Introduktionsprogram for nyansatte på Intensivt Afsnit

Transcription

Oplæringsprogram for nyansatte sygeplejersker
Anæstesiologisk intensiv afdeling V, Intensiv afsnit,
OUH Svendborg Sygehus.
Revideret d. 23. juni 2015 v/ Tina Thommsen og Lene Lehmkuhl
1.0 Indholdsfortegnelse.
1.0 Indholdsfortegnelse. ............................................................................................................. 1
2.0 Baggrund. ............................................................................................................................. 2
3.0 Introduktion til afdelingen. ................................................................................................... 3
4.0 Mål for den samlede oplæringsperioden. .............................................................................. 5
5.0 Introduktion ......................................................................................................................... 6
6.0 Faglige kompetencer ............................................................................................................ 8
7.0 Kompetencer i uforudsete situationer................................................................................. 24
8.0 Organisatorisk kompetence ................................................................................................ 25
9.0 Social kompetence.............................................................................................................. 26
10.0 Læringskompetence.......................................................................................................... 27
11.0 Fokusområder i oplæringsperioden ................................................................................... 28
12.0 Undervisningsdage. .......................................................................................................... 29
13.0 Bilag 1 – Ugeplan for fokusområder .................................................................................. 30
14.0 Bilag 2 - Samtaler i oplæringen .......................................................................................... 34
15.0 Bilag 3 – Dokumentationsark for nyansat samlet introduktion .......................................... 40
16.0 Bilag 4 - Personalehåndbog ............................................................................................... 41
1
2.0 Baggrund.
Oplæringsprogrammet for nyansatte på Intensiv Afsnit er udarbejdet, for at tydeliggøre de
kompetencer det forventes, at du som nyansat får i oplæringsperioden. Den Danske
Kvalitetsmodel (standard 1.4.3) lægger desuden op til, at der på enhedsniveau findes et individuelt
introduktionsprogram, som er tilpasset den enkelte nyansatte og med tilbud om samtaler i
introduktionsforløbet (IKAS 2013).
Oplæringsprogrammet gennemføres på 3 måneder. Perioden er inddelt i en introduktionsperiode,
en oplæringsperiode og en selvstændighedsperiode, hvor der vil være en erfaren sygeplejerske
som følges med dig/er på samme stue. Der vil være stigende krav til din selvstændighed i forløbet,
og din vejleder vil træde mere og mere i baggrunden. Overgangen mellem disse perioder vurderes
individuelt, i forhold til den erfaring du har med og erhverver dig i afsnittet.
Der er planlagt en samarbejdsaftale med dig, din vejleder og uddannelses- og
udviklingssygeplejersken indenfor de første uger, og 2 processamtaler i løbet af de 3 måneder. Der
vil være en evalueringssamtale, hvor det præciseres hvilke kompetencer, der skal følges op på.
Denne vil danne udgangspunkt for efterfølgende arbejdstilrettelæggelse.
Oplæringen er primært til det intensive speciale. Opvågningsspecialet introduceres/oplæres du til
efter specialuddannelsen.
Oplæringsprogrammet er bygget op i to kolonner, en for hvad du som nyansat sygeplejerske skal
kunne inden for forskellige områder, og en for hvordan det kan vise sig i det praktiske arbejde.
Hensigten hermed er, at øge bevidstheden om hvilke kompetencer du skal arbejde hen imod, for
at kunne varetage sygeplejen hos en intensiv patient i afsnittet. Din oplæring skal således ses som
en proces, hvor det bliver synligt for såvel dig som din vejleder, hvilke kompetencer du besidder,
hvordan de viser sig i det praktiske arbejde, samt hvilke udfordringer du har behov for, for at øge
dine kompetencer (Andersen F.B. 2007). I kan således i samarbejde rette fokus på din nærmeste
udviklingszone (Bagger C. og Schultz H. 2009).
Oplæringsprogrammet er opdelt i forskellige kompetencer, således er der ikke kun fokus på de
faglige kompetencer. Kompetencer i uforudsete situationer og organisatoriske, sociale, og
læringsmæssige kompetencer er beskrevet selvstændigt, og bliver herved også mere synlige.
Oplæringsprogram er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af intensivsygeplejerske Bente
Straarup, intensivsygeplejerske Anette Bruun, forhenværende afdelingssygeplejerske Tine
Thomsen og uddannelses- og udviklingssygeplejerske Lene Lehmkuhl.
Litteraturhenvisninger:
Andersen, F. B 2007. ”Tegn er noget vi bestemmer” Systime
Bagger C. og Schultz H. 2009. ”Vejledning ad fagprofessionelle i klinisk praksis” Munksgaard
IKAS 2013. ”Akkrediteringsstandarder for sygehusene” 2. version, 2. udg. DDKM
2
3.0 Introduktion til afdelingen.
Præsentation af afdeling V
Anæstesiologisk Intensiv afdeling. V, OUH Svendborg Sygehus omfatter:
 Opvågnings- og Intensivafsnit
 Anæstesiafsnit
 Operationsafsnit
 Dagkirurgisk afsnit i Svendborg og Nyborg
Præsentation af intensiv – og opvågningsafsnit
Intensivt afsnit er normeret til 6 intensive behandlingspladser fordelt på 1- og 2-sengsstuer.
I afsnittet modtages voksne patienter fra store dele af Fyn og det er muligt at stifte bekendtskab
med det almene intensive speciale. Der modtages såvel medicinske som kirurgiske patienter, der
er karakteriseret ved en høj grad af co-morbiditet og primært indlægges med:
 Respirationsinsufficiens til NIV- og respiratorbehandling
 Kredsløbsinsufficiens
 Sepsis
 Nyreinsufficiens
 Komplikationer efter større abdominale operationer
 Mindre traumer
Opvågningen i afsnittet råder over 3 – 12 opvågningspladser varierende over døgnet. Her
modtages voksne patienter fra gynækologi/obstetrik, otologi, ortopædkirurgi, urologi og
abdominalkirurgi og enkelte børn. Du vil komme til at følges med din vejleder en dag i
opvågningen, for at få kendskab til denne. Efter specialuddannelsen i intensiv sygepleje vil der
være en særskilt oplæring i opvågningen, denne aftales individuel og i den forbindelse udleveres
en introduktionsmappe til opvågningsspecialet.
Personalenormering
Intensivt afsnit har ansat 56 sygeplejersker og 3 social- og sundhedsassistenter/sygehjælpere
Der er fast tilknyttet 3 intensivoverlæger til afsnittet. I øvrigt samarbejdes med plejepersonale og
læger fra hele anæstesiologisk afdeling, uddannelses- og udviklingssygeplejersker og
kvalitetskoordinator.
Arbejdstiden er 8 1/4 time dagligt.
Faglig sparring og et godt arbejdsmiljø er vigtige elementer i afsnittet.
Uddannelses- og udviklingsmuligheder
Der er undervisning for personalet på intensiv hver onsdag og den første mandag i måneden
afholdes en sygeplejekonference. En gang om ugen afholdes tværfaglig konference. Der
arrangeres undervisning og temadage efter behov. Personalemøde afholdes ca. hver 3. måned.
Der afvikles MUS 1 gang om året.
I oplæringsperioden arbejdes med bedside undervisning og refleksion.
3
Efter 2 års erfaring som sygeplejerske er der er mulighed for at tage specialuddannelsens i intensiv
sygepleje. På afsnittet uddannes endvidere anæstesisygeplejersker, sygeplejestuderende, læger,
Falckreddere og ventilatører.
Værdigrundlag
4
4.0 Mål for den samlede oplæringsperioden.
I introduktionsperioden er målet:
 At blive kendt i afsnittet (ca. 1 uge)
I oplæringsperioden er målet:
 At opnå rutine og overblik over den grundlæggende sygepleje og observationer af den
intensive patient.
 At få viden om og erfaring med diverse retningslinjer og dokumentation i relation til
pleje og behandling af den intensive patient.
I selvstændighedsperioden er målet:
 At kunne varetage helhedsplejen til en intensiv patient selvstændigt (med en erfaren
kollega på stuen).
Arbejde med
selvstændigt ansvar
hos 1 pt. med erfaren
kollega hos med-pt. på
stuen
Introduktion, lære afd.
og arbejdsgang/rytme
at kende incl.
overvågningsudstyr og
CIS
Arbejde med at have
overblik over
helhedsplejen hos
pt´en, med vejleder
som ressource
Arbejde m.
grundlæggende
intensiv sygepleje
(procedure, instrukser
m.m)
Arbejde med mere
administrative
sygeplejeopgaver:
dokumentation,
medicin, stuegang.
5
5.0 Introduktion
Introduktion 1. dag
Velkomst
Velkommen ved Afdelingssygeplejerske/
stedfortræder og sygeplejerske.
Præsentation af personale.
Uniformer, garderobeforhold
Rundvisning i afdelingen
Birum
Dialyserum.
Personaletoilet.
Skyllerum rent og urent.
Linnedrum.
Apparaturrengøring.
Apparaturrum incl. hængemapper.
Medicinstue
Konferencerum
Sekretariat.
Arbejdsplaner.
Udfylde telefonliste.
Syge-raskmelding.
Orienteringsbog/overarbejde/afspadsering.
Nyhedsbakker.
Litteratur/udlån.
Døgnrytmeplaner
Opslagstavle på gangen
Arbejdsplan/ugeplan.
Meddelelser.
Patientkøkken
Kaffemaskine.
Fryser/køleskab.
Kaffestue
Mødeaktiviteter.
Undervisning.
Sociale arrangementer.
Kaffe/gavekasse.
Personale-postkasser.
Taskeskabe.
Køleskab.
Patientstuer og opvågningsstuer
Stuernes indretning.
Samarbejdspartnere
Pårørenderum
Opholdsmuligheder for pårørende.
Overnatning og bespisning for pårørende
Sikkerhedsregler
Brand (senere undervisning af Hans).
Akutbakke og intubationsvogn.
Hjertestopskald og procedure..
Zollpacer.
Alarmer/nærvær på stuerne.
Telefoner og telefontavler.
6
Lægekald.
Hygiejne Retningslinjer (intranet).
Traumekald.
Rundvisning på sygehuset
Hente nøgler, parkeringstilladelse og få taget foto.
Omklædningsrum.
Anæstesi- og operationsafsnit.
Klinisk-Kemisk afdeling.
Blodbank.
Billeddiagnostisk afdeling.
Farmaceutisk service.
Kantine.
kapel
Forhal.
Rum til aflevering af prøver til Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling OUH.
Øvrig introduktion
Orientering ved afdelingssygeplejerske
Gennemgang af afdelingens organisering og
politikker.
Afsnittets værdigrundlag.
Utilsigtede hændelser/ incidensrapportering.
Arbejds- og interessegrupper/superbrugere.
Arbejdsskader.
APV og sikkerhed.
Sygemelding/barnets 1. og 2. sygedag
Orientering ved stedfortræder
Arbejdsplan. Ønskeplan/min tid.
Ferieplan. Prioriteringsgrupper
IT ansvarlig
Etablering af adgang til diverse netværk.
Introduktion til CIS
Uddannelses- og udviklingssygeplejerske
At være ny i afdelingen.
Læringskompetencer.
Diverse litteratur
Specialuddannelsen i intensiv sygepleje.
7
6.0 Faglige kompetencer
FAGLIG KOMPETENCE
Områder/opgaver (HVAD skal
medarbejderen kunne)
Hud, slimhinder og væv:
Personlig pleje.
- Sengebad og brusebad
- Hudpleje
- Mund-, øjen- og næsepleje
- Forbindsskift/sårpleje
- Stomipleje
Decubitus profylakse.
- Valg af madras
- Lejring
FAGLIG KOMPETENCE
HVORDAN viser det sig i praksis
Udfører vask, soignering og hudpleje hos den intensive patient.
Vurderer behov for mund-, øjen- og næsepleje og udfører denne.
Udfører plaster/ forbindingsskift.
Har kendskab til afsnittet´s produkter til stomipleje og kan anvende
disse.
Observerer patienten for trykspor, og handler relevant på det der
observeres.
Vurderer trykbelastning fra udstyr (f.eks. saturationsmåler) og
ændrer placering.
Vurderer om patienten har den rigtige madras ift. trykaflastning.
Er opmærksom på at vende patienterne i sengen, evt. skifte stilling
på arme, ben og hoved. Kan lejre patienterne,så de ligger godt.
Kan bestille og afbestille ”luftmadrasser”.
FAGLIG KOMPETENCE
Bevægeapparat:
FAGLIG KOMPETENCE
Lejring:
Tager ansvar for at sikre, at patienten altid er lejret korrekt for at
forebygge decubitus.
Kender og anvender Braden-scale til screening for decubitus
Kender de forskellige madras-typer, der forefindes i afsnittet.
Anvender viden om lejringens betydning for respirationen.
Træning og mobilisering:
Planlægger træning og mobilisering i forhold patientens behov/
ressourcer og ifølge instruks og mobiliserings- og træningsprotokol.
Mobiliserer patienten i samarbejde med fysioterapeut og kolleger.
