Årbog 2010

Transcription

Årbog 2010

186 » juni 2012
samfundsfagsnyt
Samfundscup 2012
Tema: Metode
FORENINGEN AF LÆRERE I SAMFUNDSFAG
samfundsfagsnyt-maj.indd 1
30/05/12 09.41
Deadline:
Blad nr. 187: 15.08.2012
Indhold
Redaktion:
Marie-Louise Bach,
Jens Folke Harrits og
Janne Bisgaard Wikman
Redaktionens adresse:
Marie-Louise Bach
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Tlf. 8620 1570 / 2070 7812
Email: samfnyt@gmail.com
FALS
Nyt fra bestyrelsen
3
Nyt fra fagkonsulenten
Nyt fra forlaget
5
8
Priser:
Abonnement 300,00 kr./år
Enkelteksemplar kr. 80,00
Henv. vedr. abonnement:
falskasserer@gmail.com
Annonceekspedition:
Forlaget Columbus
info@forlagetcolumbus.dk og
bodil@forlagetcolumbus.dk
Annoncer:
1/4 side kr. 500,00
1/2 side kr. 1.000,00
1/1 side kr. 2.000,00
Bagsiden kr. 4.000,00
Farvetillæg + 100%
Udgivere:
FALS og Forlaget
Øvrige artikler
Finale i Samfundscup 2012
11
TEMA: Metode
Forskningskriterier
16
Hvorfor film i undervisningen
– fiktion eller dokumentation?
23
Eksperimenter i Samfundsvidenskaben
Observationsstudier – en anden
måde at undersøge virkeligheden
30
35
Metodebevidsthed som forberedelse
til videregående uddannelse 38
En fortælling om diskursen og jeres faglige forening
42
Columbus Fond
Produktion:
Forlaget Columbus og
Clemenstrykkeriet
Manuskripter til Samfunds-
Anmeldelser
Kurser
47
57
Bestyrelsen
61
fagsnyt sendes pr. email
(vedhæftet som rtf-fil) til
samfnyt@gmail.com
Forsidefoto: Per Rasmusssen
2
30/05/12 09.41
Nyt fra bestyrelsen
Siden sidste nummer af Samfundsfagsnyt har
rigtig mange af jer sikkert haft en forrygende
travl periode hvor SRP og SSO opgaver, AT vejledning, studieturer mv. er kommet oven i den
daglige undervisning.
I skrivende stund synes lærerværelserne
befolket af omsorgsfulde undervisere, der er
bekymret for om deres elever nu også er tilstrækkelig rustet til den forestående eksamen.
Det kan godt undre én og anden, at vi som en
akademikergruppe, der ofte ikke skelner særlig
skarpt mellem arbejde og fritid, kommer under
beskyldning for ikke at arbejde tilstrækkeligt.
Det er ikke nogen let sag at forklare udeforstående og måske endda vrangvillige personer,
hvorfor vi ikke er mere sammen med vores elever, end tallene viser. Vi ved med os selv, at forberedelsen af undervisningen er så essentiel for
kvaliteten ikke mindst i samfundsfag, men lige
nu og her kan vi nok ikke gøre ret meget andet
end at fastholde kravene til os selv om høj kvalitet i undervisningen, sådan som vi udfører den
til daglig.
I og med at vi er akademisk uddannede ,må
vi insistere på, at vi hver især er de mest kompetente i forholdet til at planlægge og udføre
undervisningen, så den passer på netop de elever, som vi hver især har foran os. Derudover
kræver det meget tid at være up-to-date i fagets
mange dimensioner. Det er derfor, at vi må insistere på den nødvendige tid til forberedelse og
ajourføring.
Fra kursusfronten
Siden det sidste nummer af Samfundsfagsnyt
har foreningen foranstaltet et velbesøgt kursus i
elevaktiverende pædagogik og et diskurskursus,
som undertegnede havde det held at deltage i.
Kurset lagde op til, at man bruger ”diskursinstrumenterne”, som såvel en metodisk læsestrategi og som en egentlig analyse af tekster, artefakter, symboler mm.
Gennem en metodisk tilgang kommer man
ind under den tilsyneladende uimodsigelige
overflade på for eksempel policy tekster. Diskurstilgangen til faget er på mange måder noget,
som har været tiltrængt længe. Vi har dermed
en tekstlæsningsstrategi som man kan parallelisere med histories kildekritik. Efter maxismen
sammenbrud i 80erne mener jeg ikke, at vi
siden har haft et så basalt redskab til vores
rådighed. Derfor opfordres gruppen bag kurset
til at gentage successen i en ny landsdel, ligesom
vi opfordrer jer medlemmer til at tage værktøjet
med ind i undervisningen, hvis den da ikke allerede er der i forvejen.
Samfundscup
Det var med godt humør og et optimistisk sind
at undertegnede forlod Proviantgården efter
finalen i samfundscup’en på Christiansborg
d. 11.5. Fire relevante og velgennemtænke projekter kappedes om dommernes gunst og de
10.000 kroner, som Columbus og FALS har
doneret. Det er tydeligt, at den aktiverende og
samfundsengagerede tilgang til faget er igangsættende for kreativiteten hos eleverne. Det er
samfundsfagsnyt juni 2012
3
30/05/12 09.41
FRA BESTYRELSEN
herligt at erfare, hvordan filantropien er gået
hånd i hånd med det analytiske i de konkurrerende projekter. Der har været mange hold og
klasser med i år, og vi ser frem til at succesen
fortsætter i det næste skoleår. Der skal lyde en
applaus fra bestyrelsen til alle de medvirkende i
årets samfundscup og ikke mindst til Rune og
Thomas for deres indsats.
Metoder i samfundsfag
Dette nummer af Samfundsfagsnyt indeholder
en række artikler, der tematiserer anvendelsen
af metoder i samfundsfag. Det er selvindlysende, at vi løbende skal holde os ajour (også)
med det metodiske i vores fag. Når der er en
ekstra grund til stoppe op og granske dette
nummer, skyldes det, at vi med rette kan hævde,
at vi forvalter det nok mest komplekse fagområde i hele gymnasiets fagrække. Det kræver
orden og systematik, hvilket metoderne i faget
kan være med til at sikre.
Nogen vil måske trække på skuldrene og
henvise til, at opdelingen i kvalitativ/kvantitativ
tilgang til fagets behandling af data må være tilstrækkelig metode for vores elever. Det synspunkt holder kun, når vi taler om c-niveauet,
men det er ikke bæredygtigt, når det kommer til
fagets B og A niveau. Den ret omfattende informationsmængde og de mange teoretiske tilgange, som vi kræver indsigt i på vegne af vores
elever, nødvendiggør en langt bredere og mere
nuanceret metodisk tilgang end den enklere
opdeling i kvalitativ/kvantitativ metode, som vi
kender den fra mange AT-introduktioner. Den
rolle, som faget spiller i forhold til AT, SRP,
SSO og i og med at det er et stort studieretningsfag på såvel A og B niveau, kræver, at vi
introducerer vores elever til en palet af metodi-
4
ske tilgange. Kun gennem øget fokus på metodebevidsthed kan vi måske undgå opgaver, hvor
for eksempel Antony Giddens teori bevidstløst
genfremstilles via lærebøgernes Giddens-referater uden at hans teori operationaliseres som en
egentlig analyse. Jeg føler mig overbevist om, at
elevernes udbytte kunne blive langt større, hvis
de blev bevidstgjorte om, hvordan de metodisk
udnytter teoriernes analysemuligheder på det
empiriske eksempel, som de arbejder med.
Jeg vil opfordre til, at man retter blikket
mod samfundscuppen, hvor det jo viser sig, at
vores elever i høj grad er i stand til at forholde
sig metodisk-analytisk til konkrete problemstillinger og endda foreslå brugbare løsninger.
Gennem sådanne krav opretholder vi relevansen af vores fag for eleverne. Vi skal ikke tøve
med at stille krav til de studerende, for de er i
høj grad i stand til at honorere dem, ikke
mindst hvis de får de rigtige metodiske redskaber at arbejde ud fra. I ønskes alle sammen god
fornøjelse med bladet.
På vegne af bestyrelsen
Jørgen
Fra kassereren
Kære medlemmer I skal af hensyn til foreningens bankgebyr og den automatiske registrering
af jeres kontingentindbetalinger venligst tilmelde jer BetalingsService frem for netbank
(såvel overførsel som giro)
På forhånd tak.
Jens Folke Harrits
30/05/12 09.41
Nyt fra fagkonsulenten
af Bent Fischer-Nielsen
Evaluering af mundtlig prøve
Der er igen i år et ultrakort anonymt spørgeskema for mundtlige censorer i samfundsfag og i
KS. Skriv kort, hvad der var godt og/eller mindre
godt ved én prøve, hvor du var mundtlig censor.
Det er vigtigt, at du udfylder skemaet ikke
mindst i KS med den nye prøveform.
Skemaet til samfundsfag finder du på
https://www.e-survey.dk/cgi-bin/qwebcorporate.
dll?idx=JRZ5ZC
og til KS på
https://www.e-survey.dk/cgi-bin/qwebcorporate.
dll?idx=Z2FHU2
Vejledende eksempler på opgaver
Alle skoler har med pakkepost fået tilsendt
”Vejledende eksempler på opgaver” og pr. mail
9. marts 2012 den tilhørende bedømmelsesvejledning. Opgaverne viser, hvordan lineær
regression, mål for signifikant forskel og multiplikatorvirkning kan indgå i de sædvanlige
opgavetyper.
I bedømmelsesvejledningen fremgår det,
hvad der forventes til den fremragende præstation i opgaver med inddragelse af det nye kernestof.
Opgaverne ikke udtryk for, med hvilken
vægt det nye kernestof vil indgå i fremtidige
opgavesæt. Se nærmere i del 1 side 2.
Primo 2013 vil skolerne modtage et vejledende opgavesæt, som viser et eksempel på, i
hvilket omfang det nye kernestof kan indgå i et
samlet opgavesæt.
Flere til skriftlig prøve med net-adgang
Sidste år gik 635 elever (9 %) til skriftlig prøve i
samfundsfag med netadgang. I år er det steget til
1140 elever svarende til 15 % af de 7.738 elever,
der går til skriftlig prøve i samfundsfag. Dermed
er samfundsfag det fag, der har den største andel.
Det er glædeligt, at så mange prøver denne
prøveform, hvor eleverne skal bruge videoklip
og regneark og har mulighed for at bruge internet. På den måde er prøveformen mere tidssvarende i forhold til kompetencekrav.
Jeg vil opfordre til, at man ser på opgaverne
og tilhørende bedømmelsesvejledninger og
overvejer at tilmelde sin klasse til denne prøveform. Det sker ved at skrive til Eksamenskontoret senest i februar i 2.g.
Opgaver og bedømmelsesvejledninger
Jeg får mange henvendelser om, at man ikke kan
finde årets skriftlige opgaver og tilhørende
bedømmelsesvejledninger.
I september vil alle skoler modtage årets seks
eksamensopgaver inkl. opgaver med netadgang
og sygeeksamensopgaver.
Der bliver udarbejdet bedømmelsesvejledninger til de fire opgaver i maj-juni, og de vil til
august blive sendt til skolerne pr. mail med
besked til rektor om at videresende dem til kolleger med samfundsfag.
Sørg for at få en klar aftale med kontoret!
Vejledninger justeres juli 2012
Der vil også i år komme nogle få justeringer
af vejledningerne i samfundsfag. De vil stå med
rødt, og på side 1 vil det være angivet, på hvilke
5
30/05/12 09.41
NYT FRA FAGKONSULENTEN
sider der er sket ændringer. Justeringerne vil
bl.a. vedrøre de skriftlige opgaver og undervisning i privatøkonomi.
Så tjek vejledningerne inden du starter på
det nye skoleår.
SamfundsCup 2012 og 2013
Hvilke bud har vores elever på løsning af et samfundsproblem vedr. integration? Det var en fornøjelse at overvære finalen i SamfundsCup 2012,
hvor fire finalister dystede om at fremlægge det
mest originale løsningsforslag vedr. integration.
Der var forslag om www.frivilligtolk.dk, Værtsfamilieordning, Kulturforståelse med brug af
www.eTwinning.net og Social Development
Projects – et iværksætterprogram. Forslagene var
begrundet fagligt bl.a. med brug af integrationsstrategier, statistik og Honneths teori om anerkendelse. Der blev formidlet fint bl.a. med brug
af korte videoklip med interviews, prezi, egne
modeller og skitser til en ny hjemmeside.
Dommerne Johanne Schmidt-Nielsen (EL),
Mads Rørvig (V) og Anne Kjær Skovgaard
(Mandag Morgen) sagde, at de var meget imponeret af elevernes præstationer. Se nærmere her
i bladet.
Jeg håber, at mange lærere vil lade deres elever deltage i SamfundsCup 2013. Se her i bladet
eller på www.samfundscup.dk. Det er et projekt, der fremmer elevernes innovative kompetencer på et fagligt grundlag.
SamfundsCup ligger i fin forlængelse af, at
man ifølge de faglige mål skal træne eleverne i at
komme med løsningsforslag og på A-niveau
desuden skal kunne skrive et notat.
Kurser og konferencer
6-7/9. Regionssekretærkursus. København.
FALS.
AT-konferencer om innovation mm. MBU:
12/9. Aalborghus. 18/9. Rødkilde. 19/9. Høje
Taastrup. 20/9. Frederiksberg
6
20-21/9. EU’s dimensioner i et dansk perspektiv.
Middelfart. Fals og GL-E.
21/9. Fra reproduktion til produktion – didaktik
i praksis for samfundsfags- og psykologilærere.
Høje Taastrup. SDU og GL-E.
25-26/9. Gymnasiedage: Kreativitet og innovation i gymnasiet. Odense. SDU
Europas udvikling, identitet og udfordringer.
Fals og GL-E:
2/10. Høje Taastrup. 25/10. Århus. 14/12.
Odense
2/10. Samfundsændringer og unges politiske deltagelse. CFU Aalborg. Se www.fals.info
7/10. Avanceret Excel. Middelfart. Per Henriksen, Columbus og GL-E.
11/10. Hf-konference. MBU.
6-13/10. Det arabiske forår. Rejsekursus til
Cairo. Fals og Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut.
23-24/10. Sikkerhedspolitik. Værløse. Atlantsammenslutningen.
1-2/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart
om USA. FALS.
Spørg fagkonsulenten om vejledende opgaver,
it, KS, SRP, innovation mm.
14/3 2013. Kina. Odense. GL-E
Se nærmere om kurser her i bladet, på www.fals.
info og GL-E: Efteruddannelse. Læs om konferencer på www.uvm.dk.
16.05.2012
Bent Fischer-Nielsen
30/05/12 09.41
Forlaget Columbus på Gymportalen.dk
Forlaget Columbus er med på den nye faglige GYMPORTALEN.
Her logger eleven sig ind med Uni-login til alle sine digitale materialer fra
forskellige forlag købt samme sted. Med adgang til i-bøger er der også
adgang til egne noter og lærerens supplerende noter og bilag!
e-bøgerne håndteres af Acrobat Reader med adgang til highlight og noter.
e-bøger til C-niveau samfundsfag
i-bøger® til B-niveau samfundsfag
samfundsfag på engelsk som e-bøger
forlaget © columbus
– samfundsfagslærernes forlag
annoncer_juni12.indd 1
30/05/12 09.51
Nyt fra forlaget
af Anders Hassing
Digitale bøger til alle
En række skoler laver forsøg med digitale
undervisningsmaterialer, og enkelte tager skridtet fuldt ud ved helt at afskaffe papirbøger i
undervisningen. Der kan gives gode argumenter
for at bruge såvel digitale bøger som de velkendte udgivelser på tryk; den beslutning må i
sidste instans træffes på skolerne. Men på forlaget vil vi gerne understøtte begge muligheder.
Et af de forståelige forbehold overfor de
digitale materialer drejer sig om den kaotiske
situation med passwords og brugerprofiler, som
risikerer at drukne undervisningsglæden i et
ocean af administration. Det problem bliver nu
kraftigt reduceret med Gymportalen, et nyt
samarbejde mellem en række forlag, der leverer
undervisningsmaterialer til ungdomsuddannelserne. Columbus er med, så det vil fremover
være lettere at anskaffe og fordele digitale samfundsfagsbøger til eleverne. Elevernes licenser
håndteres med UNI-login, der i øjeblikket gør
et bemærkelsesværdigt comeback. Ved at tilbyde ét brugerlogin til samtlige materialer – i
mange fag – overkommer UNI-login den afgørende password-barriere.
Via Gymportalen vil det fremover være
muligt at få adgang til samtlige udgivelser af
både ebøger (pdf-bøger, der kan læses på alle
digitale apparater) og ibøger (interaktive bøger,
der læses online i en internetbrowser).
Find Gymportalen på www.gymportalen.dk
eller via forlagets hjemmeside www.forlagetcolumbus.dk.
8
Nye udgivelser
Mens dette skrives, lægger grafikerne sidste
hånd på professor, dr.jur. Eva Smiths Kriminalitet og retfærdighed, en ny temabog til samfundsfag A- og B-niveau. Bogen adskiller sig fra
andre lærebøger om kriminalitet ved sin praksisnære tilgang, hvor eleverne med konkrete
cases inviteres til selv at reflektere over og
arbejde med centrale spørgsmål som hvad er
kriminalitet, hvordan måles omfanget, og hjælper det at straffe?
En anden bog til A- og B-niveau er Janus
Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensens
Mellemøsten under forandring, der kaster samfundsfagligt lys over vor tids mest sprængfarlige
region. Hvad betyder de aktuelle forandringer?
Hvad kendetegner og kan forklare de politiske
systemer, økonomier og sociale forskelle i Mellemøsten og Nordafrika? Og hvordan skal vi
begribe det regionale minefelt i international
politik?
I Columbus’ serie af landebøger udkommer
også Svend Roed Nielsen, dansk ambassadør i
Brasilien, og Jacob Graves Sørensens Brasilien –
en ny stormagt, der behandler en af de nye og
bemærkelsesværdige stormagter i det internationale system.
Bøger på vej
USA får også sin egen landebog. Få alle forudsætninger for at arbejde med efterårets amerikanske præsidentvalg med USA’s udfordringer,
en ny grundbog til samfundsfag A- og B-niveau.
Forfatterne er Annegrethe Rasmussen, Informa-
30/05/12 09.41
NYT FRA FORLAGET
tions korrespondent i Washington DC, og Peter
Brøndum, medforfatter til den populære grundbog til c-niveau, Luk samfundet op!
Columbus er samfundsfagslærernes forlag, men
udgiver også bøger til andre fag. Til søsterfaget
historie er en serie på vej med udgivelser om
skriftlighed, om dansk-historie-opgaven og
om metode og teori i historiefaget. Desuden
udkommer bl.a. en lærebog til engelsk om sprog
og magt.
Forlaget modtager som altid gerne ros, ris
og forslag til udgivelser! Kontakt en af redaktørerne via www.forlagetcolumbus.dk.
Endelig vil vi gerne – igen – gøre opmærksom på muligheden for at søge midler til udviklingsprojekter eller andet, der kan være til gavn
for undervisningen i samfundsfag. Det foregår
via Forlaget Columbus Fond, der også findes på
hjemmesiden.
9
30/05/12 09.41
USA's udfordringer
Grundbogen om USA til samfundsfag A- & B-niveau
Annegrethe Rasmussen og Peter Brøndum
Annegrethe Rasmussen, Informations korrespondent i Washington DC og den ene af forfatterne
bag Luk samfundet op!, præsenterer den nye
grundbog om USA. Bogens fem kapitler:
Kapitel 1: USA - En ide eller en nation? (Kultur)
Kapitel 2: USA – Et demokratisk forbillede eller et
demokrati i krise? (Politik)
Kapitel 3: USA – En økonomi der er ”over the
top”? (Økonomi)
Kapitel 4: USA – Et velfærdssamfund – men
også en velfærdsstat? (Soc. Pol. og Øk.)
Kapitel 5: USA – Hegemon eller supermagt i
frit fald? (International politik)
Velegnet til undervisningen af elever på samfundsfag A- eller B-niveau, men også kulturog samfundsfagskursister kan give sig i kast
med analyser af USA's politiske system, økonomiske tilstand, velfærdsmodel, sammenhængskraft, udenrigspolitik og internationale
rolle. Masser af supplerende stof om amerikanske samfundsforhold og samfundsfaglige
begreber og teorier kommer i anvendelse.
Kulturteori, politiske systemer, økonomiske
skoler, velfærdsmodeller, integrationsteori
og teorier om social differentiering og om international politik.
Annegrethe Rasmussen
og Peter Brøndum
USA's udfordringer
Udkommer 7. august 2012
Skolepris kr. 119,ekskl. moms og forsendelse
Direkte salg
Til samarbejde med engelsk, historie og matematik i
forbindelse med SRP, SRO og SSO og andre tværfaglige samarbejder. "USA’s udfordringer" er studieretningsbogen, hvor samfundsfag A eller B indgår sammen med engelsk.
På bogens hjemmeside vil der udover opgaver være
videointerviews med en række amerikanske eksperter blandt andre professor Robert O. Keohane.
30/05/12 09.51
Finale i Samfundscup 2012
af Rune Valentin Gregersen
Fredag d. 11. maj 2012 var der finale i Samfundscup på Christiansborg. Ud af de omkring
1000 elever der har deltaget i samfundscup
