Lønfolder til ledere - Frie Skolers Ledere

2011
# 05
Tigoriannguaruk!
Tag suluk
med hjem!
Your
personal
copY!
TaX
Free
Viinninik nuannarisalinnut
tamanut
it
n
n
i
i
V
t
gajussaa
eq-pin
q arfin
11, Ukio
Nr. 1/20
li
ontnertuumik ilisarnaati
d
r
e
V
t
Petsaiq mikisoq a
viinnis
Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pil­
lugit clubvino.gl-imi atuakkit...
k
Vinavi
s
sanik
Viintnerissuineq
ka
erup
Nr. 1/20
11, 8. år
gang
rn g a n i
a llisaa
a liana utillu na lin
m
P
eti
lille dr t Verdo
u
t
e med st
or pers
onlighe
d
For alle
vinelskere
Læs mere om klubben og dens
aktiviteter på clubvino.gl...
VINHØ
ST
romanti
k og
modern
e tider
A
www.clubvino.gl
Souvenirs
fra Grønland
Besøg Pilersuisoqs Souvenir­butik
i lufthavnen i Kangerlussuaq.
Kalaallit Nunaanniit
tammajuitsut
Souvenir
Hotel / Cafeteria
Check-in
Kangerlussuup timmisartoqarfiani
Pilersuisup tammajuitsoorniarfia alakkaruk.
Udgang
Husk at handle
når du lander
Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser,
og når du ankommer. Tjek det store udvalg på dutyfree.gl,
hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd.
Mikkussi pisiniarnissat
eqqaamallugu
Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi akitsuuteqan­
ngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit dutyfree.
gl­imi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%­inik
sipaaruteqassaatit.
Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut
tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik
maleruagassat ukioq 2011 januaarip
aallaqqaataanit allanngormata
Husk at toldreglerne vedrørende
indrejse til Grønland er blevet ændret
fra og med den 1. januar 2011
www.dutyfree.gl
Suluk er grønlandsk og
betyder vinge
Suluk is the Greenlandic
word for wing
TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI
Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik
kissaappavut!
VELKOMMEN OMBORD
Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse!
WELCOME ON BOARD
We wish you a pleasant journey with Air Greenland!
Inussiarnersumik inuulluaritsi
Med venlig hilsen
With kind regards
AIR GREENlAND
2
Imai
SULUK
Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S
sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.
SULUK produceres af Sermitsiaq.AG
for Air Greenland A/S.
SULUK is produced for Air Greenland Inc.
by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.
AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING
Poul Krarup
(akisuss./red./ed.)
Christian Schultz-Lorentzen
(akisuss./red./ed.)
AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/
REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD
Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup &
Christian Schultz-Lorentzen
USSASSAARUTIT/
ANNONCER/ADVERTISING
Salgskonsulent Martin Møller Kristensen
E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag
P.O. Box 150, 3900 Nuuk
Tlf. + 299 38 39 71 – telefax 32 24 99
ILUSILERSORNEQARFIA/
GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT
Linda Rachlitz
NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING
Datagraf, Auning
ISNN 0904-7409
WWW.SERMITSIAQ.AG
NUTSERISUT/
OVERSÆTTELSE/TRANSLATION
Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson
News
Piniartut ilisimatuullu arferit
pillugit suleqatigiittut
Silap pissusaanik paasiniaasartut
Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut
Arnat aavertut umillit
Nassaat oqaluttuarisaanermut pingaarutillit
Immap pisuussutai
Kalaaleq erinagissorsuaq
42­nik issittumi tv­kut igasartoq
suliakkerneqarpoq
Meeqqat quppernerat
Air Greenlandip nammineq silarsuaanut
Nipilersuutit
Isiginnaagassiat
Ingerlaviit nunap assingani
Timmisartumut tikilluarit
Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat
Timmisartuutit
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat
Københavnip mittarfia
4
10
18
18
26
32
35
42
52
60
64
67
68
71
72
74
75
76
77
Indhold
News
Fangere og forskere i fælles hval­projekt
Klimadetektiver
Kort nyt om navne
Kvinder med hvalrosskæg
Historiske fund
Havets guld
Grønlands unikke stemme
TV­kok på opgave i minus 42 grader
Børnesiderne
Fra Air Greenlands egen verden
Musik
Film
Rutekort
Velkommen ombord
Gode råd undervejs
Flyflåde
Toldregler
Københavns lufthavn
4
12
19
22
28
32
36
44
54
60
65
67
68
71
72
74
75
76
77
Contents
News
Hunters and researchers in joint whale project
Climate detectives
Brief news about names
Women with walrus beards
Historical finds
The sea’s gold
Greenland’s unique voice
TV cook works in minus 42 degrees
For Kids
From Air Greenland’s World
Music
Film
Route Map
Welcome on Board
Good Advice When Flying
The Fleet
Duty regulations
Copenhagen Airport
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
4
14
20
22
30
32
37
46
56
60
66
67
68
71
72
74
75
76
77
3
NEWS
Leiff Josefsen
Fritz Petersen.
Leiff Josefsen
Juliane Bernhardsen.
Leiff Josefsen
Kristine S. Kreutzmann.
Leiff Josefsen
Pia Egede.
eqqumiitsuliortut nutaat
nyt kunstnerkuld
new batch of artists
Kalaallit eqqumiitsuliorsinnaanertik
ilisimaneqaatigaat. Pilersitsisinnaanerlu killeqanngilaq. Kalaallit Nunaanni
eqqumiitsuliornermut ilinniarfimmi ilinniartut nutaat Nuummi ukioq ataaseq tunngaviusumik ilinniareerlutik naammaseqqammerput. Tamanna ilinniartut Katuami saqqummersitsinerannik malunnartinneqarpoq,
eqqumiitsuliallu ilaat kingusinnerusukkut
Nuummi Grønlandsbankenip qullersaqarfiani
saqqummersinneqarumaarput.
Grønlændere er kendt for deres kunstneriske åre, og kilden flyder med
uformindsket kraft. Grønlands Kunstskole
har udklækket et nyt hold studerende, som
har gennemført den et-årige grunduddannelse i Nuuk. Det blev markeret med en
elevudstilling i kulturhuset Katuaq, hvoraf en
del af værkerne senere rykkede til endnu en
udstilling i Grønlandsbankens hovedkontor
i Nuuk.
Greenlanders are known for their
artistic flair. And the source is flowing with undiminished strength. Greenland’s
art school has produced a new batch of
students who have carried out the one-year
basic course in Nuuk. This was celebrated
with a student exhibition held at the Katuaq
Culture Centre from where some of the
works later moved to yet another exhibition
at Greenland Bank’s head office in Nuuk.
4
kAl Royal Greenland ukiuni arlalinni amigartooruteqareerluni
ilorraap tungaanut aallarpoq.
Dk Royal Greenland er efter en række år med underskud ved
at vende udviklingen.
GB After several years of running at a loss, Royal Greenland
has turned developments around.
royal greenland
siuariartorpoq
royal greenland
i fremgang
royal greenland
is prospering
Nunatsinni suliffeqarfiit annersaat
2000-it sinnerlugit sulisoqartoq
Royal Greenland 2011-mi ukiup affaanut
ukiuni tallimani aatsaat taama ingerlatsinermini angusarissaartigaaq. Ukiup affaanut
naatsorsuutit 12 millioner koruuninik sinneqartoorfiupput, siorna suliffeqarfik 57 millioner koruuninik amigartoorsimariarluni.
Suliffissuaq aamma nalunaarpoq aningaasaqarneq ima pitsaatigisumik ineriartortoq,
ukiup naalernerani akiitsorineqartunut 315
millioner koruunit akilerneqarsinnaallutik.
Suliffeqarfik naapertorlugu siuariarnermut
peqqutaavoq allatut aaqqissuussinerup
iluatsissimanera Royal Greenlandillu tuniniaaviata annertusarsimanera.
Royal Greenland annertuumik siuariarsimavoq, kaaviiaartitsineq ukiup siulianut naleqqiullugu 13 procentimik annertusisimalluni.
Siuariarneq tuniniaavinni tamani malugineqarpoq, ingammilli Frankrigimi, Kinami
Skandinaviamilu annertuumik siuariartoqarsimalluni.
Siuariarnerup annersaa kalaallit tunisassiaannik tunngaveqarpoq, soorlu raajat
qaleruaajakkat qaleruallillu. Taassuma saniatigut siorna upernaakkut Tysklandip avannaani Cuxhavenimi suliffissuup pisiarinerata
kingunerisaanik nipisat suaannut tunngatillugu pitsaasumik angusaqartoqarsimavoq.
Royal Grenland – Grønlands største
virksomhed med mere end 2000
medarbejdere – opnåede det første halvår
af 2011 sit bedste driftsresultat i fem år. Det
vil sige et lille positivt halvårsresultat på 12
millioner kroner i overskud, mens selskabet
sidste år havde et underskud på 57 millioner
kroner. Samtidig har koncernen annonceret,
at økonomien er i en så god udvikling, at
selskabet sidst på året vil afdrage 315 millioner kroner på sin milliardgæld.
Ifølge virksomheden skyldes resultatfremgangen, at den gennemførte turn-around
har fungeret, samt at Royal Greenland har
vundet større markedsandele.
Royal Greenland opnåede betydelig vækst,
fordi omsætningen blev forøget med 13
procent i forhold til året før. Fremgangen er
opnået i praktisk talt alle markeder, men især
Frankrig, Kina og de skandinaviske markeder
har vist stor fremgang.
En betydelig del af fremgangen er især skabt
på basis af de grønlandske produkter. Det
gælder såvel pillede rejer som skalrejer. Derudover har Royal Greenland, som et direkte
resultat af opkøbet af fabrikken i Cuxhaven
i Nordtyskland sidste forår, realiseret en
meget positiv udvikling for stenbiderrogn.
In the first half of 2011, Royal Greenland – one of Greenland’s biggest
companies with more than 2000 employees
– had its best operating result in five years.
In other words, a small profit of DKK 12 million in the first half year, while last year the
company had a loss of DKK 47 million. The
group has announced that its financial situation is so good, that it will make a payment
of DKK 315 million on its DKK billion-debt at
the end of the year.
According to the company, earnings improved because the completed turn-around
has worked and because Royal Greenland
has acquired a greater market share.
Royal Greenland achieved considerable
growth because turnover increased with
13 percent compared to the previous year.
Improvements have been made on almost all
markets, but particularly France, China and
the Scandinavian markets have shown great
success.
A considerable part of the improvement was
made on the basis of Greenlandic products.
This applies to both shell-on prawns and
shelled prawns. In addition, Royal Greenland
has, as a direct result of the purchase of
the Cuxhaven factory in North Germany last
spring, achieved a very positive development
for lumpfish roe.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
5
NEWS
kAl Fyrst Albert qimmiaqqamik tigumiarluni qimussiniittoq.
Sanianiipput Ole Jørgen Hammeken panialu Pipaluk Uummannap qaqqaata saani.
Dk Fyrst Albert på hundeslæde med en hundehvalp på skødet.
Ved siden af ses Ole Jørgen Hammeken og hans datter
Pipaluk med Uummannaq-fjeldet i baggrunden.
GB Prince Albert on a dog sled with a puppy on his lap. Next
to him are Ole Jørgen Hammeken and his daughter Pipaluk with Uummannaq Mountain in the background.
akimasooq
qimmeqallaqqissoq
Kunngissaq Frederik Monacomilu
Fyrst Albert aappaat kunngikkormiuni siuttuunermik saniatigut allamik
assigiissuteqarput: Tamarmik nunatsinnik
qimussernermillu nuannarisaqarput. Fyrsti
53-inik ukiulik ukioq manna siusinnerusukkut alaatsinaaneqaqisumik arnamut ukiunik
20-nik nukarliunerusumut Charlene Wittstockimut katippoq tv-kut igisinnaartut
milliuunilikkaat isiginnaartoralugit. Taassuma Uummannami tikeraarnermini ilaatigut
qimusserneq misilippaa.
2009-mi ulluni pingasuni tikeraarnermini
fyrsti nunaqarfiusimasumut Uummannatsiamut qimusserpoq, 1960-imilu Dronning
Margrethe kunngissaalluni tassunga aamma
tikeraarpoq. Kingorna meeqqat sulisullu
Uummannami meeqqat angerlarsimaffianiittut peqatigalugit nunaqarfimmut Ikerasammut qimusserpoq. Fyrsti qimussillammak
issittumi ilisimasassarsiortuni arlalinni
peqataasarsimavoq. 2006-imi Qalasersuarmut kilometerit 120-t sinneruttut ullut tallimat atorlugit qimusserpoq, soorlu aamma
Finlandip Sverigellu issittortaani qimussertarsimasoq.
Fyrst Albertimut nunarput aamma allatigut
pingaaruteqarpoq. Polar Seafood peqatigalugu filmi “Inuk” aningaasaleeqqataaffigisimavaa.
6
fyrst med hundetække
prince with dog appeal
Kronprins Frederik og Fyrst Albert
den anden af Monaco har andet
tilfælles end positionen som royale højheder:
De har begge en passion for Grønland og
hundeslædekørsel. Den 53-årige fyrste - der
tidligere på året og under enorm mediebevågenhed blev gift med den 20 år yngre Charlene Wittstock med millioner af tv-seere som
vidner – har blandt andet forsøgt sig med
hundeslæde i Uummannaq.
Under et tre dage langt besøg i 2009 kørte
fyrsten til den nedlagte bygd Uummannatsiaq, som Dronning Margrethe besøgte som
kronprinsesse i 1960. Dernæst gik turen til
bygden Ikerasak sammen med børn og medarbejdere fra Børnehjemmet i Uummannaq.
Slædefyrsten har deltaget i flere ekspeditioner i Arktis. I 2006 kørte han på fem dage de
sidste 120 kilometer til Nordpolen, ligesom
han har kørt hundeslæde i de arktiske egne
af Finland og Sverige.
Grønland har også på en anden vis en særlig
plads hos Fyrst Albert. Sammen med Polar
Seafood har han aktivt og personligt støttet
tilblivelsen af filmen ”Inuk”.
Crown Prince Frederik and Prince
Albert II of Monaco have more in common than being the heirs of royal houses.
They both have a passion for Greenland and
dog sledding. The 53 year old prince – who
earlier this year and with huge media attention was married to the 20-year younger
Charlene Wittstock with millions of TV viewers as witnesses – has tried dog sledding in
places like Uummannaq.
During a three-day visit in 2009 the prince
drove to the abandoned village of Uummannatsiaq, which Queen Margrethe visited as
crown princess in 1960. The journey then
went to the settlement of Ikerasak together
with children and employees from the Children’s Home in Uummannaq. The sledding
prince has taken part in several expeditions
in the Arctic. In 2006 he drove the last 120
kilometres to the North Pole in five days and
he has also driven dog sleds in the Arctic
regions of Finland and Sweden.
Greenland is also special to Prince Albert for
another reason. Together with Polar Seafood
he has actively and personally supported the
creation of the film “Inuk”.
Air Greenland
kAl Bambi Bucketimik taasami misileraanermi imeq
uloriananngitsumik qalipaaserneqarsimavoq
takuniarlugu qanoq siammartigisarnersoq, tamannalu
pitsaalluinnarpoq.
Dk Under testen af den såkaldte Bambi Bucket blev
vandet tilsat en uskadelig frugtfarve for at se
spredningsmønstret, hvilket havde en fantastisk
virkning.
GB During the test of the so-called Bambi Bucket a
harmless, fruit-based colouring was added to the
water to see the spread pattern and this had a rather
spectacular effect.
qattaq imermik imalik
en stor spand vand
a big bucket of water
Qaqqani ikuallattoqartillugu allatigulluunniit nalinginnaasumik qaminneqarsinnaanngitsumik ikuallattoqartillu qamitsinissamut Air Greenland pikkorinnerulerpoq. Timmisartuutileqatigiit Bambi Bucketimik taaneqartartoq iluatsittumik misilerarsimavaat. Bambi Bucket tassaavoq qattaq
imermik 1000 literimik imalik, qulimiguullip
ataani nivingatillugu qatserut.
Misileraaneq pivoq Ilulissani upalungaarsimatitat Air Greenlandimut saaffiginnimmata
aperalutillu taama ittumik qamitsiniarnermi
ikiuussinnaanersut, qaqqanimi arlaleriarluni
ikuallattoqartarsimavoq akisoqisumik qaminniarneqartarsimasunik.
Misileraaneq ima iluatsilluartigaaq maannakkut timmisartortartunut qatserisartunullu
periusissat suliarineqarlutik, Bambi Bucket
pitsaasumik isumannaatsumillu atorsinnaaqqullugu.
Misileraanermi minutsit qulit ingerlaneranni
qulimiguulimmik sikumi ammanersakkut
qattaq pingasoriarluni immerneqarsinnaasimavoq. Pitsassuuvoq. Soorunami qanoq
sukkatigisumik sulinissamut apeqqutaavoq
ikuallattumiit imermik immiivissaq naleqquttoq qanoq ungasitsiginersoq. Kisianni nunatsinni immiivissaqarluarpoq.
Air Greenland bliver nu bedre til at
bekæmpe fjeldbrande eller anden
form for ild, der ikke kan slukkes på normal
vis. Flyselskabet har med succes afprøvet en
såkaldt Bambi Bucket – en 1000 liter spand,
som betjenes fra en helikopter.
Det skete efter at Ilulissat Beredskabstjeneste kontaktede Air Greenland og
spurgte, om man kunne hjælpe med den
form for brandslukning, da beredskabet
havde været plaget af flere fjeldbrande, som
kostede store ressourcer at bekæmpe.
Øvelsen forløb så succesfuldt, at der nu udfærdiges procedurer for piloter og brandfolk,
så anvendelsen af den nye Bambi Bucket kan
bruges effektivt og sikkert.
Under testen lykkedes det helikopteren at
fylde spanden med vand fra et hul i isen tre
gange på 10 minutter. Ganske effektivt. Men
naturligvis afhænger hastigheden af påfyldningerne af afstanden mellem branden og
et egnet optankningssted. Men vand er der
trods alt masser af i Grønland.
Air Greenland is now better at fighting mountain fires and other forms of
fire that cannot be extinguished in the usual
way. The airline has successfully tested a
so-called Bambi Bucket – a 1000 litre bucket
which is operated from a helicopter.
This took place after Ilulissat Emergency
Services contacted Air Greenland and asked
if they could help with fighting this type of
fire, since the emergency services had been
troubled by several mountain fires which
cost a lot of resources to fight.
The fire drill was so successful that procedures have now been prepared for pilots and
firemen so that using the new Bambi Bucket
can be efficient and safe.
During the test run, the helicopter succeeded
in filling the bucket with water from a hollow
in the ice three times in ten minutes. Very
effective. Of course the re-filling speed is
dependent upon the distance between the
fire and a suitable place to tank. But there is,
after all, plenty of water in Greenland.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
7
PISINIARFIK MUTINIK TIMERSUUTINILLU TUNINIAASOQ
FASHION & SPORTSWEAR SHOP
Anuni AASIAAT
BOX: 265
3950 AASIAAT
E-MAIL: hannekr@greennet.gl
TLF: +299 891004
Anuni SISIMIUT
BOX: 602
3911 Sisimiut
E-MAIL: anunisis@greennet.gl
TLF: +299 865400
Ilaatigut meqqit pigisagut ukuupput:
Some of our brands:
PHOTO: STEEN OLSEN
Working together
to create a neW industry
for the future
Greenland Minerals and Energy A/S is looking
forward to working with all stakeholders to
plan environmentally and socially responsible
specialty-metal mining in south Greenland.
INA : NUNA
Advokat ApS
Advokatit allaanerusut eqaatsumik, toqqaannar­
tumik inuppalaartumillu suleriaasillit.
Et anderledes advokatfirma med en ligefrem og
personlig kundehåndtering.
Sullitanut paasinartumik, atorluarsinnaasumik
angusaqarfiusumillu siunnersuisarpugut.
Vi leverer forståelig, brugbar og værdiskabende
rådgivning i øjenhøjde.
Greenland Minerals and enerGy a/s
Advokat
Anders Meilvang
Advokat
Lissi Olsen
Advokatfm.
Miki R. Lynge
Advokatsekretær
Tina L. Nielsen
Controller
Stig Lage
Advokatsekretær
Ritta S. Lynge
Solbakken 6 · 3900 Nuuk · Tlf. 32 51 50 · advokat.gl
8
1/2_annonce.indd 1
01/01/11 22:28:45
B U D G E T R O OMS · STANDARD ROOMS · POLAR CLASS · JUNIOR SUITES · S U I T E S
Hotel Hans Egede is an
up-to-date 4-star hotel located
in the heart of Nuuk
•
•
•
•
•
•
•
140refurbishedhotelrooms
Largeflatscreenswithfreeaccessto17TV-channels
High-speedwirelessinternet
Large,enhancedbreakfastbuffet
15well-equippedhotelapartments
Carrentalservice
Modernandflexibleconferencerooms
ThePolarClassandSuitesinclude3hoursoffree
wirelessinternetperday.
The Sarfalik Restaurant
offers an innovative
dining experience
including the best
of the Greenlandic
and the global kitchens.
Restaurant
Sarfalik
The gastronomic gathering place
Luxurious
hotel apartment
180sq.hotelapartmentbeautifully
locatedneartheoldColonial
Harbourwithapanoramicview
overGodthaabFjord
HotelHansEgede | Phone: +299 32 42 22 | booking@HHE.gl | Online booking: www.HHE.gl
Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011
A´Hereford Beefstouw | Restaurant Sarfalik | Skyline Bar
9
Piniartut ilisimatuullu arferit
pillugit suleqatigiittut
Qeqertarsuarmi piniartut Pinngortitaleriffik sinnerlugu
arfivinnik nalunaaqutsersuipput
Pinngortitaleriffimmi tusagassiisartoq Kitte Vinter-Jensen
Johannesip umiatsiaq sukkatsiallappaa. Umiatsiaaqqat
allat marluk malinnipput. Suut tamarmik oqaaseqarani
ingerlanneqarput. Angut ataaseq sukkatsiallappat allat malin­
nissapput. Tarfi eqqissiivilluni umiatsiaaqqap siuaniippoq nas­
sitsissutillu napasortaa tigumiarlugu. Adop umiatsiaq arfermut
qanillisinniarsaraa sarpii sianigeqqissaarlugit. Umiatsiaaqqat
allat marluk aqqutissaanut pipput amianillu misissugassamik
peersinissaminnut pisisseq silugullugu. Arfeq sarpimmeriarpoq,
navianaqaarlu. Adop umiatsiaq illuartipallappaa taamaatiinnar­
pugullu. Arfeq aqqarpoq.
Sikualuit akornanni imaani uaarusaarpugut arfeq nasillutigu.
Agguaqatigiissillugu arfivik minutsini 20­ni 200 meterimut
aqqartarpoq, sivisusinnaasarporlu. Minutsialuilli qaangiutiin­
nartut anersaarpallappoq, qasulersimagunarporlu. Johannesip
umiatsiaaraq sukkatsimmagu najummatsiallannarpoq arferullu
tungaanut sukkalisaarluta ingerlavugut. Umiatsiaaqqami aqut­
toq misilittagartuujusoq malunnarpoq, arferup motorimilu pis­
susai aalanerilu ilisimalluarlugit.