Har kendskab til og anvender diverse hjælpemidler/aktivitetskasse.
Kender de særlige forhold, der gør sig gældende ved mobilisering
(ansvar for tube, IV katetre, dræn, sonde og blærekateter).
Anvender kontrakturprofylaktiske øvelser i sengen og kan
mobilisere patienterne fra seng til stol.
Kender den anvendte tromboseprofylakse i relation til virkning og
bivirkning.
Intellektuel stimulation:
- Tv / radio
- Bøger / blade
- Lydbånd
- Roll Talk
Er bevidst om at tilrettelægge aktiviteter for patienten, både fysisk
og intellektuel under hensyntagen til dagens øvrige aktiviteter.
Medinddrager patienten i beslutninger og planer, så patientens
egne ressourcer udnyttes.
Arbejder tværfagligt sammen med ergoterapeuter/ fysioterapeuter.
8
FAGLIG KOMPETENCE
FAGLIG KOMPETENCE
Sedation, Smerter og Abstinenser:
Medicinsk sedering
Har viden om virkning og bivirkning af de mest anvendte
medikamenter (Midazolam, Propofol) i afsnittet, og anvender
denne viden.
Sedations-score
Observerer patientens sedationsniveau.
Reflekterer over det observerede i fht. plejen.
Dokumenterer observationerne ved at anvende RASS.
Smertesymptomer
Observerer og identificerer patientens smerter.
Handler relevant på det observerede, i forhold til ordinationer.
Medicinsk smertebehandling
Har viden om virkning og bivirkning af de mest anvendte
medikamenter (Oxynorm, Paracetamol) i afsnittet, og anvender
denne viden.
Administrerer medicin pr. os, plaster, pr. sonde, intravenøst, samt
epiduralt (herunder kunne betjene epiduralpumpen).
Smertescore
Anvender VAS score ift. smertebehandling
Epidural smertebehandling.
Kan deltage i anlæggelse af epiduralkatheter.
Kan observere indstikssted, skifte forbinding og seponere
katheteret.
Abstinenser
Kan observere og identificere patienter med abstinenser.
Er opmærksom på patienter med risiko for at udvikle abstinenser.
Har viden om virkning og bivirkninger af de mest anvendte
medikamenter (Catapresan, Fenemal, Serenase, Nikotinplaster)
mod abstinenser, og anvender denne viden.
FAGLIG KOMPETENCE
medarbejderen kunne):
Søvn og hvile:
FAGLIG KOMPETENCE
Søvnens betydning for mennesket
Planlægger plejen, så døgnrytmen så vidt muligt opretholdes.
Døgnrytmeplan
Arbejder efter døgnrytmeplan, hvor der er taget højde for faste
aktiviteter som morgentoilette, stuegang, fysioterapi, mobilisering
mm., således at der er plads til søvn/hvileperioder.
Ro på stuen
Samler aktiviteter og tiltag hos den enkelte patient, og forsøger at
skabe ro på hele stuen samtidig.
Intensiv delirium
Har viden om symptomer på og kan identificere patienter, der er i
risikogruppe for at få intensiv delirium.
Kan anvende CAM-ICU scoring. pleje og behandle patienter med
intensiv delirium, farmakologisk og non-farmakologisk.
9
FAGLIG KOMPETENCE
Respiration:
FAGLIG KOMPETENCE
Symptomer ved
respirationsinsufficiens
Anvender viden om observation af respiration: thoraxbevægelser,
farver, frekvens, hørlig eller følelig sekret, stridor/bronchospasme,
emfysem, saturation og bevidsthed.
Reflekterer/reagerer og handler ved respiratoriske afvigelser
sammen med erfaren kollega/læge.
Psyke
Har kendskab til respirationsinsufficiente patienters psykiske
tilstand (angst/uro/panik), og hvordan patienterne kan støttes.
Lejring
Anvender viden om lejringens betydning for respirationen.
Rtg. af thorax
Kan bestille rtg. af thorax og kan v.h.a. slide assistere ved røntgen.
Syre-base
Har viden om normalområdet for den enkelte patients syre
/basestatus, reagerer og handler relevant på afvigelser.
Kan tage A-pkt. fra A-kanyle, og har kendskab til A-pkt. fra arterie
radialis (uden A-kanyle).
Kan analysere A-pkt. på vores syre-basemaskine på afsnittet.
Har kendskab til, hvordan acidose/alkalose kan behandles.
Pose-maske system
(incl. dag på Dagkirurgisk Operation)
Kan samle pose-maske system, og håndventilere patienten på
masken.
Dræn pigtail/pleuradræn
Kan hente bakke til pleuradræn og assistere ved anlæggelse.
Kan observere output fra dræn, og at drænet oxilerer og handle i
forhold til dette.
Kan seponere pigtail/pleuradræn.
Generelt:
Ikke intuberet patient:
Nasal ilt
Kan anvende twinkath. til iltaggregat.
Venturimaske/ilttelt
Kan anvende venturimaske/ ilttelt, har kendskab til iltflow og
blandingsaggregat.
Pep-fløjte/CPAP maske
Kan anvende forskellige metoder til at mobilisere sekret, f.eks.
lejringsændringer, mobilisering, pep-fløjte og CPAP maske.
Holde frie luftveje
Kan anlægge en tungeholder/nasal airway og har kendskab til
blindsugning af patienterne.
NIV- behandling
Kan under vejledning give NIV-behandling via Carina og Evita
Infinity 500.
Har kendskab til opsætning og indstilling af apparaturet, og kan
aflæse relevante værdier på Carina og Evita Infinity 500.
10
Har kendskab til maskevalg og påsætning af masken.
Inhalationer
Kan give inhalationer via forstøvermaske og aero neb, på Carina og
Evita Infinity 500.
Intuberet patient:
Assistere ved intubation
Informerer patienten sammen med lægen om
respiratorbehandling.
Har viden om proceduren ved intubation/tracheostomi anlæggelse
og udfører delopgaver under vejledning.
Har kendskab til den mest anvendte medicin (Thiomebumal,
Suxametonium, Rapifen), som gives i forbindelse med intubation,
og kan administrere medicinen efter instruks.
Har viden om virkning og bivirkning af akutmedicin (Atropin,
Efedrin. Metaoxedrin), og anvender denne viden.
Tuber
Har kendskab til de forskellige tuber, der findes på afsnittet og
deres anvendelse.
Respiratorbehandling
Kan installere og indstille Evita respiratorer efter lægens
ordinationer.
Sætter relevante alarmgrænser og aflæser respiratoren.
Anvender forskellige modi på respiratoren og udfører relevante
observationer i forhold til disse.
Reflekterer/reagerer og handler, hvis de aflæste værdier ændrer
sig.
Har kendskab til opsætning af Fisher & Paykel fugter på
respiratoren og kan i samarbejde med kollega skifte
respiratorslanger.
Pleje og observation af endotracheal
tube/tracheostomi
Inhalationer
Flytter endotracheal tube til anden side af munden i samarbejde
med sygeplejerske.
Observerer tubefixering, tubelejring og kan udføre mundpleje og
tandbørstning.
Kan udføre tracheostomipleje, skifte inderkanyle og observere
huden.
Kan måle cufftryk og kan korrigere det.
Kan give inhalationer via Evita respirator.
11
Sugning og ventilation
Vurderer om patienten har behov for sugning, og kan udføre denne
handling.
Kan håndventilere patienten.
Kan suge patienterne over cuffen via næsen.
Kan ved sugning tage prøve af trachealsekret til dyrkning og
resistens/PCR via Carsten Smith og sende prøve til mikrobiologisk
afsnit.
Non-verbal kommunikation
Være opmærksom på patientens psykiske tilstand under intubation
og hjælpe patienten med den non-verbale kommunikation.
Har kendskab og må gerne kunne anvende Roll-talk.
Respiratoraftrapning
Følger plan fra stuegang i forhold til udtrapning af respirator.
Kan afcuffe tube og har kendskab til brug af talespjæld og svensk
næse.
Kan assistere ved skift af tracheostomitube.
Ekstubation
Medvirker ved ekstubation og etablering af anden respiratorisk
støtte, f.eks. nasalilt, venturimaske/ilttelt og NIV.
Kender relevante observationer efter ekstubation.
Kan rengøre afsnittets respiratorer efter brug, og ved hvad der er
engangs- og flergangsmateriale.
Har kendskab til tjek af respiratorer og opsætning af nye slangesæt.
12
FAGLIG KOMPETENCE
Områder/opgaver(HVAD skal
Cirkulation:
FAGLIG KOMPETENCE
HVORDAN viser det sig i praksis:
Generelle observationer
Observerer patientens kredsløb: f.eks. farver, central/perifer
temperatur, tør/fugtig hud, fysisk/psykisk uro.
EKG
Er opmærksom på patientens hjerterytme (sinusrytme, taky- og
bradycardi, arytmier; atrieflimmer) ved ankomst og ved vagtens
begyndelse.
Observerer evt. ændringer i rytme og reagerer relevant på det.
Blodtryk
Kan anvende og aflæse invasivt og noninvasivt BT.
Er opmærksom på parametre, som kan have indflydelse på BT, så
som smerter, ændret bevidsthedsniveau, volumenmangel, diureser
osv.
Forholder sig til, om de aflæste værdier er teknisk korrekte, og
sammenholder det med patientens kliniske tilstand.
Inotropi
Har viden om virkning og bivirkning af de mest anvendte inotropica
(Dopamin, Noradrenalin, Dobutrex, Adrenalin) og Cordarone, og
kan administrere medicinen - vedrørende blanding, dobbelttjek
med kollega.
Forholder sig kritisk til fordelingen af medicininfusioner i de
forskellige iv. adgange (kemisk forligelighed, indløbshastighed/
bolus).
Observerer patientens reaktion på medicinen, og handler relevant
på det.
Væsketerapi:
Blodtab, tab af kolloider og
substitution af disse
Administrerer forskellige væsketyper herunder krystalloider,
kolloider og blodprodukter.
Syre/base status (arterielle og
venøse)
Kan tage både arterielle og venøse blodprøver til syre/basestatus.
Vurderer patientens syre/base-status med hensyn til metabolisk
tilstand, EVF, Calcium, Kalium og Lactat under vejledning.
Invasive katetre som a-kanyle, CVK,
PICCO
Kan assistere ved anlæggelse af invasive kathetre.
Kan seponere invasive kathetre.
Kan klargøre tryksæt og nul-stille A-tryk og CVP.
Kan assistere ved kalibrering af picco kateter.
Kan observere og vurdere indstikssteder omkring invasive katetre
og udføre forbindskift.
13
FAGLIG KOMPETENCE
Ernæring:
FAGLIG KOMPETENCE
HVORDAN viser det sig i praksis:
Energibehov
Kender til afsnittets beregning af patienternes energi og protein
behov.
Kan observere, om patienten får dækket energi og proteinbehov.
Dokumentation
Kan dokumentere patientens energiindtag i COSMIC og CIS.
Diverse ernæringsprodukter
Køkkenets tilbud, herunder
Ønskekost
Kender de mest anvendte ernæringsprodukter i afsnittet.
Er bekendt med muligheden for at samarbejde med sygehusets
diætist og bestilling af ønskekost til den spisende patient.
Vitaminer og mineraler
Har viden om, hvornår patienten har brug for vitamin og mineral
tilskud.
Ventrikelsonde, frekasonde,
gastrostomisonde, eller
fødesonde
Kan anvende flowchart og kan opsætte sondekost i de forskellige
sondetyper der anvendes på afsnittet.
Kan opsætte sondekost efter ordination.
Kan anlægge ventrikel- og fødesonde i samarbejde med
sygeplejerske.
Ved hvordan man undgår komplikationer i form af tilstopning,
trykspor/sår, forkert placering.
Udfører pleje af sonden.
Total Parenteral Ernæring (TPN)
Kan blande og opstarte parenteral ernæring efter ordination i
samarbejde med sygeplejerske.
Blodsukkerregulering
Har kendskab til den intensive patients risiko for forhøjet
blodsukker, og handler på dette.
Har viden om forbindelsen mellem optagelse af næringsstoffer og
insulin.
Vurderer og handler på NovoRapid-infusions indvirkning på
blodsukkerværdier. Evt. pause/reduktion i forbindelse med store
aspirater, faste, eller lign.
Reflekterer over blodsukkerværdier, og vurderer i samarbejde med
sygeplejerske/læge, hvilken behandlingsstrategi der skal følges.
14
FAGLIG KOMPETENCE
Udskillelse:
FAGLIG KOMPETENCE
Væske og elektrolytbalance
Væsketerapi:
Har viden om normalområdet for den enkelte patients væsketal
(hgb, EVF, Na, K, Crea, og Carb).
Reflekterer over svar på væsketal og elektrolytter fra blodprøve
og syre/base, og bruger denne viden i behandlingen i samarbejde
med læge.
Har viden om administration af elektrolytter, og bruger denne
viden i praksis (kalium, natrium, calcium, magnesia, phosfat og
zink).
Kan følge væskeregnskab på CIS, og som minimum lave
delbalance (kl. 14 og 22) og døgnbalance (kl. 6).
Overhydrering, dehydrering og
dyshydrering
Observerer hydreringstilstanden.
Arbejder som udgangspunkt efter den ønskede væskebalance, og
handler relevant ved problemer i forhold til væsketerapi.
Reflekterer over årsager til, at den evt. ikke opnås i samarbejde
med læge/sygeplejerske.
Diuretisk behandling
Kender virkning og bivirkning af diuretika fast/pn., og kan
administrere disse.
Har kendskab til proceduren for urinopsamling (clearence), og
bestilling af nyretal (carbamid, kreatinin,).
Udfører bestilling og forsendelse samt kontrollerer svar, og
rapporterer til læge ved afvigelser.
KAD
Anlægger og seponerer KAD.
Observerer og plejer patienter med KAD.
Kan udføre blærescanning samt foretage engangskaterisation.
Ventrikelretention/aspirat
Kvalme/opkast
Mave-tarm funktion:
Observerer om abdomen er meteoristisk/spændt og ændringer i
