Specialpædagogikkens samfundsmæssige og

Transcription

København, efteråret 2015
Specialpædagogikkens samfundsmæssige og
videnskabsteoretiske perspektiver
(15 ETCS)
Master i specialpædagogik
Modul 1
Modulansvarlig:
Adjunkt Bjørn Hamre (hamre@dpu.dk)
Undervisere:
Lektor Janne Hedegaard Hansen (jhh@dpu.dk )
Ekstern lektor, Tine Basse Fisker (tich@dpu.dk)
Professor Susan Tetler (tetler@dpu.dk )
Lektor Søren Langager (langager@dpu.dk )
Professor Emeritus, Birgit Kirkebæk (birgitkir@gmail.com)
Adjunkt Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk)
Lektor Bjørg Kjær (bjorg@edu.au.dk)
Vejledere:
Adjunkt Bjørn Hamre
Lektor Søren Langager
Lektor Tine Fristrup
1
Formål:
Modulet giver indblik i en samfunds- og videnskabsteoretisk tilgang til forståelsen af
specialpædagogiske problemstillinger i såvel teori som praksis. Der arbejdes ud fra
historiske perspektiver, samtidsanalyser samt nationale og internationale politiske og
ideologiske tendenser og deres betydning for skiftende problemforståelser og strategier,
centrale begreber samt etik og menneskesyn inden for det specialpædagogiske felt.
Kompetencemål:
Viden og forståelse:
Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som
et kritisk, systematisk, teoretisk, analytisk og empirisk funderet grundlag:
- demonstrere overblik over og indsigt i samfundsvidenskabelige og specialpædagogiske
teorier om inklusionsog eksklusionsprocesser generelt og i pædagogiske miljøer
specifikt.
Færdigheder:
- analysere specialpædagogiske praksisser, strategier og forandringsprocesser i en
historisk og samfundsmæssig sammenhæng, såvel nationalt som internationalt.
- analysere og reflektere tendenser og forandringer inden for det specialpædagogiske
fagområde, herunder i bevægelsen fra integration til inklusion.
- analysere og reflektere herskende ideologier og politikker og deres betydning for det
specialpædagogiske praksisfelt.
Kompetencer:
- gøre egen praksis til genstand for analyse og kritisk refleksion gennem anvendelse af de i
modulet anvendte teorier, perspektiver og begreber.
- anvende teorier og forskning inden for det specialpædagogiske felt til at identificere
problemer i praksis samt pege på relevante løsningsstrategier.
Indhold:
Videnskabsteoretiske positioner og teoretiske forståelser af relevans for analyse af - og
refleksion over - specialpædagogisk praksis i forhold til følgende tematikker:
- Samfund, historie og politik.
- Inklusion og eksklusion.
- Filosofi og videnskabsteori.
- Menneskesyn, handicapbegreb og etik.
Undervisningsform:
Lærings- og undervisningsformer: Forelæsninger, holdundervisning, gruppesessioner,
vejledning, brug af elektronisk platform, selvstudium.
Eksamen
Individuel:
Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination
2
- Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som
den studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator.
- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes
mundtlige præstation ved eksaminationen.
Gruppe:
Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination
- Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 20 normalsider ved en gruppe på to studerende;
25 normalsider ved en gruppe på tre studerende efterfulgt af en individuel mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling,
som de studerende har formuleret og som er godkendt af eksaminator.
- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes
mundtlige præstation ved eksaminationen.
Vejledning sker efter aftale med underviser.
Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddannelsen
i specialpædagogik
Studieordningen kan findes på studieportalen her:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/
Praktiske informationer:
Kompendium udleveres. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster
Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400
København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen
http://studerende.au.dk/arts/ under ”Undervisning” og ”Timeplaner” i august 2015.
Grundbog (udleveres ikke):
Bonfils, I. S. m.fl. (Red.) (2013): Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed,
København: Akademisk Forlag.
Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet):
Allan, J (2012): The sociology of disability and the struggle for inclusive education, I: British Journal of Sociology of Education. Routledge, London.
Andersen, Dines (2008) Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.
Kan downloades på SFI’s hjemmeside:
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines
+Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008
Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. Reitzels Forlag, København, s. 16-45.
3
Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM
Bryderup, Inge M. & Andsager, Gry (2006). Skolegang for anbragte børn og unge. København:
Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.
Bryderup, Inge M. & Trentel Q., Marlene (2011). Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:
Klim. Kapitel 1.
Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (side 40-52).
European Policy Brief (2014) Examining National Level Youth Policies From A Capability
Perspective. Kan downloades på “SocIEtY’s Hjemmeside:
http://www.society-youth.eu/images/media/manual/wp3_policy_brief_11_12_14.pdf
Erlandsen, T., m.fl. (2013). Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.
Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012) Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed.
Dansk psykologisk forlag, København. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.
Foucault, M.: Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2: Den
store indespærring
Foucault, M.: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille forlag
2002, del II (s.211-244), samt 314-330.
Foucault, M.: Befolkning, sikkerhed og territorium, 2005, København, Hans Reitzels Forlag.
1.forelæsning.
Freedman, Vicki A. (2014). Research gaps in the demography of aging with disability.
Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 60-63.
Goodley, Dan and Runswick-Cole, Katherine (2015). Big Society? Disabled people
with the label of learning disabilities and the queer(y)ing of civil society. Scandinavian
Journal of Disability Research, 17:1, pp.1-13.
Hamre, B. (2012). Den yderste halespids – bekymring som dispositiv i skolens problemforståelser og forskelssætninger. Uddannelseshistorie 2012. I særklasse – inklusion og eksklusion i
skolen. 46. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. Aarhus. Side 70-94.
Hamre, B. (2010):Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Danish
Asylum, Phaenex.
Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.
Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.
Akademisk Forlag. Kbh.
4
Hamre, B. (2015): Goffmanns totalinstitution set i en dispositivoptik, in Psyke & Logos, (in
press!).
Hamre, B. (2012): Potentialitet og optimering i skolen – Problemforståelser og forskelssætninger af
elever – en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik
Aarhus: Aarhus Universitet. Side 140-237.
Hamre, B. & Ydesen, C. (2014). The Ascent of Educational Psychology in Denmark, I: the
Interwar Years, in Nordic Journal of Educational History, Vol. 1. No. 2.
Hansen, J.H. (2008): Inklusionens begrænsede grænseløshed, Dansk Pædagogisk Tidsskrift no.
4.
Hansen, J.H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København, Hans Reitzels Forlag (s. 127- 148).
Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. Forlaget
DR, København, s. 9 -36.