Tullissaani iluatsitsivugut. Suut tamarmik sukkaqisumik inger­
lanneqarput. Arfeq puiniariartorlu angallateeqqat tamarmik
tikippaat. Ado qanillipallassimavoq umiatsiaaqqap arferup qa­
tigaa aqqusaarlugu, Tarfillu pikkoreqaluni nassitsissut arferup
amianut issoqisumut ikkuppaa. Nassitsissut pissusissamisut
ikkunneqarmat Tarfi ajugaasimaarluni talini qummut siaarpai,
taamaalisorlu ilaasa pisissiminnik qarsortalinnik arfeq igeri­
arfigaat, amianik misissugassamik peersiniarlutik. Arfeq qi­
maguppoq qarsullu immamiit qaqippavut. Amigaatituaalerpoq
nassitsissutip normu 7927­p Qeqertarsuup kujammut kitaani
Suleqatigiinneq pitSaaSoq
Aallaqqaammulli suliaq tamarmi pitsaasumik ingerlavoq
oqalunnertaqaranilu. Qeqertarsuarmi umiatsiat talittarfianiit
aallarnitsinnit nuannaarluta kissartumik suppatornitsinnut
akunnerit marluk ingerlasimapput. Arferit nalunaarsorneranni
ajutoortoqarsinnaasarpoq. Sila apeqqutaanerpaasarpoq, su­
miiffimmili isorartoqisumi arferit ujagassaapput nassitsissullu
eqqortumik ikkunneqassaaq, immap qaavani takuneqarsin­
naasunngorlugu, taamaalilluni qaammataasamut nassitsisin­
naanngussagami. Ullut tallimakkaarlugit nassitsisarpoq ukiorlu
ataaseq sinnilaarlugu atasinnaalluni.
Abel Brandt ilaatigullu Ado Isaksen, Johannes Mølgård aamma
Tarfi/Lars Erik Mølgård 1999­miilli apriilimiit oktobarimut Pin­
ngortitaleriffik suleqatigalugu pisanit misissugassanik peersi­
sarput, qilalukkat aqajaruinik uumasullu kinguaassiutaannik
katersillutik, suliffigineqartussamut uuliamik atortunillu ass­
artuillutik, biopsimik tigusisarlutik tikaagulliusaallu, qipoq­
qaat arfiviillu nassitsissusersortarlugit. Ilisimatuut allat Qeqer­
tarsuarmi sulineranni aamma sullittarpaat. Ukioq manna ap­
riilimi filmiliortartut ikiorpaat immami arfivinnik assiliillutik
immiussineranni.
– Suliaq pissanganartuuvoq. Pikkoriffigisarput suliaraarput
nutaanillu ilinniarluta, uumasut pillugit, sumiinnerat sumukar­
nerallu. Arfeq nassitsissumik ikkussiffigigaangatsigu anger­
Dk Grønlandshvalens hale er op til 5-6 meter bred og kan
vælte jollen som med et fingerknips.
GB The bowhead whale is around 5-6 metres across and can
capsize any dinghy as if with a snap of the fingers.
Fernando Ugarte
kAl Arfiviup sarpia 5-6 meterinik silissuseqarsinnaavoq
uisorinerinnakkullu umiatsiaq kinngutissinnaallugu.
immami 10 kilometerinik ungasitsigisumi ikkunneqartup nalu­
naarsornissaa biopsilu qularnaarlugu, Oslo Universitetimut mi­
sissugassanngorlugu nassiunneqarsinnaaniassammat.
10
HJN – AG ARKIV
lartarpugut internetilu aqqutigalugu misissortarlutigu nassitsis­
sut eqqortumik ikkunneqarsimanersoq paasiniarlugulu arferit
nassitsissummik ikkussivigisimasagut sumiinnersut, Abel
Brandt qungujulluni iluarusullunilu oqarpoq.
Soqutigisat imminnut aporaatinngillat
Ilisimatuut piniartullu akornanni soqutigisat imminnut apo­
raatinnginnerlutik? Naaggaartoqapallappoq. Kutterit angisuut
akuerisanik naaligallit kisimik arfernik angisuunik pisarniar­
sinnaapput. Ado, Johannes, Tarfi Aabillilu nalunaaqutsersuillu­
tik misissugassanillu tigooraallutik sulinerminnut akissarsiamik
saniatigut puisip neqaanik, aalisakkanik mattannillu tuniniaa­
nerminnik inuussuteqarput. Aatsaat qilalukkanik qaqortanik
qernertanillu kisitsisoqartillugu soqutigisat aporaassinnaasar­
put.
– Qilakukkat qaqortat qernertallu killilersugaanerat isumaqa­
tigiissutiginngilarput. Arferpassuaqarpoq, pinngortitap sikul­
lu uumasut illersorpaat. Siorna silarlunnera peqqutigalugu
arfernik pisaqanngingajappugut. Uumasulli qassiunerannik
sumullu ingerlaarnerannik paasiniaanerput soqutigisatsinnut
assortuutinngilaq. Arfeqassusianik illersueqataasinnaanerput
nuannaarutigaarput, meeqqavut ernuttavullu aamma pissaqar­
niassammata, Aabilli oqarpoq, piniartoqataalu isumaqataallutik
anngaapput.
– Piniartut ilisimatuullu suleqatigiinnerat nutaajunngilaq. Im­
mami miluumasut sammigaangatsigit soorunami uumasunik
inuussutillit suleqatigalugillu sullittarpavut, Pinngortitalerif­
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
fimmi ilisimatuujuneq Mads Peter Heide Jørgensen oqarpoq
nangillunilu:
– Ukiuni arlissuarni piniartunit piniakkanik misissugassanik
Pinngortitaleriffik pisisarsimavoq. Pinngortitaleriffimmi kil­
lilimmik akissaqarpugut, tamanulllu iluaqutaavoq nunaqavissu­
nik pikkorissunik suleqateqarnerput. Taavunga angalanissamut
aningaasartuutit sipaaginnarnagit aamma tassani najugaqartut
aningaasaliissutinik iluaquserneqartarput. Piniartut uumasunut
tunngatillugu immikkut ilisimasaqartuupput, uanga ornillugit
ilinniatikkiartortussaanngilakka.
Arfernik nalunaaqutsersuinerit ilaatigut uumasut
aqqartarnerannut, taamalu amerlassusiannut,
paasissutissanik katersinermi atorneqartarput.
Arfivinnit misissugassanik 600-nik maannamut katersisoqa­
reersimavoq. Misissugassat atorneqartarput arferit suiaas­
susiannik, sorliunerannik allatigullu sananeqaataannik
misissuinermi. Ukiuni arlalinni taamatut misissuisimanerup
takutippaa Kalaallit Nunaata kitaata imartaani arfiviit iner­
simasut akornanni 80 procentit arnaviaasartut, arfiviillu
1000-iniit 2500-nut amerlassuseqartut, Kalaallit Nunaannilu
uumasuusutut taaneqarsinnaanngisut.
11
Fangere og forskere
i fælles hval­projekt
Fangere fra Qeqertarsuaq i Diskobugten mærker grønlandshvaler
med satellitsendere for Grønlands Naturinstitut
Af informationsmedarbejder Kitte Vinter-Jensen, Grønlands Naturinstitut
Med et svagt ryk i båden speeder Johannes op. De to an­
dre joller følger trop med det samme. Alt sker uden ord.
Én mand rykker, de andre følger med. Tarfi står helt roligt med
stangen med senderen i jollens ”tårn”. Ado lægger jollen i posi­
tion tæt på hvalen og passer på ikke at komme ind over halen.
De to andre joller drejer uden om for at afskære den vejen og er
klar med armbrøstene med biopsipilene til at tage hudprøver med.
Hvalen slår et slag med halen. Det er en farlig situation. Ado dre­
jer behændigt jollen væk og vi opgiver. Hvalen er dykket.
Vi ligger roligt og vugger i vandet mellem isskosserne og spej­
der efter hvalen. I gennemsnit dykker grønlandshvalen ned
til 200 meter i 20 minutter, så det kan tage sin tid. Men der er
blåst efter få minutter, så den må allerede være kørt træt. Igen
giver det kun et svagt ryk i båden, da Johannes speeder op og
drøner hen mod hvalen. Det er tydeligt, at jeg er på vandet med
en erfaren bådfører, der både kender hvalens og sin motors va­
ner og bevægelser.
12
Næste forsøg en succes. Det går lynende stærkt. Alle tre bådfø­
rere rykker i det øjeblik hvalen kommer op. Ado er lynhurtigt
tæt nok på og lader båden glide langs hvalens ryg, mens Tarfi
behændigt sætter satellitsenderen fast på den tykke hud. Idet
Tarfi rækker armen op i triumf over, at senderen sidder som
den skal, affyrer de andre deres armbrøste med biopsipile for
at tage hudprøver af hvalen. Hvalen smutter væk og vi samler
pilene op fra vandet. Nu mangler vi kun at registrere, at sender
nummer 7927 blev sat på en grønlandshval i farvandet 10 ki­
lometer sydvest for Qeqertarsuaq og sikre biopsien, så den kan
sendes til analyse på Universitetet i Oslo.
en VelSmurt maSkine
Hele operationen kørte som en velsmurt maskine fra start til
slut, uden at der blev vekslet ord. Der gik to timer fra vi sej­
lede ud fra jollehavnen i Qeqertarsuaq til vi glade sad og nød
en velfortjent kop varm suppe. Meget kan gå galt under en
Kitte Vinter-Jensen
Mærkningen af hvalerne bruges blandt andet til at
skaffe dykkedata, der bruges i beregninger af bestan­
dens størrelse.
Der er indtil nu samlet 600 biopsier fra grønlands­
hvaler. Biopsierne bruges til at bestemme hvalernes
køn, identificere de enkelte individer og til diverse
andre genetiske undersøgelser. Som direkte resultat af
de forløbne års arbejde ved man, at 80 procent af de
voksne grønlandshvaler i de vestgrønlandske farvande
er hunner, at bestanden af grønlandshvaler er mel­
lem 1000 og 2500 dyr og at det ikke er en selvstændig
grønlandsk bestand.
KALA rfivik agguaqatigiissillugu 200 meterinik ititigisumut
minutsini 20-ni aqqarsimasarpoq. Utaqqisariaqartarporlu, Tarfili umiatsiap siuani piareersimavoq.
DKI gennemsnit dykker grønlandshvalen ned til 200 meter
i ca. 20 minutter. Så der er en del ventetid, men Tarfi er
hele tiden klar i tårnet forrest på jollen.
hvalmærkningskampagne. Vejret er selvfølgelig den primære
spiller, men hvalen skal findes i et forholdsvist stort område og
senderen skal sættes præcist, så den kommer op over vandet og
får kontakt med satellitten. Den sender hver femte dag i godt og
vel et år.
Abel Brandt og delvist også Ado Isaksen, Johannes Mølgård
og Tarfi/Lars Erik Mølgård har siden 1999 arbejdet fra april
til oktober for Grønlands Naturinstitut med at tage prøver af
fangsten, samle narhvalsmaver, kønsorganer fra fangstdyrene,
fragte solar og udstyr ud til feltarbejdet, tage biopsier og sætte
satellitsendere på vågehval, pukkelhval og grønlandshval. De
arbejder også for andre forskere, der er på feltarbejde på Disko­
øen. I april i år hjalp de et filmhold, der tog undervandsoptagel­
ser af grønlandshvalerne.
– Det er et spændende job. Vi arbejder med det, vi er bedst til
og lærer samtidig nye ting om dyrene, hvor mange der er, og
hvor de vandrer. Når vi har sat sender på hvalen, tager vi hjem
og tjekker via internettet om senderen sidder rigtigt og under­
søger, hvor de hvaler, vi før har sat sendere på, befinder sig,
fortæller Abel Brandt og smiler tilfreds.
Ingen interessekonflikt
Men er der ikke en interessekonflikt mellem forskerne og fan­
gerne? Svaret nej kommer prompte. Det er kun store kuttere
med godkendte harpuner, der fanger de store hvaler. Ado, Jo­
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
GBOn average, the bowhead whale dives down 200 metres
for about 20 minutes. This means a lot of waiting, but
Tarfi is ready the whole time in the pulpit at the front of
the dinghy.
hannes, Tarfi og Abel lever, ud over lønnen fra mærkninger og
prøvetagninger, af sælfangst, fiskeri og salg af mattak fra hvidog narhval. Så det er kun i forbindelse med hvid- og narhvals­
tællingerne, at der kunne være en interessekonflikt.
– Vi er uenige i, at der skal være kvoter på hvid- og narhval. Der
er masser af hvaler og naturen og isen beskytter dyrene. Sidste
år kunne vi næsten ikke fange hvaler på grund af dårligt vejr.
Men det er ikke en konflikt for os at være med til at finde ud af,
hvor mange dyr der er, og hvor de bevæger sig. Vi er glade for
at være med til at sikre at bestanden er stor nok, også til vores
børn og børnebørn, siger Abel, mens hans fangerkolleger nikker
samstemmende.
– At forskere og fangere samarbejder er ikke nyt. Når vi arbej­
der med havpattedyr, så arbejder vi naturligvis også sammen
med og for dem, der lever af dyrene siger seniorforsker fra
Grønlands Naturinstitut, Mads Peter Heide Jørgensen og fort­
sætter:
– Naturinstituttet har igennem en årrække købt prøver af di­
verse fangstdyr af fangerne. Naturinstituttet har begrænsede
ressourcer til undersøgelser, så det er til gavn for alle parter
at hyre dygtige lokale folk til denne type opgaver. Vi sparer at
rejse herop, og lokalområdet får på denne måde også glæde af
de bevilgede midler. Fangerne er eksperterne, når det gælder
nærkontakten med dyrene, så det er ikke mig, der kommer og
siger, hvordan tingene skal gøres.
13
Hunters and researchers
in joint whale project
Hunters from Qeqertarsuaq in Disko Bay are tagging
bowhead whales with satellite transmitters for the
Greenland Institute of Natural Resources
By information officer Kitte Vinter-Jensen, Greenland Institute of Natural Resources
With a slight jerk of the boat, Johannes speeds up. The
two other dinghies immediately follow suit. Everything
happens without words. One man moves, the others follow.
Tarfi stands absolutely still in the dinghy’s “pulpit”. Ado sails
the dinghy into position close to the whale and takes care not to
get on top of it. The other two dinghies turn aside to block the
way and are ready with crossbows loaded with biopsy darts for
taking skin samples. The whale flips its tail. It is a dangerous
situation. Ado skilfully turns the dinghy away and we give up.
The whale has dived.
We lie still and rock in the water between the ice floes and look
for the whale. On average the bowhead whale dives down 200
metres for 20 minutes, so it can take some time. But there is
a blow after a few minutes, so it must already be tired. Again
there is just a slight jerk of the boat when Johannes accelerates
and speeds towards the whale. It is obvious that I am on the
water with an experienced sailor, who both knows the whale’s
and his engine’s habits and movements.
The next attempt is a success. It happens at the speed of light.
All three boatmen move as soon as the whale comes up. Quick
as lightening, Ado is close enough and lets the boat glide along
the whale’s back, while Tarfi deftly attaches the satellite trans­
mitter to the thick skin. As Tarfi raises his arm in triumph over
having attached the tag correctly, the others fire the crossbows
with the biopsy darts to take skin samples from the whale. The
whale moves off and we collect the darts from the water. All
that remains is to register that transmitter number 7927 has
been attached to a bowhead whale 10 kilometres southwest of
Qeqertarsuaq and to take care of the biopsy samples so they
can be sent for analysis at the University of Oslo.
a Well-oileD maCHine
The entire operation ran like a well­oiled machine from start to
finish without the exchange of a single word. It took two hours
from when we sailed out of the marina at Qeqertarsuaq until
we sat and enjoyed a well­earned cup of warm soup. A lot can
go wrong during a whale­tagging campaign. The weather is of
course the primary player, but the whale also has to be found in
a comparatively large area and the transmitter must be placed
precisely so that it comes out of the water and makes contact
with the satellite. It transmits every fifth day for over a year.
Since 1999, Abel Brandt and, in part, also Ado Isaksen, Johan­
nes Mølgård and Tarfi/Lars Erik Mølgård have worked from
April to October for the Greenland Institute of Natural Resourc­
es, taking samples of the catch, collecting narwhal stomachs
14
and the genitals of game, carrying solar and equipment into the
field, taking biopsy samples and tagging minke whales, bow­
head whales and humpbacked whales with transmitters. They
also work for other researchers doing field work in the Disko
Bay. In April this year they helped a film crew that was filming
bowhead whales underwater.
– It is an exciting job. We work with what we are best at, and at
the same time learn new things about the animals, how many
there are and where they go. When we have tagged a whale we
go home and check on the internet to see if the transmitter has
been correctly placed and we look to see where the whales we
have previously tagged are, tells Abel Brandt with a satisfied
smile.
no ConfliCt of intereSt
But is there a conflict of interest between the hunters and the
scientists? The answer “no” comes promptly. It is only the big
cutters with approved harpoons that catch the big whales. In
addition to their wages from tagging and collecting biopsy
samples, Ado, Johannes, Tarfi and Abel make a living from
seal hunting, fishing and selling mattak from white whales
and narwhals. So it is only in connection with white whale and
narwhal counts that there could be a conflict of interest.
– In our opinion there should not be quotas for white whales
and narwhals. There are plenty of whales and nature and the
ice protects them. Last year we hardly caught any whales be­
cause of the bad weather. But there is no conflict in us helping
to find out how many whales there are and where they move.
We are happy to help with making sure the population is big
enough, also for our children and grandchildren, says Abel,
while his hunter colleagues nod in agreement.
– Cooperation between scientists and hunters is not new. When
we work with marine mammals, we naturally work with and
for those who make a living from the animals, says senior re­
searcher at the Greenland Institute of Natural Resources, Mads
Peter Heide Jørgensen and continues:
– Over the years, the Greenland Institute of Natural Resources
has bought samples of various beasts of prey from the hunters.
The Greenland Institute of Natural Resources has limited re­
sources for studies, so it is to everyone’s advantage to hire local
people for this kind of work. We save a journey up here and the
local region benefits from the funding. The hunters are experts
with regard to close contact with the animals, so I don’t have to
come and tell them what to do.
KALPiniartut arfermik nalunaaqutsiiniarlutik ingerlaartut.
DKFangere på vej mod en hval, der skal mærkes.
Kitte Vinter-Jensen
GBHunters head towards a whale they intend to tag.
Tagging the whales is used, among other
things, to acquire data which is used to cal­
culate the size of the population.
Up to now, 600 biopsy samples from bow­
head whales have been collected. The biop­
sies will be used to determine the whales’
gender, to identify individuals and for vari­
ous other genetic studies. As a direct result
of the previous years’ work, it is known that
80 percent of the adult bowhead whales in
the waters of West Greenland are females,
that the population of bowhead whales is be­
tween 1000 and 2500 animals and that there
is no distinct, Greenlandic population.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
15
16
kAl Qillereqqilertinnani qillerut iluarsineqarpoq.
Dk Den sidste justering inden der bores videre.
GB A final adjustment before drilling continues.
Silap
pissusaanik
paasiniaasartut
Siorna sermersuarmi qillerinerit
naqqanut tummata tamanna
nunarsuarmi tamarmi
nutaarsiassaavoq, NEEM­imili
maligassiuilluni sulineq ingerlaqqippoq
Christian Schultz-Lorentzen
NEEM­imi (North Greenland Eemian Ice Drilling Project
– Kalaallit Nunaata avannaani Sermersuarmi piffissamit
Eemimeersumit qillerineq) ilisimatuut siorna juunip 27­ani
pingaarutilimmik angusaqarput. Ilisimatuut nunanit 14­ineer­
sut ukiuni tallimani ilungersorlutik sulereerlutik Kalaallit Nu­
naata nunataanut sermimi 2.537,36 meterimik ititigisumiittu­
mut anngupput.
Taamaalillutik ilisimatuut sermimik piffissami Eemimeersumik
qillerinerminni iluatsitsipput, Eemilu tassaavoq kingullermik
sermersuaqarnera sioqqullugu piffissaq silaannaap kiaffia. Pif­
fissaq taanna ukiut 130.000­iniit 115.000­inut matuma siorna
pisimasuuvoq, ullumikkornit gradit tallimat missaani kian­
nerulluni nunarsuarmilu imaq meterinik tallimanik qaffasin­
nerulluni.
Taamaattumik siorna pisoq silap pissusaanik ilisimatusarnermi
alloriarneruvoq annertooq, piffissarmi Eem siunissami silap
kissakkiartornissaanut takussutissaavoq. Silap pissusaata allan­
ngoriataartarsimanera sermersuarmi qillerinermit uuttortarne­
qarsinnaavoq, taamaalilluni silap allanngoriartortarnera paa­
siuminarnerulerluni, paasissutissammi taamaattut siunissami
silap pissusissaanut paasissutissaapput.
Tassungali killeqanngilaq. Aamma aasaq manna NEEM­imi
ilisimatuut Qaanaamiit kangimut 500 kilometerimik ungasitsi­
gisumi assigiinngitsutigut suliniuteqarput. Taamatut suliaqar­
nerannut atatillugu nunarsuarmi ilisimatuussitsikkut atuagas­
siap NATURE­p NEEM­imi suliaq 2011­mi ilisimatuussutsikkut
sulinermi pingaarnertut inissippaa.
Suliniutit nutaat
Ilisimatuut suliamittut siullertut putuliakkut kiassuseq uut­
tortarpaat. Qilleriffiat ukiumi ataatsimi uninngatinneqarsima­
riarluni sikumi putusakkut maannakkut toqqaannartumik kias­
18
suseq uttortaqqissaarneqarsinnaalerpoq, taamaalilluni takune­
qarsinnaalluni piffissap ingerlanerani sermersuaqartarnerit
qanoq kiaqartarsimanersut. Uttortaaqqissaarnerit qarasaasiaq
atorlugu silap pissusaanik takussutissianut pingaarluinnartuup­
put.
Qillerut immikkkut mattussusilimmik nuulerlugu ujarak sioq­
qallu qillerlugit misiliisoqarpoq, suliarlu taanna siorna unit­
sinneqarpoq. Qillerinermi pissarsiat biologinut DNA­millu
misissuisartunut immikkut ittumik ilisimatuussutsikkut soquti­
ginaateqarput. Taakkunatigut takuneqarsinnaalissaaq Kalaal­
lit Nunaat sermersuaqanngikkallarmat sunik naasoqarlunilu
uumasoqarsimanersoq.
Ujaqqamut qillerut ilisimatuut aamma atorpaat, taannalu ser­
mimik qillerummut nuuliunneqarsinnaavoq. Taamaalilluni
qaarsumit misileraalluni aallertoqarsinnaalerpoq, ujarassiuullu
aammalu seismografit paasisinnaalerpaat sermersuup ataa
soqarnersoq.
Aamma allamik nutaamik sermimi 400 meterimik qillerisoqar­
poq ukiut 2.000­it matuma siorna pisimasumut. Tamanna
ingerlanneqarpoq eqqoqqissaarnerusumik takusinnaalerumal­
lugu ukiup nikerarnera qanoq ittuusarsimanersoq, qanoq akuli­
kitsigisumik apisarlunilu siallertarsimanersoq, il. il Suliniut taa­
ma ittoq aallartinneqarsimavoq silap pissusaanut inuit qanoq
sunniuteqartarsimanersut paasiniarlugu.
