Du kan se tilladelsen med klagevejledning og bilag her.

Returadresse
Land, By og Kultur – Byg og Miljø
Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing
Lodbjerg Hede Grundejerforening
v/ formand Henning Mølgaard Christensen
Solsikkehaven 23
6950 Ringkøbing
Sagsbehandler
Vibeke Frølich Lanzky
Direkte telefon
99741751
E-post
vibeke.lanzky@rksk.dk
Sendt på mail: jchmc@webspeed.dk
Dato
18. november 2015
Sagsnummer
2014120170TA
Tilladelse til optagning af
havnesediment i Røjklit Havn
Røjklit Havn
ca. 600 m3
Placering af
optaget sediment
Ringkøbing-Skjern Kommune – KMS © COWI – DDO
Åbningstider
mandag
tirsdag - fredag
10.00 – 17.00
10.00 – 13.30
Telefontider
mandag
tirsdag - fredag
10.00 – 17.00
10.00 – 13.30
Hjemmeside www.rksk.dk
Telefon 99 74 15 15
Indholdsfortegnelse
1 Ansøgning .............................................. 4
2 Afgørelse ............................................... 4
3 Vilkår ..................................................... 4
4 Miljøteknisk vurdering ........................... 5
5 Gyldighed ............................................. 10
6 Offentliggørelse og klagevejledning .... 10
7 Liste over modtagere af kopi af
godkendelsen ........................................... 12
8 Lovgrundlag - Bilag 1 .......................... 13
Stamdata for projektet
Projektejers navn
Projektets adresse
Projektets matrikelnummer
Grundejer
Projektets kontaktpersoner:
Sagsbehandler
Vibeke Frølich Lanzky,
Byg og Miljø
Lodbjerg Hede Grundejerforening v/
formand Henning Mølgaard
Christensen, Solsikkehaven 23,
6950 Ringkøbing
Røjklit Havn, 6950 Ringkøbing
53d Søgard Hgd., Nysogn
NST Vestjylland, Gammel Landevej
35, 7620 Lemvig
Henning Mølgaard Christensen,
mail: jchmc@webspeed.dk
Telefon
99 74 17 51
Mail
vibeke.lanzky@rksk.dk
1 Ansøgning
Røjklit Havn ved Henning Mølgaard Christensen formand for Lodbjerg
Hede Grundejerforening har den 6. februar 2015 søgt om tilladelse til
optagning af bundmateriale fra havnebassinet ved Røjklit Havn.
Som led i vedligeholdelsen af vanddybden i Røjklit Havns bassin
ønsker Lodbjerg Hede Grundejerforening at foretage en oprensning af
ca. 600 m3 sediment.
Det optagede sediment vil blive anvendt som ren jord til
terrænregulering på den nordøstlige del af havnearealet i henhold til
de gældende jordflytningsregler. Arealet ejes, som resten af
havnearealet, af NST Vestjylland.
Til arbejdet med optagningen kræves Ringkøbing-Skjern Kommunes
tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 27 stk. 2 til optagning af
oprensningsmaterialer, og en vurdering efter bekendtgørelse nr.
1022 om miljøkvalitetskrav for vandområder.
2 Afgørelse
Ringkøbing-Skjern Kommune meddeler hermed tilladelse til det
ansøgte på de i afsnit 3 nævnte vilkår. Tilladelsen er givet på
grundlag af ansøgningen og oplysningerne i sagen i øvrigt.

Tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven § 27 stk. 2 og
bekendtgørelse nr. 1022 om miljøkvalitetskrav for
vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til
vandløb, søer eller havet.
Det anvendte lovgrundlag er nærmere beskrevet på bilag 1.
3 Vilkår
3.1.1 Der må opgraves 600 m3 sediment i Røjklit Havn.
Opgravningen skal gennemføres som beskrevet i ansøgningen
med supplerende oplysninger, dog med de ændringer og
tilføjelser, der fremgår af vilkårene nedenfor.
3.1.2 Ringkøbing-Skjern Kommune, Byg og Miljø, skal underrettes
før arbejdet påbegyndes, således at Byg og Miljø kan
planlægge et eventuelt tilsyn.
