Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området 2013

Kultur H
vis aberne
tager magten, bliver det
ikke som i ‘Abernes
planet: Oprindelsen’.
SIDE 17
Viden Tag med på rund­
tur i hjørner af videnska­
ben, som de færreste har
fantasi til at forestille sig.
Side 14-15
Sikkerhed Rapport fra
Arbejdstilsynet fører til
ny kritik af tilsynsregler
for rutsjebaner.
Side 4-5
32
Siden 1892
12. august 2011
ing.dk
Mercedes-boss:
Innovation får os til
at strutte af sundhed
Et radarsystem fra Daimler ser
150 meter frem og standser
bilen, inden den brager op i en
anden. Teknologi gør Mercedesbiler voldsomt populære. side 6
Illustration: Daimler
Milliardaftale om ny dansk
energiteknologi kan skabe 1.000 job
Et nyt dansk forretnings­
eventyr er under opsejling.
Den lille udviklingsvirksom­
hed TK Energi i Køge har
indgået en licensaftale for
milliarder med Shell om
levering af en komponent
til forgasningsanlæg.
Forgasning
Af Sanne Wittrup sw@ing.dk
En nyudviklet, dansk forgasningsteknologi fik i fredags det blå stempel
og sit kommercielle gennembrud i
form af en licensaftale i milliardklas-
135
NYE JOB KARRIERE SIDE 24
sen mellem udvikleren TK Energi i
Køge og energigiganten Shell.
Kontrakten omfatter dels en betaling fra Shell for, at TK ikke indgår
eksklusivaftaler med andre selskaber
om den banebrydende teknologi, der
sender kulstøv ind i en forgasser. Og
dels en aftale om leverance af de nye
indfødere til Shells fremtidige byggerier af kul-forgasningsanlæg.
En glad Thomas Koch, direktør i og
stifter af TK Energi, forventer, at kontrakten vil gøre TK Energi til en milliardforretning inden for 5-10 år.
»De milliardbeløb er jo så svimlende, at man lige må knibe sig selv i armen. Men for Shell er der ingen tvivl
om, at teknologien er pengene værd,«
siger han.
Thomas Koch går nu så småt i
gang med at etablere en produktion
af indfødere i Køge. Virksomheden,
der i dag beskæftiger 15 medarbejdere, forventes derfor at vokse til 1.000 i
Danmark i løbet af ti år og mindst det
tidobbelte ude i verden:
»Produktion af indfødere er intelligent præcisions-maskinarbejde, som
vi er gode til her i Danmark – og ifølge mine markedskalkuler for produktet vil det kunne give arbejde til
mellem 10.000 og 50.000 personer på
verdensplan,« siger han.
Forgasning af kul – og til en vis
grad biomasse – anses for et helt centralt element i fremtidens kulkraftværker, hvor begrænsning af CO2 udslippet bliver et must. Og fordelen
ved TK Energis indføder er et markant lavere energiforbrug end de eksisterende indføder-metoder, der sluger 3-5 pct. af energiproduktionen på
hele kraftværket.
Hos Vækstfonden, som har investeret i TK Energi, er man meget tilfreds med, at virksomheden har udviklet en nøglekomponent, der med
aftalen med Shell nu får en stærk placering i et marked i buldrende vækst:
»Markedet for kulkraftværker med
kulforgasning vurderes på globalt
plan til at udgøre et trecifret milliardbeløb, så det at have et virkelig stærkt
bud på en af nøgleteknologierne og
en aftale med en af de store virksomheder i markedet kan gøre TK Energi
til en at de førende niche-spillere i ver-
Teknologi Gigantisk fartøj
så stort som seks hangarskibe
skal producere flydende na­
turgas direkte på fjerne felter.
Side 8
den,« siger partner i Vækstfonden
Bjarne Henning Jensen.
Underdirektør for Shells forgasnings-aktiviteter Michiel Mak siger:
»Samarbejdet med TK Energi om
den nye innovative teknologi har potentiale til at reducere omkostningerne på Shells fremtidige forgasningskraftværker.«
Lektor i innovation og entrepreneurship ved CBS Henrik Herlau siger ’dejligt at høre’ om den nye aftale:
»TK Energis succes kan skyldes, at
virksomheden har eksisteret i mange
år og derfor har en organisation, der
kan drive det gode produkt frem.« j
Læs side 12-13
2
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
Ingeniøren
Stop angsten: Lad være med at spørge, hvad vi skal leve af
Leder
af Arne R.
Steinmark
ansv. chefredaktør
ars@ing.dk
flere unge er blevet optaget på en
naturvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse, end det
har været tilfældet de senere år. I alt
er der optaget lidt flere end 2.000,
som vil læse til diplomingeniør, over
2.200 er kommet ind på universitære
it-uddannelser – heraf over 400 som
it-civilingeniør, knap 4.500 vil studere naturvidenskab,og endelig har
næsten 1.800 givet sig i kast med læse til civilingeniør (inklusive it) . Der
er umiddelbart grund til at glæde sig
over fremgangen.
Overgøre resultatet behøver man
dog ikke. Kigger man på andelen af
disse unge i forhold til hele optaget
på universiteterne, er markedsandelen meget svagt stigende til nu cirka
en fjerdedel. Det er i særdeleshed stadig samfundsfag efterfulgt lidt nølende af humaniora, der er ungdommens absolutte favoritter.
Man kan vælge at gøre det til et pro-
blem, at en massiv indsats for at gøre
teknik og teknologifagene mere sexede endnu ikke for alvor har rykket ved
de unges studievalg. Eller man kan
dvæle ved, at det er pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, der oplever den suverænt største fremgang
blandt de mellemlange uddannelser.
Det er imidlertid et helt tredje ærinde, der ligger os på sinde:
tumultariske begivenheder og
forandringens vinde bliver ved med
at storme omkring os. Vi har talt om
globalisering og finanskrise så længe, at vi tøver med at tage ordene i
munden af frygt for at kede andre.
Også selv om vi ved, at vi bliver nødt
at forholde os til dem og finde en vej
igennem til en ny virkelighed, hvor
betingelserne for at klare sig er anderledes. De unge, der bliver rådet til
at tage bestemte uddannelser, som de
voksne tror, der er en fremtid i, læser
også nyhederne om, at det nu er videnjob, der bliver outsourcet. Lundbeck er blot seneste eksempel og bliver ikke det sidste.
Vi kan mene, at vi skal piske de studerende til at være dygtigere end kineserne og lære deres sprog, og vi
kan mene, at vi skal uddanne endnu flere akademikere i et uddannelsessystem, hvor vi hellere taler om tilbud til de svageste og de stærkeste
end om dem i midten, der er flest af.
Et system, hvor læresteder har incitament til at markedsføre myriader
af uddannelser, som var de et mekka
af lækkert modetøj – eksempelvis er
Bevidner vi en proletarisering, når akademikerne
rundt om skubber HK’ere
ud af kontorfunktioner?
der over 25 retninger for diplominge­
niører. Endelig indrettes undervisningen til et gelinde niveau, så de studerende hurtigt kan sluses ud på et
presset arbejdsmarked, der nok kan
bruge dem, men ofte i andre funktioner end planlagt.
Bevidner vi en proletarisering,
når akademikerne rundt om skubber HK’ere ud af kontorfunktioner?
Er der monstro brug for en stærkere og rigtigere faglighed, der er mere i øjenhøjde med udlandet i en benhård international konkurrence?
ugens satire: Kanonføde
Politikere opretter forskningsfonde og rådgivende organer, fordi vi som land uden naturressourcer
skal bruge en del brain power. Vi håber at kunne tænke os til fremtidens
vindere, og holder kloge konferencer om temaet: Hvad skal Danmark
(dog) leve af? Men det er et helt igennem angstfremkaldende og forkert
spørgsmål. Det har aldrig haft et simpelt svar, for Danmark A/S findes ikke og har aldrig eksisteret.
dansk velstand er baseret på et
patchwork af vævet brokade på tværs
af brancher, originaler og engageret
tilpasning – samt naturligvis hårdt
arbejde. Vi skal som samfund interessere os for at skabe et boblende og levende land. Spørgsmålet, vi
sammen skal finde svaret på, må være: Hvordan åbner vi horisonten for
det enkelte menneske? Det begynder med at respektere de studerendes valg. j
SPØRG SCIENTARIET
?
Hvordan navigerer man i rummet?
Arne O. Henriksen spørger: »Hvordan
navigerer man i rummet?«
hastighed langs sigtelinjen, kaldet
range-rate.
Andreas Mogensen, astronaut ved den
europæiske rumfartsorganisation og
adjungeret lektor på DTU Space, svarer:
For at beregne r umfartøjets posi­
»Der findes ikke et instrument, der
hurtigt og præcist kan beregne et
rumfartøjs position. For at navigere kræver det, at man kender position
og hastighed. De to faktorer bestemmer rumfartøjets bane gennem rummet, der vil forblive uændret, hvis ikke man foretager sig noget.
Navigationen sker fortrinsvis ved
hjælp af Nasas Deep Space Network
(DSN), der er et radionetværk bestående af flere store antenner. Antennerne kan kommunikere med selv
de fjerneste rumfartøjer. DSN bruges ved at måle den tid, det tager en
radiobølge at blive sendt fra Jorden
til rumfartøjet og tilbage igen. Samtidig kan man måle doppler-forskydningen af den radiobølge, man modtager. Ud fra disse to målinger kan
man beregne distancen til rumfar­
tøjet, kaldet range, og rumfartøjets
tion og hastighed ud fra range- og
range-rate-målingerne, anvender
man et statistisk estimeringsfilter,
baseret på f.eks. weighted least-squares eller minimum variance. I dette
navigationsfilter indgår både en matematisk model af rumfartøjets teoretiske bane og en matematisk model af
DSN og radiobølgernes bevægelse. Ud
fra de matematiske modeller kan man
beregne de teoretiske værdier af range
og range-rate og sammenligne dem
med de målte værdier. DSN-data indsamles typisk over timer eller dage.
fartøjets bane kan nu ændres ved
at affyre raketten i en bestemt retning
og periode. For at kunne affyre raketten i den nødvendige retning kræver
det, at man kender rumfartøjets attitude. Dette beregnes i en særskilt proces ved hjælp at instrumenter såsom
stjernekameraer på fartøjet. j
>> Forkortet – læs hele svaret og stil
spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg
Rettelse
Lars Løkke opfandt regionerne for at sikre lokal forankring omkring placeringen af landets nye sygehuse – og samtidig slap han
for selv at tage tæskene fra sure vestjyder og sjællændere. Nu er han klar til at give regionerne aktiv dødshjælp.
>> se flere på ing.dk/satire
I Ingeniøren nr. 26/31 1. juli bragte vi i et diagram på opslaget om elpriser beklageligvis
nogle forkerte tal. Det øverste søjlediagram på side 13 er rigtigt optegnet, men tallene
på de otte mindste søjler er forkerte. De rigtige tal for de otte mindste søjler er: Odense
Elforsyning: 1.351,20 kr. – Energi Midt: 1.291,20 kr. – HEF Net: 1.190 kr. – Energi Fyn:
1.127,60 kr. – NRGI Net: 1.125,40 kr. – Syd Energi: 1.041,60 kr. – AKE Net: 983 kr. – TreFor: 600 kr. j Red.
Telefon +45 33 26 53 00
redaktion@ing.dk / www.ing.dk
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark
Redaktionschefer: Henning Mølsted,
indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine
Reitz Bjerregaard, journalister
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &
erkendelse, Nanna Skytte, designchef
som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål.
Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til
Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon
+45 33 26 53 17
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S
Skelbækgade 4, 1717 København V
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
Dødshjælp
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen 33 26 53 58, tha@ing.dk Telefax
+45 33 26 53 03
Kommentarer og læserindlæg:
debat@ing.dk
Abonnement og adresse­ændringer:
Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk
www.ing.dk/abonnement
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220
Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter
i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af
Ingeniørforeningen, IDA
Direktion: Arne R. Steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør
4
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
FOKUS Sikkerhed
Ulykkesrapport
rejser ny kritik
af tilsynsregler
for rutsjebaner
En rutsjebane på Bakken var
i så dårlig stand, at man burde have forudset den ulykke, der i 2009 kvæstede tre
drenge, lyder konklusionen i
en rapport fra Arbejdstilsynet. Siden er reglerne for tilsyn blevet ændret, men de
kan ikke forhindre, at det
sker igen, siger kritikere.
rutsjebaner
Af Mette Mandrup mem@ing.dk
I sommeren 2009 fik fem drenge af­
brudt deres tur på Dyrehavsbakken i
Klampenborg, da de prøvede vandrut­
sjebanen, hvor man bliver transporte­
ret rundt i vogne udformet som træ­
stammer. En skinne rev sig løs og gik
op igennem fronten af den vogn, hvor
de fem drenge opholdt sig. Tre blev
kvæstet som følge af hændelsen.
Arbejdstilsynet blev tilkaldt for at
undersøge ulykken, og Ingeniøren
har fået aktindsigt i den rapport, til­
synet efterfølgende udarbejdede.
Heraf fremgår det, at rutsjebanen var
i så dårlig stand, at en ulykke nær­
mest var uundgåelig.
‘Det vurderes, at skinnesystemet i
vandrutsjebanen er så nedslidt og
dårligt vedligeholdt, at den opståede
skade måtte anses for at være forven­
telig. Arbejdstilsynet har ved sin un­
dersøgelse fundet flere steder på fal­
dets skinner, hvor en tilsvarende ska­
de vil kunne ske. Det vurderes også,
at en betydelig del af bristerne har
fandtes i lang tid – også før sæson­
start’, fremgår det af rapporten.
Det er lokalpolitiet, der har ansva­
ret for tilsyn med forlystelser i både
faste og rejsende tivolier, og det skul­
le dels gøres ved sæsonstart og dels
ved et besøg i løbet af sæsonen. Af
rapporten fremgår det, at Teknolo­
gisk Institut de seneste to år inden
ulykken har foretaget inspektionen
for politiet, og at forlystelsen blev
‘gennemgået og fundet i orden’.
Ulykken på Dyrehavsbakken var
blot en af mange i landets forlystel­
sesparker i løbet af sommersæsoner­
ne 2008 og 2009, og som resultat af
de mange ulykker, der blandt andet
forårsagede en rygskade, en brækket
ryg og et åbent benbrud, blev regler­
ne for tilsyn med forlystelserne
strammet op i 2010.
Blandt andet kan politiet nu beslut­
te at have skærpet tilsyn ved nogle
forlystelser, og der skal både foreta­
ges et tilsyn før sæsonstart og et uan­
meldt tilsyn i løbet af sæsonen. Politi­
et skal også lave tilsynet sammen
med enten Teknologisk Institut eller
Force Technology, der er certificeret i
at udføre tilsyn.
Frivillige opstramninger
Siden har der været stille om rutsjeba­
nerne. Djurs Sommerland har her i
sommer godt nok evakueret passage­
rer fra sin store rutsjebane, Piraten,
men der er ikke meldt om ulykker. Det
er dog ikke de nye reglers fortjeneste,
mener Kjeld Christensen, der er for­
mand for Danmarks Tivoli Forening:
»Reglerne indeholder selvfølgelig
nogle opstramninger i tilsynene,
men det er ikke det, der fanger et
uheld. Det gør de mennesker, der
normalt har med materiellet at gøre,«
siger han til Ingeniøren.
Det vurderes, at skinnesystemet i vandrutsjebanen er
så nedslidt og dårligt vedligeholdt, at den opståede
skade måtte anses for at
være forventelig. (...) Det
vurderes også, at en betydelig del af bristerne har
fandtes i lang tid – også før
sæsonstart .
Arbejdstilsynets rapport om
ulykken på Dyrehavsbakkens
vandrutsjebane i 2009
Han mener i stedet, at det er de en­
kelte operatører af forlystelserne,
som er blevet mere opmærksomme
på risiciene for fejl, og at det er derfor,
der ikke er sket nogen ulykker, siden
reglerne blev ændret. Foreningen af
Forlystelsesparker i Danmark er enig
i, at forlystelsesparkerne selv har
gjort meget for at øge sikkerheden:
»Forlystelsesparkerne har gjort me­
get og strammet rigtig meget op. Vi
investerer løbende i mere sikkerhed,«
fortæller Søren Kragelund, der er for­
mand for Foreningen af Forlystelses­
parker i Danmark og direktør i Fårup
Sommerland, og sender ros videre :
»Det har været helt klart, at Force
Technology og Teknologisk Institut
har strammet meget, meget op,« si­
ger han om tilsynsinstitutterne.
Socialdemokraten Bjarne Laust­
sen, der er medlem af Folketinget,
har været meget engageret i debatten
om tilsyn med forlystelser, og han
mener, at det er et rent held, at der ik­
ke er sket flere uheld, efter at de nye
regler er blevet gennemført.
»Jeg tror, det bygger mere på tilfæl­
digheder. Der sker hver dag større el­
ler mindre uheld, men jeg tror, at den
debat, der har været, har øget fokus
på området, så jeg tror også, at bran­
chen selv har indset, at de er nødt til
at løfte det her område,« siger han.
dette foto fra Arbejdstilsynets rapport om ulykken på Bakkens vandrutsjebane i
2009 viser den skinne, der knækkede af og flækkede. Ingeniøren har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets rapport om ulykken, og den viser, at rutsjebanen var i så
dårlig stand, at en ulykke nærmest var uundgåelig. Foto: Arbejdstilsynet
Ulykker prægede forlystelser i 2008 og 2009
008: Fire unge blev kvæstet i Tivo2
li Frihedens Cobra-rutsjebane, da fem
vogne faldt ned fra rutsjebanen. Ifølge
en pressemeddelelse fra Tivoli Friheden var der tale om en teknisk og mekanisk fejl – ikke en menneskelig fejl.
2008: En otteårig dreng blev slynget
ud af forlystelsen Tekopperne i Fårup
Sommerland. Der var tvivl om, hvorvidt han selv havde sparket døren til
tønden op.
Nye regler på vej
Justitsministeriet arbejder i øjeblik­
ket på en ny bekendtgørelse på områ­
det , men oplyser, at det er for tidligt i
processen at oplyse, hvad den kom­
mer til at indeholde.
Søren Kragelund har i sin egen­
skab af formand for forlystelsespar­
kernes brancheforening holdt nogle
møder med Justitsministeriet om
den kommende bekendtgørelse, og
han har et bud på, hvordan den kom­
mer til at se ud:
2008: En kvinde brækkede ryggen i en
rutsjebane i Sommerland Syd, da hun
gled ned under den sikkerhedsbøjle,
der skulle holde hende fastspændt.
2008: En 12-årig dreng måtte på skadestuen med piskesmældslignende
skader efter en tur i en rutsjebane i Tivoli i København. Han sad i den bageste
vogn, og den blev koblet af på grund af
en brist i en bolt.
2008: En kvinde blev ramt af et kraftigt elektrisk stød fra gelænderet på en
karrusel på Ørbæk Marked.
Ad frivillighedens vej
Foreningen af Forlystelsesparker i
Danmark har lavet en stribe tiltag i
alle forlystelsesparker efter de to ka­
tastrofeår 2008 og 2009, da op mod
10 ulykker fandt sted i danske forly­
stelsesparker. Et af tiltagene er, at der
er blevet strammet op på uddannel­
sen af det personale, der håndterer
forlystelserne.
»Vi har trænet operatørerne, så de
får et kørekort til de forlystelser, de
skal passe. Vi gør det alle sammen så­
dan, at nye operatører får en mentor,
der lærer dem op. Når de har været
igennem det og har læst teorien, la­
ver vi en skriftlig prøve, hvor operatø­
ren skal svare rigtigt på samtlige 20
spørgsmål, der blandt andet handler
om, hvad man gør ved strømudfald,
eller hvis forlystelsen stopper på et
bestemt sted,« forklarer Søren Krage­
lund.
Det næste skridt i forlystelsespar­
kernes fælles arbejde for mere sikker­
hed bliver at sikre, at vedligeholdel­
sen bliver udført efter producenter­
nes anbefalinger. Desuden arbejder
man på at få et centralt register for til­
synet med rutsjebanerne.
afspærringen omkring forlystelsen for
at skyde genvej.
Foto: Fårup sommerland
2008: To piger blev fanget under vandet, da deres båd kæntrede i forlystelsen Fårup Rafting i Nordjylland. Det
var en defekt fotocelle, der var skyld i
ulykken. De to piger kom dog ikke noget til, men slap med skrækken.
2008: En femårig dreng fik åbent benbrud, da han enten hoppede eller faldt
af i farten i Sommerland Syds små biler.
009: En 15-årig pige kom til skade
2
med ryggen i Fårup Sommerland, da en
bagvedkørende, defekt vogn bumpede
ind i den vogn, hun befandt sig i.
2008: En 21-årig kvinde blev livsfarligt kvæstet, da hun blev ramt af et
Flyvende Tæppe på Herlufsholm Stadion. Ulykken skete, fordi hun krydsede
2009: Tre drenge kom på hospitalet,
efter en jernstang rev sig løs i Vand­
rutsjebanen på Dyrehavsbakken. Jernstangen borede sig op i den ’træstamme’, som drengene blev transporteret
rundt i.
»Jeg tror, den kommer til at inde­
holde lidt mere af det, vi gør nu, hvor
det bliver skrevet ned, at det er det,
man gør. Lige nu gør vi en masse ting
frivilligt, fordi sikkerhed er altafgø­
rende for os, og jeg tror, bekendtgø­
relsen kommer til at gøre de ting til
krav,« fortæller han.
Bjarne Laustsen har også nogle øn­
sker til, hvordan de kommende regler
skal udformes. Han har tidligere ind­
sendt et lovforslag til stramning af
reglerne og holder fast i indholdet:
»Vi havde lavet vores eget B-forslag,
hvor opstramningerne var mere kraf­
tige. En af stramningerne var på kon­
trollen af forlystelserne. Hvis man
ser den rutsjebane oppe på Dyrehavs­
bakken, så var den godkendt efter al­
le forskrifter. Hvis sådan noget skal
forhindres, skal man ind og se på de
bærende konstruktioner, og det har
man helt tydeligt ikke været her,« si­
ger han og fortsætter:
»Det ville også være ønskeligt, hvis
vi kan få noget mere uddannelse til
medarbejderne. Jeg ville gerne have
haft, at de har et slags AMU-kursus,
hvor de både har et forløb, hvor de læ­
rer, hvad man skal være opmærksom
på, noget førstehjælp og noget krise­
håndtering.«
Bjarne Laustsen synes også, at ju­
stitsminister Lars Barfoed (K) burde
indkalde Folketingets partier til en
forhandling om at få ændret i lovtek­
sten i stedet for blot at udsende en
bekendtgørelse, som kun ministe­
ren skal godkende.
Hos Foreningen af Forlystelses­
parker i Danmark håber man bare
på at få bekendtgørelsen – eller en
revision af lovteksten – i god tid, in­
den parkerne næste forår bliver fyldt
med glade mennesker, der vil prøve
Falken i Fårup Sommerland, Tivolis
Dæmonen eller Dyrehavsbakkens
Tornado. j
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
5
Forlystelsesparkerne har gjort meget og strammet rigtig meget op.
Vi investerer løbende i mere sikkerhed.
Søren Kragelund, formand, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark
Smartphones
skal bidrage
til centralt
register over
forlystelser
Papirbøger med vedligeholdelsesoplysninger om forlystelser skal erstattes af en
fælles elektronisk database,
mener forlystelsesparkerne.
rutsjebaner
Af Mette Mandrup mem@ing.dk
Som en del af en større indsats for at
øge sikkerheden i forlystelser som
rutsjebaner, radiobiler og karruseller
vil Foreningen af Forlystelsesparker i
Danmark indføre et centralt register
for vedligeholdelse af forlystelserne.
Hver enkelt forlystelse har lige nu
en bog liggende, hvor det fremgår,
hvornår der sidst har været vedlige­
holdelse, og hvad der er blevet lavet.
Fremover skal inspektørerne i ste­
det kunne indberette deres tilsyn via
en smartphone eller en tavle-pc, så
resultatet kommer til at fremgå af en
elektronisk database.
»Vi prøver at lave databasen elek­
tronisk for at sikre, at vedligeholdel­
sen har været hele vejen rundt ifølge
producentens angivelser. Hvis der er
noget elektronik, man kan købe, kan
vi lige så godt gøre det i fællesskab, og
vi vil også udvikle det i fællesskab i
stedet for, at hver enkelt skal opfinde
et eller andet,« siger Søren Krage­
lund, der er formand for Foreningen
af Forlystelsesparker i Danmark og
direktør i Fårup Sommerland.
I øjeblikket ligger projektet hos
Rigspolitiet og Justitsministeriet, for­
di brancheforeningen har opfordret
til, at der samtidig bliver et fælles re­
gister for samtlige forlystelser, så
man kan følge deres udvikling. j
Denne vandrutsjebane på Dyrehavsbakken i Klampenborg var i sommeren 2009 årsag til, at tre drenge blev
kvæstet, da en skinne rev sig løs og gik
igennem fronten på en vogn, der rummede fem drenge. Arkivfoto: Scanpix
6
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
Interview
Tæt på Bharat Balasubramanian, professor
og forskningschef hos bilproducenten Daimler
forskningschef for tysk bilgigant:
»Ingen kan
måle sig med
Daimlers
opfindergejst«
Bilproducenten Daimlers
produkter er så populære, at
tyskerne har svært ved at
følge med efterspørgslen.
Nye markeder higer efter
den luksuriøse og højteknologiske Mercedes. Det giver
svimlende salgstal og nye
udfordringer for koncernens
forskere.
innovation
Af Michael Reiter redaktion@ing.dk
Tysklands bilindustri kører i højeste
gear. Eksporten til de nye vækstmar­
keder boomer, euroerne ruller ind,
og for tyskerne virker finanskrisen
efterhånden som et fjernt fatamor­
gana.
Mercedesstjernen lyser særlig kraf­
tigt for tiden. Daimlers ordrebøger
bugner i en sådan grad, at værkerne
for længst er begyndt at køre i døgn­
drift for at spytte så mange biler ud
som muligt. Ved udgangen af 2011
vil koncernen have solgt mere end 1,3
mio. personbiler på blot et år – en re­
kord, som forventes at katapultere
Daimlers omsætning op på over 100
mia. euro.
»Vores virksomhed strutter af
sundhed, ikke mindst takket være vo­
res innovationskraft. Og så har vi nye
teknologier på vej, som får os til at se
optimistisk på fremtiden,« siger pro­
fessor Bharat Balasubramanian, en
meget tilfreds forskningschef hos
Daimler, i et interview med Ingeniø­
ren.
At Daimler kom velbeholdent ud af
finanskrisen og står så stærkt i dag,
skyldes ifølge Balasubramanian vel­
lykkede strategier, ikke mindst på
hans eget område:
»Frem for alt undlod vi at reducere
budgetmidlerne, mens krisen stod
på. For det, vi investerer i forskning i
dag, sikrer vores indtægtsmulighe­
der i fremtiden. Kortfristede bespa­
relser hjælper ikke, så derfor holdt vi
fast i vores høje investeringsniveau.
Og så er vi blevet bedre til at forvand­
le forskning til resultater. I krisen
lykkedes det faktisk Daimler at over­
gå sig selv.«
Hvordan er Daimlers forskning
struktureret?
»Vi er to forskningschefer. Min
kollega er ansvarlig for koncepter,
powertrain og alternativ fremdrift.
Jeg står for materialer, grundkon­
struktion, chassis, elektriske og
elektroniske anlæg, assistancesyste­
mer, sikkerhed og it-processer. På
basis af disse to søjler servicerer vi
såvel Mercedes-Benz Cars som vare­
vogns- og lastbilsektorerne. Samti­
dig sørger vi for, at overgangen mel­
lem for- og serieproduktion funge­
rer optimalt. Vi vil gerne have, at
det, vi udtænker, også ender i biler­
ne. Derfor driver vi godt 30 pct.
grundforskning, 50 pct. for- og 20
pct. serieproduktion. Vi er fast inte­
greret i Mercedes Car Group, låner
forskere ud til serieproduktionen og
fremmer udveksling. På den måde
føres projekter altid til ende i fælles­
skab. Det er opskriften på vores suc­
ces – og nok en af grundene til, at
Mercedes-Benz-biler traditionelt er i
top, hvad angår realiseringen af in­
novationer.«
Hvordan ser udviklingen af nye
Daimler-teknologier typisk ud – fra idé
til produktion?
»Hvert år screener vi teknologier
for, om de kan integreres i vores far­
tøjer. Tager vi radarerne i vores fører­
assistancesystem Distronic Plus, så
lærte vi allerede i 90’erne, hvorledes
teknologi fra flykonstruktion og -kon­
trol kan bruges i biler. Vi overvejede
nøje, hvad der ville blive muligt i
kommende generationer.
I 1998 implementerede vi langdi­
stanceradarer i S-klassen. Nu kunne
biler med cruise control for første
gang registrere forankørende og
automatisk holde afstand. I 2005 ud­
videde vi med kortdistanceradarer,
som gjorde det muligt at reagere på
nye scenarier i trafikken.
Aktuelt arbejder vi på tredje gene­
ration, hvor radarerne kombineres
med kameraer og muliggør delvis
autonom kørsel. Nu har systemet ik­
ke kun indvirkning på farten, men
også på styringen.
Vi har altså haft en klar vision om,
hvad vi ville opnå med teknologien.
Målet er nået i det øjeblik, vi kan ga­
rantere skadefri kørsel.«
Hvordan er Daimlers forskning fordelt på verdensplan?
