende til at prioritere de sociale aktiviteter på studiet.
»Springet fra gymnasiet er meget stort, fordi man havde
et etableret socialt fællesskab. På universitetet er det meget mere diffust. Her skal man aktivt arbejde for at komme i
læsegrupper og få nye venner. Men jo mere integreret du er
som studerende, jo større er sandsynligheden for, at du kan
fastholde motivationen på studiet«, siger han.
Han råder også de studerende til ikke kun at gå til forelæsninger på studiet for at få faglige indspark, men også for
at dyrke det sociale fællesskab, der gør studietiden nemmere.
»Det er der brug for, når de studerende ikke bliver korrigeret i samme omfang som i gymnasiet. Hvis man får et fællesskab med sine medstuderende, bliver man også mere opmærksom på ens fags bredde og dybde«, siger Sten Kruse-Blinkenberg.
Han mener også, at specielt de meget ambitiøse studerende skal huske, at der er andet i livet end deres studie.
»De skal finde balancen mellem at være fuldtidsstuderende, og at have flere knager at hænge deres liv op på.
Man skal også have fritidsinteresser og få nye venner.«
Get insight in and
overview of the entire
drug development
process from molecule
to market access
MASTER OF d e t s u n d h e d s v i d e n
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e
INDUSTRIAL DRUG
DEVELOPMENT
Developed in close collaboration between
Copenhagen University and the pharmaceutical
industry
Courses combine outstanding academic based
researchers with and extensive contribution from
leading experts from the pharmaceutical industry
Enroll in the programme or take
individual courses
Courses study year 2015/16
Clinical Pharmacology and Biostatistics
Chemical Process Development and Production of
Active Pharmaceutical Ingredients (API)
QA, QC, GXP for Pharmaceutical Production
Discovery and Development of Medicines
Drug Discovery
Non-clinical Safety and Toxicology
Read more on www.mind.ku.dk
Or contact master@sund.ku.dk
pharma august 2015
7
Pharmadanmark
Pharmadanmark
for studerende
• Pharmadanmark er den faglige organisation i Danmark, som varetager interesserne
for alle akademikere inden for farma, biotek og medico, bl.a. deres løn- og ansættelsesvilkår og karriereudvikling.
• Pharmadanmark har studenterambassadører på alle universiteter for bl.a. at sikre,
at vores tilbud matcher de studerendes ønsker og behov.
• Pharmadanmark optager alle akademikere, som har en lægemiddelorienteret uddannelse – og studerende på disse uddannelser. Andre universitetsuddannelser giver også adgang, hvis man er ansat inden for farma, biotek eller medicoområdet.
• Cirka 20 lægemiddelorienterede uddannelser er repræsenteret i Pharmadanmark.
Flertallet af medlemmerne er farmaceuter, men hver femte har en anden akademisk
baggrund som fx. cand.scient. i humanbiologi, biomedicin, biologi, molekylær biomedicin, medicinalkemi, kemi og lægemiddelvidenskab. Dyrlæger, tandlæger og ingeniører er også repræsenteret.
• Pharmadanmark har i alt ca. 7.500 medlemmer, heraf 4.750 erhvervsaktive medlemmer. Foreningen har også næsten 2.000 studerende som medlemmer.
• 61 procent af Pharmadanmarks medlemmer er ansat i lægemiddel-, biotek- eller medicoindustrien, 26 procent i det offentlige (sygehuse, universiteter
og offentlige myndigheder) og 13 procent på apotek.
mark s
n
a
d
a
m
r
a
Ph
ig
tilbud til derende
som stud
8
pharma august 2015
Pharma
Fredag Formiddag
PharmaStudent
Fagbladet Pharma
– med fokus på dit
fremtidige
arbejdsområde.
Det elektroniske
nyhedsbrev – med
aktuelle nyheder om
lægemiddelområdet.
Det særlige elektroniske nyhedsbrev til studerende –
med studierelevante nyheder og gode råd om,
hvordan du kommer bedst gennem dit studie og om
overgangen fra studerende til arbejdslivet.
Mentorordning
Forsikring
Pharmadanmarks
mentorordning giver
færdige kandidater i job
mulighed for personlig
udvikling og
karriereudvikling.
Med Pharmadanmarks
studenterforsikring får
du både ulykkes- og
indboforsikring til en
meget lav pris!
Når du skal i job
Dimittendmøder
med gode råd om løn- og ansættelsesforhold og
meget mere
Skræddersyet jobsøgningskursus, der er målrettet
ansættelse på lægemiddelområdet
Juridisk assistance, inden du skriver under på din
første ansættelseskontrakt
Mulighed for at tale med en af Pharmadanmarks
karriererådgivere
om dine muligheder efter endt uddannelse, og
hvordan du kan bruge din uddannelse.
Bank og
lånemuligheder
Pharmadanmark
tilbyder sammen med
Lån & Spar Danmarks
bedste studiekonto,
bl.a. med gratis Visa/
Dankort og MasterCard
med samme pinkode.
Kontante fordele
Få rabat på aviser,
bøger, fitness med
mere.
Kurser og
arrangementer
Gratis medlemskab
det første år
Deltag i gå hjem-møder
og netværksmøder om
bl.a. studieteknik og
karriereveje på
lægemiddelområdet.
Kom også på
spændende
virksomhedsbesøg –
deltagelsen kan gavne
dig både under og efter
dit studie.
Studentermedlemskab
af Pharmadanmark er
gratis det første år,
herefter koster det kun
25 kr. pr. måned. Som
indmeldelsesgave kan
du få en gratis kittel.
pharma august 2015
9
Virksomhed
Af Christian K. Thorsted / Foto Saniona
Neurosearchs forskning har
fået nyt liv i Saniona
En af Danmarks ældste biotek
virksomheder Neurosearch er
under afvikling, men dens forskning inden for lægemidler til på
virkning af specifikke ionkanaler
er i den grad kommet i spil i en ny
ambitiøs virksomhed. Et stærkt
forskerteam, som rykkede med
over fra Neurosearch til det nye
firma, er rygraden i Saniona.
G
rundstammen i biotekvirksomheden Saniona er Neurosearchs 20
års forskning i ionkanaler og ikke
mindst den gruppe af skarpe ionkanalforskere, som i 2011 gik med i det nyetablerede Saniona.
10
pharma august 2015
»Basis for vores forskning er, at der
ved CNS-sygdomme helt ned på celleniveau er nogle ubalancer, som fører til signalforstyrrelser i hjernen. Man kan flytte
balancen op og ned ved at regulere på
ionkanalerne og de ioner, som strømmer
ind og ud af cellerne. Der findes flere
hundrede forskellige ionkanaler, som
man kan regulere på, men det er vanskeligt at lave meget specifikke stoffer, der
kun virker på én ionkanal. Det er der, vi
har en særlig kompetence. Vi kan dels
screene for stoffer, der virker helt specifikt på en enkelt ionkanal – og vi har en
særlig teknologi, som gør det muligt at
teste tusindvis af stoffer ad gangen. Dels
kan vi optimere disse stoffer til at blive
egentlige lægemiddelkandidater,« siger
adm. direktør Jørgen Drejer, Saniona.
Han tilføjer:
»Vi har et fasttømret verdensklasseteam af forskere, og vi mener, at vi inden
for vores niche er blandt de bedste i verden.«
Medarbejdere gik med
Jørgen Drejer er tidligere mangeårig
forskningsdirektør i Neurosearch, og han
var for fire år siden blandt initiativtagerne til at etablere Aniona – senere omdøbt
til Saniona. Det skete, da et strategiskifte
betød, at Neurosearch ikke længere ville
satse på forskningsdivisionen NsDiscovery. Det var denne forskningsgruppe, som gennem mere end 20 år leverede
innovative lægemiddelkoncepter og lægemiddelkandidater i partnerskaber med
en lang række lægemiddelvirksomheder.
Saniona har rejst millioner på aktietorvet i Stockholm, og med disse penge kan
firmaet videreudvikle på de mest lovende projekter fra Neurosearchs portefølje.
Strategiskiftet åbnede op for, at Jørgen
Drejer og hans samarbejdspartnere kunne erhverve sig rettighederne til de fleste
af Neurosearchs tidlige forskningsprojekter og efterfølgende etablere en spin-out
virksomhed på disse projekter. Rettighederne omfattede 400 patenter og et bibliotek med mere end 100.000 stoffer. Derudover investerede det nystartede firma i
det nødvendige højteknologiske laboratorieudstyr.
Men nok så vigtigt gik en gruppe Neurosearch-forskere med over i Saniona.
»Den største værdi, vi kunne bringe
med os over i det nye firma var Neurosearchs team af dygtige forskere. For mig var
det helt essentielt, at vi skulle etablere os
med et kerneteam af dygtige ionkanalforskere i Saniona,« forklarer Jørgen Drejer.
Anderledes forretningsmodel
Sanionas forretningsmodel adskiller sig
markant fra langt de fleste andre nystartede biotekvirksomheders. Oftest er der
tale om virtuelle firmaer med ganske få
ansatte og benhårdt fokus på et enkelt
udviklingsprojekt. Det er en forretningsmodel, som tiltaler de venturekapitalister, som investerer i biotek.
»Men vi har en anden historie end andre nye biotekvirksomheder, og vi kan og
vil noget andet end dem. Vi havde fra
start en bredere kompetence og et bredere projektudvalg, og vi vurderede, at vi
kunne skabe mere værdi ved gå en anden
vej,« siger Jørgen Drejer.
Saniona er derfor ikke finansieret af
venturekapital, men er derimod noteret på
aktietorvet i Stockholm. Her har virksom-
heden rejst hhv. 17 og 24 millioner kroner.
Disse penge har givet Saniona mulighed
for på egen hånd at videreudvikle på de
mest lovende projekter fra Neurosearchs
portefølje. Men derudover indebærer Sanionas forretningsmodel, at firmaet har
indgået partnerskabsaftaler med flere farmavirksomheder om udviklingsprojekter.
Firmaet har således bl.a. et spændende,
men hemmeligt projekt med Pfizer inden
for neurologi. Og et projekt med Biogen
om et lægemiddel til behandling af den
svære neurologiske sygdom ataksi – begge med ionkanaler som target.
AN363 imod neuropatisk smerte
Det egenprojekt, som Saniona har de
største forventninger til, er lægemiddelkandidaten AN363. Der er tale om en så-
pharma august 2015
11
Virksomhed
kaldt GABAA-receptormodulator, som
retter sig imod neuropatisk smerte.
»Det er et forskningsfelt, som har været aktivt i mange år, og ikke kun på Neurosearch. Men det har været vanskeligt at
lave stoffer, som er tilstrækkeligt selektive og ikke påvirker alle GABAA- receptorer, men specifikt dem, vi er interesseret i
at påvirke i rygmarven. Det tog os mange
år at knække den nød, men nu kan vi altså lave stoffer, som er meget selektive,
og som er meget effektive i smertemodeller,« siger Jørgen Drejer.
Han siger, at AN363 ikke nødvendigvis
blev valgt, fordi det er det bedste af Sanionas projekter.
»Men det er der, hvor vi kunne se, at vi
havde den bedste mulighed for hurtigt at
komme frem til vores mål, og det er inden
for et marked, som er meget interessant.«
Det skønnes, at mindst 1–1,5 procent
af befolkningen lider af neuropatisk
smerte, men behandlingsmulighederne
er i dag utilfredsstillende. Mange patienter reagerer ikke på behandlingen og får
tilmed bivirkninger af den. Derfor vil der
være stor kommerciel interesse fra farmavirksomheders side for et nyt lægemiddel.
AN363 er i den prækliniske fase, og
målet er at komme ind i klinikken i sidste
kvartal.
Den resterende prækliniske udvikling
omfatter bl.a. forskellige toksikologiske
undersøgelser.
»Vi tror på, at vi kan føre AN363 frem
til fase 2, hvorefter det forhåbentligt har
en høj værdi og kan sælges til en farmavirksomhed,« siger Jørgen Drejer.
Ikke blåøjet
Saniona har i øjeblikket fem aktive lægemiddelprojekter. Det er tre egenprojekter
(AN363, AN346 og AN470), og to som drives sammen med partnere.
»Vi har fokuseret på en håndfuld projekter, som vi vurderer, at vi hurtigst kunne finde en parterer til eller komme i klinikken med. Men i virkeligheden mener
vi, at vi har mere end 15 projekter, som
fortjener en investering,« siger Jørgen
Drejer.
Han er klar over, at det kan virke overraskende, at Saniona med en medarbejderstab på 20 kan køre fem udviklingsprojekter.
»Men det hænger sammen med, at vi
selv koncentrerer os om vores kernekompetence, nemlig ionkanalforskning. Meget andet, fx den prækliniske udvikling,
er outsourcet til firmaer i Indien,« forklarer Jørgen Drejer.
Han erkender, at lægemiddeludvikling
er ekstrem risikofuld og meget vanskelig,
Adm. direktør Jørgen Drejer, Saniona
men han mener, at Saniona har gode
chancer for at lykkes med sine projekter.
»Det er jo en kendsgerning, at de fleste lægemiddelkoncepter fejler, f.eks.
fordi de ikke virker i mennesker, selv om
der har været god effekt i dyr, eller der
kan være uforudsete toksikologiske effekter ved stoffet. Så vi har ikke en blåøjet tro på, at alt det, vi laver, går igennem. Men netop derfor har vi så valgt en
lavere risikoprofil end andre biotekfirmaer ved at have samarbejdsprojekter ude
hos eksterne partnere og ved at satse på
mere end et projekt,« siger han.
Serie i Pharma om unge
biotekvirksomheder
Pharma startede i maj måned en ny serie om lovende danske biotekvirksomheder.
Baggrunden for artikelserien er, at Danmark har
brug for små biotekvirksomheder, som bl.a. kan
fungere som fødekæde til den farmaceutiske industri med innovative produkter og ideer.
I serien er flg. virksomheder blevet portrætteret:
• Minervax
• Defensin Therapeutics
• Avilex Pharma
Læs alle artiklerne på www.pharmadanmark.dk
12
pharma august 2015
Kort
om
Forsker:
Gennem
sigtighed
kan være et
problem
Ny lovgivning tvinger medicinalindustrien til at offentliggøre de fleste forsøgsdata, når de ansøger
om godkendelse af ny medicin. Juraforsker ved Københavns Universitet Timo Minssen mener, at for
meget gennemsigtighed i medicinalindustrien kan
være problematisk.
»Der er mange gode ting at sige om åbenhed i
forbindelse med forsøgsdata. Det skaber større
tryghed blandt forbrugerne, og det gør det samtidig
lettere for forskere at dele deres viden og indgå
forskningssamarbejder. Men der er negative konsekvenser, som bør begrænses. Bl.a. gør den ændrede
lovgivning det i nogle tilfælde sværere at tage patent på nye anvendelser af eksisterende medicin, og
man kan derfor risikere, at medicinalindustrien mister sit incitament til at videreudvikle disse nye anvendelsesmuligheder,« siger Timo Minssen.
