Reynell Developmental Language Scales III Fredericia 2010

RDLS-III
.
.
Reynell Developmental
Language Scales III
RDLS – 3
.
Fredericia 2010
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
Kort intro – Stackhouse & Wells
Reynell før og nu – Reynells tanker.......
Danske normer
Scoring
Normalfordeling
Eksempel på scoring
Hvad er nyt? Ændringer..........
Status
Efter Reynell?
En særlig tak til Inge Benn Thomsen & Dansk Psykologisk Forlag for
velvillig assistance og bidrag til dette PowerPoint.
Reynell versioner
Præsentation
ræsentation
P
.
.
Uddannelse
..
• Pædagog, Rosk. 1990
• Speciallærer, DPU 2000
• Eksamineret special-lærer i
læsning 2002, DPU
• Talelærer 2001, DPU
• Hørelærer 2002, DPU
Fremadrettet:
Master i Sprogtilegnelse
Lektorkvalificering
1969: Originalversionen Reynell
Developmental Language Scales (The
Experimental Edition)
1977: Reynell Developmental Language
Scales (First Edition) Danmark 1983 (Arb.11
Beskæftigelse
• .Tidligere: PPR
• Adjunkt ved UCC – Modulansvarlig
for ”Sproglige vanskeligheder” på
UCC i Kbh. & på UCL i Odense.
• Bestyrelsesmedlem i
Audiologopædisk Forening
• Forfatter til Sprog og leg, 2008
• Oversætter: Reynell RDLS-III, 2009
• Håndbog for sprogvejledere (red.),
Dansk Psykologisk Forlag, 2010
• Foredragsholder
HIB 2010
Reynell Developmental Language Scales III
(RDLS – 3) består af:
år)
HIB
1985: Reynell Developmental Language
Scales (Second Edition)
1997: Reynell Developmental Language
Scales (Third Edition) Danmark 2009
4
Joan Reynell om Reynell:
Spørgeskema /
Registreringsark
• Skalaerne skal anvendes som vurderingsredskaber, som en del af en detaljeret
vurdering af det enkelte barns sproglige
kunnen sammen med andre tests – også ikkesproglige former for tests og observationer.
• Scorerne har kun en begrænset værdi alene
ligesom i alle andre tests.
5
HIB
• Sammenholdt med scoringsmønstret og
iagttagelse giver Reynell nyttige vink om
stærke og svage sider ved sprogproduktionen
6
Hvad er nyt? – Her i overskrifter:
Hvem bør anvende Reynell?
• Personer med øvelse og erfaringer i
undersøgelse af småbørn – ellers kan der stilles
tvivl om normerne gælder.
• Intet før-sprogligt afsnit
• Flere komplekse relationer (fx mellem aktør og subjekt og
forholdsordsled)
• Personer som er opmærksomme på, at Reynell
er tænkt som et diagnostisk redskab, og det
derfor stiller store krav til undersøgerens
specifikke formål, kooperationen mellem barn
og undersøger - samt hvad der bør iværksættes
efter testtagning.
• Personer der er vant til at ”læse” tests styrker
og svagheder.
HIB
7
• Flere svære items
• Afbalanceret brug af billeder/legetøj i de to dele
• Mere fokus på ny forskning
• Multikulturelt stimulusmateriale
• Nye normer og referencedata
HIB
Danske normer
• Danske normer er indsamlet på ca. 125 børn i alderen
1 år og 4 måneder til 5 år og 4 måneder
• (Engelske normer baseret på 1074 engelske, skotske,
walisiske og irske børn mellem 1 år og 9 måneder og
7 år og 3 måneder)
• I forbindelse med et projekt ud over
normindsamlingen vil referencedata for ca. 50 børn
både med og uden sprogvanskeligheder i alderen 6-9
år blive indsamlet
• Testen opgøres i råscores, der konverteres til
henholdsvis T-scores og Alderækvivalens-scores
• Det er under overvejelse at underinddele
resultatopgørelsen af den danske version i forhold til
de enkelte delprøver – om de indsamlede data kan
understøtte dette må vise sig i efterbearbejdningen.
