Rent ud nr. 1 2011 - De Forenede Dampvaskerier

Transcription

Rent ud nr. 1 2011 - De Forenede Dampvaskerier
RENT UD
Xxxxx
Lagerstyring
Xxx
Miljøvenlig kørsel
Xxxx
DFD-familien er vokset
Lagerstyring
Nyt system gør hverdagen lettere.
Miljøvenlig kørsel
Se, hvem der vandt konkurrencen om
diesel-besparelse.
DFD-familien er vokset
Vaskeriet Vestsjælland og SL-Rens er
blevet en del af DFD-familien.
Nyt lagersystem gør hverdagen
lettere
Et nyt lagerstyringssystem er ved at blive implementeret i alle afdelinger og vil fremover sikre
et komplet overblik over beklædningsbeholdningen i hele DFD.
Tekst: Christina Wex Foto: Nils Holm Christensen
”Lyngby blev sat
i gang som den
første afdeling,
fordi vi ville sikre,
at eventuelle fejl og
børnesygdomme blev
ryddet af vejen ét
sted.”
”En stor del af energien er blevet
brugt på at teste, teste og teste for
at sikre, at alt var på plads, før vi
fortsatte implementeringen. Nu,
hvor det har kørt i fire måneder,
og vi har foretaget de nødvendige
tilpasninger, er Institutionsvask i
Skovlunde og afdelingen i Vejen
også kommet på. Herefter følger
vaskerierne et ad gangen, så vi kan
yde den rigtige støtte i opstartsfa­
sen.”
Handler mere om mennesker end
om systemer
Arbejdsgruppen, som består af Søren Haaning Andersen, Henriette Hansen og Simon Buemann, er her ”fanget” på lageret i Skovlunde.
”Her i Lyngby har vi været i gang
siden begyndelsen af december,
og vi mærker helt tydeligt, hvor­
dan systemet er med til at sikre en
langt mere effektiv håndtering af
beklædningen,” siger Merete Sterll,
som har været ansvarlig for lageret
i 15 år og derfor bedre end nogen
anden kan mærke forskellen.
Det nye lagerstyringssystem, som i
løbet af de kommende måneder vil
blive implementeret i alle afdelin­
ger, kan ved brug af blandt andet
stregkoder skabe et lynhurtigt over­
blik over, hvad der befinder sig på
lageret i de forskellige afdelinger,
ligesom det kan fortælle hvert en­
kelt stykke tøjs historie.
Helt konkret er hylderne på lageret
2 · rent ud
blevet mærket op med et nyt num­
mersystem, der består af gangnum­
mer, reolnummer og hyldenummer,
så det er hurtigt at finde frem til de
enkelte stykker tøj, og alt er lagt i
papkasser, som kan tages ned fra
hylden, hvis man har brug for det.
”Når vi skal plukke varer til kun­
derne, læses ordrerne automatisk
ind i systemet, hvor de prioriteres i
forhold til, hvornår de skal leveres.
Ordrerne fremfindes på vores lille
håndscanner, som guider os hen til
de hylder, hvorfra der skal plukkes
varer. Scanneren registrerer, hvad
der plukkes, og når ordren er klar­
meldt, sørger systemet selv for at
opdatere beholdningen,” fortsætter
Merete.
”Man bliver hurtigt fortrolig med
det, og så viser fordelene sig meget
hurtigt. Det er også lettere at lære
en ny medarbejder op eller at vika­
riere på lageret, fordi tingene ikke
i samme grad er bundet op på den
person, der plejer at stå her.”
En lang proces
Processen har været i gang i to år
fra det første spadestik, indledt af
et omfattende analysearbejde.
Simon Buemann, der sammen med
Henriette Hansen og Søren Haa­
ning Andersen har udgjort kernen i
arbejdsgruppen, fortæller:
Mens Søren Haaning Andersen er
ansvarlig for opstart og support på
systemet i vest, er Henriette Han­
sen det samme i øst.