Han har sammen med den amerikanske juraforsker W. Nicholson Price II sammenholdt de seneste
års europæiske og amerikanske lovændringer for offentliggørelse af medicinalindustriens forsøgsdata
med lovgivningen om, hvornår man kan opnå patent. Timo Minssen uddyber:
»I de kliniske forsøgsdata ser man ofte hidtil
ukendte anvendelsesmuligheder, som firmaerne
ifølge lovændringerne er tvunget til at offentliggøre
i godkendelsesproceduren. Dermed bliver det meget svært på et senere tidspunkt at tage patent på
en videreudvikling af medicinen, da en eventuel ny,
gunstig virkning allerede er offentliggjort og altså
ikke længere er ny eller innovativ. I værste tilfælde
vil disse nye anvendelsesmuligheder ikke blive udviklet netop på grund af en manglende patenttilskyndelse.«
Timo Minssen forklarer, at de seneste lovændringer i en vis grad tager højde for problemstillingen,
men i en utilstrækkelig grad.
Breve til nye ministre
Pharmadanmark skrev efter den nye venstreregerings tiltrædelse
breve direkte til henholdsvis sundheds-, erhvervs- og uddannelses- og forskningsministeren om Pharmadanmarks syn på de aktuelle problemstillinger på deres områder.
Til sundhedsminister Sophie Løhde skrev formand Antje
Marquardsen og direktør Niels Fugmann bl.a.:
»Vi noterer os med tilfredshed, at der i regeringsgrundlaget
specifikt står, at der skal gennemføres en målrettet indsats for ældre medicinske patienter. Det er også absolut positivt, at regeringen vil forbedre indsatsen over for kronikere. Vi mener, at indsatsen over for ældre og kronikere bør omfatte et tilbud om en årlig
medicingennemgang foretaget af en farmaceut. På denne måde vil
man dels få identificeret mange egentlige fejl i behandlingen, fx
forkerte doseringer. Men man vil også kunne optimere lægemiddelbehandlingen og dermed øge borgernes livskvalitet, fx undgå
faldulykker og andre ofte unødvendige bivirkninger. Dette er med
stor succes blevet dagligdag på de fleste sygehuse, hvorfra man
med fordel kan høste af deres erfaringer.«
Pharmadanmark understreger i brevet, at medicingennemgange ikke nødvendigvis behøver at skulle finde sted i regi af de lokale apoteker. De kan også organiseres i kommunalt regi i tæt samarbejde med fx hjemmeplejen.
I brevene til erhvervs- og uddannelses- og forskningsministeren fastslår Pharmadanmark, at der bør tages konkrete skridt til at
sikre, at der er tilstrækkelig højtkvalificeret arbejdskraft til rådighed for dansk life science, da netop arbejdskraft er det måske vigtigste parameter for industriens fortsatte succes.
pharma august 2015
13
Boksord
de
flytter
sig
Af Malene Dalmark Espeland/ Foto Harry Nielsen
Løntilskud var vejen
til fast job
Hvad laver du i dit job?
Jeg arbejder i Miljøstyrelsen i afdelingen for Pesticider og Genteknologi. Her bliver alle pesticidprodukter og brugen af dem
vurderet. Miljøstyrelsen er ansvarlig for både miljø- og sundhedsvurderinger af pesticider. Jeg arbejder med den del af godkendelsesprocessen, der behandler det sundhedsfaglige
aspekt af pesticidvurderingerne.
Man kan søge om godkendelse af pesticidprodukter i flere
lande i en zone på samme tid. Danmark er med i den nordlige
zone sammen med Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen
og Norge. Det betyder, at jeg både vurderer produkter med henblik på en national godkendelse og i nogle tilfælde som zonerapporteur for hele zonen. Alle produkter skal dog godkendes
14
pharma august 2015
nationalt, så hvis et andet land i zonen har godkendt et produkt, skal jeg stadig lave en endelig national godkendelse. Det
skyldes, at de forskellige lande har forskellige guidelines, som
skal overholdes. Sagsbehandlingstiden for en zonerapporteur
er cirka et til halvandet år, men nogle sager tager flere år.
Jeg arbejder også med mindre sager som fx formuleringsændringer, hvis en producent ønsker at ændre hjælpe- eller fyldstoffer i et produkt. De sager tager oftest ikke så lang tid.
Du begyndte i et job med løntilskud. Hvorfor det?
Af personlige årsager var min første stilling hos Miljøstyrelsen
et løntilskudsjob, som en del af løntilskudsordningen for nyuddannede. Det var 30 timer ugentligt i 6 måneder i første om-
Blå bog: Ayse Dogan, 31 år
2015-: Miljøstyrelsen, AC medarbejder
2014-2015: Miljøstyrelsen, AC medarbejder
med løntilskud
2013: Cand. pharm., Københavns
Universitet
Job siden sidst
Ada Susanne Lagersted
AlfaNordic ApS
Lasse Mayland Kolstrup
Novo Nordisk A/S
Alireza Sadat Hossaini Khajoeei
Novo Nordisk A/S, Måløv
Laura Irwin Rossing
William Cook Europe ApS
Amra Dzajic
Novo Nordisk A/S
Anders Enevold Grønlund
Enevold Writing
Anna Guldvang Jensen
ALK-Abelló A/S
gang og maximalt et år. Jeg havde ikke erhvervserfaring fra
tidligere, så det var en god måde at få erfaring og nye kompetencer på. Derudover var det for mig en god måde at komme i
gang med mit arbejdsliv på.
Jeg er født med nedsat syn, og jeg har kun ti procent af mit
syn tilbage. Derudover er jeg farveblind. Det har betydet, at
jeg flere gange er blevet frarådet at blive farmaceut. Men livet
har lært mig, at hvis jeg virkelig vil, så får lysten mig igennem. Jeg ville virkelig gerne være farmaceut, efter at jeg var
”Studerende for en dag” på Danmarks Farmaceutiske Universitet.
Du er gået fra et job med løntilskud til et fast job. Hvordan
skete det?
Da jeg havde arbejdet i Miljøstyrelsen i ti måneder, kom der
flere ledige stillinger, som jeg søgte på lige fod med alle andre ansøgere. Miljøstyrelsen kendte mig og vidste, hvad jeg
stod for, og de valgte at tilbyde mig stillingen. Jeg tror ikke, at
jeg havde fået jobbet, hvis ikke de havde kendt mig i forvejen. Perioden med løntilskud var en rigtig god vej ind i Miljøstyrelsen. Jeg fik så at sige foden inden for.
Jeg vil klart anbefale andre, der er i en lignende situation
som mig, at få et løntilskudsjob. Det er min erfaring, at det,
der virkelig betyder noget for arbejdsgiverne, er kendskab til,
hvem man er. Selvfølgelig skal man fagligt kunne bestride
stillingen, men derudover betyder ens personlighed meget.
Det har man mulighed for at vise i et løntilskudsjob. Derudover kommer man nemmere til jobsamtaler, når man er i job.
Er der nogen særlig udfordringer ved jobbet?
Det er min opgave at fange svagheder ved ansøgninger, og
jeg skal have fokus på de sundhedsmæssige aspekter ved pesticidprodukter. Ofte er det store, meget omfangsrige og
komplekse ansøgninger, og det er vigtigt, at jeg bevarer overblikket. Stofferne skal klassificeres, og der skal udføres dækkende risikovurderinger. Jeg skal sikre, at ansøgningerne indeholder de rigtige studier og dokumentation, så vi kan træffe velbegrundede afgørelser. Jeg skal også være opmærksom
på forbrugernes velfærd. Jeg skal altså være god til at samle
trådene og have det store overblik.
Derudover samarbejder jeg med den kollega fra afdelingen, som er ansvarlig for det miljømæssige aspekt af ansøgningen. Eksternt samarbejder vi med DTU Fødevareinstitut og
Institut for Agroøkologi.
Anne Hessellund
Egtved Apotek
Anne Marie Melchior
Frederiksberg Smallegades Apotek
Anne-Grete Raunstrup
Aabybro Apotek
Arafat Nasser
KU, Institut for Lægemiddeldesign
og Farmakologi
Ayse Dogan
Miljøstyrelsen
Benina Kjeldbjerg
Novo Nordisk A/S, Søborg
Charlotte Meinicke
Implementum
Debbie Jørgensen
Aalborg Universitet Hospital,Center
of Mech-Sense, Department of
Gastroenterology & Hepatology
Lena Munk Sørensen
Radiometer Medical Aps
Linda Grøn Jensen
Novo Nordisk A/S, Gentofte
Magnus Edinger
KU, Københavns Universitet
Mette Skytte Harpsøe
Novo Nordisk A/S
Nicklas Nørgård Poulsen
KU, Institut for Farmaci
Peter Rassing Andersen
Novo Nordisk A/S, Kalundborg
Rikke Kaufmann Hansen
Slagelse Rådhus Apoteket
Shahwalli Haqjoo
Odense Albani Apotek
Simon Birksø Larsen
Novo Nordisk A/S
Simon Bjørn Larsen
Novo Nordisk A/S
Sofie Lund Broholm
Frederiksberg Godthåb Apotek
Dorte Kepp Hvid
Region Sjælland, Sygehusapoteket
Sonja Paltoft
Rødovre Apotek
Helle Thougaard Kristensen
Ferring Pharmaceuticals A/S
Stine Larsen
Novo Nordisk A/S
Iben Aagaard Christensen
Novo Nordisk A/S
Tanja Mia Kaarill
Amgen AB
Ida Mosbech Smith
ALK-Abelló A/S
Inge Stengaard Villumsen
Novo Nordisk A/S, Måløv
Jakob Dahl Nissen
og Farmakologi
Jakob Munk Plum
KU, Institut for Farmaci
Johan Vad-Nielsen
CMC Biologics A/S
Theodoros Papathanasiou
og Farmakologi
Thomas Christesen
Novo Nordisk A/S, Søborg
Thomas Kenneth Nielsen-Isaksen
Hundige Apotek
Thomas Mondrup
LEO Pharma
Josef Christensen
McKinsey & Company
Tine Thurison Sørensen
University of California, San
Francisco
Kerly Maire S. R. Petersen
Århus Vejlby Apotek
Ulla Oxenbøll Lund
Eurofins Danmark A/S
pharma august 2015
15
Boksord
fra
patent
til
patient
Fra patent til patient
Forskning og udvikling
Patentering
Præklinisk udvikling
Formulering
Produktion
Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4
Registrering
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
Markedsføring
Distribution og salg
Klinisk farmaci
16
pharma august 2015
Begreber inden for
klinisk farmaci
I 2014 blev fire begreber inden
for patientspecifik klinisk farmaci defineret gennem et tværfagligt samarbejde, arrangeret
af SAFE (Sygehusapotekernes
og Amgros' Forsknings- og udviklingsEnhed). Læs nærmere
om dette samarbejde og resultaterne deraf i Pharma februar
2014.
Definitionerne er:
Af Anne Cathrine Schjøtt
Klinisk
farmaci
Klinisk farmaci er meget mere end
blot udlevering af medicin og samtale med patienter. Som det sidste
led i medicinens bevægelseskæde
frem til patienten omfatter den
kliniske farmaci alle de aktiviteter,
der knytter sig til medicineringen.
Herunder regnes valg af medicin,
dosering, korrekt anvendelse og
vejledning/uddannelse af patienter. Klinisk farmaci er med til at sikre optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for både patienten,
samfundet og arbejdsgangene i
sundhedsvæsnet. Klinisk farmaci
sker i et samarbejde mellem tre
parter: farmaceuter, sundhedsprofessionelle og patienter.
Medicinanamnese
En proces, hvor der indhentes
oplysninger om patientens lægemiddelbehandling med henblik på at udarbejde en aktuel
medicinliste på baggrund af kildeafstemning.
Medicinafstemning
En struktureret proces, hvor
medicinanamnesen og ændringer i lægemiddelordinationer
ved ambulatoriebesøg, indlæggelse, overflytninger og udskrivelse afstemmes med patientens aktuelle lægemiddelordinationer.
Medicingennemgang
En systematisk og kritisk gennemgang af patientens lægemiddelbehandling med det formål at optimere denne ud fra en
patientorienteret og rationel
farmakoterapeutisk vurdering.
Ordinationsgennemgang
En teknisk gennemgang af de
enkelte lægemiddelordinationer med henblik på ordination
og dispensering inden for sortiment.
pharma august 2015
17
fra
patent
til
patient
Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Camilla Schiøler
Farmaceutens
rolle er ved at
blive defineret i
sundhedsgruppen
I at få det optimale ud af patientbehandling spiller farmaceuter en
vigtig rolle. Flere hospitaler har projekter i gang, hvor læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale sparer tid på behandling og øger
patientsikkerheden, fordi farmaceuter hjælper til at gøre arbejdsgangene mere flydende. Forskning er et vigtigt led heri.
Patentering
Formulering
Produktion
Registrering
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
Markedsføring
Klinisk farmaci
18
pharma august 2015
D
e sidste mange år har der været et støt
stigende antal farmaceuter ansat i sygehusvæsnet med fokus på forskningsarbejde.
Det er specielt tre forskellige områder,
forskningen handler om: akutmodtagelser,
medicingennemgange og samarbejde på
tværs af faggrupper – altså multidisciplinære
teams. Specielt de multidisciplinære områder vil fremadrettet være det største hovedfokus for klinisk farmaceutisk forskning i
Danmark, lyder det fra ph.d. Trine Rune Høgh
Nielsen, forsker og klinisk farmaceut hos Region Sjælland.
40 mio. sparker gang i forskning
Et bredt flertal i folketinget blev i 2013 enige
om at afsætte 40 mio. kr. i perioden 20142017 til forsøg med etablering af tværfaglige
teams i alle regioner med fokus på medicinering.
»Det er helt sikkert et af de områder, vi vil
få en stor viden om over de næste år. På nuværende tidspunkt findes mindre projekter
rundt omkring, som har vist, at systemet og
patienterne har gavn af de multidisciplinære
teams,« siger Trine Rune Høgh Nielsen.
Farmaceuten skal defineres i gruppen
De andre faggrupper er i højere grad vant til
samarbejde, så farmaceuters tilstedeværelse har været en hel ny oplevelse for mange.
»Der har været uenighed om, hvad farmaceutens rolle i denne sammenhæng er,« siger hun.
De mindre projekter, der allerede har været på området, har mest været af beskrivende karakter. De har vist, hvordan man har
fået teams op at stå, og beskrevet, hvordan
de forskellige roller er, og hvordan rollerne
interagerer med farmaceutens.
Mindsker antal utilsigtede hændelser
Trine Rune Høgh Nielsens eget ph.d.-projekt
handlede om farmaceuter på akutafdelingerne i Region Sjælland. Hun ønskede at undersøge, om det vil gavne patientens medicinering, hvis en farmaceut først blev sat til at
gennemgå medicinen, før den lægelige viderebehandling.
