Det psykiske arbejds- miljø sejler i det offentlige. Problemet er

Psykologernes
fagmagasin
Nr. 05 | 2015 | 1. årgang
SYG
SEKTOR
Det psykiske arbejdsmiljø sejler i det offentlige.
Problemet er ledelse.
6
Tilbageblik (1977)
"At der er behov for
seksualklinikker, kan ikke
betvivles (...). Men det, der
kan betvivles, er, om det er
lægerne, der uden videre er
de rette til at give disse råd
og denne bistand. Kun i de
færreste tilfælde er seksuallivets vanskeligheder af
fysiske årsager. Kun i de
færreste tilfælde er en
egentlig lægelig behandling
nødvendig. Kun i de færreste
tilfælde drejer det sig om
noget sygt."
– Leder i Dansk Psykolog Nyt, 1977
Psykologernes
fagmagsin
Nr. 05 | 2015 | 1. årgang
Magasinet udgives af Dansk Psykolog
Forening og udkommer 12 gange om året.
Medlem af Danske Medier
Næste nummer: 12 december 2015
Redaktion
Ulrikke Moustgaard, redaktør
Henning Due, journalist
Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer
Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven:
Claus Wennermark
Kontakt: p-magasin@dp.dk
Dette nummer
Forside: e-Types
Trykoplag: 10.795
ISSN 2445-6322: P (print)
ISSN 2445-6330: P (online)
DK ISSN: 0901-7089
Design og layout: e-Types Daily
Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S
Annoncer
Job- og produktannoncer:
DG Media
T: 3370 7694, epost@dgmedia.dk
(skriv "P-magasin" i emnefelt)
Rubrikannoncer:
Heidi Strehmel, bladsekretær
T: 3525 9706, p-magasin@dp.dk
Annoncedeadlines:
Nr. 6: 11.11 (produktannoncer) & 27.11
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 12.12
Nr. 1 (2016): 14.12 (produktannoncer) & 8.1
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 23.1
Nr. 2 (2016): 20.1 (produktannoncer) & 5.2
(job- og rubrikannoncer). Udgivelse 20.2
Abonnement
1.350 kr + moms + forsendelse
p-magasin@dp.dk
Udgiver
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
T: 3526 9955
www.dp.dk
Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir.
Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis
Dansk Psykolog Forenings synspunkter.
Indhold
De forsømte følelser
Danske børn lærer i børnehaven og
skolen meget om grundlæggende ting,
de skal bruge videre i livet. Men de
lærer ikke ret meget om følelser,
skriver kronikører.
24
Tilgivelse er godt
Mød Zahava Solomon, verdens førende kapacitet inden for
traumeforskning, som netop er blevet hædret i Danmark.
30
Det er ikke
meget, man har
hørt om organisationspsykologisk
undervisning af
politikerne på
Christiansborg.
Med på råd
8
Der satses lige nu på øget patientinddragelse i psykiatrien
og resten af sundhedsvæsenet. Men ikke alle har samme
muligheder for at blive inddraget.
14
2015 | nr. 05 |
| 3
Foto: Corinna Kern
Georges bad
George Fawler er 72 år og lider af samlermani. Mennesker med samlermani fylder typisk deres hjem fra gulv til loft med ting,
de finder og ikke vil smide ud. Der er en særlig statisk stabilitet i mængden af ting, der bliver stablet og aldrig fjernet. Men hos
George er der også et særligt sted, hvor ting aldrig står stille og bliver udskiftet med en times mellemrum. Det er i hans badekar.
De ting, han finder, bliver vasket i hans badekar, før de bliver arkiveret. Badekarret er liv. For det er også her, han vasker op,
vasker tøj, reparerer sin cykel, drikker kaffe, læser en bog eller tager et bad. Den tyske fotograf, Corinna Kern, mødte George
tilfældigt og fik lov til at følge hans liv i badekarret i to måneder. www.corinnakern.com
2015 | nr. 05 |
| 5
6 |
| nr. 05 | 2015
Ledelse
Når
ansvaret
flyder
nedad
Illustration: Magnus Voll Mathiassen
Af Thomas Møller Larsen, journalist,
og Ulrikke Moustgaard, redaktør
Det psykiske arbejdsmiljø sejler i den offentlige
sektor, der i årevis har været udsat for reformer,
omstruktureringer og effektivisering. Problemet
handler om ledelse – særligt den politiske ledelse på
Christiansborg, siger førende eksperter på feltet.
2015 | nr. 05 |
| 7
Ledelse
Når en borger i Danmark bliver nødt til at sygemelde
sig med stress, depression eller andet, der kunne
hænge sammen med arbejdsmiljøet på hans arbejdsplads, kan han henvende sig til en af landets ni
arbejdsmedicinske klinikker på et sygehus for at få
udredt, hvad problemerne skyldes – og om det
hænger sammen med arbejdsmiljøet.
Hvis man vil vide noget om arbejdsmiljøet i Danmark for tiden, ligger det derfor lige for at spørge
klinikkerne, hvad de ser. Det gjorde Yun Ladegaard,
arbejdspsykolog ved Københavns Universitet,
sidste år i forbindelse med et forskningsprojekt.
Yun Ladegaard forsker i psykiske arbejdsskader
på danske arbejdspladser og i, hvordan de håndteres
– både på selve arbejdspladserne og i arbejdsskadeog arbejdsmiljøsystemet. Derfor interviewede hun
alle landets arbejdsmedicinske afdelinger i 2014.
Det tegnede et interessant billede.
– Langt de fleste medarbejdere, som kommer
til udredning med arbejdsrelaterede, mentale helbredsproblemer – som fx stress-sammenbrud
– kommer fra offentlige arbejdspladser. Og når jeg
spurgte på afdelingerne, hvad årsagen var, sagde
de, at der er sket en forværring i det psykiske arbejdsmiljø i de offentlige institutioner, fortæller hun.
Jesper Pihl-Thingvad møder borgerne som klinisk
Vi ser i stigende omfang,
at forskellige arbejdspladser
har abonnementsordninger
på psykologer: Falck Heath
Care og så videre. Så kan
man sige: Vi har gjort noget.
Men man misser måske
opmærksom-heden på de
egentlige problemstillinger.
– Klaus Nielsen, sociolog og arbejdsmiljøforsker
ved Roskilde Universitet
8 |
| nr. 05 | 2015
psykolog på arbejdsmedicinsk klinik på Odense
Universitetshospital.
– Det er særligt inden for undervisnings-, serviceog sundhedsfagene, at vi ser problemer med dårligt
arbejdsmiljø. De store overskrifter er: Arbejdspres,
rollekonflikter, rolleuklarhed, omstruktureringer og
de grundlæggende emotionelle krav, der er forbundet med menneskeligt relateret arbejde. Vi ser også
mange, der er blevet syge på grund af vold og
trusler, siger han.
At arbejdet i den offentlige sektor er udfordrende,
vidner de mange sager, der igen og igen stjæler
overskrifter i medierne, om. Sygeplejersker, der i
undersøgelser betegner sig selv som stressede
hele tiden eller næsten hele tiden og derfor forlader
arbejdsmarkedet tidligt, mens velfærdsstaten samtidig skriger på flere hænder. Jordemødre, der føler
sig så pressede af besparelser, at fødende må ligge
i depotrum, og jordemødrene ikke længere kan
garantere sikre fødsler. Eller politifolk, der bukker
under for stress i hobetal og må melde sig
langtidssyge.
Stadig flere medarbejdere bukker under på det
offentlige arbejdsmarked, og ifølge nogle forskere
er det voksende udbud af individuel psykologbehandling et fingerpeg om, hvordan både omkostninger og ansvar flyder nedad i hierarkiet.
Som Klaus Nielsen, sociolog og arbejdsmiljøforsker ved Roskilde Universitet, siger om den
generelle trend:
– Vi ser i stigende omfang, at forskellige arbejdspladser har abonnementsordninger på psykologer:
Falck Heath Care og så videre. Så kan man sige:
Vi har gjort noget. Men man misser måske opmærksomheden på de egentlige problemstillinger.
Det handler måske ikke så meget om at have en
psykolog, der skal gribe dem, der falder igennem,
men mere noget om at komme med nogle
initiativer på organisationsniveau.
Udfordret ledelse
Psykisk arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen med
ledelse. En række spektakulære skandaler har i de
senere år for eksempel bragt Skats ledelse i et dårligt
lys over for medarbejderne og offentligheden.
Men det er typisk hos medarbejderne, at de
største omkostninger viser sig.
– Når medarbejderne ikke kan klare belastningerne i arbejdet længere og fx bliver syge på grund
af stress, så kan det give lederne en skyldfølelse af,
Ledelse
at de ikke har slået til som ledere. Og en stresssygemelding kan signalere, at lederen ikke har gjort et
godt nok stykke arbejde i forhold til arbejdsmiljøet.
For at undgå at tage den skyld på sig skubber
lederne ansvaret tilbage på den syge medarbejder,
fandt vi ud af i et dansk forskningsprojekt. Det gør
de fx ved at pege på private problemstillinger hos
medarbejderen, som de mener, har været årsag
til stressen, siger Yun Ladegaard.
At ledelse er en vigtig brik i et både godt og dårligt arbejdsmiljø, ved man godt ude i kommunerne,
i staten, i regionerne og i offentlige institutioner.
Derfor er der et voksende marked for organisatorisk
rådgivning, hvor konsulenter hyres ind til at rådgive
– for eksempel i forbindelse med omstruktureringer.
Og et lige så voksende marked findes for lederkurser, mens Syddansk Universitet ligefrem udbyder en
masteruddannelse i offentlig ledelse, hvis eksistensberettigelse forklares med ordene: "Reformer som
fx strukturreformen, politireformen og kvalitetsreformen medfører et øget forventningspres fra brugere,
borgere, medarbejdere og politikere. Forventningerne om professionel ledelse, effektiv kommunikation, udvikling af medarbejdere, smidige
organisationer og strategisk tænkning er høje."
Alligevel har arbejdsmiljøet det skidt. For i virkelighedens offentlige sektor har lederne svært ved at
gøre brug af de mange tilbud. Det voksende marked
for organisatorisk rådgivning er totalt uigennemskueligt for mange ledere, mener Yun Ladegaard:
– ’Arbejdsmiljøkonsulent’ er ikke en beskyttet
titel. Det kan være alle mulige, der kalder sig det,
siger hun og uddyber:
– Af de ledere, jeg har interviewet, sagde mange
af dem, at de ikke havde adgang til rådgivning. De
følte sig helt overladt til sig selv, og det var svært for
dem at vide: Hvem skal man ringe til? Typisk ved de
ikke hvem, der laver hvad. Så får de et tilbud fra en
eller anden stress-coach, og så vælger de det, siger
hun.
Og så er der et andet, men langt mere alvorligt
problem: Rådgiverne når sjældent igennem til topledelsen, og da slet ikke den øverste politiske
ledelse, som styrer de offentlige institutioner.
– Det kan godt være, at rådgiverne kan komme
med nogle løsninger på fx afdelingsniveau. Men
hvis problemet er de fra oven givne betingelser for
arbejdets udførelse, fx at du ikke har nok tid til dit
arbejde, så er det ikke sikkert, at det kan rykke ret
meget, siger Yun Ladegaard.
Dermed sætter forskeren fingeren på det helt
ømme punkt, når det gælder psykisk arbejdsmiljø
i det offentlige, som mange peger på. Det massivt
dårlige arbejdsmiljø handler langt fra kun om, hvor
godt klædt på en ledelse på et sygehus, i en forvaltning eller en politikreds er, men i høj grad også om
mangel på indsigt og ledelseskrise i den øverste
ledelse: Den politiske.
Pilen peger mod toppen
– I de regneark, der ligger til grund for alle de besparelser og omstruktureringer, vi har set i det offentlige,
har der manglet fokus på de menneskelige faktorer:
tab af produktivitet, sygefravær og så videre. Vi ved
en masse om det, men virkeligheden afspejler meget
tydeligt, at politikerne ikke tager højde for den viden,
når de træffer beslutninger, siger Yun Ladegaard.
– Det er ikke meget, man har hørt om organisa2015 | nr. 05 |
| 9
tionspsykologisk undervisning af politikerne på
Christiansborg, som hun siger.
Klaus Nielsen mener, at der sker en ikke ubetydelig ansvarsforflygtigelse i toppen af beslutningsprocessen og opsummerer det, han ser som den
problemskabende politik, således:
– Essensen i den politik, vi oplever, er, at den
offentlige sektor hele tiden skal være mere fleksibel,
innovativ, forandringsvillig og konkurrencedygtig.
Altså hele tankegangen om konkurrencestaten,
som blev endnu mere udtalt under Corydon,
og som gør, at forandringspresset bliver højere.
Det, der har været den traditionelle kvalitet i den
offentlige sektor – nemlig at der var en relativ beskyttelse mod den type af forandringer – er væk nu.
Samme problematik påpeger Einar Baldursson,
lektor i arbejds- og organisationspsykologi,
Aalborg Universitet.
– Inden for det offentlige er de ansattes grundlæggende problem, at de ser en leder; men bag den
leder er der nogle fantomer: Alle de ledelsesmæssige
beslutninger, som træffes et andet sted, nemlig i de
valgte organer, siger Einar Baldursson og fortsætter:
– Problemet er, at vi har en politisk ledelse, der
aldrig tager et ansvar. Det bliver altid skubbet nedad.
Tag Skat som eksempel. Vi så vilde nedskæringer,
først fra Anders Fogh-regeringen, og dernæst fra
Lars Løkke-regeringen. Begrundelsen var, at it-systemerne leverer en fantastisk effektivitetsgevinst.
Det var der sådan set ikke nogen på den professionelle side, der troede på. Men politikerne vedtog,
at sådan var det.
Einar Baldursson mener, at de seneste årtiers
voksende fokus på effektivitet har haft en ganske
skadelig effekt på den ’ånd’, der ifølge ham har
defineret offentligt ansatte siden Enevælden.
– Politiet, sagsbehandlere, SOSU-assistenter:
Hvorfor har de valgt det job? Fordi det har en værdi
at gøre noget for andre. Og når du ikke kan hjælpe
dem, du skal, eller det bliver farligt at gøre det, så
bliver du syg. Eller også resignerer du og bliver
en lønmodtager, som ikke er særligt glad.
Yun Ladegaard supplerer:
– Fx har en Falck-redder fortalt, hvordan travlheden på jobbet resulterer i, at den tid, man tidligere
havde til at falde ned og tale med kollegaerne efter
en voldsom hændelse, i dag forsvinder. Det er
sådan noget, som gør folk rigtig syge.
10 |
| nr. 05 | 2015
Det syge hierarki
Inge Holm er privatpraktiserende psykoterapeut,
master i organisationspsykologi og har kunder både
i det offentlige og i det private.
– Mennesker er flokdyr. Og alle flokke organiserer
sig i klare og tydelige hierarkier: Hvem bestemmer
over hvem? Når primater finder deres plads i hierarkiet, kommer der ro på, mener hun.
Omvendt: Hvis ledelsen opfører sig uforståeligt,
og hierarkiet bliver for rodet, siver problemerne
nedad. Der kan opstå rivalisering, mobning, stress
og alle mulige uheldige projektioner på gulvet,
erfarer Inge Holm. Og når det sker, kan medarbejderne ikke længere koncentrere sig ordentligt om
deres arbejdsopgaver.
Inge Holm medgiver, at årsagen til de store problemer i det offentlige handler om ledelse. Hun
placerer en del af ansvaret hos de lokale ledere,
og en del på Christiansborg.
– Den helt store udfordring i Danmark er, at man
ikke vil se på organisationer som hierarkier. Og min
erfaring er, at man er for sjusket med rekrutteringen
af ledere i det offentlige, og at man lader inkompetente ledere sidde alt, alt for længe, siger hun.
Om politikerne siger hun:
– Der er ikke nødvendigvis noget galt med effektiviseringer og i at tænke meget kortsigtet, hvis man
har en ledelseskapacitet og en grundstruktur, der kan
håndtere det. Men man kan ikke både kaste reformer
ind fra højre og venstre, og så samtidig undlade at
sørge for, at organisationerne er robuste nok til at
bære dem videre.
– Folkeskolereformen er et godt eksempel.
Fra politisk side tænker man, at det tager et års tid
at implementere sådan en skolereform. Men det
kommer til at tage 10-12 år! Politikerne glemmer,
hvor svært den slags er, hvor konfliktfyldt det er,
hvor stressfyldt det er, vurderer Inge Holm.
Og psykologerne står ikke alene med kritikken
af politikerne.
– Den offentlige sektor og Danmark står i den
største ledelseskrise siden 1864, skriver professor
i statskundskab Lars Bo Kaspersen og organisationsstrateg Lars Nørgaard i bogen Ledelseskrise i
konkurrencestaten, som udkom i september.
Gennemhullet redningsnet
Et andet problem er, at Christiansborg systematisk
Ledelse
har nedbarberet fokus på psykisk arbejdsmiljø siden
årtusindskiftet, mener Einar Baldursson.
– Det kæmpe system, der blev opbygget fra
1970’erne til 1990’erne, blev demonteret i en ideologisk kampagne bid for bid. I dag er det en zombie.
