2011 - Fjellerup Strand Øst

Transcription

Planteceller
Automation S tore
koncerner investerer i
robotter og systematiserer automation globalt.
Tema side 21-27
Energi Ingeniørens
Visionarium: Sådan kan
el-liberalisering blive en
gevinst for private.
Side 14-15
Afgrøder
Teknologi Novozymes
står bag enzym, der er
bedre end hidtil set til at
knuse planters cellulose.
Side 8
Sukkermolekyler
Cellevæg
Cellulose er en biopolymer, som kan nedbrydes af enzymer – de kaldes
cellulaser. I cellulose hænger
glukose-enhederne sammen i
lange kæder. Tætliggende kæder
er stærkt sammenbundne via
talrige brintbroer og andre
kemiske bindinger.
2
halm, træspåner og
græs. I modsætning til
stivelsesholdige afgrøder består disse
primært af cellulose,
som er meget sværere
at fordøje og nedbryde
til sukker.
3
Lignin
Hemicellulose
Cellulose
37
Siden 1892
16. september 2011
ing.dk
Værsgo,
statsminister!
fem gode råd
til dig
Ingeniøren har bedt seks spidser
fra Teknologidanmark om deres
råd til den kommende stats–
minister. Sådan kunne
deres brev se ud.
side 4-5
leder side 2
Foto: Das Büro
112
NYE JOB KARRIERE SIDE 33
For applikationer som kræver kontrol
Nyhed!
Nord-Locks kunder har verdens mest belastede applikationer som kræver maksimal kontrol.
Med lasermærkning og den øget sporbarhed af vores produkter kan du nu føle dig endnu
mere tryg når du bruger Nord-Lock.
Læs mere på www.nord-lock.com/laser
Nord-Lock International AB
Box 336, SE-401 25 Göteborg
Tel: +46 (0)31 7192 300
info@nord-lock.dk
www.nord-lock.dk
2
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011
Ingeniøren
Opgavehæfte til næste vagtmester
Leder
af Arne R.
Steinmark
ansv. chefredaktør
ars@ing.dk
der bliver ikke meget tid til at fejre
sejren eller slappe af oven på en udmattende valgkamp. Så mens vi kan,
lad lyde et pænt tillykke til de partier,
der trak det længste strå om vælgernes gunst i går, torsdag.
uanset hvilke partier der ender
med at indtage regeringskontorerne, vil landets politiske magthavere blive mødt med udfordringer, der
giver begrænset spillerum for selvstændige, lokale beslutninger. Mere end nogensinde vil rammerne for
handlemulighederne blive sat internationalt.
Hvad det er for rammer, kan man
ane på den meget respekterede tyske
avis Die Zeits hjemmeside over onsdagens mest læste historier: Den dybe økonomiske eurokrise topper –
i særdeleshed ligger opmærksomheden på handlinger gennemført af
Europas vigtigste politiker, den tyske
kansler, Angela Merkel. Toer er den
amerikanske fattigdomsrekord. Over
46 mio. amerikanere bliver nu rubriceret som fattige, og middelklassen
er på et økonomisk stade, der er på niveau med 1997 – en historisk udfordring for verdens største økonomi.
Treeren omhandler selve den kritiske situation med en truende statsbankerot i Grækenland, der kan blive
tændsatsen til et splittet Europa. Fire
er Egyptens fejring af Tyrkiets stærke Israel-kritik, som dramatisk forstærker spændingerne i et om muligt
endnu mere skrøbeligt Mellemøsten.
Først på femtepladsen er der en historie om tysk landsholdsfodbold.
allerede inden Danmark fra års-
skiftet overtager formandskabet i EU,
vil den tunge skygge fra den globale
økonomiske krise, et EU, der knager
i fugerne, og den geopolitiske usikkerhed syd for Europas grænser blive særdeles påtrængende i en dansk
sammenhæng. En hård opgave for
den kommende statsminister venter.
I en stadigt mere gensidigt afhæn-
gig verden, hvor selv Kinas premierminister, Wen Jiabao, nu vil ændre lokalpolitik for at stimulere verdenshandlen, bliver frihedsgraderne for
en særlig dansk økonomisk politik
og godefordeling vanskeligere at fastholde, hvis samfundet skal eksistere
og arbejdspladserne fastholdes.
det er muligt for en kommende re-
Det andet er knaphed på ressour-
Tankevækkende er det,
at merudgifter i de danske husholdninger hertil
langt overgår og vil
overgå de beløb, der har
huseret i valgkampen.
gering at komme med nye svar på to
helt centrale områder. For det første
bør uddannelsessektoren reformeres,
så den kommende generation har de
bedste vilkår for at konkurrere og skabe værdi. At vi har indrettet vores universiteter, så de kan sparke flest muligt studerende igennem på kortest
mulig tid, i stedet for at give dem incitamentet til at konkurrere om at uddanne de dygtigste kandidater, er blot
et eksempel på problemerne her.
ugens satire: Valg 2011
cer og miljøvenlig energi, der er til
at betale. Tankevækkende er det, at
merudgifter i de danske husholdninger hertil langt overgår og vil
overgå de beløb, der har huseret i
valgkampens fordelingspolitiske
diskussioner.
Ambitiøse mål og rammer for bæredygtighed, energieffektivitet, digital borgerbetjening, miljøkrav i udbud, opbygning af genbanker osv. vil
give virksomhederne et grundlag,
så de tør satse, investere og etablere
nye arbejdspladser. Det beder de selv
om, som vi i dag kan læse i Ingeniøren. Politikerne skal ikke kloge sig
på fremtidens vækst og bruge flere af
borgernes penge med risiko for fiasko. Men ved at lave en klar aftale om,
hvad vi som samfund kræver af løsninger, har vi tegnet signalementet
af et stærkt Danmark i 2020. j
SPØRG SCIENTARIET
?
Kan CO2 bindes til fast stof?
Chris B. Frederiksen spørger: »Kan vi
nedbringe mængden af CO2 ved at binde den til faststoffer?«
det bliver forstyrret, hvilket også har
konsekvenser for landboende organismer.
Susan L. Svane Stipp, ingeniør og professor ved Nano-Science Center, Kemisk Institut, KU, svarer:
CO2 danner faststof naturligt, men
»CO2 optages naturligt i fast form og
har gjort det siden tidernes morgen.
Hvis det ikke var tilfældet, ville CO2 mængden i atmosfæren være betydelig højere. Tidligere blev CO2 holdt
i ligevægt mellem produktionen fra
vulkansk aktivitet og forvitring, hvor
bjergarter bliver omdannet til jord,
men balancen er nu forstyrret af
menneskers brug af olie, gas og kul.
Mange mineraler indholder CO2
Flæsketønden har buldret løs de seneste uger med løfter om større ældrecheck, nye sygehuse, flere penge til psykiatrien og
meget andet. Godt 12 millioner danske svin fejrer i dag, at folketingsvalget endelig er overstået, og at det er slut med valgflæsk.
>> se flere på ing.dk/satire
i fast form. Kalcit (CaCO3) er et karbonatmineral, som findes i bunden
af tekedlen, i østersskaller og i kridt i
Møns Klint. CO2 reagerer med vand
og bliver til kulsyre, og hvis pH er høj
nok, neutraliseres surheden, og kulsyren bliver til karbonat. Kalcit udfældes fra havvandet, når indholdet
af calcium, karbonat og pH er i balance, men når CO2 -niveauet i luften stiger, stiger surheden i verdens
oceaner, og kalcitten kan ikke udfældes. Stigende surhed i jordens oceaner er nu et stort problem, måske
endnu værre end klimaændringerne. Når havvandets surhed stiger, bliver mange marineorganismer truet.
Fødekæden og iltproduktionen i van-
Telefon +45 33 26 53 00
redaktion@ing.dk / www.ing.dk
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark
Redaktionschefer: Henning Mølsted,
indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine
Reitz Bjerregaard, journalister
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &
erkendelse, Nanna Skytte, designchef
IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til
Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon
+45 33 26 53 17
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S
Skelbækgade 4, 1717 København V
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
Grisefest
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen 33 26 53 58, tha@ing.dk Telefax
+45 33 26 53 03
Kommentarer og læserindlæg:
debat@ing.dk
Abonnement og adresseændringer:
Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk
www.ing.dk/abonnement
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220
Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 1. halvår 2011) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som
naturen giver ingenting gratis: Kalcit-udfældning bruger CO2 , men giver surhed, som skal neutraliseres,
og beton optager CO2 , men mindre
end der afgives ved cementproduktionen. Naturen fortærer enorme
mængder af CO2 fra luft og vand ved
forvitring. Forvitring er den sikreste
CO2 -lagringsmetode, fordi de nydannede mineraler kan være stabile på
en geologisk tidsskala. Problemet er,
at CO2 -mængden er for stor og den
naturlige forvitringsproces for langsom til at genoprette kulstofbalancen. Nøglen kunne være en metode
til at fremskynde forvitringen.
Forskere er således ved at under-
søge, hvordan man kan øge CO2 lagring ved forvitring. Et eksempel
kommer fra Island (Reykjavik Energy
og Islands Universitet). Her opsamles CO2 fra hydrotermisk energiproduktion og pumpes ned i Islands varme porøse basalt, der indeholder opløselige silikatmineraler. Forventningerne i Islands ‘Carb Fix’-projekt
er, at øget temperatur vil fremskynde basaltforvitring og fastholde den
nedpumpede CO2 .« j
>> Forkortet – læs mere og stil
spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af
Ingeniørforeningen, IDA
Direktion: Arne R. Steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør
Introduktion
Serverrum i en kasse
APC rackbaserede
køling suger
varm luft ind fra
bagsiden, ved
kilden og sender
tempereret luft
ud af fronten
til brug for de
tilstødende racks.
APC integrerede køling fremtidssikrer dit
serverrum uden at sprænge budgettet
Er dit serverrum en hindring for implementeringen af ny teknologi?
Konsolidering, virtualisering, netværkskonvergens, blade servere- nye teknologier
som alle forbedrer effektiviteten, reducerer omkostningerne og sikrer at du kan
gøre “mere med mindre”. Men de giver også udfordringer mht. strøm, køling, og
administration af ressourcerne i serverrummet. Måske sætter du din lid til gætteri,
er afhængig af bygningens aircondition, eller improviserer i forsøget på at afhjælpe
problemerne. Se hvordan du kan øge driftsikkerheden og kontrollere serverrummet
uden at skulle investere en formue.
Vi præsenterer den komplette APC-serverrumsløsning
fra Schneider Electric™
APC tilbyder nu Strøm, Køling, og overvågning i en komplet integreret løsning.
Alt er designet til at arbejde sammen på forhånd og det kan samtidig integreres
i eksisterende udstyr. Gennemtestede APC plug and løsninger sikrer at du kan
anvende løsningerne i din eksisterende struktur uden brug af dyre mekaniske
tilpasninger. Det modulopbyggede design sikrer at du kan udvide løsningen i
tilfælde af mere vækst og giver 100 procent sikkerhed for at du kan følge med de
omkiftelige behov.
Gør dit serverrum fremtidssikkert på en let og omkostningseffektiv måde
APC™ gør det let at konfigurere serverrum. Køleenheder placeret tæt på
udstyret, placering af racks i Kolde/ Varme gader, samt Rack Air Containment
systemer gør det muligt at køle high-desity rack med stor præcision og
effektivitet. Overvågningssensorer på rackniveau samt intelligente kontrolenheder
indbygget i køleenhederne giver et klart overblik og en unik gennemsigtighed af
situationen i serverrummet. Du skal blot tilføre strømbeskyttelse (for eksempel
Smart-UPS™ eller Symmetra™-enheder, der er de bedste i klassen) for at få
den bedste totalløsning i dag, i morgen og i fremtiden.
Hvis du har dedikeret it-plads. . .
Få netop nu et unikt tilbud
på et gennmtestet
kølesystem med høj
densitet.
APC InRow™ SC System kombinerer
en InRow SC-præcisionskøleenhed
(kapacitet op til 7 kW), et NetShelter™
SX-rackkabinet og et Rack Air
Containment-system til en særlig
favorabel pris i en begrænset periode.
Hvis du ikke har . . .
Vi præsenterer NetShelter CX: mobile
serverkabinetter med ekstrem støjreduktion
designet til kontormiljøer.
Disse løsninger integrerer strømfordeling og
ventilation i et sikkert, støjsvagt og ventileret
kabinet,der ikke adskiller sig fra det øvrige
kontormøblement.
Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS
og få chancen for at vinde en Lenovo® all-in-one touch screen PC!
Gå ind på www.apc.com/promo • Adgangskode 95946t
Ring på 70 27 01 58 • Fax 70 27 01 59
©2011 Schneider Electric. All Rights Reserved. Schneider Electric, APC, InRow, Net Shelter, Smart-UPS, and Symmetra are trademarks owned by Schneider Electric Industries SAS or its affiliated companies. All
other trademarks are property of their respective owners. e-mail: esupport@apc.com • APC Danmark – Silicon Allé 1, 6000 Kolding • 998-2029_A4_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online.
4
FOKUS Vækst
Seks fremtrædende repræsentanter for Teknologidanmark
giver her Danmarks nye statsminister deres bedste råd.
Klar besked til den
kommende statsminister:
Teknologi
kan sikre
dansk økonomi:
Giv den brændsel
Teknologien skal sikre Danmark udvikling og vækst.
Derfor bør den nye regerings
topprioritet være at sikre fødekæden for dem, der skal
udvikle fremtidens løsninger
og eksportsucceser.
Teknologidanmark
Af Trine Reitz Bjerregaard trb@ing.dk og
Lene Wessel lw@ing.dk
Teknologi er ikke alene løsningen på
Danmarks udfordringer med arbejdskraft, CO2 -udslip og trængselsproblemer i trafikken. Teknologien
skal også sikre den nødvendige økonomiske vækst, mener seks stærke
repræsentanter for Teknologidanmark, som Ingeniøren har bedt om at
give input til den kommende nye regerings 100-dages plan.
Derfor bør den nye regerings højeste prioritet være at sikre foder til teknologien – i form af de allerbedste
kandidater.
Ifølge Lars Mikkelgaard-Jensen,
adm. dir. for IBM Danmark, er det
den vigtigste vej til at sikre arbejdspladser i Danmark.
»Vi skal altså fokusere på de naturvidenskabelige kandidater – og lade
bevillingerne følge med. Jeg kan med
bekymring observere, at de kandidater, man producerer andre steder, efterhånden er lige så gode og måske
bedre end vores unge,« siger han,
Og den bekymring deles af Peter
Hostrup Rasmussen, direktør i Cowi
og formand for de rådgivende ingeniører i FRI.
»En dansk ingeniør koster fire gange så meget som en litauisk. Jeg tror
godt, at vi kan være fire gange bedre,
men det kræver en indsats her og nu,
for vi sakker bagud på de tekniske uddannelser,« siger han.
»Hvis vi kigger efter, hvad der efterspørges på den globale scene og
på, hvilke erhverv der er stærke på
eksportmarkederne, så er det teknologien, man får øje på. Derfor bør de
teknologiske uddannelser prioriteres
klart.«
Peter Hostrup Rasmussen mener,
at regeringen som led i 100-dages
planen bør kopiere planen om su-
persygehuse på universitetsområdet:
»Vi har ikke brug for flere ingeniører, men for bedre ingeniører. Og
skal vi kunne mobilisere viden i verdensklasse, må vi have superuniversiteter. Der bør således kun være to
kraftige videncentre i Danmark frem
for syv forskellige ingeniøruddannelser,« siger han.
Også forskningsdirektør i produktionskoncernen NKT Søren Isaksen
mener, at universitetsuddannelserne
skal hente inspiration udefra:
»Tidligere videnskabsminister
Helge Sander havde et slogan: ’Fra
forskning til faktura’, men det giver
indtryk af en ’one-way-transport’: At
ideer opstår på universiteter og kommer i spil i virksomheder. Men man
skal se samspillet meget mere som et
to-vejs-flow, hvor der kan komme fantastisk meget inspiration og viden fra
virksomheder til universiteter,« siger
han.
Det starter i folkeskolen
De teknologiske spydspidser mener
imidlertid ikke, at det er nok alene at
kigge på universiteterne. Fokus på
teknologi skal gennemsyre hele uddannelsessystemet – og det skal begynde i folkeskolen.
»Alle folkeskoleelever skal kunne
basis inde for teknologi. Dels for at få
flere ind på en naturvidenskabelig
vej, dels fordi mange fremover kommer til at arbejde med det, ingeniører
udvikler,« siger Frida Frost, formand
for Ingeniørforeningen.
Det er Peter Hostrup Rasmussen
enig i. Men det er ikke nok alene at
skifte fokus – der skal også skiftes
tempo:
»Når jeg hører, hvordan mine
udenlandske kollegers børn arbejder
i skolen, så arbejder de hårdere og
starter tidligere. Her er vi nødt til at
være med og få mere ud af folkeskolen,« siger han.
Også Mads Laustsen, forskningsdirektør i CMC Biologics, der er en af
de vækstvirksomheder, Danmark
gerne skulle have flere af, ser folkeskolen som vigtigt foderplads:
»Det er ikke nødvendigvis finere
skoler, men derimod en stærkere lokal ledelse i skolerne, vi har brug
for,« siger han. j
Samspil mellem forskning
og erhverv
Søren Isaksen,
teknologidirek
tør, NKT Holding
Initiativer som
Højteknologifonden, der blev
sat i værk af den
afgående regering, skal ikke
blot have lov til at overleve, de bør også styrkes og udvides, mener Søren
Isaksen:
»Initiativer af den slags kan man
næsten ikke få nok af. Det er meget befordrende, fordi universiteter er lukkede og indadskuende miljøer. Derfor er
al interaktion mellem det private erhvervsliv og universiteter meget stimulerende for universitetsmiljøet.«
Teknologidirektøren har selv erfaring med, at netop et samarbejde mellem universitet og erhvervsliv kan være særdeles frugtbart, og mener, det
giver god grobund for udvikling af de
nye teknologier, vi skal leve af:
»I min pure ungdom arbejdede jeg
med optisk kommunikation hos
NKT, og der oplevede jeg, at vores udviklingschef var 2/5 hos os og 3/5 på
universitetet. Det var kanon for vek-
selvirkningen, som bestemt gik begge veje. Ja, vi havde et helt triumvirat
af universitet, virksomheder og teleselskaber og inspirerede hinanden
på kryds og tværs.«
Alt andet lige skal Danmark fortsætte sin satsning på bæredygtighed.
Et område, som Nilfisk, der er en del
af NKT-koncernen, arbejder på, forklarer Søren Isaksen:
»Bæredygtighed ligger godt i dansk
regi, og det er både jeg selv og virksomheden vældig optaget af, fordi vi
har gode teknologiske muligheder
for at være på forkant. For eksempel
vil Nilfisk fremover koncentrere sig
om at udvikle rengøringsmaskiner,
der gør rent på en mindre miljøbelastende måde.«
Spilteknologi og design er et nyt
område, den kommende regering
bør fokusere på:
»Computerspil og design er vigtige
steder at satse, fordi det passer godt
til den flade og måske lidt kaotiske
danske organisationsstruktur – og
kaotisk er positivt ment her. Underholdning fylder mere og mere, og en
uhierarkisk organisationsstruktur
som den danske er god til at fange
nye tendenser,« siger han. j
Lad it hente de 12
minutter
Lars Mikkel
gaard-Jensen,
administrerende
direktør, IBM
Danmark
Offentligt ansatte behøver ikke
lægge flere timer
på jobbet for at
sikre arbejdskraft nok til opgaverne.
Den opgave kan it-løsninger klare,
mener Lars Mikkelgaard-Jensen:
»Med fælles offentlige it-løsninger,
der kan løse de rutineprægede administrative opgaver hurtigere og billigere, kunne man hurtigt spare 12
minutter om dagen,« siger han.
Et eksempel er et talegenkendelsesprojekt, som IBM har kørt pilotprojekt
med i Fredericia Kommune med stor
succes. Imens det tidligere tog i gennemsnit 30 minutter at udfylde en
journal, kan det nu klares på fem. Og
dermed er der allerede frigivet to gange 12 minutter til andre opgaver.
Præcis hvor meget sådanne it-løsninger kan spare, tør Lars Mikkel
gaard-Jensen ikke gætte på, men han
er ikke i tvivl om, at det er ’anseelige
beløb’.
5
Stil ambitiøse teknologiske krav
Frida Frost, for
mand for Inge
niørforeningen
i Danmark
Den nye regering
skal sætte ambitiøse mål om nytænkning i forhold til de store offentlige projekter inden for trafik og sygehusbyggeri. Det
skaber innovation og udvikling og giver os højteknologi, der virker og kan
sikre eksport, mener Frida Frost.
»Den private sektor kan trække innovation og udvikling, og det vil blive
styrket, når de ved, at der er afsætningsmuligheder. Derfor skal regeringen allerede i udbudsfasen kræve,
at der skal udvikles ny teknologi
– som vi sidenhen kan eksportere.«
Hun peger på, at den danske vindmølle- og høreapparatindustri er to
eksempler på, at politiske mål satte
gang i højteknologisk udvikling, som
siden viste sig som en enorm eksport
succes:
»Da vi var ambitiøse om energimål
og besluttede, at så og så meget energi
skal komme fra vindkraft, fik vi gang
i vindmølleeventyret, og da vi på et
tidspunkt sagde, at det skal være gratis for alle danskere at høre, fik vi en
høreapparatindustri, som i dag er førende,« siger Frida Frost.
IDA-formanden mener dog først
og fremmest, at den nye regering
skal sikre en bred politisk aftale på
energi- og klimaområdet:
»Det er presserende, at vi får en
energiaftale, som har en langsigtet
politisk målsætning med bred politisk opbakning. Først når de er sikre
på, at aftalen er uafhængig af, hvilken regering vi har, tør virksomheder
i det private og det offentlige gå i
gang med at investere,« siger Frida
Frost. j
Prioriter fremtidige problemer
Finn Kjærsdam,
rektor ved Aal
borg Universitet
Illustration: Lasse Gorm Jensen
Frem teknologiinvesteringer
»Det kan sikre både bedre effektivitet, færre fejl og mere tid til ’de varme
hænder’,« siger han
Derfor bør den nye regering koordinere it-løsninger fra centralt hold
på tværs af kommunerne og hjælpe
offentligt-privat samarbejde frem på
it-området.
Mens it kan spare arbejdskraft i det
offentlige, bør den nye regering sætte
skarpt fokus på at skabe teknologiarbejdspladser i det private, mener IBMdirektøren. Og her er opskriften klare
politiske beslutninger. F.eks. om at
Danmark skal udvikle et eksportérbart intelligent elnet, et smartgrid:
»Regeringen skal støtte et klyngesamarbejde mellem it- og andre teknologivirksomheder, der skal se på
hele kæden fra vindmøllen til den
smarte bolig. En sådan opgave ville
betyde, at små danske it-virksom
heder kunne vokse sig store.«
Og sådan en klar politisk beslutning kunne også få en international
it-gigant til at lægge et energiudviklingscenter i Danmark med dertilhørende arbejdspladser, tilføjer han:
»IBM lægger udviklingscentre, hvor
det giver mening – hvor der er kompetencer, miljø og klar energipolitik.« j
Mads Laustsen,
forsknings
direktør,
CMC Biologics
Mads Laustsen
er en af initiativtagerne til
vækstvirksomheden CMC
Biologics, der siden virksomhedens grundlæggelse i 2001 er vokset fra 6 til lidt under 400 medarbejdere.
Ønsker samfundet flere af den
slags virksomheder, skal der politisk
handling til – ikke mindst, når det
gælder biotekområdet, hvor Danmark historisk set har stået stærkt,
fremhæver han:
»Det største problem for potentielle vækstvirksomheder er at skaffe kapital. Særligt når det gælder medicinudvikling, hvor vi ved, at der er tale
om et negativt cashflow gennem en
længere periode. Vi kan se, at andre
lande har langt bedre incitamentprogrammer for investering i forskning
og udvikling, og her er det lettere at få
kapital til opstart,« siger Mads Laustsen.
Investering i arbejdspladser, der
udvikler ny teknologi, som kan
aflaste os, når vi
om få år mangler arbejdskraft. Det
bør være punkt ét på regeringens liste, mener Finn Kjærsdam.
»Vi får flere ældre, og hvis dele af
plejen kan klares med højteknologi,
kan de ‘varme hænder’ bruges til
snak og omsorg, mens teknologien
klarer overvågning og andet, hvor der
ikke er brug for varme. Samtidig er
det produkter, vi kan eksportere.«
Han mener derudover, at det er vigtigt at fokusere på områder, hvor vi i
forvejen er førende:
»I en global verden er det helt sikkert, at store virksomheder flytter efter de stærkeste faglige miljøer.«
Derfor skal de prioriteres, mener
han og nævner som eksempel, at Siemens valgte Danmark på grund af vores specialviden inden for vindmøller.
Og et stærkt fagligt miljø omkring
mobilantenner trækker udenlandske
virksomheder til Nordjylland:
»Selv om Motorola og andre lukker,
så har vi stadig specialviden. Den
skifter bare fokus, f.eks. til udvikling
af avancerede antenner til telefoner,
GPS og hospitalsudstyr.«
Regeringen bør også prioritere
nem adgang til risikovillig udviklings- og forskningskapital:
»Det at have risikovillig kapital til
at tage springet fra uprøvet teknologi
til et marked er den største teknologiske udfordring lige nu.« j
København-Aarhus på én time
CMC Biologics har selv haft glæde
af den franske incitamentstruktur.
Her kan almindelige lønmodtagere
investere en del af lønnen før skat i
virksomheder, der af staten er godkendt som innovative. Med godkendelsen i hånden fik Mads Laustsen og
hans kolleger kapital fra en fransk
fond.
»Så for mig at se, er det vigtigere
for den nye regering at skabe sådanne incitamenter end at støtte udvikling direkte,« siger han.
Får den nye regering skabt et godt
investeringsmiljø i Danmark, så ser
Mads Laustsen flere områder, hvor
Danmark kan gå forrest og lave løsninger, der kan eksporteres.
Det gælder løsninger inden for
sundhed og ældrepleje, hvor Danmark er et af de lande, der rammes
