docDETTE ER IKKE EN BURGER Vores fødevarer bliver afgørende
download 
Report Transcription
DETTE ER IKKE EN BURGER Vores fødevarer bliver afgørende
0 2 : 2 0 1 2 DETTE ER IKKE EN BURGER Vores fødevarer bliver afgørende forandret mod år 2022. Hvad spiser vi? Hvordan gør vi det? Og vil mad overhovedet være mad, som vi kender det i dag? Vi stiller skarpt på de overordnede trends. LÆS OM DE TRENDS OG MIKROTRENDS, DER SKABER FREMTIDEN. P L U S : Voldelige computerspil – ja tak! / Ken Hermann: Eksplosioner / Farvel til det globale informationssamfund / Fremtidens business / Hvem er GEN-Y? / Livet for nummer 7.000.000.000 / Wildcard: Euroens kollaps / Globale adfærdsmønstre / Bogen 2020 / Augmented reality / Generationen, der knækkede på midten / Nybrud / Populærkultur og straf UK £ 8 DKK 125 €12 S C E NAR IO 1 0 2 : 2 0 1 2 Juridisk inderside rådgivning og strategisk sparring styrker og professionaliserer din virksomhed. Og din bundlinje. Kort og godt. En m odE rn Eadvokatvirksomhed Advok At vi rk s om hE d En moderne Jackie erer et et mindre, eksklusivt advokatJackie Phillip Phillip&&Co. Co.Advokatfirma Advokatfirma mindre, eksklusivt advokatkontor, som kontor,der derleverer levererindsigt indsigtogogrådgivning rådgivningpåpåalle allededeområder, områder, som det traditionelt har brug for. for. detprivate privateerhvervsliv erhvervsliv traditionelt har brug Vi med stor økonomisk ogog forVi arbejder arbejderpå påetethøjt højtfagligt fagligtniveau niveau med stor økonomisk retningsmæssig forståelse. Vi kender voresvores klienter til bunds og er og forretningsmæssig forståelse. Vi kender klienter til bunds med til attilskabe resultater og merværdi for klienternes forretning. er med at skabe resultater og merværdi for klienternes forretning. Et andet stærkt fokusområde, hvor vi har indgående kendskab, er Et bestyrelsesarbejde. Her rådgiver vi vi danske og internationale andet stærkt fokusområde, hvor har indgående kendskab, erhvervsvirksomheder og fonde med basisvii danske et bredt og fagligt netværk er bestyrelsesarbejde. Her rådgiver internationale i Danmark og udlandet. Desuden er vimed selvbasis kandidater til bestyrelseserhvervs virksomheder og fonde i et bredt fagligt netværk poster, der kræver kyndig erfaring og er visionær i Danmark og udlandet. Desuden vi selv tænkning. kandidater til bestyrelses poster, der kræver kyndig erfaring og visionær tænkning. ko n tA kt Kontakt os for et uforpligtende møde. Så vil vi hurtigt kunne forklare, Kontakt EksPErt Er i E rhvE rvs rådgi vni ng hvad JackieosPhillip Co. Advokatfirma hjælpe dig med i din Kontakt for et &uforpligtende møde.kan Så vil vi hurtigt kunne forklare, Eksperter i erhvervsrådgivning og P rofEs s i onE lt b Es t y rEls E s Arb EJ d E professionelle rådgivning påkan højthjælpe niveau dig i dag kani din hvad Jackiehverdag. Phillip &Juridisk Co. Advokatfirma med og professionelt bestyrelsesarbejde Jackie Phillip & & Co. Co.Advokatfirma Advokatfirma er ereksperter eksperteri ispecialiseret specialiseretrådgivning rådvære guld værd professio nellei morgen. hverdag. Juridisk rådgivning på højt niveau i dag kan Jackie Phillip givning isærogsmå og mellemstore erhvervsvirksomheder. være guld værd i morgen. af isærafsmå mellemstore erhvervsvirksomheder. TAK! Smykkefirmaet Aagaard har skabt støttearmbåndet From Soldier To Soldier af faldskærmsline, sølv, guld og ædelstene. Aagaard har samlet doneret 3,6 mio.kr. fra salget af støttearmbånd til foreningen Støt Soldater & Pårørende. Tak for støtten. På vegne af foreningen Advokat Jackie Phillip Bohnstedt-Michelsen, bestyrelsesformand i Støt Soldater & Pårørende Jackie Phillip & Co. Advokatfirma Amaliegade 6 . 1256 København K Telefon: 31 31 00 10 www.jackie-phillip.dk Foreningen Støt Soldater & Pårørende vil gerne i kontakt med danske soldater, der har gjort tjeneste i udenlandske missioner, og som har behov for støtte. Vi støtter også soldaters pårørende.Læs mere på www.ssop.dk S C E NAR IO 2 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 1 0 2 : 2 0 1 2 abonnement SCENARIO Tilbud i februar/marts DKK 600,- for private (normalpris DKK 812,-) og DKK 1200,- plus moms for lille virksomhed (normalpris DKK 1495,-) DKK 2200,- for videnspakke til større virksomheder (normalpris DKK 2495,-) Følg QR-koden eller tegn abonnement på www.scenariomagazine.com. Skriv marts i emnefeltet. S C E NAR IO 2 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 3 0 2 : 2 0 1 2 IN D H O L D 10 26 56 40 ”Med ét slag forsvandt alle de muligheder, vi troede var medfødte” SCENARIO præsenterer i dette nummer et Generation Y-panel, der i de kommende magasiner vil kommentere aktuelle emner. I den anledning har vi bedt panelets yngste deltager, den 18-årige gymnasieelev Aqbal Amiri, interviewe panelets øvrige deltagere og give sit bud på verden 10 Trends: Fremtidens mad og fremtiden. Fødevareområdet bliver radikalt Vi stiller skarpt på de overordnede 44 Farvel til det globale informationssamfund trends, der driver udviklingen mod Facebook har afskaffet vores 2022. Hvad spiser vi? Hvordan gør anonymitet online, og dermed vi det? Og vil mad overhovedet være handler internettet ikke længere mad, som vi kender det i dag? primært om informationer, men om forandret i de kommende 10 år. identitet. Vi skal derfor ikke forstå 26 Fremtiden for nummer 7000.000.000 internettet som et postkontor, hvor indhold sendes omkring, men som Verdens indbygger nummer 36 7.000.000.000 blev født i november 2011. Hvordan udvikler verden sig i en åben arena for vores identitet og 59 selvfremstilling. 7 Leder hans eller hendes levetid? Vi har valgt 8 Behaviour at følge en nyfødt indisk pige fra 2011 10 Trends: Fremtidens mad til hendes død i 2122. Læs fremtids- 22 Wildcard: Euroens kollaps forsker Anders Bjerres scenarie for 24 10 tendenser: Augmented Reality fremtidens samfund, menneske og 26 Fremtiden for nummer 7.000.000.000 teknologiske udvikling 29 Fremtidens… kvinder 30 Dissektion: Udgroninger 32 Scenarier og 32 Scenarier og drivkræfter for fremtidens erhvervsliv drivkræfter for fremtidens erhvervsliv 36 Scenarier for et globalt forbundet Arktis 40 ”Med ét slag forsvandt alle de muligheder, vi troede var medfødte” Usikkerheden råder stadig efter finanskollapset i 2008, og det er 68 44 Farvel til det globale informationssamfund nødvendigt at opstille flere scenarier for 47 Videnskab & teknologi udviklingen i erhvervs- og forretnings- 54 Iceland Airwaves & den provinsielle coolness livet mod 2017. Læs hvordan 56 Populærkultur og straf fremtidens erhvervsliv i langt 59 Billedserie: Eksplosioner højere grad end tidligere er lagt 66 Gen Y-panelet: Hvem er Generation Y? i hænderne på politikerne. 68 Fortidens Fremtid: ASPIC S C E NAR IO 4 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 5 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO Scenario udgives seks gange om året af Instituttet for Fremtidsforskning, København. Udgaver på dansk og engelsk. Nørre Farimagsgade 65, 1364 København, Telefon +45 3311 7176 editor@scenariomagazine.com www.scenariomagazine.com Chefredaktør GRØNBORG M ORTEN Redaktør HØJLUND ANDERSEN CHRISTINE Videnskabs- og teknikredaktør Æ. MOGENSEN KLAUS Art director og billedredaktør GUDBRANDSDÓTTIR SIGRÚN Redaktionsassistent SKIELBOE CECILIE STINE .com-ansvarlig JUHL NIELSEN Events og PR M althe E INSTITUTTET T h y regod Sekretær LLEN MAURI Udgiver FOR FREMTIDSFORSKNING www.iff.dk Oplag: 5000 Trykkeri: I B XPress Abonnement: Ellen Mauri +45 3311 7176 Salg/annoncering: Christine Højlund Andersen +45 2221 7006 Cover: Burger, fra Crazy-Frankenstein.com Fotos side 10-21, 45 & 54: Sigrun Gudbrandsdottir Billedserie side 59-65: Eksplosioner. Fotos af Ken Hermann, vinder af Hasselblad Master 2012 i kategorien General Billeder side 69-71 fra Flickr.com Foto side 72-73: Sigrun Gudbrandsdottir/Ingen Frygt ISSN 1904-4631 l eder Mad er noget helt essentielt i vores liv. Og noget, vi er vant til at tænke på på en bestemt måde; som noget naturligt, der kommer fra enten flora eller fauna. Men som vores hovedartikel denne gang slår fast, vil der ske store ændringer på madområdet – blandt andet fordi, vi i fremtiden vil kunne skabe kød, der aldrig har været en del af et dyr, men derimod er skabt i en petriskål i et laboratorium. Allerede nu er vi konfronteret med genmodificerede afgrøder, de såkaldte GMO, og nogle fødevarer og produkter tilsættes kunstige stoffer, der har særlige egenskaber. Den slags er ikke særligt naturligt, og med fremtidens ændringer af vores fødevarer vil vi i endnu højere grad være tvunget til at ændre vores opfattelse af skellet mellem kultur og natur; et ellers grundfæstet modsætningspar, vi ordner vores verden efter, på linje med modsætninger som fx nat og dag, mand og kvinde og godt og ondt. Grænsen vil falde for alvor i de kommende år, og dermed vil ændringerne på madområdet være med til at betinge en ændring af den måde, vi opfatter verden på. Mad er allerede i den grad populærkultur. Sådan er det i den vestlige verden, i hvert fald, hvor det overvejende flertal har nok at spise og derfor kan indtage kalorier for andet end kaloriernes egen skyld. Vi spiser også for oplevelsens skyld, og sådan bliver det i stigende grad i fremtiden i en stor del af verden. Også her vil oplevelsesøkonomien buldre frem. I den anden del af verden står kampen om slet og ret at brødføde befolkningerne. En bizar modsætning mellem rig og fattig. Den danske filmskaber Jørgen Leth skabte engang en lille filmperle, da han satte popikonet Andy Warhol til at spise en burger for rullende kamera. Deraf kom ideen til vores forside. Warhol var inden filmoptagelsen slået igennem som kunstner ved at ophøje et simpelt hverdagsprodukt til kunst med sine malerier og silketryk af Campbell Soup-dåserne. Han var dermed med til at nedbryde skellet mellem fin- og lavkultur i kunstens verden – og hans masseproduktion af kunst, udtænkt og foretaget på hans værksted The Factory i New York, kan måske tjene som inspiration på fødevareområdet. Muligheden for at masse producere og demokratisere mad gennem den ’kunstige’ fremstilling er i hvert fald en mulighed og vil i givet fald føje en ny betydning til mad som populærkultur. Kan man håbe på en Warholeffekt i den 3. verden i fremtiden? Det må tiden vise. I hvert fald vil det være et smukt træk fra os i oplevelsesøkonomien, hvis vi derigennem begyndte at tænke på andre end os selv. God læselyst. Morten Grønborg Alle rettigheder forbeholdes. Enhver uautoriseret anvendelse, distribution og kopiering er forbudt, men vi siger ofte ja til at dele med andre, hvis vi bliver spurgt først. Synspunkter, der kommer udtryk i artikler, forfattet af eksterne skribenter, er ikke nødvendigvis udtryk for Instituttet for Fremtidsforsknings officielle holdning. S C E NAR IO 6 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 7 0 2 : 2 0 1 2 a d f æ r d s m ø ns t re behav iour spot på udvalgte adfærdsmønstre verden over Eksemplerne er samlet og udvalgt af etnolog Jacob Suhr Thomsen a d f æ r d s m ø ns t re Reste-dating Når trends rigtig rykker, rykker de ved kærligheds- og sexlivet. Det har den svenske producent Läntmannen forstået, og de lancerer nu en helt ny type dating, baseret på rester fra køleskabet. I al sin enkelthed går konceptet ud på, at man som single lister fem ingredienser eller rester fra ens køleskab på et website. Derefter kan andre singler se det og sige: ”hmmm... fennikel med flødeskum og chili. Det passer lige til min rest tomatsuppe med Pernod og havskildpadde – lad os date!” Der findes også en speeddating-fuktion, hvor man skriver, hvilken ingrediens, man mangler nu og her for at gøre sin lækre ret komplet. Vi forestiller os, at ”kvinden i mit liv” bliver en klassisk mangelvare på sitet! Men uanset, hvor morsomme vi på redaktionen gør os over dette nye tiltag, må vi indrømme, at det rammer lige ned i tidens trend om sparsommelighed og vores fokus på det enorme madspild, der foregår i verden. Venner er det nye betalingsmiddel Hvis du ofrer 10 af dine venner, får du en burger! Den er god nok. Burgergiganten Burger King langer en saftig Whopper over disken, hver gang du sletter 10 af dine venner på Facebook. De har lavet et nydeligt lille program til den sociale netværkstjeneste, der går under det næsten poetiske navn ”Whopper Sacrifice”. Her ofrer du symbolsk (?) dine venner i en allerhelvedes hed flammegrill. Burgerkæden rammer lige ned i en voksende trend, hvor kvantitative netværk som fx Facebook droppes af de unge til fordel for mere kvalitative og smidige netværk – og altså nu også deres venner til fordel for burgere! Pop-up billetshop Formidlere af billetter til koncerter og events får en udfordring i fremtiden. Med en stadig tættere integration mellem smartphones og betalingskort som fx Visa og Paypal er det nemlig nu muligt for arrangørerne at oprette billetsalg og betaling online – og for forbrugerne via deres smartphones på ganske få minutter at finde og købe en billet. 2012 byder på en række undergrundsevents rundt omkring i København (i fx streetbasket og Petanque), hvor det er muligt. Endnu et søm til mellemleddets ligkiste – og en indikator på, at musikbranchen halser efter udviklingen. Luftskibenes comeback Det lader til, at de gamle og ellers pensionerede luftskibe nu for alvor bliver hevet ud af deres otium. For med tidens trend om, at grønt er godt, og at grønnere er endnu bedre, er blikket naturligvis også faldet på vores transportteknologier. Her har kodeordet indtil nu været ’effektivt og hurtigt’, men turister er nu begyndt at stå i kø for at komme op at flyve i de luftskibe, der flyver rundt omkring stadioner under store sportsbegivenheder, fx i USA. Turistindustrien ser muligheder, og det har flere steder i verden givet luft til ideen om at nyproducere luftskibene, også til fx godstransport af større genstande – fx vindmølledele. Er verden klar til et comeback for luftskibet, kan der spares meget på CO2-udledningen. Farvel til emails World Localized Web Undersøgelser peger på, at en stor del af befolkningen under 25 år ser brug af e-mails som en formel, gammeldags og besværlig kommunikationsform. Det har flere store virksomheder fået øjnene op for. Mest markant er den franske it-gigant Atos, der har indledt en intern ’Zero e-mail’-kampagne. Ambitionen er inden udgangen af 2013 at få medarbejderne til at benytte sociale platforme, chat, webkonferencer og direkte face-to-face-kontakt i stedet for mail programmer som Outlook. Alt sammen i effektivitetens hellige navn. 2011 var året, hvor proxy-teknologi for alvor kom til at spille en rolle for verdens tilstand. Ved hjælp af proxy-servere var befolkninger i forskellige lande i stand til at omgå myndighedernes blokering af internettet og skjule, hvor i verden en given oprører eller friheds kæmper sad og twittede og bloggede om overgreb på befolkningen. De kunne narre myndighederne til at tro, at de sad i et helt andet land. Også i fremtiden er proxy svaret – hvad enten det handler om at få lov til at udtrykke sine holdninger eller om at kunne betale for en film online i et andet land, fordi den måske ikke er til rådighed i dit eget på grund af copyrightfnidder. vectorworldmap.com S C E NAR IO 8 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 9 0 2 : 2 0 1 2 t ren d s Vi kan se frem til en radikal forandring af fødevareområdet i de kommende 10 år, og i denne artikel stiller vi skarpt på de overordnede trends, der driver udviklingen mod 2022. Hvad spiser vi? Hvordan gør vi det? Og vil mad overhovedet være mad, som vi kender det i dag? Trends: Fremtidens mad Af Martin Kruse F ødevareområdet vil blive ændret radikalt i løbet af de næste 10-15 år. Den teknologiske udvikling, globaliseringen og individualiseringen er megatrends, der påvirker alle områder af samfundet – og altså også det, vi spiser. Man kunne umiddelbart være af den opfattelse, at fødevareområdet er et meget lidt innovativt område, men faktisk er der få områder, der er så påvirkelige af sociale, teknologiske og økonomiske trends, som dette. Det fungerer næsten som en magnet, og særligt restaurationsbranchen er præget af skiftende trends. Samtidig oversvømmes fødevareområdet af små trends, der bliver meget populære for så at forsvinde igen hurtigt (såkaldte fads), og det er her, vi hyppigst er vidne til et mismatch mellem presseeksponering og trendens reelle virkning og styrke (hype cycles). Dette er primært et udtryk for, at trendbureauer med interesse i madområdet ønsker at levere trends og iagttagelser, der har nyhedsværdi for deres kunder. Det handler derimod kun sjældent om en egentlig monitorering af eksisterende større trends og deres indflydelse – og det vil denne artikel forsøge at råde bod på. S C E NAR IO 10 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 11 0 2 : 2 0 1 2 t ren d s t ren d s det er herfra, jeg har min erfaringsbase. Det sker dog kun i den udstrækning, at området kan ses som et pejlemærke for fremtidige forandringer i andre lande. Vores fødevarefremstilling og -indtag er knyttet til madkulturen i et givent område, hvilket betyder, at man ud over at fokusere på fænomenet ’mad’ også må tage en række kulturelle og socio kulturelle normer i betragtning. Eksempelvis påvirker den teknologiske udvikling på helt andre områder alligevel fødevareområdet, fordi madindtag er kultur. Tænk fx på de konflikter, der kan opstå i en familie, hvis teenageren tager mobiltelefonen med til middagsbordet og bruger den undervejs. Det strider mod normerne – i hvert fald de traditionelle – at man ikke helliger sig familien og måltidet. “The future is already here – it’s just not very evenly distributed,” sagde forfatteren William Gibson engang. Intet sted er det mere sandt end på fødevareområdet. Trends, der er nye ét sted på kloden, kan være etableret praksis et andet sted. Eksempelvis bliver der i USA uddannet tre kvinder fra college for hver to mænd, hvilket er med til at skabe større forståelse for ligeberettigelse mellem kønnene og med til at sende mænd ind i køkkenet. I Skandinavien er mænd i køkkenet derimod en trend, der har stået på i 15 år, og erfaringerne herfra kan derfor til en vis grad overføres til andre lande, hvor trenden kun er i sin vorden. Jeg vil generelt i denne artikel referere til Skandinavien, fordi Trend 1: Ekstrem polarisering Vi har i en årrække været vidne til, at discountbutikker og high end-segmentet er vokset, mens the middlemarket har tabt terræn: Vi oplever i stigende grad enten luksus eller discount i detailhandlen, og som forbrugere pendler vi ofte mellem det lave og det høje, men vi gider ikke den bløde mellemvare. Denne tendens vil fortsætte mod 2022, og især madproduktionen må forventes at blive mere polariseret. Denne polarisering er mest tydelig i Danmark, som derfor kan tjene som eksempel. Danmark er verdens mester, når det gælder økologi- producenternes andel af fødevaresalg og -produktion. I intet andet land fremstilles og sælges så mange økologiske produkter i forhold til den samlede produktion. Samtidig – og paradoksalt nok – har landet verdens næstmest intensive svineproduktion. Det vil sige: svinene har begrænset plads at røre sig på. Denne type af produktion bliver da også (noget ucharmerende) kaldt ”factory farming”, og er fx forbudt i England. ”Individualiseringen indebærer en søgen efter mening og ofte en modstand imod de kommercielle fortællinger, der søger at indtage tomrummet efter ’de store fortællinger’, som med postmodernismen endegyldigt blev slået ihjel. Det sker også på fødevareområdet.” Mikrotrend: Brain food Brain food har været en mikrotrend i et par år og ses på konferencer og andre steder, hvor man skal være koncentreret eller særligt opmærksom. Brain food er fx fisk, blåbær, tomater og andre madvarer med naturligt forekommende stoffer, der er særligt gavnlige. Læs mere her: http://tinyurl.com/d9q22a. Mikrotrend: Beauty food Beauty food – mad, der gør dig smuk – er en særlig kategori, som har stødflader til kosmetikbranchen, og hvor man også kan forvente, at de store aktører herfra vil tage en del af markedet over tid. Et eksempel på et beauty food-produkt er yoghurt, solgt i Japan af producenten Koiwai, med 300 mg silkeprotein med aminosyrer og 1000 mg kollagen. Produktet påstår at kunne reducere rynker og få den, der indtager det, til at se friskere ud. S C E NAR IO 12 0 2 : 2 0 1 2 Forbrugerne efterspørger altså på den ene side discount-svinekød fra ’fabrikkerne’, men på den anden side også økologi, der indebærer andre normer for fremstilling: En økologisk gris kræver mere tid, er løsgående, vokser langsommere og spiser andet og dyrere foder. Der er grund til at tro, at denne polarisering af madproduktionen – og dermed i sidste ende polariseringen mellem discount og high end – vil accelerere. Ikke som det tidligere har været tilfældet, kun drevet af kunderne, men