Bornholmernes Mad - Forside Fuldkommen Korn
Transcription
Bornholmernes Mad - Forside Fuldkommen Korn
BORNHOLMERNES MAD - enkulturhivoriskkogebog Ann VibekeKnudsen Bornholmernes Mad - enkulturhistoriskkogebog om madtraditioner pi Bornholm 1 8 7 0 -1 9 5 0 Er pandeiry et k"fr medh,nne$kri"tb ogd botnhotnsh hzliasehru! Teqri"setoJKa VLaNh B O R N H O L M SM U S E U M l 99 l Komogmollu Stubnolb nordfor Gudhjem. FotuA. C.Holn ca.1890. Hjemklern medktar nsrene Rugen har siden middelalderenvsret bornholmern€s vigtigstekornart.Rugenvar brodkornog den var i god pris. Pa Bornholm, i restenaf Danmark, i Nodtyskland og rundt om Ostersoenvar og er rugbrodet,ofte bagtmedsurdei,denvigligstebrodsort.I tidligeretider kunnemanvare nodsagettil atblandemel afbyg, arter eller vikker i rugmeletfor at droje pe det. Rugdyrkningen prioriteredeshojest, men bygarealetindtog det stsrsteareal.Det var den komsort, der havdede fleste I4alt til ol ogbrendevin, grod anvendelsesmuligheder: som bekendt var daglig kost og endelig blev byggen brugr somfoderkorn.Havredyrkedesi eldre tidnesten udelukkendeti1 foderbrug.Kun i verste nodstilfelde blandedemanhavremelidejen,og havregrodafvalsede srvn blev lbrst kendt i vort arhundrede. ilvede var en ,luksuskomartn.I lobet af l80Oarene begyndtenogle fa at dyrke den, men forst efter sidste verdenskriger hvedenbleveten almindeligkornart pe Bornholm. Hvedebrodvar luksus,nogetman kun spisle til hojtiderne.Dagligt brod \,ir rugbrod,skulle det v€re fint var der sigtebrod,dvs.brod afsigtel rugmel. Komet skulle males1i1mel for det kunne bagestil brod. Blandt de forsteoreknisken opfindelservar defor kv&rneog msller.I tidligmiddelalderelleri slutningen afjernalderenfik man ,hiemkvernen,dvs.to tilhuggede kvernstene, hvorafden enekunne rotereovenpe den anden.Stenenevaranbrasti en trEkasse.Kvernen var Da dngligebrod B agermesterM. Christensen, bjn, fensler de ubagtcbrcd ztedarbejdsbordet:ldget ozter dejtruget. FataN. Ehwing 1951. S?ititigte medhestehdrs el til hjemnuigtning af me/. For* ned de hollandskemoller hom der sigrettztker i mollerne, sn man.hunne JdJinr nel rilbage tung at bruge og mes! egnettil at knusekornet med. Senereblev hjemkveernen issr brugt til naling afmaL! ti1o1.Vandmollen,der ogs! har aneri iernalderen,var iarsteskridt pe vejentil vor tids avancerede mollerier. Der var vandmsllerved mangebornholnskegirde, og smifolk har, sikkert som en del afdereslon, kunnet fi malet deres mel her. I sluhingen af middelalderen vandt stubmollerneindpas pi Bornholm 6r lorsr i midtenaf1800ireneat blive lbrlrengt afde merceflek' Iive hollandskevindmoller.P! Bornholm har der veret c:. 120vandmollerog 125vindmoller. Indtil sidsteArhundredskifre loregik nesten aLbrodbagning hiemme pa gardene.Man bagteefter behov, l-ypp:grhver 14.d"g eller en g.,ngon m.:reder. alefterhvor mangeman var pe gArdene.Det synesofte at haveveret huslederen,der havdeansvaretfor,hedningen<afovnen,men det var hr.rsmoderen og pigerneder lagdedejen, lormede og bagtebrodene.Saedvanligvis bagreman rugbrodog kun ganskeIi sigtebrod.I en ovn kunne man haveca. 