Økonomisk Ugebrev Formue nr. 38 (07/11/2015)

Transcription

Nr. 38 – 7. november 2015. 13. årgang
konomisk Ugebrev Formue
AktieUgebrevet - nyhedsbrev om danske aktier
Rekordregnskab fra Spar Nord, men...
Overskriften for Spar Nords regnskab for 3. kvartal
og årets første ni måneder var ”rekordresultat”, men
trods overskriften gav regnskabet anledning til et
kursfald omkring 5 %. Det er meget, men egentlig
ikke voldsomt i forhold til reaktionen på 3. kvartalsregnskaberne fra de tre store danske banker, som alle
gav anledning til kursfald i størrelsen 10 %.
Overskriften til trods var der en del mere information i regnskabet, og vi hæfter os ved tre hovedpunkter:
1. Rekordresultatet dækker over et fremragende 1.
halvår og et mere udfordrende 3. kvartal.
2. Salg af Nørresundby Bank-aktier indgår med en
gevinst på 226 mio. kr. i posten kursreguleringer.
3. Landbruget ødelægger et pænt nedskrivningsbillede.
Vi har set i nærmest samtlige bankregnskaber for
de seneste par uger, at der er pres på udlån og rentemarginal, og at gebyrindtjeningen fra bl.a. realkredit-låneomlægninger i 3. kvartal ikke har kunnet
følge med de rekordhøje niveauer i 1. og 2. kvartal.
Gebyrindtægterne i 3. kvartal er f.eks. 90 mio. kr. lavere end 1. kvartal, mens Spar Nord konkret skriver,
at rentemarginalen er indsnævret med 0,15 %-point
fra 2. til 3. kvartal.
Salget af aktieposten i Nørresundby Bank har været
kendt siden foråret, og aktionærerne i Spar Nord har
også allerede fået udbetalt et udbytte på 2 kr/aktie,
svarende til den regnskabsmæssige gevinst af salget.
Landbrug er synderen
Når der er ikke er fremgang på toplinjen i bankerne
i disse tider, er det interessant at kigge på de andre
muligheder for at skabe fremgang på bundlinjen.
Det er f.eks. omkostningsposten, som også i de fleste
banker er blevet holdt i kort snor de senere år. Den
sidste store post er derfor nedskrivningsposten, og
der er med rette en forventning om bedring på dette
punkt efter de mange år med store nedskrivninger
siden finanskrisen.
Hos Spar Nord er niveauet i udgangspunktet acceptabelt med nedskrivninger på 240 mio. kr. for de
første ni mdr., heraf 74 mio. kr. i 3. kvartal. Det svarer
til godkendte 0,64 % p.a. Men det er dog mere interessant, at landbruget står for hele 236 mio. kr., trods
det at sektoren kun udgør 7,5 % af bankens udlån.
Krisen er tydeligt illustreret ved at 63,4 % af svinebrugene og 55,9 % af kvægbrugene er værdiforringede
og dermed i en eller anden form stærkt udfordrede.
...fortsættes på næste side
LÆS I AKTIEUGEBREVET NR. 38/2015
DANSKE AKTIER
1
Genmab-aktiens himmelflugt vil fortsætte
3
TDC: Højere priser grundlag for ny strategi
4
Vestas: Hvornår vakler troen på højere oliepriser? 5
Ingen opjustering fra Solar denne gang
6
Krisen har bidt sig fast hos Glunz & Jensen
7
SKAKO turnaround med kursstigning på 90 %
8
Langers Skarpe Aktietips
9
22 % kurspotentiale i Jyske Bank
10
MODELPORTEFØLJER
Gevinst på 44 % i Zealand Pharma
Pensionsportefølje overvejer risikostrategi
12
13
MARKEDSKOMMENTAR
Udsigt til stigning på 3-4 % i november
Nedtur i Kina smitter kun lidt af på EU og USA
14
15
TABELLER
Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg
10 største insiderhandler
10 største aktietilbagekøb
Styrketabel - 50 mest omsatte aktier
17
18
18
19
Side 2
...fortsat fra forsiden
Bankens nedskrivningsprocent på de to grupper er
34,8 % og 30,4 %, så vi må antage, at der næppe kan
komme store negative overraskelser. For 3. kvartal isoleret var nedskrivningerne i 97 mio. kr. på landbruget,
mens der på bankens øvrige udlån samlet set var tale
om en tilbageførsel på 23 mio. kr.
Vi forventer, at nedskrivningsposten i 2016 vil være
noget lavere end de 300-350 mio. kr. som Spar Nord
guider for 2015, og dette vil være med til at styrke
bundlinjen i forhold til den manglende indtægt fra
salget af Nørresundby Bank.
20 % aktiefald og insiderkøb
Ser vi på aktiekursen er Spar Nord på tre måneders
sigt den aktie blandt de større banker, der er faldet
mest. Således er Spar Nord aktien 21,8 % nede, hvor
de andre banker (Jyske Bank, Sydbank, Danske Bank
og Nordea) alle ligger mellem 10 % og 15 % nede. Det
er ingen overraskelse, at 3. kvartal har været svært
for bankerne, hvilket vi tidligere har behandlet her i
AktieUgebrevet, men markedsreaktionen må siges at
være noget overraskende.
På den positive side kan det noteres, at bestyrelse
og dele af direktionen har været aktive i markedet
efter regnskabet. Således har tre forskellige bestyrelsesmedlemmer købt 4.000, 5.000 og 10.000 aktier,
mens to direktører hver har købt 1.000 aktier.
TILBUD PÅ ØU NORDIC BIOTECH & PHARMA
Tegner du abonnement før d. 1. januar 2016 får du 30 % rabat på et årsabonnement, som omfatter 22 udgivelser. Udgivelsestidspunktet er hver anden onsdag. Normalprisen
for private investorer er 2.500 kr. inkl. moms. Rabatprisen
er dermed 1.750 kr. inkl. moms. For professionelle investorer og virksomheder er listeprisen 15.000 kr. ekskl. moms
(18.750 kr. inkl. moms) for op til fem modtagere. Fratrukket første års introduktionsrabat er prisen 10.500 kr. ekskl.
moms (13.125 inkl. moms)
Tidsskriftet henvender sig både til den forsigtige investor,
som har særlig interesse i stabile medicinal og medtech virksomheder, samt mere risikovillige investorer, der er parate til
at gå efter de helt store afkast som kan opnås inden for bioteksektoren.
Ny udbyttepolitik med afkast på 8 %
Aktien er efter vores vurdering fortsat attraktiv ved
kurs 65, trods de mange udfordringer som bankerne
står overfor på især toplinjen. Indre værdi er 59 kr/
aktie, hvorved aktien handler til en Kurs/Indre værdi
på 1,1, hvilket er til den lave side for en bank af Spar
Nords størrelse.
I vores vurdering af aktiens attraktivitet hæfter vi
os især ved bankens dedikation til i den kommende
tid at forkæle aktionærerne i mangel på alternative
kapitalanbringelser og vækstmuligheder, og som en
naturlig følge af bankens stærke kapitalposition.
Dedikationen er tydelig i den nye udbytte- og kapitalpolitik som bestyrelsen vedtog i kølvandet på
halvårsregnskabet i august. Således udtaler direktør
Lasse Nyby helt konkret i 3. kvartalsrapporten, at
”Under de betingelser (manglende vækst i samfundsøkonomi og udlån, red.) må vi hele tiden forholde os
til, hvad vi kan gøre for at øge vores forretning på
andre områder, herunder udbygge samarbejdet med
de kunder, vi allerede har. Og så samtidig sørge for,
at den kapital, vi desværre ikke kan bruge på vækst,
kommer retur til aktionærerne”. Den sidste sætning
betyder i praksis, at man nu vil udlodde mindst 2/3
af årets nettoresultat.
En god rettesnor er markedets konsensus for udbyttet for 2015 og 2016 som er 5,2 og 5,4 kr/aktie,
hvilket ved kurs 65 modsvarer et direkte afkast på minimum 8 %. Det er bestemt attraktive ventepenge for
aktionærerne indtil den økonomiske vækst igen giver
udlånsfremgang og udvidelse af rentemarginalen.
Vi forventer ikke ingen store nyheder førend årsregnskabet, som forventes i begyndelsen af februar,
men der er en lille chance for, at Spar Nord er byder
på den erhvervsportefølje på 2,3 mia. kr. (heraf 1,7 i
udlån og garantier) som BankNordik netop har sat til
salg. Vi har eksempelvis i 2014 set Spar Nord købe en
større erhvervsportefølje af FIH på omkring 4 mia. kr.
i forretningsomfang.
Med et nuværende udlån i størrelsesordenen 38
mia. kr. vil det dog ikke få nogen signifikant betydning i det overordnede billede af Spar Nord og dens
risikoprofil, som vi bl.a. med baggrund i bankens nedskrivningsniveau ser som værende til den lave side.
Steen Albrechtsen
Side 2
Side 3
Genmab-aktiens himmelflugt vil fortsætte
Genmab er kommet meget fint igennem årets første
ni måneder med noget større omsætning end ventet,
og da driftsudgifterne samtidig er holdt på et lavere
niveau end estimeret betyder det, at ledelsen har
foretaget en pæn opjusteret i forbindelse med 3. kvartalsregnskabet, som blev fremlagt den 4. november.
Driftsresultatet viste et fornemt overskud på 355
mio. kr., hvilket modsvarer en forbedring på ca. 150
mio. kr. sammenlignet med 1-3. kvartal 2014. Resultatet efter skat viste et overskud på 374 mio. kr. - en forbedring på 61 %. Ved udgangen af september måned
stod man med et særdeles solidt kapitalberedskab på
3,2 mia. kr. mod 2,6 mia. kr. i september 2014.
Janssen trækker omsætningen
Genmab har i 1-3. kvartal modtaget milepælsbetalinger på 247 mio. kr. fra Janssen, mod 282 mio. kr. i
samme periode 2014. Hovedparten af disse betalinger
er relateret til udviklingsfremskridt for CD38-antistoffet Daratumumab i knoglemarvskræft (myelomatose).