SAFE Sygehusenes og
Amgros’ forskningsenhed
SAFE har til formål at forske og frembringe
dokumentation om forholdene i den kliniske
farmaci på sygehusapotekerne i Danmark.
Enheden blev oprettet af sygehusapotekerne
og Amgros i 2008.
Forskningsenheden har primært tre områder
som hovedfokus: Klinisk farmaci, patientsikkerhed og stabilitet af lægemidler.
SAFE har siden oprettelsen været involveret i
adskillige klinisk farmaceutiske opgaver i
samarbejde med sygehusapotekerne. Enheden, der til dagligt administreres hos Amgros, har fungeret som sparringspartner på
talrige forsknings- og udviklingsopgaver på
sygehusapotekerne. Hyppige opgaver derudover er især kommentering på abstracts og
postere om forskning på det farmaceutiske
område til kongresser samt assistance til
publicering af artikler.
Ph.d. Trine Rune Høgh Nielsen, forsker
og klinisk farmaceut hos Region
Sjælland, forsker i det tværfaglige
samarbejde på danske hospitaler.
»Det viser sig, at patienten undgår
nogle utilsigtede hændelser, når en farmaceut har sørget for, at lægen kan give patienten den rette medicinering fra start.«
Omvendt har en tidligere dansk undersøgelse vist, at en gennemgang af
medicineringen ved en klinisk farmaceut
kun afkorter indlæggelseslængden med
omkring en halv dag. Undersøgelsen
konkluderede dog også, at patienternes
bivirkninger og andre utilsigtede hændelser er mindre ved farmaceutisk medicingennemgang end uden.
Sammenligning af 30 studier
I en helt ny undersøgelse i Journal of Managed Care & Specialty Pharmacy har forskerne bag en artikel gennemtrevlet den
videnskabeligt litteratur for at finde ud af,
hvilke dele af den kliniske farmaceutiske
ydelse, der kan afhjælpe lægemiddelrelaterede problemer i sektorovergange.
Ved en gennemgang af 30 studier har
forskerne kategoriseret farmaceutens
rolle i hvert studie og sammenlignet effekterne heraf.
»De konkluderer, at de bedste resultater fås i de tilfælde, hvor den kliniske farmaceut laver en bred farmaceutisk ydelse inklusive medicingennemgang i multidisciplinære teams,« forklarer Trine Rune
Høgh Nielsen.
pharma august 2015
19
fra
patent
til
patient
Patentering
Formulering
Produktion
Registrering
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Camilla Schiøler
Samarbejde med
hospitalsafdelinger
Markedsføring
Klinisk farmaci
20
pharma august 2015
I Nordsjælland har hospitalsapotekets farmaceuter i samarbejde med
afdelingslæger mindsket antibiotikaforbruget og ændret lægernes
adfærd, så de lettere kan følge RADS anbefalinger i hverdagen.
P
å Region Hovedstadens Apotek,
Apoteksenhed Nord ved Nordsjællands Hospital har farmaceuterne i
længere tid arbejdet med at forbedre lægernes muligheder for billigst muligt at
udføre et godt og hurtigt stykke arbejde.
Farmaceuterne arbejder med løbende
forbedringer af arbejdsgangene og har
hele tiden fokus på at identificere problemer og udvikle tiltag, der kan føre til forbedringer.
Farmaceut Mette Bjeldbak-Olesen, er
en del af teamet, som arbejder med forbedringsmodellen.
ordinationsvaner. Det er en nødvendighed, at lægerne og sygeplejerskerne selv
vil være med i et samarbejde, da det ellers
er svært at overvåge en afdeling så tæt.«
Forbedringer kræver, at sundhedspersonalet er med på at få kigget deres arbejdsgange grundigt igennem. Derfor er
samarbejdet op til den enkelte afdelings
sundhedspersonale. Der er stor opbakning til apoteksenhedens arbejde fra hospitalets direktion, så Mette Bjeldbak-Olesen har endnu ikke oplevet, at afdelinger afviser et samarbejde – blot er
ressourcerne hos farmaceuterne knappe.
Afhjælper antibiotikaproblematik
I løbet af 2014 er der blevet udviklet et
lokalt koncept, som skal sikre implementeringen af en smal og konservativ antibiotikapolitik. Apotekets personale har
dagligt fulgt ordinationerne og været i
konstant dialog med afdelingens læge
for at sikre, at der blev udviklet de rigtige
værktøjer til at støtte lægen i korrekt ordination.
»I januar kunne vi så søsætte en plan
for at nedbringe antibiotikaforbruget på
hele hospitalet. Her hjalp vi lægerne med
at omlægge brugen fra de bredspektrede
produkter til noget mere smalt, da de
bredspektrede både er dyre, giver anledning til resistente bakterier og ofte er
unødvendige, hvis et andet produkt kan
dræbe bakterierne,« fortæller hun.
Dengang blev alle afdelinger screenet
for, hvad der stod i deres behandlingsplaner, og om lægernes ordinationer var i
overensstemmelse med anbefalingerne
for begrænsning af antibiotikaforbruget.
»Det fandt vi så ud af, at de ikke altid
var. Derefter hjalp vi afdelingerne med at
finde årsagen og dermed strømline forbruget«
Derudover arbejder apoteksenheden
fortsat med at begrænse antibiotikaforbruget.
Forbedrer efter RADS anbefalinger
Sygehusapotekerne i Danmark har et
stort logistisk arbejde med bestilling og
levering af medicin til afdelingerne. Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) dikterer, hvilken medicin afdelingerne skal bruge til hvilke behandlinger. Men det er ikke altid, at retningslinjerne følges for alle behandlinger. Enkelte afvigelser er o.k., men når der er for
mange, lyser advarselslamperne hos
Mette Bjeldbak-Olesen.
Hun har personligt det overordnede
ansvar for dialogen med kardiologisk afdeling på Nordsjællands Hospital. Sammen med afdelingens farmakonomer sørger hun for at fylde afdelingens lagerbeholdning ud fra den aftale, som laves
med den medicinansvarlige på afdelingen.
Aftalen tager udgangspunkt i RADS
anbefalinger. Men selvom den medicinansvarlige og Mette Bjeldbak-Olesen
havde en meget konkret aftale om forbruget, viste det sig hurtigt, at lægerne
udskrev Pradaxa frem for Xarelto, som ellers er RADS-anbefalingen.
»Jeg fulgte en læge en dag og fandt ud
af, at han ordinerede det lægemiddel,
som det ellers var aftalt, de ikke skulle
bruge,« fortæller hun.
Det gjorde han også, selvom patienten ikke allerede var i behandling med
Pradaxa – simpelthen af mangel på viden
om aftalen, viste det sig.
Op til sundhedspersonalet
»Vi giver fortsat daglig feedback til dem,
der ønsker at arbejde på at forbedre deres
Fra én læge til alle behandlinger
Derfor vil apoteksenheden igangsætte en
undersøgelse, hvor Mette Bjeldbak-Olesen og hendes kollegaer i ti sammenhængende hverdage screener medicinsystemet og gennemgår de patienter, der er
indlagt. Forsøget skal munde ud i en konklusion om, hvorvidt det generelt er et
problem, at lægerne opstarter behandlinger med Pradaxa på ubehandlede patienter.
»Dermed vil vi få data, som vi kan reagere på. Vi kan ikke ud fra en enkelt observation igangsætte rutineændringer
hos lægerne. Vi skal vide og være sikre.
Derfor er det vigtigt at lave denne slags
undersøgelser.«
Sparer personalet for 10 til 15 min
Det er langt fra kun almindelig medicinering, farmaceuterne har for øje at forbedre. Eksempelvis har de hjulpet lægerne
med at blive bedre til at vurdere nødvendigheden af intravenøse (IV) frem for orale behandlinger, som ofte er mere simple.
»En IV-behandling er dyr og tidskrævende. Det tager mellem 10 og 17 min pr.
gang, og patienten har ofte brug for medicineringen tre til fire gange om dagen,«
forklarer Mette Bjeldbak-Olesen.
Farmaceuterne har guidet lægerne og
sygeplejerskerne på kirurgisk afdeling
herom. Her har personalet hurtigt mærket en forbedring, som har frigivet tid og
hænder til anden behandling. Specielt
nattevagterne har meldt tilbage om, at
det har sparet meget at give patienterne
tabletter, så snart det var en mulighed.
Samtidigt har det lettet generne for patienterne.
pharma august 2015
21
fra
patent
til
patient
Det innovative apotek
Klinisk farmaci når
nye højder
Sønderbro Apotek har i mange år sat en ære i at frembringe ny viden på
det klinisk farmaceutiske område. Apoteket har gennem mange projekter
forsøgt at øge patientsikkerheden og skabe et bedre samarbejde med
andet sundhedspersonale i Københavns Kommune.
D
e fleste apoteker er langt fra kedelige
og gammeldags. Flere danske apoteker sætter en ære i at bruge tid og ressourcer på at skabe innovation og forbedringer, som gør det lettere for patienter og
sundhedspersonale og for farmaceuterne og
farmakonomerne på apotekerne. Det er både
med til at spare samfundet for penge og øge
patientsikkerheden.
På Sønderbro Apotek på Amager startede
de for otte år siden en innovations- og udviklingsgruppe bestående af apoteker Susanne
Bendixen, den daværende souschef og to
udviklingsfarmaceuter. Siden hen har grup-
Patentering
Eksempler på projekter, som Sønderbro
Apotek er involveret i:
Formulering
• Interventionsstudie
Produktion
• Onlinerådgivning via apoteket.dk
• Lettilgængelig vejledning til farmaceuter og farmakonomer over top-100
lægemidler på recept
Registrering
• Medicingennemgang i Københavns Kommune og Hjemmeplejen
Lokalområdet Amager
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
• Pakning og forsendelse af vacciner til hele landet, Færøerne og Grønland
for Statens Serum Institut
• Kommende dosisberegner til medicin.dk
Markedsføring
• Hjælp til antibiotikamedicinering af børn – et smiley-ark
• Femdages medicinhåndteringskursus og temadage om forskellige
sygdomsgrupper til uddannelse af ansatte i Københavns Kommune
Klinisk farmaci
22
pharma august 2015
Sønderbro Apotek har været med
til at udvikle et antibiotika-smiley-ark til børn. Arket indeholder
information til forældrene på bagsiden om antibiotikabehandling,
og både børn og forældre kan let
følge med i behandlingen ved at
sætte smileys på arket, når barnet
har taget medicinen hhv. morgen,
evt. middag og igen aften.
pen fået tilknyttet ph.d. Anton Pottegaard fra Syddansk Universitet og en farmakonom. Gruppen mødes hver tredje
måned med innovationsfarmaceuterne,
hvor de diskuterer udfordringer, som opleves i skranken og gennem samtaler
med patienter. Farmaceuterne diskuterer
idéer til, hvordan de udfordringer kan
håndteres både internt på apoteket, men
også på sektorplan.
Gennem de sidste otte år er fokus på
udvikling skærpet på Sønderbro Apotek.
Pharma har mødt souschef Hassan Salmasi og udviklingsfarmaceut og faglige
ansvarlig Lea Maria Hyllested fra apoteket til en snak om de projekter, de har
gang i.
Senest er Lea Maria Hyllested ansat
som udviklingsfarmaceut, fordi apoteket
i højere grad vil satse på udviklings- og
forskningsprojekter. Udviklingsfokusset
har ført til mange gode samarbejder ikke
kun på tværs af sektorgrænser og regionsgrænser, men også på tværs af landegrænser.
derende Anton Pottegaard lavede i samarbejde med apoteket tilbage i 2011. En
intervention betyder, at en recept skal
ændres hos lægen på grund af forkert
dosis og/eller styrke, eller fordi et bedre
lægemiddel kan gives til patienten.
»Det viste sig, at der blev lavet bemærkelsesværdigt mange interventioner
i recepter på antibiotika til børn. Vi fik i
den forbindelse lavet en dosisberegner,
hvormed sundhedspersonale kan regne
ud, hvor stor en dosis barnet skal have
ud fra standarderne,« forklarer Hassan
Salmasi.
I studiet fandt de også ud af, at forældrene kunne have store problemer med
at få børnene til at tage antibiotika. Det
er her, idéen til et smiley-ark er opstået.
For Sønderbro Apotek handler det om at
fange de små problemer og skabe en
holdbar løsning på dem. Løsningerne ønsker de udviklingsansvarlige i høj grad at
dele med alle apoteker og sundhedspersonale, så systemet forbedres og strømlines for alle parterne.
Her kan nævnes noget så simpelt som et
ark, der får børn engageret, når de skal
have antibiotika. På arket kan barnet enten to eller tre gange daglig sætte et smiley-klistermærke, når antibiotikummet er
taget, hvilket fremmer barnets lyst til at
tage medicinen. Det giver også deleforældre mulighed for at følge med i, hvornår den seneste omgang medicin er givet
til barnet.Samtidig får forældrene en
simplificeret udgave af de forhold, man
skal iagttage ved brug af medicinen. Arket er udviklet i samarbejde med Galten
Apotek.
De ekspederende på apotekerne rundt
om i landet har oplevet det som en succes, for som Hassan Salmasi forklarer:
»Jeg har oplevet, at kunderne har
spurgt, om de kan få et skema med, som
de fik det sidste gang. Så det viser, at vi
har haft succes med smiley-opfindelsen,
som i bund og grund er et simpelt papir
med gode råd til forældrene, og som inkluderer barnet i medicinindtagelsen på
en pædagogisk måde.«
Specialestudie startede projekt
Et af de større projekter var et interventionsstudie, som daværende specialestu-
Fra et apotek til standard for apoteker
Nogle af idéerne har apotekerforeningen
taget til sig og bredt ud til alle apoteker.
Medicingennemgang for borgerne
Et andet område, som Sønderbro har haft
i fokus, er medicingennemgang. I første
pharma august 2015
23
fra
patent
til
patient
omgang igangsatte apoteket sammen med
andre københavnske apoteker et samarbejde med Københavns Kommune, hvor farmaceuter på apotekerne skulle udføre medicingennemgang for beboere på københavnske
plejehjem. Det har affødt over 2000 medicingennemgange, som apoteket efterfølgende i
samarbejde med kommunen og Apotek Rosen har skrevet en rapport om.
Samarbejdet med Københavns Kommune
inkluderede bl.a. uddannelse af personale
på bosteder og i institutioner.
Et spin-off fra aftalen med Københavns
Kommune er en lignende aftale med Hjemmeplejen Lokalområdet Amager.
»Igennem aftalen med hjemmeplejen har
vi lavet medicingennemgang, undervist sosu-assistenter, kommet med forslag til kvalitetsforbedrende handlinger i forhold til medicinhåndtering – altsammen for at øge patientsikkerheden og forbedre medicinkompetencerne hos hjemmeplejen. Dertil har aftalen også styrket det tværfaglige samarbejde med sygeplejerskerne og lægerne, som
To videnskabelige
artikler fra Sønder
bro Apotek
Nogle af projekterne er blevet publiceret i videnskabelige tidsskrifter.