nåede fire grupper finalen efter at have gået
videre fra regionalfinalerne i København og
Århus i april. De fire grupper fra Køge, Ørestad,
Odder og Favrskov Gymnasium leverede nogle
flotte, gennemarbejdede og innovative projekter, og det var tydeligt at se hvor stort et arbejde
der var lagt i projektet. Dommerpanelet bestod
af Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten,
Mads Rørvig fra Venstre og Anne Kjær Skovgaard fra Mandag Morgen.
Favrskov Gymnasium vandt finalen
og 10.000 kroner
Efter at de fire finalegrupper fra Køge, Odder,
Ørestad og Favrskov gymnasium havde fremlagt deres projekter kårede dommerne Mia
Eskild-Jensen, Cathrine Witting, Julie Have
Hoffmann & Mette Bach fra Favrskov Gymnasium som vindere med deres unikke, innovative
og veludførte projekt; Frivilligtolk.dk. Projektet
blev især gratuleret for dets originalitet og
nyskabende ide –samt at det var handlingsrettet
og kunne implementeres med det samme.
FALS og Forlaget Columbus havde sponseret en check på 10.000 kroner til vinderne.
Fire stærke samfundscup-projekter
Køge Gymnasium havde lavet et integrationsprojekt, hvor de i samarbejde med Køge kommunes projekt Sund Zone så på anvendelsen af
værtsfamilier som integrationsprojekt. Gruppen
fik særligt ros for deres gennemarbejdede projekt. Ørestad Gymnasiums projekt hed Society
Development Project og fokuserede på alternative måder at løse det stigende problem med
ungdomsarbejdsløshed. Projektet fik bl.a. ros
for deres formidling som kombinerede oplæg,
videopræsentation og professionelt udarbejdede
foldere. Odder Gymnasiums projekt foreslog et
nyt fag i Folkeskolen, nemlig kulturforståelse,
som skulle kickstarte den kuldsejlede globaliseringsstrategi i Folkeskolen og skabe integration
gennem skolesystemet. Projektet fik stor ros for
dets kombination af en stor problematik om
globaliseringen med et konkret projekt.
Skal du være med i Samfundscup
næste år?
I år deltog 18 gymnasier i Samfundscup, og
næste år bliver der sikkert endnu flere. Hvis du
har lyst til at tilmelde din skole eller samfundsfagsklasse til næste år, så hold øje med septemberkurset for gymnasielærere og Samfundscups
hjemmeside eller send en mail til projektlederne
for 2012-2013; Rune Valentin Gregersen rg@
egaa-gym.dk eller Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
akatdn@akat.dk
Samfundscup 2012-2013:
y September: orienteringsmøde om
Samfundscup for samfundsfagslærere
y Oktober: inspirationsdage rundt i landet
y November-marts: projektfase
y Marts: skolevindere kåres
y April: regionalfinaler
y Maj: landsfinale på Christiansborg
11
30/05/12 09.41
SAMFUNDSCUP 2012
Holdet fra Køge Gymnasium.
Der gøres klar til fremlæggelse.
12
samfundsfagsnyt-185.indd 12
30/05/12 10.12
SAMFUNDSCUP 2012
Dommerpanelet: Anne Kjær Skovgaard, Johanne Schmidt-Nielsen og Mads Rørvig.
Præsentation af vinderprojektet Frivilligtolk.dk.
13
30/05/12 09.41
SAMFUNDSCUP 2012
Proviantgården dannede rammen om dette års finale.
Mia Eskild-Jensen, Cathrine Witting, Julie Have Hoffmann og Mette Bach fra Favrskov Gymnasium.
14
30/05/12 10.12
TEMA: METODE
15
30/05/12 09.41
Forskningskriterier
af Lotte Bøgh Andersen, Lektor, Ph.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Gymnasieelever skal i samfundsfag demonstrere
viden om fagets identitet og metoder samt
anvende denne viden til kritisk at vurdere
undersøgelser og til at gennemføre mindre
empiriske undersøgelser. Det kan de kun gøre,
hvis de har kendskab til de centrale kriterier, der
gælder for samfundsvidenskabelig forskning.
Denne artikel1 har til formål at opridse og diskutere disse kriterier illustreret med konkrete
forskningseksempler.
Samfundsvidenskabelig forskning handler
om at bidrage med ny, systematisk viden, der
øger vores videnskabelige viden (og ikke genopfinder den dybe tallerken) og har betydning for
samfundet i en bredere forstand. Når man har
valgt sin problemstilling ud fra disse overordnede hensyn, eksisterer der imidlertid en række
specifikke kriterier for gennemførelsen af
undersøgelsen. Størst enighed er der om, at
videnskabelige undersøgelser skal være gentagelige i den forstand, at man skal eksplicitere procedurerne, så andre forskere kan kigge en i kortene og om nødvendigt gentage undersøgelsen
(Hellevik, 2002: 17; Olsen, 2002). Det kaldes
intersubjektiv overførbarhed. Derudover mener
mange forskere, at man bør måle det, man
påstår at måle (målingsvaliditet), specificere den
teoretiske model korrekt med hensyn til tidsrækkefølge og kontrolvariable (intern validitet),
sikre en nøjagtig og pålidelig måling (reliabilitet) uden, at undersøgelsessituationen bliver alt
for kunstig (økologisk validitet), og hvor resultaterne kan generaliseres til en bredere kontekst
(generaliserbarhed). Argumentet i denne artikel
16
er, at selvom vi sjældent kan få en perfekt og
fuldt generaliserbar måling, er det værd at
bestræbe sig på så vidt muligt at opfylde disse
kriterier. Tilsvarende kan det anbefales gymnasieelever at bruge disse kriterier, når de kritisk
skal vurdere andres undersøgelser og gennemføre egne undersøgelser. Artiklen gennemgår
hvert kriterium, hvorefter det diskuteres, hvordan forskningsdesign og forskningskriterier
hænger sammen.
Gentagelighed i form af
intersubjektiv overførbar viden
God forskning bygger oven på den viden, der
allerede eksisterer. Derved supplerer nye undersøgelser den allerede eksisterende viden og kan
knyttes dertil i sammenhængende teorier. For at
det kan ske, må det være muligt at vurdere og
ultimativt gentage enhver undersøgelse. Videnskabelig viden er nemlig kun værdifuld, hvis
man kan være sikker på, at den er frembragt
systematisk og under anvendelse af anerkendte
og velbegrundede procedurer. Gentagelse af
undersøgelser (især hvis de har givet helt nye
resultater) er vigtig, fordi der altid er en vis usikkerhed ved videnskabelige undersøgelser, og
fordi konteksten kan være vigtig for resultaterne. Et centralt forskningskriterium er derfor,
at procedurerne skal være så eksplicitte, at
undersøgelsen principielt (og reelt) kan gentages (Hellevik, 2002: 17; Olsen, 2002: 201).
Eksempelvis forklarer Larsen m.fl. (2010)
omhyggeligt, hvordan de har korrigeret for elevsammensætning i deres analyse af institutions-
30/05/12 09.41
FORSKNINGSKRITERIER
type, skolestørrelse og geografisk placerings
betydning for ungdomsuddannelsesinstitutionernes resultater. Hvis man ikke vidste, at
denne kontrol var foretaget korrekt, ville man
ikke kunne stole på og bruge deres resultater.
Målingsvaliditet
Man skelner mellem teoretiske og operationelle
begrebsdefinitioner. Teoretiske definitioner
afklarer, hvad der menes med et begreb, mens
operationelle definitioner angiver, hvilke operationer man skal foretage sig for at måle begrebet
(Hellevik, 2002: 50-51). Den operationelle definition kaldes også ofte ”operationaliseringen” af
et teoretisk begreb. Et konkret eksempel er
begrebet ”indre motivation”, der teoretisk kan
defineres som ”interest in or enjoyment of the
work for its own sake” (Le Grand, 2003: 53), og
som operationelt kan være defineret ved individers grad af enighed i udsagn så som ”Jeg kan
godt lide at udføre de fleste af mine arbejdsopgaver” og deres grad af uenighed i udsagn så
som ”En stor del af mine arbejdsopgaver er
kedelige”.
Der kan være uenighed om den teoretiske
definition på et begreb. Plauborg m.fl. (2010)
fortolker eksempelvis klasseledelse som en
kombination af adfærdsledelse, dvs. som regulering af adfærd og læringsledelse forstået som
den måde, læreprocesser tilrettelægges på for
eleverne. Det står i modsætning til den del af litteraturen, der alene ser klasseledelse som et
spørgsmål om adfærdsledelse. Tilsvarende kan
der være uenighed om operationaliseringen,
som det fx er tilfældet for begrebet public service motivation (Kim, 2011).
Målingsvaliditet er udtryk for, at der er overensstemmelse mellem den teoretiske og den
operationelle definition. Adcock og Collier
(2001: 530) udtrykker det som følger: ”Gyldig
måling opnås, når målingen … meningsfuldt
indfanger de ideer, der ligger til det tilsvarende
begreb”. Målingsvaliditet er ikke den eneste
form for validitet, men den mest grundlæggende. Hvis man ikke faktisk måler det, man vil
måle jf. den teoretiske definition, har undersøgelsen kun begrænset værdi. Man kan eksempelvis spørge sig selv, om de ovennævnte
eksempler på de aktuelle spørgeskemaspørgsmål faktisk måler indre motivation som udtrykt
af Le Grands (2003: 53) teoretiske definition?
Det er dels en vurderingssag, dels et spørgsmål
om, hvorvidt spørgeskemaspørgsmålene empirisk samvarierer (hvilket tyder på, at de måler
det samme), og dels noget, man kan teste ved at
se, om man kan genfinde kendte sammenhæng
under anvendelse af den pågældende operationalisering. Eksempelvis har mange undersøgelser vist, at kvinder gennemsnitligt har kortere
arbejdstid end mænd, så hvis man med et nyt
mål for arbejdstiden finder, at kvinder har længere arbejdstid end mænd, er der grund til at
være skeptisk.
Reliabilitet
At der er overensstemmelse mellem teoretisk og
operationel definition, er ikke nok til at sikre en
god måling af et begreb. Hvis et mål er meget
ustabilt i den forstand, at det fluktuerer meget,
giver det stadig en dårlig måling, selvom det
gennemsnitligt rammer plet. En god måling
kræver med andre ord også reliabilitet, hvilket
defineres som den grad, hvormed man ved gentagne målinger af samme fænomen får samme
resultat (McDonald, 2005: 939). Givet at det
målte ikke ændrer sig, er et mål (fx et spørgeskemaspørgsmål) reliabelt, hvis det giver os det
samme resultat igen og igen. Reliabilitet handler
således om konsistens i målingen. Reliabilitet
kan fx øges ved at have flere spørgeskemaspørgsmål til at måle samme teoretiske begreb.
Indre motivation måles fx typisk med mindst
tre spørgeskemaspørgsmål og gerne flere.
Figur 1 illustrerer forskellen mellem
målingsvaliditet og reliabilitet. Hver sort plet
symboliserer en konkret måling, der ”sigter”
17
30/05/12 09.41
FORSKNINGSKRITERIER
efter det samme: Målingen af samme teoretiske
begreb med et givent måleredskab for en given
enhed på et givent tidspunkt (normalt vil man
naturligvis kun gennemføre én måling pr.
enhed for et givent tidspunkt). Skydeskiven
længst til højre viser idealtilstanden, hvor måleredskabet både er konsistent og faktisk måler
det, man gerne vil måle. Ved den midterste skydeskive er der et reliabilitetsproblem, fordi de
forskellige målinger fluktuerer meget, selvom de
gennemsnitligt rammer rigtigt. Der er problemer med reliabiliteten, hvis der er mange tilfældige udsving i målingen. Reliabilitetsproblemer
giver således tilfældige fejl, hvorimod problematisk målingsvaliditet giver systematiske fejl.
Sidstnævnte konsekvente skævvridning af
målingen er altid meget alvorlig. Det illustrerer
den venstre skydeskive i figuren, hvor målingerne rammer samme forkerte sted. Selvom
både tilfældige og systematiske fejl er problematiske, vil man oftest være mest bekymret for
sidstnævnte. Især hvis man har et stort antal
analyseenheder, vil tilfældige fejl i målingen tendere til at udligne hinanden: Hvis man er interesseret i danskernes gennemsnitlige grad af
højreorientering, vil små tilfældige fejl i den ene
eller anden retning i målingen af den enkelte
enhed ikke skævvride gennemsnittet for alle
danskerne (fordi fejlene på usystematisk vis er i
begge retninger). Men hvis spørgsmålsformuleringen fx systematisk fik alle respondenterne til
at svare mere højreorienteret, end de reelt var,
ville det samlede resultat også blive misvisende.
Økologisk validitet
Økologisk validitet handler om, hvorvidt
undersøgelsen er foretaget i meget kunstige
omgivelser eller på en måde, der er fjernt fra
det, man ønsker at undersøge. Ifølge Bryman
(2008: 33) er kriteriet vigtigt, fordi det er afgørende for, om resultaterne kan appliceres på
folks hverdag og i det hele taget kan generaliseres til naturligt forekommende situationer. Høj
prioritering af dette kriterium vil typisk pege i
retning af mere kvalitative datakilder (interviews opleves fx ofte som mindre kunstige end
spørgeskemaer), ligesom analyser af allerede
eksisterende data kan siges at være økologisk
valid, fordi disse data (fx registerdata og dokumenter) sjældent er skabt i en kunstig sammenhæng, da deres oprindelige formål ikke var
knyttet til undersøgelsen. Et eksempel på en
Figur 1: Illustration af forskellen mellem reliabilitet og målingsvaliditet
Note: Frit efter Babbie (1995:128).
18
30/05/12 10.13
FORSKNINGSKRITERIER
undersøgelse, der har søgt at tilgodese den økologiske validitet, er Egelund m.fl.’s (2011)
undersøgelse af otte gymnasier i Region Hovedstaden. De brugte blandt andet eksisterende
dokumenter fra skolerne, observation og interviews med gymnasiernes bestyrelser, ledelser,
lærere og elever.
Intern validitet
Intern validitet vedrører gyldigheden af årsagsslutninger. Det er relevant, hvis vi undersøger,
om en uafhængig variabel påvirker en afhængig
variabel (Bryman, 2008: 32). Den interne validitet kan med fordel vurderes på fire dimensioner:
y Er der sammenhæng mellem den uafhængige
variabel og den afhængige variabel?
y Bliver værdien på den uafhængige variabel
bestemt før værdien på den afhængige variabel?
y Er der andre variable, der påvirker både
afhængig og uafhængig variabel således, at sammenhængen forsvinder ved inddragelse af disse
variable som kontrolvariable?
y Kan der gives en teoretisk forklaring på
årsagssammenhængen?
Høj intern validitet kræver således sammenhæng, korrekt tidsrækkefølge, fravær af forvridning fra andre variable samt en teoretisk
forklaring på sammenhængen. I den nævnte
kvantitative analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionernes resultater (Larsen m.fl., 2010)
undersøgte forskerne blandt andet, om skolernes størrelse havde betydning. Deres undersøgelse af statistisk sammenhæng var eksemplarisk og inddrog en række relevante kontrolvariable. Kriteriet om tidsrækkefølge kan imidlertid
diskuteres, idet forskerne undersøgte betydningen af størrelsen i 2004 (antal årselever) for frafaldet for elever, der påbegyndte uddannelsen i
årene 2002-2005. Hvis mange elever var droppet ud på deres første år i 2002, kan det have
påvirket størrelsen i 2004. I forlængelse heraf er
det svært at inddrage alle variable, der potentielt
kunne have påvirket både størrelse og frafald.
Endelig kan være svært at se det gode teoretiske
argument for, at størrelse skulle gøre en forskel.
Det gør dog ikke undersøgelsen dårlig, da det
ofte er vanskeligt at lave en samfundsvidenskabelig undersøgelse med høj intern validitet (det
kræver ofte et eksperiment). Det understreger
en vigtig pointe: Alle forskningskriterierne er
yderst sjældent opfyldt, og man er næsten altid
nødt til at prioritere mellem dem i empiriske
undersøgelser.
Generaliserbarhed
Når vi laver undersøgelser, vil vi gerne kunne
generalisere vores resultater til en bredere kontekst. Vi er ikke kun interesserede i, hvad hver
enkelt vælger stemmer til folketingsvalget, vi er
også interesserede i, hvad alle danske vælgere
stemmer, og hvorfor de stemmer, som de gør.
King m.fl. (1994: 7) går så langt som til at
skrive, at det første karakteristikum ved videnskab er, at målet er inferens. Inferens betyder, at
man slutter fra noget undersøgt til noget, man
ikke har undersøgt. Generaliserbarhed som
forskningskriterium handler om, hvad der kan
generaliseres til, og hvor gyldig denne generalisering er. Den klassiske vælgerundersøgelse
undersøger fx typisk en stikprøve på 1.000 danskere over 18 år og drager på baggrund af statistiske beregninger slutninger til alle danske vælgeres holdninger. I dette tilfælde vurderes generaliserbarheden ud fra stikprøvens størrelse og
repræsentativitet, hvor sidstnævnte afhænger af
udtrækningsmetoder og svarprocenter.
Selvom man har undersøgt færre enheder
og/eller ikke har udtrukket stikprøven på en
måde, så den er repræsentativ for en større
population, bør man stadig overveje, om resultaterne kan overføres til andre sammenhænge.
Disse overvejelser beror på en vurdering af forskelle og ligheder mellem det undersøgte og det,
man gerne vil generalisere til. Især forskning, der
19
30/05/12 09.41
FORSKNINGSKRITERIER
anvender kvalitative datakilder, baserer sig typisk
på forskerens nøje overvejelser om muligheden
for, at undersøgelsens resultater kan gælde for en
større population. Det er dog stadig af betydning, hvor mange enheder man har undersøgt,
og hvordan de er udvalgt. Eksempelvis må
Plauborg m.fl.’s (2010) undersøgelse af klasseledelse siges at have lav generaliserbarhed, da de
kun har undersøgt seks lærere, der er udvalgt
efter deres ry som gode klasseledere.
Forskningskriterier og forskningsdesign
For at opnå høj målingsvaliditet og reliabilitet
skal man lave et godt måleredskab, og ved interview- og spørgeskemaforskning handler det
eksempelvis om at stille gode spørgsmål. Intern
validitet, generaliserbarhed og økologisk validitet afhænger imidlertid af forskningsdesignet,
og her må man som regel prioritere, hvilke
forskningskriterier det er vigtigst at opfylde.
Tidsmæssig variation har stor betydning for
den interne validitet. Det skyldes, at hvis der
faktisk er sket ændringer i den uafhængige variabel for en given enhed, kan man undersøge,
om den afhængige variabel for denne enhed
også har ændret sig. Variation over tid er dermed med til at sikre, at tidsrækkefølgen er korrekt specificeret. Især hvis sammenligningen
over tid suppleres med sammenligning mellem
forskellige enheder, kan den interne validitet af
tværgående undersøgelser, komparative casestudier og casestudier blive ganske høj. For
casestudier kræver dette, at man systematisk
eftersporer de kausale mekanismer (se fx Pedersen & Beach, 2010). Komparative casestudier
har især høj intern validitet, når man har brugt
en ”most similar system design”-logik til udvælgelsen af sine enheder (maksimering af variation på den eller de uafhængige variable og
minimering af variation på relevante tredjevariable), hvorimod denne caseudvælgelsesmetode
reducerer generaliserbarheden (idet en lang
række forhold holdes konstante). Casestudier
20
med kun en enhed vil typisk have en lav generaliserbarhed.
Tværgående undersøgelser med mange
enheder så som spørgeskemaundersøgelser
afholdt på et tidspunkt vil typisk (såfremt de
mange enheder er udvalgt ved hjælp af en form
for sandsynlighedsudvælgelse) være mere generaliserbare, men til gengæld vil den økologiske
validitet af denne type undersøgelse ofte være
lavere, fordi man kan blive nødt til at gøre målesituationen mere kunstig (fx med et spørgeskema) frem for at bruge målemetoder såsom
interviews og observation.
Eksperimenter er specielt gode til at sikre
intern validitet, idet forskeren her inddeler forsøgspersonerne i test- og kontrolgrupper og
manipulerer den uafhængige variabel. Et
