Sådan udfylder du ansøgningen

Transcription

183 » september 2011
samfundsfagsnyt
Tema: EU
foreningen af lærere i samfundsfag
Deadline:
Blad nr. 184: 15.11.2011
Indhold
Redaktion:
Marie-Louise Bach,
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
og Janne Bisgaard Wikman
Redaktionens adresse:
Marie-Louise Bach
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Fra bestyrelsen
Nyt fra bestyrelsen. Så er vi i gang
Nyt fra fagkonsulenten
Nyt fra forlaget
3
5
8
Tlf. 8620 1570 / 2070 7812
Email: samfnyt@gmail.com
TEMA: EU
Priser:
Bryder EU sammen?
Abonnement 300,00 kr./år
Enkelteksemplar kr. 80,00
Annonceekspedition:
Forlaget Columbus
info@forlagetcolumbus.dk og
bodil@forlagetcolumbus.dk
Annoncer:
1/4 side kr. 500,00
1/2 side kr. 1.000,00
1/1 side kr. 2.000,00
Bagsiden kr. 4.000,00
Farvetillæg + 100%
Udgivere:
FALS og Forlaget
Columbus Fond
Produktion:
Forlaget Columbus og
22
Den Europæiske Union og udviklingslandene
Europa i tal
34
Besøg i Bruxelles
38
Øvrige artikler
Skriftlig prøve i samfundsfag 2011
Eksamensopgave 2011
Uligheden rammer bredt!
fagsnyt sendes pr. email
(vedhæftet som rtf-fil) til
samfnyt@gmail.com
Forsidefoto:
European Commission,
Audiovisual Services.
2
9
15
Kommentarer til besvarelsen
21
40
Politik er dramatisk – også i virkeligheden
42
Elever prøver kræfter med rollen som politikere
Generalforsamlingskursus 2011
Clemenstrykkeriet
Manuskripter til Samfunds-
25
Anmeldelser
49
Bøger til anmeldelse
Bestyrelsen
61
Øvrige adresser
62
57
45
43
Nyt fra bestyrelsen. Så er vi i gang
Velkommen til alle de erfarne undervisere, der
kender skolerne og faget. Og særligt velkommen
til de mere end 100 nyudklækkede pædagogikumkandidater, der har samfundsfag. Det er
dejligt at se vores faggruppe vokse, og det er
spændende at følge det påbegyndte generationsskifte og se hvilke udfordringer og muligheder,
det bringer ind i en stor markant faggruppe.
Vi oplever heldigvis, at rigtig mange af de
nye samfundsfagskolleger melder sig ind i
FALS. Det er vi selvfølgelig glade for, og vi
håber samtidig, at I på skolerne vil være med til
at fortælle om foreningen til dem, der endnu
ikke kender os.
Samfundsfagsnyt &
Generalforsamlingskurset
Bladet er også denne gang tematisk opbygget.
Vi har vores fokus rettet mod EU, idet vi allerede nu ønsker at lave at langt oplæg til dette års
generalforsamlingskursus, der netop har EU
som tema. Som I vil opleve, så vil I på GFK få
mulighed for at se og høre mere fra nogle af bladets forfattere.
GFK har et særdeles spændende program,
hvor du blandt andet kan møde dokumentaristen og tidligere modtager af Columbusprisen
Christoffer Guldbrandsen, og EU-ekspert Marlene Wind, Morten Broberg og Rasmus Nørlem
fra DEO. Du kan se mere om programmet her i
bladet.
På GFK har vi en nogenlunde fast dagsorden, der blandet andet inkluderer valg af bestyrelsen. Som altid opfordrer vi alle, der har lyst
til at indgå i det spændende og udviklende
bestyrelsesarbejde, til at stille op. I år forudser
vi, at der vil være nogle ledige poster, og alle
nysgerrige og interesserede er velkomne til at
stille spørgsmål til vores arbejde, eller melde sig
som kandidat via mbs@detfri.dk. Det er også
muligt at melde sit kandidatur på selve generalforsamlingskurset den 10.-11. november i Middelfart.
Andre kurser og nyheder
I FALS har vi altid fokus på vores kerneområder, nemlig at skabe et rum for faglig og pædagogisk udvikling, udbrede viden om faget og
ikke mindst lave kurser. I år er ingen undtagelse, og I kan følge vores arbejde, dels gennem
bladet, men også på foreningens hjemmeside
www.fals.info, hvor der er informationerne om
blandt andet kurser. Vi opfordrer desuden til at
følge nyheder om faget ved at tilmelde sig fagkonsulentens nyhedsbrev, hvor der udover
informationer om læreplaner, eksamener og
andet også er nyt om kurser.
Samfundscup
Som beskrevet i Samfundsfagsnyt fra maj var
foreningen i skoleåret 2010/2011 involveret i
Samfundcup. Samfundscup har været debatteret og evalueret af projektets styregruppe og
bestyrelsen i samarbejde med fagkonsulenten.
Konklusionen er, at alle er positive overfor
konceptet, som er med til at vise samfundsfag
som blandt andet et (socialt)innovativt og
entreprenant fag. Med andre ord så støtter vi
samfundsfagsnyt september 2011
3
projektet, og FALS vil i samarbejde med styregruppen fortsætte med at arbejde på at udvikle
og præcisere konceptet, så Samfundscup bliver
en årligt tilbagevenden begivenhed.
Vi forventer, at Samfundscup kan være med
til at gøre det mere spændende at være samfundsfagselev. Konceptet lægger både vægt på
at stimulere andre ’kreative relevante’ kompetencer og klassiske og faglige skriftlige og
mundtlige evner, ligesom det med et handlingsorienteret element peger ud mod virkeligheden
udenfor skolen.
I dette års Samfundscup får eleverne mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne inden
for årets område; integration. Helt overordnet
skal eleverne ud fra en problemorienteret tilgang beskrive en udfordring og med inddragelse af samfundsfaglige værktøjer samt en stor
portion nytænkning komme med et løsningsforslag.
Hvis forslaget er innovativt, fagligt funderet
og godt formidlet, har eleverne mulighed for at
vinde finalen på Christiansborg i maj 2012
samt en præmie på 10.000 kr.
Samfundscup handler som sagt i år om integration, som i denne sammenhæng skal tænkes
bredt. Integrationsspørgsmålet vedrører generelt forholdet mellem mennesker, og hvordan vi
interagerer med hinanden.
Som I kan se i eksemplerne nedenfor kan
integration omhandle problemer og løsningsforslag på både lokale, nationale, regionale og
globale problemstillinger.
På det lokale plan kan det handle om socialisering i idrætsforeninger, skoler og organisationer, og om hvad vi gøre med dem, der ikke er
integreret.
4
På det regionale plan kan det handle om de
forskellige strukturniveauer i Danmark. Hvordan sikres fx en god integration imellem
Udkantsdanmark og de større byer?
På nationalt plan kan det handle det om
etnicitet, nationalitet og kulturmøder. Hvordan
integreres udlændinge bedst muligt?
På regionalt plan kan det handle om integration i Europa. Hvordan sikres fx et harmonisk
EU, når det efterhånden består af så mange
lande med forskellig social og politisk kultur?
På globalt plan kan det handle om, hvordan
integration mellem verdens lande kan forhindre krig, om globalisering og frihandel kan
knytte verden tættere sammen, eller om det er
de politiske institutioner, der driver værket?
Samfundscup henvender sig til de gymnasieelever, der har samfundsfag på A- og
B-niveau. Vi ved, at danske gymnasieelever på
rigtig mange områder er nytænkende og
kreative, og det er disse evner, vi gerne vil se
blomstre i Samfundscup.
Hvis du har lyst til at tilmelde en klasse, kan
du skrive til jp@egaa-gym.dk (angiv skole og
klasse). Der vil desuden være en række inspirationsdage i november fordelt rundt i landet, så
hold øje med www.fals.info & www.samfundscup.dk.
Afslutningstvist ønsker vi alle et godt skoleår
og minder om, at I altid er velkomne til at kontakte bestyrelsen med spørgsmål eller kommentarer. Kontaktadresser findes bagest i bladet.
På bestyrelsens vegne,
Jon Urskov Pedersen (kasserer) og Michael Bang
Sørensen (formand)
Nyt fra fagkonsulenten
af Bent Fischer-Nielsen
Skriftlig prøve i 2013:
Bilag til fællesdel udleveres først kl. 10.00
Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringerne. Efter én time udleveres bilagsmateriale. Dette gælder fra og med skriftlig prøve i
2013 også fællesdelens tabeller, figurer, citater
mm.
Det betyder, at de nuværende 2.g’ere og
efterfølgende elever skal trænes i at udnytte
gruppearbejdet i den første time til at forberede
alle opgaverne uden brug af bilag:
Hvordan skal opgaverne forstås og hvilke
dele af kernestoffet kan komme i anvendelse og
hvordan?
Se nærmere i dette blads artikel om den
skriftlige prøve 2011.
Vejledende sæt i forår 2012
I forlængelse af ovenstående og af den ny læreplan med større anvendelse af matematik i samfundsfag vil der i foråret 2012 blive udsendt et
vejledende opgavesæt.
Vejledninger justeret juli 2011
Der er kommet nogle få vigtige tilføjelser i vejledningerne for samfundsfag. De står med rødt,
og på side 1 i vejledningerne kan man se, på
hvilke sider de er. Så det er meget nemt at tjekke
ændringerne. De vedrører typisk mundtlig
prøve og sker bl.a. på baggrund af tilbagemeldinger fra censorer.
Samfundsfag C
yy Når spørgsmål nu godt må gå igen fra dag til
dag, anbefales det at variere i bilagsmateriale
eller spørgsmål, til kun at lade spørgsmål gå igen
i begrænset omfang, til at beholde spørgsmål til
alle har været til prøve og til ikke at orientere
eleverne om, hvorvidt man lade spørgsmål gå
igen.
yy Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for
2-3 normalsider a 1300 bogstaver, skal censor
bede eksaminator om at ændre bilagsmængden.
Samfundsfag A og B:
yy Eleverne skal være grundigt instrueret i, at de
skal forberede en fremlæggelse af synopsen på
ca. 10 minutter og ikke mere.
yy Hvis eksaminanden ikke selv har afsluttet sin
fremlæggelse efter ca. 10 minutter, beder eksaminator eksaminanden om at afslutte fremlæggelsen, uanset hvor langt eksaminanden er nået i sin
disposition.
yy Hvis bilagsmaterialet ikke holder sig inden for
det i læreplanen angive antal normalsider a 1300
bogstaver, skal censor bede eksaminator om at
ændre bilagsmængden.
yy Større grupper end 2-3 kan give mange enslydende fremlæggelser, hvilket må frarådes.
yy Normalt vil en synopsis også indeholde en litteraturliste eller noter med angivelse af anvendt
materiale
5
nyt fra fagkonsulenten
Desuden i Samfundsfag A:
For lange prøvematerialer
yy Om lineær regression: I samarbejdet med
matematik kan man inddrage korrelationskoefficienten r (ud over forklaringsgraden R-kvadreret, som eleverne skal lære at tolke).
En del censorer klager over, at bilagsmaterialerne var for lange og ikke varierede nok, idet de
ikke indeholdt statistik. Det er nu præciseret i
vejledningerne, at censor jf. Eksamensbekendtgørelsen § 29 skal medvirke til at reglerne overholdes ved at bede eksaminator om at ændre i
bilagenes mængde og indhold.
Censorerne om de mundtlig prøver
Mange tak til de censorer, der gik på nettet og
udfyldte et lille spørgeskema om en mundtlig
prøve! Tilbagemeldingerne har været nyttige og
har haft betydning for de ovennævnte justeringer i vejledningerne.
Mange censorerne skriver om gode eksaminer med gode eksaminatorer og dygtige elever.
En del censorer påpeger dog også ting, der kan
gøres bedre:
For lange fremlæggelser
Mange censorer klager over, at eksaminator lod
eleverne fremlægge deres synopsis i for lang tid,
således at der ikke var ”god tid” til den efterfølgende dialog. Dette gik ud over den individuelle
bedømmelse.
I de nye læreplaner er det præciseret, at
elevernes fremlæggelse af deres synopsis højst
må vare ca. 10 minutter. I vejledningerne er det
tilføjet, at eksaminator skal sikre, at dette overholdes: Dels ved på forhånd at instruere eleverne grundigt om de ca. 10 minutter, og under
eksaminationen ved at bede eksaminanden om
at afslutte sin fremlæggelse efter ca. 10 minutter. Dette skal ske, uanset hvor langt eleven er
nået i sin disposition. Det er elevens ansvar at
disponere sin fremlæggelse inden for de ca. 10
minutter.
Hvis eksaminator ikke sikrer, at de ca. 10
minutter overholdes, må censor bede eleven om
at afslutte sin fremlæggelse og efterfølgende
under voteringen gøre eksaminator opmærksom på sin rolle i de følgende eksaminationer.
6
Statistik i alle spørgsmål/prøvesæt
Bemærk ændringerne ifølge de nye læreplaner:
Samfundsfag C: ”… mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale … med et ukendt bilagsmateriale med forskellige materialetyper…”. Det
betyder at der i alle prøvematerialer skal være
forskellige materialetyper, hvilket ifølge vejledningen betyder både tekst og statistik.
Samfundsfag A og B: ”Hvert prøvemateriale
skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper, herunder tekster og statistisk materiale.”
Hvis censor konstaterer, at dette ikke er
overholdt, skal censor bede eksaminator om at
ændre prøvematerialerne.
Årsagen til, at der skal være forskellige materialetyper er naturligvis, at man skal kunne teste
eleverne i række faglige mål, herunder faglige
mål vedr. statistik og metode.
Nye og gamle læreplaner
Til prøverne i 2012 vil det være de nye læreplaner og vejledninger, der gælder for samfundsfag
C og B. I samfundsfag A er det for sidste gang
den gamle læreplan og vejledning, der gælder.
Opgaver og bedømmelsesvejledninger
I september er alle seks eksamensopgaver (3
ordinære og 3 it-opgaver) sendt med post til alle
skolernes kontor.
nyt fra fagkonsulenten
I august er bedømmelsesvejledninger for de
fire opgaver i maj mailet til alle rektorer/skoler
med besked om at sende dem videre til lærerne
i samfundsfag.
Kurser og konferencer
27/9, 28/9, 4/10 og 6/10: AT-konferencer.
Undervisningsministeriet
26/10. Regionsmøde i Holstebro.
SRP: Fagets særtræk
I forbindelse med konferencer om SRP er samfundsfags særtræk i SRP opsummeret således:
Indhold
yy Sociologi, økonomi, politik og international
politik anvendes til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.
yy I samfundsfag er der ifølge de faglige mål et
samspil mellem teori og empiri (kvantitative og
kvalitative data).
Roller i projekter
yy Anvendelse af sociologiske, økonomiske og
politologiske begreber og teorier til analyse af
faglige og fællesfaglige problemstillinger.
yy Undersøgelser indeholder et samspil mellem
teori og empiri. Når det andet fag er dansk,
sprogfag mm. med inddragelse af fiktion, vil der
være et samspil mellem teori, empiri og fiktion.
yy Undersøges en historisk periode inddrages
begreber og teori, og der perspektiveres så vidt
muligt til aktuelle samfundsforhold.
Metoder
yy Anvendelse af samfundsfaglige begreber og
teori som analyseredskab.
yy Kvantitativ metode: Anvendelse af statistisk
materiale. Evt. egen indsamling via egen spørgeskemaundersøgelse eller databaser.
yy Kvalitativ metode: Anvendelse af artikler med
interviews. Evt. egne interviews.
yy Komparativ metode: Sammenligning af samfundsforhold ud fra faglige begreber.
10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart om EU mm. Se www.fals.info
Spørg fagkonsulenten om de justerede læreplaner og vejledninger, mundtlige prøver, skriftlige
opgaver med og uden it, srp, innovation mm.
11/11. Årsmøde i Foreningen af Lærere i Samfundsfag på Handelsskolerne (FLSH). København.
17/11. Tværfaglig konference om U-lande og
bæredygtig udvikling. LIFE, KU. Se www.formidling.dk/sw50195.asp
23/11. Regionsmøde i Frederikssund.
21-22/11. EU’s fiskeripolitik. Samspil mellem
samfundsfag, biologi og matematik. Se www.
fals.info
Hold selv øje med kurser på www.fals.info og
med konferencer på www.uvm.dk.
Tilmeld dig Fagkonsulentenedsbrev
Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens
nyhedsbrev på min side på emu’en:
www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag
> Fagkonsulenten
15.08.2011
Bent Fischer-Nielsen
7
Nyt fra forlaget
af Redaktionen
Hvordan kan studieretningsfagene spille sammen på en måde, så eleverne oplever og har
glæde af en studieretning med en særlig profil?
Det spørgsmål søger mange skoler at besvare i
de kommende år, hvor studieretningstoning vil
være i fokus. Som et populært samarbejdsfag vil
samfundsfag her kunne spille en central rolle.
Men det kræver de rette lærebøger til formålet.
Identiteter bliver til
Columbus har en række udgivelser på vej, der
især retter sig mod de mange studieretninger
med samfundsfag og sprogfag.
I efteråret udkommer bogen Identiteter bliver til, hvor en række forskellige forfattere med
særligt kendskab til området behandler identitetsdannelse og socialisation i otte forskellige
lande. Bogen dækker det nye læreplansmål på
b-niveau om identitetsdannelse og socialisation
i forskellige lande, herunder Danmark, og vil
være oplagt i samarbejde med sprogfag
(engelsk, tysk, fransk, spansk og kinesisk), til
større skriftlige opgaver, i forbindelse med studieture og til internationalisering af ungdomsuddannelserne i det hele taget.
Bogserie om USA/ Kina/ Indien/ Brasilien
Desuden udgiver Columbus i løbet af 2012 en
landeserie. Hver bog i serien vil indeholde en
grundig gennemgang af sociale, politiske og
økonomiske forhold i det pågældende land. I
bøgerne besvares en række centrale spørgsmål:
Hvordan sikres sammenhængskraft i landet?
Hvordan løses politiske konflikter? Er der pola8
risering i landet? Bøgerne omfatter USA, Indien,
UK, Kina og Brasilien. Foruden at kunne indgå i
den normale undervisning - det komparative
sigte - vil bøgerne også kunne bruges, når studierejsen skal forberedes med hensyn til det faglige indhold, men også i forbindelse med SRP
og SSO vil bøgerne være nyttige. Bøgerne skrives af følgende forfattere:
USA: Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum, Storbritannien: Ole Helmersen, Kina:
Clemens Stubbe Østergaard, Indien: Jørgen
Dige Pedersen, Brasilien: Svend Roed og Jacob
Graves.
Matematik og samfundsfag
Matematik er et andet centralt samarbejdsfag
for samfundsfag – særligt i studieretninger med
samfundsfag på a-niveau. Det giver som
bekendt lærere og elever både muligheder og
udfordringer. Begge dele findes der praktiske
svar på i bogen Excel i samfundsfag af Christina
Blach Hansen og Per Henriksen. De viser blandt
andet med forklaringer og konkrete øvelser,
hvordan regnearket kan bruges til både simple
beregningsopgaver fra de skriftlige opgaver, statistiske test som chi-i-anden og i samspil med
databaser som den populære Surveybank.
Endelig planlægger vi udgivelsen af bogen
Battlemind-Homemind (samfundsfag-engelsk
om moderne krigsførelse) og en komparativ
bog om retssystemer i forskellige lande.
Columbus er altid interesseret i at modtage
bogforslag og manuskripter. Kontakt en redaktør via www.forlagetcolumbus.dk.
Digitale udgivelser
Alle vore titler kan fås som digitale udgaver
samfundsfag
• Download den gratis iPad App ”Forlaget Columbus” –
og gå på opdagelse i de digitale lærebøger.
• Som en bog – og lidt til. Naviger intuitivt ved at bladre, zoome, søge
og bruge links i teksten. Bøgerne udbygges løbende med interaktion.
• Sammensæt selv materialet. ABC-serien til samfundsfag (Sociologi,
Politik og Økonomi) dækker kernestoffet fra C- til A-niveau. Til iPad
kan du plukke og købe de afsnit, du vil bruge.
• Spar profiler og passwords. På www.forlagetcolumbus.dk bestiller
og fordeler du bøgerne til dine elever. Så henter de uden besvær
bøgerne til deres iPad – og kun første gang, de skal bruge dem.
• Læs smagsprøver. Du kan læse udvalgte afsnit i bøgerne og se de
nyeste udgivelser, før du træffer dit valg.
Alle Columbus’ bøger kan også købes som kopibeskyttede pdf’er til pc.
Se mere på www.forlagetcolumbus.dk.
historie
engelsk / samf
tysk / samf / historie
Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm:
Udviklingslinier i Danmarkshistorien
Gregers Friisberg:
Til engelsk/samfundsfaglige linjer
P. Knudsen, B. Munk og L. Jeppesen:
Tysk historie og national selvforståelse
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag
Skriftlig prøve i samfundsfag 2011
af Bent Fischer-Nielsen
1. Karakterfordeling
Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i
2011 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev
på 6,1, og 2,8 % bestod ikke prøven. Gennemsnit og dumpeprocent for 2011 er de samme
som i 2010 og 2009.
Spredningen er lidt større i 2011 end i 200910. Der er færre 4-taller, og flere der har fået 10
og 02. Der er 3,8 % der fik 12. Flere end i 2009,
men lidt færre end i 2010 og færre end i andre
fag. Det bør i højere grad præciseres overfor
censorerne, at der til karakteren 12 godt kan
være mindre uvæsentlige fejl og mangler.
Gennemsnit for de to ordinære sæt og it-sæt
er stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende. Næsten alle skoler havde valgt at placere
skriftlig samfundsfag på den første dag.
Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag er på 6,1 og som valgfag på 5,9. For-
skellen er mindre end i 2010, hvor SR-faget lå
på 6,3 og valgfaget på 5,5. Man er åbenbart
blevet bedre til at træne de skriftlige kompetencer på valgfaget på trods at de noget vanskeligere vilkår. Der er dog stadig forskel, og det
kan fortsat stærkt anbefales at placere elevtimer
i de underliggende B-niveau-klasser og blandt
lærerne her aftale, hvilke skriftlige færdigheder,
der trænes på B-niveau, således at eleverne på
valgholdene i 3.g har nogle fælles færdigheder
at bygge videre på.
Karaktergennemsnit ligger på samme
niveau uanset valg af delopgave (tabel 2), hvilket er meget tilfredsstillende. Halvdelen af eleverne vælger opgaven med international politik. Politik-opgaven med notat i spørgsmål 3
blev valgt af 1/5 af eleverne. Samme tendens
gjorde sig gældende i sæt 2.
Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2009-2011
2011, sæt 1
Gn.snit
6,1
2011, sæt 2
6,0
2011, it
6,0
2011, total
6,1
2010
2009
6,1
6,1
12
3,9
3,0
3,9
3,8
4,1
3,2
10
19,1
16,6
17,7
18,8
17,9
17,6
7
33,5
37,7
32,7
33,6
33
35,3
4
28,0
28,1
28,6
28,1
30,6
30,3
2
12,7
13,6
13,7
12,9
11,7
10,9
0
2,7
1,3
3,3
2,7
2,7
2,6
-3
Antal
0,1
0
0
0,1
0
0,1
5614
302
789
6705
6301
6084
Note: Tabel 1 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C.
10
skriftlig prøve i samfundsfag 2011
Tabel 2. Første-censorernes karakter for sæt 1 fordelt på valg af delopgave
1. censor sæt 1 2011
A
B
C
Sæt 1 2011
Gennemsnit
6,1
6,0
6,1
6,1
Fordeling %
DK’s økonomi
Konservative m. notat
Am. udenrigspol
12
5,2
4,3
4,9
4,8
10
17,5
17,4
19,7
19,0
7
31,6
33,1
31,5
31,7
4
29,7
27,3
27,8
27,8
2
12,8
14,4
12,0
12,9
0
3,1
3,1
4,0
3,5
-3
0,2
0,2
