Hvad er der specielt ved accidenstrykkeri?

Transcription

184 » december 2011
samfundsfagsnyt
Indtryk fra GFK
Årets gang i bestyrelsen
Dansen om EURO’en
foreningen af lærere i samfundsfag
Deadline:
Blad nr. 185: 15.02.2012
Indhold
Redaktion:
Marie-Louise Bach,
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
og Janne Bisgaard Wikman
Redaktionens adresse:
Marie-Louise Bach
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Tlf. 8620 1570 / 2070 7812
Email: samfnyt@gmail.com
Fra bestyrelsen
Bestyrelsens beretning. Året der gik siden sidste GFK
Nyt fra fagkonsulenten
7
Referat af Generalforsamling 10.11.2011
Indtryk fra GFK
18
FALS’ nye bestyrelse
22
Priser:
Abonnement 300,00 kr./år
Enkelteksemplar kr. 80,00
Øvrige artikler
Annonceekspedition:
Lineær regression – hvordan?
Forlaget Columbus
11
Dansen om EURO’en
24
bodil@forlagetcolumbus.dk
Ungdomsvalget 2011
27
Annoncer:
Et rigtigt notat og Samfundscup 2012
info@forlagetcolumbus.dk og
1/4 side kr. 500,00
1/2 side kr. 1.000,00
1/1 side kr. 2.000,00
Bagsiden kr. 4.000,00
Farvetillæg + 100%
Udgivere:
FALS og Forlaget
Columbus Fond
Produktion:
Forlaget Columbus og
Clemenstrykkeriet
Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. email
(vedhæftet som rtf-fil) til
samfnyt@gmail.com
Forsidefoto:
Marie-Louise Bach
2
Anmeldelser
44
Bøger til anmeldelse
Øvrige adresser
54
48
34
15
3
Bestyrelsens beretning.
Året der gik siden sidste GFK
Vi kan i år lige som sidste år konstatere, at vi er
inde i en mere rolig periode, hvad angår reformer og justeringer. Dog har der været enkelte
tilpasninger i vejledningerne, som mest har
karakter af redigering og accept af den herskende praksis i undervisningen.
I forhold til kravene om samarbejde med
matematik synes det som om, at tingene er ved
at være faldet på plads på en hensigtsmæssig
måde. Det er vores indtryk, at der er kommet
mere fokus på statistisk metode og samarbejde
med matematik uden, at det kan siges at have
medført væsentlige problemer for faget og den
daglige undervisning. Dog kan det konstateres,
at det til stadighed er behov forventningsafstemning med matematiklærerne. Det er også
værd at være opmærksom på udvikling af de
digitale skriftlige eksamener (specielt med henblik på talbehandling).
Vi har endnu ikke kunnet registrere nogen
særlige konsekvenser af regeringsskiftet i forhold til gymnasiet og til samfundsfag. Vi må
dog være opmærksomme på, at ministeren har
dekreteret et eftersyn af gymnasierne og gymnasiereformen og specielt det faktum, at der er
et stort antal studenter, der er nødt til at supplere med yderligere fag for at komme ind på
drømmestudiet.
De samfundsfaglige studieretninger oplever
stadig en pæn søgning, skønnet ud fra de seneste tal. I 2010 havde 12.500 elever samfundsfag
på mindst B niveau. Heraf havde over 7000
STX-elever samfundsfag på A niveau. En opgørelse fra 2008 viste, at godt en tredje del af stu-
dieretningerne på STX angiveligt var ”samfundsvidenskabelige”, og der er næppe ændret
meget i det mønster. Vi kan derfor med tilfredshed ud fra det foreliggende materiale konstatere, at faget fortsat har appel til de unge
uddannelsessøgende.
Samarbejde
Samarbejdet med fagkonsulenten
Der har i det sidste år været et velfungerende
samarbejde mellem fagkonsulenten og FALS.
Bent Fischer-Nielsen er til stede på langt de fleste bestyrelsesmøder. Det er gavnligt, da der på
den måde sikres en gensidig og konstruktiv dialog mellem faget og fagkonsulent.
FALS’ bestyrelsesmedlemmer er ligeledes
repræsenteret til møder med UVM, PS (Pædagogisk Samarbejdsudvalg) og Fagligt forum, så
vi forsøger hele tiden, at være med til at præge
udviklingen.
Regionalt samarbejde:
Det går tilsyneladende godt i regionerne, og der
er mange steder gang i kursusaktiviteterne. Igen
i år blev der afholdt fælleskursus for regionssekretærerne og bestyrelsen i Horsens. Det var et
vellykket kursus, som meget passende handlede
om fængselsvæsnet. Efter et interessant besøg i
Horsens gamle statsfængsel holdt Trine Brun
Petersen et indsigtsfuldt oplæg om fængselsdesign og adfærdsregulering. På kurset var der
derudover besøg fra Columbus af Kjeld Mazanti. Der var mange, der bidrog med ideer og
kommentarer til forlagets udgivelser, og vi fik
samfundsfagsnyt december 2011
3
BESTYRELSENS BERETNING
en åbenhjertig og kammeratlig diskussion om
forlagets betalingsordning for bøgernes webside.
Samarbejde med Forlaget Columbus
Forlaget Columbus er fondsejet og stiftet af
FALS. De formelle bindinger lægger en naturlig
grund for det stærke samarbejde, der er mellem
forlaget, fondsbestyrelse og FALS.
FALS er repræsenteret i fondsbestyrelsen,
der blandt andet uddeler fondsmidler til samfundsfagsrelevante projekter. I det sidste år er
der igen uddelt mere end 300.000 kroner til
støtte af relevante projekter. Blandt andet har
fondsbestyrelsen de sidste år valgt at støtte
etableringen af Samfundscup.
Samarbejdet mellem forlaget og FALS viser
sig desuden særligt på det årlige fællesmøde,
hvor redaktører og medlemmer af bestyrelserne
diskuterer udgivelser, forlagets profil, og mulighederne for udvikling. Derudover er forlaget
fast repræsenteret ved både Generalforsamlingskurset samt kurset for regionssekretærer.
Vi synes i bestyrelsen synes, at samarbejdet
med Forlaget er frugtbart.
Samarbejde med LMFK (Regnskabsassistance)
Processen hvor LMFK har overtaget mange af
kassér funktionerne synes at være faldet nogenlunde på plads. Fals arbejder på, at LMFK fuldstændig kommer til at stå for administration af
kurser og håndtering af regninger. Denne prioritering har bestyrelsen foretaget ud det ræsonnement, at med det pres, der er på dagens gymnasielærere, er det ikke realistisk, at det er en del
af det frivillige arbejde i foreningen. Vi vil derfor
budgettere med, at LMFK varetager disse funktioner i fremtiden.
Indsatsområder
Bladet - SamfundsfagsNyt
Det nye princip for redigeringen af samfundsfagsnyt har været meget succesfuldt. Bladet er
4
udkommet 3 gange i 2011. Næste deadline er
umiddelbart efter GFK (d. 15. november).
I år har redaktionen lanceret tre temanumre,
der omhandler hhv. efterløn (marts), valget
(maj) og EU (september), hvilket har affødt
positiv respons fra medlemmerne. Redaktionen
planlægger at fortsætte med temanumre og satser på, at næste temanummer kommer til at
omhandle omvæltningerne i Nordafrika og
Mellemøsten. Redaktionen er modtagelig over
for henvendelser vedr. mulige temaer samt indlæg til bladet.
Samarbejdet med Columbus fungerer fint og
alle henvendelser vedrørende annoncer rettes
til forlaget, som tager sig af denne del.
Desværre er ekspeditionstiden fra deadline
til at medlemmerne har bladet i hænderne til
tider lidt lang, hvilket blandt andet skyldes, at
bladet udsendes som B-post.
Vi må desuden konstatere, at der lige som
sidste år mangler anmeldere til bladet.
SamfundsCup
SamfundsCup er en vigtig markør for samfundsfag i gymnasiet. I forhold til de aktuelle
tendenser omkring profilering af ”innovation”
som et dynamikfelt, er samfundscuppen et relevant bud på en meningsfuld tilgang til dette felt.
Der er ikke tvivl om, at SamfundsCups særlige
fokus på løsninger er relevant for mange af
vores elever. FALS bakker op om projektet og er
på forskellig vis involveret i det. I årets løb
«låner» FALS således penge til udgifterne, der
først bliver dækket når projektmidlerne bliver
uddelt senere på året. I bestyrelsen anser vi det
for meget vigtigt, at SamfundsCup fortsat
består.
Fals Digitalt
Bestyrelsen har besluttet, at hjemmesiden skal
fornys. Der er formentlig tale om en større
opgave, som vi skal have teknisk assistance til
udefra. Det er nødvendigt at lave en ny og mere
smidig hjemmeside til gavn for såvel bestyrelsen
som for medlemmerne. Hvis der er medlemmer
af FALS, der er kyndige udi dette felt eller har
gode ideer, så modtages de gerne. Bare skriv til
et af bestyrelsesmedlemmerne.
Fals på Facebook har i skrivende stund 69
medlemmer. Det er positivt, at vi har et sted for
debat og ideudveksling, men det er ikke mange
af FALS’ medlemmer, der har fundet frem til
gruppen endnu.
Kurser
Afvikling af FALS udviklingsprojekt om
Ny Skriftlighed
For udviklingsmidler fra UVM blev der udarbejdet et større materiale om skriftlighed. Resultaterne af udviklingsprojektet blev formidlet på
en temadag om ny skriftlighed i samfundsfag
december 2010
Materialerne fra kurset samt en afslutningsrapport er uploadet på EMU’ens udviklingskursusside og FALS’ hjemmeside samt på projektets egen hjemmeside: (https://sites.google.
com/site/skriftligsamf/materialer).
I 2011 har dele af kurset været afholdt på
flere gymnasier rundt omkring i landet, og det
er naturligvis stadig muligt at booke en eller
flere workshops, hvis et/ flere gymnasier eller
faggruppe kunne ønske det. Kontakt i det tilfælde Janne Bisgaard Wikman på jb@akat.dk.
Udviklingskursus i Kultur- og
Samfundsfagsgruppen
FALS modtog sidste år sammen med Historielærerforeningen og Religionslærerforeningen
midler fra UVM til at udvikle KS på baggrund af
læreplansændringerne. I oktober 2010 blev selve
udviklingskurset afholde med deltagelse af
engagerede HF-lærere og anstrengelserne af
kursuset kan ses på KS-siden på EMU’en.
(http://www.emu.dk/gym/fag/ks/inspiration/
konf/ksudvikling.html)
I forlængelse af udviklingskurset blev der i
september 2011 afholdt to regionale kurser i
hhv. Aalborg og Odense, hvor i knap 80 KSundervisere deltog. På regionalkurserne blev
resultaterne af udviklingsarbejdet præsenteret
og materialet fra kurserne er ligeledes tilgængeligt på KS-siden på EMU’en (http://www.emu.
dk/gym/fag/ks/inspiration/konf/kskursus2011.
html).
Matematik-samfundsfag
Matematik og samfundsfag har gennemført et
udviklingsprojekt om spørgeskemaundersøgelser, der har resulteret i et omfangsrigt materiale,
der frit kan benyttes, http://uvmat.dk/mabimasa/index.htm. Skolebaserede kurser kan
rekvireres hos Lisbeth Basballe: lb@mf-gym.dk.
Fals deltog i et samarbejde mellem matematik, samfundsfag og biologi under ledelse af fagkonsulenten i matematik Bjørn Grøn. Opgaven
gik ud på at producere lærer- og undervisningsmateriale, der kan bruges i forbindelse med
samarbejde mellem fagene. Som et resultat heraf
skulle der have været afholdt kursus d.21-22.
nov. om EU’s forvaltning af de fornybare naturressourcer (fiskeriet), samt de statistiske redskaber der benyttes hertil. Det har vist sig ikke at
trække folk til. Der arbejdes nu på at bruge kurset i et regional-kursus sammenhæng.
Kursustilbud under udvikling:
Diskurskonsortiet arbejder lige nu med at færdigudvikle diverse forløb og redskaber til anvendelse af diskursanalyse i den daglige undervisning, hvor der blandt andet er fokus på, at der
kan laves diskursanalyse af andet end nytårstaler, og at diskursanalyse i høj grad kan understøtte den daglige undervisning i kernestoffet
såvel som være et aktiv i tværfaglige samarbejder. Konsortiet mødes ultimo december for at
lægge sidste hånd på arbejdet. Det forventes, at
der afholdes et en-dags-kursus i løbet af foråret
5
2012. Kursets præcise indhold og tidspunkt
annonceres først i januar.
FALS arrangerer i samarbejde med dialoginstituttet i Cairo et rejsekursus om ”Det arabiske
forår”. Kurset finder sted i ugen op til efterårsferien 2012 (dvs. uge 41, 2012). Der er overvejelser om, at kurset skal startes op med et lille
indledende for-kursus hjemmefra, evt. i DIIS
regi inden afrejsen til Egypten.
Der arbejdes desuden med et udviklingsprojekt om elevaktiverende pædagogik i samfundsfag. Projektet afholder sit første kursus d.
7/3 2012 på Fredericia Gymnasium. Flere kurser forventes i efteråret 2012.
Fremtiden
Gymnasieskolen har i det forgangne år været i
pressens søgelys omkring arbejdstid og effektivitet. Det må være en del af de faglige foreningers opgave at imødegå insinueringer om slendrian, med påpegning af nødvendigheden af
forberedelse og koordinering i overensstemmelse med gymnasieskolereformens intentioner
om samarbejde og et højt fagligt niveau i relevante fora. Specielt hviler der en særlig opgave
på lærerne i samfundsfag, idet de ud over at
skulle være opdaterede på de skiftende politiske,
sociale og økonomiske udviklinger i ind- og
udland også skal være skarpe på de tendenser og
nye vinde, som gælder inden for de samfundsvidenskabelige teoridannelser og samfundsfortolkninger.
6
Valg af bestyrelsesmedlemmer
Følgende bestyrelsesmedlemmers træder ud af
bestyrelsen:
y Michael Bang Sørensen, Det Fri Gymnasium
y Jon Urskov Pedersen, Egå Gymnasium
y Susan Pauli, Egedal Gymnasium
y Anders Hassing, Ørestad Gymnasium
Følgende bestyrelsesmedlemmers ønsker at
genopstille:
y Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium
y Marie-Louise Bach, Nyborg Gymnasium
y Jørgen Lassen, Sct. Knud Gymnasium
Derudover ønsker den hidtidige aktive suppleant at stille op som fuldgyldigt medlem af FALS’
bestyrelse.
y Ditte Nørtoft Nielsen, Århus Katedralskole
Nyopstillede:
y Stine Jul Pedersen, Det Fri Gymnasium
y Lene Nibuhr Andersen, Nyborg Gymnasium
Nyt fra fagkonsulenten
af Bent Fischer-Nielsen
Ny minister – ny politik?
Vi har fået en ny minister med nogle uddannelsespolitiske målsætninger, som har direkte
betydning for vores didaktik.
”Praktik, teori, praktik, teori …”
Bemærk rækkefølgen.1 Udgangspunktet for
undervisningen skal være konkrete autentiske
problemstillinger. Christine Antorini ønsker en
praksisorienteret undervisning.2 Teori og virkelighed skal kobles sammen.3
Det svarer fint til læreplanernes bestemmelser om en induktiv didaktik. De konkrete problemstillinger kan udspringe af elevernes
undren, TV-klip, statistik, artikler eller elevernes egne spørgeskemaundersøgelser og interviews. Jeg havde fx en klasse med i Røde Kors
Center Auderød. Her talte eleverne i grupper
med asylansøgere, der fortalte deres historie
om, hvorfor de måtte flygte, hvordan de var
kommet til Danmark, og hvordan livet var i
flygtningelejren. Eleverne fik et konkret og
autentisk udgangspunkt for at kunne arbejde
videre med udlændingepolitik, integration og
alverdens konflikter. De brugte deres interviews
til at reflektere over kvalitativ metode i et efterfølgende AT-forløb.
