God eksamenspraksis (oplæg fra SDU

Transcription

179 » september 2010
samfundsfagsnyt
Skriftlig prøve 2010 – tre eksemplariske besvarelser
Mellemøstportalen – nyt undervisningssite
foreningen af lærere i samfundsfag
samfundsfagsnyt-sept2010.indd 1
01/09/10 15.44
Deadline:
Blad nr. 180: 15. nov. 2010
Indhold
Redaktion:
Marie-Louise Bach, Susan
Pauli Petersen og
Janne Bisgaard Wikman
Redaktionens adresse:
Marie-Louise Bach
Fra bestyrelsen
Generalforsamling i FALS 2010
3
Facebook-gruppe ramt af usynlighed
4
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Tlf. 8620 1570 / 2070 7812
Nyt fra fagkonsulenten
5
Email: samfnyt@gmail.com
Ekspedition:
Enkelteksemplarer, annoncer
mv.: Henvendelse til
Marie-Louise Bach
Priser:
Abonnement 300,00 kr./år
Enkelteksemplar kr. 80,00
Annoncer:
1/4 side kr. 500,00
1/2 side kr. 1.000,00
1/1 side kr. 2.000,00
Bagsiden kr. 4.000,00
Farvetillæg + 100%
Udgivere:
Artikler
Skriftlig prøve i samfundsfag 2010
8
Eksemplarisk besvarelse
– Andreas Lind 15
– Jakob Michaelsen Pethick
24
Eksemplarisk besvarelse – digital eksamen
– Signe Gellert Hansen 33
Mellemøstportalen
40
11 øvelser til studieretningsprojekter
på Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE)
44
FALS og Forlaget
Columbus Fond
Produktion:
Forlaget Columbus og
Clemenstrykkeriet
Anmeldelser
Bestyrelsen
54
65
Øvrige adresser
66
Manuskripter til Samfundsfagsnyt sendes pr. email (vedhæftet som rtf-fil) til
samfnyt@gmail.com
Forsidefoto:
Marie-Louise Bach.
Miniprøve med digital eksamen på Nyborg Gymnasium
2
01/09/10 14.09
Fals indbyder alle medlemmer til
generalforsamling.
Torsdag den 4. november 2010
Kl. 17.30-19.00 på Best Western Nyborg Strand,
Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg, tel: +45 65 31
31 31
Tilmelding til generalforsamling for de personer, som ikke deltager i generalforsamlingskurset til et medlem af bestyrelsen/formand d.
31.10.2010
Ønsker til punkter til dagsordenen skal være
formanden i hænde seneste d. 31.10.2010
Kandidater til bestyrelsesvalget skal kontakte bestyrelsen eller møde frem på generalforsamlingen.
Dagsorden:
Valg af ordstyrer og referent
Bestyrelsen beretning
Kassererens beretning
Forlagets beretning
Kandidatopstilling
På valg er:
Se kursusprogram og tilmeldingsmærke under
kursus-sektionen.
Jon Urskov Pedersen (Genopstiller ikke)
Diana Lykke Trankjær (Genopstiller ikke)
Anders Hassing (genopstiller)
Janne Bisgaard Wikman (genopstiller)
Valg af revisor og revisorsuppleant
Evt.
samfundsfagsnyt september 2010
3
01/09/10 14.09
Facebook-gruppe ramt af usynlighed
af Anders Hassing
Flere medlemmer har forgæves søgt efter FALS’
Facebook-gruppe – og spekuleret i årsagerne til
dens forsvinden.
Men der er hverken tale om hemmelige udrensninger eller en bevidst nedlæggelse af gruppen. I stedet er den blevet offer for det, Facebook kalder et ”teknisk forhold, der vedrører
4
gruppens synlighed”. Intet indhold er angiveligt forsvundet, og firmaet oplyser også, at der
arbejdes på at løse problemet.
Indtil da må man benytte sig af de ganske
mange andre informationskilder om faget og
foreningen, heriblandt www.fals.info og dette
blad.
01/09/10 14.09
Nyt fra fagkonsulenten
af Bent Fischer-Nielsen
Nye læreplaner og vejledninger
Alle de nye læreplaner og vejledninger ligger på
www.uvm.dk > Gymnasiale uddannelser > Fagene > Samfundsfag
eller direkte på
http://us.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20
uddannelser/Fagenes%20sider/Fag%20S-AA.
aspx
eller via link fra min side på emu’en.
De nye læreplaner og vejledninger træder i kraft
1. august 2010 og har virkning for de elever, der
påbegynder gymnasiet eller hf 1. august 2010 eller senere.
Overgangsregler
For elever, der er startet gymnasiet eller hf inden
1. august 2010, gælder de gamle læreplaner og
vejledninger. Skolens leder kan dog for disse elever beslutte, at der undervises og eksamineres
efter de nye læreplaner i samfundsfag B, men
ikke i samfundsfag A (stx-bekendtgørelsen §
154). Man kan altså på skolen selv vælge, om de
nuværende 2.g’ere og 2.hf’ere med samfundsfag
B skal undervises efter den gamle eller den nye
læreplan.
For samfundsfag A skal de nuværende 2.g’ere
og 3.g’ere undervises og eksamineres efter den
gamle læreplan. Den skriftlige prøve i 2011 og
2012 formuleres ud fra den gamle læreplan. Når
de nuværende 1.g’ere går til skriftlig prøve i
samfundsfag A i 2013, formuleres opgaverne ud
fra den nye læreplan.
De gamle læreplaner og vejledninger findes
stadig på www.uvm.dk. De gamle læreplaner har
ganske vist et vandmærke med ”historisk”, men
de gælder altså stadig for ovennævnte elever.
Kortere vejledninger
Alle nye vejledninger er forkortet markant, så de
er mere overkommelige at læse. Afsnit om faglige mål, kernestof og eksamen er dog ikke forkortet.
Nye afsnit
De nye afsnit i læreplanerne er udfoldet i vejledningerne. Det gælder nye afsnit om
yy Eksamen
yy Fagets identitet og metode
yy Skriftlighed
yy Beregninger og diagrammer (A og B)
yy Magt og meningsdannelse (A)
yy Lineær regression, chi2-test og ligning for
multiplikatoren (A)
Desuden er der nye afsnit i vejledningerne bl.a.
om
yy Karakterbeskrivelse
yy Synopsis, problemformulering og problemstillinger (A og B)
yy Kvalitativ og komparativ metode
yy It
5
01/09/10 14.10
nyt fra fagkonsulenten
yy Opdatering mht. hvilke begreber, der er centrale
yy ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til skriftlig
prøve” er sat ind i vejledningen med en udvidet
beskrivelse af ”notat” (A)
yy Teorier, som eleverne forventes at kunne anvende til den skriftlige prøve mm, er nævnt under kernestof og faglige mål (A)
yy At undervisningen på B og KS kan gøres mere
international ved at begreber/teorier anvendes
både på danske og udenlandske samfundsforhold
KS
På www.uvm.dk > Gymnasiale uddannelser >
Fagene > Kultur- og samfundsfaggruppen
findes den nye læreplan og den nye vejledning
for KS, som gælder for kursister, der starter efter
1. august 2010. Nuværende 2. hf’ere skal til prøve efter den gamle læreplan i KS (hf-bekendtgørelsen § 82).
Der er ændringer i faglige mål, kernestof og
især i eksamensformen som følge af Folketingets vedtagelse om at sammenlægge KS og EP:
Senest 2 uger før sidste undervisningsdag
trækker kursisterne et prøvemateriale til et af de
mindst 4 fællesfaglige forløb og skal herudfra
udarbejde et projekt i form af en synopsis på
2-3 sider, som præsenteres til den mundtlige
prøve. Projektet/synopsen udarbejdes i ca. 25
timer fordelt over mindst 2 uger. Lærerne vejleder kursisterne. Kursisten skal selv finde væsentligt materiale og kunne anvende det kritisk
til besvarelse af synopsens problemformulering.
Eksaminationstiden er fortsat 45 minutter, hvor
kursisten har 10-15 minutter til at fremlægge
synopsen.
Konkurrence om flådens rolle
I anledning af sit 500 års jubilæum, har flåden
udskrevet en konkurrence, hvor elever kan skrive sig til en sejltur til Grønland eller Færøerne
6
med et højteknologisk krigsskib. Det overordnede tema er ”Den danske flådes rolle i en globaliseret verden, i fortiden, i nutiden eller i
fremtiden”. Afleveringsfristen er 27. oktober.
Se www.flaaden500.dk/Opgavekonkurrence om
produktkrav og ideer til udfoldelse af opgaven
inden for samfundsfag mm. Opgaven kan samtidig være en opgave i international politik.
Tilmeld dig Fagkonsulentens Nyhedsbrev
Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev på min side på emu’en:
www.emu.dk > Gymnasiale fag > Samfundsfag
> Fagkonsulenten
Spørg på fagkonsulentens blog
På fagkonsulentens blog kan du nu stille spørgsmål om de nye læreplaner og vejledninger.
Kurser og konferencer efterår 2010
2/9. Regionalmøde. Frederikssund Gymnasium.
9-10/9. Regionssekretærkursus. Horsens.
Undervisningsministeriets regionale konferencer om AT:
16/9. Mariagerfjord Gymnasium
23/9. Høje-Taastrup Gymnasium
29/9. Københavns Åbne Gymnasium
7/10. Rødkilde Gymnasium
Temadag om Danmarks relationer til Mellemøsten (Udenrigsministeriet, Fals mm):
5/10. Odense Katedralskole.
6/10. Egå Gymnasium
12/10 Eigtveds Pakhus/UM
7/10. Diskursanalyse. Det Frie Gymnasium.
6-8/10. Udviklingskursus om KS. Nyborg.
01/09/10 14.10
nyt fra fagkonsulenten
4-5/11. Generalforsamlingskursus i Nyborg bl.a.
med fagkonsulenten om de nye læreplaner og
vejledninger.
Kursus om samfundsfag og matematik, som annonceres i Fagkonsulentens nyhedsbrev.
Hold øje med kurser på www.fals.info.
Skriftlige prøvesæt 2010
Alle skoler vil medio september modtage et eksemplar af alle skriftlige prøver 2010 og dvs. fem
prøver i samfundsfag: Sæt 1 og sæt 2, it-prøven,
en ordinær sygeprøve og en it-sygeprøve. Så her
er mange gode opgaver til undervisningen.
15.08.2010
Bent Fischer-Nielsen
7
01/09/10 14.10
Skriftlig prøve i samfundsfag 2010
af Bent Fischer-Nielsen
1. Karakterfordeling
Karakterfordelingen til den skriftlige prøve i
2010 blev som vist i tabel 1. Gennemsnittet blev
på 6,05, og 2,7 % bestod ikke prøven. Gennemsnit og dumpeprocent for 2010 er helt de samme som i 2009.
Spredningen er lidt større i 2010 end i 2009:
Der er lidt færre 7-taller, og lidt flere der har
fået 12 og 02.
Gennemsnit for de to ordinære sæt i 2010 er
stort set ens, hvilket er meget tilfredsstillende,
da det indikerer, at eleverne har været stillet lige
til de to prøver. 9 ud af 10 skoler havde valgt at
placere skriftlig samfundsfag således, at 9 ud af
10 elever fik sæt 2.
Gennemsnit for opgaverne i it-forsøget ligger
over de ordinære opgaver. Det kan dels skyldes,
at eleverne i it-forsøget hvert halve år har været
til prøve under terminslignende forhold, og at
alle hold er studieretningshold (se nedenfor).
Gennemsnit for samfundsfag A som studieretningsfag er i 2010 på 6,31 og ligger noget højere end gennemsnit for samfundsfag A som
valgfag på 5,55 (tabel 2). Der er markant flere
elever på valgfaget, der får 02 eller 00, end på
studieretningsfaget. Der var samme tendens i
2009, og det bekræfter desværre, at det på valgholdene er sværere end på studieretningsholdene at træne eleverne til den skriftlig prøve.
Det kan fortsat stærkt anbefales at placere
elevtimer i de underliggende B-niveau-klasser
Tabel 1. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2008-2010
2010
2010
2010
2010
2009
2008
Sæt 1
Sæt 2
It
Total
Gn.snit
6,1
6,04
6,5
6,05
6,05
6,2
12
3,7
4,2
7,5
4,1
3,2
4
10
17,4
18
18,4
17,9
17,6
18,6
7
35,5
32,7
33,8
33
35,3
36,2
4
31,4
30,5
31,1
30,6
30,3
27,2
2
9,2
11,9
7,5
11,7
10,9
11,8
0
2,7
2,7
1,8
2,7
2,6
2,2
-3
0,2
0
0
0
0,1
0,06
Antal
598
5703
228
6301
6084
5380
8
01/09/10 14.10
studentereksamen 2010
Tabel 2. Karakterer til skriftlig prøve i samfundsfag i 2009-2010 fordelt efter
studieretningsfag og valgfag
2010
2010
2010
2009
2009
2009
SR-fag
Valgfag
Total
SR-fag
Valgfag
Total
Gn.snit
6,31
5,55
6,05
6,23
5,65
6,05
12
4,5
3,4
4,1
3,5
2,9
3,2
10
19,6
14,7
17,9
18,8
15,1
17,6
7
34,6
29,6
33
36,4
32,1
35,3
4
29,7
32,2
30,6
30,1
31,5
30,3
2
9,7
15,5
11,7
9,5
13,9
10,9
0
1,8
4,5
2,7
1,7
4,2
2,6
-3
0
0
0
0,1
0,1
0,1
4197
2001
6301
3840
2040
6084
Antal
Note: Tabel 1 og 2 viser de karakterfordelinger, der blev indtastet på censormødet i Odense. Verificerede karakterer for samfundsfag og andre fag offentliggøres senere af UNI-C.
Tabel 3. Første-censorernes karakter for sæt 2 fordelt på valg af delopgave
1. censor sæt 2 2010
A
B
C
Gennemsnit
6,1
6
6,4
Fordeling %
Integration inkl. notat
EU
Global økonomi
12
4,6
5,5
7
5,2
10
18,1
17
21,4
18,6
7
32,4
31,5
29,9
31,3
4
30,3
28,3
25,5
28,6
2
11,8
13,7
12,9
12,9
0
2,7
4
3,1
3,4
-3
0,1
0
0,1
0
6,1
6468
Opgaver
Delopgaver %
Sæt 2 2010
32
og blandt lærerne her aftale, hvilke skriftlige
færdigheder, der trænes på B-niveau, således at
eleverne på valgholdene i 3.g har nogle fælles
færdigheder at bygge videre på.
I tabel 3 ses den typiske tendens til, at økonomiopgaver vælges af færrest elever, der til
gengæld opnår et højere gennemsnit og flere
topkarakterer.
47
21
Den sociologisk-politiske opgave med notat i
spørgsmål 3 blev valgt af 1/3 af eleverne, som
opnåede samme gennemsnit som elever, der
valgte delopgave B om EU.
Der er stor forskel i karaktergennemsnit for
de mange hold. For hold med mindst 10 elever
er højeste gennemsnit 9,00 og laveste gennemsnit er 2,40, og 6 hold har fået et gennemsnit på
9
01/09/10 14.10
8,5 eller derover, og 6 hold har fået 3,5 eller derunder. Der er således fortsat et stort behov for,
at man blandt kollegerne på den enkelte skole
og på tværs af skolerne hjælper hinanden med,
hvad der kræves til den skriftlige prøve, og
hvordan man bedst muligt træner eleverne i
disse færdigheder.
Jeg har skrevet til de 6 skoler med hold med
mindst 10 elever, der har fået over 8,5 i snit, og
bedt lærerne i nogle stikord beskrive, hvilke
forhold i undervisningens tilrettelæggelse, der
vurderes som hovedårsagen til det gode resultat. Jeg har også skrevet til de 6 skoler med hold
med mindst 10 elever, der har gennemsnit på
3,5 og derunder og anmodet rektor om at indsende en redegørelse for eventuelle særlige forhold, der kan have været medvirkende til de
lave resultater.
Man kan fagkonsulentens side på emu’en
hente det vejledende notat ”Opgavetyper og
kvalitetskriterier til skriftlig samfundsfag”, som
samler vejledningen om alle opgavetyperne.
Notatet er indskrevet som en del af den nye vejledning for samfundsfag A.
2. Opgavesættene
Opgavesættenes spørgsmål dækkede samlet en
meget stor andel af de faglige mål og dækkede
kernestof indenfor alle fagets discipliner.
Der blev i år bevilget penge til udarbejdelse
af en bedømmelsesvejledning for de to ordinære opgavesæt, og man kan her se, hvilke krav
der stilles til den suveræne besvarelse af de forskellige opgaver. Bedømmelsesvejledningerne
ligger på fagkonsulentens side på emu’en.
I it-sættet var der i sammenligningsopgaven
tilføjet et fagligt krav om, at der skulle inddrages
teorier om international politik:
”Sammenlign de opfattelser af internationalt
samarbejde, som kommer til udtryk i bilagene
B1, B2 og B3. I besvarelsen skal du inddrage teori om international politik.”
10
Censorernes tilbagemelding var, at denne
præcisering klart løftede det faglige niveau i besvarelserne mht. anvendelse af teorier. Det kan
derfor forventes at denne type præciseringer
også vil forekomme i fremtidige opgaver.
Censorerne til it-opgaverne var enige om, at
opgaverne havde fundet sit rette leje mht. grad
af inddragelse af nettet. I undersøgelsesopgaver
er der typisk et lidt mindre udleveret bilagsmateriale end i ordinære opgaver, og der skal til
gengæld inddrages supplerende materiale som
kan være fra nettet, men også kan være fra
medbragt materiale. I diskussions- og notatopgaver er brug af nettet en mulighed, men ikke et
krav. Hvis man bruger nettet skal der angives
kilde. Udlevering af opgaven i digital form har
betydet, at der typisk udleveres et TV-klip fra
en tale, et interview, en nyhedsudsendelse eller
et debatprogram samt en tabel i regneark med
absolutte tal, som skal bearbejdes for at kunne
nå frem til rigtige svar på det stillede spørgsmål.
Censorerne kunne konstatere en markant udvikling i eleverne evne til at skabe overblik med
brug af regneark. I løbet af efteråret vil Undervisningsministeriets følgegruppe komme med
en samlet evaluering af it-forsøget, og rapporten vil blive tilgængelig på www.uvm.dk.
3. Censorernes svar om Sæt 2 Integration
Som sagt skrev 9 ud 10 eleverne sæt 2, og derfor
bruges censorernes vurdering af denne opgave.
Censorernes vurdering af opgaveformuleringerne i 2010 ligger på et højt niveau svarende til
niveauet i 2009, hvilket er tilfredsstillende.
Det tager noget tid, før nye opgavetyper er
helt på plads for eleverne. Hypoteseopgaven (1c)
har været prøvet nogle gange og forstås i stigende grad af eleverne.
Notat-opgaven (A3) blev for første gang skrevet af 1/3 af eleverne i et sæt, og mange elever
havde svært ved at håndtere den nye opgavetype. Nogle censorer kritiserede kravene til notat
for at være svære og uklare, mens andre censo-
01/09/10 14.10
Tabel 4. Var opgaveformuleringerne er klare og forståelige for eleverne. Sæt 2, 2010. %
1a
1b
1c
A2
A3
B2
B3
C2
C3
Ja
98
76
73
93
76
82
86
90
68
Nogenlunde
2
22
25
7
16
18
13
8
24
Nej
0
1
2
0
7
0
1
1
8
I alt
100
100
100
100
100
100
100
100
100
Tabel 5. Gav opgaverne gode muligheder for at differentiere i bedømmelsen, dvs.
anvende hele karakterskalaen? Sæt 2, 2010. %
1a
1b
1c
A2
A3
B2
B3
C2
C3
Ja
45
42
61
76
76
71
83
74
75
Nogenlunde
46
47
36
23
16
28
16
23
23
Nej
9
11
2
1
7
1
1
4
2
I alt
100
100
100
100
100
100
100
100
100
Tabel 6. Gav opgaverne gode muligheder for at bedømme elevernes evne til at opfylde
faglige mål? Sæt 2, 2010. %
1a
1b
1c
A2
A3
B2
B3
C2
C3
Ja
83
78
84
86
81
80
88
83
78
Nogenlunde
17
20
14
14
13
16
12
13
18
Nej
0
1
1
0
6
4
0
4
5
I alt
100
100
100
100
100
100
100
100
100
rer fastholdt, at det var interessant for eleverne
at skulle skrive et notat, og at det tager tid at
indføre nye opgavetyper. I it-opgaven var der
også en Notat-opgave. Her var censorerne enige
om, at det fungerede godt, formentlig fordi eleverne ikke kunne misforstå, at de skulle anvende sikkerhedspolitisk viden i notatet.
For at tydeliggøre de faglige krav til et notat,
er der i ”Opgavetyper og kvalitetskriterier til
skriftlig prøve i samfundsfag. August 2010” og i
den nye vejledning for samfundsfag A tilføjet
følgende om notat:
”Argumentationen er faglig, idet der anvendes
konkret viden om problemstillingen, relevante
faglige begreber og/eller relevant teori. Afsenderen har typisk en samfundsfaglig uddannelse
(f.eks. politisk, økonomisk-politisk eller sikkerhedspolitisk rådgiver), som bruges i notatet til at
kvalificere argumentationen for en strategi/løsningsforslag, som præsenteres for modtageren. I
notatet til Villy Søvndal (se nedenfor) skal der
f.eks. anvendes økonomisk viden om Danmarks
konkurrenceevne, og notatet til Pia Kjærsgaard
kan med fordel disponeres ud fra Molins model. I
notatet til Johanne Schmidt-Nielsen anvendes
sociologiske begreber f.eks. om integration og kulturelle mønstre, og i notatet til Lene Espersen anvendes udenrigs- eller sikkerhedspolitiske begreber eller teorier om international politik.”
Censorernes vurdering af opgaverne i 2010
mht. mulighed for at differentiere ligger på
samme høje niveau som i 2009. Både i 2009 og
11
01/09/10 14.10
2010 vurderes differentieringsmulighederne at
være bedst i delopgaverne og at være gode eller
nogenlunde gode i fællesdelen. Forskellen kan
skyldes, at besvarelserne af fællesdelen har visse
fælles træk som følge af gruppearbejdet.
Censorernes vurdering af opgaverne i 2010
mht. faglige mål ligger fortsat på et højt niveau,
men med mindre spredning end i 2009, hvilket
er tilfredsstillende.
forholdene blive forbedret, således at alle censorer får ca. 3 uger til arbejdet. Ifølge eksamenskalenderen på www.uvm.dk ligger sæt 1 mandag
den 23. maj, sæt 2 onsdag den 25. maj og censormødet er onsdag den 15. juni.
I 2011 vil samfundsfag sæt 1 ikke som i 2010
være på samme dag som dansk og engelsk, hvilket vil give en mere lige fordeling af elever på
sæt 1 og 2.
4. Censorernes arbejdsvilkår forbedres
Som sagt blev 9 ud af 10 opgaver skrevet i sæt 2,
hvilket gjorde at 9 ud af 10 censorer kun havde
godt 2 uger til at bedømme opgaverne. I 2011 vil
08.08.2010
fagkonsulent
12
01/09/10 14.10
Netop udkommet:
Global Politik 2. udgave
Hans Branner
Opdateret og gennemrevideret udgave af grundbogen til international
politik. Hovedstrukturen er bibeholdt bortset fra kapitel 1, der gennemgår fem alternative forestillinger om det 21. århundredes verdensorden.
I kapitel 2 er der en omtale af USA’s nye sikkerhedspolitik under Obama,
og i kapitel 5 er diskussionen om den aktivistiske danske udenrigspolitik
præsenteret på en ny måde. Hovedteorierne omtales som hidtil i kapitel
3, men relevant teoristof er desuden medtaget i alle kapitler. Den nye
udgave kan kun vanskeligt bruges sammen med den gamle.
200 sider
9,skolepris kr. 11
På vej:
Fold dig ud i samfundsfaglige
metoder, 2.udgave
Per Henriksen og Torben Stener Nielsen
Den nye udgave af Fold dig ud er stærkt revideret på en række områder: • Nye spørgeord
i de skriftlige opgaver uddybes og eksemplificeres • Gennemgang af samfundsfaglige teksttyper
(den videnskabelige, den
journalistiske og den politiske) • Vejledning i at bruge
de mest gængse webbaserede databaser
• Kvalitativ metode uddybes og andre metoder
(casemetode, komparativ
metode) gennemgås.
Latinamerika – historie,
samfund og kultur
Niels Boel og Finn Rasmussen
Bogen med tilhørende hjemmeside giver en
spændende introduktion til et kontinent, der
med overgang til demokrati er ved at træde i karakter som en ny, relevant international aktør i
kraft af den øgede uafhængighed af USA og voksende vækstrater. Men samtidig spøger gamle
dæmoner i form af arv fra militærdiktaturerne,
enorme uligheder, mediekoncentration, narkoproduktion og populisme.
En stærkt savnet gennemgang af latinamerikanske forhold til brug i undervisningen i Samfundsfag, Historie, Religion og Spansk – særfagligt og tværfagligt
Excel i samfundsfag
Christina Blach Hansen og Per Henriksen
Samfundsfag A- og B-niveau
Regnearket er kommet for at blive – også i samfundsfag. En udførlig introduktion til de faciliteter i regneark som er relevante i samfundsfag.
I kapitel 1 – Den samfundsfaglige regne- og tegnemaskine introduceres.
I kapitel 2 vises med eksempler hvordan lærer og
elev kan udarbejde mindre modeller i Excel,