Qillerneqartumi nutaami aamma nunap sajuttarneranut uut­
tuut ikkunneqarpoq, nunap sajuttarnera innermillu anitsinerit
uuttortarsinnaajumallugit. Paasissutissat taakku ilisimatuunut
qaammataasaq aqqutigalugu nassiunneqartassapput, paasis­
sutissallu nunarsuup nunataani immikkoortuni assigiinngitsuni
nikittarnerit uuttortarneranni atorneqarsinnaapput.
Klimadetektiver
Det var en verdenssensation, da iskerneboringen
på indlandsisen sidste år nåede grundfjeldet, men
pionerarbejdet fortsætter i NEEM­lejren
Christian Schultz-Lorentzen
Den 27. juni sidste år var en milepæl for videnskabsfol­
kene på NEEM­projektet (North Greenland Eemian Ice
Drilling). Her nåede videnskabsfolk fra 14 forskellige lande ef­
ter fem års hårdt arbejde det grønlandske grundfjeld i en dybde
af 2537,36 meter.
Dermed var det lykkedes forskerne at hente iskerner op fra
Eem­perioden – den varme periode før sidste istid. En periode,
som strakte sig for 130.000 til 115.000 år siden med temperatu­
rer, der var cirka fem grader varmere end i dag og med en fem
meter højere vandstand i verdenshavene.
Et kæmpeskridt for klimaforskningen, fordi Eem­perioden kan
bruges som naturens eget eksempel på den fremtid, vi går i
møde med den globale opvarmning. Forskellige pludselige kli­
maændringer kan måles i iskernen, og dermed øge forståelsen
for klimaets naturlige variabilitet. Oplysninger, der kan bidrage
med informationer om det fremtidige klima.
Men hermed var det ikke slut. Også i sommer gennemførte
forskere i NEEM­lejren 500 kilometer øst for Qaanaaq en række
opfølgnings­forskningsprojekter. Et arbejde, som fik NATURE
– verdens mest prestigefyldte videnskabelige tidsskrift – til at
sætte NEEM projektet øverst på listen over det vigtigste viden­
skabelige arbejde i 2011.
raturerne bevæger sig ned i isen. Præcisionsmålinger som er af
vital værdi for arbejdet med computerklimamodeller.
Med et specialhærdet skær til boret forsøgte man at bore gen­
nem laget af sten og grus, som stoppede sidste års boring. Det
materiale, der kan hentes op, har særligt en videnskabelig
interesse for biologer og DNA­forskere. Det vil kunne give en
ide om, hvilken slags flora og fauna, der var i Grønland før isen
kom.
Forskerne medbragte også et stenbor, som kan monteres isker­
neboret. Dermed kan man få en stenprøve fra selve fjeldet, hvil­
ket kan give geologer og seismografer viden om, hvad der ligger
under indlandsisen.
Der blev også boret en ny 400 meter iskerne, som rækker 2000
år tilbage i tiden. Det skete for at kunne foretage ekstra må­
linger i meget høj opløsning, og dermed skaffe mere præcise
data om årstidsvariationer, hyppighed af nedbør med mere. Et
projekt, der er igangsat specielt med henblik på at forstå men­
neskets eventuelle indvirkninger på klimaet.
Endelig blev der i det nye borehul installeret et seismometer,
der registrerer jordskælv og vulkanudbrud. Disse data sendes
via satellit til forskerne, som kan bruge det i netværket af statio­
ner, som måler bevægelser i jordens tektoniske plader.
nYe proJekter
Som noget af det første gik forskerne i gang med at måle tem­
peraturen ned gennem hullet. Efter borehullet har haft ro et års
tid, kunne man med høj præcision måle temperaturen direkte
på isvæggen af hullet og se, hvordan for eksempel istidstempe­
kAl 30-nik issittumi nerrivimmi arsaararluni kissassertoqarpoq.
Dk Lidt bordtennis at varme sig på i minus 30 grader.
GB Warming up with a little table tennis at 30 degrees below.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
19
Climate detectives
It was a world sensation last year, when the ice core
drilling project on the inland ice reached bedrock, but
the ground­breaking work continues in the NEEM camp
Christian Schultz-Lorentzen
June 27th last year was a milestone for scientists on the
NEEM project (North Greenland Eemian Ice Drilling
Project). Here, after five years of hard work, scientists from 14
different countries reached Greenlandic bedrock at a depth of
2537.36 metres.
With a specially­tempered bit for the drill, attempts were made
to drill through the layers of stones and gravel which stopped
last year’s drilling. The material that was brought up was of
particular scientific interest for biologists and DNA­researchers.
It will give us an idea about the type of flora and fauna that
was found in Greenland before the ice came.
With this accomplishment, scientists succeeded in bringing up
ice cores from the Eemian – the inter­glacial period before the
last ice­age. A period that lasted from 130,000 until 115,000
years ago with temperatures around five degrees warmer than
today and with a sea level that was five metres higher.
Researchers also brought a stone drill that could be mounted on
the ice­core drill. This made it possible to obtain a sample of the
bedrock and this can provide geologists and seismologists with
information about what lies under the inland ice.
This was a gigantic step for climate research, because the Eemi­
an can be used as nature’s own example of the future we can
expect with global warming. Various, sudden climate changes
can be measured in the ice cores and this increases the under­
standing of natural climate variations. This information can
contribute to our knowledge of the climate of the future.
A new, 400­metre ice­core was also drilled which reaches back
2000 years in time. This was done to enable extra, very high
resolution measurements to be taken, thereby obtaining more
precise data about the seasonal variations and precipitation fre­
quency etc. This project was started specifically to understand
the effects that human beings may have on the climate.
But this is not all. This summer, researchers at the NEEM camp,
500 kilometres east of Qaanaaq, carried out a series of follow­
up research projects. This work caused NATURE – the world’s
most prestigious scientific periodical – to place the NEEM
project at the top of the list of the world’s most important scien­
tific works in 2011.
Finally, a seismometer was installed in the new hole where it
will register earth quakes and volcanic eruptions. This data will
be sent via satellite to scientists who can use it in the network
of stations measuring the movements of the earth’s tectonic
plates.
neW proJeCtS
One of the first tasks for the researchers was to measure the
temperature down through the hole. After the drill hole had
been left undisturbed for about a year, it was possible to meas­
ure the temperature directly on the ice wall of the hole with
high precision and see, among other things, changes in the ice
age temperatures down through the ice. These precise measure­
ments are of vital importance for the work with climate models
generated by computers.
kAl Tikinnermi illuutit toqqillu ammarneqarput. NEEM-imi sullivimmi tamarmi pisut Niels Bohr Institutimi Center for Is
og Klimamit aqunneqarput.
Dk Efter ankomsten åbnes adgangen til bygninger og telte. Al
logistik i forbindelse med NEEM-lejren ledes af Center for
Is og Klima ved Niels Bohr Instituttet.
GB After arrival, access is given to the buildings and tents. All
logistics in connection with the NEEM camp are led by the
Ice and Climate Centre at the Niels Bohr Institute.
20
Royal Arctic Line A/S-imi atorfik
suliassallu pissangartut toqqakkit
Få udfordringer og en spændende
karriere i Royal Arctic Line A/S
ral.gl
Pizzaria
tlf. 842424
man - fre 11 - 20
lør - søn 16 - 20
Kangerlussuaq
Thai og grill house
man - fre 10 - 22
lør - søn 10 - 23
tlf. 842222
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
ANI Butikken
søn - tor 10 - 22
fre - lør 10 - 23
tlf. 842121
Aqisseq Bar
søn - tor 20 - 24
fre - lør 21 - 03
tlf. 842323
Kuponer der bliver udleveret af
Air Greenland i forbindelse med tvungen
overnatning kan bruges i pizzaria,
Grill house og ANI Butikken.
21
inuit pillugit nutaarSiaSSat naatSut | kort nYt om naVne | Brief neWS aBout nameS
Julie edel Hardenberg
Eqqumiitsuliortoq Julie Edel Hardenberg, aningaaserivimmi pisortaq
Martin Kviesgaard, atuakkiortoq assiliisartorlu Ivars Silis aamma naalakkersuisoqarfimmi pisortaq Lise Lennert ataatsimoorfeqarput immikkukajaaq ittumik. Tamarmik
suliaminnut atatillugu immikkut ittumik
malunniuteqarput, allaat Kraks Blå Bogimi
inuit allat 8.000-iniit amerlanerusut peqatigalugit ilanngunneqarlutik.
Leiff Josefsen
Kunstneren Julie Edel Hardenberg,
bankdirektør Martin Kviesgaard,
forfatter og fotograf Ivars Silis og departementschef Lise Lennert har nu noget ganske
specielt tilfælles. De har alle markeret sig så
ekstraordinært på deres arbejdsfelt, at de er
blevet optaget som nye medlemmer i Kraks
Blå Bog med mere end 8000 biografier.
Artist Julie Edel Hardenberg, bank director Martin Kviesgaard, writer and
photographer Ivars Silis and head of department Lise Lennert now have something very
special in common. They have distinguished
themselves to such an extent in their fields
of work that they have been listed in Kraks
Blue Book, which contains more than 8000
biographies.
Juaaka lyberth
Juaaka Lyberth, musiker, sanger og
fremtrædende kulturpersonlighed,
har udgivet cd’en ”Naasumik Paju” eller på
dansk ”La’ mig give dig en blomst”. Sangene
er en hyldest til kærligheden. Med årene er
det gået op for mig, at når den glødende
forelskelse er overstået, så er kærligheden
der stadig, siger den 58-årige Juaaka
Lyberth om valget af kærlighedstemaet.
Juaaka Lyberth, musician, singer and
distinguished cultural personality has
released a CD –“Naasumik Paju” or in English “Let me give you flowers”. The songs
are a tribute to love. With the passing of the
years, I have realised that once the first infatuation has faded, love still remains, says
58 year old Juaaka Lyberth about the choice
of love as the theme.
Leiff Josefsen
Juaaka Lyberth, nipilersortartoq,
erinarsortartoq kulturikkullu malunniuteqartoq cd-mik saqqummersitsivoq
”Naasumik Paju”-mik taaguutilimmik.
Erinarsuutit asanninnermik unnersiutiginnittuupput. Ukiut ingerlanerini paasilerpara
asannileqqaarneq qaangiukkaangat asanninneq ataannartartoq, 58-inik ukiulik Juaaka
Lyberth asanninnermik qulequtsiinini pillugu
oqarpoq.
Christian Schultz-Lorentzen
maria paninguak´kjærulff
22
Maria Panínguak´ Kjærulff, eqqumiitsuliortut Buuti Pedersen, Camilla
Nielsen aamma Linda Riber peqatigalugit
saqqummersitsisarfimmi nutaami Galleri
Kalammi siullersaallutik saqqummersitsipput, taannalu ukioq manna siusinnerusuk kut
Københavnimi Kalaallit Illuutaanni atoqqaartinneqarpoq. Saqqummersitsisarfik pilersinneqarpoq Augustinusfonden kiisalu A.P.
Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers
Fond aningaasaliisoralugit.
Maria Panínguak´ Kjærulff, kunstner,
var sammen med Buuti Pedersen,
Camilla Nielsen og Linda Riber de første til
at udstille i det nye Galleri Kalak, der blev
indviet i Det Grønlandske Hus i København
tidligere på året. Galleriet er blevet til takket
være økonomisk støtte fra Augustinusfonden
samt A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond.
Artist Maria Paninguak Kærulff, Buuti
Pedersen, Camilla Nielsen and Linda
Riber were the first to exhibit in the new Galleri Kalak, which opened in the Greenlandic
House in Copenhagen earlier this year. The
gallery opened, thanks to financial support
from the Augustinus Foundation and from
A.P. Møller and Wife Chastine McKinney
Møller’s Foundation.
inuit pillugit nutaarSiaSSat naatSut | kort nYt om naVne | Brief neWS aBout nameS
rie oldenburg
Rie Oldenburg, gennem 20 år leder
af Narsaq Museum, har søgt nye
udfordringer. Under sit mangeårige museumsarbejde blev hun kendt for også at
etablere alt-mulig-huset A21, der har fokus
på miljø, kultur og forebyggende arbejde.
For fortiden er fremtiden i en brugt udgave,
mener Rie Oldenburg, der nu underviser på
Handelsskolen i Qaqortoq.
Rie Oldenburg, leader of Narsaq
Museum for 20 years, has sought
new challenges. During her many years with
museum work, she also became known for
founding the all-purpose house A21, which
focuses on the environment, culture and
preventive work. Rie Oldenburg, who now
teaches at the Business School in Qaqortoq,
believes that the past is the future in used
form.
Christian Schultz-Lorentzen
Rie Oldenburg ukiuni 20-ni Narsap
katersugaasiviani pisortaasimasoq
allamik suliffittaarpoq. Ukiorpassuarni katersugaasivimmi sulinermini ilaatigut illu sunut
tamanut atorneqartartoq A21 pilersippaa,
tassani avatangiisit, kulturi pinaveersaartitsinerlu qitiutinneqarlutik. Qanga pisunut
naleqqiullugu siunissaq tassaavoq atoriigaq,
Rie Oldenburg, maannakkut Qaqortumi
Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniartitsisuusoq,
isumaqarpoq.
makka kleist & frederik kristensen, kunngi
Leiff Josefsen
Leiff Josefsen
Isiginnaartitsisartoq Makka Kleist
aamma eqqumiitsuliortoq tamatigoortoq Frederik Kristensen, Kunngi,
ukioq manna Namminersorlutik Oqartussat
kulturikkut nersornaasiuttagaannik tunineqarput. Makka Kleist nersornaaserneqarpoq
sulinermini tamatigut kalaallit oqaasiinik pingaartitsisuunini pillugu, Frederik Kristensenilu nersorniarneqarpoq tamatigoortuunini
immikkuullarissuuninilu – qalipaasartutut,
taalliortutut, erinniortutut assiliartalersuisartutullu – pillugit.
Skuespilleren Makka Kleist og multikunstneren Frederik Kristensen,
Kunngi, blev årets modtagere af Selvstyrets
kulturpris. Makka Kleist modtog prisen for
altid at have vægtet det grønlandske sprog
i sit virke, mens Frederik Kristensen blev
belønnet for sin alsidige og bemærkelsesværdige karriere som både maler, digter,
sangskriver, komponist og illustrator.
Actress Makka Kleist and multi-artist
Frederik Kunngi Kristensen were this
year’s recipients of the government’s culture
award. Makka Kleist received the award for
always attaching importance to the Greenlandic language in his work, while Frederik
Kunngi Kristensen was rewarded for his versatile and remarkable career as painter, poet,
lyric-writer and illustrator.
tida ravn
Tida Ravn, formand for Foreningen
af Juridisk Fædreløse, er kommet
et væsentligt skridt videre med en vigtig
mærkesag. Justitsministeriet har meddelt,
at grønlandske børn født uden for ægteskab
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
før 1963 i Vestgrønland og i 1974 i Nordøstgrønland nu kan få at vide, hvem deres far er
samt opbære arv, hvis han stadig er i live.
Tida Ravn, chairperson for the Society for Legal Orphans, has made
significant progress with an important
key issue. The Ministry of Justice has announced that Greenlandic children born out
of wedlock before 1963 in West Greenland
and 1974 in Northwest Greenland can now
find out who their father is and be entitled to
inherit from him, if he is still alive.
Leiff Josefsen
Tida Ravn, peqatigiiffiup Inatsisitigut Ataataqanngitsut siulittaasuat,
suliamini pingaaruteqarluinnartumik alloriarpoq. Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfik nalunaarpoq kalaallit meeqqat
nunatta kitaani 1963-ip siornagut Tunumilu
meeqqat 1974-ip siornagut uersagaallutik
inunngorsimasut maannakkut paasisinnaanngoraat ataatartik kinaanersoq kiisalu
suli inuusimappat kingornussinaallugu.
23
– your agent in all of Greenland
Royal Arctic Logistics provide the following
services in all Greenlandic ports:
· Port agency
· Stevedoring
· Crew change
· Visa applications
· Accommodation
· Provision and Catering
· Service and supplies
· Cargo transport by air and sea
· Customs documentation
24
Royal Arctic Logistics
A/S
–
P.O. Box 8100
9220 Aalborg Ø
Tel. +45 99 30 32 34
Royal Arctic Logistics are
located in the 13 largest
ports in Greenland, and
our main office is in Nuuk
–
P.O. Box 1629
3900 Nuuk
Tel. +299 34 92 90
–
www.ralog.dk
Hotel Arctic har
Grønlands eneste
5-stjernede
konferencecenter
Vi ved hvordan man afvikler en
perfekt konference
Vore 5 stjerner motiverer os til hele tiden at være på forkant når det gælder planlægning og afvikling af møder, seminarer og konferencer.
Vi er med fra starten, og vi påtager os uden ekstra omkostning rejseplanlægning både til og fra Ilulissat.
Det er altid en god idé at kontakte os for uforbindende tilbud,
da vore priser kan variere efter årstiden.
Plads til det hele, også når
konferencedagen er overstået
Vort største konferencelokale “The Greenland Room” kan rumme op til
120 pers. og er udstyret med state-of-the-art AV-udstyr, teleslynge m.m.
Dette rum har egen lounge. Konferenceafsnittet tilbyder herudover 8 mindre og større møderum samt tilknyttet aktivitesrum (med bordtennis, bordfodbold, elektronisk dart samt wii-konsol med mange programmer).
Hotellet har både TV-stue og en hyggelig pejsestue samt separat udendørs
rygerum med let adgang.
Vort personale står selvfølgelig for teknisk support og sekretærbistand under
enhver konferenceafvikling.
Garanti for miljøbevidst og
ansvarlig hoteldrift
Den Grønne Nøgle tildeles hoteller der målrettet og ansvarligt arbejder
for et bedre miljø. Hotel Arctic holder stædigt fast i disse dyder, og med
ekstra fokus på det sarte miljø vi er omgivet af, er vi det naturlige
valg for konferencearrangører, der prioriterer en solid 5-stjernet
konferenceoplevelse med god mad og en god nattesøvn ...
med god samvittighed.
Tikilluarit.
★ ★ ★ ★ ★
4-star hotel / 5-star conference facilities
Tel.: +299 94 41 53 · E-mail: conference@hotel-arctic.gl
Hvis du ønsker at modtage Hotel Arctics nyhedsbrev, så bestil det på www.hotelarctic.com - så har du fingeren på pulsen.
WWW.JGC-MARKETING.DK
Ilulissat
Arnat aavertut umillit
Inuit kulturitoqaanni kakiortinnerit aalajangersimasumik
isumaqartinneqartarput. Timikkut aalajangersimasumik
kakiortissimagaanni tamanna arnap katissinnaanngorneranik
isumaqarpoq
Søren Duran Duus
Ukiuni tusintilikkaani nunarsuarmi tamarmi ameq
toortarlugu inuup timaa mattaangasoq kakiorneqartarsimavoq. Timimut qalipaat atajuartussaq Polynesiami, Filippinerini, Borneomi, Afrikami, Amerikami avannarlermi, kujallermi
qiterlermilu, Europami, Japanimi, Cambodiami, Kinami – issittumilu inuianni atorneqartarsimavoq. Nunarsuulli sinneranisuut immikkut ilisimasallit inuiaat Inuit akornanni kakiortittarnerup qanga atugaalersimanera ilisimaqqissaanngilaat.
Takussutissat ilisimaneqartut pisoqaanersaraat tuugaamit qiperugannguaq Alaskami Point Hopemi ilivermi nassaarineqarsimasoq. Taanna Kristusip inunngornera sioqqullugu ukiumi 95mit pisuunerarneqarpoq tassaallunilu tallukkut kakiortinneq.
Canadap issittortaani Kalaallillu Nunaanni tunersuit Kristusip
inunngornerata kingorna 500-miit 1000-imut aamma taamatut ileqqoqarsimapput. Inuusaliani kusanartumik qiperukkani
kiinarpannilu tallukkut qaakkullu kakiorneqartarsimavoq.
26
Canadami New Foundlandimi oqaluttuaqarpoq 1566-imi Inuit
arnartaasa ilaat tigusarineqarsimasoq kiinnamigut kakiortissimasoq. Arnannguakkuluk taanna umiartortunit Europaliaanneqarsimavoq isiginnaartunut tupinnartunik takusaqarusuttunut
cirkusimi takutinneqartarluni.
Inuit kakiortinnerisa meqqummik imaluunnniit aalisakkap
saarnganik kapoorluni suliarineqarnerata saniatigut aamma
immikkut ittumik periuseqartoqarsimavoq ujaloq paaterneqarsimasoq ammip ataatigoortinneqarluni, tassaavorlu periuseq
Sibiriamit ilisimaneqartoq.
Uumasut ujaluat qulliip paavanik, orsumik iteqqumillu akulimmik taninneqartarpoq. Qullermiit paaq anersaapilunnut sakkuuvoq pitsaasoq – anersaapiluimmi iteqqup tikka amiilaaraat,
taamaalilluni ajortunut illersuutigineqartarluni. Inuit taama
isumaqarsimapput. Aamma iteqqup pitsaaqqutigaa illersuutaasarami.
kAl Kalaallit sisamat 1654-imi Nuup kangerluani qallunaanit ilisimasassarsiortunit
David Danellimit siuttuuffigineqartumit tigusarineqarsimasut qalipanneqarsimasut.
Dk Maleri af fire grønlændere, der i 1654 blev
taget til fange i Godthåbsfjorden af en
dansk ekspedition ledet af David Danell.
GB Painting of four Greenlanders who were
taken prisoner in 1654 in Godthåb Fjord
by a Danish expedition led by David
Danell.
kAl Arnaq kalaaleq kitaamioq qaamini kakiorneqartoq 1788-mi Poul Egedemit titartagaq.
Dk Pandetatovering på en vestgrønlandsk kvinde
gengivet af Poul Egede i 1788.
GB Forehead tattoos on a woman from West
Greenland depicted by Poul Egede in 1788.
»AArruP uMII«
Angutit arnallu kakiortittarsimapput. Angutit puisimik, aavermik, nannumik arfermilluunniit perngaraangamik uluamikkut
titarnilerneqartarput. Atuagaq »Tataou« naapertorlugu perngarneq »kakilermik« taaneqartarpoq. Arnat tallumikkut kakiorneqarajuttarput »aarrup umiinik« taaneqartartunik, tassanilu
avatangiisinut oqaatiginiarneqartarpoq maannakkut arnanngoriartulersoq taamaalilluni katissinnaanngorluni.
Kakiortinnerni qalipaatigineqarnerpaasarpoq paaq igap ataaniit
pissarsiarineqartartoq. Qalipaatit arlaqartut atorneqartarsimapput soorlu grafitit, arsakut ilaatigullu qeqqussat isserat.
Nuummi Nunatta Katersugaasiviani inspektørip Hans Langep
kakiortinnerit alutoreqai. Ajoraluartumilli paasineqarpoq
kalaallit kulturikkut oqaluttuarisaaneranni kakiortinnermut
tunngatillugu paasissutissat killeqartut.
– Uppernarsaatissatut pigisavut taamaallaat tassaapput ilisimasassarsiornerniit pingasuniit sisamaniillu pissarsiat kiisalu
nassaat. Nunatsinni ilisimaneqarnerpaajupput Qilakitsumi inuit
timaat paniinnarsimasut 1475-ip missaani toqusimasorineqartut, arnat arfinillit akornanni tallimat kakiorneqarlutik.
– Inuit kulturianni kakiortinnerit aalajangersimasunut ersiutaapput arlalissuarnik isumaqarsinnaasut. Tamarmilli nakuussutsimik takutitsiniartuupput, inummut pineqartumut avatangiisaanullu pingaaruteqartunut takussutissaallutik. Aamma
kakiortinnerit pinnersaatitut atorneqarsimapput. Taamaalillutillu aamma sumi inissisimanermik takutitsiniutaallutik, Hans
Lange oqaluttuarpoq.
