(15 ETCS) - Studerende

København, semester F2015
Specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske perspektiv
(15 ETCS)
Master i specialpædagogik
Koordinator:
Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen
Undervisere:
Kirsten Baltzer, ekstern lektor (modulansvarlig) (baltzer@dpu.dk; baltzer@edu.au.dk)
Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor (LOHES@dpu.dk)
Line Lerche Mørck, lektor , (llm@dpu.dk)
Maja Røn Larsen, adjunkt, Ph.d., (mrl@ruc.dk)
Mette Molbæk, UC-lektor,(MEM@viauc.dk)
Vibeke Schrøder, UC-lektor, Ph.d., programleder Didaktik og Læringsrum (vs4@ucc.dk)
Charlotte Ringsmose, Professor MSO, (cr@edu.au.dk)
Søren Langager, lektor (langager@edu.au.dk)
Susan Tetler, Professor MSO (tetler@edu.au.dk)
Formål:
Modulet drejer sig om pædagogiske og læringsteoretiske perspektiver, der har betydning for specialpædagogik i såvel teori som praksis, samt for forholdet her imellem. Modulet har fokus på læringsbetingelsers betydning for specialpædagogiske processer og retter sig mod muligheder for
metodeudvikling og nye interventionsstrategier.
Mål:
Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk,
systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:




Demonstrere overblik over centrale diskussioner om forholdet mellem teori og praksis
samt betydningen af disse for specialpædagogiske læringsmiljøer
Analysere hvorledes læringsbetingelser har betydning for den lærendes konkrete specialpædagogiske praksis
Analysere specialpædagogiske læreprocesser i forhold til læringsteoretiske samt didaktiske
positioner
Vurdere mulige tilgange til og konsekvenser af forskellig metodeudvikling og interventionsstrategier i forhold til specialpædagogisk læringspraksis.
1.2 Kvalifikationsbeskrivelse
Viden og forståelse
En master i specialpædagogik har viden om:

Specialpædagogiske teorier, begreber og metodologier fra både nationale og internationale forskningsmiljøer.

National og international teori og forskning om læring, didaktik og pædagogik i relation til
specialpædagogiske opgaver.

National og international teori og forskning om inklusions- og eksklusionsprocesser på et
samfundsmæssigt, institutionelt og relationelt niveau.

Teori og forskning om samfundsmæssige og organisatoriske forhold med betydning for den
specialpædagogiske praksis.
En master i specialpædagogik har forståelse for:

Selvstændigt at reflektere over teoretisk og forskningsbaseret viden som redskab til at forholde sig kritisk og vurderende til det specialpædagogiske genstandsfelt.

Selvstændigt at reflektere over teoretisk og forskningsbaseret viden som grundlag for analyse af det specialpædagogiske genstandsfelt.

At identificere og analysere en given problemstilling ud fra forskellige videnskabsteoretiske
positioner samt problematisere og vurdere konsekvenserne af de forskellige perspektiver,
deres muligheder og begrænsninger.

At identificere, analysere og vurdere eksisterende specialpædagogiske problemstillinger og
begreber i et historisk, samfundsmæssigt og kulturelt perspektiv samt formulere og analysere nye specialpædagogiske problemstillinger og begreber.
Færdigheder:
En master i specialpædagogik kan:

Anvende specialpædagogiske teorier, begreber og metodologier fra både internationale og
nationale forskningsmiljøer, samt anvende viden om hvordan de kan bringes i anvendelse i
forhold til varierende og komplekse problemstillinger inden for det specialpædagogiske
praksisfelt.

Anvende teoretisk og forskningsbaseret viden om in- og eksklusionsprocesser på et samfundsmæssigt, institutionelt og relationelt niveau.

Vurdere og analysere centrale problemstillinger inden for det specialpædagogiske genstandsfelt samt formulere mulige løsninger.

Deltage i den videnskabelige debat inden for det specialpædagogiske genstandsfelt.

