Patientperspektivet i akutmodtagelsen

Professionshøjskolen Metropol
Sygeplejerskeuddannelsen
Professions
Bachelor Projekt
Ekstern prøve
Om hvordan sygeplejersker på en akutmodtagelse forstår begrebet
patientperspektiv. Hvordan de inddrager patientens perspektiv i plejen og
behandlingen og hvorvidt de oplever barriere der har betydning for
patientinddragelsen.
Camilla Madelung Sabatinski
Studienummer: 675483
Modul 14 klasse F2012B
Dato for aflevering: 02.06.2015
Vejleder Jimmy Grahndin
Antal tegn: 71.835
Opgaven må anvendes internt i
uddannelsen
I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede
videregående uddannelser" nr. 714 af 27. juni 2012 - § 18, stk. 6, bekræfter
undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget
uden uretmæssig hjælp.
Resume
Formålet med bachelorprojektet er at undersøge hvordan sygeplejersker i en akutmodtagelse,
forstår begrebet patientperspektiv. Hvordan de inddrager patientens perspektiv i plejen og
behandlingen og om de oplever barrierer der har betydning for patientinddragelsen.
Som metode er anvendt semistrukturerede interview af to sygeplejersker. Hermeneutisk
fortolkning er anvendt til at analysere empirien. Af teori til at analysere undersøgelsens resultater
er ”Nærhedsetikken” af Emmanuel Lévinas, forskningsartiklen ”Such Trivial Matters” og
socialkonstruktivismen anvendt.
Undersøgelsen viste at sygeplejerskerne har forskellige forståelser af begrebet patient
perspektivet, og det viser sig ligeledes på deres måde at inddrage patienterne i plejen og
behandlingen. Begge sygeplejersker oplever at patienter med et handicap, en psykisk lidelse eller
et misbrug samt tid og ressourcer er barrierer der har betydning for patientinddragelsen.
Side 1 af 43
Abstract
The purpose of the bachelor project is to investigate how nurses in emergency departments,
understand the concept of patient perspective. How they involve the patient's perspective in the
care and treatment and whether they experience barriers that affect patient involvement.
Semi-structured interviews with two nurses are used as a method and hermeneutic interpretation
is used to analyze the empirical data. To analyze the results of the study, the following theory is
used: “Nærhedsetikken” of Emmanuel Lévinas, the research article "Such Trivial Matters" and
Social Constructivism.
The study showed that the nurses have different understandings of the concept patient
perspective, and this shows in their way of involving patients in their own care and treatment.
Both nurses experience that patients with a disability, a mental illness or substance abuse as well
as time and resources are barriers that affect patient involvement.
Side 2 af 43
Indholdsfortegnelse
Resume ................................................................................................................................... 1
Abstract .................................................................................................................................. 2
1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling .................................................................................. 5
1.1 Patientperspektivet set fra et sundhedspolitisk perspektiv.............................................. 6
1.2 Patientperspektivet fra et Sundhedsfagligt perspektiv .................................................... 8
1.3 Patientperspektivet fra et patientperspektiv ................................................................ 10
1.4 Systematisk litteratursøgning ....................................................................................... 11
2. Afgrænsning ...................................................................................................................... 11
3. Problemformulering........................................................................................................... 12
4. Metode og teori ................................................................................................................. 12
4.1 Videnskabsteoretisk position ....................................................................................... 12
4.1.1 Fænomenologien............................................................................................................ 12
4.1.2 Hermeneutikken ............................................................................................................. 13
4.2 Metodevalg ................................................................................................................. 14
4.2.1 Forforståelse ................................................................................................................... 14
4.2.2 Interviewguide................................................................................................................ 15
4.2.3 Juridiske og etiske overvejelser ...................................................................................... 17
4.3 Teorivalg ...................................................................................................................... 18
4.3.1 Nærhedsetik ................................................................................................................... 18
4.3.2 Forklaringsmodeller........................................................................................................ 19
4.3.3 Sociale interaktioner ...................................................................................................... 20
5. Analyse.............................................................................................................................. 20
5.1 Temaer ........................................................................................................................ 22
5.1.1 Patientperspektivet ........................................................................................................ 22
5.1.2 Patientinddragelse.......................................................................................................... 23
5.1.3 Barrierer ......................................................................................................................... 24
6. Diskussion ......................................................................................................................... 27
7. Konklusion......................................................................................................................... 29
Side 3 af 43
8. Perspektivering .................................................................................................................. 31
9. Litteraturliste..................................................................................................................... 33
10. Bilagsliste ........................................................................................................................ 36
10.1 Litteratur søgnings journal.......................................................................................... 36
10.2 Interview guide .......................................................................................................... 38
10.3 Ansøgning klinisk uddannelsessted ............................................................................. 40
10.4 Samtykkeerklæring .................................................................................................... 43
Side 4 af 43
1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling
De seneste år er der kommet større fokus på kvalitetsudvikling og organisering af det akutte
område. Planen for 2020 er at der skal oprettes fælles akutmodtagelser (FAM), på alle landets
større hospitaler (Region Hovedstaden 2011). Det betyder at alle patienter med akut opstået
sygdom skal modtages via samme indgang uanset om de skal til lægevagten, på skadestuen eller
til traumemodtagelsen. Patienterne vil blive modtaget af en triage sygeplejerske der i samarbejde
med en specialelæge sætter relevant udredningsforløb i gang. Formålet med FAM er at samle
ekspertisen, så kvaliteten i modtagelsen af de akutte patienter øges og patienterne oplever en
større sammenhæng i deres forløb (Wichmann 2013).
I akutmodtagelsen anvendes triage til at prioritere patientens behandlingsbehov i forhold til
graden af patientens akutte tilstand. Danish Emergency Process Triage (DEPT) har til formål at
standardisere og systematisere risikovurderingen af alle akutte patienter der henvender sig i
akutmodtagelsen. Patienterne vurderes på baggrund af vitale parametre efter ABCDE
principperne og symptomvurderes ved hjælp af symptomkort med vejledninger og
symptombeskrivelser. Observationerne anvendes til at kategorisere patienten i rød, orange, gul,
grøn eller blå kategori, patienten bliver efterfølgende løbende revurderet efter standardiserede
intervaller (Skiver et al. 2011).
Triage er et instrumentelt redskab der ikke forholder sig til patientperspektivet. Definition:
”Patientperspektivet angiver, hvad patienten og dennes pårørendes ønsker, forventninger og
prioriterer i relation til sundhedsydelsen samt hvad patienten og/eller de pårørende har oplevet
eller erfaret” (Dansk selskab for kvalitet i sundhedssektoren 2003 s. 9).
Patientperspektivet kan forstås som patientens og de pårørendes ønsker, præferencer og
forventninger i mødet med en sundhedsprofessionel samt deres oplevelser og erfaringer. I
litteraturen bliver begrebet angivet på forskellige måder: Patientdeltagelse, patientinvolvering,
patientinddragelse, patient samarbejde, fællesbeslutningstagen, patient centeret pleje og
behandling, patient oplevelser og erfaringer (afsnit 1.1). For at få et samlet overblik over
litteraturens forskellige perspektiver på begrebet, vil jeg i det følgende beskrive
patientperspektivet ud fra et sundhedspolitisk perspektiv, sundhedsprofessionelt perspektiv og
patientperspektivet. Overblikket skal medvirke til at skabe en forståelse for hvordan
sygeplejersker i akutmodtagelsen forstår begrebet, hvordan de inddrager patientperspektivet i
plejen og behandlingen og om de oplever nogen barrierer der har betydning for
patientinddragelsen. Dette er relevant at undersøge, da det har indflydelse på
Side 5 af 43
kvalitetsforbedringen i modtagelsen af den akutte patient og betydning for den patientoplevede
pleje og behandling.
1.1 Patientperspektivet set fra et sundhedspolitisk perspektiv
National kvalitetsstrategi
På nationalt plan er der udviklet en kvalitetsstrategi for sundhedsvæsenet. Strategien skal
medvirke til at fremme kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenets drift samt at styrke udviklingen af
en kvalitetskultur i alle dele af sundhedsvæsenet. Formålet med strategien er at højne kvaliteten
af sundhedsvæsenets ydelser og at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløbende.
Principperne for kvalitetsudviklingen omhandler: en behandlings- pleje- og omsorgsideologi, hvor
patient og pårørende er i fokus; arbejdsgange der tager udgangspunkt i patientforløb og hvor
patientsikkerhed er højt prioritet; patienter og pårørende som vigtige samarbejdspartnere; en
ledelse der fremmer dialog, udvikling, refleksion og læring som centrale elementer i
afdelingens/enhedens målsætning; fælles interesse for at holde sig ajour med ny viden;
organisatorisk fleksibilitet der sikrer at ny viden, metoder og teori implementeres. Dette
forudsætter udviklingen af en kvalitetskultur hvor alle aktører og ansatte i sundhedsvæsenet
aktivt bliver involveret (Sundhedsstyrelsen 2002).
Målsætningen med kvalitetsstrategien er det gode patientforløb der defineres som summen af
alle de aktiviteter, kontakter og hændelser som patienten oplever i relation til den
sundhedsfaglige ydelse. Begrebet patientforløb, set med patient og pårørende perspektiv tager
afsæt i patientens behov og problemer. Patienten er den der gennemlever hele sygdomsforløbet
fra symptomer til kontakt med egen læge eller vagt læge, indlæggelse, undersøgelse, behandling,
rehabilitering og forløbet bliver ofte fulgt tæt af pårørende. Patienten og de pårørendes oplever
og vurderer de mellemmenneskelige relationer, kvaliteten af omsorgen, personalets inddragelse
af patienten, den interne kommunikation, den samlede indsats og opretholdelse af patientens
funktionsniveau og livskvalitet. For at forbedre kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet er det
derfor væsentligt at forstå og anvende patienternes og de pårørendes oplevelser og erfaringer
(Sundhedsstyrelsen 2002).
Regional kvalitetspolitik
Region Hovedstadens kvalitetspolitik indeholder fire grundlæggende værdier: sikkerhed,
patienten i centrum, effektivitet og lighed. Værdier der alle har patienten i fokus. Sikkerhed
handler om at beskytte patienten mod utilsigtede hændelser (UTH) i forbindelse med behandling.
Side 6 af 43
Der skal derfor arbejdes systematisk med den læring og de erfaringer, der kan udledes fra UTH,
således at lignede hændelser kan forebygges (Region Hovedstaden 2010).
Patienten er den der er involveret i alle aspekter af et sygdomsforløb og organiseringen af
sundhedsydelserne skal derfor tage udgangspunkt i patientens behov. Ved at sætte patienten i
centrum, inddrages patientens kulturelle traditioner, personlige præferencer, værdier og livsstil.
Kommunikationen mellem behandler, patient og pårørende skal fremmes, dialogen skal være
ligeværdig, og opleves som respektfuld, relevant og meningsfuld. Patient og pårørende skal
inddrages i beslutningerne omkring behandlingsforløbet og de skal have medansvar for resultatet.
Patienter og pårørendes klager over sundhedsvæsenet skal se som en mulighed for læring (Region
Hovedstaden 2010).
Behandlingen skal være effektiv, der skal derfor sikres sammenhænge mellem ydelser på tværs af
sektorer og hospitaler. Planlægningen af udredning og behandling skal tage udgangspunkt i
pakkeforløb, da erfaringer har vist at det forkorter ventetiden og at udredningen og behandlingen
forløber hurtigere (Region Hovedstaden 2010).
Alle patienter, uanset social status og etnisk oprindelse, skal have let og lige adgang til
sundhedsvæsenets ydelser og tilbydes behandling af høj kvalitet. Der skal tages hensyn til
patienternes forskellige sociale og kulturelle forudsætninger og muligheder. Sundhedsvæsenets
ydelser skal derfor tilpasses den enkelte patient for derved at kunne tilbyde samme behandling til
alle og reducere ulighed i sundhed (Region Hovedstaden 2010).
