1 København, efteråret 2015 Socialpædagogikkens

København, efteråret 2015
Socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forankring (15 ETCS)
Master i socialpædagogik
Modul 1
Modulansvarlig:
Søren Langager (langager@dpu.dk)
Undervisere:
 Lektor Janne Hedegaard Hansen (jhh@dpu.dk )
 Adjunkt Bjørn Hamre (bjha@dpu.dk)
 Adjunkt Christian Sandbjerg Hansen (csh@edu.au.dk)
 Ekstern lektor, Tine Basse Fisker (tich@dpu.dk)
 Professor Emeritus, Birgit Kirkebæk (birgitkir@gmail.com)
 Adjunkt Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk)
 Lektor Tine Fristrup (tifr@dpu.dk)
 Lektor Niels Rosendal Jensen (nrj@dpu.dk)
 Seniorforsker Kasper Kofod (kako@dpu.dk)
 Lektor Søren Langager (langager@dpu.dk )
Fællesforelæsere for alle masteruddannelserne:
 Professor Bente Elkjær
 Professor Hans Siggaard Jensen
Vejledere:
 Seniorforsker Torsten Erlandsen
 Lektor Tine Fristrup
 Adjunkt Anna Kathrine Frørup
 Lektor Søren Langager
1
Formål:
Formålet med modul 1 er at indføre i socialpædagogikkens samfundsmæssige og socialpolitiske
sammenhænge. Det er tillige hensigten at de studerende erhverver indblik i centrale begreber, teorier og forskningstilgange og resultater, samt at introducere videnskabsteoretiske diskussioner.
Indhold:
Modulet omhandler:
 Dansk og international teori og forskning om socialpædagogikkens historiske og samfundsmæssige funktioner og kernefelter, samt diskussioner af hertil knyttede problemstillinger.
 Videnskabeligt baserede diskussioner af centrale begreber, teorier og forskningstilgange og
resultater om marginalisering, stigmatisering, social kontrol, institutionalisering, disciplinering, m.fl., i forhold til forståelser af socialpædagogikkens målgrupper, institutionsformer og
problemstillinger.
 Videnskabsteoretiske problemstillinger med hensyn til forskellige typer af teoriudvikling og
empirisk forskning i forhold til de socialpædagogiske områder.
Viden:
Efter gennemført modul 1 kan en master i socialpædagogik har viden om:
 Dansk og international forskningsbaseret viden om: Teorier og metoder inden for de socialpædagogiske områder.
 Målgrupper, socialpædagogiske metoder og målsætninger, institutioner og indsatsformer, etiske problemstillinger samt af den professionelles rolle med udgangspunkt i viden om samfundsmæssige ændringer, herunder socialpolitiske forandringer.
 Socialpædagogiske problemstillinger med udgangspunkt i relevant forskning og teori, socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forankring.
Færdigheder
Efter gennemført modul 1 kan en master i socialpædagogik:
 Formulere, vurdere og analysere socialpædagogiske problemstillinger med udgangspunkt i relevant forskning og teori.
 Identificere, analysere og vurdere forhold vedrørende socialpædagogisk arbejde med udgangspunkt i teorier og viden om samfundsmæssige strukturer og socialpolitiske forandringer samt socialpædagogiske problemstillinger og metoder.
Kompetencer
Efter gennemført modul 1 kan en master i socialpædagogik på selvstændig vis:
• Anvende relevant forskningsbaseret viden til at analysere, vurdere og diskutere problemstillinger inden for de socialpædagogiske områder.
• Gennemføre teoretisk funderede analyser af målgrupper, socialpædagogiske metoder, institutioner og indsatsformer samt af den professionelles rolle med udgangspunkt i viden om samfundsmæssige strukturer og socialpolitiske forandringer.
Tilrettelæggelse:
Forløbet er struktureret som holdundervisning med individuel vejledning i forbindelse med opgaveskrivning. Dele af forløbet samlæses med Master i Specialpædagogik, og to af forelæsningerne er
2
fælles med andre masterstuderende ved IUP. Desuden organiseres forløbet via e-læringsplatformen
BlackBoard og der lægges op til studiegruppediskussioner, øvelsesopgaver og evt. anden projektunderstøttende undervisning i og udenfor undervisningen.
Eksamen:
Modulet afsluttes med en skriftlig opgave på max. 20 normalsider inkl. noter og litteraturliste. I
opgaven behandles en problemstilling, som den studerende har formuleret, og som er godkendt af
eksaminator. Bedømmelsen sker på grundlag af en vurdering af opgaven sammen med ekstern censur. Opgaven kan skrives individuelt eller i en gruppe på max. 3 personer. I så fald udvides opgavens omfang med 5 normalsider pr. studerende. Jf. i øvrigt studieordningens bestemmelser.
Vejledning sker efter aftale med underviser. Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddannelsen i socialpædagogik
Studieordningen kan findes på studieportalen her:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/
Praktiske informationer:
Kompendium udleveres. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster
Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/ under
”Undervisning” og ”Timeplaner” i august 2015.
Litteratur:
Der benyttes et kompendium med udvalgte tekster anført under de enkelte undervisningsgange, og
under de enkelte forelæsninger er det forslag til supplerende læsning. I tilknytning til enkelte af forelæsningerne lægges yderligere litteratur ud på Black Board. Herudover anbefales følgende grundbøger:



Erlandsen, Torsten m.fl. (red.)(2013) Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.
Bonfils, I. S. m.fl. (red.) (2013): Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed, København: Akademisk Forlag.
Erlandsen, Torsten m.fl. (red.)(2015) Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans
Reitzels Forlag.
Sidst i undervisningsplanen (s. 28-34) er en oversigt over litteratur knyttet til de enkelte undervisningsgange og supplerende forslag til litteratur.
3
Undervisningsplan: Oversigt - (F) = fællesforelæsninger med specialpædagogik. (FF) = fællesforelæsninger for alle modul 1 masterstuderende.
Dato
1. seminar
Torsdag 3. september, 10-16
Fredag 4. september, 10-16
2. seminar
Tirsdag 29. september, 10-16
Onsdag 30. september, 10-16
Torsdag 1. oktober, 10-16
3. seminar
Tirsdag 27. oktober, 10-16
Onsdag 28. oktober, 10-16
Emne
Underviser
Dewey og pragmatismen (FF)
Introduktion til masterstudiet
og socialpædagogikkens aktuelle ’landkort’
Special- og socialpædagogik i
samtidsdiagnostisk perspektiv
(F)
Bourdieu, opdragelse og børneforsorg
Bente Elkjær
Søren Langager
Special- og socialpædagogikkens samfundsmæssige forankring (F)
Socialpædagogikkens teorihistorie
Special- og socialpædagogik
analyseret som vidensformer
(F)
Socialpolitiske og samfundsmæssige baggrunde for krav til
dokumentation og udviklingsarbejde
Neuroscience og diagnosernes
himmelflugt – samfundskulturelle tendenser og social- og
specialpædagogiske perspektiver (F)
Janne Hedegaard Hansen
Diagnoser og specialpædagogik i et samfundsmæssigt
perspektiv (F)
Tine Basse Fisker
Søren Langager
Christian Sandbjerg Hansen
Niels Rosendal Jensen
Bjørn Hamre
Anna Kathrine Frørup
Søren Langager
Eksklusion, inklusion – margi- Bjørn Hamre
naliseringsmagt og normaliseringsmagt - Michel Foucault til
belysning af social- og specialpædagogikken (F)
Inklusion og eksklusion som
Janne Hedegaard Hansen
politisk projekt (F)
Social- og specialpædagogiske Søren Langager
4
Torsdag 29. oktober, 10-16
4. seminar
Torsdag 19. november, 10-16
Fredag 20. november, 10-16
udfordringer – sociale patologier, professionsvilkår og
praksisoptikker (F)
Hvordan kan man med et crip- Tine Fristrup
teoretisk perspektiv udfordre
den normaliseringsmagt, der
vil gøre os alle til aktive medborgere livslangt? (F)
Etik, menneskesyn og perspek- Birgit Kirkebæk
tiver på social- og specialpædagogik (F)
Udsatte børn og unges skoleAnna Katrine Frørup
gang og uddannelse (F)
Videnskabsteori (FF)
Institutionelle logikker og institutionelle identiteter – ledelse/organisation
Styringsstrategier i den offentlige sektor (F)
Afslutning, evaluering og opsamling på efterårets temaer
5
Hans Siggaard Jensen
Kasper Kofod
Anna Katrine Frørup
Søren Langager
Undervisningsprogram:
Socialpædagogik Modul 1
Efterår 2015
Session 1
Fællesforelæsning torsdag den 3. september.
Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.
Kl. 10.00-12.30 foredrag
Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen
Titel: Fælles foredrag: Dewey og Pragmatismen
Underviser: Bente Elkjær, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universitet
Sted: Festsalen (A220)
Mål:
At de studerende introduceres til pragmatismen med udgangspunkt i centrale begreber i John Deweys læringsteori. At de studerende opnår forudsætninger for at diskutere forskelle mellem en
pragmatisk position og andre læringsteoretiske positioner.
Indhold:
Der vil blive introduceret til John Deweys pragmatiske læringsteori. Grundlæggende begreber som
vane, erfaring, situation, refleksion og handling vil være centrale i redegørelsen for, hvordan læring
og læreprocesser kan forstås ud fra et situationelt og handlingsorienteret perspektiv. Det vil blive
tematiseret, hvordan Deweys læringsteori er et udgangspunkt for at forstå læring som socialt og
non-dualistisk samt ’materielt’ forankret i natur og kultur i den bredeste betydning.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Elkjær, B. & Wiberg, M. (2013): Pragmatismens læringssyn og pragmatiske læringsteorier. In:
A. Qvortrup & M. Wiberg (Eds.): Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag:
kapitel 5.
 Dewey, J. (1896 [2000]): Refleksbue-begrepet i psykologien. In S. Vaage (Ed.): Learning by
Dewey. Barnet, skolen og den nye pædagogik (pp. 215-229). Oslo: Gyldendal Uddannelse.
 Dewey, J. (1917 [1980]): The Need for a Recovery of Philosophy. In J. A. Boydston (Ed.): The
Middle Works of John Dewey, 1899-1924 (Vol. 10: 1916-1917, pp. 3-48). Carbon-dale and Edwardsville: Southern Illinois University Press.
Supplerende litteratur:
 Dewey, J. (1925 [1984]). The Development of American Pragmatism. In J. A. Boydston (Ed.):
The Later Works of John Dewey, 1925-1953 (Vol. 2: 1925-1927, pp. 3-21). Car-bondale and
Edwardsville: Southern Illinois University Press.
 Hildebrand, D. (2008): Dewey: A beginner's guide: Oneworld Publications.
6
Session 2
Dato og klokkeslæt: 3/9 2015 kl. 13.30-16.00.
Titel: Introduktion til masterstudiet og socialpædagogikkens aktuelle ’landkort’
Underviser: Søren Langager
Mål:
Udover introduktion til masterstudiet introduceres til det socialpædagogiske fagområde i dag.
Temaer/indhold:
Det socialpædagogiske fagområde har været under store forandringer gennem de seneste to årtier.
Den forebyggende funktion især på børneområdet og delvist i form af gadeplansindsatser er på ny
kommet i spil via aktuelle socialpolitiske initiativer, anbringelsesområdet undergår markante skifter
fra døgn- til familieplejeforanstaltninger, og inden for voksenhandicapområdet ses forskydninger i
retning af øget fokus på de enkelte borgeres ’vilje til udvikling’. Sideløbende hermed foregår socialpædagogiske indsatser i højere grad i borgernes eget hjem via støttekontaktordninger o.l., og i
form af individualiserede relationsformer via mentorer, rollemodeller og coaching. Forelæsningen
identificerer disse tendenser og søger at tegne socialpædagogikkens aktuelle landkort.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Erlandsen, T. og S. Langager (2013): Socialpædagogik som velfærdsprofession. In: Erlandsen,
T. m.fl. (red.)(2013) Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 223235.
 Gustavsson, A. (2008). Vår tids socialpedagogik. I: Molin, Gustavsson og Hermansson (red.):
Meningsskapende och delaktighet. Göteborg: Daidalos.
 Erlandsen, T. m.fl. (2015): Grundlæggende videnskabelige perspektiver på udsathed blandt børn
og unge. In: Erlandsen, T. m.fl. (red.): Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans
Reitzels Forlag, s. 21-34.
 Langager, S. og W. Vonsild (red.)(2007); Socialpædagogikkens genkomst – Tema. In: Dansk
Pædagogisk Tidsskrift 3/07 (tema med syv korte artikler)
Forberedelse til undervisningen:
Læs den angivne litteratur og medbring eksempler på hvordan problemforståelser har ændret sig
gennem tiden inden for det socialpædagogiske område.
7
Session 3
Dato og klokkeslæt: 4/9 2015 kl. Kl. 10.00-12.30.
Titel: Special- og socialpædagogik i samtidsdiagnostisk perspektiv
Underviser: Søren Langager
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Mål:
Formidle indblik i tendenser i samtiden og deres betydning for social- og specialpædagogiske mål
og indsatsformer.
Temaer/indhold:
De studerende introduceres til aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik og forskellige måder at tænke i social- og specialpædagogiske interventionsformer med særligt fokus på
konsekvenserne af inklusionspolitikker, forvaltningsmæssige udredningspraksisser, velfærdsteknologier mv. Undervejs eksemplificeres med skolereformen og socialpolitisk forvaltning.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Pedersen, O.K. (2014): Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).
 Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst. Tidsskrift for Socialpædagogik
nr. 1, 2001
 Langager, S. (2008): Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og
diagnosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)
 Langager, S. (2013): Det afmålte liv - socialpolitik og socialpædagogisk faglighed i tilbud til
voksne med udviklingshæmning. I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori,
erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag.
 Langager, S. (2015): En svag karakter - udsathedsproblematikken i skolen. In: Erlandsen, T.
m.fl. (red.): Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 259-271.
Supplerende litteratur:
 Erlandsen, T., m.fl. (2013): Socialpædagogik – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
Læs litteraturen og overvej, hvordan aktuelle tendenser i samfunds-, social- og uddannelsespolitik
influerer på måden, hvorpå social- og specialpædagogiske interventionsformer kan udformes og
gennemføres, samt hvilke konsekvenser dette får for både de professionelle og de udsatte børn, unge og voksne.
8
Session 4
Dato og klokkeslæt: 4/9 2015 kl. 13.30-16.00.
Titel: Bourdieu, opdragelse og børneforsorg
Underviser: Christian Sandbjerg Hansen
Mål:
At introducere til den franske sociolog Pierre Bourdieus centrale begreber og analyser af opdragelsespraksisser, samt at illustrere disse ’i anvendelse’ gennem en konkret analyse af børneforsorgens
historie.
Temaer/indhold:
Vi læser om Bourdieus centrale begreber til forståelse af opdragelsesmæssige praksisformer (felt,
habitus, symbolsk vold) og diskuterer hvordan de kan anvendes til at analysere special- og socialpædagogiske forhold.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Esmark, K. (2006): Bourdieus uddannelsessociologi. I: Annick Prieur & Carsten Sestoft, red.,
Pierre Bourdieu – en introduktion. Hans Reitzels Forlag.