»Vi beskæftiger godt 1.300 forske­
re, flest i Tyskland. Men vi har også
folk i udlandet, der forsker på særlige
områder. I Palo Alto, USA er det
f.eks. it, connectivity og telematics,
fordi den relevante forskningsinfra­
struktur er særlig god. Vi har også
folk i Bangalore, Indien og Beijing,
Kina.«
Bharat Balasubramaniam, prof. dr. ing., har arbejdet for Daimler AG siden 1977. I dag er han forskningschef (Head of
Group Research and Advanced Engineering) og har ansvaret for godt 1.300 internationale forskere. Fotos: Daimler
Hvilken rolle spiller eksterne forskningspartnere, f.eks. fra læreanstalter?
»De er vigtige, især når det drejer
sig om erhvervelsen af nye ideer. Ved
hjælp af ph.d.- og kandidatafhandlin­
ger prøver vi meget tidligt at afstikke
veje ind i et givent forskningspro­
gram. Derfor har vi nære kontakter
til universiteter i ind- og udland. Vi
har løbende op mod 700 studerende
tilknyttet vores forskning.
Sammen med Karlsruhe Institute
of Technology har vi f.eks. grundlagt
‘Projekthaus e-drive’, hvor vi etable­
rer professorat og kurser om elektro­
motorer, power electronics og batteri­
teknologi. I Ulm har vi gang i noget
lignende omkring førerassistance,
specifikt billedgenkendelse. Og ved
Universität Stuttgart starter vi snart
et ph.d.-program, der fokuserer på
hybridteknologier.«
Du nævnte inspirationen fra flyindustrien. I hvor høj grad finder der en vi-
Fakta om daimler
Hovedsæde: Stuttgart, Tyskland
Omsætning: 730 mia. kr. (2010)
Overskud: 35 mia. kr.
Antal ansatte: 260.100
Antal ansatte (forskning): 1.300
Produktområder: Personbiler, varevogne, busser og lastbiler (herunder
mærkerne Mercedes-Benz, Smart, Maybach, Setra, Freightliner)
denudveksling sted mellem Daimler og
virksomheder, I har andele i, f.eks.
EADS?
»Den finder sted, og vi prøver spe­
cifikt at forcere udveksling af know­
how på områder, hvor begge parter
profiterer mest muligt. Vi har en in­
tensiv udveksling med tyske Airbus
og dets datterselskaber om materia­
ler til letvægtskonstruktion, f.eks.
kulfiberforstærket kunststof (CFK).
Vi er bl.a. fælles om projekter og
fremtidsstrategier.«
På hvilke teknologiområder ser I de
bedste muligheder for at profilere jer i
umiddelbar fremtid?
»Vi vil udbygge vores førerposi­
tion og blive de første til at opnå en
emissions- og skadefri kørsel. Du
kan allerede se mange af Daimlers
nye teknologiske milesten ude på ve­
jene, men du kommer også til at se
flere spændende tiltag i de kommen­
de år.
Allerede nu har vi forskellige elek­
trofartøjer på markedet: Vores Elek­
tro-Smart, A-klasse E-CELL, B-klasse
F-CELL og Vito E-CELL. Hvad sikker­
heden angår, præsenterede vi sidste
år vores Experimental Safety Vehicle,
der rummer 26 nye sikkerheds- og
assistancefunktioner.«
Ser I en umiddelbar fremtid for elektromobilitet, eller kommer vi til at se
konventionelle biler i mange år endnu?
»Elbiler rummer mange fordele,
men vi har stadig en hel del hjemme­
opgaver, vi skal løse. Batterierne har
fortsat begrænset rækkevidde og lan­
ge opladetider. Elbiler med brænd­
selsceller lover godt for fremtiden.
Men vi er overbeviste om, at forbræn­
dingsmotoren fortsat vil danne
grundlaget i kommende årtiers mo­
bilitet.
Og her er der potentiale for optime­
ringer. Daimler har f.eks. udviklet
DiesOtto – en fusion af diesel- og
benzinmotorteknologi, hvor benzin­
motoren opnår et lige så lavt forbrug
som en diesel. Samtidig sørger vores
BlueTec-teknologi for, at dieselmoto­
ren bliver lige så emissionsfattig som
en benziner.
Parallelt udvikler vi hybrid-versio­
ner af vores biler og tilbyder løsnin­
ger, der er tilpasset forskellige mar­
kedsbehov. Og så arbejder vi fortsat
på at fremme lokal emissionsfri kør­
sel.«
Med hvilke nye teknologier vil I opnå
skadefri mobilitet?
»Vi er førende med alt, der handler
om billedgenkendelse og situations­
analyse. Det samme gælder for fusio­
nen af stereokamerasignaler og kortog langdistanceradarer.
Vi forsker intensivt i at lære bilerne
at ‘se’ endnu bedre end mennesket.
De vil snart genkende situationer, ad­
vare føreren og gribe ind, hvis beho­
vet opstår. Desuden kommer de til at
kunne køre selvstændigt, f.eks. i kø­
situationer.
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
Vi har haft en klar vision om, hvad vi ville
opnå med teknologien. Målet er nået i det
øjeblik, vi kan garantere skadefri kørsel.
>
>
>
Åben kanal
flowmåling
Meld dit produkt
til Produktprisen
2011 senest
på mandag
og vær med i
lodtrækningen
om lokkemaden.
>> ing.dk/
produktprisen
45 56 06 56
Nordane Shipping A/S
CHARTERING • MANAGEMENT • AGENCY AGENTS • SALE & PURCHASE
YOUR RELIABLE PARTNER AT SEA
45 YEARS OF EXPERIENCE
DAimler satser på at blive den første bilproducent, der kan tilbyde emissions- og skadefri kørsel. Øverst test af
Distronic Plus-systemet, der ved hjælp
af radar er i stand til at holde en fast afstand til forankørende. Systemet virker
fra 0-200 km/h og kan automatisk nedbremse til 0 og accelerere tilbage til den
indstillede hastighed, hvis trafikken tillader det. T.v. langdistance-testkørsel af
en Mercedes-Benz-lastbil. Lille foto herover: Ladeindikator i Mercedes-Benz AClass E-CELL.
Alt i alt er det kun et spørgsmål om
tid, før vi kan tilbyde 360 graders sik­
kerhed i form af stadigt flere senso­
rer.«
Hvor skal morgendagens emissionsog skadefri biler så køre – hvilke markeder rummer flest perspektiver?
»Tyskland vil forblive et af vores
vigtigste markeder. Derudover vil to
store markeder vokse yderligere:
USA og Kina. Og så fokuserer vi på
en række små markeder med store
vækstrater: Rusland, Brasilien og
Indien.«
Hvilke udfordringer rummer de nye
markeder for forskningen? Kommer vi
til at se opadstræbende konkurrenter
true Daimler?
»Konkurrence er jo godt for udvik­
lingen. Vi stiler mod at opbygge
regionstypiske kompetencer. I Indi­
en har vi f.eks. kompetencer inden
for engineering, CAD og embedded
software, og dem bygger vi videre på.
I Kina udvikler vi innovationer, som
er optimeret til det asiatiske mar­
keds specifikke trafiksituationer. Vi
etablerer altså også lokale forsker­
hold.«
Aktuelt ser vi jer netop investere meget i udenlandske fabrikker og forskningscentre. Hvordan vil I sørge for, at
medarbejdere i Tyskland fortsat er konkurrencedygtige med deres kolleger og
konkurrenter i vækstlandene?
»En Mercedes har en fordel, som
adskiller den fra mange konkurren­
ter: den er et tysk produkt. Og vi er
sikre på, at du ingen andre steder i
verden finder en opfindergejst, der
kan måle sig med vores.
En Mercedes vil altid være tysk,
uanset hvor den produceres – uanset
om det er i Indien, Kina eller USA.
Ganske vist drager vi nytte af de en­
kelte landes kompetencer. Men den
samlede integration vil altid udgå fra
Tyskland.«
Lad mig spørge på en anden måde:
hvor nødvendigt er det at rekruttere globalt for at bevare Daimlers topkompetencer?
»Det er et væsentligt punkt. Nogle
vil sikkert frygte tab af knowhow og
arbejdspladser i hjemlandet. Men vi
understreger over for den tyske med­
arbejderstab, at det er nødvendigt at
tiltrække talenter fra andre lande. Til
syvende og sidst understøtter de os jo
med innovationer, som bl.a. gør det
muligt for os at tilbyde den helt rigti­
ge Mercedes i deres hjemlande. Efter­
hånden er stadigt flere medarbejdere
villige til at følge udviklingen med
os.«
Hvilke er de tre vigtigste kompetencer, hvis Daimlers forskningsstrategi
fortsat skal gå op?
»Vi skal bibeholde vores uformind­
sket store innovationskraft, færdig­
heden til at implementere teknologi i
førsteklasses produkter – og viljen til
i fællesskab at kæmpe for de bedste
løsninger!« j
SERIE >>>
DEN TYSKE SUCCES
Ingeniøren sætter fokus på tysk industri, der er
kommet bemærkelsesværdigt godt gennem krisen.
Næste gang:
HENKEL
Tidligere artikler i serien:
Adidas:
• TUGBOATS
• CREWBOATS
• BARGES
• WORKBOATS
• FLOATING CRANES
• TOWAGE
KULLINGGADE 31C. 2ND FLOOR, 5700 SVENDBORG, DENMARK
PH: +45 62 22 27 77 – FX: +45 62 22 25 51
MAIL: PIL@NORDANE.DK - HOMEPAGE: WWW.NORDANE.DK
D. 24. SEPTEMBER
2011 I FESTSALEN
NIELS BOHRS ALLÉ 1
ODENSE
networkING
ALUMNEARRANGEMENT
D. 24. SEPTEMBER!
FOR ALUMNER FRA INGENIØRUDDANNELSERNE
PÅ SDU / INGENIØRHØJSKOLEN I ODENSE
KL. 10.30
Registrering
KL. 11.00
Velkomsttale og særligt
tillykke til jubilarerne ved dekan
Per Michael Johansen
KL. 11.30
”Hvordan udvikler vi det fossiltfrie samfund?”
- ved konsulent Flemming Nissen, Institut for
Teknologi og Innovation
KL. 12.30
Frokost i Kantine I
KL. 13.45
”Viljen til sejr – harmoni i job, familie og
fritid”ved 10 x verdensmester i ener og toer
kano, coach og forfatter Arne Nielsson
Vi udnytter Asiens styrker
Nr. 3 – 21. januar 2011
KL. 15.00
Rundvisning i Brobygningscenteret
og networking i fredagsbaren / Reciprokken
Siemens:
KL. 18.00
På gensyn i 2012
Vi mestrer 40 opfindelser om dagen
Nr. 1 – 7. januar 2011
Tilmeld dig på www.sdu.dk/tek/networkING eller
networkING@tek.sdu.dk. Vi glæder os til at se dig igen!
Vores støvle skød flest mål ved VM 2010
Nr. 25 – 24. juni 2011
BASF:
Det ville koste fordele at skære i Tyskland
Nr. 21 – 27. maj 2011
Bosch:
Jo flere markeder vi erobrer, desto bedre sikrer vi
tyske job
Nr. 13 – 1. april 2011
Bayer:
7
8
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
teknologi
Shell bygger gigantfartøj til gasproduktion
Gasproduktion
Af Erik Holm erh@ing.dk
Grafik: Lasse Gorm Jensen lgj@ing.dk
Jagten på skjulte naturgasreserver
får snart hjælp af et nyt redskab i
monsterklassen. Det hollandsk-britiske olieselskab Shell er i fuld gang
med at designe et flydende anlæg til
produktion af flydende naturgas, der
vil sætte nye standarder for menneskeskabte ting til havs.
Konceptet kaldes FLNG, Floating
Liquefied Natural Gas, og går ud på
at producere og behandle naturgas
og kondensater direkte ved udvindingsstedet. Ved at konvertere naturgas til flydende form formindskes volumen 600 gange. Til gengæld kræver det nedkøling til -162°
celcius – en proces, der indtil nu kun
har været mulig efter transport til
land gennem rørledninger.
Med al den nødvendige teknologi
og produktionskapacitet til rådighed
på stedet kan der udvindes gas fra
felter, der er for små til at kunne bære massive investeringer i rørledningsnet og produktionsanlæg på
Fartøjet vil årligt kunne producere
5,3 millioner ton flydende kulbrinter
fordelt på 3,6 millioner ton LNG, 0,4
millioner ton LPG og 1,3 millioner
ton kondensater. Det overføres til
store tankskibe, der lægger til på siden af FLNG-fartøjet og sejler gassen ud til forbrugscentrene.
FLNG-anlægget kan ikke sejle selv.
Det skal bugseres til sin destination,
hvor det bliver fastholdt med 24 ankre. For at kunne bevæge sig optimalt i
forhold til vind er anlægget udstyret
med tre motorer på hver 6.700 hk.
Fartøjet er cirka fire gange mindre
end produktionsanlæg på land. Det
kan blandt andet lade sig gøre, fordi
land – eller blot ligger for langt væk.
»Det her fartøj har potentialet til
fuldstændigt at ændre den måde, vi
producerer naturgas på,« siger
Wouter Mering, Shells chef for
LNG-udvikling, til The Engineer.
Ingeniører fra en lang række lande har allerede brugt 1,6 millioner
timer på at udvikle fartøjet, som skal
bygges af Samsung Heavy Industries i Sydkorea. Når fartøjet er færdigt, vil det være 488 meter langt, 74
meter bredt og veje 600.000 ton. Det
er seks gange så meget som de amerikanske hangarskibe i Nimitz-klassen og mere end tre gange Maersks
nye Triple-E-klasse.
Fartøjet er designet til
uafbrudt drift i 25 år fra sin
position ca. 475 km nordøst
for Broome, Australien.
Fartøjet bygges til at kunne
modstå de kraftige tropiske
cykloner i det Indiske Ocean.
Tankskibe, specielt designet til
fragt af LNG, transporterer den
flydende gas fra gasfeltet til land.
Shell har opfundet en teknologi, der
anvender koldt havvand som køling
til produktionsanlæggene om bord.
Shell forventer, at hver enhed bliver forankret ved et gasfelt og forbliver der, til feltet er tømt for værdier.
Derefter kan hele anlægget med borerigge, forbehand­lingsanlæg, køleanlæg, lagerfaciliteter og udstyr til
lastning af tankskibe,
bugseres til nye
felter. j
Browse Basin
AUSTRALIEN
Airbus A380: 73 m
Maersk Tripe-E Class-containerskib: 400 m
Verdens største flydende offshore-konstruktion:
Shell Prelude FLNG, flydende LNG-fabrik: 468 m
SHELL PRELUDE FLOATING LNG PROJECT
Type Flydende LNG-fabrik (gasudvinding og -forarbejdning)
Værft
Samsung Heavy Industries, Sydkorea
Placering
Prelude-gasfeltet, Browse Basin, Australien
Produktion/år
mindst 5,3 mio. ton flydende naturgas
Længde, bredde
488 m/74 m
Operationel vanddybde
250 m
Total vægt, fuldt lastet
600.000 ton
Besætning
120 mand
Pris (anslået)
10-12 mia. dollars
LNG opbevares i fartøjet i
store tanke ved -162° C.
Gassen nedkøles til -162° C og
fortættes derved. Gassens
volumen svinder herved ca.
600 gange.
Vanddybden ved Prelude-feltet er 200-250 m
24 ankerkæder fastholder Shell
Prelude på sin position over gasfeltet.
Infrastrukturen på havbunden over
gasfeltet dækker et område på 7.700
m2 med rørledninger, ankerkæder,
borehoveder osv.
Kilde: Shell
Et nyt fartøj fra Shell skal
producere flydende naturgas på felter langt fra land.
.
n
e
d
n
å
h
d
e
v
d
i
t
l
A
s
i
m
o
r
p
m
o
k
å
p
g
i
Aldr
re enhed
op i en høje
r
å
g
t
e
it
v
ti
ek
vans og eff
site går rele
il
b
o
m
2
n
te
Versio
ion2mobilsi
På det nye
topogVers
sk
e
d
2
n
o
rs
dholdpåVe
ltsammein
e
h
r
å
f
u
D
•
en
emobil,
atviamobil
ssertilbåd
b
a
e
p
d
b
ld
a
o
k
h
d
s
g
n
i
tero
ngighed:Alt
• Kommen
ormsuafhæ
tf
la
p
te
g
giverdigæ
• Version2
k/beta
mputer
version2.d
å
tabletogco
p
g
in
n
e
in m
d os høre d
.dk – og la
2
n
io
rs
e
v
e
Test det ny
it for profess
ionelle
ob
Debat • J
Nyheder •
10
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
Visionen er, at renseanlæg ikke skal betragtes som
affaldsbehandlingsanlæg, men som kraftværker.
Ole Fritz Adeler, General Manager, Krüger
teknologi
Ny teknologi fra danske
Krüger bringer renseanlæg
verden over et skridt nærmere at blive energiproducerende frem for energiforbrugende. Hillerød Centralrenseanlæg har prøvet metoden.
miljø
Af Anne-Marie Mosbech redaktion@ing.dk
Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk
Som det første renseanlæg i verden
har Hillerød Centralrenseanlæg si­
den oktober 2010 afprøvet et demon­
strationsanlæg for Krügers nyudvik­
lede teknologi, Exelys.
Exelys er en termisk slamhydrolyse­
proces, der både reducerer mængden
af slam og øger produktionen af ener­
gi med 30-40 procent sammenlignet
med eksisterende løsninger.
»Vi har ikke de helt eksakte tal end­
nu, men vores gasmålere indikerer,
at vi har forøget vores biogasproduk­
tion med 30-40 procent. Jeg kender
ikke andre løsninger, der producerer
så store mængder biogas og samtidig
reducerer mængden af slam,« siger
spildevandschef Peter Underlin fra
Hillerød Forsyning.
Exelys-teknologien adskiller sig fra
kendte slamhydrolyse-processer ved
at være en kontinuerlig proces og ik­
ke en batch-proces.
»Den kontinuerlige proces giver
bl.a. den fordel, at genvindingen af
varme er optimeret, og at processen
kan køre på slam med et højt indhold
af tørstof. Det øger energieffektivite­
ten og giver en bedre driftsøkonomi.
Samtidig er anlægget enklere, min­
dre og billigere at investere i end an­
dre teknologier,« siger Ole Fritz Ade­
ler fra Krüger, og tilføjer, at tilbage­
betalingstiden er på under fem år.
CO2-neutral
Krüger har arbejdet på Exelys-tekno­
logien i tre år, og drivkraften bag ud­
Foto: Martin Kirchgässner
Fremtidens
renseanlæg bliver
rene kraftværker
viklingen er vandbranchens fokus på
at blive CO2 -neutral. F.eks. som det
er tilfældet på Hillerød Centralrense­
anlæg.
»Vi har været interesserede i at gå
ind i det her projekt, fordi det er en
teknologi, vi tror på vil være med til at
nedbringe CO2 -udledningen. Derfor
er den nye teknologi et vigtigt skridt
på vejen mod vores målsætning om
at nedbringe vores CO2 -udledning og
blive helt energineutrale inden ud­
gangen af 2020,« forklarer Peter Un­
derlin.
»Måske kan vi i fremtiden også lige­
frem komme til at producere el og var­
me til Hillerøds borgere,« siger han.
Dette ønske underbygges af Krü­
gers undersøgelser, der viser, at et
anlæg gennem en gradvis udvikling
over 10-15 år vil kunne fortrænge
1.000 ton CO2 om året frem for at
belaste med 1.300 ton.
»Visionen er, at renseanlæg ikke
skal betragtes som affaldsbehand­
lingsanlæg, men som kraftværker,
hvor vi omdanner spildevand til
energi,« siger General Manager Ole
Fritz Adeler.
Hillerød Centralrensningsanlæg
har været foregangsanlæg, men
mange andre har besøgt anlægget og
er interesserede i den ny teknologi.
»Der er et kæmpe marked i udlan­
det. Siden vi gik kommercielt ud med
det her i januar i år, har vi haft rigtig
mange forespørgsler, og nu begynder
vi at afgive tilbud,« siger Ole Fritz
Adeler, der regner med at have de før­
ste ordrer fra udlandet i hus inden
årets udgang. j
Fra slam til gas
TERMISK HYDROLYSE
Damp
1 Slammet behandles først i
en rådnetank, hvor det
omsættelige materiale
omdannes til biogas. Mængden
af slam reduceres med cirka 1/3.
Dampgenerator
M
Varmeveksler
Reaktor
Varmeveksler
Rådnetank 1
Slam
Varmeveksler
5 I den efterfølgende varmeveksler
genindvindes energi, som kan
bruges til dampproduktion, forvarmning
af slamkage, opvarmning af den første
Vand rådnetank eller til fjernvarme. Slammet
afkøles her til en passende temperatur,
der opretholder den ønskede procestemperatur i den anden rådnetank.
4 Slammet føres gennem
reaktoren, hvor nedbrydDampmikser/ ning giver adgang til dets
kondenser letomsættelige materiale.
M
Biogas
CHP
Termisk hydrolyse er en proces, hvor
slam bliver behandlet ved høj temperatur og under tryk. Formålet er at omdanne det svært nedbrydelige biologiske materiale til let omsættelige forbindelser, så man kan producere mere biogas fra den samme mængde slam.
Exelys-anlægget giver de største
miljømæssige og driftsøkonomiske
gevinster, når det er placeret mellem to
rådnetanke, som på Hillerød Centralrenseanlæg. Konfigurationen hedder DLD
(Digester, Lysis, Digester) og producerer
både biogas før og efter, at slammet
kommer igennem den termiske hydrolyse.
Grøn
elektricitet
Biogas
Afvander
2 Det behandlede slam afvandes for
yderligere at reducere den mængde, der
skal behandles i Exelys-anlægget.
3 I Exelys-anlægget
behandles det afvandede slam i en kontinuerlig
termisk hydrolyse, hvor det
blandes med damp, indtil
temperaturen kommer op
på cirka 165° C.
Rådnetank 2
Vand
Fortyndingsvand
6 Behandlingen i den anden rådnetank
kan betragtes som en ‘turboudrådning’,
der giver et stort udbytte af biogas med en
relativt lille volumen på rådnetanken.
Kilde: Krüger
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
11
Kort nyt
Debat Miljømål for landbruget kan realiseres
FORSURET GYLLE REDUCERER METHANUDLEDNING
Foreløbige resultater fra et aktuelt lagringsforsøg med ubehandlet og forsuret svinegylle
viser en dramatisk reduktion af methanudledningen. Årsagen til den lave methanudledning
fra den ubehandlede gylle på Gård 2 er, at der var tale om frisk gylle – methanproduktionen
forudsætter opvækst af methandannende mikroorganismer, som er tilpasset dette miljø.
160
MILJØ
140
Sidst i juni fremsatte S-SF et krav om, at
al gylle i 2020 skal forarbejdes. Hensigten
er at reducere landbrugets udledninger
af kvælstof og drivhusgasser, men også
at skabe grobund for en ny industri, som
kan levere de nødvendige miljøteknologi­
er. Forslaget overtrumfer beslutningen i
Grøn Vækst-aftalen fra 2009 om, at 50 pct.
af gyllemængden i 2020 skal udnyttes til
energi (især biogas). Selv dette mål er dog
langt borte pga. ugunstige vilkår for etab­
lering af nye anlæg.
Blandt alternativerne t il biogas­
behandling er gylleforsuring, som også
ser ud til at kunne reducere kvælstoftab
og udledning af drivhusgasser. Tænke­
tanken Concito foreslog i sin seneste års­
rapport, at 50 pct. af den samlede gylle­
mængde behandles med forsuring – det
kunne så passende være den halvdel, som
ikke afgasses! Biogasbehandling og forsu­
ring af gylle repræsenterer tilsammen et
realistisk bud på at nå målet om at forar­
bejde al gylle inden for en 10-års periode.
Selvom dokumentationen endnu er man­
gelfuld, ser det ud til at kunne nedbringe
landbrugets udledning af drivhusgasser
med mellem 5 og 10 pct., hvortil kommer
produktionen af biogas. Det kan give et
væsentligt bidrag til at opfylde Danmarks
internationale klimaforpligtelser.
Danmark har unikke muligheder for at
udnytte forarbejdning af gylle til gavn for
både erhvervsliv og miljø. Men der er og­
så barrierer, som kan bremse udbredel­
sen af miljøteknologier i landbruget. Bar­
rierer, som skal nedbrydes hurtigst muligt,
hvis vi vil undgå at miste et betydeligt
erhvervs­­­potentiale.
Forarbejdning af gylle forventes at gi­
ve en bedre udnyttelse af gyllens plante­
næringsstoffer, især kvælstof. Biogasbe­
handling øger andelen af kvælstof på plan­
tetilgængelig form, men vil også øge risi­
koen for ammoniaktab. En analyse doku­
menterede tidligere i år, at ammoniaktab
fra landbruget på europæisk plan er både
en sundhedsrisiko og en væsentlig årsag
til skader på natur og vandressourcer. Hel­
digvis har Danmark allerede gennemført
lovgivning omkring overdækning af gylle­
lagre og udbringningsmetoder, som har
mindsket ammoniaktabet væsentligt.
Teknologier til g ylleforsuring er net­
op udviklet for at mindske ammoniak­
tab, som giver større fleksibilitet mht.
opbevarings- og udbringningsbetingel­
ser. Nitratudvaskning er en vigtig post i
landbrugets kvælstofregnskab, men det­
te tab påvirkes kun i ringe grad af gylle­
behandlingsteknologier. Det kvælstof,
som udvaskes, frigives især fra afgrøde­
rester efter høst. Her er der brug for at
se på afgrødesammensætningen og
ikke mindst andelen af ‘grønne marker’
i vinterhalvåret.
Methanudledning
g CH4 pr. ton gylle pr. dag
Af Søren O. Petersen og Jørgen E. Olesen
Aarhus Universitet, Inst. for Agroøkologi
Forsuring i stalden
Gård 1
160
140
120
120
100
100
80
80
60
ubehandlet
40
20
20
forsuret
ubehandlet
forsuret
0
Forsøgsperiode 16. maj-11. juli 2011. Kilde: Søren O. Petersen, Aarhus Universitet. Grafik: LGJ
Landbrugets udledning af drivhusgas­
ser omfatter methan (fra husdyr og hus­
dyrgødning) og lattergas (fra handelsog husdyrgødning), ligesom der udledes
CO2 via energiforbrug, kalkning og dyrk­
ning af organiske jorder. Derudover er
ammoniaktab, nitratudvaskning og ned­
brydning af planterester i jorden også kil­
der til lattergas. Landbrugserhvervet står
samlet set for 16 pct. af Danmarks udled­
ninger, heraf 6 pct. fra methan og 9,5 pct.
fra lattergas.
Biogasbehandling af gylle fremhæ­
ves generelt som det enkelttiltag, der har
den største samlede effekt på landbrugets
drivhusgasbalance. Det skyldes til dels, at
Danmark forudsætter en reduktion i ud­
ledningen af methan under lagring og i
udledningen af lattergas efter udbring­
ning af gylle på marken. Men det sker
med en forsimplet metode på grundlag
af data fra modelberegninger, og effek­
terne er kun sparsomt belyst i forsøg. Det
er uholdbart, og eksempelvis FN kræve­
de efter et in-country review i 2010, at den
indregnede lattergasreduktion bliver bed­
re dokumenteret.
er helt afgørende for økonomi og klima­
regnskab, så det er langtfra alle bedrifter,
der vil have mulighed for biogasbehand­
ling. Ved gylleforsuring i stalden eller an­
dre tiltag på bedriften er der ingen proble­
mer med transportafstand, men til gen­
gæld vil omkostningerne være relativt sto­
re for en lille bedrift. Der er næppe tvivl
om, at der skal økonomiske incitamenter
til at fremskynde udbredelsen af miljø­
teknologi i landbruget. For biogas­anlæg
er el-afregningsprisen helt afgørende for
økonomien. Ligeledes vil især mindre
husdyrbedrifter have brug for støtte til
investeringer i tiltag på bedriften.
Ved at mindske ammoniakfordamp­
ningen kan gylleforsuring reducere en
in­direkte kilde til lattergas til gavn for
landbrugets klimabalance. Men forsøg
med gylle forsuret i stald eller lager har
nu også vist en markant reduktion af
methanudledningen på 60-90 pct. Fore­
løbige beregninger viser, at hvis halvde­
len af den samlede gødningsproduktion
i Danmark forsures før lagring, så vil
effekterne på lattergas og methan redu­
cere landbrugets drivhusgasudledninger
med 4 pct.
Den geografiske placering af en husdyr­
bedrift i forhold til et biogasfællesanlæg
miljø Alt imens lande som Grækenland, Ungarn, USA, Australien
og Brasilien har skiftet til en teknologi, hvor tungmetallerne i
spildevandsslammet fra deres aluminiumsproduktion kan deponeres sikkert på land, så fortsætter Frankrig med at lede mellem
140.000 og 200.000 ton slam i Middelhavet hvert år. Udledningen af slam fra værket i Gardanne sker hovedsageligt i den såkaldte Cassidaigne-grav syv kilometer fra kysten nær Marseille,
hvor der i forvejen er dumpet omkring 40 millioner ton spildevandsslam. Værket var nemlig det første i verden til at producere
aluminium og har været i gang siden 1893. I dag er udledningen
af spildevandsslam til havet forbudt af EU, men Frankrig har en
særtilladelse til at udlede slammet i havet frem til 2015 trods
modstand fra lokale og miljøorganisationer. Slammet indeholder
en lang række tungmetaller og sjældne metaller som vanadium,
gallium og titanium, og dets spredning på havbunden har vist sig
skadelig for bunddyr, fremgår det af miljøundersøgelser. j thd
Det nyopdagede bælte af antistof befinder sig
i den inderste del
af Jordens magnetosfære inden
for området markeret med rødt.
