docUNO konference 2013
download 
Report Transcription
UNO konference 2013
Interview Android bliver hackernes nye Windows, siger den russiske antivirus-chef Eugene Kaspersky. SIDE 6 klima EU’s klimaplan kommer på tirsdag, men kritiseres allerede for at være mere teori end plan. Side 12 Viden Metaforer er uvidenskabelige – men der er ingen videnskabelig forståelse uden. Side 14-15 6g 6g 3g Maersk Triple-E Class 3g 50 pct. mindre CO2 9 Siden 1892 4. marts 2011 ing.dk PR. CONTAINER ASIEN-EUROPA IFT. MARKEDSGENNEMSNIT Maersk Markeds-gennemsnit Triple-E 2 Asien/Europa Class PR. CONTAINER ASIEN-EUROPA IFT. MARKEDSGENNEMSNIT 50 pct. mindre CO Markeds-gennemsnit Asien/Europa 2017 Triple-E Class 400 m+ 2017 Triple-E Class 400 m+ 1997346 Sovereign 1997 Sovereign m 346 m 1988 Marchen 397 m 1988 Marchen 397 m 1975 Adrian 211 m 1975 Adrian 211 m Maersk triple-e class Supergrønne skibe booster Maersks globale forspring Længde: ...............................400 m Kapacitet: ................. 18.000 TEU Motoreffekt: .............. 65-70 MW Egenvægt: ................. 60.000 ton Besætning: .....................19 mand Dobbelte skruer og et kingsizeskrog gør Maersks nye containerskibe førende på verdensplan. side 8-9 Paradoks: Ny grøn energistrategi vil øge afbrændingen af kul Regeringens energistrategi giver små kraft-varme-værker lov til at droppe produktionen af strøm. Den vil i stedet komme fra de store værkers kulovne, påpeger eksperter. energipolitik Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk Der kommer mere fut i kulovnene på de store, danske kraftværker, hvis regeringen gennemfører sin energistrategi 2050. Planen, som ellers har til formål at slippe af med kul og skære ned på CO2 -udslippet, har en ukendt slag 113 NYE JOB KARRIERE SIDE 26 side, som politikere og embedsmænd glemmer at nævne: Med det såkaldt frie brændselsvalg lægger de op til, at meget små kraft-varme-værker kan udskifte dyr naturgas med billig biomasse. Det skal sikre kunderne mod høje varmeregninger. Et farvel til naturgas betyder imidlertid også, at de små værker i stedet for at producere både strøm og varme – som er den bedste måde at udnytte brændslet på – overgår til kun at producere (fjern)varme. Naturgas driver en gasmotor, som kan trække en generator, hvor kølevandet giver fjernvarme. Halm eller flis kan i de små værker kun varme vand op i en kedel og ikke producere strøm. Allerede om få år skal strømmen derfor produceres et andet sted, og det bliver i kulovnene – herhjemme eller i udlandet, fastslår eksperter. »Vore modeller viser, at hvis man dropper naturgasfyret decentral kraft-varme, så overtages den manglende elproduktion især af kondenskulkraft, hvor man altså ikke udnytter spildvarmen. At droppe gasfyret decentral kraft-varme giver simpelthen dårligere energieffektivitet i systemet,« siger partner Hans Henrik Lindboe, EA Energianalyse. Han finder det ærgerligt, hvis dårlig økonomi på nogle få gasfyrede værker betyder, at Danmark afvikler en effektiv produktionsform, som det har taget år at opbygge. Energinet.dk oplyser, at de omtalte små naturgasfyrede værker i 2010 producerede fire procent af det dan- ske elforbrug. Fire procent svarer til al strøm fra to store havmølleparker som Nysted og Rødsand 2. Ingeniøren har beregnet, at det frie brændselsvalg giver et ekstra CO2-udslip på knap en halv million ton årligt, hvis produktionen flytter fra naturgasbaseret kraft-varme og ind på kulkraftværkerne. Det er omtrent dobbelt så meget CO2, som samtlige danske dieseltog udleder. Hans Henrik Lindboe siger god for regnemetoden, men gør opmærksom på, at store værker modsat de mindste skal følge CO2kvoter, der lægger loft over udslippet. Også Brian Vad Mathiesen, lektor i energisystemer ved Aalborg Universitet, anser et farvel til dele af den decentrale elproduktion for at være ‘en helt forkert retning’: batteriteknologi Stigende krav til energilagring lægger pres på forskning i alt fra svinghjul til batterier. Tema side 17-21 »Frit brændselsvalg betyder, at energieffektiviteten i systemet daler. Vi begynder at rokke ved det fundament, som det supereffektive danske energisystem bygger på – nemlig samproduktion af el og varme.« Klima- og energiminister Lykke Friis (V) fremhæver, at det frie brændselsvalg alene gælder værker på 20 MW eller mindre. »Det sikrer, at det kun i meget begrænset omfang vil gå ud over kraftvarme-produktionen. Til gengæld styrker det frie brændselsvalg omstillingen til vedvarende energi, og det vil kunne bidrage med lavere varmepriser,« siger hun. j Læs side 4-5 2 Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 Ingeniøren Østerild Plantage: Genvejen til tysk vindindustri i verdensklasse? Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør ars@ing.dk Bag den stormomsuste debat om vindmølleparken i Østerild Klitplantage – fra lokalisering, fældning af fredsskov, bekymring for sarte naturværdier over magiske skift i arealbehov og mulig ekspropriering af Thylejren, ja helt til tvivl om størrelsen på kæmpemøllerne og dertil hørende støjgener – ligger den grundlæggende præmis, at testcenteret er en spydspids i Danmarks bestræbelser på at bevare førerpositionen inden for vindenergi og holde kineserne, tyskerne og amerikanerne stangen. derfor er der opstillet særlige- krav til de producenter, der stiller møller op på standpladserne: De skal forpligte sig til at samarbejde med en forskningsinstitution. Derved kan man sikre, at der bliver tale om reel teknologiudvikling med flyvehøjde og ikke simpel industrioptimering, som producenten selv må sørge for. Testcenteret skal løfte mølleteknologien, så det virkelig batter noget og kommer til at gøre en forskel. desværre er det en fæl misfor ståelse, hvis man tror, at man derved automatisk gavner danske virk somheder, danske arbejdspladser og i sidste instans nationen selv. Det fremgår tydeligt, når man læser Miljøministeriets svar til den altid ihærdigt spørgende Per Clausen (EL), der vanen tro sender embedsværket på hårdt arbejde i de hotte miljøsager. For godt nok skal en mølleprodu- cent sørge for bidrag fra topforskere, som vi nok kan finde på Aalborg Universitet eller Risø. Men producenten kan lige så godt spørge dygtige folk fra det tyske Fraunhofer Institut eller North China Electric Power University. Forskningsresultaterne fra testmøllerne, forstår man på svaret fra Miljøministeriet, er fortrolige. Da vi lever i EU og er en del af en global virkelighed, er danskernes 172 millioner kroner dyre testcenter principielt en gratis mulighed for aktører, vi ikke lige forventer. fire af de syv standpladser er nu optaget af Vestas og Siemens Windpower. Ingeniøren har ikke kendskab til, hvem der bistår med forskningsbidragene, ej heller om eksempelvis kinesiske Envision Energy, der er aktive i Danmark, står klar i kulissen. Til gengæld er vi overbeviste om, uanset hvordan man vender og Vi håber, at der er fokus på, at de danske forskere kan måle sig på internationalt topniveau, så danskerne får gavn af deres eget testcenter. at de internationale virksomheder samarbejder med de dygtigste forskere, de kan komme i nærheden af. Det er de nødt til i den hårde konkurrence. Derfor håber vi, at der er fokus på, at de danske forskere kan måle sig på internationalt topniveau, så danskerne får gavn af deres eget testcenter. Hvis der er et særligt initiativ eller kampprogram her, hører vi gerne om det. ugens satire: Cirkulationspumper drejer det, er det kun danske forskningsbidrag, der kan sikre et minimum af national gevinst. For derved er der kendskab til resultater, som vi selv har betalt grundlaget for kan skabes, og samtidig er der en særlig indsigt til stede, som producenten gerne vil have sin udviklingsafdeling tæt på. Men der er jo ingen garanti. Vestas skal banke de andre og står til regnskab over for aktionærerne, men hverken over for Folketing eller lokalbefolkning. Det danske testcenter kan derved blive en genvej for andre landes vindforskning og nye kinesiske eller for den sags skyld tyske arbejdspladser, hvor lønnen jo også er lavere. Tankerne bag testcenteret er sympa- tiske og prisværdige. Men forestillingen om, at det sikrer nationen førstepladsen på vindmøllefronten, fremstår langt fra overbevisende. j SPØRG SCIENTARIET ? Hvordan finder GPS’en vej? Edvard Korsbæk spørger: »Hvordan finder GPS’en den kortest mulige vej mellem forskellige byer?« Henning Christiansen, professor i datalogi, Roskilde Universitet svarer: »Problemet med den korteste vej kan løses effektivt og elegant med E.W. Dijkstras algoritme fra 1959. Man starter med at konstruere løsninger på simplere problemer og udvider dem gradvist, til man står med en løsning til det oprindelige problem. Princippet er, at man finder de korteste veje fra sit startpunkt ud til alle byer i større og større omegne indtil destinationen kommer med. Men se nu den by, som er markeret med ‘?’, den ligger tilsyneladende i den helt gale retning. Det kan være den befinder sig et sted i Midtsverige, men at de der har en fin teleport-forbindelse til by C, og så kunne det give anledning til en endnu kortere vej til C og i sidste ende til Rom. Så vi finder hele tiden forslag til korteste veje, som evt. kan erstattes af bedre, og når vi så er sikre på, at en vej ud til f.eks. by A ikke kan forbedres mere, så kan vi begynde at se, om vi fra A kan foreslå gode veje ud til dens naboer, f.eks. C. Og sådan fortsætter vi til C=Rom. Bruger vi Dijkstras algoritme ef- ter bogen, koster det i værste fald ét check af hvert eneste vejstykke, så som A–C og B–C, på landkortet, hvilket i mange tilfælde er effektivt nok (det kan vises, at tidsforbruget er proportionalt med n x log(n), hvor n er antallet af vejstykker). Lad os sige, v i gerne vil til Rom, og at Den røde farve på Grundfos’ cirkulationspumper er nu et registreret varemærke. Det er første gang i Danmark, at en farve tilhører en virksomhed – måske til inspiration for andre virksomheder og politiske partier. >> se flere på ing.dk/satire vi på et tidspunkt har fundet de korteste veje fra vores startpunkt ud til de to byer A og B med længder 1.018 og 1.015, og at vi nu overvejer at finde den korteste vej til byen C. Hvis vi nu forlænger vejen til A videre til C får vi en vej med længde 1.021, som ser ud til at være en god kandidat, i alt fald bedre end den via B. Telefon +45 33 26 53 00 redaktion@ing.dk / www.ing.dk Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Trine Reitz Bjerregaard, journalister, og Rolf Ask Clausen, community, Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon +45 33 26 53 17 Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 Pumperød salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax +45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, mic@ing.dk Telefon +45 33 26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03 Kommentarer og læserindlæg: debat@ing.dk Abonnement og adresseændringer: Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk www.ing.dk/abonnement Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 Samlet oplag: 72.049 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes Rejseplanen i Danmark benytter software udviklet af Hafas i Tyskland, og selvom ‘der Hafas-Algorithmus’ er patenteret og hemmeligholdt, kan man få det indtryk, at den er en optimeret version af Dijk stras.« j >> Forkortet – læs hele svaret og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg. Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør Tænk sTorT. Tænk sammen. Tænk videre … Udviklingen af vores samfund kræver mod og samarbejde. Hver dag skaber vi visionære løsninger med vores kunder og partnere. En af dem er den kommende Femern-tunnel, der fra 2020 knytter Danmark tættere til Europa. www.ramboll.Dk 4 Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 FOKUS Energistrategi Biogasudbygningen presses af frit brændselsvalg Energistrategi 2050 vil fremme biogassen med en lang række initiativer – men forslaget om frit brændselsvalg til små kraft-varme-værker virker stik modsat og vil ifølge kritikere kunne stoppe den ønskede udbygning. biogas Af Sanne Wittrup sw@ing.dk Med forslaget om frit brændselsvalg til de helt små kraft-varme-værker risikerer regeringen at sabotere sine egne tiltag for at fremme biogassen. Det vurderer en erfaren energipolitiker og flere eksperter. Humlen er nemlig, at de små gasfyrede kraft-varme-værker netop er biogassens aftagere, og hvis de nu får mulighed for at skifte til langt billigere flis eller halm, så vil biogasleverandøren blive udsat for krav om at levere gassen meget billigere til værket. Det vil true både de eksisterende og kommende biogasanlæg, som skal finde aftagere til biogassen, og som i forvejen har en meget stram økonomi. Det vurderer blandt andre lektor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen: »Frit brændselsvalg rummer en klar risiko for, at biogassen vil blive presset væk fra de små kraft-varmeværker, fordi de i stedet vil vælge den langt billigere løsning kun at producere varme,« siger han. Dermed risikerer regeringen at sætte en kæp i hjulet for flere biogasanlæg – og dermed mindske chancen for at realisere sit eget mål om, at 50 procent af husdyrgødningen skal blive til grøn energi om bare ni år. »Det virker meget lidt gennemtænkt, det her,« siger SF’eren Anne Grete Holmsgaard. 25 mio. kr. til ekstra rør At regeringen måske godt selv har en fornemmelse af, at der kunne blive problemer, fremgår af ét af de mange biogasinitiativer i Energistrategi 2050. Det er et tilskud på 25 mio. kr. til eksisterende biogasanlæg, så de kan lægge rør hen til andre steder, hvor gassen kan aftages. Formand for Foreningen af danske Biogasanlæg, Aksel Buchholt, er ellers rigtig glad for biogaspakken i energistrategien og for de 25 millioner ekstra kroner til de eksisterende biogasanlæg. Men han er meget nervøs for det frie brændselsvalg: »Vi kan jo ikke afsætte biogassen, når vi skal konkurrere med flis og halm. Udvejen kan være at afsætte biogassen til naturgassystemet, men så skal gassen først opgraderes, og det er dyrt. Så vi er ærlig talt ret bekymre- de for, om for eksempel Dong Energy mon er interesseret i at betale for at købe den dyre biogas,« siger han. Civilingeniør og partner i Ea Energi analyse Hans Henrik Lindboe deler Buchholts bekymring: »Hvis gassen skal sælges uden om de decentrale anlæg og ind i naturgasnettet, så hænger økonomien ikke sammen. Når jeg regner alle initiativerne på biogas sammen, så giver det nemlig en dårligere betaling for gassen, end anlæggene kan få i dag. Så jeg frygter, at det her vil sætte mange projekter i bero og hæmme udviklingen ganske gevaldigt,« siger han. Lindboe forklarer, at biogas, der brændes på små effektive værker, i dag modtager et tilskud på 75 kr./GJ sammenlignet med naturgas. Den samlede effekt af regeringens oplæg betyder godt nok, at favoriseringen over for naturgas stiger med ca. 10 kr./GJ, altså med 13 pct. Men da alternativet med frit brændselsvalg nu ikke mere er naturgas på de små værker, men det langt billigere halm og flis, så kan krav om genforhandling fra fjernvarmeværkerne nemt føre til prisfald på langt mere end de 10 kr./GJ. Som noget nyt kan biogassen også opnå samme favorisering, hvis den fødes ind i naturgasnettet. Men da omkostningerne til at opgradere biogassen er meget høje (25-30 kr./GJ), så kan biogasproducenten heller ikke her opnå samme pris som tidligere, vurderer Hans Henrik Lindboe. Hjørring Kraftvarmeværk Nordjyllandsværket Vattenfall Blok 3: 410 MW kulfyret Dansk Salt (Maricogen) Viborg Kraftvarmeværk Studstrupværket ** Dong Energy Blok 3: 350 MW kul/halm Vattenfall Dansk Shell Esbjergværket Horns Rev Skærbækværket Dong Energy Fynsværket 377 MW kulfyret blok Dong Energy Lykke Friis afviser mismatch SF’s Anne Grete Holmsgaard finder, at regeringens udspil gør nødvendigheden af en samlet national strategi for biogassen endnu mere tydelig: »Vi må have en plan, hvor man intelligent samtænker biogassen med det øvrige energisystem,« siger hun. Klima- og energiminister Lykke Friis (V) mener dog slet ikke, at det frie brændselsvalg vil skade udbygningen med biogas: »Den risiko har vi netop taget højde for med de nye initiativer i strategien, som gør det muligt, at vi nu også kan få biogas ind i både naturgasnettet og i industrien, så der bliver flere afsætningsmuligheder. Og vi lægger jo op til en række forbedringer af rammerne for biogas, som vil øge interessen for biogas,« siger hun. Hun nævner den nye pulje på 25 mio. kr., der – som allerede omtalt – skal bruges til biogasledninger, så netop de biogasanlæg, der bliver berørt af frit brændselsvalg, lettere kan få biogassen til et større kraft-varme-værk. I Danmark er der 20 fællesanlæg til gylle og 50-60 gårdbiogasanlæg, der omsætter 5 procent af den samlede mængde husdyrgødning i Danmark. Ifølge Energistyrelsen var der i maj 2010 12 større projekter undervejs.j 1 blok: 405 MW kul 1 blok: 34 MW halm 392 MW gasfyret blok * Asnæs: Blok 5 på 640 MW oprindelig lagt i mølpose pr. 1. april 2010 ** Studstrup: (Blok 4 på 350 MW lukket ned pr. 1. april 2010) *** Lukkes 1. januar 2013 Enstedværket Dong Energy 1 blok: 38 MW, biomassekedel 1 blok: 626 MW, kulfyret*** Frit brændselsvalg øger energiforbruget 350 værker er omfattet af regeringens forslag om frit brændselsvalg, som eksperter finder, er en dårlig idé. energi Af Sanne Wittrup sw@ing.dk Frit brændselsvalg lyder da rigtig rart! Og ifølge regeringens Energistrategi 2050 er formålet med forsla- get da også at sikre varmeforbrugerne på de meget små kraft-varme-værker mod prisstigninger på varmen. Værkerne skal derfor have lov til at udskifte dyr og afgiftsbelagt naturgas med billig biomasse uden afgift – eller med en lavere afgift. Men da flis eller halm kun egner sig til at opvarme vand i en kedel og ikke til elproduktion som naturgassen, så medfører det frie valg reelt et farvel til en energimæssigt effektiv sampro- duktion af både strøm og fjernvarme. Til skade for den samlede effektivitet i energisystemet, slår flere eksperter fast over for Ingeniøren. Forslaget omfatter i alt 350 små, decentrale kraft-varme-værker, der fortrinsvis kører på naturgas, og som har en såkaldt indfyret effekt på 20 MW eller derunder. 168 af dem har en eleffekt på mere end 1 MW – og er med på kortet herover. Resten er under 1 MW og ikke plottet ind på kortet. Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 >> SMÅ KRAFT-VARME-VÆRKER PRÆGER DANSK ELFORSYNING Det danske elsystem er præget af rigtig mange decentrale, ofte naturgasfyrede, kraft-varme-anlæg, som altså både producerer el og varme. I 2009 stod de decentrale værker for 18 pct. af det totale elforbrug, de centrale værker for 62 pct og vindmøllerne for 20 pct. af elforsyningen. Elproducerende enheder Centralt kraftværk Brændsler Decentralt kraftværk < 25 MW Decentralt kraftværk > 25 MW Kul Naturgas Olie Kul/biomasse Andre/multi Spørg klima- og energiminister Lykke Friis om klimastrategien på ing.dk/k#8t8g Sådan vil regeringen give danskerne mere grøn strøm og varme Læs her hovedpunkterne i regeringens plan Energistrategi 2050, der skal give 33 procent mere vedvarende energi i energisektoren og desuden sikre en energi besparelse på 6 procent. Affald energi Biomasse Af Sanne Wittrup sw@ing.dk Biogas Energistrategi 2050 tager de første skridt frem mod uafhængighed af fossile brændsler, skriver regeringen. Konkret vil man gennem øget anvendelse af vedvarende energi reducere anvendelse af de fossile brændsler i energisektoren med 33 procent i 2020 i forhold til 2009. Samtidig skal initiativerne sikre, at Danmark når en andel på 33 procent vedvarende energi i det endelige energiforbrug 2020 – hvor kravet fra EU er 30 procent. Regeringen vil også opfylde EUkravet om 10 pct. biobrændstoffer i transportsektoren inden 2020. Det er videre planen, at bruttoenergiforbruget skal reduceres med 6 procent i 2020 i forhold til 2009 – hvor målet tidligere var 4 procent. Initiativerne skal reducere CO2 - udledningen i de ikke-kvoteomfattede sektorer – bønder, boliger og biler – med 4-5 millioner ton CO2 i 20132020. Havvindmøllepark Kortet viser anlæg med en eleffekt over 1 MW. Hertil kommer cirka 180 kraft-varme-anlæg med en eleffekt på under 1 MW, som producerer strøm til nettet, primært på Brændselsfordelingen i elproduk- 3,5 3 tionen i 2009, procent. Vedvarende energi Olie IIE Affald Naturgas Kul 21 54 18 Helsingør Kraftvarmeværk Hillerød Kraftvarmeværk Dong Energy Svanemølleværket 81 MW DTU Kraftvarmeværk Dong Energy Blok 2 og 4: 437 MW Kyndbyværket Dong Energy 740 MW Amagerforbrænding Asnæsværket * Vattenfall Amagerværket 1 blok: 263 MW kul 1 blok: 68 MW, biomasse Dong Energy H.C. Ørstedsværket 185 MW Stigsnæsværket*** Dong Energy Dong Energy Blok 2: 266 MW Dong Energy Masnedøværket 70 MW, gas Avedøreværket Blok 1: 250 MW, kul Blok 2: 570 MW, blandet Vattenfall Rødsand 2 Fuldt finansieret Planen er det, regeringen kalder fuldt finansieret. Den forventes at koste omkring 3,8 mia. kr. i 2020. Nysted 16 MW el på kul Spor 3 rummer forskning, udvikling og demonstration af langsigtede løsninger. Spor 1: Her og nu-initiativer Vedvarende energi • Udbud af 600 MW havmøller på Kriegers Flak. • Udbud af 400 MW mindre havmølleanlæg tættere på kysten end de egent lige havvindmølleparker. • Initiativer til øget udbygning med vindkraft på land med henblik på yderligere 500 MW. • Skift fra kul til biomasse på centrale værker med øget aftalefrihed mellem producenter og aftagere. • Skift fra naturgas til biomasse i små decentrale kraft-varme-værker med frit brændselsvalg. • Forbedrede rammer om produktion af biogas. • Krav om iblanding af 10 pct. biobrændstoffer i transportsektoren i 2020. • Videreførelse af Vindmøllesekretariatet. Effektivisering • Målretning af energiselskabernes energibesparelsesindsats mod boliger og erhverv. • Forøgelse af energiselskabernes energibesparelsesindsats. • Fremtidssikre krav til bygningskomponenter for mere energieffektive huse. • Stop for installation af oliefyr i nybyggeri fra 2012 og i eksisterende byggeri fra 2017. • Markedsfremme af VE-baserede alternativer til olie- og gasopvarmning. • Fremme af opførsel af bygninger med meget lavt energiforbrug. • Skærpe energispareindsatsen for den offentlige sektor. • Fortsat indsats for stramning af EUkrav til energieffektivitet for apparater, produkter og eksisterende bygninger. Intelligent energisystem • Ny international eludvekslingskapacitet i forbindelse med havvindmøllepark på Kriegers Flak. • Analyse af behov udbygning af udvekslingsforbindelser til udlandet • Udrulning af intelligente elmålere • Strategi for udbredelse af smart grids. • Analyse af reguleringen af fremtidens gasstruktur. Transport • Teknologivurdering for at understøtte rette rammevilkår for nye transportteknologier. • Pulje til understøttelse af udrulning af ladestandere til elbiler. • Indsats for skærpede EU-krav til bilers energieffektivitet og CO2-udledning. • Indsats for EU-harmonisering og standardisering af teknologi til elbiler. Tværgående og internationalt • Eftersyn af regulering af den danske elforsyningssektor. • Undersøgelse af tilskuds- og afgiftssystemet. • Fortsat indsats for en ambitiøs international klima- og energidagsorden. • Indsats for en langsigtet vision for et EU uafhængigt af fossile brændsler. • Indsats for en forøgelse af EU-drivhusgasreduktionsmål i 2020 til 30 pct. • Indsat for en fordobling af forskningsmidlerne til energi i EU. Spor 2 er forberedelse og planlægning af næste fase af omstillingen. Effektivisering • Stramning af energikravene for nye bygninger i 2015 og 2020 for fremtidssikring af nybyggeri. • Model for udfasning af naturgas til individuel opvarmning. Spor 3: udvikling af ny teknologi Forskning, udvikling, demonstration • Styrket prioritering og sammenhæng i forskning, udvikling og demonstration på klima- og energiområdet. • Pulje til demonstrationsprojekter for store varmepumper i fjernvarmesektoren. • Pulje til forundersøgelser i forbindelse med geotermiprojekter. • Videreføre støtte til små elproducerende VE-teknologier. • Pulje til demonstrationsprojekter for solvarme. • Fremme af etablering af større testmiljøer. • Partnerskaber med virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling af cleantech-løsninger. • Analyse af fremtidige behov for forskere og kandidater på det grønne område. • Gennemførelse af teknologivurderinger på en bred vifte af områder. j Samtidig mener han, at det på lang sigt er en rigtig skidt løsning at anvende biomasse til ren opvarmning: »Biomasse vil med tiden blive en mangelvare og er derfor alt for værdifuld til kun at skulle producere varme,« vurderer han. Frit brændselsvalg har i øvrigt længe været på partiet Venstres ønskeseddel, men nu er det for alvor kommet ind i varmen i regeringens energi strategi. En strategi, som udgør et oplæg til forhandling med energiforligspartierne som er alle partier minus Enhedslisten. SF’s energiordfører Anne Grete Holmsgaard har før krydset klinger med Venstrefolkene i dette spørgsmål, for hun og hendes parti er klart imod, at man sænker energieffektiviteten i systemet ved at opgive kraft-varme-produktion på de helt små værker. Hun undrer sig over, at forslaget nu igen kommer frem: »Jeg kan