Bl.a. i International Journal of
Pharmacy Practice (Chat-based telepharmacy in Denmark: design
and early results) og i International Journal of Clinical Pharmacy
(Information on risk of constipation for Danish users of opioids, and
their laxative use)
har kontakt til borgerne i lokalområdet,« forklarer Hassan Salmasi.
Flere af apotekets afsluttede og implementerede projekter har været præsenteret
på farmaceuternes verdenskongres FIP.
Patentering
Formulering
Produktion
Registrering
Pharmacovigilance
Kvalitetssikring
Markedsføring
Klinisk farmaci
24
pharma august 2015
fra patent til patient
Dette er sidste afsnit i lægemidlets vej fra den
spæde forskning til den endelige patientbehandling.
I serien Fra patent til patient kan du læse om højdepunkterne i et
lægemiddels udvikling fra første fund af mulige molekyler til patientbehandling med det endelige lægemiddel - eksempelvis kan du læse
om dyreforsøg, produktionsmetoder, kvalitetshåndtering og
myndighedernes håndtering af lægemiddelgodkendelse.
Pharma har samlet alle 12 afsnit på
https://www.pharmadanmark.dk/aktuelt/nyheder/
Sider/Fra-patent-til-patient.aspx
Hvorfor ikke få endnu mere
ud af dine hårdt tjente penge?
Som medlem af Pharmadanmark kan du få en lønkonto med Danmarks
højeste rente. Det betyder, at du får endnu mere ud af dine penge hver
eneste dag.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.
Med LSBprivat®Løn får du hele 5% i rente på de første 50.000 kr.
Og ja, så er der 0% på resten. For Lån & Spar er en bank, der har fokus
på, hvad der er vigtigt for dig. Du får for eksempel en personlig rådgiver,
der kan give klar besked.
Det skal der til, for at du kan få 5% på din lønkonto
FÅ DANMARKS
HØJESTE RENTE PÅ
DIN LØNKONTO
Ring:
Direkte til os på
3378 1956
Online: Gå ind på lsb.dk/pharma
og vælg ’book møde’, så
kontakter vi dig.
Du skal være medlem af Pharmadanmark – og have afsluttet din
uddannelse.
Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en
del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne
kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke.
Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem
Lån & Spar og Totalkredit.
Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.
pharma august 2015
25
Foto: Colourbox
Uddannelse
Ph.d.-satsning
skiller vandene
Danmark har i snart ti år satset markant på at uddanne flere ph.d.er, men meningerne er delte om, hvorvidt satsningen har virket efter hensigten, og om der
er behov for at justere ph.d.ernes antal og profil.
26
pharma august 2015
G
lobaliseringsstrategien fra 2006
betød bl.a. en massiv politisk satsning på uddannelse af flere
ph.d.er. Strategien har virket, og allerede
i 2010 var antallet af nyindskrevne
ph.d.er fordoblet og har holdt sig på dette niveau siden. Især inden for områderne sundhedsvidenskab, naturvidenskab
og teknisk videnskab er antallet eksploderet.
»Det er relevant at reflektere over
ph.d.-uddannelsens kvalitet og samfundsmæssige merværdi, når eksempelvis hver
fjerde universitetskandidat i naturvidenskab og sundhedsvidenskab optages på
ph.d.-studiet. Det er de dygtigste med et
særligt drive og talent for at forske, der
skal rekrutteres. Samtidig repræsenterer
de ph.d.-studerende en stor investering,
og spørgsmålet er, om de studerende og
samfundet får det optimale ud af uddannelsesforløbene. En ph.d.-grad skal give
de nødvendige kompetencer til de typer af
jobs på arbejdsmarkedet, der kræver en
ph.d.,« siger Nicolaj Strøyer Christophersen, medlem af Pharmadanmarks hovedbestyrelse og selv ph.d.
Mere end 700 medlemmer af Pharmadanmark har en ph.d.-grad, og foreningen lavede sidste år en spørgeskemaundersøgelse blandt disse medlemmer. Den
viste, at cirka 60 procent arbejder i et forskerjob og dermed gør brug af deres forskeruddannelse. På den anden side er to
ud af fem nye ph.d.er i arbejde uden
forskningsøjemed.
»Dermed er der en risiko for, at den
opnåede forskningsviden og forskningsmetodikkerne tillært under ph.d.-forløbet
ikke udnyttes optimalt i samfundet,« påpeger Nicolaj Strøyer Christophersen.
Pharmadanmarks undersøgelse viser
dog, at den andel af de forskeruddannede, som ikke arbejder med forskning, er
den samme for de yngre ph.d.er som for
de ældre. Der er altså ikke blevet flere
”overflødige” forskerkompetencer, og arbejdsmarkedet har i høj grad været i
stand til – for lægemiddelakademikernes
vedkommende – at absorbere de mange
flere forskeruddannede og gøre brug af
deres forskningskompetencer.
»Det er vigtigt at holde fast i, inden
man eventuelt beslutter sig for at reducere optaget af ph.d.-studerende over en
bred kam. Det er muligt, at der skal reduceres i optaget på nogle områder, men
lægemiddelforskningen i Danmark har
brug for mange dygtige ph.d.er,« understreger Nicolaj Strøyer Christophersen.
DEA: Ingen effekt
I den uafhængige tænketank DEA hæfter
forskningschef Martin Junge sig ved, at
ph.d.-øgningen synes at være blevet implementeret uden problemer. Gennemførselstiden er tilfredsstillende, og de nyudklækkede ph.d.er finder oven i købet
et job. En analyse fra DEA viser således,
at 94 procent allerede et år efter endt
ph.d.-uddannelse har fået beskæftigelse.
Men DEA har også påvist, at ph.d.er
på de våde videnskaber, som finder job i
den private sektor efter 2007, umiddelbart får en lavere løn end kandidater med
tilsvarende erhvervserfaring.
»Ph.d.erne har altså fået et lønefterslæb på deres uddannelse, som gør uddannelsen mindre attraktiv for nogle af
de dygtigste kandidater,« konkluderer
Martin Junge.
DEA’s analyse viser derudover, at kun
30 procent af ph.d.erne finder beskæftigelse i det private erhvervsliv.
»Det er ærgerligt, fordi den virksomhedsnære innovation i høj grad foregår i
de private virksomheder, og ph.d.erne
kunne netop have været med til at løfte
Danmarks konkurrenceevne på dette område,« siger Martin Junge og fortsætter:
»Noget kunne tyde på, at opkvalificeringen fra kandidat til ph.d. hverken gavner samfundet eller den enkelte studerende – altså ud over i den offentlige sektor. Hvis løftet skal have fuld effekt, bliver vi nødt til at sætte fokus på, hvordan
ph.d.erne sømløst kan passe ind i det
private erhvervsliv og bidrage til innovationen.«
Øget ph.d. kvalitet
Thomas Kongstad Petersen, Executive Director i LEO Pharma og formand for Erhvervsforskerudvalget under Innovati-
onsfonden mener, at der skal mere fokus
på ph.d.-studerendes forskningsfaglige
kompetencer og samarbejdsevner. Han
mener, at der desværre er en kløft imellem industriens forventninger til ph.d.ernes kompetencer, og de kompetencer,
som nyuddannede ph.d.er reelt besidder.
»Der er flere udfordringer, som må
imødegås, hvis der skal uddannes
ph.d.er af den kvalitet, som lægemiddelindustrien efterspørger. Skal Danmarks
investering i uddannelse af ph.d.er skabe
den tiltænkte værdi, så er en væsentligt
bedre balance mellem aftagernes forventninger og ph.d.ernes kompetencer
nødvendig. Der findes allerede flere gode
eksempler på, hvordan disse udfordringer kan løses gennem et øget samarbejde mellem industri og forskningsinstitutioner,« siger han.
Thomas Kongstad Petersen understreger, at det for lægemiddelindustrien først
og fremmest er ph.d.ernes specifikke
forskningsfaglige kompetencer, der er
vigtige. Ph.d.erne skal fx have en god
”helhedsforståelse af lægemidlet som
teknologi” og solide ”farmakologiske
kompetencer”, og så skal de i højere
grad kunne sætte deres teoretiske viden i
spil i forhold til, hvad der er praktisk anvendeligt. Derudover efterspørger industrien bl.a. personlige kompetencer som
selvledelse, netværksevner
og samarbejdsevner.
»Hvis kvaliteten af ph.d.erne skal højnes, skal der mere fokus på kerneopgaven for de ph.d.-studerende, nemlig
forskning. Det er en væsentlig ledelsesmæssig opgave på universiteterne at sikre, at de ph.d.-studerende ikke bruges
som billig arbejdskraft i laboratorierne
og auditorierne. Tre år er kort tid til for et
ph.d.-forskningsprojekt, når de ph.d.-studerende også skal bruge en væsentlig
del af deres tid på undervisning og obligatoriske kurser,« mener Thomas Kongstad Petersen.
Han foreslår i øvrigt en udvidelse af
ErhvervsPhD-ordningen, fordi han anser
den som et vigtigt virkemiddel i omsætning af forskning til innovation. ErhvervsPhD’er har også højere beskæfti-
pharma august 2015
27
Uddannelse
gelse og lønninger end almindelige
ph.d.er.
Ikke knækket koden
Johnny Laursen, dekan på Aarhus Universitet og formand for Danske Universiteters ph.d.-arbejdsgruppe, erkender, at
Danmark endnu ikke har knækket koden
til at få flere ph.d.er ud i den private sektor.
»Det er rigtigt, at der er et stykke vej
endnu med at indfri ambitionen om et
tættere samspil mellem forskning og erhvervsliv, men forslagene om at drosle
indsatsen ned er ganske forfejlede. At
Danmark alene blandt de europæiske
lande skulle falde tilbage i videnskapløbet ved bevidst at sænke ambitionsniveauet, er næppe en god vækststrategi. I
stedet for kortsigtede beslutninger, der
vil svække den danske konkurrenceevne,
skal vi have modet til at blive ved med at
tænke langsigtet,« siger Johnny Laursen.
Han mener, at Danmarks rolle som international frontløber på ph.d.-området
har haft store gavnlige effekter for både
universiteterne og erhvervslivet.
»Det har spillet en betydelig rolle for
udviklingen af det, mange kalder "det
danske forskningsmirakel”. Det skyldes
ikke mindst, at væksten i antallet af
ph.d.-studerende har bidraget til, at Danmark har nået målsætningerne for forskningsproduktion, og at man med den internationale dimension i
ph.d.-uddannelsen har sikret danske
forskningsinstitutioner og andre arbejdsgivere adgang til højtuddannet arbejdskraft med et stærkt internationalt vidensgrundlag.«
Mere tid til kerneopgaven i ph.d.-uddannelsen
Ph.d. René Holm, hovedbestyrelsesmedlem i Pharmadanmark og senior
director hos Lundbeck, mener, at man
i højere grad end i dag bør benytte sig
af længerevarende ph.d.-forløb.
»Tre år er ikke lang tid til at gennemføre et ph.d.-forløb, når det fx
handler om tidskrævende laboratoriearbejde eller klinisk forskning. Er projektperioden for kort, er der også en
risiko for, at man vælger det ”sikre”
projekt frem for det risikable og potentielt banebrydende og innovative,«
siger han.
Der har i de senere år været øget
fokus på at etablere de såkaldte 4+4
ordninger og 3+5 ordninger, hvor kan-
28
pharma august 2015
didatdelen af uddannelsesforløbet er
indbygget i ph.d.-forløbet, men de har
dog ikke for alvor vundet indpas, påpeger René Holm. Der startes således
samlet set kun omkring 150 årlige forløb, og de ordinære treårige
ph.d.-forløb udgør altså stadig mere
end 90 procent.
»Det er vores indtryk, at
ph.d.-studerende inden for de naturog sundhedsvidenskabelige områder
først begynder at producere tekst og
publicere meget sent i ph.d.-forløbet,
fordi resultaterne ikke kan produceres
hurtigere. Det gør det svært for de
ph.d.-studerende at nå at publicere
deres resultater i high impact-tids-
skrifter. Den problematik forventer vi,
at et længere ph.d.-forløb ville kunne
løse op for,« forklarer René Holm.
Han mener, at et fire- eller femårigt
ph.d.-forløb samtidig kunne være med
til at understøtte muligheden for, at
også ph.d.-studerende, som ikke er erhvervs-ph.d.-studerende, kunne få tid
til at etablere et samarbejde med en
ekstern partner og på den måde opbygge relationer til arbejdsmarkedet.
»Dette ville give dem en dybere forståelse af, hvordan deres tilegnede
kompetencer kan bringes i spil i for
eksempel en kommerciel virksomhed,« slutter han.
Kort
om
Danmark får igen en selvstændig
lægemiddelstyrelse
Efter at have været en del af Sundhedsstyrelsen (SST) i godt fire år bliver Lægemiddelstyrelsen nu igen en selvstændig styrelse. Regeringen har nemlig besluttet at
udskille de afdelinger i den nuværende
Sundhedsstyrelse, som bl.a. godkender
kliniske lægemiddelforsøg og markedsføring af ny medicin i Danmark. Det glæder
Pharmadanmark.
»Vi har gentagne gange påpeget, at
lægemiddelområdet ikke har fået det nødvendige fokus i SST, bl.a. fordi SST har
mange andre vigtige ansvarsområder end
lægemidler. Derfor har vi – senest før
sommerferien i et brev til sundhedsminister Sophie Løhde – argumenteret for, at
lægemiddelområdet burde have en selvstændig styrelse eller i det mindste være
en selvstændig enhed i SST. Jeg vil gerne
rose ministeren for, at hun tager skridtet
fuldt ud og genetablerer Lægemiddelstyrelsen, og dermed lytter til kritikken. Vi er
glade for hendes udmelding om, at den
nye lægemiddelstyrelse alene skal koncentrere sig om arbejdet med lægemidler,
og at lægemiddelområdet skal have et
større ledelsesmæssigt fokus,« siger Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark.
Allerede i forbindelse med fusionen
mellem Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen i 2012 udtrykte bl.a. Pharmadanmark bekymring for konsekvenserne
for reguleringen og kontrollen af lægemiddelområdet. De følgende år viste desværre, at bekymringen var berettiget. Problemerne har vist sig ved, at styrelsens
sagsbehandling ifølge lægemiddelvirksomhederne er blevet dårligere og langsommere, og ved at styrelsens ellers stærke netværk i den fælles europæiske lægemiddelmyndighed EMEA er blevet svækket. Den danske indflydelse på beslutninger omkring retningen på lægemiddelområdet i Europa er derfor blevet mindre.
»Det er uhensigtsmæssigt for et land
som Danmark med en så stor og vigtig
lægmiddelindustri,« siger Antje Marquardsen.
Behov for vidensdeling
Pharmadanmark sendte derfor tidligere
på året en henvendelse sammen med Lægemiddelindustriforeningen (Lif ) til sundhedsministeren og folketingets sundhedsudvalg for at gøre opmærksom på problemerne og på behovet for organisatoriske
ændringer i SST.