abdomens omfang.
Observerer og vurderer ventrikelaspirat m.h.p. ventrikelfunktion,
blødningstendens og luft.
Kender flow-charts regime m.h.p. ernæring.
Har kendskab til ventrikelsonder og kan anlægge disse.
Diarre/obstipation
Observerer og vurderer afføring.
Kender faecalposer og kan påsætte disse.
Kender flexi-seal og kriterier for at anlægge dem og kan udføre
anlæggelsen.
Kender til stomiposer, tømning og skift af disse.
Laksantia
Vurderer behov for laksantia, og iværksætter behandling efter
ordination.
Har kendskab til dræn, observerer sekretet og medregner det i
Dræn
15
væskeregnskab.
CRRT
Dialyse: (oplæring aftales nærmere med vejleder)
Kan varetage plejen af en patient i kontinuerlig dialysebehandling
(CRRT).
Kontrollerer indstillinger/behandling på Aquarius, samt
observerer i CIS.
Har kendskab til maskinens værdier (TMP, indløbs- og returtryk,
præfiltertryk). Kan dokumentere og reagere på disse i samarbejde
med erfaren kollega.
Regulerer væsketræk under vejledning.
Kan kalde hjælp ved alarmer, og hvis patientens tilstand ændrer
sig.
Skifter dialyseposer.
Har kendskab til elektrolytværdier (specielt kalium), og handler
ud fra disse i samarbejde med sygeplejerske eller læge.
Reflekterer over APTT værdier og heparintilsætning.
Er opsøgende i forhold til opnåelse af større viden/ færdigheder
omkring CRRT. Lærer teori og opsøger undervisning på stuerne.
Infektioner:
Hygiejniske principper
Anvender gældende hygiejniske retningslinjer, og kan finde disse
på Info-net /intranet.
Anvender korrekt håndhygiejne.
Har viden om de hygiejniske principper omkring håndtering af
intravaskulære katetre, dræn, sår, cikatriser og forbindinger, samt
handler derefter.
Isolation
Kan finde gældende retningslinjer for isolation på Info-net, på
intranettet under hygiejne retningslinjer og i afsnittets mappe.
Temperaturobservation
Infektionsparametre
Har viden om almene observationer for infektion.
Er bekendt med muligheden for aktiv nedkøling ved
temperaturforhøjelse.
Har viden om infektionstal, og rapporterer ændringer til læge.
Sepsis
Har kendskab til hvordan sepsis kan udvikle sig, og anvender
dette i observation, pleje og behandling af patienten.
Dyrkning og podning
Observerer urin / stixer urin ved mistanke om infektion.
Tager prøver fra og sender til D + R.
- blod
- trachealsekret
- urin, drænsekret, kateterspids podning fra sår
- spinalvæske
Kan udskrive og udfylde relevante rekvisitioner, og kan
dokumentere prøvetagningen i COSMIC og CIS.
Medicinsk behandling
Administrerer indgift af antibiotika og steroider, samt kender
virkning og bivirkning ved de anvendte præparater.
16
FAGLIG KOMPETENCE
Undersøgelser:
FAGLIG KOMPETENCE
Bestille blodprøver
Kan bestille blodprøver, rutine og akut. Har kendskab til PV1 og
PV2. Kan i samarbejde med laboranten udtage blodprøver fra Akanyler.
Kender de mest anvendte laboratorieværdier, vurderer afvigelser
og reagerer på disse.
Laboratorieværdier
EKG
Bestiller EKG ved akutlaboranten.
Rtg. billeder
Kan bestille rtg. af thorax. CT-scanning og ultralyd. Er
opmærksom på behov for anæstesisygeplejerske/læge, når
patienten skal ud af afsnittet.
Prøvesvar
Er opmærksom på at få svar på diverse prøver/ undersøgelser
(f.eks. få set rtg. billeder / tjekket blodprøvesvar).
Urinprøver/blodprøver
Kan bestille og tage urinprøve fra til clearencebestemmelse.
Ved dialyse
Har kendskab til rutineblodprøver ved dialysebehandling.
Apparatur:
IT- håndtering (COSMIC, CIS, Outlook,
F-PAS, netlab, elektronisk rekvirering
af håndværker/tekniker, IT-support,
Infonet)
Standardudstyr:
Monitor/scop
Kan anvende afdelingens IT- systemer.
Har viden om og kan anvende scopet ved at vælge menu,
indlægge og udskrive patienter, indstille alarmgrænser, opsætte
og nulstille ABP og CVP, opsætte temperatur følere, opsætte og
aflæse målinger fra picco katheter samt medvirke til kalibrering.
Er opmærksom på at data overføres til EOS i CIS.
Kan observere funktion og fejlkilder af den tekniske monitorering,
og kan reagere relevant på det, evt. i samråd med en kollega.
Infusions- og sprøjtepumper
Enæringspumper
Respiratorer/Carina
Øvrigt apparatur:
Fugter
Blodvarmer
Bearhugger
Blærescanner
Haemocue blodsukker apparat
Zoll Pacer.
Kan anvende standard udstyr som infusions- og sprøjtepumper,
ernæringspumper og Evita respiratorer og Carina.
Kan parre pumper og ordinationer.
Kan anvende det mest almindeligt brugte apparatur i afdelingen
som Fisher Paykel fugter, blodvarmer, Bearhugger, blærescanner.
Kan måle patientens blodsukker vha. Haemocue.
17
Kan anvende Zoll Paceren i forbindelse med hjertestop, i
samarbejde med sygeplejerske.
Kender afd. instruks ved hjertestop.
Arctic Sun.
Har kendskab til brugen af Arctic Sun, og principperne for
nedkøling af patienter, der har haft hjertestop. Evt. pleje patient
som nedkøles/opvarmes i samarbejde med sygeplejerske.
Aquarius.
Har kendskab til Aquarius og principperne for dialyse. Evt. pleje af
dialyse patient i samarbejde med sygeplejerske.
GEM 4000.
Kan tage blodprøver korrekt, og analysere dem korrekt i GEM
4000. Har viden om de mest almindelige fejl, der kan opstå i
forbindelse med analysen.
VAC
Har kendskab til VAC behandling af sår. Kan betjene og indstille
VAC efter ordination. Kan skifte cannister i VAC.
Hjælpemidler ( lift, planløfter, vægt,
luftmadrasser, mm.)
Anvendelse af birum (skyllerum,
apparaturrengøring, apparaturdepot,
dialysedepot)
Har kendskab til hjælpemidler til bariatriske patienter.
Kan anvende afd.’s hjælpemidler ved pleje og mobilisering af
patienten.
Kan finde de mest anvendte ting i skabe og depotrum.
Kan sortere og rengøre og kontrollere apparatur efter brug.
Anvender COSMIC og CIS, og arbejder bevidst med at
systematisere den skriftlige formidling, for at sikre kontinuitet.
Identificerer og redegør for problemstillinger, og udarbejder
herudfra sygeplejemapper i COSMIC.
Dokumentation:
COSMIC og CIS
Energi og proteinbehov
Dialyseskema
CIS
Har kendskab til og kan anvende diverse skemaer.
Rapportgivning
Kan anvende rapportark.
Kan modtage og anvende den givne rapport til at skabe overblik
over patientens tilstand, og derudfra planlægge plejeforløbet
Mundtligt videregiver behandling, observationer og
sygeplejehandlinger om patienten.
Stuegang
Videregiver observationer fra plejen til stuegang på systematisk
måde, samt udføre givne ordinationer.
Patientjournal
Kan anvende patientens lægejournal i COSMIC og CIS og finde
nødvendige informationer.
Diverse rengørings og tjek procedure
Opfyldning af procedurebakker.
Rengøring og tjek af respirator.
Kan orientere sig i CIS og anvende det elektroniske
observationsskema og medicinmodulet..
18
FAGLIG KOMPETENCE
CNS:
FAGLIG KOMPETENCE
Bevægemønster
Anvender viden om menneskets normale neurologiske reaktionsog bevægemønster, og anvender denne viden i de daglige
observationer.
Symptomer
Reagerer relevant på mere eller mindre abnorme
reaktionsmønstre hos den enkelte patient (pupilreaktion,
bevidsthedsniveau, bevægemønster, sitren, øget tonus, slaphed,
kramper m.m.).
Kan anvende Glasgow Coma Skala (GCS).
Medicinsk påvirkning
Har viden om sederende, smertestillende og relakserende
medicins virkning på centralnervesystemet.
RASS og CAM- ICU
Kender RASS og CAM-ICU score, og beskriver mundtligt og
skriftligt de observationer der gøres.
Lejringsprincipper
Deltager i forebyggelse af komplikationer relateret til cerebrale
problemer.
Genoptræning
Har viden og forståelse for samarbejdet med
fysio/ergoterapeuten, og den behandling/stimulation der udføres
(passive bevægeøvelser, genoptræning m.m.).
Psykisk omsorg:
Information
- Troværdighed
Planlægger fremadrettet sygepleje ud fra relevante
problemstillinger, og informerer patient og pårørende om den
aktuelle tilstand og det fremtidige forløb.
Indsigt i sygdom/ medinddragelse
- Privatliv/afskærmning
Tilegner sig viden om og forståelse for, hvad det vil sige, at være
indlagt på intensiv, og hvilke krav det stiller til planlægningen af
plejeforløbet.
Kan samarbejde i et team, der udfører en pleje, som
imødekommer patientens behov - fysisk, psykisk, åndeligt og
socialt.
Har kendskab til kontaktsygeplejerskeordningen og viden om
hvad det indebærer at være kontaktperson.
Vurderer behovet for inddragelse af tværfaglige
samarbejdspartnere f. eks. præst, psykolog, og kan evt. sparre
med en erfaren kollega.
Tillid
Er nærværende og rolig omkring patienten m.h.p., at patienten
skal føle sig mest mulig tryg.
Respekt
- Lydhørhed overfor patientens
Kommunikerer med patienten på en respektfuld måde tilpasset
den enkelte patients behov.
19
signaler/vaner/ønsker
Prioriterer plejen ud fra en eventuel udarbejdet plejeplan og
døgnrytmeplan, samt medinddrager patienten ud fra de aktuelle
behov/ønsker.
-
Tab/trussel om tab
Er bevidst om at yde en sygepleje med hensyntagen til patientens
eventuelle oplevelse af tab og sorg.
-
Pårørende
Inddrager pårørende i relevant omfang i forhold til patientens
behov.
Pårørende:
Har kendskab til pårørendepjece, og udleverer den til de
pårørende.
Tillid
Tryghed
Respekt
Troværdighed
Omsorg
Planlægger plejen, så pårørende får mulighed for at være hos
patienten.
Skaber og bevarer kontakt med pårørende gennem
indlæggelsesforløbet.
Støtter pårørende i at få tilstrækkelig søvn, hvile, frisk luft, mad,
drikke og social kontakt udenfor sygehuset.
Information, herunder samtaler
- Medinddragelse
- Privatliv/afskærmning
- Kommunikation
- Mellemmenneskelig kontakt
- Hensyn til religion og kultur
Informerer pårørende i et forståeligt sprog, og støtter dem i
forhold til, at forstå information fra andre faggrupper.
Medinddrager kolleger/læger i vanskelige situationer.
Støtter pårørende i deres kontakt med patienten, eks. snak om
hverdagen.
Siger fra på en omsorgsfuld måde, og sætter velbegrundede
grænser overfor pårørende, således at såvel patientens som de
pårørendes behov tilgodeses.
Deltager i lægesamtaler med pårørende
-
Hygiejne
Informerer om hygiejniske retningslinjer for pårørende.
20
FAGLIG KOMPETENCE
Den døende/døde patient:
Behandlingsophør/forventet død
FAGLIG KOMPETENCE
Samarbejder med kollega m.h.p. at identificere og imødekomme
patientens og de pårørendes behov i den sidste tid, så patienten
får en værdig død.
Reflekterer over egne følelser, og arbejder hen imod at undgå
over/under involvering.
Palliativ behandling
Er bevidst om skiftet fra aktiv til palliativ behandling, og arbejder
hen imod at kunne rumme dette skift.
Samarbejder med kollega om at sikre den vågne, døende patient
mulighed for at udtrykke følelser og behov.
Er bekendt med ”tjekliste for sygeplejersker, når det er besluttet
at behandlingen ophører”.
Hjernedød
Kender til afsnittets procedure for organdonation.
Pårørende
Støtter de pårørende i at være i situationen.
Medvirker til at de pårørende kommer i gang med
sorgprocessen.
Samarbejder med kollega om at rådgive og vejlede pårørende om
det videre forløb, herunder informere om muligheden for evt.
opfølgende samtale.
Børn som pårørende
Er opmærksom på inddragelse af børn som pårørende.
Dødsfald
Har kendskab til procedure i forbindelse med dødsfald i afsnittet,
er bekendt med morsmappen, og kan gøre den døde i stand i
samarbejde med kollega.
Præst/Psykolog
Portør
Stamafsnit
Samarbejder med kollega om at vurdere behov for, at inddrage
relevante tværfaglige samarbejdspartnere.
21
FAGLIG KOMPETENCE
Etik:
FAGLIG KOMPETENCE
Etiske problemstillinger
Forholder sig til etiske problemstillinger i udførelsen af sygepleje
ud fra en konkret patientsituation (ex. ud fra De Sygeplejeetiske
Retningslinier).
Omsorg
Foretager sygeplejefaglige vurderinger ud fra teoretisk viden, og
forståelse for patientens behov i udførelsen af sygepleje til den
enkelte patient.
Tillid
Er informerende, lyttende og nærværende såvel fysisk som
mentalt.
Arbejder på at skabe et trygt og tillidsfuldt forhold til patienter og
pårørende.
Respekt
Giver patienten mulighed for, til en hver tid, at kunne give udtryk
for sine behov.
Empati
Yder sygepleje og behandling med indlevelsesevne,
medmenneskelighed, respekt og engagement.
Bestræber sig for at tale til patienten i et forståeligt sprog:
 Klar og kort information efter den enkeltes behov og
kognitive tilstand.
 Gentager information ved behov.
 Løbende information om tiltag.
 Er bevidst om ikke at ´tale hen over´ patienten.