Inuiaqatigiinni qanigisani soorlu Canadap qeqqani inoqarfinni
aamma arnaanerusut kakiortittarput. Kobber-inuit akornanni
Qeqertaalummilu Inuit akornanni angutit aamma kakiortittarsimapput.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
Beringip ikersuani inoqarfinni inuit kitaamiut, Kangiani inuit
Sibiriamilu inuit arnani angutinilu kiinnakkut timikkullu arlalinnik kakiortissimasarput.
Kalaallit Nunaanni kakiortittarnermut tunngasunik paasiniaanerit aatsaat 1800-kkut naalerneranni 1900-kkullu aallartinneranni aallartipput.
1921-miit 1924-mut Knud Rasmussenip tallimassaa Thulemut
ilisimasassarsiornerani tusaamasaaqisumi aaqqissuussamik
kakiortinnerit ilusaat assigiinngitsut pillugit paasissutissanik
katersisoqarpoq, kiisalu Inuit ileqquinut tassunga tunngasunik.
KrISTuMIuuSSuTSIP ALLAnngorTIPPAI
David Crantz 1765-imi Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaaneranik
allaaserisaqarnermini allappoq, Inuit kakiorteriaasiat atorneqarunnaartoq. Taamaakkaluartoq palasi H.C. Glahn 1771-imi
oqaluttuarsimavoq Kalaallit Nunaata kitaani kakiortinnerit
nunap kujataani avannaaniit nalinginnaanerusut. Tassani peqqutaasorineqarpoq Inuit Nunap Isuata eqqaaniittut Tunumiunut
attaveqarnerusarmata, tassanimi tamanna suli atugaammat.
Atuakkami »Qilakitsoq – 1400-kunni Kalaallit Nunaanni timit
paniinnarsimasut« allassimavoq, nakorsap Gustav Meldorfip
kuppilersitsiartorfimmini paasisimagaa arnani 15-ni qulit kakiortissimasut.
Nunatta kitaani kakiortittarnerup atorneqarunnaarneranut
peqqutaasorineqarpoq kristumiuussutsimik ajoqersuiartortitat
kakiortinneq kristumiuussutsimut tulluutinngitsutut isumaqarfigisimammassuk, taamaattumillu ajortuliornertut nalilerlugu.
H.C. Glahnilli erseqqissarpaa arnat ilaat kakiortikkumasarsimanngitsut »angummik qallunaamik pissarsisinnaanerulernissartik siunertaralugu, qallunaammi tallut kakiortissimasut
kusaginngilaat«.
27
kAl Kakiortinnerit takutinniarneqartut.
Kiinnani pingasuni ”aarrup umii” takuneqarsinnaapput, takutinniarneqartorlu
tassaavoq arnaq kakiortissimasup
katissinnaanngorsimanera. Titartagaq:
Qilakitsoq – 1400-kunni Kalaallit Nunaanni timit paniinnarsimasut.
Dk Tatoveringer skematisk fremstillet.
På tre af ansigterne ses det såkaldte
»hvalrosskæg«, der indikerer, at
hun nu var i puberteten og dermed
gifteklar. Tegning: Qilakitsoq – De
grønlandske mumier fra 1400-tallet.
GB Diagrams of tattoos. On three of
the faces there is the so-called
»walrus beard« which indicates
that girls had reached puberty and
were therefore ready for marriage.
Drawing: Qilakitsoq – The Greenlandic
mummies from the 1400s.
Kvinder med hvalrosskæg
Tatoveringer havde sin egen bestemte betydning i de gamle
inuitkulturer. En særlig kropsmaling kunne eksempelvis signalere,
at en kvinde var giftemoden
Af Søren Duran Duus
I tusindvis af år er der over hele verden blevet prikket i
huden for at fremmane tatoveringer på den nøgne menneskekrop. Den permanente kropsbemaling har været
brugt hos folk i Polynesien, Filippinerne, Borneo, Afrika, Nordamerika, Sydamerika, Mellemamerika, Europa, Japan, Cambodia, Kina – og også i de arktiske kulturer.
Men ligesom i den øvrige del af verden er det ifølge fagfolk
uvist, hvor længe tatoveringsskikken og -traditionen præcist har
været anvendt af inuit.
Det hidtil ældste kendte vidnesbyrd er en lille figur af tand, som
blev fundet i en grav ved Point Hope i Alaska. Den er dateret til
omkring år 95 før Kristus og viser hagetatoveringer.
Dorset-folkene i arktisk Canada og Grønland udviste en tilsvarende kunstnerisk skabertrang i perioden år 500 til år 1000
28
efter Kristus. På mange fint udskårne menneskefigurer og
ansigtsmasker er der indridset tatoveringsmønstre på hage og
pande.
Der findes en beretning om, at der på Newfoundland i Canada i
1566 blev fanget en inuit-kvinde, der var ansigtstatoveret. Den
ulykkelige kvinde blev af sømænd sejlet til Europa, hvor hun
blev vist frem i cirkus for det sensationslystne publikum.
Udover at inuits tatoveringer var priktatoveringer lavet med nål
eller fiskeben, havde inuit en speciel teknik med at sy linjerne
ind under huden med en sodet senetråd – en teknik, der også
kendes fra Sibirien.
Senetråden fra dyr blev indsmurt i en blanding af lampesod,
fedt og urin. Lampesod var et stærkt og magisk middel mod dæ-
moner, og de onde ånder afskyede lugten af urin,
så derved skulle bæreren være helgarderet mod alt
ondt. Det mente inuit. Det var også en fordel, at urin
har en vis forebyggende virkning.
»HVALroSSKÆg«
Både mænd og kvinder blev tatoveret. Mændene med en streg
på kinden for den første dræbte sæl, hvalros, isbjørn eller hval.
Det blev kaldt »kakileq« (»det første drab«) ifølge bogen »Tataou«. Kvinderne blev oftest tatoveret på hagen med det såkaldte »hvalrosskæg«, der skulle fortælle omgivelserne, at hun
nu var i puberteten og dermed gifteklar.
Det mest anvendte farvestof til tatoveringerne var sod, for
eksempel fra bunden af et kogekar. Mange farvestoffer blev anvendt, eksempelvis grafit, aske og saft fra nogle tangplanter.
På Grønlands Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk fascinerer de
historiske tatoveringer museumsinspektør Hans Lange. Desværre må han konstatere, at dokumentation for og kildemateriale til den grønlandske kulturhistoriske brug af tatovering er
begrænset.
– Vores kildemateriale bygger primært på tre-fire ekspeditioner
og fund. Mest kendt i Grønland er uden tvivl mumierne fra
Qilakitsoq ved Uummannaq, hvor fem af de seks kvinder, der
menes omkommet omkring år 1475, har tatoveringer.
– Tatoveringer i inuits kultur var symboler, som kunne betyde
mange forskellige ting. Men ens for dem alle var, at de skulle
vise styrke og symbolisere ting, som betød noget for personen
og hans eller hendes omgivelser. Tatoveringerne blev også lavet
for at gøre sig smukkere. På den måde var de også et statussymbol, fortæller Hans Lange.
Hos beslægtede befolkningsgrupper i det centrale inuit-område
i Canada var det også fortrinsvis kvinder, der blev tatoveret.
Hos nogle grupper, for eksempel kobber-inuit og Labrador-inuit,
er der fundet tatoveringer på mænd.
I det vestlige inuit-område hos Beringsstræde-inuit, asiatiske
inuit og inuit i Sibirien er der talrige beskrivelser af tatoveringer hos begge køn på både krop og i ansigtet.
De første detaljerede studier af tatoveringsskikken i Grønland
blev først foretaget i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen
af 1900-tallet.
Under polarforskeren Knud Rasmussens berømte 5. Thule-ekspedition i 1921-1924 blev der foretaget en systematisk indsamling af materiale om de forskellige udformninger af tatoveringer og om den forestillingsverden, som knyttede sig til skikken
i inuit-området.
KrISTEnDoMMEn
David Crantz skriver i sin Grønlandshistorie fra 1765, at inuits
hidtidige tatoveringsskik og -tradition er forsvundet. Alligevel
kan præst H.C. Glahn i 1771 fortælle, at tatoveringer i Vestgrønland forekommer oftere i den sydlige del end mod nord.
Det skyldtes en hyppig kontakt mellem beboere i Kap Farvelområdet og »østlændingene« fra østkysten, hvor traditionen
stadig levede.
Læge Gustav Meldorf, der arbejdede i Grønland i starten af forrige århundrede, konstaterede på en vaccinationsrejse i området, at 10 ud af 15 kvinder var tatoverede.
Årsagen til, at skikken forsvandt forholdsvis hurtigt i Vestgrønland, er formentlig, at kristne missionærer udefra fandt tatovering uforenelig med kristendom, og derfor erklærede de den for
syndig. H.C. Glahn fremhævede dog, at nogle kvinder afstod fra
at lade sig tatovere for »lættere at fange en Dansk Mand, som de
vide der finde ingen synderlig Behag i en besyed Hage«.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
kAl Norgemiup qalipaasup Mathias Blumenthalip Maria Paamiuneersoq, 1746-miit 1747-mut
Københavnimiittoq, qalipassimavaa. Kakiortinneri alutorineqarluarsimapput. Talluani
kakiortinnerit ammukaartut takuneqarsinnaapput, »aarrup umiinik« taaneqartartut, tassuunaatigullu takuneqarsinnaavoq uinissinnaanngorsimasoq.
Dk Et maleri af nordmanden Mathias Blumenthal forestiller Maria fra det nuværende Paamiut
(tidligere Frederikshåb), der i 1746-1747 var i København, hvor hendes tatoveringer vakte
stor opmærksomhed. På hendes hage ses tatoveringer af lodrette streger, det såkaldte
»hvalrosskæg«. Det indikerer, at hun er mandbar.
GB A painting by Norwegian Mathias Blumenthal represents Maria from Paamiut (formerly
Frederikshåb), who was in Copenhagen in 1746-1747 where her tattoos attracted a great
deal of attention. On her chin there are vertical tattooed lines, the so-called »walrus
beard« which indicate that she is ready for marriage.
29
Women with walrus beards
Tattoos had their own special meanings in old Inuit cultures.
A particular type of body decoration could, for example, signal
that a woman was marriageable
By Søren Duran Duus
All over the world, for thousands of years, pricks have
been made in skin to conjure up tattoos on naked human
bodies. This form of permanent body painting has been used
by people in Polynesia, the Philippines, Borneo, Africa, North
America, South America, Central America, Europe, Japan, Cambodia and China – as well as by Arctic cultures.
But as with the rest of the world, professionals admit they do
not know how long the Inuit have practiced tattooing techniques.
The hitherto oldest known evidence is from a small ivory figurine which was found in a grave at Point Hope in Alaska. It is
dated to around the year 95 BC and shows chin tattoos.
The Dorset People in Arctic Canada and Greenland exhibited
similar artistic creativity from 500 to 1000 AD. Tattoo patterns
have been scratched into many finely-carved face masks and
figurines depicting humans.
There is an account of an Inuit woman from Newfoundland,
Canada, who was captured in 1566, who had facial tattoos.
Seamen sailed the unfortunate woman to Europe where she
was put on show in a circus for the sensation-seeking public.
In addition to the Inuit tattoos that were prick tattoos made
with a needle or a fishbone, the Inuit had a special technique
of sowing lines under the skin with a sooty thread of sinew – a
technique that is also known from Siberia.
The thread of animal sinew was greased with a mixture of
lampblack, fat and urine. Lampblack was a strong and magical
agent against demons and evil spirits hated the smell of urine,
so this should afford the bearer full protection against all evil.
This is what the Inuit believed. There was also the advantage
that urine had a certain preventive effect.
»WALruS BEArD«
Both men and women were given tattoos. The men were given
a stripe on the cheek for the first seal, walrus, polar bear or
whale kill. It was called kakileq (»the first kill«) according to
the book »Tataou«. Women were most often tattooed on the
chin with the so-called »walrus beard«, which indicated to everyone that they had reached puberty and were therefore marriageable.
The most common form of pigment for the tattoos was soot
from things like the bottom of a cooking pot. Many pigments
were used, for example graphite, ash and sap from seaweeds.
At the Greenland National Museum and Archive in Nuuk, the
historic tattoos fascinate museum inspector Hans Lange. Unfortunately, he has to admit that documentation and source
material for the culture-historical use of tattoos in Greenland is
limited.
30
– Our source material is based primarily on three or four expeditions and finds. The mummies from Qilakitsoq near Uummannaq are without doubt the most famous in Greenland. Five
of the six women, who are believed to have died around the
year 1475, had tattoos.
– Tattoos in the Inuit culture were symbols which could mean
many different things. But common to them all, was the fact
that they indicated strength and symbolised things that meant
something to the person and his or her surroundings. The tattoos were also done to beautify the bearer. In this way, they
were also status symbols, tells Hans Lange.
In related population groups in central Inuit regions in Canada,
it was also primarily the women who were tattooed. With some
groups, for example the Copper Inuit and the Labrador Inuit,
tattoos have been found on men.
In western areas with the Bering Strait Inuit, the Asian Inuit
and the Inuit in Siberia there are countless accounts of tattoos
of both sexes, both on the body and on the face.
The first detailed studies of the tattooing practices in Greenland
were carried out at the end of the 1800s and at the beginning
of the 1900s.
During polar explorer Knud Rasmussen’s famous 5th Thule
Expedition in 1921-1924 a systematic collection was made of
material regarding the variations of tattoos and of the mindset
that was associated with the practice in the Inuit region.
CHrISTIAnITY
In 1765 David Crantz wrote in his History of Greenland, that
the earlier Inuit tattoo practices and traditions had disappeared.
And yet in 1771 cleric H.C. Glahn was able to say that tattooing in West Greenland was more common in the southern part
than towards the north. This was thanks to frequent contact
between the inhabitants of the Cape Farewell region and the
»Easterners« from the east coast where the tradition lived on.
On a vaccination tour of the area, Doctor Gustav Meldorf, who
worked in Greenland at the beginning of the last century, found
that 10 out of 15 women were tattooed.
The reason why the practice disappeared comparatively quickly
in West Greenland is probably that Christian missionaries found
tattooing to be at odds with Christianity and therefore declared
the practice to be sinful. H.C. Glahn did, however, stress that
some women refused to allow themselves to be tattooed because »it would be easier to catch Danish husbands who, they
knew, were not particularly fond of a sewed chin«.
kAl Canadami inuit akornanni arnaq Netsilimmiu.
Titartagaq 1922-meersuuvoq.
Dk Kvinde fra Netsilik-eskimoernes stamme i Canada.
Tegningen er fra 1922.
Qilakitsoq – 1400-kunni Kalaallit Nunaanni timit paniinnarsimasut/
De grønlandske mumier fra 1400-tallet/ The Greenlandic mummies 1400s
GB Woman of the Netsilik Eskimo tribe in Canada.
The drawing is from 1922.
kAl 1900-p missaani arnap Tunumiup toortakkanik kakiorneqarnerata assilinera.
Dk Priktatoveringer på en kvinde fra
Østgrønland fotograferet omkring 1900.
GB Prick tattoos on a woman from East
Greenland photographed around 1900.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
31
Qilakitsoq – 1400-kunni Kalaallit Nunaanni timit paniinnarsimasut/
De grønlandske mumier fra 1400-tallet/ The Greenlandic mummies 1400s
kAl Inunni paniinnarnikuni kakiortinnerit periutsimikkut ilusimikkullu assigiinngillat. Titarnerit kittoralasuupput meqqumik kapoornertut isikkoqarlutik. Amikkut ajoquteqarneq
pissutigalugu uluakkut kakiortinnerit ilaannakuusumik atasinnaasimapput.
Dk Inuit-tatoveringer på en mumie viser afvigende teknik og mønster. Linjerne er stiplede
med spor af nålestik. På grund af huddefekter er tatoveringerne på kinderne kun delvist
bevaret.
GB Inuit tattoos on a mummy show various techniques and patterns. The lines are dotted
with traces of needle pricks. Because of skin damage, the tattoos on the cheeks are only
partially preserved.
nASSAAT oqALuTTuArISAAnErMuT PIngAAruTILLIT
Ilisimaneqartutuut timip pinnersarnera qangarsuaaniilli
kulturerpassuarni atorneqartarsimavoq. Nunarsuarmi tamarmi kakiortittarnerup oqaluttuassartaa qiviarutsigu tamanna qangaarsuaaniilli inuit atortarsimavaat. Ilisimaneqartut
pisoqaanersaasa ilagaat 1991-imi angummi ukiunik 5.000-inik
ukioqartumiittut. Sermersuaqarfiup nalaaneersuuvoq Østrigip
Italiallu akornanni qaqqani nasaarineqarsimalluni. Nassaami
soqutiginarnersaagunarpoq amia ima asiujaatsigisimammat
kakiortinnerit 57-iniit ikinnerunngitsut nassaarineqarlutik.
Kakiortinnerit angummiittut ilagaat nalluata aappaani sanningasoq, tartuisa nalaani titarnerit naligiit arfinillit singernerinilu titarnerpassuit. Kakiortinnerit nakorsartinnermut attuumassuteqarsorineqarput, ilaatigut tinupasut toqunartullit
ingalassimatinniarlugit.
1948-mi qanganiarsiuut Sibiriap kujataani qaqqani Altaini
iliverni timini panersimasuni ukiunik 2.400-inik pisoqaassusilinni kakiortinnerit nassaaraat. Timaaniipput uumasunik eqqumiitsunik uumasorujunnillu kakiortinnerit alutornarluinnartut.
Iluamilli paasineqarsimanngilaq kakiortinnerit inunnut taakkununnga qanoq isumaqarnersut, anngakkussarnermut tunngasuunersut imaluunniit pinnersaataannaanersut.
Aamma Japanip Egyptenillu oqaluttuarisaanerani periuseq
taanna upparnarsaatissaqarpoq. 1891-mi qanganisarsiuut Egyptenimi assaatillutik tupinnarluinnartumik nassaarput Guutip
arnap Hathorip palasiisa ilaata amiakkuanik nassaarmata.
Timaani sumi tamaaniipput toorneerarpassuit, titarnerit allallu
geometrimut tunngasut.
HISTorISKE FunD
Som nævnt er udsmykning af kroppen blevet brugt af
mange forskellige kulturer gennem tiden. Og ser man på
tatoveringens historie i et globalt perspektiv, har tatoveringer
længe været mennesket en tro følgesvend. Et af de ældst kendte
eksempler blev fundet i 1991 på en 5000 år gammel mand.
Han var fra istiden og blev fundet i bjergene mellem Østrig og
Italien. Det måske mest interessante ved fundet var, at huden
var så godt bevaret, at den kunne afsløre ikke mindre end 57
tatoveringer.
Blandt de tatoveringer, man fandt på manden, var et kors i den
ene knæhase, seks parallelle linjer over nyrerne og adskillige
linjer rundt om begge ankler. Det menes, at man lavede disse
tatoveringer af terapeutiske grunde, blandt andet for at undgå
gigtknuder.
I 1948 fandt arkæologer tatoveringer på 2400 år gamle mumier
i et gravkammer i Altai bjergene i det sydlige Sibirien. Deres
kroppe afslørede fascinerende tatoveringer af forskellige fabeldyr og monstre. Men man har ikke kunnet fastslå, om disse tatoveringer repræsenterede status for de personer, som bar dem,
om de har haft en form for magisk betydning eller om det blot
var udsmykning.
Endelig kan det nævnes, at der både i den japanske og egyptiske historie findes beviser for den ældgamle kunst. I 1891
gjorde arkæologer et fantastisk fund under udgravninger i
Egypten, da man fandt resterne af præstinden for gudinden
Hathor. Overalt på hendes krop finder man prikker, linjer og
avancerede geometriske mønstre.
HISTorICAL FInDS
In 1948 archaeologists found tattoos on 2400 year old mummies in a burial chamber in the Altai Mountains in southern
Siberia. Their bodies revealed fascinating tattoos of various
fantasy creatures and monsters. But it has not been possible
to ascertain whether these tattoos represented status for the
people who bore them, whether they had some kind of magical
significance or whether they were simply for decoration.
Finally, it can be mentioned that in Japanese and Egyptian history there is evidence of this ancient art. In 1891 archaeologists
made a fantastic discovery during excavations in Egypt when
they found the remains of a priestess for the goddess Hathor.
Her body was covered with pricks, lines and complicated geometrical patterns.
As mentioned previously, decorating the human body
has been practiced by different cultures throughout time.
And if you look at the history of tattooing on a global perspective, tattoos have long been faithful travelling companions to
humans. One of the oldest-known examples was found in 1991
on a 5000 year old man. He was from the ice-age and was
found in the mountains between Austria and Italy. Perhaps the
most interesting thing about the find was that the skin was so
well-preserved that it revealed no less than 57 tattoos.
Among the tattoos found on the man was a cross behind one
knee, six parallel lines over the kidneys and several lines
around both ankles. It is thought that these tattoos were made
for therapeutic reasons, for example to prevent rheumatism.
32
Your strongest partner in
support and logistics for
oil and gas exploration
in Greenland
A full-range supply of
support and service for
international companies dealing
with the exploration and
exploitation of oil and gas
in Greenland:
· Alltypesoftransportandlogisticssolutions
· TransportandoperationinArcticconditions
· Specialtonnage
· Bulksupplies
· Forwarding
· Shipagency
· Stevedoring
· Campsolutions
· Icepilots
· Aircargo
· Officefacilities
· SupplyofCCU’s
· Wastehandling
· Consolidationofgoodsandstoragehotel
· Repairandmaintenanceofequipment
· Housingandaccommodation
· Miscellaneous
· Alltypesofsuppliesandprocurement
· Changeofpersonnelandcrew
· Administrativetasksandbookkeeping
· Safetyandregulationcompliance
· Contactwithauthorities
· Communication
ArcticBaseSupplyA/SisajointventurebetweenDanborServiceAS&RoyalArcticLineA/S
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
33
ArcticBaseSupplyA/SAqqusinersuaq52P.O.Box15803900NuukGreenlandPhone+299349200www.arcticbasesupply.com
Knowhow, growth and dynamics
Follow your flight in Qeqqata Kommunia
Ineriartorneq, ilisimasaqarneq, piumassuseqarneq
Qeqqata Kommuniani timmisartumik angalanerit malinnaavigiuk
 Hydropower Plant
 UNESCO Project
Arcti
c Circ
le Tra
il
tial R
oad
d
Roa
Poten
e
to th
ap
Icec
International airport
 UNESCO Project
Arctic Circle
 UNESCO Project
 Diamonds
Hydropower Project for Aluminum Smelter
Heliskiing area
um
in
lum
A
Sm
r
elte
t
jec
Pro
Apussuit Adventure Camp
Kangia Camp
Hydropower Project
for Aluminum Smelter
 Olivenite Mine
34
www.qeqqata.gl
Immap
pisuussutai
Christian Schultz-Lorentzen
Qeqqussat immap pisuussutigai, taama isumaqarpoq 46-nik ukiulik ilusilersuisartoq
Nauja Lynge, nunatsinni qeqqussat eqalussuullu
amia ilaatillugit atisanik ilusilersuisartoq. Taama
ilusilinnik atisaliornermini Sassumap Arnaata immamit qaqeqqammersup ersersinnissaa anguniarpaa.