HIB
Scoring
• Råscores er antallet af godkendte svar lagt sammen
(for henholdsvis den impressive og ekspressive skala)
• Råscores konvertres til T-scores – dvs. omregnes til
en skala, hvor 50 er gennemsnittet og 10 er
standardafvigelsen
• Omregningen kaldes en ”normalisering” af råscores,
hvilket baserer sig på, at sprogtilegnelse er
normalfordelt
• En T-score på 50 kan siges at være den ”forventelige”
score for en given alder – dvs. det alderssvarende
antal godkendte svar
• En aldersækvivalens-score er den alder, hvor en given
score vil være lige en T-score på 50 (+/-)
HIB
Normalfordeling
”T – score”
T score eksempel:
.
.
HIB
.
HIB
Råscore percentile eksempel:
Ændringer
Stilen og den lette tilgang til test og scoring, er som i den
oprindelige udgave; der er fortaget ændringer, som
Afspejler: Den nye viden og forskning.
Afsnit 1 med item 1, 2 og 3 (den
første sektion af den gamle
”Impressive sprog” med fokus
på barnets reaktion) er blevet
slettet. Fordi meget af barnets
tidlige forståelse er meget
indholdsbestemt baseret,
og ikke nødvendigvis er
14
HIB reproducerbar uden for hjemmet. Erstat fx med Pragmatics Profile.
.
HIB
Ændringer i den impressive del
Ændringer i den impressive del
I den nye Reynell er der 62 items, i den impressive del før
var der 67 items.
HIB
RDLS III´s “Impressivt sprog”- skalaer fastholder den
grundlæggende forskel på den oprindelige Reynell skala
mellem enkelte ord og sammenhængene tale.
De sektionsafsnit som omhandler enkelt ord (nu Ai og
Aii), er blevet inddelt efter frekvensnormer (relevant
placering bekræftet ved engelsk forskning). Afsnit B
ligner til forveksling afsnit 5 i RDLS. Eks.: ”Sæt bamse på
15 sengen”
Ændringer i den impressive del
Ændringer i den impressive del
Transitive verber
• Afdeling E, F og G (Attributiver – adjektiv plus substantiv,
Sætninger/udtryk med substantiviske former og Instruktioner
med præpositioner) tester: substantiviske sætninger af stigende
kompleksitet og præpositionalsætninger, der involverer mere
komplekse forbindelser.
Eksempel fra E: Vis mig den røde bil
• Opgaverne i E, F og G minder om opgaverne i afsnit 8.
• Opdelingen i RDLS – 3 gør det tydeligere, hvor barnet har sine
eventuelle vanskeligheder.
HIB
HIB
C og D præsenterer børnene for overgangen til grammatik. Her
undersøges børnenes forståelse ved hjælp af enkle instruktioner
med infinit nexus og finit nexus med tre og fire sætningselementer.
Eksempel 1. med tre sætningselementer:
(Kan du?) Få bamse til at sidde.
Eksempel 2. med fire sætningselementer: SVP (subjekt, verbum,
præpositionsled), fx item 28: (Kan du?) få Bamse til at sidde på
æsken?
Handlingerne er ikke de mest oplagte, når barnet bliver bedt om at
sætte bamsen på æsken og ikke på sengen.
Afsnit D udvider afprøvning af viden om verbet ved at kræve
at barnet agerer med transitive sætninger (agent som subjekt, tema
16
som objekt).
17 Opgaverne i sektionsafsnit H kræver, at barnet kan anvende
regler for konstituerende orden til at tildele grammatiske
funktioner til sætninger med substantiv, for at opnå et vellykket
resultat.
Her undersøges om barnet reagerer
hensigtsmæssigt konfronteret med en
sætning, som fx ”Elefanten bærer drengen”
Barnet vil stole på dets viden om verden.
