DE NORSKE VIKINGESVERD

Transcription

Bernardo
Karriere Dorthe
Bjergskov skal skabe en
intelligent klynge for
materialevidenskab.
Side 20-21
Automation Fjern
adgang til produktions
anlæg breder sig og
giver flere driftstimer.
Tema side 15-19
statistik Digitali
sering af bøger giver
litteraturforskere
nye værktøjer.
Side 12-13
Hamlet
Francisco
Osric
HORATIO
Lae
25
Siden 1892
24. juni 2011
ing.dk
Norsk kaptajn
Adidas:
Bilmaterialer
skal gøre
os til nr. 1
Personer, der taler direkte med hinanden i
Shakespeares Hamlet, er forbundet med streger.
Netværket viser, at Horatio har en langt
vigtigere funktion end hidtil antaget. Han er
bindeleddet mellem hoffet og omverdenen. Han
taler med de døde (spøgelset)
(sømand) og almindelige folk
Marcellus, Bernardo og Franci
Han forbinder det danske ho
(Fortinbras) og England (gentl
Computersimuleringer,
bilkomponenter og film
optagelse af bevægel
ser er blandt de redska
ber, som skal sikre
sportsgiganten Adidas
en hurtigere udviklings
tid – og dermed en glo
bal førerposition.
PR-foto Adidas
SIDE 6
Industrien affinder sig med hjemmehacking af spillekonsoller og tv
Forbrugerne forbedrer i sti
gende grad selv deres elek
tronikprodukter for at få fle
re funktioner. Hverken B&O
eller Microsoft vil arbejde
aktivt imod fænomenet.
forbrugerelektronik
Af Jakob Møllerhøj jak@ing.dk
Få dit tv til at optage på en USB-dongle, forvandl dit gamle kamera til et
superkamera, hvor lukkertiden kan
styres ned i mindste detalje, eller
skru op for sendestyrken på din wifirouter, så den rækker længere. Det er
eksempler på, hvordan forbrugerne i
stigende grad selv kan forbedre deres
148
NYE JOB KARRIERE SIDE 24
elektronik på en måde, som går ud
over de egenskaber, produktet oprindeligt har.
Og det affinder flere store elektronikproducenter sig tilsyneladende
med. De virksomheder, Ingeniøren
har talt med, farer i hvert fald ikke ud
med bål og brand imod hjemmetuning, hvor forbrugeren eksempelvis
ændrer på den software, kaldet firmware, som elektronikken kører på.
Microsofts spillekonsoller er et eksempel på forbrugerelektronik, som
slutbrugere i stor stil har forsøgt at
ændre på, bl.a. så konsollen kan spille piratkopierede spil.
Direktør for platform og udviklere i
Microsoft Danmark Ole Kjeldsen bifalder ikke, at brugerne forsøger at
ændre i XBox’en, men det er heller
ikke noget, som virksomheden aktivt
forfølger.
»Når man laver forbrugerelektronik, så kommer man i hænderne på
mange millioner for ikke at sige milliarder af mennesker, og så sker der
ting og sager,« siger han.
»Hvis vi skulle rende rundt og retsforfølge alle, der laver de mindste
modifikationer, så kunne vi ikke lave
andet,« siger Ole Kjeldsen.
Hos den danske elektronikproducent B&O oplyser kommunikationsdirektør Tommy Jakobsen, at B&O
har et aktivt community, hvor brugerne finder nye måder at anvende
virksomhedens apparater på.
»For B&O er det ikke et mål i sig
selv at forsøge at forhindre, at fans og
entusiaster med specialviden bruger
Teknologi Japanerne kæmper stadig
med det katastroferamte a-kraft-værk
i Fukushima. Nu skal et kæmpetelt
holde på det radioaktive materiale.
Side 8
tid og energi på at tilpasse produkter
til deres individuelle behov,« siger
Tommy Jakobsen.
B&O har dog lagt sikkerhedsmekanismer ind i produkterne for at begrænse forbrugernes mulighed for at
ændre i firmwaren. Det sker ifølge
Tommy Jakobsen bl.a. for at undgå, at
kunderne åbner sikkerhedshuller i
apparaterne, som i stigende grad er
online, og derfor kan blive sårbare
over for rigtige hackere – den slags,
der nedlægger hjemmesider.
Lektor ved IT-Universitetet Joseph
Kiniry vurderer, at hjemmetuning af
forbrugerelektronik griber om sig
– trods begrænsningerne.
»Hacking af forbrugerelektronik
er vokset ganske meget gennem de
senere år,« siger han.
Det hænger sammen med, at værktøjer til at hacke er blevet nemmere
for lægfolk, bl.a. fordi meget elektronik anvender open source-operativsystemer, som kan tilpasses, og som
gør det muligt at få mere ud af et produkt, f.eks. større rækkevidde på et
trådløst net.
Men industrien har en grænse:
»Det er klart, at hvis det giver mange folk en negativ oplevelse med vores forbrugerelektronik, så er det noget, vi er nødt til at kigge på,« siger
Ole Kjeldsen, Microsoft Danmark.
Også forskerne har taget hackingen
til sig. Københavns Universitet anvender Microsofts spilenhed Kinect i
et projekt om fysisk genoptræning. j
Læs side 4-5
P
2
Ingeniøren · 1. sektion · 24. juni 2011
Ingeniøren
Hjælp elektronikindustrien: Hack dit fjernsyn
Leder
af Rolf Ask Clausen
redaktionschef
rac@ing.dk
funktionalitet. De kan f.eks. programmere mulighed for at optage
udsendelser på en USB-stik. Det kan
andre brugere siden hente på nettet
og installere i deres fjernsyn.
En traditionel virksomhed vil-
Man skal ikke ret langt ind i menu-
erne på et Samsung-fjernsyn, før
man opdager et – lidt nørdet, javist –
tilbud: Du kan selv opgradere tv’ets
såkaldte firmware. Samme sted oplyser Samsung, at apparatet rummer
software licenseret under GPL, hvilket lidt populært sagt betyder, at det
bygger på en eller anden afskygning
af open source-styresystemet Linux.
Muligheden for ny firmware be-
tyder, at fjernsynet kan hackes. At
tv’ets basis er Linux, betyder tilmed,
at det for mennesker med den rette viden er ret let at ændre på tv’ets
le tøve. Men i denne moderne verden
kan det aldrig skade Samsung, at selskabets kunder ‘arbejder med’ og finder på nye funktioner til produkterne. Tværtimod: Kundernes innovationsevne kommer producenten til gode og sætter udviklingstempoet og
konkurrenceevnen op.
det samme kan iagttages på andre
bokse i hjemmet: Routeren til internettet, som kan opgraderes til filserver. De steppebrandspopulære smartphones, hvoraf mange har
det også Linux-baserede styresystem
Android. Selv såkaldt infotainment
i biler er på samme kurs. Alliancen
Genivi har, med en række stærke
producenter i ryggen, siden 2009 arbejdet på at udvikle en åben platform.
Open source-trenden er i gang med
at brede sig til alle mulige andre produktområder end den rene software.
I klassisk it har deling af kode gennem de seneste tyve år vist sig som
en særdeles bæredygtig idé. Der er
skabt software, som langt overgår
produkter fra ikke-åbne virksomheder. Internettet ville overhovedet ikke fungere, hvis det ikke var for open
source.
Open source har ændret udviklings-
modellen fuldstændig: 5-10 mennesker i centrum, 50 omkring dem,
samt et par hundrede håndlangere står f.eks. bag styresystemet FreeBSD, uden hvilket internettets allerkraftigst belastede servere ikke vil-
Da det er et faktum, at
den åbne udviklings
model er hårdt på vej
ind, falder det i øjnene,
at der er for mange
traditionelt tænkende
danske virksomheder.
le have det godt. Sammenlign dette
headcount med Nokias udviklingsafdeling i Sydhavnen, som nu lukkes.
I dette hus er der i størrelsesordenen
1.000 udviklere.
Da det er et faktum, at den åbne
udviklingsmodel er hårdt på vej ind,
falder det i øjnene, at der er for mange traditionelt tænkende danske virk-
ugens satire: kommunikation
somheder. I et evigt accelererende
marked skulle de hellere se muligheden for dynamik sammen med brugerne som et potentiale end at forsøge at holde på nogle lukkede programstumper, som ofte vil være forældede, inden de når ud til slutbrugerne.
Jo flere hackede B&O-fjernsyn og
Lego-robotter, desto bedre er det for
B&O og Lego. Så hvis B&O holder
ord ift. dagens forside, er det en glædelig nyhed. Som næste skridt kunne Dansk Industri gå i kødet på egen
medlemskreds med et lignende budskab.
Muligheden for hjemmehacking
har vist, at få menneskers passionerede indsats kan skabe produkter med
voldsom gennemslagskraft. For danske virksomheder er det en mulighed
– ikke en trussel. j
SPØRG SCIENTARIET
?
Hvorfor får knive lettere flyverust?
Lars Christensen spørger, hvorfor knive er mest udsatte for flyverust: »Vi
kender alle til ‘flyverust’ på bestikket i
opvaskemaskinen. Men hvorfor er det
kun knivene, der får rustpletter (som
nemt fjernes med skuresvampe)? Vi er
‘sammenbragte’ og har tilsammen fire
forskellige bestikfabrikater, og det er
det samme for alle.«
Grethe Winther, seniorforsker ved
Afdelingen for Materialeforskning på
Risø DTU, svarer:
»Det stål, som bestik laves af, indeholder meget krom. Stål med mere end cirka 11 pct. krom har generelt en god korrosionsbestandighed.
Kromet i stålet oxideres let i overfladen til kromoxid, der danner et beskyttende lag mod yderligere korrosionsangreb. Jo mere krom i mate
rialet, jo bedre rustbeskyttelse. Men
krom ændrer også andre af metallets
egenskaber.
der også bestik. Alle dele af bestikket
skal helst være ‘rustfri’, men i modsætning til skeer og gafler skal knivene også være skarpe. Krom beskytter
metallet mod rust, men det gør det
også svært at få en god holdbar skarp
kniv. Man må derfor gå lidt på kompromis og lave knivene af stål med
mindre krom, end der bruges til gafler og skeer.
Der er typisk 18 pct. krom i gafler
og skeer, mens der kun er ca. 14 pct.
i knive. Derfor ruster knivene også lettere, men er til gengæld skarpe. Når rust på knivene ses som pletter, der kan udvikle sig til små fordybninger, skyldes det, at en lokal skade
på det beskyttende kromoxidlag, giver let adgang for rustangreb i dybden, mens resten af overfladen stadig
er beskyttet.« j
Læs flere svar og stil dine egne spørgs
mål på ing.dk/scientariet/sporg
Når man skal vælge materialer til et
produkt, må man ofte prioritere mellem de ønskede egenskaber. Det gæl-
Se også quizzen på apps.facebook.
com/scientariet/
Rettelse
Flere danske politikere har tidligere vist sig som tvivlsomme ud i engelsk. Nu vil Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet styrke sprogfagene. Alle børn får engelsk fra 1. klasse og et andet fremmedsprog fra 5. klasse, siger en arbejdsgruppe.
>> se flere på ing.dk/satire
Hedensted Kommune havde beklageligvis fået en forkert farve på det
kort, der ledsagede artiklen ‘Kun fem
kommuner har en plan for klimatilpasning’ på side 17 i sidste uges ud-
gave af Ingeniøren. Kommunen burde have været grøn som indikation af,
at Hedensted er en af de fem kommuner, der har en færdig plan for klimatilpasning. Red.
Telefon +45 33 26 53 00
redaktion@ing.dk / www.ing.dk
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark
Redaktionschefer: Henning Mølsted,
indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine
Reitz Bjerregaard, journalister
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &
erkendelse, Nanna Skytte, designchef
som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.
Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til
Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon
+45 33 26 53 17
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S
Skelbækgade 4, 1717 København V
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af
Ingeniørforeningen, IDA
Direktion: Arne R. Steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør
Danglish
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef
Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33
26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03
Kommentarer og læserindlæg:
debat@ing.dk
Abonnement og adresseændringer:
Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk
www.ing.dk/abonnement
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220
Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter
i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes
shc.dk
IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed.
FORSIKRING AF:
· medarbejdere
· firmabiler
· rådgiveransvar
· inventar
Læs også på ida.dk om alle de faglige
tilbud til dig som rådgivende ingeniør.
DU KAN SIKRE DINE MEDARBEJDERE PÅ MANGE MÅDER
Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er at have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor
har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi’r dig ro til at drive din forretning i stedet for at spekulere på, hvad der kan gå galt.
På www.idaerhvervsforsikring.dk kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiveransvarsforsikring.
Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude.
Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk
NÅR GODE RÅD ER BILLIGE
4
FOKUS forbrugerelektronik
Hacking af forbrugerelektronik breder sig – tv, routere og
andre produkter hjemmetunes af entusiastiske forbrugere.
Brugere føjer
nye funktioner
til deres
Samsung-tv
Den tyrkiske softwareingeniør Erdem U. Altinyurt er
ophavsmand til projektet
SamyGO, der giver øget
funktionalitet i en række
Samsung-tv’er.
tv-hacking
Med software-projektet SamyGO kan
ejere af et tv fra Samsung udvide
funktionaliteten af deres produkt –
f.eks. gøre det muligt at optage video
på en tilsluttet USB-nøgle, selv om
deres tv ikke havde den funktion, da
det kom fra fabrikken.
Projektet er sat i søen af den 29-årige tyrkiske softwareingeniør Erdem
U. Altinyurt og er et eksempel på bølgen af ‘hjemmetuning’ af forbrugerelektronik
Erdem U. Altinyurt var på jagt efter
en softwareopdatering til det LCD-tv,
han netop havde købt. Sådan en opdatering kaldes også for en firmwareopdatering. I den proces faldt han over
en diskussion på hjemmesiden avsforum.com, hvor mulighederne for at
ændre i en del af funktionaliteten i et
Samsung-tv blev diskuteret.
»I tråden på avsforum var der nogle
folk, der diskuterede muligheden for
at ændre i firmwaren. Og det gik op
for mig, at tv’et ikke har en BIOS-agtig firmware, men kører med Linux,«
siger han til Ingeniøren.
Erdem U. Altinyurt forklarer, at
netop fordi tv’et benytter det åbne styresystem Linux, så er det lettere at
ændre på softwaren, fordi alle i princippet kan kigge i koden.
Interessen for tråden på avsforum.
com viste sig at være stor, og Erdem
U. Altinyurt tog derfor initiativ til at
oprette en wiki på sourceforge.com,
der er en hjemmeside for open source-programmeringsprojekter.
»Jeg mente ikke, tråden var nok til
os. De samme spørgsmål blev ved
med at dukke op igen og igen. Jeg
havde nogle projekter ved sourceforge tidligere, og det er virkelig nemt at
starte en wiki-side der. Så det gjorde
jeg og åbnede også et forum,« siger
Erdem U. Altinyurt.
Henvendelse fra Samsung
Efterhånden som SamyGO-projektet har udviklet sig til at omfatte en
lang række af Samsungs nyere, Linux-baserede fjernsyn, så har Samsung selv tilsyneladende også vist
en stigende interesse for projektet.
Eksempelvis begyndte Samsung i
2010 at udsende firmware med restriktioner, som gør det vanskeligere at ændre i software i tv-apparaterne, fortæller Erdem U. Altinyurt.
Han har en formodning om, at Samsung begyndte at udsende den nye
type firmware netop på grund af
SamyGO-projektet, der blandt andet
gør det muligt at anvende wifi-dongles i apparaterne, selv om de ikke er
fra Samsung. Som tidligere nævnt
bliver der også åbnet for, at nogle apparater kan gemme video på en
USB-dongle – en slags indbygget
harddiskoptager.
»På den måde virker high-end-modellerne mindre attraktive, fordi der
kan tændes for de her features. Det
tror jeg ikke, Samsung kan lide,« siger han.
For et par måneder siden fik Erdem
U. Altinyurt en direkte henvendelse
fra Samsung, fortæller han. Henvendelsen skyldtes, at nogle af de nøgler,
Samsung bruger til at kryptere firmware med for at gøre det vanskeligere
for udefrakommende at ændre i den,
var blevet offentliggjort i det forum,
Erdem U. Altinyurt havde oprettet i
forbindelse med SamyGO-projektet
på sourceforge.com.
»De bad mig høfligt om at fjerne
nøglerne,« fortæller Erdem U. Altinyurt og tilføjer, at han ikke mener,
der var noget juridisk forkert i, at
nøglerne var offentliggjort:
»Der findes et open source-script,
der kan afsløre nøglerne for enhver,
der ønsker det.«
Erdem U. Altinyurt endte dog med
at fjerne nøglerne fra forummet på
Samsungs opfordring, men ifølge
ham er der ikke generelt noget ulovligt ved SamyGO-projektet.
»Vi frigiver ikke nogen firmware
Den 29-årige tyrkiske softwareingeniør Erdem U. Altinyurt opdagede ved et
tilfælde mulighederne for at ændre på
funktionaliteten i sit Samsung-TV ved
at opgradere firmwaren. I dag har hans
opdagelse udviklet sig til et større projekt, hvor brugere har udviklet over 30
forskellige applikationer. Privatfoto
Giv lommekameraet ekstra muskler
CHDK – Canon Hack
Development Kit
er, som navnet måske antyder, målrettet kameraer fra
producenten Canon.
CHDK er i modsætning til eksempelvis DD-WRT til routere (se modstående side) ikke en permanent firmwareopgradering. Derimod er der tale om,
at softwaren bliver
indlæst – enten automatisk eller manuelt – i hukommelsen på kameraet under
bootprocessen.
Ligesom med DD-WRT til routere er
det nødvendigt at finde en udgave af
CHDK-softwaren, der passer til netop
den hardware, man er i besiddelse af.
Blandt de udvidelsesmuligheder, som
fra Samsung, vi frigiver ikke nogen
modificeret firmware. Vi frigiver
blot et program, som omdanner
Samsung-firmware til hacket firmware, men det sker på brugernes
computere,« siger han.
Flere end 30 forbedringer
Der findes i dag mere end 30 forskellige applikationer i forbindelse med
SamyGO-projektet. De omfatter alt
fra at give brugerne mulighed for at
tilslutte et USB-dvd-drev til visse
tv’er og så til en applikation, der gør
det muligt at fjernbetjene tv’et over et
LAN-netværk.
Ifølge Erdem U. Altinyurt er der
stadig gang i projektet, og han har for
nylig selv arbejdet på en applikation,
der ved hjælp af en lyssensor koblet
til tv’ets USB-port gør det muligt
automatisk at skrue op og ned for
baggrundsbelysningen i apparatet.
Når baggrundsbelysningen på
skærmen automatisk bliver justeret,
er det blandt andet mere skånsomt
for øjnene at se tv, når det er mørkt,
mener Erdem U. Altinyurt.
»Men det sparer også energi,« siger
han.
Ingeniøren har uden held forsøgt
at få en kommentar fra Samsung. j
Ville du gerne have, at dit nye Samsung-tv kunne optage udsendelser på
et USB-stik, du tilslutter? Fortvivl ikke,
hvis apparatet ikke er født med denne
funktion. Måske kan du selv ved hjælp
af projektet SamyGO tilføje funktionaliteten. PR-foto
hacking og hacking
CHDK ifølge projektets hjemmeside byder på, er at kunne fjernudløse kameraet via et USB-kabel samt at optage billeder i RAW-format – også på modeller,
der ikke kan fra fabrikkens side.
CHDK gør det også muligt at forlænge
lukkerhastigheden op til 64 sekunder
og endnu længere på visse modeller.
Ordet hacking kan have flere betydninger, men sættes for øjeblikket nok mest
i sammenhæng med nogen, der bryder
ulovligt ind på en hjemmeside eller i et
computersystem.
Hacking kan dog også være en betegnelse for, at nogen ændrer eller udvider den måde, et system fungerer på.
Det sidstnævnte er tilfældet i forhold
til ‘hacking’ af forbrugerelektronik.
Pas på elektronikken og garantien
Selv om det måske kan virke fristende straks at søge på nettet efter software, der måske kan udvide funktionaliteten i din wifi-router, din iPod eller dit kamera, så er der lige et par ting,
det er værd at holde sig for øje, før du
installerer hjemmelavet firmware i dine produkter.
For det første kan en ændring i softwaren bevirke, at forbrugerelektronikken ikke virker mere. Det kan ske, hvis
strømmen forsvinder under opdateringen, noget bliver gjort i den forkerte
rækkefølge osv.
Derudover kan garantien på produktet sættes ud af kraft, hvis forbrugerne
selv fifler, forklarer kommunikationschef i Branchen ForbrugerElektronik
Erling Madsen.
»Det er en rigtig dårlig idé: Garantien
bortfalder, og der kan opstå en række utilsigtede følgevirkninger, når
man piller ved softwaren. Det svarer
til chiptuning af biler: Motorerne kan
godt lidt mere, end fabrikkerne opgiver – men risikoen for, at det går galt,
er stor.«
Men selvom garantien skulle bortfalde, så gælder reklamationsretten sta-
dig, forklarer jurist i Forbrugerstyrelsen Henrik Sedenmark. Reklamationsretten gælder i to år og beskytter forbrugeren mod fejl i produktet på købstidspunktet.
»Reklamationsretten kan man ikke
aftale sig ud af. Hvis fejlen har været
til stede på leveringstidspunktet, så
er sælgeren ansvarlig – uanset, hvad
man i øvrigt selv har lavet senere,« siger han.
Det betyder, at selv om forbrugeren
har installeret uautoriseret software,
så gælder reklamationsretten stadig,
hvis elektronikken pludselig ikke virker
længere på grund af en kold lodning,
der var til stede på købstidspunktet.
Men sælgeren kan ikke bebrejdes, hvis
enheden ikke virker, fordi forbrugeren
selv har installeret software på elektronikken, understreger Henrik Sedenmark.
Han kan dog ikke sige med sikkerhed, hvorvidt reklamationsretten stadig dækker, hvis en softwareændring i
et produkt forårsager, at hardwaren lider overlast.
»Vi har ikke umiddelbart haft nogen
sager med det,« siger han.
5
Specialsoftware sætter tryk på Routeren
DD-WRT er et udbredt stykke Linux-baseret software, der gør det muligt at ændre på
et utal af faktorer i opsætningen af en trådløs router.
Blandt andet kan software i visse produkter
ændre på routerens sendestyrke, så den rækker længere (eller kortere). Den funktion skal
dog bruges med varsomhed, særligt da det
på nogle produkter er muligt at skrue sendestyrken op over de 100 mW, som er den tilladte grænseværdi i Danmark for den slags enheder.
DD-WRT-softwaren kan desuden åbne op for
sådan noget som øget VPN-funktionalitet, SSLopkobling eller slet og ret muligheden for at
tilknytte diverse USB-enheder til routeren,
som måske ikke tidligere var understøttede i
den oprindelige fabrikantsoftware.
DD-WRT er lavet i versioner, der passer til en
lang række routere, dog er ikke alle produkter
understøttet lige godt, og desuden er der enkelte routere, som det af tekniske årsager ikke
har været muligt at få DD-WRT til at køre på,
fremgår det af projektets hjemmeside.
Åbning af spilenhed vækker glæde på Københavns Universitet
Kinect-enheden til Microsofts
spillekonsol XBox 360 har
gennem længere tid været
genstand for uofficielle softwareeksperimenter, men nu
har den amerikanske virksomhed åbnet helt op for
udviklingen til Kinect.
kinect
Siden Microsoft lancerede spille
enheden Kinect, der blandt andet
kan bedømme afstand ved brug af
en infrarød laser, har brugere verden
over fundet på nye og anderledes måder at anvende Kinect på.
De mange anvendelsesområder,
der eksempelvis omfatter muligheden for at kontrollere et tv ved brug af
håndbevægelser, har blandt andet
været båret frem af folk, som har forsøgt at tolke de data, der er kommet
ud af den åbne USB-port i Kinect-
enheden, hvorefter de har skrevet frit
tilgængelig software, så andre også
har kunnet kommunikere med Kinect. Men nu har Microsoft for første
gang udgivet et offentligt udviklingsværktøj til enheden, som giver yderligere adgang til produktet. Og det
vækker glæde på Datalogisk Institut
på Københavns Universitet (DIKU).
»Det ser ud som om, den software
Microsoft bruger, er af højere kvalitet, end de open source-systemer, der
har eksisteret indtil nu. Derfor er vi
rigtig glade for nu at have adgang til
den ’rigtige’ software,« siger lektor
og medlem af Billedgruppen på
DIKU Jon Sporring.
Glæden bunder i, at Billedgruppen
gennem længere tid har arbejdet på et
projekt, der nu baserer sig på Microsofts Kinect, og som skal hjælpe med
fysisk genoptræning af patienter.
Projektet startede for tre år siden,
men siden hen har Kinect erstattet
det stereokamera, som billedgruppen oprindelig havde købt for 50.000
kr. for at kunne foretage bl.a. afstandsbedømmelse. En Kinect-
ph.d.-studerende Søren Hauberg i
gang med en genoptræningsøvelse
– set af Kinect og fortolket af software
fra Københavns Universitet.
enhed fås på nettet i skrivende stund
fra ca. 700 kr.
»Vi har holdt øje med Kinect længe. Det er storartet, at der er lavet et
produkt, der gør, at denne her teknologi bliver så billig,« siger Jon Sporring, der er en af hovedkræfterne bag
Kinect-projektet.
Billedgruppen har brugt open source
-drivere til Kinect for at kunne tilgå data
fra enhedens USB-port. Data er efterfølgende blevet behandlet i software,
som folk fra Billedgruppen selv har
udviklet. Softwaren kan bruges til en
patient, der har behov for genoptræning, for at illustrere, om hun eller han
foretager de øvelser, som lægen har ordineret, korrekt.
»Jeg forestiller mig, at man får en
interaktiv video med hjem fra lægen.
Derhjemme kan man måske dreje
det i 3D, og så kan man se sin egen
krop i forhold til det, man optog hos
lægen,« siger Jon Sporring.
I fremtidige udgaver af produktet
forestiller han sig også, at systemet
kan fungere online, så lægen løbende
via internettet kan vejlede patienten
under øvelserne.