nu også af politisk nødvendighed. Det skyldes, at EU har store finansielle problemer, og da cirka 50 procent af EU’s udgifter går til landbruget, er der naturligt opstået et ønske om at reducere den udgiftspost så meget som muligt. Det betyder øget fokus på produktivitet i resten af landbruget – en bevægelse hen imod mere ’factory farming’. Denne reduktion skal dog imidlertid ske samtidig med, at EU skal arbejde for, at arbejdsløsheden i medlemslandene ikke stiger. Det er altså to hensyn, der skal balancere, og en af løsningerne er at skabe bedre rammer for lokal højværdi-produktion, altså luksus varer. Det sker ved blandt andet at beskytte områdenavne og -specialiteter som fx Champagne eller Fetaost fra at blive kopieret. Konsekvenserne af denne udvikling og logik vil gennemsyre alle led i kæden fra jord til bord. Som kunde vil du opleve det ved, at maden generelt bliver billigere, men at der samtidig kommer flere egnsbaserede produkter fra diverse områder i Europa. hvor sortfodsskinke fra Jabugo i Spanien er et nutidigt eksempel. Som turist vil du opleve det ved, at forskellige egne i stigende grad også vil forsøge at etablere sig som kulinariske turistdestinationer – præcis som Parma, Napa Valley eller Barossa (i Australien) har gjort det. Endelig vil du indirekte opleve det, når du tanker benzin i EU. Her er der nemlig samtidig en satsning på biobrændsel, hvilket er et vigtigt overgangssubsidium for at holde de magtfulde europæiske bønder i skak. De er jo ellers kendt for deres opfindsomme protester, når tingene ikke går deres vej. Trend 2: GMO kommer! Befolkningsvækst, urbanisering og velstandsstigning er faktorer, som alle bidrager til øget efterspørgsel på fødevarer. Den eksplosive befolkningsvækst har tilføjet én milliard nye mennesker på jorden på blot 12 år, og alene i Kina er 730 millioner mennesker gennem de seneste 30 år blevet trukket ud af fattigdom. De kan nu drømme om et liv med økonomisk fremgang og frem for alt: adgang til fødevarer med et højere kalorieindhold. Udfordringen er så, hvordan vi skal brødføde de nyankomne, når klimaforandringer og vandmangel gør det sværere at opretholde produktivitet i mange lande. En af løsningerne på dette spørgsmål er utvivlsomt GMO: Genetically modified organisms eller på dansk: genetisk modificerede afgrøder. GMO er i mange europæiske lande ildeset, men mange udviklingslande har ikke den luksus at kunne sige nej til GMO. GMO er, som indiske politikere har ytret, afgørende for over hovedet at kunne brødføde en stor befolkning. Tørke var da også årsagen til, at forskere i 2010 af Ugandas regering fik lov til at begynde forsøg med blandt andet tørkeresistente GMO-afgrøder. I EU i dag er der gennemsnitligt per land ikke mere end 10-15 produkter, der indeholder GMO, på hylderne, og det er primært Mikrotrend: Mood food Mood food er en bredere kategori end functional food (se trend 5 i artiklen), fordi den også tæller fx vand, der er blevet tappet under meditationsmusik eller sat i særlige svingninger. Blandt stoffer, som ofte bruges i mood food, er aminosyren theanin (naturligt forekommende i blandt andet grøn te), som forskere har påvist har evnen til at reducere stress og øge hjernens dopaminniveau. Den japanske konfekture-virksomhed Ezaki Glico producerer fx chokoladen Mental Balance GABA med theanin. Mikrotrend: slow food Slow food-bevægelsen har været fremme nogle år, men vil i fremtiden blive styrket af polariseringen i landbrugsproduktionen (trend 1). Slow food bevægelsen har til hensigt at understøtte mad, der historisk og kulturelt er knyttet til traditionelle produktionsmetoder, men som er ved at uddø på grund af især fast food-kædernes udbredelse og stigende dominans på fødevaremarkedet. Læs mere her: www.slowfood.com. S C E NARIO 13 0 2 : 2 0 1 2 in t er v ie w S C E NAR IO 14 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 15 0 2 : 2 0 1 2 t ren d s sojaprodukter. Men vi må imidlertid forvente, at flere GMOprodukter finder vej til butikkerne (hvilket igen vil understøtte førnævnte polariseringstrend). Så når du næste gang står med et glas sojaolie i hånden, kan du måske krydre din (for så vidt berettigede) frygt for GMO’s skadelige konsekvenser for den naturlige fauna med visheden om, at når verdenssamfundet reelt ikke ønsker at gøre noget for at reducere klimaforandringerne, så er GMO blot en naturlig konsekvens af denne beslutning. Og ikke mindst: GMO redder formentlig liv! t ren d s forbrugere billigere alternativer. Der er dog heldigvis stadig mange gode bud på locavore, fx undertrenden urban gardening, der kan ses i mange storbyer – blandt andet på hotellet Fairmont Waterfront i Vancouver. Her har de bikuber på taget, og de producerer deres egen honning. Locavore har imidlertid med den danske restaurant nomas succes, fået en ny betydning og måske en version 2.0. Den københavnske restaurant er flere gange blevet kåret til verdens bedste. Konceptet, som noma bygger på, er ikke grøn klimabevidsthed, men at gøre mennesker opmærksom på, hvilken fantastisk mad der kan laves med lokale råvarer – som for nogens vedkommende reelt var gået i glemmebogen. nomas koncept bliver nu kopieret overalt i verden. Trend 3: Locavore 2.0 Locavore er en betegnelse for mad, der er konsumeret tæt på, hvor den er produceret. Det gør maden mere frisk, og det er bedre for den lokale økonomi og ikke mindst klimaet, fordi maden ikke er fragtet halvvejs rundt om jorden. Imidlertid har en række rapporter påvist, at det er en sandhed med modifikationer. Det kan forekomme intuitivt korrekt, at mad produceret lokalt er bedre for klimaet, men fragt er langt fra den eneste parameter – og til tider heller ikke den vigtigste. For hvis man som privat person eller lille organisation skal finde de nærmeste lokale producenter (hvilket fx app’en Milo kan hjælpe med), hente fødevarerne hos dem og bringe dem tilbage til (stor)byen, er man i forhold til klimaet ofte lige vidt. Locavore har været fremme i en årrække, men qua den økonomiske krise er den i sin 1.0.-version under opbremsning. Lokalproducerede varer er nemlig typisk dyrere end massefremstillede fødevarer og har ikke så lidt med oplevelsesøkonomi at gøre. Og når krisen kradser, vælger mange Trend 4: ME foods Individualiseringen indebærer en søgen efter mening og ofte en modstand imod de kommercielle fortællinger, der søger at indtage tomrummet efter ’de store fortællinger’, som med postmodernismen endegyldigt blev slået ihjel. Det sker også på fødevareområdet. ME foods dækker over et utal af fads og microtrends, der er kortlivede, eller som typisk aldrig bevæger sig fra det snævre segment af trendsættere og til massemarkedet. Disse trends er imidlertid ikke uinteressante fordi, de ofte fortæller noget om den generelle udvikling, og fordi aspekter af dem ofte optages af mainstreamkulturen og således bliver en del af det generelle fødevarebillede. Vegan anarkisme (Veganarchism), frugtarisme (Fruitarianism) og urban gardening er eksempler på det (læs mere i faktaboksene nederst på siderne). Mikrotrend: Invasivore Invasivore er en bevægelse under locavore (trend 3 i artiklen), der anbefaler, at man spiser invasive arter, det vil sige dyre- og plantearter, der ikke naturligt hører hjemme i lokalområdet eller regionen. Så hvis du har problemer med iberiske skovsnegle i haven, så vær trendy og spis dem. Læs mere: www.invasivore.org. Mikrotrend: Boom-Food Baby boomers (generationen født under og efter 2. Verdenskrig) vil stå for 52 procent af de 706 milliarder dollars, som forventes at blive brugt på dagligvarer i USA i 2015. De er derfor en afgørende kilde til vækst, og en serie af madvarer udviklet til dem, vil se dagens lys over de næste år. Blandt disse særlige funktionelle fødevarer kan tænkes mad, der modvirker fx gigt, styrker fordøjelsen eller gavner tarmfloraen. Mikrotrend: Ansigt til ansigt-forbrug Hvor kommer mælken fra? Mere end halvdelen af jordens befolkning bor i dag i byerne og har ikke nødvendigvis noget forhold til, hvor fødevarerne stammer fra. Denne fremmedgørelse er blandt andet skabt af teknologi, men det er også teknologien, der kommer os til undsætning. Nye applikationer til mobiltelefonerne gør det fx muligt at se, hvor vores fødevarer er produceret. Teknologien bruges også i forhold til fair trade-produkter, hvor man kan få et ansigt på de mennesker, man hjælper. Et eksempel stammer fra chokolade-virksomheden Original Beans i San Francisco. De forsyner hver chokolade med et certifikat med en tracking-kode. På den måde kan kunderne se præcis, hvor bønnerne fra deres egen chokolade kommer fra, og desuden hvad deres bidrag til Original Beans’ regnskovs-genetablerings-projekt er. www.originalbeans.com. S C E NAR IO 16 0 2 : 2 0 1 2 I takt med individualiseringens udvikling vil der komme flere og flere individuelle fortolkninger af, hvordan man opnår det gode liv. Nogle af disse vil opnå stor genklang hos visse segmenter og derfor påvirke måden, som fødevarer produceres, sælges og markedsføres på. Andre forbrugere går længere og tager et decideret livsstilsvalg. Det er ikke nyt at være vegetar eller veganer, men i dag ser vi flere radikale varianter. Eksempelvis mennesker, der kun spiser nedfaldsfrugt, fordi det at stjæle fra træet er en forbrydelse mod naturen, og fordi træer også mærker smerte. Andre kopierer særlige folkefærds forståelse af føde varer. Man kan fx kopiere The yellow leaf people, et folk der for 15 år siden dukkede frem af den thailandske jungle, fordi deres livsstil ikke længere kunne lade sig gøre. Deres religion/ tabu forbyder dem at spise dyr, der er holdt i fangenskab. De kan kun spise dyr, der har levet vildt, hvilket blev et større og større problem, fordi regnskoven blev fældet. Anarko-primitivisme-bevægelsen, som er modstandere af det industrialiserede samfund og dyrehold, har til dels tilegnet sig The yellow leaf people’s fødevarevaner. vægtige i USA overstiger nu 80 procent af befolkningen, mens Europa ligger over 50 procent. Fedme er et stigende problem for verdens befolkning, og ikke kun i vesten. Denne udvikling har været en af de væsentligste drivkræfter bag innovationen i føde varebranchen, og der findes snart sagt ikke den vare, hvor det ikke tydeligt fremgår, at ’fedtindholdet er reduceret’, eller hvor emballagen forsynes med ordet ’light’. Forældre slås med at få deres børn til at spise grøntsager. Men forestil dig en fremtid, hvor en Mars-bar er lige så sund som broccoli, hvor rosenkål faktisk smager godt! Allerede i 2004 annoncerede Nestlé, at de ville bevæge sig fra at være en agrifood-forretning til at blive en forskningsbaseret ernærings-, sundheds- og wellness-virksomhed, og i fremtiden vil flere producenter følge trop. Fremtiden vil bringe fødevarer, der ikke bare reducerer kalorier eller smager bedre, men også fx reducerer sandsynligheden for at blive ramt af sygdom og infektion, fordi der er tilføjet mikroorganismer. En underkategori til functional foods er brain food, beuaty food og mood food (se faktabokse nederst på siderne). Disse er tæt forbundet med health and welness-trenden, der betoner ’de naturlige råvarer’ i modsætning til råvarer, der tilsat gavnlige, men unaturligt forekommende stoffer. Mod 2022 vil vi se, at både health and ”Entomofagi – at spise insekter – betragtes af mange som ulækkert, men der er faktisk flere mennesker i verden, der spiser insekter af forskellige art, end der er vesterlændinge, som ikke gør. FN’s fødevareorganisation, FAO, anslår, at der globalt spises 1462 insektarter.” Trend 5: Functional food 2.0 2006 var året, hvor antallet af overvægtige mennesker overskred antallet af underernærede mennesker på jorden. Antallet af over- Mikrotrend: take away & dåsemad af høj kvalitet Sundhedsbølgen kombineret med et voksende antal singler har sat skub i udviklingen af kvalitetsdåsemåd og ditto take away. Udviklingen har blandt andet betydet, at kæden Subway har overhalet McDonald’s som den største fastfood restaurant-kæde. I Frankrig har man længe haft kvalitetsmad på dåse, lavet af nogle af landets bedste kokke, men i mange andre lande er dåsemad fortsat lig med billig og dårlig kvalitet. Denne tendens er dog ved at skifte. Se et eksempel her: www.tinyurl.com/677hpg2. Mikrotrend: Pop-up restauranter Vi lever i en ’brug og smid væk’-kultur, og for restauranter, der befinder sig i oplevelsesøkonomiens orkanøje, betyder det ofte ’here to day, gone tomorow’; forbrugeren er altid på vej videre. For at imødekomme denne forbrugerlogik, er fænomenet pop up-restauranter opstået med succes i flere vestlige storbyer. Restauranterne har en levetid på nogle måneder helt ned til nogle få dage og forsvinder så igen. Blandt eksemplerne kan nævnes en restaurant, bygget i toppen af et træ i Australien, en klimavenlig restaurant, bygget af genbrugsmaterialer i Milano, en super tjekket restaurant med kabaret til at fejre julen i Londons fashionable East End og en årligt tilbagevendende restaurant under en bro i København. Alt sammen er væk, før kunderne når at blive trætte af konceptet. Brandet ligger ikke i restauranten, men hos folkene bag – og de er altid på udkig efter et nyt koncept. S C E NARIO 17 0 2 : 2 0 1 2 v isioner S C E NAR IO 18 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 19 0 2 : 2 0 1 2 t ren d s t ren d s nutrition score baseret på de tre p’er: people, planet og person. Altså hvordan behandler virksomheden sine medarbejdere? Hvordan er dens klimamæssige fodaftryk på jorden? Og er det sundt og sikkert for forbrugeren at købe produktet? wellness-trenden og functional food 2.0.-trenden vil eksistere side om side. Drivkræfter som øget sundhedsbevidsthed, nationale planer for sundhed samt ny teknologi gør nemlig, at megatrenden ’Sundhedfokus’ fortsætter med fuld kraft. Tilhængerne af de to trends eller retninger er dog ofte uenige om midlet til at nå målet. Skal antioxidanter være tilsat kunstigt fx i en sodavand – eller skal de indtages naturligt fra fx blåbær? Trend 7: Ny Substitution Drivkræfter som råvaremangel, klima, miljø og befolkningstilvækst gør, at substitution – erstatning af forskellige varer med nye og alternative råvarer – bliver vigtigere. 15 procent af verdens drivhusgasser udledes som følge af kødproduktion, regnskovene fældes for at gøre plads til kvægdrift, og ressourceforbruget til blandt andet foder til køerne er enormt. Hvis vi skal reducere mængden af CO2 til niveauet i 2005, indebærer det, at vi per person i 2050 – globalt set – kun må spise 80-85 g rødt kød om dagen. Det er næppe realistisk. Der er imidlertid løsninger. Hvor oksekød har brug for 6 kg foderstof, er kød fra insekter nede på 2-3 kg foderstof. Entomofagi – at spise insekter – betragtes af mange som ulækkert, men der er faktisk flere mennesker i verden, der spiser insekter af forskellige art, end der er vesterlændinge, som ikke gør. FN’s fødevareorganisation, FAO, anslår, at der globalt spises 1462 insektarter. Et så stort antal burde give opfindsomme kokke rig lejlighed til at eksperimentere med helt nye smagsoplevelser. Og disse smagsoplevelser er måske slet ikke så langt væk fra det, vi ellers spiser. Fårekyllinger smager af rejer, og rå melorm smager angivelig af jordnød. Hvis man sammenligner fårekylling med oksekød, så er oksekød også gram for gram cirka 4 gange så fedt som fårekylling. Med tanke på, at man i vesten spiser snegle, rejer og muslinger med velbehag, så er Trend 6: Transparens Transparens er en trend, som ikke mindst internettets udvikling og bevægelser som Wikileaks har sat på dagsordenen. Men den er også i bevægelse på fødevareområdet, hvor den ofte er koblet til CSR, virksomhedernes sociale ansvarlighed – eller mangel på samme. Og den vokser i de kommende år. De sociale medier og nye platforme (som fx smartphones) har nemlig gjort øget monitorering mulig, og yderligere teknologisk udvikling i de kommende 10 år vil forstærke tendensen. Et eksempel er fremkomsten af intelligent emballage. TO-GENKYO, et designbureau fra Japan, har eksempelvis udviklet et timeglas-klistermærke, der over våger, om eksempelvis kød er ved at blive for gammelt. Det gør det svært for detailhandlen at ompakke og sælge kød, der skulle være kasseret, hvilket styrker fødevaresikkerheden. Projectlabel.org er et andet eksisterende eksempel på den øgede transparens, vi vil se i de kommende år. Projektet er her at give forbrugerne et mere objektivt grundlag at købe ind på, og det sker ved at supplere det, som producenterne har valgt at skrive på deres etiketter. Projectlabel.org har udviklet en såkaldt social Mikrotrend: Urban gardening Urban gardening er plantedyrkning i urbane omgivelser, foretaget af mennesker, der strengt taget ikke behøver at dyrke noget som helst for at overleve. Snarere er trenden en del af en større tendens i mode, livsstil og mad, hvor en nyromantisk tilbage-til-naturen strømning møder den politiske undergrundsscene og bz-miljøet (især i varianten guerilla gardening, hvor byområder besættes og omdannes til illegale jordstykker med blomster og afgrøder). Dermed også sagt, at urban gardening har politiske og idealistiske undertoner – selvom den kreative klasse i ledtog med arkitekter og formgivere også har en finger med i spillet: Vi vil gerne bo i byerne, også selvom vi har fået familie, og derfor blomstrer planterne i gårdhaver, storbykøkkenhaver, taghaver, fælleshaver, altanhaver og op ad mure i byens rum. skridtet til en bug-burger måske alligevel ikke så stort? FAO afholdt i 2008 en konference med den underholdende titel Forest Insects as Food: Humans Bite Back – et tydeligt signal om, at det er et område, der rykker. Nederlandene er i øvrigt i front i forhold til denne trend, da de allerede har etableret en brancheorganisation – Verenigde Nederlandse Insectenkwekers (Venik) – for aktører med interesse i opdræt af insekter til konsumentmarkedet. Trend 8: In vitrodilemmaet er blevet fældet, er lavet om til kvægfarme. Og så har vi ikke engang talt om landbrugets udledning af drivhusgasser. Så hvad står så i vejen for denne fremragende, nye opfindelse? Svaret er, at vi synes, det er ulækkert, og netop dette dilemma – funktion vs. følelse – vil blive et af de kommende tiårs helt store diskussioner. Selve teknologien vil næppe blive klar i perioden, men temaet kommer i den grad på dagsordenen. Kødklister-diskussionen i 2010 var et tidligt eksempel. I EUlandene var der mange forbrugere, der protesterede, og politikerne var ikke sene til at hoppe med på vognen, men EU valgte alligevel at stemme for brugen af enzymet thrombin til brug i fødevare produktion. Dette enzym tillader, at man kan ’lime’ kødstykker sammen, så de fremstår som ét større stykke kød. Kødklister er interessant, for uden det vil det være svært på en omkostningseffektiv måde at lave laboratoriebøffer. Men vil vi have den slags kød? Debatten kommer til at vokse mod 2022, og flere og flere lignende teknologiske muligheder dukker op i fremtiden. Nogle er lækre, men usunde – og andre virker ulækre, men er potentielt meget gavnlige. Uanset hvad: Kødklister bliver ikke den eneste in vitro-teknologi, vi kommer til at diskutere på fødevareområdet i fremtiden. ¢ ”Kødklister er interessant, for uden det vil det være svært på en omkostningseffektiv måde at lave laboratoriebøffer. Men vil vi have den slags kød? Debatten kommer til at vokse mod 2022, og flere og flere lignende teknologiske muligheder dukker op i fremtiden.” Man arbejder i øjeblikket med at producere kød i laboratorier, såkaldt in vitro-kød (in vitro betyder ’i glas’ og er dyrkning af celler uden for den levende organisme, red.). I dag er man kun i stand til at producere en bøf på størrelse med en tommelfingernegl, men teknologien udvikler sig. Fordelene ved denne type kød er til at få øje på. Dels tilfredsstiller det dyrevelfærdsgrupperne, idet intet dyr lider overlast. Dels kan man tilføje omega 3-fedtsyrer og andre sundhedsfremmende stoffer, ligesom laboratorieproduceret kød reducerer resistens over for antibiotika og vil gøre det af med fx salmonella. Dertil kommer, at vi potentielt vil forhindre dele af regnskoven i at blive fældet, idet 60 procent af den regnskov, der Mikrotrend: Do good-produkter Do good-trenden på madområdet er en del af en større, global do good-trend, der begyndte for alvor, da cykelrytteren og ex-kræftpatienten Lance Armstrong i 2004 lancerede sit karakteristiske gule gummiarmbånd mod kræft. Siden er alverdens virksomheder hoppet på trenden, typisk på den måde, at man donerer et mindre beløb til nødhjælp, når man køber et af virksomhedens produkter. Se eksempel på læskedrik med indbygget nødhjælp på www.lemon-aid.de. Mikrotrend: Frugtarisme Frugtarismens tilhængere – frugtarerne – spiser (overvejende) kun frugter, bær og nødder samt grøntsager, der botanisk set er frugter, fx agurk og tomat. Tanken bag denne holdning er, at frugter