Kliniske retningslinjer
Formålet med de kliniske retningslinjer er at de skal være ens for alle og de skal medvirke til
hurtigt at kunne finde nødvendige oplysninger (Center for kliniske retningslinjer 2012).
Definitionen på en klinisk retningslinje er: ”Systematiske udsagn, der kan anvendes af fagpersoner
og patienter, når de skal træffe beslutninger om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i
specifikke kliniske situationer” (Center for kliniske retningslinjer 2012 s. 5). Definitionen referer til
at en klinisk retningslinje er funderet på et videnskabeligt grundlag. Systematisk udsagn henviser
til at retningslinjer er baseret på evidens og at de skal understøtte patienter og
sundhedsprofessionelle når de træffer kliniske beslutninger. Ved udarbejdelsen af kliniske
retningslinjer stilles der krav om at de skal være relevante for patienterne og de
sundhedsprofessionelle. Dermed stilles der krav om at kliniske retningslinjer skal indeholde et
patientperspektiv (Pedersen & Dreyer 2013).
Side 7 af 43
Sundhedsloven
Sygeplejersken arbejder under sundhedsloven der fastsætter kravene til sundhedsvæsenet om at
respektere det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Formålet med
sundhedsloven er at fremme befolkningens sundhed deriblandt at forebygge og behandle
sygdom, lidelse og funktionsbegrænsninger hos den enkelte. Loven indeholder et kapitel om
patientens medinddrages i beslutningen. Ifølge loven må der ikke indledes eller fortsættes
behandling uden et informeret samtykke fra patienten. Patienten kan til en hver tid tilbagekalde
sit informerede samtykke og patienten har ret til at frabede sig information. Informationen skal
gives løbende og det skal ske på en forstående måde, der tager hensyn til patientens individuelle
forudsætninger (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2014).
LUP
En gang om året laves der landsdækkende undersøgelser af indlagte og ambulante patienters
patientoplevelser på offentlige og private hospitaler. Formålet med undersøgelserne er, at kunne
identificere og sammenligne patienters oplevelser, komme med forslag til kvalitetsforbedringer
og kunne følge udviklingen i patienternes oplevelser og vurderinger over tid. Resultaterne bliver
opgjort på landsplan, for de enkelte regioner, hospitaler, afdelinger og ambulatorier. Herved
skabes der et overblik over hvilke indsatsområder der er behov for at udvikle, for at kunne
forbedre den patientoplevede kvalitet i sundhedsvæsenet (LUP 2014).
1.2 Patientperspektivet fra et Sundhedsfagligt perspektiv
Sygeplejeetiske retningslinjer
De sygeplejeetiske retningslinjer er en vejledning i forhold til etiske dilemmaer og
problemstillinger. De etiske retningslinjer skal medvirke til at fremme etiske refleksioner,
diskussioner og overvejelser mellem sygeplejersker. Sygeplejersken kan støtte sig op af
retningslinjerne, i de situationer hvor der skal træffes etiske beslutninger. Principperne i de
sygeplejeetiske retningslinjer handler om at sygeplejersken skal respektere patientens ret til at
træffe egne beslutninger, anerkende patientens værdighed og tage hensyn til patintens værdier,
personlighed, ønsker og mål samt at sikre den enkelte patient beskyttelse og omsorg
(Sygeplejeetisk Råd 2015)
Side 8 af 43
Undersøgelser
Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet
(ViBIS), har undersøgt læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse samt deres
opfattelse af potentialet for at inddrage patienter i praksis. Resultatet af undersøgelsen viste at
læger og sygeplejersker er positive over for at inddrage patienter i behandling og pleje og at de
ser det som en mulighed for at øge kvaliteten, men at de oplever en række barrierer. Halvdelen
af Lægerne og sygeplejerskerne mente at patienterne generelt er for dårlige og at det derfor er
svært at inddrage dem og ca. 30 % mente at patienterne slet ikke ønsker at blive inddraget. Tid,
ressourcer, fysiske rammer, viden og metoder er andre barrierer lægerne og sygeplejerskerne
mente havde betydning for den manglende inddragelse (ViBIS 2014).
Undersøgelsen viste også at læger og sygeplejerskers forståelse af begrebet patientinddragelse er
forskellige. Størstedel af lægerne og sygeplejerskerne forstår patientinddragelse som informeret
samtykke, samt at vejlede og styrke patienten i egenomsorg. De færreste mente at
patientinddragelse handler om at indsamle og anvende patienternes viden og erfaringer til
planlægning af pleje og behandling (ViBIS 2014).
Et australsk review med fokus på patient centreret pleje (PCP), har ved gennemgange af 60
sundhedspolitiske, medicinske og sygepleje artikler, identificeret 151 forskellige sætninger og
udtryk omhandlende PCP. Efterfølgende er tre temaer blevet identificeret: patient deltagelse og
involvering, forholdet mellem den sundhedsprofessionelle og patienten samt konteksten hvori
plejen bliver leveret (Kitson et al. 2013).
Patienter, politikere og sundhedsprofessionelle, herunder i særdeleshed læger og sygeplejersker,
er alle enige om de centrale elementer i PCP: at respektere patientens individuelle valg; basere
pleje og behandling på patientens individuelle fysiske og følelsesmæssige behov, et godt
samarbejde mellem patienten og den sundhedsprofessionelle og åben kommunikation.
Interessen og prioritering af elementerne varierer de sundhedsprofessionelle imellem. Dette
afspejler sig i at de sundhedsprofessionelle faggrupper har forskellige ansvarsområder i forhold til
patientens pleje og behandling. Undersøgelsen konkluderer at en fælles begrebsramme for
patient centreret pleje, samt en fordeling af hver enkelt sundhedsprofessions ansvarsområde bør
udvikles for at implementeringen kan blive en realitet (Kitson et al. 2013).
Et svensk kvalitativt studie, foretaget som 7 fokusgruppe interview med 31 sygeplejersker fra fem
hospitaler i Sverige, har undersøgt betydningen af patientinddragelse i sygeplejen. Studiet viser at
sygeplejerskernes forståelse af patientinddragelse ses som et samspil mellem sygeplejerske og
patient, sygeplejerskens måde at formidle og engagere patienten i relevante aktiviteter, samt
Side 9 af 43
patientens kognitive evner til at forstå og vælge mellem alternativer for at kunne træffe
beslutninger (Sahlsten et al. 2007).
Det er sygeplejerskens ansvar at få patienten til at åbne op og fortælle hvad han tænker, alt imens
sygeplejersken skal være opmærksom på patientens verbale og nonverbale sprog. Sygeplejersken
skal få patienten til at føle sig inddraget, stille spørgsmål og acceptere patientens svar. Der skal
være et ligeværdigt samarbejde mellem sygeplejersken og patienten, sygeplejersken skal berolige
patienten og kunne sætte sig ind i hans situation. Sygeplejersken skal ved at lytte og stille
spørgsmål finde ud af hvad patienten ved om sin situation og støtte ham i at tro på egne evner.
Endvidere skal sygeplejersken informere patienten og sikre sig at informationen er forstået, da
patienten skal kunne træffe egene beslutninger (Sahlsten et al. 2007).
1.3 Patientperspektivet fra et patientperspektiv
Den seneste Landsdækkende undersøgelse af patientopleveler fra akutmodtagelserne viser at
66% af patienterne i meget høj grad eller i høj grad er tilfredse med behandlingen men at der
stadig er plads til forbedringer Patienterne klager over manglende information, årsag til ventetid
samt information om udviklingen i ventetiden (LUP Akutmodtagelsen 2014).
En kvalitativ undersøgelse af 2734 patienters opfattelse af kvaliteten af plejen på et svensk
universitetshospital har vist, at der er flere områder der kan forbedres. Patienterne er utilfredse
med kvaliteten når det drejer sig om effektiv smertebehandling og acceptable ventetider.
Patienter er utilfredse med lægernes engagement og forståelse for deres situation samt måden at
få information på. Patienterne føler ikke de har mulighed for at deltage i beslutninger og mangler
information om hvad de selv kan gøre. Patienterne er også utilfredse med manglende individuel
pleje på deres anmodning og behov frem for personalets procedurer, samt information om
ansvarshavende læge og kontaktsygeplejerske. Resultatet af studiet har vist at kvalitet af pleje er
et komplekst spørgsmål, der bør udvikles i tæt samarbejde med andre sundhedspersoner (Fröjd et
al. 2011).
Et andet svensk kvalitativt studie har undersøgt ni patienters forskellige opfattelser af
patientinddragelse i en akutmodtagelse. Patienternes opfattelser blev delt ind i tre forskellige
kategorier: Blive anerkendt; kæmpe for at blive involveret; have et frirum. Blive anerkendt skal
forstås som at patienterne ønsker at blive bemærket når deres tilstand kræver det. Patienterne
mener at det er personalet i akutmodtagelsen der fastsætter betingelserne for hvornår og
hvordan patientinddragelse finder sted og at det er de instrumentelle medicinske aspekter i
patientens tilstand personalet har mest fokus på. Patienterne føler sig inddraget når personalet
Side 10 af 43
observerer deres kropssprog, tilbyder dem hjælp og giver dem relevant information. I kategorien
kæmper for at blive involveret, føler patienterne at de bliver marginaliseret, at de ikke har den
kontakt til personalet som de ønsker hvilket frustrerer dem. Her er det patienterne der tager
initiativet til at involvere sig ved at stille spørgsmål og bede om information. Have et frirum,
hentyder til at patienterne får personalets fulde opmærksomhed. Patienterne og personalet
etablerer et samarbejde hvor patenterne anses som eksperter i deres egen pleje og behandling og
patienterne anerkendes og respekteres (Frank, Asp & Dahlberg 2008).
Studiet viser at patientinddragelse handler om et ligeværdigt samarbejde mellem patienterne og
personalet. For at patienterne føler sig inddraget, skal personalet lytte til patienterne, udvise
respekt for deres selvbestemmelse og have forståelse for deres liv og lidelser (Frank, Asp &
Dahlberg 2008).
1.4 Systematisk litteratursøgning
Til at beskrive den kliniske sygeplejefaglige problemstilling, afgrænsning og problemformulering,
har jeg lavet en systematisk litteratursøgning på to videnskabelige databaser CINAHL og PubMed
(Bilag 10.1). CINAHL er rigtig god til kvalitativ forskning, her er det muligt at finde sygeplejeartikler
om patienters oplevelser og erfaringer. PubMed er en medicinsk database der indeholder
referencer til ca. 20 mio. artikler. Emneområdet er primært medicinsk men det er også muligt at
finde artikler inden for sygeplejeområdet. I den systematiske søgning, har jeg til at starte med
kombineret forskellige søgeord med den boolske operatorer OR hvilket har resulteret i at jeg har
fundet alle dokumenter hvor det ene, det andet eller begge søgeord er repræsenteret. Derefter
har jeg kombineret OR søgningerne med AND. Desuden har jeg lavet en bevidst tilfældig søgning
på google, bibliotek.dk, Sygeplejersken og Ugeskrift for læger (Hørmann 2012).
2. Afgrænsning
Litteraturen indikerer at der er mange forståelser af begrebet patientperspektiv. Der findes
nationale og regionale kvalitets strategier og politikker, kliniske retningslinjer og love der
beskriver forskellige forståelser af patientperspektivet. Læger og sygeplejersker er enige om at
patientinddragelse er vigtig og har betydning for patienternes oplevelse af kvalitet i
sundhedsvæsenet, men de er ikke enige i hvordan begrebet patientperspektiv skal forstås.