Behov for større præcision
En af udfordringerne i forbindelse
med udviklingen af genoptræningssoftwaren har været præcisionen. Jon
Sporring fortæller, at stor præcision er
vigtig, hvis genoptræningsøvelserne
skal fungere korrekt. Og her har Kinect ikke været tilstrækkeligt præcis.
Det problem har udviklerne af den
danske software dog løst ved at sætte
nogle parametre i programmet, som
bevirker, at en arm eksempelvis ikke
pludseligt kan skifte længde under
en øvelse, selvom kameraets sensorer
fejlagtigt registrerer, at armen faktisk skifter længde.
Men med Microsofts udgivelse af
et officielt udviklingsværktøj til Kinect kan det være, at Billedgruppen
fremover i mindre grad behøver
kompensere for diverse unøjagtig
heder. Det nye udviklerværktøj eller
SDK (Software Development Kit) gør
det nemlig muligt at tolke flere data
fra Kinect end med de uofficielle løsninger, forklarer direktør for platform og udviklere i Microsoft Danmark Ole Kjeldsen.
»Vi mener trods alt, at vi kender vores Kinect-enhed bedre, end folk der
har hacket hardwaren,« siger han.
Beslutningen om at udgive et officielt SDK blev truffet i kølvandet på
de mange uofficielle produkter til
Kinect, forklarer Ole Kjeldsen.
»Vi besluttede, at vi ville lave et supporteret og officielt SDK – så ved vi, at
vi giver udviklerne den bedste oplevelse,« siger han. j
6
Interview
Når der arbejdes med innovation, spiller
det en altafgørende rolle, at vores
ingeniører selv er vilde med sport.
Tæt på Gerd Manz, Global Head
of Engineering, Adidas Innovation Team
Adidas’ teknologichef:
»Vores støvle skød flest mål ved VM 2010«
Sportsartikelgiganten Adidas
har rystet krisen af sig og
scorer nye rekordomsætninger. Nu vil koncernen trænge
Nike væk fra sejrsskamlen
– med hjælp fra sportsbegejstrede ingeniører og teknologier fra film- og bilindustrien.
sportsteknologi
Af Michael Reiter redaktion@ing.dk
Adidas, Europas største sportsartikel
producent og verdens aktuelle num
mer to, har lagt finanskrisen langt
bag sig og sprinter nu frem på det in
ternationale marked – ikke mindst i
vækstlandene. I årets første kvartal
opnåede koncernen en rekordomsæt
ning på godt 25 mia. kr. svarende til
et plus på 18 procent – på trods af sti
gende råstofpriser og faldende efter
spørgsel på det vigtige, men krisepla
gede, japanske marked.
»Det skyldes uden tvivl god ledelse,
men også vores holden fast ved forsk
ning og udvikling. Der blev ikke skå
ret i vores budget under krisen, og
derfor kan vi i dag fremvise industri
ens bedste vækstrater. Det viser end
nu en gang, at innovation er nøglen
til vedholdende vækst og succes,« si
ger Gerd Manz, Global Head of Engi
neering i Adidas Innovation Team.
De lovende tal har fået Adidas til at
opjustere prognoserne for 2011, som
nu ser ud til at blive endnu mere suc
cesrigt end fodbold-VM-året 2010.
Imens falder verdens førende sports
artikelproducent Nike tilbage, og det
nærer tyskernes ambitioner om at
overhale konkurrenten senest i 2015.
Gerd Manz er overbevist om, at
målet kan nås – ikke mindst i kraft af
det stadigt voksende antal fremsyne
de teknologier, som tyskeren og hans
internationale hold af ingeniører lø
bende lancerer:
»Vores uformindskede innovations
kraft kom allerede stærkt til udtryk
ved VM i fodbold i 2010, hvor vi præ
senterede den letteste fodboldstøvle,
vi nogensinde har begået. Det var en
sensation. Lionel Messi og mange an
dre spillede med den, og faktisk score
de vores støvle flest mål i turneringen.
Det er et enormt innovativt produkt,
et kæmpe spring i vores forskning.«
Hvilke Adidas-teknologier skal ændre sportens verden i de kommende år?
»Hvad angår procesteknologier på
engineering-området, så satser vi
stærkt på simulation, f.eks. finite
element-beregninger eller computer
fluid dynamics-analyser. Begge for
korter udviklingstiden af produkter,
Adidas i tal
Hovedsæde: Herzogenaurach,
Tyskland
Omsætning: 89,4 mia. kr. (2010)
Overskud: 4,2 mia. kr.
Antal ansatte: 42.000
Antal ansatte (Tyskland): 3.700
Produktområder: Sportssko- og støvler, bolde, beklædning, golfudstyr,
ketsjere, etc.
Diplomingeniør Gerd Manz er
Senior Innovation Director og Global
Head of Engineering hos Adidas AG.
Han har ansvaret for godt 1.000 internationale ingeniører, hvis opgave det
er at udvikle nye teknologier til bl.a.
sko/støvler, bolde og beklædning. Vi
taler med ham om, hvordan koncernen
vil bruge innovation til at overhale verdens nummer ét, Nike. Fotos: Adidas
Nogle produkter udvikler Adidas i
et samarbejde med topatleter fra hele verden. Det gælder bl.a. en sprintsko
udviklet i samarbejde med Tyson Gay
(billedet), verdens bedste 100-meterløber. Her arbejdede Adidas-ingeniører
sammen med atleten i et laboratorium
udstyret med bl.a. måleudstyr og slowmotionkameraer.
så vi hurtigere kan reagere på nye
trends og erkendelser.«
»Det samme gælder for biomeka
nik, hvor vi stiler efter en så tilbunds
gående forståelse af den menneskeli
ge krop som muligt – ideelt set ved at
skue helt ind i den. Vi gør bl.a. brug
af vinkelkinematikmåling, som også
bruges til special effects – den så
kaldte ‘motion capturing’ – i film
industrien. Desuden anvender vi
slow motion filming og elektromyo
grafi. På den måde kan vi beregne
kraftforløb, forstå muskelaktiviteter
og optimere dem med de rigtige pro
duktteknologier.«
Lettest at forske nær brugerne
Hvor sættes ingeniører ind hos Adidas,
og hvilken baggrund har de?
»De arbejder i den langsigtede
forskning, men også i den regulære
inline-udvikling, som varer 15 måne
der op til et produkts lancering. Des
uden har vi ingeniører i indkøbsafde
lingen og i vores test- og kvalitetsafde
ling. Vi forsker frem for alt i vores ty
ske hovedkvarter. Desuden har vi et
stort forskningscenter i Portland,
USA. Begge understøtter deres regio
nale forretningsenheder. Hos os er de
største kategorier fodbold, løb, træ
ning og outdoor. I Portland beskæfti
ger de sig især med basketball og ame
rican football. Adidas arbejder meget
med user based innovation, så selvføl
gelig er det lettest at forske der, hvor
målgruppen befinder sig.«
Hvordan ser udviklingen af nye Adidas-produkter typisk ud?
»Først evaluerer vi, hvilken viden vi
allerede har på et område. Derefter er
det forskningsholdets opgave at bygge
en fungerende prototype. Den bliver
testet, der gennemføres fokusgruppe
undersøgelser med kernekonsumen
ter, og på den måde får vi feedback på
performance, æstetik, omkostninger,
produktionsmetoder, etc.«
»Informationerne implementeres i
en feasibility-undersøgelse og en tek
nisk dokumentation. Først når vi fø
ler, at produktet er modnet nok, sen
der vi det til regulær udvikling. Ved
teknisk kritiske elementer kan det dog
ske, at forskningsholdet har ansvaret
helt frem til produktets lancering.«
Hvilken rolle spiller eksterne partnere
for udviklingen?
»En meget stor rolle, for mangfol
digheden af vores produkter kræver,
at vi kan vælge frit mellem de bedste
partnere i verden. Samarbejdet med
læreanstalterne er særligt vigtigt. In
den for biomekanik får vi hjælp fra
universiteter i Calgary og Freiburg.
Loughborough University står for
sports engineering. Hvad angår ma
terialevidenskab arbejder vi sammen
med Universität Erlangen. Desuden
har vi institutter, som hjælper med
analyser og certificeringer.«
»Til de vigtige partnere hører også
førende globale producenter af mate
rialer og komponenter – for det meste
de samme, som også leverer til bilin
dustrien, f.eks. i form af dele til let
vægtskonstruktion. Vi snakker med
dem om problemstillinger på tværs
af brancherne, udvikler nye materia
ler i fællesskab eller tilpasser eksiste
rende til nye formål.«
Hvilke udfordringer står I aktuelt
over for på det internationale marked
– f.eks. fra de stigende råstofpriser?
»Det er et verdensomspændende
problem, som vi prøver at løse ved at
spare på materialer eller udvikle al
ternativer – f.eks. ved at implemente
re de førnævnte letvægtskoncepter.
Desuden optimerer vi vores produk
tionsprocesser.«
Hvilken rolle spiller bæredygtighed i
den sammenhæng?
»Vi har gjort det til en maksime at
satse på bæredygtighed uanset pris
tryk, det gælder også for materialer.
Vi anvender f.eks. recyclet polyester,
som i sin livscyklus har en bedre
miljøprofil end virgin polyester. I
kunststofferne, vi anvender i sko
såler, satser vi på økologisk baserede
polyamider frem for de sædvanlige,
baseret på mineralsk olie.«
Hvilken rolle kommer nanoteknologi
til at spille i jeres fremtidige produkter?
»Vi holder selvfølgelig øje med ud
viklingen, det gælder både potentiale
SERIE >>>
DEN TYSKE SUCCES
Ingeniøren sætter fokus på tysk
industri, der er kommet bemærkelsesværdigt godt gennem krisen.
Næste gang:
DAIMLER
Tidligere artikler i serien:
BASF:
Det ville koste fordele at skære i
Tyskland
Nr. 21 – 27. maj 2011
Bosch:
Jo flere markeder vi erobrer, desto
bedre sikrer vi tyske job
Nr. 13 – 1. april 2011
Bayer:
Vi udnytter Asiens styrker
Nr. 3 – 21. januar 2011
Siemens:
Vi mestrer 40 opfindelser om dagen
Nr. 1 – 7. januar 2011
og risici. Indtil nu har vi kun anvendt
teknologien én gang – ved optimerin
gen af en sprintsko, hvor vi indlejrede
carbon-nanorør i polyamid for at opnå
forbedret dynamik. Men vi overvejer
nøje, hvor mange fordele det giver, før
vi bruger nanoteknologi. Ikke mindst
fordi den stadig er omdiskuteret.«
Ikke længere et tysk firma
Hvilke planer har I for de nye vækstmarkeder, f.eks. Kina?
»Asien og Latinamerika er vigtige
markeder, hvor vi ser store potentia
ler. Succesen er dog bestemt af, at vi
forstår de regionale særpræg. De ny
markeder har helt egne opfattelser af
farve og design og til dels helt andre
sportsgrene. Her er det vigtigt at ha
ve fingeren på pulsen.«
Har I planer om at udflytte forskning
fra Tyskland, eller vil I holde den her?
»Vi er stillet globalt sådan op, at
man ikke længere kan betegne os som
et tysk firma. Vi har 42.000 medarbej
dere på verdensplan, heraf arbejder
kun godt 3.700 i Tyskland. Forret
ningsenhederne forsynes ganske vist
med viden, som genereres her – men
også i vores udviklingscentre i Port
land, Shanghai og Tokyo. Udflytnin
ger vil altid være bestemt af behovet i
de respektive geografiske områder.«
Hvilke kernekompetencer har gjort
Adidas til det internationalt succesrige
mærke, det er i dag?
»Når der arbejdes med innovation,
spiller det en altafgørende rolle, at vo
res ingeniører selv er vilde med
sport. Det gør, at de får en tilfredsstil
lelse ud af arbejdet, ikke mindst fordi
den personlige føling med det produ
cerede er ulige større end i andre
brancher. Og den begejstring afspej
ler sig i det færdige produkt – på fod
boldbanen og ude i forretningerne,«
siger Gerd Manz. j
I 2014 går det hurtIgt
ned ad bakke I rusland
det er godt nyt for
vores InvesterIng
Vinter-OL forude
Ruslands middelklasse vokser hastigt.
Siden Olga Karakozova udpegede
Det samme gør behovet for en velfunentreprenørvirkgerende russisk
somheden, er der
infrastruktur.
Forberedelserne til vinter-OL i
gået sport i inRusland i 2014 er i fuld gang.
vesteringen, og
Olga Karakozova,
Skiløjper, hoteller og anden
entreprenørvirkporteføljerådgiver
infrastruktur skal etableres, og
somheden spiller
for Danske Invest,
Danske Invest har investeret i
en central rolle i
har fulgt Ruslands
et af de selskaber, der står bag flere
flere byggeprojekudvikling og det
af
byggeprojekterne.
ter i forbindelse
russiske aktiemarked på nært hold
i ti år. For nogle år siden investerede
Danske Invest, på baggrund af hendes
rådgivning, i en førende russisk entreprenørvirksomhed, som står bag mange
store projekter i Rusland.
Knowledge at work
med OL.
Personlig kontakt er afgørende
I en periode såede medierne tvivl om,
hvorvidt byggeprojekter i forbindelse
med OL skred frem efter planen. Derfor tog Olga Karakozova på besøg hos
entreprenørvirksomheden. Her blev hun
overbevist om, at aktiviteterne forløb
planmæssigt, og hun tror fortsat på,
at selskabet er en attraktiv, langsigtet
investering.
“For mig er det en afgørende del af min
investeringsbeslutning at kunne se en
virksomhedsleder i øjnene samtidig
med, at han præsenterer selskabets
fremtidige strategi”, fortæller Olga
Karakozova.
Scan koden og se filmen
med Olga Karakozova.
Du kan også møde flere
investeringseksperter på
danskeinvest.dk.
8
teknologi
Kæmpetelt skal holde på forurening fra
De beskadigede reaktorbygninger i det katastroferamte
japanske a-kraft-værk skal
forsynes med en beskyttende teltkonstruktion. I næste
uge begynder Tepco opførelsen, der kun er ét blandt flere desperate forsøg på at
stabilisere værket.
atomkraft
Af Michael Reiter redaktion@ing.dk
Fukushima, 12. marts 2011: Det havarerede japanske atomkraftværk
rammes af en voldsom brinteksplo
sion, der sprænger taget af reaktorbygning 1. I dagene derpå ødelægger
lignende eksplosioner store dele af
reaktorbygning 3 og 4.
Nu, godt tre måneder efter naturog atomkatastrofen i Japan, påbegynder kraftværksoperatøren, Tepco,
indkapslingen af de beskadigede
bygninger. Planen er i første omgang
at pakke dem ind i lufttætte, teltlignende konstruktioner, der skal forhindre, at mere radioaktivt materiale
slipper ud – og at regn trænger ind.
På mandag indledes byggearbejdet
omkring reaktorbygning 1. Tepco oplyser, at man vil bruge fjernstyrede
kraner til at rejse søjler ud for bygningens fire hjørner og forsyne dem med
tværbjælker i stål.
Derefter monteres tag- og vægpaneler, som på forhånd er sat sammen
til størst mulige moduler for at mindske arbejdet ved reaktorerne. Panelerne består af polyestervæv præpareret med en tætsluttende vinylkloridresin-coating.
Den færdige konstruktion bliver 47
meter lang, 42 meter bred og 54 meter høj. Opførelsen sker ud fra et
‘beam-to-column-princip’, som også
anvendes i traditionelt japansk hus-
byggeri. På den måde er det muligt at
samle stålskelettet med kranerne alene – uden at arbejdere er direkte involveret og udsættes for stråling.
Princippet gør desuden konstruktionen modstandsdygtig over for såvel
orkanagtig vind som jordskælv.
En midlertidig løsning
Men den fransk-amerikanske teknologi svigtede få timer efter starten
– ifølge operatøren som følge af en
uventet høj koncentration af radioaktivitet i et rensningsfilter. Årsagen formodes at være særligt forurenende
materialer, der er trængt ind i anlægget – eller at vandet har højere strålingsværdier, end man hidtil har målt.
Nu forsøger man sig med andre filtre, mens det radioaktive vand fortsat
stiger. j
Tepco understreger, at indkapslingen
med polyestervæv er en midlertidig
nødløsning. På længere sigt skal reaktorerne omsluttes af betonsarkofager. Her står japanerne imidlertid
over for en kæmpe opgave, for ifølge
eksperter vil en sådan indkapsling
bl.a. kræve, at værket får et helt nyt
Turbine-bygning
fundament.
Inden man når så langt, er det frem
for alt vigtigt, at skaderne på reaktorindeslutningerne repareres, så der
ikke længere trænger radioaktivt forurenet kølevand ud i
Opførelsen af den bærende stålkonstruktion
andre dele af værket. Men
sker ved hjælp af fjernstyrede kraner ud fra et såkaldt
så langt er de japanske
’beam-to-column’-princip.
teknikere endnu ikke
nået. De forsøger
fortsat at pumpe
vand ud af værket i
en grad, så lagerkapaciteten på
over 100.000 ton
risikerer at være
opbrugt i begyn2
1
delsen af næste
uge.
I sidste uge
skulle Tepco
egentlig have taget et nyt anlæg i
drift, som dagligt
kan dekontaminere
op mod 1.200 ton radioaktivt forurenet
vand og dermed skabe ny
kapacitet. Begge dele ses
3
som en forudsætning for de
mere langsigtede planer for en
stabilisering af det katastroferamte
atomkraftværk.
42 m
Debat DI har brug for rådgiverne – og rådgiverne har brug for DI
give nye muligheder og vækst. Rådgivningsbranchen står for netop dette. Fagligt funderet modsigelse, når
det kræves.
DI som organisation har også brug
Rådgivere
Af Lars Goldschmidt
direktør, DI
Henrik Garver
administrerende direktør, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, FRI
Erhvervslivet har brug for uvildige
rådgivere. Mennesker, der gennem
deres faglighed kan højne kompetenceniveauet i konkrete sager i virksomhederne. Og som gennem deres
uvildighed ikke er bange for at sige,
hvad de mener. Også når uenigheden
er til at føle på. Uenighed kan være
med til at fremme udvikling, og det
kan flytte den enkelte forretning og
for rådgiverne. Ligesom rådgiverne har brug for DI. De professionelle rådgivererhverv, som rådgivende
ingeniører, er en vigtig del af dansk
økonomi, og det er klart, at når det
gælder interessevaretagelse står vi
stærkere sammen, når vi skal påvirke
de fælles rammevilkår. Både de politiske områder, hvor vi er enige, herunder forbedret og udbygget infrastruktur, lavere skat, forsknings-, uddannelses- og innovationspolitik, tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft
m.m. Og sammen står vi også stærkere, når vi på de få områder, hvor vi i
udgangspunktet er uenige, kan samles om en holdning eller ved, hvorfor
holdningerne er forskellige. Samlet
møder vi omverdenen stærkere.
Politisk uenighed påvirker imidler-
tid ikke rådgivernes habilitet. Fagligheden hos rådgiverne skal være i top
– og er det – det samme gælder uvildigheden. Heri ligger forretningsmodellen. Det har intet med DI at gøre.
For der kan ikke herske tvivl om, at
rådgivernes habilitet er uafhængig af
DI’s politiske holdninger. Alt andet
er en absurd tanke. Skulle man give forkerte statiske beregninger, eller
fifle med miljøprøver, fordi man diskuterer politik med produktionsvirksomhederne? Det ville ryge lige tilbage i hovedet på rådgiveren som en
boomerang. Og hvad skulle produktionsvirksomhederne i øvrigt bruge det til?
Hverken i DI eller fra det øvrige er-
hvervsliv er der en vilje til at påvirke rådgivernes faglighed eller deres rådgivning. Og det er heller ikke muligt.
Der kan ikke herske tvivl
om, at rådgivernes habilitet
er uafhængig af DI’s politiske holdninger. Alt andet er
en absurd tanke. Skulle man
give forkerte statiske beregninger, eller fifle med
miljøprøver, fordi man diskuterer politik med produktionsvirksomhederne?
Det, vi gerne vil, er at modtage de
gode fagligt funderede råd – også når
de går os midt imod. Og så vil vi gerne stå sammen med rådgiverne om
at påvirke de rammevilkår, som er
fælles for, at vi alle sammen kan drive forretning. Og rådgiverne i FRI er
klar til at levere såvel de fagligt funderede råd som den nødvendige sparring, der i fællesskab giver de bedste
rammevilkår. j
>> Deltag i debatten på ing.dk/k#96zq
Indlægget herover er et led i den debat,
der er opstået, efter at FRI (Foreningen
af Rådgivende Ingeniører) i 2008 besluttede at blive en del af DI (Dansk Industri). Samtlige FRI-virksomheder
skal som følge heraf senest 30. juni 2011
være medlemmer af, eller associerede til,
DI.
Kritikken, som bl.a. er blevet fremført
her i Ingeniøren af adm.dir. og partner i
Ai-gruppen A/S, Jan Bruus Sørensen,
går blandt andet på, at FRI topstyres af
nogle ganske få firmaer, der styrer udviklingen for flertallet af medlemsvirksomhederne. Jan Bruus Sørensen mener også, at FRI vil miste anseelse og
uaf hængighed samt vil komme til at stå
i skyggen af DI. (Red.)
Fukushima-værket
9
Debat Teknologirådet:
Vi skal have mere presse
Et lille udpluk af anbefalinger fra
det sidste års projekter viser, at der er
krudt nok i dem til, at der kan skrives
overskrifter:
‘Fedme som samfundsproblem’ an-
Teknologidebat
befaler at omlægge fedmeindsatsen
til kun at beskæftige sig med svage
grupper.
Af Annette Toft
formand for Teknologirådet
‘E-valg’, anbefaler at skrotte ideen
Lars Klüver
sekretariatschef for Teknologirådet
I lederen 17. juni 2011 kritiserer
Ingeniøren Teknologirådet for ikke
at være debatskabende og relevant
for medierne. Vi er ikke enige i alle
Ingeniørens observationer, men enige i hensigten med artiklen – Teknologirådets arbejde skal være nyskabende og relevant og bør derfor være
attraktivt som nyhedsstof.
REAKTOR 2
54 m
om internetbaserede fjernvalg.
5 borger-topmøder, gennemført
med regionerne, fandt, at brugerbetaling i sundhedsvæsenet kan indføres som adfærdsregulering.
‘Nye styringsmidler for offentlig IT’
pegede på behovet for at omlægge udbudssystemet, så stepvis IT-udvikling bliver mulig.
Lederartiklen finder, at det er en li-
gegyldig erklæring, når rådets nye
formand Annette Toft vil sikre, at rådet ‘er på forkant med den teknologiske udvikling både nationalt og internationalt ... og at rådet vurderer og
sætter ny teknologi til debat på et fagligt solidt grundlag’.
47 m
Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab
Læs på ing.dk
DSB’s nødplan
for reservedele
Sådan vil DSB klare, at AnsaldoBreda ikke
længere kan levere vitale reservedele til
IC4-togene. www.ing.dk/transport
ElEmEnt
– ny serie sanitære procesventiler og målere
Kilder: Tepco, nyteknik.se · Grafik: Lasse G. Jensen
FUKUSHIMA DAIICHI
REAKTOR 1
Men udtalelsen er ikke ligegyldig.
Den er baseret på Lov om Teknologirådet og afspejler en seriøs inten
tion om dialog på et oplyst grundlag,
så samfundet kan blive bedre til at
håndtere nye problemer og muligheder i teknologien. Internationalt udsyn er her uhyre vigtigt og rådet har
derfor de sidste år intensiveret vores internationale engagement betydeligt.
Ingeniøren efterlyser projekter
om ny teknologi, f.eks. om overgangen fra pc’er til små mobile enheder
og den biotekniske udfordring. Nu
ligger landet sådan, at rådet rent faktisk har behandlet begge emner intensivt gennem årene inden for en
række projekter, f.eks. det sidste års
tid: E-valg, Skole og Medier, Test dig
selv, Teknologi i ældreplejen, Syntesebiologi med flere. Det er typisk for
rådets vinkling at behandle teknologien inden for de områder, hvor den
kan spille en rolle.
Den brede repræsentation i bestyrelse og repræsentantskab medfører en konsensuskultur, der afføder fyldstof og runde argumenter,
siges det. Det er imidlertid sådan,
at rådet har et internt armslængdeprincip, så når et projekt er besluttet, gennemfører sekretariatet det
uden indblanding fra resten af organisationen.
Vi skal ikke udelukke, at
rådet kunne anvende mere
ekstreme synspunkter om
teknologi som en vej til at
udvide teknologidebatten,
hvis det kan gøres velunderbygget.
For de, der kender debatten på dis-
se områder, er det absolut ikke ukontroversielle konklusioner.
Sådanne konklusioner er skabt
ved at fokusere på det, som der er
mulighed for at skabe enighed om.
Det har den fordel, at det giver større chance for at skabe forandring.
Ulempen er, at kun få journalister
kan få øje på nyheden i enighed – også selvom den medfører stor forandring. Vi skal ikke udelukke, at rådet
kunne anvende mere ekstreme synspunkter om teknologi som en vej til
at udvide teknologidebatten, hvis det
kan gøres velunderbygget.
Lederen finder, at rådet er for lidt til
stede i medierne. Vi kan drøfte tal en
anden gang, for det vigtige her er, at
vi har læst Ingeniørens leder som en
skarp men venligt ment opfordring
til større mediefokus. Det tager vi til
os og det vil indgå i en allerede planlagt visionsdebat i den nye bestyrelse
i august. Vi vil samtidig erklære, at vi
til hver en tid er klar til at samarbejde om at få de ekstremt vigtige teknologiske udfordringer sat på dagsordenen. j
>> Deltag i debatten på ing.dk/#96xw
10
perspektiv
OPREJSNING PÅ VEJ
TIL LAVENERGIHUSE
2020-krav
skal rette op
på lavenergihusenes ry
Byggeri
Af Ulrik Andersen ula@ing.dk
De første generationer af lavenergi
huse har vist sig at være mere skrøbe
lige, end både myndigheder og bygge
branchen havde forventet. Det skal
den nye Lavenergiklasse 2020 lave
om på, lover direktøren for Erhvervsog Byggestyrelsen, Finn Lauritzen.