”For at sikre en god start har vi til­
budt medarbejderne fra de forskel­
lige afdelinger at komme en dag
eller to til henholdsvis Lyngby eller
Vejen for at prøve at arbejde med
systemet, så det ikke er helt frem­
med for dem, når de står med det
selv,” forklarer Henriette Hansen.
”Jeg synes, det er spændende at
komme rundt i afdelingerne og un­
dervise kollegerne og finde ud af,
hvordan tingene fungerer i den en­
kelte afdeling, og så tilpasse måden
at undervise på, så processen bliver
optimal. For mig er målet at komme
igennem de første svære uger og så
opleve, at medarbejderne selv føler,
de har styr på systemet, når jeg ta­
ger derfra igen.”
positive,” fortæller Søren Haaning
Andersen.
”Vejen var den første afdeling efter
Lyngby, og det var helt tydeligt at
se fordelene ved, at vi havde fået
ryddet op i alle småfejlene i Lyngby,
så systemet var parat til at køre
stort set problemfrit i Vejen.”
Sparer plads og penge
De primære målsætninger med at
indføre det nye system var at mind­
ske DFD’s lagre, så pladsforbruget
og kapitalbindingerne blev mini­
meret. Systemet skal være med til
at sikre, at der ikke ligger ukurante
varer på hylderne, som kan bruges
på andre vaskerier. Samtidig ska­
bes der overblik over indkøb, så
man undgår at købe flere varer end
nødvendigt, og der indføres fælles
effektive arbejdsprocesser.
”Hvis vi mangler en vare, foreslår
systemet først at købe varen internt
i vores egne afdelinger, hvor varen
måske ikke bliver brugt ret meget.
Det bidrager til at bringe vores lag­
re ned, og samtidig slipper vi måske
for at betale specialgebyrer for små
ordrer,” forklarer Henriette.
”Vi kan mærke, at vi stille og roligt
får ryddet ud i ting, vi ikke bruger
længere,” supplerer Merete. ”Det
giver en masse plads til det, der
bruges meget. Og det betyder, at
vi kan købe større partier ind og
derved spare penge, dels på mæng­
derabatten, men også på mere ef­
fektiv håndtering, administration og
fragt.”
For at danne sig et billede af, hvor
mange stykker tøj, det rent faktisk
drejer sig om, kan vi nævne, at der
på Institutionsvask er blevet scan­
net 90.000 stykker tøj, og i Vejen
omkring 78.000 til opstartsstatus.
Det kræver virkelig en evne til sam­
arbejde, som man med rette kan
være stolt af i – indtil videre – både
Lyngby, Vejen og på Institutions­
vask.
”Selvfølgelig betyder det nye sy­
stem en markant ændring af de
daglige rutiner, men alle er meget
Merete Sterll, lageransvarlig i Lyngby, er
glad for de fordele, det nye system giver.
rent ud · 3
DFD’s chauffører kører længere
på literen
Som led i vores miljøindsats udskrev vi sidste år en konkurrence blandt DFD’s chauffører, som
gik ud på at finde den chauffør – og den afdeling – der i løbet af 2. halvår 2010 kunne realisere
den største diesel-besparelse.
Resultatet af konkurrencen blev,
at DFD’s chauffører totalt set kørte
mere end 4 % længere pr. liter diesel
i forhold til halvåret forinden. Bespa­
relsen svarer til, at DFD i 2. halvår
2010 udledte 44 ton CO2 mindre til
atmosfæren, end hvis diesel-forbru­
get pr. kilometer havde været det
samme som i 1. halvår.
deres kørestil. En stor del af chauf­
førerne har taget imod tilbuddet om
at deltage på kurset ”Eco-Driving”,
hvor man lærer praktiske metoder
til miljøvenlig kørsel. Og konkur­
rencens resultat tyder på, at meto­
derne virker.