eksempel kunne være en undersøgelse af gymnasiale uddannelsesinstitutioner, hvor man tilbød rektorerne et års ledertræning og inddelte
dem i forskellige testgrupper, der modtog træning i forskellige ledelsesstile, samt en kontrolgruppe, der først fik ledertræning efter eksperimentets afslutning. Efterfølgende kunne man
undersøge eventuelle forskelle i elevkarakterer
og -frafald for at se, om rektorernes ledelse
havde betydning for performance (for at sikre,
at ledertræningen faktisk ændrede rektorernes
ledelse, kunne man desuden lave før- og eftermålinger af dette hos både rektorer og lærere).
Generaliserbarheden kan være mere problematisk i eksperimenter. Det handler om, hvorvidt
den eksperimentelle kontekst er virkelighedstro
(kunne man forestille sig ledertræning som i
eksemplet ovenfor, uden at det indgik i et eksperiment?), samt om de undersøgte enheder er
repræsentative for den gruppe, man gerne vil
generalisere til (er det fx kun de allermest motiverede rektorer, der takker ja til at indgå i eksperimentet?). Herunder er den økologiske validitet også relevant, og den er typisk lav ved
laboratorieeksperimenter. Det beskrevne
eksempel med gymnasieledelse er et felteksperi-
30/05/12 10.14
FORSKNINGSKRITERIER
Tabel 1: Forskningsdesigns og forskningskriterier: Tendenser
Undersøgelser af
samme enheder
på flere tidspunkter (hvor enheder
ændrer værdi på
uafhængig variabel)
Undersøgelser af
samme enheder
på et tidspunkt
Intern validitet
Generaliserbarhed
Økologisk validitet
Eksperimenter
Meget høj
Lav ved laboratorieeksperimenter
Typisk lav
Casestudie
Middel til høj
Typisk lav
Typisk høj
MSSD komparativt casestudie
Høj
Lav
Typisk høj
Tværgående
undersøgelse
Høj
Høj
Forskelligt, men ofte
lav
Eksperimenter
Meget høj
Lav ved laboratorieeksperimenter
Typisk lav
Casestudie
Lav
Typisk lav
Typisk høj
MSSD komparativt casestudie
Middel
Lav
Typisk høj
Tværgående
undersøgelse
Middel
Høj
Forskelligt, men ofte
relativt lav
Note: MSSD står for ’most similar systems design’. For komparative casestudier afhænger såvel intern som ekstern validitet nemlig af caseudvælgelsesprincippet.
Kilde: Andersen (2010).
ment, men der findes også samfundsvidenskabelige laboratorieeksperimenter (se Serritzlew
(2007) for nærmere diskussion). Tabel 1 sammenfatter de forskellige forskningsdesigns typiske styrker og svagheder i forhold til intern validitet, generaliserbarhed og økologisk validitet.
Konklusion
Før man går i gang med en undersøgelse, bør
man overveje, hvilke af forskningskriterierne
det er vigtigst at optimere. Skal man prioritere,
at undersøgelsen måler det, den påstår at måle
(målingsvaliditet)? Hvad skal man gøre for at
sikre den interne validitet (af årsagsslutningerne)? Er det vigtigt, at målingen bliver konsistent (reliabilitet), og i hvor høj grad ønsker
man at generalisere resultaterne, og hvad skal
der generaliseres til (generaliserbarhed)? Kan
man gennemføre undersøgelsen, så deltagerne
ikke opfatter den som kunstig (dvs. sikre økolo-
gisk validitet)? Hovedpointen er, at man aktivt
skal tage stilling til, hvilke af forskningskriterierne det er vigtigt for undersøgelsen at leve op
til, og i så høj grad som muligt prioritere disse
kriterier. Selvfølgelig bør man også prøve at leve
op til de øvrige kriterier, men det er vigtigt at
erkende, at man sjældent kan lave undersøgelser, der optimerer alle kriterierne samtidigt.
Uanset hvad bør man dog sikre gentageligheden
ved at gøre procedurerne eksplicitte, og man
bør også huske det overordnede hensyn til
videnskabelig og samfundsmæssig relevans.
Litteratur
Adcock, Robert & David Collier (2001). ”Measurement validity: A shared standard for qualitative and quantitative research”. American
Political Science Review, 95(3): 529-546.
21
30/05/12 10.14
FORSKNINGSKRITERIER
Andersen, Lotte Bøgh (2010). ”Forskningskriterier”. Kapitel 4 i Lotte Bøgh Andersen, Kasper
Møller Hansen & Robert Klemmensen (red.),
Metoder i statskundskab, 1. udgave. København: Hans Reitzels Forlag.
Babbie, Earl (1994). The Practice of Social
Research, Sixth Edition. Belmont CA: Wadsworth Publishing Company.
Institutionernes resultater. En registerbaseret
analyse af ungdomsuddannelsesinstitutionerne
og betydningen af institutionstype, skolestørrelse og geografisk placering. København: AKF.
Le Grand, Julian (2003). Motivation, Agency
and Public Policy. Oxford: Oxford University
Press.
Bryman, Alan (2008). Social Research Methods,
Third edition. Oxford: Oxford University Press.
McDonald, Michael P. (2005). ”Validity, data
sources”. Encyclopedia of Social Measurement.
Volume 3: 939-948. Elsevier Inc.
Egelund, Niels, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar
(2011). Gymnasier der rykker. En kvalitativ
undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region
Hovedstaden. København: AKF.
Olsen, Henning (2002). Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. København: Akademisk
Forlag.
Hellevik, Ottar (2002). Forskningsmetode i
sosiologi og statsvitenskap, 7. udgave. Oslo:
Universitetsforlaget.
Plauborg, Helle, Jytte Vinther Andersen, Gitte
Holten Ingerslev & Per Fibæk Laursen (2010).
Læreren som leder – klasseledelse i folkeskole
og gymnasium, 1. udgave. København: Hans
Reitzels Forlag.
Kim, Sangmook (2011). ”Testing a revised measure of Public Service Motivation: Reflective
versus formative specification”. Journal of Public Administration Research and Theory, 21(3):
521-546.
King, Gary, Robert O. Keohane & Sidney Verba
(1994). Designing Social Inquiry. Scientific
Inference in Qualitative Research. Princeton
N.J.: Princeton University Press.
Larsen, Britt Østergaard, Beatrice Schindler
Rangvid & Torben Pilegaard Jensen (2010).
Pedersen, Rasmus Brun & Derek Beach (2010).
”Process tracing: metode, design og forskningslogik”, pp. 215-237 i Lotte Bøgh Andersen, Kasper Møller Hansen & Robert Klemmensen (red.), Metoder i statskundskab, 1. udgave.
København: Hans Reitzels Forlag.
Serritzlew, Søren (2007). ”Det politologiske eksperiment: hvorfor, hvornår og hvordan?”, Politica, 39(3): 275-293.
1 Artiklen bygger på Andersen (2010), som sætter forskningskriterier i sammenhæng med andre metodiske valg.
22
30/05/12 09.41
Hvorfor film i undervisningen – fiktion
eller dokumentation ?
af Carsten Bagge Lautsen, Lektor, Ph.d., Institut for Statskundsskab, Aarhus Universitet
Nogle vil måske trække på smilebåndet, når de
hører, at der er film på skemaet. Det går måske
an i sprogfag, hvor det i høj grad er kulturelle
produkter, som er til diskussion, men hvad med
fx undervisningen i samfundsfag og historie? Er
spillefilm ikke her at regne for fiktion og derfor
som et mindre lødigt medie? Bør vi ikke foretrække ”rigtige” kilder i disse fag, da der i film
tages en række kunstneriske friheder, og er politiske og samfundsmæssige problemer på sin vis
ikke for alvorlige til, at vi kan tillade os at forholde os til dem som underholdning? Og mere
fundamentalt: Har vi ikke med to forskellige
samfundsmæssige sfærer (det politiske system
og underholdningsinsdustrien) og rationaler
(seriøs politik og den blotte underholdning) at
gøre? Der er forskel på det, som sker i biografen
og så det, som sker i forskellige landes parlamenter og i ”samfundet”. Selv hvor film handler
om politiske og samfundsmæssige emner, er der
forskel på at forholde sig til disse som underholdning og som politiske og sociale spørgsmål:
En film har fx ingen fordelingspolitiske konsekvenser. Det har en diskussion i parlamentet,
hvis det afstedkommer et vedtaget lovforslag.
Jeg vil forsøge at svare offensivt på disse indvendinger, og jeg gør det ved at problematisere
nogle af de antagelser, som indvendingerne bygger på. Samtidig vil vi gerne vise, at film i en
undervisningsmæssig sammenhæng kan bruges
på mange forskellige måder. Anvendelsen af
film som kilde til en politisk eller samfundsmæssig hændelse er kun én ud af flere måder,
hvorpå man kan få gavn af film i undervisnings-
mæssig sammenhæng og i diskussionen af samfundsmæssige spørgsmål. Jeg vil nu fokusere på,
hvilke erkendelsesmæssige gevinster der kan
høstes gennem arbejdet med film.
For det første finder jeg, at forestillingen
om, at film kun har noget med den private sfære
(eller måske bedre ”private liv”) at gøre, og at
den kun tjener som underholdning og derfor
ikke har politiske konsekvenser, stærkt problematisk. Film og i bredere forstand audiovisuelle
medier er for mange den væsentligste kilde til
viden. Hvordan ser der ud i Afghanistan?
Mange vil sikkert have en idé om det, ikke fordi
de har været der, men fordi de har set Rambo
III. Hvis man ikke selv har været i Vietnam, har
man sikkert en fornemmelse af landets karakter
fra nogle af de mange film om Vietnam-krigen.
Jeg betvivler naturligvis ikke relevansen af en
sondring mellem fx Vietnam-krigen ”som den
virkelig var” og så film som Francis Ford Coppola’s Acapolypse Now som en selektiv, genrebestemt og kunstnerisk ”repræsentation” af
denne hændelse. Selv om intet dokument ”blot
giver sig selv”, vil jeg heller ikke betvivle, at
nogle dokumenter, kilder eller levn er tættere på
et handlingsforløb end andre.
Men det handler ikke om at se film, som
kunne de erstattes med de egentlige fakta. Hvis
dette var målet, ville de eneste interessante
materialer være dokumentarudsendelser. Pointen er derimod, at vores forståelse af, hvad politik er, og af hvordan samfundsmæssige spørgsmål kan formuleres og besvares, i høj grad formidles af audiovisuelle medier. Man bruger
23
30/05/12 09.41
HVORFOR FILM I UNDERVISNINGEN?
allerede nu meget energi på at analysere valgudsendelser og lignende, hvilket naturligvis er vigtigt, men vi danner i høj grad også vores holdninger på baggrund af mindre ”lødige” programmer, fx spillefilm.
I en berømt tekst om analysen af ideologier
hævder den franske marxist Louis Althusser
(1971), at ideologien i kapitalistiske systemer
primært ”socialiseres ind” gennem to institutioner: gennem kirken og skolen. Disse to institutioner er de væsentligste elementer i, hvad
Althusser kalder det ideologiske statsapparat.
Dette begreb vil sikkert skurre i manges ører. Er
kirken og skolen en del af statsapparatet?
Althussers pointe er, at politik må forstås ganske bredt, og han tænkte nok primært på Frankrigs katolske samfund i 1950’erne eller før. Politik handler selvfølgelig om, hvad der foregår i
parlamenter og om, hvordan politikernes
beslutninger implementeres via statsapparatet
med muligheden for udøvelsen af vold som ultimativ trumf (Althusser sondrer mellem ideologiske og repressive statsapparater, hvor sidstnævnte i modsætning til førstnævnte er karakteriseret ved at sikre underkastelse gennem
truslen om eller brugen af vold). Men politik er
for Althusser mere end dette. Liberale tænkere
ser spørgsmålet om opbakning som en form for
bremse på det politiske – man kan ikke gennemføre noget, som folk er imod. For Althusser
er det omvendt. De ideologiske statsapparater
former folks holdninger og sikrer dermed
opbakningen bag den førte politik. Hvis et
system ikke formår at producere denne opbakning, vil det hurtigt gå under.
Kan vi i forlængelse af Althussers begreber
tale om fx Hollywood som et ideologisk statsapparat (Boggs & Pollard 2006)? Det kan man,
hvis vi accepterer, at film – og kultur i det hele
taget – ikke blot reproducerer grundlaget for
statens legitimitet, men også kan tjene som fora
for kritik af selv samme stat (for en interessant
analyse af bredden i tilgangen til den første golf24
krig, fra det bekræftende til det kritiske, se Lacy
2003). Hvis man fx ser på amerikanske film om
terrorisme, forholder disse sig altovervejende
positivt til den amerikanske krig mod terror,
men der er undtagelser som fx Salvador (1985),
Missing (1982) og Charlie Wilson’s War (2007)
(Dodds 2008: 231).
Filmene kan være politiske i dobbelt forstand. Enhver instruktør og ethvert manuskript
er indlejret i et politisk klima. Instruktøren har
sine egne politiske holdninger og farver derfor
mere eller mindre bevidst det materiale, han/
hun producerer. Men filmene er også politiske,
da der altid vil være splid om, hvordan de skal
udlægges og fortolkes. Som sådan kan vi ikke
nøjes med at forholde os til, hvorvidt en film
understøtter eller kritiserer en given regering. Vi
må også forholde os til, hvordan disse film er
blevet modtaget og diskuteret af et bredere publikum. Både produktion og konsumption af
film er altså processer, hvor det politiske i varierende grad manifesterer sig.
Hvis man skulle give nogle eksempler på, at
filmen i stigende grad er blevet en del af det
politiske spil, kan man pege på de propagandafilm, der ofte produceres i krigstider. De fleste
sikkert hørt om nazismens berømte propagandafilm: Jøden Süss af Veit Harlan. Om propagandafilmen sagde Goebbels bl.a., at: ”[...] filmen er
et af de mest moderne og økonomiske midler til
massepåvirkning. En regering kan derfor ikke
overlade filmindustrien til sig selv” (Brask
1995). De allierede havde naturligvis også deres
propagandafilm. Man kan her tale om ideologiske statsapparater i bogstavelig forstand. Produktionen af disse film var enten varetaget eller
finansieret af et statsligt ministerium.
Film produceret i fredstid har dog også en
ideologisk toning. Det er ikke tilfældigt, at skurken i vestlige film under den kolde krig nærmest
uden undtagelse kom fra Sovjetunionen. Eller at
terroristen i film produceret både umiddelbart
før og efter 11. september 2001 ofte kommer fra
30/05/12 09.41
Mellemøsten (se fx Wilkins & Downing (2002)
for en kritik af orientalisme i The Siege). Hvis
politik, ud over spørgsmålet om fordeling af
goder også handler om at forme den måde, vi
ser verden på, ja så er der vel næppe en film,
som ikke er politisk. Nogle mere end andre selvfølgelig.
At film har, eller kan have, denne effekt, er
jeg ikke alene om at påstå. Mange politikere har
indset dette. Eksistensen af, hvad nogle har
kaldt MIMENET (Military-Industrial-MediaEntertainment-Network), er et godt eksempel.
Tidligere har man talt om et militært-industrielt
netværk, altså om en symbiotisk relation mellem industrien og militæret, hvor vækst i høj
grad drives gennem spin offs af militære innovationer (internettet er fx udviklet af det amerikanske militær). Disse to kræfter trækker ofte i
samme retning i forhold til at påvirke politikerne, men efterhånden må man til dette også
tilføje underholdningsindustrien. Vi står altså
nu overfor en symbiose mellem tre parter: industrien, militæret og medierne.
Filmene The Longest Day (1962), Top Gun
(1986) og Independence Day (1996) bliver ofte
nævnt i denne sammenhæng. Det amerikanske
militær stillede her militært isenkram og knowhow gratis til rådighed. Det gjorde de selvfølgelig, fordi de forsøgte at skabe et positivt billede
af USA’s militær og derved samtidig tilvejebringe et bedre grundlag for at rekruttere soldater. Andre film, som militæret har opfattet som
patriotiske, er ligeledes blevet støttet, mens film,
der udviser en mere kritisk tilgang til amerikansk politik og militær, ikke har kunnet få
støtte. En dansk pendant, som også belyser relationen mellem det politiske system, militæret og
massemedierne, er programrækken ”Bubber og
BS i trøjen”. Her forsøger BS at lære Bubber at
blive en rigtig soldat (Politiken 2008). I den forbindelse kan man undre sig over, hvor åbenlyst
denne manøvre foregår. Trods massive protester fra oppositionen over brugen af skattekro-
ner til programmerne, afviser forsvarsminister
Søren Gade blankt kritikken og fremstår, som
om han ser sammenkoblingen af militæret og
underholdningsbranchen som uproblematisk
(Ritzaus Bureau 2008). Det er i denne sammenhæng samtidig interessant, at den amerikanske
hær har henstillet til producenten, at serien 24
timer ikke bør rumme så mange torturscener.
Problemet er, at de amerikanske soldater i stigende grad begynder at opføre sig som Jack
Bauer i 24 timer (Žižek 2006, se også Keslowitz
2007 for 24 timers betydning for amerikansk
lovgivningsarbejde). Film påvirker os enormt,
hvorfor det er relevant for en række interessenter at forholde sig til filmmediet.
Hvis man anvender en film som kilde, skal
man naturligvis være opmærksom på, at der er
tale om et kunstnerisk medie, og at instruktører
derfor kan have taget sig en række friheder.
Men hvis man fx er interesseret i at undersøge
det politiske og kulturelle klima i en bestemt
periode, kan film fremtræde som primær kilde
til viden om denne periode. Film er kommercielle produkter, og for at kunne sælge dem er
man nødt til i en vis grad at følge tidens ånd.
Selv film, som forholder sig kritisk til den tid, de
er produceret i, er tidstypiske. De informerer os
om, hvilke spørgsmål der anses som de centrale
i en given periode og om, hvor fronterne mellem forskellige grupperinger ligger. Forholdet
mellem en given periode og dens kulturelle
udtryk behøver imidlertid ikke at være så
bevidst medieret som skitseret ovenfor. Når
man producerer kunst, og ja alt muligt andet,
gør man det på baggrund af et sprog, nogle kulturelle mønstre og nogle forestillinger, som er
tidsbundet. Ofte er man ikke videre bevidst om,
at det er det, man gør. Man kan derfor tage
temperaturen på en given periode ved at konfrontere sig med dens kulturelle produktion, fx
film.
25
30/05/12 09.41
Man kan i denne sammenhæng tale om en
form for kulturelt ubevidste. På samme måde,
som man ikke nødvendigvis tænker på grammatik, hver gang man siger en sætning, er der
også en række kulturelle stereotyper, som ligger
på vores rygmarv. Film gennemsyrer altså vores
samfund på en række forskellige måder: De kan
påvirke os direkte ved at være et vindue ud mod
verden: Vi kan fra film hente mere eller mindre
forvrænget information. Film kan desuden
forme selve den måde, vi ser verden på, fx ved at
fremhæve nogle aspekter af virkeligheden og
nedtone andre og få nogle af disse aspekter til at
fremtræde positivt og andre negativt. Endelig
kan filmene sætte sig på vores rygmarv på en
måde, så vi dårligt er opmærksomme på, at de
udgør en del af det grundlag, som vores holdninger formes på baggrund af (Lacy 2003: 614).
Med filmteoretikeren Siegfried Kracauers ord:
”Hvad, film afspejler, er ikke så meget eksplicitte
kredoer, som det er psykologiske dispositioner –
disse dybe lag af kollektiv mentalitet, som befinder sig mere eller mindre under bevidsthedens
niveau.” (Kracauer 1947: 6)
Når man forholder sig til noget nyt, gør man det
altid på baggrund af, hvad man allerede ved,
bevidst eller ubevidst. Det betyder, at filmen kan
tjene som en pædagogisk adgang til en lang
række spørgsmål. Sagt på en anden måde: Til
tider bliver vi overraskede over, hvor meget vi
egentlig ved og over, hvor væsentlig en ressource denne viden er. Film kan her forstås som
et pædagogisk redskab – som genveje til komplicerede problemstillinger. Rustningsspiraler