Bestræber sig på, at patienten forstår den information, der gives
af andre faggrupper (ex. stuegang, fysioterapi).
Tavshedspligt
Overholder tavshedspligten. Er opmærksom på hvad og hvor
meget patienten skal informeres ift. patientens aktuelle kognitive
tilstand (ex. grad af sedation, analgesi, delir, og postoperative
forløb).
Adfærd
Er bevidst om egen adfærd og kropssprog, ift. hvordan den
påvirker patienter, pårørende og kollegaer.
Fleksibilitet
Viser respekt for kollegers forskelligheder, og er loyal over for
andres arbejde og beslutninger.
22
FAGLIG KOMPETENCE
Modtagelse af patient:
FAGLIG KOMPETENCE
Planlægning
Kendskab til visitation af intensiv patienter.
Aftaler hvem der gør hvad ifm. modtagelsen.
Indlægge på FPAS og CIS.
Klargøring af plads
Tjekker standardmonitorering og pladsen.
Gør klar til diverse behandlingstiltag iflg. lægeordination.
placerer vognen med procedurebakker uden for stuen.
Anvender skemaet ”modtagelse af ny patient på intensiv”.
Patientidentifikation
Kontrollerer patientens id.
Rapport
Modtager rapport fra stamafdelingens personale (evt. senere
efter aftale).
Pårørende
Vises tilrette i afsnittet, og informeres om at vente i
pårørenderummet, indtil patienten er modtaget og installeret.
Udskrivelse/ overflytning af
patient:
Kontakt til sengeafsnit
Kan, i samarbejde med en kollega, overflytte patient til
sengeafsnit eller andet intensiv afsnit.
Går afsluttende stuegang.
Rapport
Udarbejder sygeplejerapport i COSMIC og overflytte i FPAS.
Anvender skemaet ”udskrivelse af patient til stamafsnit” eller
”overflytning af patient til andet sygehus”.
Forbereder patient på overflytning, hvis muligt.
Monitorering
Afmonterer monitoreringsudstyr, og ledsager patienten til
sengeafsnit medbringende udskrift af væskeskema og
medicinskema fra CIS.
Giver relevant og fyldestgørende rapport til sygeplejerske på
sengeafsnit.
Pårørende
Informerer pårørende.
Oprydning
Samler eventuelle papirer og lægger dem i rummet hos
sekretærerne.
Rydder op, rengør og opsætter standard udstyr.
23
7.0 Kompetencer i uforudsete situationer.
Faglige KOMPETENCE I
UFORUDSETE SITUATIONER
KOMPETENCE I UFORUDSETE SITUATIONER
At kunne handle i.f.t. følgende:
Vurderer karakteren og konsekvensen af akut opståede
problemer/ændringer i patientens tilstand, og kan iværksætte
relevante tiltag.
Medinddrager erfaren kollega/læge og videregiver
observationer, overvejelser og ordinationer.
Er bevidst om egen formåen/kompetencer, og
uddelegerer/overgiver arbejdsopgaver til erfaren kollega, således
at overblikket bevares.
Kommunikerer klart og tydeligt.
Reflekterer over og evaluerer hændelsen sammen med erfaren
kollega for derved at opnå ny læring.
Respiratorisk:
Respirationsstop
Utilsigtet ekstubation
Okkluderet tube
Uhensigtsmæssig
afbrydelse af respiratorisk støtte
Kan fremskaffe procedurebakke med intubationsudstyr, tube og
laryngoskop, og kan samle og tjekke at laryngoskopet virker.
Kan finde bakken med akut medicin, og er bekendt med de
forskellige medikamenters virkning, bivirkning og
administrationen af disse.
Cirkulatorisk:
Hjertestop/ livstruende arytmier
Utilsigtet afbrydelse af inotropi
Ekstrem hypo/hypertension
Blødning
Anafylaktisk shock
Transfusionskomplikationer
Kan kalde hjælp ved hjertestop (2222).
Har kendskab til overordnede referencer, eksempelvis
”International rekommandationer ved hjertestop”.
Kan bringe Zoll Pacer på stuen.
Kan hente, blande, opsætte og indgive relevant medicin efter
ordination evt. i samråd med kollega.
Kan bestille Bac-test, og opsætte blodprodukter.
Cerebralt:
Ændringer i den cerebrale tilstand
Ændringer i motorisk respons
Utilsigtet afbrydelse af sedering
Eksterne hændelse:
Brand, strømnedbrud og
apparatur nedbrud
Personalerelateret:
- Stik- og skæreskader
- Fysisk skade på personalet
Kendskab til afsnittets brand og beredskabsplan.
Kendskab til skemaet for anmeldelse af arbejdsskade.
24
8.0 Organisatorisk kompetence
ORGANISATORISK KOMPETENCE
ORGANISATORISK KOMPETENCE
OUH, Svendborg Sygehus og
Afdeling V’s organisatoriske
opbygning
Kendskab til ledelsesmæssig struktur og de gældende politikker i
afsnittet V.
Tværfagligt samarbejde
Kende de faggrupper der arbejdes tæt sammen med i dagligdagen:
Læger, fysioterapeuter/ergoterapeuter, farmakonom,
bioanalytikere, radiografer, sekretærer, piccoline,
rengøringsassistent, portører, plejepersonale fra andre afsnit/
afdelinger
Forståelse for egen arbejdsindsats i.f.t. egen og samarbejdende
afdelinger.
Kan medinddrage andre faggruppers arbejdsrytme i planlægning af
sygeplejen.
Planlægge eget arbejde i forhold til
den intensive patient
Arbejder med at finde en personlig arbejdsrytme i forhold til at
overskue patientplejen.
Forståelse for hele patientforløbet
Har fokus på planlægning og udførelse af plejen under hensyn til
den enkelte patients ønsker, tilstand og sygdomsforløb.
Hjælpe kollegaer
Tager initiativ til at samarbejde med kollega omkring plejetiltag
(f.eks mobilisering, lejring m.v.).
Er bevidst om egne kompetencer og inddrager erfaren kollega ved
behov.
Tilrettelægger plejen under hensynstagen til afholdelse af pauser
på tidspunkter, hvor det er mest hensigtsmæssigt for patienten og
kollega.
Drager omsorg for andre patienter og pårørende (f.eks. ved
afløsning og modtagelse af den akutte patient).
Kendskab til andres
ansvarsområder og etablerede
arbejdsgrupper
Har kendskab til nøglepersoners funktioner: ansvarshavendefunktion, specialeansvarlige, apparaturansvarlige,
hygiejneansvarlig, tillids-og sikkerhedsrepræsentant,
patientsikkerhedsansvarlig.
Sygeplejefaglig udvikling
Har kendskab til den sygeplejefaglige udvikling, som foregår i
afsnittet.
Er ansvarlig for at holde sig a jour f.eks. via Outlook, nyhedsbog og
ugekasse.
Har kendskab til indberetning af utilsigtede hændelser.
Kontakt til samarbejdspartnere
Anvender telefonsystem, telefonliste, og kan kalde vagthavende
læge (4900 eller 4901).
Affaldssortering
Håndterer diverse medicinsk affald ud fra de gældende regler.
25
9.0 Social kompetence.
SOCIAL KOMPETENCE
Evnen til at omgås andre og
kommunikere
SOCIAL KOMPETENCE
Handler bevidst positivt og konstruktivt overfor kolleger,
samarbejdspartnere m.fl., og anvender en kommunikation der
afspejler lydhørhed, åbenhed, anerkendelse, troværdighed og
respekt.
Udtrykker sig klart og forståeligt i skrift og tale.
Lytter, udtrykker anerkendelse og giver konstruktiv kritik.
Siger sin mening og bakker beslutninger op, når de er taget.
Respekterer og anerkender forskelligheder.
Bidrager til god tone og humor.
Samarbejde
Bidrager til socialt fællesskab og indgå i teamet.
Håndterer konflikter på en hensigtsmæssig måde.
Indgår i gensidigt givende og konstruktive relationer med andre
mennesker, og udviser selvindsigt.
Ansvar og ansvarlighed
Tager ansvar for opgaver og problemer både i forhold til sig selv og
til fællesskabet.
Bidrager aktivt til at forbedre egen arbejdssituation, trivsel og
udvikling.
Reagerer hensigtsmæssigt i forhold til de krav ledere og kolleger
stiller.
Kan sige til og fra.
Har forståelse for egen betydning for afsnittets arbejdsmiljø og
image.
Stiller frie ressourcer til rådighed for kolleger, og tilbyder at hjælpe
med at udføre opgaver.
Deltager i det omfang det er muligt i faglige og holdningsmæssige
diskussioner, f. eks. ved mundtlig rapport og gruppekonferencer.
Socialt fællesskab
Har forståelse for betydningen af at indgå i et socialt fællesskab.
Viser interesse for kollegers ve og vel.
Viser respekt for andres meninger og beslutninger.
Er bevidst om egen adfærd, og hvordan den påvirker såvel
patienter, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
26
10.0 Læringskompetence.
LÆRINGSKOMPETENCER
Områder/opgaver (HVAD skal medarbejderen
kunne):
LÆRINGSKOMPETENCER
Forudsætninger for at lære
Opsøger ny viden og er åben for at lære nyt.
Arbejder med at få overblik over enkeltheder, hen
imod at overskue helheden.
Anvender efter behov retningslinjer og instrukser
via infonet, håndbøger og andet litteratur i
afsnittet.
Deler viden med andre
Er opsøgende ift. kollegial sparring og feedback
Motivation for at lære
Tager initiativ til drøftelse af, hvordan nye
situationer gøres til læringssituationer, og
argumenterer for egne holdninger.
Opsøger før-, under- og eftervejledning efter behov.
Anvender ny viden og erfaring
Opsøger viden om pleje, observationer og
behandling gældende hos den intensive patient.
Læser relevant teori.
Er opmærksom på, samt læser og reflekterer over
den viden, der kommer til afsnitt, og deltager i
afsnittets tilbud om undervisning og refleksion.
Viser engagement ved at opsøge nye opgaver med
stigende sværhedsgrad, og reflekterer over disse
med vejleder/erfaren kollega.
Har viden om egne læringsstrategier
Er opmærksom på at gøre sine vejledere bekendt
hermed til samarbejds- og processamtaler.
27
11.0 Fokusområder i oplæringsperioden
Som vejledere oplever vi, at det er til gavn for vores nyansatte at have forskellige fokusområder i
forskellige perioder i introperioden.
Selvfølgelig afhænger relevansen og rækkefølgen af fokusområderne af den nyansattes specifikke
behov, men vi har følgende forslag.
Uge
1-2
3
4
5
6
7
8
…….
Emne
Fokus på den personlige pleje.
Observation af hele patienten.
Dokumentation: CIS, COSMIC, forsendelse af prøver.
Observation af patient: tjek af plads, patient id, monitorer.
Det respiratoriske område med gennemgang af Evita
respiratorernes forskellige funktioner, Vision og Carina.
Medicinadministration
Det cirkulatoriske: lavt blodtryk, hjertestop,
bradykardi/takykardi/arytmier. Medicamenter: Atropin, Adrenalin,
Efedrin, Metaoxedrin, Cordarone.
Kommunikation med patienten. Hvorfor på intensivafsnit, hvad
fejler jeg, udskrivning. Hvilken information gives af
sygeplejerskerne?
Pårørende.
Ernæring til den intensive patient: sonder, forskellige ben, flow
charge.
Afsluttende behandling – fra aktiv til palliativ behandling.
Se i øvrigt bilag 1, der kan anvendes efter egne ønsker/behov
28
12.0 Undervisningsdage.
I løbet af din samlede oplæringsperiode vil du blive tilbudt to undervisningsdage bestående af:
7.00 – 11.00
Undervisning i forflytning, hvor alle i Intensivafsnittet
Forflytningsundervisning på
tilgængelige forflytningsredskaber demonstreres og øves.
afsnittet v/ Ninna Lund og
Specielle teknikker: Bariatri.
Susanne Hjorslev.
11.30 -15.15
Praktiske øvelser:
Træning og mobilisering af
 Passive øvelser i seng
intensiv patienter v/ Ninna Lund
 Mobilisering fra seng til stol
og afdelingens fysioterapeut
Aktivitetskassen.
Gennemgang af afdelingens instruks omkring mobilisering.
Hjertestops kursus
Afdelingssygeplejersken giver nærmere information om tid
og sted.
12.00 -15.15
Guidet tur i afsnittet med Ninna
Lund
Gennemgang af forskellige maskiner; bækkenkoger,
vaskemaskiner og hvordan tingene skal placeres i dem og
hvordan de tjekkes.
Affaldssortering i afsnittet.
Der kigges i skabene og der gives information om, hvad de
forskellige ting skal bruges til.
Rundvisning i apparaturrummet og fremvisning af alfabetisk
liste.
Gennemgang af en standardplads med fokus på hvorfor det
er vigtigt at de forskellige ting er, hvor de skal være.
Gennemgang af forskellige prøver, hvordan prøverne skal
tages og hvor de skal sendes hen m.m.
Gennemgang af køkkenet, bestilling m.v. Orientering om de
forskellige proteindrikke, og brug af sterilt vand.
Snak om pårørende og hvad vi kan tilbyde dem i forhold til
mad/overnatning.
Oprydning i afsnittet, rengøring på stuerne m.m.
Rekvisition af tekniker.
Orientering om varebestilling.
29
13.0 Bilag 1 – Ugeplan for fokusområder
Ugens fokus
Uge
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Vejleder
Notater
Ugens fokus
Uge
Vejleder
Notater
Ugens fokus
Uge
Vejleder
Notater
30
Ugens fokus
Uge
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Vejleder
Notater
Ugens fokus
Uge
Vejleder
Notater
Ugens fokus
Uge
Vejleder
Notater
31
Ugens fokus
Uge
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Vejleder
Notater
Ugens fokus
Uge
Vejleder
Notater
Ugens fokus
Uge
Vejleder
Notater
32
Ugens fokus
Uge
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Vejleder
Notater
Ugens fokus
Uge
Vejleder
Notater
Ugens fokus
Uge
Vejleder
Notater
33
14.0 Bilag 2 - Samtaler i oplæringen
Samarbejdsaftalen afvikles ved, at




