Bachelor færdig

Pædagogens rolle i den nye skolereform
09-06-2015
The role of the pedagogue in the new school reform
Pædagogens rolle i den nye skolereform
Sasha Laigaard
GR. 39
PHV12
06-2015
Signe Valentin
VIA University College - Campus Holstebro,
Pædagoguddannelsen
Sasha Laigaard
PHV12
175139
VIA UNIVERSITY COLLEGE CAMPUS HOLSTEBRO
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 2
Metodeafsnit ..................................................................................................................................................... 3
Observationer ................................................................................................................................................ 3
Logbog ........................................................................................................................................................... 4
Interview........................................................................................................................................................ 4
Spørgeskema ................................................................................................................................................. 5
Litteratur........................................................................................................................................................ 5
Den nye skolereform ......................................................................................................................................... 6
Delkonklusion: ............................................................................................................................................... 9
Indsatsområder og lovgivning bag den nye skolereform ................................................................................ 10
Pædagogernes rolle i den nye skolereform..................................................................................................... 12
Delkonklusion .............................................................................................................................................. 21
Det tværprofessionelle samarbejde mellem lærer og pædagog .................................................................... 22
Delkonklusion .............................................................................................................................................. 28
Idræt motion og bevægelse hver dag. ............................................................................................................ 29
Delkonklusion: ............................................................................................................................................. 32
Perspektivering ................................................................................................................................................ 32
Konklusion ....................................................................................................................................................... 33
Bibliografi......................................................................................................................................................... 35
Bilag 4 – ANSVAR OG RETTIGHEDER................................................................................................................ 36
1
Indledning
Folketinget vedtog den 20 december 2013, med et bredt flertal, to lovforslag om den nye
folkeskolereform, der trådte i kraft august 2014. De to lovforslag indeholdt en lang række store
ændringer af den daværende folkeskolelov. Disse ændringer var det, der skulle gøre indholdet af
folkeskoleaftalen til virkelighed. I foråret 2014 blev de sidste tre lovforslag sat på plads. Et af de tre
lovforslag omhandler, at alle folkeskoleelever som minimum skal have 45 minutters bevægelse i
løbet af skoledagen.
Jeg havde min sidste praktikperiode på en skole i Midtjylland i en børnehaveklasse. Da jeg startede
min praktik, var det samtidig med, at den nye skolereform trådte i kraft. Dette var noget, der
fangede min opmærksomhed, specielt hvordan pædagogerne nu skulle til at være en del af
skoledagen, og hvordan dette skulle komme til at fungere. Derfor har jeg valgt, at det er det jeg
gerne vil skrive om i min bachelor. I løbet af min praktikperiode på Nr. Nissum skole i
børnehaveklassen, var det jeg synes var mest spændende og det, der fangede min opmærksomhed,
det faktum, at pædagogerne er blevet involveret i dagligdagen i indskolingen, efter at den nye
skolereform officielt trådte i kraft august 2014. Denne store forandring startede samme tid som jeg
startede på skolen, og derfor har jeg kunnet følge udviklingen på tæt hold.
Et samfundsmæssigt perspektiv kan være, at et optimalt udbytte af det forbedrede samarbejde og
kommunikation mellem lærere og pædagoger netop kan være, at man forbedrer indlæring, forbedrer
inklusion og forbedrer en effektiv udnyttelse af lærer- og pædagog ressourcer i et samfund, hvor der
ikke tilføres flere økonomiske midler, men tværtimod fremadrettet vil værre færre ressourcer til
rådighed. En kontinuerlig nytænkning og ressourceoptimering med dertilhørende positiv effekt er
derfor ikke en mulighed, men en naturlig fordring.
Den nye skolereform sætter pædagogerne i et meget større fokus på skolerne, da de nu ikke kun skal
være i skole fritids ordning (SFO) men nu også en del af den nye heldagsskole. Sammen med denne
udvikling har Pædagogerne fået et meget større fokusområde, ved at de er blevet en del af
undervisningen.
Den nye skolereform sætter et meget større fokus på at børnene skal i bevægelse i løbet af deres
skoledag. Ifølge den nye skolereform skal motion og bevægelse være en del af undervisningen i
folkeskolen. Dette begrunder undervisningsministeriet med, at motion og bevægelse styrker
motivation, læring og sundhed. Derfor skal bevægelse integreres i alle folkeskoleeleveres skoledag.
2
Jeg ønsker blandt andet at, undersøge hvorledes pædagogen er en del af varetagelsen af de 45
minutters bevægelse hver dag.
Med den nye folkeskolereformen skal pædagoger og lærere i langt højere grad end tidligere arbejde
sammen om skoledagen. Det stiller både nye krav til pædagogen, men giver også mange nye
muligheder for at sætte pædagogens faglighed i spil over for eleverne. Dette gør lærerne og
pædagogerne til tværprofessionelle samarbejdspartnere og tvinger dem til at indgå i en relation, i
meget højere grad end de var før den nye skolereform trådte i kraft. Dette var noget jeg observerede
i min praktik, først hvordan lærerne og pædagogerne havde svært ved at få det til at fungere, men
senere hen i min praktik observerede jeg, hvordan det udviklede sig positivt, til at de fik mere tid til
at samarbejde og have de nødvendige møder for at dette samarbejde skal kunne fungere. Jeg
observerede, at denne relation kunne have forskellige forhindringer og bump på vejen, da hverken
pædagoger eller lærere helt vidste, hvordan de skulle forholde sig til hinanden i starten. Dette er
noget jeg har valgt at have fokus på i min bachelor.
Da jeg havde muligheden for at følge implementeringen af den nye skolereform i et halvt år, havde
jeg også mulighed for at observere både de positive og de negative ting ved den nye reform helt tæt
på og i løbet af processen gik det op for mig, at det er nødvendigt at evaluere skolereformen i
samarbejde med skoleledere, lærere og pædagoger for at den kan blive en succes, hvilket jeg fandt
særdeles spændende og relevant, hvorfor jeg har valgt at tage en del af processen ud og lade min
problemformulering lyde:
Hvordan er det at være pædagog på en skole, efter den nye skolereform er trådt i kraft? Og hvordan
fungerer det tværprofessionelle samarbejde mellem lærer og pædagog?
Metodeafsnit
I mit bachelor projekt har jeg både brugt kvalitativ og kvantitative undersøgelses metoder. Jeg har
benyttet den kvalitative undersøgelses metode i form af interview med skoleleder Jette Lund på Nr.
Felding skole. Jeg har fået lov af Jette Lund at bruge hendes navn i min bachelor, derfor har jeg
ikke anonymiseret hende i min opgave.
Observationer
I løbet af min tredje parktik periode på en skole i Midtjylland, foretog jeg mig egne observationer,
som jeg vil benytte i min Bachelor. For at anonymisere denne skole, så jeg forholder os etisk til
3
vores dataindsamling, har jeg bare valgt at kalde denne skole for ens skole i Midtjylland, og i selve
mit Bachelor projekt beskriver jeg mine egne observationer, som i løbet af min praktik. De
observationer som jeg lavede i løbet af min praktik er både deltagende og ikke deltagende
observationer. Jeg har observeret, hvordan pædagogen blev inkluderet som en del af skolen, og
hvordan det udviklede sig i løbet af det halve år jeg var på skolen. Jeg har også observeret, hvordan
pædagogens relation var til børnene i forhold til lærerene, dette er også noget jeg vil benytte i min
bachelor. Jeg vil forholde mig forholdsvis neutral, objektive og etisk korrekte til mine
observationer, da dette gør observationerne mere anvendelige i min bachelor opgave. At benytte
observationer som en metode er en Kvalitativ metode, specielt da mine observationer er egne
observationer, der er lavet i løbet af hverdagen på skolen.
Logbog
I min logbog har jeg benyttet egne observationer og logbog fra min praktik på en skole i
Midtjylland. Da jeg startede min praktik på Nr. Nissum skole, var samme periode som den nye
skolereform trådte i kraft. Derfor er mine egne observationer og min logbog relevant for min
bachelor. Denne form for undersøgelses metode er kvalitativ, da der ingen svarmuligheder, eller
begrænsninger er på mine egne erfaringer.
Interview
Jeg har valgt at interviewe da dette er en mulighed for at få indblik i den livsverden som personen er
en del af deres hverdag når de er på arbejde. Det som bliver fortalt i et interview vil altid være
konstrueret i den samtaleinteraktion som interviewet er. Målet ved et interview er at komme så tæt
på interviewpersonens oplevelses og i sidste ende formulere et tredjepersons-perspektiv af
interviewet. (Brinkmann, 2011)
Jeg har været ude og på Nr. Felding, og har lavet et interview med skoleleder Jette Lund, denne
form for undersøgelses metode er kvalitativ, da det er åbne spørgsmål. Ved at man bruger denne
undersøgelses metode, får man både dækket forskellige undersøgelses metoder samt man signalerer
ved at man selv interviewer, at det er noget man gerne vil lære noget om. Når man udarbejder et
interview skal man tilrettelægge spørgsmålene bedst muligt, så man kan komme frem til en
konklusion på sin problemstilling.
Når man laver et interview er der både fordele og ulemper. Fordelene er at man får bedre mulighed
for at forstå den data man indsamler, da det nonverbale, kan være sværere at forstå, man kan se
kommunikationsvejen og informanternes kropsholdning og udtryk under interviewet. Der er også
4
mulighed for genfortælling hvis dette er nødvendigt. Ulemperne ved interview er at det kan være en
kunstig relation man bliver involveret i, da man ikke kender vedkommende, man skal interviewe.
(Aagerup, 2015)
Spørgeskema
I løbet af mit bachelorprojekt har jeg valgt at benytte spørgeskema, som jeg har delt ud på
forskellige skoler i Struer og omegn. Dette er en kvantitativ undersøgelses metode, spørgeskemaet
er både med åbne spørgsmål, hvor pædagogerne skal uddybe deres svar, samt det er med lukkede
spørgsmål med svarmuligheder. Jeg har valgt begge muligheder, da jeg mener at dette giver større
mulighed for at få materiale til min bachelor, der tilbyder et bredere perspektiv, af at jeg kun har
været ude og observere på en skole. Dette giver også mange svar på det samme spørgsmål til
uddybning af rapporten. Denne form for metode giver også videnskabelig afdækning af objektiv
realitet. (Aagerup, 2015)
I mit spørgeskemaer er der både kognitive spørgsmål og holdningsmæssige spørgsmål. De
kognitive spørgsmål er når respondenten spørges om egen viden og erfaring, i udarbejdningen af
disse spørgsmål skal man tage hensyn til hvad spørgsmålet skal bruges til, man skal passe på med at
respondenten ikke skal huske for langt tilbage. De holdningsmæssige spørgsmål er når
respondenten udtrykker sin egen mening om et emne. Det er vigtigt man formulerer de
holdningsmæssige spørgsmål neutralt, så man ikke kommer til at formulere spørgsmålene i
retningen af et ønsket svar. (Nielsen, 2015) Jeg har valgt at bruge holdningsmæssige spørgsmål, da
jeg gerne vil benytte pædagogernes egne holdninger og meninger i min rapport, da dette giver det
mere dybde og mening. Udover de holdningsmæssige spørgsmål har jeg benyttet de kognitive
spørgsmål, da jeg så forhåbentlig kan komme frem til, hvordan pædagogen begår sig i den nye
folkeskolereform.
Nogle af fordelene ved at bruge spøgeskema er, at det er nemt at analysere, man kan både lave
kvantitative
og
kvalitative
spørgsmål,
svarpersonernes
egne
meninger
kommer
frem,
svarpersonerne bliver ikke påvirket af en interviewer og spørgeskemaerne er håndterbare. Der er
dog også nogle ulemper ved spørgeskemaerne, det er svært at formulere entydige spørgsmål, man
skal passe på med at komme med forskellige spørgsmål og det er svært at få en høj svarprocent.
Litteratur
Jeg har benyttet undervisningsministeriets hjemmeside til at finde relevant data, da mit emne ikke er
noget, der ikke er skrevet særlig meget om endnu. Undervisningsministeriets hjemmeside er yderst
5
relevant og troværdig, derfor har jeg benyttet denne kilde, udover undervisningsministeriets
hjemmeside, har jeg også benyttet forskellige artikler og tidskrifter som Børne- og
Ungdomspædagogernes Landsforbund også kaldet BUPL har udgivet, da dette også er en troværdig
kilde.
Den nye skolereform
En del af den nye skole reform er en længere og mere varieret skoledag. Dette skal være en ramme
for mere og bedre undervisning, der skal være en garanti for at eleverne lærer mere. Eleverne skal
have
flere
fagopdelte
undervisningstimer,
samt
understøttende
timer,
supplerende
til
fagundervisningstimerne. Eleverne bliver mødt af lærere og pædagoger, der står samlet om
elevernes læring, motivation og trivsel. (Undervisningsministeriet, 2014)
Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og trivsel. Den mere varierede skoledag skal blandt
andet medvirke til at skabe bedre rammer for inklusion, så folkeskolen kan imødekomme børn med
forskellige behov.
I den nye skolereform er der kommet flere undervisningstimer og to nye fag er kommet til. Der er
kommet meget mere fokus på dansk og matematik. På sigt med din nye skolereform skal alle elever
i folkeskolen blive så dygtige som muligt. Det er målet at alle børn på sigt skal kunne det i 8 klasse,
som de kan i 9. klasse nu. Timetallet i fagene er blevet øget, så det bliver mere muligt at udvikle de
enkelte fag, så underviserne kan inddrage nye og anderledes måder at undervise på.
(Undervisningsministeriet, 2014)
Med de mange ændringer i skolereformen, sker der også ændringer i det organisatoriske landskab,
der sker en opløsning af det tidligere store skel mellem skole og fritid, og børnenes fritid bliver
mere skemalagt, da de skal have ekstra timer. Det vil sige at tiden, hvor børnene selv kan
bestemme, hvem de vil være sammen med, hvad de vil lave og hvor de ellers selv bestemmer, bliver
mere skemalagt til frikvarterer og når de kommer i SFO senere på eftermiddagen end de plejer.
Når der er kommet flere undervisningstimer i den nye skolereform bliver begreber som heldagskole
brugt. Men hvad er en heldagskole? I skolereformens tekst står der ikke direkte, at det er en
heldagsskole, der bliver stræbt efter. Ifølge skolereformen bliver der stræbt efter en længere og
6
varieret skoledag til de danske skoleelever. Det er dette der er offentlighedens og
fagprofessionernes oversættelse af heldagsskolen, dette er også det som politikkerne omtaler som
helhedsskolen. Forskellen på de to skolereformer bliver beskrevet som.
”ideen med heldagsskolen fokuserer på strukturen: Skoledagens længde. Ideen med heldagsskolen
fokuserer
på
indholdet:
En
mangfoldig
sammensætning
af
faglig
undervisning
og
fritidspædagogiske aktiviteter. De to skolereformer i kan praksis ligne hinanden”
Politikkerne taler om helhedsskolen, da de gerne vil fremme at den nye skolereform som et
pædagogisk projekt, der ikke kun drejer sig om en forlænget skoledag. Men som omhandler et
helhedsorienteret læringstilbud til børn og unge, i vores danske skole. (Ritchie, 2014)
De tre overordnede mål for den nye skolereform lyder:

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater.

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for
professionel viden og praksis.
Gennem disse tre mål ønsker man fra den politiske side at dæmme op for et fagligt underskud der er
blandt de danske skolebørn. Målene skal også være med til at styrke inklusionen samt styrke
skolens rolle som en stærk medspiller i den danske samfunds udvikling. En del af den nye
skolereforms tekst handler derfor om dygtighed og akademiske kompetencer blandt folkeskolens
elever. (Ritchie, 2014)
”Vores folkeskole er blandt de bedste til at udvikle elever til aktive medborgere og give dem gode
sociale kompetencer (…) Folkeskolen fremmer elevernes evne til at forstå og deltage i demokratiske
processer. Eleverne er godt rustet til deres fremtidige liv som samfundsborgere i Danmark”
(Ritchie, 2014)
I den nye skolereform er der kommet ekstra timer i fag som dansk og matematik, disse timer kaldes
understøttende undervisning. Den understøttende undervisning kan have en direkte fagrelateret
indhold, men den kan også, have et meget bredere sigte, som fx forskellige opgaver der kan styrke
børnenes læringsparathed, sociale kompetencer, motivation og trivsel timerne kan også indeholde,
de 45 minutters bevægelse som børnene skal have, på en lærerig måde.
Understøttende undervisning skal indeholde og være:
7

Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene.

Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den
fagopdelte undervisning.

Understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale
med andre relevante kvalifikationer.

Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne.
Det er ikke kun faglige mål eller læringsmål, der er sat op som betydningsfulde fokusområder for
den nye skolereforms succes. Elevernes sociale kompetencer, medborgerskab, og dannelse bliver
også nævnt som en vigtig del af den nye folkeskole, derfor kan pædagogernes implementering være
en vigtig del af den nye skolereform.
For at opnå de tre overordnede mål, for alle aftalepartnere, er reformen blevet baseret på en række
indsatsområder herunder:
1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring.
2. Et kompetenceløft af lærere pædagoger og skoleledere.
Til at starte med da den nye reform trådte i kraft, handlede det om at forlænge skoledagen for at
derigennem at skabe en større mulighed for læring og udvikling hertil bliver der knyttet et
kompetence løft hos de professioner, som er en del af den nye reform.
Efter den nye skolereform er trådt i kraft skal eleverne i den danske skole møde en undervisning af
høj faglighed og pædagogisk kvalitet, og lærerne skal have gode undervisningskompetence i de fag,
som de underviser i. Folkeskolereformen understøttes derfor af et massivt kompetenceløft. Til at
dette kompetenceløft kan blive en realitet er der blevet afsat 1 milliard kroner til
kompetenceudvikling
af
det
pædagogiske
personale
på
skolerne.
Der
er
udover
kompetenceudviklingen af det pædagogiske personale, blevet nedsat et udvalg for efteruddannelsen
af pædagoger og lærere bestående af LC, skolelederreformen, BUBL, FOA, Børne- og
Kulturchefforeningen, kommunernes landsforening, uddannelses- og forskningsministeriet og
undervisningsministeriet, og disse organisationer har fastlagt pejlemærker for indsatsen. Det er
landets
kommuner,
der
skal
fordele
disse
midler
til
efteruddannelsesindsatsen.
(Undervisningsministeriet, 2014)
Alle elever i den danske folkeskole skal udfordres og trives dette er uanset social baggrund og
særlige behov. Dette kræver en mere inkluderende folkeskole. Inklusion handler om, at børnene har
8
gode relationer til deres omgangskreds, det er vigtigt at man holder øje med børnenes relationer for
at børnene er inkluderet i skolen. Inklusion i skolen handler om at børnene er en del af fællesskaber,
om at skabe trivsel, læring og udvikling for alle børn, dette giver plads til mere læringsrum med
øget variation, dette kan være en mulighed for at tilrettelægge undervisning som inkluderer alle
elever.
Alle børn uanset evner, baggrund og forudsætninger, har en følelse af at de kan bidrage til og
tilhører det faglige og sociale fællesskab i institutionerne. (Clausen, 2012) Fokus fra det enkelte
barns særlige behov, til hvordan daginstitutionen kan rumme alle børn, og derigennem give dem
følelsen af faglig og social deltagelse blandt alle børnene. Den inkluderende institution, fokus på det
enkelt barn som en del af fællesskabet.
I mit halve år på skolen observerede jeg, at i starten var det svært for alle at vænne sig til
forandringerne. Det var ikke kun pædagogerne, der havde svært ved at vænne sig til at komme med
i timerne, det var også lærerne og ledelsen, der havde svært ved det hele. Til team møderne var der
altid punkter på dagsordnen om hvordan den nye skolereform skulle foregå. Men i løbet af den tid
jeg var på skolen, er der sket stor udvikling til en meget positiv side, jeg observerede at med tiden
blev der bedre accept med den nye reform.
Skolereformen har kun været i gang i et skoleår, og det er ikke alle steder den er blevet gennemført
på alle punkter.
Delkonklusion:
Den nye skolereform har en del ændringer, i forhold til hvordan skolen plejer at være, de tre mål
med den nye reform ligger meget mere fokus på at børnene skal lære mere, at de skal blive så
dygtige som muligt, den sociale baggrund skal mindskes, så de ikke har betydning for de faglige
resultater og tilliden og trivsel skal styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis. Dette
kræver at den nye folkeskole har meget fokus på inklusion, derfor er det meget vigtigt at man holder
øje med børnenes interne relationer.
For at børnene kan blive så dygtige som muligt, er der blevet indført understøttende
undervisningstimer, som skal benyttes til at understøtte fag som dansk og matematik. Disse timer
kan også benyttes til at fremme elevernes sociale kompetencer og på at børnene får den bevægelse
reformen ligger op til.
9
Den nye skolereform ligger op til et massivt kompetenceløft af både lærere og elever, så de kan
møde børnene med den høje faglighed i undervisningen, som den nye skolereform kræver. I dette
kompetenceløft er der også blevet sat penge af til efteruddannelse af lærere og pædagoger.
En af de nye indsatsområder ligger stor fokus på at alle elever, i folkeskolen skal have 45 minutters
bevægelse i løbet af en skoledag.
Indsatsområder og lovgivning bag den nye skolereform
Den nye skolereform giver mere plads til fagopdelte timer, udover dette kommer der understøttende
undervisningstimer som skal være et supplement, til den fagopdelte undervisning. Kommunerne får
større mulighed for at udvikle skoler, med læringsmiljøer, som understøtter at alle elever lærer
mere, trives og udvikler sig den rigtige vej fagligt. De nye understøttende undervisningstimer, kan
varetages af fx pædagoger, lærere eller andre ansatte på skolen med de relevante kompetencer til
denne undervisning. (undervisningsministeriet, 2014)
Lovgivningen vil tage højde for at reformen skal kunne tilrettelægges fleksibelt til børnene med
særlige behov, så der kan blive skabt gode og sikre rammer for dem.
”Stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den
almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16,
stk. 4.” (Retsinformation, 2015)
Fag som matematik, dansk, natur/teknik og musik forhøjes med forskelligt timetal, dette kommer an
på klassetrin. Engelsk bliver indført allerede fra 1. klasse for at forbedre børnenes sproglige
kompetencer i fremtiden. Børnene får udover dette 2. fremmedsprog i 5. klasse. Valgfag bliver
obligatorisk allerede i 7. klasse.
”§ 9. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på
7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:
1) Tysk. 2) Fransk. 3) Spansk. 4) Billedkunst. 5) Medier. 6) Filmkundskab. 7) Drama.8) Musik.
9) Håndværk og design. 10) Madkundskab. 11) Almindelige indvandrersprog for elever med
fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog. 12) Arbejdskendskab” (Retsinformation,
2015)
10
”Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige forløb, bortset fra håndværk og design samt madkundskab,
der udbydes som 2-årige forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Kommunen
kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb, som forløb på
op til 3 år” (Retsinformation, 2015)
Motion og bevægelse, skal indgå meget mere, end det gjorde før, det skal indgå med gennemsnitlig
45 minutter om dagen. Fagene sløjd og håndarbejde bliver erstattet af faget håndværk og design.
Der skal være skemalagt lektiehjælp hver dag, som en del af skoledagen.
”§ 15. Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt
45 minutter om dagen.
Alle eleverne i alle årgange i folkeskolen skal ifølge den nye reform, have skemalagt lektiehjælp
hverdag, timerne skal være placeret i den sidste halve time. Lektiehjælp er valgfrit i de mindste
klasser udover om fredagen, hvor timerne kaldes A-tid hvor timerne er mødepligtige.
Stk. 2. Der skal etableres tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.
Stk. 3. Det er frivilligt for eleverne at deltage i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse efter stk.
2. Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne”
Skolerne skal tilbyde alle elever lektiehjælp og faglig fordybelse. Der er afsat to timer ugentligt til
indskolingen i form af lektiehjælp. Til mellemgruppen er der afsat tre timer og til udskolingen er
der afsat to timer. Forældrene bestemmer selv på daglig basis, om barnet skal benytte tilbuddet om
lektiehjælp og faglig fordybelse. Men den sidste time om fredagen er ikke valgfri, der skal børnene
deltage, dette kaldes aktivitetstime, også kaldet A-tid.
I mit interview med skoleleder Jette Lund Nr. Felding skole udtalte hun, at forskellen på den nye
folkeskolereform, og sådan som skolen så ud før ikke er markant, men nogle af de største forskelle
er dog, at pædagogerne er kommet ind i skolen, dette er med til at påvirke lærerne og pædagogernes
tværprofessionelle samarbejde, da de er tvunget til at samarbejde mere, end de skulle før, da
pædagogerne kun havde kontakt med de elever, som benyttede SFOerne. Hun beskriver også en
anden stor forskel ved reformen, nemlig at før skulle skolerne ikke tilbyde lektiehjælp, men det skal
de nu, da den nye reform er trådt i kraft. Udover dette er der kommet understøttende undervisning,
og til dette siger Jette, det er her hvor pædagogerne skal i spil, da disse timer skal være mere
kreative. Udover dette udtaler Jette at der ikke er de store forskelle på før og nu, hvor den nye
reform er trådt i kraft.
11
Pædagogernes rolle i den nye skolereform
Med den nye folkeskolereformen skal pædagoger og lærere i langt højere grad end tidligere arbejde
sammen om skoledagen. Det stiller både nye krav til pædagogerne på skolen, men giver dem
samtidig også mange nye muligheder for at sætte deres faglighed i spil over for eleverne, end før
den nye reform, hvor pædagogerne kun var en del af skolen, når skoledagen var slut og de kom i
SFO. (undervisningsministeriet, 2014)
I den nye skolereforms tekst bliver der beskrevet at pædagogen skal inddrages i undervisningen ved
at løse opgaver, som ligger inden for deres faglige kompetencer og kvalifikationer som pædagoger.
Her opstår der en mulighed for at pædagogerne selv kan have indflydelse for hvad deres indhold og
opgaver i skolen skal være, som der ligger i den understøttende funktion. Opgaven er altså at få
beskrevet den pædagogiske faglighedsprofil i en skolekontekst, samtidig med at pædagogens
faglighed og kvalifikationer ikke reduceres. Dette er vigtigt da pædagogen skal fremstå som en
nødvendig medspiller i heldagsskolen. Dette kan bl.a. gøres ved at inddrage pædagogens
kerneområder fra daginstitutionsområdet. Det har været en problem at få pædagoger til at italesætte
hvad deres kompetencer er og hvad de kan, og dermed hvad de har at tilbyde i et tværprofessionelle
samarbejde. Dette beskrives sådan:
” jeg plejer at sige at lærerne har fået meget foræret, fordi vi alle sammen ved – uanset hvem vi er,
og hvor gamle vi er – hvad en matematiklærer og en dansklærer er. Men med en pædagog er det
med mange steder lidt: hvad er de gode til? Det gælder om at blive eksplicit i de kompetencer man
bringer til bordet. ” (Ritchie, 2014)
I dette afsnit bliver der beskrevet at det er pædagogen selv, der skal kunne beskrive sine
kompetencer, og indholdet i deres arbejde, så de bedst muligt kan blive inddrage i skolen. Dermed
skal de selv indgå i en dialog med lærerene om, hvordan elevernes dag skal tilrettelægges. Dette
kræver at pædagogerne har en meget stærk faglig bevidsthed, men på samme tid kræver det en stor
åbenhed ved både lærere og pædagoger, så pædagogerne kan få den nødvendige opbakning i den
nye understøttende rolle på skolen.
I mit interview med skoleleder Jette Lund beskriver hun pædagogens rolle på skolen sådan:
”For vores vedkommende herude synes jeg ikke at den er ret meget anderledes, som den var før, for
vi har hele tiden, haft et tæt samarbejde i forhold til pædagogerne, i forhold til skoledelen. Jeg
tænker ikke at deres rolle er blevet forbedret i skoledelen, fordi der er ikke åbnet op for at det er
12
nemmere at mødes med en lærer og planlægge, det er næsten umuligt at lave en struktur der gør, at
det kan lade sig gøre, så på den måde kan vi ikke se nogen forandring i forhold til den praksis som
vi havde før. ”
Her udtaler Jette Lund sig om at pædagogens rolle på skolen ikke er blevet lavet særlig meget om, i