 Hansen, C. S. (2008). Til historien om socialt arbejde med børn og unge. Praktiske Grunde –
Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, 2, 8-39.
Supplerende litteratur
Bourdieu, P. (2000): Pascalian Meditations. Polity Press.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den tilknyttede litteratur.
9
Session 5
Dato og klokkeslæt: 29/9 2015 kl. 10.00-12.30
Titel: Social - specialpædagogikkens samfundsmæssige forankring
Underviser: Janne Hedegaard Hansen
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Mål:
Formålet er, at de studerende får kendskab til den danske velfærdsstat som ramme for social- og
specialpædagogiske tiltag.
Temaer/indhold:
Det danske velfærdssamfund kan iagttages som en særlig måde at realisere visionen om et samfund,
der består af frie individer. For at opnå denne frihed må den enkelte gøres i stand til at sørge for sig
selv og forsørge sig selv. Velfærdssamfundet sætter således specifikke betingelser for social- specialpædagogiske mål og indsatser og insisterer på mulige problem- og løsningsforståelser i det socialog specialpædagogiske arbejde. Social- og specialpædagogikkens opgave bliver hermed, tilsammen
med andre pædagogiske og sociale indsatser, at bidrage til at realisere målet om det autonome individ. Til dette formål bidrager social- og specialpædagogikken med at opretholde den herskende sociale orden gennem kategorisering og eksklusion af visse handlemåder og individtyper.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Hansen, J. H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København: Hans Reitzels Forlag (s. 127- 148)
 Pedersen, O. K. (2011): Konkurrencestaten. Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316).
Forberedelse til undervisningen:
Læse opgivet litteratur.
De studerende skal medbringe 3 eksempler på hvordan de selv bidrager til at opretholde den eksisterende sociale orden i deres praksis.
10
Session 6
Dato og klokkeslæt: 29/9 2015 kl. 13.30-16.00
Titel: Socialpædagogikkens teorihistorie
Underviser: Niels Rosendal Jensen
Mål:
Målet med undervisningen er at introducere til en socialpædagogisk teorihistorie, som kan bidrage
til en bedre forståelse af nutidens socialpædagogik. Der kan dels peges på en kontinuitet i socialpædagogisk teori, men dels også på brudflader i overgangen fra ”arbejdssamfund” til ”vidensamfund”.
Disse bevægelser er vigtige at tilegne sig viden om, når sigtet er at tilføre socialpædagogikken nye
facetter.
Indhold:
Forelæsningen har til formål at præsentere en skitse over socialpædagogisk teorihistorie. Udgangspunktet tages i ’det socialpædagogiske problem’ for derved bedre at kunne indkredse forskellige
former for ’socialpædagogisk handlen’. Derefter indkredses en teoretisk rammesætning af, hvad (1)
det sociale og (2) pædagogik er for størrelser, og hvordan de kan mødes i begrebet socialpædagogik. Dagen afrundes med et udblik til opgaver i forhold til socialpædagogisk forskning og uddannelse.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst. Tidsskrift for Socialpædagogik
nr. 1, 2001(OBS: Artiklen er kopieret ind under Session 3)
 Jensen, N.R. (2006): Grundbog i socialpædagogik. Viborg: Forlaget PUC, kapitel 4, siderne
193-254.
 Jensen, N.R. (2007): Vidensamfund og socialpædagogik, In: Tidsskrift for Socialpædagogik, nr.
19/2007
Supplerende litteratur:
 Erlandsen, T. m.fl. (2013): Socialpædagogik: En grundbog. København: Hans Reitzels Forlag
Forberedelse til undervisningen:
I Schmidts artikel er det især vigtigt at få greb om de tre genkomstformer, artiklen beskriver og analyserer; derefter kan det sociale spørgsmål tages under behandling og skiftet fra klassisk socialt
spørgsmål til ideen om det sociale individ
I Grundbog kan kapitel 1 underbygge læsningen af Schmidts artikel om det sociale spørgsmål, gerne suppleret med anden del af kapitlet. I kapitel 4 præsenteres og diskuteres socialpædagogisk teori.
I artiklen om vidensamfund lægges endnu en ”pind til ligkisten” i form af en indkredsning af begrebet vidensamfund og dets betydning for de professionelles arbejde.
11
Session 7
Dato: 30/9 2015 10.00-12.30
Titel: Special- og socialpædagogik analyseret som vidensformer
Underviser: Bjørn Hamre
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Mål:
Målet er at introducere til analytiske perspektiver på specialpædagogik og socialpædagogik som
vidensformer i en aktuel og historisk kontekst
Temaer/indhold:
Forelæsningen handler om, hvordan special- og socialpædagogik kan iagttages som typer af viden,
belyst gennem forskellige teoretiske perspektiver. Special- og socialpædagogik iagttages gennem
disse perspektiver som: 1) et forhold mellem teori og praktik, 2) et forhold mellem viden som hhv.
frigørelse og magtudøvelse og 3) et spørgsmål om ændrede legitimationskriterier for pædagogisk
viden fra sandt/falsk som kriterium til et spørgsmål om videns effektivitet/ineffektivitet. Disse forhold belyses gennem så forskellige teoretiske positioner som praktikteorien, poststrukturalisme og
postmodernisme.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.
Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.
København: Akademisk Forlag.
 Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik. Aarhus: Klim. Side 13-29.
 Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier. København: Nyt fra
Samfundsvidenskaberne. Side 9-27.
Supplerende:
 Callewaert, S. (2004): På vej mod en generel teori om professionel handling og viden. I:
Petersen, K. A. (red.): Praktikker i erhverv og uddannelse. København: Frydenlund.
 Howarth, D. (2005): Diskurs – en introduktion. København: Hans Reitzels Forlag. Side 102123.
 Brügger, N. (1999): Lyotard, det postmoderne og det politiske. I: Lauritsen, C. B. & A.BergSørensen (red.): Den ene den anden det tredje – Politisk identitet, andethed og fællesskab i moderne fransk tænkning. København: Forlaget politisk revy. Side 29-50.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den angivne litteratur og medbring to-tre problemstillinger som du mener teksterne rejser.
12
Session 8
Dato: 30/9 2015 13.30.-16.00.
Titel: Socialpolitiske og samfundsmæssige baggrunde for krav til dokumentation og udviklingsarbejde
Underviser: Anna Kathrine Frørup
Mål:
De studerende præsenteres for dokumentationsbegrebet i et socialpolitisk, samfundsmæssigt og
socialpædagogisk perspektiv.
Indhold:
I de sidste årtier er der i stigende grad stillet krav til dokumentation og udviklingsarbejder. Den
statslige modernisering og målrationalitet har påvirket de socialpædagogiske områder og professionens udvikling, og der er inden for området et mere generelt behov for udvikling af forskning og
forskningsmetoder, der understøtter praksis og praksisudvikling. Disse temaer vil blive diskuteret i
forelæsningen.
Litteratur:
 Bryderup, I. M. & Shaw, I. (2008): Introduction. I: Bryderup, I. M. (ed.), Evidence Based and
Knowledge based Social Work. Aarhus Universitetsforlag
 Sommerfeld, P. (2005) Introduction. Evidence-Based practice – the end of professional social
work or architect of a new professionalism? (s. 7-29). I: P. Sommerfeld, P. (ed), Evidence-Based
Social Work – Towards a New Professionalism?
Forberedelse til undervisningen:
Læse de i litteraturlisten angivne tekster og gør jer eventuelle overvejelser om, hvordan i arbejder
med dokumentation og udviklingsarbejde på Jeres arbejdsplads, og hvilke potentialer og/eller udfordringer, det har aktiveret.
13
Session 9
Dato: 1/10 2014 Kl. 10.00. – 12.30.