Orientere sig i fagets teoretiske og forskningsbaserede vidensudvikling som grundlag for
selv at bidrage til at udvikle det specialpædagogiske genstandsfelt generelt og den studerendes egen praksis specifikt
Indhold:
Specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske forankring med henblik på at reflektere
centrale læringsparadigmers ontologi, epistemologi og menneskesyn som baggrund for en analyse
af indhold og organisering af specialpædagogiske indsatsområder.
 Centrale læringsparadigmers ontologi, epistemologi og menneskesyn
 Pædagogiske og didaktiske refleksioner over det specialpædagogiske praksisfelts indhold
og organisering
 Evaluering, vurdering og dokumentation
 Metodeudvikling og intervention
Grundbøger:
Hedegaard-Sørensen, L. (2013). Inkluderende specialpædagogik. København: Akademisk Forlag
Ramian, K. (2012). Casestudiet i praksis, 2.udgave, 1. oplag. København: Hans Reitzel
Øvrig litteratur:
Primær litteratur
Primær litteratur:
Baltzer, K. (2011). Undervisning som ledelse af erkendelsesprocesser. I Hermansen, M. (red.), Lærerens psykologibog. København: Akademisk Forlag
Baltzer, K., Kyed, O. og Nissen, P. (2012). Dygtig, dygtigere, dygtigst. Frederikshavn: Dafolo. Kapitel 5, Undervisningsdifferentieringens ABC (side 91-108)
Bertelsen, P. (2000). Antropolgisk psykologi. København: Frydenlund.(side 5-42)
Bøttcher, L. (2013). Læring der overskrider komplekse vanskeligheder. . I Damon, G. og Røgilds,
L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk
Psykologisk Forlag (side 203-24)
Bøttcher, L. (2011). Cognitive Impairments and Cultural-Historical Practices for Learning: Children
with Cerebral Palsy in School. In Daniels, H. & Hedegaard, M. (Eds.), Vygotsky and Special Needs
Education. Rethinking Support for Children and Schools. New York: Continnuum (side 11-29)
Daniels, H. & Hedegaard, M. (2011). Introduction . In Daniels, H. & Hedegaard, M. (Eds),
Vygotsky and Special Needs Education. Rethinking Support for Children and Schools. New York:
Continnuum. (side 1-10)
Dreier, O. (1999). Læring som ændring af personlig deltagerbane I sociale kontekster. I Nielsen &
Kvale, Mesterlære. Læring som social praksis. København Hans Reitzels forlag: 76-99 (23s.)
Hedegaard, M. and Chaiklin, S. (2011). Supporting Children and Schools: A Development and
Practice-Centred Approach for Professional Practice and Research. In Daniels, H. & Hedegaard, M.
(Eds), Vygotsky and Special Meeds Education. Rethinking Support for Children and Schools. New
York: Continnuum (side 86-108)
Hedegaard-Sørensen, L. (2013). Situeret professionalisme på handicapområdet – fra manual til situerede skøn og refleksion. I: Bonfis, I., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S., Handicapforståelser –
mellem teori, erfaring og virkelighed, Akademisk forlag.
Hedegaard-Sørensen, L. & Tetler. S. (2011). Situated professionalism in Special Education Practice: Educating preservice teachers for special education/inclusive education. I. Mattsson, T.,
Eilertsen, T.V. og Rorrison, D. (2011,) A Practicum Turn in Teacher Education, Sense Publishers
Hedegaard-Sørensen, L. (2011). Didaktisk refleksion og viden om diagnoser på det specialpædagogiske område. I. Bryderup., I.(red.), Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. København: Hans Reitzels forlag
Hedegaard-Sørensen, L. (2009). Didaktik og pædagogisk i specialpædagogisk arbejde, DPT, nr. 2
Hedegaard-Sørensen, L. (2009). Specialpædagogikkens pædagogik og didaktik, Tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 5.
Hedegaard-Sørensen, L., Baltzer, K., Boye, C., Andersen, G. L. & Tetler, S. (2009) Byggesten til
’god praksis’. I: Egelund, N. & Tetler, S. (red.), Effekter af specialundervisningen. København,
Gyldendal. s. 271-308.
Hermansen, M. (2003). Omlæring. Aarhus: Klim.(side 25-89)
Illum Hansen, T. & Bundsgaard. J. (2013). Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske
praksisser med digitale læremidler. Forskningsbaseret bidrag til anbefalinger, pejlemærker og kriterier i forbindelse med udmøntning af midler til indkøb af digitale læremidler. UVM
Illeriis, K. (2013). Transformativ læring og identitet. København: Samfundslitteratur. (side 35-67)
Karpatschof, B. (2007). Bringing quality and meaning to quantitative data – Bringing quantitative
evidence to qualitative observation, Nordic Psychology, 59:3, 191-209
Karpatschof, B. (2006). Udforskning i psykologien – De kvantitative metoder. København: Lindhardt & Ringhof. (side 9-36)
Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2014). ADHD Medication and social self-understanding in a Danish
Primary School. Special Issue of the European Journal of Psychology of Education: From the Per-
sonal to the Collective and Back: Exploring Learning as a Collective Process In and Beyond the
Classroom (ed). 1-18
Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2011). Overskridende læring. ADHD-problematikken som eksempel. I (red.). Christensen, J. Mårtensson, B.D. & Pedersen, T. (red.), Specialpædagogik en grundbog. Hans Reitzels Forlag: 113-125
Lave, J. (in press). Situated Learning: Historical Process and Practice.
Lave, J. (2003). Læring, mesterlære, social praksis. I Lave, J. & Wenger, E., Situeret læring og andre tekster. s. 109-128. Hans Reitzels Forlag. (18 s.)
Lebeer, J. (2013). Dynamisk assessment af læringsprocesser. Feuersteins LPAD som et paradigmesk. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 23-58)
McDermott, R. & Varenne, H. (1998). Disability as a Cultural Fact. I: Successful Failure - The
School America Builds. Oxford Westview Press
Morin, A. (2009). Specialundervisning og læring i skolen – et decentreret perspektiv. I Tetler, S. og
Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen – en grundbog. København: Gyldendal
Mørck, L. L. (2014). “Learning to live”. Expansive learning and mo(ve)ments beyond “gang exit”.
Full paper, 11th International Conference of the Learning Sciences (ICLS), Boulder, Colorado,
USA, 23-27 Juni, 2014
Mørck, L. L., Hussain, K., Møller-Andersen, C., Ozupek, T., Palm, A. & Vorbeck, I., (2013). Praxis
development in relation to gang conflicts, in Copenhagen, Denmark. Outlines, Special Issue: Transformative Social Practice and Socio-Critical Knowledge. Langemeyer, I & Schmachtel, S (ed.): 79105 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/outlines/article/view/9794/7836
Ringsmose, C. (2014). Tidlige indsatsers langsigtede betydning. Pædagogisk Psykologisk
Tidsskrift vol.
Rose, D. & Gravel, J. (2010). Technology and Learning. Meeting Special Student´s Needs. National
Center on Universal Design for Learning. www.udlcenter.org.
Røgilds, Lars (2013). Indledning. I Damon, Grethe og Røgilds, Lars (red.), Dynamisk assessment
som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 7-22)
Røn Larsen, M. (2011). Børneperspektiver fra grænselandet mellem folkeskole og specialklasse. I:
Højholt, C. (red.), Børn i vanskeligheder – Samarbejde på tværs. København: Dansk Psykologisk
Forlag.
Stanek, A. H. (2011). Børnefællesskabers betydning for Børns Læring. I: Boelt, V., Jørgensen, M.
Rasmussen, T.N. (red.), Specialpædagogik – teori og praksis. Århus: KvaN.
Storgaard, L.B. & Schrøder, V. (2014). Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal
lærere lære om teknologi. Dansk Pædagogisk Tidsskrift no. 3.
Svinth, L. & Ringsmose, C. (2012). Læring og udvikling i daginstitutioner. Dansk Psykologisk
Forlag.
Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I Brinkmann,
S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 29-53