Alle forbereder sig til samtalen
I præsenterer jeres erfaringer, gensidige, forventninger og læringsmetoder.
Aftaler hvordan disse kan integreres i et samarbejde, hen imod opfyldelse af målene for
oplæringen
Der laves fælles aftaler, disse skrives ned af nyansatte sygeplejerske og sendes til øvrige
deltagere i samtalen
PERSONLIGE ERFARINGER
(Fx interesser, stærke og svage sider)
FAGLIGE ERFARINGER
(Fx klinisk og teoretisk)
LÆRINGSMÆSSIGE ERFARINGER
(Fx hvordan lærer du bedst? Gode eller mindre konstruktive oplevelser med at lære)
34
PERSONLIGE FORVENTNINGER
(Fx hvordan vil du gerne mødes fagligt og personligt? Hvilke forventninger har din kliniske vejleder
til samarbejdet? Hvordan skal feedback gives?)
FAGLIGE FORVENTNINGER
(Fx hvordan vil du opnå målene? Hvad ønsker du at lære i relation til målene?)
FORVENTNINGER TIL VEJLEDNINGEN
(Fx hvordan vil du gerne vejledes? Hvilke overvejelser har din kliniske vejleder?)
35
BEDSIDE UNDERVISNING
(Fx hvordan lærer du bedst bedside? Prøve-fejle metode, få stillet spørgsmål, supervision?)
REFLEKSION
(Fx planlægning af refleksionstimen. Skal der foreligge materiale forinden?)
SKRIFTLIG DIALOG
Fx hvordan skal jeres skriftlige dialog etableres? Herunder
Mind map
5- minutters skrivning
Dagbog
Logbog
Mail
Aftal tidspunkt for en processamtale
36
Processamtale afvikles med udgangspunkt i samarbejdsaftalen og med fokus på processen.