og afskrækkelse med atomvåben: Tænk blot på
Dr. Strangelove, som netop handler om skrækscenarierne under den kolde krig.
Man kan hævde, at film til en vis grad er et
privilegeret medie i forsøget på at forstå, hvad
terrorisme er. Spændingsfilminstruktører og
26
terrorister har i en vis forstand samme jobbeskrivelse. For begge grupper handler det om at
skabe det ultimative gys, hvilket implicerer en
sans for det spektakulære, for timing – publikum skal helst overraskes – og en bestemt måde
at sekvensere en fortælling på. Parallellen bliver
naturligvis stærkere, hvis spændingsfilmene har
terrorisme som tema. I den forbindelse kan
nævnes et møde i november 2001, som det
amerikanske militær og Bushs rådgiver Karl
Rove havde med en række filminstruktører,
bl.a. David Fincher (kendt for fx Fight Club),
Spike Jonze (Being John Malkovich) og John
McTiernan (Die Hard) (Dodds 2008: 228). Man
inviterede disse instruktører for på mødet at
opmuntre dem til at lave patriotiske film.1
Ari Fleisher, der var Bush-administrationens
talsmand på det tidspunkt, udtalte på en af de
daglige pressekonferencer, at det var vigtigt at
lytte til, hvad Hollywood går med af tanker. Den
bagvedliggende idé synes at være, at disse spændingsfilminstruktører tænker som terrorister
eller i hvert fald en særligt indsigt i deres måde
at virke på: Begge grupper ønsker at konstruere
de mest æstetiske, voldelige og overraskende
angreb. Instruktøren Robert Altman gik endda
så langt som at kritisere spændingsfilminstruktørerne for at producere film, som kunne inspirere terrorister til dommedagslignende angreb
(Kellner 2003: 87). Man kan i denne forbindelse
nævne, at Pentagon i august 2003 viste filmen
The Battle of Algiers (1966) for en række højtstående militærfolk som et led i krigen i Irak
(Hunter 2003). Igen var argumentet, at militæret kunne lære noget af filmindustrien – og ja, af
historien.
Spændingsfilmene bruger nogle af de
samme teknikker som terrorister, når de tænker
det gode plot. Men inspirationen går også den
1. For en oversigt over spillefilm, som på forskellig vis foregriber hændelserne den 11. september 2001, se Schepelern 2004.
30/05/12 09.41
anden vej. Terror tænkes i høj grad filmisk. Her
kunne man naturligvis nævne de videoer af
halshugninger af vestlige gidsler, som radikale
muslim-terrorceller for år siden yndede at producere (Ignatief 2004). Et andet oplagt eksempel er selvfølgelig bin Ladens mange ”hjemmevideoer”. Parallellen stikker imidlertid dybere.
Det siges, at opmærksomhed er som ilt for terrorister. Her sigtes der på, at det i dag måske
ikke er selve terroraktionen, som er det primære
mål, men snarere at skabe bevidsthed om angrebet hos så mange som muligt. Vi er alle mål for
terrorangreb i den forstand, at terroristerne
gennem angrebene ønsker at fremkalde angst
hos deres potentielle fjender – hvilket for alQaeda vil sige hos alle, som ikke accepterer
deres udlægning af islam. Man kunne også
påpege, at al-Qaeda sikrede sig mediedækning,
da de valgte at forsinke det ene fly i angrebene
på World Trade Center. På den måde var de
sikre på, at medierne var til stede og kunne
bringe billeder, når det andet fly ramte det andet
tårn. Endelig kan man pege på, at terror ofte er
meget visuel. Jo mere dramatisk og spektakulært et angreb ser ud, desto mere skræmmende
er det. Den tyske avantgarde-komponist Karlheinz Stockhausen hævdede sågar efter 11. september, at angrebet udgjorde: ”det største kunstværk, der endnu er skabt – det største kunstværk i kosmos” (Diken & Laustsen 2004: 7).
Fordi der er tale om fiktive fortællinger,
giver filmene os mulighed for at distancere os
fra vores samtids problemer. Som vi beskrev
tidligere, var der en god chance for at blive
beskyldt for at løbe terroristernes ærinde, hvis
man umiddelbart efter 11. september skrev kritisk om terrorbekæmpelse. Debatmiljøet var på
dette tidspunkt ekstremt fastlåst, og man skulle
virkelig vare sig med, hvad man ytrede i et
offentligt rum. Der var jo tale om en hændelse
med mange uskyldige ofre. Hvis debatten derimod får en fiktiv fortælling som sit grundlag, er
det straks lettere at forholde sig reflekteret og
lyttende i forhold til en række forskellige argumenter og perspektiver. Denne strategi er ikke
ny. Satire har ofte været et våben i et ideologisk
meget lukket klima. Interessant i denne sammenhæng er det, at en række film faktisk blev
udskudt efter hændelserne den 11. september.
Premieren på filmen Collateral Damage (2001)
med Arnold Schwarzenegger i hovedrollen blev
udskudt, da man mente, at det ville være for
ufølsomt at sætte den på plakaten umiddelbart
efter angrebet. Det samme skete med filmen
Buffalo Soldiers (2001) (Dodds 2008: 228). Film
kan med andre ord hjælpe os til at rykke vores
opfattelse af, hvad der ellers ville fremstå som
selvfølgeligt. En socialist kan pludselig forholde
sig diskuterende til socialismens mulige problemer efter at have læst eller set Animal farm. Filmen kan på tilsvarende vis hjælpe os til at skabe
en afstand, som senere muliggør kritisk refleksion.
Der er yderligere en gevinst ved at arbejde
med film. Film kan forstås som en form for eksperimentarium. I fiktive produkter kan man
drive argumentationen ud i det ekstreme og på
den måde tydeliggøre moralske eller politiske
problemer. Hvis vi tager Dr. Strangelove igen,
kan filmen ses som en (humoristisk) simulering
af en atomkrig og processen, som leder op til
den. Ingen ønsker selvfølgelig at lave den slags
eksperimenter i virkeligheden. Samme argumentation kunne bringes på banen i forhold til
The Siege. En fiktiv torturscene er lige så anvendelig i en diskussion af, om tortur skal tillades i
det såkaldte tikkende bombescenarium, som et
faktisk forekommende eksempel er det. Man
kunne desuden hævde, at mængden af tænkte
situationer er langt større end mængden af tidligere forekomne situationer. Derfor vil fiktionen
øge vores beredskab i forhold til mulige problemer. Når det handler om moralsk og politisk
stillingtagen, er det ofte en fordel at være på forkant med eventuelle problematiske situationer.
27
30/05/12 09.41
Anvendt litteratur:
Althusser, Louis (1971 [1969]): “Ideology and
Ideological State Apparatuses (Notes towards
an Investigation), s. 121-176 i Lenin and Philosophy and other essays. London: New Left
Books.
Boggs, Carl & Tom Pollard (2006): ”Hollywood
and the Spectacle of Terrorism”, New Political
Science, 28 (3): 335-51.
Brask, Morten (1995): “Jøden og Arieren i den
nazistiske filmpropaganda”: København: Borgen.
Diken, Bülent & Carsten Bagge Laustsen
(2004): I terrorens skygge. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
Diken, Bülent & Carsten Bagge Laustsen
(2007): Sociology through the Projector. London & New York: Routledge.
Dodds, Klaus (2008): “Screening Terror: Hollywood, the United States and the Construction
of Danger”, Critical Studies on Terrorism, 1 (2):
227-43.
Hunter, Stephen (2003): ”The Pentagon’s Lessons From Reel Life-Battle of Algiers’ Resonates
in Baghdad”, Washington Post 4/9 http://www.
washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A228382003Sep3.html
Ignatief, Michael (2004): “The Terrorist as
Auteur”, New York Times, 14/11.
Kellner, Douglas (2003): “September 11, Spectacles of Terror, and Media Manipulation: A
Critique of Jihadist and Bush Media Politics”,
Logos, 2 (1): 86-102.
Judical Reasoning”, Cadozo Law Review, 29 (6):
2787-2822.
Kracauer, Siegfried (1947): From Caligari to
Hitler. A Psychological History of the German
Film. Princeton: Princeton University Press.
Lacy, Mark J. (2003): ”War, Cinema, and Moral
Anxiety”, Alternatives, 20 (5): 611-36.
Politiken (2008): ”Forsvaret betaler Bubbers
granateventyr” 14/10 http://politiken.dk/indland/article582978.ece
Ritzaus Bureau (2008): ”Gade: Ok med forsvarspenge til TV”, 16/10.
Schepelern, Peter (2004): “En dag i september.
Filmen, medierne og katastrofen”, Kosmorama,
233 (2): 7-23.
Wilkins, Karin & John Downing (2002): ”Mediating Terrorism: Text and Protest in Interpretations of The Siege”, Critical Studies in Media
Communication, 19 (4): 419-37.
Žižek, Slavoj (2006): “The Depraved Heroes of
24 are the Himmlers of Hollywood”, The Guardian 10/1 http://www.guardian.co.uk/
media/2006/jan/10/usnews.comment
Carsten Bagge Laustsen (f. 1970) er ph.d. i statskundskab og lektor i politisk sociologi ved Institut
for Statskundskab, Aarhus Universitet. Om film
har han tidligere udgivet bl.a.: Sociology through
the Projector (med Bülent Diken, Routledge,
2007), Terror og film. (red. med Kasper Vandborg Rasmussen, Aarhus Universitetsforlag,
2010), ”Film og samfund”, Slagmark, 58: 127150. E-mail: cbl@ps.au.dk
Keslowitz, Steven (2007): “The Simpsons, 24,
and the Law: How Homer Simpson and Jack
Bauer Influence Congressional Lawmaking and
28
30/05/12 09.41
Brasilien – en ny stormagt
Grundbogen om Brasilien til samfundsfag
A- og B-niveau
Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen
Med afsæt i landets historie kommer bogen
hele vejen rundt om ”Sydamerikas kæmpe”
med teorier, modeller og masser af empiri på
det politiske, økonomiske, sociale og udenrigspolitiske område. På overfladen ligner det politiske system i Brasilien i høj grad USA’s, men
der er også store forskelle – fx er ikke mindre
end 23 partier valgt ind i den brasilianske
Kongres, som er et af verdens mest opsplittede parlamenter. Det handler kapitel 2 om.
Brasilien har nu verdens 6. største økonomi,
og den vokser stadigvæk stabilt. Hvad er
”motoren” bag denne vækst? Den kommer
vel ikke alene af at levere råvarer til ”verdens fabrik”: Kina? Det er der fokus på i
kapitel 3.
Hvad gør man for at mindske de enorme
uligheder i Brasilien? Kriminalitet, narkomisbrug og racisme – der er mange
sociale problemer i landet. Behandles i
kapitel 4.
Svend Roed Nielsen
og Jacob Graves Sørensen
Mellemøsten under forandring
132 sider
Direkte salg
Brasilien er ikke bare en økonomisk stormagt, men efterhånden også en politisk stormagt, som bl.a. presser på for at få en plads
blandt de andre faste medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd. Brasilien er stormagten i Latinamerika
der udfordrer de gamle magter USA og Europa
med hensyn til, hvem der skal sætte den internationale dagsorden. I kapitel 5 bliver grundtrækkene i landets udenrigspolitik belyst.
30/05/12 09.51
Eksperimenter i samfundsvidenskaben
af Michael Bang Petersen, Lektor, Ph.d., og Lene Aarøe, Assistant professor, Ph.d., Institut
for Statskundskab, Aarhus Universitet
I samfundsvidenskaben er vi ofte interesserede i
at undersøge om ét fænomen påvirker et andet.
Påvirker mediernes fremstilling af politiske
sager borgernes holdninger? Påvirker de politiske partiers budskaber vælgernes holdninger?
Påvirker graden af demokrati i et land graden af
økonomisk vækst? Påvirker den uddannelse vi
tager vores politiske værdier? Alle sådanne
spørgsmål handler om, hvorvidt ét fænomen er
årsag til et andet. Selvom sådanne spørgsmål er
væsentlige at kende svaret på, er de samtidig
utroligt krævende faktisk at få besvaret. En ting
er, at to fænomener optræder sammen – eksempelvis at befolkningens holdninger til indvandrere er mere negative, når mediernes dækning
af indvandrere er mere negativ. En helt anden
ting er, om det betyder, at det er mediernes
dækning, der er årsag til, at folk bliver mere
negative. Det kunne jo også være omvendt – at
medierne løb efter befolkningens holdninger.
Det bedste redskab, som vi har til rådighed for
at afdække sådanne årsagssammenhænge – eller
kausalrelationer som det hedder i fagsproget –
er eksperimentet. Selvom man måske mest kender eksperimenter fra medicin og naturvidenskaben, så er der en lang række områder inden
for samfundsvidenskab, hvor den eksperimentelle metode har vundet indpas med nærmest
eksplosiv fart. Det betyder dog ikke, at eksperimenter altid kan bruges. Der er en række praktiske begrænsninger. I denne artikel vil vi introducere logikken i eksperimentel metode – og
dens styrker og svagheder – og give en række
korte eksempler på, hvordan anvendelsen af
30
eksperimentet har gjort os klogere på samfundsvidenskabelige spørgsmål.
Den eksperimentelle logik
Hvornår kan man sige, at et fænomen A er årsag
til et fænomen B? Normalt siger man, at tre kriterier skal være opfyldt. For det første skal A og
B optræde sammen. Når A er til stede, skal B
også være til at stede. Hvis man eksempelvis
mener, at folks uddannelse (A) påvirker deres
tolerance over for fremmede (B), sådan at mere
uddannelse skaber mere tolerance, så skal
uddannelse og tolerance svinge i takt. Dem, der
har høj uddannelse, skal være mere tolerante
end dem, der har lav udannelse. For det andet
skal A komme før B i tid. Hvis man mener, at
graden af demokrati (A) påvirker den økonomiske vækst i et land (B), så går det ikke, at lande
først får en høj økonomisk vækst og derefter
bliver demokratisk. Hvis graden af demokrati
skal være årsagen til den økonomiske vækst, må
demokratiet komme før væksten. Endelig – og
det er lidt mere kompliceret – må sammenhængen mellem A og B ikke være kunstigt skabt af
en tredje faktor. Sammenhængen må ikke være
spuriøs, som det hedder. Det klassiske eksempel
på en spuriøs sammenhæng er sammenhængen
mellem antallet af storke i et område og antallet
af børnefødsler i området. En sådan sammenhæng kan faktisk findes, men det betyder ikke,
at det højere antal storke er årsag til det højere
antal børnefødsler (og dermed at storken kommer med babyerne). Sammenhængen er kunstigt skabt af en tredje omstændighed: hvorvidt
30/05/12 09.41
EKSPERIMENTER I SAMFUNDSVIDENSKABEN
området ligger på landet eller i byen. På landet
er antallet af børnefødslerne højere, og det er
her storkene findes. Kigger man således på sammenhængen mellem antal storke og antal børnefødsler i byerne og på landet hver for sig, ser
man, at der ingen sammenhæng er. Når vi skal
være sikre på, at A påvirker B, må vi altså holde
alle andre forstyrrende faktorer konstante.
Eksperimentet er en metode, der er specifikt
designet til at håndtere samtlige tre kausalitetskriterier. For at se det kan man tage udgangspunkt i det klassiske medicinske eksperiment.
Formålet er her at teste en ny behandlingsform.
Man undersøger altså om den specifikke
behandlingsform, som en person modtager,
påvirker vedkommendes helbred. Man tager
derfor to grupper: En gruppe modtager den
gamle behandling; den anden gruppe modtager
den nye behandling. Efter et passende stykke tid
undersøger man så helbredet blandt deltagerne.
Om der er en sammenhæng mellem behandlingsform og helbred kan nemt undersøges:
Hvis der er forskel i det gennemsnitlige helbred
blandt grupperne, der har modtaget henholdsvis den nye og den gamle behandling, så er der
en sammenhæng mellem de to. Ved at sammenligne grupper, der varierer på den formodede årsagsfaktor (her behandlingsform), i forhold til det man er interesseret i at forklare (her
helbred), kan man altså undersøge, om der er
en sammenhæng og dermed tilfredsstille det
første kriterium. I forhold til tidsrækkefølgen
mellem årsag og virkning har man i eksperimentet fuld kontrol over denne. Forskeren har
selv introduceret årsagen (behandlingsformen)
og måler først efterfølgende en eventuel virkning (på helbredet). Endelig skal forstyrrende
faktorer holdes konstante. I forhold til den eksperimentelle metode betyder det, at de to grupper, som man sammenligner, skal være ens på
alle faktorer – udover lige den årsagsfaktor, som
man er interesseret i at undersøge. Hvis grupperne er ens, så kan alle efterfølgende helbreds-
forskelle spores tilbage til én og kun én årsag,
nemlig den variation i behandlingsform, som
forskeren selv har kontrol over.
For at et eksperiment fungerer, skal de grupper, som man sammenligner, altså være ens.
Man kan selvfølgelig tjekke, om der er lige
mange mænd og kvinder, unge og gamle og så
videre i grupperne. Men folk varierer på en lang
række faktorer, som man ikke umiddelbart kan
se og tjekke for (såsom personlighed, intelligens, barndomsoplevelser og hvad de så i fjernsynet i går). Ikke desto mindre kan man faktisk
sikre sig, at grupperne er ens. Det gør man ved
at lade det være fuldstændigt tilfældigt hvilken
af de eksperimentelle grupper, som et givent
individ kommer i. I det klassiske medicinske
forsøg betyder det, at det skal være tilfældigt,
om en given person modtager den gamle eller
den nye behandlingsform. I det lange løb betyder en tilfældig tildeling af eksperimentel stimuli, at grupperne bliver ens. Fordi enhver type
person har lige så stor sandsynlighed for at
komme i den ene som i den anden gruppe, vil
der i det lange løb komme lige mange af hver
type i hver gruppe. Med et fagudtryk taler man
om, at tildelingen af den eksperimentelle stimulus skal ske ved randomisering. Og det er så
afgørende, at de fleste betragter den tilfældige
tildeling af stimuli som hjertet i den eksperimentelle metode. Uden randomisering, intet
eksperiment.
Illustrationer af udbredte
eksperimenttyper
Tre forskellige typer eksperimenter er udbredte
inden for samfundsvidenskaberne: Laboratorie-, survey- og felteksperimenter. I et laboratorieeksperiment placeres deltagerne i situationer,
der kan belyse, hvordan individer træffer beslutninger og danner holdninger som vælgere, borgere eller lovgivere. Et eksempel på et sådant
studie af Giessing, Nielsen og Petersen tog
udgangspunkt i en række tidligere eksperimensamfundsfagsnyt juni 2012
31
30/05/12 09.41
ter, der havde vist, at folks holdninger til politiske forslag er stærkt påvirkede af partiet, der står
bag. Tager man således et politisk forslag og
eksperimentelt varierer dets afsender sådan én
gruppe får at vide, at forslaget kommer fra
eksempelvis Venstre, mens en anden gruppe får
at vide, at forslaget kommer fra Socialdemokratiet, så skifter folks holdning markant alt afhængig af, om de opfatter sig selv som venstrefolk
eller socialdemokrater. Gruppen af socialdemokrater, der har fået at vide, at Socialdemokratiet
står bag et forslag, er eksempelvis mere positive
over for forslaget end de socialdemokrater, der
har fået at vide, at forslaget kommer fra Venstre
– uanset at forslagets indhold for de to grupper
altså er præcist det samme. Formålet med det
pågældende laboratorieeksperimentet var at
gøre os klogere på, hvorfor folk på denne måde
følger deres parti. Formodningen var, at det
handler om, at mange folk har dybe følelsesmæssige bånd til ”deres” parti, og derfor ikke
kan lide at erklære sig uenige med partiet. Forventningen var altså, at det præcist er følelserne
over for partierne, der er årsag til disse partieffekter. For at undersøge dette var det nødvendigt at tilvejebringe præcise mål for folks følelser
– og eftersom følelser i høj grad hviler på dybtliggende, ubevidste processer er det svært i normale spørgeskemaundersøgelser. Løsningen var