mens kapitel 3 er dedikeret til håndtering af
spørgeskemaer i Excel
I kapitel 4 – Samspil med andre baser – gives vejledninger til Surveybank, Statistikbanken
Endelig er kapitel 5 dedikeret til samspil med andre programmer.
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag
Annonce september 2010.indd 1
01/09/10 14.04
”Efter ’Valget er dit’, er jeg blevet fokuseret på
hvad der sker i forhold til politik, fordi jeg i
spillet fik den grundlæggende viden for at kunne
følge med i partiernes kamp mod hinanden. Jeg
har helt sikkert fået en større lyst til at melde
mig ind i et ungdomsparti eller lignende og følge
med i det.”
Christina 1.g Roskilde Katedralskole
Er dine elever klar til
at deltage i demokratiet?
Kun 44,5 % af unge mellem 19 og 21 år valgte at stemme ved kommunalvalget i
november 2009*. Mange unge opfatter demokratiet som kedeligt og langt fra deres
verden. Det er et stort problem for de unge, der ikke bliver repræsenteret i samfundets
beslutninger. Og for samfundet der risikerer at opbakningen til den demokratiske
styreform mindskes.
VALGET ER DIT er et realistisk politisk rollespil. Her oplever de unge gennem egne erfaringer hvad demokratisk deltagelse indebærer, og hvordan man opnår indflydelse.
Rollespillet skaber rammerne for en aktiv valgkamp med eleverne i rollerne som politiske kandidater,
journalister, kritiske vælgere m.fl. Spillet giver en virkelighedsnær demokratisk valgkamp med fokus på
dagsordener, debat, politisk strategi og kommunikation m.m. Samtidig er rollespillet en indførelse i de
forskellige partiers grundholdninger og synspunkter på aktuelle problemstillinger.
Spilerfaringerne med fx politiske blogs, avisdebatter, vælgermøder og den
afsluttende valghandling gør det muligt for de unge at fortsætte deres
politiske engagement i samfundsdebatten uden for skolen.
Rollerne i spillet beskrives og præsenteres af virkelighedens aktører, fx Helle
Thorning Schmidt, Kristian Jensen, Thøger Seidenfaden og Lisbeth Knudsen.
ng
Assembly Voti
valget er dit
msuddannelser.
e klasser og ungdo
folkeskolens ældst
ratirollespil til
et interaktivt demok
Se hvordan du klæder dine elever på til demokratisk deltagelse på:
www.valgeterdit.net
Eller ring for mere information til Camilla Wikke på 2840 9960.
* Bhatti, Yosef & Møller Hansen, Kasper, ”Valgdeltagelsen ved Kommunalvalget 17. november 2009”
Assembly Voting
Studentereksamen 2010
af Andreas Lind, Middelfart Gymnasium
Samfundsfag A – Studentereksamen
Demokrati og legitimitet
Fællesdel
1a) Hvad kan der af tabel 1 udledes om den økonomiske udvikling i den viste periode? Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen.
Indekstal med basisår 1. kvartal 2008
DK
100
99,5
96,4
93,9
NAFTA
100
99,7
96,3
96,0
EU
100
99,4
95,2
94,9
I ovenstående tabel, der viser indekstallene for
tabel 1 i opgavesættet med basisår 1. kvartal
2008, kan man se, at tendensen for BNP for de
medtagne lande / landegrupper er tydelig. Gennem hele perioden er der et fald i BNP, som
ikke ophæves af inflationen, da der her er tale
om faste priser, og det er især i efteråret 2008
(3. kvartal), at der virkelig sker noget. Det er
netop også på det tidspunkt, at den internationale finanskrise siges at gå i gang. Vi kan altså
ud fra tabel 1 og ovenstående indekstalstabel
udlede, at den økonomiske udvikling i perioden 2008 til 2. kvartal 2009 er negativ, og at der
er tale om en ret kraftig minusvækst i BNP. Tabellen viser også indirekte hvordan den globale
økonomi efterhånden hænger så godt sammen,
at en krise, som boligkrisen i USA, der igangsatte den nuværende globale finanskrise, forplanter sig til hele det internationale samfund.
Handelsmæssigt og valutamæssigt bliver euroen nemlig påvirket af dollaren, og den danske
krone, som er bundet op på euroen i forhold til
den danske fastkurspolitik, bliver så igen påvirket, og dermed tager landene så at sige hinanden med i faldet. Man har opstillet den økonomiske interdependensteori, der, som navnet antyder, forklarer hvordan globaliseringen af verdens økonomier, internationaliseringen af
produktionsprocessen og pengenes frie bevægelighed medfører øget gensidig afhængighed.
Især i forhold til verdens forbrug af olie er det
tydeligt, at der er tale om en form for interdependens.
1b) Opstil tre hypoteser, der kan forklare forskellene i valgdeltagelsen ved de tre typer valg. Hver
hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Hypotese 1: Mediedækningen af et valg har
stor indflydelse på valgdeltagelsen.
Den danske valgdeltagelse er nemlig derfor altid
højest ved Folketingsvalgene, som får størst opmærksomhed i de landsdækkende medier, og
lavest i Europaparlamentsvalg, hvor medierne
tit og ofte kritiseres for at ”glemme” disse valg.
Manglende viden om et valg fratager vælgerne
lysten til at stemme, og i det moderne samfund
har man tillagt medierne rollen som informant.
Mht. kommunalvalg skal man bemærke, at især
de lokale medier har stort fokus på disse valg,
selvom de nationale medier måske holder sig
15
01/09/10 14.10
lidt tilbage og kun dækker de generelle tendenser i den kommunale valgkamp.
Hypotese 2: Vælgerne prioriterer de valg,
hvor deres stemme kan få mest indflydelse.
Den generelle opfattelse i Danmark af EU-systemets beslutningsproces er, at Danmark har meget lidt at sige, jf. bilag B1, figur 3, hvor kun 53
% af danskerne føler, at deres lands stemme tæller i EU. Bemærk, at de 53 % ligger meget tæt på
de 52,6 %, som er den gennemsnitlige valgdeltagelse ved Europaparlamentsvalg. Derfor er det
ikke så vigtigt for de danske vælgere at bestemme, hvem der kommer til at sidde i Europaparlamentet. Dette kan hæftes op på den første hypotese, da den manglende viden i den danske
befolkning mht. beslutningsprocessen og om de
danske repræsentanters rolle i EU får Europaparlamentsvalgene til at virke som spild af tid,
da det alligevel bare er de store europæiske stater, der får det sidste ord. Mht. valgdeltagelsesforskellen på kommunal- og folketingsvalg, så er
vælgerne bevidste om, at den politik, der føres i
kommunerne, ligger under for folketingets rammelovgivning, og at de derfor, selvom man
umiddelbart skulle mene, at den enkelte stemme tæller mere i et kommunalvalg, får mere for
deres stemme ved at møde talstærkt op til folketingsvalgene.
16
Hypotese 3: Den danske EU-skepsis påvirker
valgdeltagelsen til Europaparlamentsvalgene.
Selvom man ofte hører, at danskerne er en af
de mere EU-positive befolkninger, så skal man
huske på, at Danmark stadig holder fast i sine
tre forbehold og står derfor uden for forholdsvist vigtige områder i EU. Dermed er valgdeltagelsen højere i det nationale parlament, selvom
en stadig større andel af de beslutninger, der
træffes i folketinget, er direkte opfølgninger på
direktiver og regulativer truffet i EU. Man anerkender altså på den måde ikke rigtig EU’s rolle,
men holder fast i, at Danmark er / skal være en
suveræn stat, jf. bilag B1, tabel 1.
1c) Opstil den model, der indeholder de faktorer,
der er afgørende for, hvordan den enkelte vælger
stemmer ved et folketingsvalg. I modellen må der
maksimalt indgå frem faktorer. Modellen skal
understøttes af faglige begrundelser.
I ovenstående model er der medtaget fem faktorer, der direkte og indirekte påvirker vælgeren
til at sætte sin stemme. Især de tre nederste, social baggrund, medierne og de personlige mærkesager skal tillægges stor vægt, mens de perifere
faktorer, erhvervsgruppe og indkomst, ikke skal
tillægges så stor indflydelse. Godt nok har den
sociale baggrund som forklaringsbegreb mistet
vægt i løbet af de sidste år qua især Anthony
Giddens teorier om det senmoderne samfund
og det senmoderne menneskes refleksivitet og
derigennem øgede individualitet, men valgfor-
01/09/10 14.10
skerne fornægter stadig ikke, at den enkelte sociale baggrund i de fleste tilfælde skinner igennem, når der skal sættes kryds på stemmesedlen.
For at blive ved Giddens taler han om vigtigheden af sociale arenaer, hvori meninger og holdninger opstår som en form for konsensus, og
derfor har jeg medtaget erhverv som en overbetegnelse for vælgerens arbejde og de sociale sammenhænge, som vedkommende dermed kommer til at indgå i. Man kunne argumentere for,
at indkomst også hører ind herunder, men værdipolitik de senere år har fået mere betydning
end den traditionelle fordelingspolitik, så står
den som selvstændig perifer faktor. Mediefaktoren er taget med pga. de betragtninger, der er
blevet gjort i opgave 1b), og de personlige mærkesager som modvægt til den sociale baggrund
for at imødekomme den tidligere nævnte teori
om refleksivitet og individualitet. Mange vælgere træffer deres valg på baggrund af enkelte sager, der evt. har været oppe i medierne, og ikke
partiernes brede partiprogram, der kræver større engagement og mere tid at sætte sig ind i.
Samfundsfag A – Studentereksamen
Flere professorer og forskere, blandt andet Gert
Tinggaard Svendsen fra Århus Universitet, beskæftiger sig med tillid i det danske samfund
som en katalysator for et velfungerende erhvervsliv og som en vigtig del af det danske politiske liv. Han argumenterer blandt andet for,
at danske erhvervsfolk stoler mere på hinanden
end tilfældet er i andre lande, og derfor kan de
nemmere træffe aftaler, der gavner begge parter. Pointen er, at tillid er en vigtig faktor på
mange områder i det danske samfund og i den
danske selvopfattelse. Figur 4 viser således også,
at der er stor tillid til EU især blandt de unge /
yngre befolkningsgrupper, og blandt de bedst
uddannede. En forklaring kunne være, at man
er mere tilbøjelig til at have tillid til de institutioner, som man kender, og man må vurdere, at
folk med en længerevarende uddannelse har et
bedre udgangspunkt for at kende til eksempelvis EU’s beslutningsproces, der i medierne ofte
fremstilles som værende både udemokratisk og
besværlig. Med hensyn til sammenhængen mellem alder og tillid til EU, så ser man i alle sammenhænge, at de yngre generationer, som er
vokset op med et forholdsvist velfungerende internationalt samfund, også af den grund er
mindre EU-skeptiske end deres forældre. Der er
stor forskel på, om man er vokset op med EU
Demokrati og legitimitet
Delopgave B: EU og danskerne
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1
kan udledes om danskernes syn på EU.
Selvom vi gemmer bilag B2 til næste opgave, så
er det vigtige begreb, i denne tekst af Ralf Pittelkow, tillid.
Figurerne 2 og 4 beskæftiger sig netop med
tilliden til EU, og heraf kan vi aflæse, at selvom
danskerne har mere tillid til det nationale retssystem (80 % er tilbøjelige til at have tillid) og
til det nationale parlament (75 %) end til lignende internationale institutioner, så har danskerne langt mere tillid til de internationale organisationer end gennemsnittet af de resterende
befolkninger i EU27. Således har 13 procentpoint flere af danskerne tillid til EU end EU27borgerne, og denne tendens er gennemgående
hele vejen igennem figuren. Danskerne har ligeså stor tillid til FN og NATO (- 1 %-point),
som de har til folketinget, og gennemgående tyder disse procentsatser på, at danskerne er internationalt orienterede med stor tillid til de
processer, som foregår udenfor landets grænser.
17
01/09/10 14.10
som et projekt, der blev stillet spørgsmål til og
som primært beskæftigede sig med integration i
bredden, eller om man vokser op med et EU,
hvor man er begyndt at diskutere dybden i integration.
Også i figur 1 er det tydeligt, at danskerne er
blandt de mest EU-positive, og danskerne lægger et pænt stykke (ca. 10 %-point) over EU25gennemsnittet.
Men ikke alt er fryd og gammen mellem EU
og danskerne. Vender vi tilbage til figur 2, så ser
vi, at selvom tilliden til EU er større end gennemsnittet af EU27, så er den stadig markant lavere end til de andre internationale organisationer som NATO og FN. Vi kan også se i figur 3,
at kun 49 % af danskerne faktisk mener, at deres stemme tæller i EU-sammenhænge, mens
90 % mener, at deres stemme tæller i dansk
sammenhæng. Mht. til de 49 %, så ligger danskerne her tættere på EU27 end de gør i de andre figurer, så her har de altså visse forbehold.
Ser man også på tabel 1, så ønsker størstedelen
af partiernes vælgere (og det gælder samtlige
partier i det danske folketing), at de enkelte lande skal bevare deres fulde suverænitet i forhold
til EU-samarbejdet.
Man kan dog også se, at dette ikke nødvendigvis er udtryk for utilfredshed med EU, jf. figur 2 og 4, hvor et flertal af danskerne har tillid
til EU, for vi kan se, at kun vælgerne fra de historisk EU-skeptiske partier, SF, der dog på det
sidste har accepteret EU, Enhedslisten og DF.
Til sidst skal der peges på en tendens i figur
4, som tages op i næste opgave (3). Fokuserer
man på den del af figuren, der viser tillidens
sammenhæng med uddannelse, så kunne man
følge visse kritiske røster fra EU-skeptikerne og
argumentere for, at EU er et eliteprojekt. Således er tilliden til EU større alt efter hvor lang en
uddannelse, man har taget. Og man skal bemærke, at hos danskere med en kortere uddannelse, så er det altså ikke længere flertallet af
18
danskerne, der har tillid til EU, men flertallet,
det er tilbøjelige til ikke at have tillid til EU.
Gennemgående kan man altså se ud fra bilag
B1, at selvom danskerne har stor tillid til EU og
større tillid end de andre EU-borgere, så er der
tale om tillid med forbehold. Danskerne har for
det første ikke så stor tillid til EU som til de øvrige prominente internationale organisationer,
og for det andet så mener størstedelen, at Danmark skal bevare sin fulde suverænitet.
3. Diskutér, i hvor høj grad det er i Danmarks
interesse at skabe øget politisk integration i EU.
Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2.
Ralf Pittelkow, fra nu af RP, som er forfatteren
til bilag B2, er overordnet tilfreds med EU, og
han skriver direkte, at EU-samarbejdet tjener
store formål for Danmark og Europa.
Men han er samtidig kritisk og skeptisk over
for den udvikling som EU er på vej ind i, da han
mener, at EU har glemt, hvor samarbejdets
grænser er, og her tænker han mere på grænser
i dybden, end han tænker på grænser i bredden.
Som nævnt i delopgave 2, så er begrebet tillid
meget vigtigt for RP, og han mener, at tillid skaber sammenholdskraft og et velfungerende
samfund. Tilliden bygger på et værdifællesskab,
hvor de kulturelle forskelle er ubetydelige og
hvor den sociale afstand er til at overse. Og lige
netop her, mener RP, spiller EU fallit. Selvom
opbakningen til EU overordnet er voksende i de
europæiske befolkninger, så har den globale finanskrise vist os, at det stadigvæk er de nationale interesser som sættes højest på den politiske dagsorden. Selvom det endnu ikke har udmøntet sig i direkte protektionisme, så blev
blandt andet den nyligt overståede valgkamp i
Storbritannien afviklet med løfter om en genopretning af den britiske økonomi. Bemærk:
den britiske økonomi, og altså ikke nødvendigvis den europæiske økonomi. Lignende røster
har der været fra de andre EU-lande, men i
01/09/10 14.10
modsætningen til Storbritannien, der som
Danmark har fastholdt egen valuta, så er de
som euro-lande mere afhængige af hinanden.
Således kan Tyskland ikke lade Grækenland gå
bankerot, da det ville være en katastrofe for
euroen. På samme måde med Spanien, Italien
og Portugal, der også har problematiske økonomier, og som ventes at være de næste, der modtager akut økonomisk hjælp fra EU i et efterhånden desperat forsøg på at fastholde euroen
som en global stærk valuta.
Tilliden er efterhånden forsvindende lille,
EU-landene imellem, og derfor må man forvente, at især EU’s økonomiske politik bliver taget
op til revision, når krisen er overstået. Og her er
det, at Danmark kommer til at stå overfor et dilemma.
De danske udenrigsøkonomiske mål i forhold
til EU er at skabe økonomisk vækst og lette markedsadgangen. Samtidig er den europæiske
landbrugsstøtte også livsnerven for et af de største erhverv i Danmark, og når EU efter krisen
skal til at tage drastiske forholdsregler for at forhindre et nyt økonomisk sammenbrud i Europa, så kan man forvente, at der opstilles krav om
strammere og mere overstatslig styring af økonomierne i Europa. Man vil ikke længere stille
sig tilfreds med løse økonomiske rammer, da en
enkelt svag økonomi eller slap økonomisk styring i eksempelvis Grækenland forplanter sig
først til alle euro-landene, så til euro-landenes
handelspartnere og dermed til hele den globale
økonomi. Det er i allerhøjeste grad berettiget at
tale om interdependensteori i denne sammenhæng, som nævnt i delopgave 1. Den anden løsning for euro-landene er, at ophæve ØMU-samarbejdet og lade hvert land stå for sig selv, så landene i en fremtidig situation også vil falde alene.
Denne løsning virker på nuværende tidspunkt
dog ikke særlig sandsynlig qua den nyligt accepterede Lissabontraktat og den politiske spillover, som har medført et stærkere overstatslig
EU med mange flere funktioner end tidligere.
Og da EU først og fremmest historisk er et økonomisk samarbejde, kan man ved at vælge løsning nr. 2 risikere at hele EU-samarbejdet falder
fra hinanden, og det vil man ikke lade ske.
Altså kan Danmark i denne sammenhæng
enten vælge at fastholde deres fastkurspolitik,
da de som småstat ikke kan vælte hele EU med
en fejlagtig økonomisk politik, eller komme
med i euroen på de nye præmisser, der højst
sandsynligt vil blive opstillet.
Umiddelbart ser det mest fordelagtig ud for
Danmark at beholde det nuværende forbehold,
da man således kan beholde næsten al sin suverænitet på dette område. Efter finanskrisen vil
der sandsynligvis heller ikke være politisk eller
folkelig opbakning for en at gå ind i et møntsamarbejde, der på mange måder har fejlet.
Men Danmark vil drage fordel af en strammere
økonomisk styring euro-landene imellem, da
det vil give en sikrere og mere stabil økonomi i
Europa, hvor euroen bliver stærkere og kronen
dermed også bliver det. På dette område kan
man altså sige, at det er i Danmarks interesse
med øget politisk integration, også selvom
Danmark ikke er med i det øgede samarbejde.
Ud af de andre områder, som RP nævner
som positive i bilag B2, så vi vigtigheden af et
samlet EU i forhold til COP15 i København.
Selvom det ikke blev til en bindende aftale, så
sendte EU-landene et stærkt budskab ved at
kunne stille med et mandat fra alle de 27 medlemslande, og der ingen tvivl om, at dette mandat var stærkere i den globale internationale debat, end hvis Danmark havde stillet sig op alene
med sin holdning.
Eller det er det, som er spørgsmålet.
For i forhold til debatten om øget integration
i EU, så er der to sider af sagen, og man må vurdere, om Danmark har mere indflydelse som
integreret medlem af EU eller som ene-aktør i
den internationale arena.
Danmark er, uanset hvor nationalistisk man
forholder sig til det, en småstat, når landet opesamfundsfagsnyt september 2010
19
01/09/10 14.10
rerer på den internationale scene, men traditionelt har man søgt at gøre Danmark til en større
aktør, end det måske reelt er tilfældet. Som fortaler for, at Danmark fører og har ført en aktivistisk udenrigspolitik, kan man nævne, at selvom
Danmark holdt lav profil i NATO under den
Kolde Krig af sikkerhedspolitiske årsager, så var
landet i stedet yderst aktive i FN, blandt andet
som initiativtager til SHIRBRIG-projektet og
som støtte til de baltiske landes frigørelse fra
Sovjetunionen. I nyere tid er engagement i både
Irak og Afghanistan også medvirkende til, at
Danmark internationalt har fået stor opmærksom, både positivt og negativt med eksempelvis
Muhammedkrisen in mente. Men uanset hvad,
så har Danmark ikke de udenrigspolitiske kapabiliteter, instrumenter og muligheder for at agere solo i den internationale arena.
Kun gennem EU kan Danmark eksempelvis
få indflydelse på globale klimaaftaler, større
økonomiske spørgsmål og alle de andre områder, hvor en negligering af EU-samarbejdet ikke
fører til øget suverænitet, men paradoksalt nok
i stedet en mindsket suverænitet, da Danmarks
udenrigspolitiske spillerum er kraftigt indsnævret i kraft af rollen som småstat og de omgivende landes fælles interesser. Ved at melde
sig ud af et eventuelt dybere samarbejde er faren, at man i stedet for at opnå større selvbestemmelse alligevel bliver nødsaget til at følge
trop på grund af øget internationalt pres, mens
man samtidig bliver sat udenfor politisk indflydelse. Dermed må det i dette perspektiv siges, at
være i Danmarks interesse, at landet fører en
aktivistisk udenrigspolitik, men at det foregår
indenfor den internationale politiske arena, vi
kalder for EU. Øget integration vil derfor også
være i Danmarks interesse, men indirekte, da
det vil mindske de store staters spillerum til
fordel for en mere givtig dialog, hvor også småstater som Danmark har taletid og dermed indflydelse. Indirekte, fordi den øgede integration
ikke nødvendigvis giver mere magt til Dan20
mark, men fordi integrationen mindsker de andre staters magtpositioner.
Er man tilhænger af den realistiske opfattelse
af den internationale politik er integration i EU
netop det samme som et ønske om at tilrane sig
mere magt, og et ønske om et integrationen føres
til ende, så EU kan fungere som konkurrencedygtig international aktør på højde med USA og
de kommende supermagter, Kina, Indien, Rusland og Brasilien. EU kan med dette udgangspunkt også ses som en vigtig brik i den cykliske