først, og ad den vej presses til at finde
de smarte løsninger. Og så gælder
det energisparende løsninger, hvor vi
kan lukrere på, at danskerne er mentalt mere klar til udvikling end mange andre. j
Peter Hostrup
Rasmussen, regi
onaldirektør i
Cowi Central- og
Østeuropa, for
mand for FRI,
Foreningen af
Rådgivende Inge
niører
Den nye regering skal sætte høje ambitioner, så skal teknologien nok følge med – og eksportsucceserne ligeså.
Det har vi set på energiområdet,
hvor Danmark har haft skrappere
krav end andre, og det kan ske på andre områder også. Sådan lyder et af
rådene fra Peter Hostrup Rasmussen.
»For eksempel når det gælder trafikområdet, er vi for uambitiøse i dag.
Hvorfor ikke beslutte, at vi skal kunne komme fra København til Aarhus
på én time. De kan gøre den slags i
Kina, og vi kan tilmed putte kvalitet
og bæredygtighed ind i det. Så får vi
nogle holdbare løsninger, som ikke
bare hjælper vores egen mobilitet,
men også kan eksporteres,« siger
han.
Lige nu arbejder han selv meget
med russerne, der ser Danmark som
foregangsland for ny energiteknologi
og bl.a. køber danske løsninger inden for fjernvarme og affaldsforbrænding.
»Men hvis vi ikke bliver ved med at
udvikle nye teknologier, så kommer
der bare andre til,« siger FRI-formanden.
De høje teknologiske ambitioner
skal også gennemsyre de offentlige
udbud:
»Mit ønsker er, at det offentlige efterspørger nytækning i stedet for bare de billigste priser. Der skal stille
krav i udbudsområdet eller laves
lovgivning på området,« siger Peter
Hostrup Rasmussen.
Og når så de danske teknologivirksomheder opstår på de gode ideer og
vokser til eksportvirksomheder, skal
de forkæles:
»Det gælder alle rammebetingelser, lige fra skatteaftaler landene
imellem over adgang til udenlandsk
arbejdskraft og et stærkt uddannelsesmiljø at plukke fra,« siger han. j
6
Interview
Vi bliver aldrig de billigste produktionslande, så den eneste løsning er at
konkurrere på viden.
Tæt på Kasper Rørsted,
CEO for tyske Henkel
HENKEL
Hovedsæde: Düsseldorf, Tyskland
Omsætning: 112 mia. kr. (2010)
Overskud: 8 mia. kr.
Antal ansatte: 48.141 (80 pct. uden for
Tyskland).
Produktområder: Klæbestoffer (bl.a.
Loctite, Pattex og Ceresit), husholdnings- og kosmetikprodukter (bl.a.
Schwarzkopf og Denivit).
I 2008 blev aarhusianske Kasper Rørsted direktør for Henkel. På kun tre år
har han ført koncernen ud af finanskrisen og helt ud i hjørnerne af verdensmarkedet – med en konsekvent strategi, der har vakt opsigt i Tyskland og
internationalt. Foto: Henkel
Dansk topchef i tysk verdenskoncern:
»Vi skal gøre os attraktive for de kloge«
Den tyske Henkel-koncerns
sejrstogt ledes af en dansker,
der ser hurtig tilpasning som
den eneste overlevelsesmulighed for vestlige ingeniørvirksomheder og deres medarbejdere.
vækst
Af Michael Reiter redaktion@ing.dk
Da virksomheden Henkel sidste år
hentede et historisk stort overskud
hjem, var det en aarhusianer, tyskerne hyldede i deres festtaler.
Kasper Rørsted er den højest placerede danske topchef i udlandet. På
blot tre år har han reddet Henkel gennem finanskrisen. Det, der før var et
bedaget familieforetagende, fremstår
i dag som en toptunet multinational
koncern, der bl.a. er verdens førende
inden for industrielle klæbestoffer.
»Vores sundhedstilstand er markant bedre end før krisen,« siger en
stolt Kasper Rørsted i samtale med
Ingeniøren. Tyske brancheanalytikere vurderer, at succesen frem for alt
skyldes Rørsteds konsekvente ombygning af koncernen og en markant
satsning på nye markeder.
»I de seneste tre år har vi restruktureret koncernen fundamentalt. Vi
har reduceret omkostninger og forbedret processer med nye ‘shared
service’-centre i Bratislava, Manila og
Mexico. Og så har vi opgraderet vores
ledelse med signifikant flere kvindelige og internationale medarbejdere,« forklarer Kasper Rørsted.
Hvilke strategier lå til grund for, at I
kom så velbeholdent gennem krisen?
»Vi var blandt de første til at se, at
krisen var på vej. Allerede i starten af
2008 begyndte vi at restrukturere fir-
maet – og det med en sådan fart, at vi
var færdige efter kun 24 måneder. Vi
brugte krisen til at ændre firmaet hurtigere, end vi ellers kunne have gjort.«
»Fokus lå på at flytte vores forretning fra de modne markeder i Europa og USA til nye i Asien og Mellemøsten. Således genererer vi i dag 42
procent af omsætningen i vækstlandene, hvor vi også har 53 procent af
vores medarbejdere.«
Hvilke lande satser I på og med hvilke
perspektiver?
»Vi ser enorme vækstmuligheder i
Rusland, Indien, Brasilien og Kina,
hvor sidstnævnte er godt på vej til at
blive verdens største produktionsland. Derfor ser vi allerede nu en
stærkt voksende brug af vores klæbestoffer. Desuden betragter vi Mellemøsten og Afrika som strategisk
vigtige regioner – nok mest for vores
husholdnings- og kosmetiksektorer,
fordi folk her begynder at bruge flere
penge på sig selv. I 2012 vil vores fire
største markeder sandsynligvis være
USA, Tyskland, Rusland og Kina.«
Udflytning af flere grupper
Hvor stor en andel af medarbejderne
kommer til at arbejde i vækstlandende i
de kommende år?
»I slutningen af i år skulle vi gerne
nå 55 procent. Flytningen af produktionsmedarbejdere skete allerede for
år tilbage. Det, du ser nu, er en udflytning af management, marketing,
forskning og shared services.«
Hvordan kommer den satsning til at
påvirke Henkels hjemmebase?
»Selvom vi er en tysk koncern, vil
Tyskland spille en mindre rolle fremover. For der er sket en markant forskydning i, hvor vi tjener vores penge.
For ti år siden genererede vi 30 procent af omsætningen på hjemmemarkedet. Aktuelt og fremover taler vi 15-
17 procent – ikke mindst fordi Tyskland har mestret krisen og aktuelt har
en god økonomi. I resten af Europa vil
omsætningen derimod dale til fordel
for Asien og Mellemøsten.«
»Hvad medarbejderne angår, vil
sofistikeret arbejde – f.eks. topforskning – blive i Tyskland. Vi bibeholder
en del lokal produktion, men flytter
vores globale backoffice til de nye
shared service-centre. Vi standardiserer og automatiserer processer i
centrene, hvilket giver fordele på kvaliteten, prisen og ikke mindst hastigheden af det udførte arbejde.«
»Det strategiske koncept er, at hvis
du vil være førende på et uberegneligt verdensmarked, skal du kunne
reagere hurtigst muligt på foranderlige markedssituationer.«
Hvor vigtigt er det at rekruttere internationalt for at bevare topkompetencer?
»Det er helt fundamentalt. Blandt
vores 30 ledende medarbejdere har
kun 10 tysk baggrund. Kompetencerne skal fundamentalt set afspejle den
geografiske retning, du vil gå i. Genererer du f.eks. 10 procent omsætning
i Kina, bliver mindst 5-8 procent af
din ledelse nødt til at være kinesisk.
Ellers kan du ikke træffe de rigtige
beslutninger på det marked. Du kan
ikke bare sende en tysker eller dansker af sted for at lede Henkel i andre
dele af verden. Den filosofi er fundamentet for Henkels meget fokuserede internationalisering og en væsentlig del af vores succes.«
Hvilke kompetencer kræver globaliseringen af nutidens medarbejdere?
»Evnen til klar kommunikation er
vigtig. International erfaring er centralt, og her mener jeg ikke, at man tilbringer to uger om året på Mallorca.
Du skal have boet og arbejdet med
mennesker i forskellige regioner. Og
så skal du naturligvis være i stand til at
tilpasse dig og levere lige gode resultater, uanset om du befinder dig i Tyskland, Rusland eller Kina.«
De dygtigste banker ikke på
I både Danmark og Tyskland vil man
gerne sikre hjemlige arbejdspladser.
Hvordan kan det bedst lade sig gøre?
»Der er fundamentale ting, vi skal
være opmærksomme på i Danmark
og Tyskland: Vi skal sørge for, at vores
uddannelser fortsat er de bedste, for
det er her, fundamentet for arbejdspladser skabes. Jeg er dog en smule
bekymret, for begge lande skal have
meget mere fokus på uddannelses
systemet, end de har i dag.«
»Og så skal vi have en mere selektiv indvandring. Vi skal have fat i den
dygtigste arbejdskraft. Men vi skal
ikke tro, at de står og banker på vores
dør og gerne vil ind. Vi skal gøre det
SERIE >>>
DEN TYSKE SUCCES
Ingeniøren har i en serie artikler sat
fokus på tysk industri, der er kommet bemærkelsesværdigt godt gennem krisen. Denne artikel er den sidste i serien.
Tidligere artikler i serien:
Daimler:
Ingen kan måle sig med Daimlers opfindergejst
Nr. 32 – 12. august 2011
Adidas:
Vores støvle skød flest mål ved VM
2010
Nr. 25 – 24. juni 2011
attraktivt for kloge mennesker at
komme til Danmark eller Tyskland
for at studere og arbejde.«
»Vi bliver aldrig de billigste produk
tionslande, så den eneste løsning er at
konkurrere på viden. Vi skal have de
bedste ingeniører, kemikere og økonomer. Vi skal finde teknologisk
avancerede områder, hvor vi kan etablere os i en førerposition.«
Hvilke tre kernekompetencer gør Henkel til en succes og bidrager til, at Tyskland vel er EU’s mest velkørende land?
»Vores store og langsigtede fokus
på vækstmarkederne, vores innova
tionsevne og evnen til at reagere på
markedsændringer – så de kommer
til at udgøre en chance og ikke en
trussel,« siger Kasper Rørsted. j
>> Læs hele interviewet med
Kasper Rørsted på ing.dk/k#9gk2
BASF:
Det ville koste fordele at skære i
Tyskland
Nr. 21 – 27. maj 2011
Bosch:
Jo flere markeder vi erobrer, desto
bedre sikrer vi tyske job
Nr. 13 – 1. april 2011
Bayer:
Vi udnytter Asiens styrker
Nr. 3 – 21. januar 2011
Siemens:
Vi mestrer 40 opfindelser om dagen
Nr. 1 – 7. januar 2011
0
3
2
1
4
6
1
5
053 317
93 2 4 8338 4
2
6
7
6 5446 79
4
6
1
1
7
0
9
5
8
982
85 2
4
3
3
4
4
6
1
5
1
5
032 1
5 98 35 1 7
7
3
3
2
2
6
6
7
7
7
4 5349 6 4 665 44 64
2
1
8
8
8
8
2
2
8
3 64 6 2 201 7 4 6
3
1
3 1 4 51 3 1 4 5
2
3 31
3
1
9
7
9
3
3
2
2
7
6
6
7
7
3
6
4 5 4 66 4 25 47 6
5
8
8
88
8
0 2
2
0
96 4
6
6
5
5
5
5
55 05 4
5
5
5
0
2
4
1
1
7
3
8
3
3 5 7
7
39 4 7
5
4
4
4
9
6
6
7
1
4
4
8
8
3
3
7668 3 8 20 1 0 82 3321 1 68 3 800 1 82 32 2
9
9
4
6
6 2 4 79 96 3 7 4 7
3 7 4 4 6
2
7
4
6
7 4
7
6
9 1 04
5 3
39
86
6
2
1
52
6
3 6 12
3
1 2
8
8
8
7
2
5
5
5
0 6
0
5
3 1 5 3 9 9
1
2
4
8
7
___
2
2
5
3
4
4
9
6
6
9
0
5
5
9
5
5
5
5
5
5
0
0
2 8 0
29
6
1
1
7
4
7
8
3
3
7
7
5
2
4
4
4
4
9
9
6
6
7
7
8
3
4
4
4
8
8
7
2
4
3
3
7
8
8
2
0
6 6 7 80 1 22
60
8
1
0
23
3
8
v9in6
0 3 97 7 9 62
8
d6e
9
9
7
1
3
2n
i
P
4 4
4
ad2
7
4 79 6 7
4
2
73
3
3 316 1
6 326 1 2
6
2
3
6
3
2 0 5 5 86 5 8 250 58 514 8 0
49
Hovedbrud #1
Regn
den
ud o
g
Delt
ag i
ko
www
.femnkurrence
proc
n på
Ny k
e
n
t
o
.
nku
nu
hv
rr
er m
åned ence
af år resten
et
0
Kan du finde det næste tal i rækken?
Så kan du også regne ud, hvad 5% i rente betyder på din lønkonto
Fordi du er medlem af IDA, kan du få Danmarks suverænt højeste rente på din
lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og
0,25% på resten. Som du sikkert allerede har regnet ud, betyder det, at du får mere
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30
ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem.
Men du får ikke bare mere på kontoen. Du får en bundsolid og personlig bank, som
har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Kontakt os og få
mere at vide om, hvad 5% i rente kan betyde for din økonomi.
SÅDAN FÅR DU 5% I RENTE
Du skal være medlem af IDA, og du skal samle
hele din privatøkonomi hos Lån & Spar.
Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke
behøver at flytte, før du lægger lånet om.
LSBprivat®Løn får du på baggrund af en
almindelig kreditvurdering. Rentesatsen på
5% er variabel og angivet p.a. Rentesatsen
gælder pr. 15. august 2011. Hvis du allerede
Ring:
Ring til os på 3378 1950
Online: Gå på www.idabank.dk og vælg ’kontakt os’.
Så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Konkurrencen løber t.o.m. 31.12.2011. Vinderne findes ved uvildig lodtrækning blandt modtagede besvarelser i slutningen af hver
måned, og får direkte besked. Præmiens værdi er 3.699 kr. og kan ikke byttes til kontanter. Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget.
er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din
rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på
lønkontoen.
8
teknologi
FRA PLANTE TIL GLUKOSE
GH61
Andengenerations
bioethanol
fremstilles af planterester i form af f.eks.
halm, træspåner og
græs. I modsætning til
stivelsesholdige afgrøder består disse
primært af cellulose,
som er meget sværere
at fordøje og nedbryde
til sukker.
1
Planteceller
Afgrøder
3D-strukturen af GH61
(fra svampen Thielavia
terrestris) med den bundne
metal-ion vist som kugle
nederst på den flade side af
enzymet.
Sukkermolekyler
Cellevæg
Cellulose er en biopolymer, som kan nedbrydes af enzymer – de kaldes
cellulaser. I cellulose hænger
glukose-enhederne sammen i
lange kæder. Tætliggende kæder
er stærkt sammenbundne via
talrige brintbroer og andre
kemiske bindinger.
Glukose
2
De tidligere kendte cellulaser
bruger vand i en hydrolytisk proces,
men har vanskeligt ved at angribe de tætpakkede cellulosekæder. GH61-enzymer
kan spalte cellulose ved hjælp af ilt (en
oxidativ proces) på en måde, så de andre
cellulaser får bedre adgang. Dette fører til
en mere effektiv nedbrydningsproces.
3
Lignin
Hemicellulose
Cellulose
Metal-ion
Kilde: Novozymes - Grafik: LGJ
Rentabel udnyttelse af planterester til biobrændsel er
kommet et stort skridt nærmere med en metode, der
effektivt kan nedbryde cellulose og omdanne det til
bioethanol.
Energi
Af Anders Enevold Christensen
redaktion@ing.dk
Forskere fra USA og danske Novozy
mes har afsløret hemmeligheden bag
et vigtigt enzym, der mere effektivt
end kendte metoder kan knuse plan
ters genstridige cellulose, så også
planterester kan omdannes til bio
ethanol.
Det er en bedrift, som forskere i et
halvt århundrede har arbejdet på, og
opdagelsen betegnes som en biotek
nologisk landvinding, der kan give et
boost til fremstilling af andengenera
tions bioethanol.
Forskerne identificerede mekanis
merne bag en ny type kobberafhæn
gige enzymer fra svampe, de såkaldte
GH61-enzymer, som Novozymes
netop har patenteret.
De nedbryder vha. ilt (og ikke vand
som de fleste andre enzymer) cellulo
sekæder i planters cellevægge til kor
te sukkermolekyler, der lettere kan
udnyttes til fremstilling af bioetha
nol.
En helt ny proces
»Det er videnskabeligt meget interes
sant, da der er tale om en helt ny en
zymatisk proces, der kan speede om
dannelsen af cellulose markant op,«
siger Peter Westh, professor i funk
tionelle biomaterialer på Roskilde
Universitet:
»Det åbner for et kæmpemarked
for biobrændstof, eftersom cellulose
Bioethanol
i to generationer
Der er stor fokus på det CO2-neutrale
bioethanol som erstatning for eller supplement til benzin i biler. Førstegenerations bioethanol fremstilles af sukkereller stivelsesholdige spiseafgrøder
som majs, korn eller sukkerrør, mens
andengenerations bioethanol baseres
på planteaffald.
Men rentabel produktion af andengenerations bioethanol halter efter. Planterester består nemlig primært af cellulose, der er meget sværere at fordøje og nedbryde til sukker end stivelsesholdige afgrøder. Andengenerations
bioethanol har altså hidtil været både
langsommere og dyrere at fremstille.
er verdens mest udbredte biologiske
materiale.«
Bioethanol er samtidig et meget
taknemmeligt materiale:
»Det kan hældes direkte i benzi
nen til vores nuværende biler og er
derfor let at implementere og en hur
tig vej til at reducere CO2 -udslippet,«
fortæller Peter Westh.
Den globale mængde af cellulose
svarer i energi til 670 milliarder tøn
der olie – omkring 20 gange det årli
ge globale olieforbrug.
Claus Crone Fuglsang, adm. direk
tør for Novozymes Inc. i Californien,
er også begejstret:
»Den imponerende effekt af GH61enzymerne er i dag en central del af
vores nye cellulosenedbrydende pro
dukter, Cellic Ctec2, der har halveret
enzymomkostningerne. Men det er
først nu, vi til fulde forstår, hvad en
zymet gør,« siger han.
Kommerciel produktion nærmere
Fundet baner vejen for en kommer
ciel produktion af biobrændstoffer
fra planteaffald.
»Forståelsen af mekanismerne
bag GH61-enzymet er et interessant
videnskabeligt paradigmeskift og
meget vigtig for at accelerere udvik
lingen af endnu billigere og bedre
cellulase-enzymsystemer og der
med nye biobaserede produkter
MERE GLUKOSE UD AF CELLULOSEN
Mængden af enzym, der skal bruges for at få frigjort f.eks. 80 pct. af glukosen i
cellulose, kan blive halveret ved brug af GH61 i blandingen af cellulytiske
enzymer.
100
Celluloseomsætningen til glukose, pct.
Novozymes med bag nyt
gennembrud for bioethanol
90
80
70
60
Cellulaser + GH61a
50
Cellulaser + GH61b
40
Cellulaser
30
Mindre
Enzymprotein
fremover,« siger Claus Crone Fugl
sang.
Gennembruddet fjerner den stør
ste hindring for at producere renta
ble andengenerations bioethanol
produkter:
»Cellulosenedbrydning kan i stort
omfang mindske vores forbrug af
olie,« forudser Claus Crone Fuglsang.
En rapport fastslår, at der alene i
USA vil findes knap 1,6 mia. ton til
gængelig biomasse parat til indu
striel forarbejdning i 2030. Omdan
net til ethanol vil det kunne erstatte
hele USA’s benzinforbrug.
»Teknologien er klar, og med en ri
melig pris for biomassen og støtte til
de første industrielle anlæg skal pro
ducenterne nok få optimeret proces
serne, så omkostningerne kommer
under 3,50 kr./liter,« spår han.
Ifølge Peter Westh er den største
hurdle at finde investorer, der vil sky
de penge i fremstillingen af andenge
nerations bioethanol.
I 2012 åbner Novozymes’ partner
M&G Group i Norditalien dog ver
dens første industrielle cellulose-
ethanol-fabriksanlæg, der af biomas
se vil kunne producere 50 mio. liter
bioethanol pr. år til priser, der er kon
kurrencedygtige med benzin.
Endvidere har Poet og Abengoa
Bioenergy fra USA begge fået tildelt
meget store lånegarantier til at bygge
industrielle cellulose-ethanol-fabrik
ker, der hver skal producere knap 100
mio. liter bioethanol pr. år. j
Tag os med på råd ved din
næste systemløsning.
www.burkert.dk
Mere
Orginalfoto af Oren Jack Turner.
1000 Ord siger mere end eT billede
du får kun det fulde overblik ved at se begivenheden fra flere sider. derfor skriver
Jyllands-Posten ikke alene selve nyheden, men også om dens baggrund og aktørernes
motiver. Vi stiller autoriteterne til ansvar, vi er kritiske over for kilder, og vi går gerne mod
strømmen, når det er nødvendigt. Vi udbygger og udfordrer din viden ved at afspejle alle
ytringer og holdninger. demokratiets styrke er det frie ord – og gerne 1000 af dem.
jp.dk/1000ord
10
teknologi
Debat Har vi helt glemt hullerne i den jyske vestkyst?
VandMiljø
Af Torben Larsen
Professor, Institut
for Byggeri og
Anlæg, Aalborg
Universitet
I de seneste par år har bølgerne gå
et højt i forbindelse med de vandpla
ner, staten har udarbejdet som følge af
EU’s vandrammedirektiv. Særligt har
kravene til yderligere reduktion af ud
vaskningen af næringssalte fra land
bruget samt kravene til afvandings
forholdene i vandløbene bragt sinde
ne i kog. Men nogle vigtige punkter
i vores vandmiljø er ikke omfattet af
vandplanerne. Det drejer sig om for
holdene omkring de afvandingsslu
ser, der blev bygget ved Hvide Sande
og Thorsminde for mere end 80 år si
den, samt om Thyborøn Kanal. Dis
se tre huller i den jyske vestkyst er sty
rende for miljøet i store vandområder,
og påstanden er, at det er nødvendigt
at nyvurdere disse punkter, hvis vi vil
leve op til den standard, vandplanerne
i øvrigt sætter.
Fra Skallingen t il Skagen har vi tre
huller i kysten: åbningen fra Ring
købing Fjord ved Hvide Sande, udlø
bet fra Nissum Fjord ved Thorsmin
de samt forbindelsen til Limfjorden
via Thyborøn Kanal. Disse tre åb
ninger er helt eller delvist lukkede af
landtanger skabt af sandtransporten
langs kysten. De to førstnævnte ud
løb, dvs. Hvide Sande og Thorsmin
de, er siden begyndelsen af 1930’er
ne sket gennem sluser, som har haft
det tredobbelte formål for det før
ste at lukke ferskvand fra baglan
det ud, dernæst at hindre, at storm
floderne i Nordsøen trænger ind, og
for det tredje at lukke en vis mængde
havvand ind og opretholde en rime
lig saltholdighed i de respektive fjor
de af hensyn til vandmiljøet og fiske
riet. Men også udløbet fra Limfjor
den gennem Thyborøn Kanal er re
elt set en kunstig og menneskeskabt
åbning.
Slusen ved T horsminde leder fersk
vandet fra Storåen ud fra Nissum
Fjord, men lader også en vis mæng
de saltvand passere ind i fjorden for
at opretholde en vis saltholdighed af
hensyn til fiskeriet. Imidlertid lykkes
dette ikke særligt godt, fordi afstrøm
ningen af ferskvand i forårsmåneder
ne er så kraftig, at alt saltet stort set
skylles ud. Lidt firkantet sagt er Nis
sum Fjord en ferskvandssø om foråret
og en saltvandssø i sensommeren.
strømningssluse, som ville have væ
ret helt utilstrækkelig, hvis den var
blevet bygget.
Thyborøn Kanal
Slusen i Hvide Sande afvander Ring
købing Fjord og dermed vores mest
vandrige vandløb, Skjern Å. Proble
merne er i store træk de samme som
ved Thorsminde: Det er svært at få
skyllet tilstrækkeligt med havvand
ind i fjorden til at opretholde en ‘øko
logisk’ set rimelig høj og konstant
saltholdighed. De aktuelle proble
mer med at opretholde en accepta
bel saltholdighed i Ringkøbing Fjord
skyldes ikke mindst, at den forøgede
vandudskiftning giver erosion om
kring havnen i indsejlingskanalen.
Slusen og indsejlingskanalen har for
lille en kapacitet.
Det tredje og største hul i den jy
ske vestkyst, Thyborøn Kanal, er som
bekendt en permanent åben kanal
til trods for, at det ved lov i 1946 blev
besluttet at lukke kanalen på sam
me måde som de to øvrige åbninger.
Projektet blev påbegyndt, men al
drig fuldført, hvilket i dag må betrag
tes som intet mindre end et miljø
mæssigt mirakel. Hvis Thyborøn Ka
nal var blevet lukket, ville vi utvivl
somt have haft en vandkvalitet i he
le den vestlige fjord, som havde væ
ret mindst lige så ringe, som den vi
ser i Ringkøbing Fjord. Planen fra
1946 indeholdt en mindre gennem
bygningen af sluserne i Thors
minde og Hvide Sande samt planer
ne for lukningen af Thyborøn Kanal i
1930’erne var alle nyttige og gennem
tænkte løsninger for den tid, men
forudsætningerne har fuldstændig
ændret sig. Der må bygges to nye og
større sluser for at sikre et mere va
rieret dyre- og planteliv i Nissum og
Ringkøbing fjorde. For Thyborøn Ka
nal må der foretages indledende un
dersøgelser og modelberegninger for
at fastlægge størrelsen af en sluse i
en lukket kanal. Planer, som bør lig
ge parat til den dag, hvor de forvente
lige klimaændringer med kraftige
re stormfloder med ret stor sikkerhed
vil kræve en lukning af kanalen. Erfa
ringen fra hele verden viser, at storm
floder og oversvømmelse med tab af
menneskeliv medfører hurtige poli
tiske beslutninger om diger og dæm
ninger, ofte uden at der tages rimeli
ge hensyn til vandmiljøet. Dette bør
ikke ske med Limfjorden, og derfor
må vi have gennemtænkte planer lig
gende klar. j
>> Forkortet – læs hele indlægget
og deltag i debatten på ing.dk/k#9h6g
Structures of the Future
Conference Sept. 22 - Esbjerg
Offshore stuctures
of the future
New construction types for
the North Sea, completion of
a development project within
monotower production structures and substitution of topside
structure with fore example
aluminium, are topics of this
offshore conference in Esbjerg.
08:30
09:00
09:10
09:40
10:00
10:30
10:45
11:15
11:45
12:00
13:00
Checking-in
Welcome
Offshore Constructions
Monotower
Aluminiun topside
Break
Rig Construction
Aluminium construction
Construction in the future
Lunch
Finish
Registration at
www.offshorecenter.dk
You are also welcome to contact
Project Coordinator Tommy Petersen
for further information at:
Tel: 36 97 36 74
>
>
Sauer-Danfoss -division
rydder op i alle hjørner.
Læs Karriere side 28
Offshore Center Danmark
Atkins Danmark
LICengineering
AluCluster (Sapa & Sjølund)
HSM Industri
SubC Partner
To be announced
Business chat
VILLAFORSIKRING
Spar op til 30 % g
rer o
iø
n
e
g
n
i
r
o
f
n
u
K
cand.scient.er
---------------
gn forsikringen
Få en pris og te
sikring.dk
online på idafor
11
12
>>
teknologi
Læs mere om Produktprisen
på ing.dk/produktprisen
Produktprisen 2011
Plastskruelåg,
med ’klik-lyd’
Nyt emballageprodukt skal
tredoble fødevarers holdbarhed
En ny type fødevareemballage, der er produceret af
sprøjtestøbt plast med en
nyudviklet iltbarriere, kan
tredoble holdbarheden af
blandt andet marmelade,
rødbeder og rødkål.
emballage
Af Mette Mandrup mem@ing.dk
Hvordan laver man en plastemballage til fødevarer, der dels sørger for, at
fødevarerne holder sig i længere tid,
og dels er lige så pæn og gennemsigtig som et glas? Det spørgsmål har