Og det har været en samlet offensiv, der blev startet
under Fogh-regeringen. Vi har set et voldsomt
angreb mod arbejdsmiljøområdet, siger han
og uddyber:
– For det første nedlagde man Bedriftssundhedstjenesten (BST) (et omfattende nationalt system, der
rådgav virksomhederne om arbejdsmiljø, red.). Dernæst reducerede man i antallet af ansatte hos både
Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA). Og til sidst ændrede man
loven, så Arbejdstilsynets bemyndigelse til at gå ind
i virksomheder og undersøge arbejdsmiljøet blev
væsentligt begrænset. Og de arbejdsmedicinske
klinikker blev reduceret kraftigt i forbindelse med
kommunalreformen. Der er i dag halvt så mange
klinikker, som der var før.
I de seneste år har noget dog tydet på, at politikernes fokus på psykisk arbejdsmiljø var på vej retur.
I 2013 blev psykisk og fysisk arbejdsmiljø fx lovgivningsmæssigt ligestillet, og Arbejdstilsynet fik
mulighed for at komme med hurtigere påbud.
Men i regeringens finanslovsforslag for 2016 er
der lagt op til massive besparelser hos Arbejdstilsynet. Tilsynet vurderer selv, at der skal fyres 140
medarbejdere – hvilket svarer til hv er femte medarbejder – hvis forslaget vedtages. Dette har vakt
hård kritik fra landets fagforbund.
Og forskerne er enige om, at Arbejdstilsynet
allerede i dag ikke har musklerne til at gøre nogen
stor forskel op området. Som Yun Ladegaard
siger om tilsynet:
– Hvis du som medarbejder bliver syg på grund
af det psykiske arbejdsmiljø, så vil du gerne have,
at Arbejdstilsynet kommer ud og giver et påbud.
Men det er en illusion, når folk tror, at Arbejdstilsynet
automatisk rykker ud, når de skriver til dem om alle
de her forfærdelige ting, der er sket på deres arbejdspladser. Der er en hel masse begrænsninger for,
hvad Arbejdstilsynet må og ikke må. Og det er
politisk bestemt.
Heller ikke arbejdsmiljøorganisationerne, som
tager sig af arbejdspladsvurderinger ude på arbejdspladserne, de såkaldte APV’er, kan løse problemerne,
siger hun:
– Arbejdsmiljøorganisationerne har slet ikke forudsætningerne for at kunne forstå og løse problemer
i forhold til psykisk arbejdsmiljø og for at implementere relevante løsninger, i stedet for lappeløsninger.
Det hænger ikke sammen, hvis problemet er, at folk
ikke har tid nok, når de fx skal tilse en syg patient,
står alene med 25 børn på en stue i børnehaven
eller oplever andre situationer, hvor de begrænsede
ressourcer kan få fatale følger for de mennesker,
som de er ansvarlige for i deres arbejde.
Hun uddyber:
– Derudover har arbejdsmiljøorganisationen
sjældent mandat til rent faktisk at kunne påvirke
de rammebetingelser, som er årsag til problemerne
i det psykiske arbejdsmiljø, især ikke på de
offentlige arbejdspladser.
Einar Baldursson mener i øvrigt, at det er problematisk, at der ikke findes nogen national instans,
der samler op på de mange erfaringer, der ligger
i APV’erne.
– Det er en fatal fejl i den lovgivning, der blev
vedtaget. Indsatsen på arbejdspladserne er blevet
fuldstændig fragmentret.|
En stresssygemelding kan signalere, at lederen
ikke har gjort et godt nok stykke arbejde i forhold
til arbejdsmiljøet. For at undgå at tage den skyld
på sig, skubber lederne ansvaret tilbage på
den syge medarbejder.
– Yun Ladegaard, cand. psych. og arbejdsforsker, Københavns Universitet
2015 | nr. 05 |
| 11
Nyheder om psykologi
Aktuelt
Af redaktionen
2015
SESAME STREET
Første autist
i Sesame Street
Det verdenskendte og populære børnetv-program,
Sesame Street, vil gerne hjælpe med at afstigmatisere autisme og har derfor introduceret den
allerførste autistiske dukke i programmet nogensinde. Dukken Julia optræder i Sesame Streets
digitale app-udgave, hvor hun bl.a. fortæller om,
hvordan hun er anderledes end sine venner, men
også hvordan de kan lege sammen trods forskelligheder. Sesame Street kører samtidig en kampagne,
der via Twitter-hashtagget #SeeAmazing og
YouTube-sange skal sætte fokus på autisme.
Satspuljemillioner til
behandling
af sorg
Satspuljepartierne er blevet enige om at sætte otte
millioner kroner af til at etablere et center om
kompliceret sorg. "De fleste sorgramte kan klare sig
uden psykologisk behandling. Det er dog vigtigt, at
mennesker, der rammes af kompliceret sorg, mødes
af fagpersoner med de rette kompetencer, så deres
og familiens liv ikke hæmmes af sorgen. I dag har
sorgområdets aktører ikke tilstrækkelig viden om
behandling og håndtering af kompliceret sorg,"
står der i satspuljepartiernes aftaletekst. Formålet
med det nye center er at styrke forskning i konkrete
evidensbaserede, psykologiske behandlings- og
rådgivningstilbud. Centret skal desuden "udbrede
viden om behandling af mennesker med kompliceret
sorg". Millionerne afsættes til perioden 2016 til 2018.
12 |
| nr. 05 | 2015
Software spotter fejl
i forskningsartikler
Hollandske forskere fra Tilburg Universitet har skabt en softwarepakke, der kan udtrække og kontrollere statistik fra
psykologiske forskningsartikler – og det har bekræftet rygter
om, at de indeholder mange fejl. Det skriver videnskabstidsskiftet Nature. Programmet undersøgte 30.000 artikler fra otte
anerkendte tidsskrifter, publiceret mellem 1985 og 2013, og
16.700 af dem havde statistisk materiale, programmet kunne
tjekke. Af disse havde 50 procent indberettet mindst én P-værdi
– altså den værdi, forskere bruger til at vise, hvor overbevisende
et resultat er – som var inkonsistent med relaterede, statistiske
parametre i testen. Og 13 af artiklerne indeholdt fejl, der
ændrede deres konklusion, så ikke-signifikante resultater
blev udlagt som signifikant og vice versa.
Ressourceforløb skyld i selvmord
En britisk mand, der var arbejdsledig og led af svær depression og agorafobi, begik i 2013 selvmord som direkte konsekvens af et ressourceforløb, hvor han blev erklæret egnet til at
arbejde. Det er den opsigtsvækkende konklusionen på en retsmedicinsk undersøgelse af mandens dødsfald, som de britiske
myndigheder har iværksat. Tre læger havde
forinden advaret om, at den 60-årige mand
ikke var i stand til at arbejde, og han havde
selv angivet, at han var selvmordstruet,
men det så myndighederne bort fra. Det
er første gang nogensinde, at en retsmedicinsk undersøgelse
i Storbritannien har kædet et dødsfald direkte sammen med
myndighedernes håndtering af lignende sager. I Danmark viste
en undersøgelse blandt 79 kommuner, som blev lavet af avisen
Nordjyske i oktober, at 35 danskere er døde de seneste to og
et halvt år, mens de var i et ressourceforløb hos kommunen,
der skulle afklare deres arbejdsevne, mens kun 31 er
kommet i et ordinært job.
DANSK PSYKOLOG FORENING OG DANSK PSYKIATRISK SELSKAB INVITERER TIL
Virksomme løsninger på tværs
- konference om misbrug og psykisk lidelse
Mandag den 14. december kl. 9.30-15.30 på Syddansk Universitet i Odense
Konferencen stiller skarpt på tiltag og erfaringer, der i praksis allerede har vist gode
resultater i behandlingsindsatsen for mennesker med samtidigt misbrug og psykisk lidelse.
Konferencen henvender sig til alle interesserede psykologer, psykiatere, kommunale ledere
fra misbrugs- og beskæftigelsescentre samt kommunalpolitikere.
PROGRAM
09.30 – 10.00
Kaffe og croissant inden start
12.30 – 13.15
Frokost
10.00 – 10.10
Velkomst
Merete Strømming, Næstformand,
Dansk Psykolog Forening
13.15 – 13.45
10.10 – 10. 40
Projekt SODA – samarbejde
mellem ambulant behandling og
specialiseret døgnbehandling
Per Nielsen, Centerleder og Steffen
Røjskjær Udviklingsleder, Ringgården,
Kompetencecenter for dobbeltfokuseret
afhængighedsbehandling
Screening og udredning som
dialogredskab og samarbejdspunkt
mellem borger og systemer
Birgitte Thylstrup, Center for
Rusmiddelforskning
13.45 – 14.15
Region Syddanmarks erfaringer
med de regionale sundhedsaftaler
Asger Krogager Kjellerup, Specialkonsulent, Psykiatri- og Socialstaben
14.15 – 14.30
Kaffepause
10.40 – 11.10
Behandling af mennesker med
dobbeltdiagnose i Region Sjælland
Ledende overlæge Michael Lau
Bech-Hansen, Psykiatrien Øst
14.30 – 15.00
Behandling af ikke-psykotiske
lidelser og misbrug i psykiatrien
Jacob Sander Hansen, Psykolog ved
Psykiatrisk Center Glostrup
11.10 – 11.40
Erfaringer med systematisk
personlighedsmæssig og kognitiv
screening – hvilken effekt kan vi se?
Winnie Jørgensen, Behandlingsleder på
Center for Alkohol- og Stofbehandling,
Roskilde kommune
15.00 - 15.30
Debat og konklusion
Merete Strømming, Næstformand,
Dansk Psykolog Forening og Torsten
Bjørn Jacobsen, Formand, Dansk
Psykiatrisk Selskab
11.40 – 11.50
Pause
11.50 – 12.30
Hvad har Norge fået ud af at
etablere national ROP-tjeneste og
kliniske retningslinjer?
Amund Aakerholt, Psykologspecialist og
ansat i ROP-tjenesten
Læs mere og tilmeld dig via www.dp.dk/psykologkampagnens-arrangementer
2015 | nr. 05 |
| 13
Patientinddragelse
MENNESKET
MED
PÅ
RÅD
14 |
| nr. 05 | 2015
Patientinddragelse
Der satses lige nu på øget patientinddragelse
Foto: Lærke Posselt
i psykiatrien og resten af sundhedsvæsnet,
og når man bliver inddraget i beslutningerne
om sin egen behandling, bliver man ofte en
mere tilfreds patient. Men ikke alle patienter
har samme muligheder for at blive inddraget.
Af Signe Kierkegaard Cain, journalist
– Nogle patienter har rigtig svært ved at blive hørt
i psykiatrien. For det er langt fra alle, der taler det
sprog, som forventes. Problemet er, at hvis patienterne falder uden for kategorierne, vil de hele
tiden overveje, hvordan de kan tilpasse sig for at
undgå at blive opfattet som problematiske.
Sådan siger Agnes Ringer, der er psykolog på
Slotsvænget Socialpsykiatrisk Center og ekstern
lektor ved Roskilde Universitet. Hun har skrevet
ph.d.-afhandling om patienters oplevelse i psykiatrien og fandt blandt andet ud af, at det kræver
en del at blive en patient, der inddrages.
– Hvis man bliver opfattet som irrationel
eller en, der mangler sygdomsindsigt, så bliver
ens perspektiv ofte negligeret. Derfor er patienter
ofte nødt til at overveje, hvordan de fremstår
over for personalet.
– Jeg oplevede for eksempel patienter, der
sagde, at det ikke er nok at fortælle, at man har
det svært eller er selvmordstruet. Personalet skal
også helst kunne se det. Derfor sørgede de for
ikke at smile og grine, så de nemmere blev opfattet som tilstrækkeligt syge, siger Agnes Ringer.
John Damkær Pedersen er en af de patienter,
der har oplevet ikke at blive inddraget særlig
meget i sin egen behandling. I fem år var han
ad flere gange indlagt på psykiatriske afdelinger
med en psykiatridiagnose.
– Det var mest opbevaring, og der var højest
en samtale om ugen med en læge. Ellers tullede jeg mest bare rundt og fik mere og mere
medicin, siger han.
I dag bliver han dog i langt højere grad ind-
draget på Slotsvænget, hvor han bor. Her styrer
han blandt andet selv sin medicin og sidder
med, når der skal ansættes nyt personale.
På Slotsvænget er en høj grad af patientinddragelse en del af filosofien. Og mange steder i
sundhedsvæsnet ser man i disse år på, hvordan
patienterne kan være med til at tage ansvar for
beslutningerne om deres egen behandling.
Den tidligere regering afsatte 300 millioner til
en national strategi for patientinddragelse. Det
blev begrundet med, at forskning peger på, at det
bidrager til højere patienttilfredshed, patientsikkerhed og bedre behandlingsresultater, når
man som patient eller pårørende bliver inddraget i egen behandling.
Det er endnu uvist, hvor meget af strategien
V-regeringen vil arbejde videre med, men Danske
Regioner, KL og en række fagforbund og patientforeninger på sundhedsområdet har også sat
patientinddragelse på dagsordenen med planen
Borgernes sundhedsvæsen, der blev lanceret i april
i år. I EU er der med blandt andet projektet The
Joint Action on Patient Safety and Quality of Care
fokus på at indsamle best practice-eksempler på
patientinddragelse og dermed sikre, at patientens
perspektiv kommer i centrum i behandlingen.
Her er udgangspunktet, at patientinddragelse
og ’empowerment’ af patienter er forudsætninger
for at øge patientsikkerheden og øge kvaliteten
ad behandlinger.
– Det er en generel tendens i samfundet, at den
enkelte tager mere og mere ansvar for, hvad vej
man vil gå. Vi ved, at patienter, der selv er med til
2015 | nr. 04 |
| 15
Patientinddragelse
at træffe valg om deres behandling,
er mere tilfredse. Og vi ser overalt i
sundhedsvæsnet, at man arbejder
aktivt med at øge patientinddragelsen,
siger Beth Lilja, der er direktør i
Dansk Selskab for Patientsikkerhed.
Hun henviser blandt andet til undersøgelser af patienttilfredshed, der er
foretaget som en del af projektet PaRis
– Patientens Rejse i Sundhedssektoren
på Odense Universitetshospital.
Hej Sundhedsvæsen
For John Damkær Pedersen har det
haft afgørende betydning, at han nu er
meget mere involveret i beslutningerne
om sin hverdag og sin behandling.
Og generelt påvirker det kvaliteten af
behandlingen og patienternes tilfredshed med den, når de bliver inddraget
og dermed får valgmuligheder og
tager ansvar, påpeger Beth Lilja.
– For eksempel viser undersøgelser,
at man i højere grad tager sin medicin
efter forskrifterne, når man selv har
været med til at vælge behandlingen,
siger hun.
Sundhedsprofessionelle tænker
ofte, at de skal have meget mere tid,
hvis de skal arbejde med patientinddragelse, men det behøver ikke være
tilfældet, påpeger hun:
– Nogle undersøgelser viser, at det
ikke nødvendigvis tager længere tid,
mens andre viser, at det tager cirka 10
procent længere tid ved første konsultation, men jeg tror, at det nok skal
kunne betale sig.
Samtidig understreger Beth Lilja,
at patienter ikke skal tvinges til at
blive inddraget.
– Hvis en patient siger, at han
eller hun ikke vil være med til at tage
ansvaret, så må man som sundhedsprofessionel acceptere det. Ofte afhænger det meget af, hvordan man
formidler det – patientinddragelsen
skal i høj grad tilpasses den viden,
16 |
| nr. 05 | 2015
som den enkelte har, siger hun.
Hun nævner som konkret eksempel
på dilemmaerne ved patientinddragelse Danske Regioners planer om at
lade patienter få elektronisk adgang
til prøvesvar allerede efter tre dage
mod de tre uger, det i dag tager. Det
betyder, at patienten kan vælge at se
sit prøvesvar, inden lægen har haft
mulighed for at formidle det.
– Der kan man diskutere, hvor
belas-tende uvisheden er i forhold til
at få et prøvesvar uden med det samme
at kunne tale med en læge om, hvad
det indebærer. Men vi mener, at folk
skal have den mulighed. Så kan de
selv vælge, om de vil gå ind og få
svaret, siger Beth Lilja.
I Dansk Selskab for Patientsikkerhed har man lavet kampagnen Hej
Sundhedsvæsen, hvor både sundhedsprofessionelle og patienter kan få
inspiration til, hvordan de i hverdagssprog kan tale sammen om patientens
sygdom og behandling.
– For eksempel ved vi, at cirka hver
fjerde patient har ubesvarede spørgsmål, når de bliver udskrevet. Med
Hej Sundhedsvæsen ønsker vi at støtte
patienterne i, at det er i orden at stille
spørgsmål. Og samtidig være med til
at nudge sundhedsprofessionelle til
at inddrage patienter mere, siger
Beth Lilja.
Ikke alle kan eller vil
Som Agnes Ringer og John Damkær
Pedersen er inde på, kan det være svært
at blive hørt som patient i psykiatrien.
Men der kan også være den udfordring
i forhold til patientinddragelse, at ikke
alle patienter har ressourcerne til at
blive inddraget. Sundhedsloven giver
patienter ret til at blive inddraget, men
i praksis kan det godt blive en pligt.
Anna Thit Johnsen er adjunkt på Institut for Psykologi på Syddansk Universitet,
hvor hun forsker i patientinddragelse.
Hun undersøger blandt andet, hvordan
kræftpatienter oplever deres opfølgningsforløb, og hvordan patienter kan
inddrages i forskning. Hun peger på,
at sundhedspersonalet hele tiden må
indrette sig efter patienternes forskellige behov og ressourcer i forhold til
at blive inddraget.