opfattelse af historiens gang, man tager udgangspunkt i indenfor realismen, hvor nye supermagter rykker ved det internationale magtforhold og
bryder med den nuværende hegemon, USA.
Er man idealist, så går man også ind for, at
Danmark skal ønske øget integration i EU, men
det skal ske med andre forudsætninger, og målene er ikke de samme. Ved at tage udgangspunkt i denne hovedretning, så ønsker man et
samarbejde, fordi interdependensen mellem
landene til sidst vil være så stor, at man er nødt
til samarbejde. Derudover ønsker man et samarbejde, da den global verden også vil fordre
globale problemer, så som klima og terrorisme,
og disse problemer kan man kun løse i samråd.
Så uanset, hvad ens standpunkt er, så er de
teoretiske argumenter også for, at Danmark
skal søge øget integration i EU.
For at vende tilbage til RP og den uafsluttede
elitedebat i delopgave 2, så kan man sagtens argumentere for, at øget integration i EU også vil
betyde en større homogenitet mellem de forskellige befolkningsgrupper i EU, og derfor på
sigt vil der opstå et værdifællesskab, der minder
om det danske, bare i andre målestoksforhold.
Indenfor dette værdifællesskab vil der være den
nødvendige tillid til systemet, der gør, at EU
som aktør både kan fungere internt og eksternt.
Danske EU-skeptikere, som RP identificerer
sig med ved at udtrykke sin bekymring for en
udvanding af blandt andet det danske velfærdssystem, kan med rette argumentere for, at en
01/09/10 14.10
samlet EU, et føderalistisk projekt, vil fjerne
selve fundamentet i det danske samfund, velfærdsstaten, da denne universelle velfærdsmodel ikke findes mange andre steder i verden.
Men ser man på et føderalistisk EU, som man
kan observere et føderalt USA, så finder man
også derovre store forskelle i både værdier og
politikker mellem de enkelte stater, selvom de
er styret centralt. Derfor behøver man som EUskeptiker ikke nødvendigvis være bange for, at
en europæisk føderation vil fjerne de danske
værdier og undergrave velfærdsstaten, for det
mest nærliggende eksempel på en føderation viser os, at frygten er delvist ubegrundet. Tidligere EU-skeptiske partier som SF har nu også accepteret, at EU er kommet for at blive, og at deres politik nu i højere grad skal føres i denne
nye arena. Lignende tendenser ses blandt andet
i det mest EU-skeptiske land, England, hvor Liberal Democrats aldrig har haft så stor vælgertilslutning, selvom en af deres mærkesager er
øget integration i EU. Dermed sker der altså
også langsomt et holdningsskifte i staterne.
Med hensyn til, at det er eliterne, der skal
føre EU videre, og at det er dem, som har den
største tillid til EU, som vi så i bilag B1, figur 4,
så skal det ikke ses som et problem. Som vi
konkluderede allerede i delopgave 1, og igen i
delopgave 2, så er viden om EU vigtigt for at
tage stilling til projektet, og at denne manglende viden hos store dele af den danske befolkning medfører både mindre valgdeltagelse og
større skepsis. Derfor er det positivt, at den intellektuelle elite går ind for EU, da man må regne med, at de i kraft af deres viden kan se fordelene ved et stærkt EU-samarbejde. At EU derfor
er et eliteprojekt er ikke negativt, men yderst
positivt.
Til allersidst mangler vi kun at beskæftige os
med et enkelt punkt, inden vi kan konkludere,
og det drejer sig igen om værdifællesskabet i
EU. Et sådant værdifællesskab kan nemlig lide
et stort nederlag, hvis Tyrkiet på sigt kommer
med i EU. Ikke direkte fordi de er muslimer,
men indirekte fordi deres kultur, der også afhænger af deres religion, grundlæggende er anderledes end kulturerne i de europæiske lande.
Man kunne selvfølgelig argumentere for, at der
var et lignende kulturelt skel mellem de østeuropæiske lande og de vesteuropæiske, men
set i bakspejlet førte denne integration i bredden også til en større EU-skepsis blandt de oprindelige EU-lande, selvom det kulturelle skel
mellem øst og vest er forholdsvist overskueligt.
Et lignende kulturskel mellem Tyrkiet, som nyt
medlem af EU, og de ”gamle” EU-lande, kan
sætte den usynlige værdifællesskabs-integration
og identifikation i EU langt tilbage. Her bliver
vi nok nød til at tilslutte os Huntingtons teorier
om Clash of Civilizations, og argumentere for,
at kulturkløften mellem den muslimske verden
og den vestlige verden er for stor til, at der kan
lægges bro over den på nuværende tidspunkt.
Også selvom Tyrkiet regnes for at være det mest
moderne og mest vestlige muslimske land. I
denne optik vil det gavne både Tyrkiet og især
EU, hvis samarbejdet mellem de to ikke bliver
bindende i kraft af medlemskab, men kun privilegeret i kraft af handelsaftaler og tættere diplomatisk samarbejde.
Og så kan vi så konkludere, at det er i Danmarks interesse at skabe øget politisk integration i EU. Det er det, fordi øget integration på det
økonomiske område vil medføre økonomisk
stabilitet til Europa, også selvom Danmark ikke
nødvendigvis er 100 % med i ØMU’en. Det er
også i Danmarks interesse, fordi en øget integration vil betyde, at Danmark som småstat får
mere at sige, mens de omkringliggende stormagter og større stater vil være tvunget til at
lytte mere til de små staters krav. Samtidig peger både idealismen og realismen på, at en øget
integration i EU er til gavn for Danmark, selvom målene i de to hovedopfattelser af international politik ikke er ens. Vi kan også konkludere, at det ikke er negativt, at EU er et eliteprosamfundsfagsnyt september 2010
21
01/09/10 14.10
jekt. Dernæst kan vi konkludere, at EU på sigt
kan udvikle sig til et værdifællesskab sideløbende med en øget integrationsproces, og at den
største fare mod dette projekt vil være en accept
af Tyrkiet som nyt medlem af EU på grund af
de kulturelle forskelle.
Kommentarer til besvarelsen
Andreas Lind fra Middelfart Gymnasium fik 12
for forudgående besvarelse. Hermed en kort begrundelse for karakteren.
faglig teori og viden på selve spørgsmålet. Der
er således tale om, at den faglige viden bringes i
anvendelse med fokus på den stillede opgave.
Alt i alt en god, velformuleret og velstruktureret fællesdel
Fællesdel
I opgave 1a bliver den økonomiske recession
sikkert understreget vha. indekstal. I besvarelsen
anvendes viden om økonomisk teori og anden
faglig viden sikkert til at understrege de pointer,
der kan udledes af tabellen. Karakteristisk for
denne besvarelse er dermed, at de fagligt baserede betragtninger anvendes til at påpege recessionens dybde og omfang.
Delopgave 1.b er en ”hypoteseopgave”, hvor
der på grundlag af valgdeltagelsen fra hhv. Folketings-, kommunal- og EU-parlamentsvalg
skal opstilles nogle hypoteser, der kan forklare
forskellene ved disse 3 typer af valg. Besvarelsen
indeholder tre tydeligt formulerede og forskellige hypoteser. Der er en tydelig forskel på selve
hypoteserne og den efterfølgende faglige begrundelse. Hypoteserne indeholder derudover 3
forskellige synsvinkler, der alle kan være med
til at belyse de forskelle, man kan se i tabellen.
Hypoteserne er klart formulerede og begrundelserne hviler på et solidt fagligt grundlag.
I delopgave 1c skal eleven opstille en model,
der indeholder faktorer for, hvordan den enkelte stemmer ved folketingsvalget. I besvarelsen
opstilles der en model, der i sig selv ikke er specielt kompliceret. Der er ingen forfinede grafiske virkemidler, men modellen er alligevel ganske illustrerende. Den faglige begrundelse udmærker sig ved at prioritere ”pilenes” betydning, men først og fremmest er begrundelsen
karakteristisk ved på glimrende vis at anvende
22
Spørgsmål 2
Besvarelsen af dette spørgsmål er i forhold til resten af opgaven lidt kort, men styrken i opgaven
er tydeligvis den selvstændige struktur. Eleven viser en godt fagligt overblik og udviser en glimrende forståelse for de sammenhænge, det er muligt
at finde mellem figurerne. Der er således fokus på
de pointer som figurerne giver samlet set og ikke
på den enkelte figur. Der lægges løbende vægt på
de ligheder og de forskelle, som man kan udlede
af bilagsmaterialet, hvilket resulterer i en god og
nuanceret besvarelse. Styrken er med andre ord,
at vi her kommer udover en (for) tæt redegørelse
for de 5 figurer hver for sig.
Spørgsmål 3
Diskussion er lang og når vidt omkring. Samlet
set bærer diskussion præg af en solid teoretisk
viden suppleret med en stor faglig viden om
konkrete forhold i relationen mellem EU og
Danmark. Dette suppleres på glimrende vis med
en stor viden om den aktuelle situation i EU.
Selve spørgsmålet belyses grundigt og nuanceret
via mange økonomisk og politiske overvejelser.
Opgaven er velstruktureret og velformuleret og
alle pointerne samles op i en afslutning, der på
elegant vis fokuserer på det stillede spørgsmål.
Et meget flot og fagligt funderet diskussion.
Morten Hansen Thorndal, medlem af opgavekommissionen.
01/09/10 14.10
12406
Samfundsfag
Til A- og
B-niveau
”En god og kortfattet
beskrivelse […] der samtidig
fungerer som en introduktion
til de forskellige økonomiske
teorier.” Lektørudtalelse
Krisens
økonomi
Af Mogens Hansen, Jesper Jespersen,
Peter Nielsen og Otto Brøns-Petersen
kr. 99,ex moms
Få overblik over den økonomiske krise
Krisens økonomi handler om verdensøkonomiens
aktuelle krise og henvender sig til samfundsfag
på A- og B-niveau på stx. Hvad er årsagen til, at
vi – til overraskelse for de fleste – bliver ramt af den
voldsomste økonomiske krise siden 1930’erne?
Hvordan udvikler krisen sig, og hvilke konsekvenser
har den for hele det internationale økonomiske
system?
Bogen giver tre forskellige teoretiske perspektiver
på den aktuelle økonomiske krise: Et keynesiansk,
et (ny)liberalt og et marxistisk perspektiv.
12406 GYL Ann_Krisens økonomi_Samfundsfagsnyt nr. 179_170x250.indd 1
- veje til viden
www.gyldendal-uddannelse.dk
Tlf. 33 75 55 60
08/07/10 15.06
af Jakob Michaelsen Pethick, Sankt Annæ Gymnasium
Samfundsfag A:
1. Integration:
1a. En positiv, men ufuldstændig integration:
Her er en tabel over den procentvise fordeling af
indvandrere og efterkommere af indvandrere fra
ikke-vestlige lande, der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken.
Generelt ses den tendens, at indvandrere og
efterkommere er blevet mere integreret på det
danske arbejdsmarked i løbet af de sidste 10 år.
For det første er andelen af beskæftigede steget med lidt over 18 procentpoint. Dette svarer
til en stigning på næsten halvtreds procent fra
1998 til 2008 og må betegnes som en meget positiv integrationsproces.
For det andet er andelen af arbejdsløse og
andelen af indvandrere uden for arbejdsstyrken
faldet med henholdsvis ca. 7% og 11%. Da beskæftigelse og det at være uden for arbejde er
omvendt proportionalt, giver det god mening.
Der ses altså en positiv integration af indvandrere på det danske arbejdsmarked, men det
er værd kort at sammenligne med f.eks. arbejdsløsheden i Danmark generelt. I 2008 var
arbejdsløsheden ca. 2% af arbejdsstyrken på
landsplan (se tabel. 11,7 i Samfundsstatistik
2009). Til sammenligning er arbejdsløsheden
% af i alt
7,4% af arbejdsstyrken blandt indvandrere. Arbejdsløshedsprocenten er omtrentligt fire gange
større blandt indvandrere sammenlignet med
danskere. Men det forstyrrer ikke billedet af en
generelt meget positiv integrationsproces, hvad
angår tilknytningen til arbejdsmarkedet – en
positiv integrationsproces, der endnu ikke er
fuldstændig.
1b. For international fred og føderation
Indlemmelsen af Tyrkiet i EU vil sikre en højere
grad af fred i verden. Det er der tre argumenter
for.
For det første: Varig fred sikres bedst gennem oprettelsen af internationale demokratiske
organisationer på baggrund af fælles interesser,
og EU er, på trods af at være en regional organisation, udtryk for et overstatsligt samarbejde,
der kan sikre freden i verden. EU bør som demokratisk fortaler arbejde for udbredelsen af
reelt demokrati i praksis, også til Tyrkiet.
For det andet: Den gensidige økonomiske afhængighed, der følger af Tyrkiets tagen del i det
indre marked, vil mindske incitamentet til at
føre krig mod hinanden – omkostningerne ved
krig bliver større for både EU og Tyrkiet. Denne
økonomiske interdependens af afgørende for en
Beskæftigede
Arbejdsløse
Uden for arbejdsstyrke
I alt
1998
38,8
11,4
49,8
100
2003
46,6
6,1
47,3
100
2008
57,1
4,6
38,3
100
24
01/09/10 14.10
fredelig fremtid, og er første skridt på vejen
mod en international føderation.
For det tredje:Den gensidige kulturelle forståelse, der vil følge i kølvandet på europæisk integration af Tyrkiet, vil gøre krig mindre sandsynligt. Ved bedre at forstå fremmede kulturer
kan vi undgå, at politiske problemer bliver søgt
løst med militære midler, og i stedet opnå, at
politiske problemer løses gennem dialog indenfor rammerne af en overstatslig retslig orden.
1c. International handel
I figur 1 ser man tre mønstre:
Europa handler meget med lande inden for
regionen
Verdensdele præget af udviklingsøkonomier
handler meget med lande udenfor regionen
USA handler lige meget med lande indenfor
og udenfor regionen.
Hypotesen, der forklarer, at Europa handler
meget indenfor regionen, er: det er fordelagtigt
for europæiske lande at handle med hinanden.
Den faglige begrundelse er, at oprettelsen af
fælleseuropæiske standarder, det indre marked
og opløsningen af toldbarriere over for andre
lande i EU letter handel landene imellem – det
er billigere at sælge fransk ost i Italien end i Indien, fordi der ingen toldmure er mellem europæiske lande. Hertil skal lægges effektiv infrastruktur, der alt andet lige gør handel lettere.
Hypotesen, der forklarer, at verdensdele med
mange udviklingsøkonomier handler meget
med lande udenfor regionen, er: det er fordelagtigt at afsætte de varer, udviklingsøkonomier
producerer, internationalt. Den faglige begrundelse er, at prisen på de varer, udviklingsøkonomier producerer, er højere på det internationale
marked. Man kan nævne fødevarer, som er
mere værd i industrialiserede lande end i udviklingslande. Derudover er den relative arbejdspris i udviklingslande meget lav internationalt set (men ikke nationalt set), hvorfor den
relative profit bliver større, når varer afsættes på
det internationale marked. Det internationale
marked er bedre end udviklingsøkonomiernes
hjemmemarked.
Hypotesen, der forklarer, at USA handler lige
meget med lande indenfor og udenfor regionen,
er: USA har et effektivt og købekraftigt hjemmemarked, men importerer/eksportereralligevel meget.Den faglige begrundelse er, at det effektive hjemmemarked kommer sig af den føderation, de amerikanske stater indgår i – handel
mellem staterne er ikke omkostningsfuldt. Men
Nordamerikanske lønninger er højere end lønninger i udviklingslande, og derfor er det fordelagtigt at importere visse produkter, og
Nordamerikanske produkter bliver til gengæld
solgt i hele verden.
Delopgave A. Vellykket integration?
2. Vellykket, men ufærdig integration
Det er svært at vurdere, om den danske integrationsproces har været vellykket, da der ikke i de
opstillede kriterier er nogen tidshorisont. Som
udgangspunkt er ingen af de af regeringen opstillede kriterier mødt – endnu. Men tabelmaterialet viser en generelt positiv integrationsproces, der endnu ikke er færdig. Regeringens kriterier vil blive gennemgået punktvis og angive den
overordnede struktur i denne undersøgelse.
Grundlæggende værdier og normer:
Udlændinge har generelt adopteret det danske
værdisæt vedrørende forholdet til arbejde (tabel
5) – omtrentligt lige mange danskere og udlændinge føler pligt over for samfundet til at arbejde, hvis man kan (henholdsvis 95% og 94%), og
de fleste danskere og udlændinge ville foretrække at have et arbejde (henholdsvis 87% og 80%).
Derudover bør kvinder i både danskere og udlændiges optik ikke gå hjemme og passe børn
(henholdsvis 86% og 81%). Således ser man, at
tilslutningen til et centralt normsæt (”vi har
pligt over for velfærdsstaten til at arbejde, arbejde er godt, kvinder bør også arbejde”) er næsten
25
01/09/10 14.10
ensartet danskere og udlændinge imellem. Dette
er ift. regeringens kriterier udtryk for en positiv
integration på et enkelt værdimæssigt område.
På et andet værdimæssigt område – nemlig
overholdelsen af landets love – ser vi en noget
anderledes tendens. Mænds kriminalitetsfrekvens er højere hos indvandrere og efterkommere end hos danskere, mens kvindelige indvandreres kriminalitetsfrekvens ligner den danske meget. Her er regeringens mål for integration ikke nået, hvad angår mænd, og fordi
tabellen ikke indeholder udviklingen i kriminalitetsindekset, er det svært at svare på, om integrationen går den rigtige eller forkerte vej. Vi
kan dog for nu konstatere, at integrationen ikke
er fuldendt.
Et mere omfattende tabelmateriale ville være
nødvendigt for bedre at kunne undersøge,
hvorvidt der på det værdimæssige område er
foregået vellykket integration. Men det kan
pointeres, at hvor den værdimæssige integration ift. arbejde har været vellykket, er efterlevelsen af den danske lovgivning ikke lige stor mellem mandlige danskere og indvandrere.
Selvforsørgelse:
Indvandreres grad af selvforsørgelse er blevet
højere, dette fremgår i fællesdelen (1a): over de
sidste ti år er arbejdsløsheden faldet og beskæftigelsen omvendt steget. Den positive integrationsproces afspejles også i tabel 2, hvor den mest
markante tendens er, at efterkommere og yngre
indvandrere har en højere erhvervsfrekvens end
ældre indvandrere (mandlige indvandrere ift. efterkommere (30-64 år): 59% ift. 74%). Dette
må ses som et udtryk for, at efterkommere, der
vokser op og socialiseres i Danmark (f.eks. i offentlige daginstitutioner), adopterer den habitus
og det værdisæt, der er dominerende i Danmark, og derfor kommer ud på arbejdsmarkedet
i højere grad, altså en positiv integrationsproces.
Yngre mandlige efterkommere ligner næsten
personer med dansk oprindelse, hvad angår er26
hvervsfrekvens, forskellen er kun 3 procentpoint. Dette er udtryk for, at den igangværende
integrationsproces har været vellykket specielt
over for de efterkommere og yngre indvandrere.
Men anderledes er det ud, når vi kigger på
den ældre generation: hvor der ingen ændring
er i personer med dansk oprindelses erhvervsfrekvens, når de bliver ældre, falder specielt indvandreres erhvervsfrekvens med alder: 15 procentpoint for mændenes vedkommende, 10 for
kvindernes. Dette gør det svært for dem at leve
op til kriterierne for selvforsørgelse.
Opsummerende kan man sige, at den yngre
generation er mere velintegreret, hvad angår tilknytning til arbejdsmarkedet, end den ældre
generation. Således synes regeringens kriterier
ikke at være nået, men potentialet for at nå dem
fremover er tilstede.
Kontakt mellem udlændinge og danskere i
hverdagen:
Kontakten er her operationaliseret som ægteskabelig kontakt, selvom andre former for kontakt kan være ligeså interessant – hvor går indvandrere i skole, hvor bor de, hvem trives de
med. For nu må det noget utilstrækkelige talmateriale være nok (tabel 5).
På 6 år er tilbøjeligheden til ægteskaber med
udlændinge bosat udenfor Danmark faldet
markant – mere end halveret i kvindernes tilfælde, næsten halveret i mændenes. Således er
flere indvandrere og efterkommere i dag gift
med ægtefæller bosat i Danmark. Om dette lever op til regeringens krav om, at udlændinge
skal komme i kontakt med danskere er svært at
svare på, da det kræver en definition af, hvad en
”dansker” er – er en efterkommer, der er opvokset i Danmark, dansker? Tabelmaterialet synes at indikerer, at der findes en objektiv gruppe af danskere, og tager vi dette for sandt, må
man sige, at regeringens kriterier på ingen måde
er blevet nået. En integrationsproces, der på 6
år har ændret mærkbart ved fordelingen af æg-
01/09/10 14.10
tefæller og deres bosted er en positiv ting, men
målet er endnu langt fra nået.
Danskkundskaber og uddannelse:
Af tabel 1 fremgår det, at ikke-vestlige mænd og
kvinder i langt højere grad i 2007 tager en lang
videregående uddannelse, end de gjorde i 1996.
Hvor der i 1996 var ca. dobbelt så mange danske
mænd som ikke-vestlige mænd og ca. fire gange
så mange danske kvinder som ikke-vestlige
kvinder på en lang videregående uddannelse, er
der i 2007 næsten lige mange mænd og ca. 50%
flere danske kvinder på lange videregående uddannelser. Dette er en meget positiv indikator
for den uddannelsesmæssige integration, og den
ligeså positive tilknytning til arbejdsmarkedet
kan ses i lyset af, at flere indvandrere får en uddannelse. Alligevel bemærker man endnu en
gang, at selvom en positiv integrationsproces
angiveligt er i gang, er regeringens kriterier endnu ikke nået. Endeligt er det umuligt at vurdere
indvandreres danskkundskaber på baggrund af
det foreliggende materiale, og det må for nu stå
hen i det uvisse, om den kvantitative udvikling
(flere indvandrere i uddannelse) også har haft
en kvalitativ effekt (bedre uddannede indvandrere og bedre danskkundskaber).
Med forbehold for, at en vurdering af den
danske integrationsproces ift. regeringens kriterier ville kræve langt mere omfattende og
dybdegående empiri, kan det sammenfattende
siges, at der over de sidste år er foregået en positiv integration af indvandrere i det danske samfund, der dog har mange mangler – høj kriminalitetsfrekvens blandt mandlige indvandrere,
endnu ikke tilstrækkeligt selvforsørgelse og
fortsat mange ægteskaber med ikke-danskere.