Samtidig ser de en række barrierer der har betydning for inddragelsen. Undersøgelser viser, at
patienterne er utilfredse med den mangle inddragelse, at de ikke får information omkring deres
behandling og undersøgelser og ikke får mulighed for at deltage i beslutninger. Patienterne føler
at der mangler forståelse for deres situation og at plejen udføres på de sundhedsprofessionelles
Side 11 af 43
præmisser. I akutmodtagelsen arbejder sygeplejerskerne med triage, for at kunne vurdere
alvorligheden af patienters tilstand på baggrund af vitale parametre og symptomer. Jeg ønsker
derfor at undersøge hvordan sygeplejersker i akutmodtagelsen forstår begrebet
patientperspektiv, om de inddrager patientperspektivet i pleje og behandling og om de oplever
barrierer der har betydning for inddragelsen. Som metode vil jeg interviewe to sygeplejersker for
at opnå en forståelse af deres oplevelser og erfaringer med inddragelse af patientperspektivet i
en akutmodtagelse.
3. Problemformulering
Hvordan forstår sygeplejersker på en akutmodtagelse begrebet patientperspektiv? Hvordan
inddrager de patientens perspektiv i pleje og behandling og oplever de barrierer der har
betydning for patientinddragelsen?
4. Metode og teori
Til at besvare problemformuleringen vil der i det følgende afsnit blive redegjort og begrundet for
valg af videnskabsteoretisk position, valg af metode samt etiske overvejelser omkring indsamling
af empiri. Til sidst vil valg af litteratur til analyse af empirien blive begrundet.
4.1 Videnskabsteoretisk position
Projektet vil blive analyseret på baggrund af den humanvidenskabelige position, det vil sige en
videnskab som beskæftiger sig med forståelse og fortolkning af menneskets livsverden. For at få
en viden omkring sygeplejerskernes subjektive oplevelser og forståelser, vil der med afsæt i den
fænomenologiske tilgang blive lavet to semistrukturerede interview. Til at analysere og fortolke
interviewene vil den hermeneutiske tilgang blive anvendt (Birkler 2007).
4.1.1 Fænomenologien
Edmund Husserl (1859-1938) er ophavsmanden til fænomenologien. Den blev grundlagt omkring
1900 tallet og blev senere videreudviklet af hans elev Martin Heidegger. Fænomenologien er en
filosofisk tradition og en betegnelse for et sæt af metodiske og analytiske tilgange inden for
humanvidenskaben. Fænomenologiens omdrejningspunkt er beskrivelse og analyse af
grundlæggende træk ved den menneskelige bevidsthed og erfaring (Kristensen 2011).
Til at beskrive den menneskelige bevidsthed, anvender Husserl begrebet intentionalitet.
Intentionalitet kommer af den latinske betegnelse ”intendere” og skal forstås som at
Side 12 af 43
bevidstheden altid er rettet mod noget, hvormed den overskrider sig selv, bevidstheden er altså
en konstant relation mellem den som oplever og det oplevede. For Husserl handler videnskaben
ikke om at undersøge den objektive verden men at undersøge den umiddelbart levede verden,
menneskets livsverden (Birkler 2005).
Menneskets livsverden er den levede verden, som er udgangspunkt for enhver menneskelig
handling, en livsverden alle udlever og erfarer men som er særegnet for hvert enkelt menneske. I
mødet med det enkelte menneske skal man ifølge Husserl sætte sin forforståelse i ”epoche”,
hvilket kan forstås som at sætte parentes omkring sine forudfattede meninger og holdninger. Ved
at sætte sin forforståelse i ”epoche” forsøger man at forstå menneskets oplevelser og erfaringer i
deres enkleste form uden forudfattede meninger og holdninger (Birkler 2005).
Fænomenologien handler om menneskets væren i verden og undersøger bevidsthedsfænomener
som de umiddelbart fremtræder for subjektet. Den fænomenologiske tilgang kan derfor anvendes
som metode til at undersøge sygeplejerskerne syn på patientperspektivet og til at forstå deres
oplevelser og erfaringer med at inddrage patientperspektivet i plejen og behandlingen. Ved at
have en fænomenologisk tilgang under interviewene, opnås et indblik i informanternes
livsverden, hvor egne meninger og holdninger undlades, dermed opnår man en neutral skildring
af informanternes livsverden (Birkler 2005).
4.1.2 Hermeneutikken
Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller forståelseslære. Hermeneutikken er ligesom
fænomenologien en del af humanvidenskaben, hermeneutikken handler om forståelse, hvad
forståelse er og hvordan man opnår forståelse. Som videnskabelig metode anvendes
hermeneutikken til at forstå mennesket/den anden, forstå det den anden siger, gør eller skriver
(Birkler 2007).
Gadamer er ophavsmand til den moderne hermeneutik, hans teori om forståelse tager
udgangspunkt i menneskets forskellige historier, kulturer og traditioner, omstændigheder
mennesket ikke selv har valgt men som har indflydelse på hvordan mennesket forstår. For at
kunne opnå ny viden, forudsætter det at der er opnået en forståelse. Det første vigtige
nøglebegreb inden for hermeneutikken er for-forståelse, som ordet antyder, er det den
forståelse, der altid går forud for forståelsen. En for-forståelse kan være bevidst eller ubevidst,
men når noget skal forstås, sker det på baggrund af en allerede forudindtaget viden. Ifølge
Gadamer har mennesker altid nogle meninger og holdninger med sig, der konstant skaber
forskellige fordomme. Gadamer ser ikke fordomme som noget negativet men som menneskets
Side 13 af 43
forventninger eller meninger der kendetegner deres måde at være til stede på. Disse fordomme
er et udtryk for menneskets forståelseshorisont (Birkler 2007).
Det andet vigtige nøglebegreb er den hermeneutiske cirkel, der henviser til forståelsens
cirkularitet. Grundtanken med den hermeneutiske cirkel er at delene kun kan forstås, hvis
helheden inddrages og omvendt kan helheden kun forstås, hvis alle delene inddrages. Forståelse
sker i mødet mellem forskellige horisonter fx sygeplejerske og patient, her sættes deres forforståelser i spil. Hver horisont har sin forståelse men ved at være åben og modtagelig over for
hinandens forståelse, kan der opstå en fælles forståelse, en horisontsammensmeltning (Birkler
2007).
I projektet er der anvendt relevant litteratur der beskriver den kliniske sygeplejefaglige
problemstilling, ved at tilegne sig viden skabes der en forforståelse omkring problematikken.
Denne for-forståelse har indflydelse på udarbejdelse af relevante spørgsmål der kan besvare
projektets problemformulering. Endvidere bliver hermeneutikken anvendt i analysedelen, hvor
sygeplejerskerne udsagn sættes i spil med forforståelsen og relevant teori, for at der kan opnås en
horisontsammensmeltning (Birkler 2007).
Ved at kombinere fænomenologien og hermeneutikken, skabes der en forståelse af
sygeplejerskernes livsverden i forhold til patientperspektivet og man kommer nærmere
sygeplejerskernes forståelseshorisont (Birkler 2005; Birkler 2007).
4.2 Metodevalg
I dette projekt er der valgt en kvalitativ metode, til indsamling af det empiriske materiale. Den
kvalitative metode er velegnet til at tilegne sig viden om og forståelse af menneskers meninger
oplevelser og erfaringer ud fra deres eget perspektiv. Jeg har valgt at anvende en kvalitativ
metode, da jeg ønsker at få indsigt i sygeplejerskernes subjektive forståelser, oplevelser og
erfaringer med inddragelse af patientperspektivet på en akutmodtagelse (Kvale & Brinkmann
2009).
4.2.1 Forforståelse
Inden udarbejdelsen af interviewguiden og interviewet, har jeg valgt at udforske min egen
forforståelse. Dette er essentielt, da det er på baggrund af min forforståelse at
problemformuleringen er blevet til. Jeg har derfor på forhånd en viden og nogle meninger om
hvordan jeg tror det forholder sig med det jeg ønsker at undersøge. Det er vigtigt at belyse egen
forforståelse da det i forståelsesprocessen er mig som forsker, der skal sætte mig ind i
Side 14 af 43
informanternes sted. Det er ikke ubetydeligt hvilken forforståelse jeg har med mig, da
forforståelsen spiller sammen med forståelsen af informanternes livsverden. Det vil aldrig være
muligt at lave en fuldstændig bevidstgørelse af egen forforståelse, men man kan bringe sine
erfaringer, antagelser, teorier og erkendelser i spil og derved sætte sin forståelseshorisont i
bevægelse (Dahlager & Fredslund 2007).
Min forforståelse afspejler projektets afgrænsning og problemformulering, en forforståelse jeg
har opnået på baggrund af tidligere erfaringer på en akutmodtagelse, nyhedsmediernes dækning
af travlhed, overbelægning og utilfredse patienter på landets hospitaler og den litteratur jeg har
læst på området. Jeg har derfor en forestilling om at sygeplejersker på akutmodtagelser forstår
patientperspektivet som informeret samtykke, at de træffer beslutninger på baggrund af
instrumentelle redskaber og at de har for travlt til at inddrage patientens perspektiv i plejen og
behandlingen.
4.2.2 Interviewguide
Med udgangspunkt i problemformuleringen og fænomenologien, er der formuleret
interviewspørgsmål, til anvendelse i de semistrukturerede interview. For at strukturere
opbygningen af interviewene er der taget udgangspunkt i fase 1-5 af de syv faser af en
interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann 2009).
1. Tematiseringen retter sig mod interviewets hvorfor, hvad og hvordan: Interviewet skal
anvendes til at kortlægge væsentlige aspekter af sygeplejerskerne livsverden. Der er derfor
udarbejdet en semistruktureret interviewguide, med udgangspunkt i den eksisterende viden om
patientperspektivet og med det formål at besvare projektets problemformulering. Forforståelsen
er under interviewet blevet sat i epoche, da det er sygeplejerskernes subjektive livsverden der
ønskes belyst (Kvale & Brinkmann 2009).
2. Design berører planlægningen af metodiske procedurer for udarbejdelse af undersøgelsen.
Inden interviewenes udførsel, blev der lavet en oversigt over hvordan undersøgelsen skal forløbe.
Der blev lavet to individueller semistrukturerede interview af to sygeplejersker på en
akutmodtagelse. Informanterne blev udvalgt af afdelingssygeplejersken der fungerer som daglig
leder på den pågældende afdeling, ud fra fyldestgørende information omkring undersøgelsens
formål og problemformulering (Bilag 10.3). Interviewguiden har medvirket til at skabe struktur og
sikre at relevante oplysninger blev givet til informanterne samt at problemformuleringen blev
besvaret. Der var afsat 15 min pr interview og interviewene blev optaget på diktafon til
efterfølgende bearbejdning og analysering (Kvale & Brinkmann 2009). Inden gennemførslen af
Side 15 af 43
interviewene blev sygeplejerskerne informeret om at de til en hver tid kunne trække sig fra
undersøgelsen og de skrev under på et informeret samtykke (Bilag 10.4).
3. Interview. Formålet med det semistrukturerede interview er at indsamle viden og beskrivelser
af sygeplejerskernes livsverden fra sygeplejerskernes perspektiv, med henblik på senere at
fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. I det semistrukturerede interview er der fokus
på at få besvaret interview spørgsmålene men intervieweren har under interviewet mulighed for
at formulere nye spørgsmål, i takt med at interviewsamtalen udvikler sig. De semistrukturerede
interview blev udført ved hjælp af en interviewguide med fastsatte hovedpunkter og dertil åbne
interviewspørgsmål (Bilag 10.2). Interviewene af de to sygeplejersker medvirker til at give en
nuanceret beskrivelse af forskellige aspekter i deres livsverden (Kvale & Brinkmann 2009).
4. Transskription. At transskribere betyder transformere skrift fra en form til en anden. De
optagede interview blev transskriberet fra talesprog til skriftsprog, så de egner sig til nærmere
analyse. Intervieweren har selv transskriberet interviewene, dermed opnår intervieweren læring
om sin egen interviewstil og vil til en vis grad komme i tanke om de sociale og emotionelle
aspekter af interviewsituationen, hvormed intervieweren allerede påbegynder meningsanalysen
af det der bliver fortalt. Transskriptionen er ordret ord for ord med bibeholdelse af øh,
tænkepauser og gentagelser (Kvale & Brinkmann 2009).