– Patientinddragelse har den bagside, at den kan skabe ulighed, for det
er ikke alle, der har ressourcerne til at
blive inddraget. Det stiller store krav
til sundhedspersonalet, der ikke bare
skal forsøge at inddrage, men også må
spørge folk, hvordan de helst vil inddrages, siger Anna Thit Johnsen.
I samtalen med patienten er det
afgørende også at give plads til det,
man ikke ved endnu.
– Man må tage metasnakke, hvor
man også formidler til patienten, når
man mangler viden eller endnu ikke
har svar på, hvordan patientens
sygdom udvikler sig, siger Anna Thit
Johnsen.
Mens undersøgelser peger på, at
sundhedspersonalet meget gerne vil
inddrage patienterne, så er der også
barrierer. En undersøgelse fra
Videnscenter for Brugerinddragelse i
Sundhedsvæsnet (ViBiS) fra 2014 viste,
at 99 procent af sygeplejerskerne og
98 procent af lægerne mente, at det
var vigtigt at inddrage patienterne i
behandlingen. Undersøgelsen viste dog
også, at især manglende personaleressourcer og forskellige forståelser af,
hvad patientinddragelse er, i praksis
står i vejen for at inddrage patienterne.
Det er Anna Thit Johnsens og Agnes
Ringers erfaring, at også sproget kan
være en barriere i arbejdet med at inddrage patienter. Anna Thit Johnsen
har blandt andet oplevet, at mens hun
i arbejdet med kræftpatienter kaldte
deres opfølgende forløb for ’kontrolforløb’, som det hed tidligere, så var
det meget vigtigt for patienterne,
Patientinddragelse
at det netop blev kaldt ’opfølgende’
og ikke noget med ’kontrol’.
Også i psykiatrien er sproget helt
afgørende for patientens oplevelse af
at blive inddraget. For John Damkær
Pedersen er der med det øgede ansvar
sket en udvikling i, hvordan han ser sin
egen sygdom. Det viser sig i sproget,
for han fortæller, at han aldrig længere
omtaler sig selv som skizofren.
– Det kliniske sprog bliver let til en
monolog om patienten. Det er vanskeligt at gøre det til en dialog. Hvis man
virkelig skal inddrage patienter, så skal
man give plads til andre forståelser end
de psykiatriske, siger Agnes Ringer.
Hun fortæller, at mens nogle patienter med psykoser for eksempel opfatter
det, de oplever, spirituelt, så ser personalet det som en sygdom. Patienten
risikerer så at blive opfattet af personalet
som en, der mangler sygdomsindsigt.
– Og hvis patientens egen forståelse
ikke er legitim, bliver det svært at tale
om patientinddragelse, siger
Agnes Ringer.
Norsk selvindlæggelse
Patientinddragelse kræver, at man
ændrer på den generelle forståelse
af behandlerrollen og patientrollen,
mener Agnes Ringer. Hun peger på,
at patientinddragelsen ofte er i fare,
fordi man i sundhedsvæsnet arbejder
ud fra bestemte modeller, som alle
skal passe ind i.
– Man indretter sig naturligvis
efter, hvordan sundhedsvæsnet er
skruet sammen, og der findes bestemte
modeller for, hvordan man skal inddrage patienter. Men det er afgørende,
at man som sundhedsprofessionel
også kan rumme, hvis patienten ikke
kan eller vil inddrages på den måde,
siger Agnes Ringer.
At man arbejder ud fra bestemte
modeller for patientinddragelse i
sundhedsvæsnet er udtryk for en
forbrugerorienteret tilgang. Det handler i høj grad om at optimere og effektivisere, og patienterne inddrages, for at
man kan skabe den bedst mulige
behandling.
Patientinddragelse kan dog også
ses fra et mere magtkritisk perspektiv,
som især forskellige brugerbevægelser
er eksponenter for. På det psykiatriske
område er nogle af eksemplerne Galebevægelsen, der blev stiftet i 1979 af
nuværende og tidligere patienter,
pårørende og behandlere, og Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere (LAP).
En konkret eksempel på, at man
i psykiatrien prøver at inddrage
patienter mere, er brugerstyrede senge
på psykiatriske afdelinger. I Norge har
man de sidste ti år lavet forsøg, hvor
de psykiatriske patienter uden henvisning fra en læge kan indlægge sig selv,
når de kan mærke, de får det dårligt.
Patienterne kan så udskrive sig selv,
når de igen føler sig ovenpå. Det
har vist sig at give kortere og bedre
behandlingsforløb og mindske
brugen af tvang, og man laver i disse
år forsøg med brugerstyrede senge
flere steder i Danmark.
Både Anna Thit Johnsen og Agnes
Ringer mener, at psykologers kompetencer kan bidrage til, at patienter
bliver inddraget både i psykiatrien
og i resten af sundhedsvæsnet.
– Det ligger i vores faglighed at tage
klientens perspektiv. Vi er oplært i
kommunikation og supervision, og
vant til at være åbne over for ikke at
vide, hvad der er rigtigt for den anden,
siger Anna Thit Johnsen.
Agnes Ringer peger på, at også
psykologer kan blive udfordret på deres
evne til at sætte spørgsmålstegn ved
deres egen konklusion.
– Vi er uddannet i krydsfeltet
mellem naturvidenskab, humaniora
og socialvidenskab, så vi burde være
udstyret til at gå ud fra, at der er forskellige perspektiver. Men det kræver
stor ydmyghed og kritisk selvrefleksion hele tiden at lade patienternes
forskellige perspektiver få plads.
Det kliniske sprog kan lukke ned for
andre forståelser, og også for psykologer kan det være svært at fastholde
kompleksiteten. |
2015 | nr. 04 |
| 17
Patientinddragelse
Herre
i eget
bosted
Han styrer selv sin medicin, har nøgle til de låste døre
og sidder med ved ansættelsessamtaler. John Damkær Pedersen
oplever på bostedet Slotsvænget i høj grad at blive inddraget
i både hverdagen på stedet og sin egen behandling.
– Velkommen til. Vi kan sidde oppe ovenpå, siger
John Damkær Pedersen og viser vej op ad trappen.
I det store nøglebundt, han har om halsen, finder
han en nøglebrik og låser op ind til et mødelokale.
John er 38 år og har de sidste seks år boet på
botilbuddet Slotsvænget i Lyngby. Her har han sin
egen etværelses lejlighed, og nøglebrikken er kun
ét eksempel på, at han selv tager en stor del af
ansvaret for sin hverdag og sin behandling.
18 |
| nr. 05 | 2015
John Damkær Pedersen fik i 2004 diagnosen skizofreni, og så fulgte fem år med mange indlæggelser
på psykiatriske afdelinger.
– Jeg har altid haft et ustabilt sind, og jeg var
stille og roligt begyndt at føle mig mere og mere
forfulgt. Alligevel var det underligt at få diagnosen,
for jeg havde altid set mig selv som velfungerende,
fortæller han.
Foto: Lærke Posselt
Af Signe Kierkegaard Cain, journalist
Patientinddragelse
2015 | nr. 05 |
| 19
Patientinddragelse
Han har tidligere også haft et misbrug af hash, kokain
og amfetamin, men har nu været stoffri i otte år.
I 2009 fik han så mulighed for at flytte ind på
Slotsvænget. Som noget af det første blev han
spurgt af en psykiater på stedet, om han ikke ville
trappe ned på sin medicin.
– Han så på mig og sagde, at jeg virkede meget
dopet. Han sagde også, at det var en virkelig høj
dosis, jeg fik, siger John Damkær Pedersen, der
siden er trappet ned fra 900 til 200 mg leponex,
som er et af de præparater, han tager.
– Jeg er hele vejen gennem nedtrapningen
blevet taget med på råd og har selv besluttet,
om jeg ville fortsætte, siger han.
Og han har i det hele taget fået mere og mere
at skulle have sagt, når det handler om medicinen.
Hvor personalet tidligere overvågede, at han tog
den, og han kun fik en enkelt dosis ad gangen,
styrer han i dag medicinen selv. Hver fjortende
dag henter han den på apoteket nede i byen, og
han har også valgt at have en psykiater uden for
Slotsvænget for at være så selvstændig som muligt.
Mere bolig end behandling
På Slotsvænget prøver John Damkær Pedersen
at gøre sin hverdag så almindelig som muligt.
20 |
| nr. 05 | 2015
Han er uddannet bager og har skånejob i køkkenet.
Han spiller musik, dyrker lidt motion og gør selv
rent i sin lejlighed. Derudover har han for eksempel
deltaget i kurser i, hvordan han håndterer sin angst.
– Da jeg var indlagt på psykiatriske afdelinger,
følte jeg ofte, at jeg ikke fik det bedre. Det var mest
opbevaring, og der var højest en samtale om ugen
med en læge. Ellers tullede jeg mest bare rundt og
fik mere og mere medicin, siger han.
John Damkær Pedersen fortæller, at han nu ikke
længere ser Slotsvænget som et behandlingssted
men mere bare som et sted, han bor.
– Jeg snakker meget med personalet om, hvad
der skal ske. De forsøger at motivere mig, men jeg
føler også, at de respekterer, hvis der er noget, jeg
ikke har lyst til, siger han og nævner ordet recovery.
– Jeg kendte ikke ordet, før jeg kom her, men
det er det, der er målet: At komme mig så meget
som muligt, så jeg kan komme ud at leve i
samfundet.
I starten syntes John Damkær Pedersen, at det
var overvældende at skulle tage så meget ansvar.
– Jeg havde en tendens til at spørge personalet,
hvad de syntes, for det var jeg vant til fra hospitalet.
Det var hårdt at skulle forholde mig til, at jeg selv
skulle finde ud af det og træffe beslutninger.
Patientinddragelse
Jeg havde en tendens til at spørge personalet,
hvad de syntes, for det var jeg vant til fra hospitalet.
Det var hårdt at skulle forholde mig til, at jeg selv
skulle finde ud af det og træffe beslutninger.
Men nu er det rigtig rart.
Men nu er det rigtig rart, at jeg er blevet så god til
selv at tage ansvar, siger han.
Ikke længere skizofren
På Slotsvænget har han det, han kalder en ’relationscirkel’ – en gruppe medarbejdere, som han kan
taler med, men som han også for eksempel spiller
musik eller laver mad sammen med. Han har selv
valgt hvem fra personalet, der skal være med i
gruppen. Og han bliver også inddraget, når der
skal ansættes nyt personale på Slotsvænget.
– Jeg er begyndt at komme med til samtalerne,
når de skal ansætte nogen i bodelen. Det er fedt at
blive spurgt, selv om jeg lige skulle vænne mig til det,
for det er næsten en hel dag, man sidder til samtaler.
Men det giver mig en følelse af, at det her er mit sted,
og jeg oplever, at der bliver lyttet meget til, hvad jeg
synes, siger John Damkær Pedersen, der også sidder
med i bestyrelsen i Slotsvængets beboerråd.
I dag kalder han ikke længere sig selv skizofren:
– Tidligere syntes jeg, det gav tryghed at sige, at
jeg var skizofren. Jeg kom nok til at misbruge ordet
lidt, fordi det var en identitet. Men jeg er jo meget
mere end den diagnose, og herude bliver der ikke
talt så meget om diagnoser. Jeg siger nogle gange,
at jeg lider af angst, men jeg siger aldrig mere:
"Hej, jeg hedder John, jeg er skizofren". |
2015 | nr. 05 |
| 21
Dem der stemmer,
bestemmer!
Fra 19. november 2015 til 10. december 2015
kl. 12.00, kan du stemme elektronisk til
bestyrelsesvalget i MP Pension.
Du har fået en personlig kode med posten.
Gør din stemme gældende.
Venlig hilsen
MP Pension
22 |
| nr. 05 | 2015
Udgivelser
Kulturblik
Af redaktionen
Radio
Why Music?
Kortfilm
Levende begravet
BBC Radio 3 (2015)
Diana Tatarca & Nathalie Abbot/
Westminster Film School (2014)
Britisk public service radio sætter forholdet mellem
musik og psykologisk videnskab i højsædet i en stor
temasatsning, hvor førende musikere, ledende forskere
inden for neurovidenskab og musikpsykologi samt
musikterapeuter i tre dage undersøger, hvad musik
betyder for mennesker. www.bbc.co.uk
Longread
On Mercy
Lacy M. Johnson/Guernica (2015)
Lacy M. Johnson er skrive- og lyriklærer på en kræftafdeling for børn og har skrevet et tankevækkende
essay om smerte, heling, liv og død. Teksten bevæger
sig fra hendes arbejde med døende børn over hendes
egen opvækst i et strengt kristent miljø præget af skyld
og skam til indsatte på dødsgangene i Texas. Kernen
er nåde og om at finde en mening, når man er tæt
på døden. www.guernicamag.com
Podcast
How Does a Business
Keep a Promise?
Gregg Fields & Elizabeth Doty/
Harvard University (2014)
En virksomhed eller organisation, der ikke holder,
hvad den lover, er slemt for omdømmet og tilliden til
ledelsen. I denne organisationspsykologiske podcast
fra Harvard Universitet ser en erhvervsjournalist og
ledelsesrådgiver på, hvad kortsigtethed, kompleksitet
og reaktivitet betyder for at holde en organisations
troværdighed høj. www.ethics.harvard.edu
Filmen er prisvinder på Eigth European Psychoanalytic
Film Festival i London i oktober og november 2015 og
er en psykologisk thriller, der foregår i et tog i 1950’erne.
Her forsøger en femme fatale at helbrede hårfetichisten
Frank, der er blevet tvangsindlagt som psykiatrisk
patient. www.splittinghairsfilm.co.uk
Videnskabelig artikel
The famous case of
Alice Cooper – psychiatry
in pictures
Mark Silvert/The British Journal
of Psychiatry (2015)
I 1979 udgav rocklegenden Alice Cooper sin plade
From The Inside, der handlede om hans tid som patient
på en psykiatrisk afdeling, hvor han var indlagt for svær
depression og misbrug. Samtidig udgav han en tegneserie, der beskrev hans møde med patienter og
personale samme sted. Tegneserien og dens billeder af
psykiatrien bliver nu gransket i en videnskabelig artikel
i British Journal of Psychiatry. www.bjp.rcpsych.org
Faglitteratur
Bogreolen/Magasinet P (2015)
Følg med i hvilke nye bøger, der bliver udgivet på det
psykologiske fagområde på en lang række af de danske
forlag. Redaktionen her på magasinet får hver måned
tilsendt nye, aktuelle udgivelser fra forlagene og samler
de nyeste udgivelser i en bogliste, som ligger på nettet
og bliver opdateret løbende – og hvor du også kan
læse boganmeldelser. www.dp.dk
2015 | nr. 05 |
| 23
Fagkronik
Naturen, tal, bogstaver og god adfærd. Både i børnehaven
og indskolingen lærer danske børn om grundlæggende ting,
de skal bruge videre i skolegangen og livet. Men de lærer ikke
ret meget om følelser. Hænger det sammen med, hvordan
vi voksne og professionelle forholder os til børns følelser?
Illustration: Kaiser Ulla
Af Maria Dressler, psykolog og forfatter
og Camilla Obel, konsulent og forfatter
Der har lige været frikvarter i 2.b. Thor og Valdemar har
været oppe at slås på fodboldbanen. Thor er vred og kaster
en bold gennem klassen. Valdemar sidder ude i garderoben
og nægter at komme med ind.
Sonja græder, fordi hun ikke måtte være med i Almas og
Lines leg, og Tine hvisker til læreren, at hun har ondt i maven.
Per sidder som altid stille på sin plads. Niels, Villum og Peter
har gang i en viskelæderkamp. Ella er meldt syg i dag, fordi
hun er bange for at komme i skole.
Det er en helt almindelig dag. Der er dansk på skemaet.
På sin arbejdsplads sidder Thors mor i frokostpausen og
fortæller, at hendes mand i forbindelse med deres skilsmisse
har vist sig fra sin værste side. Flere veninder har sagt til
hende, at han godt kunne have psykopatiske træk.
Ellas far træner til sin første Ironman ved siden af sit job.
Han stresser af med sin træning. Pers far er gået på toilettet
med en lille flaske vodka – lige til at tage toppen af uroen.
Pers mor har en depression. Det ved lærerne godt, men
umiddelbart synes de ikke, det påvirker Per.
Senere på dagen snakker lærerne fra 2.b med psykologen
på skolen. De taler om Thor. Han mangler empati og impulskontrol, forklarer lærerne. Han ødelægger det for de andre børn.
Der er mange, som er bange for ham i klassen. Det er synd –
særligt for de børn, som i forvejen er lidt ængstelige i klassen,
fx Ella. Desuden har flere forældre henvendt sig og spurgt om,
det kan passe, at deres børn skal være utrygge ved at gå i skole,
fordi Thor fylder det hele. I frikvartererne ødelægger han tit
fodboldspillet, fordi han ikke kan tilpasse sig reglerne, fortæller
lærerne. I øvrigt lyver han tit og siger, at det ikke var ham.
Ofte griner han, når lærerne spørger, om han kan se, han har
gjort et andet barn ked af det. De har prøvet alt, siger de.
mars forældre kører lige nu en retssag. Det er der to
andre forældrepar, der også har været igennem. I alt har
fire børns forældre fået stadfæstet deres samværsordning
via statsforvaltningen.
Alt dette ved børnene ikke om hinanden.
Herudover er ét barn særligt følsom over for støj og ét er
født for tidligt. En dreng med en adfærdsbaseret diagnose
overgik ved sommerferien til et specialundervisningstilbud.
Forud var der generelt utilfredshed med, at han gik i klassen,
både blandt lærere og forældre.
Det er en almindelig dag, og der er følelser på spil overalt.