Holst, J. (2000): Specialpædagogisk retorik og virkelighed, I: Specialpædagogik i en brydningstid, (red. J. Holst, S. Langager, S. Tetler). Systime, Købehavn.
Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Efrem forlag, Bergen, Norge, s. 101-136.
Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. Tiderne skifter, København, s. 185-221.
Kåhlin, Ida; Kjellberg, Anette; Nord, Catharina and Hagberg, Jan-Erik (2015). Lived experiences of ageing and later life in older people with intellectual disabilities. Ageing and Society, 35, pp. 602-628.
Kirkebæk, B. (2010) Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og
dilemmaer. Akademisk forlag. Kap 1.
Kirkebæk, B.(2010). Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og
dilemmaer. Akademisk Forlag, København, kap. 7 og 8.
Kirkebæk, B.(1993) Det dummeste Barn i Skolen – udskillelse af åndssvage børn fra folke
skolen. Den jyske Historiker, Nr. 62-63. Skolehistorier. Side 195-209.
Kofoed, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup, Danmarks Pædagogiske
Universitet. kap. 3.
Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh.
Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821).
Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser
i forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).
5
Langager, S. (2008) Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diagnosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)
Langager, S. (2013). Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagforlag
(10 sider)
Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og
læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131150).
Mandag Morgen (2012). Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet. DOWNLOADES: https://www.mm.dk/den-aktive-borger
Monahan, Deborah J. and Wolf, Douglas A. ( 2014). The continuum of disability over the
lifespan: The convergence of aging with disability and aging into disability. Disability and
Health Journal, Vol. 7, pp. 1-3.
Moos, Lejf et al. (2006) Evidens I uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. s. 13-15.
Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik, Klim. Kbh. Side 13-29.
Nygren, Pär (2004). ’Risky Business’. I: Asterisk (19) (3 sider).
Pedersen, O.K. (2014). Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.).
Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).
Pedersen, O.K. (2011): Konkurrencestaten, Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316).
Phillips, L. & Schrøder, K. (2005) Diskursanalytisk tekstanalyse. IN: Järvinen, M. & MikMeyer, M. (red) Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag,
KBH. p. 275 – 302
Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2005): Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning
på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur (380 sider)
Rienecker, L.(1996): Feedback i grupper. Erfaringer og råd. Akademisk Skrivecenters Skrifter nr. 1 (lægges ud på BB) (22 sider)
Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende domæne. I: Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM
(side 32-57).
Rose, Nikolas (1995). Psykologens blick. I: Hultqvist, K. and Peterson, K. (red.), I: Foucault
–namnet på en modern vetenskaplig och filosofisk problematik. Stockholm: HLS Förlag.
6
Rouse, M. & Florian, L. (1997): Inclusive Education in the marketplace. International Journal of Inclusive Education, No. 3
Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst Tidsskrift for Socialpædagogik
nr. 1, 2001.
Schmidt, L-H. (1996). Etik og socialpædagogik. I: Bryderup & Langager (red.) (1996). Følelseseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Socialpædagogisk
Højskole. (9 sider).
Skov, Anne; Wehner, Klaus; Bisgaard, Erik og Gertsen, Karin (2010). Ældre udviklingshæmmede – vidensindsamling i danske kommuner. Servicestyrelsen. DOWNLOADES:
http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldreudviklingshaemmede
Slee, R (2010). The Irregular School: Exclusion, Schooling and Inclusive Education, kapitel 4 & 6,
Abingdon, UK: Routledge.
Stray Jørgensen, P. (1998): Klart sprog i universitetsopgaver. 2. udg., Akademisk
Skrivecenters Skrifter nr. 8. (lægges ud på BB) (37 sider).
Szulevicz, T. (2013) Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer
for PPR. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 50 (01), p. 39-50.
Tetler, S. (2009): Integration, inklusion og delagtighed – tendenser i specialpædagogikken.
I: Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.
Thomas, G. & Loxley, A. (2007): Deconstructing Special Education and Constructing Inclusion, Open University Press, England (s. 1-22 og 110-132).
Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnosticering).
Villadsen, Kaspar (2013). Det indrestyrede menneske – om socialpædagogikkens påtrængende problem. I: Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans
Reitzels Forlag (17 sider)
Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra
Samfundsvidenskaberne. Kbh. Side 9-27.
Supplerende:
Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education.
IN: Daniels, H. og Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education.
Erlandsen, T. og S. Langager (2013). Socialpædagogik som velfærdsprofession.
Alle i Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag
7
Ejersbo, N. & Greve, C. (2008) Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens
Forlag
Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk
Psykologisk Tidsskrift
Goodley, Dan (2013). Dis/entangling critical disability studies. Disability &
Society, 28:5, pp. 631-644.
Goodley, Dan (2014). Theorising Disablism and Ableism. London: Routledge.
Hamre, B. & Ydesen, C. (2013). Skolepsykologiens genealogi, I: Frederiksberg gennem tiderne, Bind 36.
Hertz, S. (2008) Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder.
Akademisk forlag, København. p. 31-56, p. 107-129.
Hjort, K. (2002). Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag.
Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift.
Pedersen, Ove Kaj (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.
Loja, Ema; Costa, Maria Emília; Hughes, Bill and Menezes, Isabel (2013). Disability,
embodiment and ableism: stories of resistance. Disability & Society, 28:2, pp. 190-203.
Löfgren-Mårtenson, Lotta (2013). ‘‘Hip to be Crip?’’ About Crip Theory, Sexuality
and People with Intellectual Disabilities. Sexuality & Disability, Vol. 31, pp. 413–424.
Madsen, B. (2013). Socialpædagogik – at hjælpe mennesker i udsatte positioner. Erlandsen
m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag
McRuer, Robert (2006). Crip Theory: Cultural Signs of Queerness and Disability. New York:
New York University Press.
McRuer, Robert (2012). Cripping Queer Politics, or the Dangers of Neoliberalism. S&F Online: The Scholar and Feminist Online 10: pp. 1–12.
Schmidt, L-H. (2013). Socialpædagogikkens fremtid – officielle bekymring. Erlandsen
m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag
Steinhausen, H-C. (2011) Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C.
ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København.
Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3)
8
Tetler, S. (2009): Specialpædagogiske perspektiver og deres konsekvenser for praksis. I:
Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.
Tremain, Shelly (2005). Foucault, Governmentality, and Critical Disability Theory - An
introduction. In: Foucault and the government of disability, Shelly Tremain (ed.). The University of Michigan Press.
Skidmore, D. (1996): Towards an integrated theoretical framework for research into special
educational needs. European Journal of Special Needs Education, no. 1.