Kalaallit Nunaanni periarfissarpassuit takussutissinnissaat Nauja Lyngep siunertaraa. Taama ittunik
atisaliornermigut qeqqussat malugeqquai, taamaaliornerlumi siunertaqarpoq.
Ukiorpassuarni arctic designers aamma CoolNature peqatigalugit sulinerup saniatigut Naujap
suliffiutini Greenland Company aqqutigalugu
nunatsinni inuutissarsiornikkut suliniutinut
arlalinnut akuuvoq. Ilaatigut Kangianut qeqqussanik tuniniaasinnaanermut. Immaqa ilusilersuineq
immikkut ittoq aqqutigalugu…
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
35
Havets guld
Af Christian Schultz-Lorentzen
Tang er havets guld, mener den 46-årige
designer Nauja Lynge, som står bag
kreationerne her med grønlandsk tang og hajskind som det bærende. En sammensætning,
der skal fremmane billedet af Havets Moder,
som var hun netop steget op af havet.
Nauja Lynges tanke er at illustrere de mange
muligheder Grønland rummer. På billederne
sætter hun med moden som løftestang særligt
fokus på tangen. Og det er der en tanke med.
Foruden sine mangeårige aktiviteter i arctic
designers og CoolNature har Nauja med sit
firma Greenland Company involveret sig i
en række grønlandske erhvervsprojekter.
Heriblandt muligheden for eksport af tang
til Asien. Måske i et særligt design…
36
The sea’s gold
By Christian Schultz-Lorentzen
Seaweed is gold from the sea in the opinion
of 46 year old designer Nauja Lynge, who is
behind these creations based on Greenlandic seaweed and shark skin. This combination is intended
to evoke an image of the Mother of the Sea, who
has just risen from the water.
Nauja Lynge’s idea is to illustrate the many opportunities that can be found in Greenland. In the
illustrations she puts special focus on the seaweed
using fashion as a lever. And this is intentional.
In addition to her year-long activities with Arctic
designers and CoolNature, Nauja has been involved
in a series of Greenlandic business projects through
Greenland Company, which she owns. Projects included the opportunity to export seaweed to Asia.
Perhaps the design was special…
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
37
We Create SolutionS
Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s largest freight forwarding company.
Own offices are located in Nuuk,
Sisimiut and Ilulissat. In addition,
a network of agents all over
Greenland assist in providing any
transport solution by sea, air or
road as well as a range of value
added services.
38
We prOvIde special expertise
in oil & energy, project cargo,
cruise logistics, trophy transport,
customs clearance and all types
of port services including vessel
supply and crew change.
Blue Water Greenland A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat.
For further information and details, visit our website www.bws.dk
Viden og erfaring
- forankret lokalt
Orbicon Grønland er en lokalt forankret rådgiver med kontor i Nuuk. Vi rådgiver inden for:
•
•
•
•
•
Miljø og sociale aspekter
Byggeri og infrastruktur
Vandforsyning
Spildevand
Arbejdsmiljø
Knowledge and
experience
- anchored locally
Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland
Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17
Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl
Nuna Advokater A/S, reg.nr. A/S 452478
Orbicon Grønland is a locally based
consultancy services company
with an office in Nuuk. We provide
consultancy services within:
• Environmental and social
matters
• Design and planning of
buildings and infrastructure
• Water and wastewater
• Working environment
Orbicon Grønland
Jens Kreutzmanns Vej 14
Nuuk
........................................
www.orbicon.gl
info@orbicon.gl
+299 31 20 32
Core drilling
Transportation
Camp solutions
Catering
Contractor service
Construction and plant
Maritime tasks
Consultancy services
Greenland Mining Services A/S
Phone +299 32 79 13 • Phone +299 64 70 70
www.gms.gl
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
39
THULE AIR BASE
EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND
Greenland Contractors driver det lille basesamfund
i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland.
Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for
talrige spændende jobfunktioner f.eks.:
Administration
Ingeniørafdeling
Klinik
Fritidsaktiviteter
Teknikere
Kantinedrift
Byggeledere
Brandvæsen
Rengøring
Miljø
Lufthavn
IT
Mekanikere
Indkøb/Lager
Håndværkere
Læs mere om vores aktiviteter på:
www.gc.gl
40
Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00
Vi har mere tid til at være
sammen. Det hele foregår
i et andet tempo
SIGNE & LARS VINDFELD, LÆGER
gjob.dk
GRØNLAND – HER ER TIDEN EN ANDEN
Find dit næste job i Grønland på www.gjob.dk
Her kan du også læse mere om andres
erfaringer med at arbejde i Grønland.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011
41
kAl Rasmus Lyberth kisimiilluni
tusarnaartitsigajuppoq. Aamma
nipilersoqatinilu tusarnaarneqarsinnaasarpoq.
Dk Rasmus Lyberth optræder ofte
alene. Men det hænder også, at
han kan opleves med band.
GB Rasmus Lyberth often performs
alone. But sometimes you can
experience him with a band.
Kalaaleq erinagissorsuaq
Erinarsortartoq nuannarineqaqisoq 60-inik ukiulik Rasmus Lyberth
nipilersornikkut misileraanermi immikkut ittumiippoq, cd-t pingajoqqat
kulturikkut eqqumiitsuliornikkullu imminnut atasut pilersinniarlugit
Jens Brønden
Rasmus Lyberth uninngajuitsuuvoq. Aamma unituarluni
suliaqanngikkaangami. Qamanimi angalaartuaannarpoq. Apeqqutit suliaminut atatillugit taallanut nipilersukkanullu tunngasut eqqarsaatigalugit. Inuttaa oqaraluarpoq ”nammineq takkuttartut” taamaattoq oqartariaqarpoq nammineerluni
takkutsittarai.
Taamaattumik Rasmus ingikkaangami imaanngilaq uninnganiartoq. Ingerlaqqinniartoruna. Taamatullu nipaatsumik ingerlaartilluni naapitani tamaasa pissarsiffigisarpai, inuit allaappata imaluunniit tigussaannginnerusumik anersaakkut nalaataqaruni. Sumi tamani takusanik misilittakkanillu eqitererusaartarpoq suliamini atugassaminik.
Rasmusitut ililluni suugaluarnersunik katersisinnaagaanni ullut ilaanni piviusunngorsinnaasunik taava aamma siunissamut
katersisoqarsimassaaq. Rasmusip, naak qanittukkut 60-inik
ukioqaleraluarluni, siunissaa ulikkaareersimasutut ippoq –
angusaalu amerlanerit sivisunerusumik ingerlaarfigisarpaat.
Uani Rasmus Lyberthip inuunermini suliarisimasai isiginiarneqanngillat, amerlanerimmi suunersut nalunngilaat. Soorlu
assigiinngitsunik pingasunik ilinniagaqartuusoq, umiartortutut, isiginnaartitsisartutut timmisartunillu iluarsaasartutut,
umiarsuarmi Finlandiliartilluni unnuit ilaanni erinarsortartunngornera, kingornalu angerlarsimaffeqarani imerniartarfinni
nipilersortarnera, ilaatigut imerpalasumik akilerneqartartumik,
nunatsinnullu angerlarluni erinarsortartutut ilisimaneqalerniaraluarnera, suusupagineqarnerali, pinngortitamik unnersiutiginnilluni erinarsortannginnini, inuunerli piviusoq pillugu
erinarsuusiortarnini pissutigalugu.
Tamakku tamaasa tusareersimavagut, soorlu aamma ’Erni’
saqqummersikkamiuk iluatsitsilluni inuunera allanngorluinnartoq. Ullumikkut Rasmus Lyberth ilisimaneqarluarpoq erinarsortartutut kissalaartutut, nuannaartutut pilluartutullu.
CD-LIAT PIngASuT
– Usi, cd-it kingulliit marluk unalu pingajuat suliarisara pinga42
joqqatut isigaakka, tamarmimmi arlaatigut kulturitta nunarsuarmioqatigiit kulturiannut sanilliunneranik imaqarput, Rasmus nassuiaavoq.
Cd-liani nutaaq oqaluttuarinialerlugulu eqqaalerpaa Sulummit
aallartitap pingajoqqat suunersut nalugai. Odensemi angerlarsimaffiata naatsiiviani qulisami issiavugut. Minutsinik 15-inik
pisukkaanni Odensep qeqqanut annguttoqarsinnaavoq, illuinnaalli inissisimaffiat nipaallunilu eqqissinartuuvoq. Timmiaaqqat qarlorpalupput naatsiivimmilu tissaluttunnguaq qorlorpaluppoq, Danmarkimi Rasmusip nipaatsuunermik avatangiiseqarneranik takussutissaallutik. Juuli aallartilaarsimavoq kiaqaarlu.
Pingajoqqani cd siulleq ’Asannittumik’ 2006-imi saqqummertoq
ilassilluarneqarpoq, Det danske kulturinstitutimi ukioq taanna
cd-tut pitsaanerpaatut nalilerneqarluni.
– Danish Music Awardimik pissarsissutigaara misigisimavungalu cd-p taassuma sorpassuit aallartikkai, tusarnaartuniinnaanngitsoq aamma uanni, Rasmus Lyberth oqaluttuarpoq.
– Taamanikkut Danmarkimut nuunnissara piareersarpara
tassungalu atatillugu eqqarsaatersuuterpassuaqarlunga.
– Nunatsinni ineriartornissara ajornakusoortippara, nipilersoriaaseralu kisermaattutut misigisimallugu. Suliannut tunngatillugu attavissaqanngilanga, nunatsinnimi nipilersornermi
rockimik nipilersorneq aallaaviummat, ilaatigut nunarsuarmi
sumiluunniit suliarineqarsimasuusinnaallutik, kiserliornerlu
tattorliornertut misigaara nipilersornikkut allamut ingerlarusullunga. Nunarsuup sinneranut anginerusumut anngunniarlunga nuunnera cd-liannut nutaamut soorunami sunniuppoq,
Rasmus oqaluttuarpoq.
HEY HEY
Rasmus Lyberthip qanga angajoqqaani neriorsorsimavai kalaallit immikkuullarissusaat nipilersornermi oqaluttuarnermilu
nassaareqqinniarlugu, tamannalu nammineq Ajajajaatut taavaa, kalaallit pingaartitaanni tammarsimasutut isigisamini
Leiff Josefsen
qitiusutut isigalugu. Taamaattumik pissusissamisoorsimavoq
cd-liani pingajoqqani normu 2-mi nunatsinniit aallarneq malitseqartinniarlugu pingaartitanik tammarsimasunik katersiniarnertut isigissagaanni. Iluatsinngilarli. Qanorsuaq ujaasigaluarani ’ajajajaa’ nassaarinngilaa.
– Ullulli ilaanni inimiitsillunga Georg Olsenip qalipagai pingasut isigaakka. Ataqatigiipput, tamarmilli ’kapitaleqarlutik’
ataatsimuussagunik pisariaqartunik. Isiginnaartillugilli assit
nutaamik isumaqaleriartorput. Timmissat aasamut timmisutut
isigaakka, ilagalugillu suliamut timmeqatigaakka itsarlu angakkunit avatangiiseqalerlunga, Sassuma Arnaanik, uumasunik,
oqalualaanik oqaluttuanillu, tassanngaannarlu ’ajajajaa’ qangali
ujarsimasara misigeqqippara, ’ajajajaa’ kristumiunngoratta
tammarsimasoq, tassaniippullu angakkut, qilaatersortartut allarpassuillu taamani inuugallaratta atukkavut.
– Imaanngilaq kristumiuussuseq akerlerigiga, taassumali taamanikkut annaasavut taarsersinnaanngilai. Namminerli tamakkiisumik piginngikkaanni pitsaasumik kristumiuusoqarsinnaanngilaq. Ilutsinni ’ajajajaaqartariaqarpugut’ sunngoraluaruttaluunniit. Taamaanngippat ajalusuussaagut.
– Pisumi allami ’ajajajaa’ nassaareqqippara. Risskovimi tarnimikkut napparsimasut katsorsaavianni kalaallit inuusuttut arlaqartut tusarnaartitsereernerup kingornagut pingaarutilinnik
apersorpaannga, ilaatigut qanga pisimasunut attuumasunik.
Tupinnaqaaq Risskovimi immikkoortortat ilaanni ’ajajajaa’
toqqorsimammat.
Misigisaminit taakkuninnga pissarsilluni Rasmus Lyberth cdliassaminut nutaamut katersivoq, ukiorlu taanna Nunat avannarliit siunnersuisooqatigiivisa nipilersornermut nersornaasiuttagaanik tunineqartussatut innersuunneqarluni. ’Hey Hey´-imik
taaguuteqalerpoq inunnillu ’tinnersaasussaalluni’ inuillu itsaq
inooriaasitsinnik eqqarsalersitsisussatut eqqarsaataavoq.
AnorAAnnguAq
guuteqassaaq, tassalu anori kialaartoq sakkortoorli, nigeq, Rasmus Lyberthimut nunatta nunarsuarmioqatigiinnut ataneranik
isumaqartoq.
– Nunarsuarmioqatigiinnut ilaavugut mikisunnguugaluarluta
pingaartuullutali isertuasariaqaratalu. Ikittunnguugaluarlutalu
uagoqanngippat nunarsuaq allaassagaluarpoq. Immitsinnut
pisariaqartippugut. Kisimiilluta sermip aannissaa pinaveersimatissinnaanngilarput, anginerusumulli ilaanitsinni iluatsinnissaamut neriuutissaqarneruvugut, nipilersornikkut pingajoqqat
nassuiarnerani Rasmus Lyberth naggasiivoq.
’Angoraannguaq’ uagutsinnik nunarsuarmioqatitsinnillu
imaqarpoq. Misigissuserpassuarnik ersersitsivoq, soorlu tamanna Rasmusip cd-liarisartagaani sungiusimagipput. Erinarsuutit
arlallit tusaavakka, anilerlunga atortukka katersortillugit. Rasmus illumut isersimavoq guitariminillu sakkortuumik patitserpallalluni erinarsorlunilu. Oqaasertaalu paasinngikkaluarlugit
isumaa paasisinnaavara. Nipilersorneq erinarsornerlu tiguartiffigaara uummammillu pisuusutut misigalugu, misigalugulu
Rasmus erinarsoraangami qamannga kissaateqartartoq nunarsuup pitsaanerulernissaanik.
Aamma taamaappoq. Namminerisaminik nipilersoriaaseqarpoq, nipilersortartunut allanut malinnaavigiuminaalluni,
taalliortarporlu allanit paasiuminaatsunik. Ukiualuit matuma
siorna taalliaminik saqqummersitsivoq tusagassiuutinit isorineqaqisunik. Tamannali annerusumik peqquteqarpoq naliliisup
Rasmusimik ilisimasaqannginneranik. Aamma nipilersortarnera taamaappoq aalajangersimasumillu malittarisaqannginnera
kialuunniit isorisassaqaruni tikkuarsinnaasaa.
Pitsaanngitsumilli nalilerneqarneq soqutaanngilaq, Rasmusimi
nipilersoqataalu tusarnaartitsileraangata taava ’qimutsuitsoq
iluataarfik aallartarpoq’, soorlu taama taalliortoq Peter Laugesen qanittukkut oqarsimasoq, ’naliliisartut qanorluunniit oqarsimanerannik eqqasuuteqarani. Illernganut aningaasaq iliinnarneqarsinnaavoq qaangiunneranilu allatut tigoqqillugu’.
Pingajoqqat pingajuat kingullersaallu ’Anoraannguamik’ taaSuluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
43
kAl Rasmus Lyberth: Imaanngilaq kristumiuussuseq akerlerigakku, uagutsinniillu peersitaasut taarsersinnaanngilai.
Dk Rasmus Lyberth: – Det er ikke fordi,
jeg har noget imod kristendommen,
men den kan ikke erstatte det, den tog
fra os.
GB Rasmus Lyberth: – I don’t have
anything against Christianity, but it
cannot replace what it took away from
us.
Grønlands unikke stemme
Den folkekære trubadur, 60-årige Rasmus Lyberth,
er midt i et særligt musikalsk eksperiment
– en cd-trilogi om kulturel og kunstnerisk helhed
Af Jens Brønden
Rasmus Lyberth er hele tiden i bevægelse. Også når han
sidder stille og tilsyneladende ikke laver noget. Indeni er
han nemlig konstant på vej til et eller andet. Eller han er i gang
med at besvare nogle af de spørgsmål, der opstår under arbejdet med tekster og musik. Selv siger han ganske vist, at ’det
kommer til mig’, men helt ærligt… Det er ham selv, der lirker
det frem.
Rasmus sidder altså ikke ned for at blive siddende, men for at
komme videre. Og når han på denne stilfærdige måde bevæger
sig fremad, suger han til sig af alt det, han møder – såvel i det
fysiske liv sammen med andre mennesker som i det knap så
definerlige åndelige parallelforløb, der foregår i hans eget sind.
Overalt samler han ind til morgendagen, indtryk og erfaringer,
som kan bruges i det kreative arbejde.
Når man som Rasmus hele tiden skraber sammen til ’noget,
der skal komme’ – noget, der en dag måske bliver til virkelighed – samler man også ind til en fremtid. I Rasmus’ tilfælde en
fremtid, der er fuldt booket livet ud, også selvom han for nylig
rundede 60 tæt pakkede år, som de fleste skulle have brugt
dobbelt så lang tid på.
Her handler det dog ikke om at se tilbage på Rasmus Lyberths
liv, for de fleste kender ham jo og har hørt om hans bedrifter.
For eksempel… at han har tre uddannelser – som matros, skuespiller og flymekaniker… at han mødte sit kald som sanger en
nat om bord på et skib i Finland og derefter turede rundt som
syngende hjemløs på værtshuse, hvor lønnen undertiden blev
talt op i drikkevarer... og at han hjemme i Grønland forsøgte
at slå igennem som sanger, men blev hånet og spyttet på, fordi
han sang om livet, som det nu er på godt og ondt, og ikke, som
traditionen bød, holdt sig til lyriske tekster om den smukke
natur.
Alt det har vi hørt før og også, at sangen ’Erni’ vendte op og ned
på hans liv og skaffede ham succes som den, han er i dag – den
ualmindeligt søde og hjertevarme og inderst inde glade og lykkelige trubadur, Rasmus Lyberth.
44
TrILogIEn
– Ja for resten… Jeg opfatter de to sidste cd’er og den, jeg nu er
i gang med, som en trilogi, fordi de på hver deres måde handler
om vor kultur i forhold til den store verden, forklarer Rasmus.
Han var netop begyndt at fortælle om sin nye cd, da han kom i
tanke om, at Suluks udsendte næppe vidste noget om trilogien
og ideen bag den. Vi sidder i en overdækket gård ud mod haven
i hjemmet i Odense. Der er kun femten minutters gang fra Centrum, men villakvarteret er stille og fredfyldt. Fuglenes sang og
en svag rislen fra et lille springvand i haven er en del af den ro,
der præger Rasmus i hans danske omgivelser. Det er begyndelsen af juli, og her er glohedt.
’Kærligst’ – den første af trilogiens cd’er - blev godt modtaget,
da den udkom i 2006, hvor den af Det danske kulturinstitut
blev kåret til årets bedste cd.
– Den gav mig også en Danish Music Award, og jeg følte, at
netop denne cd satte en masse i gang, ikke blot hos publikum,
men også hos mig selv, fortæller Rasmus Lyberth.
– Jeg var på det tidspunkt ved at forberede flytningen til Danmark og havde mange overvejelser i den anledning.
– Jeg havde haft svært ved at udvikle mig i Grønland, hvor jeg
har stået meget alene med min slags musik. Jeg havde ikke
noget fagligt netværk, fordi det grønlandske musikmiljø er
domineret af rockmusik, der for en del kunne være lavet hvor
som helst i verden, og denne ensomhed førte til en slags klaustrofobi, der gav mig musikalsk udlængsel. Flytningen – altså
det at søge ud i verden for at suge til sig i et større, inspirerende
musikmiljø – prægede naturligvis min nye udgivelse, forklarer
Rasmus.
HEY HEY
Rasmus Lyberth lovede engang sine forældre at genfinde den
grønlandske originalitet i musik og fortælling – et begreb, han
selv kalder Ajajajaa, og som står for de grønlandske værdier, der
efter hans mening er gået tabt. Det var derfor naturligt, at num-
Jens Brønden
mer to i trilogien som en slags opfølgning på det at søge bort fra
Grønland skulle samle op på disse tabte værdier. Det lykkedes
bare ikke. Hvor meget, han end søgte, kunne han ikke finde sit
’ajajajaa’.
– Men en dag stod jeg i min stue og betragtede tre malerier af
Georg Olsen. De hører sammen, men er hver især en slags ’kapitler’, der er nødvendige for helheden. Og mens jeg stod der,
blev jeg langsomt grebet af billederne på en ny måde. Jeg så
fuglene flyve ind i sommeren, og jeg ville med og blev nærmest
suget ind i værket og her omgivet af tidligere tiders mangfoldighed af åndemanere, Sassuma Arnaa (Havets Mor), fangstdyr,
sagn og fortællinger, og med ét følte jeg det der ’ajajajaa’, som
jeg så længe havde søgt efter – det ’ajajajaa’, der forsvandt med
kristendommens indførelse, og som huser netop åndemanerne,
trommedans og meget andet fra gamle dages grønlændere.
– Det er ikke fordi, jeg har noget imod kristendommen, men
den kan ikke erstatte det, den tog fra os. Men man kan ikke
blive en god kristen, med mindre man har sig selv med, helt og
fuldt. Vi må have vores ’ajajajaa’ med os, uanset hvad vi konverterer til, eller hvad vi bliver. Ellers mislykkes det.
– Endnu en begivenhed fik mig på sporet af ’ajajajaa’. Det var en
gruppe unge, grønlandske patienter på det psykiatriske hospital
i Risskov, som efter en koncert på afdelingen forbløffede mig
med en række essentielle spørgsmål, som på mere end én måde
rakte tilbage i fortiden. Tænk, at ’ajajajaa’ var gemt væk på en
psykiatrisk afdeling i Risskov.
Inspireret af disse oplevelser samlede Rasmus Lyberth stoffet til
sin nye cd, som samme år blev indstillet til Nordisk Råds Musikpris. Den kom til at hedde ’Hey Hey’, fordi den skulle ’prikke’ til
folk og få dem til at tænke på den grønlandske kulturarv.
Anoraannguaq
Trilogiens tredje og sidste udgivelse bliver ’Anoraannguaq’ –
den milde, men stærke fønvind, som for Rasmus Lyberth symboliserer Grønland i det globale fællesskab.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
– Vi er en del af Verden, en lille, men betydelig del af verden,
og vi behøver ikke gemme os i mængden. For selvom vi ikke
er mange, så er verden ikke den samme uden os. Vi har brug
for hinanden. Vi kan ikke alene forhindre, at isen smelter, men
fordi vi er en del af noget meget større, er der håb om, at det
lykkes, slutter Rasmus Lyberth sin redegørelse for sin musikalske trilogi.
’Anoraannguaq’ handler altså om os og Verden. Og der er igen
tale om noget af en følelsesbombe, sådan som vi er vant til, når
Rasmus sender en cd på gaden. Jeg hørte nogle sange fra den,
da jeg gik og samlede mit grej sammen efter samtalen under
det glohede halvtag. Rasmus var gået ind i huset og slog nogle
kraftfulde akkorder an på guitaren – og sang. Og selvom heller
ikke jeg forstår teksten godt nok til at fatte dens dybere mening, blev jeg grebet af musikken og sangen og af, at jeg ved, at
det kommer fra hjertet, og at Rasmus allerinderst inde håber, at
verden bliver bedre, når han synger.