Ser vi på de enkelte chauffører, op­
nåede flere af dem besparelser på
mere end 10 %, hvorfor vi tror på, at
der er potentiale for yderligere for­
bedringer fremadrettet.
Peder D. Jensen fra vaskeriet i Her­
ning blev vinder af konkurrencen
med en reduktion af brændstoffor­
bruget pr. kilometer på hele 16,4 %
– tæt fulgt af Lars Olsen og Kim
Hansen, begge fra vaskeriet i St.
Heddinge.
Det eneste ”værktøj”, chaufførerne
har benyttet for at opnå reduktio­
nerne, er dem selv. Eller rettere sagt
På spørgsmålet om, hvordan han
kunne opnå dette flotte resultat,
svarer Peder:
”Det handler om to
ting. For det første
skal du aflæse
trafikken, således
at du kommer
til at holde stille
så sjældent som
overhovedet muligt.
For det andet skal du
sænke farten.”
Adfærden er ikke kun til gavn for
DFD, for... ”Selvfølgelig går der
sport i den, og du begynder at køre
på samme måde derhjemme.”
Der er ingen tvivl om, at Peder fort­
sætter stilen, selvom konkurrencen
er forbi, for som hans kone siger:
”Du har f… ikke andet i hovedet end
det der økokørsel!”
Skovlunde blev den afdeling, der
samlet set præsterede den største
reduktion af brændstofforbruget:
7,3 % blev det til.
Stort tillykke til vinderne og tak til
alle chaufførerne for deres engage­
rede indsats.
Det vindende hold fra Skovlunde (fra venstre): Peter, Bengt, Bo, Ole og Evelin.
Peder D. Jensen fra Herning vandt kon­
kurrencen med en besparelse på 16,4 %.
Foto: Birgitte Rødkær
4 · rent ud
rent ud · 5
Stigende bomuldspriser maner
til eftertanke
Når priserne på verdens råvarer stiger, betyder det, at vi er nødt til at overveje vores forbrug
og blive mere opmærksomme på genbrug og bæredygtighed.
Tekst: Christina Wex
Oversvømmelse i Pakistan og
masser af regn i Kina har reduceret
mængden af bomuld på verdens­
markedet betragteligt. Priserne er
som følge heraf steget markant, og
da bomuldsbønderne tror på, at
det vil fortsætte, har mange af dem
valgt at gemme bomulden af vejen
i håbet om endnu bedre priser. Man
taler lige nu om den mest markante
prisstigning på bomuld i 140 år.
Mens et pund råbomuld i oktober
2008 kostede 0,5 US-dollar, koster
det i dag 2 US-dollar.
Det får selvfølgelig konsekvenser for
hele tekstilindustrien, men det kan
rent faktisk vendes til noget positivt
ifølge indkøbschef Susanne Kjær:
”I vores del af verden er vi vant til
en brug og smid væk-kultur, som
ikke er hensigtsmæssig i forhold til
miljøet. Verden har forandret sig,
og vi er nødt til at tilpasse os de
ændrede forhold ved at være mere
opmærksomme på, hvordan vi gen­
nem dialog med vores kunder kan
medvirke til at øge omtanken, så
tekstilernes levetid kan forlænges.”
Vigtigt at overveje alternativer
Bedre forhold i Kina
Det er ikke kun priserne på bomuld,
der stiger. Det samme gør også
priserne på olie og arbejdsløn. Det
påvirker også prisen på tekstiler.
Som indkøbschef følger Susanne
udviklingen på det internationale
marked nøje. Ligesom for andre
varer findes der også en børs for
bomuld. Her forudser man, at pri­
serne på bomuld vil begynde at
falde sidst på året, men spørgsmå­
let er, i hvor stort et omfang det vil
udmønte sig i faldende priser på de
færdige varer. Kineserne ønsker for­
ståeligt nok at få del i vores velfærd,
og det vil betyde stigende udgifter
til lønninger.