forhold til hvordan det var før den nye skolereform trådte i kraft, da de altid har haft et meget tæt
samarbejde omkring skoledelen. Hun beskriver også at den tid, der skulle være til planlægningen og
strukturen, der skulle åbne for at pædagoger skal mødes med en lærer og planlægge deres rolle og
undervisningen, ikke er der. Derfor kan hun ikke se den store forandring i pædagogens rolle, før den
nye reform og nu.
Astrid Splidsboel, pædagog, St. Merløse udtaler sig at ”Pædagoger har øje for det enkelte barns
behov og tradition for at tilpasse rammerne til barnet og den unge, fremfor at forvente at alle skal
tilpasses den samme ramme. Det er en kompetence, som i højere og højere grad er nødvendig med
tanke på inklusion, opdragelse til kreativ tænkning osv.” (BUPL, 2013)
Pædagogen skal være med til at udarbejde årsplaner og komme med ideer og input til
undervisningen. Pædagogen skal selv planlægge deres egne undervisningstimer, men her er der
også mulighed for samarbejde med læreren, sætte fokus på emner, som kan være både faglige eller
have fokus på det sociale undervisningsmiljø (BUPL, 2012).
Pædagogerne har større fokus på børnenes relationer, da det er inden for deres kompetenceområder.
Derfor har de større mulighed for at ligge fokus på børnenes, horisontale og sociale relationer i
undervisningen, samt at forholde sig i en positiv vertikal relation til børnene i udarbejdningen af
børnenes interne sociale relationer (Bae, 1996).
I bogen pædagog i skole og fritid er der flere pædagoger der beskriver deres relationer til børnene
efter de er blevet en del af skolen, to af dem beskriver det sådan:
”ja det er mig de kommer til, når de er kede af det eller har en hemmelighed, som de ikke tør, men
gerne vil fortælle til nogen. Og det er mig de kommer til, når de gerne vil lege i frikvarteret. Jeg er
sådan halvt ven, halvt barn og halvt voksen. Lærerene er mere voksen og mere alvorlige. Og det er
ikke fordi, de ikke holder af deres lærere, for de gør de.”
Dette er et af de udtalelser som der er i bogen om en pædagogens relation til børnene, en anden
lyder:
13
”jeg er den, der er skrap, og den der giver dem knus, og den der trøster dem, og den der forlanger,
at de skal være nogle rigtig gode mennesker. Og det kan jeg rigtig godt lide.”
I disse to udtalelser beskriver to pædagoger deres relationer til børnene, en beskriver at han er den
som børnene henvender sig til fremfor læreren, i mange forskellige situationer, og at det ikke er
fordi børnene ikke holder af deres lærer, tværtimod, læreren er bare i den mere vertikal relation til
børnene (den mere voksne) hvor pædagogen er mere den legende (horisontal relation). I det andet
klip beskriver en anden pædagog hendes relation til børnene, både som den skrappe og som den der
giver dem knus, og den der trøster dem, dette er en af fordelene, ved at kunne sætte sig i de
forskellige relationer til børnene. (Ritchie, 2014)
I timer hvor der er dobbeltdækning, er det tit pædagogens rolle at støtte de børn, som kan have lidt
svært ved den fag faglige undervisning som dansk og matematik. Når der er to undervisere giver det
mulighed for at dele undervisningen op i mindre grupper, så man kan yde en større hjælp til de børn
der har boglige vanskeligheder. Der bliver på samme tid større mulighed for at afprøve andre
læringsformer. (BUPL, 2012)
En af pædagogens vigtige opgaver er at støtte børnene med at etablere venskaber, så det enkelte
barn føler sig som en del af fællesskabet, hvor det oplever anerkendelse og tryghed.
”Til idræt var det vejleder der stod for det i dag, og hun startede med noget opvarmning til musik,
hvor hun lavede forskellige øvelser, og hvor hun lavede det sammen med børnene, det var utrolig
dejligt at se hvor meget hun smilede og det virkede til, at hun bare var glad for at være der med
børnene. Hun havde en rigtig god relation til børnene, og man kunne mærke på børnene, at de var
rigtig glade for hendes deltagelse - på deres niveau. Efter høvdingebold spillede vi høvdingebold i
to grupper, men der var lidt nogle af pigerne der troede det var en tøse snakke klup i stedet, men de
lærte da reglerne til sidst, og begyndte at deltage i aktiviteten. ” (Laigaard, 2014)
” I dag har bare været en normal tirsdag, bortset fra at Anita skulle til RART fra morgenen af, så
det var idrætslæren der skulle styre idræt, som er det vi starter dagen med, vi startede med et helt
nyt slags løb som jeg aldrig har set før, hvor det var kort man skulle hente, det kan man os arbejde
videre på. Idrætslæren havde ikke en særlig god relation til børnene, så han havde rigtig svært ved
at få dem til at være stille og høre efter, det virkede lidt som om han ikke havde planlagt det til
14
bunds i dag, og det tror jeg børnene kunne mærke, da de vaf mere ustyrlige end de plejer når min
vejleder er med til undervisningen og planlægningen af aktiviteter. ” (Laigaard, 2014)
I de to afsnit jeg har taget med af min logbog, hor jeg har beskrevet idrætstimer, har jeg først
beskrevet en idrætstime hvor det er min Vejleder, som er pædagog, der står for undervisningen den
dag, det andet afsnit er det idrætslæreren der står for det. Det plejer at være idrætslæreren der står
for undervisningen, men han var ikke til stede i det første afsnit jeg har taget med, derfor var det
min vejleder der stod for undervisningen den dag. Som jeg har skrevet i uddraget har min vejleder
en rigtig god og positiv relation til børnene og man kan mærke at hun gerne ville være der med
børnene, og at børnene var glade for hendes deltagelse. Min vejleder har en god horisontal relation
til børnene, hvor hun går ind på børnenes niveau (Løw, 2004). Normalt hvor det er gymnastik
læreren, der styrer undervisningen, er han ikke i en særlig god relation til børnene, han har svært
ved at få ro på børnene, han er meget tør når han snakker med børnene, dette gør at nogle af
børnene ikke lytter til ham. I disse to afsnit fra min logbog kan man se forskellen på at, det er en
pædagog og en lærer der står for idræt undervisningen. Pædagogen sætter meget mere fokus på at
være deltagende i en god horisontal relation til børnene, hvor læreren bibeholder sin vertikale
relation til børnene (Løw, 2004) hvor det er ham der bestemmer og ikke går ned på børnenes
niveau.
” I spisepausen var jeg ovre ved købmanden og købe ind til indianermaden til indianerfesten i
morgen, det glæder jeg mig rigtig meget til. Da Pausen var forbi, fik Henrik lavet de ting han
manglede. Det gik rigtig hurtigt og samtidig koncentrerede han sig rigtig meget, så det blev rigtig
flot. Det har været en god dag for ham, hvor han har klaret sig rigtig godt. ” (Laigaard, 2014)
I dette afsnit af min logbogen, har jeg beskrevet at jeg har taget en af drengene i klassen til siden,
der manglede at lave nogle kreative ting, i et indianer tema jeg havde planlagt. Normalt når denne
dreng skal lave kreative ting skynder han sig og blive færdig, og det han laver bliver noget værre
sjusk. Men denne dag gav han sig til side så det bare var ham og mig. Dette resulterede i at han var
meget stille og rolig, og gav sig selv tid til at gøre sig umage, og han fik et rigtig flot resultat. Dette
er et godt eksempel på, at når man deler børnene op og giver dem den hjælp og tid, de skal have til
at løse en opgave, er der bedre mulighed for at de får løst deres opgaver korrekt. Dette er der meget
bedre mulighed for nu hvor pædagogerne er blevet en del af skolen.
Nu når pædagogerne er en del af skolen, har de større mulighed for at være ”ude på noget” i den
forstand, at pædagogen tilrettelægger sit indhold og valget af pædagogiske aktiviteter bevæger sig i
15
retningen af et mål fx inklusion af et ekskluderet barn. (Pedersen, 2009) Pædagogen kan sætte mere
fokus på det enkelte barn, som i mit eksempel fra min praktik, hvor jeg tog en dreng til side som
havde brug for det, for at lave sine kreative ting.
Når der er dobbelt dækning i en klasse, når pædagogen er med i timerne, er der større mulighed for
at hjælpe de børn, der har mere brug for hjælp. På den skole som jeg var i praktik i skole, deler de
dem op, så de kan yde en større indsats for de børn der har brug for det. Det er noget der også er
udbredt på mange andre skoler, og som gør at børnene får bedre mulighed for at følge deres klasse
kammerater. I børnehaveklassen hvor jeg var i praktik, var der tre piger som havde rigtig svært ved
matematik. Jeg besluttede sammen med min vejleder, at jeg skulle tage disse tre piger med ind og
lavede lidt nemmere opgaver end de resterende børn. Disse tre piger havde også meget svært ved
tallene, jeg lavede to plancher med tallene fra et til tyve som børnene skulle slå på med en
fluesmækker. De matematik timer som jeg havde med de tre piger, gjorde at de fik lov til at
blomstre blandt hinanden, og de kom mere med i de resterende matematik timer. Hvis der var andre
der var bagefter, kom de også med ind og lavede det de manglede. Dette gjorde at dem der var
bagefter kom mere med i deres bøger og timer. Ved at jeg tog de piger med ind og lavede de
opgaver de er var bagefter med lavede jeg det forbyggende arbejde med at de ikke bliver
ekskluderet i matematik timerne, ved at de er bagefter i undervisningen (Pedersen, 2009).
En af de vigtige ting pædagogen skal hjælpe børnene med, er det sociale, det gælder både inde og
uden for klasselokalet. Det sociale har tit noget at gøre med dannelse, som er et meget vigtigt
begreb inden for pædagogik, dette er en af de pædagogiske kerne opgaver. For at eleverne kan have
en god social atmosfære, er det også meget vigtigt at de er med i undervisningen. En pædagog
beskriver sin rolle som:
”Udover det er jeg med i alle de andre timer, hvor min rolle er at opdrage børnene. For selvom de
er søde og helt vidunderlige, så er der bare mange af dem, som ikke har respekt for folk. Så er det
min rolle at opdrage dem og gøre dem undervisningsparate, mens læreren sørger for
undervisningen. Og så hjælper jeg til med undervisningen, når alt det andet er på plads, men det er
det andet som er min hovedopgave. Så kan jeg f.eks. stå oppe ved tavlen og forklare det på en anden
måde. ” (Ritchie, 2014)
I denne udtagelse beskriver pædagogen på en meget god måde pædagogernes rolle i
undervisningen, samtidig med at hun beskriver det tværprofessionelle samarbejde mellem lærer og
pædagog i undervisningstimerne. Pædagogens rolle i denne situation er at opmuntre børnene, til at
16
få dem til at række hånden op, men deltager også i undervisningen, når alt det andet er på plads,
men det er børnenes adfærd og læring der er højeste prioritet. I udtagelsen beskriver pædagogen sig
selv som daltagende og med sin faglighed som en betydningsfuld faktor.
En meget stor del af det pædagogiske arbejde handler om samarbejde. Pædagoger samarbejder med,
andre pædagoger, andre professioner og i meget høj grad også med børnenes forældre. Der er sket
en udvikling i gennem de sidste år, hvor forældre samarbejdet er blevet øget, da det er blevet
bevidst, at et godt læringsmiljø i hjemmet er afgørende for barnets udvikling og læring. (Ritchie,
2014) Denne viden gør samarbejdet mellem pædagoger og forældre vigtigere, da pædagogens
kerneopgave er børnenes trivsel og læring. Nu når pædagogerne er kommet ind i skolen er
forældresamarbejdet blevet meget større, da den nye skolereform ligger meget større fokus på
læring og trivsel i skolen. Der er lavet undersøgelser om at et velfungerende forældresamarbejde i
skolen, fører med til at eleverne klarer sig bedre, og at dette samarbejde bliver et godt aktiv.
Det øgede forældresamarbejde om børns udvikling, trivsel og læring har også medført et større
fokus mellem professioner. Da der er sket, ændringer i forældresamarbejdet, og samarbejdet i løbet
af de seneste år, er der også sket en udvikling i lovgivningen omkring forældresamarbejdet. Denne
lovgivning er blevet ændret på tre områder:

Et generelt niveau, som samarbejder med forældre generelt.

Et organisatorisk niveau, som repræsenterer samarbejdet med forældrebestyrelser i
forskellige sammenhænge, eksempelvis, skolebestyrelser, børnehaver, forældreforeninger.

Et konkret niveau i forhold til det enkelte barn. (Ritchie, 2014)
I min praktik på skolen, var det mest pædagogerne, der havde forældresamarbejdet i fokus, det var
pædagogerne der var der om morgenen når forældrene kom med børnene, og det var dem der var
der når de kom efter deres børn igen om eftermiddagen. Lærerne kom først til undervisningen, og
lærerne var allerede til stede før eleverne kom om morgenen. Pædagogerne havde også en meget
større mulighed for at have forældresamarbejdet i fokus, da mange af forældrene afleverede børnene
i SFO om morgenen, hvor pædagogen allerede var til stede, og hentede dem der igen om
eftermiddagen, hvor pædagogen var igen. Den pædagog der var tilknyttet til de forskellige klasser
var også med til forældremøder, og dette gav igen en meget stor mulighed for at have et godt
forældresamarbejde.
17
Når pædagogen både er i skolen og SFOen har de en meget større mulighed for at være
tilknytningsperson for barnet. Før da pædagogen kun mødte børnene i SFOen, havde de kun
mulighed for at være tilknytningsperson om morgenen og igen om eftermiddagen, hvor de kom
tilbage i SFO, men nu hvor pædagogen også er med i klasserne kan de også være tilknytnings
person der. Pædagogen bliver en form for tryg base, som ikke kun er til stede i SFOen, men i løbet
af hele skoledagen. Pædagogen bliver det man kalder en tryg base, hvor barnet skal kunne opholde
sig ved pædagogen og føle sig tryg, og samtidig kunne gå ud i fællesskabet med de andre børn og
opleve relationerne deriblandt, derefter kan barnet komme tilbage til den trykke base igen.
(Guldbrandsen, 2011) Dette kaldes også for en tryg tilknytning, den psykologiske tilstand ved et
barn, der forventer at tilknytningspersonen vil være tilgængelig og lydhør, selvom
tilknytningspersonen ikke er til stede i øjeblikket. Børnene forventer, at pædagogen er til stede for
dem når de er på skolen.
Børnene i vores velfærdssamfund bliver socialiseret både i hjemmet og intuitioner/ skolerne, dette
kaldes dobbeltsocialisering. De områder som børnene bliver socialiseret i bliver kaldt for arenaerne,
der kan godt være mere end to arenaerne i spil i et barns dobbeltsocialisering, i den nye skolereform
er der hjemmet, skolen og SFOen i spil. (Denick, 2005) Pædagogen er efter den nye skolereform
trådt i kraft, med i to af disse arenaer, skolen og SFOen dette giver børnene en genkendelighed og
en tryk tilknytning, som de kan henvende sig til under hele skoledagen. (Guldbrandsen, 2011)
For at finde ud af hvad pædagogens rolle er i den understøttende undervisning, spurgte jeg Jette
Lund om dette i mit interview, hertil svarede hun:
”Primært så er pædagogernes rolle i den understøttende undervisning, at tilføre den praksismusiske dimension til den fag- faglige undervisning. Pædagogerne er gode til at tilføre den
fagfaglige undervisning kreative eksempler. Børn har forskellige måder at lære på og den
erfaringsbaserede/kreative undervisning hvor man ”husker med kroppen” er pædagoger gode til at
tilføre undervisningen. Derudover kan pædagoger også være en støttende del til inklusionsbørn.
Hvis en lærer står alene med undervisningen vil undervisningen stoppe hvis et barn har brug for
særlig guidning – er der en pædagog med i undervisningen kan pædagogen fokusere på træningen
af det enkelte barn og undervisningen kan fortsætte uden at inklusionsbarnet bliver udstillet for
resten af klassen, men i stedet ubemærket bliver guidet til at blive en del af fællesskabet og indgå på
lige vilkår med de andre børn i undervisningen. Man opnår at selvværdet hos det enkelte barn ikke
lider et knæk ved at blive opmærksomhedspunkt ved at stoppe hele undervisningen og barnet opnår
18
succes ved den individuelle guidning og succes ved at være en del af undervisningen på lige vilkår
med de andre. Pædagoger er gode til at arbejde og træne med sociale relationer og udvikle sociale
kompetencer og her er pædagogen en primær funktion. ”
Jette beskriver i dette citat, hvordan pædagogens rolle er i den understøttende undervisning. At
pædagogen, er god til at tilføre den fagfaglige undervisning med noget mere kreativt. Hun beskriver
at de børn som lærer med kroppen, er pædagogen god til at hjælpe, og komme med input til den del
af undervisningen. Hvis en pædagog er med til de understøttende undervisnings timer, kan
pædagogen have øje på de børn som har brug for ekstra hjælp, dette beskriver Jette som en ekstra
hånd i inklusions arbejdet, og noget som pædagogen har øje for. Dette er med til at barnet ikke
bliver udstillet overfor resten af klassen, men i stedet bliver inkluderet i fælleskabet. Hun beskriver
også at pædagogens primære funktion, er at støtte op om børnenes relationer og sociale
kompetencer.
I min praktik observerede jeg at det primært var pædagogerne der stod for lektiecafe, det var dog
med assistance fra lærerne, da de nogle dage også var med til timerne. Om fredagen var det
pædagogerne der stod for den sidste halve time, også kaldet A-tid, hvor børnene skulle aktiveres.
Under mit interview med Jette Lund, udtaler hun sig om lektiecafeen, hendes udtalelse lyder:
”Jamen altså i forhold til lektie cafe, synes jeg faktisk ikke det er nogen fordel for alle børn, så jeg
tænker ikke at en tvungen lektie cafe er super godt. Jeg tænker for de steder hvor der er behov for
det, er det en rigtig god løsning, at man kan sætte nogle voksne på, men i forhold til de midler der
er bragt med ordningen ud nu, kan vi slet ikke matche den dækning af lektier, som man egentlig
skulle kunne, slet ikke er optimal overhovedet jeg synes den spænder ben for, nogle børn nu som
har rigtig meget brug for det, og den spænder egentlig os ben for nogle børn, som kommer til at
sidde og larme, og forstyrre dem der egentlig har brug for det, fordi de er færdige. Så jeg synes ikke
jeg er så fantastisk lun på den. ”
I denne udtalelse beskriver Jette Lund sin bekymring omkring lektiecafe, at det er godt for de børn
som har behovet, men på samme tid, er det ikke godt når alle børn skal være deltagende i disse
timer. Det kan være frustrerende og kedeligt for de børn som er færdige, og ikke har brug for denne
time, at de skal være til stede, dette kan gøre de forstyrrer de andre børn. Derfor mener jeg, at det
ville være en god ide, hvis der er både en lærer og en pædagog til stede i disse timer, at man deler
dem op, så pædagogen, muligvis laver noget andet, som fx en lærerig stafet eller lignende, med de
19
børn som ikke har behov for lektiecafe, det kan være på tværs af klasserne, så der er flere til det.
Mens pædagogen laver aktiviteter med nogle børn, skal læreren hjælpe de børn som har behov for
hjælpen. På denne måde kommer der ikke afbrydelser i lektiecafeen til de børn som har behovet.
Det er en af pædagogens mest fornemme opgaver at barnet bliver inkluderet i skolen, barnet føler
sig som en naturlig og værdifuld del af fællesskabet. (Clausen, 2012). Inklusion har to dimensioner
som pædagogen skal have i fokus i både SFOen og skolen
Den social inklusion hvor barnet føler sig som en værdifuld og naturlig del af relationerne i
intuitionen. Dette gælder både de horisontale og sociale relationer/ barn til barn relationer, samt
vertikale relationer/ barn til voksen relation (Løw, 2004). Barnet oplever at have venner, blandt
børnene, og troværdige voksne ved pædagogerne og lærerne. Faglig inklusion: barnet har glæde af,
og føler sig som en naturlig og værdifuld bidragyder til de aktiviteter og udfordringer pædagogen
tilrettelægger for børnene. (Clausen, 2012)
På Nr. Felding skole har de i tre perioder haft en forenings SFO, hvor lærere og pædagoger har
samarbejdet om bevægelsen i skolen. I artiklen sejr over ulvetimen skriver de om samarbejdet
mellem lærer og pædagog. ”I forhold til skolereformen har det været en ubetinget fordel for Nr.
Felding skole, at man har været forud med nogle af de fordringer, der ligger i reformen. Lærere og
pædagoger har i høj grad lært at være omstillingsparate og lærerne har hele tiden kunnet se, hvad
der er foregået i SFO regi. Man har kunnet se de fordele der også er ved reformen, for man har
faktisk prøvet det i eget hus. ” (Jensen, 2015)
”Jamen altså vi havde jo en stor fordel, på at vi havde forenings SFO, da vi havde foreningen
stoppet ind i skolen i forvejen, vi havde den puttet ind om eftermiddagen i pasningsordningen, og
det vi så har gjort i forhold, til reformen, er at vi har puttet valgfag ind, vi har b.la DGI modul som
bliver valgfag for 6 og 7 klasse, så det er sådan det ekstra tiltag der er kommet. Man kan sige at de
samarbejdets veje som vi havde skabt, i forenings SFOen, har været meget nemt for os og putte det
ind i skoledagen og få det implementeret i skoledagen, så der har vi været glade for vi har et godt
samarbejde, som vi har kunnet bygge videre på. ”
I dette udkast af mit interview med Jette Lund beskriver hun, hvordan de på Nr. Felding skole har
været på forkant med nogle af de fordringer der ligger i reformen, ved at de har forenings SFOen
implementeret på skolen
20
For at finde ud af om pædagogerne har et positivt indtryk af lærerene, der tager godt imod dem, har
jeg spurgt dem. Føler du at lærerne håndterer det på en god måde, at der er kommet pædagoger
ind i skoledelen? Hertil har alle 8 svaret ja, dette giver et godt indtryk af at lærerne har taget rigtig
godt imod pædagogerne, dette er meget positivt.
Jeg bad pædagogerne om at uddybe, på dette spørgsmål og der har de mest hyppige svar været:

Pædagogerne bliver inddraget meget i både planlægningen, samtaler og samarbejdet
omkring det enkelte barn.

Gode til at inddrage pædagogerne i samarbejdet. Gode til at fortælle at de sætter pris på at vi
er kommet med. planlægning af understøttende undervisning.

Men det har været svært, at finde egne og hinandens roller.
I disse svar, kan man vurdere at pædagogen er meget tilfreds, med den måde de bliver inddraget i
både planlægningen og undervisningen, det viser dog også at der har været udfordringer, i at finde
hinandens roller. I de resterende svar, bliver der også givet udtryk for, at pædagogen kan mærke at
læreren gerne vil arbejde mere sammen, men det er forhindret i at, deres forberedelses tid ikke
ligger på samme tidspunkter.
Da jeg gerne ville finde frem til hvad pædagogens rolle er i undervisningen har jeg spurgt
pædagogerne. Hvad er din primære rolle i undervisningen?

Støtte op om den planlagte undervisning, og undervise halvdelen af klassen i det.

Skabe ro, hjælpe med opgaver, ekstra hænder i gruppearbejde, omsorgsperson, konfliktløser,
spotte mistrivsel.