0,1
0,1
Delopgaver %
30
18
52
100
Der er stor forskel i karaktergennemsnit for
de mange hold. For hold med mindst ti elever
er højeste gennemsnit 9,50 og laveste gennemsnit er 1,79, og seks hold har fået et gennemsnit
på over 8,5, og seks hold har under 3,0.
Der er således fortsat et stort behov for, at
man blandt kollegerne på den enkelte skole
hjælper hinanden med, hvad der kræves til den
skriftlige prøve, og hvordan man bedst muligt
træner eleverne i disse færdigheder. Der er
hjælp at hente i den ny vejledning til samfundsfag A under skriftlig prøve, hvor teksten fra
”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig
prøve i samfundsfag” er indsat, og i det nye
materiale om opgavetyper og skriftlighed, som
kan findes via fagkonsulentens side på emu’en:
www.emu.dk/gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html
Jeg har skrevet til de seks skoler med hold
med mindst ti elever, der har fået over 8,5 i snit,
og bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke
forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der
vurderes som hovedårsagen til det gode resultat.
Jeg har også skrevet til de seks skoler med hold
med mindst ti elever, der har gennemsnit på
under 3,0 og anmodet rektor om at indsende en
redegørelse for eventuelle særlige forhold, der
kan have været medvirkende til de lave resultater.
2. Opgavetyperne og censorernes
tilbagemeldinger
Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en
meget stor andel af de faglige mål og dækkede
centralt kernestof indenfor økonomi, politik og
international politik. Sociologi kunne anvendes
i notatet i delopgave B.
Der blev igen i år bevilget penge til udarbejdelse af en bedømmelsesvejledning for de to
ordinære opgavesæt, og man kan her se, hvilke
krav der stilles til den suveræne besvarelse af de
forskellige opgaver. Bedømmelsesvejledningerne er sendt til skolerne i august 2011. Censorerne udtrykte stor tilfredshed med at de kunne
anvende disse bedømmelsesvejledninger, som
medvirkede til at sikre en national standard for
bedømmelsen.
I alle sæt var der i sammenligningsopgaver
tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages teorier eller begreber i besvarelsen som fx:
”Sammenlign de opfattelser af USA’s rolle i
verden, som kommer til udtryk i bilagene C1,
C2 og C3. I besvarelsen skal du inddrage teori
om international politik.”
Denne præcisering gør det mere tydeligt for
eleverne, hvad der kræves i opgaven. Kravet løftede det faglige niveau i besvarelserne mht.
anvendelse af teorier og begreber. Desuden blev
11
det lettere for censorerne at differentiere i
bedømmelsen, da det er tydeligt om teori-kravet
er opfyldt eller ej. Det er ikke nok blot at referere
teori; teorierne skal anvendes i sammenligningen fx ved at karakterisere bilagenes opfattelser
som udtryk for realisme eller idealisme.
Da erfaringerne med denne type præciseringer både i år og sidste år således har været positive, kan det forventes, at de også vil forekomme i fremtidige opgaver.
It-opgaverne var formuleret som hidtil mht.
brug af nettet og digitale muligheder. I undersøgelsesopgaver blev der udleveret to færre
figurer end i ordinære opgaver, og der skulle til
gengæld inddrages ”supplerende materiale”
eller ”supplerende statistisk materiale”, som kan
være fra nettet, men også kan være fra medbragt materiale. I bedømmelsesvejledningen
blev det præciseret, at man kan ”godt forestille
sig en fremragende besvarelse, som blot inddrager et enkelt relevant supplerende materiale, da
der i bedømmelsen skal tages højde for, at det
tager en del tid at finde supplerende materiale”.
I diskussions- og notatopgaver var brug af nettet en mulighed, men ikke et krav. Hvis man
bruger nettet, skal der angives kilde. Udlevering
af opgaven i digital form indebar, at der blev
udleveret et TV-klip med et interview/debatoplæg og en tabel i regneark med absolutte tal,
som skulle bearbejdes for at kunne nå frem til
rigtige svar på det stillede spørgsmål.
På nogle skoler kom det som en overraskelse
for eleverne, at de først fik udleveret TV-klip til
fællesdelen kl. 10 i forbindelse med udlevering
af CD-rommen med de digitale bilag. Det bør
imidlertid ikke komme som en overraskelse for
eleverne, da det har været tilfældet i samtlige
vejledende opgavesæt og i sidste års digitale
opgavesæt. TV-klip kan i digitale opgavesæt
indgå i fællesdelen og/eller i delopgaverne, og vil
fremover som hidtil først blive udleveret kl. 10.
Som sagt skrev næsten alle elever sæt 1, og
derfor bruges i det følgende censorernes vurdering af denne opgave.
Censorernes vurdering af sættet som helhed
var overordentlig positiv: Sættet rammer ikke
blot ned i en bred vifte af kernestof, men i
meget centrale dele af kernestoffet i alle delopgaver. Desuden giver opgaverne eleverne god
mulighed for at kunne inddrage aktuel politisk
og økonomisk viden, og der er fin sammenhæng mellem fællesdel og delopgaver.
Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne i 2011 ligger på et endnu højere niveau
end det sædvanligt høje niveau i 2010 og 2009,
hvilket er særdeles tilfredsstillende (tabel 3).
Det tager noget tid, før nye opgavetyper er
helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1b
i 2011, og 1c i 2010 og 2009) har været prøvet
nogle gange og er i stigende grad forståelige for
eleverne ifølge censorerne (fra 68 % i 2009 til
86 % i 2011). Nogle censorer konstaterer, at
nogle elever fortsat har problemer med at forstå
hypoteseopgaven, men andre censorer skriver,
at det går væsentligt bedre med at forstå denne
opgavetype. En måde at tydeliggøre kravene for
eleverne er at fremhæve, at de typisk skal
opstille forklarende hypoteser og ikke beskri-
Tabel 3. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne?
Ja i %
1a
1b
1c
A2
A3
B2
B3
C2
C3
2011 sæt 1
92
86
48
100
90
95
85
100
93
2010 sæt 2
98
76
73
93
76
82
86
90
68
2009
91
73
68
95
95
89
77
89
93
Note: Svarmulighederne for censorerne til spørgsmålene i tabel 3-5 var Ja, Nogenlunde og Nej. Der er i tabel 3-5 kun
medtaget Ja-svarene i % af alle svar.
12
vende hypoteser. Eleven kan selv tjekke om en
hypotese er forklarende, idet sætningen skal
indeholde ordet ”fordi” eller evt. ”da”, ”på
grund af” eller lignende.
Tilsvarende med Notat-opgaven, som mange
elever fortsat har problemer med, men som
ifølge censorer i stigende grad er klar og forståelig for eleverne: 76 % i 2010 (A3) og 85 % i 2011
(B3). Nogle censorer kritiserer fortsat kravene
til notat for at være uklare, mens andre censorer
mener, at det går bedre for eleverne med at
håndtere notatet, og at genren skal fastholdes.
For at tydeliggøre de faglige krav til et notat,
blev det i 2010 i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig prøve i samfundsfag. August
2010” og i den nye vejledning for samfundsfag A
tilføjet et afsnit om, at argumentationen i et
notat skal være ”faglig, idet der anvendes konkret viden om problemstillingen, relevante faglige begreber og/eller relevant teori.” Denne tilføjelse har formentlig gjort det lettere for
lærerne at vejlede eleverne om kravene til et
notat, men der ses fortsat mindre faglige notater
fx i form af almindelige gode råd til modtageren. Nogle censorer foreslog, at opgaveformuleringen yderligere præciseredes som fx: ”Skriv et
notat, der indeholder en fagligt begrundet strategi for …”. Man kan her forestille sig en yderligere præcisering som fx tilføjelsen: ”I notatet
skal du inddrage politologiske begreber.”
I opgave 1c skulle eleverne anvende en
model. Det var nyt ift. til sæt 1 i 2010, hvor eleverne skulle opstille en model. Begge opgavetyper er nævnt i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier”, men når en opgavetype bruges for første
gang, volder det ofte problemer for eleverne jf.
censorernes vurdering af spørgsmål 1c (tabel 3).
I opgave 1c i it-opgaverne skulle eleverne
angive og dokumentere, hvilke teorier, der kom
til udtryk i et TV-klip med Francis Fukuyama.
Nogle censorer var begejstret for TV-klippet, og
syntes at det var fint med teori-kravet. Andre
censorer skrev, at det var svært for eleverne med
teori-kravet, og foreslog at TV-klip blev flyttet
til delopgaverne. Som nævnt ovenfor kan TVklip i it-opgaver forekomme i fællesdel og/eller i
delopgaver.
I opgave 1a skulle eleverne udlede konklusioner om den økonomiske udvikling i Danmark
ud fra en tabel og skulle understøtte besvarelsen af beregninger. Denne opgavetype er godt
indarbejdet hos eleverne, og censorer konstaterer, at eleverne nu har lært at beregne indekstal
mm. Ud over beregning af indekstal eller procentvis vækst, kunne man med fordel beregne
den offentlige gæld som procent af BNP for
2007-2009. For at kunne udlede rigtige og
udtømmende konklusioner ud fra de beregnede
tal, var det nødvendigt både at kunne aflæse
tallene rigtigt og at have en viden om økonomiske sammenhænge.
I it-opgavens spørgsmål 1a skulle eleverne
understøtte besvarelsen af beregninger og et
diagram, der tydeliggjorde udviklingen. Der
kunne med fordel bruges bruge regneark i
besvarelsen. Det er imidlertid ikke alle elever,
der benyttede sig af regneark. Nogle elever
brugte lommeregner til nogle ganske få beregninger og tegnede diagrammet i hånden. Ifølge
læreplanen skal alle elever lære at bearbejde tal
digitalt, og det må forventes, at hold, der tilmelder sig it-prøven, lærer at kunne bruge regneark
til den skriftlige prøve.
De traditionelle opgavetyper undersøg og diskutér er som helhed godt indarbejdet hos eleverne. Censorerne var særdeles positive overfor
den økonomiske delopgave (A2 og A3) og delopgaven med international politik (C2 og C3).
Om delopgave A skrev censorer, at det var en
super, klassisk økonomi-opgave, hvor eleverne
skulle vise forståelse af økonomiske sammenhænge, og hvor de både kunne inddrage økonomisk teori og aktuel økonomisk og politisk
viden. Enkelte censorer mente, at bilaget til diskussion med fordel kunne have været lidt længere.
13
Tabel 4. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen,
dvs. anvende hele karakterskalaen?
Ja i %
1a
1b
1c
A2
A3
B2
B3
C2
C3
2011 sæt 1
52
56
47
86
99
86
79
93
96
2010 sæt 2
45
42
61
76
76
71
83
74
75
C2
C3
Note: Se note til tabel 3.
Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne
til at opfylde faglige mål?
Ja i %
1a
1b
1c
A2
A3
B2
B3
2011 sæt 1
73
67
49
84
88
86
75
88
90
2010 sæt 2
83
78
84
86
81
80
88
83
78
Note: Se note til tabel 3.
Om delopgave C skrev censorer, at det var en
super opgave, der fint demonstrerede, om eleverne kunne bruge teori, begreber og viden om
international politik. Nogle censorer skrev, at
bilaget til diskussionen var fremragende. Man
skal her bemærke, at dette bilag var lidt længere
end i diskussionsopgaver i de senere år, hvilket
kan give eleverne et bedre afsæt for diskussion.
Censorernes vurdering af opgaverne i 2011
mht. mulighed for at differentiere ligger på et
endnu højere niveau end det i forvejen høje
niveau i 2010 (tabel 4). Både i 2010 og 2011 vurderes differentieringsmulighederne at være
bedst i delopgaverne og at være gode eller
nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan
skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse
fælles træk som følge af gruppearbejdet.
Censorernes vurdering af opgaverne mht. at
bedømme opfyldelse af faglige mål ligger i 2011
i forhold til 2010 lavere i fællesdelen, men
højere i delopgaverne. Der er også i fællesdelen
tale om et fortsat højt niveau, bortset fra opgave
1c, hvor opgavetypen som tidligere nævnt ikke
har været prøvet før (tabel 5).
I 2013 vil opgaverne i fællesdelen blive
ændret således, at tabeller, figurer og citater
først udleveres kl. 10 i 2. del af opgaven.
14
Det betyder, at de nuværende 2.g’ere og
efterfølgende elever skal trænes i at udnytte
gruppearbejdet i den første time til at forberede
alle opgaverne uden brug af bilag: Hvad skal
man helt konkret gøre i de enkelte opgaver?
Hvilke dele af kernestoffet skal anvendes til de
enkelte spørgsmål? Står der direkte et krav om
inddragelse af bestemt kernestof, eller skal vi
selv finde ud af, hvilket kernestof der er relevant? Hvordan kan teori og begreber bruges
bedst muligt til at svare på de forskellige
spørgsmål? Hvilke delopgaver står vi bedst
rustet til at besvare? Hvilke argumenter og teorier/begreber kan være relevant at modstille i
diskussionsspørgsmål? Hvilke teorier/begreber
og hvilke faglige argumenter kan det være relevant at inddrage i et notat?
Der vil i foråret 2012 i forlængelse af den ny
læreplan med større anvendelse af matematik i
samfundsfag blive udsendt et vejledende opgavesæt. I dette sæt vil tabeller, figurer og citater
til fællesdelen først blive udleveret i 2. del af
opgaven.
16. 8. 2011
Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent
Eksamensopgave 2011
af Laura Kornerup, Øregaard Gymnasium
Fællesdel – Genopretning?
Opgave 1a
Tabel 1 viser den økonomiske udvikling i Danmark i perioden 2007-2009. Tabellens ene variabel angiver således det enkelte land, mens den
anden variabel viser tidshorisonten inddelt i år
2007, 2008, 2009. De absolutte tal illustrer en
lav konjunktur over hele perioden. Til fordel for
beskrivelsen af udviklingen har nedenstående
tabel 1.1 således indekseret de absolutte tal, så
den økonomiske udvikling forstås med et relativt lys.
Her vises tabel 1.1 med basisår 2007. Overordnet kan det udledes fra tabel 1.1, at som
følge af recessionen, er der i perioden fra 20072009 et fald i BNP på 2 %. Ydermere lader det
sig bemærke, at antal fuldtidsledige er steget
eksplosivt med 84 %. Derudover kan det udledes af tabellen, at den offentlige gæld ligeledes
har ladet sig påvirke af lav konjunkturen i og
med, at der ses en stigning på 49 % . Samme
tendens går igen ved ejendomssalg. Det illustreres her, at ejendomssalget er faldet 39 %. Dette
understøtte blot tendensen om den lav konjunktur, som finder sted.
Således fortæller indekstallene, at den økonomiske udvikling i Danmark er negativ fra
perioden 2007-2009. Nedenstående tabel 1.2
anskueliggør, i hvilket omfang den procentvise
vækst i perioden kan fortælle om udviklingen.
Her lader det dig bemærke, at den laveste
BNP ses i perioden 2008-2009 med en BNP på
4,3 %. Den samme tendens er gældende med
henblik på antal fuldtidsledige. Perioden 20082009 er ligeledes, hvor man bemærker flest
antal fuldtidsledige med en procent på 103,5 %.
Antal fuldtidsledige stiger næsten 100 % fra
perioden 2008-2009.
Tabel 1.1 Indekstal
Udvikling i dansk økonomi
2007
2008
2009
BNP, mio. kr.
100
103
98
Ejendomssalg
100
76
61
Antal fuldtidsledige
100
90
184
Offentlig gæld, mio. kr.
100
128
149
2007-2008
2008-2009
2007-2009
Tabel 1.2 Procentvis vækst
Udvikling i dansk økonomi
BNP, mio. kr.
2,7 %
-4,3 %
-1,7 %
-24,4 %
-18,8 %
-38,6 %
Antal fuldtidsledige
-9,8 %
103,5 %
83,6 %
Offentlig gæld, mio. kr.
28,3 %
15,9 %
48,7 %
Ejendomssalg
15
eksamensopgave 2011
Det er også her den offentlige gæld er størst.
Gennem hele perioden ses der en generel stigning af den offentlige gæld.
Det kan altså udledes af tabel 1.1 og 1.2 at
den danske økonomi er ramt af en lav konjunktur. Både med henblik på stigningen i den
offentlige gæld, stigningen i antal fuldtidsledige
samt faldet i Danmarks samlede BNP på
48,7%.
Opgave 1.b
Tabel 2 viser udviklingen i tilslutningen til de
politiske partier i perioden 2007-2009. Hypoteserne nedenfor har derfor til formål at forklare
udviklingen i denne tilslutning.
1) Rød blok (SF,S) har vundet terræn, hvilket
skyldes at partierne i højere grad agerer issuevoter frem fra class-voter.
De danske vælgere er i højere grad blevet
såkaldte issue-voters, hvilke betyder, at vælgere i
højere grad stemmer efter aktuelle emner, frem
for hvilke socialt lag de kommer fra. Økonomi
som er et omtalt emne grundet i finanskrisen i
perioden, gør at mange af borgerne stemmer
efter hvilken økonomisk plan de synes bedst
om. Idet VKO regeringen til dels bliver beskyldt
for den stigende offentlige gæld, bliver rød blok
set som et nyt håb for økonomien.
2) Socialistisk Folkeparti har fået større tilslutning pga. de i højere grad fokuserer på office –
vote seeking frem for policy seeking.
SF er det parti med størst fremgang i perioden.
Dette skyldes at partiet i højere grad går efter, at
stemmemaksimere og dermed få regeringsmagten. Idet den danske regering stort set altid vil
være båret af en koalitionsregering, bliver
policy-seeking automatisk nedprioriteret i kampen om magten.
3) Der ses en generel stor spredning blandt tilslutning til de større partier (Venstre, Socialde16
mokraterne) fordi de alle agerer som catch-all
partier.
De fleste partier er rykket sammen på den politiske midte. Klasse/massepartierne er altså gået
hen og blevet afløst af catch-all partiet. Derved
mister partierne deres loyale vælgerskare og
fokuserer i højere fra på de troløse vælgere. Af
denne grund bliver der ligeledes skabt flere troløse vælgere idet partiet ikke længere kan defineres efter det sociale lag. Dermed bliver flere
og flere af de ”gamle” kernevælgere splittet mellem de forskellige catch-all partier.
Opgave 1c. Fem faktorer som har betydning for
amerikansk udenrigspolitik
USA’s position i den internationale verden (ydre
omgivelser)
USA er konstant truet er de frembrusende store
økonomier, hvilke medvirker til en hårdere
konkurrencen blandt de store lande. Her tages
f.eks. BRIK landene, hvis økonomi er i en frembrusende vækst. Dette medfører at USA konstant holdes i skak fra de ydre omgivelser.
Determinanter, kapabiliteter (indre omgivelser)
USA’s determinanter og kapabiliteter er i konstant forandring. USA’s rolle som unipolaritet
er under konstant pres fra hovedsagligt Kina.
Der bliver derfor i højere grad taget beslutning
for at styrke USA’s kapabiliter. Determinanternes størrelse er ligeledes relevant i og med et
lands determinanter har indflydelse på, men
ikke afgørende betydning for hvilke kapabiliter
et land besidder.
Præsidenten, Kongressen, højesteret (beslutningstagere)
Checks and balances – Denne forfatning søger
at tildele de tre magtcentre: den udøvende, den
lovgivende og den dømmende magt, nogle
beføjelser, som gensidigt begrænser hinanden
for at fastholde en balance. De føderale statsor-
eksamensopgave 2011
ganisationer: præsidenten, Kongressen og Højesteret.1
Lobbyisme (input fra indre omgivelser)
Lobbyisterne forsøger at påvirke den politiske og administrative beslutningsproces til
gunst for dem, for betaler lobbyisten for det.
Derved vil et partis beslutninger til dels være
influeret af hvilke krav lobbyisten stiller.
Medierne (feedback)
Den medialisering af politik som er sket i de
seneste par år medvirker til at det er medierne,
som til dels bestemmer den politiske dagsorden. Både indenrigs - og udenrigspolitiske
beslutninger.
Det konservative folkeparti blev stiftet i 1915 på
grundlag af forhandlinger imellem Højre, De
frikonservative og en fløj af de tidligere Moderate Venstre. Det Konservative Folkeparti støtter generelt tanken konservatisme. En mere korrekt betegnelse for det ideologiske grundlag for
partiet er snarere, at det er liberalkonservativt,
med elementer af nationalkonservatismen.2
I henholdsvis bilag B1, B2, B3 og B4 behandles De Konservatives krise og hvilke faktorer
som ligger til grundlag for dette. Hvert bilag
gør brug af forskellige empiriske udgangspunkter. Henny Christensen (B1) tager udgangspunkt i De Konservatives parlamentariske
adfærd, hvor Jens Beck Nielsen og Henrik
Hoffmann-Hansen (B2) går mere sociologisk
til værks. Ydermere har Carl Emil Arnfreds og
Knud Brixs (B3) artikel et liberalt udgangspunkt, hvor artikel (B2) tager udgangspunkt i
vælgersociologi.
Bilag B1 mener, at grunden til De Konservatives krise bunder i deres mindre ideologiske
adfærd. Derved er De Konservative gået hen og
tabt kernevælgere. Henny Christensen beskriver ligeledes hvordan ”partiformanden [trygler]
kernevælgerne i erhvervslivet om at komme
hjem igen.”3 De Konservatives krise bunder
altså i en mere populistisk politik. Set fra et
teoretisk perspektiv har De Konservative altså
nedprioriteret policy-seeking og i højere grad
fokuseret på office- og vote seeking. Dette
understøtter også hvorledes De Konservative
har mistet deres loyale og faste vælgerskare. Idet
de udstråler en mere populistisk adfærd vil
antallet af kernevælgere højst sandsynligt blive
mindsket.
I forlængelse heraf, ses samme emne
behandlet i Bilag B2. Her mener Nielsen og
Hoffmann-Hansen nemlig, at det i højere grad
handler om en ”identitetskrise.”4 Partiet fokuserer ifølge B2 for meget på erhvervslivet og
mangler det sociale aspekt. Her menes deres
traditionelle nationalkonservative værdier som
”familieværdier, omsorg for kulturen og
sammenhængskraften.”5
Udtalelsen omkring, at De konservative
mangler et ordentligt politisk projekt, kan også
være et element i deres mere populistiske politik, da det i højere grad er sværere at definere
partiet.
Bilag B2 behandler lige netop dette emne.
Her beskrives det hvorledes at der ”mangler en
kraftig profilopstramning6” hos De Konservative. Det er især pga. dannelse af det nye parti
Liberal Alliance, at De Konservative har fået en
mere udvisket profil. Dette er i hvert fald hvad
B3 mener. Her fremkommer det, at de emner
på dagsordnen som De Konservative ”glemmer” at tage op, behandler Liberal Alliance.
Derved er De Konservative ikke længere alene
om deres holdninger, hvilket gør partiet min-
1 Sunesen, Sune Finn. USA efter 9/11. København: Forlaget Columbus, 2007: p. 107
2 Noter fra timen d. 23/9 2010
3 bilag B1
4 bilag B2
5 bilag B2
6 Bilag B2
Delopgave B: De Konservative
2)
17
eksamensopgave 2011
dre iøjefaldende eller specielle. B1 nævner ligeledes Liberal Alliance som en af faktorerne i De
Konservatives krise. I og med de mærkesager