20 brod og de veiede 10-12pund stykker.Bornholmskerug- og sigtebrodblev lremstillet som tllsvarendebfod i restenafDanmark. Efterhinden begyndteder at dukke erhveNsbagere oO forsti byerne)senereogsi pe landet.De var lorst og ftemmestrugbrodsbagere og de korte rundr og solgre deresvarervedfolksdsre.Tidligere varderolre knyttet bagerier!il mollerne. ogsurbrod Rugbro$sigrebrod sL ej Rugmel,vand og evt. sukkerrcressammenog srertildukket pietlunt stedi 2til3 dogn.Surdejener derefter klar til brug. For hverbagningtagerman en klump dej fra, rorer den evt. op med mererug og vand, og srtter dentil sidepaet koli$ sled.Pedenmadekanmangcm-".,. Ca.11, kg gnet 2 tsk lalt 1204gr sigtemel 100gr hredemel 5Agr ger 2 tsk ,ah 100Er toineledt rla/ lu ken sorlmalk 1/aI lunhent(brondy'.und Ca. t hg sigtemel 2 tsk sdh 8 """" -..n"i fr. c.no rila,no Rusbtodned sudej Ca.l kgafrugmele!, vand,sahog surdejeltes sammen ril en lind dei og ster pAet lunt stedca. 1 dogn. 6ltes igennemmed reslenaf rugmelet,formestil 2 rflange rugbrod og efterhever l-2 timer. Hvis dejen ikke er hevet ordentligt,kan man evt.rilsctte y, pakkegpr og Ladeden heve lidt langere.Husk at tagede' fra lil surBroderepril,le" meden gafGl. dej ril ne.r< bagr;.1g: penslesmedvand,rggehvideeller ol ogbagesved200' ca. I time. Penslesmed vand lige elier brodene€r taget ud afovnen og drkkes med et linnedklpde,sAskorpen ikke bliver lor herd. Bagningmed surdejhar neget ganle aner.trbn har ogsebrugl at ladedejenhave ved rselvsurningn,dvs.at lade den sammensltededej hvile til den af sig selv begyndteat ge i garing. Eller man undlod at rengore dejtruget,p! denmedekunnemanogsefn den ny dej til harmandogsomregel at hpve.I sidstedel aflB00taller brugt slger som havemiddel, indtil man omkring arhundredskiftetkunne kobepressetger, et biprodukt fra bryggerierog spritfabrikker. Gadt sigtebrodJra Aspesgdrdi Asrcrmarie Garen roresud i hvidtollet. De ovrige ingredienser blandesi, altes og haver ca. I time. Dejen eltes sam' men igen, og formesti1 2 aflangebrod. Efterhaver y, time, prikkesmeden gafel ogpenslesmed vand.Bager ved200" ca.40min. Sigtebrodsdejen har varieretlra gArdtil gird. Nogle stederhar mrn vaeretmerekarrig med ingredienserne og mAskekun lremstillet sigtebrodaf sigtemel,vand, salt og g.er.Man skelnedeogs6mellem to slagssigtebrud:hrhsrgtebrod og Molle.art.rd". Det iorse var i modsprningriLdet sidsteergroverebrodalhiemmesigtet rugmel. SurbrodJra Klinr i Ve*ermarie Ingredienserneblandessammenog sterog hever 4 til 5 timer pi et lunt stedeller evt.mere,hvis dejenikke er hevet tilstrEkkeligt. Derpa eltes dejen igennemmed meresigtemelog 6rmestil torunde brod. Prikkesmed en gaflil, penslesmed vand og dryssesmed kommen. Efterhever ca. I tine og bagesved 200'ca.40 min. Kommmski nglerogsukkerkl eaer 7-800gr h?enemel Dejenaltes sammenog haver ca.I rime. Gennemehes igenog ruilesud ril flngenykkepolser,ca.40cm lange. Formestil kringler. Efterhaver % rime. Derefrerskal kringlernekogesl-2 min.et par stykkeradgangeni en grydemed rigeligt vand.Bagesderefterved 225' 15-20 min. Torresinden de gemmesvek. Det er en tradition pe Bornholm at bruge toriede kommenskringler.Enten som det lekre fyld i de ovnstegtegesog snder, somirubrekkedekringleri den sodehonningsy'peller issr som hverdagsmadJ ,kringlemelk., dvs.!