Jeg har forskellige roller, jeg underviser, men er også hjælper, når andre underviser.
Disse svar giver et meget godt indtryk af, at pædagogernes primære rolle i undervisningen er en
form for understøttende underviser, der hjælper til med undervisningen, underviser små grupper af
børn og er både omsorgsperson og konfliktløser blandt børnene. Dette giver et godt billede af
pædagogens rolle i undervisningen.
Delkonklusion
Pædagogens rolle i den nye skolereform er ikke helt på plads endnu, da det er noget helt nyt, at de
er med i selve skoledagen. En af pædagogens store fagområder er at have børnenes interne
relationer i fokus, samt sin egen relationer til børnene, dette er en af pædagogens vigtige roller i den
nye helhedsskole.
21
Der er kommet meget større fokus på forældre samarbejde i løbet af de seneste år, og dette er blevet
meget mere relevant, for pædagogerne, da det er dem forældrene møder om morgenen, og dem de
møder igen, når deres børn skal hentes om morgenen. Dette giver pædagogen større mulighed for at
have forældre samarbejdet i fokus, frem for lærerne, som først kommer ned til klasserne når
undervisningen starter. Det øgede forældre samarbejde kan bidrage til at børnenes trivsel og læring
bliver øget, da der også er kommet større fokus på læring i hjemmet, er afgørende for barnets
udvikling og læring.
Pædagogen fungerer som en tilknytningsperson for børnene både i SFOen og nu som en del af
skolen, dette giver pædagogen meget større mulighed for at være børnenes trygge base, som de kan
henvende sig til mens de er på skolen.
I timerne hvor der er dobbeltdækning i form af en lærer og en pædagog, er der nu kommet den
mulighed i at man kan dele børnene op i to grupper, så man ikke skal undervise en hel klasse ad
gangen. Dette kan være en meget stor hjælp for de elever som har lidt svært ved timerne, på denne
måde kan de få den ekstra hjælp som de har brug for, så de ikke bliver ekskluderet fra timerne.
Det tværprofessionelle samarbejde mellem lærer og pædagog
I den nye skolereform er der basis for at de forskellige professioner, kan arbejde mere åbent og
mere alsidigt med undervisningsmiljøer og læringsmiljøer i folkeskole. Pædagogerne kan benytte
den centrale pædagogiske tænkning og faglighed, der altid har været en del af den pædagogiske
verden. Der er både tale om et flerfagligt og et tværprofessionelt samarbejde. Det flerfaglige
samarbejde er når, flere professioner arbejder ud fra deres eget faglige perspektiv for at løse en
opgave. Det tværprofessionelle arbejde sker, når der er tale om samarbejde mellem to eller flere fag,
for at løse et nyt fælles perspektiv på forståelsen og løsningen af en opgave. I det tværprofessionelle
samarbejde er der større fokus på mere end samarbejdet og fagligheden, dette vurderes på et højere
niveau end det flerfaglige samarbejde.
Med det tværprofessionelle er der tale om samarbejde mellem professioner omkring opgaveløsning,
hvor hensigten er at skabe en ny fælles viden, der overskrider de professionens eksisterende viden.
(Ritchie, 2014). Denne form for tværprofessionelt samarbejde ligger den nye skolereform op til, da
pædagogerne skal have meget mere indflydelse på skolen, nu da de er en del af det. Det
tværprofessionelle samarbejde anvendes mere og mere i den pædagogiske praksis, for at udvikle et
22
professionelt samarbejde, er det yderst vigtigt at de forskellige professioner er klædt på fagligt, til
dette samarbejde.
Den nye skolereform ligger meget op til, at lærerne og pædagogerne skal have et godt
tværprofessionelt samarbejde, nu når pædagogerne er blevet en del af skoledagen og
undervisningen, Jette Lund udtaler sig om det tværprofessionelle samarbejde således:
”Jamen jeg oplever at de vil det rigtig gerne, men det er bare svært at få det planlagt, og få det lagt
ind i skema og struktur, for når lærerne har fri skal pædagogerne jo arbejde, og mødetider og
nedskæringer på tid, har simpelthen gjort det, er rigtig svært og vi mødekommer slet ikke det ønske
og det niveau som vi, egentlig gerne vil i hensyn til fælles forberedelses tid. ”
Her beskriver Jette sine bekymringer, om at den nye reform ligger rigtig meget op til det
tværprofessionelle samarbejde, men det er bare rigtig svært at få det planlagt, og få lagt en struktur,
så det er muligt, for når lærerne har fri, skal pædagogerne møde i SFOen. Dette gør, at det ønske der
er om det tværprofessionelle samarbejde ikke bliver imødekommet i hensyn til det fælles
forberedelse, der er nødvendigt i dette samarbejde.
Den nye reform ligger også op til at både skolelederen og SFO lederen skal være mere involveret i
skoledelen, dette var også noget jeg observerede i min tid på skolen. Dette gjorde at de også fik et
meget bedre tværprofessionelt samarbejde, SFO lederen kom med til flere møder og blev meget
mere involveret i skolen, nu når pædagogerne var det. Den nye reform ligger på denne måde optil at
dette også bliver forbedret, og dette var noget der blev set som en meget positivt blandt lærerene og
pædagogerne.
Jeg har i mit interview med Jette Lund spurgt hende hvordan hendes samarbejde er med hendes
SFO leder er, og dertil har hun svaret:
”Jamen vi har et rigtig tæt samarbejde, vi snakker sammen faktisk dagligt, omkring hvad sker der
fra morgenpasningen, og dagen igennem, og hvad sker der så om eftermiddagen. Det kan godt være
vi bruger fem minutter, nogen dage, og andre dage bruger vi måske halvanden time. Det afhænger
af om der har været nogle situationer i pasningsordningen i løbet af eftermiddagen, som vi skal
tage højde for i skolen, eftersom jeg sørger for at give nogle lærere besked, hvis der er noget der
skal overleveres. Det varierer lidt, men eftersom vi er en ret lille skole, har vi egentlig en ret tæt
kontakt. ”
23
Jette beskriver her et rigtig godt tværprofessionelt samarbejde, med hendes SFO leder, som er
pædagog. De mødes næsten hver dag, og snakker om skoledagen, og SFO tiden, om det er i fem
minutter eller nogle gange halvanden time. Hun gav meget udtryk for under interviewet, at det er
meget vigtigt for hende at have dette tætte samarbejde, for så ved hun, hvordan det går både i skolen
og SFOen, dette gør det nemmere for hende at informere lærere hvis der er noget med børnene.
Christine Antorini udtaler i politikken d. 28.09.2012
”hvis vi i højere grad tænker en helhedsskole, er det tætte samarbejde mellem lærer og pædagog
endnu vigtigere, fordi det gør, at der kommer en bedre skoledag for børnene. ”
Dette citat fremhæver at hvis det tværprofessionelle samarbejde er i fokus er det med til at give
børnene en bedre skoledag. (Ritchie, 2014). Ud fra mine observationer vil jeg give dette citat ret, da
det var vigtigt for børnenes trivsel i timerne, at lærerne og pædagogerne har et godt samarbejde og
nogle gode relationer, nu når de begge er en del af undervisningen.
De forskellige professioner der skal indgå, i det tværprofessionelle samarbejde skal udvikle et
fagligt sprog og relevant viden, om sin egen og andres professioner for at indgå og udvikle, de
forventede samarbejdsprocessor. For at et tværprofessionelt samarbejde kan fungere, kræver det at
de forskellige professioner er kvalificeret og at man prioriterer træning i dette samarbejde.
”Det vi har skullet træne er at blive bedre til at tro på os selv, og at det vi kan bibringe, er godt.
Det har krævet lidt i starten, men vi ved nu at det gør undervisningssituationen bedre. Det har
krævet løbearbejde, men det gør samarbejdet tusinde gange bedre. ” (Ritchie, 2014)
Her beskriver en pædagog sine udfordringer om det nye tværprofessionelle samarbejde mellem
lærer og pædagog, og at pædagogen godt kan se at det gør undervisningssituationen bedre for
børnene. Pædagogen udtaler sig på samme tid, at dette samarbejde er noget der kræver arbejde, og
at det gør samarbejdet bedre når man arbejder på det. Det er dette arbejde der er ment, når man siger
at professionerne skal prioritere træning, i samarbejdet.
Det tværprofessionelle samarbejde i helhedsskolen, skal udvikles så elevernes læring bliver
kvalificeret. Samarbejdet på helhedsskolen om undervisningen, skal være med til at fremme
undervisningens rammesat som skal veksle mellem teoretisk viden og praktiske kundskaber, som
skal være ud fra et inkluderende og kundskabsfremmende målsætninger.
24
Det med at der er pædagoger på skolen er ikke noget nyt, det har der været rigtig længe, det er det at
de er kommet med som en del af skolen der er det nye i det. Den nye skolereform giver nye
muligheder for at lærere og pædagoger kan samarbejde på et tværprofessionelt niveau. Det nye
samarbejde gør op med den traditionelle organisering af skolen, hvor børnene kun møder
pædagogerne når de skal i SFO. (Undervisningsministeriet, 2014)
BUPL udtrykker i deres tidsskrift pædagoger i skolen derfor! at de er glade for at regeringen i
arbejdet med den nye skolereform, udtrykker stor anerkendelse af pædagogernes arbejde med børn
og unges trivsel læring og udvikling. Regeringen ønsker pædagogens kompetencer inddraget i
folkeskolen, ved at en del af det arbejde som pædagogen udretter i SFO og forskellige grupper,
kommer til at indgå i deres timer de er involveret i skolen (BUPL, 2013)
Nu når pædagogerne er kommet ind i skolen, er det vigtigt at lærerne giver plads til at pædagogerne
kan være aktive og få lov til at bruge deres kompetencer. Ledelsen har på sammen tid en hvis
forventning om at pædagogerne skal byde aktivt ind i undervisningen, med forskellige relevante
input. Det er noget begge parter kan have svært ved, men så er det der ledelsen skal gå ind og
hjælpe dem med at få samarbejdet til at køre. (BUPL, Det gode samarbejde, 2012)
Lars Wørts, skoleleder på Lisbjergskolen ved Aarhus udtaler at ”ved den nye skolereform kommer
der to fagligheder i spil, hvilket i høj grad udvider og skærper vores forståelse af, hvad læring og
undervisning er. Vi lærer meget af hinanden, men vi vil gerne holde fast i, at der er tale om to
stærke fagligheder. Vi skal jo ikke gøre dygtige pædagoger til dårlige lærere og dygtige lærere til
dårlige pædagoger”. (BUPL, 2013) Ved denne udtalelse, understreger Lars Wørts, at det er vigtigt
at de to forskellige professioner bliver ved med at være deres egen, på trods af deres nu skærpede
tværprofessionelle samarbejde, også at man skal passe på med ikke at overtage hinandens roller og
kompetencer, men derimod lærer af hinanden.
Gennem min praktik på skolen observerede jeg gang på gang, at lærere og pædagoger ikke kunne
finde tid til at mødes og planlægge undervisningen. Pædagogen skulle mødes med både
klasselæreren og matematiklæreren for at hjælpe med planlægningen af de timer de skulle være til
stede i klassen, men det kunne de meget sjældent få til at passe med deres timer, så deres
samarbejde blev rigtig svært at få gennemført.
Ud fra mine observationer anerkender jeg behovet for, at den tid, der skal bruges til planlægning, i
højere grad formaliseres og prioriteres, således at de gode intentioner ikke forspildes i hverdagens
25
travlhed. Dette er noget der blev arbejdet rigtig meget på i min tid på skolen. Der var dog sat tid af
til møder hver onsdag eftermiddag som blev brugt på forskellig vis, nogle onsdage var der
teammøder hvor alle lærere og pædagoger, som var en del af indskolingen mødes og snakker om de
forskellige arrangementer der skulle ske, børnene og andre relevante ting. Dette møde var i høj grad
med til at udvikle det tværprofessionelle samarbejde. Når det var ved at være tid til forældre
samtaler, brugte de forskellige lærere og pædagoger, de timer der var sat af til møder om onsdagen,
til at diskutere hver enkelt elev, så de vidste hvad de skulle sige til samtalerne om børnene. Ved
disse forældre samtaler var pædagogen både med som en del af skolen og som en del af SFOen, da
det er vigtigt om børnene trives begge steder. Dette giver også større mulighed for at det
tværprofessionelle samarbejde bliver skærpet mellem SFO og skole.
Der var meget forskellige krav fra lærer til lærer, klasse til klasse, hvor meget pædagogerne skulle
forberede sig til undervisningen, i en af klasserne var det hele undervisningen hun skulle forberede
sig til, mens i andre klasser var det kun dele af undervisningen. Det jeg observerede var at,
pædagogerne i nogle tilfælde, blev aktivt deltagende som en del af undervisningen, og i andre
tilfælde blev de mere benyttet som en der skulle gå blandt børnene og hjælpe dem, med de
forskellige opgaver. Det var meget læreren der bestemte hvad pædagogen skulle bruges til, men det
er jo os dem der er vandt til at undervise.
”I dag oplevede jeg på egen krop, hvor distraherende og udmattende det kan være at være
pædagog på en skole. Dagen startede rigtig godt, med da vi skulle have idræt sammen med 1.
klasse, som vi jo altid har om tirsdagen, skulle vi spille kids volley. Det havde ingen af børnene
spillet før. Vi startede med noget opvarmning, hvor alle børnene hver fik en volleyball, som de
skulle lave forskellige voksenstyrede øvelser med. Da vi kom i gang med selve aktiviteten var det en
stor succes og børnene var super gode til det”.
”Da vi var over til idræt sagde min vejleder, at hun havde lovet, at en af os ville gå ind og være
hjælpevikar i 1. klasse i to timer senere på dagen, da både læreren og pædagogen var syge. Jeg
meldte mig til at gå derind, da jeg tænkte det ville være meget lærerigt at prøve noget nyt. Da jeg
kom ind og skulle have den første time med klassen, var den vikar der skulle stå for undervisningen
forsinket, og der var ingen information til mig om, hvad de skulle lave i timen. Da vikaren endelig
kom, havde hun ikke haft mulighed for at forberede sig til timen, så det gik lidt af timen også på. Da
vi så endelig kom i gang, gik det godt, det var bare en meget rodet time, eftersom det startede på en
dårlig måde. Anden time forløb en smule bedre, men det var stadig lidt noget rod, da vi begge bare
26
var blevet kastet ind i det. Resten af dagen var jeg inde i 0. klasse igen, men jeg var så distraheret
efter de sidste to timer at jeg glemte nogle af de ting, vi skulle have lavet. ”
”Dagen startede godt, men midten af dagen som pludselig vikar, var mildt sagt lidt noget rod. Dette
er noget jeg se tit, at pædagogerne bliver læreren, når læreren er syg, de har ingen tid at forberede
sig i, til en hel dag som den primære underviser frem for den sekundære som de plejer at være, og
de siger hver gang at det er en stor udfordring. ” (Laigaard, 2014)
I mit udsnit jeg har taget med fra min logbog, beskriver jeg at når læreren er syg, er det pædagogen
der overtager hele undervisningen uden en vikar, eller en anden lærer. I dette tilfælde var det mig
som pædagog studerende der blev sendt ind i klassen. Dette kan være en meget stor udfordring hvis
man pludselig har 24 børn alene, i et fag hvor man plejer at være to. I disse tilfælde har jeg før
snakket med pædagogen, der er tilkoblet denne klasse, og det har ikke været muligt at føre den
undervisning der var planlagt, men hun har lavet noget andet i undervisningen, de skulle lave senere
på ugen, for at holde styr på ugens planlægning. Dette kan give meget rod og postyr i klassen, hvis
man som pædagog ikke er forberedt på at man pludselig skal være på ene hånd om undervisningen,
når man ikke er vandt til at undervise.
Pædagogen og læreren i klasserne skal være hinandens sparringspartner. Pædagogen kan dog til
tider have et andet forhold til det enkelte barn, da pædagogen er et bindeled mellem skolen og SFO.
Pædagogen har mulighed for at være en del af barnets fritid, da børnene bruger en del timer af deres
fritid i SFOen. Når børnene er i SFO dannes der en anden form for tæt relation. Dette kan gøre det
nemmere for barnet at komme til deres klasse- pædagog med forskellige dilemmaerne og bede om
hjælp. (BUPL, 2012)
Pædagogen er ofte den, som har den daglige kontakt med forældrene, da pædagogen er den som
forældrene møder, når barnet bliver afleveret eller hentet. Det giver mulighed for en naturlig god
horisontal relation (Bae, 1996), hvor dagligdagen kan drøftes.
For at finde ud af hvordan det tværprofessionelle samarbejde fungerer på skolerne har jeg spurgt
pædagogerne. Hvordan fungerer det tværprofessionelle samarbejde imellem lærere og pædagoger?
Hertil har de svaret:

Meget fint, vi er blevet mere klar over hinandens kompetencer og interesser så vi kan støtte
hinanden og ved hvad vi kan forvente. Mere ligeværdige med de nærmeste lærer kollegaer
27

Det kan godt blive bedre: ordentlig planlægning af fælles tid til samarbejde. At vi ikke bare
er den ekstra hånd. Men en samarbejdskollega

Samarbejdet foregår i undervisningstiden eller når vi mødes på gangen eller i klassen
I de fleste svar bliver der givet udtryk for at, der er et godt samarbejde, der er bare ikke sat tid af til
at de kan lærer hinandens kompetencer og planlægge undervisningen sammen. Dette gør at meget
bliver planlagt i starten af timerne eller når de mødes på gangen.
For at få mere indblik i hvor meget lærerene og pædagogerne bruger på det tværprofessionelle
samarbejde har jeg spurgt. Hvor meget tid bruger I på ugebasis til kommunikation/møder relateret
til det tværprofessionelle samarbejde? Til dette har de b.la svaret:

Ingen, vi laver aftaler i klassen, typisk i starten af timen

En time hvis jeg er heldig at min lære har tid. Hver 3 uge har vi møde med indskolings
lærerne.

5 min hist og her som det lige passer i hverdagen.
Dette giver igen indtrykket at der ikke er tid til at de to professioner kan mødes og planlægge
undervisningen, eller have tid til at lære hinandens professioner bedre at kende. Dette er det samme
i næsten alle svarene.
Delkonklusion
Pædagogen og læreren skal have et tværprofessionelt samarbejde, nu når pædagogen er blevet en
del af skoledagen og undervisningen. Dette samarbejde kræver at pædagogen bliver, helt klar over
deres egne spidskompetencer, og lærer at sætte ord på dem, så de to professioner ved hvordan de
bedst muligt kan bruge hinanden. Alle ved hvad en lærer er for en, men der er ikke mange der
kender pædagogens kompetencer, og præcist hvad en pædagog er for en størrelse, derfor er dette
nødvendigt, for at indgå i et tværprofessionelt samarbejde.
Det er ikke noget nyt at der er pædagoger på skolen, men det er noget nyt at de skal være en del af
selve skoledagen. Lærerne og pædagogerne skal være hinandens sparringspartnere, dette gør et
tværprofessionelt samarbejde meget nemmere og mere overskueligt for begge parter. Det
tværprofessionelle samarbejde i helhedsskolen, skal udvikles så elevernes læring bliver meget mere
kvalificeret, dette er et krav i den nye skolereform. Det tværprofessionelle samarbejde på skolen om
undervisningen, skal være med til at fremme undervisningen. Dette skal være med til at fremme
elevernes rammesat og kundskaber.
28
Det er svært at få det tværprofessionelle samarbejde til at fungere, da der ikke er tid til at de to
professioner skal mødes, dette sætter en stor hindring, da der er mange der ønsker dette samarbejde.
Når en lærer er syg, er det i nogle tilfælde pædagogen der træder til som vikar, dette kan være
meget frustrerende og forvirrende, da det ikke er en af pædagogens kompetencer at undervise en hel
klasse alene, dette kan gøre at man kommer bagud med undervisningen, og at man må udsætte
noget til et senere tidspunkt. Dette påvirker alle parter i samarbejdet.
Idræt motion og bevægelse hver dag.
Ifølge den nye skolereform skal motion og bevægelse være en del af undervisningen i folkeskolen.
Dette begrunder undervisningsministeriet med at motion og bevægelse styrker motivation, læring
og sundhed. Derfor skal bevægelse integreres i alle folkeskoleeleveres skoledag.
I løbet af skoledagen, skal de have 45 minutters bevægelse i løbet af dagen, dette skal være med til
at styrke børnenes indlæringsevne og give dem mere ro til at modtage den resterende undervisning.
De nye krav til bevægelse i den nye reform lyder:

Eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen i gennemsnit.

Motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret
del af fagundervisningen for eksempel i idræt.

Prøve i idræt i 9. klasse.
Idrætsfaget er blevet gjort til et prøvefag for elever på 9. klassetrin for at styrke fagets status og øge
elevernes faglige udbytte af undervisningen. Dette gør at der kommer et mål med den motion og
bevægelse som eleverne skal have op genne hele folkeskolen. (undervisningsministeriet, 2014)
På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse være en del af den nye og varierede
skoledag. Derfor skal eleverne i gennemsnit have 45 minutters motion og bevægelse om dagen, det
vil sige det er svarer til en undervisningstime. De 45 minutters bevægelse om dagen skal være med
til at fremme sundhed ved eleverne, og være med til at fremme læring ved børnene, i de resterende
undervisnings timer i løbet af dagen. Det er skolens ledelse, der skal sikre eleverne inden for den
samlede skoledag, deltager i gennemsnitlig 45 minutters bevægelse. (Undervisningsministeriet,
2014)
29
Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og som en del
af den understøttende undervisning. Det er skole ledernes ansvar at børnene får de 45 minutters
bevægelse i løbet af deres skoledag.
Den motion og bevægelse som eleverne skal have i løbet af deres skoledag, kan foregå både på
sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdets byrum og naturarealer samt i klasseværelset. Det er op
til den enkelte skole, hvordan de vil benytte den motion og bevægelse, som de vil bare det bidrager
aktivt til at styrke elevernes læring, motivation og sundhed.
For at børnene skal ønske og deltage i de forskellige aktiviteter, skal de have både indre og ydre
motivation, den indre motivation skal komme fra børnene selv, men den ydre motivation skal
komme fra lærerne og pædagogerne, da de skal rose børnene og opmuntre dem til aktiviteterne.
(Saugstad, 2010)
I følge Børge Koch leder af KOSMOS, Nationalt Viden center for Kost, Motion og Sundhed viser
de forskellige undersøgelser, med motion og bevægelse, at der er en sammenhæng mellem fysisk
aktivitet hver dag og læring uanset hvilken alders gruppe der er tale om. Den fysiske aktivitet gør
det nemmere for eleverne at løse problemstillinger, tænke logisk sproglige færdigheder og de får en
bedre arbejdshukommelse. (Undervisningsministeriet, 2014)
Den ønskede bevægelse kan være en del af den fagopdelte undervisning/ idræt og understøttende
undervisning. Men det kan også være en del af den almene undervisning i form af brain breaks,
hvor eleverne får pulsen op, dette kan foregå midt i timerne eller i pauserne. Brain breaks kan også
være i form af korte sekvenser af morgenløb og forskellige boldspil. Disse brain breaks, kan være
noget så simpelt som at børnene skal stå omme bag deres stol og lave forskellige øvelser.
(Undervisningsministeriet, 2014) i min praktik på skolen, brugte vi brain breaks til b.la at lege
Simon siger, lege god dav bette far og danse stopdans, dette var meget med til at fremme deres
koncentration i den resterende undervisning resten af dagen.
Man kan også trække de 45 minutters bevægelse ind i den almene undervisning ved at lave
forskellige lærerige forhindringsløb, der matcher de forskellige klassetrin. Dette var jeg med til at
lave på skolen, til de små klasser, hvor vi tog forskellige billeder, der passede årstiderne, og skrev
små ord eller bogstaver bagpå, disse sedler, fordelte vi ud på legepladsen, så børnene skulle løbe
frem og tilbage i små hold, og fortælle os hvad der stod på dem, dette er en god øvelse for
30
indlæringen, og kroppen kommer i bevægelse samtidig. Det kan også være en god måde at få
dannet nogle sociale relationer mellem eleverne. (Løw, 2004)
For at finde ud af pædagogernes rolle i den 45 minutters bevægelse har jeg i mit spørgeskema
spurgt dem. Hvad er din rolle i denne forbindelse? Til dette har de mest udbredte svar været:

Planlægning og igangsættelse af diverse aktiviteter.