Udviklingen af dine kompetencer i forhold til målene og udøvelse af klinisk intensiv
praksis afklares.
Hvordan kan du og din vejleder bidrage til, at arbejde konstruktivt med udvikling af
dine kompetencer, hen imod opfyldelse af målene for oplæringen?
HAR DU FÅET INDFRIET DINE FORVENTNINGER I DEN KLINISKE UDDANNELSESPERIODE?
Hvad har fungeret godt?
Hvor langt er du nået i forhold til målene i din uddannelsesperiode?
Hvad skal du arbejde videre med for at nå målene?
Hvad har fungeret mindre godt? Fx i forhold til
 fælles arbejdstid svarende til 25 %
 bedsideundervisning
 refleksion
 den skriftlige dialog
Hvad er ønskeligt for dig?
Hvad forhindrer dig i at få det til at fungere bedre?
Hvad skal der til for at få det til at fungere bedre?
Aftal tid for en yderligere processamtale eller slutevaluering
37
Evalueringssamtale er en gensidig evaluering mellem dig, din vejleder og afsnittet:



Vurdering af dine kompetencer i forhold til målene og udøvelse af klinisk intensiv
praksis.
HVORDAN VURDERER DU DINE KOMPETENCER IFT. TIL MÅLENE FOR
OPLÆRINGSPERIODEN?
De faglige (incl i uforudsete situationer) kompetencer:
De organisatoriske kompetencer:
De sociale kompetencer:
De læringsmæssige kompetencer: :


Er der noget du ikke har været omkring i din oplæringsperiode?
Hvordan vil du arbejde videre med dette?
38

Hvilke overvejelser har du i forhold til at skulle arbejde selvstændigt?

Hvordan har oplæringsperioden været? (målene og oplæringsmaterialet)

Har du forslag til ændringer?

Hvordan befinder du dig i afdelingen?