Tetler, S. (red.) (2014). Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på
elever med særlige behov. Kan downloades på www.Inklusionsudvikling.dk/uvd
Tetler, S., Baltzer, K. et al. (2014): Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse –
med fokus på elever med særlige behov. Vol 1. København: Undervisningsministeriet og Institut for
Uddannelse og Pædagogik, UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Rapporterne lægges til download
på Blackboard.
Tetler, S., Baltzer, K. et al.(2014): Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse –
med fokus på elever med særlige behov. Vol 2. København: Undervisningsministeriet og Institut for
Uddannelse og Pædagogik, UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Rapporternes lægges til download
på Blackboard
Tetler, S., Ferguson, D. L., Baltzer, K., Boye, C. (2011). Inkluderet i skolens læringsfællesskab. En
fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi. Frederikshavn: Dafolo.
Frederikshavn: Dafolo. Side 7-24
Tetler, S. (2009). Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv. I:
Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. En grundbog. København: Gyldendal
Sekundær Litteratur:
Sekundær litteratur:
Ainscow, M., Booth, T. & Dyson, A. with Farrell, P., Frankham, J., Gallannaugh, F., Howes, A. &
Smith, R. (2006). Improving schools, Developing inclusion. Abingdon, Oxon: Routledge
Brinkmann, S. (2010). Etik i en kvalitativ verden. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L., Kvalitative
metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 429-446
Dyssegaard, C.B., Larsen, M.S., Tiftikçi, N. (2011). Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af
børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. København: Dansk Clearinghouse (159
sider)
Feuerstein, R., Feuerstein, R. S.; Falik, L. H., Ya’acov R. (2013). Argumenter for dynamisk assessment. Del 1. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologiskpædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 59-96)
Feuerstein, R., Feuerstein, R. S.; Falik, L. H.; Ya’acov R. (2013). Argumenter for dynamisk assessment. Del 2. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologiskpædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 97-142)
Feuerstein, R., Feuerstein, R. S.; Falik, L. H.; Ya’acov R. (2013): De mangelfulde kognitive funktioner. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 143-177)
Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.),
Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 463-487
Glasersfeld, E. v. (1995). A Constructivist Approach to Teaching. In L. P. Steffe & Gale, J. (Eds.),
Constructivism in Education (pp. 3-15). Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers.
Hattie: J. (2011). Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo
Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Frederikshavn: Dafolo
Hiim, H. (2010). Pedagogisk Aksjonsforskning - tilnærminger, eksempler og kunnskapsfilosofisk
grundlag. Oslo: Gyldendal Akademisk
Holzkamp, K. (2013). The Fiction of Learning as Administratively Plannable. In Schraube &
Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the Subject. Selected Writings of Klaus
Holzkamp (pp. 115-132). Basingstoke : Palgrave Macmillan.
Holzkamp, K. (2013). Psychology: Social Self-understanding on the Reasons for Action in the
Conduct of Everyday Life. In Schraube & Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the
Subject. Selected Writings of Klaus Holzkamp (pp. 233-341). Basingstoke : Palgrave Macmillan.
Højholt, C. & Kousholt, D. (2012). Om at observere sociale fællesskaber. I Pedersen, M. et al (red.),
Deltagerobservation – en metode til undersøgelse af psykologiske fænomener. København: Hans
Reitzels Forlag
Kampmann, J. (2000). Børn som informanter og børneperspektiv. I: Kampmann, J. og Schultz Jørgensen, P. (red.), Børn som informanter. København: Børnerådet.
Karpatschof, B. (2010). Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter. I Brinkmann, S. &
Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 409-428
Karpatschof, B. & Møhl, B (2008). VEJET OG FUNDET FOR LET? Indledning om psykologiens
videnskabelighed: Psyke & Logos, 2008, 29, 5-14
Kildedal, K og Laursen, E. (2012). Professionsudvikling – udvikling af professionel praksis gennem aktionsforskning. I Duus, M. et al., Aktionsforskning – en grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur
Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. København: Hans Reitzel (172 sider)
Lave, J. (2009). Situeret læring og praksis i forandring. Nordiske udkast, 2009: 3-18
Madsen, B. M. (2010). Aktionslæringens DNA. Århus: VIASystime
Meyer, Hilbert (2010). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Kapitel 1 og 2 (side 7127)
Mitchell, D. (2008). What Really Works in Special Education – Using Evidence-based teachingstrategies inclusive and Special Education. London: Routledge (240 sider)
Mørck, Carlsen, Grøndahl, Jensen & Lerche (2011). Etik i kollektivt biografi-arbejde med mødre til
’børn i vanskeligheder’. Nordiske Udkast, Årgang 39, nr. 1&2, 2011: 39-55
Mørck, L. L. (2010). Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K.
O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science. National Society for the Study of Education. Yearbook, 109 (1). Teachers College Press/Records, 2010: 176-191
Nielsen, B.S. og Nielsen, K.A. (2010). Aktionsforskning. I Brinkmann, S. og Tangaard, L. (red.),
Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag
Norwich, B. & Jones, J. (Eds.) (2012). Lesson study. Making a Difference to Teaching Pupils with
Learning Difficulties. London: Bloomsbury
Säljö, R. (2010). Digital tools and challenges to institutional traditions of learning: technologies,social memory and the performative nature of learning. Journal of Computerassisted Learning,
26, 53-64
Sterne, J. (2003). Bourdieu, Technique and Technology. Cultural Studies (3/4), 367-389
Tetler, S. & Baltzer, K.(2009). Læring i inkluderende klasserum: Når eleverne gives stemme. Educare nr. 4, Lärarutbildningen, Malmö Högskola (Kan hentes på nettet).
Tetler, S., Ferguson, D. L., Baltzer, K., Boye, C. (2011). Inkluderet i skolens læringsfællesskab. En
fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi. Frederikshavn: Dafolo.
Frederikshavn: Dafolo.
Tiller, T. (1999). Aksjonslæring - forskende partnerskap i skolen. Kristiansand: Høyskoleforlaget
Ziener, G. (2008). Bildungsstandards in der Praxis – kompetentzorienterten Unterricht. SeelszeVelber: Kallmeyer-Klett
1.seminar
Tema: Specialpædagogik
Torsdag 5. februar
10.00-12.30: Introduktion til specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske perspektiv
Undervisere: Lotte Hedegaard-Sørensen og Kirsten Baltzer
Sted:
Mål:
At introducere og diskutere pædagogiske, didaktiske og psykologiske teorier som redskaber til at
undersøge læringsbetingelsers betydning for specialpædagogiske processer, specialpædagogisk
metodeudvikling og nye interventionsstrategier.
Indhold:
Eksempler på anvendelse af teorier om (special)pædagogik og læring som redskaber som til analyse af praksis problemer. Underviserne bidrager med hver et eksempel.
Teori-praksis problemer diskuteres derefter ud fra studieordningen for modulet.
Primær litteratur:
Hedegaard-Sørensen, Lotte (2013). Inkluderende specialpædagogik. København: Akademisk Forlag, side 7-13
Ramian, Knud:
Ramian, K. (2012). Casestudiet i praksis, 2.udgave, 1. oplag. København: Hans Reitzel,
Side 11-33
Studieordningen for masteruddannelsen i specialpædagogik, Modul 2
Torsdag 5. februar