Vi har ingen forberedende rolle, men deltager og hjælper hvis jeg er med i undervisningen.
Som pædagog er jeg med til det store firkvarter.
Dette giver et meget godt indblik i at nogle pædagoger er med til at planlægge og udføre de 45
minutters bevægelse, mens nogle kun er med til udførelsen og deltager når aktiviteterne er planlagt.
Jeg har også spurgt pædagogerne i mine spørgeskema I hvor høj grad har du indflydelse på
planlægningen af aktiviteterne til idræt & bevægelse? Og til dette har de svaret:

I høj grad: 2

I nogen grad: 4

Slet ikke: 2
I deres uddybelse af dette svar har de mest udbredte svar været:

Kommer med input til fællesplanlægningen, møder, tager iterativ til understøttende
undervisning søger på internettet m.m.

Har mulighed for at kunne sætte aktiviteter i gang i frikvartererne og kan komme med input
til undervisningen.
Dette viser at pædagogerne føler sig i en generelt tilfredsstillende grad godt inkluderet, i at være
med til at planlægge de forskellige aktiviteterne, og at de bliver involveret i planlægningen af
lærerene, der spørger om input til undervisningen.
Da den nye skolereform gør det til et krav, at børnene får de 45 minutters bevægelse, har jeg spurgt
pædagogerne. Får børnene deres 45 minutters bevægelse om dagen? Hertil har svaret været:
Ja: 2
Nej: 1
De fleste dage: 5
31
Ved disse svar kan man konkludere at, børnene enten får de 45 minutters bevægelse hver dag, ellers
er det de fleste dage de bliver aktiveret fysisk i de 45 minutters, der er kun en der svarer nej. Dette
er en meget positiv ting, da skolereformen kun har været i gang i et halvt år, og det giver plads til
udvikling.
For at finde ud af hvilke aktiviteter der hyppigst bliver sat i gang som en del af bevægelsen har jeg
spurgt. Hvilke aktiviteter kan indgå i de 45 minutters bevægelse? Hertil har de mest hyppige svar
været:

Rundbold, fodbold og børnenes egne lege i frikvarterene. Ellers er det i idrætstimerne

Boldspil, boldlege, alm lege, udelege

Løb, dans, svømning, lege, cykling
Ud fra dette kan jeg konkludere, at det meget er boldspil der bliver benyttet som aktiviteter. Der er
givet udtryk for at det er mange forskellige former for boldspil, der bliver benyttet, men det er
boldspil der er gentaget i alle svarene.
Delkonklusion:
Eleverne i den nye helhedsskole skal have 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen. Denne
motion og bevægelse skal foregå i den understøttende undervisning eller som en integreret del af
fagundervisningen for eksempel i idræt. Udover dette er idræt blevet et eksamens fag i 9. klasse.
Den motion og bevægelse børnene skal have, kan være indenfor og udenfor, det er der ingen regler
for. De 5 minutter kan være en del af den fagopdelte undervisning eller den understøttende
undervisning. Man kan lave forskellige lærerige aktiviteter, som fx forskellige stafetter med
opgaver. Jeg kan konkludere ud fra svarerene på mine spørgeskemaerne, at det er boldspil der er
mest udbredt som aktiviteter.
Pædagogens rolle i de 45 minutters bevægelse er at være med i planlægningen, sammen med
læreren, samt at pædagogen skal være deltagende i aktiviteterne sammen med børnene og komme
med forskellige input til planlægningen.
Perspektivering
I en samfundsmæssig kontekst vil det være fristende at udlede, at pædagogens nye rolle er
værdifuld som understøttelse til inklusionsopgaver og til det individuelle fokus på børnene i en
læringsmæssig sammenhæng. Dette kan eksempelvis underbygges ved Forenings SFO på Nr.
32
Felding skole i Holstebro Kommune, hvor de er gået foran i denne praksis ved ” Udfordrede børn
trives bedre i en Forenings SFO, fordi der både er en pædagogisk ansvarlig og en ung leder til at
styre aktiviteten. Når en konflikt så opstår, så stopper aktiviteten ikke og dermed bliver det
udfordrede barn ikke udstillet. Pædagogen kan støtte barnet, når situationen opstår og aktiviteten
kører bare videre. De andre børn tænker ikke ”hvad sker der nu”, fordi det hele stopper. ” (Jensen,
2015)
Såfremt andre kommuner benytter pædagogens faglighed på samme måde kan det komme til at
betyde, at inklusion reelt kan bedres uden flere midler. Det er ikke min opfattelse, at der tilføres
flere midler fremadrettet til Folkeskolen, hvorfor man er nødsaget til at tænke nye veje og dette kan
være en af disse veje. Måske handler inklusion mere om vilje og nytænkning end om midler tilført
det offentlige?
Konklusion
Min konklusion er at det stadig er nyt at pædagogerne er en del af skolen, og deres opgaver ikke
helt er fastsat endnu, men dette er noget der kommer hen af vejen, i arbejdet med den nye
skolereform. Pædagogerne får større chance for at arbejde med deres kompetenceområder, som
inklusion og relation, til både børn, forældre, lærere samt ledelsen på skolen og i SFOen.
Pædagogen er kommet med ind i undervisningen og dette gør at de har fået en meget større rolle i
skolen og i elevernes hverdag, dette gør at de har fået en meget større rolle i børnenes hverdag.
Pædagogerne er tilknytningsperson for børnene både i SFOen og i skolen, dette giver børnene en
tæt tilknytning begge steder, og at de er til rådighed over hele skoledagen. Nu når pædagogen er
med i undervisningen, kan man dele det op så alle børnene kan få den nødvendige hjælp, dette kan
sætte større fokus på inklusion. Pædagogen får meget større mulighed for at være ude på noget, i
den forstand, at de kan sætte meget større fokus på, børnenes inklusion, deres relationer og sociale
kompetencer.
Der er kommet understøttende undervisning, som en del af den nye skolereform, som et supplement
til fag som dansk og matematik. I denne undervisning skal pædagogernes benytte deres
kompetencer, til at finde på kreativ tækning til undervisningen. Da dette er en del af pædagogens
kompetencer.
Pædagogen skal blive mere klar over hvad deres kompetencer er, og lære at sætte ord på det, ellers
er det svært at finde ud af hvordan man kan få det tværprofessionelle samarbejde til at fungere,
33
mellem lærer og pædagog. Alle ved hvad en lærer er for en profession, men det er noget andet med
pædagoger, da de er så udbredt på mange forskellige områder. Derfor er det vigtigt at pædagogen
lærer at sætte ord på deres kompetencer og fokusområder.
Den nye skolereform ligger i høj grad op til at der skal være et samarbejde mellem lærer og
pædagog, desværre har den overenskomst der kom i kølvandet på skolereformen vanskeliggjort at
realisere dette samarbejde. Lov 409, som har direkte indflydelse på lærernes forberedelsestid er
væsentlig nedsat og pædagogerne får i deres nye overenskomst ikke længere forberedelsestid til
undervisningsdelen, medmindre det er givet decentralt af den enkelte leder på stedet, men man kan
alt ikke tage for givet, at der er mulighed for fælles forberedelse. Det kan derfor undrer at
skolereformen direkte peger på at der skal udvikles og været et samarbejde, dette sammen holdt
med at overenskomsten er forhandlet væsentlig dårligere hjem giver mig anledning til at forarges
over en udmelding man ikke bakker op så vikårerne stemmer overens med virkeligheden.
Jeg kan ud fra min opgave konkludere at børnene i folkeskolen, kommer til at nyde godt af, at
pædagogerne er kommet mere ind i skolen, de har mulighed for at danne en bedre relation til deres
klasse- pædagog både i skolen og i SFOen, pædagogen er en tilknytningsperson som er til stede
begge steder. De børn der har brug for ekstra hjælp, har større mulighed for at få den, nu når der er
dobbelt dækning i nogle af timerne. Undervisningen kan blive delt op i to, så der er en underviser til
de børn der har brug for den ekstra hjælp, og en til de børn som godt kan være en del af den opdelte
undervisning.
34
Bibliografi
Aagerup, L. (2015). Pædagogens undersøgelsesmetoder. København: Hanz Reitzels Forlag.
Bae, B. (1996). Voksnes deifinations magt og børns selvoplevelse. I B. Bae, Voksnes deifinations magt og
børns selvoplevelse (s. 6-21).
Brinkmann, S. (2011). Kvalitative metoder en grundbog. I S. Brinkmann, Kvalitative metoder en grundbog (s.
31-53). København: Hans Reitzels forlag.
BUPL. (2012). Det gode samarbejde. København: BUPL.
BUPL. (2013). Pædagoger i skolen - derfor! København: BUPL.
Clausen, B. S. (2012). Inklusion når det lykkedes. I B. S. Clausen, Inklusion når det lykkedes (s. 17 - 40).
Frederikshavn: Dafolo forlag og forfatterne.
Denick, L. (2005). Mennesket i postmoderniseringen : om barndom, familie og identiteter i opbrud.
København: Billesø & Baltzer.
Guldbrandsen, L. (2011). Opvækst og psykisk udvikling. I L. Guldbrandsen, Opvækst og psykisk udvikling (s.
144 - 174). København: Akademisk forlag.
Jensen, M. (2015). Dejren over ulvetimen. Skolen i morgen, Ukendt.
Laigaard, S. (2014). Logbog. Struer.
Løw, O. (2004). Relationer som sociale konstruktioner. I &. E. O. Løw, psykologiske grundtemaer (s. 82-101).
Århus: Kvan.
Nielsen, J. (17. 05 2015). samfnuwebsite. Hentet fra samfnuwebsite: http://samfnuwebsite.systime.dk/
Pedersen, C. (2009). Inklusions pædagogik. I C. Pedersen, Inklusions pædagogik (s. 79 - 101). København:
Hans Reitzels Forlag.
Retsinformation. (11. maj 2015). Retsinformation. Hentet fra Retsinformation:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=163970#Kap2
Ritchie, T. (2014). Pædagog skole og fritid. Værløse: Billesø og Baltzer.
Saugstad, T. (2010). Sundhedspædagogik for praktikere. København: Munksgaard Danmark.
undervisningsministeriet. (09. 30 2014). Hentet 16. Februar 2015 fra undervisningsministeriet:
http://uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2014/Sep/140930Undervisningsministeriet-og-BUPL-inviterer-til-konference-om-paedagogers-rolle-i-folkeskolen
35
Bilag 4 – ANSVAR OG RETTIGHEDER
Denne skriftlige del af bachelorprojektet er udarbejdet af studerende ved VIA University College Campus Holstebro, pædagoguddannelsen.
Den refererer således de studerendes synspunkter og kilder og repræsenterer derfor ikke
nødvendigvis uddannelsesstedets synspunkter og holdninger.
VIA University College – Campus Holstebro, pædagoguddannelsen
Inge Gori
uddannelsesleder
36