ikke se anden begrundelse, end at regeringen har følt sig presset til at sørge for, at halmleverandørerne kan komme af med deres halm et eller andet sted. Når de centrale værker efterhånden udfaser kullene, så ryger også halm-tilsatsfyringen,« siger hun. Hun tilføjer dog, at hun ikke tror at frit brændselsvalg vil øge halm-anvendelse, fordi værkerne nok vil vælge den langt billigere træflis. j Pengene skal hentes hos energiforbrugerne – primært hos virksomhederne og de private forbrugere – i form af øgede tariffer på el, varme, gas og olie. Og via den såkaldte PSO-ordning, som betales over elregningen (1,4 mia. kr.). En ny såkaldt forsyningssikkerhedsafgift skal kradse de sidste 1,6 mia. kr. ind, som skal dække det hul i statskassen, som opstår, når de afgiftsbelagte brændsler udfases. Kører i tre spor Regeringens strategi kører i tre spor. Østkraft 5 Spor 1 kaldes omstillingssporet, som er ‘her og nu-initiativer’. Spor 2: forberedelse af omstillingen Vedvarende energi • Pulje til strategisk energiplanlægning i kommunerne for bedre udnyttelse af lokale ressourcer, herunder fjernvarme. Analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse. • Effektivisering af udbud for havmøller. • Analyse af muligheden for placering af møller tættere på veje og jernbaner. Kilde: Energinet.dk · Grafik: Martin Kirchgässner De decentrale værker producerede i 2009 3,5 procent og i 2010 knap 4 procent af danskernes elforbrug, hvilket i runde tal svarer produktionen fra de to havmølleparker syd for Lolland. Ifølge eksperterne vil denne elproduktion i stedet komme til at foregå på centrale, kulfyrede kraftværker, der ikke udnytter spildvarmen fra elproduktionen, og dermed falder effektiviteten. Lektor i energisystemer ved Aalborg Universitet Brian Mathiesen kalder det farligt at pille ved kraft-varmen, som hele det supereffektive danske energisystem bygger på: »Netop gasfyrede kraft-varme-værker er også hurtige til at regulere op og ned efter vindkraftproduktionen – eventuelt ved hjælp af varmepumper. Derfor er det en dårlig idé at sløjfe elproduktionen og nøjes med at producere varme,« siger han. 6 Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 Interview Tæt på Eugene Kaspersky, manden bag antivirusselskabet Kaspersky Lab Russisk Antivirus-chef: »Android bliver hackernes nye Windows« Googles styresystem An droid til blandt andet mobil telefoner bliver udbredt på samme måde, som Microsoft Windows gjorde i sin tid. Og dermed bliver det også de itkriminelles yndlingsoffer, spår chef for Kaspersky Lab Eugene Kaspersky. computervirus Af Jakob Møllerhøj jak@ing.dk Eugene Kaspersky – eller Yevgeniy Valentinovich Kasperskiy – har mere end tyve års erfaring med computervirusser. Den russiske CEO for et af verdens førende antivirus-selskaber, Kaspersky Lab, var et smut forbi København i februar, hvor Ingeniøren blandt andet fik lejlighed til at tale med ham om, hvorfor en stor del af alverdens virusser, computerorme og andet skidt, der hører under fællesbetegnelsen malware, ser ud til at stamme fra Kasperskys hjemland Rusland. Men også om helt moderne trusler mod smartphones. Hvordan kommer det til at gå med smartphones og malware, tror du? »Det ser ud til, at landskabet for smartphone-operativsystemer kommer til at gentage det, der skete ved 32-bit computer-operativsystemer: Microsoft Windows, IBM OS/2 og Novell Netware. IBM og Novell var ikke så venlige over for softwareingeniører og softwarefirmaer, mens Microsoft gjorde et glimrende arbejde i forhold til at lave uddannelsescentre og promovere Windows,« siger Kaspersky. Microsofts fokus på udviklere var en medvirkende faktor til, at Windows kom til at dominere markedet for operativsystemer, mener han. »Den historie er ved at gentage sig i det mobile miljø. Google Android er et åbent og fleksibelt operativsystem. Og Google promoverer systemet, og gør deres bedste for at få softwareingeniører og firmaer til at udvikle software til systemet. Et åbent operativsystem med en masse servicer, en masse software: Online banking, online gaming, online alt muligt. De fleste hjemmebrugere kommer til at bruge Android-baserede operativsystemer, så de vil være et mål for it-kriminelle.« Som så mange andre repræsentanter for it-sikkerhedsbranchen er Eugene Kaspersky dog ikke meget for at sætte en dato eller et år på, hvornår malware finder vej til mobilen i stor skala, men han er ikke i tvivl om, at det sker. Og mulighederne på den mobile scene, der tegner sig som hackernes nye fokus, er et godt billede på, hvad der er sket i softwarebranchen siden Kaspersky begyndte i 1989: »Det var før internettet blev hvermandseje, vi brugte BBS’er (Bulletin Board System, red.). Min computer blev inficeret, og jeg var meget nysgerrig omkring computervirusser, som jeg havde læst om i aviserne. Jeg analyserede virussen og udviklede et Eugene Kaspersky er direktør for et af verdens førende antivirus-selskaber, Kaspersky Lab. Foto: Das Büro MÆNGDEN AF MALWARE EKSPLODERET 5 mio. Mængden af skadelig kode og andre it-trusler begyndte at eksplodere i 2005. Kaspersky Lab havde 15. februar i år 4.814.117 såkaldte malwaresignaturer registreret. 4 mio. 3 mio. Kilde: Kaspersky Lab 2 mio. 1 mio. 2001 2002 2003 2004 2005 lille værktøj til at rense filerne. Nogle uger efter gav en af mine kollegaer mig en floppy-disk ...« Eugene Kaspersky holder inde og spørger Ingeniørens udsendte: ‘Ved du, hvad en floppy disk er?’. Efter et bekræftende svar fortsætter han: »... og fortalte mig, at der var virus 2006 2007 2008 2009 0 2010 på den. Derefter begyndte jeg at samle på virusser og udviklede et værktøj, der kunne holde styr på samlingen. Det begyndte jeg så at distribuere som shareware. Jeg tjente ingen penge på det, men som hobby optog det mere og mere tid i mit liv. Så besluttede jeg at skifte job til forskning i virusser. I 20 år med virus Eugene Kaspersky er født 4. oktober 1965 i det sydlige Rusland. Han er uddannet fra Institute of Cryptography, Telecommunications and Computer Science i 1987. I 1989 stødte han for første gang på en computervirus og begyndte at samle på dem. Kaspersky Lab blev etableret i 1997. 1991 fik jeg et job i en it-virksomhed, hvor jeg arbejdede med at samle virusser og lave antivirus, og selskabet begyndte at distribuere mit produkt.« Der kan ikke have været mange virusser at få fat på i 1989? »Dengang jagtede man virusser, jeg indsamlede dem fra mine venner – mest it-folk. Det var en slags com munity, som delte virusprøver. Det gør selskaberne også i dag. Nu indsamler vi millioner af prøver, men dengang var det en jagt på virusser.« En del malware ser ud til at komme fra Rusland – hvorfor det? »Hvis man ser på mængden af malware, så er hovedkilden Kina, fordi der er mange softwareingeniører, og der er flest folk på internettet. Den næststørste kilde til malware er spansktalende og portugisisktalende lande set under ét.« På en tredjeplads ligger Rusland, eller i hvert fald lande, hvor der tales russisk. »Der er to årsager til dette. Først og fremmest elsker russere software. Forskellige nationer er gode til forskellige ting, og russere elsker software. Der er mange offshorevirksomheder, der udvikler software til amerikanske og europæiske virksomheder. Jeg har fået meget positiv feedback fra amerikanske og vestlige virksomheder omkring russiske softwareingeniører. De siger, at russiske software ingeniører er de bedste – og det kan jeg bekræfte,« griner Kaspersky og tilføjer, at en stor del af hans R&D-afdeling består af netop russere. Har du selv kodet en virus? Efter lang betænkningstid begynder Kaspersky på et lidt uventet svar: »Tre gange. Første gang ved en slags konkurrence i de gamle BBS-tider, hvor vi var nogle sikkerhedsfolk, der talte om den korteste virus. Nogle mente, det kunne lade sig gøre at lave en på 20 bytes, som kunne sprede sig. Jeg lavede et program på 13 bytes, som kopierede sig til en fil kaldet ‘5’.« Anden gang, han efter eget udsagn har begået en virus, var, da et program til at lave virusser dukkede op. »Der var mange forskellige muligheder, og jeg tænkte, at mange folk ville udvikle virusser via dette kit. Jeg havde behov for at udvikle en generel detekteringsmekanisme til alt, hvad der kunne udvikles med dette kit – det var i 1992-93. Jeg lavede et værktøj, som jeg blev nødt til at teste. Så jeg skabte omkring 50 forskellige virusser med kittet. Jeg testede værktøjet, og jeg slettede virusserne, så jeg har dem ikke i min samling. 5-talsvirussen slettede jeg forresten også.« Hvorvidt den sidste virus, Eugene Kaspersky har begået, reelt er en virus, kan diskuteres. Den var nemlig i analogform, og blev skrevet med en kuglepen på et stykke papir til ære for en russisk journalist, som spurgte ham, om han kunne skrive en virus. »Hvis man eksekverede den, ville den overskrive alle batch-filer i samme mappe.« Kaspersky slutter interviewet med endnu engang at slå fast, at de it-kriminelle, der står bag den uhyrlige mængde malware, stadig gør det for pengenes skyld. Men hvor mange penge taler vi om? »Jeg har hørt, de har haft partnerkonferencer. Og under en af disse begivenheder, har de haft et lotteri, hvor præmien var en Hummer. De har mange penge.« j JEG HAR STYR PÅ I MORGEN – ALLEREDE I DAG. JEG HAR CLOUD POWER. Få en gratis tag reader app til din mobil på http://gettag.mobi Kun Microsoft kan tilbyde dig velkendte værktøjer, der er fælles for både den private og public cloud. Du kan bygge din private cloud med Windows Server Hyper-V i dag – og hurtigt skalere til public cloud, når tiden er til det. Så har du styr på fremtiden. Dét er Cloud Power. Find din Cloud Power på microsoft.dk/cloud/privatecloud Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 teknologi MAERSK TRIPLE-E CLASS 18.000 TEU (Twenty-foot Equivalent Unit) Værft: Daewoo, Sydkorea Længde/bredde: 400 m/59 m Motor: 2 stk, effekt 65-70 MW Propeller: 2 stk, 4-bladet, Ø 6,9 m Hastighed: Ca. 23 knob Dybgang: 14,5 m Kapacitet: 18.000 TEU Egenvægt: 60.000 ton Besætning: 19 mand Højde: 8,5 ft (2,6 m) Volumen: 1.360 cu ft (39 m3) Længde: 20 ft (6,1 m) X 18.000 Bredde: 8 ft (2,4 m) Broen er rykket frem i skibet for bedre udsyn. Kilde: Maersk 58,5 m To motorer, agter i skibet, giver bedre balance og større kapacitet. Bredere og dybere stævn giver større lastrum. Et skib i Triple-E klassen, er bygget af stål, svarende til 8,4 gange Eiffeltårnet. 400 m 59 m Hvorfor nu? analyse Af Bjørn Godske bg@ing.dk Grafik: Lasse G. Jensen lgj@ing.dk Der er særdeles gode grunde til, at containerrederiet Maersk Line går aggressivt ind i kampen om at sejle med de mest miljøvenlig containerskibe i verden. For hvis miljøkravene til de store og små skibe strammes endnu mere, kan mindre forudseende konkurrenter for alvor blive sejlet agterud. Det er i det lys, at sidste uges ordre fra Maersk på ti megaskibe skal ses. For der var ikke blot tale om de største containerskibe, vi endnu har set, men også om skibe med en miljøstandard og effektivitet, som har slået den internationale skibsverden med forbløffelse. Som noget relativt nyt har Maersk selv været mere end almindeligt åbne omkring de teknologiske nyskabelser, den nye flåde af megaskibe Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvorfor Maersk netop nu kaster sig ud i en nærmest aggressiv miljøstrategi. Hidtil har omkostninger og driftssikkerhed været de parametre, rederiet har vægtet højst, når der skulle købes nye skibe. Men der er særdeles gode grunde til, at miljø nu er kommet højt op på dagsordenen: Pres fra myndigheder: Lige så længe miljø har været på dagsordenen, har skibstransport kunnet bryste sig af en ekstremt lav CO2 -emission pr. transporteret ton varer. Men hvor kraftværker og landtransport igennem de sidste 20 år har gennemgået en voldsom reduktion i udledningen af svovl og NOx, så gik skibstransporten stort set fri. Det er slut nu. Nye strenge krav til udledning af svovl og NOx kræver ny teknologi om bord. Næste skridt bliver reduktion af CO2 -udledningen – skibene skal simpelthen være mere energieffektive. Højere energipriser: Hvis olien er billig, mister energieffektivitet betydning som konkurrenceparameter. Men med stigende oliepriser vil skibstransporten kunne konkurrere på, hvem der har de mest energieffektive skibe. Brugen af dyr bunkerolie med meget lavt svovlindhold vil yderligere give en gevinst til de skibe, som udnytter de kostbare dråber bedst. Pres fra kunder: Internationale forretningskæder som Walmart, Tesco og Ikea får transporteret mil lioner af ton varer på verdenshavene hvert år. Men hvis de samtidig skal kunne præsentere en grøn miljøprofil, nytter det ikke noget, at containerne er fragtet på osende plimsollere. Det kan rederier, som miljømæssigt er fremme i skoene, udnytte. Dansk cleantech skal sejre Derfor presser de store rederier og den danske rederiforening på for at få strammet de internationale miljøkrav. For selv om skibstransporten relativt sent har accepteret, at den ikke kan slippe uden om miljøkrav, så står de danske rederier temmelig godt rustet. Blandt andet har samarbejdsprojektet ‘Green Ship of the Future’ været med til at skabe den knowhow, som skal sikre, at Maersk og de andre store danske rederier i fremtiden kan tæske konkurrenterne med en grøn profil. j 2006 Emma 1996 Regina 2013 Triple-E vil blive udstyret med. Faktisk er den ellers meget sparsommelige virksomhed parat til at bruge 30 mio. dollar ekstra pr. skib for at ramme en høj miljøprofil. Penge, som direktøren for koncernens enhed for skibsteknologi, Bo Cerup-Simonsen, åbent har sagt, ikke var strengt nødvendige for at leve op til gældende krav. 1997 Sovereign Efter mange års fodslæberi er rederierne kommet i omdrejninger med miljøvenlig transport. Nu skal konkurrenterne slås med dansk cleantech og myndighederne skal presses til skrappere miljøkrav. 1988 Marchen Sådan tæsker Maersk de andre rederier 1980 Laura Bredden er øget ca. 3 m, hvilket giver plads til en række ekstra containere. 1975 Adrian 8 HER SÆTTER MAERSK IND 5 6 3 1 4 2 Over 400 m 1. MOTOR. Én motor og én propeller har været det naturlige valg for store containerskibe i de senere år. Men Maersks nye designstrategi giver plads til to motorer af typen ’ultra long stroke’. Tilsammen ligger effekten for de to motorer på 65-70 MW sammenlignet med Emma Mærsks 80 MW. 2. SKROG. Skroget i det nye Maerskskib er blevet mere U-formet end V-formet, hvilket har givet plads til 16 pct. flere containere ift. Emma Mærsk. Hastigheden er sat ned fra cirka 25 knob til 23 knob, hvilket giver en lavere total fremdrivningsmodstand, bl.a. fordi bølgemodstanden mindskes. 3. PROPELLER. En kombination af færre blade, lave omdrejninger og mindre propellertryk ved at bruge to propellere giver en større propellereffektivitet end ved en enkelt propeller. Samtidig reducerer det dybgangen af skibet, da diameteren er væsentlig lavere end ved en enkelt propeller. Maersk sparer 4 procent brændstof i forhold til Emma Mærsk. 4. MALING. Nye typer af silikonebaseret maling virker som en slip-let–pande til komfuret. De er glatte og mindsker dermed vandmodstanden. Den type maling blev allerede brugt på Emma Mærsk. Besparelsen kan være mellem 3 og 8 pct. 5. SVOVL/NOX. For at kunne leve op til krav om reduktion af NOx bruges et system, hvor indsugningsluften til motoren mixes med udstødningsgas, samtidig med at temperaturen sænkes. Hermed reduceres NOx-udledningen med omkring 80 procent. Svovl i udstødningsgassen kan reduceres med op til 98 procent ved hjælp af et scrubbersystem, der ’vasker’ røgen. 6. VARMEGENINDVINDING. Varme fra motorens udstødningsgas konverteres til damp og opvarmer fuelolie, lastrum, kahytter og opholdsrum på skibet. Dampen kan også drive en dampturbine og producere el. Dermed kan behovet for ekstra elproduktion reduceres. Alt efter hvordan det dimensioneres, kan sådan et system reducere brændstofforbruget med 7-14 procent. Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 9 JO FLERE MEDLEMMER, DES MERE VIDEN SKAF ET MEDLEM OG VIND EN IPAD shc.dk PSSTTT… NY LODTRÆKNING HVERT KVARTAL LILLE INDSATS – STOR GEVINST For at sige det ligeud, så vil vi gerne have din hjælp til at blive større. Det er en nem sag, for du skal blot fortælle dit netværk, hvad IDA gør for sine medlemmer. For hvert medlem du hverver, får du en gave. Du kan vælge mellem: Så bør de hurtigt kunne se fordelene i foreningen for vores fælles identitet og faglighed, stærke netværk og rådgivning, kontante forsikringsfordele etc. Du kan melde dem ind på ida.dk/mgm og blive belønnet. • Et gavekort på 200 kr. til enten Matas, BR, Bog & Idé, Imerco eller Kvickly/SuperBrugsen/ Dagli’Brugsen/LokalBrugsen • 2 biografbilletter med popcorn og drikkevarer • IDAs kogebog ”Madlysten” Husk at de nye medlemmer skal være færdiguddannede og fx ingeniører, cand.scient.er eller cand.it.er. Du kvalificerer dig også til lodtrækningen om en iPad hvert kvartal. Lyder det ikke som en god deal? LÆS MERE OG BLIV PRÆMIERET PÅ IDA.DK/MGM VIND EN IPAD 10 Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 teknologi Dansk gennembrud for bioplast Ny dansk kemisk proces åbner døren for plast af biomasse og plast uden hormonforstyrrende phthalater. Tørstofmåling 45 56 06 56 biotek Af Mette Buck Jensen mbj@ing.dk Det er lykkedes Novozymes og DTU at udvikle en effektiv proces, der kan omdanne glukose fra biomasse til et stof, der kan bruges i polyester i stedet for det oliebaserede terephtalsyre. Det kan føre til, at en af de fossile grundingredienser i f.eks. polyestertøj eller sodavandsflasker kan blive erstattet med et alternativ baseret på biomasse som fødevarerester. Plastindustrien bruger i dag ca. fire pct. af den samlede råolie, så der er et stort ønske om at finde et bæredygtigt alternativ. Spørg specialisten - det er det sikreste Derudover er phthalaten terephtalsyre mistænkt for at være hormonforstyrrende, når den bruges som bestanddel i plastblødgørere, så her er der også brug for et risikofrit alternativ. Novozymes og DTU har med støtte fra Højteknologifonden helt præcist arbejdet på at udvikle en bæredygtig proces til fremstilling af FDCA (2,5-furandicarboxylsyre), der blandt andet kan erstatte terephtalsyre (benzen-1,4-dicarboxylsyre). Samarbejdspartnerne har opført et mini-pilotanlæg i et laboratorium på DTU, og her har de opnået så mange procesforbedringer, at det er klar til næste kommercialiseringstrin. »Analyser viser, at vi kan få FDCA ned i samme prisleje som terephtalsyre. Hos Novozymes laver vi nu et feasibility-studium, der i løbet af 2011 vil afgøre, om vi skal arbejde videre mod kommercialisering og gå op i større pilotanlæg-skala,« fortæller Sven Pedersen, der er seniorafdelingsleder hos Novozymes, og var styregruppeformand for projektet. Der er et meget stort marked, hvis FDCA baseret på biomasse kan blive et alternativ til terephtalsyre i polyester til samme pris eller billigere. SIKRINGER www.sikringer.dk - et selskab T: +45 86 82 81 75 »FDCA ligner terephtalsyre meget, og det er derfor, det kan indgå i polyester på samme måde. Der er en lille forskel, men egenskaberne af polyesteren påvirkes kun i mindre grad,« siger Sven Pedersen. Hvis alt går vel, forventer han, at det kan være på markedet om fem-ti år. »Den største udfordring er at få udbyttet op, for hvis det skal være økonomisk, skal vi nok op i 70-80 pct. udbytte af biomassen, og det er svært, da der er mange trin i processen, og der vil blive dannet biprodukter og ske et tab ved hvert trin.« Når man omdanner biomasse til kemikalier, sker dette ofte ved gæring, men i dette tilfælde benyttes der en kemisk proces, hvor man bruger enzymer og uorganiske katalysatorer. Sven Pedersen kan ikke fortælle mere om teknikken før til efteråret, da den først skal patenteres. Hormonforstyrrende phthalater Et andet potentiale er at erstatte phthalater med FDCA som blødgører i plast. Markedet er lidt mindre, men plastproducenterne står her med et problem, fordi det er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Phtalsyre i sig selv er ikke et pro- Uge 10 Profiler din virksomhed i Messeavisen DSE Messe Lyngby Ønsker du at gøre dig bemærket over for fremtidens ingeniører? Sæt din annonce i Ingeniørens messeavis om DSE Messe Lyngby og få dit budskab ud til studerende, dimitterede og job søgende ingeniører. DSE Messe Lyngby 2011 læses af: • 150.000*læsere,hvoraf29.000* er under uddannelse. • Ca.7.000**studerendepåDTU, som besøger messen. * IndexDK/Gallup1H2010 * * Besøgstalfra2009 DSE Messe Lyngby 2011 udkommer 8.april–ogerdenofficiellemesse påmessen. Deadline for annoncebestilling 25.marts2011 Kontakt din konsulent 33265300 blem, men de gøres til estere for at kunne bruges som blødgørere, og i den version er de mistænkt for at være hormonforstyrrende. »Vi har endnu ikke testet det, men jeg tror godt, at FDCA kunne være en løsning på problemet med, at blødgørere er hormonforstyrrende. For FDCA som blødgører vil næppe have hormonforstyrrende effekter, da det ikke har den aromatiske ring, som phthalaterne har, og minder derfor ikke på samme måde om østrogen. Rent faktisk udskiller et rask menneske omkring 3-5 mg FDCA om dagen gennem urinen. Blødgører kunne derfor også blive et interessant marked,« siger Sven Pedersen. Civilingeniør Carsten Orth GaarnLarsen, der er direktør for Højteknologifonden, der har støttet projektet med ni mio. kr., mener, at resultaterne er fantastiske. »Verdensklasseforskningsmiljøerne på DTU og hos Novozymes har her kigget i en utraditionel retning og er nået frem til et spændende resultat ved hjælp af radikal innovation. De har virkelig tænkt ud af boksen og taget en risiko, og de står med et fremragende afsæt for at gå ud og få skabt forretning på det,« siger han. j Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 >> 11 Læs regeringens ‘Energistrategi 2050’ på ing.dk/k#8t3f Debat Transport er svaghed nummer ét i ‘Energistrategi 2050’ Af Per Højbjerre Formand for Ingeniør foreningens Teknologiudvalg Med regeringens længe ventede Energistrategi 2050 er der nu stort set enighed blandt Folketingets partier om, at Danmark skal have en langsigtet plan for udviklingen i det danske energiforbrug, hvilket vækker glæde i Ingeniørforeningen. En samlet energiplan for Danmark er en oplagt mulighed for en proaktiv energipolitik, der tænker vækst, arbejdspladser og en overgang til vedvarende energi ind i en fælles sammenhæng. Et fossilfrit Danmark er et ambitiøst og nødvendigt projekt. Der er på tværs af partipolitiske skel enighed om, at Danmark skal fri af de fossile brændsler, at vi skal satse på vindmøllerne og at den samlede omstilling skal understøttes af en styrket indsats inden for forskning og udvikling. Ved forhandlingsbordet skal politikerne huske på, at det ik- ke kun er klimamæssige fordele, der er i spil. Sikkerhedspolitisk, erhvervsmæs- sigt og økonomisk er der også meget på spil. Danmark vil kunne undgå at blive afhængig af olie- og gasimport fra Mellemøsten og Rusland. Eksporten af danske energiteknologier vil kunne mangedobles, og samfundsøkonomisk vil det være en særdeles god forretning, hvilket er dokumenteret i IDA’s Klimaplan 2050. TRANSPORTSEKTORENS OLIEANVENDELSE 1990-2020 200 175 150 125 100 Når det nu er sagt, så ser jeg også en række muligheder for, at de politiske partier kan hvæsse pennen lidt, inden de underskriver et nationalt kompromis om energiforbruget. En dansk energiplan ville stå skarpere, hvis vi fik mere gang i energibesparelserne, end regeringen foreslår. 6 pct. i 2020 er bedre end nu, men der er potentiale for at være langt mere ambitiøse. Både blandt private og i industrien vil det være både økonomisk og energimæssigt fornuftigt at gå efter en 20 pct. reduktion i energiforbruget. Her skal det offentlige både gå foran med egne energibesparelser og understøtte udviklingen uden for egne rækker. bridbilerne eller er der andre veje til en elektrificeret persontransport? 225 PJ/år energi 75 Kilde: Energistyrelsen 0 1990 1995 Den største svaghed ved Energi- strategi 2050 er transportområdet. Hvis Danmark skal være fri af fossile brændsler, så ligger der mange opgaver på transportområdet. Vores biler baserer sig næsten 100 pct. på fossile brændsler. Der er godt nok sket en fordobling af anvendelsen af biobrændsler på transportområdet de sidste år, men det er fra nærmest ingenting til meget lidt. Her er i den grad også brug for en langsigtet plan. 2000 2005 2010 2015 2020 Det er essentielt, at udviklingen på transportområdet bliver en helhedsløsning, hvor alle elementer bringes i spil. Vi skal have en klar strategi for elbiler, da de efter vores mening i kraft af deres lagerkapacitet udgør en væsentlig del af et elnet baseret på vedvarende energi. Tilsvarende er det alfa og omega, hvis vi skal have persontransporten helt op på de fossilfri nagler. En strategi skal komme med et bud på overgangen fra forbrændingsmotoren til elbilen – skal vi støtte hy- Transportsektoren har stadig så mange ubekendte, og de skal også tænkes ind i den fremtidige danske energipolitik. Der er behov for en styrkelse af den kollektive trafik, vi må have mere fokus på skibstransporten og revidere vores afgiftspolitik, så den fremmer klimavenlige transportformer. Politikerne har en del store transportprojekter i støbeskeen i disse år, og hvis Danmark skal være transportknudepunkt i Norden, så gælder det om at tænke klimaperspektivet ind fra starten. Vigtigst af alt er dog, at Danmark rent faktisk bliver fossilfri. Nu hvor der er en chance for at gøre en forskel og dermed rent faktisk skrive danmarkshistorie – eller verdenshistorie, om man vil – er smalle forlig absolut bandlyst. Skiftende flertal skal ikke kunne rulle en vedtaget plan tilbage, og dermed sætte et så vitalt projekt på pause. Derfor er det et must, at der skabes bred politisk enighed om, hvordan projektet skal gribes an. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8t2g 12 Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 perspektiv EU-oplæg: Effektiv energiudnyttelse er vejen frem Energieffektiviseringer bliver afgørende for, at EU så billigt som muligt kan blive omstillet til et samfund med lavt CO2-udslip. Det viser ny klimakøreplan fra Connie Hedegaard, der præsenteres næste uge. Ekspert kalder den for ‘teori – ikke en plan’. Klima Af Erik Holm erh@ing.dk Umiddelbart er beskeden klar som en frostdag på Fyn: En langt større energi effektivitet bliver helt nødvendig, hvis EU effektivt og så billigt som muligt skal nå klimamålene for 2050. Konklusionen vil fremgå af en ny energi- og klimakøreplan fra EUKommissionen, som præsenteres af klimakommissær Connie Hede gaard og energikommissær Günther Oettinger på tirsdag i Strasbourg. Ingeniøren har set udkast til pla nen, der ifølge den danske kommis særs kontor er resultatet af et omfat tende modellerings- og analysearbej de og vil udgøre en vigtig del af grund laget for EU’s klimapolitik fremover. Ifølge udkastet skal EU-borgerne indstille sig på, at de i 2050 lever i et samfund med 80 procent lavere CO2udslip end i 1990. Og den udvikling skal komme fra en indsats internt i EU og ikke ved at købe aflad gennem CO2 -markedet. For at kunne gøre det, retter kom missionen fokus på energieffektivi tet, som rummer et massivt potentia le til at gøre overgangen til et mere CO2 -venligt samfund lettere og mere økonomisk spiselig. Det skal blandt andet ske ved at forbedre energieffek tiviteten og overgå til CO2 -venlige energikilder, som kommer fra EU. Massive besparelser Analysen spår på den måde, at EU samlet kan spare et sted mellem 175 og 320 mia. euro om året på brænd stoffer. Det svarer til mellem 1.305 og 2.386 mia. kr. set over 40 år. Ulrich Bang, EU-chef i Dansk Energi, mener, at der er to ting, der for alvor kan flytte volumen i forhold til besparelser. Dels ved i hele EU at indføre det danske marked for energi besparelser, hvor energiselskaberne har en forpligtelse til at gennemføre besparelser. Dels ved at forbedre energimærkning samt udbrede og stille stærkere energieffektiviserings krav til produktioner og teknologier. »Det vil give god økonomisk me ning, det er let at gå til, og lignende Det er ikke en plan, men teori. Den kommer ikke med noget, der ligner praktiske løsninger. Jørgen Henningsen, seniorrådgiver, European Policy Center EU på vej med klimakøreplan aftaler findes i en række andre EUlande, herunder Storbritannien, Itali en og Frankrig, og de er på vej i Po len. Den slags nationale markeder for energibesparelser skal udbredes til europæisk niveau,« siger han. Også i forhold til at energieffektivi sere bygningsmassen er der store be sparelser at hente, viser analyserne. Kommissionen anslår, at der kan hentes 90 procent i CO2 -reduktioner på området, og de ekstra omkostnin ger, der kan være ved at lave energi effektive bygninger, vil tjene sig ind på energibesparelser. Udfordringen bliver at skaffe mid ler til at energirenovere eksisterende bygninger, mener kommissionen, der anslår, at der over de næste ti år skal investeres 200 mia. euro (knap 1.500 mia. kr.) i energibesparende materialer og komponenter. HVEM SKAL TRÆKKE LÆSSET? Grafikken viser EU-Kommissionens forventninger til, hvordan forskellige sektorer på forskellige tidspunkter kan trække læsset mht. reduktion af CO₂-udslippet målt i forhold til niveauet i 1990. ENERGI 120 2005: index 93 Basisår: 1990, index 100 100 80 60 2030: index 32-46 40 2050: index 1-7 20 0 INDUSTRI 1990 2005 2030 120 Basisår: 1990, index 100 100 2005: index 80 80 2030: index 60-66 60 40 20 0 TRANSPORT 2050: index 13-17 1990 140 2005 2030 2050 2005: index 130 2030: index 91-120 120 ‘Langt fra imponerende’ Hvor de penge skal komme fra, og hvordan man konkret vil få energi effektiviseringen i gang, siger køre planen dog intet om. Og især det sid ste kritiseres af Jørgen Henningsen, der er seniorrådgiver i tænketanken European Policy Center og har 20 års erfaring fra EU-Kommissionen med energi og transport. Han er langt fra imponeret og kalder køreplanen for et idékatalog snarere end en hand lingsplan. »Den kommer ikke med noget, der ligner praktiske løsninger. Det er rig tigt, at energieffektiviseringer er afgø rende for klimaindsatsen, men hvor dan man vil få sat det i gang, svæver i luften,« siger Jørgen Henningsen. De 200 milliarder euro over ti år er trods alt ikke mere end 300 kroner om året pr. indbygger, men problemet er, at de fleste husejere kun investerer i energibesparelser, hvis pengene er tjent hjem på 2-3 år. Hvis den nødven dige klimaindsats skal nås, er der brug for en politik, der ændrer på dette. Det er det, der er kommissionens opgave, understreger Jørgen Henningsen. Desuden anslår kommissionen i udkastet, at mellem 500 og 800 mio. ton CO2-kvoter fra den nuværende fa se 2 er i overskud. De skal efter planen overføres til fase 3, men det vil få pri sen på CO2 til at falde endnu mere og betyde et mindre økonomisk incita ment for energieffektiviseringer, fordi CO2-intensiv elproduktion bliver billi gere, pointerer Jørgen Henningsen. »Igen ser man intet bud på, hvor dan kommissionen forventer at løse problemet. Det er en stor forhalings manøvre,« lyder hans kritik. Ingeniøren har forgæves forsøgt at få klimakommissær Connie Hede gaards kommentar til kritikken. j 2050 Basisår: 1990, index 100 100 80 60 40 2050: index 33-46 20 Kilde: Tallene stammer fra et udkast til EU-Kommissionens low-carbon roadmap. Grafik: Lasse Gorm Jensen 0 1990 2005 2030 2050 Energifolk klar til CO2-delmål EU-Kommissionen sætter på tirsdag for første gang officielt et tal på, hvor meget CO2 EU bør udlede frem mod 2050. Det kan ende i politiske delmål, vurderer fagfolk. Klimapoltik Af Erik Holm erh@ing.dk Selv om klimakommissær Connie Hedegaards kontor gør, hvad de kan for at understrege, at der ikke er tale om politiske mål i køreplanen, er branchefolk ikke i tvivl: Kommissio nen lægger med sit low-carbon-ud spil op til en beslutning om delmål af statscheferne senest i 2012. Og det bliver positivt modtaget. »Delmål i 2030 og 2040 vil sikre, at de forskellige virksomheder ved, at det koster penge at forurene med CO2 . Det er afgørende for, at vi kan omstille energisektoren i en mere klimavenlig retning,« siger Ulrich Bang, der er EU-chef i Dansk Energi. Ifølge et udkast til køreplanen bør EU allerede i 2020 reducere CO2 -ud slippet med yderligere 5 procent. Det vil være den billigste vej til 2050, ly der det, uden at det dog forklares nærmere hvorfor. Efterfølgende sti ger reduktionen gradvist, så man i 2030 har reduceret udslippet med 40 procent og i 2040 med 60 procent. For Danmarks største energiselskab er det gode nyheder. Både Dong Ener gy og andre selskaber har det lange lys på, når de investerer i store energi projekter ofte i milliardklassen. »Lige nu har vi især brug for at vi de, hvad der sker inden for de næste ti år, men når der tegner sig konkrete mål på den lange bane i 2030 og 2040, er det meget tilfredsstillende,« siger koncerndirektør i Dong Energy Anders Eldrup. Opførelsen af nye vindmølleparker tager i gennemsnit tre år, fra beslut ningen om at bygge er truffet, til der leveres strøm til nettet. Projekter som nye kraftværker tager længere tid og udgør større investeringer. »Det vigtigste er, at vi ved, hvilke retningslinjer vi skal fungere inden for især med henblik på CO2-kvote regimet, som løber til 2012, og hvor der stadig ikke er en afklaring af, hvad der sker. 2012 er om så kort tid, at vi dårligt kan nå at stikke spaden i jorden, før vi står der,« siger Anders Eldrup. Ifølge Dansk Energi er der voksen de enighed i den europæiske energi sektor om, at det er nødvendigt med klare klimamål for 2030 og 2040. »Det giver sikkerhed for investe ringerne, uanset hvilke energikilder du arbejder med. Og det er ikke kun i Danmark, vi synes, det er en god idé,« siger Ulrich Bang. Han forventer, at stats- og rege ringscheferne lægger sig fast på del mål på baggrund af køreplanen. Det kan være til næste forår, hvor Dan mark igen har formandskabet i EU, vurderer han. j Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 >> Læs mere om Superbus på ing.dk/k#8t8c SÅDAN SET Ny elbus kører fra IC4 Hollandske forskere fra universitetet i Delft har udviklet en elbus med en topfart på 250 km/h. Superbus, som køretøjet kaldes, er 15 meter lang og har plads til 23 passagerer, der kan stige ind og ud af en af otte mågevingedøre i hver side. Elmotorerne har et maks. output på 300 kW men kan producere 600 kW i ét minut. Den let udskiftelige batteripakke er af lithiumion-typen, men forskerne indikerer kun kapaciteten ved at oplyse, at Superbus har en rækkevidde på 210 km. Bussen har medstyring på baghjulene for at kunne komme rundt om alle hjørner og frihøjden kan hæves til 40 cm af hensyn til vejbump og sænkes til 7 cm under højhastighedskørsel. Transportmyndighederne i Dubai overvejer at købe bussen og indsætte den på en særlig højhastighedsbane mellem Abu Dhabi og Dubai. j ula Fotos: Delft Universitet TEKNOLOGISK INDSIGT // Energi og miljø i kommunerne Et nyhEdsbrEv til dE kommunalE chEfEr og dErEs samarbEjdspartnErE Jeg læser Teknologisk Indsigt // Energi og miljø i kommunerne Som direktør for Provas er jeg primært interesseret i historier relateret til områderne vand, spildevand og affald, og dem kan jeg finde i Teknologisk Indsigt. Nyhedsbrevet samler det hele et sted og skriver direkte til målgruppen. Derfor er det et godt værktøj som supplement, når jeg skal finde informationer og holde mig up to date. John Hartvig Mølgaard Adm. Direktør Provas, Haderslev Tegn dit gratis prøveabonnement på ing.dk/emk 13 14 Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 viden & erkendelse Metaforer, vi tænker med: Er kriminalitet en virus eller et bæst? En ny undersøgelse om brugen af metaforer i kriminalitetsbekæmpelsen burde få gang i en diskussion om, hvornår metaforer er nyttige – og hvornår de er farlige for formidlingen af ny viden. psykologi Af Robin Engelhardt roe@ing.dk Mennesker med ordet i deres magt har altid vidst, at en god metafor på det rigtige tidspunkt kan udgøre forskellen på en vellykket revolution og et halvhjertet forsøg. En god metafor kan være stærkere end den stærkeste hær. Den åbner nye rum at tænke i og giver en fornemmelse af, at man har forstået noget. Men den skaber også et ubevidst fængsel for tænkningen, som det er meget svært at slippe ud af igen. Psykologer og sociologer har længe forsøgt at forstå metaforers betydning for tænkningen. Emnet er stort og komplekst, og det har vist sig at være svært at kvantificere. Men nu er der kommet en ekstra dråbe i havet, så at sige. I en ny artikel i Open Access-tidsskriftet Plos One undersøger Paul En tekst med tal og statistik er bedre til at skjule manipulerende metaforer end en tekst uden tal eller statistik. Thibodeau og Lera Boroditsky fra Stanford Universitet, hvordan og hvor meget en metafor påvirker folks tanker og handlinger i forhold til emnet kriminalitet. Det viser sig, at effekten er stor og – mest skræmmende – komplet ubevidst. De to amerikanske psykologer bad 1.482 studerende om at læse en af to udgaver af en tekst fra en rapport om kriminaliteten i byen Addison. De to udgaver adskilte sig kun på et enkelt ord: den ene halvdel af de studerende fik at vide, at kriminalitet er et bæst (‘a beast’), og den anden halvdel fik at vide, at kriminalitet er en virus (‘a virus’). Spørgsmålet var, om de to måder at beskrive kriminaliteten på ville få de studerende til at foreslå forskellige løsninger på problemet. Ville f.eks. de studerende, der læste, at krimina- litet er en virus, foreslå at bekæmpe kriminalitet som var det en ægte viral epidemi? Og ville de andre studerende, der havde læst, at kriminalitet er et bæst, foreslå at bekæmpe den som var det et angreb af vilde dyr? Stor effekt Teksten, som forsøgspersonerne fik at læse i det første eksperiment, lyder sådan her – med de to varianter indsat i parenteser: ‘Crime is a (wild beast preying on/ virus infecting) the city of Addison. The crime rate in the once peaceful city has steadily increased over the past three years. In fact, these days it seems that crime is (lurking in/plaguing) every neighborhood. In 2004, 46,177 crimes were reported compared to more than 55,000 reported in 2007. The rise in violent crime is particularly alarming. In 2004, there were 330 murders in the city, in 2007, there were over 500.’ Efter endt læsning skulle forsøgspersonerne svare på to spørgsmål: 1. Hvad mener du, Addison burde gøre for at reducere kriminaliteten? 2. Sæt streger under de passager i rapporten som har haft størst betydning for din beslutning. Forsøgets resultater viste, at metaforerne ‘virus’ og ‘bæst’ havde en systematisk indflydelse på valget af løsningsforslag med en størrelsesorden på knap 20 procent begge veje. Forsøgspersoner, som havde læst, at kriminalitet er en virus, var mere tilbøjelige til at foreslå forebyggelse og behandling af kriminaliteten ved at undersøge årsagerne til den og foreslå sociale reformer. De forsøgspersoner, som havde læst, at kriminalitet er et bæst, havde en meget større tendens til at ville slå den tilbage, ansætte flere politibetjente og bygge fængsler. Den måske vigtigste opdagelse i psykologernes eksperiment er dog erkendelsen af, at folk tror, at de tager stilling til fakta, selvom de ikke gør det. Alle de studerende identificerede tekstens statistiske opremsninger som årsagen til deres løsningsforslag. De satte streger under tallene i de tre sidste sætninger, der fortæller, hvor meget kriminalitetsraten var steget i Addison. Kun tre procent satte også streger under metaforen bæst, hvilket dog ikke var signifikant for forsøgets overordnede konklusion. Et godt smøremiddel Hvad kan man lære af dette? For det første må det betyde, at metaforer er stort set usynlige, selvom de har en stor betydning for den måde, hvorpå vi tolker videre på en tekst. Det er noget, som politikere, forfattere og taleskrivere selvfølgelig har vidst hele tiden. For det andet, og måske mere bekymrende, peger undersøgelsen på, at en tekst med tal og statistik er bedre til at skjule manipulerende metaforer end en tekst uden tal eller statistik, måske fordi tal og statistik i sig selv indeholder en metafor om at være objektive og derfor bliver anset som et godt grundlag for rationelle beslutninger. En tredje interessant opdagelse ved eksperimentet var, at ordene ‘bæst’ og ‘virus’ kun virkede, når de var skrevet ind i teksten. De virkede ikke, når man talte om dem, før teksten blev præsenteret. For at undersøge det, gav psykologerne en gruppe studerende opgaven at finde synonymer for ordene ‘beast’ og ‘virus’ inden de gik ind og læste kriminalitetsrapporten fra Addison – denne gang uden brug af metaforerne. Det viste sig, at denne form for ‘pavlovsk priming’ ikke virkede. De studerendes løsningsforslag var ikke signifikant forskellige fra de løsningsforslag, der kom fra studerende, som slet ikke var blevet påvirket af metaforer. I et sidste eksperiment satte psykologerne metaforerne bæst og virus i slutningen af teksten i stedet for i begyndelsen. Ideen var at undersøge, om metaforerne virkede bedst, hvis de kom i starten af en tekst, således at hjernen havde tid til at leve sig ind i deres billedunivers, alt imens man læste, eller om de virkede bedst, hvis de blev placeret tættest på det punkt (i slutningen), hvor man skal tage en beslutning om et løsningsforslag. Det viste sig, at metaforerne var meget afhængige af konteksten. De virkede kun, når de stod i starten. Når de blev placeret sidst i teksten, virkede de ikke. En metafor fungerer altså ikke blot som et aktiverende skema for gamle tankemønstre dybt nede i hjernen, sådan som George Lakoff og Mark Johnson antog det i bogen ‘Metaphors We Live By’. Den virker snarere som et dynamisk smøremiddel, der får teksten til at glide nemmere ned. Placerer man en metafor i starten af en tekst, vinder den ligefrem i styrke, efterhånden som man læser videre, fordi de efterfølgende informationer underlægger sig og passes ind i de forestillinger og rammer, der er blevet frembragt af metaforen til at starte med. Framingeffekter I litteraturen har metaforer primært et poetisk formål. I politik bruger man dem som ‘frames’, dvs. som overbevisende argumenter, hvor man laver en subtil analogi, der bekræfter den underliggende ideologi. ‘Krigen mod narko’, ‘drivhuseffekt’, ‘pro-life’, osv. er klassiske eksempler. Man kan også forsøge sig med framing i form af direkte newspeak (‘lad tusinde blomster blomstre’, ‘demonstranter er terrorister’, ‘forsvarsministeriet’, osv.), eller spille på emotionelle og værdimæssige resonanser hos publikum og dermed underminerer mere rationelle overvejelser. Men det er måske i videnskaben, at metaforer har de største konsekvenser, i hvert fald i det lange løb. Når man forsøger at forklare en ny indsigt, en ny idé, kan man slet ikke und- være de gode analogier og metaforer. Men de er også farlige. Så snart en person har sagt ‘big bang’, ‘survival of the fittest’, eller ‘selfish genes’ vil en masse mennesker misforstå fænomenerne og tillægge dem alle mulige og umulige menneskelige egenskaber, som de slet ikke har. I 2007 kunne hjerneforsker Michael Deppe fra universitetshospitalet i Münster f.eks. vise, at amygdalaen, som er den del af hjernen, der udløser emotionelle responser, var relativt mere aktiveret, når forsøgspersoner foretog valg i samklang med en framing. Når forsøgspersonerne derimod besluttede sig i modstrid med den metafor, der framede et bestemt synspunkt, observeredes der en større aktivitet i frontallappen, der er hjemstedet for de mere analytiske tankeprocesser. Eksperimentet viste, at der i hjernen eksisterer flere stemmer, som kan være i opposition til hinanden, Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 15 Det er paradoksalt. Metaforer er uvidenskabelige, men der er ingen videnskabelig forståelse uden dem. meta science Af Robin Engelhardt Journalist på Ingeniøren roe@ing.dk Metaforen ‘krig mod narko’ I 1980’erne erklærede Ronald Reagan krig mod narko, hvor han definerede alle smuglere, sælgere og forbrugere af narko som fjender, der skal nedkæmpes. Der blev givet flere midler til politi, bygget flere fængsler, givet længere straffe, og siden da er antallet af nye fængslinger mere end firedoblet. I dag rapporteres der om over 11 millioner fængslinger årligt i USA, og landet har den højeste forvaringsrate i verden. Selvom USA kun udgør fem procent af klodens samlede befolkning, huser landet 25 procent af alle verdens fængslede. Metaforen ‘The Selfish Gene’ Det var den engelske biolog Richard Dawkins, der i bogen af samme navn skrev: ‘I shall argue that a predominant quality to be expected in a successful gene is ruthless selfishness ... If you wish ... to build a society in which individuals co-operate generously towards a common good, you can expect little help from biological nature. Let us try to teach generosity and altruism, because we are born selfish.’ Men metaforen er problematisk på flere niveauer: For det første er gener ikke uafhængige enheder, men komplekse strukturer, der klistrer en masse funktioner sammen i kroppen. For det andet kan gener ikke være selviske, lige så lidt som en morgenkrydder eller en mursten kan være selvisk. For det tredje er genetisk selviskhed ikke det samme som menneskelig selviskhed (‘we are born selfish’ er en falsk analogi), og for det fjerde er moralen om, at vi ikke kan ændre på naturen, mærkelig fatalistisk, hvilket egentlig står i kontrast til Dawkins’ stærkt anti-religiøse holdninger. og at en mindre følsomhed over for framing korrelerer med en øget aktivitet i den orbitofrontale cortex, hvilket samlet set understøtter en forklaringsmodel, efter hvilken den orbitale og mediale prefrontale cortex evaluerer og integrerer både den emotionelle og den kognitive information, og på den måde understøtter en mere gennemtænkt, dvs. en mere beskrivelsesinvariant beslutning. Metaforer til formidling Mange videnskabelige debatter kan betegnes som framing-kampe. Diskussionen om intelligent design er et godt eksempel på en sådan kamp, der foregår primært på amerikanske skoler og på internettet. Men også debatter om klimaet, om folkeskolen og om atomkraft handler under overfladen af tal og statistik om den strategiske placering af metaforer. Debattørerne bliver ofte så optagede af deres kamp, at de bliver til medier for deres sag. Det er ikke dem, der har metaforerne. Det er metaforerne, der har dem. I et evolutionært perspektiv har metaforer selvfølgelig været nyttige for beslutningsprocessen, fordi de reducerer informationsomkostninger Metaforen ‘survival of the fittest’ Det var ikke Darwin, der først sagde, at hans teori handler om ’survival of the fittest’, altså at den stærkeste overlever. Det var Herbert Spencer, en engelsk filosof af et konservativt anarkistisk tilsnit, som mente, at den personlige udvikling var det vigtigste her i livet. Bortset fra at ’survival of the fittest’ på overfladen lyder som en tautologi, indeholder metaforen også en række forkerte forestillinger om, at man er i sin gode ret til at hævde sig selv på bekostning af andre, at konkurrence er den vigtigste parameter i evolutionen, at livet er alles kamp mod alle, og at evolutionen er en elevator i retning af større og større fitness. Det er alt sammen forkerte og farlige fejlfortolkninger, som i deres mørkeste stunder blev brugt som begrundelse for udryddelsen af jøderne i Wannsee-protokollen under 2. Verdenskrig. og skaber en følelse af forståelse. Men de er også et perfekt resonans kammer for gruppe-forstærket irra tionalitet, fordi de ofte erstatter virkelighedens kompleksitet med emotionelle stikord. Metaforer er derfor heller ikke velegnede til at formidle ny information, selvom de samtidigt er uundværlige til at anskueliggøre det uanskuelige. Det er paradoksalt. Metaforer er uvidenskabelige, men der er ingen videnskabelig forståelse uden dem. De er nødvendige for kommunika tionen, men i relation til nye indsigter kan de kun bruges som halve løgne, som på en lykkelig dag sætter fantasien i sving, men meget hurtigt låser forståelsen fast i en forkert ramme. Det eneste, man kan gøre som formidler af ny viden, er enten at være rigtig tør og kvantemekanisk i sin tekst eller også at bruge saftige metaforer, få et stort publikum og være sikker på at blive misbrugt. j Hvor lang er din næse? Husker du pejlevognen? Vi hoppede på den og troede, at den kunne afsløre sortseere. Det kunne den – bare ikke ved at pejle dem. Pejlevognens antenne og ‘Sorte Sara’ kunne måske godt måle et par bortkomne katodestråler fra billedrøret, men fra gadeplan var den slags umuligt at spore. Pejlevognen virkede kun, fordi den var en vel iscenesat skræmmekampagne med Licens-Lars, taxareklamer og masser af blålys ud af stuerne (som licens opkræverne kunne se). Lang næse til os alle. Mange andre såkaldte sporingsteknikker mod snyd og bedrag er netop det, de forsøger at forhindre: snyd og bedrag. De virker, fordi vi tror, de virker, og fordi vi har tendens til at se bort fra de mange falsk positive resultater. Det gælder for løgnedetektoren. Det gælder for sporhunde, og det gælder for sikkerhedstjek i lufthavnene. Tag løgnedetektoren først. Den måler respiration, puls og hudens galvaniske respons, fordi visse vise mænd antager, at man sveder eller ånder mere, når man lyver. Nu om dage forsøger man sig også med MR-scannere, der måler blodgennemstrømning i hjernen. Men problemet forbliver det samme: Apparaterne er nemme at snyde (tag en dyb indånding inden du svarer, bevæg din lilletå eller bid dig på tungen), og Det har længe det eneste myndighederne får ud været kendt, af støjen, er et utal af falsk positiat hvis der er ve svar. En undersøgelse i fagbladet Nature viste allerede i 1984, noget, sikkerhvor vilkårligt apparatet er. 14 uafhedstjek i luft- hængige eksperter fik lov til at unhavne kan, er dersøge 207 udskrifter fra løgnededet at skabe en tektorer. I gennemsnit dømte eksperterne 43 procent af de uskyldige falsk bevidstsom løgnere. Til gengæld gik hehed om, at de le 36 procent af de skyldige fri. Det svarer til en succesrate på ca. 80. virker. Lad os derfor antage, at der findes 5 procent spioner i en stor virksomhed. Så vil man ud af en gruppe på 5.000 mennesker fange 200 spioner, men også 950 uskyldige. Med andre ord: Hele proceduren er videnskabeligt set det rene Pinocchio. Det ville være lige så retfærdigt at måle længden på folks næser. Hvad med sporhundes næser? I et nyt paper af Lisa Lit og kolleger fra UC Davis i tidsskriftet Animal