Titel: Neuroscience og diagnosernes himmelflugt – samfundskulturelle tendenser og social- og specialpædagogiske perspektiver
Underviser: Søren Langager
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Mål:
At de studerende får indblik i den hastigt ekspanderende neuroscience (’hjernevidenskab’) med bl.a.
øget diagnosekultur, og via dette indblik styrker grundlaget for at reflektere over afledte konsekvenser inden for social- og specialpædagogik.
Temaer/indhold:
I krydsfeltet mellem socialpolitik og sundhedspolitik har psykiatriske diagnoser på få år fået en central rolle som forstærket individualiseringstendens samfundsmæssigt medieret af blandt andet nye
teknologier inden for neuroscience, først og fremmest scanningsteknologierne. Forelæsningen indkredser denne samfundstendens og udfolder den i forhold til diagnosticeringslogikken (udredning)
og den psykiatriske manualkultur (hvor den seneste amerikanske, DSM-V, lanceredes maj 2013).
Tendenserne perspektiveres og konkretiseres i forhold til special- og socialpædagogisk faglighed.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (side 40-52).
 Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser i
forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik
og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).
 Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131-150).
 Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende domæne. I:
Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (side 3257).
Supplerende:
 Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (øvrige
artikler).
 Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag
(øvrige artikler)
 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnosticering).
Forberedelse til undervisningen:
Læs den tilknyttede litteratur
14
Session 10
Dato: 1/10 2014 Kl. 13.30. – 16.00.
Titel: Diagnoser og specialpædagogik i et samfundsmæssigt perspektiv
Underviser: Tine Basse Fisker
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Mål:
At bidrage til at de studerende får en nuanceret forståelse af børn i vanskeligheder, børn med diagnoser, børn med risikoprofiler osv. Desuden skal forelæsningen bibringe de studerende et eksempel
og en præsentation af progressionen og indholdet i en mulig universitetsopgave.
Temaer/indhold:
Denne forelæsning vil formmæssigt tage udgangspunkt i arbejdet med at skrive en universitetsopgave, og således give de studerende et eksempel på hvordan form og indhold kan flettes sammen.
Indholdsmæssigt vil forelæsningen præsentere de studerende for en diskussion af diskurser og forståelser af børn i vanskeligheder. I forelæsningen vil der blive lagt vægt på at diskutere samfundsmæssige konstruktioner og deres underliggende teoretiske forankring. Vi ser en stigende tendens til
diagnosticering af børn med anderledes adfærd, og det skal diskuteres hvorfor vi ser denne stigning,
hvordan man kan reflektere over de tal og opgørelser der viser os denne stigning.
Desuden skal denne forelæsning fungere som en introduktion til en særlig analytisk metode; en
Fairclough’sk diskursanalyse, og således give de studerende en fornemmelse for hvordan en akademisk analyse kan gribes an. Forelæsningen vil derfor forme sig som en skiften mellem oplæg og
analyseøvelser.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. København: Dansk psykologisk forlag. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.
 Kirkebæk, B. (2010): Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. København: Akademisk forlag. Kap 1. Den medicinske forførelse, p. 27 - 54
 Phillips, L. & Schrøder, K. (2005): Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, M. & Mik-Meyer,
M. (red): Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.
p. 275 – 302
 Szulevicz, T. (2013): Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer for
PPR. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 50 (01), p. 39-50.
Supplerende:
 Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education. I: Daniels, H. og Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education.
 Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
 Hertz, S. (2008): Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. København: Akademisk forlag. p. 31-56, p. 107-129.
15



Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Steinhausen, H-C. (2011): Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C.
ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København
Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3)
Forberedelse til undervisningen:
Læs den anviste primær litteratur, print øvelsesteksten ud, og påbegynd en tekstanalyse af den. I
tekst analysen fokuseres på disse elementer: metaforer, positivt / negativt konnoterede ord og vendinger, ordvalg (hvorfor disse ord, og ikke nogle andre), adjektiver, præfixer og modalverber.
16
Session 11
Dato og klokkeslæt: 27/10 2015 kl. 10.00-12.30
Titel: Eksklusion, inklusion – marginaliseringsmagt og normaliseringsmagt - Michel Foucault til
belysning af social- og specialpædagogikken
Underviser: Bjørn Hamre
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Mål:
Forelæsningen introducerer de studerende til Foucaults institutionshistoriske og genealogiske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse og eksklusion, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det sker med afsæt i
uddrag af Foucaults Galskabens Historie (1961), Overvågning og straf - fængslets fødsel (1975)
samt et uddrag af hans forelæsninger om Befolkning, sikkerhed og territorium (1978) og med det
mål at bibringe de studerende historisk sans samt analytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og
reflektere over deres egen praksis.
Temaer/indhold:
I Michel Foucaults historiske detailstudier af udelukkelse og indespærring af gale og kriminelle
samt af disciplin, biopolitik og normaliseringsformer forbindes et historisk-strukturelt blik for den
sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden, magt, disciplinering og normalisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i institutionelle og pædagogiske sammenhænge, hvor man har med mennesker at gøre. Tesen er, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og det moderne samfunds marginaliserings- og normaliseringsmagter har fået fornyet aktualitet med det seneste årtis udvikling i pædagogik og socialpolitik – og
ikke mindst med den generelle ambition om inklusion og forebyggelse.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Foucault, M. (2003): Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2:
Den store indespærring
 Foucault, M. (2002): Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille
forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330.
 Foucault, M.(2005): Befolkning, sikkerhed og territorium. København, Hans Reitzels Forlag.
1.forelæsning.
 Hamre, B. (2015): Goffmans totalinstitution set i en dispositivoptik, in Psyke & Logos, (in
press).
Supplerende:
 Hamre, B. (2010): Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century Danish. Asylum, Phaenex.
http://phaenex.uwindsor.ca/ojs/leddy/index.php/phaenex/article/view/3081/2452
 Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, København: Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)
Forberedelse til undervisningen:
Læs den angivne litteratur og medbring to-tre problemstillinger som du mener teksterne rejser.
17
Session 12
Dato og klokkeslæt: 27/10 2015 kl. 13.30-16.00.
Titel: Inklusion og eksklusion som politisk projekt
Underviser: Janne Hedegaard Hansen
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Mål:
Formålet er, at de studerende får en dybere indsigt i og forståelse for de politiske og ideologiske
tendenser, som inklusion kan ses som et svar på.
Indhold:
Forelæsningen sætter fokus på juridiske, politiske og ideologiske forhold, som synes at dominere de
centrale politikområder i det danske velfærdssamfund. Hvilke problemer formuleres som centrale
og hvilke løsningsstrategier peges der på. Hvordan antages inklusion at bidrage til løsningen og
hvordan understøtter inklusion sammenhængskraften i samfundet?
Litteratur:
 Lov om dagtilbud kap. 1 og 2 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202
 Folkeskoleloven kap. 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145631
 Den nye skolereform http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole
http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Lovgrundlag
Forberedelse:
De studerende skal indhente oplysninger om de politiske udmeldinger om inklusionsforståelser og
strategier i den kommune, de er ansat i. Både på institutions, skole og beskæftigelsesområdet. Materialet skal læses til undervisningen og de studerende skal holde et oplæg på 5 minutter om materialets centrale indhold.
18
Session 13
Dato og klokkeslæt: 28/10 2015 kl. 10.00-12.30
Titel: Social- og specialpædagogiske udfordringer – sociale patologier, professionsvilkår og praksisoptikker
Underviser: Søren Langager
Fællesforelæsning med socialpædagogik
Mål:
Målet med undervisningen er, at de studerende får indsigt i nogle grundproblematikker i social- og
specialpædagogisk faglighed, herunder nye målgrupper og refleksion over professionsforståelse og
praksis.