at invitere 58 universitetsstuderende til at deltage i et laboratorieeksperiment, hvor de enkeltvis så på en række billeder på en computerskærm. Blandt billederne var partilogoerne for
Venstre og Socialdemokraterne. Imens deltagerne så billederne, havde de elektroder påsat
deres hænder, som målte mikroskopiske
ændringer i deres svedproduktion. Svedproduktion er et veltestet mål for aktivitet i det sympatiske nervesystem, der er dybt involveret i produktionen af følelser. Hvis synet af partilogoerne satte gang i deltagernes følelser, ville det
altså kunne aflæses igennem elektroderne.
Efterfølgende blev deltagerne udsat for en lang
32
række mere traditionelle eksperimenter på computeren, hvor de blev præsenteret for forslag,
der enten blev tillagt Venstre eller Socialdemokraterne. De efterfølgende analyser viste, at folks
følelser over for et parti spiller en afgørende
rolle for, om de ladet sig lede af det. Kun folk,
der reagerede stærkt fysiologisk på billederne af
partilogoerne, ændrede holdning til forslaget alt
afhængig af, om forslaget kom fra Venstre eller
Socialdemokraterne. Det er altså ikke nok at
tænke, at man eksempelvis er Socialdemokrat,
før man følger partiet, man skal også føle det. På
denne måde illustrerer eksemplet laboratorieeksperimentets særlige styrke – at man kan
udsætte deltagerne for avancerede målemetoder
og omfattende eksperimentelle stimuli, der
tager tid og kræver opmærksomhed.
Eksperimenter kan også gennemføres som
såkaldte survey-eksperimenter, der indarbejdes i
store spørgeskemaundersøgelser, som udsendes
til en stor (ofte nationalt-repræsentativt) stikprøve. I et eksempel på et sådant studie tog
Aarøe afsæt i den danske debat om tolerance og
religiøse symboler i dommeres påklædning. Et
mål med studiet var at undersøge, om borgernes holdninger til at forbyde religiøse symboler i
dommeres påklædning afhang af, om det drejede sig om et kristent eller et muslimsk symbol,
og om tilslutningen til et forbud var større, når
det drejede sig om meget synlige muslimske
symboler frem for mindre synlige muslimske
symboler. Forventningerne var således, at der
ville være større tilslutning til at forbyde muslimske symboler end kristne symboler i dommeres påklædning, og at der ville være større tilslutning til at forbyde meget synlige muslimske
symboler i dommeres påklædning end mindre
synlige muslimske symboler. For at undersøge
forventningerne blev der anvendt et survey-eksperiment, som blev indarbejdet i en online websurvey, der blev udsendt til en tilnærmelsesvist
national-repræsentativ stikprøve fra den danske
vælgerbefolkning. I survey-eksperimentet blev
30/05/12 09.41
alle respondenterne bedt om at angive deres
støtte til indførelsen af et forbud. Via det eksperimentelle design blev det imidlertid i spørgsmålsformuleringen varieret, hvilket konkret
religiøst symbol i dommeres påklædning,
respondenterne blev bedt om at tage stilling til
et forbud mod. Én gruppe respondenter blev
således bedt om at angive, hvor enige eller
uenige de var i, at der burde indføres et forbud
mod, at dommere kan bære en halskæde med et
kristent kors på arbejde. En anden gruppe
respondenter blev bedt om at angive, hvor enige
eller uenige de var i, at der burde indføres et forbud mod, at dommere kan bære muslimsk tørklæde på arbejde. Endelig modtog en tredje
gruppe respondenter ligeledes samme spørgsmålsformuleringen, men det religiøse symbol
var her udskiftet til at være en halskæde med en
muslimsk halvmåne. Ved efterfølgende at sammenligne svarene fra de tre grupper kan man
identificere effekten af de konkrete religiøse
symboler i dommeres påklædning på tilslutningen til et forbud. Analyserne fokuserede på
holdningsdannelsen blandt medlemmer af den
danske folkekirke og viste i tråd med forventningerne, at disse respondenter var mere enige
i, at der burde indføres et forbud mod et muslimsk tørklæde og en halskæde med en muslimsk halvmåne end en halskæde med et kristne
kors i dommeres påklædning. For det andet
viste resultaterne også, at disse respondenter var
mere enige i, at der burde indføres et forbud
mod muslimsk tørklæde end en halskæde med
en muslimsk halvmåne i dommeres påklædning. Resultaterne indikerede således, at modstanden mod religiøse symboler i dommeres
påklædning ikke kun handler om religion per
se. Modstanden skifter således alt efter, om det
drejer sig om kristne symboler, der er en del af
majoritetskulturen, eller muslimske minoritetsgruppesymboler, og hvor fremtrædende minoritetsgruppens symboler er. Eksemplet illustrerer surveyeksperimentets styrke til at nå ud til et
bredt (repræsentativt) udsnit af befolkningen og
dermed opnå større generaliserbarhed i bredden
i resultaterne. Samtidig viser eksemplet også
surveyekperimentets begrænsning i, at variationerne i stimuli og de anvendte målemetoder
ofte må være enklere end i laboratoriet.
Til resultater af både laboratorie- og surveyeksperimenter knytter sig spørgsmålet om, i
hvilken udstrækning man kan generalisere
resultaterne fra svarene til folks hverdag. For at
gøre generaliserbarheden så stærk som muligt er
det derfor vigtigt at gøre de eksperimentelle stimuli så realistiske som muligt. Sidstnævnte
spørgsmål om generaliserbarhed til folks hverdag er en vigtig styrke ved felteksperimenter,
der udgør en tredje form for eksperimenter som
vinder udbredelse inden for samfundsvidenskaberne. Felteksperimentet er karakteriseret ved,
at den eksperimentelle eksponering for stimulus-materiale foregår ude i ”den virkelige verden”, hvor folk lever deres almindelige hverdag.
Et eksempel på et sådant studie fra dansk samfundsvidenskab er Jakobsen og Andersen, som
var interesserede i at undersøge, om en forstærket indsats fra forvaltningens side kan forbedre
danskkundskaberne hos førskolebørn med
dansk som andetsprog. I samarbejde med Århus
kommune implementerede de derfor et større
felteksperiment blandt 117 daginstitutioner i
kommunen for at undersøge effekten af blandt
andet forstærket inddragelse af familierne i
sprogindlæringen. Konkret bestod familieindsatsen i udleveringen af en sprogkuffert med
bøger, spil og dvd’ere med gode råd og vejledning omkring sprogstimulering til en tilfældig
udvalgt gruppe af familier. En anden tilfældig
udvalgt gruppe blev ligeledes fulgt, men modtog
ingen forstærket indsats.. Denne sidste gruppe
udgør således kontrolgruppen i felteksperimentet. Analyserne viste, at blandt de familier med
størst behov og færrest ressourcer gavnede
familieindsatsen faktisk de tosprogede børns
danskkundskaber betydeligt. Felteksperimentet
33
30/05/12 09.41
viste altså, at det offentlige kan styrke kompetencerne hos grupper af børn, der ellers kan
være svære at nå, ved at engagere familierne.
Eksemplet viser også felteksesperimentets styrke
til at undersøge årsagssammenhænge tæt på
folks hverdag – og dermed sikre realismen af
eksperimenterne mere end hvad der er muligt
eksempelvis i laboratoriet
Konklusion
Eksperimenter er blevet en standard metode i
samfundsvidenskabelig forskning. Fordelene er
indlysende. Forskeren har fuld kontrol over
årsagsfaktoren og kan dermed undersøge om
den formodede effekt optræder, når årsagen
henholdsvis er til stede (i en eksperimentel
gruppe) og ikke til stede (i en anden eksperimentel gruppe – den såkaldte kontrolgruppe).
Forskeren har også fuld kontrol over tidsrækkefølgen og kan dermed sikre sig, at årsagen
optræder før effekten. Og endelig holdes alle
andre forstyrrende faktorer konstante igennem
den tilfældige tildeling af eksperimentel stimulus. Men det hele kræver, at forskeren faktisk
kan have fuld kontrol over årsagsfaktoren. Det
kan man eksempelvis relativt nemt i studiet af
medieeffekter. Men det er temmelig svært, hvis
man er interesseret i eksempelvis effekten af
demokrati på økonomisk vækst. Man kan ikke
efter forgodtbefindende gøre lande henholdsvis
demokratiske og ikke-demokratiske for at
undersøge effekten på væksten. På den måde
kan eksperimentel metode ikke altid bruges.
Men når muligheden byder sig, så er eksperimentet det uovertrufne bedste værktøj, når eksistensen af en årsagssammenhæng skal undersøges.
34
Hvis man vil vide mere eksperimenter
i samfundsvidenskaben generelt:
Druckman, James og Lupia, Arthur (2012).
“Experimenting with Politics”. Science, vol. 335,
nr. 6073, s. 1177-1179.
Petersen, Michael Bang, Slothuus, Rune, Stubager, Rune & Togeby, Lise (2007). ”Eksperimenter: Et redskab i politologens værktøjskasse?” Politica, vol. 39, nr. 1, s. 5-13.
Hvis man vil vide mere
om de anvendte eksempler:
Aarøe, Lene (2011). “Does Tolerance of Religion in the Public Space Depend on the Salience
of the Manifestation of Religious Group Membership?” Political Behavior, publiceret online 7.
oktober 2011, DOI: 10.1007/s11109-011-91794.
Giessing, Ann, Nielsen, Jesper og Petersen,
Michael Bang (2012). ”Party Cue Effects are
Driven by Affect.” Arbejdspapir, Institut for
Statskundskab, Aarhus Universitet.
Jakobsen, Morten (2011). Organisatorisk support og samproduktion Et eksperimentelt studie
af styringsstrategier i den offentlige uddannelsessektor. Århus: Politica.
30/05/12 09.41
Observationsstudier – en anden
måde at undersøge virkeligheden
af Anna Juul Bager og Jesper Fristrup Skovmøller, begge stud. scient. pol.,
Institut for Statskundskab Aarhus Universitet
Den klassiske metode inden for statskundskaben er studiet af en kausalsammenhæng mellem
X og Y. Men hvad stiller man op, hvis det man
gerne vil undersøge ikke kan reduceres eller
komprimeres til et effektstudie af betydningen
af en variabel for en anden?
Det er ét af de spørgsmål, vi som to specialestuderende på Institut for Statskundskab på
Aarhus Universitet stillede os selv, da vi i efteråret 2011 besluttede os for at skrive speciale om
identitetsdannelse hos henviste tosprogede børn
i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune har
med hjemmel i folkeskolelovens § 5, stk. 8 siden
2006 henvist tosprogede børn med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte til modtagerskoler
(Retsinformation, 2010). Dette gøres på baggrund af sprogscreeninger, hvor hvert barns
sproglige niveau vurderes. Det betyder, at flere
tosprogede elever hver dag transporteres med
bus fra deres bopæl til en modtagerskole et
andet sted i kommunen. Dermed suspenderes
det frie skolevalg for de børn der ikke ”består”
sprogscreeningen. Det frie skolevalg kan først
generhverves, når barnet taler et tilstrækkelig
godt dansk (Aarhus Kommune, 2011). Med
denne indgriben i børnenes hverdag forsøger
kommunen at give børnene bedre muligheder
for dansk sprogtilegnelse og dermed bedre
mulighed for at tage en ungdomsuddannelse og
blive integrerede i det danske samfund (Aarhus
Byråd, 2005). Vores ønske var at undersøge,
hvordan denne henvisning og fælles bustransport påvirker børnenes identitetsdannelse i en
konkret kontekst. Målet var at identificere de
identitetsforslag, som børnene møder i løbet af
skoledagen både i klassen, i fritidsordningen og
i bussen. Derudover var målet at finde ud af
hvordan de henviste børn responderer på de
stillede identitetsforslag.
Da problemstillingen kun i begrænset
omfang er blevet undersøgt før i Danmark og
internationalt (Larsen, 2008), valgte vi et undersøgelsesdesign, der gav mulighed for at gå eksplorativt til værks. Da identitetsdannelse er
meget uhåndgribeligt og svært at måle krævede
problemstillingen ligeledes en metodisk tilgang,
der kunne håndtere mange informationer og
stor kompleksitet. Vi valgte derfor at foretage
observationsstudier på en modtagerskole i kommunen for at få adgang til den virkelighed, som
de henviste børn lever i. Over tre uger sad vi
med i undervisningen i en 1. og en 4. klasse. Vi
var med i frikvartererne, i SFO’en, og vi kørte
med bussen morgen og eftermiddag. På den
måde havde vi mulighed for at inddrage konteksten og dermed højne den økologiske validitet af undersøgelsen.
Observationsstudier er en særlig disciplin,
der sjældent anvendes indenfor statskundskaben. Helt ukendt er disciplinen dog ikke for den
samfundsvidenskabelige forskning, idet den ofte
anvendes inden for antropologien. Observationsstudiet er kendetegnet af, at man er til stede i
situationer, hvor de menneskelige interaktioner
foregår (Elklit & Jensen, 2010: 136-137; Bryman, 2004: 291; Sjørslev et al., 2002: 10). Ved
observation betragter man de tilstedeværende
og gør sig notater om, hvad der siges og gøres.
35
30/05/12 09.41
OBSERVATIONSSTUDIER – EN ANDEN MÅDE AT UNDERSØGE VIRKELIGHEDEN
Udover den eksplicitte og intenderede kommunikation giver observationsstudiet ligeledes
mulighed for at betragte det, som de involverede kommer til at afsløre om sig selv ved brug
af kropssprog, attituder og tavshed. I situationerne, hvor de observerede børn og voksne
glemte, at vi var til stede fik vi derfor et meget
autentisk billede af hverdagen i den kontekst, vi
var til stede i. Det var uanset om det var bussen,
hvor børnene sang eller diskuterede, hvem der
var mest muslimsk eller om det var i klassen
eller frikvarteret, hvor børnene diskuterede
legeaftaler.
Observationerne er ikke objektive spejlinger
af virkeligheden, da der hele tiden foregår en
fortolkning hos observatøren. Det observerede
forstås og fortolkes ind i observatørens ramme,
hvilket stiller store krav til gennemsigtigheden
af analysen, så læseren kan følge de enkelte
skridt. Vi gennemgik derfor hinandens noter og
sammenlignede disse efter hver observation og
diskuterede forskelle og ligheder for til sidst at
lave et opsummeringsark med dagens vigtigste
pointer. Desuden supplerede vi vores observationer med interview med både lærere og elever,
hvor vi fik mulighed for at verificere det observerede.
For at omsætte observationerne til en analyse anvendte vi en dybdegående kvalitativ indholdsanalyse, hvis formål var at systematisere og
strukturere det store materiale, vi havde indsamlet i løbet af 62 timers observationer. Præsentationen af observationer i en analyse kan
foregå ved såkaldt ”tykke beskrivelser” (thick
descriptions), der er en fyldig beskrivelse af situationen, der tillader læseren at følge de overvejelser, som forfatteren gør sig undervejs ved at
se det empiriske materiale, der ligger til grund
for konklusionerne (Geertz, 1993: 6-8;
Schwartz-Shea, 2006: 101).
En lille pige fra 0. vender sig mod en af drengene
og siger: ”Jeg er bare mere muslimer end dig, for
36
jeg spiser ikke svinekød”. Han protesterer og
siger, at det gør han heller ikke. Derefter påpeger
han, at han er mere tyrker, end hun er, fordi hun
er født i Danmark. Hun kigger sig eftertænksomt
om og siger: ”Nej, jeg er ej.” Han siger til hende,
at hun er dansker, når hun er født i Danmark.
Hun ser skræmt ud. ”Nej, jeg er ej!”
(Bustur, uge 4)
Blandt andet på baggrund af dette eksempel
konkluderer vi, at der i bussen opstår en
modidentitet til den danske identitet, der præsenteres i klassekonteksten. I bussen handler det
om at vise, at man ikke er dansk. Det står i stærk
kontrast til det vi observerede i klassekonteksten, hvor de henviste børn gjorde rigtig meget
for at passe ind og være som deres klassekammerater.
En stor fordel ved observationsstudiet er, at
vi her har fået adgang til en virkelighed, der
ellers er svært tilgængelig. Børn er svære at
interviewe og vi oplevede, at det var vanskeligt
at få dem til at fortælle om deres liv. Her giver
observationsstudiet en direkte mulighed for at
observere børnenes liv uden at det skaber en
kunstig situation. En udfordring ved observationsstudiet er at metoden er meget ressourcekrævende.
Specialet konkluderer, at de henviste børn
møder forskellige identitetsforslag på de arenaer, de befinder sig på i løbet af en dag. I bussen møder de et forslag om at være ikke-danske
mens de i skolen møder et dansk identitetsforslag og et krav om deltagelse for at kunne være
med i fællesskab. Denne deltagelse er besværliggjort af den fysiske afstand, der er imellem skole
og hjem, hvilket udfordrer børnenes muligheder for at blive fuldt ud inkluderede. Børnene er
gode til at håndtere den splittelse, der opstår.
Det observeres ved, at de i vidt omfang tilpasser
deres adfærd til den arena, de befinder sig i og
kommunikerer et tilhørsforhold til den.
30/05/12 09.41
OBSERVATIONSSTUDIER – EN ANDEN MÅDE AT UNDERSØGE VIRKELIGHEDEN
Specialet kan hentes i sin fulde længde på
Statsbibliotekets hjemmeside. www.statsbiblioteket.dk. Titel: ”Jeg vil hellere hedde William” –
En analyse af identitetsdannelse hos henviste
tosprogede børn i Aarhus Kommune
Elklit, Jørgen & Henrik Jensen (2010). “Kvalitative datakilder”, Lotte Bøgh Andersen, Kasper
Møller Hansen and Robert Klemmensen (red.),
Metoder i statskundskab 1st ed., København:
Hans Reitzels Forlag.
Litteratur
Aarhus Byråd (2005). Referat af byrådsmøde 14.
december 2005: SAG 5. Anvendelse af ”Lov om
styrket undervisning i dansk som andetsprog,
herunder ved udvidet adgang til at henvise
tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen” (L 594) samt Heldagsskole på tre magnetskoler, http://www.aarhus.dk/da/politik/
Byraadet/Byraadsmoeder/Tidligere-moeder/
2005/4--kvartal/Byraadsmoede-den-14--december-2005.aspx.
Geertz, Clifford (1993). ”Thick Description:
Toward an Interpretative Theory of Culture”,
pp. 3-30 i The interpretation of cultures:
selected essays, London: Fontana Press.
Aarhus Kommune (2011). Kick på Sproget,
http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/Boern-og-Unge/PA/PI/Redskaber-oginspiration/Sprog-og-laesning/Kick-paa-Sproget.aspx.
Bryman, Alan (2004). Social research methods.
2. edition, 4. printing ed. Oxford: Oxford University Press.
Larsen, Jane (2008). Desegregering: How far, so
far? DPU, Aarhus Universitet.
Retsinformation (2010). LBK 998: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen.
Schwartz-Shea, Peregrine, (2006). ”Judging
Quality. Evaluative Criteria and Epistemic
Communities”, pp. 89-113 i Interpretation and
method: empirical research methods and the
interpretive turn Yanow,Dvora;SchwartzShea,Peregrine,1955-; ed., Armonk, N.Y.: M.E.
Sharpe.
Sjørslev, Inger, Finn Sivert Nielsen & Magtudredningen (projekt) (2002). Folkets repræsentanter: et antropologisk blik på Folketinget.
Århus: Aarhus Universitetsforlag.
37
30/05/12 09.41
Metodebevidsthed som forberedelse til
videregående uddannelse
Interview med Lektor Gitte Sommer Harrits, Institut for Statskundskab (Aarhus
Universitet) v/ redaktør Marie-Louise Bach pr. mail
De seneste års forandring i gymnasieskolen har
betydet at samfundsfag er i spil i flere forskellige
enkelt-/tvær og fællesfaglige sammenhænge end
tidligere. F.eks. har samspillet med andre fag i
Almen Studieforberedelse betydet, at faget i dag
er langt mere bevidst om såvel dets metodiske
identitet som ligheder og forskelle i forhold til
andre fag. Hvilken rolle spiller metode og metodebevidsthed på en uddannelse som Statskundskab?