1 CA på møde i ministeriet 7.10.2011
2 Interview i Gymnasieskolen 27.10.2011
3 Efterskrift til Lars Olsen: Uddannelse for de mange.
Gyldendal 2011.
Skabelsesorienteret dannelse
Efter de mere teoretiske forløb skal teorien konfronteres med praksis som led i en skabelsesorienteret dannelse.4 Det betyder, at eleverne skal
kunne bruge deres faglige viden til at skabe
noget, som er til glæde for andre end dem selv.
Vi skal bidrage til at udvikle elevernes kreative
og innovative kompetencer.
Begrundelse for ”praksis, teori, praksis,
teori..” er, at det både er til gavn for de teoretisk
svage og de teoretisk stærke elever, at udgangspunktet er autentisk, og at teorien skal kunne
anvendes i praksis.
Det er hverken enestående eller nyt at tage
ud af huset, lave spørgeskemaundersøgelser,
bruge TV-klip mm. Men ministerens udmelding kan bruges til at overveje den vægtning og
den rækkefølge mellem praksis og teori, vi
udfører i den daglige undervisning.
Vi oplever et stærkt tidspres i det daglige for
at nå alle de faglige mål og al kernestoffet. Man
må her overveje, om ikke de praksisorienterede
aktiviteter kommer igen i kraft af øget motivation og dermed øget udbytte af undervisningen
for eleverne.
I figur 1 giver jeg et bud på hvordan ”Praksis, teori, praksis …” kan omsættes til undervisningen i samfundsfag.
4 Brugt af CA på møde i ministeriet 7.10.2011 og af Lars
Olsen i Uddannelse for de mange.
7
NYT FRA FAGKONSULENTEN
Figur 1
Praksis
Teori
Praksis
Konkrete autentiske problemer. Induktivt
Relevante dele af
kernestoffet
Løsninger på problemerne
Præsentation for andre
Interviews fx med asylansøgere.
Deltagerobservation
Ud fra interviews med fx
med asylansøgere inddrages udlændingepolitik og
integration eller konflikter
i forskellige lande.
Kvalitativ metode
Kvantitativ metode og
chi2-test
Kreativitet og innovation fx Samfundscup om temaet integration.
Produkt med undersøgelse og løsningsforslag:
- Planche
- Powerpoint
- Podcast
- TV-avis
- Notat
Præsentere produkt for:
- Andre elever
- Forældre
- Beboerforening
- Kommunen
- Politikere
Spørgeskemaundersøgelser fx i lectio, surveybank
eller Samfundsstatistik
Ekskursioner
Studieture
Virksomhedsbesøg
Artikler
Nettet
Tv-klip
Gruppeeksamen
Christine Antorini og Morten Østergaard har
meldt ud, at de vil give mulighed for gruppeeksamen. Det vil fremme elevernes samarbejdskompetence og vil passe godt til synopsis-prøver med mulighed for gruppeforberedelse. Det
er min erfaring som censor, at man sagtens kan
vurdere individuelt og give individuelle karakterer, selv om det er en gruppeeksamen. Det bliver spændende at se, hvordan og hvornår der
bliver åbnet for gruppeeksamen.
Digital eksamensopgave
med adgang til nettet
Alle skoler har fået brev fra eksamenskontoret
om, at man inden udgangen af februar kan tilmelde sin 2.g til digital eksamensopgave året
efter. Tilsvarende for de nuværende 1.g’ere, når
der når til februar i 2.g. It-opgaverne er kommet
for at blive!
Alle skoler har fået tre it-opgavesæt fra 2011
og to it-opgavesæt fra 2010, hvor det fremgår at:
Eleverne har fået udleveret ét eller to små
videoklip i stedet for én eller to tekster. Der var
8
én opgave, hvor der skulle bruges regneark til
beregninger og evt. et diagram. Der blev i én
eller to af de valgfri opgaver stillet krav om at
finde supplerende materiale. Til gengæld var
der typisk to færre figurer i det udleverede
materiale. Der stod i bedømmelsesvejledningen, at det kunne være nok til den fremragende
præstation at finde ét stk. supplerende materiale, som blev anvendt relevant.
Der er adgang til nettet under hele prøven.
Det er dog ikke tilladt at kommunikere med
andre under prøven.
Gennemsnit til den digitale prøve i 2011 lå
på 6,0, hvilket er stort set det samme som gennemsnittet til den ordinære prøve på 6,1. Hvis
man tilmelder klassen denne prøve, skal man
naturligvis træne eleverne i de nævnte opgavetyper.
Jeg vil opfordre alle til sammen med eleverne at overveje at tilmelde klassen til digital
eksamensopgave.
NYT FRA FAGKONSULENTEN
Skriftlig censor til sommer?
Hvis du har ført en 3.g til skriftlig prøve og har
mod på at blive skriftlig censor til sommer, så
spørg din rektor om han/hun vil indberette dig
og skriv derefter til mig. Der er skriftlig prøve i
samfundsfag den 30. maj og den 1. juni. Der er
censormøde den 19. juni. Man skal bedømme
ca. 100 opgaver, med mindre man beder om at
få dobbelt portion.
Det er en meget lærerig proces, som gør, at
man bliver bedre til at vejlede sine elever. Man
får ca. 250 kr. i timen for at bedømme to opgaver pr. time. Som hjælp udarbejder opgavekommissionen en bedømmelsesvejledning til censorerne.
Statistik i alle spørgsmål/prøvesæt
Jeg omtalte i sidste nr. af Samfundsfagsnyt læreplanerne for Samfundsfag C:
”… mundtlig prøve på grundlag af et prøvemateriale … med et ukendt bilagsmateriale
med forskellige materialetyper…”. Det betyder
at der i alle prøvematerialer skal være forskellige materialetyper, hvilket ifølge vejledningen
betyder både tekst og statistik.
Det har givet anledning til spørgsmål om,
hvorfor der skal være statistik i alle prøvesæt.
Svaret er, at en række af de faglige mål kun kan
testes med inddragelse af statistik:
- ”påvise sammenhænge mellem relevante
baggrundsvariable og sociale mønstre”
- ”… anvende forskellige materialetyper til at
dokumentere faglige sammenhænge”
- ”formidle indholdet i enkle modeller,
tabeller og diagrammer.”
- ”demonstrere viden om fagets identitet og
metoder”, hvor der i kernestoffet nævnes
”kvantitativ og kvalitativ metode.”
Fx kan prøvesæt om livsstil indeholde statistik om forbrugets sammensætning, socialisation kan illustreres af antal børn i daginstitutioner og levevilkår kan underbygges af arbejdsmiljøforhold fordelt på uddannelse. Politik og
ideologi kan fx underbygges af tabeller med
partivalg og baggrundsvariable og af tabeller
fra surveybank om vælgernes holdninger til
ideologiske og værdipolitiske spørgsmål.
Demokratibegreber kan fx illustreres af tal om
stemmeprocent, og beslutningsprocesser kan fx
indeholde mandatfordelingen eller medlemstal
for interesseorganisationer. Og økonomiske
emner kan naturligvis let dækkes med statistik.
”Statistik” behøver ikke at være tabeller,
men kan også være diagrammer (med kvantitative mål). Og er det helt umuligt at finde relevant statistisk materiale til et spørgsmål, så er
det undtagelsesvist ok.
Kurser og konferencer
Hold selv øje med kurser på www.fals.info. For
tiden annonceres fx ”Økonomiske gymnasielærerdage på Aarhus Universitet” den 16. januar.
Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev
Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens
nyhedsbrev på min side på emu’en:
www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten
Nyt på fagkonsulentens side på emu’en
y Link til fire små videoklip med instruktion i,
hvordan man laver pivottabeller og chi2-test ud
fra spørgeskemaundersøgelse i lectio.
y Præsentation fra generalforsamlingskursus
y Præsentation om prøven i KS efter ny læreplan
Desuden kan det fortsat anbefales at bruge
”Elevhandouts” til de skriftlige opgaver og
bruge materialet om samfundsfag og matematik.
21.11.2011
Bent Fischer-Nielsen
9
Nu lancerer vi vores version
af den interaktive bog
til Samfundsfag på B-niveau
1. generation rummer alt hvad man forventer af
powerpoints  multiple choice  opgaver  videoer  interaktive figurer  noter
 Prøv
mens den
er åben
Køb licens til
1 år kr. 40,-  2 år kr. 75,-  3 år kr. 110,-. Priserne er excl. moms.
2. generation som kommer i løbet af foråret, vil give læreren mulighed for at skrive i elevernes
udgaver med kommentarer, tilføjelser og links – ligesom lærerne kan dele tips, tricks og tilgange
til stoffet med hinanden.
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag
Lineær regression – hvordan?
af Bent Fischer-Nielsen
Lineær regression er blevet obligatorisk stof på
A-niveau fra og med prøven i 2013. Lineær
regression kan bruges til at undersøge, om der er
en samvariation/sammenhæng mellem to variable. Eleverne skal kunne tolke resultatet af lineær
regression, som figuren er et eksempel på.
Sådan gør du
Opstil i regneark en tabel med samhørende værdier for fx lande eller årstal. Hent fx regnearksfilen ”Lineær regression. Datasæt” på fagkonsulentens side på emu’en.
Markér de tal (og kun selve tallene) i regnearket, som skal undersøges for lineær regression. Dvs. to rækker eller søjler med samhørende tal, fx benzinpris og årskørsel for en
række år.
Vælg Indsæt > Punktdiagram. Punktdiagram tegnes nu. Vælg et Diagramlayout. Du
kan nu skrive Diagramtitel og Aksetitel ved at
klikke på disse ord.
Excel 2007 og 2010: Vælg Diagramlayout
med ”fx” og du får tegnet tendenslinje inkl. ligning og R2-værdi.
Excel 2003 og MAC: Højreklik på et af
punkterne i diagrammet og vælg Tilføj ten-
denslinje, Indstillinger og sæt hak i Vis ligning i
diagram og i Vis R-kvadreret.
Du har nu konstrueret et diagram med
lineær regression! Som det ses, er det meget
enkelt at transformere tabellens tal til et diagram, hvor man mere overskueligt kan se graden af samvariation.
Tolkning af lineær regression
Man kan starter med at beskrive punkternes
beliggenhed i diagrammet. Ligger de lidt spredt
omkring tendenslinjen som en ”cigar”, meget
tæt på linjen eller helt spredt som i en
”bisværm”?
Tendenslinjen er den linje, der ligger tættest
på punkterne. Ligningen for linjen er af typen y
= ax + b, hvor a angiver hældningskoefficienten
for linjen:
I ligningen y = -798,83x + 23270 er hældningskoefficienten -798,83: Når x (benzinpris
pr. liter) stiger med 1 kr., falder y med 798,83
km (årskørsel ). Modellen udtrykker denne
sammenhæng mellem x og y. Modellen er en
kvantitativ model (til forskel fra en kvalitativ
model) og er lineær.
R2 viser forklaringsgraden, som udtrykker
hvor stor en del af variationen i den afhængige
Benzinpris og kørsel
Benzinpris (kr. pr liter)
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2001
2002
8,22
8,71
11,84 10,26
7,65
7,48
8,76
8,39
9,1
Årskørsel (km pr. køretøj/år) 15500 14700 14100 14900 17000 18500 17000 17000 16500
Kilde: Per Henriksen: Trafikpolitik. Columbus 2009 side 39 og www.oil-forum.dk/Priser.aspx
11
LINEÆR REGRESSION
Årskørsel
Benzinpris og kørsel
Benzinpris (kr. pr liter)
variabel y, der forklares/ beskrives af tendenslinjen/ligningen/modellen1.
Lineær regression er ikke i sig selv et bevis
for, at der er en årsagssammenhæng. For at
kunne tale om en sammenhæng (og ikke blot
en samvariation) skal vi fagligt, teoretisk kunne
begrunde en sammenhæng mellem den uafhængige og den afhængige variabel. Vi kan her
godt fagligt, teoretisk begrunde, at en højere
pris medfører et lavere forbrug. I det klassiske
eksempel med antal storke og antal børnefødsler i Sønderjylland, kan der godt påvises en
samvariation, men der er ikke nogen faglig
begrundelse for en sammenhæng. Her er det en
tredje variabel urbaniseringsgraden, der kan
forklare både faldet i antal storke og faldet i
antal børnefødsler.
1 ”Vi siger derfor, at den lineære model har en forklaringsgrad på 43,8 %, fordi den kan forklare 43,8 % af
datapunkternes variation, men der er altså en betydelig
restvariation, som modellen ikke kan forklare. Den kan
så enten skyldes skjulte variable, som f.eks. køn eller tilfældige variationer…” Matematiklærerforeningen 2010:
MATHIT side 63
12
R2 varierer mellem 0 og 1. Hvis R2 er 1, ligger alle punkterne præcis på den rette linje, og
tendenslinjen/den lineære model kan forklare
100 % af variationen i den afhængige variabel y.
Jo tættere punkterne ligger på tendenslinjen, jo
højere bliver R2. Jo mere spredt punkterne ligger i forhold til linjen, jo mere vil R2 nærme sig
0. Hvis R2 er 0,59, ligger punkterne lidt spredt i
forhold til linjen, men har stadig form som ”en
cigar” omkring linjen. Tendenslinjen/ligningen/
modellen om sammenhængen mellem årskørsel
og benzinpris kan forklare 59 % af variationen i
y (årskørsel), mens de sidste 41 % må forklares
ud fra andre forhold end denne model.
Metodediskussioner i undervisningen
Kan vi være sikre på at den ene variabel påvirker
den anden variabel, blot fordi R2 er høj, eller
kan der tænkes andre forklaringer?
Der må bl.a. tages forbehold for, om der er
en tredje variabel, der kan forklare variationen i
de to faktorer jf. eksemplet med storkene. Man
kan diskutere og evt. undersøge, hvilken tredje
LINEÆR REGRESSION
variabel det kunne være. Kunne fx øget miljøbevidsthed forklare, både at benzinprisen steg,
og at årskørslen faldt?
Der må også tages forbehold for, at R2 ikke
siger noget om hvilken retning en evt. kausalitet har: Afhænger y af x, eller afhænger x af y?
Det må fagligt begrundes, hvilken variabel, der
er afhængig, og hvilken der er uafhængig. Kan
den faldende årskørsel være skyld i en højere
benzinpris?
Man kan desuden undersøge de punkter, der
afviger fra linjen. Sæt markøren på et punkt og
se hvilke værdier, der knytter sig til punktet.
Punktet (8,71, 14700) er fra 1975 og ligger
under linjen. Hvad kan forklaringen være?
Øvelser ud fra regnearket ”Lineær regression. Datasæt”
Konstruer diagram med lineær regression
ud fra data på de øvrige ark i filen. Hvordan
skal diagram med tendenslinje, R2 og ligning
for linjen tolkes?
Hvad viser lineær regression for BNP og
CO2? Slet USA og Kina i tabellen, og se hvad
der sker med figuren, tendenslinjens ligning og
R2. Det ses, at R2 er meget påvirkelig af
såkaldte ”outliers” som USA og Kina. Hvilke
forklaringer kan der være på at Rusland, Kina,
Brasilien og Frankrig afviger fra tendenslinjen?
Hvilke ”Data i EU-lande” kan det være relevant at teste for lineær regression? Hvad bliver
resultatet?
Korrelationskoefficienten r (ikke obligatorisk stof)findes således: Sæt markøren i et tomt
felt > vælg fx-knappen > Statistisk > Korrelation > markér felterne for x-værdierne (priserne) > sæt markør i Vektor 2 > markér felterne for y-værdierne (årskørsel) > r beregnes
som -0,77. Se i Fold dig ud 2. udg. side 95 for en
tolkning af r. r varierer mellem -1 og +1.