Temaer/indhold:
Forelæsningen bygges op omkring to temaer:
(1) Social- og specialpædagogikkens nye målgrupper og opgaveforståelser som følge af øgede sociale patologier i netværkssamfundet med et stigende antal unge og voksne med psykosociale vanskeligheder.
(2) Social- og specialpædagogiske udfordringer omkring samspillet mellem det professionelle og
det personlige, etiske dilemmaer, kommunikation og forståelse, livskvalitet, mm.
De forskellige problemstillinger eksemplificeres via forskning inden for først og fremmest unge- og
voksenområdet.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Nygren, Pär (2004): ’Risky Business’. I: Asterisk (19) (3 sider).
 Villadsen, Kaspar (2013): Det indrestyrede menneske – om socialpædagogikkens påtrængende
problem. I: Erlandsen m.fl.(red.): Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels
Forlag (17 sider)
 Schmidt, L-H. (1996): Etik og socialpædagogik. I: Bryderup, I. B. & Langager. S. (red.)
(1996). Følelseseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Socialpædagogisk Højskole. (9 sider).
 Langager, S. (2013): Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagforlag
(10 sider)
Forberedelse til undervisningen:
Med afsæt i artiklerne overvejes det vanskelige spørgsmål om grænsedragninger mellem den personlige nærhed og den professionelle distance i social- og specialpædagogisk arbejde som velfærdsprofession.
19
Session 14
Dato og klokkeslæt: 28. oktober 2015, kl. 13.30-16.00
Titel: Hvordan kan man med et crip-teoretisk perspektiv udfordre den normaliseringsmagt, der vil
gøre os alle til aktive medborgere livslangt?
Underviser: Tine Fristrup
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Mål:
De studerende præsenteres for en undersøgelse af, hvordan en ’queer(y)ing’ / ’cripping’ af kategorien ’handicap’ kan fattes som en mod-normaliseringsmagt i forhold til det at blive ældre med et
handicap, når forestillinger om ’aktiv aldring’ gør sig gældende som tidens (aldrings)politiske fordring.
Temaer/indhold:
Undervisningen bygger på litteratur om ’queer(y)ing og cripping’ samt den seneste internationale
forskning om det at blive ældre med et handicap (ageing with a disability) med henblik på at give
den studerende mulighed for at udfordre eksisterende forestillinger om det at blive ældre med et
handicap. Ældre udviklingshæmmedes modmagtspotentiale diskuteres som muligheden for at destabilisere det gouvernementale samfunds forestillinger om ’det aktive medborgerskab’ i almindelighed og i diskursen om ’aktiv aldring’ i særdeleshed.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Mandag Morgen (2012): Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i
velfærdssamfundet. DOWNLOADES: https://www.mm.dk/den-aktive-borger
 Skov, A., K. Wehner, E. Bisgaard & k. Gertsen (2010): Ældre udviklingshæmmede – vidensindsamling i danske kommuner. Servicestyrelsen. DOWNLOADES:
http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldre-udviklingshaemmede
 Goodley, D. & K. Runswick-Cole (2015): Big Society? Disabled people
with the label of learning disabilities and the queer(y)ing of civil society. Scandinavian Journal
of Disability Research, 17:1, pp.1-13.
 Kåhlin, I., A. Kjellberg, C. Nord & J.-E. Hagberg (2015): Lived experiences of ageing and later
life in older people with intellectual disabilities. Ageing and Society, 35, pp. 602-628.
 Monahan, D. J. & D. A.Wolf ( 2014): The continuum of disability over the lifespan: The convergence of aging with disability and aging into disability. Disability and Health Journal, Vol.
7, pp. 1-3.
 Freedman, V. A. (2014): Research gaps in the demography of aging with disability.
Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 60-63.
Supplerende litteratur
 Löfgren-Mårtenson, L. (2013): ‘‘Hip to be Crip?’’ About Crip Theory, Sexuality
and People with Intellectual Disabilities. Sexuality & Disability, Vol. 31, pp. 413–424.
 Goodley, D. (2013): Dis/entangling critical disability studies. Disability &
Society, 28:5, pp. 631-644.
20





Loja, E., M. E. Costa, B. Hughes & I. Menezes (2013): Disability, embodiment and ableism:
stories of resistance. Disability & Society, 28:2, pp. 190-203.
Wolbring, G. (2008): The Politics of Ableism. Development, 51, pp. 252–258, Society for International Development 1011-6370/08.
Tremain, S. (2005): Foucault, Governmentality, and Critical Disability Theory - An introduction. In: Foucault and the government of disability, Shelly Tremain (ed.). The University of Michigan Press.
Goodley, D. (2014): Theorising Disablism and Ableism. London: Routledge.
McRuer, R. (2006): Crip Theory: Cultural Signs of Queerness and Disability. New York: New
York University Press.
McRuer, R. (2012): Cripping Queer Politics, or the Dangers of Neoliberalism. S&F Online: The
Scholar and Feminist Online 10: pp. 1–12.
21
Session 15
Dato og klokkeslæt: 29/10 2014 kl. 10.00.-12.30.
Titel: Etik, menneskesyn og perspektiver på social- og specialpædagogik
Underviser: Birgit Kirkebæk
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Mål:
Målet med undervisningen er dels at udfordre de studerende til refleksiv tænkning omkring de etiske dilemmaer, der opstår i den specialpædagogiske praksis, dels at gøre dem opmærksom på, at
forskelligt menneskesyn afføder forskellig praksis.
Temaer/indhold:
Menneskesyn kan ikke bare vælges på et teoretisk plan, men det udspringer af de overvejelser, vi
gør os om undervisningens organisering, form og indhold, og de konkrete handlinger, vi foretager
os i undervisningsforløbet. Det er den professionelles refleksion i forhold til egne handlinger og
holdninger set i lyset af forskellige etiske positioner og forskellige menneske- og samfundssyn, som
er undervisningens fokuspunkter.
Undervisningens form vil være forelæsning med cases, der kan diskuteres og reflekteres.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. København: Reitzels Forlag, s. 16-45.
 Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. København: Forlaget DR, s. 9 -36.
 Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Bergen: Efrem Forlag, s. 101-136.
 Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. København: Tiderne skifter, s. 185-221.
 Kirkebæk, B.(2010): Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og
 dilemmaer. København: Akademisk Forlag, kap. 7 og 8.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den angivne litteratur og overvej om du selv kender til cases, der kan diskuteres og reflekteres i
relation til teksternes teoretiske perspektiv og indholdsmæssige analyser.
22
Session 16
Dato og klokkeslæt: 29/10 2015 kl. 10.00-12.30.
Titel: Udsatte børn og unges skolegang og uddannelse
Underviser: Anna Kathrine Frørup
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Formål:
Målet med undervisningen er at formidle viden om skolegang og uddannelse omkring anbragte
og/eller udsatte børn og unge, herunder at diskutere de tilgange og forståelser om skolegang og uddannelse, der afspejler sig i forskningen, blandt de professionelle såvel som inden for herskende
samfundsdiskurser.
Indhold:
Aktuel forskning viser, at en stor andel af alle tidligere anbragte børn og unge ikke får 9. klasses
afgangseksamen, og at en stor andel af dem ikke får ungdomsuddannelser. Lige så vel viser det sig
at en bekymrende stor del af unge europæere ikke får uddannelse eller job. Hvad siger forskningen
omkring anbragte og/eller udsatte og skolegang? Hvilke elementer kan betragtes som afgørende for
udsatte børn og unges læreprocesser og uddannelsesforløb? Og hvordan stemmer disse tiltag
overens med den nye skolereform eller andre politiske tiltag?
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Andersen, D. (2008): Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.
Kan downloades på SFI’s hjemmeside:
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines
+Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008
 Bryderup, I. M. & G. Andsager (2006): Skolegang for anbragte børn og unge. København:
Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.