Således er der både elementer at pointere – primært værdisammenfaldet ift. arbejde og yngre
efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
– og mindre vellykkede elementer. Om integrationen har været vellykket, kan man kun for alvor kunne vurdere, hvis regeringens kriterier
indeholdt et tidsperspektiv, men for nu står
samtlige af regeringens kriterier tibage som uopfyldte. Vellykket integration er måske så meget sagt?
3. Tolerance og gensidig forståelse
Analyse af integrationsproblematikken
Når to kulturer mødes, kan der ske tre ting:
yy Segregering: der er ingen kulturel dialog og de
to kulturer vil eksistere sideløbende, men uden
at øve gensidig indflydelse på hinanden.
yy Integration: begge kulturer påvirker hinanden, og en kulturelle syntese vokser frem.
yy Assimilation: den ene kultur afgiver sin særegenhed og bliver en homogen del af den dominerende kultur.
I dag vil ingen segregering og kun meget få assimilation. Problemet er, at integration er en meget lang proces, og der er mange faldgruber i
den – og den er fundamentalt et angreb på vores
forestilling om det nationalstatslige projekt med
homogenitet inden for et territorielt afgrænset
område, i og med kulturel, etnisk og religiøs diversitet truer entydigheden og den naturlige legitimitet i selve forestillingen om nationen. Den
farligste faldgrube i integrationsprocessen er det
system af selvforstærkende mekanismer, der kan
træde i kraft og kan ende med at virke disintegrerende og konfliktskabende.
Man opererer i socialpsykologien med begrebet ”The Generalized Other”, et udtryk for
summen af de indtryk, individet oplever fra andre. ”The Generalized Other” har stor indflydelse på identitetsdannelsesprocesser, fordi der i
vores bevidsthed altid er den samlede oplevelse
af omverdenens syn på os, og det følger os gennem hele livet. Når noget gentagne gange optræder som del af vores sociale identitet, kan det
hurtigt blive en del af vores selvidentitet.Unge
indvandrere oplever gennemsnitligt hyppigere
end andre, at ”The Generalized Other” ikke kan
lide dem, at de bliver afvist og devalueret. Fordi
27
01/09/10 14.10
de vokser op i hjem, hvor dansk ikke er modersmålet, er de dårligere udrustet sprogligt, og fordi de vokser op med en anden kulturel baggrund end dansk, er deres habitus anderledes –
disse to fænomener bevirker, at når indvandrere
møder danskere, er vi lidt mere afvisende, lidt
mindre tålmodige. Og det på trods af, at der kun
er små forskelle i habitus og sprog. Men ”The
Generalized Other” er mere end blot hverdagsadfærd og mødet med andre mennesker – medier og mediebårne stereotyper er afgørende for
dannelsen af ”The Generalized Other”, specielt i
de senere år. Den dominerende diskurs i medierne synes at afgrænse en den danske kultur fra
de fremmede, hvad end de er pakistanere, irakere eller kinesere. Hertil skal lægges et Folketing,
der stort set er enigt om at begrænse indvandringen, og en udenrigspolitisk agenda, der i
den grad er blevet italesat som kulturelle sammenstød. Når man møder en stigmatiserende og
afgrænsende mediekultur og adfærd hos danskere, er det oplagt at danne fællesskaber med
sig selv. Derfor bliver burkaen og det lange fuldskæg identitetsskabende markører, der dels markerer tilknytningen til en global, muslimsk
identitet, dels markerer afgrænsningen fra en lokal, dansk kultur – passende her er Castells teoretiske begreb om modstandsidentitet, en identitetsform, der er kendetegnet ved at ville negere
noget andet (det eksisterende vestlige samfund).
Det løser naturligvis de nærværende identitetsproblemer, men det skærper de kulturelle modsætninger og igangsætter en tilsyneladende endeløs kæde af selvforstærkende mekanismer.
Konsekvensen bliver, at de integrerende institutioner (offentlige daginstitutioner mv.) fylder
mindre, end de disintegrerende (tyrkisk TV, den
udstødte kammeratskabsgruppe mv.). Og hvis
vi for alvor får sat den proces i gang, vil grøfterne mellem vores majoritetskultur og den arabiskdominerede islamiske minoritetskultur blive dybere og dybere.Interessen for at integrere
sig i at afvisende samfund er selvsagt meget lille,
28
dette kan bl.a. forklare den høje kriminalitetsfrekvens hos mandlige indvandrere (se. tabel 3,
delopgave A).
Opgaven ift. integration er altså at skabe betingelserne for en frugtbar dialog og gensidig
forståelse de involverede kulturer imellem.
Endvidere er det nødvendigt at overveje mediebilledets marginaliserende og stigmatiserende
stereotype fortællinger.
Målgruppe
Enhedslisten kan anlægge to strategier i spørgsmålet om integration:
Den hidtidige strategi, der involverer tolerance, forståelse og konstruktiv dialog.Få partier i Folketinget anlægger denne strategi.
Forsøge at ”catche-all” ved at kræve begrænsning af indvandringen og fuldstændig assimilation.
Jeg vil tage udgangspunkt i den første option, da den ligger i forlængelse af den af Enhedslisten allerede førte politik, hvorfor et pludselig
skift vil blive set som fuldstændigt utroværdigt
og kun kan lede til et tab af kernevælgere, hvis
historiske lige aldrig er set. Det er dog nødvendigt at overveje, hvilke parlamentariske konsekvenser, en integrationsvenlig linje kan få – ved
næste valg står Enhedslisten til at få mere indflydelse, hvis S og SF danner regering (hvilket
er en mulighed, se Politikens meningsmåling i
sidste uge), og partierne i den nye regering skal
ændre synspunkt markant over de næste måneder, hvis en seriøst integrationsvenlig linje skal
blive kendetegnende for den næste regering.
Kristian Thulesen Dahls synspunkter
Kristian Thulesen Dahl fremsætter en række
synspunkter, som Enhedslistens linje vil stå i
skarp kontrast til. Her følger en opsummering
af hans pointer:
Vil vi bevare velfærdssamfundet, kan vi ikke
integrere indvandrere fra ikke-vestlige kultur-
01/09/10 14.10
kredse. Dvs. i praksis folk fra Mellemøsten,
Afrika, Asien og Sydamerika.
Ikke integration, assimilation. Det er således
’de andre’ der skal tilpasse sig vores kultur, vi
skal intet gøre selv for at tilpasse os.
Derudover har han en række konkrete ideer
til love:
yy 28-års-regel i stedet for 24-års-regel
yy Tvangsflytning af indvandrere i ghettoer
yy Forbud mod muslimsk spisekultur – dog
skrevet i et svagt humoristisk tonefald, så seriøsiteten bag dette forslag er nok ikke enorm.
En række meget argumenter står til din rådighed:
1) Vil vi bevare det danske velfærdssamfund, er
det nødvendigt, at vi integrerer flere mennesker,
også fra ikke-vestlige kulturkredse. Det danske
arbejdsmarked mangler hænder og veluddannede hjerner, og en øget indvandring og positiv integration kan afhjælpe dette problem. En række
statistiske argumenter taler også for dette: af tabel 5, delopgave A, fremgår det, at indvandrere
og efterkommere har samme holdning til arbejde som danskere – navnlig at man har pligt til at
arbejde, hvis man kan. Desuden ser man i tabel
1, fællesdelen, at indvandrerne sandsynligvis vil
have samme erhvervsfrekvens på sigt som danskerne. Indvandrerne ligner os altså i meget højere grad, end Kristian Thulesen Dahl vil have os
til at tro. Han vil sandsynligvis pointere, at der
er flere indvandrere, der ikke er selvforsørgende,
hvilket han har ret i – men her kan du understrege, at der over de seneste år er foregået en
positiv integrationsproces, flere indvandrere er
kommet i uddannelse, og efterkommere af indvandrere kommer på ud arbejdsmarkedet i højere grad, end deres forældre gør. Man kan kun
beklage, at regeringen og DF ikke har været bedre til at administrere denne integrationsopgave,
for så ville Danmark ikke mangle hænder til at
understøtte velfærdssamfundet. Thulesen Dahl
vil sandsynligvis pointere, at indvandringen kan
komme fra vestlige lande – og hertil kan svares,
at det er uansvarligt kun at ville hjælpe dem, der
hjælper os mest. Vi har et ansvar over for resten
af verden, specielt folk, der lider af stor fattigdom, og hvis vi vil have en bedre forståelse for
fremmede kulturer, bør vi i særdeleshed integrere folk fra ikke-vestlige kulturkredse.
2) Assimilation er en destruktiv måde at anskue integrationsspørgsmålet på – i stedet for at
betragte fremmede kulturer som frugtbare dialogpartnere og som en mulighed for at forstå
sin egen kultur, insisterer man på sin egen kulturs overlegenhed. Her vil en kort kommentar
om sikkerhedspolitik være på sin plads: Hvis
fremtidens konflikter skal afværges, og Danmark ikke være udsat for en terrortrussel, er det
gennem konstruktiv dialog med de og ikke
marginalisering af fremmede (og det bør, med
sikkerhedspolitiske briller på, være folk fra ikke-vestlige lande, vi integrerer). DF hensætter
det utopiske til en konstrueret nationalromantisk forestilling om Morten Korch, flæskesteg
og parcelhusidyl. Hvor megen patos dette synspunkt end har, er det udtryk for en idealisering
af virkeligheden. Man mener at kunne leve,
som man gjorde i de gode gamle dage, men vi
ved alle sammen godt, at ingen nogensinde tilbragte hele deres liv i et parcelhus med flæskesteg og stearinlys under landskabsmalerierne
med de forblæste træer. Selvom man kan se nationalisme som en reaktion på det senmoderne
samfunds værdirelativisme og identitetsopløsning, er det ikke hensigtsmæssigt at binde flaget
for øjnene og glemme verdens fælles problemer
– kaotiske krige, klimakatastrofe og fremmedfjendskhed er problemer, som det moderne, internationale samfund står over for, og de kan
kun løses i fællesskab og gennem dialog. Den
globaliserede virkelighed trænger sig på, og DFs
snæversynede ide om danskhedens kulturelle
overlegenhed står ikke mål med denne. Integration er nødvendigt, hvis man ønsker en verden,
29
01/09/10 14.10
hvor mennesket – uanset hudfarve, seksualitet
og køn – og menneskers behov står i centrum.
3) De konkrete forslag er det rene vanvid,
men er desværre med til at skabe indvandreres
”Generalized Other”. Et forbud mod tørklæder
og tvangsflytninger vil blot skærpe den kulturelle konflikt: tørklædeforbuddet er populistisk
symbolpolitik, der tilfredsstiller vælgerne, men
som ikke forstår tørklædet ordentligt (en mere
grundig analyse af, hvad tørklædet betyder for
de kvinder, som bærer det, er nødvendig for
overhovedet at kunne diskutere et evt. lovforslag), og tvangsflytninger er perspektivløst, fordi ingen kan tvinges til at integrere sig. Enhedslisten bør i stedet foreslå konkrete tiltag som tilbud om ekstra danskundervisning (en afgørende forudsætning for vellykket integration) og
dialogdage, hvor åbne debatter om kulturelle
forskelligheder muliggør gensidig forståelse. Vil
man ghettoiseringen til livs, er det ikke pisken
(tvangsflytninger), men guleroden (eksempelvis økonomiske eller uddannelsesmæssige fordele ved flytning), der skal i brug. Kristian
Thulesen Dahl vil sandsynligvis ikke være så
dum at fremføre forbuddet mod muslimsk spisekultur i al seriøsitet – det strider i mod menneskerettighederne og er umuligt at lovgive om
i praksis. Han efterspørger en indskrænkelse af
muslimers adfærd, der ikke ligger i forlængelse
af vores forestilling om det frie og tolerante
Danmark.
Præsentationen af Enhedslistens synspunkter
– spin og diskurs
Ovenstående forslag til en argumentation står i
skarp kontrast til både DFs holdninger og den
offentlige debat. Det udtrykker Enhedslistens
integrationsvenlige politiske linje og appellerer
til et snævert segment af den danske befolkning,
som dog i langt de fleste tilfælde er kernevælgere. Ovenstående argumentation lægger beslag på
en række positive ord, som bør betones gentag-
30
ne gange – gensidig tolerance, respekt og ansvarlighed. Endvidere bør regeringens mangelfulde integrationspolitik og noget vage kriterier
og DFs manglende demonstration af indsigt i de
mekanismer, der forhindrer vellykket integration kritiseres (”The Generalized Other”, skal
ikke præsenteres i så faglige termer – nævn hellere selvforstærkende mekanismer og marginalisering).Med denne linje vil I udover at appellere
til kernevælgerne appellerer til røde vælgere, der
savner en mere human linje i S og SF, og blå
vælgere, der savner respekt for fremmede kulturer hos V og K. Udfordringen består i ikke at
blive stemplet som et blødt parti, der går terroristernes ærinde – hvilket blandt andet kan undgås ved at inddrage en række af de statiske og
’objektive’ samfundsøkonomiske betragtninger,
jeg tidligere i dette notat har redegjort for (vi
mangler hænder, indvandrerne elsker ligesom
os at arbejde).Konkret i TV-debatten mod Kristian Thulesen Dahl, bør du konstant minde om
de uansvarlige konsekvenser det vil få, hvis Danmark har nok i sig selv og ikke forholder sig til
den globaliserede virkelighed, vi lever i.
Konklusion
Enhedslisten har i spørgsmålet om integration
god mulighed for at overbevise vælgerne om
DFs uholdbare synspunkter. Ved at betone gensidig tolerance, respekt og ansvarlighed, inddrager Enhedslisten nogle nye ord i diskursen, som
DF ikke kan imødegå. Ved at inddrage statistik
og økonomi pointeres integrationens afgørende
betydning for en fremtidigt sund dansk økonomi. Men de økonomiske argumenter må ikke
drukne de politiske og filosofiske – at vi må forholde os til den globaliserede virkelighed og
søge at forstå hinandens kulturer.
01/09/10 14.10
Besvarelsen blev naturligt nok af censorerne bedømt til 12. Herunder er mine betragtninger
over besvarelsen, som opgavekommissionen har
ønsket at offentliggøre i sin helhed.
1a) Beregningerne er rigtige og relevante,
udledningerne præcise og omgangen med faglige begreber sikker.
1b) Selvom argumentet om Tyrkiet som brohoved for forhandlinger med mellemøstlige stater overses, er de tre argumenter forskellige og
(implicit) i forlængelse af ”idealistisk teori”
1c) Den meget tydelige adskillelse af mønstre, hypoteser og faglig uddybning er bemærkelsesværdig – de tre mønstre er velvalgte, og
hypoteserne og den faglige begrundelse viser et
solidt fagligt fundament.
3. Når opgavekommissionen har ønsket, at Jakobs opgave bliver offentliggjort, skyldes det
især hans besvarelse af dette tredje spørgsmål.
Strukturen og forståelsen af ”notat”-genren
er overlegen, og giver ham mulighed for at demonstrere sin omfattende sociologiske viden –
men også hans viden om den moderne politiske
diskurs og sprogbrug, om vælgeradfærd og partiadfærd fremstår tydeligt på en målrettet
måde. Han husker at udnytte de fakta, han har
set og udledt tidligere i opgaven og hans konkluderende ræsonnementer vidner om en generel meget høj samfundsfaglig indsigt.
Peter Lundberg Thomsen, medlem af opgavekommissionen.
2. Besvarelsen rummer indledningsvis og undervejs helt præcise metodiske forbehold.
Strukturen er gennemført – regeringens mål
på fire områder afprøves systematisk, og de relevante tal findes og udnyttes – og konklusionerne og udledningerne er klare og veldokumenterede.
31
01/09/10 14.10
iBo®
Globalisering som iBog®
Samfundsfaglige perspektiver
De samfundsvidenskabelige perspektiver på globaliseringen bliver
præsenteret i tekster og videointerviews med tilhørende opgaver og
quizzer.
PÅ
VE
J
iBogen er opdateret i forhold til 1.udgaven: den finansielle- og økonomiske
krise er nu med, og de væsentligste
perspektiver på globaliseringen bliver
behandlet.
Med iBogen til Globalisering får du:
Alle bogens figurer og tekster med ordforklaringer
Videointerviews om alle teksternes
emner med bl.a. Prof. Peter Munk
Christiansen og Georg Sørensen
ibog.globalisering.systime.dk
Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den
trykte bog.
Bog
Læsefokusspørgsmål, opgaver og
interaktive quizzer
PowerPoints til hvert kapitel
Varedeklaration: 80 video | 12 interaktive opgaver | 16 opgaver | 15 tabeller | 70 illustrationer
| 6 PowerPoint | 100 sider
Et omfattende nyt lærerområde
med opdaterede undervisningsforløb
Martin Marcussen, Georg Sørensen,
Thomas Malthe Christensen, Lasse
Ørum Wikman og Morten W. Bülow |
Udkommer oktober 2010
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk
Book_SamfNU_15august.indb 4
19-08-2010 11:12:04
– digital eksamen
af Signe Gellert Hansen, Marselisborg Gymnasium
Samfundsfag A IT-eksamen 31. maj 2010
1 Intervention
nomi, og ikke undergrave den, som Niels Bernstein postulerer i sit udsagn1.
Fællesdel
1.a.
Ud fra en klassisk keynesiansk grundholdning er
højere arbejdsløshed en negativ konsekvens, da
keynesianismen netop er en socioøkonomisk
skole. Ifølge Niels Bernstein skal politikerne
ikke modvirke arbejdsløsheden – staten skal altså ikke føre en intervenerende politik. Netop
den statsin-terventionerende politik er et af hovedtrækkende i keynesianismen, hvorfor det
derfor er altafgøren-de, at staten har ansvaret for
den samlede efterspørgsel i samfundet, og dermed altså også ansvaret for konjunkturernes bevægelser. Netop disse konjunkturer skal stabiliseres vha. finetuning, hvor staten via indgreb i
finans- og pengepolitikken kan reducere udsvingene i konjunkturerne. Det er også vigtigt at
pointere, at den sociale profil er langt væsentligere end konkurrenceevnen, hvorfor det derfor
er mere hensigtsmæssigt at opretholde en lav arbejdsløshed frem for at fremme konkur-renceevnen. Dermed er det også underordnet, at gælden vil vokse i perioder med økonomisk lavkonjunktur. I sådanne perioder er det fremmende at læne sig mod vinden og føre en ekspansiv
fi-nanspolitik, hvilket i høj grad vil sætte gang i
de økonomiske hjul. Ud fra et makroøkonomisk syns-punkt vil det gavne samfundet i det
store hele, og acceleratoreffekten vil netop sikre,
at flere kom-mer i arbejde, hvilket i høj grad vil
være medvirkende til at styrke den danske øko-
1. b
I forbindelse med klimatopmødet i København
COP15 i december 2009 er der gang på gang
blevet opstillet teorier om, hvorfor mødet i al sin
enkelhed ’gik i vasken’. I et interview med professor i international politik, Ole Wæver, på
DR2 gives der eksempler på, hvorfor det gik
galt. Årsagen er, at der over de seneste år er sket
markante ændringer i det internationale system.
1. En fremtrædende ændring er, at vi er gået
fra at have en unipolær magtsituation med USA
som hegemon, til nu at have en multipolær
magt hvor USA’s supermagtstatus er blevet afløst af mange regionale magter hvor blandt andre BRIK-landene Brasilien, Rusland, Indien og
Kina er dominerende.
2. Og netop Kina er i fokus som et land i hastig og fremadrettet udvikling, hvorfor der også
er tale om, at vi befinder os i en bipolær magtsituation, hvor Kina og USA står på hver sin pol.
Dog er Kina ikke selv interesseret i denne
position, da USA stadigvæk er en stærkere økonomi end Kina. For kineserne er deres egen nationale udvikling samt udviklingen i resten af
Asien vigtigere, hvorfor det ifølge Ole Wæver
også er centralt at pointere, at man ”kan tabe på
at forhaste sig i kampen om at blive en supermagt2”. På nuværende tidspunkt er det altså
ikke realistisk med Kina som overtager til supermagtsstatussen, hvorimod det er mere realistisk at overveje Kinas position som supermagt
33
01/09/10 14.10
om 100 år. Derfor bør det også kunne und-gås
at der opstår en ny bipolær konflikt mellem
USA og Kina. Dog er det essentielt, at det er
USA som i høj grad bringer Kina i centrum, da
USA er klar over, at Kinas position ændrer sig. I
forbindelse med COP15 var dette da også en realitet.
3. Ole Wæver benævner det som afslutningen på afslutningen på den Kolde Krig; efter
den Kolde Krig havde vi Vesten og USA som
værende det dominerende magtcentrum, men
den-ne situation er under afvikling. Denne afvikling afføder, at vi er vidne til oprettelsen af
en ny verdensorden med mange magtcentre, en
verdensorden, der er meget svær at forhandle i.
Derfor må der også være belæg for oprettelsen
af fora, hvor flere store verdensøkonomier kan
samle sig. Ole Wæver er her inde på, at G20 i
høj grad er en mulighed, da det også er de 20
største lande, der står for 80 % af CO2-udledningen.
1.c
Nedenunder ses en tabel over udvalgte landes
bidrag til indsatsen i Afghanistan, hvor der i tabellen er lavet index-beregning over genopbygningshjælpen samt % -beregninger over hvor
stor en pro-centdel af de pågældende landes befolkning, der er udstationeret i Afghanistan.
Af tabel 1 ses det, at Danmark i 2009 havde
750 antal tropper i Afghanistan, mens vi gav
153 USD i genopbygningshjælp. I tabellen er
Danmark det tredje mindste land, hvad indbyggere angår. For bedre at kunne sammenligne
Danmarks indsats i forhold til de andre lande
kan der laves index-beregninger over genopbygningshjælpen, hvor Danmarks bidrag er sat til
index 100. Herved ansku-eliggøres det, at lande
som Finland og Frankrig er de eneste lande, der
betaler meget mindre end Danmark gør. Overraskende er det, at et stort land som Frankrig
betaler et så relativt småt beløb, når et land som
UK, der har samme størrelse som Frankrig, be34
taler næsten 16 gange så meget som Frankrig.
Dog betaler lande som Sverige og Norge en del
mere end Danmark, men dette skal samti-dig
ses i lyset af, at netop disse to lande har langt
færre tropper udstationeret end Danmark. Kastes der dernæst et blik på antallet at tropper i
forhold til befolkningsstørrelsen er det klart, at
Danmark har den samme procentdel af befolkning udstationeret som UK; et land, hvor der er
12 gange så mange indbyggere. Danmark er altså med i gruppen af de 3 lande, der har flest soldater udsendt i forhold til befolkningsstørrelsen, hvor kun UK og USA ligger over med hhv.