»Nu handler det om at se fremad, men
det er afgørende, at den nye lægemiddelstyrelse får de nødvendige økonomiske-,
personalemæssige og it-mæssige ressourcer til at løse opgaverne,« fastslår
Pharmadanmarks formand.
Organisationsændringen i SST indebærer også, at der som noget nyt etableres
en styrelse for patientsikkerhed og en styrelse for sundhedsdata.
»Det bliver vigtigt at sikre, at der sker
en god vidensdeling mellem de fire styrelser, og at man udnytter synergieffekterne.
Det bliver Sundhedsministeriets opgave
at sørge for, at det ikke udvikler sig til fire
siloer, som arbejder helt uafhængigt af
hinanden,« siger Antje Marquardsen.
Søg jobbet
Den nye Lægemiddelstyrelse forventes at
være en realitet ved årsskiftet 2015/2016,
og rekrutteringen af en direktør til Lægemiddelstyrelsen er allerede igangsat.
»Jeg håber, at mange lægemiddelakademikere vil søge jobbet. Det er et unikt
job, hvor man vil få stor indflydelse på retningen for en styrelse, som er kontrolmyndighed og sparringspartner for farma,medico- og biotekindustrien – industrier
som har ekstremt stor samfundsmæssig
betydning« slutter Antje Marquardsen.
Ny Borreliaart i danske
flåter
En ny Borrelia-bakterie kaldet Borrelia miyamotoi er opdaget i danske flåter. Den inficerer mennesker
uden at efterlade det karakteristiske røde udslæt på huden. Til gengæld giver den periodisk feber, og
derfor kan læger blive snydt til at
tro, at man fejler noget helt andet
end borreliose.
»Borrelia Miyamotoi tænder
ikke de advarselslamper, som Borrelia normalt skal tænde. Det er ret
sjældent, at man får et hududslæt,
når man bliver inficeret med miyamotoi. Når man oven i købet siger,
at man har feber, som kommer igen
og igen, så tror jeg ikke, at der er
ret mange praktiserende læger, der
vil tænke, at det nok er en Borrelia-infektion. Så der er risiko for, at
sådan en infektion overses hos lægen,« siger René Bødker til videnskab.dk.
Han er epidemolog ved DTU Veterinærinstituttet og er en del af
det internationale forskerhold bag
opdagelsen.
De anderledes symptomer gør
Borrelia miyamotoi særligt problematisk, for ligesom de øvrige Borrelia-bakterier kan den give borreliose med alvorlige konsekvenser til
følge, hvis sygdommen ikke opdages og behandles i tide.
Den nye Borrelia er fundet på
Sjælland, Fyn, Bornholm og i Jylland – på 15 ud af de 25 steder DTU
har undersøgt. Men den er heldigvis mindre udbredt end den normale Borrelia.
Der er endnu ikke bekræftede
tilfælde af, at danskere er blevet
smittet af Borrelia miyamotoi, men
det er givetvist allerede sket.
pharma august 2015
29
Farma
Hurtig hjælp til rationel
brug af psykofarmaka
Region Syddanmark har etableret Psykiatriens Medicinrådgivning,
som yder hurtig og uvildig information og rådgivning om rationel
anvendelse af psykofarmaka til alle regionens sundhedspersoner.
To farmaceuter bemander tjenesten.
K
orrekt dosering og håndtering af
medicin, undervisning af personale
på bosteder og rådgivning til praktiserende læger – det er nogle af de opgaver, som psykiatrisygehusets nyetablerede medicinrådgivning skal tage sig af.
Målet er større sikkerhed og bedre kvalitet i behandlingen af patienterne.
»Vi rådgiver om de fleste sider ved anvendelse af psykofarmaka, bl.a. effekt,
bivirkninger, interaktioner og opfølgning
på behandlingen. Vi rådgiver også om efterlevelse af behandlingsvejledninger og
behandlingsalgoritmer inden for psykiatrisk medicinering. Og om behandlingsvalg for konkrete patienter,« siger farmaceut Mette Lundberg Frandsen, Telepsykiatrisk Center.
Den eksterne medicinrådgivning til
bl.a. bosteder og praktiserende læger
startede op 1. februar i år, mens den har
været i gang på afdelingerne i psykiatrisygehuset siden efteråret 2014. Udover
Mette Lundberg Frandsen består rådgivningsteamet af farmaceut Merete Willemoes Nielsen, mens John Teilmann Larsen er specialeansvarlig overlæge i medicinrådgivningen.
30
pharma august 2015
Behov for indsats
Mette Lundberg Frandsen fastslår på
baggrund af de første måneders erfaringer med medicinrådgivningen, at der er
et klart behov for en specialiseret indsats, når det handler om behandling med
psykofarmaka. Bl.a. skal der kigges på
den medicin, som beboerne på bosteder
for psykiatriske patienter får.
»Der vil være nogle borgere, hvor medicinlisten måske i flere år ikke har været gennemgået med samme grundighed, og derfor kan de risikere at blive
behandlet med lægemidler, de ikke længere har brug for, eller der kan være
uheldige interaktioner med andre lægemidler.«
Ved medicingennemgangene på bostederne koncentrerer de to farmaceuter
sig mest om beboernes psykofarmaka,
men de vurderer også deres somatiske
medicin.
»Vi gennemgår deres medicinliste og
har dermed et øjebliksbillede af deres
medicinering. Er beboerne inde i en behandling, som fungerer, er det jo positivt,
men under alle omstændigheder søger vi
at strømline deres samlede medicinske
behandling,« siger Mette Lundberg
Frandsen.
En af de vigtige ting, de fokuserer på,
er, at behandlingsvejledningen siger, at
patienterne helst kun skal behandles
med ét antipsykotisk lægemiddel.
»Men virkeligheden er, at rigtig mange får flere. Det kan give bivirkninger og
er naturligvis også dyrt. Derfor går vi ind
og ser på, om det er muligt at nedtrappe
eller seponere et eller flere af lægemidlerne,« siger Mette Lundberg Frandsen.
Medicinrådgivningens opgørelse viser, at de beboere, som fik deres medicin
gennemgået, i gennemsnit havde 11 forskellige lægemidler på deres medicinliste, og endda i et enkelt tilfælde helt op
til 22. I gennemsnit var 4,7 af lægemiderne psykofarmaka.
Hjælp til praktiserende læger
Som et led i den eksterne indsats er der
også oprettet en telefonrådgivning, hvor
sundhedsfagligt personale kan henvende
sig og få råd og vejledning om medicinering af de psykiatriske patienter. Når patienterne afsluttes fra psykiatrisygehuset, er det de praktiserende læger, der ta-
Foto: Colourbox
ger over, og det er vigtigt, at de holder
øje med medicinen og justerer den løbende, hvis patientens forhold ændrer
sig.
»Vi kan være med til at sikre opmærksomhed på, at det er nødvendigt, og vi
kan støtte de praktiserende læger i at
foretage de nødvendige justeringer. Det
er nok et område, som de praktiserende
læger kan have vis berøringsangst over
for. De er forståeligt nok bekymrede for,
om de risikerer at sidde med en dybt psykotisk patient, efter at de har reguleret
på deres medicin. Derfor vil behandlingen ofte bare køre videre efter udskrivelsen fra hospitalet – selv om der altså kan
være god grund til fx at foretage ændringer for et lægemiddel,« fortæller Mette
Lundberg Frandsen.
Hun oplever, at lægerne tager godt
imod de gode råd om denne patientgruppes komplekse medicinering.
»Vi havde fx en henvendelse om en
dement mand, som var aggressiv, og lægen derfor ville høre, hvilken behandling
som var bedst i dette tilfælde. Ved at
gennemgå den dementes medicinliste
kunne vi se, at han faktisk var i behand-
»Psykiatriens Medicinrådgivning løser en vigtig opgave.
Det handler om, at vi skal skabe endnu større sikkerhed og
bedre kvalitet i behandlingen til gavn for vores patienter.
De skal have maximal gavn af deres medicin med færrest
mulige bivirkninger og til den laveste pris. I den forbindelse er vidensdeling og rådgivning om medicin af afgørende
betydning,« siger lægefaglig direktør i Psykiatrisygehuset,
Anders Meinert Pedersen.
ling med et somatisk lægemiddel, som
netop kunne have denne bivirkning. Der
kunne vi så foreslå en udtrapning i brugen af det pågældende lægemiddel i stedet for en behandling med antipsykotika.«
Rådgivningen har indtil nu haft 50
henvendelser fra praktiserende læger.
»Vores oplevelse har været, at lægerne både i forbindelse med telefonrådgivningen og medicingennemgangene på
bostederne tager godt imod vores rådgivning, og at de lytter til vores ændringsforslag. Den dialog og det samarbejde er vi
selvfølgelig glade for, og det er helt sikkert til gavn for patienterne,« slutter
Mette Lundberg Frandsen.
Projektet er finansieret af satsmidler og
kører frem til 31. december 2017.
Region Syddanmark sætter til efteråret
fokus på psykiatriske patienters øgede
risiko for hjertekarsygdomme.
pharma august 2015
31
Kliniske forsøg
Forskerforsøg haler ind på
kommercielle forsøg
S
undhedsstyrelsen modtog i 2014
284 ansøgninger. Der blev givet
278 tilladelser. Fire ansøgninger
blev afslået og to blev trukket tilbage.
Siden 2005 har antallet af ansøgninger om tilladelse til kliniske forsøg generelt været i omegnen af 260 til 300 ansøgninger, viser de nyeste tal fra Sundhedsstyrelsens rapport om kliniske forsøg.
Det bemærkelsesværdige er dog forskellene på, hvorfra ansøgningerne kom-
mer. Antallet af kommercielle sponsorer
som private virksomheder har stort set
været faldende, mens det for non-kommercielle sponsorer som universiteterne
overordnet har været stigende.
Stabil anvendelse af Voluntary
Harmonized Procedure (VHP)
Siden 2009 har det været muligt for forskere og virksomheder at få en koordineret videnskabelig vurdering af et planlagt
forsøg, som skal gennemføres i mere end
tre europæiske lande. Det sker gennem
Voluntary Harmonized Procedure (VHP).
Antallet af sager, der bliver behandlet
gennem denne frivillige procedure, er
sammenlignelige med 2013, hvor Danmark deltog i 45 sager. Knap hver fjerde
af tilladelserne til gennemførsel af multinationale kliniske forsøg i Danmark er
blevet koordineret med øvrige berørte
lægemiddel myndigheder i EU. Danmarks
andel i det samlede antal af europæiske
VHP-sager er 26 procent.
Antal kliniske forsøg anmeldt til Sundhedsstyrelsen
350
300
250
200
150
100
50
2005
2006
Kommerciel sponsor 2007
2008
Non-kommerciel sponsor Kilde: Sundhedsstyrelsens årsrapport 2014 om kliniske forsøg
32
pharma august 2015
2009
2010
2011
Samlet antal kliniske forsøg
2012
2013
2014
Antallet af kliniske forsøg i Danmark ligger ret så stabilt
omkring 250til 300. Dog er udviklingen inden for de sidste
ti år, at non-kommercielle sponsorer er halet ind på de
kommercielleforsøgssponsorer.
Danmark er dog sjældent referenceland for VHP-forsøgene, og har været
det i en sag i 2011, to sager i 2012, fem
sager i 2013 og en sag i 2014.
Proceduren tilbydes af den europæiske arbejdsgruppe CTFG (Clinical Trials
Facilitation Group). Gruppen er formet af
Heads of Medicines Agencies i 2004 med
formålet at koordinere og tilstræbe harmonisering af beslutninger og administrative procedurer relateret til GCP-direktivet
2001/20/EF, som trådte i kraft i 2004.
Flere forsøg går på tværs af lande
Samlet antal kliniske forsøg gennem VHP
(Voluntary Harmonized Procedure)
200
150
100
50
0
2009
2010
2011
2012
Antal sager uden DK som deltager
2013
2014
Optimist
trods fald i
forsøgsantal
Der har i længere tid været stor fokus på at
tiltrække udenlandske kliniske forsøg til
Danmark. Bl.a. er Danske Regioners "Én
indgang" og "Det offentlige-private partnerskab NEXT" mellem hospitaler, universiteter, regioner og industrien et par af eksemplerne på forsøg.
Poul Jaszczak, overlæge på Herlev Hospital og formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning, er fortrøstningsfuld på trods af et mindre fald i
de kliniske forsøg i Danmark i 2014, udtrykker han over for Medwatch.
»Simpel statistik tilsiger, at det her er
svingninger omkring et basisniveau. Man
kan diskutere, om det er et mål i sig selv.
Ambitionen var og er, at kliniske forsøg
skal stige i antal,« siger han til Medwatch
og tilføjer:
»NEXT-initiativet er relativt nyt, og det
er måske her, at man på sigt kommer til at
se frugterne blive høstet af de initiativer,
man ellers har snakket om på området for
kliniske forsøg. Det er nok først i indeværende år, at vi kommer til at se effekten af
NEXT i statistikkerne, som først bliver offentliggjort næste år. Måske er den i gang,
vi kan bare ikke se det endnu. Jeg håber og
tror, at vi næste år kan se effekten.«
NEXT-initiativet blev i gangsat 1. november 2014 som et Inno+ partnerskab, hvor
Innovationsfonden investerer 50 mio. kr. i
partnerskabet over en femårig periode og
partnerne bidrager med 74 mio. kr.
Baggrunden for én indgang er økonomiaftalen for 2012 mellem den daværende regering og Danske Regioner, hvor det er aftalt, at alle regioner etablerer en enkel og
effektiv indgang for industrien til at indgå
aftaler om kliniske forsøg. Én indgang er
for alvor kommet i gang i løbet af 2014.
Antal sager med DK som deltager
Kilde: Sundhedsstyrelsens årsrapport 2014 om kliniske forsøg
pharma august 2015
33
Kliniske forsøg
Flere har ansøgt
om kliniske
forsøg i 2015
Sundhedsstyrelsen har i første halvår af 2015 oplevet
et stigende antal ansøgninger om kliniske forsøg,
øget produktion og produktivitet i sagsbehandlingen, men samtidigt også forlængede sagsbehandlingstider.
I første halvår af 2015 har Sundhedsstyrelsen
modtaget 178 ansøgninger om kliniske forsøg. Det er
en stigning på 37 forsøg, hvilket svarer til 20 procent
i forhold til 2014. I perioden er der behandlet 146 ansøgninger om kliniske forsøg, hvilket er 12 forsøg flere end i 2014.
Så selvom produktionen og produktiviteten er
øget, stiger sagsbehandlingstiden noget. Antallet af
forsøg, som har modtaget første svar fra Sundhedsstyrelsen før 42 dage, er 82 procent. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ligger på 36 dage, oplyser styrelsen.