Vi bliver vrede, kede af det, frustrerede, bekymrede eller bange.
Vi føler afmagt, afvisning og glæde. Vi skændes, skælder ud,
skilles, slås, elsker, har venskaber, uvenskaber og andre
relationer. Vi reagerer og udtrykker vores følelser på vidt
forskellige måder og reagerer ofte vidt forskelligt. Men vi gør
det alle. Hver dag. Følelserne strukturerer meget af vores liv
og relationer til andre. Og de er afgørende for vores velbefindende, trivsel og læring.
Der burde være massivt fokus på, hvordan vi forstår og
håndterer følelser – både hos os selv og andre. Det er der
bare ikke. Men hvad er der så fokus på?
I 2.b er der i alt 26 børn. Foruden Valdemar og Per har ni elever
skilte forældre – det er lidt under landsgennemsnittet. Valde-
Vurdering er der også fokus på. Vi forholder os vurderende til
både os selv og hinanden. Børn vurderes af voksne i en grad
Adfærd, tanker og kommunikation. Rigtig mange professionelle arbejder med adfærd – med vurdering, modificering
og regulering af adfærd – og med adfærd som en indikator
på neurologiske forstyrrelser.
Rigtig mange arbejder med tanker; fx med at ændre tankemønstre for at modificere angst. Og rigtig mange
professionelle arbejder med sproget, vi bruger, med fortællinger og med fx at tale rundt om barnet frem for ind i barnet.
2015 | nr. 05 |
| 25
Fagkronik
som aldrig før. De vurderes via test og selvevalueringer på
deres faglighed og sociale kompetencer. De vurderes på deres
evne til impulskontrol, deres evne til empati, deres intelligens,
deres sensitivitet. Børns interaktioner med hinanden vurderes
og ofte ses en tendens til offer-krænker tænkning, selv hos de
professionelle, der arbejder ud fra relationelle forståelser.
Børn, hvis udtryk er vilde, voldsomme og vrede, bliver ofte
vurderet særligt negativt og patologiserende.
Forældre vurderer i høj grad andre(s) børn og kan spille en
aktiv rolle i forhold til eksklusion. Børns måde at forholde sig til
hinanden på afspejler den vurderende tendens blandt voksne.
Også i faglige sammenhænge er der en stærk vurderende
kultur: Langt de fleste offentligt ansatte psykologer arbejder
med udredninger og vurderinger. Denne kronik kan også
læses som en vurdering!
Diagnosticering er der fokus på. Danske lærere vurderer,
at op imod 25 procent af alle danske børn har individuelle
vanskeligheder eller diagnoser. Særligt udadrettede reaktionsformer og vrede udtryk patologiseres. Antallet af børn, der
modtager behandling i børne- og ungdomspsykiatrien var
i 2014 29.983 ifølge Danske Regioner. I 2000 var tallet 8.485.
Mange børnediagnoser er adfærdsbaserede, men tiltagende
diagnosticeres også emotionelle tilstande eller lidelser blandt
børn, særligt angst og depression.
Diagnoser har også infiltreret vores hverdagsliv. Vi bruger
diagnostiske betegnelser både i professionelle og private sammenhænge – om vores mænd og koner, vores kolleger, vores
chefer eller de borgere, vi arbejder med. Der findes masser af
litteratur til at understøtte denne brug både i forhold til børn
og voksne. Fx Hverdagens psykopater og Sådan spotter
du en psykopat.
Og der er fokus på jura. Fx når vrede børn slår, smadrer
ting, mobber eller truer. Vi laver mobbe- og voldspolitikker.
Vi anmelder selv små børn – ikke nødvendigvis fordi vi vil,
men fordi det er blevet en forudsætning for at få tilkendt
eventuel skadeserstatning.
Det er ikke atypisk i dag, at forældre vælger at politianmelde
deres barns klassekammerat, hvis barnet har slået. Vi har lovgivning for magtanvendelser i nødværgesituationer på børn/
unge-området og tvangsforanstaltninger i regi af psykiatrien.
I forbindelse med brud i parforholdet inviterer vi ofte juraen
ind, via statsforvaltningen eller i form af retssager.
26 |
| nr. 05 | 2015
Men følelser? Der er behov for også at have fokus på
følelser, fordi:
1) Alle mennesker er udstyret med i hvert fald fem grund
følelser fra fødslen. Heraf er kun én entydigt positiv, nemlig
glæden. Vi skal lære, at vi også oplever angst, vrede, afsky og
tristhed, at det er normalt, og at netop de følelser hjælper os til
at overleve – både i fysisk og psykologisk forstand. Vi skal lære,
at de er et vilkår. Vi skal lære, at når vi mærker angst, er det
ikke forkert at have det sådan. Det er ikke tegn på, at der er
noget galt. Det er ikke et problem, der skal fikses.
2) Vi skal lære at leve i og med variation. Vi skal lære at være
nysgerrige på og forstå, at følelsesmæssige udtryk kan se meget
forskellige ud: At jeg græder og trækker mig, når jeg bliver ked
af det, mens du råber og kaster med sko. Når vi ikke lærer det,
bliver vi utrygge ved hinanden og vores evne til empati reduceres: For at jeg kan have det godt, kan du ikke være her. Det
forstærker følelser af at være forkert, uforståelig og ensom,
og det reducerer den generelle tillid blandt os – i det nære
og det fjerne: Tilliden til vores mænd og koner og vores børn
og deres relationer, til andre folkeslag mv.
3) Vi skal lære, at vi som udgangspunkt er sociale væsner.
Fra vi bliver født, er vi afhængige af at være forbundet til andre
mennesker. Forbundetheden er afgørende for vores overlevelse
og udvikling. Vi er født med forudsætninger, der gør det muligt.
Forskning i bl.a. spejlneuroner og tilknytning godtgør, at vores
erfaringer med følelsesmæssige relationer til andre bliver afgørende for de måder, vi indgår i relationer, og at vi, livet igennem,
ikke blot gentager, men også udvikler og reparerer vores tilknytningsmønstre i relation til andre. Vi skal lære, at hvis vi skal
udvikle os, skal det ske i og med de fællesskaber, vi indgår i.
Vi skal lære, at vores individuelle selvforståelser, strategier
og handlemåder er et samspil med andre – og at det
samme gælder for disse andre.
4) Vi skal lære at skabe mening og sammenhæng. Vi skal
lære at være nysgerrige på, hvordan det kan forstås meningsfuldt, når et barn kaster med stole; at det giver god mening,
når et barn reagerer med vrede i forbindelse med sine forældres
konfliktfyldte skilsmisse. Vi skal lære, hvordan de erfaringer, vi
har gjort os hidtil, gør det forståeligt og meningsfuldt, at vi nu
reagerer, som vi gør. Vi skal også lære, hvordan vi kan forstå og
tilskrive mening til andre mennesker, og hvordan vi skelner vore
egne reaktioner fra forståelsen af den andens intention og
handling. Vi skal opdage, at det er det, der giver os mod,
tillid, styrke og udholdenhed. |
Maria Dressler og Camilla Obel står bag Diamantforløbet.
dk, der er et tilbud målrettet børn og unge, som er udfordrede af og udfordrer andre med deres vrede. Deres bog
Vredeshåndtering i indskolingen og børnehaven. Forstå
og håndtér følelserne i fællesskab udkommer i 2016 på
forlaget Frydenlund.
Vi skal lære om følelser, fordi vi alle har brug
for forbundethed, forståelse og omsorg – og
vi skal opdage, hvornår kategorier, diagnoser
og vurderinger stiller sig i vejen herfor.
2015 | nr. 05 |
| 27
Videnskab
Ny forskning
Af Dion Sommer,
professor i psykologi,
Aarhus Universitet
Udbrændthed
i omsorgsfag
Psykologisk intervention
og kræftramtes livskvalitet
Kronisk stress-diagnose er støt stigende i samfundet med alvorlige psykologiske konsekvenser for de
ramte. En række internationale studier har påvist,
at i omsorgsfag (sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og i nogle tilfælde psykolog) er risikoen for
det psykologiske syndrom ’udbrændthed’ markant
forøget. Udbrændthed opstår som et resultat af en
lang stressende periode på arbejdet. Vi hører fx om
pædagogen, som skal have ansvaret for 16 børn om
eftermiddagen; om sygeplejersken, der aldrig når
at ’blive færdig med patienterne’. Følelsesmæssig
udmattelse, distance og negativisme over for dem,
man skal hjælpe, kan være følgerne. Dog har samspillet mellem personlighedstype og udbrændthed
været mindre undersøgt. Gør nogle personlighedstræk én mere sårbar end andre?
Dette studie udvalgte sygeplejerskejobbet som
et risiko-erhverv. Her rekrutteredes tilfældigt 222
sygeplejersker fra 12 hospitaler. Relationerne blev
undersøgt mellem stress og udbrændthed hos
sygeplejersker med Type D personlighed og
sammenlignet med sygeplejersker med andre
personlighedstræk. Type D er et ret stabilt personlighedstræk. Det er karakteriseret ved, at individet
oplever en række negative følelser (fx pessimisme,
irritabilitet og bekymring), som ikke er tegn på en
egentlig depression. Men samtidig hæmmes
følelserne og gemmes af vejen for at undgå at løbe
ind i kritik og afvisning fra patienter og kolleger.
Resultater: Selv efter kontrol af en række jobrelaterede faktorer var høj-risiko for udbrændthed
for sygeplejerskerne med Type D personlighedstræk fem gange så hyppig som hos kollegerne.
Forskerne peger derfor på, at interventionsstrategier bør tage et særligt hensyn til individuelle
forskelle i håndteringen af stressorer på
arbejdspladsen.
At få en kræftdiagnose kan være en skræmmende
oplevelse. Truslen om død og et liv som patient
bliver en pludselig realitet, som skal håndteres.
Chok, angst, depression og identitetstrusler er ikke
sjældent forbundet med diagnosen. Men også
livskvaliteten hos mennesker, som har overlevet en
kræftsygdom, kan i flere år være kraftig forringet,
bl.a. på grund af uvisheden om tilbagefald. Det er
således grupper, som kan have gavn af hjælp og
støtte. Men hvilken kan være effektiv? Det har en
metaanalyse nu undersøgt ved at se, om der i en
række undersøgelser er påvist en mærkbar effekt
af psykologisk intervention (fx samtaleterapi) på
kræftpatienters og såkaldte overleveres livskvalitet.
Videnskabelige studier, publiceret mellem
1970 og 2012, blev grundigt analyseret. 78 blev,
efter de ’bestod’ nogle kriterier for faglig kvalitet,
udvalgt til metaanalysen. Samlet set viste der
sig en klar positiv effekt af psykologisk intervention. Livskvaliteten steg også hos patienter,
som foruden en diagnose også skulle håndtere
indgribende medicinsk behandling, fx kemo.
Psykologisk behandling førte til endnu bedre
livskvalitet, hvis den også fokuserede på
patientens depressive symptomer.
Sådanne resultater fra relativt mange undersøgelser peger på, at psykologhjælp, i højere grad
end det er tilfældet i dag, bør tilbydes kræftpatienter, og helst helt fra starten eller umiddelbart
efter, at patienten får sin diagnose.
Kilde Guens, N. et. al. (2015). "Individual vulnerability to burnout in nurses:
The role of type D personality within different nursing specialty areas."
Burnout Research, Vol. 2. 2-3, 80-86
Kilde Torre-Luque, A., et. al. (2001). "Psychological treatments to improve
quality of life in cancer contexts: A meta-analysis." Int. Journ. Clinical and
Health Psychology. (Available online, august)
28 |
| nr. 05 | 2015
Videnskab
Demens og voksne med
intellektuel retardering
Ensomhed: Langt
mere end en følelse
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dokumenterer i rapporten Dementia: A Public Health
Priority (2012) de meget store personlige, familiesamfundsmæssige og økonomiske problemer
ved intellektuel retardering i kølvandet af demens
(fx Alzheimer-syndromet). Janicki & Keller (2015)
opfordrer nu til indførsel af nationale retningslinjer på grund af de mange fordele. Det ser nemlig
ud til, at tidlig opsporing, tidlig diagnose, medicinsk behandling, familiestøtte og institutionel
hjælp til sammen er vigtigt. Men desværre er sygdommen underdiagnosticeret. Især på grund af
disse tre faktorer: stigma forbundet med sygdommen; holdningen, at hukommelsesproblemer er
en uundgåelig følge af aldring; samt at sygdommen ikke kan helbredes. Svindende intellektuelle
åndsevner, fremkaldt af demens, er tilsvarende
’forklaret’ som noget, der bare kommer med
alderen. Men forskning viser faktisk, at dette
ofte er mere individuelt end aldersbetinget.
Hvem kender fx ikke én eller flere, som aktivt
har bevaret åndsevnerne langt op i alderdommen? Det gælder med hjernen som med en
muskel: Use it or loose it.
Men hvorfor er der et behov for tidlig opsporing, støtte, behandling og hjælp? Svarene er
enkle, men alligevel vigtige: Fordi mennesker
med begyndende svækkelse af forstanden forårsaget af amnesi lever længere. Skadevirkningerne
af derouten i intelligens- og hukommelse kan
enten fjernes, begrænses eller udsættes. Livskvaliteten forbedres endvidere flere år frem.
Det er mest almindeligt, at mennesker er sammen
med andre fx i en familie, i grupper med jævnaldrende, når de går til sport etc. Men der er også
mange – unge såvel som gamle – som i større
eller mindre perioder af livet lever alene. At leve
ensomt er dog ikke ensbetydende med at føle
sig ensom, selv om der ofte er en sammenhæng.
’Psykologisk ensomhed’, dvs. oplevelsen af at
være helt alene, er i nogle tidligere studier blevet
forbundet med kroniske fysiske sygdomme som
hjertelidelser, forhøjet blodtryk, lungesygdom og
stofskifteforstyrrelser. Men først nu har forskere
forsøgt at skabe et overblik ved at reviewe en
række kvalitetsstudier. 33 artikler, som undersøgte ensomhed i kronisk og fysisk syge
populationer, blev udvalgt. Nu er det vel næppe
overraskende, at en mand med alvorlig hjertesygdom kan isolere sig fra andre eller går rundt og
føler sig alene med sine problemer. Dvs. at sygdommen er årsagen til ensomheden. Men kan
ensomhed direkte forårsage kronisk sygdom,
sågar tidligere død – altså virke psykosomatisk?
Svaret er ja.
Selv ’renset’ for en lang række påvirkende
faktorer (depression, angst, serum værdier, etc.)
har ensomhed en signifikant indflydelse på risikoen for tidligere død af en hjerte-karsygdom.
Ensomhed påvirker således direkte det
normale autonome system.
Forfatterne fremhæver derfor: Ensomhed
fungerer som en biopsykologisk stressor, som
påvirker voksne med forhøjet blodtryk, hjerneblødning og lungesygdom til følge. Ensomhed er
endda forbundet med fedme, stofskifteproblemer
og forhøjet stress. Men hvad nu hvis man ’afskaffer’ ensomheden hos patienter med de nævnte
kroniske sygdomme? Interventionsstudier har
her vist markant positive langtidseffekter.
Konklusion: Ensomhed, især hvis den er langvarig, er altså langt mere end en (ubehagelig) følelse.
Kilde Janicki, M.P & Keller, S.M (2015). "Why do we need national guidelines
for adults with intellectual disability and dementia?´" Alzheimer’s & dementia:
Diagnosis, assessment & disease monitoring, Vol. 1. 316-24.
Kilde Petitte, T. (2015) "A systematic review of loneliness and common chronic
physical conditions in adults". The Open Psychology Journal. No. 8, 113-132
2015 | nr. 05 |
| 29
Traumer smitter, siger Zahava
Solomon, en af verdens førende
forskere i det, der sker for folk
efter krig eller et terrorangreb.
Tilgivelse er god medicin.
Zahava Solomon
Foto: Syddansk Universitet
Af Regner Hansen, journalist
Særligt
sårbar
resten
af livet
30 |
| nr. 05 | 2015
Foto: Rina Castelnuovo/The New York Times/Scanpix
Interview
Zahava Solomon er ved at afslutte en frokost med fagfolk i kantinen på Syddansk Universitet i Odense. Det er dagen efter, hun
har modtaget endnu en hædersbevisning. Hæder er den israelske
professor i psykiatrisk epidemiologi på Tel Aviv Universitet ikke
uvant med. Professoren er traumeforsknings førende kapacitet i
verden. Den prominente status er baseret på over 30 års forskning
i et laboratorium, som er noget nær perfekt. Hun er hædret med
Israelprisen, landets højeste udmærkelse. Og i går modtog hun
dette års H.C. Andersen-Forelæserpris – en ære, som universitetet
tildeler en forsker i international særklasse.
Ved frokostbordet sidder også Ask Elklit, professor og leder
af Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet.
Elklit var med til at indstille hende til dansk hæder. Mens selskabet
opløser sig, signalerer hun, at hun er klar til interviewet og
søger mod et fjernt hjørne i lokalet.
Zahava Solomons forskning omfatter både soldater i kamp,
krigsveteraner og terrortrusler mod civilbefolkningen.
Hun har fulgt soldater over en årrække, der deltog i Israels
invasion af Libanon i 1982 – dels krigsveteraner, som fik sammenbrud som følge krigsdeltagelsen, dels andre soldater fra samme
krig, som ikke fik mén.
Hun studerede forskellige grupper, da Israel under Golfkrigen i 1991 var muligt mål for kemiske og biologiske angreb
fra Saddam Husseins Irak, hvilket gav ængstelse hos nogle og en
generel tilpasning i befolkningen til den usædvanlige situation.