»Vi har set en masse eksempler på,
at energiforbruget i praksis ligger en
del højere, end beregnet. I absolutte
tal er det ikke så meget, men procen
tuelt betyder det meget, fordi energi
forbruget i lavenergihuse er så lavt.«
Siden begrebet lavenergiklasse
kom ind i bygningsreglementet i
2006, er hundredvis af lavenergiboli
ger, -kontorer og -institutioner skudt
op, men flere undersøgelser har på
vist kuldeproblemer om vinteren,
overophedningsproblemer om som
meren og for høje energiregninger.
Derfor skal Lavenergiklasse 2020
ikke blot skære endnu 25 procent af
det tilladte energibehov for nybygge
ri, men også sikre, at det faktiske
energiforbrug kommer til at passe
bedre med det beregnede – og at in
deklimaproblemer bliver løst.
»Vi har brug for lavenergihuse, der
er robuste over for såvel fejl i kon
struktionen som brugeradfærd og
fremtidige regelændringer,« siger
Finn Lauritzen.
Slut med at sminke sig til lavenergi
Det lavere energiforbrug skal først og
fremmest opnås ved at stramme kra
vene til klimaskærmens tæthed og
varmetab samt via krav til en række
komponenter som vinduer, døre, ven
tilationsanlæg og pumper.
Hidtil har den billigste måde at
bygge et lavenergihus på været at pla
stre det til med solceller, men de
skrappere klimaskærmskrav sætter
en stopper for den praksis, fortæller
Søren Dych-Madsen fra Det Økolo
giske Råd, som har været med til at
udforme den nye klasse.
»De nye krav til klimaskærmen og
vinduer forhindrer, at man kan bygge
(energimæssigt, red.) dårlige bygnin
ger i denne klasse. Man stiller de
skrappe krav til bygningskroppen,
fordi den skal stå længe, og fordi det
ikke vil kunne betale sig at forbedre
den senere.«
De første generationer af Lavener
giklasse 2020-huse vil dog have brug
for VE-produktion for at kunne over
holde kravene, og reglerne åbner nu
for, at man kan indregne VE-produk
tion fra anlæg, som ikke ligger på
egen matrikel, så et nyt boligområde
f.eks. kan lave et fælles solcelleanlæg.
Overdimensionering er forsikring
Indeklimaproblemerne i lavenergi
huse skal løses med krav til bedre be
regninger, bedre ventilering og over
dimensionerede varmeanlæg.
Nogle af de overophedningsproble
mer, der har ramt lavenergihuse,
skyldes nemlig, at ingeniørerne har
brugt beregningsprogrammet Be06
– der er designet til at beregne byg
ningens energibehov – til at vurdere
risikoen for overophedning og til at
dimensionere varmeanlæg. Men pro
grammet regner huset som ét volu
men – ikke som et hus opdelt i rum.
Derfor viser det hverken overophed
ning i sydvendte rum med store vin
duer eller opvarmningsproblemer i
de koldere nordvendte rum.
Derfor kræver de nye regler, at risi
koen for overtemperaturer beregnes
og dokumenteres for alle kritiske
rum, og arkitekterne opfordres til at
bruge meget mere solafskærmning.
Vinterproblemerne skal løses ved,
at husene ikke længere må opvarmes
med luft alene, fordi det har vist sig
svært at styre ordentligt. Desuden
skal det varmeproducerende anlæg
overdimensioneres med en endnu
ukendt faktor for at sikre, at anlægget
til enhver tid kan levere nok varme.
Den sidste lavenergiklasse?
Prisen for at skære endnu 25 procent
af energirammen har imidlertid væ
ret meget høj.
»Vi har nået grænsen for, hvad vi kan
isolere os til uden at gøre byggeriet alt
for dyrt. Efter det her er vi nødt til at gå
nye veje for at hente CO2-besparelser,«
siger Jonas Møller fra Dansk Byggeri,
som har deltaget i udarbejdelsen af
den nye lavenergiklasse.
Den gennemsnitlige pris for at spa
re et ton CO2 i 2020-klassen er 3.000
kr. og den højeste er 7.000-8.000 kr.
Derfor mener Finn Lauritzen også, at
det er svært at forestille sig, at der kan
hentes flere store energibesparelser i
byggeriet:
»Vi er gået rigtig langt med denne
klasse, så fra nu af vil det være billige
re at hente energibesparelser i andre
sektorer,« siger han. j
Den nye Lavenergiklasse 2020 skal rette op på de fejl, der plager en del lavenergihuse uden at gøre byggeriet alt for dyrt.
At det kan lade sig gøre, viser passivplus-huset i Stenløse, der lever op til energikravene i 2020-klassen. Huset kostede 15.000
kr./m2 og har det første år haft et samlet energiforbrug, der er 33 procent lavere end beregnet – kun 4.000 kWh. Foto: Steen
Brogaard
STRAMMERE ENERGIKRAV TIL BYGNINGER
Krav til dimensionerende varmetab for
klimaskærmen, ekskl. vinduer og døre
Det tilladte energibehov for nybyggerier bliver reduceret med
75 procent fra 2008 og frem til 2020. Blandt andet ved at
stramme kravene til klimaskærmens varmetab og ved at kræve,
at vinduer skal være så velisolerede, at de efterhånden lukker
mere (sol)varme ind, end de slipper ud.
Energiramme for forskellige bygningseksempler
8
7
6
W/m²
Det skal være slut med lavenergihuse, der både er for
varme og for kolde og bruger
for meget energi. Lavenergiklasse 2020 retter mange
af de fejl, der har givet de
første generationer af lavenergihuse et blakket ry.
kWh/m² pr. år
5
4
3
110
2
100
1
300 m² børneinstitution
90
0
1.000 m² kontorbygning
80
10.000 m² skole
BR 1 0
1-etages
bygning
150 m² enfamiliehus
70
BR 08
1.000 m² etageboliger
20 20
2 0 15
2-etages
bygning
3-etages
bygning
Krav til vinduers energibalance – energitilskud
i opvarmningssæsonen i kWh/m² pr. år
60
50
10
40
Ovenlysvinduer
0
30
-10
20
-20
Vinduer
10
0
-30
BR 0 8
B R 10
2 01 5
2020
BR 1 0
2 0 15
20 20
Energipoliti skal stoppe sjusk
Alle nye lavenergiboliger
skal tæthedstestes, og det
reelle energiforbrug bliver
indberettet til BBR-registret,
så ejerne lettere kan opdage,
om der er sjusket med konstruktionen.
byggeri
Af Ulrik Andersen ula@ing.dk
Risikoen for at blive draget til ansvar
for sjusket projektering eller fejl i
byggefasen vokser markant med ind
førelsen af den nye Lavenergiklasse
2020. De skrappe energikrav bliver
nemlig fulgt af et mindst lige så
skrapt regime af regler og tjek – et
veritabelt energipoliti.
Når det nye bygningsreglement
træder i kraft til efteråret, skal alle
huse, der opføres efter 2015- og
2020-klassen nemlig testes for at be
vise, at de overholder tæthedskrave
ne. I dag er kommunerne kun for
pligtet til at kræve test i 5 procent af
byggesagerne, så det er en stor om
væltning.
Desuden skal mindst 10 procent af
byggesager efter 2020-klassen tjekkes
af en uafhængig energikonsulent.
Sidst, men ikke mindst, bliver data
for energiforbruget i alle danske byg
ninger fra næste år kørt sammen
med BBR-registret, så ejerne kan se,
om deres reelle energiforbrug svarer
til det beregnede.
Samkøringen vil bl.a. gøre det mu
ligt at finde de største energisyndere
– og for ejere af nye huse er det også
en mulighed for at opdage, om der er
fejl i deres huse, så de kan gøre krav
gældende mod ingeniører og entre
prenører, fortæller direktør Finn
Lauritzen fra Erhvervs- og Bygge
styrelsen.
»Så kan boligejerne nå at gøre ind
sigelser inden for den femårs garan
tiperiode, der normalt er,« siger
han.
Styrelsen er dog udmærket klar
over, at det faktiske energiforbrug
sjældent svarer til det beregnede – og
at årsagerne ikke altid er fejl i kon
struktionen.
»Der er tre årsager til, at energifor
bruget ikke svarer til det forventede:
Brugeradfærd, fejl i projektering og
fejl i udførelsen. Vi vil lave nogle
værktøjer, så ejerne kan korrigere re
sultaterne for eksempelvis antallet af
beboere og brugsmønsteret,« lover
Finn Lauritzen.
Men selv med de nye tjek er der sta
dig betydelig usikkerhed om, hvor
lang levetiden reelt vil være for vigtige
komponenter som de tapede samlin
ger, der skal sikre tætheden i husene.
Derfor satser styrelsen på, at en ny
mærkningsordning for dampspærre
systemer kan rydde ud i de tvivlsom
me løsninger, der bruges nogle ste
der i dag. j
>>
11
Læs mere om Produktprisen 2011 og
tilmeld dit produkt på ing.dk/produktprisen
Sådan vinder du Ingeniørens produktpris 2011
Til oktober uddeler Nyhedsmagasinet Ingeniøren for
12. gang Danmarks mest
prestigefyldte teknologipris:
Ingeniørens produktpris – i
år i samarbejde med Dansk
Design Center. Send din indstilling i dag.
Produktudvikling
Af Julie Maria Callesen jmc@ing.dk
Siden 1999 har Mediehuset Ingeniø
ren A/S belønnet produkter, der i de
sign eller anvendelse tilbyder afgø
rende teknologisk nyhedsværdi og/
eller bygger på markant teknologisk
kunnen. Nu starter indsendelses
perioden for Produktprisen 2011.
Har du eller din virksomhed ud
viklet et nyt produkt eller fundet en
ny anvendelse afor et eksisterende
produkt? Er det på afgørende punk
ter udviklet i Danmark eller af dan
ske kræfter i udlandet? Og er det lan
ceret på markedet mellem 1. januar
2010 og 1. juli 2011? Så send os en
indstilling og begrund, hvorfor dit
produkt skal vinde.
Sådan deltager du
Samarbejde giver bedre design
Som noget nyt i år øges vægten på
produktets design. Årsagen er, at
produkter som iPhone tydeligt viser,
at designets rolle bliver stadig vigti
gere.
»I en globaliseret verden er det nu
altafgørende, at vores produktudvik
ling lever op til et internationalt ni
veau inden for teknologi og design,«
siger Rolf Ask Clausen, redaktions
chef i Mediehuset Ingeniøren A/S.
»For at øge fokus på designets be
tydning i produktudvikling uddeler
vi derfor i år prisen i et samarbejde
mellem Mediehuset Ingeniøren og
Dansk Design Center.«
Merete Brunander, kons. adm. di
rektør i Dansk Design Center, er enig
i, at det er et frugtbart samarbejde:
»Designere og ingeniører skal gå
hånd i hånd. De to komplementære
tilgange til innovation kan skabe helt
fantastiske produkter og løsninger.
Det skal hædres. Derfor glæder vi os
til at være med til at uddele Produkt
prisen 2011. Må det bedste
design vinde.« j
Hovedvinder af Ingeniørens produktpris 2010 blev produktet EmbryoScope fra Unisense Fertilitech.
T.v. Niels B. Ramsing fra Unisense
Fertilitech, t.h. redaktionschef Rolf
Ask Clausen, Ingeniøren.
Du kan melde dig fra i dag til 1. september. Redaktionen omtaler løbende
udvalgte produkter, så læserne kan følge feltet, mens det bygges op. Dog har
evt. redaktionel foromtale naturligvis
ikke indflydelse på, hvilke produkter de
skrappe og uafhængige dommere vælger som vindere.
Som en ekstra præmie til de hurtige,
trækker vi lod om et gavekort i form af
en ‘gavemønt’ til A Hereford Beefstouw
til en værdi af 3.000 kr. blandt alle, der
har tilmeldt sig før 15. august.
Du kan tilmelde dit produkt inden for
følgende kategorier:
j Elektronik
j Produktion/maskiner/transport
j It
j Sundhed/mediko/fødevarer
j Bioteknologi
j Produkter rettet mod slutbrugere
(f.eks. lyd, billede, mobiltelefoner, spil)
j Energi og miljø
j Byggeri
Datatransmitter
til SRO
Virksomhedsordningen
Virksomhedsordningen
rettet mod kommunerne, om
Der indkaldes hermed ansøgninger
hvilke informationer virksomhedtil Miljøministeriets VirksomhedsorDer indkaldes hermed ansøgninger til
2. Nye klassificerings- og
erne modtager som led i REACH
dning. Formålet er at gennemføre
Miljøministeriets Virksomhedsordning.
mærkningsregler
og
deres forpligtelserCLP
i forhold til
informationsindsatser og andre
Formålet er at fremme rammevilkårene
1) Informationsværkstøjer til virksomat modtage eksponeringsscenarier.
tiltag, som kan bidrage til en effektiv
for en forbedring af virksomhedernes
hederne, som kan medvirke til bedre
gennemførelse af EU-regulering i
miljøforhold, fremme en effektiv gennem- b) Information
forståelse ogog
anvendelse
af forordvejledning
til
virksomhederne og forenkle virksomførelse af EU-regulering i virksomhederne
ningen
og
dens
bilag,
herunder
bilag
brugere af kemikalier (downstream
hedernes miljøarbejde. Det vil derfor
og forenkle virksomhedernes miljøarbejde.
VI,
og
bilag
VII.
brugere og evt. detailhandlen) til
være væsentligt, at ansøgningerne
2) forståelse
Støtte til værktøjer,
som
kan afhjælpe
af de nye
mærkningsinddrager sine målgrupper, f.eks. releMiljøstyrelsen
indkalder ansøgninger
virksomhedernes
behov
for oplys-for
symboler
i CLP samt
tidsfrister
vante
brancheorganisationer,
komindeno.a.
for iområdet
”Kemikalier”
ning af forbrugerne
ved overgangen
implementering
af reglerne.
muner
projektet.
Ansøgningtil CLP reglerne.
erne skal indeholde forslag til den
1.
REACH
c) Information og vejledning til virkmest effektive formidlingsstrategi.
Danske virksomheder
få behov for
3.somheder,
Nye teknologier
der modtager eksponerMiljøstyrelsen
indkaldervilansøgninger
værktøjer
og
redskaber
til
at
sikre
effektiv
1)
Usikkerheden
omkring
nanomateingsscenarier,
eller som
bruger
inden for området ”Kemikalier”.
implementering af EU’s kemikaliepolitik
rialers miljøsundhedsmæssige
stoffer,
der erogeller
kan komme
egenskaber
er en potentiel hindring
under
godkendelsesordningen
i i
1. REACH.
REACH og CLP
forbindelse
med
virksomhedernesder
REACH
samt
til virksomheder,
Danske
virksomheder,
herunder
Prioriterede
områder om
udviklingsæraf
udvikling
og anvendelse
nanotekskal
registrere
kemiske af
stoffer
i
ligtværktøjer
små- ogog
mellemstore
downstream
implementering
af REACH:
nologi. Derfor ønskes der udviklet et
2013.
brugere
og importører, har behov for
1) Branchespecifikke redskaber
risikobaseret koncept, som kan anat kende og opfylde deres forpligvendes som støtte til arbejdet med
2.
Kemikalielovgivningen
tigelser
for at sikre den praktiske
2) Værktøjer og formidling af viden i
vurdering og kommunikation i forgenerelt
implementering af EU’s kemikalieregværdikæden om kemidata mv., f.eks.
hold til konkrete anvendelser af
a) Information til virksomhederne
ulering REACH og CLP.
i forbindelse med registrering og i
nanomaterialer i virksomhederne.
som
kan medvirke til bedre forforhold til ”downstream brugerforståelse og praktisk implementering
a) Information, som formidles via
pligtelserne”, bl.a. i forhold til eksaf kemikalielovgivningen.
f.eks. møderækker, workshops,
poneringsscenarier.
trykte og elektroniske medier
Generelle oplysninger
Der er i altoplysninger
afsat 1,5 mio. kr. til de
Generelle
ovennævnte
i 2011.
Der
er i alt afsat områder
1,5 mio. kr.
til de ovenAnsøgninger
nævnte
områder sendes
i 2009. til Miljøstyrelsen
mærket: ”Virksomhedsordningen
2011” medsendes
angivelse
af emne og
Ansøgninger
til Miljøstyrelsen
nummerering.
mærket: ”Virksomhedsordningen 2009”
Ansøgninger
med
angivelse afvedlagt
emne ogoplysningsskenummerema,
som
lægges
foranoplysningsselve ansøgring. Ansøgninger vedlagt
ningen,
samt
budgetskema
indsendes
skema, som lægges foran selve ansøgi
3
eksemplarer
–
uden
ringbind
eller
ningen, samt budgetskema indsendes i
anden
form
for
indbinding.
3 eksemplarer – uden ringbind eller
anden form for indbinding.
Ansøgningerne skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 15. august
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at
2011.
ansøgninger pr. e-mail ikke anerkendes.
Supplerende materiale samt kontakt-
Ansøgningerne skal være Miljøstyrelsen
personer er tilgængeligt på Miljøstyi hænde senest den 25. november 2009
relsens hjemmeside: http://www.mst.
kl. 12.00.
Sidste chance:
Test din viden og
vind billetter til
Danfoss Universe
ing.dk/k#95pp
45 56 06 56
Spørg specialisten - det er det sikreste
SIKRING
www.sikringer.dk
- et
se
T: +45 86 82 81 75
ADVOKATBISTAND
Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret
dk/Kemikalier/Nyheder+kemikalier/
Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer
Supplerende materiale samt kontakteller kan rekvireres ved henvendelse
personer er tilgængeligt på Miljøstyrelsens
til: Miljøstyrelsen, Strandgade 29,
hjemmeside: http://www.mst.dk/
1401 København K, tlf. 7254 4000.
Kemikalier/Nyheder+kemikalier/
Søg uvildig, personlig rådgivning inden
underskrift på købsaftalen
eller kan rekvireres ved henvendelse til:
Miljøstyrelsen, Strandgade 29,
1401 København K, tlf. 7254 4000.
Advokat Lone Refshammer (H)
Rømersgade 9, Postboks 1179, København K
Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk
12
viden & erkendelse
Nu sætter
litteraturforskere
Google til at
læse bøgerne
Digitalisering af bøger og
statistiske analyser af sprog
er på vej til at blive et inter
essant supplement for for
skere inden for humaniora
og samfundsvidenskab. Kri
tikere mener dog, at resulta
terne skal tages med et gran
salt – og at der stadig er for
få digitaliserede bøger.
viden
Af Robin Engelhardt roe@ing.dk
I flere hundrede år har litterater lavet
små mærker, streger og æselører i bøger for at fortolke deres kulturs største værker og opspore endnu ukendte
detaljer. Lingvister tog omhyggeligt
notits, hver gang et udsagnsord blev
bøjet på en ny måde, og historikere
tog en note, når et ukendt navn blev
nævnt i annalerne.
De gør det stadig. Men i disse
Google-tider er en helt anderledes
metode begyndt at blive taget i brug.
Det er ikke den nærlæsende metode,
men den ekstremt ikke-nærlæsende
metode. En metode, hvor man faktisk
ikke læser et eneste ord, men bare kaster alle ord ind i en stor digital maskine og så undersøger deres hyppighed, spredning og varians for usædvanlige kendetegn.
Og det virker. Ved at analysere tusinder af digitaliserede bøger kunne
Franco Moretti fra Stanford University i USA f.eks. finde ud af, hvor ofte
der bliver opfundet nye genrer i populærlitteraturen, eller mere profane
ting, som f.eks. hvor mange ord hovedpersoner i engelske 1800-tals romaner i gennemsnit siger.
For nylig kunne Moretti præsentere en helt ny fortolkning af Shakespeares Hamlet og publicere den i fagbladet New Left Review. Ved at lave et
diagram over plottet, der viser relationerne mellem stykkets karakterer,
alene baseret på hvem, der taler til
hvem, kunne han pludselig overskue
en hel masse data og lave nye fortolkninger af Shakespeares stykke.
Det viser sig for eksempel, at Horatio står langt mere centralt end tidli-
gere antaget. Man finder også ud af,
at ud af dem, som både taler med
Hamlet og Claudius, er der kun to,
der overlever. Og man lærer, at Rosenkrans og Gyldenstjerne aldrig taler til hinanden.
Googles Ngrams
Den uofficielle opfinder af den digitale humaniora er Erez Lieberman
Aiden. Han kalder det ‘culturomics’.
I årevis sad Aiden på biblioteket og
nærlæste engelsksprogede bøger for
deres uregelmæssige udsagnsord for
at bekræfte mistanken om, at sjældne uregelmæssige verber har en hurtigere tendens til at blive regelmæssige end de hyppigt brugte uregelmæssige verber.
Han tog omhyggelige noter, hver
gang der stod ‘helped’ i stedet for
‘holp’ – det gamle engelske ord for at
have ‘hjulpet’ – og han samlede også
data for ‘chided’ i stedet for ‘chode’,
‘dwelled’ i stedet for ‘dwellt’, ‘burned’
i stedet for ‘burnt’, ‘speeded’ i stedet
for ‘sped’ – ja faktisk alle de uregelmæssige verber i det engelske sprog.
Det var hårdt arbejde, mildt sagt.
Da Google gik i gang med at ville
digitalisere bøger, sendte han dem en
e-mail og fik et møde. Resultatet var
Ngrams – et værktøj, der kan tegne
simple grafer over den historiske ud-
Når forskere pludselig fin
der flere fodaftryk af dino
saurer i en bestemt histo
risk periode, behøver det
ikke at betyde, at der var
flere dinosaurer – det
kunne også betyde, at der
var mere mudder.
Elise E. Morse-Gagné,
Tougaloo College, USA
vikling af hyppigheden af ord eller fraser i (indtil videre) fem millioner bøger fordelt over otte sprog. Det svarer
til fire procent af alle bøger, der nogensinde er blevet publiceret. Applikationen har vist sig at være et vigtigt første
Google-grafer visualiserer ord i litteraturen
0,013 ‰
0,012 ‰
0,011 ‰
0,010 ‰
0,009 ‰
0,008 ‰
0,007 ‰
0,006 ‰
0,005 ‰
0,004 ‰
0,003 ‰
0,002 ‰
0,001 ‰
0,000 ‰
.C. Andersen
H
Georg Brandes
øren
S
Kierkegaard
Ludvig Holberg
Karen Blixen
1900 1910 1920 1930 1940 1950
1960
Forekomsten af de mest kendte danske forfatteres navne
i engelsksprogede bøger. X-aksen angiver årstal og Y-aksen
angiver, hvor hyppigt forfatteren er nævnt divideret med det
1970
1980
1990 2000
totale antal af publicerede bøger for det givne år. Ludvig Holberg klarer sig overraskende dårligt, hvorimod H.C. Andersen
bliver mere og mere populær.
0,16 ‰
Albert Einstein
0,14 ‰
0,12 ‰
Charles Darwin
0,10 ‰
Bertrand Russell
0,08 ‰
Isaac Newton
0,06 ‰
Niels Bohr
0,04 ‰
Tycho Brahe
0,02 ‰
0,00 ‰
1850 1860
1870
1880
1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960
Bertrand Russell var en undtagelse blandt videnskabsmænd. Hyppigheden af omtale af hans navn steg og faldt meget hurtigere, end det er normalt blandt naturvidenskabsmænd. De to danskere Niels Bohr og Tycho Brahe klarer sig
ganske godt i dette celebre felt.
1970
1980
1990 2000
en selvudnævnte ’gonzo’-forsker John Bohannon har i øvD
rigt lavet et ’Science Hall of Fame’-index, hvor berømtheden
måles i milliDarwin (mD). Her topper Bertrand Russell efterfulgt af Darwin, Einstein og Lewis Carroll på fjerdepladsen.
Niels Bohr er på niendepladsen.
4,0 ‰
uddha
B
Jesus Christ
3,5 ‰
3,0 ‰
2,5 ‰
2,0 ‰
1,5 ‰
1,0 ‰
0,5 ‰
0,0 ‰
1850 1860
1870
1880
1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960
1970
Forekomsten af ’Jesus Christ’
har været faldende siden midten af
1800-tallet, hvorimod Buddha optræder stadig flere gange i litteratu-
ren. Tendensen vendte dog i midten af
1990’erne – sandsynligvis på grund af
massevækkelsen af midtvest-amerikanere. Men måske skyldes den nye po-
skridt i retning af at bruge eksisterende digitale teknikker som et nyt vindue ind i historien.
Man kan f.eks. se, hvordan censur
påvirker populariteten af forfattere og
kunstnere i forskellige lande. Da nazisterne censurerede den såkaldt ‘Entartete Kunst’, nazikritiske historikere og politikere, virkede det faktisk.
Også USA’s censur af ‘The Hollywood
Ten’, en gruppe af venstreorienterede
manuskriptforfattere, skuespillere og
instruktører i 1950’erne, kan tydeligt
ses i graferne, ligesom Sovjetunionens censur af politiske modstandere
og Kinas censur af alt, der relaterer sig
til opstanden på Tiananmenpladsen i
det centrale Beijing.
Googles Ngrams kan også bruges
til at visualisere teknologiudviklingen, populariteten af madvarer, personer og videnskabsfolk og utallige
andre kulturelle fænomener.
Også historiestuderende kan med
fordel bruge Ngrams. De kunne f.
eks. plotte følgende ord ind i grafen:
‘atom bomb, hydrogen bomb, Chernobyl, Three Mile Island, nuclear
reactor, Manhattan Project, Hiroshima and Nagasaki’, og straks få et bil-
lede af, hvad der skete hvornår, og
hvor stor kulturel betydning de enkelte hændelser fik.
Lingvisternes paradis
Men måske er det især sprogforskerne, der kan glæde sig over teknologien. Aidens eget bidrag til denne
forskningsgren omhandler de tidligere nævnte uregelmæssige engelske
verber, og hans analyse viser, at de
uregelmæssige verber bliver regelmæssige med en hastighed der er ‘invers proportional med kvadratroden
af deres frekvens’. Det hurtigste verbum er ‘chide’ (at skælde ud) som
kun brugte 200 år på at gå fra primært at blive bøjet uregelmæssigt
(‘chode’) til nu primært at blive bøjet
regelmæssigt (‘chided’).