Og sådan er det jo med ham. Han opfinder sit eget tilfældige
musikalske taktsystem, som kan være svært at følge for andre
musikere, og han skriver tekster og digte, som mange ikke forstår. For eksempel udgav han for nogle år siden en digtsamling,
som i dele af pressen fik en hård medfart. Mest måske fordi anmelderne ikke kender Rasmus godt nok til at læse digtene, som
Rasmus har skrevet dem. Det er det samme med hans musik og
dens manglende regelrethed, som enhver kan pege fingre af,
hvis det absolut skal være.
Men hvad betyder en dårlig anmeldelse, for når Rasmus og
hans musikalske venner begynder koncerten, så ’kører dette
lille udsøgte luksustog’, som digteren Peter Laugesen for nylig
blev citeret for i anden anledning, ’uanfægtet af alt, hvad man
som anmelder ville kunne finde på at sige. Man kan vel bare
lægge en mønt på skinnerne og samle den op som noget andet,
når det er kørt forbi.’
45
kAl Rasmus Lyberth ukioq manna 60-iliisoq
suli nukissarpassuaqarpoq.
Greenland’s
unique voice
Dk Rasmus Lyberth, der tidligere på året
rundede de 60 år, bobler stadig af energi
og virkelyst.
GB Rasmus Lyberth, who turned 60 earlier
this year, still bubbles with energy and
initiative.
The popular minstrel, 60 year old
Rasmus Lyberth, is in the middle
of a musical experiment – A CD
trilogy about cultural and artistic
unison
By Jens Brønden
Rasmus Lyberth is always on the move. Even when he is
sitting still and apparently not doing anything. Inside, he
is constantly on the way to something or other. Or he is answering some of the questions that turn up during the work on lyrics
and music. He certainly says himself that “it comes to me”, but
quite honestly ... It is he, who entices it out.
Rasmus doesn’t sit down to stay sitting, but to move on. And
when he moves forward in this quiet way, he absorbs everything he meets – both on a physical plane together with other
people and in the not-so definable, spiritual, parallel plane that
exists in his own mind. Everywhere, he gathers impressions
and experiences for tomorrow, to use in his creative work.
If you are always gathering stuff for “something that might happen” like Rasmus does – something that one day may be reality – you also save up for the future. In the case of Rasmus, it
is a future that is fully booked for life, even though he recently
turned sixty closely-packed, years of age. Most people would
have had to spend twice as much time to achieve what he has
done.
This is not about looking back on Rasmus Lyberth’s life, because
most people know him and have heard about his achievements.
For example: That he has had three professions – as a seaman,
an actor and a flight mechanic. That he found his calling as a
singer one night on board a ship in Finland and then toured as
a singing homeless person in bars where his wages were sometimes paid in drinks and that he came home to Greenland and
tried to break through as a singer, but was ridiculed and spat
upon, because he sang about life as it is, for better or worse and
not, as was the norm, poetical lyrics about beautiful nature.
We have heard all this before and also that the song ‘Erni’
turned his life upside down and gave him the success, he has
today – the extraordinarily sweet and warm, deeply happy and
cheerful minstrel, Rasmus Lyberth.
the triLogY
– Oh, by the way... I regard the last two CDs and the one I am
46
working on now as a trilogy because they, each in their own
way, are about our culture in relation to the rest of the world,
explains Rasmus.
He had just begun to talk about his new CD when he remembered that Suluk’s reporter hardly knew anything about the
trilogy and the concept behind it. We sit in a covered yard facing the garden in his home in Odense. It is only five minute’s
walk to the centre of town, but the residential area is quiet
and peaceful. The birdsong and the quiet tinkling of a small
fountain in the garden are a part of the peace that characterises
Rasmus in his Danish surroundings. It is the beginning of July
and it is very hot here.
‘Kærligst’ (Affectionately) – the first of the CDs in the trilogy
– was well-received when it was released in 2006 and it was
voted best CD of the year by the Danish Culture Institute.
– It also got me a Danish Music Award and I felt that this CD in
particular initiated a lot of things, not just with the listeners,
but also with me, tells Rasmus Lyberth.
– At that time, I was getting ready to move to Denmark and I
had a lot to think about in connection with this.
– It has been hard for me to develop in Greenland, where I have
been very alone with my kind of music. I didn’t have a professional network, because the Greenlandic music scene is dominated by rock music, some of which could be made anywhere
in the world and this loneliness led to a form of claustrophobia
that gave me a musical wanderlust. The move – going out into
the world to immerse myself in a bigger, inspirational musical
environment – has of course had an effect on my new release,
explains Rasmus.
heY heY
Rasmus Lyberth once promised his parents to re-discover the
Greenlandic originality in music and story-telling – a concept
he calls ajajajaa that stands for the Greenlandic values which,
in his opinion, have been lost. It was therefore only natural that
the second CD in the trilogy, as a kind of follow-up to moving
Leiff Josefsen
away from Greenland, should pick up these lost values. But
it didn’t work. However much he sought, he couldn’t find his
ajajajaa.
– But one day I was standing in my living room looking at three
paintings by Georg Olsen. They belong together, but each is a
kind of “chapter” that is required to make up the whole and
while I stood there, I was gradually gripped by the paintings in
a new way. I saw the birds fly into summer and I wanted to join
them and I was almost drawn into the painting and surrounded
there by a wealth of shamans from olden days, Sassuma Arnaa
(Mother of the Sea), beasts of prey, legends and stories, and all
at once I felt this ajajajaa, which I had long sought after – this
ajajajaa which disappeared with the introduction of Christianity
and which harbours the shamans, the drum dancers and much
more from the Greenlanders of olden times.
– I don’t have anything against Christianity, but it cannot
replace what it took from us. But you cannot be a good Christian unless you are complete and whole. We need to have our
ajajajaa with us, regardless of what we convert to or what we
become. Otherwise, it won’t work.
– Another event put me on the track of ajajajaa. It was a group
of young, Greenlandic patients at the psychiatric hospital in
Risskov who, after a concert in the department surprised me
with a series of essential questions which reached into the past
in more ways than one. Imagine - an ajajajaa was hidden away
in a psychiatric department in Risskov!
Inspired by these experiences, Rasmus Lyberth collected material for his new CD which was nominated for Nordic Council’s
Music Award the same year. The CD was called ‘Hey Hey’ because it was supposed to “nudge” people to make them think of
Greenland’s cultural heritage.
– We are a part of the World, a small but significant part of the
world, and we don’t have to hide away in the crowd. Because,
although there are not very many of us, the world wouldn’t be
the same without us. We need each other. We cannot prevent
the ice from melting on our own, but because we are part of
something bigger there is hope that we can succeed, says Rasmus Lyberth, ending his explanation of the musical trilogy.
’Anoraannguaq’ is about us and the World. And again, this is
something of an emotional bomb, just as we are used to when
Rasmus releases a CD. I heard some of the songs as I packed
my gear after the conversation under the scorching half-roof.
Rasmus had gone into the house and was strumming some
powerful chords on the guitar – and singing. And even though
I couldn’t understand the lyric well enough to understand its
deeper meaning, I was gripped by the music and the song and
by knowing it came from the heart and that Rasmus deep inside
hopes, that the world will be a better place when he sings.
And that’s how it is with him. He invents his own, random,
musical rhythm system that can be difficult to follow for other
musicians and he writes lyrics and poetry that many people do
not understand. For example he published a collection of poems some years ago which was given a tough reception by the
press. Mainly, perhaps, because the critics didn’t know Rasmus
well enough to read the poems, as Rasmus wrote them. It is the
same with his music and its lack of adherence to the rules and
anyone could point a finger at this, if that’s what they wanted.
But what does a bad review matter? When Rasmus and his
musician friends begin the concerts, the “exquisite little luxury
train” starts rolling, as poet Peter Laugesen was recently quoted
as saying in another context, ‘regardless of what the critics say.
You can just place a coin on the tracks and pick it up as something else, after the train has passed.’
Anoraannguaq
The third and last CD in the trilogy is ‘Anoraannguaq’ – the
mild, but strong foehn wind which Rasmus Lyberth believes
symbolises Greenland in the global community.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
47
Hotellet i centrum
Hotellet i centrum
HOTEL HVIDE FALK
Postboks 20 · 3952 ilulissat
HOTEL HVIDE FALK
+299 943343
+299 943343
www.hotelhvidefalk.gl
Postboks 20 · 3952 ilulissat
reception@hotelhvidefalk.gl
www.hotelhvidefalk.gl
reception@hotelhvidefalk.gl
48
✰✰✰
45 værelser · 9 hotel lejligheder · restaurant hvide Falk · thairestaurant lotus · Pub Falkereden
Mobilimi imaluunniit Computerimik nutaamik piserusuppit?
MDC Data-mi mobilinik nutaanerpaanik, computerinillu toqqagassarpassuarnik peqartarpugut.
Toqqaannartumik nittartakkatigut pisiniarit www.mdcdata.gl taava nunatsinni sumiikkaluaruilluunniit nassiunnera akeqarnavianngilaq.
Suleqatit nuannersut piareersimapput
pisiniarfimmi, oqarasuaatikkut mailikkullu
ikiuinissaminnut.
Vores dygtige personale står altid klar til
at hjælpe både i butikken eller via telefon
og mail.
Trænger du til ny mobil eller computer?
MDC Data har altid de nyeste mobiler og et bredt udvalg af computere på lager.
Bestil og betal direkte på www.mdcdata.gl og få det fragtfrit leveret i hele
Grønland.
Aqqusinersuaq 7
3900 Nuuk
Tlf.: 32 48 46 - Fax: 86 48 81
Berthelsenip Aqq. 7
3911 Sisimiut
Tlf.: 86 48 46
www.mdc.gl
-
Kussangajannguaq 20
3952 Ilulissat
Tlf.: 94 48 46
mdc@mdcdata.gl
WE OFFER SERVICE ON:
· CLIMATE, HYDROLOGY
· MAPPING, GIS
· GEOTECHNIQUE, SURVEY
GREENLAND SURVEY
www.asiaq.gl
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
49
”En tre-fire Kilometer forude brød en sort Linie fjordisens hvide ensformighed. Maaske kunde
det være et langt snebart Rev? Kikkerten frem! Og nu begyndte jeg at skelne - en hel Række
Slæder med mange Hunde, der havde gjort Holdt for at iagttage os, som kom kørende sydfra. En
Mand havde skilt sig ud og kom løbende hen over Isen vinkelret paa min Retningslinie.
Jeg vidste, at jeg stod foran et af de store Øjeblikke i mit Liv. Det var disse Mennesker, min Rejse gjaldt…”
Fra bogen ”Knud Rasmussens liv og rejser”
På udkig...
Erhvervsafdelingen i GrønlandsBANKEN har stor ekspertise
og mangeårig erfaring i serviceringen af det grønlandske erhvervsliv. Vi kan derfor yde en kompetent rådgivning og vi har
fingeren på pulsen i det grønlandske erhvervsliv, uanset branche
og geografi. Derfor er vi altid på udkig efter nye spændende
virksomheder og projekter, som vi kan tilbyde vores palette af
ekspertise og mangeårig erfaring.
Tel.: +299 70 1234
www.banken.gl
Du er meget velkommen til at ringe eller maile til os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Erhvervsafdelingen
Tlf.: +299 70 1234
Mail: banken@banken.gl
Hotel Maniitsoq Kursuscenter
Kun en halv times rejse fra nuuk finder du
Midtgrønlands mest
moderne kursuscenter
til absolut konkurrencedygtige priser
Hotel Maniitsoq har indrettet kursuscenter
med udstyr i høj klasse.
Kr. 1.375,- pr. kursusdøgn:
· Overnatning i enkeltværelse,
· Morgenmad,
· Formiddagsbrød,
· Lunch,
· Eftermiddagsbrød og frugt,
· 2 retters aftensmenu,
· 3 retters afslutningsmenu
Prisen er gældende i 2011
v/min. 10 personer i min. 3 døgn.
Og husk: Et kursus har altid to sider: Det faglige indhold i
kursusdagtimerne og det netværk der etableres uden for
kursustimerne hvor der hverken skal hentes børn eller købes ind.
50
Anoto – redigeringsprogram giver alle deltagere direkte adgang til
at redigere diskussionsoplæg- og med direkte udskrift til printere og
farvekopimaskine:
Ø Internetadgang til alle deltagere
Ø Teknikudtag i gulvet uden generende ledninger
Øvrige stardardudstyr som i alle andre kursussteder:
Ø Powerpoint, lofthængt
Ø Whiteboard
Ø Overhead
Ø Flipover
Ø Højttalere
Al teknik er tilgængelig i både kursuslokale og samtlige grupperum.
Hotel Maniitsoq afholder kun et kursus af gangen med deltagelse af
op til 30 personer.
Det giver en større service til det ene kursus og valg til at tale med
kokken om menu mv.
HOTEL MANIITSOQ
Box 262 3912 Maniitsoq Tlf. 81 30 35 Fax 81 33 77
hotelmsoq@greennet.gl www.hotelmaniitsoq.gl
www.bergans.no
Nuka – Intersport Nuuk, Polamagasinet Sisimiut,
Polarmagasinet Narsaq, Knud Pedersen Ilulissat, Anuni Aasiaat,
Rita sport Maniitsoq, Timimut Qaqortoq.
42-nik issittumi tv-kut igasartoq
suliakkerneqarpoq
Christian Schultz-Lorentzen
Marsimi isiginnaagassiortarfiup Ace & Acep tv-kut aallakaatitassiat ”A Taste of Greenland” pingajussaat immiuppaa. Immiussineq ingerlanneqarpoq Destination Arctic Circlemi
issileruttorfiani.
A Taste of Greenlandimi assiliisartut siuttuata Esben Hardtip
immiussissut ingerlatiinnartariaqarpaa Sermersuarmi tv-kut
igasartoq Chris Coubrough malinnaaffigitillugu. 42-nik issippoq
immiussissullu angisooq HD-mik pitsaassusilimmik immiussisartoq tuimiitinneqartartoq ima nillertigilersimavoq Esbenip
ernumassutiginerlugu assiliissumi “record” aallartinneqarsinnaajunnaassasoq immiussineq unitsikkuniuk.
Nipitaanut kaabili qerisimavoq silaannarmiilluni, minutsillu
tallimakkaarlugit Chrisip mikrofoniata batteriivi taarsertariaqartarlutik. Imaanngilarli batterit orsueruttut, imali nillersimatigaat atorsinnaajunnaarallarlutik. Minutsit tallimat issittumeereerlutik qerisaramik.
PiSSutSit iLungerSunArtut
Isseqisumi immiussinermi teknikkikkut atugassat ilaat taamaapput, suleqatigiilli tallimat immiussisut unammisassaat
52
alla tassaavoq kissassimaarnissaq ingammik inussamikkut.
Tamarmik saattuinnarnik aaqateqarput, taamaanngippammi
immiussissut atortorissaarutillu allat aqussinnaanavianngilaat.
Tamanna ima iluarsiivigaat meeqqatut aaqasertariaqarlutik
tassalu paffikkut qilikkat, taamaalillutik immiussinerit akunnerisigut aaqasipallassinnaallutik. Sekundinilu 30-iinnarni
aaqatini kissartuniipallalaarneq immiussinerit iluatsinnissaannut apeqqutaavoq.
Danmarkimi isiginnaagassiorfik Ace & Ace issittumi assingusunik immiussisarnerni ukiuni 20-ni misilittagaqarpoq kiisalu nunarsuarmi tamarmi qaqqani aputeqarluartunilu immiussinermi.
Sunnguillu tamarmik siumut pilersaarusioriigaasarput, pissutsinimi ilungersunartuni immiussineq ilungersunarsinnaasarpoq. Taamaattumik immiussineq aamma taanna iluatsippoq.
Esbenip assiliissutaata HD-mik pitsaassusillip Chris Coubrough
iigartartumi sermip aassimasup erngata kuuani qerisimasumiittoq toraarlugu immiuppaa. Chris immiussissut toqqarlugu oqaluppoq sermimilu pisut alutornarluinnartut isiginnaartunut ilisaritillugit. Qaamaneq annikilliartorpoq, taamaattumik peqqissaaqqissaartariaqarput immiussinerit kingulliit pingaaqisullu
naammassiniarlugit. Sivisujaamik oqalussinnaaneq Chrisimut
ajornarsiartuaarpoq. Siggui issimik sunnerneqarpoq. Taamaakkaluartoq sermimi pisut pillugit ima ilisaritippai: – Sermersuarmiippunga, sermersuup ilagilerlunga. Suna tamarmi sermiuvoq.
Anori kiinnannut nilleqaaq, aasaaneranilu kuuttut ittartumi
qeqarpunga. Sermerlu eqqanni qulloorpaluttartoq tusaasinnaavara. Eqqumeeqaaq. Eqqarsaatigisinnaavarpummi tassaasoq
imerujussuaq allatut ittoq. Sumiiffik tupinnarluinnarpoq, Chris
Coubrough oqarpoq.
– Pernod atorusukkaani atorneqarsinnaavoq, atunngikkaannimi aamma ajunngilaq, Chris isumakuluuteqarpasigani oqarpoq.
iSSittuMi iMMiuSSineq
“A Taste of Greenlandimi” aallakaatitassiat iluatsilluarput,
maannakkullu nunani arfineq pingasuni tv-kut takutinneqareerlutik. Taassuma saniatigut tv-qarfiit 30-t sinneqartut soqutigaat, Eskil Hardt oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni nerisassiassanut qanittumiinneq uppernartumik takutissinnaajumallugu “A Taste fo Greenlandimi”
aallakaatitassiornermi anguniagaavoq igaatigaluni immiussat
tamarmik pinngortitami ingerlanneqassasut. Aallakaatitassiallu
pingajussaat ukiumi ingerlanneqartussaq unammisassaqarluarpoq. Chris sukkasuumik pitsaasumillu immiunneqaatigaluni
igasinnaagaluartoq naatitat qerisoortarput. Persilli takutillugulu silaannarmi tikkorsimasarpoq, pisullu iluaqutiginiapallartarpai:
– Takutinnaavisiuk qanoq qeritiginersoq? Ilissili persilliutersi
igalaap saaniittoq ajunngilluinnarpoq, Chris illarluni oqartarpoq.
Aamma tassunga assingusumik pisoqarpoq igaami ilaanni Pernod akuutigisussanngormagu, puiaasarmi ammarnialeramiuk
simia qerrussimavoq, taamaalilluni Pernod iganermi akuusussaagaluartoq piumagaanni akuusinnaasutut oqaatigalugu.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
Naak ilungersunartorpassuaqaraluartoq nunatsinni ukiuunerani isseqisumi igalluni immiussinerit alutornarlutillu nilleqisut
tamarmik ajunngitsumik naammassipput. Aallakaatitassiani
producerip ilitsersuisullu Eskil Hardtip Destination Arctic Circlemi Chris Coubrough peqatigalugu misigisat immikkuullatissut atorlugit angusat nuannaarutigeqai.
“A Taste of Greenland” tassaapput nerisassat angalanerillu
pillugit tv-kut aallakaatitassiat New Zealandimiu igasoq
tusaamasaq Chris Coubrough pingaarnertut inuttaralugu
takornariap kalaallit nerisassiassaat nutaat atorlugit misigisaattut. Aallakaatitassiat 52 minutsinik sivisussusillit arfiniliupput. Aallakaatitassiorfimmi Danmarkimeersumi Ace &
Acemi suliarineqarput, “A Taste of Greenlandip” immiussinermi asserpassuit allat aamma nittartagaani www.acefilms.
tv –mi takuneqarsinnaapput.
53
kAl Produceri Eskil Hardt qisussanik agguisoq, Chris Coubrough Royal Greenlandip raajaataannik qalerualinnik
iganissaminut periareersartoq.
Dk Producer Eskil Hardt hugger brænde til bålet, mens
Chris Coubrough forbereder ingredienser til brug i
kokkeoptagelser af Royal Greenland skalrejer.
GB Producer Eskil Hardt chops firewood while Chris
Coubrough prepares the ingredients for filming the
cooking of Royal Greenland shell-on prawns.
TV-kok på opgave
i minus 42 grader
Christian Schultz-Lorentzen
I marts optog produktionsselskabet Ace & Ace det tredje
program i TV-serien: “A Taste of Greenland”. Optagelserne foregik i Destination Arctic Circle regionen – en bidende
kold udfordring.
men blot fordi de er så kolde, at de ikke længere giver noget
strøm. De er så at sige bundfrosne efter fem minutter ude i kulden.
eKStreMe ForhoLD
A Taste of Greenlands hovedkameramand, Esben Hardt, tør
ikke gøre andet end at lade kameraet optage, mens han følger
tv-kokken Chris Coubroughs oplevelser på indlandsisen. Temperaturen viser minus 42 grader, og det store skulderbårne HDkamera er efterhånden så koldt, at Esben er bange for, det ikke
vil være muligt at starte “record” funktionen på kameraet, hvis
han vælger at stoppe med at filme.
Kablet til høretelefonerne er frosset, så det står lige ud i luften,
og der skal skiftes batterier på Chris’ bærbare mikrofon hvert
femte minut. Det er rent faktisk ikke fordi, batterierne er døde,
54
Det er nogle af de tekniske udfordringer ved så kolde temperaturer, men et andet problem for det fem mand store produktionshold er at holde varmen, specielt i fingrene. Alle har blot
tynde fingerhandsker på, da det ellers kan være umuligt at operere med kameraerne, lydudstyret og andet teknisk grej. Løsningen er derfor et par luffer, som er snurret rundt om håndleddene ligesom hos børn, hvorved disse hurtigt kan tages af og på
imellem hver optagelse. Blot 30 sekunder inde i de lidt varmere
og vindtætte luffer kan gøre hele forskellen på, om optagelserne
kommer i hus eller ej.
Det danske produktionsselskab, Ace & Ace, har omkring 20
års erfaring fra lignende produktionsvilkår i arktiske områder,
samt bjerg- og snerige områder rundt omkring på kloden. Så
der er på forhånd tænkt over alle detaljer, som kan være en udfordring for filmoptagelser under ekstreme vilkår. Derfor lykkes
det også på denne produktion at få alle optagelser i hus.
Esbens HD-kamera fokuserer på Chris Coubrough, som står
inde i gletscherisen, midt i en frossen smeltevandsflod. Chris
taler direkte ind i kameraet og præsenterer seerne for det fantastiske islandskab. Lyset er så småt ved at forsvinde, så det
gælder om at holde fokus, sådan at de sidste og vigtige optagelser kan komme ”i kassen”. Chris har efterhånden svært ved at
tale længere tid ad gangen. Kulden påvirker hans kæbemuskler.
Men ikke desto mindre lykkes det at få is-scenariet præsenteret:
– Jeg er inde i selve isen. Jeg er nu en del af indlandsisen. Det
hele omslutter mig. Jeg kan mærke vinden på mit ansigt, når
den kolde vind kommer fra, hvad der ville være en smeltevandsflod om sommeren. Og jeg kan høre isen revne omkring mig.
Meget underligt. Når man tænker over det, er det bare millioner
og atter millioner af liter vand, der bliver solidt holdt sammen i
en anden form. Et ret utroligt sted, siger Chris Coubrough.
oPtAgeLSer i MinuS
For at beholde et autentisk udtryk af at være tæt på de grønlandske råvarer, er én af ambitionerne i ”A Taste of Greenland”-
programmerne, at samtlige kokkeoptagelser foregår i naturen.