Wolbring, Gregor (2008). The Politics of Ableism. Development, 51, pp. 252–258, Society for
International Development 1011-6370/08.
Dato
1. seminar
Torsdag 3. september, 10-16
Fredag 4. september, 10-16
2. seminar
Tirsdag 29. september, 10-16
Onsdag 30. september, 10-16
Torsdag 1. oktober, 10-16
Emne
Underviser
Dewey og pragmatismen
Introduktion Specialundervisningen og
skolepsykologiens historie
Special- og socialpædagogik
i samtidsdiagnostisk perspektiv
Akademisk profession: om at
rejse teoretisk informerede
problemstillinger
Bente Elkjær
Bjørn Hamre
Special- og socialpædagogikkens samfundsmæssige
forankring
Specialpædagogik og de
forskellige handicapforståelser
Special- og socialpædagogik
analyseret som vidensformer
Individ og fællesskab – om
inklusion og eksklusion
Janne Hedegaard Hansen
Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundskulturelle tendenser
og social- og specialpæda-
Søren Langager
9
Søren Langager
Tine Basse Fisker
Bjørn Hamre
Bjørn Hamre
gogiske perspektiver
3. seminar
Tirsdag 27. oktober, 10-16
Onsdag 28. oktober, 10-16
Torsdag 29. oktober, 10-16
4. seminar
Torsdag 19. november, 10-16
Fredag 20. november, 10-16
Diagnoser og specialpædagogik i et samfundsmæssigt
perspektiv
Tine Basse Fisker
Eksklusion, inklusion –
marginaliseringsmagt og
normaliseringsmagt - Michel Foucault til belysning
af social- og specialpædagogikken
Inklusion og eksklusion
som politisk projekt
Udsatte børn og unges skolegang og uddannelse
Hvordan kan man med et
crip-teoretisk perspektiv
udfordre den normaliseringsmagt, der vil gøre os
alle til aktive medborgere
livslangt?
Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og specialpædagogik
Social- og specialpædagogiske udfordringer – sociale
patologier, professionsvilkår og praksisoptikker
Bjørn Hamre
Videnskabsteori
Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv
Styringsstrategier i den offentlige sektor
Diagnosticering – læringens
skyggeside
Hans Siggaard Jensen
Susan Tetler
10
Anna Katrine Frørup
Tine Fristrup
Birgit Kirkebæk
Søren Langager
Anna Katrine Frørup
Bjørn Hamre
Undervisningsprogram:
Modul 1
Efterår 2015
Uge 36
Session 1
Fællesforelæsning torsdag den 3. september.
Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.
Kl. 10.00-12.30 foredrag
Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen
Titel: Fælles foredrag: Dewey og Pragmatismen
Underviser(e): Bente Elkjær, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universitet
Sted: Festsalen
Mål:
At de studerende introduceres til pragmatismen med udgangspunkt i centrale begreber i John Deweys læringsteori. At de studerende opnår forudsætninger for at diskutere forskelle mellem en
pragmatisk position og andre læringsteoretiske positioner.
Indhold:
Der vil blive introduceret til John Deweys pragmatiske læringsteori. Grundlæggende begreber som
vane, erfaring, situation, refleksion og handling vil være centrale i redegørelsen for, hvordan læring
og læreprocesser kan forstås ud fra et situationelt og handlingsorienteret perspektiv. Det vil blive
tematiseret, hvordan Deweys læringsteori er et udgangspunkt for at forstå læring som socialt og
non-dualistisk samt ’materielt’ forankret i natur og kultur i den bredeste betydning.
Anvendt litteratur:
Elkjær, B. & Wiberg, M. (2013). Pragmatismens læringssyn og pragmatiske læringsteorier. In A.
Qvortrup & M. Wiberg (Eds.), Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels
Forlag: kapitel 5.
Dewey, J. (1896 [2000]). Refleksbue-begrepet i psykologien. In S. Vaage (Ed.), Learning by
Dewey. Barnet, skolen og den nye pædagogik (pp. 215-229). Oslo: Gyldendal Uddannelse.
Dewey, J. (1917 [1980]). The Need for a Recovery of Philosophy. In J. A. Boydston (Ed.), The
Middle Works of John Dewey, 1899-1924 (Vol. 10: 1916-1917, pp. 3-48). Carbondale and Edwardsville: Southern Illinois University Press.
Supplerende litteratur:
Dewey, J. (1925 [1984]). The Development of American Pragmatism. In J. A. Boydston (Ed.),
The Later Works of John Dewey, 1925-1953 (Vol. 2: 1925-1927, pp. 3-21). Carbondale and Edwardsville: Southern Illinois University Press.
Hildebrand, D. (2008). Dewey: A beginner's guide: Oneworld Publications.
11
Session 2
Dato og klokkeslæt: 3/9 2015 kl. 13.30-16.00.
Titel: Specialpædagogikkens og skolepsykologiens opkomst i Danmark
Underviser(e ): Bjørn Hamre
Mål:
Formålet er at give de studerende indsigt i specialpædagogikkens og
skolepsykologiens opståens i Danmark, og hvordan disse begge var påvirket af tendenser i
tiden. På baggrunden af dette introduceres nutidige problemstillinger omkring inklusion
og eksklusion.
Temaer/indhold:
Forelæsningen vil præsentere specialpædagogikkens og skolepsykologiens opkomst i en
samfundsmæssig kontekst. Det demonstreres, hvordan de nye discipliner samtidig sætter
rammerne for nye normalitets- og problemforståelser skabes i skolen. Den historiske analyse sætter rammerne for et nutidigt komparativt blik på skolen inklusion- og eksklusionsprocesser.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Hamre, B. & Ydesen, C. (2014). The Ascent of Educational Psychology in Denmark, I: the
Interwar Years, in Nordic Journal of Educational History, Vol. 1. No. 2.
Holst, J. (2000): Specialpædagogisk retorik og virkelighed, I: Specialpædagogik i en brydningstid, (red. J. Holst, S. Langager, S. Tetler). Systime, Købehavn.
Kirkebæk, B.(1993) Det dummeste Barn i Skolen – udskillelse af åndssvage børn fra folkeskolen. Den jyske Historiker, Nr. 62-63. Skolehistorier. Side 195-209.
Supplerende:
Hamre, B. (2012). Den yderste halespids – bekymring som dispositiv i skolens problemforståelser og forskelssætninger. Uddannelseshistorie 2012. I særklasse – inklusion og eksklusion i
skolen. 46. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie. Aarhus. Side 70-94.