kan spises uden at ødelægge selve planten, da frugter netop er dannet for at blive spist. OM FORFATTEREN Martin Kruse er cand.mag med speciale i fremtidsforskning og ansat på Instituttet for Fremtidsforskning. S C E NAR IO 20 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 21 0 2 : 2 0 1 2 f re m t i d s f ors k nin g f re m t i d s f ors k nin g WIL D CAR D S & R I S K S På denne plads i magasinet beskæftiger vi os med wildcards og risks – de omvæltninger eller begivenheder, der har potentiale til at ændre markeder lokalt, regionalt eller globalt, og som har en direkte effekt på mennesker, forretningsmodeller og samfundsstrukturer. Wildcards og riskser per definition usikre, men hvis de indtræffer, har de ofte store konsekvenser, og konsekvenserne indtræffer ofte hurtigere og mindre kontrollabelt. I dette nummer: Euroens kollaps ”Forbruget ville stagnere, og konsekvenserne heraf ville blive en dominoeffekt i verdenshandlen.” Af Martin Kruse E ØMU’en, fx ud fra en simpel cost benefit-vurdering, så ville den kollapse. Scenariet er ikke utænkeligt, idet de transitionsomkostninger, der er forbundet med et exit, sandsynligvis ville være lavere end de mange års lavvækst, der ville være prisen for at opretholde ØMU’en. Den tyske befolknings vilje til at holde de sydeuropæiske lande oppe kan vise sig at have en grænse og dertil kommer, at den tyske forfatningsdomstol kan tvinge Tyskland ud af euroen. I Tyskland er bekymringen klar: Så længe Tyskland altid kommer Grækenland til undsætning, så motiveres landet ikke til at foretage ændringer. De risikerer moral hazard. Pengene må derfor være fulgt op af skrappe krav om effektivisering: De svage økonomier skal liberalisere deres markeder, og offentlige institutioners ineffektivitet og korruption skal håndteres. Det er imidlertid en langvarig proces at gennemføre disse ændringer, og resultaterne kan lade vente på sig. Dertil kommer, at de økonomiske stramninger oven i en i forvejen tynget europæisk økonomi utvivlsomt vil medføre større arbejdsløshed, hvilket igen vil medføre store sociale uroligheder, der vil påvirke tilliden til, at de værst stillede lande overhovedet evner at reformere sig. Et tysk exit ville indebære et run på tyske obligationer og dermed et rentefald, men samtidig ville den nye tyske valuta stige kraftigt, hvilket ville medføre tab af konkurrenceevne og tab af arbejdspladser i den eksportintensive tyske industri. Alt i alt ville U’s Økonomiske og Monetære Union – ØMU’en – er i farezonen, og der blev mod 2012 gjort en række forsøg på at sikre dens fremtid. Disse tæller blandt andet oprettelsen af The European Financial Stability Fund, forsøget på at styrke den økonomiske integration og arbejdet hen imod en ny traktat, der skal indføre sanktionsmuligheder overfor lande, der bryder gældsloftet. Men spørgsmålet er, om det er nok. Kan beslutningsprocesserne fremover stå mål med den hastighed, hvormed markederne fungerer? Kan en demokratisk union, der ikke er udviklet til at håndtere det stress, den bliver udsat for, fungere i længden? Eller vil de parlamentariske og valgmæssige processer – der skal udfoldes i de enkelte lande, når den nye traktat skal ratificeres – skabe så stor panik på finansmarkedet, at Euroen ophører med at eksistere? Et opbrud i Eurozonen – et før utænkeligt scenarie – er blevet mere og mere sandsynligt. Og ét er sikkert, selv om der er store forskelle mellem landenes økonomier, så er alle landene i samme båd. De europæiske banker deler i høj grad de samme værdipapirer, og de har i vid udstrækning solgt forsikringer mod statsbankerot til både banker og investorer. Euro-området er langt hen ad vejen afhængigt af Tyskland. Mange lande kunne forlade ØMU’en, hvilket ville medføre en ny finanskrise i Europa, men hvis Tyskland valgte at forlade S C E NAR IO 22 0 2 : 2 0 1 2 Tyskland blive ramt hårdt, men ville utvivlsomt stå stærkere end langt de fleste andre lande i Europa. De politiske og økonomiske konsekvenser af et opbrud i Eurozonen, der er verdens største handelsblok, ville være katastrofale og af historiske dimensioner. Eurozonens BNP ville ifølge den finansielle virksomhed ING falde med så meget som 9 procent og måske mere. Rentespændet mellem udlånsrenter og nationalbankrenten ville nå rekordhøjder, hvilket selv i Tyskland, hvor man kunne forvente lave renter, ville være med til at kvæle et opsving. Forbruget ville stagnere, og konsekvenserne heraf ville blive en dominoeffekt i verdenshandlen. Den amerikanske eksportindustri ville blive ramt. Dollaren ville stige og yderligere forringe amerikansk eksport, hvilket ville resultere i større arbejdsløshed og yderligere prisfald på boliger, som igen ville ramme bankerne, som i forvejen ville være underdrejet på grund af den finansielle krise. Med USA, Japan og EU i dyb krise, ville Kinas produktionsapparat sænke farten, og man ville kunne forvente en vækst i Kina på blot 7 procent, hvilket er 3-5 procentpoint under niveau. Handelskrige ville være mere udbredte og yderligere lægge en dæmper på global vækst. Olieprisen ville falde ned til 55 USD per tønde råolie. Verden ville være frosset fast i en økonomisk istid. Positiv vækst i Europa ville først indtræffe i 2014, og lånene, som er blevet optaget, ville der skulle betales til- S C E NARIO bage på over de næste 20 år; noget ikke alle lande ville kunne uden at lade inflationen løbe. Finanssektoren i Europa ville nedsmelte. En tilbagevenden til de gamle møntfødder ville betyde, at Spanien og Portugal ville opleve en 50 procent reduktion i deres respektive møntfødder – Grækenland op til 80 procent – og flere af de svage perifere lande som Grækenland og Portugal ville opleve hyperinflation. Pensionsfonde, forsikring og banker ville bliver påvirket kraftig af faldende aktiekurser, kurstab og tab forbundet med lande der misligholder sine lån. Det ville indebære, at EU-landenes regeringer igen ville skulle ud med store redningspakker, hvilket ville være gift for de allerede tyngede stater. Der ville imidlertid også være mulighederne i krisen. Multi nationale virksomheder ville kunne outsource til Grækenland, hvor arbejdslønningerne relativt set ville være væsentlig lavere. Det ville være med til at nedbringe omkostningerne og på den måde gøre det lettere sælge varer i en tid, hvor forbrug og forbrugertillid ville være lav. For Grækenland som land ville dette imidlertid ikke være ’den gyldne løsning’, som flere påpeger, især med reference til Argentina. Argentina kunne nemlig devaluere og vokse sig ud af krisen ved at eksportere råvarer, men Grækenland har blot en meget lille eksport i europæisk sammenhæng og ville derfor ikke kunne forvente at gøre det samme. ¢ 23 0 2 : 2 0 1 2 t eori 10 tendenser for teknologi og arbejdsliv Virksomheden 3 nedsatte i 2010 tænketanken 3 Future Forum for at være på forkant med udviklingen. Sammen med Instituttet for Fremtidsforskning og en række topledere identificerede tænketanken ti vigtige tendenser for fremtidens teknologi og arbejdsliv. Projektet mundede ud i en hvidbog med scenarier og tendenser. Vi bringer i hvert nummer af magasinet et smugkig på en af tendenserne. Denne gang: Augmented reality Der er blevet talt om sammensmeltningen af den fysiske og digitale verden igennem mange år. Nu kommer den takket være smartphones. Sammensmeltningen betyder i korte træk, at mennesker kan se og agere i den fysiske og digitale verden på samme tid og tilsvarende, at omverdenen registrerer dig digitalt og fysisk på samme tid. På kort sigt er noget af det, vi kommer til at arbejde med, de lokationsbaserede tjenester som fx Foursquare. Foursquare er en tjeneste, som giver mennesker – kunder og medarbejdere – mulighed for at tjekke ind digitalt, når de er på en given lokation. Tjenesten giver dig mulighed for fx at se, om dine kolleger er på samme sted, om dine venner også er byen, og hvor dine børns venner er i forlystelsesparken. Business-elementet i Foursquare ligger i, at virksomhederne har mulighed for at lave geografisk markedsføring, sådan at særlige tilbud fra virksomhederne dukker op på Foursquare- brugernes device, når de er i nærheden af virksomheden. Der er også et element af leg og konkurrence i Foursquare, som gør det attraktivt i forhold til den konkurrerende Facebook Places: Ved hyppige indtjekninger på samme lokation, bliver man mayor (borgmester) over lokationen. Spiser man altså frokost hver dag på en café, og husker at tjekke ind, får man en højere status i Foursquare-universet. Tjekker man ind ti gange i forskellige fitness-centre på 30 dage, får man badgen ”Gym Rat”, og tjekker man ind i en lufthavn ti dage ud af 30, får man badgen ”JetSetter”. I virksomhederne vil en af konsekvenserne være, at det giver bedre mulighed for datamining, ligesom man må forvente, at de lokationsbaserede tjenester vil kunne skabe nye former for e-collaboration. Anbefaling – marked og kunder: Stil varen ud på gaden – i en digital version. Det vil sige: Sørg for, at du har teknologien, så du effektivt kan udnytte alle muligheder for at få eksponeret produkter og services på fx smartphones, når kunder og medarbejdere i den fysiske verden har forbindelse med dig og din virksomhed. Hold dig opdateret. Den konstante teknologiske udvikling medfører hele tiden ny kundeadfærd og nye behov fra markedet. Anbefaling – ledelse og medarbejdere: Skab konkurrencemæssige fordele ved at sikre, at dine medarbejdere bliver first movers på ny teknologi, og sørg for at opmuntre dem til selv at anvende den nye teknologi, så de derigennem kan få øje på mulighederne for, at virksomheden får maksimal digital eksponering, og dermed kan udvikle sig mod en stadig stærkere markedsposition. ¢ xx S C E NAR IO 24 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 25 0 2 : 2 0 1 2 sa m f u n d Verdens indbygger nummer 7.000.000.000 blev født i november 2011 et sted i verden. Vi bliver dagligt flere. Men hvordan vil fremtiden for nummer 7 milliard se ud? Hvordan udvikler verden sig i hans eller hendes levetid? Vi har valgt at følge en nyfødt indisk pige fra 2011 til hendes død i 2122. Læs Anders Bjerres scenarie for fremtidens samfund, menneske og teknologiske udvikling. Fremtiden for nummer 7.000.000.000 Af Anders Bjerre I ndira – verdens indbygger nummer 7.000.000.000 – blev født i en fattig familie i en afsides indisk landsby i november 2011. Forældrene græd, for piger koster medgift, men selektiv abort havde svigtet. 12 år senere, i 2023, ser det bedre ud for Indira. Mange års frasortering af pigefostre i både Indien og Kina har øget kvinders værdi; mænd ønsker kvinder, og bruderov forekommer jævnligt i landdistrikterne. Den øgede andel frustrerede unge mænd har generelt gjort kulturen lidt mere aggressivt og negativ, men for Indira betyder det længere skolegang: Med en god uddannelse er hun værdifuld og kan bedre sikre forældrenes alderdom. Indira bliver uddannet som tandtekniker, støttet af et legat for etniske minoriteter. Hun får fuldtidsjob som 23-årig i 2034, men studerer videre på nettet: Voicecontrolled Virtual Workspace (VVW) er blevet almindeligt også for sproglige minoriteter, her 12 år efter hindi-versionens gennembrud. Horisonten er blevet bredere på VVW; Indira har studie kammerater i hele verden. Den globale kontakt er stimulerende. Hun ved, at hun aldrig vil kunne rejse væk fra sin region, for stigende problemer med invasive dyrearter og nye sygdomme har stoppet rejsernes epoke. Til gengæld har mange indrettet et virtuelt rejserum med 4D-oplevelser; det er faktisk bedre, siger man, for man slipper for alt rejsebøvlet. Indiras familie håber at få råd til det engang. I 2038 gifter Indira og Arun fra nabobyen sig. Året efter får de en dreng, Bhuman. Med to indtægter har de det godt, og tre år senere køber Arun en bil, en Tata NanoLectron, som kan oplades af solcellerne på deres hustag. Det er heldigvis blevet let at køre bil; man skal bare fortælle den, hvor man vil hen. Bhuman trives, men Indira og Arun er bekymrede for hans fremtid. Klimaproblemerne vokser fortsat, og somrene 2040- S C E NAR IO 2045 bliver 1,5 grader varmere end ventet, så mange afgrøder mistrives. Indien har opslugt befolkningen fra øgruppen Maldiverne, der nu jævnligt overskylles, og landbruget har måttet opgives flere steder: Meget landbrugsjord er nedslidt, andet tørke ramt, og fødevarepriserne stiger globalt. Verdens befolkningsvækst bliver ved at være en udfordring for bæredygtigheden; også Indien har nu étbarnspolitik. Ikke desto mindre vil der være 10 milliarder mennesker i 2062, ser det ud til. Man forventer øget fattigdom og stigende hungersnød i flere lande. Teknologiske innovationer kan løse mange problemer, men for langsomt til at afhjælpe den globale malaise. Og vil Bhuman overhovedet kunne få arbejde, uanset hans uddannelse? Robotter er mere præcise end mennesker, og de giver højere udbytte i både fabrikker og landbrug. Arbejdspladserne forsvinder gradvis; Indira er for længst ophørt som tandtekniker. Mange funktioner kræver dog fortsat mennesker, og timelønnen er pæn i nutidens Indien, så man lever fint af et deltidsjob – og har tid til sin familie og sin religiøse gruppe. Staten har overtaget meget af det automatiske produktionsapparat, og udbyttet bruges fx til at finansiere gratis skoler og hospitaler. Arun mister sit job i zCorp 2053; også udviklingsarbejde automatiseres nu ofte. Men han genoptager sit gamle job som tennistræner og starter på en ny uddannelse året efter. Familien trives fint med dette. Andet ville også være mærkeligt: Ingen forventer stabile karrierer i nutiden, lange ansættelser er old school. Indira selv må lukke sit hjemmeservicefirma 2057, for Super Memsahib!robotterne kan efterhånden virkelig alt og gør det med et smil – og meget billigere for kunderne. Mange almindelige indere lever næsten som engelske officerer gjorde det i landet førhen: Butleren gør, hvad man ønsker sig. Butleren er bare blevet elektronisk. Fødevareproduktionens fremskridt gør atter maden billigere i 26 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 27 0 2 : 2 0 1 2 sa m f u n d 2060’erne. Genmodificerede, højtydende, tørkeresistente planter, passet af maskiner, supplerer maden fra gæringstanke. Bortset fra til visse religiøse anvendelser, hvor traditionelt dyrket mad foretrækkes, bruger man nu kun gode, innovative madvarer. Man spiser godt i det meste af verden, og sport er blevet vigtig, da diabetes truer mange. Indira starter på universitetets webuddannelse for interreligiøs coaching 2062. Nogle temaer forsvinder aldrig. Civilisationernes sammenstød udfordrer stadig på lokalt plan i Indien, selvom det store ragnarok er blevet undgået, samt i i ’failed states’ som Somalia, Sudan, USA og flere centralasiatiske områder. Den grasserende individualisme, materialisme og manglende åndelige retning giver problemer i sekulære samfund. Tidligere talte kortsynede anarconomy-fans om netværksøkonomiens velsignelser, men nu er fascinationen drevet over. Skrivebords teoretikerne havde overset, hvor mange problemer ultraindividualiseringen ville give: Ingen savnede cheferne, alle savnede Staten. Da ansvarligheden overfor andre (og overfor samfundet som helhed) gik fløjten, steg kriminalitet og utryghed eksplosivt. Fx var det tidligere USA reelt styret af private militser. Enkelte velstillede fandt sikkerhed til søs, men i praksis blev de jaget vildt. Individets frisættelse blev et fælles helvede. Verdensbefolkningen er stagneret før ventet. Allerede ved Indiras fødsel gad mange japanere ikke besværet med kærester – og da slet ikke med børn. Holdningen har spredt sig, først til Østasien, senere til Europa, Storarabien og Nordamerika. Selv i religiøse regioner – Indien, Afrika, Latinamerika – stagnerer folketallet. I den øvrige verden er folketallet faldet væsentligt: mange anså tilværelsen for meningsløs, kun forbrug gav adspredelse, mens kærester gav bøvl. Kulturen gik fra familiebøvl til sexrobotter, fra ”zipless fuck” til ”zipless fuck off”. Indira er lykkelig over at være inder; i Indien lever arbejde, familie og religion videre. Der er konflikter, men også varme og liv; måske derfor er Indien forblevet et af verdens centre for klassisk, menneskebåret udviklingsarbejde og kommunikation. Indien får sin første anden-generations fusionsreaktor 2070. Første genereration skuffede, men det nye, zambianske design er perfekt. Der er udsigt til essentielt gratis elektricitet, når kapaciteten er udbygget omkring 2100; en millionbys årlige energiforbrug koster en liter havvand, uden miljø- eller klimaproblemer. På kort sigt bremser man opvarmningen med solskærme i rummet; dermed giver kulkraftværkerne ikke længere klimaproblemer. Velstandsvæksten kan fortsætte, selvom kulbrydning fortsat belaster miljøet. I 2091 får Indira en datter. Det er usædvanligt med to børn, men trods de mange medicinske fremskridt er det klogest at føde, før man bliver 90. Meget kan klares med genterapi og bio-reservedele, K O r t men alder er trods alt ikke helt afskaffet endnu. Desuden vil man nu helt forbyde børnefødsler; overlevelsesraten for børn født efter 2050 er ekstremt høj, de vil formentlig leve i århundreder. Globalt er der blevet født færre børn end FN tidligere ventede, men til gengæld lever man længere, og omkring 2100 er vi 9,2 milliarder. Der er dog også andre agendaer. Bio-reservedelsoptimering er fortsat kostbart, og de biosociale forskelle stiger stærkt efter 2090. Fattige nedslides og dør fortsat, mens de rigeste diskret indgår i den globale elite af transhumanoider: genmanipulerede individer med superkræfter, superhelbred, intelligensforstærkere og andre special-egenskaber. Transhumanoider lever reelt adskilt fra mennesker, men kontrollerer informationerne og dermed menneskene i et ”styret demokrati”. Og genmanipulationerne er ved at omdanne dem til en ny art. Men det hører almindelige mennesker som Indira intet om. De vil næppe indse visdommen i, at menneskeheden opdeles – og den ene del afvikles. Overbefolkning er ikke årsagen. Fusionsreaktorerne giver rigelig energi, og Jorden redesignes løb ende efter behov med såkaldt ”Terraforming”. Men de sidste 9 milliarder er blevet irrelevante, set fra de to hundrede millioner transhumanoiders perspektiv. Konstant sammenkoblet i en global intelligent bevidsthed er de andre arter langt overlegne. Det er lykkedes at skabe en verden, hvor ’rige mennesker’/ trans humanoider ikke har brug for fattige – modsat tidligere tiders rige, hvis livsstil var baseret på blandt andre servicefolk og samle båndsarbejdere. Og hvorfor lade de 9 milliarder bruge ressourcer, når de reelt er overflødige? I 2111 erklærer UCRAT (Universal Council of Robots And Transhumanoids), at mennesker er unødvendige fremover. De nuværende kan leve videre, men reproduktion forbydes, og reparationsarbejdet indstilles. Menneskene vil dermed reelt blive afviklet på hundrede års sigt. Eventuelt vil man dog bevare en mindre bestand for at supplere den transhumanoide genpulje. UCRAT’s 2111-erklæring giver anledning til lokale opstande, men de holder hurtigt op. Menneskene kan ikke klare sig uden robotterne, og da slet ikke bekæmpe dem. Og UCRAT har let kunnet gennemskue oprørerne. Mennesker har indlejrede kommunikationschips; det letter dagligdagen, men samtidig kan UCRAT følge deres tanker. Og køkkenrobotterne laver ikke mad til opsætsige individer. Oprørene slutter brat. Indiras familie lever videre, men Indiras liv slutter 2122; udskiftningshjerter er utilgængelige og døden uafvendelig. Hendes mand og sønnen omkommer året efter i en trafikulykke, men datteren lever frem til 2222 uden synderlige begivenheder i sit liv. Francis Fukuyamas bogtitel, ”The end of history and the last man”, bliver til virkelighed 130 år efter udgivelsen 1992. ¢ Anders Bjerre er økonom og seniorforsker på Instituttet for Fremtidsforskning. ”De biosociale forskelle stiger stærkt efter 2090. Fattige nedslides og dør fortsat, mens de rigeste diskret indgår i den globale elite af transhumanoider: genmanipulerede individer med superkræfter, superhelbred, intelligensforstærkere og andre special-egenskaber.” S C E NAR IO 28 0 2 : 2 0 1 2 f remtidens ... kvinder Af Mette Skovbjerg Vi ser dem alle steder. I de bedst betalte jobs. I de højeste positioner i samfundet. Kvinder, der bliver lyttet til. Kvinder med mandat. Kvinder med magt. Power-kvinder. Kvinder som Angela Merkel, Hillary Clinton, Sonia Gandhi, Christine Lagarde (Managing Director, IMF), Indra Noori (CEO PepsiCo). Og det er ikke længere den store overraskelse, at kvinder nu (også) sidder på den slags poster. De yngre generationer i dag kan endda blive lidt beklemte og pinligt berørte over de gamle rødstrømper, når de tager endnu en tur i ringen for ligestilling, ligeløn og kvinderettigheder. For hvad mere er der at kæmpe for? Kvindekampen er so last season. Og alligevel er