Og i det tredje program, som er et vinterprogram, giver det
visse udfordringer. Til trods for at Chris er hurtig og professionel, når han laver mad foran de snurrende kameraer, fryser
grøntsagerne gang på gang. Persillen står lige ud i luften når
han viser dusken til seerne, men han når hurtigt at tage bestik
af situationen;
– Kan I se, hvor frossen den er? Men persillen i jeres vindueskarm vil være helt fin, griner Chris til kameraet.
En lignende situation opstår, da han i én af opskrifterne har
valgt at tilsætte en smule Pernod, men da han skal til at åbne
flasken, er proppen frosset fast, og fra at Pernod er en del af
opskriften bliver den lynhurtigt ændret til:
– Det er valgfrit at bruge Pernod. Man kan bruge det eller lade
være, lyder det kvikt fra Chris.
Til trods for de mange udfordringer er det lykkedes at filme
samtlige kokkeoptagelser i det kolde og flotte grønlandske vinterlandskab. Producer og instruktør på programmerne, Eskil
Hardt, er da også begejstret for resultatet af Chris Coubroughs
exceptionelle oplevelser i Destination Arctic Circle området.
”A Taste of Greenland”-programmerne er en stor succes og er
allerede blevet vist på TV i otte lande. Derudover oplever vi en
enorm interesse fra mere end 30 TV-kanaler, siger Eskil Hardt.
”A Taste of Greenland” er en mad- og rejse-tv-serie med
den New Zealandske celebrity kok Chris Coubrough i
hovedrollen som turisten, der udfordrer sig selv på eventyr
og friske grønlandske råvarer. Tv-seriens længde er på seks
gange 52 minutter.
Programmerne bliver produceret af det danske produktionsselskab Ace & Ace, og på dets hjemmeside er det
muligt at se endnu flere billeder fra ”A Taste of
Greenland”-produktionerne.
www.acefilms.tv
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
55
TV cook works in
minus 42 degrees
Christian Schultz-Lorentzen
In March, the Ace & Ace production company recorded
the third programme in the TV series: “A Taste of Greenland”. Filming took place in the Destination Arctic Circle region
– a freezing cold challenge.
A Taste of Greenland’s head cameraman, Esben Hardt, doesn’t
dare do anything else, but let the camera roll while he follows
TV cook Chris Coubrough’s experiences on the inland ice. The
temperature is 42 below and the large, HD, shoulder-carried
camera has become so cold, that Esben is afraid that it will not
be possible to re-start the “record” function on the camera if he
chooses to stop filming.
56
The cable to the headset is frozen, so it sticks straight up in the
air and the batteries in Chris’ portable microphone have to be
changed every five minutes. It isn’t because the batteries are actually dead, but they are so cold, they no longer provide power.
They are, so to speak, frozen solid after five minutes outside in
the cold.
eXtreMe ConDitionS
These are some of the technical challenges presented by such
cold temperatures, but another problem for the five-man production team is keeping themselves warm, especially their fin-
gers. Everyone is wearing only thin finger gloves, otherwise it
would be impossible to operate the cameras, sound equipment
and other technical equipment. The solution is a pair of mittens
which are tied to the wrists the way children do, so they can be
taken on and off quickly in between takes. Just 30 seconds in
the slightly warmer, windproof mittens can make all the difference between success and failure with the shot.
The Danish production company, Ace & Ace, has around 20
years of experience from similar production conditions in Arctic regions and in mountainous and snowy regions all over the
world. All the details that can present a challenge to filming in
extreme conditions have been taken into account beforehand.
So the filming of this production was also successful.
Esben’s HD camera focuses on Chris Coubrough, who is standing on the glacier ice, in the middle of a frozen melt-water
river. Chris speaks directly into the camera and presents the
fantastic ice landscape to the viewers. They are beginning to
lose the light, so they must stay focused in order to film the last,
important scenes. Chris now has difficulty speaking for longer
periods. The cold has affected his jaw muscles. Nevertheless, he
succeeds in presenting the ice scene:
I am on the ice itself. I am now a part of the inland ice. It is all
around me. I can feel the wind on my face when the cold wind
comes from what will be a meltwater lake in the summer. And
I can hear the ice crack around me. Very strange. When you
think about it, it is only millions and millions of litres of water
that are held solidly together in another form. A quite incredible
place, says Chris Coubrough.
Sub-zero shooting
To retain an authentic impression of being close to the Greenlandic ingredients, which is one of the ambitions of the ”A
Taste of Greenland” programmes, all of the cooking shots are
filmed outdoors. In the third programme, which is a winter
programme, the outdoor shooting presents some challenges.
Although Chris is fast and professional when he cooks in front
of the rolling cameras, the vegetables freeze again and again.
The parsley sticks up in the air when he shows the bunch to the
viewers, but he quickly figures out how to handle the situation;
Can you see how frozen it is? But the parsley from your window
sill will be fine, laughs Chris to the camera.
A similar situation occurs when he has opted to add a little
Pernod to one of the recipes, but the cork is frozen to the neck
when he tries to open the bottle. And Pernod being part of the
recipe is quickly changed to;
Using Pernod is optional. You can use it or leave it out, says
Chris brightly.
Despite the many challenges, all the filming of the cooking
scenes in the cold and beautiful Greenlandic winter landscape
was successful. Producer and director of the programmes, Eskil
Hardt, was also thrilled with the outcome of Chris Coubrough’s
exceptional experiences in the Destination Arctic Circle region.
The “A Taste of Greenland” programmes are a great success and
have already been shown on TV in eight countries. We are also
experiencing enormous interest from more than 30 TV channels, says Eskil Hardt.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
”A Taste of Greenland” is a food and travel TV series with
celebrity cook, New Zealander Chris Coubrough in the lead
role as the tourist who challenges himself with adventures
and fresh, Greenlandic fare. The TV series consists of six,
52-minute episodes.
The programmes are produced by the Danish production
company Ace & Ace. More pictures from the “A Taste of
Greenland” productions can be found on their website.
www.acefilms.tv
57
Royal Greenland
- Committed to Seafood...
Royal Greenland er en virksomhed
med dybe rødder i den grønlandske kultur og er verdens største
leverandør af koldtvandsrejer. Vi har
2000 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af høj-kvalitets seafood
produkter baseret på vores unikke
grønlandske råvarer.
www.royalgreenland.com
Royal Greenland is a company with
deep roots in the Greenlandic culture
and is the world’s largest supplier of
cold water prawns. We have 2000
employees within fishing, production and sales of high quality seafood
products based on our unique Greenlandic raw materials.
Local knowledge
Brugseni Nuuk
Aqqusinersuaq 2 · 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 11 22
Brugseni Sisimiut
Aqqusinersuaq 52
3911 Sisimiut
Tlf. +299 86 40 86
International
experience
As part of Greenland’s
largest professional network,
we are specialized in
management- organizational and
HR development.
We are experienced in planning
conferences, seminars and events.
We are experienced in training team leaders
and professionals in leadership, communication,
social and cultural interaction.
As skilled project managers, we have the network and
knowledge to assist companies in navigating within the
cultural, social, economic and political complexities
associated with developing and operating projects.
Brugseni Narsaq
Inuusuttut Aqqutaat B-1230
3921 Narsaq
Tlf. +299 66 13 14
Brugseni Maniitsoq
Ujuaansip Aqqutaa 2
3912 Maniitsoq
Tlf. +299 81 31 51
www.kompetencekompagniet.gl
Phone: +299 383838
E-mail: info@komkom.gl
Brugseni Paamiut
Illoqarfiup Qeqqa 10
3940 Paamiut
Tlf. +299 68 10 20
Brugseni Qaqortoq
Anders Olsensvej B 852
3920 Qaqortoq
Tlf. +299 64 22 85
Sermitsiaq.AG JOB
nassaarisinnaavat aviisini Sermitsiami,
AG – Atuagadliutit-ni aamma
Nuuk Ugeavisimi, aamma onlinemi
nunatsinni internetimi quppernerit
atorneqarnerpaaffigisartagaanni
www.Sermitsiaq.AG-mi.
Brugseni Nanortalik
Lundip Aqqutaa B 376
3922 Nanortalik
Tlf. +299 61 33 21
SISIMIUT
Nunatsinni tamakkiisumik
atorfissaqartitanut siuttoq
Grønlands førende detailhandler
Greenlands leading retailer
Grönland führende Einzelhändler
B
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
MANIITSOQ
NUUK
PAAMIUT
Sermitsiaq.AG JOB finder du i
aviserne hos Sermitsiaq,
AG – Atuagagdliutit,
Nuuk Ugeavis og online på
landets mest besøgte
hjemmeside
www.Sermitsiaq.AG
NARSAQ
QAQORTOQ
NANORTALIK
59
Timmiaaraq
Aalisakkat mamaqaat peqqinnartuullutillu, taamaattumik
Kalaallit Nunaanni pisarineqarluarlutillu nerisarineqarluartarput.
Kisianni Kalaallit Nunaanni immani aamma aalisagaqarpoq, illit
nerisimagunanngisannik imaluunniit akuttunngitsumik nerisanngisannik. Qanoq igissagaluarpiuk Tvebladet trådangler imaluunniit
Vågmær 2 m aamma 50 cm-inik takissuseqalersinnaasoq?
Fisk smager godt og er sund føde, så dem
spiser og fanger man mange af i Grønland.
Men i de grønlandske have er der også
fisk, du nok ikke har fået serveret eller i
hvert fald ikke ofte. Hvad med en
Tvebladet trådangler eller en Vågmær,
som kan blive op til 2 m og 50 cm
lang?
Fish tastes good and it is nutritious, so people in
Greenland catch and eat a lot of fish. There are
fish in the waters around Greenland that you
have probably not tried, or at least not often.
How about a leftvent or a dealfish that can
grow to almost 2 and a half metres in length?
Aap, imartatsinni aalisagarpassuaqarpoq eqqumiitsunik. Aana
eqqumiitsut ilaat: Immap teriaa takisuumik siggulik. Taanna aamma
Kalaallit Nunaannit ungasissumi siumorneqarsinnaavoq: Caribiske
havimi Akullersuarmilu. Immani taakkunani aalisagarpassuaqarpoq
pissanganartunik qalipaatigissaartunillu, tamakkulu ilaat immaqa
akvariami imaluunniit nalunnguarlutit aqqartaqattaarlutillu takusimassavatit.
Ja, der er mange sære fisk i vore
farvande. Her er en anden mærkelig
én: Langsnudet havmus. Den finder
man også langt fra Grønland: i det
Caribiske Hav og i Middelhavet. I
disse have er der rigtig mange
spændende og farvestrålende fisk,
og måske har du set nogle af dem
i et akvarium eller hvis du har
snorklet eller dykket.
There are lots of strange fish in our waters.
Here’s another strange one: Smallspine
Spookfish. This fish is also found far away
from Greenland in the Caribbean and the
Mediterranean. There are lots of interesting
and colourful fish in these waters and perhaps
you have seen some of them in an aquarium
or if you have snorkelled or been scuba diving.
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Aalisakkat ilaat navianarsinnaapput:
nimeriaq innaallagialik: sarfamik 550 volt
angullugu sakkortussusilimmik pilersitsisinnaavoq, pærip innaallagissamoortup ikinnissaanut naammattumik!
piratfisk: aalisagaaraapput ipittorujussuarnik
kigutillit ataatsimoorlutillu nersussuarmik
ilivitsumik uumasumilluunniit angisuumik
allamik nerisinnaasut.
japanip aalisagaa ammalortoq (fugu):
toqunartulerujussuuvoq, eqqortumilli igasunit
pikkorissunit nerisassiarineqaraangat Japanimi
mamarineqaqaluni nerineqartarluni.
Eqalussuaq Tigerhajen:
sunik tamanik
nerisartuuvoq.
Nogle fisk kan være
farlige at møde bla.:
Elektrisk ål: Udsender op til 550 volt strøm,
nok til at tænde en elektrisk pære!
Piratfisk: Er små, men har knivskarpe tænder og
kan i samlet flok æde en hel ko eller andet stort dyr
Japansk kuglefisk (fugu): Er meget giftig, men tilberedt
rigtigt af dygtige kokke spises de med stor fornøjelse i
Japan.
Tigerhajen: Er altædende.
Some fish can be
dangerous, for example
Electric eels: they emit up to 550 volts, enough power
to light an electric light bulb!
Piranhas: they are small, but they have razor sharp teeth
and a group of them can eat a whole cow or a similar
large animal.
Japanese puffer fish (fugu): they are very poisonous,
but they are eaten with great enjoyment in Japan when
prepared by a skilled chef.
Tiger sharks: they are voracious and will eat anything.
Eqalussuaq inunnut navianaateqanngitsoq nunarsuarmi aalisakkat annersaraat
ateqarlunilu hvalhajen, angissuseqalersinnaallunilu 16m-inik, oqimaassuseqalersinnaalluni 13 tonsinik inuussuteqarlunilu tappiorannartunik, aalisakkanik amikunillu.
En haj, som ikke er farlig for mennesker, er
verdens største fisk, hvalhajen, den kan blive
op til 16 m, kan veje 13 tons og lever af
plankton, fisk, og blæksprutter.
Som verdens mindste fisk
regnes den lille bitte karpefisk,
Paedocypris progenetica. Den
lever langt mod øst i Sumatras
sumpe.
7,9 mm
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
The world’s smallest
fish is the tiny
member of the carp
family, Paedocypris
progenetica. It lives
in the Far East, in
the swamps of
Sumatra.
© ASTRID VEBÆK
Nunarsuarmi aalisakkat mikinersaattut
naatsorsuunneqartarpoq karpefiski mikisoq,
Paedocypris progenetica. Taanna kangiani
ungasissumi Sumatrap masarsussuini uumasuuvoq.
A shark which is not dangerous to humans is the world’s biggest fish - the
whale shark which can reach a length of 16 metres and weigh 13 tons. It
lives on a diet of plankton, fish and octopus.
Quiz
3
Akissutit quppernerup tulliani takukkit
Se svarene nederst på næste side
Hvem af de to er
den klogeste fisk:
A: torsken
B: delfinen
Find the answers on the next page
1
2
Akissutit quppernerup tulliani
takukkit Søhesti
Er søhesten
A: miluumasuuvoq
A: et pattedyr
B: qalerualiuvoq
B: et skaldyr
C: aalisagaavoq
C: en fisk
Aalisakkat uku arlaat sorleq
silatunerua:
A: saarullik
B: aarluarsuk
Is the sea pony
A: a mammal?
B: a mollusc?
C: a fish?
Nunarsuarmi aalisakkat utoqqaanersaat (søstøri)
qassinik ukioqalertarpa
A: 17
Hvor gammel blev verdens
B: 82
ældste fisk (en søstør)?
C: 113
A: 17 år
B: 82 år
C: 113 år
Which of the two is the
smartest fish?
A: a cod
B: a dolphin
4
Aalisakkani ukunani
sorleq sukkanerpaava:
A: sejlfiski
B: suluppaagaasannguaq
C: søhesti
Hvem er verdens hurtigste fisk:
A: sejlfisken
B: guldfisken
Which is the fastest
C: søhesten
fish in the world?
A: sailfish
B: goldfish
C: sea pony
How old was the world’s
oldest fish (a lake sturgeon)?
A: 17 years
B: 82 years
C: 113 years
Aalisakkat uummareersunik piarartaartanngillat. Suffisarput, ilaat ikittuararsuarnik, Klumpfiskili amerlasoorsuarnik suffisarluni.
Fisk føder ikke levende unger. De lægger æg, nogle kun ganske få, mens Klumpfisken lægger rigtig mange.
Fish do not give birth to live young, they lay eggs. Some lay just a few eggs,
whilst the Ocean sunfish lays a great many eggs.
Qatanngutikka
sisamat ujariartorniarpakka.
Jeg skal ud og finde mine fire søskende.
I’m going out to find my
four siblings.
Qujanarmi
uangaanngimmat, uangami
300 millioninik qatannguteqarpunga!
Godt, det ikke er mig, jeg har nemlig
300 millioner!
I’m pleased I’m not doing the same.
I’ve got 300 million!
Cichlidep qatanngutai sisamat sumiippat
Hvor er lille Cichlides fire søskende
Where are little Cichlid’s four siblings?
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
© ASTRID VEBÆK
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Quizimut akissutit:
1: C
2: B
3: C, saarullik, aarluarsuk aalisagaanani
miluumasuummat
4: A, sejlfiski (søhesti nunarsuarmi
aalisakkat sukkaannerpartarimmassuk)
Quiz-svar:
1: C
2: B
3: C, torsken, delfinen er jo ikke en fisk,
men et pattedyr
4: A, sejlfisken (søhesten er faktisk
verdens langsomste fisk)
Quiz-answers:
1: C
2: B
3: C, Cod. The dolphin isn’t a fish, it is
a marine mammal
4: A, Sailfish (the sea pony is actually
the slowest fish in the world)
Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes
My father always said:
If you feel threatened,
puff yourself up!
Min far sagde altid:
Hvis du føler dig truet,
så blæs dig op!
Like this!
Sådan!
Ataataga oqartarpoq:
Qunutinneqaruit imminut
pullassaatit!
Taamatut!
That’s what my father said too!
Det sagde min far også!
Quiasaarut · Vits · Joke
Ataataga
aamma taama oqartarpoq!
a ir g reenl a ndi P n a M M ineQ sil a rsua a ni t
kAl Flying Superkidsit workshopperneranni meeqqat
nuannisartut.
Dk Glade børn fra en af Flying Superkids’ workshops.
GB Happy children from a Flying Superkids workshop.
silaannakkoortartut qimussersut
Flying superkids Air Greenland peqatigalugu nunatsinni angalaarlutik
saqqummersitsisaqattaarput
Eqaarsaartartut peqatigiiffianni nalinginnaasumik siunertalimmi 1967-mi Danmarkimi pilersinneqartumi
Flying superkids siuttutut inissisimapput. ukiut ingerlanerini
meeqqat piginnaanilissuit inuppassuarnut takutitsisarput qitillutik, erinarsorlutik eqaarsaarlutillu. Qanittukkut Kalaallit
Nunaannut angalaartinneqarput Air Greenland qujanaqisumik
aningaasaliisoralugu.
– Aliikkusersuiartuinnarluta Kalaallit Nunaannut angalanngilagut. Aamma workshopinik aaqqissuussivugut. Kalaallit Nunaanni eqaarsaarneq timersuutigineqanngingajappoq. Aammalu qaaqqusisutsinnit misigisassarpassuaqartitaavugut. ilulissani meeqqat piginnaanilissuit ilaatigut 21-nik issittumi qimussertinneqarput, Flying superkidsit aqutsisuat Lars Godbersen
oqaluttuarpoq.
sisimiuni meeqqat qamuteralaallugit sisorartarfimmukaanneqarput, tamannalu Århusimiunit nuannarineqaqaaq.
– ilaat marlussuit sisoraatissaqanngikkaluarput. Tamannali
kalaallit periaasiat atorlugu aaqqipallanneqarpoq, puussiar64
suarnimmi qernertunik tunineqarput ammut sisoorutigisinnaasaannik. Taava aamma sisoraatit nikittaallugit atorneqarput,
Lars Godbersen oqaluttuarpoq.
Angalaneq Nuummi workshopernermik takutitsinermillu naggaserneqarpoq.
– superkidsit meeraqatiminnik ilinniartitsisut takullugit alutornarluinnarpoq. Qaqutiguinnaq taamaaliortarput, malugisinnaavarpullu nuannarigaat, Lars Godbersen oqaluttuarpoq.
superkids 49-nik ilaasortaqarpoq. Pikkorinnerit arfineq pingasut Kalaallit Nunaanni angalaqataapput, assartuinissarlu peqqutigalugu takutitsinermut atortut qulliit assigiinngitsut atortullu allat ikilisaaffigineqarsimapput.
– suliami tunngavigisamik eqqaasinneqaqqinneq peqqinnaqaaq: Piginnaasat, piukkunnarfiit takutitsinermilu alutorsartitsineq. isiginnaartut alutorsaqaat. Allaammi minutsini 55-ini
superkidsit arfineq pingasut atsioqattaarput, Lars Godbersen
oqarpoq.
fr a a ir greenl a nds egen v erden
kAl Ilulissani takutitsineq.
Dk Showtime i Ilulissat.
GB Showtime in Ilulissat.
Flyvende børn på hundeslæde
Flying superkids med Air Greenland på turne med minishow i
Grønland
Flying superkids er flagskibet i en almennyttig gymnastikforening, der blev oprettet i Danmark tilbage i 1967.
i årenes løb har superbørnene optrådt med dans, sang og gymnastik for millioner af mennesker. For nylig kom turen til Grønland, takket være sponsorbilletter fra Air Greenland.
– Vi var ikke kun i Grønland for at underholde. Vi arrangerede
også workshops. Gymnastik er nemlig en næsten ikke-eksisterende sportsgren i Grønland. samtidig blev vi af vores værter
overdænget med oplevelser. i ilulissat var superbørnene blandt
andet på en hundeslædetur i minus 21 grader, fortæller Lars
Godbersen, manager for Flying superkids.
i sisimiut blev ungerne kørt på snescootere ud til det alpine skiområde – et stort hit for århusianerne.
– Der var ganske vist lige et par, der manglede ski. Det problem
blev løst i ægte grønlandsk ånd ved at udlevere en sort sæk,
som der kunne kælkes på. Og så blev der ellers oprettet en
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
deleordning, hvor man skiftevis brugte skiene, fortæller Lars
Godbersen.
Der blev sluttet af med workshops og show i Nuuk.
– Det var fedt at opleve vores superkids undervise andre børn.
Det gør de ikke så tit, og vi kan mærke, de kan lide det, fortæller Lars Godbersen.
superkids tæller en stab på 49 medlemmer. Otte af de bedste
deltog i turen til Grønland, hvor der på grund af transporten
var blevet skåret ned på lysshow, konfetti, scenefyrværkeri og
andre traditionelle sceneeffekter.
– Det var utroligt sundt at blive kastet skånselsløst tilbage til
det, som det i virkeligheden drejer sig om: Kunnen, talent og
begejstring for at optræde. Publikum var ellevilde. Ja, de otte
superkids måtte skrive autografer i 55 minutter, lyder det fra
Lars Godbersen.
65
fro M a ir greenl a nd’s world
kAl Dash 7-ip saavani silaannakkoorneq.
Dk Lidt akrobatik foran en Dash-7.
GB Acrobatics in front of a Dash-7.
Flying children on dog sleds
Flying superkids mini show on tour in Greenland with Air Greenland
Flying superkids are the flagship of a non-profit making
gymnastic club which was founded in Denmark back in
1967. Over the years, the superkids have performed with dance,
song and gymnastics for millions of people. Recently it was
Greenland’s turn, thanks to sponsor tickets from Air Greenland.
– We did not come to Greenland only to entertain. We also
arranged workshops. Gymnastics is an almost non-existent
form of sport in Greenland. At the same time, our hosts overwhelmed us with experiences. For example, in ilulissat the superkids had a ride on a dog sled in 21 degrees below, tells Lars
Godbersen, manager for the Flying superkids.
in sisimiut the children were taken on snow-mobiles out to the
alpine ski area – a great hit with the kids from Århus.
– There were some who didn’t have skis. This problem was
solved in the proper Greenlandic spirit by handing over a black
66
garbage bag to use as a sled. And an arrangement for sharing
was established, so they took turns to use the skis, tells Lars
Godbersen.