Illustration: Aaron
Kaase/Nasa/
Goddard
Samfundsmæssigt k an det give god me­
ning at investere i udbredelsen af miljø­
teknologier i landbruget, idet der er ta­
le om meget omkostningseffektive til­
tag. Fødevareøkonomisk Institut har be­
regnet en samfundsmæssig gevinst i for­
hold til klimaregnskabet for både biogas­
behandling og forsuring af gylle. Des­
uden står der danske virksomheder bag
begge teknologier, så der er betydelige
muligheder for eksport ved opbygning af
en hjemlig industri.
EU-kommissionen har selv foreslået et
Danmark har unikke mulig­
heder for at udnytte forarbejd­
ning af gylle til gavn for både
erhvervsliv og miljø.
miljø Rester af udtjente gipsplader er skyld i, at danske affaldsforbrændinger gentagne gange overskrider grænseværdierne
for svovl i røgen fra deres skorstene. Der kommer nemlig stadig
mere gips ind i ovnene, og det fører til mere svovl i røgen, så
reglerne bliver overtrådt. Det vurderer organisationen Renosam,
der organiserer hovedparten af de danske affaldsforbrændinger.
Gipsen burde egentlig blive sendt til genbrug, men prisen er høj.
Ifølge direktør Jacob Hartvig Simonsen, Renosam, kan det koste
entreprenører 500 til 1.000 kroner mere pr. ton at sende brugte
gipsplader til genbrug frem for at brække dem i småstykker og
kyle dem i containeren med det brændbare byggeaffald. »Vi får
væsentlig større mængder gips nu, end vi gjorde for nogle år siden,« siger Jacob Hartvig Simonsen. Hans udtalelser kommer,
efter Ingeniøren tidligere på sommeren afslørede, at de værste
danske affaldsforbrændinger overtræder grænseværdien for
giftige stoffer i røgen hver tredje dag. j mbr
Fransk aluværk hælder slam i havet
60
40
0
Forsuring i lageret
Gård 2
Svovl i forbrændingsrøg skyldes gips
økonomisk incitament i form af en æn­
dret landbrugsstøtte, som delvist kobles
sammen med miljøtiltag.
Dansk landbrug, de tilknyttede erhverv
og danske myndigheder kan med fordel
tage tyren ved hornene og sætte turbo på
en udvikling, som allerede er undervejs.
Den faglige viden om klimaeffekter af
gylleforarbejdning er fortsat mangelfuld.
Den bygger i vidt omfang på enkeltståen­
de forsøg og afledte modeller, og der er et
stort behov for at verificere effekterne i
hele håndteringskæden. Hvis drivhusgas­
reduktioner inden for landbrugssektoren
skal udnyttes til gavn for det nationale kli­
maregnskab, må der rettes op på dette i de
kommende år. j
>> Forkortet – læs hele indlægget
og deltag i debatten på ing.dk/k#9a7z
Bælte af antistof opdaget om Jorden
rumfart Forskere har fundet et bælte af antistof omkring Jorden. Bæltet består af antiprotoner, der er indfanget af Jordens
magnetfelt i flere hundrede kilometers højde. Antistofbæltet
kan på længere sigt være en fordel for astronauter, da det kan
være nøglen til en fremtidig brændstofforsyning på rejser videre ud i rummet. Bag opdagelsen står forskere fra Italien, Tyskland, Rusland og Sverige, bl.a. Alessandro Bruno fra universitetet i Bari, som har fundet bæltet ved hjælp af Pamela-satellitten.
Antiprotoner er partikler med samme masse som protoner, men
modsat ladede. Tidligere teorier har forudsagt, at antistof kunne
indfanges af Jordens magnetfelt, men det er aldrig tidligere blevet observeret. Ifølge forskerne befinder der sig antiprotoner i
Van Allen-bæltet mellem de andre indfangede normale partikler
såsom protoner og atomkerner fra helium. j taea
Greenpeace: Begrav a-skrot ved Risø
energi Det danske atomskrot skal ikke ud på lastbiler og skibe til
den endelige gravplads, men derimod stedes til hvile ved Risø,
hvor det var i funktion. Sådan lyder det fra miljøorganisationen
Greenpeace. Den protesterer i et brev til Folketinget over, at Risø
ikke er med i de seks placeringer, som er i spil til at huse det danske slutdepot for radioaktivt affald. Først og fremmest er Greenpeace utilfreds med, at udvælgelsen af de seks placeringer, alle
uden for Sjælland, ikke tager højde for den øgede risiko for ulykker ved lang transport af atomskrottet. Greenpeace fremhæver,
at Sundhedsstyrelsen i sin rapport om placeringen af slutdepotet
har vurderet risiciene ved de modellerede ulykkesscenarier til at
være ‘små og dermed acceptable’. Men ifølge miljøorganisationen
indeholder selve rapporten ingen beregninger af ulykkesrisikoen
som funktion af den afstand, som atomskrottet skal transporteres. Greenpeace finder det uforståeligt, at Sundhedsstyrelsen ikke
refererer til et arbejdspapir fra Statens Institut for Strålehygiejne.
Det henviste i 2005 til en norsk rapport om atomaffald, som konkluderede, at ‘transporten var det mest kritiske’. j mbr
12
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
perspektiv
Køge-firma knækkede hård
nød for energi-giganten shell
Dansk firma
udvikler nøgleteknologi til
kæmpemarked
Forgasserspecialisten TK
Energi i Køge blev udfordret
af nye krav fra en potentiel
kunde og udviklede på rekordtid en indføder til kulforgassere. Indføderen har
nu givet virksomheden et
kommercielt gemmebrud i
form af en milliardaftale
med Shell.
energi
Af Sanne Wittrup sw@ing.dk
Forgasning af kul bliver en central
teknologi i fremtidens kulkraftværker, der vil undgå CO2 -udslip til
atmosfæren. Og kul bliver der fortsat
brug for i fremtidens energimiks,
mener både Shell i deres fremtids­
visioner og direktør Thomas Koch
fra TK Energi, som har arbejdet med
forgasning af biomasse i mange år.
Tryksat forgasning af kul har bare
den ulempe, at den eksisterende indføderteknologi til kulstøvet, kaldet
en kammersluse, sluger 3-5 procent
af kraftværkets samlede energiproduktion. Derfor har Shell og andre
energiselskaber længe været på udkig efter en anden indføderteknologi.
Og den har Shell nu fundet hos TK
Energi i Køge, der udviklede den til
Shells specifikationer og på baggrund af mange års erfaring med forgasningsteknologi.
Den nye indføder har nu givet TK
Energi sit kommercielle gennembrud
via en licens-aftale med Shell på adskillige milliarder kroner. Og aftalen betyder samtidig, at TK Energi så at sige bliver løftet op i 1. division inden for den
globale forgasnings-branche – som
Thomas Koch selv udtrykker det:
»Helt konkret bestiller Shell en
række indfødere til fremtidige kulforgasningsprojekter til en fastsat
pris. Samtidig har de givet os en pose
penge for, at vi ikke skal indgå en eksklusiv-aftale med andre koncerner
om teknologien,« siger han.
Ifølge Thomas Kochs egne beregninger vil hans indføder årligt kunne
øge elproduktionen på et kulkraftværk på 500 MW baseret på forgasning med 120 GWh – med den samme mængde kul. Det alene har en
værdi af 50 mio. kroner årligt. Samtidig reduceres CO2 -emissionen, hvilket også har en værdi – især hvis der
indføres en form for CO2 -skat i fremtiden. Endelig er investeringen i maskinudstyr væsentligt lavere end ved
den traditionelle kammersluse. Indføderen kan også anvendes til bio-
masse og affald, hvis man måtte ønske det.
Doseringsenhed
Sikkerhedsventil
Indføder
Shell kom til Køge
Men historien om samarbejdet med
Shell startede helt tilbage i 2008.
Her kontaktede Shell nemlig Thomas Koch vedrørende hans biomasse­
forgasser og indføderen hertil. Det afstedkom straks en invitation til et par
Shell-folk om at komme til Køge og se
TK Energis indføder i aktion.
»Den var de så begejstrede for, at de
med det samme bestilte en afprøvning af teknologien på deres eget kul,
hvilket jo i virkeligheden var det, de
hele tiden havde været interesseret i,«
forklarer Thomas Koch.
Men det viste sig at være umuligt at
få den oprindelige indføder, der var
designet til biomasse, til også at kunne virke med fint kulstøv. Og alle blev
meget skuffede.
Det lykkedes dog Thomas Koch at
få et møde i stand med Shell, hvor
han fik udleveret kravspecifikationerne til sådan en kulindføder. Det
var ved samme lejlighed, han fandt
ud af, at Shell de sidste 25 år havde
brugt rigtig mange penge og ingeniørtimer på at udvikle og lede efter en
bedre metode til at sluse kullene ind i
en tryksat forgasser.
Og i lufthavnen på vej hjem fra besøget hos Shell fik Thomas Koch og
hans medarbejder Peter Friehling så
ideen til et nyt indføderkoncept, som
i hast blev kradset ned på en serviet
på cafeen i afgangsterminalen.
Testet med rockmusik
Indføderen bygger på en speciel kombination af hydraulisk drevne stempler og kamre og den rækkefølge, disse aktiveres i. Og straks ved hjemkomsten byggede de den op i praksis
på virksomheden – og det virkede!
Det nye koncept blev efterfølgende
demonstreret til fuld tilfredshed for
Shell-folkene på en prototype i virksomhedens rummelige lokaler i den
gamle spånpladefabrik i Køge. Prototypen – der på det tidspunkt kun blev
omtalt som ‘the MBB’, the Magic
Black Box – var selvfølgelig tildækket
med presenninger, og lyden sløret
med rockmusik – for patent-ansøgningen var ikke behandlet færdig.
»Shell-folk tager ingen chancer, så
de medbragte noget farvet kulstøv til
testen, som de så kunne holde øje
med før og efter. De ville være helt
sikre på, at vi ikke snød med processen inde under presenningen« fortæller Thomas Koch.
Hvorfor kunne I finde en løsning på
et problem, som en hel afdeling hos Shell
havde arbejdet med i årevis?
Tryktank
PILOTANLÆG
PÅ VEJ TIL KØGE HAVN
Et 15-18 meter højt pilotanlæg skal i
nærmeste fremtid bygges op hos TK Energi i
Køge som testbænk for virksomhedens nye
kulindføder.
Anlægget bliver dimensioneret til at kunne
indføde 10 m³ kulstøv i timen, hvilket svarer
til det, der skal til at drive et 50 MW
kraftværk baseret på forgasningsgas.
Pilotanlægget producerer dog ikke noget
energi, idet kulstøvet presses ind i en
tryktank, der illuderer en reaktor. Når tanken
er fuld, tømmes den og man begynder forfra.
»Det handler både om, at vi er lidt
kvikkere og åbenbart bedre til at tænke ud af boksen end man typisk er i
en stor organisation som for eksempel Shell. Og så er Peter Friehling og
jeg et rigtigt godt makkerpar, der er
gode at til at udfordre hinandens ideer og spille bold op ad hinanden. Det
er meget vigtigt, når man skal tænke
nyt,« forklarer Thomas Koch.
1.000 timers kontinuerlig drift
Siden da er tiden gået med patentering af teknologien, med markeds-
analyser og komplicerede kontraktforhandlinger med energimastodonten, og med at bygge en laboratorieindføder til en 50 MW forgasser på
virksomheden, der holder til i en meget rummelig hal på Køge Havn.
Næste skridt i kontrakten med Shell
er at demonstrere 1.000 timers kontinuerlig drift med forsøgsanlægget så
hurtigt som muligt. Derefter skal teknologien afprøves på et større kraftværk, som Shell har andel i, og derefter være komponent i de kulkraftværker, som Shell får ordre på.
Ifølge Thomas Koch forventes
fremtidens kulforgasningsanlæg at
blive på op til 10 GW i effekt – hvilket
svarer effekten af samtlige danske
kraftværker i dag – og et sådant værk
skal bruge ca. 50 indfødere.
»Lige nu vil vi gerne have så mange
testerfaringer som muligt og et kraftværk i drift er jo også et fint udstillingsvindue for vores teknologi,«
siger Thomas Koch.
Han har i øvrigt lige været i USA
for at starte en demonstration af indfødningsteknologien på NCCC, Na­
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
13
Shell-folk tager ingen chancer, så de medbragte noget farvet kulstøv til
testen, som de så kunne holde øje med før og efter. De ville være helt
sikre på, at vi ikke snød med processen. Thomas Koch, direktør, TK Energi
TK ENERGIS INDFØDER REDUCERER ENERGIFORBRUGET MED 95 PCT.
TK Energis indføder til tryksatte forgasningsanlæg bygger på en speciel kombination af hydraulisk drevne stempler
og kamre og den rækkefølge, som de aktiveres – og kulstøvet dermed sluses ind – i. Det bevirker, at opgaven klares
uden det markante energiforbrug, som ellers er den store ulempe ved det traditionelle indføder-princip – såkaldte
kammersluser, som man mellem hver cyklus er nødt til at tømme for inaktiv gas, der derved går til spilde.
Stempel 1
Stempel 3
Reaktor
Stempel 2
Indfødningsåbning for kul
Indføde-kammer
Stempel 2 trækkes
tilbage og trykket falder i
indfødekammeret.
Indfødningsanlægget
består af tre stempler, der
sluser kulstøvet ind i reaktoren.
1
5
Kulstøv
2
Stempel 1 går ned og
spærrer kullet af for atmosfæren.
6
Det lodrette stempel 1
går i åbningsposition og
åbner for indfødning.
3
Reaktorstemplet
(stempel 3) trækkes tilbage.
7
4
Fødekammeret
fyldes med kul.
Stempel 2 føres fremad
og skubber kullet ind i reaktoren.
100 m3/h
Volumenflow gennem indføderen
30 bar
Tryk, der indfødes imod
900 mm
Stempeldiameter
40 sekunder
Cyklustid
20 t
Indføderens vægt
Teoretisk gennemsnitlig
200 kW
hydraulisk effekt
(ved indfødning mod 30 bar)
Estimeret gennemsnitlig
hydraulisk effekt
350 kW
Teoretisk maksimum
hydraulisk effekt
Installeret hydraulisk effekt
670 kW
800 kW
Stemplet går ned,
presser kulstøvet
ind i reaktoren, og
lukker kammeret ind til
det tryksatte område.
8
Foto af TKE’s indføder i værkstedet i Køge.
tional Carbon Capture Center i Alabama, hvor der udvikles teknologi til
at fjerne CO2 og for at demonstrere
teknologien for et andet firma, der er
i gang med at bygge et kulforgasningsanlæg på 630 MW i Mississippi.
Banken holdt modet oppe
Hvordan holder man som en relativt lille virksomhed modet oppe og skindet på
næsen rent økonomisk i så lang en periode, mens alle disse forhandlinger foregår?
»Jeg havde ikke klaret det uden vores bank, Danske Bank, der fra starten har set det forretningsmæssige
potentiale i teknologien og har forstrakt firmaet med penge hver gang,
det var nødvendigt. De har været enestående,« siger Thomas Koch.
Nu gælder det etablering af en produktion af indfødere, som – mener
Thomas Koch – egner sig fortrinligt
til danske kompetencer inden for
præcisionsmaskinarbejde. Virksomheden har ansat en cand.merc. til at
starte en produktion, som Thomas
Koch mener vil kunne være oppe på
at beskæftige 1.000 mand om ti års
tid. Resten af produktionen vil nok
blive udlagt til andre lande.
Husk den røde skjorte
Thomas Koch, der har arbejdet i forgasningsmiljøet på DTU i 1980’erne, etablerede i 1990 sit eget firma,
hvor han siden da har udviklet og
solgt indfødnings- og forgasningsteknologi baseret på biomasse og affald til hele verden. Hvis han skal give et godt råd til andre udviklings-
virksomheder, der drømmer om det
store kommercielle gennembrud for
deres teknologi, så handler det om at
have en god idé til noget, nogen har
brug for og som de vil betale for. Så
skal man holde fast i ideen, men være åben over for kritik og for folk
med andre vinkler på ens arbejde.
Og så skal man hele tiden huske, at
teknikken kun er 33 pct. af det, der
skal til for at få succes:
»Og man skal sørge for at være fagligt troværdig og være kendt i de rigtige faglige sammenhænge. For ek-
Kilde: TK Energi A/S · Grafik: Martin Kirchgässner
DATA OM INDFØDEREN
sempel bærer jeg altid en rød skjorte
til konferencer, så folk husker mig.
Hvis vi ikke var synlige, ville Shell jo
aldrig have kunnet finde og kontakte
os,« siger Thomas Koch.
TK Energis domicil i Køge er i dag
på mere end 30.000 kvadratmeter,
heraf hovedkontor og produktions­
faciliteter på 6.000 kvadratmeter.
Virksomheden beskæftiger p.t. 15
medarbejdere. I december sidste år
indskød Vækstfonden 15 mio. kr. i
selskabet, der i 2010 havde en omsætning på 3 mio. kr. j
14
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
viden & erkendelse
Fra videnskabens overdrev:
Hvor mange liter
maling skal man
bruge til en elefant?
Og hvem har egentlig brug
for at kende svaret på det
spørgsmål eller mange andre, som man kan finde behandlet i den videnskabelige
litteraturs mere spidsfindige
afkroge? Døm selv ...
Forskning
Af Lars Thomas redaktion@ing.dk
Den amerikanske forfatter og humo­
rist Mark Twain definerede engang en
videnskabsmand som en person, der
ved mere og mere om mindre og min­
dre, indtil vedkommende til sidst ved
alting om ingenting. Modsætningen
var i øvrigt en journalist, der ved min­
dre og mindre om mere og mere, ind­
til vedkommende til sidst ikke ved no­
get om noget. Nu var Twain jo berømt
for at overdrive på det groveste, men i
dette tilfælde har han nu ikke ramt ret
langt fra sandheden.
Det er endnu ikke lykkedes mig at
finde en afhandling eller en bog, der
ikke handler om noget – selvom der
rent faktisk ved flere lejligheder er
udgivet bøger med blanke sider, i ét
tilfælde endda med sider, der kunne
rives ud og bruges som toiletpapir
– men går man den videnskabelige
litteratur igennem, specielt den, der
er skrevet af videnskabens mere
snirklede og ukendte hjerner, er det
slet ikke noget problem at finde bøger
og afhandlinger, der er så mærkelige,
at man har svært ved at tro sine egne
øjne. Der er afhandlinger om dafni­
ers hovedfacon, antallet og fordelin­
gen af hår på mosskorpioners krops­
led, udformningen og antallet af fu­
rer på sommerfugles vingeskæl og
sågar hele bøger om, hvordan man
tegner streger.
Det sidste kan man lære af den vel­
ærværdige Sir Alfred Bray Kempe,
der skrev ‘How to Draw a Straight Li­
ne’ (MacMillan, 1877). Forfatteren
sagde selv, at han havde skrevet bo­
gen for at vise, at der stadig var man­
ge områder, som videnskaben ikke
havde udforsket til bunds. Den ind­
stilling er naturligvis al ære værd, om
end man også skal passe på ikke at gå
for vidt. Jeg har for eksempel svært
ved at forestille mig, hvorfor det skul­
le være nødvendigt at skrive en hel af­
handling i Scientific Monthly i 1934,
der forsøgte at besvare spørgsmålet:
‘Do snakes have legs?’. Som artiklens
forfatter Bert Cunningham ret hur­
tigt kunne meddele, var svaret gan­
ske enkelt: ‘Nej!’. Sidenhen er der dog
ved udgravninger i bl.a. Israel fundet
fossiler af fortidige slanger med bag­
ben, men det er trods alt en helt an­
den historie.
Også i vore dage er der heldigvis
mennesker, der ikke føler sig for fine
til at beskæftige sig med den slags
indlysende ting. De kan faktisk skrive
hele bøger om noget, der skulle være
til at se uden problemer. Det gæl­
der for eksempel Ben Green,
der i 1983 var ansvarlig for det
banebrydende værk ‘The Colour of
Horses’ (Northland Press). Green var
det sidste eksempel på en lang og
stolt videnskabelig tradition,
der tog sin begyndelse i 1903
med Walter Kidds store afhand­
ling om, hvilken vej hårene ven­
der på dyr og mennesker (‘The
Direction of Hair in Animals and
Man’, Adam & Charles Black).
Man kan også få svaret på et spørgs­
mål, der må have optaget menneske­
sindet i årtusinder hvis man læser
Katherine Whitcomes, Liza Shapiros
og Daniel Liebermans afhandling
‘Fetal Load and the Evolution of Lum­
bar Lordosis in Bipedal Hominins’ i
Nature nr. 450 fra 2007. Jeg taler natur­
ligvis om svaret på, hvorfor gravide
kvinder ikke tipper forover.
Når jeg før i tiden forsøgte at
forklare min mormor, hvad
det egentlig var, jeg studere­
de på universitetet (zoolo­
gi!), endte samtalen ofte i
hendes let klagende ‘Ja­
men hvad skal det bru­
ges til?’ Som regel blev
jeg hende svar skyldig,
for det er ikke altid sær­
ligt indlysende hvad
forskning – og da slet
ikke zoologisk eller an­
den naturvidenskabe­
lig grundforskning
– skal bruges til. Se nu
for eksempel K.P. Sree­
kumar & G. Nirma­
lan, der i Veterina­
ry Research
Communica­
tions i 1990 of­
fentliggjorde en 13
sider lang afhandling
med titlen ‘Estimation of
the Total Surface Area of
Indian Elephants’. Det kan
sikkert være godt at vide, hvis
man skal vurdere, hvor meget
maling der skal til at male en
elefant, eller shampoo til at
vaske den.
Sandheden i vasketøjet
Nogle mener, at man ikke behø­
ver at forske af nogen bestemt
årsag. Forskning er såvel
grund som belønning nok i
sig selv. Man må gå ud fra, at
englænderen James Bolton
havde den samme mening, for
ellers havde han formentlig ikke
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
15
meta science
skrevet sit store værk ‘Arresting Dis­
closures of the Strange Findings in
Undergarments Washed with Soap
and Water, and Popularly Supposed
to be Clean, Fresh and Wholesome’ (J
& J.H.Vice, 1924). Man tør næsten ik­
ke tænke på, hvordan Bolton har ud­
ført sine undersøgelser.
Dybest set er det naturligvis et
skrift om hygiejne, men når man læ­
ster titlen, ved man ikke helt, hvad
man skal tro. Det gør man heller ik­
ke, når man læser den titel, der i 1978
vandt førstepræmien i det engelske
tidsskrift The Booksellers årlige kon­
kurrence om den mest besynderlige
titel. Den ærefulde pris gik til ‘Pro­
ceedings of the Second In­
ternational Work­
shop on Nude Mi­
ce’ (University of
Tokyo Press, 1978).
I parentes bemær­
ket er nøgne mus præ­
cis det – altså mus uden pels.
De er specielt avlet til brug i medi­
cinske forsøg.
Selvom titlen er mærkelig, kan der
naturligvis godt være alvor bag forsk­
ningen. Indimellem kan man til gen­
gæld også falde over afhandlinger,
hvis titler sådan set er klare nok, men
hvis emner er af en sådan beskaffen­
hed, at man har svært ved at forestille
sig, hvordan nogen overhovedet er
kommet på ideen om, at dette her
skulle være noget, der var værd at ud­
forske nærmere.
I det højt ansete amerikanske
tidsskrift Behaviour kunne man
således i årgang 127, nummer 3-4 fra
1994 læse resultaterne af et projekt,
Geoffrey Gerstner og L.J. Goldberg
havde arbejdet på et par år. Med fuld
videnskabelig opbakning og statslig
forskningsstøtte havde de to herrer
sat sig for at undersøge forskellen på
forskellige pattedyrs tyggebevægel­
ser. Bevægede underkæben sig for
eksempel kun lige op og ned, eller i
cirkler, og var cirklerne i så fald for­
skudt til siderne, eller var de i virke­
ligheden skæve ovaler? Læs selv de
spændende resultater i ‘Species-spe­
cific Morphology of Masticatory Jaw
Movements’ og lær, hvordan man ser
forskel på en tyggende zebra og et
gumlende får.
Strengt taget bør jeg ikke råbe alt
for højt i denne forbindelse. I som­
meren 1984 tilbragte jeg nemlig ad­
skillige uger på den vestgrønlandske
ø Disko, hvor jeg blandt andet under­
søgte, hvor hurtigt gråmåger og hvid­
vingede måger slog med vingerne,
når de fløj. Resultatet – ‘Wingbeat ra­
tes of Glacous and Iceland Gulls’
– kan læses i januarnummeret fra
1986 af det engelske tidsskrift British
Birds. ‘Jamen hvad kan det bruges
til?’. Ikke så forfærdeligt meget, fak­
tisk. Før turen til Grønland havde
min forskningspartner og jeg læst i
flere fuglebøger, at man kunne kende
de to meget ens mågearter fra hinan­
den alene på deres vingeslagsfre­
kvens. Ingen lod imidlertid til at vide,
om det passede. Det gjorde det ikke!
Nogle forskningsprojekter er også
af en sådan karakter, at man undrer
sig noget over, hvordan forskerne har
overtalt forsøgspersonerne til at med­
virke. I British Medical Journal fra
1999 kunne man således læse en af­
handling skrevet af fire hollandske
læger med titlen ‘Magnetic Resonan­
ce Imaging of Male and Female Ge­
Af Theresa Schilhab
Ph.d., lektor,
Forskningscenter GNOSIS,
Aarhus Universitet
redaktion@ing.dk
Om at sejre sig til døde
nitals During Coitus and Female
Sexual Arousal’. Bag den flotte titel
gemmer sig det faktum, at det lykke­
des de fire læger at overtale et par til
at dyrke sex inde i en MRI-scanner.
Ultralyd i cheddarosten
Som man måske vil have fundet ud af
på nuværende tidspunkt, holder jeg
meget af at gå på opdagelse langs den
videnskabelige litteraturs mere stø­
vede reoler, hvor hylderne er fyldt
med misforståede genier, glemte tan­
ker og godt gammeldags vrøvl, og
hvor ens første reaktion som regel er
noget i retning af: ‘Hva’?’.
Man kan godt have nogle af disse
forskere og forfattere mistænkt for at
lave deres forsøg og skrive deres af­
handlinger bare for at se, om det kan
lade sig gøre at få resultaterne offent­
liggjort. Tag nu for eksempel dyrlæ­
gen Hamilton A. Baxter, der i 1954
havde en artikel i Annals of Surgery
med titlen ‘Blood Histamine Level in
Swine following Total Body X-radia­
tion and a Flash Burn’. Hvad interes­
se har nogen dog i at vide, om hista­
minniveauet i et svins blod stiger, når
det får en dosis røntgenstråler og får
hårene svedet af? Et højt histamin­
niveau tyder på, at det pågældende
dyr føler sig alt andet end afslappet og
veltilpas. Det tror jeg godt, jeg kunne
have regnet ud på egen hånd.
Eller hvad med de spanske forske­
re, der i Journal of Food Science i
1999 publicerede resultaterne af en
undersøgelse, der viste, hvordan tem­
peraturen påvirkede den hastighed,
hvormed ultralyd bevægede sig gen­
nem cheddarost?
Nogle af videnskabens mere ob­
skure værker kan godt være temme­
lig vildledende. Hvis man bare læser
titlen på ‘Enjoy Your Chameleon’,
kan man godt forledes til at tro, at det
må dreje sig om en eksotisk kogebog.
I virkeligheden er det nu bare en lille
bog fra 1975 (The Pet Library) der for­
tæller, hvordan man holder kamæle­
oner i fangenskab. Et lignende værk
er Dennis Nolans ‘The Joy of Chick­
ens’. Den handler hverken om tvivl­
somme seksuelle præferencer eller
grinende høns. Det er tværtimod et
gravalvorligt værk om fjerkræavl.
Man kan
godt have
nogle af disse forskere
og forfattere
mistænkt
for at lave
deres forsøg
og skrive deres afhandlinger bare
for at se, om
det kan lade
sig gøre at få
resultaterne
offentliggjort.
To af mine personlige favoritter in­
den for dette overflødighedshorn af
videnskabelige mærkværdigheder
udkom i henholdsvis 1923 og 1937.
Det gælder J. A. Detlefsens forsøg
med rundtossede rotter – ‘Are the Ef­
fects of Long-continued Rotation in
Rats Inherited?’ (American Philoso­
phical Society, Proceedings, 1923) og
Yuri Frolovs ‘Fish Who Answers the
Telephone’ (Kegan Paul, 1937), der i
øvrigt må være en god kandidat til
prisen for den mærkeligste titel no­
gensinde.
Fiskebogen handler om præcis det,
titlen angiver. Det kan åbenbart lade
sig gøre at dressere fisk til at reagere,
når de hører en telefon ringe. Bogen
er fyldt med flotte tegninger og detal­
jerede diagrammer, hvor man ser
den ene mere forvirrede elritse eller
skalle efter den anden svømme rundt
i bittesmå akvarier omgivet af lam­
per, ledninger og summende appara­
ter. Økologiske telefonsvarere? Na­
turligvis kan de ikke sige ret meget,
og de er heller ikke særlige gode til at
tage mod besked, men …
Tilbage står så min mormors
spørgsmål: ‘Hvad skal det bruges
til?’. Måske er det hele spild af tid,
måske rummer det spiren til noget
stort? Går man med en forsker i ma­
ven, kan det være en trøst at vide, at
selvom Nobelprisen måske er uden
for rækkevidde, så findes der altid
den såkaldte Ignobel Prize, der udde­
les til forskning ‘som først får folk til
at grine, og derefter til at tænke’, eller
som der stod i den oprindelige fun­
dats for Ignobel Prisen ‘som ikke kan
eller bør gentages’. Videnskab kan
være mange ting – men den kan hel­
digvis også være sjov. j
Lars Thomas er forfatter, og har blandt
andet skrevet bøgerne ‘Kan fisk drukne?’ fra 2007 og ‘Det mystiske Danmark’. Han er uddannet cand.scient. i
zoologi med speciale i otolither hos ulkefisk. Ifølge wikipedia er Lars Thomas
Danmarks eneste kryptozoolog – altså
en zoolog, der udforsker mytologiske eller uddøde dyr, der antages at eksistere,
selvom der ikke findes pålidelige beviser
for dette.