€rm malk med kommenskringler.Mange kan huskq hvordanbagerenleveredeen ssk kommenskringlerpa gardene.De blev gemt alvejen pa loF tet eller hengr pa snorei kokkenetved komfuret,sade holdt sig torre. Se bsrstedeman dem blot afinden de skulle bruges. Sukke* l.zLiet(tuebakket) Geren oplssesi den lune m€lls sukker,salr)mel og smor roresi og eltes sammen.Hever %l rime. Tiilles udi en langpolse,formesril runde boller (derbliver ca. 20 stk.),efterh€verl5 min.Penslesmed vand og bages 20 min.ved 225o.Narbollerneer koldeflekkesde,settesind i en 100' ovn igen og rorresca-y2 time. Sukkerklrverne elierhr edeLnopperne kunnespisec som kaflebrod med smor og sukker, de kunne bruges i varm m€lk med kanelog sulter pe eller de btev knusr og brugt til €blekageog i forskelligekodretter 50 gr gar 1 tsk sab 7-800gr tualemel 125gt stn6r (e er 100gr fedr) I spsksukher I tth sab 50 gr g..t Bage! Manesetl Jra Akirkebl ,minger n kommenshring ler. Melstedgdr4 199A. Nnt der blet bagt i tun ltore bdgeox, sk|llc dtr nolet s..rligt til! Derlor bdgtendL!kaldehqe,t, et rundt, tullerke sfitt) tol ntrykI btud,etie)1aI rugbrodrdejeller sigteblodsdej.Dtt bler bagt, direktcpii "hetden,, d1)!.?d .{nelis blnd, ott|n, ag det bk|) splst rdt rdtnn. situ 12. ,Fleshakdga"er en gdtnklel,barlfiDlhi\h spisc.Den bler bagt sotnu tun& bud dJ rusbrcdsdej ned |esk i deni.DeI hutlir lphe! ,krukkeetcr. (i dett to-hdnhrtukrukke) og ub,folgelig medol til. Me I! tell gi ftl! bdg.o.-t 1. Sitlc12. Rugbrodog :igxbrod, bagl i bageo..)en ld Mektdgdrd. genLte!, bln tu dnbragr pd en "brrdbendek, ton i snorexar hangt op ttuehuser. Her ld brtdene muse-og rottesikhert, nen mugnekunlLedenoh bliu! Brodbendelpn Mektedgdrds suchur lai. Side8. Kannetlsbinglel og pd 2.,4. sukkerkl,zoer og5. hllde, ka ting og klatbrod pd 3. hylde, alle,Iotrddsbtod\ dDs. torre brod, der knlre holdesigendogi drmi udenat mugne.Brodene et anbragri et gammelt nadskab?d Mehtedgdtd,, ldsfastu, hzJot t iI hun husmoderen haade nogle.SidNL Flaskekage, skalfukage ogbygbrod 640gt sigtemel 200 gt gtoJt rugnel 5Agr g.er t/, litti hl,lunt 1)dnd Ii70Agl tlgnel 1tzI lunkenkarnenalk 5Agr S.et 3 140 gt saltet, rcgd elet JerskJtdsk i st inel Ca. t/, kg blgntl 5Agr gar t2 Skoldekdg?r aJ halL sigkbud ldej Dejen aeltessrmmen og h.everet lunt sted I2 timer, altes igennemigen, evt.medmeremel i og delesud til '1-6storeboLler.Bollernerulles flade, 10-I5cm i diam. og 1'2 cm tykke. Prikkes ter med et grydeskeskaft. Efterhaver% timeogbages ved300"15'20min. Spises varme med smor pe som Dmadbrod.l.eks.i stcdetfor flutes. Skoldekagerne kunneogsi fremstillesafrugbrodsdej, den dej man havderigeli$ af, nir man