ligestillingsdagsordenen ikke længere væk, end at den for vores bedstemødre og mødre var meget nærværende. For når serier som Mad Men og PanAm ruller over skærmen i de små hjem, må selv den unge generation anerkende, at kønsrollemønstre har forandret sig markant – og på ganske kort tid. Og at de ting, kvinder i dag tager for givet, var vanskelige – hvis ikke umulige – for bare få årtier siden. Men man kan også spørge, hvorfor kvindens vej til magten ikke er realiseret før nu? Kvinder er jo det driftsikre køn. Mens mændene jager og samler, bygger kvinderne rede og sørger for artens overlevelse. I langt de fleste familier er det kvinderne, der træffer købsbeslutningerne. Dermed burde det jo være logik for burhøns, at når kvinder ikke længere er domesticerede, så holder de organisationer, virksomheder og samfund driftsikre. Og det er ikke blot i velbjergede stater. I dag ved vi, at mikrofinansiering og udviklingsbistand er bedst givet ud til matriarken i familien. Hun bliver hos ungerne, rejser ikke ind til byen, men investerer klogt i opretholdelse af hustandens indtægter og sikrer dens overlevelse. De kvindelige dyder (hvis man tør skrive om noget sådant) er måske også mere kompatible med netværkssamfundets fokus på relationer, collaboration, videndeling og kontakt mellem mennesker og værdier? Og måske derfor er kvinder det fremtidssikrede køn? I USA, hvor man på visse fertilitetsklinikker selv kan vælge kønnet på sit barn, vælger et flertal af forældrene da også pigebørn. Og forskere er ganske tæt på at kunne dyrke sædceller af hudceller – hvilket jo dermed betyder, at kvinder kan få børn med hinanden. Uden mænd. Så fremtidens samfund kan meget vel være et kvindesamfund. Hvor mænd er en minoritet. Det stemmer blot dårligt overens med de seneste tendenser, som viser, at en større og større andel kvinder faktisk gerne ville gå hjemme; passe hjemmet, sysle med egne projekter og give børnene en tryg opvækst med (i hvert fald) én forælder tæt på. En tendens, som får rødstrømperne til at gyse. Spørgsmålet er, om det – mens fremtidens kvinder har alle muligheder for at blive power-kvinder – (igen) bliver en respekteret og acceptabel karrierevej at investere i det nære? S C E NARIO 29 0 2 : 2 0 1 2 t ren d t ren d dissektion De fleste betragter det som en fejl, når en kvinde gennem for lang tid ikke får ordnet de mørke udgroninger, der kommer frem, når hun bleger sit hår. Det betragtes traditionelt som sjusket at se på, men ikke desto mindre – eller måske netop derfor – er det blevet hipt blandt celebrities og trendsættere. Maria Mackinney-Valentin er Danmarks første egentlige trendforsker. Udgroninger Hun har en ph.d. grad i trendforskning og arbejder som forskningsadjunkt på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Designskolen . Af Maria Mackinney-Valentin Cheapo Det kan være, at forbrugerne er trætte af at høre om finans krisen, men det betyder ikke, at de ikke mærker den. Udgroninger ville historisk set signalere, at man ikke har råd, tid eller åndsnærværelse nok til at gøre noget ved det. I dag er udgroninger noget, man har med vilje eller endda får lavet hos frisøren. Det kan handle om at signalere en solidaritet med de hårdest ramte ved at styre udenom det demonstrative forbrug. Det vil sige, at man ser ’fattig’ ud med vilje. Altså et socialt signal om, at man har andre værdier end de materielle. Ødselhed er ude, og det kan se ud til at fastholde forbrugerne i deres aktuelle forsigtighed – og på den måde forlænge trenden med udgroninger. Hair power Emotivation Hår har gennem tiderne kunnet kommunikere etnisk tilhørsforhold, pubertet, alder dom og social status. Det kan sige noget om gruppetilhørsforhold, kvindefrigørelse, subkulturel identitet og musik smag. Fra Bob Marley til punkerne. Fra svenskerhår til Dronning Margrethe. Fra Samson i det Gamle Testa mente, der mister kraften, da hans hår bliver klippet af, til Rapunzel, der er fanget af den kraft, hendes hår har. De lange kæder af keratin – vores hår altså – danner så at sige grobund for at fortolke og redefinere mange aspekter af vores tilværelse, fx hvordan vi opfatter køn, seksualitet, status og magt. Udgroning kan ses som en måde at udfordre den måde, vi forstår kvindelige skønhedsidealer på ved at hylde det, der ellers bliver betragtet som grimt. Forbrugere kan identificere sig med udgroninger uden, at de af den grund vil lade de mørke rødder komme til syne på deres egen hovedbund. Det er altså værdierne og signalerne, de kan forholde sig til, bare ikke nok til, at de vil handle på det. Hvis virksomheder er i stand til at aktivere denne passive, emotionelle identifikation til handling, ligger der et potentiale for produktudvikling. Det handler om at se på de værdier og attituder, der deles. I forhold til ud groninger må virksomheder afklare, hvordan trenden er relevant for netop dem ved af undersøge, om forbrugerens emotivation har rod i en modstand mod overforbrug, en udfordring af skønheds idealer eller en fejring af det ’forkerte’ for at skabe et socialt forspring. Det handler altså mindre om at kopiere den visuelle manifestation af en trend og mere om at gå spadestikket dybere og se på de følelser, der ligger til grund. Localike Selvom globalisering har været en realitet længe, har det lokale tilhørsforhold – socialt, historisk og kulturelt – aldrig sluppet grebet i os. Vi identificerer os stadig med vores netværk i forhold til vores forbrug. Det er derfor, at mikrotrends er i søgelyset. Verden trækker sig sammen specielt i krisetider, hvor det nære kommer til at fylde. Small is the new big. Der ligger en tryghed i mikrogrupper inger, der deler identitets markører. Udgroninger er en mikrotrend på den måde, at den kun kan aflæses som statusgivende i specifikke grupper, mens de fleste andre vil anse den for det modsatte. Det udfordrer tanken om adoptionsteorier og kritisk masse, fordi trends arbejder inden for små stammer frem for større, målbare segmenter. Accidentalism Specielt den aktuelle mode er præget af et paradoks. Det handler tilsyneladende om at se ud som om, man ikke har skænket sit udseende en tanke. Om man ligner en hjemløs eller en bedstemor, er der social status i ikke at have gjort sig synderligt umage. Accidentalism handler om at være smart ved et tilfælde og er en udløber af en stigende grad af casualization. Man kan spekulere i, om mode er ved at gå af mode, når det underspillede, hemmelige og let misforståelige har fået status. Men sådan er mode. Det er en paradoksal dynamik, der skubbes fremad ved udskillelse og efterligning. Moden lever af at signalforvirre, så trendsættere kan bevare deres position så længe som muligt. S C E NAR IO 30 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 31 0 2 : 2 0 1 2 Trash flash Man siger, at blondiner har det sjovere (med historiske undtagelser som Marilyn Monroe). Måske skal ud gronings-trenden ses i lyset af et behov for at slippe det rationelle lidt og lade fornuften snooze efter en periode med tunge emner på verdensdagsordenen. Specielt afbleget hår taler til instant gratification uden tanker for morgen dagen, netop fordi den lyse lykke er kort, når de blonde lokker ikke er ægte. Selvom vi ikke kan løbe fra virkelig heden, kan vi sætte den på pause, i den tid det tager for leverpostejsfarven at vokse ud. Udgroningen bliver påmindelsen om modstand mod fornuften og det nødvendige pusterum. f re m t i d s f ors k nin g f re m t i d s f ors k nin g Efter det fatale markedsdrevne finanskollaps i 2008 råder usikkerheden i det globale erhvervsliv. Forandringsparathed er et nøgleord, og det er nødvendigt at opstille flere scenarier for udviklingen i erhvervs- og forretningslivet mod 2017 og videre frem. Men uanset i hvilken retning udviklingen går, tyder meget på, at fremtiden i langt højere grad end tidligere er lagt i hænderne på politikerne. Læs med om … Scenarier og drivkræfter for fremtidens erhvervsliv ”Den langsigtede trend er en polarisering af erhvervsstrukturen, som i øget omfang domineres af nogle få meget store globale mastodonter og et stigende antal helt små entreprenører/gazeller.” Af Niels Bøttger-Rasmussen D parametre fører også til udligning af forskelle, og det begrænser innovation og mangfoldighed. Scenarie 2 - Turbulens: Tidsånden kendetegnes ved global konfrontation. Radikal usikkerhed indebærer, at nye kriser dukker op hele tiden. Politikerne svarer igen med handelskrige, valutakrige og kamp om ressourcerne og virksomhederne med nye tiltag for at undgå risici. Protektionisme, nationalisme og social uro bidrager til stagnation og tilbagegang. Scenarie 3 - Ny vækst: Tidsånden præges mere af globalt samarbejde end af konfrontation og konkurrence. Truslerne er globale, men det er mulighederne også. Der opnås global konsensus om at beskatte CO2, styre spekulativ finansvirksomhed og modvirke uproduktiv skatte- og lønkonkurrence. Mulighederne ligger dels i styrket global arbejdsdeling og specialisering, baseret på forskelle og styrkepositioner, og dels i øget offentligt/privat samspil om løsninger på de store globale udfordringer: ressourceknaphed, klima, aldring, sundhed og fattigdom. et altoverskyggende problem for dagens erhvervsliv er den radikale usikkerhed, som hersker. Den betyder, at det eneste sikre er, at der vil komme flere wildcard-lignende forandringer i stil med finanskrisen, som vi ikke har forestillet os i dag. Den væsentligste udfordring for enhver, der vil lave forretning i de kommende år, bliver derfor at skærpe evnen til at håndtere forandringer, både på kort og lang sigt. På kort sigt (2-4 år) er fleksibilitet og omstillingsevne i centrum. På lang sigt (10 år) er det centrale at tage bestik af de langsigtede drivkræfter for forandring – de såkaldte megatrends – som er i spil, krise eller ej. På den mellemlange bane (5 år) er det nødvendigt at forholde sig til forskellige scenarier for verdens gang. I de sidste 30 år har det i vidt omfang været markedet og dermed erhvervslivet, som har drevet forandringerne på godt og ondt. Denne epoke kulminerede med det fatale markedsdrevne finanskollaps i 2008. Meget tyder imidlertid på, at fremtiden i langt højere grad er lagt i hænderne på politikerne. Det bliver politikerne, som afgør, hvilket af de følgende tre scenarier, som bliver virkelighed: Scenarie 1 - Mådehold: Tidsånden præges af global konkurrence. Der konkurreres på ’uproduktive’ kortsigtede tiltag som lavere lønninger, skatter og gæld, snarere end på langsigtede, værdi skabende forhold som forskning og innovation. Denne form for konkurrence begrænser forbrugerefterspørgsel og offentlig produktion og bidrager dermed til lavvækst. Konkurrence på disse S C E NAR IO Paradokser Den helt centrale motor for fremtidig vækst er de nye vækst økonomier, hvor 82 procent af verdens befolkning bor, og hvor 50 procent af den globale vækst finder sted. Vækstøkonomierne er de fleste af de tidligere såkaldte u-lande i Asien, Afrika og Latinamerika, hvor væksten nu er 2-3 gange højere end i Vesten. For Vestens virksomheder handler det om at blive koblet på denne 32 0 2 : 2 0 1 2 vækst, bidrage til den og ikke mindst gøre den mulig ved hjælp af fx clean-tech løsninger. Fremtiden er kendetegnet ved en række ubalancer og paradokser, som der skal findes politiske løsninger på. For det første er det ikke langtidsholdbart, at det er de rige og aldrende lande, som låner af de fattige med langt yngre befolkninger. For det andet er det et paradoks, at væksten skal sparkes i gang ved at stimulere modvillige forbrugere gennem skattesænkninger til at forbruge endnu mere samtidig med, at der er et udækket behov for flere og bedre offentlige goder, som sundhed, skoler, miljø og infrastruktur, men ikke tilstrækkelig politisk vilje eller evne til at finansiere dette, hverken i USA eller EU. For det tredje er det et paradoks, at hovedparten af de store virksomheder til trods for krisen tjente mere i 2012 end før krisen. Overraskende få virksomheder uden for finans og byggeri er gået konkurs. Profitandelen steg markant i de gode år op til krisen og er, efter et kortvarigt dyk i 2009, forblevet høj under krisen, mens lønandelen er faldet. Det er usædvanligt set i forhold til tidligere kriser. Den globale konkurrence handler ikke mindst om at nedbringe lønomkostningerne. Også i lande som Tyskland og Japan med høj konkurrenceevne og store betalingsbalanceoverskud er løntilbageholdenhed en dyd, selvom højere lønninger her ville kunne bidrage til at stimulere forbruget og den globale vækst. Virksomhedernes store overskud investeres i begrænset omfang S C E NARIO i ekspansion, fordi efterspørgslen ikke er til stede. I stedet benyttes det til at nedbringe gæld eller udloddes til aktionærerne, fx via opkøb af egne aktier, hvilket hverken bidrager til at øge investeringer eller forbrug. I det lys er det et yderligere paradoks, at lavere selskabsskatter jævnligt fremhæves som et velegnet middel til at øge etablerings- og investeringslysten i erhvervslivet. Et enkelt land kan givetvis tiltrække virksomheder og nyinvesteringer ved at tilbyde lave selskabsskatter (og lønninger), men som oftest sker det på bekostning af andre lande og bidrager derfor ikke til global vækst. Øget vækst kommer kun via øget efterspørgsel, højere produktivitet eller innovation. Risikoen er jobløs vækst, fordi de store virksomheder i vidt omfang automatiserer og udflytter arbejdspladser, mens den lokale jobvækst overvejende sker i unge mindre virksomheder, som der, så længe krisen tynger, kommer færre af. I 10-året fra 2001 til 2010 har amerikanske multinationale virksomheder, som beskæftiger 20 procent af arbejdsstyrken i USA, reduceret medarbejderantallet i landet med ca. 2,9 millioner medarbejdere, mens antallet af medarbejdere i udlandet er forøget med 2,4 millioner.1 De høje overskud skyldes, at de store virksomheder har været dygtige til at skære i omkostningerne og øge produktiviteten markant, blandt andet via udflytning af produktion, og at de har været gode til at flytte omsætningen ud på nye markeder og blive endnu mere globale i takt med, at de hjemlige forbrugere har svigtet. Mange små virksomheder har derimod problemer, fordi de 33 0 2 : 2 0 1 2 f re m t i d s f ors k nin g f re m t i d s f ors k nin g ”Fremtiden er kendetegnet ved en række ubalancer og paradokser, som der skal findes politiske løsninger på.” ”Den helt centrale motor for fremtidig vækst er de nye vækstøkonomier, hvor 82 procent af verdens befolkning bor, og hvor 50 procent af den globale vækst finder sted.” nale virksomheder. Ti år senere var andelen faldet til 35 procent.2 Den langsigtede trend er en polarisering af erhvervsstrukturen, som i øget omfang domineres af - i den ene ende af størrelsesskalaen - nogle få meget store globale mastodonter og (når krisen letter igen) i den anden ende af et stigende antal helt små entreprenører/ gazeller, som nogle gange opstår som knopskud fra de større virksomheder. Disse virksomheder ender i øvrigt ofte med at blive købt op igen af de store, hvis de bliver en succes. En del bukker under igen, mens andre fortsætter som ’living dead’ uden vækstperspektiver, men med mulighed for at give et acceptabelt indtægtsgrundlag til deres ejere for en tid. Konglomerater, som fx tyske Siemens, danske Mærsk og amerikanske General Electric, der driver virksomhed inden for en vifte af forskellige brancher, var i en længere periode op til krisen ikke i kridthuset hos investorer og management guruer på grund af risiko for mangel på forretningsmæssigt fokus. De fleste af disse har imidlertid klaret sig relativt godt gennem krisen. Risikospredning gør dem mindre sårbare overfor pludselige forandringer, og de har bedre muligheder for at selvfinansiere aktiviteterne og agere bank for egne datterselskaber. Det kan give et forspring også efter krisen, sammenlignet med ’stand-alone’ konkurrenter. Især i de nye vækstøkonomier klarer konglomerater som fx indiske TATA sig godt. Det kan skyldes, at de eksterne kapitalmarkeder ikke er så veludviklede som i Vesten, og at korporatisme i form af samarbejde med staten og andre store virksomheder er er ikke dygtige nok til disse ting. Samtidig er de små virksomheder i højere grad end de store ramt af mangel på finansiering. De store virksomheder har bedre adgang til egenkapital via børserne, flere muligheder for at hente kapital udenom de trængte banker og er mindre sårbare, fordi de ofte har flere bankforbindelser. De store virksomheder er også bedre gearet til at begå sig i en stadigt mere reguleret verden, kendetegnet ved stigende kompleksitet. Krise og lavvækst betyder, at færre nystartede virksomheder får succes, og at flere nødlidende små og mellemstore virksomheder overtages af store kapitalstærke koncerner. Derfor må krisen forventes at få som konsekvens, at de store multinationale virksomheder styrkes på bekostning af de mindre virksomheder. Opkøbsog fusionsaktiviteten steg med 32 procent i 2011, sammenlignet med 2010, men ligger fortsat under top-niveauet i 2007-2008. Globalisering og specialisering betyder, at et lands eller en regions erhvervsstruktur i stigende omfang kommer til at bestå af en lille håndfuld meget store globale virksomheder med nationale rødder, men med flere ansatte i udlandet end hjemme. Hertil kommer et stort antal mellemstore virksomheder med lokal baggrund, men som er købt op af store udenlandske multinationale virksomheder, der kan bringe deres produkter ud i verden og tilføre kapital og andre ressourcer til udvikling af forretningen. I den indenlandske svenske industri arbejdede til eksempel 21 procent i 1993 i udenlandsk ejede multinationale virksomheder. 10 år senere var andelen steget til 46 procent. I 1993 arbejde 54 procent i svenske multinatio- S C E NAR IO 34 0 2 : 2 0 1 2 vigtigt. Statskapitalisme og korporatisme er i fremmarch. Det er reglen snarere end undtagelsen i mange af de nye vækstmarkeder, og korporatisme er også synlig i fx Sverige, som har klaret sig bedre gennem krisen end de fleste andre vestlige lande. I vesten har staten i mange tilfælde måttet træde til med en hjælpende hånd og deltage som medejere. Statsejede virksomheder er i dag ofte lige så professionelle som de private og er samtidig ikke i samme omfang underlagt de finansielle markeders luner. Det er mange steder lykkedes at kombinere fordele fra begge de to regimer: planøkonomi og markedsøkonomi og undgå nogle af ulemperne. Det gælder ikke mindst den socialistiske markedsøkonomi Kina, men også Vietnam har succes med at kombinere marxisme og kapitalisme. Hidtil har vestlige multinationale domineret udviklingen, men fremover forventes et stigende antal store virksomheder fra de nye vækstøkonomier at foretage opkøb i Vesten, og det kan også bidrage til fremgang for konglomerater. Over de næste 15 år forventes cirka 2200 indiske virksomheder at åbne eller overtage virksomheder i udlandet3. Fremtidens erhvervsliv skal naturligvis som hidtil primært leve af at levere forbrugerprodukter, og her ligger vækstpotentialet ikke mindst i de nye vækstøkonomier, hvor middelklassen ekspanderer kraftigt. Men en stigende del af fremtidens erhverv, både i vækstøkonomierne, men især i vesten, kommer til at operere i grænselandet mellem det traditionelt private og det offentlige. Sundhed, uddannelse, forskning, sikkerhed, miljø, byudvikling, klima og ressourcer, infrastruktur og kultur er vækstområder, som staten hidtil i vidt omfang har taget sig af. Da staten ikke længere har de nødvendige ressourcer hertil, kommer den fremtidige økonomiske vækst ikke mindst handle om at inddrage det private erhvervsliv i løsningerne. Der kommer et øget offentligt/privat samspil, og de to sektorer får mere brug for hinanden end nogensinde. ¢ OM FORFATTEREN Niels Bøttger-Rasmussen er cand. polit og HD i Finansiering og Kreditvæsen og har siden 1996 arbejdet som fremtidsforsker på Instituttet for Fremtidsforskning. NOTER 1 Wall Street Journal: Big U.S. Firms Shift Hiring Abroad, April 19th, 2011. 2 Roger Bandick, Holger Görg og Patrik Karpaty: What happens to R&D in domestic multinationals after foreign acquisition? Vox EU.org, January 15th, 2011. 