Hamre, B. & Ydesen, C. (2013). Skolepsykologiens genealogi, I: Frederiksberg gennem tiderne, Bind 36.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den angivne litteratur og medbring eksempler på hvordan problemforståelser har
ændret sig gennem tiden i skolen og i specialpædagogikken.
Session 3
Dato og klokkeslæt: 4/9 2015 kl. Kl. 10.00-12.30.
Titel: Special- og socialpædagogik i samtidsdiagnostisk perspektiv
Underviser: Søren Langager
12
Fællesforelæsning med socialpædagogik
Mål:
At formidle indblik i tendenser i samtiden og deres betydning for social- og specialpædagogiske mål og indsatsformer.
Temaer/indhold:
De studerende introduceres til aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik og forskellige måder at tænke i social- og specialpædagogiske interventionsformer med
særligt fokus på konsekvenserne af inklusionspolitikker, forvaltningsmæssige udredningspraksisser, velfærdsteknologier mv. Undervejs eksemplificeres med skolereformen
og socialpolitisk forvaltning.
Læs litteraturen og overvej, hvordan aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik influerer på måden, hvorpå social- og specialpædagogiske interventionsformer
kan udformes og gennemføres, samt hvilke konsekvenser dette får for både de professionelle og de udsatte børn, unge og voksne.
Pedersen, O.K. (2014). Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.).
Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).
Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst Tidsskrift for Socialpædagogik
nr. 1, 2001
Langager, S. (2008) Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og diagnosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)
Langager, S. (2013). Det afmålte liv - socialpolitik og socialpædagogisk faglighed i tilbud
til voksne med udviklingshæmning. I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem
teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.
Supplerende:
Erlandsen, T., m.fl. (2013). Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.
Session 4
Titel: Akademisk profession: om at rejse teoretisk informerede problemstillinger
Underviser(e): Tine Basse Fisker
Mål:
13
At bidrage til den studerendes akademiske dannelse, ved at introducere til akademisk
formalia og give redskaber til at reflektere over hvordan man kan udarbejde teoretisk informerede problemstillinger.
Temaer/indhold:
Her skal introduceres til opgave genren, opgave typer, formalia i universitetsopgaver
(henvisninger, citater, litteraturliste, stavning og tegnsætning m.m.) og særligt skal forelæsningen handle om det at udfærdige teoretisk informerede problemformuleringer.
Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2005): Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning
på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur (380 sider)
Rienecker, L.(1996): Feedback i grupper. Erfaringer og råd. Akademisk Skrivecenters Skrifter nr. 1 (lægges ud på BB) (22 sider)
Stray Jørgensen, P. (1998): Klart sprog i universitetsopgaver. 2. udg., Akademisk
Skrivecenters Skrifter nr. 8. (lægges ud på BB) (37 sider)
http://www.dpb.dpu.dk/index.php?id=7116 (om referencestandarder)
http://www.dpb.dpu.dk/index.php?id=7119 (hjælp til opgaveskrivning)
Fremskaf evt. litteraturen, men læs ikke litteraturen. Den skal betragtes som opslagsværk,
man benytter ved behov. Forfølg linkene til bibliotekets hjemmeside, og orientér jer i hvor
man kan indhente hjælp til opgaveskrivningen.
Uge 40
Session 5
Dato og klokkeslæt: 29/9 2015 kl. 10.00-12.30
Titel: Social - specialpædagogikkens samfundsmæssige forankring
Underviser: Janne Hedegaard Hansen
Mål:
Formålet er, at de studerende får kendskab til den danske velfærdsstat som ramme for
social- og specialpædagogiske tiltag.
14
Temaer/indhold:
Det danske velfærdssamfund kan iagttages som en særlig måde at realisere visionen om et
samfund, der består af frie individer. For at opnå denne frihed må den enkelte gøres i
stand til at sørge for sig selv og forsørge sig selv. Velfærdssamfundet sætter således specifikke betingelser for social- specialpædagogiske mål og indsatser og insisterer på mulige
problem- og løsningsforståelser i det social- og specialpædagogiske arbejde. Social- og
specialpædagogikkens opgave bliver hermed, tilsammen med andre pædagogiske og sociale indsatser, at bidrage til at realisere målet om det autonome individ. Til dette formål
bidrager social- og specialpædagogikken med at opretholde den herskende sociale orden
gennem kategorisering og eksklusion af visse handlemåder og individtyper.
Hansen, J.H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København, Hans Reitzels Forlag (s. 127- 148)
Pedersen, O.K. (2011): Konkurrencestaten, Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316)
Læse opgivet litteratur.
De studerende skal medbringe 3 eksempler på hvordan de selv bidrager til at opretholde
den eksisterende sociale orden i deres praksis.
Session 6
Titel: Specialpædagogik og de forskellige handicapforståelser
Underviser(e): Bjørn Hamre
Mål:
At give de studerende opnår indsigt i specialpædagogik som et forskningsfelt, der er relateret til forskellige menneskesyn og handicapforståelser. At de studerende opnår kendskab til skellet mellem specialpædagogik forstået som virksomhed og specialpædagogik
forstået som forskningsfelt. At de studerende opnår færdigheder i at analysere specialpædagogiske problemstillinger gennem hhv. det kompensatoriske perspektiv, det kritiske
perspektiv og dilemmaperspektivet.
Temaer/indhold:
Forelæsningen introducerer grundlæggende problemstillinger i specialpædagogikken og
handicapforskningen ud fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv. De forskellige positioner i handicapforskningen præsenteres og deres betydning for inklusion- og eksklusionsprocesser i specialpædagogikken analyseres. Feltet ’disability studies’ introduceres og de
forskellige brydningsflader mellem ’the social model’ og ’the medical model’ diskuteres.
15
Kirkebæk, B. (2013). Det historisk flyttelige handicapbegreb I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.).
Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.
Bjelke, B.R. (2013). Wild thing: Handicap som krydsfelt I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.
Allan, J (2012): The sociology of disability and the struggle for inclusive education, I: British Journal of Sociology of Education. Routledge, London.
Supplerende:
Kurth, M. (2013). Handicaphybrid – mellem den medicinske og den sociale model I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.
Kallehauge, H. (2013). Handicapkonventionen af 6. december 2006 I: Bonfils, I. S. m.fl.
(red.). Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.
Læs den angivne litteratur og medbring to-tre problemstillinger som du mener teksterne
rejser.