3.1.3 Hvis der før eller under arbejdet findes en anden modtager af
det opgravede sediment end oplyst i ansøgningen med
supplerende oplysninger skal kommunen have besked og
godkende den nye modtager før sedimentet bortskaffes.
3.1.4 Hvis tilladelsen ikke er udnyttet inden 2 år fra
tilladelsesdatoen, bortfalder den.
4 Miljøteknisk vurdering
I det følgende beskrives bemærkninger og begrundelser for hvilke
vilkår der er opstillet.
4.1
Optagning
Det fremgår af ansøgningen, at optagningen af havnesedimentet vil
ske ved lukning af indsejlingen, hvorefter vandet i havnebassinet
pumpes ud i fjorden umiddelbart udenfor havnen.
Der graves en lavning i bassinbundet, hvor der kan opsamles vand,
og hvor pumpen vil have sit indtag. Alt overflade vand vil blive
bortpumpet.
Tømningen af havnebassinet for vand betyder at der på 1-2 dage
skal pumpes ca. 2.500 m3 vand ud i den tilstødende del af fjorden.
Når havnebassinet er tømt for vand, vil en gravemaskine fjerne
nødvendigt sediment og evt. bevoksning for at reetablere den
tidligere vanddybde i havnen.
Det optagede sediment vil blive lagt ud på den nordøstlige del af
havnearealet, der skal terrænreguleres i forbindelse med at havnen
ønsker at udjævne en jordvold ud i vejen og etablere en lavning med
en vold mod grøften. Der vil foregå en afdræning af sedimentet efter
det er opgravet.
Under gravearbejdet vil der fortsat blive pumpet en mindre mængde
vand ud i fjorden for at opretholde tørholdelsen af bassinet. Vandet
der udledes under gravearbejdet består af bidrag fra rester af
bassinvand i lunker mv., indsivende fjordvand, indsivende grundvand
og vand fra det opgravede sediment, som dræner af.
4.2
Havnesedimentet
Røjklit Havnebassin er senest oprenset i år 2010 i henhold til
optagningstilladelse af 17. marts 2010.
Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at det ikke er nødvendigt
med en ny analyse af havnesedimentet eller ny miljørisikovurdering
af udledning af forurenende stoffer til dokumentation for
oprensningen i 2015.
Baggrunden er, at Røjklit Havn er en lille havn i forhold til både
størrelse og potentiel forureningsbelastning:
- der er ét havnebassin
- der er ingen industrier, herunder nuværende eller tidligere
værfter og beddinger hvor der udføres reparationer eller
overfladebehandling af skibe og lystbåde
- det er joller der anløber havnen
- der er ingen katodisk beskyttelse af kajkonstruktioner
- der er ingen udledning eller udsivning fra kystnære
sedimentdepoter eller forurenede grunde
- spild eller tab af gods eller brugsprodukter på tilstødende
arealer må forventes at være meget begrænset
- der er ingen åmundinger til havnen
- der er ingen udledning af spildevand fra virksomheder eller
rensningsanlæg til havnen
- ingen viden om tilledning af belastet overfladevand
Kommunen vurderer derfor, at forureningsbelastningen vil være på
samme lave niveau som i 2010.
I nedenstående tabel fremgår analyseresultaterne af den blandprøve
af havnesedimentet, der blev udtaget i 2009 og som lå til grund for
Kogsgaard Miljøs vurdering af påvirkningen af vandet i havnebassinet
og den tilstødende Stadil Fjord i forbindelse med oprensningen i
2010.