”Man kan med fordel
overveje, om man
kunne vente lidt
med for eksempel at
udskifte beklædning
eller sengetøj.”
”Ofte skifter man jo, fordi man øn­
sker et nyt design, en anden farve
eller kvalitet, og så bliver de brugte
tekstiler kasseret. Vores opgave er
at vise vores kunder, at der er alter­
native løsninger, og at det vil give
bedre mening at vente, til bomulds­
priserne igen er faldet,” fortsætter
Susanne.
”Både for dem, for os og for miljøet.”
Indkøbschef Susanne Kjær følger nøje bomuldsprisernes udvikling på det internationale marked.
Foto: Nils Holm Christensen
6 · rent ud
Selv har Susanne netop været en
tur i Kina for at undersøge forhol­
dene hos DFD’s leverandører.
”Det er centralt for vores indkøbspo­
litik, at vi ved, hvordan forholdene
er lokalt, men det er også vigtigt for,
at vi kan forstå, hvad vi rent faktisk
kan bede vores leverandører om.
Heldigvis blev jeg meget positivt
overrasket. Der er ordentlige forhold
på fabrikkerne, der føres tilsyn, og
medarbejderne er netop blevet or­
ganiseret i fagforeninger. Så mens
priserne stiger, bliver forholdene
for medarbejderne altså bedre, og
det er alt andet lige en utrolig sund
udvikling, som vi kun kan glæde os
over,” slutter Susanne Kjær.
Modstående foto:
Under sit besøg i Kina så Su­
sanne blandt andet de proces­
ser, bomulden gennemgår.
rent ud · 7
TEMA11 og Årets Kok
I dagene 27. februar til 2. marts deltog DFD på TEMA11-messen i Bella Center.
Vores stand afspejlede vores
samarbejde med re:Something og
Trashparency, idet vi havde flere af
deres ting med, for eksempel puder,
træmænd og et stort sejlskib.
Vi fremviste standardsortiment,
nyheder og mulige trends inden for
blandt andet kokkebeklædning, tje­
nerbeklædning og dækketøj.
Vi var – ligesom tidligere år – spon­
sor ved Årets Kok, og kokkene og
dommerne havde vores Prestigejakke på.
Årets Kok blev vundet af Mette
Hvarre Gassner fra Restaurant Ti
Trin Ned i Fredericia.
Årets Kok
Dagen inden messen åbnede, blev
Årets Kok afholdt for 20. gang. I
anledning af jubilæet blev konkur­
rencen transmitteret direkte på DR1
lørdag aften, og den blev set af over
en million seere.
DFD’erne på vores stand var iklædt vores flotte Prestige-jakke
og forklæder fra re:Something.
8 · rent ud
Modstående foto:
Victoria Ladefoged deltog med sin egen stand
på messen, hvor hun fremviste nye re:Somethingdesigns syet af kasserede tekstiler fra DFD.
Dommerne gav sig god tid til at se og smage på de spændende retter.
Her er det Adam Price, madanmelder på Politiken og (th.) Thomas Rode
Andersen fra Restaurant Kong Hans Kælder i København.
Foto: Claus Starup.
rent ud · 9
DFD’s nye ansigt udadtil
Ændringer vedrørende salg
Den 1. februar i år gik DFD’s nye hjemmeside i luften.
For at øge indsatsen på det uopdyrkede marked har vi besluttet at omlægge arbejdsopgaverne
i salgsafdelingen.
Foto: Nils Holm Christensen
Den nye hjemmeside er designet
ud fra nøgleordene ”enkel og stil­
ren”, og målet har været at kunne
tilbyde både kunder, samarbejds­
partnere og medarbejdere et over­
skueligt og hurtigt opslagsværk
med informationer om blandt andet
vores serviceydelser.
Ud over brugervenligheden har
ønsket med hjemmesiden været,
at den skal formidle DFD’s ånd og
afspejle den personlige og nære
kontakt mellem kunden og os. Der­
for er det vores egne medarbejdere
og ikke professionelle modeller, der
optræder på billederne.
