Untitled

Transcription

Untitled
OM AT OPDAGE
31707 · Om at opdage · OKT 2013.indd 1
19/11/13 14.55
31707 · Om at opdage · OKT 2013.indd 2
19/11/13 14.55
Camilla Hald og Kira Vrist Rønn (red.)
OM AT OPDAGE
Metodiske refleksioner
over politiets undersøgelsespraksis
31707 · Om at opdage · OKT 2013.indd 3
19/11/13 14.55
Camilla Hald og Kira Vrist Rønn (red.)
Om at opdage
Metodiske refleksioner over politiets undersøgelsespraksis
1. udgave 2013
E-bogen er udgivet i 2015
© Samfundslitteratur 2013
Omslag: Annette Borsbøl, Imperiet
Sats: SL grafik
Tryk: PHi Business Solutions Ltd. (Chandigarh, India)
ISBN e-bog: 978-87-593-2227-7
ISBN trykt udgave: 978-87-593-1707-5
Samfundslitteratur
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg C
slforlagene@samfundslitteratur.dk
www.samfundslitteratur.dk
Alle rettigheder forbeholdes.
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale
med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er
korte uddrag til anmeldelse.
INDHOL D
Forord9
Tak11
Om forfatterne
Karl Ask
Adam Diderichsen
Ivar A. Fahsing
Camilla Hald
Vincent F. Hendricks
Bjarke Viskum
Kira Vrist Rønn
13
13
13
13
13
14
14
14
Indledning15
Om at opdage
15
Hvor for en bog om opdagelse?
16
Politiarbejde som vidensarbejde
19
Skøn og vidensarbejde i praksis
22
Efter forskning som håndværk, kunst eller videnskab 25
Et alternativt perspektiv på efter forskning
28
Den refleksive efter forsker (opdager)
30
Kvalificering af praksisviden
34
De grundlæggende spørgsmål
37
Bogens opbygning
40
Afslutning52
Litteratur53
31707 · Om at opdage · OKT 2013.indd 5
19/11/13 14.55
KAPITEL 1. VIDENSIDEAL
Erkendelsesteori, politik og professionalisering
55
Indledning55
Professioner og vidensidealer
57
Sund fornuft
59
“Næser” og politiblik
65
Håndværk68
Profession73
Politi som profession – en problematisering
78
Politifolk som teknikere
82
Politi som profession – en reprise
85
Konkluderende bemærkninger – epistemologi og politik
90
Litteratur92
KAPITEL 2. SLUTNINGER
Kriterier for viden i efterforskning
95
Indledning95
Hvad er viden?
96
Viden versus meninger, ønsker og tro
99
Hvad er et argument?
100
Deduktion – og logisk gyldighed
101
Fejlslutninger103
Et godt argument = gyldighed + holdbarhed
104
Induktion106
Hypotetisk deduktion
108
Abduktion110
Efter forskning – en videnskabende proces?
112
Litteratur113
KAPITEL 3. TÆNKESTILE
Effektivitet, dyder og krydspres i efterforskninger
115
Indledning115
Forskning i efter forskning
118
Efter forskningen og de “tavse kundskaber”
120
31707 · Om at opdage · OKT 2013.indd 6
19/11/13 14.55
Kompetencer som tænkestile
124
Efter forskning som metode
127
Efter forskning som udfordring
133
Efter forskning som færdighed
136
Efter forskning som risiko og kreativitet
137
En samlet kompetenceprofil på den effektive efter forsker
139
Konklusion141
Litteratur144
KAPITEL 4. BIAS
Fejl og faldgruber i efterforskning
149
Indledning149
Informationshåndtering151
Heuristikker og bias
156
Situationelle faktorer, der kan påvirke efter forskerens slutninger 159
Individuelle forskelle
164
Thomas Quick-efter forskningerne: Et illustrativt eksempel
165
Opsamling168
Litteratur169
KAPITEL 5. SPOR
At opdage tegn på kriminalitet
173
Indledning173
At opdage spor
176
Et erkendelsesteoretisk perspektiv på opdagelse
178
Måder at opdage/fremmane tegn
181
Spormetode: En metode til opdagelse
199
Konklusion og perspektiver
210
Litteratur216
KAPITEL 6. ARGUMENTATION
At bygge og begrunde en straffesag 219
Indledning219
Hvad er logik, og hvor for skal man vide noget om logik?