Blandt andet modtog man en betaling på 15 mio. USD
i forbindelse med at Janssen i juli afsluttede indsendelse af en såkaldt rullende registreringsansøgning
til FDA. FDA ventes at træffe en afgørelse om godkendelse senest den 9. marts 2016. Der er knyttet en
milepælsbetaling på 45 mio. USD til en amerikansk
godkendelse af Daratumumab.
I september er der desuden indsendt ansøgning
til EMA, som har udløst en milepælsbetaling på 10
mio. USD. Bemærkelsesværdigt er det at EMA’s ekspertkomité CHMP ganske usædvanligt har tildelt
”accelerated assessment” til Daratumumab, hvilket
indikerer at man er meget imponeret af den kliniske
datapakke og ser antistoffet som potentielt vigtigt i
fremtidens behandling af myelomatose.
Endelig gør Genmab meget flotte fremskridt i arbejdet med DuoBody-teknologien. Janssen har nu aktiveret 11 af de 20 licenserede DuoBody-programmer,
herunder er der udvalgt en klinisk udviklingskandidat i 5 af de 11 programmer. Det første program EM1
rettet sig mod de validerede kræftproteiner EGFr, og
cMet og Janssen har givet et praj om at kliniske studier vil blive indledt allerede her i 2015. Til næste år
ventes mindst ét yderligere DuoBody-program fra
Janssen-samarbejdet at starte i klinisk afprøvning.
DuoBody-platformen er ved at udvikle sig til en fornuftig indtjeningskilde for Genmab, og således har
man hidtil i år generet omsætning på 13 mio. USD
for licens- og milepælsbetalinger heraf 8,5 mio. USD
alene i oktober. Der er desuden indgået nye DuoBodyaftaler med blandt andet Novo Nordisk, BioNovion &
BioNTech.
Dara-godkendelse er en formalitet
Genmab forventer nu en omsætning på 725-800
mio. kr. mod tidligere 650-725 mio. kr., baseret på en
nedjustering på 20 mio. kr. i Arzerra-salget, men en
markant opjustering på 40 mio. kr. relateret til fremskridt for Daratumumab i NHL. Hertil kommer øgede
forventninger til DuoBody-omsætningen, samt generelt gunstige valutaforhold. På driftsudgiftssiden
ventes en besparelse på 50 mio. kr. således at man
nu venter at lande i intervallet 550-600 mio. kr. mod
tidligere 600-650 kr.
Alt i alt medfører det, at ledelsen ser et driftsresultat på 325-400 mio. kr. mod tidligere 200-275 mio. kr.,
og samtidig hæves estimatet for kapitalberedskabet
pr. 31. december 2015 fra ca. 2,9 mia. kr. til ca. 3,05
mia. kr.
Genmab har også givet overordnede estimater
for 2016, hvor man forventer en moderat stigning
i R&D-budgettet, som primært vil blive anvendt på
antistof-konjugat programmerne Humax-TF-ADC og
Humax-AXL-ADC, samt præklinisk udvikling af blandt
andet nyindkøbte programmer (targets) fra BMS og
IDD Biotech.
På årets store blodcancer-konference ASH ventes
Genmab i begyndelsen af december at præsentere
flotte nye overlevelsesdata for de afsluttede monostudier med Daratumumab, og der ventes desuden
en generel update på udviklingen af pipelinen.
Vi forventer at Genmab-aktien vil fortsætte op i
de kommende uger og måneder, og vi anser godkendelse af Daratumumab i både USA og EU, som
ren formalia. Vi tror endvidere på, at en godkendelse
i USA kan komme før den officielle beslutningsdato,
og det vil ikke overraske os, såfremt godkendelsen
kommer i hus allerede i december eller i januar.
Vi fastholder en klar købsanbefaling på Genmabaktien og hæver vores 12-måneders kursmål til 1.200.
Peter Aabo, NordicBioInvestor.com
Side 3
Side 4
TDC: Højere priser grundlag for ny strategi
Et håb om, at priserne på det danske mobilmarked
har nået bunden, udgør foreløbig en forudsætning
for den opdaterede strategi, som den nye TDC-chef
Pernille Erenbjerg vil fremlægge inden jul eller senest
i begyndelsen af 2016. Netop udarbejdelsen af en ny
strategi for det skrumpende teleselskab fremstår som
en af de mest udfordrende opgaver i dansk topledelse.
På telefonkonferencen for analytikere efter fremlæggelsen af resultatet for 3. kvartal understregede
Pernille Erenbjerg i den forgange uge, at ”den nye
strategi skal frem for alt sigte mod at bryde den negative tendens for EBITDA. Og resultatet bør blive
en gradvis forbedring af den negative vækstrate fra
slutningen af 2016 og frem.”
TDC har foreløbig løftet priserne i en taktisk manøvre, der skal få rivalerne til at følge efter, efter fire
års nedadgående prisspiral på det danske marked.
For TDC er det en taktisk satsning af stor strategisk
betydning. Det er nemlig svært at se, hvordan TDC
skal bryde den negative EBITDA-udvikling – med et
organisk fald på 7 % i 3. kvartal – hvis prisudviklingen
for mobiltelefoni i Danmark ikke kan vendes. Danmark, som er det største og mest trængte marked i
TDC-koncernen, vil stå i centrum for den kommende
strategi. Ambitionen må være at stabilisere TDC’s
danske forretning, indtjeningsevnen og evnen til at
investere, understregede Pernille Erenbjerg på telekonferencen for analytikere.
Forudsætningerne for TDC’s kommende strategiske opdatering – og de sandsynlige hovedtræk i den
kommende plan – ser dermed sådan ud:
1) Priserne på det danske mobilmarked har nået
bunden og kan nu stabilisere sig. Mod slutningen af
2016 kan der måske endda ventes en positiv pristrend.
Der er to væsentlige grunde til at vente denne udvikling: Dels er markedets øvrige deltagere, Telia, Telenor
og ”3”, endnu mere trængte end TDC. Og dels er priserne på det danske mobiltelefonimarked nu lavere
end i sammenlignelige europæiske lande.
Netop offentliggjorte regnskaber viser, at Telia i de
to seneste kvartaler er blevet hårdt presset i Danmark.
Telenor skriver i meddelelsen for 3. kvartal, at selskabet ”overvejer de strategiske muligheder i Danmark,”
efter at fusionen med Telia er opgivet. Disse signaler
kan sandsynliggøre, at TDC nu bedre kan få rivalerne
med på prisforhøjelser.
2) En stabilisering af priserne på mobilmarkedet for
private danske forbrugere kan på sigt smitte af på
koncernens trængte danske erhvervsdivision. Hvis
prisforhøjelserne på consumersiden holder sig stabile, vil der stadig komme 18 hårde måneder med
pristilpasning på businesssiden, hvor kontrakterne
typisk er længere.
3) Koncernen råder med tv-divisionen YouSee over
et enestående aktiv, idet de fleste andre europæiske
telekoncerner af konkurrencemyndighederne er blevet tvunget til at frasælge tilsvarende aktiviteter. TDC
burde således have mulighed for bedre at kombinere
salget af TV-ydelser med andre teleservices.
4) Den teknologiske udvikling og tendenserne i
markedet betyder, at tv-forbrugerne trækker programmer fra stadig flere forskellige kilder. Fra begyndelsen af 2016 bliver forbrugerne tilbudt nye
teknologiske muligheder, der skal forbedre deres muligheder for at vælge fra et bredt udvalg af tv-kilder.
5) I det hele taget er der mulighed for endnu bedre
at udnytte mulighederne for krydssalg og samarbejde
mellem de forskellige TDC-divisioner. Den mulighed
indgår allerede i TDC’s eksisterende strategi, som ikke
vil blive grundlæggende ændret.
6) Samtidig med, at der skal arbejdes bedre sammen i koncernen, skal de forskellige divisioner omvendt være mere aggressive i deres salgsindsats og
tage mindre hensyn til risikoen for at genere andre
divisioner.
7) TDC har stadig en meget stor dansk kundebase,
men den er fortsat sivende. Det er derfor logisk, at
TDC skal satse mere på at gøre eksisterende kunder
glade og – underforstået – forholdsvist mindre på at
få nye kunder.
8) Der varsles et behov for større fleksibilitet med
hensyn til udbyttepolitikken. For at kunne opretholde
investeringsbehovet i en ny strategifase er det muligt,
at TDC regulerer udbyttet nedad.
Konturerne af en opdateret TDC-strategi tegner
sig, og koncernen har samtidig i den forgangne uge
leveret et resultat for 3. kvartal 2015, der var lidt bedre
end ventet. Strategien afspejler sandsynligvis det
praktisk mulige for den nye TDC-chef, der håber på
en klar vending for TDC i anden halvdel af 2016. Nu
kommer det først og fremmest an på mobilpriserne.
Morten A. Sørensen
Side 4
Side 5
Vestas: Hvornår vakler troen på højere oliepriser?
Vindmølleproducenterne går i den grad mod vinden ved over en bred kam at præstere fremgang i et
marked, hvor andre energiformer er historisk billige,
eksempelvis naturgas og olie.
Som det fremgår af Sydbanks analyse af konkurrencesituationen (se tekstboks) kan en langsigtet
lav oliepris blive en af de store trusler mod Vestas’
langsigtede lønsomhed. Efter solid vækst de seneste år er produktionskapaciteten gearet markant op.
Og hvis kunderne pludselig begynder at tro mindre
på stigende oliepriser end nu, kan det hurtigt give
ændrede investeringsforudsætninger, som får vindmøllestrøm til at flytte længere ned på listen over
foretrukne energiformer.
Indtil videre tyder den solide fremgang i efterspørgslen efter store vindmøller på, at forventningen
til fremtidige olieprisstigninger er usvækket. Man kan
dog ikke udelukke, at investorinteressen for køb af
nye vindmøller vil dale meget pludseligt.
Ikke meget tyder på, at oliepriserne er på vej op.
Og hvis man ser på prisen på langsigtede oliefuturekontrakter, er der heller ikke meget lys forude.
Eksempelvis en futurekontrakt for levering af olie i
december 2019, altså om mere end fire år, har ikke
indbygget stigende oliepriser. Tværtimod ligger futureprisen nær årets laveste, omkring 47 USD, tæt på
den aktuelle spotpris på 45 USD.