Taastrup-virksomheden Superfos
stillet sig selv, og svaret var SuperLock, som er nomineret til Ingeniørens produktpris 2011.
»Det har været en generel tendens
gennem flere år, at de produkter, som
opbevarer fødevarer, skal møde større og større krav til holdbarhed. Kunderne vil have friske produkter uden
tilsætningsstoffer. Derfor får man et
problem med plast, fordi det normalt
ikke har den iltbarriere, der kræves,«
forklarer Torben Noer, der er designchef hos Superfos.
For at imødekomme kravene om
en bedre iltbarriere testede virksomheden op mod 40 forskellige produkter hos Teknologisk Institut, men ingen af dem levede op til kravene. Til
sidst fandt Superfos dog frem til en
type emballage, der er produceret af
sprøjtestøbt plast. For at opnå en stor
iltbarriere, som er med til at holde
fødevarerne friske, er der i SuperLock indstøbt en speciel barrierefolie, som er kendt fra dybtrukne og
termoformede emballager.
Svejser membran i låget
»Allerhelst ville vi blande folien i råvaren, så der ville være fuldstændig
formfrihed i produktet, men det har
vi ikke kunnet få til at lykkes endnu.
Derfor gælder det om at få dækket hele fladen ind i folie. Så der er nu heldækkende folie i siden og i bunden,
og så skal der svejses en membran på
i toppen. Så kan man lukke fødeva-
ren fuldstændig hermetisk inde, og
oven i det kan man også arbejde med
det luftrum, der er inde i emballagen
over produktet for at gøre det fuldstændig ilttomt derinde,« siger Torben Noer.
Den nyudviklede iltbarriere har
blandt andet betydet, at produkter
som marmelade, rødbeder og rødkål
kan holde sig i op til tre gange så lang
tid i SuperLock som i et almindeligt
glas.
Superfos lancerede produktet i
maj, og ifølge Torben Noer går det
langsomt fremad med at få kunderne
til at købe produktet.
»Selve salget har taget rigtig lang
tid, fordi vi har lavet mange test. Vi
har efterhånden 15-20 kunder, som
har sagt, at barriereegenskaberne er
opfyldte, men det er typisk kunder,
der i dag fylder deres produkter på
glas. De vil skulle bygge deres fyldelinjer om, så vi taler om ret store investeringer,« forklarer han.
Tre kunder benytter i dag SuperLock, og Superfos forventer inden
længe at lave aftaler med flere. j
Forsegling (alu-folie)
Plastbæger med
indstøbt iltbarriere
Nyhedsmagasinet Ingeniøren uddeler
i år for 12. gang Danmarks mest prestigefulde teknologipris: Ingeniørens produktpris – nu i samarbejde med Dansk
Design Center.
Der kåres vindere i kategorierne:
Elektronik
j
Produktion/maskiner/transport
j
j It
j Sundhed/mediko/fødevarer
j Bioteknologi
j Produkter rettet til slutbrugere
j Energi og miljø
j Byggeri
d2
a
P
i
n
e
d
Vin
l
fi
o
r
p
n
I
d
e
k
n
i
L
n
i
d
r
e
Synkronis rks bedste it-site
a
m
n
a
D
d
e
m
ste it-job
l
etenceprofi
ig tenkomp
rt
u
h
t
re
p
o
ller
–o
ersion2–e
direktetilV
l
fi
ro
-p
In
d
sultater
dinLinke
antesøgere
v
le
e
• Importer
dedig
rr
i
n
e
g
e,duønske
job–in
st
tid
i
n
v
u
e
k
k
k
r
i
a
u
h
d
• Version2
mmejobbet,
iserdigdrø
v
g
in
w
ie
-v
b
• Smartjo
b
n2.dk/it-jo
er på versio
d
e
h
g
li
u
m
Se dine nye
an
huntet til D
g bliv head
marks bed
it for profess
ionelle
b
Debat • Jo
Nyheder •
SÅDAN HOLDER SUPERLOCK
ILTEN VÆK FRA MADEN
Debat Er dansk bredbånd for smalt?
Bredbånd
Emballagens inderside
Af Holger Blok
Administrerende
direktør,
EnergiMidt
Indstøbt
barrierefolie
Sprøjtestøbt PP
Polypropylen (PP)
EVOH
Polypropylen (PP)
Vejen til regeringens målsætning
om, at alle danskere i 2020 skal være
sikret 100 megabit bredbånd, mangler jordforbindelse. Det skal forstås
på den måde, at det er de teleselskaber, der vinder de nye luftbårne 800
MHz-frekvenstilladelser, der skal garantere dét, flere af selskaberne selv
omtaler som tvang: Forsyningspligt
i udvalgte yderområder – det vil sige
mindst 10 megabit senest i 2014.
Emballagens yderside
Vægtykkelse
13
Principsnit
SuperLock er en ny emballagetype til fødevarer, der takket
være en nyudviklet iltbarriere kan forlænge holdbarheden og
kvaliteten af produkter, der allerede emballeres i lignende
plastemballager. Emballagen er produceret af sprøjtestøbt plast
og udviklet med henblik på at erstatte både traditionelle
plastemballager, samt glas- og metalemballager.
Kilde: Superfos · Grafik: Lasse G. Jensen
Fra videnskabsministeren har det
ellers hele tiden lydt, at bredbåndsudviklingen udelukkende skal sikres via de frie markedskræfter, uden
særlig skelen til en bestemt teknologi, hvilket også har været det afgørende argument for ikke at hente penge i EU: Pengene kan jo risikere at
skævvride markedet. At man så har
valgt kun at benytte sig af mobilope-
ratørerne for at nå 2020-målet, ser jeg
som et kæmpe paradoks. I og med at
man opstiller dækningskrav for én
bestemt teknologi, kan jeg blot konstatere, at markedet netop bliver reguleret, og at energiselskaberne ikke bliver inddraget synderligt meget
i regeringens bestræbelser på, at alle
skal have hurtigt bredbånd.
Tvang fremmer ikke lysten til at købe de kommende mobillicenser. Derfor mener jeg, at det er uundgåeligt,
at buddene bliver lavere, hvilket vil
betyde, at statskassen måske går glip
af flere hundrede millioner. Telenor
har sågar været ude at advare om prisstigninger, og derfor kan regningen
risikere at havne hos forbrugerne. Jeg
har også bemærket, at den trådløse
strategi ser ud til at være alt andet end
stabil, hvilket kan være en af årsagerne til, at auktionen over licenserne er
udskudt til næste år. Det undrer mig,
at der er så meget tillid til den trådløse teknologi, når den rummer så
mange usikre faktorer.
Energiselskaberne har i flere år
været meget ambitiøse i forhold til at
udrulle fibernet. Vores teknologi er i
dag den suverænt største bidragyder
i forhold til at realisere 2020-målet:
Vores fibernet kan allerede nu levere
varen. Så de saglige argumenter for,
at vi skal vente ni år, før vi skal have
100 megabit, kan være svære at få øje
på. For der er penge i at rykke målsætningen tættere på. Senest har The
Boston Consulting Group slået fast,
at hvis der gøres en indsats for at sikre højhastighedsforbindelser over
hele Danmark, så kan internetøkonomiens bidrag til det danske BNP
potentielt nå helt op på 10 procent i
2015. Smart grid, velfærdsydelser,
sundhedsydelser, borgervendte velfærdstekniske ydelser, telemedicin,
borgerservice, ældreplejen. Gule
roden og pisken.
Jeg mener, at Danmark har behov for
en præcis midtvejsmålsætning, og
politikerne bliver også nødt til at være
mere klare i mælet om, hvor højt på
ranglisten Danmarks bredbånd skal
være i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Skal vi sigte efter at have det bedste bredbåndsinternet, eller er det nok, at danskerne i år
2020 kun har det 10. hurtigste? j
>> Deltag i debatten på ing.dk/k#9h6p
Rene ord for pengene…
Alle de annoncerede priser er ekskl. moms.
Kärcher kan optimere din rengøring – så du både sparer vand, strøm og kemi.
Lige nu kan du få sublim tysk ingeniørkunst til priser, der har vasket sig.
Godkendt
til fødevareindustrien
Gulvvasker
Fejemaskine
KM 90/60 R P
B 60 W BP Pack Classic + R 55
■
■
■
■
■
Kapacitet: 9.200 m2/t
Se video
Arbejdsbredde: 615 mm
Arbejdsbredde + 1 el. 2 sidekoste: 900/1150 mm
Container: 60 l
Kampagnepris kr.
59.995,-
Vejl. pris kr. 90.795,Leasingafgift md. / 36 mdr. kr. 1.688,-
■
■
■
Tank rent/snavset vand: 60/60 l
Sugebredde: 850 mm
Kampagnepris kr.
49.995,-
Gulvvasker
B 140 + R 75
■
■
■
■
Kampagnepris kr.
89.995,-
Vidste du det? Kärcher er verdens største leverandør af rengøringsmaskiner med mere end 75 års erfaring på markedet. Vi har over 400 verdenspatenter, skabt med det ene formål at
spare tid og penge for dig. Alle maskiner bliver livstidstestet på eget testcenter, så du kan stole på kvaliteten. Desuden kan vi rådgive dig, så du optimerer din rengøring – og samtidig
sparer både vand, strøm og kemi. Ved leasing: Hvis du vil lease over 36 måneder er oprettelsesgebyret kr. 1.000,-. Restværdi 10% og variabel rente.
Kärcher A/S, Slotsherrensvej 411C, 2610 Rødovre
Tank rent/snavset vand: 140/140 l
Sugebredde: 940 mm
For yderligere information kontakt Kärcher på tlf. 70 20 66 67 eller se mere på www.karcher.dk
14
perspektiv
Fire eksperter giver deres
bud på et bedre af elmarked
Ingeniørens visionarium:
Kedelig el skal sælges
med spændende
apparater
Hvis elmarkedet for private
skal komme til at virke, så
skal forsyningspligtsprisen
droppes og en lang række
teknisk/organisatoriske barrierer fjernes. Og så skal
forbrugerne gøres interesserede i elmarkedet via en
række nye produkter, mener
fire eksperter
Det skæve elmarked
Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og
Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk
Elmarkedet for husholdningerne kan
komme til at fungere, hvis vi fjerner
en række af de barrierer, der i øjeblikket gør privatkundemarkedet uinteressant for både elkøbere og elhandlere.
Det mener de fire eksperter i Ingeniørens Visionarium, som her giver
en række konkrete bud på, hvordan
det kan ske – efter at Ingeniøren hen
over sommeren har afdækket, at elmarkedet stik imod hensigten har givet privatforbrugerne højere strømpriser.
Først og fremmest skal forsyningspligtprisen fjernes og dermed give
strømhandlerne incitament til at
konkurrere om privatkunderne, mener eksperterne. 90 procent af privatkunderne har ikke selv valgt el-leverandør og får derfor forsyningspligtstrøm fra deres lokale elselskab til en
i forvejen godkendt pris.
»En fast pris på forsyningspligtstrømmen er et misfoster, hvis man
vil skabe et marked. Den gør det uinteressant for elselskaberne for alvor
at konkurrere om de privatkunder,
som de alligevel har i stalden, og hvor
der er relativt få øre at vinde – med en
relativt stor anstrengelse,« siger underdirektør Rasmus Christensen fra
elselskabet Sydenergi.
Han kalder forsyningspligtprisen
for en ‘sofaløsning’, der også modarbejder en nødvendig konsolidering i
branchen, fordi den holder gang i alt
for små elhandelsselskaber.
Eller som professor emeritus Ole
Jess Olsen fra Roskilde Universitet
udtrykker det:
»En fast forsyningspligtpris er et
udtryk for den noget modstræbende
måde, vi har liberaliseret på her i
Danmark. Vi vil ikke slippe kræfterne helt fri,« siger han.
Dog er Visionarie-deltagerne enige
om, at åbningen af elmarkedet vil give ‘sofavælgere’ dyrere strøm det første stykke tid, indtil andre konkurrenter kommer på banen og er klar til
at tilbyde elkunderne lavere priser.
Anders E. Larsen fra RUC og Ea
Energianalyse mener, at en ny model
for forsyningspligtprisen ville være
bedst, hvis man kigger meget snævert på forbrugernes tarv på kort og
mellemlang sigt, men han erkender,
at man så risikerer, at markedet ikke
kommer i gang.
røm til
Grøn strbare
din bæ
n snyd
In
ge
te
øm direk
Grøn str
øllen
fra vindm
r
Køb he
Kontrakt slettes ved flytning
Men det er – ifølge eksperterne – samtidig vigtigt at få fjernet en række administrative barrierer for markedet:
I dag kan private elkunder, der flytter, ikke automatisk få flyttet deres
kontrakt med det kommercielle elselskab med til en ny adresse. I stedet
bliver man automatisk kunde hos det
lokale forsyningspligtselskab og skal
så have besvær med at lave en ny kontrakt med sit valgte selskab. Hos Sydenergi flytter 10 pct. af kunderne om
året, og det giver unødigt bøvl og gør
det besværligt at være aktiv elkunde.
Det er også sådan, at hvis man køber strøm af en leverandør uden for
det lokale netselskabsområde, så får
man både en regning fra netselskabet på transport af strømmen og en
fra elleverandøren på markedsel. Det
medvirker ikke til at give kunderne
en god oplevelse af at handle på det
frie elmarked, mener Anders Mill
gaard, som er partner hos rådgiveren
Exergi og som tidligere har været tilknyttet elselskabet Modstrøm:
»Det forvirrer kunderne unødigt
med de to regninger og gør det rigtig
svært for nye selskaber at komme ind
og brande sig, fordi de eksisterende
selskaber bruger næsten samme
navn – uanset om det er et netselskab
eller elhandelsselskabet,« siger han.
At samordne elregningen til én bliver nemlig muligt med Energinet.
dk’s nye såkaldte datahub, hvor alle
forbrugsdata for hver enkelt elkunde
– også de private – skal samles og om
et par år kan stilles til rådighed for elhandlerne. Dermed kan de købe ind
efter forbrugernes reelle forbrugsprofil.
Med til buketten hører også fjernaflæste målere til kunderne, efterhånden som det er muligt at købe el
på timebasis samt en redelig og let
gennemskuelig oplysning om – og
benchmark af – forskellige standard
elprisprodukter, så folk kan vurdere
tilbuddene fra diverse konkurrenter.
Gør elhandel sexet
De fire eksperter er fuldt ud klar over,
at netop det at gøre folk interesserede
i at handle med noget så usexet som
strøm, er én af hovedudfordringerne
ved det frie elmarked.
»Derfor er det en vigtig del af pakken, at der skal være økonomisk gevinst for forbrugerne ved at handle,
Sådan får vi elmarkedet til at fungere
Solceller
Gratis solcelle
r
Ta’ med hjem
Betal over
elregningen
Ingeniørens Visionarium er en tænketank bestående af fagfolk og forskere,
der nedsættes ad hoc af Ingeniøren for
at give et bud på løsning af en stor teknologisk udfordring i samfundet.
Ingeniøren har i en serie artikler dokumenteret, at elmarkedet ikke virker for
danske husholdninger, der betaler
1 mia. kr. for meget for strømmen.
I Ingeniørens Visionarium om elmarkedet giver disse fire eksperter deres bud
på, hvordan liberaliseringen kan blive
en gevinst for private danskere:
og her er forskellene på den rene
markedselpris ikke nok. Vi må have
introduceret variable afgifter og variable nettariffer, således at folk oplever, at det er værd at flytte elforbrug
væk fra spidsbelastningstimerne,«
siger Anders E. Larsen.
Og eksperterne bakker alle op om
Anders Millgaards anderledes tanker
om, at det i bund og grund handler
om at give elkunderne en god oplevelse omkring strøm ved at fokusere på
elforbrugende produkter. Det er dem,
der skaber merværdi for folk – og som
de derfor gerne vil investere i:
»Det skal for eksempel være muligt
at sælge en varmepumpe med strøm
til kunderne, således at det er varmepumpen, de køber og forholder sig til,
mens strømmen så er biproduktet. I
praksis kræver det, at det bliver muligt
for f.eks. elhandlerne at opsætte bimålere ude hos kunden, som kan benyttes til afregning. Det kan ikke lade
sig gøre i dag,« forklarer han.
Anders Millgaard peger på, at netop
at flytte netselskabernes monopol
område om ‘bagved’ hovedmålerne
kan skabe rum for udvikling af nye
produkter og tjenester, der kan give elmarkedet et frisk pust. Og at mobil
telefonmarkedet jo allerede har vist, at
det er muligt at måle folks individuelle forbrug med et lille sim-kort. j
Anders E. Larsen: Ekstern lektor på Roskilde Universitet og rådgiver i Ea Energianalyse. Tidligere medlem af
Energitilsynet og konsulent i De Økonomiske Råd med speciale i miljø- og energipolitik. Medforfatter til rapporter om elpriser i Dan-
mark, som Ea Energianalyse har udarbejdet for Energistyrelsen.
Anders Millgaard: Partner i konsulentvirksomheden Exergi, der arbejder med udvikling af elmarkedet. Tidligere ansat hos den uafhængige
el-leverandør Modstrøm.
Ole Jess Olsen: Professor emeritus ved Roskilde Universitet. Har
løbende fulgt og analyseret elliberaliseringen
og dens effekter i Norden og herhjemme.
Rasmus Christensen:
Underdirektør i andels
ejede Sydenergi, et af
landets største elselskaber. Medstifter af elselskabet Naturenergi.
Visionariet: Tving elDe 79 danske elmonopoler
skal belønnes for at investere i intelligente elnet. Til
gengæld bør deres historisk
betingede prisforskelle have
kniven, og der skal stilles
drastiske effektivitetskrav.
Monopoler
Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og
Sanne Wittrup sw@ing.dk
Der er ingen vej udenom: Lokale elmonopoler, kaldet netselskaber, skal
også fremover have ansvaret for at sende strømmen ud i de danske huse. Det
giver ikke økonomisk mening at åbne
for at lægge parallelle elnet ud i de
danske gader. Men modsat i dag skal
monopolerne belønnes for at gøre det
danske elnet klar til fremtiden i stedet
for ud fra et historisk udgangspunkt.
Sådan lyder konklusionen fra Ingeniøren Visionarium, når det gælder
transporten af strømmen. Elmonopolernes svingende priser – fra 600
kr. hos Tre-For til 1.685 kr. om året
hos Seas-NVE på Sjælland – har ellers vakt stor forargelse hos både
Forbrugerrådet og politikere.
I stedet for at nedbryde monopolerne er vi nødt til at give dem bedre
spilleregler, fastslår Visionariet.
»I dag er der 79 forskellige netsel-
15
Også sparekrav
til Energinet.dk
Varmepumper
Godt for miljøet
Ingen penge op af
lommen.
Olie- eller el-besparelsen
betaler gildet
Det statslige selskab Energinet.dk, der
driver det danske højspændingsnet,
skal ikke kunne snige sig uden om kravene om at blive mere effektiv og dermed sænke sine priser. Det fastslår
Ingeniørens Visionarium.
En analyse, der omfattede cirka en fjerdedel af Energinet.dk’s omkostninger,
viste i 2009, at statsselskabet var 16
procent mindre effektivt end de bedste
af de tilsvarende selskaber i Europa.
I dag er der ingen krav til, at Energi
net.dk på baggrund af analysen skal
sætte prisen ned.
»Hvis vi stiller krav til netselskaberne om at blive mere effektive, skal de
samme krav naturligvis gælde Energinet.dk,« fastslår professor Ole Jess
Olsen, RUC.
Han vil ikke lægge sig fast på, hvilken
model Energinet.dk skal styres efter,
selv om sammenligningen med de mest
effektive selskaber umiddelbart ligger
lige for. Men der er så mange forskelle
mellem landene, at det muligvis giver
mere mening at kræve en fast, årlig effektivisering.
monopoler skal kæmpe
for deres besparelser
Elscooter er
20.000 kron
Grøn transport on
ti
Hurtig accelera
Kør gratis
r
– strømmen e
betalt
Ingeniørens Visionarium lægger op til
for alvor at sende energibesparelser i
udbud. De lokale elmonopoler, netselskaberne, får 400 mio. kr. året for at
udføre besparelser hos både privatkunder og virksomheder. Kunderne
betaler over elregningen.
Danmark opnår de ventede besparelser, men installatører og rådgivere kritiserer systemet for at være lukket og
uigennemsigtigt, foruden at elselskaberne i nogle tilfælde kommer meget
billigt til deres besparelser.
Med Anders Larsens ord ser systemet
‘underligt’ ud, men det har vist sig så
effektivt, at EU nu vil kopiere det. Visionariet er optaget af, at de kompetencer inden for besparelser, som mono
polselskaberne har, bliver udnyttet.
Ikke desto mindre er den rigtige model at sende besparelserne eller en del
af dem i udbud. De virksomheder, som
kan spare en given mængde energi billigst – eller give flest besparelser for et
bestemt beløb – får lov til at gennemføre dem, hvad enten det er energiselskaber, rådgivere eller installatører.
monopolerne til at se fremad og kræv effektivitet
skaber. Der burde højst være plads til
5 på et marked som det danske, hvis
vi stiller skrappe krav om effektivitet
til dem,« siger underdirektør Rasmus Christensen, SE.
I 2020 skal vi ikke se 16 år tilbage
Problemet er ifølge Anders Mill
gaard, partner i konsulentfirmaet
Exergi, at dagens priser tager udgangspunkt i en aftale fra 2004.
»Så sker der ikke ret meget. Vi er
nødt at se på, hvordan vi øger netselskabernes incitament til allerede i
morgen at investere i intelligente elnet,« siger han og bliver suppleret af
Anders Larsen fra RUC:
»Reguleringen tager ikke hensyn
til de investeringer, der skal komme i
fremtiden. I 2020 nytter det ikke, at vi
forklarer netselskabernes priser med
en aftale fra 2004.«
Anders Millgaard konstaterer, at investeringer i elnettet bremsede op, da
markedet blev givet frit. Selskaberne
har langt hen ad vejen levet på den
overkapacitet, de havde installeret.
Derfor foreslår Visionariet, at
netselskaberne får lov til at opkræve
priser efter, om de kan levere den nødvendige kapacitet i lavspændingsnettet. Kravene til kapaciteten vil stige, efterhånden som vi får flere varmepumper og elbiler. Netselskaberne skal naturligvis kunne tage sig betalt for investeringerne. Desuden skal myndig-
hederne stille krav til selskabernes effektivitet, så de mindst effektive får
pålagt at sænke priserne.
Ifølge professor Ole Jess Olsen fra
RUC er øvelsen vanskelig, både juridisk og fordi det bliver en balancegang at tvinge elmonopolerne til at
effektivisere, samtidig med at de skal
kunne investere i fremtidens elnet.
Derfor kræver det en nøjere granskning, end Visionariet kan levere, inden detaljerne i de kommende regler
kan komme på plads.
Ifølge Ole Jess Olsen er et enkelt hul
i loven dog nemt at lukke. I dag må
myndighederne ikke kræve generelle
effektiviseringer og dermed prisfald
af monopolerne. Energiklagenævnet,
hvor han selv er medlem, har underkendt dette krav fra Energitilsynet.
Der var ikke lovhjemmel.
»Men det burde der være,« siger
Ole Jess Olsen.
Grænser for monopolerne
Visionariet vil sætte klare grænser
for, hvad der falder ind under elmonopolernes forretning. Monopolselskaberne skal bestyre nettene, der leder strømmen ud til målerne. Hverken mere eller mindre.
Det skal sikre, at monopolerne ikke
udvider forretningen med ydelser
uden om det frie marked. F.eks. er ladestandere til elbiler ingen monopolopgave, fastslår medlemmerne.
»Alt, hvad der bliver sluttet til nettet, bør være fri business,« som Anders Millgaard udtrykker det.
Endelig finder Visionariet det afgørende, at elmonopolernes priser svinger med belastningen af elnettet. I
dag bliver forbrugerne opkrævet
samme pris, uanset hvornår på døgnet, de bruger strøm. I fremtiden
skal det være dyrere at få transporteret strøm, når der er pres på elnettet,
og billigere, når der er masser af kapacitet, bl.a. om natten.
»Vi har talt om gratis strøm om
natten i 15 år, men det er endnu ikke
lykkedes at implementere det,« konstaterer Anders Millgaard. j
16
viden & erkendelse
Hjernen manipulerer
med tiden
Hjernens evne til at danne
en meningsfuld oplevelse af
mange forskellige sanseindtryk kan også forstyrre
vores tidsopfattelse. Virker
mekanismen ikke korrekt,
kan det endda måske føre til
skizofreni, mener hjerneforsker.
Neurologi
Af Jens Ramskov ram@ing.dk
Et frit fald på 31 meter er en skræm
mende oplevelse, selv når det foregår
under velkontrollerede forhold, som
man kan opleve det i en forlystelses
park i Dallas.
Liggende på ryggen på et bræt fal
der man gennem luften og lander
sikkert og blødt i et specialbygget net.
Oplevelsen er så skræmmende, at ti
den for de fleste føles meget længere
end de to et halvt sekund, faldet rent
faktisk varer – et velkendt fænomen
fra rigtige livstruende situationer.
Helt konkret vurderede en gruppe
forsøgspersoner, at det frie fald tog 36
pct. længere for dem selv end for per
soner, som de iagttog.
Men går tiden virkelig i slowmo
tion? Det satte hjerneforskeren David
Eagleman fra Baylor College of Medi
cine i Houston, Texas sig for at un
dersøge.
20 forsøgspersoner blev forsynet et
armbånd med et display med 8x8 lys
dioder. Displayet blev sat til at vise et
bestemt tal. Ved at tænde og slukke
lysdioderne fremstod tallet skiftevis
som et positivt og negativt billede.
Så længe der skiftes langsomt mel
lem de to visningsformater, er det let
at identificere tallet. Skiftes der hur
tigt, flimrer billedet, og forsøgsperso
nen kan ikke bestemme tallet.
For hver forsøgsperson bestemte
David Eagleman den mindste tid, der
skulle gå mellem de to forskellige vis
ningsformater, for at personen kor
rekt kunne identificere et tilfældigt
tal. Tidsrummet varierede fra person
til person, men lå omkring 30-60
millisekunder.
Hvis tiden under det skræmmen
de, frie fald blev opfattet som ægte
slowmotion, skulle forsøgspersonen
kunne identificere tallet under det
frie fald, selv når lysdioderne glimte
de så hurtigt, at den samme person
ikke kunne bestemme tallet under
normale forhold.
En lang række målinger og observa
tioner viste, at det ikke var tilfældet.
Selv om faldet synes at tage lang tid, så
foregår det altså ikke i slowmotion.
Der må være en anden forklaring
på, at tiden føles lang.
Hjernen på overarbejde
David Eagleman mener, at sanserne
under en skræmmende oplevelse ar
bejder på højtryk, og hjernen lagrer
langt flere ting, end den gør under
mere normale omstændigheder.
Når man bagefter tænker tilbage
på en sindsoprivende situation, så fø
ler man, at der er gået lang tid – fordi
der ifølge hjernens opfattelse er sket
meget.
Den omvendte situation opstår, når
man keder sig – eksempelvis under
en lang flyrejse. I selve øjeblikket sy
nes tiden at gå langsomt. Når man
tænker tilbage, synes flyveturen deri