Herefter stilles barnet overfor ”Drengen
bærer elefanten”. Her vil et barn som ikke
har en fuldt udviklet analytisk evne måske
stadig fortolke ”elefanten” som agent.
Billede
Et andet item i afsnit H tillader ikke pragmatiske strategier: fordi
begge argumenter er lige troværdige. Eks.: ”Pigen oversprøjter
HIB drengen”.
18
Ændringer i den impressive del
Ændringer i den impressive del
.
Afsnit I omhandler den syntaktiske udvikling, som
for nogle børn påviser problemer med at analysere.
Afsnittet stiller krav til både
barnets ordforråd og
opfattelse af kompleks
grammatik.
Billede
Ved afsnit J undersøges det,
om barnet er i stand til at
bruge sine sprogkundskaber
i forhold til en dagligdags
scene, og fuldt ud forstår de
sproglige sammenhænge.
Billede
Eks.: ”Hvem er uartig?”
Eks.:
”Pigen, som har hat på, løber”
19
HIB
Ændringer
Ændringer i Ekspressivt sprog
I den nye Reynell er der 62 items i den ekspressive del, før
var der 67 Items sammenlagt.
Siden Reynell Skalaerne sidst blev revideret, har der været
omfattende forskning på det ekspressive sprog både hos børn
med typisk sprogudvikling og hos børn med atypisk
sprogudvikling.
RDLS III vil fortsætte med at være et middel til at vurdere
barnets evne til at producere enkelt ord og en lang række
grammatiske strukturer, men de metoder, hvorved barnets
produktioner er fremkaldt er blevet radikalt ændret.............
HIB
20
HIB
1. Aldersgrænsen er sænket til 1;4 år?
2. Ekspressivt sprog har nu ”relativt uspecifikke kategorier”
(Opblødning) for at opnå en bedre analyse Der er anvendt
grammatiske formuleringer, som forskning har vist skaber
problemer for børn med sprogforstyrrelser. Strukturerne er
blevet mere pålidelige, de er præcist beskrevet, og for at
fremkalde disse strukturer er procedurerne også blevet rettet
til.
• Afrund Ekspressivt sprog med fx en spontan taleprøve i
21 passende længde til en grammatisk analyse ved behov.
HIB
Ændringer i Ekspressivt sprog
Den reviderede Ekspressivt sprog fastholder sondringen
mellem enkeltord og syntaktiske sekvenser, som er indarbejdet
i sprogforståelsen. Dermed også, i sektionsafsnittene:
Enkeltord, navneord, førtidsverber, da dette er den observerede
normale udviklingsmæssige sekvens (afsnit A og Bi). Afsnit
Bii undersøger ordkombinationer ved hjælp af billedbogen.
Eks.: ”Fortæl mig, hvor nøglen er”.
22
Ændringer i Ekspressivt sprog
I sektionsafsnit D er der et stigende syntaktisk kompleksitets krav
til barnets udtalelser. De skal fortælle, hvad der sker efterhånden,
som undersøger demonstrerer.
• Sektionsafsnittene Ci til Ciii undersøger
barnets forståelse af betydningen af flertal,
datid og i bøjningsformen tredje person.
• Mange undersøgelser har identificeret datid og
tredje person, som grammatiske kategorier, der
giver anledning til særlige problemer for børn,
der har specifikke sproglige forstyrrelser
(Leonard et al., 1987; Rice et al., 1995;
Schelletter et al. 1996).
HIB
23 I samtlige items er der enten tre-elementer: Subjekt, Verbum,
Objekt (SVO) - Subjekt, Verbum, Adverbial (SVA) – eller
transitive sætninger med en enkelt post-verbal begrundelse (items
29 og 30) og intransitive sætninger med adverbialer (punkterne
31 og 32 eks. herunder). Dette afsnit avancerer så til fire-element
sekvenser: Subjekt, Verbum, Objekt, Adverbial (SVOA) eller
Subjekt,Verbum indirekte objekt, direkte objekt (SVOiOd).
HIB
Eks.: Fortæl mig nu, hvad der sker! (Bamse ligger på sengen.)