En ting er de investorer, der investerer i vindmølleparker. En anden ting er de investorer, der investerer
i de børsnoterede vindmølleproducenter som Vestas.
De har ikke samme investeringshorisont som de
langsigtede vindmølleinvestorer. Alligevel kan man
stille spørgsmålet, om analytikerne nu er med til at
hype vindmølleaktierne: Vestas har over de seneste
år udviklet sig til den dyreste vindmølleaktie, med en
prisfastsættelse på tyve gange det forventede overskud næste år, og 22 gange det forventede overskud
i 2017, hvor der er usikkerhed om forlængelse af den
amerikanske PTC-ordning.
Man skulle måske tro, at Vestas-aktien det seneste
år er løbet fra alt og alle. Men det er faktisk ikke tilfældet: På ét års sigt har flere af Vestas’ konkurrenter
faktisk overhalet den store danske vindmølleproducent. Så de fleste selskaber har været begunstiget af
stigende ordreindgang, stigende lønsomhed og især
øget optimisme hos aktieanalytikerne.
Der er ingen tvivl om, at Vestas forleden leverede et
flot regnskab for 3. kvartal. Analytikerne har på stribe
opjusteret deres tidligere kursmål, og aktien kan udmærket være på vej mod kurs 500.
Faktisk var ordreindgangen i Q3 en af de få negative overraskelser. Målt på MegaWatt fik selskabet
nye ordrer for 1.508 MW svarende til en værdi på 1,5
mia. euro. Det svarer til en gennemsnitspris på 0,96
mio. euro pr. MW. Inden regnskabet var analytikernes
forventning til kvartalets ordreindgang på 1.631 MW,
med en gennemsnitspris på 1.462 mio. euro. Det svarer til en gennemsnitspris på 0,90 mio. euro pr. MW.
Salgsprisen var altså bedre end forventet, mens ordreindgangen var lavere end forventet.
Spørgsmålet er nu, om vindmølleinvestorerne er
begyndt at ryste på hånden, og om de er ved at revidere deres regnestykker for den fremtidige lønsomhed på vindmølleparker?
Ejlif Thomasen
Sydbank: Vestas konkurrencesituation er
solid, men ikke prangende
Sydbank har i en analyse vurderet Vestas’ konkurrenceposition på en stribe parametre, hvor der gives fra ét
point til fem point, svarende til en stærk position. Som
det fremgår af gennemgangen, udgør en langsigtet lav
oliepris største trussel mod den langsigtede indtjeningsevne, og en lav oliepris kan nødvendiggøre offentlige
tilskud til vindmøllestrøm længere end forventet.
Leverandører: 3 point. Kvalitetsleverandørerne
(f.eks. af gear) har en vis forhandlingsmagt, men overkapaciteten giver mølleproducenterne gode muligheder
for at opnå bedre leveringsbetingelser.
Substitut: 2 point. Olieprisfaldet får ingen voldsom
effekt på kort sigt – men forventning om lave oliepriser
mange år ind i fremtiden kan nødvendiggøre tilskud til
vindenergi i længere tid end ellers.
Indgangsbarrierer: 4 point. Medium teknologiindhold og tiltagende globalisering samt fokus på afprøvede teknologier øger indgangsbarrierer. Opkøb er
den nemmeste vej til at etablere en betydende position
i sektoren.
Intensitet: 3 point. Konkurrenceintensiteten er stabiliseret efter hårdt prispres på grund af overkapacitet.
Driftsikkerhed og dokumentation af samme er vigtig.
Side 5
Side 6
Ingen opjustering fra Solar denne gang
Efter næsten 10 % fremgang over de seneste par uger
levede Solar op til forventningerne med resultatet for
3. kvartal. Kursen endte stort set uændret over dagen
og lukkede i 434.
Efter den stærke performance i 1. og 2. kvartal var
der måske et lille håb om at Solar nok engang kunne
opjustere forventningerne. Det var dog ikke tilfældet
denne gang, omend man oppræciserede. Dvs. Solar
indsnævrede sine forventninger til den øvre del af de
udmeldte intervaller, som for omsætningen er på 10,510,8 mia. kr. mens EBIT ventes på 250-290 mio. kr.
Norge udfordrer væksten
I forhold til 3. kvartal året før var der organisk vækst
på alle markeder med Sverige som den helt store vinder med 9,9 %, mens det totale billede for gruppen
var 3,8 %. På den negative side var det væsentlige
punkt de udfordringer som den lave oliepris giver
for offshore-markedet. I særdeleshed er Norge hårdt
ramt med to-cifrede negative vækstrater på offshore
og til dels marine, men andre sektorer har kompenseret for det fald.
I det hele taget er Norge en udfordring i øjeblikket,
og det er den største usikkerhed for Solar omkring
forventningen til helåret. Nedturen i Norge startede
i 2. kvartal, accellerede i 3. kvartal og usikkerheden
om hvordan det går i 4. kvartal er stor.
Samtidig skal det ikke glemmes at 4. kvartal 2014
var meget stærkt, hvormed det bliver svære sammenligningstal, når den organiske vækst for 4. kvartal i
år skal opgøres. Implicit i den fremlagte forventning
ligger der derfor også en organisk vækst mere eller
mindre omkring 0 for 4. kvartal.
Tilbagekøb og opkøb
Et andet tema i regnskabet og på telefonkonferencen
var ledelsens udmelding om at der er diskussioner i
gang omkring eventuelle opkøb. Om der kommer
nyt fra den front i løbet af et kvartal eller to kvartaler
var ikke til at sige, og ledelsen ville ikke kommentere
yderligere på det.
Man lancerede samtidigt et mindre tilbagekøbsprogram frem til 30. juni 2016 på 70 mio. kr. svarende
til omkring 2 % af de udestående aktier ved den nu-
værende kurs ved 435. Størrelsen på programmet er
sat ”under hensyntagen til de igangværende sonderinger vedrørende mulighed for ekspansion”. Sammen med de øvrige udtalelser venter vi snart at høre
nyt omkring et eventuelt opkøb, omend det naturligvis ikke kan siges med sikkerhed.
Aktiekursen tæt på vigtigt område
Aktiekursen nærmer sig et særdeles interessant niveau omkring 450, hvor aktien toppede medio 2014,
da markedet sidste gang forventede, at et opsving
i sektoren var under opsejling. Opsvinget kom som
bekendt ikke, og siden fulgte nedjustering på nedjustering og en kursmæssig deroute tilbage under
kurs 300.
Kigger vi endnu længere tilbage, var det i området
450-500, at aktien toppede i den optur der fulgte i
kølvandet på finanskrisen. Med det in mente, og det
faktum at aktien og Solars forretningsmæssige momentum måske er ved at tabe pusten lidt, forventer
vi at potentialet for aktien på kort sigt er udtømt.
Der skal være en fortsat tro på god vækst for at
man kan berettige en P/E på omkring 23 for 2015 og
17 for 2016 hvis man inkluderer de ikke-noterede Aaktier. I den forbindelse kan vi også notere, at Danske
Banks analytiker efter regnskabet har sænket sin anbefaling fra køb til hold, men dog fastholdt sit kursmål
på 460.
Vi forventer først ved årsregnskabet i februar at
se en fornyet interesse for at sende aktien videre op,
medmindre der kommer store nyheder på opkøbsfronten. Årsregnskabet vil – naturligvis - have stor
betydning, da det vil give et billede af om 4. kvartal
viste den afmatning der lægges op til, og ikke mindst
får vi en vækstforventning til 2016. Der skal efter
vores vurdering være mere håndfaste beviser på at
væksthistorien fortsætter, førend en videre opgang
i aktiekursen kan berettiges.
Vores grundlæggende langsigtede syn på aktien
er uændret, men vi er som sagt nu noget mere afventende på kort sigt. Det er naturligvis også en konsekvens af den pæne stigning vi har set i aktiekursen
siden vores seneste omtale i august.
Steen Albrechtsen
Side 6
Side 7
Krisen har bidt sig fast hos Glunz & Jensen
Det højeste afkast på aktiemarkedet får man som investor, hvis man formår at finde et lille undervurderet
selskab. Helst et selskab, som er på vej ud af en krise.
De små selskaber har ikke den samme bevågenhed
i medierne og blandt analytikere som eksempelvis
C20-selskaberne, og en dygtig privat investor har derfor mulighed for at tjene rigtig mange penge på at
være blandt de første som rykker ind i sådan en aktie.
Som eksempler på en sådan stor gevinst i små selskaber kan nævnes BoConcept med en stigning på
294 % de seneste syv måneder og Per Aarsleff med
en stigning på 506 % de seneste tre år.
I jagten på næste skjulte succeshistorie kan det
være fristende at kaste sig over Glunz & Jensen (G&J). I
AktieUgebrevet nr. 29/2015 fortalte vi at aktien kunne
købes med 40 % rabat i forhold til den indre værdi,
og at selskabet havde en uudnyttet likviditetsreserve
på 57,1 mio. kr. Med et regnskab næsten i balance må
det da være en oplagt mulighed for at købe en aktie,
som andre åbenbart har overset?
Nej, desværre ikke. I det nævnte nummer af AktieUgebrevet konkluderede vi at G&J ikke var et
godt køb på nuværende tidspunkt, og det er nu blevet bekræftet af selskabets 1. kvartalsregnskab, som
blev aflagt den 29. oktober. Her starter man nemlig
regnskabsåret 2015/16 med at nedjustere forventningerne til EBITDA-resultatet til niveauet 20-25 mio. kr.
fra tidligere 25-30 mio. kr.
Tvivl om Indtjeningsvækst
I 2014/15 var EBITDA 20,3 mio. kr., så allerede efter
de første tre måneder af 2015/16 trækker man altså
forventningen om indtjeningsvækst tilbage og kalkulerer i stedet med muligvis at ende på samme resultat som i fjor. Det er bekymrende, når man tager
i betragtning at regnskabsåret 2014/15 blev indledt
med en EBITDA-forventning på 30-35 mio. kr., som
senere blev nedjusteret med 10 mio. kr. til 20-25 mio.
kr. og kun endte på 20,3 mio. kr.
Dermed formåede man kun lige akkurat at holde
sig inden for rammerne af de reducerede forventninger, og med en nedjustering allerede i 1. kvartalsregnskabet skaber det bekymring for resten af året.