Og hun har set på den psykologiske effekt i Israel af den
2015 | nr. 05 |
| 31
Interview
anden palæstinensiske opstand, Intifada, fra 2000 til
2005, herunder angreb med selvmordsbomber.
Metoden har i alle tilfælde været et mix af spørgeskemaer, interviews og fokusgrupper med et
betydeligt element af brugerdeltagelse. Resultatet er
over 500 videnskabelige artikler.
Zahava Solomon siger, at de naturlige menneskelige forsvarsmekanismer i forhold til trusler er
hensigtsmæssige. Det kan være at vige bort fra faren,
skærpe opmærksomheden og blive generelt mere
forsigtig. Men hvis tilpasningerne varer ved, længe
efter at den traumatiske begivenhed er overstået,
bliver til de symptomer og i værste fald PTSD eller
andre psykiske lidelser.
De mulige udtryk er mange: Følelsesmæssig lammelse, tilbagetrukkethed, nedsat aktivitetsniveau,
koncentrationsbesvær, svækket opfattelsesevne,
søvnløshed og mareridt, angst, udadrettede aggressioner og fysiske sideeffekter.
Meget af Zahava Solomons forskning er såkaldt
longitudinelle studier, hvor hun har fulgt samme grupper over lang tid og således har kunnet observere
forløb. Hendes måske største internationale forskningsbidrag er at påvise, at de psykiske eftervirkninger
ved at have været udsat for store, meget alvorlige
trusler kan vare i år, ja årtier.
– Det er på samme måde som med kroniske sygdomme. Det blusser op og svinder hen. Sårbarheden
er på livstid. Når en traumatiseret person bliver mindet
om en voldsom hændelse, vil den kraftige psykiske
reaktion atter blive udløst. Anledningen kan være ret
uskyldig. Det kunne være mine røde negle, siger
Zahava Solomon og rækker en hånd frem.
– Hvis en tidligere soldat forbinder den røde farve
på neglene med krig, så flipper han ud. Anledningen
kan også være, hvis hans kone serverer vandmelon
for ham. Det har med associationer i forhold til fare at
gøre. Reaktionen kan også blive fremkaldt af flammen
fra en tændstik, en bestemt lyd, en vis lugt, et skifte
i vejret, et grædende spædbarn, siger Solomon.
Skamfulde krigsveteraner
Krigsveteraner har haft oplevelser, som det er svært
at dele med hustruen, resten af familien, venner og
arbejdskolleger, som ikke har været i kamp.
Zahava Solomons forskning har på dette punkt
stigende dansk relevans, efter at vi fra tidligt i
1990’erne begyndte at sende soldater på internationale missioner, der var regulær krig.
– De forhenværende soldater er ikke stolte af,
hvad de udrettede, og ønsker sjældent at fortælle
om det. Mange veteraner forstår ikke ændringerne
i deres adfærd og sammenkæder dem ikke med
32 |
| nr. 05 | 2015
Hvis traumatiserede
personer benytter sig af
fornægtelse, kan der til tider
være gode grunde til det.
Psykologen skal ikke forsøge
at rode op i personens
fortid, medmindre denne
ytrer ønske om det. For
traumatiserede personer,
som er i stand til at holde
stressreaktioner på afstand,
har højere livskvalitet.
– Zahava Solomon, professor i psykiatrisk
epidemiologi på Tel Aviv Universitet
deres oplevelser i krig. Hvad der sker, er tit også usynligt for
deres nærmeste, selv hustruen. Desuden er mange veteraner
tilbageholdende med at søge hjælp, fordi det antaster deres
forestilling om maskulinitet. Andelen af veteraner, som får en
diagnose, er kun toppen af isbjerget, siger Solomon.
Hun nævner flere forhold, der kan være med til at afbøde
skadevirkningerne blandt krigsveteraner. Det er vigtigt, at folk
viser soldaterne deres støtte, uanset om de enige i missionen.
Deltagelse i missionen er jo en beslutning, som træffes af
politikere, påpeger hun.
Det er også en fordel, hvis militæret er sammensat ved
almen værnepligt og består af et repræsentativt udsnit af befolkningen snarere end af professionelle soldater, og hvis den militære
indsats tydeligt handler om nationens forsvar, mener hun.
– Lande, der sender soldater i krig, bør tage ansvar for disse
menneskers velbefindende efter hjemkomsten og også give
dem tryghed resten af livet. Dette med et varigt tilbud om
hjælp er vigtigt, for når veteraner bliver ældre, dukker udsatte
traumatiske episoder måske op. De er som tidsindstillede
bomber, siger Solomon.
Interview
Zahava Solomons studier af reaktionerne
på bølgen af selvmordsbomber i Israel
i de første år i det nye årtusinde er også
temmelig relevant i Danmark, hvor
advarslerne om terror tog til som følge
af den danske deltagelse i Irakkrigen og
senere krisen i forhold til den muslimske
verden, udløst af Muhammedtegningerne.
– Hvis der sker et terrorangreb, så
stiger sårbarheden med hensyn til psykiske mén, jo tættere man er på
begivenheden. Folk vil normalt forbinde
stedet og tidspunktet med fare og holde
sig fra det i nogle uger – for eksempel en
bus eller et undergrundstog i myldretiden. Hvis der er en serie angreb, vil folk
tegne et mentalt kort over farezoner og
farlige tidspunkter og undgå dem,
siger Solomon.
Omfanget af varige psykiske følger
afhænger af hyppigheden af de voldsomme begivenheder. Solomon bemærker, at selv om terrorangrebet i New York den 11.
september 2001 var storstilet og medførte flere tusinde døde og
sårede, så har de langvarige stressreaktioner været langt mindre
end dengang forventet. Det skyldes, at angrebet ikke blev gentaget.
Genetisk disposition
Nyere undersøgelser viser, at sårbarheden over for traumatiske
begivenheder også er knyttet til gener. Selv har Zahava Solomon
studeret børn af holocaust-overlevende, og de har øget risiko
for PTSD end andre børn.
– Det er virkelig skræmmende, siger hun.
Solomon har i forskningen videre konstateret, at der er kønsmæssige forskelle med hensyn til traumer. Kvinder er mere
sårbare end mænd – tilsyneladende fordi, de er mere optaget
af børnenes, familiens og vennernes velbefindende og på den
måde tapper af egne psykologiske ressourcer på en "uøkonomisk" måde.
Hun har også observeret, at traumer "smitter" blandt de nærmeste. Hvis en mand er vendt hjem fra krig med en psykisk
lidelse, så er der høj risiko for, at hustruen og børnene får lignende
symptomer, om end i mildere grad. Årsagen er formentlig en
blanding af identifikation, skyldfølelse og øget forbrug af psykiske
ressourcer på at opretholde et "normalt" familieliv på trods.
Dæmonisering og fornægtelse
Et andet meget væsentligt bidrag fra Zahava Solomons forskning
– ud over det kroniske aspekt ved traumer – er, at der kan ske
noget med traumatiseredes holdning til konflikter.
– Der er en tendens hos traumatiserede personer til at have
en meget negativ opfattelse af fjenden eller gerningsmændene.
Problemet er, hvis denne forståelige forsvarsmekanisme udarter
sig til en generel fjendtlighed over for fremmede. Det kan føre til
en dæmonisering af andre, hvor vi er de gode, og
de er de onde.I så fald er der lang vej til forsoning
mellem folk og bilæggelse af konflikter, siger hun.
Professoren mener, at når en psykolog har en
traumatiseret person fra krig og terror i behandling,
bør psykologen tilskynde til tilgivelse hos offeret.
Det vil være godt for personens velbefindende.
Detvil også mindske risikoen for, at offeret selv
bliver gerningsmand senere.
– Det er meget vigtigt for ofre, at de giver slip
på følelsen af hævn og uretfærdighed, siger hun.
Solomon har et andet godt råd til praktiserende
psykologer: Respekter klientens psykologiske forsvar:
– Hvis traumatiserede personer benytter sig af
fornægtelse, kan der til tider være gode grunde til det.
Psykologen skal ikke forsøge at rode op i personens
fortid, medmindre denne ytrer ønske om det. For
traumatiserede personer, som er i stand til at holde
stressreaktioner på afstand, har højere livskvalitet.
Og hvis den udsatte reaktion så melder sig, er den
altid mildere, end hvis den kom tidligere i livet,
siger Zahava Solomon.
Interviewet er slut, og Zahava Solomon kontakter
Ask Elklit for at blive ført sikkert videre på den labyrintiske campus på Syddansk Universitet. Ventetiden er
en chance for et tillægsspørgsmål om, hvad hun nu
vil forske i?
– Det helt store mysterium er, hvorfor nogle mennesker bukker under for chokerende begivenheder,
mens andre ikke bliver kronisk påvirket. Det vil jeg
gerne tættere på svaret af. Jo mere vi ved om traumer,
desto bedre kan vi være med til at lindre smerten
hos de udsatte, siger Solomon. |
2015 | nr. 05 |
| 33
P-listen
Twitters
mest populære
psykologer
Andrew Mendonsa
Steven Pinker
Klinisk psykolog med speciale
i børn og familie, USA. 371.769 følgere
@DrMendonsa916
Canadisk professor i psykologi speciale
i evolutionær psykologi ved Harvard
University, lingvist og populærvidenskabelig forfatter. 204.280 følgere. @sapinker
Richard Wiseman
Laura Kauffman
George Huba
Psykolog, forfatter og tryllekunstner,
Storbritannien. 204.280 følgere.
@RichardWiseman
Psykolog med speciale i børn og unge,
USA. 107.074 følgere.
@ChildPsych
Pensionist, psykolog og blogger med
særlig interesse i mindmapping, USA.
98.273 følgere. @DrHubaEvaluator
Travis Langley
Joe Guse
Leah Klungness
Socialpsykolog, redaktør og forfatter med
særlig interesse i superhelte, USA. 92.603
følgere. @Superherologist
Oprindelig komiker, nu psykolog og
forfatter, USA. 72.325 følgere.
@joeyguse
Psykolog med speciale i enliges forældreskab og parforhold samt forfatter, USA.
60.591 følgere. @Dr_Leah
@
Dolors Reig
Anthony Risser
Socialpsykolog og lektor på forskellige
spanske universiteter, blogger og forfatter med særlig interesse i cyberkultur og
sociale medier, Spanien. 60.875 følgere.
@dreig
Neuropsykolog og blogger på bl.a.
BrainBlog, USA. 49.283 følgere.
@neuropsychblog
34 |
| nr. 05 | 2015
Kilde: The British Psychological Society,
november 2015
Min klassiker
Korthuset
vakler
House of Cards:
Psychology and
Psychotherapy
Built on Myth,
Robyn Dawes,
1994
Af Susanne Bengtson, cand.psych., ph.d.,
seniorforsker, Afdeling for Retspsykiatri,
Aarhus Universitetshospital
I 2013 blev success-serien House of Cards lanceret.
Titlen er identisk med titlen på en bog om psykologers kliniske praksis, som jeg i 1998 fik anbefalet af
professor Esben Hougaard i forbindelse med specialeskrivning om klinikeres risikovurderinger af
pædofile. Serie og bog er ikke relaterede, men
begge leverer de – med afsæt i henholdsvis fiktion
og empiri – kontroversielle beskrivelser af to
arbejdsområders metoder.
Dawes kritiserede psykologien, navnlig psykoterapien, for ikke at have formået at etablere sig som en
akademisk disciplin funderet i empiri og solide data,
men at området i stedet har opnået status ved brug
af udokumenterede teknikker og metoder såsom
intuition og erfaring ("kliniske vurderinger"). Dawes
kritiserede navnlig psykologer for at foretage forudsigelser (fx forudsigelser af uhensigtsmæssig adfærd)
på intuitive og erfaringsbaserede beslutningsprocesser frem for på standardiserede test/guidelines. Han
præsenterede empiriske fund, der demonstrerede
lav og langt fra tilfredsstillende træfsikkerhed af
kliniske vurderinger, og at træfsikkerheden øgedes,
hvis vurderingerne blev skiftet ud med endog simple
statistisk baserede (aktuariske) modeller. Fraværet
af evidensbaseret praksis fik Dawes til at beskrive
mange psykologers praksis som korthus, der burde
falde sammen.
Inden jeg læste bogen, havde jeg – som en stor
del af den øvrige befolkning – en tro på gyldigheden
af eksperters kliniske vurderinger. Evidensen udfordrede barnetroen. Uanset at vi selv måtte være
overbeviste om gyldigheden af vore kliniske vurderinger, peger forskningen på, at de er behæftet med
alvorlige biases. Bogen bibragte mig en viden, som
fik betydning for, hvad jeg siden har betragtet som
solid klinisk praksis – og, ikke mindst, for mit nutidige
virke som kliniker og forsker, hvor jeg beskæftiger
mig med at forudsige voldsrisiko, navnlig risiko for
ny seksualkriminalitet.
Klassiker-stafet
Psykologer fortæller om en bog, der gjorde
en forskel for deres virke. Susanne Bengtson
giver stafetten videre til Esben Hougaard,
professor i psykologi, Aarhus Universitet.
2015 | nr. 05 |
| 35
Leder
Skal vi tvinge
gravide misbrugere?
Af Eva Secher
Mathiasen,
formand for Dansk
Psykolog Forening
36 |
| nr. 05 | 2015
Hvert år kommer tusinder af små nye borgere
til verden på de danske sygehuse. For langt de
fleste er det første møde med verden uden for
mors mave et ukompliceret møde. Men for nogle
få er den første tid en barsk proces. Det er de
børn, der fødes med abstinenser, fordi deres mor
har haft et misbrug af alkohol eller stoffer under
graviditeten. Og som derfor er ekstremt sårbare
efter fødslen og får en svær start på livet: Nogle
kan ikke sutte eller synke, andre får pludselige,
eksplosive opkastninger, og så er der alt det,
det blotte øje ikke kan se: Skader i hjernen, der
kan give indlæringsvanskeligheder, adfærdsproblemer, kognitive handicap osv.
Børnene udgør ikke en stor gruppe. Men i en
menneskelig målestok er det et betydeligt antal.
For det er børn, der for manges vedkommende
vil kæmpe med skaderne resten af deres liv.
Er det rimeligt?
I Sverige og Norge er svaret nej. Her bliver
gravide kvinder med misbrugsproblemer tvunget
i behandling, hvis de ikke frivilligt tager imod et
behandlingstilbud. Rationalet er klart: Det handler om barnets tarv, også det ufødte fosters.
Og hvis ikke barnets mor formår at beskytte sit
barn, mens det ligger i hendes mave, skrider
myndighederne ind og varetager opgaven.
Også i Danmark overvejer man at gå samme
vej. En tværministeriel arbejdsgruppe har undersøgt problemets omfang og karakter, samt
hvordan man kan begrænse antallet af børn,
der fødes med skader som følge af moderens
misbrug. Tvangsbehandling er en af de muligheder, der peges på. Og for nyligt er partierne
bag satspuljeforhandlingerne blevet enige om at
sætte 27,5 mio. kroner af til en indsats for gravide
kvinder med misbrug i perioden 2016-2019.
Men tvangsbehandling er også en løsning,
der har vakt vild debat – og med rette. For det at
fratage mennesker retten til selvbestemmelse
over sin egen krop og udsætte dem for tvang er
en af de allermest alvorlige foranstaltninger,
et samfund kan gribe til.
Der findes ingen nemme svar. Etisk Råd har
behandlet spørgsmålet, og et flertal anbefaler
politikerne at åbne op for muligheden for tvangsbehandling. I Dansk Psykolog Forening er vi
enige. Men med den væsentlige tilføjelse,
at tvang bør være den allersidste løsning, og at
tvang aldrig må stå alene. Før man griber til tvang,
skal den gravide have fået både tilstrækkelige og
fagligt kvalificerede støttemuligheder – kort sagt
hjælp, der netop har til formål at undgå tvang.
Og disse muligheder bør naturligvis etableres,
før man ændrer lovgivning og giver mulighed
for at gribe til tvang.
Vores indtrængende ønske er derfor, at debatten om tvang skifter spor. Vi er ikke blinde for den
væsentlige, principielle diskussion om tvang, og
heller ikke for diskussionen om, hvorvidt udsigten til tvang kan skræmme gravide misbrugere
væk fra at opsøge hjælp, men vi mener, at fokus
bør ligge et helt andet sted. Lad os tale om alt det,
der går forud for det øjeblik, hvor en gravid stilles
over for et ultimatum. Nemlig kvaliteten af de
offentlige støttetilbud, der gives til mennesker
med misbrug – også gravide.
Som man kunne læse her i magasinet i august,
mangler vi viden om netop kvaliteten af tilbuddene. Da det Nationale Forskningscenter for
Velfærd (SFI) kortlagde den sociale stofmisbrugsbehandling i de danske kommuner i 2009, kunne
lederne fra 109 kommunale tilbud ikke svare på,
om deres behandlingstilbud havde nogen effekt
på misbrugerne. Brugerorganisationer kritiserer
tilbuddene, og selvom mange misbrugere efterspørger psykologbehandling, er netop de
specialiserede, psykologfaglige tilbud det, flere
og flere kommuner skærer ned på. Det er bekymrende al den stund, at mange misbrugere har
dobbeltdiagnoser, altså også slås med psykiske
lidelser ud over deres misbrug.