Hjemmesiden
opdateres løbende
med nyheder, billeder,
referencehistorier og
meget andet, så læg
endelig vejen forbi
jævnligt!
Også vores Xtra.net har fået nyt de­
sign – og er samtidig blevet udvidet
med en række nye funktioner, for
eksempel bestillinger og ændringer
vedrørende linned.
En større del af sælgerne alloke­
res til at bearbejde det uopdyrkede
marked inden for beklædning, måt­
ter og hygiejne med leje-/vaskeløs­
ninger.
Salg til det opdyrkede marked in­
den for industri vil fremover blive
varetaget af en mindre gruppe spe­
cialister, mens gruppen Offentligt
Salg fortsat skal have fokus på salg
og udbud til kommunerne.
En del af salgsansvaret bliver de­
centraliseret:
•Salg til hoteller og restauranter
lægges over til vores servicekon­
sulenter.
•Salg til niche-segmenter som
OP, renrum og Viima lægges ud
i de respektive afdelinger.
Salgschef Morten Hübner: ”Den nye struktur
vil gøre os mere fokuseret og styrke vores
position i markedet.”
10 · rent ud
rent ud · 11
Fastelavn i Odense
DFD-familien udvider igen
Vaskeriet i Odense holdt åbent hus med arbejdende vaskeri, konkurrencer og tøndeslagning
for børn og voksne.
Den 1. marts overtog vi Vaskeriet Vestsjælland, og den 30. marts blev SL-Rens
også en del af DFD-familien.
Foto: Mikael Knudsen
Det er blevet en tradition, at DFD
i Odense hvert andet år arrangerer
fastelavnsfest for de ansatte samt
deres familier og venner. I år var
der 230 tilmeldte.
Arbejdspladsen vises frem, og nog­
le af maskinerne bemandes med
frivillige, der viser, hvordan arbejdet
foregår.
Der afholdes desuden nogle små­
konkurrencer. I år var det kast med
klude, hvor det gjaldt om at ramme
ned i en vaskesæk, og stabling af
mopper.
Og selvfølgelig blev der slået kat­
ten af tønden. Der var både tøn­
der til børnene og til de voksne.
Der var naturligvis præmier til
kattekonger/-dronninger samt de
bedst udklædte.
Vaskeriet bød på kakao, sodavand,
fastelavnsboller og slikposer, og
udenfor var der en pølsevogn med
røde pølser.
Vaskeriet Vestsjælland, der lig­
ger på Maglehaven 36 i Skælskør,
startede ligesom de fleste andre af
DFD’s vaskerier som et andelsva­
skeri. Dets historie går helt tilbage
til 1949, hvor det nye andelsvaskeri
åbnede i nogle bygninger, som
tid­ligere havde huset et kreatur­
slagteri. I år 2000 blev andelsvaske­
riet omdannet til et aktieselskab.
Vaskeriet beskæftiger 22 medarbej­
dere og vasker godt 2 ton/dag.
Direktøren, Kurt Andersen, vil fort­
sat stå for ledelsen af vaskeriet.
SL-Rens, Stationsvej 11 i Boulstrup
ved Odder syd for Århus, blev stif­
tet i 1983 af Steen Lehmann Niel­
sen, og har ligget på den nuværen­
de adresse siden 1987. SL-Rens er
et landsdækkende erhvervsrenseri,
der primært renser og vasker grov
arbejdsbeklædning og måtter. Der
er cirka 30 ansatte, og de vasker/
renser omkring 4 ton/dag.
Vi byder vores nye
kolleger velkommen
og glæder os til et
godt samarbejde.
Jørn Pedersen, afdelingschef for
Hadsten, har ansvaret for SL-Rens,
og Søren Haaning Andersen, tid­
ligere trainee i Hadsten, overtager
ansvaret som produktionsleder.