Stofnavn
Prøve 11
Aktionsniveau2
Jordkvalitetskriterie3
Nedre
Øvre
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
Benzen-C10 kulbrinter 4
14
-
-
25
>C10-C25 kulbrinter4
18
-
-
-
>C25-C35 kulbrinter4
<25
-
-
-
Sum af kulbrinter4
32
-
-
150
Sum af 9 PAH’er5
0,303
3
30
-
Sum af 5 PAH’er6
0,193
-
-
4
Benz(a)pyren
0,023
-
-
0,3
0,0053
-
-
0,3
Arsen
3,7
20
60
20
Chrom (III + VI)
6,8
50
270
500
Zink
29
130
500
500
Bly
6,5
40
200
40
Kobber
6,1
20
90
500
Kviksølv
0,02
0,25
1
1
Cadmium
0,11
0,4
2,5
0,5
Dibenz(a,h)anthracen
Nikkel
PCB
Tributyltin-Sn (TBT-Sn) 7
6,6
30
60
30
<0,001
0,020
0,200
-
0,047
0,007
8
8
0,2
19
Det fremgår af tabellen, at stofkoncentrationerne i bundmaterialet fra
Røjklit Havn i 2009/2010 overholdte de opstillede nedre
aktionsværdier i Klapvejledningen med undtagelse af TBT. Det nedre
aktionsniveau svarer til typisk baggrundsniveau i uforurenet
sediment. Det påviste indhold af TBT overholder det opstillede øvre
aktionsniveau i Klapvejledningen, som angiver det niveau hvor der
kan være begyndende miljøeffekter ved klapning af sedimentet i
havet.
Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at det oprensede sediment
ønskes anvendt på land til terrænregulering. Til dokumentation for
Prøvenr. A2842501 af 22. oktober 2009 fra Eurofins.
Aktionsniveau i henhold til Klapvejledningen vejl. nr. 9702 af 20. oktober 2008.
Nedre aktionsniveau svarer til et gennemsnitligt baggrundsniveau. Det øvre
aktionsniveau angiver et niveau, hvor der kan være begyndende effekter.
3
Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie, er den værdi, der skal sikre, at den fri og mest
følsomme anvendelse af jorden er sundhedsmæssig forsvarlig.
4
Målt ved Reflab 4-metoden.
5
Sum af anthracen, benz(a)anthracen, benz(g,h,i)perylen, benz(a)pyren, chrysen,
fluoranthen, indeno(1,2,3-cd)pyren, pyren og phenanthren.
6
Sum af benz(a)pyren, benz(b+j+k)fluoranthen, dibenz(a,h)anthracen, fluoranthen og
indeno(1,2,3-cd)pyren.
7
Målt som mg tin/kg TS. Det vil sige for at få mg TBT/kg TS skal der ganges med
2,44, som er forholdet mellem molekylevægten af tin i TBT og TBT.
8
Målt som mg TBT/kg TS
9
Målt som summen af tin fra tributylforbindelser (mg tin/kg TS)
1
2
sedimentets forureningsgrad i forhold til terrænregulering på land er
der udtaget 3 blandprøver. Analyseresultaterne af de 3 blandprøver
fremgår af nedenstående tabel.
Prøve 110
Prøve 210
Prøve 310
Jordkvalitetskriterie11
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
mg/kg TS
3
<2,5
<2,5
25
<5
<5
<5
40
>C15-C20 kulbrinter12
<5
<5
9
55
>C20-C35 kulbrinter12
27
20
37
100
Sum af kulbrinter12
36
27
50
100
1,0
0,69
0,45
4
Benz(a)pyren
0,15
0,10
0,07
0,3
Dibenz(a,h)anthracen
0,03
0,02
0,01
0,3
Chrom (III + VI)
6,5
10
11
500
Zink
44
100
86
500
Bly
7,7
8,5
10
40
Kobber
11
27
22
500
0,18
0,25
0,25
0,5
5,1
8,2
9,3
30
Stofnavn
C6-C10 kulbrinter 12
>C10-C15 kulbrinter12
13
Sum af 5 PAH’er
Cadmium
Nikkel
Det fremgår af tabellen, at stofkoncentrationerne i bundmaterialet fra
Røjklit Havn i 2015 overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier.
4.3
Miljørisikovurdering
I forbindelse med oprensningen i 2010 gennemførte Kogsgaard Miljø
en estimering af TBT påvirkningen af vandet i Stadil Fjord i
forbindelse med optagningen og afvandingen af havnesedimentet.
TBT var udvalgt, da det var det eneste stof, som overskred det nedre
aktionsniveau i henhold til Klapvejledningen. Estimeringen
sandsynliggjorde at den TBT belastning som optagningsarbejdet gav
anledning til, ikke gav anledning til overskridelser i den tilstødende
del af Stadil Fjord af de gældende kriterier for overfladevand.