- Metode og især metodisk bevidsthed spiller en
meget stor rolle på vores uddannelse og i vores
fag. Nogle af vores studerende vil måske mene,
at det kan være et mål i sig selv at være ”god til
metode”, fordi mange arbejdsgivere efterspørger
metodiske færdigheder. Men for mig at se er
metode aldrig et formål i sig selv, men tværtimod nøglen til at diskutere og vurdere gyldigheden af den viden, faget producerer. Derfor er der
også flere lag i vores metodeundervisning, fra i
den ene ende diskussioner af videnskabsteori og
forskningskriterier, over diskussionen af hvad
der er gode og relevante forskningsspørgsmål, til
i den anden ende at få styr på, hvordan man
laver en logistisk regressionsanalyse i STATA
(Data Analysis and Statistical Software) eller et
godt kvalitativt display i NVivo (Program til at
systematisere kvalitative undersøgelser)
Hvordan møder jeres studerende metodebevidsthed i undervisningen?
38
- På Statskundskab i Aarhus har vi placeret
metode på de to første semestre, og det har vi
gjort helt bevidst, fordi man i metodeundervisningen lærer om hele forskningsprocessen fra
det at stille gode forskningsspørgsmål til det selv
at gennemføre kvalitative og kvantitative analyser. Men vores studerende møder jo også
metode i alle de andre fag, når de diskuterer gyldigheden af aktuelle forskningsresultater, og når
de diskuterer hvordan man kan undersøge nye
og relevante spørgsmål.
Kan du se en forskel mellem samfundsfags bidrag
til en opkvalificering af gymnasieeleverne som
hhv. vidensforbrugere og vidensproducenter?
- Jeg tror for det første, det er mere interessant
at se sammenhængen end forskellen mellem det
at være vidensforbruger og vidensproducent.
For vi producerer jo alle sammen viden hele
tiden, både i vores arbejdsliv og vores privatliv.
Det gør vi ved at udvælge og vurdere forskellige
kilder, herunder f. eks egne erfaringer, kollektive erfaringer, mediebårne historier og forskningsresultater. Nogle gange gør vi det på
skrømt, f. eks når vi vælger at lytte til nogle
kost- og motionsråd frem for andre. Og nogle
gange gør vi det (forhåbentlig) mere systematisk, når vi f. eks skal udarbejde en rapport til
vores arbejdsgiver eller til vores samfundsfagslærer. Det er netop derfor metodiske færdigheder som f. eks det at kunne lave en hurtig spørgeskemaundersøgelse eller en hurtig krydstabel
er eftertragtede kompetencer på arbejdsmarke-
30/05/12 09.41
METODEBEVIDSTHED SOM FORBEREDELSE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
det. Og her tror jeg, at gymnasiet har en meget
stor opgave med at give eleverne forudsætningen for at være kritiske og kompetente vidensforbrugere og vidensproducenter.
Men for det andet vil jeg samtidig opfordre
til sondre mellem vidensproduktion og forskning, dvs. at gå mere ydmygt til begrebet forskning. For viden og forskning er ikke det samme,
og selvom grænsen mellem de to selvfølgelig er
flydende, så er der nogle krav til systematik og
kritisk efterprøvning af forskningsresultater,
som de fleste ikke kommer i nærheden af at leve
op til, før de er i gang med deres ph.d. Forskning kræver med andre ord mere end en krydstabel, f. eks et godt forskningsspørgsmål, et
solidt teoretisk grundlag, et godt analyse-design
osv. osv.
Hvilke forskningskriterier kunne særligt fremhæves, når eleverne skal lære at vurdere forskningsarbejde og forskningsformidling?
- Jeg tror alle forskningskriterier er lige vigtige.
Mest fundamentale er måske nok pålidelighed
og gyldighed, for hvis vi ikke har det på plads,
kan vi jo slet ikke begynde at bruge forskningsresultaterne til noget. Men det er også vigtigt at
kunne vurdere eventuelle kausalpåstande og
muligheden for generalisering.
Her er det dog samtidig vigtigt at lære noget
om proportioner og formål. For selvom et
forskningsresultat ikke umiddelbart kan generaliseres (f. eks fordi det bygger på et begrænset
antal cases), så kan det måske sige noget om én
kontekst og samtidig pege på mulige tendenser i
en anden kontekst, som man bør undersøge
nærmere. Eller det kan pege på så solide mekanismer, at der er er gode grunde til at tro, at
resultaterne også holder i andre kontekster,
selvom vi ikke kan vide det med sikkerhed.
Er metodebevidsthed i denne forstand en forudsætning for kommende studerendes evne til kritisk stillingtagen eller bør gymnasieskolen i højere
grad understøtte tilliden til de offentlige forskningsinstitutioner?
- Kritisk stillingtagen er altafgørende, både
indenfor forskningen og når man skal vurdere
og anvende forskning. Men igen er det vigtigt at
holde fast i proportioner og formål. For det at
være kritisk er ikke altid det samme som at
afvise forskningsresultater, hvis de ikke lever
100% op til metodebøgernes krav. At være kritisk og metodebevidst handler også om at
kunne vurdere konsekvenserne af mulige metodiske problemer, ligesom det handler om at
kunne vurdere, hvilke resultater der på et givent
tidspunkt er de bedst tilgængelige, dvs. hvad vi
lige nu må acceptere som det mest gyldige svar
på vores spørgsmål.
Med tanke på dit forskningsfelt er det relevant at
spørge om metodebevidstheden i dine øjne bidrager til det som f. eks Lars Olsen betragter som en
unødigt ekskluderende akademisering af gymnasieskolen?
- Det er rigtigt, at jeg har beskæftiget mig en del
med sociale forskelle og social arv også i uddannelsessystemet. Og jeg synes Lars Olsen har rejst
nogle vigtige og relevante kritikpunkter, som vi
i uddannelsessystemet skal tage meget alvorligt.
Men for mig er det akademiske jo ikke et
skældsord i sig selv! Lange videregående uddannelser, som jeg er med til at levere, er pr definition akademiske, og det er akademiske kompetencer, der bl.a. efterspørges af vores studerende, når de engang skal ud på
arbejdsmarkedet.
39
30/05/12 09.41
METODEBEVIDSTHED SOM FORBEREDELSE TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
Og som gymnasium med studieforberedelse som
formål bør I vel heller ikke være bange for at lære
jeres elever akademiske kompetencer?
- Problemet er, når vi glemmer, at det akademiske netop er noget, eleverne og de studerende
skal lære. Det er ikke noget, der giver sig selv –
kun for de studerende, der kommer fra akademiske hjem. Og her tror jeg faktisk, undervisningen i metode kan være med til på en tilgængelig måde at lære elever og studerende, hvad
det vil sige at forholde sig akademisk til forskellige problemstillinger, bl.a. fordi metode ofte
indeholder klare anbefalinger og retningslinjer.
Hvordan ser du som kommende studieleder samspillet mellem fagets udvikling i gymnasiet og
udviklingen af det akademiske fag på universitetet?
40
- Jeg er rigtig glad for, at de studerende vi får i
dag, har en metodebevidsthed allerede når de
starter på studiet. Men jeg tror også, at det
netop er denne mere almene metodebevidsthed,
der er central, mere end det er specifikke metodiske kompetencer.
Derudover er samspillet jo så at sige gensidigt, og det handler f. eks også om, hvordan vi
uddanner jeres kommende kollegaer. I den forbindelse kan jeg kun glædes over, at vi fra semesterstart 2012 starter et nyt optag i samfundsfag.
Her samler vi de studerende, der planlægger at
få et sidefag, og vi har i den forbindelse også
styrket de studerendes mulighed for at komme i
”gymansiepraktik”. Forhåbentlig kan styrkelsen
af uddannelsen i samfundsfag hos os også være
med til at styrke samfundsfag i gymnasieskolen.
30/05/12 09.41
Mellemøsten under
forandring
Baggrund og perspektiver
Janus Graves Rasmussen og Jacob Graves Sørensen
Denne bog kommer hele vejen rundt om Mellemøsten og Nordafrika (MENA). Den anvender
en række teorier og begreber inden for politologi, økonomi, sociologi og international politik
Kapitel 1: Mellemøsten: Fra arabervældet til nutidens diktaturer – herunder afsnit om Det politiske Mellemøsten og Fra europæisk imperialisme til selvstændighed.
Kapitel 2: Autoritære politiske systemer – med
eller uden demokratisk sminke – herunder
afsnit om Forskellige styreformer og ideologierne bag dem – Det demokratiske underskud i MENA -Transition eller transformation? – De politiske systemer i SaudiArabien, Syrien, Egypten og Iran.
Kapitel 3: Ørkener og olie: MENA-landenes
økonomi – herunder afsnit om – Basis for
økonomierne i MENA – Olien som vækstdriver – Kleptokratierne i MENA.
Kapitel 4: Fråds og fattigdom – og andre
sociale skel i MENA – herunder afsnit om –
Økonomisk ulighed i MENA-landene – ¨
Kvinder er ikke den halve verden – Fremmedarbejdere i Golf-staterne.
Janus Graves Rasmussen
og Jacob Graves Sørensen
128 sider
Direkte salg
Kapitel 5: MENA – et minefelt i international politik
herunder afsnit om – Krige og konflikter i MENA
– IP-teorier: realisme, neorealisme, liberalisme,
neoliberalismen og konstruktivisme – De israelskarabiske krige og konflikter – Det specielle forhold mellem USA og Israel – Irak-krigene –
”Slyngelstaten” Iran.
30/05/12 09.51
En fortælling om diskursen
og jeres faglige forening
af Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Jens Folke Harrits
– forløbene er udarbejdet af Rune Valentin Gregersen
Enhver ordentlig fortælling har en begyndelse,
men denne fortælling begynder med slutningen,
som dog forhåbentlig samtidig er begyndelsen
på en ny god historie. Den 2. maj var knap 60
samfundsfagslærere forsamlet på Aarhus Katedralskole for at deltage i kurset ’Diskursanalyse i
samfundsfag’ – den afsluttende seance på et
UVM-udviklingsprojekt.
I et lidt længere perspektiv var det også
afslutningen på et fagligt udviklingsarbejde og
en diskussion, der er forløbet under tre undervisningsministre, to fagkonsulenter og en gymnasiereform. I gamle dage, dvs. den tid hovedparten af foreningens nye medlemmer af samfundsfagslærere af gode grunde ikke kan huske,
ville et sådant arbejde have haft karakter af fagpolitik og fagkritik. Men i en tid, hvor de samfundsmæssige interessekonflikter ikke nødvendigvis oversættes til lærerplaner og genererer
uddannelsespolitiske diskussioner i fuld offentlighed, har samarbejdspolitikken og den (u)
udtalte konsensus sænket sig over faget, og det
er introduktionen af diskursanalysen som analysestrategi i sig selv et - ganske fint - eksempel
på. Fortællingen om dette belyses som case i
nedenstående, hvorefter der er afslutningsvis er
en appetitvækker på anvendelsesmuligheder i
den daglige samfundsfagsundervisning.
Casen om fagets metodiske pluralisme
Der er ikke mange matematikresistente samfundsfagslærere tilbage i lille Danmark, og hvor
historiefagligheden en gang var nøglen til teksterne (fx Politologisk tekstanalyse på Stats42
kundskabsuddannelserne), så er matematikfagligheden blevet nøglen til tallene og en lang
række af vores analytiske redskaber som fx chii-2 og R-i-2. Hvorvidt dette skift og beslutningen om at styrke koblingen mellem samfundsfag og matematik i sin tid skulle tjene til at (selv)
disciplinere ministeren, faget eller eleverne har
hele tiden været af mindre betydning for bestyrelsen i FALS.
I FALS’s bestyrelse har vi fra første færd
været opmærksomme på, at beslutningen skulle
balanceres, så fagets metodiske pluralisme kunne
bevares. Og skulle de centrale beslutningstagere
have været i tvivl om tekstens forsatte betydning,
så kunne elevernes tilvalg af kombinationen
sprogfag-samfundsfag i utallige Studieretningsprojekter være evidens nok i sig selv. Men som i
enhver anden politisk historie, så bliver magtforholdene tydeliggjort i de officielle dokumenter når blot læseren ikke kun kan læse det, der står,
men også det, der ikke står!
Og diskursanalyse kom ikke eksplicit ind i
lærerplanen, men derimod kun i den - i legal
forstand - uautoritative vejledning, som et
eksempel på en metode til analyse af magt og
politisk meningsdannelse. Og sådan skulle det
være forlød det, om ikke andet så fordi alle var
enige om, at de faglige mål ikke skulle have
endnu en pind.
Længere nede i denne artikel kan man dog
få en lille forsmag på vores syn på diskursanalysens anvendelighed, og om ikke så længe vil
udviklingsprojektet om diskursanalyse være
fuldt afrapporteret (bla. på fagets emu-side) og
30/05/12 09.41
EN FORTÆLLING OM DISKURSEN OG JERES FAGLIGE FORENING
så kan alle FALS’ medlemmer forvisse sig om, at
analysestrategien ikke begrænser sig til en pind,
men med den rette opmærksom på diskursanalysens (fag)disciplinering kan udfoldes i stort set
alle fagets undersøgelsesfelter med begreber
som nodalpunkt, ækvivalenskæde og hegemonisk diskurs.
Og netop sidstnævnte er i denne sammenhæng en vigtig (selv)modsigelse for historiens
slutning, der som skrevet i begyndelsen blot er
endnu en begyndelse.
Vi kan nemlig konstatere, at det ikke kun er i
gymnasiet, at diskursanalyse som analysestrategi
har sin berettigelse, også på Universiteterne har
diskursanalyse som forskningsstrategi har fundet
vej til 2. udgaven af ”Metoder i statskundskab” i
et kapitel, der er skrevet under samlebetegnelsen: ”Dybdegående kvalitativ analyse”.
At samfundsfag i denne forstand er en flydende betegner, som forskellige diskurser kæmper om at indholdsudfylde, skal vi som undervisere i samfundsfag givetvis være glade for, i
hvert fald så længe fagets pluralisme ikke kun
skal bo i lærerplanen, men også i den daglige
forvaltning vi som markarbejdere praktiserer
sammen med vores elever. Det er her - med
behørig tanke på Fairclough - at tekst, diskursiv
praksis og social praksis finder sammen, så den
sociale virkelighed både kan analyseres - og
praktiseres - som diskurs!
Diskursanalysen og
samfundsfagsundervisningen
Diskursanalyse kort fortalt – Hvad er det og
hvad er dens genstandsfelt?
Diskurs defineres som den måde man ”taler”1
om et bestemt politisk emne.
Der er dermed tale om en art kommunikativ
magt, der udøves ved at italesætte en samfunds1 Ud over det verbale niveau er der også et nonverbalt
– dvs. der er flere betydninger af det sproglige
kommunikationsslag. Eksempelvis kan objekter/visuelle
udtryk også anvendes til at tydeliggøre en diskurs.
mæssig problemstilling på en bestemt måde, der
forbindes med bestemte fortolkninger og deraf
følgende handlinger. Men da diskurs er én version af sandheden om virkeligheden, vil der
altid findes modsatrettede diskurser (antagonismer), altså andre måder at tale om et emne på.
For at en italesættelse af virkeligheden skal
kunne opfattes som en diskurs skal den indeholde et system af meninger (indre logik). Den
må altså ikke stritte i alt for mange forskellige
retninger. Derudover skal dens opfattelse af virkeligheden have rodfæstning i andre end bare
den person, der udtrykker den. Den skal altså
vinde hævd som en slags sandhed i et segment
af befolkningen.
Dvs. begrebet diskurs dækker over, at sproget er struktureret i forskellige mønstre, som
vores udsagn følger, når vi agerer inden for forskellige sociale domæner, eksempelvis den politiske diskurs. Diskursanalyse er så analysen af
disse mønstre.
Jf. Faircloughs model for kritisk diskursanalyse er ethvert tilfælde af sprogbrug en kommunikativ begivenhed, som har tre dimensioner:
tekst (tale, skrift, billede eller blanding af det
sproglige og visuelle), diskursiv praksis
(meningshorisonten), social praksis (handlingshorisont).
En diskursanalyse er således en analyse af, på
hvilken måde en afgrænset gruppe taler og tænker om verden på – altså er fokus på det sprog
eller de visuelle udtryk, der bruges til at give
fænomener en bestemt identitet.
Implicit for hele relevansen af diskursanalyse ligger en accept af kommunikation som en
magtressource – nemlig at måden vi udtrykker
os på (den diskursive praksis)– er nemlig med
til at præge såvel egen som andres opfattelse af
virkeligheden og vores handling (sociale praksis). Der er dermed nogle ideer, vi ganske enkelt
tager for givet og opfatter som sandheder og
handler på baggrund af, selvom de ikke nødvendigvis er udtryk for hele sandheden.
43
30/05/12 09.41
Figur 1: FairCloughs tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse
Diskursanalysens relevans for
samfundsfagsundervisningen
Helt grundlæggende kan diskursanalyse altså
anses som redskab til at forstå meningsdannelse
f.eks. i forbindelse med politisk meningsdannelse og hvor kravene (inputs) i form af værdier
og holdninger i Eastons systemmodel kommer
fra. Dvs. diskursanalyse er centralt i forbindelse
med forståelsen af den politiske kommunikation og et vigtigt værktøj, når der laves policyanalyser. Men diskursanalyse kan også bruges til
at forstå forskellige sociologiske identifikationsmekanismer i forbindelse med eksempelvis iscenesættelse af gruppers identitet (eks.
Hooligans). Eller diskursanalyse kan bruges til
at forstå baggrunden for hvorfor den økonomiske virkelighed opfattes som den gør.
På den måde bliver diskursanalyse en analysestrategi, der bidrager med værktøjer, der sætter os i stand til at afkode og forstå fremstillingen (via italesættelse eller visuelt sprog) af et
givent samfundsfagligt (politisk/sociologisk/
økonomisk) emne.
Diskursanalyse giver dermed grundlag for
en systematisk fortolkning af en given opfattelse
af virkeligheden som bliver udtrykt (verbalt/
visuelt eller via en decideret handling).
44
Pointen er altså, at diskursanalyse kan være
et relevant redskab at anvende indenfor alle faglige niveauer og på mangfoldige kernestofområder, og det er samtidig væsentligt at understrege, at det er en empirisk orienteret analysestrategi.
Eksempler på diskursanalytiske
småøvelser
Nedenstående småøvelser illustrerer, at man
ikke behøver at reservere diskursanalysebegrebet til tekst i traditionel forstand. Man kan i tillæg hertil arbejde med diskursbegrebet kommunikeret gennem visuelle udtryk.
Øvelse 1. Søg på Google og find det billede, du
mener, bedst udtrykker diskursen om, at ”velfærdsstaten er under pres”
Øvelse 2. Konstruer en visuel ækvivalenskæde
(ifht. nodalpunktet økonomiske udfordringer)
Øvelse 3. Find derefter billeder, der via differens
konstruer en visuel antagonisme i forhold til diskursen om, at velfærdsstaten under pres
30/05/12 09.41
Eksempler på forløb med diskursanalytiske aspekter
Diskursanalyse kan som eksemplificeret i ovenstående anvendes på flere kernestofområder. Nedenfor gives to eksempler herpå.
Miljøøkonomi og klimaforløb
Lektion
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Lektie
Miljøpolitik, 1.1 Bæredygtighed og økonomisk vækst, miljøministeriets mål for en bæredygtig udvikling samt
miljøpolitiske styringsog reguleringsmidler
ØkonomiNU 17.2 miljøpolitik i bredt perspektiv
Indhold
I lektionen vil vi introducere til miljøpolitik
som tema i politik og
økonomi og se på
hvordan staten kan
regulere på miljøområdet.
I Lektionen ser vi på
miljøpolitikken ud fra
et økonomisk perspektiv og på, hvordan man kan bruge
matematiske tilgange
til at udregne omkostninger på miljøområdet.
ØkonomiNU 17.3 Glo- Timen struktureres