Hvordan kan du forsætte din faglige og personlige udvikling i afdelingen?
I perioden umiddelbart efter dit oplæringsforløbet tilstræber vi at planlægge vagter, hvor du kan
være på stue sammen med din(e) tidligere vejleder(e). Her kan I få mulighed for opfølgning på dit
oplæringsforløb.
Efter oplæringsforløbet er du sammen med dine vejledere ansvarlig for, at ajourføre skemaet
”Personale i oplæring - kompetencer” i forhold til varetagelse af 1-2 intensivpatienter og senere
opvågningspatienter (det ligger i mappen med arbejdsplanen).
39
15.0 Bilag 3 – Dokumentationsark for nyansat samlet introduktion
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH, Svendborg Sygehus
Navn: Katrine Hegelund
Introperiode: 01.06-14.09 2015
Indhold
Dato
Introduktion i intensiv afsnit
(incl. afdelingssygeplejerske/
stedfortræder)
01.06 2015 v/Helen Warming
Introduktion til specialuddannelsen
(separat invitation følger)
Fælles introduktion afd. V
09.06 2015 kl.12.30-15
F-PAS – Koder
EPJ/Cosmic
CIS v/ nøgleperson
Samtaler:
Samarbejdsaftale, 1.
processamtale, 2. processamtale,
evaluering.
03.06
2015
18.06
2015
kl.14-15
10.08
2015
kl. 14-15
02.09
2015
(dokumentationsarket afleveres)
En dag i opvågningen
Aftales senere
En dag i Dagkirurgisk
Operationsafsnit.
I juni måned
Hjertestopskursus
(incl. guidet rundvisning i birum kl 7-9 +
13-15.15)
Forflytning incl. træning og
mobilisering v/ nøgleperson
Efteråret 2015
Aftales senere
(indenfor det første år)
Introundervisning fælles OUH
(intensiv)
Dato:
Underskrift ansatte:
Aftales senere
Underskrift leder:
40
16.0 Bilag 4 - Personalehåndbog
PERSONALEHÅNDBOG
Udgave: 02.01.2014
41
Kære medarbejder
I denne opslagsbog finder du relevante info/svar, der kan hjælpe dig som ny på Intensiv Afsnit. Vi
håber, at den kan give dig svar på mange af de spørgsmål som typisk dukker op i begyndelsen af
en ansættelse. Du skal dog ikke afholde dig fra at spørge, hvis der er noget du er i tvivl om.
Synes du, der mangler nogle oplysninger i håndbogen så sig til. Det er vores mening den skal
revideres og justeres efter medarbejdernes ønsker og afsnittets udvikling.
Adresseliste
På vores adresseliste ajourføres navne og adresseliste løbende, du bedes derfor give besked ved
ændringer.
Afspadsering
Der er mulighed for optjening eller udbetaling af honorering for arbejde på særlige tidspunkter
(aften/weekend). Der udfyldes ved ansættelse et skema: Individuelle Lokalaftaler, som sendes i
underskrevet tilstand til sekretær Anne Marie Høj.
Arbejdsplanen/ ønskeplan
Vi har en rulleplan over 24 uger. Når du er oplært, er du i et ”fast weekendrul”, så
du hele tiden ved, hvilke weekender du skal arbejde.
På 4 uger skal du have 8-9 aften- og/eller nattevagt.
Afdelingen anvender ”MIN TID”, hvor du elektronisk har mulighed for at ønske til næste
arbejdsplan. Fristen for ønsker er ca. 6 uger før arbejdsplanen udkommer.
Arbejdsweekenderne i ”Min Tid” ligger fast, og ønsker du disse fri, skal du bytte
med en kollega. På alle hverdage kan du selv ønske, hvordan du gerne vil
arbejde og vi vil tage hensyn til dine ønsker i så høj grad, som det er muligt. Du har ret til at
”frede”/ønske 3 fridage på en 4 ugers plan, som du næsten kan være 100% sikker på, at der ikke
ændres på.
Med mest mulig hensyntagen til dine ønsker udarbejdes arbejdsplanen for 4 uger ad
gangen og findes i en sort mappe på kontoret hos sekretærerne senest 4 uger før den
træder i kraft. Når planen er gældende skal man selv bytte vagter.
Vi fører din arbejdstid i Modul tjenestetid, men udskrifterne for den forgangne uge er
placeret på tavlen i kaffestuen og vi forventer, at du selv tjekker, at det vi har indberettet for dig er
rigtigt. Ellers må du sige det til enten Bodil eller Tina.
Ændring af weekendrul kan ønskes en gang om året og kører for et år af gangen.
Arbejdstid
Afdelingen er en akut afdeling der er åbent 24 timer i døgnet alle årets dage.
Vagtlængden er som udgangspunkt 8 timer og 15 minutter.
De 3 vagttyper i Intensiv er;
 Dagvagt kl. 07.00 – 15.15
42

Aftenvagt kl. 15.00 – 23.15

Nattevagt kl. 23.00 – 07.15
Ved hvert vagtskifte møder personalet i personalestuen til en kort briefing af
afsnittets indlagte patienter og tyngde.
På tavle på gangen findes en ’fordelingsplan’, hvor man kan se hvordan personalet er
fordelt på stuerne.
Ved hvert vagtskifte er der 15 minutter overlapning til rapport.
Arbejdsmiljø politik
Det er vores mål at reducere antallet af arbejdsulykker og arbejdsbetingede skader.
Vi lægger vægt på, at alle ansatte tager ansvaret for sig selv og andre ved positivt at deltage i
sikkerheds- og sundhedsarbejdet.
APV
”APV” står for ArbejdsPladsVurdering
Alle virksomheder med ansatte skal iht. arbejdsmiljølovgivningen udarbejde en APV.
Formålet med vores APV er at sikre
 At evt. arbejdsmiljøproblemer i virksomheden bliver kortlagt
 At vi arbejder systematisk og løbende med at løse problemerne
Vores APV’er findes på intranettet under arbejdsmiljø og indeholder en kortlægning af
virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Vi ajourfører APV’erne efter behov dvs. hvis der fx er
ændringer i arbejdet eller nye arbejdsprocesser, der har betydning for arbejdsmiljøet.
APV’en ajourføres dog min. hver 3.år, hvor medarbejderne deltager i en ny kortlægning og har så
her mulighed for at fremkomme med evt. nye problemer.
Alle medarbejdere skal ved besøg af Arbejdstilsynet kunne finde arbejdspladsvurderingerne frem
og du vil modtage introduktion fra din sikkerhedsrepræsentant/sikkerhedsleder i dette.
Barnets 1.sygedag
Frihed ifm. barnets 1. sygedag ydes kun til anden pasningsmulighed er fundet. I afsnittet ringer
man til den asnvarshavende og melder barn syg til dagvagt, og kl. 8 ringer man til
afdelingssygeplejerske/stedfortræder og aftaler nærmere, og man kan komme senere på dagen.
Barnets 2. sygedag skal aftales inden kl. 12 på barnets 1. sygedag med nærmeste leder.
Barsel
Graviditet skal varsles snarest muligt, senest 3 måneder før forventet fødsel.
Fædreorlov skal varsles snarest, dog senest 3 måneder før forventet fødsel.
43
Brand og beredskab
Ved brand, ring 6320 3333. Brandslukningsmateriale findes i begge ender af gangen og midt på
gangen ud for apparatur-rummet. Gangen er flugtvej, hvilket er markeret med skilte, og skal
derfor være ryddet. Evakueringsplanen hænger midt på gangen på skabet med vandslange. Læs
yderligere i Info-net under ”evakueringsplan for afd. V. intensiv afsnit”.
Byt af vagter
Er der behov for byt af vagter med kollegaer, skal dette aftales med nærmeste leder. Byt er kun
muligt, hvis der er aftalt tilbagebytning, det er som udgangspunkt kun muligt at bytte inden for
normperiode. Byt skal gøres med en kollega med samme kompetencer, for at sikre alle
kompetencer i alle vagt lag.
Ferie, feriefridage og helligdage
Afdelingen er inddelt i tre grupper, der efter et prioriteringsystem fordeler ferieuger og
helligdagsvagter. Ferieønsker uden for højsæsonen markeres på ferieplanen på tavlen i
kaffestuen.
Deadline for indgivelse af ønsker for ferie og
Periode
helligdage
Sommerferieønsker
1. Januar
Fra 1.maj - 30. september
samt uge 8 og 42
Sommerferiemøder ved behov.
1. februar
Ferieuger i højsæson er fastlagt
1. september
15. september
1. november
1. december
Ønsker for ferieuger
fra 1. oktober – 31. december
(så der kun er 6. ferieuge tilbage til restferie indtil
1. maj).
Ønsker for helligdage i jul/nytår
(ud fra pointsystem - Julemøder ved behov).
Ønsker for helligdage i forår.
Restferie frem til 1. maj
(max. 6. ferieuge eller tilbage).
Garderobeskab
Alle ansatte får tildelt et garderobeskab ved ansættelsens påbegyndelse. Nøgle udleveres i
Driftsafdelingen.
44
Gavekassen/kaffekasse
Det er muligt at indbetale til en fælles gavekasse og en fælles brødordning.
Indbetalingsbeløb og kontonr. oplyses af Gavekassen´s bestyrere, som er Lisbeth Storm. Der
betales pr. kvartal dvs. i januar, april, juli og oktober måned. Såfremt man ikke får betalt i de
ovennævnte måneder tillægges en bøde på 25 kr.
Hygiejne
Patienter indlagt på intensiv er pr. definition immunsupprimerede og derfor ekstra modtagelige
for infektioner, hygiejne er derfor en vigtig faktor i plejen af den intensive patient.
Personlig fremtræden
Personale skal fremstå velsoignerede. Skulderlangt og længere hår samles i nakken. Skæg skal
være kortklippet.
Uniform
Uniformen skal skiftes dagligt og når den er forurenet. Ved al patientkontakt bæres korte ærmer
(til albuen). Privat tøj må ikke være synligt nedenfor ærmekanten. Kitler/uniform over privat tøj
skal holdes knappet. Uniformer må ikke bæres uden for arbejdspladsen. Beklædning med lange
ærmer må kun anvendes, når der ikke er krav om, at korrekt håndhygiejne skal kunne udføres.
Ringe, armbånd og armbåndsure må ikke bæres
Sjælevarmere og termojakker/veste
Skal være med korte eller uden ærmer, og skal skiftes dagligt.
Vask
Alle uniformsgenstande, der anvendes i klinikken, skal vaskes på sygehusvaskeri
Plastforklæde
Anvendes ved risiko for forurening af uniformen med blod, vævsvæske, sekret samt ved tæt
kontakt til patienten f.eks. ved personlig hygiejne og mobilisering
Engangshandsker bruges som værnemiddel ved enhver risiko for kontakt med:
 Blod, sekret og pus, urin, afføring, spyt og opkast

Medicin, desinfektionsmidler og cytostatika

Ved direkte patientrelaterede opgaver, hvis du har rifter, sår eller eksem på
hænderne. Læsionen skal være dækket af plaster eller forbinding
Håndhygiejne
Generelt om håndhygiejne
 Armstrømper og håndskinner må ikke bæres

Negle skal være synligt rene og kortklippede

Neglelak og kunstige negle må ikke anvendes

Huden på hænder og håndled skal holdes hel
45

Åbne sår skal altid vurderes af kompetent person. Et rent frisk sår skal dækkes
med forbinding og handske.
Håndhygiejne skal udføres:
 Før alle rene opgaver - fx: medicingivning, forbindingsskift, håndtering af mad- og
drikkevarer, katerisation, iv-katetre, infusion og håndtering af rene artikler