Det fremgår af ansøgningen, at optagning og afdræning af det
optagede sediment gennemføres på samme måde som i 2010.
Ringkøbing-Skjern kommune vurderer derfor, at estimeringen af TBT
påvirkningen af vandet i Stadil Fjord fra 2010 er repræsentativ for
den ansøgte optagning af sediment i 2015.
Prøvenr. N-15-1265A af 16. februar 2015 fra VBM Laboratoriet A/S.
Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie, er den værdi, der skal sikre, at den fri og mest
følsomme anvendelse af jorden er sundhedsmæssig forsvarlig.
12
Målt ved VKI-metoden.
13
Sum af benz(a)pyren, benz(b+j+k)fluoranthen, dibenz(a,h)anthracen, fluoranthen
og indeno(1,2,3-cd)pyren.
10
11
Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at
stofudledningen fra optagningsarbejdet og den efterfølgende
afvanding vil være så lav, at den er uden betydning for vandmiljøet i
Stadil Fjord.
Det fremgår af ansøgningsmaterialet, at sedimentet der oprenses
ønskes udlagt på land. På baggrund af analyseresultaterne til
dokumentation for sedimentets forureningsgrad er det RingkøbingSkjern Kommunes vurdering, at sedimentet fra Røjklit Havn kan
håndteres som ren jord og flyttes i henhold til de gældende
jordflytningsregler.
4.4
Natura 2000 områder og bilag IV-arter
Røjklit Havn er en del af Stadil Fjord, som sammen med Vest Stadil
Fjord udgør et Natura 2000 området, som er udpeget som EFhabitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde (H59,
F41, R3).
De internationale naturbeskyttelsesområder er en samlet betegnelse
for EF-Habitatområder, EF-Fuglebeskyttelsesområder og
Ramsarområder. Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne
udgør tilsammen Natura 2000, der er et økologisk netværk af
beskyttede naturområder i hele EU. Ramsarområderne er udpeget for
at beskytte vigtige vådområder. Målsætningen for Natura 2000områderne er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de
arter og naturtyper, de er udpeget for. For Ramsarområder er
målsætningen, at beskyttelsen fremmes.
Vurdering
Røjklit Havn har søgt om at oprense havnebassinet. De ønsker at
udlægge slammet lige ved siden af havnearealet. Dette område er
besigtiget d. 12. november 2015 og er registreret som §3-strandeng.
Området er dog en del af havnearealet og er i dag en jordvold, som
er etableret tidligere på havnearealet. Registreringen er vejledende
og er ikke helt præcis indtegnet. Vegetationen udgøres af almindelig
hvene, almindelig syre, fløjlsgræs, engrapgræs, lysesiv, rørgræs, gul
iris, høj sødgræs, mosebunke. De ønsker at udjævne jordvolden ud i
vejen og etablere en lavning med en vold mod grøften og den
lavtliggende rørskov (se forsidekortet). Da området i forvejen er en
del af havnearealet og i dag er en jordvold er området, hvor slammet
ønskes placeret ikke en del af den lavereliggende rørskov, som
omkranser havnearealet. Jordvolden er i dag adskilt fra rørskoven af
en grøft, der leder drænvand fra omkringliggende marker. Denne
grøft ændres ikke. Slammet er undersøgt for forureningsnivauet, og
der er i forhold til dette ikke noget til hinder for at slammet placeres
på arealet.
På baggrund af beregningerne og da slammet placeres på
havnearealet, som er forstyrret og ikke udgør nogen §3-beskyttet
naturtype, da det i dag er en jordvold, vurderes projektet ikke at
påvirke de arter og naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for
EF-Habitatområdet og EF-Fuglebeskyttelsesområdet.
En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag
IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk
opholdssted i området. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra
Danmarks Miljøundersøgelser samt Ringkøbing-Skjern Kommunens
øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være
småflagermus, odder, markfirben, visse vandtilknyttede insekter,
spidssnudet frø og strandtudse i området.





Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at
de ikke påvirkes negativt af ansøgte projekt.