bagle.De blev bag! medensman fyredei den storebageovn,umiddel bart indenlor ovnsmundingen.A,lang1|Idedesigrii det nybagte,lune brod. At spisedet med smor pe og kafii til var en ,himmerigsmundfuld*.En andenkanberette om, at skoldckagen blev spist pAbagedagen nredvarm, rogermFd',(er..on b el r:,-rr :rdc r bag<o,rr<n pi ,iLdtjivan., ildlorken. I Sverigekenderman ogsatil skoldckager. Hcr mener m"n. r' der er brsd med lorhi' ofi ke Jl ef. l'rgr ti b: er. glode,.be-egn(rrl unidJrlbar furdrng B ornholm skeI L2skehdgel Dejen aLresog stillestil hEvning i ca. l2 rimer. Bites rgennen]igcn og dclcsi 4 stykkcrsom rullesud ril flade , pandekagef tykkestpi midlen, med diam. ca.30cm. ", % afll&sket leggespe hvcrt stykke)somloLdesllld over flasket og anbringessom en flad, rund bolLepi cn smu( bradepandemed lbldningen nedad.Efterhsver I time. Prikkesmed en gallel,penslesmed !'and (eiler oL)og bagesi ovn ved 200" i I time. Spiseslune. Voresviden onl bagningafflrskekagerfindesnu kun i skrifdigekilder. Man er holdt op med at bagedem i de sidsteirtier afsidsteerhundrede.I gammeliid brugte man isar saltetog udvanderflask til brodene.MAske harman ogsAbagrsaLle!fisk og andetind i brodene.Det at indbagckod, fiskoggrol1sager i brod kendesoverdet mesteaf verden.Fra GoILand,OsIfinland,Ruslandog det baltiskeomride kendestil nestensammerugbrods' lla'l,ek"ge.om me'1\er ku.1ne manog': J: Bornholn_. bagesild, chalottelogog andrelakkerier ind i brsdene. lj -u si.l, og b. r k er d<.!l.'drc prr.rger "n-5Je kcndt endDui dag; her er der nu gernehvedebrodsdej med lorskeLligllyld. B!gbtrd \l"n laggrr :n turJr rdergrr .t2i0 gr bygrnelog )l dl vand.Stir ca.12timerdEkketafet vidt kl;ede.Dercf terudrsresgrren i den lune mr:lk, dejenahes sammen og hrler," I l me.Forn-e\ri l rundr brod.rgcfrer hevcr % tine. ?rikkes nled en gaffelog pensLes med vand og bager40'45 min. i en 200ovarm ovn. Kloobrodogkawing Bygbroder et tungt brod, vel mesregnetsom madbrodj f.eks.tilsuppe.Om bygbrodvargodtellerderligt brod, herskerder nogen uenighed om. Det er blever bagr under sidsteverdenskrig,i 1940erne,hvor man havde svrrt ved at fA isar hvedemel.Ogsi i l80oarenebagte man brod afrent bygmel. Det blev sigretfint (som der bygmel man kan kobe i dag),det smagtesodt og blev mestbrugt som hoitidsmad. Blev ftemstillet afet almindeligt rugbrod.NAr det var kolet lidt af, men endnu lunr, blev det flakket med en jerntrid og de to halvdeleblev lagt rilbagei den lune ovn og 1Ader til de var heft rorre.Klsvbrodenekunne holde sig i erevis;de blev bl.a. brugt som provianr af sofolk,somdrogpehngfart. De smagergodt,menkra ver godetender eller mi blodesop lor brugen. Kauing Bagningafkavring synesat vere en gammeltradirionJ kendti Danmarkog Skane.De blev fremsrillerafalmindelig rugbrodsdej;man formedeto runde,fladebrod af dejenog anbragtedemovenpe hinanden,medfedteller mel dryssetimellem. Overfladenblev prikket med en gaffel og penslet med vand. Ner de var fprdigbagre, blev de skilt ad og dereftertorret i ovnenligesomklsv, brod. Icvringerne