som De Konservative nu behandler, allerede er
sat frem i lyset af Liberal Alliance. Konsekvensen af dette vil være at ”K aldrig vil aldrig få lov
til at fejre det som en sejr for partiet. Liberal
Alliance skal nok vide at tage sin del af æren.”7
Dette betyder dels, at De Konservative vil automatisk stå med en mere udvisket profil, samt at
Liberal Alliance vil være i stand til at kapre
mange af De Konservatives vælgere.
Bilag B4 sætter skylden for De Konservatives
krise på vælgerne og medierne. Nu til dags,
handler politik om hvorledes partierne klarer
sig, om de er gode til at markedsføre dem selv.
Vælgerne er ikke længere ideologisk bundet.
Idet partiet havde store problemer med forrige
partiformand Lene Espersen, har De Konservative oplevet en tilbagegang i meningsmålingerne pga. at vælgerne ”straffer de politikere,
der ikke mestrer spillet, håndteringen.”8. Hertil
har medierne ligeledes en kæmpe påvirkning
på vælgerne og deres stemmeafgivelse. Det er
nemlig ikke længere politikerne, som sætter
mediernes dagsorden men medierne som sætter politikernes dagsorden.
Det er dog ikke kun disse mindre ideologiske forskelle samt vælgerne som forklarer De
Konservatives Krise. Partiadfærden hænger
altid sammen med Vælgeradfærden. B4 påpeger
hvorledes, krisen ligeledes bunder i ”at partiernes politik er blevet mere ens.” Set fra et teoretisk perspektiv handler det om, at alle partierne
i højere grad agerer catch-all parti. De fleste
partier er altså rykket sammen på den politiske
midte, for at kapre medianvælgerne.
Bilag B3 har derimod en mere liberal tilgang
til De Konservatives krise. Her handler det om
hvorledes De Konservative har svigtet erhvervs7 Bilag B1
8 Bilag B4
18
livet. I forhold til B2 som mener, at det De Konservative mangler at fokusere på, er de traditionelle værdier, mener B3 at fokus på ligge på
erhvervspolitikken. Artiklen skildrer hvordan
De Konservative menes at have ”svigtet
erhvervslivet”9 samt hvorledes man hører ”for
lidt til vækstdagsordenen”10. Dette tyder ligeledes på, at De Konservative står med en mere
eller mindre udvisket politisk profil.
Overordnet kan det udledes fra B1, B2, B3 og
B4, at De Konservatives Krise grundlagt bunder i en udvisket politisk profil. Omend det er
økonomiskpolitik eller socialpolitik. De mangler et ordentligt politisk projekt samt en ordentlig politisk dagsorden så man igen vil kunne
definere hvem De Konservative er.
3)
Økonomi er i samfundet det mest omtalte emne
og er en væsentlig del af den politiske dagsorden
og prioriteres højt i medierne. Dette er et resultat af finanskrisen samt at den enkelte borger i
dag i højere grad agerer issue-voter11 ved valg.
Enkeltsager er således kommet i centrum af den
politiske kamp om vælgere. Derfor er det yderst
nødvendigt at markere sig politisk i økonomidebatten, for at få en større vælgertilslutning.
Jeg har derfor udarbejdet dette notat, hvori to
forskellige politiske strategier/fokuspunkter er
repræsenteret. I den forbindelse vil jeg med
begge strategier tage udgangspunkt i den aktuelle økonomidebat. En stillingtagen og markering hertil vil nemlig være hensigtsmæssigt for
De Konservatives vælgertilslutningen.
Den første strategi som ville kunne øge jeres
vælgertilslutning, ville være at jeres parti fremstod mere kompromissøgende med de fleste af
jeres holdninger overfor Venstre samt til dels
9 Bilag B3
10 Bilag B3
11 Vælgeren stemmer på det parti der bedst
repræsenterer dennes synspunkter, ofte om et specifikt,
værdipolitisk emne (s. 81, demokrati, magt og politik)
eksamensopgave 2011
Dansk Folkeparti. I skal i denne strategi i højere
grad fokusere på medianvælgerne/de troløse
vælgere. Derfor ville i blive nødt til at agere
issue-voter.
Efterlønnen er et af de meget omtalte emner
blandt politikere samt blandt medierne. Jeres
eventuelle vælgere/ medianvælgerne vil højst
sandsynligt forlange, en stillingtagen til emnet
fra De Konservatives side. Her ville det være
hensigtsmæssigt at markerer sig på linje med
Venstre. I skal dermed gå med til at fratrædelsesalderen vil bliver forlænget og antal år med
mulig efterløn forkortet. Oppositionen vil højst
sandsynligt angribe denne markering fra De
Konservatives side med, at denne løsning kun
går udover bunden af samfundet. Hermed kan
i opponere med, at vi ikke har råd til at bibeholde de offentlige udgifter vi har i dag. Derfor
må de spares væk.
Derved vil VK- regering fremstå stærkere og
mere sammenhængen i forhold til oppositionen. Dette er et enormt væsentligt element
inden et folketingsvalg da en splittelse blandt
de regerende partier, blot vil medvirke til at
begge partier inden for regeringen vil miste
stemmer. Idet De konservative er i en regeringskoalition med venstre, vil det altid være en
tendens til at partierne indenfor regeringen må
nedprioriterer nogle af deres mærkesager.
Jeg henviser ikke at De Konservative skal
forkaste alle sine værdier/hovedsynspunkter
blot ikke vise sig som en direkte modsætning til
Venstre, især i denne tid op i mod valget.
Den anden strategi jeg har udarbejdet, tager
ikke nogle forbehold. Her skal du/i holde helt
fast i De Konservatives mærkesager. Først og
fremmest er det relevant for paritet at få sig en
mere defineret politisk profil, da det er dette
mange efterlyser hos jer. I bliver nødt til at få
styr på hvilke emner i skal have på dagsorden
samt hvilke i mener, at i vil prioriterer højt. Et
egentligt politisk projekt fra De Konservatives
side af ville også være hensigtsmæssigt, idet
mange vælgere agerer issue-voters. Men idet
denne strategi, stræber efter at kapre de fleste af
jeres kernevælgere tilbage, skulle jeres politisk
projekt gå ud på, virkelig at få defineret jeres
politiske profil. Et vigtigt element ville være,
hele tiden at være et skridt foran Liberal Alliance.
Idet De Konservatives samt Liberal Alliances
politik på mange måder (især økonomisk) minder meget om hinanden er det gavnligt konstant at være på forkant så jeres politik ikke blot
ville blive en efternøler til Liberal Alliances
politik. Mange af de kernevælgere som Liberal
Alliance har kapret fra jer, er indenfor det private erhverv. Mange topchefer udtaler ligeledes,
at de hos De Konservative efterlyser en mere
konsekvent erhvervspolitik. I har ikke nok
sager som er til gavn for erhvervslivets interesser, og i skal dermed have et langt større fokus
på vækst. Det er nødvendigt for jer at cementere nøgleordet ”skattelettelser” igen. Nedskæringer i topsskatten skal på dagsorden igen.
En anden faktor som ville kunne hjælpe jer
med at forøge jeres vælgertilslutning, ville være
at fokusere mere på de klassiske konservative
forhold. I og med denne strategi, som sagt,
handler om at få gendefineret De Konservatives
politiske profil, samt få de gamle kernevælgere
tilbage, ville dette kun være hensigtsmæssigt.
”Identitetskrise”12, er der mange som mener
beskriver jeres parti. Jeres parti har altid været
todelt, med det sociale hensyn på den ene side,
samt det økonomiske aspekt på den anden side.
Mange af jeres kernevælgere efterlyse det
sociale aspekt i jeres parti program. I bliver
derfor nødt til opprioritere det sociale hensyn
som familieanliggende, kulturen samt Danmarks sammenhængskraft.
Af disse to strategier, ville jeg selv anbefale,
at du vælger anden strategi. Dette bunder i, at
12 bilag B2
19
eksamensopgave 2011
De Konservatives tilbagegang for det meste
handler om et tab i jeres kernevælgere. Der har
været meget kritik omkring jeres udviskede
politiske profil, samt jeres mere eller mindre
populistiske politik. Selvfølgelig vil det være
hensigtsmæssigt, at være mere kompromissøgende overfor jeres regeringsparti Venstre. Men
dog har vi set, at Venstre og De Konservative
har forholdsvis mange af de samme mærkesager og deler mange af de samme holdninger.
Der ses ligeledes en tendens til, at det er Venstre
som kaprer medianvælgerne, hvilket medvirker
til, at i stadig godt kan bibeholde en VK regeringen hvis De Konservative bare går efter kernevælgerne.
20
Ved at tilintetgøre det rygte om at, De Konservative er i en ”identitetskrise” så markér jer
som det traditionelle Konservative parti i er og
omdefinér jeres politik, så den igen bliver gjort
konkret for vælgeren.
Litteraturliste:
Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne
Nørgaard. Demokrati, magt og politik i Danmark. København: Gyldendal, 2007
Sunesen, Sune Finn. USA efter 9/11. København: Forlaget Columbus, 2007.
eksamensopgave 2011
Kommentarer til besvarelsen
af Lasse Ørum Wikman, medlem af opgavekommissionen
Laura Kornerup fra Øregård Gymnasium fik 10
for besvarelsen. Hermed en kort begrundelse
for karakteren.
Fællesdel
I delopgave 1a foretages korrekte beregninger
(både indekstal og procentvis vækst) og der drages nuancerede konklusioner om den økonomiske udvikling i Danmark. I besvarelsen kunne
der være inkluderet mere samfundsfaglig viden
specielt om økonomiske sammenhænge til at
understøtte konklusionerne.
I delopgave 2a anlægger Laura Kornerup en
korrekt fremgangsmåde i opstillingen af hypoteserne. Der er tydelig forskel på selve hypoteserne og den efterfølgende faglige begrundelse.
Hypoteserne forklarer den udvikling, der fremgår af tabellen. Desuden er det en fin detalje
med den meget tydeligt fagligt funderet besvarelse i brugen af Kåre Strøm.
Delopgave 3a var første opgave med spørgeordet ”Anvend figur”. Eleverne skulle ”Anvend
modellen i figur 1 til at opstille 5 faktorer, der
har betydning for amerikansk udenrigspolitik.”
En problematik der gik igen i mange besvarelser var, at de faktorer eleverne opstillede, ikke
var baseret på figuren, og at eleverne dermed
ikke viste en forståelse for figuren. I Laura Kornerups besvarelse vises en tydelig anvendelse og
forståelse af modellen, og besvarelsen viser desuden en viden om amerikansk udenrigspolitik
samt brug af samfundsfaglige begreber.
Spørgsmål 2
Besvarelsen kommer fint omkring de centrale
pointer i de fire bilag og der er en tydelig anvendelse af faglige teorier og begreber i behandlingen af bilagene. Bilagenes forklaringer på De
Konservatives krise sammenlignes løbende,
hvor forskelle og ligheder mellem bilagene udledes, dvs. at sammenligningen kommer ud over
en redegørelse for de fire bilag hver for sig. Sammenligningen af bilagene er dog en smule ufokuseret og besvarelsen savner, at præciserer de
centrale forskelle og ligheder.
Spørgsmål 3
I besvarelsen af spørgsmål 3 præsenteres to forskellige strategier, og der gives afslutningsvis en
faglig begrundelse for anbefaling af en bestemt
strategi. Dermed anlægges en tydelig og simpel
(i ordets positive betydning) fremgangsmåde,
der kan anvendes som illustration af notatgenren i undervisningen. I besvarelsen viser Laura
Kornerup blik for forskellige vælgergrupper,
dvs. forskellige målgrupper for forskellige strategier, og der er en god sammenhæng mellem
opgave 2B og 3B idet Laura Kornerup anvender
viden fra opgave 2B i sin besvarelse af 3B. Desuden inddrages viden om den aktuelle politiske
situation og der vises en god brug af samfundsfaglig viden.
21
Bryder EU sammen?
af Peter Nedergaard, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
EU er i krise. I modsætning til situationen de
seneste 20 år, hvor EU’s værste kriser har drejet
sig om traktatændringer (især Maastricht-traktaten og forfatningstraktaten), vedrører krisen
denne gang et allerede eksisterende politisk
samarbejdsområde.
Der har været mange kriser tidligere angående EU’s samarbejdsområder. Landbrugspolitikken var i alvorlig krise fra midten af
1970’erne til omkring 1990 på grund af vedvarende overskudsproduktion og for høje budgetomkostninger (nogen vil hævde, at krisen for
EU’s landbrugspolitik endnu ikke er overstået).
Fællesmarkedet var i krise under den accelererende protektionisme i 1970’erne. Budgetpolitikken var i krise frem til aftalen i 1983 i Fontainebleu, da Margaret Thatcher fik sine
”money back”. Så det er ikke kriser, at EU
mangler.
I Bruxelles høres af og til et bon mot, som
lyder, at ”EU går fra krise til krise – fremad”.
De kriser, der her tænkes på, er imidlertid af
den overskuelige og ikke potentielt livstruende
slags. De kunne alle ordnes med en teknisk løsning inden for de givne ramme for samarbejdet
uanset, om en sådan løsning var en ny budgetmodel, en mælkekvoteordning, eliminering af
eksportstøtten, et nyt program for markedsintegrationen osv.
Den nuværende krise i ØMU-samarbejdet er
en krise af en anden kaliber. Den vil efter al
sandsynlighed gå ind i historiebøgerne som en
krise for EU-samarbejdet på linje med krisen i
1966-67, da Frankrig boykottede møderne i
22
Ministerrådet og første den såkaldte ”tomme
stols politik”. Det karakteristiske for den slags
kriser er, at deres løsning kræver ændringer af
EU’s politiske system.
Både kriserne i 1966-67 og 2010-11 var kriser
af den mellemstore slags. I begge tilfælde fik de
selv besindige iagttagere til at spørge, om EU
mon overlevede. I 1966-67 var løsningen, at EU
på trods af et overnationalt traktatgrundlag vedtog – i hvert fald for en periode – at praktisere
en mellemstatslig beslutningsprocedure, hvor
hver enkelt stat i samarbejdet i princippet fik
vetoret, hvis vitale nationale interesser vurderedes at være på spil (det såkaldte Luxembourgforlig). Det daværende EF fik således flere lighedstræk med en egentlig internationale organisationer, end traktatfædrene havde påregnet.
I 2010-11 har løsningen hidtil været, at der er
sket en kraftig styrkelse af den finanspolitiske
koordination blandt euro-landene (og i en hvis
udstrækning også EU-lande udenfor euro-samarbejdet). Det er bl.a. sket i form af det såkaldte
europæiske semester (som betyder, at finanslove før vedtagelsen i de nationale parlamenter
skal godkendes af Kommissionen), og det er
sket via euro-pagten (eller konkurrenceevnepagten), som indebærer, at offentlige lønninger,
landenes produktivitetsudvikling, pensionsforhold og lignende makroøkonomiske parametre
inkluderes i EU-samarbejdet under proceduren
for åben koordination (den åbne koordinationsmetode er baseret på indikatorer, benchmarking osv. med det mål, at presse dårligt performende lande til at tage initiativer til at for-
bryder eu sammen?
bedre situationen). Endelig er der skabt
præcedens for, at Kommissionen i realiteten
kan overtage den finanspolitiske styring af
lande, som er kommet i meget alvorligt uføre
på grund af for store underskud på de offentlige
budgetter, som fx Grækenland er det.
Er disse initiativer tilstrækkelige til at sikre,
at EU ikke bryder sammen? Det kræver først en
analyse af EU som politisk fænomen. Før man
kan tage stilling til EU’s muligheder for at overleve mellemstore kriser, skal der tages stilling
til, hvad EU egentlig er for en størrelse. Med
hensyn til denne stillingtagen findes der to
grundlæggende forskellige skoler inden for
statskundskaben.
Den ene skole kan man kalde skøbelighedsskolen. Den har ofte rod i disciplinen international politik og især i den såkaldte realistiske eller
neo-realistiske teori. Ifølge skrøbelighedsskolen
vurderes det, at EU er et skrøbeligt samarbejde,
som man sagtens kan forestille sig bryde sammen under vægten af en mellemstor krise. EU
anses for at være et internationalt samarbejde,
der ganske vist er af en særlig veludviklet art,
men som stadig først og fremmest er i enkeltstaternes vold. Hvis de enkelte stater i EU pludselig
på grund af en krise ikke længere anser et medlemskab for at være i deres interesse, kan det sagtens få EU til at bryde sammen.
Skrøbelighedsskolen var i mange år dominerende og er det til dels stadig. Den har også
bredt sig udover politologernes rækker, når de
samme spørgsmål om væsentlige del af EUsamarbejdets umiddelbare overlevelse diskuteres. Jeg blev sidste forår under den første græske ØMU-krise ringet op af en person valutaafdelingen i en stor dansk bank, som spurgte, om
Grækenland da ville blive tvunget til at gå ud af
ØMU’en og dermed måske rive ØMU-konstruktionen med i faldet. Den overvejende
stemning i afdelingen var, at den skrøbelige
ØMU ville falde. Jeg mente omvendt, at der var
så mange institutionelle, politiske og økonomi-
ske interesser bundet op på ØMU’ens overlevelse, at der skulle betydeligt mere til, hvis
ØMU’en skulle bryde sammen.
Det fører os over til den anden skole, som
man kan kalde robusthedsskolen. Denne skole
har udgangspunkt i disciplinen komparativ
politik. Heri anses EU for at være et politisk
system, som med fordel kan sammenlignes
andre politiske systemer med føderale karakteristika som USA og Canada. Det gælder især
efter, at integrationsprocessen i EU accelereredes fra midten af 1980’erne.
En sammenligning mellem EU og USA viser
fx en række tydelige fællestræk. På alle samarbejdsområder under den overnationale beslutningsmåde (før Lissabontraktaten kaldet søjle
1-samarbejdsområderne) kan EU karakteriseres som en føderation med en nogenlunde klassisk tredeling af magten.
For det første har man en lovgivende magt i
form af et to-kammersystem (Europa-Parlamentet som førstekammeret – ”Senatet” og
Ministerrådet som andetkammeret – ”Repræsentanternes Hus”). For det andet har man en
udøvende magt i form af en kombination af Det
Europæiske Råd ledet af EU’s præsident Herman Van Rompuy – langt fra helt svarende til
USA’s præsident i dag, men mere som det amerikanske præsidentskab var i begyndelsen –
som tager sig af det overordnede med hensyn til
den udøvende magt) og Kommissionen (med
kommissærerne svarende til de amerikanske
ministre), som tager af den dag-til-dag
udøvende magt.
For det tredje har man EU-Domstolen som
EU’s dømmende magt, hvis aktivisme ligner
den amerikanske højesterets.
Når EU’s politiske system fremstilles på
denne måde, ses det også, hvor solidt dets institutionelle underlag er. EU’s institutioner er
konstrueret med en robusthed til at kunne
modstå kriser af i hvert fald den mellemstore
slags, som den EU gennemlever i dag. EU’s
23
bryder eu sammen?
politiske system er dels ganske robust i sig selv.
Der skal ganske meget pres til, før EU’s institutioner i givet fald bryder sammen. Dels har det
skabt en egen magtbase, en egen dagsordenssættende rolle og egne tætte relationer til organisationer og aktører i omverdenen, som gør
det yderligere svært at vælte EU’s politiske
system af pinden. Dette er også et tegn på EU’s
halvføderale politiske modenhed.
Bryder EU så aldrig sammen? Jo, på et tidspunkt er også EU slidt op og kommer på historiens mødding som andre politiske systemer.
Men der skal kriser af en kraftigere slags, end
dem EU nu gennemlever, hvis man ellers støtter sig til robusthedsskolen, hvad jeg gør.
24
Litteratur:
Peter Nedergaard (2010). Hvordan fungerer
Den Europæiske Union? Forlaget Columbus.
Peter Nedergaard (2010). Politik i Europa.
Forlaget Columbus.
Peter Nedergaard (kommer 2011). USA – en
grundbog om politik og økonomi. Systime.
Den Europæiske Union
og udviklingslandene
af Morten Broberg, professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Fra fortabte kolonier til fremtidens
vækstområder?
Afrika kaldes ofte ”det fortabte kontinent”. For
uanset hvor mange bistandskroner verden
postede i kontinentet, gik udviklingen kun én
vej; den forkerte. Meget tyder imidlertid på, at
dette er under mærkbar forandring. Ifølge the
bladet The Economist indtog afrikanske lande
således seks af de ti øverste podiepladser, når det
kom til vækst i perioden 2000-2010. Og en
BNP-fremskrivning foretaget af IMF – den
Internationale Valutafond – for de kommende
fem år placerer hele syv afrikanske lande i topti. Selv om man naturligvis ikke må overfortolke
disse tal, så synes der dog alligevel at være grund
til at revidere vores traditionelle billede af
udviklingslandene, som steder uden fremtid.
Det gælder ikke blot i Asien og Latinamerika
men altså også i Afrika.
Set i et historisk perspektiv har hovedparten
af verdens udviklingslande haft særlige bånd til
Europa – typisk fordi det enkelte udviklingsland har været underkastet en europæisk kolonimagt. For mange udviklingslande spiller
disse bånd fortsat en væsentlig rolle. Det gælder
internt, hvor man ofte har overtaget den tidligere kolonimagts måde at strukturere samfundet på – ligesom kolonimagtens sprog, kultur
osv. ofte vil have sat et mærkbart præg på
udviklingslandet. Men det gælder også eksternt, hvor mange udviklingslande den dag i
dag har stærke handels- og politiske bånd til
den gamle kolonimagt.
Allerede under forhandlingerne i efterkrigsårene, der førte frem til udformningen af Romtraktaten om oprettelse af Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab, blev spørgsmålet om
EØF’s (i dag EU’s) relation til en række udviklingslande bragt op. Og henover årene har EU
fået en stadig vigtigere rolle at spille i denne
henseende. For mange udviklingslande er EU
således det vigtigste eksportmarked og den
største donor af udviklingsbistand. Hertil kommer, at EU i en række henseender aktivt søger
at påvirke udviklingslandenes politik – herunder også på områder, der traditionelt anses for
at høre til den indenrigspolitiske sfære.
EU’s politik i relation til udviklingslandene
er både overordentligt omfattende og mangefacetteret. I denne oversigtsartikel er det alene
muligt at give en summarisk præsentation af
udvalgte aspekter af denne politik. Først vil jeg
give en historisk oversigt fra EU’s undfangelse
og frem til i dag. Derefter vender jeg blikket
mod EU’s udviklingsbistand, hvorpå jeg vender
mig mod EU’s handelspolitik over for udviklingslandene. Jeg slutter af med at pege på nogle
af de udfordringer, som EU’s udviklingspolitik
står overfor.
Historisk oversigt
Den første grundsten i det samarbejde, som vi i
dag kalder Den Europæiske Union, blev lagt i
1951, da Frankrig, Vesttyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg undertegnede