bal opvarmning årsager som et eksternt foreog konsekvenser, 17.4 drag om global opKlimapolitik
varmning og klimaforandringer.
Miljøpolitik 1.4 Diskurs- I denne lektion skal vi
analyse diskursanalyse dreje forløbet over på
af Anders Foghs nytårs- miljø- og klimapolitik
tale: http://miljoepolii en diskursiv tanketik.systime.dk/index.
gang.
php?id=483
MedierNU, kap. 2.4 Socialkonstruktivisme og
diskursanalyse: http://
mediernu.systime.dk/
index.php?id=121
Miljøpolitik 2.5 Fra Kyo- I lektionen skal eleto til København
verne selv udarbejde
paradigmeskiftet i klien diskursanalyse der
mapolitikken: http://
udvikler på teksten
miljoepolitik.systime.dk/ der er læst til i dag
index.php?id=550
Sekvenser
Lærerstyret introduktion til miljøpolitik som emne,
find eksempelvis inspiration i opgavedel: http://
miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=498
Klassediskussion af, hvilke reguleringsmidler klassen finder er bedst –her kan man tage udgangspunkt i ideologierne.
Klassegennemgang af faglige begreber fra kerneteksten
Dilemmaarbejde: Skal der laves miljøpolitiske indgreb læs særligt denne tekst: http://oekonominu.
systime.dk/index.php?id=343
Foredrag om global opvarmning –kan evt. laves
med en naturvidenskabelig klasse.
Lærerstyret gennemgang af, hvad diskursanalyse
er, find hjælp her: http://mediernu.systime.dk/index.php?id=258
fælles arbejde med diskurser om miljøet i en nytårstale find evt. en aktuel tekst her: http://www.
lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2012/Januar/Nytaarstale_
med_fokus_paa_krisen.aspx#.T5fXCdWPOSo
Fælles gennemgang af miljø- og klimadiskurser
hos forskellige klima- og miljøministre
Gruppearbejde: infomedia-søgning på skrevne ord
af de nuværende miljø- og klimaministre (Ida
Auken og Martin Lidegaard)
Opstille i fællesskab diskurser centrale ord hos de
nye ministre.
Kåre Fogs kritik af Bjørn I denne lektion skal vi Se arbejdspapir ”cost-benefit i klimadebatten”
Lomborg: http://forse på cost-benefit
sker.net/node/29180
tankegangen som
Foredrag om prioriterin- diskurs hos Bjørn
ger i klimadebatten:
Lomborg og kritikken
http://reason.tv/video/ af den
show/bjorn-lomborgsays-cool-it
45
30/05/12 09.41
Sociologiforløb - socialisation og subkulturer
Lektion Lektie
1.
SamfNu B:
1.1 Sociologi –individ og samfund
Indhold
Introduktion til socialisation og identitetsdannelse
2.
Gennemgang af ungdomskultur og subkulturbegrebet
3.
SamfNU B:
2.2 Ungdomskultur 2.2.1 Ungdomskultur i senmoderniteten
2.2.2 Faste fællesskaber
MedierNU
Kap 2.4 Socialkonstruktivisme og
diskursanalyse
Diskursanalyse og rockeres omtale af sig selv
http://www.jønke.nu/main.htm
4
5.
6.
7.
8.
46
MedierNU
kap. 9.3 Niklas
Luhmann om massemediernes realitet (afsnittet om
trolls): http://mediernu.systime.dk/
index.php?id=219
MedierNu kap. 9.9
caseinternettrolls:
http://mediernu.
systime.dk/index.
php?id=225
SamfNU B
kap. 11.1.1 den
kvalitative metode
I denne lektion ser vi på
subkulturfænomenet
trolls
Introduktion til projektarbejde (kvalitativ metode
om sprog og subkulturer).
Hver gruppe laver en synopsis om en subkultur
med fokus på diskursiv
italesættelse af subkulturen hos dem selv og i
mainstreamkulturen god
ide, hvis gruppen finder
en person de kan interviewe om sin kultur.
Selvfundet materi- Projektarbejde
ale
Selvfundet materi- Projektarbejde
ale
Selvfundet materi- Fremlæggelser i matrixale
grupper
Sekvenser
små øvelser i Hvem er jeg
inddel klassen i grupper der spiller roller i et klasselokale
og lad dem forholde sig til hinanden på et metaplan.
lav til sidst en diskussion af samme emne, hvor begreber om socialisation og identitetsdannelse indgår
lærerstyret gennemgang af kerneteksten
lad eleverne vælge en række subkulturer og lad dem
finde de æstetiske markører for kulturerne.
fælles opsamling
lav en kort brainstorm på, hvad eleverne forbinder med
en rocker
Lærerstyret gennemgang af begreber om diskursanalyse
gruppeøvelse på rockerens Jønkes hjemmeside: lad eleverne finde ord som rockeren bruger til at italesætte sig
selv og diskuter hvordan det strider mod det verdensbillede de selv har af rockere
fælles gennemgang af trolls-fænomenet som subkultur
i de sociale medier
Gruppearbejde med kommentarfeltet til Jessie Slaugther på youtube: http://www.youtube.com/
watch?v=scyGo7tkC4I
fælles snak om ekstremt sprog (og normer) på sociale
medier. Se eks case fra Rasmus Tantholdts facebook-side med dødstrusler: http://www.facebook.com/rasmustantholdt og: http://www.bt.dk/kendte/doedstruslerpaa-tantholdts-facebook-profil
Gruppe 1: Fodboldfans / casuals: http://www.fanatikos.dk/debat/viewforum.php?f=1&sid=ab7cbc7e05d3
5b9b474c74260237674c
Gruppe 2: rockere: (Hells Angels hjemmeside, se særligt
gæstebogen): http://dk.hells-angels.dk/
Gruppe 3: Højreradikal gruppe Vederfølner: http://
www.modstand.nu/
Gruppe 4: Ekstrem venstreorienteret gruppe Antifascistisk aktion: http://www.antifa.dk/
Gruppe 5: Justin Bieber fanclub: http://www.justinbieber.dk/
30/05/12 09.41
ANMELDELSER
30/05/12 09.41
Anmeldelser
Lotte Bøgh Andersen, Kasper
Møller Hansen og Robert
Klemmensen (red),
Metoder i statskundskab
Hans Reitzels Forlag, 2010
Inden for vores fag (statskundskab) er den vigtigste formidlingsregel samtidig den sværeste at efterleve: Tekster skal
fokusere på én hovedpointe”
(p. 435), hvilket dog lykkes
udmærket for de tre redaktører
Lotte Bøgh Andersen, Kasper
Møller Hansen og Robert
Klemmensen, der sammen
med 18 andre forfattere/undervisere/forskere har skrevet
systematisk og godt om metoder i statskundskab.
Forfatterne er fordelt med 10
personer fra Århus Universitet,
seks fra Syddansk, tre fra Københavns Universitet og en fra
henholdsvis RUC og Ålborg
Universitet.
Det er en stor både faglig og
pædagogisk fordel i forhold til
svundne tiders litteratur på
statskundskab, at der nu foreligger en gedigen bog om statskundskabsfagets metoder på i
alt 445 sider tekst og med lidt
over 20 sider forfatterliste, litteraturliste og register. Trods
48
bogens omfang er det enkelte
kapitel velskrevet, stramt opbygget og klar i problemformuleringerne.
Bogen er opbygget i 4 hovedkapitler og med 19 underkapitler, som kommer godt
gennem centrale metodiske
problemstillinger, fra spørgsmål og hypoteser til problemstillinger om kvantitative
contra kvalitative data, udvælgelseskriterier, stikprøver og
endelig et afsluttende kapitel
om formidling af resultater.
Bogen vil ikke kunne bruges
på det gymnasiale niveau, men
den videbegærlige lærer får
med værket en sammenhængende og sammenfattende
oversigt, hvor der er masser af
systematik og klare oversigter.
Og visse steder rigtigt gode eksempler.
De kapitler, der sammen
med de teoretiske afsnit, opstiller relevante eksempler til
illustration af problemstillingerne, er klart de bedste. Efter
min vurdering ville det faktisk
have været en fordel, hvis flere
af forfatterne havde brugt flere
eksempler på både ”den gode
case” og metodiske faldgruber
inden for netop det felt, de behandler, og hvor de må formodes at have været tæt på at se
nogen ”snuble” – f. eks. den
nye studerende med den første
opgave. Det gode eksempel vil
ofte medvirke til en bedre forståelse af den bagved liggende
teori.
Som udgangspunkt for lærerens eget studium af bestemte
problemstillinger finder jeg
især grund til at nævne Peter
Dahler-Larsens kapitel om
”Display”, som handler om at
håndtere typiske problemer
med kvalitative undersøgelser,
Kasper Møller Hansens om
både kvantitative datakilder og
spørgeskemadesign, Søren Risbjerg Thomsens om stikprøveudvælgelse og Michael Bang
Petersens om indekskonstruktioner (formative og refleksive). Men det gælder for alle
kapitlerne, at de stort set lever
op til bogens krav om ikke at
bedrive teori med stort T, men
sikre en forståelighed, der gør,
at ”veloplyste medstuderende”
har udbytte af læsningen.
Et mere specifikt ønske er, at
man i tilknytning til det enkelte kapitel som en god tom-
30/05/12 10.22
ANMELDELSER
melfingerregel bør anføre de
tre eksterne værker, der har
størst betydning for udarbejdelsen af kapitlet. Når man laver en samlet litteraturliste er
det selvsagt OK, men nogen
litteratur betyder mere end anden, så ved det enkelte kapitel
er det en god (= pædagogisk)
ide at anføre de tre vigtigste
værker bag kapitlets problemstillinger.
Det havde været skønt, hvis
man i sin studietid havde haft
en bog som den de tre hovedredaktører her står bag. Til
samfundsfagslærerne eget ”lærerbibliotek” er det en oplagt
gensidig gave så man har et eksemplar på skolen.
Søren Bald
Fhv. studielektor ved Christianshavns Gymnasium
Carsten Jensen
Velfærdsstaten – en
introduktion
Hans Reitzels forlag, 2011
Bogen ”Velfærdsstaten en introduktion” introducerer til
velfærdsstatens opbygning og
kendetegn med udgangspunkt
i tre spørgsmål: Hvad er velfærdsstaten? – Hvorfor har vi
velfærdsstaten? – Hvilke konsekvenser har velfærdsstaten?
Der sættes fokus på omfordeling mellem rige og fattige, fattigdomsbekæmpelse, solidaritet mellem befolkningsgrupper
samt ikke mindst arbejdsmarkedet, hvor velfærdsstaten
hænger nært sammen med den
danske flexicurity-model. Desuden diskuterer bogen forskellige velfærdsmodeller i Danmark og udlandet og
globaliseringens betydning for
velfærdsstatens fremtid.
Bogen består af ni kapitler i
tre dele, med de tre spørgsmål
som overskrifter.
I indledningen angiver Carsten Jensen sit formål: at levere
en introduktion til den politologiske forskning om velfærdsstatens karakter, drivkræfter
og konsekvenser. Han kritiserer andre forfattere til bøger
om velfærdsstaten for at fokusere på den danske velfærdsstat
og kun ”inddrage internationale forskningsresultater, når
de passer i denne beskrivelse”,
en mangel hans bog tilsigter at
afhjælpe.
Del I – Hvad er en velfærdsstat
Kapitel 1 – Definition og måling af velfærdsstater – tager
udgangspunkt i Brigg’s definition: ”En velfærdsstat er en
stat, hvor organiseret magt er
anvendt til at modificere markedskræfterne på to måder.
For det første ved at garantere
individer og familier en minimumsindkomst uafhængigt af
markedsværdien af deres arbejdskraft og ejendom. For det
andet ved at reducere usikkerheden i forbindelse med en
række sociale begivenheder såsom sygdom, alderdom og arbejdsløshed”. Her udelades
Brigg’s tredje kategori: ”sikring
af visse serviceydelser uden
hensyn til social status.” Carsten Jensen nævner, at ”I Danmark kan personer med formue ikke få kontanthjælp”.
Her bruger Carsten Jensen kategorierne adgangsprincippet,
tildelingsprincippet, udbetalingsprincippet i stedet for det
klassiske socialpolitiske begrebssæt personkreds, tildelingsregler, udmålingsregler.
Især Carsten Jensen’s brug af
adgangsprincippet afstedkommer en vis uklarhed i relation
til universalitetsprincippet.
Derefter gør Carsten Jensen
rede for forskellige problemer
knyttet til måling af velfærdsstater og –ordninger.
Kapitel 2 – Velfærdsregimer.
Her refererer Carsten Jensen
Esping Andersen-klassikeren
Three worlds of Welfare Capitalism og gengiver en del kritik
af typologien. Det er lidt svært
at se, hvilken funktion kapitlet
har i resten af bogen.
Kapitel 3 – Den danske model.
Her omtales a) historiske rødder, b) tendenser de sidste 30
år, c) arbejdsmarkedet, den
administrative struktur, og det
politiske system. Her læner
Carsten Jensen sig op ad Gunnar Viby Mogensen (2010) Det
danske velfærdssamfundshistorie I-II. Det er kapitlets eneste
reference og det er en stor
svaghed. Carsten Jensen hensamfundsfagsnyt juni 2012
49
30/05/12 09.41
ANMELDELSER
fører velfærdsstatens start til
1891 reformen. Carsten Jensen
undlader helt at nævne kommunernes rolle i velfærdsstaten (defineret 1803), organiseringen i arbejdsløshedskasser
og sygekasser fra 1860 og frem
til lovgivning derom i
1892/1907, socialreformen i
1960’erne og 1970’erne. Carsten Jensen nævner ikke dynamikken i udviklingen af flexicurity modellen. Og som den
største politologiske mangel:
Carsten Jensen nævner intet
om lovgivernes motiver for de
konkrete indretninger af velfærdsstaten (det, man i min
studietid kaldte input i lovgivningsprocessen)!
Del II Hvorfor har vi
velfærdsstaten?
Kap. 4 Magtressourceteorien.
Her refererer Carsten Jensen
en del teorier – men nævner
ikke noget om, hvilke values
magtressourcebesidderne har
lagt til grund for deres konkrete indretning af velfærdsstaten.
Kap. 5 Arbejdsgivere og faglig
specialisering. Her gengiver
Carsten Jensen ”Varieties of
Capitalism”: ”VoC tilgangen
når frem til den provokerende
påstand, at man ikke bare kan
antage, at arbejdsgiverne vil
være modstandere af al velfærd”, og at arbejderklassens
størrelse og styrke ikke ses at
have betydning for udviklin50
gen af en (stor) velfærdsstat.
Teorien er, at i (lavt specialiserede) liberale markedsøkonomier er arbejdsgiverne modstandere af statslig sikring af
arbejdernes levestandard, og i
(højt specialiserede) koordinerede markedsøkonomier er arbejdsgiverne for en statslig sikring af, at der skal være et
tilstrækkeligt udbud af kvalificerede arbejdere og derfor ”generøse” dagpenge m.v.
Kap. 6 Nye politiske konflikter.
Her gengives Pierson’s forklaringsmodeller ”Credit claiming” og ”blame avoidance”
samt følgende synspunkt:
”økonomien er gået ind i en
permanent fiskal krise, hvormed menes, at det økonomiske
råderum til at forfølge generøs
velfærdspolitik er blevet mindre”. Begrebet ”Økonomisk råderum” defineres og diskuteres ikke, står blot som noget
givet. Hvilken økonomisk
trosretning stammer det fra?
Carsten Jensen nævner ikke, at
alderspension både kan være
skattefinansieret (som folkepension) og delvis skattefinansieret, delvis privat finansieret
og privat organiseret som de
danske arbejdsmarkedspensionsordninger. Spørgsmålet,
om arbejdsmarkedspensionsordningerne skal betragtes
som en del af velfærdsstaten,
berøres ikke Carsten Jensen
fremhæver, at ”bruttonationalproduktet vokser .. mindre end
tidligere”. Han nævner her
ikke, at den offentlige sektors
bidrag til BNP jo er lig med
lønudgiften, hvorfor mindre
lønudgifter i den offentlige
sektor – på grund af personalereduktion eller på grund af
sænket lønniveau – vil bidrage
til mindre-vækst i BNP. Her er
notable svagheder i begrebsapparatet. Kapitlets omtale – diskussion – af, om det er højreeller venstrefløjen, der bedst
kan gennemføre beskæringer i
velfærdsudgifter, hæver sig
ikke over det almindelige journalistiske kommentator-niveau.
Kap. 7 Globalisering. I dette
kapitel refereres forskellige undersøgelser, der søger at belyse
sammenhæng mellem globalisering (hovedsagelig forstået
som størrelsen af staternes
udenrigshandel i forhold til
BNP) og velfærdsstaterne. En
del interesse vies også spørgsmålet: er det aspekt af globaliseringen, som er international
lønkonkurrence, af betydning
for velfærdsstaternes størrelse?
Forklaringsværdien forekommer mig ikke stor. Her nævnes, at den danske ”flexicurity
model netop er lavet med henblik på, at virksomhederne
kan konkurrere mere effektivt”. Denne tilblivelseshistorie
beskrives ikke nærmere – det
ville nok også falde svært!
30/05/12 09.41
ANMELDELSER
Del III hvilke konsekvenser har
velfærdsstaten?
Kap. 8 Omfordeling, ligestilling, vækst. Carsten Jensen noterer, at omfordeling og fattigdomsreduktion er politisk
vigtig for nogle partier, men
ikke for arbejdsgiverne. Carsten Jensen nævner, at visse
velfærdsfunktioner fremmer
kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse og dermed ligestilling –
og modvirker ligestilling. Og
Carsten Jensen konstaterer, at
”en stor velfærdstat ikke umiddelbart hindrer økonomisk
vækst”. Hermed mener Carsten Jensen vistnok ”.. i den
private sektor”. En alm. økonom vil nok mene, at lønudgiften i den offentlige sektor
normalt regnes som en del af
BNP, hvorfor voksende offentlig lønudgift derfor medvirker
til voksende BNP!
Kap. 9 Solidaritet og social kapital. Carsten Jensen indleder
kapitlet med en omtale af ”solidaritet” forstået som borgernes holdning til modtagerne af
sociale ydelser, her vistnok forstået som kontantydelser. Han
går videre med det ikke klart
definerede begreb ”social kapital” og refererer Rothstein for,
at der er sammenhæng mellem
velfærdsstat og social kapital.
Hvori sammenhængen består,
er ikke klart.
Carsten Jensen’s konklusion:
Carsten Jensen forventer polarisering, så ”Den universelle
velfærdsstat vil bestå for den
brede middelklasse” men ”velfærdsordninger rettet mod de
mere marginale grupper i
samfundet vil have ændret ...
karakter i retning af øget brug
af behovsprøvning, løbende
revurdering og kontrol”. Her
sættes begrebet ”universel” på
en prøve, som ikke bestås!
Anmelderens konklusion:
Carsten Jensen’s bog er ikke en
introduktion til velfærdsstaten. Den er en introduktion til
forskellige internationale sammenligninger af velfærdsstater.
Den undlader at omtale velfærdsstatens opbygning, både
den danske og andre landes.
Den udelader stort set motiver
(input i beslutningsprocessen)
hos de politikere – det være sig
i Danmark eller England eller
Sverige eller … - som har besluttet den konkrete indretning af velfærdsordninger.
Carsten Jensen præciserer
ikke, hvad velfærdsfunktioner
er, ej heller hvordan politikere
kan vælge at organisere varetagelsen af velfærdsfunktioner.
Carsten Jensen bruger ikke
noget primært materiale om
beslutninger i Danmark. Her
kunne ellers Bent Rold Andersens ”Nye målsætninger i so-
cialpolitikken: forebyggelse –
revalidering – tryghed – trivsel” – have været relevant,
ligeledes Socialreformkommissionens betænkninger, som
havde de samme målsætninger
som udgangspunkt. Carsten
Jensen henviser heller ikke til
forfattere som Klaus Petersen,
Jørgen Henrik Petersen, Jørgen
Goul Andersen – eller i al beskedenhed: Viggo Jonasen.
Carsten Jensen’s reference til
læsning om velfærdsstaten i
Danmark er Gunnar Viby Mogensens velfærdssamfundshistorie, som især fokuserer på
velfærdsstaten som en økonomisk belastning og som også
har et noget løst statsbegreb.
Anvendelighed i gymnasiet?
Det er svært at se, hvad den
skal kunne bruges til. Den har
jo ingen beskrivelser af de konkrete velfærdsstater, som eleverne vil kunne bruge til at
sammenligne ud fra. Dens
omtale af målinger af velfærdsstatens ”størrelse” er løs. Og
manglen på omtale af politikernes motiver og konkrete
valg af velfærdsordninger gør
den forholdsvis apolitisk.
Viggo Jonasen, lektor i socialpolitik
m.v. ved Den Sociale Højskole, Århus. www.viggojonasen.dk – her
kan en del materiale om den danske velfærdsstat hentes gratis.
51
30/05/12 09.41
ANMELDELSER
Bøger til anmeldelse
Har du lyst til at anmelde en bog?
Samfundsfagsnyt søger nye såvel som erfarne boganmeldere. Har du lyst til at anmelde en
af de anførte bøger, kan du få tilsendt et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt efterspørger
alle anmeldere og det er ingen hindring, hvis du er ny i faget. Skriv eller ring til Janne Bisgaard Wikman på akatjb@akat.dk eller tlf. 2825 7025.
Helt nye bøger