Test for andre former for regression fx eksponentiel regression (ikke obligatorisk stof),
hvis punkterne i diagrammet ikke ligger
omkring en linje.
Held og lykke med at bruge lineær regression!
13
Få gratis adgang til
Som FALS-medlem har du gratis adgang til Samfundsfag.dk og Columbus Web.
- Opret dig som LÆRER
i Columbus Webshop
- Indtast dit FALS-medlemsnummer
(se bagsiden af Samfundsfagsnyt)
Referat af Generalforsamling 10.11.2011
1. Valg af ordstyrer og referent
Ordstyrer: Niels Eriksen, Det fri Gymnasium,
Referent: Lone Bentzen, VUF
Dagsorden blev godkendt
2. Kort præsentation af bestyrelsen
Næstformand: Jørgen Lassen
Kasserer: Jon Urskov
Marie-Louise Bach, Lisbeth Basballe, Jens Folke
Harrits, Ditte Nørtoft Nielsen, Anders Hassing
Ikke til stede: Michael Bang Sørensen, og Janne
Bisgaard Wikman
De enkelte medlemmer præsenterede sig selv og
deres funktioner i bestyrelsen.
3. Beretning ved Jørgen Lassen Sankt Knuds
Gymnasium
Bringes i næste nummer af Samfundsfagsnyt,
kort opsummering her:
Året der gik: Der er lavet en del kurser, brugt
tid på forventningsafstemning med matematiklærerne. Regeringsskiftet har ikke sat sig spor
endnu.
12.500 elever på mindst B-niveau, heraf
mindst 7.000 på A-niveau
Samarbejde: Med fagkonsulenten er der fint
samarbejde, indgår i en del relevante udvalg og
får en del ud af det, ligesom regionssamarbejde
er udmærket. Samarbejdet med det fondsejede
af FALS stiftede forlag Columbus har bl.a.
indebåret midler til Samfundscup. LMFK har
håndteret vores økonomiske administration og
det går bedre og bedre.
Bladet: Ny redaktionel stil med temanumre,
som optages positivt af kollegerne. Bladet
mangler dog anmeldere – så overvej, om det er
noget for dig?
Samfundscup: Lever op til innovationsudfordringen – løsning af problemer er i fokus.
Ny FALShjemmeside er på vej, den gamle er
bedaget – mere kommunikation med FALS’
medlemmer er målet. Gode idéer modtages. Vi
er på Facebook, meld jer gerne ind – synes godt
om.
Kurser: Skriftlighedskurset og KS-kurset har
været godt søgt. Mat-samf-kurser er stadig relevante og der ligger materiale fra disse på emu’en
Nye kursustilbud om diskursanalyse, som
en anden måde at forstå magten på, venter
bestyrelsen sig en del af. Rejsekursus til Cairo
på bedding i uge 41 2012.
Fremtiden: Der ligger en opgave i at få formidlet hvilken enorm indsats ,vi gør som samfundsfagslærere i vores daglige undervisning og
forberedelse for at leve op til kravene i læreplanerne.
Beretningen blev godkendt med applaus.
4. Regnskab og budget ved kasserer Jon Lassen
Jon indledte med at referere til tidligere kritik af,
at bestyrelsen åbenbart pugede penge sammen,
men i år er der et underskud på ca. 51.000. Det
skyldes bl.a., at vi sidste år besluttede, at alle
skulle betale kontingent på 350 kr., mens nyindmeldte fik et år gratis medlemskab svarende til
ca. 4 blade. Imidlertid har kasseren fået lov til at
investere af det overskud, der var, da vi fik 0 kr.
15
REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN
i rente på en alm. konto. Den beslutning har
foreløbig resulteret i en gevinst på ca. 11.000 kr.
FALS’ samlede aktiver er på ca. 595.000 kr.
Regnskabet er revideret af en uafhængig
revisor med en ren revisorpåtegning og af den
”politiske” revisor Steffen Christensen, som
blev valgt på GF 2010.
Regnskabet blev godkendt.
Budgettet for 2012 anslås til ca.487.000 og et
lille overskud på ca. 7000 kr.– budgettet blev
godkendt.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Genopstillede: Lisbeth Basballe, Jørgen Lassen,
Marie-Louise Bach.
Nyopstillede: Stine Jul Pedersen (ikke til
stede, Det fri Gymnasium), Lene Nibuhr
Andersen (ikke til stede, Nyborg Gymnasium).
Suppleantvalg: Claus Corneliussen fra Gl.
Hellerup Gymnasium.
Opstillede: Ditte Nørtoft Nielsen, Aarhus
Katedralskole, suppleant, stiller op til valg.
Alle opstillede blev (gen)valgt.
5. Forlaget Columbus
Samfundsfagslærernes forlag - Per Rasmussen
gennemgik forlagets regnskab, som ser nogenlunde fornuftigt ud i en tid præget af tæt konkurrence på skolebogsmarkedet.
Alle medlemmer af FALS får fra nu af gratis
medlemskab af samfundsfag.dk og columbusweb, man skal blot gå på forlagets hjemmeside (www.forlagetcolumbus.dk) og registrere
sig som FALSmedlem.
Forlaget udgiver selvfølgelig bøger (og der er
en række nye bøger på vej), men involverer sig
også i andet arbejdet ved bl.a. at støtte aktiviteter, som har relevans for samfundsfaglærere og
er i overensstemmelse med fundatsen for fonden, f.eks. støtte til et ulighedsforum, som
CEVEA har lavet. Vi kan her opfordre til, at
man søger midler fra fonden, hvis man går og
pusler med idéer til samfundsfaglig relevant
udvikling.
En række digitale satsninger er sat i værk og
flere er på vej. Det stiller forlaget over for mange
udfordringer, som ikke er løst lige elegant i alle
tilfælde, men der arbejdes på forbedringer.
6. Valg af revisor
Martin Bech Sørensen er brugt i år, og ham kan
vi godt fortsætte med, men det er op til bestyrelsen at beslutte.
Politisk revisor: Steffen Christensen blev
valgt igen ved denne generalforsamling.
16
8. Debat - Herfra og hvortil?
a. Kursusdeltagelse
FALS’ bestyrelse vil gerne forny kursudbuddet,
men det ser ud til at være svært at få tilstrækkeligt med tilmeldinger.
b. GFK’s fremtidige form
Traditionen med tidspunkt og form kunne
måske brydes:
Måske ville det være smart at lægge kurset i
København og lave en familietur i forbindelse
med kurset, hvis det ligger op af en weekend?
Måske skal emnet være mere fagligt orienteret, måske endda disciplinorienteret?
Der var en vis enighed om, at det var en god
idé med et todagesmøde, hvor man også møder
FALS’ bestyrelse og hører, hvad den arbejder
med.
En god idé at invitere politikere og/eller
virksomhedsrepræsentanter og få dem og os i
debat – kunne kombineres med besøg et eller
andet sted, som det tidligere er sket med Horsens Statsfængsel.
c. Samfundscup ved Jon (udsættes til debat
fredag – hvor der var stor opbakning til at cuppen fortsættes og styrkes. Det er bl.a. hensigten
at FALS’ bestyrelse skal være repræsenteret i
Samfundsup-arrangementsgruppen).
REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN
d. Forslag til fremtidig kursusaktivitet
Annette Nordstrøm opfordrer til, at samfundsfag går med i de nye udviklingsprojekter, som
også GL er aktive i.
Kan man forestille sig AT på en ny måde –
f.eks. koblet til studieretningerne?
Nogle regioner virker noget døde i det – derfor forslag om flere endageskurser i regionerne,
som kunne gøre det mere overkommeligt at
deltage og ad den vej få mere aktivitet…
Nye eksamensformer og ud - af – huset –
aktiviteter…
9. Eventuelt
Ny emu-redaktør efterlyses af Bent FischerNielsen
17
Indtryk fra GFK
GFK blev i år afholdt i Middelfart d. 10-11
november med deltagelse af knap 45 FALS
medlemmer.
Temaet for generalforsamlingskurset var EU,
hvor bl.a. 2010 og 2009 modtagerne af Columbusprisen, Marlene Wind og Christoffer Guldbrandsen holdt oplæg. Marlene Wind kom med
et aktuelt perspektiv på den finansielle krise i
EURO-landene (se uddybende artikel andetsted i bladet) og Christoffer Guldbrandsen viste
klip fra ”Præsidenten” og fortalte veloplagt
dokumentarfilmens tilbliven.
Rasmus Nørlem fra Oplysningsforbundet
DEO (Demokrati i Europa) gav fin inspiration
18
til, hvordan EU-stoffet kunne formidles i
undervisningen.
Professor Morten Broberg holdt i forlængelse
af sit indlæg i sidste nummer af Samfundsfagsnyt et udbytterigt oplæg om EU og U-landene.
Efter at generalforsamlingen var blevet
afviklet i god ro og orden torsdag sidst på eftermiddagen, blev festmiddagen indtaget og kursusdeltagerne fik lejlighed til at demonstrere
deres innovative evner.
Underholdningsopgaverne lød : Vær innovativ - red det danske EU-formandsskab! Vær
innovativ- red Grækenlands økonomi! Vær
innovativ - red Italien!
INDTRYK FRA GFK
Deltagerne gik med med stor ildhu
til opgaven og der blev bl.a. fremført en
ny fortolkning af 80’er hittet ”Afrika”,
en græsk tragedie samt en italiensk operette. Fagkonsulenten var tilsyneladende meget imponeret over talentmassen hos FALS’ medlemmer, men fandt
efter grundig votering en værdig vinder.
Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden
til at sige tak til deltagerne på GFK for et
par gode og inspirerende dage.
På bestyrelsen vegne
Marie-Louise
19
indtryk fra gfk
20
Ærkedansker - perkerdansker
integration i politisk, sociologisk og økonomisk belysning
Morten Hansen Thorndahl
bogen
om
integration
Bogen består af tre hovedkapitler, der belyser
henholdsvis politiske, sociologiske og økonomiske udfordringer i forbindelse med integration af etniske minoriteter. Bogen kan anvendes på både C,B og A niveau.
Den politiske del af bogen indeholder bl.a.
en introduktion til diskursteori og efterfølgende en diskursanalyse af integrationsdebatten. Derudover indeholder den del
af bogen nogle overvejelser om de politiske
partiers holdninger, vælgerholdninger,
mediernes rolle mm.
I den sociologiske del fokuserer bogen
på de udfordringer, etniske minoriteter
står overfor i forhold til socialisering og
identitetsdannelse. Dette uddybes ved
hjælp af bl.a. Pierre Bourdieus begreb
om habitus og symbolsk vold og Axel
Honneths synspunkter vedrørende
anerkendelsens betydning.
I sidste del ses der på etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet –
herunder et delkapitel om Geert Hofsteedes teorier om kulturelle forskelle
og deres betydning for manglende integration på arbejdsmarkedet.
Morten Hansen Thorndal
Ærkedansker – perkerdansker
integration i politisk, sociologisk
og økonomisk betydning
150 sider
Skolepris kr. 120,ekskl. moms og forsendelse
Direkte salg
FALS’ bestyrelse valgt på Generalforsamlingen d. 10. november 2011
Jørgen Lassen, Sct. Knuds Gymnasium
Ditte Nørtoft Nielsen, Aarhus Katedralskole
Jens Folke Harrits, Aalborg Katedralskole
Marie-Louise Bach, Nyborg Gymnasium
Janne Bisgaard Wikman, Aarhus Katedralskole
(barsel)
Stine Jul Pedersen, Det Fri Gymnasium
Lene Nibuhr Andersen, Nyborg Gymnasium
Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium
Claus Corneliussen, Gl. Hellerup Gymnasium
(suppleant)
FALS bestyrelse pr. 18. november 2011 –
Poster og rollefordeling
Formand: Jørgen
Næstformand: Ditte
Kasserer: Jens
Sekretær: Ditte
Kommunikationskoordinator: Jørgen, Lene
Webredaktør: Lisbeth, Stine
Ansvarshavende redaktør af SamfundsfagsNyt:
Marie Louise
22
Anmelder-redaktør af SamfundsfagsNyt: Janne
Temaredaktør af SamfundsfagsNyt:
Funktionen udgår
Netværkskoordinator: Jørgen med backup fra
Jens, Stine
Regionskoordinator: Janne, Jens
FALS’ ansvarlige for SamfundsCup: Ditte
Kursuskoordinator: Marie-Louise
GFK-koordinator(e): Lisbeth, Lene
Kursusudvikler(e)
- EU: Jørgen Claus, Marie-Louise
- Diskurs: Jens, Ditte
- Elevaktiverende pædagogik Lisbeth
- Innovation: Ditte, Lene
- Rejse til Egypten: Jørgen
FALS-repræsentanter i Fagligt Forum
- HF, STX: Lisbeth
- STX: Marie Louise
FALS-repræsentant i Columbusfonden: Janne
Netværkssamfundet
"jeg er på – altså er jeg!"
Viktor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov
Netværkssamfundet er ifølge forfatterne det samfund vi alle er en del af.
I bogen behandles de nye sociale medier med anvendelse af sociologiske
teorier.
- Hvad er et netværkssamfund?
- Hvad betyder det for identiteten og
socialisationen?
Castells Goffmann, Giddens, Maffesoli, Hjarvard m.fl. kommer i spil til
at forklare netværkssamfundets konsekvenser.
Bogen indeholder en del empiri til
at karakterisere netværkssamfundet
og afsluttes med tre essays af diskuterende karakter: Er der tale om
et frem- eller tilbageskridt?
virkninger
på
identitetsdannelsen
Viktor Bjørnstrup, Tobias
Matthiesen og Oliver Boserup Skov
Netværkssamfundet –
" jeg er på, altså er jeg!"
112 sider
Direkte salg
Dansen om EURO’en
af Marlene Wind, professor, Leder af Center for Europæisk Politik,
Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Tingene bevæger sig så hurtigt i Euro-zonen i
øjeblikket, at en artikel der konkluderer noget i
dag meget vel kan være helt forældet i morgen.
Derfor er det også med mange forbehold, at jeg
nedfælder disse ord på papir. Alligevel er der
nogle fakta og nogle store linjer som måske kan
drages.
I dag den 28. november kom det så frem, at
det amerikanske kreditvurderingsbureau Moddys nu mener, at alle europæiske landes kreditværdigheder er truet af gældskrisen i EU. Der
tegner sig dermed et tydeligere og tydeligere
armlægning mellem det politiske miljø og de
finansielle markeder. Således nøjes kreditvurderings institutterne ikke længere med kun at
fokusere på gælden isoleret set, men fokuserer
nu også åbenlyst på Eurozonens politiske handlekraft. Sidste melding er således at: ”...i manglen på politiske tiltag, der stabiliserer markedsvilkårene på den korte bane eller vilkår, som på
anden måde stabiliserer, så vil kreditrisikoen
fortsætte med at stige”.
Det der menes her er imidlertid ikke i første
omgang en traktatændring, som den de europæiske topledere i øjeblikket overvejer og som
vil komme på dagsordenen når de mødes den 9.
december 2011. Der er snarere tale om hurtigere tiltag fx en beslutning om at indføre euroobligationer eller alternativt at lade ECB involvere sig mere i stabiliseringen af de europæiske
økonomier gennem opkøb.
Vi lever i en tid hvor det er markederne der
sætter dagsordenen og det er for mange vanskeligt at forstå, at det kan være demokratisk. Men
24
i virkeligheden kan man argumentere for, at
markederne i substansen repræsenterer en protest over de regeringer som yngre generationer
af italienere, spaniere og grækere i årtier har
forsøgt at få i tale. Det er netop disse fortabte
generationer kunne man kalde dem, der nu sidder tilbage med regingen. I Spanien er hver
anden ung mellem 18 og 29 arbejdsløs og uden
udsigt til at få en del i samfundskagen i form at
et job, der kan brødføde dem selv og en eventuel familie.