Session 7
Dato: 30/9 2015 10.00-12.30
Titel: Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer
Mål:
Målet er at introducere til analytiske perspektiver på specialpædagogik og socialpædagogik som vidensformer i en aktuel og historisk kontekst
Temaer/indhold:
Forelæsningen handler om, hvordan special- og socialpædagogik kan iagttages som typer
af viden, belyst gennem forskellige teoretiske perspektiver. Special- og socialpædagogik
iagttages gennem disse perspektiver som: 1) et forhold mellem teori og praktik, 2) et forhold mellem viden som hhv. frigørelse og magtudøvelse og 3) et spørgsmål om ændrede
legitimationskriterier for pædagogisk viden fra sandt/falsk som kriterium til et spørgsmål
om videns effektivitet/ineffektivitet. Disse forhold belyses gennem så forskellige teoretiske positioner som praktikteorien, poststrukturalisme og postmodernisme.
Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.
Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.
16
Akademisk Forlag. Kbh.
Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik, Klim. Kbh. Side 13-29.
Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier, Nyt fra
Samfundsvidenskaberne. Kbh. Side 9-27.
Supplerende:
Callewaert, S. (2004): På vej mod en generel teori om professionel handlen og viden, in Karin
Anna Petersen (red.): Praktikker i erhverv og uddannelse, Frydenlund. Kbh.
Howarth, D. (2005): Diskurs – en introduktion, Hans Reitzels Forlag, Kbh. Side 102-123.
Brügger, N. (1999): Lyotard, det postmoderne og det politiske, in Carsten Bagge Lauritsen &
Anders Berg-Sørensen (red.): Den ene den anden det tredje – Politisk identitet, andethed
og fællesskab i moderne fransk tænkning. Forlaget politisk revy. Kbh. Side 29-50.
rejser.
Session 8
Dato: 30/9 2015 13.30.-16.00.
Titel: Individ og fællesskab – om inklusion og eksklusion
Underviser: Janne Hedegaard Hansen
Mål:
Formålet er at præsentere og reflektere begrebsparret inklusion og eksklusion.
Temaer/indhold:
Der kan være mange forskellige måder at praktisere special- og socialpædagogik på, men
uanset hvilken måde pædagogikken praktiseres på, vil den bevirke specifikke inklusionsog eksklusionsprocesser. Således vil nogle former for adfærd og visse typer af individer
enten inkluderes eller ekskluderes i et givent pædagogisk fællesskab. Oplægget vil komme
med nogle teoretiske bud på, hvordan disse mekanismer sætter sig igennem, og hvilke
kategoriseringer og subjektiveringer, de fører med sig.
Thomas, G. & Loxley, A. (2007): Deconstructing Special Education and Constructing Inclusion, Open University Press, England (s. 1-22 og 110-132)
Hansen, Janne Hedegaard (2008): Inklusionens begrænsede grænseløshed, Dansk Pædagogisk
Tidsskrift no. 4.
17
Hansen, Janne Hedegaard (2011): Konstruktionen af diagnoser – en stædig rad eller infantil autist, i Bryderup, I. (red) (2011): Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik
(s. 78-105)
De studerende bedes læse den angivne litteratur og overveje, hvordan de i praksis ser processer, der bidrager til inklusion og eksklusion af børn og brugere.
Session 9
Dato: 1/10 2014 Kl. 10.00. – 12.30.
Titel: Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundskulturelle tendenser og social- og specialpædagogiske perspektiver
Underviser: Søren Langager
Mål:
At de studerende får indblik i den hastigt ekspanderende neuroscience (’hjernevidenskab’)
med bl.a. øget diagnosekultur, og via dette indblik styrker grundlaget for at reflektere
over afledte konsekvenser inden for social- og specialpædagogik.
Temaer/indhold:
I krydsfeltet mellem socialpolitik og sundhedspolitik har psykiatriske diagnoser på få år
fået en central rolle som forstærket individualiseringstendens samfundsmæssigt medieret
af blandt andet nye teknologier inden for neuroscience, først og fremmest scanningsteknologierne. Forelæsningen indkredser denne samfundstendens og udfolder den i forhold til
diagnosticeringslogikken (udredning) og den psykiatriske manualkultur (hvor den seneste
amerikanske, DSM-V, lanceredes maj 2013). Tendenserne perspektiveres og konkretiseres i
forhold til special- og socialpædagogisk faglighed.
Udover at læse den tilknyttede litteratur sendes via BlackBoard i starten af oktober to
’selvtest’ relateret til ADHD og depression, som de studerende bedes vurdere og evt. prøve at udfylde
Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (side 40-52).
Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser
i forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).
18
Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og
læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131150).
Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende domæne. I: Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM
(side 32-57).
Supplerende:
Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (øvrige
artikler).
Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag
(øvrige artikler)
Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnosticering).
Session 10
Dato: 1/10 2014 Kl. 13.30. – 16.00.
Titel: Diagnoser og specialpædagogik i et samfundsmæssigt perspektiv
Underviser(e): Tine Basse Fisker
Mål:
At bidrage til at de studerende får en nuanceret forståelse af børn i vanskeligheder, børn
med diagnoser, børn med risikoprofiler osv. Desuden skal forelæsningen bibringe de studerende et eksempel og en præsentation af progressionen og indholdet i en mulig universitetsopgave.
Temaer/indhold:
Denne forelæsning vil formmæssigt tage udgangspunkt i arbejdet med at skrive en universitetsopgave, og således give de studerende et eksempel på hvordan form og indhold
kan flettes sammen.
Indholdsmæssigt vil forelæsningen præsentere de studerende for en diskussion af diskurser og forståelser af børn i vanskeligheder. I forelæsningen vil der blive lagt vægt på at
diskutere samfundsmæssige konstruktioner og deres underliggende teoretiske forankring.
Vi ser en stigende tendens til diagnosticering af børn med anderledes adfærd, og det skal
diskuteres hvorfor vi ser denne stigning, hvordan man kan reflektere over de tal og opgørelser der viser os denne stigning.
Desuden skal denne forelæsning fungere som en introduktion til en særlig analytisk metode; en Fairclough’sk diskursanalyse, og således give de studerende en fornemmelse for
hvordan en akademisk analyse kan gribes an. Forelæsningen vil derfor forme sig som en
skiften mellem oplæg og analyseøvelser.
Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012) Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed.
Dansk psykologisk forlag, København. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.
19
Kirkebæk, B. (2010) Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og
dilemmaer. Akademisk forlag. Kap 1. Den medicinske forførelse, p. 27 - 54
Phillips, L. & Schrøder, K. (2005) Diskursanalytisk tekstanalyse. IN: Järvinen, M. & MikMeyer, M. (red) Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag,
KBH. p. 275 – 302
Szulevicz, T. (2013) Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer
for PPR. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift,50 (01), p. 39-50.
