At gøre en god skole bedre - Oplæg v. Jesper Kvist Mølgaard
Transcription
At gøre en god skole bedre - Oplæg v. Jesper Kvist Mølgaard
AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE Læring for alle Ved / Jesper Kvist Mølgaard Udviklingschef medstifter og medejer; TEACH ApS AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE læring for alle. Oplægget kommer til at handle om….. Skolereformsprocessen har på skolerne nu været i gang i godt ét år og fokus har i denne periode været rettet mod opbygning af de strukturelle og organisatoriske betingelser, der skal udgøre rammen for den videre drift og udvikling af vores folkeskole. Men hvad er det egentlig for en opgave skolen er blevet givet? Og hvad skal vi som professionelle gøre for at sikre at opgaven bliver løst? Skolereformens grundlæggende intention er at udvikle vores folkeskole gennem realisering af følgende tre overordnede mål; 1) 2) 3) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Men en realiseringen af disse mål implicerer en fornyelse af skolens etablerede praksisformer da det fordre et grundlæggende perspektivskifte hos de professionelle i og omkring vores skoler. Dette perspektivskifte kan kort beskrives som gående fra undervisning til læring. Men hvad skal vi som professionelle gøre i praksis for at foretage et sådanne perspektivskifte. Hvad betyder det konkret i forhold til den daglige undervisningspraksis og hvilke samarbejds- og organiseringsformer kræver det blandt lærere, pædagoger og ledere i skolen. Der vil igennem oplægget blive fremlagt perspektiver på skolereformens mange intentioner og der vil blive givet konkrete eksempler på hvordan man som lærer, pædagog og leder kan opbygge en professionel praksis, der sikre læring for alle. Der vil ligeledes blive fremlagt nye internationale perspektiver på skoleudvikling, hvor implementering som styringsform problematiseres og kapacitetsopbygning præsenteres som en ny måde at sikre en bæredygtig udviklingslogik der kan understøtte de professionelles realiseringen af en ny og bedre skole – i praksis. AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE Læring for alle Ved / Jesper Kvist Mølgaard Udviklingschef medstifter og medejer; TEACH ApS Skolereformens tre overordnede mål • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Inspiration fra Ontario (Canada) AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE vi skal sætte noget i bevægelse Fra Undervisning til Læring. AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE Læring for alle Intention Hvad eleverne skal lære effekt Hvad eleverne har lært ”Ny” praksis Eksisterende praksis Undervisning Outcome Fokus på undervisnings aktiviteter Læring Fokus på læringsudbytte At gøre en god skole bedre Fra Undervisning til Læring. Spørgsmålstyper! • Hvordan tilrettelægger I undervisning/aktiviteter for Jeres elever? • Hvordan forholder i jer til (lærings)MÅL i Jeres undervisning/Aktiviteter? • Hvordan forholder i Jer til elevernes forudsætninger før et undervisningsforløb igangsættes? • Hvordan ved I om eleverne har lært det de skal lære? (MÅL-opfyldelse) • Hvordan ved I hvad Jeres forskellige elever lærer af den undervisning i giver? • Hvordan arbejder i med kvalificering af jeres undervisning således læringsudbyttet optimeres? AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale i forhold til elevernes læring (John Hattie, Synlig Læring) • Niveaudeling • Elevernes selvevaluering • Klasserums dialog • Udfordre eleven et niveau over elevens faglige formåen • Antallet af elever i klassen • Hyppig testning • Feedback • Lektier • Skolestørrelse • Sund mad AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale i forhold til elevernes læring (John Hattie, Synlig Læring) • Niveaudeling (nr. 93) • Elevernes selvevaluering (nr. 1) • Klasserums dialog (nr. 7) • Udfordre eleven et niveau over elevens faglige formåen (nr. 2) • Antallet af elever i klassen (106) • Hyppig testning (83) • Dynamisk feedback fra lærerens og tydelighed omkring mål (nr. 10) • Lektier (nr. 93) • Skolestørrelse (nr. 63) • Sund mad (nr. 132) AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE Læring for alle -også de professionelle • Vi ved, at det kan være vanskeligt for de professionelle at omstille deres undervisning fra at have fokus på, hvilke aktiviteter man vil igangsætte, til hvad eleverne skal lære. Jens Rasmussen, DPU • Fokus; læringsmålstyret undervisning • • • • • • Bygger på følgende principper: Diagnosticere elevers læringsudbytte (hvad har eleven lært?) Nedbryde Fælles Mål til mål for undervisningsforløb - hvilke konkrete mål skal nås hvornår? Opstille tegn for opfyldelse af mål– Hvilke indikatorer gør det synligt, at eleven har nået et mål? Formativ evaluering (hvad har vi lært) Tilrettelægge videre forløb på grundlag af den information formativ evaluering giver At gøre en god skole bedre REALISERING Hvordan vil i sikre at skolereformens tre overordnede mål realiseres på jeres skole? Skoleudvikling som kompetenceudvikling logik 1 Typisk respons på udviklingskrav i og omkring folkeskolen; • Viden (kundskab og færdigheder) • Kunnen (kompetence) • Gøren (fornyelse/forandring) • Udvikle den fagprofessionelles kompetencer gennem undervisning/uddannelse Udvikling Effekt DER Kvalitetsløft Realisering