Økonomisk Ugebrev Formue nr. 37 (31/10/2015)

Transcription

Nr. 37 – 31. oktober 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Danske Banks basisforretning under hårdt pres
Udlånsstrukturen i Danske Banks hovedforretning er
tilsyneladende komponeret med en kundestruktur,
som gør banken sårbar overfor pres på rentemarginaler for både private og erhverv.
Historisk har banken satset på velhavende privatkunder og solide mellemstore og store erhvervsvirksomheder. Det har givet en vis robusthed i
udlånstabene, samt en stabil kundebase efter finanskrisen, hvor mobiliteten har været lav. Meget
tyder på, at dette billede er ved at ændre sig, og at
de solide, men også prisbevidste, velhavere og erhvervsvirksomheder begynder at kunne se muligheder for bedre priser eller andre samarbejdspartnere,
som byder sig til.
Ligesom for de øvrige banker dykkede gebyrindtægter fra værdipapirhandel og låneomlægninger
kraftigt i 3. kvartal for Danske Bank. Der kan meget
vel være tale om en midlertidig indtægtsnedgang,
som senere kommer op i omdrejninger igen. Til gengæld dykkede nettorenteindtægterne med 3 %, og
bankens samlede indtægter (kaldet totalindkomst)
var de laveste i to år med 9,8 mia. kr. i seneste kvartal mod henholdsvis 11,0 mio. kr. og 12,2 mia. kr. i de
forrige kvartaler.
I Danske Bank Factbook (side 11) gives en del af forklaringen på, hvorfor basisindtjeningen er under pres.
Tallene for ændringer i indtjeningsmønsteret viser, at
nettorenteindtægterne fra private kunder er dykket
én mia. kr. det seneste år.
Forklaringen på denne udvikling er, at banken tilsyneladende har været nødt til at øge indlånsrenten
med hvad der svarer til én mia. kr., eller også er forklaringen tab på indlån på grund af Nationalbankens
negative rente på indskudsbeviser. I det seneste kvartal er en lille del af tabet hentet igen.
I Business Banking er indtægterne fra en højere
rentemarginal og øgede udlån vokset med knap en
halv milliard kroner, men det meste er blevet spist af
tab på indlånskonti, måske igen på grund af Nationalbankens negative rente på indskudsbeviser.
Endelig er indtjeningen på store erhvervskunder
(”Institutions”) faldende. I det seneste kvartal alene
med 5 %, blandt andet på grund af fald i både rentemarginal og udlånsvolumen.
Meget tyder således på, at dels negative indlånsrenter, som ikke kan væltes fuldt ud over på kunderne,
og øget konkurrencepres på udlånsmarginalerne, koster banken dyrt. Danske Bank er antageligt ikke den
...fortsættes på næste side
LÆS I AKTIEUGEBREVET NR. 37/2015
DANSKE AKTIER
Danske Banks basisforretning under hårdt pres 1
Jyske Bank går enegang efter fremgang i BRFkredit 3
Voldsom reaktion på GN regnskab
4
APM: Hvor er ruten ud af det blodrøde ocean?
5
UIE ramt af valutakursen
6
Flot fremgang for Fast Ejendom
7
Erstatningskrav på 83 mio. kr. mod Parken
8
Ejerforhold bremser Dantax’ kurspotentiale
9
Ikke kortsigtet overskudspres på forsikring
10
Polaris kan få svært ved at løfte Mols-Linien
11
Langers Skarpe Aktietips
12
Novozymes på vej mod niveauet 330-340
13
MODELPORTEFØLJER
Vestas erstatter to bankaktier i porteføljen
15
Pensionsportefølje betaler for risikoafdækning 16
MARKEDSKOMMENTAR
Flere store kursfald på vej i november
Dansk økonomi holder sig rimelig robust
17
18
TABELLER
Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg
10 største shortpositioner
10 største aktietilbagekøb
Styrketabel - 50 mest omsatte aktier
19
20
20
21
Side 2
Danske Banks basisforretning under hårdt pres
...fortsat fra forsiden
bank, som giver de mest konkurrencedygtige priser
i forhold til mere aggressive banker, og det ser nu ud
til at give bagslag.
En gennemgang af analytikernes konsensusestimater for 3. kvartal (indsamlet og oplyst af Danske
Bank) og de faktiske resultater i kvartalet viser, at den
helt store negative overraskelse var et fald i handelsindtægter på 400 mio. kr.
Samlet var indtægterne 826 mio. kr. lavere end
analytikerne havde forventet, og Danske Bank-aktien
fik da også læsterlige hug torsdag med et fald på hele
9 %. Som det fremgår af tabellen var tabsnedskrivningerne 300 mio. kr. lavere end ventet, og samlet gav
det et resultat på core forretningen, som var 400 mio.
kr. ringere end ventet af analytikerne.
Danske Bank skal indtil videre prise sig lykkeligt for
to løftestænger i indtjeningen, som redder et hæderligt resultat hjem:
For det første giver bankens enorme akkumulerede hensættelser mulighed for at tilbageføre tidligere hensættelser, hvilket de seneste kvartaler faktisk
har givet et plus på nedskrivningsposten i resultatopgørelsen. Bag plusset på 86 mio. kr. i seneste kvartal
og plus 216 mio. kr. i 2. kvartal på nedskrivningsposten ligger tilbageførsler af gamle hensættelser på
henholdsvis 1,2 mia. kr. i seneste kvartal og 1,4 mia. kr.
TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA
Tegner du abonnement før d. 1. januar 2016 får du 30 % rabat på et årsabonnement, som omfatter 22 udgivelser. Udgivelsestidspunktet er hver anden onsdag. Normalprisen
for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen
er dermed 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. ekskl. moms
(18.750 kr. inkl. moms) for op til fem modtagere. Fratrukket første års introduktionsrabat er prisen 10.500 kr. ekskl.
moms (13.125 inkl. moms)
Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor,
som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til
at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bioteksektoren.
i 2. kvartal. Tilbageførslerne har altså mere end kunnet modsvare nye tabshensættelser. Med ca. 30 mia.
kr. i akkumulerede hensættelser, altså en slags skjult
reserve, er det sandsynligt, at dette billede kan fortsætte de kommende år, med mindre dansk økonomi
ryger ind i en ny recession.
For det andet har Realkredit Danmark udviklet sig
til en næsten risikofri pengemaskine på grund af de
seneste års næsten dobling af bidragssatserne. Efter
årets første tre kvartaler har RD givet et overskud før
skat på 3,7 mia. kr., hvilket er mere end 20 % bedre
end sidste års overskud på 3 mia. kr. i samme periode.
Om forventningen til helårsresultat skriver bankens ledelse, at ”vi fastholder vores forventninger om
et resultat for 2015 på over 16 mia. kr.” Efter de første
tre kvartaler var overskuddet 13 mia. kr. så meldingen om ”over 16 mia. kr.” må anses for at være i hus. Morten W. Langer
Forskellen i analytikernes estimater og det faktiske regnskab for Danske
Bank i 3. kvartal 2015
KonsensusFaktisk
Mio. kr.
gennemsnit
regnskab
Nettorenteindtægter
5.506
5.340
-166
Nettogebyrindtægter
2.955
2.829
-126
Handelsindtægter
1.466
1.033
-433
Øvrige indtægter
330
296
-34
Indtjening fra forsikringsaktiviteter
410
335
-75
Indtægter i alt
10.659
9.833
-826
Driftsomkostninger
5.286
5.203
-83
Res. før nedskrivninger på udlån
5.373
4.630
-743
Nedskrivninger på udlån
234
-86
-320
Resultat før skat, core
5.139
4.738
-401
Resultat før skat, Non-core
-28
-232
-204
Resultat før skat
5.111
4.506
-605
Skat
1.221
1.232
11
Periodens resultat
3.891
3.274
-617
Kilde: Danske Banks hjemmeside, hvor der oplyses om indsamlede konsensusestimater fra analytikerne + regnskab for 3. kvartal 2015
Danske Bank + 50 dages gennemsnit
210
200
190
180
170
160
12-2014 02-2015 04-2015 06-2015
08-2015
10-2015
BCVIEW
Side 2
Side 3
Jyske Bank går enegang efter fremgang i BRFkredit
Takket være stigende indtægter fra datterselskabet
BRFkredit er Jyske Bank-koncernen den af Danmarks
tre mellemstore banker, der i 3. kvartal 2015 bedst
har modstået den vigende rentemarginal, som især i
dette kvartal har presset basisindtægterne betydeligt
ned i de tre bankkoncerner set under et.
I en tid hvor nedskrivninger på udlån generelt er
nedadgående - selv om der stadig er stor usikkerhed om de svageste landbrug - kommer bankernes
grundlæggende indtjeningsevne i form af renter og
gebyrindtægter stadig mere under pres. Denne tendens bekræftes af regnskaberne for 3. kvartal.
Mens stigende gebyrindtægter i de foregående
kvartaler har kunnet opveje faldet i renteindtægter,
så faldt også nettogebyrer og provisionsindtægter i
3. kvartal i både Sydbank, Spar Nord og Jyske Banks
traditionelle bankaktiviteter. På den baggrund blev
forrentningen af egenkapitalen trukket mærkbart ned
i alle tre banker i 3. kvartal.
BRF stabiliserer Jyske Banks indtjening
BRF har dog kraftigt medvirket til at stabilisere indtjeningen i Jyske Bank, der hermed har afsluttet det første
kvartal siden købet af BRF, der er fuldt sammenligneligt
med samme periode i 2014. Mens netto rente- og gebyrindtægter i Jyske Banks bankaktiviteter i 3. kvartal
faldt til 1. 283 mio. kr. fra 1352 mio. kr. i samme periode
året før, så steg BRF’s bidrags- samt nettorente- og gebyrindtægter til 495 mio. kr. fra 437 mio. kr.
Jyske Bank-koncernen har også, takket være sammenslutningens synergieffekter, kunnet nedbringe
sine samlede løn- og driftsomkostninger med 5 % i
forhold til 3. kvartal sidste år, mens omkostningerne ,
målt som andel af nettorente- og gebyrindtægterne,
er steget ret betydeligt i både Sydbank og Spar Nord,
der ikke har skåret ned på organisationen i takt med
den vigende renteindtægt.
Jyske Bank har dog fortsat forholdsvist høje omkostninger i sammenligning med konkurrenterne,
og ordførende direktør Anders Dam anser da også
resultatet før skat på 326 mio. kr. som ”isoleret set
ikke tilfredsstillende.”
Bankernes forretning plages generelt af den vi-
gende rentemarginal og af den generelle svage
økonomiske udvikling i dansk økonomi. Jyske Bank
vurderer, at det forsigtige økonomiske opsving ventes at fortsætte. Men usikkerheden er blevet større
med dyk i forbrugertilliden, svækket BNP-vækst og
en aftagende stigningstakt for huspriserne.
Mindre positivt billede i 3. kvartal
Adm. direktør Lasse Nyby fra Spar Nord konstaterer,