Samtidig med at markederne på denne måde
indirekte taler de unges sag, så forsøger de
europæiske ledere i EURO-zonen i øjeblikket,
at skabe nogle mere langsigtede politiske løsninger så markederne, ikke fremadrettet, trækker tæppet væk under de europæiske økonomier. Analysen her er at yderligere integration
er vejen frem.
Man kan sige at Euro-zone landene de sidste
18-20 måneder har været på en march mod
mere Union. Man har vedtaget intet mindre
end to redningsfonde. Man har også sat de
europæiske banker under opsyn og oprettet et
nyt agentur til formålet. Man har vedtaget
(men endnu ikke implementeret) den såkaldte
sixpack som er seks lovforslag, der skal
stramme EU-landenes økonomier op.
ECB køber også statsobligationer op i stor
stil i de mest gældsplagede lande – men helst
uden at nogen lægger mærke til det. Samtidig
med at de gør det stiller de strenge krav om
reformer i de lande der er så heldige at komme
af med deres obligationer. Merkel og Sarkozy
DANSEN OM EURO’EN
har samtidig meldt ud, at de ikke ser nogen vej
udenom en traktatændring. Tidligere var det
kun Merkels projekt, men for kort tid siden
følte Sarkozy sig presset til at følge trop. Tilmed
før EU’s egen præsident Herman Von Rompuy
har fremlagt sin analyse af spørgsmålet. Merkel
og Sarkozy vil have en ændring af Lissabontraktaten, så det bliver muligt at straffe lande,
der overtræder Maastricht-kriterierne dvs. hvis
gælden bliver for stor. Hertil kommer at Kommissionen netop har foreslået at alle euro-zonelande skal indføre den same gældsbremse som
Tyskland har. Bremsen skal udløse et automatisk stop-skilt, når gælden vokser sig for stor.
Summa summarum er nu at vi står i en situation, hvor flere EU lande er sat under administration af EU. I to lande Grækenland og Italien
er der indsat teknokrat-regeringer og flere europæiske ledere har måttet træde tilbage som en
direkte følge af krisen. Samtidig forsøger man
at overbevise især tyskerne om, at eurobonds –
dvs. fælles EU-zone obligationer er det der skal
til, men Tyskland er indtil videre imod fordi de
mener; a) det tager reform-presset af de sydeuropæiske lande b) det vil blive dyrt for
tyskernes selv, da de så kan risikere deres AAArating hvilket betyder at renter på lån vil ryge i
vejret. Alligevel tror de fleste at Tyskerne vil
bøje sig hvis det er det der skal til. Der er dog
også mere end en måde at indføre eurobonds
på – en af dem kan – måske – glide ned, når alle
andre muligheder er udtømte.
Det billede vi er vidner til nu er et Europa
hvor flere og flere europæere vender EU-projektet ryggen i trods, fortvivlelse eller afmagt. Er
det demokratisk at indsætte teknokratregeringer spørges der? Og ville det ikke være bedre
bare at lade de gældsatte lande sejle deres egen
sø og lade dem vende tilbage til deres gamle
valuta? Selvom disse synspunkter for en umiddelbar betragtning kan synes fristende, vil de
færreste nok være uenige i, at stabilitet og reformer – ikke mindst for de yngste generationer –
er af højere prioritet end det fortsatte politiske
kaos der fx herskede i Italien og Grækenland?
Samtidig er det vanskeligt at se at en tilbagevenden til lire eller drachmer vil være den rette
medicin for de to lande vi taler om her. Kapital
flugt og økonomisk nedsmeltning vil være en
uundgåelig følge. På den anden side har Grækenland 7 gange tidligere været bankerot, så
intet kan forudses lige nu og før blækket er tørt
på denne artikel, har verden sikkert også flyttet
sig endnu en gang.
25
SÅ ER DET
International PolitikNU
en grundbog på A-niveau
NU
International politik er under hastig forandring i disse år
med internationale værdikampe, nye konflikter, økonomisk krise og opbrud i den arabisk-muslimske verden.
International PolitikNU sigter netop mod at gøre disse
forandringer forståelige vha. aktuelle teorier, der styrker
elevernes analytiske evner og ruster dem til at forstå,
fortolke og forklare politiske sammenhænge.
Bog 247 sider kr. 248,- | eBog 247 sider kr. 62,-
ipnu.systime.dk
iBog 247 sider | 80 interaktive opgaver | 50 andre opgaver | 12 læsefokus
spørgsmålssæt | 70 videoer | 25 cases | 18 primærtekster | 130 figurer | 300
ordforklaringer | eBog | lærer/klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 50,- | 1 år
kr. 65,- | 2 år kr. 117,- | 3 år kr. 156,Morten Bülow og Tonny Brems Knudsen (red.)
MedierNU
massemedier og meningsdannelse
iBogen MedierNU behandler medier og meningsdannelse flermedialt ved at kombinere tematekster, cases,
video, opgaver og interaktive opgaver.
MedierNu er rettet mod samfundsfag på A-niveau, men
er interessant for alle, der ønsker en aktuel og appetitlig
introduktion til medier, magt og politisk meningsdannelse.
Bog 184 sider kr. 180,- | eBog 184 sider kr. 45,iBog 184 sider | 24 interaktive opgaver | 75 andre opgaver | 40 videoklip |
9 inter views | 16 tabeller | 110 billeder og figurer | 8 powerpoints | 3 forløbsbeskrivelser | 250 sider |eBog | lærer/klasselicens pr. bruger: ½ år kr. 24,- | 1 år
kr. 30,- | 2 år kr. 54,- | 3 år kr. 72,-
mediernu.systime.dk
Morten Bülow, Rune Gregersen og Andreas Halskov
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
iBog ®
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
fordi fremtiden er digital
Ungdomsvalget 2011
af Morten Højmose Andersen, projektmedarbejder ved SurveyBanken /
Institut for Statskundskab Aalborg Universitet
Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet gennemførte i forbindelse med efterårets folketingsvalg en ungdomsvalgundersøgelse blandt
eleverne på de danske ungdomsuddannelser.
Undersøgelsen blev gennemført i regi af SurveyBanken, hvor data kan findes og ligger frit tilgængeligt for analyse.
Besvarelserne er afgivet i perioden fra d. 26.
august (udskrivelse af folketingsvalget) og til
og med søndag d. 11. september 2011. Muligheden for at deltage blev annonceret via diverse
netværk og på SurveyBankens hjemmeside.
Undersøgelsen er således ikke baseret på en
tilfældigt udvalgt stikprøve af elever, men derimod på bred annoncering. Antallet af besvarelser fordelt på de enkelte uddannelser kan ses i
tabel 1.
Som det ses af tabellen er der et stort antal
besvarelser, som dog varierer en del uddannelserne imellem. Det høje antal besvarelser fra
elever på de almene gymnasier øger dog ana-
lysemulighederne for denne gruppe til trods
for, at der må tages forbehold i forhold til
repræsentativiteten. Eksempelvis er langt fra
alle landets gymnasier repræsenteret og enkelte
gymnasier har afgivet et forholdsvis stort antal
besvarelser. Da der umiddelbart har vist sig at
være en sammenhæng imellem elevernes
bopælsregion og partivalget, og da besvarelserne varierer forholdsvis meget fra populationen (gymnasieelever) på denne baggrundsvariabel, er der foretaget en vægtning heraf i nedenstående analyser.
Analyserne skal i høj grad ses som et eksempel på, hvordan undersøgelsen kan bruges og i
mindre grad som endegyldige sandheder om
hvordan gymnasieeleverne orienterer sig politisk. Dog skal det siges, at det er unikt at kunne
analysere på så mange gymnasieelever som det
her er tilfældet.
Tabel 1: Antal besvarelser fordelt på uddannelse
Antal besvarelser
Studentereksamen, STX
3014
Højere handelseksamen, HHX
623
Højere teknisk eksamen, HTX
352
Højere forberedelseseksamen, HF
162
Studenterkursus, STK
Erhvervsuddannelse
Handelsskolens grundforløb, HG
Total
20
145
97
4413
27
UNGDOMSVALGET 2011
Tabel 2: Gymnasieelevernes partivalg sammenlignet med valgresultatet
Parti
Antal
(STX)
Procent
(STX)
Folketingsvalget 2011
Afvigelse
(%-point)
Socialdemokraterne
403
15,0%
24,8%
-9,8
Radikale Venstre
475
17,7%
9,5%
8,2
Det Konservative Folkeparti
117
4,4%
4,9%
-0,5
Socialistisk Folkeparti
416
15,5%
9,2%
6,3
Liberal Alliance
278
10,4%
5,0%
5,4
Kristendemokraterne
15
0,6%
0,8%
-0,2
Dansk Folkeparti
96
3,6%
12,3%
-8,7
Venstre
485
18,1%
26,7%
-8,6
Enhedslisten
387
14,4%
6,7%
7,7
Andre partier
12
0,4%
0,1%
0,3
2676
100%
100%
36
-
-
-
294
-
-
-
3014
-
-
-
Total (valid)
Vil ikke svare
Ved ikke
Total
Tabel 3: Holdning til partileder på skala fra 0-10. Høj værdi udtrykker positiv holdning
Politiker
Gennemsnit
Standardafvigelse
Johanne Schmidt-Nielsen
5,72
3,32
Margrethe Vestager
5,69
2,59
Villy Søvndal
5,14
2,92
Helle Thorning-Schmidt
4,74
2,96
Lars Løkke Rasmussen
4,24
2,84
3,9
2,82
Lars Barfoed
3,67
2,19
Per Ørum Jørgensen
2,47
1,97
Pia Kjærsgaard
2,42
2,80
Anders Samuelsen
Gymnasieelevernes partivalg
I lighed med det faktiske valgresultat blev Venstre undersøgelsens største parti, dog med en
smal margin til Radikale Venstre (mindre end
den statistiske usikkerhed). Resultatet vil have
givet rød blok 63,3 procent af stemmerne mod
blå bloks 36,7 procent.
Radikale Venstre er samtidigt det parti, der
vinder flest stemmer blandt gymnasieeleverne
28
set i forhold til valgresultatet. Dette tæt forfulgt
af Enhedslisten. Modsat får Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre en betydeligt lavere andel af gymnasieelevernes stemmer.
I Tabel 3 ses gymnasieelevernes holdning til
de enkelte partiledere. Her ses en fin sammenhæng imellem Johanne Schmidt-Nielsen og
Margrethe Vestagers popularitet og det Radi-
UNGDOMSVALGET 2011
Tabel 4: Holdning til parti på skala fra 0-10. Høj værdi udtrykker positiv holdning
Parti
Gennemsnit
Standardafvigelse
Radikale Venstre
5,71
2,36
Socialdemokraterne
5,38
2,72
Socialistisk Folkeparti
5,25
2,94
Venstre
4,87
2,89
Enhedslisten
4,45
3,30
Liberal Alliance
4,16
2,94
Det Konservative Folkeparti
4,13
2,40
Dansk Folkeparti
2,38
2,70
Kristendemokraterne
2,10
1,96
kale Venstre og Enhedslistens forholdsvis høje
stemmetal blandt gymnasieleverne.
På samme måde viser Tabel 4 gymnasieelevernes holdning til de enkelte partier, og igen
ses det, at Det Radikale Venstre er et populært
parti. Den høje standardafvigelse for Johanne
Schmidt-Nielsen og Enhedslisten viser, at det er
en partileder og et parti som skiller vandende,
da det er henholdsvis den og det yderst placerede partileder og parti på venstrefløjen. Modsat viser den noget lavere standardafvigelse for
Margrethe Vestager og Det Radikale Venstre, at
det er en politiker og et parti, som ikke på
samme måde får meget positive tilkendegivelser fra en bestemt fløj og meget negative fra den
modsatte, men i stedet får generelt positive tilkendegivelser over et bredere spektrum.
Tabel 3 og 4 viser også en negativ holdning
til både Dansk Folkeparti og Pia Kjærsgaard,
hvilket i høj grad stemmer overens med det lave
stemmetal blandt gymnasieeleverne. Til gengæld forklarer ingen af de to tabeller Socialdemokraterne og Venstres forholdsvis lave stemmetal. Ingen af de to partiledere eller partier
fremstår på samme måde negativt, men placerer sig faktisk i begge tabeller på den positive
side af midten. Der kan i stedet være flere bud
på en forklaring.
Litteraturen om vælgeradfærd har bl.a.
beskæftiget sig med et skifte fra, at partivalget
er determineret af en parti- eller klasseidentifikation til i højere grad at være et udtryk for
issue voting; at stemme ud fra holdning.
Anlægges her en model, hvor vælgerne stemmer på det på parti, som bedst repræsenterer
den enkeltes holdninger, kan der yderligere
foretages en opdeling i en nærheds- og en retningsmodel.
Ved nærhedsmodellen vælges det parti, der
ligger nærmest i forhold til vælgerens egen
holdning. Ved retningsmodellen vælges det
parti, som indenfor en vis grænse ligger mest
ekstremt. Baggrunden for at vælge dette parti
vil så være et ønske om at sende et signal eller
om at trække samfundet i en bestemt retning
(Borre & Goul Andersen, 1999). Med udgangspunkt i en sådan nærheds- og retningsmodel,
kunne en forklaring på hvorfor gymnasieeleverne ikke i samme grad som resten af befolkning stemmer på de to blokkes store og relativt
midterorienterede partier være, at de for det
første ikke har den samme grad af partiidentfikation med henholdsvis Socialdemokraterne og
Venstre og yderligere stemmer mere retningsorienteret. Netop retningsmodellen stemmer
godt overens med både den store tilslutning til
Enhedslisten og Liberal Alliance.
29
UNGDOMSVALGET 2011
Tabel 5: Elevernes forventning om hvad forældrene vil stemme ift. deres egen stemme
Begge forældre stemte Begge forældre stemte
rød blok
blå blok
Forældrene stemte på
hver deres blok
Stemte rød blok
93,1%
20,5%
62,6%
Stemte blå blok
6,9%
79,5%
37,4%
100,0% (n=1042)
100,0% (n=702)
100,0% (n=513)
Total
Hvis vi holder fast i en vælgeradfærdsmodel,
hvor partivalget er afgjort på baggrund af holdninger, må vi med udgangspunkt i den røde
bloks forholdsvis store tilslutning blandt gymnasieeleverne forvente, at holdningerne også er
mere venstreorienterede end hos befolkningen
generelt. Hypotesen om, at gymnasieeleverne
stemmer retningsorienteret kan forklare partivalget, men forklaringen på den større tilslutning til rød blok må skulle findes i holdningerne. Uddybende analyser bekræfter umiddelbart at dette er tilfældet.
Ved at sammenligne gymnasieeleverne og
befolkningens holdninger (udtrykt ved Valgundersøgelsen 2007) på henholdsvis værdi- fordelingspolitiske spørgsmål ses det, at gymnasieeleverne udtrykker stort ses de samme fordelingspolitiske holdninger som befolkningen
generelt set, men at der på de værdipolitiske
spørgsmål ses en forholdsvis venstreorientering.
Forældrene og gymnasiets betydning
for partivalget
Som det ses af Tabel 5 er der sammenhæng mellem forældrenes politiske orientering indenfor
de to blokke og så den enkelte gymnasieelevs.
Hele 93 procent af de elever hvis forældre begge
to stemte i rød blok stemte selv i rød blok og
på samme måde 79 procent ved blå blok. Yderligere interessant er det, at der ud fra tabellen
kan argumenteres for en overordnet rød orientering blandt gymnasieeleverne. Dette kan ses
ved, at sammenhængen mellem forældrene og
elevens politiske orientering er svagere hvis for30
ældrene stemte på blå blok og yderligere ved, at
en overvægt af eleverne stemte rød blok hvis
forældrene stemte på hver deres blok. Dette skal
også ses i sammenhæng med de generelt set
mere venstreorienterede holdninger blandt
gymnasieeleverne.