0,015 % og 0,023 % udstationeret mens Danmark har 0,014 % udstationeret. USA er altså
klart det land, der bidrager med flest penge til
genopbygning samt flest soldater. Hvis Danmarks størrelse betragtes er vi altså et land, der
bidrager på næsten samme niveau som USA og
UK hvad soldater i forhold til indbyg-gertallet
angår. Samtidig yder vi også et betragteligt bidrag til genopbygningshjælp. Samlet set er den
danske indsats altså betydelig i forhold til andre
små lande som Finland, Norge og Sverige.
DELOPGAVE C: Indsatsen i Afghanistan
2.
Debatten om udbyttet af den militære indsats i
Afghanistan er et hedt emne i dansk såvel internatio-nal politisk: Den snart ti-årige indsats har
kostet danske menneskeliv, men også civilbefolkningen har været ramt af mere eller mindre
uforudsete angreb fra både militære og transnationale aktører. Kan vi vinde kampen, eller er
indsatsen blot medvirkende til at gøre ondt værre for den afghanske fremtid?
USA valgte i 2001 at gå ind i Afghanistan på
baggrund af det terrorangreb på World Trade
Center, som Al Queada-leder Osama Bin Laden
stod bag. Formålet var at nedkæmpe Al Queada
og Taleban samt at opbygge et demokratisk styre, så landet i princippet ville være i stand til at
01/09/10 14.10
klare sig selv, om man vil. Imidlertid er det dog
ikke gået som forudset, og krigen i Afghanistan
udspiller sig fortsat. Krigen har efterhånden
fået uforudsete konsekvenser på internationalt
plan men også i selve Afghanistan. Dette ses
også i figur 1, hvor den årlige realvækst i BNP i
Afghanistan er listet op. Her ses det, at Afghanistan havde en stor fremgang i år 2005, hvorefter realvæksten er faldet. I og for sig burde billedet for den afghanske økonomi ikke se således
ud, da netop den internationale indsats ligeledes har haft til formål at styrke den afghanske
økonomi. Tillige er det vanskeligt at fastsætte et
endegyldigt billede af landets BNP, da hele 1/3
af BNP i 2005 udgjortes af illegal opi-um-eksport3. Dog skal denne ustabile vækst i BNP ses
som et tegn på, at landet fortsat er meget økonomisk og socialt udsat; over halvdelen af befolkningen lever i fattigdom, arbejdssektoren er
hovedsageligt bestående af primære erhverv,
hvor disse er særdeles årstidsbetingede, hvilket
gør det vanskeligt at opretholde et stabilt arbejdsniveau4. Det kan altså med rette siges, at
noget tyder på, at befolkningen i Afghanistan
på sin vis har mistet modet. Dette fremgår ligeledes af figur 2, hvor den afghanske befolknings
holdning til landets udvikling over 6 år er fremført. Det er tydeligt, at skep-sissen har bredt sig,
og 2009 er det år, hvor færrest mener, at udviklingen går i den rigtige retning, mens flest mener, at udviklingen går i den forkerte retning.
Udviklingen kan sammenholdes med antal civile drab i Afghanistan, hvor der i tabel 2 ses en
stigende udvikling i antallet af dræbte civi-le.
På blot tre år er dette antal steget med 327 personer, hvilket er med til at øge utrygheden
blandt den brede befolkning. Der kan med rette
tales om Huntingtons princip om clash of civilizations, som krigen i Afghanistan er et udmærket eksempel på. Afghanistan har i længere
tid været domine-ret af Taleban og Al Queada,
hvis ideologier i og for sig er middelalderlige.
Derfor er det på sin vis klart, at en vestlig inva-
sion i et meget muslimsk land ikke på én gang
får positive udfald. Stadigvæk taler tabellerne
deres tydelige sprog og fortæller os, at Afghanistans holdning til landets udvikling har været
aldeles positiv i året 2005, hvorfor landet også er
et eksempel på et, ifølge Huntington, torn
country, hvor politikere for en demokratisk udvikling med dele af befolkningen i hælene adskiller sig markant fra ekstremistiske grupper,
der i den grad trækker landet i en diametralt
modsat retning. Dog anskueliggør tabel 3 at
netop de ekstremistiske grupper er dominerende hvorfor der i 2009 kun var en valgdeltagelse
på 28,5 % hvor der i 2004 var en valgdeltagelse
på 70 %. Årsagen til denne negative udvikling
skyldes den dårlige sikkerhedssituation samt et
korrupt politisk styre – meget tyder altså på, at
afghanerne har mistet tiltroen til demokratiet
og fremtiden.
Dette manglende håb skal samtidig ses i lyset
af den situation som landet står i på nuværende
tids-punkt. 2009 er det år, hvor flest soldater
har mistet livet, men det er også det år, hvor
flest civile afghanere mistede livet. Det er altså
et faktum, at kampene mellem terror-grupper
og de militære indsatser udelukkende er blevet
værre siden 2001. De voldelige angreb har altså
affødt en utryghed og skepsis blandt den brede
befolkning, der ikke er til at tage fejl af. Det er
klart, at der hos den af-ghanske befolkning har
været en tiltro til et demokratisk styre, som den
høje valgdeltagelse i 2004 ligeledes afsejler –
denne tiltro er gennem årene blot blevet gjort til
skamme, da den internationale indsats i Afghanistan ikke har formået at opbygge et stabilt
valgsystem og ikke har formået at fremme demokratiseringsprocessen på alle niveauer, hvilket i høj grad medfører, at troværdigheden omkring valgene er særdeles lav5. Den udelukkende brug af hårde magtmetoder har altså gjort
lan-det endnu mere ustabilt, og gjort terrorgrupperne endnu mere ophidsede. Man kunne
derimod have forestillet sig, at tallene i tabellersamfundsfagsnyt september 2010
35
01/09/10 14.10
ne ville have været anderledes, hvis det internationale samfund i stedet havde fokuseret på uddannelse, genopbygning og demokratisering i
landet – altså brugt en form for blød magt i forbindelse med invasionen af Afghanistan. I det
store hele må der kastes et langsigtet perspektiv
på hele Afghanistan-krigen og sandes, at det er
den brede befolkning, der er fremtiden, og der
må dermed også lægges vægt på deres åbenlyst
manglende tiltro til et demokratisk styre. Lige
nu befinder Afghanistan sig i en situation, hvor
landet er særdeles ustabilt og med en lav grad af
åbenhed udadtil. Dette kan illustreres på J-kurven, hvor Afghanistan er placeret i bunden af
kurven, som et land med de karakteristika som
nævnt ovenfor. I de 9 år, hvor der har været en
inter-national indsats i Afghanistan, burde det
være forventeligt, at landet med tiden kunne
bevæge sig op af kurven til et højere stabilitetsniveau. Dette har dog ikke været tilfældet,
hvorfor der burde laves om på de magtmetoder,
der i stigende grad anvendes i Afghanistan. (Jkurven er skitseret neden-for, hvor Afghanistan
og Danmark er indtegnet på kurven, s. 6 øverst)
3. Notat til Lene Espersen angående en fortsat
dansk indsats i Afghanistan
Modtager: Lene Espersen (K)
Afsender: Politisk rådgiver for udenrigsminister
Lene Espersen (K)
Problemstilling: Den tvungne nødvendighed til
at opretholde den danske indsats i Afghanistan.
Skal vi lade vore tropper blive i Afghanistan?
Baggrund: Baggrunden for håndteringen af
spørgsmålet om de danske tropper i Afghanistan affø-des efter flere måneder med mange
uroligheder, og hvor antallet af dræbte danske
soldater fortsat stiger. Tilmed er der også opstået spørgsmål om, om vores tilstedeværelse overhovedet har og no-gensinde vil få indflydelse på
situationen i Afghanistan, altså om det kan betale sig, at vi fortsat har tropper udstationeret.
36
Dog er der visse faktorer, der må betænkes, i
forbindelse med krigen i Afghanistan. Vi har
stadigvæk et ansvar over for vor egen nationale
sikkerhed, som transnationale grup-per, der
primært har hovedsæde i Afghanistan, er en
trussel imod. Ligeledes har vi påtaget os et moralsk ansvar over for den brede afghanske befolkning, som vi ikke kan glemme.
Løsningsforslag:
Løsning 1: - Vi lader fortsat de danske tropper
operere i Afghanistan.
På nuværende tidspunkt har Danmark valgt
at engagere sig i en kamp, der ikke kun handler
om trus-len mod vor egen nationale egenart,
men som i ligeså høj grad handler om bekæmpelsen af grupper, der forhindrer demokratiske
processer i at finde sted. Vi skal derfor lade de
danske tropper fortsætte deres mission i Afghanistan, så vi i fremtiden sikrer, at demokrati
også implementeres i muslimske lande, og at
transnationale grupper ikke får overtaget.
Løsning 2: - Vi trækker de danske tropper ud af
Afghanistan.
Det sker på nuværende tidspunkt oftere og
oftere, at danske og udenlandske soldater dræbes i kam-pe mod Taleban. Vi vil ikke risikere,
at flere soldater mister livet, og vi har, efter 9 år,
indset, at vores indsats ikke kan medvirke til
forbedringer internt i landet. Udviklingen har
været i tilbagegang, og korruptionen og voldelige angreb tager fortsat til i styrke. Derfor er det
mest hensigtsmæssigt at trække de danske tropper ud af Afghanistan.
Løsning 1:
- Fordele: Med dette løsningsforslag sikrer vi, at
Afghanistan ikke vokser sig svagere, men derimod vokser sig stærkere. Da Afghanistan som
før omtalt i høj grad kan karakteriseres som værende et torn country, er det vigtigt at fokusere
på, at der er mulighed for at fremme de vestlige
01/09/10 14.10
værdier i landet. Dog må der handles forsigtigt,
da vi ved at bevæge os ind i et arabisk land samtidig bevæger os ind i en helt anden civilisation
med helt andre værdier, ifølge Huntington et
’clash of civilizations’. Derfor må der gøres opmærksom på at der sker og vil ske terroraktioner, da de transnationale aktører, der opererer i
Afghanistan, ikke har forståelse for vores vestlige værdier. Tropperne kan tilmed være medvirkende til fortsat at sikre stabiliteten i landet ved
at satse på de bløde opgaver: forbedring af uddannelsessyste-met, det politiske system, sundhedssystemet etc. Ved at sponsere et afghansk
uddannelses-system kan vi vinde os til politisk
indflydelse i landet. På denne måde kan landet
stille og støt bevæge sig op ad J-kurven, hvor en
implementering af vestlige værdier vil resultere
i, at landet i højere grad betragtes som værende
åbent, samtidig med at stabiliteten vil blive en
realitet. Det har i meningsmålinger vist sig, at
den danske befolkning ikke er for brugen af de
hårde magtmetoder a la USA. Ifølge Molin-modellen er det derfor vigtigt, at De Konservative
udadtil står ved, at det i høj grad er de bløde
magtmetoder, der skal tages i brug, da det i den
forbindelse vil sikre en fortsat popularitet og
opbakning til krigen i Afghanistan. Dog er det
ligeledes et faktum, at vi bliver i Afghanistan
for samtidig at bekæmpe Taleban og transnationale aktører, der i stigende grad udgør en trussel mod vor nationale egenart. Disse aktører
kan udelukkende bekæmpes ved brugen af hårde magtmetoder, hvorfor opinionsfaktoren derfor må lægge vægt på opbygningen af landet for
en bredere folkelig opbakning.
- Ulemper: Det er på nuværende tidspunkt
ikke til at vide sig sikker på, om kampen i Afghanistan kan vindes. Derfor kan det risikeres,
at Danmark fortsat vil miste soldater. Dette vil i
høj grad skade partiets ry udadtil, da partiets
strategi dermed ikke vil skabe popularitet (Molin-modellen). Det kan tilmed risikeres, at de
bløde magtmetoder ikke slår igennem i den af-
ghanske befolkning, hvilket igen vil skade
fremtidsudsigterne for et afghansk demokratisk
styre.
Løsning 2:
- Fordele: Dette løsningsforslag vil styrke populariteten, da De Konservative ifølge Molin-modellen spiller på den vælgerstrategiske adfærd.
Fordelene ved løsningen vil være, at Danmark
ikke længere er engageret i Afghanistan, hvilket
langsigtet vil betyde, at færre danske soldater vil
miste livet. Den vestlige og muslimske verden vil
altså fortsat være op-delt som clifted countries
(ifølge Huntington) hvor den vestlige verden haves på den ene klippe, mens den muslimske verden haves på den anden. Der vil fortsat være et
stort spænd mellem de to civilisationers kulturer.
- Ulemper: Hvis vi trækker vore tropper ud
af Afghanistan vil vi efterlade et land i dyb social og økonomisk krise – en meget svag stat.
Det vil ikke være muligt for landet at bevæge sig
op ad J-kurven hvorfor samhandel og samarbejde med andre vestlige lande umuliggøres.
Taleban vil tilmed kunne vokse sig større, og
frit overtage styringen af landet. Landet vil
yder-ligere svækkes, da det på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at klare sig selv, da politi og militær ikke har fået tilstrækkelig uddannelse. Det vil tilmed gå ud over vores egen nationale sikkerhed, da vi kan risikere, at Taleban
vil forsøge yderligere magtovertagelser i ikke
kun den arabiske, men også den vestlige verden.
Globaliseringen og den teknologiske udvik-ling
har medført, at kløften mellem landene er blevet mindre – clash of civilisations er blevet nærværende, og ikke kun for os, men også for terrororganisationer i den arabiske verden. De ved
altså hvad der foregår hos os, ligesom vi ved
hvad der foregår hos dem. Vi fralægger os tilmed et moralsk ansvar, og vi vil i internationale
organisationers øjne muligvis komme til at
fremstå som utroværdige, og vi vil i nogen grad
blive ekskluderet fra militære forhandlin-ger.
37
01/09/10 14.10
Konklusion:
Løsning 1 er at foretrække af de to opstillede
løsningsforslag. Af sikkerhedspolitiske årsager
skal de danske tropper blive i Afghanistan, for
derigennem at sikre at landet stabiliseres og for
at sikre, at terrororganisationer ikke vokser sig
stærkere. Det er vigtigt, at Taleban bekæmpes,
for at Afghanistan i fremtiden vil kunne klare sig
som et demokratisk land. De Konservative skal
udadtil fokusere på de bløde magtmetoder, hvis
populariteten skal opretholdes. K er et parti der
arbejder for fred og demokrati i Afghanistan, og
dette opnås bedst hvis vi lader tropper blive.
Signe Gellert Hansens besvarelse af undersøgelsen er velstruktureret og fokuseret. Efter en kort
optakt til problemstillingen i Afghanistan, formår Signe Gellert Hansen at trække de væsentlige pointer ud af det vedlagte talmateriale. De
centrale resultater suppleres med relevant materiale om den illegale opiumseksport samt afghanernes levevilkår. Det er værd at fremhæve, at
behandlingen af bilagsmateriale ikke er en bevidstløs gennemgang men struktureret således,
at tabel- og figurmateriale kobles med hinanden, hvilket vidner om et fagligt overblik. Det
højner også kvaliteten af undersøgelsen, at Signe
Gellert Hansen anvender faglige begreber (hård
og blød magt – J-kurven) og faglig teori (Huntington) til yderligere at karakterisere resultaterne. Tabel 1 nævnes ikke i undersøgelsen og sammenfatningen kunne have fremstået klarere,
men det opvejes af det faglige overblik samt det
velvalgte supplerende materiale.
Også notatet fremstår velstruktureret, velformuleret og fokuseret med en klar modtager
og afsender. Indledningsvis fremstilles pro-
blemstillingen samt baggrunden herfor. Her viser Signe Gellert Hansen sin faglige viden om
indsatsen i Afghanistan. Herefter opstilles der
to mulige løsninger, hvor der efterfølgende anføres nogle fordele og ulemper ved valgte løsningsforslag. I sin argumentation anvender Signe Gellert Hansen sin faglige viden om sikkerhedspolitik, hvor begreber og teori, som blev
introduceret i undersøgelsen, inddrages. Som
supplement til den sikkerhedspolitiske vinkel
inddrages også den partipolitiske adfærd (Molins model). Notatet afrundes med en klar anbefaling til Lene Espersen om at lade tropperne
blive i Afghanistan.
Sammen med fællesdelen blev besvarelsen
bedømt til karakteren 12 for sikker anvendelse
af faglig viden samt faglige begreber og teori,
hvor Signe Gellert Hansen gennem hele besvarelsen formår at holde fokus på de stillede opgaver. Den velstrukturerede og velformulerede
besvarelse vidner om et fagligt overblik – også i
en presset eksamenssituation.
Kirsten Krehan, Kolding Gymnasium
38
Litteraturliste: (følgende er løbende anvendt gennem hele opgaven)
- Hans Branner: Global Politik – grundbog til
International Politik. S. 29-33.
- Molins model, Politik ABC s.38-39, Gregers
Friisberg, Columbus 2009.
01/09/10 14.10
iBo®
SamfNU som iBog®
Stx/hf B-niveau
SamfNU er blevet grundigt revideret
og opdateret og udgives nu som iBog.
PÅ
VE
J
I iBogen får du kernetekster, tematekster og cases samt det supplerende
materiale, danner grundlag for elevernes forståelse af samfundet.
De mange tema- og casetekster giver
mulighed for en nuanceret indføring i
afgrænsede emner.
Eleverne får i SamfNU mulighed for
at arbejde aktivt med stoffet, bl.a.
ved brug af video-øvelser, læsefokusspørgsmål, arbejdsspørgsmål og
interaktive opgaver.
ibog.samfnu.systime.dk
Læsefokusspørgsmål
PowerPoints
Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den
trykte bog.
Bog
Interaktive quizzer og spil
Varedeklaration: 600 siders tekst | ca. 120
figurer | 4 spil | 13 interaktive quizzer | 13 kryds& tværser | 150 læsefokusspørgsmål | ca. 40
PowerPoints | ca. 150 opgaver | 33 videoer
Opgaver
Video
Morten Winter Bülow (red) | Udkommer
oktober 2010
19-08-2010 11:12:11
Mellemøstportalen
af Rikke Marie Andersen, Initiativtager
Nyt undervisningssite om Mellemøstens moderne
historie; tilrettelagt af kommunikatører, fortalt af
eksperter og udformet så det kan bruges i såvel on
- som offline undervisning]
Initiativet Mellemøstportalen stræber efter at
formidle historie og skabe indsigt i samfundsforhold i Palæstina og Israel, samt i Irak, Iran,
Saudi Arabien, Ægypten, Syrien og Libanon.
Områdets moderne historie omfatter stridige
politiske forhandlinger, nationalisering i kølvandet på afkolonialiseringen, uløselige politiske
dillemmaer samt spekulative magtforskydninger, hvilket gør området til et oplagt udgangspunkt for undervisning i samfundstematiske
problematikker.
Mellemøstportalen er støttet af Undervisningsministeriet, Politiken-Fonden og Columbus Fonden. Formålet er at gøre det nemmere
for lærere at komme i gang med at beskæftige
sig med Mellemøsten som område.
På skoleverdnes vilkår
Mange interesserer sig i disse år for Mellemøsten, fordi vores liv i vesten på mange måder er
blevet flettet sammen med denne regions. Mange ønsker at undervise herom, og flere har sikkert allerede gjort det og har allerede valgt deres
kilder at gøre det ud fra – så hvad skal vi med
endnu et undervisningssite?
Formålet med Mellemøstportalen er ikke at
erstatte, men at supplere disse allerede trufne
valg. Vores motivation har været at skabe et
website med materiale, der hele vejen igennem
40
er unik tænkt ind i undervisningssammenhænge. Det startede som en idé til en bog, der så siden blev gennemforsket i et speciale og nu foreligger i form af et website. Men det har hele tiden været idéen at det skulle bruges i helt almindelig undervisning.
”Vi ønskede at skabe et undervisningsmateriale, der kunne give lærere og elever mest mulig fleksibilitet. Vi stræbte efter at skabe et lærende rum, der lagde sig op af lærebøgernes
tekstlighed, men samtidig udnyttede webmediets muligheder for bred adgang til informationer.”
Idéen er, at portalens indhold er sammensat
af mere end et undervisningsrelevant element.
Om man vil, formidler de hver især den samme
historie, men på hver sin måde.
For ikke at få det til at lyde mere avanceret
end det egentligt er, fungerer det således at hver
lands historie bliver fortalt på 10 undersider. Én
underside består af
yy en tekst,
yy en kronologi,
yy en samling af søgeord og
yy foto- samt videomateriale.
Vores tanke har været, at teksterne kan fungere
som primære kilder, som eleverne kan have fået
for som lektie eller som lærerne kan læne sig op
ad i deres oplæg og således blive en del af almindelig klassebaseret undervisning.
Kronologien kan bruges til at understøtte
teksten eller kan bruges i sig selv, enten som en
01/09/10 14.10
mellemøstportalen
del af en materialesamling eller som udgangspunkt for gruppearbejde eller opgaveskrivning.
For eksempel kunne eleverne tage udgangspunkt i en enkelt eller flere kronologier og finde
årsagssammenhænge mellem de særegne nationale hændelse og den større internationale politiske udvikling. Kronologierne har således den
funktion, at der ikke er foræret nogle forklaringer, men at det er op til den konkrete undervisningssituation at sætte hændelserne i kontekst.
(Kronologierne kan i øvrigt downloades til
Word og redigeres efter lærerens behag).
På hver underside har vi endvidere lavet en
samling af søgeord. Denne del er tænkt til anvendelse af eleverne i forbindelse med opgaveskrivning eller gruppearbejde hvor de har fået
til opgave at finde merviden. Ved at klikke på
ordene bliver eleverne taget til en google-søgning, der forhåbentligvis leder dem til en mere
grundig søgning, end hvad de ellers selv ville
have kunne finde på at skrive i søgefeltet.
Det sidste niveau af vidensformidling har vi
isoleret i venstrespalten med foto- og videomateriale. Her har vi tanke på, at eleverne er online –enten i skolen eller hjemme; og det var vores idé at implementere dette for at møde eleverne der, hvor de alligevel selv på et tidspunkt
ville ende –nemlig med at søge visuel og auditiv
historieformidling.
Historie og samfundsviden
På Mellemøstportalen har vi taget udgangspunkt i, at Mellemøstens moderne historie er
unik for regionen selv. Vi har således valgt at
lade historiefortællingen starte der hvor mandattiden ophører og at lade hvert lands historie
repræsentere sig selv. For at få et mere samfundsfagligt spor har vi ved siden af denne unikke præsentation lavet en tematisk indgang, hvor
elever (og lærere) kan gå mere problemorienteret ind i materialet samt diskutere og sammenligne landene.