Supplerende
Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education.
IN: Daniels, H. og Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education.
Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk
Psykologisk Tidsskrift
Hertz, S. (2008) Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder.
Akademisk forlag, København. p. 31-56, p. 107-129.
Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Steinhausen, H-C. (2011) Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C.
ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København
Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3)
Læs den anviste primær litteratur, print øvelsesteksten ud, og påbegynd en tekstanalyse af
den. I tekst analysen fokuseres på disse elementer: metaforer, positivt / negativt konnoterede ord og vendinger, ordvalg (hvorfor disse ord, og ikke nogle andre), adjektiver, præfixer og modalverber.
Uge 44
Session 11
Titel: Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Michel Foucault til belysning af social- og specialpædagogikken
Mål:
Forelæsningen introducerer de studerende til Foucaults institutionshistoriske og genealogiske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse og eksklusion, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og
inklusion. Det sker med afsæt i uddrag af Foucaults Galskabens Historie (1961), Overvågning
20
og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Befolkning, sikkerhed og territorium (1978) og med det mål at bibringe de studerende historisk sans samt analytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis.
Temaer/indhold:
I Michel Foucaults historiske detailstudier af udelukkelse og indespærring af gale og kriminelle samt af disciplin, biopolitik og normaliseringsformer forbindes et historiskstrukturelt blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden,
magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i
institutionelle og pædagogiske sammenhænge, hvor man har med mennesker at gøre. Tesen er, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og det
moderne samfunds marginaliserings- og normaliseringsmagter har fået fornyet aktualitet
med det seneste årtis udvikling i pædagogik og socialpolitik – og ikke mindst med den
generelle ambition om inklusion og forebyggelse.
Foucault, M.: Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2: Den
store indespærring
Foucault, M.: Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille forlag
2002, del II (s.211-244), samt 314-330.
Foucault, M.: Befolkning, sikkerhed og territorium, 2005, København, Hans Reitzels Forlag.
1.forelæsning.
Hamre, B. (2015): Goffmanns totalinstitution set i en dispositivoptik, in Psyke & Logos, (in
press!).
rejser.
Supplerende:
Hamre, B. (2010):Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Danish
Asylum, Phaenex.
http://phaenex.uwindsor.ca/ojs/leddy/index.php/phaenex/article/view/3081/2452
Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh.
Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)
Session 12
Titel: Inklusion og eksklusion som politisk projekt
Underviser(e): Janne Hedegaard Hansen
Mål
21
Formålet er, at de studerende får en dybere indsigt i og forståelse for de politiske og ideologiske tendenser, som inklusion kan ses som et svar på.
Indhold
Forelæsningen sætter fokus på juridiske, politiske og ideologiske forhold, som synes at
dominere de centrale politikområder i det danske velfærdssamfund. Hvilke problemer
formuleres som centrale og hvilke løsningsstrategier peges der på. Hvordan antages inklusion at bidrage til løsningen og hvordan understøtter inklusion sammenhængskraften i
samfundet?
Litteratur
Lov om dagtilbud kap. 1 og 2
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202
Folkeskoleloven kap. 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145631
Orienter jer i den nye skolereform http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole
http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Lovgrundlag
Forberedelse
De studerende skal indhente oplysninger om de politiske udmeldinger om inklusionsforståelser og strategier i den kommune, de er ansat i. Både på institutions, skole og beskæftigelsesområdet. Materialet skal læses til undervisningen og de studerende skal holde et
oplæg på 5 minutter om materialets centrale indhold.
Session 13
Titel: Udsatte børn og unges skolegang og uddannelse
Underviser: Anna Kathrine Frørup
Formål:
Målet med undervisningen er at formidle viden om skolegang og uddannelse omkring anbragte
og/eller udsatte børn og unge, herunder at diskutere de tilgange og forståelser om skolegang og uddannelse, der afspejler sig i forskningen, blandt de professionelle såvel som inden for herskende
samfundsdiskurser.
Indhold:
Aktuel forskning viser, at en stor andel af alle tidligere anbragte børn og unge ikke får 9. klasses
afgangseksamen, og at en stor andel af dem ikke får ungdomsuddannelser. Lige så vel viser det sig
at en bekymrende stor del af unge europæere ikke får uddannelse eller job. Hvad siger forskningen
omkring anbragte og/eller udsatte og skolegang? Hvilke elementer kan betragtes som afgørende for
22
udsatte børn og unges læreprocesser og uddannelsesforløb? Og hvordan stemmer disse tiltag
overens med den nye skolereform eller andre politiske tiltag?
Andersen, Dines (2008) Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.
Kan downloades på SFI’s hjemmeside:
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines
+Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008
Bryderup, Inge M. & Andsager, Gry (2006). Skolegang for anbragte børn og unge. København:
Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.
Bryderup, Inge M. & Trentel Q., Marlene (2011). Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:
Klim. Kapitel 1.
European Policy Brief (2014) Examining National Level Youth Policies From A Capability Perspective. Kan downloades på “SocIEtY’s Hjemmeside:
http://www.society-youth.eu/images/media/manual/wp3_policy_brief_11_12_14.pdf
Forberedelse:
Hvilke elementer betragtes som afgørende for anbragte børn og unges læreprocesser og uddannelsesforløb og hvilke tendenser viser sig i den sammenhæng omkring målgruppe, metoder, etc.? Hvilke elementer betragtes som afgørende inden for Jeres egen praksis? Hvad er jeres egne professionelle oplevelser med udsatte børn og skolegang?
Session 14
Dato og klokkeslæt: 28. oktober 2015, kl. 13.30-16.00
Titel: Hvordan kan man med et crip-teoretisk perspektiv udfordre den normaliseringsmagt, der vil gøre os alle til aktive medborgere livslangt?
Underviser: Tine Fristrup
Mål:
De studerende præsenteres for en undersøgelse af, hvordan en ’queer(y)ing’ / ’cripping’
af kategorien ’handicap’ kan fattes som en mod-normaliseringsmagt i forhold til det at
blive ældre med et handicap, når forestillinger om ’aktiv aldring’ gør sig gældende som
tidens (aldrings)politiske fordring.
Temaer/indhold:
Undervisningen bygger på litteratur om ’queer(y)ing og cripping’ samt den seneste internationale forskning om det at blive ældre med et handicap (ageing with a disability) med
henblik på at give den studerende mulighed for at udfordre eksisterende forestillinger om
det at blive ældre med et handicap. Ældre udviklingshæmmedes modmagtspotentiale
diskuteres som muligheden for at destabilisere det gouvernementale samfunds forestillinger om ’det aktive medborgerskab’ i almindelighed og i diskursen om ’aktiv aldring’ i
særdeleshed.