At der ikke er grund til optimisme på kort sigt for
G&J underbygges af begrundelsen for nedjusteringen. Her fortælles om et omsætningsfald gennem de
seneste tre kvartaler indenfor G&J’s næststørste forretningsområde med 27 % af koncernomsætningen.
Tilbagegangen sker som følge af en generel markedsopbremsning og en intensiveret konkurrencesituation.
En positiv udvikling i omsætningen andre steder i
koncernen var ikke tilstrækkelig til at kompensere for
den fortsatte tilbagegang, da fremgangen skete på
områder med en presset indtjeningsmarginal. Bruttoresultatet efter 1. kvartal på 14,2 mio. kr. var derfor
0,5 mio. kr. lavere end i samme periode i fjor.
Regnskabsåret 2015/16
(mio. kr.)
Omsætning
Bruttoresultat
Primær drift (EBIT)
Resultat før skat
Periodens resultat
2015/16
76,8
14,2
0,0
-1,7
-1,3
2014/15
69,4
14,7
-1,9
-2,9
-2,2
+/- (%)
10,7
-3,4
100,0
41,4
40,9
Det primære driftsresultat på 0,0 mio. kr. var ganske
vist bedre end underskuddet på 1,9 mio. kr. i fjor, men
resultatforbedringen kan primært henføres til effekten af tidligere års besparelsestiltag. En forbedring af
bundlinjeresultatet pga. omkostningsreduktioner er
naturligvis positivt, men i længden kan omkostningsreduktioner og effektiviseringstiltag ikke kompensere
for en faldende bruttoindtjening.
Hvis G&J på et tidspunkt formår at vende den negative udvikling i indtjeningen vil aktien være et oplagt mål for en turn-around investering. Men der er
p.t. ikke noget som tyder på at bunden er nået endnu,
og nedjusteringen i 1. kvartalsregnskabet bekræfter,
at det endnu ikke er tid til at lægge G&J i porteføljen.
Bruno Japp
Glunz & Jensen
62,5
57,5
55,0
52,5
50,0
47,5
45,0
42,5
40,0
37,5
12-2014 02-2015 04-2015 06-2015
08-2015 10-2015
BCVIEW
Side 7
Side 8
SKAKO turnaround med kursstigning på 90 %
Mangemillionæren Henrik Lind fordoblede sin ejerandel i SKAKO til 30,6 % efter halvårsregnskabet, og
det var en klog beslutning. SKAKO’s nye 3. kvartalsregnskab viser nemlig at selskabets turn-around proces går helt efter planen, og forventningerne om et
overskud før skat på 10-15 mio. kr. fastholdes.
Resultatet skal ses i relation til to forhold:
For det første har SKAKO haft underskud før skat
de seneste to år, og vi skal endnu et år tilbage for at
finde et overskud på det forventede niveau i 2015. Det
var i 2011, hvor resultatet før skat blev 15,2 mio. kr.
For det andet bliver bundlinjeresultatet det bedste
SKAKO har leveret siden 2006, hvor årets resultat blev
23,4 mio. kr. Så kom finanskrisen, og både omsætning
og indtjening styrtdykkede. Siden har man kæmpet
for at få selskabet på fode igen, og det resulterede
bl.a. i et frasalg af et stærkt underskudsgivende forretningsområde i 2011.
Succesfuld turn-around
I dag er der kun to forretningsområder tilbage i
SKAKO, og med en kapitaltilførsel på 15,4 mio. kr. i
2011, samt reduktion af de faste omkostninger med
en effekt på over 15 mio. kr. i 2015, begynder turnaround processen nu at give gevinst.
SKAKO’s to forretningsområder er henholdsvis
SKAKO Vibration og SKAKO Concrete, og det sidste
område har været SKAKO’s problembarn med et underskud på den primære drift på henholdsvis 19,0 mio. kr.
og 18,4 mio. kr. de seneste to år. Men efter årets første
tre kvartaler har SKAKO Concrete haft et overskud på
den primære drift på 0,05 mio. kr. Det er ikke et imponerende tal, men det skal ses i forhold til et underskud
på 19,7 mio. kr. på samme tidspunkt i fjor.
Den markante forbedring i indtjeningen er sket på
trods af en lavere omsætning, så der er altså tale om
en omsætning med en højere indtjeningsmargin. Samtidig var den lave omsætning påvirket af en lav ordre-
beholdning ved årets start, men det har ændret sig i
løbet af 2015, hvor ordreindgangen i SKAKO Concrete
har været 33 % højere end i fjor. Fremadrettet kommer
regnskabsåret 2016 altså til at starte fra et betydeligt
bedre udgangspunkt end det var tilfældet i 2015.
Den positive udvikling for SKAKO i 2015 har reduceret den nettorentebærende gæld med 13 % til
48,9 % af egenkapitalen (tidligere 67,2 %), og givet en
forrentning af egenkapitalen på 11,6 %. Dermed er der
lagt op til det højeste afkast for SKAKO’s aktionærer
siden 2004.
Stort kursefterslæb rummer potentiale
SKAKO’s aktiekurs har ikke været med på den kraftige stigning aktiemarkedet har præsteret de seneste år, men har stort set holdt sig indenfor intervallet
20-33 siden nedturen standsede i 2010. Den manglende stigning skyldes sandsynligvis usikkerheden
om hvorvidt selskabet ville overleve nedturen efter
finanskrisen, hvor SKAKO mistede tre fjerdedele af
egenkapitalen. Et underskud i syv ud af de otte regnskabsår fra 2007 til 2014 på sammenlagt 192 mio. kr.
var heller ikke det bedste udgangspunkt for en øget
investorinteresse.
Men nu tyder alle signaler på at SKAKO har ramt
bunden, og er på vej opad igen. Det er tilsyneladende
det samme signal storaktionæren Henrik Lind har set.
SKAKO’s aktiekurs er faldet 92 % siden kurstoppen før finanskrisen, og det fald er der ikke udsigt til
at genvinde indenfor en overskuelig fremtid. Mindre
kan dog også gøre det, og eftersom SKAKO p.t. handles til en forventet Price/Earning i 2015 på 8,9 (mod
branchemedianen på 16,9) er der principielt basis for
en kursstigning på 90 %.
I første omgang ser vi dog en stigning op til loftet i intervallet 20-33 som det første kursmål, når den
kortsigtede effekt af vores køb af aktien til Basisporteføljen har lagt sig i løbet af den kommende uge.
Bruno Japp
Seneste kvartal og regnskabsåret indtil nu
(x 1.000 kr.)
Omsætning
Bruttoresultat
Primær drift (EBIT)
Resultat før skat
Periodens resultat
2015
76.941
20.955
5.749
5.110
4.552
3. kvartal
2014
82.602
18.980
1.194
145
-463
+/- (%)
-6,9
10,4
381,5
3.424,1
1.083,2
2015
232.660
59.021
8.732
7.030
6.349
År til dato
2014
275.248
54.484
-5.520
-8.535
-14.233
+/- (%)
-15,5
8,3
258,2
182,4
144,6
Side 8
Side 9
Langers Skarpe Aktietips
Hvorfor positive aktiemarkeder 1
Har vi nu lagt os de negative aktiemarkeder bag os,
og kan vi nu kigge fremad mod en ny fremgangsperiode for aktier? Umiddelbart er vi fortsat skeptiske,
selvom både europæisk og amerikansk økonomi viser
en overraskende stabil udvikling, med begrænset negativ afsmitning fra den kinesiske/asiatiske vækstopbremsning. De ledende indikatorer for europæisk
økonomi har på det seneste vist svag fremgang, hvilket er positivt nyt i forhold til den forventede negative
effekt fra Kina. Oveni kommer, at USA efter en meget
mat periode nu viser nye økonomiske styrketegn.
Både ISM og Citigroup Surprise Indeks understøtter
dette billede. Ændring af forventninger om noget meget negativt til en flad udvikling har givet taget noget
risikoopfattelse ud af markedet, og løftet aktierne.
Hvorfor positive markeder 2
I første omgang var det en vigende forventning til
en amerikansk renteforhøjelse, som satte skub i aktiemarkederne. Umiddelbart var negativt nyt altså
godt nyt for aktiemarkederne, som på det tidspunkt
ikke kunne lide en mulig kommende renteforhøjelse.
Efter de seneste nøgletal fra USA er sandsynligheden for en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank allerede i december markant forøget. Men
markedet lægger tilsyneladende nu mindre vægt på,
at der meget vel kan komme en renteforhøjelse. Eller
hvad? Kommer denne reaktion bare forsinket, eller er
vi udsat for lunefulde aktiemarkeder, der vælger den
ene kæreste den ene dag og en anden kæreste den
anden dag? Vi forventer, at aktiemarkedet vil vende
tommelfingeren ned til en renteforhøjelse.
Man kunne måske have forklaret positive aktiemarkeder med regnskaber for 3. kvartal, som var bedre end
forventet af analytikerne. Det er bare ikke tilfældet,
hvis man kigger lidt fremad. Især for europæiske selskaber har analytikerne over en bred kam nedjusteret deres forventninger til selskabernes overskud. For
amerikanske selskaber er billedet det samme. Efter at
have set regnskaberne for 3. kvartal, har analytikerne
nedjusteret deres forventninger til Q4-overskuddene.
At det især er selskaberne med markedseksponering
mod Asien, der trækker mest ned, er næppe den store
overraskelse. Grundlæggende er det altså ikke en forventning om øgede overskud i de næste kvartaler,
som trækker aktiemarkederne op.
En god grund til positive aktiemarkeder ville være
ny økonomisk fremgang i Asien og Kina. Men intet
tyder på, at den udvikling er i gang. Ok, PMI data for
erhvervstilliden i Kina var i oktober ikke helt så negativ
som måneden før. Men den står stadig på opbremsning. Man kunne håbe på, at andre indikatorer for kinesisk vækst viste en mere positiv tendens. Men nej.
Kig blot på udviklingen i oliepriser, som ligger underdrejet omkring 45 USD. Metalråvarepriser fortsætte de
seneste måneders dyk. Containerfragtraterne er tæt
på et historisk lavpunkt. Når nogle af disse ledende
indikatorer vender rundt, kan der være grund til optimisme. Men det ser ud til at være for tidligt.