Under et tema som for eksempel ”Mellemøstens magtmænd”, rejses spørgsmålet om
magt og metoder:
”Kan man sige noget generelt om mænd med
magt i Mellemøsten? Hvilke fællestræk er der i
deres metoder og regeringsform? Hvem forholder
de sig til eller eventuelt samarbejder med eller
imod?
* Vælg mindst 2 magtmænd og kig nærmere
på hvad de har tilfælles. Hvilken styreform benytter de sig af, hvilke metoder bruger de for at
holde på magten? Hvilke fjender har de, og hvordan er disse opstået?
Prøv også at undersøge om de samarbejder med
andre magtfulde personer og hvorfor.”
Portalen påtager sig ikke at svare på disse
spørgsmål, men lægger det i hænderne og hovederne på de lærere og elever, der har valgt at beskæftige sig med området.
For at kunne svare på og diskutere disse
spørgsmål kan lærerne og eleverne enten bruge
nogle af de kilder, de allerede har, fx en grundbog eller de kan tage afsæt i Mellemøstportalens materiale. Vi har lavet links fra temasiderne til de relevante undersider; i dette tilfælde til
siderne om Saddam Hussein i Irak og Assad Senior og Assad Junior i Syrien.
Temasiderne kan ligesom portalens øvrige
materiale bruges både af lærere og elever, som
oplæg til diskussion eller opgaveskrivning.
Den tematiske indgang kan også være et udmærket sted for lærere at dirigere de elever hen,
der i forbindelse med større projektopgaver gerne vil beskæftige sig med Mellemøsten. Ved at
lade dem browse igennem spørgsmålene kan de
blive hjulpet i gang med den problemformulerende proces.
41
01/09/10 14.10
mellemøstportalen
”Helt almindelig undervisning”
Opbygningen af Mellemøstportalen har med
disse tiltag stræbt efter at komme til at være et
undervisningsmateriale, som lærerne kan bruge
i deres undervisning på adskillelige måde.
Særligt opmærksomme har vi været på, at
det at lave et undervisningssite ikke skulle kræve, at undervisningen ikke længere kunne være
klassebaseret og/eller styret af læreren. Det er
vores forståelse at de fleste lærere der stejler over
for ny webbaserede tilbud, gør det fordi det
kræver at eleverne skal sidde foran skærme og
det risikerer at medføre både tidsspild og forståelsesvanskeligheder hos eleverne, der er vant til
at følge en lærers oplæg. Vi håber derfor, at vores tiltag –om end det forefindes på nettet – kan
være et sted, som lærere vil få lyst til at bruge i
deres egen forberedelse samt en kildebank
hvorfra de kan printe ark til en bredere materialesamling.
42
Når alt dette er sagt, er sitet selvfølgelig også
et sted, hvor eleverne kan slippes løs, og der
burde være læsning og materiale nok til at inspirere både gruppearbejde og individuelle projektopgaver.
Skribenterne der har bidraget til portalen, er
alle uddannede indenfor Mellemøstens moderne historie og har skrevet og redigeret teksterne,
så de netop er tænkt til at kunne bruges i undervisning.
Besøg portalen allerede i dag på adressen:
http://www.mo-portal.dk/. Og læs i øvrigt meget mere om portalens anvendelsesmuligheder
på den tilknyttede emu-side (http://www.Emu.
Dk/tema/mellemost/).
01/09/10 14.10
Danmark i dag
Samfundsfag C
NY
HE
D
Danmark i dag er et nyt bud på en kort grundbog, hvor kapitlerne er afmålte lektioner, som kan lette din planlægning
som underviser.
Bogen forbinder grundlæggende sociale, økonomiske og
politiske sammenhænge med den aktuelle samfundsmæssige udvikling.
Med bogen får eleverne viden om det moderne og globaliserede samfunds dynamik og kompleksitet.
Hans Carl Madsen og Michael Boas Pedersen | Bog 200 s. kr.
180,- | v/køb af min. 100 stk. på samme ordre kr. 150,- | eBog
200 s. kr. 45,-
Håndbog til samfundsfag C
2. udgave
H
NY
ED
Håndbog til samfundsfag C er grønspættebogen for samfundsfag på C-niveau.
I forhold til 1. udgave er bogen udvidet med 70 sider og
indeholder flere figurer og begreber. Bogen har desuden
et udbygget metodekapitel, som lever op til læreplanens
reviderede faglige mål. Håndbog til samfundsfag C behandler
bl.a. følgende spørgsmål:
hvordan bliver politiske beslutninger truffet?
hvad betyder EU for Danmark?
hvad handler økonomi om?
hvad betyder køn og klasse for vores identitet?
En metodisk værktøjskasse hjælper eleven med at finde data,
både på nettet og gennem egne undersøgelser.
Birgitte Prytz Clausen og Annemarie Lerche Sloth | Bog 197
s. kr. 180,- | v/køb af min. 100 stk. på samme ordre kr. 150,- |
eBog 200 s. kr. 45,Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
19-08-2010 11:11:57
11 øvelser til studieretningsprojekter på
Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE)
af Iben F. Skjærlund, Gymnasie- og skolekontakt, LIFE Kommunikation
Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns
Universitet, inviterer igen i år 3.g-elever fra hele
landet til at udføre to-dages øvelser til deres studieretningsprojekt i uge 47, 48 og 49. Der er tre
nye øvelser på programmet, herunder én som
foregår ved Århus og én med særlig fokus på
samfundsfag
Finanskrisens effekter på samfundsøkonomien og bioteknologiske problemstillinger er
blot to af de i alt elleve emner, som elever på
sidste år af STX, HF, HTX og HHX kan lave
øvelser i på LIFE. Hver øvelse indeholder teori
fra to af fagene biologi, bioteknologi, fysik,
kemi, matematik, samfundsfag og økonomi.
Eleven kan vælge at fokusere på begge eller blot
ét af øvelsens fag afhængig af det individuelle
studieretningsprojekt.
Undervisningen er gratis for eleverne og
gymnasiet. Fakultetet afholder alle udgifter til
materialer, apparatur og undervisning. Eleven
arrangerer selv transport, overnatning og forplejning. På øvelsen ”Skoven og CO2” er overnatning inkluderet.
Læs mere om hver enkelt øvelse på www.life.
ku.dk/srp. For yderligere information kontakt
Iben F. Skjærlund ifs@life.ku.dk/tlf. 3533 3664.
De elleve SRP-øvelser
Finanskrisen – effekter på samfundsøkonomien
Fag: Samfundsfag/økonomi og matematik
Ny nordisk hverdagsmad – sådan påvirkes sanserne og samfundet (NY)
Fag: Samfundsfag/økonomi og biologi
Bioteknologi og naturstoffer i planter
Fag: Biologi/bioteknologi
Hvor og hvornår foregår øvelserne?
Alle øvelser afholdes over to dage, tirsdag og
onsdag, i uge 47, 48 og 49 i 2010 fra cirka 8.30 til
16.30. Ti af øvelserne foregår i laboratorier og
auditorier på Det Biovidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet. Øvelsen ”Skoven og
CO2” foregår på Himmeriggården ved Århus.
Bioethanol – et alternativt brændstof
Fag: Primært biologi (biokemi), sekundært kemi
Tilmelding og rammer for deltagelse
Tilmeldingen åbner mandag d. 20/9 kl. 8.00 og
sker online på www.life.ku.dk/srp. Antallet af
pladser varierer fra øvelse til øvelse, og tilmeldingen sker efter først-til-mølle, dog med et
maks. på tre elever fra samme gymnasium pr.
øvelse pr. uge.
Økotoksikologi – gift i jorden
Fag: Primært kemi, sekundært biologi
44
Enzymer i fødevarer (NY)
Fag: Primært kemi, sekundært biologi
Skoven og CO2 – feltarbejde ved Århus (NY)
Fag: Biologi
Klimakøer og metan
Fag: Biologi og kemi
Chokolade – smelteegenskaber, smag og udseende
Fag: Primært fysik, sekundært kemi
Enzymoprensning og matematisk enzymkinetik
Fag: Primært kemi, sekundært matematik
Alkohols biokemi
Fag: Kemi (biokemi) og matematik
01/09/10 14.10
Generalforsamlingskursus 2010 for samfundsfagslærere.
FALS’s generalforsamlingskursus afholdes den 4.-5. november 2010
på Best Western Nyborg Strand Østersøvej 2, DK-5800 Nyborg.
Temaet i år er ”Samfundsfag som faget i midten.” Det er hensigten med kurset at det skal
synliggøre nye muligheder i samspillet med de andre fakulteter og deres fag.
Program:
Torsdag d. 4. november 2010
10.00 Velkomst, program
og tematik.
10.30-12.15 Keld Hansen om naturforvaltningen i Danmark
12.30 -13.30 Frokost
13.30-15.00 Fagdidaktisk indslag.
Workshop Præsentation
af ”Cooperative Learning”
v/Lisbeth Balslev
15.30-17.00 Samfundsfag og medierne –
Christoffer Guldbrandsen
(sidste års vinder af Columbusprisen)
17.30-19.00 Generalforsamling.
19.15-20.00 Columbusprisen 2010
20.00-? Middag
Fredag. d. 5. november 2010
7.30 -9.00 Morgenmad
9.00-10.30: Fagkonsulenten på slap line,
bl.a. om de nye læreplaner og
vejledninger. Mulighed for at
stille spørgsmål, herunder om
skriftlighed.
11.00-12.00 Udviklingsprojekter: Skriftlighed: Effektiv retning, feedback
og ny skriftlighed, Genrebevidsthed og progression via
stilladsering - de nye spørgeord
til eksamen, Digital eksamen
v/Janne Bisgaard), Samarbejde
mellem samfundsfag, matematik, biologi v/Lisbeth Balslev
og Jørgen Lassen, Samfunds
Cup v/Jon Urskov Pedersen.
13.00-15.00 Litteratur og samfundsfag –
oplæg ved Rune Lykkeberg
15.00-15.30 Afrunding og evaluering
Pris og tilmelding: Prisen er 2500 kr. tilmelding til jp@egaa-gym.dk.
Sidste tilmelding d.1 oktober 2010. Ved tilmelding bedes man angive skolens EAN-nummer.
Hvis flere deltagere tilmeldes samtidigt vil vi gerne have alle mailadresser, så vi kan lave en mailliste.
45
01/09/10 14.10
Billeder på integration
Udgivelsen skelner mellem kulturel, økonomisk og social
integration. Den fokuserer på områder hvori integrationsprocesser foregår: i det interkulturelle hjem, på arbejdsmarkedet og på gaderne rundt omkring i landet. Gennem
interviews, statistikker, fotos og video giver bogen indsigt i
integrationens mange niveauer. Samtidigt sætter den fokus
på metodiske redskaber og overvejelser således at læseren
gennem forskellige arbejdsopgaver selv kan begynde at
undersøge aspekter ved integration.
Margit Petersen og Stine Simonsen Puri | Bog og website |
Udkommer efterår 2010
PÅ
VE
J
Sociologisk set
En grundbog i sociologi
Sociologisk SET er en grundbog i sociologi, der gennemgår
klassiske sociologiske emner med udgangspunkt i nyeste
teori og forskning. Bogen er særligt velegnet til samfundsfag
på B- og A-niveau.
”Den problemorienterede tilgang gør stoffet tilgængeligt og
spændende for eleverne...overordnet set er der tale om en god
grundbog der taler et tydeligt sprog og centrale problemstillinger håndteres glimrende. Desuden er temaerne opdateret
og nutidige, hvilket gør bogen meget tilgængelig. Fagligt kan
bogen anbefales til både A-, B- og enkelte kapitler til C-niveau”.
Rasmus Tranegaard Andersen
Samfundsfagsnyt nr. 178 maj 2010.
Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas
Secher Lund | Bog 173 s. kr. 150,- | E-bog 173 s. kr. 37,50
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
19-08-2010 11:09:16
Kurser
Kurser
Kurser
Kurser
Kurser
Kurser
Kurser
Kurser
Kurser
01/09/10 14.10
FALS-kursus i diskursanalyse
Kursusudbyder:
Foreningen Af Lærere i Samfundsfag (FALS)
Formål:
Et nyt læreplansmål i samfundsfag er kravet om at kunne undersøge processer omkring magt og
meningsdannelse. I vejledningen foreslås dette opfyldt ved anvendelse af diskursanalyse. Kurset
vil forberede deltagerne på at kunne inddrage diskursanalyse i undervisningen med oplæg fokuseret på henholdsvis teori, empiri og didaktik.
Program:
yy En introduktion til udvalgte teoridannelser og analysestrategier, der samler sig under betegnelsen diskursanalyse v/ sociolog Tine Studstrup.
yy Den danske udlændingedebat som diskursanalytisk case v/ journalist, cand.public Aydin Soei.
yy At undervise i diskursanalyse v/ Kjeld Mazanti Sørensen, lektor på Ordrup Gymnasium og
forfatter til lærebogen ”Ideologier og diskurser - sprog, magt og politik” (Columbus 2010)
yy Forlaget Columbus giver et gratis eksemplar af bogen ”Ideologier og diskurser - sprog, magt
og politik” til alle kursusdeltagere.
Arbejdsform:
En kombination af oplæg og diskussion.
Målgruppe:
Lærere i samfundsfag ved ungdomsuddannelserne.
Tid og sted:
Torsdag den 7. oktober 2010 kl. 11-16, Det Frie Gymnasium, Møllegade 26, 2200 København N
Pris:
350 kr. for medlemmer af FALS.
Tilmelding:
Senest den 15. september 2010 til Anders Hassing på mail; aha@oerestadgym.dk
48
samfundsfagsnyt maj 2010
01/09/10 14.10
Temadag om Danmarks relationer til Mellemøsten
Udenrigsministeriet, FALS, Religionslærerforeningen og Historielærerforeningen for Gymnasiet
og HF, arrangerer en temadag om dansk udenrigspolitik, med fokus på Mellemøsten, og formidling af emnet i undervisningen.
Dagen vil give fagligt input og inspiration til temaer og undervisningsforløb, for samfundsfag,
historie, religionslære og andre tematiske forløb. For at give alle mulighed for at deltage, afholdes arrangementet tre gange.
Odense d. 5. oktober kl. 9:30- 16:30 (Odense Katedralskole)
Århus d. 6. oktober kl. 9:30- 16:30 (Egå Gymnasium)
København d. 12. oktober kl. 9:30- 16:30 (Eigtveds Pakhus/UM)
Temaer:
Dansk udenrigspolitik i Mellemøsten. De væsentligste aktører og udfordringer i regionen. Hvor
sætter Danmarks aktivistiske udenrigspolitik ind? Maja Sverdrup, tidl. stedfortræder for EU’s
særlige repræsentant for fredsprocessen, Taskforce for relationer til den muslimske verden,
Udenrigsministeriet.
Fungerer den danske politik? Giver det overhovedet mening at tale om en fredsproces? Peter
Viggo Jacobsen, lektor international politik, Københavns Universitet.
Dialog og diskurs. Radikale bevægelser og terrorlistede grupper i Mellemøsten. Hvem er de?
Hvad vil de? Kan de blive en del af en fredelig løsning? Rune Friberg Lyme, forsker.
Hvordan italesættes Mellemøstpolitikken af unge danskere? Hvordan læses medierne? Hvor ligger frustrationerne? Hvad betyder konflikterne i Mellemøsten for unge danskere? Fikré ElGourfti, Kommunikationsrådgiver, Taskforce for relationer til den muslimske verden, Udenrigsministeriet.
Dansk arabiske relationer før og nu. Dansk udenrigspolitik, Middelhavsregionen og Mellemøsten
før 1945. Otto Christian Schepelern, Chefkonsulent og tidl. overarkivar, sagkyndig i udenrigstjenestens historie.
Islam i Europa og Danmark før og nu. Jørgen Bæk Simonsen, Professor, TORS, Københavns Universitet. Det Arabiske Initiativ. Mogens Blom, fagkonsulent, Det Arabiske Initiativ, Udenrigsministeriet.
Tilmelding:
Tilmelding og evt. spørgsmål: Hanan El- Chaer/Udenrigsministeriet: hanelc@um.dk.
Kursusudgift: 300 kr.
49
01/09/10 14.10
Grundtvig i gymnasiet
Grundtvig i gymnasiet - samfundsvisioner, menneskesyn og grundfortællinger
Grundtvig er alle vegne: I medierne, den politiske debat, religions- og værdidebatten og inden
for den løbende diskussion af dannelse og uddannelse. Men hvordan kan man overhovedet nærme sig denne uoverskuelige mangehovedede gigant fra det nittende århundrede i gymnasiet i
dag? Gennem hvilke temaer og med hvilke metoder åbner man Grundtvigs univers for gymnasielever anno 2010?
Kursusdeltagere arbejder i fællesskab med ressourcepersoner fra fakultetet med tværfaglige temaer og diskuterer konkrete teksters anvendelse i undervisningsforløb. Det Teologiske Fakultet
omsætter resultaterne af kurset til en elektronisk temapakke til samtlige deltagere.
Målgruppe:
Undervisere i historie, dansk, samfundsfag, filosofi og religion. Kurset retter sig desuden imod
AT-forløb og studieretningsprojekter.
Oplægsholdere:
Bertel Haarder, Jes Fabricius Møller, Tine Damsholdt, Svend Bjerg
Workshoptemaer:
Grundtvig og den danske samfundsmodel, Grundtvig og mødet mellem religioner, Grundvig og
dannelse, Grundtvig og Romantikken, Grundtvig og de nationale symboler.
Tid og sted:
Den 18.-19. november 2010. Det Teologiske Fakultet, Købmagergade 44-46, 1150 København
K.
Pris:
Kurset er gratis. Dog opkræves 300 kr. til forplejning.
Program og tilmelding:
www.teol.ku.dk/formidling/gymnasieskolen/grundtvig_i_gymnasiet
Koordinator: Anne Rahbek, agr@teol.ku.dk. 35 32 43 19
50
01/09/10 14.29
Kursusdag om ny skriftlighed i samfundsfag
Tirsdag d. 14. december 2010, kl. 9.30-15.00, Nyborg Gymnasium, Skolebakken
13, 5800 Nyborg.
FALS’ bestyrelse m.fl. arbejder i år med udviklingsprojektet ”ny skriftlighed” som tema. Resultaterne af udviklingsprojektet er omdrejningspunktet for denne temadag, hvor fokus vil blive på
den praktiske tilrettelæggelse af skriftlige arbejde herunder konkrete øvelser. Der tages udgangspunkt i følgende 4 problemfelter:
yy
yy
yy
yy
Effektiv retning, feedback og ny skriftlighed
Genrebevidsthed og progression via stilladsering
Digital eksamen
Differentiering og ny skriftlighed
Temadagen vil blive tilrettelagt som en kombination af præsentationer af nye konkrete værktøjer
samt eksempler på anvendelse af disse og diskussion af løsningerne.
Tilmelding senest d. 1. december 2010 til: Janne Bisgaard Wikman på: akatjb@akat.dk
Pris for deltagelse: 315 kr.
51
01/09/10 14.29
EU – økonomisk set
Udviklingen i EU er gået stærkt de senere år. Lissabontraktaten er vedtaget, hvilket har medført institutionelle
ændringer i samarbejdet. Nye medlemslande er kommet
med. Antallet af lande med euro er udvidet samtidig
med, at eurosystemet på det seneste er begyndt at
knage. Landbrugspolitikken er kraftigt reformeret og
i Det Indre Marked er servicedirektivet er iværksat.
EU – økonomisk set behandler disse emner og har især
blikket rettet mod det økonomiske samarbejde i EU.
Fokus er især på valutasamarbejdet i EU.
Udgivelsen retter sig mod samfundsfag på de gymnasielle uddannelser og videregående uddannelser. hvor
et basiskendskab til EU's økonomiske samarbejde er
påkrævet.
EU – økonomisk set er et uddrag af Henrik Kureers bøger
til international økonomi på A-niveau (Systime 2010).
Henrik Kureer | Bog 88 s. kr. 80,- | eBog 88 s. kr. 20,-
Miljøpolitik som iBog®
PÅ
VE
J
Miljøpolitik er inddelt i en teoretisk og en temaorienteret del. Den teoretiske del introducerer til forskellige
indgange til miljøpolitik, hvor dele af kernestoffet i
politik og policyanalyse, sociologi, international politik, EU og økonomi dækkes. Den temaorienterede del
anvender de teoretiske begreber på konkrete miljø- og
klimapolitiske emner.
Med iBogen Miljøpolitik får du:
Tekster og temaer
Interviewmatrix med nøglepersoner på miljøområdet
Oplæg til AT
Rune Gregersen | Udkommer oktober 2010
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
ibog.miljoepolitik.systime.dk
Med iBogen følger en gratis eBog/pdf
af den trykte bog.
Varedeklaration: 13 interaktive quizzer | 11 opgaver | 14 øvelser | 1 minispil
til klassen a én lektion (90 min) | 65
illustrationer | 30 tabeller | 120 sider
19-08-2010 11:12:00
Anmeldelser
Anmeldelser
Anmeldelser
Anmeldelser
Anmeldelser
Anmeldelser
Anmeldelser
Anmeldelser
Anmeldelser
01/09/10 14.10
anmeldelser
Anmeldelser
Peter Nedergaard:
Politik i Europa,
Columbus, 2010
Professor i statskundskab på
Københavns Universitet, Peter
Nedergaard, giver med sin udgivelse et deltaljeret overblik over
centrale forskelle i de politiske
systemer i først og fremmest
europæisk politik. Politisk interesserede vil givetvis have glæde
af udgivelsen, men som en egentlig grundbog i samfundsfag i
gymnasiet eller hf kan den ikke
anbefales.
Europæisk politik får via vores
medlemskab af EU stadig mere
plads i de danske medier, og
derfor er det oplagt at sende en
udgivelse på markedet, der fokuserer på ligheder og forskelle i
de politiske systemer i de europæiske lande. Med sit værk, Politik i Europa, sætter Peter Nedergaard overordnet set spotlight på to aspekter ved europæisk politik: Dels institutionerne
og de politiske spilleregler, som
skaber arenaerne for politik i
landene i Europa og dels den
politiske adfærd, der udspiller
sig i disse arenaer.
Det første kapitel handler om
magtens tredeling med nedslag i
forskelle i den konkrete politiske
praksis rundt om i Europa, tilføjet en præsentation af Westminster- og konsensusmodel54
len. Dernæst beskrives begrebet
føderalisme med EU, Schweiz og
Tyskland som eksempler, og det
efterfølgende kapitel giver en
gennemgang af centrale aspekter ved parti- og valgsystemerne i
Europa. Et kapitel definerer
hvad vi kan forstå ved begrebet
velfærdsstaten set i et europæisk
perspektiv, og det afsluttende
kapitel omhandler korporatisme
og pluralisme i de forskellige former, vi møder rundt om i de
europæiske lande. Udgivelsen
har karakter af en detaljeret og
udtømmende præsentation for
særligt interesserede i europæisk
politik, herunder naturligvis
også studerende på for eksempel
seminarier og det gymnasiale
niveau. Derfor bør værket da
også uden diskussion indkøbes
til de lokale institutioners biblioteker.
Vil udgivelsen kunne bruges
til en egentlig grundbog på det
gymnasiale niveau? Ikke efter
denne anmelders mening. Dertil
er den alt for krævende for vores
elever i sin meget detaljerede
gennemgang af begreb efter begreb. Vurderet som en helhed er
der tale om meget fortættede
kapitler, der gør bogen uanvendelig som en grundbog, også for
hold på A-niveau. Men der er
uden tvivl større afsnit, der kan
inddrages i forskellige tema-forløb, og dele af bogen (især kapitlerne om magtens tredeling og
føderalisme) vil for eksempel
uden videre kunne bruges som
supplement til gennemgangen af
det politiske system. Derfor vil
jeg anbefale alle undervisere i
faget at fat i bogen og vurdere de
enkelte kapitlers brugbarhed i
denne sammenhæng. Under alle
omstændigheder er der tale om
en velfungerende udgivelse, der
giver den politisk interesserede
læser en god baggrund for at
forstå de mange informationer,
vi alle dagligt møder gennem
aviser og nyhedsudsendelser om
europæisk politik.
Niels Martinov, Efterslægten
Anne Skorkjær Binderkrantz,
Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Munk Christiansen,
Erik Damgaard, Jørgen Elklit &
Henrik Jensen:
Det demokratiske system,
Academica 2009
Bogen er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og
forvaltningsuddannelserne,