var ogse forredsbrod,som kunne holdesigi arevis.Devar godeathavehvis hosrenskutle sli fejl ogderkom sverenodermed sulr og elendighed. Bageredskaber, Jn re stre rkldsel, "tjiz)d" (ildJorh) og itdrager. BargeJensen fra Aszesgdrd i Q*ermarie"hder" denstore pd Mekledgdrd,1990. bageoDn I3 Den bedstegrod, ,srder srode <, senem i Jalhesl enld Melst!.dgdnl: de et hagt df helebJg sryt1pd n.elb os btixer .aen sertEretmedul svorklat md morkr Pu&lersuhheri eller ncd sit|p. Senereblel) hen. gtoden bedste festmad. De blex ogsAkogt pti tnttlk og sertrrdes son u hed kanel, hker ogen smorklat.Side16. 'ti| ht)e lag spiste mdtl nzlyod", rusnelssrad kogt ?d xa d. Pu&leL suhkere/.sirup i nidte4 h.Disdet shltle uere godt. xandgrd, btg kog med tand ?d et s4)kkesalter fl.z!k. F rst sphteman lceshet medbrcd os grcden.SAdanoar det tradition pd Bornholn, grodenaar ahid eJter mad. Gammeltsrenbard pd BornholmsMuseum. Side 16. l3o1)iholnernes dria |'NNa! 'sijl d vrw\ li/d os ri76r. S,'-2,? rt ,la om t orgent:tL og tit tsoLanl nJknei. Det er rcnrmdd, ncnt at til heledcog sundt, ingen I|)i,-l at der: alag ,alA koge!larnnen, bvd knllryet o8 koldt grcd" klntter i. felbekt"nrcl Krkkenct i ErcIsers Ftd 187au elih dt Jhne giltb og stotr€ d'l! nlkekdl&L Heri o| berdretuog btha dhde nnn ndlkei. Smor kctn"Lg Joregik i natn" pekeernetL; ot"er sku ddu, kctnenalhot, btn aJte h o g M l n m e nt i l e r r i s k og uhnagtn'le kdnt' n.zlklon stndgt tilnLl lalt ogp,lbtl og dr1)slel t en,sft.shs" butbs) irlelstedgdrd.Side19. T Grodogoalling Grodener den €ldste afalle voremadretter.Man siger, at groder den larrige:mjd - og denrigeog !loge: Tad: l? Boinholm.som i rc.renafDanmarl, hJr nan r.dr koBr grod aI byg. eller korr . ,om byggenkJtdespi Bornholm.Byger en at rore ald,re,<oinarrer. og den havdeog har mangeanvendelsesmuligheder. Foruden arbli\ e anvendr|ll\andgrodogbooergrodterodkog pS mlrll,l. blev_derbr ugr i Jb-l eitrge il vrtirrie. "'ipperl som lyld I torskellrge polser.og der blev bagl brodar den.Og it kemindsrblevblggenbrugtrrl mrlr til rrem villing afol. T mrddelalderen ble\ ruBmeler dendominerendekornart. Forst og fremmes! som brodkorn, men og:i t-l at kogegroo dl Man \agde.ar n6r en prge kunne kogeen godgrodafrugmel, kunnehun gifte sigl Barsekpone som blev brugt, n,it detf.ehs.shut/ebtinses sobenad6hemad)tilsitrte hos 204y grct)eb)Egrln (bankegryn) m.250gr grcf tugmel I I ztand(eller % aand og t/, m,zlk) ca.250 gr htedemel 300 gr byggryn,groaeeller hn zhhede(bantubjg eler perlebe) lr-i hg sahet, udztandetflcesk, skd h el.lign. t6 Sodergrod Melken bringes i kog, byggrynenekommesi under omronng og Kogeroversvagvarmeca.2 timer, smages tilmedsalrtil sidst.Serveresmedenklat smori midien og nar smsrrerer smeherdryssesmorkr Duddersukker i. Hvidtol serveresril. Kar ogsi serveresmed smor, sukkerogkanel.Man kanogsassrte byggrynenei blod nanenover,s! kogerde bedreud, menseskalmanreduceremall,enmedca.ra.Al grodkBnogsi . bage\.. frrd rg l ovnen:\al te\ I ovnennir dener kommeli