Hvornår skal der købes danske bankaktier?
Vi overvejer igen bankaktier til Pensionsporteføljen,
da tilbageførsel af tidligere hensættelser fremad vil
kunne løfte bankernes bundlinjer. Dansk økonomi udvikler sig stabilt, altså hverken nævneværdigt fremad
eller nævneværdigt tilbage. Denne stabilitet er godt
for bankernes udlånstab. Men så længe udlånsvæksten er nul, og der er pres på rentemarginaler, så ser
vi ikke den store upside i bankaktierne. En ny trigger
for bankaktierne kunne være forstærket fremgang i
dansk økonomi, vækst i handelsindtægter fra obligationer og aktier (hvor det sidste kan være på vej) og
en ny konverteringsbølge. Endelig vil et løft i Nationalbankens minusrente på 0,75 % for bankindlån via
indskudsbeviser kunne løfte indtjeningen. Det sidste
ligger næppe lige for, og en normalisering vil sandsynligvis være med små skridt ad gangen
Morten W. Langer
Side 9
Side 10
Her præsenterer vi hver uge kommentarer til alle C20aktierne. Kommentarerne er primært baseret på teknisk analyse, og formålet med denne gennemgang
er at give læserne et overblik over den aktuelle status
hos de vigtige C20-aktier.
For en god ordens skyld skal vi gøre opmærksom
på, at disse to sider indeholder aktuelle kommentarer
med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående
selskabsanalyser. Alle kurser er korrigeret for udbyttebetalinger.
Købs- og salgsanbefalingerne på de enkelte aktier
må kun betragtes som vejledende, og handel i aktierne sker på eget ansvar.
A. P. Møller - Mærsk A - Hold
Aktuel kurs: 10.240,00
A. P. Møller - Mærsk A følger stort set selskabets Baktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.
A. P. Møller - Mærsk B - Hold
Aktuel kurs: 10.510,00
APM’s kursbunde er stadig faldende, men styrken i
faldene er til gengæld aftagende. Det indikerer at
APM måske har nået bunden, og er ved at gøre klar til
en stigning. Den forsigtige investor afventer dog en
stigning forbi 50 dages glidende gennemsnit i 10.581
før han lægger APM i porteføljen.
Carlsberg B - Køb
Aktuel kurs: 556,00
Carlsberg fortsætter sin vandring op mod endnu et
angreb på modstanden ved 600. Dermed ligger der
stadig et kortsigtet kurspotentiale på 5-6 % i aktien
før næste store kamp indledes.
Chr. Hansen - Hold
Aktuel kurs: 422,60
Chr. Hansen stiger stadig, men det sker under en moderat omsætning, og RSI14-styrketallet er helt oppe
på 75,3. Det lægger op til en snarlig korrektion med et
kursfald ned mod 410-niveauet, hvor man kan lægge
aktien i porteføljen.
Coloplast - Hold
Aktuel kurs: 542,00
Coloplasts stigning ud af kursintervallet 430-495
burde strengt taget give en købsanbefaling, men
stigningen var så kraftig, at der nu må forventes et
kortvarigt kursfald. Et sådant fald kan benyttes som
en købsmulighed.
Danske Bank - Hold
Aktuel kurs: 190,50
Danske Bank blev afvist ved første forsøg på at
komme tilbage forbi 190, og med mindre gennembruddet kommer nu er der i bedste fald udsigt til en
stagnerende kurs.
DSV - Køb
Aktuel kurs: 287,70
Vi var en smule utrygge ved at DSV’s stigning skete
under en faldende omsætning, men fredag steg omsætningen igen, og dermed er der ingen tvivl om at
DSV skal beholde købsanbefalingen.
FLSmidth & Co - Hold
Aktuel kurs: 271,40
FLSmidth fandt støtte ved 250, og næste opgave bliver at passere modstanden ved 270. Den forsigtige
investor kan afvente en markant stigning forbi 270,
som vil åbne for et kurshop på mindst 10 %.
Genmab - Køb
Aktuel kurs: 705,00
Genmab forlod endelig kursintervallet 575-675, og
det skete under en forholdsvis pæn omsætning. Det
lægger op til en fortsat stigning hos Genmab.
GN Store Nord - Hold
Aktuel kurs: 128,30
GN Store Nord er i gang med at danne en lille
”rounding top” som sender kursen tilbage mod støttelinjen ved 125. Vi hæfter os ved at kursfaldet den
30. oktober skete under en meget høj omsætning,
og aktien ligger på grænsen mellem en Hold- og
Sælganbefaling.
Hvad er 50 dages glidende gennemsnit?
50 dages glidende gennemsnit er en akties gennemsnitlige lukkekurs de seneste 50 dage. Dette gennemsnit beregnes hver dag, og
giver dermed en udglattet kursgraf, hvor de daglige udsving er fjernet. Det giver et klarere billede af aktiens retning, og om hvorvidt
investorernes holdning til aktien er ved at ændre sig i positiv eller negativ retning.
Side 10
Side 11
ISS - Køb
Aktuel kurs: 245,30
ISS brød modstanden ved 240, og dermed skifter aktien status fra Hold til Køb. Et kursfald tilbage mod
240 kan benyttes som en købsmulighed.
Jyske Bank - Køb
Aktuel kurs: 333,40
Jyske Bank ramte i denne uge støttelinjen ved 323, og
det åbner mulighed for et kortsigtet køb. Det er dog
ikke ren spekulation, da konsensusestimatet hos analytikerkorpset ifølge Spar Nord Bank p.t. er kurs 406,
hvilket indebærer et kurspotentiale på 22 %.
Nordea - Hold
Aktuel kurs: 76,10
Nordea svinger i intervallet 74-80, og et udbrud fra
dette interval vil ændre Hold-anbefaling til enten
Køb eller Sælg.
Novo Nordisk B - Hold
Aktuel kurs: 380,10
Novo Nordisk er nu tilbage i kursintervallet 365-395,
og det berettiger til en Hold-anbefaling.
Novozymes B - Hold
Aktuel kurs: 321,50
Novozymes har passeret modstanden ved 310, men
stigningen sker under en meget behersket omsætning. Vi nøjes med en Hold-anbefaling indtil videre.
Pandora - Hold
Aktuel kurs: 788,00
Pandora skal forbi modstanden ved 815 før aktien
igen bliver en købsmulighed.
TDC - Køb
Aktuel kurs: 38,84
TDC passerede i andet forsøg 50 dages glidende gennemsnit i 36,8, og dermed er der principielt fri bane
op til modstanden ved 47,4. Det er måske lidt for optimistisk, men vi ser et sandsynligt potentiale op til
toppen i 42,7 fra begyndelsen af september.
Tryg - Sælg
Aktuel kurs: 128,60
Tryg rammer nu 50 dages glidende gennemsnit i 127,
og det har tidligere været indledningen på et kursfald
mod en ny og lavere bund. Den forsigtige investor
sælger derfor aktien på nuværende tidspunkt med
mulighed for at genkøbe den, hvis kursen denne
gang holder sig over 50 dages glidende gennemsnit.
Vestas Wind Systems - Køb
Aktuel kurs: 418,20
Vestas brød først modstanden ved 390, og fortsatte
derefter forbi den psykologiske grænse ved 400 under den højeste omsætning siden august. Aktien er
førstevalg hos de udenlandske investorer, og det lægger op til en fortsat kursstigning.
William Demant Holding - Køb
Aktuel kurs: 635,00
WDH’s stigning i den forgangne uge sendte kursen
op gennem loftet i den stigende kurskanal med loft
i 609 og bund i 578. Det vil derfor være helt naturligt,
hvis kursen falder tilbage i starten af den kommende
uge, og det kan benyttes som en købsmulighed.
Bruno Japp
Ugens stigninger og fald
1. Coloplast B
2. TDC
3. William Demant Holding
4. Vestas Wind Systems
5. FLSmidth & Co.
6. Novo Nordisk B
7. Tryg A/S
8. A. P. Møller - Mærsk A
9. Genmab
10. A. P. Møller - Mærsk B
11. DSV
12. GN Store Nord
13. Chr. Hansen Holding
14. ISS
15. Novozymes B
16. Danske Bank
17. Nordea Bank
18. Pandora
19. Jyske Bank
20. Carlsberg B
%
11,4
9,3
7,8
5,8
5,7
5,5
5,4
5,4
5,4
5,1
4,6
3,7
3,7
2,8
2,2
2,1
0,9
0,7
0,7
0,0
Hvad er RSI14?
RSI er en forkortelse for Relative Strength Index, og det er et matematisk værktøj, som beregner styrken i en aktie og udtrykker den i et
tal mellem 0 og 100. Dette tal kan beregnes for forskellige tidsperioder, men styrken over en 14 dages periode er den traditionelle, og
det er den, vi anvender.
Side 11
Side 12
Gevinst på 44 % i Zealand Pharma
Basisporteføljen
Køb
Navn
100815
William Demant Holding
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
625
635,00
543,00
0
57.329
16,9%
041115
SKAKO A/S
14.621
31,40
27,00
0
64.138
16,2%
011015
Rockwool International B
368
1.082,00
976,00
0
38.833
10,8%
301015
Vestas Wind Systems
998
418,20
394,80
0
23.167
5,9%
300915
Royal UNIBREW
1.443
261,40
249,00
0
17.722
4,9%
151015
FLSmidth & Co.
1.496
271,40
263,30
0
11.934
3,0%
031115
ISS
1.647
245,30
241,80
0
5.580
1,4%
061015
GN Store Nord
2.917
128,30
127,50
0
2.160
0,6%
061115
TDC
10.540
38,84
38,60
0
2.342
0,6%
300915
Santa Fe Group A/S
6.359
55,00
56,50
0
-9.704
-2,7%
31,4%
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier
141015
SimCorp
1.435
322,00
245,00
0
110.308
291015
Nordjyske Bank
3.074
116,00
121,00
0
-15.540
-4,2%
291015
BankNordik
2.897
141,00
126,50
0
41.828
11,4%
041115
IC Group
1.896
187,00
198,00
7.584
-13.442
-3,6%
061115
Zealand Pharma
3.342
156,50
108,50
0
160.215
44,2%
Porteføljeresultat
Startkapital pr. 10. august 2003
+ realiseret gevinst
+ urealiseret gevinst
= kapital d.d.