men den er også rettet mod andre uddannelser og borgere, der
ønsker grundlæggende og præcis information om dansk folkestyre og forvaltning. Bogen forudsætter en vis basal indsigt i
institutionernes struktur og virkemåde. Det er en fagbog, ikke
folkeoplysning til Maren i Kæret.
01/09/10 14.10
anmeldelser
Den er velskrevet og grundig,
men i sin helhed ikke egnet til
gymnasiet og HF. Det er en god
bog til læreren, fordi den dels
har grundige systematiseringer f. eks. Grønnegård Christensens
afsnit om forvaltning - dels har
relevante og opdaterede tabeller
og figurer, der udmærket kan
anvendes som udgangspunkt for
en drøftelse af det stof, der i øvrigt er behandlet i Columbus´
publikationer og som er direkte
rettet til det gymnasiale niveau.
Læreren må jo gerne komme
med mere end det, der står i bøgerne. Det er vel faktisk meningen! Bogen er forsynet med en
hjemmeside (www.det-demokratiske-system.academica.dk)
med en opstilling af en række
punktvise problemstillinger,
som skal inspirere til yderligere
fordybelse.
Kapitlerne behandler dansk
folkestyre, valgsystemerne, folketinget, forvaltningen og interesseorganisationerne. EU-problemstillingerne er behandlet
lidt stedmoderligt, men det opleves ikke som et problem.
Jørgen Elklits gennemgang af
det danske valgsystem er meget
grundig. Det er en vidende
mand, der fører læseren gennem
de mange facetter af det danske
forholdstalsvalgsystem med
blandingen af lokal repræsentation kombineret med det nationale styrkeforhold mellem partierne. Vi får også noget af historien bag valgreformen i 2006,
hvor VKO pludselig løb fra en
stor enstemmig aftale om en ny
valgreform lavet af det såkaldte
Mejdahl-udvalg. Desværre får vi
ikke historien om de socialde-
mokratiske forsøg på at generere
en lokal østjysk, socialdemokratisk kandidat, som gjorde den
oprindelige aftale til et eksempel
på en giftig intern partisag, men
kun synlig for de indviede. Personligt havde jeg gerne set problemstillingerne mellem personlige stemmer og partistemmer analyseret, fordi det ofte i
mediebilledet ser ud til, at personlige stemmer spiller den afgørende rolle. Der er megen
pressemæssig tomgangslyrik
knyttet til de personlige stemmers og ”opstillingskredsens betydning”, men MFére vælges i
storkredse, ikke i opstillingskredse. Det kommunale valgsystem analyseres grundigt og
valgmetodens begunstigelse af
de største partier bliver klart
blotlagt. Derfor laves der valgforbund! Der er nogle små tabelfejl hist og her. De kan rettes
i nye udgaver.
Kapitlet om Folketinget er
grundigt og fokuserer fint på
samspillet mellem regering og
opposition og ændringerne i
disse relationer samt tingets arbejdsformer. Da folkeafstemningsmuligheden står markant i
det danske system, selv om mindretalsbeskyttelsen kun er blevet brugt en gang - ved jordlovsafstemningen i 1963 - havde det
nok været godt at have denne dimension med i beskrivelsen. Det
er trods alt en indbygget mulighed for et nødstop. Der er rigtigt
gode tabeller, der er fine som
udgangspunkt for en diskussion
om den danske parlamentarismes karakter, selv om det udenrigspolitiske nævn og finansudvalget burde have været medta-
get i en af tabellerne. Statsministerens centrale position med
retten til at udskrive valg kunne
godt have været markeret kraftigere.
Grønnegård Christensens
gennemgang af forvaltningen er
superkyndig. Også her er der
gode tabeller og figurer, der kan
føre den mere ukyndige ind i
bureaukratiets finurligheder.
Som en konkret case på et klart
normbrud burde Tamil-sagen
nok have været nævnt.
Selvfølgelig skal interesseorganisationerne have deres kapitel i en bog om det demokratiske
system. Forenings-Danmark viser sig på mange niveauer og i
mange former, men meget ofte i
tæt samspil med de folkevalgte
organer. Og i samspil mellem
personer i begge systemer eller
direkte som personsammenfald,
når formanden for badmintonklubben er medlem af byrådet
og Anders Andersen både kunne være MFèr og præsident for
landbrugsrådet. Korporatismebegrebet nuanceres og organisationernes større fokus på kommunikationen til ikke bare
medlemmerne, men hele offentligheden og det politiske system
kommer også med. Også her er
der illustrative tabeller, som er
brugbare til at vise områdets
mange facetter.
Samlet er det en rigtig god
bog. Især er flere af tabellerne en
faglig og pædagogisk guldgrube.
Bogens omfang giver ikke plads
til eksempler fra den virkelige
virkelighed, som hele tiden
kommer til syne i dagens Danmark, men det er lærerens opgave sammen med eleverne at ind-
55
01/09/10 14.10
anmeldelser
drage den virkelighed, som er
uden for døren, og som kan sætte kød og blod på den mere skematiske og systematiske gennemgang af det demokratiske
system.
Søren Bald, fhv. studielektor på
Christianshavns Gymnasium
Anne Jessen:
Stuerent?,
Frydenlund, 2009
Dansk Folkeparti er efter min
opfattelse Danmarks mest interessante parti at beskæftige sig
med i samfundsfagsundervisningen. Man kunne med fordel
opbygge et helt tema på A-niveau omkring partiet, for der er
masser at tage fat på. Partiet har
med baggrund i protestbevægelsen Fremskridtspartiet formået
at tilkæmpe sig en uhørt grad af
politisk magt og evne til at sætte
mediernes dagsorden for et fløjparti. Partiets opblomstring er
samtidig fortællingen om ændrede politiske skillelinjer og er
helt central i forhold til at forstå
nyere dansk politik og ”systemskiftevalget” i 2001. Imidlertid
mangler der anvendeligt faglitteratur om partiet, der stadigvæk i
flere af vort fags grundbøger betegnes som liberalistisk eller socialliberalt, hvilket i begge tilfælde er komplet misforstået om et
parti der mest sobert kan betragtes som nationalkonservativt. Det var derfor med henblik
på at finde egnet undervisningsmateriale at jeg påbegyndte læsningen af bogen ”Stuerent?” redigeret af Anne Jessen og med
bidrag fra adskillige kompetente
samfundsdebattører.
56
Imidlertid startede det ikke
alt for godt. Bogens forord og
introduktionen på bagsiden giver indtrykket af at der er tale
om et anklageskrift imod partiet snarere end en nuanceret debat om partiet. ”Ved en konsekvent afvisning af nazistiske og
ekstremistiske forbindelser legitimerer Dansk Folkeparti (DF)
sin racistiske og fremmedfjendske politik. Med denne dobbeltstrategi fremstår partiet som
midtersøgende med en social
profil, men puster på samme tid
liv i en yderligtgående antimuslimsk og xenofobisk demagogi”
lyder det indledningsvis på bagsiden. Selvom der absolut er nok
at kritisere partiet for er det lidt
trist i en undervisningssammenhæng at indlede med at kalde et parti for både racistisk,
fremmedfjendsk, antimuslimsk
og xenofobisk i løbet af de første
to sætninger.
Heldigvis for bogen og læseren er artiklerne i bogen væsentlig mere sobre. De er alle kritiske overfor DF, men der er tale
om sagligt velargumenteret kritik, der stikker væsentligt dybere end bagsiden lader forstå.
Henrik Jøker Bjerre fokuserer
på danskhedsbegrebet og på
hvorledes DF har formået at tage
patent på dette begreb uden nogensinde at definere danskhed
men snarere ved at karakterisere
det man ikke kan lide som ikkedansk. Artiklen er glimrende og
skrevet i et sprog der er til at gå
til for gymnasieelever og kan læses i uddrag. Curt Sørensen kritiserer Rune Lykkebergs kulturkampcentrerede tilgang til forståelsen af DF og fokuserer i sin
kapitalismekritik på hadet til
det fremmede som et stadigt tilbagevendende fænomen igennem historien. Sørensens forklaring er kompleks og skal ikke
refereres her ligesom hans artikel nok må anses som for vanskelig for et gymnasiepublikum.
Sørensen læser i øvrigt efter min
opfattelse Lykkeberg som fanden læser biblen. Man kunne
faktisk savne et bidrag fra Lykkeberg i denne bog, da jeg anser
det som oplagt at inddrage uddrag af hans Bourdieu-inspirerede ”Kampen om Sandhederne” i undervisning omkring DF.
Preben Wilhelm fokuserer i
sin artikel på tuneserloven og
DF’s generelt problematiske forhold til retssikkerhedsbegrebet.
Mikkel Thorup har begået en
glimrende og nuanceret artikel
om populismebegrebet som
med fordel kan anvendes i undervisningen på A-niveau. Rune
Engelbreth Larsen opsummerer
som så ofte i sin blog på Politiken, de mange eksempler på
antimuslimsk retorik blandt ledende DF’ere og argumenterer
overbevisende for at DF i praksis
ikke skelner imellem muslimer
og islamister, men skærer alle
muslimer over én kam. Rikke
Andreassen har skrevet en interessant artikel om hvorledes DF
uden nogensinde at have gået op
i ligestilling i Danmark, pludselig gør spørgsmålet centralt når
det kan bruges til at udstille
muslimsk kultur. Ligeså med
homoseksualitet, som partiets
Søren Krarup har udtalt sig
stærkt nedladende omkring, der
pludselig får partiets interesse
når det kan bruges til at udstille
01/09/10 14.10
anmeldelser
muslimers manglende tolerance.
Christian Braad Thomsens artikel om DF’s brug af offermytologi er stærkt underholdende
men også voldsomt kritisk med
indtil flere nazisme-sammenligninger. Ole Krarup slutter artikelsamlingen af med at kigge på
højesterets kendelse, der legitimerede en karakteristik af Pia
Kjærsgaards holdninger som
værende racistiske.
Bogen er generelt underholdende, hurtigt læst og enkelte
artikler kan også bruges i undervisningen. Dog er der flere
ting der ærgrer mig. For det første havde det været mere interessant med en egentlig debatbog
om partiet, hvor flere parter
kunne komme til orde. For det
andet er der en række forhold
med stor interesse for samfundsfagsundervisningen, der
ikke er med. Eksempelvis er det
interessant at kigge på hvorledes
DF gik fra at være en art skattenægterparti til at forsøge at definere sig som et slags klassisk socialdemokrati fra før S blev akademiseret. I debatten hedder det
sig ofte at partiet straks fra stiftelsen i 1995 tog afstand fra
Fremskridtspartiets skattepolitik. Dette er kun delvist korrekt.
I årevis var det DF’s erklærede
skattepolitik at indføre en flad
indkomstskat på 30 % og afskaffe de fleste andre skatter.
Altså en skattepolitik der får Liberal Alliance til at ligne socialister. På ganske få år har DF ændret kurs uden for alvor at blive
udfordret på dette punkt. Det er
vanskeligt at se dette som udtryk for andet end en rendyrket
populistisk strategi med henblik
på at tiltrække værdikonservative socialdemokrater, der var tiltrukket af DF’s værdipolitik,
men bestemt ikke ønskede noget opgør med velfærdsstaten.
Konklusionen må blive at bogen først og fremmest er henvendt til politisk interesserede
læsere. Den kan i et vist omfang
bruges i undervisningssammenhæng, hvor jeg, når det handler
om forståelse af fænomenet
Dansk Folkeparti, også vil anbefale uddrag af ”Politisk Smag” af
Fugl & Laursen og føromtalte
”Kampen Om Sandhederne” af
Lykkeberg.
Kasper Lauest, Gammel Hellerup
Gymnasium
Rody Nilsson:
Michel Foucault – en
introduktion” og Michel
Foucault: ”Biopolitikkens
fødsel – forelæsninger på
College de France 19781979”.
Begge Hans Reitzels forlag 2009
Det er vel ikke en overdrivelse at
sige, at eleverne i den danske
gymnasieskole langt hen ad vejen præges af den måde, Giddens forstår verden på. Giddens’
beskrivelse af samfundet som
senmoderne er kanoniseret og
det udfordres ikke, så vidt jeg
ved, i nogen lærebøger. Det er
vel egentlig problematisk og betænkeligt. Men årsagen til Giddens’ gennemslagskraft skal nok
søges i hans teoris pædagogiske
kvaliteter frem for de faglige.
Han er forholdsvis let at formidle og let at forstå. I lærebøgerne
støder man på andre navne og
begreber, men oftest når man
bevæger sig ud i et perifert delområde af ”det senmoderne
samfund”, fx kommunikation
eller social reproduktion. Kigger
vi på kriminalitet, overvågning,
normalitetsdefinitioner, magtforståelse osv. vil Foucaults navn
poppe op. I modsætning til fx
Giddens, Beck og Luhmann leverer han ikke en altomfattende
samfundsbeskrivelse, ja han
mente sågar ikke, man kunne
lave en totalteori om samfundet.
Foucault leverer derimod nok
snarere en metode til at forstå
eller iagttage samfundet på.
Foucault er en ældre sag. Han
døde i 1984 og man kan derfor
påstå, at han ikke kan levere en
forståelsesramme/-metode der
gør os i stand til at forstå nutiden. Her er det still-goingstrong folkene som fx Habermas, Giddens og Castells og den
indtil for nyligt still-goingstrong Niklas Luhmann der må
på banen. Paradoksalt nok er
Foucault nutidens mest citerede
sociolog, hvis vi skal kalde ham
sociolog. Men tager man sig tid
til at dykke ned i Foucault, er
min erfaring efter disse to bøger, at her er der noget at komme efter. Men det er udfordrende. Hvorvidt disse bøger har relevans for den samfundsfaglige
undervisning i gymnasiet er en
anden sag, men Foucault er interessant og eleverne får noget
ud af det.
Roddy Nilssons introduktionsbog kan anbefales til faggruppens lille bibliotek. Den er
bygget op på den måde, at i de
tre første kapitler gennemgås
Foucaults forfatterskab, fra
57
01/09/10 14.10
anmeldelser
”Galskabens historie” til ”Seksualitetens historie”.
De første tre kapitler hedder
”Arkæologi og diskurs”, ”Genealogi og magt” og ”Styring, problematisering og etik”. Her
kommer vi omkring hele forfatterskabet og det følger den traditionelle inddeling af forfatterskabet i tre perioder; ”en diskursorienteret eller ”arkæologisk”, en
magtanalytisk eller ”genealogisk” periode og til sidst en subjektorienteret periode. Men som
Nilsson pointerer, så er der sammenhæng mellem perioderne og
man kan derfor egentlig ikke tale
om tre adskilte perioder. Opdelingen er lavet for at skabe struktur og overskuelighed i forfatterskabet. Fjerde kapitel er helliget
Foucault som person, nærmere
bestemt hans politiske aktivisme
og sidste kapitel kan sikkert virke som en håndbog i, hvordan
man skal/kan bruge Foucault.
Men der er ikke eksempler på
undervisningsforløb, end sige
hvordan man konkret kan bruge
ham i undervisningen.
”Biopolitikkens fødsel” er en
samling forelæsningsmanuskripter fra 1978-1979, der udkom sidste år på dansk. De skulle efter udgivernes ord være de
ord, som Foucault havde benyttet under forelæsningerne, dog
med det for øje, at de udgives i
bogform, hvilket har betydet
lidt ændringer i teksten. Det er
en sammenskrivning af hans
manuskripter samt de båndoptagelser, de studerende lavede
under forelæsningerne.
Forelæsningerne omhandler
groft sagt undersøgelser af styringsrationaliteter i det moderne
58
samfund. I de danske udgivelser
bruges guvernementalitet. Foucault kalder det også regeringskunster. Han ser nemlig at der i
1800-tallet kommer nogle bud
på, hvordan man skal styre samfundet. Det er regeringskunsten
ifølge sandheden, regeringskunsten ifølge den suveræne stats
rationalitet og regeringskunsten
ifølge de regeredes egen rationalitet. Og det er her politikken for
Foucault dukker op. Hvor den
første forelæsningsrække ”Sikkerhed, territorium, befolkning”, fra 1977-78 (udgivet
2008), laver en slags historisk
sociologi, laver den sidste ”Biopolitikkens fødsel”, fra 1978-79,
nærmere en slags diagnose af
samtidens dominerende neoliberale strømninger, den tyske
ordoliberalisme og den amerikanske chicago-skolen eller
anarkoliberalismen, der begge
forholder sig til, hvordan staten
skal styres.
Liberalismen skal her forstås
ikke-ideologisk, men som en bestemt måde at styre en stat på og
her er liberalismen bundet op på
dilemmaet mellem at sikre frihed for individerne samtidigt
med, at dette vil betyde indskrænkning i individernes frihed. Som Foucault siger det i en
af forelæsningerne, så producerer liberalismen (eller neoliberalismen som han kalder de nye
strømninger) frihed og derfor
må den også sørge for at skabe
dens modvægt; stimulering af
frygten for faren. Foucault ser
en farekultur dukke op i
1800-tallet med sparekassekampagner, fremkomst af kriminalromaner (!!) og journalisters in-
teresse for det kriminelle stof,
sygdoms- og hygiejnekampagner etc. Ifølge Foucault ingen liberalisme uden farekultur. Individerne bringes til at opfatte deres liv som noget faretruende,
hvorfor liberalismen hele tiden
skal mægle mellem frihed og
sikkerhed. Derfor bliver spørgsmålet også, hvor meget staten
kan tillades at overvåge individerne for at sikre selvsamme individer frihed. Tænk bare på
terrorlovgivningen.
Foucault bruger de fleste forelæsninger på ordoliberalismen.
Han indkredser denne som
grundlæggende for den tyske
forbundsstat, og denne liberalisme tilslutter selv SPD sig. Den
liberale regering (ifølge ordoliberalisterne) har ifølge Foucaults analyse ikke til opgave at
korrigere markedets ødelæggende virkninger på samfundet,
den skal ikke udgøre en slags
modvægt eller et skot mellem
samfundet og de økonomiske
processer. Nej, det skal sørge for
at gribe ind i samfundet, i dets
grundstruktur for at konkurrencemekanismerne til enhver
tid kan fungere som regulator.
Den liberale regering er således
en samfundsregering. Og denne
samfundsregering laver indgreb
for at muliggøre markedet. Det,
de liberale vil opnå, er et samfund, der er underkastet konkurrencedynamikken, ikke et
varesamfund, forbrugssamfund,
skuespilsamfund etc. Ikke et supermarkedssamfund, men et
virksomhedssamfund. Det er en
af de konsekvenser, Foucault ser
af den liberale regeringskunst.
01/09/10 14.10
anmeldelser
De sidste forelæsninger helliger Foucault chicagoskolen, men
slår hurtigt over i analyse af liberalismen som den forstås i
den skotske klassiske tradition
med bl.a. Adam Smith og Fergsuon og han tager udgangspunkt
i Mandevilles ”Fabel om bierne”.
Hvorfor der lige skete det skifte,
gik vist hen over hovedet på
mig. Jeg gætter dog på, at Foucault placerer dem i den samme
liberale tradition. Chicagoskolen er optaget af at gøre homo
oeconomicus forstået som
iværksætter til det man skal indrette samfundet efter. Derfor
bruger Foucault de sidste forelæsninger på at analysere homo
oeconomicus. Chicagoskolen vil
bruge analyser af markedsøkonomien på ikke-økonomiske
fænomener. Vi kan vel forstå
dette som cost-benefit analyser i
vores samfund som fx det fortærskede tilfælde med Lomborg,
men også hvad det kan betale sig
at gøre ved arbejdsløse, kriminelle, handicappede etc. Hvad
kan betale sig? Vi stiller ikke altid de moralske spørgsmål.
Selvom Foucault også er svær
i forelæsningerne, så er han sjovere at læse, fordi det er de sagte
ord, der er udgivet. Dvs. man
kan så at sige være en flue på
væggen under forelæsningerne.
Det er sjovt at føle sig som en af
dem i salen. Men bogen behøver
nok ikke optage hyldemeter i
faggruppens lokale. Hvis Foucaults læsning af de to neoliberale spor er korrekt, så burde det
måske ekspliciteres i lærebøgerne. Jeg mener nemlig ikke, efter
mine to år i gymnasieskolen, at
dette er tilfældet. Men jeg kan
have læst forkert i lærebøgerne.
Ordoliberalismen er vist meget
centralt, hvis man skal forstå
den europæiske centralbank, ja
måske i det hele taget EU forstået som markedsudvidelse. Chicagoskolens relevans er indlysende. Nilssons bog er ikke en
håndbog i hvordan man bruger
Foucault. Man skal også læse
Foucault selv. Sådan skriver
Nilsson i indledningen. Men på
det niveau, vi underviser på, kan
jeg godt anbefale en mere eklektisk tilgang og bruge det af Foucault, der nu lige ligger for. Så
må man gå på kompromis med
sit akademiske snobberi og se på
hvordan man som underviser
kan bruge Foucault i undervisningen og introducere ham for
eleverne, så de ikke er stået af,
inden man er kommet i gang.
Her er Nilssons bog et godt bud,
hvis man ønsker at kaste sig over
Foucault. Så kan man altid klippe lidt i Foucaults egne tekster,
så de passer til ens undervisningsforløb, eller helt undlade
teksterne.
Benny Larsen, Brønderslev Gymnasium og HF
Torben M. Andersen og Michael H.J. Stæhr:
Økonomi på formler:
Systime 2009
Anmeldelsen er tidligere bragt i
tidsskriftet MONA, 2010-2.
Bogen Økonomi på formler er
beregnet til studieretningssamarbejdet mellem matematik og
samfundsfag i stx og kan anvendes selvstændigt til et emneforløb eller som et supplement til
Samfundsøkonomi af Torben M.
Andersen, som er en grundbog i
økonomi for samfundsfag. I et
appendiks A ses en liste over
sammenhængen mellem kapitlerne i de to bøger.
I forordet beskrives formålet
med bogen:
”Der gives en introduktion til
brugen af matematik i analyser
af økonomiske spørgsmål. Der
gives en grundig forklaring på
grundlaget for en matematisk
tilgang til analyser af samfundsøkonomiske spørgsmål, og brugen af matematik illustreres for
nogle grundlæggende økonomiske problemstillinger.”
Bogen indeholder et meget
kort introduktionskapitel og ti
kapitler om økonomiske emner.
Disse ti kapitler kan læses rimeligt uafhængigt af hinanden, eller man kan vælge at kombinere
flere af kapitlerne til et større
emneforløb.
Bogen emner falder i to dele –
efter introduktionskapitlet er
der otte kapitler omhandlende
markedsmekanismen (mikroøkonomi) og derefter følger 3
kapitler om makroøkonomiske
problemstillinger.
Det styrende for emneafgrænsningen er altså økonomifaget og ikke de matematiske
emner. I appendiks B ses en liste
over de matematiske emner
(redskaber), der anvendes i de
enkelte kapitler. Det forudsættes
at gennemgangen af disse emner/redskaber foregår med andet undervisningsmateriale end
denne bog, og selvom det ikke
siges eksplicit, forudsættes det
også, at eleverne er fortrolige
59
01/09/10 14.10
anmeldelser
med disse emner/redskaber på
forhånd.
Alle kapitlerne forudsætter