mod at have været kortere end den
var – for hjernen var på standby og la
grede ikke mange informationer.
Den samme mekanisme kan for
klare, hvorfor et år synes lang tid for
børn, men næsten ingen tid for voks
ne.
Børn opsamler hele tiden nye san
seindtryk og lagrer megen ny infor
mation. Voksne oplever derimod gen
tagelser fra år til år.
Når et barn tænker tilbage på, hvad
der er sket siden sidste fødselsdag, er
det en situation, der minder om det
frie fald i forlystelsesparken. For
voksne minder det forrige år mere
om en kedelig flyrejse.
»Einstein forklarede, at tiden for
kortes, når man bevæger sig, men sa
gen er meget mere kompliceret,« sag
de David Eagleman, da har for nylig
holdt foredrag på konferencen Set
ting Time Aright i København, hvor
den amerikanske organisation Fun
damental Questions Institute, FQXi,
havde samlet godt og vel et halvt hun
drede fysikere, filosoffer og hjerne
forskere for at diskutere vores forstå
else af tiden.
Tiden afhænger af neural aktivitet
Den såkaldte ‘oddball’-effekt er et an
det fænomen, der forstyrrer hjernens
opfattelse af tid.
Hvis man viser en forsøgsperson
en række billeder på en computer
skærm af samme varighed – typisk i
nogle hundrede millisekunder ad
gangen – så vil personen opfatte det,
som om billederne vises i kortere og
kortere tidsrum, hvis det samme bil
lede gentages.
Dukker der pludseligt et nyt billede
op på skærmen – eksempelvis et bil
lede af en sko efter fem billeder af
den samme blomst – så vil forsøgs
personen vurdere, at billedet af skoen
er vist længere end billederne af
blomsten.
David Eagleman forklarer, at gen
tagelse af samme billeder kræver
mindre og mindre neural aktivitet og
energiforbrug. Et nyt billede (en ‘odd
ball’ eller ‘særling’) kræver derimod,
at hjernen øger sin neurale aktivitet.
Eksperimentet viser, at den opfat
tede tid er bestemt af den neurale ak
tivitet.
Synkronisering af lyd og billede
Menneskers opfattelse af virkelighe
den stammer fra en lang række san
seindtryk, som ankommer på meget
forskellige tidspunkter til hjernen.
Synsindtryk ankommer med lysets
hastighed og dermed næsten mo
mentant. Lyd ankommer lettere for
sinket med en hastighed på omkring
340 meter pr. sekund.
Tilskuerne til en basketballkamp,
der sidder på de bageste rækker 25
meter væk fra banen, modtager lyden
fra en bold, der bliver slået i gulvet,
næsten 75 millisekunder efter det vi
suelle signal.
Alligevel opfatter tilskuerne, at lyd
og synsindtryk er fuldstændigt syn
kroniseret – takket være hjernens re
kalibrering og det faktum, at hjer
nen er i stand til at reagere hurtigere
på et lydsignal end på et visuelt sig
nal.
David Eagleman, der oprindeligt
læste til elektroingeniør, sammenlig
ner dette med, at ingeniører i fjernsy
nets barndom opdagede, at man ikke
behøvede at gøre sig ekstraordinære
anstrengelser for at synkronisere lyd
og billede.
Så længe forskellen ikke var over
100 millisekunder, var der ingen,
17
Einstein forklarede, at tiden forkortes, når
man bevæger sig, men sagen er meget mere
kompliceret. David Eagleman, hjerneforsker
meta science
Af Jens Ramskov
Journalist på Ingeniøren
jr@ing.dk
Gale matematikere
Mange af Ingeniørens læsere husker sikkert den sky
Trommeslagere med
perfekt timing
På foranledning af den britiske musiker Brian Eno har David Eagleman og
så studeret trommeslageres tidsopfat
telse. Brian Eno ville gerne have viden
skabeligt bevis for, at trommeslageres
hjerner er af en særlig slags. »Enhver,
der har været med i et band, er sikker
på det,« har Brian Eno sagt.
David Eaglemans undersøgelse af en
lang række trommeslagere, deriblandt
Larry Mullen fra U2 og Will Champion
fra Coldplay, viste, at de bedste tromme
slagere kunne holde en bestemt ryt
me med en variation på under 10 milli
sekunder. En kontrolgruppe kunne ikke
gøre det bedre end 35 millisekunder.
Forklaringen er til dels, at hjer
nen er et plastisk organ, som
kan ændres ved træning.
En perfekt timing er dog ikke
kun en gave, den kan også være et
problem, forklarer David Eagleman:
»Det kan få verden til synes som en
dårligt eftersynkroniseret film.«
der lagde mærke til noget usædvan
ligt.
Den internationale teleunion ITU
angav således i en rekommandation i
1998, at audio-signalet kunne tilla
des at være op til 45 ms foran eller op
til 125 ms efter video-signalet, uden
at det vil give anledning til målelige
fejl.
Nervesignaler kan have en hastig
hed helt ned til nogle få meter i se
kundet. Sådanne signaler skal hjer
nen også synkronisere med informa
tion modtaget af øjne og ører.
Kublai Khans problem
David Eagleman ynder at sammen
ligne hjernens opgave med at holde
styr på tiden med den store mongol
ske leder Kublai Khans (1215-1294)
forsøg på at skabe sig et overblik over
sit riges tilstand.
Kublai Khans imperium var så
stort, at han måtte sende mange per
soner ud for at observere, som siden
hen at vendte tilbage for at fortælle,
hvad der skete rundt omkring i riget.
De udsendte, som rejste over for
skellige afstande med forskellig ha
stighed, kom hjem og fortalte om kri
ge og andre afgørende hændelser,
som var indtrådt og afsluttet.
Kublai Khans opgave var at sætte
disse budskaber, som han modtog i
næsten tilfældig rækkefølge, sam
men til en kronologisk fortælling
om, hvad der var hændt i riget.
David Eaglemans forskning viser,
at hjernen løser en tilsvarende opga
ve ved at ikke at fortælle os, hvad der
sker lige nu, men derimod i den
umiddelbare fortid.
Hans forsøg viser, at hjernen op
samler information i et tidsrum på
ca. 80 millisekunder og sætter dette
sammen til en sammenhængende
fortælling.
Det betyder også, at hjernen ikke
kan synkronisere lyd og billede af en
person 100 meter borte, der slår en
bold i jorden. Her er sanseindtryk
kene tidsforskudt for meget i forhold
til hinanden – på samme måde som
lyn og tordenbrag er usynkronisere
de.
Skizofreni skyldes dårlig timing
Det er altafgørende for vores liv, at
hjernen evner at holde styr på forskel
lige sanseindtryk. Fejl i systemet vil
være ubehagelige.
David Eagleman har en hypotese
om, at skizofreni ligefrem kan skyl
des hjernens manglende evne til at
rekalibrere inputsignaler – et for
hold, som han for tiden undersøger
nærmere.
»Jeg vil endnu ikke sværge på, at
hypotesen er rigtig, spørg mig igen
om seks måneder,« sagde David
Eagleman under sit foredrag.
Han formoder, at de stemmer, som
skizofrene hævder at høre, i virkelig
heden ikke er anderledes end de in
dre monologer, som alle har. Men
hvis hjernen ikke behandler dem rig
tigt, kan de synes at tilhøre en anden.
David Eagleman forklarer dog, at
problemet med at teste hypotesen er,
at skizofrene har svært ved at overhol
de spillereglerne for videnskabelige
forsøg.
»Forsøgene er derfor vanskelige,
men de første resultater er positive,«
sagde David Eagleman på konferen
cen i København. j
david eagleman
David Eagleman er ikke kun hjerneforsker, han er
også en meget benyttet foredragsholder og for
fatter af skønlitteratur. Hans novellesamling fra
2009, ‘Sum – Fyrre fortællinger fra det hinsides er
oversat til 23 sprog og i år udkommet på dansk.
Den indeholder Eaglemans overvejelser om, hvad
der kunne tænkes at være efter døden.
David Eagleman er af jødisk afstamning. Som
teenager erklærede han sig ateist, men i dag kal
der han sig for ‘possibilian’ – en trosretning, han
selv har opfundet. Han erklærer nemlig, at viden
skab har lært ham at være skeptisk over for kos
miske sandheder.
russiske matematiker Gregori Perelman, der for nogle
år siden beviste et af matematikkens største uløste pro
blemer – Poincaréformodningen – og sidenhen afslog
både at modtage matematikernes største anerkendelse
Fieldsmedaljen og en million dollars i ‘findeløn’ fra Clay
Mathematics Institute for sit bevis. Sidst man hørte fra
Perelman levede han for beskedne midler med sin gamle
mor i Skt. Petersborg uden kontakt til matematiksamfun
det. Er han lige så gal, som han er genial? Er han lykkelig?
I Cambridge lever en anden excentrisk matematiker i en
toværelses lejlighed omgivet af plasticposer fyldt med
køreplaner for bus og tog. Simon P. Norton, der i dag er
59 år, var et matematisk vidunderbarn og blev for 30 år si
den af mange anset som det måske største britiske mate
matikgeni siden Isaac Newton. Han er i dag en offentligtransport-nørd, som de fleste vil mene, spilder sit talent.
Blandt matematikere er Norton kendt for sine arbejder
inden for gruppeteori og ikke mindst den såkaldte Mon
ster-gruppe. Simon Nortons liv er beskrevet i en ny bog af
Alexander Masters ‘The genius in my basement’ – Ale
xander Masters bor nemlig i lejligheden oven over Nor
ton i Cambridge. Mit kendskab til Norton og Masters’ bog
stammer fra et blogindlæg af matematikeren John Baez –
fætter til den kendte protestsanger Joan Baez.
Både Perelman og Norton har ydet matematiske kraft
præstationer og siden trukket sig tilbage og lever en af
sondret tilværelse. John Baez funderer over, hvorfor ex
centriske matematikere er in
teressante skæbner. Han har
to beslægtede bud på en forkla
ring. Ifølge John Baez rammer
Det er nok rigtigt, de fleste ikke-matematikere på
at det excentriske et eller andet tidspunkt ‘mu
ren’ i deres matematikstudier.
træder tydeligst
Matematikken bliver for svær,
frem hos mateog de stopper deres videre stu
matikere.
dier. Sidenhen undrer de sig
over, hvad de ikke har lært, og
hvilken slags hjerne, der skal
til for at lære dette. Det er fa
scinerende og til en vis grad tilfredsstillende at vide, at det
gør nogle gale at fatte det svære. Baez’ anden forklaring
er, at matematikerne har erstattet poeterne som mytiske
figurer, som ifølge visse iagttagere må nærme sig graden
af galskab for at se ud over det, der er muligt for alminde
lige dødelige.
Jeg har fornøjelsen af ind imellem at skrive artikler
om matematik i Ingeniøren, og jeg ved fra læserrespon
sen, at det interesserer mange. Men jeg ved også, at det er
bedst at holde sig til emner kendt fra gymnasiematema
tikken – langt fra min og læsernes matematikmur. Når
det gælder formidlingen af den moderne matematik, som
vinder store priser som Abelprisen og Fieldsmedaljen,
så er det umuligt at forstå og forklare, hvad de matemati
ske gennembrud har været. Jeg skal derfor spare læserne
for en nærmere beskrivelse af Poincaréformodningen og
Perelmans bevis, ligeledes vil jeg undlade at forsøge at be
skrive, hvad der er interessent ved Monster-gruppen.
Der findes genier inden for naturvidenskab, som har
I et interview med David Eagleman i The New
Yorker tidligere på året oplyses det, at hen ved
1.000 personer på Facebook angiver possibilia
nismen som deres trosretning.
snerten af galskab i sig, men det er nok rigtigt, som Baez
skriver, at det excentriske træder tydeligst frem hos ma
tematikere. Det vil dog være forkert at ynke Perelman og
Norton, der selv har valgt deres liv. Alexander Masters har
tilmed givet sin bog om Simon Norton undertitlen: en
biografi om en lykkelig mand. Det er sværere at greje, om
Perelman er lykkelig, for han er endnu mere afsondret fra
omverdenen end Norton. Jeg tror dog, at Alexander Ma
sters har fat i noget rigtigt, og at fascinationen for de ex
centriske matematikere i høj grad skyldes en undren over,
om de er lykkelige i deres galskab. j
18
Kultur
Dengang
Månen kun var
første skridt
Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa har netop
frigivet nye billeder af de
steder på Månen, hvor astronauterne fra Apollo 12, 14
og 17 landede. Det giver
lejlighed til refleksion over
æstetikken og den tid, som
landingerne var en del af.
billedkunst
Af Ryan Smith redaktion@ing.dk
Nasas Lunar Reconnaissance Orbiter har hængt i et kredsløb blot 25 kilometer over Månens overflade og
genfotograferet mange af de originale relikvier, som står tilbage efter
Apollo-missionerne. Billederne er
taget i så høj en opløsning, at man
kan se den berømte månebuggy,
flagstangen med det amerikanske
flag, og selv individuelle fodspor fra
astronauterne.
Med Nasas nye billeder står det nu
enhver med en internetforbindelse
frit for selv at se nærmere på de efterhånden historiske steder, hvor de
amerikanske astronauter hoppede
omkring, foretog test, og efterlod
udstyr. Som en slags overjordiske
frilandsmuseer ligger de uberørte
hen deroppe, næsten præcis som da
vi forlod dem for omkring 40 år siden.
Med deres gråhvide æstetik kan
billederne nydes som en slags kultur,
og med deres særlige sølvgrå palet,
sat mod et sort bagtæppe af det uendelige ingenting, udfylder månebillederne en enestående plads i Vestens kulturelle bevidsthed.
1969
A
I historiebøgerne er månelandingerne ofte entydigt beskrevet som et
produkt af den kolde krig med dens
konkrete geopolitiske interesser. Og
mens det utvivlsomt var realpolitik,
som drev menneskeheden til Månen,
så overser koldkrigsforklaringen hele
den kulturelle side af sagen.
En lysende fremtid
Årene omkring de første bemandede
månelandinger var nemlig på mange
måder en ejendommelig parentes i
det tyvende århundredes historie: Vesten havde både stabiliseret og genopbygget sig selv efter Anden Verdenskrig, og dermed haft tid til at finde
sig til rette med frugterne af industriens anden guldalder, der var begyndt
omkring 1955.
Op gennem 60’erne oplevede man
ikke alene en serie industrielle og
teknologiske gennembrud, såsom
det første computerspil, laseren og
farvefjernsynet, men også en serie
socialpolitiske tiltag, som øgede friheden for kvinder og homoseksuelle.
Og Martin Luther King, der med sin
borgerrettighedsbevægelse var med
til at gøre en ende på den statssank
tionerede diskrimination af Amerikas sorte. Alle lag af den vestlige økonomi var i vækst, og livet blev hele tiden bedre. Alt i alt var der god grund
til at være optimist: Vi var netop landet på Månen, og nu var det bare et
spørgsmål om tid, før vi gjorde det
samme på Mars, Venus og planeter
om andre stjerner.
Optimismen var ikke bare noget,
der kunne anes mellem linjerne: Da
franskmanden Jean-Jacques ServanSchreiber skrev det politiske essay Le
Défi Américain (‘Den amerikanske
udfordring’, red.) i 1967, solgte bogen
B
ikke alene bedre, end noget politisk
essay før havde gjort i Frankrig. Bogen blev også oversat til 15 forskellige
sprog, og den blev dermed en international bestseller.
Budskabet var simpelt: Bogen optegnede blot de fremtidsudsigter,
der deltes af mange mennesker dengang: ‘Den amerikanske økonomi er
nu så dynamisk,’ skrev ServanSchreiber, ‘at USA vil være postindustrielt i 1980,’ og ‘når vi kommer
til år 2000, vil livet i Vesten være så
forskelligt fra, hvad vi kender i dag,
som nutidens samfund er fra antikkens Egypten.’
Vist lyder det fabulerende for os,
som vi læser det i 2011, men for sentressernes kloge hoveder var det ikke
så urealistisk igen. Ja, endnu mere
opsigtsvækkende er det måske, at
profetien måske var gået i opfyldelse,
hvis vi i Vesten havde kunnet opret-
holde tressernes økonomiske vækst
(af årsager, som vi endnu ikke forstår, sløvede den økonomiske vækst
nemlig senere ned til omkring det
halve). Og således regnede datidens
økonomer sig frem til, at vi i år 2000
ville være nede på en 28-timers arbejdsuge, tillige med langt mere ferie, langt højere velstand og langt flere sygdomme under vores kontrol,
end vi faktisk har i dag.
Med sådanne fremtidsudsigter var
der intet at sige til, at Apollo 14-kommandøren Alan Shepard nemt kunne finde det i sig at spille lidt golf på
Månen, samt at joke lidt med, at golfkuglerne fløj ualmindeligt langt deroppe. Overalt i Vesten var der en fornemmelse af, at de værste kapitler af
menneskehedens historie var overstået, og at tingene nu ville blive bedre af sig selv. Således kunne The
Beatles ubesværet synge ‘let it be, let
20. november 1969: Charles Conrad
Jr., kaptajnen på Apollo 12, undersøger Surveyor III-sonden, der var landet
på Månen 19. april 1967. I baggrunden
Apollo 12’s landingsmodul ‘Intrepid’.
Foto: Alan L. Bean/Nasa
it be, there will be an answer, let it be’.
Fremskridtet ville komme, uanset
hvad vi foretog os.
Optimismens bagside
Men som sociologerne siger: ingen
kultur uden en modkultur: Den udtalte fornemmelse af, at fremskridtet
snart ville hensætte os alle i en Star
Trek-lignende tilværelse, hvor alt var
klinisk rent og under kontrol, gav
nemlig også anledning til forudanelser om, at mennesket, som vi kender
det, ville ophøre med at eksistere og
Debat Visionen findes i Fingerplan 2007
TRAFIK
Peter HartoftNielsen
Civ.ing., lic.techn.
Ingeniørens leder 26.8.2011 om
en betalingsring om København efterlyser en samlet vision for fremtidens erhvervs- og byudvikling for
hovedstadsområdet. Der efterlyses
bl.a. konkrete planer om nye principper for placering af boliger og arbejdspladser. Det fremhæves, at
‘den gamle fingerplan, som kan dateres til kort efter Anden Verdenskrig, fortsat står som det stærkeste
eksempel på en overordnet overvejelse om København og omegn. Men
dens tid er udspillet, og der skal tænkes helt nyt.’
Nu er der jo sådan set tænkt nyt si-
den da. Senest af den daværende miljøminister Connie Hedegaard. Det
aktuelle overordnede grundlag for de
34 hovedstadskommuners planlægning er således fastlagt i en opdateret Fingerplan 2007, som er et landsplandirektiv og dermed bindende for
den kommunale planlægning. De
primære strategier er som før at undgå byspredning og sikre grønne kiler
for friluftslivet, men nu også at fremme byomdannelse og genbrug af eksisterende byarealer frem for udlæg
af nye byområder og byggeri på bar
mark, samt at fremme stationsnær
lokalisering af større kontorbygninger og regionalt orienterede institutioner.
Placering i gåafstand til velbetjen-
te stationer skal sikre, at de store rejsemål er lettilgængelige med kollektiv
transport for hele storbyområdet. Fingerplan 2007 understøtter med særlige muligheder for placering af boliger
og arbejdspladser grundlaget for en
letbane i Ring 3. Den har således som
udgangspunkt for lokalisering af boliger og arbejdspladser en banestruktur, som ud over de radiale linjer også omfatter ringlinjer. Det er ud fra en
erkendelse af, at der i dag og fremover
er flere blandt de bosatte i byfingrene,
som pendler på tværs til andre byfingre, end der pendler ind til København.
De overordnede strategier i Finger-
plan 2007 går grundlæggende ud på
at understøtte brugen af – og det økonomiske grundlag for – den kollektive transport. Der tilstræbes en place-
Et væsentligt politisk problem er
Der savnes bedre politisk
forankring af den overordnede vision (...) samt en
vågen presse og fagpresse,
der følger udviklingen og
de store projekter kritisk,
snarere end nye visioner.
ring af boliger og arbejdspladser, som
er betjent af højklasset kollektiv transport, cykel og gang. Hermed skabes
et grundlag for i transportpolitikken
at anvende andre virkemidler, der
– uden at nedsætte mobiliteten – yderligere fremmer brug af kollektiv transport. Det kan være parkeringspolitik,
bompenge, kørselsafgifter m.v.
imidlertid, at når et byggeprojekt er
tilstrækkeligt stort og planlægningsmæssigt vigtigt, går der tit enkeltsagsbehandling i den, ofte med det
resultat, at de ansvarlige politikere tilsidesætter de overordnede planhensyn om den rette placering i bystrukturen til fordel for realisering af
enkeltprojektet.
Der savnes bedre politisk forankring af den overordnede vision i den
moderne fingerplan samt en vågen
presse og fagpresse, der følger udviklingen og de store projekter kritisk,
snarere end nye visioner. j
>> Forkortet – læs mere og deltag
i debatten på ing.dk/k#9gxc
Plast
eller
korrosion?
2011
De to hvide streger er kabler mellem de instrumenter, som Apollo 12 efterlod på Månen og basestationen i den såkaldte Alsep – Apollo Lunar Surface Experiments Package. Kablerne er for tynde
til at kunne ses direkte, men belagt med et kraftigt
reflekterende materiale. Alsep sendte videnskabelige data tilbage til Jorden i mere end syv år.
19
Tørstofmåling
A
Mere om korrosionsfrie
rørsystemer på uponor.dk
Den efterladte del af Apollo
12’s landingsmodul Intrepid.
UPONOR_Ingeni._41x70.indd 1
B
45 56 06 56
Frisk kvinde med all-round
23/08/11 10:37:11
kontoruddannelse
søger nye
udfordringer – deltid/fuldtid i
Roskilde og omegn
Jeg har mere end 20 års erfaring, er
serviceminded, selvstændig, har gå-på-mod
og kan tiltræde med kort varsel.
RING 24 91 86 61 Mvh Majbrit
Surveyor III -sonden,
un ca. 200 m fra Intrepid.
k
Spørg specialisten - det er det sikreste
SIKRING
www.sikringer.dk
- et
sel
T: +45 86 82 81 75
snart blive erstattet af et rationelt
fremtidsmenneske – en Sapiens 2.0.
Melankolien var således mærkbar,
da David Bowie sang om astronauten
Major Tom, der allegorisk forlod sin
rumkapsel (og dermed sig selv) for at
udforske det ydre rum. Men i det ydre
rum kan Major Tom ikke længere
mærke sig selv, stjernerne tager sig
pludselig anderledes ud, og menneskene tilbage på Jorden kan ikke længere kommunikere med ham. En
uforudset begivenhed i det ydre rum
forvandlede Major Tom og fremmedgjorde ham fra sig selv – mennesket
vandt det ydre rum, men tabte sig
selv.
Samme tema er også omdrejningspunktet for filmgeniet Stanley Kubricks ‘2001: A Space Odyssey’, der ligeledes er lavet i årene op til månelandingerne. Som Kubrick selv udtalte, så handler filmen om ‘menneske
hedens møde med noget, der er større end den selv’. På abestadiet lærte vi
at anvende værktøj, og det var i Kubricks vision dét, der spaltede vores
udvikling væk fra chimpansernes.
Med udforskningen af det ydre rum
står mennesket ifølge ‘2001: A Space
Odyssey’ nu endnu en gang over for
et formativt skel i dets udvikling: Et
afbræk, der truer med at forvandle
fremtidens mennesker til en avanceret ny art, som vil få nutidens mennesker til at ligne fortidens aber.
Hos både Kubrick og Bowie står vi
altså over for temaet om uvisheden
og frygten for, at følelserne helt skal
forsvinde ud af den menneskelige
sfære. Hos begge kunstnere handler
det om menneskets møde med det
ukendte, og om faren for at tabe sig
selv i den teknologiske transcendens,
der ligger forude. Side om side med
60’ernes ukuelige optimisme finder
Dette foto er taget i år af Nasas Lunar Reconnaissance Orbiter, der fra et særligt lavt kredsløb om
Månen har fotograferet Apollo 12, 14 og 17’s landings
steder. Her er det Apollo 12’s landingssted med efter
ladte objekter og astronauternes fodspor tydeligt
synlige. Foto: Nasa/Goddard/ASU
vi således en tungsindig melankoli
over udsigten til, at mennesket, og
menneskelivet som vi kender det, var
på nippet til at forsvinde.
Så galt gik det dog ikke. Her, 40 år
efter månelandingerne, kom vi aldrig længere end til Månen, og vi lever endnu i en tilværelse, hvor vi genkender os selv som mennesker – en
tilværelse, der har mere at gøre med
livet, som det så ud i 1971, end det har
at gøre med nogen af de fremtidsscenarier, der lå i kulturen dengang. j
Kaj og Hermilla Ostenfeld’s Fond
Fondens formål er at yde støtte til teknisk-naturvidenskabelige studier for ingeniører (herunder
ph.d.-forløb), der ønsker at videreuddanne sig i
USA - primært fra Danmarks Tekniske Universitet.
Der kan maksimalt gives støtte til 1 års ophold
ved et anerkendt amerikansk universitet.
Der vil blive uddelt 1-2 stipendier i størrelsesordenen 50-100.000 kr.
Ansøgning vedlagt CV og budget sendes som
PDF-fil til fonde@adm.dtu.dk
senest den 27. september 2011.
OZONGENERATOR
giver frisk luft og
fjerner bakterier
Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste
debat inden for teknologi og naturvidenskab
Læs på ing.dk:
Salg af sprøjtegifte
tonser i vejret
Landbruget købte sidste år 2.400 ton
ukrudtsmidler, viser ny statistik. Det er
en stigning på 56 procent. ‘Ildevarslende’
lyder det fra naturfredningsforeningen.
ing.dk//k#9h7d
ALFA INSTRUMENTS
Tlf. 7025 1720
Fax 7025 1730
info@alfaline.dk
www.alfa-line.dk
RECEPTION
Chefrådgiver Bent Feddersen fejrer 25 års
jubilæum i Rambøll. Vi markerer dagen med en
reception i Ørestad, Hannemanns Allé 53, 2300
København S, torsdag den 22. september 2011,
kl. 15-16.30.
D e n s i k r e v e j t i l D e b e D s t e k a n D i D at e r
Hergaranterervi
digden bedst egnede
kandidattiljobopslaget
Dine fordele
Spar tid og ressourcer
Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat
Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen
Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler
Forbliv anonym
MatchIng købes som tillæg til en jobannonce på jobfinder.dk eller i
Nyhedsmagaisnet Ingeniøren
Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 3326 5300, hvis du vil vide mere.
21
teMA: produktion |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Automation