5. Analyse. Til at analysere de transskriberede interview anvendes Dahlager og Fredslunds
analysemetode. Analysen indeholder fire trin og er kendetegnet ved en dekontekstualisering hvor
dele af interviewmaterialet trækkes ud af helheden til nærmere anskuelse for derefter at
rekontekstualisere, at sætte materialet sammen igen på en ny måde, så projektets
problemformulering besvares (Kvale & Brinkmann 2009; Dahlager & Fredslund 2011). Efter at
have gennemlæst transskriberingerne og lyttet til interviewene for at opnå et helhedsindtryk, er
de meningsbærende enheder af sygeplejerskernes fænomenologiske udsagn identificeret og
kategoriseret i syv forskellige temaer: patientperspektivet, patientinddragelse, barriere, tid,
patientgrupper, utilfredse patienter og udvikling. Da flere af temaerne overlapper hinanden og
nogle ikke har haft betydning for besvarelsen af problemformuleringen, er de syv temaer blevet
ændret til tre: patientperspektivet, patientinddragelse og barrierer. Efterfølgende bliver
temaernes betydninger fortolket med afsæt i sygeplejerskernes forskellige udsagn og de tidligere
beskrevet forskellige perspektiver på begrebet patientperspektivet. Desuden vil nærhedsetikken
af Emmanuel Lévinas, forskningsartiklen ”Such Trivial Matters” og socialkonstruktivismen blive
anvendt.
Side 16 af 43
4.2.3 Juridiske og etiske overvejelser
I forbindelse med udarbejdelsen af interviewene er der med udgangspunkt i persondataloven og
de etiske retningslinjer for forskning i norden, foretaget etiske og juridiske overvejelser. De etiske
retningslinjer for forskning i norden bygger på de etiske principper fra FN’s
menneskerettighedserklæring og Helsinkideklarationen. Principperne angiver retningslinjer for
gode etiske standarder, når man bedriver sygeplejeforskning der involverer mennesker (SSN
2003).
Princippet om autonomi handler om frivillighed, diskretion og informeret samtykke. At mennesker
har selvbestemmelsesret og ikke må gøres til genstand for forskning uden et informeret samtykke
(Justitsministeriet 2000; SSN 2003). På baggrund af fyldestgørende og relevant information
omkring undersøgelsen, har sygeplejerskerne inden interviewets start, skrevet under på et
informeret samtykke og blevet gjort opmærksomme på at de til en hver tid kan trække deres
samtykke tilbage og afstå fra deres deltagelse samt at det indhentede empiri anonymiseres,
således at det ikke kan føres tilbage til dem og at empirien slettes efter endt eksamen.
Princippet om at gøre godt indebærer at undersøgelsen skal være til nytte for den enkelte og for
samfundet og biddrage med ny viden. Det er derfor væsentligt at indtænke sygeplejerskernes tarv
og tilgodese deres ønsker om tid og sted for afviklingen af interviewene (SSN 2003). Jeg
kontaktede tre forskellige akutmodtagelsers afdelingssygeplejersker pr mail for at høre om jeg
kunne få tilladelse til at interviewe to sygeplejersker. I mailen beskrev jeg projektets formål,
problemformulering, metode og dataindsamling. Jeg fik afslag fra to af akutmodtagelserne, da de
mente de havde for travlt og derfor ikke kunne finde sygeplejersker der ville deltage. Den sidste
afdelingssygeplejerske fandt mit projekt interessant og indvilligede i at finde to sygeplejersker der
ville deltage i undersøgelsen. Interviewene med sygeplejerskerne blev afviklet så det tog højde for
deres individuelle ønsker om tid og sted.
Princippet om ikke at gøre skade betyder at undersøgelsen ikke må forvolde skade på de
deltagende sygeplejersker. Undersøgelsen skal derfor stoppes hvis den udvikler sig i negativ
retning der har betydning for de involverede sygeplejersker (SSN 2003).
Princippet om retfærdighed handler om at forskeren er forpligtet til at værne om svage grupper
og sørge for at de ikke udnyttes i forskning. Svage grupper skal forstås som mennesker der ikke
kan varetage deres egen selvbestemmelse. Det er sygeplejersker der deltager i undersøgelsen de
kan derfor ikke betegnes som en svag gruppe, da de fuldt ud kan varetage deres egen
selvbestemmelses ret (SSN 2003).
Side 17 af 43
4.3 Teorivalg
I det følgende vil der blive redegjort for teori der kan belyse undersøgelses problemformulering
og anvendes som analyseredskab af undersøgelsens resultater. I afsnit 1 defineres begrebet
patientperspektiv og der frembringes en række perspektiver på hvordan begrebet
patientperspektiv kan forstås. Definitionen og perspektiverne vil blive anvendt til
fortolkningsanalysen af de tre temaer, men Emmanuel Lévinas teori om totalitet og uendelighed,
forskningsartiklen ”Such Trivial Matters” om forklaringsmodeller samt socialkonstruktivismens
ontologi om den sociale virkelighed, vil også blive anvendt til at besvare problemformuleringen.
Teorierne er valgt da de medvirker til at belyse sygeplejerskernes udsagn ud fra et etisk
perspektiv. Forklaingsmodellerne skal hjælpe til at illustrere sygeplejerskernes handlinger og
socialkonstruktivismen til at belyse at sygeplejerskernes livsverden er socialt konstrueret.
4.3.1 Nærhedsetik
Emmanuel Lévinas (1906-1995) er inspireret af fænomenologien og hermeneutikken. Lévinas
beskæftiger sig med nærhedsetikken eller interdependensetikken, der handler om at det er i de
tætte relationer med andre mennesker at etikken opstår. Lévinas anses som ekstrem humanist,
da han ser det andet menneske som noget der befinder sig på et højere niveau end en selv. Som
mennesker er vi derfor først og fremmest medmennesker (Kemp 1996; Lévinas 1996)
Levinas filosofi om totalitet og uendelighed, omhandler to forskellige måder at eksistere på som
menneske. Totaliteten handler om at mennesker har deres egen horisont og derfor kan have
forskellige opfattelser af det andet menneske. I totaliteten placeres det andet menneske i nogle
kategorier og bliver dermed et objekt for de tanker og opfattelser der ligger inden for menneskets
egen horisont. Inden for totalitetstænkningen tror mennesket at det opfatter alt det væsentlige
om det andet menneske, men i virkeligheden opfatter mennesket kun det der ligger inden for
deres egen horisont (Kemp 1996; Lévinas 1996).
Uendeligheden handler for Lévinas om det, vi som mennesker ikke kan opfatte med tankens kraft
fx at universet er uendeligt. Ifølge Lévinas skal mennesket ikke møde den anden med en
totalitetstænkning men derimod møde ham som noget der er uendeligt forskelligt fra en selv. For
Lévinas kan ansigtet ses som en metafor for det uendelige. Når man møder et menneske ansigt til
ansigt, møder man noget der er uendeligt forskelligt for en selv. Dette kan forstås som, at man
skal stoppe med at møde den anden i forestillingen og dermed ophæve totaliteten. Lévinas tanke
er at der i mødet med den andens ansigt, specielt gennem øjenkontakt, skabes en appel om et
fredeligt møde. Ansigt til ansigt giver den anden dig et ansvar der medvirker til at du altid står
Side 18 af 43
med den andens liv i hænderne. Når man som menneske møder et andet menneskes ansigt,
påtager man sig et ansvar om at være hensynsfuld og man forpligtes til at yde hjælp til den anden
der er i vanskeligheder. Som menneske er man dermed medmenneske og derfor forpligtet til at
hjælpe andre. For Lévinas handler etikken derfor ikke om objektive normer og påbud, men om det
der opstår i mødet med andre menneskers tilstedeværelse (Kemp 1996; Lévinas 1996).
4.3.2 Forklaringsmodeller
Et svensk kvalitativt studie har på baggrund af interview med syv sygeplejersker og seks
sygehjælpere undersøgt deres forklaringer på hvorfor de begrænser plejehjemsbeboers
indflydelse på deres egen dagligdag. På baggrund af de interviewedes forklaringer er der
fremkommet tre forklaringsmodeller (Persson & Wästerfors 2007).
1. Retfærdiggørelse af trivielle restriktioner baseret på organisatorise spørgsmål:
Personalet er alle enige om at beboerne skal have mulighed for at træffe egne beslutninger og at
beboerne skal have samme rettigheder som alle andre. På trods af dette forklarer personalet at
det ikke er muligt for beboerne at have indflydelse på hvornår de vil i bad, spise aftensmad, i seng
osv. Dette skyldes at personalets vagtskema ikke giver mulighed for fleksibilitet. Tiden er et
væsentligt aspekt hos personalet når de skal retfærdiggøre hvorfor beboerne ikke kan få
indflydelse, da personalet har fastlagte rutiner der ikke kan ændres i overensstemmelse med de
ældres ønsker (Persson & Wästerfors 2007).
2. Retfærdiggørelse af trivielle restriktioner grundet mangel på ressourcer:
Personalet retfærdiggør beboernes manglende muligheder for indflydelse med at de er stressede,
mangler tid og der ikke er nok personale. Nå beboerne skal have hjælp med påklædning og
personlig pleje, bruger personalet langtid på at hjælpe. Når personalet har travlt vælger de derfor
nogen gange at overtage, da de ikke har tid til at vente på at beboeren gør det selv. Personalet
forklarer at de gerne vil have tid til at sidde ned og tale med beboerne, men at de ofte er
nødsaget til at efterlade dem alene da anden beboer har brug for hjælp af to medarbejdere
(Persson & Wästerfors 2007).
3. Retfærdiggørelse for forsømmelse af trivielle klager:
Inden for denne forklaringsmodel, retfærdiggør personalet deres negligering af de ældres klager
med at de er trivielle. Når de ældre klager over at maden er for tør, eller de ikke får maden til
tiden, så forklarer personalet at de ældre altid klager over maden og at det altid er de samme der
klager fordi de søger opmærksomhed (Persson & Wästerfors 2007).
Side 19 af 43
Personalets forskellige forklaringer afspejler en plejehjemskultur hvor en fælles logik af moralske
og praktiske bevæggrunde er acceptable i henhold til udførslen af deres arbejde (Persson &
Wästerfors 2007).
4.3.3 Sociale interaktioner
I socialkonstruktivismen er den bærende forståelse, at virkeligheden er menneskeskabt eller
socialt konstrueret. Alle former for erkendelse sker på baggrund af en forståelsesramme som ikke
er medfødt, men som kommer af den kultur og fortid som mennesket er en del af. Mennesker
reproducerer viden og fortolkning af verden i interaktion med hinanden og dermed bliver nogle
handlinger og meninger naturlige mens andre opleves som socialt uacceptable (Collin 1998).
Inden for den socialkonstruktivistiske ontologi skelnes der mellem to virkeligheder, den sociale og
den fysiske. Den sociale virkelighed henviser til det samfundsmæssige humanvidenskabelige
genstandsfelt mens den fysiske virkelighed henviser til det naturvidenskabelige genstandsfelt. Der
vil i det følgende blive fokuseret på den sociale virkelighed, da det er forståelse og fortolkning af
sygeplejerskernes livsverden projektet ønsker at besvare (Collin 1998).
Den sociale verden drejer sig om menneskelige handlinger, som er uundværlige eller en
nødvendig betingelse for den sociale virkelighed. Til at skelne den sociale virkelighed anvendes to
forskellige argumentationer. Det konstruktivistiske argument opdeler beskrivelsen af mennesket i
en fysisk beskrivelse hvor der redegøres for kropsbevægelser og en intentionel beskrivelse der
skildrer menneskets mentale liv på baggrund af kategorier som hensigt, tanker, ønsker,
informationer mfl. I det intentionelle argument består den sociale virkelighed af menneskelige
handlinger og deres produkter skabes ved den intentionelle beskrivelse af menneskets adfærd.