Virksomheder
sjusker med
ansøgninger
Sundhedsstyrelsen oplever, at virksomheder afleverer ansøgninger, som ikke lever op til de krav,
som en ansøgning til kliniske undersøgelse er underlagt.
Faktisk er lidt over hver tredje ansøgning
ukomplet ved anmeldelse, viser tal for de første
seks måneder af 2015 fra styrelsen.
Når en ansøgning bliver modtaget af Sundhedsstyrelsen, gennemgår styrelsen først, om ansøgningen indeholder den nødvendige information. Hvis der er bemærkninger, anses ansøgningen
for at være ukomplet, og sagbehandlingen påbegyndes ikke, før ansøger har rettet op på sagen.
Samlet set har Sundhedsstyrelsen i 2014 modtaget 178 ansøgninger, hvoraf 62 var ukomplette
på ansøgningstidspunktet. Når virksomheden har
rettet op på manglerne, påbegynder styrelsen
sagsbehandlingen.
34
pharma august 2015
Sagsbehandlingstid
Sundhedsstyrelsen har fastsat en maksimaltid på 60 kalenderdage
for sagsbehandling af ansøgninger om kliniske forsøg på mennesker.
Den tid overholder styrelsen ikke helt. I under 1 ud af 100 ansøgninger overskred styrelsen deadlinen, men har formået i over ni ud
af ti behandlinger at give ansøgeren svar inden for 42 dage. De sidste knap en ud af ti ansøgninger er besvaret inden for maksimaltiden på 60 dage.
De 42 dage er et mål i sig selv, da ansøgeren skal have mulighed
for at ændre i sin ansøgning inden for de 60 dage, hvis Sundhedsstyrelsen finder mindre fejl eller mangler. I tilfælde af at styrelsen
gør indsigelse, har ansøgeren mulighed for at ændre ansøgningen
én gang. For at sikre, at ansøgeren har tid til at ændre ansøgningen,
er det aftalt med lægemiddelindustrien, at første svar skal være
sponsor i hænde senest 42 kalenderdage efter modtagelse af en behørigt udformet ansøgning.
Sundhedsstyrelsen kalder behandlingstiderne tilfredsstillende.
»Set i lyset af de allokerede ressourcer vurderes sagsbehandlingstiderne tilfredsstillende,« står der i den nyeste rapport om kliniske forsøg i Danmark.
Kliniske forsøg anmeldt i 2015
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Januar
Februar
Komplette sager
Marts
April
Maj
Inkomplette sager
Kilde: Sundhedsstyrelsen.
Note: Hvis en ansøgning ikke lever op til informationskravene ved anmeldelse hos
Sundhedsstyrelsen, bliver de i første omgang set som inkomplette.
Juni
Pharmadanmark hjælper i
jagten på de klogeste hoveder
Annoncering i Pharmadanmarks medier efter højkompetent lægemiddelfaglig arbejdskraft er en oplagt og attraktiv mulighed. Pharmadanmark har nemlig hele 5.000
erhvervsaktive medlemmer, som er ansat inden for farma, biotek eller medico – både
inden for den private og den offentlige sektor.
Faktisk er to ud af tre ansatte på lægemiddelområdet med en naturvidenskabelig
baggrund medlem hos os.
De ledige stillinger i Fredag Formiddag er samtidig populære blandt læserne af nyhedsbrevet. Det er da også stedet, hvor mange medlemmer først ser deres næste
karriereskridt.
For fortsat at være et populært medie for virksomhederne, når ledige stillinger skal
annonceres, tilbyder Pharmadanmark nu flere muligheder i forbindelse med annoncering af ledige stillinger. Med ændringerne bliver det muligt at differentiere sig tydeligt og få en øget synlighed over for potentielle kandidater
De nye muligheder er:
Genindrykning: Genindrykning af en stillingsannonce gør en stor forskel. 72 procent
af dem, der klikker på en genindrykket annonce, har ikke klikket på annoncen tidligere. Dertil kommer, at næsten 50 procent af de læsere, der blev interesseret ved at
se stillingen første gang, klikker igen ved en genindrykning.
Topplacering: De første fem stillinger i Fredag Formiddag får signifikant flere klik
end den sidst placerede annonce. Derfor bliver det nu muligt selv at bestemme, om
en annonce skal placeres øverst i nyhedsbrevet. For yderligere at sikre synlighed for
en annonce med topplacering bliver annoncen grafisk fremhævet.
Forsidehenvisning: Pharmadanmarks hjemmeside har mange besøgende, der er interesserede i vores annoncer med ledige stillinger. Med en henvisning til en annonce
direkte fra forsiden af pharmadanmark.dk er man sikker på, at annoncen bliver set.
De nye muligheder i forbindelse med
annoncering i Fredag Formiddag er
samlet i tre overskuelige pakker:
Basis
1 indrykning
Kr. 10.000
Plus
2 indrykninger
Kr. 12.500
Premium
2 indrykninger
Topplacering
Forsidehenvisning
Kr. 15.000
Herudover kan man tilkøbe et
banner for kr. 2.500.
De nye muligheder lanceres i
denne måned.
Banner: Som noget nyt bliver det muligt at tilkøbe en bannerannonce, som placeres
i Fredag Formiddags nyhedsspalte og giver stor synlighed. Med et banner kan man
vælge at fremhæve stillingsannoncen eller brande virksomheden.
pharma august 2015
35
Selvledelse & Trivsel
Af Malene Gude, cand.pharm, karriererådgiver og aktiv i GudeCoaching siden 2006.
Av min feriehjerne!
Hvor kan jeg købe en skarp hjerne, når jeg synes, det er svært at komme i omdrejninger
efter ferien? Læs med her, og kom godt i gang.
Enøjet fokus eller diversitet – hvad er skarpest?
»Det er faktisk min største angst at ende sådan.« Sådan kom det prompte fra min veninde, da vi som et af
mange emner over et glas Spätlese kom omkring sygdommen demens. Av ja, den svier. Tanken om ikke
selv at være herre over sin hjerne. Og eftersom vi lever af vores viden og hver dag udfordres af krav om, at
input til hjernen skal generere output og resultatet
derefter faktureres i en rivende fart, så fik vi ivrigt diskuteret metoder til at holde hjernen skarp. Der var
nærmest tale om et rotteræs ud fra devisen »Jo mere
jeg ved, desto mere ved jeg, at jeg ingenting ved.«
Herfra var der ikke langt til at diskutere uddannelsessystemets stigende fokus på målrettethed, der nu
starter allerede i de første leveår. Vel er det godt at
være dygtig, men giver enøjet fokusering mening i det
lange løb, hvis det sker på bekostning af diversitet?
Her var det, at jeg fandt mig selv ivrigt argumentere for vigtigheden af ikke bare at lære nyt, men også
lære bredt – for netop at vedligeholde sin skarphed.
Og heldigvis for det, for hvor ville det være en kedelig
verden for mig, hvis jeg kun måtte have fokus på et
eneste mål – og tænk sig, hvis det allerede var fastsat
i børnehavealderen. Den, der allerede som femårig
har en drøm at gå efter, skal endelig have lov at gå efter den. Men der er sørme ikke så få, som ikke lige
ved, hvad de vil, tør eller er bedst til i så tidlig en alder. For nogle sker det måske aldrig. For mig er målrettethed mere nuanceret end som så og ikke nødvendigvis lig med en skarp hjerne. Du kan for eksempel
udrydde skvalderkål meget målrettet helt uden at
tænke en tanke. Omvendt kan du få helt nye tanker
mens du gør kål på skvalderkålene. Så mon ikke vi
har brug for en vekselvirkning for at holde os skarpe?
Nysgerrighed og nye impulser
Nu skal denne klumme ikke handle om forebyggelse
af demens, men hvis man kigger på de gængse råd, så
falder man ud over motion, sunde kost-, ryge- og drikkevaner over det med at udfordre hjernen. Vel at mærke uden at blive uhensigtsmæssigt stresset. Hvordan
gør man så det?
Vi skal udfordre hjernen ad de forskellige sanser –
og her kommer vi til nogle gode råd, der er så attraktive, at det burde være svært for enhver at lade være: Vi
36
pharma august 2015
skal nemlig være nysgerrige ☺. Når vi er nysgerrige,
skaber det fornyelse, og vi får tilført energi. Så vi skal
blande os med andre. Både dem vi kan lide, og dem vi
ikke er enige med. Vi skal forene os, samarbejde og
lege. Opleve, at det er berigende at se tingene fra et
nyt perspektiv. Vi skal læse, synge, spille musik, tegne og skrive. Vi skal debattere, diskutere – og lytte!
Det lyder da sjovt, ikke?
Hjerneskarp på drømmesengen
Men nu sidder du måske og er lidt post-ferie træt og
tænker bare på, hvornår du igen kan ligge på en
drømmeseng. Med det samme kan du glæde dig over,
at det rent hjernemæssigt er vigtigt at holde weekend. Og det er især vigtigt at lave noget andet end dit
hverdagsarbejde. Så kom bare ud af busken, eller klip
hækken for din nabo. Start en forening for tosset tomatdyrkning eller gående hosestrikkere. Eller gør noget ved det velgørenhedsarbejde, du altid har drømt
om, men hidtil kun har bidraget med klingende mønt
til.
Ud over at forsøge at holde en god balance med
nogle sociale aktiviteter har vi heldigvis mulighed for
også at stimulere hjernen ved at læse gode bøger. Og
her mener jeg altså andet end krimier! Boghandlere
og biblioteker er et overflødighedshorn af muligheder
for at lade dig udfordre i dine vante tankebaner. Så
kig med her, hvis du vil underholdes på den hjerneskarpe måde, ligge på en drømmeseng og samtidig
komme op i omdrejninger i samme hug. What’s not to
like?
Her kommer et par skarpe nye titler, og hvorfor du
bør læse dem:
”Eske Willerslev – han gør det døde levende” af
Kristoffer Frøkjær
Bogen om evulotionsbiologen, professoren og
dna-forskeren Eske Willerslev, som er på alles læber.
En mand, der iført polarforskerkostume og blæst op
på reklamesøjler landet rundt iscenesætter sig selv,
så Knud Rasmussen ville blive grøn af misundelse.
Hvordan kan han få noget så tudsegammelt som
mammut-dna, en 4.500 år gammel eskimo hårtot og
et læs aboriginalknogler til at blive så hot, at diverse
medier hiver og flår i ham, mens forskermidlerne ka-
Foto: Colourbox
stes efter ham? Og hvordan gik han fra at være begyndende småkriminel til at blive en stjerneforsker? Ja,
hans hjerne gad jeg godt se indefra, og hans briller
gad jeg godt kigge ud af. Og det er vel netop et af formålene med en biografi. Så ud over at lure et par af
hans tricks kunne jeg nok blive inspireret til at se arbejdslivet og måske endda verden med et par nye
vinkler.
”Hver morgen kryber jeg op fra havet” af Frøydis
Sollid Simonsen
Kan man som seriøs farmamedarbejder læse kortprosa af en ung, norsk debutant, der er uddannet tegneserietegner i Malmø og bor i København? Kan man
blande håndfast naturvidenskab med diffuse og
uhåndterbare følelser? Kan man blande humor, vid og
(ulykkelig) kærlighed? Kan man overhovedet forstå
det?
Svaret er JA. Prøv det og elsk det! Ud over nye vinkler på livet og videnskaben, så er den korte skriveform supersmart og hurtigt læst. Du kan læse et afsnit, mens du venter på bussen, eller teen trækker.
Hvis du da ellers kan slippe den finurlige bog.
Astrid Lindgren – biografien ”Denne dag, et liv” af
Jens Andersen
Du ved måske allerede, at jeg er pænt glad for Pippis
tilgang til verden, men hendes mor ved jeg kun en
smule om. Historien bag historierne. Jeg ved godt, at
stor kunst som oftest kommer af stor smerte, og at
Pippis mor ikke er en undtagelse. Så det er med en vis
ærefrygt, at jeg vender siderne her. Sæt nu mine illusioner braser. Jeg vover pelsen og sætter bogen på listen af princip. På godt eller ondt, lad det være en
hjerneskærper. Hellere dét end ligegyldighed!
pharma august 2015
37
Kort
om
12,1 i karakter til Molekylær
biomedicin på KU
Molekylær biomedicin på Københavns Universitet (KU) kræver i
år et karaktergennemsnit på 12,1 for at komme ind via Kvote 1
og overgås kun af International Business på Copenhagen Business School med 12,3.
Molekylær biomedicin har dermed et højere adgangskrav
end fx medicinstudiet på KU. Her kræves der 11,2 for optagelse.
327 havde søgt om optagelse på Molekylær biomedicin, 58
blev optaget.
Farmaceutuddannelsen på KU har i år oplevet en rekordstor
søgning på i alt 649 ansøgere. Det er en stigning på 12,1 procent i forhold til sidste år. Uddannelsen har optaget 230 studerende, og adgangsbilletten hed her et karaktergennemsnit på
7,8.
På farmaceutuddannelsen på Syddansk Universitet (SDU) er
der i år optaget 96 studerende. Der var 426 ansøgere, og optagelsen krævede et gennemsnit på 6,8.
Lundbeck i samarbejde med giganter
Lundbeck slår sig nu sammen med en række af verdens
allerstørste medicinalselskaber i kampen mod demenssygdommen alzheimer. Sammen med amerikanske topvirksomheder som Roche, Eli Lilly og Pfizer træder
Lundbeck ind i et ambitiøst samarbejde, der skal skabe
et fælles netværk med egnede patienter og en forsøgsklar global platform. Det skal øge chancerne for at finde en kur mod den frygtede folkesygdom.
Det banebrydende medicinalsamarbejde er en direkte udløber af et G8-topmøde om demens fra 2013, hvor
verdens sundhedsministre opfordrede medicinalselskaberne til at gå sammen om at jagte et forskningsmæssigt gennembrud. Der mangler stadig effektiv medicin
til at bremse eller kurere Alzheimers sygdom.
38
pharma august 2015
Udvikling af medicin mod alzheimer er et kerneområde for Lundbeck, som har tre stoffer i klinisk udvikling – herunder to kandidater i fase tre.
I Danmark lever 70.000-90.000 mennesker med en
demenssygdom – heraf har cirka 45.000 alzheimer.
400.000 danskere lever i dag med en dement i familien.
Herhjemme vil hver tredje person over 65 år dø af en
demenssygdom. De totale omkostninger ved demens i
Danmark ligger på omkring 24 milliarder kroner om
året.
Nyt dyrt
lægemiddel
ryster
sygehusene
Et nyt lægemiddel, Orkambi fra Vertex
Pharmaceuticals, som endnu ikke er
godkendt i Danmark, kan forbedre og
forlænge livet for patienter med cystisk
fibrose, men den vil koste to millioner
kroner for hver patient om året.
»Alle regionerne er i øjeblikket i gang
med store sparerunder og effektiviseringsrunder for at håndtere den dyre medicin, som vi har fået allerede i 2015,« siger Torben Mogensen, vicedirektør, Amager og Hvidovre Hospitaler.
