DJØF MED LØG(N) - Nørrebro Teater
Transcription
DJØF MED LØG(N) - Nørrebro Teater
Smallegade 2 2000 Frederiksberg Pressemateriale | Djøf med løg(n) DJØF MED LØG(N) - en bureaukrats bekendelser Af og med: Per Helge Sørensen "Hvor mange molboere skal der til for at skrue en elpære i en lampe?" Engang fik den slags historier danskerne til at knække sammen af grin. Nu kan molboerne imidlertid ånde lettet op. Et nyt comedy-show placerer en tikkende latterbombe under absurditeterne i det djøfiserede bureaukrati i toppen af danske virksomheder. Tidligere bureaukrat rister djøf'ernes løg i nyt comedy-show " Vi var naturligvis grundigt forberedt. Der var holdt formøder, der var skrevet indstillinger. Men vi vidste alle sammen, at til møder med Den Store Leder er al forberedelse forgæves. Når vi gik gennem døren til direktørkontoret, ville vi træde ind i en parallelverden, hvor al logik var sat ud af kraft. Hvor måneders analyser ville kuldsejle mod tilfældige indskydelser, som Den Store Leder havde fået i går aftes over havegrillen hos genboen." Sådan lyder et lille uddrag fra fortællingen i DJØF MED LØG(N), hvor tidligere bureaukrat og nuværende komiker og prisvindende storyteller, Per Helge Sørensen, spidder det Smallegade 2 2000 Frederiksberg absurde, djøfiserede bureaukrati, som har bredt sig i toppen af stort set alle større, danske virksomheder og institutioner. Per Helge Sørensen har selv en fortid i store offentlige institutioner, både nede i organisationen og helt oppe i toppen, og han har set hvordan store afstande mellem top og bund kan få nærmest kafkaske konsekvenser. "I virkeligheden er det værste ikke den ”kolde djøf’er,” siger komikeren selv. "Det jeg frygter er den ”svedige djøf’er”. Ham der tror, at han kan ”frigøre den offentlige sektors kreative potentiale” hvis bare alle medarbejderne bliver sendt på "Innovation Camp" på Hotel Nyborg Strand og udsat for to døgns buzz-word-bombardement af en flok ”Fremtids Navigatører” og Steve Job wannabes, hvis eneste fællesnævner er, at de aldrig har sat deres ben på en offentlig arbejdsplads!" Lidt som at være på arbejde... "Jeg har hele tiden syntes, at "DJØF" var et frisk bud på en ny satire," fortæller Nørrebro Teaters direktør Kitte Wagner om baggrunden for at showet er kommet i stand på Frederiksbergscenen. "På Nørrebro Teater kender vi Per Helge Sørensens fortællertalent og har før oplevet ham tryllebinde publikum med sine sjove og begavede historier om livet som de fleste af os genkender det. Han er eminent til at ramme hverdagsmennesket på kornet. Med "DJØF MED LØG(N))" tager han samtidig fat i et stærkt emne, der optager de fleste af os: arbejdslivet. Jobbet fylder meget i vores liv og nogle gange trænger vi til at grine af det. Og det kan Per Helge i den grad få os til!" DJØF MED LØG(N) handler om en løbsk managementkultur, der får ellers begavede ledere til at vifte med "ja-hatte" og arrangere trivselsmøder hvor medarbejderne skriver sange om virksomhedens kerneværdier. Handlingen vil være skræmmende bekendt for alle, der har haft ørerne i det djøfiserede bureaukrati. Endeløse omstruktureringer, overgearede proceskonsulenter, virkelighedsfjerne strategiplaner, uendelige møder uden dagsorden og power points med alt for mange bullits, er noget af det der venter i DJØF MED LØG(N). Med venlig hilsen Nørrebro Teater Smallegade 2 2000 Frederiksberg Per Helge Sørensen 1968 Komiker og historiefortæller Per Helge Sørensen er dramatiker og professionel historiefortæller. Han er flerfoldig dansk og nordisk mester i Story Slam, har skrevet romaner, dramatik og filmmanuskripter og har bl.a. optrådt på Zulu Comedy Festival, Late Night Lørdag og med Den Kongelige Ballet. I 2011 skrev og medvirkede han i Nørrebro Teaters SKRAKO-forestilling Oliver med et Twist sammen med bl.a. Rune Klan. Senest har han optrådt for dronningen med en skæv fortælling om vikinger, så selv majestæten leende måtte overgive sig til hans særegne og vittige talent. Du kender ham bl.a. fra: Hübberiet (Den Kongelige Ballet, 2011), Zulu Comedy Festival (2009 og 2011), Nørrebro Teaters Late Night Lørdag (2009 og 2011), Oliver med et Twist (2011) og de anmelderroste romaner Mailstorm (2000) og SPIN (2003). Pers karriere som historiefortæller startede for alvor i foråret 2008, da han vandt københavnermesterskabet i Story Slam (historie-fortælling). Titlen vandt han igen i 2010, året hvor han også blev Nordisk mester i Story Slam. Om historiefortælling: Genren Storytelling, eller historiefortælling på dansk, minder meget om den klassiske sitcom: Almindelige mennesker roder sig ud i noget skidt, de ikke helt kan styre, og som bare bliver værre og værre, mens de forsøger at rode sig ud af det igen. Forskellen er, at det hele sker live! Der er både handling og univers i historiefortælling. Historiefortælling opbygger hele universer og følger et persongalleri, samtidig med at fortællingen krydres med sproglige finurligheder og hurtige punch-lines. Kommende af og/eller med Per Helge Sørensen: XXX (arbejdstitel). I samarbejde med skuespiller Anders Juul skriver Per Helge Sørensen på en forestilling om en far der reagerer på at hans lille datter, som en trojansk hest, fylder hjemmet med kommercielle budskaber og produkter direkte fra børnelegetøjsfabrikanter. Forestillingen får premiere på Frederiksbergscenen i sæson 2014/15 DET STORE SKUFFEJERN. Et sprudlende teatershow med komiker Per Helge Sørensen, rapper Per Vers, komiker Per Helge Sørensen og poetry slammer Peter om den bløde mands hårde odds. Premiere på Det Kongelige Teater 30. oktober 2014. Smallegade 2 2000 Frederiksberg Fakta: Djøf med løg(n) Urpremiere: 24. oktober 2013 på Frederiksbergscenen Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N 9., 10. og 11. januar 2014 Man. - lør. kl. 20.00 Frederiksbergscenen, Smallegade 2, 2000 Frederiksberg 21. - 30. januar 2014 Man. - lør. kl. 20.00 Billetter: 50-225 kr. via nbt.dk, billetbillet.dk og billetten.dk På scenen: Per Helge Sørensen Idé og manuskript: Per Helge Sørensen Konsulent: Charlotte Sachs Bostrup Historiedoktor: Kasper Sørensen Forestillingsfotos kan downloades på www.nbt.dk under menuen Presse. Foto: Tina Leegaard Dyrving For yderligere information kontakt venligst: Karen Stange Jensen, presseansvarlig M / 52 14 14 32 E / karen@nbt.dk