3 PricewaterhouseCoopers LLP (PwC): Emerging multinationals: The rise of new multinational companies from emerging economies, April 2010. S C E NARIO 35 0 2 : 2 0 1 2 f re m t i d s f ors k nin g f re m t i d Det arktiske havområde er i det 21. århundrede et foranderligt og komplekst sted. Globalisering,klimaforandringer og geopolitik spiller sammen på hidtil usete måder og skaber store forandringer på verdens top. En central, men endnu ikke fuldt erkendt, drivkraft for forandring i regionen er den globale, økonomiske jagt på udnyttelse af ressourcer. Lawson Brigham, forhenværende formand for Det Arktiske Råds Arctic Marine Shipping Assessment, bringer her fire scenarier for fremtidens Arktis. Scenarier for fremtidens søfart i et globalt forbundet Arktis Af Lawson Brigham E n af de centrale udfordringer for Det Arktiske Råds Arctic Marine Shipping Assessment (AMSA), udgivet i maj 2009, var at identificere de større usikkerheder, der spiller en central rolle for den fremtidige udnyttelse af det arktiske hav. En central succes for AMSA var brugen af scenarieplanlægning – at skabe scenarier for sandsynlige fremtider for skibsfart i det arktiske hav – mod 2020 og 2050. AMSA identificerede næsten 120 faktorer og drivkræfter, der kan få indflydelse på fremtiden for aktiviteter i det arktiske hav, blandt andet centrale faktorer som fx de retlige og forvaltningsmæssige tilstande, priser på olie og gas, prisen hårde mineraler og andre globale råvarer (nikkel, kobber, zink, jernmalm og sågar ferskvand), klimaforandring og variation i havisen, sikkerheden på andre globale fragtruter, nye fund af råvarer i og uden for Arktis, de globale handelsmønstre, tiltag fra søforsikringsbranchen og fremkomsten af nye arktiske brugere såsom Kina, Japan og Korea. Efter at have studeret en større mængde mulige kombinationer af faktorer, identificerede AMSAs scenarieteam to primære drivkræfter og usikkerheder: a) Ressourcer & handel: graden af efterspørgsel efter den arktiske regions naturlige ressourcer og den deraf følgende handel, og b) Forvaltning: graden af relativ stabilitet af regler for brug af havet, både i Arktis og på verdensplan. Rammerne for scenarierne, eller usikkerhedsakserne, blev formet af disse to usikkerheder og primære drivkræfter (se aksekryset på side 38). S C E NAR IO 36 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 37 0 2 : 2 0 1 2 f re m t i d s f ors k nin g 1 Arctic Race 4 Arctic Saga Mere efterspørgsel efter ressourcer & handel; Mindre stabil forvaltning Høj global efterspørgsel og ustabil forvaltning sætter scenen for en hidsig kappestrid om at udnytte Arktis’ naturværdier og ressourcer. Det er et økonomisk ‘gold rush’ med politiske implikationer for både arktiske og ikke-arktiske nationer. Mange internationale spillere vil agere for at overtrumfe konkurrenterne og sikre sig arktiske ressourcer i dag. Kappestriden bliver drevet af stigende globale råvarepriser. Det globale klima bliver fortsat varmere, og det accelererer tilbagetrækningen af den arktiske is og øger adgangen for skibsfart i hele regionen. Ensidige forvaltningsordninger hos flere arktiske nationer, blandt andre Canada og Rusland, fører til manglende konsistens i standarder for søfart og manglende investeringer i infrastruktur i de arktiske havområder. I sommersæsonen er der skibsrejser langs den russiske nordkyst, og naturressourcer bliver fragtet fra Nordnorge og det vestlige Rusland til globale markeder i Kina. Mere efterspørgsel efter ressourcer & handel; Mere stabil forvaltning Dette er en verden, som i det store og hele er drevet af forretningsmæssig pragmatisme, der balancerer globalt samarbejde og kompromisser med en vellykket udnyttelse af arktiske ressourcer. Arktis er fuldt forbundet med en global økonomi, som oplever voksende velstand. Høje globale priser på råvarer understøtter en systematisk udnyttelse af arktisk olie, gas og hårde mineraler. For eksempel er Mary River-minen på Baffin Island, verdens største forekomst af højkvalitets-jernmalm, forbundet året rundt af isbrydende skibe med den europæiske og kinesiske stålindustri. Alt dette har givet den nye nation Grønland mulighed for at blomstre op og blive et fuldgyldigt medlem af den arktiske region, hvad angår deling af økonomiske og politiske interesser i regionen. Som forventet er den globale opvarmning fortsat, og havisen i Arktis trækker sig tilbage. LNG-drevne isbrydende fragtskibe sejler i sommersæsonen gennem Ruslands nordlige sørute og forbinder europæiske og russiske naturressourcer med markeder i Stillehavet. Der er en betydelig deling af umådelig rigdom fra de nye økonomier. 2 Polar Laws 3 Polar Preserve Mindre efterspørgsel efter ressourcer & handel; Mindre stabil forvaltning Lav efterspørgsel og ustabil forvaltning har resulteret i en grumset og underudviklet fremtid for Arktis. En global økonomisk lavkonjunktur og stigende national protektionisme har skabt internationale gnidninger. Verden over forstyrrer udbredte nationale uroligheder vigtige globale forsyningskilder af energi, og disse uroligheder flytter også opmærksomheden væk fra globale problemer såsom klimaforandringer og beskyttelse af havmiljøet. Der er ingen større respekt for regulativer, og i Arktis ser man ingen videre kontrol med standarder for søfart og minimale investeringer i infrastruktur – trods store behov er der ikke skabt et sikkerhedsnet. En nedgang i udslip af drivhusgasser har nedsat hastigheden af svindet i arktisk havis, og det har begrænset den ellers ivrigt imødesete forlængelse af sæsonen for skibsfragt. Energipriserne svinger vildt indtil midten af århundredet, og denne tendens mindsker investeringer i offshore-udvikling i Arktis. Ureguleret skibsfragt finder sted uden større opmærksomhed. Mindre efterspørgsel efter ressourcer & handel; Mere stabil forvaltning Lav efterspørgsel og stabil forvaltning sænker tempoet for udnyttelsen af arktiske ressourcer og skaber et udstrakt naturreservat med strenge regler for skibsfragt. Dette er en verden, hvor hensyntagen til miljøet, koblet med, at geopolitiske og økonomiske interesser er rettet mod andre steder, har drevet en stærk bevægelse for systematisk bevarelse af Arktis. Arktiske reserver af olie og gas har vist sig skuffende små, særligt offshore. De sidste offshore-sonderinger i Grønland blev afsluttet i 2022, og udviklingen i russisk offshore er gået i stå. Alternative energikilder vinder frem som levedygtige kilder til global vækst. Offentlig bekymring omkring klimaforandringer og naturbeskyttelse har særligt ramt projekter i det Arktiske Ocean. Harmoniserede regler for design af arktiske skibe og begrænsning af forurening har været på plads siden 2015, som bekendtgjort af International Maritime Organization. Kun få arbejdspladser og penge flyder til de arktiske samfund. f re m t i d s f ors k nin g Den rolle, som klimaforandring og en fortsat tilbagetrækning af arktisk havis spiller, indgår fuldt i AMSAs scenarier. Ændringer i havisen på Arktis anses at forbedre adgangen for skibe og potentielt forlænge sæsonen for sejlads. Set med AMSAs øjne er det globaliseringen af Arktis og udnyttelsen af de derværende naturressourcer, som er de primære drivkræfter for øget skibsfart i Arktis (havturisme er også steget markant). Bedre adgang på grund af tilbagetrækning af isen letter brugen af havet, men de globale økonomiske drivkræfter anses som det vigtigste. Når de to centrale usikkerheder – forvaltning og ressourcer & handel – bliver krydset, resulterer det i fire scenarier som udgør sandsynlige fremtider for skibsfarten i Arktis. Scenariet Arctic Race er en fremtid, hvor høje globale priser på råvarer og stor efterspørgsel efter arktiske naturressourcer har skabt en kappestrid om værdier og ressourcer. Under debatten så AMSAs hold denne sandsynlige fremtid som et økonomisk ‘gold rush’ om udvikling, ikke et geopolitisk kapløb om at inddrage nye territorier eller overføre overherredømme. I dette scenarie begrænser en mangel på internationale regler og regulativer sikker skibsfart, og en mangel på tilstrækkelig infrastruktur til havs (fx søkort, kommunikation, havne, bjærgning, klimaobservationer, redningstjenester med mere) i det meste af de arktiske havområder (bortset fra ud for Norges og det nordvestlige Ruslands kyster) hindrer tilstedeværelsen af et robust sikkerhedsnet for skibe, der sejler i de arktiske vande. Scenariet Polar Laws er en fremtid med lav efterspørgsel efter ressourcer og fortsat ustabil forvaltning af arktisk skibsfart. Der gives ringe opmærksomhed til nationale og internationale regler og standarder. Arktis er i det store og hele uudviklet, og begivenhederne bliver formet af en global økonomisk lavkonjunktur, udbredt politisk uro i mange lande og internationale gnidninger. Fremtiden for Arktis er meget usikker her. I modsætning hertil er scenariet Polar Preserve, som det fremgår af navnet, en fremtid hvor det Arktiske Ocean er et stort naturreservat – resultatet af en velorganiseret bevaringsbevægelse som har skabt et stabilt og højt avanceret forvaltningssystem. Det er en mere sikker fremtid, men en hvor mange kystområder er lukket for søfartsaktivitet. Efterspørgslen efter Arktis’ naturressourcer er lav grundet nye, alternative energikilder, udviklet globalt, samt skuffende små fund på kontinentalsoklen af arktiske reserver af olie og gas. Scenariet Arctic Saga er en ‘ideel’ fremtid med høj efterspørgsel efter arktiske naturressourcer, koblet med et stabilt og veludviklet forvaltningssystem for al brug af havet. Øget global økonomisk velstand skaber efterspørgsel efter arktiske ressourcer gennem hele århundredet. Der er en forbedret infrastruktur for søfart, der understøtter en bred vifte af sikker og effektiv arktisk skibsfragt; der er ekstensiv deling af politiske og økonomiske interesser i den arktiske region, og der er øget opmærksomhed på de indfødte kulturer, på deling af velstand og på beskyttelse af de arktiske økosystemer. Eftersom det meste af denne region udgøres af verdens mindste ocean – en hvor isdækket er ved at trække sig tilbage – oplever havmiljøet og de mennesker, der bor på kysterne, på første hånd forandringer som ikke var forudset indtil for nylig. De største udfordringer har været at forstå de centrale drivkræfter for disse forandringer og finde frem til hvilke strategier, der skal til for at beskytte de arktiske folkeslag og havmiljøet. Scenarierne har hjulpet AMSAs team med at møde disse udfordringer i samarbejde med Arktisk Råds tekniske gruppe for beskyttelse af det arktiske havmiljø. AMSAs indsats kan ses som trefoldig: dels at skabe en basislinje for aktiviteter i de arktiske havområder tidligt i århundredet (en database fra 2004 som et historisk snapshot af arktisk aktivitet), dels at lave en strategisk guide for en mængde arktiske og ikkearktiske aktører og interessenter, og dels at skrive et politisk dokument fra Arktisk Råd, eftersom der blev opnået konsensus og godkendelse blandt de arktiske ministre om AMSAs sytten anbefalinger. Ud over disse synspunkter var et af de mest brugbare resultater af AMSAs scenarier at skabe mere klarhed omkring forbindelsen af de nordlige regioner med det globale system og de økonomiske kræfter, der former fremtiden for de arktiske havområder. ¢ ”De største udfordringer har været at forstå de centrale drivkræfter for disse forandringer og finde frem til hvilke strategier, der skal til for at beskytte de arktiske folkeslag.” OM FORFATTEREN Lawson Brigham er ph.d.-forsker og adjungeret professor i geografi og arktisk politik ved University of Alaska Fairbanks. Han er tidligere isbryderkaptajn i den amerikanske kystvagt og var formand for Det Arktiske Råds Arctic Marine Shipping Assessment (2005-09). S C E NAR IO 38 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 39 0 2 : 2 0 1 2 u n g d o m u n g d o m Generation Y blev budt velkommen på arbejdsmarkedet til fanfarer af champagne og tilbedelse, men fik trukket tæppet væk under sig på grund af den globale finanskrise. Den gamle fortælling om generationen er derfor forældet, argumenterer det yngste medlem af SCENARIO’s GEN Y-panel, den 18-årige Aqbal Amiri i dette generationsportræt. Han mener selv, han er en del af en generation, der er knækket over på midten. ”Med ét slag forsvandt alle de muligheder, vi troede var medfødte” Af Aqbal Amiri D Street og ikke mindst Det arabiske forår, har Generation Y også vist, at vi evner at mobilisere vores sociale bevidsthed og vilje til oprør mod status quo. Dette er min historie om Generation Y’s fremtid. Et generationsportræt set og fortalt gennem mine og tre af SCENARIO’s Gen Y-paneldeltageres øjne: Sang Un Chae, Trine Wagner Nielsen og Emily Anne Gendron. e kaldte os forkælede, egoistiske, udisciplinerede og uden almindelig empati for andre. Vi var ønskebørnene, også kaldet Generation Y, født i mellem starten af 80’erne til midten af 90’erne. Børn, der altid havde fået alt, hvad vi pegede på af curlingforældre, der fejede al modstand af banen. Udskældt på baggrund af en herskende konsensus om, at vi er politiske og socialt uengagerede individualister, vokset op som teknologisk indfødte zappere og chattere. I overfladeslægtskab med verdenen. En generation, hvis opvækst har været præget af materiel overflod med uafbrudt økonomisk opsving. Vi var enestående i en verden, der gjorde sig til for vores gunst. Velsignet af at tilhøre en af efterkrigstidens mindste generationer samtidig med, at ældrebyrden fik erhvervslivet til at skrige på arbejdskraft, kunne vi vælge og vrage mellem de stillinger, vi ønskede. En opfattelse af en generation, der måske passer på Generation Y’s førstefødte, der nåede ud på arbejdsmarkedet til fanfarer af champagne og tilbedelse. Men billedet er krakeleret. Generationen befinder sig nu i stedet i en malmstrøm i mellem de drømme og krav til verden, vi voksede op med i et overskudssamfund, og de vilkårsændringer, den globale finanskrise har medført. Som et granatchok har recessionen pacificeret os i en sådan grad, at vi er på nippet til at blive en tabt generation. Men med politiske aktivistister og organisationer som Anonymous, WikiLeaks, Occupy Wall S C E NAR IO Cand.arbejdsløs Mens den globale økonomiske krise holdt sit indtog en dag i oktober 2008, fortsatte de sidste årgange af Generation Y på deres studier og tilegnede sig de kompetencer, vi altid havde fået at vide, kunne opfylde vores drømme. Med et slag forsvandt alle de muligheder, vi troede var medfødte, og i dag står generationen, der blev rustet til tilbedelse, som angste arbejdsløse i endeløse ansøgningsbunker. Nu står der ingen arbejdsgivere klar med champagne, når vi ankommer til direktørtid. I stedet er der ansættelsesstop, fyringsrunder, konkurser og en ungdoms arbejdsløshed, der i flere lande er løbet løbsk. Den trængte økonomi har eksempelvis sat sine spor i Europa. Hver femte europæer mellem 16 og 25 år er i dag arbejdsløs på trods af, at de unge aldrig har været så veluddannede som nu1. Manglen på job har skubbet selv de veluddannede unge ud i en hverdag som ledige. Vi uddanner os til arbejdsløshed. 40 0 2 : 2 0 1 2 Fortællingen om Generation Y som overfladisk, forkælet og egocentreret passer ikke længere på hverken generationen eller den virkelighed, vi lever i. Vores drømme bygger på forældede vilkår, og nu frygter vi, om vi overhovedet kan få et job. Et eksempel er Trine Wagner Nielsen, der er arbejdsløs cand.ling.merc. I begyndelsen søgte hun udelukkende efter drømmejobbet, men i takt med et stigende antal afslag har hun sænket kravene til sit arbejdsliv. I lyset af modgangen vil hun på nuværende tidspunkt bare gerne vil have løn for det arbejde, hun i øjeblikket udfører gratis, for at skabe sig et netværk: ”Nu ville jeg bare være glad for at få et lønnet job. Det har hevet forventningerne ned. Man har mistet den faglige selvtillid. Man skal hele tiden arbejde gratis. Man afleverer noget, og man får ikke noget igen. Jeg har brugt 7 år på at uddanne og udvikle mig til det, jeg er i dag, og det skal jeg så bare aflevere gratis? Det er svært”, siger hun. At anerkende at netværk, gratis arbejdskraft og held vægter højere end talent, flid og en ambitiøs studietid, strider mod alt det, som kendetegner min generation. Men det er samtidig symptomatisk for en udvikling, hvor det er blevet normen at tage sig en kandidatuddannelse. Trine Wagner Nielsen og resten af min generation kan være tvunget til at droppe drømmene om et arbejde, der matcher vores kvalifikationer og faglige stolthed, S C E NARIO som konsekvens af den høje arbejdsløshed og den stigende konkurrence. Man kan på det nærmeste tale om en anti-evolutionær samfundsudvikling, hvor post-materialismens prioritering af de selvrealiserende behov pludselig gøres irrelevante i forhold nødvendigheden af et acceptabelt økonomisk livsgrundlag. Dette stiller min generation overfor et paradigmeskift – der er brug, behov og nødvendighed for, at vi finder en ny og virkelighedsnær forståelse af os selv. Én, der både er meningsfuld, men også realistisk. Du bliver, hvad du får afslag på Lige som mange andre, jeg taler med fra min generation, så bærer Trine Wagner Nielsen også en af de tungeste byrder, min generation fik med sig. Netop fordi, vi altid har fået at vide, at vi kunne blive alt, er det svært ikke at vende krisen indad. Når den ønskede lynkarriere fejler, når vores store faglige selvtillid ikke udmøntede sig i drømmejobbet, er det svært ikke at tro, at det til dels er vores egen skyld. Når vi ikke bliver Facebookstiftere som 20-årige eller YouTube-fænomener som 16-årige, udfordrer det vores selv forståelse: ”Man kan ikke lade være med at tage det personligt, og man overvejer: Er der noget galt med mig? Jeg er sød, høflig, og jeg knokler røven ud af bukserne. Men man får ikke chancen, fordi man ikke har netværket. Tidligere var jeg snerpet omkring den 41 0 2 : 2 0 1 2 u n g d o m u n g d o m ”Jeg er utilfreds og handler, ergo er jeg” sekretærstilling, jeg søgte, men havde jeg fået den nu, havde jeg vel været ret glad. Folk er bange. Man skaber angst hos en generation, der i forvejen er presset,” siger Trine Wagner Nielsen. Skåret over en bred kam, er det en angst, der i stigende grad præger årgangene på tværs af Generation Y. Enten er man selv ramt af ungdomsarbejdsløshed, eller også kender man nogen, der er. Centralt i min generations fortællinger står ikke længere forkælede krav om fyrstelig gage, anarkistiske mødetider og hurtig karriere, men i stedet blot længslen mod at få lov at vise verden vores værd. At være med. Og når vi ikke får lov at være med, så vender vi det indad. Vi har altid fået at vide, at vi kunne blive alt, vi ville, og når det ikke lykkes, så bebrejder vi os selv eller forsøger at opretholde en facade af succes på de sociale medier. For hvorfor kunne intet, når man har alt? En af de ting, som både forskere, direktører og Generation Y selv påpeger omkring vores krav til livet, er, at vi ikke vil indordne os under arbejde, der ikke giver mening. På trods af den økonomiske trængsel og de ringe jobmuligheder, går vi alligevel ikke på kompromis med vores værdier. Vi kræver, at alt skal give mening. Jobbet, kærligheden, venskaberne, familien, livet - selv de krav, der bliver stillet til os, skal give mening. Hvis vi får mulighed for at lave det, vi vil, så er vi hårdtarbejdende og dedikerede. Men hvis vi bliver tvunget til at arbejde i udsigtsløse 9-17 jobs, så sygner vi hen eller siger op. Fælles for deltagerne fra Gen Y-panelet er, at de ikke vil arbejde med noget, der ikke giver mening for dem: ”Jeg skal elske, hvad jeg laver”, som Trine Wagner Nielsen siger. En vis grad af den anti-autoritet, som Generation Y er kendt for, lever stadig. Måske forholder det sig på samme måde med vores tilgang til verden. Vi kræver, at den giver mening. Måske er det derfor, at bevægelser som hackergruppen Anonymous – der hjalp de unge egyptere på Tahrirpladsen ved at anskaffe dem netforbindelse og an griber verdensomspændende firmaer vilkårligt – og WikiLeaks – der lækker censurerede statsdokumenter – netop er opstået i disse år. Eller ligesom aktivisterne fra Occupy Wall Street, der protesterer mod det finansielle system, som den vestlige verden er bygget op omkring og Det arabiske forår, hvor befolkningerne i Mellemøsten kæmpede for en demokratisk styreform, er manifestationer for Generation Y’s politiske engagement. Det er udtryk for en politisk aktivisme, der stemmer overens med den nuværende tidsalder, hvor internettet og de sociale medier hersker. Sang Un Chae, der er fra Sydkorea og studerer Management of Innovation and Business Development, ser en klar sammenhæng mellem oprørerne og generationen: ”Det er ikke tilfældigt, at Occupy, Wikileaks, Anonymous, Arab Spring og det generelle oprør mod de bestående samfundsstrukturer udspringer af min generation. Vi bruger internettet som vores instrument. Vi blev informeret om, hvad der skete i de lande gennem de sociale medier. Og ikke kun for regeringer, men også for firmaer bliver det i stigende grad svært at gemme ting, fordi man så nemt kan klage. Regeringer og firmaer skal tænke sig om en ekstra gang, fordi der altid er denne kanal, man kan klage igennem, eller hvor hemmeligheder kan blive lækket. Det gør verden gennemsigtig – og det er godt,” siger han. Tidligere diskuterede man Generation Y’s manglende demokratiske deltagelse, men med Time Magazines kåring af Recessionens forandringskraft Samtidig med, at finanskrisen har ændret på Generation Y’s levevilkår, så er vi også mange Generation Y’ere, der betragter