Cognition blev 18 sporhunde og deres trænere sat til at opspore mistænkelige kasser, pølser og en gang imellem ingenting. Eksperimenterne viste, at hundene var gode til at finde pølser. De var også gode til at finde kasserne, hvis træneren så, hvor de var. Bedst var hundene, når trænerne troede, at der var noget mistænkeligt i en synlig kasse, selvom det var pølser, der var i den. Alt i alt viste eksperimentet, at trænerens antagelser havde en større indflydelse på, hvad der blev fundet, end hvad hundene faktisk kunne lugte sig til. Så hvis du smugler, skal du huske jakkesæt, deo og de dyre sko. Lufthavne er selvfølgelig det største teater af dem alle. De nye millimeterbølgescannere – også kaldt pornoscannere – producerer billeder, hvor man kan se så meget, at engelske ministre nu bliver anklaget for brud på børnepornoloven. Med en stykpris på 800.000 kroner er de dog ikke bedre til at spore narko eller sprængstoffer end andre maskiner. Det har længe været kendt, at hvis der er noget, sikkerhedstjek i lufthavne kan, er det at skabe en falsk bevidsthed om, at de virker. De appellerer til vores ønske om, at der findes mekaniske løsninger på alt, og de gør hele oplevelsen mere videnskabelig-agtig. Det måske mest sigende citat om den slags kontrolma- skiner kommer fra USA’s mest langnæsede præsident nogensinde: ‘I don’t know anything about lie detectors other than they scare the hell out of people’, sagde Nixon. Kun en løgner kan sige sandheden så klart, uden at ville det. j 16 Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 Det vil sandsynligvis forbedre overlevelseschancerne for astronauterne væsentligt – rumfærgens track record er jo ikke ligefrem noget at prale med. Blog Discoverys sidste rejse Rumfærger Af Steen Eiler Jørgensen Formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning I sidste uge drog rumfærgen Disco- very ud på sin sidste rumrejse med seks astronauter om bord. Selv så jeg det på Nasa tv, som jeg i dagens anledning smækkede op på mit 42’’ tv. (Bad idea – deres stream er så belastet lige omkring opsendelse og landing, at kvaliteten er meget ringe. Men det skulle lige prøves). Det er en underlig fornemmel- se man har, her hvor rumfærgeprogrammet lakker mod enden. På den ene side er det jo temmelig trist at skulle sige farvel til det smukke rumskib, man kender så godt, på godt og ondt. Især i lyset af, at amerikanerne ikke har nogen som helst idé om, hvor det skal bære henad herefter. På den anden side v il det sandsyn- ligvis forbedre overlevelseschancerne for astronauterne væsentligt – rumfærgens track record er jo ikke ligefrem noget at prale med. Det samlede rumfærgesystem er jo ikke resultatet af strengt målorienteret engineering, men snarere af en næsten uendelig række af politiske kompromiser og aftaler. fald har Nasa ikke rigtig noget at byde på de første par år, før de får flikket noget sammen af det nu nedlagte Constellationprogram. Trist at det nu er overladt til russerne og kineserne at sende mennesker ud i rummet. Russernes design er også gammelt, men dog noget mere solidt (og simpelt?) end Nasas snart skrottede rumfærger. Én måde at kategorisere raketter på er parallel-stagede og in-liners. Rumfærgen består af fire parallelle elementer: rumfærge, brændstoftank og to faststofboostere, og begge rumfærgeulykker kan henføres til brugen af parallel staging. Varm gas undslap en booster og brændte hul i brændstoftanken, hvilket fik Challenger til at forlise. Og isolationsskum fra tanken rev sig løs og ødelagde Columbias varmeskjold. Begge scenarier er stort set utænkelige med in-liners, hvor trinnene sidder oven på hinanden. Dertil kommer den tvivlsomme praksis at slæbe vinger, hjul og hydrauliksystemer til styring af elevons og sideror med ud i kredsløb, hvor det absolut intet formål tjener. Rumfærgesystemet kan faktisk løfte 100 ton til LEO (lavt jordkredsløb) – bare Arkivfoto synd, at de 80 ton er rumfærge; så er der 20 tilbage til nyttelast. Jeg kommer til at savne rumfærgens æstetik. Men ikke dens teknik. j Kommentarer Martin F. Rasmussen Som årgang ‘61 er jeg vokset op med måneeventyret, da det var allermest spændende. Saturn V var en formidabel konstruktion, og jeg tror, jeg i fjernsynet fik elektronik branchen.dk elektronikbranchen.dk overbeviste mig på ganske kort tid Det virker, når du lægger virksomhedens egne nyheder ud på elektronikbranchen.dk. Vores læsere har en professionel interesse i elektronikområdet. Det er effektiv markedsføring, som vores aktive medlemmer kan bruge ubegrænset. Hør mere om dine muligheder: Ring på 3326 5402 eller mail salg-brancherne@ing.dk set de fleste launch af Apollo-raketterne, og så selvfølgelig månelandingen. Rumfærgerne er på mange måder fantatiske fartøjer, men det er mig en gåde, at amerikanerne ikke løbende har udviklet nye fartøjer (selvom det er dyrt), men stædigt har holdt fast i en teknologi som blev forældet (Challenger havde ferrit kerne memory – dens computerdesign var fra 70’erne), og i et fysisk design som har vist sine tydelige svagheder. Og nu står de med ingenting. I hvert J esper Ørsted Rumfærgen var rasende dyr, det er rasende dyrt at sende en last i LEO: Ca. 100.000 kr./kg. Det siger sig selv, at med de priser er der ikke meget, der kommer derop! Jeg mener, at man skal satse på udviklingen af kombinerede ram-scram-jetmotorer. Ram kræver mach 0,5 for at virke, scram mach 5,0. Til gengæld kan en scram komme op på mach 17-25 og måske helt op til 75 km højde. Det ville gøre opsendelsen væsentligt billigere, hvis man kan spare en stor del af iltningsmidlets brændselsvægt. Måske kan man så komme helt ned på 1.000 kr./kg man sender til LEO?« >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8t3h elektronikbranchen.dk udgives af Mediehuset Ingeniøren A/S Steen Lauritzen, Product manager, Beatronic Supply ”I starten var jeg skeptisk omkring, hvad elektronikbranchen.dk kunne tilføre min virksomhed, da mange nye net-portaler lover mirakelkure. Men efter at have haft en produktnyhed på i en måned, er det lykkedes elektronikbranchen.dk, på kort tid, at indfri mine forventninger og imponere mig. Det er ikke noget, der sker hvert år! Mange læste vores produktnyhed og gik videre til vores hjemmeside, hvoraf 80% af dem var helt nye besøgende. Derfor blev elektronikbranchen.dk på ganske kort tid en af de største ’trafikmotorer’ til vores hjemmeside”. Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 17 tema: elektronik ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| batteriteknologi Verden skriger på kompakte energibundter Evnen til at lagre mest mulig energi på mindst mulig plads er en vigtig forudsætning for, at nye elektronikprodukter får succes på markedet. Derfor forskes der intenst i nye batteriteknologier. batterier Af Kent Krøyer kk@ing.dk Nyheder om Android- og iPod mobiltelefoner handler om alt andet end kemien, der driver apparaterne – batteriteknologien, som konstant presses til højere og højere ydelse. Men når de kommende smartphones snart dukker op med deres hurtige Tegra 2-dobbeltprocessorer, er det en udvikling, der er betinget af batteriernes kapacitet. For hvis forbrugerne skal oplade en mobil flere gange dagligt, vil de ikke have den. På den anden side er der grænser for, hvor store batterier man kan putte i, når pris og design også er vigtigt. Sådan er det for alle produkter, der skal bruge batterier: Anvendelsen bestemmer teknologivalget. For eksempel er blybatterier gode til at give et kort strømstød, der kan starte en benzinmotor. Men de tåler ikke at blive afladet. Blandt andet derfor kan de ikke bruges til moderne bærbar elektronik. Kamp om patenter På Risø DTU’s afdeling for materialeforskning forskes i nye batterityper. Seniorforsker Poul Norby mener, at batteriprisen skal ned på 20 procent af den nuværende og energitætheden fordobles, før elbilerne overtager bilmarkedet. Foto: Das Büro Westerberg Komponenter, specialister i Power Lithium Batterier Ny generation af 12V lithium batterier til elektriske køretøjer • 38Ahog50Ahmedoptil2000cycles • Indbyggetelektroniskbeskyttelse og overvågning (BMS) • Kansammensættesiserieogparallel tildenønskedespændingogkapacitet • Fåsogsåi24V,36V,48Veller60Vmoduler Westerberg Komponenter A/S Westerberg Komponenty Sp. z o.o. Telefon: +45 70 205 106 E-mail: info@westerberg.dk Web: www.westerberg.dk +48 32 752 2204 info@westerberg.pl www.westerberg.pl NYHED Markedet for mobiltelefoner og små computere har i årevis drevet en teknologisk udvikling, som foreløbig har ført til lithium-ion-batterier, der kun fylder lidt, og som kan klatlades uden at tage skade. Undervejs hertil kom først de giftige nikkel-cadmium-batterier og senere nikkel-metalhydrid-teknologi- en, som stadig er i brug til nogle formål, fordi holdbarheden er blevet god. Men de bliver rigeligt tunge til elbiler, for energitætheden er ikke høj. Firmaet Ovonics, som sidder på en række afgørende patenter vedrørende nikkel-metalhydrid-batterier, prøver for tiden at komme i betragtning med tilbud til energisektoren. I dokumentarfilmen ‘Who killed the electric car’ følger man blandt andet, hvordan kampen om sådanne patenter var med til at hindre General Motors’ elbil i at komme ind på det amerikanske bilmarked i 1990’erne. Nu er elbilerne igen på vej, denne gang over hele kloden. Og der forskes på livet løs for at finde den optimale kombination af elektrolyt, katode og anode, som kan øge energitætheden betragteligt og gøre det muligt at slippe afhængigheden af fossile brændstoffer. Elbiler har hovedrollen Batteriforskning handler i øjeblikket om at få flest mulige lithium-ioner til at passere gennem en velvalgt elektrolyt på vej til en katode. Men det valg skyldes, at det er elbilerne, som har hovedrollen nu. Hvis det var kraftværker, man udviklede til, kunne helt andre teknologier komme i spil, eksempelvis flowbatterier og natriumbatterier, som er mindre egnede til transportsektoren. Natriumbatterier skal for eksempel fungere ved flere hundrede grader celsius, så det kunne give nogle problemer i frostvejr. Ingeniøren giver på de kommende sider et overblik over, hvad der foregår i laboratorierne lige nu, og hvad der er i vente i de kommende år. j SIDE 18-21 18 Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 TEKNOLOGI / Elektronik / batteriteknologi Nye batteriteknologier skal sætte fart på Elbilernes svage punkt er batteriet. Men blandt andet på Risø DTU arbejder for skerne nu for fuld kraft på at skabe de næste generatio ner af elbil-batterier, der skal flytte energiforbruget væk fra fossile brændsler. elbiler Af Kent Krøyer kk@ing.dk En elbil-tester kører hjem i en udlånt elbil. Han er uhyre opmærksom på, hvordan bilen opfører sig. Han har opdaget, at der er et sted i speedervandringen, hvor elmotoren reagerer mere livligt. Og han har erfaret, at rækkevidden bliver meget kortere, når frostgraderne lister sig ind på det uisolerede lithium-ion-batteri. Batteriernes begrænsninger er bremseklods lige nu, hvor autobranchen prøver at løbe det nye elbilmarked i gang. For rækkevidden er mindre, end bilister er vant til. Og hvis man putter flere batterier i, bliver bilerne meget dyre og tunge. »Elbiler skal ikke bruges til lange ture. De fleste af dem, der har prøvet en elbil i en periode, er tilfredse med en rækkevidde på 50 km,« siger EnergiHorsens’ innovationschef Karsten Lumbye Jensen, som står for energiselskabets investeringer i elbiler. Han lægger dog ikke skjul på, at nogle af lithium-ion-batterierne ikke har levet op til leverandørens løfter. Det bliver bedre, lover direktør Henrik Isaksen fra firmaet Sixt, som indtil nu har ombygget knap 100 Citroen C1. »Vi ombygger ikke flere biler. Nu kommer elbil version 2.0 til de næste testforsøg. Det bliver iMiev og Ion, som er elbiler lige fra samlebåndet. Jeg er sikker på, at batterier og batteristyring er nået flere skridt frem i disse biler. Vi har fået et par stykker, som vi kører nu i al slags vejr.« I laboratoriet på Risø DTU’s afdeling for materialeforskning foregår al håndtering i handskeboks for at undgå reaktioner med ilt og vand i atmosfæren. Her ses et presseværktøj til fremstilling af testceller til studium af faste elektrolytter. sen skal ned i nærheden af 20 procent af den nuværende, og energitætheden skal fordobles. Men han er fortrøstningsfuld og mener, at det vil ske. For der er mange forskere i gang med problemstillingen verden over. Elbilerne er i fokus. »Lige nu er lithium-metal-oxid-batterier det mest brugte i elbilerne, eksempelvis lithium-mangan-oxid og lithium-kobolt-oxid. Men på kort sigt tror jeg, at lithium-fosfat bliver et godt bud på den næste teknologi, fordi de tåler hurtigere opladning. På længere sigt forventer jeg, at andre systemer, måske lithium-luft-batterierne, tager over,« siger han. Spændingen skal op Lovende lithium-fosfat-batterier Der er imidlertid et stykke vej endnu, før elbilerne for alvor overtager bilmarkedet. Seniorforsker ved Risø DTU Poul Norby mener, at batteripri- Seniorforsker Poul Norby og ph.d.-studerende Daði Þorsteinn Sveinbjörnsson arbejder med elektrokemisk karakterisering af faste elektrolytter til lithium-batterier ved forskellige temperaturer. 6 forskellige kort, 2 lag 1,6mm Inkl. el-test og fragt. Fra UL-godkendt leverandør 3 dage Type A B C D E F Sum 137 x 86 mm 77 x 53 mm 200 x 76 mm 42 x 42 mm 78 x 38 mm 78 x 20 mm Eksempler på kommercielle lithium-batterier fra Risø DTU’s samarbejdspartner Amita Technologies i Taiwan. Det ene er lithium-jern-fosfat (LiFePO4), det andet lithium-mangan-nikkel-kobolt-oxid (Li(MnxNiyCoz)O2). Fotos: Das Büro 5 dage 1.938,2.510,1.753,2.151,2.000,2.633,1.631,1.922,1.703,2.058,1.602,1.869,13.143,- 10.627,- 6 Mix panel A - F 4.725,- 3.263,- Besparelser 8.418,- 7.364,- Poul Norby peger på, at det ville være en stor fordel, hvis man kunne øge en battericelles spænding, for det vil øge energitætheden. »Det kan man i teorien med nogle materialer, men i praksis er det hårdt ved elektrolytten. Nye elektrolytter må derfor udvikles,« konstaterer han. Holdbarheden påvirker omkostningerne. Det påvirker også prisen, når en batteritype masseproduceres. Men batterifabrikanter investerer ikke millioner af kroner, før de er ret sikre på, at batteriteknologien kan holde til sit formål. Derfor valgte bilfabrikanten Tesla for eksempel at bruge lithium-ionbatterier beregnet til laptopcomputere til sin Roadster-model. De var ikke konstrueret til bilkørsel, men masseproducerede og derfor acceptable i pris. Poul Norby mener, at man bør lægge mærke til, at General Motors (GM) i USA netop har købt licens til at massefabrikere Argonne National Laboratorys manganholdige lithium-ionbatteri. Ifølge Argonne giver den patenterede teknologi 50-100 procent ekstra energitæthed i forhold til gængse lithium-ion-typer. Licensen er også givet til LG Chem, som skal producere nye batterier til GM’s plug-in hybrid, Chevy Volt/Open Ampera, der kører 100 km på en opladning. »Selv nogle få procent ekstra kapacitet betyder rigtig meget, fordi der er så kæmpestort et marked,« siger seniorforsker Tejs Vegge fra Risø DTU. Kæmpe potentiale i lithium-luft Han leder i en ti-mands forskergruppe, som arbejder i den mest ekstreme retning, der kan give elbilerne det afgørende gennembrud på lang sigt. Nemlig lithium-luft-batteriet, som har potentiale til at øge elbilernes batterikapacitet med 1.000 procent. »Der er en række forhindringer, Sikrere, enklere, hurtigere og billigere! Med Macaos Enterprise Pro kan du bygge dine egne Mix-paneler og opnå store besparelser Kontakt os for yderligere information Telf. 44360400 www.elprint.dk - www.macaos.com Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 19 Produktnyt redigeres af Anders Hovgaard Pedersen. Send pressemeddelelser til pinfo@ ing.dk, hvis du ønsker nye produkter omtalt elbiler produktnyt der først skal findes en løsning på. Hvis det lykkes, bliver det meget stort. Lithium-luft-batteriers praktiske energitæthed vil kunne sammenlignes med benzin og diesel, hvis man medregner forbrændingsmotorens lave effektivitet omkring 30 procent,« siger han. For hvis batterier får så stor energitæthed, så bliver eldrift også muligt for tung godstrafik og senere fly. Stor risiko – stor gevinst Han understreger dog, at det er highrisk/high-return forskning. Der er ingen garanti for, at forskningen krones med succes foreløbig. Risø DTU forskerne samarbejder med DTU Fysik samt forskningsgrupper i USA og Japan i global konkurrence med andre forskningsgrupper. I et lithium-luft-batteri er der typisk en kulstofkatode og en anode af rent lithium. Under afladningen vandrer lithium-ioner gennem elektrolytten over til til katoden, hvor de forbinder sig med ilt-atomer fra luften og sætter sig på kullet. Det betyder, at batteriet tager på i vægt, takket være ilt-atomerne, efterhånden som det aflades. I teorien kan batteriet mere end fordoble sin vægt, men i praksis skal processen standses længe før. »Der er en række kemiske processer, der skal forløbe i en kæde, inden lithium-ionen kan reagere med ilt på katoden,« siger han. Showstoppere Hver af disse processer kan være en showstopper, så det gælder om finde kædens svage led. Først når de mest kritiske af processerne er forstået, er det muligt at foreslå katalysatorer eller ændringer i elektrolytten for at løse problemet. I øjeblikket er det et problem, at lithium-luft-cellen kræver en meget høj spænding, 4,5 volt, for at blive opladet. Det er en opslidende belastning for batteriets nuværende komponenter, og det sætter grænser for, hvor mange gange, batteriet kan genoplades. Desuden er det cykliske energitab stadig stort, omkring 40 procent, i laboratorieudgaverne. j Ethernet-enheder Beijer Electronics lancerer Westermo i-line, en serie af industrielle ethernet-enheder optimeret til industriautoma tion, maskiner, bygnings automation og CCTV-overvåg ningsapplikationer. I i-line-serien indgår unmanaged swit ches, mediekonvertere og Power over Ethernet(PoE)-swit ches. Alle i-line-enheder kan monteres på DIN-skinne. De leveres med forskellige spændinger og fås også i varian ten med dobbelt terminaltilslutning til applikationer, som kræver redundant strømforsyning. Tlf. 46 75 76 66 www.beijer.dk Dørstationer Dørstationerne fra Fermax, der i Danmark forhandles af Freund Elektronik A/S, har nu dansk tale i højttaleren. City line dørstationen fås i ni størrelser, alle i samme design. Den er fremstillet af anodiseret aluminium med vandtætte ringetaster, hvilket gør den modstandsdygtig over for hårdt vejr. Dørstationerne kan vælges med enten digitalt displaymodul eller ringetaster, og fås med forskellige tele foner eller videomonitorer. Adgangskontrollen fås i fire va rianter: kodetastatur, fingerprint, kortlæser og Bluetooth. Tlf. 66 16 24 14 www.freund.dk Senior-mobiltelefon Senior-mobiltelefonen EmporiaElegance er nu kommet i en opgraderet version med nye funktioner. EmporiaElegance plus er udstyret med Bluetooth-funk tionalitet og en nødopkaldsfunktion, der ved et enkelt tryk automatisk rin ger op til en række udvalgte indkode de telefonnumre, hvis brugeren får akut brug for hjælp. Mobiltelefonen henvender sig til designbevidste se niorer, der lægger vægt på en mobil telefon med de mest basale funktio ner. Telefonen er brugervenlig med lidt større knapper, høje og tydelige ringetoner samt et OLED-farvedisplay. Tlf. 40 83 01 00 www.emporia.at Kontrastsensor Baumer lancerer en ny LBFS level switch, som er lavet af AISI 304 eller 316 rustfrit stål og leveres med en PEEK sensorspids. Baseret på en ny frekvens-sweep-teknologi skulle den nye kontrastsensor være egnet til at måle ni veauet af viskøse eller tørre stoffer samt væsker med en repeterbarhed og hysterese på ± 1 mm og en typisk re sponstid på 0,2 sekund. LBFS er velegnet til niveau-detektion i processer, der danner flow, turbulens, bobler, skum og sus penderet stof. Tlf. 89 31 76 11 www.baumer.com OrCAD og Allegro Løsninger man kan vokse med - hele vejen ... Regelstyret PCB udvikling tager ingen tid OrCAD og Allegro bruges af de fleste PCB bureauer Danmarks bedste support team er klar til at hjælpe Hotline support, uddannelser og rådgivning on-line Danmarks største udvalg i udviklingsværktøjer til ARM - fra verdens førende leverandører O Compilere O Debuggere O RTOS O TCP/IP O Eval-boards - og meget mere Effektiv PCB udvikling - med sikkerhed! Ring og få en uforpligtende snak om hvordan du kan spare tid og penge - her og nu! 96 31 56 90 www.nordcad.dk nohau danmark a/s | tlf.: 44 52 16 50 | ww.nohau.dk 20 Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 Store energilagre kræver trykluft eller vandballoner Energilagring er et nyt kapitel i energisektorens historiebog, som især er blevet aktuelt på grund af vindmøllerne, der får elproduktionen til at svinge. Men energisektoren har helt særlige krav til sine lagre. energilagring Af Kent Krøyer kk@ing.dk Elektriske batterier er det første, de fleste ser for sig, når man taler om energilagring. Men adskillige andre typer energilagre er på tegnebordet, hovedsageligt til energisektoren. Fælles for dem er dog, at der ligger adskillige års udviklingsarbejde forude, før de bliver en realitet. I den branche er vægten ikke så vigtig en parameter som kapacitet og vedligeholdelsesomkostninger. Lageret skal være stort og langtidsholdbart. Kun til regulerkraft – altså udjævning af spidsforbrug – er elektriske batterier på tale. Til egentlige energilagre med en kapacitet på flere gigawatt-timer kræves helt andre teknologier. En af planerne handler om at producere syntetisk gas af vindenergi. Men det vigtigste energilager i dag er vandet i de nordiske bjergsøer, som bruges via jævnstrømskabler til de norske og svenske vandturbiner. Nedgravet vandballon I samme boldgade, altså lagring af potentiel energi til vandturbiner, er nogle nye ideer. For eksempel skal firmaet A & J Development nu i gang med sit andet demoforsøg med en nedgravet vandballon, som løfter jorden ovenpå, når der lagres energi. Ifølge direktør Asger Gramkow har det første 5x5 meter store forsøg været en succes, og nu begynder næste forsøg med 50x50 meter. »Membranen er næsten ikke belastet, fordi trykket er ens på begge sider. Strækket i kanterne er så lille, at det ikke deformerer membranen. Belastningen sker i jorden ovenover. Den øverste jord får revner og sprækker i begyndelsen. Men jorden finder en tilstand, hvor den giver efter for membranens små bevægelser,« fortæller han. Tilsvarende findes ideen om en energi-atol, en kunstig ø med et reservoir i midten, som oplagrer vindenergi ved at pumpe vandet ud i havet. På vejen ind igen driver vandet en turbine. Ideen har lige fået en arkitektpris, men afdelingsleder Allan Schrøder Pedersen, Risø DTU mener ikke, den er brugbar foreløbig. »Den bliver dyr, og der skal specielle, geologiske forhold til,« siger han. Trykluft i saltmine Mere realistisk er det at lagre energi som trykluft. Der findes to af den slags lagre i verden, i USA og i Tyskland. Men deres energieffektivitet er kun 50 procent, fordi de ikke gemmer kompressionsvarmen. Det problem løses i et kommende demoanlæg, Adele, ved den tyske by Stassfurt i 2013. Luft pumpes ned i dybe saltminer med 70 bar. Kompressionsvarmen gemmes i isolerede varmelagre over jorden og genbruges, når lufttrykket skal gøre nytte gennem en turbinegenerator. Demo-anlægget, der får en kapacitet på 1 GWh og en effekt på 200 MW, koster 74,5 millioner kroner. ENERGILAGRING I ET SVINGHJUL er simpelt i teorien. Et svinghjul med en vis vægt er monteret på samme aksel som en elmotor/ generator. Når der er elektricitet i overskud, bruges den til at accelerere svinghjulet op i hastighed. Når der senere er brug for energien, bruges elmotoren som generator, og nu kan energien tappes af svinghjulet igen som elektricitet. Kilde: Parry People Movers · Grafik: Lasse Gorm Jensen TEKNOLOGI / Elektronik / batteriteknologi 1 7 2 6 5 3 4 1. Indkapsling - helst i vakuum 2. Svinghjul - hos Parry People Movers’ letbane er hjulet 1 meter i diameter, vejer 500 kg og spinnes op i 2.500 omdrejninger pr. minut. 