at i 3. kvartal er billedet blevet mindre positivt. ”Her
bliver vi nemlig ramt af en cocktail bestående af det
meget lave renteniveau og lidt sommerstilhed i kundernes aktivitet på blandt andet realkredit og investering.” Han synes, at det er svært at se, hvad der
fremover skal drive den helt store vækst i efterspørgslen og dermed i den almindelige udlånsforretning.
Sydbanks adm. direktør Karen Frøsig har samtidig med offentliggørelsen af bankens regnskab for
3. kvartal offentliggjort en ny strategi, der skal sikre
bankens fremtidige indtjening i et marked, der ikke
umiddelbart ser ud til at blive bedre.
Banken vil opnå en egenkapitalforrentning på 12 %
årligt eller være i Top 3 blandt de seks største danske banker, og den vil øge basisindtjeningen med 50
mio. kr. og nedbringe omkostningerne med andre 50
mio. kr. i hvert af årene 2016, 2017 og 2018. Udgangspunktet skal være bankens høje kundetilfredshed og
bankhåndværk.
Strategien blev umiddelbart opfattet som lidet
ambitiøs og visionær. Planen førte sammen med
skuffelse over kvartalsresultatet til, at Sydbanks aktier
torsdag middag kunne opvise et fald på 7 % i forhold
til niveauet før offentliggørelsen tirsdag.
Også Spar Nord var på det tidspunkt faldet 7 % efter offentliggørelsen. Mens Jyske Bank umiddelbart i
timerne efter offentliggørelsen torsdag morgen faldt
3 % i et marked, der overordnet faldt omkring 1 %.
For Danmarks mellemstore banker blev 3. kvartalstallene et varsel om stigende usikkerhed om fremtiden for bankerne, og om at markedet er i tvivl om
hvorvidt bankerne med deres effektiviseringer og
opfattelser af deres roller tilstrækkeligt godt formår
at tilpasse sig en ny virkelighed.
Morten A. Sørensen
Side 3
Side 4
Voldsom reaktion på GN regnskab
Selvom GN Store Nords 3. kvartalsregnskab på omsætning og indtjening kun lå marginalt under forventningerne, og man nedjusterede bundlinjen marginalt,
fik aktien en hård medfart fra morgenstunden i fredags. Den var en overgang nede med næsten 10 %
i 118 fra lukkekursen på 131 dagen før, selvom selve
nedjusteringen drejede sig om regnskabsteknik for
25 mio. kr. og juridiske omkostninger på 15 mio. kr.
Omend kursudviklingen principielt falder fint i tråd
med de andre ret kraftige kursreaktioner, der har været indtil nu i den danske C20-regnskabssæson, må
det betegnes som en overreaktion. Aktien rettede sig
da også lidt henover dagen – især efter at telefonkonferencen begyndte.
Telefonkonferencen blev en meget lang sag på 1
time 40 min, hvilket kan tages som udtryk for, at markedet var mere forvirret og usikkert end vanligt. Der
blev tilsyneladende svaret tilfredsstillende for aktien
rettede sig med 2-3 % for at lukke i 123,70, svarende
til et kurstab henover dagen på stadig høje 5,6 %.
Det er vort indtryk, at billedet stadig er lidt mudret, og at der er en reel bekymring i markedet for om
vækstmålet kan nåes i 4. kvartal. Ikke mindst i Netcom-divisionen, som oveni også opererer med et ret
aggressivt vækstmål på mere end 10 % for 2016.
For GN ReSound var det næsten business as usual
med ny rekord i markedsandele. Undtagelsen var
Beltone-svindelsagen, som igen trak en del opmærksomhed. Den må dog betragtes som afsluttet nu, al
den stund at den efterfølgende undersøgelse har
bekræftet, hvad der allerede var fremme ved halvårsregnskabet i august. De nødvendige korrektioner
i niveauet 150 mio. kr. er taget i 2. kvartal.
Juridisk slagsmål med William Demant
Oveni regnskabet kom GN dagen før med to meddelelser af mere juridisk karakter, idet man meddelte,
at en tysk ret afviste GN’s kompensationskrav mod
de tyske konkurrencemyndigheder, som blokerede
for salget af ReSound for snart 10 år siden. Sagen koster GN retsafgifter og juridiske omkostninger på op
til 2 mio. EUR, som medførte en nedjustering af årets
EBITA-forventning i regnskabet på 15 mio. kr.
Torsdag blev der også afsagt dom i et af de mange
patentslagsmål med Oticon i Tyskland, hvis moderselskab William Demant også udsendte sin egen
børsmeddelelse efter afgørelsen. Sammenligner man
de to meddelelser er der et meget forskelligt syn på
sagen. Dommen er i første omgang en udeblivelsesdom, da Oticons tyske advokater ved ”en uheldig
misforståelse” ikke mødte op i retten. Det bør ifølge
WDH føre til at sagen genoptages ganske hurtigt efter en indsigelse.
På nuværende tidspunkt anser vi de mange krydsretssager som støj. Der er næppe nogen, der for alvor
har fuldt overblik over konsekvenserne i sidste ende,
og det virker jævnfør selskabernes løbende udtalelser
og kommentarer mest af alt som territorieafmærkning
og ”drillerier”, der ikke for alvor kan få en forretningsmæssig betydning.
Billig vækstaktie
Vi vurderer, at der fortsat vil være usikkerhed omkring væksten i 4. kvartal, og i 2016 når det kommer
til Netcom. På den baggrund ser vi ikke rum for en
større kursoptur på helt kort sigt, omend vi er fortrøstningsfulde omkring især ReSounds fortsatte
udvikling fremadrettet. Ikke mindst i lyset af deres
egen guidance for 2016, hvor man venter en vækst på
mere end 3 %-point over markedsvæksten. Dermed
er der lagt op til endnu flere kvartaler med vundne
markedsandele, og vækst i indtjeningen.
Udviklingen understøttes sandsynligvis af, at
markedslederen Sonova nu har annonceret 2,4 gHz
teknologien som ny standard. ReSound bør have et
betydeligt forspring på dette område, og i kvartalet
har man netop lanceret et 4. generationsprodukt baseret på denne teknologi.
Konsensus-Earning Per Share for 2016 var inden
regnskabet opgjort til 7,84 kr., svarende til en P/E
på 15,8 ved fredagens slutkurs på 123,7. Det er i udgangspunktet ikke dyrt for en aktie, som vi stadig
betragter som en vækstaktie. Vi anbefaler derfor, at
den mere langsigtede investor igen positionerer sig,
hvis den kursmæssige tumult fortsætter indtil der er
mere klarhed om retningen i 4. kvartal. Et attraktivt
købsniveau ser vi fortsat omkring 115-120, som også
blev nået i september.
Aktien er nu uændret i kurs, hvis vi kigger et år
tilbage, hvormed aktien ikke bør have nogen større
downside i forhold til andre aktier, som ikke for alvor
har korrigeret efter aktiefesten det seneste års tid.
Steen Albrechtsen
Side 4
Side 5
APM: Hvor er ruten ud af det blodrøde ocean?
Der er sat et afgørende spørgsmålstegn ved A.P. Møller-Mærsks overordnede forretningsstrategi efter en
nedjustering af forventningerne til indtjeningen i det
største datterselskab, containerrederiet Maersk Line i
slutningen af oktober. Det er pludseligt blevet meget
tydeligt, at koncernens to væsentligste forretninger
begge er afhængige af stærkt konjunkturfølsomme
markeder, præget af overkapacitet og stærkt svingende priser, som ledelsen stort set ikke har mulighed for at påvirke.
Det er på den baggrund, at koncernen, der ellers i
1. halvår med et afkast (annualiseret) af den investerede kapital på 12 % overopfyldte sin målsætning om
et afkast af den investerede kapital på 10 %, sættes
så overraskende lavt i markedet. A.P. Møller-Mærsks
egenkapital på 255 mia. kr. den 30. juni havde torsdag
i denne uge kun en markedsværdi på 213 mia. kr., selv
om egenkapitalen i første halvår blev pænt forrentet
med 13 % (annualiseret) efter skat.
Price/earnings-forholdet er kun på omkring otte,
og den lave værdiansættelse er påfaldende, fordi
ledelsen under Nils Smedegaard Andersen tilsyneladende har gjort koncernen mindre konjunkturfølsom
end tidligere. Men konglomeratstrategien fungerer
for tiden ikke ideelt. De store investeringer i især containertrafik og olie- og gasvirksomhed opvejer ikke
hinanden, og de formindsker heller ikke konjunkturafhængigheden. Tværtimod er udsigterne for begge
divisioner samtidigt blevet forværret:
Containertrafikken: I oktober har shippingkonsulentfirmaet Drewry halveret sin forventning til
væksten i den globale containertrafik i år til 2,2 % og
har samtidig skåret ned på den forventede vækst i
de kommende år. Samtidig er raterne faldet til, hvad
der kaldes historisk lave niveauer. Markedet vil også
i de kommende år været præget af overkapacitet.
”Containerskibsfarten står over for endnu tre år med
overkapacitet og ”financial pain””, hedder det i den
seneste Container Forecaster-rapport fra Drewry.
Olie- og gasvirksomheden: Efter det drastiske
fald i olieprisen i 2. halvår af 2014 er forhåbningerne
om, at prisen ville stabilisere sig på niveauet 80 USD
foreløbig blevet skuffet. Den amerikanske US Energy
Information Administration venter, at olieprisen (WTI)
i år vil være på gennemsnitligt 49,5 USD per tønde og
i 2016 på 53,6 USD. Onsdag i denne uge lå prisen på
43,4 USD.
I løbet af 2015 er det desuden blevet understreget,
hvor afhængig olieforretningen er af politiske beslutninger. Omkring 40 % af Maersk Oils produktion kommer fra en koncession i Qatar, som regeringen i landet
vil have genforhandlet, og som Maersk Oil nu risikerer
at miste. Netop A.P. Møller-Mærsk-koncernens evne
til at begå sig politisk har været en kernekompetence,
som der nu kan være lidt tvivl om.
Set fra markedets synspunkt er A.P. Møller-Mærsk
underkastet usædvanligt mange særlige forhold, som
det virker næsten umuligt for koncernens ledelse at
kontrollere:
Hovedprodukterne, transport samt olie og gas er
begge voldsomt investeringskrævende og begge en
slags commodities. Selv om Maersk-varemærket er
kendt og anerkendt, betales der ikke (eller kun en meget beskeden) præmie for koncernens varer og ydelser
på samme måde som der bliver for Legos eller Pandoras produkter. Koncernen er nok stor, men den har
tilsyneladende alligevel ikke så stor markedskraft, at
den kan medvirke til at styre prissætningen på sine
vigtigste markeder i samme omfang som for eksempel Novo Nordisk synes at kunne.
Under Nils Smedegaard Andersen har koncernen
gjort en stor indsats for at udnytte sine to vigtigste