Til en vis grad har kvantitative metoder selvfølgelig altid haft deres
plads – også i de ikke-naturvidenskabelige fag. Sprogforskningen har
f.eks. længe brugt matematiske modeller og kvantitative analyser til at
sammenligne sprog og sprogfamilier. Men arbejdet har været ekstremt
omstændeligt og tidskrævende at udføre.
1980
1990 2000
pularitet også bare en vane med overrasket at udbryde ‘Jesus Christ!’
Eksemplerne er genereret vha. værktøjet Ngrams.
Prøv selv på ngrams.googlelabs.com.
Med de mange nye databaser er der
blevet åbnet for helt nye tilgange til
feltet. For eksempel kunne den evolutionære psykolog Quentin Atkinson fra University of Auckland i New
Zealand vise, at menneskets ‘ursprog’ stammer fra Afrika, og at den
primære evolutionære komponent,
der selekteres på, ikke er selve ordene, syntaksen eller grammatikken,
men ordforrådet og antallet af fonemer (som bliver færre, jo længere
væk sproget er fra sin oprindelse).
Også Michael Dunn og Stephen
Levinson fra Max-Planck-instituttet
for psykolingvistik i Holland samt
Russel Gray og Simon Greenhill fra
University of Auckland, New Zealand, kunne bruge de nye digitaliserede datasæt til at vise, at universel
grammatik ikke er så universel endda, og at fælles grammatiske regler
typisk kun gælder inden for en sprogfamilie, ikke mellem dem.
Desuden har Thomas E. Currie fra
University College London analyseret lingvistiske data fra over 1.000
kulturer, som alle tilhører den samme sprogfamilie, kaldet de austronesiske sprog. Han kunne vise, at kul-
13
meta science
Af Jens Ramskov
Journalist på Ingeniøren
jr@ing.dk
Et nyt syn på
Shakespeares
hamlet
Herremand
2. graver
Graver
Cornelius
1. spiller
Rosenkrantz
Gyldenstjerne
Voltemand
Budbringer
Budbringer
Spøgelse
Claudius
Marcellus
Bernardo
Dronning
Hamlet
Francisco
Osric
Gentleman
Ophelia
Horatio
Gentleman
Laertes
Sømand
Polonius
Fortinbras
Ambassadører
Norsk kaptajn
Personer, der taler direkte med hinanden i
Shakespeares Hamlet, er forbundet med streger.
Netværket viser, at Horatio har en langt
vigtigere funktion end hidtil antaget. Han er
bindeleddet mellem hoffet og omverdenen. Han
turernes politiske struktur i løbet af
de sidste mange tusinde år korrelerer
med kompleksiteten af deres sprog,
og at store høvdingedømmer og stater kun kunne opstå via små skridt
hen over en lang tidsperiode, hvorimod deres undergang og forfald kunne ske meget hurtigt.
Stadig mange fejl
Digital humaniora og culturomics er
altså kvantitative analyser af store og
historiske datasæt, der på en eller anden måde relaterer sig til kulturelle
ting. Mens biologer og genetikere
længe har været overbeviste om, at
populationsdynamik og genetisk variation er nøglen til at forstå deres
felt, bliver det blandt humanister dog
stadig anset som obskurt, grænsende
til det pinlige, at bruge sådanne teknikker på det skrevne ord. Man får jo
ikke en fornemmelse af, hvad Hans
Christian Andersen kan med sproget
bare ved at kværne hans tekster på en
computer og opløse dem i et statistisk
syrebad.
Men måske gør man alligevel. I lighed med Franco Morettis analyse af
Hamlet kunne man sagtens forestil-
Præst
taler med de døde (spøgelset), med pirater
(sømand) og almindelige folk (de tre vagter
Marcellus, Bernardo og Francisco).
Han forbinder det danske hof med Norge
(Fortinbras) og England (gentleman).
le sig, at en netværksanalyse af H.C.
Andersens eventyr ville afsløre nye
ting om hans skriveteknikker eller
temavalg. En dansk ph.d. søges.
Når man har fået en hest i gave, er
det første man gør at kigge den i munden, gå lidt rundt og se den an. Så der
går nok lidt tid, før Ngrams og de andre digitale teknologier for alvor vil
blive brugt som supplement i den humanistiske forskning. Med hensyn til
Googles Ngrams viser det sig desværre også, at der stadig er en masse små
detaljer, som mangler eller er forkerte.
Der er fejl og ufuldstændige informationer i de tilhørende metadata, og
ifølge Tim Schwartz fra University of
California er antallet af digitaliserede
bøger stadig for lille til at lave pålidelige statistiske analyser, der siger noget
om pulsen i kulturen. Magasiner og
aviser ville være en meget bedre basis
end bøger, siger han. Elise E. MorseGagné fra Tougaloo College i USA
mener også, at statistikken skal tages
med et gran salt. Når Aiden f.eks. hævder, at størrelsen af det engelske sprog
er vokset med 70 procent i løbet af de
sidste 50 år, så kan det skyldes mediet,
og ikke ordene:
Reynaldo
På den måde skabes der en uhyggelig
fornemmelse af, at de tragiske hændelser
på Helsingør Slot blot er toppen af isbjerget
og vil spredes og påvirke resten af verden.
Kilde: Franco Moretti, ‘Network Theory, Plot Analysis’,
Literary Lab Pamplet 2, maj 2011
»Når forskere pludselig finder flere fodaftryk af dinosaurer i en bestemt historisk periode, behøver det
ikke at betyde, at der var flere dinosaurer – det kunne også betyde, at
der var mere mudder,« som hun
siger.
Det er også svært at korrigere for
forskydninger af ords betydning og
synonymer. Ordet ‘gay’ har tydeligvis
ændret betydning i løbet af de sidste
50 år, og for at afgøre i hvilken forstand, ordet bliver brugt, må man lave mange krumspring.
Sammenligner man populariteten
af ordene Buddha og Jesus Christ,
finder man også overraskelser. Mens
den kristne helgen falder i popularitet hen over mere end 150 år, bliver
Buddha stadig mere populær og topper i 1970’erne. Fra 1990 skifter tendensen, og Jesus Christ tager igen føringen. Problemet er, at det ikke er
sikkert, at det skyldes en ny kristen
vækkelse i samfundet. Det kan være,
at det er fordi man begynder at bruge
navnet som skældsord – eller som udråb. Man skal derfor nok alligevel ned
i teksterne og nærlæse dem for at afgøre sagen. j
Vanvid om vand
Vand er et underligt stof, som udvider sig, når det går fra
flydende til fast form – modsat stort set alle andre stoffer.
Nogle mener, vand har endnu mere besynderlige egenskaber. Skal man tro homøopatikere, har vand hukommelse, skal man tro firmaet Grander, findes der et begreb som
‘informationsvand’ – og ‘eksperter’ udi okkulte områder
kan tale længe om vandårer og jordstråling. Meget kan
heldigvis afvises som uvidenskabeligt vås, simpelthen
som vanvid. Men vi lærer stadig nyt om vand – med rigtige videnskabelige metoder. Det gælder noget så velkendt
som grænselaget mellem vand og luft. Pavel Jungwirth
fra det tjekkiske videnskabsakademi kommenterer i sidste
uges udgave af Nature eksperimenter, som en række forskere fra USA og Canada har foretaget. Konklusionen er
kort fortalt, at overfladelaget kun har en tykkelse på ét molekylelag. Det overbevisende forsøg tilbageviser mange
spekulationer om, at vandmolekyler kan have orden over
store afstande, skriver Pavel Jungwirth. Jeg tænkte straks
tilbage på et foredrag, jeg hørte for et par måneder siden.
I april annoncerede Niels Bohr Institutet, at Gerald Pol-
lack fra University of Washington i Seattle ville holde foredraget ‘The Secret Life of Water: E = H2O’. Pollack lovede,
at man på en time ville lære alt om en ny fjerde fase for vand
– ud over de tre kendte: fast, flydende og damp – og dens betydning for fysik, kemi og biologi og med praktiske anvendelser for ingeniører. Jeg gjorde, som jeg plejer i disse situationer: Jeg googlede Pollack, som viste sig at være professor
i bioengineering, forfatter til en populær bog, redaktør af et
videnskabeligt tidsskrift med
det ikke overraskende navn
Water og forfatter til mange
peer-reviewede artikler i andre
tidsskrifter. Han kunne ikke
Flydende vand
affærdiges, og emnet lød alt for
har mange fasci
spændende til ikke at komme.
nerende og vig
tige egenskaber,
men de er ikke
magiske.
Niels Bohr Institutets berøm-
te auditorium A ser stort set ud
i dag, som det gjorde, da Niels
Bohr selv sad på første række
på de hårde træbænke, som stadig er auditoriets kendemærke. Jeg har hørt mange spekulative teorier fremsat her, bl.a.
af Roger Penrose om kosmologi, men han hører også til
de personer, som er mere interessante at lytte til, når de siger noget tvivlsomt, end det kan være at lytte til andre personer, når de siger noget korrekt. Med skam at melde var
Pollack ikke i Penrose-klassen. Han var tydeligt på udebane og faldt i kløerne på nogle af de skarpe fysikere, der ikke
købte hans forklaringer. I begyndelsen gik foredraget godt.
Pollack har lavet nogle spændende forsøg, der viser, at vand
nær visse overflader har en særlig tilstand, som ifølge Pollack minder om en flydende krystal – og det overraskende
er, at denne tilstand rækker tusindvis, ja millionvis af molekylelag ind i vandet. Problemet opstod, da Pollack skulle
teoretisere over det, han observerede. Endnu værre gik det,
da Pollack rodede sig ud i de nyeste eksperimenter, som
hans studerende havde lavet, og som viste, at vand kunne
udføre et arbejde, altså udføre en proces, der kræver energi. Pollack havde endda sin egen forklaring på de brownske
bevægelser, der ses, når pollen bevæger sig tilfældigt rundt
i vand. Her blev det for meget for en hovedrystende professor Andrew Jackson, der stillede spørgsmålet: Einstein tog
altså fejl?
De nye analyser af grænselaget mellem luft og vand kan
ikke betragtes som en fuldstændig afvisning af Pollacks
eksperimenter, selv om Jungwirth synes at være meget
tæt på at mene dette. Nu har jeg søgt videre på nettet og
fundet mange, der henviser til Pollack og hans eksperimenter, men jeg har haft svært ved at finde forskere, der
har eftergjort dem. Flydende vand har mange fascinerende og vigtige egenskaber, men de er, som Pavel Jungwirth
skriver, ikke magiske. Det må være udgangspunktet, hvis
vi skal undgå mere vanvid om vand. j
u
d
r
e
g
l
æ
v
g
i
l
e
g
l
Selvfø
t
n
e
t
n
o
selv dit c
hed
re en
op i en høje
r
å
g
t
e
it
v
ti
ns og effek
hvor releva
s,
re
tu
a
fe
e
ny
ar fået helt
vilfølge
Version2 h
eemner,du
d
lv
e
s
lg
æ
v
ion2
n2-profilog
raMitVers
MitVersio
n
f
e
te
t
k
e
re
p
ir
d
O
t
a
•
tartendeb
rtikler
tartsideogs
s
n
e
g
e
ndtgamlea
in
la
d
b
t
e
l
g
• Lav
ø
s
etværk–og
ta
iklertilditn
rt
a
l
ion2.dk/be
fa
e
b
n
• A
ning på vers
e
m
in
d
re
hø
– og lad os
ersion2.dk
v
e
y
n
t
e
d
Test
it for profess
ionelle
ob
Debat • J
Nyheder •
15
teMA: produktion ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
automation
Jan Skovgaard Jørgensen ved switchen, hvor produktionens netværk er koblet til det administrative netværk. Bagved sidder to netkort på hhv. produktions- og administrationssiden. Foto: Eskil Mann Sørensen
Fjernadgang giver flere driftstimer
på udenlandske fabriksanlæg
Store danske virksomheder
er i stor stil begyndt at bru
ge fjernadgang til produk
tionsanlæg. Tidligere bekym
ringer om sikkerhed er over
vundet.
fjernstyring
Af Eskil Mann Sørensen ems@ing.dk
»Se, her har vi maskine 161 i Nyírbátor. Lad os kontakte den,« siger Jan
S. Jørgensen. To sekunder senere har
han fuld kontakt til maskinen på fabriksgulvet i Ungarn.
»Der kan du se, at der er gul alarm
på den sektion. Der er et eller andet i
vejen.«
Jan Skovgaard Jørgensen, ingeniør
hos Coloplast og teammanager i
engineeringsafdelingen, manøvrerer hjemmevant rundt i fjernadgangen. Han og kollegerne i Coloplast
har adgang til Coloplasts maskiner
på alle produktionssites verden over.
Det giver nogle store fordele.
»Før var der nogle gange kun én
ting at gøre, nemlig at skynde sig at
købe en flybillet til Ungarn. Nu kan
vi finde fejlene ved at gå online og
samtidig have en kollega fra Ungarn i
telefonen,« siger han.
Flere driftstimer på maskiner
Coloplast er langtfra ene om at have
etableret fjernadgang inden for de seneste tre-fire år. Det, som tidligere
blev anset for alt for risikabelt, bliver
nu brugt flittigt af danske firmaer.
»Vi har lige haft et par ingeniører i
Ungarn en uge for at installere nogle
maskiner. Nu sidder de herhjemmefra og laver de sidste finjusteringer.
Jeg tror ikke, vi rejser mindre i dag.
Men vi er blevet mere effektive, og
det betyder, at maskinerne i Ungarn
og andre steder har flere driftstimer,« siger Jan Skovgaard Jørgensen.
Der var to store drivere i Coloplasts
beslutning om at indføre fjernadgang: dels at spare tid og arbejdskraft, dels at kunne logge data for eksempel om stopårsager fra produk
tionen, forklarer han.
Også danske maskinbygningsvirksomheder er ved at få øje på fjernadgangsbølgen, fortæller salgsdirektør
hos Siemens i Danmark Frank Faurholt:
»Mange maskinbyggere, som eksporterer meget, begynder nu at bruge
fjernadgang. Det er ikke altid, at slutkunden i Fjernøsten eller andre steder har mulighederne for at optimere
og diagnosticere deres maskiner. Så
er der nogle innovative maskinbyggere, som ser en forretningsmodel i at
kunne gå online og diagnosticere og
optimere maskinerne og dermed tilbyde deres kunder en serviceaftale.«
Opgraderer og retter via nettet
FL Smidth er en af de store virksomheder, som bruger fjernadgang i stor
stil. Flere end 1.000 gange om måneden besøger FL Smidths automations
division kundernes systemer via nettet, og mulighederne udvides hele tiden, fortæller Hassan Yazdi, der er
souschef i divisionens softwareafdeling.
»Før kunne vi bruge fjernadgang
til at overvåge udstyrets status på fabrikkerne. Nu kan vi gå ind og ændre
parametre, opgradere og lægge rettelser ind i systemet. Vi bruger det mere
og mere. Det er efterhånden blevet en
nødvendighed,« siger han.
Virksomhedernes it-afdelinger er
de seneste år begyndt at tø op med
hensyn til at tillade direkte netadgang ind til produktionsanlæg.
»Den største udfordring er sikkerheden i systemet. I dag etablerer man
forbindelsen som en Virtual Private
Network-tunnel. Man laver så at sige
sit eget netværk i netværket. Det er en
anerkendt måde at gøre det på,« fortæller produktchef Per Thyme, Rockwell Automation.
Før var der nogle gange
kun én ting at gøre, nemlig
at skynde sig at købe en
flybillet til Ungarn.
Jan Skovgaard Jørgensen
Det eneste problem Jan Skovgaard
Jørgensen, Coloplast, ser ved fjernadgangen er, at nogle softwarevirksomheder ikke er åbne over for flerbrugerlicenser til deres software. Det giver begrænsninger på, hvor mange
der kan anvende systemet.
Coloplast bruger simpelt hen Windows indbyggede Remote Desktop
Connection til at opnå fjernadgangen. Remote Desktop får adgang til
en central server, som igen har adgang til produktionsanlæggene.
Jan Skovgaard Jørgensen demonstrerer også, hvordan han får adgang
til en produktionslinje i Kina. Der
går kun fem sekunder, så kan han se
alle data akkurat som den lokale operatør af anlægget.
For at få fuldt udbytte af fjernadgang har Coloplast valgt at føre ethernet helt ud til de enkelte maskiner i
alle lande. Så skal der ikke kommunikeres igennem andre protokoller end
Ethernet IP. j
LÆS MERE SIDE 16
16
TEMA / produktion / automation
Ethernet stormer frem i fabrikshallen
Behovet for kommunikation
ud til maskinerne og frekvensomformere driver den
voksende udbredelse af
ethernet som feltbus.
fjernadgang
Ethernet breder sig med overbevisende fart i fabrikshallerne. Der bliver
stort set ikke konstrueret nye produktionsanlæg i dag uden ethernet. Med
ethernet ud til maskinerne bliver det
langt lettere at trække oplysninger til
MES-systemet og styre maskiner via
fjernadgang. Det baner kort sagt vej
for digitaliseret produktion. Samti-
dig slipper virksomhederne for at køre med flere parallelle feltbussystemer.
»En af de ting, som har været med
til at drive udbredelsen af ethernet i
produktionen, er styring af frekvensomformere. Der er brug for meget
kommunikation til frekvensomformere, hvis du vil styre motorer intelligent, og ethernet har langt større
båndbredde end ældre feltbusser. I
nogle tilfælde har det været frekvensomformere, som har gjort udslaget,«
siger produktchef Per Thyme, Rockwell Automation.
Let at integrere trådløst
Antallet af sensorer, instrumenter og
aktuatorer, som kan kobles på ethernet er stærkt stigende, ligesom ether-
Enstrenget netværk
gør det hurtigere at
udvikle nye maskiner
Coloplast indfører ethernet
som feltbus helt ned til den
enkelte maskine for at få
fuld kommunikation på én
og samme standard.
fjernadgang
Det har været dyrt, men Coloplast
tror på, at investeringen kommer
igen i det lange løb. Virksomheden,
der blandt andet producerer stomiposer, har valgt at føre ethernet helt ud
til de enkelte maskiner og sensorer i
fabrikshallerne. Stort set alle gamle
feltbusser er skiftet ud med ethernet.
»Vi har besluttet i Coloplasts engineeringafdeling, at ethernet skal helt
ned i bunden af fabrikshallen. Det giver os mange fordele. Jeg er glad for,
at ethernet kommer helt ud som feltbus. Man drømmer ikke om, hvor
mange forskellige kabler der findes i
alle de forskellige netværk. Nu tillader vi kun Ethernet IP og DeviceNet,
men inden længe vil vi kun køre på
Ethernet IP,« siger ingeniør Jan Skovgaard Jørgensen, teammanager i Coloplasts engineeringsafdeling.
Det hele er meget nemmere
Han peger på flere fordele ved at have
et enstrenget system:
»Før skulle du route dig igennem
det ene og det andet net gennem gateways og bruge mapping i et fællesområde. Det kræver udvikling af en
masse software. Når man kun har én
type netværk, så bliver det hele meget
nemmere. Det betyder også, at vi bliver hurtigere til at udvikle nye maskiner, når vi kun bruger ét system.«
Allerede for nogle år siden havde
Coloplast overvejelser om at inføre
ethernet, fortæller Jan Skovgaard Jørgensen.
»Vi prøvede tidligt, men lidt for tidligt. Dengang var der problemer om-
netløsningen gør det muligt at vælge
trådløse løsninger.
»Man kan uden videre integrere
trådløs teknologi med ethernet. Det
kan man ikke uden videre med andre
bussystemer. Nu er procesinstrumenterne også kommet på ethernet,
og så begynder det hele at give mening,« siger Per Thyme.
En stor andel af den eksisterende
produktion benytter dog stadig ældre
bussystemer, men også her vælger
nogle virksomheder at udskifte feltbussen til ethernet for at få adgang til
de digitale fordele. Så feltbusstandarder som ProfiBus, ControlNet og DeviceNet er under pres.
Hidtil har virksomhedernes it-afdelinger været forsigtige med at koble produktionen på det samme ether-
net, som administrationen kører på.
For hvad nu hvis impulser fra produktionen lægger hele virksomhedens netværk ned? Virksomhederne
har ikke været vant til, at netværket i
produktionen var koblet direkte til
omverdenen.
Demilitariseret sikkerhedszone
Produktionsfolk fra en stor dansk produktionsvirksomhed fortæller, at det
har været ‘en hård proces’ at få overtalt
it-afdelingen til at koble produktionsnetværket sammen med det administrative netværk. Men i de seneste år
er der udviklet flere løsninger, som
skaber en sikkerhedszone mellem
produktion og administration, så der
ikke sker uheldige overførsler.
»Sikkerheden er utrolig vigtig. Det
Kilde: Coloplast · Grafik: MAK
TO NETKORT SIKRER COLOPLASTS NETVÆRK
MELLEM ADMINISTRATION OG PRODUKTION
En avanceret switch
på grænsen mellem
administration og
produktion forhindrer
forstyrrelser.
Coloplasts ethernetnetværk starter i
administrationen med
kontor-pc’er.
2
1
kring synkronisering og determinisme. Det er ikke noget, der bekymrer
os nu,« siger han.
Switch
Gates og switches
En risiko ved at have en online-forbindelse ud til produktionen er, at
virksomhedens administrative netværk kan få nogle slag og i værste fald
blive lagt ned af impulser fra produktionens netværk. Det imødegår virksomhederne ved at etablere kontrollerede gates mellem produktion og administration.
Hos Coloplast er produktionen og
it-afdelingen blevet enige om at investere i avancerede switche på grænsen mellem produktion og administration. Det forhindrer forstyrrelser.
Der er tale om switche til et femcifret kronebeløb, men sikkerheden går
frem for alt.
»Det er industriswitche, hvor både
it-afdelingen kan være på hjemmebane i deres side, og vi kan være på
hjemmebane i vores side,« siger Jan
Skovgaard Jørgensen.
Han viser, hvordan der er fire udgange til venstre til det adminstrative
netværk, mens der til højre er 24 udgange til maskiner og sensorer.
»Der sidder et netkort på hver side
for at øge sikkerheden. Det betyder,
at man kan brænde det ene netkort
af, men så vil det andet stadig fungere,« forklarer han.
Også ude i de enkelte maskiner er
der installeret switche, som isolerer
maskinen fra netværket og dermed
minimerer risikoen. j
Man drømmer ikke om,
hvor mange forskellige
kabler der findes i alle de
forskellige netværk.
Jan Skovgaard Jørgensen
er afgørende, at man får stillet sit netværk op på den rigtige måde. Vi har
blandt andet skrevet en stor bog sammen med Cisco, som giver anvisninger. Vi anbefaler, at man bruger firewalls, og at man har en ‘demilitariseret zone’, hvor man kun lukker op for
de porte, man har brug for, så der ikke kommer forkert trafik igennem,«
siger Per Thyme.
En tidligere indvending mod ethernet har været, at der mangler determinisme, altså at man kan være sikker på, at ordrer kommer frem til tiden. Men det er en historisk ting.
»Det er blevet løst med CIP-standarden. I dag er ethernet synkroniseret ned til 100 nanosekunder, og det
er bedre end nogen anden teknologi,« siger Per Thyme. j
PC
Ventil
Servomotor
IO-blok
Servomotor
Maskiner/
sensorer
Betjeningspanel
Firewall
Netkort 1
Netkort 2
To netkort med hver sin
IP-adresse adskiller og
isolerer de to netværk.
3
ADMINISTRATIVT NETVÆRK
PRODUKTIONSNETVÆRK
Behovet for at styre frekvensomformere har været stærkt medvirkende til at udbrede ethernet i fabrikshallen, da båndbredden er langt større end
i de ældre feltbusser. Foto: Eskil Mann
Sørensen
INA og FAG giver dig et sikkert forspring
Vi er en af verdens førende teknologivirksomheder – specielt
inden for lejer og linearprodukter, og vores varemærker INA
og FAG er synonym med kvalitet og innovativ teknologi.
Schaeffler Groups 40 udviklingscentre fordelt over hele verden
beskæftiger dagligt 5 500 medarbejdere og resultatet taler for
sig selv: årligt 1 650 patentanmeldelser og mere end 16 000
aktive patenter.
Forskning og udvikling inden for mekatronik er blot ét af vores
fokusområder. Blandt andet har vi udviklet et krankleje med
indbyggede sensorer til el-cykler, der måler drejningsmomentet
og omdrejningshastigheden. Kranklejeenheden kan som den
første af sin slags bestemme det totale moment ud fra summen
af trædekraften på henholdsvis venstre og højre pedal, hvilket
sikrer en korrekt styring af motoreffekten alt afhængigt af
terrænet.
995 004
Interesseret? – www.schaeffler.dk
18
TEMA / produktion / automation
Ren trykluft forebygger
nedbrud i produktionen
Virksomheder i hele verden
efterspørger komponenter
til trykluftsbehandling i så
stor stil, at tyske Festo har
måttet åbne en ny fabrik for
at følge med efterspørgslen.
Kunderne jagter driftssikkerhed og energibesparelser.
automation
Af Mette Mandrup mem@ing.dk
En komponent til trykluftsbehandling syner ikke umiddelbart af meget. Festos MS-serie består af en række små, firkantede komponenter, der
er klædt i en dæmpet, lysegrå farve,
men den går som varmt brød. For at
kunne følge med efterspørgslen har
Festo, der er blandt de største auto-
Ringkernetransformere
Tel.: +45 43 28 00 11
I Fax:
+45 43 28 00 12
I www.noratel.com
Membranpumper/kompressorer
til gas og væsker!
www.knf.se
KNF Neuberger AB • Tel +46 8 744 51 13
mationsvirksomheder i verden, åbnet en ny fabrik i Ungarn, som primært beskæftiger sig med trykluftsbehandlingskomponenter.