Vi er klogere end andre dyr. Vi har avancerede kognitve
evner, hvis produkter omfatter sprog, redskabsbrug og
forskellige kulturer. Med dem har vi f.eks. besejret
neandertaleren, der boede i Europa sammen med os,
men bukkede under, mens vi blev flere og flere. Viden­
skabelige forklaringer på, hvorfor og hvordan vi er kom­
met så vidt, støder på store problemer. Hjernen fossilerer
meget dårligt, og eneste kilde til den fortidige hjernes ud­
seende er de såkaldte endocasts, som er afstøbninger af
indersiden af kraniet, der viser overfladeprofilen af den
hjerne, der engang har ligget i det. Derved kan palæonto­
logerne få et vist indtryk af, hvornår vores forfædre havde
hjerner, der på overfladen mindede om vores. Oplysnin­
gerne er dog sparsomme. Dels er konturerne svære at
læse. F.eks. er det kun de allergroveste opdelinger, som
centralfuren og størrelsen på de to hemisfærer, der pro­
blemfrit kan ses. En anden fure – den, der adskiller isse­
lappen fra nakkelappen – er f.eks. svær at genfinde fra
endocast til endocast. Og metoden siger intet om, hvilke
hjernedele der fandtes under overfladen. Desuden kan
man ikke vide, om et område, der anatomisk ligner f.eks.
taleområdet ‘Brocas område’ i den moderne hjerne, så
også havde samme funktion.
En anden metode er at undersøge ændringer i hjernestør­
relse som mål for den evolutionære udvikling af kogniti­
on. Rationalet er, at en større hjerne indeholder flere ner­
veceller med flere indbyrdes forbindelser og derfor tilsyne­
ladende er mere kompleks. Problemet er dog, om man di­
rekte kan omregne fra hjernestørrelse til kompleks kogni­
tion. Kaskelothvalens hjerne ve­
jer ca. 7,8 kg. Til sammenligning
vejer en nutidig homo-standard­
hjerne ca. 1,35 kg. Men gør det
Videnskabelige kaskelothvalen ca. fem gange klo­
forklaringer på, gere end et menneske? Hos hvir­
veldyr er hjernestørrelsen be­
hvorfor og
stemt af kropsstørrelsen, fordi
hvordan vi er
større dyr har større krops- og
kommet så vidt, organoverflader, som kræver
mange perifere og centrale ner­
støder på store
ver. Det betyder, at målet for hjer­
problemer.
nestørrelsen også skal sættes i
forhold til kropsstørrelse. Men
det er desværre ikke et præcist
nok mål for kognitionsevne. For sammenligner vi hjer­
nens volumen i forhold til kroppen hos mennesket og
spidsmusen, er den 2 procent hos mennesket, men hele
10 procent hos spidsmusen. Ifølge den beregning er spids­
musen nu fem gange mere intelligent end mennesket.
Problemet er, at selvom hjernestørrelse og kropsstørrel­
se følges ad, så gør de det ikke med samme rate. Årsagen
er, at opretholdelsen af konstant temperatur hos ensvarme
dyr kræver meget energi og mange nerveforbindelser. Hos
mindre dyr er overfladearealet forholdsmæssigt større
med et deraf følgende relativt større varmetab. Imødegåel­
sen af det problem sker ved relativt større innervering.
Kognitive palæontologer er derfor henvist til indirekte
metoder som f.eks. undersøgelser af stenøkser. Disse op­
træder første gang ca. 2,6 millioner år tilbage og er simple
instrumenter præget af forholdsvis primitive stenafslag.
Senere stenredskaber, der f.eks. forbindes med Homo
erectus, er såkaldt bifaciale, og deres symmetri bærer
præg af decideret håndværk. Bl.a. på den baggrund har pa­
læontologer tolket en mentalitetsændring hos vores for­
fædre. En sidste kilde til forståelsen af den evolutionære
udvikling af vores kognitive evner stammer fra sammen­
ligninger med vores nærmeste nulevende slægtninge:
de store menneskeaber. Ved at undersøge deres problem­
håndtering, symbolbrug, sociale adfærd og modtagelig­
hed for vores undervisning har vi et naturligt laboratori­
um for hypoteser om udviklingen af menneskelignende
tænkning. Engang var det neandertaleren, der røg i svin­
get. Nu er det gorillaen og chimpansen. Hvis de også ud­
dør, lukker et afgørende vindue til vores fortid for altid. j
16
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
Kultur
En unaturligt god bog om unaturlige mennesker
En af de bedste formidlere
af ny forskning har skrevet
en kultur- og idéhistorie om
vores ubehag ved at lave
mennesker – altså på den
unaturlige, kunstige måde.
boganmeldelse
Af Robin Engelhardt roe@ing.dk
Blot et enkelt år efter at Philip Ball
udgav sin bog ’The Music Instinct’,
er der kommet en ny bog af den engelske journalist og forfatter, der i
mange år har udmærket sig ved at
kunne kombinere formidlingen af
den nyeste naturvidenskab (i blandt
andet fagbladet Nature) med en pragmatisk og midtsøgende humanisme.
Philip Ball er ikke fundamentalist,
og det er efterhånden en sjældenhed
at finde videnskabsskribenter, som
ikke blot mestrer ny naturvidenskabelig viden, men også sætter den i en
bredere kulturel og filosofisk ramme.
Hans nyeste bog undersøger de
mange historier, fortællinger og videnskabelige forsøg med at lave kunstige personer – altså ’unaturlige’
skabninger, der igennem idéhistorien
har antaget mytologiske former som
enten græske Prometheus og Daedalus, den middelalderlige homunculus,
den jødiske Golem, Frankensteins
monster eller de totalitære rugekasser
i Aldous Huxleys ’Fagre nye verden’.
Ball viser, at fornemmelsen af
væmmelse og uhygge ved at skabe
’unaturlige’ mennesker faktisk er et
nyt fænomen. Først efter Darwin
blev ‘spontan kreation’ uden æg eller
sæd anset som umulig. Før oplysningstiden var det alment accepteret,
at man kunne skabe liv ud af ikke-liv,
f.eks. ved at lade en kompost stå, eller
at bruge kadaveret af en okse til at
kreere bier. Det eneste tvivlsspørgsmål man havde, var, hvorvidt det
kunstigt skabte liv var af lige så høj
kvalitet som det naturligt skabte.
I første del af bogen gør Ball sig
umage med at vise, hvordan kulturelle og religiøse strømninger har defineret noget som naturligt og noget
andet som unaturligt. Alene det faktum, at man fremstiller menneskeskabt liv som ’unaturligt’ og ikke bare som ’kunstigt’, peger på, at man
tillægger det en vis u-hygge, u-behag,
ja alle mulige u-kristelige ting. Præfikset ’u-’ er ikke bare en neutral negation, men en moralsk dom, der har
til formål at stemple fænomenet som
noget, der ikke er godt – ja, unatur-
ligt. Den simple ligning: naturligt =
godt og unaturligt = ondt stammer
primært fra den kristne tradition,
hvor hovedproblemet bestod i at finde
ud af, hvad sjælen er, og hvorfor den
kun findes hos mennesket, og ikke
hos de ’lavere skabninger’.
Fantasi og virkelighed
Denne negative naturalistiske fejlslutning om, at alt unaturligt er skidt,
er blevet båret ind i vores moderne
verden, hvor moralfilosoffer og etisk
bekymrede debattører fortsat har forsøgt at afsløre den uhellige alliance
mellem teknologi og intellekt. Hele
anden del af bogen diskuterer, hvordan de nye reproduktive teknologier
på en måde har realiseret de gamle
drømme om at skabe mennesker
’unaturligt’, nemlig via kunstig befrugtning og præimplantationsdiagnostik, samt hvordan vi har forholdt
os til sammenstødet mellem de gamle fortællinger, og hvordan den begejstrede forbruger af forplantningsteknologier anno 2011 har udfoldet sig.
I den dystopiske optik har videnskaben, ligesom Daedalus, Faust og
Dr. Frankenstein, købt billet til glidebanen, og det vil uvægerligt resultere
i utænkelige monstrøsiteter, totalitarisme og en eventuel ufrugtbarhed.
I virkeligheden er der dog intet tegn
på en sådan udvikling. De fleste lande har eksplicitte forbud mod kloning af mennesker, mod skabelse af
hybrider, mod ektogenese, kimlinjeterapi og mod arvehygiejniske eksperimenter, som kunne føre til udvælgelse af genetisk designede individer.
De gamle mytologier om homun­
culi og kimærer, der alle indeholder
en stor portion fantasi og overtro, har
altså farvet nutidens debatter på en så
forskruet, men også gennemgribende måde, at det tydeligvis gør det
svært for Ball at have tiltro til en etisk
funderet diskussion om det 21. århundredes forplantningsteknologier.
Derfor advokerer Ball for kasuistisk
ret, dvs. en case-by-case vurdering af
fordele og ulemper ved brugen af en
given teknologi på et givent problem.
Vi ved alle sammen, at enhver teknologi indeholder muligheden for misbrug, men vi ved også, at dette altid
må afvejes mod dens evne til at gøre
godt. Vi skal derfor diskutere sagen
omhyggeligt, inkludere alle følelser af
væmmelse og mistro, men ultimativt
lovgive på en måde, der giver kontrolleret tilladelse til brugen af forplantningsteknologierne, så længe de terapeutiske fordele er åbenlyse.
Dette kan lyde, som om Philip Ball
Er dEt tid til at støvE
karriErEn af?
Det sker typisk nogle få gange i løbet af livet: Jobskiftet. Det er en stor
beslutning med konsekvenser. Vi har specialiseret os i at samle de job, der
matcher din baggrund som ingeniør. Så har du det bedste fundament at
starte en ny karriere ud fra.
Jobfinder.dk – genvejen til din fremtid.
Beslut dig her.
må klassificeres som en laissez faire
glidebanearkitet. Det er dog ikke tilfældet. Han påpeger gentagne gange,
at videnskaben end ikke er kommet i
nærheden af at have løst livets gåde,
og at den største fare i dag ikke er en
realisering af Huxleys ‘Fagre nye verden’, men det bombastiske praleri i
medierne (hvem sagde Craig Venter?) om alt det, vi snart vil kunne gøre ved os selv.
Ball er en fornuftens stemme, der
hverken falder for et scientistisk eller
religiøst perspektiv på vores evne til
at manipulere med livet. Han er meget påpasselig med at bruge for nemme metaforer, men der er masser af
humor til stede for dem, der elsker
det subtile, og der er masser af klogskab og intellektuel power for dem,
som ikke er bange for det komplekse,
og som vil oplyses for alvor. j
Unnatural
– The Heretical
Idea of Making
People. Af Philip
Ball. 378 sider,
ISBN 978-1847-92152-9,
The Bodley
Head, London,
2011.
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
17
På den måde bliver Jorden næppe abernes
Fortællingen om, hvordan
aberne i en ikke al for fjern
fremtid overtager Jorden,
har væsentlige svagheder,
men enkelte elementer virker troværdige, vurderer
evolutionsekspert.
filmanmeldelse
Af Jakob Møllerhøj jak@ing.dk
Flere er nok bekendte med den oprindelige version af filmen ‘Abernes planet’ fra 1968, der viser en verden overtaget af aber. Denne verden viser sig
hen mod filmens slutning at være Jorden. For tiden går filmen ‘Abernes
planet: Oprindelsen’ i biografen. Den
fortæller – løst baseret på en film fra
1972 – historien om, hvordan aberne
fik herredømmet over vores planet.
Og det gør den med ringe troværdighed, i hvert fald set med naturvidenskabelige briller. Ingeniøren har
været en tur i biografen med professor emeritus ved Zoologisk Museum
under Københavns Universitet Claus
Nielsen. Han er netop ved at lægge
sidste hånd på 3. udgave af bogen
‘Animal Evolution’, som han forventer udkommer til december.
Netop ekspertisen inden for dyreevolution betyder, at der er flere elementer i filmen, Claus Nielsen vurderer som ganske urealistiske. Og
her er det måske et godt sted at indskyde, at de læsere, som ikke har set
filmen, og som ønsker at se den uden
at få alt for meget af handlingen afsløret på forhånd, nok bør stoppe
med at læse nu.
Abe-eksperimenter
En af filmens hovedfigurer er den
computeranimerede chimpanse og
senere revolutionsleder Caesar. Abens
afdøde mor har været udsat for eksperimenter med stoffet Alz-112, som er
et forsøg på at skabe en kur mod demenssygdommen Alzheimers. Forklaringen på, hvordan stoffet virker,
lyder noget i retning af, at det regenererer ødelagte dele af hjernen. Og da
aberne ikke har ødelagte hjerneområder i forvejen, så bevirker stoffet, at dyrene bliver voldsomt begavede.
Den forklaring kan man købe eller
lade være, men hvad der straks er svæ-
Selvom man forestillede
sig, at man havde sådan et
stof, så ville det tage måneder at danne nye strukturer
i hjernen.
Claus Nielsen, professor
emeritus, Zoologisk Museum,
Københavns Universitet
rere at acceptere, er den hastighed,
hvormed stoffet virker. Filmens anden hovedperson, forskeren bag Alz112, Will Rodman, giver på et tidspunkt sin demente far en ganske
uautoriseret dosis Alz-112, og dagen
efter er faderen i markant bedring.
Også abernes intelligens ser ud til at
ryge i vejret, når de bliver udsat for
Alz-112, senere Alz-113, næsten umiddelbart efter de bliver udsat for stoffet.
»Sådan fungerer den slags ikke.
Selvom man forestillede sig, at man
havde sådan et stof, så ville det tage
måneder at danne nye strukturer i
hjernen,« forklarer Claus Nielsen,
der også finder det utroværdigt, at
chimpanser overhovedet bliver brugt
som forsøgsdyr, som det bliver vist i
filmen.
»Det er utroligt sjældent, at man
eksperimenterer på aber i dag. Dels
af etiske årsager, dels fordi der har
været nogle episoder, hvor virksomheder i USA, der har gjort det, simpelthen er blevet angrebet af aktivister – så virksomhederne tør ikke rigtig længere,« siger Claus Nielsen.
Talende aber
Men ikke desto mindre pumper forskerne aberne fulde af den eksperimentelle Alzheimers-kur, hvilket ikke alene gør aberne klogere, de – eller
i hvert fald en af dem – ender også
med at kunne tale. Og den fremstilling er heller ikke lige Claus Nielsens kop te. Lige inden turen gik ind i
biografsalen, udtrykte han bekymring for, om aberne nu også ville tale,
hvilket de blandt andet gør i den oprindelige ‘Abernes planet’.
»Det kan de ikke, lige meget hvor
kloge de bliver. Deres strube er anatomisk anderledes end vores på en må-
de, der gør, at de ikke kan tale,« sagde
han.
Der går da også lang tid, hvor aberne ikke siger andet end abelyde. Og
da Caesar så endelig ytrer sig første
gang, er det med et ‘No’, der med lidt
god vilje godt kan lyde som et modificeret abebrøl mere end egentligt
menneskesprog. Hen mod slutningen knækker filmen dog helt, da Caesar siger en hel sætning på fejlfrit engelsk.
I filmen gør stoffet Alz-112 en
gruppe aber intelligente, så de til sidst
overtager magten over Jorden. Forandringen sker næsten omgående, men
selv hvis man havde et sådant stof, ville
det tage måneder at danne nye strukturer i hjernen, siger Claus Nielsen, professor emeritus ved Zoologisk Museum
under Københavns Universitet.
Foto: Twentieth Century Fox
Troværdige elementer
‘Abernes planet: Oprindelsen’ er dog
ikke udelukkende det pure opspind
fra ende til anden. Der er faktisk enkelte elementer af historien, som
minder om noget fra den virkelige
verden. Således er mirakelstoffet Alz113, en vidererudvikling af Alz-112, i
virkeligheden en virus. Ud over at
manuskriptforfatterne på den måde
kan forklare, hvordan stoffet kan
sprede sig til aber verden over, så de
bliver superkloge og til sidst overtager vores klode, så giver det også god
mening at bruge netop en virus i forbindelse med genmanipulation, fortæller Claus Nielsen.
»Man kan ikke bare sprøjte et stof
ind i kroppen og så forvente, at der
sker noget. Man bruger typisk en virus som det transportmiddel, der
sender genkuren ind i kroppens celler,« siger han.
Derudover bruger aberne i filmen
redskaber, hvilket også er tilfældet
for ikke-genmodificerede aber i den
virkelige verden, og filmen demon-
strerer også, hvordan aberne er mennesker fysisk overlegne, hvilket harmonerer med, hvordan virkeligheden ser ud, forklarer Claus Nielsen.
Ud over de teknologiske huller i
plottet er der mere principielle spørgsmål, der melder sig. Eksempelvis
hvordan et par mindre grupper af aber
pludselig ser ud til at være blevet til tusindvis af kamplystne primater, der
hærger San Francisco.
Efter at have set ‘Abernes planet:
Oprindelsen’ er Claus Nielsen da heller ikke decideret utryg ved tanken
om, at aber skulle overtage Jorden inden for den nærmeste fremtid.
»Ha, ha, nej, det kommer næppe til
at ske lige foreløbig,« siger han. j
‘Abernes planet: Oprindelsen’, 105
min., instr.: Rupert Wyatt, biografer
over hele landet.
18
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
Sådan set tsunamibølge knækker Antarktis
Tsunamien, der blev udløst af det store japanske jordskælv 11. marts, kunne mærkes så langt væk som Antarktis. I en artikel i Journal of Glaciology beretter Kelly Brunt fra Nasa Goddard Space
Flight Center, hvordan tsunamien tilbagelagde de omkring 13.000 km hen over Stillehavet i løbet af 18 timer. Den havde skønsmæssigt en højde på 30 centimeter, da den nåede den flydende gletsjer Sulzberger Ice Shelf. Trykket på isfronten resulterede i kalvning af i alt 125 kvadratkilometer isbjerge, hvoraf det største isbjerg havde en overflade på 6,5x9,5 kilometer og en tykkelse på 80 meter.
Den pågældende sektion af isfronten havde været stabil i mindst 46 år før denne hændelse. Foto: European Space Agency/Envisat
Blog Russiskkyndige eksportingeniører nu!
UDDANNELSE
Af Anders
Skærlund Petersen
Produktionsingeniør, Rusland
da jeg gik i folkeskolen, var jeg
ligeglad med sprog og i gymnasiet
nærmest sprog-ignorant, da jeg bare
skulle noget med fysik og teknik. Karaktererne dalede i de sproglige fag,
og i stil med Dansk Folkeparti havde jeg svært ved at forstå, at der var en
verden uden for Danmark. Sådan var
mit liv i halvfemserne i Esbjerg godt
beskyttet mod andre påvirkninger
udefra end fiskelugt og borerigge.
Midtvejs gennem ingeniørstudiet
åbenbarede verden sig, mulighederne syntes trivielle i Danmark, når der
var en hel verden udenfor med masser af spændende mennesker, ideer
og ikke mindst muligheder. Mit første rigtige udlandsophold gik til en
gammel mineby i Polen i 2002. I al
provinsiel snæversynethed gik turen
med tog og ikke fly til Gliwice beliggende i det støvede industriområde
tæt på Tjekkiets grænse i syd. De første dage talte jeg en, formentlig grim,
blanding af tysk og engelsk, hvilket
ikke var særlig fornøjeligt for en perfektionist.
I dag har jeg boet mere end fem år
i udlandet, heraf størsteparten i Rusland. I min dagligdag og i mit arbejde taler jeg primært engelsk, suppleret med russisk og dansk alt afhængig af, hvem jeg taler med. Næsten al
korrespondance forgår på engelsk.
Sådan kan jeg lide det og trækker kun
på smilebåndet, når jeg tænker tilbage på gymnasiets fransktimer – et
sprog, jeg aldrig lærte.
Et godt argument gøres meget mere levende og vedkommende, når det
kan baseres på personlige erfaringer. Argumentet er ikke mit, men videnskabsminister Charlotte SahlMadsens, som nu siger, at ‘ingeniører skal lære kinesisk’ – som kort sagt
gerne ser et større fokus på sprog.
Det heppekor vil jeg gerne deltage i, men kun hvis det ikke gøres ved
hjælp af tvang. Som en læser rigtigt nok kommenterede til ministerens melding, er der ikke mere plads
i ingeniørstudiernes skemaer. Endvidere er der mange ingeniørstuderende, som ikke ønsker at studere sprog, da de hellere vil nørde med
dioder og kode. Det skal de uforstyrret have lov til.
Derimod skal de studerende i
langt højere grad have tilbuddet om
supplerende sprogkurser, der kan tages og som giver ECTS-point på lige fod med andre og måske lidt hårdere fag. Dette skal selvfølgelig gøres
sådan, at fagligheden ikke bliver udvandet. En ingeniør skal stadig være
en ingeniør.
Universiteterne, der uddanner
ingeniører, har en stor opgave foran
sig. For det første skal de tilbyde langt
mere eksotiske sprog såsom kinesisk, portugisisk (Brasilien!), russisk
m.v., og for det andet skal de gøre det
attraktivt at lære disse sprog.
For nu at tage russisk, som jeg
Universiteterne, der uddanner ingeniører, har en
stor opgave foran sig. For
det første skal de tilbyde
langt mere eksotiske sprog
(...) og for det andet skal de
gøre det attraktivt at lære
disse sprog.
Jovist, jeg er godt klar over, at
IHK og Vitus Bering Danmark længe
har uddannet eksportingeniører. De
uddanner i sprog, som om Danmark
stadig kun skal eksportere svinekød og smør til gamle kolonimagter.
Tysk, fransk eller spansk er bare ikke godt nok. Selvom disse sprog stadig er vigtige, vil deres proportionale
betydning være for nedadgående; til
Rusland og Kina blev der i 2011 henholdsvis eksporteret for 9 milliarder
og 13 milliarder danske kroner.
kender mest til, så er der skam masser, specielt nydanskere, der kan tale sproget. Desværre er der meget få
af disse, der har de ingeniørkundskaber, der i forening med sprog er så eftertragtede for danske virksomheder, der opererer i det tidligere Sovjet.
Der er en stor efterspørgsel på disse
sprogligt og teknisk funderede ingeniører – de bliver bare ikke udklækket fra danske ingeniørskoler.
Her har uddannelsesinstitutionerne
sovet i timen. Det skal laves om, og det
kommer til at koste penge, da kurser i
eksotiske sprog er dyre at holde i drift
med få studerende pr. kursus.
Jeg ønsker videnskabsministeren
held og lykke med initiativet og med
at finde pengene – og håber, at diskussionen vil sparke ingeniørskolerne ud af deres ignorance. Og her bør
Vitus Bering og IHK være bannerførere; russiskkyndige eksportinge­
niører nu! j
>> Deltag i debatten på ing.dk/k#9adb
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
19
KARRIERE
Flere og flere af de ingeniørstuderende vælger den lange civilingeniøruddannelse
eller kaster sig over forskningen, mens antallet af
diplomingeniører daler stille.
Studieoptag
Af Marc Prosser map@ing.dk og
Trine Reitz Bjerregaard trb@ing.dk
Mens det i de sidste tre år har været diplomingeniøruddannelserne, der har
stået for de største stigninger iinge­
niøroptaget, er det i år de femårige
civilingeniøruddannelser, der trækker
mest. Hele 1.767 unge er kommet ind
på en civilingeniøruddannelse i år, og
det er en rekordstor stigning på 14 pct.
Diplomuddannelserne siger derimod
kun velkommen til 5 pct. flere unge i
år i forhold til sidste år.
Årets optag bidrager til en udvikling mod højere uddannede ingeniører på det danske arbejdsmarked. En
ny analyse, som Ingeniørforeningen
IDA har foretaget ud fra tal fra Danmarks Statistik, viser en stor vækst i
antallet af forskere med ingeniørbaggrund og civilingeniører i perioden
2001-2009. I samme periode er antallet af diplomingeniører på arbejdsmarkedet faldet en smule.
Det er overvejende civilingeniører, vi mærker en
efterspørgsel på.
Firmaerne vil gerne have
flere ud med en længere
uddannelse.
Eskild Holm Nielsen, dekan,
Aalborg Universitet
En af årsagerne skal findes i virksomhederne, mener Eskild Holm
Nielsen, dekan ved det Tekniske og
Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet:
»Når vi taler med firmaer som for
eksempel Danfoss eller Grundfos,
virker det helt klart som om, at der
venter job til de unge, når de er færdiguddannede. Og det er overvejende civilingeniører, vi mærker en efterspørgsel på. Firmaerne vil gerne
have flere ud med en længere uddannelse, der kan indgå i forsknings- og udviklingsprojekter,« siger han.
På grund af den store søgning i år,
har fakultetet nu valgt at åbne op for
mindst 50 flere unge på civilinge­
niøruddannelsen ud over de 683,
man allerede har optaget – det største
optag i fakultetets historie.
Hos Siemens Danmark er det netop de dygtige specialister, man går
efter:
»I Danmark har man nogle helt
specifikke specialer som for eksempel vindenergien. Samtidig er ingeniørerne herhjemme gode til at arbejde med nye teknologier, at være innovative og til udviklings- og projektledelse. Det er alle kvaliteter, der gør
dem attraktive for et firma som vores,« siger administrerende direktør
Jukka Pertola.
Også hos en anden af årets populære ingeniøruddannelser, DTU Byg,
oplever man størst interesse for civilingeniørerne.
»Når det drejer sig om første job,
kan vi se, at det er nemmere for de
unge med en civilingeniøruddannelse. De kommer hurtigere i beskæftigelse,« fortæller studieleder Per
Goltermann.
Krisen giver kandidater
Krisen i byggebranchen skræmmer
ikke de unge fra at søge ind på byggeuddannelsen, der trods udvidelse
med en helt ny uddannelsesretning
har måttet afvise mange unge i år. Til
gengæld får krisen flere diplomingeniører til at gå videre på kandidatuddannelsen og ad den vej opnå civil­
ingeniørstatus. Hvor DTU Byg i 2008
kun optog 80 diplomingeniører på
kandidatuddannelsen, har 201
diplom­ingeniører i år valgt at læse
videre på kandidatniveau.
»Mange af de dygtige diplomingeniører vil hellere bruge tiden på at
dygtiggøre sig end at risikere at gå ledige og miste deres kunnen,« siger
Per Goltermann.
Og krisen er en af forklaringerne
på, at andelen af civilingeniører vokser i forhold til diplomingeniørerne,
mener Flemming Krogh, formand
for IDAs Uddannelsesudvalg:
»En anden forklaring er, at der i dag
udbydes civilingeniøruddannelser flere steder i landet og at flere inge­niør­
højskoler er lagt sammen med universiteterne, hvilket har styrket civilingeniøruddannelserne,« siger han.
Flemming Krogh glæder sig over
udviklingen.
»Det hæver niveauet hos de danske
ingeniører, og det styrker os i den globale konkurrence,« siger han.
Danmark har set en kraftig stigning i antallet af forskeruddannede ingeniører (med en ph.d. eller doktorgrad). Fra
2001 til 2009 er tallet steget med 50 procent. Antallet af
civilingeniører er i samme periode steget med 25
procent, mens antallet af diplomingeniører er svagt
faldende.
150
Forskere
140
Index 100 = 2001
Ingeniørerne
vælger flere år
på skolebænken
FLERE INGENIØRER MED LANG UDDANNELSE
130
Civilingeniører
120
110
Diplomingeniører
100
90
80
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
DE BLØDE FAG VINDER FREM
bløde retninger inden for miljø, sundhed og arkitektur har
de største procentvise fremgange i optagerantallet.
Antalsmæssigt er det de traditionelle fag, byggeri og
elektro, der trækker den største stigning. Men de mere
Andet
194
Arkitektur og design
120
232
155
Bygning og anlæg
737
658
Data og it
564
543
Design og innovation
153
172
Eksport (inkl. Business Development)
293
281
Elektro
530
451
Fysik inkl. nano
87
92
Maskin
332
330
299
297
Medicin og sundhedsteknologi
Miljø og planlægning
171
Produktion
73
2011 (i alt 3.864 optaget)
206
2010 (i alt 3.548 optaget)
97
Uden betegnelse
179
166
0
100
200
300
400
500
600
700
800
AALBORG UNIVERSITET VINDER TERRÆN
Der er stort set fremgang i antallet af optagne på alle uddannelsesinstitutionerne. Men Aalborg Universitet har den
største procentvise fremgang, både når det gælder civil- og diplomingeniørstudierne.
CIVILINGENIØR
2011 (1.767)
2010 (1.552)
Danmarks Tekniske Universitet
330
Syddansk Universitet
189
161
Aalborg Universitet
555
Aarhus Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
2011 (2.097)
Ingeniørhøjskolen i København
2010 (1.996)
Ingeniørhøjskolen i Århus
200
400
600
260
265
Aarhus Universitet
486
522
Syddansk Universitet
Alt i alt er optaget på de tekniske uddannelser steget med 15 pct. i år i forhold til 2010. Det er en større stigning end både humaniora og samfundsfag, som har stigninger på hhv.
10 pct. og 8 pct. i år. Den flotte stigning kan ifølge Eskild Holm Nielsen
blive et fremtidigt trumfkort for
dansk industri.