I Norge, hvor man tvangsbehandler gravide
misbrugere, er specialiseret misbrugsbehandling
derimod et lovkrav. Og det sætter tvangsbehandlingen i et andet perspektiv – for dermed har
P – kalender
dec / jan 2016
4 dec
de gravide en retsgaranti på at få et fagligt,
højt kvalificeret tilbud, inden myndighederne
skrider til tvang.
Hvis vi i Danmark vil følge det norske eksempel
og åbne op for tvang over for gravide misbrugere,
skal vi have hele pakken med, også en sikring af
en ordentlig kvalitet af den misbrugsbehandling,
der gives. Det vil komme de gravide til gode, som
vil få den støtte, de behøver, både under graviditeten, men også i moderskabet efter fødslen – for
det er jo ikke kun barnets liv under graviditeten,
der påvirkes af en mor med et misbrug, men
i høj grad også barnets liv efter fødslen.
Lad os få diskussionen om kvaliteten af
vores misbrugsbehandling frem for at diskutere
for eller imod tvang. Det er både i de gravides,
børnenes og samfundets interesse. |
Ph.d.-forsvar ved Charlotte
Glintborg Grib mennesket
– En konceptuel og empirisk
undersøgelse af koordineret
rehabilitering: objektivt
bio-psyko-social udbytte
for voksne med erhvervet
hjerneskade samt klienters
og pårørendes oplevelse af
rehabiliteringen med og
uden kommunal koordination
Institut for Kommunikation
Aalborg Universitet
www.kommunikation.aau.dk
9–11 dec
International Conference
on Shared Parenting 2015.
Bonn, Tyskland
www.twohomes.org
11 dec
European Semester European Conference on
Psychology and Health.
Lissabon, Portugal
www.psyes.eu
Er du interesseret i psykologiens rolle
i samfundet, og vil du have indsigt i
ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område,
kan du begynde her.
2016
11–14 jan 2016
Second International
Conference on Loss,
Bereavement and Human
Resilience in Israel and
the World: Facts, Insights
and Implications.
Eliat, Israel
www.ovdan-eilat2016.com
15 jan
Ph.d.-forsvar ved Ola
Hendar: When two language
modalities meet: Speech
and sign language, and
the impact on education.
Københavns Universitet.
www.psy.ku.dk
8 jan
Konference om
psykologisk indsats
efter katastrofer
og terror
Videnscenter for
Psykotraumatologi,
Syddansk Universitet
www.sdu.dk
18 dec
European Semester European Conference on
Geropsychology
Lissabon, Portugal
www.psyes.eu
Tegn abonnement på
magasinet P eller køb det
i løssalg. Send en mail til
p-magasin@dp.dk eller
se mere på www.dp.dk
2015 | nr. 05 |
| 37
Læs fagartikler på nettet
Følg med i magasinet P’s nye digitale, faglige rum, ”Psykologi & Viden”, hvor psykologer kan publicere
fagartikler og dele deres viden, forskning eller praksisbaserede erfaring med andre.
-JHFOVLBOEVGPSFLTFNQFMMTFQTZLPMPH'JOO,PSTBBTUBOLFWLLFOEFBSUJLFMPNBOPSFYJ
PH IWPSEBO NBO LBO TF EFO CJCFMTLF MFHFOEF PN .PTFT PH VEGSJFMTFO GSB &HZQUFO TPN FU
TJOECJMMFEFQÌBUMJWFUCMJWFSUJMHFOOFNFOBETLJMMFMTFGSBGPSMESFHFOFSBUJPOFO
)WBECFUZEFSSFMBUJPOFOJLPOUBLUFONFMMFNCFIBOEMFSPHQBUJFOUJQTZLJBUSJFOIWPSNBO
BSCFKEFSNFEEPCCFMUEJBHOPTFQBUJFOUFS %FUIBSQTZLPMPH(JUUF,MBSJTGSB
%PCCFMUEJBHOPTFUFBNFU"BSIVT6OJWFSTJUFUTIPTQJUBM3JTTLPWTFUOSNFSFQÌ
%VLBOPHTÌMTFPNIWPSEBOEFUFSHÌFUNFEEFGFNSFHJPOBMF#“SOFIVTFEFSCMFWPQSFUUFUJ
PHTPNTLBMJOEESBHFTJBMMFTBHFSPNPWFSHSFCNPEC“SOPHVOHFoJFOBSUJLFMTLSFWFUBG
"MJDF'SFETHBBSE5IBNTDBOEQTZDIPHTQFDJBMJTUJC“SOFQTZLPMPHJTBNU-FOF.PTFHBBSE
4“CKFSHDBOETDJFOUQPMQIEPHGPSTLOJOHTPHVEWJLMJOHTMFEFS7*"6OJWFSTJUZ$PMMFHFQÌ
Besøg ”Psykologi & Viden” på www.dp.dk
38 |
| nr. 05 | 2015
ELJƚŬƵƌƐƵƐ͗
dŝĚůŝŐŝŶĚƐĂƚƐŝĨŽƌŚŽůĚƟůƐƉčĚͲŽŐƐŵĊďƆƌŶ͗
<ƆďĞŶŚĂǀŶĚ͘ϮϬ͘ŽŐϮϭ͘ũĂŶƵĂƌϮϬϭϲ
ĞƌĞƌŝĚĂŐĞƚƆŐĞƚĨŽŬƵƐƉĊĂƚŝǀčƌŬƐčƩĞĞŶƟĚůŝŐŝŶĚƐĂƚƐŝŌ͘ĨĂŵŝůŝĞƌŵĞĚƐƉčĚͲŽŐƐŵĊďƆƌŶ͕ĚĞƌĞƌŝƌŝƐŝŬŽ
ĨŽƌĨĞũůƵĚǀŝŬůŝŶŐŽŐŽŵƐŽƌŐƐƐǀŝŐƚ͘&ŽƌŵĊůĞƚŵĞĚĚĞƩĞŬƵƌƐƵƐĞƌ͕ĂƚƉƐLJŬŽůŽŐĞƌ͕ĚĞƌĂƌďĞũĚĞƌŵĞĚƐƉčĚͲŽŐƐŵĊďƆƌŶ
ŽŐĚĞƌĞƐĨĂŵŝůŝĞƌ͕ĨĊƌƆŐĞƚŬĞŶĚƐŬĂďƟůĚĞŶŶLJĞƐƚĞĞǀŝĚĞŶƐďĂƐĞƌĞĚĞǀŝĚĞŶŝŶĚĞŶĨŽƌŽŵƌĊĚĞƚŽŐĨĊƌƐƚLJƌŬĞƚĚĞƌĞƐŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƌ
ƟůĂƚŐƌŝďĞĚĞŶLJĞŽƉŐĂǀĞƌ͕ĚĞƌůŝŐŐĞƌŝŌ͘ĂƚŬƵŶŶĞŵĞĚǀŝƌŬĞƟůƚǀčƌĨĂŐůŝŐĞƟĚůŝŐĞŝŶĚƐĂƚƐĞƌ͕ĂůůĞƌĞĚĞĨƌĂŐƌĂǀŝĚŝƚĞƚŽŐŝďĂƌŶĞƚƐ
ĨƆƌƐƚĞůĞǀĞĊƌ͘
<ƵƌƐĞƚŐŝǀĞƌĚŝŐĚĞŶŶLJĞƐƚĞƚĞŽƌĞƟƐŬĞŽŐĨŽƌƐŬŶŝŶŐƐďĂƐĞƌĞĚĞǀŝĚĞŶŽŵ͕ŚǀĂĚĚĞƌĨŽƌƐƚĊƐǀĞĚƉƐLJŬŝƐŬƐƵŶĚŚĞĚŝƐƉčĚͲŽŐƐŵĊďĂƌŶƐͲ
ĂůĚĞƌĞŶ͕ŚǀŽƌĨŽƌĞŶƟĚůŝŐŝŶĚƐĂƚƐĞƌǀŝŐƟŐŽŐŚǀŽƌĚĂŶĞŶƟĚůŝŐŝŶĚƐĂƚƐŬĂŶƵĚŵƆŶƚĞƐŝƉƌĂŬƐŝƐ͘
WĊŬƵƌƐĞƚŝŶƚƌŽĚƵĐĞƌĞƐĞŬƐĞŵƉůĞƌƉĊǀŝĚĞŶƐŬĂďĞůŝŐƚƐŽůŝĚĞŵĞƚŽĚĞƌ͕ĚĞƌǀŝůŬƵŶŶĞŝŶĚŐĊŝĞŶƟĚůŝŐŝŶĚƐĂƚƐ͘
ƵŬĂŶůčƐĞŵĞƌĞŽŵŬƵƌƐĞƚŝǀŽƌĞƐĞůĞŬƚƌŽŶŝƐŬĞŬƵƌƐƵƐŬĂůĞŶĚĞƌŚĞƌ͗ǁǁǁ͘ĚƉ͘ĚŬͬƟĚůŝŐͲŝŶĚƐĂƚƐ
DĊůŐƌƵƉƉĞ͗WƐLJŬŽůŽŐĞƌ͕ĚĞƌĂƌďĞũĚĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌWWZŽŐĂŶĚƌĞŵĞĚŝŶƚĞƌĞƐƐĞĨŽƌŽŵƌĊĚĞƚ͘
STRESS
BEHANDLINGS
KONFERENCEN
0LQGIXOQHVV%DVHUHW.RJQLWLY7HUDSL
08.01.2016 kl. 9.00-16.45
*UXQGRJYLGHUHXGGDQQHOVHLNRJQLWLYHEHKDQGOLQJVIRUPHU
Læs mere om konferencen og tilmeld dig på:
Alle kurser forventes godkendt af de Praktiserende Lægers
Efteruddannelsesfond
www.stressbehandlingskonferencen.dk
/ VPHUHSnZZZNRJQLWLYFHQWHUI\QGN
Pris 995,- kr.
SIDSTE CHANCE FOR TILMELDING
Arrangeret af Institut for Psykologi
v. Københavns Universitet og
Center For Psykisk Sundhedsfremme
<ƵƌƐĞƚĞƌƵĚǀŝŬůĞƚƐŽŵĚĞůĂĨƉƌŽũĞŬƚ͟hĚǀŝŬůŝŶŐĂĨŬƵƌƐƵƐǀŝƌŬƐŽŵͲ
ŚĞĚĞŶ͘͟DĞĚƉƌŽũĞŬƚĞƚƐƟůůĞƌĂŶƐŬWƐLJŬŽůŽŐ&ŽƌĞŶŝŶŐĨŽŬƵƐƉĊ
ƉƐLJŬŽůŽŐĞƌƐďĞŚŽǀĨŽƌŬĂƌƌŝĞƌĞͲŽŐŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƵĚǀŝŬůŝŶŐŐĞŶŶĞŵ
ŚĞůĞĂƌďĞũĚƐůŝǀĞƚŽŐŵĞĚĚĞƚĂĨƐčƚĂƚƐŬĂďĞŇĞƌĞƌĞůĞǀĂŶƚĞŬƵƌƐĞƌ
ŽŐĂƌƌĂŶŐĞŵĞŶƚĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌĚĞƉƐLJŬŽůŽŐĨĂŐůŝŐĞŽŵƌĊĚĞƌ
hŶĚĞƌǀŝƐĞƌDĞƩĞ^ŬŽǀŐĂĂƌĚsčǀĞƌ͕
ůĞŬƚŽƌ͕ĐĂŶĚ͘ƉƐLJĐŚ͕͘ƉŚ͘Ě͕͘ƐƉĞĐŝĂůŝƐƚŝ
ƉƐLJŬŽƚĞƌĂƉŝ͕ĂďLJůĂď͕<ƆďĞŶŚĂǀŶƐ
hŶŝǀĞƌƐŝƚĞƚ͘
<ƆďĞŶŚĂǀŶĞŶƚƌƵŵ
ͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶͶ
+\JJHOLJHP¡EOHUHGHORNDOHUWLOVDPWDOHWHUDSLXGOHMHV
.¡NNHQRJYHQWHY UHOVH+XVOHMHDOWLQNOIUD
NUSUPnQHGIRUpQKYHUGDJSUXJH
7U QHUNXUVXVWULQRJLQVWUXNW¡U
,QWHQVLYWLQWHUQDWPHGPXOLJKHGIRUIRUG\EHOVH
HOOHUKDUGXEDUHO\VWWLOIRUGLQHJHQVN\OGDWO UHPLQGIXOQHVV"
7ULQHQHNDQWDJHVXDIK QJLJWDIKLQDQGHQ
0nOJUXSSH/ JHUSV\NRORJHURJWY UIDJOLJWSHUVRQDOH
)RUWLOPHOGLQJVSURFHGXUH
VHZZZNRJQLWLYFHQWHUI\QGNHOOHUNRQWDNWVHNU<YRQQH:LQWFHQWVHQ
7OIRQVGDJRJIUHGDJNOHOOHU
\Z#NRJQLWLYFHQWHUI\QGN
Lokaleleje i
KBH og Aarhus
35-95 kr./t.
5LQJHOOHUVH
KWWSORNDOHUSV\NRORJNRQWDNWGN
www.phuset.dk
FILOSOFISK
SUPERVISION
forpsykologer
v.AndersFoghJensen
ϐilosof,Ph.D.
www.ϐilosoffen.dk
2015 | nr. 05 |
| 39
Højt fagligt niveau! – i hyggelige omgivelser
Vi har gjort det lettere for dig, som er i gang med specialistuddannelsen, da vi har samlet et stort antal
specialistkurser under samme tag og med højt fagligt niveau!
Workshop:
Workshop:
Dr. Chris Irons - februar 2016
3 dage
Professor Russell Kolts – august 2016
2 dage
An Introduction to Compassion Focused Therapy:
Working with Shame and Self-Criticism.
Compassion Focused Therapy working
with anger from the Inside Out:
The True-Strength Group Program
Se programmet og tilmeld dig på vores hjemmeside
www.kognitiv.dk
LÆS MERE OM VORES UDDANNELSER OG TILMELD DIG PÅ: WWW.KOGNITIV.DK
Kognitiv Terapi Center Århus | Møllestien 52 | 8000 Århus C | www.kognitiv.dk
Organisationspsykologisk Selskab
Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi
cUVNXUVXVRJ*HQHUDOIRUVDPOLQJ
&LJƌĂŌĞŶƐĂƌƌĂŶŐĞŵĞŶƚͬĨŽƌĞĚƌĂŐ
Innovation, LEAN og læring
Torsdag 4. - lørdag 6. februar 2016
Sted: DSB Kursuscenter Knudshoved, Fyrvej 1, 5800 Nyborg
Generalforsamlingen afholdes fredag 5. februar kl. 16-18
.QXG,OOHULVHvordan finder menneskelig læring sted?
'HD)UDQFNLeanspillet - Arbejdet m/lean og relevansen f/organisationspsykologien
%LUJLWWH'LHNPDQQ/LY6WDUKHLPRJ1LQQD%ULQFK-HQVHQP-Lean. Brug det
psykiske arbejdsmiljø til at finde hensigtsmæssige arbejdsgange
/HQH7DQJJDDUGGør innovation til hverdag
/LVEHWK+ROGW-¡UJHQVHQLær at skabe personlig power
7RUVGDJfra kl. 9.00: Ankomst samt indlæg og workshop. )UHGDJ 9-16: To indlæg.
Kl. 16.00-18.00 Generalforsamling i OSiDP. Middag og festligt socialt samvær.
/¡UGDJ09.30 -12.00: Indlæg
7LOPHOGLQJwww.shop.osidp.dk. Begrænset antal pladser.
3ULVHU3160 kr. (3950 inkl. moms) for medl.; 3660 kr. (5490 inkl. moms) for ikkemedl..; 2240 kr. (2800 inkl. moms) for stud.
)RUHVS¡UJVOHUmail@osidp.dk. Læs mere på www.osidp.dk under arrangementer.
)RUHO¡ELJGDJVRUGHQWLOJHQHUDOIRUVDPOLQJHQ
1. Valg af dirigent og referent. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Beretning om
selskabets virksomhed i de forløbne år. 4. Godkendelse af revideret regnskab. 5.
Behandling af indkomne forslag. 6. Drøftelse af fokusområder for det kommende
år. 7. Godkendelse af budget og kontingent. 8. Valg af styrelsesmedlemmer; idet
der henvises til § 6, stk. 3. 9. Valg af suppleanter; idet der henvises til § 6, stk. 3.
10. Valg af to revisorer. 11. Eventuelt.
På generalforsamlingen kan der ikke optages nye dagsordenspunkter til besluttende afstemning. Forslag til øvrige dagsordenspunkter sendes til
osidpmedhjaelp@gmail.com senest den 8. januar 2016.
Vi håber at se flest muligt. Vel mødt.
40 |
| nr. 05 | 2015
>ƵƐŝĚŽʹĞƚĐŽŵƉƵƚĞƌƐƉŝůŵĞĚ
ŬŽŐŶŝƟǀĞƵĚǀŝŬůŝŶŐƐŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͍͊
Torsdag den 3. december 2015 kl. 19.30-22
v/ Nis Mogensen
Lusido er et computerspil, som anvender brugernes
matemaƟske og sproglige færdigheder.
OpĮnderen Nis Mogensen mener, spillet kan måle og
udvikle beslutningstempo og -kvalitet, samt andre
adfærds- og personlighedsmomenter.
Han vil demonstrere spillet og lægge op Ɵl diskussion
af dets - ikke mindst psykologiske - potenƟaler.
Arrangementet foregår Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø - og er graƟs
for selskabets medlemmer.
Årligt konƟngent er 100 kr. (50 kr. for studerende).
Man kan melde sig ind ved arrangementerne.