»Det handler for kunderne om at
være effektive. De vil gerne sikre deres drift af maskinerne, så de kan køre produktionen uden nedbrud,« forklarer marketingchef Michael Puggaard Holst, Festo Danmark.
Mange af de pneumatiske komponenter, man bruger på fabrikker, har
ventiler, som åbner sig ved hjælp af
luft, og de ventiler kan risikere at stoppe til, hvis luften ikke bliver rengjort.
En kubikmeter luft indeholder nemlig op til 180 millioner partikler med
forskellige former for skidt, op til 80
gram vand og til 0,03 milligram olie.
»Derfor bruger man lufttryksrenser. Den kan dels rense luften og dels
styre åbne- og lukkefunktionerne, og
det hjælper med at sikre en høj produktivitet, hvor maskinerne ikke går
ned,« siger Michael Puggaard Holst.
Trykluftsbehandlingskomponenterne gør det desuden muligt at
mindske energiforbruget.
»Det er et spørgsmål om at sikre en
god styring af den luft, man bruger.
Med disse komponenter har man
mulighed for at indsamle data på, om
der eksempelvis er utætheder eller
forbrug på et anlæg, der står stille,«
fortæller marketingchefen.
Fleksibel skalering
www.servotech.dk
Danmarks største udvalg i elektriske
aktuatorer fra 1 kg til 100 tons belastning
Servosystemer
Stepsystemer
PLC HMI IPC
Frekvensomformer
Linear aktuatorer
Planetgear
Encoder
Robot tilbehør
Rådgivning/Kursus
Software/Service
Parker EME & Neugart
Tlf. 79 42 80 80
Ifølge Festo er kunderne glade for
den store fleksibilitet, der er i udformningen af trykluftsbehandlingskomponenterne. I udgangspunktet
findes de i fire størrelser, hvor den
mindste giver et flow på 1.900 liter
luft pr. minut, og den største giver
17.000 liter pr. minut.
Desuden kan der tilføjes en række
forskellige moduler, der har forskellige egenskaber, og tilsammen giver
det adskillige muligheder for forskellige komponenter til trykluftsbehandling.
»Vi kan producere tusindvis af forskellige varianter baseret på relativt
få basiskomponenter. Det er et
enormt populært produkt, fordi det
kan bygges i henhold til de behov,
kunden har. Der kan være nogle krav
om, hvor stort luftforbruget skal være, hvor ren luften kan være, og om
det skal overvåges for, om der er utæt-
heder. Desuden er komponenterne
nemme at konfigurere, og man kan
nemt udskifte sine moduler. Hvis
kunden finder ud af, at han vil have
en flowmåler på sit anlæg, er det
nemt at sætte en nyt model på,« forklarer Michael Puggaard Holst.
To stadier i produktionen
For at sikre den højest mulige effektivitet producerer Festos nye fabrik i
Ungarn først nogle standardkomponenter, der lægges på lager, og når så
ordren tikker ind, bliver standardkomponenterne stykket sammen til
de specialiserede komponenter, kunden har efterspurgt.
»Det betyder, at det bliver billigere
at producere og dermed også billigere
LYSENDE IDÉER
TIL MODERNE PROCESANLÆG
Remote I/O fra Pepperl+Fuchs: Fleksibilitet og sammenhæng!
Den sikre vej til systemintegration
Overfører egensikre in- & output signaler til et DCS/SCADA
system eller en processtyring
Altid kompatibel med allerede eksisterende installationer
Både gamle og nye designs kan arbejde sammen på samme bus
Totalløsninger samt skræddersyede skabe
Vil du vide mere, ring: 70 10 42 10
Pepperl-Fuchs A/S
Stamholmen 173 · 2650 Hvidovre
Telefon: 70 10 42 10 · Fax: 70 10 42 11
Mail: info@dk.pepperl-fuchs.com · www.pepperl-fuchs.dk
produktnyt
festos komponenter til trykluftsbehandling sørger dels for at rense luften
og regulere lufttrykket, dels for at styre
åbne- og lukkefunktionerne i ventilerne på produktionsanlæg. Her ses håndteringssystemet Tripod Expt, der blandt
andet benytter sig af trykluft.
Foto: Festo
gaard Holst ned i den globale tendens, hvor industrivirksomhederne
skærer ned på deres energiforbrug og
forsøger at sikre sig højest mulig
driftsikkerhed.
»Det er et øget behov for den slags
komponenter, fordi man gerne vil have høj effektivitet på sine maskiner,
og man gerne vil have energieffektive
løsninger. Det har betydet, at det boomer i hele verden, og det gør det også
i Danmark,« siger han.
»Vi forventer i høj grad, at det her
fortsætter. Vi har en høj markedsandel i Danmark, Tyskland og på verdensplan. Vi rykker rigtig meget i
Asien i øjeblikket, og vi ser et kæmpestort potentiale derude.«
Festo har i juni åbnet den tredje og
sidste del af sin nye fabrik i Ungarn,
der skal øge produktionen af trykluftsbehandlingskomponenter.
Komponenterne bliver sendt fra Unfor vores kunder,« siger Festos margarn til et regionalt center i Tyskland,
ketingchef.
som sender produkterne videre ud til
Trykluftsbehandlingskomponenkunderne. j
terne rammer
ifølge
Michael
Pug
LP-114 (Danish).ai 1 2/27/2009 7:27:02 AM
Magnetlåse til potentielt
farlige maskiner
Schneider Electric har
lanceret nye kompakte
lågeswitche med indbygget magnetlås, Preventa XCSL. De skal beskytte operatører mod
potentielt farlige maskiner, der har høj inerti og
lang stoptid. Lågeswitchene forhindrer låger
eller anden beskyttelse
i at blive åbnet eller
fjernet, før maskinen er
fuldstændig stoppet. De
kan drejes 360 grader i
90-graders-trin, hvilket skulle gøre
monteringen lettere, og til at åbne lågeswitchen har Preventa på forsiden
af kontakten indbygget en aktuator,
der betjenes manuelt. Switchen fås
både i metal- og plastversioner, og
kan kombineres med et sikkerhedsmodul, en controller eller PLC.
Tlf. 44 20 70 00
www.schneider-electric.dk
Applikation til rapportering
Miracle Q-Inspect A/S lancerer et nyt
mobilt værktøj, Q-Reporter, til tidsbesparende registrering og afrapportering i mange brancher. Q-Reporter er
en applikation til smartphones, som
med få tryk på mobiltelefonen skulle
give mulighed for at udarbejde tilbud,
19
edigeret af Anders Hovgaard Pedersen.
R
Send pressemeddelelser til pinfo@ing.dk,
hvis du ønsker nye produkter omtalt
udvikle færdige rapporter eller registrere gennemgange af bygninger og
installationer med tilknyttede billeder, tekster og lydfiler. Det skulle være muligt at oprette projekter, tage
billeder, indtale kommentarer og efterfølgende slutte telefonen til computeren for at få en færdig rapport
skrevet ud på et øjeblik. Med andre
ord et alternativ til at indtaste håndskrevne noter på computeren, hente
og tilpasse billeder fra kameraet,
glemme, hvilken lokalitet billederne
hører til, eller have op til flere forskellige måder at afrapportere på.
Den tidsbesparende applikation skulle
allerede have vundet stor popularitet
blandt arkitekter, ingeniører, entreprenører og håndværkere.
Tlf. 86 18 11 17
www.q-inspect.com
Innovative løsninger pakket ind
i én plade
CEJN lancerer nu Multi-X, som er en
række håndterbare multiplader med
mulighed for at tilslutte flere hydraulikslanger og rør på én gang. Designet
skulle være udviklet under hensyntagen til brugeren for at give fleksibilitet, høj ydelse, let installation og pro-
blemfri drift. Således skulle spildtid
ved værktøjsskift være minimeret,
hydraulikken kan til- og frakobles
med resttryk, og arbejdstrykket er på
op til 35 MPa (350 bar). Der skulle ikke være risiko for fejltilslutning, hvilket er tidsbesparende og sikrer korrekt drift af udstyr. Multi-X findes i
forskellige konfigurationer og størrelser, og de to koblingsplader kan valgfrit bruges som en fast del og udstyres med et elektrisk stik.
Tlf. 33 24 57 30
www.cejn.dk
Vandbaseret rustbeskyttelse
KemBioN er en lille dansk virksomhed, som netop har udviklet og lanceret en ny temporær rustbeskyttelse,
Værn 6. Produktet adskiller sig fra
eksisterende produkter ved at være
vandbaseret og indeholder derfor ingen organiske opløsningsmidler. Det
skulle give en del fordele, når det skal
anvendes, da der ikke opstår brandog eksplosionsfarlige dampe i og ved
ventilation og arbejdssteder. Værn 6
Temporær Rustbeskyttelse er specielt
udviklet til midlertidig beskyttelse af
alle former for metaldele. Produktet
opnår vandafvisende egenskaber kort
tid efter påføring, har fuld styrke efter ca. seks timer og yder beskyttelse
i op til tre måneder.
Tlf. 26 36 40 34
www.KemBioN.dk
Totalleverandør - Kvalitet og Kompetance
Lönne Power Pack
C
M
Y
M
MY
Y
MY
K
Højeffektive motorer og gear.
Optimeret drift med den nye generation
frekvensomformere fra Yaskawa
Keeps your machinery running!
Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • info.denmark@lonne.com • www.lonne.com
20
KARRIERE
Ind imellem kunne jeg godt savne en manual
til, hvordan man får folk til at netværke.
Dorthe Bjergskov
Netværk gøder
jorden for ny
Silicon Valley
Hvordan skaber man en
intelligent klynge inden for
materialevidenskab i Øre
sundsregionen? Ved at ud
vikle verdens bedste net
værk mellem offentlige og
private aktører, mener føde
vareingeniør Dorthe Bjerg
skov. Og hun er gået i gang.
»Der findes desværre ingen opskrift på Silicon Valley. Ind imellem
kunne jeg godt savne en manual til,
hvordan man får folk til at netværke.
Én ting er at kunne netværke selv,
men det er noget helt andet at få andre til det. Det er en stor udfordring,
særligt når faciliteterne først står klar
om ti år, og parterne har travlt med
mere presserende opgaver,« siger
Dorthe Bjergskov.
forskernetværk
Konkret består ØMIC’s arbejde i at få
de forskellige parter til at mødes og
diskutere fælles behov relateret til
ESS. Det handler blandt andet om at
få belyst, hvordan der kan skabes varige bånd mellem tilrejsende forskere
og regionens forskningsmiljøer. Mødet mellem parterne sker dels på konferencer, dels på fælles studieture til
strålelaboratorier i USA og Europa.
Af Sara Rosendal sro@ing.dk
Op mod 5.000 forskere vil hvert år
strømme til Øresundsregionen for at
gøre brug af den såkaldte neutronkanon, European Spallation Source
(ESS), når den om ti år er bygget færdig i Lund. Men allerede nu er arbejdet med at skabe et innovationsmiljø
omkring de nye forskningsfaciliteter
i fuld gang.
Neutronkanonen bliver den bedste
af sin art i verden og kan gøre regionen til verdens førende inden for materialevidenskab. Men det kræver, at
jorden gødes for innovation allerede
nu, fortæller Dorthe Bjergskov, projektmedarbejder i Øresund Materials
Innovation Community (ØMIC).
»Drømmen er at skabe materialelærens svar på Silicon Valley. Men
den slags opstår ikke af sig selv. Det
kan godt være, at verdens bedste faciliteter får folk til at komme, men kun
verdens bedste netværk får folk til at
blive. Og det er vores opgave at initiere det netværk,« siger Dorthe Bjergskov.
Ambition om neutronklynge
De nye forskningsfaciliteter kommer
til at bestå af både en neutronspreder
(ESS) og en røntgenkilde (Max IV),
der begge kan bruges til at undersøge
materialesammensætning.
Forskere inden for så bredt et udsnit af discipliner som fysik, kemi,
biologi, ingeniørvidenskab og arkæologi vil benytte faciliteterne – og forhåbentlig følger industrien efter i
form af spinoff-virksomheder inden
for blandt andet mediko og cleantech, der ser en fordel i at slå sig ned i
nærheden af de nye anlæg.
Til den tid skal regionen have bygget de nødvendige veje og hoteller, ligesom industrigrunde skal være tilgængelige for nye virksomheder.
Universiteterne skal være parat med
kandidater specialiseret i materialevidenskab til at føde ind i en forhåbentlig voksende industri.
Det er disse offentlige og private
partnere, som ØMIC forsøger at bringe sammen i en slags ‘intelligent
klynge’, der kan sikre videndeling og
kommercialisering af forskningsresultater.
De skal have noget med hjem
Den bedste måde at skabe
netværk på er ved at få folk
til at foretage sig noget konkret sammen.
Dorthe Bjergskov
»Den bedste måde at skabe netværk på er ved at få folk til at foretage
sig noget konkret sammen, blandt
andet gennem rejser. Mit succeskriterium er, at parterne skal have noget
konkret med hjem hver gang – et telefonnummer eller navn på én, der kan
fremme deres eget arbejde,« siger
Dorthe Bjergskov.
Udfordringen består ofte i, at parterne har forskellige agendaer.
Grundforskeren har ikke nødvendigvis fælles interesse med de regionale
myndigheder eller forskerparker.
»Qua min baggrund som ingeniør
ved jeg, at parterne taler forskellige
sprog. Det er min opgave at få dem til
at interessere sig for hinanden alligevel – og heldigvis vil folk som regel
gerne engagere sig, når de kan se, at
det kan bringe dem ind i den absolutte elite inden for deres felt,« siger
hun.
Lægger egoet til side
Resultatet af ØMIC’s netværksindsats
vil først kunne ses om mange år, hvis
regionen bliver den sydende innova
tionsgryde, der er målet. Og for en ingeniør giver det stof til eftertanke.
»Om ti år er der ingen, der vil huske, om det var ØMIC, der bragte parterne sammen. Det kan godt være
svært ikke at kunne dokumentere sit
arbejde, når man til daglig knokler
for en sag, men jeg har lært at lægge
egoet til side og betragte mig som facilitator,« siger hun. j
Fødevareingeniør Dorthe Bjergskov har smidt forskerkitlen og lagt pipetten til side for at arbejde med noget så diffust som
netværksdannelse mellem offentlige og private partnere. Som projektmedarbejder i ØMIC (Øresund Materials Innovation Commu
nity) er hun med til at bane vejen for Øresundsregionens svar på Silicon Valley bare inden for materialelære. Foto: Das Büro
148
nye
job
Silkeborg Forsyning Projektleder
Syddansk Universitet Projektleder
Aalborg Universitet Institutleder
FLSmidth Engineers
Force Technology Projektleder m.fl.
Skive Kommune Afløbsingeniør
Neutronkanon kan
skyde gang i nyt
ingeniørmarked
En ny og lovende karrierevej
tegner sig for danske ingeniø
rer, hvis det lykkes at gøre
Øresundsregionen til globalt
centrum for materialeviden
skab. Udenlandske forskere
har allerede fået øjnene op
for mulighederne.
vækstcenter
Af Sara Rosendal sro@ing.dk
‘En guldappelsin i vores turban’. Sådan formulerer Kim Lefmann lektor
i nanofysik på Niels Bohr Institutet
etableringen af den såkaldte neutronkanon, European Spallation Source
(ESS), i Lund.
Et projekt, der kan sætte Øresundsregionen på det videnskabelige verdenskort og skabe adskillige nye ingeniørarbejdspladser, hvis det lykkes
at skabe det innovative miljø af offentlige-private partnerskaber omkring anlægget, der er udsigt til.
»Det kan blive kæmpestort det her.
Det bliver verdens bedste anlæg af
sin art. For 30 år siden var Grenoble,
der huser et lignende anlæg, bare en
søvnig alpeby. I dag er det en højteknologisk metropol. Det samme kan
ske her,« siger Kim Lefmann.
Klynger genererer nye job
Forventningen er, at op mod 5.000
materialevidenskabelige forskere inden for både ingeniør- og naturvidenskab hvert år vil søge om stråletid på
anlæggene, der kommer til at bestå af
både en neutron- og røntgenkilde. Og
på svensk side er Douglas Almquist,
vicedirektør i erhvervsorganisationen Invest Skåne, i fuld gang med at
forberede regionen på de nye erhvervsog forskningsmuligheder.
»Der er et enormt potentiale i forhold til at skabe nye arbejdspladser.
Det gælder både i anlægsfasen inden
for byggeri og højteknologisk udstyr.
Men også på langt sigt inden for spin
off-virksomheder og offentlig forskning,« siger han.
ESS ventes først klar om ti år, og
ifølge Douglas Almquist er det endnu svært at sige, hvor mange arbejdspladser der kan blive tale om. Der findes ingen samlede undersøgelser på
området, hverken på dansk eller
svensk side.
Heller ikke hos Copenhagen Capacity vil udviklingsdirektør Kim Bek
give et bud:
»Men vi ved af erfaring, at den form
for klynger genererer job i sig selv.«
Et af de steder, der helt sikkert skal
oprettes nye stillinger, er på Data Management Center, det kommende datacenter for ESS, der får til huse i København.
Udlandet ser mod Danmark
På Niels Bohr mærkes allerede en stigende interesse, både blandt egne
studerende og fra udlandet. For nylig
modtog instituttet 80 ansøgere fra
hele verden til en post.doc., hvilket er
ti gange så mange som normalt. Det
tolker Kim Lefmann som et tegn på,
at det internationale fagmiljø allerede har fået øjnene op for mulighederne i Øresundsregionen.
Men han advarer mod at tro, at succesen kommer af sig selv:
»ESS er en guldappelsin i turbanen, men vi kan ikke bare lægge os
ned og vente på, at folk begynder at
interessere sig for materialevidenskab. Der er et stort forarbejde, der
skal gøres.«
Niels Bohr er derfor sammen med
andre universiteter i Øresundområdet i gang med at promovere samarbejdet med ESS, bl.a. gennem en
række specialkurser inden for materialevidenskab. Og de studerende følger efter. Stadig flere specialiserer sig
inden for røntgen- og neutronspredning, og der er generelt rift om at være med i projekter, der relaterer sig til
ESS, fortæller Kim Lefmann.
Store virksomheder spiller en rolle
Selv om Danmark er kendt for at have
et stærkt forskningsmiljø inden for
neutron- og røntgenstråling, skal der
flere spillere på banen, hvis regionen
skal rykkes op blandt verdens føren
de inden for materialevidenskab, mener Finn Valentin, professor på Institut for Innovation, Copenhagen Business School.
Erfaringen viser, at de private forskermiljøer i de store danske virksomheder spiller en stor rolle i forhold til at skabe innovationsmiljøer.
Et eksempel er Novo Nordisks rolle i
det danske biotekeventyr.
»Når forskere fra anerkendte virksomheder som Novo springer ud
som iværksættere, har de ofte lettere
ved at skaffe sig venturekapital end
deres offentlige kollegaer. Vi må nok
sige, at de virksomheder, der beskæftiger sig med materialeforskning i
Danmark, ikke har samme kaliber
som Novo, og vi kan derfor ikke vente, at de kan virke som drivkraft i
samme grad,« siger Finn Valentin.
Han mener, der er al mulig grund
til at forvente et stort innovationspotentiale med etableringen af ESS,
men stiller spørgsmålstegn ved den
danske parathed. Bl.a. peger han på
behovet for at etablere offentligt finansierede forskningsprogrammer
inden for materialelære.
Selv er han i øjeblikket i færd med
at kortlægge forskningsaktiviteter og
netværk omkring neutronstrålingsanlægget ved Oak Ridge National Laboratory i USA.
»Vi er nødt til at forstå, hvordan forskerne interagerer ved de eksisterende anlæg, for at kunne sikre kommercialisering af den fremtidige forskning ved ESS. Det kunne bl.a. være at
have forskere, der har en dobbelt tilknytning – både til anlægget og til industrien,« siger Finn Valentin. j
Farvandsvæsenet Ingeniør
NKT Flexibles El- og maskiningeniør
Babcock & Wilcox Vølund Lead Engineer
21
FLERE JOB PÅ SIDE 24,
PÅ JOBFINDER.DK
OG PÅ VERSION2.DK
Sådan!
får du succes i dit første job
Overgangen fra livet som
studerende til virkeligheden
som fastansat lønmodtager
kan være svær. Kim Staack
Nielsen giver her fem gode
råd om, hvordan det første
job kan blive en solid plat
form for din videre karriere.
Følg regler og snus til kulturen
Få styr på både formelle og uformeller
regler. Det første kan du ofte klare ved
at læse personalehåndbogen eller
spørge dig for. Det er straks sværere
med de uformelle regler og traditioner.
Derfor er det en god idé at lure af,
hvad dine kolleger gør. Snus til kultu
ren og find ud af, hvad der er tradition
for at gøre i konkrete situationer. Selv
om der f.eks. ikke er formelle påklæd
ningsregler, så klæd dig på en måde, så
du ikke stikker for meget ud.
Bed om tilbagemelding
I begyndelsen af ansættelsen er det
særlig vigtigt at være i dialog med din
chef. Sørg for som mininum at tage en
samtale med chefen to uger før prøve
periodens udløb eller seks måneder
efter din ansættelse. På den måde kan
du få svar på, om virksomheden er til
freds med din indsats, og du kan sætte
fokus på det, der undrer dig eller gør
din dagligdag besværlig, f.eks. at du
mangler værktøj til at udføre dit arbej
de eller har brug for oplæring for at lø
se dine opgaver tilfredsstillende.
glem alt om Kloge-Åge
Selvfølgelig ønsker din nye arbejds
plads at få al den ny viden, du kommer
med til organisationen. Men del din vi
den med kollegerne på en måde, så de
ikke føler, at de er bagud. Prøv i stedet
af finde ud af, hvad du kan lære af de
erfarne kolleger. Hvis du udnytter de
res kompetencer, kommer du hurtigere
ind i den arbejdsrytme, der findes i or
ganisationen, og du kan bidrage med
kompetencer dér, hvor de er svage.
Brug facebook med omtanke
Nogle virksomheder har formelle reg
ler, der klart siger, at du ikke må bruge
sociale medier i arbejdstiden og kun
må gå på hjemmesider, der er relevan
te for dit arbejde. Hvis der ingen regler
er, så begræns brugen. Det er helt na
turligt at tage en fem minutters pause,
hvor man henter kaffe, eller bladre
avisen igennem. Bruger du Facebook
eller Twitter på samme måde, kan det
ikke genere nogen.
involvÉr dig
Lær dine kolleger at kende ved at del
tage i sociale arrangementer. Tag med
på udflugter og til julefrokost, og dyrk
firmasport. Når du lærer kollegerne at
kende i uformelle sammenhænge, er
det meget nemmere at arbejde sam
men med dem til daglig. j lw
Kim Staack
Nielsen
Bestyrelsesfor
mand i Persona
lechefer i Dan
mark og desuden
næstformand for
The European As
sociation for People Management, som
er repræsenteret i 29 lande.
Foto: Jesper Balleby
Master i
Professionel
Kommunikation
En uddannelse for dem der skal formidle på
jobbet eller ønsker at komme til det. Studiet
tager to år på deltid, foregår især på nettet
og koster pr. semester 15.000 kr.
Fagene på uddannelsen er bl.a.:
• Skriftligformidling
• Kommunikationsplanlægning
• Kommunikationiorganisationer
• Mundtligformidling
• Forandringskommunikation
• Socialemedier
Ansøgningsfrist 1. juli
Kontakt: Jody Shaw, Uddannelsesleder.
Mobil: 26 70 84 36 / Mail: jas@ruc.dk
Se også www.mpk.ruc.dk
22
Ingeniøren · Karriere · 24. juni 2011 · Annonce
Man skal have modet
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer skal læse på lektien - og huske integriteten, hvis de vil være andet
end ’fyld’. Men indsigten og indflydelsen er det hele værd, siger to repræsentanter
KOLOFON:
IDAvisen er
medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA,
og siderne redigeres af IDAs kommunikationsafdeling.
Holdninger og
synspunkter tegner foreningens
politik og har
ingen sammenhæng med bladet
Ingeniøren i øvrigt.
Ingeniøren er
meningsmæssigt
uafhængigt af IDA.
Redaktør:
Johs Krarup
jkr@ida.dk
Kalvebod
Brygge 31-33,
1780 Kbh. V
Af Karen Witt Olsen
indflydelse,” siger Carsten Rønnow
Lodahl.
750 medarbejdere på NNE Pharmaplan valgte i 2009 Søren P. Andersen som et af deres 3 bestyrelsesmedlemmer, og det er arbejdsmiljøkonsulenten stolt af.
”Det er tredje gang, jeg bliver
stemt ind. Pladsen ved bestyrelsesbordet er jo ikke noget man arver,
men noget man fører valgkamp for
og bliver valgt til. På grund af den diskretion, der er nødvendigt for bestyrelsesarbejdet, kan jeg ikke engang
fortælle, hvordan jeg forvalter kollegaernes tillid,” siger han.
Som privatansatte i fx et aktieselskab med flere end 35 ansatte, kan
medarbejderne vælge medlemmer
til bestyrelsen - svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges på selskabets generalforsamling.
Søren P. Andersen er således et af
tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i den i alt otte personer
store bestyrelse for NNE Pharmaplan, der er et datterselskab til
Novo Nordisk A/S.
Takt og tone
Det kan Søren P. Andersen nikke
genkendende til. Han fortæller desuden, at der findes et sæt uskrevne
regler for bestyrelsesarbejdet.
”Man tager fx ikke noget op under
’eventuelt’, uden at have informeret
formanden først. Og man holder en
pæn og høflig tone,” siger arbejdsmiljøkonsulenten fra NNE Pharmaplan.
Begge medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer understreger, at de
får et unikt indblik i deres virksomheders strategi og økonomi - samt
mulighed for at holde fast i medarbejdernes vinkel.
Det er således ikke for pengenes
skyld, at de er med: Carsten Rønnow
Lodahl får time-til-time aflønning for
sit bestyrelsesarbejde, mens Søren
P. Andersen donerer sit bestyrelseshonorar til en medarbejderfond.
At turde turde
”Min viden om NNE Pharmaplan er
stor – ofte større end fx min afdelingsleders, og det er spændende.
Som bestyrelsesmedlem er man
med til at træffe store beslutninger.