Traktaten om det Europæiske Kul og Stål Fællesskab (EKSF). På dette tidspunkt var især
25
den europæiske union og ulandene
Frankrig en betydelig kolonimagt. EKSF-traktaten havde kun begrænset betydning for forholdet til de daværende kolonier. Men da de samme
seks europæiske lande i 1957 undertegnede
Traktaten om det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF-traktaten – bedre kendt som Romtraktaten) var situationen en ganske anden. Det
fulgte eksempelvis af EØF-traktaten, at de seks
lande skulle have en fælles handelspolitik – og at
de på sigt skulle skabe et fællesmarked med en
fælles toldmur. Disse tiltag kunne få vidtrækkende konsekvenser for de daværende kolonier,
og især Frankrig insisterede derfor på, at kolonierne i EØF-traktaten skulle tildeles betydelige
privilegier; i relation til såvel handel som bistand.
Ikke mindst Vesttyskland var dog mere end
skeptisk over for dette; en imødekommelse af de
franske ønsker ville nemlig i høj grad indebære,
at Frankrigs betragtelige udgifter til de franske
kolonier fremdeles skulle bæres af alle seks EØFmedlemsstater i stedet for af Frankrig alene. Og
vesttyskerne havde svært ved at se, hvorfor de
skulle betale for, at Frankrig kunne opretholde
sit koloniimperium. Franskmændene insisterede
imidlertid, og det endte derfor med, at EØFtraktaten tillagde kolonier en særlig privilegeret
status, men at man oprettede en særlig Europæisk Udviklingsfond til i vidt omfang at finansiere
bistanden til kolonierne. Den Europæiske
Udviklingsfond gjorde det muligt at fordele
udgifterne efter en anden nøgle, end den som
gjaldt for de øvrige aktiviteter under EØF-traktaten: Vesttyskland ville således stadig betale til de
franske kolonier, men Frankrig ville trods alt
betale en del mere. Den dag i dag kommer en
væsentlig del af EU’s udviklingsbistand fra den
Europæiske Udviklingsfond.
Blækket var knapt blevet tørt efter undertegnelsen af EØF-traktaten, før end frihedskampene bølgede gennem en stor del af datidens
kolonier. Og efterhånden som kolonierne opnåede selvstændighed var det de nye selvstændige
stater, der skulle varetage relationerne til De
26
Europæiske Fællesskaber, i stedet for den tidligere kolonimagt. Der blev derfor oprettet en
konvention, som skulle regulere relationerne
mellem en række tidligere kolonier og De Europæiske Fællesskaber. Den første konvention,
der blev underskrevet i Camerouns hovedstad
Yaoundé i 1963, og sædvanligvis omtales som
Yaoundé I. Konventionen, løb frem til 1969,
hvorefter den blev afløst af Yaoundé II Konventionen, som igen successivt blev afløst af de
såkaldte Lomékonventioner.
Over årene har disse konventioner i stadig
øget omfang reguleret en række afrikanske,
vestindiske og stillehavslandes (AVS-landene)
relationer til EU. Fælles for alle konventionerne
er, at de har stået på to centrale piller, nemlig
handel og udviklingsbistand. Men de har også i
stigende omfang inddraget emner som politisk
samarbejde i bred forstand, kulturudveksling,
og endog fri bevægelighed for personer. Det
karakteristiske har været, at man har tilstræbt
at give AVS-landene en række privilegier, som
andre lande ikke har haft adgang til. Det havde
den naturlige konsekvens, at også andre udviklingslande, der ikke var omfattet af konventionerne, blev stillet ringere end AVS-landene.
Særligt gav konventionerne privilegeret adgang
til EU’s marked uden om de høje toldmure, der
tidligere omgav EU, og konventionerne har
dannet grundlag for udviklingsbistand, som
kun blev AVS-landene til del.
I 2000 blev den sidste Lomékonvention
erstattet af den såkaldte Cotonou partnerskabsaftale, som skal løbe til 2020. At ordet ”partnerskab” fandt vej til aftalens titel var langt fra en
tilfældighed. ”Partnerskab” indikerer jo, at
aftalen er indgået mellem ligeværdige. Og mens
særligt Lomé-konventionerne var baseret på en
ide om, at EU ensidigt skulle give og AVS-landene ensidigt modtage, så tilsiger ønsket om
ligeværdighed, at der i højere grad er tale om
gensidighed. EU’s bistand til AVS-landene bliver derfor gjort betinget af opfyldelse af visse
krav. Og AVS-landenes tidligere ensidige privilegerede adgang til EU’s marked, er blevet afløst
af en i princippet gensidig privilegeret markedsadgang – således at EU’s virksomheder
også skal have adgang til AVS-landenes markeder uden om disse landes (ofte høje) toldmure.
Denne gensidighed har ikke overraskende
afstedkommet en del utilfredshed blandt AVSlandene, men EU har kunnet henholde sig til, at
den tidligere ensidige tildeling af markedsadgangsprivilegier til AVS-landene var i strid med
verdenshandelsorganisationen WTO’s regler,
som EU er forpligtet til at overholde.
Ændringerne i EU’s relationer til udviklingslandene fra at være ensidigt gunstige til at være
gensidigt gunstige kan dog næppe alene tilskrives EU’s ønske om at respektere sine WTO-forpligtelser. Ser man ændringerne i et bredere
perspektiv, er det nemlig karakteristisk, at EU,
mens den kolde krig rasede, i høj grad knyttede
en række udviklingslande til sig gennem gunstige handels- og bistandsaftaler. Dette bidrog
til at holde disse udviklingslande på afstand af
sovjetblokken. Med sovjetblokkens sammenbrud gik verden fra grundlæggende at være
bipolar til at blive unipolar med USA som ubestridt leder. I denne unipolare verden blev det
muligt for EU at stille krav til udviklingslandene, uden at EU behøvede at frygte, at udviklingslandene ville søge andre allierede – for der
var reelt ikke andre steder at søge hen. Imidlertid er det i dag blevet kendeligt, at USA og
vesten mister indflydelse, mens ikke mindst
Kina, Indien og Brasilien oplever markant stigende international indflydelse – ikke mindst i
udviklingslandene. Hertil kommer, at en række
udviklingslande oplever kraftig økonomisk
fremgang og således også af denne grund bliver
mindre afhængige af støtte fra EU. Samlet betyder disse forandringer, at EU’s forhandlingsposition over for udviklingslandene svækkes.
EU’s udviklingsbistand
EU – en stor spiller
I 2009 gav Danmark lige over 15 milliarder kroner i udviklingsbistand. Samme år administrerede Europa-Kommissionen bistand for knap 72
milliarder kroner (9,7 milliarder euro). Og samlet stod EU og EU’s 27 medlemslande (i 2010)
for udviklingsbistand for lige over 400 milliarder
kroner (53,8 milliarder euro). Dette gør EU som
helhed til verdens største donor af udviklingsbistand. Mens udviklingsbistand tilsigter at skabe
bedre levevilkår på varigt grundlag, tilsigter
humanitær bistand at afhjælpe konsekvenserne
af naturkatastrofer, krig og tilsvarende situationer, hvor målet i vidt omfang helt grundlæggende er overlevelse. Og også når det kommer til
nødhjælp er EU en væsentlig spiller. Således stod
EU’s nødhjælpsadministration – ECHO – i 2010
for nødhjælp for et beløb på godt 8,3 milliarder
kroner (1,1 milliarder euro), hvilket gør det til
verdens største nødhjælpsdonor.
EU er med andre ord en helt central aktør på
den internationale bistandsscene.
Den institutionelle struktur
Styringen af EU systemets ”egne” 72 milliarder
kroner udviklingsbistand kan umiddelbart forekomme lettere kaotisk. Som anført ovenfor,
kommer en væsentlig del af EU’s udviklingsbistand fra den såkaldte Europæiske Udviklingsfond (EUF). Disse midler er rettet mod AVSlandene – hvilket i praksis nærmest vil sige
Afrika syd for Sahara. EUF’en er kendetegnet
ved, at de forskellige medlemsstater kan vælge at
bidrage med en forholdsmæssigt større eller
mindre andel, end hvad de bidrager med til
EU’s normale budget. Samtidig gælder der
nogle andre procedureregler for EUF-midlerne.
EU yder imidlertid også betydelig udviklingsbistand direkte over det sædvanlige budget – og
efter de sædvanlige budgetregler. Og disse midler kan gives til projekter i alle udviklingslande.
27
Således er den største modtager af EU-bistand
Tyrkiet, der netop ikke er et AVS-land.
Europa-Kommissionen er den primært
ansvarlige for administrationen af EU’s bistand
til udviklingslandene. Kommissionen fungerer
principielt som et kollegium, hvor de 27 kommissærer træffer afgørelse i fællesskab. Den
enkelte kommissær vil normalt have ansvaret
for et eller flere ressortområder – og således i
vidt omfang have en rolle, der svarer til en
dansk minister. Ligesom en dansk minister kan
støtte sig til sit ministeriums embedsværk, kan
en kommissær normalt støtte sig til embedsmændene i et generaldirektorat. I praksis skal
Kommissionen træffe så ufatteligt mange afgørelser, at det kun er et meget begrænset antal,
der træffes af kommissærerne i fællesskab. I
stedet er kompetencen til at træffe langt hovedparten af afgørelserne blevet delegeret til den
enkelte kommissær eller til embedsmændene i
det enkelte generaldirektorat. En vigtig konsekvens af dette er, at den strukturelle opbygning
af Kommissionens embedsværk får stor betydning for såvel den praktiske udformning af
EU’s politikker som for den praktiske udmøntning af disse politikker. Udviklingsområdet
udgør et godt eksempel på dette.
Traditionelt har Kommissionen delt ansvaret
for udviklingspolitikken på flere forskellige
aktører. En naturlig nøglerolle indtages af Generaldirektoratet for udvikling (DG DevCo), der
er ansvarligt for EU’s udviklingspolitik og for at
levere udviklingsbistand. DG DevCo ledes af
kommissær Piebalgs. EU’s aktiviteter i relation
til nødhjælp administreres af Generaldirektoratet for humanitær bistand (DG ECHO), som
ledes af kommissær Georgieva.
Som anført ovenfor har EU tildelt de
såkaldte AVS-lande en særligt privilegeret stilling – både hvad angår bistand og handel. I vidt
omfang er privilegierne på handelsområdet
knyttet sammen med privilegierne på bistandsområdet. I Kommissionen har man imidlertid
28
administrativt splittet de to områder, således at
de særlige regler for handel med udviklingslandene administreres af Kommissionens Generaldirektorat for handel (DG Trade), der ledes af
kommissær De Gucht. Dette bringer således en
yderligere spiller på banen.
Ser man på de golde fakta om EU – befolkningsstørrelse, bruttonationalprodukt, andel af
verdenshandlen osv. – så ville det være nærliggende at forvente, at EU på den internationale
politiske scene havde en overvældende gennemslagskraft. Det er imidlertid ikke tilfældet.
Der er endvidere nogenlunde enighed om årsagen til dette: Nemlig, at der internt er for
mange modsatrettede interesser, som kombineret med omstændelige beslutningsprocedurer
indebærer, at EU har haft svært ved at fremlægge en konsekvent og effektiv udenrigspolitik. I forbindelse med de forhandlinger, der til
slut førte frem til Lissabontraktaten, var intentionen at gøre noget ved dette forhold, og en del
af løsningen blev at oprette Den Fælles Udenrigstjeneste (FUT’en), som skulle være med til
at sikre, at EU kunne optræde koordineret og
effektivt på verdensscenen. Oprindeligt var det
forventningen, at FUT’en under ledelse af
Catherine Ashton ville fokusere på de ”store”
udenrigspolitiske spørgsmål, mens blandt
andet spørgsmålet om administration af EU’s
udviklingsbistand ville blive overladt til Kommissionens embedsværk og de ansvarlige kommissærer. FUT’en har imidlertid haft svært ved
at opnå den ønskede gennemslagskraft. Dette
forhold samt det faktum, at administration af
72 milliarder kroner uomtvisteligt giver et godt
grundlag for at søge indflydelse, har medført, at
FUT’en nu også ønsker indflydelse på, hvorledes EU anvender bistandsmidlerne.
Og vi er ikke færdige. Ministerrådet, der
først og fremmest har en lovgivende rolle, og
som består af repræsentanter fra de 27 medlemslande, søger således også aktivt at påvirke,
hvorledes EU’s udviklingsbistand anvendes.
Danmark har traditionelt været særdeles aktiv i
dette regi, og har blandt andet været en af
hovedkræfterne bag kravet om, at EU’s udviklingsbistand skal inddrage et kønsaspekt.
Endelig har Europa-Parlamentet opnået en
stadig vigtigere rolle i fastlæggelsen af EU’s
internationale optræden – og det gælder ikke
mindst i forhold til udviklingslandene. Det er
mange år siden, at Margaret Thatcher som britisk premierminister nedladende kunne omtale
Europa-Parlamentet som et ”Mickey Mouse
parliament”, hvor der var megen snak, men
ingen magt. I dag har Europa-Parlamentet stor
indflydelse – og det gælder også i forhold til
udviklingsbistanden.
Det kræver ikke en doktorgrad i organisationsteori at konstatere, at EU’s administration
af udviklingsbistanden giver gode muligheder
for interne magtkampe og indbyrdes modstridende afgørelser. Og selv om der selvfølgelig er
magtkampe og inkonsistente afgørelser, så fungerer systemet egentlig forbavsende fint – ikke
på grund af den institutionelle struktur … men
snarere på trods af den.
Tre grundlæggende principper
bag EU’s udviklingsbistand
Selv om EU har ydet udviklingsbistand stort set
fra første dag, så var det først med Maastrichttraktaten fra 1992, at emnet blev skrevet ind i
EU’s traktatgrundlag. I den forbindelse blev tre
overordnede principper for udviklingsbistanden
også indføjet, nemlig komplementaritet, koordination og kohærens. Sædvanligvis omtales de
tre principper som ”the three C’s” efter deres
engelske førstebogstav. De tre principper er i al
væsentlighed videreført med Lissabontraktaten.
Kravet om komplementaritet berører et helt
centralt emne inden for EU-retten – nemlig
spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne. Komplementaritet
indebærer, at både EU og medlemslandene har
kompetence på udviklingsområdet. Sådan delt
kompetence er for så vidt ikke usædvanligt
indenfor EU-retten. Men normalt pålægger de
”EU-retlige færdselsregler” medlemsstaterne en
”ubetinget vigepligt” i de tilfælde, hvor EU har
reguleret et område omfattet af delt kompetence, således at medlemsstaterne derefter
afskæres fra at regulere området. På udviklingsområdet opretholder medlemsstaterne
imidlertid deres ret til at regulere området. I
stedet er både EU og medlemsstaterne gensidigt
forpligtede til så vidt muligt at sikre, at egne
udviklingstiltag hverken kolliderer eller overlapper med de øvrige parters udviklingstiltag.
Kravet om koordination angår den praktiske
udformning af de udviklingsbistandstiltag,
som medlemsstaterne og EU tager. Når eksempelvis en medlemsstat ønsker at iværksætte et
udviklingsbistandstiltag, er den som følge af
kravet om koordination forpligtet til at afklare,
om Kommissionen og/eller andre medlemsstater allerede har taget tiltag, hvor en samordning
vil styrke udviklingsbistandens samlede effektivitet. Denne pligt gælder principielt på alle
niveauer – dvs. lige fra den lokale etablering af
eksempelvis en enkelt brøndboring, og op til
det internationale niveau, hvor der eksempelvis
fastlægges principper for gennemførelse af
udviklingsbistand. Det bærende hensyn bag
koordinationsprincippet er ønsket om at gøre
udviklingsbistanden så effektiv som muligt.
Kravet om kohærens indebærer en pligt til at
være opmærksom på, at EU’s politikker helt
generelt ikke modarbejder (blandt andet) EU’s
erklærede ønske om at udrydde fattigdommen i
udviklingslandene. Eksempelvis har særligt
EU’s tidligere landbrugspolitik i vidt omfang
medført skadelige virkninger i udviklingslandene – og således modarbejdet EU’s udviklingspolitik. Kravet om kohærens indebærer
ikke et direkte forbud mod tiltag, der er skadelige for udviklingslandene, men princippet stiller krav om, at EU så vidt muligt afklarer, om
nye lovgivningstiltag vil kunne skade udviksamfundsfagsnyt september 2011
29
lingslandene. Og muligvis indebærer princippet også, at EU skal vælge den løsning, der har
færrest skadelige virkninger, såfremt der kan
vælges mellem to ligeværdige modeller. Selv om
det ikke er svært at finde eksempler på EU-tiltag, der er skadelige for udviklingslandene,
spiller kohærensprincippet uomtvisteligt en
reel rolle i praksis.
EU’s værdier
I særdeleshed fra den kolde krigs ophør har EU
i stadigt højere grad bestræbt sig på at udbrede
de værdier, som EU selv er baseret på. Der er i
første række tale om respekt for demokrati og
menneskerettigheder. Men også eksempelvis
beskyttelse af miljøet, bekæmpelse af korruption og sikring af fri handel vejer tungt blandt
EU’s erklærede værdier. Med Lissabontraktaten
er udbredelsen af EU’s værdier oven i købet blevet gjort til en egentlig pligt for EU.
Rent principielt søger EU at fremme disse
værdier over for alle tredjelande – lige fra Zimbabwe over Rusland til USA. Det kan imidlertid ikke overraske, at gennemslagskraften er
afhængig af EU’s relative magtposition over for
modparten. I lande, der har en væsentlig interesse i at stå sig godt med EU, vil villigheden til
at imødekomme EU’s krav derfor være størst.
Eksempelvis har EU krævet, at der blev indført
en såkaldt menneskerettighedsklausul i
Cotonou-aftalens artikel 9 og 96, der regulerer
relationerne mellem EU og AVS-landene i perioden 2000 – 2020. Menneskerettighedsklausulen indebærer, at hvor der sker en krænkelse af
menneskerettighederne, kan EU påtale dette.
Og hvis krænkelserne ikke bringes til ophør,
kan EU iværksætte en procedure, som i sidste
ende indebærer, at EU kan tilbagekalde de fordele, som ellers følger af Cotonou-aftalen. EU
bringer regelmæssigt Cotonou-aftalens menneskerettighedsklausul i anvendelse. Målet er, at
få modparten til at bringe menneskerettighedskrænkelserne til ophør, men sker det ikke, er
30
EU ikke bleg for at indføre sanktioner – noget
som blandt andet Zimbabwe har måttet sande.
EU’s insisteren på respekt for de anførte værdier er blevet kritiseret for at udgøre en form for
neokolonialisme: EU påtvinger jo udviklingslandene at efterleve en række værdier – og gør
det under trussel om at fratage udviklingslandene nogle goder, som godt nok ofte er ”gratis”
(hvis man ser bort fra kravet om at efterleve
EU’s værdier), men som typisk vil have stor
betydning for udviklingslandene, hvorfor
udviklingslandene i praksis ikke har mulighed
for at takke nej. Omvendt kan man med rimelighed spørge, om hovedparten af de værdier,
som EU insisterer på, ikke i vidt omfang er universelle? Det gælder eksempelvis retten til liv,
retten til en retfærdig rettergang, forbud mod
brug af tortur og forbud mod slaveri. I hvert tilfælde i relation til denne type værdier, som forventeligt ofte vil være indskrevet i modpartens
egen forfatning, kan det være svært at fastholde, at der er tale om upassende neokolonialistisk adfærd.
EU’s handelspolitik over for
udviklingslandene
Traditionelt har mange udviklingslandes eksporthandel været rettet mod Europa. Oprindeligt var der tale om, at kolonimagten hentede
råstoffer i kolonierne og sendte forarbejdede
produkter retur. I dag er billedet mere nuanceret, men det er dog fortsat sådan, at mange
udviklingslande kun har begrænset samhandel
med deres nabolande, altimedens de finder
deres primære eksportmarkeder i vesten – samt
efterhånden også i Kina og Indien.
Som allerede anført har EU stort set siden sin
etablering søgt at begunstige AVS-landene gennem tildeling af privilegeret adgang til EU’s
marked. Adgang til EU’s marked har ikke
mindst været attraktivt for så vidt angår landbrugsvarer, fordi EU’s landbrugspolitik tidligere
var baseret på priser, som lå markant over ver-
densmarkedspriserne. For at holde EU-priserne
kunstigt høje begrænsede EU udbuddet gennem
opkøb af landbrugsvarer, samtidig med at man
lagde en høj toldmur omkring det europæiske
marked. Toldmuren skulle sikre, at importerede
varer ikke ”undergravede” de høje EU-priser.
Med henblik på at hjælpe AVS-landene tildelte
EU kvoter for eksempelvis sukker til det enkelte
AVS-land. Sukkerproducenterne i disse lande
kunne derefter sælge deres sukker til den attraktivt høje EU-pris uden at betale told – så længe
de blot holdt sig inden for den tildelte kvote.
Herved fik producenterne i AVS-landene altså
en markant økonomisk præmie sammenholdt
med salg til verdensmarkedsprisen.
Denne begunstigelse af AVS-landene harmonerer imidlertid dårligt med WTO’s regler
om, at et WTO-medlem (som EU såvel som
alle EU’s 27 medlemsstater) ikke må stille andre
WTO-medlemmer ringere end nogen som helst
anden EU-samhandelspartner (det såkaldte
Most Favoured Nation princip). Dog tillader
WTO, at de rige lande giver udviklingslandene
bedre markedsadgang end rige lande. Men
WTO tillader ikke, at man diskriminerer mellem forskellige udviklingslande. Sagt med
andre ord: EU må gerne give udviklingslande
privilegeret adgang til EU’s marked. Men hvis
EU gør det, så skal den privilegerede adgang
gives på et objektivt grundlag, der ikke tager
hensyn til, om et udviklingsland er tidligere
koloni eller ej.
Opgivelsen af EU’s gamle privilegiesystem
over for AVS-landene skulle gennemføres inden
udgangen af 2007. Opgivelsen af privilegiesystemet betyder dog ikke, at EU ganske er
ophørt med at give udviklingslandene privilegeret adgang til EU’s marked.
For det første gælder der i dag særligt attraktive toldsatser for alle varer fra alle udviklingslande – det såkaldte Generalised System of Preferences (GSP). Dette system består af tre kategorier. Den første kategori nedsætter kun
toldsatsen på et begrænset antal varer, men til
gengæld er denne kategori i princippet tilgængelig for ethvert udviklingsland. Denne kategori benævnes normalt blot GSP. Den næste
kategori er tilgængelig for en mere afgrænset
gruppe af lande, som yderligere skal forpligte
sig til effektivt at gennemføre 27 internationale
konventioner om bl.a. bekæmpelse af børnearbejde og beskyttelse af miljøet. Hvis et udviklingsland kvalificerer sig til denne kategori, vil
tolden blive nedsat for væsentligt flere varer, og
denne kategori kaldes derfor GSP+. Den tredje
og sidste kategori er også den mest attraktive.
Denne kategori er imidlertid kun tilgængelig