Kreds Københavns Amt
Generalforsamling samt Foredrag
om emnet VHOYVNDGHY/RWWH5XE N
Den 22. januar 2016 kl. 15.30
i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Ø
Intensiv Dynamisk
Korttidsterapi (ISTDP)
30 timers Intro-kursus &
3 årig terapeutisk efteruddannelse
ISTDP-Instituttet udbyder et selvstændigt introduktionskursus af 5 dages varighed (30 timer)
samt et 3 årigt uddannelsesforløb.
Underviserne (Bjarne Thannel, Jeanne Isaksen
og Vesla Birkbak) er alle specialister i psykoterapi
og under supervision af Jon Frederickson,
(ISTDP-Institute.com).
Forløbene er Godkendt af Dansk Psykologforening
mhb specialistgrad.
Fokus på Introkursus:
• At skabe et effektivt fokus for terapien
• At vurdere og regulere klientens angst
• At identificere og adressere klientens
uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer
• At opbygge en bevidst terapeutisk alliance
Teori og træning i at opnå kompetencer
indenfor ovennævnte temaer.
Holdstørrelse; 5-8 personer
3 årigt uddannelsesforløb
Uddannelsen består af 12 moduler i alt (36 dage)
fordelt over 3 år.
Hvert modul indeholder dels en teoridel med et
pensum, dels øvelser i metodetræning, dels
undervisning med udgangspunkt i videooptagelser af deltagernes eget terapeutiske arbejde.
Der vil være to undervisere/supervisorer tilknyttet
samt et årligt tema-seminar med Jon Frederickson.
Nye kurser og uddannelseshold starter op
primo 2016, henholdsvis i København,
Hammel og Århus.
For yderligere oplysning og tilmelding se;
www.istdp-instituttet.dk
PROGRAM:
Kl. 15.30-17.30 holder Lotte Rubæk foredrag om selvskade:
Selvskade i historien og kulturen, Myter om selvskade, Selvskadeadfærd kontra
selvmordsadfærd, Definition, typeinddeling og forekomst af selvskade, Metoder til
selvskade, Selvskade som tidstypisk lidelse, Selvskade og social smitte, Selvskadens psykologi (affektreguleringsmetoden, traumemodellen), Afhængighed af
selvskade, Tegn på selvskade, Behandlerens blandede følelser.
/LWWHUDWXU
6HOYVNDGHQV3V\NRORJLDI/RWWH5XE NGDQVN3V\NRORJLVN)RUODJ
Lotte Rubæk er klinisk psykolog i børne- og ungdomspsykiatrien på Bispebjerg
Hospital og forsker sammen med psykolog Bo Møhl i selvskade blandt psykiatriske patienter.
Kl. 18.00-19.00: Generalforsamling.
Kl. 19.00: Fælles spisning og kollegialt samvær.
Tilmelding:
Bettina Bryde Terp: Bettina.Terp@regionh.dk senest den 8. januar 2016.
Oplys venligst, hvilken/hvilke dele af arrangementet, du ønsker at deltage i.
Ved tilmelding skal gives oplysninger om navn og arbejdssted, da arrangementet
primært er for kredsens medlemmer, dvs. at man arbejder i det gamle Kbh.s Amts
geografiske område (omfatter Rudersdal og Furesø, men ikke Egedal kommune).
Kreds Roskilde
Inviterer til
Generalforsamling og
fyraftensmøde ang. flygtninge
I forbindelse med generalforsamlingen inviterer vi kredsens medlemmer til fælles debat og erfaringsudveksling med temaet ”flygtninge”.
Hvordan forholder vi os som psykologer til udfordringerne med inklusion af flygtninge i det danske samfund.
Vi drøfter de etiske og faglige problemstillinger, vi støder på i arbejdet
med flygtninge.
Herefter spiser vi sammen inden generalforsamlingen, som har flg.
dagsorden:
1.
Valg af dirigent og referent
2.
Godkendelse af dagsorden
3.
Formandens beretning om det forløbne års aktiviteter
4.
Kasserens fremlæggelse af årets regnskab
5.
Godkendelse af regnskab
6.
Indkomne forslag (evt. forslag skal være bestyrelsen i hænde
senest 6 uger før generalforsamlingen via nedenstående mail)
7.
Valg af bestyrelse
8.
Evt.
Tid: 7. marts 2016 kl. 16.30-18.30 fyraftensmøde. Herefter spisning og
generalforsamling kl. 19-20.
Sted: Et sted i Roskilde – oplyses senere til de tilmeldte via mail.
Pris: Gratis.
Tilmelding: Senest d. 25. januar 2016 på roskildekreds@gmail.com.
Man kan tilmelde sig fyraftensmødet og/eller generalforsamlingen.
2015 | nr. 05 |
| 41
WƐLJŬŽĨĂƌŵĂŬŽůŽŐŝ͕ǀŽŬƐŶĞ
<ƆďĞŶŚĂǀŶĚ͘ϰ͘Ͳϱ͘ĨĞďƌƵĂƌϮϬϭϲ
Kursets formål er at du Ɵlegner dig erfarings- og forskningsbaseret viden om psykofarmakologi.
Du vil på kurset Ɵlegne dig basal viden om de vigƟgste psykofarmakagrupper, deres kliniske anvendelser, ønskede virkninger og bivirkninger:
anƟdepressiva, anxiolyƟka, hypnoƟka, anƟpsykoƟka, samt stemningsstabiliserende og centralsƟmulerende psykofarmaka.
Du kan læse mere om kurset i vores elektroniske kursuskalender her: ǁǁǁ͘ĚƉ͘ĚŬͬƉƐLJŬŽĨĂƌŵĂŬŽůŽŐŝͲǀŽŬƐŶĞ
DĊůŐƌƵƉƉĞ
Psykologer der arbejder inden for den kliniske psykologi og hvor psykofarmakologisk behandling indgår som et led i det
behandlingsmæssige arbejde.
'ŽĚŬĞŶĚƚƟů
Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi,
psykotraumatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.10., 12 Ɵmer.
<ƵƌƐĞƚǀŝůŐƆƌĞĚŝŐŝƐƚĂŶĚƟů͗
At kende de vigƟgste psykofarmakagrupper, deres kliniske anvendelser, virkninger og bivirkninger
At kunne vurdere ønskede og uønskede virkninger af psykofarmaka med henblik på betydningen for det
kliniske arbejde iŌ. den enkelte klient
At idenƟĮcere behov for psykofarmaka/regulering af psykofarmaka med henblik på at kunne viderehenvise
Ɵl relevant fagperson
Dansk Sundhedspsykologisk Selskab
LQGE\GHUWLO
:RUNVKRSL.¡EHQKDYQ
3DWLHQWHUKDURJVnHQVHNVXDOLWHW
HWNXUVXVLNOLQLVNVH[RORJL
Kurset vil fokusere på at give en teoretisk baggrund, gennem overordnede psykosexologiske teorier og modeller. Kundskab om almensexologi vil være centralt, da
dette er nøglen til god psykosomatisk forståelse af sygdomsbilleder. Sexologiske
behandlingsstrategier for individ og parterapi vil indgå i kurset, samt fokus på
kommunikation. Der vil være cases fra både psykiatrien og fra almen praksis. Det
vil også være naturligt at se på seksualitet i et 0-100 års perspektiv; hvor også
kronisk sygdom og fysiske behandlingsskader efter bl.a. kræftbehandling vil
indgå.
Undervisningen vil veksle mellem foredrag, rollespil og film.
Kurset foregår på norsk og er tilrettelagt for psykologer og læger. Andre faggrupper med relevante forudsætninger kan udgøre max 25 %. Max 25 deltagere.
Kurset er søgt godkendt som 12 timer på det tværgående modul. I Sundhedspsykologisk specialistuddannelse vil det tillige kunne tælle under specialistmodulet.
)RUHGUDJVKROGHU cVKLOG6NRJHUE¡, psykolog, specialist i klinisk sexologi og
Ph.d. Åshild arbejder i dag på psykiatrisk afdeling ved Universitetssygehuset i
Stavanger, som undervisningsansvarlig psykolog. Hun har også klinisk arbejde i
sygehuset, hvor hun arbejder med psykosepatienter. Et vigtigt fokus er at få
implementeret faget sexologi på sygehusene; både i somatikken og i psykiatrien.
Hun har en baggrund fra Universiteter i Oslo, Amsterdam og København.
6WHGDansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
7LGTorsdag 28. januar kl 9.00-16.30 og fredag 29. januar 2016 kl. 9.00-15.30.
3ULV 3.000 kr. for medlemmer, 3.300 kr. for ikke-medlemmer. 2700 kr. for studerende. Kursusbeløbet indsættes på konto 0400—401 25 76 779.
Ved offentlig ansættelse skal EAN-nummer oplyses med henblik på betaling.
7LOPHOGLQJ Til Eva Gall, eg@sundhedspsykologi.org senest 18. januar 2016.
42 |
| nr. 05 | 2015
Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi
/ŶĚŬĂůĚĞůƐĞƟů
KƌĚŝŶčƌŐĞŶĞƌĂůĨŽƌƐĂŵůŝŶŐ
DĞĚĞŌĞƌĨƆůŐĞŶĚĞĨĂŐůŝŐƚĂƌƌĂŶŐĞŵĞŶƚ
Selskabet indkalder hermed Ɵl ordinær generalforsamling
torsdag den 28. januar 2016 kl. 18-19.30.
Dagsorden i følge vedtægterne. Punkter Ɵl dagsorden skal
være formanden i hænde senest torsdag den 7. januar
2016.
&ŽƌŵĂŶĚ͗Gorm Hetmar, Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
(mail: gorm@forskningsmetode.dk).
Generalforsamlingen eŌerfølges af et fagligt arrangement
kl. 19.30-22, som vil blive annonceret senere.
Arrangementet Įnder sted i Dansk Psykolog Forening,
Stockholmsgade 27, 2100 København Ø.
Deltagelse er graƟs for selskabets medlemmer.
KonƟngent for medlemsskab er 100 kr. årligt (50 kr. for
studerende). Specialistuddannelse i kognitiv terapi
“Fælles om færdigheder”
Mindwork og Cektos udbyder i fælleskabet en helt ny
færdighedsorienteret specialistuddannelse i kognitiv
terapi med danske og internationale eksperter.
Vi forener kræfterne for sammen med et hold af
kompetente og erfarne undervisere at kunne udbyde en
uddannelse, der ikke blot adresserer de vigtigste og nyeste
aspekter på det kognitive felt, men også søger at løse en af
de mest centrale udfordringer i terapeut-uddannelse:
overførslen af teoretisk viden til konkrete nye og bedre
terapeutiske kompetencer.
Vi har gennemgået den internationale forskning og
identificeret de mest effektive metoder til at uddanne og
opkvalificere terapeuter, og vi er stolte af at kunne
præsentere et specialiseringsmodul i CBT med gennemgående fokus på: udvikling, optimering og tillæring af
konkrete evidensbaserede terapeutiske metoder.
Kick-off arrangement: 16. december 2015
Kursusstart: 1. februar 2016
45.000 kr. inkl. 90 t. undervisning og 60 t. supervision
Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik 2016
Voksenmodulet 2016
Kurset giver både mulighed for at arbejde indgående med udvalgte
tests samt indføring i rammerne for og strukturen i et
undersøgelsesforløb, hvor såvel kognitive som personlighedspsykologiske forhold skal udredes.
Dagligt stilles der krav til psykologens kompetencer i forhold til at
kunne foretage metodisk forsvarlige udredninger, stille, beskrive
og formidle korrekte diagnoser og naturligvis indstille klienten til
den rette form for behandling.
Kursusstart: 19. januar 2016
8.500 kr. inkl. fuld forplejning
Voksenmodulet er et samlet kursusforløb, der med temaerne
assesment, differential diagnostik, personlighedsforstyrrelser- &
teori, psykologiske behandlingsmetoder samt, lovgivning & etik
netop adresserer det brede virke som psykolog på voksenområdet.
Psykofarmakologi i 2016
Kurset med speciallæge i psykiatri Christian Frøkjær Thomsen
tilbyder basal viden om de vigtigste psykofarmakagrupper, deres
anvendelsesområde, ønskede virkning og bivirkninger.
Voksenmodulet hos Mindwork er serveret praktisk, relevant
og inspirerende af dygtige undervisere og formidlere som
Christian Møller Pedersen, Mikkel Arendt, Michael Kaster og
Sebastian Simonsen.
Kursusdage: 17. og 18. marts 2016
Kursusstart: 4. februar 2016
4.000 kr. fuld forplejning
21.500 kr. inkl. fuld forplejning
Klinisk Sexologi 2016
Let’s talk about sex - men hvordan?
Formålet med dette 2-dages kursus er, at klæde psykologen på til
samtalen om seksualitet og seksuelle problemer. Kurset giver den
nødvendige grundlæggende viden om seksualitet og opdaterer
psykologen med den nyeste viden på området.
Underviser: Speciallæge i almen medicin og sexolog
Jesper Bay-Hansen.
Mindful Compassion, Thailand 2016
Medfølelse og Mindfulness. Faglig fordybelse og personlig
udvikling. Dette kursus og retreat vil med udgangspunkt i
Medfølelsesfokuseret terapi og integrationen af Mindful
Compassion have fokus på udviklingen af mindfulness og
medfølelse - i os selv, for os selv og hos vores klienter.
Underviser: Dr. Chris Irons.
Kursusstart: 21. oktober 2016
Kursusstart: 9. og 10. juni 2016
24.500 kr.
4.000 kr. inkl. fuld forplejning
2015 | nr. 05 |
| 43
›–—”•—•ǣdz‡†‡”’¤˜‡ŒdzȂޔǦŽ‡†‡”Ǧ—”•—•
ބ‡Šƒ˜†Ǥʹ͵Ǥ‘‰ʹͶǤˆ‡„”—ƒ”ʹͲͳ͸
˜‡”˜‡Œ‡”†—ǡ‘Ž‡†‡Ž•‡‡”‘‰‡–ˆ‘”†‹‰ǫ
KǀĞƌǀĞũĞƌĚƵ͕ŽŵůĞĚĞůƐĞĞƌŶŽŐĞƚĨŽƌĚŝŐ͍
EĊƌĚƵŽǀĞƌǀĞũĞƌĂƚƉĊƚĂŐĞĚŝŐĞŶůĞĚĞƌƌŽůůĞ͕ĞƌĚĞƚŶĂƚƵƌůŝŐƚĂƚƐƟůůĞƐƉƆƌŐƐŵĊůŽŵ͕ŚǀŝůŬĞŶƚLJƉĞůĞĚĞƌ͕ĚƵƚčŶŬĞƌ͕ĚƵŐĞƌŶĞǀŝůďůŝǀĞ͕ŽŐŚǀĂĚĚĞƚ
ĞŐĞŶƚůŝŐǀŝůƐŝŐĞĂƚǀčƌĞĞŶŐŽĚůĞĚĞƌ͘>ĞĚĞƌĞŶƐŽƉŐĂǀĞŵĞĚĂƚŚĊŶĚƚĞƌĞŬŽŵƉůĞŬƐŝƚĞƚ͕ĚŝůĞŵŵĂĞƌ͕ŬƌLJĚƐƉƌĞƐŽŐƉĂƌĂĚŽŬƐĞƌŝĞŶƚƌĂǀůŚǀĞƌĚĂŐ͕ŬĂŶ
ŽŐƐĊŝŶĚŐĊŝĚŝŶĞŽǀĞƌǀĞũĞůƐĞƌŽŵĂƚƉĊƚĂŐĞĚŝŐĞŶůĞĚĞƌƌŽůůĞ͘>ŝŐĞƐŽŵĚĞƚĂƚŐĊĨƌĂĂƚǀčƌĞŬŽůůĞŐĂƟůĂƚďůŝǀĞůĞĚĞƌŝƐĂŵŵĞŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶŽŐůĞĚĞƌĂĨ
ĞŐĞŶĨĂŐŐƌƵƉƉĞŬĂŶƐƉŝůůĞŝŶĚ͘ĞƚŬĂŶŽŐƐĊǀčƌĞ͕ĂƚĚƵŽǀĞƌǀĞũĞƌ͕ŚǀŝůŬĞŶďĞƚLJĚŶŝŶŐĚŝŶƉƐLJŬŽůŽŐĨĂŐůŝŐŚĞĚŚĂƌĨŽƌĚŝŶůĞĚĞƌƌŽůůĞŽŐĚĞƵĚĨŽƌĚƌŝŶŐĞƌ͕
ĚĞƌŵĊƐŬĞŬĂŶŬŶLJƩĞƐŝŐĚĞƌƟů͘
<ƵƌƐĞƚŚĞƌŚĂƌƟůĨŽƌŵĊůĂƚŚũčůƉĞĚŝŐƟůĂƚŽƉŶĊĞŶƆŐĞƚƉĞƌƐŽŶůŝŐĂŅůĂƌŝŶŐĂĨĚŝƐƐĞƐƉƆƌŐƐŵĊů͕ĂĨĚŝŶŝŶƚĞƌĞƐƐĞĨŽƌůĞĚĞůƐĞŽŐĂĨŚǀŽƌĚĂŶĚƵĞǀĞŶͲ
ƚƵĞůƚŬĂŶĂƌďĞũĚĞǀŝĚĞƌĞŵĞĚĚŝŶůĞĚĞůƐĞƐƵĚǀŝŬůŝŶŐ͘
ƵŬĂŶůčƐĞŵĞƌĞŽŵŬƵƌƐĞƚŝǀŽƌĞƐĞůĞŬƚƌŽŶŝƐŬĞŬƵƌƐƵƐŬĂůĞŶĚĞƌŚĞƌ͗ǁǁǁ͘ĚƉ͘ĚŬͬůĞĚĞƌͲƉĂĂͲǀĞũ
hŶĚĞƌǀŝƐĞƌĞ͗
>ĞŶĞDƆůůĞƌŚƌŝƐƚĞŶƐĞŶ͕ĐĂŶĚ͘ƉƐLJĐŚ͘ĂƵƚ͕ƐƉĞĐŝĂůŝƐƚŽŐƐƵƉĞƌǀŝƐŽƌŝĂƌďĞũĚƐͲŽŐ
ŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶƐƉƐLJŬŽůŽŐŝ͘>ĞŶĞŚĂƌǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶDĞŶƵĐŽŽŐŚĂƌŵĞƌĞĞŶĚϮϬĊƌƐ
ĞƌĨĂƌŝŶŐŵĞĚĂƚĂƌďĞũĚĞŵĞĚůĞĚĞƌƵĚǀŝŬůŝŶŐŽŐůĞĚĞůƐĞ͕ƐŽŵŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐŝŶƚĞƌŶ
ŽŐĞŬƐƚĞƌŶŬŽŶƐƵůĞŶƚ͘
WĞƌŶŝůůĞ&ŽƌĐŚŚĂŵŵĞƌ͕ĐĂŶĚ͘ƉƐLJĐŚ͘ĂƵƚ͘WĞƌŶŝůůĞŚĂƌǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ&ŽƌĐŚŚĂŵŵĞƌ
ŽŶƐƵůƟŶŐŽŐŚĂƌŵĞƌĞĞŶĚϭϬĊƌƐĞƌĨĂƌŝŶŐŵĞĚĂƚĂƌďĞũĚĞŵĞĚůĞĚĞƌƵĚǀŝŬůŝŶŐŽŐ
ůĞĚĞůƐĞ͕ƐŽŵŚĞŶŚŽůĚƐǀŝƐŝŶƚĞƌŶŽŐĞŬƐƚĞƌŶŬŽŶƐƵůĞŶƚ͘
ĞŐŐĞƵŶĚĞƌǀŝƐĞƌĞŚĂƌĞƌĨĂƌŝŶŐŵĞĚĂƚĂƌďĞũĚĞŝďĊĚĞŽīĞŶƚůŝŐĞŽŐƉƌŝǀĂƚĞŽƌŐĂŶŝƐĂƟŽŶĞƌ
ŽŐǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ͘
<ƵƌƐĞƚĞƌƵĚǀŝŬůĞƚƐŽŵĚĞůĂĨƉƌŽũĞŬƚ
͟hĚǀŝŬůŝŶŐĂĨŬƵƌƐƵƐǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞŶ͘͟
DĞĚƉƌŽũĞŬƚĞƚƐƟůůĞƌĂŶƐŬWƐLJŬŽůŽŐ
&ŽƌĞŶŝŶŐƐŬĂƌƉƚƉĊƉƐLJŬŽůŽŐĞƌƐďĞŚŽǀ
ĨŽƌŬĂƌƌŝĞƌĞͲŽŐŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƵĚǀŝŬůŝŶŐ
ŐĞŶŶĞŵŚĞůĞƉƐLJŬŽůŽŐĞƌŶĞƐĂƌďĞũĚƐůŝǀ͘
&ŽƌŵĊůĞƚĞƌ͕ĂƚǀŝƐŬĂůƵĚďLJĚĞŬƵƌƐĞƌŽŐ
ĂƌƌĂŶŐĞŵĞŶƚĞƌŝŶĚĞŶĨŽƌŇĞƌĞƉƐLJŬŽůŽŐͲ
ĨĂŐůŝŐĞŽŵƌĊĚĞƌ͘
Psykologgruppen i
Børne- og ungerådgivningscentret
i Høje-Tåstrup Kommune
søger psykolog
til fast stilling
Vi søger en psykolog på fuld tid, der vil være med til at styrke og
præge inklusionsindsatsen i Høje-Tåstrup Kommune.