13.30-16.00: Læringsteoretiske grundforståelser – ontologiske og epistemologiske perspektiver
Underviser: Kirsten Baltzer
Mål: At de studerende tilegner sig viden om forholdet mellem ontologiske og epistemologiske
grundforståelser i teorier om læring, bruger denne viden til kritisk refleksion i arbejdet med specialpædagogiske problemer og valg af undersøgelses- og udviklingsstrategier.
Forberedelse:
Illeriis, Knud (2009). Læring. København: Samfundslitteratur. Forudsættes kendt. Undervisningen
vil specifikt tage udgangspunkt i Kapitel 1 og 2 (side 9-34) og kapitel 14 (side 264-273).
Læsning af primær litteratur
Indhold:
Knud Illeriis model af læringens grundlæggende struktur sammenholdt med og diskuteret i forhold
til Mads Hermansens grundbegreber i en almen læreprocesteori.
Illeriis overordnede læringsmodel og dens videre udvikling i ’Transformativ læring og identitet’
diskuteres specifikt ud fra de to forskeres grundforståelser og de studerende inviteres til at reflektere over og diskutere teoriens videnskabelige status.
Primær litteratur:
Bertelsen, P. (2000). Antropologisk psykologi. København: Frydenlund.(side 5-42)
Hermansen, M. (2003). Omlæring. Aarhus: Klim.(side 25-89)
Illeriis, K. (2013). Transformativ læring og identitet. København: Samfundslitteratur. (side 35-67)
Karpatschof, B. (2007). Bringing quality and meaning to quantitative data – Bringing quantitative
evidence to qualitative observation, Nordic Psychology, 59:3, 191-209
Karpatschof, B. (2006). Udforskning i psykologien – De kvantitative metoder. København: Lindhardt & Ringhof. (side 9-36)
Sekundær litteratur:
Karpatschof, B. & Møhl, B. (2008). VEJET OG FUNDET FOR LET? Indledning om psykologiens
videnskabelighed: Psyke & Logos, 2008, 29, 5-14
Mitchell, D. (2008). What Really Works in Special Education – Using Evidence-based teachingstrategies inclusive and Special Education. London: Routledge (240 sider)
Fredag den 6. februar 2015
Fællesforelæsning den 6. februar 2015
Kl. 9.30-10.00
Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen
Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen:
Interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap nye udfordringer i et samfund med stigende diversitet
Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup
Underviser: Pirjo Lahdenperä, professor i pedagogik, Mälardalens Högskola. Pirjo har
forskat om interkulturellt lärande/interkulturell undervisning, lärande och lärarroll i multietniska skolor, skolsvårigheter, mångkulturell skol- eller verksamhetsutveckling, ledarskap och etniska relationer.
Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup
Mål:
Att definiera kunskapområdet interkulturell pedagogik och interkulturellt ledarskap med
fokus på kompetens och verksamhetsutveckling.
Indhold:
Nordens mångkulturella och multietniska samhällsutveckling och vilka dilemman denna
utveckling ställer på ledarskap, organisation och kompetensutveckling.
Vad är interkulturalitet i verksamhet, ledarskap och kompetnsutveckling.
Från monokulturell till interkulturell organisationskultur.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Kap.1 i: Mångfald som interkulturell utmaning i boken Möten i mångfaldens skola - interkulturella arbetsformer och nya pedagogiska utmaningar, Lahdenperä & Lorentz (red), Studentlitteratur 2010.
Kap. 4 i: Ledarskap för interkulturell verksamhetsutveckling - åtgärder och intentioner i boken
Interkulturellt ledarskap - förändring i mångfald, Lahdenperä, Studentlitteratur 2008. (hela
boken rekommenderas)
(Det finns flera skrifter på min hemsida som underlag för föreläsningen:
http://www.mdh.se/ukk/personal/pea/pla01)
Forberedelse til undervisningen:
Tänka efter några frågeställningar angående mångfald och ledarskap, som kan ställas till
föreläsaren.
Fredag den 6. februar 2015
13.30-16: Inkluderende specialpædagogik og situeret professionalisme
Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen
Mål:
Målet med undervisningen er at formidle indsigter fra empiriske studier af undervisningen af elever i komplicerede læringssituationer består i og hvilken form for professionalisme, den forudsætter. Undervisningen tænkes at inspirere til kritiske refleksioner over egen faglighed – og udviklingen af faglighed.
Indhold:
I undervisningen vil begreberne ’inkluderende specialpædagogik’ og ’situeret professionalisme’
blive introduceret og anvendt til at diskutere specialpædagogisk faglighed i undervisningssituationer. Med indkredsningen af en situeret faglighed i praksis vil det blive diskuteret, hvordan denne
kan dokumenteres og udvikles med praksisfortællinger.
Forberedelse:
Ud over at studerende læser den litteratur, som undervisningen bygger på, opfordres studerende
til at overveje, hvad handlinger i egen praksis vejledes af. Er det teori eller orienteres praksis af
andre dimensioner?
Litteratur:
Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Inkluderende specialpædagogik - procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen, Akademisk Forlag (s. 7- 79)
Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Situeret professionalisme på handicapområdet – fra manual til situerede skøn og refleksion. I: Bonfis, I., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S.(red.), Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed, Akademisk forlag.
Hedegaard-Sørensen, L. & Tetler, S. (2011). Situated professionalism in Special Education Practice:
Educating preservice teachers for special education/inclusive education. I. Mattsson, T., Eilertsen,
T.V. og Rorrison, D. (Eds.), A Practicum Turn in Teacher Education, Sense Publishers
2. seminar: Tema Læring
Onsdag d. 25. februar:
Kl. 10-12.30: Social praksisteori i special- og socialpædagogisk perspektiv
Underviser: Line Lerche Mørck
Sted:
Mål:
At introducere de studerende til social praksisteori, herunder kritisk psykologi og situeret læringsteori. Herunder reflektere over måder, hvormed man kan overskride vor tids individualiserede tendenser i såvel teori som i praksis Dvs. reflektere mere kollektivt baserede overskridende handlemuligheder af særlig relevans for udsatte børn og unge.
Indhold:
Der introduceres til situeret læringsteori og kritisk socialpsykologisk teori om overskridende læring
eksemplificeret med inkluderende udviklingsarbejde i indskolingen, hvor lærere og elever inddrages
med henblik på at overskride lærerudbrændthed og ADHD-kategoriserings-processer. Denne socialpraksisteoretiske analyseramme anvendes i analysen af ADHD-kategoriserede børns medlæring.
Det diskuteres med udgangspunkt i praksis-eksempler, hvordan forskellige parter kan medvirke til
eksluderende kategoriseringsprocesser og til delvis overskridelse af marginalisering i indskolingen.
Forberedelse: Læse primær litteratur
Primær Litteratur:
Dreier, O. (1999). Læring som ændring af personlig deltagerbane I sociale kontekster. I Nielsen, K.
& Kvale, S (red.), Mesterlære. Læring som social praksis. København: Hans Reitzels forlag: 76-99
(23s.)
Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2014). ADHD Medication and social self-understanding in a Danish
Primary School. Special Issue of the European Journal of Psychology of Education: From the Personal to the Collective and Back: Exploring Learning as a Collective Process In and Beyond the
Classroom (ed). 1-18
Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2011). Overskridende læring. ADHD-problematikken som eksempel. I (red.), Christensen, J., Mårtensson, B.D. & Pedersen, T. (red.), Specialpædagogik en grundbog. Hans Reitzels Forlag: 113-125
Lave, J. (in press): "Situated Learning: Historical Process and Practice".