Når den menneskelige adfærd fortolkes intentionelt får den en identitet som ikke fandtes i den
rent fysiske beskrivelse. Det intentionelle argument mener hermed at menneskelige handlinger
eller den sociale virkelighed skabes igennem de fortolkninger mennesker anlægger på deres
adfærd som en manifestation af deres intentioner, hvilket er en form for socialkonstruktivisme
(Collin 1998).
5. Analyse
Til analysen af det indsamlede empiri anvendes som tidligere nævnt analysemetoden
hermeneutisk fortolkning. Først gennemgås de fire analyse trin, derefter fortolkes de tre
fremkommende temaer med udgangspunkt i interview citater og den tidligere beskrevne teori.
Side 20 af 43
Første trin handler om helhedsindtrykket, her sættes forskerens forforståelse i ”epoche” for at
tekstens helheder kommer til orde. I første trin af analysen lyttes der til de to interview og de
transskriberede interview læses igennem for at få et helhedsindtryk (Dahlager & Fredslund 2011).
I andet trin meningskategoriseres, identificeres meningsbærende enheder, i de transskriberede
interview. Der stilles ikke spørgsmål og der forsøges ikke at finde en større mening med
udsagnene. Efter at have fået et helhedsindtryk af sygeplejerskernes samlede udsagn,
struktureres de meningsbærende enheder af interviewene i temaerne: patientperspektiv,
patientinddragelse, barrierer, tid, patientgrupper, utilfredse patienter og udvikling (Dahlager &
Fredslund 2011).
I tredje trin gennemgås og operationaliseres de fremkommende temaer. Andet trin resulterede i
en del forskellige temaer der overlappede hinanden, i tredje trin ordnes temaerne så det bliver
klart hvad de dækker over. Sygeplejerskernes udtagelser meningskategoriseres i forhold til de
forskellige temaer, for at skabe et overblik (Dahlager & Fredslund 2011).
I fjerde trin rekontekstualiseres empirien ved hjælp af hermeneutisk fortolkning. De forskellige
temaer knyttes sammen på en ny måde, ved at kigge på temaernes relationer til hinanden
(Dahlager & Fredslund 2011). Nogle af sygeplejerskernes udtalelser dækker over flere af de
fremkommende temaer, derfor slås nogle af temaerne sammen og andre undlades da de ikke har
indflydelse på besvarelse af projektets problemformulering. Til fastsættelse af temaerne der skal
analyseres med relevant teori, er der taget udgangspunkt i projektets problemformulering.
Temaerne utilfredse patienter og udvikling er fjernet da de ikke har indflydelse på besvarelsen af
problemformuleringen. Temaerne tid og patientgrupper er undertemaer til barrierer og derfor
lægges de tre temaer sammen til temaet barrierer. Derefter er følgende tre temaer blevet til:
patientperspektivet, patientinddragelse og barrierer.
Til analyse af temaerne anvendes hermeneutisk fortolkning. I hermeneutisk fortolkning, går
fortolkningen ud over det der direkte bliver fortalt og finder frem til meningsstrukturer og
betydningsrelationer der ikke umiddelbart fremtræder i de transskriberede interviews.
Fortolkningen af sygeplejerskernes udsagn vil ske med udgangspunkt i den tidligere beskrevne
valgte teori, for at opnå en nuanceret forståelse af sygeplejerskernes livsverden og med det
formål at besvare projektets problemformulering (Dahlager & Fredslund 2011).
Informanter
De to interviewede sygeplejersker startede de begge efter endt uddannelse med at arbejde i
akutmodtagelsen og har derfor begge 6 års erfaring inden for akut sygeplejepraksis. Efterfølgende
Side 21 af 43
har de begge videreuddannet sig til akutsygeplejersker og den ene sygeplejerske fungerer også
som klinisk vejleder for studerende.
For at kunne se forskel på de to sygeplejerskers udsagn går de under navnene Sygeplejerske A og
Sygeplejerske B.
5.1 Temaer
5.1.1 Patientperspektivet
Temaet patientperspektivet handler om hvordan de interviewede sygeplejersker forstår begrebet
patientperspektiv.
Sygeplejerske A
”At se fra patientens synspunkt… Jamen altså hvad der er bedst for patienten og at
patienten løbende bliver informeret om behandlingsplan.”
Sygeplejerske B
”Øhm ja det er jo patientens egen oplevelse af hvordan de har det, øhm hvordan de
opfatter afdelingen og mig.”
Sygeplejerske A og sygeplejerske B forstår begrebet patientperspektiv på to forskellige måder.
Dette bekræfter projektets kliniske sygeplejefaglige problemstilling, der illustrerer at der på
sundhedspolitisk-, sundhedsfagligt- og patientniveau findes mange forskellige forståelser af
begrebet.
Sygeplejerske A forstår begrebet som hvad hun vurderer er bedst for patienten, heriblandt at
informere om behandling. Sygeplejerske A’s forståelse kan dermed fortolkes som, at hun løbende
informerer patienten om behandlingsplanen, for at indhente informeret samtykke som
sundhedsloven § 15-18 foreskriver (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2014).
Sygeplejerske B derimod forstår begrebet som patienternes egne oplevelser, at patienterne
fortæller hvordan de har det samt deres oplevelse af afdelingen og hende som sygeplejerske.
Sygeplejerske B’s forståelse af begrebet minder dermed om den tidligere beskrevne definition af
begrebet der definerer patientperspektivet som patienten og de pårørende ønsker, forventninger
og prioriteringer samt deres oplevelser og erfaringer (Dansk selskab for kvalitet i
sundhedsvæsenet 2003).
Side 22 af 43
Sygeplejerske A og B’s forskellige forståelse har betydning for kvalitetsudviklingen i
sundhedsvæsenet. Hvert år udgives LUP undersøgelsen af patienttilfredsheden i
akutmodtagelsen. Den seneste undersøgelse viste at 66 % af patienterne var tilfredse med
behandlingen men at der var plads til forbedringer, da patienterne fortsat klager over manglende
information, årsag til ventetider og information om udvikling i ventetider. LUP undersøgelsens
resultater tager udgangspunkt i patientperspektivet og det er derfor væsentligt at
sygeplejerskerne har en fælles forståelse af begrebet, da det er patientperspektivet der
bedømmer kvaliteten af akutmodtagelsen ydelser og derfor har betydning for den fremtidige
kvalitetsudvikling (LUP Akutmodtagelsen 2014).
5.1.2 Patientinddragelse
Temaet patientinddragelse handler om hvordan sygeplejerskerne inddrager patienterne i plejen
og behandlingen i akutmodtagelsen.
Sygeplejerske A
”Øh.. fortæller patienten fra start af hvem der er hans kontakt sygeplejerske eller at jeg
er her til kl. 15 og så kommer der en ny og så fortæller jeg hvad der foregår i løbet af
dagen, stuegang, madtider og ja intravenøse væsker og sådan noget ik.”
Sygeplejerske B
”Vi inddrager patienten så meget som muligt, øhm vi laver en indledende
sygeplejevurdering når de kommer her, vores er jo meget det første blik på patienten så
det er jo bare med at få så mange oplysninger ud af patienten som overhovedet muligt.
Hører hvad de siger, det er jo dem der bedst ved selv hvordan de har det, hvad de
oplever og hvilke symptomer de har haft.”
For sygeplejerske A handler patientinddragelse om at give patienten informationer omkring
forholdene på afdelingen. Det er alle de praktiske ting som vagtskifte, hvornår patienten kan
forvente der er stuegang, hvad tid maden bliver serveret samt information om forskellige
behandlingstiltag. Sygeplejerske A’s forståelse ligger dermed op af ViBIS undersøgelse af læger og
sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse. Undersøgelsen viser at størstedel af lægerne og
sygeplejerskerne forstår begrebet som informeret samtykke (ViBIS 2014).
Sygeplejerske B forstår patientinddragelse som at lytte til patienten for at indsamle essentielle
oplysninger. Sygeplejerske B forstår hermed patientinddragelse på samme måde som den
tidligere beskrevet svenske undersøgelse fandt frem til. At patientinddragelse handler om et
samspil mellem sygeplejersken og patienten, at sygeplejersken skal inddrage patienten fra starten
af ved at lytte og stille spørgsmål for at finde ud af hvad patienten ved om sin egen situation og
være opmærksom på patienten verbale og nonverbale kropssprog (Sahlsten et al. 2007).
Side 23 af 43
Når patienten ankommer i afdelingen laver sygeplejersken en indledende sygeplejevurdering. Den
indledende sygeplejevurdering er en kliniske retningslinjer der skal hjælpe sygeplejersken med at
træffe kliniske beslutninger om passende og konkret behandling. Ved at sygeplejersken anvender
den kliniske retningslinjer, inddrager hun patientens perspektiv og samtidig træffer hun kliniske
beslutninger der er videnskabeligt funderet (Center for kliniske retningslinjer 2012).
Sygeplejerske A og B er enige om at patientinddragelse handler om information. Mellem linjerne
informerer sygeplejerskerne i virkeligheden patienterne om arbejdsgangen på afdelingen.
Sygeplejerske A fortæller om alle de praktiske ting i afdelingen mens sygeplejerske B laver en
indledende sygeplejevurdering der er en fast procedure når patienterne ankommer i
modtagelsen. Inden for socialkonstruktivismen vil sygeplejerskernes forståelse af
patientinddragelse være socialt konstrueret. Sygeplejerskernes forståelser er en naturlig del af
deres hverdag og deres forståelsesramme skyldes den kultur og fortid de er en del af.
Sygeplejerskernes viden konstrueres i interaktion med de medarbejdere de omgiver sig med i
hverdagen, dermed bliver deres forståelser og handlinger en naturlig del af dem (Collin 1998).
Sygeplejerskernes identitet er ifølge socialkonstruktivismen social konstrueret. Sygeplejerskernes
forståelser og handlinger kommer af en intentionel beskrivelse af deres adfærd. Når den
menneskelige adfærd fortolkes intentionelt får den en identitet, hermed bliver sygeplejerskernes
sociale virkelighed skabt gennem fortolkninger af deres adfærd eller intentioner hvilket er en
form for socialkonstruktivisme (Collin 1998).
5.1.3 Barrierer
Dette tema handler om hvilke barrierer sygeplejerskerne oplever, har betydning for
patientinddragelsen. Meningskategoriseringen viser at sygeplejerskerne oplever to typer af
barrierer. Barrierer i forhold til bestemte patientgrupper og barrierer i forhold til tid og
ressourcer.
Sygeplejerske A
”Blinde, døve, multihandicappede patienter… Er rigtig svært ik øh.. ja patienter der ikke
er ved sine fulde fem.”
Sygeplejerske B
”Øhm ja… altså hvis vi har jo ofte misbrugere som kan være påvirkede af det ene eller
det andet, det kan jo nogen gange være lidt… sådan måske svært at tage deres ord for
gode varer og hvad skal jeg sige. Øhm… det kan også være nogen med psykiske lidelser,
nogle personlighedsforstyrrelser og sådan noget, det kan godt give sådan lidt en
barriere.”
Side 24 af 43
Sygeplejerske A og B ser begge patienter der har et handicap, har en psykisk lidelse eller har et
misbrug som en barriere for at kunne inddrage dem i plejen og behandlingen. Sygeplejerskernes
opfattelser af disse patientgrupper vil med Lévinas nærhedsetik blive betragtet som
totalitetstænkere. Sygeplejerskerne placerer patienterne i forskellige kategorier og patienterne
bliver dermed et objekt for de tanker og opfattelser der ligger inden for sygeplejerskernes
horisont. Sygeplejerskerne bør ifølge Lévinas stoppe totalitetstænkningen og i stedet møde
patienterne som noget der er uendeligt forskelligt fra dem selv. Lévinas har et humanistisk
menneskesyn og anvender ansigtet som en metafor for det der er uendeligt forskelligt fra en selv.
Dette skal forstås som når sygeplejerskerne møder patenterne ansigt til ansigt, skal de stoppe
totalitetstænkningen og i stedet betragte patienterne med et holistisk menneskesyn.