styrker, som den trods alt har: Nemlig evnen til at effektivisere og udnytte stordriftsfordele i containertrafikken samt den finansielle styrke med en meget
betydeligt pengestrøm og en solid egenkapital.
Men A.P. Møller-Mærsk har kun i begrænset omfang
kunnet gøre sig unik på markedet, sådan som for eksempel Blue Ocean-strategien foreskriver. Set ud fra
denne tankegang sejler A.P. Møller-Mærsk i sammenligning med mange af de mest succesfulde danske,
globale virksomheder, i et hårdt, konkurrencepræget
blodrødt ocean.
Ud fra givne historiske vilkår har A.P. MøllerMærsks ledelse på imponerende vis effektiviseret
konglomeratet. Men der er meget mere at gøre: ”Now
that Maersk has created a more stable platform for value creation, it will need to find new ways to improve
margins and asset productivity, while generating
growth in what remain extremely competitive and
capital-intensive businesses,” skriver Boston Consulting. Aktuelt synes investorerne åbenlyst i tvivl om,
hvor godt koncernen kan løse den opgave.
Morten A. Sørensen
Side 5
Side 6
UIE ramt af valutakursen
Siden vi primo april opgjorde de underliggende værdier i UIE er der sket en relativt stor ændring. En ændring som måske også kan forklare, at aktiekursen har
haft det lidt svært de sidste 1-2 kvartaler, hvor den er
faldet fra 1.200 til 1.060. Der er dog også i juni fragået
udbytte på 27,7 kr/aktie.
Uden at skele til det overordnede markeds udvikling er kursændringen efter vores vurdering primært
båret af valutakursfald, idet den Malaysiske Ringgit
(MYR) siden slutningen af april er faldet fra 1,90 til
1,60 overfor danske kroner. Det har stor betydningen
for værdien af UIE’s største aktiv, nemlig palmeolieproducenten UPB, som er noteret på den malaysiske
børs, og udgør ¾ af UIE’s værdier.
Aktiekursen på UPB har ligget stabilt mellem 25,0
og 27,5, så det er et spørgsmål om valutakursen, når
værdien er faldet så kraftigt fra 4,7 mia. kr. til 4,1 mia.
kr. Faldet er i princippet endnu større, da UIE i juli måned har købt yderligere 2,1 mio. aktier for 57,7 mio.
MYR, svarende til en kurs på 26,69. Opkøbet signalerer, at UPB af UIE betragtes minimum som fair prissat.
Ejerandelen er øget med 1,04 % og udgør nu 47,26 %.
Valutakursudsvingene er i udgangspunktet ikke noget som UIE fokuserer på qua sit langsigtede ejerskab
af UPB.
Fortsat stor kassebeholdning
UIE har en stor kassebeholdning på over 100 mio.
USD, der forventeligt skal bruges til at etablere et nyt
ben i porteføljen til at supplere UIE og det svenske
konglomerat MSAB.
Formuleringen i regnskabet har været uændret de
seneste kvartaler: ”UIE’s Board is currently reviewing
the possibility of broadening the Company’s investment portfolio”, men General Manager Kenneth
Nilsson bekræfter overfor AktieUgebrevet, at man
er aktiv, og at der bliver vurderet emner og sager løbende. Det er derfor ikke et tegn på inaktivitet, at UIE
endnu ikke har foretaget en investering.
Ingen tilbagekøbsplaner
En anden måde at bruge kassebeholdningen på er til
opkøb af egne aktier. Det er dog ikke pt. aktuelt trods
aktiekursens fald. Forklaringen herpå kan sandsynligvis findes i det forhold, at brødrene Bek-Nielsen som
hovedaktionærer er ganske tæt på 50 % ejerskab.
(49,81 % samlet jævnfør den seneste opgørelse). Et
opkøb af egne aktier kan bringe deres andel op over
50 %, hvilket kan udløse en købstilbudsforpligtelse.
Konglomeratrabat intakt
Vi har tidligere opereret med en konglomeratrabat i
vurderingen af UIE’s kursudvikling. Det gør vi fortsat,
omend det måske er mere passende at betegne den
holdingrabat, da UPB-posten som angivet udgør knap
¾ af værdien i selskabet.
Markedsværdien af selskabets tre aktiver kan med
de nyeste børskurser opgøres til 1.550 kr/aktie og med
en holdingrabat på 20 % modsvarer det en kurs på
1.250. En rabat på 30 % modsvarer en kurs på 1.088,
hvilket må siges at være ganske tæt på dagens kursniveau omkring 1.050.
På denne kurs blev der i den forgange uge gennemført et par større handler, som bragte dagsomsætningen op på årets næsthøjeste med 35.195 stk.
til en værdi af 36,957 mio. kr. Gennemsnitsvolumen
det seneste år har været 3.000 stk. om dagen, mens
den i en lidt kortere tidsramme ligger omkring 1.5002.000 stk. Bestemt ikke imponerende.
Vi har tidligere udregnet en konglomeratrabet i
niveauet 40 %, og i det lys er der pt. ikke en ekstraordinær stor rabat at hente, omend en holdingrabat
på 30 % stadig må betragtes som værende i den høje
ende.
Vi har tidligere argumenteret med, at selskabets
opkøb af egne aktier ville holde en hånd under kursen, hvis rabatten blev for stor. Med fraværet af en
ekstraordinær stor rabat, og en usikkerhed om hvornår selskabet eventuelt vil opkøbe egne aktier igen,
ser vi ikke længere aktien som en attraktiv investering
på kort sigt. Dertil kan vi ikke se nogle kurstriggere,
med undtagelse af en eventuel udmelding om en ny
investering til porteføljen.
UIE fremlægger regnskab for 3. kvartal den 25.
november, hvilket alt andet lige må betragtes som
en non-event. Bliver holdingrabatten igen ”for stor”
eller ser vi en bedring i en UPB’s aktiekurs eller i MYRDKK kursen vil vi tage vores anbefaling op til fornyet
overvejelse.
Steen Albrechtsen
Side 6
Side 7
Flot fremgang for Fast Ejendom
Med en aktiekurs på 57 har der været en pæn gevinst
til de investorer, der har holdt Fast Ejendom-aktien
(FED) siden vi omtalte den for omtrent et år siden
ved kurs 40-42. Aktien er steget næsten 40 % og det
må siges at være godkendt, omend aktiens illikviditet
med en omsætning på gennemsnitlig 100.000 kr. om
dagen også gør sit til at investorerne med rette kan
kræve en pæn belønning.
Det store spørgsmål ovenpå så pæn en stigning er
imidlertid om fremgangen nu er slut? Næppe, synes
det oplagte svar at være, for regnskabet for 3. kvartal
indikerer tydeligt, at den økonomiske vækst i Danmark er ved at bide sig fast, og så småt er ved at nå
længere ud i landet end blot Hovedstaden. Det har
stor positiv betydning for Fast Ejendoms portefølje,
der primært består af kontor- og industriejendomme
med såkaldt sekundære placeringer.
Udlejningsgrad i flot fremgang
Udlejningsgraden var 80,9 % for et år siden, mens den
ultimo 3. kvartal 2015 er steget til 90,2 %, hvis man
måler i i forhold til porteføljens lejeværdi. Derudover
oplyses det i regnskabet, at der efter kvartalets udløb
er udlejet yderligere 7.400 kvm., hvilket modsvarer
4,66 % målt på arealet.
FED’s direktør Lars Frederiksen siger til AktieUgebrevet, at udlejningsgraden målt på værdi ligger omkring 92 %, hvis man inkluderer de 7.400 kvm. Dermed
kan tomgangen opgøres til 8 %, hvilket er et niveau
der sidst sås i 2010-11.
Lars Frederiksen er ”forsigtig optimist”, men medgiver at man er ved at være igennem krisen, og at det
går noget nemmere med udlejningen nu. Han henviser dog også til huslejen pr. m2. som alt andet lige
illustrerer, at tiderne stadig ikke er helt så favorable
som tidligere inden krisen. Den gennemsnitlige leje
pr. m2. er således faldet fra 493 kr. til 427 kr. det seneste år. Det er voldsomt, men det dækker også over, at
der er udlejet flere store logistiklejemål, som har en
lavere m2-pris end f.eks. kontordelen af porteføljen.
I 2010 omsatte man for 88 mio. kr. og kunne præstere et resultat af primær drift på 48 mio. kr. I dag
er man på vej til en årlig omsætning på den rigtige
side af 80 mio. kr. og et resultat af primær drift over
40 mio. kr. Omsætningen i 3. kvartal nåede 21 mio.
kr. med et resultat af primær drift på 11,7 mio. kr.
Der er ikke megen sæson i ejendomsdrift, hvorfor
man forholdvist nemt kan gange et kvartalsresultat
med fire, og da komme frem til et resultat af primær
drift tæt på 2010-niveauet på 48 mio. kr. Dertil kommer endnu en positiv korrektion fra en fuld effekt af
de lejeaftaler, der er indgået i løbet af 3. kvartal og
efter kvartalet. Alt i alt bør det med det fortsat lave
renteniveau kunne aflejre 20-25 mio. kr. efter skat på
bundlinjen, svarende til 7-9 kr/aktie.
Stadig 37 % rabat til Indre Værdi
For et år siden handlede aktien til 46 øre pr. krones
egenkapital, dvs. en rabat på 54 %. Idag er den indre
værdi opgjort til 91,1 kr/aktie, og nøgletallet kurs/
indre værdi kan derfor opgøres til 0,63 ved en aktiekurs på 57. Rabatten er indsnævret til 37 %, hvilket vi
stadig vurderer er til den lave side. Ikke mindst i lyset
af fremgangen i udlejningsgraden, og dermed også i
driften og pengestrømmene.
Med indtægts- og driftssiden på ret køl, er det
næste store fokuspunkt finansieringen. Her står man
overfor en udfordring, når afdragsfriheden udløber
over de næste par år. En udfordring der dog på ingen
måde er uoverstigelig. FED har henover de sidste par
år opbygget en likvid beholdning på 125 mio. kr. samtidig med at driftens pengestrømme godt kan bære
gældsafviklingen. LTV (loan-to-value) er på 70 %.
Det må forventes, at man laver en refinansiering,
således at afdragene bliver mindre, og man måske
kan lave nyinvesteringer eller sende kapital tilbage
til aktionærerne. Selskabet har to boligudlejningsejendomme, som stikker lidt ud i det overordnede
billede af porteføljen. Vi kunne godt på sigt se dem
solgt, og pengene re-investeret i ejendomme indenfor logistik-/kontor.
Vi fastholder vores positive syn på aktien, og anser
den som undervurderet ud fra en betragtning om at
selskabet nu er kommet helskindet igennem krisen,
men stadig handler med en vis kriserabat set ud fra
indre værdi. Over de næste 6-12 mdr. ser vi en mulighed for, at selskabet genoptager udbytte og/eller
starter et tilbagekøbsprogram. Sammen med den
pæne drift og muligheden for at nogle af de senere
års store nedskrivninger kan tilbageføres, mener vi,
at aktien fortsat er et attraktivt sted at være, selvom
det må understreges, at den kræver tålmodighed.
Steen Albrechtsen
Side 7
Side 8
Erstatningskrav på 83 mio. kr. mod Parken
Dommen på fire måneders fængsel til Parken Sport