I Tabel 6 ses handelsskoleelevernes stemmefordeling på de to blokke og her ses den stik
modsatte blokfordeling sammenlignet med
gymnasieelevernes. Således stemmer 30,8 procent af handelsskoleeleverne på rød blok og 69,2
procent på blå blok mens 63,3 procent af gymTabel 6: Handelsskoleelevernes (HHX)
stemmefordeling på blok
Antal
Pct.
Stemte rød blok
165
30,8
Stemte blå blok
370
69,2
Total (valid)
535
100
7
-
Vil ikke svare
75
-
Ved ikke
88
-
623
-
Andre partier eller
Kristendemokraterne
Total
Tabel 7: Elevernes stemme fordelt på blok
og klassetrin, pct.
1.g
2.g
3.g
Stemte rød blok
67,2*
65,4*
60,6
Stemte blå blok
32,8*
34,6*
39,4
100
100
100
(n=732)
(n=993)
(n=861)
Total
* Signifikant forskellige (95%) fra 3.g’erne.
UNGDOMSVALGET 2011
Tabel 8: Holdningstilkendegivelse på skala
fra 1-5 i forhold til om 16-17-årige skal
kunne stemme til folketingsvalg hvor
(1=enig og 5=uenig)
Alder
Gennemsnit
15 år
3,88
16 år
3,50*
17 år
3,79*
18 år
4,27*
19 år
4,38*
Total
3,92
* Signifikant forskellig (95%) fra gennemsnittet (total).
Tabel 9: Gennemsnitlige antal rigtige svar
på fem politiske vidensspørgsmål
Gennemsnit
1.g’ere
2,23
2.g’ere
2,85*
3.g’ere
3,11*
*Signifikant forskellig (95%) fra 1.g’erene.
Tabel 10: Gennemsnitlige antal rigtige
svar på fem politiske vidensspørgsmål
Gennemsnit
Valgundersøgelsen 2007
2,89*
3.g’ere med samfundsfag
på A-niveau
3,29
2,70*
på C-niveau
2,65*
* Signifikant forskellig (95%) fra 3.g’erene med
på B-niveau
samfunds fag på A-niveau.
*Signifikant forskellig (95%) fra 3.g’ere med samfundsfag på A-niveau.
nasieeleverne stemmer på rød blok mod 36,7
procent på blå blok. En hypotese kunne altså
være, at det almene gymnasium tiltrækker de
elever der har en ”rød holdning” hvorimod
handelsskolen i højere grad tiltrækker elever
med en ”blå holdning”.
Med udgangspunkt i Tabel 7 er der dog ikke
noget der tyder på, at det er gymnasiet i sig selv
og den læring man modtager her, som gør eleverne røde. Tværtimod ses det, at der igennem
gymnasietiden sker en mere ligelig fordeling af
stemmerne på de to blokke. Faktisk kan rød
blok siges at tabe næsten 7 procentpoint gennem elevernes tid på gymnasiet, mens blå blok
vinder tilsvarende. I tabellen antages det, at
man ved at se på de enkelte klassetrin kan få et
billede af udviklingen igennem gymnasiet.
Dette forudsætter dog, at eleverne på de forskellige klassetrin er ens på de relevante baggrundsfaktorer, hvilket igen er et forbehold
som må tages.
Ved igen at foretage uddybende analyser af
elevernes holdninger, ses blot en mindre holdningsændring, som dog er langt fra signifikant.
I modsætning til udviklingen i partivalget gennem gymnasietiden, ses altså ingen signifikante
holdningsændringer. En mulig tolkning kunne
være, at eleverne bliver mere refleksive i forhold
til deres partivalg igennem gymnasietiden. At
de igennem gymnasietiden i højere grad stemmer ud fra deres holdninger og i mindre grad
ud fra en ”rød identitet” eller hvad klassekammeraterne stemmer. Sammenhængen ses i
øvrigt ikke ved opdeling i alder frem for klassetrin, hvorfor det altså netop må være gymnasiet
der er baggrundsvariablen og ikke alderen.
Et specifikt punkt hvor holdningen imidlertid ændres betydeligt med alderen er på spørgsmålet om, hvorvidt valgretsalderen bør sænkes
til 16 år. Her ses generelt en modstand mod
dette, idet gennemsnittet for samtlige alderstrin
udtrykker en negativ holdning til dette spørgsmål. Specielt er det iøjnefaldende, at modstanden bliver betydeligt mere udtalt efter eleverne
er fyldt 18 år og dermed selv har fået stemmeret.
Samfundsfag giver politisk viden
At gå i gymnasiet øger den politiske viden. Det
kan konkluderes hvis der ses på de fem videnssamfundsfagsnyt december 2011
31
UNGDOMSVALGET 2011
spørgsmål som eleverne besvarede. Spørgsmålene undersøgte elevernes kendskab til antallet af
medlemmer i Folketinget og hvilke partier der
indgik i den daværende regering. Yderligere blev
eleverne bedt om at angive hvilke partier henholdsvis Mette Frederiksen, Troels Lund Poulsen og Kristian Thulesen Dahl er medlemmer af.
Overordnet set, får eleverne en større politisk viden gennem gymnasiet, hvilet stemmer
godt overens med den tidligere fremsatte hypotese om, at de bliver mere refleksive og selvstændige i deres partivalg. Eleverne i 1.g svarer i
gennemsnit korrekt på ca. to spørgsmål, mens
3.g’erne svarer korrekt på ca. 3 spørgsmål.
Stigningen i den politiske viden er i høj grad
forbundet til den samfundsfagsundervisning
som eleverne modtager, hvilket ses i Tabel 10.
Således har de elever i 3.g som har modtaget
undervisning i samfundsfag på A-niveau et
højere politisk vidensniveau end både de elever
som har haft det på B- og C-niveau. De fem
samme spørgsmål var desuden stillet i Valgun-
32
dersøgelsen 2007 og her ses det, at 3.g eleverne
sågar også har et højere politisk vidensniveau
end befolkningen generelt (med det forbehold
at der er fire år mellem undersøgelserne). Yderligere viser tabellen dog også, at eleverne som
gennem gymnasiet højest har modtaget undervisning i samfundsfag på C-niveau stadig har et
højere politisk vidensniveau end eleverne i 1.g
generelt.
Litteraturliste
Borre, Ole (1999). Gammel og ny venstrehøjere ideologi. I ”Vælgere med omtanke – en
analyse af folketingsvalget 1998” af Andersen,
Johannes mfl.
Borre, Ole & Goul Andersen, Jørgen (1999).
Det teoretiske grundlag for valgundersøgelsen
1998. I ”Vælgere med omtanke – en analyse af
folketingsvalget 1998” af Andersen, Johannes
mfl.
L
E
S
R
ed
DVA
SPIL
A
dm
ghe n
i
l
r
de
ve
Enh kelighe d
vir
gra
høj
er i igtet
tils
SPIL
SPIL
FOR
FOR
FOR
DIT L
IV
DIT L
IV
DIT L A
van
IV
cere
glob t event
Sam
s
al h
fund
and pil
sfag
el
ww
niv
om
w.c
of
SPIL
FOR
DIT L
IV
ea
feer u A og B
oad
.dk
Et rigtigt notat og Samfundscup 2012
af Per Bregengaard, Køge Gymnasium
Vi laver opgaver. Vi kopierer opgaver. Og i
notatgenren bevæger vi os tydeligvis inden for et
fiktivt univers, hvor vi f.eks. sætter eleverne til at
”lege”, at de er politiske rådgivere for nu forhenværende udenrigsminister Lene Espersen,
der skal tage stilling til, om vore tropper skal
forblive i Afghanistan (studentereksamensopgave maj 2010). Sådan begyndte det også for
mig med en hjemmeopgave til 2.j., men den
bevægede sig ud i virkeligheden og eleverne
kom tæt på rollen som Køges borgmester, Marie
Stærkes embedsmænd.
Det begyndte i forårssemesteret i 1.g. med et
integreret undervisningsforløb i samfundsfag
og historie: ”Ud- og indvandring – fra roepolakkerne til et multietnisk samfund”. Vi ser på
årsagerne til den første bølge af udvandring fra
Polen og indvandring til Danmark og faser i
polakkernes integrationsproces. Vi benytter de
kilder, der er samlet i Søren Kolstrup: ”Polske
stemmer. – Polske indvandringsbølger 18922008” (anmeldt i Samfundsfagsnyt 181, marts
2011).
Små elevgrupper interviewer repræsentanter
for nutidens indvandrere, flygtninge og anden
generation med rod i Den Tredje Verden. Deres
interviews er udgangspunktet for en hjemmeopgave, hvor de søger at anvende den metode
og faglighed, de tilegnede sig i arbejdet med
polakkerne.
Undervisningen bevæger sig ind på integrationspolitikken. Hvad mener O og Ø? Vi ser
derefter på Københavns Kommunes såkaldte
inklusionspolitik: ”Bland dig i byen. Medbor34
gerskab og inklusion, gældende fra 2011-2014”.
Vi skal i gang med en ny hjemmeopgave i form
af et notat til Køges borgmester om den integrationspolitik, Køge ikke har formuleret.
Et møde med borgmesteren er planlagt som
en del af inputtet. Den fiktive scene er, at den
socialdemokratiske borgmester skal til paneldiskussion med O og Ø, om den integrationspolitik Køge skal have, men viser det sig – ikke
ønsker at formulere.
Borgmesteren er sådan set ikke interesseret i
et notat om Køges integrationspolitik, erfarer
jeg, men hun skal i efteråret give en status på et
”Sund Zone-projekt” i Ellemarken, hvor ca. en
tredjedel af beboerne er af anden herkomst end
dansk, og der ligger en analyserapport.
Jeg indretter mig efter virkeligheden og formulerer en notat-opgave:
Marie Stærke indleder på eksemplarisk vis
vores interview-møde i byrådssalen med at forklare, hvilke krav hun har til sine embedsmænd. Når de skal lave indstillinger til byrådet,
skal de være objektive og saglige. De skal i deres
fremstilling og anbefalinger kunne favne hele
byrådet. Kommunalt ansatte er ikke borgmesterens politiske embedsmænd. Rigtige politiske rådgivere er det kun ministre og politiske
ledere på Christiansborg, der har.
Eleverne spørger løs om Sund Zone-projektet og er naturligt optaget af at diskutere områdets problemer, initiativer og aktiviteter. Det
jordnære i de handlingsorienterede anbefalinger, som notat-genren rummer, er noget, som
tiltaler eleverne.
ET RIGTIGT NOTAT OG SAMFUNDSCUP 2012
Notat-opgave
Køge byråd (kommunalbestyrelsen) behandler på sit møde tirsdag d. 27.9. en status for projektet ”Sund Zone”, der er henvendt til alle beboere i bebyggelsen: ”Ellemarken”.
Borgmester Marie Stærke (Socialdemokraterne) har til sin forberedelse af punktet på byrådsmødet brug for et notat på 4-6 sider (10-15.000 enheder inklusiv mellemrum). Notatets formål er at bidrage til at kvalificere hendes politiske konklusioner vedrørende projektet ved hjælp
af din argumentation og anbefaling. Borgmesteren har muligvis skimmet vedhæftede lokalsamfundsanalyse, men har ikke tid til at sætte sig grundigt ind i den.
Ca. 1/3 af beboerne i Ellemarken er indvandrere og efterkommere, og de udgør således en
væsentlig del af projektets målgruppe. Det skal præge notatet og den problemstilling, du formulerer (vi plejer at anvende betegnelsen: problemformulering i denne sammenhæng).
Baggrundsstof til brug for udarbejdelsen af notatet:
Køge Kommune: Lokalsamfundsanalyse ”Sund zone”, Ellemarken foråret 2011 (vedhæftede
uddrag)
Noter fra samtale med borgmester Marie Stærke på Rådhuset onsdag d. 14. september kl.
12.25-14.00 i byrådssalen. – I tager selv derned. Vi mødes i gården bag det gamle Rådhus.
Evt. noter fra samtale med beboer i Ellemarken: Faiza Ul-Hassan (hvis hun kan).
Materiale og noter fra undervisningsforløbet: ”Ud- og indvandring og integration..”, bl.a. Københavns integrationspolitik 2011-2014.
Hvad fagkonsulentens opfattelse af et notat er, fremgår af næste side. Et eksempel på et notat
(notat til Lene Espersen angående en fortsat dansk indsats i Afghanistan, Samfundsfagsnyt
179, september 2010) er vedhæftet efter lokalsamfundsanalysen.
Samfundsfag behøver ikke altid at være teoritungt, og samfundsfag bør også lægge vægt på
andre kompetencer end teorifremstilling og
teoribrug, altså de mere innovative kompetencer og det fantasifulde. Men skal det være en
del af undervisningen, så skal eleverne også
krediteres for det, og det skal afspejle sig i såvel
de skriftlige eksamensopgaver som bedømmelsen af den mundtlige eksamen.
Allerede inden mødet er vores notat-projekt
løbet videre. For vi skal have et opfølgende
møde med borgmesteren, hvor hun har læst et
par af elevnotaterne. Tidsplanen er stram. Men
alle elever afleverer til tiden.
Vi mødes igen i byrådssalen. Borgmesteren
ankommer denne gang i følgeskab med flere
embedsmænd, som også har forberedt sig i de
fremsendte notater. For naturligvis skal elevernes arbejde og kommentarer på mødet indarbejdes i indstillingen til byrådsmødet den følgende tirsdag.
To elever fremlægger et resumé af deres
notater. De har en meget forskellig karakter.
Andre elever supplerer med korte inputs om
særlige aspekter, de har med i deres opgaver.
Derefter er ordet frit.
Efter elevfremlæggelserne er der ros fra
borgmesteren, men også ris. I et notat vil man
aldrig skrive: ”jeg mener”. Det skal være: ”Det
indstilles, at..”. Og det er i vores sammenhæng
forbudt at omtale et bestemt parti hverken på
godt eller ondt. O.s.v. Det er opgavegennemsamfundsfagsnyt december 2011
35
gang del ét. Og der er måske mere autoritet,
men i al fald mere virkelighed bag den.
Vi har efter aftale med Marie Stærke inviteret Dagbladet med til mødet. ”Elever rådgiver
Køges borgmester”, er da en god historie, og
det bliver overskriften på forsiden (Dagbladet,
Køge 22.9.2011). Helsidesomtalen på Køgesiderne i Dagbladet har overskrifterne: ”Skoleprojekt ender i byrådet” og ”Forslag til forbedringer”. Elevudtalelserne handler både om
deres resultater og deres oplevelse af forløbet.
Eleverne, gymnasiet og borgmesteren er jo
noget, når vi er i avisen, sådan er vi i det senmoderne samfund. Og efterfølgende diskuterer
vi nyhedskriterier bag fremstillingen af vores
arbejde og bladets vinkling. Det er et scoop, at
eleverne selv kender ”virkeligheden” bag avisens formidling. Den største elevkritik er, at der
står, at de er en hf-klasse. - Ja, medierne er
fulde af faktuelle fejl, som de færreste opdager.
Det er ikke kun avisen, som bliver gransket,
men også indstillingen til punktet på byrådets
møde 27.9. En ud af tre sider af indstillingen er
helliget elevernes notater og bemærkninger.
Vi møder op til byrådsmødet og fylder godt
på tilhørspladserne. Sund Zone er ikke punktet, som tager mest tid, for politikerne er enige,
og talerne er også enige om at takke og rose eleverne.
Fra eleverne er der også ros. En gruppe skriver i evalueringen af forløbet:
”Marie Stærke var meget imødekommende og
viste stor respekt ved at give hånd til os alle sammen, da vi mødte hende. Vi er glade for den konstruktive kritik, hun gav os.
Hun var meget åben over for vores forslag og
lyttede til os. Vi fik følelsen af, at vi blev hørt.