Sygeplejerskerne skal se patienterne som nogle der befinder sig på et højere niveau end dem selv
og når de mødes ansigt til ansigt vil der opstå en appel om et fredeligt møde. Ansigt til ansigt får
sygeplejerskerne et ansvar om at være hensynsfulde overfor patienterne hvilket forpligter
sygeplejerskerne til at yde patienterne hjælp. For Lévinas er mennesker først og fremmest
medmennesker og dermed forpligtede til at hjælpe (Kemp 1996; Lévinas 1996).
Sygeplejerskerne skal forholde sig til de sygeplejeetiske retningslinjer i deres virke som
sygeplejersker. Dette betyder at de skal respektere patienternes ret til at træffe egne
beslutninger, anerkende deres værdighed og vise hensyn til deres personlighed, værdier og
ønsker, samt sikre patienterne beskyttelse og give omsorg. Det kan derfor undres at
sygeplejerskerne ser bestemte patientgrupper som en barriere for inddragelse, da
sygeplejerskerne i deres dagligdag skal forholde sig til etiske dilemmaer og synliggøre etisk praksis
(Sygeplejeetisk Råd 2015). Ved at sige at bestemte patientgrupper er en barriere for
patientinddragelse, opstår der et etisk dilemma hvor sygeplejerskerne ikke respekterer
patienternes værdighed og personlighed og dermed ikke tager hensyn til deres individuelle
behov. Netop denne problematik er der lavet en undersøgelse af i en akutmodtagelse i Sverige. I
undersøgelsen undersøgte de patienters opfattelser af patientinddragelse og her blev det
konkluderet at for at patienterne skal føle sig inddraget, så skal sygeplejerskerne lytte til
patienterne, udvise respekt for deres selvbestemmelse og have forståelse for deres liv og lidelser.
Patienterne kan dermed ikke blive betragtet som en homogen gruppe, da alle har individuelle
ønsker og behov for inddragelse, sygeplejerskerne bør derfor som Lévinas også beskrev møde
patienterne med et holistisk menneskesyn (Frank, Asp & Dahlberg 2008).
Side 25 af 43
Sygeplejerske A
”Altså alle de der informationsting når man ikke med patienterne… men jeg tror også
det er meget tidsmangel, altså fordi hvis du nu havde tid til at sætte dig ned og snakke
med patienten. Øh frem for at løbe ind og ud af stuen, som en skoldet skid ik. Så ville
man også nå det, så ville man også gøre det ik.”
Sygeplejerske B
”Øhm… så det er jo på vores præmisser kan man sige, det er når vi har hænderne til det
og når vi har tiden til at ligesom at kunne hjælpe dem med de forskellige ting. Jeg er
også nødt til at planlægge min arbejdsgang sådan at jeg får min dag til at flyde og
prioritere hvilke opgaver der er vigtigst. Hvis man ikke har tiden til det, så overtager
man måske nogen gange ik, specielt i forhold til personlig pleje, at jeg har ikke tid til at
måske stå i en time ude på toilettet med en patient der skal hjælpes med selv at ku… så
er det lidt hurtigere når man gør tingene selv.”
Sygeplejerske A og B’s udsagn afspejler resultaterne fra en svensk kvalitativ undersøgelse. I
undersøgelsen blev sygeplejersker og sygehjælpere interviewet om hvorfor de begrænsede
plejehjemsbeboers indflydelse i dagligdagen. Tre forklaringsmodeller fremkom af undersøgelsen
hvor af forklaringsmodel 1. Retfærdiggørelse i af trivielle restriktioner baseret på organisatoriske
spørgsmål og 2. Retfærdiggørelse af trivielle restriktioner grundet mangel på ressourcer, matcher
sygeplejerskernes forklaringer (Persson & Wästerfors 2007).
Når sygeplejerske A og B retfærdiggør hvorfor patienterne ikke bliver inddraget i plejen og
behandlingen, retfærdiggør de det med følgende begrundelser. Det er en travl afdeling, hvor
arbejdsgangen er uforudsigelig, da de ikke ved hvor mange akut dårlige patienter de vil modtage.
Det betyder at de er nødt til at planlægge deres arbejdsgang, så de vigtigste ting bliver prioriteret
først. Sygeplejen bliver derfor udført på sygeplejerskernes præmisser, kun den mest nødvendige
information bliver givet og der er ikke nødvendigvis tid og personale til at hjælpe patienterne med
fx personlig pleje. Er sygeplejersken i gang med at hjælpe en patienten med selv at kunne tage tøj
på, overtager sygeplejersken nogen gange da hun har travlt og det derfor går hurtigere hvis hun
selv gør det. Det er ikke fordi sygeplejerskerne ikke har lyst til at hjælpe og snakke med
patienterne, men tiden og ressourcerne gør at der kun sjældent er tid til det (Persson &
Wästerfors 2007).
Sygeplejerske A og B’s forskellige moralske og praktiske begrundelser for deres handlinger har
indvirkning på patienternes oplevelse af kvalitet i plejen og behandlingen. Det viser resultaterne
af en svensk kvalitativ undersøgelse af 2734 patienter som har været indlagt på et svensk hospital.
Patienterne blev spurgt om deres opfattelser af kvaliteten, undersøgelsen viste at patienterne var
utilfredse med at de ikke fik de nødvendige informationer om behandling og undersøgelser, at de
Side 26 af 43
ikke blev inddraget i beslutninger og så klagede de over manglende individuel pleje efter deres
behov og ønsker(Fröjd et al. 2011).
Sygeplejerskernes retfærdiggørelse af travlhed og manglende ressourcer som en barriere, har
altså betydning for patienternes oplevelser af kvalitet i plejen og behandlingen men
sygeplejerskernes begrundelser kan som tidligere beskrevet også betegne en afdelingskultur der
er socialt konstrueret. Sygeplejerskernes oplevelse af travlhed og manglende ressourcer kan være
blevet en naturlig del af deres arbejdsdag fordi mennesker reproducerer viden og forståelser i
interaktion med hinanden. Deres begrundelser kan derfor skyldes den arbejdskultur de er en del
af (Collin 1998).
6. Diskussion
I følgende afsnit vil analysens resultater blive diskuteret i forhold til den valgte metode.
Formålet med projektet var at undersøge sygeplejerskers forskelliges forståelser, oplevelser og
erfaringer med at inddrage patientperspektivet i en akutmodtagelse. Den humanvidenskabelige
position blev derfor valgt, da den egner sig til at beskæftige sig med forståelser og fortolkninger af
menneskers livsverden. Den kvalitative metode mere specifikt et semistruktureret interview blev
anvendt til indsamling af det empiriske materiale. Denne metode egner sig til at opnå indsigt i
sygeplejerskernes subjektive livsverden (Kvale & Brinkmann 2009).
De semistrukturerede interview var anvendelige i forhold til indsamling af empirisk materiale om
informanters livsverden. Det kan diskuteres hvorvidt at to informanter er tilstrækkelige til at
besvare problemformuleringen. Det havde været hensigtsmæssigt at interviewe flere
sygeplejersker fra samme eller andre akutmodtagelser, da det så havde været muligt at
sammenligne undersøgelsens resultater (Kvale & Brinkmann 2009). Realiteten var bare, at det var
meget svært at få tilladelse til at interviewe sygeplejersker i akutmodtagelser, fordi de simpelthen
havde for travlt. Det var i hvert fald begrundelserne fra de afdelingssygeplejersker, jeg havde
været i mail korrespondance med.
En anden mulighed havde været at lave en metodetriangulering for at anskue undersøgelsen fra
forskellige vinkler. Da det var vanskeligt at få tilladelse til at interviewe sygeplejerskerne, kunne
man have kombineret de kvalitative semistrukturerede interview med et kvantitativt
spørgeskema med åbne spørgsmål. Fordelen ved spørgeskemaer er at man vil opnå flere
besvarelser og at afdelingerne ikke skal afsætte en bestemt mængede tid af til interview, men at
sygeplejerskerne kan besvare spørgeskemaerne når de har tid til det. En triangulering af
undersøgelsen kan altså medvirke til at få en bredere indsigt i flere sygeplejerskers oplevelser,
Side 27 af 43
forståelser og erfaringer. Resultaterne fra de to metoder vil kunne bekræfte eller afkræfte
hinandens resultater og gøre det muligt at lave statistiske beregninger. Ved at tilfører et
spørgeskema med åbne spørgsmål til undersøgelsen havde det altså været muligt at undersøge
en større publikation og dermed gjort det muligt at få en større og mere varieret og nuanceret
beskrivelse af sygeplejerskernes forståelser, oplevelser og erfaringer (Holstein 1996).
Ved at tilfører et spørgeskema til undersøgelsen havde det været muligt at generalisere og
sammenligne resultater. I kvantitativ forskning handler validiteten af en undersøgelse om hvorvidt
der opnås målbare resultater. Formålet med denne kvalitative undersøgelse har ikke været at
indsamle generaliserbar empiri der kan videre føres til en population, men at skabe forståelse for
sygeplejerskernes subjektive oplevelser, erfaringer og forståelser. Validitet af denne undersøgelse
kan derfor ikke måles men validiteten vurderes med udgangspunkt i om metoden undersøger det
den har til formål at undersøge, hvilket det må siges at undersøgelsen har gjort (Kvale &
Brinkmann 2009).
Undersøgelsens resultater viser at sygeplejerskerne forstår begrebet patientperspektiv forskelligt,
at deres måde at inddrage patienterne på i plejen og behandlingen er forskellige, men at de er
enige om at patienter med et handicap, en psykisk lidelse eller et misbrug opleves som en
barriere for at blive inddraget. De er også enige i at tid og ressourcer har indflydelse på at
patienterne ikke bliver inddraget i plejen og behandlingen.
Resultaterne afspejler projektets kliniske sygeplejefaglige problemstilling der indikerer at på trods
af en klar definition af begrebet patientperspektiv, så er der på sundhedspolitisk-, sundhedsfagligog patientniveau ikke enighed om hvordan begrebets skal forstås og hvordan man på bedste vis
inddrager patienterne. Hensigterne med de nationale og regionale kvalitetspolitikker er at skabe
en fælles kvalitetskultur hvor alle aktører og ansatte i sundhedsvæsenet er involveret og hvor det
gode patientforløb der tager udgangspunkt i patientperspektivet er afgørende for at kunne
forbedre og kvalitetsudvikle sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2002; Region Hovedstaden
2010). Til at opretholde og forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser findes
sundhedsloven der fastsætter kravene til sundhedsvæsenet, kliniske retningslinjer der skal hjælpe
de sundhedsprofessionelle med at træffe videnskabeligt funderede beslutninger og LUP
undersøgelser der identificerer og sammenligner patienters oplevelser og kommer med forslag til
kvalitetsforbedringer (Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2014; Pedersen & Dreyer 2013;
LUP 2014). Der er altså fastsat flere forskellige initiativer der alle tager udgangspunkt i
patientperspektivet, men det kan diskuteres hvorvidt sygeplejerskernes manglende fælles
forståelser kan have betydning for kvalitetsudviklingen. LUP undersøgelsen fra
akutmodtagelserne 2014 viser, at på trods af at 66 % af patienterne i meget høj grad eller i høj
Side 28 af 43
grad er tilfredse så er der stadig plads til forbedringer. Ifølge undersøgelsen klager patienterne
over manglende information, manglende information der ifølge sygeplejerskerne skyldes mangel
på tid og ressourcer (LUP Akutmodtagelsen 2014). En manglende fælles forståelse af begrebet kan
derfor nødvendigvis ikke stå alene, det vil også være nødvendigt at få tilført flere ressourcer for at
kunne leve op til det fælles ansvar om at levere et sundhedsvæsen af høj kvalitet.