23
Mandag Morgen (2012). Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i velfærdssamfundet. DOWNLOADES: https://www.mm.dk/den-aktive-borger
Skov, Anne; Wehner, Klaus; Bisgaard, Erik og Gertsen, Karin (2010). Ældre udviklingshæmmede – vidensindsamling i danske kommuner. Servicestyrelsen. DOWNLOADES:
http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldreudviklingshaemmede
Goodley, Dan and Runswick-Cole, Katherine (2015). Big Society? Disabled people
with the label of learning disabilities and the queer(y)ing of civil society. Scandinavian
Journal of Disability Research, 17:1, pp.1-13.
Kåhlin, Ida; Kjellberg, Anette; Nord, Catharina and Hagberg, Jan-Erik (2015). Lived experiences of ageing and later life in older people with intellectual disabilities. Ageing and Society, 35, pp. 602-628.
Monahan, Deborah J. and Wolf, Douglas A. ( 2014). The continuum of disability over the
lifespan: The convergence of aging with disability and aging into disability. Disability and
Health Journal, Vol. 7, pp. 1-3.
Freedman, Vicki A. (2014). Research gaps in the demography of aging with disability.
Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 60-63.
Sekundær litteratur knyttet til undervisningen
Löfgren-Mårtenson, Lotta (2013). ‘‘Hip to be Crip?’’ About Crip Theory, Sexuality
and People with Intellectual Disabilities. Sexuality & Disability, Vol. 31, pp. 413–424.
Goodley, Dan (2013). Dis/entangling critical disability studies. Disability &
Society, 28:5, pp. 631-644.
Loja, Ema; Costa, Maria Emília; Hughes, Bill and Menezes, Isabel (2013). Disability,
embodiment and ableism: stories of resistance. Disability & Society, 28:2, pp. 190-203.
Wolbring, Gregor (2008). The Politics of Ableism. Development, 51, pp. 252–258, Society for
International Development 1011-6370/08.
Tremain, Shelly (2005). Foucault, Governmentality, and Critical Disability Theory - An
introduction. In: Foucault and the government of disability, Shelly Tremain (ed.). The University of Michigan Press.
Goodley, Dan (2014). Theorising Disablism and Ableism. London: Routledge.
McRuer, Robert (2006). Crip Theory: Cultural Signs of Queerness and Disability. New York:
New York University Press.
24
McRuer, Robert (2012). Cripping Queer Politics, or the Dangers of Neoliberalism. S&F Online: The Scholar and Feminist Online 10: pp. 1–12.
Session 15
Dato og klokkeslæt: 29/10 2014 kl. 10.00.-12.30.
Titel: Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og specialpædagogik
Underviser(e): Birgit Kirkebæk
Mål:
Målet med undervisningen er dels at udfordre de studerende til refleksiv tænkning omkring de etiske dilemmaer, der opstår i den specialpædagogiske praksis, dels at gøre dem
opmærksom på, at forskelligt menneskesyn afføder forskellig praksis.
Temaer/indhold:
Menneskesyn kan ikke bare vælges på et teoretisk plan, men det udspringer af de overvejelser, vi gør os om undervisningens organisering, form og indhold, og de konkrete handlinger, vi foretager os i undervisningsforløbet. Det er den professionelles refleksion i forhold til egne handlinger og holdninger set i lyset af forskellige etiske positioner og forskellige menneske- og samfundssyn, som er undervisningens fokuspunkter.
Undervisningens form vil være forelæsning med cases, der kan diskuteres og reflekteres.
Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. Reitzels Forlag, København, s. 16-45.
Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. Forlaget
DR, København, s. 9 -36.
Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Efrem forlag, Bergen, Norge, s. 101-136.
Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. Tiderne skifter, København, s. 185-221.
Kirkebæk, B.(2010). Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og
dilemmaer. Akademisk Forlag, København, kap. 7 og 8.
Læs den angivne litteratur og overvej om du selv kender til cases, der kan diskuteres og
reflekteres i relation til teksternes teoretiske perspektiv og indholdsmæssige analyser.
Session 15
Titel: Social- og specialpædagogiske udfordringer – sociale patologier, professionsvilkår
og praksisoptikker
Underviser(e): Søren Langager
25
Mål:
Målet med undervisningen er, at de studerende får indsigt i nogle grundproblematikker i
social- og specialpædagogisk faglighed, herunder nye målgrupper og refleksion over professionsforståelse og praksis.
Temaer/indhold:
Forelæsningen bygges op omkring to temaer:
(1) Social- og specialpædagogikkens nye målgrupper og opgaveforståelser som følge af
øgede sociale patologier i netværkssamfundet med et stigende antal unge og voksne med
psykosociale vanskeligheder.
(2) Social- og specialpædagogiske udfordringer omkring samspillet mellem det professionelle og det personlige, etiske dilemmaer, kommunikation og forståelse, livskvalitet, mm.
De forskellige problemstillinger eksemplificeres via forskning inden for først og fremmest
unge- og voksenområdet.
Nygren, Pär (2004). ’Risky Business’. I: Asterisk (19) (3 sider).
Villadsen, Kaspar (2013). Det indrestyrede menneske – om socialpædagogikkens påtrængende problem. I: Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København:
Hans Reitzels Forlag (17 sider)
Schmidt, L-H. (1996). Etik og socialpædagogik. I: Bryderup & Langager (red.) (1996). Følelseseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Socialpædagogisk Højskole. (9 sider).
Langager, S. (2013). Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagforlag (10 sider)
Supplerende litteratur:
Schmidt, L-H. (2013). Socialpædagogikkens fremtid – officielle bekymring.
Madsen, B. (2013). Socialpædagogik – at hjælpe mennesker i udsatte positioner.
Erlandsen, T. og S. Langager (2013). Socialpædagogik som velfærdsprofession.
Alle i Erlandsen m.fl.(red.). Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels
Forlag
Med afsæt i artiklerne overvejes det vanskelige spørgsmål om grænsedragninger mellem
den personlige nærhed og den professionelle distance i social- og specialpædagogisk arbejde som velfærdsprofession.
Uge 47
Session 17
Fællesforelæsning: 19/11 2015 kl. Kl. 10.00-12.30.
26
Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.
Kl. 10.00-12.30 foredrag
Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen
Titel: Læringsteori og videnskabsteori.
Underviser(e): Hans Siggaard Jensen, professor, Institut for uddannelse og pædagogik,
Aarhus Universitet
Sted: Festsalen
Formål:
Fællesforelæsningen har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes læreprocesser samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling.