Bilkoncerner
harmoniserer
automation
De store internationale indu
strikoncerner investerer i
robotter og systematiserer
automationen globalt fra
Europa til Sydamerika og
Kina.
robotter
Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk
Selv ikke finanskrisen har kunnet
bremse den rivende vækst i automationsbranchen, der især skyldes, at de
store industrikoncerner investerer
mere end nogensinde i robot- og automationssystemer.
I bilindustrien, som traditionelt
har ligget i front med investeringer i
robotteknologi, er der stadig fart på,
men i takt med at robotterne bliver
stadig mere avancerede, udvides brugen af dem til nye industrier, nye
funktioner og nye lande. Det gælder
blandt andet Kina og Brasilien.
»Der bliver brugt mange flere robotter, for eksempel på pakningsområdet, hvor man går over til fuldstændig automatiske løsninger. Det sker i
Europa, men vi ser det også i Asien,«
siger Mikael Samuelsson, direktør
Ford har besluttet at bruge
det samme MES-system
over hele verden. Det gør
det let at kopiere en produktion fra det ene land til det
andet.
Peter Engelhardt
for Automation Solutions i den internationale svenske automationsvirksomhed TetraPak.
Industrien har de seneste par år
fundet en række nye anvendelser af
robotter, godt hjulpet af et væsentligt
større udvalg.
»Der er kommet væsentligt flere
forskellige robottyper på markedet
tilpasset den enkelte funktion. Derfor kan man få fat i en robot, som peger mere direkte på den opgave, man
skal have løst,« siger Steffen Enemark, direktør for ABB Robotics i
Danmark.
Den store taiwansk-kinesiske elektronikproducent Foxconn, som
blandt andet producerer til Nokia, Sony og Apple, har netop bekendtgjort,
at virksomheden drastisk vil øge an-
tallet af robotter fra 10.000 i dag til
300.000 næste år og en million inden
for tre år.
Selv om man kan have sin tvivl om,
hvorvidt man kan tage så mange robotter i brug inden for så kort tid, er
det udtryk for, at store industrier tænker langt mere offensivt i brugen af
robotter.
Samme produktionslinjer overalt
En anden tendens blandt de internationale koncerner som Nestlé, Ford,
Daimler-Benz og Toyota er, at de arbejder på at systematisere deres automation i en grad, som ikke hidtil er
set. Virksomhederne søger at opbygge produktionslinjer på samme måde, uanset om de står i Tyskland, Malaysia eller Brasilien.
Ikke alene bygger Ford nu de samme bilmodeller til hele verden. Virksomheden indfører også det samme
automationssystem på alle sine fabrikker. Begge dele symboliseret i
sloganet ‘One Ford’.
»Ford kalder det harmonisering,
og det betyder, at kontrolsystemerne
over hele verden også harmoniseres.
Ford har besluttet at bruge det samme MES-system over hele verden.
Det gør det let at kopiere en produk
tion fra det ene land til det andet,« siger Peter Engelhardt, som er direktør
for Rockwell Automations division
for bilindustri i Europa.
Bedre overblik over produktionen
Generelt forsøger industrien gennem
automation at finde mere kosteffek
tive løsninger.
»Virksomhederne søger at mindske omkostningerne ved at forbedre
produktionsudstyret. De forsøger også at gøre produktionsudstyret mere
fleksibelt, så samme udstyr kan producere flere forskellige produkter,«
siger Mikael Samuelsson.
For at opnå størst mulig effektivitet og oppetid i produktionen er de
store koncerner i gang med at integrere automation med dataopsamlingssystemer som MES (Manufacturing Execution Systems) og planlægningssystemer som ERP (Enterprise Resource Planning). Resultatet
er et meget bedre overblik over
produkt ionslinjerne og mulighed
for at gribe ind med præventiv ved
ligeholdelse.
»Integration af de forskellige systemer er en af de helt store trends. Man
ønsker at stille en diagnose af systemerne, før de går ned,« siger salgs
direktør Boe Boesen, som sidder i
automationsvirksomheden Rockwells
Automations europæiske ledelse. j
‘One ford’ lyder bilfabrikantens slogan, der både indikerer, at den bygger de samme bilmodeller til hele verden, og at de
automatiserede produktionssystemer verden over harmoniseres, så man let kan kopiere en produktion fra et land til et andet.
Foto: Ford
22
TEMA / Produktion / Automation
Maleprocessen hos bil
fabrikanterne
er stort set over
taget af robotter.
Her er det ABBrobotter, som
maler kofangere
på BMW’er.
Foto: ABB
Robotter
måler
præcist og
hurtigt
Kvalitetskontrol af dele til
biler revolutioneres med
robot, der opmåler f.eks. en
bildør på to sekunder og viser data i letforståelig form.
måleudstyr
Robotterne rykker ind i nye brancher
Nye robottyper og nye anvendelser af robotter betyder, at der er boom i robotsalget i blandt andet Tyskland og Kina. Frontløberne
er elektronik- og bilindustrien, men fødevareindustrien
har nu også taget robotterne
til sig.
robotter
Salget af robotter er i kraftig stigning
efter et dårligt salg i kriseåret 2009.
Robotsalget verden over blev fordob
let i 2010 til 118.000, oplyser den in
ternationale robotorganisation IFR.
Heraf blev mere end halvdelen, nem
lig 70.000, solgt i Asien.
I år ventes det globale salg af robot
ter at nå 140.000, hvilket vil være det
højeste nogensinde. Det er især bil
industrien og elektronikindustrien,
der har ført an i opsvinget.
Mens Asien har haft en vækst i køb
af robotter på 132 procent fra 2009 til
2010, så bevæger Europa sig i mere
moderat tempo med en vækst på 50
procent.
Væksten mærkes ifølge kilder i
automationsverdenen både som
vækst i nye anvendelser af robotter,
vækst i ny industrier og vækst i nye
lande, som tager robotteknologien til
sig.
Bilindustrien i front
Væksten kan mærkes hos robotpro
ducenten ABB.
»Det rykker i Asien. Der er også
stor vækst i robotsalget i Tyskland og
i Sverige, og der er stor udvikling for
eksempel omkring brug af vision
sammen med robotter. Virksomhe
derne er blevet mere skarpe på, hvad
man kan udføre med robotter,« siger
Steffen Enemark, direktør for ABB
Robotics i Danmark.
Væksten i Tyskland og Sverige
stammer hovedsagelig fra bilindu
strien, blandt andet i de såkaldte ‘bo
dy shops’, hvor bildelene svejses sam
men til et færdigt karosseri.
»Der arbejder kun nogle få arbejde
re i sådan en body shop. De fleste er
robotter,« bemærker Peter Engel
hardt, der er direktør for Rockwell
Automations division for bilindustri i
Europa, og som har særligt ansvar for
Ford globalt.
Avancerede robotter
Den store vækst globalt i brugen af
robotter skyldes i høj grad, at udval
get af robotter er blevet væsentligt
større. Softwaredelen er også blevet
meget bedre inden for de seneste tre
til fem år.
»Programmeringen af robotterne er
blevet meget lettere,« siger Steffen
Enemark, ABB.
Robotterne i sig selv er også blevet
mere avancerede.
»Man er begyndt at synkronisere
robotterne, så de kan give hinanden
hånden og aflevere ting til hinanden.
Jeg har lige været hos Mercedes i
Stuttgart og set det. Det er en stor ud
vikling,« fortæller direktør Boe Boe
sen, der sidder i automationsvirk
somheden Rockwells europæiske le
delse.
Robotter pakker fødevarer
I mange år har bilindustrien været
den ledende industri, når det gjaldt
brug af robotter og aftaget 90 procent
af dem.
»Men nu aftager den kun 50 pro
cent, for andre industrigrene er kom
met med. Nu ser vi for eksempel også
farmaceutisk industri og plastindu
stri være med. Bilindustrien er ikke
mere den eneste trækhest,« siger
Steffen Enemark, ABB.
En af de industrier, som er godt på
vej, er fødevareindustrien.
»Fødevareindustrien indfører ro
botter i stor udstrækning til pakning
på en meget gennemtænkt måde.
Det samme gælder farmaceutisk in
dustri. Der er en ekstrem udvikling,«
siger Boe Boesen, Rockwell Automa
tion.
»Robotter er kommet ind i fødeva
re- og drikkevareindustrierne, og det
vil vokse i fremtiden,« siger Mikael
Samuelsson, direktør for Automa
tion Solutions i den svenske automa
tionsvirksomhed TetraPak.
»De industrier har indtil nu været
lidt konservative, og har kun villet
bruge robotter til pakning af varer. I
fremtiden vil vi se, at langt flere pal
ler skal pakkes med en kombination
af forskellige produkter, customized
pallets, selv i højvolumen-industrier.
Alene derfor vil man se flere robotter.
En almindelig pakkelinje vil ikke
kunne gøre det samme uden robot
ter,« siger han.
Ensartet kvalitet
Robotterne bliver købt og taget i
brug, fordi der er et større udvalg, og
fordi de kan udføre arbejdet billigere
og med en mere ensartet kvalitet.
»Når først robotten er justeret rig
tigt ind, så laver den den samme, hø
je kvalitet hver dag. Så er man garan
teret høj kvalitet,« siger Peter Engel
hardt.
Fremtiden vil byde på endnu flere
forskellige robottyper. ABB arbejder
blandt andet med et designstudie af
en toarmet robot. j
Kompressorer • vaKuum • pumper • automatiK
Nyeste teknologi - Fokus på miljø - Komplette løsninger
Energimålinger - Læksøgning - Døgnservice
info@granzow.dk
Ejby Industrivej 26
Dalgårdsvej 14
2600 Glostrup
8220 Brabrand
Tlf: 4320 2600
Fax: 4320 2699
www.granzow.dk
I takt med, at robotterne har overta
get store dele af produktionen på de
store bilfabrikker og i det hele taget i
industrien, er virksomhederne ble
vet dygtigere til at finde nye måder at
bruge robotter på.
Et eksempel er kontrolmåling af
dele til biler. Tidligere lagde man en
bildør ned i en form og gennemførte
en måling ved hjælp af en touchpen
på et antal målepunkter. Det kræve
de et særskilt program for hver del,
som skulle måles, og processen var
forholdsvis langsommelig. Resulta
tet var en lang rapport, som kun kun
ne læses af målemedarbejdere.
De seneste par år har flere bilfa
brikker udskiftet det system med et
automatiseret robotsystem, som la
ver en optisk kontrol af delene uden
berøring. Et af systemerne kommer
fra firmaet GOM, Gesellschaft für
Optische Messtechnik i Braun
schweig. Firmaet har blandt andet
installeret sit system hos BMW,
Volkswagen og Audi.
I stedet for kun at måle enkelte
punkter måler robotten hele døren
og tegner en punktsky. To kameraer
og en lyskilde sidder på robotarmen,
som bevæger sig rundt om emnet.
»På to sekunder har systemet scan
net hele delen, og du har hele overfla
den i stedet for nogle få punkter.
Operatøren får præsenteret et bille
de, hvor eventuelle afvigelser bliver
markeret med farve. Så det er meget
lettere at tolke data. Det er også mu
ligt at arbejde med systemet, hvor der
er trangt, for eksempel inde i en bil,«
fortæller Stephanie Adolf, marke
tingmedarbejder hos GOM.
Systemet kan betjenes af en enkelt
person, som ikke engang behøver at
være måleuddannet. Resultatet er et
hurtigere gennemløb og brug af fær
re medarbejdere.
»Virksomhederne vil gerne have
automatiseret deres måle workflow,«
siger Stephanie Adolf j
Sikkert gennem
labyrinten af farlige stoffer.
Dräger. Sikkerhed på arbejdspladsen.
Når du arbejder med farlige stoffer, står du og dine kolleger over for en række forskellige udfordringer. Nye applikationer,
regler og stofsammensætninger kræver pålidelige løsninger. Her kan Dräger hjælpe dig! Vi har stor erfaring inden for
sikkerhed på arbejdspladsen, og er den rigtige partner, når det gælder om at guide dig sikkert gennem labyrinten
af farlige stoffer. Drägers program dækker alt fra personlig beskyttelse og innovativ gasdetektions-teknologi til
serviceløsninger, som giver dig sikkerhed på arbejdspladsen.
3205
KONTAKT OS PÅ TLF. 44 50 00 00 ELLER WWW.DRAEGER.DK/INDUSTRI
Scan QR koden med din
smartphone‘s Reader-App
og få mere at vide!
24
TEMA / Produktion / Automation
Samme automation i Sydafrika som i Tyskland
Store koncerner som Ford
og Toyota standardiserer
automationen i en grad, så
produktionsanlæg i forskel
lige verdensdele bygges helt
ens.
harmonisering
Tiden, hvor store internationale koncerner kunne have fabrikker i hele
verden med forskellige automationssystemer, er ved at være forbi. Koncerner som Nestlé, Ford, Toyota og
Daimler-Benz vil have de samme systemer på alle deres fabrikker. Det giver de bedste muligheder for at styre.
»Alle de store virksomheder etablerer nogle standarder for, hvordan
deres automation og fabrikker skal
indrettes: ‘Hvordan laver vi en flowløsning, hvordan laver vi en ventil’.
De etablerer standarder for det hele,«
fortæller salgsdirektør Boe Boesen,
som sidder i automationsvirksom
heden Rockwells europæiske ledelse.
»Det tilfører en utrolig værdi, for
maskinbyggere og integratorer kan
bare gå ind og følge opskriften. Dermed kan man hurtigt få en ny produktionslinje bygget,« tilføjer han.
I Switch Mode strømforsyninger I
Tel.: +45 43 28 00 11
I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com
www.servotech.dk
www.servotech.dk
Servogear
•Højvirkningsgrad98%
•Flangeforallemotortyper
•Honedfortandingoglanglevetid
•Leveresislørfri<1’ogstandardudgave
Servosystemer
Stepsystemer
PLCHMIIPC
Frekvensomformer
Linearaktuatorer
Planetgear
Encoder
Robottilbehør
Rådgivning/Kursus
Software/Service
ParkerEME&Neugart
Tlf.79428080
Membranpumper/kompressorer
til gas og væsker!
www.knf.se
KNF Neuberger AB • Tel +46 8 744 51 13
Peter Engelhardt, direktør for Rockwell Automations division for bilindustri i Europa, giver et eksempel:
»Daimler begynder i 2014 at producere sin nye C-klasse-model fire steder i verden; i Tyskland, Sydafrika,
Kina og USA. De vil have det samme
kontrolsystem alle fire steder, fordi
det forenkler tingene. Fra beslutningen om en ny model er taget, til det
skal føres ud i livet, er der kun en kort
tidsramme på to-tre år. Det bliver lettere at gennemføre det hurtigt, når
produktionslinjerne og automationssystemerne er ens de fire steder,« forklarer han.
Lettere at lancere ny model
Ford er tilsvarende i gang med at
standardisere sin produktion og sine
fabrikker verden over.
»Hvis du spurgte Ford for to år siden, så var de nærmest ikke ét firma,
men to: et firma i USA og et andet i
Europa. Nu gennemfører de samme
kontrolsystem og samme bilmodeller
over hele verden. Uanset, hvor en
Ford Focus bliver bygget, er det den
samme bil. Det betyder også, at en
virksomhed som Ford let kan udveksle eksperter mellem deres fabrikker i
Køln i Tyskland og i Genk i Belgien
eller sende en vedligeholdelsesleder
til deres nye fabrik i Rumænien,« siger Peter Engelhardt.
Den strategi kræver til gengæld også globale underleverandører, som
kan levere det samme over hele verden, påpeger han.
Faste koncepter
Stadigt flere virksomheder gør som
bilfabrikkerne, fortæller John Borup
Jensen, der er salgs- og marketingchef i den globale automationsvirksomhed Festo:
»De opbygger nogle faste koncepter. De standardiserer, hvad man gør.
Det betyder, at når man skal til at bygge et nyt produkt, så har man i forvejen et koncept. Det kommer ikke til at
handle om de enkelte komponenter.
Man har en konfigureringsbase, som
man bruger,« forklarer han.
»De dygtige maskinbyggere forstår
at flytte fokus fra teknik og de billig-
Ved at standardisere alle kontrolsystemer og automationsanlæg opnår
bilfabrikkerne, at de hurtigere kan lancere nye modeller verden over, og at
erfaringer fra en fabrik umiddelbart
kan overføres til et andet. Foto: Ford
ste komponenter og til teknik og den
billigste proces. Og så vil de interna
tionale koncerner ikke bruge 18 forskellige underleverandører. De vælger en lille håndfuld underleverandører, som de bruger hele vejen,« siger
John Borup Jensen.
Festo har flere gange oplevet, hvordan bilindustrien stiller meget skrappe krav, når firmaet først er udvalgt
som en af de få leverandører til et
stort automationsprojekt.
»De stiller store krav. De fortæller,
at sådan og sådan vil de have det.
Hvis vi ikke har standardvarer i en
bestemt kategori, så beder de os om at
skynde os at få det. Til gengæld er de
villige til at arbejde tæt sammen med
os,« fortæller salgs- og marketingchefen. j
INA og FAG giver dig et sikkert forspring
Vi er en af verdens førende teknologivirksomheder – specielt
inden for lejer og lineære føringer, og vores varemærker INA
og FAG er synonym med kvalitet og innovativ teknologi.
Schaeffler Groups 40 udviklingscentre fordelt over hele verden
beskæftiger dagligt 5 500 medarbejdere og resultatet taler for
sig selv: årligt 1 650 patentanmeldelser og mere end 16 000
aktive patenter.
Forskning og udvikling inden for overfladebehandling er blot
ét af vores fokusområder, hvor vi er på forkant med de nyeste
miljøvenlige og energibesparende metoder. Eksempelvis kan
vi tilbyde Durotect® C med kobberbelægning, der reducerer
friktionen og derved mindsker energiforbruget.
954 003
Interesseret? – www.schaeffler.dk
C
M
Y
CM
MY
CY
MY
K
26
TEMA / produktion / automation
DTU-center sætter
fart på automationsprojekter
Industrivirksomheder henter
ny viden om design af automationssystemer hos tværfagligt team af DTU-forskere.
automation
På tværs af en række institutter har
DTU oprustet sin assistance til danske virksomheder, når det gælder design af automationsanlæg. Det sker i
initiativet Automation Design, som
begyndte for to år siden.
FLSmidth, Dong Energy og Novoselskabet NNE Pharmaplan er blandt
de virksomheder, der har deltaget i
kurser og workshops.
»Vi har udvekslet erfaringer og fået
indblik i nye teorier. Vi har haft workshops med FLS og Dong. Vi har især
arbejdet med modeller for udvikling
af automation,« fortæller ingeniør og
automationsspecialist Leif Poulsen,
NNE Pharmaplan, som har deltaget i
aktiviteterne.
LP-117 Danish.ai 1 2/27/2009 7:28:31 AM
Han ser store perspektiver i de modeller for design af automation, som
er udviklet på DTU.
»Vi har tit arbejdet ud fra ‘vandfaldsmodellen’, når vi har udviklet
nye anlæg. Vandfaldsmodellen opererer med krav, løsning, kodning og
test. Men det kan blive en meget dyr
måde at lave det på. Med de nye modeller, blandt andet MFM, Multilevel
Flow Modelling, laver man simuleringer af tingene på forhånd. Det giver bedre effektivitet, for man kan
prøve nogle ting af i en model først.
Det betyder meget i vores branche, at
anlæggene fungerer fejlfrit,« siger
Leif Poulsen.
Tværfagligt samarbejde
Han ser det som en stor fordel, at flere institutter på DTU arbejder på
tværs i Automation Design-initiativet.
»Vi ved, at automation går på tværs
af fag, og hvis det skal være godt, skal
det også være tværfagligt,« siger han.
Netop samarbejdet på tværs på
Novo Nordisk
har indført et
omfattende system til at registrere, hvordan
forskellige maskiner og anlæg
klarer sig. Her
fra Novo Nordisk i Kalundborg.
Foto: Das Büro
DTU har været et af formålene med
Automation Design. Det samarbejde
er kommet i stand mellem godt ti seniorforskere og lige så mange ph.d.er
på DTU.
Automation Design har deltagelse
af eksperter fra DTU Elektro, DTU
Informatik, DTU Kemiteknik og
IPU, som er en innovationsvirksomhed med tilknytning til DTU.
Det nye center har hjulpet et antal
virksomheder. Typen af hjælp er forskellig.
»Nogle virksomheder har brug for
en mindre udredning, så de kan
komme videre med en ny generation
af automation,« siger Jørgen Jørgensen, som er Manager for Automation
Design.
»Andre virksomheder vil have os
med til store udviklingsprojekter, typisk EU-projekter. En tredje type er
virksomheder, der ønsker en serie
workshops, hvor vi udvikler fremtidens automation i virksomheden,«
siger han. j
> Læs mere om Automation Design
ing.dk/k#9er4
Produktnyt
og samtidig skulle det samme bånd
kunne genbruges gang på gang,
hvorved virksomheden opnår en besparelse.
Tlf. 47 12 54 54
www.b-toennesen.dk
Quantec-robot
Kuka præsenterer en ny robotserie,
Quantec, som skulle bestå af sikre og
energieffektive robotter og robotassocierede produkter for meget tung
logistik. En robot i serien er Titan-robotten, som har en håndteringsvægt
på 1.000 kg, og som skulle være specialdesignet til præcis manøvrering af
meget store og tunge produkter. Systemet skulle henvende sig til automatisering inden for bilindustrien,
luft- og rumfart, solenergi og fremstillingsindustrien.
Tlf. +46 31 72 66 200
www.kuka.com
Ny strop til
pakning
Tønnesen
præsenterer
en ny gen
anvendelig
strop fra Velcro Industries,
LogiStrap, der skulle kunne hjælpe
virksomhederne med at tage hensyn
til miljø, omkostninger og sikkerhed.
Stroppen skulle hurtigt og let sættes
rundt om kasser eller lignende på
paller uden brug af farlige redskaber.
Med stroppen undgår man at bruge
miljøbelastende film eller metalbånd,
Vedligeholdelsesfrie lejer
Igus GmbH præsenterer
et nyt glideleje, Iglidur
Q2, til høje belastninger.
Det er et smøre- og
vedligeholdelsesfrit
kunststofglideleje, som
er skabt gennem et nyt
materialemiks, der benyttes til fremstilling af polymerlejerne ved hjælp af
en særlig sprøjtestøbningsteknik.
Iglidur-glidelejerne skulle erstatte metalliske bøsninger eller coatede metallejer, der skal smøres med olie eller
fedt.
Tlf. 86 60 33 73
www.igus.dk
Palledrejer
Hørup Maskiner præsenterer
en palledrejer, som er udviklet til at afhjælpe problemer
med langside- og kortsidehåndterede paller. Palledrejeren skulle hurtigt og smidigt
dreje pallen, hvad enten pallen skal drejes fra kortside til
langside eller omvendt. Langsidehåndterede paller anvendes bl.a. i dybdestabling og
maxipackreoler, og kortsidehåndterede paller anvendes bl.a. i
stationære og mobile pallereoler, og
palledrejeren skulle altså være egnet
til begge håndteringsretninger.
Tlf. 22 50 45 73
www.horupmaskiner.dk
Produktnyt
edigeret af Anders Hovgaard Pedersen.
R
Send pressemeddelelser til pinfo@ing.dk,
hvis du ønsker nye produkter omtalt
man tidligere måtte anvende en lang
række sensorer. Profilscanneren findes i tre versioner: LPS (Line Profile
Sensor), der måler et emnes profil,
LES (Line Edge Sensor), der viser et
emnes dimensioner, og LRS (Line Range Sensor), der kontrollerer et emnes
tilstedeværelse.
Tlf. 48 17 32 00
www.leuze.dk
Ballepresser
Bramidan har introduceret en ballepresser, model X30 AD, med en ny
fuldautomatisk låge og en pressekraft
på 30 ton til papballer og op til 450
kg til plastballer. Når kammeret er
fyldt op med papkasser eller plast
affald, igangsættes komprimeringen
med et tryk på startknappen, ifyldningslågen lukkes automatisk, og
maskinen kører en cyklus, hvorefter
lågen igen åbnes automatisk.
Tlf. 75 17 32 66
www.bramidan.dk
Profilscanner
Leuze Electronic
præsenterer en
profilscanner, som
skulle være en
fleksibel og billig
løsning til mange
applikationer, hvor
mulighed for EMCpakning og beskyttelseslåg, så instrumenter i låget kan
beskyttes mod vejr
og vind. Kassen leveres med designcover, som skjuler lågskruer, samt montagehullerne. Aludisc kan monteres
uden at åbne kassen, og dette skulle
gøre kassen fleksibel, idet den kan
slutmonteres og testes på værkstedet
og monteres på sitet uden at skulle
ind i styringen eller elektronikken.
Tlf. 45 46 58 00
www.wexøe.dk
Universel gummikompensator
Willbrandt præsenterer den nye
universelle allround-gummikompensator, som
skulle gøre, at man kan sænke antallet af modeller på lageret eller i servicebilerne etc. Gummikompensatoren, der fungerer ved at udligne ekspansion, sætning og unøjagtighed i
rørledningssystemer og dæmpe
strukturlyd og vibrationer, kan anvendes de fleste steder og skulle have
en høj kvalitet og lang levetid.
Tlf. 56 87 01 64
www.willbrandt.dk
Forskruning til
hårde miljøer
Wexøe præsenterer
serien Exios, som er
en kabelforskruning
lanceret af Hummel
til armerede og ikke-armerede kabler
i farlige miljøer. Sidste skud på stammen er Exios Barrier, som er udført i
robust design, med
Hummel ‘clamping
system’ og ‘interlocking armour cone’, som skulle hindre belastning af ka-
Runde montagekasser
Wexøe præsenterer nye runde montagekasser i fire størrelser lanceret af
Rolec, som har fået navnet Aludisc.
Kasserne er IP67 og IP69K, og der er
Products
|
Solutions
|
Services
Totalleverandør - Kvalitet og kompetance
bel og armering under montage. Exios
Barrier leveres med en pakningsmasse, som skulle sikre at kabelforskruningen er ‘flame-proof’ og dermed
sikret mod, at en eventuel gnist kommer i forbindelse med let antændelige
materialer.
Tlf. 45 46 58 00
www.wexøe.com
Udstyr til valg og regulering
af maskindrift
Pilz præsenterer den nye driftstypevælger PITmode, som har to funktioner i én kompakt enhed: valg af
driftstype og regulering af adgangsautorisationen til maskinen. PITmode
kan således
bruges i maskiner og anlæg,
hvor der anvendes forskellige styringsforløb og
driftstyper.
Som driftstypevælger gør PITmode
det muligt at skifte mellem definerede driftstyper. Driftstypen vælges
ved at indsætte en transponder
nøgle og trykke på den knap, der er
defineret for driftstypen. Hver enkelt nøgle er kodet individuelt, hvilket forhindrer manipulationer. Da