500.000
3.398.485
213.500
4.111.985
En af grundreglerne i aktiehandel er at lade sine gevinstgivende aktier være i fred. ”Let your profit run”,
som det hedder i et engelsk ordsprog.
Det betyder dog ikke at man skal holde alle aktier
evigt, og i denne uge hjemtog vi en gevinst på 44 %
i Zealand Pharma efter at have holdt aktien i Basisporteføljen i fem måneder.
Salget skete som en konsekvens af begivenheder
de seneste par uger, hvor Zealand Pharmas samarbejdspartner Sanofi dels har nedjusteret forventningerne til det produkt man samarbejder med Zealand
Pharma om, og dels har indgået et samarbejde med
et andet selskab.
Zealand Pharma har - måske forståeligt nok - meldt
ud, at man slet ikke ser noget problem i dette, men
at dømme efter investorernes reaktion deler de ikke
den holdning. Hvor den højeste omsætning i Zealand
Siden start
2015
Porteføljen
722,4%
31,7%
Cph Benchmark
491,8%
29,3%
C20-indeks
340,9%
31,8%
Pharmas aktiekurs tidligere er sket under kursstigninger, så har aktien de seneste to uger leveret de to
markant højeste omsætninger siden begyndelsen af
oktober på dage, hvor kursen faldt med henholdsvis
8,5 % og 5,5 %.
For den frigivne kapital købte vi TDC, som ramte
bunden i kurs 33,2 og siden har arbejdet sig opad.
TDC var i den forløbne uge den syvende mest købte
aktie hos de udenlandske investorer, og i modsætning
til Zealand Pharma ser vi hos TDC en høj omsætning
på dagene med kursstigninger.
Dermed fastholder vi en investeringsgrad på 100
i Basisporteføljen, og det er i overensstemmelse med
vores formodning om en generel kursstigning på
3-4 % i løbet af november. Men derefter er det meget sandsynligt at vi vil nedbringe investeringsgraden
betydeligt.
Bruno Japp
Hvad er Basisporteføljen?
Basisporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont
på 1-3 måneder for sine handler. Porteføljen har en forsigtig tilgang til aktiemarkedet, og målet er at opnå et højere afkast end markedets
gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Side 12
Side 13
Pensionsportefølje overvejer risikostrategi
Pensionsporteføljen
Køb
Navn
070515
Genmab
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
152
705,00
509,00
0
29.731
38,4%
11,6%
270815
Novozymes B
258
321,50
288,00
0
8.588
230915
Carlsberg B
172
556,00
513,00
0
7.335
8,3%
200815
Bavarian Nordic
247
292,50
287,00
0
1.306
1,8%
071015
Vestjysk Bank
9.544
9,00
8,85
0
1.374
1,6%
271015
Bear SP500 2ND1
7.102
23,81
23,89
0
-660
-0,4%
071015
North Media A/S
5.655
14,80
14,90
0
-623
-0,7%
071015
Bear DAX 2ND1
6.461
21,40
26,14
0
-30.711
-18,2%
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
6.006
26,96
27,66
0
-4.294
-2,6%
-1,3%
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier
230915
Bear SP500 2ND1
071015
Novo Nordisk
238
365,50
370,00
0
-1.130
071015
Coloplast
195
487,50
448,80
0
7.486
8,6%
121015
FLSmidth
395
271,90
222,40
0
19.489
22,2%
271015
A.P. Møller-Mærsk B
6
9.860,00
11.310,00
0
-8.749
-12,9%
Porteføljeresultat
Startkapital pr. 22. oktober 2012
500.000
+ realiseret gevinst
337.237
+ urealiseret gevinst
= kapital d.d.
16.340
853.577
Pensionsporteføljens forsigtige strategi har på det
seneste kostet afkast. Grundlæggende mener vi ikke,
at de underliggende signaler på aktiemarkedet på
det seneste har forbedret sig. Det mest positive man
kan sige er, at aktiemarkedet har udviklet sig positivt.
Er det så nok i sig selv til at springe med? Umiddelbart nej, med de risici vi ser bag ved glansbilledet.
Men det kan give anledning til, at vi skruer en lille
smule op for risikoen, eksempelvis ved at skrue ned
for forsikringsafdækningen, som aktuelt udgør 40 %
af kapitalen. Konsolideres det positive billede på aktiemarkederne vil vi derfor sælge de 20 % placeret i
Bear SP500, hvorved vores forsikringsafdækning nedbringes til 20 %. Vi vurderer fortsat at downside risiko
er markant større end upside muligheder.
Omkring porteføljens sammensætning i øvrigt er
vi egentlig rimeligt godt tilfredse med udviklingen. Vi
Porteføljen
Cph Benchmark
C20-indeks
Siden start
2015
70,7%
17,7%
110,2%
29,3%
94,4%
31,8%
bemærker, at biotekaktierne på det seneste er kommet
rigtigt godt med, og det gælder ikke mindst de to poster i Genmab og Bavarian. Også Carlsberg og Novozymes har klaret sig fint, så de lever stadig op til vores
forventning om en stille og rolig positiv kursudvikling.
På grund af usikkerhed om den globale økonomi
holder vi os fortsat til mere defensive papirer, som
ikke er så afhængige af økonomiske konjunkturer.
Eksempelvis vurderer vi, at det er for tidligt igen at
gå ind i A.P. Møller-Mærsk, fordi den underliggende
rateudvikling på containertrafik fortsat udvikler sig
meget negativt. Heller ikke oliepriserne er noget at
råbe hurra for. De seneste udmeldte besparelser og
fyringer har givet en kortsigtet positiv kurseffekt, men
initiativerne vil næppe vende den negative udvikling
i aktien.
Morten W. Langer
Hvad er Pensionsporteføljen?
Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Side 13
Side 14
Udsigt til stigning på 3-4 % i november
Copenhagen Benchmark (CB) har i et stykke tid arbejdet sig opad med en stigning på 8 % fra slutningen
august og den følgende måned.
Men som det ses af figuren øverst i venstre spalte
mødte CB hver gang en modstand ved 1.165, som det
var umuligt at passere. Og da det endelig lykkedes
blev CB i slutningen af oktober sendt tilbage under
1.165 igen.
Den netop afsluttede uge ændrede dog det usikre
billede af et marked, som manglede styrken til for
alvor at flytte sig opad. Stigningen til 1.204 i fredags
sendte endelig CB forbi den vandrette linje i figuren,
og dermed er udbruddet fra den ”stigende trekant”
i figuren en realitet.
Det er ikke nogen skudsikker garanti for at ændrede markedsforhold ikke vil ændre på fremtidsudsigterne, men ud fra de aktuelle forhold betyder
gennembruddet, at kursmålet for CB nu er 1.246.
Det har vi markeret med den øverste vandrette linje
i figuren øverst i højre spalte, og som det ses stemmer det forbløffende godt med toppen fra den 20.
juli i 1.244. Dermed er der lagt op til en stigning på
yderligere 3-4 %, hvorefter investorerne bliver stillet
overfor flere vigtige spørgsmål:
For det første om der var en rimelig grund til at
CB ikke havde kræfter til at nå højere end 1.244 i juli?
For det andet om der var en rimelig grund til at aktiekurserne efterfølgende blev sendt ned med 13 %?
Og for det tredje - og vigtigst - om denne rimelige
begrundelse stadig eksisterer?
Hvis markedets reaktion i juli var rationel, og der
ikke efterfølgende er sket en væsentlig ændring i selskabernes fremtidsudsigter, så bliver den forventede
stigning på 3-4 % i november ikke starten på en ny
optur. Det bliver tværtimod en slutning.
Bruno Japp
Copenhagen Benchmark, MA(20)
1230
1200
1200
1150
1100
1170
1050
1140
1000
1110
950
900
08-2015
09-2015
10-2015
12-2014 02-2015 04-2015 06-2015
BCVIEW
08-2015 10-2015
BCVIEW
1200
1100
1000
900
800
700
Copenhagen Benchmark, RSI(14)
100
80
60
40
600
20
500
0
2012
2013
2014
BCVIEW
2015
12-2014 02-2015 04-2015 06-2015
08-2015
10-2015
BCVIEW
Hvad er Copenhagen Benchmark?
Copenhagen Benchmark (forkortet CB) hedder officielt OMXCBCAPGI og består af de 40 - 50 største aktier noteret på Nasdaq OMX Nordic
(”Københavns Fondsbørs”). Det illustrerer udviklingen på det danske marked, som p.g.a. det danske markeds defensive karakter kan
afvige fra udviklingen på de internationale markeder på kort sigt. Tidshorisonten for analysen er 3 - 4 uger.
Side 14
Side 15
Nedtur i Kina smitter kun lidt af på EU og USA
Både europæisk og amerikansk økonomi holder sig
overraskende robust i forhold til den markante økonomiske opbremsning i Kina og resten af Asien. Den
økonomisk vækst i Europa og USA er på ingen måde
prangende, men den seneste måneds ledende indikatorer viser en bemærkelsesværdig robusthed og
oven i købet en svag fremgang.
Mest markant er de seneste indikatorer for USA’s
økonomi, som peger i retning af et nyt comeback efter en svag periode. De amerikanske BNP-data for 3.
kvartal kom ind på 1,5 %, hvilket var under halvdelen
af i 2. kvartal. I USA indikerer flere signaler en mindre
bedring i økonomien, selvom billedet fortsat er mudret. Blandt andet Citigroups Economic Surprise-indeks, ISM’s delindikator for ny ordreindgang og PMI
for USA viser fornyet styrke. Til gengæld viste Conference Boards ledende indikator mindre tilbagegang i
sidste måned. I Europa er billedet næsten det samme,
idet de ledende indikatorer fra PMI viser stille og rolig
vækst, selvom det godt nok er på vågeblus.
Det vigtige at bemærke er dog ikke niveauet for
den økonomiske vækst, som helt sikkert er lavt, men
mere retningen. Alt andet lige skulle man forvente, at
den ret dramatiske opbremsning i Asien ville smitte
mere af på USA og Europa. Men det ser ikke ud til at
have vendt udviklingen nedad.