 Bryderup, I. M. & M. Q. Trentel Q. (2011): Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:
Klim. Kapitel 1.
 European Policy Brief (2014): Examining National Level Youth Policies From A Capability
Perspective. Kan downloades på “SocIEtY’s Hjemmeside:
http://www.society-youth.eu/images/media/manual/wp3_policy_brief_11_12_14.pdf
Forberedelse til undervisningen:
Hvilke elementer betragtes som afgørende for anbragte børn og unges læreprocesser og uddannelsesforløb og hvilke tendenser viser sig i den sammenhæng omkring målgruppe, metoder, etc.? Hvilke elementer betragtes som afgørende inden for Jeres egen praksis? Hvad er jeres egne professionelle oplevelser med udsatte børn og skolegang?
23
Session 17
Dato og klokkeslæt: 19/11 2015 kl. Kl. 10.00-12.30.
Titel: Læringsteori og videnskabsteori.
Underviser: Hans Siggaard Jensen, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet
Sted: Festsalen
Formål:
Fællesforelæsningen har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes læreprocesser
samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling.
Mål:
Efter gennemført fællesforelæsning kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i:
 væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og læreprocesser
 forhold der har indflydelse på voksnes læring
 at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejdere,
 med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læring og
 læreprocesser.
 Formulerer forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier om voksnes individuelle læring.
Indhold:
Fællesforelæsningen omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle
kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læreprocesser og forhold
der understøtter og hindrer læring.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism. In: Educational Researcher, Vol. 24, No. 7, pp. 5-12
Forberedelse til undervisningen:
Læsning af artikel.
24
Session 18
Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 13.30.-16.00.
Titel: Institutionelle logikker og institutionelle identiteter – ledelse/organisation
Underviser: Kasper Kofod
Mål:
Det analyseres, hvilke krav og forventninger der stilles til organisering og ledelse af de pædagogiske institutioner.
Indhold:
De pædagogiske institutioner danner i mange tilfælde rammen om hele liv, og det gælder derfor om
at skabe så gode rammer som muligt, for at beboerne kan leve så anstændige liv som muligt – omstændighederne taget i betragtning. Disse organisationer er en del af den offentlige sektor, og det
stiller særlige krav til deres ledelse og organisering.
Der er særlige logikker på spil i disse organisationer, fordi de både fungerer i en politisk sammenhæng med den fokus på dem, det indebærer, og de skal fungere på markedslignende vilkår. Samtidig er det institutioner, som er befolket med professionelle. Disse forhold er med til at stille særlige
krav til organisering og ledelse af disse institutioner.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Kofod, K. K. (2005): Organisering og ledelse i socialpædagogiske institutioner. Tidsskrift for
Socialpædagogik (16), side 36-46. 8
Sekundær litteratur:
 Bevort, F. & Sundstrøm, J. (1995): En ny byttehandel mellem medarbejdere og virksomhed? I:
F. Bevort, P. E. Jensen & Prahl (red.). Engagement i arbejdet. Involvering i organisationer. København: Handelshøjskolens Forlag.
 Kofod, K. K. (2007): Ledelse af sociale institutioner. Pædagogisk ledelse under forandring.
København: Børsen.
 Kofod, K. K. & Jensen, N. R. (2009): Organisationsudvikling og socialpædagogisk praksis i boog dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. (Ligger som e-bog på Forskningsprogrammet for Special- og Socialpædagogik og kan downloades).
 Pedersen, J. S. (red.) (2007): Ledelse i en reformtid i velfærdsstatens maskinrum: 8 forskningsbaserede bidrag om institutionsledelse. København: Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
En oversigt over forelæsningens hovedpointer kan læses i Kofod (2005). For en uddybelse af temaerne i forelæsningen kan man med fordel supplere med Kofod (2007), især kap 2, 3, 9 og 12. hertil
kan man supplere med Pedersen (2007), kap. 8. For en uddybning af særlige temaer kan man inddrage Bevort og Sundstrøm (1995) samt Kofod og Jensen (2009).
25
Session 19
Dato og klokkeslæt: Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 10.00-12.30
Titel: Styringsstrategier i den offentlige sektor
Underviser: Anna Katrine Frørup
Fællesforelæsning med specialpædagogik
Mål:
Målet med undervisningen er at give de studerende indsigt i de forandringer, som modernisering af
den offentlige sektor har medvirket til både på det specialepædagogiske og det socialpædagogiske
område.
Temaer/indhold:
Moderniseringen inden for den offentlige sektor har medvirket til en øget implementering af styringsstrategier og værktøjer fra den private sektor med henblik på i højere grad at rationalisere og
effektivisere arbejde og resultat både i folkeskolen såvel som på dag- og døgninstitutionsområdet.
Spørgsmålet er, hvad moderniseringen af den offentlige sektor har betydet for både det specialpædagogiske og socialpædagogiske arbejdsområde?
De studerende vil blive præsenteret for styringsdiskurser og styringsstrategier, herunder begreber og
indsatser som f.eks. evidens, inklusion, test, lærerplaner, m.v., der knytter sig til moderniseringsprocesserne og de senere globaliseringsprocesser; hvor kommer disse begreber og indsatser fra og
hvordan implementeres de i henholdsvis folkeskolen, døgninstitutionerne, daginstitutionerne, m.v.
og hvilke konsekvenser har det for den professionelle praksis?
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Kofod, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup: Danmarks Pædagogiske
Universitet. kap. 3.
 Moos, L. m.fl. (2006): Evidens i uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. s. 13-15.
Supplerende:
 Ejersbo, N. & Greve, C. (2008): Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens
Forlag
 Hjort, K. (2002): Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
 Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag
Forberedelse til undervisningen:
Læse de i litteraturlisten anførte tekster samt overveje hvilken betydning moderniseringsprojektet
har haft for din egen arbejdsplads og dit eget arbejde.
26
Session 20
Dato og klokkeslæt: 20/11 2015 kl. 13.30-16.00.
Titel: Afslutning, evaluering og opsamling på efterårets temaer
Underviser: Søren Langager
Mål:
At samle op på de perspektiver og erfaringer, som forløbet har givet hidtil og diskutere disse i forhold til den kommende eksamensopgave, herunder spørgsmål om problemformulering og analyse.
Temaer/indhold:
Fælles opsamling og evaluering af efterårets forløb og indhold samt diskussion af eksamensopgaver.
Litteratur knyttet til undervisningen:
 Schmidt, L.-H. (2013): Socialpædagogikken fremtid – officielle bekymringer. In: Erlandsen, T.
m.fl. (red.): Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag. (s. 421-432).
 Evt. andre artikler som udvælges undervejs i forløbet.
Forberedelse til undervisningen:
Forbered et kort mundtligt oplæg omkring hvad du skriver opgave om med:
- begrundelse for emnet og problemformuleringen
- analytiske perspektiver og muligheder
27
Oversigt over (1) litteratur knyttet til undervisningen og (2) supplerende litteraturforslag
(1) Litteratur knyttet til undervisningen
Session 1
 Elkjær, B. & Wiberg, M. (2013): Pragmatismens læringssyn og pragmatiske læringsteorier. In:
A. Qvortrup & M. Wiberg (Eds.): Læringsteori og didaktik. København: Hans Reitzels Forlag:
kapitel 5.
 Dewey, J. (1896 [2000]): Refleksbue-begrepet i psykologien. In S. Vaage (Ed.): Learning by
Dewey. Barnet, skolen og den nye pædagogik (pp. 215-229). Oslo: Gyldendal Uddannelse.
 Dewey, J. (1917 [1980]): The Need for a Recovery of Philosophy. In J. A. Boydston (Ed.): The
Middle Works of John Dewey, 1899-1924 (Vol. 10: 1916-1917, pp. 3-48). Carbon-dale and Edwardsville: Southern Illinois University Press.