Det, der var ekstra godt ved kritikken, var,
at hun også sagde nogle ting, som vi kunne forbedre, så vi en anden gang kan gøre vores arbejde
endnu bedre. Hun snakkede også med os, og virkede oprigtig interesseret i, hvad vi fremlagde.
36
Og fortalte nærmest stolt om projektet til
byrådsmødet”.
En anden gruppe skriver:
”Vi synes, det har været rigtig godt at få lov til
at lave noget, hvor vi bagefter kunne se at
vores arbejde bliver brugt i virkeligheden. Det
giver en kæmpe motivation og lyst til læring.
Specielt også, fordi vi ved, at vi har med rigtige
mennesker at gøre, og det ikke bare at noget fiktivt, som en lærer skal sidde og læse. Det bliver
godt i fremtiden at kunne se ændringerne i Ellemarken med den tanke, at vi måske har haft en
indvirkning på disse ændringer og virkelig har
været med til at ændre folks tilværelse”.
Ugen efter evalueringen får det sidste en lidt
anden betydning:
Flere elever kommer i deres notat med ideen
om en lektiecafé og andre aktiviteter drevet af
frivillige. De nævner eksplicit, at naboen, gymnasiet og dets elever kunne engagere sig i projektet. Der argumenteres med behovet for rollemodeller og gensidigheden i et af integrationsbegreberne.
”Sund Zone” tager eleverne på ordet. Klassen bliver inviteret til et møde i Ellemarkens
Sund Zone-lejlighed, hvor den igen får lejlighed
til at fremlægge notaternes ideer. Men hvordan
kommer vi videre? Ca. halvdelen af klassen
melder sig som interesserede i at udføre et frivilligt arbejde i Ellemark-bebyggelsen, og kompetencerne viser sig at være mangfoldige. To
melder sig som kontaktelever, og der aftales et
møde for de interesserede. Jeg hører, at 7-8 elever er mødt frem til den første introduktion til
deres frivillige arbejde.
Jeg må overveje med klassen, om vi på en
eller anden måde skal med i ”SamfundsCup
2012” www.samfundscup.dk , hvor temaet
netop er integration. Nogle af notaterne er rigtige gode forarbejde til det? Kunne en evaluering af elevers frivillige arbejde blive en del af
det, selvom konkurrencens slutprodukt kun er
gode forslag til løsning af et samfundsfagligt
problem og ikke deres realisering? Men en evaluering kan naturligvis kaste nye forslag af sig.
Et notat er en særlig genre inden for skriftligt samfundsfag, fordi eleven åbenlyst skal
sætte sig i en andens sted og definere den rolle,
de har. At eleverne på grundlag af en saglig diskussion på en måde ikke skal lave deres egen
konklusion, gør notatet til en vanskelig sag,
som nogle mener, man bør vente med til 3.g. Det er ikke min opfattelse.
Jeg har opdaget, at den pædagogiske styrke
ved genren er, at den klare rolledefinition er et
frontalangreb på den personlige, holdningsprægede ”jeg-synes-tilgang, som de fleste elever
møder faget og verden med, og som er i konflikt med den videnskabsagtige norm, vi som
hovedregel stræber efter i undervisning og
skriftlige arbejder.
Det personlige holdningsmæssige engagement skal ikke udgrænses i samfundsfag. Vi
skal have rum for det. Og der eksisterer i realiteten ikke noget modsætningsforhold til det
faglige. Det er efter min opfattelse vigtigt, at
eleverne hurtigst muligt erfarer, at deres faglighed kan spille sammen med og kvalificere et
personligt engagement. 2.j’s notater viser temmelig samstemmende, at det har disse elever
forstået temmelig godt.
En god elevbesvarelse ved Astrid B. Jensen,
2.j. - Hun er godt i gang med at anvende sin
faglighed til at tænke og løse samfundsproblemer med. Det vægtes både i notatgenren og i
”Samfundscup 2012”.
Notat til Marie Stærke vedr. ”Sund Zone”
Modtager: Borgmester Marie Stærke (S)
Afsender: Embedsmand for borgmester Marie Stærke (S)
Introduktion
I Ellemarken, i Køge, har kommunen tilknyttet et projekt kaldt ”Sund Zone”. Det har til
formål at fremme trivslen, trygheden og fællesskabet på tværs af etnicitet. Samtidig med
at barriere skal nedbrydes, ressourcestærke
personer udvikles og ejerskab, stolthed og
engagement skal sikres i blandt beboerne.
Derfor foretog Køge kommune en lokalsamfundsanalyse, der skulle frembringe viden
om Ellemarken og danne grundlag for indsatsen og aktiviteterne i ”Sund Zone”. På
baggrund af denne analyse blev det konstateret, at et af de største problemer var dels
ensomheden som en barrierer, der inkluderer
26 % af beboerne, det økonomiske afsavn,
som 44 % af beboerne har, og de 32 % som
jævnligt føler sig uønsket alene i indvandrerog efterkommergruppen. Man konstaterede
også, at de største problemer hovedsagligt
ligger hos de yngre (18-34 år) og ældre beboere. Lokalsamfundsanalysen har dermed
givet et indblik i Ellemarkens beboeres behov
og ønsker, hvilket skal forenes med den
egentlig deltagelse i de enkelte aktiviteter.
To store faktorer spiller ind, når det kommer
til det engagement, som behøves til projektet. På den ene side kan der ske en integration og på den anden side kan der ske en segregering i blandt beboerne. Faktorerne spiller ind i en følelse af utryghed ved integrationens åbenhed for forskellighed og
segregeringens trygge hjemmevante rammer
med identisk etnicitet.
Dette fører os til min problemstilling:
Hvordan kan Køge kommune få ”Sund
Zone” til at lykkedes på tværs af forskellig
etnicitet, hos beboerne i Ellemarken?
37
Løsningsforslag
Løsningsforslag 1:
Der etableres vedvarende aktiviteter på
tværs af etnicitet og aldersgrupper, samtidig
med der i specielle grupper vil være en separation i køn.
På nuværende tidspunkt er der en del foreninger og klubber for beboerne i Ellemarken, og disse ressourcer skal selvfølgelig udnyttes, men der skal også nye kræfter i spil,
da beboerne på tværs af etnicitet ikke alle er
repræsenteret ved de nuværende arrangementer, samtidig med de igangværende arrangementer ikke henvender sig til de mest
nødstedte beboere i Ellemarken. Derfor skal
der nu fokuseres på, at der oprettes aktiviteter der kan nedbryde kulturelle, sproglige og
økonomiske barrierer, samtidig med motionen fører til en fornyet energi og sundhed,
som begge er nødvendige for beboernes integration. Derudover skal der skabes nogle
traditioner og arrangementer, der kan være
vedvarende.
Løsningsforslag 2:
Stifte aktiviteter og grupper der målrettet går
efter konkrete etniciteter, så der dermed
dannes ”trygge” zoner. Flere beboere i Ellemarken vil måske opleve integreringen, som
en bevægelse ud af det trygge, og vil derfor
ikke støtte op om de aktiviteter, hvor forskellighederne mødes, da det antages at
være en skræmmende oplevelse. Derfor må
der dannes aktiviteter, hvor identiske etniciteter mødes og skaber relationer på tværs af
forskelighed, uden at angsten for det utrygge vækkes.
Fordele/ulemper
Løsningsforslag 1
Fordele: - Med dette løsningsforslag kombineres alle beboere på tværs af etnicitet. Så
det spiller ingen rolle, om man er af anden
etnisk baggrund, er efterkommer eller indvandre, eller er af dansk etnisk herkomst.
38
Dog skal der pga. de mange kulturelle regler
og normer være plads til kønsopdeling i bestemte grupper, så individet ikke føler sig
krænket eller oplever en overtrædelse af kulturelle overbevisninger. Derfor skal der være
aktiviteter som f.eks. zumba eller madlavning, der udelukkende henvender sig til den
kvindelige del af beboerne. Dette ville skabe
en kontakt ind i hjemmene og på samme tid
udvide kvindernes perspektiv. Det vil ikke
kun give nye sociale relationer, der relaterer
bort fra både etnicitet og ensomhed, men
også give fornyet energi, der kan skabe en
større selvsikkerhed. Ungdomsskolen skal
pga. disse religiøse regler også ind over vores
projekt, så der opnås deltagelse af pigerne i
aktiviteterne. Dette skyldes, at forældre i Ellemarken giver lov til at deres piger deltager i
arrangementer på tværs af køn, når det foregår på skolen og afholdes af ungdomsskolen. Det vil derfor skabe en større deltagelse
til arrangementer af pigerne, med denne accept fra hjemmet.
For drengenes vedkommende er der allerede en masse aktiviteter, og det samme
gælder mændene. Dog mangler der fokus på
den del af de unge drenge der har meldt sig
ud, ikke kun af lokalsamfundet, men også af
samfundet i det hele taget. Det er primært
disse drenge såvel som mænd, vi ser i gruppen ”Black Kobra”, som huserer i Ellemarken. Dette skal der gøres noget ved, der skal
findes andre rollemodeller, som ikke kun varetager samfundets bedste, men i lige så høj
grad de unges bedste. Der kunne arrangeres
møder med ordensmagten, hvor de kom ud
som lige mænd og fortalte om deres uddannelse og arbejde. Derved skabes der nye billeder af ”hverdagens helte” og der skabes
nye forventninger, fra drengene selv, til deres liv.
Der skal også lægges vægt på fælles arrangementer, da dette styrker fællesskabet
og danner en majoritetskultur i stedet for
den nuværende minoritetskultur begrænset
af de forskellige etniciteter. F.eks. madlavning kan samle beboerne på tværs af både
generationer, køn og baggrund, dette kunne
være den ideelle måde at skabe relationer
på, da det er en fællesnævner hos alle familier og kulturer. Derudover er der brug for en
indlæring af dansk hos mange af de ældre
beboere med en anden etnisk baggrund.
Sproget er en stor barriere både når det gælder opbakning til børnene ved sociale arrangementer i skolen og til fritidsaktiviteter,
men også når det gælder beboernes egen
sundhed og skabelse af nye relationer.
Manglende danskkundskaber kan medvirke
til indelukning pga. angsten, for at ingen forstår dem. Det er et stor barriere, der bør
nedbrydes, og udvikles. Dette skal dog ikke
ses som en assimilering, men blot en meget
vigtig faktor for integration og dannelse af
nye relationer.
De unge, der ikke længere er børn, men
heller ikke voksne, har brug for opbakning
og hjælp til lektier. Dette er svært for forældrene, der ikke kender uddannelsens sprog.
Derfor skal der oprettes en lektiecafé, der
kan være drevet af f.eks. frivillige gymnasieelever. Dette skulle skabe større interesse for
at lave sine lektier og gøre noget ved sin uddannelse, samtidig med, at der ville være rollemodeller tilstede, der kunne give helt nye
fokuspunkter, end hvad de er vant til.
Derudover skal der etableres nye traditioner og arrangementer, der kan gentages årligt. Herunder er der allerede fra afdelingsbestyrelsen side arrangeret f.eks. juletræsfest
og fastelavn for børn m.m. Dette er dog for
en begrænset del af beboerne og derfor
kunne der arrangeres f.eks. et grundlovsarrangement på et af de mange grønne områder i Ellemarken, hvorigennem der kunne
opnås et langt bedre kendskab til demokratiet, som er den vigtigste byggesten i vores
samfund. Samtidig ville beboerne have mulighed for at stille spørgsmål til styringen i
landet og kommunen, og drøfte demokratiet
indbyrdes. Politik skulle være den grundlæggende idé bag mødet, men kombineret med
en fælles picnic, der kunne danne hyggelige
stunder på tværs af kulturerne, et arrangement hvor alle aldre kunne være repræsenteret. Der kunne på baggrund af samme ønske
om fællesskab, afholdes en fest der lagde op
til at hver enkel etnicitet var repræsenteret i
henholdsvis mad, dans og leg. Det kunne
f.eks. være dem med tyrkisk baggrund der
stod for mad og dem med pakistansk afstamning der stod for dans etc. Dette ville
føre beboerne sammen i en hyggelig stemning, og være en mulighed for at lære hinandens kulturer at kende.
Ulemper: - Ingen kan vide sig sikker på
om disse aktiviteter vil møde opbakning,
derimod vil mange af beboerne af anden etnisk herkomst end dansk, måske føle en vis
assimilation over disse aktiviteter. Det at gå
til dansk, og kunne begå sig i samfundet ses
måske, som et ønske fra kommunen side
om, at glemme sin egen baggrund, og på
samme vis ville de måske anse grundlovsmødet som en assimilering.
Samtidig med at kulturelle overbevisninger om, at piger og drenge ikke må være
sammen, skal nedprioriteres i nogle af disse
aktiviteter og kan dette også ses som et opgør med deres kultur og måske ligefrem som
et ”angreb”. Samtidig kan det føles, som om
deres normer ikke tilgodeses i en så høj grad,
som det de ønsker. Det kan derfor medføre
nul opbakning, og derved føre projektet tilbage til udgangspunktet. Samtidig kan det
også være, fra beboernes side, at der er en
angst for at de ikke accepteres i samfundet,
hvis de ikke assimilerer sig og derfor melder
de fra, pga. angsten for ikke at være god
nok.
Det vil dog være en nødvendighed at
kræve, at de beboere, der er ensomme og
føler et økonomisk afsavn skulle udvise et
overskud til deltagelse, som lokalsamfundsanalysen fremførte, de ikke har. Dette kan
39
medføre en større chance for segregering og
etnisk indkapsling, hvis individet blot én
gang er med til en aktivitet, der ikke opleves
som en succes eller som får individet til at
føle sig utryg. Denne segregation vil medføre at minoriteterne udelukker sig selv fra lokalsamfundet og derved arrangementerne
og fællesskabet, der dannes blandt de andre
beboere. Fællesskabet, der så dannes udenfor ens egen identitet eller minoritet, kan i
værste tilfælde medføre en større følelse af
ensomhed og ingen selvrespekt pga. nederlaget.
Denne løsning vil på kort sigt skabe relationer på tværs af etnicitet, men samtidig
være i stor fare pga. af alle faktorerne der
spiller ind, som f.eks. segregering og følelsen
af assimilering. Derfor vil det kun bevirke en
mindre gruppe af beboerne på kort sigt.
Dette kan dog på længere sigt føre til en integration af beboerne og samtidig også skabe et fællesskab beboerne i mellem. Jeg mener også det positive udslag projektet forhåbentlig vil give for flertallet af beboerne, vil
skabe en tendens der får alle beboerne med
på længere sigt. Samtidig vil det kunne skabe en integration ikke kun i bebyggelsen Ellemarken, men også i samfundet og på arbejdsmarkedet, som vil kunne afskaffe det
økonomiske afsavn. Derudover vil de sociale
relationer og motionen på længere sigt nedbryde ensomheden og fremme trivslen og
stoltheden blandt alle beboere.
Løsningsforslag 2
Fordele: - Dette løsningsforslag vil skabe en
tryghed hos de enkelte etniciteter, og der ville derved opnås stor opbakning til aktiviteterne. Aktiviteterne kunne f.eks. være en aften om ugen i få uger, hvor man mødes for
at snakke og spise mad og derved får nogle
sociale relationer baseret på etnicitet eller
kulturel overbevisning. Dette vil danne en
sikker zone for etniciteterne, da de vil have
nemt ved at kommunikere med hinanden.
40
Samtidig vil der heller ikke være nogen kulturel barriere mellem denne beboer gruppe. I
denne minoritet vil der være medmennesker
der forstår og begår sig i den samme kultur
som en selv og derved kan relatere til mange
identiske hændelser eller opgør i hjemmet eller med familien. Dette vil skabe relationer
man føler sig stærkt knyttet til på baggrund
af ensartede kulturel overbevisning og dermed kan det enkelte individ føle sig tryg og
senere bevæge sig ud i de ”utrygge” aktiviteter sammen med andre. Der hvor forskellige etniciteter mødes kan det være rart, enten at følges med nogen, eller kende nogen i
forvejen.