Og som ham med den daglige gang
’på gulvet’, kan man åbne øjnene
hos de andre bestyrelsesmedlemmer. Men det kræver alt sammen, at
man har modet,” siger Søren P. Andersen.
Arbejdsmiljøkonsulenten fortæller,
at formanden for bestyrelsen i NNE
Pharmaplan samtidig er økonomidirektør for Novo Nordisk.
”Det kræver integritet og mod at
spørge eller få ført til protokols, at
man er imod, når der er fyldt med
chefer ved bestyrelsesbordet. Men
FAKTA
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
Søren P. Andersen
61 år
Både Søren P. Andersen (tv) og Carsten Rønnow Lodahl har oplevet det høje tempo og behovet for at
være velforberedt. (Foto: Sif Meincke)
Arbejdsmiljøkonsulent hos NNE Pharmaplan
(datterselskab af Novo Nordisk A/S)
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem siden
2001
kan man ikke sige til og fra, er man
bare fyld og spilder kollegaernes
stemmer og tillid, synes jeg.”
Godt forberedt
Det er bare et halvt år siden, at Carsten Rønnow Lodahl blev ét af NIRAS
A/S’ 3 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. Det rådgivende ingeniørfirma har 1.200 ansatte spredt
ud på mange forretningsområder, og
det gør bestyrelsesarbejdet specielt
spændende, forklarer projektlederen.
Det udfordrende for et nyt besty-
relsesmedlem er at danne sig en velbegrundet mening om de alsidige
punkter på dagsordenen. Carsten
Rønnow Lodahl bruger i alt 10-15 timer på hvert af årets 4 bestyrelsesmøder – det inkluderer bl.a. forberedelse, referatlæsning og selve mødet.
”Både niveau og tempo er højt på
bestyrelsesmøderne. Bestyrelsesformanden er økonomiprofessor og flere medlemmer er direktører, og der
bliver truffet mange beslutninger.
Man skal være grundigt forberedt og
vaks, hvis man vil sige noget og have
SYNSPUNKT
Desuden tillidsvalgt, medlem af samarbejds-
udvalget samt Akademikerklubbens bestyrelse
Carsten Rønnow Lodahl
42 år
Projektleder hos Niras A/S
Medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem siden
foråret 2011
Desuden formand for kontakt- og samarbejds-
udvalg øst
Er du medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem, vil
IDA gerne i kontakt med dig. Tilmeld dig lDAs
mailingliste og få fx relevant rådgivning og tilbud
om efteruddannelse: Helle Elsing hls@ida.dk
NOTER
Af Morten Brok
Gentsch, formand
for IDA Privat
Det er efterhånden de fleste bekendt, at itvirksomheden CSC er i konflikt med de
af firmaets ansatte, der er medlemmer af
Prosa. Omdrejningspunktet er ledelsens
krav om en reduktion af medarbejdernes
løn og fratrædelsesordninger. Firmaet har
mange offentlige kunder som Skat og politiet.
Med Prosa-medlemmernes nej til et
mæglingsforslag, er konflikten yderligere
optrappet. CSC lockoutede en del af
Prosa-medlemmerne og hyrede vikarer
ind i stedet. Det sidste har Arbejdsretten
slået fast er i strid med loven.
Og hvad bliver det næste ved CSC? Ingeniørforeningens medlemmer, der er ansat af CSC, har også en overenskomst.
Den er til forhandling til næste år.
Det er jo også en gensidig aftale, som er
Den danske model
er under pres
indgået med ledelsen. En aftale, man ikke
bare løber fra. Så jeg håber da, at den
amerikansk ejede virksomhed snart får
lært at genforhandle aftaler med medarbejderne og deres fagforeninger på en ordentlig måde. Underforstået at man ikke
presser medarbejderne i konflikt endsige
bruger konflikt som første pressionsmiddel.
Ingeniørforeningen støtter selvfølgelig
Prosa under konflikten med CSC.
Tilsyneladende mener CSC’s ledelse, at
det udelukkende drejer sig om at presse
medarbejdernes løn længst muligt nedad.
Heldigvis har vi meget andet at byde på
her i landet.
Vi har set og ser desværre store problemer med lukning til følge inden for ingeniørtunge virksomheder såsom Motorola
i Aalborg, Texas Instruments og nu også
Nokia. Alt dette sker, mens regeringen har
reduceret i flexicurity-modellen ved at reducere dagpenge perioden fra 4 til 2 år.
Vi venter spændt på at se, hvad der
kommer til at ske med Sony Ericsson, der
har bebudet en flytning af en del af udviklingsarbejdet til Danmark. Dermed
har vi lov at håbe, at der bliver flere ingeniørarbejdspladser her i landet.
Mange prognoser tyder på, at vi i løbet
af de kommende år vil opleve en stigende
efterspørgsel på ingeniører og andre med
en teknisk naturvidenskabelig uddannelse. Så måske skulle CSC’s ledelse overveje
igen, om det er klogt at fare hårdt frem
mod medarbejderne.
Tast din nummerplade
I starten af juni lancerede
IDA Forsikring som de første i Danmark en forsikringsberegner, hvor man
blot skulle indtaste sin
nummerplade for at få fraprisen på en bilforsikring.
Indtil videre har over 6.400 tastet deres
nummerplade, og forsikringschef Nils
Holm Jørgensen er ikke i tvivl om grunden.
”Der er altid et ønske om gode forsikringer til lave priser. Vi gør det nu så let som
muligt at finde frem til vores priser. Det er
ved blot at indtaste et minimum og lade
automatiske opslag klare resten.”
Beregneren kan afprøves på idaforsikring.dk og på smartphones. Når det også
er muligt at tjekke prisen på sin smartphone, er det for at møde medlemmet netop
der, hvor behovet opstår og på nemmest
tilgængelige måde. Telefonen er altid med,
hvis der fx ses på en brugt bil.
Tjek fraprisen på netop din bil: Scan
barcoden eller gå ind på www.idaforsikring.dk
Ingeniøren · Karriere · 24. juni 2011 · Annonce
NYT FRA IDA SJÆLLAND
SERIE
Afsted for at hjælpe
Organisationen Ingeniører Uden
Grænser (IUG) sender ingeniører
og andet teknisk personale til ud-
landet for at hjælpe – efter naturkatastrofer og krige, eller hvis en
fattig landsby ikke selv kan lægge
fx vand og el ind i en nye skole. Ar-
bejdet er frivilligt og ulønnet. IDAvisen præsenterer en serie portrætter med de, der har været af sted
og de, der er ude
Andet og mere
end katastrofer
Formanden for Ingeniører Uden Grænser har skaffet organisationen flere medlemmer, penge og projekter - og sender nu endnu flere ud i verden for at hjælpe
Af Karen Witt Olsen
Da Steen Frederiksen tiltrådte som ny formand
for Ingeniører Uden
Grænser (IUG) i 2007
havde organisationen 200
medlemmer, en indkomst
på omkring 100.000 kr.
og ydede fortrinsvis katastrofehjælp.
På 4 år har foreningen
udviklet butikken til at
omfatte 700 medlemmer,
skaffet bidrag for i alt 2
mio. kr. og sender nu
også frivillige ingeniører
af sted til fattige udviklingsområder.
”Når medlemmer henvender sig hos os, er de
parate til at hjælpe nu. Vi
kunne ikke fastholde dem
med et jordskælv eller en
oversvømmelse om året.
Derfor har vi bredt aktiviteterne ud og bygger nu
fx en skole i Sierra Leone
og arbejder på et vandprojekter i Afghanistan
samt landbrugsudvikling i
Mali ,” fortæller Steen
Frederiksen.
Organisationen yder
stadig hjælp i forbindelse
med krige og naturkatastrofer. Ingeniører og andre teknikere fra IUG har
fx været udsendt for at
bygge nødboliger i Haiti
og i Pakistan.
En god gerning
Arbejdet for Ingeniører
Uden Grænser er frivilligt
– og ulønnet. En ’udstationering’ varer typisk 6 til
8 uger. IUG betaler rejsen
23
og opholdet men ingen
løn. En udsendt er typisk
enten en yngre eller pensioneret ingeniør, fortæller formanden.
”De unge vil gerne have
noget praktisk erfaring og
noget til cv’et. De ældre
fungerer som sparringspartnere herhjemmefra
og sikrer, at kvaliteten af
de unges arbejde er i orden. Eller de rejser selv af
sted. Begge grupper vil
gerne gøre noget godt –
og synes, det er mere givende fx at rydde op efter
krigen mellem Israel og
Hizbollah end at være arbejdsløs eller spille golf,”
siger Steen Frederiksen.
Send flere penge
Formanden for IUG er
selvstændig som rådgivende ingeniør – fortrinsvis som international
Contract Manager og lige
nu med vindmølle-projekter i Rumænien og Sydafrika. Derudover er Steen
Frederiksen lige blevet
valgt til præsident for den
internationale paraplyorganisation Engineers Without Borders International (EWB Int.).
”Ingeniører Uden Grænser er nu i højere grad
selvkørende, så jeg kan
bruge kræfter på EWB Int.
– organisation og fundraising. Der er 50 medlemsorganisationer over
hele verden men slet ingen penge. Mit mål er at
skaffe midler og få udviklet vores samarbejde og
j Ingeniører Uden Grænser (IUG)
j Stiftet 2001
j 700 medlemmer – heraf 200
studerende
j Sender frivillige til områder ramt
af katastrofer eller fattigdom
j Primært finansieret af bidrag fra
firmaer og private fonde
j Omsatte i 2010 for 2 mio. kr.
j Medlemmet
j Steen Frederiksen
j 66 år
j Udd. civilingeniør, 1968
j Selvstændig rådgiver siden
1997
j Tidl. bl.a. international direktør i
Carl Bro og Rambøll
j Formand for IUG siden 2007
j Formand for Engineers Without
j Borders Int. (EWB Int.) siden
2011
videndeling,” fortæller
Steen Frederiksen.
Formanden for IUG ønsker sig fx, at viden fra de
mange projekter, EWBs
medlemmer udfører
rundt om i verden, samles op og stilles til rådighed på tværs i organisationen, så man ikke starter
forfra hver gang.
”I Danmark har vi været gode til at skaffe penge fra fonde og private
virksomheder og senest
fra Danidas Projektpulje.
Vi appellerer til firmaernes Corporate Social Responsibility, og de er glade for at skrive om deres
bidrag i årsrapporten. Det
skal vi arbejde videre
med,” siger Steen Frederiksen.
Storebæltsbroens pyloner
En storslået tur op i Storebæltsbroens 254 meter
høje pyloner i fint solskinsvejr. Det oplevede 18
medlemmer af Byggeteknisk Gruppe, Sjælland fredag 13. maj.
Kim Agersø Nielsen fra
Storebæltsforbindelsen
bød velkommen og efter
en god uddybende gennemgang om Storebæltsforbindelsens konstruktioner, data og økonomital,
fortalte han, at Storebæltsforbindelsen dagligt
befærdes af 30.000 biler,
enkelte dage op til
45.500 biler. Disse trafiktal er ca. 15 år forud for
prognoserne der blev opsat i 1990-erne. Endvidere blev fortalt om at ankerblokkene vejer lige så
meget som Danmarks
samlede befolkning, samt
at 25.000 skibe årligt
passerer Storebæltsforbindelsen, hvor radarsystemer sørger for at skibe
i tide bliver advaret hvis
de kommer for tæt på
broens konstruktion.
Efter et godt foredrag
gik turen med bil ud til
den østlige pylon og turen gik i 2 hold med elevatoren op til pylonens
øverste dæk. Herfra er
der et formidabelt udsigt
til Korsør by og havn og
de nylig opførte 7 havvindmøller, der årligt producerer 66 Gigawatt. Dagen sluttede med mange
spørgsmål en sandwich
og en øl/ vand.
Preben Grønlund
Byggeteknisk Gruppe,
Sjællands Region
Stor interesse
BYG Sjælland er et fagteknisk udvalg, som holder kurser, studieture og
andre arrangementer inden for byggeri og anlæg,
bygningsteknik og bygningskultur. Vi har cirka
20 arrangementer om
året og vi oplever en rigtig
god tilslutning til de forskellige arrangementer.
Det er vi rigtig glade for og det inspirerer os i bestyrelsen til at lave endnu
flere arrangementer for
medlemmerne.
I 2011 har vi blandt andet lavet arrangementer
såsom jurakurser med fokus på ansvar og risiko
ved uforudsete hændelser
i bygge- og anlægsprojekter, og en tur til Samsø
hvor vi besøgte øens
Energiakademi og hørte
om de forskellige energi-
projekter som tilsammen
gør Samsø selvforsynende med energi. Vi har været på besøg på Gavnø
med imponerende rundvisninger i parken og i det
barokke eventyrslot med
den største private malerisamling i Norden. Et arrangement på Storebæltsforbindelsen med et
besøg øverst i østbroens
pyloner har været vores
største succes idet arrangementet var fuldtegnet
på få dage.
Senere på året planlægger vi blandt andet et besøg på det nyåbnede
Danmarks Vej- og bromuseum, en sejltur til Flakfortet i Øresund, et besøg
på Vikingeskibsmuseet og
et kursus i mangelgennemgang og aflevering af
bygge- og anlægsprojek-
ter. Og herudover et besøg i den restaurerede historiske have på Løvenborg gods og en studierejse til Berlin til oktober.
Der er nu 742 IDA
medlemmer, som hver
måned gratis modtager
BYG Sjællands nyhedsmail med en omtale af
vores kommende arrangementer. Du kan også
tilmelde dig til vores nyhedsmail ved henvendelse til IDA på telefon 3318
9741 eller log ind på ida.
dk > Min side > Mine nyhedsbreve > IDA Sjælland
- sæt flueben ud for BYG
Sjællands nyhedsbrev og
gem ændringer.
Vi glæder os til også at
se dig til BYG Sjællands
kommende arrangementer.
Finn Hansen,
formand for BYG Sjælland
Dans til symfoniorkester
André Rieu og hans 50
mands store Strauss-orkester i Hannover var en så
stor oplevelse for deltagerne, at deltagerne opfordrede os til at lave et
lignende arrangement til
næste år.
Vi havde fået billetter
lige foran scenen, og med
vanlig tysk grundighed
startede koncerten præcist kl. 20 med, at orkesteret vandrede ind til fuld
musik og klapsalver. Alle
tilskuerne fik fuld valuta
for pengene af et veloplagt orkester, som fortolm Steen Frederiksen er netop blevet valgt til præsident for IUG’s internationale organisation. (Foto: Sif Meincke)
kede det klassiske repertoire på deres helt egen
måde.
På busturen til Hannover blev vi godt underholdt af rejseguiden og
chaufføren fra Riis Rejser.
På hjemturen havde vi
lige et par timer i byen
Celle.
Vinrejse
Husk ”Vinrejse til Tjekkiet” med afrejse 16. september 2011 (arrangementsnr.123252) har tilmeldingsfrist 1. juli. Derudover er følgende arran-
gementer på bedding: Festivalen Lys over Lolland,
tur til Gavnø Slot, Indeklima med SEAS/NVE, Lær
Internettet at kende, Analyser dine besøgende på
din hjemmeside med
Google Analytics, teater aftener m.m.
Vi er glade for opbakningen til vore arrangementer
og opfordrer også IDA
medlemmer udenfor vores
område til at tilslutte sig
vores IDA nyhedsbrev.
Henvendelse: Se nedenfor.
Nina Balslev
Sydsjællands Afd.
IDA SJÆLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding
Spørgsmål til regionens arrangementer: Lisa Jeggesen telefon 3318 9741, lis@ida.dk
24
Ingeniøren · Karriere · 24. juni 2011
LEDIGE STILLINGER
Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen:
Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00
Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.
Kontakt:
Thomas E. Hansen
Stefan Djokic
3326 5358
3326 5391
Annoncecentret:
Karin Pagh
Janne Lærkedahl
3326 5387
3326 5319
Vi sørger for hjemkaldelse af
materialer, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a.
Fax: 3326 5303
E-mail: stillinger@ing.dk
Internet: www.ing.dk/annoncer
The Norwegian University of Science and Technology (NTNU) in Trondheim
represents academic eminence in technology and the natural sciences as well as
in other academic disciplines ranging from the social sciences, the arts, medicine,
architecture to fine art. Cross-disciplinary cooperation results in innovative breakthroughs and creative solutions with far-reaching social and economic impact.
Faculty of Engineering Science
and Technology
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved
Aalborg Universitet (AAU) søger til Institut for Kemi
og Bioteknologi en visionær leder, der har lyst til at
indgå i ledelsesarbejdet på et moderne og udviklingsorienteret universitet. Ansættelsen sker på åremål i
en 4-årig periode med mulighed for forlængelse i tre
år uden opslag.
Institut for Kemi og Bioteknologi har fem sektioner,
som er placeret i Aalborg, København og Esbjerg.
Instituttet har over 175 ansatte og en omsætning på
over 110 mill. kroner i 2010. Instituttets aktiviteter
spænder bredt fra grundvidenskabelig forskning inden
for kemi og biologi til de ingeniørfaglige områder,
bioteknologi, miljøteknik og kemiteknik med forskning på højt niveau inden en række områder såsom
uorganiske materialer, supramolekylær kemi, separationsteknik, kemometri, miljøkemi, jord- og grundvandsforurening, biologisk spildevandsrensning,
miljømikrobiologi, biobrændstoffer og bioraffinaderier, genomics og transcriptomics af planter og bakteriesystemer samt proteinkemi og proteinstruktur.
Instituttet er ledelsesmæssigt organiseret med et
ledelsesteam bestående af institutlederen, sekretariatslederen og lederne af de fem sektioner. Det vil
være en oplagt ledelsesmæssig mulighed at arbejde
med at konsolidere ledelsesteamet og evt. udvide
det med en viceinstitutleder.
Opgaver
Som institutleder er du i samarbejde med dekanen
ansvarlig for, at fakultetets strategi udmøntes i hele
organisationen. Du skal varetage instituttets daglige
ledelse, herunder planlægning og fordeling af medarbejdernes opgaver, og du er tillige overordnet
ansvarlig for kvaliteten af den forskning, undervisning og videnspredning, der leveres af instituttets
ansatte. Som institutleder skal du fastholde og videreudvikle instituttet som et attraktivt stærkt internationalt
forskningsmiljø med et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Kvalifikationskrav
Du skal være en internationalt anerkendt forsker på
mindst lektorniveau, have indsigt i instituttets faglige
områder og have lyst til ledelse. Erfaring med personaleledelse er en fordel. Desuden indeholder stillingen
økonomisk ledelse, forskningsledelse og projektledelse.
Det er vigtigt, at du har visioner for udvikling af instituttet, og at du formår at bringe de tre campusser mere
sammen samt at skabe øget synergi mellem dem.
Det forventes, at du har indsigt i forskningens og de
videregående uddannelsers samspil med det omgivende samfund, og at du har erfaring med organisering af forskningsmiljøer. Gode samarbejds- og
kommunikationsevner er en selvfølge.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen,
er du velkommen til at kontakte dekan Eskild Holm
Nielsen på tlf. 2944 8337 eller via e-mail:
dekan-teknat@adm.aau.dk
Ansættelse sker i henhold til AC-overenskomsten
med tilhørende protokollater. Aalborg Universitet vil
være indstillet på at forhandle individuelle tillæg i
forhold til ansøgers kvalifikationer.
Ansøgningen skal indeholde dokumentation for
- Uddannelse
- Videnskabelige kvalifikationer
- Ledelsesmæssige kvalifikationer
- Erfaring med eksternt samarbejde
Ansøgningen skal derudover indeholde oplysninger
om personlige data og tidligere ansættelsesforhold m.m.
Dekanen nedsætter et ansættelsesudvalg med
repræsentation af det videnskabelige personale, det
teknisk-administrative personale og de studerende.
Dekanen er formand for udvalget.
Læs det fulde stillingsopslag og søg stillingen
via følgende link:
https://stillinger.aau.dk/show.php?list=1968
Department of Civil and Transport Engineering
Up to 7 PhD positions
available within Arctic
Technology at NTNU and UNIS
The Norwegian University of Science and Technology (NTNU), Trondheim,
Norway is hosting the new Research Based Innovation Centre Sustainable
Arctic Coastal and Marine Technology. The centre is financed by the Research
Council of Norway and the industry. Up to 7 PhD positions are available
within the centre at NTNU and at the University Centre on Svalbard (UNIS),
Longyearbyen, Norway. Professor Sveinung Løset is leading the centre in
close collaboration with UNIS and SINTEF.
The following positions are available:
– PhD # 1. Properties of tides, sea currents and waves in the Arctic seas.
Contact persons: Aleksey Marchenko, Raed Lubbad and Sveinung Løset
– PhD# 2. Physical-mechanical properties and extent of coastal
permafrost. Contact persons: Stein Olav Christensen and Lars Grande
– PhD# 3. Constitutive models for frozen soils.
Contact person: Thomas Benz
– PhDs# 4 and 5. Constitutive models for ice rubble, both numerical (FEM)
and experimental investigations. Contact person: Knut V. Høyland
– PhD# 6. Field observations and numerical modelling of drift of sea ice
and icebergs. Contact persons: Aleksey Marchenko, Sveinung Løset and
Knut V. Høyland
– PhD#7. Modeling of erosion rates and erosion mechanisms in coastal
permafrost. Contact person: Maj Gøril Bæverfjord and Lars Grande
Contact details:
• Professor Aleksey Marchenko, aleksey.marchenko@unis.no,
office + 47 79 02 33 65 / mobile + 47 915 52 552
• Professor Lars Grande, lars.grande@ntnu.no, mobile + 47 926 56 733
• Professor Thomas Benz, thomas.benz@ntnu.no, mobile +47 919 92 240
• Professor Knut V. Høyland, knut.hoyland@ntnu.no,
office + 47 73 59 46 32 / mobile +47 93 87 91 70
• Professor Sveinung Løset, sveinung.loset@ntnu.no,
office + 73 59 46 29 / mobile + 47 907 55 750
• Associate Professor Raed Lubbad, raed.lubbad@ntnu.no,
office + 47 73 59 / mobile + 47 478 10 422
• Maj Gøril Glåmen Bæverfjord maj.g.baverfjord@sintef.no,
office + 47 73 59 48 65 / mobile + 47 915 94 332
• Stein Olav Christensen, stein.christensen@sintef.no,
office +47 73 59 45 97 / +47 905 87 861
The application deadline is 20 July 2011.
Please see full announcement at http://www.nettopp.ntnu.no
Ansøgningsfrist: 22. august 2011.
De vidt forgrenede aktiviteter på Aalborg Universitets
Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet er med til at
forme den verden, vi lever i, og den teknologi, vi
omgiver os med. Fakultetets 12 institutter, 1300
ansatte og 6000 studerende dækker hele det tekniske
og naturvidenskabelige område, og den fælles målsætning er at drive skelsættende forskning og undervisning.
Læs mere om Aalborg Universitet på www.aau.dk
Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, teknisk-,
naturog sundhedsvidenskab.
Hent din Version2 App til iPhone og Android her
Love IT!
Din Version2 App venter på dig
IT FOR PROFESSIONELLE
Jobbnnorge.no
Institutleder til Institut for Kemi og Bioteknologi
Vækst giver muligheder
Især for el- og maskiningeniører
Er du el- eller maskiningeniør, eller er du ingeniør med interesse for arbejde i offshore-sektoren?
Så er det måske dig, vi har brug for.
Der er tre virksomheder i verden, der laver fleksible rør til offshore-industrien. NKT Flexibles er en af dem, og vi
har nu mere travlt end nogensinde før.
Til vores fabrik i Kalundborg søger
vi el-ingeniører med kendskab til
bl.a.:
• Automation
• Fejlsøgning og optimering
• Reguleringssystemer (SCADA og
MES) og PLC programmering i
Siemens S7
• Evt. lederansvar
Til fabrikken søger vi også maskiningeniører med kendskab til bl.a.:
• Værktøjs- og procesudvikling til
avanceret 24/7-produktion
• Maskiner og teknologi inden for
metal- og plastbaseret produktion
• Materialer (stål og plast)
Vores ingeniørafdelinger i Brøndby
søger nyuddannede og erfarne ingeniører med viden inden for:
•
•
•
•
Styrkelære
Offshoreteknik
Udmattelse
Materialer (metaller og polymerer)
Hvis du har erfaring inden for FEM,
termodynamik og strømningslære er
det en fordel, men ikke et krav.
NKT Flexibles er en dansk, videnstung
virksomhed, der har såvel udvikling som
produktion inden for landets grænser, og
som har kunnet udnytte nærheden mellem udvikling og produktion til at skabe
solide, teknologisk avancerede løsninger.
Vi er i stærk vækst, med udvidelser i
2010 og en helt ny fabrik i Brasilien med
planlagt åbning 2013, og vores kultur er
stærkt præget af vores kerneværdier Innovation, Forandringsparathed, Respekt,
Lederskab, Troværdighed og Kvalitets- og
Miljøbevidsthed
Ansatte: 650
Hovedkontor: Brøndby
Produktion: Kalundborg og snart Brasilien
Læs mere om dine karrieremuligheder
på: www.nktflexibles.com
Vi søger nye kolleger
Vores Division for Energi, Klima & Miljø er i vækst. Vi søger derfor 5 nye kolleger
inden for områderne:
•
•
•
•
•
Industriel Fluid Dynamik (IFD), Projektmedarbejder
LCA og produktorienteret miljøvurdering, Projektleder
Forbrænding og forgasning af biomasse og affald, Projektleder
Energi- og Bygningsrådgivning, Bygningsingeniør
Emissionsreduktion, Afdelingschef
I Division for Energi, Klima & Miljø understøtter vi udviklingen af mere miljø, klima
og energieffektive løsninger igennem vores udbud af produkter og serviceydelser
til en bred vifte af brancher i ind- og udland.
Information om de enkelte stillinger finder du på: www.forcetechnology.com under Jobs.
FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed med ca. 1200 ansatte i Danmark,
Norge, Sverige samt Kina og Rusland.
Vi arbejder målrettet med at omsætte højt specialiseret ingeniørmæssig viden til praktiske og kosteffektive
løsninger for et bredt udsnit af brancher og industrier i Danmark og på de internationale markeder.