flere mekaniske nøglers funktioner
kan samles i en enkelt transponder-
nøgle, skulle det administrative arbejde reduceres.
Tlf. 74 43 63 32
www.pilz.dk
ASi-modul til
powerruller
Bihl+Wiedemann
præsenterer et nyt
ASi-modul til styring af powerruller
fra Interroll og ItohDenki. ASi -modulet kan styre to
individuelle powerruller af typerne EC200-300 fra
Interroll og 50XP
fra ItohDenki. Powerrullerne kan
styres variabelt i hastighed via analog
0-10V signal samt bestemmelse af
start/stop, rotationsretning og ramper.
Signaltransmission og 24VDC forsyningsspænding for powerrullerne er
begge indbygget i det samme M12stik på ASi-modulet type BW2478.
Der er ligeledes mulighed for tilslutning af fire fotoceller eller anden type
sensor til ASi-modulet. Der kan tilsluttes to powerruller til hvert ASi-modul
og totalt 40 motorer til ét ASi-net,
hvor alle parameter styres via ASi.
Tlf. 70 27 60 20
www.bihl-wiedemann.de
Joined up
thinking
Lonne Powerpack
Højeffektive
motorer og gear.
Optimeret drift
med frekvensomformere fra
Yaskawa
Komplet program
af komponenter på
lager til omgående
levering!
ELMOTORER
FREKVENSOMFORMERE
A plant is made up of a million decisions, big and small. It’s a complex flow of people,
resources, designs and schedules. Success requires collaboration, and a complete
understanding of strategic activities and events.
PLANETGEAR
SNEKKEGEAR
KILEREMME
27
TANDREMME
KÆDER
KOBLINGER
Keeps your machinery running!
Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • info.denmark@lonne.com • www.lonne.com
With AVEVA information integrity, all project data can be exploited and shared at every stage of the
asset’s life, joining up the details to show the big picture. The result is accurate and efficient project
performance and asset operations that are always under control, reducing risk, time and cost.
With a global sales and service network in more than 40 countries, AVEVA is a leader in engineering
design and information management solutions for the process and power plant industries.
Choosing AVEVA will be one of the
best decisions you ever make.
www.aveva.com/joinedupthinking
28
Du kan ikke selv bestemme på samme måde
som tidligere.
Jens Tvedegaard, projektleder, Sauer-Danfoss
KARRIERE
Sauer-Danfossdivision rydder op
i alle hjørner
Gennem et gigantisk spareprojekt er det lykkedes Work
Function-divisionen hos Sauer-Danfoss at bevæge sig
væk fra et kæmpe underskud og forbedre bundlinjen
med 65 millioner dollars.
effektivisering
Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk
Da Sauer-Danfoss i 2009 gjorde status over deres Work Function-division, der producerer motorer og styreenheder til arbejdskøretøjer, var det
ikke et godt resultat, de fandt. Med
gloende røde tal på bundlinjen stod
de i en situation, hvor deres eksistens
berettigelse var stærkt truet.
»Vi havde et negativt resultat på 60
millioner dollars, og det er bestemt
ikke holdbart. Det var virkelig en
brændende platform, for vi kunne ikke retfærdiggøre vores eksistens, hvis
ikke vi fik gjort noget ved det meget
dårlige resultat,« fortæller Jens Tvedegaard, der er projektleder hos Sauer-Danfoss.
Derfor iværksatte selskabet et program, der fik navnet ’Project Phoe
nix’. Med Jens Tvedegaard som en af
programlederne skulle det hjælpe
Work Function-divisionen med at rejse sig af asken og vende det store millionunderskud til et positivt resultat.
»For at finde ud af, hvad vi skulle
gøre, lavede vi en analyse af vores eksisterende forretning og den situation, vi var kommet i, og den viste, at
der var flere ting, vi var nødt til at tage
fat i for at kunne nå vores mål,« forklarer Jens Tvedegaard.
Stort potentiale
Noget af det, analysen viste, var, at
Work Function-divisionen havde et
potentiale at arbejde med i forhold til
deres prisstruktur, hvor de kunne
prissætte specielle typer produkter
højere end et standardprodukt, der
bare skal hives ned fra hylden. Også
kompleksiteten i deres produktprogram kom under luppen. Konklusionen var, at der var mange produktvarianter med intet eller kun minimalt
salg.
»Vi har 7.000 forskellige varianter
af færdigvarer, og halvdelen af dem
genererer kun tre procent af vores
omsætning, men vi laver dem alligevel og skal håndtere dem og administrere dem. Det giver betydelige
skjulte omkostninger,« forklarer Jens
Tvedegaard.
Analysen pegede også på, at det var
muligt at forbedre effektiviteten på
fabrikkerne, og der var yderligere besparelser at hente, når man kiggede
på placeringen af divisionens fabrikker og indkøb.
»Når man så på den geografiske
placering af vores fabrikker, lå de primært i lande som Danmark og USA,
der er lande med høje omkostninger.
Det samme var tilfældet med indkøb.
Vi har for mange leverandører, og vi
køber rigtig meget ind i Europa, og
det er jo dyre lande at handle med,«
fortæller Jens Tvedegaard.
Målet med programmet var at lave
forbedringer i divisionen på i alt 67
millioner dollars frem mod udgangen af 2012, som kunne sikre et resultat på to til tre procent, hvis de nogensinde skulle opleve en situation
som i 2009 igen. Men fordi de regnede med, at ikke alle planlagte projekter ville lykkes, valgte de at sætte målet 20 procent højere, på 85 millioner
dollars, så de var sikre på at nå målet.
»Der måtte vi lige kigge os selv i øjnene en ekstra gang, for det er jo et
kæmpe tal, og det lyder fuldstændig
ude af proportioner, at vi skulle kunne nå det, og så på tre år, men vi kunne lige så godt sigte højt,« fortæller
Jens Tvedegaard.
Mange nye tiltag
Og så blev alle ressourcer taget i brug
for at ændre det dårlige resultat. Ingen medarbejdere hos Sauer-Danfoss’ Work Function-division startede på noget, der ikke gav mening i
forhold til programmet, og hvis de
igangværende projekter ikke havde
den retning, blev de stoppet.
»Når man står på en brændende
platform, så har man rigtig meget
lyst til at slukke ilden, så alle ressourcer uden undtagelse blev sat ind på at
slukke den,« siger Jens Tvedegaard.
I alt er 238 projekter blevet planlagt, og selvom programmet ikke er
kørt færdig endnu, er mange projekter, som har været med til at optimere
virksomhedens aktiviteter, allerede
afsluttet.
»Vi har været ude at finde nye leverandører og har erstattet europæiske
leverandører med nye i Indien og Kina. Vi har kørt forskellige lean-projekter igennem i vores produktion,
hvor hvert område blevet gået igennem og har optimeret sin produktivitet. Vi har også lavet om på vores prisstruktur, sådan at der er bedre sammenhæng mellem produktions
omkostninger og priser. Og så har vi
lukket to fabrikker og flyttet en del af
vores motorproduktion fra Nordborg
til Polen,« siger Jens Tvedegaard.
Også divisionens produktprogram
er blevet gået grundigt igennem, og
den dødvægt af produkter, der ikke
solgte, er blevet rationaliseret væk og
antallet af komponenter minimeret.
»Vi har kigget på, hvordan vi kan byg-
ge vores variantprogram op af meget
færre komponenter, hvor vi kan montere os frem til de forskellige varianter. Vi arbejder mod en variantstruktur, der eksploderer i det sidste produktionsled, hvor færre komponenter kan bruges til at lave flere produkter,« forklarer Jens Tvedegaard.
Over al forventning
Og de mange optimerede områder af
virksomheden giver en tydelig effekt
på bundlinjen. Indtil videre har projekterne i alt givet besparelser til en
værdi af 65 millioner dollars, og Jens
Tvedegaard forventer at nå de magiske 67 millioner allerede inden årets
udgang.
Dermed er programmet et år forud
for tidsplanen, men her stopper de
gode resultater ikke. Også den høje
målsætning på 85 millioner dollars,
der engang virkede uopnåelig, har nu
vist at være inden for rækkevidde.
»Hvis vi lægger alle de beløb sammen, som vi har projekter planlagt
for, så ender vi på et potentiale på 90
millioner dollars, som vi kan nå op på
over de næste år,« siger Jens Tvede
gaard.
Hos Work Function-divisionen har
resultaterne langt oversteget forventninger, og alle i divisionen er meget
imponerede over deres egne resultater. Her er der ingen tvivl om, at selvom det har været hårdt, har det i sidste ende været godt for divisionen at
gå igennem krisen og få ryddet op i
alle hjørner.
»Det har været utrolig vigtigt at få
lavet de her ændringer. Når du er derude, hvor du ikke kan levere et positivt resultat, så har du ikke en eksistensberettigelse over for din ejerkreds. Men nu har vi en sund forretning, og det er rart at være her. Så det
har betydet alt,« konkluderer Jens
Tvedegaard.j
‘Project Phoenix’
Programmet blev iværksat i 2009 i
Sauer-Danfoss’ Work Function-division
med henblik på at forbedre bundlinjen
med 67 millioner dollars frem mod udgangen af 2012.
Det er struktureret i fire niveauer med
ledelsen øverst. Herunder er startet 13
forskellige initiativer, der er opdelt i 32
underinitiativer og herunder igen 238
projekter.
På tværs af niveauerne er etableret en
implementeringsgruppe, der skal holde
styr på resultaterne.
Alle programmets aktiviteter bliver
fulgt op hver 14. dag, hvor status for
alle de enkelte dele bliver rapporteret
opad i systemet.
»Strukturen føles som
Det har været en kamp at få
alle medarbejderne med på
den stramme struktur og
kontrol, der ligger i arbejdet
med ’Project Phoenix’ hos
Sauer-Danfoss’ Work Function-division. Nogle medarbejdere har forladt deres
stillinger.
struktur
Af Malene Breusch Hansen mbh@ing.dk
I 2009 iværksatte Work Function-divisionen i Sauer-Danfoss programmet ’Project Phoenix’, der skulle rette
op på den katastrofekurs, som divisionen havde sat med et underskud på
60 millioner dollars.
For programmets ledelse var det
vigtigt hele tiden at vide, hvilke besparelser de kunne forvente til at
hjælpe dem ud af den uholdbare situation, og med forudsigeligheden i fokus var de klar over, at det var nødvendigt med en meget struktureret
og kontrolleret indsats.
»Vi ville vide, hvad vi kunne forvente, når vi mødte næste morgen, og
vi ville vide, hvilke forbedringer vi lavede, så når nogen spurgte, kunne vi
komme med et troværdigt udsagn
om, hvordan det gik, og få troværdigheden tilbage i vores division,« siger
Jens Tvedegaard, der er en af programlederne.
Derfor blev arbejdet med programmet lagt i en stram fireniveaus struktur, der dækkede alle de initiativer og
forbedringsområder, der skulle tages
fat i for at spare de mange millioner
dollars.
Som en del af strukturen bliver der
112
nye
job
Forsvarets Personeltjeneste Skibsingeniør
Hilti Danmark Ingeniør
Vejdirektoratet Leder
Aarhus Universitet Miljøteknisk medarbejder
Lars Rüger Kemiker/procesekspert
Skive Kommune Ingeniør
Lyngby-Taarbæk Kommune Vejingeniør
Novozymes Scientist
Tech Invent Maskiningeniør
29
FLERE JOB PÅ SIDE 33,
PÅ JOBFINDER.DK
OG PÅ VERSION2.DK
Sådan!
går du fra at være kollega
til leder
Arbejdsdagen er fuld af både personlige og
faglige dilemmaer, når du skal lede medarbejdere, der tidligere var dine kolleger. Chefkonsulent Mirja Olesen giver sine bedste
bud på, hvordan du skifter din medarbejder
identitet ud med en lederidentitet.
Find nye sparringspartnere
Den største udfordring for dig som nyudnævnt leder er, at
du pludselig skal stå til ansvar for beslutninger taget af
topledelsen, som du måske ikke er enig i, men som du forventes at forsvare. Du kan ikke længere synge med i medarbejdernes brokkekor, men skal derimod forsøge at sælge
beslutningen nedad i organisationen. Desuden vil du få
indsigt i forhold, du ikke kan dele med medarbejderne, og
vil måske opleve overgangen til lederposten som ensom.
Brug derfor tid på at orientere dig udadtil mod andre mellemledere i organisationen. De kan udgøre en ventil, hvor
du kan lufte dine synspunkter og diskutere topledelsens
beslutninger.
Acceptér, at fagligheden mindskes
Ledere udnævnes ofte, fordi de har et højt fagligt niveau,
men rollen som den fagligt bedste skal du kunne lægge fra
dig som leder. Mange tvivler på, om de kan opnå samme
respekt i organisationen, når det bliver tydeligt, at de ikke
længere er den fagligt dygtigste, men husk på, at dine succeskriterier har ændret sig. Som leder skal du primært
skulle motivere og inspirere. For at markere det skift er
det vigtigt, at du løsriver dig fra tidligere arbejdsopgaver
og får dem uddelegeret til andre medarbejdere.
Inddrag de jaloux
Oplever du jalousi fra dine tidligere kolleger, er det vigtigt, at du tager tyren ved hornene og indkalder dem til
en samtale om, hvordan de ser sig selv i den nye organisation. Spørg ind til, hvad der kunne inspirere dem, og
hvordan de mener, de kan bidrage til at nå de strategiske
mål. En proaktiv attitude, der inddrager medarbejderne,
mindsker risikoen for, at de spænder ben for dine visioner
senere hen.
Få rollerne afklaret
Tidligere kolleger, du har været tæt på, vil måske have en
forventning om, at de fremover vil blive særligt begunstiget, fordi de kender chefen personligt. Men det er afgørende for din troværdighed som leder, at der er en klar
rollefordeling. Det skaber du bedst ved at sige eksplicit, at
du står i en ny position og har behov for at trække dig lidt
i begyndelsen, indtil du har fundet ud af, hvad chefrollen
indebærer for dig. Det er ikke ensbetydende med, at det
nære forhold skal ophøre, men det skal være gensidigt
accepteret, at der er viden, I ikke længere kan dele.
snærende bånd i starten«
hver 14. dag fulgt op på alle resultater,: Hver leder niveau for niveau rapporterer hele vejen op gennem systemet og laver statusrapporter for de
enkelte dele af programmet.
For Jens Tvedegaard har det været
alfa og omega at følge den stramme
struktur og kontrol, der hjælper med
at fokusere på målet og gør alle resultater og mellemregninger synlige.
Men ikke alle medarbejderne har været lige så begejstrede for fremgangsmåden. Ifølge Jens Tvedegaard har
det sværeste ved hele programmet
været at få folk til at arbejde ind i processerne og leve i disciplinen.
»Det er det, vi har kæmpet mest
med. Vi binder jo vores folk, fordi vi
begrænser de frihedsgrader, de har at
arbejde under. Du kan ikke selv bestemme på samme måde som tidligere, så strukturen føles som snærende bånd i starten,« fortæller han.
Også i produktionen har den største
udfordring været at få organisationen
vænnet til den disciplin, der ligger i
programmet. Her er der blevet foretaget klimamålinger blandt medarbejderne for at se, hvordan de oplevede ændringerne.
»Deres svar starter på et godt niveau, hvor de synes, det går fint, og så
kører det ned i en bølgedal samtidig
med, at alle ændringerne kommer,«
fortæller Søren Wrang, der er fabrikschef og har ledet ændringerne i
produktionen.
Nogle er rejst
Han tilføjer, at der er nogle medarbejdere, der har haft det så svært med
ændringerne, at de er endt med at forlade deres job i divisionen.
»Gennemførelsen af et projekt og
de efterfølgende ændringer er jo en
belastning, for der er en helt anden
struktur i området efterfølgende,
der ændrer medarbejdernes hverdag. Nogle medarbejdere synes bare, det er dejligt med noget struktur,
og andre synes, det er for besværligt,
og de er rejst,« forklarer Søren
Wrang.
Men selvom det har været en hård
start, kan Søren Wrang se, at medarbejderne i produktionen lige så stille
er ved at vænne sig til disciplinen og
strukturen. Og Jens Tvedegaard kan
også mærke en forbedret indstilling
til programmets struktur blandt lederne.
»Fra at blive opfattet som en ekstra
belastning og en ekstra ting, der
skulle gøres, så er det for mange blevet en måde at holde styr på, hvad det
er, der foregår i forretningen, og det
overblik har vi haft brug for,« fortæller han. j
Programleder
Jens Tvedegaard:
»I 2009 var det
ikke et rart sted
at være, men nu
synes jeg igen,
det er sjovt at gå
på arbejde.«
Foto: Das Büro
Husk dine egne chefer
Alle medarbejdere diskuterer deres chefer, og du vil med
stor sandsynlighed blive bagtalt af dine tidligere kolleger.
Du skal derfor kunne håndtere, at samtalen stopper, når
du sætter dig ved frokostbordet i kantinen. Det er vigtigt,
at du ikke bruger al din tid på at reflektere over medarbejdernes syn på dig, men husker på, at du er blevet udnævnt
for at varetage en række opgaver, og det primært er dem,
du bør bruge din tid og fokusere på. I sidste ende er det
dem, du bliver bedømt på. j sro
Mirja Olesen er chefkonsulent
og erhvervspsykolog i Mannaz.
idaVISEN
annonce
➜ Ingeniørfaglige strømninger
mEdlEmsfoRdElE
foRsiKRiNg
En forsikring på fem minutter
Det er slut med at printe, udfylde og poste forsikringstilbud.
Med IDA.id kan medlemmerne
nu selv lave deres forsikringstilbud helt færdige – og forsikringen træder i kraft med det
samme
Af Karen Witt Olsen
Det er blevet endnu nemmere at forsikre
villaen, bilen, familien, hunden og campingvognen i IDA Forsikring.
Hvor man tidligere skulle printe, udfylde og
enten scanne eller i postkassen med det forsikringstilbud, man havde regnet sig frem
til via IDA Forsikrings hjemmeside - og derefter vente et par dage på at få en bekræftelse – sker det hele nu med det samme.
”Med IDA Forsikrings nye digitale signatur
IDA.id har man siden juli i år selv kunnet
endeligt acceptere sit forsikringstilbud i
samme arbejdsgang, som man laver det,”
fortæller forsikringsrådgiver i IDA Forsikring Charlotte Stech Toksværd.
Fra det sidste ’enter’ er trykket på computeren, går der maksimalt 5 minutter før
forsikringen træder i kraft.
”Står man fx midt i et hus- eller bilkøb, er
det en lettelse, at man kan få styr på sine
forsikringer uden ventetid. Med IDA.id
kan man nu desuden vedhæfte fx husets
tilstandsrapport som en pdf-fi l i stedet for
også at skulle kopiere og sende med posten.
Det er en lettelse for medlemmerne,” siger
Charlotte Stech Toksværd.
4 numre
For at lave sin egen forsikring hos IDA Forsikring, skal man bruge 4 numre: Cpr.nr. og
postnummer for at kunne beregne et tilbud
– samt medlemsnummer og tilbudsnummer
for at kunne acceptere.
IDA.ids rolle er at kontrollere, at personen
er medlem af IDA – og den, han eller hun
giver sig ud for at være.
Egentlig havde IDA Forsikring tænkt sig
at bruge NemID – men NemID er ikke så
nem, fortæller IDA.ids tekniske bagmand,
svagstrømsingeniør og udvikler Ole Kirkholt fra MicroTech Software A/S.
”Det kan være en lang og omstændelig
proces at få lov at bruge NemID, og vi fi k
i stedet udviklet alternativet IDA.id på en
måned,” fortæller han.
ingen fare for misbrug
IDA.id er unik i forsikringsbranchen. Så
vidt vides har ingen andre organisationer
eller selskaber samme mulighed, og misbrug er ifølge softwareudvikleren meget lidt
sansynligt.
”Kommunikationen mellem den kommende forsikringstager og IDA Forsikring
er krypteret med SSL-certifi kat som fx
netbanker og netbutikker, og det værste, der
kan ske er, at der bliver oprettet en uønsket
forsikring, som nemt kan annuleres fra IDA
Forsikrings side,” siger Ole Kirkholt fra
MicroTech Software A/S.
Forsikringsrådgiver Charlotte Stech Toksværd glæder sig over, at medlemmerne hurtigere selv kan forsikre sig. (Foto: Sif Meincke)
”Vores trafi k og erfaring viser, at ingeniører
færdes meget på nettet om aftenen efter
spise- og børneputningstid. Det er her de
fx laver deres forsikringstilbud. At medlemmerne nu kan afslutte oprettelsen af
en forsikring selv – at det er blevet endnu
nemmere og hurtigere - er det, de vil have,”
siger forsikringsrådgiver Charlotte Stech
Toksværd.
Ikke-medlemmet kan acceptere tilbudet via
udprint, underskrift og postning og modtager samtidig en elektronisk indmeldelsesblanket til IDA. 
faKTa om ida.id
ingeniørløsning
Fra første dag IDA.id trådte i kraft i 4. juli
2011, er det ifølge forsikringsrådgiveren
’væltet ind’ med accepterede forsikringstilbud. Af konkurrencehensyn kan IDA
Forsikring ikke sætte præcist antal på, men
70 pct. af alle accepterede tilbud de seneste
3 måneder er accepteret via IDA.id.
IDA Forsikring kalder den nye IDA.id for
en rigtig ingeniørløsning. Bl.a. fordi den
opfylder de ønsker, IDA Forskring ved, at
medlemmerne har.
En digital signatur opfundet
af IDA Forsikring
Med IDA.id kan medlemmerne acceptere
deres forsikringstilbud
En forsikring træder i kraft 5 min.
efter accept
Udviklet i samarbejde med MicroTech
Software A/S, Århus
Krypteret via SSL-certiﬁkat
Skulle et ikke-medlem af IDA få lyst til at
beregne sig et forsikringstilbud via IDA
Forsikrings hjemmeside, er det også muligt.
www.idaforsikring.dk
syNspuNKT
Klima er århundredets valgtema
vildere vejr som følge af klimaforandringerne.
Af Per Højbjerre,
formand for
Teknologiudvalget
Denne sommer stod Danmark i
vand til kælderhalsen. Akkurat
som det skete i 2010, da regnen
gik på hjemmebesøg i kældre og
stuer hos adskillige danskere.
Begge gange advarede eksperter
efterfølgende om, at monsterregnen var et tegn på fremtidens
Med så aktuel en påmindelse,
forventede jeg, at klima blev et af
valgets tunge temaer. Men nej.
Bevares, der blev sagt ”klima”,
men et egentligt tema blev det
aldrig.
Til gengæld blev der talt meget
om vækst. Og hvor jeg på den
ene side glæder mig over, at
et tema kan samle så bredt et
politisk mandat, så ærgrer det
mig, at vækst-dagsordenen ikke
i højere grad blev koblet til netop
klimadagsordenen.
For klima handler om mange
ting, som adresserer det økonomiske fokus, der har præget store
dele af debatten: Det handler om
udviklingen af vores energisystem, og dermed prisen på el og
varme i fremtiden. Det handler
om vækst og nye arbejdspladser.
Og det handler om forsyningssikkerhed, for blot at nævne
nogle eksempler.
Det er en bunden opgave for
det nyvalgte Folketing at sætte
initiativer i søen, som styrker
og skaber vækst. Her byder
udvikling og salg af bæredygtige
energiteknologier sig til som et af
de områder, der har et oplagt potentiale for at blive krumtappen i
en danskbygget vækstmotor.
Området kaldes ofte for cleantech, og det er et felt, hvor både
fagfolk og politikere har påpeget
lovende erhvervsmuligheder.
Men potentialet kan kun udfolde
sig, hvis politikerne tænker
langsigtet. Det vil sige, lægger
handlingsplaner for Danmarks
energi og miljø, som strækker sig
udover de enkelte valgperioder.
Så både i denne - og mange kommende valgperioder - bør klima
være et toptema på den politiske
dagsorden. Både når det gælder
om at løse de konkrete klimaudfordringer - og om at skabe rammerne for et grønt erhvervsklima,
der kan bidrage til finansieringen
af fremtidens velfærdssamfund. 
annonce
sVERigEs iNgENJÖRER 150 åR
Jubilæum
Var Jesus ingeniør?
Var Jesus en forklædt ingeniør?
Eller var barnet i Kejserens nye
klæder en ingeniør in spe? Det er
spørgsmål, der rejses i teaterkomedien Älskade Ingenjör, som for
øjeblikket turnerer rundt i Sverige.
Komedien er specialskrevet af to svenske
civilingeniører til fejringen af 150-års
jubilæet for IDAs svenske søsterorganisation, Sveriges Ingenjörer. Stykket spilles
af to folkekære svenske skuespillere, Björn
Kjellman og Rachel Mohlin, og handler
om den temmelig nørdede ingeniør, Ulf
Nilsson, som har fået til opgave at redde
verden. Teaterstykket er et blandt mange
elementer i fejringen af Sveriges Ingenjörer. I bedste Rejseholds-stil kører et stor
bus rundt i Sverige for at gøre de unge
interesseret i ingeniørfaget. I bussen kan
de unge afprøve deres praktiske viden
og muligheder indenfor ingeniørfaget, se
film der trækker linjer tilbage i historien,
hvor især svenske ingeniører har gjort det
umulige muligt – og så frem til i dag og
fremtiden, hvor der er brug for ny skaberkraft til at imødegå de nye udfordringer,
verden nu står overfor. Læs mere på
www.älskadeingenjör.se 
NETVæRK
IDA MASKINTEKNIK
uNiVERsETs møRKE sTof
Det lysende, ’almindelige’,
stof i Universet som udgør
planeter, stjerner og gas, er
kun en lille del af alt stof.
Observationer viser, at
bevægelsen af stjerner og
galakser er styret af langt
større mængder ’mørkt
stof’, der fungerer som den
’kosmiske lim’, som holder
sammen på galakser og
galaksehobe.
I de næste år vil det mørke
stofs egenskaber blive
kortlagt ved at kombinere
observationer fra kikkerter
på Jorden og i rummet med
partikelfysik eksperimenter
fx Large Hadron Collider
ved CERN.
Direktør for Space Science
Centre, KU, Kristian
Pedersen, holder oplæg om
”mørkt stof” i Maskinteknisk Gruppe København
torsdag 29. september 2011
i Ingeniørhuset i København. Arr. nr. 123651.
IDA
lEgaT Til REJsER
og sTudiER
Med ansøgningsfrist 15.
oktober 2011 er der mulighed for at få støtte til rejser,
studier og samfundsnyttig
forskning inden for teknisk
videnskab fra ”Fru Johanne
Louise Berg, Født Oppermann, og Direktør Ditlev
Bergs Legat til Højnelse af
den danske Ingeniørstand,
og Civilingeniør H. Jakob
Nielsens Legat”.