Intention HER Det kræver at de professionelle begynder at gøre noget andet end det de plejer? Men hvad skal vi så gøre? Skoleudvikling som Praksisudvikling logik 2 Gøre kunne Vide Praksis-udvikling PRAKSIS • At gøre • At være • Traditioner • Vaner • Kultur • Samværsformer • Erfaringer • Viden • kompetence At gøre en god skole bedre PRAKSIS-UDVIKLING Rent praktisk talt Praksis-udvikling Praksis-2 Effekt DER Praksis-1 Træning Intention HER Hvor meget træner i egentlig i praksis? Praksis-udvikling En PRAKSIS….. er ikke noget man er alene om. Praksisudvikling kræver samarbejde (læring som socialt fænomen) At gøre fælles PRAKSIS • At gøre • At være • Traditioner • Vaner • Kultur • Samværsformer • Erfaringer • Viden • kompetence Praksis-Udvikling (i organisationer) er forbundet til fælle metodik • 1) fælles metoder til undersøgelse af egen praksis • Hvilke fælles redskaber bruger i/har i brug for? • 2) fælles redskaber til analyse og handling • Bruger i nogle redskaber, i givet fald hvilke • 3) fælles struktur • Hvilken struktur danner ramme om jeres arbejde. Hvad gør i og hvordan gør i? og hvornår gør i noget sammen Vi ved det virker (Ontario, Canada) Bæredygtig udviklingslogik Capacity Building At gøre en god skole bedre PRAGMATISME Praksis-Udvikling Læring for alle Professionelle Individuel læring i egen praksis Professionelle lærende fællesskaber Vejledere Specifikke kompetencer Skole-ledelse Som læringsledelse System-ledelse Andre interessenter Den grundlæggende metodiske logik udvikling af undervisning der sikre læring for alle Design Reflect PLC1 Respons ACT AT GØRE EN GOD SKOLE BEDRE Læring for alle ”Ny” praksis Eksisterende praksis Undervisning Læring Outcome Design data ACT Reflect Respons Fokus på undervisnings aktiviteter Fokus på læringsudbytte Et konkret eksempel Fra undervisning til læring - fokus på outcome Behov for kompleksitetsreduktion Fag /Mål 4b læringsm ål L L L L HANDLING 1 2 3 4 Michelle Lucas X Gustav X X1 X2 Y Y1 Y2 Z Z1 Z2 X Mikkel Emil REFLEKSION X Hannah Marie KONSEKVENS X X X x At gøre en god skole bedre Praksis-Udvikling Læring for alle Professionelle Individuel læring i egen praksis Professionelle lærende fællesskaber Vejledere Specifikke kompetencer Data Skole-ledelse Som læringsledelse System-ledelse Andre interessenter ACT Reflect Respons Professionel læringsfællesskaber Sikre læring for alle Et forpligtende fokus på at skabe optimale læringsbetingelser for alle elever. (planlægning og handling) Fokus på resultater læringscirklen Dele erfaring og data Læringsledel se Samarbejde fællesskabelse Tilpasning af undervisning FeedbackFeedforward Professionaliseringskompetence fornyelse af praksisformer • Undersøgelse • Inddrivelse af information (data) • Vurdering (for, som og af læring) • Feedback, feedup, feedforward • Handling (outcomestyring) • Konsekvens • Refleksion Data ACT Reflect Respons At gøre en god skole bedre Praksis-Udvikling Læring for alle Professionelle Individuel læring i egen praksis Professionelle lærende fællesskaber Vejledere Specifikke kompetencer Data Skole-ledelse Som læringsledelse System-ledelse Andre interessenter ACT Reflect Respons Skolens forskellige vejledere • Vejlednings indbyggede problematik • Lærings-vejledere (Handling - Refleksion) • Den professionelle læringscirkel • Understøtte professionelle (PLC) + Teams (PLF) • Opbygge læringskultur IGLO Data ACT Reflect Respons At gøre en god skole bedre Praksis-Udvikling Læring for alle Professionelle Individuel læring i egen praksis Professionelle lærende fællesskaber Vejledere Specifikke kompetencer Data Skole-ledelse Som læringsledelse ACT Reflect System-ledelse Andre interessenter Respons Lærings-Ledelse skoleledelse & skole-systemledelse • En fælles Ledelses-ramme • Metodisk underbygget undersøgelsespraksis • Erfaringsbaseret og videns-informeret praksis Data • Fælles opbygning af ledelseskapacitet ACT Reflect Respons The Cynefin Framework ledelse af komplekse og kaotiske forandringsprocesser Prøve-Handling Handling Its all about learning • Det handler om Læring for alle (elever, lærer, pædagoger) • • • • • • • • For de professionelle Professionaliseringskompetence At lære af egen praksis – i egen praksis – kræver metodisk understøttelse Den professionelle læringscirkel (PLC) Det professionelle læringsfællesskab (PLF) Vejledere (specialistviden) Ledere (læringsledelse) Skole-System-leder (læringskultur-understøttende) • Kapacitetsopbygning • Professionel Læring forudsætter fælles genstand, fælles handling og fælles kommunikation. Perspektivering Helt konkret Hvad har vi sat i gang 4800 elever 550 professionelle 70 ledere 1 skoleforvaltning 1 forsøgsskole / udvikling / teambaseret august 2014 – august 2015 At gøre en god skole bedre Pragmatisme Praksis-Udvikling Læring for alle Professionelle Individuel læring i egen praksis Professionelle lærende fællesskaber Vejledere Specifikke kompetencer Data Skole-ledelse Som læringsledelse System-ledelse Andre interessenter ACT Reflect Respons Jesper Kvist Mølgaard Udviklingschef medstifter og medejer; TEACH ApS M: jesper@teach.dk T: 40550575 Er Hvem Hvad Gjorde Kan Ville Vil Kunne Spørgsmålstyper Forudsætningsniveau 1 Hvor Forudsætningsniveau 2 Hvornår Forudsætningsniveau 2 eller 3 Hvorfor Hvordan Forudsætningsniveau 3 eller 4