Ulemper:- Dette løsningsforslag kan medføre at der opstår fællesskaber på baggrund
af etniciteter, hvilket i værste tilfælde kan
medføre etnisk indkapsling. Etnocentrismen
vil kunne få frit spil, hvilket kan medføre, at
man ikke kan forstå eller begå sig i samfundet, når man kun bedømmer sine omgivelser
ud fra sin egen kultur og etnicitets normer
og værdier. Dette vil skabe en mindre forståelse for hinanden og derved ikke skabe et
fællesskab, men minoriteter. Der vil samtidig
være mindre opbakning til aktiviteter, der tilgodeser alle etniciteter og ønsket om forskelligheden. Her vil der efterhånden dannes et
overtal af én etnicitet, som vil skabe udelukkelse for andre etniciteter. Der vil ved denne
løsning heller ingen åbenhed være for at
lære dansk, og derved vil der ikke være nogen opbakning til at deltage i det samfund,
der er ”udenfor” ens gruppe.
På kort sigt vil dette få de ensomme ud
og skabe relationer, med samme kultur og
overbevisning som deres egen, hvilket medfører en tryghed og en selvsikkerhed i præcis
denne gruppe. Kortvarig vil der derfor være
opbakning til aktiviteter med det samme, og
der vil opnås et resultat på kortere tid end
før. Dog vil der på længere sigt stadig være
problemer når beboerne skal begå sig i samfundet, da de stadig ikke kender til sproget
og derfor ikke kan søge på diverse arbejdspladser. Dette medføre at det økonomiske
afsavn stadig vil være en barriere, sammen
med både det kulturelle og sproget, altså vil
det medføre etnisk lukning. Så de hurtige resultater, vil på længere sigt blive ødelagt af
de mange barriere der stadig findes blandt
beboerne i mellem, men også for hver enkelt
beboer og samfundet.
Konklusion
Derfor anbefales løsningsforslag 1, da det
skaber et fællesskab mellem beboerne i Ellemarken på tværs af etnicitet. Derfor går individerne fra at være del af en minoritetskultur
i Ellemarken til at være majoritetskultur. Løsningsforslag 1, indeholder aktiviteter der tilgodeser kulturelle forskelle, men som samtidig skaber relationer, der ikke baseres på etnisk baggrund eller kulturel overbevisning.
Dette nedbryder ensomhedens barrierer og
opbygger en selvsikkerhed, der med tiden
kan få beboeren ud i samfundet og have
nemmere ved at begå sig her. Der skabes
gennem aktiviteterne, en større sammenhæng mellem beboerne i Ellemarken og
samfundet, og der kan med større chance
derfor skabes kontakt til arbejdsmarkedet.
Når beboeren først er ude på arbejdsmarkedet, fjernes det økonomiske afsavn også.
Ikke blot den enkelte beboer vil have glæde af disse aktiviteter, men også børnene vil
møde større opbakning, hvis forældrene derhjemme har mere overskud grundet både
motion, men også den faktor, at de ikke møder nogle barrierer pga. sprog og derfor kan
deltage i arrangementer på f.eks. skolen.
Derved er der mere styring hjemmefra og
der er regler, der skal overholdes ligesom i et
samfund. Dette betyder dog ikke, at der ikke
er det i forvejen i mange familier, men her
omtaler jeg kun disse forældre, der mangler
det overskud, der kræves. Samtidig vil de
unge møde nye rollemodeller i lektiecaféen,
der fremstiller nye forventninger i de unges
liv, og derved får de måske også nye mål og
andre forventninger til livet, som f.eks. at få
en uddannelse. Dette vil fjerne nogle unge
fra forkerte omgangskredse og give dem en
chance for at lægge deres liv om sammen
med familien, men forhåbentlig også sammen med vennerne.
Dog er der ting ved løsning 2 der skal overvejes. I begyndelsen af dette projekt burde vi
overveje grupper dannet på baggrund af etnicitet, for at få alle med i det begyndende
fællesskab. Hvilket de enlige og ensomme vil
udnytte, da de føler den omtalte tryghed,
ved grupper der f.eks. har samme kulturelle
overbevisninger. Det skal dog understreges,
at det kun er i begyndelse, da det ellers vil
skabe de ovenover nævnte ulemper. Dette
ville give disse beboere selvsikkerhed og
nogle at deltage sammen med i de fælles aktiviteter, hvor alle mødes, om man er indvandrer, efterkommer, eller af anden etnisk
herkomst.
Ved en kombination af disse to løsninger,
opnås der på længere sigt en større opbakning til ”Sund Zone”, som vil danne det ønskede fællesskab blandt beboerne til at få
udryddet ensomhed og dårlig omtale af Ellemarken, samtidig med det for den enkelte
borger vil skabe nye muligheder i lokalsamfundet, men også i det ”store” samfund.
Løsning 1, er dog løsningen der skal lægges
størst vægt på, da dette nedbryder fordomme, sprogbarrierer og kulturelle barrierer.
Dog skal der huskes på, at mennesker ikke
kan sættes i boks og ud fra analysen forudbestemmes, hvordan de vil forholde sig til
hinanden og til kravet om at være åben
overfor forskellige etniciteter og integration.
Derfor skal der lægges vægt på, at dette ikke
er assimilering, men blot et forsøg på at skabe rammer for beboerne, der giver dem mulighed for en udvikling både i samfundet,
men også i de sociale relationer i Ellemarken.
Samtidig skal segregering heller ikke blive en
stopklods, og dette bør der tages hånd om
41
fra begyndelsen af. Det er grunden til at
kommunen skal igangsætte dette projekt, for
de har ressourcerne til at hjælpe beboerne i
gang, men på længere sigt er det beboerne
selv, der skal tage over og hjælpe hinanden,
da deres fællesskab og sociale netværk nu
42
kan leve op til denne forventning. Derfor er
det i dette projekt det forebyggende arbejde,
der er det vigtige, for at beboernes nedbrydning og opbygningsfaser opnås og vil være
vedvarende.
13533
Samfundsfag
Aktuelle
emner
Politik og
sikkerhed i
Mellemøsten
ANALYSER OG TEORIER
Politik og sikkerhed i Mellemøsten. Analyser
og teorier indeholder 16 artikler (analyser) om
aktuelle emner fra den mellemøstlige region
skrevet af mellemøsteksperten Søren Schmidt, Ph.d.
De 16 analyser er inddelt i fire dele: Politik, sikkerhed, økonomi og religion. Efter hver analyse
følger et teoriafsnit, der perspektiverer artiklens
emne til relevant samfundsvidenskabelig teori.
Pris
kr. 129,ex moms
Bogen henvender sig især til samfundsfag på
A-niveau på ungdomsuddannelserne.
- veje til viden
www.gyldendal-uddannelse.dk
Tlf. 33 75 55 60
13533 GYL_Ann_Samfundsfag Nyt nr 184_Politik og sikkerhed i Mellemøsten_170x240.indd 1
09/11/11 15.03
Anmeldelser
44
Nye bøger til Samfundsfag C –
en dobbeltanmeldelse
Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Slot
Håndbog til Samfundsfag C
Peter Brøndum og Thor Banke Hansen
Luk samfundet op!
To nye bøger står til rådighed
for undervisere i samfundsfag
på C niveau. De er ret forskellige.
Den første, Håndbog til
Samfundsfag C, er tænkt som
netop en håndbog, hvortil underviseren skal supplere med
empirisk materiale, mens den
anden, Luk Samfundet Op! er
tænkt som en traditionel
lærebog, der både rummer
empirisk materiale foruden teori og begreber og desuden har
den tilknyttet en omfangsrig
web-side.
I denne anmelders optik, er
et af hovedproblemerne ved
lærebøger i samfundsfag, og
især bøger til C-niveau, at der
er for lidt kobling mellem teorier og begreber på den ene siden og empiri og undersøgelser på den anden side.
Vi har til opgave at lære eleverne at forholde sig kritisk til
deres omverden, og hvad de
læser i aviserne (undskyld, ser
i tv). Vores bøger fortæller eleverne, at i det senmoderne
samfund kan alle skrive deres
egen biografi. Men burde vi
ikke i stedet præsentere dem
for data, der gjorde dem i
stand til selv at vurdere, om
denne antagelse holder stik?
Jævnfør ovenstående giver
det sig selv, at denne anmelder
som udgangspunkt er skeptisk
indstillet overfor en bog uden
empiri. Men lad os se hvad
Håndbog i Samfundsfag C kan
byde på.
Bogen gør meget ud af metode i bred forstand. På 42 sider hører man om alt hvad der
kan være at vide om metode.
Der er et kærkommen afsnit
om informationssøgning og
gode tips til elever, der vil lave
synopsis eller spørgeskema.
Herefter følger mere traditio-
nelle kapitler om politik, økonomi og identitet.
Det generelle indtryk af bogen er, at teksten er tør, at der
bruges mange ord, og at det er
ikke alle begreber der forklares. For eksempel bruges ordet
hypotese uden at blive forklaret. Teksten stiller mange flere
spørgsmål end den besvarer, så
der er lagt op til, at der skal
diskuteres meget på klassen.
Der er mange opgaver i bogen,
som man kan give eleverne,
hvilket er godt. Men opgaverne er ofte bredt formulerede og
forholdsvis ukonkrete. Mange
elever vil føle sig usikre på,
hvad der forlanges af dem.
Gennemlæsningen af bogen
gav anledning til visse panderynker. På side 70 bliver vi belært om, at nedskæringer i velfærden støder på vælgermodstand, som var det en objektiv
lovmæssighed. På side 84 får vi
45
ANMELDELSER
at vide at Danmark har en
spærregrænse på 2 %, men vi
får ikke noget at vide om
kredsmandater.
På side 113 kaldes et bilkøb
for en investering (det er det
modsatte, nemlig forbrug). På
samme side blandes udlandsgæld og statsgæld sammen. På
side 129 får vi at vide, at skatten på arbejde er høj i Danmark (i en europæisk målestok
er skatten på arbejde i Danmark lidt under middel).
På side 130 mener bogen at
vide, at der i fremtiden slet
ikke er brug for efterløn, for
der vil ikke være mange på
arbejdsmarkedet, der har haft
40 års manuelt arbejde. Kan
det nu passe? Og min personlige kæphest: Der er et afsnit
om såkaldt etniske unge.
Hvem er det? Alle har vel en
etnicitet? Endelig mangler der
helt et afsnit om finanspolitik.
Samlet set kan jeg kun vanskeligt forestille mig, at ville
bruge bogen i undervisningen.
Dels er det temmelig meget
tekst (små 200 sider) der skal
læses, uden at eleverne får særlig meget konkret virkelighed
at forholde sig til. Dels skal bogens udsagn korrigeres så ofte,
at bogen vil tabe autoritet
overfor eleverne.
Luk samfundet op! er en
ambitiøs lærebog, der indeholder utrolig meget information.
Niveauet er det høje C. Generelt har bogen et godt overblik
(her bliver hypotese forklaret
46
første gang det bliver brugt),
den har skarphed i formuleringerne, og der er en god
sammenhæng mellem flere af
kapitlerne.
I modsætning til håndbogsfilosofien, er der ikke meget
frihed til den enkelte lærer, til
at kunne sætte sit personlige
præg på, hvad der skal gennemgås og hvordan. Det er
måske ikke så tiltalende, men
det betyder at bogen er velegnet som pensum (åh nej, det
ord er afskaffet) i grundforløbet, hvor de forskellige klasser
gerne skal gennemgå det samme stof indtil jul, hvor flere
elever kan tænkes at skifte
klasse.
Bogen indledes med et kapitel hvor ligestillingsproblematikken behandles med henholdsvis sociologiske, økonomiske og politologiske briller.
Det er en sjov måde at introducere samfundsfags tre videnskabelige discipliner på.
Herefter følger tre kapitler
om sociologi. Det fylder 67 af
bogens godt 200 sider. Det er
meget, men man behøver ikke
at bruge det hele. I første
kapitel er der en omhyggelig
præsentation af begreber og teori om identitet og identitetsdannelse. Jeg savner noget empiri, så det ikke bare bliver
snik snak.
Empiri kommer der til gengæld noget af i næste kapitel
om det senmoderne samfund.
I dette kapitel præsenteres
mange teoretikere temmelig
udførligt. Jeg tror jeg ville fravælge nogle af disse afsnit, da
det vil blive en alt for stor
mundfuld for eleverne. Jeg er
dog glad for at teorien om at
de unge i dag skriver deres
egen biografi fremlægges som
netop en teori.
I det sidste sociologi-kapitel
lærer vi om social arv og ulighed, igen med en del empiri til
at underbygge bogens postulater. Dette kapitel kan også bruge til at sætte nogle af de mange teorier fra forrige kapitel i
perspektiv. Kan de unge virkelig selv vælge deres tilværelse,
som de har lyst til? Mon de
20% unge der ikke får en kompetencegivende uddannelse i
Danmark alle sammen selv har
valgt det?
Nu følger et kapitel om
demokrati og det politiske
system. Her står alt, hvad der
også står i de andre C-niveau
ANMELDELSER
bøger. Gode grafer gør det
lettere at forstå (for eksempel
den om lovgivningsprocessen
side 120).
Kapitel syv handler om ideologier, der bliver sat ind i deres
historiske kontekst. Her er
også et lidt ejendommeligt afsnit om menneskerettigheder.
Ejendommeligt fordi det ikke
nævnes helt konkret hvad
menneskerettighederne går ud
på, ligesom der heller ikke redegøres for de forskellige generationer af menneskerettigheder (det bliver til gengæld fint
behandlet i Håndbog til Samfundsfag C).
Afsnittet om økonomi er
dækkende med en fin fremstilling af de forskellige måder,
hvorpå man kan føre finanspolitik. Kapitlet rummer dog
de samme fejl, som alle andre
lærebøger rummer. Det gøres
ikke klart, at mens man kan
føre lempelig finanspolitik ved
at sænke skatten, så vil en
skattenedsættelse ikke per de-
finition være det samme som
lempelig finanspolitik. Det gøres heller ikke klart, hvorfor
udlandsgæld er et anderledes
problem end statsgæld.
Velfærdskapitlet begynder
med rigtig god oversigt over
velfærdstatens historiske
udvikling men løber sur i forsørgerbyrdeproblematikken.
Her kommer bogen til at støtte
sig for meget til den herskende
diskurs på området og gør for
lidt for at udfordre egne antagelser.
Også i Luk Samfundet Op!
postuleres det, at ”som bekendt
er beskatning af lønindkomst
høj i Danmark” og igen er det
forkert, i hvert fald hvis vi sammenligner med de øvrige kontinentaleuropæiske lande. Jeg synes også det er problematisk, at
den måske mest oplagte løsning
på forsørgerbyrden ikke nævnes, nemlig at vi kan acceptere
at vores privatforbrug må stige i
lidt lavere takt end det hidtil
har været tilfældet. Der gøres
heller ikke opmærksom på, at
forsørgerbyrden ikke vil udvikle sig specielt dramatisk i Danmark til sammenligning med
en lang række andre lande, eller
at de øgede udgifter til folkepension stort set er dækket af
indtægterne fra beskatning af
arbejdsmarkedspensioner og
kapitalpensioner.
Bogen afsluttes med et kapitel om globalisering i bred forstand.
De nævnte mangler til trods:
Luk Samfundet Op! fremstår
som den mindst ringe lærebog
til samfundsfag på c-niveau jeg
er stødt på. Jeg forestiller mig
at dygtige og flittige elever vil
sætte pris på den til eksamenslæsning, fordi den kommer
hele vejen omkring i stoffet.
Selv vil jeg foreslå mine kollegaer, at vi skifter til denne bog
fremover.
Balder Asmussen, adjunkt
Tornbjerg Gymnasium
47
Bøger til anmeldelse
Har du lyst til at anmelde en bog?
Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en
af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger
alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025.