Odder: kan forekomme i nærområdet i tilknytning til vandløb,
sø eller fjord, men er med sin levevis næppe truet af ansøgte
projekt.
Markfirben: er udbredt i store dele af landet, men trues
næppe af ansøgte projekt.
Visse vandtilknyttede insekter: kan være tilknyttet
nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Der foreligger dog
ingen aktuelle registreringer. Disse påvirkes negativt, når
vandmiljøerne næringsstofberiges eller gror til.
Spidssnudet frø og strandtudse: kan forekomme i
nærområdets vandhuller og fugtige arealer, men er med deres
levevis næppe truet af ansøgte projekt. Padder påvirkes
negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller ændrer
karakter.
På grundlag af nuværende viden vurderes det, at det ansøgte projekt
ikke vil medføre negativ påvirkning af bilag IV-arter. Det er
endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil skade yngleeller rasteområder for arter, der er beskyttet af Habitatdirektivets
bilag IV.
5 Gyldighed
Tilladelsen er gyldig straks efter modtagelsen.
Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet dog bestemme, at klagen
har opsættende virkning. Udnyttelse i klageperioden og mens
eventuel klage behandles sker på eget ansvar.
6 Offentliggørelse og klagevejledning
6.1
Offentliggørelse
Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på kommunens
hjemmeside www.rksk.dk under informationer fredag den 20.
november 2015. Derudover orienteres en række interessenter
direkte, jf. liste over modtagere af kopi af godkendelse.
6.2
Klagevejledning
Der kan efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over
Kommunalbestyrelsens afgørelse. Klageperioden er 4 uger. Eventuel
klage over afgørelsen skal være indgivet senest fredag den 18.
december 2015.
Følgende kan klage: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Midtjylland samt enhver, der må antages at
have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan
desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens §§ 99100.
Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen.
Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til
aktindsigt i sagen.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Naturog Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et
link til på forsiden af http://www.nmkn.dk Klageportalen ligger på
http://www.borger.dk og http://www.virk.dk Du logger på
http://www.borger.dk eller http://www.virk.dk, ligesom du plejer,
typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den
myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den
er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal
du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i
Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage,
der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde
til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen,
skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har
truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter
anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse
om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Prøvning ved domstolene
Ifølge miljøbeskyttelseslovens §101 kan afgørelsen prøves ved
domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen
er offentliggjort.
Venlig hilsen
Vibeke Frølich Lanzky
7 Liste over modtagere af kopi af
godkendelsen
Sendt på mail:
NST Vestjylland (grundejer), Gammel Landevej 35, 7620 Lemvig,
CVR-nr.: 28422733
Sundhedsstyrelsen – Embedslægeinstitutionen Midtjylland
senord@sst.dk
Danmarks Naturfredningsforenings Lokalforening for RingkøbingSkjern Kommune, dnringkoebing-skjern-sager@dn.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten,
post@sportsfiskerforbundet.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund, lbt@sportsfiskerbundet.dk
Danmarks Sportsfiskerforbund, lp@sportsfiskerforbundet.dk
Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia,
mail@dkfisk.dk
Friluftsrådet Midt-Vest, midtvestjylland@friluftsraadet.dk
Kopi sendt til:
Aktive Fritidsfiskere i Danmark, v/ formand Leif Søndergård, Søvejen
6, 7860 Spøttrup.
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, v/ Formand Niels Barslund,
Vormstrup 2, 7540 Haderup
8 Lovgrundlag - Bilag 1
Tilladelsen er primært givet på følgende lovgrundlag fra
Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte
lovgivning, der er gældende på godkendelsestidspunktet):
Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010
(miljøbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til
udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, nr.
1022 af 25. august 2010.
Lov om naturbeskyttelse, nr. 951 af 3. juli 2013
(naturbeskyttelsesloven).
Bekendtgørelse om udpegning administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af
1. maj 2007 (Habitatbekendtgørelsen).
Der er endvidere benyttet følgende vejledninger:
By- og Landskabsstyrelsenss vejledning om dumpning af optaget
havbundsmaterialet – klapning nr. 9702 af 23. oktober 2008.