221
31707 · Om at opdage · OKT 2013.indd 7
19/11/13 14.55
Deduktive og induktive argumenter
227
Argumentatoriske faldgruber og fejlslutninger 242
Litteratur253
KAPITEL 7. MISTANKE
Hypoteser og forklaringer i opdagelsesarbejdet
255
Indledning255
Mistanke som første skridt i undersøgelse
257
Hvad er en mistanke?
259
Mistanke i efter forskningen
264
Mistanke i efterretningsarbejde
266
Forskellige niveauer af opdagelse
269
Mistanke, opdagelse og sinistre hypoteser
271
Efterretningscirklen som hypotetisk-deduktiv model for opdagelse 275
Induktion: Alle svaner er hvide, og alle, der anvender flere taletidskor t,
er kriminelle
278
Abduktiv opdagelse: Det kvalificerede gæt
279
Vigtigheden af baggrundsinformation i opdagelsen af mistanke
282
Nogle hypoteser er bedre end andre
285
Slutning til den bedste forklaring
286
Den bedste forklaring i efterretningsanalyse
292
Konklusion296
Litteratur297
Indeks301
31707 · Om at opdage · OKT 2013.indd 8
19/11/13 14.55
FORORD
9
F ORORD
Efterforskning af forbrydelser fascinerer. Figurer som Sherlock Holmes
og Hercule Poirot træder frem som prototyper på efterforskerens mystiske og sofistikerede blik, der ser mistænkelige finesser og udslagsgivende selvmodsigelser i vidneudsagn og andet bevismateriale.
Politiefterforskerens hverdag er dog oftest meget anderledes end
den, der præsenteres i diverse fiktion. Mystik, overnaturlige evner og
intuition spiller sjældent de mest centrale roller i opdagelse og opklaring af sager, og undersøgelsesprocessen er influeret af en række andre
faktorer.
Det kan lyde som et kommercielt selvmål og et kedeligt udgangspunkt at ville skrælle alt det spektakulære, mystiske, hemmelige og underholdende fra efterforskninger væk og forsøge at forstå politiets efterforskning ud fra en mere praksisnær og rationel synsvinkel. Ikke desto
mindre udgør denne bog et forsøg på netop dette. Vi vil med andre ord
fra forskellige faglige perspektiver sætte ord på politiets opdagelsespraksis. Denne bestræbelse er efter vores mening vigtig og nødvendig
for at kunne tale om og professionalisere politiets arbejde.
Det er vores håb, at Om at opdage kan bidrage til forståelse af og
kvalificering af politiets undersøgelsespraksis og skabe et fundament
for diskussion af, hvordan politiet opdager og undersøger. Vi stiller
skarpt på forudsætninger, strukturer, metoder og processer, der spiller
ind på mulighederne for, at en efterforskning (hvad enten den er proaktiv eller reaktiv) er sandhedssøgende – dvs. at processen er rettet mod at
nå sandheden om en specifik hændelse.
Vi håber, trods det eksplicitte mål om afmystificering af politiets efterforskningsarbejde, ligeledes, at vi kan videregive vores fascination af
politiets undersøgelsespraksis og bidrage til at opbygge et teoretisk udgangspunkt for diskussion, og at bogen dermed kan bidrage til at berige
politiansattes refleksion over egen praksis og kultivere et kritisk og analytisk tankesæt.
31707 · Om at opdage · OKT 2013.indd 9
19/11/13 14.55