»Der er underskud i antallet af
ingeniører, som kommer gennem
uddannelsesinstitutionerne i mange
andre europæiske lande. Man kan
groft sige, at en række af dem uddanner omkring otte nye ingeniører for
hver ti, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Sådan en situation
1.000
325
326
Professionshøjskolen VIA
Aalborg Universitet
800
440
259
275
Ingeniørboom som triumfkort
670
54
60
0
DIPLOMINGENIØR
323
573
80
63
114
105
0
100
200
300
400
500
600
Kilder: IDA/Danmarks Statistik · Grafik: LGJ
har vi ikke i Danmark og det kan på
sigt være med til at trække udenlandske firmaer til landet,« siger han.
Det er dog ikke sikkert, at der bliver
danske ingeniører nok – stigning eller ej. Ifølge en ny fremskrivning fra
Ingeniørforeningen, der baserer sig
på udviklingen fra 2001 til 2009, stiger tilgangen af ingeniører på arbejdsmarkedet godt nok med omkring 2 pct. årligt frem til 2020. Men
efterspørgslen stiger endnu mere. I
2015 vil der ifølge fremskrivningen
mangle godt 7.000 ingeniører, og det
tal fordobles næsten i 2020.
Fremskrivningen er foretaget i februar, før det rekordstore optag på
ingeniøruddannelserne. Men selv
hvis optagelsestallene skulle være
lige så store de kommende år, er det
langt fra nok til at forhindre en mangelsituation.
Ifølge beregninger fra IDA vil det
nemlig kræve en årlig tilgang på hen-
holdsvis 32,5 pct. diplomingeniører
og 18,5 pct. civilingeniører frem til år
2020.
Alligevel er Flemming Krogh godt
tilfreds med årets optag på ingeniøruddannelserne:
»Vi kan ikke andet end at glædes
over, at de unge ser ingeniøruddannelserne som attraktive i den usikre
tid, vi har lige nu. Her har ingeniørfaget et godt ry som en god vej til arbejdsmarkedet,« siger han. j
20
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
KARRIERE
Ingeniørstuderende
Vil du udbygge din
specialistviden med
en Executive MBA,
hvorfor så ikke
vælge Nordeuropas
stærkeste?
Financial Times har kåret os bedst i Nordeuropa blandt verdens 100 bedste
Executive MBA programmer. Vores særligt høje akademiske niveau og internationalt anerkendte professorer medfører massive karrierestigninger for
vores deltagere. Dette, kombineret med vores akkrediteringer, er især grund
til den flotte ranking. Samtidig udvælger vi nøje deltagere og fakultet for at
sikre et stærkt netværk med høj international faglighed til gavn for deltagerne.
CBS Flexible Executive MBA tilbyder, at du kan holde pause mellem modulerne
– og samtidig bevare det komplette resultat.
STUDIESTART SEPTEMBER 2011
Ring på 38 15 60 21 og læs mere på
www.cbs.dk/flexemba
Ingeniørstuderende ligger
helt i bund, når det gælder
­lysten til at tage en hel uddannelse på et udenlandsk
universitet. Det beklager DI,
for ansatte med internationale kontakter er guld værd.
uddannelse
Af Sara Rosendal sro@ing.dk
Unge med ingeniørdrømme fore­
trækker Danmark, når de skal vælge
uddannelse. Tal fra Uddannelses­
Vi anbefaler
at læse her
og kombinere med et
kort ophold
på vores
partneruniversiteter.
Elizabeth
Tromer, DTU
»Jeg skulle
bare væk«
Med en middelmådig studentereksamen i bagagen havnede danske Jens Nyby Christensen nærmest ved en tilfældighed i England for at
studere til ingeniør. Han endte med topkarakterer og
strøg direkte fra bachelor til
ph.d. i Cambridge. I dag kunne han ikke forestille sig at
vende hjem til Danmark.
uddannelse
Af Sara Rosendal sro@ing.dk
Mens de danske ingeniørstuderende
i disse dage er ved at gøre sig klar til
endnu et år på skolebænken, går dan­
ske Jens Nyby Christensen rundt i de
historiske bygninger på Cambridge
og funderer over, hvilket land han
skal søge job i, når han om et års tid
er færdig med sin engelske ph.d. i
statistisk signalbehandling af audio.
Som en af meget få danske unge
har han valgt at læse hele sin ingeniør­
uddannelse i udlandet. Og det har gi­
vet ham både faglige og kulturelle er­
faringer, som han mener ruster ham
langt bedre til en international karrie­
re, end hvis han havde læst i Dan­
mark.
»Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at
med et eksamensbevis fra et af ver­
dens allerbedste universiteter, er jeg
rigtig godt stillet. Det mærker jeg al­
lerede nu. Når jeg møder forskere fra
udlandet, er de altid er imponerede
over, at jeg er ved at tage en ph.d. fra
Cambridge,« siger Jens Nyby Chri­
stensen.
En slags flugt til England
CBS Flexible Executive Master in Business Administration
Råvarebygningen, Porcelænshaven 22 · DK-2000 Frederiksberg · Tel. + 45 38 15 60 00 · mba@mba.dk
styrelsen viser, at kun ganske få unge
tager hele deres ingeniøruddannelse
uden for landets grænser. Og det
ærgrer Sarah Gade Hansen, konsu­
lent i DI.
»Det er uheldigt, at så få ingeniører
tager deres uddannelse i udlandet.
Danske virksomheder har brug for
medarbejdere med kulturelle kom­
petencer og kontakter til udenland­
ske videnmiljøer, hvis vi vil sikre os
en plads i den globale konkurrence,«
siger hun.
Kun 4 procent af de unge, der tager
en bachelor eller kandidatgrad i ud­
landet, læser til ingeniør, mens om­
At han som 26-årig skulle spankule­
re hjemmevant rundt på det verdens­
kendte engelske universitet, lå ellers
ikke umiddelbart i kortene, da han
med en gennemsnitlig dansk studen­
tereksamen og en forkærlighed for at
spille guitar søgte ind på det rytmi­
ske konservatorium som lydtekniker.
»Jeg søgte til England mest som en
flugt, fordi jeg fik afslag fra konserva­
toriet og trængte til at føle, at jeg hav­
de kontrol over mit eget liv. Jeg tænk­
te ikke så meget over det. Jeg skulle
bare væk,« fortæller han.
Jens Nyby Christensen googlede
sig frem til, at universitetet i South­
ampton havde et af verdens bedste
institutter for akustik. Herfra tog
han de første skridt mod Cambridge
og gjorde sig samtidig sine første er­
faringer med det engelske uddannel­
sessystem. Et system, der er kendt for
sin konservative tilgang, men som al­
ligevel overraskede ham. For selv om­
der ikke var noget, der hed gruppe­
arbejde, og selv om der var langt min­
dre fleksibilitet end på danske uni­
versiteter, var de studerendes velbe­
findende i højsædet fra første dag.
Jens Nyby Christensen sprang
direkte fra bachelor til ph.d. i Cambridge, som han
betegner som
Englands svar på
Silicon Valley – en
smeltedigel af forskere og iværksættere fra hele
verden. Privatfoto
Ingeniøren · 1. sektion · 12. august 2011
135
nye
job
BASF Kemiingeniør
Dansk Teknologi Udviklingsingeniør
Dong Energy Senior Contract Manager
Skatteministeriet SAP-medarbejder
DTU Professor
Statens Byggeforskningsinstitut Byggeforskere
Vejdirektoratet Anlægskoordinator
Aarhus Universitet Akademiker
Vordingborg Kommune Vej- og Trafikchef
21
FLERE JOB PÅ SIDE 24,
PÅ JOBFINDER.DK
OG PÅ VERSION2.DK
er hjemmefødninge
kring 20 procent studerer økonomi.
Og selv om tallene ikke er korrigeret
for, hvor mange unge der generelt er
interesseret i at læse til ingeniør, er
det kendt viden, at ingeniørstuderen­
de generelt er mindre tilbøjelige til at
søge mod udlandet end andre unge,
fortæller kontorchef i Styrelsen for
International Uddannelse, Lia Leff­
land.
»Når vi ser på de kortere udlands­
ophold ved vi, at ingeniørstuderende
rejser mindre ud end andre grupper.
Det er ærgerligt, når man tager i be­
tragtning, at netop de tekniske og na­
turvidenskabelige fagområder er in­
ternationale i deres substans. Natur­
lovene varierer jo ikke fra land til
land, hvilket gør en international
ingeniøruddannelse yderst brugbar
på tværs af grænserne,« siger Lia
Leffland.
Hun peger desuden på, at ingeniø­
rer ofte finder beskæftigelse i virk­
somheder med væsentlige interna­
tionale kontakter. Derfor ville de
ingeniørstuderende få relevante
kompetencer ved at rejse ud.
De nyeste tal opgjort specifikt på
ingeniører stammer fra 2008-09, og
da var 117 unge i gang med at tage en
hel ingeniøruddannelse i udlandet.
Tendensen har dog ikke ændret sig
mærkbart de senere år, også selv om
det er blevet muligt at få offentligt til­
skud til studieafgifter i udlandet gen­
nem et udlandsstipendium, påpeger
Lia Leffland.
Fagligheden i højsædet
Ifølge Elizabeth Tromer, chef for In­
ternationalt Samarbejde ved DTU,
hænger de ingeniørstuderendes be­
grænsede mobilitet sammen med, at
de ikke søger mod udlandet bare for
den kulturelle oplevelses skyld. De
har fagligheden i højsædet.
»DTU ligger højt på den internatio­
nale ranking-liste, og vi anbefaler de
studerende at læse her og kombinere
med et kort ophold på vores partner­
universiteter, hvor vi ved, at faglighe­
den er i orden. Derfor er vi ikke sær­
lig aktive i at sende dem af sted på en
hel uddannelse. Også fordi vi mang­
ler dokumentation og kan være be­
kymrede for, om de kan få job, når de
kommer hjem – eller om det er for
uoverskueligt for de danske virksom­
heder at sætte sig ind i de udenland­
ske uddannelsesretninger,« forklarer
hun.
Men det afviser Sarah Gade Han­
sen fra DI, der peger på, at der i de se­
Jeg kunne nemt se mig selv
som forsker i en stor amerikansk virksomhed eller måske i Kina. Danmark bliver
det nok ikke.
Jens Nyby Christensen
melse for kulturelle forskelle, der vil
være guld værd i min senere karrie­
re,« siger Jens Nyby Christensen.
Lever i en boble
I modsætning til Danmark begynder
de studerende i England på universi­
tetet allerede som 17-18-årige. De sø­
ger mod de mest anerkendte univer­
siteter, og det betyder, at de ofte flyt­
ter langt væk hjemmefra og begyn­
der et helt nyt liv.
»Der er en udpræget højskolestem­
ning på et engelsk universitet. Det er
som at leve i en boble, hvor man i
princippet ikke behøver forlade cam­
pus, da der er alt fra tandlæger til fri­
sører. Det er en dejlig overskuelig
verden, når man kommer som uden­
landsk studerende.«
Allerede i løbet af sin bachelor blev
Jens Nyby Christensen opfordret til
at gå forskningsvejen. Professorerne
havde spottet et spirende talent, og
nere år er blevet større åbenhed i er­
hvervslivet over for at rekruttere fra
udlandet, og navnlig de store danske
virksomheder har et godt kendskab
til udenlandske uddannelser.
»Som studerende i udlandet er
kontakten til danske arbejdspladser
ofte begrænset. De studerende kan
kompensere for det ved at få studie­
job i danske virksomheder i udlandet
og ad den vej opbygge et netværk, de
kan trække på i jobsammenhæng,«
siger Sarah Gade Hansen. j
han blev forskningsassistent og ud­
gav sin første videnskabelige publika­
tion. I England er det stadig muligt
for særligt talentfulde at gå direkte
fra bachelor til ph.d.-studerende, og
Jens Nyby Christensen blev tilbudt
en ph.d. på universitetet i Southamp­
ton. Han besluttede sig dog for at sø­
ge en ph.d. på Cambridge og blev til
sin store overraskelse optaget.
»Jeg havde ikke forestillet mig, at
jeg skulle ende her, men det er et fan­
tastisk sted som forsker. Det er Eng­
lands svar på Silicon Valley med en
masse inspirerende opstartsvirk­
somheder,« fortæller han.
Selv har han to patenter undervejs
og har sammen med kolleger fra uni­
versitetet etableret en mindre virk­
somhed.
I forsommeren modtog han første­
pladsen i en konkurrence udskrevet
af EPCRS (Engineering and Physical
Sciences Research Council), der er
Englands største offentlige forsk­
ningsråd for ingeniør og fysiske vi­
denskaber. Og i løbet af næste år ven­
ter han at lægge sidste hånd på
ph.d.en. Derefter venter verden.
»Jeg kunne nemt se mig selv som
forsker i en stor amerikansk virk­
somhed eller måske i Kina. Danmark
bliver det nok ikke, nu hvor jeg efter­
hånden føler mig mere hjemme, når
jeg er ude,« siger Jens Nyby Christen­
sen. j
Kurser for
Yngre Kandidater
Alle nye studerende blev tildelt en
personlig tutor, som ikke bare var en
faglig, men også personlig sparrings­
partner. Og deres dør stod altid åben,
husker Jens Nyby Christensen.
»Tutorerne interesserer sig for alt.
Lige fra om man er generet af larm
på kollegiet til, om man har penge
nok eller hjemve. Jeg talte endda med
min tutor, da en god ven blev dræbt i
Danmark. Det var meget trygt og
gjorde, at jeg hurtigt fandt mig godt
til rette,« forklarer han.
Akustik som passion
På grund af Jens Nyby Christensens
middelmådige studentereksamen
vurderede professorerne på South­
ampton University, at han skulle tage
et foundation-år for blandt andet at få
den matematiske terminologi på
plads. Da de selvsamme professorer
få år efter overrakte ham bachelor­
beviset, var det med den højeste ka­
rakter på instituttet. På trods af sprog­
forskelle og et højt fagligt niveau har
han ikke haft svært ved at klare sig i
det engelske system. Tværtimod.
»Fra første semester koncentrerede
vi os udelukkende om det, der altid
har været min store passion – aku­
stik. Og det afspejlede sig i karak­
tererne. Jeg beskæftigede mig ude­
lukkende med det, jeg brændte for,
og på et højt fagligt niveau. En så
målrettet uddannelse kunne jeg ikke
have fået i Danmark,« siger Jens
Nyby Christensen.
Samtidig tilbød det engelske uni­
versitet et internationalt studenter­
miljø, der hurtigt lærte den danske
studerende at begå sig på en flerkul­
turel scene. Med flere asiatiske med­
studerende fik han mulighed for at
stifte bekendtskab med en kultur,
hvor det at få andre til at tabe ansigt
er den største synd af alle.
»Selv om en kineser ved, at han er
dine faglige overmand, vil han tøve
med at bruge det i en diskussion.
Den form for kulturel viden kan man
ikke læse sig til, den skal erfares. Ef­
ter så mange år mellem andre natio­
naliteter har jeg fået en god fornem­
Kurserne er for kandidater, som er dimitteret siden
januar 2004. Kurserne holdes over hele landet.
Kursustitlerne er Det konstruktive møde, Excel seminar
– Spar tid i Excel 2007-2010, Flow – Engagementet og
det gode livs psykologi, Forretningsforståelse, Grundlæggende Projektstyring, Gør tiderne bedre, Har du en
leder i maven, Intro til coaching, Intro til forhandling,
Kommunikation mennesker imellem, Kreativ tænkning
og idéudvikling, Nytænkning på ”Den Kreative Platform”,
Personlig formidling, Personligt lederskab – kunsten at
holde fokus! Projektlederen, Projektstyring med
Microsoft Project 2010, Præsentationsteknik med Power
og Pointe, Salgsingeniør – er det noget for mig, Skriv klart
med journalistiske værktøjer samt Test, type og talent.
Læse mere om de enkelte kurser og tilmeld dig på
www.ief.dk
22
Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 · Annonce
Frivilligt fagligt arbejde
styrker jobmuligheder
Unge ingeniører har det sjovt – og ruster sig til arbejdsmarkedet – og som bestyrelsesmedlemmer
i IDAs fagtekniske selskab YFF
der, der er vores fremtidige arbejds­
pladser,” forklarer Marie Louise Olin
om baggrunden for arrangementets
tilblivelse.
Og selv om arrangementet ikke
skulle give Marie Louise Olin et job
efter endt studietid, har hun og de
andre bestyrelsesmedlemmer i YFF
fat i den rigtige ende i forhold til
konkurrencen om at lande det første
job.
Af Karen Witt Olsen
KOLOFON:
IDAvisen er
medlemsinforma­
tion fra Ingeniør­
foreningen, IDA,
og siderne redige­
res af IDAs kom­
munikationsafde­
ling.
Holdninger og
synspunkter teg­
ner foreningens
politik og har
ingen sammen­
hæng med bladet
Ingeniøren i øvrigt.
Ingeniøren er
meningsmæssigt
uafhængigt af IDA.
Redaktør:
Johs Krarup
jkr@ida.dk
Kalvebod
Brygge 31­33,
1780 Kbh. V
Marie Louise Olin er 32 år, tek­sam
studerende på RUC ­ og nyslået ar­
rangør og mødeleder af et succes­
fuldt fagligt arrangement i IDA.
Som bestyrelsesmedlem i Yngre
Fagligt Forum (YFF) stod hun 7. juni
for gå­hjem­arrangementet ’Et bud
på fremtidens arbejdspladser inden­
for energiområdet’. Oplægholderne
var hentet fra bl.a. Energistyrelsen,
vindmølleindustrien, fjernvarmesel­
skaberne og rådgiverne. 45 ud af 50
pladser var besat af primært stude­
rende, og alt forløb efter planen.
”Jeg bød velkommen, startede po­
werpoint via min computer, sørgede
for at holde talernes og spørgernes
tid – også selv om det betød, at jeg
måtte afbryde en vicedirektør – og
rundede af til sidst. Jeg havde været
så nervøs inden, tænk hvis der ville
være dårlig stemning og ingen
spørgsmål til oplægsholderne. Jeg
havde sågar forberedt nogle nød­
spørgsmål, men det var slet ikke
nødvendigt. Stemningen var rigtig
god og afslappet – RUC­agtig – og
der blev snakket og hygget i pau­
sen,” fortæller Marie Louise Olin.
Jobmuligheder
Yngre Fagligt Forum (YFF) er Ingeni­
ørforeningens ’yngste’ fagtekniske
selskab – bare et halvt år gammelt
og med 10 bestyrelsesmedlemmer,
der alle er studerende eller nyud­
dannede. YFF har foreløbig arrange­
ret bl.a. ph.d.­slam og gå­hjem­mø­
det om jobmuligheder i energisekto­
ren.
”Jeg er selv snart færdig med at
læse og ville dels gerne vide, hvad
der rører sig ude i felten og samtidig
måske skabe kontakt til nogle af de
offentlige institutioner og virksomhe­
Sat i spil
COWI A/S er en af landets store afta­
gere af nyuddannede ingeniører. En
opslået stilling hos rådgiveren kan
sagtens tiltrække flere hundrede an­
søgere, og så ser arbejdsgiveren på,
hvad en ung ansøger også kan, for­
tæller HR­chef for COWI i Danmark.
”Selvfølgelig ser vi allerførst på, om
en jobansøger har den relevante fag­
lighed. Men dernæst handler det om,
om ansøgeren har vist, at han eller
hun har nogle personlige kvalifikatio­
ner. I COWI er vi kritisk afhængige af,
at medarbejderne kan kommunikere
og samarbejde – i afdelingen, på
tværs af faggrænser og med kunder.
Og vi har ikke ’råd til’ at lære folk op
i det. De ansøgere, der har lavet fx
frivilligt fagligt arbejde eller andet,
hvor de har sat sig selv i spil ­ taget
initiativ og ansvar – har en fordel, for
vi kan se, at det kan de allerede,” si­
ger HR­chef i COWI Helle Rasmussen
Marie Louise Olin havde lidt kriller i maven første gang, hun skulle være mødeleder ved et arrangement i YFF. (Foto: Sif Meincke)
SYNSPUNKT
Af Frida Frost, formand
for Ingeniørforeningen
Alle kan glæde sig over, at der i år starter
flere unge på ingeniøruddannelserne og
de øvrige tekniske, naturvidenskabelig
uddannelser end de seneste 20 år – i alt
næsten 9.000 unge. Det en stigning på 50
pct. på 5 år. Det er godt, men endnu ikke
godt nok. Og det er virkningen af, at et
stigende antal unge går efter en spændende karriere med gode udsigter til job på et
globaliseret arbejdsmarked. Det er godt,
men der er behov for, at endnu flere unge
vælger den vej.
Samtidig er det virkningen af, at uddannelsesinstitutionerne har fundet plads
til at optage flere studerende. Det er naturligvis i sig selv godt, men igen: Der er
behov for endnu flere pladser.
Det er en meget vigtig forudsætning for
fremtidens vækst og velfærd i Danmark,
Godt uden
at være nok
at vi har tilstrækkeligt mange højtuddannede indenfor de tekniske og naturvidenskabelige fag. Virksomhederne og dermed
hele samfundet har stigende behov for at
udvikle nye løsninger på vore mange udfordringer. Hvis virksomhederne ikke her
i landet kan få tilstrækkeligt mange medarbejdere med tilstrækkelig gode uddannelser, finder de naturligvis andre lande
til innovation og produktion.
Universiteterne har på opfordring fra
Videnskabsministeren oprettet flere pladser i de tekniske, naturvidenskabelige fag.
Men der skal endnu mere til, hvis vi for
alvor skal forebygge den mangel på arbejdskraft inden for ingeniørfaget, som
venter forude. Ingeniørforeningens egne
fremskrivninger viser, at Danmark i 2020
vil mangle 13.500 ingeniører. Det tal kan
vi formentlig justere en anelse ned – men
heller ikke mere end en anelse.
Der er behov for, at uddannelserne bliver styrket, så vi fortsat her i landet kan
konkurrere med fx Indien og Kina om ingeniørers evne til innovation og fornyelse
på et tilstrækkeligt højt teknisk, naturvidenskabeligt niveau.
For selv om vi på mange måder anstrenger os for at tiltrække højtuddannede fra hele verden med de eftertragtede
uddannelser, skal vi jo huske på, at vi som
ingeniører og cand. scient.’er allerede har
hele verden som arbejdsplads. Den tendens vil være stigende, så vore uddannelsestilbud skal hele tiden være helt i top. Vi
har ingen laurbær at hvile på.
Kriller i maven
Som en opfølgning på mødet mel­
lem energisektoren og de studeren­
de, vil Marie Louise Olin arrangere
en ’Tour de Jylland’ med busbesøg
hos forskellige energivirksomheder
til efteråret.
”Som studerende sidder man ofte
enten til forelæsning eller timevis
alene foran computeren. At få lov til
at lave arrangementer helt efter eget
hoved sammen med andre unge er
virkelig sjovt. Selvfølgelig har man
kriller i maven første gang, man skal
lave budget, organisere lokaler, boo­
ke oplægsholdere osv. Og endnu
mere kriller når man så står deroppe
som mødeleder foran et lokale fyldt
med kollegaer ­ og chefer og direktø­
rer ’fra virkeligheden’. Men samtidig
fantastisk og for mig en gulerod, der
hjælper mig igennem sure tider på
studiet,” siger Marie Louise Olin.
j Marie Louise Olin
j 32 år
j Studerende på RUC, teknologisk samfundsvi­
denskabelig linje, 9. semester
j Bestyrelsesmedlem i Yngre Fagligt Forum
(YFF) siden februar 2011
j Arrangør af og mødeleder på ’Et bud på frem­
tidens arbejdspladser indenfor energiområdet’
i juni
j Drømmer om et job i energisektoren
j YFF
j Yngre Fagligt Forum
j IDAs fagtekniske netværk for studerende og
nyuddannede
j Planlægger bl.a. faldskærmsudspring og geo
catching til efteråret
Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011 · Annonce
SERIE
Afsted for at hjælpe
Organisationen Ingeniører
Uden Grænser (IUG) sender ingeniører og andet teknisk personale til udlandet for at hjæl-
NOTER
pe efter naturkatastrofer og krige - eller hvis en fattig landsby
ikke selv kan lægge fx vand og
el ind i en nye skole. Arbejdet
er frivilligt og ulønnet. IDAvisen
præsenterer en serie portrætter med de, der har været af
sted og de, der er ude
Tag over hovedet
Susanne Andersen bruger ferier og afspadsering på at bygge bl.a. nødhuse i Haiti.
Det frivillige arbejde for IUG giver bygningsingeniøren unikke oplevelser med hjem
- og hun er klar til at tage afsted igen
Af Karen Witt Olsen
Da Susanne Andersen
sidste år landede i Haiti
for at bygge nødhuse til
de overlevende efter jordskælvet, troede hun, at
hun var forberedt på de
voldsomme ødelæggelser.
”Der havde jo været vist
mange billeder i tv, men
virkeligheden i Carrefour den forstad til Port Au
Prince vi skulle arbejde i var meget værre, end jeg
havde troet. Overalt kunne man se smadrede
bygninger, biler, køleskabe, møbler og tv - tidligere hjem fuldstændigt maste. Alt var styrtet sammen. De døde var fjernet,
men der var mur- og betonbrokker i store bjerge
op i mandshøjde. Det var
voldsomt - total ødelæggelse og i starten svært at
abstrahere fra,” fortæller
hun.
Fart på byggeriet
Susanne Andersens job i
Haiti var at assistere
Dansk Folkehjælp med at
organisere byggeriet af
nødhuse – såkaldte temporary shelters. Da bygningsingeniøren ankom i
maj 2010 blev der bygget
6 huse om ugen. Da hun
tog retur til Danmark 6
uger senere, var frekvensen oppe på 40 om ugen.
”Vi oprettede 12 team.
Det var lidt som at organisere en byggeplads i
Danmark – få struktur på
indkøb af materialer, hvor
23
de skulle hen, hvem der
skulle bygge og i hvilken
rækkefølge. Der var ikke
andre NGO’er i området,
men i samarbejde med
en lokal ansat ingeniør fik
vi lavet arbejdsplaner og
ugearbejdssedler på A4ark og slået dem op på
væggen, så alle vidste,
hvad de skulle.”
Bygningsingeniøren fortæller, at de lokale indbyggere i Carrefour, var
begyndt at rydde op og
skovle mur- og betonbrokker up på vejen. Selv
om 30 mand en dag ryddede en vej og kørte væk
med murbrokkerne, var
den allerede fyldt igen
næste dag, så der var nok
at tage fat på.
”Dansk Folkehjælp havde omkring 60 ansatte,
som alle havde haft job
og hjem før jordskælvet,
men nu havde mistet alt.
Det var en stor glæde at
se deres stolthed over nu
at kunne hjælpe deres
naboer lidt nærmere en
normal hverdag,” siger
Susanne Andersen.
Arbejdstiden i Haiti var
fra tidlig morgen til mørkets frembrud hver dag i
bagende varme. Bygningsingeniøren kan ikke
huske temperaturen –
blot at hun var gemmeblødt af sved fra morgen
til aften.
Aktiv fritid
Susanne Andersen har
været medlem af IUG siden 2008. Oprindeligt for
Susanne Andersen
31 år
Bor i Odense
Udd. diplomingeniør (byg) fra
IHA 2003
Tekniske uddannelser
populære som aldrig før
Årets optag på de videregående uddannelser viser, at de unge ønsker en
spændende karriere med
gode jobudsigter inden
for tekniske, naturvidenskabelige uddannelser.
På civilingeniøruddannelserne er der i år optaget 1.767 unge, og det er
14 pct. flere end for et år
siden. På diplomingeniøruddannelserne er der i år
optaget 2.097 unge, det
er en stigning på 5 pct.
På de teknisk, naturvidenskabelige scient.-uddannelser er der i år op taget
4.902 unge, og det er en
stigning på 16 pct.
Til sammenligning blev
der i år optaget i 57.487
på de videregående uddannelser, og det er en
stigning på 9 pct. i forhold til 2010. På de korte
videregående uddannelser er der optaget 9.156
unge, på de mellemlange
22.208 unge og på de
lange 26.123 unge.
Blandt alle 57.487 optagne er 3,1 pct. er optaget til civilingeniør, 3,6
pct. optaget til diplomingeniør og 8,5 pct. optaget
som stud. scient. Sammenlagt bliver det til lidt
over 15 pct. optaget på
de teknisk, naturvidenskabelige uddannelser.
Udd. civilingeniør (byg) fra DTU
2005
Broingeniør i afdelingen Operati-
on Management and Systems,
COWI
Tidl. ingeniør i Grontmij
Medlem af IUG siden 2008
Udsendt til Liberia 2009 samt
Haiti og Liberia 2010
at støtte en god sag, men
så kom der et jobopslag
på reparation af broer og
veje i Liberia i Vestafrika i
2009, og bygningsingeniøren tænkte – det er lige
mig.
”Projektet var i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og gik ud på
at assistere med at reparere og genetablere grusveje og broer ude i
bushen. Uden dem kan
folk jo ikke komme af
med deres varer eller få
medicin ind.”
I alt har Susanne Andersen været afsted for
IUG 3 gange. I sin fritid.
”Jeg har brugt ferie, afspadseret, flekset og
holdt orlov uden løn. De
mennesker, man møder,
og de oplevelser, man får
med hjem, er det hele
værd. Når man fx har givet 100 familier tag over
hovedet, er det et meget
synligt bevis på, at man
har udrettet noget ,” siger
hun.
Kulturnat i Ingeniørhuset
Byens største modeljernbane og universets
grundlove er blot 2 af tilbuddene i Ingeniørhuset
på Kalvebod Brygge i København, når der er kulturnat fredag 14. oktober.