Svar:
24 Ændringer i Ekspressivt sprog
Ændringer i Ekspressivt sprog
OBS! på afsnit D
Der er indikatorer for (Johnston og Kahmi, 1984), at
børn med specifikke sproglige forstyrrelser (SLI) vil
være tilbøjelige til at bruge færre ikke-obligatoriske
argumenter, som i netop afsnit D, end ikke-SLI børn
i konversationsprøver, og valget af verberne her vil
give mulighed for at kontrollere dette i børnenes
besvarelser.
Anvender børnene fx ord som ”giver” og ”kigger”.
25 HIB
Afsnit Ei er designet til at udnytte aspekter af den normale
udvikling via eftersigning.
Eftersigning har længe været anset for at være en procedure, hvor
det er muligt at lytte sig frem til det aktuelle niveau og grammatiske
evner hos det normale barn. (Slobin & Welsh (1973) har tidlig
demonstreret dette.) Forholdet mellem eftersigning og
nuværende grammatisk status er også blevet etableret for børn med
autisme (Tager-Flusberg & Calkins,1990). Fejlkorrektion er blevet
anvendt med succes til at identificere barnets udviklingsmuligheder,
i skoleårene, for at angive utvetydigt opmærksomhed på grammatiske
strukturer. Eftersigning er også blevet brugt til at differentiere grader
af metasproglig bevidsthed om verber hos børn på 6;0 til 8;0 år (Sutter
& Johnson, 1990). Begrænsninger i brugen af komplekse sætninger er
blevet identificeret hos børn med sprogforstyrrelser. (Crystal et
al.,1989). Afsnit Ei præsenterer en vidde af komplekse
Sætninger med fokus på fejlkorrektion.
26
HIB
Ændringer i Ekspressivt sprog
Ændringer i Ekspressivt sprog
I Eiii undersøges Komplekse strukturer via eftersigen
(Ytringsfuldendelse).
• Ved Eii introduceres fingerdukker. Igen er der fokus på
eftersigning af komplekse sætninger og fejlkorrektion.
Eks.: Se på billedet først.
Den her dreng vasker bilen
for sin mor, man han vil hellere
spille fodbold. Nu begynder jeg
historien, og så skal du gøre
den færdig.
Selvom..............
( ... han hellere vil spille fodbold,
så skulle han vaske sin mors bil.)
Svar:
Billede
• Eks.: Hesten kan ikke tale helt rigtigt. Lyt godt efter, og
fortæl mig, hvad han skulle sige. Eksempel: Hesten siger:
”Jeg træt”. Han skulle sige: ”Jeg er træt”. Lad os prøve.
Hesten siger: ”Han hoppe over lågen”. Han skulle sige:
”Han hopper over lågen”.
27
HIB
Ændringer i Ekspressivt sprog
• Afsnit Fi, Fii og Fiii er de sidste items; her testes barnets evne
til at manipulere med sproglige strukturer yderligere. Barnet
bliver bedt om at gentage en ytring med fremstillet
bøjningsstruktur først i form af hjælpeverber - negation (afsnit
Fi), dernæst spørgsmål med omvendt ordstilling (afsnit Fii) og
til sidst spørgsmål med efterstillede ord/udtryk (afsnit Fiii).
• Selv om børn kan anvende disse udtryksformer i deres
spontane tale, så er kun de mest sprogligt velfunderede i stand
til at gøre det korrekt i testsituationen. Opgaverne i afsnit F
identificerer derfor meget tydeligt de børn, som er placeret i
den øvre ende af skalaen. Grundet opgavernes sværhedsgrad er
det vigtigt, at testtager i forbindelse med hvert afsnit giver
barnet klare instruktioner og mulighed for at øve sig på
29 opgaven.
HIB
Billede
28
HIB
Ændringer i Ekspressivt sprog
Fi 53 & 54 fokus på: ”ikke” Eks.: Hesten siger: ”Min bror
går i skole”. Panda siger: ”Min bror går ikke i skole”
Lad os prøve en. Du har Panda. Hesten siger: ”Min tante ser
fjernsyn” Hvad siger Panda så?....................”