Helt nye bøger
”I krig igen. Danmark og de nye
krige 1990-2011”, Hans Branner.
Columbus, 1. udg. 1. opl. 2011, s
96, kr. 159,00 inkl. moms/ kr.
89,00 excl. moms
”Når Gud bliver nationalist”, Lotte Møller Bøtcher, Columbus, 1.
udg. 1. opl. 2011, s 96, kr. 174,00
incl. moms/ kr. 98,00 excl. moms
”Samfundsstatistik 2011 og den
digitale håndbog”, red. Henrik
Arbo-Bäth, Allan Christensen og
Niels Knap, Columbus, s 154, kr.
174,00 inkl. moms/ 98 excl. moms
”Krisens økonomi”, Jesper Jespersen, Mogens Hansen og Otto
Brøns-Petersen, Gyldendal, 1.
udg. 1. opl. 2011, s 80, kr. 99,00
excl. moms
”Politik og sikkerhed i Mellemøsten”, Søren Schmidt, Gyldendal,
1. udg. 1. opl. 2011, s 120
”Europa på vej”, Mads Christian
Dagnis og Julie Hassing Nielsen,
Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 224,
kr. 180,00 excl. moms, fås også
som e-bog kr. 45,00 og ibog (300 s
mm) licens fra 36-108 kr. (1/2-3
år)
”International politik – magtbalance, værdier og samarbejde”,
Morten Winther Bülow og Tonny
Brems Knudsen, Systime, 1. udg.
1. opl. 2011, s 247, kr. 248,00, fås
også som e-bog kr. 62,00 og ibog
fra 52-156 (1/2-3 år)
”Matsamf”, Thomas Schausen og
Morten Damsgaard-Madsen, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 125,
kr. 120,00 excl. moms, fås også
som e-bog kr. 30,00
”Tværkulturel konfliktmægling”,
Farwha Nielsen, Hans Reitzels
Forlag, 1. udg. 1. opl 2011, s 244,
kr. 249,00 inkl. moms
”Når internettet har magten”,
Thomas Høgnenhave og Lasse
Lundberg Andreasen, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag/ Han-
48
delshøjskolens forlag, 1. udg. 1.
opl. 2011, s 312, kr. 475,00
”Løn, priser og indkomster”,
Niels Lynggard Hansen og Peter
E. Storgaard, Jurist- og Økonomforbundets Forlag/ Handelshøjskolens forlag, 1. udg. 1. opl. 2011,
s 136, kr. 225,00 inkl. moms
”Den finansielle sektor”, Peter
Wendt, Jurist- og Økonomforbundets Forlag/ Handelshøjskolens forlag, 14. udg. 1. opl. 2011, s
200, kr. 280,00 inkl. moms
”Afrikas vej fra bistand til velstand?”, Svend Riskær et al, Jurist- og Økonomforbundets Forlag/ Handelshøjskolens forlag, 9.
udg. 1. opl. 2011, s 168, kr. 275
inkl. moms
”Danmarks økonomi siden 1980”,
Per Ulstrup Johansen og Mikael
Trier,
”Kampen om kloden. Global geopolitik for og nu”, Fritz Wolder,
Helikon, 1. udg. 1. opl. 2011, s 173
ANMELDELSER
Øvrige bøger
”ØkonomiNU”, Henrik Kureer,
Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 360,
kr. 200,00 excl. moms/ e-bog kr.
50,00 excl. moms
”Samfundsfag. Gyldendals små
opslagsbøder”, Dorthe Frost og
Malene Dietz, Gyldendal 2. udg.
1. opl. 2011, 280 s, kr. 153,00 excl.
moms
”Robert A. Dahl” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Palle
Svensson, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s 138
”Uddannelse og samfund”, Kurt
Johannesen og Jens Storm, Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011, s 80,
kr. 119,00 excl. moms
”Michel Foucault” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Henrik
Bang & Torben Bech Dyrberg, Jurist og Økonomforbundets forlag
2011, s 122
”Den gode krig? Danmark i Afghanistan 2006-2010”, Mikkel
Vedby Rasmussen, Gyldendal
2011, s 149, kr. 249 inkl. moms.
”Hanna Arendt”, i serien ”Statskundskabens klassikere”, Christian F. Rotsbøll, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s 112
”Carl Smitt”, i serien ”Statskundskabens klassikere”, Søren Hviid
Pedersen, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s128
”John Rawls” i serien ”Statskundskabens klassikere”, Søren Flinch
Midtgaard, Jurist og Økonomforbundets forlag 2011, s 106
”Styringsparadigmer i den offentlige sektor”, Lene Lerborg,, Jurist
og Økonomforbundets forlag, 2.
udg. 2011, s 311, kr. 570 inkl.
moms
”Kriser, politik og forvaltning. De
internationale udfordringer.”
Martin Marcussen & Karsten Ronit, (red.), Hans Reitzels Forlag, 1.
udg. 1. opl. 2011, s 300, kr. 298,00
inkl. moms
”Velfærdsstaten. En introduktion”, Carsten Jensen, Hans Reitzels Forlag 1. udg. 1. opl. 2011, s
150, kr. 248,00 inkl. moms
opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl.
moms/ 129 excl. moms
”Luk samfundet op”, Peter Brøndum og Thor Banke Hansen, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2010, s 192,
kr. 180 inkl. moms/ kr. 100 excl.
moms
Nye digitale udgivelser
”Luk samfundet op!” Website fra
Columbus, licens 1 år: normalpris: kr. 12,50, skolepris: kr.10,00,
reduceret pris ved flere år
”Skriftlig eksamen i samfundsfag
– knæk koden”, Lasse Ørum Wikman, Systime, 1. udg. 1. opl. 2011,
s 44, kr. 48 excl. moms/ kr. 60
inkl. moms, eBog kr.20 excl.
moms/ 25 inkl. moms
”Kina – en grundbog i politik og
økonomi”, Peter Nedergaard , Systime, 1. udg. 1. opl. 2011, s 184,
kr. 220,00 excl. moms/ eBog kr.
55,00 excl. moms
”Excel i samfundsfag”, Christina
Black Hansen og Per Henriksen,
Columbus 1. udg. 2011, s 80, kr.
172,80 inkl. mons, 96 excl. moms
”Det nye Latinamerika. Økonomi
– politik – kultur”, Niels Boel og
Finn Rasmussen, Columbus 2010,
s 192, kr. 230 inkl. moms, 129
excl. moms.
”Verdens 7 udfordringer – teorier
om international politik møder
virkeligheden”, Lars Søndergaard,
Columbus, 1. opl. 1. udg. 2010, s
176, kr. 190,25 inkl. moms/ kr.
109 excl. moms
”Samfundsfag.dk” + ”Columbus
Web”, Website fra Columbus, licens 1 år: normalpris: kr. 50,00,
skolepris: kr. 40,00, reduceret pris
ved flere år
Til iPad/ som ebog til PC:
”Den digitale håndbog” til iPhone, iPod touch og iPad, Columbus, gratis med mulighed for tilkøb af Samfundsstatistikken, kr.
12,00
Alle Columbusbøger kan købes.
Følgende er priseksempler på nyere udgivelser:
”Økonomi ABC”, licens 1 år: normalpris: kr. 43,75, skolepris: kr.
35,00, reduceret pris ved flere år
”Liv i Danmark”, normalpris: kr.
32,50, skolepris: kr. 26,00
Til iPad kan ABC-bøgerne desuden købes i enkelte afsnit: Normalpris: kr. 12,50, skolepris:
kr.10,00
”Afghanistan, Taleban og det internationale samfund”, Hans
Branner, Peter Dahl Thruelsen,
Kaj Pintholt Jespersen og Finn
Rasmussen, Columbus, 1. udg. 1.
49
kurser
KURSUS Rejsekursus om ”Det arabiske forår”
FALS arrangerer et rejsekursus til Egypten i samarbejde med ”det dansk-egyptiske dialoginstitut
i Cairo om ” Det arabiske forår”.
Kurset finder sted i ugen op til efterårsferien 2012, evt. med et lille indledende forkursus i
Danmark.
I Cairo og Alexandria skal vi gennem besøg og kontakt til repræsentanter for forskellige dele af
det Egyptiske samfund så som ”Det muslimske broderskab”, medierne, studentergrupper,
NGO’er, Kopterne mf. forsøge at få en nærmere indblik i de politiske strømninger bag det arabiske forår samt de politiske og sociale udfordringerne som det egyptiske samfund står overfor.
Et egentlig program kan forventes omkring maj 2012.
Tidspunkt: Uge 41, 2012 (anslået afgang 6.oktober – retur 13. oktober).
Pris: Anslået til 15.000 kr.
Tilmelding: Til Jørgen Lassen, JL@sctknud-gym.dk. Opgiv venligst navn, skole samt skolens
EAN-nummer.
51
KURSUS Elevaktiverende pædagogik i samfundsfag
Kurset byder på en række muligheder for at aktivere eleverne i undervisningen med henblik på
øget motivation og indlæring. Der bliver lejlighed til selv at afprøve og lave øvelser, der er velegnede i samfundsfagsundervisningen, og I får ligeledes adgang til mange øvelser til fri inspiration
og afbenyttelse. Vi har blandt andet hentet vores inspiration i Cooperative Learning og kombineret og tilpasset strukturer herfra med faglige behov og materiale.
Kurset er et resultat af et udviklingsprojekt i samfundsfag
Tid: 7. marts 2012 fra kl. 13-16
Sted: Fredericia Gymnasium
Pris: 350 kr.
Program
13.00
13.15
13.30
14.30
14.45
15:45
16:00
Velkomst
Introduktion til elevaktiverende pædagogik
Præsentation af idébank og centrale strukturer tilsat praktiske øvelser
Eftermiddagskaffe
Workshops (medbring en fagbog eller fagligt materiale)
Afrunding
Tak for i dag
Tilmelding: Lisbeth Basballe, lb@mf-gym.dk, inden 15/2 2012.
Oplys ved tilmeldingen: Navn, e-mail, ansættelsessted og din skoles ean-nummer.
52
Bestyrelsen
Formand, kursusudvikler,
kommunikationskoordinator
Jørgen Lassen
Sct. Knuds Gymnasium
Joergen.Lassen1@skolekom.dk
Webredaktør, GFK-koordinator,
Fagligt Forum (STX), kursusudvikler
Lisbeth Basballe
Mariagerfjord Gymnasium
lb@mf-gym.dk
Næstformand, sekretær,
SamfundsCup
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
Aarhus Katedralskole
akatdn@akat.dk
Redaktør af Samfundsfagsnyt
(ansv.), Fagligt Forum (HF),
kursusudvikler, GFK-koordinator
Marie-Louise Bach
Nyborg Gymnasium og HF
ml@nyborg-gym.dk
GFK, Kommunikationkoordinator
Lene Nibuhr Andersen
Nyborg Gymnasium
ln@nyborg-gym.dk
Kasserer, kursusudvikler,
regionskoordinator
Jens Folke Harrits
Aalborg Katedralskole
fh@aalkat-gym.dk
Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt, regionskoordinator,
repræsentant i Columbusfonden
Janne Bisgaard Wikman
Aarhus Katedralskole
akatjb@akat.dk
Suppleant, kursusudvikler
Claus Corneliussen
Gl. Hellerup Gymnasium
cc@ghg.dk
Webredaktør
Stine Jul Pedersen
Det Fri Gymnasium
sjp@detfri.dk
Mails vedrørende økonomi sendes til:
FALSkasserer@gmail.com
53
Øvrige adresser
Regionsrepræsentanter
Nordjylland
Jens Folke Harrits
Ålborg Katedralskole
fh@aalkat-gym.dk
Sønderjylland
Ole Østergaard
Alssundgymnasiet Sønderborg
Ole.oestergaard@skolekom.dk
Hederegionen
Thomas Heegaard Sunesen
Holstebro Gymnasium og HF
ts@hogym.dk
Sydvestjylland
Helle Merete Grøn
Esbjerg Gymnasium og HF
hg@egonline.dk
Århus
Linda Petersen
Odder Gymnasium
lp@odder-gym.dk
Bornholm
Claes Ludvigsen
Campus Bornholm
claes@tdcadsl.dk
Fondsbestyrelsen
Lone Bentzen
Torvevej 20
2740 Skovlunde
Tlf. 44 84 48 69
lone.bentzen@skolekom.dk
Steffen Bruun Christensen
Mylius Erichsensvej 11
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 42 60 14
sc@frhavn-gym.dk
Mikael Frydlund
MAQS
Gutenberghus
Pilestræde 58, 4.sal
1112 København K
Fyn
Jannie Wilsted
Svendborg Gymnasium
jw@svendborg-gym.dk
Per Rasmussen
Tonysvej 25
2920 Charlottenlund
Tlf. 39 64 19 02
pr@forlagetcolumbus.dk
Vestsjælland
Kasper Levring
Slagelse Gymnasium
kl@slagelse-gym.dk
Michael Bang Sørensen
Stevnsgade 11, 4. th.
2200 København N
mbs@detfri.dk
Roskilde
Erik Zinglersen
Roskilde Gymnasium
rgez@roskilde-gym.dk
Anna Amby Frejbæk
Sønderborg Statsskole
anna@ambyfrej.dk
Storkøbenhavn
Jan Houmann
København VUC
jh@kvuc.dk
Frederiksborg
Agnethe Dybro Pedersen
Frederikssund gymnasium
gap@frsgym.dk
54
Bente Sørensen
Holstebro Gymnasium
bs@hogym.dk
Fondsbestyrelsen afholder tre møder
årligt, januar, april og september. På
hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte
til, og hvordan man søger.
Øvrige
Forlaget Columbus
Østerbrogade 54 C
2100 København Ø
Tlf. 35 42 00 51
Fax. 35 42 05 21
info@forlagetcolumbus.dk
Opgavekommission
Formand: Claus Just Andersen
Per Henriksen
Kirsten Krehan
Peter Lundberg Thomsen
Morten Hansen Thorndal
Lasse Ørum Wikman
Fagkonsulent
Bent Fischer-Nielsen
Sølystparken 2
2990 Nivå
Tlf. 25 57 41 52
Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk
Internetsider
Samfundsfag:
www.emu.dk/gym/fag/sa
Forlaget Columbus:
www.forlagetcolumbus.dk
www.fals.info
Unge og identitet
Socialisation i 8 forskellige lande
Kjeld Mazanti Sørensen m.fl.
Unge og identitet dækker det nye læreplansmål om "identitetsdannelse og socialisation i forskellige lande" på samfundsfag b-niveau (stx, hf, hfe, hhx og
htx)
Hvordan foregår identitetsdannelse og
socialisation i forskellige lande?
Hvordan påvirker familieformer, medieforbrug, uddannelse og kønsopfattelser identitetsdannelsen i forskellige
samfund?
Hvilke muligheder har individet i forskellige sociale sammenhænge for at
påvirke sin egen situation?
hvordan
foregår
identitetsdannelsen?
Det er nogle af de spørgsmål, som
Unge og identitet giver eleverne mulighed for at undersøge. Bogen
lægger op til anvendelse af komparativ metode og et nært samspil
med studieretningens sprogfag.
Kjeld Mazanti m.fl.
Unge og identitet–
socialisation i 8 forskellige lande
160 sider
Direkte salg
Afsender: Samfundsfagsnyt
Marie-Louise Bach
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Returneres ved varig adresseændring
Katalog 2012
– er kommet og sendt til din skole.
Kan downloades fra hjemmesiden.
Ring/mail og få det tilsendt.
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

Hvad er der specielt ved accidenstrykkeri?

Transcription

Similar documents

Sådan udfylder du ansøgningen

Deklaration - blomsterhaven

God eksamenspraksis (oplæg fra SDU

Årbog 2010

- tidsskrift for vejr og klima - Danmarks Tekniske Universitet

Kompetencemål for Kristendomskundskab/religion

samfundsfagsnyt