26
Ingeniør til afdelingen for Drift og Beredskab
Job
Du er ingeniør med velfunderet praktisk og teoretisk baggrund inden for det maritime område.
Du trives med afvekslende teoretiske og praktiske opgaver
i en udadvendt stilling, hvor du samtidig vil fungere som
sparringspartner på tværs af organisationen.
Der er tale om en selvstændig stilling, som du selv kan
være med til at præge, men det er vigtigt, at du samtidig
er holdspiller, da du daglig vil være i kontakt med interne
og eksterne samarbejdspartnere. Du skal endvidere kunne
holde flere bolde i luften, og alligevel have evnen til at
bevare overblikket samt holde fokus på de væsentligste
målsætninger.
Dine opgaver vil overordnet omfatte:
• Intern rådgivning og sagsbehandling inden for området
skibsteknik og materialer
• Anskaffe skibsmateriel, specielt redningsfartøjer,
herunder at udarbejde specifikationer
• Større vedligeholdelses- og ombygningsopgaver på
Farvandsvæsenets fartøjer
• Tværgående projektarbejde
• Kontakt til Søfartsstyrelsen og til klassifikationsselskaber, skibsværfter m.v.
• I forbindelse med opgaveløsningen må der påregnes
en del rejseaktivitet, hvorfor kørekort til personbil er
nødvendigt
Dine kvalifikationer:
• Uddannelse som ingeniør
• Erfaring fra skibsbygningsprojekter, herunder tilsynsarbejde og afprøvning
• Erfaring med projektledelse og forhandlingsteknik
• Kendskab til AutoCad og Office-pakken
• Kendskab til indkøb og EU udbud
• Gode samarbejdsevner og lysten til at arbejde tværfagligt
• Evnen til at kunne arbejde selvstændigt og overholde
”deadlines”
• Positiv livsindstilling
Vi kan tilbyde:
• Frihed under ansvar og stor indflydelse på egen
arbejdsdag
• Spændende og udfordrende arbejdsopgaver
• Positive kollegaer og en uformel arbejdsplads
• Fleksible arbejdsforhold og gode uddannelsesmuligheder
Vi ligger i et attraktivt miljø på Christianshavn, tæt på offentlige transportmidler og med gratis parkering for medarbejderne.
Aflønning og ansættelse
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Farvandsvæsenet
er på ”ny løn”, og du vil blive aflønnet som akademiker i
henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.
Ansøgning
Send din ansøgning vedlagt CV m.v. via Farvandsvæsenets
hjemmeside, www.frv.dk senest den 8.08.2011.
Stillingsopslaget er placeret under ”om os”. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skibsingeniør Hans Henrik Ø. Sørensen på telefon 32 68 96 32
eller sektionsleder Ivan M. Carlsson på telefon 32 68 96 68.
Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger pr. mail eller
post.
Farvandsvæsenet er en myndighed under Forsvarsministeriet. Vi er 830 engagerede specialister med mange forskellige kompetencer. Farvandsvæsenets vision er, at vores
farvande er de sikreste at besejle i verden. Vi er ambitiøse, og det skal vi være, da vi har at gøre med sikring af mennesker, miljø, skibe og deres last. Vi har allerede en høj
sikkerhed i danske farvande, og det giver os et godt fundament i det internationale arbejde, hvor vi er med til at sætte dagsordenen for sejladssikkerhed i hele verden.
Farvandsvæsenet leverer de informationer, der skal bruges i forbindelse med sejladsen f.eks. navigationsadvarsler og prognoser for vandstand og strøm. Vi skaber grundlaget
for søkort gennem måling af havdybder og driver navigationssystemer. Det er os, der etablerer og vedligeholder afmærkning såsom fyrene og den flydende afmærkning.
Farvandsvæsenet er myndigheden, der giver tilladelse eller afslag på ønsker om nye afmærkninger i danske farvande. Har de søfarende brug for hjælp til at sejle sikkert gennem de danske farvande, kan vores stedkendte og højtkvalificerede lodser i DanPilot hjælpe. Sker uheldet på trods af de mange forebyggende aktiviteter, har Farvandsvæsenet
Kystredningstjenesten, der hjælper søfarende i nød.
Afløbsingeniør/anlægsingeniør
Skive Vand A/S søger en afløbsingeniør/
anlægsingeniør til spildevandssektionen
Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i Skive kommune. Selskabet er 100% ejet af Skive
Kommune.
Spildevandssektionen beskæftiger i alt 18 personer, hvoraf
projektering, administration og ledningsdrift beskæftiger
8 personer i venlige lyse lokaler i Durup og 10 personer er
beskæftiget med drift af renseanlæg, pumpestationer og
bygværker fra renseanlægget i Skive.
Du vil primært komme til at arbejde med
● Gennemførelse af renoverings- og udbygningsprojekter
fra detailprojektering til idriftsættelse
● Økonomisk styring og ansvar for egne projekter
● Gennemførelse af projekterne til aftalt tid og aftalt kvalitet
● Gennemførelse af opgaverne i tæt samarbejde med Skive
Vands øvrige funktioner, rådgivere og entreprenører
● Deltage i udarbejdelse af fornyelsesplaner
● Deltage i løsningen af sektionens øvrige opgaver
Vi ønsker, at du
● har en relevant ingeniøruddannelse eller lignende uddannelse med kendskab til afløbsområdet
● har erfaring i løsning af afløbstekniske/spildevandstekniske opgaver
● har kendskab til planlægningsområdet og erfaring med
fornyelsesplanlægning
● har kendskab til MapInfo, MicroStation og DanDasGraf
● har 5-10 års erfaring med anlægsarbejder, gerne indenfor ledningsarbejder
● har 5-10 års erfaring indenfor afløbsområdet
● er god til at samarbejde og skabe tillid
● er god til skriftlig og mundtlig formulering
● er kreativ, åben og samtidig struktureret i dit arbejde
● har kørekort
Vi kan tilbyde
● et spændende og krævende job i et hold af aktive og
engagerede medarbejdere
● mulighed for at anvende DanDasGraf/MicroStation til
projektering og MapInfo som GIS værktøj
● et godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning
● gode muligheder for udvikling og efteruddannelse
● motions- og sundhedsordning
● løn efter forhandling
● tiltrædelse snarest muligt
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Jørgen Rasmussen, tlf. 9915 3671 eller
Jan Falk, tlf. 9915 3675.
Ansøgning sendes til
Skive Vand A/S, Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev
att. Jørgen Rasmussen eller pr. mail til jras@skivevand.dk
D e n s ik r e v e j t il D e b e D s t e k a nD iD at e r
Ansøgningsfrist
Skal være modtaget senest den 4. juli 2011. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. august 2011.
Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i
Skive Kommune. Selskabet har 34 ansatte. Selskabet omsætter ca.
85 mio. kr. om året. Selskabet ejes af Skive Kommune. Hovedkontor
er placeret på Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev. Læs mere om
Skive Vand A/S på www.Skivevand.dk.
Her garanterer vi dig
den bedst egnede kandidat til jobbet
MatchIng købes som tillæg til en
jobannonce på jobfinder.dk eller i
Nyhedsmagaisnet Ingeniøren.
Kontakt Mediehuset Ingeniøren på
3326 5300, hvis du vil vide mere.
Dine fordele
Spar tid og ressourcer
Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat
Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen
Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler
Forbliv anonym
www.skivevand.dk
27
Innovationsnetværket
Projektleder til anlægsområdet
- der kan få 2 + 2 til at gi’ 5
Silkeborg Spildevand A/S søger en samarbejdsorienteret projektleder til
kloakerings- og anlægsområdet.
Kan det overhovedet lade sig gøre at få 2 + 2 til at gi’ 5?
Måske kun i overført betydning, men det handler om i vores virksomhed at gøre sig
umage og ikke nøjes. Vi er ambitiøse på holdets vegne, og bliver motiveret af at skabe
resultater sammen. Det handler om at udnytte egne, interne og eksterne samarbejdspartneres potentiale bedst muligt – at skabe synergi. Vi skal indimellem turde udfordre
måden hvorpå vi når i mål. Vi skal huske at lytte – også til alt det der ikke bliver sagt.
‣ Projektleder
Innovationsnetværket RoboCluster søger en nytænkende kollega, der er drevet af at skabe fremskridt for robotteknologi og dens fremtidige nytte
inden for områder som landbrug, gartneri, husdyrsavl
samt park og anlæg.
En vigtig forudsætning for at du kan opleve faglig og personlig succes og
arbejdsglæde er dog, at rammerne er på plads. At virksomheden og stillingen
matcher dine ønsker og behov for videre udvikling.
Mulighederne er mange, og du skal føre dem ud i
livet ved at sætte interessenter med supplerende
fagligheder sammen for at løse de reelle behov.
Hos Silkeborg Spildevand er banen kridtet klart op, og vores aktiviteter tager udgangspunkt i holdbare og visionære strategier. Vi er med til at sætte dagsordenen for fremtidens byudvikling med brug af bæredygtige og integrerede afløbsløsninger. Vi er langt
med separering af fælleskloaksystemer og rensning af regnvand. Vi benytter de nyeste
teknologier, og vores mål understøttes af en høj faglig profil blandt medarbejderne.
En ingeniørbaggrund og/eller kendskab til anvendelsesområdet er forventet.
Se mere på www.robocluster.dk
Du kan se frem til en alsidig arbejdsdag, hvor du selvstændigt og som del af et
team gør en synlig forskel i relation til fremtidens afløbssystemer:
ANSØGNINGSFRIST:
Læs mere på www.sdu.dk/stillinger
27. juli 2011
[STILLINGSNR.: 11404]
WWW.ROBOCLUSTER.DK
• Du får ansvar for projektering og udførelse af kloakfornyelsesarbejder,
afskærende transportsystemer med pumpestationer, bassinanlæg m.m.
• Du får i rollen som projektleder ansvar og be føjelser til at gennemføre
komplicerede og udfordrende anlægsarbejder, herunder i partneringsamarbejde med entreprenør og rådgiver.
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som enten anlægs- eller miljøingeniør
– gerne med erfaring fra entrepre-nør- eller rådgiverbranchen. Du er stærk i projektlederrollen, og vant til at kommunikere og samarbejde med myndigheder og andre
aktører. Du har gode IT kundskaber og erfaring med GIS og hydraulisk modellering. Du
har skarpe analytiske evner og kommunikerer sikkert i skrift og tale.
• Du arbejder struktureret, er god til at prioritere dine opgaver, og
bevarer et godt overblik uden at miste fokus på væsentlige detaljer.
• Du er lyttende, og har samtidig en konstruktiv gennemslagskraft, der
skaber en naturlig respekt hos kolleger og samarbejdspartnere.
• Du har god humor – det er selvfølgelig et must!
Kan du se mulighederne?
Silkeborg Spildevand A/S er ét ud af fem datterselskaber i Silkeborg Forsyning
koncernen. Vi er i dag 34 medarbejdere, men forventer vækst i takt med
vores ambitioner om i højere grad selv at projektere og udføre hovedparten
af vores investeringsbudget. Vores økonomiske fundament er solidt, og vi
honorerer talentfulde medarbejdere med attraktive løn- og pensionsforhold.
Vi vægter gode sociale relationer, og ser gerne udfordringer frem for forhindringer. Vores motto er ”vi gør hinanden gode!”.
Vil du vide mere om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte
spildevandschef Jan Pedersen på tlf. 8920 6471.
www.silkeborgforsyning.dk
Global engineering
adventures
Are you prepared to criss-cross the world to make sure our cement and
minerals plants are erected according to plan and work properly from the
very first turn of the key?
Rekrutteringsprocessen gennemføres i samarbejde med Midtjysk Rekruttering – med fokus på at finde det
helt rigtige match. Send hurtigst muligt ansøgning og udførligt cv som word/pdf mrk. Projektleder Silkeborg
Forsyning til gw@midtjyskrekruttering.dk. Du giver med din henvendelse samtidig Midtjysk Rekruttering
tilladelse til at videresende din ansøgning og cv til Silkeborg Forsyning.
Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt. Spørgsmål vedr. processen/samtaler rettes venligst til rekrutteringskonsulent Gustav Wenneberg på tlf. 2764 2727.
Nyheder, blogs og debatter
Cement and minerals plants are not located next to tourist sights and vibrant city
centres, which means that you will not be a tourist but an integrated part of big-scale
engineering challenges. And when we say adventure, we mean just that. You can look
forward to spending Christmas in the most remote deserts of Kazakhstan, Easter in
China – and the rest of your 248 annual travel days at equally exotic locations.
Til mobile
ingeniører
You probably got your mechanical, electrical, marine or chemical engineering degree
within the last 24 months – and you are able to understand local client requirements
and combine your theoretical knowledge with hands-on problem solving.
SMS ing til 1272*
Field engineers – Mechanical, electrical and coMMissioning
Brace yourself for a spectacular learning experience. On the road, but off the beaten
track. Visit flsmidth.com/careers to get in-depth info about the positions.
* Alm. SMS-takst
** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab
FLSmidth is an international engineering company with an annual turnover of EUR 2,7 bn. We are
the world’s leading supplier of plants, machinery, services and spare parts to the cement and minerals
industry. To maintain our market leading position, we invest massively in technological innovation,
R&D and training of our more than 11,500 employees worldwide. Visit www.flsmidth.com for further
information on our business and services.
Jobtræf 2011
Kom godt i stand på
ingeniørernes jobmesser
Med en stand på jobmesserne kommer du
forrest i de studerende og nydimitteredes
bevidsthed. Har du råd til at lade være?
Kontakt Simon Bjerremann 3326 5390
eller sib@ing.dk.
dSe Messe
Jobtræf aalBoRg
Gigantium
12.-13. oktober 2011
Teknisk arrangør: DSE
Jobtræf ÅRHUS
Ingeniørhøjskolen i Århus
10. november 2011
Jobtræf FYN
Syddansk Universitet
24. november 2011
Teknisk arrangør: Mediehuset Ingeniøren
De havde en stand på jobmesserne i 2010
a. P. Møller-Mærsk
accenture
akademikernes Jobbank
alfa laval
aPC by Schneider electric
arkil a/S
arla Foods amba
Babcock Wilcox Vølund a/S
Bosch Rexroth a/S
Cheminova a/S
Cowi a/S
Crisplant a/S
danfoss a/S
danisco a/S
dansk IngeniørService a/S
danske Bank
de 98 danske Kommuner
dIP
dong energy
edU danmark
energinet.dk
FlSmidth a/S
Forsvaret
FS dynamics denmark aps
geo
glud & Marstrand a/S
gN Store Nord a/S
greenland Contractors I/S
grontmij Carl Bro
grundfos a/S
IaK
Ida - Ingeniørforeningen i danmark
ISP
Jobfinder
Krüger a/S
linak a/S
lyngsoe Systems a/S
MaN diesel & Turbo
Moe & Brødsgaard
Netcompany a/S
Niras a/S
NRgi
Nykredit
orbicon|leif Hansen
oticon a/S
Pejling
Per aarsleff a/S
Pihl
Rambøll a/S
RTX Telecom a/S
Siemens Wind Power a/S
Skiveegnens erhvervsog Turistcenter
Statoil
Systematic a/S
Telenor
Terma a/S
Tetra Pak Høyer a/S
Thrane & Thrane a/S
Trekantområdet danmark
VandCenter Syd
Velux a/S
Vestas Wind Systems a/S
aalborg energie Technik
218 ingeniør- og maskinmesterjob
Nyeste stillinger på Jobfinder.dk
Kviknr.
Stilling
Virksomhed
HR Partner DONG Energy A/S
Manager of Logistics
Kviknr.
29
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
329425887
Ingeniør
NKT Flexibles I/S
329426330
DONG Energy A/S
329425882
Teamleder
NKT Flexibles I/S
329426325
SIRI Production Op.Manager DONG Energy A/S
329425984
Maskiningeniør
NKT Flexibles I/S
329426323
SCADA udvikler
DONG Energy A/S
329425975
El-ingeniør
NKT Flexibles I/S
329426319
Konstruktionsingeniør
DRIAS
329425939
Sales Planning
Novozymes A/S
329425877
Erfaren stærkstrømsingeniør Energinet.dk
329425095
Graduate program
Novozymes A/S
329426428
Per Aarsleff A/S
329426621
Stilling
Virksomhed
Senior Project Manager
Alfa Laval i Danmark
329425407
Afdelingschef
FORCE Technology
329425607
Projektleder til Anlæg
Portfolio Manager - Valves
329426479
Projektmedarbejder FORCE Technology
329425536
Ingeniør
Per Aarsleff A/S
329426640
FORCE Technology
329425526
Ingeniør Per Aarsleff A/S
329426641
Service tekniker
Rekrutema Danmark
329426282
Service Center Manager
329426619
Projektleder
Arbejdsmijøkoordinator
Areal & Miljø
329425814
Projektleder til forbrænding FORCE Technology
329425509
Projektleder
Areal & Miljø
329426476
Bygningsingeniør
FORCE Technology
329425466
SAP Specialist
Renewables - Engineering
329425144
Akademiske medarbejdere
FødevareErhverv
329426572
Records Manager
329425069
Broingeniør
Areal & Miljø
329426419
Mechanical Engineering Babcock & Wilcox Vølund A/S
329425358
Civilingeniør til PDM / PLM
GEA Process Engineering A/S
329426593
Assistant Programme ManagerRenewables - Engineering
329426290
GN Resound A/S
329426477
HSE-medarbejder
329426284
Fabrikationsansvarlig
329425947
SEAS NVE
329426736
Proposal manager
Burmeiste r & Wain Energy A/S
329426520
Regulatory Manager
Rør Ingeniør BWSC A/S
329426735
Elektronikingeniør
Grafisk Maskinfabrik A/S
329426478
Development Engineer
Danfoss A/S
329425034
Produktspecialist (6628)
Grundfos A/S
329425166
Projektingeniører
Grundfos A/S
329425147
Afløbsingeniør/anlægsingeniørSkive Vand A/S
329425335
329406958
Kvalitets- og testingeniør
Sonion 329426383
Kvalitetsingeniør
Danfoss A/S
329425311
Director (6840)
Inbound Quality Manager
Danfoss A/S
329416298
Udviklingsingeniør (6706)
Grundfos A/S
Laboratory Manager Danfoss A/S
329426291
Product Develop. Engineer
Grundfos A/S
329425997
Lærere til htx
TEC - Teknisk Erhvervsskole Center 329425029
Grundfos A/S
329425989
Vedligeholdelseschef
Vejdirektoratet
Laboratory Manager R&D
Danfoss A/S
329426436
Engineer (6842)
329426283
Lead Design Engineer Danfoss A/S
329426543
Udviklingsingeniør (6759)
Grundfos A/S
329408433
Specialist
Vestas Control Systems A/S
329416437
Capax Recruitment 329426746
Specialist
329416430
329426292
Quality Engineer
329426440
Customer Claims Manager
Danfoss A/S
329426541
Research and development
Design Engineer Danfoss A/S
329426545
DSP-ENGINEER INVISIO Communications A/S
Project Manager DONG Energy A/S
329425140
Senior R&D ingeniør
Kapacitet A/S
329426027
Hardware Designer
329426416
LitePoint
329425093
Electronic Engineer
329426591
329426570
Manager
DONG Energy A/S
329425132
Engineering degree
Projektleder
DONG Energy A/S
329425103
Ingeniør til mekanisk design
MAN Diesel & Turbo
329425304
Automation Engineer
Market Analyst
DONG Energy A/S
329425100
Ingeniør
MAN Diesel & Turbo
329425302
Surveillance Engineer
Vestas Spare Parts & Repair
329425932
Mercuri Urval A/S
329426618
Director
Vestas Technology R&D
329425332
Mærsk Olie og Gas A/S (Esbjerg)
329426574
Business Analyst
DONG Energy A/S
329425098
Afdelingsleder
SAS IM Consultant
DONG Energy A/S
329424987
Junior Well Intervention
Lead Engineer
Civilingeniør til PDM / PLM
Du bliver en del af et dynamisk projektteam og får
en stor kontaktflade. Din hverdag vil være præget af
mange forskellige og spændende opgaver, og du vil
være med helt i front på projekterne og stå for fremdrift, planlægning og tidsplaner på den mekaniske
side. Du skal være med til at sikre, at vores kontrakter opfylder betingelser og krav og vores egne teknologistandarder.
søger vi en PDM / PLM ansvarlig til vores forretningsudviklingsgruppe Engineering Business Solutions
(EBS). EBS består af 15 entusiastiske medarbejdere,
som arbejder med konfigureringssystemer, CADsystemer, PDM/PLM-systemer og processimuleringssystemer. Udover dine kolleger i EBS vil du arbejde
sammen med erfarne specialister fra forretningen.
Der står sandsynligvis Senior R&D Engineer eller lignende på dit kort og du er erfaren indenfor dit område. Men bruger du din tid på udvikling eller forsvinder
tiden i administrative og organisatoriske opgaver?
Hvis du gerne vil arbejde koncentreret og fokuseret
med teknologi- & produktudvikling og i øvrigt matcher
samtlige af nedenstående karakteristika, er du nok
en af vores nye kollegaer…
www.volund.dk
www.niro.com
www.kapacitet.as
www.jobfinder.dk Kviknr. 329425358
www.jobfinder.dk Kviknr.329426593
www.jobfinder.dk Kviknr. 329426027
– til vores afdeling i Esbjerg
Jobbasen for it-professionelle
version2.dk/it-job
STILLING
VIRKSOMHED
KVIK NR.
.Net udv/ datab. og web-pro.2trace 27005
.Net udv. til nyt analy.pro.
Bloom ApS 27029
.Net/C# udviklere Capgemini 29118
Afdelingsdir. med bankerf. Nykredit 27032
App. Dev. for Portfolio Man. SimCorp 29110
App. Devel. f. Portfolio Man. SimCorp 29114
Application server adm.
Region Hovedstaden - Koncern IT 29153
CPM udvikler
Nykredit 28059
Erfaren projektl. i særklasse? Kring & Co. A/S 29097
Erfaren udviklerprofil
Nykredit 29068
Erfaren webudvikler Flensburg & Clausen Consulting 29078
Erfarne SAP udviklere
KMD 28049
Erfarne SAP udviklere KMD 21008
Erfaren og selvkørende Senior
R&D ingeniør søges
- Til GEA Niro's IT-afdeling
STILLING
VIRKSOMHED
Exc. »haj« til daglig drift KMD KVIK NR.
28050
STILLING
VIRKSOMHED
KVIK NR.
Senior Program Man.
Microsoft Development Center Cop.
28056
Graduate program 2011 Capgemini 29122
Senior Project Manager
Hays Specialist Recruitment A/S 29071
Hardware ingeniør Bloom ApS 27030
Senior software udvikler Bloom ApS 27027
IT Security Manager
Grundfos A/S 29176
Seniorspecialist Nykredit 29079
Java udv.– Web-front. Capgemini 29111
SharePoint 2007/2010 udv. Capgemini 29116
Java udviklere
Capgemini 29119
Solution Arc, - Data Wareh. Hays Specialist Recruitment A/S 29072
Program Manager 2
29069
Solution Manager KMD 28051
Program Manager 2 Microsoft Development Center Cop. 28057
SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop.
28061
Salesforce.com - udvikler Capgemini 29101
SW Devel. for Devel. Envir.
SimCorp 29123
Salgsdir.– Public Sector Capgemini 29098
SW Product Manager Bloom ApS 27010
SAP BW/Data Wareh. udv.
KMD 28052
Systemansvarlig
Nykredit 27015
SAP specialist KMD 29173
Systemarkitekt/Java ekspert Bording Data A/S 28043
SDE II (750598) Microsoft Development Center Cop.
28068
Teamlead - Bus. Inf. Ark.
29103
Capgemini Sen. App. Integration Devel. Microsoft Development Center Cop.
28064
Teamlead - Bus. Inf. Platform Capgemini 29105
Sen. SCM App. Developer
28063
Teamlead - Bus. Inf. Strategy Capgemini 29108
Sen. SDET Lead
28060
Teamlead - Inf. Strategy Capgemini 29100
Sen. Software Dev Eng.
28054
Udv. med mat. tilgang Bloom ApS 28042
Sen. SW Framework Devel. SimCorp 29117
Udv./SimCorp Dim.
Nykredit 28071
Senior IT Project Manager Siemens Wind Power A/S 27011
ARRANGEMENTER
➜ Se mere på ida.dk
KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 8. juLI 2011
SjÆLLANd
18.07
19.07
20.07
06.08
19.08
20.08
23.08
24.08
28.08
09.09
12.09
12.09
15.09
16.09
• TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter
• TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter
• Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen
• Operaen La Traviata (Den Vildfarne)
Besøg Vikingeskibsmuseet – Fortiden under havet
• Ledreborg Slotskoncert – med Disneytema
• Tomat, Chilli og krydderi kursus
Selsø slot – Sommerkoncert i Riddersalen
Danmarks Vej- og bromuseum
Besøg på Den Amerikanske Ambassade
Intro til Medtech
Besøg NKT Flexibles
Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde
Status for Femern Bælt tunnelen
og den nye jernbaneforbindelse
Arr. nr.
123454
123544
122900
123032
123423
122920
121729
122902
123517
123115
123605
123630
123416
123511
16.09 Vinrejse til Tjekkiet
17.09 • Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord
22.09 Mangelgennemgang og aflevering
af bygge- og anlægsprojekter
123252
123409
123522
25.09 Sejltur til Flakfortet - efterår 2011
01.10 Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup!
123637
123412
KØBENHAVN
Arr. nr.
08.07 Bornholmerrevyen 2011
24.07 Cirkus Arena på Bornholm
30.07 • Henrik og Pernille, Holbergs
udødelige forvekslingskomedie
123018
123374
123397
06.08 • La Bête, med Lars Mikkelsen
og Troels Lyby i hovedrollerne
123398
07.08
10.08
10.08
16.08
17.08
18.08
18.08
19.08
21.08
22.08
24.08
25.08
Cirkus Arena 2011 i Birkerød
• JETRA´s studietur – Nordamerikanske jernbaner
Jægerspris Slot og Slotshave – Rundvisning og frokost
Besøg Brede Værk
Sejltur til Hven – Rundvisning på Hven og frokost
• Hammermøllen: Museum, turbinehus og frokost
• Zirkus Nemo med middag
• Efter fyraften" i Bakkens Hvile"
• Studie- og oplevelsestur til Thüringen
• Go Kart 'Le Mans' kørsel
Android Workshop - hvordan udvikler man til smartphones?