SL-Rens vil fortsætte uændret, og
de hidtidige ejere, Dorthe Bülow
Nielsen, Steen Lehmann Nielsen og
Claus Lehmann Nielsen, fortsætter i
virksomheden.
SL-Rens har ligget på Stationsvej siden 1987.
Vaskeriet Vestsjællands medarbejdere foran vaskeriet.
Vejret var godt, der var mange
glade, udklædte børn, og der er
kommet rigtig mange positive til­
bagemeldinger.
12 · rent ud
rent ud · 13
Jubilarer
60-års jubilar
35-års jubilarer
30-års jubilarer
25-års jubilarer
10-års jubilarer
01.04.2011
Søren Nyland,
Skovlunde
21.04.2011
Maribo Fællesvask
02.04.2011
Anne Susanne
Christensen,
Maribo
01.04.2011
Kenneth Hønborg,
Odense
Kenneth blev ansat som
17-årig og har varetaget
flere forskellige funktioner
på vaskeriet. I de seneste
mange år har han kørt
som chauffør. Han kender
alle ruterne og hjælper
med ved ruteplanlægning.
Kenneth er meget stabil
og fleksibel. Han har væ­
ret sikkerhedsrepræsen­
tant gennem mange år.
01.06.2011
Max Meyer, Skovlunde
Max er chauffør og kom
til Institutionsvask i 2008
som en del af virksom­
hedsoverdragelsen fra
Victor Vask. Max forsatte
med at servicere de kun­
der, vi overtog fra Victor
Vask, men har siden hen
også fået flere kunder på
sin rute. Max er utrolig
pertentlig med sine kun­
der og – især – med sin
lastbil.
01.05.2011
Børge Nielsen,
Skovlunde
Børge er faktisk gået på
pension for flere år siden.
Det ændrer dog ikke ved,
at han er en fast del af det
hold, der starter og passer
kedelanlægget i Skov­
lunde. Vi kender Børge
som en munter, men også
meget principfast med­
arbejder, der gerne tager
en diskussion med både
miljøchefer, teknikere og
andre, hvis der indføres
procedurer, som han ikke
er enig i.
26.06.2011
Ole Bredahl Hervik,
Skovlunde
Ole er en meget stabil
chauffør med nul syge­
dage i alle de år, han har
været ansat på vaskeriet.
Ole kører hos mange for­
skellige kunder, lige fra
SAS i lufthavnen og til ple­
jehjemskunder, og de er
alle sammen rigtig glade
for ham, fordi han er så­
dan en rolig og gemytlig
person, der næsten ikke
kan blive slået ud af kurs.
17.04.2011
Jan Freisner,
St. Heddinge
30.04.2011
Karam Hussain,
Lyngby
30.04.2011
Mirsada Karahodzic,
Maribo
02.05.2011
Premjit Chitcharam,
St. Heddinge
14.05.2011
Dolores M. Falkenberg,
Lyngby
31.05.2011
Sonja Birgitte Larsen,
Vejen
01.06.2011
Nina Rerup Jensen,
Vejen
01.07.2011
Pia Frimand Larsen,
Maribo
Pia har været vidt om­
kring i vaskeriet, men de
sidste mange år har hun
styret plejehjemspakkeriet
med hård og kærlig hånd.
Pia er en flittig og møde­
stabil pige, som er meget
vellidt blandt sine kolle­
ger. Privat er hun gift med
Flemming, og sammen
har de to voksne drenge.
Om sommeren vender de
gerne Danmark ryggen og
drager tre uger til Italien.
14 · rent ud
24.07.2011
Michael Hvidberg Nielsen,
Skovlunde
Som ansvarlig for kørslen i
Skovlunde kender Michael
alle ruter, og han kan til
enhver tid guide både
chauffører og konsulenter
ad den nemmeste vej
til en given kunde. I de
senere år har Michael ud
over kørslen også arbejdet
som leder i produktionen.