Session 2
 Erlandsen, T. og S. Langager (2013): Socialpædagogik som velfærdsprofession. In: Erlandsen,
T. m.fl. (red.)(2013) Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 223235.
 Gustavsson, A. (2008). Vår tids socialpedagogik. I: Molin, Gustavsson og Hermansson (red.):
Meningsskapende och delaktighet. Göteborg: Daidalos.
 Erlandsen, T. m.fl. (2015): Grundlæggende videnskabelige perspektiver på udsathed blandt børn
og unge. In: Erlandsen, T. m.fl. (red.): Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans
Reitzels Forlag, s. 21-34.
 Langager, S. og W. Vonsild (red.)(2007); Socialpædagogikkens genkomst – Tema. In: Dansk
Pædagogisk Tidsskrift 3/07 (tema med syv korte artikler).
Session 3
 Pedersen, O.K. (2014): Konkurrencestaten og dens uddannelsespolitik. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 13-34).
 Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst. Tidsskrift for Socialpædagogik
nr. 1, 2001
 Langager, S. (2008): Inklusionens paradokser – Normalitetsopbrud, normaliseringspolitik og
diagnosens privilegier, Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 (s. 6 – 13)
 Langager, S. (2013): Det afmålte liv - socialpolitik og socialpædagogisk faglighed i tilbud til
voksne med udviklingshæmning. I: Bonfils, I. S. m.fl. (red.). Handicapforståelser mellem teori,
erfaring og virkelighed. København: Akademisk Forlag.
 Langager, S. (2015): En svag karakter - udsathedsproblematikken i skolen. In: Erlandsen, T.
m.fl. (red.): Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 259-271.
Session 4
 Esmark, K. (2006): Bourdieus uddannelsessociologi. In: Prieur. A. & C. Sestoft, red., Pierre
Bourdieu – en introduktion. Hans Reitzels Forlag.
 Hansen, C. S. (2008). Til historien om socialt arbejde med børn og unge. Praktiske Grunde –
Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, 2, 8-39.
28
Session 5
 Hansen, J. H. (2009): Socialpædagogen – identitet og faglighed, København: Hans Reitzels Forlag (s. 127- 148)
 Pedersen, O. K. (2011): Konkurrencestaten. Gyldendal (s. 169-204 og s. 275-316).
Session 6
 Schmidt, L.-H. (2001/1998): Socialpædagogikkens genkomst. Tidsskrift for Socialpædagogik
nr. 1, 2001(OBS: Artiklen er kopieret ind i Session 3)
 Jensen, N.R. (2006): Grundbog i socialpædagogik. Viborg: Forlaget PUC, kapitel 4, siderne
193-254.
 Jensen, N.R. (2007): Vidensamfund og socialpædagogik, In: Tidsskrift for Socialpædagogik, nr.
19/2007
Session 7
 Hamre, B. (2010): Fællesskab i socialpædagogikken i et historisk perspektiv, in U. Liberg & C.
Schou (red.): Fællesskab i forskellighed - Specialisering og det fælles i pædagogisk arbejde.
København: Akademisk Forlag.
 Nilholm, C. (2010): Perspektiver på specialpædagogik. Aarhus: Klim. Side 13-29.
 Åkerstrøm Andersen, N. (1999): Diskursive analysestrategier. København: Nyt fra
Samfundsvidenskaberne. Side 9-27.
Session 8
 Bryderup, I. M. & Shaw, I. (2008): Introduction. I: Bryderup, I. M. (ed.), Evidence Based and
Knowledge based Social Work. Aarhus Universitetsforlag
 Sommerfeld, P. (2005) Introduction. Evidence-Based practice – the end of professional social
work or architect of a new professionalism? (s. 7-29). I: P. Sommerfeld, P. (ed), Evidence-Based
Social Work – Towards a New Professionalism?
Session 9
 Christoffersen, M. N. (2012). Kan man hjælpe børn med ADHD? I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (side 40-52).
 Langager, S. og Jørgensen, A. S. (2011). Diagnoser i udvikling – tendenser og konsekvenser i
forhold til social- og specialpædagogik. I: Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik
og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag (side 17-37).
 Langager, S. (2014). Specialpædagogikkens børn – inklusionspolitik, diagnosekultur og læringsmiljøer. I: Illeris. K. (red.). Læring i konkurrencestaten, Samfundslitteratur (side 131-150).
 Rose, N. (2010). Psykiatri uden grænser? De psykiatriske diagnosers ekspanderende domæne. I:
Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM (side 3257).
Session 10
 Elvén, B. H., Veje, H & Beier, H. (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. København: Dansk psykologisk forlag. Kapitel 2 + 3, p. 21-61.
 Kirkebæk, B. (2010): Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. København: Akademisk forlag. Kap 1. Den medicinske forførelse, p. 27 - 54
29


Phillips, L. & Schrøder, K. (2005): Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, M. & Mik-Meyer,
M. (red): Kvalitative metoder I et interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag.
p. 275 – 302
Szulevicz, T. (2013): Forståelsen af elever med indlæringsvanskeligheder og implikationer for
PPR. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 50 (01), p. 39-50.
Session 11
 Foucault, M. (2003): Galskabens Historie [1961] (d.o. Roskilde, Det lille forlag 2003), kap. 2:
Den store indespærring
 Foucault, M. (2002): Overvågning og Straf. Fængslets fødsel [1975] (d.o. Roskilde, Det lille
forlag 2002, del II (s.211-244), samt 314-330.
 Foucault, M.(2005): Befolkning, sikkerhed og territorium. København, Hans Reitzels Forlag.
1.forelæsning.
 Hamre, B. (2015): Goffmans totalinstitution set i en dispositivoptik, in Psyke & Logos, (in
press).
Session 12
 Lov om dagtilbud kap. 1 og 2 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=137202
 Folkeskoleloven kap. 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145631
 Den nye skolereform http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole
http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Lovgrundlag
Session 13
 Nygren, Pär (2004): ’Risky Business’. I: Asterisk (19) (3 sider).
 Villadsen, Kaspar (2013): Det indrestyrede menneske – om socialpædagogikkens påtrængende
problem. I: Erlandsen m.fl.(red.): Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels
Forlag (17 sider)
 Schmidt, L-H. (1996): Etik og socialpædagogik. I: Bryderup, I. B. & Langager. S. (red.)
(1996). Følelseseksperter? Etik og engagement i socialpædagogisk arbejde. København: Socialpædagogisk Højskole. (9 sider).
 Langager, S. (2013): Referencerammen. I: Langager, S. (red.). Kvalikombo. Socialt Fagforlag
(10 sider)
Session 14
 Mandag Morgen (2012): Den aktive borger – hvordan flere borgere kan spille en større rolle i
velfærdssamfundet. DOWNLOADES: https://www.mm.dk/den-aktive-borger
 Skov, A., K. Wehner, E. Bisgaard & k. Gertsen (2010): Ældre udviklingshæmmede – vidensindsamling i danske kommuner. Servicestyrelsen. DOWNLOADES:
http://socialstyrelsen.dk/handicap/aktuelt_sik/vidensindsamling-aeldre-udviklingshaemmede
 Goodley, D. & K. Runswick-Cole (2015): Big Society? Disabled people
with the label of learning disabilities and the queer(y)ing of civil society. Scandinavian Journal
of Disability Research, 17:1, pp.1-13.
 Kåhlin, I., A. Kjellberg, C. Nord & J.-E. Hagberg (2015): Lived experiences of ageing and later
life in older people with intellectual disabilities. Ageing and Society, 35, pp. 602-628.
30


Monahan, D. J. & D. A.Wolf ( 2014): The continuum of disability over the lifespan: The convergence of aging with disability and aging into disability. Disability and Health Journal, Vol.