krisen som vores store chance for at skabe en bedre og mere tidssvarende verden. Vi er den første generation, der for alvor er gået fra at være verdensborgere til World Wide Web-borgere. Vi er vant til konstant at befinde os online i en grænseløs digital verden, vi er naturligt netværkende via et liv med iPhones, Facebook, YouTube og LinkedIn. Vi har kompetencerne til at bruge disse redskaber, der trods økonomisk krise, stadig er tilgængelige. Panelets Emily Anne Gendron, udannet social arkitekt fra Californien, mener, at netop det, at vi er så dygtige til at netværke, kendetegner os. ”Vi er den første generation, der forstår at være forbundet og at samarbejde. Derudover også at bryde barrierer mellem socio økonomiske og racemæssige forskelle,” siger Emily Anne. Hun er desuden sikker på, at krisen vil give os mulighed for at forme verden, så den bliver ført ajour: ”Kriser er gode til revolutioner. Folk jagter noget nyt. Når der har været krise, har der altid været et udspring af kreativitet. Vores generation er heldig i den forstand, at vi oplever krisen lige nu og her. Den er unik i den forstand, at vi kan ændre den verden, vi lever i lige nu,” siger hun. Emily Anne Gendrons optimisme er ikke enestående. Finans krisens konsekvenser i form af frustration udmønter sig i en blanding af desperation og motivation. Denne kombination har potentiale til at være en stor forandringskraft og grobund for innovation og iværksætteri hos en generation, der stadig har en følelse af, at vi kan, hvis vi vil. I den forstand kan kriser være et nødvendigt onde. ”For os er der ingen modsætning mellem at være individorienteret og fællesskabs-orienteret. Vi har meget at tilbyde og indeholder mange nuancer og finesser. Vi nægter at blive en tabt generation, men der er ingen grund til at sætte os op på en piedestal, ingen grund til at tale om Generation Big Future.” S C E NAR IO 42 0 2 : 2 0 1 2 ”Demonstranten” til årets person, har min generation vist nye måder at deltage på, påvirke og gøre op med tingenes tilstand. Efter en opvækst i det medialiserede samfund, er der opstået en anarkistisk insisteren på sandhed, retfærdighed og anstændighed. Vi tager vores medbestemmelsesret til at forme verden i egne hænder, og Anonymous, WikiLeaks, Occupy og Det arabiske forår viser, at vi gør det på vores måde. Og vi gør det med de teknologiske redskaber, der er en naturlig del af mit og min generations liv, om det så er i form af MP3, SMS eller MPEG4. Et ekstranummer, der er værd at vente på Vi er en generation, der er knækket over på midten. Den gamle fortælling om Generation Y er forældet. Finanskrisen har endegyldigt ændret vilkårene. Der er ikke plads til forkælede, dovne, egocentrerede primadonnaer på et presset arbejdsmarked. I stedet er vi en generation, der er fanget i krydsild mellem gamle håb og drømme om det perfekte liv, og den verden, der er blevet virkelig gjort igennem de seneste fire år. På trods af de økonomiske dommedagsprofetier, der slår en grå grundtone an, er jeg og mine medmennesker fra samme generation optimistiske. Vi tror på forandring, og vi tror på, at det er os, der skal stå for den. Mens den gamle fortælling fremstiller Generation Y som uengagerede individualister, ser meget ud til, at min generation både har viljen og kræfterne til at fastholde og udvikle det globale samfund, til hvad vi tror, er til det bedre. Hvor forrige generationer tog kampen op med skrivemaskiner, flyvesedler og studenteroprør, gør vi det med iværksætteri, netværkeri og stræben. Trods lidet flatterende synonymer som festaber, tryghedsnarkomaner og ”Generation Nitte”, finder vi sammen i et kollektivt projekt. Som stærke individualister er vi samtidigt også ekstremt socialt og samfundsmæssigt orienterede. Generation Y rejser sig som en demonstrant på verdens vegne, og ikke som navlebeskuende, ligeglade unge, der lider af sløvsind. Vi er en hyperkompleks generation, der ikke let lader sig indfange eller definere. En generation, der er svær at finde hoved og hale i. For os er der ingen modsætning mellem at være individorienteret og fællesskabsorienteret. Vi har meget at tilbyde og indeholder mange nuancer og finesser. Vi nægter at blive en tabt generation, men der er ingen grund til at sætte os op på en piedestal, ingen grund til at tale om ”Generation Big Future”. Det skaber unødvendig angst hos en gruppe, der er i gang med at kæmpe sig igennem et realitetschok. Vi skal nok komme igennem – to minusser skal nok blive et plus. Og hvis I klapper, når recessionen engang er ovre, så lover jeg, at vi nok skal give et ekstranummer. ¢ OM FORFATTEREN Aqbal Amiri (født 1993) er sidsteårsstuderende ved N. Zahles Gymnasium i København (3g). Han er medlem af Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), et tilbud til udvalgte, fagligt motiverede og akademisk talentfulde gymnasieelever. Desuden er han deltager i Projekt Forskerspirer, der afholdes af Københavns Universitet som en mulighed for at udarbejde forslag til forskningsprojekter. NOTER 1 European Commission, Eurostat. 2011. Unemployment statistics. S C E NARIO 43 0 2 : 2 0 1 2 f re m t i d Facebook har afskaffet vores anonymitet online, og dermed handler internettet ikke længere primært om informationer, men om identitet. Vi skal derfor ikke længere forstå internettet som et postkontor, hvor indhold sendes omkring, men som en åben arena for vores identitet og selvfremstilling. En arena, som er en legitim del af virkeligheden på linje med vores hjem, arbejdspladser og andre af samfundets sociale flader. Det betyder farvel til informationssamfundet som forståelsesramme for vores handlinger på internettet. Farvel til det globale informationssamfund Af Anders Colding-Jørgensen P eksplicit betingelse, at man skal oprette sig med sit rigtige navn. Også selvom det ville medføre, at der kunne være flere, der hed det samme på sitet. Det er min påstand, at dette ene træk – at vi oplyser vores rigtige navn – er selve nøglen til, at Facebook er blevet så udbredt, som det er (i dag har tjenesten ifølge egne oplysninger 700 millioner aktive brugere). For når man ikke længere er anonym, dækker sitet nemlig et behov, som stort set alle mennesker i moderne samfund har, nemlig behovet for at holde kontakten til alle de mennesker, man når at stifte bekendtskab med gennem uddannelsessystemer, flytninger og ansættelser; de såkaldt svage sociale bånd. Prøv selv at huske din første oplevelse med Facebook. Du beslutter dig for at give skidtet en chance og logger på, taster navnet på en gammel skolekammerat ind… og ser pludselig vedkommende på et foto. Med lidt større vom, lidt mindre hår og 20 år ældre, men helt umiskendeligt Carsten, Bjarne eller Ida, som du ikke har set i et halvt liv. I det øjeblik holder Facebook op med at være et legetøj og bliver i stedet løsningen på et problem, som ingen andre værktøjer i menneskets historie har løst, nemlig at holde styr på alle de svage sociale bånd, et moderne samfund producerer. Men i det øjeblik vi træder ud af det anonyme rum, skifter internettet karakter. For de flestes vedkommende var internettet tidligere et informationsøkosystem, hvor man distribuerede en røv at huske 5 år tilbage. Den gang var den almindelige beskrivelse af internettet, at det var et komplet anonymt sted. På nettet kunne man frit eksperimentere med køn, alder og profession, da ingen anede, hvem der sad i den anden ende. ”On the internet, no one knows you’re a dog”, lød en humoristisk talemåde i den periode. I internettets anonyme fortid oprettede man sig på alverdens webtjenester som fx MySpace med et alias – et helt unikt brugernavn – som skjulte, hvem der befandt sig i den anden ende af netforbindelsen. Man kunne ikke hedde noget, som en anden bruger på sitet allerede hed, ligesom man ikke kunne finde andre mennesker, man kendte i forvejen – med mindre man fik deres brugernavn eller fx kendte deres e-mail-adresse. Har du lagt mærke til, at vi ikke har hørt internettet omtalt som et anonymt sted i de senere år? Det er ikke længere en grundantagelse hos journalister og diverse æggehoveder, at man er fri til at være, hvem man vil på nettet. Det anonyme internet er stort set blevet forvist til netbanker og pornosites. På resten af internettet forventer vi nu i stadigt stigende grad, at vi ved, hvem der er i den anden ende. Ét website ændrede alt Dette fænomen skyldes fremkomsten af én eneste amerikansk webtjeneste, nemlig Facebook, som lige fra dag ét har haft som S C E NAR IO 44 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 45 0 2 : 2 0 1 2 f re m t i d masse indhold imellem mere eller mindre anonyme brugere via websites og e-mails. Vi talte om et informationssamfund. Men hvad sker der, når vi pludselig har online-relationer med hundredvis af mennesker, som rent faktisk ved, hvem vi er, og som vi også engang har haft fysiske relationer med? I det øjeblik kan vi ganske enkelt ikke forstå, hvad der foregår, hvis vi bliver ved med at bruge en informationsmetafor og se internettet som et gigantisk postsystem. For når alle kan se os og ved, hvem vi er, er internettet nu i langt højere grad blevet en arena for vores identitet og selvfremstilling. De ting, vi foretager os, får betydning for, hvordan andre opfatter os – og dermed for hvordan vi opfatter os selv. Facebook = virkeligheden. Det giver ikke længere nogen mening at skelne. Det er jo selvfølgelig en anden virkelighed end fodboldklubben, men vi må forstå Facebook med den samme logik, som vi forstår virkeligheden i øvrigt. Det betyder fx, at vi konstant lægger et socialt filter ned over de ting, vi foretager os online. Fotos, links, videoer og statusopdateringer skal hænge sammen med vores selvopfattelse og ideelle selvfremstilling over for resten af verden. Vi deler indhold for at skabe og vedligeholde et ideelt (eller i det mindste acceptabelt) billede af os selv. Som når vi deler det stykke musik eller en artikel, der lige er os. Vi bruger tid på at dokumentere særligt udvalgte udsnit af vores hverdag, som vi synes fortæller den rigtige historie om os selv. På at spekulere over, hvordan det sted, vi opholdes os lige nu, vil se ud, når vi formidler det i den store sociale arena. Jeg har aldrig set et billede af en opvask på Facebook, men en hel masse af smukke vellykkede måltider, vandreture i bjergene, solnedgange på terrassen, glade børn der leger og eftermiddage med fadøl i Nyhavn. Vi bruger informationer som aldrig før, men de indgår nu som en del af den nye online identitetsøkonomi. Den bedste måde at illustrere forskellen på informations økonomi og identitetsøkonomi, er faktisk med det fotografi af aftensmaden, som mange deler på Facebook. Hvis jeg for 5 år siden havde foreslået dig at dele et billede af din aftensmad på internettet, ville du nok have rystet på hovedet. I en informations økonomi ville det nemlig ikke give nogen mening at bruge tid på at dele et foto af en portion mad – med mindre man da vedlægger en opskrift. Men nu har de fleste vel efterhånden prøvet det, og i en identitetsøkonomi giver det også kæmpestor mening. For det siger utroligt meget om os som individer, om vi nu er til hjemme lavet speltbrød eller en stor beskidt bøf bearnaise. stille eller fremvise et liv, som brugerne ikke har (men gerne ville have). Men faktisk redigerer vi jo alle sammen i vores virkelighed i alle sammenhænge. Fx udvælger vi bestemte svar, når folk spørger ’hvordan går det?’ eller ’hvad laver du så?’, og vi vil hellere prale af nogle bedrifter end andre. Vi vælger også at omgive os med materielle goder, som sender bestemte, udvalgte signaler om os. Der vil naturligvis altid være mennesker, der lyver, pynter på sandheden eller fremstiller en situation eller en sag mere gunstigt, end den i virkeligheden er. Det har ikke noget med Facebook at gøre. Og der går faktisk en grænse imellem løgn og selviscenesættelse. Vi kan strække vores egen fremstilling af virkeligheden til en vis grad, ved at udvælge og redigere vores signaler udadtil, men gør vi det for langt, så vil vores sociale relationer ikke acceptere det. Hvis jeg fx viser et foto på Facebook af mit hjem, min bil eller min kæreste fra en meget smigrende vinkel, er det acceptabelt. Men hvis jeg forsøger at vise en andens hjem, bil eller kæreste som mit egen, vil det ikke blive accepteret af mine venner og bekendte. Iscenesættelse er altså både alment brugt og anerkendt, men det er ikke det samme som en løgn. De mennesker, der direkte lyver, er få. Hvis man vil have mindre redigering, skal man, ironisk nok, fange folk på anonyme medier. Her er der nemlig ikke noget at tabe ved at være ustrategisk og ærlig. Det er blandt andet derfor, man altid anvender anonyme fora til psykologisk rådgivning. VIDENSKAB & TEKNOLOGI Redigeret af Klaus Æ. Mogensen ”Har du lagt mærke til, at vi ikke har hørt internettet omtalt som et anonymt sted i de senere år? Det er ikke længere en grundantagelse hos journalister og diverse æggehoveder, at man er fri til at være, hvem man vil på nettet. Det anonyme internet er stort set blevet forvist til netbanker og pornosites.” Fremtiden Om Facebook.com vil spille nogen rolle om 5-10 år ved ingen. Men medier, som er ikke-anonyme, dækker et helt konkret kontaktbehov i et moderne samfund og vil derfor blive ved med at spille en rolle i mange år fremover. De vil endda sandsynligvis fortsætte bevægelsen væk fra det anonyme og komme tættere på vores rigtige liv og hverdag. Efter først at have inddraget vores navn, derpå billederne fra vores liv, og nu senest vores geo positioner via mobilens GPS, kan den næste grænse, der overskrides, meget vel blive vores hud, fordi kroppen i stigende grad inddrages. Frem for at fortælle alle, at vi er i topform og tager vores sundhed alvorligt, kan vi vælge at dele vores kolesterol- eller kondital med et klik, så andre kan få føjet endnu et aspekt til vores onlineidentitet. Det lyder muligvis meget fjernt for os lige nu – men faktisk er det ikke mere fjernt end den måde, vores nuværende Facebook-brug ville have virket på folk i 2002. Det überperfekte bedrag? Anders Colding-Jørgensen er internetpsykolog (cand.psych.) og associeret medarbejder ved Instituttet for Fremtidsforskning. Han er desuden ekstern lektor i medievidenskab ved IT Universitetet i København og en ofte anvendt foredragsholder. Skeptikere har indvendt, at Facebook ikke kan ses som endnu et område af virkeligheden, fordi Facebook jo netop kan bruges til at lave selvfremstillinger, der pynter på virkeligheden og frem- S C E NAR IO 46 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 47 0 2 : 2 0 1 2 n y b r u d Voldelige computerspil, ja tak! Af Klaus Æ. Mogensen techta l k En britisk undersøgelse fra 2011 viste, at hvert tredje barn i Storbritannien ikke ejer en bog – en voldsom vækst fra 2005, hvor det kun var hvert tiende barn, som ikke ejede en. Det er en bekymrende statistik, men da jeg læste den, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan en ’bog’ var defineret i undersøgelsen. Talte en bog, downloadet til en computer, en telefon eller en e-boglæser, med? Hvis ikke – og hvis bøger i andre formater end papir fløj under radaren – kunne det være en del af forklaringen, tænkte jeg. Det ser desværre ikke ud til at være tilfældet – undersøgelsen viste også en klar sammenhæng mellem fattigdom og det at ikke eje en bog, og det taler ikke for e-bøger som forklaringsmodel. Ikke desto mindre er der grund til at mistænke mange undersøgelser af borgernes adfærd for kun at tænke i gammeldags mønstre. En undersøgelse fra 2004 om danskernes kultur- og fritidsaktiviteter medregnede for eksempel ikke live rollespil, hvor børn og unge klæder sig ud og sammen lever sig ind i en større eventyrfortælling på trods af, at det også dengang hørte til de mest populære organiserede udendørsaktiviteter for børn og unge. Der var tale om en ny aktivitet, der ikke figurerede i tidligere udgaver af undersøgelsen, og som ikke blev organiseret af traditionelle fritidsklubber og idrætsforeninger, og derfor ramte den et blindt punkt blandt undersøgerne. Resultatet blev, at undersøgelsen gav et misvisende billede af børn og unge ved at udelukke en udbredt aktivitet, som er udendørs, fysisk, social og kreativ. Min pointe her er ikke at kritisere de to nævnte undersøgelser, men at gøre opmærksom på at det er et problem, når undersøgelser, som skal give fingerpeg om en udvikling mod fremtiden, låser sig fast i nutidens og fortidens mønstre. Det kan undgås, hvis man tager en fremtidsforsker med på råd, inden man starter en undersøgelse. Så slipper man for, at en undersøgelse til millioner bliver mere eller mindre ubrugelig. Klaus Æ. Mogensen Af og til støder man på den holdning, at voldelige computerspil bør forbydes, fordi spillerne måske bliver voldelige af at spille dem.1 Der er uenighed blandt forskere, om dette rent faktisk er tilfældet,2 men hvis der kan påvises en sandsynlig sammenhæng, er det vel rimeligt at indføre et forbud? Vores samfund skal vel ikke tolerere aktiviteter, som bevisligt fører til voldelig adfærd? Hvis det er argumentet, kan man begynde at undre sig over, at fodbold ikke for længst er blevet forbudt. For fodbold gør helt uomtvisteligt nogle mennesker voldelige – i beviseligt langt større omfang end computerspil gør det. Jeg mener: hvornår har politiet sidst været nødt til at rykke ud og stoppe hooliganslagsmål efter en turnering i World of Warcraft eller Doom? Nogle undskylder fodbold med, at det trods volden grundlæggende handler om samarbejde, og det er jo en god ting. Men computerspil som World of Warcraft handler også om at samarbejde. Og det, man lærer i spillet, er, at de bedste hold skal sættes sammen ud fra en god blanding af race, talent og profession. Er det ikke en god lærdom at tage med ud i det virkelige liv, hvor tolerance er vigtigt, og hvor undersøgelser af kreativt arbejde netop viser, at de bedste resultater opnås, når mennesker med forskellig baggrund arbejder sammen? Det siges også i lederkredse, at noget af det bedste, man i dag kan skrive på en job ansøgning, er, at man er guild master i World of Warcraft. Som guild master skal man holde sammen på en flok meget forskellige individer og få dem til at samarbejde om et større projekt – uden, at deltagerne har anden motivation end lysten til projektet. Man kan ikke lokke med lønforhøjelser eller true med fyring. Med andre ord fremmer denne type computerspil en moderne ledelsesstil, der egner sig til kreative medarbejdere. Tidligere har vi set sportsfolk gå ind i erhvervslivet som coaches. I fremtiden bliver det måske snarere computerspillere. Andre typer computerspil giver andre former for lærdom. Et spil som Sid Meiers Civilization ser måske på overfladen ud til at handle mest om krig og erobring, men det er langt vigtigere at opbygge sin civilisation gennem forskning, kultur og udbygning af infrastruktur. I en tid, hvor mange vestlige lande er involveret i voldelige konflikter, men til gengæld sparer på netop forskning, kultur og infrastruktur, er dette nok ikke den værste lektion. Tidens mest populære spil til smartphones, Angry Birds, er på overfladen ekstremt voldeligt (bag en karikeret tegnefilmagtig overflade). Her skyder man med slangebøsse levende fugle efter levende grise for at slå dem ihjel og ødelægge deres boliger. Under den voldelige overflade gemmer sig dog et spil, der handler om at udføre en vanskelig opgave med begrænsede ressourcer – og man kan ikke bare bede om flere ressourcer, hvis opgaven ikke bliver løst inden for rammerne. Det er nok heller ikke den dårligste erfaring for fremtidens ledere. ¢ NOTER 1 Se fx Grace Shin: “Video Games: A Cause of Violence and Aggression”, http://serendip.brynmawr.edu/exchange/node/1723 2 Se fx http://en.wikipedia.org/wiki/Video_game_controversy S C E NAR IO 48 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 49 0 2 : 2 0 1 2 n y b r u d n y b r u d BRIEF nyt om teknologi og videnskab Flyvende robotter bygger hus Et samarbejde mellem robotforskere og arkitekter giver et fingerpeg om en mulig fremtidig måde at bygge huse: ved hjælp af flyvende robotter. Teknikken blev demonstreret i FRAC-centeret i Orleans i Frankrig, hvor fire små helikopter- robotter, guidet af kameraer, samlede mursten af skumplast op og af dem byggede en seks meter høj struktur bestående af mere end 1500 mursten. Når robotternes batterier er ved at løbe tør, lander de af sig selv på en oplader, så de kan i teorien arbejde uafbrudt i vilkårlig lang tid. Se video på nenstående link. Kilde: Ieee Spectrum www.tinyurl.dk/30365 Patienter med donornyrer kan slippe for farlig medicin 3D-printet edderkop skal redde menneskeliv Effektivt middel til vægttab måske på vej Snart slut med fedtede briller og touchscreens Det kan redde et menneskes liv at få transplanteret en nyre fra en donor, men der er en ulempe: Modtagere