Fii 55 – 60 fokus på at omformulere en udtalelse til et spørgsmål :
”Kan du?” Eks.: Hesten siger: ” Jeg kan få morgenmad nu”.
Panda siger: ”Kan du få morgenmad nu?”
Lad os prøve en. Hesten siger: ”Jeg kan lide at spille gameboy”
Panda siger: ”Kan du lide....?”
Fiii 61 – 62 fokus på efterstillede udtryk først positiv polaritet (item
61) derpå negativ polaritet (item 62). Eks.: Hesten siger: ”Jeg kunne
ikke se en kat”. Panda siger: ”Jeg kunne ikke se en kat, kunne jeg
(vel)?” Lad os prøve en. Hesten siger: ”Hun kan lide at danse og
synge.” Panda siger: ”Hun kan lide at danse og synge, kan hun
ikke?”
HIB
30
Efter Reynell? Uddybning........
• Peabody Picture Vocabulary test – IV (PPVT – IV) (DPF /
PEARSON)
• Token test undersøger graden af sprogforståelse, tester hvorvidt
barnet forstår og reagerer på verbale instruktioner. Det er
uddybende vurdering af sprogforstyrrelser.– Kan først anvendes
når barnet kan farverne. (DPF)
Ekstra
• CCC Childrens Communication Checklist har særlig fokus på
børns pragmatiske sprogbrug fra 5 år (SPF-Herning)
.
• TROG - 2 Test for Reception of Grammar – 2. (PEARSON)
• SVKS Skema til vurdering af kommunikation og sprog,.
Undersøgelse af kommunikativ kompetence hos
udviklingshæmmede (DPF)
HIB
• Andre................... Fx EVA (SPF_Herning)
• På vej: CELF 4 – WABC
31
Stackhouse & Wells sprogprocesseringsmodel
Ekst
ra
info
Ortografisk
program
Ortografisk
repræsentation
Turkis =
Leksikale
repræsentationer Det er
vigtigt, at disse er lageret
med flest mulige
distinktive træk
Ekst
ra
info
Grammatisk
repræsentation
Semantisk repræsentation
Motorisk
program *
Fonologisk
repræsentation *
Motorisk
programmering
Fonologisk
Genkendelse
(Genkende
lyde som
sproglyde)
Fonetisk
diskriminering
Motorisk
planlægning
Tale/nontale
diskriminering
Motorisk
udførsel
Perifer
auditiv
Processering
(Hørelse)
Metha
Kaj-testen
Sproglydstesten
Stackhouse & Wells sprogprocesseringsmodel
Fokus på test muligheder for logopæder
*
Ortografisk
program
Testbatteriet
Gladsaxe
Chips
DIM
Ortografisk
repræsentation
Turkis =
Leksikale
repræsentationer Det er
vigtigt, at disse er lageret
med flest mulige
distinktive træk
Grammatisk
repræsentation
Reynell
TROG
Ringsted testen
DIM
Semantisk repræsentation
Rimtest
BKS
Gladsaxe
HUK
Galker
Auditesten
Ørelæge
HIB
Fonologisk
repræsentation *
Kaufmann hv-test
Bo Ege 1
Viborg – testen
Peabody
Token
Bracken
Syntax-prøve
CCC
MAVS
Laura L
Visuelt input
Korttidshukommelse:
*Sætningseftersigelse
•Tal – T/R
• Non-ord
Fonetisk
diskriminering
Tale/nontale
diskriminering
”Lydlege”
Rim
Remser
Perifer
auditiv
Processering
(Hørelse)
Lydligt
signal
Articula
Mundmotrisk
tjekliste
Alfabetisk Fase
Bogstaver/
Non-bogstaver
processering
Ortografisk
genkendelse
Motorisk
programmering
*
Fonologisk
Genkendelse
(Genkende
lyde som
sproglyde)
Logografisk Fase
/Perifer Visuel
processering
Motorisk
program *
Lydligt
signal
Lydligt
signal
HIB
Stackhouse & Wells taleprocesseringsmodel
& skriftsprogsudvikling (Uta Frith)