Mål:
Efter gennemført fællesforelæsning kan den studerende demonstrere overblik over og
indsigt i:
 væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og læreprocesser
 forhold der har indflydelse på voksnes læring
 at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejdere,
 med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læring og
 læreprocesser.
 Formulerer forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier
om voksnes individuelle læring.
Indhold:
Fællesforelæsningen omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læreprocesser og forhold der understøtter og hindrer læring.
D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism.
Læsning af artikel.
27
Session 18
Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 13.30.-16.00.
Titel: Specialpædagogik i et inkluderende perspektiv
Underviser(e): Susan Tetler
Mål:
Formålet er at give de studerende indsigt i vidensregimer i specialpædagogisk forskning
og deres videnskabelige orienteringer med henblik på at perspektivere hvilken (specialpædagogisk) viden, der har størst værdi, hvem der har magten over viden, og hvilke vidensformer, den specialpædagogiske profession ’kalder’ på.
Temaer/indhold:
Forelæsningen tager sit udgangspunkt i de grundlæggende værdier og antagelser, som
forskellige specialpædagogiske perspektiver udspringer af, og de konsekvenser det får for
praksis. I den sammenhæng fokuseres på tidens tilsyneladende modsigelse mellem på den
ene side de internationale og nationale hensigtserklæringers tilsigelse om, at specialpædagogiske indsatser må være karakteriseret af ligeværd, inkludering, deltagelse og medvirken i fællesskab med andre, samtidig med at nye markedsorienterede styringsinstrumenter (under indflydelse af de internationale kundskabsevalueringer) lægger vægt på, at specialpædagogiske indsatser skal have en målbar effekt, som skal kunne dokumenteres.
Hvordan agere som profession i dette krydspres, er forelæsningens hovedtema.
Tetler, S. (2013): Handicapforståelsens betydning for det specialpædagogiske professionsblik. I: I. Bonfils, B. Kirkebæk, L. Olsen og S. Tetler (red.), Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. København, Akademisk Forlag.
Slee, R (2010). The Irregular School: Exclusion, Schooling and Inclusive Education, kapitel 4 & 6,
Abingdon, UK: Routledge.
Supplerende:
Rouse, M. & Florian, L. (1997): Inclusive Education in the marketplace. International Journal of Inclusive Education, No. 3
Skidmore, D. (1996): Towards an integrated theoretical framework for research into special
educational needs. European Journal of Special Needs Education, no. 1.
Tetler, S. (2009): Specialpædagogiske perspektiver og deres konsekvenser for praksis. I:
Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. København, Gyldendal.
28
rejser.
Session 19
Dato og klokkeslæt: Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 10.00-12.30
Titel: Styringsstrategier i den offentlige sektor
Underviser(e): Anna Katrine Frørup
Mål:
Målet med undervisningen er at give de studerende indsigt i de forandringer, som modernisering af den offentlige sektor har medvirket til både på det specialepædagogiske og
det socialpædagogiske område.
Temaer/indhold:
Moderniseringen inden for den offentlige sektor har medvirket til en øget implementering
af styringsstrategier og værktøjer fra den private sektor med henblik på i højere grad at
rationalisere og effektivisere arbejde og resultat både i folkeskolen såvel som på dag- og
døgninstitutionsområdet. Spørgsmålet er, hvad moderniseringen af den offentlige sektor
har betydet for både det specialpædagogiske og socialpædagogiske arbejdsområde?
De studerende vil blive præsenteret for styringsdiskurser og styringsstrategier, herunder
begreber og indsatser som f.eks. evidens, inklusion, test, lærerplaner, m.v., der knytter sig
til moderniseringsprocesserne og de senere globaliseringsprocesser; hvor kommer disse
begreber og indsatser fra og hvordan implementeres de i henholdsvis folkeskolen, døgninstitutionerne, daginstitutionerne, m.v. og hvilke konsekvenser har det for den professionelle praksis?
Kofoed, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup, Danmarks Pædagogiske
Universitet. kap. 3.
Moos, Lejf et al. (2006) Evidens I uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universi
tetsforlag. s. 13-15.
Supplerende:
Ejersbo, N. & Greve, C. (2008) Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens
Forlag
Hjort, K. (2002). Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitets
forlag.
Pedersen, Ove Kaj (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag
Læse de i litteraturlisten anførte tekster samt overveje hvilken betydning moderniseringsprojektet har haft for din egen arbejdsplads og dit eget arbejde.
29
Session 20
Titel: Diagnosticering – læringens skyggeside
Mål:
Oplægget introducerer et kritisk undersøgende blik på læring, diagnosticering og inklusion – og begreberne betydning i almen- og specialpædagogik.
Temaer/indhold:
Forelæsningens tema er forbindelsen mellem de almenpædagogiske forventninger, der
stilles i skolen og det høje antal af diagnosticerede elever. Der argumenteres for at udbredelsen af læring, socialitet og refleksivitet i skolen kan have en ekskluderende effekt på
nogle elevgrupper. Ligeledes argumenteres det for, hvordan følelsesarbejde, anerkendelse,
struktur og diagnosticering kan iagttages som teknologier, der har til hensigt at genpositionere og inkludere elever i skolen. Dette gøres gennem en analyse at skolepsykologiske
journaler fra perioden 2000-2010. Med baggrund i denne analyse argumenteres for, at potentialitet og optimering fungerer som styringsrationaler i almen- og specialpædagogisk
praksis.
Hamre, B. (2012): Potentialitet og optimering i skolen – Problemforståelser og forskelssætninger af
elever – en nutidshistorisk analyse. Ph.d.-afhandling. Institut for Uddannelse og Pædagogik.
Aarhus: Aarhus Universitet. Side 140-237.
Hamre, B. (2013): Diagnosticering – læringens skyggeside, I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.).
Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed. Akademisk Forlag.
Læs de i litteraturlisten anførte tekster. Medbring de problemforståelser der anvendes i
jeres specialpædagogiske praksis og overvej, hvordan disse eventuelt kan være påvirket af
samfundsmæssige rationaler.
30

Specialpædagogikkens samfundsmæssige og

Transcription

Similar documents

1 København, efteråret 2015 Socialpædagogikkens

(15 ETCS) - Studerende

Oversigt over forsknings- og udviklingsbaseret viden

Post Danmark: Rapport Ver. 1.8 - 3F-Post

Inklusionens veje i konkurrencestaten

Mentorforløb - Autismekonsulenterne.dk