& Entertainments tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard gav genlyd i medierne, men havde i
første omgang ikke nogen økonomisk betydning for
Parken. Selskabet oplyste da også efter dommen at
den ikke ændrede forventningerne til indeværende
års resultat.
En overraskende sideeffekt af dommen kan imidlertid blive et tab på op imod 83 mio. kr. for Parken.
I sidste uge fremsatte Clipper Group A/S således et
erstatningskrav mod Parken på 82.978.800 kr. med
henvisning til det tab man led på sine Parken-aktier
fra købet i 2008 til salget henholdsvis to og tre år senere. Et tilsvarende krav er fremsat mod den tidligere
ledelse i Parken.
Kravet om 83 mio. kr. flyttes videre til Don Ø
Parken erklærer sig - naturligvis - uenige i kravet, men
oplyser samtidig at hvis Clipper vinder sagen vil man
selv gøre et tilsvarende krav gældende mod den tidligere ledelse for Parken.
Det er dog tvivlsomt om et krav af den størrelse
mod privatpersoner kan betragtes som andet end
symbolsk, så hvis Clipper får ret i sit krav vil det indebære et betydeligt tab for Parken.
Parken aflagde 3. kvartalsregnskab i tirsdags, og
med henvisning til Clippers krav må udsagnet i regnskabets note 4 betragtes som tvivlsomt: ”Der er efter
delårsperiodens udløb ikke indtrådt begivenheder af
væsentlig betydning for delårsrapportens retvisende
billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle
stilling”.
I slutningen af regnskabsmeddelelsen frasiger
Parken sig ”enhver forpligtelse til at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden efter offentliggørelsen af
denne meddelelse, hvad enten det skyldes nye oplysninger, fremtidige begivenheder eller andre forhold”.
Man kan dog overveje om ikke et erstatningskrav
på 83 mio. kr. burde medføre en undtagelse fra denne
regel. Også selvom Parken i forbindelse med kravet
seks dage tidligere havde erklæret sig uenig i Clippers
påstand om erstatningsansvar.
Foreløbig afslappet reaktion på kravet
Selvom Parkens aktiekurs faldt med 4,5 % de følgende
to dage efter Clippers krav den 20. oktober, må reaktionen siges at være særdeles afslappet. Dels skete
kursfaldet under en nogenlunde normal omsætning,
og dels var kursfaldet blot en fortsættelse af den sivende kurs, som allerede var i gang på det tidspunkt.
Det indikerer at investorerne indtil videre ikke
tillægger kravet større betydning, men i stedet fokuserer på realiteterne for Parken. De er på kort sigt
negative som følge af en tilbagegang i omsætningen hos FC København & Stadion på 27,7 mio. kr., og
en markant tilbagegang i indtjeningen primært som
følge af højere eksterne omkostninger til fitness.dk
på 18,5 mio. kr. På baggrund af det svage 3. kvartalsregnskab fastholder man helårsforventningerne om
et underskud før skat i intervallet 45-55 mio. kr.
Med en værdiansættelse af Parken på kun 55 %
af den indre værdi er de negative forhold til fulde indeholdt i aktiekursen. Eller det var de, indtil Clippers
erstatningskrav dukkede op. Parken havde ved udgangen af 3. kvartal et kapitalberedskab på 106,2 mio. kr.,
og et erstatningskrav på 83 mio. kr. vil derfor betyde
et alvorligt slag mod Parkens finansielle grundlag.
I det ikke-reviderede 3. kvartalsregnskab har man
valgt ikke efterfølgende at hensætte kapital til dækning af erstatningskravet, men om det også kan undgåes i årsregnskabet er et åbent spørgsmål.
Under alle omstændigheder har det betydelige
erstatningskrav mod Parken skabt en usikkerhed omkring selskabet, som på kort sigt gør det uegnet som
investeringsobjekt.
Bruno Japp
Seneste kvartal og regnskabsåret indtil nu
(mio. kr.)
Omsætning
Indtjeningsbidrag (EBITDA)
Primær drift (EBIT) ekskl. transfer
Primær drift (EBIT)
Resultat før skat
Periodens resultat
2015
312,8
43,3
42,7
30,3
18,2
13,9
3. kvartal
2014
324,8
64,0
65,1
52,7
41,7
31,7
+/- (%)
-3,7
-32,3
-34,4
-42,5
-56,4
-56,2
2015
831,0
35,7
33,9
-0,5
-34,1
-26,1
År til dato
2014
855,4
72,0
72,1
69,5
34,7
26,4
+/- (%)
-2,9
-50,4
-53,0
-100,7
-198,3
-198,9
Side 8
Side 9
Ejerforhold bremser Dantax’ kurspotentiale
Er der en sammenhæng mellem faldende oliepriser
og et faldende overskud hos en dansk producent af
TV- og HiFi-udstyr? Hos Dantax er der sådan en sammenhæng, og den er årsagen til at selskabets overskud efter 1. kvartal af regnskabsåret 2014/15 blev
reduceret med 80 %.
Forklaringen er at Dantax ganske vist har udvikling, markedsføring og salg af TV- og HiFi-udstyr som
sin hovedaktivitet, men samtidig ejer selskabet 50 %
af aktiekapitalen i flyselskabet Nordic Air A/S, som
leverer executive-, ambulance- og fragtflyvninger.
I 2014/15 stod flyaktiviteten for 30 % af koncernens
primære driftsresultat og året før var det 53 %, så
selvom flyaktiviteten er en biaktivitet for Dantax har
den en betydelig indflydelse på bundlinjeresultatet.
Dantax’ direktør oplyser til Ritzau Finans at en del
af flyvningerne normalt er gået til olieindustrien, men
at en faldende oliepris har fået denne branche til at
reducere omkostningerne. Og på den måde rammes
Dantax’ indtjening indirekte af de faldende oliepriser.
I 1. kvartal har det faldende aktivitetsniveau i Nordic Air A/S vendt et overskud i 1. kvartal i fjor til et
underskud på 0,6 mio. kr. i år, og med en ejerandel på
50 % reducerer det Dantax’ overskud efter skat med
0,3 mio. kr.
1. kvartal - Regnskabsåret 2015/16
(x 1.000 kr.)
2015/16
Omsætning
19.737
Primær drift (EBIT)
400
Resultat fra associeret virksomhed -173
Resultat før skat
200
Periodens resultat
110
2014/15
10.424
113
333
598
564
+/- (%)
89,3
254,0
-152,0
-66,6
-80,5
Det er 0,6 mio. kr. dårligere end i fjor, og selvom der
har været stor vækst i Radio-/TV-delen af Dantax
kunne det ikke opveje tilbagegangen i flyaktiviteten.
Det oplyses dog at resultatet i juli-kvartal kan være
meget svingende, og man fastholder derfor forventningerne om et overskud for hele året i niveauet 2-3
mio. kr. mod 3,5 mio. kr. i 2014/15.
Dantax er en konjunkturfølsom virksomhed, og
eftersom selskabet handles med en rabat på ikke
mindre end 57 % i forhold til den indre værdi, er det
nærliggende at se aktien som en god langsigtet investering. Den meget lave Kurs/Indre værdi på 0,43
er normalt forbeholdt konkurstruede selskaber, men
med en soliditetsgrad på 77 og en likviditetsreserve
på 18,8 mio. kr. ultimo juni i år er det på ingen måde
tilfældet for Dantax.
Problemet ligger i stedet i selskabets ejerforhold,
hvor Dantax’ hovedaktionær gennem direkte ejerskab og ejerskab gennem et holdingselskab kontrollerer 84 % af selskabets aktiekapital. Selvom Dantax
er børsnoteret begrænser det omsætningen i aktien,
som er på ca. 2,5 mio. kr. om året.
Det lægger sandsynligvis også en dæmper på
større investorers lyst til at investere i selskabet, at to
af bestyrelsesmedlemmerne er hovedaktionæren og
hans søn, som blev valgt ind i bestyrelsen i tirsdags.
Set fra et investorsynspunkt kan man håbe at valget af hovedaktionærens søn til bestyrelsen er første
skridt i et generationsskifte, som vil ændre ejerforholdene i Dantax til en mere moderne og aktionærvenlig
struktur.
Uforløst kurspotentiale på mindst 100 %
Dantax’ aktiekurs steg 45 % i 1. halvår af 2015, og der
er ingen tvivl om at aktien rummer et stort potentiale
ved den aktuelle kurs. Men med de aktuelle ejerforhold
bliver dette potentiale ikke indfriet foreløbig. Det kan
imidlertid ske ved en ændring af koncernstrukturen
(eventuelt med et frasalg af flyaktiviteterne), og hvis
en større andel af aktiekapitalen bringes i fri handel.
Om et eventuelt generationsskifte vil give anledning til sådanne ændringer vil tiden vise, og det vil
derfor være en god idé at holde øje med hvad der
sker hos Dantax fremover. Vi vurderer det uforløste
kurspotentiale i aktien til at være på mindst 100 %.
Bruno Japp
Dantax + 50 ugers gennemsnit
140
130
120
115
110
105
100
95
90
85
2012
2013
2014
2015
BCVIEW
Side 9
Side 10
Ikke kortsigtet overskudspres på forsikring
Selvom aktiekurserne for både Tryg Forsikring og
Topdanmark det seneste halve år har fået et ordentligt dyk, ser analytikerne ikke nævneværdigt pres på
selskabernes overskud de næste år. Der er ingen tvivl
om, at konkurrencen skærpes på privat bilforsikring
og på arbejdsskadesforsikring, som dog ikke opfattes
særlig attraktiv, og at det vil antageligt fortsat presse
selskabernes toplinjer.
Det ændrer dog ikke ved, at faktum er, at analytikernes konsensusforventning til Topdanmark og
Tryg over det seneste halve år kun er sat marginalt
ned. Ifølge analysefirmaet Infinancials/Factset, som
indsamler estimater fra analytikerne, har analytikerne
reduceret 2016-overskuddet i Tryg med 1,7 % og i
Topdanmark med 3,7 %, som det fremgår af tabellen.
Overraskende ventes norske Gjensidige, som har
vokseværk på det danske forsikringsmarked, at klare
sig endnu bedre end de store danske konkurrenter.
Engelske RSA, som ejer Codan, har over det seneste
år fået nedjusteret 2016-overskuddet med hele 20 %,
mens optimismen er vendt lidt tilbage det seneste
halve år.
Generelt er billedet dog for europæisk skadesforsikring, at selskaberne synes at gå en vanskeligere
tid i møde, hvis man ser på analytikernes reviderede
EPS-estimater.
Analytikernes famlende optimisme med hensyn til
lønsomheden i skadesforsikring har også afspejlet sig
i aktiekurserne. Som vi skrev i sidste års brancheanalyse af skadesselskaberne har de danske børsnoterede
skadesselskaber over en årrække været hurtigløbere
på aktiemarkedet i forhold til de store europæiske
peers. Den positive udvikling i aktiekurserne fortsatte
til dette forår, hvor årsregnskaberne udkom, og hvor
ledelserne måtte erkende, at der begyndte at vise
sig tegn på skærpet konkurrence og prispres på især
private bilforsikringer.
Udmeldinger fra både Tryg, Topdanmark og Alm.
Brand fik aktiekurserne til at vende fra eufori til skepsis