Ortografisk
diskrimination
Turkis =
Leksikale repræsentationer
Det er vigtigt, at disse er
lageret med flest mulige
distinktive træk
Grammatisk
repræsentation
Ortografisk Fase
/ repræsentation
Semantisk repræsentation
Fonologisk
repræsentation
Nepsi
Nelli
Sproglige test 2
Fonologisk
Genkendelse
(Genkende
lyde som
sproglyde
Motorisk
planlægning
Motorisk
program
Motorisk
programmering
Fonetisk
diskriminering
Motorisk
planlægning
Tale/nontale
diskriminering
Motorisk
udførsel
Motorisk
udførsel
Perifer
auditiv
Processering
(Hørelse)
Lydligt
signal
HIB
Lydligt
signal
Lydligt
signal
Intet svar
*********
og manglende
kendskab til ordet
kan ikke ses i
modellen
Stackhouse & Wells sprogprocesseringsmodel
Fokus på ordmobiliseringsvanskeligheder
Ortografisk Fase
/ repræsentation
Ortografisk
program
Semantiske
substitutioner, som
fx æble i stedet
for appelsin
Grammatisk
repræsentation
Turkis =
Leksikale
repræsentationer Det er
vigtigt, at disse er lageret
med flest mulige
distinktive træk
Semantisk repræsentation
Motorisk
program
Forsinket latenstid
mere end6 sekunder
Fonologisk
repræsentation
Selvom
lemmaet er
fundet, så kan
fonologien ikke
mobiliseres
Fx bar i stedet
for far
Standardiseret procedure
Ordmobiliseringsfejl
Motorisk
programmering
Fonologisk
Genkendelse
(Genkende
lyde som
sproglyde
Barnet kan ikke
imitere ordet
korrekt
Fonetisk
diskriminering
Motorisk
planlægning
Tale/nontale
diskriminering
Motorisk
udførsel
Perifer
auditiv
Processering
(Hørelse)
Fremstår upræcis
og langsom / andre
upræcis og hurtig
Lydligt
signal
Lydligt
signal
HIB
Ekst
ra
info
• En standardiseret procedure har en fastlagt
fremgangsmåde, som søger for, at resultatet der
bliver målt ud fra er ”ens” for alle. Derfor hvis der
i vejledning står, at der ikke må fx promptes, og
der så promptes fra testtagers side, så kan
resultatet ikke scores ud fra den fastlagte norm.
Kun hvis retningslinjerne følges er det
repræsentative billede validt. Der skal være en
særdeles tungtvejende grund til at afvige fra de
fastlagte normer.
HIB 2010
Psykometriske egenskaber
Ved kvantitative prøver og tests følsomhed fordres viden om:
Ekst
ra
info
• Foretaget standardisering, dvs. en registrering af hvordan resultaterne
fordeler sig i et passende stort udsnit af prøvens målgruppe.
• Oplysninger om prøvernes/ testenes reliabilitet (pålidelighed /nøjagtighed).
• Oplysninger om prøvernes/ testenes interne konsistens (måler spg. ensartet)
• Oplysning om prøvernes/ testenes eksterne konsistens (måler spg. ensartet på
personer som ikke er inddraget i den specifikke undersøgelse)
• Følsomhed, så det er muligt, og registrere både fremgang og tilbagegang hos
det enkelte barn og for gruppen
• Objektivitet
Ofte er undersøgelser overvejende baseret på eksisterende, forlagsfremstillede
prøver.
Mange tests mv. er ”undersat” til danske forhold, hvis der oversættes, så er det
ofte på et lille grundlag, hvilket gør scorings resultaterne vældig sårbare.
Hvad bør vi være opmærksomme på?