7, pp. 1-3.
Freedman, V. A. (2014): Research gaps in the demography of aging with disability.
Disability and Health Journal, Vol. 7, pp. 60-63.
Session 15
 Bauman, Z. (2005): Forspildte liv. København: Reitzels Forlag, s. 16-45.
 Hartling, O. (2008): Liv og død i menneskets hænder - vores etiske udfordring. København: Forlaget DR, s. 9 -36.
 Jollien, A. (2010): Lovet være svakheten. Bergen: Efrem Forlag, s. 101-136.
 Kemp, P.(2012): Filosofiens verden. København: Tiderne skifter, s. 185-221.
 Kirkebæk, B.(2010): Almagt og afmagt. Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og
 dilemmaer. København: Akademisk Forlag, kap. 7 og 8.
Session 16
 Andersen, D. (2008): Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.
Kan downloades på SFI’s hjemmeside:
http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuthor=Dines
+Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear=2008
 Bryderup, I. M. & G. Andsager (2006): Skolegang for anbragte børn og unge. København:
Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Kapitel 1 og 8.
 Bryderup, I. M. & M. Q. Trentel Q. (2011): Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:
Klim. Kapitel 1.
 European Policy Brief (2014): Examining National Level Youth Policies From A Capability
Perspective. Kan downloades på “SocIEtY’s Hjemmeside:
http://www.society-youth.eu/images/media/manual/wp3_policy_brief_11_12_14.pdf
Session 17
 D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism. In: Educational Researcher, Vol. 24, No. 7, pp. 5-12
Session 18
 Kofod, K. K. (2005): Organisering og ledelse i socialpædagogiske institutioner. Tidsskrift for
Socialpædagogik (16), side 36-46. 8
Session 19
 Kofod, K. K.(2005): På sporet af ledelse - ledelse i spor. Emdrup: Danmarks Pædagogiske
Universitet. kap. 3.
 Moos, L. m.fl. (2006): Evidens i uddannelsen? Emdrup: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. s. 13-15.
Session 20
 Schmidt, L.-H. (2013): Socialpædagogikken fremtid – officielle bekymringer. In: Erlandsen, T.
m.fl. (red.): Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag, s. 421-432.
31
(2) Supplerende litteraturforslag
Grundbøger:



Erlandsen, Torsten m.fl. (red.)(2013) Socialpædagogik – en grundbog. København: Hans Reitzels Forlag.
Bonfils, I. S. m.fl. (red.) (2013): Handicapforståelser mellem teori, erfaring og virkelighed, København: Akademisk Forlag.
Erlandsen, Torsten m.fl. (red.)(2015) Udsatte børn og unge – en grundbog. København: Hans
Reitzels Forlag.
Supplerende forslag til de enkelte undervisningsgange:
Session 1
 Dewey, J. (1925 [1984]). The Development of American Pragmatism. In J. A. Boydston (Ed.):
The Later Works of John Dewey, 1925-1953 (Vol. 2: 1925-1927, pp. 3-21). Car-bondale and
Edwardsville: Southern Illinois University Press.
 Hildebrand, D. (2008): Dewey: A beginner's guide: Oneworld Publications.
Session 4
Bourdieu, P. (2000): Pascalian Meditations. Polity Press.
Session 7
 Callewaert, S. (2004): På vej mod en generel teori om professionel handling og viden. I:
Petersen, K. A. (red.): Praktikker i erhverv og uddannelse. København: Frydenlund.
 Howarth, D. (2005): Diskurs – en introduktion. København: Hans Reitzels Forlag. Side 102123.
 Brügger, N. (1999): Lyotard, det postmoderne og det politiske. I: Lauritsen, C. B. & A.BergSørensen (red.): Den ene den anden det tredje – Politisk identitet, andethed og fællesskab i moderne fransk tænkning. København: Forlaget politisk revy. Side 29-50.
Session 9
 Brinkmann, S. (red.). Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser. Forlaget KLIM
 Bryderup, I. M. (red.). Diagnoser i specialpædagogik og socialpædagogik. Hans Reitzels Forlag
 Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 1 2012 (artikler under temaet Diagnoser og diagnosticering).
Session 10
 Dyson, (1999): Inclusion and inclusions: Theories and discourses in inclusive education. I: Daniels, H. & Garner, P. (red) Inclusive Education. World Yearbook of education.
 Fisker, T. B. (2010): Inklusion og interaktion: muligheder og forhindringer. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
 Hertz, S. (2008): Børne- og ungdomspsykiatri. Nye perspektiver og uanede muligheder. København: Akademisk forlag. p. 31-56, p. 107-129.
32



Larsen, I. H. (2008): Diagnosemarkedet. I: Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift
Steinhausen, H-C. (2011): Den videnskabelige forståelse af ADHD. I: Steinhausen, H-C.
ADHD. Livslange perspektiver og særlige behov. Dansk Psykologisk Forlag, København
Tetler, S, (2011): Inkluderende specialpædagogik. In: Specialpædagogik, 2011, 31 (3)
Session 11
 Hamre, B. (2010): Disciplinary Power and the Role of the Subject at a Nineteenth-Century
Danish. Asylum, Phaenex.
http://phaenex.uwindsor.ca/ojs/leddy/index.php/phaenex/article/view/3081/2452
 Kristensen, J.E. & Hermann, S. (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, København: Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)
Session 14
 Löfgren-Mårtenson, L. (2013): ‘‘Hip to be Crip?’’ About Crip Theory, Sexuality
and People with Intellectual Disabilities. Sexuality & Disability, Vol. 31, pp. 413–424.
 Goodley, D. (2013): Dis/entangling critical disability studies. Disability &
Society, 28:5, pp. 631-644.
Loja, E., M. E. Costa, B. Hughes & I. Menezes (2013): Disability, embodiment and ableism:
stories of resistance. Disability & Society, 28:2, pp. 190-203.
 Wolbring, G. (2008): The Politics of Ableism. Development, 51, pp. 252–258, Society for International Development 1011-6370/08.
 Tremain, S. (2005): Foucault, Governmentality, and Critical Disability Theory - An introduction. In: Foucault and the government of disability, Shelly Tremain (ed.). The University of Michigan Press.
 Goodley, D. (2014): Theorising Disablism and Ableism. London: Routledge.
 McRuer, R. (2006): Crip Theory: Cultural Signs of Queerness and Disability. New York: New
York University Press.
 McRuer, R. (2012): Cripping Queer Politics, or the Dangers of Neoliberalism. S&F Online: The
Scholar and Feminist Online 10: pp. 1–12.
Session 18
 Bevort, F. & Sundstrøm, J. (1995): En ny byttehandel mellem medarbejdere og virksomhed? I:
F. Bevort, P. E. Jensen & Prahl (red.). Engagement i arbejdet. Involvering i organisationer. København: Handelshøjskolens Forlag.
 Kofod, K. K. (2007): Ledelse af sociale institutioner. Pædagogisk ledelse under forandring.
København: Børsen.
 Kofod, K. K. & Jensen, N. R. (2009): Organisationsudvikling og socialpædagogisk praksis i boog dagtilbud for voksne udviklingshæmmede. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. (Ligger som e-bog på Forskningsprogrammet for Special- og Socialpædagogik og kan downloades).
 Pedersen, J. S. (red.) (2007): Ledelse i en reformtid i velfærdsstatens maskinrum: 8 forskningsbaserede bidrag om institutionsledelse. København: Danmarks Forvaltningshøjskoles Forlag.
Session 19
33



Ejersbo, N. & Greve, C. (2008): Moderniseringen af den offentlige sektor. København: Børsens
Forlag
Hjort, K. (2002): Modernisering af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag.
Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag
34