3. Elmotor/generator 4. Aksel-leje med lav friktion, for eksempel magnetisk leje. 5. Inverter/strømstyring 6. Vakuumpumpe 7. Energi fra svinghjulsgeneratoren bruges til at drive vognen, og en del af energien kommer tilbage, når vognen motorbremser. Endelig findes en række teknologier, der kun er realistiske til regulerkraft. I den kategori finder vi bl.a. energilageret under rutsjebanen ‘Incredible Hulk’ i Florida. Her starter hver tur med, at en nervøs højttalerstemme siger, der er sket en fejl. I næste sekund accelererer vognene voldsomt op ad banens første, stejle bakke, 0-64 km/h på to sekunder – og så er turen i gang. Energien til den acceleration kommer fra gene- ratorer på hurtigt roterende svinghjul. »Det er en af den slags energiteknologier, vi holder øje med. For den er på markedet, den kan opskaleres, og den udvikler sig mod lavere pris og god holdbarhed,« siger systemudviklingschef Per Lund fra Energinet.dk. Teknologien er også taget i anvendelse af det britiske Parry People Movers, som sælger bæredygtige, elektriske letbanetog, der drives af en svinghjulsgenerator. Svinghjulet, der er én meter i diameter og vejer 500 kg, køres op i 2.500 omdrejninger i minuttet ved hver endestation. Ved nedbremsninger lagres bremseenergien i svinghjulet. En helt anden teknologi findes hos tyske Siemens, som har forsynet de elektriske letbaner i Madrid og Bei jing med energibuffere, såkaldte Sitras SES-systemer, baseret på store kapacitorer, som gemmer energien. Bufferne udjævner belastninger på forsyningsnettet, når nogle tog accelererer, og andre motorbremser. Og så er der tidevandet. Lillebælt har stor gennemstrømning, men Ingeniøren har ikke fundet konkrete projekter, der satser på at udnytte tidevandsenergien. Også i Hvide Sande løber 1.000 kubikmeter vand gennem slusen pr. sekund, når det går stærkt. Men ifølge slusemester Henning Yde beregnede en ingeniør for ti år siden, at det ikke kunne betale sig med en turbine i slusen. Men han afviser ikke, at ny teknologi kunne gøre en forskel. j Denne elektriske letbane fra Parry People Movers kører på Stourbridgebanen, drevet af generatoren i et medbragt svinghjul. Når den bremser, overføres energi til svinghjulet. Den tabte energi erstattes ved endestationerne. Foto: Parry People Movers Din branche • Dit indhold • Dit overblik Hele danmarks elektronikbranche samlet på ét site! Alle danske elektronikvirksomheder har en basisprofil med virksomhedens stamdata Aktivt medlemskAb Styrket synlighed ved relevante artikler Levér nyheder til Branchenyt Udvidet virksomhedsprofil … og meget mere Nyheder, overblik og din eksponering over for nye potentielle kunder Besøg os på elektronikbranchen.dk eller ring på telefon 3326 5402, hvis du vil høre mere om medlemskab. Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 21 Når vi er nede omkring 15-20 øre pr. kWh, så er der ikke noget, der kan slå varmepumpen. Morten Boje Blarke Elpatroner gør fjernvarmeværker til varmebatteri Under bestemte forhold er det meget billigt at gemme energi i fjernvarmesystemet. Den mulighed får større betydning i fremtiden, mener ekspert. Frederikshavn forsyning installerede i 2009 en avanceret danskudviklet varmepumpe med høj effektivitet. Den har en COP-faktor på 2,8, dvs. at den energi, som går til at drive pumpen, kommer 2,8 gange tilbage. Foto: Advansor energilager I denne sæson er elpatronerne ikke blevet brugt meget sammenlignet med 2008 og 2009. Det skyldes særlige markedsforhold, eksempelvis at nordmændenes vandkraftværker har manglet regnvand i denne sæson, så overskydende el kan sendes nordpå. Af Kent Krøyer kk@ing.dk Fjernvarmesektoren udgør et meget væsentligt energilager, som ofte nævnes som lagerplads til nogle dages varmeproduktion. Det foregår ved, at kraftværkerne begynder at bruge elektricitet til ekstra opvarmning af fjernvarmevand – i modsætning til den sædvanlige praksis, hvor varmen er et biprodukt ved elproduktionen. På den måde kan mange megawatt-timer energi oplagres som en forhøjet temperatur i fjernvarmenettet. Det er et stort energilager, men altså ikke i den forstand, at elektriciteten kan bruges igen. Metoden bruges typisk i de situa tioner om vinteren, hvor kraftværkerne producerer masser af varme og elektricitet, og landets vindmøller samtidig producerer strøm – meget Anholt-vindpark øger behovet mere end der er brug for. For så falder elprisen, nogle gange til nul. Varmepumpen slår alt Ved bestemte prisniveauer er der fornuft i, at de mindre kraft-varme-værker stopper gasmotorerne og i stedet tænder en biomasse- eller naturgaskedel, en elpatron eller en varmepum pe for at opvarme vandet uden at producere el. Det sker mange steder i dag. »Når vi er nede omkring 15-20 øre pr. kWh, så er der ikke noget, der kan slå varmepumpen,« siger energiøkonom Morten Boje Blarke, Aalborg Universitet. Men elpatronen har dog en afgiftsmæssig favoritstilling i forhold til de mere energieffektive varmepumper. Det skyldes ifølge Morten Boje Blarke, at man ikke ønsker, at varmepumper skal overtage grundlast, som de nemt kommer til, når de først er anskaffet. I stedet ønsker man at have en fleksibel kapacitet til at aftage særligt store mængder vindmøllestrøm. Nye AgileNT X-SerieS OScillOSkOper Ny tekNologi giver mere skop for peNgeNe • 2000X fra kr. 7.856 3000X fra kr. 19.950 • 100k til 4Mpts hukommelse, 8,5” WVGA skærm, hurtigste respons • MSO, funktionsgenerator og - helt nyt - båndbredder kan opgraderes • Seriel trigger/dekode for I2C/SPI/CAN/RS232 og andre lån et skop grATiS i en uge Stimulus t Your DUT t Analysis Altoo ApS Venlighedsvej 1 2970 Hørsholm E-mail: kunde.service@altoo.dk Telefon: 4580 1215 · www.altoo.dk Tidligere har der været store udsving i elprisen i Jylland, takket være de store energibidrag fra vestkystens vindmøller. Men udsvingene er blevet meget mindre, efter at den elektriske storebæltsforbindelse er kommet til. Blandt andet derfor er der i øjeblikket ikke et stort incitament til at etablere flere elpatroner hos kraft-varme-værkerne, men den tid kommer igen, mener Morten Boje Blarke. »Når vindmølleparken ved Anholt kobles til i 2013-2014, så kommer der igen et stort elbidrag, der svinger med vinden. Så dér må vi forvente, at priserne begynder at svinge igen til fordel for dyppekogerne på kraftværkerne. Det forventer Energistyrelsen også,« siger han. Et kraft-varme-værk på 4 MW har typisk en isoleret varmelagertank på 1.000 kubikmeter, hvis indhold af vand kan varieres mellem 40 og 90 grader celsius. »Det giver rundt regnet en lager kapacitet på 50 MWh varme, og det er tilstrækkeligt til nogle dages varmeforbrug. De bruges allerede i dag til at udjævne produktionen over døgnet, så man bruger oplagret varme og starter motoren, når elprisen er høj,« forklarer han. j I Switch Mode strømforsyninger I Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com Part of Coromatic Group 22 Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 Vi tager pænt og omsorgsfuldt imod vores med lemmer, men folk skal også komme til møder og ringe ud til virksomheder. Michael Sponholtz KARRIERE Ingeniører puffer hinanden i arbejde Foreningen Aktive Ingeniører har som mål at komme af med sine medlemmer. I netværket giver de hinanden hjælp til selvhjælp med jobsøgningen, og blandt midlerne er en online CV-bank, elevatortaler og morgenbrød. netværk Af Morten Lund redaktion@ing.dk Aktive Ingeniører på Sjælland har ét altoverskyggende – men meget positivt – problem: Foreningen mister hele tiden medlemmer. Med alarmerende hast. Alene i årets to første måneder har man måttet sige farvel til 11 medlemmer. Men det er faktisk også formålet med foreningen at komme af med medlemmerne, som er ledige ingeniører, ved at de kommer i arbejde. Men det kan også være svært at drive en forening med så høj en udskiftning, og derfor var det en presset formand, der for nylig gik på talerstolen til det ugentlige fredagsmøde: »Jeg var nødt til humoristisk at sige, at hvis det fortsatte meget længere, blev vi nødt til at lukke ned,« fortæller Hans Bruun. Han har været formand for AI på Sjælland de seneste otte måneder. »Desværre,« siger han, fordi det betyder, at han har gået ledig lige så længe. Til gengæld holdt den seneste næstformand kun én uge. Så røg han i job. Den slags succeshistorier er AI heldigvis fuld af. Foreningen – netværk er måske et bedre ord – blev dannet i 2004 og har oplevet en ny guldalder i disse år, i takt med at krisen har ramt den danske ingeniørbranche. »Når folk mister deres job, så mister de en hel del af deres identitet, og de mister deres netværk. Så længe de er i job, har de en masse kolleger, kunder og samarbejdspartnere. Alt det mister man. Og dér er vi et rigtig godt sted at komme,« fortæller Michael Sponholtz, medlem af AI på tredje måned. Hjælp til selvhjælp Aktive Ingeniører, som har fire afdelinger fordelt over det meste af landet, afholder ugentlige lokalmøder – typisk med morgenmad, foredrag og afprøvning af elevatortaler – og derudover mødes medlemmerne i mindre grupper og giver hinanden feedback på jobansøgninger og CV’er. Og det giver tilsyneladende pote. I 2010 fik netværket 70 nye medlemmer, mens 45 medlemmer fandt job. Langtfra alle gennem netværkets online CV-bank eller dets utallige virksomhedsmøder, men alligevel en pæn succesrate. Michael Sponholtz pointerer dog, at der skal ydes, før der kan nydes. »Det er ikke en forsikring. Det er en hjælp til selvhjælp. Vi tager pænt og omsorgsfuldt imod vores medlemmer, men folk skal også komme til møder og ringe ud til virksomheder,« pointerer han. Formaliserede netværk som AI er til stor nytte, understreger Jan Fabri- Hver fredag mødes Aktive Ingeniørers sjællandske afdeling hos it-virksomheden Miracle i Ballerup, der har stillet et mødelokale til rådighed for de arbejdssøgende ingeniører. cius, der er partner og chefkonsulent i konsulent- og kursusvirksomheden Moving People. »Det nytter, fordi medlemmerne typisk mødes en gang om ugen. Og der er der en fordel i, at de holder hin- anden oppe. Går man ledig i længere tid, kan det godt være svært at stå op, så det netværk i sig selv er jo også et boost til at få folk op af stolen og mødes til en fastsat tid,« siger Jan Fabricus, der ser netværkenes frivillige fundament som et glimrende supplement til a-kassernes armen-om-påryggen-model. Også formand Hans Bruun påpeger, at foreningslivet kan byde på noget, som a-kasserne ikke kan konkurrere med: »Når man kommer hos os, er man én stor familie. Og så har vi foreningsstrukturen: Der er noget styring, der er nogle strukturer. Her er der en bestyrelse, der arrangerer kurser og så videre. Og sådan et engagement finder man mig bekendt ikke hos nogen a-kasser.« j Fagfæller holder motivationen oppe 64 år gammel stod John Hilbert for første gang uden arbejde, men en dag blev han kontaktet af en arbejdsgiver, der havde set hans CV hos Aktive Ingeniører. John Hilberts historie minder om så mange andres: Uddannet bygningsingeniør, en lang stabil karriere uden ledighed og med spændende projektlederjob, arbejdsophold i udlandet og – efterhånden som pensionsalderen nærmede sig – en tro på at han kunne blive ved med at arbejde hos Spæncom så længe, han havde lyst. Men så holdt finanskrisen sit indtog og rev den nu 64-årige bygningsingeniør med sig i faldet. Og dér kunne historien om John Hilberts tid på arbejdsmarkedet være forbi. Men i stedet er den foreløbig sluttet lykkeligt. For efter at have gået ledig siden juni sidste år blev John Hilbert mellem jul og nytår ringet op af Viking Markiser, der fremstiller markiser og solafskærmninger. De manglede en ingeniør og havde set hans CV på Aktive Ingeniørers hjemmeside, hvor virksomheder gratis kan lede efter arbejdskraft. Så nu, toenhalv måned senere, er John Hilbert ansat som projektingeniør hos Viking Markiser foreløbig for et år og kan se tilbage på et efterår, hvor Aktive Ingeniører om noget var vitaminkuren, der fik skudt nyt liv i karrieren. IAK kunne han ikke bruge til meget: »Dér er ikke meget hjælp at hente,« konstaterer han, men hos Aktive Ingeniører fandt han en social og faglig modvægt til a-kassens bureaukrati. »Jeg tror, at det er vigtigt, at man får muligheden for at mødes med andre fagfæller og holde gang i den dér motivation. For det er det største problem, når man går ledig,« fortæller John Hilbert over telefonen fra fabrikken i Stenløse. Som tidligere projektleder med ansvar for at bygge cementfabrikker for Så skal man til næste gang have ringet rundt til firma erne, og det skal pinedød laves. Det er jo med til at holde én i gang. John Hilbert FLSmidth over det meste af verden havde han – i modsætning til flere af de andre ledige i netværket – ingen problemer med at fatte knoglen eller sælge sig selv, men derfor fik han alligevel en masse ud af sin tid i Aktive Ingeniører. »Det kan styrke moralen og stive selvværdet noget af, for der skal jo laves noget. Man mødes hver fredag, og så laver man noget de næste fem til seks timer. Og så skal man til næste gang have ringet rundt til firmaerne, og det skal pinedød laves. Det er jo med til at holde én i gang,« siger han. j mol Ingeniøren · 1. sektion · 4. marts 2011 113 nye job Rambøl Project engineers DTU Associate professors Vejdirektoratet Projektleder Greenland Contractors El-ingeniør Ministeriet f. Videnskab,teknologi og udv. Ingeniør Ingeniørhøjskolen i København Uddannelsesleder Rudersdal Kommune Trafikmedarbejder Greenland Contractors Overingeniør Teknologisk Institut Kemiker 23 FLERE JOB PÅ SIDE 26 PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK Altid et ekstra spørgsmål i ærmet Via Aktive Ingeniører fik softwareingeniøren Ebbe Kristensen tilfældigvis foden inden for hos sin senere arbejdsgiver. Elevatortalen er et fast indslag, når Aktive Inge niører mødes hver fredag. Her er det produktionsingeniør Mirela Jensen, der har en elevatorturs tid til at fortælle, hvad hun kan tilbyde en arbejdsgiver. Fotos: Das Büro Nærum, forsommeren 2010: Sammen med en række andre medlemmer fra Aktive Ingeniører er Ebbe Kristensen til sparringsmøde hos Software Innovation. Det er virksomheden selv, der har inviteret, og efter blandt andet en spørgerunde og CVevaluering agerer Ebbe Kristensen hovedrolleindehaver i en jobsamtalesimulering. »Har du flere spørgsmål til os?,« spørger intervieweren, da samtalen er ved at være færdig. »Næ, det tror jeg ikke,« svarer Ebbe Kristensen, og HR-chefen kvitterer med den øredøvende lyd af et båthorn. Den går ikke, får Ebbe Kristensen og de øvrige påtalt. De skal altid sørge for at have nogle ekstra spørgsmål i ærmet til en jobsamtale. Vi springer et par måneder frem, hvor Aktive Ingeniører får en mail fra samme HR-chef om, at Software Innovation slår en række stillinger op. Software-ingeniøren Ebbe Kristensen beslutter sig for at søge en trainee-stilling – og så går det hurtigt. »Jeg kom til samtale og havde nok spørgsmål,« fortæller 55-årige Ebbe Kristensen, som nu har arbejdet for Software Innovation siden september. Det er den korte version af, hvad Ebbe Kristensen har fået ud af sit medlemskab i Aktive Ingeniører: et job. Den mere uddybende version handler om netværk: Trainee i moden alder Da Ebbe Kristensen meldte sig ind i maj 2010, havde han i mange år haft sin egen virksomhed, men havde måttet kaste håndklædet i ringen med udgangen af 2009 og var med egne ord nede i en bølgedal som ‘én af mange arbejdsløse ingeniører’, da han på et rådighedsmøde hørte om Aktive Ingeniører og besluttede sig for at deltage i et fredagsmøde. »Så jeg dukkede op, og da var det, at jeg fik et netværk. Og det får man jo ikke rigtig, når man er ensom arbejdsløs. Pludselig havde jeg en flok mennesker, som kunne støtte mig, Jeg fik en chance og hug gede til. Og jeg havde aldrig fået den chance, hvis ikke jeg havde været med i Aktive Ingeniører. Ebbe Kristensen og som jeg kunne støtte. Og det er der jo også en værdi i,« fortæller Ebbe Kristensen, som altså nu i en sen alder er blevet trainee og er meget tilfreds med det. »Jeg fik en chance og huggede til. Og jeg havde aldrig fået den chance, hvis ikke jeg havde været med i Aktive Ingeniører. For jeg havde aldrig tænkt på at søge sådan en stilling,« erkender han. j mol Teknisk Miljøledelse Master i Miljø- og Arbejdsmiljøledelse Elevatortalen Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø På DTU’s masteruddannelse TML i miljø- og arbejdsmiljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man skaber fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Du opnår kompetence til at lede, koordinere og rådgive om miljø- og arbejdsmiljøarbejde i private og offentlige virksomheder. Sæt dig ned, lav din egen elevatortale og øv dig – den sidder aldrig lige i skabet første gang. Kilde: Aktive Ingeniører og Moving People Aktive Ingeniører i tal Fire lokalafdelinger: Sjælland, Fyn, Nordjylland og Midtjylland 40 aktive medlemmer havde Aktive ingeniører Sjælland ved udgangen af 2010 45 af AI Sjællands medlemmer fik job i 2010 2.500 telecanvas-opkald foretog AI Sjællands medlemmer sidste år 100 virksomhedsmøder blev det til i alt 300 kroner er prisen for et livstidsmedlemskab af AI Læs mere på www.aktiveing.dk lse Å be n U d d a n n e l s e 1: Navn, baggrund og evt. hvilken virksomhed/organisation du kommer fra 2: Dine kernekompetencer– husk KISS: Keep It Short and Simple 3: Hvad søger du? Et nyt job eller bare et netværk? Målgruppe: Medarbejdere, som arbejder med miljø og/eller arbejdsmiljø. F.eks. arbejdsmiljørådgivere, sikkerhedsledere, undervisere, organisationskonsulenter og ansatte i arbejdstilsynet. Adgangskrav: Minimum bachelorniveau og tre års relevant Du lærer: erhvervserfaring eller mellemtekniker uddannelse • at vurdere krav til forbedringer af miljø og suppleret med særlig erfaring. arbejdsmiljø • at forstå og benytte teorier og metoder til at analysere og lede miljø- og arbejdsmiljøproblemer Varighed: To års deltidsstudium med 16 undervisningsdage pr. semester (heraf fire lørdage). • at lede og koordinere forandringsprocesser Undervisningen er tilrettelagt så interesserede • at integrere miljøog arbejdsmiljøarbejdet i På DTU’s masteruddannelse i Teknisk Målgruppe: fra hele landet kan deltage. ledelse og strategi miljøledelse sætter vi fokus på, hvordan man Medarbejdere,somarbejdermedmiljøog/ • at forbedre samspil og regulering mellem myndigskaberheder fremdrift i miljø- og arbejdsmiljøPris: 17.500 kr. pr. semester plus materialer. og virksomheder ellerarbejdsmiljø.F.eks.arbejdsmiljørådgivere, arbejdet. Du opnår kompetence til at lede, sikkerhedsledere,undervisere,organisationsAnsøgningsfrist: 30. april 2011 Studiestart: 25. august 2011 Uddannelsen giver dig et fagligt netværk, som koordinere og rådgive om miljøog arbejdsmilkonsulenterogansatteiarbejdstilsynet. nu består af over 300 miljøog arbejdsmiljøjøarbejde i private virksomheder. og offentlige Find flere oplysninger på www.tml.dtu.dk professionelle, der alle er tidligere og nuværende Adgangskrav: studerende fra Master i Miljø- og ArbejdsmiljøDu lærer: Minimumbachelorniveauogtreårsrelevant TML Teknisk Miljøledelse ledelse. erhvervserfaringellermellemtekniker • atvurderekravtilforbedringerafmiljøog Kursussekretariatet v/Ida Jensen uddannelsesuppleretmedsærligerfaring. arbejdsmiljø Tlf: 4525 6079 • E-mail: ilje@man.dtu.dk Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø • atidentificereforandringsmuligheder Velkommen til informationsmøde Varighed:Toårsdeltidsstudiummed16 • ativærksætteforandringsprocesser København: 10. marts eller 13. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby • atintegreremiljø-ogarbejdsmiljøarbejdeti undervisningsdagepr.semester(heraffire 23. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, Århus: bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej ledelseogstrategi lørdage).Undervisningenertilrettelagtså Tilmelding venligst til seri@man.dtu.dk • atforbedresamspilogreguleringmellem interesseredefrahelelandetkandeltage. .dk Hvordan præsenterer man sig selv for en måske kommende arbejdsgiver på højst halvandet minut? Det er essensen af den såkaldte elevatortale – en slags professionelt visitkort, som man kan bruge på netværksmøder, til jobsamtaler eller til receptioner, og som alle medlemmer af Aktive Ingeniører lærer at beherske. En elevatortale varer ofte kun 20-30 sekunder, allerhøjest halvandet minut, og skal derfor ikke fortælle, hvem du er – men hvad du kan tilbyde: 24 Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011 · Annonce IDA fortsætter væksten Målet var ambitiøst: 80.000 medlemmer af Ingeniørforeningen inden udgangen af 2011. Tallet blev nået, inden udgangen af 2010 KOLOFON: IDAvisen er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redigeres af IDAs kommunikationsafdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. Redaktør: Johs Krarup jkr@ida.dk Kalvebod Brygge 31-33, 1780 Kbh. V Af Johs Krarup Som en del af Ingeniørforeningens plan for 2011 var, at medlemstallet ved årets udgang skulle være over 80.000. Målet blev nået et fuldt kalenderår tidligere end forventet. Opfyldelsen af målet fra den ambitiøse strategi, der blev besluttet i 2006, er blevet fejret med medarbejderne over et glas champagne. Ingeniørforeningens formand, Frida Frost, glæder sig over de nåede mål. For det danner basis for fremtiden. ”I den politiske ledelse arbejdes der på en vision for IDA i 2020. Der sker mange forandringer i omverdenen, som både medlemmerne af IDA og IDA som forening skal forholde sig til. Og der er ingen tvivl om, at Ingeniørforeningen fortsat vil have ambitionerne om vækst”, konstaterer Frida Frost. Stadig plads Medlemstallet er vokset med 37 pct. de seneste 5 år. Men der er stadig plads til flere medlemmer. ”Vækst er vigtig for den position, Ingeniørforeningen har. Vi vil fortsat gerne påvirke det omgivende samfund med vores viden og dermed skabe gode rammer for vækst. Vi vil fortsat være den gode partner for vore medlemmer på arbejdsmarkedet, når der er behov for rådgivning og forhandling. Og vi vil fortsat gerne tilbyde vore medlemmer gode net- værk og arrangementer”, siger Frida Frost. Fremgangen i medlemstallet er både sket for kandidater og studerende. Dermed er IDA blevet mødestedet for højtuddannede med en teknisk-naturvidenskabelig viden. ”En stor del af væksten skete, mens vi havde højkonjunkturer. Og da kunne det godt være lidt usexet at sælge medlemskab af en fagforening. Heldigvis har vi med held kunnet fortsætte fremgangen de seneste år”, konstaterer afdelingschef Nils Holm Jørgensen. De fleste medlemmer, der kontakter Ingeniørforeningen, starter i afdelingen, hvor Nils Holm Jørgensens er chef. Afdelingen fungerer som kontaktcenter udover også at tage sig af forsikringer for de medlemmer, der tager imod det tilbud. ”Jeg plejer gerne at sige, at medlemstallet er Ingeniørforeningens aktiekurs. For tallet viser IDAs værdi for medlemmerne”, konstaterer Nils Holm Jørgensen. Globalisering IDAs fremtid er godt i gang. Og globalisering bliver et centralt omdrej- ningspunkt. Med globalisering bliver der også et tidszone-spørgsmål. IDA skal være der for medlemmerne døgnet rundt - 24/7/365. ”Vi kan i Ingeniørforeningen bryste os af, at vi har medarbejdere med stor ildhu, iderigdom og engagement”, konstaterer Frida Frost. Hun slår fast, at det er en konstant øvelse at se ud i fremtiden, skabe visioner, sætte mål og udvikle strategien for at kommer dertil. Vi er meget opmærksomme på, hvad der sker omkring os som forening og hvad der sker af kommende udfordringer for vore medlemmer, hvad enten det er lokalt eller globalt. ”Ingeniørforeningen har vist, at man ikke skal gøre som alle andre. IDA er viden, der styrker, og så kan man, hvad man vil”, siger Frida Frost. SYNSPUNKT Af Morten Thiessen, formand for Arbejdsmarkedsudvalget Gennem de snart 4 år, jeg har været formand for Arbejdsmarkedsudvalget, har vi oplevet at se økonomien gennemgå en næsten fuld cyklus fra overophedning til ørkenvandring og nu igen et spirende opsving for ingeniørbeskæftigelsen. Vi har brugt mange kræfter på at påvirke omverdenen til at se sagerne gennem IDAs linse. Nogle sager med heldigt udfald, andre sager skal bearbejdes yderligere, før vi kan kalde os heldige. Vi har konsekvent søgt indflydelse frem for synlighed, og vi er først gået i pressen, når andre adgangsveje har været ufremkommelige. Meget sigende for lydhørheden overfor vore synspunkter er det, at en meget stor del af vores offentlige ageren er vendt imod Beskæftigelsesministeriet... Det er jo altid godt for selvfølelsen at Tid til eftertanke have en modstander, man kan bebrejde alt muligt mellem himmel og jord, men alligevel vover jeg at opfordre til for en kort stund at vende blikket indad og rette det kritiske lys mod os selv. Et øjebliksbillede af Danmark viser, at ingeniørerne besidder en priviligeret stilling i samfundet, vi har relativt interessante og vellønnede jobs og globaliseringen er ikke nødvendigvis en trussel for os, men i lige så høj grad en mulighed. Imidlertid er dette kun et øjebliksbillede – vi er ikke hele samfundet og vores fremtidige muligheder på det globale marked afhænger helt og holdent af vores evne til fortsat at levere noget unikt. Vi har derfor to udfordringer: At holde os selv skarpe og at tage ansvar for, at resten af fabrikken Danmark også har noget at bestille, da vor egen beskæftigelse er tæt forbundet med den fortsatte eksistens af indenlandske produktionsvirksomheder. Netop nu er vore landspolitikere låst i et fedtspil om forskellige grader af utilstrækkelighed, så vi kan ikke forvente, at ledestjernen stiger op fra Christiansborg. Vi skal klare os selv. Min udfordring til mine mere end 80.000 kolleger er derfor: Hvad kan du – lige præcis du – gøre for at forfølge de to mål? Har du passet din efteruddannelse, har du kæmpet tilstrækkeligt for dine ideer, har du været tilstrækkeligt risikovillig og innovativ? Fremtidens byrder ligger i høj grad på vore skuldre, men lad os nyde udfordringen i stedet for at fortvivle over byrden. Vær en ingeniør! FAKTA IDAs medlemmer i tal 1. januar 2011: I alt: 83.000 Erhvervsaktive: 52.500 Pensionister: 6.000 Studerende: 24.500 NOTER De offentlige chefer og ledere IDA forhandler også overenskomster for offentligt ansatte chefer og ledere. De regionale og kommunale chefer samt cheferne i det kommunale beredskab har selvstændige chefaftaler. På statens område eksisterer der ikke en særskilt chefoverenskomst. Chefaftalerne er ikke ACaftaler og forhandlingerne er derfor ikke påvirket af IDAs AC udmeldelse. På det regionale område indgår IDA aftale for cheferne sammen med HK og DJØF. På det kommunale område indgår IDA aftale i samarbejde med Arkitektforbundet, DJØF, HK, Foreningen af Kommunale Chefer og Lærernes Centralorganisation. På beredskabsområdet indgås aftalerne sammen med Det Offentlige Beredskabs Landsforbund (DOBL) og Teknisk Landsforbund (TL). Chefaftalerne dækker typisk løn-, opsigelses- og pensionsforhold. I forhold til barsel, ferie, fridage med mere er cheferne omfattet af de aftaler, som gælder det øvrige personale. Der laves ikke en særlig chefoverenskomst på statens område. I forhold til visse lønforhold er de statslige ledere dog dækket af den såkaldte cheflønsaftale. De kommunale og regionale chefaftaler forventes alle at være afsluttet ultimo marts. Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011 · Annonce 25 NYT FRA IDA SYD SERIE Regionsformanden har ordet Oppe og nede på Til lands til vands og i luften Ingeniører har meget forskellige job – nogle lidt mere atypiske end andre. IDAvisen beretter om medlemmer, hvis daglige arbejdsdag er mindre på kontoret og mere på havet, blandt skyerne, i skoven og undergrunden – eller et helt andet sted. to store broer Tina Skjalm kører, går og kravler, når broerne over Svendborgssund og Lillebælt skal inspiceres og repareres. Projektleder fra COWI satser på dialog og vedholdenhed i forhold til entreprenørerne Af Karen Witt Olsen Klokken 04.55 ringer vækkeuret hjemme hos Tina Skjalm i Horsens, og klokken 06:00 sidder projektlederen fra COWI i bilen – typisk på vej mod en byggeplads. ”I dag har jeg fx været til byggemøde klokken 09:00 på Svendborgsundbroen. Før jul renoverede vi de lejer, der gør, at broen kan trække sig sammen eller udvide sig efter temperatur og belastning, og i dag var der så eftersyn,” fortæller hun. COWI rådgiver Vejdirektoratet om drift og vedligehold på flere af landets store broer, og det er Tina Skjalms job at holde Den Nye Lillebæltsbro og Svendborgsundbroen opdaterede. Den 41-årige projektleder har arbejdet med broer for COWI siden 2000. Først med projektering af nye broer på kontoret i Vejle, og senere mere og mere med byggeledelse og tilsyn i marken. ”Det bedste ved jobbet som projektleder er, at jeg er så meget ude og laver så meget forskelligt. Jeg er løbende på broernes byggepladser, men jeg laver også administrative ting på kontoret i Vejle. Nogle gange arbejder jeg aften og nat, og i lørdags deltog jeg i en planlagt redningsøvelse på Den nye Lillebæltsbro. Jeg både kører og kravler for at komme til tingene” Små rum og højdeskræk Tina Skjalm forklarer, at fx Svendborgsundbroens brokasse – den bilerne kører på – består af tre celler. Ved at krybe ned gennem et adgangshul i vejbanen, kan hun kravle mellem broens celler og komme hen til de lejer, der skal skiftes. ”Man skal helst ikke have for lange negle, være bange for små rum og gange eller blå mærker på benene,” siger hun. På Den Nye Lillebæltsbro er brokassen så høj, at man her kan går oprejst. Her skal Tina Skjalm til gengæld op og gå på de store kabler, der holder broen spændt ud mellem Jylland og Fyn – op og ned mellem pylonerne - når broen én gang om året skal inspiceres. ”Her går det så ikke at have højdeskræk,” som hun siger Med tilsynskasket Som projektlederen, der løbende fører tilsyn med arbejdet på broerne, er Tina Skjalm meget bevidst om, hvordan hun gebærder sig. Hun siger fx altid goddag til alle på byggepladsen og trækker på sin erfaring ”Jeg er ikke for fin til at tale med nogen og ved, at folkene vender ryggen til, hvis man ’bare’ er tilsynet. Efter 11 år i gamet ved man også, hvor man kan være fleksibel, og hvor det på sigt giver problemer, hvis tingene ikke m Tina Skjalm må ikke lide af højdeskræk. (Foto: Tine Hvolby) j Tina Skjalm j 41 år j Bopæl i Horsens j Projektleder afd. Trafikanlæg, COWI i Vejle siden 2000 j Uddannet konstruktionsingeniør j j j j fra VIA University College i Horsens, 2000 Desuden uddannet bygningskonstruktør samt studier på NTNU i Trondheim, Norge Gift og mor til to halvstore børn Arbejdstid m. 50-55 t./uge Kører ca. 700 km. i bil/uge er udført korrekt. Det kan fx være ok, at armeringen på en ny bro er placeret med en afstand på 19, 5 cm i stedet for 20 cm. Men at det ikke nytter noget, hvis man ikke kan få en stavvibrator ned, fordi armeringen er placeret for tæt.” Med en blanding af småsnak og spørgsmål holder projektlederen dialogen kørende med entreprenøren. Nogle skal fx mindes om at huske at opdatere en tids- eller beredskabsplan. ”Jeg har jo arbejdet sammen med de her folk i mange år og ved, hvem der skal hjælpes lidt og hvem der skal have lidt klarere besked. Jeg er ikke bange for at holde ved, og jeg forlanger, at vi har en ordentlig tone på byggepladsen, da vi jo skal arbejde sammen igen både i morgen og på sigt,” siger Tina Skjalm. Mit faste indlæg vil koncentrere sig om regionens generalforsamling og årsmøderne samt nogle højdepunkter i regionen netop nu! Årsmøderne starter i begyndelsen af marts og fortsætter frem til regionens generalforsamling 17. marts på Scandic i Kolding. Bemærk især at vort nystartede kemitekniske udvalg holder stiftende årsmøde 16. marts i Kolding. Se nedenfor. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at alle årsmøder og generalforsamlingen ”krydres” med professionelle foredrag og indlæg, der kan supplere den store faglige og personlighedsudviklende aktivitet, der er i regionen netop nu. Jeg ser frem til stor deltagelse ifm. vores parlamentariske arbejde i marts. Højdepunkterne Trekant-afdelingen har gennemgået en fantastisk udvikling gennem de senere år. Den er i dag et aktivitetsområde, der har vokset sig stærkt og aktivt med nye ildsjæle og mangedobling af både arrangementer og deltagere. Generalforsamlingen er et godt eksempel herpå: I 2009 brunch og rundvisning på Kunstmuseet Trapholt - med 66 deltagere heraf 39 medlemmer. I 2010 Økolariet i Vejle - cirka 45 deltagere. I 2011 på Hansenberg i Kolding med Nicolaj Sonne - ikke mindre end 55 tilmeldte heraf 53 IDA-medlemmer. Regionens projekt omkring de ingeniørmæssige potentialer i Syddanmark er snart klar til offentliggørelse og vil blive fremlagt ved 2 store workshops på hhv. Fyn og Sydjylland samtidig med rapportens anvendelse i Energieffektiviseringsklyngen (LEC). Rapporten giver et ikke-tidligere set billede af ingeniørernes arbejdsforhold og kompetencer i Sydjylland og på Fyn. Jeg slutter mit indlæg med en tak til alle de parlamentarikere, jeg har haft berøring med i de 6 år, jeg har siddet på formandsposten. Det har været en god oplevelse, og regionen har flyttet sig meget i den periode. Den kommende formand overtager en region i fortsat udvikling med meget engagerede og dedikerede kollegaer. Jan Wojtczak Kemiteknisk Udvalg Endnu et fagteknisk udvalg har set dagens lys i IDA Syd: Kemiteknisk Udvalg. Et spørgsmål trænger sig nok på fra det velfunderede IDA-medlem: Er der i forvejen ikke andre fagtekniske grupper, der beskæftiger sig med det samme? Der kan ganske enkelt svares ja, men alligevel også nej! Der er fagtekniske selskaber og grupper, men de er ikke repræsenteret i IDA Syd eller sagt på en anden måde: Aktiviteterne for medlemmer med interesse for kemiteknik, bioteknologi og miljø er ikke til stede i regionen i det omfang, som det fortjener. Fagteknikken i regionen har været bredt repræsenteret inden for maskin, byggeri og elektroteknik, men et tilbud til den målgruppe af personer som beskæftiger sig med kemiteknik, bioteknologi eller miljø har manglet i regionen. Godt hjulpet på vej af IDA Syd og nogle driftige ildsjæle, blev udvalget født i starten af januar 2011. Første årsmøde er planlagt til 16. marts 2011 i Innovation House i Kolding. Driftsdirektør Per A. Andersen vil holde et teknisk foredrag om Kom- munekemi og deres metoder til at håndtere kemisk affald. Efterfølgende vil der være spisning og generalforsamling. Paletten af udbudte arrangementer vil blive forøget, når bestyrelsen er konstitueret efter generalforsamlingen, men udvalget er allerede trukket i arbejdstøjet! I samarbejde med IDA Syd og Aalborg Universitet i Esbjerg er Kemiteknisk Udvalg værter for en 2-dages konference i Kemiteknik 30. - 31. maj 2011. Konferencen ventes at blive en succes og bevis på, at forskningsog uddannelsesinstitutioner i Udkantsdanmark sammen med Ingeniørforeningen også kan sætte kemien på dagsordnen. Udover kemikonferencen, som bliver årets største arrangement, forventer vi at skabe aktiviteter, der vil bidrage til at øge kendskabet til kemiteknik, bioteknologi og miljø i IDA Syds område. Der skal skabes mere netværk mellem de virksomheder og medlemmer med interesse for de førnævnte områder. En geografiske udfordring står vi også over for i Kemiteknisk Udvalg, men vi vil forsøge at tilgodese alle kroge af regionen, såfremt der er opbakning herfor. Antallet af små og store aktører, som beskæftiger sig inden for udvalgets områder er nok større end læserens første antagelse. Grænseflader med andre fagtekniske grupper i regionen vil forekomme, og udvalget vil gøre sit yderste for at styrke samarbejdet med andre faggrupper og aktører om at skabe fremtidens arrangementer, der indfrier medlemmernes forventninger. IDA Syd og ildsjælene der udgør interimsbestyrelsen frem til generalforsamlingen, vil hermed opfordre alle interesserede - både studerende og ordinære medlemmer af IDA - til at møde op og deltage i årsmødet. De kommende medlemmers input og synspunkter er særdeles vigtige for, at vi kan skabe rammerne om et succesfuldt fagteknisk udvalg! På interimsbestyrelsens vegne Lasse Klarlund Jensen IDA Syd Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/ Mødetilmelding Spørgsmål til regionens arrangementer: Chanett Roland telefon 3318 9738, cro@ida.dk 26 Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011 LEDIGE STILLINGER Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen: Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. Kontakt: Thomas E. Hansen 3326 5358 Michael Christensen 3326 5378 Stefan Djokic 3326 5391 Annoncecentret: Karin Pagh Janne Lærkedahl Suzette Rose 3326 5387 3326 5319 3326 5379 HVORDAN SYNES DU FREMTIDENS VIDENSAMFUND SKAL SE UD? Vi sørger for hjemkaldelse af materialer, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a. Fax: 3326 5303 E-mail: stillinger@ing.dk Internet: www.ing.dk/annoncer SELVSTÆNDIG PROJEKTLEDER >>> til projektkontor for mindre anlæg Herlev Vil du være med til at skabe attraktive rammer for danske universiteters uddannelses- og forskningsmiljøer? VIDENSKABSMINISTERIET – FREMTIDENS MINISTERIUM Universitets- og Bygningsstyrelsen søger akademiske medarbejdere, der brænder for økonomi, digitalisering, jura og byggeprojekter til forskellige stillinger. Alle taler om vidensamfundet. I Videnskabsministeriet er du med til at give ordene indhold. Vi arbejder målrettet med visionerne om at: Økonomikontoret har brug for en engageret og velformuleret medarbejder med stærke økonomiske kompetencer. Dine primære arbejdsopgaver relaterer sig til statens huslejeordning. Kontor for Kvalitetsledelse og Digitalisering søger 1-2 medarbejdere, der har erfaring med digitaliseringsprojekter og policyopgaver. Du skal blandt andet deltage i pilotprojekt om digital eksamen og IKT-støttet læring. Samme kontor har også brug for en proceskonsulent til udvikling af styrelsens kvalitetsledelsessystem. Du bistår og organiserer fagkontorernes proces med at definere roller, ansvar og arbejdsprocesser. Kontoret for Uddannelses- og Institutionsjura ønsker en jurist med interesse for forvaltningsret og arbejdet i centraladministrationen. Din juridiske metode og kompetencer kommer i spil i forhold til uddannelsesjura og klagesagsbehandling. Planlægningskontoret søger en ingeniør med interesse for laboratorieområdet og bæredygtighed. Du er med til at sørge for, at moderniseringerne og nybyggerierne af universitetsbygningerne gennemføres til bedst mulige standard. Kontoret for Institutionspolitik og Internationalisering leder efter en medarbejder med analysekraft og kreativitet. Dit arbejdsområde er blandt andet omsætning af udenlandske erfaringer til dansk virkelighed og belysningen af den danske universitetsstruktur. Byggekontor Øst søger projektledere til store statslige byggerier. Du varetager bygherrefunktionen i forbindelse med ombygninger og nybyggerier. Ansøgningsfristen er torsdag den 10. marts 2011. Læs de fulde stillingsopslag på ubst.dk Universitets- og Bygningsstyrelsen Vi søger at skabe attraktive organisatoriske, juridisk, fysiske og økonomiske rammer for uddannelses- og forskningsmiljøer. Læs mere om os på ubst.dk For mig er det både spændende og udviklende at arbejde med statsligt byggeri. Sajet Mahmudovski definere fremtidens politik på det danske videnområde – også i et globalt perspektiv skabe universiteter i verdensklasse, der fastholder og tiltrækker de dygtigste studerende, undervisere og forskere fra ind- og udland Vil du være med til at sikre solid og selvstændig projektledelse af vores mindre anlægsprojekter, som blandt andet omfatter ombygning af kryds, rundkørsler, bygennemfarter, anlæg til fremkommelighed og stianlæg? Så se mere på www.vejdirektoratet.dk Ansøgningsfrist: 14. marts 2011 skabe fundamentet for digitalisering i Danmark og fremme konkurrencen på teleområdet rådgive og understøtte aktiviteter, som bidrager til at fremme mobilitet og globalt uddannelsessamarbejde Vejdirektoratet.dk - Dit nye job fremme anerkendelsen af udenlandske uddannelses- og erhvervskvalifikationer samt mobilitet og globalt uddannelsessamarbejde Vil du være med til at skabe fremtidens Danmark Vores mål er ambitiøse. Som kommende medarbejder i Videnskabsministeriet bliver du en del af en organisation, hvor der er højt til loftet og kort vej til indflydelse på fremtidens Danmark. Du kan læse mere om os på vtu.dk/job. Vi glæder os til at høre fra dig! Vi har en særlig forpligtelse overfor borgeren og Uddannelsessystemet så beslutningsgrundlaget altid er 120 % i orden. Mette Juul Jensen Maskin ing. eller Maskinmester Til projektstyring ved bygning af genvindings- og luftrenseanlæg m.v. , søges dygtig, systematisk arbejdende, engageret og tillidsvækkende yngre projektleder. Jobbet: Vil være meget selvstændigt, og omfatte salgs- og projekttegning, kundekontakt, projektering, indkøb, inspektion hos underleverandører, slutmontage, opstart (også i udlandet) og dokumentation. Herunder også pilot- og forsøgsanlæg til bl.a CO2 separation og termisk forgasning. Dine kvalifikationer: Kendskab til procesanlæg med PLC styring efter niveau og pH m.v., EDB talent generelt. Gerne kendskab til Maskindirektivet og ATEX. Praktisk håndelag og opfindsomhed vil også være godt. Din Løn vil afhænge af dine kvalifikationer. AMMONGAS er en lille ingeniørvirksomhed, men råder over flere unikke teknologier, f. eks til genvinding af opløsningsmidler og ammoniak både fra luft og vand. Vi har brug for dig nu, så send straks en kort ansøgning, vedlagt anbefalinger, til: AMMONGAS A/S Ejby Mosevej 5, 2600 Glostrup. - eller på e-mail:aji@cool.dk Telf. 43636300, Anker Jacobsen vedr. spørgsmål. Kan du sige Sanaartornermik Ilinniarfik uden at brække tungen? Eller skal vi lære dig det? Ved du, at der i Sisimiut på Grønlands vestkyst ligger et stort, levende campusområde, hvor unge fra hele Grønland mødes for at lære og uddanne sig til fremtidens studenter - både HTX og STX (GU), bygningsingeniører, håndværkere m.v? Ved du, at Sisimiut ligger lige nord for polarcirklen, således at vi har midnatssol midt på sommeren? Og en fantastisk natur lige uden for døren. Og et top-moderne, dynamisk skolekompleks der løbende ekspanderer med nye linier i takt med at vi kan rekruttere kompetente lærerkræfter? Nej, men hvor sku’ du også vide alt det fra? Men hvis du er interesseret, kan du læse om det på www.sanilin.gl og www.nextjobgreenland.gl Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011 27 Ingeniørerne har en klar favorit AnalyseinstituttetMegafon spurgteijanuar2011ingeniører, somsøgerjobiaviser/fagblade: Courtesy of Nord Stream "I hvilke aviser/fagblade ser du efter ingeniørjob?" Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark in 1945. Today, we employ close to 9,000 experts with a strong presence in Northern Europe, Russia, India and the Middle East. We constantly strive to achieve inspiring solutions that make a genuine difference to our customers, end-users and society. think big … Søger du en ingeniør? Ingeniøren er det bedste valg, når du skal finde den rette ingeniør til stillingen Vidste du, at ... IngeniørenerdetenestemedieiDanmark,somrammer hele150.000*ingeniørerogteknologiskinteresserede? Ingeniørenlæsesafbådeaktivtogpassivtjobsøgende? duiIngeniørenrammerkandidater,somikkebesøger jobsidernepånettet? duiIngeniørenrammeringeniørernetilDanmarks lavestekontaktpris? Ringtildinjobkonsulentpå33265300oghørmereom dineannoncemulighederiavisen. *IndexDK/Gallup1H2010 Ramboll Oil & Gas are involved in significant projects in Denmark and abroad and seek new, talented employees to help us create forward-looking quality solutions together with our specialists, clients and partners. These are some of the job openings we have at the moment – please see all our vacant positions at www.jobs.ramboll-oilgas.com and apply online. Project engineers for PiPelines & subsea Pipelines & subsea, copenhagen We seek engineers with excellent theoretical and analytical skills to join our project teams in designing world-class subsea pipeline systems. engineering Managers for PiPelines & subsea Pipelines & subsea, copenhagen To lead our project teams in designing world-class subsea pipelines we seek engineering managers who will be in charge of the engineering activities and execution of projects in coordination with project managers. econoMist studies & Planning, copenhagen We seek an experienced economist within financial/investment analysis, commercial strategies, market studies and regulatory analysis to support our customers. exPerienced engineer - gas storage Process Plants, copenhagen We seek an experienced engineer for further development of our Gas Storage business who is ready to take on responsibility for our acquisition, proposal preparation and project management. Project engineer for lng Plants Process Plants, copenhagen To support our growing business and strengthen our technical expertise within the LNG area we seek a project engineer for technical design of LNG plants who will also be able to provide acquisition and proposal support to project management. environMental sPecialists environmental assessments, copenhagen For the continuous development of our Environmental Department we seek environmental specialists who are passionate about environmental planning, permitting, and management aspects of oil and gas projects. Project engineers for risk & safety risk & safety, copenhagen We seek project engineers who want to be involved in various exciting risk and safety projects all over the world. senior engineers for risk & safety risk & safety, copenhagen We seek experienced engineers to supervise and execute our worldwide risk and safety projects and to participate in developing the Risk & Safety Department’s competences and activities. sales and Market coordinator administration, copenhagen For our growing business in Copenhagen we seek a dedicated person to assist in commercial sales, market coordination and development. Please see all our vacant positions at www.jobs.ramboll-oilgas.com and apply online. 28 Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011 Want to see results? AssociAte Professor room Acoustics DTU Electrical Engineering wishes to strengthen the research and education in architectural acoustics and is therefore looking for an Associate Professor in room Acoustics. the candidate will become a member of the Acoustic technology group. the successful candidate shall participate in research based teaching at Bsc, Msc and PhD level in cooperation with other staff, and the candidate must contribute to the theoretical and experimental research in room acoustics. Application deadline: 31 March 2011 AssociAte/AssistAnt Professor cryptology DTU Mathematics is looking for a dynamic faculty member to participate in teaching and research in mathematics and its applications. through the position the university seeks to strengthen the research within cryptology. DtU Mathematics teaches the introductory mathematics courses for all students, as well as a range of courses in mathematics that constitutes the scientific basis for an education in engineering. the position may be filled immediately. EL-INGENIØR TIL PROJEKTERING Har du lyst til faglige udfordringer og personlige oplevelser ud over det sædvanlige, har vi en spændende stilling til projektering af el-opgaver. Ud over et spændende arbejde kan du opleve en storslået natur, hvor du bl.a. kan vandre, gå på jagt, stå på ski mv. Du kan også bowle, svømme, gå i biografen eller benytte nogle af de mange andre faciliteter vi har. Et alsidigt job De primære opgaver bliver at planlægge og vedligeholde eksisterende lav- og højspændingsdistributionsnet. Der arbejdes efter amerikanske stadarder, hvor du vil få et indgående kendskab til NEC og NFPA. Derudover vil der være mange andre varierende opgaver. Din faglige baggrund Vi forventer du har en uddannelse indenfor elbranchen suppleret med en videregående teknisk uddannelse og erfaring med projektering, kalkulation og praktisk arbejdsudførelse. Du skal have kendskab til højspændingsteknik og bygningsinstallationer samt en solid edb-erfaring (MS Project og AutoCad) Gode engelskkundskaber er en nødvendighed. Dansk statsborgerskab samt gyldig førerbevis er en forudsætning for et job på Thule Air Base. En ISO & OHSAS certificeret arbejdsplads Du vil komme til at arbejde på en anderledes arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet, sikkerhed, miljø og trivsel. Vi er certificeret efter ISO 9001, ISO 14001 og OSHAS 18001. Der er en attraktiv grønlandsk beskatning, samt frit logi, og ferierejse efter ca. 2-3 måneder. Næste skridt Du kan finde en uddybende beskrivelse på www. gc.gl, hvor du også kan søge stillingen - samt læse om livet på Thule Air Base. Application deadline: 2 May 2011 AssociAte/AssistAnt Professor chemical oceanography Indiavej 1 · Postboks 2669 · 2100 København Ø · T 36 34 80 00 www.gc.gl DtU Aqua. Applications are invited for a position as Assistant or Associate professor in chemical oceanography. the position is intended to strengthen the oceanography group. the candidate will be expected to work in close collaboration with ongoing research activities in polar oceanography, ocean modeling, and/or marine ecology. the candidate will be expected to contribute to DtU Aqua’s teaching obligations. Application deadline: 16 March 2011 DTU is a leading technical university rooted in Denmark but international in scope and standard. Our total staff of 4,500 is dedicated to create value and to promote welfare for the benefit of society through science and technology; and our 6,000 students are being trained to address the technological challenges of the future. While safeguarding academic freedom and scientific independence we collaborate with business, industry, government, public agencies as well as other universities around the world. Further details: dtu.dk/vacancy Ægte it-nørder er online på mere end en måde … Find version2.dk på mobilen uanset hvor du er. Send ”version2” til 1272 IT FOR PROFESSIONELLE Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011 Ingeniørhøjskolen i København – University College Ingeniørhøjskolen i København søger uddannelsesleder til Center for Business & Innovation Business & Innovation er et af Ingeniørhøjskolens kerneforretningsområder og omfatter i dag diplomingeniørud dannelserne: Eksportingeniør, Produktionsingeniør samt ingeniøruddannelsen Proces og Innovation foruden interna tionale semestre og sommerskoler for udvekslingsstuderende. Som uddannelsesleder får du ansvaret for driften og udviklingen af de danske og engelsksprogede diplomingeniør uddannelsesforløb, internationale semestre samt de sommerskoler, som er tilknyttet uddannelsesområdet. Ansvaret omfatter bl.a.: • Sikringafuddannelsernesrelevansidialogmedaftagere • Kvalitetiuddannelserne • Økonomi–drifts-ogressourcebudget • Markedsføringafuddannelserne,tiltrækningafstuderende • Personaleansvarforcentretsmedarbejdereomfattendeundervisereogadministrativtpersonale • Pædagogiskogfagligkompetenceudvikling Du vil med reference til uddannelseschefen indgå i et ledelsesteam sammen med lederne for de øvrige uddannelses centre–forgennemsynergiatskabeværdiogudviklingindenforegneansvarsområderogpåIHKsomhelhed.Sam tidig vil du blive en væsentlig spiller i det strategiske ledelsesforum, hvor nøgleordene blandt andet er forandringsle delse og kompetenceudvikling. 