Ifølge ham, kan den nye medicin til
patienter med cystisk fibrose betyde en
samlet årlig udgift til sundhedsvæsenet
på mellem 400 og 700 millioner kroner.
»Det betyder, at vi er nødt til at reducere i vores personale tilsvarende, og
det er ret mange stillinger, vi i så fald
skal skære væk,« forklarer Torben Mogensen.
I Pharmadanmark er formand Antje
Marquardsen forbløffet over den forventede skyhøje pris på Orkambi.
»Det er jo altid positivt, når der introduceres nye, innovative lægemidler,
som kan gøre en forskel i behandlingen
af alvorligt syge mennesker. Men her er
prisen så uhørt høj, at man må forlange, at producenten forklarer og retfærdiggør, hvorfor lægemidlet skal være så
dyrt. Alle parter har et ønske om, at der
kan findes en løsning, og jeg kan kun
opfordre til, at prisforhandlinger vil
foregå i samarbejde med andre europæiske lande for at opnå den nødvendige forhandlingsstyrke,« siger hun.
Antje Marquardsen bemærker, at Orkambi har orphan drug status, hvilket
betyder, at det er godkendt efter et
mere lempeligt regelsæt end lægemidler til behandling af større indikationer.
De kliniske forsøg blev gennemført med
beskedne 1.108 patienter.
»Umiddelbart er det altså svært at se,
at firmaets udgifter til at få lægemidlet
på markedet har været så høje, at den
aggressive prissætning giver mening for
andre end dets aktionærer,« siger hun.
Få danskere har beskyttende
gen mod alzheimer
En genetisk variant, der beskytter mod Alzheimers sygdom, findes langt sjældnere
i den danske befolkning end i de øvrige nordiske befolkninger. Det viser et nyt studie, der som det første har undersøgt forekomsten af genvarianten i Danmark og
sammenlignet den med forekomsten i Island, Norge, Sverige og Finland.
Genvarianten beskytter mod ophobning af proteinet beta-amyloid i hjernen,
der er en væsentlig årsag til alzheimer og resulterer i svigtende hjernefunktion og
demens.
Ud af 3.487 danskere – især ældre – viste kun 1 sig at have genvarianten. I de øvrige nordiske lande forekommer genvarianten i gennemsnit hos omkring 1 ud af 125.
»Det er temmeligt overraskende, for vi plejer at sige, at vi som sådan ligner vores nordiske nabolande. Spørgsmålet er så, hvorfor vi adskiller os fra dem på det
her punkt? Det ved vi endnu ikke,« siger Jonas Mengel-From, lektor i molekylær
epidemiologi ved Syddansk Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.
Selvom danskerne på netop dette punkt lader til at være dårligere stillet, kan
man ikke overordnet sige, at danskerne dermed er dårligere beskyttet mod Alzheimers sygdom, understreger Jonas Mengel-From. For andre faktorer, eksempelvis
motion og kognitiv træning, menes også at have en beskyttende effekt mod alzheimer.
Resultatet bliver offentliggjort i tidsskriftet Neurobiology of Aging.
pharma august 2015
39
pharma
in english
The August edition of
Pharma focuses on
how new students on
pharmaceutical courses
can avoid culture shock
when starting their
university career. We also
look at Denmark’s big push
to produce PhD graduates –
and the long-running series
From Patent to Patient
concludes with an article
on clinical pharmacy.
From patent to patient:
Clinical pharmacy
Clinical pharmacy involves much more than simply issuing pharmaceutical drugs and
talking to patients. As the final link in the chain through which a pharmaceutical drug
moves, clinical pharmacy incorporates all the activities associated with medication,
including the choice of drug, dosage, use and patient guidance/training. Clinical pharmacy contributes to ensuring the best possible and rational use of pharmaceutical
drugs for the benefit of the patient, society and health service workflows. Clinical
pharmacy is a partnership between three parties: pharmacists, health professionals
and patients.
Neurosearch research has
been given new life in Saniona
Neurosearch, one of Denmark’s oldest biotech companies, is being wound up, but its
research in the field of drugs regulating specific ion channels has very much come
into play in a new and ambitious company. A strong research team, which moved from
Neurosearch to the new company, is the backbone of Saniona.
“The basis of our research is that imbalances exist right down to cell level in CNS
disorders which lead to nerve signal disruptions in the brain. The balance can be regulated by the ion channels and the ions that run in and out of the cells. Several hundred different ion channels can be adjusted, but it is difficult to produce drugs that
are so specific that they only affect a single ion channel. That is where our expertise
lies. We are able to screen for substances that work very specifically on a single ion
channel – and we possess special technology that enables us to test thousands of
substances at a time. We are also able to optimise these substances to become new
candidate medications,” explains Managing Director Jørgen Drejer from Saniona.
He adds:
“We have a long-standing world-class team of researchers – and we believe that
we are among the best in the world in our tiny niche.”
The project for which Saniona has the highest expectations is the AN363 drug candidate which is used for neuropathic pain.
A s a regular
azine,
part of the mag
cludes pages
Pharma now in
h
re readers wit
in English whe
ay
m
nd
ou
l backgr
an internationa
t
os
m
s
it
mar y of
get a brief sum
s
w
ne
t – both
relevant conten
anmark and
d
a
m
from Phar
maceutical
from the phar
l.
field in genera
40 pharma august 2015
New students
need to let go of
their quest for
perfection
PhD initiative
divides opinion
The globalisation strategy implemented in 2006 incorporated an extensive political initiative to produce more PhD graduates. The strategy worked. Already by 2010 the number of PhD students had doubled.
This level has been maintained ever since – and numbers in the fields
of health science, natural science and technical science have exploded.
Pharmadanmark believes that it is now appropriate to reflect on
the quality and societal value of PhD courses when one in four students with a Master’s degree in natural science or health science is
accepted for a PhD. It should be the most talented with a particular
drive and talent for research who are recruited. PhD students are also
required to make a considerable investment – so the question is
whether both students and society are getting the best they can out
of these degrees. A PhD must provide the required skills for the types
of job available in the marketplace.
More than 700 members of Pharmadanmark have a PhD. A few
years ago, the association conducted a survey among these members. It showed that approximately 60% work in research jobs and
make use of their research degree. On the other hand, two out of five
new PhD graduates work in non-research jobs. This means that there
is a risk that the research knowledge and methodologies that they acquired during their doctoral studies are not being used to benefit society in the best possible way.
The Pharmadanmark survey showed, however, that the percentage
of research graduates who do not work in research is the same for
young PhD graduates as it is for older ones. This means that a problem of ‘superfluous’ research skills has not arisen and that the job
market has very much been able – in the case of PhD graduates in the
field of pharmacy – to absorb the many more graduates with research
training and make use of their skills. This is important to remember
before any decisions are made to reduce the number of students
across the board.
Think tank DEA is, however, more critical about the value of the
PhD initiative.
Many first-year university students have problems living up to their own extremely high expectations. They may therefore find their course so
difficult that they fail to keep their eye on the big
picture and lose belief in themselves. A productive student life is all about accepting that you
cannot do everything all the time.
“There are a great many students who make
unrealistic plans and believe that they can
achieve everything – get a mark of 12 in all their
exams, study 20 hours a day, hold down a good
student job as well as have time for extracurricular activities. They are chasing perfection because they believe that nothing less than perfection will land them a job when they graduate.
But they need to understand that prioritising is
also an art form. They have to accept that no one
is equally good at all subjects or that they may
not always have the energy to run a half-marathon or hold down a job for a while,” says pharmacist Marie Fog, who works as a pharmaceutical consultant and career advisor at Pharmadanmark.
She believes that students on university-level
pharmacy courses are perhaps the kind of people who actually did manage to do everything
before they went to university, including achieve
a sky-high average mark.
“But there is a very big difference between
being a secondary school student where you
have a structured timetable and where you understand what it takes to succeed. At university,
no one tells you precisely what to do. Many
things are optional. It takes time to navigate
your way around this new world.”
The student advice service advises new students to prioritise social activities because the
more integrated you are as a student, the greater the likelihood that you will be able to maintain motivation for your course.
pharma august 2015 41
INFO
netværksmøder
Økonomisk støtte
Få styrket din faglige identitet og udvikling med Pharmadanmarks
netværk. Du er velkommen til at tage en kollega med, hvis du kender en, der vil se, om netværket også er noget for ham eller hende.
Uddannelsesfonden Pharmadanmark – Hospital
Næste frist for ansøgninger til Uddannelsesfonden
Pharmadanmark – Hospital er den 1. september 2015.
Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater
Experiences with preparation of PBRERs
Wednesday 9th of September from 17:00-19:00 at
Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup
Become familiar with the use of Periodic Benefit-Risk Evaluation
Reports (PBRER) at this event.
Organized by: Pharmacovigilancenetværket
Kampen mod forfalskede lægemidler
Tirsdag den 15. september 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark,
Bliv klogere på arbejdet med at undgå forfalskede lægemidler. Du
kan også benyt muligheden for at netværke med andre fra det
regulatoriske netværk.
Arrangør: Regulatorisk netværk
Do's and don'ts i PV-agreements
Tirsdag den 6. oktober 2015 kl. 17.30-19.30, Pharmadanmark,
Kom og bliv klogere på PV-agreements og netværk med andre, der
arbejder med pharmacovigilance.
Arrangør: Pharmacovigilancenetværket
Arrangementer for studerende
Kandidatfest 2015
Fredag den 25. september 2015 kl. 18.00, First Hotel Skt. Petri,
Krystalgade 22, 1172 København K
Eksklusiv middag, fest og DJ. Pharmadanmark inviterer til den årlige kandidatfest, hvor vi fejrer de nye kandidater på pharma-medicoområdet.
Arrangør: Pharmadanmark
Virksomhedsbesøg hos Genau & More
Tirsdag den 6. oktober kl. 16.00-17.30, Genau & More, Incuba
Science Park, Katrinebjerg, Aabogade 15, 8200 Aarhus N
Genau & More inviterer studentermedlemmer på besøg til en snak
om Life Science branchen, samt Genau & Mores rolle i samarbejdet
på tværs af branchen og karrieremuligheder i virksomheden
Arrangør: Pharma Student
re prkå.dk
e
m
Se anma
mad
phar
42
pharma august 2015
Uddannelses- og udviklingsfonden U2F
Næste frist for ansøgninger til Uddannelses- og udviklingsfonden
U2F er den 1. oktober 2015.
Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater
KUrSER I LEDELSE
Pharmadanmark udbyder i samarbejde med IDA en række kurser i
ledelse med medlemsrabat.
Distanceledelse
Mandag den 14. september 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i
København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Mandag den 23. november 2015 kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus
City, Østergade 10, 8000 Aarhus C
Sådan leder du succesfuldt på tværs af tid, sted og kultur.
Bliv klædt på som ny leder
Mandag den 28. september 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i
Mandag den 9. november 2015 Kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus
City, Østergade 10, 8000 Aarhus C
Kom godt fra start som ny leder med grundlæggende personlige
og faglige ledelseskompetencer. Du får både en indføring i grundlæggende teori og konkrete værktøjer inden for ledelse.
PRINCE2®
Tirsdag den 6. oktober 2015 kl. 9.00-17.00, Scandic Aarhus City,
Østergade 10, 8000 Aarhus C
Tirsdag den 27. oktober 2015 kl. 9.00-17.00, Ingeniørhuset i
Få en internationalt anerkendt projektledercertificering med
PRINCE2®.
Leder af medarbejdere
Mandag den 12. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i
Mandag den 19. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Scandic Aarhus City,
Østergade 10, 8000 Aarhus C
På denne lederuddannelse styrkes dine lederkompetencer gennem
et dynamisk forløb, der indeholder både træning i relevante lederværktøjer, indsigt i den nye virkelighed og personlig udvikling.
Agil projektledelse
Mandag den 26. oktober 2015 kl. 9.00-16.00, Ingeniørhuset i
Langsigtet planlægning og estimater er en saga blot, når man taler
om agil projektledelse. Lær at bruge agil værktøjerne.
Arrangementer
Faglig aften med Anton Pottegård
Onsdag den 2. september 2015 kl. 19.00-21.30, Pharmadanmark,
Hør Anton Pottegård fortælle om medicingennemgangsprojektet i
København og få selv hands on-erfaring.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – København
Seniornetværket – Sjælland
Onsdag den 9. september kl. 10.50, Assistens Kirkegård, Kapelvej 4,
2200 København N.
Der venter os en interessant kulturhistorisk omvisning på Assistens
Kirkegård med efterfølgende frokost på Nordskovsspisestue,
Nørrebrogade 59. Pris ialt: 160 kr. kontant.
Tilmelding med navn og tlf. nr. senest 1. september til 4585 0734.
Arrangør: Seniornetværket – Sjælland
Forskning på apotekerne
Torsdag den 10. september 2015 kl. 19.00-21.00, Ringsted Apotek, Sct.
Hansgade 23, 4100 Ringsted
Kom og hør et fagligt oplæg af Anton Pottegård omkring forskning på
apotekerne.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - Sjælland
Repræsentantskabsmøde 2015
Lørdag den 7. november, kl. 10.30-21.00, Hotel Scandic Copenhagen,
Vester Søgade 6, København
Alle foreningens medlemmer er velkomne til repræsentantskabets årlige møde. I år præsenterer hovedbestyrelsen ny strategi for foreningen.
Kom og vær med til at præge fremtidens forening.
Arrangør: Pharmadanmark
Børneseminar - ørebørn, smerter og ADHD
Onsdag den 11. november 2015 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia,
Torvegade 24, 6700 Esbjerg
Pharmadanmark - Apotek - Vestjylland inviterer til børneseminar i
Esbjerg. Anden del sætter fokus på ørebørn, smerte og ADHD.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Vestjylland
Børneseminar - astma, allergi og eksem
Onsdag den 27. januar 2016 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia,
Esbjerg. Tredje del sætter fokus på astma, allergi og eksem.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek – Vestjylland
Koldkrigsmuseum Stevnsfort
Lørdag den 12. september 2015 kl. 11.00 / kl. 12.00, Stevnsfort,
Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig Stevns
Kom til et spændende arrangement om Stevnsfortet, der er Danmarks
eneste klippefæstning og som blev landets sidste operative fort.
Arrangør: Pharmadanmark – Privat
Retskemi – et spørgsmål om liv eller død
Torsdag den 17. september 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmaschool,
Benzon Auditoriet, Universitetsparken 2, København Ø
Foredrag ved virkelighedens CSI, farmaceut og retskemiker Sys Stybe
Johansen.
Arrangør: Pharmadanmark - Stat
De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet
Torsdag den 24. september 2015 kl. 18.30-21.00, DGI Huset Vejle,
Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle
Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i
dette to timers arrangement.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek Horsens-Vejle
Børneseminar - børn og sygdom generelt
Onsdag den 30. september 2015 kl. 18.30-21.15, Hotel Britannia,
Esbjerg. Første del sætter fokus på børn og sygdom generelt.