Legatets formål er at højne
den danske ingeniørstand,
fortrinsvis ved at yde rejsestipendier og studieunderstøttelser for medlemmer af
Ingeniørforeningen i Danmark samt at yde støtte til
samfundsnyttig forskning
og studier inden for teknisk
videnskab, herunder ved
tekniske undersøgelser
såvel her i landet som i
udlandet.
ingeniører, der har været
medlemmer af Dansk
Ingeniørforening/Ingeniørforeningen i Danmark,
og legater til medlemmer
(ekskl. studiemedlemmer)
af Ingeniørforeningen, der
er i en trangssituation.
Ansøgningsfrist til disse
uddelinger er henholdsvis 1. december 2011,
15. marts, 15. maj og 15.
september 2012.
Du kan læse mere om de
enkelte legater og legatstørrelser samt downloade
ansøgningsskemaer på
IDAs hjemmeside ida.dk
> Om IDA > IDAs Legater
og Fonde > IDAs Låne- og
Hjælpefond.
Læs om krav til ansøgningen m.m. på ida.dk > Om
IDA > Legater og fonde >
Berg Nielsens Legat.
IDA
lEgaTER fRa idas
låNE- og hJælpEfoNd
I januar, april, juni og oktober 2011 uddeles studielegater og - lån til studerende, som er medlemmer af
IDA. Studielegater uddeles
efter lodtrækning blandt
kvalificerede ansøgere til
studieophold (kr. 5.000)
eller praktikophold (kr.
2.500). Samtidig uddeles
legater og lån til trængende
enker/enkemænd eller
børn under 25 år af afdøde
IDA SJÆLLAND
høJT aT flyVE
– i faNTasiEN
Roskilde Køge Afdeling har
hen over sommeren haft flere arrangementer hos YOUFLY i Roskilde. YOU-FLY er
en spændende virksomhed,
der tilbyder simulatortimer i
F-16, Formel-1 og helikopter.
Oplevelser de ellers gerne
kombinerer i et team-building program. Men ikke
for os. Vi skulle blot udleve
vores indre drenge-ønsker
og tilbringe et par timer i
hyggeligt samvær i Europas
førende simulator center,
mens vi fløj henover Roskilde lufthavn.
IDA AARHUS JETRA
sTaTus foR lETbaNEN
Efter planen skal første etape
af den ny letbane i Aarhus
tages i brug i 2015. Letbanesekretariatet under Midttrafik arbejder lige nu med
udbudsstrategi for etape 1
og forslag til linjeføring for
etape 2 (Lisbjerg-Hinnerup
og forbindelser til Brabrand
og Hasselager).
Selskabet for Jernbanetransport (JETRA) har inviteret
projektleder Ole Sørensen
til at give en orientering om
forberedelserne. Det finder
sted i Ingeniørforeningens
lokaler i Århus torsdag 6.
oktober 2011. Efter orienteringen bliver der en bustur
til udvalgte steder på første
etapes linjeføring, så man
kan danne sig et indtryk af
forløbet. Arr. nr. 123578
IDA YNGRE FAGLIGT FORUM
mulighEd foR
ViRKsomhEdER
Hvordan kan virksomheden,
du er ansat i, blive bedre til
at gribe mulighederne for at
lave et samarbejde med nyuddannede eller studerende?
Yngre Fagligt Forum giver
virksomhederne chancen
for at udveksle erfaringer
og få kvalificerede råd til,
hvordan man skaber værdi
ved hjælp af den yngre
arbejdskraft. Og naturligvis
knytte forbindelse til yngre
jobsøgende.
De studerendes og dimittendernes kompetencer
bliver belyst af Niels Møller,
DTU’s forsker i ledelse,
organisation og arbejdsliv. Chefkonsulent Mette
Lherbier fra konsulenthuset
Komplement fortæller om
mulighederne for offentligt
tilskud ved at tage yngre
fagfolk i arbejde og benytte
sig af deres viden. Siemens
er førende i feltet af virksomheder, der tager ansvar
for at rekruttere flere unge
til faget, og virksomheden
deler gerne ud af visioner og
erfaringer på området.
Arrangementet foregår
onsdag 28. september 2011 i
Ingeniørhuset i København.
Arr. nr. 123964
net 30. maj 2010, og straks
derefter lukkede IDA for
muligheden for at se personlige oplysninger.
Sagen blev udførligt omtalt i IDAvisen 28. januar
2011. Datatilsynet har bl.a.
noteret sig, at sikkerhedsbristen opstod som følge
af en programmeringsfejl,
at den blev rettet umiddelbart efter, IDA blev gjort
opmærksom på den, og at
IDA har taget skridt til at
undgå en tilsvarende sikkerhedsbrist i fremtiden.
”Datatilsynet finder det
meget beklageligt, at den
omhandlede fil har været
tilgængelig på internettet”,
hedder det i afgørelsen.
Herefter foretager Datatilsynet sig ikke mere i sagen.
IDAs informationssikkerhedskoordinator Knud
Høyer tager Datatilsynets
milde påtale som indikation af, at databristen ikke
er sket med vilje. Dermed
er sagen afsluttet.
IDA
mEgET bEKlagElig
siKKERhEdsbRisT
Datatilsynet har irettesat
Ingeniørforeningen, fordi
en fil med personoplysninger var tilgængelig på
IDAs server. Et medlem
henvendte sig til Datatilsy-
idaVISEN er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redigeres af IDAs Politiske Afdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA.
Findes der job,
som er bedre
end dit?
Der kan være mange grunde til, at du læser det her. Måske er du
fuldt og fast indstillet på at finde en ny jobfremtid? Eller måske
sonderer du terrænet af ren nysgerrighed? Uanset hvad, tilbyder
vi dig relevans. Vi har specialiseret os i at samle de job, der
matcher din baggrund som ingeniør.
Velkommen til Jobfinder.dk
– din genvej til en ny fremtid
Hvis du tør se efter.
Ingeniøren · Karriere · 16. september 2011
33
LEDIGE STILLINGER
Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen:
Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00
Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.
Kontakt:
Thomas E. Hansen
Stefan Djokic
Gyrithe Hasbak
– søger ingeniør som vil have
udsigt til mere end skrivebordet
Udadvendt bygningsingeniør søges til salgsorganisationen Hiltis marketingafdeling.
Din opgave bliver proaktivt at have en dialog med
rådgivende ingeniører og større entreprenører omkring Hiltis innovative tekniske løsninger på nogle
af Danmarks største projekter, eksempelvis:
•
•
•
•
•
•
Metro Cityringen
Fehmern-forbindelsen
Det nye Amagerværk
Anholt Vindmølle Park
Hospitalsplanen
Danmarks Akvarium (Den Blå Planet)
Er du blevet nysgerrig, se mere på www.hilti.dk,
specielt under Service & Support i Teknisk bibliotek.
Send din ansøgning til karriere@hilti.com eller ring til
Christian Steen Wittrup, Chef for Hiltis ingeniørteam
T: 2916 2376.
3326 5358
3326 5391
3326 5383
Annoncecentret:
Karin Pagh
Janne Lærkedahl
3326 5387
3326 5319
Vi sørger for hjemkaldelse af
materialer, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a.
VILLUM KANN RASMUSSEN PoStdoc StIPENdIER
Opslag af individuelle pOstdOc stipendier
Med ansøgningsfrist mandag den 10. oktober
2011 opslås et antal individuelle (se neden for)
VILLUM KANN RASMUSSEN Postdoc stipendier.
Stipendierne kan søges af yngre danske forskere
med henblik på fortsættelse af deres forskning
efter ph.d.-graden ved en dansk eller udenlandsk
forskningsinstitution.
Der kan som hovedregel kun tildeles stipendium til
ophold ved et universitet, og stipendiet skal som
hovedregel være påbegyndt senest tre år efter
tildelingen af ph.d.-graden.
Stipendiet er ledsaget af et krav om mobilitet,
hvilket betyder, at ansøgere, som på ansøgningstidspunktet er i udlandet, skal anvende stipendiet
ved en dansk institution medens ansøgere, som
på ansøgningstidspunktet er i Danmark, som
hovedregel skal anvende stipendiet ved en
udenlandsk institution.
Der kan ikke søges støtte til videreførelse af
igangværende VKR-stipendier.
Stipendierne gives normalt som 1 eller 2 årige
stipendier og aflønnes i henhold til gældende
AC-overenskomst.
Job
Ingeniør, landinspektør el. lignende søges som teamleder til
Park og Vej
Jobbet
Park og Vej søger teamleder til Vejmyndighed og Drift,
hvor de primære opgaver vil være deltagelse i og koordinering af teamets opgaver og funktioner.
Du tilbydes
Et spændende og udviklende job, som du i stor grad
selv er med til at påvirke. Arbejdsmiljøet er uformelt
og uhøjtideligt. Løn - og ansættelsesvilkår fastsættes
efter forhandling med den relevante faglige organisation. Tiltrædelse den 1. december 2011 - eller snarest
muligt derefter.
Ønsker du flere oplysninger er du velkommen til at
kontakte Park- og Vejchef Kim Hald på tlf. 9915 3670,
eller på mail kimh@skivekommune.dk
Læs hele opslaget på www.skive.dk/ Ledige stillinger
Ansøgningsfrist
Senest fredag den. 30. september 2011.
Fax: 3326 5303
E-mail: stillinger@ing.dk
Internet: www.ing.dk/annoncer
Individuelle ansøgninger på dansk eller engelsk
skal indeholde:
• Kort beskrivelse af forskningsprojekt (1-5 sider)
• CV og publikationsliste
• Kopi af ph.d.-bevis (eller dokumentation for
indleveret phd-afhandling - forsvaret skal være
genemført inden ansættelsesstart
• Bekræftelse fra den modtagende institution
(institutleder)
Eventuelle spørgsmål kan rettes til HR-Partner
Stine Bundgaard Hjorth, Science and Technology,
tlf. 8942 3346 eller mail: sbh@science.au.dk.
Baggrund
VILLUM FONDEN har i 2010 bevilget 40 Mkr. til et
postdoc stipendieprogram til støtte for dansk
teknisk og naturvidenskabelig forskning.
Bevillingen er opdelt i to delbevillinger, på
henholdsvis 25 og 15 Mkr. Delbevillingen på 25
Mkr anvendes til individuelle stipendier, som kan
søges af yngre danske forskere med henblik på
fortsættelse af deres forskning efter ph.d.-graden.
Delbevillingen på 15 Mkr anvendes til blokstipendier, som kan søges af etablerede seniorforskere til ansættelse af yngre forskere som postdoc
ved deres forskningsgruppe.
Ved ophold i udlandet kan der søges om
dækning af driftsudgifter på indtil 50.000 kr. årligt.
Ved ophold ved et dansk universitet forventes
værtsinstitutionen at dække driftsudgifterne.
Bevillingen vil blive udmøntet i opslag af individuelle stipendier i efteråret 2010 og efteråret 2011
og af blokstipendier i foråret 2011.
Ved postdoc ophold i Danmark forventes ansættelse at ske på den danske værtsinstitution, som
dermed vil få overført bevillingen til løn. Ved postdoc
ophold i udlandet forventes ansættelse at ske på
Aarhus Universitet, Science and Technology, som
vil administrere bevillingen til løn og eventuelle
driftsudgifter.
VILLUM FONDEN har overdraget ansvaret for
udmøntningen af bevillingen til et udvalg
bestående af dekanen for Det Biovidenskabelige
Fakultet, Københavns Universitet, dekanen for Det
Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet, samt den forhenværende dekan for Det
Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
(formand).
Love IT!
Din nye Version2 App venter på dig
Ansøgninger med relevante bilag sendes til:
Skive Kommune, Teknisk Forvaltning, Kirke Allé 1,
7860 Spøttrup, eller på mail til tek@skivekommune.dk
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 41.
Skive Kommune opfordrer alle interesserede - uanset
alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund - til at
søge.
www.skive.dk
Hent din Version2 App her
IT FOR PROFESSIONELLE
34
VISIONÆR OG
ENGAGERET
LEDER
>>> til Vejdirektoratets
trafiksikkerhedsarbejde
SkibSingeniør
Ballerup
Miljøteknisk Medarbejder
InstItut for BIoscIence
Du kan nu blive leder af Vejdirektoratets sikkerhedsafdeling, som arbejder med myndighedsopgaver og
trafiksikkerhed. Afdelingen består af ca. 20 fagligt
engagerede medarbejdere, som løser en række
specialiserede opgaver og koordinerer tværgående
opgaver i Plan- og Sikkerhedsområdet, som ud over
Sikkerhedsafdelingen består af Plan- og trafikafdelinger i Vejdirektoratets seks vejcentre.
Institut for Bioscience søger en akademisk medarbejder,
der skal indgå i miljørådgivning af de grønlandske
myndigheder i forbindelse med efterforskning og
udnyttelse af mineralske råstoffer. Stillingen er ledig til
besættelse snarest muligt.
Læs hele stillingsopslaget og søg online på
science.au.dk/stillinger
Forsvaret søger ingeniør til skibsteknologi.
dine arbejdsopgaver vil både være af teknisk og faglig karakter inden for omkostningseffektiv drift af sejlende enheder
og maritime systemer, samt tilrettelæggelse og gennemførelse af anskaffelses- og modifikationsprojekter.
Arbejdspladsen er placeret i Ballerup.
du kan læse mere om stillingen og sende ansøgning på www.
civil-i-forsvaret.dk.
Forsvaret er en stor og anderledes arbejdsplads, der beskæftiger over 30.000 mænd og
kvinder. Vi arbejder for en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i
danmark – og der er 7.500 af os, der gør det uden uniform.
Læs mere på JOB-I-FOrsVAreT.dk/CIVIL
ansøgningsfrist: 23. oktober 2011.
Læs mere på www.vejdirektoratet.dk.
Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelsesog forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000
medarbejdere, der sikrer resultater af høj international
standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør
5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk
Ansøgningsfrist 27. september 2011.
vejdirektoratet.dk
KEMIKER / PROCESEKSPERT
Rådgivning og udvikling inden for komplekse
procesanlæg / termodynamik
PÅ HØJKANT
Storkøbenhavn
Et meget varieret, selvstændigt og ansvarsfuldt job
– sådan beskriver den nuværende “Head of proces
knowledge” denne ekspertrolle. I løbet af det kommende
års tid skal der grundet pensionering ske et generationsskifte på denne centrale post.
Du får et tæt samarbejde med salgsfunktionen, da
kundedialogen oftest fordrer ekspertviden allerede
tidligt i salgsforløbet. Der er kunder over hele verden
og dermed en sjælden mulighed for at opleve mange
kulturer – forvent årligt 40-50 rejsedage.
Produktprogrammet og procesanlæggene er meget
komplekse, så der planlægges med en længerevarende
periode til oplæring i produkter, procesdesign, beregningsmodeller og anden videnoverdragelse.
Proceskemi, sprog og Excel er nøglekvalifikationer.
Du har en relevant kemiuddannelse, en generel procesforståelse omkring enhedsoperationer, indsigt i anlægsløsninger samt naturligvis engelsk i skrift og tale.
Superbruger kompetencer i Excel er ligeledes et krav.
Dine personlige opgaver favner tre hovedområder:
Expertstøtte til selskabets kunder world wide, f.eks.
· Procesdesign
· Masse/balanceberegning, flowdiagrammer
og lignende til brug for tilbudsgivning
· Performance test på pilot anlæg
Udviklingsaktiviteter
· Nye komponenter / processer / metoder
Løbende udbygning af egen videnbase
Nysgerrig, lyttende og fleksibel – kan du genkende
dig selv? Så har du de vigtigste ingredienser i den
personlighed, som vi kigger efter. Lysten til at hjælpe
kunder med deres teknologiske udfordringer, tænke i
og udforske nye muligheder koblet til en grundlæggende forretningsforståelse er nøglen til succes i jobbet.
Ansøgning og CV mærket “Procesekspert” til konsulentvirksomheden Lars Rüger HR A/S: job@LRHR.dk
(vi anbefaler, at du benytter privat mailadresse).
Indledende samtaler er i København 7. oktober 2011.
Et ”centre of excellence”. Virksomheden besidder solide teknologiske kompetencer, hvilket inden for specifikke markedsområder
har gjort den til en ledende spiller på globalt plan. Flere af disse markedsområder er inden for cleantech og har et betydeligt
vækstpotentiale, hvorfor forretningsenheden er udset til at være et fremtidigt Centre of excellence. Virksomheden er en del af en
danskejet koncern som samlet omsætter for mere end DKK 1.000 mio., med produktions- og salgsselskaber på en række markeder.
Kun for folk med
interesse for teknologi.
Vi trækker lod om
en iPad2 blandt vores
abonnenter af
Ingenørens nyhedsbrev.
Modtager du ikke
allerede nyhedsbrevet,
kan du tegne gratis
abonnement på
ing.dk.
Trækning oktober.
227 ingeniør- og maskinmesterjob
Nyeste stillinger på Jobfinder.dk
Kviknr.
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
Konfigurationsingeniør GEA Process Engineering A/S
(Senior) Pavement
Teknisk Indkøber (6928)
35
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
329447239
Sales Engineer
Oreco A/S
Grontmij A/S
329448165
Projektledere Per Aarsleff A/S
329447246
Grundfos A/S
329447438
Specialist
PolyTech A/S
329447509
329447506
329447876
Projektleder
Grundfos A/S
329447984
Manager
PolyTech A/S
Planlægningsleder (6949)
Grundfos A/S
329447982
Erfaren maskiningeniør R&D A/S
329438515
Konstruktør/ingeniør
Hansen Toft A/S/DAFA A/S
329447578
Miljømedarbejdere
Rambøll
329447682
Maskiningeniør
HSM Industri A/S
329447285
Offshore Installation
Renewables - Engineering
329439613
Stilling
Virksomhed
Udviklingskonsulent
AffaldPlus
329447294
Svejseingeniør
J. LANGKJÆR STÅLBYG A/S
329439656
Offshore Logistics Manager
Renewables - Engineering
329439618
VVS-ingeniør
Ai-gruppen as
329447986
Teamleder
Krüger A/S
329448075
Ekspert Sennheiser Communication A/S
329447164
Quality Coordinator
Alfa Laval i Danmark
329447480
Energiplanlægger
Københavns Energi
329447513
SOFTWARE ingeniør
Spacecom Udvikling
329447987
Projektleder
Belman Production A/S 329447980
Engagerede medarbejdere
Københavns Kommune
329447444
HF ingeniør
Spacecom Udvikling
329447992
Safety Manager
Better Place Denmark A/S
329448164
Kemiker
Lars Rüger HR
329447211
Maskiningeniør
Tech Invent A/S
329447550
Software engineers
BK Medical
329447437
Vejingeniør
Lyngby-Taarbæk Kommune
329448088
Kvalitetsingeniør Terma A/S
329447162
teknologiformidler Business Center Bornholm
329447880
Kemiingeniør
Lyngsbæk & Partners/United Foam 329447231
Systems Engineer
Terma A/S
329448092
329448072
Mechanical System Eng.
BWSC A/S
329447203
Project Manager
Maersk Drilling
329447199
Mekanisk Ingeniør
Unomedical a/s
Senior Materials Specialist
Coloplast
329448167
Compliance Manager
MAN Diesel & Turbo
329447435
CMS- and Data
Vattenfall Vindkraft A/S
329448047
Technical Support Eng. Danfoss A/S
329447436
EMC Project Engineer
MAN Diesel & Turbo
329447863
Software developer Vattenfall Vindkraft A/S
329448066
Vattenfall Vindkraft A/S
Udviklingsingeniør Danfoss A/S
329447445
Superintendent Engineer
MAN Diesel & Turbo
329447949
Scada Engineer Senior Researcher
Danmarks Tekniske Universitet 329447485
Udviklingsingeniør - Maskin MAN Diesel & Turbo
329447945
Visionær og engageret leder Vejdirektoratet
329448046
Forsker til udvikling Dansk Fundamental Metrologi
329448094
Seniorrådgiver (N1) i Zambia Mercuri Urval A/S /Dandia
329448163
Softwareingeniør (all round) Velux Gruppen A/S
329447868
Anlægsmontør
DeLaval A/S 329447938
Ingeniører/teknisk
Metroselskabet I/S
329447922
Softwareingeniør(specialist) Velux Gruppen A/S
329447867
Elingeniør DONG Energy A/S
329447440
Erfaren projektleder
MT Højgaard A/S
329447521
SCM- og Logistikudvikler Velux Gruppen A/S
329447866
Elingeniør til vindmøllepro.
DONG Energy A/S
329447439
Quality Engineer
NNE Pharmaplan A/S
329447864
Tower Design Specialist
Vestas Towers A/S
329447441
Maskinmester
DONG Energy A/S
329447216
Science manager
NovoZymes 329447681
Civil- eller diplomingeniører VIA University College
Maskiningeniør DONG Energy A/S
329447456
Scientist
NovoZymes 329447902
Fremsynet driftsleder
til Materielgården
Scientist
Der er tale om en central, krævende og udfordrende
stilling på et komplekst og bredt fagligt område, der
er højt prioriteret i kommunen. Området er særligt
i fokus i forbindelse med kommunens arbejde med
klima. Du vil komme til at stå i spidsen for 30 motiverede medarbejdere?
We are looking for a bright and enthusiastic scientist
to join our department. You will be involved in developing, scaling up and implementing new products as
well as granulation, coating and drying processes for
our production plants in Denmark, USA, Brazil and
China.
Tech Invent A/S søger en engageret og ambitiøs
maskiningeniør med en stærk faglig profil
Kan du lide at blive udfordret på din kreativitet?
Vi er en ung ingeniørvirksomhed, som på få år har
formået at slå os fast som en stærk faglig samarbejdspartner blandt nogle af landets største og
mest spændende virksomheder. Vi er kendt for at
kombinere evnen til at tænke ud af boksen med et
solidt ingeniørfagligt fundament. Vi søger en dygtig
maskiningeniør, som kan styrke
vores projektteam.
www.novozymes.com
www.tech-invent.com
www.jobfinder.dk Kviknr. 329446627
Vejingeniør
Jobbasen for it-professionelle
STILLING
– til Teknisk Forvaltning
version2.dk/it-job
STILLING
VIRKSOMHED
KVIK NR.
App. devel. for the Settl.dep. SimCorp
30139
Domain Man. /Strategic Sys. SimCorp
30382
EPiServer web-frontend udv.Capgemini
29561
Erfaren SAP CRM Specialist KMD
30591
Erfarne SAP udviklere KMD
30168
www.job.ltk.dk
Infrastructure Consultant
Vestas Wind Systems A/S
30703
IT Manager
NKT Flexibles
30799
IT supporter
MONJASA A/S
30725
Mobile Lead udvikler
DIS/PLAY
30730
Passioneret sw udvikler
Bloom ApS
29507
Teamleder
– bæredygtige afløbssystemer til fremtidens klima
Dine arbejdsopgaver vil omfatte daglig ledelse af
teamet, herunder sikre teamets fortsatte faglige
og personlige udvikling og trivsel samt koordinering
af ressourcer og projekter, såvel inden for teamet
som med øvrige teams og afdelinger i Krüger.
Du vil få ansvar for at udarbejde og implementere
strategier og handlingsplaner for teamet og herudover deltage i strategiarbejde for den øvrige del af
afdelingen.
www.kruger.dk
Program Manager 2 (755846)Microsoft Development Center Cop.
29069
Projektleder
Santander Consumer Bank
30514
Projektleder til SW
Researchfirm / ETI
30739
Proj.medarb./Delproj.leder Københavns Kommune
30852
Quality Assurance consult. SimCorp
30737
SAP BW/Data Wareh. udv.
30167
KMD
329447861
Maskiningeniør
– for Solid Products Development
www.horsholm.dk
Vi søger en engageret ingeniør eller lignende til
opgaver omkring myndighedsbehandling, tilsyn
samt opbygning og administration af et plejestyringssystem.
329448068
VIRKSOMHED
KVIK NR.
SAP Sen. Solution Arc.Logist.IBM
29515
SAP Træning Program
Capgemini
30867
Senior Program Manager
Microsoft Development Center Cop.
30539
Senior Program Manager
28057
Sharepoint specialist
Santander Consumer Bank
30516
SOA arkitekt
Capgemini
30157
Software Udvikler
FOSS
30445
Softwareudviklingskonsul. Milestone Systems A/S
30869
Solution Representative
IBM
30087
Student – STG Platform IBM
30680
Studentermedarb. IBM
30677
SW dev. for the Fin. Ins. Unit SimCorp
30735
SW Devel.Engineer in test
29298
SW Devel.Engineer in Test Microsoft Development Center Cop.
29277
SW ingeniør (C++)
CodeSealer ApS
30606
Systemansvarlig Nykredit
27015
Systemansvarlig/ proj.erfar. Københavns Kommune
30865
Teamlead - Bus. Inf. Platform Capgemini
29105
Teamlead - Bus. Info. Ark.
Capgemini
29103
Tech. Developm. Con.
SimCorp
30249
Technology Consulting
Capgemini
30862
Tester med ana. evner
KMD
30750
kommenDe ArrAngementer · frA 7. oktober 2011
sjællAnD
07.10
08.10
11.10
12.10
13.10
18.10
20.10
24.10
26.10
26.10
27.10
27.10
27.10
27.10
30.10
02.11
02.11
• Gourmetaften på restaurant Mumm, Roskilde
Fladfisketur med JAWS fra Vedbæk Havn
CE-mærkning af svejsede aluminiumkonstruktioner
Roskilde Festival – frivillighed og engagement
Studietur til Berlin
Solar Danmarks nye udstilling for el og VVS
Touriga nacional
Topsil Semiconductor Materials A/S
Photoshop for begyndere
Demonstrationsanlæg for bioenergi
Mindfulness
Besøg ved DANILOG
• Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke
Wallmans Dinnershow – Cirkusbygningen
Fra u-båd til rumkapsel – kan man det?
Photoshop for øvede
Op og ned langs Nyhavn
københAvn
07.10
07.10
07.10
08.10
09.10
10.10
10.10
10.10
10.10
10.10
11.10
11.10
11.10
11.10
11.10
11.10
11.10
12.10
12.10
12.10
12.10
12.10
12.10
13.10
13.10
13.10
13.10
14.10
14.10
14.10
20.10
24.10
24.10
24.10
25.10
26.10
26.10
26.10
26.10
26.10
27.10
27.10
27.10
27.10
Arr. nr.
123209
124052
124083
124165
123446
124241
124267
124212
123895
124266
123773
124249
124054
124210
124261
123897
124162
Arr. nr.
Paintball med IDA
123903
Sjællands Symfonikoncert i Konservatoriets koncertsal 123458
Amerikansk vin og mad aften på Saison i Hellerup
123443
Besøg på bryggeriet Braunstein
124164
• Les Misérables – musical på Malmö Opera
123524
Zoologisk Museum. Samlinger og hvalkælderen
123338
Alternativ teknologiudvikling til mindre indenrigsfærger 123476
Teknisk gæld og renter
123723
Har du en leder i maven?
123477
Mindfulness – nå dine mål uden at miste balancen
123621
REACH, CLP og hvad skal jeg?
123922
Forretningsforståelse
123492
Introduktion til Microsoft Project Server 2010
123656
Minimer stress og øg trivslen hos videnarbejdere
123695
Studieophold i udlandet? Få hjælp af EDU-Danmark
123905
Klar tale – Brænd igennem med dit budskab
123916
Saltreduktion i fødevarer – hvad er status?
123744
Fra Dannevirke til Helmand
123256
Erfaringer med Hærens nye Infanteri Kampkøretøj
124217
Sig hvad du mener – også nej
123613
Fra Paris til Busan
124143
Eksamensteknik med Tina Theilgaard
123868
Virksomhedsbesøg hos PP Møbler
124186
Det konstruktive møde
123479
Kreativ tænkning og idéudvikling
123485
Sjælland Symfoniorkester i Konservatoriets koncertsal 123459
Laserskydning med IDA på KU-LIFE
123871
Amerikansk vin og mad aften på Saison i Hellerup
123444
Arbejdsmiljø i øjenhøjde
123625
IT og jernbanedrift – et kulturnat arrangement