”Unge og identitet. Socialisation i otte forskellige lande”,
Birgitte Prytz Clausen et al,
Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012,
s 208, kr. 225,00 incl. moms/
128,00 excl. moms
”10 nye bud – på kultur, identitet og værdier i Danmark”,
Mehdi Mozaffari (red.), Systime, 1. udg. 1. opl. 2012, s
208, kr. 180,00 excl. moms, ebog kr. 45,00 excl. moms
”Samfundsfag C”, Henrik Kureer & Claus Frederiksen, Systime 3. udg. 1. opl. 2012, s
399, kr. 290,00 excl moms
”USA – en grundbog i politik
og økonomi”, Peter Nedergaard, Systime, 1. udg. 1. opl.
2012, s 232, kr. 220 excl.
moms, e-bog kr. 100 excl.
moms
52
”Afrikas vej fra bistand til
velstand?”, Sven Riskær et al,
Handelshøjskolens Forlag, 1.
udg. 1. opl. 2012, s 184, kr.
250,00
Øvrige bøger
”Ærke dansker – perker dansker”, Morten Hansen Thorndal, Columbus, 1. udg. 1. opl.
2011, s 149
”Netværkssamfundet”, Victor
Bjørnstrup, Tobias Matthiesen
& Oliver Boserup Skov, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2012, s
105
”MedierNU”, Rune Valentin
Gregersen, Systime, 1. udg. 1.
opl. 2011, s 184,00, kr. 180,
eBog kr. 45,00, iBog kr. 24,0072,00 for ½-3 års licens
”Tyrkiet. Historie, samfund,
religion”, Deniz Kitir, Ole
Bjørn Petersen & Jens M. Steffensen, Systime, 1. udg. 1. opl.
2012, s 150, kr. 148,00 excl.
moms
”Klima på frihjul? Global opvarmning og klimapolitik”,
Politica 43, nr. 4 november
2011
”Værdier og motivation i den
offentlige sektor”, Politica 44,
nr. 1 januar 2012
”Afrikas vej fra bistand til velstand”, Sven Riskær et al, Jurist- og Økonomforbundets
Forlag, 1 udg. 2011, s 184, kr.
250,00
”Når internettet har magten”,
Thomas Høgenhaven & Lasse
Lundberg Andresen, Handelshøjskolens Forlag, 1. udg. 1.
opl. 2011, s 312, kr. 475,00
30/05/12 09.41
ANMELDELSER
”I krig igen. Danmark og de
nye krige 1990-2011”, Hans
Branner. Columbus, 1. udg. 1.
opl. 2011, s 96, kr. 159,00 inkl.
moms/ kr. 89,00 excl. moms
”Når Gud bliver nationalist”,
Lotte Møller Bøtcher, Columbus, 1. udg. 1. opl. 2011, s 96,
kr. 174,00 incl. moms/ kr.
98,00 excl. moms
”Samfundsstatistik 2011 og
den digitale håndbog”, red.
Henrik Arbo-Bäth, Allan
Christensen og Niels Knap,
Columbus, s 154, kr. 174,00
inkl. moms/ 98 excl. moms
”Krisens økonomi”, Jesper Jespersen, Mogens Hansen og
Otto Brøns-Petersen, Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011, s 80,
kr. 99,00 excl. moms
”Politik og sikkerhed i Mellemøsten”, Søren Schmidt,
Gyldendal, 1. udg. 1. opl. 2011,
s 120
”Europa på vej”, Mads Christian Dagnis og Julie Hassing
Nielsen, Systime, 1. udg. 1. opl.
2011, s 224, kr. 180,00 excl.
moms, fås også som e-bog kr.
45,00 og ibog (300 s mm) licens fra 36-108 kr. (1/2-3 år)
”International politik – magtbalance, værdier og samarbejde”, Morten Winther Bülow
og Tonny Brems Knudsen, Sy-
stime, 1. udg. 1. opl. 2011, s
247, kr. 248,00, fås også som ebog kr. 62,00 og ibog fra 52156 (1/2-3 år)
”Matsamf”, Thomas Schausen
og Morten Damsgaard-Madsen, Systime, 1. udg. 1. opl.
2011, s 125, kr. 120,00 excl.
moms, fås også som e-bog kr.
30,00
”Tværkulturel konfliktmægling”, Farwha Nielsen, Hans
Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl
2011, s 244, kr. 249,00 inkl.
moms
”Løn, Priser og indkomster”,
Niels Lynggard Hansen og Peter E. Storgaard, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag/
Handelshøjskolens forlag, 1.
udg. 1. opl. 2011, s 136, kr.
225,00 inkl. moms
”Den finansielle sektor”, Peter
Wendt, Jurist- og Økonomforbundets Forlag/ Handelshøjskolens forlag, 14. udg. 1. opl.
2011, s 200, kr. 280,00 inkl.
moms
”Danmarks økonomi siden
1980”, Per Ulstrup Johansen
og Mikael Trier,
”ØkonomiNU”, Henrik Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl.
2011, s 360, kr. 200,00 excl.
moms/ e-bog kr. 50,00 excl.
moms
”Skriftlig eksamen i samfundsfag – knæk koden”, Lasse
Ørum Wikman, Systime, 1.
udg. 1. opl. 2011, s 44, kr. 48
excl. moms/ kr. 60 inkl.
moms, eBog kr.20 excl. moms/
25 inkl. moms
Nye digitale udgivelser
Nyt fra Columbus:
Columbus lancerer (sammen
med andre faglige forlag, L&R,
Nucleus og LMFK) et nyt distributionsprincip for deres digitale materialer – Èn samlet
udgivelsesplatform: GYMPORTALEN, der kun kræver
ét log-in – nemlig uni-log-in.
Se reklame andetsteds i Samfundsfagsnyt, hvor princippet
beskrives nærmere.
Følgende iBøger søges til anmeldelse fra Systime:
International PolitikNU
SamfNU - hhx C niveau,
SamfNU - htx B niveau,
SamfNU - htx C niveau,
SamfNU - stx&hf B nivea,
SamfNU - stx&hf C niveau
MedierNU
”Kampen om kloden. Global
geopolitik for og nu”, Fritz
Wolder, Helikon, 1. udg. 1. opl.
2011, s 173
53
30/05/12 09.41
ANMELDELSER
Andre digitale udgivelser
”Samfundsfag, sådan!, Gregers
Friisberg, red. Per Henriksen –
iBog fra Columbus, s 350 –
udkommer vinteren 2011 og
bliver tilgængelig (gratis) under opbygningen
”Massemedier og politisk
kommunikation”, Finn Rasmussen, nu som eBog fra Columbus (se tidligere anmeldelse i samfundsfagsnyt af
bogudgaven)
”Politik ABC”, Gregers Friisberg, til iPad og som eBog fra
Columbus
54
”Luk samfundet op!” Website
fra Columbus, licens 1 år: normalpris: kr. 12,50, skolepris:
kr.10,00, reduceret pris ved
flere år
”Samfundsfag.dk” + ”Columbus Web”, Website fra Columbus, licens 1 år: normalpris: kr.
50,00, skolepris: kr. 40,00, reduceret pris ved flere år
”Den digitale håndbog” til
iPhone, iPod touch og iPad,
Columbus, gratis med mulighed for tilkøb af Samfundsstatistikken, kr. 12,00
Alle Columbusbøger kan købes. Følgende er priseksempler
på nyere udgivelser:
”Økonomi ABC”, licens 1 år:
normalpris: kr. 43,75, skolepris: kr. 35,00, reduceret pris
ved flere år
”Liv i Danmark”, normalpris:
kr. 32,50, skolepris: kr. 26,00
Til iPad kan ABC-bøgerne
desuden købes i enkelte afsnit:
Normalpris: kr. 12,50, skolepris: kr.10,00
30/05/12 09.41
13864
Udkommer
sommer
2012
Samfundsfag
NY
UDGAVE
Demokrati, magt og
politik i Danmark
– 2. udgave
Af Peter Munk Christiansen
og Asbjørn Sonne Nørgaard
Demokrati, magt og politik i Danmark udkommer nu i en ny, opdateret udgave med bl.a. nye
temaer om moral, psykologi og ideologi, regionernes fremtid og danskernes holdninger til indvandrere.
Bogen indeholder en række nye eksempler og
cases om fx pirater i internationalt farvand, spindoktorer, kommunaliseringen af arbejdsformidlingen og efterlønsreformen i 2011. Og så er metodeafsnittet udvidet med et afsnit om Chi2 test.
Kr. 189,ex moms
Demokrati, magt og politik i Danmark - 2. udgave
giver en grundig indføring i det politiske system
og de basale teorier og dækker politik-kernestoffet i samfundsfag på A-niveau.
“
”
… En vægtig og anvendelig bog…
Om Demokrati, magt og politik i Danmark 1. udgave
Anmeldelse i Samfundsfagsnyt
13864 GYL_Ann_Samfundsfagsnyt nr. 186_Demokrati, magt og politik i DK_170x240.indd 1
13/04/12 15.27
Kriminalitet
og retfærdighed
Eva Smith
I modsætning til de fleste andre bøger om kriminalitet indeholder denne bog mange eksempler
fra praksis og dermed juridisk tankegang.
Eksemplerne vil give muligheder for, at eleverne
selv arbejder med eksemplerne og dermed får
en vis fortrolighed med den juridiske tankegang.
I kapitel 1 afgrænses begrebet kriminalitet.
I kapitel 2 gennemgås retssystemet i en straffesag. I kapitel 3 behandles selve strafbegrebet herunder forskellige typer af straf.
Hjælper det at straffe? Dette spørgsmål søges
besvaret i kapitel 5 og 6 hvor en række resultater fra den empiriske forskning præsenteres og diskuteres. I kapitel 6 ses der desuden
på forskellige årsager til og teorier om kriminalitet. I kapitel 7 er der en kort gennemgang af varetægt. I kapitel 8 er fokus på
udviklingen i lovgivningen. Brug af alternativ konfliktløsning er temaet i kapitel 9.
Bogen afsluttes med at sætte udviklingen
i Danmark ind i en international kontekst.
Professor, dr. jur. Eva Smith
Kriminalitet og retfærdighed
144 sider
Direkte salg
Studiet af kriminalitet giver gode muligheder for i undervisningen at inddrage metodiske
overvejelser: Hvad er kriminalitet? Hvordan måles
omfanget? Hvad er retsbevidsthed og -følelse? Hjælper det at straffe? I samme forbindelse kan eleverne
selv gennemføre mindre empiriske undersøgelser.
Kun sjældent har man facitlister i samfundsfag. Det
korrekte svar kan altid diskuteres. I arbejdet med
kriminalitet gives der rent faktisk facitlister ved at
eleverne kan sammenholde deres egne domme
med den faktisk givne.
30/05/12 09.51
DE ARABISKE
REVOLTER OG
MELLEMØSTENS
FREMTID
Nye perspektiver i Mellemøst-forskningen
Konference for historie-, religions- og samfundsfagslærere i gymnasiet
Onsdag den 12. september 2012 kl. 10.30-16.15
Center for Mellemøststudier - Syddansk Universitet, Auditorium U-55,
Center for Mellemøststudier afholder – i samarbejde med Foreningen af Lærere i Samfundsfag,
Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF og Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF
- en heldags-konference om det aktuelle Mellemøsten. Det er formålet i seks foredrag af førende
danske og udenlandske forskere fra Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet at belyse den seneste udvikling i regionen i lyset af de arabiske revolter. Konferencen præsenterer de
nyeste tendenser i Mellemøstforskningen og lægger op til tværfagligt samarbejde og nye temaer
i undervisningen om Mellemøsten. Konferencen afholdes overvejende på dansk.
Program
10.30-11.15 Professor Dietrich Jung: Mellem gammelt og nyt. Hvad har Mellemøstforskningen
lært af det arabiske forår?
11.15-12.00 Lektor Mehmet Ümit Necef: Erdogan som superstar. Kan Tyrkiet være rollemodel
for den arabiske verden?
12.00-13.00 Frokost i restauranten
13.00-13.45 Professor James Sater: The Arab Spring and the Maghreb. Differences and Similarities in North Africa in the Light of the Unexpected Developments since December 2010
13.45-14.30 Lektor Martin Hvidt: Det arabiske forår i Golf staterne. Kunsten at holde facaden,
mens den kommende generations krav bliver imødekommet
14.30-14.45 Kaffepause/Coffee Break
14.45-15.30 Lektor Peter Seeberg: De arabiske oprør, EU og det mediterrane perspektiv. Udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer i Middelhavsområdet
15.30-16.15 Professor Martin Beck: The Arab Revolts and the new Matrix of Governance in the
Mashreq (De arabiske revolter og nye regeringsmønstre i Mashreq-regionen)
Prisen meddeles senere. Tilmelding er bindende og rettes til:
Jørgen Lassen, JL@sctknud-gym.dk
samfundsfagsnyt maj 2012
57
30/05/12 09.41
TÆT PÅ EU’S DIMENSIONER OG INDRE
RELATIONER I ET
DANSK PERSPEKTIV
FALS udbyder i samarbejde med, GL, EU-kommissionen og historielærerforeningen et 2 dags internatkursus om EU og Danmarks forhold til EU-fællesskabet. Kurset henvender sig til gymnasielærere i samfundsfag og historie, der vil aktualisere og bygge videre på deres kompetence inden
for EU-området samt lade sig inspirere til at inddrage nye vinkler på undervisningen i EU-stoffet.
Kurset finder sted fra d.20.9 kl.10.00 – 21.9. kl.15.30 2012 på Middelfart Resort og Konferencecenter, Middelfart.
Program dag 1:
10:00-10:15 Velkomst
10:15-11:15 Professor Emeritus Morten Kelstrup Statskundskab v.
Københavns Universitet” om ”De generelle træk ved EU’s hidtidige udvikling”.
11:15-11:45 Diskussion / spørgsmål
11:45-12:45 Frokost
12:45-13:45 Ambassadør Poul Skytte Christoffersen om ”Den fælles
Udenrigstjeneste”.
14:15 -14:30 Kaffepause
14:30-15:30 Kontorchef Ole Poulsen fødevareministeriet om ”EU’s Forvaltning af fornybare naturressourcer illustreret ved håndteringen af fiskeriområdet”.
15:30-16.00 Diskussion / spørgsmål
16:00-6:15 Pause
16.15-17.00 Workshop og diskussion om EU i undervisningen med udgangspunkt i dagens oplæg. V. Peder Kragh og JørgenLassen.
17.00-18.30 Pause.
18.30-19.30 Middag
19.45-21.00 ”Kaminpassiar”.
Program dag 2:
9:00-10:00 Adjunkt Rebecca Adler-Nissen om ”De praktiske udfordringer
for det danske embedsværk i forbindelse med de 4 forbehold”.
58
30/05/12 09.41
10:30-10:45 Pause
10:45-11:30 EU-konsulent i folketinget Morten Knudsen om ”samspillet mellem lovgivningsarbejdet i EU’s institutioner og Folketingets behandling af EU-sager”.
11:30-12:15 Diskussion / spørgsmål.
12:15-13:15 Frokost.
13:15-14:15 Forhenværende minister og EU-kommissær Poul Nielson om ”EU i fremtiden”.
14:45-15:30 Afslutning
Kurset er finansieret af EU-kommissionen og er gratis. Begrænset deltagerantal (20 deltagere)
Tilmelding på GL-e hjemmesiden.
59
30/05/12 09.41
GENERALFORSAMLINGSKURSUS – MED FOKUS
PÅ USA
Årets generalforsamlingskursus har det kommende præsidentvalg i USA
som omdrejningspunkt.
Bekræftet oplægsholder: Niels Bjerre-Poulsen, Center for amerikanske studier, Syddansk
Universitet. Nærmere program oplyses senere.
Tidspunkt: Torsdag d. 1. november og fredag d. 2. november 2012.
Sted: Middelfart Resort og Konferencecenter
Pris: Oplyses senere
Tilmelding: falskasserer@gmail.com.
ELEVAKTIVERENDE
PÆDAGOGIK
FALS tilbyder at afholde kursus i elevaktiverende pædagogik i din region eller hvis I er et par skoler, der skulle have lyst at gå sammen om et sådant kursus. En del af kursusindholdet bygger på
strukturer fra CL, men tilpasset samfundsfag i form af strukturer anvendt på konkret fagligt stof.
Kurset omhandler desuden andre aktiverende tiltag. Kurset er i høj grad et hands-on kursus.
Periode: Efterår 2012.
Pris 350 kr pr. deltager for et 3-timers eftermiddagskursus.
Henvendelse til Lisbeth Basballe, lb@mf-gym.dk.
60
30/05/12 09.41
Bestyrelsen
Formand, kursusudvikler,
kommunikationskoordinator
Jørgen Lassen
Sct. Knuds Gymnasium
Joergen.Lassen1@skolekom.dk
Webredaktør, GFK-koordinator,
Fagligt Forum (STX), kursusudvikler
Lisbeth Basballe
Mariagerfjord Gymnasium
lb@mf-gym.dk
Næstformand, sekretær,
SamfundsCup
Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen
Aarhus Katedralskole
akatdn@akat.dk
Redaktør af Samfundsfagsnyt
(ansv.), Fagligt Forum (HF),
kursusudvikler, GFK-koordinator
Marie-Louise Bach
Nyborg Gymnasium og HF
ml@nyborg-gym.dk
GFK, Kommunikationkoordinator
Lene Nibuhr Andersen
Nyborg Gymnasium
ln@nyborg-gym.dk
Kasserer, kursusudvikler,
regionskoordinator
Jens Folke Harrits
Aalborg Katedralskole
fh@aalkat-gym.dk
Anmelderredaktør af Samfundsfagsnyt, regionskoordinator,
repræsentant i Columbusfonden
akatjb@akat.dk
Suppleant, kursusudvikler
Claus Corneliussen
Gl. Hellerup Gymnasium
cc@ghg.dk
Webredaktør
Stine Jul Pedersen
Det Fri Gymnasium
sjp@detfri.dk
Mails vedrørende økonomi sendes til:
FALSkasserer@gmail.com
61
30/05/12 09.42
Øvrige adresser
Regionsrepræsentanter
Nordjylland
Jens Folke Harrits
Ålborg Katedralskole
fh@aalkat-gym.dk
Sønderjylland
Ole Østergaard
Alssundgymnasiet Sønderborg
Ole.oestergaard@skolekom.dk
Hederegionen
Thomas Heegaard Sunesen
Holstebro Gymnasium og HF
ts@hogym.dk
Sydvestjylland
Helle Merete Grøn
Esbjerg Gymnasium og HF
hg@egonline.dk
Århus
Linda Petersen
Odder Gymnasium
lp@odder-gym.dk
Fyn
Jannie Wilsted
Svendborg Gymnasium
jw@svendborg-gym.dk
Vestsjælland
Kasper Levring
Slagelse Gymnasium
kl@slagelse-gym.dk
Roskilde
Erik Zinglersen
Roskilde Gymnasium
rgez@roskilde-gym.dk
Storkøbenhavn
Jan Houmann
København VUC
jh@kvuc.dk
Frederiksborg
Agnethe Dybro Pedersen
Frederikssund gymnasium
gap@frsgym.dk
62
Bornholm
Claes Ludvigsen
Campus Bornholm
claes@tdcadsl.dk
Fondsbestyrelsen
Lone Bentzen
Torvevej 20
2740 Skovlunde
Tlf. 44 84 48 69
lone.bentzen@skolekom.dk
Anna Amby Frejbæk
Sønderborg Statsskole
anna@ambyfrej.dk
Mikael Frydlund
MAQS
Gutenberghus
Pilestræde 58, 4.sal
1112 København K
Per Henriksen
Paderup Gymnasium
ph@forlagetcolumbus.dk
Per Rasmussen
Tonysvej 25
2920 Charlottenlund
Tlf. 39 64 19 02
pr@forlagetcolumbus.dk
Øvrige
Forlaget Columbus
Østerbrogade 54 C
2100 København Ø
Tlf. 35 42 00 51
Fax. 35 42 05 21
info@forlagetcolumbus.dk
Opgavekommission
Formand: Claus Just Andersen
Per Henriksen
Kirsten Krehan
Peter Lundberg Thomsen
Morten Hansen Thorndal
Lasse Ørum Wikman
Fagkonsulent
Bent Fischer-Nielsen
Sølystparken 2
2990 Nivå
Tlf. 25 57 41 52
Bent.Fischer-Nielsen@udst.dk
Internetsider
Samfundsfag:
www.emu.dk/gym/fag/sa
Forlaget Columbus:
www.forlagetcolumbus.dk
www.fals.info
Michael Bang Sørensen
Stevnsgade 11, 4. th.
2200 København N
mbs@detfri.dk
Bente Sørensen
Holstebro Gymnasium
bs@hogym.dk
akatjb@akat.dk
Fondsbestyrelsen afholder tre møder
årligt, januar, april og september. På
hvert møde behandles indkomne ansøgninger til fonden. Se vores hjemmeside om, hvad man kan få støtte
til, og hvordan man søger.
30/05/12 09.42
EU - krise og ny begyndelse
Ny udgave af Branner: Det politiske Europa
Hans Branner
EU er under forandring. Krisen er en prøve på
sammenholdet i Europa og truer både de hidtidige strukturer og selve det demokratiske
fundament som samarbejdet i EU hviler på.
Hans Branners meget brugte grundbog om
EU tager i en gennemrevideret 2.udgave
udgangspunkt i de nye vilkår som krisen har
skabt for det politiske Europa.
I et nyskrevet kapitel 1 med et væld af nye
spændende figurer gennemgås de grundlæggende problemer som krisen rejser:
Overlever EU? Kan eurokrisen overvindes
– og med hvilke midler? Hvilke nye demokratiske udfordringer er EU stillet over
for? Er Europa på vej mod global marginalisering? Kapitlet er velegnet til tværgående forløb mellem økonomi, politik
og IP.
Hans Branner
Det politiske Europa
Direkte salg
De resterende seks kapitler er alle opdaterede og tilpasset den nyeste udvikling. På hjemmesiden præsenteres en række
aktuelle problemstillinger og nye arbejdsspørgsmål. Bogen giver mulighed for at gennemgå EU-stoffet på en kvalificeret og levende måde ud fra en helt ny virkelighed.
Udkommer august 2012.
30/05/12 09.51
Afsender: Samfundsfagsnyt
Marie-Louise Bach
Christianslundsvej 14
5800 Nyborg
Returneres ved varig adresseændring
I dette nummer kan du bl.a. læse forlagsnyheder:
s. 7 Digitale bøger på GYMPORTALEN
og om en række nye bøger der er på vej:
til Samfundsfag:
s. 10 Peter Brøndum og Annegrete Rasmusen:
USA’s udfordringer
s. 29 Svend Roed Nielsen og Jacob Graves Sørensen:
Brasilien en ny stormagt
s. 41 Jacob Graves Sørensen og Janus Graves Rasmussen:
s. 56 Eva Smith:
Kriminalitet og retfærdighed
s. 63 Hans Branner:
Det politiske Europa, 2.udgave
til Historie:
Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm:
Dansk og Historie i samspil
(Læs mere på hjemmesiden)
til Erhvervsøkonomi:
Sofie Kærn Heding og Marie Louise Telling:
Erhvervsøkonomi
(Læs mere på hjemmesiden)
Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk
bagside_juni12.indd 1
30/05/12 10.07

Årbog 2010

Transcription

Similar documents

November – I gammel tid også kaldet for

Pippi Langstrømpe

Hvad er der specielt ved accidenstrykkeri?

God eksamenspraksis (oplæg fra SDU

- tidsskrift for vejr og klima - Danmarks Tekniske Universitet

December 2010 2

Maj 2010 1

August 2013 1

August 2011 2

Sådan udfylder du ansøgningen

Deklaration - blomsterhaven

samfundsfagsnyt

Metode 1, efterår 2010 (med EDB og projekter)