over den langsigtede udvikling. Og de meget positive forventninger blev under alle omstændigheder
vendt til øget lyst til gevinsthjemtagning efter nogle
fede år for forsikringsaktionærerne.
De store dansker skadesselskabers lønsomhed er
fortsat ca. dobbelt så høj som de europæiske konkurrenters. Sidste år præsterede Topdanmark, Tryg
og også Gjensidige overskudsgrader (før skat) på ca.
15 i forhold til bruttoindtægterne. Konkret var overskudsmarginalerne 12 for Topdanmark, 15 for Tryg og
20 for Gjensidige. For de øvrige peer group selskaber
lå marginalen omkring otte, med engelske RSA omkring nul.
Selvom aktiekurserne for europæiske skadeselskaber er sendt lidt ned, er forventningerne til de danske
selskaber fortsat store. Meget tyder således på , at aktietilbagefaldet i 1. halvår kun skyldes, at toppen er
taget af de fremtidige forventninger. Baseret på analytikernes forventede 2016-overskuddet handles de
danske skadeselskaber til ca. 15 gange overskuddet,
og norske Gjensidige lidt højere. De øvrige europæiske selskaber handles til ca. ti gange overskuddet.
Morten W. Langer
Justering i analytikerforventninger til 2016 overskud
Seneste 26 uger
RSA Insurance Group plc
5,83%
Allianz SE
1,77%
AXA SA
1,12%
Gjensidige Forsikring ASA
-0,32%
Peer Median
-4,00%
Tryg A/S
-1,56%
Topdanmark A/S
-3,72%
Zurich Insurance Group AG
-4,29%
Storebrand ASA
-11,40%
Seneste 52 uger
-20,86%
3,25%
1,31%
-0,45%
-8,70%
0,50%
-5,88%
-11,52%
-16,30%
Note: Procentvis ændring i analytikernes forventninger til virksomhedernes
overskud for 2016 siden henholdsvis april 2015 og oktober 2014
Indeks 2015: Tryg-hvid, Topdanmark-rød, Alm. Brand-blå
02-2015
04-2015
06-2015
08-2015
146
142
139
136
133
130
127
124
121
118
115
112
109
106
103
100
97
94
92
90
88
10-2015
BCVIEW
Side 10
Side 11
Polaris kan få svært ved at løfte Mols-Linien
Normen for kapitalfonde er, at de over den typiske
investeringsperiode på 5-6 år har en målsætning om
mindst at 3-4 doble investeringen i forhold til købsprisen. En så kraftig værditilvækst på en relativt kort
periode omfatter normalt dramatiske omvæltninger
i virksomheden, eksempelvis i form af store besparelser og effektiviseringer, frasalg af aktiviteter, fusion
eller tilkøb af aktiviteter med henblik på at skabe
stordrift og større volumen.
Efter den ekstraordinære generalforsamling forrige
torsdag står det klart, at det bliver meget vanskeligt for
Polaris at forfølge denne typiske kapitalfondstrategi.
Kapitalfonden står godt nok som ejer af ca. 80 % af
aktiekapitalen, og den kontrollerende stemmeandel
giver fuld kontrol over selskabet. Men meget tyder
på, at Polaris ikke får lov til at afnotere selskabet, hvis
man ser på hidtidig praksis med, hvad Københavns
Fondsbørs har godkendt. Mols-Linien kan fremvise en
større andel private aktionærer, en livlig debat på generalforsamlingen, klar modstand mod en afnotering
og en ganske pæn likviditet i aktien.
Det er alle elementer, som Fondsbørsen vil lade
indgå i den samlede vurdering. Økonomisk Ugebrev
har tidligere beskrevet nogle cases, hvor Fondsbørsen sagde ok til en afnotering. Men der var stort set
ikke modstand, ingen aktive småaktionærer og en
ekstremt lille likviditet i aktien.
I gennemgangen var vi ikke opmærksomme på en
ekstra sag, ud over de tidligere nævnte Netop Solutions og Affitech. Også i det tidligere børsnoterede
Berlin3 (nu Admiral Capital) forsøgte den nye hovedaktionær at presse en afnotering igennem. Formelt
blev afnoteringen i juni 2012 stemt igennem på en
ekstraordinær generalforsamling med 94,5 % af de afgivne stemmer for og 5,5 % imod, men børsen afviste
afnoteringen. Stemmeandelen var dog tilstrækkelig
til en tvangsindtøsning, hvilket jo ikke er tilfældet i
Mols-Linien – endnu.
Ved den gennemførte generalforsamling i MolsLinien forleden blev der stillet spørgsmål til bestyrelsesformand, advokat Frantz Paludan, om blandt
andet en udvanding af minoritetsaktionærer efter en
eventuel kapitalforhøjelse i form af en rettet emission.
Spørgsmålet er interessant og relevant, fordi Mols-Linien for nylig har bestilt en ny færge til ca. 600 mio. kr.
med finansiering via en lejeaftale. På generalforsamlingen blev det oplyst, at selskabet vil genforhandle
denne aftale med henblik på et egentligt køb. Det vil
kræve, at selskabet kan lægge flere hundrede mio. kr.
på bordet for at betale for færgen.
Vil Polaris anvende dette træk til at gennemføre en
rettet emission, så minoritetsaktionærerne udvandes,
og så hovedaktionærens ejerandel kommer til at overstige 90 %, hvorved de små aktionærer kan tvangsindløses? Indtil videre er dette spekulation, sagde
bestyrelsesformanden på generalforsamlingen:
”Spørgsmålet om rettede emissioner har primært
været fremdrevet af pressen i relation til en række
teoretiske betragtninger om, hvorledes en majoritetsaktionær vil kunne udvande et selskabs minoritetsaktionærer. Bestyrelsen vil ikke kommentere på disse
spekulationer og vil ikke fremkomme med en generel
holdning til rettede emissioner, men vil tage stilling til
hensigtsmæssigheden heraf, såfremt der måtte opstå
behov herfor og et konkret forslag herom.”
Bestyrelsesformanden glider altså af på spørgsmålet, men holder en dør åben. Problemet er, at Polaris
bindes på hænder og fødder omkring videreudvikling af Mols-Linien, blandt andet ved fusion med andre færgerederier, hvis det er børsnoteret og med
minoritetsaktionærer. Eksempelvis vil en fusion med
Bornholmstrafikken blive vanskeliggjort, men MolsLinien kan selvfølgelig byde på denne rute ved det
kommende udbud.
Grundlæggende er der ikke meget at gøre ved
det aktuelle Mols-Linien omkring effektivisering, da
selskabet er inde i en meget stærk udvikling. Samtidig med den seneste generalforsamling kom endnu
en opjustering af overskudsforventningen for 2015,
og der er også udsigt til et solidt løft i det udmeldte
2016-overskud. Udviklingen i overskuddet betyder således også, at selskabet de kommende år vil opsamle
et betydeligt frit cash flow fra driften. Det kan skabe
grundlag for at komme af med dyr leasinggæld. Det
kan også finansiere en stor del af den nye færge, som
levereres i 2017.
Indtil videre er en emission nok det bedste kort
Polaris har. Men det kan også udløse ny ballade i selskabet, fordi det af de mindre aktionærer kan blive set
som en favorisering af hovedaktionæren på bekostning af de mindre aktionærer. Dermed kan der være
lagt op til en ansvarssag mod selskabets bestyrelse,
og det vil med stor sikkerhed i hvert fald være et træk,
som nogle af de mindre aktionærer vil overveje, erfarer Økonomisk Ugebrev.
Morten W. Langer
Side 11
Side 12
Langers Skarpe Aktietips
Er de danske aktieanalytikere gode nok?
Aktieanalytikerne er nu flere gange blevet snydt af
udmeldinger fra de store børsnoterede selskaber om
indtjeningsudviklingen. Senest var det Danske Bank
og før det Sydbank og Jyske Bank som skuffede. Vi
bragte allerede før regnskabssæsonen et forskræp
på bankregnskaberne, hvor konklusionen var, at 3.
kvartal ville blive et ringe kvartal for bankerne. Velkendt var oplysninger om pres på rentemarginaler,
negativ udlånsvækst, stop for konverteringsbølgen
og lav omsætning på aktiemarkedet. Også A.P. Møller
Mærsks nedjustering kom som en stor overraskelse for
analytikerne. Vi har tidligere påpeget, at analytikerne
stort set har fastholdt deres estimater på danske C20selskaber det seneste halve år. Det er sket samtidig
med, at analytikerne har nedsat deres forventninger
til udenlandske børsnoterede selskabers overskud
ganske markant. Hvorfor de ellers dygtige danske
analytikere på den måde har skudt ved siden af den
ene gang efter den anden, er ikke til at sige. Men det
understreger bare vigtigheden af, at man som investor selv skal lave hjemmearbejdet og derefter følge
sund fornuft.
Topdanmark og Tryg er måske blevet sat for
meget ned
Økonomisk Ugebrev Finans bringer et syvsiders tema
om udviklingen i dansk skadesforsikring, og en af konklusionerne er, at på den ene side er konkurrencen
under skærpelse, men på den anden side tyder meget
på, at selskaberne alligevel vil kunne formå at holde
de aktuelle overskud. De danske selskaber handles
fortsat til en overskudsmultipel, som er 30 % højere
end udenlandske skadeselskaber, men til gengæld
er lønsomheden også fortsat meget stærk. Efter det
seneste halve års kurstilbagefald, ser vi en købsmulighed inden for rækkevidde. Ikke mindst hvis der
kommer flere kurstab på investeringsafkastet, som
vi så i Trygs regnskab for 3. kvartal. Et negativt afkast
på investeringskapitalen siger ikke noget om den
langsigtede lønsomhed i forsikringsforretningen. Og
derfor kan en negativ kursreaktion på investeringstab
i 3. kvartal være en god købsmulighed.
Aktieeuforien er ved at ebbe ud
Vores holdning til udviklingen på det generelle aktiemarked er fortsat, at sandsynligheden for nye kursfald er markant større end fortsatte stigninger. Vi kan
ikke udelukke at euforien efter en løs udmelding fra
den europæiske centralbank, og en tvetydig rentemelding fra den amerikanske centralbank, kan føre
aktiemarkederne et par procent højere op. Men det
bør bemærkes at det amerikanske S&P 500 indeks
kun er et par procent under den tidligere top for 3-4
måneder siden. Og i mellemtiden har verden ændret meget udseende, hvor de underliggende risici
er mangedoblet. Vi kan i flæng blot nævne, at den
amerikanske centralbank fortsat pønser på at løfte
renten, at kinesisk økonomi fortsat bremser hårdt op,
og at råvarepriserne til industriel forarbejdning (CRB
Raw Industrial) fortsat falder. Samtidig fortsætter analytikerne med at nedjustere deres overskudsforventninger til de kommende kvartaler. Alt sammen er det
advarselssignaler, som markedet ikke kan fortsætte
med at ignorere.
MidCap aktier klarede sig rigtigt dårligt
Er vi i gang med et stemningsskifte på det danske
aktiemarked? Det danske MidCap indeks dykkede i