Sekundær litteratur:
Mørck, Carlsen, Grøndahl, Jensen & Lerche (2011). Etik i kollektivt biografi-arbejde med mødre til
’børn i vanskeligheder’. Nordiske Udkast, Årgang 39, nr. 1&2, 2011: 39-55
Holzkamp, K. (2013). Psychology: Social Self-understanding on the Reasons for Action in the
Conduct of Everyday Life. In Schraube & Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the
Subject. Selected Writings of Klaus Holzkamp (pp. 233-341). Basingstoke : Palgrave Macmillan.
Kl. 13.30-16: Praksisudvikling og fællesskabende aktiviteter: Bande-intervention i et social
praksisteoretisk perspektiv
Underviser: Line Lerche Mørck
Sted:
Mål:
At de studerende får indsigt i de socialpraksisteoretiske og metodologiske arbejde med praksisudvikling indenfor genstandsfeltet bande-konflikter og bande-intervention i Danmark, samt erfaringer
med at reflektere anvendelsen af socialpraksisteoretiske begreber til analyse af empirisk praksis.
Indhold:
De studerende introduceres til socialpraksisteoretisk forståelse af overskridende/expansiv læring
(Engeström og Mørcks videreudvikling af begrebet), herunder analyse af betydningsfulde forandringsprocesser, såkaldte mo(ve)ments af betydning i en case om bande-exit-intervention. Forandrings- og udviklings-processer analyseres dialektisk, således at de sættes i relation til bredere samfundsmæssige og historiske forandringer i den aktuelle danske bande-konflikt, ligesom konkrete
praksisudviklingstiltag i forhold til bande-konflikten analyseres. Det illustreres, hvordan man som
praksisforsker med udgangspunkt i socialpraksis-teoretisk forståelse af bande-intervention, fællesskabende aktiviteter og praksisudvikling i samarbejde med meget forskellige parter, kan arbejde
med analyse, positiv interpellation og delvise overskridelser af marginalisering, dilemmaer, doublebinds, dualistisk tænkning – for dermed at skabe udvidende handlemuligheder.
Forberedelse til undervisningen: Læs primær litteraturen.
Primær litteratur
Lave, J. (2003). Læring, mesterlære, social praksis. I Lave, J. & Wenger, E., Situeret læring og andre tekster. s. 109-128. Hans Reitzels Forlag. (18 s.)
Mørck, L. L. (2014a). “Learning to live”. Expansive learning and mo(ve)ments beyond “gang exit”.
Full paper, 11th International Conference of the Learning Sciences (ICLS), Boulder, Colorado,
USA, 23-27 Juni, 2014.
Mørck, L. L. Hussain, K., Møller-Andersen, C., Ozupek, T., Palm, A. & Vorbeck, I., (2013). Praxis
development in relation to gang conflicts, in Copenhagen, Denmark. Outlines, Special Issue: Transformative Social Practice and Socio-Critical Knowledge. Langemeyer, I. & Schmachtel, S. (Eds.):
79-105 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/outlines/article/view/9794/7836
Sekundær litteratur
Holzkamp, K. (2013). The Fiction of Learning as Administratively Plannable. In Schraube &
Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the Subject. Selected Writings of Klaus
Holzkamp (pp. 115-132). Basingstoke : Palgrave Macmillan.
Lave, J. (2009). Situeret læring og praksis i forandring. Nordiske udkast, 2009: 3-18
Mørck, L. L. (2010). Expansive Learning as production of community. In W. R. Penuel & K.
O'Connor (Eds.), Learning Research as a Human Science. National Society for the Study of Education. Yearbook, 109 (1). Teachers College Press/Records, 2010: 176-191
Torsdag den 26. februar 2015
10.00-12.30: Casestudier som forskningsdesign
Underviser: Kirsten Baltzer
Sted:
Mål: at de studerende tilegner sig viden om casestudier som forskningsdesign, gennemførelse af
case studier og vurdering af forskningskvalitet relateret til denne forskningsstrategi. Specifikt introduceres og diskuteres praksisfortællinger og interviews som grundlag for teoretisk informerede analyser.
Indhold: Introduktion til casestudiets mangfoldige former, diskussion af casestudier som forskningsstrategi, inddragelse af empiriske metoder -med fokus på praksisfortællinger og interviews.
Forskningskvalitet i case-studier. Forholdet mellem teori og metodologi.
Forberedelse til forelæsning og efterfølgende workshop:
Læse primær litteraturen.
Primær litteratur:
Ramian, K. (2012). Casestudiet i praksis, 2.udgave, 1. oplag. København: Hans Reitzel. (s.34-50)
Tetler, S., Ferguson, D. L., Baltzer, K., Boye, C. (2011). Inkluderet i skolens læringsfællesskab. Frederikshavn: Dafolo. Side 7-24
Hedegaard- Sørensen, L. (2013): Inkluderende specialpædagogik. København: Akademisk Forlag.
Side 113-148
Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I Brinkmann,
S. & Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 29-53
Sekundær litteratur:
Brinkmann, S. (2010). Etik i en kvalitativ verden. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L., Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 429-446
Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (red.),
Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 463-487
Karpatschof, B. (2010). Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter. I Brinkmann, S. &
Tanggaard, L. (red.), Kvalitative metoder. En grundbog. København: Hans Reitzel. Side 409-428
13.30-16: Workshop: De studerende arbejder med egne praksisfortællinger og interviews
Kirsten Baltzer faciliterer workshop: De studerende arbejder med at udforme en praksisfortælling ud fra egne praksiseksempler.
Forberedelse:
Læse primær litteratur og skitsere ideer til praksisfortælling og interview
De studerendes aktive deltagelse:
Arbejde med praksisfortællinger ud fra egne praksiseksempler.
Fredag den 27. februar 2015
10.00-12.30: Byggesten til inkluderende læringsmiljøer
Underviser: Susan Tetler
Mål: Målet for undervisningen er, at de studerende erhverver sig kompetencer til at analysere
didaktiske og metodiske tilgange i inkluderende læringsmiljøer samt vurdere anvendelsen af specialpædagogiske indsatser i forhold til en inkluderende læringspraksis.
Indhold: Med udgangspunkt i det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt der er en særlig specialiseret pædagogik til forskellige kategorier af børn, og på basis af internationale forskningsreviews
om gode inkluderende læringspraksis’er skitseres en række didaktiske udfordringer – og bud på
byggesten til inkluderende læringsmiljøer.
Forberedelse: Læse primær litteraturen
Primær litteratur:
Hedegaard-Sørensen, L., Baltzer, K., Boye, C., Andersen, G.l. & Tetler, S. (2009) Byggesten til ’god
praksis’. I: Egelund, N. & Tetler, S. (red.), Effekter af specialundervisningen. København, Gyldendal.
s. 271-308.
Tetler, S. (red.) (2014). Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på
elever med særlige behov. Kan downloades på www.Inklusionsudvikling.dk/uvd
Tetler, S. (2009). Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv. I:
Tetler, S. & Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen. En grundbog. København: Gyldendal
Sekundær litteratur:
Tetler, S. & Baltzer, K.(2009). Læring i inkluderende klasserum: Når eleverne gives stemme. Educare nr. 4, Lärarutbildningen, Malmö Högskola (Kan hentes på nettet)
Tetler, S., Ferguson, D., Baltzer, K. & Boye, C. (2011). Inkluderet i skolens læringsfællesskab? En
fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi. Frederikshav: Dafolo
13.30-16.00: Mellem ”børnesag” og ”børneliv” - Børneperspektiver i den pædagogiske praksis
Underviser: Maja Røn Larsen
Sted:
Mål:
Målet med forelæsningen er at reflektere over betydninger af forskellige forståelser af skolevanskeligheder. Som en del heraf diskuteres det, hvordan vi kan forstå vanskeligheder og læring gennem et
analytisk børneperspektiv på tværs af sociale sammenhænge, som institutionelt er organiseret adskilt.