af donororganer er nødt til resten af deres liv at tage immunodepressiv medicin, ellers vil kroppens immunforsvar afvise det fremmede organ. Dette er ikke alene dyrt, det øger også risikoen for, at patienten får cancer, sukkersyge og andre lidelser. I et forsøg på at undgå dette, har forskere fra Stanford University i Californien udviklet en metode, så patienterne kan slippe for medicinen. Efter transplan tationen svækker forskerne patientens immunforsvar voldsomt ved en blanding af medicin og strålebehandling. Ti dage efter bliver patienten injiceret med hvide blodceller fra organdonoren. Disse blod celler indeholder stamceller, som kan formere sig og blive en del af patientens immunforsvar. Da disse celler genkender organet som noget velkendt, sker der ingen immunreaktion, som afviser nyren. Otte af tolv forsøgspersoner har efter behandlingen været fri for immuno depressiv medicin i op til tre år. Lignende resultater er tidligere blevet opnået gennem rygmarvs-transplantationer, men den nye metode er mildere og mindre traumatisk for både donor og organmodtager. Kilde: New Scientist www.newscientist.com/article/dn21014 Det tyske Fraunhofer Institut har udviklet en robot, formet som en edderkop, som kan 3D-printes i ét stykke. Robotten, som er udviklet via studier af rigtige edderkopper, har otte pneumatiske ben. Når den bliver udstyret med en kompressorpumpe, kan benene bevæges individuelt, og robotten kan endda hoppe. Robotten, som er ekstremt terrængående, kan for eksempel bruges til at udforske områder ramt af giftudslip for at søge efter overlevende. Kilde: New Scientist www.tinyurl.dk/30319 Det er lykkedes et forskerpar fra M.D. Anderson Cancer Center i Houston, USA, at udvikle et middel, der giver effektivt vægttab – i hvert fald hos rhesusaber. Midlet, kaldet Adipotide, angriber de blodkar, der giver næring til fedtceller. Fedtcellerne dør af sult eller bliver så stressede, at de holder op med at fungere. De døde celler bliver absorberet af kroppen. Midlet blev testet på rhesusaber, som var naturligt overvægtige, og efter fire uger havde de tabt mere end 38 procent af deres fedt, svarende til omkring 11 procent af deres samlede kropsvægt. Aberne behandlet med Adipotide fik også halveret kroppens insulinresistens, så midlet har også potentiale til at behandle type 2-diabetes. Der var ingen tegn på alvorlige bivirkninger ud over en lettere nedsat nyrefunktion. Næste skridt er at teste Adipotide på overvægtige patienter med prostatakræft, da overvægt med fører stærkt øget dødelighed for netop denne type kræft. Det vides ikke, hvornår midlet bliver frigivet til almen behandling af overvægt. Kilde: Singularity Hub www.tinyurl.dk/30322 Fedtede fingre på brilleglas eller skærmene på smartphones irriterer mange, men det kan snart være en saga blot. Man har i lang tid kendt til vandafvisende overflade behandlinger med nanomaterialer, men olie og fedt er meget vanskeligere at dæmme op for, fordi olie har meget lavere overfladespænding end vand. Men nu er det lykkedes forskere fra det tyske Max Planck Institut at finde en simpel og billig metode til lave fedtafvisende glas. De belægger først glasset med lidt sod fra et stearinlys. Det danner dråber med en størrelse på 30-40 nanometer, perfekt til at afvise olie og fedt. Ovenpå lægger de et tyndt lag siliciumoxid for at holde fast på soddråberne, og til sidst opvarmer de det hele til 600 °C, hvilket gør soden gennemsigtig. Da tilsvarende sod kan købes industrielt, er det muligt at lave en billig industriel produktion af denne overfladebehandling. Overfladebehandlingen vil også kunne finde medicinsk anvendelse og bruges til at overfladebehandle bygninger, så de afviser snavs og graffiti. Et problem, der dog endnu ikke er løst, er, at den nye overflade kan blive ridset og slidt af – et problem der ikke eksisterer for tilsvarende vandafvisende overfladebehandlinger. Forskerne er dog forhåbningsfulde med hensyn til at løse dette problem. Kilde: Technology Review www.technologyreview.com/article/39227 S C E NAR IO 50 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 51 0 2 : 2 0 1 Nye virksomheder flytter på havet 2 Silicon Valley har et problem. Mange nye virksomheder i den innovative teknologi- cluster vil gerne tiltrække dygtige medarbejdere fra udlandet, men drukner i bureaukrati og visa-bøvl. Det vil virksomheden Blueseed lave om på. I efteråret 2013 begynder Blueseed at konstruere et nyt centrum for begyndervirksomheder – 20 km ud for Californiens kyst i internationalt farvand, men stadig tæt nok til, at medarbejderne og beboerne kan nå San Francisco og Silicon Valley på 1½ time med færge eller hurtigere med helikopter. Den flydende platform, sandsynligvis et ombygget krydstogtskib, vil have plads til kontorer og beboelse for omkring 1000 mennesker, der hver skal betale 7.000-15.000 kr. om måneden i husleje – på niveau med typiske boliger i San Francisco. Der bliver også plads til restauranter, butikker, fitnesscenter og andre ting, der gør livet behageligt. Kilde: Singularity Hub www.tinyurl.dk/30371 v isioner v isioner Begrænsninger i de digitale formater gør det sandsynligt, at en stor del af fremtidens bøger anno 2020 vil være af papir. De elektroniske muligheder udvides dog betragteligt. Bogen 2020 Af Klaus Æ. Mogensen I bogen Creative Man, udgivet af Instituttet for Fremtidsforskning i 2004, skrev vi om fremtidens bøger, her gengivet let forkortet: ”Med udstyr til print-on-demand kan boghandleren trykke en vilkårlig bog, der er tilgængelig i det rette digitale format – uanset om bogen er udgivet af et stort forlag eller et lille forlag eller er skrevet af kunden selv. Oven i købet vil det være muligt for kunden at specificere en større eller mindre skrifttype end normalt og vælge kvaliteten af papir til indhold og omslag. Efterhånden som maskin oversættelser bliver bedre, vil kunden endda kunne bestille oversættelser af fremmedsprogede bøger. Alt dette selvfølgelig under forudsætning af, at fremtidens bøger ikke vil blive læst elektronisk på håndholdte skærme.”1 Her, otte år efter, er dette i det store og hele en beskrivelse af nutiden. Flere store britiske og amerikanske boghandlere har print-ondemand-maskiner, som for eksempel Espresso Book Machine2, stående til at trykke bøger, mens kunden venter, og en stigende del af bogmarkedet udgøres af e-bøger, der læses på tavlecomputere, smartphones eller dedikerede e-boglæsere. Programmer til maskin oversættelse er endnu ikke gode nok til, at ret mange gider læse deres oversættelser, men der sker store fremskridt på området, så det kommer nok i løbet af få år – i hvert fald mellem beslægtede hovedsprog som for eksempel spansk og engelsk (hvorimellem nogle smartphones allerede nu kan oversætte tale i realtime). Dette held med at forudsige fremtiden for bøger dengang, får mig til at forsøge at gentage successen ved at kigge på fremtiden for bøger endnu otte år ud i fremtiden: Hvordan ser bogen anno 2020 ud? Vi kan starte med at kigge på nogle nutidige tendenser. En af dem er, at der de senere år er udkommet flere trykte bøger med indlagt musik i form af en mp3-spiller i omslaget, hvor der til hvert kapitel hører et stykke musik. Mange e-boglæsere giver også mulighed for at kombinere læsning med musik. Denne form for multimediebog tager den danske forfatter Peter Øvig Knudsen et skridt videre i sin nye bog Hippie, som man blandt andet kan købe som en app til iPad og iPhone.3 I denne app kan man skifte mellem at læse bogen som tekst eller høre den læst op af forfatteren, med underlægningsmusik, komponeret af en tidligere hippie-musiker. Hvis man skifter format, husker programmet, hvor man er nået til, så man kan skifte glidende mellem lydbog og tekstbog. Det giver anledning til spørgsmålet: Hvornår bliver en bog så meget mere end en bog, at den holder op med at være en bog? Vi accepterer en illustreret bog som en bog, men hvis der er meget mere billede end tekst, kalder vi det en tegneserie. For at kunne snakke meningsfuldt om bogens fremtid, vil jeg i det efterfølgende S C E NAR IO 52 0 2 : 2 0 1 2 definere en bog som noget, hvor teksten (på skrift eller oplæst) er den dominerende del af indtrykket, uanset formatet i øvrigt. Nu vi er ved oplæsning: Amazons e-bog læser, Kindle, har en indbygget funktion til at læse bøger op via digital tekstgenkendelse. Oplevelsen er selvfølgelig ikke lige så god som lydbøger læst op af professionelle oplæsere, men er en stor hjælp til blinde, svagtseende og ordblinde. Det er dog langtfra alle bøger, man kan få læst op. Dette skyldes, at den amerikanske Authors Guild mente, at Amazon skulle betale ekstra penge for lydbogsrettigheder, hvis læseren kunne bruge den funktion. Det ville Amazon ikke, så i stedet er det blevet til, at forlagene kan vælge, om deres bøger skal kunne læses op eller ej. Måske har Authors Guild grund til at være bekymret, for der er ingen tvivl om, at digital oplæsning bliver bedre i fremtiden. Allerede nu kan man vælge mellem flere stemmer, og i fremtiden vil programmerne sandsynligvis kunne bruge mønstergenkendelse til at vælge passende intonation og tempo til forskellige passager. De elektroniske platforme giver også mulighed for animerede illustrationer, men spørgsmålet er, om det vil slå igennem som andet end billedbøger for børn. I internettegneseriens barndom var der flere kunstnere, der forsøgte sig med animerede tegninger, men det ser man ikke længere. Måske handler det om, at både prosa og tegneserier er medier, hvor man selv vælger tempoet, hvorimod anima tioner bestemmer deres eget tempo. Vi ved også fra internetreklamer, at animationer er mere insisterende end still-billeder, så de kan distrahere mere fra læsning af teksten. Mere udbredt tror jeg, det bliver at kunne vælge mellem forskellige illustrationer til samme bog, afhængig af smag. Til populære eventyrbøger såsom Ringenes herre og Alice i Eventyrland findes der allerede et bredt udvalg af illustrationer, og man kan sagtens forestille sig, at kunstnere kan udbyde deres illustra tioner som ekstramateriale til en bog, så man kan læse den samme bog flere gange med forskellige illustrationer, uden at skulle købe selve teksten mere end én gang. Dette afhænger dog af, om forlæggeren og udbyderen af bogen vil åbne for denne mulighed. Måske mere interessant end de rent tekniske muligheder for fremtidens bøger er spørgsmålet om adgangen til dem. For bøger af papir gælder, at når man først én gang har betalt for et eksemplar, har man fuld råderet over dette eksemplar. Man må forære det væk, låne det ud, sælge det brugt eller tapetsere sin væg med siderne, hvis man skulle have lyst til det. Man må endda lave en kopi til backup. De samme rettigheder gælder normalt ikke for elektroniske bøger. Hvis man for eksempel betaler for en e-bog hos Amazon, betaler man kun for brugsretten på den præcise Kindle, den bliver købt til. Når man har læst bogen, kan man derfor ikke give den til en ven eller efterlade den på en parkbænk, så andre kan få glæde af den (sådan som mange gør med fysiske bøger, for eksem pel koordineret via Book Crossing).4 Mange e-bøger er desuden udstyret med digital kopibeskyttelse (DRM), som erfarings mæssigt er mere til besvær for ærlige brugere end for dem, som vil lave en ulovlig kopi. DRM gør det blandt andet umuligt at lave en ellers lovlig backup, og det forhindrer, at man kan flytte sin bog til en anden platform, hvis man for eksempel skifter en e-læser af et fabrikat ud med en fra et andet fabrikat. Det svarer groft sagt til, at IKEA forlangte at du skulle smide alle dine bøger ud, hvis du skiftede IKEA-reolen, de stod i, ud med en anden reol. Det bringer os til det sidste store emne i denne artikel – måske det største emne hvad angår fremtidens bøger. Tendensen går nemlig mere og mere i retning af, at kontrollen over en elektronisk bog ikke ligger hos læseren, forlaget eller forfatteren, men i stedet hos den virksomhed, der udbyder platformen, bogen bliver læst på. I øjeblikket er det internationale marked for e-bøger domineret af to spillere, Amazon (med Kindle) og Apple (med iPhone og iPad), som begge benytter DRM – Apple endda i en sådan grad, at selvom både forfatter og forlag ønsker det, vil de ikke sælge en e-bog uden DRM.5 Apple er NOTER 1 Instituttet for Fremtidsforskning: Creative Man, Gyldendal 2004, s. 153 2 ww.ondemandbooks.com 3 Peter Øvig Knudsen: Hippie 1, Gyldendal 2011 4 www.bookcrossing.com 5 Se fx www.tinyurl.dk/30422 S C E NARIO 53 0 2 : 2 0 1 2 desuden kendt for at misbruge sin position til at undertrykke eller censurere bøger med uønsket indhold, herunder både pornografi og politisk satire. Da alt indhold til iPad og iPhone skal gå gennem Apples App Store, er der ingen måde at få adgang til materiale, som Apple ikke vælger at udbyde, eller som forfattere eller forlæggere vælger ikke at udbyde gennem Apple. Og de tager 30 procent af salgsprisen af alting. Bøger af papir har mange begrænsninger, men alle kan lave dem, alle kan sælge dem, og alle kan læse dem. Det samme kan ikke altid siges om e-bøger, og ydermere er der flere eksempler på, at udbydere af e-bøger pålægger de digitale bøger samme begrænsninger som hos fysiske bøger, selvom disse begrænsninger ikke naturligt er en del af det elektroniske medie. For eksempel tillader Amazon, at man kan udlåne en e-bog til andre med en Kindle, men så forsvinder den samtidig fra ens egen Kindle. I Danmark kan man siden 1. november 2011 låne e-bøger fra de fleste større forlag via bibliotekerne, men bibliotekerne skal betale en afgift per digitalt udlån beregnet efter, at en tilsvarende fysisk bog forventes nedslidt efter 15-20 udlån. Så længe e-bøger på denne måde er underlagt de samme og flere begrænsninger end papirbøger, er der grund til at tro, at fremtidens bøger anno 2020 i høj grad også vil være af papir. ¢ sa m f u n d sa m f u n d Iceland Airwaves & den provinsielle coolness Af Katrine K. Pedersen Det globale marked higer efter originaler, og særlingestatus er blevet et barometer for succes. Det handler om at skille sig ud fra mængden; at genopdage og -opfinde sig selv og nye produkter. I skrivende stund forskyder trendarenaen sig fra at være et urbant fænomen til at være provinsielt. Et eksempel stammer fra Island, hvor en provinsbegivenhed nu er blevet en af verdens mest hypede festivaler: Iceland Airwaves. Electronica beats og hvinende guitarer er flyttet ind i de tomme og efterladte industribygninger på havnen i Reykjavik. I løbet af de sidste år har industriområdet forvandlet sig til en lille landsby af ateliers, øvelokaler og musik-joints. Finansboblen tog det islandske folk med til månen og crashede på vejen tilbage. Men festivalen har overlevet. Siden den første festival blev afholdt i 1999 (i en fly-hangar) og indtil i dag, har den formået at forblive undergrund og med en devil-may-care-attitude er den stadig placeret som en af verdens hippeste musikevents. I bund og grund er det intet andet end et udvidet halbal i provinsen – der er i alt kun omkring 6000 deltagere. En pærevælling af bands, der lige er kommet ind med firetoget fra forstæderne til Reykjavik, og trendspottere og -sættere fra hele verden. Det er den usnobbede stolthed over at være øvelokale-provinsiel iblandet en fandenivoldsk insisteren på spirende talenter, der bevarer festivalen som et firstmover-ikon. Der findes masser af festivaler, der igennem historien har genereret trends. Fra Trips Festival over Woodstock til den nuværende Burning Man i Nevadas ørken. Men her er det de etablerede og anerkendte kreative hoveder fra den metropole arena, der er i centrum. Urbanitet har længe haft patent på nye tendenser, fordi forskelligheden er let at afkode i en storby. Men tiden fra trend til mainstream er blevet så kort, at det er nødvendigt at fange tendenserne, der hvor de opstår. Den eksperimenterende teenager på ungdomsværelset eller i det lokale øvelokale er per natur på vej og i oprør mod tradition og konservatisme. S C E NAR IO 54 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 55 0 2 : 2 0 1 2 sa m f u n d Mens forbrydelser skifter karakter, og mens samfund forandres, bliver vores fængsler ved med at være de samme. De har mure og andre barrierer, der spærrer fangerne inde og begrænser deres bevægelsesfrihed, de har inspektører og vagter, som overvåger og straffer – men undersøgelser viser jævnligt, at fængsling ikke begrænser fremtidige lovbrud. Så hvad kan man sætte i stedet? POPULÆRKULTUR OG STRAF Af Sohail Inayatullah F eksempel er, at nye former for løgnedetektorer, der ikke er baseret på nervøsitet, men på hjernescanninger, sandsynligvis vil øge chancen for at anholde kriminelle. Allerede i 2008 blev en indisk kvinde fundet skyldig i mord på basis af hjernescanninger.2 Filmen Minority Report fra 2002 tager dette langt videre; i den har nogle synske personer fået evnen til at forudsige forbrydelser. Politiet dukker op på åstedet, lige før en forbrydelse faktisk bliver begået. Næppe overraskende sker der dog fejl. Til sidst bliver systemet afskaffet, dog ikke før der er sket stor skade. Men også i virkelighedens verden må vi forvente diverse tiltag for at gribe ind tidligere i et kriminelt forløb. Det vil sandsynligvis ske i form af forbedret overvågningsteknologi; fra luftbårne kameraer til biosensorer, indpodet i kroppen. Efterhånden som klimaforandringer bliver ved med at forstyrre planetens balance og skabe tørke, oversvømmelser, tidevandsbølger og tyfoner, vil tiltag i retning af bæredygtighed ikke længere være begrænset til grønne tiltag, der dulmer samvittigheden – de vil snarere blive obligatoriske og aktivt håndhævet. Klimaforbrydelser – handlinger, der gør et økosystem mere sårbart på det nationale, virksomhedsmæssige eller personlige niveau – vil blive mere almindelige. Efterhånden som antallet af love og regler vokser, vil politiet og andre grene af retssystemet blive inddraget for at sikre overholdelse. Desværre remtidens forbrydelser kan man prøve at forudse blandt andet gennem populære film. I den amerikanske film fra 1976, Flugten fra fremtiden, var det for eksempel en forbrydelse at leve mere end 30 år. Befolkningen og dens forbrug af ressourcer blev fastholdt på et stabilt niveau gennem streng håndhævelse. Demografi var det centrale problem. Nu, hvor verden oplever en voldsom aldring, vil kriminelle aktiviteter, rettet mod de ældre, sandsynligvis stige, og nye kategorier af forbrydelser vil på lignende vis opstå i fremtiden. I Blade Runner fra 1982 var de kriminelle replikanter – bio genetisk fremstillede individer – der udførte opgaver, som mennesker ikke ønskede at udføre. De var bandlyst fra Jorden, og hvis de sneg sig tilbage, blev de jagtet og ’pensioneret’ (slukket permanent) af ’Blade Runners’, en slags politispecialister. Menneskeheden ønskede ikke at leve sammen med den nye art, som de ironisk nok selv havde skabt. Efterhånden som videnskaben og den teknologiske revolution bliver ved med at buldre frem, vil der uden tvivl også i den virkelige verden opstå nye forbrydelser, fx i forbindelse med robotter ude af kontrol, og ondartede digitale vira, som bliver langt mere alvorlige trusler, end de er i dag.1 Selvom truslerne bliver mere alvorlige, giver videnskab og teknologi os også nye værktøjer til at håndtere forbrydelser. Et S C E NAR IO 56 0 2 : 2 0 1 2 er love normalt reaktive, for de skal gennem lovgivende forsamlinger og domstole på nationalt retsligt niveau. Så det er usandsynligt, at retssystemet vil have de fornødne evner til åbent og forudseende at gå ind på nye arenaer for forbrydelse – fx alderdom, miljø, cyberspace, globale problemer og gen teknologi. Scenarier for fremtidens fængsler Scenarier for fremtidens fængsel Fængsler for evigt: Dette scenarie forudser stadigt flere og stadigt mere overfyldte fængsler og mere lov og orden med kun små og lejlighedsvise tiltag for rehabilitering. Generelt er fokus på offeret, og forebyggelse sker gennem mere politi og mere forvaring. Politiet forventes at forhandle mindre og bruge mere magt. Dom stolene forventes at forlænge dommenes tidsrammer. De lovgivende forsamlinger forventes at vedtage skrappe love og reducere fleksibiliteten hos både politi og domstole. Slutresultatet er muligvis endnu mere kriminalitet, eftersom lovbryderne ikke bliver effektivt reha biliteret. Drivkræfterne for denne fremtid er paradigmet ’lov og orden’, den industrielle fængselsbranches behov og retorikken hos medier og politikere. For at vinde politisk magt (i hvert fald på kort sigt) er det som regel nødvendigt at love ’sikkerhed med hård hånd’ gennem flere midler til politiet og skrappere tiltag mod lov brydere. Fængsler forandret: I denne fremtid er intentionen at opnå bedre resultater i fængslerne såvel som efter løsladelse gennem a) bedre ”Fængsler og forvaringsanstalter bliver derved transformeret til lærende