den forgangne uge med hele 2,4 %. Kun et par aktier viste pæne plusser, nemlig SAS og Per Aarsleff.
Hele ti aktier blev sat ned med mere end 3 %. Vi ser
nu tendens til, at den negative stemning begynder
at brede sig på det danske aktiemarked. Og det er
opsigtsvækkende, at det sker mens stemningen på
de internationale aktiemarkeder faktisk er betydeligt
bedre. Spørgsmålet er, om vi efter flere års eufori på
det danske aktiemarked, hvor de danske indeks er steget langt mere end de udenlandske, nu er ved at se
en vending. Vi synes, at det er for tidligt at konkludere
endeligt. Men der begynder at tegne sig et billede,
hvor ellers robuste og stærke MidCap-aktier begynder at sive faretruende. Blandt andet i den forgangne
uge Schouw, Bang & Olufsen, IC Groups, Ambu og DS
Norden. Hold øje med om denne tendens fortsætter.
Morten W. Langer
Side 12
Side 13
Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang
er at give læserne et overblik over den aktuelle status
hos de vigtige C20-aktier.
For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom
på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer
med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående
selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.
Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier
må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.
A. P. Møller - Mærsk A - Hold
Aktuel kurs: 9.715,00
A. P. Møller - Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.
A. P. Møller - Mærsk B - Hold
Aktuel kurs: 10.000,00
APM’s to seneste kursbunde ligger forholdsvis tæt
sammen ved 9.950 og 9.835, og det kan være et signal
om at kursen er ved at etablere et bundniveau. Følg
indtil videre APM fra sidelinjen.
Carlsberg B - Køb
Aktuel kurs: 556,00
Carlsberg er nu nogenlunde halvvejs mellem bunden
i 490 og næste betydelige modstand ved 600. Dermed kan aktien indeholde et kurspotentiale på 6-8 %.
430-495, og det har tidligere været indledningen til
kursfald. Hvis der er kræfter til en stigning forbi 495
denne gang, vil det være et købssignal.
Danske Bank - Sælg
Aktuel kurs: 186,50
Danske Bank faldt i torsdags ned gennem støttelinjen ved 190 under en høj omsætning. Dermed bør
fredagens stigning op imod 190 benyttes som en
salgsmulighed.
DSV - Hold
Aktuel kurs: 275,00
DSV fortsætter opad, men vi bemærker at styrken i
aktien er aftagende. Samtidig skete seneste kursfald
under en forholdsvis høj omsætning, og begge dele
kan lægge op til en korrektion ned mod 265-niveauet.
FLSmidth & Co - Hold
Aktuel kurs: 256,80
FLSmidth siver tilbage til støttelinjen ved 250, og hvis
den brydes ligger næste stop ved 218. Det var kursens
bund i september inden den markante stigning, som
først sluttede ved 269 to uger senere. Så længe kursen
ligger over 250 bør aktien holdes.
Genmab - Hold
Aktuel kurs: 669,00
Genmab nærmer sig igen loftet i den vandrette kurskanal 575-675, men så længe aktien ikke er brudt
ud af dette interval nøjes vi med en Hold-anbefaling.
Chr. Hansen - Køb
Aktuel kurs: 407,60
Selvom Chr. Hansen er en dyr aktie målt på nøgletal
brød kursen alligevel modstanden ved 380 under en
pæn omsætning. Dermed kvalificerer aktien sig til en
købsanbefaling.
GN Store Nord - Hold
Aktuel kurs: 123,70
GN Store Nord blev straffet hårdt for et 3. kvartalsregnskab, som faktisk var acceptabelt. Inden et
eventuelt salg bør man afvente markedets reaktion i
starten af næste uge, når fredagens regnskabsmeddelelse bliver indarbejdet i kursmålene.
Coloplast - Hold
Aktuel kurs: 486,60
Coloplast ligger i toppen af det vandrette interval
ISS - Hold
Aktuel kurs: 238,70
ISS nærmer sig loftet i det vandrette kursinterval 218-
Hvad er 50 dages glidende gennemsnit?
50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og
giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt
investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.
Side 13
Side 14
240, men vi vil gerne se en stigning igennem dette
loft før vi ændrer anbefalingen til Køb.
Jyske Bank - Hold
Aktuel kurs: 331,10
Jyske Bank fulgte banksektoren ned i denne uge, men
eftersom kursen har en støttelinje ved 323 vælger vi
indtil videre at hæfte en Hold-anbefaling på aktien.
Nordea - Hold
Aktuel kurs: 75,45
Nordea svinger indenfor intervallet 74-80, og afhængig af hvilken retning et udbrud herfra får, vil det udløse enten en Købs- eller Salgsanbefaling.
Novo Nordisk B - Hold
Aktuel kurs: 360,30
Novo Nordisk balancerer på grænsen mellem Hold og
Sælg, men så længe kursen svinger omkring 365 kan
det forsvares at holde aktien. Det bør dog bemærkes
at de udenlandske investorer er af en anden opfattelse og har solgt ud af Novo Nordisk i længere tid.
Novozymes B - Køb
Aktuel kurs: 314,50
Novozymes blev afvist ved det første forsøg på at
komme forbi modstanden ved 310, men i andet forsøg gik det bedre. Grænsen ved 310 er nu blevet til
en støtte, og Novozymes’ aktionærer kan rettet blikket opad mod niveauet 330-340.
Pandora - Hold
Aktuel kurs: 782,50
Pandora bevæger sig sidelæns under modstandslinjen ved 815, og giver ikke anledning til yderligere
kommentarer i denne uge.
TDC - Hold
Aktuel kurs: 35,55
TDC blev afvist ved forsøget på at komme forbi modstanden ved 37 og 50 dages glidende gennemsnit i
37,1. En stigning forbi denne grænse vil være et købssignal, men indtil da bør aktien følges fra sidelinjen.
Tryg - Sælg
Aktuel kurs: 122,00
Trygs stigning i anden halvdel af oktober skete fra
den laveste kurs i 12 måneder, og indtil videre kan
den ikke udlægges som andet end en naturlig korrektion på et længerevarende fald. Tryg skal over 50
dages glidende gennemsnit i 127 før aktien igen kan
blive interessant.
Vestas Wind Systems - Køb
Aktuel kurs: 395,30
Vestas passerede i mandags kurstoppen i 392 fra juli,
og en analyse af omsætningen i aktien viser at den
domineres af udenlandske investorer. De har således
haft et nettokøb i Vestas på 1,1 mia. kr. den seneste
måned og over 600 mio. kr. den seneste uge. Det lover godt for den fortsatte kursstigning.
William Demant Holding - Køb
Aktuel kurs: 589,00
Trods fredagens kursfald ligger WDH stadig indenfor
rammerne af en stigende kurskanal med loft i 603 og
bund 572. Der er derfor ingen grund til at ændre på
købsanbefalingen.
Bruno Japp
Ugens stigninger og fald
1. Genmab
2. Carlsberg B
3. Vestas Wind Systems
4. Coloplast B
5. A. P. Møller - Mærsk B
6. ISS
7. Pandora
8. DSV
9. Tryg A/S
10. Chr. Hansen Holding
11. Novozymes B
12. William Demant Holding
13. A. P. Møller - Mærsk A
14. FLSmidth & Co.
15. TDC
16. Novo Nordisk B
17. Nordea Bank
18. GN Store Nord
19. Danske Bank
20. Jyske Bank
%
3,6
3,3
1,3
0,9
0,8
0,6
0,4
0,4
0,2
0,0
-0,1
-0,3
-0,3
-1,3
-3,3
-3,4
-3,9
-5,6
-5,8
-9,3
Hvad er RSI14?
RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et
tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og
det er den, vi anvender.
Side 14
Side 15
Vestas erstatter to bankaktier i porteføljen
Basisporteføljen
Køb
Navn
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
290515
Zealand Pharma
3.342
151,50
108,50
0
143.508
39,6%
011015
Rockwool International B
368
1.062,00
976,00
0
31.474
8,8%
100815
William Demant Holding
625
589,00
543,00
0
28.585
8,4%
300915
Royal UNIBREW
1.443
268,30
249,00
0
27.677
7,7%
301015
Vestas Wind Systems
998
395,30
394,80
0
317
0,1%
151015
FLSmidth & Co.
1.496
256,80
263,30
0
-9.904
-2,5%
061015
GN Store Nord
2.917
123,70
127,50
0
-11.255
-3,0%
110915
IC Group A/S
1.896
186,50
198,00
7.584
-14.390
-3,8%
300915
Santa Fe Group A/S
6.359
54,00
56,50
0
-16.062
-4,5%
-
-
-
-
-
-
-
-
-13.714
-3,8%
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier
021015
Topdanmark
1.908
184,30
191,40
0
021015
Jyske Bank
1.055
372,10
333,20
0
40.867
11,6%
141015
SimCorp
1.435
322,00
245,00
0
110.308
31,4%
291015
Nordjyske Bank
3.074
116,00
121,00
0
-15.540
-4,2%
291015
BankNordik
2.897
141,00
126,50
0
41.828
11,4%
Porteføljeresultat
Startkapital pr. 10. august 2003
+ realiseret gevinst
+ urealiseret gevinst
= kapital d.d.
500.000
3.251.712
179.950
3.931.662
Bankaktierne BankNordik og Nordjyske Bank måtte
begge forlade Basisporteføljen i denne uge. For
BankNordiks vedkommende skyldtes det en nedjustering af forventningerne til helårsresultatet fra intervallet 200-240 mio. kr. til 200-220 mio. kr.
Meddelelsen resulterede i et kursfald på 7,8 %, som
efter vores vurdering var uberettiget, når man ser på
den udvikling BankNordik er midt i.
Men vores mening om den sag er uden betydning,
da vi ikke bestemmer aktiekurserne. Vi er nødt til at
forholde os til hvad der rent faktisk sker på børsen,
og ikke hvad vi mener der burde ske.
Og det der sker i øjeblikket er at bankaktier i almindelighed er under pres. Det kan man læse mere
om på Økonomisk Ugebrevs Flashnews.
Som en konsekvens af det generelle pres på
bankaktierne solgte vi samtidig Nordjyske Bank,
Siden start
2015
Porteføljen
686,3%
25,9%
Cph Benchmark
469,0%
24,3%
C20-indeks
321,5%
26,0%
selvom aktien ikke havde været ramt af et kursfald
på samme måde, som det var sket for BankNordik,
Danske Bank, Jyske Bank osv.
En del af den frigivne kapital blev fredag placeret i Vestas, som gennem et stykke tid har været en
meget populær aktie for de udenlandske investorer.
Den seneste måned har udlandet således nettokøbt
Vestas-aktier for 1,1 mia. kr., og det gør Vestas til den
mest eftertragtede danske aktie hos de udenlandske
investorer. Dette mønster fortsatte i den forløbne uge,
hvor Vestas igen toppede listen over de mest købte
danske aktier med et nettokøb hos udenlandske investorer på 639 mio. kr.
Efter købet af Vestas har vi 10 % af kapitalen til
rådighed, men i det aktuelle ustabile marked haster
det ikke med at få den placeret igen.
Bruno Japp
Hvad er Basisporteføljen?
Basisporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont
på 1-3 måneder for sine handler. Porteføljen har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet, og målet er at opnå et højere afkast end markedets
gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Side 15
Side 16
Pensionsportefølje betaler for risikoafdækning
Pensionsporteføljen
Køb
Navn
070515
Genmab
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
152
669,00
509,00
0
24.260
31,4%
270815
Novozymes B
258
314,50
288,00
0
6.782
9,1%
230915
Carlsberg B
172
556,00
513,00
0
7.335
8,3%
071015
Vestjysk Bank
9.544
9,00
8,85
0
1.374
1,6%
071015
North Media A/S
5.655
15,00
14,90
0
508
0,6%
271015
Bear SP500 2ND1
7.102
23,21
23,89
0
-4.920
-2,9%
200815
Bavarian Nordic
247
272,00
287,00
0
-3.757
-5,3%
071015
Bear DAX 2ND1
6.461
22,15
26,14
0
-25.866
-15,3%
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
6.006
26,96
27,66
0
-4.294
-2,6%
-1,3%
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier
230915
Bear SP500 2ND1
071015
Novo Nordisk
238
365,50
370,00
0
-1.130
071015
Coloplast
195
487,50
448,80
0
7.486
8,6%
121015
FLSmidth
395
271,90
222,40
0
19.489
22,2%
271015
A.P. Møller-Mærsk B
6
9.860,00
11.310,00
0
-8.749
-12,9%
Porteføljeresultat
Startkapital pr. 22. oktober 2012
500.000
+ realiseret gevinst
337.237
+ urealiseret gevinst
= kapital d.d.
5.716
842.953
Afkastet i Pensionsporteføljen holdt i denne uge stand
i forhold til det danske aktiemarked, som blev sat næsten halvanden procent tilbage af større kursfald i GN
Store Nord, Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk.
Vores beholdning af danske aktier klarede sig faktisk
godt, men det samlede afkast blev belastet af vores
risikoafdækning, i form af de 40 % af kapitalen, der er
placeret i Bear DAX-2 og Bear SP500-2. Af de seks danske aktier i porteføljen er det nu kun Bavarian, som ligger i minus, mens Genmab og Carlsberg var blandt de
mest stigende aktier i den forgangne uge.
Porteføljens aktuelle risiko passer fortsat fint til vores overordnede vurdering af markedet, hvor vi stadig
ser stor sandsynlighed for et tilbagefald på de generelle aktiemarkeder, især fordi det amerikanske S&P 500
indeks ligger meget tæt på den tidligere top omkring
2.120. Det amerikanske indeks var i denne uge en tur i
2.100, og det afspejler slet ikke den opbremsning, som
Porteføljen
Cph Benchmark
C20-indeks
Siden start
2015
68,6%
16,2%
102,1%
24,3%
85,9%
26,0%
nu er på vej i selskabernes overskud de kommende
kvartaler. Samtidig ser vi andre accelererende risici,
som meget let kan udløse større kursfald. Blandt andet konsekvenser af den fortsatte vækstopbremsning
i Kina, fortsat faldende råvarepriser og den ulmende
konflikt mellem USA og Kina i det sydkinesiske hav,
samt stigende nervøsitet for deflation.
At aktiemarkedet holder stand på det aktuelle niveau skyldes ene og alene håb om flere pengepolitiske stimulanser fra centralbankerne. Realiteten er, at
den globale vækst bremser op, og centralbankernes
stimulanser ser ikke ud til at virke på realøkonomien.
Vi kan naturligvis ikke udelukke, at markedet kan
stige 1-3 % mere. Men i forhold til de underliggende
risici anser vi det for at være ekstremt risikofuldt at være
100 % investeret i den aktuelle markedssituation, med
mindre man har fundet helt særlige aktiehistorier.
Morten W. Langer
Hvad er Pensionsporteføljen?
Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Side 16
Side 17
Flere store kursfald på vej i november
I sidste uge fortalte vi hvordan den ”stigende trekant”,
som man kan se i øverste figur i højre spalte, kunne
være et signal om en kommende kortsigtet stigning.
Som det ses af figuren arbejder Copenhagen Benchmark (CB) stadig på at komme over på den rigtige
side af øverste linje i trekanten, og muligheden for en
god november foreligger derfor stadig.
Der er dog flere forhold, som det vil være relevant
at gøre opmærksom på i den forbindelse:
For det første forudsætter den nævnte stigning at
CB bryder op gennem 1.165, hvor den vandrette linje
i trekanten ligger. Og en stigning på et par point er
ikke tilstrækkeligt til at definere et gennembrud.
Men hvor stor skal CB’s stigning så være før det
kvalificerer til et gennembrud af modstanden ved
1.165? Det kan man ikke give et utvetydigt svar på,
men som en tommelfingerregel vil vi se en stigning
forbi 1.165 på mindst 2-3 % før vi vil anerkende gen-
nembruddet. Indtil nu nåede CB kun op til 1.176 den
26. oktober før det gik nedad igen, og det rækker kun
til en stigning på 0,9 % forbi 1.165.
For det andet er der en mulighed for at et udbrudsforsøg i første omgang lykkes, men at CB derefter falder tilbage under 1.165. Det forudsætter naturligvis et
gennembrud af 1.165 i første omgang, så det kommer
ikke som et lyn fra en klar himmel. Men hvis det sker,
vil det være et meget stærkt salgssignal.
For det tredje bemærker vi en overraskende kort
afstand mellem investorerne og salgsknappen for
tiden. Det virker næsten som en højspændt nervøsitet, som udløser massive udsalg ved den mindste
anledning. Det er GN Store Nords kursfald på næsten
10 % fredag formiddag et godt eksempel på. Hvis investorernes nerver sidder uden på tøjet i øjeblikket
kan det være indledningen til flere og større kursfald.
Bruno Japp
Copenhagen Benchmark, MA(20)
1230
1200
1200
1150
1100
1170
1050
1140
1000
1110
950
900
08-2015
09-2015
10-2015
12-2014 02-2015 04-2015 06-2015
BCVIEW
08-2015 10-2015
BCVIEW
1200
1100
1000
900
800
700
Copenhagen Benchmark, RSI(14)
100
80
60
40
600
20
500
0
2012
2013
2014
BCVIEW
2015
12-2014 02-2015 04-2015 06-2015
08-2015
10-2015
BCVIEW
Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40 - 50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic
(”Københavns Fondsbørs”). Det illustrerer udviklingen på det danske marked, som p.g.a. det danske markeds defensive karakter kan
afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3 - 4 uger.
Side 17
Side 18
Dansk økonomi holder sig rimelig robust
Økonomisk Ugebrevs KonjunkturBarometer for Dansk
Økonomi holder sig fortsat lige omkring en neutral
vurdering - med en nulscore i det samlede udfaldsrum
mellem minus to og plus to. Vi ser det som sandsynligt,
at BNP væksten i 3. kvartal bliver mellem nul og en halv
procent, afhængig af vækstbidrag fra lageropbygning.
Det er lidt bedre end i 2. kvartal, hvor BNP væksten
faktisk var negativ, hvis man korrigerer for vækstbidrag
fra lageropbygning. Både beskæftigelsen og privatforbruget har de seneste måneder holdt sig nogenlunde
uændret med en svag positiv tendens.
Billedet svarer altså til det, vi de seneste måneder
har set i flere europæiske økonomier. Ud fra de ledende indikatorer har Europa således holdt flot stand,
mens Asien helt tydeligt, og senest USA i mindre grad,
har vist tendens til en opbremsning i væksten. Seneste styrkelse af USD i forhold til Euro kan være med
til at holde dampen oppe i europæisk erhvervsliv, da
det gør europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige i forhold til USD-relaterede lande.
De konkrete ledende indikatorer for dansk økonomi viser god stabilitet, og altså hverken tegn på
fremgang eller tilbagegang. Eksempelvis tyder mere
og mere på, at beskæftigelsen de seneste måneder er
fladet ud. Billedet er dog lidt mudret, da de forskellige
beskæftigelsesmålinger fra Danmarks Statistik viser
to forskellige billeder.
På den ene side viser den månedlige AKU-opgørelse også i denne måned indikation på faldende
beskæftigelse. Overordnet viste AKU-opgørelsen
uændret ledighed, men det skyldes alene et relativt
stort fald i den samlede arbejdsstyrke. Beskæftigelsen
er over de seneste tre måneder faldet med 9.000.
Den anden DS opgørelse måler kun lønmodtagere,
hvor også få timers lønnet arbejde hver uge som lønmodtager tæller med, altså timelønnede flaskedrenge
i supermarkedet og studerende på grillbarer.
Opgørelsen af lønmodtagere viser fortsat fremgang måned for måned. ”Der var 3.900 flere lønmodtagere i august end i juli, svarende til en stigning på
0,1 pct. Lønmodtagerbeskæftigelsen har været støt
stigende siden foråret 2013, og i august var der 72.500
flere personer, der havde et lønmodtagerjob end i
april 2013, hvor beskæftigelsen var lavest,” skriver DS.
Om denne opgørelse oplyser DS, at ”alle lønmodtagere er talt med. Denne udgivelse viser det gennemsnitlige antal personer med lønmodtagerjob i en
måned uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle
lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder
på hel- eller deltid, og uanset om de har bopæl i eller
uden for Danmark. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet.”
At billedet er noget mudret fremgår også af Nationalregnskabet for 2. kvartal, der viste knap en million
færre arbejdstimer, svarende til knap 1.000 færre fuldtidsansatte.
Underliggende synes stabiliteten også at komme
til udtryk i en robust serviceindustri. Eksempelvis det
seneste Konjunkturindikator for serviceindustrien
viser overraskende robust fremgang. I DS service
hedder det, at ”den sammensatte konjunkturindikator, eller tillidsindikator, er i oktober steget til 12 fra
7 i september.” Dermed er indikatoren på sit højeste
niveau siden den nuværende tællings start i maj 2011. Morten W. Langer
Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer
Senest Forrige
Data for
Score Ændring
Link
OECDs Ledende Indikator for Danmark
100,5
100,5
aug
0
0
oecd.org
Est. privatforbrug 2mdr.14/2mdr.13
1
0
sep
1
0
nets.eu
DS Konjunkturbarometer Byggeri
-13
-12
okt
-2
0
dst.dk
DS Konjunkturbarometer Industri
-6
-6
okt
-1
0
dst.dk
Beskæftigelse AKU - mdr. sæsonkorrigeret
4
1
aug
0
0
dst.dk
DK Konjunkturbarometer Service
12
6
okt
2
1
dst.dk
Annonceoms., alle medier ændring %
6
0
2. kvartal
1
0
kreativitetogkommunikation.dk
Boligpriser (%-ændring seneste 12 mdr)
7,4
6,6
aug
1
0
home.dk
Ledige kontorer i hovedstanden (mio. kvm)
1,19
1,15
2. kvartal
-2
0
de.dk
Udvikling i selsk. banklån (mia. kr.)