for de fattigste blandt udviklingslandene (least
developed countries/LDCs). Disse lande kan i
princippet eksportere alle varer bortset fra
våben til EU uden at skulle svare told – og kategorien benævnes derfor ”Everything But
Arms”.
De tre GSP-systemer gælder for alle udviklingslande, men EU har fortsat et ønske om at
favorisere AVS-landene. Selv om det ikke er let,
hvis WTO-reglerne samtidig skal overholdes,
har man alligevel fundet en løsning. WTO tillader nemlig, at to eller flere lande går sammen
om at oprette en toldunion. Eksempelvis udgør
EU som sådan en toldunion med en fælles ydre
toldmur – og det er kun muligt, fordi WTOaftalen netop tillader sådanne toldunioner.
Cotonou-aftalen åbner derfor mulighed for, at
mindre grupper af AVS-lande kan gå sammen
med EU om at oprette separate toldunioner,
hvorved AVS-landene fuldt ud lovligt kan sende
varer til EU uden at betale told. For AVS-landene er problemet blot, at WTO-reglerne stiller
krav om gensidighed, således at det ikke er nok,
at EU fjerner tolden over for AVS-landenes
varer. AVS-landene skal også fjerne deres told
over for EU’s varer. I princippet skulle EU og de
forskellige grupper af AVS-lande have indgået
disse ”økonomiske partnerskabsaftaler” (Economic Partnerhip Agreements eller EPAs)
31
inden udgangen af 2007. Men det lykkedes kun
at få forhandlet en enkelt aftale færdig inden
fristen udløb. For de øvrige grupper af AVSlande indgik man derfor i stedet midlertidige
aftaler, som skulle sikre, at AVS-landenes producenter ikke pludselig mistede adgangen til
EU’s marked, fordi de skulle til at betale told.
Siden da har forhandlingerne om at lave fuldgyldige aftaler imidlertid stået i stampe, og det
er i dag uklart, hvornår forhandlingerne om
disse ufærdige aftaler vil blive tilendebragt.
Når talen er faldet på barrierer for udviklingslandenes salg af varer til blandt andet EU,
har man traditionelt fokuseret på toldsatserne.
Ikke mindst som følge af arbejdet i WTO-regi
er toldsatserne efterhånden blevet nedbragt
ganske betydeligt, således at de kun sjældent
udgør den største forhindring for udviklingslandene. Det betyder imidlertid ikke, at udviklingslandenes varer nu har så godt som fri
adgang til EU’s marked, for de gamle toldbarrierer er i vidt omfang blevet afløst af nye barrierer i form af skrappe produktkrav.
Det bedste eksempel er formentlig EU’s
strenge krav til fødevarer. Således har EU fastlagt meget omfattende krav, der skal sørge for,
at alle fødevarer, der sælges til konsum i EU, er
sikre. Disse krav er så omfattende, at selv store
avancerede producenter i EU kan have svært
ved at leve op til dem. For en lille producent i et
udviklingsland vil kravene ofte udgøre en
uoverstigelig barriere. Selv om formålet med
kravene til fødevarernes sikkerhed ikke er at
holde udviklingslandenes varer ude af EU’s
marked, så vil det ofte være konsekvensen – og
nedbringelsen af toldmuren vil da ikke gavne
producenterne i udviklingslandene.
Europa-Kommissionen er opmærksom på
det problem, som det stigende antal produktkrav udgør for eksportørerne i udviklingslandene. Løsningen ligger blot ikke lige for. For det
første er EU’s produktkrav ofte ganske velbegrundede – typisk er hensigten at beskytte den
32
europæiske forbruger mod større eller mindre
risici. Og selv hvis EU-lovgiver vælger at lempe
på produktkravene for herigennem at lette
udviklingslandenes varers adgang til EU-markedet, er der en reel risiko for, at denne lempelse bliver opvejet af, at detailhandlen reagerer
ved at indføre private standarder, der skal sikre,
at forbrugerne fortsat føler sig trygge, når de
eksempelvis køber fødevarer.
Udfordringer for fremtiden?
Som anført ovenfor i denne artikel, er det nærliggende at anskue de ændringer, som er indtrådt i EU’s samarbejde med udviklingslandene,
i lyset af de forandringer, som EU og verden i
øvrigt har oplevet. Ikke mindst ophøret af den
kolde krig må antages at have haft stor betydning.
I disse år synes verden at gå fra en unipolar
tilstand med USA som eneste supermagt og
henimod en multipolar tilstand, hvor blandt
andre Kina og Indien spiller stadig større roller.
Denne forandring er ikke mindst tydelig i
udviklingslandene i Asien, Latinamerika og
Afrika. Særligt Kina har i mange udviklingslande overtaget EU’s tidligere rolle som primære samarbejdspartner. Dette svækker i høj
grad EU’s forhandlingsposition – og det indebærer blandt andet, at EU får sværere ved at få
udviklingslandene til at acceptere kravet om
respekt for ”de europæiske værdier”.
Også på andre områder står EU over for
væsentlige udfordringer i relation til udviklingspolitikken. Således forventes det, at de
igangværende klimaforandringer vil kunne få
væsentlig negativ indvirkning på forholdene i
en række udviklingslande – blandt andet således at fødevareproduktionen falder. Højere
fødevarepriser er ikke nødvendigvis i sig selv et
problem – men de voldsomme udsving i fødevarepriserne, som verden allerede har oplevet,
udgør et væsentligt problem i udviklingslandene, hvor store dele af befolkningen har så lave
indkomster, at der ikke er plads til disse prisstigninger. I det omfang klimaforandringerne
fører til egentlig fødevaremangel i visse udviklingslande, vil det naturligvis have væsentlige
negative indvirkninger for befolkningerne dér.
Et yderligere område, som i stigende omfang
må forventes at få betydning for EU’s relationer
til udviklingslandene, er migration. Når levevilkårene bliver tilstrækkeligt ringe, har mennesker til alle tider søgt mod bedre steder. I
udviklingslandene foregår langt hovedparten af
denne migration internt i de enkelte lande –
typisk fra land til by. Men en del af migranterne
bevæger sig over landegrænserne, og en
begrænset del af disse bevæger sig mod den rige
verden. Således har USA oplevet indvandring
fra syd igennem mange år, og det samme oplever EU i øjeblikket. Der synes ikke at være
grund til at vente, at dette migrationspres vil
stilne af inden for overskuelig fremtid – medmindre vi forbedrer levevilkårene i de udviklingslande, hvorfra migranterne kommer.
33
Europa i tal
af Karen Larsen, informationskonsulent, og Lisbeth Ingeborg Berntsen, fuldmægtig,
Danmarks Statistiks Bibliotek og Information
Statistik om Danmark og de øvrige europæiske
lande er et uundværligt redskab, hvis man vil
belyse det europæiske samfund.
I de 27 EU-lande bor der ca. ½ milliard mennesker og der bliver født omkring 5,4 mio. mennesker om året. 4 % af EU-landenes befolkning
er statsborgere fra lande uden for EU.
Arbejdsløsheden i de 27 EU-lande er på 9,4
% og den er lavest blandt de højtuddannede.
Ca. 19 mio. mennesker er i gang med en videregående uddannelse, heraf flest kvinder. De
samlede udgifter til uddannelse i EU27 udgør 5
% af bruttonationalproduktet.
Ser man på udenrigshandel på verdensplan er
den Europæiske Union en “hovedaktør” sammen med USA og Kina. EU har en stigende eksport målt i mio. euro, men selve handelsbalancen er negativ og har været det i mere end 10 år.
Statistik kan bruges af alle til at belyse mange
forskellige emner: Ligner vi hinanden eller er
der punkter, hvor Danmark skiller sig ud?
Kilder til statistik
Danmarks Statistik er en styrelse under Økonomi- og Erhvervsministeriet, som udarbejder
statistik om det danske samfund som grundlag
for demokratiet og for at belyse samfundsøkonomien.
Det er muligt at få gratis adgang til dansk
statistik via Danmarks Statistiks hjemmeside
(www.dst.dk) og database: Statistikbanken
(www.statistikbanken.dk).
Statistik om de øvrige europæiske lande kan
findes hos de respektive landes statistikbureau.
34
En oversigt med links til alle landenes statistikbureauer findes på Danmarks Statistiks hjemmeside (www.dst.dk/links).
Ønsker man at sammenligne danske samfundsforhold med forhold i de øvrige europæiske lande, er det imidlertid en dårlig ide at
anvende nationale kilder. Sammenligning vanskeliggøres fordi der kan være forskelle i love,
sædvaner og de anvendte metoder til indsamling af data.
Europæisk statistik: Eurostat
En samlet indgang til gratis, pålidelig, sammenlignelig og harmoniseret statistik om EU’s medlems- og kandidatlande findes hos Eurostat
(http://ec.europa.eu/eurostat/).
Eurostat er det statistiske kontor for den
Europæiske Union og har hovedsæde i Luxembourg. Eurostat har siden 1953 offentliggjort
statistik om Europa, som muliggør sammenligninger mellem lande og regioner. Først og
fremmest findere man tal om EU’s medlemslande, der som bekendt er vokset i antal fra de
oprindelige 6 lande til nu 27 lande. I de senere
år offentliggøres også summarisk statistik om
kandidat-landene.
Eurostats data anvendes bredt af menigmand, erhvervslivet, uddannelsessektoren og
pressen. I takt med at EU vedtager flere og flere
politikker og strategier om vækst i samfundet,
jo vigtigere bliver Eurostats rolle som formidler
af den statistik, der skal vise om målene nås:
Overholder Euro-landene fx konvergenskriteri-
europa i tal
erne vedr. prisstabilitet, rentesats, gæld og
finanser?
Det kan man følge med i ved hjælp af de
såkaldte Euro indicators, som er udvalgte konjunkturstatistikker, der giver et billede af den
økonomiske udvikling i samfundet.
Læg også mærke til sektionen Europe 20/20
med dokumentation vedr. EU’s politikker for
vækst, bæredygtighed og social inklusion.
Eurostat indsamler ikke data. Dette gøres i
medlemsstaterne af deres statistiske myndigheder, der kontrollerer og analyserer nationale
data og sender dem til Eurostat. Eurostats rolle
er at konsolidere tallene og sikre, at de er sammenlignelige på grundlag af harmoniserede
metoder. Harmoniseringen sker vha. et fælles
statistisk ”sprog”, der omfatter begreber, metoder, strukturer og tekniske standarder.
Eurostats hjemmeside og database
Via Eurostats hjemmeside (http://ec.europa.eu/
eurostat/) får man adgang til statistik om de
enkelte europæiske lande (EU27), kandidatlandene (Kroatien, Makedonien, Tyrkiet), potentielle kandidatlande (Albanien, Bosnien-Herzegovina, Montenegro, Serbien, Kosovo,
Island), og i nogle tilfælde også andre lande
såsom Norge, Schweiz, USA og Kina mfl.
Hjemmesiden er opdelt i tre lodrette kolonner samt fem faneblade i toppen. Kort fortalt
indeholder hjemmesiden følgende:
I kolonnen til venstre finder man et link til
Eurostats database (den komplette database),
de mest benyttede tabeller i databasen samt
udvalgte statistikker og publikationer.
Databasen giver adgang til de ”rå” data.
Adgangen til den komplette database opnås via
ikonet:
Kolonnen i midten viser de nyeste udgivelser
af publikationsserierne News releases, Statistics
in focus og Data in focus. Publikationerne
indeholder i modsætning til databasen mere
end bare de ”rå” data, de indeholder også tabeller, grafer og kommentarer til tallene.
Højre kolonne giver adgang til Statistics
Explained, som indeholder artikler og introduktioner til statistikkerne samt links til de
detaljerede data på Eurostats website. Læg også
mærke til Country profiles, hvor man grafisk
kan få vist forskelle og ligheder på kort over
Europa (kun udvalgte tal).
Under fanebladet Statistics kan man finde en
indgang til Eurostats data, fordelt på de ni
temaer som Eurostat inddeler al deres statistik
i. Og dernæst adgang til 5 indikatorer, bl.a. de
såkaldte Euro indicators.
De ni temaer og EU Policy Indicators:
Fordelen ved at bruge den emnemæssige indgang til Eurostats data fremfor linket til den
komplette database, er at man får reduceret
mængden af data på skærmen.
Emneindgangen inddeler alle tilgængelige
data, først på emner, og dernæst på tabeltype.
Der er to tabeltyper: Færdiglavede tabeller
(Main tables) og gør-det-selv tabeller (Database). Ved gør-det-selv tabellerne fås de mest
detaljerede data/tabeller, hvor man selv skal
sammensætte og opstille den enkelte tabel. Ved
Main tables får du færdiglavede tabeller hvor
der også er mulighed for at se en grafisk præsentation af data.
Fanebladet Publications er en samlet indgang til alle Eurostats publikationer, som er
gratis at downloade. Nogle af Eurostats publikationer udkommer stadigvæk på tryk. De kan
bestilles via Europa Kommissionens EU
Bookshop (http://bookshop.europa.eu/).
En af de publikationer som udkommer både
på tryk og som PDF-fil er Eurostat Yearbook1.
Årbogen giver en god indgang til statistisk data
1 Se link til ”Eurostat Yearbook 2010”: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/publications/eurostat_yearbook_2010
35
europa i tal
om Europa, den nyeste årbog (2010-udgaven)
dækker perioden 1998-2008.
Det kan være vanskeligt på forhånd at vide,
om de ønskede data findes i publikationer, færdiglavede tabeller eller i databasen, ligesom det
kan være svært at vide med sikkerhed hvilket
tema en specifik statistik hører under. Derfor er
det ofte nødvendigt at lave en søgning, enten
via boksen ”Search” eller via ikonet med luppen. Der er både en enkelt og en mere avanceret
søgefunktion med mulighed for at definere og
indsnævre søgekriterierne nærmere, fx så du
kun søger i et specifikt tema eller publikationstype. Søgeresultatet sorteres i tre kolonner, alt
efter om det er publikationer, datasæt (database
og færdiglavede tabeller) eller metodebeskrivelser (Metadata).
Dernæst er det muligt at bruge søgefunktionen til at søge på de såkaldte ”tabelkoder”.
Under hver tabel eller figur i de forskellige publikationer, fx Eurostat Yearbook, er der angivet
en eller flere kilder til tabellens data: ”Source:
Eurostat (nama_gdp_c and tec00001)”. Ved at
søge på en tabelkode (tec00001) via søgefunktionen, får man et link til selve tabellen med de
rå data.
Hvordan finder man så data hos Eurostat?
De rå tal kan hentes i Eurostats database eller
færdiglavede tabeller. Under fanebladet Statistics findes fx emnet arbejdsmarked. Ved hjælp
af databasen, færdiglavede tabeller og publikationer under emnet er det muligt at sammenligne
og analysere arbejdsmarkedet i de forskellige
lande ud fra faktorer som beskæftigelse, arbejdsløshed, erhvervsfrekvens, pensionsalder, bijob,
hjemmearbejde m.v.
Tallene viser fx, at Danmark er det land,
hvor forholdsmæsigt flest lønmodtagere har
mulighed for at arbejde hjemme. Desuden har
danskerne flest bijob og Danmark er et af de
lande, hvor en fuldtidsansats gennemsnitlige
ugentlig arbejdstid kun er ca. 40 timer, mod et
36
EU-gennemsnit på næsten 42 og med Østrig
som topscorer med ca. 44 timer om ugen. Pensioneringen fra arbejdsmarkedet sker for en
dansker i alderen 62,3 år, mens en svensker må
holde ved i endnu to år til alderen 64,3 år er
nået.
Lad os se nærmere på hvordan man kan
finde data om arbejdstid.
Under fanebladet Statistics finder vi temaet
Population and social conditions og klikker på
emnet Labour market
og i næste skærmbillede på Employment and
unemployment.
Herfra er det nu muligt at vælge mellem færdiglavede tabeller (Main tables) eller databasen
(Database).
For både de færdiglavede tabeller og databasen gælder det, at man ved hvert emne, skal
klikke sig nedad i mappe-hierarkiet, indtil man
finder den rette tabel. Har man valgt Main tables finder man tabellen bag ikonet for de færdiglavede tabeller. Har man valgt Database finder man datasættet bag ikonet. Og endelig kan
man få vist data på skærmen.
En færdiglavet tabel
Først prøver vi at finde en færdiglavet tabel. Klik
på Main tables for at se listen over tabeller.
Klik på for at åbne tabellen. Der er tre faneblade, som viser tabellen, som hhv. graf, kort
eller tal.
En Gør-det-selv-tabel fra databasen
Klikker man i stedet på Database får man
mulighed for selv at tilrette sin tabel og fx fordele data på køn og brancher. Kilk på ikonet for
datasæt, som åbner med udvalgte værdier og
herfra foregår processen i tre trin:
1) Udvælgelse / ændring af værdier
2) Opsætning af tabellen i rækker og kolonner
3) Valg af download-format eller bogmærke
europa i tal
Trin 1): Vælg indhold
For at vælge andre værdier klik på tabellens
faneblad Select data.
I dette tilfælde er der 6 faneblade. hvor de
forskellige værdier, som man vil have med i
tabellen skal markeres. Det kan fx være land,
branche, køn, enhed osv. Der vil som minimum være tre variable.
Efter du har valgt værdier, så klik på knappen Update og dernæst på fanebladet View
table.
Trin 2): Layout
Trin 2 er at stille tabellen op. Det vil normalt
være en fordel at have den variabel, hvor du har
valgt flest værdier, på Y-aksen. Bemærk at det er
muligt at have flere variable på både X- og
Y-aksen.
Under Table customization gemmer sig
mulighed for at sortere tomme celler fra, formatere tallene og få vist koder/tekster til de
valgte værdier.
Trin 3): Gem tabellen
Klik på ikonet for at downloade din tabel i valgfrit format, fx til regneark for videre bearbejdning eller som html-fil, der kan vises i din browser.
Ved hjælp af ikonet kan du danne et bogmærke til din version af tabellen.
Du kan vælge at bogmærke tabellen som den
er eller automatisk at få tilføjet ny periode, hvis
data er opdateret næste gang du anvender dit
bogmærke.
Information om tabellerne
Bag ikonet finder du såkaldte metadata, dvs. alt
om undtagelser, fælder og eventuelle forskelle
imellem landenes opgørelsesmetoder.
Bag ikonet finder du information om hvornår tabellen sidst er opdateret og hvilken tidsperiode den dækker.
En mere udførlig vejledning kan ses på www.
dst.dk/eudata Vejledninger til Eurostat.
Yderligere hjælp til Eurostat
Mængden af informationer på Eurostats hjemmeside og database kan virke overvældende,
både for førstegangsbrugeren og for den erfarne
bruger.
Der er heldigvis hjælp at hente hos Danmarks
Statistiks Bibliotek & Information, som er Eurostats nationale kontaktpunkt i Danmark.
Du er velkommen til at kontakte os for råd
og vejledning, via e-mail, fax eller telefon, mandag til torsdag kl. 10-15 og fredag kl. 10-14
(bib@dst.dk eller 39173030).
Ønsker du at vide mere om Eurostats databaser afholder vi løbende kurser og præsentationer, som kan tilpasses efter deltagernes behov.
37
Besøg i Bruxelles
af Thomas Bjørndal, Esbjerg Gymnasium og HF
Hvert år udbyder et konsortium med CFU’erne
i spidsen en studietur til Bruxelles, som er specielt henvendt til undervisere på ungdomsuddannelserne. Sidste tur den 1. – 3. marts 2011
var en tour de force gennem EU’s institutioner.
Fra lufthavnen blev vi kørt direkte til Europaparlamentet, hvor der var rundvisning og
møder med Bent Bendtsen, Søren Søndergaard
og Ole Christensen. De var tydeligvis ikke blevet
briefet om, at det var samfundsfagslærere med
forhåndskendskab til EU de havde på besøg.
Det var egentlig en skam. Det ville måske have
bidraget til at hæve præsentationernes faglige
niveau og dermed en mere kvalificeret debat.
Hele næste dag var afsat til møder med forskellige instanser fra kommissionen og fra den
danske kommissærs kabinet. De foregik sammen med en parallel studietur for folkeskolelærere. Blandt andet fik vi en introduktion til
EU’s institutioner. Det kunne synes overflødigt,
men var faktisk en udmærket opdatering ”on
location”. Dernæst var der et programpunkt
om ”EU and Education”, som måtte udgå. Det
blev erstattet af et informativt oplæg om EU’s
anti-svindel-enheds bestræbelser på at holde
kopiprodukter ude af EU. Pr. afbud stiftede vi
således bekendtskab med en del af EU systemet,
som man ellers sjælden hører om.
Den sidste dag var afsat til et besøg i NATO
hovedkvarteret. Det var i de dage, hvor der var
forhandlinger om NATOs eventuelle indgriben
i Libyen, hvorfor der da også var hektisk aktivi-
38
tet. Målet for vores besøg var dog en opdatering
på den danske indsats i Afghanistan og indsatsen med at bekæmpe pirateri ud for Afrikas
Horn.
Hvad var nytten så af at sende en god håndfuld samfundsfagslærere til Bruxelles? Umiddelbart fik vi ikke så meget nyt med hjem. På
den anden side er det efter min mening vigtigt,
at vi som undervisere tager til Bruxelles og
mødes med beslutningstagerne i ny og næ, ligesom vi kommer på Christiansborg og mødes
med medlemmer af Folketinget. Derfor kan
turen anbefales. De mere snedige kolleger sørgede for at forlænge rejsen med et par dage på
egen hånd. Dermed blev deres rejse mindre hektisk – formodentlig en udmærket disposition.
Før turen blev der i øvrig afholdt et formøde, som lige er en bemærkning værd. Her
introducerede DR’s Bruxelles korrespondent,
Ole Ryborg, sine fire EU dilemmaspil, som er
specielt udviklet til vores brug. Vi fik lejlighed
til at gennemspille et af dem. Spillene er designet så de kan afvikles på et modul og således, at
de ikke kræver særlig viden om EU eller andre
forudsætninger, for at kunne spilles. Jeg har
prøvet spillet på et hold uden forhåndskendskab til EU. Det kan godt lade sig gøre, men
fungerer klart bedst på hold, som har haft forløb om emnet. Ligeledes fungerer spillene
bedst, hvis man har mere tid end et enkelt
modul til rådighed. De kan downloades fra
www.eu.emu.dk
Klæd dine elever på til
det danske EU-formandskab
FÅ
PÅ EU
R
Y
ST
DEN
E TIL
– GUID KE UNION
PÆIS
EURO T DANSKE
OG DE
KAB
ANDS
M
R
O
F
1. januar 2012 er det Danmarks tur til at sidde for
bordenden. Men hvad vil det sige at varetage et
EU-formandskab? Og hvad er EU?
Folketingets EU-Oplysning gi’r en kort forklaring og
stiller en række arbejdsspørgsmål, du kan bruge i
din undervisning.
Sæt kryds i kalenderen, og kig forbi
www.euo.dk/formand
Vi sender klassesæt gratis.
Uligheden rammer bredt!
af Jens Jonatan Steen, Analysechef i tænketanken Cevea
Den økonomiske ulighed udgør fronten af det
ideologiske opgør mellem liberalister og socialister. Mens højrefløjen ser ulighed i samfundet,
som en motor for at fremme vækst og skabe den
såkaldte ’dynamik’, så mener den anden side af
det politiske spektrum derimod, at ulighed fører
til social deroute og forringer det enkelte individs livsmuligheder. Ny forskning peger på, at