Til gengæld er der ikke mange lystegn i kinesisk
økonomi, hvor seneste data fra Markit for erhvervstilliden i PMI fortsat indikerer opbremsning, men med
lidt mindre styrke. ”Operating conditions faced by
Chinese goods producers continued to deteriorate
in October, albeit at the weakest rate in four months.
Total new business declined only modestly, helped
in part by a renewed increased in new export orders.
This in turn contributed to softer contractions of output and employment in October. Meanwhile, purchasing activity and inventories of inputs continued to
fall amid reports of lower production requirements,”
skriver Markit.
Asiatiske økonomier bremser hårdt op
Andre signaler indikerer, at de asiatiske økonomier
fortsat bremser hårdt op. Det gælder både udviklingen i containerfragtrater, som fortsat ligger tæt på et
historisk lavpunkt (hvilket senest har udløst en nedjustering fra A.P. Møller-Mærsk) og i udviklingen i råvarepriser, blandt andet metalråvarer, som fortsætter den
lange nedtur mod nye lavpunkter. Samlet set afspejler
det fortsat lav og faldende aktivitet i Kina og de større
asiatiske økonomier.
Opbremsningen i Kina ser indtil videre mest ud til
at smitte af på selskaber med asiatisk eksponering, og
det har også givet anledning til, at analytikerne har
nedjusteret deres forventninger til overskuddene de
kommende kvartaler. Især europæiske selskaber ser
ud til at blive ramt af opbremsningen, viser data fra
Reuters Thomson.
Analytikernes negative syn på overskudsudviklingen synes ikke at skyldes en svagere europæisk
økonomi. De seneste ledende indikatorer viser en
positiv tendens i Europa. I Markits PMI’s indikator
for Europa hedder det, at ”the eurozone economy
registered a mild growth acceleration at the start of
the final quarter, with the rate expansion edging up
from September’s fourmonth low”.
Morten W. Langer
Internationalt KonjunkturBarometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer
Seneste
Forrige
Næste data
S&P 500 aktieindeks
2.004
2.015
nov
ISM Fremstilling, Nye ordrer
50
50
okt
Conference board LEI, Ledende indikator
123,3
123,5
sep
Conference board, Forbrugertillid Forvent.
88
91
sep
CRB Raw Industrial, råvarepriser
412
420
nov
OECD LEI, for Euroland
100,7
100,6
aug
IFO-forventninger, Erhvervstillid
103,8
103,3
okt
Oliepriser (Crude)
45
45
nov
PMI Kina
48,3
47
okt
Shanghai Container Shipping index
759
764
nov
SAMLET KONJUNKTURBAROMETER
Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata.
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet
Score Ændring
1
2
0
0
0
-1
1
0
-2
0
0
0
0
0
-2
0
-1
1
-2
0
-0,5
0,2
Tendens
op
uændret
uændret
uændret
ned
uændret
uændret
uændret
op
ned
Kilde
ISM
CONFERENCE BOARD
CONFERENCE BOARD
CRBTRADER
OECD
IFO.DE
markit.com
en.sse.net.cn
Side 15
Side 16
Opslagsværk til den aktive bestyrelse
Boganmeldelse: Det mest imponerende ved Valcon
Management-direktør Lars Bo Hansens og headhunter Sten Ernlands bog, ”Den aktive bestyrelse - udvikler virksomheden og skaber konkurrenceevne”, er, at
det er lykkedes dem at overtale prominente navne i
dansk erhvervslivs top til at lægge ryg til sagen. Der er
langt mellem snapsene i bogen, der nok kan benyttes
som opslagsværk for nye bestyrelsesmedlemmer, men
næppe bidrager med meget nyt til erfarne bestyrelsesmedlemmer. Bogen præsenterer fire velkendte makrotrends – globalisering, volatilitet, uforudsigelighed og
regulering – og gennemgår konsekvenserne i relation
til bestyrelsesarbejdet.
Bogen afsluttes med ganske fornuftige ”hvem”
og ”hvad” anvisninger til fokusområder, hvor bestyrelsesoptimeringen typisk halter. Bogen adresserer
således i rigt omfang vigtige temaer for bestyrelsesarbejdet og tjener som opslagsværk sine læsere godt.
Men den bliver aldrig rigtigt interessant som en fortælling, der bringer det erfarne bestyrelsesmedlem videre.
Overliggeren er generelt sat lavt, og bogen virker
ugennemtænkt, når forfatterne f.eks. hævder, at en
nærmere gennemgang af makrotendenser ikke er
bogens formål og ligger uden for ”en bog af denne
type”. Problemet er ikke, at læserne ikke kan tilgive
dette fravalg. Problemet er, at læserne ikke aner hvilken type bog, forfatterne mener, de har skrevet. Er det
en debatbog? Er det et opslagsværk? Er det en guide?
Svaret er uklart og måske netop det er årsagen til, at
forfatterne benytter uforholdsmæssigt meget tid på
at forklare bogens opbygning og introducerer et hav
af begreber, som aldrig rigtigt forfølges.
Med mindre bogen er tiltænkt Handelshøjskolens
førsteårsstuderende som introduktion til bestyrelsesarbejdet, er det meget svært at se, hvilke professionelle
bestyrelsesmedlemmer, der vil opleve faglig berigelse
efter endt læsning. De fleste burde vide det meste på
forhånd. Bogen bygger på interviews med en række
bestyrelsesformænd og gør flittigt brug af citater fra
markante danske bestyrelsesformænd, hvilket som
udgangspunkt er en god íde.
Men desværre benyttes kapaciteterne udelukkende
til at understøtte forfatternes egne budskaber, der
ofte er indlysende sandheder uden substans. Vi kommer aldrig med i bestyrelseslokalet. Bogen giver aldrig
indsigt i konkrete beslutningsprocesser fra de interviewede. Den ridser virkeligheden op ved at konstatere,
at de mange forandringer i omverden kræver, at bestyrelserne omstiller sig. Bogen giver sit bud på konsekvenserne for bestyrelsesarbejdet, men forfatterne
efterlader læseren med svar uden sovs på kartoflerne.
Forfatterne konkluderer blandt andet, at konsekvensen af øget regulering og offentlighedens opmærksomhed på spektakulære skandaler kræver, at ”bestyrelsen
skal opføre sig ordenligt”. Og de underbygger budskabet med et citat fra bestyrelsesformand i Haarslev Industries om, at ”bestyrelsen skal have orden i penalhuset.”
Ja tak, men hvem kan være uenige i det budskab?
Bogens godt 200 sider fortsætter ufortrødent i
samme mere eller mindre abstrakte ligegyldigheder,
når perspektivet drejes fra konsekvens af makrotrendser mod hvem og hvordan bestyrelsesarbejdet skal
varetages og udføres. Forfatterne mener ikke overraskende, at ”bestyrelsen skal sammensættes optimalt”
og de giver løsninger på hvordan dette kan sikres. Desværre forbliver budskaberne svævende vokaliseringer
af en Power Point præsentation fra konsulentverden
om, at: ”bestyrelsens kompetencer bør harmonere med
virksomhedens strategiske udfordringer,” og ”samarbejde kræver, at man er god til at lytte og sætte sig ind
i andre menneskers situation.”
Tja, det kan tænkes at mange bestyrelsesmedlemmer oplever problemet, men forfatternes løsning er,
at implementere ”værdimæssige kompetencer” og det
behøver, ifølge forfatterne, ikke at være ”noget blødt
og ukonkret”. Ret mange mere præcise ansvisninger
kommer de ikke med.
Bogen introducerer flere nye interessante begreber
og observationer i forhold til fremtidens bestyrelsesarbejde. Desværre skøjter forfatterne, på samme facon
som med makrotendenserne, i høj fart henover dem.
Det kunne f.eks. have været interessant om bogen
havde forholdt sig på end ti linjer til erkendelsen i, at
”vi har ikke kunnet finde dokumentation for, at den
rigtige formand er garanti for resultater på langt sigt.”
Ligeledes hvordan brugen af Big Data, private
equity-værktøjskassen og værdibaserede kompetencer udfoldes og praktiseres. Forfatterne synes ikke selv
at være optaget af disse forhold. Men mere at huske
bestyrelsen på, at de skal formulere en klar strategi.
Det kommer næppe som en overraskelse.
Joachim Kattrup
”Den aktive bestyrelse”, Steen Ernland og Lars Bo Hansen,
256 sider, Gyldendal Business, 2015.
Side 16
Side 17
Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg
UDENLANDSKE MÆGLERES 15 STØRSTE NETTOKØB OG NETTOSALG
1 UGE
NETTOKØB
Vestas Wind Systems A/S
Coloplast B A/S
Genmab A/S
DSV A/S
William Demant Holding A/S
TDC A/S
Rockwool International B A/S
H. Lundbeck A/S
Nordea Bank AB
FLSmidth & Co. A/S
Topdanmark A/S
Chr. Hansen Holding A/S
D/S Norden
A.P. Møller - Mærsk B A/S
Sydbank A/S
1.129.366.205
187.269.728
111.506.527
93.090.323
67.663.182
44.032.528
43.320.332
38.910.531
31.155.784
25.872.254
18.821.749
14.732.059
9.660.466
4.669.700
3.837.677
NETTOSALG
Danske Bank A/S
Jyske Bank A/S
GN Store Nord A/S
ISS A/S
Tryg A/S
Novo Nordisk B A/S
Pandora A/S
Carlsberg B A/S
A.P. Møller - Mærsk A A/S
Københavns Lufthavne A/S
Carlsberg A A/S
-209.159.898
-88.758.932
-80.699.003
-63.345.937
-48.622.171
-36.418.836
-33.166.495
-9.189.857
-8.193.335
-623.393
-122.672
1 MÅNED
NETTOKØB
Vestas Wind Systems A/S
Novozymes B A/S
Coloplast B A/S
Carlsberg B A/S
DSV A/S
Genmab A/S
Chr. Hansen Holding A/S
William Demant Holding A/S
Rockwool International B A/S
H. Lundbeck A/S
G4S plc
TORM A/S A
GN Store Nord A/S
D/S Norden
Rockwool International A A/S
1.894.065.415
576.797.223
450.657.049
311.322.510
301.999.947
300.861.905
257.929.093
215.765.322
98.521.623
63.129.759
17.169.801
12.100.286
8.622.000
2.200.193
827.427
NETTOSALG
Novo Nordisk B A/S
Danske Bank A/S
Pandora A/S
A.P. Møller - Mærsk B A/S
TDC A/S
Sydbank A/S
Tryg A/S
ISS A/S
A.P. Møller - Mærsk A A/S
Jyske Bank A/S
Nordea Bank AB
NKT Holding A/S
Topdanmark A/S
FLSmidth & Co. A/S
Royal UNIBREW A/S
-1.325.677.704
-932.996.692
-656.395.832
-372.964.353
-371.537.469
-328.461.691
-301.202.685
-139.562.703
-36.456.725
-30.907.089
-22.833.949
-18.101.103
-17.093.586
-10.311.431
-8.071.021
Hvad er Udenlandske mægleres nettokøb og nettosalg?