Vi er en gruppe på 13 psykologer forankret i Børne- og Ungerådgivningscentret (BURC), der har det overordnede ansvar for den
støttende og vejledende indsats på almenområdet samt for
børn/unge og familier i udsatte positioner.
Vi arbejder tæt sammen med andre faggrupper i BURC, hvor der
lægges stor vægt på tidlig forebyggende indsats og tværfagligt
samarbejde i opgaveløsningen samtidig med at de enkelte
fagligheder får plads og styrkes.
Psykologgruppen arbejder inkluderende i almenområdet på skoler
og daginstitutioner. Derudover indgår hver psykolog i et fagteam,
som varetager betjeningen af kommunens gruppeordninger og
specialtilbud.
Se resten af stillingsopslaget på www.htk.dk
Vi skal have ansøgningen senest den 7. december 2015 og forventer at holde ansættelsessamtaler den 15. og 16. december 2015.
44 |
| nr. 05 | 2015
Psykolog
søges til Nuuk
En stilling som psykolog i vores Børne- og
Ungdomspsykiatrisk ambulatorium er
ledig pr. 1. januar 2016.
Vil du høre mere om stillingen, kan Ledende
overlæge, Jacob Lindholm kontaktes på tlf.:
+299 34 48 07 eller pr. e-mail: jali@peqqik.gl
Du kan også se hele annoncen på vores
hjemmeside www.gjob.dk.
Ansøgningsfrist: 11. december 2015
S
Skovgården
Skole- og behandlingshjemmet
søger en psykolog 29 timer ugentlig
Om Skovgården
Skovgården er en dejligt beliggende døgninstitution med
intern skole, samt dagbehandling for i alt 33 børn i den
undervisningspligtige alder. Målgruppen er børn med
alvorlige tilknytnings- og relationsforstyrrelser. De er alle
normaltbegavede, har indlæringsvanskeligheder og modtager
alle specialundervisning. Børnene har vanskeligt ved
regulering og kontakt, kan være udad reagerende,
og mangler fornemmelse for egne og andres grænser.
Skovgården er en arbejdsplads, hvor vi hele tiden forsøger
at tilegne os og udvikle vores faglighed til børnenes bedste.
Vi har en anerkende tilgang til børnene, forældrene og til
hinanden. Derudover har vi i mange år arbejdet med leg og
den legende tilgang. Skovgården er teoretisk funderet
i neuroaffektiv udviklingspsykologi.
Kompetencer
• Du har ben i næsen, er robust og har begge ben på
jorden ‒ samt forholder dig nysgerrigt og uhøjtideligt
til omverdenen og dig selv
• Du er entusiastisk og energisk
• Du har nemt ved at skabe kontakt til børn og unge
• Du er tydelig i din følelsesmæssige spejling, og har en
god indlevelsesevne
• Du er interesseret i at samarbejde tværfagligt, er lyttende
og kreativt tænkende omkring behandlingen af børnene.
• Du er åben for at lære nyt og er i stand til at formidle
psykologfaglig viden - både mundligt og skriftligt, på
en letforståelig måde
• Du er optaget af ny viden og bringer den i spil
• Du er interesseret i eller har erfaring med Theraplay.
Theraplay involverer fysisk aktivitet og fysisk kontakt,
der ofte foregår på gulvet
• Du har kendskab til neuroaffektiv udviklingspsykologi.
• Vi forventer, du har relevant erfaring og ser gerne, du
har autorisation.
Arbejdsopgaver
• Terapi med børnene
• Supervision af personalegrupper
• Akutsamtaler med medarbejdere
• Faglig sparring med de to andre psykologer og de
øvrige faggrupper
• En stor skriftlighed og dokumentation
• Deltagelse i behandlingsmøder og medansvarlig for
de behandlingsplaner, der lægges for børnene
• Deltagelse i relevante møder
• Eventuel mulighed for undervisning og psykoedukation
Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor høj faglighed går hånd i hånd med
sjove, oplevelsesfyldte aktiviteter for børnene.
Skovgården har et åbent, respektfuldt miljø og et humoristisk,
enga-geret samarbejdsklima.
Til stillingen er der knyttet ekstern individuel supervision.
Hvis du vil høre nærmere om stillingen, er du velkommen
til at kontakte en af vores psykologer Gitte Jørgensen
tlf. 5121 7784 eller Charlotte Hagmund-Hansen tlf. 5121 6993
på hverdage mellem 8.00 og 9.00.
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Ansættelsestidspunkt: Efter aftale
Arbejdstid: 29 timer om ugen ‒ tilrettelægges efter aftale
Uddannelse: cand.psych. eller cand. pæd. psych.
Ansøgningsfrist: fredag den 11. december 2015 kl. 12.00
Samtaler afholdes: tirsdag den 15. december 2015
Ansøgere der indkaldes til samtale får besked på mail
den 14. december om eftermiddagen.
Ansøgning på mail til: job@skolehjemmet-skovgaarden.dk
Hvis du vil vide mere om Skovgården, så klik ind på vores
hjemmeside: www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
2015 | nr. 05 |
| 45
Psykolog ved
Rehabiliteringscenter
for Torturofre – Jylland
RCT-Jylland søger 2 psykologer 37 timer ugentligt til varetagelse af den psykologiske behandling af
flygtninge med PTSD. Der er tale om mennesker, som lider under følgerne af krigsoplevelser, tortur,
overgreb og flugt. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor I får mulighed for stor faglig
udvikling i tæt samarbejde med en række gode og engagerede kolleger. Respekten for det enkelte
menneske er helt central i centrets arbejde, og vores kerneopgave er at gøre en stor forskel for en
udsat gruppe af traumatiserede mennesker.
Primære opgaver vil være:
Ř Psykologiske undersøgelser og vurderinger
Ř Gennemførelse af psykoterapeutiske forløb, både
individuelt og i grupper.
Ř Psykoedukation i grupper.
Ř At bidrage med sin faglighed i den fortsatte udvikling
af behandlingstilbuddet ved RCT-Jylland til såvel
patienter som familier.
Behandlingsarbejdet foregår som hovedregel med tolk
og sker i et tæt tværfagligt samarbejde med centrets øvrige
behandlere, som ud over 4 psykologer består af
4 fysioterapeuter, 4 socialrådgivere, 1 sygeplejerske
samt tilknyttede lægekonsulenter.
Vi søger psykologer, som:
Ř Har bred erfaring i forhold til udredning og samtaleforløb
Ř Har kendskab til og interesse for psykologiske
problemstillinger i transkulturelle sammenhænge
Ř Kan giver sin mening og faglighed til kende på en
konstruktiv måde
Ř Formår at etablere tillid og kontakt
Ř Har gode samarbejds- og formidlingsevner
Ř Besidder psykisk robusthed
Ř Er fleksibel og kreativ
Ř Har erfaringer indenfor tværfagligt samarbejde
46 |
| nr. 05 | 2015
Vi har gode muligheder for oplæring, uddannelse og
supervision. Centret har – ud over hovedafdelingen i
Haderslev – også en afdeling i Hviding, hvor en af jer
må påregne at skulle arbejde 2 dage ugentligt. Vores
behandlingskoncept finder I på www.rct-jylland.dk.
Stillingerne ønskes besat fra den 01.02.2016.
Løn og ansættelsesvilkår efter aftale med Dansk
Psykologforening.
Ansøgningsfristen er kl. 12.00 mandag den
14. december 2015. Vi forventer at afholde
ansættelsessamtaler fredag den 18. december 2015.
Hvis du vil vide mere om stillingen og RCT-Jylland, er
du meget velkommen til at kontakte centerleder Leif
Christensen eller psykolog Mikkel Auning-Hansen på
telefon 74 53 25 35.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest
via email: Leifcenterleder@rct-jylland.dk
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Engageret
Psykolog søges
Brøndagerskolen søger pr. 1. februar 2016
- eller snarest derefter - en psykolog
30 timer ugentligt.
Erfarne psykologer
søges i København
og i Aarhus
Vil du arbejde for at sygdom og sorg ikke ødelægger
børn og unges liv? Vil du bidrage til at udvikle en
evidensbaseret metode? Så er jobbet som psykolog
hos Børn, Unge & Sorg noget for dig. Børn, Unge &
Sorg er et behandlings- og forskningscenter. Vi søger
2-4 psykologer.
Vi tilbyder:
Et selvstændigt job i en organisation, hvor vi blandt
andet arbejder for at gøre egne metoder evidensbaserede
og for etablere et Nationalt Sorgcenter.
Vi starter i foråret 2016 en intern uddannelse i mentaliseringsbaseret behandling for børn. Der er regelmæssig supervision. Vi er en dynamisk arbejdsplads med et
højt arbejdstempo, der vægter samarbejde højt.
Vi forventer:
At du er – eller er tæt på at være – godkendt specialist i
klinisk børnepsykologi eller psykoterapi (med børn eller
voksne). Det er en fordel, hvis du har behandlingserfaring
med traume og sorg, har undervisningserfaring og erfaring
med at arbejde evidensbaseret.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være visitation, individuel terapi med børn, ledelse af terapigrupper, familiesamtaler, undervisning af fagprofessionelle og understøttelse
af det frivillige rådgivningsarbejde.
Vilkår og ansøgning:
Vi aflønner efter Statens takster. Der vil være aftenarbejde til kl. 19 to dage om ugen. Send din ansøgning og
CV elektronisk til København (ans.kbh@bornungesorg.
dk) og til Aarhus (ans.aarhus@bornungesorg.dk). Deadline den 9. december kl. 12.00. Vi forventer at afholde
indledende samtaler i Aarhus 15. december og i
København 16. december.
Yderligere spørgsmål til stillingen kan rettes til direktør
Preben Engelbrekt på 70 266 766.
Læs mere på
www.bornungesorg.dk
Brøndagerskolen er en specialskole der varetager vidtgående specialundervisning for elever fra forskellige
kommuner i Stor-København. Eleverne har autismespektrum forstyrrelse som diagnose samt forskellige
komorbide tilstande som eksempelvis udviklingshæmning, angst, neurologiske lidelser og/eller opmærksomhedsforstyrrelser.
Arbejdet med sådanne komplekse problemstillinger
forstås i en tværfaglig kontekst. Derfor arbejder det
pædagogiske personale tæt sammen med skolens
vejlederteam. Vejledningsteamet består af tale-hørelærere, fysioterapeuter, ergoterapeut, psykologer og
pædagogiske vejledere der samarbejder om opgaverne
i selvtilrettelæggende processer.
Stillingen rummer bl.a. følgende opgaver:
» Psykologiske undersøgelser og observationer
» Formidling af undersøgelsesresultater til pædagogisk
personale og forældre
» Vejledning af skolens medarbejdere både tværfagligt
og monofagligt
» Samarbejde mellem vejledningsteam og ledelse
» Interne- og eksterne undervisningsopgaver samt
opgaver i VISO regi
» Enkelte samtaleforløb med elever og deres familier
» Sagssupervision i begrænset omfang
Vi søger en psykolog som:
» Er uddannet Cand.psych. eller Cand.pæd.psych.,
gerne med autorisation
» Er i stand til at bringe sine monofaglige kvalifikationer
ind i den tværfaglige opgaveløsning
» Har evne til selvstændig arbejdstilrettelæggelse,
fleksibilitet samt er i stand til at prioritere opgaver
» Er åben og indstillet på at lære af stedets erfaring
og børnenes udspil
» Kan indgå i mange samarbejdsflader samt fleksibelt
varetage mange typer af opgaver
» Har kendskab til specialområdet/autismeområdet
og er interesseret i at fordybe sig i dette område
» Har gode formidlingsevner og kan håndtere tæt
forældresamarbejde
Brøndagerskolen tilstræber et højt fagligt niveau og vægter
engagement og ansvarlighed.
Som nyansat psykolog vil du indgå i et introduktionsforløb.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ring for yderligere oplysninger til psykolog Hanne Dunne
på telefon 43 68 72 26 (mail hanne.dunne@albertslund.dk)
eller skoleleder Mette Deibjerg på telefon 43 68 72 11
(mail mette.deibjerg.rasmussen@albertslund.dk).
Se også www.broendagerskolen.dk
Den skriftlige ansøgning med relevante referencer
foretrækkes sendt via:
https://albertslund.emply.net/recruitment/vacancyapply.aspx?
vacancyid=1629&languagekey=da-dk
Ansøgningen skal være os i hænde senest den
18. december 2015 kl. 8.
Udvalgte ansøgere vil blive indkaldt til to samtaler, disse
finder sted i onsdag d. 6/1-16 og fredag d. 8/1-16.
2015 | nr. 05 |
| 47
Conners-serien
Vurdering af ADHD og relaterede forstyrrelser
CAARS: Valid og reliabel vurdering for ADHD-symptomer hos voksne både i forbindelse med
screening og opfølgning.
CONNERS 3: Præcist materiale til vurdering af børn og unge (6-18 år), der kan have ADHD og
relaterede forstyrrelser (ODD og CD), inkl. skalaer til vurdering af kognitive, adfærdsmæssige,
sociale og emotionelle problemer.
CBRS: Vurdering af børn og unge (6-18 år) inden for et meget bredt spektrum af adfærdsmæssige, emotionelle, faglige og sociale problemer og forstyrrelser.
Alle vejledninger og skemaer er på dansk. Normerne er amerikanske og baseret på op til 6700
besvarelser.
Hogrefe Psykologisk Forlag A/S
Kongevejen 155
2830 Virum
Tlf. +45 35 38 16 55
E-mail info@hogrefe.dk
www.hogrefe.dk