lighed og ulighed ikke blot er et spørgsmål for
kassemedarbejderen i Netto på Lolland, men
også handler om den hovedrige direktør fra
Nordsjælland.
Større ulighed resulterer
i et dårligt samfund for alle
Richard Wilkinson som er professor og forfatter
til bogen ”The Spirit Level” beviser med sin
forskning, at de samfund, hvor indkomstforskellene mellem rig og fattig er mindst, også er
de samfund som i højeste grad er karakteriseret
ved: lav kriminalitet, sunde borgere, social
mobilitet og ikke mindst høj social tillid.
Når USA scorer højt på mord-rater, fængslinger og teenagegraviditet skyldes det de høje
indkomstforskelle, som der er at finde mellem
de forskellige samfundsklasser i det amerikanske samfund. I lande som Japan, Sverige, Finland og til en vis grad Danmark tegner billedet
sig anderledes. Alle lande hvis indkomstforskelle er markant mindre end de amerikanske.
Eksemplet illustrerer Wilkinsons vigtige
pointe, om at større ulighed medvirker til at
skabe problemer på tværs af befolkningen. Fattigdom kan derfor ikke alene ses som et indivi40
duelt problem, men som et generelt samfundsproblem der rammer alle.
Selv overklassen har det faktisk bedre i lande
med lav indkomstulighed. Det kan godt være at
lavere skat kan bringe dig tættere på swimmingpool i haven og bil nummer tre i indkørslen, men det har også konsekvenser. Hvis man
f.eks. alene sammenligner ’overklassen’ i Sverige med tilsvarende i England, så er børnedødeligheden højere i England, mens den generelle levealder er betydeligt højere i Sverige.
Målt direkte på disse parametre tyder meget på,
at den svenske overklasse også har meget at
takke deres system for. Indkomstulighed rammer således bredt og bidrager til at forme det
system, som vi alle lever under.
Uligheden rammer således høj som lav i
vores samfund. Tallene taler deres tydelige
sprog, når antallet af psykisk sygdom er fem
gange højere i de mest ulige samfund i sammenligning med de mest lige samfund. Når
befolkningerne i mere ulige samfund har fem
gange så stor risiko for at ende i fængsel og seks
gange så stor risiko for at blive erklæret overvægtige. Så meget for dynamikken.
Ulighedens afledte effekter
Men gevinsten ved at bo i et samfund med lav
indkomstulighed skal både måles direkte og
indirekte. Der optræder således en række effekter – hvad man kunne kalde afledte effekter –
når uligheden øges i et samfund.
Et første bud på afledte effekter kunne være
mangel på tryghed og sikkerhed. Det betyder
dels, at der er mere vold i de mest ulige lande –
ikke alene på grund af øget berigelseskriminalitet, men også fordi vold bliver udløst af spørgsmål om respekt, tab af ansigt og ydmygelse. En
afmagtsfølelse som bl.a. kan blive udløst ved at
blive placeret på nederste trin i det sociale hierarki. Betydning af stærke hierarkier træder
tydeligt frem i en undersøgelse fra Verdensbanken om Indiske børns klassebevidsthed. Når
børn fra højere og lavere kaster i Indiens landområder ikke var orienteret om deres respektive kaster, så var de langt bedre i stand til - i
fællesskab - at løse de opgaver som de blev stillet overfor i forhold til de situationer, hvor de
modsat blev bevidstgjort om det hierarki, som
deres kaster underlagde dem.
Et andet bud på disse afledte effekter handler om svækket tillid. I de mest ulige af de 50
stater i USA, føler 35-40 procent af befolkningen, at de ikke kan stole på andre. Mens det til
sammenligning kun var 10 procent af amerikanerne, der oplever samme mistillid i de mest
lige stater. Så også indenfor USA’s egne grænser
gør uligheden sig i den grad gældende.
Et sidste og måske mere overraskende og
mindre overbevisende bud på disse afledte
effekter kunne være bekæmpelsen af de globale
klimaforandringer, som statistiske set også har
bedre vilkår i lande med lige indkomstmuligheder. Mere lige lande giver mere i udviklingsbistand, de genbruger en større del af deres
affald, og de scorer højere på Global Peace
Index.
Der er således mange gode grunde til at sikre
at et samfunds uligheder ikke er alt for voldsomme.
Den danske tillid og model er truet
Danmark bliver i både nationale og internationale undersøgelser fremhævet, som det land i
verden med størst social tillid. Dette resultat er i
høj grad en konsekvens af vores universelle velfærdsmodel, som minimerer indkomstforskelle
og fremmer social mobilitet. Men spørgsmålet
er om vi kan blive ved med at bevare denne
position fremover? Politiske initiativer som
lavere topskat, en lavere starthjælp og strammere kontanthjælpsloft skærper det sociale hierarki og øger uligheden i Danmark.
Gini-koefficienten som repræsentere det
matematiske mål for indkomstuligheden i et
samfund har peget den forkerte vej siden 1994,
hvor også den daværende SR-regering bekræftede, at de heller ikke havde formået at reducere
den stigende ulighed. Hvis Danmark fortsætter
den nuværende udvikling, så kan den roste
danske tillid smuldre og tilstande i lande som
vi normalt ikke sammenligner os med, kan
opstå.
Konklusionen er derfor at uligheden rammer os alle sammen, hvorfor det politiske
spørgsmål er hvad en kommende regering vil
stille op for at bryde den stigende ulighed, forøge den enkeltes livsmuligheder og skabe den
fornødne tryghed til gavn for både rig og fattig.
41
Politik er dramatisk –
også i virkeligheden
af Steffen Knudsen, Gefion Gymnasium
Til september ruller anden sæson af dramaserien Borgen over tv-skærmene. Samtidig lancerer DR Undervisning nye emner og opgaver på
dr.dk/borgenivirkeligheden, som kan bruges i
undervisningen i Gymnasiet alene eller sammen
med tv-serien.
Temaerne som er bygget op omkring «Borgen», er aktuelle sager, der er vinklet i forhold
en del af de teorier og sammenhænge, der er
kernestof i samfundsfag på henholdsvis A-, Bog C-niveau, siger Steffen Knudsen, der er lærer
i Samfundsfag på Gefion Gymnasium i København og har udarbejdet opgaver og lærevejledning til undervisningssitet.
Dr.dk/borgenivirkeligheden består allerede
nu af 10 temaer, som hver er bygget op omkring
et politisk dilemma. Her bliver sat fokus på
emner som folketingsvalg, finansloven, medierne, etik, ligestilling, og overvågning.
Fem nye emner til september
Til efteråret bliver sitet udvidet med fem nye
emner, der tager udgangspunkt i anden sæson af
Borgen. De nye emner er EU, Krig, Velfærd, Kriminalitet og Ulandsbistand. Til hvert emne
hører videoklip, artikler, fakta og opgaver til
samfundsfag i folkeskolen, hvor eleverne kan
lære mere om det danske politiske system og de
udfordringer, som danske politikere står overfor.
«Borgen» er tænkt som supplement til forløb
i samfundsfagsundervisning f.eks. om det politiske system, økonomi, medier eller sociologi.
Materialet kan også bruges induktivt, således at
den konkrete problemstilling i materialet bliver
42
et springbræt til de mere generelle faglige sammenhænge, siger Steffen Knudsen.
Folketingsvalg til efteråret
Der skal afholdes folketingsvalg inden den 12.
november 2011, hvilket også er med til at gøre
dr.dk/borgenivirkeligheden meget aktuel.
Mange af de emner, som sitet tager op, vil også
komme på dagsordenen i den kommende valgkamp. Emnerne kan bruges uafhængigt at hinanden, så det er muligt at udvælge et eller flere
emner, som lige passer ind i det forløb, man har
gang i. En del af emnerne hænger desuden
meget godt sammen og supplerer hinanden.
Målet med dr.dk/borgenivirkeligheden er at
øge unges interesse for politik, give konkret
viden om en række politiske forhold og lægge
op til debat om aktuelle politiske problemstillinger. Samtidig er sitet også målrettet undervisningen i Folkeskolens ældste klasser.
Elever prøver kræfter
med rollen som politikere
af Louise Hørslev, specialkonsulent, Kommunikation, Region Sjælland
”Din region – så ka’ du lære det” er titlen på et
undervisningstilbud målrettet samfundsfagselever på de gymnasiale uddannelser. Som en del
af konceptet åbner Region Sjælland dørene for
rådssalen, hvor normalt 41 politikere samles for
at debattere og beslutte. Deres pladser bliver for
en stund i stedet erstattet af elever, og så starter
livlige diskussioner og spændende debatter.
”Skal vi lukke tre fødeafdelinger eller fyre 1.000
medarbejdere bredt i hele regionen?”, ”Det
handler jo dybest set om ideologi” og ”Nu går det
ud over yderområderne igen, hvis vi vælger at…”
Sådan lød det, da 3vSAA fra Sorø Akademi for
nylig indtog rollen som politikere for en dag.
Møde med en rigtig politiker
Arrangementet startede med et oplæg fra regionsrådsmedlem Knud Munksgaard, der fortalte, hvordan det er at arbejde som politiker og
gav opskriften på, hvordan man bliver politiker,
hvis det er den vej, man ønsker karrieren skal
gå. Det var første gang, at arrangementet blev
holdt og Knud Munksgaard, der deltog i hele
arrangementet, sagde bagefter ”Det var utrolig
spændende at overvære arrangementet og
imponerende så hurtigt eleverne trådte ind i
politiker-rollen. Ku´ ”spillet” lykkes, havde jeg
spurgt mig selv forinden – og det kunne det”.
Det mener du ikke!
Efter oplægget fra Knud Munksgaard skulle eleverne – der var inddelt i tre partier – vælge hver
deres partileder, inden de grupper diskuterede,
hvordan de mente, man bedst kunne spare på
budgettet. Opgaven var i hvert parti at blive
enige om 4 ud af 8 mulige besparelsesforslag.
Eleverne kunne blandt andet vælge imellem at
lukke et sygehus eller fjerne læger fra akutbiler.
Debatten i grupperummene var livlig og der
kom også følelser i spil ”Vi kan da ikke vælge at
lukke de steder, man kan få taget blodprøver.
Skal min farfar, der er 67 år og ikke har bil, så
transportere sig i op til 1,5 time bare for at få
taget en blodprøve. Det mener I ikke” var der
bl.a. et partimedlem, der mente, da hun skulle
overbevise sine partifæller om, at det var en
skidt idé.
Et parti tabte i forhandlingerne
Efter de i partierne var blevet enige, var det tid
til, at partilederne skulle forhandle. Eleverne
vidste på forhånd, at det kun var, hvis der var
flertal for en aftale, at forslaget blev vedtaget. To
ud af tre partier blev enige og fik dermed deres 4
besparelsesforslag igennem, mens det sidste
parti kun fik ét ud af sine fire besparelsesforslag
igennem.
Arrangementet sluttede med debat og
afstemning i regionsrådssalen. Her argumenterede ordførerne i partierne for deres forslag, og
debatten var præget af stor iver og diskussionslyst.
”Jeg er virkelig positivt overrasket. Det var
spændende at få lov at være politiker, og det var
vildt, så hurtigt vi kom hurtigt ind i rollen. Det
bedste var debatten i salen og det med at lave
43
alliancer med andre partier”, siger Karoline
Lefevre fra 3vSAA
Konceptet er udviklet sammen med samfundsfagslærere i regionen. Blandt andet har
Erik Kjeldsted Jensen, der underviser på Sorø
Akademi, været involveret. Han fortæller:
”De nye regioner har hidtil ikke fyldt meget i
min undervisning i samfundsfag. Region Sjælland har lavet et undervisningsmateriale, der er
velegnet til at undersøge samfundet ud fra en
regional vinkel.
Klassen 3vSAA var på besøg i Regionshuset i
Sorø den 12. april, hvor de i et rollespil skulle
løse nogle tænkte økonomiske problemer inden
for sundhedsområdet i Region Sjælland. Besøget varede i 3 timer.
Eleverne var meget begejstrede for besøget.
De blev stillet over for nogle interessante dilemmaer, der gav nogle gode diskussioner samt
overvejelser om, hvordan de kunne skabe flertalsalliancer med andre ”politikere”. Det mest
spændende for eleverne var den afsluttende forhandling i selve regionsrådssalen, hvor det foregik som om det var et rigtigt møde.
Jeg kan klart anbefale gymnasier i Region
Sjælland at besøge Regionshuset i Sorø. Har
man ikke mulighed for et besøg, er der et godt
digitalt materiale til et undervisningsforløb om
sundhed.”
Helt nyt gratis, digitalt
undervisningsmateriale
”Din region – så ka’ du lære det” består udover
arrangementet af et helt nyudviklet digitalt
undervisningsmateriale, som fagbogsforfatter
Peter Bejder har stået i spidsen for. Med
udgangspunkt i hvilke emner det er vigtigt at
have med ud fra pensum og hvad der savnes i
de almindelige undervisningsbøger, er der interviewet politikere, unge på sociale institutioner,
og inddraget aktuelle avisartikler for at gøre
materialet så levende, nuanceret og debatska-
44
bende som muligt. Alt materialet er samlet på
portalen www.regionsjaelland.dk/dinregion
Hvad er formålet?
Region Sjællands initiativ er blandt andet sat i
verden for at give eleverne større kendskab til
forudsætningerne for det politiske arbejde og
demokratiets vilkår. Og samtidig gør det jo heller ikke noget, hvis lidt flere fandt ud af, hvad
det egentlig er regionerne beskæftiger sig med af
vigtige samfundsopgaver. Noget ikke særlig
mange kan svare på og noget som eleverne
fremhæver som et positivt udbytte af arrangementet.
Faktaboks
”Politiker for en dag” er en del af Region Sjællands nye tilbud til gymnasieklasser i regionen. Alle samfundsfag/hold på de gymnasiale uddannelser har mulighed for at komme forbi og være
politiker for en dag i rådssalen. Her lærer de
bl.a. hvilke dilemmaer, hensyn og roller der er i
demokratiet i praksis. Arrangementet er gratis.
Et omfattende undervisningsmateriale til
faget samfundsfag på de gymnasiale uddannelser kan hentes på www.regionsjaelland.dk/dinregion. Det behandler emner som demokrati,
politik og beslutningsprocesser med udgangspunkt i regionale forhold. Det er krydret med
interviews, opgaver, dilemmaer og arbejdsspørgsmål, som gør materialet nuanceret og
involverende. Materialet er relevant for både A-,
B- og C-niveau og udviklet og testet i samarbejde med samfundsfagslærere.
Vil du vide mere, så klik ind på www.regionsjaelland.dk/dinregion eller kontakt Region
Sjælland, Kommunikation på 57 87 50 60.
Generalforsamlingskursus 2011
for samfundsfagslærere
FALS’s generalforsamlingskursus afholdes den 10-11.11-2011
på Middelfart Resort & KonferenceCenter, Oddenvej 8, 5500 Middelfart
Temaet i år er ”EU”. Det er hensigten med kurset, at det skal synliggøre nye muligheder og vinkler i EU-undervisningen. De to sidste års modtagere af Columbusprisen,
Marlene Wind og Christoffer Guldbrandsen deltager med hver deres syn på EU. Derudover deltager professor Morten Broberg fra Københavns Universitet med et bidrag
om EUs forhold til U-landene og Rasmus Nørlem fra DEO giver et bud på, hvordan
man i praksis kan håndtere EU-undervisning i gymnasiet.
Program:
Torsdag d. 10.11.2011
10.00 Velkomst, program, tematikken, problematiseret og forklaret.
10.30-12.00 Fagkonsulenten på slap line.
12.00-13.30 Frokost
13.30-15.00 Oplæg 1
15.30-17.00 Fagdidaktisk indslag. Workshop
17.30-19.00 Generalforsamling.
19.15-20.00 Columbusprisen
20.00-? Middag
Fredag d. 11.11.2011
7.30-9.00 Morgenmad
9.00-10.30 Oplæg 2
11.00-12.00 Udviklingsprojekter og
SamfundsCup:
13.00-15.00 Oplæg 3
15.00-15.30 Afrunding og evaluering af
kurset
Pris og tilmelding:
Prisen er 2600 kr. Tilmelding til jp@egaa-gym.dk.
Sidste frist for tilmelding d. 28 september 2011.
Ved tilmelding bedes man angive skolens EAN-nummer. Hvis flere deltagere tilmeldes samtidigt
vil vi gerne have alle mailadresser, så vi kan lave en mailliste.
NU-serien
NU-serien består af alle de iBøger og bøger, du skal bruge til samfundsfag. iBøgerne
i NU-seriens bøger er altid aktuelle og indeholder videoer, øvelser, forløbsforslag og
interaktive opgaver, som gør undervisningen vedkommende, engagerende og aktuel.
Det særlige ved NU-serien er, at
forfatterne er eksperter på det område, de skriver om
stoffet er formidlet i et sprog, der er til at forstå
der er videointerview og interaktive opgaver integreret i bogen
Serien består af
SamfNU 2011 er grundbøger til C- og B-niveau –
tilpasset til de forskellige ungdomsuddannelser |
Morten Bülow (red)
ØkonomiNU er en grundbog til økonomi – med
masser af opgaver og øvelser | Henrik Kureer
NYHED!
International PolitikNU er en grundbog til
international politik på A-niveau |Tonny Brems
Knudsen, Georg Sørensen, Jørgen Dige Pedersen,
Derek Beach, Clemens Stubbe Østergaard, Tina
Magaard, Knud Erik Jørgensen, Rasmus Brun
Pedersen, Mette Skak, Morten Valbjørn og
Morten Winter Bülow | Udkommer september 2011
MedierNU giver en levende og interaktiv tilgang
til medier, globalisering og meningsdannelse |
Rune Gregersen og Andreas Halskov | Udkommer
oktober 2011
MetodeNU viser hvordan kvalitative og kvantita
tive metoder anvendes i samfundsfag. iBogen
indeholder mange animationer og praktiske
øvelser | Klaus Holleufer, Benjamin Kristensen,
Jens Langkjær og Kasper Vandborg Rasmussen |
Udkommer primo 2012
SociologiNU er et frisk tematisk bud på en
ny grundbog i sociologi til A-niveau | Rasmus
Antoft, Claus D. Hansen, Michael Hviid Jacobsen,
Anja Jørgensen, Trond Beldo Klausen, Lisbeth B.
Knudsen, Søren Kristiansen, Anders Petersen og
Sune Qvotrup-Jensen | Udkommer ultimo 2011
PolitikNU grundbog til politik på A-niveau med
masser af ekstramaterialer og cases | Jørgen Goul
Andersen, Peter Munk Christiansen, Aage Frandsen og Rune Gregersen | Udkommer forår 2012
Læs mere og se priser på systime.dk
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
Europa på vej
EUropa på vej retter sig mod samfundsfags
undervisning i EU på de gymnasiale uddannelser.
Læring understøttes af videoklip, begrebsaf
klaringer, historiske neddyk, supplerende cases
og interaktive opgaver.
Bog og iBogen er tematisk opbygget, hvilket
betyder, at den kan sammensættes på mange
måder og dermed anvendes på både A, B og
C niveau og inden for forskellige gymnasiale
uddannelser.
I iBogen får du: 89 opgaver | 47 figurer | 34 tabeller | 89
billeder | 175 ordforklaringer | 300 sider | 7 temaer | 27 cases
| 25 bokse | 30 videoklip | 14 interaktive opgaver
europapaavej.systime.dk
Lærer/Klasselicens pr. bruger:
½ år kr. 36,- | 1 år kr. 45,- | 2 år kr. 81,- | 3 år kr. 108,Bog 220 sider kr. 180,- | eBog 220 sider kr. 45,Mads Christian Dagnis Jensen & Julie Hassing Nielsen
Skriftlig eksamen i
samfundsfag
Knæk koden
Bogen giver mulighed for at stilladsere elevernes
arbejde med både små og store spørgeord på
en mere systematisk og kvalificeret måde end
tidligere.
Den forventede fremgangsmåde i besvarelsen
for de forskellige spørgeord forklares, dvs. hvad
det vil sige at angive, dokumentere og diskutere
– netop det, der skal til for at knække koden i
samfundsfag.
Hæftet kan bruges i den daglige undervisning
og er direkte henvendt til eleverne. Sproget er
let, og eleverne kan bruge hæftet direkte som
et opslagsværk med konkrete forklaringer og
eksempler på besvarelser.
Lasse Ørum Wikman | Bog 44 sider kr. 48,- | v/køb af 100 stk.
på samme ordre: kr. 38,- | eBog 44 sider kr. 20,Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
iBøger til samfundsfag
Billeder på integration
Du får bl.a.: Videoer, fotos og interaktive opgaver.
½ år kr. 48,- | 1 år kr. 60,- | 2 år kr. 108,- | 3 år kr. 144,Margit Petersen og Stine Simonsen Puri | med bidrag fra: Andreas
Bandak, Jens Dahl, Esther Fihl, Lars Funch Hansen, Lars Højer,
Brian Arly Jacobsen, Helen L. Krag,, Dorte Hovids Possing, Laura
Marie Schutze, Lars Ove Trans, Margit Warburgog | Udkommer
september 2011
bpi.systime.dk
Sociologisk SET
Du får: 80 øvelser | 3 forløbsbeskrivelser | ca. 210 sider
½ år kr. 33,- | 1 år kr. 42,- | 2 år kr. 75,- | 3 år kr. 100,Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas
Secher Lund
sociologiskset.systime.dk
Miljøpolitik
Du får: 31 videoer | 13 interaktive quizzer | 11 opgaver | 14 øvelser
| 1 spil | 65 illustrationer | 30 tabeller | 120 side | ordforklaringer
½ år kr. 20,- | 1 år kr. 25,- | 2 år kr. 30,- | 3 år kr. 40,Rune Gregersen
miljoepolitik.systime.dk
Globalisering
Samfundsvidenskabelige perspektiver
Du får: 80 video | 12 interaktive opgaver | 16 opgaver | 15 tabeller
| 70 illustrationer | 6 PowerPoint | 100 sider | ordforklaringer
½ år kr. 20,- | 1 år kr. 25,- | 2 år kr. 30,- | 3 år kr. 40,Georg Sørensen, Martin Marcussen, Thomas Malthe Christensen,
Lasse Ø. Wikman og Morten W. Bülow
ibog.globalisering.systime.dk
anmeldelser
Anmeldelser
Gregers Friisberg
Politik ABC
Forlaget Columbus xx
“Politics is the ability to foretell
what is going to happen tomorrow, next week, next month and
next year. And to have the ability afterwards to explain why it
didn’t happen”
”Politik er krig uden blodsudgydelser, mens krig er politik med
blodsudgydelser”
“Politik er det muliges kunst”
“Politik er den autoritative fordeling af værdier med gyldighed
for et samfund”
Politik er umiddelbart et svært
begreb at finde en entydig definition på. Her var fire bud på,
hvad politik er for en størrelse,
fra henholdsvis Churchill, Mao,
Bismarck og David Easton. Og
hvis man vil have bedre styr på,
hvad politik er, kan man med
fordel læse Gregers Friisbergs
bog Politik ABC – Kernestof til
fra C til A-niveau. For bogen demonstrerer på bedste vis, at politik (og samfundsfag for den
sags skyld) på ingen måde er eksakt videnskab, men tværtimod
er en dynamisk og flertydig
størrelse. Friisberg arbejder naturligvis i øvrigt selv ud fra David Eastons definition af politik.
Det er et af fagets mest produktive forfattere, vi her har
med at gøre. Gregers Friisberg
har tidligere beskæftiget sig med
forskellige afarter af politik-disciplinen med bøgerne Dansk
politik og økonomi, Politik dansk politik i internationalt
perspektiv, Velfærdsstaten i det
moderne samfund og Dit samfund. Og bogen emmer da også
af, at det er en rutineret forfatter, der fører pennen.
Bogen er politikdelen af de tre
ABC-bøger, som forlaget Columbus udgiver. De to andre er
henholdsvis Økonomi ABC og
Sociologi ABC. I bogen behandles en række centrale politologiske begreber og temaer på de tre
niveauer: ideologier, demokrati,
globalisering og dansk politik.