Michael er en god kollega
og har et positivt livssyn,
der smitter af på de men­
nesker, han arbejder sam­
men med.
01.06.2011
Kim Wenzlawski
Hansen,
Skovlunde
09.06.2011
Annette Hansen,
Skovlunde
Annette er en person som
kan lidt af hvert. Hun har
et godt tag på edb og er
med i det team, der styrer
uniformsservice på Herlev
Hospital. Til daglig er An­
nette en del af uniforms­
afdelingen på vaskeriet,
hvor hun hænger unifor­
mer op og udsorter dem
til kunderne.
11.06.2011
Jitana Hersted,
Lyngby
25.06.2011
Ishtiaq Hussain,
Lyngby
26.06.2011
Kim Bølling Vangsted,
Aalborg
01.07.2011
Peter Eriksen,
Lyngby
02.07.2011
Anna Dorothy
Laugesen,
Odense
rent ud · 15
Værdien i at stå sammen
Vi er i disse måneder i gang med at ændre vores lagerstyringssystem i alle
afdelinger. Når man gennemgår en så omfattende proces, stiller det store
krav til alle medarbejdere. Hverdagens rutiner skal pludselig ændres, og
det, ved vi alle, tager tid at vænne sig til, for vanens magt er stor.
Det har været en stor fornøjelse at opleve, i hvor høj grad alle står sam­
men om opgaven. At se det engagement, der bliver lagt for dagen, og den
enorme kollegiale opbakning, der bliver udvist, er helt fantastisk.
På mine besøg rundt i afdelingerne har jeg i den senere tid ikke kunnet
undgå at bemærke, at der har været medarbejdere fra andre afdelinger på
besøg for at hjælpe med at få systemet implementeret. Det viser med al
ønskelig tydelighed, at processen ikke alene har en faglig værdi, men i høj
grad også en social. At løse en opgave af denne type i fællesskab giver et
indblik i hinandens hverdag, som vi ellers ikke har anledning til at opnå.
Takket være en formidabel indsats fra arbejdsgruppen, som har forberedt
processen med stor omhu, er alt gået godt. Vi kan nu glæde os over, at sy­
stemet allerede er oppe at køre i flere afdelinger, og når vi når til årsskiftet,
skulle processen gerne være tilendebragt.
Lagerstyringssystemet betyder ikke alene, at vi kan tilbyde vores kunder
en langt større leveringssikkerhed, et hurtigt overblik og en effektiv ekspe­
dition, men også at vores medarbejdere får en arbejdsdag, der kommer til
at glide meget lettere.
Tak til jer medarbejdere for at have levet op til alle vores kerneværdier i én
og samme proces. En ansvarlig og fleksibel tilgang i stor korpsånd og med
respekt for den menneskelige forskellighed og et resultat, der i sandhed
må siges at være både troværdigt og af høj kvalitet. Endnu et bevis på, at
vores kerneværdier ikke bare er fine ord, men netop dybt funderet i alt,
hvad vi foretager os.
Anders Thorgaard
RENT UD
Udgiver:
De Forenede Dampvaskerier A/S
Nørgaardsvej 24, 2800 Lyngby
Tlf. 45 88 47 11
www.dfd.dk
Ansvarshavende redaktør:
Adm.dir. Anders Thorgaard, at@dfd.dk
Koordinering:
Else Stemann, est@dfd.dk
Tekst:
Christina Wex, cwex@post7.tele.dk
M.fl.
Fotografi:
Nils Holm Christensen, nhc@pixl.dk
Birgitte Rødkær, birgitte@rodkar.dk
Claus Starup, claus.starup@bellacenter.dk
Mikael Knudsen, mikael@mkpost.net
M.fl.
Grafisk design:
Bilgrav Design ApS, jan@bilgrav.com
TRYK:
Clausen Offset
www.clausenoffset.dk
Redaktion slut:
April 2011