337
337
sep
0
0
nationalbanken.dk
Samlet konjunkturbarometer
0,0
0,1
Note: 1) Vækst i Dankortomsætning skal korrigeres for Dankortets øgede markedsandel med minus ca. 3-4 %-point
Kilde: AktieUgebrevet Research
Forklaring
OECD leading indicator
PBS Dankortomsætning
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
DS Arbejdskraftsundersøgelse
K&K Mediaindeks over dagblade
Ejerboligpriser fra HOME/DS
Online Lokalebørs-stat. for hovedstandsomr.
Nationalbankens Balancestatistik
Side 18
Side 19
Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg
UDENLANDSKE MÆGLERES 15 STØRSTE NETTOKØB OG NETTOSALG
1 UGE
NETTOKØB
Vestas Wind Systems A/S
Novozymes B A/S
Genmab A/S
DSV A/S
Coloplast B A/S
Pandora A/S
William Demant Holding A/S
Chr. Hansen Holding A/S
Carlsberg B A/S
Rockwool International B A/S
Topdanmark A/S
G4S plc
TORM A/S A
FLSmidth & Co. A/S
H. Lundbeck A/S
638.836.288
245.682.479
201.281.872
176.123.624
119.652.816
88.325.473
81.295.605
57.805.423
53.267.765
32.130.096
9.918.334
7.554.101
7.156.266
3.760.911
2.197.199
NETTOSALG
Danske Bank A/S
A.P. Møller - Mærsk B A/S
Sydbank A/S
Novo Nordisk B A/S
GN Store Nord A/S
Tryg A/S
TDC A/S
ISS A/S
A.P. Møller - Mærsk A A/S
Jyske Bank A/S
Nordea Bank AB
Royal UNIBREW A/S
D/S Norden
-556.396.949
-327.254.728
-222.858.394
-54.938.601
-50.242.042
-47.660.422
-45.530.854
-36.323.234
-19.510.555
-9.209.627
-7.020.415
-3.775.936
-2.773.593
NETTOSALG
Novo Nordisk B A/S
Danske Bank A/S
Pandora A/S
A.P. Møller - Mærsk B A/S
TDC A/S
Sydbank A/S
Tryg A/S
GN Store Nord A/S
Nordea Bank AB
A.P. Møller - Mærsk A A/S
Topdanmark A/S
D/S Norden
NKT Holding A/S
ISS A/S
-1.874.771.427
-892.938.213
-599.566.401
-481.618.533
-480.983.548
-340.920.119
-247.008.954
-65.605.365
-46.918.133
-45.000.020
-27.635.064
-14.472.135
-9.820.956
-9.605.616
1 MÅNED
NETTOKØB
Vestas Wind Systems A/S
Novozymes B A/S
Coloplast B A/S
Carlsberg B A/S
Genmab A/S
Chr. Hansen Holding A/S
DSV A/S
William Demant Holding A/S
Rockwool International B A/S
FLSmidth & Co. A/S
Jyske Bank A/S
H. Lundbeck A/S
G4S plc
TORM A/S A
Royal UNIBREW A/S
1.141.540.255
616.530.385
388.700.290
365.863.057
317.364.230
289.026.938
184.124.099
170.499.935
93.387.736
63.621.481
56.470.164
43.307.374
17.472.404
16.541.684
3.149.076
Hvad er Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg?
De danske mægleres handel på Københavns Fondsbørs udgør i dag kun en begrænset del af den samlede handel, og specielt i de store
selskabers aktier er det de udenlandske mæglere, som dominerer handlen. Udenlandske finanshuses systematiske store nettosalg eller
nettokøb angiver derfor næsten altid retningen på aktien i en længere periode.
Tidligere kunne man følge de enkelte mægleres handler, men efter at de store udenlandske mæglere i stadig højere grad handler under
den anonyme fællesbetegnelse ”Anonymous” giver det ikke længere mening at fokusere på de offentliggjorte handler hos de enkelte
mæglere.
Det er således i dag ikke ualmindeligt, at ”Anonymous” står for 60 % af den samlede omsætning på børsen, og at ”Anonymous” er 7 gange
så stor som den næststørste mægler og 15-16 gange så stor som den tredjestørste mægler.
Dermed giver mønsteret i ”Anonymous”-handlerne et godt indblik i de udenlandske handleres mening om, hvilke aktier som skal op, og
hvilke aktier som skal ned. Dette mønster viser vi i overstående tabel, som fortæller om ”Anonymous”-handlerne på både kort sigt (1 uge)
og på lidt længere sigt (1 måned).
Side 19
Side 20
10 største shortpositioner
Største shortpositioner
Ændring i shortpositioner seneste to uger
Selskab
% af aktiekapital
Selskab
Ændring (procentpoint)
FLSmidth
13,76
GN Store Nord
0,78
GN Store Nord
4,36
FLSmidth
0,18
Bang & Olufsen
2,92
Ambu
0,10
1,74
Coloplast
0,03
Ambu
1,60
H. Lundbeck
-0,50
Bavarian Nordic
1,29
Genmab
-0,68
Coloplast
1,21
Genmab
1,18
Vestas Wind Systems
1,08
Matas
0,88
Note: Tabellen omfatter kun shortpositioner på mindst 0,5 % af aktiekapitalen, da positioner herunder ikke skal indberettes.
Hvad er shorthandel?
Shorthandel er et forholdsvis nyt begreb i Danmark, og det dækker over at man sælger aktier man ikke ejer, men har lånt. Lånte aktier skal
i sagens natur leveres tilbage på et tidspunkt, og hvis man har solgt dem bliver man nødt til at købe dem tilbage igen, når de skal leveres
tilbage til den rette ejermand. Hvis kursen i mellemtiden er faldet skal man ikke betale så meget for genkøbet som man i sin tid fik ved
salget, og dermed har man i praksis tjent penge på et kursfald. En stigende shorthandel i en aktie kan derfor være et signal om at store
investorer forventer kursfald i en aktie og derfor gør sig klar til at købe op til en lavere kurs end den aktuelle. Shorthandleren understøtter
selv et sådant kursfald ved sit salg af de lånte aktier, som forøger udbuddet af aktien.
10 største aktietilbagekøb
Aktietilbagekøb
Novo Nordisk
Danske Bank
A.P. Møller-Mærsk
Novozymes
Pandora
Tryg
Sydbank
DFDS
Royal Unibrew
SimCorp
Seneste køb
470.369.561
198.293.300
151.590.455
40.736.332
32.509.397
28.000.000
20.992.280
8.720.405
7.674.112
5.401.612
Akk. køb
9.299.999.820
4.771.135.672
1.348.782.502
1.822.777.390
3.268.804.402
813.000.000
454.757.394
226.807.350
211.286.525
50.612.271
Max. køb
9.300.000.000
5.000.000.000
2.300.000.000
2.000.000.000
3.900.000.000
1.000.000.000
500.000.000
300.000.000
350.000.000
112.000.000
Rest
180
228.864.328
951.217.498
177.222.610
631.195.598
187.000.000
45.242.606
73.192.650
138.713.475
61.387.729
Startdato
30 apr 2015
30 mar 2015
1 sep 2015
2 feb 2015
17 feb 2015
2 jan 2015
13 apr 2015
22 apr 2015
11 mar 2015
25 aug 2015
Slutdato
27 okt 2015
31 dec 2015
30 nov 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
1 mar 2016
19 feb 2016
Note: Topdanmark foretager også aktietilbagekøb, men oplyser ikke herom ugentligt
Hvad er aktietilbagekøb?
Aktietilbagekøb er en form for udbyttebetaling, hvor selskabet ikke udbetaler et kontant beløb til aktionærerne, men i stedet opkøber en
portion af sine egne aktier, som derefter annulleres. Derved reduceres aktiekapitalen, og der bliver dermed færre ejere til at dele det fremtidige overskud i selskabet. Eftersom selskabet på kort sigt bliver fattigere ved at købe aktier tilbage (ligesom ved en kontant udbyttebetaling) burde der teoretisk set ikke ske en kursstigning ved aktietilbagekøb. Men eftersom aktiemarkedet fokuserer mere på fremtiden end
på fortiden vil et aktietilbagekøbsprogram ofte blive positivt modtaget af investorerne og dermed have en positiv effekt på aktiekursen.
Side 20
Side 21
Styrketabel - 50 mest omsatte aktier
STYRKETABEL - C20
DSV
Chr. Hansen Holding
Genmab
ISS
Novozymes B
Vestas Wind Systems
Carlsberg B
Pandora
Coloplast B
FLSmidth & Co.
GN Store Nord
Novo Nordisk B
TDC
A. P. Møller - Mærsk B
Danske Bank
Jyske Bank
Nordea Bank
A. P. Møller - Mærsk A
Tryg A/S
Score
10
9
9
9
9
9
9
8
8
7
5
4
4
3
2
2
2
2
1
1
Sidste uge
10
10
8
9
10
9
9
6
6
7
5
6
8
5
1
3
5
7
1
2
Ændring
0
-1
1
0
-1
0
0
2
2
0
0
-2
-4
-2
1
-1
-3
-5
0
-1
30 STÆRKESTE AKTIER UDENFOR C20
BioPorto
Rockwool International B
Solar B
Columbus A/S
Harboes Bryggeri B
Lundbeck
Royal UNIBREW
SAS AB
Veloxis Pharmaceuticals A/S
ChemoMetec
SimCorp
Brdr. Hartmann
cBrain
IC Group A/S
Per Aarsleff B
Zealand Pharma
Alm. Brand
Ambu International B
BankNordik P/F
Bavarian Nordic
NKT Holding
North Media A/S
RTX Telecom
Santa Fe Group A/S
DFDS
G4S plc
Kobenhavns Lufthavne
Ringkjøbing Landbobank
Bang & Olufsen
H+H International
Score
10
10
10
9
9
9
9
9
9
8
8
6
6
6
6
6
5
5
5
5
5
5
5
5
4
4
4
4
3
3
Sidste uge
8
9
5
10
8
9
9
9
10
5
7
6
4
9
4
9
2
9
7
4
6
7
7
2
5
6
2
7
5
8
Ændring
2
1
5
-1
1
0
0
0
-1
3
1
0
2
-3
2
-3
3
-4
-2
1
-1
-2
-2
3
-1
-2
2
-3
-2
-5
Hvad er Styrketabellen?
Styrketabellen er baseret på aktiekursens udvikling på både kort, mellemlang og lang sigt, men med hovedvægt på bevægelsen indenfor
de seneste tre måneder. Tabellens score går fra 0 til 10.
Side 21
Side 22
ØKONOMISK UGEBREV FORMUE UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34
1147 København K
Telefon 70 23 40 10
E-mail: kontakt@ugebrev.dk
Hjemmeside: www.ugebrev.dk
ADM. DIREKTØR
Per Pedersen
ANSVARSH. CHEFREDAKTØR
Morten W. Langer, mwl@bestyrelsen.dk
REDAKTØR
Bruno Japp
JOURNALISTER
Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno
Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder Bjerge,
Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild
ABONNEMENT
12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre)
6 måneder 950 kr incl. moms (22 numre)
3 måneder 595 kr incl. moms (11 numre)
www.aktieugebrevet.dk/tilmelding
FORBEHOLD
Informationerne i Økonomisk Ugebrev Formue
stammer fra kilder, som anses for at være pålidelige.
Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for rigtigheden af informationerne.
Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle
følgevirkninger af beslutninger, der træffes med
udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet. Læserne opfordres til at søge supplerende
og uddybende information vedr. udstederne af
værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne.
EGET TRYK - ISSN 0909-1165
KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
ANNONCER
Nichehuset
Tlf. 35 35 10 10
hej@nichehuset.dk
www.nichehuset.dk/ugebrev
Side 22

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 37 (31/10/2015)

Transcription

Similar documents

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 38 (07/11/2015)

konomisk Ugebrev Formue

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 31

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 27 (22/08/2015)

Hent MMS registreringsskema

Dansk Selskab for Søvnmedicin

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 36

Ny type aktiefond ser dagens lys

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 25

Analyse af ChemoMetec