7. Konklusion
Formålet med projektet var at besvare følgende problemformulering:
Hvordan forstår sygeplejersker på en akutmodtagelse begrebet patientperspektiv? Hvordan
inddrager de patientens perspektiv i pleje og behandling og oplever de barrierer der har betydning
for patientinddragelsen?
Ved dekontekstualisering og rekontekstualisering af interviewmaterialet fremkom der tre temaer:
patientperspektivet, patientinddragelse og barrierer. Temaerne afspejler projektets
problemformulering og sygeplejerskernes forskellige fænomenologiske udsagn. Det kan
konkluderes at sygeplejerskerne forstår bergebet patientperspektiv på forskellig vis. Den ene
forstår begrebet som hvad hun vurderer er bedst for patienten, den anden forstår begrebet som
patientens egne oplevelser og erfaringer med at føle sig syg samt patientens oplevelser af
afdelingen og hende som sygeplejerske. Det overrasker ikke at sygeplejerskerne har forskellige
forståelser af begrebet, de forskellige forståelser kendetegner projektets kliniske sygeplejefaglige
problemstillingen der netop indikerer at der på sundhedspolitisk-, sundhedsprofessionel- og
patientniveau er uoverensstemmelse om hvordan begrebet skal forstås. Skønt der findes en
definition af begrebet, viser litteraturen og undersøgelsen at en definition ikke er ensbetydende
med en fælles forståelse.
Når det kommer til patientinddragelse kan det også konkluderes, at der ikke er enighed om
hvordan man inddrager patienten i plejen og behandlingen. Den ene sygeplejerske forstår
patientinddragelse som informeret samtykke, hvorimod det for den anden handler om at lytte til
og iagttage patienten for at indsamle essentielle oplysninger. Forståelse af patientinddragelse
som informeret samtykke er ikke noget nyt fænomen, det viser en undersøgelse af læger og
sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse. Undersøgelsen viste at størstedelen af lægerne
og sygeplejerskerne forstod begrebet som indhentning af et informeret samtykke (ViBIS 2014).
Ved at sygeplejersken lytter til og iagttager patienten, respekterer og anerkender hun patienten
som mere end blot en krop der skal behandles men som et helt menneske. Denne form for
Side 29 af 43
patientinddragelse er det patienterne efterspørger, det viser en svensk undersøgelse af patienters
forskellige opfattelser patientinddragelse (Frank, Asp, Dahlberg 2008).
Sygeplejerskerne der medvirkede i undersøgelsen har begge været uddannet i 6 år og blev ansat
på samme tidspunkt på afdelingen. De har derfor begge samme erfaringsniveau og er præget af
den samme afdelingskultur. Det kan derfor undres at de har vidt forskellige måder at forstå det at
inddrage patienterne i plejen og behandlingen på. Deres forskellige forståelser og måder at
handle på kan dog skyldes, at de med tiden er blevet mere selvstændige og har opnået mere
erfaring. Som nyuddannet sygeplejerske er man meget afhængig af sine kollegaer og støtter sig op
ad kliniske retningslinjer og vejledninger men efterhånden som man opnår en vis erfaring, bliver
man mere selvstændig og udvikler sine egne arbejdsgange. Så selvom sygeplejerskerne har
samme erfaringsniveau og er præget af den samme afdelingskultur, så har de nødvendigvis ikke
samme forståelser og måder at gøre tingene på, da de med tiden har udviklet egne arbejdsgange.
Det kan også konkluderes at begge sygeplejersker oplever at patienter med et handicap, en
psykisk lidelse eller et misbrug samt tid og ressourcer som en barriere for at kunne inddrage
patienterne i plejen og behandlingen. Når sygeplejerskerne kategoriserer og derved objektiviserer
patienterne, glemmer de det enkelte menneskes værdighed og respekt samt ret til at træffe egne
beslutninger. Sygeplejerskernes objektivisering af patienterne vil med Lévinas nærhedsetik blive
betragtet som totalitetstænkere, denne totalitetstænkning kan undres da sygeplejerskerne i deres
daglige virke skal handle etisk forsvarligt hvilket indebærer respekt for selvbestemmelse, en
anderkendelse af værdighed, hensyn til integritet og omhu for det sårbare liv (Kemp 1996; Lévinas
1996; Sygeplejeetisk Råd 2015).
Det kan desuden konkluderes at sygeplejerskerne oplever tid og ressourcer som en barriere for
patientinddragelsen. Når de retfærdiggør hvorfor det ikke er muligt at give tilstrækkelig med
information, eller hvorfor der ikke er tid til at hjælpe en patient med personlig pleje, så begrunder
de det med travlhed i afdelingen og manglende personale. At tid og ressourcer anvendes som
moralsk begrundelse for ikke at kunne opfylde patienternes behov og ønsker, afspejler
resultaterne af en svensk kvalitativ undersøgelse af plejehjemsbeboers manglende indflydelse på
deres hverdag. Undersøgelsen viste at plejepersonalet mente de havde for travl og der ikke var
personale nok til at opfylde beboernes behov og ønsker (Persson & Wästerfors 2007).
Inden undersøgelsen blev igangsat havde jeg en forforståelse om at sygeplejerskerne i
akutmodtagelse forstod begrebet patientperspektiv som informeret samtykke, at de træffer
beslutninger på baggrund af instrumentelle redskaber og at tid og ressourcer opleves som en
barriere for patientinddragelse. Min forforståelse afspejler på mange områder undersøgelsens
Side 30 af 43
resultater, men min forforståelse har alligevel ændret sig. Det overraskede mig meget at
sygeplejerskerne oplevede bestemte patientgrupper som en barriere for patientinddragelse.
Igennem uddannelsen er vi blevet belært om at møde patienten som et holistisk menneske og
pludselig bliver nogle patientgrupper objektiviseret og set som en barriere. Ved nærmere
eftertanke tror jeg ikke sygeplejerskernes oplevelser af bestemte patientgrupper som en barriere
skyldes mangel på empati eller forståelse, det handler måske i virkeligheden om manglende
erfaring samt at disse patientgrupper kræver ekstra tid og ressourcer. Tid og ressourcer
sygeplejerskerne i forvejen efterspørger.
8. Perspektivering
Resultatet af undersøgelsens viste at sygeplejerskerne oplever patienter med et handicap, en
psykisk lidelse eller et misbrug som en barriere for patientinddragelsen. Sygeplejerskernes
objektivisering af bestemte patientgrupper vil ifølge Erving Goffmann blive betragtet som
stigmatisering. For Goffmann handler stigma om sociale reaktioner på sygdom og ifølge ham er
mennesker med en psykisk lidelse, et misbrug eller HIV/Aids oftere udsat for stigmatiseringen
(Novell 2006). Det er derfor værd at undersøge hvilken betydning det har for patienterne at blive
stigmatiseret og hvordan man kan udvikle sygeplejen således at disse patientgrupper i fremtiden
undgår at blive stigmatiseret og dermed bliver inddraget på lige fod med de øvrige patienter.
Sygeplejerskernes stigmatisering af patientgrupper er ikke et nyt fænomen. Undersøgelser viser
at psykiatriske sundhedsprofessionelle der i deres dagligdag beskæftiger sig med mennesker med
en psykisk lidelse ofte har en stigmatiserende opfattelse af psykiatriske patienter som værende
farlige og uforudsigelige men at personale i somatikken udviser endnu større grad af
stigmatisering og direkte fjendtlig diskrimination. Stigmatiseringen mærkes især af de mennesker
der oplever stigmatisering på egen krop. De mennesker der er udsat for stigma føler sig
fremmedgjorte, oplever håbløshed og føler sig ikke respekteret og inddraget i planlægningen af
deres behandling (Vendsborg, Nordentoft & Lindhard 2011).
Sygeplejerskernes stigmatisering skyldes en forudindtaget viden med meninger og holdninger
omkring bestemte patientgrupper. Sygeplejerskerne er nødvendigvis ikke opmærksomme på at
de stigmatisere bestemte patientgrupper, ved at sætte fokus på stigmatisering i afdelingen kan
sygeplejerskerne opnå viden om deres egen forforståelse. Når først sygeplejerskerne har indset at
deres forforståelse stigmatiserer bestemte patientgrupper, vil de kunne forstå hvorfor det er
væsentligt at opnå ny viden og dermed være mere åbne og modtagelige. Herefter kunne
afdelingen lavet et sygeplejefagligt forum, hvor en eller to sygeplejersker med interesse for
stigmatisering af patientgrupper underviser det øvrige personale. Ved at italesætte problemet og
Side 31 af 43
give nogle enkelte sygeplejersker ansvar for undervisningen af det øvrige personale, udvikles
sygeplejerskernes kompetencer, hvilket er til gavn for patienterne og kvalitetsudviklingen i
afdelingen.
Side 32 af 43
9. Litteraturliste
Bøger
Birkler J. 2005. Videnskabsteori – en grundbog. Gyldendals bogklubber, København, 1 udg., s.93111.
Birkler J. 2007. Filosofi og sygepleje – etik og menneskesyn i faglig praksis. Munksgaard Danmark,
København, 1 udg., s. 40- 48.
Kemp P. 1996. Lévinas. Forlaget Anis, 2. opslag, s. 9-88
Kvale S. & Brinkmann S. 2009. Interview – Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels forlag,
København, 2. udg., s. 41-50, 79-95, 119-137, 183-196, 199-206, 223-240, 267-279, 293-305.
Lévinas E. 1996. Totalitet og Uendelighed. Hans Reitzels forlag, København s. 190-216
Kapitler I redigeret bog
Collin F. 1998. Socialkonstruktivisme og den sociale virkelighed. I: M Järvinen & M Bertilsson
(red.), Socialkonstruktivisme – Bidrag til en kritisk diskussion. Hans Reitzels forlag, København, s.
41, 51-55.
Dahlager L & Fredslund H. 2007. Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse. I: S Vallgårda
& L Koch (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København,
4 udg., s. 157-180.
Holstein, B. 1996. Triangulering - metoderedskab og validitetsinstrument. I: M. Linde og P. Ramhøj
(red.). Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag, s.329332.
Hørmann E. 2012. Studier af litteratur. I: S. Glassdam (red.), Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder, Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 1
udg., s.36-46.
Kristensen Brogaard D. 2011. Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: S. Vallgårda
& L Koch (red.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København,
4 udg. s. 182-185.
Martinsen B, Norlyk A & Dreyer P. 2013. Patientperspektivet I en evidensbaseret sygeplejepraksis.
I: P. Pedersen & P. Dreyer (red.), Patientperspektivet - En kilde til viden, Munksgaard, 1 udg., s. 7174.
Norvoll R. 2006. Sociale afvigelser og social kontrol. I: E. Brodtkorb, R Norvoll & M Rugkåsa (red.).
Sociologi og socialantropologi – Mellem mennesker og samfund. Munksgaard Danmark, 1 udg. s.
105-115.
Wichmann L. 2013. Sygepleje i akutmodtagelsen. I: M Larsen & L Wichmann (red.) Sygepleje til
den akut syge patient – et curologisk perspektiv. Gads Forlag, 1 udg. s. 11-18.
Artikler
Frank C, Asp M, Dahlberg K. 2008. Patient participation in emergency care – A phenomenographic
study based on patients’ lived experience. International Emergency Nursing, 17, s. 15-22.
Side 33 af 43
Fröjd C, Swenne Leo C, Rubertsson C, Gunningberg L, Wadensted B. 2011. Patient information and
participation still in need of improvement: evaluation of patients’ perceptions of quality of care.
Journal of Nursing Management, 19, s. 226-236.
Kitson A, Marshall A, Bassett K, Zeitz K. 2013. What are the core elements of patient-centred
care? A narrative review and synthesis of the literature from health policy, medicin and nursing.
Journal of advanced nursing, 69, s.4-15.
Persson T & Wästerfors D. 2007. ”Such Trivial Matters:” How staff account for restrictions of
residents’ influence in nursing homes. Journal of Aging Studies, 23, s. 1-11.