Efter alle urene opgaver - fx: som sengeredning, bækkengivning, kontakt med
patienter og hjælp til personlig hygiejne osv.
Hånddesinfektion anbefales frem for håndvask, når hænderne ikke er våde eller synligt
forurenede, www.ssi.dk/haandhygiejne
Der udføres audits på håndhygiejne 2 gange årligt.
ALLE pårørende bedes desinficere hænder inden besøg på stuen.
Outlook/Netværk/Cosmic/CIS/Fpas
Alle medarbejdere oprettes til netværksadgang og får en e-mail adresse. Desuden vil du få adgang
til Cosmic (den elektroniske patientjournal), til CIS, anæstesimodulet i Fpas, til elektronisk
rekvirering af blodprøver og netlab.
Du kan tilbydes et 1 dags kursus i den elektriske patientjournal efter behov.
HjerteStopKursus
Alle medarbejdere i OUH Svendborg Sygehus skal deltage i hjertestopkursus.
Afdelingssygeplejersken sørger for tilmelding hertil. Som sygeplejerske på Intensiv afdeling skal du
deltage i et niveau 3 kursus af 4 timers varighed.
Intranet
Når du er oprettet til ”netværksadgang” har du adgang til intranettet. Du vil blive informeret om
Net og IT politik på informationsmødet for nyansatte.
Lægebesøg (Tand)
Det er muligt at få fri, i arbejdstiden, til akutte læge- og tandlægebesøg. Anden aktivitet
planlægges på fridage eller efter aftale, men helst umiddelbart før/efter mødetid på arbejdsdagen.
Medarbejderudviklingssamtaler – MUS samtaler
En gang hvert år vil du blive inviteret til en uformel samtale med afdelingssygeplejersken. Inden
samtalen vil du få udleveret et forberedelsesskema, som er en hjælp til at få talt om det, der
vedrører dig og dit arbejdsområde.
Formålet med samtalerne er:
 at der bliver struktureret mulighed for feedback medarbejderne og lederen imellem
 at krav og forventninger til medarbejderne fremadrettet formuleres
 at behov og mulighed for uddannelse afdækkes
46

at medarbejderens ønsker og behov afdækkes.
Mentor/ vejledere
Alle nyansatte vil blive tilknyttet 2 mentorer i oplæringsperioden, som vil være behjælpelig med de
spørgsmål, der nu måtte komme. Gennem oplæringsperioden afholdes 3 samtaler med deltagelse
af mentorer og stedfortræder/uddannelses- og udviklingssygeplejerske. I har et fælles ansvar for
at oplæringen gennemføres som planlagt. Afdelingssygeplejersken kan også deltage i disse
samtaler.
Mobiltelefoner / IT-udstyr
Din mobiltelefon skal være på lydløs og opbevares i taskeskabet. Den kan checkes i pauserne.
PC´er på patientstuerne skal bruges arbejdsrelateret, og derfor ikke til facebook, twitter eller
private mails og lignende.
Navneskilt/ID-kort
Alle medarbejdere bærer synligt ID-kort. Kortet opbevares personligt og giver dig adgang til
medicinrummet og kan bruges ved indgangsdøre m.v.
Nøgler
I servicecenteret får du udleveret relevante nøgler.
Ved ophør af arbejdsforholdet skal du selv aflevere nøglerne retur til servicecenteret.
Omsorgsdage
Såfremt du er berettiget til omsorgsdage vil vi meget gerne, at du får dem afholdt hen over året.
Det er besluttet, at der ikke kan afholdes omsorgsdage i december.
Overarbejde/afspadsering
Såfremt du har overarbejde/afspadsering er du selv ansvarlig for at skrive det i bogen mærket
”overarbejde”. Den findes hos sekretærerne.
Pauser i arbejdstiden
Medarbejdere er som udgangspunkt berettiget til 29 minutters pause på en vagt. Pauser er betalte
og man står derfor til rådighed i sine pauser. Pauserne tidspunkt planlægges i samarbejde med
kollegaer og efter arbejdets karakter.
Personalemøder
Vi planlægger at holde personalemøder ca. 4 gange om året af ca. 2,5 timers varighed. Derudover
planlægger vi ind imellem nogle temaeftermiddage med forskellige relevante emner.
47
Personlig postkasse
Alle medarbejder får tildelt en postkasse/brevbakke, til udveksling af breve, papir og dokumenter,
som er placeret i kaffestuen.
Politikker
I Afdeling V er udarbejdet forskellige politikker, som du kan se på infonet.
Powernapping
For at sikre et godt arbejdsmiljø, er der i nattevagter mulighed for 29 minutters powernapping,
hvis der er ro i afsnittet til dette.
Samarbejde / Kollegial sparring / feedback / refleksion
Vores flersengsstuer på afsnittet giver mulighed for sparring og feedback. Fællesskab, samarbejde
og at vise forståelse for hinandens forskellige faglige niveauer prioriteres højt i afsnittet. Det er
vigtigt at udvikle sygeplejen hele tiden og der er mange arbejdsgrupper i afsnittet, der har fokus på
forskellige tiltag.
Der er meget læring der skal tages hensyn til i dagligdagen, da der både er kursister på forskellige
niveauer, samt oplæring af nyt personale med meget forskellig baggrund. Samtidig kræver det
mange år at blive en dygtig intensivsygeplejerske.
Vi har alle et fælles ansvar for hinandens trivsel og arbejdsglæde, og vi må alle bidrage til at skabe
og bevare dette FÆLLESSKAB.
Sikkerhedsorganisation
I henhold til lov om arbejdsmiljø er der etableret en sikkerhedsgruppe bestående af
sikkerhedsrepræsentantens og afdelingssygeplejersken.
Sikkerhedsrepræsentantens/gruppens opgave er at :
 Forebygge ulykker, slitage samt råde og vejlede
 Støtte og hjælpe ved ulykker og uheld
 Være lydhør overfor kollegers forslag
 Informere om nye tiltag
Sygefravær
Ved sygdom meddeles fraværet til ansvarshavende på tlf. 6320 5262 og i dagtid på
6320 2190.
48
Sygemelding skal ske snarest dog senest:
 til Dagvagt - senest kl. 6.00
 til Aftenvagt - inden kl. 9.00
 til Nattevagt helst inden kl. 12.00 på den dag vagten begynder
Dette er af hensyn til afdelingens planlægning, da akut udfald af tjenestetidsplanen
kræver indkald af anden kollega.
Vi beder om, at alle ved sygemelding laver en aftale om, hvornår vi igen snakker sammen, således
at vi har en plan at arbejde ud fra.
Raskmelding skal ske snarest, om muligt gerne;
 Til kommende Dagvagt - kl. 12.00 dagen før
 Til kommende Aftenvagt - kl. 9.00 samme dag
 Til kommende Nattevagt - kl. 12.00 samme dag
Der indkaldes til omsorgssamtaler, hvis man har mere end 5 sygeperioder på 12 måneder.
Ved længerevarende fravær eller 3 sygefraværsperioder indenfor 3 måneder vil du altid blive
tilbudt en samtale med afdelingssygeplejerske.
Den enkeltes sygefraværsstatistik vil årligt blive vurderet og inddrages altid v. MUS-samtaler og
APV.
Taskeskab
Der er taskeskabe i kaffestuen. Man er velkommen til at benytte et, når man er på arbejde, men
på grund af det begrænsede antal skabe, skal man lade nøglen sidde til den næste, der møder.
Uddannelse
I forbindelse med ansættelse i intensiv, forpligter man sig til at indgå i specialuddannelsen. Opstart
af dette sker efter aftale med afdelingssygeplejersken.
Det påhviler kursist/vejleder at planlægge arbejdstiden, således at de følges min. 25% af
arbejdstid, og gerne mere. Arbejdsweekender i uddannelsen, vil i perioder ændres pga. praktik og
teori. I forbindelse med praktik påhviler det kursisten at orientere afdelingen om den planlagte
arbejdstid, samt ændringer i denne.
Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje er en 2-årig formaliseret uddannelse for
uddannede sygeplejersker. Det kræver 2 års erfaring efter endt sygeplejerskeuddannelse
(omregnet til fuld tid), der ydes fuld løn under
uddannelsen, som foregår i den kliniske praksis i Svendborg og i alt 18 uger på OUH. Der
indgår et teorikursus på 7 uger. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave. Se i øvrigt
http://www.regionsyddanmark.dk/wm422357. Det er muligt at tage uddannelsen på deltid.
49
Ugebrev
Alle vigtige nyheder, ændringer og tiltag samles i et ugebrev, som afdelingssygeplejersken sender
via outlook hver fredag. Det forventes at alle medarbejdere får læst dette, for at holde sig ajoúr.
Undervisning
Vi har forskellige undervisningstiltag i afdelingen.
Den første mandag i måneden er der undervisning 2 x ½ time i et emne.
Hver onsdag er der 2 x 20 minutters møder, hvor medarbejderne i høj grad underviser hinanden.
Derudover har vi løbende undervisning indenfor forskellige aktuelle emner.
Mandag, onsdag og fredag fra kl. 13,30 – 14.00 holder vi tværfaglig konference med afsnittets
læger og fys/ergo.
Som nyansat vil du både deltage i praktisk og teoretisk undervisning indenfor en overskuelig tid.
Der vil løbende være undervisning i nyt apparatur/tiltag og hele personalet vil 1 x årligt deltage i
relevant undervisning i højrisikoapparatur.
Weekendvagter
Når man er oplært kommer man til at arbejde i et fast weekendrul, der kører over 12 uger. Der er
flere forskellige weekendrul i afdelingen, men du skal minimum have været i afdelingen 6
måneder, før du kan arbejde i 12 timers vagter.
Du må bytte med kollega hvis man ønsker fri i sine arbejdsweekender, dog kan du i din
sommerferie forvente at have dine weekender fri på begge sider af 14 dages ferie, men du skal
dermed påregne at tage en anden weekend i sommeren for dette.
Dog gælder det for de, der arbejder hver 2. weekend, at de har ret til en fri weekend i
sommerhalvåret og 1 weekend i vinterhalvåret.
Weekend-rul typer:
- arbejde hver anden weekend
- arbejde 5. weekender på 12 uger (8.25 timers vagter)
- arbejde hver 3. weekend (12 timers-vagt)
- arbejde 4 weekender på 12 uger (12 timers-vagt).
ER DU I TVIVL OM NOGET - SPØRG EN KOLLEGA !
50

Introduktionsprogram for nyansatte på Intensivt Afsnit

Transcription

Similar documents

foreløbigt program 2015 til udstillere og hjemmesiden

Pjece til arbejdsgiver

Forskelsbehandlingsloven

Version 2 personlig hjælp.pdf

Hent faktaark om overgangsordning

Her kan du se et eksempel på en ansættelseskontrakt

MUS vejledning - leder - kompetenceudvikling.dk

Quiz om Ole Lund Kirkegaard

PROCESKONFIRMERING - en anerkende bekræftelse eller en

MUS-GUIDEN