29 Trafikmedarbejder Trafikmedarbejder til Rudersdal Kommune – hvis vejprojekter, trafiksikkerhed og teamkultur lige er dig! Teknik og Miljø, Vej i Rudersdal Kommune søger en barselsvikar til at erstatte vores vejingeniør i team Trafik i et år. Du vil blive en del af en organisation, hvor trivsel, teamkultur og vægt på gode faglige løsninger prioriteres højt. Din faglige baggrund kan være ingeniør, teknisk assistent eller lignende, og du skal have erfaring med at løse trafikopgaver. Læs hele stillingsopslaget på www.jobnet.dk eller www.rudersdal.dk/Kommunen/Job_i_kommunen.aspx. Ud over de interne samarbejdsrelationer forventer vi, at du er god til at skabe relationer til og partnerskaber med in teressenter inden for uddannelses og forskningsområdet samt med erhvervslivet. Vores nye uddannelsesleder skal have erfaring som leder af højt kvalificerede vidensmedarbejdere, samt gode kom munikations og samarbejdsevner. Du skal også have forretningsforståelse og evne til at præstere selvstændige øko nomiske resultater. Samtidig skal du have internationalt udsyn, et strategisk perspektiv på uddannelse i relation til profession og erhverv samt god dialog med studerende med forskellige national og etnisk baggrund. Endvidere skal du have dokumentere de kompetencer svarende til adjunkt, lektor eller docent inden for relevante fagområder, således at du kan påtage dig undervisningsopgaver i begrænset omfang. Ingeniørhøjskolen står for at uddanne og videreuddanne ingeniører med høj faglighed og evne til at agere i en na tional og international erhvervsmæssig sammenhæng. Vi stræber efter at fastholde et åbent og dynamisk miljø med tæt dialog med de studerende og det omliggende samfund og erhvervsliv. Vores ambition er gennem projekter og partnerskaber at medvirke til at omsætte forskningsviden til anvendelsesori enteret udvikling og innovation. Vi ønsker samtidig at medvirke til at sætte dagsordenen inden for samfundsmæssi ge problemstillinger ud fra vores ingeniørfaglighed kombineret med vores viden inden for forretningsforståelse, læ ring og innovation. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. maj 2011. Løn- og ansættelsesvilkår er iht. gældende cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Til stillingerne er knyttet et adjunkt/lektortillæg samt et funktionstillæg/kvalifikationstillæg. Ansøgningen vedlægges eksamensbeviser og anden relevant dokumentation for kvalifikationer. Ansøgningen stiles til Ingeniørhøjskolen i København, Att. Personaleafdelingen, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup og fremsendes til persafd@ihk.dk. Ansøgningsfristen til stillingen er mandag den 16. marts kl. 12. Ansøgningen mærkes ’Business & Innovation’. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos rektor Conni Simonsen telefon 4480 5031 eller email csi@ihk.dk Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold. Med en historie der rækker tilbage til 1881, er Ingeniørhøjskolen i København i dag landets største Ingeniørhøjskole. Vi har status af University College, og er en selvejende videregående uddannelsesinstitution under den offentlige forvaltning. Studentertallet er ca. 2500, og vi har bl.a. samarbejdsaftaler med Copenhagen Business School og Aalborg Universitet om forskningstilknytning. Læs mere om Ingeniørhøjskolen i København på www.ihk.dk www.ihk.dk Indkaldelse af ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger Det Strategiske Forskningsråd 900 mio. kr. til strategisk forskning inden for vigtige samfundsområder Det Strategiske Forskningsråd indkalder ansøgninger om støtte til strategiske forskningssatsninger. Der udbydes i alt ca. 900 mio. kr. fordelt på følgende opslag: • SPIR – Strategiske forsknings- og innovationsplatforme (samarbejde med Rådet for Teknologi og Innovation) • Strategisk forskning inden for Individ, Sygdom og Samfund • Strategisk forskning inden for Sundhed, Fødevarer og Velfærd • Strategisk forskning inden for Bæredygtig Energi og Miljø • Strategisk forskning inden for Strategiske Vækstteknologier • Strategisk forskning inden for Transport og Infrastruktur • Strategisk forskning inden for Uddannelse og Kreativitet Midlerne gives til større og længerevarende strategiske satsninger på højt videnskabeligt niveau, der på samme tid har høj relevans og kan forventes at få en betydelig effekt i samfund og erhverv. Nyheder, blogs og debatter Til mobile ingeniører SMS ing til 1272* Du modtager link og får direkte adgang til Ingeniøren på mobilen**. Læs opslagene af forskningsmidlerne på www.fi.dk/dsf under ”Opslag” I opslagene findes information om de forskningstemaer, der indgår i hvert opslag, om formålet og den økonomiske ramme for de enkelte temaer, om virkemidler, vurderingskriterier, ansøgningskrav, -procedurer og -frister, kontaktpersoner mm. Informationsmøder På samme hjemmeside findes også invitationer til informationsmøder, hvor opslagene præsenteres. * Alm. SMS-takst. ** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab Du kan læse mere om Forsknings- og Innovationsstyrelsen på www.fi.dk og om Videnskabsministeriet på www.vtu.dk 30 Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011 D e n s ik r e v e j t il D e b e D s t e k a n D iD at e r OVERINGENIØR Har du lyst til store faglige udfordringer og personlige oplevelser ud over det sædvanlige, har vi en spændende stilling som overingeniør ved Thule Air Base’s rådgivende ingeniørafdeling. Ud over et spændende arbejde kan du opleve en storslået natur, hvor du bl.a. kan vandre, gå på jagt, stå på ski mv. Du kan også bowle, svømme, gå i biografen eller benytte nogle af de mange andre topmoderne faciliteter vi har. En spændende afdeling Facilities Engineering er Thule Air Base’s rådgivende ingeniørafdeling. Afdelingen dækker alle ingeniørmæssige områder indenfor byggeteknik og installationer. Gode engelskkundskaber er en nødvendighed og kendskab til amerikanske standarder en fordel. Dansk statsborgerskab samt førerbevis er en forudsætning for et job på Thule Air Base. Et alsidigt job Du bliver ansvarlig for afdelingens mangeartede opgaver, herunder at stillede mål nås og planlagte opgaver bliver løst indenfor aftalt tid. Stillingen indebærer ledelsesmæssige udfordringer, koordination og opfølgning. En ISO & OHSAS certificeret arbejdsplads Du vil komme til at arbejde på en anderledes arbejdsplads, hvor der er fokus på kvalitet, sikkerhed, miljø og trivsel. Greenland Contractors er verdens nordligste virksomhed certificeret efter ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001 standarder. Din baggrund Vi forstiller os, at du har en uddannelse som ingeniør med et bredt kendskab til alle byggeriets facetter. Du skal have min. 5 års erfaring, heraf 2 års ledererfaring, gerne fra rådgivende ingeniørvirksomhed. Næste skridt Du kan finde en uddybende beskrivelse på www.gc.gl, hvor du også kan søge stillingen - samt læse om livet på Thule Air Base. Her garanterer vi dig den bedst egnede kandidat til jobopslaget MatchIng købes som tillæg til en jobannonce på Jobfinder.dk eller i Nyhedsmagaisnet Ingeniøren. Indiavej 1, 2100 København Ø Tlf. 3634 8000 www.gc.gl Find den eneste ene! Dine fordele Spar tid og ressourcer Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniør profiler Forbliv anonym Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 3326 5300, hvis du vil vide mere. Det rigtige it-job finder du på Version2.dk/it-job IT FOR PROFESSIONELLE Ingeniøren · Karriere · 4. marts 2011 228 ingeniør- og maskinmesterjob Nyeste stillinger på Jobfinder.dk Stilling Virksomhed Kviknr. Maskin ing. eller MaskinmesterAmmongas A/S 329393330 Innovativ produktudvikler (M) Technolution A/S 329393450 Hardwareingeniør PR Electronics A/S 329393421 Maskiningeniør søges NKT Photonics A/S 329393522 Uddannelsesleder Ingeniørhøjsekolen i København 329393385 Document Control administr. MT Højgaard A/S 329393492 QHSE Coordinator MT Højgaard A/S 329393452 El-ingeniør SYD ENERGI 329393359 Graduates, Engineering DONG Energy A/S 329393293 Environmental Managers DONG Energy A/S 329393533 Environmental Managers DONG Energy A/S 329393532 Ingeniør DHI Group 329393353 Marine engineer Aalborg Industries A/S 329393531 Product Manager Alfa Laval i Danmark 329393451 Senior Corrosion Engineer Mærsk Olie og Gas A/S 329393319 Structural Engineer Mærsk Olie og Gas A/S 329393316 System Consultant Danfoss A/S 329393517 Research & Media Specialist Danfoss A/S 329393514 Application Consultant Danfoss A/S 329393524 Reliability Engineer Danfoss A/S 329393491 Business Analyst/Corpor. HR Danfoss A/S 329393434 Development Engineer 329393292 DONG Energy A/S Vand-ogspildevands selskabsøger: 31 Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Delprojektledere DONG Energy A/S 329393271 Teknisk assistent Danfoss A/S LEAN-konsulent People & Performance A/S 329393658 Mechanical Engineer Schneider Electric Danmark A/S 329394711 Netværksansvarlig Netcompany A/S 329393650 Embedded software udvikler Sennheiser Communication A/S 329395262 Control Engineering Sauer-Danfoss A/S 329393619 Kvalitetsingeniør 329394727 Teknisk chef Boligkontoret Danmark 329393618 Erfaren kemiker til rådgivning Teknologisk Institut Mechanical Engineer SAM Headhunting A/S 329393718 Senior Projektudvikler Mercuri Urval A/S/Energi Horsens 329394753 Supplier Quality Engineer Danfoss A/S 329393723 Informationsspecialist NovoZymes 329394765 2 medarbejdere Strecon A/S 329393687 Domæneekspert Widex A/S 329394758 2 medarbejdere Strecon A/S 329393676 R&D Specialist (m/f) Secop 329394747 Industrial Performance Leader Schneider Electric Danmark A/S 329393946 Elektronikingeniør Sauer-Danfoss ApS 329394794 RAMS-eksperter Atkins Danmark A/S 329393906 R&D Engineer Hays Specialist Recruitment A/S 329394800 PTA chef Løgstrup-Steel 329393776 Construc.Manager/Proj.chef Pelican Self Storage Projektleder Energiforsyningen, Køge 329393794 Ingeniør Energiforsyningen, Køge 329393788 Ingeniør Energiforsyningen, Køge 329393780 Research Technician Novozymes A/S 329393893 Ingeniør Rambøll 329393835 R&D Chef til Sunarc A/S Hartmanns A/S 329394295 Image Processing Expert Phase One A/S 329394234 Product Quality Manager GN Netcom A/S 329394267 Stærkstrømsingeniør Greenland Contractors 329394214 SCM Consultant Grundfos A/S 329394201 Senior Project Manager Alfa Laval i Danmark 329394187 Senior Consultant Lloyd’s Register ODS 329394327 Consultant/Machinery Dynam.Lloyd’s Register ODS 329394375 Project Quality engineer Vestas Control Systems A/S 329394388 Produktionsingeniør Danfoss A/S 329394690 Danfoss A/S Kviknr. 329394693 329394785 329395256 R&D Chef til Sunarc Technology A/S Til afdelingen i Rønnede på ca. 40 medarbejdere mangler vi en udviklingschef, så vi også i fremtiden er markedsførende. Har du interesse for optik og udvikling? Dit arbejde bliver at forske og udvikle på nye produkter og processer samtidig med, at du sikre de eksisterende produkter altid kører optimalt. Ofte er målene og udviklingen langsigtet og skal give økonomisk afkast og sikre Sunarc´s produkter i fremtiden. Project purchaser and planner Vestas Wind Systems A/S 329394692 www.sunarc.net DSP software design Engineer GN Netcom A/S 329394726 www.jobfinder.dk Kviknr. 329394295 Erfaren kemiker til rådgivning inden for kemikalielovgivning Computer vision-konsulent med fokus på robotteknologi Life Science divisionen ved Teknologisk Institut i Aarhus har de seneste år oplevet en vækst af spændende nye opgaver. Opgaver der spænder bredt fra dokumentation af produkters kemiske indhold til udvikling af fremtidens produkter. Vi søger en ny kollega, der med sin erfaring kan hjælpe os til at udvikle vores ydelser inden for rådgivning af vores mange kunder som efterspørger rådgivning inden for kemikalielovgivning. Center for Robotteknologi i Odense på Teknologisk Institut udvikler, optimerer og anvender innovative robotløsninger. Vi har brug for dig, der som konsulent er kreativ og anvendelsesorienteret med nye ideer til teknologibaserede løsninger baseret på computer vision og andre sensorteknologier, og der med engagement og erfaring har lyst til at deltage i udviklingsprojekter og kundeopgaver i samarbejde med førende europæiske virksomheder og forskningsinstitutioner. www.aquadjurs.dk www.teknologisk.dk www.teknologisk.dk www.jobfinder.dk Kviknr.329394783 www.jobfinder.dk Kviknr. 329394785 www.jobfinder.dk Kviknr. 329390392 En engageret, energisk og udadvendt ingeniør-ell.lign.uddannelse, til opgaver indenfor vand- og spildevandsforsyning. Ansøgningsfrist:d.1.april2011. Tiltrædelse: d. 1. juni 2011. AquaDjurs as varetager drift og udvikling af den tidligere kommunale vand- og spildevandsforsyning i Norddjurs Kommune. Jobbasen for it-professionelle version2.dk/it-job STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. Senior SCM Applic. Devel. Microsoft Development Center 329390669 Software Develop. Engine. Microsoft Development Center 329390667 Senior Applic. Integ. Devel. Microsoft Development Center 329390712 Software Design Engineer Microsoft Development Center 329391041 Netværksansvarlig Netcompany A/S 329393691 STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. Netcompany Netcompany A/S 329390446 Oracle udvikler Bloom ApS 329392286 Senior e-Commerce Devel. Nordea 329391059 Freelance .Net developers Bloom ApS 329393655 Udviklere Nykredit 329391400 Skarpe freelancekonsulenterBloom ApS 329395007 IT Udvikling Nykredit 329391383 Nykredit 329391380 Senior .NET udvikler Bloom ApS 329395003 Applikationsarkitekter Sharepoint developers Bloom ApS 329391248 Nykredit søger javaudviklereNykredit 329391375 SAP GRC Application Consul.Grundfos A/S 329395306 Udvikler Nykredit 329391373 SAP PS Application Consult. Grundfos A/S 329395315 Systemansvarlig Nykredit 329391342 SAP Autorisationsmedarb. KMD 329393649 Systemansvarlig Nykredit 329391334 Afdelingsleder KMD 329395060 Senior testmanager/IT Udvi. Nykredit 329391280 DB2/UDB, Systemspecialist KMD 329395010 Udvikler 329391424 Erfaren projektleder 329392296 Erfaren embedded udvikler Unitek A/S KMD Relation Technology 329395260 Du finder ingeniørjobbet på Jobfinder.dk ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.dk KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 1. ApRil 2011 KØBENHAVN Arr. nr. 01.04 02.04 02.04 04.04 05.04 05.04 Amerikansk vin og mad aften – Tema: Michelin i New York Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! Yoga og afspænding [EGR] Danmark på Mars: Et spørgsmål om tid? Stuxnet, nye angribere og nye metoder • Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske funktioner 122547 121901 122668 122773 122088 121962 05.04 05.04 05.04 06.04 06.04 06.04 07.04 07.04 07.04 07.04 08.04 Ledelse af selvledende medarbejdere i praksis • Mad – Rejseliv og sang på Bryggen – med Troels Kløvedal Ulykker på landevej Søvnkuren • Fanny og Alexander Fødevareallergi – årsag og virkning Danvak Dagen 2011. Den med viden vinder! Vågn op med Asger Aamund Patentdag for kemikere Anvendelse af Scrum til produktudvikling • Karriereplan – 3 år efter dimission – uden partner (internat) 121697 122637 122562 121988 110008 122057 122555 121811 122224 122438 122002 08.04 10.04 10.04 11.04 11.04 11.04 12.04 12.04 12.04 12.04 12.04 12.04 13.04 13.04 14.04 Amerikansk vin og mad aften – Tema: Michelin i New York 122549 • Musical Wicked, Det Ny Teater – også for børn 121896 Dans med IDA – Vals 122424 Mail og SMS er døde – networking leve 122089 Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale. 121938 Professionel projektledelse 3 110013 • MyWay – Giv dine kompetencer et gratis servicetjek 122175 VVM og MVP i praksis 122197 Byggeri på forurent grund 122200 Kommunikation mennesker imellem 121846 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 121899 Bryd Muren 121940 Brand- og røgsikring af ventilationsanlæg 122769 Studenterprisen – Mød de nye arbejdsmiljøkandidater 121859 Karriereplan – 6 timers karrieretjek (3 år efter dimission) 122140 – uden partner 14.04 17.04 27.04 27.04 27.04 27.04 27.04 27.04 27.04 28.04 28.04 02.05 Pak dine talegaver ud! 122417 Lucia de Lammermoor 121826 Bjørn Nørgaards skitsesamling på Museum for kunst, Køge 121611 Besøg Citytunnellen i Malmø 122442 Orientekspressens historie 121720 Fra studie til job 122589 Trænger din hjerne til elektrisk stimulans? 122492 • Ledelse af projekter 121943 Wicked – heksene fra Oz 122374 Intro til forhandling 121868 Kreativ tænkning og idéudvikling 121885 • Det lystige Vesterbro og Frederiksberg, Byvandring 121612 med frokost 02.05 02.05 03.05 03.05 03.05 03.05 04.05 04.05 04.05 04.05 04.05 04.05 04.05 05.05 07.05 • Rundvisning på Københavns Hovedbanegård VMware – en virtuel verden med materielle komponenter Filmselskabet Zentropa. Rundvisning og frokost Rundvisning på Københavns Hovedbanegård Det nye Rigsarkiv og Danmarks Radio i Ørestaden Kunsten at lede med lys Vejvand – hvad gør vi ved det? • Kulturværftet i Helsingør. Rundvisning og frokost Personlig formidling Spar tid i Excel 2007-2010 – brug 10 fantastiske funktioner LEAN – Ledelse af projekter 3 Introduktionsmøde – IDAs selskaber og regionale enheder • Ørkenens Sønner /Varm luft i Canal Grande Det konstruktive møde Kommunikationsformer, Stress- og Konflikthåndtering hos dyr vs. mennesker 07.05 Ølsmagning med IDA-K´s Yngre Forum • Betyder at arrangementet er overtegnet. deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk 121721 122090 121615 121722 122766 121916 122201 121616 121844 121963 122015 122618 110001 121877 122426 122425 NoRdJYllANd 04.04 04.04 04.04 05.04 05.04 06.04 07.04 07.04 09.04 11.04 13.04 14.04 16.04 20.04 21.04 28.04 03.05 07.05 07.05 En guided tur i det gamle Aalborg Har du en leder i maven? – Aalborg Nej, svært at sige, men muligt at lære... Hurtig og effektiv læsning Løbeaften for studerende Kursus i photoshop Nytænkning på "Den Kreative Platform" – Aalborg • Besøg på Hancock bryggeri i Skive Gokart Le Mans • Wellness i Skansebadet Sådan bliver du attraktiv på nettet... Gør tiderne bedre – Aalborg • TV2 koncert • De Eneste 2, Peter Sommer og Simon Kvamm Guidet tur i Aalborg Zoologiske Have Kunsten at Smalltalke Tidsstyring – 30 råd til at blive mere effektiv Fisketur med M/S Fyrholm-M/S Mille • Indendørs fodboldturnering NoRdSJÆllANd 01.04 03.04 03.04 07.04 07.04 09.04 11.04 14.04 14.04 28.04 01.05 07.05 07.05 122499 121864 122243 122676 122756 122467 121887 122669 122469 122472 122413 121949 121882 122123 122617 122051 122244 121168 122474 Arr. nr. Jazz med Swing Cats på Ellegården i Farum 122316 My Fair Lady 122752 Fremvisning af Dansk Farmacihistorisk Samling 122725 Søvnkuren 122073 Rune Klan på Trommen 121608 Tour de France – på Ordrupgaard 122596 Teater: Frankie og Johnny 121292 Kunsten at smalltalke – Få det optimale ud af dit netværk 122069 Undgå konflikter – brug girafsprog 122626 • Høreapparatfirmaet Widex – besøg det nye domicil i Lynge 122697 Barresøgård Besøgsbondegård 122698 Tilbage til romantikken 122215 Falkonergården i Fredensborg 122703 VESTJYllANd 02.04 07.04 07.04 28.04 Arr. nr. Fisketur på havet – Ud med snøren og IDA! Kunsten at Smalltalke Gokart, fart og action med IDA En bæredygtig fremtid med vedvarende energi SYdJYllANd Arr. nr. 122707 122060 122708 122405 Arr. nr. 06.04 Besøg hos Dansk Affald A/S – ny dato 122395 06.04 FÅR JEG SEX I DE HER SKO? Et foredrag om den moderne 122681 kvindelighed og livsglæde 06.04 11.04 12.04 13.04 13.04 14.04 26.04 Pokertournament Besøg på mekanisk museum Det konstruktive møde – Kolding Skriv ansøgningen, der fører dig til jobsamtalen Bøf og Bio 2011 Professionelt crash course i sociale medier • Når dine styrker gør dig stærkere – Med teaterchefen på arbejde 122385 122638 121879 122411 122234 122687 122603 26.04 30.04 01.05 02.05 04.05 05.05 Debatforum ”Teori U modellen” Legoland LEGOLAND® Backstage Tour Minigolf og buffet 2011 NetWeaving – får det bedste frem i dig OLIE som varmebærer 122733 122251 122528 122553 122033 122730 SJÆllANd 05.04 05.04 05.04 11.04 13.04 14.04 15.04 16.04 27.04 30.04 03.05 03.05 04.05 07.05 • Den Indbildte Syge – Moliére Skattemæssige optimeringsmodeller • Rundvisning i Krypterne i Roskilde Domkirke. Højteknologisk udstyr til afisning af fly TEMAMØDE Konfliktløsning – og vindere Brorfelde Astronomiske Observatorium – Tølløse Italiensk Gourmet aften på Hotel Niels Juel i Køge • Besøg på Arken – Museet for Moderne Kunst Søvnkuren Aastrup Kloster Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke Risø Park – Den nye udviklingspark! • Ørkenens Sønner i Tivoli Besøg på Geomuseum Faxe og fossiljagt i Faxe Kalkbrud ØSTJYllANd 02.04 04.04 05.04 05.04 06.04 06.04 07.04 07.04 07.04 08.04 09.04 11.04 12.04 13.04 13.04 14.04 14.04 22.04 25.04 Arr. nr. 120761 121944 122610 122445 122028 122557 122760 122498 122080 122560 122624 122778 121664 121702 Arr. nr. Inventor Professional 2011 – Avanceret • Hurtig og effektiv læsning LeanDagen 2011 Selvtillid og selvværd – Århus Det Virtuelle Hospital: Projektet med Telemedicin og KOL Test, type og talent – Århus Virksomhedsstart – Styr på pengene! Kunsten at lede med lys – Århus Amatørteater – Piger i sky IDA Bordfodboldturnering i Århus Amatørteater – Piger i sky Nej – svært at sige, men muligt at lære Øl smagning med IDA Nytænkning på "Den Kreative Platform" – Århus Amatørteater – Piger i sky Torsdagsmøde – Indien mellem fortid og fremtid 7 Gode vaner – Århus Koncert m. De Eneste To • Lær kunsten at leve et meningsfyldt liv – på jobbet og privat. Retreat i Tyrkiet 122292 122270 122277 121978 122765 121952 122711 121920 122688 122583 122689 122221 122714 121886 122690 122715 120070 122683 121928 Teori U – nytænkning i lederens sociale felt – Århus Brænd igennem med dit budskab – Århus Vinderkultur – Århus Flow – Engagementet og det gode livs psykologi – Århus Introduktionsmøde – IDAs selskaber og regionale enheder – Århus 05.05 Australsk vinsmagning med IDA 122304 121889 121973 121975 122614 28.04 02.05 03.05 03.05 04.05 122710 FYN Arr. nr. 04.04 05.04 05.04 06.04 06.04 07.04 13.04 13.04 28.04 28.04 29.04 03.05 Intro til forhandling – Odense 121873 NetWeaving – får det bedste frem i dig 122058 Luk munden og let røven – med Christian Bitz 122402 Gennemslagskraft som projektleder 122010 Mikrobryg fra USA og Holland 122309 Natteliv i Odense – vægteren fortæller 121671 Sådan kommer du igang med embeddede linux 122680 El og varme fra halm og affald 122712 Udflugt til Flyvestation Skrydstrup 121672 Vinderkultur – Nyborg 121971 Det Store IDA-løb (5-10-15km) 122592 Sådan bliver du attraktiv på nettet – om at score job ved 122063 brug af sociale medier 04.05 Kursus i hjemmesidekonstruktion 04.05 Jakob Stegelmann – Computerspil Før og Nu 05.05 Livreddende førstehjælp 122747 122593 121674 vestjylland sydjylland sjælland GooGle android-proGrammerinG personliG GennemslaGskraft ved jesper klit hvem bærer risikoen ved uforudsete hændelser i byGGe- oG anlæGsprojekter Android hands on workshop, over 2 aftener. Få fingrene længere ned i Android platformen. Lær hvordan et program skal designes, bygges op, debugges og kommunikere med resten af android systemet. Inden kurset udsendes information om installation, samt en guide til en simpel “Hello World” på Android. Dette forventes gennemgået af alle deltagere inden kursus-start Dag 1 program: • Design - layouts og visuelle komponenter • Activity’s • Navigering vha. Intents På dag 2 gennemgåes to emner, valgt ved afstemning, som kunne være nogle af nedenstående: • Webservices / API’s • Databaser • Understøttelse af flere sprog • Custom components • List activities Foredragsholder: Tommy Dejbjerg, Miracle Geekhouse A/S I pausen serveres sandwich/øl/vand. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 122604 n 8. marts kl. 16 - 20.30 og 15. marts kl. 16 - 20.30 Ingeniørhøjskolen i Herning, Birk Centerpark 40, Herning n Tilmelding på ida.dk senest 4. marts n Dansk Selskab for Datateknik Østjylland leG med smaG i karolines kØkken Vi går sammen i Karolines Køkken. Der skal vi lave mad og bruge vores sanser i forbindelse med madlavning. Vi kommer til at lege med smagen af maden og snakke om hvordan valget af råvarer påvirker slutresultatet. Vi skal også være smagsdommere og snakke om vores oplevelse af prøverne. Smags- og lugtesansen ændrer sig livet igennem, så den ene kan fx. opfatte noget som meget bittert mens en anden ikke gør det. Der vil også være mulighed for en rundvisning i Arlas nye hovedkvarter. En del af arrangementerne som Erhvervsrådet i Region Syd og Business Kolding i samarbejde udbyder dette forår har fokus på IMAGE. Du kan få gode råd fra én af Danmarks mest efterspurgte inspiratorer inden for kommunikation og ledelse Jesper Klit, en ekspert i networking på nettet Ole Bach Andersen, samt skuespiller Berrit Kvorning, som vil fortælle, hvordan du bliver bevidst om dine signaler og forbedrer dit image. Du kan læse mere om de 2 efterfølgende arrangementer på ida.dk: - 14.04.2011 Professionelt crash course i sociale medier – arr. nr: 122687 - 24.05.2011 Styrk dit image - Kan din fremtræden sælge idéen og dig selv? arr. nr: 122691. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 122686 n 15. marts kl. 17 - 20 Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, Kolding n Tilmelding på ida.dk senest 1. marts n IDA Lederforum anja philip: formidlinG i ØjenhØjde – et værktØjskursus når man vil over rampen I forbindelse med Region Syd generalforsamling d. 17. marts 2011 på Hotel Scandic Kolding har vi inviteret den tidligere tv-vært Anja Philip fra ”Viden Om”, som vil tale om ”Formidling i øjenhøjde – et værktøjskursus når man vil over rampen med et fagligt budskab.” Læs mere om arrangementet på: 122605. Tilmelding til selve generalforsamlingen samt middag skal ske på 122124. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 122605 n 17. marts kl. 18.45 - 20 Scandic Kolding, Kokholm 2, Kolding n Tilmelding på ida.dk senest 10. marts n IDA Syd fyn keGlespil i sØhus n Arr.nr.: 122184 n 19. marts kl. 9 - 14 Arla Foods, Sønderhøj 14, Viby J n Tilmelding på ida.dk senest 11. marts n Levnedsmiddelselskabet Læs mere på ida.dk. Deltagelse er gratis. Kom og hør om mulighederne med EPM2010 og på, hvordan man kan understøtte sin projektplanlægning og -opfølgning med IT. Vi ser eksempler på, hvordan man gør i praksis og gennemgår hvad en planlægningsproces bør indeholde, og hvordan den kan se ud i EPM, ligesom vi viser eksempler på rapportering ud af EPM. Vi afrunder med at fortælle om et implementeringsforløb. Gratis for IDA-ITs medlemmer. Øvrige 250 kr. n Arr.nr.: 122134 n 16. marts kl. 16 - 18 Ingeniørhuset Århus, Værkmestergade 25, 15. sal, Århus C n Tilmelding på ida.dk senest 14. marts n Selskab for Informationsteknologi Deltagerprisen dækker deltagelse i kursus, kursusmaterialer samt en forfriskning i pausen. Pris for deltagelse 400 kr. Eksterne 600 kr. n Arr.nr.: 122667 n 12. maj kl. 13 - 16 Advokatfirma Frølund Winsløw, Gammel Strand 34, København K n Tilmelding på ida.dk senest 9. maj n BYG Sjælland nordsjælland tidsstyrinG - 30 råd til at blive mere effektiv Se mere på ida.dk. Pris for IDA-medlemmer 150 kr. Ledsager til IDA-medlem 650 kr. Deltagelse er gratis for ledige. n Arr.nr.: 122074 n 30. marts kl. 17 - 20.30 FrederiksborgCenter, Milnersvej 39, Hillerød n Bindende tilmelding på ida.dk senest 9. marts n IDA Nordsjælland - Arbejdsvilkårsudvalget fremvisninG af dansk farmacihistorisk samlinG Samlingen belyser apotekernes og lægemiddelindustriens virksomhed samt lægemidlernes historie gennem de sidste hundrede år og fungerer som et arbejdende museum. Læs mere på ida.dk og dfhf.dk. Betalingsarrangement. microsoft enterprise project manaGement Bygge- og anlægsprojekter rammes ofte af uforudsete hændelser som medfører fordyrelse og forsinkelser af projektet, og hændelserne medfører desuden ofte stridigheder om hvem som bærer risikoen herfor. På kurset behandles bla. hvordan stridigheder om skyld og erstatning afklares. n Arr.nr.: 121670 n 17. marts kl. 14 - 16.30 Søhusskolen, Bispeengen 1, Anderup, Odense N n Tilmelding på ida.dk senest 4. marts n IDA Fyn – Seniorudvalget medlemskab af faGtekniske netværk er Gratis for medlemmer af ida Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 122725 n 3. april kl. 14 - 16.30 Pharmakon A/S, Milnersvej 42, Hillerød n Tilmelding på ida.dk senest 25. marts n IDA Nordsjælland - Seniorudvalget teater: frankie oG johnny En rå men gribende og humoristisk skildring af samtidens storbymenneskers ukuelige håb og drømme i en barsk verden. Læs mere ida.dk. Vi starter med en let anretning. Pris: IDA-medlem 100 kr. Maks. 1 ledsager 150 kr. n Arr.nr.: 121292 n 11. april kl. 18 - 22 Andersen Hamburgers, Slotsgade 23 (ved indgangen til Slotsarkaderne), Hillerød n Tilmelding på ida.dk senest 1. april n Hillerød Afdeling ida.dk kØBENHaVN kakao som matErialE Vil du gerne vide noget mere om kakao og chokolade? Det har du nu muligheden for med dette arrangement, som afholdes af DSM. Mikkel Friis-Holm kommer og giver et spændende og lærerigt foredrag omkring kakao og chokolade. Følgende emner vil blive berørt: • • • • • Den historiske indgang i forskningen i kakaobønnen. Den videnskabelige tilgang til forskningen. Fermentering af kakao. Det arbejde der foregår i øjeblikket. Ambitioner i forhold til kakao og vejen for at opfylde ambitionerne. • Fairtrade vinklen. I løbet af foredraget er der mulighed for at smage på de forskellige stadier i chokolade-fremstillingen fra de rå kakaobønner til forskellige chokolader. Der er desuden mulighed for spørgsmål og diskussion undervejs. Deltagelse er gratis. Læs mere på ida.dk - arr.nr. 121587. n Arr.nr.: 121587 n 9. marts kl. 16.30 - 18.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 8. marts n Dansk Selskab for Materialeprøvning og forskning HackiNg, Exploit dEVElopmENt og oFFENsiV it sikkErHEd I dette foredrag vil foredragsholderen Kaptajn Kim Guldberg fra Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste (FKIT) vise, hvordan man med sit eget lab og under anvendelse af gratis og frit tilgængelige værktøjer, kan analysere sårbarheder, udvikle exploits og foretage exploitation (hacke forskellige systemer). Foredraget vil desuden dække mange andre spændende ting, bl.a. hvordan man uddanner sig som hacker, hvad foregår der på Defcon/BlackHat konferencerne i Las Vegas, hvordan finder man oplysninger og hvor får man tips og annonceringer om sårbarheder og exploits. Deltagelse er gratis. Tilvalg: Middag med bestyrelsen efter mødet koster 100 kr. for MtF-medl. og 200 kr. for andre. n Arr.nr.: 122533 n 9. marts kl. 17.30 - 19.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 9. marts n Militærteknisk Forening kØBENHaVN-riNgstEd og dE daNskE jErNBaNEaNlæg til FEmErN Bælt projEktEt JETRA inviterer til et spændende gå-hjem-møde om to af de helt store fremtidige jernbaneprojekter i Danmark. Projektdirektør Jan Schneider-Tilli, Banedanmark, vil fortælle om projekt ”Ny bane København-Ringsted” herunder processen med udarbejdelse af udbudsmaterialer, projektets gennemførelse i delentrepriser og opbygning af projektorganisationen samt de udfordringer som projektet står over for i de nærmeste år. Områdechef Martin Munk Hansen, Banedanmark, vil fortælle om et andet af de helt store jernbaneprojekter ”De danske jernbanelandanlæg til Femern Bælt projektet”, som indebærer en væsentlig forbedring af det danske banenet fra Ringsted til Rødby med en hastigheds- og kapacitets opgradering af hele strækning, herunder med en elektrificering af hele strækningen, etablering af dobbeltspor, nye broer og evt. en ny station på Lolland. Se fuldt program på ida.dk under arr.nr. . Der afholdes efterfølgende generalforsamling i JETRA kl. 17 - 18. Du kan læse mere om generalforsamlingen og tilmelde dig via arr. nr. 122263. Statisk elektricitet medfører fare for brand og eksplosion af brandbare stoffer, inklusiv støv. De tyske eksperter Günter og Sylvia Lüttgens vil demonstrere en række elektrostatiske fænomener ved hjælp af praktiske forsøg. Pris for deltagelse inkl. kaffe, vand og sandwich: Medlemmer af RISK/IDA: 200 kr. Studerende 100 kr. Øvrige 400 kr. n Arr.nr.: 122572 n 14. marts kl. 18 - 20 DTU, Bygning 306, Anker Engelunds Vej/Asmussens Allé, Mødelokale 38, Kongens Lyngby n Tilmelding på ida.dk senest 8. marts n Selskabet for Risikovurdering En stigende mængde, af de fødevarer vi indtager, er industrielt forarbejdede. Mængden af tid og penge brugt på fødevarer og tilberedning af måltider i hjemmet er faldet dramatisk de seneste 50 år. I samme periode er antallet af fødevarerelaterede sygdomme som overvægt, diabetes og visse former for cancer steget kraftigt, og det er nærliggende at tænke at der måske er en sammenhæng. Med denne konference vil vi gerne sætte fokus på en række spørgsmål, som vi mener, er vigtige at stille: Hvad ved vi om sammenhængen mellem fødevarer og helbred? På hvilken måde har industrialiseringen af fødevareproduktionen ændret vores madvaner, og hvilke konsekvenser har det haft for vores helbred? Herudover vil vi gerne undersøge hvilke muligheder, der kunne være for innovation i fødevaresektoren, hvis vi skal imødegå nogle af de problemstillinger foredragsholderne kommer ind på. Dette vil vi gøre ved dels at invitere en række eksperter til en paneldiskussion og bagefter åbne op for en inddragelse af deltagerne i processen med at sætte dagens emne ind i en dansk kontekst. Se hele programmet på ida.dk. Deltagelse er gratis. Deltagerafgifter: 500 kr. for medlemmer og øvrige. 250 kr. for IDA-studiemedlemmer. n Arr.nr.: 122274 n 14. marts kl. 15 - 17 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 8. marts n Selskabet for Jernbanetransport n Arr.nr.: 122019 n 17. marts kl. 9.30 - 17 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 13. marts n Levnedsmiddelselskabet pyramidErNE BlEV stØBt aF cEmENt! Det ser ud som om de nederste lag af de store egyptiske pyramider blev hugget ud af kalksten, men når man kommer højere op skifter materialet karakter. Moderne undersøgelsesmetoder viser, at der sandsynligvis er brugt en cementlignende masse til støbning af blokke lige der, hvor de skulle sidde. Det er fascinerende at høre, hvordan en materialeforsker i dag bruger kombinationen af: • geologien i landskabet omkring pyramiderne, • hvilke råvarer var tilgængelige • kemiske hærdeprocesser i silikatbaseret cement til at forestille sig, hvordan datidens bygmestre har sammensat en slags beton, der gjorde det nemmere at støbe en pæn facade på de kæmpemæssige pyramider. Michel Barsoum, professor i Materials Science and Engineering ved Drexel University i Philadelphia, USA, har vakt stor interesse med sine SEM og TEM undersøgelser af prøver fra pyramiderne. Michel Barsoum har vist, at disse strukturer ikke stammer fra naturlige kalksten. Mødet holdes på engelsk. Deltagelse er gratis. Tilmelding på ida.dk eller moede@ida.dk - senest 14.3. Arr.nr. 122568. iNtroduktioN til statisk ElEktricitEt i ForsVar For FØdEVarEr Inden mødet - kl. 18.45 - afholder K-gruppen ordinær generalforsamling. n Arr.nr.: 122568 n 17. marts kl. 19.30 - 21.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 14. marts n Kemiingeniørgruppen Biomass comBustioN iN Fluid BEd - lots oF ExpEriENcE at tHE daNisH NEigHBours It seems that the Danish energy sector are increasingly required to adapt to being able to spend much more biomass. It will also mean that the supply of biomass as fuel becomes more varied. One of the technologies are more likely than others to use all kinds of biomass is Fluid Bed technology. While there have been few examples of full-scale plant using this technology in Denmark so the technology has found acceptance in several of our neighbours. And they are building new Fluid Bed systems. The conference aims to give us an update on the status of the operation and construction of such facilities at our neighbours with years of operating experience. In addition to having the opportunity to get a glimpse of what is underway to further technology improvements and construction of new facilities. Program Kl. 11.30-12.30 Lunch Kl. 12.30-12.50 Welcome and reception, Nicolai Bech Kl. 12.50-13.30 Bubbling and circulating Fluid Bed, Nyköping, Christer Forsberg, Vattenfall Kl. 13.30-14.00 What is the technology of the new types Fluid Bed systems. Mikael Barkar MW Power, Finland Kl. 14.00-14.30 Coffee Break Kl. 14.30-15.00 High-efficiency biomass-fired CHP plants, Maria Jonsson, Vattenfall Kl. 15.00-15.30 What types of bio fuels are in play, Tore Karlsson, Vattenfall Kl. 15.30-16.00 Emission control from Fluid Beds, Carsten Lund, FLSmidth A/S Kl. 17.00 General Assembly IDA Energy Betalingsarrangement. ida.dk n Arr.nr.: 122598 n 23. marts kl. 11.30 - 16 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 18. marts n IDA-Energi københavn/FORTSaT pROjekTledelSe ad nye STieR eclipSe WORkShOp iii lav diT egeT plugin ulTRaleTFlyvning i danmaRk DMS og PMI inviterer for fjerde gang til en spændende dag om projektledelse i Ingeniørhuset. Finanskrisen er knapt overstået, men vi har alle forstået at verden bevæger sig videre, og at vi skal blive ved med at drive forretningen fremad. På workshoppen fokuseres der på udvikling af Eclipse plug-ins og på, hvordan man tilføjer ny funktionalitet i eksisterende plugins og andet. Tonny Madsen, direktør RCP Kompagniet og formand for eclipse.dk, demonstrerer hvordan man kan lave sin første udvidelse (plug-in) af Eclipse. Læs mere under arr.nr. Pris IDA-ITs medlemmer 500 kr., IDA studerende/arbejdsledige 150 kr. Øvrige 2.000 kr. Sune Bjerregaard, indehaver af Digidan Aps og forhandler af ultralette fly, fortæller om udviklingen af ultraletflyvning i Danmark de seneste år. Ligeledes fortæller foredragsholderen bl.a. om, hvordan man kommer i gang med at flyve Ultralight, samt om den teoretiske og praktiske uddannelse. Vi har sammensat et program, der sender os omkring Scrum, Lean, Agil, CMII, life-work balance og en tur i rummet for de der har lyst. Nærmere detaljer på ida.dk møde nr. 122731. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 122731 n 21. marts kl. 19.30 - 22 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 17. marts n Flyveteknisk Selskab FLY e-bOgen – nyT medie, nye mulighedeR Vi ser på det nye medie – hvordan fungerer det og hvordan er distributionskanalerne skruet sammen? Og hvordan producerer man en e-bog og optimerer den til de forskellige læseenheder på markedet? Vi besvarer disse og andre spørgsmål og demonstrerer også en række forskellige e-læsere. Gratis for IDA-ITs medlemmer. Øvrige 250 kr. n Arr.nr.: 122131 n 23. marts kl. 17 - 19 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 20. marts n Selskab for Informationsteknologi ny viden Om peSTicideRS eFFekTeR på naTuR Og Sundhed Betalingsarrangement. Læs mere under arr.nr. n Arr.nr.: 122196 n 23. marts kl. 10 - 17 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 18. marts n IDAmiljø nemid - hvad eR deR undeR mOTORhjelmen Efter en del opstartsproblemer er NemID ved at blive en del af vores hverdag. Men hvordan er den skruet sammen rent teknisk? Vi åbner motorhjelmen på NemID og ser nøjere på teknikken og på baggrunden for de forskellige valg, der er truffet undervejs i implementeringen. Vi hører også om de erfaringer, der er gjort indtil nu og ser på planerne for fremtiden. Indlægsholder Peter Lind Damkjær, DanID. Gratis for IDA-ITs medlemmer. Andre 250 kr. IDA-ITS generalforsamling afholdes lige efter mødet, fra kl. 18-19, arr.nr. 122085. n Arr.nr.: 122083 n 24. marts kl. 16 - 18 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 21. marts n Selskab for Informationsteknologi ida.dk Udsigterne for projektledelse som industri er lysere end nogensinde før, og derfor må vi også se på, hvad vi kan udvikle og udvikle os via. Program 8.00 - 9.00 Morgenmad 9.00 - 9.10 Velkomst 09.10 - 10.00 Camilla Kring - Supernavigatør navigation 3.0 i en fleksibel verden. Få et cockpit til fremtiden. Teknologien forandrer vores måde at navigere i livet på, og vi har kun set toppen af isbjerget. Hvad er din livskurs? Hvilken betydning har frontallappen for din evne til at navigere i såvel projekter som livet? 10.00 - 10.50 Carsten Ruseng Jakobsen - Giv mig en trylledrik - men ikke alt for stærk. Carsten beskriver de konkrete erfaringer Systematic har gjort i forbindelse med adoptering af Scrum i kontekst af Lean og CMMI. 10.50 - 11.10 Pause 11.10 - 12.00 Jens Østergaard - Scrum - en silver bullet? Dette indlæg handler om hvordan vi kan få større succes med it-projekter ved at erkende at it-udvikling er forbundet med det ”ukendte ukendte”. Scrum som proces betyder, at vi skifter videnskab og går fra ”The Art of the Predictable” til ”The Art of the Possible”. 12.00 - 12.45 Frokost 12.45 - 14.00 Per Wimmer - Projekt faldskærmsudspring over Mount Everest. Den 6. oktober 2008 satte Per sammen med Ralph Mitchell en verdensrekord ved at udføre det første tandemfaldskærmsudspring over verdens højeste punkt, Mount Everest. Faldskærmsudspringet foregik fra 9 km højde og var en meget spændende oplevelse. Forud for selve springet gik lang tids planlægning, som var alt andet end triviel. 14.00 - 14.50 Bøje Larsen - Er projektledelse kommet for at blive? Bøje Larsen vil i sit oplæg tænke frit mht., hvad der sker og bør ske med projektledelse. Udgangspunktet vil være hans viden om, hvad de unge, krævende akademiske medarbejdere forventer. Skal der være mere ”mor” eller ”far” i ledelsen? Mere rette linjer eller mere zig zag? Er projektledelse overhovedet mulig? 14.50 - 15.00 Pause 15.00 - 15.45 Damian Argimbau. Hvor agilt er agilt og hvor fast er en fast pris? Hele diskussionen om agilitet og fast pris hviler på den forudsætning at agilitet kræver et bevægeligt slutmål, mens en fastpris kontrakt til gengæld er hugget i sten. 15.45 - 16.00 Wrap-up. 16.00 - 16.25 Vi ser filmen ”Winner (?) over Everest”, for de der har lyst. Pris for IDA-medlemmer: Early Bird 2.500 kr - efter 28. februar 2.900 kr. Eksterne 3.400 kr. Medlemmer af PMI tilmelder sig via www.pmi-dk.org. Læs mere på ida.dk. n Arr.nr.: 122609 n 29. marts kl. 8.30 - 17 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Bindende tilmelding på ida.dk senest 18. marts n Dansk Maskinteknisk Selskab n Arr.nr.: 121522 n 28. marts kl. 14 - 17 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 25. marts n Selskab for Informationsteknologi væRdianSæTTelSe - OpTimeR væRdien aF din viRkSOmhed Får du nok ud af dine anstrengelser? Optimer værdien af din virksomhed! Gå-hjem-mødet sætter fokus på processen i forbindelse med værdioptimering af din virksomhed, sådan at du sikrer dig det bedst mulige udgangspunkt, den dag virksomheden skal sælges, fusioneres eller generationsskiftes. Læs mere på ida.dk. Pris: 50 kr. for medlemmer af IDA Selvstændigforum. Øvrige 100 kr. n Arr.nr.: 122736 n 30. marts kl. 14 - 16 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 25. marts n IDA Selvstændigforum TRængeR din hjeRne Til elekTRiSk STimulanS? DBS - Deep Brain Stimulans er i dag en godkendt og anvendt behandling, der med elektriske impulser i gunstig retning kan påvirke forløbet af: Essentiel Tremor Parkinsons Sygdom – Dystoni og Epilepsi. Der pågår yderligere kliniske forsøg, der tyder på, at man i fremtiden også vil kunne behandle: Depression - Angst - Kroniske Smerter - Tourettes Syndrom - Alzheimers Sygdom - Huntigtons Chorea - Skizofreni - Narkomani Alkoholisme - Fedme - Anoreksi og Autisme. Vil du vide mere om dette spændende emne, så kom og hør: Overlæge PhD. Niels Sunde fra Neurokirurgisk afd. på Århus Universitets Sygehus, der vil fortælle om den kliniske del, og Produktspecialist Bente Ravnborg fra Medtronic Danmark A/S, der vil fortælle om de elektriske apparater. Der serveres rugbrødssandwich samt øl og vand i pausen 17.30 Gratis adgang for medlemmer af Selskabet IDA Elteknik. Øvrige 100 kr. (Det er gratis at blive medlem af Selskabet IDA Elteknik). n Arr.nr.: 122492 n 27. april kl. 16.30 - 19.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 20. april n IDA Elteknik huSk aT du alTid kan hOlde dig ORienTeReT Om aRRangemenTeR på ida.dk - OgSå inden de annOnceReS i ingeniøRen Alle store opdagelser er gjort af mennesker, hvis følelser løb forud for deres tanker. C. H. Parkhurst Hvor køber jeg et kWh-meter? 9 Ingeniøren 4. marts 2011 ing.dk DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED... lynbeskyttelse Overspændings- og transientbeskyttelse Potentialudligning og jordingsanlæg Sikkerhedsværktøj Måleinstrumenter Måletransformere Kabeltilbehør Kabelskabe UPS-nødstrømsanlæg Strømforsyninger DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk davinci.dk - 7650 2850 LYNCH Ingeniørens bagside postboks 373, 1503 kbh. v. lynch@ing.dk Ugens eferlysning Sådan! Men desværre er alle herlighederne gemt oppe på loftet ... Det er da smukt! Ugens ucamouflerede Hvorfor skjule de herlige tekniske installationer, spørger vor læser i Slagslunde, der selv har monteret al svagstrømmen: Kære Lynch. Jeg må også nøjes med ADSL forbindelse herude, men til gengæld har jeg på sand ingeniørvis gjort tingene så komplicerede som muligt. Her finder man æstetikken i, at der er mange kabler, rigtig mange, også en del jeg terminerer senere efter behov. Og det ser flot ud i sig selv, så det varer nok lidt, før jeg sætter kapslingen på rammerne. PÅ denne måde har jeg præsteret at ’skjule’ øjebæen i rigtig meget mere teknik, så den ligesom falder ind i omgivelserne. Vores ADSL forbindelse kommer ind på telefonledningen som overtoner til KAP stikket (KAP Kabelafslutningspunkt hos TDC, hvilket er det rigtige navn) ledes til og filtreres fra igennem ADSL filteret, videre til ADSL modem og til vores Linksys router/firewall. Alt plus en digital tv-tu- ner med tilkoblet L&K IHC AV modulator til analogt tv ud står på hylden nederst i billedet. Ovenover er der IHC net og IHC Control med ca 100150 kabler. Det er en ren fornøjelse, men desværre er vi nødt til at have det oppe på bryggersloftet, selv om jeg gerne ville have vist det lidt mere frem. Et par RAL blå Rittal skabe i bryggerset ville have været flottere og nemmere tilgængeligt. Mere alvorlig talt skal man gå ud og finde nogle effektive 12/24V strømforsyninger til montage i stedet for de små sorte strømslugere. Man kan uden videre finde forsyninger med 80W effekt med 90 pct. effektivitet eller bedre. Med sådan en kan man udføre kablingen langt pænere og spare energi. Med venlig hilsen Jens F. Nyborg ––– Tak for det smukke billede. Hvis det stod til mig, flyttede jeg da også gerne min pæne drejebæk nede i kælderen op i stuen. – Men det gør det ikke... j Lynch Nede fra et sted i ‘udkantFrankrig’ har vor pensionerede læser fået mistanke til energiforbruget i et nyt køleskab. Han prøvede derfor uden held at finde et kWh-meter et sted i nærheden, men så faldt han over det helt rigtige instrument, ST2300A, på SEAS’ hjemmeside (seas-nve. dk). Brevet fortsætter: En opringning til SEAS ledte mig til en jysk virksomhed (Telco Electronics i Brovst) som har fabrikeret ST2300A. However, denne virksomhed vil ikke sælge til private, og vil ikke være behjælpelig med at fortælle mig, hos hvilken forhandler jeg kunne købe en ST2300A. Så nu står jeg med håret i postkassen, som der er nogle rigtigt gode eksempler på her i Frankrig (som indskudt bemærkning kan jeg oplyse, at postkasser i Frankrig er standardiserede, dvs. med standardmål og en systemlås, så postbudet kan ilægge større pakker. Problemet er bare, at ejerens nøgle sommetider bliver væk – ja, du kan selv forestille dig resultatet, se også vedlagte billede (jeg skynder mig at præcisere at det ikke er min egen postkasse)). Hvis denne e-mail ikke falder i unåde og ikke ender i rodebunken, vil jeg være meget taknemmelig, hvis du kunne spørge Bagsidens (tilsammen) altvidende læsere om hjælp til at identificere et tilsvarende tilgængeligt produkt eller et firma som eventuelt kunne sælge mig en ST2300A. På forhånd tak, Keld Juhl Det efterlyste instrument. PS: Vedr. definition på tidsenheden ”et øjeblik” så mener jeg at have set følgende definition på Bagsiden i en tidligere redaktørs re(di)geringstid (det kan meget vel være 30 – 35 år siden): ”Et øjeblik er den tid det tager fra lyset skifter til grønt og til ham bagved dytter”. ––– Tak for dit hyggelige brev og for efterlysningen, som hermed er givet videre. Svaret vil nok interessere mange andre i samme situation, også i vore hjemlige udkanter j Lynch De klodsede og – er vi nogle, der mener – grimme ‘strømforsyninger’ (‘netdel’ eller ‘lader’ – kært barn har mange navne) skæmmer ikke kun internet-installa tionerne, fortæller vor læser i Odense: Hej Lynch, Vedhæftet et efter min mening uhyre grelt eksempel på, hvor galt det kan gå, når et ellers nydeligt design ødelægges totalt af en uigennemtænkt løsning. På mit køkkenbord har i en del år stået en ganske praktisk batteridrevet håndstøvsuger, som jeg antager Philips har brugt mange ressourcer på at forskønne mest muligt. Desværre har deres el-afdeling fået det sidste ord og på- BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk LIAB, en [‘li.ãb] flertal -er Linux in a Box: lille smart embedded computer baseret på Linux. Fx “det kan en LIAB da klare” www.liab.dk BRUG FOR ET FUNDAMENT? - Så kontakt Uretek. Skruede stålpæle - Enkel - Hurtig - Vibrationsfri Typisk fransk standardiseret postkasse. Ingeniøræstetik på køkkenbordet Ugens øjebæ Sikker drift kræver driftsikre komponenter klistret en af de efterhånden ret så udbredte ladere, der både ser rædselsfuld ud og samtidig er ved at vride min stikkontakt ud af væggen. Og jo – i plastholderen til det hele, forefindes et hulrum så stort, at der med lethed kunne have været plads til 2-3 transformere og det vel at mærke med mulighed for plads til den nødvendige varmeafgivelse! Det er da muligt, at et eller andet skørt direktiv forbyder sidstnævnte løsning, men man fristes nu meget til at modificere lidt på hele herligheden. Venligst Niels Nørby Med ScrewFast Skruepæle funderer vi master, skorstene, spunsvægge, skilte og meget andet. Tlf.: 70 20 33 01 info@uretek.dk www.uretek.dk www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse GPRS, VPN, IPSec og Modbus... Moxa kommer nu med to nye produkter, SMG-6100 og SMG1100, dataopsamling og styring via en sikker forbindelse. I det moderne samfund automatiserer vi mere og mere, og dermed får vi flere og flere målepunkter, og til steder uden kabelmulighed, bruger vi GPRS. Men skal data, der sendes via GPRS og Internettet være sikre, skal det gøres via en krypteret VPN forbindelse. Lige en opgave for disse produkter. Læs mere på dette direkte link... www.thiim.com/new/SMG-6100 Pæn støvsuger – men hvorfor er den grimme strømforsyning ikke indbygget? Transformervej 31 2730 Herlev Tlf. 4485 8000 Moxa Distributør