godkogog 'bager.ca.2 timer.Endnt bedreer derar kogegroden lerdig i hokasse. Grod haroverahi Danmarkvarer en vasenrligdel af voresmad)det der skulle mette hver enestedag. Rugmekgrod Kog vandetop ogpisk meleti lidr efrerlidt. Koggroden over svag varme ca. l0 min. Ror javnligr i groden. Smagrrlmed.a| oBpi!1.grodenkraftrg igennemlige rnden!er\eringen.5er\eresf.eks.med,irup og et gla: m|Ilk ril Melgrod Pisk melet i den koldevsske, rilset sah og kog der op under omroring.I-ad grodenkogeca.10min. Serveres med sirup og et glasmElk eller hvidtol til. Vandgrodned fask Vanderkogerop. grin og kod legge. i og der koge,ca. r r flmerralt erterhvttRerugs gr)n der bruge!.Ror rrvnlrg r grodenogpaspiderik!ebranderpi.Flasker ble\ spisrmedsennep.rodbederog karrolleiog groden Kold grodbkv brugt.enrenlom pallhrsre(klarkage erer.rser hvl\ det var rugmel.grod og vandgrod. kolctt,sKarerLskrverog sregrpa panden: Grodogoelling Grodensk|Iresi skivcr og stegespi pandeierneti lcdr slollct. Serveresdrvsse!rnedsukkcrog krnel og med et gLrsmalk ril. ledt, 'nrr tllet OL,n1Elk og rugbrsd fir et opkog og grsdklumperne kommesi til sidst.Sen'eresmed er gLasol. Dene er en 'gennemsnitsopskrift"pi sowa. Den kunneiilberedespi mangelorskeLlige mider. Man kun ne f.eks.smoreledt pi rugbrodet,inden der blev skirct irerningerog kom i gryden.Nogle tilsanesukkcrandre saltog noglekom en slatkarnenrElki. SA "skar-edfre", dvs.osledes, og dctvardermangeder holdrai Hvis Lev niigerne hele riden blev heldt tilb:ge i sovvagryden, blev det efterhiDdenen skrrekkeligrcr. Nytillavet er dengod,men,,mrn skalnok hclst varebornholmer lor al goulereden(. t fldsken Bammernaraellersurti sou- enutrsodgtggtlttsralling VdnJebrngFsi l'og.g-. nrncdn *e. r ur deromro rrrl og koger% timc. Sveskerog rosinereLlcrandenrorret frugt (f-eks.kirseber, blolnmer, rebler eller pare! pereralling) kogermedde sidstc5 min.Smageslil med sukkerog eddike. "tdrsuirc kt.lkt UsthNidtrl 5 trkk? skiLerru|hrcd i eLr.Jcdt,s hktr t etsdh t]A gr k ahket 4'gprtl &. 2-J s?tkluddrrltkhel' 1012 udbbdtr sresker Kbtet (metboer) Ingrediensernetil kiylerne roress:mnen til en lind grod.Sartespe den kogcndevaske(mlxlk euer suppe) meden barneske, kogerca.10-15min.Dc skalvrre gen, nemkogte: de bliver ujEl'ne med en knudreroverflade; det skaLde vErel KjJhnetk (bo emalk) TiL kiylemeiken bringes mslken i kog sannnenmed sul<kefet. Kjylerne formessom ovenlorbeskrevetmed enbarneske pa mllken. og kogern1edtilde og Dslippes eI gennemkogre. Serveresmed sukker og kanel og {'1 ellersafttil. Kjylemrlk var nem og hurtig mad- Kiylcrne, uer blev lavetafmel alene,var nogerseie.Ville man have d€mmindrehirde, kom man kogtekanofleri (side50). Man kunneogsakogekjylernei vandlorst og si komme dempi den kogendemelk. Hrlvdelena{ m.!ll en og.uklere bringe.r no! og he desoverde itubrekkedckringlestykker.Efrer en halv time kogern1anrestenaf melken og hElder den over kringlemalkensi den er v:ltmj ner den serveres med sukkerog k nel p5. kjltcr 1-2 $k s kket 2 3 komme &ti slel 17