organisationer i stedet for at være befæstede byer for de uønskede.” Hvad med fremtiden? Vil fængslerne blive ved med at være de samme? Selvom vi kender drivkræfterne for fremtiden – globalisering af love, dramatiske revolutioner inden for genteknologi og digitalisering, klima forandringer og jagten på bæredygtighed, en aldrende befolkning i den udviklede verden og en ungdomsbølge i Sydøstasien og Afrika – forbliver udmøntningen af dem uvis. Mange uforudsete ting kan også få indflydelse på den fremtid, der faktisk viser sig. Fremtiden er uvis, da den er formet af komplekse og foranderlige forhold, heriblandt menneskets vilje til at skabe en bedre verden. Derfor er det nødvendigt at opstille flere alternative scenarier for fængsler og retssystemet. S C E NARIO 57 0 2 : 2 0 1 2 sa m f u n d ved hjælp af bioteknologi, der identificerer individer i risiko zonen, og bestræbelser på at skabe et mere lige samfund. Endelig ses antallet af individer i fængsel som et mål for, hvor dårligt samfundet fungerer. Der er en klar målestok for forebyggelse hos politipatruljer og i fængsler. Drivkræfterne her er et skift væk fra afstraffelse samt evidensbaseret kriminologi, en social velfærdsstat, bedre forståelse af genetik og andre gennembrud inden for bioteknologi. Straf Plus: I tillæg til disse fire divergerende scenarier er der andre muligheder, fx det integrerede ’Straf Plus’-scenarie’. I denne fremtid har retssystemet elementer af straf, men også en stærk dimension af forebyggelse. Her bliver opbygningen af fængsler og retslige normer ikke hele tiden påvirket af politikere, men i stedet drevet af videnskabelig forskning. Så ud over på fængsler, fokuserer systemet også på kognitive evner og et program til forbedring af adfærd. Det er rehabiliterende, men også forebyggende. Strafelementerne er tilstrækkelig fokuseret til at tilfredsstille politikernes retorik, så de professionelle i retssystemet kan ’gøre deres arbejde i fred og ro’. design af fængsler for forskellige typer lovbrud, med fx bedre lysforhold, maling og klima, b) kognitiv terapi og yoga for de indsatte, c) hensyn til langsigtet sundhed, uddannelse og menneskerettigheder for de indsatte, og d) andre positive tiltag. Fængsler bliver anset som værende forbedringsanstalter. Målet er så vidt muligt at integrere lovbrydere i samfundet. Alle interessenter bliver konsulteret i denne proces; borgergrupper, retsvæsenet, politiet, græsrodsorganisationer og ofre for forbrydelser. Drivkræfterne, der skaber denne fremtid, er blandt andet den fejlslagne nuværende model (overbefolkede fængsler, mere vold i fængslerne og stigende omkostninger ved fængsling), en hastigt aldrende befolkning, globaliseringen af menneskerettigheder og menneskerettighedsorganisationer og en tilgang til fængsler, baseret på erfaringer om, hvad der rent faktisk virker. Samfundsmæssige alternativer: Et tredje scenarie fokuserer på samfundsmæssige alternativer, inklusiv rehabiliterende rets systemer og en styrkelse af nærsamfundene. Elektroniske sensorer og biosensorer gør øget mobilitet og overvågning mulig. Sikre zoner bliver skabt gennem digital mærkning. Overvågning kommer fra nabolagets beboere og politi. Så vidt muligt søger man gen integration i samfundet. Det sker som en følge af, at tidsånden er skiftet fra straf til rehabilitering. En lille procentdel meget voldelige lovbrydere ender stadig i fængsel, men generelt er forventningen, at straf-modellen er for dyr og i sidste ende ikke særlig effektiv, specielt i et aldrende samfund. Fængslet ophører med at være en fysisk indespærring og bliver mere og mere et digitalt rum. Drivkræfterne her er blandt andet indflydelse fra kriminologer, som favoriserer rehabilitering, en vækst i østasiatisk kollektivisme, den professionelle ideologi ’gør det, som virker’, en jagt på ’samfund’ i en stadigt mere fragmenteret verden, behovet for at spare penge, demografiske forandringer og nye teknologier. Hvor man i scenariet ’Fængsler forandret’ ændrer fængslernes natur, sker indgriben i dette scenarie før og efter fængsling. Forebyggelse: Et fjerde scenarie sikrer, at samfundsforholdene bliver så forandret, at individer sjældent bliver sendt i fængsel. Forebyggelse har flere dimensioner, såsom at holde sammen på familier, rådgivning af unge udsat for vold og seksuelt misbrug, bedre politipatruljer og digital overvågning (som reducerer mulighederne for at begå forbrydelser), transformation af fængsler Fængsler og retssystem som en lærende organisation Hvor de tidligere scenarier er baseret på ydre omstændigheder, er det også vigtigt for organisationerne at overveje fremtider, hvor de har stærkere værktøjer til rådighed. Vi kan forestille os et retssystem, som er intelligent, tilpasningsdygtigt og baseret på læring, og som ikke alene arbejder for at forhindre forbrydelser, men også for at rehabilitere personer og transformere samfundet. I denne proaktive fremtid vil et lands justitsministerium flittigt konsultere interessenter (borgere, alle undersystemer, klienterne, medierne) så det kan skabe sin egen ønskede fremtid i stedet for passivt at tilpasse sig udefrakommende forandringer. Udfordringen vil være at sikre, at human og etisk innovation bliver noget centralt for politiet og fængslerne i stedet for at tolerere et fodslæbende system, fastlåst i middelalderen og industrialderen. Fængsler og forvaringsanstalter bliver derved transformeret til lærende organisa tioner i stedet for at være befæstede byer for de uønskede. For at dette kan ske, er fængslerne nødt til at tilpasse sig en foranderlig verden i stedet for at indespærre dem, som ikke er i stand til det. ¢ Følgende sider: eksplosioner Fotograf: ken hermann OM FORFATTEREN Sohail Inayatullah er professor ved Graduate Institute of Futures Studies, Tamkang University, Taiwan, ved Centre for Policing, Intelligence and Counter Terrorism, Macquarie University, Australien, og ved Faculty of Arts and Social Sciences, University of the Sunshine Coast, Australien. Han er desuden direktør for metafuture.org. NOTER 1 James Dator, www.futures.hawaii.edu/dator/courts/crimedontpay.html. Sohail Inayatullah, “Futures Research in the Hawaii Judiciary: An Overview,” World Future Society Bulletin (Vol. 17, No. 6, 1983). Sohail Inayatullah, “The Rights of Robot: Inclusion, Courts and Unexpected Futures”, Journal of Futures Studies (Vol. 6, No. 2, November 2001), 93-102. 2 http://www.wired.com/wired/archive/14.01/lying.html. Se også Elizabeth Robinson, “Brain scan lie detection,” http://www.policyinnovations.org/ideas/briefings/data/000172. Selvom resultaterne er blandede, giver neurovidenskab i hvert fald forhåbninger om sikkerhed. Se Deena Weisberg et al, “The seductive allure of neuroscience explanations,” http://www.yale.edu/cogdevlab/aarticles/The%20Seductive%20Allure.pdf. S C E NAR IO 58 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 59 0 2 : 2 0 1 2 S C E NAR IO 60 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 61 0 2 : 2 0 1 2 S C E NAR IO 62 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 63 0 2 : 2 0 1 2 S C E NAR IO 64 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 65 0 2 : 2 0 1 2 U N GD O M U N GD O M G EN Y-PAN E L Sang Un Chae På denne plads i magasinet giver vi ordet til Generation Y – den kommende generation på arbejdsmarkedet, født fra cirka start 80’erne til cirka midt 90’erne. Hvad drømmer de om? Hvor er verden efter deres mening på et galt spor? Hvordan tænker de anderledes end de gamle generationer? Og hvordan vil de påvirke samfundet fremover? Denne gang forholder de sig til spørgsmålet: Hvem er GENERATION Y? Alle taler om Generation Y – de veluddannede og anti-autoritære primadonnaer med globalt udsyn og international og social forståelse. Men hvem er de egentlig, og hvordan adskiller de sig fra generationerne før dem? Hvordan skal de ledes, motiveres, ansættes, fastholdes, og hvordan vil de være til gavn for fremtidens organisationer? Spørgsmålene er mange – ikke mindst fordi der ligger kommercielle og forretningsmæssige fordele i at kende svarene. Men næsten alle svar er givet af personer uden for generationen selv; af os, der tilhører ældre generationer. Det gælder også selve generationsbeskrivelsen og -definitionen, der heller ikke typisk forfattes af generationen selv. Derfor bliver det første spørgsmål til vores Generation Y-panel da også, hvem de egentlig er. Fortæl os, hvad I tænker, og hvad der definerer jer som gruppe, mennesker og individer. Emily Anne Gendron I college var det cool at være med i et rockband. Men det er muligt, at tingene har ændret sig i denne digitale tidsalder. Jeg har bemærket, at mange mennesker omkring mig – venner, skolekammerater og jævnaldrene – forfølger deres egne projekter; nogle med moderat succes, mens andre har løftet deres forretning, så de får købstilbud på tocifrede millionbeløb. Så det at starte på sin egen forretning, sit eget start-up, synes at være det nye cool, særligt blandt studerende. Hvad siger det så om os, om Generation Y? For at få en hurtig fornemmelse for det, har jeg spurgt nogle af mine venner, hvad deres motivation er eller var for at starte deres egen forretning. Interessant nok kan fællesnævnerne opsummeres med tre ord: autonomi, indflydelse og skabertrang: autonomi som i friheden til at arbejde for sig selv; indflydelse henfører til at afsætte et fodaftryk, og skabertrang er tilfredsheden ved at opbygge noget fra grunden. Dette er nogle af mange vinkler, man kan se på os, den såkaldte Generation Y. Sang Un Chae Alder: 25 / Bosat i: Dublin / Hjemland: Tyskland / Beskæftigelse: Student (Management of Innovation and Business Development, MSc.) Trine Wagner Nielsen Jeg havde det privilegium at blive uddannet og civiliseret af hele verden som barn af en udlandsdansker og studerende ved en international handelsskole med årlige rejser i Europa, USA og Latinamerika. Da jeg nåede næsten-voksenhed, blev jeg rygsækturist i Thailand, Vietnam, Kina og Indien. Jeg har besøgt diktaturer, topartisystemer og fulde demokratier, og jeg har aldrig følt mig lykkeligere eller mere fri, end når jeg har været ’lost in translation’. Duften af eksotiske krydderier, det at forhandle om prisen på en kaotisk markedsplads og den fuldstændige afhængighed af andre menneskers venlighed, efterlader altid mit hjerte ydmygt og mit væsen dagdrømmende. At rejse har forvandlet mig til en social bevidst forbruger, ligesom mange andre fra Generation Y: Politiske forbrugere, som vil skifte shampoo-mærke, fordi det bliver testet på dyr, som spiser økologisk, laver frivilligt eller gratis arbejde og som forholder sig til en virksomheds sociale og miljømæssige profil, når de vælger, hvor de køber ind. Jeg har den naive holdning, at jeg er en smule personligt ansvarlig for at gøre en lille forskel i verden. Trine Wagner Nielsen Alder: 30 / Bosat i: København / Hjemland: Danmark / Beskæftigelse: MA i Interkulturelle Markedsstudier og Engelsk. Tager i øjeblikket suppleringskurser i journalistik. Vi er en generation, der vil have vores potentiale realiseret uden at skulle vente. Gen Y har selv valgt mærkatet ’Millennial’ (tilhørende det nye årtusind), fordi vi ikke vil ses som en forlængelse af det, der er gået forud. Vi udfordrer en nedarvet kultur på en måde, det ikke er sket før, gennem inklusion. Mine venner er sorte/hispanics/homoseksuelle/ ateister/koreanere/republikanere/demokrater/heteroer/biseksuelle/fattige/åndelige/ kristne/rige. Vi er blevet pålagt den enorme opgave at tillade vores respektive kulturer at komme ud af isolation. VI skal blande os med menneskeheden og forsøge at udmønte den gryende forståelse af en uløselig global forbundethed hos vores generation til noget konkret. At forstå vores generation kan være meget mere end en nærsynet motivation om at finde punkter for indtrængning hos os, som reklamefolk og virksomheder kan udnytte. Det er en mulighed for at hjælpe en global udfoldelse med det formål at realisere det størst mulige potentiale for denne og fremtidige generationer. Vi har været vidne til manglerne ved vores nedarvede kultur og tro mod vores angivelige forventninger, ønsker vi mere. Set i dette lys er ’mere’ ikke blot simpel arrogance fra en forkælet ungdom, men et fundamentalt ønske om at opbygge noget nyt. Derfor er det største spørgsmål, jeg står overfor, som en person født i 1983: Hvad er det for en verden, jeg vil skabe? Folk anklager altid min generation for at være antiautoritær; et mærkat sat på os af den foregående Generation X. Det er jeg ikke enig i. Alligevel ser jeg den sociale autoritet som empowered. I vor tid er social autoritet repræsenteret gennem sociale medier. Igennem disse får jeg diverse værktøjer til at regulere, kontrollere og animere min sociale identitet. Ydermere skaber de sociale medier refleksioner, som styrer, hvordan jeg viser mig selv. Jeg skaber en figur, som fremviser mig på den måde, jeg vil have det, men ikke nødvendigvis som jeg faktisk er. Hver gang andre trykker på ’synes om’, understøtter det illusionens effektivitet. Det giver en fornemmelse af magt, fordi folk følger mig – det ’mig’, jeg ønsker, de ser; en figur der er baseret på, hvad jeg tror, folk tænker om mig. Grundlæggende baserer jeg min figur på en fiktion, og derved bliver jeg selv fiktiv. Jeg er reguleret af mine egne refleksioner, skabt af sociale medier. Hvor antiautoritært er det? Emily Anne Gendron Alder: 28 / Bosat i: San Francisco, CA / Hjemland: USA / Beskæftigelse: Social Arkitekt Aqbal Amiri Alder: 18 / Bosat i: København / Hjemland: Danmark Beskæftigelse: 3. g’er S C E NAR IO 66 0 2 : 2 0 1 2 Aqbal Amiri S C E NARIO 67 0 2 : 2 0 1 2 b a g g r u n d b a g g r u n d f ortidens fre m tid Forestil dig at have opfundet et genialt produkt og investeret en formue i produktionen for efter kort tid at opdage, at ingen mennesker alligevel havde brug for produktet. Der findes mange eksempler på firmaer, der har udviklet produkter, ydelser og services til en fremtid, der aldrig kom – eller som bare blev helt anderledes, end flertallet forestillede sig. På denne plads i magasinet ser vi nærmere på fortidens forestillinger om fremtiden gennem ting, der blev udviklet, men som blev parenteser i historien. Denne gang: Herligheder fra gelantinens guldalder Af Jan Drejer Petersen J tiget sig med vedligehold af spisekamre og kunsten at plukke høns, vendte sig begejstret mod den nye verden af kulinariske delikatesser. Det handlede nu om opskrifter, og hvert madblad og hver husholdningsklumme kappedes om at præsentere de mest ekstravagante måltider. De fandt terrine det perfekte redskab til opgaven. Gelatinen kunne forvandle ellers kedelige retter til rene kunstværker, som uden videre kunne have fundet plads på højbordet hos Ludvig den 16. Hummerpaté i gelé pyntet med rejer og dækket med gelatineret majonæse. Pæresalatgelé med ingefær, grøn peber og ostekroketter, serveret med en blanding af piment og hytteost. Tunfiskerand garneret med bladselleri, agurk, hakket piment og revne løg. Lakse-citron-tårn med ansjoser, rejer og sild i cremefraiche. Der var kun få hellige køer. Alt, hvad man eg er ikke nogen stor fan af sushi. Misforstå mig ikke; jeg holder lige så meget af et stykke rå sild som de fleste andre, men tanken om modemad skræmmer mig. Jeg har set, hvad det kan føre til, og et forfærdeligt minde om svundne tider martrer min sjæl: Dengang i min ungdom, hvor kulinarisk vovemod ingen grænser kendte, og hvor mad blev indkapslet i farvet gelé. Jeg har oplevet terrinens guldalder. Historisk set kan terrine føres tilbage til den tidlige middelalder, og de første opskrifter kan findes i den berømte Le Viandier, en samling af franske opskrifter udgivet i 1395. Oprindelig var terrine ikke en ret som sådan, men mere en måde til at konservere fødevarer. Når mad bliver dækket med gelatine, forhindrer det forrådnelse og holder bakterier ude. Med tiden begyndte gelatinesky også at dukke op på dessertbordene. Terrine kom dog ikke rigtig til sin ret før det 20. århundrede – men så skete det til gengæld grundigt. I efterkrigstidens forbrugersamfund i 1950’erne blev mad noget, man købte. Hvor husmødre inden da havde brugt betragtelig tid på at behandle fødevarerne, gav færdige ingredienser fra super markedernes hylder dem nu masser af tid til at tilberede maden. Efterhånden som behandling blev afløst af indkøb, blev mad til middage, og middage blev små kunstværker. Man lavede ikke bare mad, man kreerede en middag. Forfatterne ud i husholdning, som traditionelt havde beskæf- S C E NAR IO 68 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 69 0 2 : 2 0 1 2 b a g g r u n d aldrig handlet om mad og smag; de handlede kun om præsentation. Det betød ikke noget, hvad der gemte sig inde i den bævrende, gennemsigtige masse. Retten var en dekadent opvisning af kunnen og dygtighed, som skulle imponere mere end at glæde. En overdådig fryd for øjet der udstillede værtindens kulinariske kundskaber – der er intet som en terrine, der siger fancy! Trods al den kulørte morskab overlevede terrinen ikke efterkrigsgenerationen. Smag og mode ændrede sig med den gryende globalisering i 80’erne og 90’erne, og ved årtusindskiftet var terrinen blevet forvist til dessertsiderne i de mere avantgarde kogebøger – ikke noget man kunne være bekendt at servere for sine venner. Når folk i dag bladrer gennem gamle ugeblade og kogebøger, finder de fleste af dem terrine-retterne frastødende. Det er ikke så meget gelatinen i sig selv, men snarere den underlige og bizarre kombination af fødevarer som karakteriserer terrine-opskrifterne. Jeg gætter på, at krigens børn simpelthen voksede op med mere robuste maver. Generationen, der voksede op uden rationering og kunne forlange italiensk pasta som en menneskeret, så ingen grund til at udsætte sig for geleret kødbudding med ærtemos, garneret med ostekroketter og sauerkraut. Vi vil nok aldrig igen se noget, der ligner terrinens guldalder. Men hvis det handler om at stable et varieret udvalg af fødevarer oven på hinanden, eller bare at gøre sin salat vandtæt, er der ikke noget, der helt matcher gelatinens pragt. ¢ havde fantasi til, blev blandet, rørt sammen, stablet op og støbt ind i gelé. Til tider var det som om intet hensyn var gjort med hensyn til smag. Mad skulle være kulørt og sjovt! Formålet var at glæde og imponere gæsterne – ikke meget andet. Tidens artikler frydede sig over gelékogekunstens ekstra ordinære muligheder, selvom terrinernes største fordel (og måske eneste forsonende træk) var, at de kunne laves dagen i forvejen og dermed frigøre værtinden til at underholde gæsterne, når de ankom. En ekstra bonus var at næsten alt i gelé kan nedfryses – selv salater. Gelatineproducenterne lovede et smagsfrit (ha!) produkt, der stivnede på få minutter, så kokken frit kunne arrangere maden i kunstfærdige borddekorationer efter en særlig gastronomisk taksonomi. Ofte lignede resultaterne eksotiske væsener fra dybhavet eller flyvende tallerkener fra det ydre rum. Måske var der noget bevidst ’rumalder’ over det, eftersom de fleste opskrifter stammede fra tiden omkring det amerikanske Apollo-program. Et biprodukt af den nye supermarkedslivsstil var, at en mængde nye fødevarer, som kun få faktisk vidste, hvordan smagte, blev tilgængelige. Løsningen, ifølge tidens kogebøger, synes altid at være: støb det ind i en blok gelé og hæld Miracle Whip over. Desværre førte opskriftforslagene på pakkerne eller fra velmenende madjournalister ofte til retter, som fik gæsterne til at spørge: hvad fa’en er det? Dette spørgsmål var grundlæggende irrelevant, for terriner har S C E NAR IO 70 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 71 0 2 : 2 0 1 2 art direction photography award winning design S C E NAR IO 72 0 2 : 2 0 1 2 S C E NARIO 73 0 2 : 2 0 1 2 WELCOME TO THE FOODTURE We take food innovation to the next level Taking your product forward sometimes means looking backward. Through our unique approach to client based food innovation we take your product to the next level. Made up of over 70 specialists, we are able to cover virtually every aspect of the value chain, from initial research to final product. Our specialties include areas such as microbiology, gastronomy, sustainability and New Nordic Food, to name but a few. To take your product to the foodture, we have added a state of the art kitchen laboratory to our services, and we now offer you a full range of possibilities within food innovation. Contact us to hear what we can do to improve your product development. Experience some of our cases at agrotech.dk AgroTech A/S Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation Institute for Agri Technology and Food Innovation S C E NAR IO 74 0 2 : 2 0 1 2 Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N Tel. +45 8743 8400 . Fax +45 8743 8410 www.agrotech.dk . info@agrotech.dk