123728
Herkules
123969
Digital miljøadministration
123923
Karriereplan – 6 timers karrieretjek (3 år efter dimission) 122885
Præsentationsteknik – med power og pointe
123599
Når Lean kommer til operationsgangen
124244
• Frontiers in Celle Biology - 39th Annual Meeting
123301
• Besøg på Nationalbankens Museum – Middag på La Novo 123341
For meget at det gode – workshop om stress og trivsel 123632
IDA EVENT: Fremtidens energiteknologier
123943
E-læring: Ingeniørmatematik uden bøger
123807
Fremtidens arbejdsmiljøtrusler
123626
Fup eller fakta – fastfood, rawfood og slowfood
123745
Poker i Lån & Spar bank – vind fede præmier!
123901
Den effektive leder
123208
• Betyder at arrangementet er overtegnet.
Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk
københAvn/fortsAt
27.10
31.10
31.10
31.10
31.10
31.10
01.11
01.11
01.11
01.11
02.11
02.11
Fokus på verdens yngste nation, Sydsudan
Artic deep water
Arv, testamenter og pensioner
Nyd arbejdsdagen
Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale
Jazz, jokes og god mad – Musikalsk middag
Mere gods på bane – også indenlandsk
Snapsebesøg på Pernod Ricard
Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010
Romsmagning I – indføring
LEAN – Ledelse af projekter 3
Hurtig og effektiv læsning
norDsjællAnD
07.10
09.10
09.10
13.10
14.10
17.10
18.10
20.10
20.10
23.10
23.10
23.10
23.10
25.10
26.10
26.10
27.10
27.10
29.10
02.11
• "Mogens og Mahmoud" – Teater og middag
Honoré Daumier – karikaturens mester
Sammys Store Eventyr
Louisiana – Klee og Cobra
Tyroleraften på Fyrkroen i Gilleleje
Arken Workshop i efterårsferien
• Louisiana: Klee og Cobra
Horserødlejrens Museum
Teater – Det si´r sig selv
Fisketur efter torsk og sild med Skjold fra Vedbæk Havn
Programming Beta Cell Development
Halloween i Tivoli og HERKULES i Glassalen
Bowlingdyst og spisning
Grib konflikten før den eskalerer – brug GIRAFSPROGET
Mennesket som midtpunkt i et højteknologisk samfund
Marguerite Viby – en pige med pep
Trubaduren – opera
Med præsten i felten – Klaus Meisner fortæller
"Velkommen på forsiden" på Støberihallen
Styrk dit image
syDjyllAnD
10.10
10.10
12.10
13.10
25.10
27.10
27.10
29.10
31.10
01.11
01.11
Arr. nr.
124279
123851
123336
123614
123598
123342
123769
123875
123593
124216
123684
124233
Arr. nr.
123761
123712
124276
123933
123984
124105
123988
124275
123930
123523
124272
122986
124173
123378
123793
123931
123752
123713
123759
124044
Arr. nr.
FMV Temadag om Værktøjsteknolog
124246
Cinema Trip – Johnny English reborn
123888
Debatforum om ”Genoprettende Dialoger”
124010
F16 foredrag, spændende simulatorer og raceoplevelser 124051
Bøf & Bio 2011 – IDA byder på lækker menu på Sisal City 123980
EDU: Studieophold i udlandet
123974
Besøg på Trekantområdets Affaldsselskab I/S
124282
Mentaltræning med Klapmetoden – Her lærer du teknikken 123998
Har du en leder i maven?
123478
Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv
124004
Poker Tournament
123889
norDjyllAnD
07.10
10.10
11.10
11.10
11.10
13.10
13.10
13.10
13.10
15.10
17.10
18.10
20.10
20.10
21.10
22.10
24.10
25.10
25.10
25.10
27.10
27.10
27.10
29.10
29.10
29.10
01.11
01.11
01.11
02.11
02.11
Teaterforestillingen: Familien
Vækstpotentialer med Intelligente transportsystemer
Hurtig og effektiv læsning
Kursus i LaTex – 1. halvdel
"Velkommen til forsiden"
BorgerDELTAGELSE i planlægning og byudvikling
Carsten Bang
Kursus i LaTex – 2. halvdel
Hør irsk folkemusik og smag ægte irsk Guinness
Teambuilding/Sammentømring
Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale
Præsentationsteknik
Miljøledelse i Forsvaret
Pokeraften
Puppetry of the Penis
Besøg på Nordsømuséet
EDU – Studier i udlandet
Mindfulness – 1 dags workshop
Flow, engagement & det gode livs psykologi
Ølsmagning på Det Bette Ølhus i Aalbæk
Miljøvurderingsdag '11
Nytænkning på "Den Kreative Platform"
Smykkeworkshop
Lær at håndtere din bil når vejene er glatte
Skagens Museum – Udstillingen "Skagens Guld"
Skaldyrsbuffet
Miljø på Aalborg Sygehus
Intro til coaching
Miljøplanlægning af Aalborgs nye supersygehus
Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010
Velkommen på forsiden
vestjyllAnD
07.10
08.10
11.10
12.10
18.10
19.10
22.10
22.10
24.10
25.10
25.10
27.10
27.10
02.11
08.10
13.10
13.10
13.10
14.10
23.10
27.10
27.10
27.10
01.11
Arr. nr.
• Tag med IDA Fyn til tyrolerfest
Udflugt til rehabiliteringscentret på Dallund Slot
Paintball med IDA – slip din indre Rambo løs!
Brygmester for en aften
• Karriereplan – 3 år efter dimission – uden partner
Skårupøre Vingård – fra drue til vin
Sig hvad du mener – også NEJ
Biograftur til "Tintin og Enhjørningens Hemmelighed"
Brygmester for en aften – 2
Hvorfor lærer vi så lidt af katastrofer?
123445
121686
123908
124262
122884
124253
123683
124064
124265
123780
10.10
11.10
12.10
13.10
20.10
27.10
27.10
28.10
31.10
01.11
01.11
02.11
124157
123857
123381
124129
124234
124252
123607
124130
124120
124126
123576
124125
124117
124242
124134
124230
124124
124136
123577
124047
124150
123603
124268
124082
124229
124144
124115
123642
124116
123595
124069
Arr. nr.
IDA/IAK bordfodbold
Teater "Velkommen på forsiden" – Teater
FILM – Far til Fire – Tilbage til naturen
Solid Works for begyndere
Paintball
Besøg hos en Stenhugger
LEGO Mindstorm event
Alle svampe kan spises – kom med på svampejagt!
El-biler i teori og praksi/Kom og prøvekør en Peugeot iOn
Skriv Dansk – Kursus i Faglig Formidling for ingeniører
EDU – studieophold i udlandet
Skive – Rådhusudvidelse, et spændende miljø og energihus
Adobe Photoshop del 2
Konstant fremgang og udvikling – Mita-Teknik A/S
østjyllAnD
fyn
Arr. nr.
Få din projektgruppe fintunnet til toppræsentationer
Er din hjemmeside god nok?
Forretningsforståelse
Powerfulde Præsentationer & Storytelling
Aarhus Teater bag kulisserne
Gør tiderne bedre
• En god privatøkonomi
Trends in Nutrigenomics
EDU studier i udlandet
Forskning hos Arla
Bliv en god forhandler
Internet of Things
124197
123768
124089
124198
124200
124175
124199
124174
124286
123795
124201
124176
124202
123279
Arr. nr.
124111
124191
123494
124156
124231
123205
123724
124274
124034
124036
124145
124222
11. oktober
østjylland
er din hjemmeside
god nok?
Arr.nr.: 124191
Læs mere på ida.dk. Medlemmer af IDA og IDA Selvstændigforum 100 kr.. Andre 300 kr.
· 11. oktober, kl. 17-19.30
· Ingeniørforeningen, IDA, Værkmestergade 25,9., Århus C
· Betalingsarrangement
· Tilmelding på ida.dk senest 7. oktober
Ida selvstændIgforuM
28. sePteMber
nordjylland
lean & scrum
i Produktudvikling
Arr.nr.: 124071
Produktudvikling har fået øget fokus over de sidste år både
inden for det private såvel som det offentlige erhverv, hvor
det i stigende grad er nødvendigt at kunne udvikle nye
produkter der ikke bare er konkurrencedygtige på pris,
men også har høj kvalitet, samt opfylder kundernes krav.
Derfor er det blevet uhyre vigtigt at kunne styre
udviklingsprocessen så effektivt som muligt, og det er
denne styring som dette arrangement vil belyse igennem
2 forskellige metoder nemlig, Lean & Scrum. Tilmelding er
påkrævet.
· 28. september, kl. 17-21
· RTX Telecom A/S, Strømmen 6, Nørresundby
6. oktober
østjylland
status for letbanen
i Århus med site visits
29. sePteMber
sydjylland
danfoss solar Inverters
Arr.nr.: 123578
Planlægningen af letbanen skrider fremad, og der regnes
stadigvæk med ibrugtagning af etape 1 i 2015 – næsten
sammenfaldende med indvielsen af den centrale havneplads, Multimediehuset og Navitas Park (Ingeniørhøjskolen,
Maskinmesterskole m.v.)
I øjeblikket arbejder Letbanesekretariatet under Midttrafik
bl.a. med udbudsstrategi for etape 1 og forslag til linjeføring
m.v. for etape 2 (Lisbjerg-Hinnerup samt forbindelser til
Brabrand og Hasselager/Skanderborg). Og inden længe
ventes der i Folketinget fremsat et lovforslag om etablering
af et anlægsselskab for letbanen.
Projektleder Ole Sørensen, Letbanesekretariatet, Midttrafik, vil give en orientering om dette og meget mere.
Efter orienteringen vil der blive en bustur med besøg på
udvalgte sites på etape 1. linjeføring, og der vil blive forsøgt
visualiseret, hvordan forløbet af letbanen vil blive de pågældende steder. Deltagelse iht. IDAs regler.
· 6. oktober, kl. 15-18
· Ingeniørhuset i Århus, Værkmestergade 25, 15. sal, Århus C
· Deltagelse er gratis
· Tilmelding på ida.dk senest 27. september
selskabet for jernbanetransPort
Arr.nr.: 124147
De forvandler solfangerstøm til 230 el. 400 V i såvel
parcelhuset som større solfangerparker. Se avanceret fabrik
i Nordborg.
· Danfoss A/S, Nordborgvej 81, (porten), Nordborg
elektroteknIsk gruPPe sydjysk regIon
5. oktober
sydjylland
Multi-component Injection
Moulding technology
Arr.nr.: 123729
2- eller endda fler-komponent støbning er en meget
interessant teknologi, som har eksisteret i adskillige år.
Denne temadag vil komme ind på hovedpunkterne indenfor denne teknologi med det formål at give et overblik.
Temadagen henvender sig til folk, der arbejder med R&D,
produktion, procesoptimering, kostreduktion osv.
Se programmet på ida.dk.
· 5. oktober, kl. 9.30-16.30
· Hotel Legoland, Aastvej 10, Billund
28. sePteMber
sjælland
Pro-tect bowling
safety kit
Arr.nr.: 123997
elektronIk- og It-gruPPen
6. oktober
sjælland
2020 hus
Arr.nr.: 124209
Virksomheden Passivhus Design udvikler og rådgiver
omkring energirigtige produkter til byggeriet, og har stået
bag opførelsen i 2010 af Danmarks første Passiv+hus.
Passivhus Design er i gang med at bygge flere huse, der
mere end lever op til 2020-kravene. Kom og hør om,
hvordan man uden større besvær opfylder 2020-kravene
ved bygning af lavenergihuse.
· 6. oktober, kl. 16-18.30
· Erhvervshuset INNOVA, Industrivej 1, Slagelse
Hvordan overholdes maskindirektivet til en overkommelig
pris? Dette var det centrale spørgsmål for virksomheden
Preflection, i forbindelse med at Næstved Bowlingcenter
skulle sikre deres maskiner bedre. Her tænkte de, at der
måtte være en anden og bedre måde at bygge sikkerhedsløsninger på end de ret bekostelige og ikke specielt brugervenlige løsninger, der var på markedet. Og to år senere
var de klar med deres Pro-tect Bowling Safety Kit, der har
sikkerhedsniveau klasse 4, hvor maskindirektivet kun stiller
krav til 3, og har dermed også udviklet en fremtidssikret
løsning.
Arrangementet omfatter et foredrag ved Preflection omkring deres anvendelse af maskindirektivet, og en forvisning
af bowlingmaskine ved Næstved Bowlingcenter.
· 28. september, kl. 16-18.30
· Næstved Bowlingcenter, Erantisvej 38, Næstved
PolyMerteknIsk selskab
11. oktober
sjælland
alu-svejsning
og Ce-mærkning
Arr.nr.: 124083
Er din virksomhed parat til CE-mærkning?
I 2011 indføres CE-mærkning af komponenter og konstruktioner i aluminium.
Det sker som en naturlig opfølgning på indførelsen af nye
europæiske normer for konstruktion og design indenfor
bygning og anlæg. AluCluster inviterer i samarbejde med
DMS og Bevola A/S til temamøde om de nye krav, og
hvordan de implementeres i virksomheden.
· 11. oktober, kl. 9.30-14
· Bevola A/S, Produktionen, Sleipnersvej 22, Ringsted
MaskIn-& ProduktIonsteknIsk gruPPe, sjælland
MaskIn-& ProduktIonsteknIsk gruPPe, sjælland
dansk MaskInteknIsk selskab
29. septeMBer
køBenhavn
8. oktoBer
køBenhavn
fedtskat – hvilke udfordringer
giver det?
Arr.nr.: 123743
Besøg på bryggeriet
Braunstein
Jo højere indhold af mættet fedt, jo højere afgift.
Rundvisning med prøvesmagning.
Hvilke konsekvenser har det for fødevareerhvervet og
konkurrenceevnen?
Vi tager en rundvisning på bryggeriet, hvor vi kommer ind
på brygning af øl, fra malt til flaske, over- og under gærede
øltyper, lyst og mørkt øl og meget mere. (Bryggeriet ligger
i gå afstand fra Køge Station).
Og hvilken effekt har det på danskernes sundhed?
Kom og hør detailhandelens, Fødevarestyrelsens og Dansk
Industri’s bidrag til debatten om fedtskat.
· 29. september, kl. 19-21.30
· Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V
Arr.nr.: 124164
Vi spiser derefter frokost på Restaurant Guldfisken ved
Køge havn. (Drikkevarer for egen regning).
køBenhavn
alternativ teknologiudvikling til
mindre indenrigsfærger Arr.nr.: 123476
Kom og hør om udvikling af færger bygget af kompositmaterialer. Bliv opdateret på sidste nyt vedr. regler og teknologier for mindre færger. Hør om erfaring med el-drift
ved kanalrundfart og hvorledes nye teknologier bliver
omsat i praksis.
Der vil være forfriskninger undervejs i mødet.
· 10. oktober, kl. 16-19.30
· 8. oktober, kl. 12-15
· Bryggeriet Braunstein, Carlsensvej 5, Køge
10. oktoBer
Maskinteknisk Gruppe køBenhavn
levneDsMiDDelselskaBet
5. oktoBer
køBenhavn
enterprise architecture
10. oktoBer
køBenhavn
4. oktoBer
norDsjællanD
Hvad er det og hvem betaler?
Monolithic polymeric
supports
Som køber af IT projekter skal man være bevidst om
teknisk gæld. Men IT- leverandør ønsker ikke altid at
tydeliggøre gælden. Den er svær at måle, ikke synlig og
giver leverandøren mulighed for at skære i leverancen.
Hvordan måler man gælden, og undgår at gælden stiger?
PTS og Kemiteknik-DTU har inviteret en virkelig kapacitet,
professor Michael Buchmeiser, University of Stuttgart,
til at komme og holde foredrag. Er du interesseret kan du
downloade Buchmeisers abstract i PTS’ forum
på ida.dk/pts.
· 10. oktober, kl. 16-18
· 4. oktober, kl. 15-16
· DTU Kemiteknik, Bygn. 229, Kongens Lyngby
· 5. oktober, kl. 16-18
· Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk
Arr.nr.: 123721
Hvordan sikrer man, at nye teknologiske muligheder som
Cloud, mobile platforme, SOA og virtualisering anvendes
til at understøtte virksomhedens behov og give forretningsmæssig værdi?
Enterprise Architecture er en tværfaglig disciplin, hvor
viden om IT kombineres med viden om forretningens
muligheder og begrænsninger. Indlægget vil belyse
arbejdsredskaber og metoder – hvad virker i praksis?
teknisk gæld og renter
MaritiMt selskaB
Arr.nr.: 123723
Arr.nr.: 124169
· Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk
selskaB for inforMationsteknoloGi
5. oktoBer
Den Danske
logistikkonference
køBenhavn
Arr.nr.: 124021
Læs mere på ida.dk.
selskaB for inforMationsteknoloGi
29. septeMBer
er din hjemmeside
god nok?
køBenhavn
Arr.nr.: 124189
Læs mere på ida.dk. Medlemmer af IDA og IDA Selvstændigforum 100 kr. Øvrige 300 kr.
· 5. oktober, kl. 9-18.30
polyMerteknisk selskaB
28. DeceMBer
fisketur efter
nytårstorsk
Arr.nr.: 123525
Fine præmier. Husk fisketegn. Pris: 200 kr./250 kr.
· 28. december, kl. 12-17
· 29. september, kl. 17-19.30
· Tilmelding på ida.dk senest 21. december
iDa proDuktion & loGistik
norDsjællanD
· ”Arresø”, Havnegade, den gl. statshavn, bysiden ved Kulturværftet,
iDa selvstænDiGforuM
Helsingør
øresunD afDelinG
9. November
købeNhavN
Nye standarder
for lavspændingstavler
Arr.nr.: 124151
IDA Elteknik indbyder til seminar om de nye standarder for
lavspændingstavler, DS/EN61439 serien. Indlæg ved firmaet
Cubic.
· 9. november, kl. 15-18
· Tilmelding på ida.dk senest 7. november
30. maJ/27. JuNI
købeNhavN
Her er så chancen for at opleve Cirkusrevyen 2012 inkl.
middag på restaurant ”Bakkens Perle”.
Men inden vi skal eller har oplevet Lisbeth Dahl & Co.
mødes vi til en festlig optakt/afslutning på restaurant
Bakkens Perle til buffet inkl. vin og øl ad libitum.
6. oktober
købeNhavN
frekvensomformere,
emC korrekt installation
Arr.nr.: 123814
Indledningsvis vil Danfoss VLT® frekvensomformerens
elektriske opbygning og virkemåde kort blive gennemgået
og en nyhed: Introduktion til Permanent Magnet Motorer
og drift med frekvensomformer. Læs mere på Danfoss
www.VLT.dk
27. sePtember
købeNhavN
kan It og modellering forbedre
jernbanedriften?
Arr.nr.: 123711
· 12. oktober, kl. 17.15-22
· PP Møbler, Toftevej 30, Allerød
· Fredensborg Hotel, Strandvejen 116, Rønne
kulturforum
12. oktober
IDa ProCes
12. oktober
købeNhavN
erfaringer med hærens nye
Infanteri kampkøretøj Arr.nr.: 124217
Se program på ida.dk.
· 12. oktober, kl. 17-20
· Eigtveds Pakhus, sal II, Asiatisk Plads, København K
Kom og se Hærens nye Infanteri Kampkøretøj (IKK)
CV9035DK og tal med nogen af de mennesker, der bruger
og vedligeholder det.
· 12. oktober, kl. 16-18
· Garderkasernen, Høveltevej 111-117, Birkerød
ulaNDsfaglIgt selskab
· Ingeniørhuset i København, IDA,Kalvebod Brygge 31-33, København V
➜ temaårets
fotokoNkurreNCe
ida.dk/sundhed2020
selskab for INformatIoNstekNologI
Arr.nr.: 124143
En stor international evaluering viser vejen til mere effektiv
udviklingsbistand. Hvordan vil Danida og danske NGO’er
bruge den?
købeNhavN
vejen fra Paris til busan
kulturforum
Efter en rundvisning på ca 1½ time serveres hjemmelavede kvalitetspølser ad libitum fra en ægte gammeldags
pølsevogn. Hertil kan man forsyne sig med øl, vand eller
vin efter behag.
· Bindende tilmelding på ida.dk senest 7. oktober
· 30. maj, kl. 18-ca. 22.30 (124015) og 27. juni, kl. 17-ca. 21 (124018)
· Bindende tilmelding på ida.dk senest 30. september
Vi skal bl.a. se og høre om produktionsprocessen af de
berømte møbler af den verdenskendte danske designer
Hans J. Wegner (fx påfuglestolen og kinastolen), som fylder
meget hos PP Møbler. Andre designere har dog også været
med til at præge deres produktion. Endvidere fortælles om
virksomhedens historie, herunder hvorledes virksomheden
efterhånden er lykkedes med eksport.
· 6. oktober, kl. 15-19.30
Arrangør Kulturforum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04.
Cirkus Revyen, Bakken, Dyrehaven, Klampenborg (124018)
PP Møbler er et familieejet dansk møbelsnedkeri, grundlagt
i 1953, med en stærk tradition for at skabe designmøbler af
høj kvalitet. Motivationen har altid været en fælles kærlighed til træ og en stædig tro på, at teknik, opfindsomhed og
håndværk kan forenes i en stræben efter kvalitet.
Prisen for denne aften med mad og latter ad libitum, men
med et begrænset antal A-billetter, er for IDA-medlemmer
og 1 ledsager kr. 635,- pr. person.
· Restaurant Bakkens Perle, Bakken, Dyrehaven, Klampenborg (124015)
Arr.nr.: 124186
Et af dansk møbelindustris fyrtårne.
Mødet afsluttes med sandwich og en øl/vand.
Arr.nr.: 124015/124018
købeNhavN
virksomhedsbesøg
hos PP møbler
Få den nyeste viden omkring elektriske installationer med
frekvensomformere og motorer, mini kursus fra Danfoss.
Hovedvægten vil blive lagt på EMC korrekt installation af
frekvensomformere i henhold til direktivet, EMI og RFI.
Samt harmoniske net tilbagevirkninger og metoder til reduktion af harmoniske strømme og beregning af harmoniske forhold ved hjælp af PC beregningsprogram.
IDa eltekNIk
Cirkusrevyen 2012
12. oktober
➜ læs mere om
IDas temaår
ida.dk/sundhed2020
mIlItærtekNIsk foreNINg
LYNCH
Ingeniørens bagside
SKELBÆKGADE 4, 1717 kØBENHAVN V
lynch@ing.dk
Jeg tror, at enhver rettighed indebærer et ansvar,
enhver mulighed en forpligtelse og enhver
besiddelse en pligt. John D. Rockefeller Jr.
Mobil LegoMacBook Proholder
Hej Lynch,
Nu er det blevet tid til at offentliggøre min opfindelse – en
fed gadget til en MacBook Pro!
Folk, som kender en MacBook Pro, ved, at kanten foran,
hvorpå håndleddene hviler, er
ret så skarp.
Det blev jeg træt af og udviklede derfor den bærbare Lego
Akademi-versionen
Ugens supplement
Fra Padborg er indløbet en kommentar til den gamle ingeniørjoke om civil-, akademi- og teknikumingeniørers evner som
brobyggere (artiklen ‘Typiske ingeniørbroer’ i sidste uge):
Hej Lynch,
Bro-historien, der florerede på
ingeniørakademiet i Lyngby
for omkring 20 år siden, var
en anelse anderledes end teknikum-versionen. I akademiversionen bliver akademi
> Sammenfoldet og
transportabel.
ingeniørens bro pudsigt nok
stående – og han kan forklare
hvorfor.
Ikke noget med at fornærme alle retninger lige meget,
den slags var ikke in på akademiet ... ;-)
Mvh.
Allan Greve
Akademiingeniør (E)
–––
He he, tak for supplementet.
Nu mangler vi så bare den version, der på samme tid formentlig blev fortalt på civil
ingeniørstudiet. j Lynch
Udfoldet og
arat til at underp
støtte MacBook’en.
>
Ugens opfinder er lige begyndt
på diplomingeniørstudiet i ‘Integreret Design’ (hvad det så går
ud på?) i Odense og er i den anledning flyttet fra Esbjerg til
Svendborg her den 15. september. Han medbringer efter al
sandsynlighed en kasse Legoklodser:
Technic MacBook Pro-holder.
Den er nem at have med i tasken, da den kan foldes ud og
sammen igen. Den vinkler
Mac’en så tilpas meget, at man
ikke længere mærker kanten.
Og så kommer skærmen lidt
længere op, hvilket også hjælper på arbejdsstillingen.
Jeg har været Lego-fan i over
20 år, og det ser ud til endnu
flere jubilæer i fremtiden. :-)
Allerede som 13-årig lavede
jeg en primitiv maskine, som
kunne skære rugbrød. Brødet
ville sandsynligvis mugne, inden det kom igennem, men
ideen blev til virkelighed! :-)
Venlig hilsen
Carsten Joshua Hedegaard
Ingeniøren
16. september 2011
ing.dk
davinci.dk - 7650 2850
Ugens opfindelse
37
NYHED!
Skrivebordsversionen med
orden i ledningerne og eksternt tastatur.
–––
Tak for opfindelsen. Man kan i
øvrigt se en lille demonstrationsvideo med holderen i funktion, som Carsten netop har
lagt ind på Youtube (søg på
‘MacBook Pro-holder’).
I får desuden et billede af
Carstens MacBook i dens stationære holder, naturligvis ligeledes konstrueret af legetøj.
Under den nys overståede
valgkamp blev der talt meget
om, hvad Danmark skal leve af
i fremtiden. Måske af at ‘lege’
med Lego-klodser ...? j Lynch
Forbudt for maskiningeniører
Ugens varedeklaration
Hej Lynch,
I min sommerferie havde jeg
fornøjelsen af at nyde et stykke
chokoladekage (se deklarationen på medsendte billede). Efter at have fortæret dele af kagen måtte jeg konstatere, at allergi er et fænomen, der til stadighed udvikler sig.
Som vindmølleingeniør –
med speciale i boltforbindelser – er det mig bekendt, at
boltfedt (eller boltsmøremiddel) er underkastet strenge
krav med hensyn til miljø og
personlig sikkerhed ved brug
af farlige stoffer. Det kom dog
bag på mig, at man kan lide af
‘møtrikallergi’, i hvilket tilfælde fortæring af chokoladekagen skal undgås – man er tilsyneladende ‘ikke egnet’.
Jeg er selv en stor kagenyder,
og det må stå hen i det uvisse,
om jeg skal frygte, at min jobfunktion igennem en årrække
på sigt kan sætte en stopper
for den nydelse.
Mvh
Sebastian Bovenkamp
Aalborg
–––
Selvopspændende
motorslæder
BRD. KLEE A /S T 43 868 333
www.klee.dk
BRUG FOR ET
FUNDAMENT?
- Så kontakt Uretek.
Skruede stålpæle
- Enkel
- Hurtig
- Vibrationsfri
Med ScrewFast
Skruepæle funderer
vi master, skorstene,
spunsvægge, skilte
og meget andet.
Denne chokoladekage er ikke egnet for møtrikallergikere.
Ak ja, det ødelægger gerne appetitten at læse det med småt.
Men denne nød er der nu ingen grund til at ‘go nuts’ over.
For når ‘nut’ betyder både nød
og møtrik, er der ikke noget at
Tlf.: 70 20 33 01
info@uretek.dk
www.uretek.dk
www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse
sige til, at Google kommer i
nød med oversættelsen.
Men måske har kagefabrikanten tilfældigvis bare aldrig
hørt om korrekturlæsningens
ædle kunst? j Lynch
Prognose: Vi støder alligevel sammen på midten
Ugens vejskilte
Tosporet motorvej ved Aarhus nærmer sig her midten fra begge sider ...
Hej Lynch,
Jeg kom kørende med en gruppe venner
på motorvejen til Aarhus 7. august 2011.
Vi blev enige om, at de to skilte i hhv. højre og venstre side forvirrede os lidt.
En vej med to spor , der indsnævres fra
begge sider ... :-)
Hilsen
Trine Nørgaard Bundesen
–––
Tak for billedet. Måske er skiltningen
symbolsk for de seneste års konstante
valgkamp – om vi er svinget til højre eller
venstre, så ender vi dog alligevel med at
støde sammen på midten ... j Lynch
Switch for IEC 61850-3 / IEEE 1613.
Moxa er førende inden for Industrielle Switche, og denne nye
serie er specielt designet med de krævende godkendelser IEC
61850-3 og IEEE 1613 (power substations) og for DIN-skinne
eller vægmontering. 8 porte, heraf 2 ﬁber, 24/48VDC eller
110/220 VAC/VDC dobbelt isoleret redundant forsyning, Turbo
Ring, Turbo Chain, STP/RSTP eller MSTP redundant netværk,
-40 til +85°C, 5 års reklamationsret og meget meget mere...
Læs mere på dette direkte link...
www.thiim.com/moxa/PT-508
Transformervej 31
2730 Herlev
Tlf. 4485 8000
Moxa
Distributør

2011 - Fjellerup Strand Øst

Transcription

Similar documents

DE NORSKE VIKINGESVERD

UNO konference 2013

Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013

Se info om priser etc.

Sådan skal robotter være Enkle Fleksible Billige

Holdanbefalinger

prVI 99-10

Læs artiklen - Rævebakkeskolen

Skole ser frem til renovering Anette og husene

62 2205 fra 1908, der dog var moderniseret i flere om

SFO-børn op på cykler Odder slap for asfalt