Signal and Space: Spatio-temporal patterns
in simple bio-systems
123600
122362
123311
123254
123322
123323
123136
123142
122666
123110
122093
123430
25.08
02.09
05.09
05.09
06.09
• Zirkus Nemo med middag
Besøg Turning Torso i Malmø
Robotteknologi i fødevareindustrien
Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale
3-dages udflugt til Malmø og Lund
– Guided rundvisning og sejltur på kanaler
123137
123365
122020
123590
123324
06.09
06.09
08.09
08.09
12.09
13.09
13.09
14.09
Københavns Metro – Virksomhedsbesøg
Arbejde i udlandet
Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”!
Introduktion til meditation
Mad og musik med Tom McEwan
Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet?
Din stemme er dit værktøj
Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge
-Byvandring, rundvisning og frokost
123325
123583
121955
123587
123326
121832
123609
123327
14.09 Flow – engagement og det gode livs psykologi
15.09 Besøg og frokost i Naverhulen
– Klub for Berejste Håndværkere i Helsingør
123596
123329
16.09 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost
123330
16.09 • Karriereplan – 3 år efter dimission - med partner (internat) 122882
20.09 Professionel projektledelse 1
110011
• Betyder at arrangementet er overtegnet.
deltagelse i henhold til IdAs regler. Se mere på ida.dk
KØBENHAVN (fortsat)
Arr. nr.
FYN
20.09 Dansk lægemiddelindustri
– forudsætninger, opstart og udvikling
123255
21.09 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden
21.09 Gør tiderne bedre
21.09 Amerikansk mad- og vinaften
på Den amerikanske Ambassade
123514
123087
123331
23.09
26.09
27.09
27.09
29.09
29.09
29.09
Metabolism and Cancer – major medical challenges
Bliv kompetent projektleder
Mediation = 1 konflikt – 2 vindere
Introduktion til Microsoft Project 2010
• Brede Værk – Rundvisning og frokost
Christian VII`s Palæ eller Moltkes Palæ – Frokost
Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin
– Rundvisning og frokost
123431
123364
123617
123657
123332
123333
123334
04.08
06.08
13.08
18.08
01.09
08.09
19.09
22.09
22.09
03.10
29.09
29.09
03.10
04.10
Hurtig og effektiv læsning
Nyt lys over universets mørke side
Forhandlingsteknik - Situationsbestemt forhandlingsteknik
Introduktion til Microsoft Project Server 2010
123619
123651
123615
123656
NoRdjYLLANd
Arr. nr.
09.07
12.07
19.07
20.07
22.07
24.07
05.08
08.08
13.08
13.08
14.08
19.08
Løkken Koncert – Sommer og musik i Løkken
Hjørring Revyen 2011
Verdensballet ved Den tilsandede Kirke i Skagen
Harry Potter og Dødsregalierne – Del 2
Middelaldertaffel på Voergaard Slot
Familiedag ved Limfjordsmuséet
Jazz på Fjorden
Alderslyst Vingård
Skovrock med Lars Lilholt
Opera på friluftsscenen i Sct. Knuds Kilde
Opera i Rebild Bakker
Aalb. Symfoniorkester med Søs Fenger
& Jimmy Jørgensen i Tversted
123582
123602
123440
123608
123662
123654
123389
123245
123127
123528
123390
123584
20.08
27.08
29.08
02.09
03.09
03.09
Studietur til Hamborg
Fårup Sommerland
Besøg på Ørskov Yard og Maritime Klynge Frederikshavn
Simon Talbot
• Cirkusrevyen 2011
Oplev "Old Ragged Jazzmen"
på Hotel Jutlandia, Frederikshavn
123506
123604
123586
123606
122635
123448
07.09
08.09
17.09
20.09
21.09
Hurtig og effektiv læsning
Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub
• Luk munden og let røven!
Mr. Memory kommer til byen
– mød mesteren i hukommelsesteknik
123380
123574
123449
123404
123529
24.09 Ørkenens Sønner
27.09 Test, Type & Talent
ØSTjYLLANd
22.07
05.08
11.08
27.08
30.08
01.09
03.09
08.09
09.09
14.09
15.09
• Lars Lilholt koncert
”GUYS and DOLLS” - på Palsgaard
• Café-stemning, musik og underholdning
Besøg i Djurs Sommerland
Intro til coaching
Tur til Cirkusrevyen i Aalborg
Torsdagsmøde – Maratonløb blandt vilde dyr i Afrika
Rejse til Polen – Krakow – Kultur, historie og oplevelser
LEAN – Ledelse af projekter 1
Velsmagens navn
122133
123575
Arr. nr.
122262
123314
123428
123439
123628
123655
122631
123486
123004
123658
123639
Arr. nr.
Dukketeater
Er du til æggekage og jazz?
Sig godnat til dyrene i Odense Zoo
Udflugt til Daloon A/S
Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm.
Udflugt til Nordjylland
Besøg hos Fiberline Composites A/S
Hvad er en fodlænke?
Forhandlingsteknik
Energi- og varmedag
hos Max Weishaupt A/S i Fredericia
NoRdSjÆLLANd
121676
123417
123415
121677
121680
121681
123660
121684
123234
123061
Arr. nr.
10.07
10.07
14.07
16.07
Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord
Bowlingdyst og dinner
"En plads i solen" på Sophienholm
Gillelejes perler: Historie, kirke,
Nakkehoved Fyr samt frokost
123318
123546
123450
123319
24.07
02.08
03.08
07.08
09.08
09.08
12.08
18.08
21.08
21.08
25.08
• Grøn Koncert i Valbyparken
BODY WORLD i Experimentarium
Det Flydende Teater: Drømmenes Rige
Cirkus Arena i Birkerød
Karen Blixen Museet
Louisiana - Living Arkitekturens Grænser
• Revyperler på stribe - Helsingør Musikteater
Fisketur efter fladfisk med Skjold fra Vedbæk Havn
Hjortefarmen Brotræet i Allerød
Fynboerne på Ordrupgaard
Besøg og se vor kulturarv Frederiksborg
Slot med nye briller
123354
123422
123368
123172
123666
123470
123170
123425
123571
123467
123174
27.08
28.08
31.08
04.09
04.09
06.09
09.09
17.09
25.09
26.09
28.09
01.10
03.10
04.10
Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli
Sebastian og Astrid Lindgrens musical Pippi
• Last Night og the TIVOLI PROMS
Damernes dag på Galopbanen
Barresøgård Besøgsbondegård
Besøg på Slagteriskolen i Roskilde
Gillelejerevyen – for fulde sardiner
Natur – Historie – Kultur (exploration)
• 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne
Besøg på Nordisk Film i Valby
Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli
Fisketur efter sild og torsk
Nyd arbejdsdagen
Sig hvad du mener – også nej! (Niveau 2)
123305
122977
123246
123372
123473
123376
123570
123321
123105
123667
123304
123515
123638
123640
SYdjYLLANd
13.07
25.08
01.09
24.09
04.10
Premiere på Harry Potter 7 – del 2 (Esbjerg)
Besøg Skærsøgaard Vin
Nyd arbejdsdagen
Sensommerfest i Sønderborg 2011
Markarbejdet
VESTjYLLANd
19.07
19.08
30.08
06.09
08.09
22.09
FILM – Harry Potter og Dødsregalierne – del 2
• Regatta middag på Michael D.
Fra krise til vækst - Grundfos A/S
Sommerfest
Selvtillid /Selvværd
Arr. nr.
123581
123564
123474
122612
123561
Arr. nr.
123568
123263
123277
123271
123401
123272
sjællANd
stAtus for fEmErN Bælt tuNNElEN og
dEN NyE jErNBANEforBiNdElsE
En af Danmarks største arbejdspladser med adskillige
tusinde arbejdspladser herunder mange ingeniører skal
etableres i Rødby Havn i forbindelse med støbningen af
de mange elementer til den nye Femern Bælt tunnel.
Status for tunnelbyggeriet og den nye jernbaneforbindelse
fra Ringsted til Rødby vil blive belyst på et medlemsmøde. Der vil inden mødet kl. 12 blive mulighed for en
besigtigelse af Femern Infocenter på Rødby Havn.
BliV KompEtENt projEKtlEdEr
BEsØg turNiNg torso i mAlmØ
Kurset gør dig i stand til professionelt og kompetent at
planlægge og styre komplekse projekter. Det er egnet
som forberedelse til en IPMA certificering på D- eller
C-Niveau.
Malmø’s skyskraber Turning Torso er tegnet af den spanske arkitekt Santiago Calatrava.
Kurset er ikke branche specifikt, og er relevant for leverance-, produktudviklings-, forandrings- og politiske
projekter.
Læs mere på ida.dk.
Kursusformen er interaktiv med teori, cases, gruppearbejde og arbejde med eget projekt. Læring sker gennem
erfaring øvelser og sparring.
Se fuldt program på ida.dk.
Kurset består af 3 undervisningsmoduler, der afholdes
den 26.-28. sept., 24.–25. okt. og 15.–16. nov. 2011 på
Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø.
Betalingsarrangement.
Yderligere oplysninger på ida.dk/idaproces.
n Arr.nr.: 123511
n 16. september kl. 14 - 18.30
Lalandia Rødby, Lalandia Centret 1, Rødby
n Tilmelding på ida.dk senest 8. september
n Lolland-Falster Afdeling
Undervisere:
John Thomsen, seniorkonsulent, ingeniør, QP Consult
ApS, Per Frank Povlsen, chefkonsulent, civiløkonom,
PFProjects.
Kursusafgiften er 19.900 kr. inklusive undervisningsmaterialer, forplejning samt coaching i praktikperioderne.
KØBENHAVN
HØjttAlErVArsliNgssystEmEr
Kl. 19.00:
Vi gennemgår områder, hvor der er krav om varslingsanlæg, de forskellige anlægstyper samt kravene til projektering og installation. Vi sætter fokus på ændringer herunder særlige krav til systemer for talevarsling samt krav til
målerapporter og måleudstyr.
Foredragsholder: Kim Jespersen, DBI
Kl. 20.00:
Gennengang af kravene til taleforståelighed på højttalervarslingsanlæg og demonstration af STI-PA (Speach
Transmission Index - taleforståelighed) målinger og hvordan det foregår i praksis, herunder problemstillinger og
udfordringer.
Kl. 20.45 - 21.15:
Sikkerhedsbelysning - lovgivning, projektering og produktudvikling, herunder LED lys.
Foredragsholdere: Allan Andersen fra Exit-sound og Jan
Juhler fra Exit Zone.
Kl. 21.15 - 21.30:
Afrunding og spørgsmål.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 123482
n 28. juni kl. 19 - 21.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 27. juni
n Brandteknisk Selskab
cirKus ArENA 2011
Med vandet og det traditionelle cirkus, som udgangspunkt, har Arena skabt et show der med den nyeste laser
og computer teknik skaber en ny dimension for artisternes udfoldelse. Publikum kan glæde sig til årets cirkusoplevelse med traditioner og nyskabelser.
Prisen for denne festlige eftermiddag er for IDA-medlemmer og max 4 ledsagere 235 kr. pr. person.
Pladserne er reserveret i parkettet, i pausen serveres en
stor sodavand til børnene og en stor fadøl til de voksne.
n Arr.nr.: 123600
n 7. august kl. 15 - 17.30
Cirkus Arena, v/Birkskovvej, Birkerød
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 5. juli
n KulturForum
Kom til et spændende foredrag øverst på etage 53. Her
vil Jan Andersson fortælle om, hvordan man byggede
Turning Torso, og hvordan vand, afløb og ventilation forsynes i en så anderledes bygning.
n Arr.nr.: 123364
n 26.-28. september, 24.-25. oktober og 15.-16. november
kl. 9 - 17
Symbion Science Park, Fruebjergvej 3,
København Ø
n Tilmelding på ida.dk senest 24. august
n IDA Proces
HitEK-mØdEr EftErårEt 2011
Besøg Brede Værk
Arr.nr. 123254
Tirsdag 16. august 2011, kl. 10.30 - 13.
Dansk lægemiddelindustri
- forudsætninger, opstart og udvikling
Arr.nr. 123255
Tirsdag 20. september 2011, kl. 16 -18.
Fra Dannevirke til Helmand
- Ingeniørtroppernes betydning for Danmark
Arr.nr. 123256
Onsdag 12. oktober 2011 kl. 16 - 18.
Danmarks forsyning med jern
- fra oldtid til ca. 1850
Arr.nr. 123257
Mandag 7. november 2011, kl. 16 - 18.
”Tingenes Danmarkshistorie”
- en jubilæumsudstilling på Danmarks Tekniske Museum
Arr.nr. 123258
Fredag 2. december 2011, kl. 13 -16.
Glade atomer
- synet på atomvåben i danske massemedier 1945-62
Arr.nr. 123259
Tirsdag 6. december 2011, kl. 16 -18.
Deltagelse er gratis.
n Tilmelding på ida.dk
n Selskabet for Historisk Teknologi
HusK At du på idA.dK
HElE tidEN KAN HoldE dig
oriENtErEt om NyE
ArrANgEmENtEr - også iNdEN
dE ANNoNcErEs i iNgENiØrEN
Pris: 260 kr. Prisen omfatter ikke transport fra Danmark.
n Arr.nr.: 123365
n 2. september kl. 15 - 17
Turning Torso entré, Västra hamnområdet, Malmö, Sverige
n Tilmelding på ida.dk senest 15. august
n IDA Proces
Kursus i forBræNdiNgstEKNiK - tEori og
prAKsis
Forståelsen for forbrændingsprocesser er helt central for
at kunne designe og arbejde med moderne forbrændingsudstyr.
Ønsket om at opnå kuldioxidbegrænsninger ligger i
forlængelse af arbejdet på at opnå så store brændselsbesparelser som muligt gennem den bedst mulige udnyttelse af brændslet. En forståelse både for den teoretiske
beskrivelse og den praktiske håndtering af forbrændingsprocesser er derfor afgørende for at kunne opnå yderligere
effektivitet.
Hertil kommer den udfordring, der ligger i at anvende
anderledes brændsler som biomasse og affald til varmeog kraftvarmeproduktion på en så effektiv måde som
muligt.
Forudsætningen for forståelse af forbrænding kræver
desuden en indsigt i de forskellige brændslers natur samt
strålings- og strømningsmæssige forhold, der øver indflydelse på forbrændingen. Endelig spiller miljøkrav en stor
rolle for at forbedre forbrændingen ud fra et miljøsynspunkt.
Indlæg:
• Fyrrumsprocesser
• Karakterisering af brændsler og restprodukter
• Forbrændingsberegninger og øvelser
• Energiforsyning og energipolitik
• Kulfyringsteknologi
• Gas- og oliefyringsteknologi
• Affaldsforbrænding
• Forbrænding af biobrændsler
• Demonstration af simuleringsværktøjer. Nye energiteknologier
Kursusleder: Civ.ing. Thomas Wagner Sødring, Babcock & Wilcox Vølund
Kursuslærere: Nicolai Bech, Vattenfall Danmark A/S.
Kim Dam-Johansen, DTU. Jesper Koch, Dansk Energi.
Ole Møller-Madsen, DONG Energy. Bjarne Spiegelhauer, DGC. Anders Evald, Force Technology. Dan
Fredskov, Amagerforbrænding. Mogens Weel, Weel &
Sandvig.
Tilmelding til og med 6. oktober på tlf. 33 18 48 18 eller
ida.dk. Tilmelding herefter kun mulig, så længe pladser
haves, og der kan ikke garanteres overnatning.
Yderligere information hos kursuslederen på tlf.nr.
51 38 11 81. Programfolder kan rekvireres hos IDA på
tlf.nr. 3318 5518.
Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 123407
n 8. november kl. 9 til 9. november kl. 17
Scandic, Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovre
n Tilmelding på ida.dk senest 6. oktober
n IDA-Energi
LYNCH
Ingeniørens bagside
postboks 373, 1503 kbh. v.
lynch@ing.dk
Det er lettere at rette egne fejl end andres.
Navnlig fordi der ikke er så mange af dem.
Ove Fahnøe
25
Ingeniøren
24. juni 2011
ing.dk
Bromysteriet i Måløv er fuldt opklaret
Ganske som jeg formodede,
handler den mystiske betonbro,
der fører Frederikssundsvejen
over ingenting i Måløv – og som
Verner Karlsen derfor udbad sig
en forklaring på i sidste uge – om
et tilfælde af vejmyndighedernes
udvisning af rettidig omhu.
Mails fra en halv snes læsere har
bidraget til at sammensætte et
lille stykke lokal danmarkshistorie. Her kommer nogle uddrag
af korrespondancen:
Kære Lynch og Verner
Måske kan jeg ikke (som min
kone) bygge broer, men netop
denne specifikke bro kender
jeg oprindelsen af, og jeg bor
da også ganske tæt på monumentet. For et monument er
det! I bogen ‘Måløv - En by på
landet’ finder man forklaringen.
Broen var en del af planerne for tværgående trafik, som
en del af de kommunale planer, der fulgte den kendte
‘femfingerplan’. Det var meningen, at denne bro skulle
køre over ‘Midtvejen’ som
skulle krydse Måløv i nordsydgående retning. Gårdene
Villa Belling og Gershøj rev
man ned, men så gik alting i
stå! Broen er et monument
over en monumental beslutning så at sige ...
Et monument over en monumental beslutning, men faktisk fornuftig nok, indtil forudsætningerne skred ...
... Som yderligere et kuriosum kan det oplyses, at vi, som
bor på nordlig side af Måløv
Hovedgade, har tinglyst en
overkørselstilladelse til Frederikssundsvejen. Det egentlige
problem er, at den nu er rykket
300 meter mod syd, og der er
opført nogle hundrede almene
boliger imellem vores indkørsel og den nye vej. Vi overvejer
stadig konsekvenserne af at
håndhæve vores deklaration.
Venlig hilsen
Jais Tindborg
–––
Tak for forklaringen. Lars K G
Andersen her fra Vangede sender en side fra Politikens kortbog fra 1978, hvoraf det stadig
fremgår, at der var planlagt en
kommunal vej under både Måløv Byvej og jernbanen.
Adskillige andre Måløvboere har undret sig over broen og
kan bekræfte forklaringen
med få uvæsentlige afvigelser.
En af dem skriver bl.a.:
Kære Lynch,
I lokale arkiver omtales en
plan fra 1965 for storstilet udbygning af Måløv ... Jeg har
desværre ikke kunnet finde
selve planen. Jeg ville godt have tjekket, om den 900-årige
kirke har været i farezonen
– den må have ligget tæt på.
... Der er noget befriende
ved den slags. I vort toprationaliserede samfund skal der
gennemføres høringer, rentabilitetsberegninger, miljøvurderinger og meget andet for
det mindste projekt.
Alligevel lykkes det at komme så langt med noget, enhver
kan se er totalt gak. Det er betryggende at se, at værket nu
bliver nusset og pudset på det
omhyggeligste ...
Jørgen Rindorf
‘Midtvej’, blev aldrig bygget,
kun broen over den ...
–––
Enig, men helt totalt gak var
broen nu ikke. En af de implicerede i brobyggeriet (DTU
årg. 1957) har også meldt sig:
Kære Lynch!
Som nyansat i Ballerup Kommunes tekniske forvaltning i
1966 blev jeg bl.a. inddraget i
denne sag. Københavns Amt
var i gang med forberedelsen
af omkørselsvejen i Måløv og
det dengang foreliggende projekt omfattede ikke en bro på
stedet.
Men i kommunens plan
skulle en ny 32 m bred vej
(‘Midtvej’) senere føres fra den
gamle Frederikssundsvej mod
syd under omkørselsvejen og
jernbanen og videre ud til den
nye bydel i Måløv netop her.
Med en vejføring under jernbanen ville der blive tale om et
meget problematisk og gigan-
Fryseposeteorien
er nu verificeret
Ugens eksperiment
Kommunalkorrektur?
Ugens tyrkfjel
Nu skal der helst forekomme
mindst én ‘trykfejl’ om ugen
her på siden, så vore to pernittengrynede læsere også har
noget at brokke sig over. Der
er i øvrigt mere tale om ‘slåfejl’ eller ‘skrivefejl’, idet ‘trykfejl’ slet ikke forekommer i vore dage, hvor avistrykkerier intet har med teksten at gøre.
Anderledes med skiltetrykkerier, i hvert fald i det omfang
firmaet selv sætter bogstaverne sammen. Sådan forholder
det sig formentlig med de viste byskilte herover.
Det er en af vort omslags
grafikere, Martin Kirchgässner,
(snart far til tre), der har obser-
veret skiltene ved Kronprins
Frederiks (ikke ‘Fredriks’) Bro
oppe ved Frederikssund. Han
er ret irriteret over, at trykfejlen nu har stået urettet i snart
et år og mener, at udeladelsen
af det stumme e kan ses i forlængelse af kommunens øvrige besparelser på busdrift og
daginstitutioner:
”Nu er det byskiltene, der er
ramt af sparekniven, og skiltet
kunne derfor passende ledsages af følgende by-slogan:
Velkommen til Fredrikssund
– her sparer vi også på vokalerne”.
Hvortil kan tilføjes, at især
dansklærerne ved Frederikssunds kommunale skolevæsen har et problem ... j Lynch
Hej igen Lynch
Teorien fra Bagsiden angående utæthed i fryseposer måtte
efterprøves. Da jeg kværnede
appelsiner ved juletid til næste
års vinproduktion, behandle-
Alle ved, hvordan en frysepose
ser ud, og derfor
genbruger vi i stedet et billede af redaktøren og Henrik i hans Lotus 7.
Foto: Vores misundelige nabo Jens
Men hvorfor så ikke rive den
overflødige bro ned? Kommunikationsmedarbejder Andrew
Crone-Langkjær fra Vejdirektoratet bekræfter broens forhistorie og fortsætter:
”Grunden til, at vi reparerer
i stedet for at rive ned, er, at prisen for en nedrivning vil være
ca. dobbelt så stor som at reparere. Ydermere er Frederikssundsvej meget trafikeret, og
reparationsprojektet giver en
mere smidig trafikafvikling
end en nedrivning ville gøre,
mens projektet forløber. Efter
reparationen vil broen kunne
stå i hvert fald 50 år mere.”
Her slipper spalten op, men
sagen er vist nu tilstrækkelig
oplyst. Også tak for de andre
gode breve, der desværre ikke
blev plads til. j Lynch
CE-MÆRKNING - RÅDGIVNING - UNDERVISNING TEKNISK DOSSIER - RISIKOVURDERING - STANDARDER
Se kursusoversigt på www.maskinsikkerhed.dk
SYNKER DIT
GULV ELLER
FUNDAMENT?
- Så kontakt Uretek.
Vi stabiliserer og
løfter hurtigt dit gulv
eller fundament uden opgravning
og fraﬂytning.
Vi har den hensyns-
Tlf. 70 20 33 01 fulde løsning.
Fax 70 20 33 06
info@uretek.dk
www.uretek.dk Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyser
Panel PC - sidste nye modeller...
Fra IEI kan vi nu tilbyde denne nye spændende
serie af kraftfulde Industrielle Touch Panel
PC’er på 15”, 17” og 19”. De er udstyret med
Intel CPU 2,2GHz Dual Core E1500 eller
2,66GHz Quad Core Q9400, G41 chipset og
DDR3 RAM op til 4GB. Mulighed for ét PCI eller
PCIe kort som option. IEI One-Key-Recovery er
selvfølgelig standard (vend tilbage til tidligere
kørende images på få minutter).
Læs mere på dette direkte link...
Sikker drift
kræver en
driftsikker bremse
BRD. KLEE A /S T 43 868 333
Den mest hurtigtkørende læser
her på egnen spurgte engang sidste efterår, hvorfor fryseposer altid er utætte, når indholdet tøs
op? Det skyldes, mente en hjælpsom læser, at man støder hul på
poserne, når man flytter rundt
på fryserens indhold. Forleden
blev den forklaring bekræftet:
de jeg en af poserne med særlig forsigtighed, bl.a. ved at
vikle den ind i bløde klude, således at den ikke blev udsat for
stød i fryseren.
Denne pose er nu blevet tøet
op – og voilà: Posen var tæt.
Endnu et mysterium er opklaret ved hjælp af Bagsidens
(tilsammen) alvidende læserskare.
Med venlig hilsen
Henrik Kuni
–––
Tak for opfølgningen. Jeg har
jo prøvet din Lotus, men endnu ikke smagt den vin, du altid skriver så meget om ... j
tisk jordarbejde, da højdeforskellen på de krydsende veje
ville blive ca. 10 m.
Kommunen fik derfor overtalt amtet til at ændre projektet
til en brooverføring i stedet.
I øvrigt er der anlagt afløbs
ledninger i den opgivne vejs
trace. Sådan går det ofte, når
man gerne vil planlægge på
lidt længere sigt og undgå
bebrejdelser for manglende
omtanke.
Med venlig hilsen
Henrik Hansen
–––
Ja, sådan er det: Man får sjældent tak for rettidig omhu i de
tilfælde, hvor sagen ender rettidigt – men gerne hån og latterliggørelse i de tilfælde, hvor
rettidigheden så at sige er for
tidligt på den.
davinci.dk - 7650 2850
Ugens forklaring
www.thiim.com/iei/PPC-5150A-G41
www.klee.dk
Transformervej 31
2730 Herlev
Tlf. 4485 8000
Dansk IEI
Distributør

DE NORSKE VIKINGESVERD

Transcription

Similar documents

Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013

UNO konference 2013

2011 - Fjellerup Strand Øst

Se info om priser etc.

Holdanbefalinger

lystfiskerforeningen for skive og omegn nr . 3 oktober · 2013

Pressemeddelelse Open Your Heart

Jeg havde aldrig set mig selv i olie branchen