De danske mægleres handel på Københavns Fondsbørs udgør i dag kun en begrænset del af den samlede handel, og specielt i de store
selskabers aktier er det de udenlandske mæglere, som dominerer handlen. Udenlandske finanshuses systematiske store nettosalg eller
nettokøb angiver derfor næsten altid retningen på aktien i en længere periode.
Tidligere kunne man følge de enkelte mægleres handler, men efter at de store udenlandske mæglere i stadig højere grad handler under
den anonyme fællesbetegnelse ”Anonymous” giver det ikke længere mening at fokusere på de offentliggjorte handler hos de enkelte
mæglere.
Det er således i dag ikke ualmindeligt, at ”Anonymous” står for 60 % af den samlede omsætning på børsen, og at ”Anonymous” er 7 gange
så stor som den næststørste mægler og 15-16 gange så stor som den tredjestørste mægler.
Dermed giver mønsteret i ”Anonymous”-handlerne et godt indblik i de udenlandske handleres mening om, hvilke aktier som skal op, og
hvilke aktier som skal ned. Dette mønster viser vi i overstående tabel, som fortæller om ”Anonymous”-handlerne på både kort sigt (1 uge)
og på lidt længere sigt (1 måned).
Side 17
Side 18
10 største insiderhandler
Netto insiderhandler - 2 uger
Selskab
Værdi
A.P. Møller-Mærsk
-152.453.462
SP Group
14.600.944
Novozymes
-12.743.200
DFDS
-8.457.099
Danske Bank
4.264.038
Spar Nord Bank
1.349.500
Chr. Hansen Holding
-1.318.212
Novo Nordisk
1.068.361
Sydbank
110.885
Jyske Bank
-109.797
Handler
10
2
1
10
5
4
1
2
3
1
Selskab
A.P. Møller-Mærsk
DFDS
Lundbeck
ALK-Abelló
SP Group
Novozymes
SKAKO
Stylepit
NTR Holding
ISS
Netto insiderhandler - 10 uger
Værdi
-715.635.090
-44.603.221
-16.880.260
-13.502.725
13.040.944
-12.743.200
9.690.432
9.395.908
5.231.164
-5.186.042
Handler
49
51
3
1
3
1
1
5
5
1
Hvad er insiderhandel?
Insiderhandel lyder umiddelbart lidt suspekt, og insiderhandel er da også under visse omstændigheder strafbart. Objektivt set dækker
insiderhandel over handler med aktier hvor en af de handlende har haft en viden om aktiens værdi som ikke er offentligt tilgængelig.
En sådan viden har eksempelvis direktøren og bestyrelsesformanden i et selskab, men også længere nede i organisationen kan der være
personer med en ikke-almindeligt kendt viden. Insiderbegrebet dækker således også over nærtstående til personerne med denne særlige
viden. For at undgå misbrug af insiderviden er det normalt at ledelse og nærtstående kun kan handle aktier i et selskab indenfor helt
bestemte og klart afgrænsede tidspunkter. F.eks. de første seks uger efter en regnskabsmeddelelse, hvor man betragter alle som værende
lige så godt informeret som selskabets ”insidere”.
10 største aktietilbagekøb
Aktietilbagekøb
Danske Bank
A. P. Møller - Mærsk B
Pandora
Sydbank
Novozymes B
Tryg A/S
DFDS
GN Store Nord
Royal Unibrew
SimCorp
Seneste køb
228.862.556
188.368.655
110.416.464
45.242.032
40.412.741
34.000.000
11.150.631
9.391.221
8.083.674
5.401.612
Akk. køb
4.999.998.228
1.537.151.157
3.379.220.866
499.999.426
1.863.190.131
847.000.000
237.957.981
9.391.221
219.370.199
50.612.271
Max. køb
5.000.000.000
2.300.000.000
3.900.000.000
500.000.000
2.000.000.000
1.000.000.000
300.000.000
500.000.000
350.000.000
112.000.000
Rest
1.772
762.848.843
520.779.134
574
136.809.869
153.000.000
62.042.019
490.608.779
130.629.801
61.387.729
Startdato
30 mar 2015
1 sep 2015
17 feb 2015
13 apr 2015
2 feb 2015
2 jan 2015
22 apr 2015
30 okt 2015
11 mar 2015
25 aug 2015
Slutdato
31 dec 2015
30 nov 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
31 dec 2015
9 mar 2016
1 mar 2016
19 feb 2016
Note: Topdanmark foretager også aktietilbagekøb, men oplyser ikke herom ugentligt
Hvad er aktietilbagekøb?
Aktietilbagekøb er en form for udbyttebetaling, hvor selskabet ikke udbetaler et kontant beløb til aktionærerne, men i stedet opkøber en
portion af sine egne aktier, som derefter annulleres. Derved reduceres aktiekapitalen, og der bliver dermed færre ejere til at dele det fremtidige overskud i selskabet. Eftersom selskabet på kort sigt bliver fattigere ved at købe aktier tilbage (ligesom ved en kontant udbyttebetaling) burde der teoretisk set ikke ske en kursstigning ved aktietilbagekøb. Men eftersom aktiemarkedet fokuserer mere på fremtiden end
på fortiden vil et aktietilbagekøbsprogram ofte blive positivt modtaget af investorerne og dermed have en positiv effekt på aktiekursen.
Side 18
Side 19
Styrketabel - 50 mest omsatte aktier
STYRKETABEL - C20
Coloplast B
DSV
Genmab
Novo Nordisk B
Vestas Wind Systems
William Demant Holding
Chr. Hansen Holding
ISS
Novozymes B
Pandora
Carlsberg B
FLSmidth & Co.
GN Store Nord
TDC
Tryg A/S
A. P. Møller - Mærsk A
A. P. Møller - Mærsk B
Danske Bank
Jyske Bank
Nordea Bank
Score
10
10
10
10
10
10
9
9
9
9
8
6
6
6
5
4
4
3
3
3
Sidste uge
7
10
9
4
9
9
9
9
9
8
8
5
4
3
1
1
2
2
2
2
Ændring
3
0
1
6
1
1
0
0
0
1
0
1
2
3
4
3
2
1
1
1
30 STÆRKESTE AKTIER UDENFOR C20
ChemoMetec
Columbus A/S
Lundbeck
SAS AB
SimCorp
BioPorto
BoConcept Holding B
cBrain
DFDS
H+H International
Harboes Bryggeri B
Rockwool International B
Royal UNIBREW
Solar B
Veloxis Pharmaceuticals A/S
Össur hf.
Ambu International B
Bavarian Nordic
NKT Holding
Ringkjøbing Landbobank
RTX
Schouw & Co.
Zealand Pharma
Kobenhavns Lufthavne
Per Aarsleff B
United Int. Enterprises Ltd.
Alm. Brand
Santa Fe Group A/S
BankNordik P/F
D/S Norden
Score
10
10
10
10
10
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
9
8
8
8
8
8
8
8
7
7
7
6
6
5
5
Sidste uge
8
9
9
9
8
10
9
6
4
3
9
10
9
10
9
3
5
5
5
4
5
3
6
4
6
3
5
5
5
1
Ændring
2
1
1
1
2
-1
0
3
5
6
0
-1
0
-1
0
6
3
3
3
4
3
5
2
3
1
4
1
1
0
4
Hvad er Styrketabellen?
Styrketabellen er baseret på aktiekursens udvikling på både kort, mellemlang og lang sigt, men med hovedvægt på bevægelsen indenfor
de seneste tre måneder. Tabellens score går fra 0 til 10.
Side 19
Side 20
ØKONOMISK UGEBREV FORMUE UDGIVES AF:
Økonomisk Ugebrev A/S
Pilestræde 34
1147 København K
Telefon 70 23 40 10
E-mail: kontakt@ugebrev.dk
Hjemmeside: www.ugebrev.dk
ADM. DIREKTØR
Per Pedersen
ANSVARSH. CHEFREDAKTØR
Morten W. Langer, mwl@bestyrelsen.dk
REDAKTØR
Bruno Japp
JOURNALISTER
Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno
Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomasen, Peder Bjerge,
Carsten Vitoft, Morten Sørensen, Sten Thorup Kristensen, Lars Abild
ABONNEMENT
12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre)
6 måneder 950 kr incl. moms (22 numre)
3 måneder 595 kr incl. moms (11 numre)
www.aktieugebrevet.dk/tilmelding
FORBEHOLD
Informationerne i Økonomisk Ugebrev Formue
stammer fra kilder, som anses for at være pålidelige.
Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for rigtigheden af informationerne.
Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle
følgevirkninger af beslutninger, der træffes med
udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet. Læserne opfordres til at søge supplerende
og uddybende information vedr. udstederne af
værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne.
EGET TRYK - ISSN 0909-1165
KOPIERING/VIDERESENDELSE IKKE TILLADT
ANNONCER
Nichehuset
Tlf. 35 35 10 10
hej@nichehuset.dk
www.nichehuset.dk/ugebrev
Side 20

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 38 (07/11/2015)

Transcription

Similar documents

konomisk Ugebrev Formue

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 37 (31/10/2015)

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 31

Hent MMS registreringsskema

Økonomisk Ugebrev Formue nr. 27 (22/08/2015)

Dansk Selskab for Søvnmedicin

Skako årsrapport 2014