Disse behandles under temaerne: Det politiske system, Ideologier og vælgere, Demokrati og
magt og Politisk kommunikation. På den måde komme vi hele
kernestoffet inden for politikdelen igennem. Dette gøres
godt, og bogen er rig på figurer
og tabeller til at anskueliggøre
det givne emne.
Bogen lægger fra land med en
forklaring på det danske politiske system – herunder regering,
opposition, lovgivningsproces
osv. Det danske politiske system
sættes i relation til EU og EU’s
politiske system. Særligt afsnittet
om partiernes adfærd er vellykket. Herfra går det videre til afsnittet om Ideologier og vælgere,
hvor de forskellige teorier om
vælgeradfærd præsenteres rigtigt
godt. Ligeledes er der en beskrivelse af politikkens udvikling i
forhold til samfundsudviklingen. Her kunne både Anthony
Giddens’ tredje vej og Ulrich
Becks Sub-politik være beskrevet, men dette bliver undladt til
fordel for den noget ældre teori
om postmaterialisme fra Ronald
Inglehart. Videre til Demokrati
og Magt for til sidst at slutte med
et afsnit om politisk kommunikation – vel nok det afsnit i bogen, der står stærkest.
En anke er, at der flere steder i
bogen (f.eks. s. 10, 11, 45, 46,
109) er figurer og tabeller, som
der ikke eksplicit bliver henvist
til i teksten. Det kan give en vis
forvirring – særligt, når der optræder flere figurer på siden.
Ellers er bogen generelt velskrevet, ligesom der ikke findes
nogen dræbende dobbeltopslag.
Konstant bogen igennem gives
49
anmeldelser
der konkrete eksempler på de
givne teoretiske begreber. Det er
på alle måder en rutineret forfatter og underviser, der kan sit
stof, ligesom sproget holdes på et
niveau, så bogen fint ville kunne
bruges i en 1g klasse eller 1hf.
Efter hvert kapitel fremhæves
og defineres centrale begreber.
Det er en fin opsummering, som
dog er gængs i de fleste samfundsfagsbøger. Men som en
ekstra god feature er der også en
boks, hvor det fremhæves, hvor i
bogen man kan læse videre om
nogle af de netop definerede begreber og/eller behandlede temaer i kapitlet. Dette er ikke
blot en hjælp for interesserede
elever, men gør det også en hel
del nemmere at planlægge et
eventuelt undervisningsforløb,
hvori bogen indgår.
Som nævnt demonstrerer bogen på bedste vis, at politik er et
flertydigt og dynamisk begreb.
Dette kommer til udtryk ved, at
forskellige centrale teorier inden
for politologien fremhæves. Dermed kommer flere af kapitlerne
til at virke som diskussionsoplæg, hvor teoretikere, der når
frem til forskellige konklusioner,
forklares (f.eks. Inglehart over for
Bourdieu). Dette virker flere steder rigtigt fint, og man vil kunne
anvende teorierne i en god diskussion både på klassen og i forhold til det skriftlige arbejde.
Så bogen i sig selv kan der næsten ikke sættes en finger på –
hverken pædagogisk eller fagligt. Det kan der derimod på bogens hjemmeside.
Forlaget har for så vidt ret, når
der i omtalen af bogen står, at
(Bogen…) understøttes af en
50
række elevaktiverende øvelser
og supplerende materiale, som
vil kunne findes på ColumbusWeb. For jo, der er da nogle
spørgsmål til samtlige kapitler.
Ligesom der er eksempler på undervisningsforløb, hvor bogen
kan anvendes, og et link til Columbus’ samfundsfaglige mini
lex. Det er alt sammen fint. Men
det virker også noget gammeldags, at man ikke også har
tænkt denne platform ind i arbejdet med bogen.
Således er det hjemmesidemateriale, man kan finde, primært
HV-spørgsmål til de forskellige
temaer. Det kan undre, at man
ikke har tænkt lidt videre i forhold til inddragelsen af it i undervisningen. Det kunne have
været relevant at indtænke brugen af smartphones, tablets eller
blot øvelser, hvor man skal anvende internettet eller onlineværktøjer. Dette ville hjælpe
både lærere og elever i større
grad end blot de sædvanlige ark
med HV-spørgsmål.
Disse indvendinger ændrer
dog ikke ved billedet af en anbefalelsesværdig samfundsfagsbog.
Jesper Hjarsbæk Rasmussen,
Nyborg Gymnasium
Erik Jørgen Hansen og
Bjarne Hjorth Andersen
Et sociologisk værktøj.
Introduktion til den
kvantitative metode
Hans Reitzels Forlag 2009
Denne bog er mere end blot et
værktøj. Det er sociologisk dannelse, der føres videre fra den afgående generation til den nyeste
generation af sociologer. Erik
Jørgen Hansen (f. 1935) og Bjarne Hjorth Andersen (f. 1941)
har skrevet en bog, hvor håndværkstraditioner ud i de kvantitative metoder serveres sammen
med overvejelser og praktiske
eksempler på, hvordan man som
forsker bør omgås og videreformidle sine data og konklusioner.
Det er nok ikke urimeligt at
sige, at kvantitative metoder tillægges stor betydning i dag,
både indenfor og udenfor forskningen. Tænk blot på hvilken
vægt PISA undersøgelserne tillægges. Set i det perspektiv er
det bemærkelsesværdigt, at netop PISA undersøgelsernes gyldighed anfægtes i denne bog,
der ønsker at opdrage sin læser
til at producere god forskning!
I ”Et sociologisk værktøj” bliver læseren ført gennem de forskellige processer, der udgør
et komplet stykke kvantitativt
arbejde. Vi bliver først underrettet om, hvorledes man definerer
de tre begreber modeller, hypoteser og teori. Selvom det understreges, at en teori ikke er et eksakt begreb, må jeg alligevel
konstatere, at selve begrebet teori nu står væsentligt klarere for
mig, end det gjorde før. Således
får jeg i kapitlet et glimrende eksempel på hvordan jeg kan illustrere for mine elever, hvad forskellen på hypotese og teori er
(en teori vil ofte bestå af en række indbyrdes forbundne hypoteser, se side 45).
Bogens eksempler er ikke
tænkte, men bygger på faktiske
undersøgelser. Det betyder at
man som gymnasielærer får serveret på et sølvfad, en række eksempler som man selv kan bruge
anmeldelser
i den praktiske undervisning.
Med disse eksempler bliver det
nemmere at undervise i metode
som en integreret del af et tema,
frem for at gøre metode til et abstrakt tema for sig selv, der ikke
er koblet sammen med den øvrige undervisning. De fleste eksempler kan rubriceres i kategorien danskernes levevilkår.
Efter definitionerne følger en
række tekniske kapitler om klassifikationer, stikprøver, spørgsmålsformuleringer og dataanalyse. De kan være nyttige, hvis
man vil have sin klasse til at
lave sin egen undersøgelse. Jeg
lærte noget om indholdet af de
ofte brugte kategorier, som man
bl.a. støder på i Samfundsstatistik.
Hen mod slutningen af bogen
diskuteres årsagssammenhænge
(til forskel fra matematiske sammenhænge), og der følger to oplysende kapitler om henholdsvis
ændringer over tid (illustreret
gennem Erik Jørgen Hansens
arbejde med social mobilitet) og
faldgruberne ved tværnationale
sammenligninger (det er her
kritikken af PISA undersøgelserne udtrykkes).
Bogen – der er ment som en
lærebog for universitetsstuderende – rummer selvsagt ikke
noget, der ikke er skrevet andre
steder. Men den har været en
fornøjelse at læse, fordi den på
forunderlig vis kombinerer genren teknisk manual med dannelsesskrift fyldt med autentiske
eksempler, der er interessante i
sig selv. Så sidder der ude i landet en gymnasielærer, der har
fået de kvantitative metoder lidt
på afstand, eller som jeg selv er
kommet til det ad omveje, så an-
befaler jeg denne bog til at få lidt
samling på det hele.
Balder Asmussen,
Tornbjerg Gymnasium.
Christina Blach Hansen og
Per Henriksen
Excel i samfundsfag
Forlaget Columbus 2011
Ifølge forlagets pressemeddelelse
er regnearket komme for at blive
– uanset om man elsker eller hader det.
Og sådan er det. En eventuel
modsætning mellem relevans og
interesse er ophævet. Her er noget der skal læres – eller repeteres.
Beherskelse af beregninger og
diagrammer, spørgeskemaer,
Chi-i-anden tests, gini-koefficenter og modelkonstruktion er
alle vigtige samfundsfaglige
kompetencer. Det nye er måske
så værktøjet i samfundsfagsundervisningen: excel-regneark. Og
her er en bog med dette i fokus.
Jeg antager, at rigtig mange
samfundsfagslærere allerede har
været på kursus i anvendelse af
regneark med medforfatter Per
Henriksen som underviser og
kapitel 1 fra ”Excel i samfundsfag” som udleveret materiale til
hjemmeforberedelse før kurset.
Danskere er som bekendt
hverken interesserede i eller
gode til at læse manualer – men
i forhold til kurset, som jeg også
selv har deltaget i, var det nu en
god idé at forberede sig.
Og når kursusdagen var en
stor succes, var det efter min
mening først og fremmest Per
Henriksens fortjeneste - men
undervisningsmaterialet var en
god støtte både før og efter.
Hæftet er opdelt i fem kapitler
indeholdende emner fra regnemaskinefunktioner over spørgeskemaer og statistik til modeller
og samspil med andre databaser
og programmer.
Den grafiske tilrettelægning
af bogen understøtter forståelsen. Bogen er indbydende og instruktiv og man kan kommer
langt ved at arbejde med den
selv og pc’en. Kombineres det
med samarbejde i faggruppen
(og med matematiklærerne) bliver brugen af regneark i undervisningen hurtigt dagligdag for
elever og lærere. Tilmed morsomt og inspirerende. Det er
sjovt at kunne kigge andre i kortene og selv at lave sine egne undersøgelser - og hvis man så tilmed kan hjælpe Grækenland til
at opfylde EU’s krav, er man
nået langt! (s.59)
I den offentlige debat er talopgørelser, tabeller og beregninger
stort set fraværende, endda i en
sådan grad at DR P1 har introduceret et særligt program til
dokumentation af tal fra specielt
det politiske liv.
51
anmeldelser
Tydeliggørelsen og skærpelsen
af de metodiske krav i samfundsfag er endnu mere nødvendige end tidligere og brug af
regneark i undervisningen indlysende. Derfor er ”Excel i samfundsfag” er et glimrende værktøj som anbefales varmt.
Jens Bencke
Ove K. Pedersen
Konkurrencestaten
For alle, der mener, at verden,
staten, skolen, samfundet som
en generel tendens er blevet
mere markedsorienteret, er der
ammunition til den tese i Ove
K. Pedersens skarpe analytiske
beskrivelse af konkurrencestaten som fænomen og (måske)
ideal. Her måles statens ydelser
på effektivitet og efficiens.
Over ni kapitler fortælles historien om den danske stats udvikling fra retsstat over velfærdsstat til konkurrencestat,
alle tre typer der ligger indlejret
i nutidens stat. Det er også historien om konflikt og samarbejde mellem politisk og admi-
52
nistrativt niveau, som i Ove K.
Pedersens optik udvikler sig fra
den upersonlige meritokratiske
forvaltning mod en mere politokratisk (sic) forvaltningsform,
som minder om den det angelsaksiske system med professionel ledelse på niveauerne under
det ministerielle.
Her tages principal/agent-teorien i brug, fordi den ansigtsløse
bureaukrat afløses af en leder
(agenten) med egne interesser,
der ikke altid harmonerer med
politikernes (principalens). Ove
K. Pedersen anfører, at systemet
åbner for paternalisme, en pæn
om skrivning af korruption.
Konkurrencestaten indskyder
et ekstra led i den parlamentariske styringskæde mellem forvaltning og borger, hvor borger sidder over for den offentlige repræsentant i det såkaldte etiske øjeblik, hvor beslutningen, den rette
handling over for denne individuelle borger, foretages ud fra et
skøn, som den professionelle ledelse står til ansvar for. For overskuelighedens skyld indføres en
administrativ socialstruktur.
Offentlige ydelser gives altså i
konkurrencestatens efter skønsprincippet – et tilbageskridt ville
nogle hævde i forhold til velfærdsstatens rettighedsprincip.
Skønnene baserer sig på en administrativ socialstruktur, hvor
man satser på lige muligheder
og dermed går bort fra/videre
end tidligere tiders lighedsprincipper. Borgeren tager ansvar for
sit eget liv, men konkurrencestaten fordrer alligevel en forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Konkurrencestaten fokuserer
på udbudspolitikken, så virk-
somhederne får de bedst mulige
vilkår til at konkurrere med udlandet; Ove K. Pedersen skriver,
at staterne agerer som om, nationerne konkurrerer og den danske stat øver først og fremmest
indflydelse på sine omgivelser
gennem EU.
Indadtil fokuserer bogen på
institutionel konkurrenceevne
og her har kultur og social sammenhængskraft betydning. Skolen uddanner konkurrencestatens soldater efter devisen, at enhver står sig selv nærmest. Velfærdsstatens eksistentielle og
demokratiske menneskesyn afløses af konkurrencestatens syn på
personen som opportunistisk.
Kapitel 6 er interessant i den
anledning: Vil man lære vilkårene, eller vil man lade sig
skræmme? Det er den rationelle
pædagogik, der viser eleven
hans egeninteresse i at uddanne
sig, så han kan stå til rådighed
(uden svinkeærinder) for efterspørgeren af arbejdskraft.
Ove K. Pedersens fremstilling
er nøgtern og analysen er stringent. Han peger på forskellige
systemfejl ved konkurrencestaten, men undlader ikke at vise,
at også velfærdsstaten havde sine
mindre gode sider, f.eks. at den
blev for omkostningsfuld, fordi
ansvaret var svært at placere.
Konkurrencestaten indfører deres økonomistyring og planlægning på lang sigt. Desværre betyder kravet om fleksibilitet, at
konkurrencestaten får flydende
styring (de professionelle ledelser) og ender i en uendelig reform, der ikke gavner langtidsplanlægningen. Det betyder
også, at borgeren ikke oplever
ensartethed i forvaltningen, som
anmeldelser
bliver uoverskuelig på trods af
en vis centralisering af det politiske ansvar. Samtidig af-demokratiseres processen. Peter
Kemp nævner i kronikken,
Konkurrencevanviddet (Politiken, d. 8. juli 2011) professionaliseringen af universiteterne som
eksempel til skræk og advarsel.
Ove K. Pedersen er ikke blind
for alt dette, hvorfor han foreslår
en række idealer og moralske
læresætninger for den offentlige
administration, som har rødder
i både rets- og velfærdsstaten,
men også i de nye udfordringer
konkurrencestaten giver. På den
måde lader konkurrencestaten
sig måske legitimere, hvilket den
ikke gør for nuværende.
Konkurrencestaten handler
mestendels om forvaltningsteoretiske spørgsmål og ikke, som
man let kan tro, om nationernes
konkurrence. Konkurrencen
udspiller sig snarere mellem
driftsinstitutionerne inden for
de statslige rammer og drives af
målsætninger, kvalitetskrav og
evalueringer. Personligt undrer
jeg mig over, at begrebet best
practice (så vidt jeg kan se) slet
ikke nævnes og at paradokset
mellem efficiens (at resultater
ikke kan produceres billigere)
og den betydelige indsats omkring evaluering, bench-marking og ranking øjensynlig forbigår forfatterens skarpe øje.
Alle kapitler kan selvstændigt
anvendes: Kap.1 for det historiske overblik, kap.2 om institutionel konkurrence, kap.3 om EU
og det globale, kap.4 om flexicurity og hvad Ove. K. Pedersen
kalder forhandlingsøkonomien,
kap.5 om det politiske spil og
politiske dagsordner, kap.6 om
den nye skoles mål, kap.7 og 8
om organiseringsidealer for hhv.
den effektive stat og den fleksible organisation og endelig
kap.9 om en mulig legitimering
af helle molevitten… Jeg vil selv
læse kapitlet om EU på A-niveau, men som noget af det sidste, for teksten kan godt være
lidt vanskelig.
Konkurrencestaten bør indgå
i det samfundsfaglige skolebibliotek eller stå hjemme på samfundslæreren hylder ved siden af
Tim Knudsens Fra folkestyre til
markedsdemokrati, der langt
hen ad vejen anslår de samme
takter. Og mon ikke Ove K. Pedersen har skævet til Philip Bobbits begreb om the market state
fra Shield of Achilles, 2002?
Morten Sestoft,
JohannesGymnasiet
Lasse Ørum Wikman
Skriftlig eksamen i
samfundsfag – Knæk koden
Systime 2011
Men denne lille fine bog har
Lasse Ørum Wikman skrevet en
god og brugbar håndbog for elever på samfundsfag A. Bogen
præsenterer de relevante spørgeord, som eleverne møder i
skriftligt samfundsfag. Endvidere giver bogen gode råd til,
hvordan eleven forbereder sig til
eksamen, samt et afsluttende afsnit, hvor bogen kort forklarer
nogle af de mest gængse beregningsmetoder og statistiske mål,
som vi arbejder med indenfor
samfundsfag.
Bogens opbygning er logisk
og følger den skriftlige eksamens to delopgaver. Desuden er
hver forklaring på de enkelte
spørgeord fulgt op af et konkret
eksempel på, hvordan man besvarer spørgeordet, hvilket understøtter og gør den teoretiske
forklaring forståeligt for eleven.
Endvidere er forklaringerne på
de enkelte spørgeord korte og
præcise, hvilket gør bogen overskuelig for eleven at læse og forholde sig til – både ved hjemmearbejde og til selve eksamenen,
hvor presset er større og overskuddet til at læse lange forklaringer ofte ikke vil være til stede.
Det eneste, som denne lille
håndbog mangler, er en tværfaglig kobling til andre spørgeord. Eksempelvis at forklare, at
ordet ”undersøgelse” i samfundsfag minder om ”analyse” i
de humanistiske fag. Det er ofte
en kobling, eleverne kan have
svært ved at se og forstå. Og derfor kunne denne bog med fordel
have lavet en oversigt over, hvad
samfundsfags spørgeord minder
om i henholdsvis den humanistiske og naturvidenskabelige
tradition.
Alt i alt er det dog en bog, som
varmt kan anbefales til elever på
både A- og B-niveau i samfundsfag, da den også er meget brugbar i eksempelvis større skriftlige opgaver, hvor samfundsfag
indgår.
Maiken Baltzer Løsmar
Slavoj Zizek
Ideologiens sublime objekt
”Ideologiens sublime objekt” er
en gammel og svær bog, men
den er samtidigt den slovenske
filosof Slavoj Zizeks hovedværk.
Bogen skriver sig ind i den ideologikritiske tradition fra Marx
53
anmeldelser
over Althusser til Laclau og
Mouffe uden jeg præcist kan
sige, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem dem.
Zizek har dog et lidt andet syn
på, hvordan vi skal forstå ideologikritikken og det vil jeg komme ind på nedenfor. Baggrunden for Zizeks skriverier er primært Hegel og Lacan. Eller nærmere bestemt så læser han Hegel
med lacanske briller og Hegel
blev formidlet til Lacan via Kojeve i 1930erne. Men han inddrager meget mere end det.
Bogen er svært tilgængelig!
Muligvis er det sommervarmen,
der spiller mig et puds, men når
man googler andre anmeldelser
på bogen, dukker der ikke mange op. De få der dukker op, hæfter sig alle ved, at det er en vanskelig bog og derfor ikke en bog,
der er oplagt at bruge i gymnasiesammenhæng. Faktisk følger
den ikke det traditionelt akademiske stringent argumenterende
mønster, men benytter i stedet
en zig zag argumentation, som
er ret krævende læsning. Lidt
her, lidt der og så lidt frem for så
at gå tilbage.
Kort fortalt leverer Zizek en
psykoanalytisk (eller lacaniansk) forståelse af det moderne
samfund. Som vi skal se i eksemplet med jøden nedenfor, så
bruger forskellige ideologiske
systemer et fixpunkt, et sammenknytningspunkt, der har
som funktion at dække over, at
samfundet (det liberale, det totalitære etc.) ikke hænger sammen. Det drejer sig derfor om
ideologikritisk at afdække dette
punkt.
Bogen er bygget op i tre dele.
Første del hedder ”Symptomet”,
54
anden del ”Den andens mangel”
og den sidste hedder ”Subjektet”. Det synes som om Zizek
kommer frem til mange ting. Og
ja, man er velkommen til at give
sig i kast med at opsummere de
tre dele. Det er ikke let. Jeg vil
opholde mig ved det vigtigste,
hvilket er hans bidrag til ideologikritikken og hvilket også er
hovedærindet i bogen.
Hvor man traditionelt ser ideologi som noget uden for subjektet, placerer Zizek på en måde
ideologien i subjektet. Ideologien reproduceres i subjektet ved
at det handler efter det. Fx er vi
af den opfattelse, at det liberalt
demokratiske samfund er løsningen på verdens problemer. Vi
begynder alle at handle efter
denne opfattelse og vupti, så bliver dette ”sandheden” for os.
Ideologien leverer så at sige et
svar for os, et univers, der dækker over de mangler eller, med
Laclaus og Mouffes begreb, antagonismer, der gør et sammenhængende samfund umuligt. Vi
kan ikke forestille os andet og
forestiller vi os andet, så kan vi
kun komme i tanke om totalitære samfund. Vi overser til gengæld alle de sprækker, der er i
samfundet, som viser at det liberale samfund heller ikke hænger
sammen og er løsningen. Man
skal, vist nok med Zizeks ord fra
en artikel, forvente noget mere.
Zizek afdækker ideologi i bred
forstand (den marxistiske forståelse tilsat Lacan) som ”ikke
blot falsk bevidsthed… Det er
snarere selve denne virkelighed i
sig selv, der allerede i udgangspunktet er ’ideologisk’ – ’ideologi’ er en social virkelighed,
som i selve sin eksistens indebæ-
rer sine deltageres ikke-viden
om dens essens”. Ideologi er en
fantasikonstruktion, der er med
til at understøtte vores realitet.
Dvs. vi skal ikke kun se ideologi
som det politiske, men forstå
ideologi i bred forstand. Vi ved
godt det ikke er sandt, men vi
handler som om det er sandt. Vi
ved godt vi ikke er frie, men vi
handler som om vi er det, osv..
Som det beskrives, så er det underlige ved ”Kejserens nye klæder” ikke at drengen ser, at kejseren ikke har tøj på, nej det er
at de andre mennesker ikke ser
det, eller at de ikke vil se det.
Zizeks ideologikritik kan eksemplificeres gennem demokratiets modsætning, nemlig totalitarismen. Den holdes sammen
af nogle sammensyede punkter,
der skal dække eller skjule de
mangler den har. Fx bruger nazismen jøden som symptom på
det usammenhængende nazistiske ideologiske system. Zizek
skriver ”Den antisemitiske forestilling om Jøden har intet med
jøder at gøre. Jøden som ideologisk figur er blot en metode til
sammensyning af vores eget
usammenhængende ideologiske
system”. Jøden, eller forestillingen om jøden, er det ideologiske
objekt, der får den nazistiske totalitarisme til at hænge sammen. Forklaringen på, hvorfor
samfundet ikke hænger sammen, giver nazisterne således
vha. forestillingen om jøden. En
hurtig analogi. Muligvis kan vi
forklare staten som de liberales
ideologiske objekt, altså forklaringen på hvorfor vi ikke er så
frie, som vi burde være.
Zizek var i 1980erne tilhænger
af det vestlige demokrati, en po-
anmeldelser