Universets grundlov forklares af professor i højenergifysik Holger Bech
Nielsen.
På kulturnatten i Ingeniørhuset kommer dertil
bl.a. Danfoss Universe,
prøvetur på Segway, måling af dit golfslag, klimavenlig madlavning og en
vaskeægte humanoid og
dens alter ego. Det er
muligt at starte kulturnatten IDAs restaurant.
Hele programmet, der
bliver løbende opdateret,
kan ses på ida.dk/kulturnat.
Årets Agnes og Betzy-pris
Hvilken ingeniør skal
hædres med Agnes og
Betzy-prisen for 2011?
Prisen er opkaldt efter
Danmarks første kvindelige ingeniører, Agnes Nielsen og Betzy Meyer, der
dimitterede fra Polyteknisk Læreanstalt i januar
1897.
Formålet med prisen er
at hædre en ingeniør, der
har gjort sig bemærket
inden for mindst et af føl-
gende områder: Synliggørelse af kvinder i ingeniørfaget, fremme ligestillingen inden for ingeniørfaget eller en kvinde, der
har gjort noget bemærkelsesværdigt i eller for
ingeniørfaget.
Prisen forventes uddelt
i uge 47, og med prisen
følger et rejselegat på
25.000 kroner. Man kan
ikke søge prisen, men alle
kan komme med indstil-
linger til, hvem der skal
hædres på denne måde.
Indstillingerne skal være
Ingeniørforeningen i
hænde seneste onsdag
31. august 2011 kl. 12 –
gerne på mail til lf@ida.
dk.
Se mere om prisen på
ida.dk > Om IDA > Politisk Opbygning > Agnes
og Betzy-prisen.
Er byens bedste leder
medlem af IDA?
Susanne Andersens var i Haiti for at assistere byggeriet af nødhuse.
Byens bedste ledere skal
igen i år findes inden for
tre kategorier. Og hver af
vinderne kan se frem til
en præmie på 50.000
kroner. Center for Offentlige Kompetenceudvikling
(COK) står for Den Kommunale Lederpris i samarbejde med Ingeniørforeningen, DJØF og de øvrige faglige organisationer,
der har medlemmer ansat i den kommunale
sektor.
De tre kategorier, hvor
der skal findes en leder i
hver, er bedste kommunale topchef, bedste
kommunale fagchef/afdelingsleder og bedste leder
af en kommunal institution.
På lederprisen.dk kan
man indstille sin leder.
Hvis man foretrækker at
blive ringet op, kan man
sende en sms med teksten ”COK lederpris” til
1272, hvorefter man bli-
ver ringet. Har man en
god chef, man synes bør
med i udvælgelsen, skal
indstillingen ske inde 26.
august 2011.
24
Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011
LEDIGE STILLINGER
Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen:
Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00
Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00.
Kontakt:
Thomas E. Hansen
Stefan Djokic
Gyrithe Hasbak
Byggeforskere
til Hørsholm
Statens Byggeforskningsinstitut i Hørsholm søger forskere
inden for byggeri og sundhed:
–
–
–
–
Annoncecentret:
Karin Pagh
Janne Lærkedahl
3326 5358
3326 5391
3326 5383
3326 5387
3326 5319
Lars Schiøtt Sørensen
Seniorforsker, civ.ing., ph.d.
Speciale: Brandsikkerhed i bygninger.
Ansat hos SBi fra 2011. Sideløbende
tilknyttet Danish Fire Laboratories.
Tidligere ansat hos Det Norske Veritas,
Danmarks Tekniske Universitet, Birk & Boe
A/S, Frandsen og Søndergaard A/S samt
Studstrup og Østgaard K/S.
Konstruktion og sikkerhed
Bygningsfysik
Bygningsakustik
Indeklima og luftkvalitet
Du har formentlig en uddannelse som bygningsingeniør og
en ph.d.-grad eller andre kvalifikationer på tilsvarende niveau
inden for et eller flere af de nævnte forskningsområder.
Stillingerne indebærer betydelige muligheder for at påvirke
forholdene i byggesektoren, bl.a. gennem forskningsbaseret
rådgivning af myndighederne, formidling samt erhvervssamarbejder om innovation. Der vil endvidere være mulighed for
at undervise på universitetsniveau, bl.a. ved vejledning af
ph.d.-studerende, forelæsninger mm.
Vi sørger for hjemkaldelse af
materi­aler, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a.
Fax: 3326 5303
E-mail: stillinger@ing.dk
Internet: www.ing.dk/annoncer
Læs mere på od
ense.dk/job
Projektchef til
letbanen i Odense
Har du pionerånd? Vil du gøre en synlig forskel?
Kan du lede med naturlig autoritet?
Vi søger en projektchef til etablering af letbanen i
Odense som:
• kan styre projektet fra analyse til etablering
• kan opbygge netværk til en bred målgruppe
• er helhedsorienteret fra tekniske løsninger til byudvikling
Har du mod og evner? -Så hører vi gerne fra dig!
Læs mere på www.odense.dk/job eller kontakt
chef for Bystrategisk Stab Anne Velling Christiansen
telefon 63 75 05 90
Læs mere om stillingerne på sbi.dk/job. Du er også velkommen til at kontakte forskningschef Niels-Jørgen Aagaard for
yderligere oplysninger (nja@sbi.dk eller telefon 9940 2385).
Vi skal modtage din ansøgning senest 29. august 2011
gennem ansøgningsformularen på stillinger.aau.dk.
Maskiningeniør til spændende udviklingsprojekter inden for procesautomation
Drømmer du om at udvikle avancerede elektromekaniske komponenter i verdensklasse?
Så har PROCES-DATA A/S brug for dig og dine evner som maskiningeniør til udvikling, optimering og effektivisering af nye og eksisterende produkter.
Vi er i øjeblikket i gang med adskillige spændende projekter, der kombinerer elektronik, mekanik og software. Derfor har vi behov for en kreativt tænkende person, der
kan skabe problemløsning ud fra innovative løsningsmetoder.
Dine arbejdsopgaver:
Nuværende tværfaglige projekter, hvor du kan bidrage med dine kompetencer:
Sanitære pakningsløsning til flowmåler.
Udvikle nye former for sandblæsningsudstyr.
Optimering af flowmålere.
Ny modulserie til industrien.
Din profil:
Du har en uddannelse som maskiningeniør og har erfaring inden for flere af
følgende områder:
3D CAD / CAM systemer og gerne SolidWorks / CAMWorks.
Design/konstruktion af emner til sprøjtestøbning.
Erfaring inden for FEM-analyse, styrke/flowberegning. Gerne SolidWorks Simulation.
Kan udarbejde specifikationer og detailtegninger.
Kan udføre egen dokumentation på projekter.
Kan begå dig på et værksted.
Desuden er det også vigtigt at du:
Kan udtrykke dig på engelsk i tale og skrift.
Er selvkørende, men samtidig fungerer i et team.
Er energisk, engageret og har en ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde.
Kan lide at have travlt og kan bevare overblikket i pressede situationer.
Vi tilbyder:
Et udfordrende job blandt kompetente og motiverede kollegaer.
Arbejde i et højteknologisk og velfunderet firma med attraktiv løn.
Godt arbejdsklima og uformel omgangstone.
God frokostordning, motionsklub og mange sociale arrangementer.
PROCES-DATA A/S:
PROCES-DATA A/S udvikler og producerer komplekse elektroniske komponenter og
er førende inden for processtyring, flowmåling og fieldbusteknologi.
Virksomheden er etableret for over 30 år siden og er bredt repræsenteret i adskillige industrier såsom: Marine og offshoreindustri, mejerier / bryggerier, landbrug,
dambrug, betonproduktion og detailhandel.
PROCES-DATA A/S udgør 55 specialiserede medarbejdere, der med en gennemsnitlig anciennitet på 12 år har opbygget en stor erfaring og er i besiddelse af en høj
faglig viden. Vores ressourcestærke kompetencer er opbygget ud fra en stærk forankret kvalitetsbevidsthed og innovation i virksomheden.
Kontakt os:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Irene Christoffersen på telefon 87 200 310. Stillingen kan tiltrædes 1. september 2011, men vi er
fleksible i forhold til opstart.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk til
vores HR-afdeling: Irene Christoffersen hr-department@proces-data.com senest
01.08.2011. Mærk din ansøgning: ”Maskiningeniør”.
Se mere om PROCES-DATA A/S på www.proces-data.com
Navervej 8-10 - 8600 Silkeborg - 87 200 300 - www.proces-data.com
success loves personality
Udforsk de forskellige karrieremuligheder hos verdens førende kemivirksomhed www.basf.dk
BASF A/S Production Site Ballerup, har gennem årene ved konstant innovation udviklet en proces, som er helt unik. Vi er specialiseret
i mikroindkapslede formuleringer af vitaminer, carotenoider, flerumættede fedtsyrer, aroma- og farve-stoffer. Vore produkter anvendes
hovedsagelig til fødevare-, drikkevare- og medicinalindustrien. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere i Ballerup.
Kemiingeniør til Udviklingsafdelingen
Jobbet
Med reference til lederen af vores udviklingsafdeling vil dine primære ansvarsområder være:
Din profil
Du er uddannet kemiingeniør eller tilsvarende,
og har en god teknisk forståelse.
Du har erfaring fra et lignende job og kendskab
til emul-gerings-, spray-, tørre- og pulver-fremstillingsprocesser.
Kendskab til GMP vil være en fordel.
• Ansvarlig for procesdelen i
tværorganisatoriske projekter
• Planlægning og gennemførelse af forsøg i
laboratorie- og pilotskala
• Deltagelse i indkøring og validering af nye
produkter i produktionsskala
• Troubleshooting af processer og produkter
• Bidrage til fornyelse og vedligeholdelse af
vores viden inden for mikroindkapsling
Du er god til engelsk, da jobbet indeholder
nogen kontakt til udlandet.
Vores dagligdag er præget af et åbent og
uformelt arbejdsmiljø, hvor arbejdsopgaverne
gennemføres i mindre teams med en høj grad
af uddelegering.
Vi tilbyder
En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk miljø med gode karriere- og udviklingsmuligheder i en global koncern.
Endvidere tilbyder vi en arbejdsplads med engagerede kolleger, gode arbejdsvilkår, pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning og
meget mere.
Vi ligger lige ved S-togsstationen Malmparken og
tæt på motorvej.
Adresse:
Malmparken 5, Ballerup
Start:
Snarest mulig
Kontrakt type: Fuld tid, fast stilling
• Afrapportering og dokumentation
Ansøgning
Send din ansøgning med baggrund og kvalifikationer senest den 19. september 2011 til HR-Denmark@basf.com
eller søg online via vores hjemmeside www.basf.dk
Om BASF
BASF er verdens førende kemiske virksomhed: The Chemical Company. Vores portefølje spænder fra kemikalier, plast, performance-produkter
og landbrugsprodukter til olie og gas. Som en pålidelig partner skaber BASF kemi til at hjælpe vore kunder i stort set alle brancher til at være
mere vellykket. Med højværdiprodukter og intelligente løsninger, spiller BASF en vigtig rolle i at finde svar på globale udfordringer såsom klimabeskyttelse, energieffektivitet, ernæring og mobilitet. BASF koncernen havde en omsætning på mere end € 63 milliarder i 2010 og havde
cirka 109.000 medarbejdere ved udgangen af året. Yderligere information om BASF kan findes på internettet på www.basf.com
Udviklingsingeniør til banebrydende
miljøteknologiske systemer
BLUNOX SCR Systemer – Røggas rensning for et rent miljø
DANSK TEKNOLOGI og
BLUNOX SCR Systemer
DANSK TEKNOLOGI er en ledende
produktudviklingspartner for mange af
verdens førende virksomheder. Mere
end 850 projekter er gennemført med
stor succes siden start i 1982.
Ud af dette udviklingsmiljø er vokset
vores eget produkt, de patenterede
BLUNOX SCR systemer. Baseret på
innovativ doserings- og katalysatorteknologi renser BLUNOX SCR motorers udstødning for giftige NOx gasser. Vores nuværende markedsfokus er
på store motorer til skibe og stationære
kraftværker. Vi har allerede en anseelig
installeret base og forudser stor efterspørgsel i takt med øget lovgivning for
NOx emissioner.
Dine primære opgaver
•
•
•
Udvikling af vores BLUNOX produktportefølje og dets relaterede systemer.
Etablere produktionsgrundlag i forbindelse med afvikling af løbende projekter.
Sparringspartner for dine service- og installationskolleger - sikre optimal drift.
Dinekvalifikationerogpersonligeegenskaber
•
•
•
Du er uddannet maskiningeniør og har gerne 3-10 års erfaring.
Du har erfaring og kompetence indenfor konstruktion af industriprodukter
gerne med anvendelse af Pro/Engineer.
Duharudprægetflairforteknik,erpraktiskanlagtogharteorieniorden.Du
arbejder systematisk og veksler mellem sund fornuft og avancerede metoder.
Detfascinererdigatfindeenkleløsningerpåkompliceredeproblemer.
DANSK TEKNOLOGI kan tilbyde dig
Enestående muligheder for arbejdsglæde og personlig udvikling gennem spændende
videreudvikling af vores SCR systemer, gennem teamwork med yderst kompetente
kolleger og gennem samspil med spændende kunder og leverandører. Du tilbydes
en attraktiv løn, en velfungerende arbejdsplads, et dynamisk samarbejdsklima i en
virksomhed i vækst og naturskønne omgivelser.
Mener du, at vi passer sammen, og har du lyst til at tage udfordringen op, vil vi
gerne høre fra dig. Send din ansøgning til DANSK TEKNOLOGI via email eller post.
DANSK TEKNOLOGI
Østre Teglværksvej 24
3450 Allerød
+45 4813 5000
dt@dansk-teknologi.dk
www.dansk-teknologi.dk
26
Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011
ANLÆGSKOORDINATOR
>>> til Vejdirektoratets store
motorvejsentrepriser på Sjælland
Entreprenørafdelingen
Leder af entreprenørafdelingen
Har du lyst og engagement til at skabe udvikling og
resultater i en afdeling med ca. 90 medarbejdere?
Der søges en leder, der kan udvikle Entreprenørafdelingen, så den også fremover kan levere konkurrencedygtige ydelser af høj kvalitet inden for blandt andet:
• Drift af grønne områder, parker, pladser, kommunale skove og strande,
• Drift og vedligeholdelse af cykelstier, fortove,
pladser, grøfter og rabatter,
• Reparation af belægninger samt vintertjeneste.
Entreprenørafdelingen er inde i en spændende
udvikling, hvor der fremover vil være et Bestiller og
Udførerforhold mellem Entreprenørafdelingen og
resten af Skanderborg Kommune.
Læs mere på www.skanderborg.dk
Frist: 29. august.
Vejdirektoratet har for øjeblikket den mest omfattende
anlægsprojektportefølje i virksomhedens historie med
en omsætning på ca. kr. 3,5 mia. årligt og arbejder på
nogle af Danmarks største og mest spændende infrastrukturprojekter. Derfor søger vi en fagligt velfunderet
ingeniør til den løbende styring og ledelse i marken på
et af tidens mest udfordrende anlægsprojekter.”
Afdelingsleder
til Projekteringsafdelingen
12 engagerede medarbejdere søger en dygtig
afdelingsleder.
Afdelingen arbejder
med projektering og
udbud af veje, pladser,
grønne områder og
byrum samt byggemodninger. Desuden løser
afdelingen en række
administrative opgaver.
I By- og Udviklingsforvaltningen er vores
afdelingsledere nøgle–
personer i at sikre, at
forvaltningen leverer
en god og professionel
service til borgerne,
optimal opgaveløsning
og medarbejdertrivsel.
Vi tilbyder derfor en
spændende og udfordrende lederstilling.
Ansøgningsfrist den 18.
august 2011.
Hele stillingsopslaget
kan ses på
www.kolding.dk/job
Læs mere på www.vejdirektoratet.dk.
Ansøgningsfrist 18. august 2011.
By- og Udviklingsforvaltningen
Vejdirektoratet.dk - Dit nye job
Adelgade 44 . 8660 Skanderborg
www.skanderborg.dk
Jakob Schwartz
Afdelingschef
Vi søger de bedste
Transportation & Mobility i Grontmij – en af Europas største
rådgivende ingeniørvirksomheder – skaber løsninger i tæt
samarbejde med interessenter inden for alle områder af
moderne transportsystemer og infrastruktur. Bæredygtig
mobilitet er fællesnævneren.
Vi går forrest, når det gælder om at sikre vores kunder de mest
effektive og innovative løsninger. Sammen med førende
eksperter inden for området kommer du til at skabe unikke
løsninger og opretholde det faglige og internationale niveau,
vi er kendt for.
Vi søger bredt
Har du kompetencerne til at komme med på et af Europas
førende teams inden for havne, veje, broer, tunneler, jernbaner,
GIS & IT, så søger erfarne vi projektledere med mod til at bringe
vores kunder videre på vej.
Læs mere om at arbejde hos os på grontmij.dk
Vil du også bane
vej for bæredygtig
mobilitet?
Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011
The Norwegian University of Science and Technology (NTNU) in Trondheim
represents academic eminence in technology and the natural sciences as well as
in other academic disciplines ranging from the social sciences, the arts, medicine,
architecture to fine art. Cross-disciplinary cooperation results in innovative breakthroughs and creative solutions with far-reaching social and economic impact.
Faculty of Natural Sciences
and Technology
NTNU NanoLab
Post doctor position
within nanoimprinting
SAP-medarbejdere til Skatteministeriet
For further information, please contact:
• Division Director of NTNU NanoLab,
Kay Gastinger (kay.gastinger@ntnu.no)
• Coordinator Hanna Gautun (hanna.gautun@nt.ntnu.no,
phone: +47-735-94544)
Please see the full advertisements on www.jobbnorge.no, or
visit NTNUs homepage http://nettopp.ntnu.no/?kat=N_JOBB
Jobbnnorge.no
Applications are to be sent electronically via www.jobbnorge.no.
Reference no NT-48/11. Closing date is 2011-09-15.
SKATs IT funktion er ansvarlig for en af Danmarks største
it-installationer med over 150 større og mindre systemer,
som tilsammen udgør motoren i statens opkrævning af over
850 mia. kr. pr. år i skatter og afgifter. Vi servicerer vores
godt 8000 kollegaer over hele landet, og er dybt involveret
i videreudvikling og digitalisering med alle landets skatteborgere, virksomheder og organisationer som brugere.
Om de ledige stillinger
SKAT er ved at implementere flere store SAP-systemer, der
skal varetage opkrævningen og inddrivelsen af skatteprovenuet. SKAT vil derfor samle og udbygge sine SAPkompetencer i et nyt kontor, der skal have ansvar for at
drive, vedligeholde og videreudvikle den samlede SAPportefølje.
Kontorets opgaver bliver:
• At etablere en samlet styring og understøttelse af de
forretningsprocesser, der afvikles på SKATs SAP Platforme
• At varetage drift, vedligeholdelse og udvikling af SAPløsningerne, herunder indgå i forretningsdrevne udviklings-projekter
• At forestå kontakten med SAP og SKATs øvrige SAP
leverandører (både drifts- og udviklingsleverandører),
idet såvel drift som udvikling pt. er outsourcet.
Vejplanlægger
med 130 i timen
I Silkeborg Kommune sker der rigtig meget: Ny motorvej, nyt bycenter, nye erhvervsområder der tilsammen
skaber rigtig mange spændende udfordringer som
vejplanlægger.
Har du drive og initiativ og masser af gode erfaringer
med trafikplanlægning, så er du den kollega vi mangler
i Vej- og Trafiksektionen i Silkeborg Kommune.
Ansøgningsfrist fredag den 26. august 2011.
Er det noget for dig, så læs mere på
www.silkeborgkommune.dk (job nr. 305-O/2011)
www.silkeborgkommune.dk
VEJFAGLIG
VELFUNDERET
KUNDEKONSULENT
>>> til Vejdirektoratet i Fløng
SKAT har p.t. behov for at tilføre teamet et antal medarbejdere. Fokus for kontoret vil i den første tid være at støtte udviklingsprojekterne i at implementere løsningerne. Første
idriftsættelse vil ske i 4. kvartal i år. Herefter vil kontoret få
ansvaret for den fremadrettede drift, vedligeholdelse og udvikling. Fokus vil derfor efterfølgende blive på at etablere
sikker drift og effektive processer til håndtering af SLAopfølgning, incidents, releases mv. På lidt længere sigt vil
kontoret skulle fokusere at understøtte nye forretningsområder med SAP, ligesom kontoret skal bidrage til den videre
sourcing-strategi.
Dine kvalifikationer
Du har flere års erfaring fra IT branchen. Du har arbejdet
med SAP, og gerne indenfor et eller flere af områderne SAP
Basis, SAP Infrastruktur, autorisationer, roller, FI/CO, HR,
PSCD, herunder har kendskab til interfaces.
Du har allerede deltaget i nogle SAP projekter og har omkostningsvurderet ændringsønsker, kravspecificeret forretningskrav, styret leverandører og releases, så det ønskede
resultat blev leveret, gennemført tests og godkendt dokumentation samt øvrige centrale udviklingsprocesser.
Som person er du handlings- og fremdriftsorienteret, og
kan arbejde selvstændigt og i team. Du er analytisk, struktureret og metodisk, og du kan håndtere mange opgaver på
en gang.
Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og kan
begå dig sammen med kolleger med forskellige opgaver og
baggrunde. Det at opbygge og pleje personlige relationer
falder dig naturligt, da du i dit arbejde vil have kontaktflader på tværs af hele SKATs organisation.
Vi tilbyder
Du bliver en del af SAP teamet med alsidige og spændende
arbejdsopgaver i samarbejde med engagerede kollegaer,
der brænder for opgaven. Et spændende arbejde, der gør en
reel forskel for både SKAT og det danske samfund.
SKAT satser aktivt på at skabe et solidt fagligt miljø på
SAP-området, hvor du får mulighed for at lære af andre og
lære fra dig. Du kompetenceudvikles i form af nabotræning
og kurser, ligesom du vil få mulighed for at arbejde sammen med dygtige eksterne konsulenter..
Endeligt vil du få mulighed for fleksibelt at tilrettelægge
din arbejdstid med mulighed for hjemmearbejdsplads.
IT i SKAT
IT arbejder målrettet på at sikre en optimal IT-mæssig
understøttelse af SKATs forretningsprocesser og løfter en
af Danmarks største IT-opgaveporteføljer. Vi er godt 200
kollegaer i IT, fordelt på 8 kontorer. 130 af os sidder i
Østbanegade og omkring 70 i de 3 IT centre i Haderslev,
Aalborg og Høje-Tåstrup. Det kræver et godt samarbejde
og mange forskellige kompetencer at drive og udvikle IT
i en så omfattende forretning som SKAT.
Arbejdssted:
Østbanegade 123, 2100 København Ø.
Ansøgning:
Du bedes udfærdige en kortfattet ansøgning med angivelse
af dine personlige og faglige kompetencer, dine tidligere
arbejdsopgaver samt din motivation for din ansøgning.
Ansøgningen bedes fremsendt senest den 19/8-2011 kl. 16.00
via vores hjemmeside www.skat.dk.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse
til kontorchef Klaus Ø. Jensen, klaus.o.jensen@skat.dk,
telefon 72 37 44 06
Alternativt eller supplerende har du arbejdet med drift af
en SAP-platform, hvor du har deltaget i udarbejdelsen og
eksekvering af en driftsplan, styret patchninger, fulgt op på
SLA’er, styret incidents samt andre centrale driftsopgaver.
Mød dine kunder på ing.dk
143.000 brugere
Vejdirektoratet søger en serviceminded og ansvarsbevidst kundekonsulent til kundepleje og rådgivning
af de danske kommuner, samt udførelse af tekniske
udviklings- og rådgivningsopgaver for hele den
danske vejsektor.
Få dit budskab ud til en købestærk målgruppe, hvor hver fjerde
har indkøbsindflydelse på arbejdet.
Ring på 3326 5300 og book en målrettet kampagne på ing.dk.
Læs mere på www.vejdirektoratet.dk.
Ansøgningsfrist 25. august 2011.
Vejdirektoratet.dk - Dit nye job
Kilde:
FDIM månedstal, maj 2011 og Pop-up analyse af brugerne
27
Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011
BRØNDBY KOMMUNE
Vejle Spildevand A/S
søger anlægsingeniør
VEJINGENIØR / TRAFIKPLANLÆGGER
Planafdelingen søger en engageret vejingeniør/
trafikplanlægger til en nyoprettet stilling i en
kommune i udvikling.
Vi søger en ny kollega, der har lyst til at
arbejde med byggemodninger, projektering
af pumpestationer, regnvandsbassiner og
større saneringsopgaver i forbindelse med
nye og eksisterende forsyningsområder.
Du vil komme til at arbejde med trafikplanlægning, myndighedsbehandling og projektering fx
trafiksikkerhed, kollektiv trafik samt planlægning
af veje og stier.
Yderligere oplysninger
Læs mere om stillingen på www.brondby.dk/job
Ansøgningsfristen er den 17. august 2011.
AAKJAERS.DK · 11922
28
Vi forVenter, du
• har erfaring med projektering og projektledelse af afløbsprojekter, projektering
af hovedpumpestationer, Sro og
energioptimering samt projektering og
renovering af betonbygværker
• har erfaring med byggeledelse og tilsyn
• har erfaring med IT/GIS, gerne
DANDASGRAF og Microstation
• aktivt deltager i dialog med Vejle Kommune
og andre myndigheder
Vi tilbyder
• et spændende job i en enkel organisation,
der fokuserer på faglighed og konstant
udvikling af vores medarbejdere, arbejdsprocesser og løsninger
• løn efter kvalifikationer
YDeRlIGeRe oplYSNINGeR
du kan læse mere om stillingen og Vejle
Spildevand på www.vejlespildevand.dk.
ansøgningsfrist er 18. august 2011.
Vejle SpildeVand a/S | toldbodVej 15 | 7100 Vejle | www.vejlespildevand.dk
Projektleder til anlægsområdet
- der kan få 2 + 2 til at gi’ 5
Silkeborg Spildevand A/S søger en samarbejdsorienteret projektleder til
kloakerings- og anlægsområdet.
Kan det overhovedet lade sig gøre at få 2 + 2 til at gi’ 5?
Måske kun i overført betydning, men det handler om i vores virksomhed at gøre sig
umage og ikke nøjes. Vi er ambitiøse på holdets vegne, og bliver motiveret af at skabe
resultater sammen. Det handler om at udnytte egne, interne og eksterne samarbejdspartneres potentiale bedst muligt – at skabe synergi. Vi skal indimellem turde udfordre
måden hvorpå vi når i mål. Vi skal huske at lytte – også til alt det der ikke bliver sagt.
En vigtig forudsætning for at du kan opleve faglig og personlig succes og
arbejdsglæde er dog, at rammerne er på plads. At virksomheden og stillingen
matcher dine ønsker og behov for videre udvikling.
Hos Silkeborg Spildevand er banen kridtet klart op, og vores aktiviteter tager udgangspunkt i holdbare og visionære strategier. Vi er med til at sætte dagsordenen for fremtidens byudvikling med brug af bæredygtige og integrerede afløbsløsninger. Vi er langt
med separering af fælleskloaksystemer og rensning af regnvand. Vi benytter de nyeste
teknologier, og vores mål understøttes af en høj faglig profil blandt medarbejderne.
Du kan se frem til en alsidig arbejdsdag, hvor du selvstændigt og som del af et
team gør en synlig forskel i relation til fremtidens afløbssystemer:
• Du får ansvar for projektering og udførelse af kloakfornyelsesarbejder,
afskærende transportsystemer med pumpestationer, bassinanlæg m.m.
• Du får i rollen som projektleder ansvar og be føjelser til at gennemføre
komplicerede og udfordrende anlægsarbejder, herunder i partneringsamarbejde med entreprenør og rådgiver.
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som enten anlægs- eller miljøingeniør
– gerne med erfaring fra entrepre-nør- eller rådgiverbranchen. Du er stærk i projektlederrollen, og vant til at kommunikere og samarbejde med myndigheder og andre
aktører. Du har gode IT kundskaber og erfaring med GIS og hydraulisk modellering. Du
har skarpe analytiske evner og kommunikerer sikkert i skrift og tale.
• Du arbejder struktureret, er god til at prioritere dine opgaver, og
bevarer et godt overblik uden at miste fokus på væsentlige detaljer.
• Du er lyttende, og har samtidig en konstruktiv gennemslagskraft, der
skaber en naturlig respekt hos kolleger og samarbejdspartnere.
• Du har god humor – det er selvfølgelig et must!
Kan du se mulighederne?
Silkeborg Spildevand A/S er ét ud af fem datterselskaber i Silkeborg Forsyning
koncernen. Vi er i dag 34 medarbejdere, men forventer vækst i takt med
vores ambitioner om i højere grad selv at projektere og udføre hovedparten
af vores investeringsbudget. Vores økonomiske fundament er solidt, og vi
honorerer talentfulde medarbejdere med attraktive løn- og pensionsforhold.
Vi vægter gode sociale relationer, og ser gerne udfordringer frem for forhindringer. Vores motto er ”vi gør hinanden gode!”.
Vil du vide mere om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte
spildevandschef Jan Pedersen på tlf. 8920 6471.
www.silkeborgforsyning.dk
Rekrutteringsprocessen gennemføres i samarbejde med Midtjysk Rekruttering – med fokus på at finde det
helt rigtige match. Send hurtigst muligt ansøgning og udførligt cv som word/pdf mrk. Projektleder Silkeborg
Forsyning til gw@midtjyskrekruttering.dk. Du giver med din henvendelse samtidig Midtjysk Rekruttering
tilladelse til at videresende din ansøgning og cv til Silkeborg Forsyning.
Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt. Spørgsmål vedr. processen/samtaler rettes venligst til rekrutteringskonsulent Gustav Wenneberg på tlf. 2764 2727.
Ambitiøs Vej- og
Trafikchef søges
til Vordingborg Kommune
se yderligere information på kommunens hjemmeside
www.vordingborg.dk under ledige stillinger.
Jobtræf AALBORG
Gigantium
12.-13. oktober 2011
Teknisk arrangør: DSE
Kom godt i stand
på jobmesse i Aalborg
Kom forrest i de studerende og nydimitteredes bevidsthed.
Har du råd til at lade være?
Kontakt
Simon Bjerremann
Thomas Ellekjær Hansen
Gyrithe Hasbak
3326 5390
3326 5358
3326 5383
Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011
29
Job
Senior Contract Manager, Large Scale Project/Capex Procurement
Afløbsingeniør/anlægsingeniør
Skive Vand A/S søger en afløbsingeniør/
anlægsingeniør til spildevandssektionen
Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i Skive kommune. Selskabet er 100% ejet af Skive
Kommune.
Spildevandssektionen beskæftiger i alt 18 personer, hvoraf
projektering, administration og ledningsdrift beskæftiger
8 personer i venlige lyse lokaler i Durup og 10 personer er
beskæftiget med drift af renseanlæg, pumpestationer og
bygværker fra renseanlægget i Skive.
Du vil primært komme til at arbejde med
● Gennemførelse af renoverings- og udbygningsprojekter
fra detailprojektering til idriftsættelse
● Økonomisk styring og ansvar for egne projekter
● Gennemførelse af projekterne til aftalt tid og aftalt kvalitet
● Gennemførelse af opgaverne i tæt samarbejde med Skive
Vands øvrige funktioner, rådgivere og entreprenører
● Deltage i udarbejdelse af fornyelsesplaner
● Deltage i løsningen af sektionens øvrige opgaver
Vi ønsker, at du
● har en relevant ingeniøruddannelse eller lignende uddannelse med kendskab til afløbsområdet
● har erfaring i løsning af afløbstekniske/spildevandstekniske opgaver
● har kendskab til planlægningsområdet og erfaring med
fornyelsesplanlægning
● har kendskab til MapInfo, MicroStation og DanDasGraf
● har 5-10 års erfaring med anlægsarbejder, gerne indenfor ledningsarbejder
● har 5-10 års erfaring indenfor afløbsområdet
● er god til at samarbejde og skabe tillid
● er god til skriftlig og mundtlig formulering
● er kreativ, åben og samtidig struktureret i dit arbejde
● har kørekort
Vi kan tilbyde
● et spændende og krævende job i et hold af aktive og
engagerede medarbejdere
● mulighed for at anvende DanDasGraf/MicroStation til
projektering og MapInfo som GIS værktøj
● et godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning
● gode muligheder for udvikling og efteruddannelse
● motions- og sundhedsordning
● løn efter forhandling
● tiltrædelse snarest muligt
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Jørgen Rasmussen, tlf. 9915 3671 eller
Jan Falk, tlf. 9915 3675.
Ansøgning sendes til
Skive Vand A/S, Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev
att. Jørgen Rasmussen eller pr. mail til jras@skivevand.dk
We are looking for ambitious colleagues to take on the procurement responsibilities, and to
act as lead procurement manager in large national and international renewables and power
plant projects with high complexity.
Capex Procurement is a department which is responsible for supplier management and
strategic sourcing in early phases as well as procurement and contract management during
execution phase. The projects are construction of very large scale wind farms and modification of power plants in Northern Europe.
Key responsibilities and tasks
As Senior Contract Manager you will lead start to end procurement in large scale projects.
You are responsible for the strategic procurement work, tendering, negotiation, contracting
and management of project contracts during execution.
Your main tasks will include:
• Plan and implement procurement in cooperation with other functions.
• Developing procurement strategies for the renewable and power development projects
• Producing tender packages and managing tender activities from early project phases
through to commissioning and hand over to operations
• Negotiations with international contractors
• Ensuring that the contents of contracts correspond to EU Directives and to DONG
requirements with regards to legal matters, insurance, health and safety
• Handling complex claims in the execution phase and contract management tasks like:
Follow up, variation and claims handling, reporting and coordination
• Participate in strategic supplier management activities
• Represent Dong Energy externally
The job is located at the HQ of Dong Energy in Gentofte.
Your Profile
• Master or bachelor degree within engineering or commercial
• Relevant experience with procurement and contract management – preferably
both in the contracting and the execution phase - within energy, process or
construction projects
• Solid experience as procurement lead for engineering projects
• Strong interpersonal skills and the ability to connect with all levels of an organization
• A proactive approach to problem solving in a cross divisional role
• Strong Danish and English language skills, written and spoken
• Knowledge of procurement law including EU Directives or willingness to lean through
dedicated training
On a personal level you thrive within a technical complicated area. You have a positive
and structured working style and a strong distinct business acumen supported by strong
analytical skills and power of penetration.
We offer
A position in a company with extremely interesting and large scale energy projects. A
rapidly growing and dynamic organization which gives substantial freedom with responsibility to each individual. DONG Energy offers an attractive benefits package which will match
your profile.
Please note that Dong Energy also seeks Senior Contract Managers to Opex Procurement
for the succeeding operational phase.
Application
Dahl & Kjærgaard Human Resources is responsible for the recruiting process and therefore
we would like you to send your application and CV by mail to: GLH@DK-HR.DK
You are very welcome to contact consultant Jesper Dahl Hede or Randi Næslund at Dahl
& Kjærgaard for further information about the position and Dong Energy. Telephone: +45
7020 4480.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 29. august
2011. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8. september 2011.
Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i
Skive Kommune. Selskabet har 34 ansatte. Selskabet omsætter ca.
85 mio. kr. om året. Selskabet ejes af Skive Kommune. Hovedkontor
er placeret på Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev. Læs mere om
Skive Vand A/S på www.Skivevand.dk.
www.skivevand.dk
Love IT!
Hent din Version2 App til iPhone og Android her
Din Version2 App venter på dig
IT FOR PROFESSIONELLE
30
Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011
Aarsleff søger projektledere
til havnebygningsarbejder og
offshore vindmølleprojekter
Want to see
results?
PROFESSOR
Software Engineering
Aarsleff har stigende aktivitet inden for havnebygning samt
etablering af havmøllefundamenter. For tiden arbejder vi i
Danmark på 10 forskellige havnebygningskontrakter.
I udlandet arbejder vi på et færre antal projekter, hvoraf enkelte
til gengæld er meget store. I øjeblikket er det største internationale projekt en havn med tilhørende dækmoler i Swinoujscie til
cirka 1,3 mia. kroner.
Inden for etablering af havmøllefundamenter har vi to store
igangværende kontrakter i England og Tyskland, og der forventes
flere nye tilsvarende projekter i fremtiden.
Til disse projekter søger vi to seniorprojektledere. Vi ønsker
ansøgninger fra kandidater, som er indstillet på at være udstationerede på de pågældende arbejdspladser. Vi forudsætter
erfaringer fra de relevante aktiviteter og ønsker gerne erfaringer
fra international projektledelse.
Interesserede kandidater kan få nærmere oplysninger hos
følgende: Offshore vindmøllefundamenter: Afdelingsdirektør
Jesper Jacobsen på 4044 2311. Havnebygningsprojekter:
Afdelingsdirektør Ole Steen Christensen på 2026 3325
Send venligst din ansøgning mærket ”Seniorprojektleder” til
job@aarsleff.com eller til Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230
Åbyhøj, att.: Brit Metzdorff. Vi skal have din ansøgning senest
torsdag den 8. september 2011.
www.aarsleff.com
Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj
Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre
DTU Informatics. Applications are invited for a professorship in Software Engineering.
Applicants should demonstrate the ability to combine theoretical knowledge with
development of computational solutions within one of the following (or closely
related) areas: Software Engineering for mobile and distributed computing
(e.g., Internet-of-Things) and Software Engineering for high performance computing.
Application deadline: 15 September 2011
PROFESSOR
DTU Food invites applications for a position as Professor with special assignments
(MSA) in public sector consultancy and in Molecular Toxicology with special emphasis
on Chemical Food Safety. The main focus of the Professor will be on molecular
toxicological effects of chemicals like endocrine disruptors and on their mode and
mechanism of actions.
Application deadline: 9 September 2011
PROFESSOR
DTU Food invites applications for a position as Professor with special assignments
(MSA) in public sector consultancy and in Reproductive Toxicity and Combination Effects
of Endocrine Disrupters. The main focus of the Professor will be on reproductive toxicity
in experimental animals exposed to combinations of endocrine disrupters and special
attention is given to research addressing mixture effects at low doses.
Application deadline: 9 September 2011
Sales Engineer and Process Engineer
For an international Danish based Company
Sales Engineer
Sales & Marketing Support reporting to
Sales & marketing Director.
Responsibility:
Assist in Project sales, Preparation of
quotations both technical and commercial,
Product Management for new products
within After Sales. Eventually for New Products. Management of specific sales & marketing projects. The position will require
travelling approx. 90 days per years
Background
Bsc. Mech./Chemical Engineering with
strong interest for sales & marketing plus
strong will to interact with international
customers and business environment in
general. Export Engineer is also a possibility however, with strong interest in technical aspects.
Experience
Experience in project sales of complex
process systems or plants including international contracting aspects. A newly
graduated person can be considered based
on outstanding academic background and
personality. Full command of English (tech.
& commercially) preferably supplemented
with other mayor languages.
Personal qualifications
Full disposition for travelling. Professional
and trust worthy attitude. Teamwork
oriented with disposition and capability to
perform multi-discipline tasks within the
organization
We offer
A competitive compensation package within
a dynamic and international company.
www.oreco.com
Process Engineer
Project management reporting to Production Manager.
Responsibility:
Project management in the construction
phase, 3D design in Inventor, Process optimisation both technical and economical,
support to Sales and Field Service.
Background
Bsc. Mech. Engineering with interest for
all the phases in constructing modular
containerised units meeting the strictest
regulation in the Oil Industry.
Experience
Experience in construction and project
management. Full command of English
(tech. & commercially). Process knowledge
in unit operations.
Personal qualifications
Ready to control and supervise the production partly in Jutland and partly in Canada
with an expected load of travelling on
60 - 80 days per year. Able to select and
negotiate with suppliers of technical equipment. A structured approach to fulfil time
schedules.
We offer
A positive and inspiring working environment with dedicated people within a
dynamic and international company.
Questions regarding the positions: For
Sales please contact Carlos Legorreta, for
Process please contact Steffen Vestergaard
on phone 4332 0200. Application and CV
to Oreco A/S, Lejrvej 25, 3500 Vaerloese
before September 1st.
Automated tank cleaning and oil recovery solutions
Oreco A/S er en danskejet virksomhed, der er verdensførende inden for udvikling og produktion af højteknologisk udstyr til automatiseret rensning af store tanke i olieindustrien. Anlæggene, der sætter nye standarder
for miljøvenlig og arbejdsmiljøvenlig tankrensning og oliegenvinding, er i dag i drift på raffinaderier og tankfarme over hele verden. Virksomheden ligger i Værløse. For yderligere information besøg www.oreco.com.
DTU is a leading technical university rooted in Denmark
but international in scope and standard. Our total staff
of 5,000 is dedicated to create value and to promote
welfare for the benefit of society through science and
technology; and our 7,000 students are being trained to
address the technological challenges of the future. While
safeguarding academic freedom and scientific independence we collaborate with business, industry, government, public agencies as well as other universities around
the world.
Further details: dtu.dk/career
Nyheder, blogs og debatter
Til mobile
ingeniører
SMS ing til 1272*
* Alm. SMS-takst
** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab
Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011
Propulsion Dynamics søger ingeniører med interesse
for skibshydrodynamik
Propulsion Dynamics er i stadig vækst og søger derfor ingeniører til analysearbejde
og produktudvikling.
AkAdeMIkeR
til måling af luftforurening - 37551
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus
Universitet i Roskilde søger en akademisk medarbejder til udvikling, bygning
og vedligeholdelse af instrumenter til
måling af luftforurening samt til dimensionering, drift og vedligeholdelse af
såvel permanente som midlertidige målestationer i både Danmark og Grønland.
Arbejdsopgaver
I tæt samarbejde med otte teknikere
er du sammen med forskere og akademiske medarbejdere ansvarlig for
udvikling, opbygning og vedligeholdelse
af måle- og opsamlingsudstyr. Du skal
derfor være i stand til at give teknisk og
teoretisk sparring til både teknikere og
forskere.
Du bliver tillige ansvarlig for at målinger
og instrumenter konstant lever op til
internationale standarder og at kvaliteten er i overensstemmelse med vores
akkreditering (ISO17025), herunder
udarbejdelse af den nødvendige
dokumentation.
Der må påregnes mindre rejseaktivitet i
forbindelse med fx internationale test af
udstyr og tilsyn af vores danske og
eventuelt grønlandske måleaktiviteter.
Kvalifikationer
Du skal have en relevant uddannelse
som kemi-, maskin-, elektronikingeniør
eller tilsvarende og gerne have erfaring
fra forsknings- eller udviklingsmiljøer.
Vi lægger vægt på grundlæggende
viden om målemetoder og gerne erfaring
inden for fejlfinding, reparation og
kalibrering af instrumenter. Viden om
måleprincipper, dimensionering af strømforsyning, pumper og flow vil være en
nødvendighed, mens viden om meteorologiske målinger vil være en fordel.
Endvidere er det en fordel, hvis du har
kendskab til at arbejde med akkrediterede målinger.
Indgående kendskab til hydrodynamik og Microsoft’s Officepakke samt nogen viden
om søfart er en forudsætning, ligesom det er vigtigt at kunne arbejde selvstændigt.
Til gengæld tilbydes attraktive ansættelsesforhold, herunder gode karrieremuligheder, god løn og fleksibel arbejdstid med mulighed for at arbejde hjemmefra.
Spørgsmål kan rettes til dir. Christian Hammershøy, Tel. 3114 4236
Ansøgning med CV sendes inden 25. august til:
chammershoy@propulsiondynamics.com
Propulsion Dynamics Europe, Stockholmsgade 43, 2100 København Ø.
www.propulsiondynamics.com
Propulsion Dynamics Europe er en filial af Propulsion Dynamics Inc. i USA. Propulsion Dynamics
udfører fart/forbrugsanalyser for skibe og rådgiver vedrørende fueloliebesparelser. Virksomheden
blev grundlagt i 2001 og servicerer i dag store og små rederier over hele verden.
Du skal kunne samarbejde bredt med
kolleger med forskellig faglig baggrund.
Det er vigtigt, at du har initiativ, er selvstændig, ansvarsbevidst og er god til at
tilrettelægge arbejdet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du
velkommen til at kontakte forskningschef
Lise Marie Frohn på 8715 8454.
Ansøgning
Du kan kun søge stillingen via DMU´s
hjemmeside http://www.dmu.dk/job/
Ansøgningsfrist 28. august 2011.
Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende
og 11.000 medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede
omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på
www.au.dk
Legater
TIDLIGERE ANSATTE
KAN SØGE STØTTE
Som tidligere medarbejder i det kooperative byggefirma
J&B Entreprise A/S kan du eller dine børn søge økonomisk støtte fra J&B Entreprise A/S’ Understøttelsesfond.
Også afdøde medarbejderes ægtefæller og deres børn
kan opnå støtte.
Findes der job,
som er bedre
end dit?
Hvis du tør se efter.
Medarbejderne i det konkursramte firma og JME A/S
oprettede to fonde, der siden hen er slået sammen.
Fonden administreres af en fondsbestyrelse.
Ansøgningsskema, der kan rekvireres i 3F’s afdelinger
eller udskrives fra www.3f.dk/Byggegruppen, sendes til
Fagligt Fælles Forbund, Kampmannsgade 4, att. gruppeformand Peter Hougård Nielsen, 1790 København V.
Sidste frist for at søge støtte er 15. oktober 2011.
31
32
Ingeniøren · Karriere · 12. august 2011
269 ingeniør- og maskinmesterjob
Nyeste stillinger på Jobfinder.dk
Stilling
Virksomhed
Kviknr.
Associate Professor
Århus Universitet
329430276
Ambitiøs Vej- og Trafikchef
Vordingborg Kommune
329438583
Konstruktions-ingeniør Ai-gruppen as
329436404
System Ingeniør
Air Greenland
329436351
Erfarne konstruktionsing.
Alectia A/S
329437108
Technical Manager
Alfa Laval
329430338
Senior Process Engineer
Alfa Laval
329430653
Senior Project Manager
Alfa Laval
329430654
Ingeniør / Projektleder Alfa Laval
329438036
Class Responsible Engineer
Alfa Laval
329437130
Sales Engineer
Alfa Laval
329437138
Project Engineer
Andritz Feed & Biofuel A/S
329438681
MES Expert
Arla Foods
329437303
Kemiingeniør
BASF A/S
329438763
Safety Engineer
Bombardier
329438554
General Manager Sales
BWSC 329437403
Senior Piping Engineer
BWSC 329437183
Mechanical Service Engineer BWSC A/S
329437193
General Manager Sales
BWSC A/S
329437403
Maskinmester
Centralkommun. Transmis.selskab 329428390
Department Manager
Chr. Hansen A/S
329437446
Programme Manager Chr. Hansen A/S
329438539
Project Manager, mechanical Chr. Hansen A/S
329438532
Wonderware Supporter
Chr. Hansen A/S
329438723
Projektleder og bygningsing. Chr. Hansen A/S
329437236
Teamleder til produktudviklingCook Medical
329430693
Afløbsingeniører
Cowi A/S
329430008
Application Engineer Danfoss A/S
329437356
Senior Consultant Danfoss A/S
329437607
P / M Engineer Danfoss A/S
329437599
Technischer Energieberater Danfoss A/S
329437423
Engineer
Danfoss A/S
329438698
Customer Claims Manager Danfoss A/S
329437381
Technical Energy Advisor Danfoss A/S
329437384
Postdoc
Danmarks Tekniske Universitet
329437595
Vicedirektør
Danmarks Tekniske Universitet
329433712
Adjunkt/lektor
Professionshøjskolen Metropol søger ingeniør med
bygningskendskab til Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen.
Få indflydelse på en ny uddannelse, gør en forskel
for de studerende og bliv en del af et engageret team
af kollegaer
Stilling
Virksomhed
Udviklingsingeniør
Dansk Teknologi
CFD/Design ingeniør
Dinex A/S
Senior Contract Manager
Kviknr.
Stilling
Virksomhed
329438812
MT Højgaard
MT Højgaard A/S
329437919
Tender Manager
MT Højgaard A/S
329429138
DONG Energy
329438892
Design Manager
MT Højgaard A/S
329435886
Specialist for wind turbine
DONG Energy
329436358
Assistant Design Manager
MT Højgaard A/S
329435962
Konstruktionsingeniør
Drias Rådgivende Ingeniører
329431816
Miljørådgiver
MT Højgaard A/S
329436498
El-tekniker / El-ingeniør
Elfac
329437324
Development & Applic. Eng.
Multi-Wing A/S
329428461
Projektleder
Envikraft
329436383
Senior HSE consultant
NNE Pharmaplan A/S
Scientists and engineers
Eropean Patent Office
329438566
Studentermedhjælp-IT supp. NNIT A/S
329429133
329438624
Newbuilding Project Manager Esvagt A/S
329430779
Retail Manager Novozymes A/S
329437320
FLSmidth
329438517
Projektingeniør
NRGI
329438562
Travel-minded Field EngineersFLSmidth
329435998
Teamleder
Grøndlands Energiforsyning
329438500
Field Engineer
329436718
Ingeniør til QA Team
Oticon
329438883
FLSmidth
Student med interesse for HR FLSmidth
329437199
WPF Design/Expression Blend Oticon
329437139
Ingeniører
Forsvarets Materieltjeneste 329437594
Projektledere til Anlæg
Per Aarsleff A/S
329431896
Ingeniører
Forsvarets Materieltjeneste 329437594
Teknisk chef
Plus Bolig
329437196
Test Manager
FOSS
329430666
Maskiningeniør
Proces-Data A/S
329428073
C# Developer
FOSS
329430752
Adjunkt/Lektor
Professionshøjskolen Metropol
329437166
Software Test Engineer
FRONTPEOPLE A/S
329429476
Erfaren maskiningeniør
R & D A/S
.NET Software Developer
FRONTPEOPLE A/S
329429475
Senior RF Electronical Engine. Radiocomp ApS
329428847
Mechanical Engineer
FRONTPEOPLE A/S
329430259
PhD position
Risø - DTU
329436849
R&D Hardware Architect
FRONTPEOPLE A/S
329430265
Maskiningeniør
Semco Maritime
329438693
R&D Software Architect
FRONTPEOPLE A/S
329430272
Embedded software udvikler Sennheiser Communications A/S
DSP & Control Engineer
FRONTPEOPLE A/S
329430699
Applikationsingeniør
Produktionstekniker
GEA Process Engineering A/S
329436818
Maintenance Concept Devel. Siemens Wind Power A/S
329435963
Project Coordinator
Greenland Contractors
329438515
Siemens A/S
329429791
329436361
329437722
Leder til entreprenørafd.
Skanderborg Kommune
329438829
El- og Automations Projektle. Grontmij A/S
329437121
Program Manager
Sonion
329437613
MES Specialist (6713)
Grundfos A/S
329437735
Kvalitets- og testingeniør
Sonion
329437610
Project Manager
Grundfos A/S
329438678
Product Development Engine. Sonion
329429688
Elektroingeniør
Grundfos A/S
329437259
Ingeniør, cand. scient. el. lign. Teknologisk Institut
329437996
Engineering Developm. Mana. Gaarn Thomsen & Partners A/S
329437181
VVS-ingeniør
Terkel Pedersen Rådg. Ingeniører
329428062
QA Manager
Hagens Fjedre A/S
329430077
Stærkstrømsingeniør
Tre-For
329437263
Contract Manager
Hempel A/S
329438788
Projektleder
Tre-For
329437302
Leder af affald
Holbæk Forsyning
329428053
Procesingeniør
Unomedical a/s
329429706
Vejingeniør eller lignende
Ikast-Brande Kommune
329434444
QA/RA Ingeniører
Unomedical a/s
Konstruktionsingeniør
Ingholt Consult, Rådg.Ing. ApS
329437455
Procesingeniør til renseanlæg.VandCentret Syd
Ingeniør
Krüger A/S
329428953
Anlægsingeniør
Vejle Spildevand A/S
329430247
Centerchef
Københavns Kommune
329438760
Electronic Engineer
Vestas Control Systems A/S
329437598
Technical Support Engineer
LumaSense Technology A/S
329435967
Automation Engineer,
Vestas Control Systems A/S
329437597
Purchaser
MAN Diesel & Turbo
329438050
Hardware Designer
Vestas Control Systems A/S
329437596
329428710
329437720
Superintendent Engineer
MAN Diesel & Turbo
329430281
SCADA Technician
Vestas Northern Europe A/S
329437760
Manager
MAN Diesel & Turbo
329438565
Trafikkoordinator
Vestegnssamarb./Ishøj Kommune
329429796
Sales Manager
MAN Diesel & Turbo
329437169
Projektleder
Movia
329438755
Projektleder til udvikling og strategisk
planlægning af kollektiv trafik
Jobbasen for it-professionelle
Som projektleder vil du komme til at arbejde med fremme
af højklasset kollektiv trafik, der kan give kunderne kortere
rejsetid, bedre pålidelighed og høj komfort.
Desuden skal du repræsentere Movia i fælles terminalprojekter for den kollektive trafik. Endelig skal du være
med til at lave en ny, 4-årig trafikplan for Movia.
Ansøgningsfrist 31. august 2011
www.phmetropol.dk
www.jobfinder.dk Kviknr. 329437166
www.jobfinder.dk Kviknr.329438755
Projektingeniør
AFDELINGSLEDER
Til vores kedelafdeling i Aalborg søger vi en engageret projektingeniør til konstruktion og koordinering.
Med ansvar for kedeldelen indgår du i projektgruppen for det komplette kedelanlæg, og er med til at
sikre projektering og fremstilling af kedeldelen sker i
overensstemmelse med projektets krav.
329437980
Safety and Health Advisor
Læs mere om stillingen på
www.moviatrafik.dk/job
Aalborg Engineering er i vækst
Kviknr.
TIL VVS AFDELINGEN
Vi søger en VVS-ingeniør med bred faglig viden inden for vvs, ventilation og indeklima.
Du får det faglige ansvar for afdelingens videre udvikling, dels
ansvar for at, motivere og udvikle afdelingens dygtige ingeniørstab som består af 6 ingeniører.
Du medvirker selv som rådgiver over for bygherrer, arkitekter og
entreprenører. I forlængelse heraf bemander du projekterne med
de nødvendige kompetencer til at projektere, dimensionere og
beregne løsninger på højt kvalificeret niveau.
Oluf Jørgensen A/S Roskilde
rådgivende ingeniørfirma
www.aalborg-engineering.com
www.ojas.dk
www.jobfinder.dk Kviknr. 329431564
www.jobfinder.dk Kviknr. 329433353
version2.dk/it-job
STILLING
VIRKSOMHED
Application developer SimCorp
Afdelingsleder
BEC
Konsulent til salg
Capgemini
SOA Arkitekt
Capgemini
Senior Managing Consultant IBM
Business Sales/Delivery Exec.IBM
Studentermedarbejder - GBSIBM
Solution Representative
IBM
Account Sales Executive
IBM
NEECM Tiger Team sales Spe.IBM
Systemudvikler til BPO KMD
Erfaren .Net og PL/1 udvik. KMD
Forretningskonsulent KMD
To erfarne it-arkitekter
KMD
Systemudvikler til BPO
KMD
Erfaren .Net og PL/1 udviklerKMD
To erfarne it-arkitekter
KMD
Forretningskonsulent
KMD
Key Account Managers
KMD
Erfarne SAP udviklere
KMD
Erfaren SAP BW
KMD
Senior Business Controller KMD
Medarbejder til IT-projekter Københavns Kommune
Digitaliseringskonsulent
Københavns Kommune
Project Manager
Nordea
Systemansvarlig
Nykredit
E-handelskonsulent
Sanistål
SAS® konsulent SAS
KVIK NR.
30139
30092
30158
30157
29433
30030
30029
30087
30141
30197
30076
30075
30070
30069
30135
30136
30137
30138
30191
30168
30167
30165
29821
30077
30169
30090
30073
30082
KOmmENDE ARRANgEmENTER · FRA 2. SEpTEmBER 2011
FYN
Arr. nr.
03.09
05.09
06.09
08.09
14.09
16.09
19.09
22.09
22.09
22.09
28.09
01.10
03.10
04.10
Ø-hop til Avernakø
123748
Konference om fremtidens arbejdsmarked
123841
Se byens gader, gyder og gårde!
123805
Udflugt til Nordjylland
121681
• Hurtig og effektiv læsning
123758
Stand up på TEK!
123909
Besøg hos Fiberline Composites A/S
123660
• Dansk Betondag 2011
123392
Hvad er en fodlænke?
121684
Forhandlingsteknik
123234
Teater "Hjemløs! – spis brød i dit ansigts sved"
123806
Mindmapping – Noter bliver aldrig nemmere!
123907
Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia 123061
Trivsel i travlhed
123672
KØBENHAVN
02.09
05.09
05.09
06.09
06.09
06.09
06.09
08.09
08.09
12.09
12.09
12.09
13.09
13.09
13.09
14.09
14.09
14.09
15.09
15.09
16.09
16.09
19.09
19.09
19.09
20.09
20.09
20.09
20.09
21.09
21.09
21.09
21.09
22.09
22.09
22.09
23.09
26.09
26.09
26.09
27.09
27.09
27.09
27.09
28.09
28.09
29.09
Arr. nr.
Besøg Turning Torso i Malmø
123365
Robotteknologi i fødevareindustrien
122020
Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale
123590
Temadag om arbejdsmiljøfaglighed
123622
• 3-dages udflugt til Malmø og Lund
123324
Københavns Metro – Virksomhedsbesøg
123325
Arbejde i udlandet
123583
Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”!
121955
Introduktion til meditation
123587
Bæredygtige forsyningskæder
123718
Fra skibsophugning til genbrug
123827
Mad og musik med Tom McEwan
123326
Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet?
121832
Estimering af projekter
123129
Din stemme er dit værktøj
123609
Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge
123327
Indlejrede systemer
123706
Flow – engagement og det gode livs psykologi
123596
Besøg og frokost i Naverhulen
123329
Mellem lean og ledelse
123096
Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost
123330
• Karriereplan – 3 år efter dimission – med partner
122882
BAT-arbejdet
123921
Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?
120351
Grundlæggende Management – Virtuel Classroom
123840
Professionel projektledelse 1
110011
Dansk lægemiddelindustri, forudsætning, opstart og udvikl. 123255
LEAN 1
123708
IDA EVENT: NLP (Neuro Linguistic Programming)
123936
Effektiv brug af funktioner og makroer i Excel
123588
Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden
123514
Gør tiderne bedre
123087
Amerikansk mad og vin, Den amerikanske Ambassade 123331
Samarbejde og leverandørstyring i større projekter
123710
Når ledelse er kommunikation
123214
Øl, vin og jazzmusik
123937
Metabolism and Cancer – major medical challenges
123431
Bliv kompetent projektleder
123364
Brugerinddragelse ved design og optimering af produktion 123824
Effektivitet
123852
Equation-Based Modeling with COMSOL
123836
Hvordan anvendes IT og modellering ifm. jernbanedriften? 123711
Mediation = 1 konflikt – 2 vindere
123617
Introduktion til Microsoft Project 2010
123657
IT Arkitektur under forandring
123716
IDA DTU: LaTeX – for begyndere
123940
LeanDagen 2011
123847
• Betyder at arrangementet er overtegnet.
Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk
KØBENHAVN/FORTSAT
29.09
29.09
29.09
29.09
29.09
29.09
30.09
03.10
04.10
05.10
05.10
05.10
05.10
• Brede Værk – Rundvisning og frokost
123332
Christian VII’s Palæ eller Moltkes Palæ
123333
Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin
123334
• Hurtig og effektiv læsning
123619
Nyt lys over universets mørke side
123651
Fedtskat – hvilke udfordringer giver det?
123743
IDA EVENT: iPod Battle
123939
Forhandlingsteknik – Situationsbestemt forhandlingsteknik 123615
Introduktion til Microsoft Project Server 2010
123656
Enterprice Architecture
123721
Pak dine talegaver ud!
123610
Poker i Lån & Spar bank
123866
IDA EVENT & Lån og Spar Bank – Pokeraften
123941
NORDJYLLAND
02.09
03.09
03.09
05.09
06.09
07.09
08.09
08.09
17.09
20.09
20.09
20.09
21.09
24.09
24.09
27.09
29.09
03.10
04.10
05.10
05.10
Arr. nr.
Simon Talbot
123606
• Cirkusrevyen 2011
122635
Oplev "Old Ragged Jazzmen" på Hotel Jutlandia
123448
En tur i Vejlerne
123727
Mindfulness – Ro, fokus og nærvær
123755
Hurtig og effektiv læsning
123380
Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale
123574
Medarbejder anno 2025 – krav, muligheder og arbejdsvilkår 123573
Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub
123449
Mellem lean og ledelse
123099
• Luk munden og let røven!
123404
”Stuepigerne” – Teater
123763
Mr. Memory kommer til byen
123529
• Små historier – familieforestilling på Nordkraft
123678
• Ørkenens Sønner
122133
Test, Type & Talent
123575
• Glatførekursus
123690
James Blunt
123726
Mindfulness – Ro, fokus og nærvær
123756
For meget af det gode – Stress og trivsel
123754
Winemakers dinner på Scheelsminde
123674
NORDSJÆLLAND
04.09
04.09
04.09
06.09
09.09
10.09
17.09
22.09
25.09
26.09
28.09
30.09
01.10
03.10
04.10
04.10
05.10
Arr. nr.
Barresøgård Besøgsbondegård
Smuk Kvindeløb i Hillerød
• Damernes dag på Galopbanen
Besøg på Slagteriskolen i Roskilde
Gillelejerevyen – for fulde sardiner
Rundvisning på Assistens Kirkegård for børn og voksne
Natur – Historie – Kultur (exploration)
Networking – en professionel disciplin
• 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne
Besøg på Nordisk Film i Valby
Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli
Efterårskoncert med lille MUKO
Fisketur efter sild og torsk
Nyd arbejdsdagen
Sig hvad du mener – også nej! (Niveau 2)
"Stuepigerne" – Teater og drink
NetWeaving – får det bedste frem i dig
SJÆLLAND
04.09 Mænd med stor motorinteresse
04.09 Brobyggeri, ingeniørånd og samarbejde
Arr. nr.
123473
123863
123372
123376
123570
123669
123321
123616
123105
123667
123304
123707
123515
123638
123640
123705
123641
Arr. nr.
123800
123733
SJÆLLAND/FORTSAT
12.09
12.09
14.09
15.09
15.09
16.09
16.09
17.09
18.09
21.09
21.09
22.09
22.09
24.09
25.09
29.09
01.10
Intro til Medtech
Besøg NKT Flexibles
TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter
• Teaterforestillingen "Stuepigerne"
Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde
Status for Femern Bælt tunnelen og jernbaneforbindelsen
IDA til Årsfest
Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord
Den historiske have på Løvenborg Gods
Roskilde Domkirke
Mental produktivitet
Mangelgennemgang og aflevering af bygge/anlægsproj.
For meget af det gode
Gokart i Holbæk
Sejltur til Flakfortet – efterår 2011
Rundvisning på Pometet
Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup!
SYDJYLLAND
05.09
06.09
17.09
20.09
24.09
28.09
29.09
30.09
04.10
05.10
05.10
05.10
03.09
06.09
08.09
12.09
14.09
15.09
15.09
22.09
22.09
24.09
27.09
05.10
05.10
123843
123698
123883
123798
122612
123813
123881
123700
123561
123729
123508
123885
Arr. nr.
Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale
Grill og vandski ved Sunds sø
Se og prøv Danmarks første rigtige brintbiler – Tucson IX35l
Bøf & Bio
Teater "Mogens & Mahmoud"
Selvtillid /Selvværd
Lerdueskydning
Danske spidskompetencer til sundhedssektoren
Fotografering
Stand-up på heart
Skriv Dansk – Kursus i Faglig Formidling for ingeniører
Marmor Beton - Lahema Marmorkunst og Betonvarer
ØSTJYLLAND
Tur til Cirkusrevyen i Aalborg
Fornyelse af sporskifter på Fredericia Banegård
Torsdagsmøde – Maratonløb blandt vilde dyr i Afrika
Netværksteknik og Performance
LEAN – Ledelse af projekter 1
• Omvisning på AROS Aarhus Kunstmuseum
Velsmagens navn
Frekvensomformere, EMC korrekt installation
Mellem lean og ledelse
Leg med smag i Karolines Køkken
Fabriksbesøg på Nordisk Wavin
Science for the environment - Environment for society
LEAN - Ledelse af projekter 2
123605
123630
123869
123782
123416
123511
123894
123409
123739
123820
123293
123522
123777
123802
123637
123878
123412
Arr. nr.
Konference om fremtidens arbejdsmarked
Virksomhedsbesøg til Linak og Solcelleparken
BlastOff
Sundhedscamp i Region Syd og Fyn
Sensommerfest i Sønderborg 2011
• Hjuldamper safari på Kielerkanalen
LED lys – Fremtidens lyskilde
Tur til Berlin med IDA Bygningsteknisk, Sydjysk Region
Markarbejdet
Multi-component Injection Moulding technology
Trivsel i travlhed
IDA’S GOT TASTE – BEER
VESTJYLLAND
06.09
09.09
10.09
15.09
19.09
22.09
24.09
27.09
27.09
30.09
04.10
05.10
Arr. nr.
123271
123401
123689
123671
123765
123272
123691
123778
123693
123694
123790
123278
Arr. nr.
122631
123771
123486
123631
123658
123719
123639
123818
123098
123821
123932
122828
123661
østjylland
mænd med stor motorinteresse
Fornyelse aF sporskiFter på Fredericia
Banegård
Der bliver lejlighed til at se resultatet af et af Banedanmarks fornyelsesprojekter, hvor der er udskiftet adskillige
sporskifter som er forbindelsesled til sporene 1 til 10 fra
indkørsel fra København og Kolding. Fuld togdrift på stationen har medvirket til mange udfordringer omfattende
godkendelse, udbud til entreprenørens planlægning. Fornyelsesopgaven bliver præsenteret af bygherren Banedanmark, bygherrerådgiver Rambøll og sporentreprenøren.
Rødvig Skibsmotormuseum dækker hele spektret – fra
motorer med en fortid i fragtskibe til påhængsmotorer, og
omfatter omkring 200 motorer. Museet er også spækket
med mange andre, maritime indslag.
Deltagerprisen dækker entré til museet og guidet rundvisning samt søndagsfrokost ekskl. drikkevarer på Rødvig Kro og Badehotel, som ligger i utroligt smukke omgivelser med udsigt over vandet og Stevns Klint.
Pris for IDA-medlemmer 150 kr. Første ledsager 150 kr.
Øvrige deltagere 200 kr. Tilmelding er bindende efter 28.
august.
n Arr.nr.: 123800
n 4. september kl. 10.30 - 14.30
Rødvig Skibsmotormuseum, Havnevej 7, Rødvig
n Tilmelding på ida.dk senest 22. august
n Maskin- & Produktionsteknisk Gruppe,
Sjællands Region
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 123771
n 6. september kl. 17 - 19
Fredericia Banegård, Jernbanegade 2B, Fredericia
n Tilmelding på ida.dk senest 28. august
n Selskabet for Jernbanetransport
Fyn
Besøg nkt FlexiBles
Kom og besøg NKT Flexibles, hvor du kan høre om produktionen af avancerede fleksible rørsystemer, som bl.a.
anvendes til transport af olie og gas fra havbunden til
skibe og platforme. Der vil være rundvisning i produktionen. Deltagelse er gratis.
se Byens gader, gyder og gårde!
Læs mere på ida.dk.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 123805
n 6. september kl. 18.30 - 20.15
Møntergården, Overgade 48, Odense C
n Tilmelding på ida.dk senest 28. august
n IDA Fyn - Kulturudvalget
nordsjælland
Hør om Brede Værk
Maskinteknisk gruppe i Nordsjælland invitere til sommer rundvisning: Brede Værk – inde og ude.
Få fortalt historien om Brede Værk på en rundtur, hvor
både museets udstillinger og fabriksbygningerne udendørs bliver inddraget.
Mølleåens vandkraft har helt tilbage til middelalderen
været anvendt til masseproduktion af mel, kobbertøj,
jernvarer, krudt og klæde.
Efterfølgende bydes på en let frokost og mulighed for networking.
Deltagelse gratis for IDA-medlemmer. Øvrige 50 kr.
n Arr.nr.: 123774
n 21. august kl. 10.50 - 14
Brede Værk, I.C. Modewegsvej, Kongens Lyngby
n Tilmelding på ida.dk senest 15. august
n Maskinteknisk Gruppe, Nordsjællands Region
Besøg og se Vor kulturarV
FrederiksBorg slot med nye Briller
Se fuldt program og beskrivelse på ida.dk.
Se mere på ida.dk.
n Arr.nr.: 123630
n 12. september kl. 18 - 21
NKT Flexibles I/S, Sydhavnen 5 A, Kalundborg
n Tilmelding på ida.dk senest 11. september
n Maskin- & Produktionsteknisk Gruppe,
Sjællands Region
Pris 140 kr.
tag med ida Fyn til tyrolerFest
n Arr.nr.: 123174
n 25. august kl. 10 - 15
Frederiksborg Slot, Ydre Slotsgård v/Springvandet
(ved dårligt vejr i forhallen), Hillerød
n Tilmelding på ida.dk senest 6. august
n Furesø-Egedal Afdeling
Læs mere på ida.dk.
Pris kr. 245,- pr. person.
Historie og kultur rundt om roskilde
Fjord
n Arr.nr.: 123445
n 8. oktober kl. 17 - 02
Marienlystcentret, Windelsvej 138, Odense C
n Tilmelding på ida.dk senest 2. september
n IDA Fyn
Kl. 10 med bus fra Gustav Wieds Plads, Byvolden, Roskilde.
Lotte Fang-Borup vil guide os, gennem det historiske
landskab på Roskilde Fjords østside til J.F.Willumsens
museum, videre til Jægerspris Slot og endelig tilbage
langs fjordens vestside, hvor landskabet er, om muligt,
endnu mere historisk og interessant med gravhøje, stensætninger, slotsruiner mm. end formiddagens køretur
var.
sjælland
Foredrag aF simone aaBerg kærn
Simone Aaberg Kærn er privat-pilot og en grænsesøgende kunstner som har en personlig strategi i en verden
i krig.
Startskuddet til den 5.700 km lange rejse i et bedstemorand-fly lavet af metalrør og malet stof... er en morgenavis!
Oplev en forrygende og humoristisk fortælling om kvindeligt heltemod, søsterskab og storpolitik.
Deltagelse er gratis for IDA-medlemmer. 150 kr. for eksterne.
n Arr.nr.: 123929
n 30. august kl. 19.30 - 22
Falck Stationen, Klosterparks Allé 30, Ringsted
n Tilmelding på ida.dk senest 28. august
n Flyveteknisk Selskab
FLY
Rundvisning med kaffe/kage.
Pris: 50 kr. Læs mere på ida.dk.
n Arr.nr.: 123669
n 10. september kl. 13 - 15.30
Assistens Kirkegård, Kapelvej 2, København N
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 1. september
n Furesø-Egedal Afdeling
Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 123409
n 17. september kl. 10 - 16
Gustav Wieds Plads, Byvolden, Roskilde
n Tilmelding på ida.dk senest 7. september
n Roskilde-Køge Afdeling
natur - Historie - kultur (exploration)
Rundvisning i Jørlund, Nr. Herlev og Birkerød kirke.
Pris inkl. frokost 145 kr. Læs mere på ida.dk.
n Arr.nr.: 123321
n 17. september kl. 10 - 14
Jørlunde Kirke (krak kort 93) over Nr. Herlev og til Birkerød
n Tilmelding på ida.dk senest 2. september
n Furesø-Egedal Afdeling
En stemningsrapport af Carsten Jensen fra det amerikansk kontrollerede Kabul i Afghanistan. I artiklen
optræder den 16-årige Farial. Hendes drøm er at flyve.
Simone falder pladask for historien. Simone drikker kaffen op og køber straks et fly, fast besluttet på at flyve ned
til pigen i Kabul (Filmen ”Smiling in a Warzone”).
rundVisning på assistens kirkegård For
Børn og Voksne samt kaFFe/kage
styrk dit netVærk
klik ind på:
ida.dk/netVaerk
eFterårskoncert med lille muko
Koncert med efterfølgende middag.
Pris: 150 kr. Læs mere på ida.dk.
n Arr.nr.: 123707
n 30. september kl. 17.20 - 21
Rundetårn, Købmagergade 52A, København K
n Tilmelding på ida.dk senest 23. september
n Furesø-Egedal Afdeling
nordSjælland/fortSat
nyd arbejdSdagen
Læs mere på ida.dk. Medlem 175 kr., ledsager 350 kr.,
ledigt medlem gratis.
n Arr.nr.: 123638
n 3. oktober kl. 17 - 21
FrederiksborgCenter, Milnersvej 39, Hillerød
n Tilmelding på ida.dk senest 13. september
n IDA Nordsjælland - Arbejdsudvalget
networking - en profeSSionel diSciplin
Networking – en professionel disciplin
Arr. nr. 123616 Torsdag d. 22. september kl. 17.
Nyd arbejdsdagen:
Arr. nr. 123638 Mandag d. 3. oktober kl. 17.
Sig hvad du mener – også nej (niveau 2):
Arr. nr. 123640 Tirsdag d. 4. oktober kl. 17.
NetWeaving – får det bedste frem i dig:
Arr. nr. 123641 Onsdag d. 5. oktober kl. 17.
temadiSkuSSion om produkt- og
Serviceinnovation
Alle taler om innovation som muligheden for at vi i Danmark kan overleve priskonkurrencen i fremtiden. Det
er med innovation vi skal skabe enestående produkter
målrettet fremtidens forbrugere, men hvordan skabes
innovation egentlig? Og hvordan inddrages den base af
viden der allerede er virksomhedernes største aktiv i et så
fragmenteret netværk?
Kom og bliv klogere på hvordan man skaber et praktisk
orienteret innovationsnetværk og hvordan du kan påvirke dine egne jobmuligheder i fremtiden.
Hvad synes du konkret vi skal gøre som ingeniører og
som forening for at komme i førersædet i fremtiden?
Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 123828
n 25. august kl. 15 - 17
ReD Associates, Kronprinsessegade 20,
København K
n Tilmelding på ida.dk senest 15. august
n IDA Produktion & Logistik
Kurserne tilrettelægges i forlængelse af hinanden og kan
følges både enkeltvis og som kursusrække.
Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 123616
n 22. september kl. 17 - 19
FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, Hillerød - Festsal A
n Tilmelding på ida.dk senest 30. august
n IDA Nordsjælland - Arbejdsudvalget
fiSketur efter Sild og torSk
Fine præmier. Husk fisketegn. Pris: 200 kr./medlem.
250 kr./gæst.
n Arr.nr.: 123515
n 1. oktober kl. 7 - 12
Skibet Skjold fra Vedbæk Havn, Nordre Mole
n Tilmelding på ida.dk senest 26. september
n Øresund Afdeling
”Stuepigerne” - teater og drink
Læs mere ida.dk. Pris: 150 kr. medlem.
250 kr. ledsager (maks. 3).
n Arr.nr.: 123705
n 4. oktober kl. 20 - 23
Kulturværftet, Allégade 2, Helsingør
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 4. september
n Øresund Afdeling
københavn
Sygelig Sundhed - hvornår bliver
Sundhed Sygelig?
De senere år er der kommet mere og mere fokus på
sundhed. Begreber som mættet fedt, raffineret sukker,
kostfibre og kvalitetsproteiner er ikke længere ualmindelige begreber - blandt en voksende gruppe danskere er
sundhed blevet den nye religion. Flere læger og ernæringseksperter advarer nu mod en overdreven og sygelig
fokusering på sundhed blandt danskerne. Men er det
overhovedet et problem? Og hvornår kammer det over i
jagten på den sunde krop? LEVS sætter fokus på sundhed
og hvornår denne fokus ikke længere er sund.
Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 123737
n 30. august kl. 19 - 21.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 29. august
n Levnedsmiddelselskabet
opera på tværS – en introduktion til
operaSæSonen 2011-12
Kulturforum giver de mange operainteresserede medlemmer mulighed for at komme godt i gang med operasæsonen!
Vi har formået at få Mogens Wenzel Andreasen, som er
en af landets største autoriteter på klassisk musik og opera, til i løbet af 1½ time at gennemgå fire af de operaer,
som kommer på Holmen. Det drejer om Boris Gudonov,
Nabucco, Madame Butterfly samt Romeo & Julie. Der
fortælles om operaerne samt gives prøver på musikken.
Efter foredraget byder vi på sandwich og øl/vand. Foredragsholderen vil være tilstede og vi håber på en god
debat.
Prisen vil for IDA-medlemmer og 1 ledsager være 230 kr.
pr. deltager.
n Arr.nr.: 123697
n 31. august kl. 17.30 - 19.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 22. august
n KulturForum
bæredygtige forSyningSkæder
Bæredygtighed er mantraet for dette årtusinde, og indsatsområderne er mange. Et af de områder virksomheder
kan arbejde med er ”Closed Loop Supply Chains”(CLSC),
dvs. forsyningskæder, hvor produktet ”recirkulerer”, og
producenterne tager hånd om produktet efter endt liv hos
forbrugeren.
På seminaret vil professor Dan Guide sætte fokus på,
hvordan en virksomhed kommer i gang med at lukke
materialecyklussen, samt hvilke gevinster der kan forventes. Derudover præsenterer en række virksomheder
deres læringer fra arbejdet med CLSC samt de konkrete
udfordringer, de står overfor.
Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 123718
n 12. september kl. 11.30 - 15.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk
senest 9. september
n IDA Produktion & Logistik
fra SkibSophugning til genbrug
Billeder fra strandene i Bangladesh og Indien hvor
udtjente skibe hugges op fik sat fokus på de miljø- og sikkerhedsmæssige forhold ved skibsophugning. Dette var i
slutningen af 1990’erne, og siden da er der heldigvis sket
en række ting. Hong Kong Konventionen om en sikker
og miljøvenlig ophugning af skibe blev vedtaget af IMO
i 2009, og mange rederier er begyndt at følge konventionens regler. Efter en orientering om den seneste udvikling på regel området og en fortælling om en ophugning
i Kina, vil blikket blive rettet mod fremtiden og hvordan
en høj grad af genanvendelse sikres i biler og skibe.
Deltagelse er gratis.
n Arr.nr.: 123827
n 12. september kl. 16.30 - 19.30
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 12. september
n Maritimt Selskab
p. S. krøyerS jubilæumSudStilling
- extra arrangement m. frokoSt på
aamannS
Extra arrangement, frokost på Aamanns.
robotteknologi i fødevareinduStrien
Skal robotteknologi og automation være med til at bevare
danske produktionsarbejdspladser i Danmark? Hvordan
står det egentlig til med robotteknologi og automation i
fødevareindustrien?
Kom og få et indblik i anvendelsen af robotter i den danske fødevareindustri, eksempler på de udfordringer, der
opstår ved implementering af robotteknologi og automatisering i fødevare produktion, samt inspiration til fremtidens muligheder. Se mere om programmet på ida.dk.
Betalingsarrangement.
n Arr.nr.: 122020
n 5. september kl. 16 - 20
Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33,
København V
n Tilmelding på ida.dk senest 2. september
n Levnedsmiddelselskabet
Styrk dit netværk
Pris for deltagelse 300 kr.
n Arr.nr.: 123665
n 30. november kl. 12.15 - 15.30
Stockholmsgade 20, København Ø
n Bindende tilmelding på ida.dk senest 15. november
n Københavns Region - Seniorudvalget
vidSte du at ida
har 40 fagtekniSke
SelSkaber, der laver over
500 arrangementer
hvert år.
klik ind på ida.dk/netvaerk
LYNCH
Der findes ingen fremmede lande. Det er
kun den rejsende, som er fremmed.
Robert Louis Stevenson
Ingeniørens bagside
postboks 373, 1503 kbh. v.
lynch@ing.dk
32
Ingeniøren
12. august 2011
ing.dk
Broen er hverken smuk eller helt formålsløs
Den smukke, formålsløse bro
over vejen ud til kirkegården i
Nuuk, som vi omtalte i sidste
nummer af Bagsiden før sommerlukningen – og som jeg mente kunne være et eksamensprojekt til et 12-tal – er hverken specielt smuk eller helt formålsløs,
viser det sig:
Hej Lynch,
Den smukke og mærkelige
bro i Nuuk blev opført omkring 1994-1996. Jeg var da ansat i Grønlands Byggevæsens
Nuuk-kontor og fulgte sammen med mange andre byggeriet med nogen undren. Pro-
jektet var udtænkt af en daværende arkitekt i kommunens
byplanafdeling. Jeg havde qua
mit job ofte kontakt med den
pågældende arkitekt, så jeg
kan oplyse nærmere om
grundlaget for projektet.
Hver vinter etableredes en
langrendsløjpe fra Nuuk adskillige kilometer ud i fjeldet.
Det var (er) skam en meget fin
to-sporet løjpe, som etableres
og vedligeholdes af et drabeligt bæltekøretøj.
Problemet var så, at den fine
løjpe over en 7-8 meter ville
blive kørt i stykker af en lang
række biler ved hver begravelse. Det kunne man jo ikke have. Så kommunen fandt det
NUUK har verdens eneste
buebro med fire (overflødige) understøtninger ...
nødvendigt at investere nogle
hundrede tusinder i den fine
bro. Sådan!
I øvrigt ville projektet aldrig
kunne føre til et 12-tal for en
B’er. Tværtimod. Der er med
garanti tale om verdens eneste
buebro med fire lodrette understøtninger! Da jeg spurgte
til formålet med disse under-
Muffins med bulgur og cupcakes
Ugens interne mails
Det ene af vore fire håbefulde
børnebørn, Andreas på 16, har
(efter en passende rekreationsperiode oven på Roskilde Festival) fået job i Føtex. Da han
kom hjem fra sit livs første jobsamtale, kunne han dog ikke
forklare, hvad jobbet – på foreløbig kun tre timer om ugen –
egentlig går ud på.
Andreas skal bare gøre det,
der bliver sagt, og det tager
han næppe skade af at prøve ...
I skrivende stund har han
endnu ikke haft sine første arbejdstimer, og jeg glæder mig
til at få en rapport herom.
Indtil da kan vi forlyste os
med en beretning om en anden Føtex-medarbejders første
arbejdsdag, som en af mine
journalistkolleger fik indblik i
forleden. Her er hans mail til
kollegerne i redaktionen:
Emne: Fødselsdags-muffins i
redaktionssekretariatet – nu
med bulgur.
Det er ikke hjemmebag. Til
gengæld er det vist heller ikke
med bulgur. Tjek det her uddrag af min samtale med den
nyansatte bagerjomfru i Føtex:
Mig: ”Jeg vil gerne bede om 20
stk. blandede muffins. De ser
lækre ud. Hvad er der i dem?”
Ekspedienten: ”Tror, det er sådan noget bær-noget og så chokolade. Og så nogle med gulerødder … eller ligesom gulerødder, men noget andet …
meget sundere.”
Mig: ”Ligesom gulerødder,
men meget sundere?”
Ekspedienten: ”Ja, sådan noget
sundere. Tror, det er bulgur ...
ja, bulgur.”
Mig: ”Wow. Bulgur-muffins,
det har jeg aldrig hørt om.”
En ekspedient fra den anden
ende af lokalet bryder ind: ”Ikke bulgur, fuldkorn.” … Hvorefter min ekspedient kommer
til at slå alle muffins ind på
kasseapparatet som formbrød
og må have hjælp til at lave en
ny indtastning.
Det bliver en lang første dag,
fornemmer jeg.
Kh.
Thomas Djursing
–––
Som I nok har gættet, har
medarbejderne i nærværende
mediehus (der den 2. juli i år i
øvrigt kunne fejre sin 119 års
fødselsdag) gennem årene
etableret den skik, at fødselsdagene (altså medarbejdernes) gerne festligholdes med
servering af hjemmebagte kager efter princippet: jo sødere
og federe, jo bedre!
En nødløsning er f.eks. købe-muffins eller flødeboller.
Der behøver dog ikke altid at
være en anledning til servering af kaloriebomber. En vis
Susanne L. fra vores salgsafdeling demonstrerer således et
veludviklet omsorgsgen ved
forleden at udsende følgende
budskab på den interne mail:
”Kære Alle. Jeg fandt en
skøn opskrift på jordbærcupcakes med jordbær-frosting. Den blev jeg simpelthen
nødt til at afprøve. Hvis du har
lyst til at være forsøgsperson,
som kom forbi …”
Hun turde tydeligvis ikke
servere kagen for sin forkælede ægtemand, Henrik L., før
den var testet på det erfarne
hjemmebagssmagsdommerpanel af Ingeniøren-medarbejdere.
Heldigvis var jeg ikke på arbejde den dag, så min tyndslidte karakterstyrke over for
sådanne fristelser blev ikke sat
på prøve … j Lynch
Dyreklinke i augus på
Skovbrynet Station ...
Ugens stavefejl
davinci.dk - 7650 2850
Dyreklinken må gerne
besøges.
Hej Lynch.
Efter vi har læst, at der nu
helst skal forekomme mindst
én trykfejl om ugen på Bagsiden, vil vi her benytte lejligheden til at sende et par eksempler på, hvordan det danske
sprog fortolkes i statsligt regi.
På det ene skilt er opfundet
et nyt slangord for dyreklinikken, og vi er sikre på, at der på
det andet skilt er tale om en
stavefejl – og ikke en ny måned.
Begge skilte var ude fra
Skovbrynet Station på den kø-
benhavnske S-bane, hvor man
var i gang med at udskifte en
motorvejsbro sidste år.
Med venlig hilsen
Lars Laugesen
–––
Tak for eksemplerne. Det er
vanskeligt at vurdere, om stavefejlene på Vejdirektoratets
og DSB S-togs skilte afspejler
det generelle niveau for kvaliteten af skolernes danskundervisning i vore dage. Eller
om direktoraterne bevidst giver de stavekyndige blandt
publikum noget at brokke sig
over, ganske som det er tilfældet her på siden.
støtninger, lød svaret, at de
skulle sikre broens tværstabilitet. Det gør de sikkert også,
for understøtningerne er forsynet med vindkryds.
Men et vandretliggende
vindgitter mellem buerne er
altså den rigtige løsning – og
meget mere elegant!
I lokale fagkredse blev der
gjort en del for at få fjernet dette misfoster af en bro, men det
er åbenbart endnu ikke lykkedes. Det er måske også meget
godt. Når man henter gæster i
lufthavnen, får man jo noget
at tale om på bilturen.
Mange hilsener
Ove Henning Nielsen
–––
Tak for forklaringen. Det mest
konstruktive er nok at betragte
broen som et kunstværk, en
abstrakt skulptur, hvis formål
jo heller ikke altid er indlysende for beskueren. j Lynch
Vi er på stand M9640 og K8236
BRD. KLEE A /S T 43 868 333
www.klee.dk
Spørg specialisten - det er det sikreste
SIKRING
www.sikringer.dk
- et
se
T: +45 86 82 81 75
SYNKER DIT
GULV ELLER
FUNDAMENT?
- Så kontakt Uretek.
Vi stabiliserer og
løfter hurtigt dit gulv
eller fundament uden opgravning
og fraflytning.
Vi har den hensyns-
Tlf. 70 20 33 01 fulde løsning.
Fax 70 20 33 06
info@uretek.dk
www.uretek.dk Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyser
Augus måned er ny for vor
læser.
Eller måske er skiltekontrollens korrekturlæsning bare
blevet sparet væk til fordel for
grænsekontrollen under regeringens seneste finanskriseforhandlinger? j Lynch
DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED...
lynbeskyttelse  Overspændings- og transientbeskyttelse 
Potentialudligning og jordingsanlæg  Sikkerhedsværktøj 
Måleinstrumenter  Måletransformere  Kabeltilbehør 
Kabelskabe  UPS-nødstrømsanlæg  Strømforsyninger
DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, desitek@desitek.dk
Udstilling i Herning i uge 36...
L- Sta
90 nd
00
Ugens arkitekturkritik
Så er det igen ved at være tid at åbne dørene til
Skandinaviens største og førende Industrimesse.
Igen i år vil vi være at finde på vores 30 m2 store
stand, hvor vi vil præsentere de sidste nye produkter
fra bl.a. Moxa. Kom forbi en af dagene og få en introduktion i
alle de nye spændende produkter. Fortæl os om dine projekter, vi
hjælper med at løse dem. Teknisk bistand er vores speciale...
Læs mere på dette direkte link...
www.thiim.com/moxa/hi-11
Transformervej 31
2730 Herlev
Tlf. 4485 8000
Moxa
Distributør