Arrangør: Pharmadanmark - Apotek - Vestjylland
De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet
Mandag den 5. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark,
Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i
dette to timers arrangement.
Arrangør: Pharmadanmark – Privat
Kandidatfest 2015
Fredag den 25. september 2015 kl. 18.00
First Hotel Skt. Petri,
Krystalgade 22, 1172 København K
Der er blevet tid til at invitere til den årlige kandidatfest,
hvor Pharmadanmark fejrer de nye kandidater på lægemiddelområdet med en eksklusiv middag, fest og DJ. Festen foregår igen i år på Skt. Petri Hotel, og vi håber at se
alle kandidater, der har afsluttet deres studium i perioden fra 1. september 2014 til 30. september 2015. Du skal
være medlem af Pharmadanmark for at deltage.
Tilmelding på www.pharmadanmark.dk senest den 14.
september.
Spørgsmål og afbud til Pharmadanmark på tlf. 3946 3600
eller pd@pharmadanmark.dk
pharma august 2015
43
INFO
Repræsentant
skabsmøde 2015
Lørdag den 7. november, kl. 10.30-21
Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København
Pharmadanmark holder ordinært repræsentantskabsmøde lørdag den 7. november. Alle foreningens medlemmer er velkomne til at deltage i mødet. I år præsenterer hovedbestyrelsen ny
strategi for foreningen. Kom og vær med til at præge fremtidens forening!
Forslag fra foreningens medlemmer – herunder de enkelte
repræsentanter – som ønskes behandlet på repræsentantskabsmødet, skal ifølge lovene være sekretariatet i hænde
senest tirsdag den 15. september 2015. Samme frist gælder for
forslag fra kredse, sektioner og udvalg. Bemærk, at fristen
også gælder for forslag til ændring af repræsentantskabets forretningsorden. Forslag, som fremsættes med henblik på vedtagelse (fx vedrørende ændringer af love, retningslinjer, handlingsplaner eller udtalelser), skal være klart formuleret og ledsaget af en uddybende tekst, som oplyser om konsekvenser,
ressourceforbrug etc. Forslag til politiske udtalelser kan redigeres under repræsentantskabsmødet.
NB I henhold til foreningens love skal nye hovedbestyrelsesmedlemmer være valgt inden den 15. oktober. For opstilling til
hovedbestyrelsen gælder, at navnene på medlemmer, som
ønskes opstillet, skal indgives skriftligt til sekretariatet af
mindst seks stillere fra kandidatens egen sektion.
Stillerlisterne skal være sekretariatet i hænde senest den 15.
september 2015.
44
pharma august 2015
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i pensions
kassen for apotekere
og farmaceuter
Herved indkaldes til ekstraordinær general
forsamling i Pensionskassen for Apotekere
og Farmaceuter, cvr. nr. 77641017
("Pensionskassen") torsdag den 3. septem
ber 2015 kl. 16, hos PFA Pension,
Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2.Fremlæggelse af den af bestyrelsen, direktionen og revisionen underskrevne delårsrapport for perioden 1. januar - 31.marts
2015.
3.Forslag til ændring af Pensionskassens lønpolitik
Bestyrelsen foreslår, at aflønningspolitikken ændres, således at der kan udbetales
en bonus på indtil kr. 75.000 til bestyrelsesmedlemmer, der har ydet en hel særlig
indsats.
4.Konstatering vedrørende Pensionskassens
opløsning.
Indkaldelsen med nærmere redegørelse vedrørende den ekstraordinære generalforsamling og de enkelte punkter på dagsordenen,
herunder om generalforsamlingens begrænsede betydning efter gennemførelse af porteføljeoverdragelsen til PFA Pension, livsforsikringsaktieselskab pr. 1. april 2015, og med
oplysning om afstemningsregler, er tilgængelig på Pensionskassens hjemmeside www.
apotek.mitpfa.dk. Her findes endvidere en
fuldmagtsblanket, som kan downloades.
Fuldmagtsblanket kan tillige rekvireres hos
Pensionskassen for Apotekere of Farmaceuter
c/o PFA Pension, Sundkrogsgade 4, 2100
København Ø. Fuldmagter skal være
Pensionskassen i hænde senest den 2. september 2015 eller medbringes af fuldmægtigen på generalforsamlingen.
København, den 17.7. 2015
Pensionskassen for Apotekere og
Farmaceuter
p.b.v Jesper Gulev Larsen
Vinterlodtrækning
Beitostølen - Norge
Pharmadanmarks medlemmer vil i vinterperioden fra lørdag den 19. december 2015 til lørdag den 23. april 2016 kunne
leje foreningens feriehytte DRYAS I Norge.
Dryas ligger i Beitostølen, 200 km. nord for Oslo – et
garanteret sneområde i vintersæsonen.
Beitostølen er et meget yndet skiområde med løjper
for både nybegyndere, øvede og rutinerede skiløbere.
Hytten er på ca. 75 m2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs/brændeovn, et stort soveværelse med
dobbeltseng, et værelse med køjeseng, hvor underkøjen er meget bred, samt et værelse med almindelig
køjeseng. Der er tremmeseng/barneseng samt en
Trip-Trap stol. Åbent køkken med bl.a. køleskab, fryser, opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Der findes tv
med danske kanaler, dvd og radio/cd-afspiller. Der er
et opvarmet tørrerum + sauna.
Priser pr. uge (lørdag-lørdag)
Ugerne 52-4
Ugerne 5-17
Kr. 2.800,- pr. uge
Kr. 3.800,- pr. uge
Hytten kan også lejes i perioden 12.09. – 19.12. uden lodtrækning. Pris kr. 2.800,Udlejning vil ske efter lodtrækning. Deltagelse I lodtrækningen kan ske ved at sende ansøgningsblanketten via
Pharmadanmarks hjemmeside www.pharmadanmark.dk/medlemskab/sommerhuse.
Ansøgningen skal være Pharmadanmark i hænde senest fredag den 4. september 2015.
Vær opmærksom på, at alle udtrukne får besked via mail i uge 37/38. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får mail i uge
39/40.
De øvrige sommerhuse:
Verbascum i Rågeleje, Erica i Femmøller og Soldug i Tversted kan i vinterperioden lejes uden lodtrækning ved at sende
en ansøgning via hjemmesiden. Pris kr. 2.800,- pr. uge. Se billeder og orientering om husene på hjemmesiden.
Yderligere oplysninger kan fås hos Jette Schmidt Hansen, e-mail jh@pharmadanmark.dk eller tlf. 3946 3613.
pharma august 2015
45
pharma januar 2014
Ferieboliger Pharmaforsikring
Forsikringsforeningen for medlemmer af Pharmadanmark og
Danmarks Apotekerforening
Se billeder af boligerne på Pharmaforsikrings hjemmeside
www.pharmaforsikring.dk.
Er du Tryg familie kunde, d.v.s. er du registreret som ”Farmaceut
Familie” kunde eller med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet Tryg samt medlem af Pharmadanmark eller Danmarks Apotekerforening, kan du leje nedennævnte ferieboliger.
Opfylder du ikke disse krav, vil din ansøgning ikke blive behandlet.
Vi skal gøre opmærksom på, at alle vores ferieboliger er røgfri
og husdyr må ikke medbringes.
Hovden, Norge
Hytten ligger 290 km. fra Oslo og 215 km. fra Kristianssand. Det
er områdets største skisportscenter med både alpint og langrend. I byen er der et stort badeland med både indendørs og
udendørs opvarmet pool og en meget lækker spaafdeling.
Hytten er på 88m2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs
og 4 soveværelser. Der er plads til 8-10 personer. Køkkenet er
forsynet med elkomfur/ovn, mikroovn, køleskab, stor fryser og
opvaskemaskine. Der er badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler.
Der findes TV med danske kanaler, DVD og radio med CD-afspiller.
Ugerne 40-51 og 2-5 kr. 2.700,- pr. uge + slutrengøring
Ugerne 52-1 og 6-17 kr. 3.400,- pr. uge + slutrengøring
Udlejning vil ske efter lodtrækning. Deltagelse i lodtrækningen
kan ske ved at sende en ansøgning via Pharmaforsikrings hjemmeside www.pharmaforsikring.dk under booking. Vores nye
bookingsystem kræver login hos Pharmadanmark. Opret først
din bruger hos www.pharmadanmark.dk. Hvis du er apoteker,
skal du kontakte Pharmadanmark for at få adgang til systemet.
Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest fredag den 4.
september 2015.
Vær opmærksom på, at alle udtrukne får besked via mail i uge
37/38. Ansøgere, som ikke er udtrukket, får mail i uge 39/40.
Uden lodtrækning kan nedennævnte huse lejes:
Terrassehuse i Le Broc, Nice
Le Broc er en lille sydfransk landsby, som ligger ca. 25 km. fra
Nice, 35 minutters kørsel fra Italien og ca. 1 times kørsel fra ISOLA 2000, som er et meget kendt og brugt skisportscenter. Terrassehusene er bygget af danske håndværkere og helårsisoleret.
Terrassehus nr. 17
Huset er på ca. 76m2 i 2 plan med en stue og køkken nederst.
Der er komfur med ovn, emhætte, køleskab med fryser og opvaskemaskine. Der er fladskærms TV med danske kanaler og stereoradio med CD-afspiller.
På 1.sal er der 2 soveværelser med fransk altan. Badeværelse
med bruser og vaskemaskine. Separat toilet.
46
pharma august 2015
Barneseng og høj stol.
Mulighed for ekstra opredning på weekendsenge. Der må maksimalt være 6 personer.
Udenfor er der en stor terrasse med markise og havemøbler.
Terrassehus nr. 23 er i 1 plan med stue og 2 soveværelser.
Ellers er alt det samme som i hus nr. 1.
Ugerne 43-21 kr. 2.500,- pr. uge + slutrengøring
Er du interesseret i at leje ovennævnte terrassehuse, kan dette
ske ved at sende en ansøgning som ovenstående.
Fra uge 22 (2016) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af år 2016.
Villa Capella, Lucca, Toscana
Lejligheden ligger på 1. sal i et kloster, som indvendigt er totalt
istandsat og ligger i en pragtfuld natur omgivet af olivenlunde.
Lejligheden er på 128 m2 i 2 etager med plads til 6 personer. 2
badeværelser, 3 soveværelser og integreret køkken/stue. Huset
er helårsisoleret og med klimaanlæg.
Der forefindes TV, stereoradio med CD-afspiller, børneudstyr.
Komfur med ovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine og vaskemaskine.
Priser pr. uge (lørdag-lørdag):
Er du interesseret i at leje ovennævnte lejlighed, kan dette ske
som ovenstående.
Fra uge 22 (2016) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af 2016.
Bornholm
Huset ligger i Svaneke med en enestående udsigt over byen og
Østersøen. Der er gåafstand til Svaneke by og klippebadestrand.
Huset er i 2 plan, i alt ca. 105 m2 med 4 soveværelser til i alt 9
personer.
I stueetagen er der alrum med brændeovn (åbent køkken og spise/opholdsstue) med 2 udgange til terrassen, 2 soveværelser og
badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler.
På 1. sal er der 2 værelser, opholdsstue med sovesofa og toilet.
Priser pr. uge (lørdag-lørdag):
Fra uge 22 (2016) foretages der lodtrækning for sommersæsonen, som bliver annonceret i begyndelsen af år
2016.
Henvendelse se ovenstående.
Se billeder af alle ferieboligerne på
vores hjemmeside
www.pharmaforsikring.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos
Jette Schmidt Hansen
på e-mail:
jh@pharmadanmark.dk
eller telefonisk 3946 3613.
Fagligt stærk farmaceut
til Esbjerg Jerne Apotek
Esbjerg Jerne Apotek sætter fagligheden i højsædet. Vi ønsker fortsat at udvikle og styrke
apoteket som den foretrukne samarbejdspartner i det lokale sundhedsvæsen, når det drejer sig
om medicin.
Så er du fagligt stærk – og kan du bruge din faglighed, dit engagement og måske din erfaring
når Esbjerg Jerne Apotek skal gribe mulighederne i den nye apotekerlov, er du måske den, vi
søger!
Om stillingen
•
•
•
Du vil være ansvarlig for faglig udvikling i skranken
Du vil indgå i apotekets farmaceutteam. Farmaceutteamet varetager information,
intern undervisning og faglig træning af alle medarbejdere samt udvikling og
implementering af sundhedsydelser
Du vil tage del i apotekets eksterne undervisning, f.eks. af kommunens
sundhedspersonale indenfor farmakologi og medicinhåndtering
Vi forventer
•
•
•
•
•
Du
Du
Du
Du
Du
er
er
er
er
er
nyuddannet farmaceut eller har flere års erfaring
fagligt stærk og brænder for at arbejde i apotekssektoren
forretnings- og serviceorienteret
positiv og udviklingsorienteret
udadvendt og har gode samarbejdsevner
Vi tilbyder
•
•
•
•
Fuldtid eller deltid (min. 130 timer pr. måned)
Ansættelse fra d. 1. november eller efter aftale
En organisation i konstant bevægelse, men med en sund fælles kultur og med et
inspirerende arbejdsmiljø præget af engagement og initiativ
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Hvis du har brug for yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte
apoteker Anne H. Kahns på tlf. 75 12 21 77 eller 20 97 75 80.
Ansøgning
Skriftlig ansøgning bedes sendt senest d. 18. september 2015 til apoteker Anne H. Kahns på
anne.kahns@apoteket.dk eller Esbjerg Jerne Apotek, Strandby Kirkevej 80, 6705 Esbjerg Ø.
Esbjerg Jerne Apotek er et mellemstort, moderne byapotek med filialen Fanø Apotek.
Apoteket er akkrediteret i henhold til DDKM. Apoteket er medlem af A-Apoteket.
Apoteket har 3 farmaceuter, 15 farmakonomer, 4 farmakonomelever og
3 servicemedarbejdere. Du kan læse mere om apoteket på www.esbjergjerneapotek.dk.
pharma august 2015
47
ID-nr 42222
Få en af landets
billigste studenter
forsikringer
Som medlem af Studenternetværket i Pharmadanmark kan du få en af
landets billigste forsikringer for studerende. Forsikringen indeholder både
en indboforsikring og en kollektiv heltidsulykkesforsikring.
Prisen er kun 260 kr. i kvartalet.
Læs mere her
Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: pd@pharmadanmark.dk Telefon: 3946 3600
Sorteret Magasinpost (SMP)

Tværfagligt samarbejde i patientbehandlingen

Transcription

Similar documents

Læs mere her

I et hav af produktleverandører

Hændt siden sidst NFU 2015

Læs mere her

Referat - Dansk Selskab for Good Clinical Practice

Hvordan lukker vi munden på multiresistente bakterier?

Det private og det offentlige er ikke to forskellige planeter

Gravide skal vaccineres mod farlige streptokokker

Our goal is to help people achieve healthy skin

hele Pharma september 2015