kendskab til grafisk afbildning,
lineære ligninger og differentialregning. Det vil desuden være
vanskeligt at tilrettelægge et emneforløb om markedsmekanismen uden at eleverne har et rimeligt kendskab til invers funktion, løsning af ligninger med 2
ubekendte og funktioners egenskaber (monotoniforhold, optimering). Enkelte eksempler
kræver desuden kendskab til integration, men det er muligt at
springe disse eksempler over.
Kapitel 11 om markedsforventningernes indflydelse på priser
og investeringer vil give anledning til at behandle emner som
differensligninger og kvotientrækker.
Introduktionskapitlet indeholder en kort (2½ side) begrundelse for at anvende matematiske modeller i økonomiske
analyser, mens de følgende kapitler går i dybden med de forskellige økonomiske emner.
Gennemgangen tager ofte pædagogisk udgangspunkt i et eksempel, som formodes at være
eleverne bekendt, f.eks. efterspørgslen efter cowboybukser
eller jordbær. Herefter går man
over til at behandle stoffet mere
generelt.
De enkelte underkapitler afrundes med en række opgaver,
som på udmærket vis repeterer
og konkretiserer stoffet for eleverne.
Det kan ikke undgås i en bog
med dette emne, at ligninger og
beregninger kommer til at fylde
en hel del. Det er tydeligt at for60
fatterne har gjort sig umage med
at formidle stoffet så pædagogisk som muligt. Imidlertid vil
en hurtig gennembladning af
bogen gøre en del elever og lærere noget forskrækkede. Siderne
er dækket af formler og beregninger.
I appendiks C ses en liste over
de symboler, der anvendes i bogen. Der er 55. Det er voldsomt
mange variable og parametre at
skulle holde styr på.
Desuden er navngivningen af
de indgående størrelser og den
grafiske afbildning hentet i den
økonomiske videnskabs tradition. Efterspørgselskurven hedder
D, prisen på en given vare hedder P, og den efterspurgte
mængde af en given vare hedder
QD. QD er en funktion af P og,
som traditionen er blandt økonomer, afsættes prisen (altså
den uafhængige variable) på den
lodrette akse. Erfaringen viser,
at det er et stort problem for eleverne at vænnes sig til andre
måder at skrive tingene på, og
den grafiske fremstilling vil helt
klart give vanskeligheder, når
konstanterne i den lineære
funktion skal fortolkes, og når
den inverse funktion indføres.
Dette er blot ét eksempel på de
problemer, som eleverne vil få
med at læse bogen.
Imidlertid er det vel også det,
der er meningen med at etablere
det flerfaglige samarbejde. At
eleverne ser matematikken i sin
anvendelse og ser, hvorledes andre fag/videnskaber anvender de
matematiske begreber og teorier, som de kender fra matematiktimerne.
Målet med bogen er ambitiøst, og de to forfattere har
gjort sig meget umage med formidlingen af det vanskelige stof.
De mange eksempler, sproget,
de omhyggelige forklaringer og
de mange og velvalgte opgaver
kan dog ikke skjule, at det er en
svær bog. For eleverne, men
også for os som undervisere.
Mange matematiklærere vil
skulle bruge meget tid på at sætte sig ind i det økonomiske stof,
og mange samfundsfagslærere
vil have problemer med de matematiske formuleringer og beregninger. I sin helhed tror jeg
derfor ikke, at bogen vil blive
anvendt af ret mange.
Derimod vil den være et virkeligt godt materiale til et kortere emneforløb i studieretninger
med samfundsfag A og matematik A eller B. Her kan man vælge
et enkelt emne som f.eks. betydningen af det fuldkomne marked for markedsmekanismens
funktion, pris- og indkomstelasticitet eller makroøkonomi og
læse det i fællesskab. Der er ingen tvivl om, at det vil give matematikfaget mulighed for at
studere en autentisk anvendelse
af matematik på en kvalificeret
måde, og der er heller ingen
tvivl om, at det for samfundsfags vedkommende vil betyde en
anden og bedre forståelse af de
økonomiske sammenhænge.
Desuden vil selve det faktum, at
eleverne skal have den samme
bog op af tasken i matematiktimerne og samfundsfagstimerne,
betyde en større overførselsværdi af den viden, de tilegner sig i
de to fag.
01/09/10 14.10
anmeldelser
Til store opgaver SRO og især
SRP vil bogen være et værdifuldt materiale, og de mange
forskellige økonomiske emner
vil være en værdifuld inspirationskilde for os, der skal stille
opgaverne.
Bogen vil også være et fremragende udgangspunkt for en studiekreds/et kursus for matematik- og samfundsfagslærere på
en skole. Den fælles viden, som
en sådan aktivitet kunne skabe,
vil være meget værdifuld for
samarbejdet mellem de to fag på
studieretningerne.
Af Marianne Kesselhahn, Egedal
Gymnasium og HF.
61
01/09/10 14.10
RÆSON er Danmarks kvalitetsmagasin om politik, skrevet af politikere,
eksperter og journalister. Bladet udkommer 2 gange om året på tryk og
udsender 24 gratis ugemagasiner på
nettet.
Politiken i anmeldelse:
„RÆSON er et fremragende journalistisk magasin om politik, politik og atter
politik [...] et ikke blot glimrende, men
jeg havde nær sagt uundværligt supplement til almindelig avislæsning.”
N RY CLINTO
NERNE - HILLAWTO - TYSKLAND DERFOR REPUBLIKA
O - EN
SLUTTER GORDON BROWN - NAT
IRAN - YEM
IA - BER
ORM
- LI
REF
SYDAFRIKA
PAUSEN
K AN VERDEN
REDDE
VERDEN?
RUSLAND R UDFORDRE
EUROPA
kr 125
286966
Klassesæt (35 eksemplarer) af hvert af
RÆSONs 2 halvårlige numre.
Almindelig pris: 8.750 kr./året.
Skolepris: 1.200 kr./året.
Gymnasieforedrag og workshops:
RÆSONs redaktører holder foredrag
og workshops for både større og mindre grupper af studerende, med fokus
på både dansk og international politik.
Læs mere: www.raeson.dk/undervisning
nr 01/10
9 788799
Årsabonnement for medlemmer af
FALS: 199 kr. (Alm. pris: 250 kr.)
FL.
NDE, CHR
L, NIELS LU
ETER WIVE
S QVORTRUP, P
N-JENSEN, MAD
UFFE ELLEMAN
ENSEN M.
ISTEN SØR
HELLE ELLER LØKKE?
RÆ SO N s FO
RL AG
Valget
RÆ SO N s FO
RL AG
Valget
LER
HELLE EL
LØKKE?
Kjersgaard
t Behrendt
RTJENER
HVEM DER FO
30 ESSAYS OM RPOSTEN
TE
STATSMINIS
LER
HELLE EL
LØKKE?
t Behrendt
red. Clemen
(Udkommer 1. oktober 2010)
Der er lagt op til Danmarkshistoriens længste og mest brutale valgkamp. Eksperter,
journalister og politikerne selv skriver om
valget, ingen kan tåle at tabe. 28 korte
skarpe artikler af bl.a.: Søren Pind, Mette
Frederiksen, Johanne Schmidt-Nielsen,
Henrik Qvortrup, Niels Krause-Kjær,
Christian Nissen og Hans Engell.
Redigeret af Clement Kjersgaard og
Nikolaj Vitting Hermann.
Alm. pris: 199 kr. Skolepris: 100 kr.
NB: Bogen udkommer med både en rød
forside (Helle) og en blå (Lars).
Kjersgaard
RTJENER
HVEM DER FO
30 ESSAYS OM RPOSTEN
STATSMINISTE
red. Clemen
Redigeret af
ann
laj Vitting Herm
ensen, Niko
Eske Vinther-J endt Kjersgaard
Behr
og Clement
MEN TIL
VELKOM DDET
U
R
B
OP
O PB R U D
M EN T IL
OPBRUDDET
MEN TIL
enter:
VELKOM
te danske skrib
ik fra de beds
ler om polit
samler 15 artik
fra
up om arven
K: Søren Krar Lykkeberg om
DANMAR
Rune
om
en;
ler
sition
Det hand
SocialDahl om oppo
e Vang om
Fogh; Henrik Ritt Bjerregaard og Ann for partiet …
tiden
regeringen;
fejl og frem
rnes
krate
demo
Daniel
seksperterne af et
: Sikkerhed
konsekvenserne
om VERDEN
Det handler s Mouritzen analyserer forudser en snarlig
Korski og HanMikkel Vedby Rasmussen rt skal vi hjem“.
.
„Sna
svækket USA Afghanistan-krigen:
rigspolitiske et
Pinds uden
n
afslutning på
danne
Søre
at
af
til
des
pa
Og bogen indleopfordrer USA og Euro til
vægt
han
manifest, hvor ndelsområde som mod …
friha
ende Kina
det fremstorm
eroderingen
at
er,
systemet betyd
end nogen
ruddet i finans sker langt hurtigere,
„Sammenb
der siden.
rmag tsstatus
af USA’s supe e forestille sig for få måne r.“
embe
kunn
end 11. Sept
Det er værre
n
Hans Mouritze
V EL K O M
om
sk magasin
de journalisti
rende
er et fremragen ik […] et ikke blot glim
„RÆSON
nt
ik og atter polit uundværligt suppleme
politik, polit
e nær sagt
“
men jeg havd
avislæsning
til almindelig
se
eldel
Politiken i anm
VELKOMMEN TIL OPBRUDDET (2009)
9
9 78879
D ET
Udvalgte artikler fra RÆSON, af bl.a. Henrik Dahl, Rune Lykkeberg, Martin Krasnik, Søren Krarup og Ritt Bjerregaard.
Almindelig pris: 99 kr. Skolepris: 49 kr.
Dahl,
bl.a.: Henrik
RÆSON af
n Pind,
e artikler fra
Krasnik, Søre
15 udvalgt
g
erg, Martin
sen, Anne Van
Rune Lykkeb
Vedby Rasmus
kel
Mik
.
Søren Krarup,
regaard m.fl
og Ritt Bjer
RÆSONs
BØGER
286942
Bestil gennem Columbus (WWW.forlagetCOLUMBUS.DK) eller direkte fra RÆSON: WWW.RAESON.DK/UNDERVISNING
anmeldelser
Bøger til anmeldelse
Har du lyst til
at anmelde en bog?
Samfundsfagsnyt søger nye såvel
som erfarne boganmeldere. Har
du lyst til at anmelde en af de
anførte bøger, kan du få tilsendt
et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger alle
anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv
eller ring til Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf.
2825 7025.
Helt nye bøger
Ideologier og diskurser, Kjeld Mazanti Sørensen, Columbus, 1.
udg. 2010, s 152, kr. 136,25 inkl.
moms/ kr. 95,38 excl. moms
Tyskland – Fra Rødhætte til
Ramstein. Om tysk national
identitet,Peter Knudsen, Bodil
Munk og Lene Jeppesen, Columbus, 1. udg. 2010, s 160, kr. 216
inkl. moms/ kr. 120 excl. moms
Hvordan fungerer den Europæiske Union. En grundbog om EU
efter Lissabon-traktaten, Peter
Nedergaard, Columbus, 1. udg.
1. opl. 2010, s 150, kr. 174 inkl.
moms/ 98 excl. moms
Liv i Danmark. Grundbog til
samfundsfag på c-niveau, Benny
Jacobsen og Ove Outzen, Columbus, 2. udg. 2010, s 176, kr.
159 inkl. moms/ kr. 89 excl.
moms
Klassisk og moderne politisk
teori, Lars Bo Kaspersen og Jørn
Loftager (red.), Hans Reitzels
Forlag, 1. udg. 2010, s 1275, kr.
598 inkl. moms
Interview i praksis, Jan Trost og
Lise Jeremiassen, Hans Reitzels
Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 168,
kr. 225 inkl. moms
Metoder i statskundskab, Lotte
Bøgh Andersen, Kasper Møller
Hansen og Robert Klemmesen
(red.), Hans Reitzels Forlag, 1.
udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498
inkl. moms
Hvad forstår vi egentligt ved demokrati, Jørgen Møller og
Svend-Erik Skaaning, Hans
Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl.
2010, s 304, kr. 348 inkl. moms
Ideologiens sublime objekt, Slavoj Zizek, Hans Reitzels Forlag,
1. udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 348
inkl. moms
Sociologi og socialantropologi –
Mellem mennesker og samfund,
Elisabeth Brodtkorb og Marianne Rugkåsa (red.), Munksgaard,
2. udg. 1. opl. 2010, s 320, kr.
299 inkl. moms
Danmark i dag. Samfundsfag C,
Hans Carl Madsen og Michael
Boas Pedersen, Systime, 1. udg.
2010, s 186, kr. 180 excl moms/
ebog 45 kr. excl moms
EU – økonomisk set, Henrik Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl.
2010, s 85, kr. 80 excl. moms
Øvrige bøger:
Mediekultur, mediesamfund, Jostein Gripsrud, Hans reitzels
Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s
385. kr. 398 inkl. moms
Fremtidens stormagter. BRIK´
erne i det globale spil, Brasilien,
Rusland, Indien og Kina, Steen
Fryba Christensen, Jørgen Dige
Pedersen, Clemens Stubbe
Østergaard, Mette Skak og Stig
Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag 2010, s 285, kr. 248
Grænseland – krig og kulturmøde, Mette Hermann, Finn Jensen, Hans Jørgen Lych Larsen,
Gunvor Vestergaard og Merete
Vonsbæk, Columbus, 1. udg.
2009, s 179, kr. 230 incl. moms/
kr. 129 excl. moms
Danmark og de fremmede, red.
Tonny Brems Knudsen, Jørgen
Dige Pedersen og George Sørensen, Academica 1. udg. 1. opl.
2009, s 248, kr. 195
Udviklingssamarbejde anno
2020, I Den ny verden. Tidsskrift for internationale studier,
41. årgang. nr. 3 2008, DIIS, København 2009, s 122
63
01/09/10 14.10
anmeldelser
Danish Foreign Policy Yearbook
2009, red. Nanna Hvidt og Hans
Mouritzen, DIIS, København
2009, s 208
Afvist. Asylansøgere i Danmark,
red. Eline Mørch Jensen, Tiderne Skifter, 1. udg. 2. opl. 2009, s
179
Ismen i det 21. århundredes politik, Asger Ousager, CEPOS, 1.
udg. 1. opl. 2009, s 144, kr. 149
Opdragelse, Lise Rasmussen,
Frydenlund, 2. udg. 1. opl. 2009
s 79, kr. 99
Voksenliv og arbejde, Leif Nordberg, Frydenlund, 2. udg. 1. opl.
2009, s 77, kr. 99
De overvågede tager ordet, PETkommissionens beretning, Frydenlund, 1. udg. 1. opl. 2009, s
126, kr. 199
EU – politik og økonomi. En
grundbog, Peter Nedergaard,
Columbus, 1. udg. 1. opl. 2009, s
144
Kulturforståelse. Columbus vejviser til nye verdner, Geert A.
Nielsen og Karen Schmedes,
Columbus, s 208, kr. 246 incl.
moms/ kr. 139 excl. moms
64
Globalisering – samfundsvidenskabelige perspektiver, Morten
Winther Bülow, Thomas Malthe
Christensen, Martin Marcussen,
George Sørensen og Lasse
Ørum Wikman, Systime, 1.
udg. 1. opl. 2009, s 116, kr. 128
excl. moms
Miljøpolitik. Miljø og klimapolitik i samfundsfag, Rune Valentin Gregersen, Systime, 1. udg.
1. opl. 2009, s 136, kr. 140 excl.
moms
Mellemøstkonflikter. Historie og
samfund, Anders Jerichow, Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2009, s 263
Samfundslex, Peter Nørbæk
Hansen og Palle Qvist, Gyldendal, 4. Udg. 1. Opl 2009 (1997), s
478
Perspektiver på politik – Bidrag
til samfundsdebatten, red. Jens
Blom-Hansen og Jørgen Elklit,
Academica, 1. udg. 1. opl. 2009,
s 352, kr. 195
Globaliseringens udfordringer.
Politiske og administrative modeller under pres, Red. Martin
Marcussen og Carsten Ronit,
Hans Reitzels Forlag, 1. udg. 1.
opl. 2009, s 304
Kampen om Integrationen, Retina Wolfgang Rennisom, 1. udg.
1. opl. 2009, s 272, kr. 298 inkl.
moms
Et sociologisk værktøj. En introduktion til den kvantitative metode, Erik Jørgen Hansen og
Bjarne Hjorth Andersen, Hans
Reitzels Forlag, 2. udg. 1. opl.
2009, s 286, kr. 348 inkl. moms
Det demokratiske system. Valg,
Folketinget, forvaltning og organisationer, Anne Skorkjær Binderkrantz et al, Academica, 1.
opl. 2. udg. 2009, s 200, kr. 225
Fællesskabsfølelser. Kunst, politik og filosofi, red. Mikkel Bolt
og Jacob Lund, Klim, 1. udg. 1.
opl. 2009, s 238, kr. 250
”No Life. Respekt og drengezoner”, Kirsten Hviid, Aalborg
Universitetsforlag 2009, s 127
Refleksiv sociologi i praksis. Empiriske undersøgelse inspireret af
Pierre Bourdieu, Red. Ole Hammerslev, Jens Arnholtz Hansen
og Ida Willing, Hans Reitzels
Forlag, 1. udg. 1. opl. 2009, s 237
01/09/10 14.10
Bestyrelsen
Formand, fondsrepræsentant
Michael Bang Sørensen
Det frie Gymnasium
mbs@detfri.dk
Kursuskoordinator (GFK, regioner,
kontakt til universiteter)
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
Aarhus Katedralskole
akatditte.k.n.nielsen@akat.dk
Næstformand, GFK-ansvarlig og
fagdidaktisk udvalg
Jørgen Lassen
Sct. Knuds Gymnasium
Joergen.Lassen1@skolekom.dk
Redaktør af Samfundsfagsnyt
(ansv.)
Marie-Louise Bach
Nyborg Gymnasium
ml@nyborg-gym.dk
Kasserer, Fagligt Forum
(Stx), kurser
Jon Urskov Pedersen
Egå Gymnasium
jp@egaa-gym.dk
Fagdidaktisk udvalg, udvikling af
Samfundsfagsnyt, kurser
Susan Pauli Petersen
Egedal Gymnasium
funny10sp@hotmail.com
Anmelderredaktør af
Samfundsfagsnyt
Janne Bisgaard Wikman
Århus Katedral Skole
akatjb@akat.dk
Kontaktperson for
regionsrepræsentanter
Lisbeth Basballe
Mariager Fjord Gymnasium
lb@mf-gym.dk
Webredaktør
og fagdidaktisk udvalg
Anders Hassing
Ørestadens Gymnasium
aha@oerestadgym.dk
Kurser og regioner (suppleant)
Jens Folke Harrits
Aalborg Katedralskole
fh@aalkat-gym.dk
Redaktion af
Samfundsfagsnyt (barsel)
Diana Lykke Trankjær
Køge Gymnasium
kgdt@kggym.dk
65
01/09/10 14.10
Øvrige adresser
Regionsfortegnelse
Nordjylland
Støvring Gymnasium
Sønderjylland
Ole Østergaard
Abenrå Gymnasium
Tlf. 74 62 20 54
Ole.oestergaard@skolekom.dk
Hederegionen
Flemming Johansen
Struer Gymnasium
Tlf. 97 51 04 32
jo@struer-gym.dk
Sydvestjylland
Helle Grøn
Esbjerg Gymnasium
Frederiksborg
Randi S. Grib
Frederiksværk Gymnasium
Tlf.46 76 20 16
risg@koebenhavn.mail.tele.com
Bornholm
Claes Ludvigsen
Bornholms Gymnasium
cl@bornholm-gym.dk
Fondsbestyrelsen
Lone Bentzen
Torvevej 20
2740 Skovlunde
Tlf. 44 84 48 69
lone.bentzen@skolekom.dk
Århus
Jon Urskov Pedersen
Egå Gymnasium
Jp@egaa-gym.dk
Steffen Bruun Christensen
Mylius Erichsensvej 11
9900 Frederikshavn
Tlf. 98 42 60 14
sc@frhavn-gym.dk
Fyn
Jannie Wilsted
Svendborg Gymnasium
62 61 66 07
jw@svendborg-gym.dk
Mikael Frydlund
MAQS
Gutenberghus
Pilestræde 58, 4.sal
1112 København K
Vestsjælland
Kasper Levring Slagelse Gymnasium
kl@slagelse-gym.dk
Per Rasmussen
Tonysvej 25
2920 Charlottenlund
Tlf. 39 64 19 02
pr@forlagetcolumbus.dk
Roskilde
Erik Zinglersen
Roskilde Gymnasium
Tlf.46 36 37 10
rgez@roskilde-gym.dk
Michael Bang Sørensen
Stevnsgade 11, 4. th.
2200 København N
mbs@detfri.dk
Storkøbenhavn
Anne-Grete Rovbjerg
N.Zahles Gymnasium
Tlf. 33 23 76 00
ar@nzg.dk
66
Fondsbestyrelsen afholder tre møder
årligt, januar, april og september. På
hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte
til, og hvordan man søger.
Øvrige
Forlaget Columbus
Østerbrogade 54 C
2100 København Ø
Tlf. 35 42 00 51
Fax. 35 42 05 21
info@forlagetcolumbus.dk
Opgavekommission
Formand: Claus Just Andersen
Peter Lundberg Thomsen
Kirsten Krehan
Morten Hansen Thorndal
Fagkonsulent
Sølystparken 2
2990 Nivå
Tlf. 25 57 41 52
Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk
Internetsider
Samfundsfag:
www.emu.dk/gym/fag/sa
Forlaget Columbus:
www.forlagetcolumbus.dk
www.fals.info
Anna Amby Frejbæk
Sønderborg Statsskole
anna@ambyfrej.dk
Bente Sørensen
Holstebro Gymnasium
bs@hogym.dk
01/09/10 14.10
Luk
samfundet
op!
På vej:
ite
Bog og s
au
e
til c-niv
af Peter Brøndum og Thor Banke
Forlagsredaktør: Per Henriksen
Luk samfundet op! er en ny undervisningsbog til samfundsfag på c-niveau. Bogen er
skrevet med inspiration hentet i de sidste fem års erfaringer med undervisning på c-niveauet. Bogen er ajourført med de nye læreplaner for STX og HF og den er skrevet med
tanke på elevgruppens forudsætninger fra folkeskolen, men også i forhold til den elevgruppe, som
samfundsfagslærerne møder i klasselokalerne.
Bogen er bygget op omkring 11 temaer, hvor fagets kernestof er tydeligt og præsenteret på en
måde, så det bliver nemmere for eleverne at anvende det på dagens samfund.
yy Samfundet og samfundsfagets fagområder
yy Danmark i verden
yy Verden i Danmark
yy Identitet i forandring
yy Samfundet og individet
yy Forskellige liv i Danmark
yy Menneskerettigheder og demokrati
yy Ideologier og politiske partier i udvikling
yy Medier og politisk kommunikation
yy Økonomi og behovsopfyldelse
yy Velfærdsstatens fremtid
I kapitlernes forskellige afsnit præsenteres den samfundsvidenskabelige metode de steder, hvor den er anvendt. Derved præsenteres eleverne for samfundsvidenskabelig metode ”på arbejde”. De metodiske overvejelser ledsages desuden af ”How-to” forklaringer,
således lærer og elever kan arbejde konkret med det metodiske i samspil med bogens temaer.
Bogens temaer vil blive understøttet af et meget udførligt website, der giver eleverne en
god mulighed for at anvende kernestoffet på konkrete og virkelighedsnære cases. Supplering af bogens kernestof vil derfor i høj grad kunne ske via bogens website. Men websitet vil også invitere eleverne til selv at bidrage med tekst, podcasts og film og lade eleverne bevæge sig „helt ud“ i samfundet. Bogen og websitet supplerer på den måde hinanden, men også
lærerens ambition om at bringe eleverne helt ud eller ind i samfundet.
– samfundsfagslærernes forlag
Annonce_Luk_samfundet_op.indd 1
01/09/10 14.03
Afsender: Samfundsfagsnyt
Marie-Louise Bach
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Returneres ved varig adresseændring
Columbus – samfundsfagslærernes forlag
Vort mål er at lave kvalitetspræget, spændende og pædagogisk veltilrettelagt
undervisningsmateriale til konkurrencedygtige priser til din undervisning.
Mere og mere kommer i digital form og på Columbus Web og bøgernes hjemmesider findes allerede en guldgrube. I løbet af efteråret bliver det suppleret
med en række nye initiativer:
zz’Samfundsfag.dk’ lanceres som samfundsfagligt leksikon og indgang til
alle materialerne.
zz’Luk samfundet op’ c-niveau bogen vil anvende internet-mediet
i undervisningen på helt nye måder.
zzNogle af de eksisterende bøger vil blive læsbare på alle platforme
(pc-ere, smartphones, iPad) og nogle nye udgivelser vil kun komme
som webbøger.
Du kan få indflydelse på Columbus’ udgivelser gennem FALS eller ved at
henvende dig direkte til forlaget, hvis du har hvis du har ideer til udgivelser,
kritik, ros mv.
Velkommen til de nye lærerkandidater
Vi har hvert år fornøjelsen af at forære de nye lærerkandidater ’Samfundsfagsdidaktik’, der er pensum på det fagdidaktiske kursus.
Netop denne bog illustrerer meget godt Columbus’ rolle i faget.
En række af fagets kyndige lærere har skrevet de enkelte kapitler. Tidligere
fagkonsulent Per Henriksen og Jytte Knudsen har redigeret. Den faglige forening har givet et bidrag til forfatterhonoreringen og Columbus har produceret og udsendt gratis til alle FALS-medlemmer.
Det gør vi fordi overskuddet fra vores virksomhed bl.a. anvendes til pædagogisk og fagligt udviklingsarbejde. I de senere år har vi uddelt mellem 300.000
og 500.000 kr. om året til dette formål.
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk
Bagside_september.indd 1
01/09/10 15.45

God eksamenspraksis (oplæg fra SDU

Transcription

Similar documents

- tidsskrift for vejr og klima - Danmarks Tekniske Universitet

November – I gammel tid også kaldet for

Pippi Langstrømpe

Hvad er der specielt ved accidenstrykkeri?

Årbog 2010

Sådan udfylder du ansøgningen

December 2010 2

samfundsfagsnyt

Deklaration - blomsterhaven

Maj 2010 1

August 2011 2

Onsdag den 13. august 2014