Indhold:
På baggrund af et empirisk forskningsprojekt diskuteres det, hvordan man skaber viden om børneperspektiver og det analyseres konkret, hvordan børneperspektiver på skolevanskeligheder står i
relation til de forståelsesformer, der fremgår af sagsjournaler på visitationsmøder.
Forberedelse:
Reflektere over: Hvordan kan et børneperspektiv udgøre en ’ny’ tilgang til specialpædagogisk praksis?
Primær litteratur:
McDermott, R. & Varenne, H. (1998). Disability as a Cultural Fact. I: Successful Failure - The
School America Builds. Oxford Westview Press
Røn Larsen, M. (2011). Børneperspektiver fra grænselandet mellem folkeskole og specialklasse. I:
Højholt, C. (red.), Børn i vanskeligheder – Samarbejde på tværs. København: Dansk Psykologisk
Forlag
Stanek, A. H. (2011). Børnefællesskabers betydning for Børns Læring. I: Boelt, V., Jørgensen, M.
Rasmussen, T.N. (red.), Specialpædagogik – teori og praksis. Århus: KvaN.
Sekundær litteratur:
Kampmann, J. (2000). Børn som informanter og børneperspektiv. I: Kampmann, J. og Schultz Jørgensen, P. (red.), Børn som informanter. København: Børnerådet.
Højholt, C. & Kousholt, D. (2012). Om at observere sociale fællesskaber. I Pedersen, M. et al (red.),
Deltagerobservation – en metode til undersøgelse af psykologiske fænomener. København: Hans
Reitzels Forlag
3. seminar 25.-27. marts 2015. Tema: Didaktik
Onsdag den 25. marts:
10.00 – 12.30 og 13.30-16.00: Læring og læringsmiljøer i den tidlige barndom
Underviser: Charlotte Ringsmose
Sted:
Læringsmål:
At de studerende bliver i stand til at forholde sig kritisk, undersøgende og udredende til
problemstillinger i forhold til børns opvækstforhold samt lære- og tilblivelsesprocesser i et
læringskontinuum fra den helt tidlige barndom i daginstitutioner.
At den studerende bliver i stand til at undersøge og reflektere over kvalitet i pædagogiske
institutioner for børn, både i forhold til den almindelige pædagogiske dagligdag og i forhold til børn med vanskeligheder, herunder refleksion over barnet færden i sine forskellige udviklingsarenaer samt læringsmiljøers betydning for at forebygge læringsvanskeligheder.
.
At den studerende erhverver sig kendskab til forskning og teorier på området. At kunne
observere, beskrive, analysere, reformulere og finde løsninger i forhold til udvikling af
pædagogisk kvalitet. At kunne evaluere praksis og intervention i forhold til teori og forskning i læringsmiljøer.
Temaer/indhold:
I Danmark er næsten alle børn i institutioner i den tidlige barndom. Familie og institutioner varetager i fællesskab ansvaret for barnets udvikling og læring.
Fokus vil være hvordan man understøtter og udvikler de miljøer børn færdes i med fokus
på børns muligheder for at trives og udvikle sig i familien og i institutionerne. Der vil blive taget udgangspunkt i forskning og udviklingsprojekter om kvalitet i pædagogiske institutioner for børn.
Hvad er læring i 0-6 års alderen? Hvad er gode læringsmiljøer for børn, og hvordan kan
dette udvikles? Hvordan støtter man børns muligheder for at udvikle opmærksomhed,
sprog, viden om omverdenen, kritisk tækning og personlige og sociale færdigheder.
Hvordan kan man udvikle det relationelle miljø i familie og institution? Hvordan kan man
arbejde med at forebygge læringsvanskeligheder gennem kvalitet i udviklingsmiljøerne?
Der vil desuden blive diskuteret, hvordan man udreder og intervenerer i forhold til børn
med vanskeligheder i et inkluderende sigte. Observationsmetoder og tests vil blive diskuteret med fokus på, hvad de forskellige metoder kan og ikke kan i forhold til pædagogisk
intervention.
Forberedelse til undervisningen:
Læse primær litteratur
Primær litteratur:
Ringsmose, C. (2014). Tidlige indsatsers langsigtede betydning. Pædagogisk Psykologisk
Tidsskrift vol.
Svinth, L & C. Ringsmose (2012). Læring og udvikling i daginstitutioner. Dansk Psykologisk Forlag.
Torsdag den 26. marts
10.00-12.30: Workshop om Teori-informeret, praksisnær analyse
Underviser: Kirsten Baltzer
Kort oplæg med efterfølgende øvelse: At anvende teorier som redskaber til analyse og diskussion af
pædagogisk praksis
Mål: At igangsætte de studerendes arbejde med at bruge teorier som redskaber til analyse af egne
praksisfortællinger eller interviews.
Indhold:
Eksempel på anvendelse af begreber som analyseredskaber. En teoretisk forståelse af begrebet Den
nærmeste udviklingszone og anvendelse deraf til praksisanalyse.
De studerendes aktive deltagelse:
Workshop med teoretisk analyse af egne praksis problemstillinger.
Forberedelse:
De studerende færdiggør arbejdet med praksisfortælling, interview, observationer ol. og reflekterer
over, mulige teoretiske indfaldsvinkler analyse af det empiriske eksempel.
Udfylde skema til vejlederansøgning.
Primær litteratur:
Baltzer, K. (2011). Undervisning som ledelse af erkendelsesprocesser. I Hermansen, M. (red.), Lærerens psykologibog. København: Akademisk Forlag
Morin, A. (2009). Specialundervisning og læring i skolen – et decentreret perspektiv. I Tetler, S. og
Langager, S. (red.), Specialpædagogik i skolen – en grundbog. København: Gyldendal
Sekundær litteratur:
Hattie: J. (2011). Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo
Meyer, H. (2010). Hvad er god undervisning? København: Gyldendal. Kapitel 1 og 2 (side 7-127)
Glasersfeld, E. v. (1995). A Constructivist Approach to Teaching. In Steffe, L. P. & Gale, J. (Eds.),
Constructivism in Education (pp. 3-15). Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associates, Publishers.
Ainscow, M., Booth, T. & Dyson, A. with Farrell, P., Frankham, J., Gallannaugh, F., Howes, A. &
Smith, R. (2006). Improving schools, Developing inclusion. Abingdon, Oxon: Routledge
Norwich, B. & Jones, J. (Eds.) (2012). Lesson study. Making a Difference to Teaching Pupils with
Learning Difficulties. London: Bloomsbury
13.30-16.00:
Undervisning: Aktionslæring og aktionsforskning – med udblik til klasseledelse og didaktik
Underviser: Mette Molbæk
Sted:
Mål:
Introduktion til aktionslæring og aktionsforskning som en måde at forstå udvikling og forandring af
praksis, og som kan danne afsæt for studiet af egen og andres praksis.
Indhold:
Oplæg om aktionsforskning og aktionslæring som metode til både dataindsamling/forskning og
praksisudvikling.
Introduktion af en mulig måde at rammesætte konkrete aktionslæringsforløb på, så professionsudøveren forsker i egen praksis.
Strukturen og metoden diskuteres i forhold til deltagernes egen praksis og projekter.
Forberedelse:
Tænk over mulige problemstillinger/ fokuspunkter fra egen praksis, som vil kunne indgå i et aktionslæringsforløb og dermed give mulighed for ’data’ fra egen praksis.
Primær litteratur
Kildedal, K og E. Laursen (2012). Professionsudvikling – udvikling af professionel praksis gennem
aktionsforskning. I Duus, M. m.fl. (2012), Aktionsforskning – en grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur
Nielsen, B. S. og Nielsen, K.A. (2010). Aktionsforskning. I Brinkmann, S. og L. Tangaard (red.),
Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag
Sekundær litteratur:
Hiim, H. (2010). Pedagogisk Aksjonsforskning - tilnærminger, eksempler og kunnskapsfilosofisk
grundlag. Oslo: Gyldendal Akademisk
Madsen, B. M. (2010). Aktionslæringens DNA. Århus: VIASystime.
Tiller, T. (1999). Aksjonslæring - forskende partnerskap i skolen. Kristiansand: Høyskoleforlaget.
Fredag den 27. marts
10.00-12.30: Faglig klasseledelse i inkluderende perspektiv – eksemplificeret ved
undervisningsforløb i dansk og matematik på 5. klassetrin
Underviser: Kirsten Baltzer
Mål:
Målet er at skabe indsigt i den aktuelle danske bevægelse fra undervisning mod læring og konsekvenserne for inkluderende praksis. Målet udfoldes gennem en nytænkning af principperne for
undervisningsdifferentiering og implementering deraf i pædagogisk praksis.
Indhold og arbejdsform:
Forholdet mellem undervisnings- og læringsmål analyseres ud fra et klassisk didaktisk perspektiv
med fokus på undervisnings indhold (Hilbert Meyer, Andreas Helmke, Gerhard Ziener, ) og læringsmål. De sammenholdes med forskellige evidensforståelser, eksemplificeret ved Hattie, Mittchell, Meyer, Dyssegaard et al. Oplægget relateres til det situerede perspektiv på specialpædagogik.
De studerende inviteres til at diskutere forholdet mellem undervsinings- og læringsmål ud fra primær litteraturen.
Forberedelse: Læse primær litteratur
Dagen afsluttes med aftaler om forberedelse af praksisbeskrivelser til seminar 2.
Primær litteratur:
Baltzer, K., Kyed, O. og Nissen, P. (2012). Dygtig, dygtigere, dygtigst. Frederikshavn: Dafolo. Kapitel
5, Undervisningsdifferentieringens ABC (side 91-108).
Tetler, S., Baltzer, K. et al. (2014): Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse –
med fokus på elever med særlige behov. Vol 1. København: Undervisningsministeriet og Institut for
Uddannelse og Pædagogik, UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Rapporterne lægges til download på
Blackboard.
Tetler, S., Baltzer, K. et al.(2014): Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse –
med fokus på elever med særlige behov. Vol 2. København: Undervisningsministeriet og Institut for
Uddannelse og Pædagogik, UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Rapporternes lægge til download på
Blackboard
Sekundær litteratur:
Dyssegaard, C.B., Larsen, M.S., Tiftikçi, N. (2011). Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af
børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. København: Dansk Clearinghouse (159
sider)
Hattie: John (2011): Synlig læring for lærere. Dansk udgave. Frederikshavn: Dafolo
Helmke, Andreas (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Frederikshavn: Dafolo
Mitchell, David (2008). What Really Works in Special Education – Using Evidence-based teachingstrategies inclusive and Special Education. London: Routledge (240 sider)
Ziener, Gerhard (2008): Bildungsstandards in der Praxis – kompetentzorienterten Unterricht.
Seelsze-Velber: Kallmeyer-Klett
13.30-16.00 Procesdidaktik, inklusion og differentiering af undervisningen,
Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen
Mål:
Målet med undervisningen er at introducere til teorier om didaktik og differentiering af undervisningen og derfra at skabe et vidensgrundlag for refleksion over mulighederne for tilpasningen af
undervisningen (ikke til de fleste men) til alle elever.
Indhold:
I undervisningen vil teorier om didaktik og læring blive belyst med henblik på at indkredse begrundelser for inklusion og differentiering af undervisningen. Visioner om inklusion og differentiering
vil blive udfordret af praksisstudier med fokus på læreres undervisning i klassrum fra aktuelt forskningsprojekt.
Forberedelse:
Ud over at studerende læser den litteratur, som undervisningen bygger på, opfordres studerende
til at overveje, hvad en dygtig lærer kan og skal kunne for at undervise alle elever i klasserum med
stor diversitet.
Primær litteratur:
Hedegaard-Sørensen, L. (2013). Inkluderende specialpædagogik - procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen, Akademisk Forlag (s. 79-149).
Hedegaard-Sørensen, L. (2011). Didaktisk refleksion og viden om diagnoser på det specialpædagogiske område. I. Bryderup., I. (red.), Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. København: Hans Reitzels forlag
Hedegaard-Sørensen, L. (2009). Didaktik og pædagogisk i specialpædagogisk arbejde, DPT, nr. 2.
Hedegaard-Sørensen, L. (2009) Specialpædagogikkens pædagogik og didaktik, Tidsskriftet Specialpædagogik, nr. 5.
4. seminar Den 16.-17. april 2015. Tema: Specialpædagogikkens aktuelle udfordringer
Torsdag den 16. april
10.00-12.30: Erfaringer fra læringslaboratorium om technucations læringsredskab i specialpædagogiske arrangementer: Hvad betyder design og praksis med teknologier for læringsmuligheder i specialpædagogiske og inkluderende kontekster?
Underviser: Vibeke Schrøder
Mål: Målet med undervisningen er at undersøge pædagogiske og didaktiske tilgange til at beskrive,
analysere og vurdere design og læringsmæssige muligheder af digitale teknologier i specialpædagogiske og inkluderende kontekster.
Indhold: Forelæsningen tager udgangspunkt i et forsøg med at arbejde med teknologiforståelse gennem et læringsredskab i en specialpædagogisk afdeling på en folkeskole. Der præsenteres teoretiske tilgange og systematikker til at undersøge design og didaktiske muligheder ved brug af digitale
teknologier og læremidler i specialpædagogisk/inkluderende praksis.
De studerendes aktive deltagelse: Case-analyser, medbring gerne egne cases om brug af teknologier
i specialpædagogisk praksis.
Forbederelse: Læse primærlitteraturen og meget gerne medbringe egne cases om brug af teknologier i specialpædagogisk praksis eller eksempler på digitale læremidler.
Primær litteratur:
Storgaard, L.B. & Schrøder, V. (2014). Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal
lærere lære om teknologi. Dansk Pædagogisk Tidsskrift no. 3.
Illum Hansen, T. & Bundsgaard. J. (2013). Kvaliteter ved digitale læremidler og ved pædagogiske
praksisser med digitale læremidler. Forskningsbaseret bidrag til anbefalinger, pejlemærker og kriterier i forbindelse med udmøntning af midler til indkøb af digitale læremidler. UVM
Rose, D. & Gravel, J. (2010). Technology and Learning. Meeting Special Student´s Needs. National
Center on Universal Design for Learning. www.udlcenter.org
Sekundær litteratur:
Säljö, R. (2010). Digital tools and challenges to institutional traditions of learning: technologies,social memory and the performative nature of learning. Journal of Computerassisted Learning,
26, 53-64
Sterne, J. (2003). Bourdieu, Technique and Technology. Cultural Studies (3/4), 367-389
13.30-16.00: Inklusion og målstyring
Underviser: Søren Langager
Undervisning/Forelæsning:
Utidige refleksioner over pædagogiske og læringsteoretiske perspektiver – udfordringer til tidens
læringsmålstyring og procesdidaktiske forståelser?
Mål:
At kondensere aktuelle specialpædagogiske, didaktiske og læringsteoretiske tendenser og kontrastere deres ’selvfølgelighed’ til alternative måder at se på sagen som inspiration for mulige supplementer til vellykket inklusion for fremtiden.
Indhold:
Som afslutning på modul 2 samles op på semesterets temaer og forståelser omkring den inkluderende skoles læringsmålstyring, didaktik i specialpædagogisk perspektiv og konstruktioner af læringsmiljøer, som herefter reflekteres i forhold til alternative måder at forstå overordnede læringsmål og
vejene til at indfri dem eksemplificeret ved konkrete projekter gennem de foregående årtier (projektpædagogik, kreativ-æstetiske læringsformer, mentorpraksis, mv.) .
De studerendes aktive deltagelse:
Fremmøde
Forberedelse:
Forud for undervisningen reflekteres over hvordan de aktuelle forståelser af tilrettelæggelse af læringsmålsstyret undervisning, undervisningsdifferentiering, klasserumsledelse og inklusionsprincipper, som har været gennemgående i modul 2, er i med- eller modspil med forskellige alternative
forståelser af læringsmål og læringsveje, som præsenteres i de kortere artikler fra forskningsprojekter, der er knyttet til forelæsningen.
Primær litteratur:
Arnfred, J. & Langager, S. (2015). Diagnoser i skolen – elevkarakteristikker og inklusionspolitikker. I Brinkmann, S. & Petersen, A (Red.), Diagnosekultur - psykiatriske diagnosers betydning for
individer og samfund. Århus: Klim (in prep.).
Holm, C. (2014). Paradigmeskift mod en ny livsdueligheds pædagogik. Pædagogisk Psykologisk
Tidsskrift 4/2014.
Langager, S. et al. (2013). Specialisterne – didaktisk design og autismeunge (uddeles).
Langager, S. et sl. (2007). På livet løs – et læringsmiljø for outsiderunge. DPU (uddrag).
Langager, S. (2006). Kreativitet, æstetik og det pædagogiske perspektiv. DpT 1/06.
Johansen. J. & Langager, S. (2002). Andre mål, nye evalueringsveje – fordringer til skolen, udfor
dringer for eleverne. København: DPI (uddrag).
Langager, S. (2001). Problemer i skolen - vilde læreprocesser på skolebænken. København: DPU
(uddrag).
Langager, S. (1994). Projektopgaven – tværfaglighedens slagmark eller rum for usædvanlige læreprocesser. Crit 2/94.
Sekundær litteratur:
Ingen
Fredag den 17. april
Fællesforelæsning den 17. april 2015
Kl. 9.30-10.00
Der serveres morgenkaffe og lidt at spise foran festsalen
Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Facilitering af videndeling
Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup
Underviser: Ib Ravn, Ph.D., lektor, mødeforsker og faciliteringstræner, Forskningsprogram for Organisation og Læring, IUP/DPU, Aarhus Universitet
Sted: Festsalen (lokale A220), campus Emdrup
Mål:
Deltagerne vil få forståelse for to forskellige teorier om videndeling (baseret på hhv. ”viden som afspejling af en objektiv virkelighed” og ”viden som handlingskvalificerende”)
og vil afprøve et par mindre og én større, faciliteret videndelingsproces.
Indhold:
Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at
dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannelsesinstitutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering som
deres speciale.
Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en
erkendelsesteoretisk årsag, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en passiv
afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende menneskers
handling. Og dels en kommunikationspraktisk årsag, hvor vi skal identificere en klassisk misforståelse, nemlig ”Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også”, og erstatte den med involverende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen og i studiegrupper.
Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen medicin og anvende et par enkle, faciliterede videndelingsprocesser undervejs.
Litteratur knyttet til undervisningen:
De flg. tre tekster (og mange andre) ligger på www.kortlink.dk/c389:
Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger,
Børsens Forlag, kap. 9.1, s. 1-14.
Ravn, I. (2015): Facilitering af vidensdeling. Trykkes i: Peter Holdt Christensen (red.): Bedre videndeling – Teoretiske og praktiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag.
Ravn, I. (2015). Beboerkonferencen på plejecentret: et faciliteret læringsrum. Teori og mødeskabelon. Bidrag til (kommende) rapport fra Socialstyrelsen om forsøg med ”Forebyggelse af
udadreagerende adfærd hos mennesker med demens”.
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne og genkald dig tre lejligheder, hvor skønne muligheder for videndeling er
blevet spildt, fordi (a) en leder har brugt et timelangt strategimøde på at fortælle sine
medarbejdere, hvor vigtigt det er at videndele, (b) et afdelingsmøde har kørt en dræberrunde med 5 minutters ”Siden sidst” fra hver af de tolv tilstedeværende medarbejdere,
eller (c) I har siddet syv kolleger og delt erfaringer og udvekslet assorterede holdninger i
en almindelig planløs gruppesnak – i stedet for at videndele. Så er du topmotiveret for at
komme og høre, hvorfor den slags sker og prøve, hvad man kan gøre i stedet.
13.30-15.30 Dynamisk assessment - indlejret i pædagogisk praksis – et situeret perspektiv på
udredning af specialpædagogiske problemstillinger
Underviser Kirsten Baltzer
Mål: At de studerende tilegner sig viden om specialpædagogiske problemstillinger og deres udredning i et decentreret og et situeret perspektiv. De studerende inviteres til at reflektere kritisk over
forholdet mellem inkluderede specialpædagogiske perspektiver, problemforståelser og praksisudvikling.
Indhold: Præsentation af Reuven Feuersteins teori om Dynamisk Assessment og LPAD metoden.
Analyse og diskussion af muligheder for at integrere de væsentlige teoretiske og praktiske forståelse
i inkluderende specialpædagogisk praksis.
De studerendes aktive deltagelse:
Analyse af egne praksisfortællinger eller interviews med henblik på at finde muligheder for at indarbejde Dynamisk Assessment i praksis.
Forberedelse: Læse primær litteratur
Primær litteratur:
Bøttcher, L. (2013). Læring der overskrider komplekse vanskeligheder. . I Damon, G. og Røgilds,
L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk
Psykologisk Forlag (side 203-24)
Bøttcher, L. (2011). Cognitive Impairments and Cultural-Historical Practices for Learning: Children
with Cerebral Palsy in School. In Daniels, H. & Hedegaard, M. (Eds), Vygotsky and Special Needs
Education. Rethinking Support for Children and Schools. New York: Continnuum (side 1-10)
Daniels, H. & Hedegaard, M. (2011). Introduction . In Daniels, H. & Hedegaard, M. (Eds),
Vygotsky and Special Needs Education. Rethinking Support for Children and Schools. New York:
Continnuum (side 11-29)
Hedegaard, M. and Chaiklin, S. (2011). Supporting Children and Schools: A Development and
Practice-Centred Approach for Professional Practice and Research. In Daniels, H. & Hedegaard, M.
(Eds), Vygotsky and Special Needs Education. Rethinking Support for Children and Schools. New
York: Continnuum (side 86-108)
Lebeer, J. (2013). Dynamisk assessment af læringsprocesser. Feuersteins LPAD som et paradigmeskift. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 23-58)
Røgilds, L. (2013). Indledning. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 7-22)
Sekundær litteratur:
Dyssegaard, C.B., Larsen, M.S., Tiftikçi, N. (2011). Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af
børn med særlige behov i grundskolen. Systematisk review. København: Dansk Clearinghouse (159
sider)
Feuerstein, R., Feuerstein, R. S., Falik, L. H., Ya’acov R. (2013). Argumenter for dynamisk assessment. Del 1. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologiskpædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 59-96)
Feuerstein, R., Feuerstein, R. S.; Falik, L. H.; Ya’acov R. (2013). Argumenter for dynamisk assessment. Del 2. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologiskpædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 97-142)
Feuerstein, R., Feuerstein, R. S., Falik, L. H., Ya’acov R. (2013). De mangelfulde kognitive funktioner. I Damon, G. og Røgilds, L. (red.), Dynamisk assessment som psykologisk-pædagogisk redskab. København: Dansk Psykologisk Forlag (side 143-177)
Krogstrup, H.K. (2011). Kampen om evidens. København: Hans Reitzel (172 sider()
Hattie, J. (2011): Synlig læring – for lærere. Frederikshavn: Dafolo (312 sider)
Mitchell, D. (2008). What Really Works in Special Education – Using Evidence-based teachingstrategies inclusive and Special Education. London: Routledge (240 sider)
15.30-16.00:
Arbejdet frem mod eksamen, drøftelse af modul 2 og evaluering
Undervisere: Lotte Hedegaard-Sørensen og Kirsten Baltzer
Forberedelse: Gør jeg nogle overvejelser over, hvordan modulet har levet op til de forventninger,
som I stillede i starten af modulet til jer selv og til modulet.