Sahlsten M, Larsson I, Sjöström B, Lindencrona C & Plos K. 2007. Patient participation in nursing
care: toward a concept clarification from a nurse perspective. Journal of Clinical Nursing, 16,
s.630-637.
Skiver C, Mauson Pankojo Lauritzen M, Lundager Forberg J, Gaardboe-Poulsen Bertin O, Backer
Mogensen C, Lærkholm Hansen C & Anthony Berlac P. 2011. Triage medfører hurtigere
behandling af de mest syge. Ugeskrift for læger, 173/40, s. 2490-2493.
Vendsborg P, Nordentoft M, Lindhardt A. 2011. Stigmatisering af mennesker med psykiske
lidelser. Ugeskrift for læger, 173/16-17, s. 1194-1198.
Internetsider
Center for Kliniske retningslinjer 2012. Skabelon og manual til udformning af kliniske
retningslinjer. Lokaliseret 14.04.2015.
http://www.dmcgpal.dk/files/manual_skabelon_revideret_180412.pdf
Danske Regioner 2010. TrygFonden giver 10 millioner kroner til bekæmpelse af stigmatisering.
Lokaliseret 26.05.2015.
http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2010/december/trygfonden+giver+10+millioner+krone
r+til+bek%C3%A6mpelse+af+stigmatisering
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren 2003. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og
definitioner. Lokaliseret 09.04.2015.
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2003/pb/kvalitetsbegreber.pdf
Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) 2014. Om LUP. Lokaliseret
06.04.2015.
http://patientoplevelser.dk/lup/landsdaekkende-undersoegelse-patientoplevelser-lup/lup
Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) 2014. LUP akutmodtagelse.
Lokaliseret 06.04.2015.
http://patientoplevelser.dk/files/dokumenter/filer/LUPakut/2014/lup_akut_rapport_2014_web.p
df
Justitsministeriet 2000. Persondataloven Lov nr. 429 af 31.05.2000. Lokaliseret 04.05.2015.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014. Sundhedsloven Lov nr. 1202 af 14.11.2014.
Lokaliseret 30.03.2015.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152710
Region Hovedstaden 2011. Hospitals- og Psykiatriplan 2020. Lokaliseret 15.04.2015.
https://www.regionh.dk/Sundhed/Hospitaler/HOPP/Documents/Hospitals_og_psykiatriplan_202
0_endelig_version.pdf
Side 34 af 43
Sundhedsstyrelsen 2002. National strategi for kvalitetsudvikling I sundhedsvæsenet – Fælles mål
og handleplan 2002-2006. Lokaliseret 30.03.2015.
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2002/national_strategi/pdf/NS_indhold.pdf
Sygeplejeetisk råd 2015. Nye sygeplejeetiske retningslinjer – der rækker ind i fremtiden.
Lokaliseret 28.05.2015.
http://www.dsr.dk/fs/fs21/Documents/Dok%20til%20hjemmeside%20blandet/SER%20Nyhedsbr
ev%20januar%202015.pdf
Sygeplejerskers samarbejde i norden (SSN). 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i
norden, s. 6-8. Lokaliseret 04.05.2015.
http://old.sykepleien.no/ikbViewer/Content/337889/SSNs%20etiske%20retningslinjer.pdf
Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) 2014. Læger og sygeplejerskers
forståelse af patientinddragelse – En spørgeskema undersøgelse blandt ansatte på hospitaler.
Lokaliseret 08.04.2015.
http://www.danskepatienter.dk/sites/danskepatienter.dk/files/Rapporten.pdf
Side 35 af 43
10. Bilagsliste
10.1 Litteratur søgnings journal
Artikler fundet på Cinahl og Pubmed
Søgeord: Emergency department, emergency room, trauma department, patient perspective,
patient involvement, patient participation, patient-centered care, nurse-patient interaction,
nursing care, acute nursing, nursing perspective, quality, quality care, health policy, health care
reform.
CINAHL
Søgnings ID
Aspekter
Resultater
S1
Emergency department OR
Emergency room OR Trauma
department
25.036 visninger
S2
Patient perspective OR Patient
Involvement OR Patient
Participation
4.148 visninger
S3
Publication 2005-2015
3.010.155 visninger
S4
S1 AND S2 AND S3
47 visninger
Nr. 29 af 47
Patient participation in emergency care – A phenomenographic study based on patients’ lived
experience
CINAHL
Søgnings ID
Aspekter
Resultater
S1
Patient perspective OR Patient
involvement OR Patient
Participation OR Patientcentred care
4.807 visninger
S2
Nursing OR Nursing care OR
Acute nursing
545.493 visninger
S3
Quaity OR Quality care
258.350 visninger
S4
Publication 2005-2015
191.896 visninger
S5
S1 AND S2 AND S3 AND S4
230 visninger
Nr. 45 af 230
Patient information and participation still in need of improvement: evaluation of patients’
Side 36 af 43
perception of quality of care.
PubMed
Søgnings ID
Aspekter
Resultater
S1
Nursing OR Nursing care published in the last 10 years
190.595 visninger
S2
Patient-centred care OR
Patient participation published in the last 10 years
20.615 visninger
S3
Health policy OR Health care
reform - published in the last
10 years
111.233 visninger
S4
S1 AND S2 AND S3
258 visninger
Nr. 60 af 258
What are the core elements of patient-centred care? A narrative review and synthesis of the
literature from health policy, medicine and nursing.
PubMed
Søgnings ID
Aspekter
Resultater
S1
Nursing OR Nursing care published in the last 10 years
190.595 visninger
S2
Patient participation OR
patient involvement published in the last 10 years
43.648 visninger
S3
Nurse-patient interaction OR
Nurse perspective - published
in the last 10 years
3950 visninger
S4
S1 AND S2 AND S3
189 visninger
Nr. 153 af 189
Patient participation in nursing care: toward a concept clarification from a nurse perspective.
Side 37 af 43
10.2 Interview guide
Semistruktureret interviewguide
Inden interviewet starter: Briefing - skabe en god stemning, tryghed og tillid.
Hovedpunkter
Præsentation af mig samt
formålet med undersøgelsen
Stikord
Spørgsmål
Hvem er jeg?
Jeg er sygeplejestuderende fra
Professionshøjskolen Metropol.
Jeg er i gang med at skrive min
bachelor opgave omkring
patientperspektivet i
akutmodtagelsen
Hvad er formålet med
interviewet?
Formålet er at undersøge
hvordan sygeplejersker på en
akutmodtagelse, forstår begrebet
patientperspektiv, hvordan de
inddrager patientens perspektiv i
pleje og behandling og om der er
barrierer der har betydning for
patientinddragelsen.
Undersøgelsen skal give et indblik
i din forståelse, oplevelser og
erfaringer.
Rammer for interviewet
Tidsramme, anonymitet og
tilladelse til at optage
interviewet.
Interviewet vil have en varighed
på max 15 min og der bliver
anvende diktafon. Alt vil blive
anonymiseret.
Du skal skrive under på et
dokument om at interviewet må
bruges i bachelor projektet. Du
kan til en hver tid, tilbagekalde …
Min opgave er at lytte, stille
spørgsmål og skrive noter.
Du skal sige til, hvis der er
spørgsmål du ikke forstår eller vil
have uddybet.
Præsentation af sygeplejersken
Sygeplejerskens professionelle
baggrund
Hvor længe har du været
uddannet sygeplejerske?
Har du videreuddannet dig efter
du er blevet sygeplejerske?
Side 38 af 43
(master, speciale, Kandidat m.fl.)
Hvor længe har du været ansat i
akutmodtagelsen?
Begrebet patientperspektivet
Sygeplejerskens
forståelse/definition
Har du arbejdet på andre
afdelinger?
Hvordan forstår du begrebet
patientperspektivet?
Hvordan inddrager du
patientperspektivet i plejen og
behandlingen?
Barrierer
Sygeplejerskens oplevelser af
barrierer der har betydning for
inddragelsen
Oplever du nogen barrierer der
har betydning for at du kan
inddrage patientperspektivet?
Fx travlhed, underbemanding,
afdelingskultur, sygeplejerskens
holdning m.fl.
Patienternes perspektiv
Udvikling
Sygeplejerskens forståelse for
patienternes utilfredshed
Undersøgelser viser at
patienterne bl.a. er utilfredse
med følgende:
 Manglende information,
 At plejen udføres på
sygeplejerskernes præmisser.
 At de ikke bliver inddraget i
beslutninger om behandling
og undersøgelse.
Er det noget du kender til og
forstår du hvorfor patienterne er
utilfredse?
Sygeplejersken syn på fx at ændre Hvilke muligheder ser du for
arbejdsgang
udviklingen af arbejdsgangen så
patienternes oplevelser af
kvalitet i akutmodtagelsen øges?
Side 39 af 43
10.3 Ansøgning klinisk uddannelsessted
Ansøgning til klinisk uddannelsessted om tilladelse til at foretage dataindsamling i forbindelse
med bachelorprojekt:
I perioden: 16.03.2015 – 02.06.2015
Bachelor projekt
Bachelor projektets formål: At undersøge hvordan sygeplejersker på en akutmodtagelse forstår
begrebet patientperspektiv, hvordan de inddrager patientens perspektiv i pleje og behandling og
om der er barrierer der har betydning for patientinddragelsen.
Bachelorprojektets problemformulering: Hvordan forstår sygeplejersker på en akutmodtagelse
begrebet patientperspektiv, hvordan inddrager de patientens perspektiv i pleje og behandling og
oplever de barrierer der har betydning for patientinddragelsen?
Dataindsamlingsmetode: (sæt x)
Interview af enkelt personer:
X
Gruppeinterview:
Spørgeskema:
Observation:
Andet:
Deltagere: Beskriv typer og antal
Fagpersonale
Hvilken gruppe?
Hvor mange?
Sygeplejerske
2
Patienter i et bestemt afsnit
eller med en bestemt diagnose
Andre
Side 40 af 43
Information til deltagerne
Der gives mundtlig
Hvornår?
Hvem informerer?
Inden interviewet starter
Jeg informerer begge
information
Der gives skriftlig information
informanterne.
Hvornår udleveres det?
Hvem udleverer det?
Skal udleveres til
Informationen sendes til
informanterne et par dage
afdelingssygeplejersken der kan
inden, så de ved hvad
formidle det videre til dem der
interviewet kommer til at
skal interviewes.
handle om.
Med venlig hilsen
Navn og Studienummer: Camilla Madelung Sabatinski 675483
Uddannelsessted: Professionshøjskolen Metropol
E-mail adresse csabatinski@gmail.com og telefon: 28 55 29 80
Ovenstående er godkendt af
Vejleder: (underviser) ___________________________________
Uddannelsessted:______________________________________
E-mail adresse og telefon:________________________________
Vejleders underskrift: ____________________________________
Side 41 af 43
Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imødekommer hermed ovennævnte ansøgning:
Dato:_______ Navn:___________________________
Undertegnede kan desværre ikke imødekomme ovennævnte ansøgning
Dato: _______ Navn:___________________________
XXXX, Sygeplejerskeuddannelsen
Side 42 af 43
10.4 Samtykkeerklæring
Samtykkeerklæring i forbindelse med Bachelor projekt
i sygeplejerskeuddannelsen
Vedrørende: Bachelor projekt
Udarbejdet af: Camilla Madelung Sabatinski
Formålet med Bachelorprojektet: At undersøge hvordan sygeplejersker på en akutmodtagelse,
forstår begrebet patientperspektiv, hvordan de inddrager patientens perspektiv i pleje og
behandling og om der er barrierer der har betydning for patientinddragelsen.
Bachelorprojektets problemformulering: Hvordan forstår sygeplejersker på en akutmodtagelse
begrebet patientperspektiv, hvordan inddrager de patientens perspektiv i pleje og behandling og
oplever de nogen barrierer der har betydning for patientinddragelsen?
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den forbindelse
kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1. At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse.
2. At jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse.
3. At ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes.
4. At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at prøven er afsluttet.
5. At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn:
Underskrift:
Dato:
Side 43 af 43