Kvalitative og kvantitative
Metodikken er forskellig geografisk og kulturel:
HIB 2010
Hvad bør vi være opmærksomme på?
.
FX TRAS
•
.
Vurderingstype
.
”Sprogvurderingen”
Kvalitativ vurdering
Kvantitativ vurdering
Åben metode – Fortolkning Data – Forskning – Norm –
– OBS!
Valid - Målbar
Kvalitative beskrivende sprogvurderinger – som fx TRAS, der bygger på
observationer og iagttagelser, anvendes meget i de nordiske lande, måske på grund
af en mere naturalistisk tilgang til vurdering og tests. Anvendes ofte ved iagttagelse
af personer uden tale med fokus på gestus. Der er diskussion om kvalitative
vurderinger og forskning er videnskabelig pga. subjektiviteten. Kvalitative test er
kendt fra sociologien og antropologiens verden. De er anvendt fra sent i 1900-tallet.
Kvantitativ eks.
Kvalitativ eks.
HIB 2010
Fokus på de sproglige forudsætninger
for læsning
Fokus på de sproglige
forudsætninger for...
Del 1: Ordforråd
Del 2: Sproglig opbygning
Grønt område: Udtale
Rødt område: Spg. Bevidsthed
(bil/pil)
Del 3: Udtale af sproglyde
Del 4: Opfattelse af sproglyde
Formel testning i en
bestemt situation
(Undersøger = ”Tilskuer”
Neutral
Kvaliteten af de fonologiske
repræsentationer:
•Udtale
•Lydskelneevne
Videnskabsteoretisk syn
Hermeneutisk/
fænomenologisk
Positivistisk/
naturvidenskabelige
Korttidshukommelse
Menneskesyn
Humanistisk
Humanistisk – og mekanisk
dynamisk
HIB 2010
Sterns fænomenologiske
tilgang til selvets udvikling
Sprogvurderings
materiale til 3-årige
Grønt område: Ordudvikling (ved
4- 5 år bøjninger) og
Sætningsproduktion
Uformel ”testning”
Observationer i spontane
situationer
Bruners stilladssering og
Vygotskij ZNU
TRAS
Ordforråd
Undersøgelsesmetode
Læringssyn
info
Kvantitative vurderinger, tests mv. - har faste normer for resultater i forskellige
aldre og standardiseringer med dynamiske parametre anvendes hovedsagligt kun i
USA – de anvender næsten ikke kvantitative vurderinger. Kvantitative vurderinger
og forskning anvendes også indenfor fysik, kemi, biologi, biomedicin, lægeverden
og psykologi. Traditionen er lang (Aristoteles) i moderne udgave er de anvendt fra
før midten af 1900-tallet.
Vær opmærksom på følsomhed i den lave ende af skalaen, da mange prøver
primært har til formål at udpege børn med problemer.
Hvad med børn, hvor vi skal ind og registrere selv små fremgange fx
halvårligt, ved gentagelse af testen / prøven?
Ekst
ra
Ordmobiliseringshastighed
Del 5: Hukommelse
Andet:
Sprogforståelse
Kommunikation
Rødt område:
Sprogforståelse
Sproglig bevidsthed
Fonologisk opmærksomhed (rim,
remser mv.)
Rødt område:
Sproglig bevidsthed (Rim)
Tidlig skriftsproglig kompetence –
på barnets præmisser.
Rødt område:
Sproglig bevidsthed (Rim)
Del 6 Sprogforståelse
Del 7 Kommunikationsstrategier
Del 3, 4 og 5 = fonologi
Relevant link
info
CLEX (SI- LÆGS) er udviklet på baggrund
CDI-forældrerapportinstrumentet (det såkaldte ’CDI-board’), denne portal kaldes
CLEX (Cross linguistic LEXical database).
• http://www.cdiclex.org/vocabulary/singleword/search/cor
pora/3
HIB 2010
Tak for i dag
.
Ekst
ra
.
Helle Iben Bylander
hbylander@hotmail.com
Tlf.: 21 80 34 63