sition han har bevæget sig delvist væk fra. En sjov pointe fra
bogen omkring demokrati er
følgende: Demokrati uden korruption, manipulation m.m. er
ikke-demokrati. At der er mulighed for fx korruption gør det
til demokrati. Er der ikke mulighed for korruption, vil vi
nødvendigvis være nødsaget til
at ”verificere” kandidaterne på
forhånd. Vi får dermed organiseret demokrati, hvor valghandlingerne har fundet sted på forhånd. Organiseret demokrati ser
vi også rundt om i verden, men
de samfund kalder vi ”demokratier på vej”.
Zizeks metode er mangesidig.
Han er ikke klar i mælet. I stedet tager han os med en tur ud i
en tankestrøm, en række argumenter, han pludselig vender
om og krydrer med vittigheder,
referencer til populærkultur, lacanske begreber etc. Zizeks beviser indledes ofte med ”Selvfølgelig er det sådan…” eller ”Det
er klart at…”. Og pludselig ser
man tingene fra et andet per-
spektiv. Når han skriver, er det
som en række associationer efter hinanden og det gør det ret
svært at følge ham. Det er ikke
en stringent argumenteret og
opbygget bog, vi har med at
gøre. Det er både en fascinerende men også frustrerende tekst.
Det gode er, at man tvinges til at
genoverveje ens forståelse af verden. Er denne verden nu den
bedst mulige, eller er der alternativer til den liberale demokratiske løsning, men som vi endnu
ikke har tænkt.
Hvis man er til youtubepædagogik er Zizek et godt bekendtskab. Der ligger masser af optagelser med ham på youtube og
man vil her kunne hente inspiration til at give sig i kast med
uventede emner og se tingene
fra et andet perspektiv. Hvem
ville fx have overvejet at tage eleverne med på en losseplads? Kan
man overhovedet bruge det til
noget i samfundsfag? Ja, naturligvis kan man det. En losseplads siger vel mere om det moderne samfund, end en zombie-
institution som Folketinget gør.
Men Ideologiens sublime objekt
er nok ikke lige stedet at starte,
så den kan jeg ikke anbefale at
man anskaffer sig. Som en introduktion til Zizek kan man
bruge en artikel fra den udmærkede Klassisk og moderne samfundsteori. Men brug gerne Zizeks kommentarer til de ting,
der sker omkring os.
Benny Rene Bak Larsen,
Brønderslev Gymnasium
55
13290
Samfundsfag
Til
A-niveau
Nyheder
kr. 119,-
Nye bøger i
serien Temabog
samfundsfag
Naturkatastrofer og samfund
af Olivier Rubin
Naturkatastrofer kan have samfundsmæssige konsekvenser, der strækker sig videre end de tv-billeder, vi
ofte ser, lige efter en katastrofe er indtruffet. Naturkatastrofer og samfund anlægger et samfundsvidenskabeligt perspektiv og behandler naturkatastrofernes
mest centrale konsekvenser for samfundet.
Kriminalitet og straf
af Anne Okkels
De fleste af os har begået lovovertrædelser, men det
er de færreste, der regner sig selv for at være kriminel.
Hvordan hænger det sammen? Hvorfor begår vi
lovbrud – og hvorfor begår nogle mennesker meget
grov kriminalitet? Det er nogle af de spørgsmål, som
Kriminalitet og straf søger at besvare med inddragelse
af relevant samfundsvidenskabelig teori og metode.
13290 GYL Ann_Temabøger_Samfundfagsnyt nr 183_170x240.indd 1
ex moms
ca. 100 sider
ca. kr. 129,ex moms
Udkommer
september
2011
- veje til viden
www.gyldendal-uddannelse.dk
Tlf. 33 75 55 60
28/07/11 15.51
anmeldelser
Bøger til anmeldelse
Nye digitale udgivelser
Samfundsfagsnyt introducerer fra og med dette nr. et nyt punkt under anmeldelser: Nye
udgivelser på nettet eller i digital form får sin egen sektion. Dette segment af nyudgivelser
er efterhånden ved at fylde en bestandig del af de samlede nyudgivelser og er derfor noget
som Samfundsfagsnyts læsere naturligvis ikke skal snydes for.
Har du lyst til
at anmelde en bog?
Samfundsfagsnyt søger nye såvel
som erfarne boganmeldere. Har
du lyst til at anmelde en af de anførte bøger, kan du få tilsendt et
anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger alle anmeldere
og det er ingen hindring, hvis du
er ny i faget. Skriv eller ring til
Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025.
Helt nye bøger
”ØkonomiNU”, Henrik Kureer,
Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 360,
kr. 200,00 excl. moms/ ebog kr.
50,00 excl. moms
”Robert A. Dahl” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Palle
Svensson, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s138
”Michel Foucault” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Henrik
Bang & Torben Bech Dyrberg, Jurist og Økonomforbundets forlag
2011, s122
”Hanna Arendt”, i serien ”Statskundskabens klassikere”, Christian F. Rotsbøll, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s112
”Carl Smitt”, i serien ”Statskundskabens klassikere”, Søren Hviid
Pedersen, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s128
”John Rawls” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Søren Flinch
Midtgaard, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s106
”Styringsparadigmer i den offentlige sektor”, Lene Lerborg,, Jurist
og Økonomforbundets forlag, 2.
udg. 2011, s 311, kr. 570 inkl.
moms
”Kriser, politik og forvaltning. De
internationale udfordringer.”
Martin Marcussen & Karsten
Ronit, (red.), Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 2011, s 300, kr.
298,00 inkl. moms
”Velfærdsstaten. Em introduktion”, Carsten Jensen, Hans Reitzels Forlag 1. udg. 1. opl. 2011, s
150, kr. 248,00 inkl. moms
”Pragmatisk sociologi. En tekstsamling”, Luc Boltanski, Hans
Reitzels Forlag 1. udg. 1. opl. 2011,
s 300, kr. 298,00 inkl. moms
”Fra socialstat til kontrolstat”,
Tina Bømler, Hans Reitzels For-
lag, 1. udg. 1. opl. 2011, s 144, kr.
198,00 inkl. moms
”Retsfilosofi. Centrale tekster og
temaer”, Ole Hammerslev & Henrik Palmer Olsen (red.), Hans
Reitzels Forlag 1. udg. 1. opl. 2011,
s 831, kr. 598,00 inkl. moms
”Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens”, Hanne Kathrine Kogstrup,
Hans Reitzels Forlag1. udg. 1. opl.
2011, s 170, kr. 198,00 inkl. moms
Øvrige bøger:
”Samfundsfag. Gyldendals små
opslagsbøder”, Dorthe Frost og
Malene Dietz, Gyldendal 2. udg.
1. opl. 2011, 280 s, kr. 153,00 excl.
moms
”Uddannelse og samfund”, Kurt
Johannesen og Jens Storm, Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011, s 80,
kr. 119,00 excl. moms
”Den gode krig? Danmark i Afghanistan 2006-2010”, Mikkel
Vedby Rasmussen, Gyldendal
2011, s 149, kr. 249 inkl. moms.
”Skriftlig eksamen i samfundsfag
– knæk koden”, Lasse Ørum Wikman, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011,
57
anmeldelser
s 44, kr. 48 excl. moms/ kr. 60
inkl. moms, eBog kr.20 excl.
moms/ 25 inkl. moms
”Kina – en grundbog i politik og
økonomi”, Peter Nedergaard , Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 184,
kr. 220,00 excl. moms/ eBog kr.
55,00 excl. moms
”Kultur og samfund”, Sofie Reimick, Lene Madsen, Christina
Blach Hansen og Pernille B.
Frank, Systime, 1. udg. 1. opl.
2011, s 272, kr. 190,00 excl. moms
”Konkurrencestaten”, Ove K. Pedersen, Hans Reitzels Forlag 2011,
s 334, kr. 298,00 inkl. moms
”Frygt og fryd. Mennesker, politik
og religion”, Bjørn Meidell, Tiderne skifter, 2010, s 282, kr. 250, 00
inkl. moms
”Grundbog i socialvidenskab – 4
perspektiver”, Bent Greve (red.),
Nyt fra Samfundsvidenskaberne,
1. udg. 2011, s 375
”Fold dig ud”, Per Henriksen og
Torben Stener Nielsen, Columbus, 2. udg. 2010, s 216, kr. 190,25
inkl. moms, 109 excl. moms.
”Excel i samfundsfag”, Christina
Black Hansen og Per Henriksen,
Columbus 1. udg. 2011, s 80, kr.
172,80 inkl. mons, 96 excl. moms
58
”Det nye Latinamerika. Økonomi
– politik – kultur”, Niels Boel og
Finn Rasmussen, Columbus 2010,
s 192, kr. 230 inkl. moms, 129
excl. moms.
”Kultur og Samfund. En materialesamling til kultur- og samfundsfagsgruppen på HF”. Sofie
Remick, Lene Madsen, Christina
Black Hansen og Pernille Bødker
Frank, Systime 1. udg. 1. opl.
2011, s 266
”Håndbog til samfundsfag C”,
Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Sloth, Columbus, 2.
udg. 1.opl. 2010, s 197, kr. 180
excl. moms, eBog kr. 45 excl.
moms
Nye digitale udgivelser
”Luk samfundet op!” Website fra
Columbus, licens 1 år: normalpris: kr. 12,50, skolepris: kr.10,00,
reduceret pris ved flere år
”Små og store forandringer. Danskernes værdier siden 1981”, Peter
Gundelach, Hans Reitzels Forlag
2011, s 318,kr. 298 inkl. moms
”Samfundsfag.dk” + ”Columbus
Web”, Website fra Columbus, licens 1 år: normalpris: kr. 50,00,
skolepris: kr. 40,00, reduceret pris
ved flere år
”Verdens 7 udfordringer – teorier
om international politik møder
virkeligheden”, Lars Søndergaard,
Columbus, 1. opl. 1. udg. 2010, s
176, kr. 190,25 inkl. moms/ kr.
109 excl. moms
Til iPad/ som ebog til PC:
”Den digitale håndbog” til iPhone, iPod touch og iPad, Columbus, gratis med mulighed for tilkøb af Samfundsstatistikken, kr.
12,00
”Afghanistan, Taleban og det internationale samfund”, Hans
Branner, Peter Dahl Thruelsen,
Kaj Pintholt Jespersen og Finn
Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1.
opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl.
moms/ 129 excl. moms
Alle Columbusbøger kan købes.
Følgende er priseksempler på nyere udgivelser:
”Økonomi ABC”, licens 1 år: normalpris: kr. 43,75, skolepris: kr.
35,00, reduceret pris ved flere år
”Luk samfundet op”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2010, s 192,
kr. 180 inkl. moms/ kr. 100 excl.
moms
”Liv i Danmark”, normalpris: kr.
32,50, skolepris: kr. 26,00
Til iPad kan ABC-bøgerne desuden købes i enkelte afsnit: Normalpris: kr. 12,50, skolepris:
kr.10,00
Temadage om konspirationsteorier
Historielærerforeningen afholder i samarbejde med Integrationsministeriet tre
regionale temadage om konspirationsteorier. Målgruppen er gymnasielærere,
som underviser i Historie, Samfundsfag og Religion.
Målet med temadagene er:
yy Inspiration til undervisningsforløb i fagene Historie, Samfundsfag og Religion på gymnasier
og HF
yy At sætte fokus på hvordan konspirationsteorier og usaglig historie- og samtidsgengivelse
påvirker unges opfattelse af sociale og politiske forhold, identitetsdannelse og kritiske,
demokratiske og faglige kompetencer. I den forbindelse skal temadagene belyse forskellige
narrativer, og hvordan de kan påvirke udviklingen af modkulturer, fjendebilleder m.v.
Onsdag d. 5. oktober 2011: Egaa Gymnasium, Mejlbyvej 4, 8250 Egå Tirsdag d. 25. oktober 2011: Sct. Knuds Gymnasium, Læssøegade 154, 5230 Odense M
Tirsdag d. 1. november 2011: Kongsholm Gymnasium & HF, Løvens Kvarter 17, 2620
Albertslund Tilmelding senest d. 5. september 2011 til Stine Strohbach, Integrationsministeriet, sis@inm.dk,
telefon 41 62 34 93. Kurset er gratis.
Program
09:30-10:00 Indskrivning og kaffe
10:00-10:15 Velkommen og introduktion v/ Integrationsministeriet og Historielærerforeningen
10:15-11:15 Konspirationsteoriens historie fra tempelridderne til 11. september v/ Dan H.
Andersen
11:15-12:15 Konspirationsteorier og polariserede narrativer. Hvordan kan de påvirke virkelig-
hedsopfattelser og verdensbilleder hos unge i dag? v/ Maria Brockhoff
12:15-13:00Frokost
13:00-14:00 Hvem er bagmanden? Konspirationsteorien som journalistisk greb og som
handlingspræmis for de sociale medier v/Lars Qvortrup
14:00-15:00 Holocaustbenægtelse og antisemitisme – undervisning og konspirationsteorier
v/ DIIS, Holocaust og folkedrab
15:00-15:15Kaffepause
15:15-16:15 Al-Qaeda’s propaganda: hvordan bruges politiske og faktuelle begivenheder, både nutidige og historiske, til at vinkle og konstruere et forsimplet verdenssyn
v/ CTA (Center for terroranalyse), PET
16:15-16:25Afrunding
Dan H. Andersen er ph.d. i historie og har i bøger og artikler skrevet om den historiske brug af konspirationsteorier, som
han også har debatteret i aviser, tv og radio. Dan H. Andresen vil starte dagen med at sætte rammen i forhold til det
konspiratoriske felt og belyse om konspirationsteorier er harmløs underholdning, et antiautoritært modspil til autoriteterne, eller et problem for en rationel offentlig debat? Dan H. Andresen vil desuden føre deltagerne igennem den historiske
udvikling af konspirationsteorier.
Maria Brockhoff er cand.mag. i litteratur og idéhistorie og har vundet en guldmedalje for prisopgavebesvarelse om det
narrative aspekt i brugen af konspirationsteorier. Maria Brockhoff vil i oplægget belyse, hvordan unge i dag bruger konspirationsteorier og hvordan det påvirker unges virkelighedsopfattelse og verdensbillede og ligeledes se nærmere på,
hvordan brugen af konspirationsteorier kan bruges til at komme overens med de vilkår, tilværelsen byder en.
>
59
Lars Qvortrup er mag.art. i sprog- og medievidenskab og professor ved DPU, Århus Universitet. Lars Qvortrup har skrevet om mediernes rolle i forhold til konspirationsteorier, og hvilken indflydelse dette har på unge og hvilke pædagogiske
virkemidler man kan bruge, for at få unge til at stille spørgsmålstegn ved disse teorier. Lars Qvortrup vil belyse hvordan
at moderne journalister ubevidst vil gribe til konspirationsnarrativet ud fra følgende to grundantagelser: 1. Der står nogen
bag og 2. Magthaverne har ikke ret. Konsekvensen er, at konspirationsnarrativet bliver et dominerende narrativ i en bredere offentlighed.
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Holocaust og folkedrab vil se nærmere på ideologien bag Holocaustbenægtelse, og hvordan Holocaustbenægtelse kan ses som en moderne form for antisemitisme. Antisemitisme bygger på
en ”klassisk” konspirationstankegang, og Zions Vises Protokoller er et oplagt eksempel på, hvordan det kan komme til
udtryk. Men også benægtelse af Holocaust er grundlæggende en konspirationsteori: Ifølge benægterne er Holocaust en
konstruktion, som er opfundet for at dække over en jødisk sammensværgelse, som går ud på, at jøderne (og Israel) vil
dominere verden kulturelt og økonomisk. DIIS vil i oplægget vise danske eksempler på Holocaust-benægtelse og give
forslag til, hvordan der kan undervises om antisemitisme og Holocaust-benægtelse på tværs af fagene.
Center for terroranalyse (CTA) ved PET vil se nærmere på Al-Qaeda’s propaganda og narrativer, og hvordan politiske og
faktuelle begivenheder, både nutidige og historiske, bruges til at vinkle og konstruere et forsimplet verdenssyn.
Naturvidenskabelig indsigt og samfundsmæssigt ansvar
Det internationale råd for havundersøgelser (ICES) tilbyder i samarbejde med FALS
og Matematiklærerforeningen et kursus med titlen ”Naturvidenskabelig indsigt og
samfundsmæssigt ansvar – om EU’s forvaltning af det marine miljø og de fornybare
naturressourcer”
Det er formålet at tilbyde samfundsfagslærere mf et kursus om EU’s forvaltning af det marine
miljø og herunder arbejde med prognoser og beslutningsprocessen ud fra en kritisk tilgang.
Hovedfokus er mødet mellem det forskningsbaserede rådgivningssystem og det politiske beslutningssystem. Kurset vil indeholde hands-on beregninger af trends af miljøforhold og af fiskekvoter som baggrund for den videnskabelige rådgivning. Der ses på processen fra de videnskabeligt funderede anbefalinger af regulering af den menneskelige påvirkning af havet til det politiske (EU) system, der træffer reguleringsbeslutninger. Der stilles skarpt på interessekonflikter.
Arbejdsform vil være forelæsning/foredrag, hands-on workshops samt plenum diskussioner.
Kurset lægger op til at man kan komme sammen med sin matematik/biologi/kemi lærerkollega og i fællesskab komme nærmere ind på et tværfagligt felt der rummer store samarbejdspotentialer og perspektiver såvel inden for EU, miljø, magt- og indflydelse og udkantsdanmark.
Undervisere: Mette Bertelsen, Poul Degnbol Claus Hagebro (alle fra ICES), (flere vil blive meddelt senere).
Tid og sted: Mandag d. 21 november 2011 kl.10.00 til tirsdag d. 22.november kl.16.00.
ICES: H.C. Andersens Boulevard 44-46, 1553 København V.
Pris: 2500,00 kr (kusus incl. en overnatning på Cab Inn, frokost samt et aftensmåltid).
Tilmelding: Senest mandag den 1. november 2011 til Jørgen Lassen joergen.lassen1@skolekom.
dk. (Husk at skrive dit navn, din skole og ean nummeret på skolen).
Kontakt: Jørgen Lassen joergen.lassen1@skolekom.dk, eller Olav Lyndrup olav.lyndrup@nykatgym.dk
60
Bestyrelsen
Formand, fondsrepræsentant,
netværkskoordinator
Michael Bang Sørensen
Det frie Gymnasium
mbs@detfri.dk
Temaredaktør af Samfundsfagsnyt
GFK-koordinator
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
Aarhus Katedralskole
akatditte.k.n.nielsen@akat.dk
Næstformand, kursusudvikler
Jørgen Lassen
Sct. Knuds Gymnasium
Joergen.Lassen1@skolekom.dk
Webredaktør, GFK-koordinator,
Fagligt Forum (Stx)
Lisbeth Basballe
Mariager Fjord Gymnasium
lb@mf-gym.dk
Kasserer, regionskoordinator
Jon Urskov Pedersen
Egå Gymnasium
jp@egaa-gym.dk
Kursusudvikler
Susan Pauli Petersen
Egedal Gymnasium
funny10sp@hotmail.com
Ansvarshavende redaktør af
Samfundsfagsnyt, Fagligt Forum
(HF), kursuskoordinator, netværkskoordinator
Marie-Louise Bach
Nyborg Gymnasium
ml@nyborg-gym.dk
Regionskoordinator,
Jens Folke Harrits
Aalborg Katedralskole
fh@aalkat-gym.dk
Anmelderredaktør af
Samfundsfagsnyt,
Janne Bisgaard Wikman
Århus Katedral Skole
akatjb@akat.dk
Kursusudvikler
Anders Hassing
Ørestadens Gymnasium
aha@oerestadgym.dk
61
Øvrige adresser
Regionsrepræsentanter
Nordjylland
Jens Folke Harrits
Ålborg Katedralskole
fh@aalkat-gym.dk
Sønderjylland
Ole Østergaard
Alssundgymnasiet Sønderborg
Ole.oestergaard@skolekom.dk
Hederegionen
Thomas Heegaard Sunesen
Holstebro Gymnasium og HF
ts@hogym.dk
Sydvestjylland
Helle Merete Grøn
Esbjerg Gymnasium og HF
hg@egonline.dk
Århus
Linda Petersen
Odder Gymnasium
lp@odder-gym.dk
Bornholm
Claes Ludvigsen
Campus Bornholm claes@tdcadsl.dk
Fondsbestyrelsen
Lone Bentzen
Torvevej 20
2740 Skovlunde
Tlf. 44 84 48 69
lone.bentzen@skolekom.dk
Steffen Bruun Christensen
Mylius Erichsensvej 11
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 42 60 14
sc@frhavn-gym.dk
Mikael Frydlund
MAQS
Gutenberghus
Pilestræde 58, 4.sal
1112 København K
Fyn
Jannie Wilsted
Svendborg Gymnasium
jw@svendborg-gym.dk
Per Rasmussen
Tonysvej 25
2920 Charlottenlund
Tlf. 39 64 19 02
pr@forlagetcolumbus.dk
Vestsjælland
Kasper Levring Slagelse Gymnasium
kl@slagelse-gym.dk
Michael Bang Sørensen
Stevnsgade 11, 4. th.
2200 København N
mbs@detfri.dk
Roskilde
Erik Zinglersen
Roskilde Gymnasium
rgez@roskilde-gym.dk
Anna Amby Frejbæk
Sønderborg Statsskole
anna@ambyfrej.dk
Storkøbenhavn
Jan Houmann
København VUC
jh@kvuc.dk
Frederiksborg
Agnethe Dybro Pedersen
Frederikssund gymnasium
gap@frsgym.dk
62
Bente Sørensen
Holstebro Gymnasium
bs@hogym.dk
Fondsbestyrelsen afholder tre møder
årligt, januar, april og september. På
hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte
til, og hvordan man søger.
Øvrige
Forlaget Columbus
Østerbrogade 54 C
2100 København Ø
Tlf. 35 42 00 51
Fax. 35 42 05 21
info@forlagetcolumbus.dk
Opgavekommission
Formand: Claus Just Andersen
Per Henriksen
Kirsten Krehan
Peter Lundberg Thomsen
Morten Hansen Thorndal
Fagkonsulent
Bent Fischer-Nielsen
Sølystparken 2
2990 Nivå
Tlf. 25 57 41 52
Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk
Internetsider
Samfundsfag:
www.emu.dk/gym/fag/sa
Forlaget Columbus:
www.forlagetcolumbus.dk
www.fals.info
Når Gud bliver nationalist
- civilreligion i Danmark og USA
Lotte Møller Bøtcher
Bogen giver en religionssociologisk
introduktion til fænomenet civilreligion, som er yderst relevant i forbindelse med studiet af national identitet
og fællesskabsfølelse i det senmoderne samfund.
Der gives en historisk redegørelse
for civilreligion i USA, samt en analyse
af den civilreligiøse diskurs i amerikansk inden- og udenrigspolitik fra
1945 til i dag. Derudover perspektiveres til civilreligion i Danmark.
Til bogen er knyttet en hjemmeside
med relevante links, elevopgaver
mm. Bogen er primært beregnet til
religion, men rummer mange
gode muligheder for tværfagligt
samarbejde med historie, samfundsfag og engelsk
god bless
america?
gud bevare
danmark?
Udsendes i abonnement
Lotte Møller Bøtcher
Når Gud bliver nationalist –
civilreligion i Danmark og USA
128 sider
Skolepris kr. 98,ekskl. moms og forsendelse
Direkte salg
– samfundsfagslærernes forlag
Afsender: Samfundsfagsnyt
Jon Urskov Pedersen
Hybenhaven 23
8520 Lystrup
Returneres ved varig adresseændring
I krig igen
Danmark og de nye krige 1990-2011
Hans Branner
Efter Den kolde Krig er Danmark for
første gang siden1864 igen blevet en
krigsførende nation.
I 6 kapitler gennemgår bogen
krigen som fænomen, hidtidige danske holdninger til krig, og Danmarks
deltagelse i de enkelte krige: Kuwaitkrigen, krigene i ex-Jugoslavien, Irak-,
Afghanistan- og Libyen-krigene.
Kapitlerne belyser herigennem vigtige
sider af dansk udenrigspolitiks historie
efter 1990 ligesom centrale begreber
forklares, som f.eks. ’nye krige’,
humanitær intervention, fredsskabelse,
beslutningsproces.
Bogen lægger op til diskussion af den
danske krigsdeltagelse, bl.a. ved at belyse
både ydre og indre forudsætninger for
beslutningerne om deltagelse og ved at
behandle kritikken af den nye aktivisme.
På bogens hjemmeside præsenteres i
tilknytning til hvert kapitel problem
stillinger og kilder, der gør det muligt for
eleverne at arbejde videre med stoffet.
Udsendes i abonnement
Kuwait
ex-Jugoslavien
Irak
Afghanistan
Libyen
Hans Branner
I krig igen
Danmark og de nye krige 1990-2011
96 sider
Skolepris kr. 89,ekskl. moms og forsendelse
Direkte salg
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

Sådan udfylder du ansøgningen

Transcription

Similar documents

Hvad er der specielt ved accidenstrykkeri?

- tidsskrift for vejr og klima - Danmarks Tekniske Universitet

God eksamenspraksis (oplæg fra SDU

Deklaration - blomsterhaven

Udviklingsbistand i Finansloven 2016

Årbog 2010

samfundsfagsnyt

Arbejde eller marginalisering? Fællesdel 1a) Denne opgave vil ud

Grunths beslaglære

URU Alm.del Bilag 3: Samlenotat FAC - udvikling 26.10