Pjece til arbejdsgiver

Efter stress
- om at komme tilbage på arbejde efter stress
En guide til arbejdsgiver
© Aut. Psykolog Helene Hegelund Christiansen
www.psykologisk-praksis.dk
Allégade 29, st.tv – 2000 Frederiksberg
T: 2682 3819
E-mail: psykprak@gmail.com
INDLEDNING
Det er svært at skulle på arbejde igen efter at have været sygemeldt med stress. Der er mange spørgsmål,
som presser sig på og det kan være svært at overskue opstarten og de krav, som arbejdspladsen stiller.
Denne pjece giver information og gode råd om, hvordan du som arbejdsgiver bedst muligt sikre en god opstart
for en stresssygemeldt medarbejder, så I ikke risikerer en ny sygemelding.
En hensigtsmæssig opstart stiller krav til både arbejdspladsen og medarbejderen, og det vil derfor være en
god idé at tage denne pjece med til samtalen med din medarbejder.
GRADVIST TILBAGE TIL ARBEJDET
Det er vores erfaring at opstartsforløbet som oftest foregår i medarbejderens egen stilling. I nogle tilfælde kan
det dog være bedre, at forløbet sker et andet sted i organisationen. Uanset hvor, bør forløbet planlægges
sådan, at medarbejderen starter med korte arbejdsdage med få opgaver, og gradvist øger timeantallet og
opgavemængden i løbet af et par måneder. Det er centralt, at arbejdsopgaverne er afstemt i for hold til
arbejdstiden, og at de er klart definerede og afgrænsede.
Grøn = kan klares ved opstarten
Gul = Kan ikke klares nu, men
på kort sigt
Rød = Kan ikke klares nu, men
på langt sigt
Rutineprægede opgaver.
Opgaver præget af
forudsigelighed.
Begyndende alene-ansvar og
mere komplekse opgaver, men
med mulighed for at trække sig
fra opgaven igen.
Opgaver, der kræver overblik og
for eksempel mange
samarbejdspartnere.
Opgaver, der kræver
koncentration, er kendetegnet
ved korte deadlines eller
tempokrav.
Diffuse/uklart beskrevne
opgaver (typisk hurtige ad hocopgaver).
Der er ikke to opstartsforløb, der er ens, og der skal altid tages hensyn til både medarbejderens behov og
begrænsninger og til de muligheder og begrænsninger, arbejdspladsen har, herunder opgavers kompleksitet.
Det nedenstående skal derfor kun ses som overordnede ideer, der efterfølgende kan tilpasses.
Side 2 af 4
En god startplan:
Et godt bud på en startplan for er ca. 2-4 timer om dagen, 3-4 dage om ugen. Herfra trappes op i tid og
opgaver, efterhånden som medarbejderen får det bedre og kan magte mere. Hvis forløbet skal lykkes, er det
vigtigt, at I har aftalt, hvad der skal ske i de timer, medarbejderen er på arbejde. På den måde skabes de
bedste rammer for, at medarbejderen ikke bliver overbelastet på ny.

Aftal inden opstarten, hvilke konkrete opgaver medarbejderen skal varetage, og hvilke
han/hun skal skånes for.

Opgavemængde og arbejdsopgaver skal tilpasses den nedsatte tid. Så vidt muligt bør
eventuelle tidspunkter med spidsbelastninger undgås, især i begyndelsen af opstarten.

Arbejdsdagen bør tilrettelægges med så meget struktur og forudsigelighed som muligt.

Start med opgaver, der er kendte og rutineprægede, og få opgaver, der forudsætter
fordybelse og koncentration.

Lav få forskellige opgaver ad gangen.

Planlæg færrest mulige skift i arbejdsopgaver og arbejdstider, sådan at medarbejderen ikke
oplever mange afbrydelser.

Hvis det er nødvendigt, at andre overtager medarbejderens opgaver, skal dette afklares inden
opstart.

Der bør jævnligt afholdes evalueringssamtaler mellem din medarbejder og dig eller en anden
fast kontaktperson. Gerne en gang om ugen og helst i hele opstartsforløbet.

Opstartsplaner skal altid tilpasses undervejs ud fra, hvordan det går, og hvor meget I sammen
vurderer, at medarbejderen kan magte.
Uanset startpunkt, så hold gerne fast i den/de ugentlige fridag(e) så længe som muligt under opstartsforløbet.
Det er vigtigt for medarbejderen at restituere i løbet af ugen. På næste side er der vist et udkast til, hvordan en
videre optrapningsplan kan se ud. Det er vigtigt, at understrege at en optrapningsplan kan se ud på mange
måder og at den tilrettelægges efter medarbejderens behov og i overensstemmelse med de rammer, der er på
jeres arbejdsplads.
Side 3 af 4
Uge
Antal timer
Antal dage
1+2
9/10 timer ugentligt
2 timer hver dag el.
2½ time 4 dage om
ugen, fri onsdage
3+4
15 timer ugentligt
3 timer hver dag el.
4 timer 4 dage om
ugen
5+6
20 timer ugentligt
4 timer hver dag el.
5 timer 4 gange om
ugen
7+8
25 timer ugentligt
5 timer hver dag el 6
timer 4 gange om
ugen
9+10
30 timer ugentligt
6 timer hver dag
11+12
37 timer ugentligt
Fuld tid
Hvis du har spørgsmål eller andre ting, du ønsker at drøfte i forhold til en sygemeldt medarbejder, er du
velkommen til at kontakte mig efter samtykke med din medarbejder.
© Aut. Psykolog Helene Hegelund Christiansen
www.psykologisk-praksis.dk
Allégade 29, st.tv – 2000 Frederiksberg
T: 2682 3819
E-mail: psykprak@gmail.com
Pjecen er lavet i samarbejde med psykologerne Lise Rask og Dian Heisterberg for Københavns
Kommunes Center for Arbejdsfastholdelse.
Side 4 af 4