Workshops and a show in Nuuk concluded the trip.
– it was great to experience our superkids teaching other children. They don’t often do this and we can feel that they like it,
says Lars Godbersen.
The superkids team has 49 members. Eight of the best took
part in the tour of Greenland where the light show, confetti, onstage fireworks and other effects had been cut back because of
the transport involved.
– it was good for us, being mercilessly thrown back to the basics
of what it is all about: the skill, the talent and the enthusiasm
for performing. The audience was ecstatic. The eight superkids
had to sign autographs for 55 minutes, says Lars Godbersen.
Music
Channel 1
Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax
Hilary Stagg A new beginning, Karunesh Dazzled by the light, Pure
Energy Cascade, David Arkenstone A
special place, Enya A day without rain,
Bernward Koch Under trees, John
Tesh Endless road, Alex de Grassi
Indian Summer, Johan Hjert Laguna,
Neil H Forever floating, Philippe
Saisse Land of the morning calm,
Thors Chillout dreaming, Aphex Twin
Ageispolis.
Channel 2
Sallaatsut · Blød rock · Soft
Jason Mraz ft Colbie Caillat Lucky,
Kings Of Convenience I’d rather
dance with you, Minnie Riperton Lovin’ you, Jack Johnson Imagine, Katie
Melua Nine million bicycles, Shakira
ft Carlos Santana Illegal, Nat King
Cole L-O-V-E, Melody Gardot All that I
need is love, Bryan Rice No promises,
Alicia Keys Try sleeping with a broken
heart, Norah Jones Sunrise, Seal
Kiss from a rose, Madeleine Peyroux
Dance me to the end of love, Duffy
Stepping stone, James Morrison
Undiscovered, Sharon Corr Everybody’s gotta learn sometime, Joshua
Radin I’d rather be with you, Sophie
Zelmani If I could, Michael Bublé
Everything.
Channel 5
Qangatuut · Klassisk · Classic
Orpheus Chamber Orchestra Rossini - La scala di seta: Overture,
London Symphony Orchestra, John
Georgiadis Johann Strauss II - Wiener
Blut, Artur Pizarro (piano) Chopin
- Fantaisie - Impromptu in C-sharp
minor, op. 66, Boston Baroque, Martin Pearlman Bach - Suite no. 3 in D:
1. Ouverture, 2. Air, 3. Gavotte 1 &
2, 4. Bourée, 5. Gigue, Jules Eskin
(cello), Boston Symphony Orchestra,
Seiji Ozawa Fauré - Après un rêve,
Marc-André Hamelin (piano) Nikolai
Kapustin - Sonatina op. 100, Göran
Suluk #05
Söllscher (11 string guitar) Pachelbel
- Suite for lute in F sharp minor, Budapest Festival Orchestra, Iván Fischer
Dvorák - Prague Waltzes, The Brook
Street Band Handel - Oxford Water
Music - Suite in D: 1. Minuet, 2. Lentement, 3. Bourée, Cincinnati Symphony Orchestra, Paavo Järvi Ravel
- Pavane pour une infante défunte,
Karl Leister (clarinet), Brandis Quartet Mozart - Clarinet quintet K. 581: 4.
Allegretto con variazioni, Rotterdam
Chamber Orchestra, Conrad van
Alphen Elgar - Serenade for Strings in
E minor op. 20: 1. Allegro piacevole, 2.
Larghetto, 3. Allegretto.
Channel 6
Pop-imi nuannarineqarnerpaat
Pop hits
Beyoncé Best thing I never had,
Coldplay Every teardrop is a waterfall,
Nicole Scherzinger ft 50 Cent Right
there, Calvin Harris ft Kelis Bounce,
Katy Perry Last Friday night (T.G.I.F.),
Rihanna California king bed, Pitbull
ft Ne-Yo, Afrojack & Nayer Give me
everything, Shakira ft Pitbull Rabiosa,
T-Pain ft Chris Brown Best love song,
Britney Spears I wanna go, Jason
Derulo Don’t wanna go home, Adele
Set fire to the rain, Lupe Fiasco The
show goes on, Lady GaGa The edge of
glory, Bruno Mars The lazy song, David Guetta ft Flo Rida & Nicki Minaj
Where them girls at, Lil Wayne How to
love, OneRepublic Good life, Jessie
J Do it like a dude, Cee Lo Green Cry
baby, Pitbull ft Marc Anthony Rain
over me, Jennifer Lopez (What is)
Love?, Chris Brown She ain’t you, Selena Gomez Love you like a love song,
Take That The flood.
Channel 7
Rock
Alter Bridge Ghost of days gone by,
Veto You’re hard to get, Kiss Crazy
crazy nights, Foo Fighters Walk,
Adele Rumour has it, Kings Of Leon
Sex on fire, AC/DC Highway to hell,
Air Greenland Inflight Magazine 2011
Music on flights between Greenland and Denmark
Red Hot Chili Peppers The adventures
of rain dance Maggie, Magtens Korridorer Pandora, U2 Beautiful day, Florence + The Machine You’ve got the
love, Avenged Sevenfold So far away,
Nickelback Rockstar, The Black Keys
Howlin’ for you, Young The Giant
Cough syrup, Bon Jovi Always.
Channel 8
Danmarkimi nuannarineqarnerpaat
Danske favoritter
Danish favourites
Malk De Koijn Toback to the fromtime,
Wafande ft Kaka Gi’ mig et smil, Thomas Buttenschøn Den med alle ordene, Thomas Holm Lidt for lidt, Clara
Sofie & Rune RK Lever for en anden,
Ankerstjerne & Burhan G Tag hvad
du vil, Rasmus Thude Til månen og
tilbage, Rasmus Seebach I mine øjne,
Medina For altid, Clemens Byen sover,
Julie Maria Gør det kort, Flødeklinikken Piger med pistoler, Nik & Jay Gi
mig dine tanker, Rasmus Walter Dybt
vand, Sukkerchok ft U$O Tænder mig,
Sarah Okay, Stine Kinck Kys!, L.O.C
Ung for evigt.
Channel 9
60-70-80
Hot Chocolate It started with a kiss,
Elvis Presley Stuck on you, Sister
Sledge Frankie, Eric Clapton Knockin’
on heaven’s door, Tears For Fears
Shout, Steve Harley & Cockney Rebel
Make me smile (Come up & see me),
Madonna Holiday, Cutis Mayfield
Move on up, Roy Orbison You got it,
Bee Gees Words, Duran Duran My
own way, Whitney Houston Saving all
my love for you, 10cc Dreadlock holiday, The O’Jays Back Stabbers.
sen Avia Tahavia, Nanna Buster, Kaya
Der sad to katte på et bord, Humleridderne Røvervisen, Sebastian Hodja
Fra Pjort, Anne Dorte Michelsen I en
kælder sort som kul, Michael Bundesen Ti små cyklister, Sebastian Ronja
Røverdatter, Maria Bramsen Mariehønen Evigglad, Nanna Dyrene I Afrika,
Mohamed Ali Naturligt, MC Einar Oles
nye autobil, Caecilie Norby Kejseren
af Kinesiens land, Elisabeth Hundred
mus med haler på, Mukupa Vi Kan!.
Channel 11
Kanali sallaatsoq
Den bløde kanal
The soft channel
Tarrat Asasannut, Nanook Nuiuarput,
Aaninnguaq Angerlarama, Anguigaq
Qihuup Aqautaa, Kishima Nuigavit, Ole
Kristiansen Ungasilleqisoq, Juaaka
Nuannaarnera, Liima Inui Meerannguaq, Qaammataasat Kisivit, Qarsoq
Inuiaat Nuannersut, Zikaza Kaassassuk, Hinnarik Meeqqallu Piitaq
Aasiannguaq/Bamse Sinippoq.
Channel 12
Kanali eqeersimaartoq
Den friske kanal
The lively channel
Sussat! Asaneralut…, Hinnarik
Meeqqallu Texas Cowboy/Erinarsorniarta, Nanook Ai Ai, Qaammataasat
Aallaamanerput, Kishima Alutorna
’Haar’, Juaaka Takuvara, Serrat
Nunap Inoqqaavi, Kunngi Kangerlorujussuup Qinnguani, Sume Persersume,
Johanne Wille Erninnguara, HEJ
Ukiut, Mariina Sissami Kisima, Issarnerit Ullut Ingerlappu.
Channel 10
Meeqqanut
Børnekanalen · Children
Sanne Salomonsen Jeg er en papegøje fra Amerika, Kim Larsen Spørge
Jørgen, Sarah West Himmeldiskoteket, Alberte Fredes sang, Lis Søren-
67
FiLM
o k t obe r
wallstreet – Money never sleePs
Gordon Gekko parnaarussivimmiit anivoq silarsuarmiillu siuttuuffigisimasaminit
avissaarsimasutut misigisimalluni. Panini (Carey Mulligan) attaveqarfigeqqiler-
soMething borrowed
Rachel New Yorkimi eqqartuussissuserisuuvoq pikkorissoq ajoraluartumilli suli
kisimiittoq. Arnap inuusuttup ileqqorissaartuaannartup 30-liilluni inuuissior-
niarsaraa, taamaattumillu uissaa Jacob (Shia LaBeoufimit inuttaaffigineqartoq) iliginiar-
nermini angut ilinniartuugallaramili ajuutigisarsimasani naapippaa. Deximik ateqarpoq,
tariaqarlugu. Angutit taakku marluk imminnut attaveqarfiginerujartortillugit Jacobip
ajoraluartumilli taanna Rachelip ikinngutiginerpaasaata Darcyp uissiaraa. Darcyp katin-
Gekko ataatamisut isigineruleriartorpaa. Gekko suli ileqqoorluttuuvoq ingammik sunnii-
nissaata tungaanut pisut Rachelimut ilungersunarsiartorput. Darcy ikinngutigiinnassa-
niarnermut, taamaattumillu Jacobip parnaarussiviup ileqqorinnerulersitsisimannginnera
vaa angullu imminut tulluartutuaq pisinnaajunnaarlugu.
inatsisinillu ataqqinniffiunngitsuunera sakkortuumik misillerfigaa.
Rachel er en talentfuld topadvokat i New York, men desværre stadig single. Den
Gordon Gekko kommer ud af fængslet og finder sig selv isoleret fra den verden,
han engang selv dominerede. Han forsøger at genoptage forholdet til sin datter
ellers altid så pæne pige ender på sin 30 års fødselsdag i armene på en fyr, som
hun har været småforelsket i siden jurastudierne. Han hedder Dex, men er desværre
(Carey Mulligan), og må derfor alliere sig med hendes forlovede, Jacob (spillet af Shia
selvsamme Dex, der er forlovet med Darcy – Rachels bedste veninde. Det ene leder til
LaBeouf). Forholdet mellem de to mænd udvikler sig i takt med, at Jacob mere og mere
det andet i de hektiske uger op til Darcys bryllup, og Rachel befinder sig i en umulig si-
ser Gekko som en faderfigur. Gekko er stadig fræk som en slagterhund – og ikke mindst
tuation, fanget imellem venskabet med Darcy og ham, der måske er den eneste ene.
en sand mester i manipulation – og Jacob må derfor på den hårde måde sande, at
fængslet hverken har gjort Gekko specielt blid …eller lovlydig.
Rachel is a talented succesful lawyer in New York, but unfortunately she’s still
single. On her 30th birthday the always proper and well-behaved Rachel ends
Financier Gordon Gekko is released from prison and finds himself isolated from
up in the arms of Dex, a guy on whom she’s had a crush since law school. Unfortunately
the world he once dominated. As he tries to reconnect with his daughter (Carey
the very same Dex is engaged to Darcy – Rachel’s best friend. So when one thing leads
Mulligan), he allies himself with her fiance, Jake (Shia LaBeouf). The relationship bet-
to another in the hectic weeks leading up to Darcy and Dex’s wedding, Rachel finds her-
ween the two men develops gradually as Jake begins to look at Gekko as a father figure.
self in an impossible situation having to choose between her friendship with Darcy and
But Gekko is still a bold basterd as well as a true master of manipulation – and Jacob
Dex who just might be the one.
soon learns the hard way that prison has not changed Gekko into a gentle or law-abiding
man.
68
FilMit kanal 32-Mi, 39-Mi aaMMa 40-Mi
SPilleFilMene ViSeS PÅ kanal 32, 39 og 40
FilMS are SHoWn on cHannel 32, 39 & 40
takutinneQarPut
tegneFilM ViSeS PÅ kanal 36
cartoonS on cHannel 36
titartakkat kanal 36-Mi takutinneQarPut
SPecielle FilM ViSeS PÅ kanal 28
SPecial FilMS on cHannel 28
FilMit iMMikkut ittut kanal 28-Mi
takutinneQarPut
n ov e M be r
bitter/sweet
Amerikami niuertoq Brian Chandler iluarilluakkaminik inuuneqarpoq, nuannarisaminik suliffeqarluni pinnersumillu nuliassaqarluni. Thailandimut sulilluni
water for elePhants
naatitanik pisiariniakkaminik misissuiartorluni angalanermini Bangkokimi arnaq pinnersoq suliffimminik pingaartitsisoq Ticha naapippaa. Nunaqarfimminiit angajoqqaaminiillu
kaffinik naatitsisartunit kajumissaarneqarnermigut Tichap Brian Krabip kujataanut
WATER FOR ELEPHANTS atuakkamik tunisaalluartumik taama taaguuteqartumik tunngaveqarpoq oqaluttuarineqarporlu asanninneq inerteqqutaasoq
kaffinik naatitsivimmut angalaqatigaa kaffinik pisinissaa siunertarlugu. Ajornartorsiuti-
aqqusaagassarpassuaqartorlu. Robert Pattinsonip uumasut nakorsaat inuusuttoq Jacob
tuaavorli Brianip Tichallu imminnut nuannarinngilluinnarnerat. Bangkokimili ulapaarner-
inuttaaffigaa, taanna nalaatsornerinnakkut cirkusimi angalaartumi sulilerpoq tassa-
suaq ingalakkiartortillugu Krabimilu sissami sioqqat qaqqoriinnaviit qanilliartortillugit
nilu pingaarnertut isiginnaartitsisartoq Marlena naapippaa asannilersoorfigalugulu.
angalaqatigiit imminnut qanilliartorput.
Cirkusimi uumasunut ingammik nagguaatsumut Rosiemut asanninnertik aqqutigalugu
asaqatigiilerput. Akornutituaavorli Marlenap uia, alutornartoq ulorianarlunili sangiannik-
Den amerikanske forretningsmand Brian Chandler har et perfekt liv med et fan-
kaaq, August.
tastisk arbejde og en smuk forlovede. På en forrretningsrejse til Thailand, hvor
Brian skal inspicere en afgrøde med henblik på køb, møder han Ticha, en smuk karrierekvinde fra Bangkok, der for længst har opgivet at finde kærligheden. På opfordring af
WATER FOR ELEPHANTS er baseret på bogen af samme navn og fortæller en
episk historie om forbudt kærlighed i et magisk miljø fyldt med eventyr og dra-
hendes gamle landsby og hendes forældre, der er kaffebønder, tager Ticha Brian med til
ma. Robert Pattinson spiller den unge dyrelæge Jacob, som ved et tilfælde får arbejde
kaffeplantagen i det sydlige Krabi med håbet om, at Brian vil købe deres kaffe. Det ene-
i et omrejsende cirkus, Brødrene Benzinis Mest Eventyrlige Cirkusforestilling i Verden
ste problem med denne plan er, at Brian og Ticha absolut ikke kan udstå hinanden. Men
Her møder han Marlena, som er showets absolutte stjerne, og han forelsker sig i hende.
som det umage par kommer længere væk fra den kosmopolitiske travlhed i Bangkok og
Gennem deres kærlighed til dyrene i cirkusset, og i særdeleshed til elefanten Rosie, fin-
tættere på de uberørte, hvide sandstrande i Krabi, udvikler deres forhold sig til at handle
der de sammen mening med cirkuslivet. Den eneste forhindring for deres kærlighed er
om mere end blot at lave en aftale om kaffe.
Marlenas karismatiske, men farlige mand, August, der let bliver voldelig af jalousi.
American businessman Brian Chandler has a perfect life with a great job and
beautiful fiancée. When his boss, renegade coffee mogul Calvert Jenkins sends
him to Thailand to inspect a crop for purchase, Brian meets Ticha, a beautiful Bangkok
WATER FOR ELEPHANT is based on the bestselling book with the same title and it tells
an epic story of forbidden love in a magical environment filled with adventure
and drama. Robert Pattinson plays the young veterinarian Jacob, who acciden-
executive who has long-since given up on the prospects of finding love. At the urging
tally gets work in a traveling circus, the Benzini Brothers Most Spectacular Show on
of her old village and her coffee farmer parents, Ticha brings Brian to the coffee fields
Earth. Here he meets Marlena who is the absolute star of the show and he falls in love
of Southern Krabi, with the hopes that Brian will purchase coffee there. The only pro-
with her. Through their love for the animals in the circus, and especially for the elephant
blem with this plan is that Brian and Ticha absolutely cannot stand to be around each
Rosie, they find meaningfulness in the circus life. The only obstacle to their love is Mar-
other. As they go from the cosmopolitan bustle of Bangkok to the pristine, white sands
lena’s charismatic but dangerous husband, August who gets violently jealous.
beaches of Krabi, their relationship becomes more than just a coffee deal.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
69
FiLM
a ta s t e o f g re e nl a nd
a taste of greenland
Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiiffinnut assigiinngitsunut angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq
”A Taste of Greenlandimik” taallugu.
Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i
Grønland og sætter fokus på naturen og de råvarer, der er til
rådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A Taste of
Greenland”.
The chef Chris Coubrough is travelling around to different
places in Greenland and creating fantastic menus of the
ingredients available in “A Taste of Greenland.”
70
Oodaap Qe
qerta
(Oodaaq Ø)a
Jesup
Kap Morris
Nansen La
nd
LAND
PEARY
rd
Fjo
ce
den
pen
Inde
STATION NORD
Freuchen
Land
Washing
ton
S
(Hum ermersuaq
bolt G
letsch
er)
Inglefield Land
UD
KN
Siorapaluk
Land
AND
SL
N
E
SS
MU
S
RA
QAANAAQ
d
fjer
halv
Niog
QEQERTARSUAQ
Thule
LA
Savissivik
(Christianshåb)
Iginniarfik
Attu
DANEBORG
GT
gØ
Claverin
Tasiusaq
Innarsuit
UPERNAVIK
Ymer Ø
Aappilattoq
Traill Ø
Kangersuatsiaq
Upernavik Kujalleq
MESTERSVIG
Summit
(3.238 m)
Sigguup Nuna
a
(Svartenhuk)
on
James
Land
Nuugaatsiaq
Illorsuit
Ukkusissat
Niaqornat
Qaarsut
UUMMANNAQ
Nuu
Ikerasak
aq
QEQERTARSUAQ
nd
ILULISSAT (Jakobshavn)
e
ss
Gunnbjørn Fjeld Blo
Prinsen af
(3.693 m)
Kapisillit
Wales Bjerge
Watkins Bjerge
Akunnaaq Ilimanaq
Kitsissuarsuit
Kangertittivaq
Øs
ordgrønla
Oqaatsut (Rodebay)
(Godhavn)
(Constable Pynt)
nd
tgrønla
AVANNA
A
N
Qeqertat
Saqqaq
Nerlerit Inaat
TUNU
Saatut
ssu
QEQERTARSUAQ (Disko Ø)
g
Stauninr
Alpe
ITTOQQORTOORMIIT
(Scoresbysund)
st
BU
ZACKENBERG
Ky
IN
T
KYS
CH
KO
FF
suaq
eriar gt)
uss
Bu
Qim elville
(M
BA
Ikamiut
Niaqornaarsuk
Ikerasaarsuk
Nuussuaq
QASIGIANNGUIT (Christianshåb)
Ikamiut
Niaqornaarsuk
Iginniarfik
S
Ikerasaarsuk
Attu
QASIGIANNGUIT
KANGAATSIAQ
Kullorsuaq
AASIAAT (Egedesminde)
KANGAATSIAQ
France
(Godhavn)
ILULISSAT
unua (Disko Bugt)
(Jakobshavn)
Qeqertarsuup T
AkunKangia (Ilulissat Isfjord)
Kitsissuarsuit DANMARKSHAVN
Ilimanaq
naaq
AASIAAT(Egedesminde)
E
UG
Kap York
Ille de
DE
Pituffik
(Thule Air Base)
n
rde
Nuu
ssu
aq
QEQERTARSUAQ (Disko Ø)
Qeqertat
Saqqaq
AVANERSUA
Q
Moriusaq
sfjo
Æ
Øer)
n Land
TR
t (Carey
Erichs
Mylius- nd
La
vi
lle
Kitsissu
Airbus 330
Dash 7 / Dash 8
Helikopter
en
Dauga
ard-Jen
se
Ullersu
(Kap Alex aq
ander)
ND
LA
KR
ON
PR
IN
S
Tartupal
uk
(Hans Ø
)
N
CH
RI
ST
IA
ingerlaviit rutekort route MaP
Nordre Strømfjord
SISIMIUT
Sarfannguit
(Holsteinsborg)
Kangerlussuaq
Søndre St
rømfjord
Qaasuitsup
Killeqarfia Avannarleq
Kangaamiut
(Polarcirklen)
Evighedsfjord
MANIITSOQ
DAN
(Søndre Strømfjord)
Itilleq
Apussuit
KITAA
(Sukkertoppen)
Kuummiut
Tiniteqilaaq
Vestgrønla
n
Napasoq
Atammik
d
S
Copenhagen
Sermiligaaq
Kulusuk
nk
i
Isbl(Ammassalik)
TASIILAQ
IsortoqFrederikshåb
d
fjor
åb
dth Kapisillit
Go
NUUK
M
K
AR
Mont Forel
(3.360m)
PAAMIUT
(Frederikshåb)Keflavik (Reykjavik International Airport)
A
(Godthåb)
V
H
Buksefjord
GE
R
KANGERLUARSORUSEQ
(Færingehavn)
IN
Qeqertarsuatsiaat
(Fiskenæsset)
b
å
riksh
Frede k
Isblin
PAAMIUT
KUJATAA
Sydgrønland
(Frederikshåb)
Narsalik
Kangilinnguit (Grønnedal)
Arsuk Ivittuut
Qassiarsuk
NARSAQ
QAQORTOQ
Narsarsuaq
IRM
D AV I S S T R Æ D E
Kronprins
Frederik Bjerge
NANORTALIK
(Narsaq Kujalleq) Nunap Isua
(Kap Farvel)
Qassiarsuk
Narsarsuaq
NARSAQ
agen
Copenh
Igaliku
(Julianehåb) Eqalugaarsuit
Ammassavik
Saarloq
Tasiusaq
Alluitsup Paa
Aappilattoq
Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prins Christianssund)
Qassimiut
Ivittuut
Igaliku
Qassimiut
Eqalugaarsuit
QAQORTOQ (Julianehåb)
Saarloq
Ammassavik
Alluitsup Paa
Tasiusaq
NANORTALIK
Aappilattoq
Narsarmiit
(Narsaq Kujalleq)
Timmisartumut tikilluarit
Velkommen ombord
Welcome on Board
Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik
qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu
suliniuteqarsimavugut.
• Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut
naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq
– timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit.
• Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik
ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga
imaqartunik: kigutigissaat, kigutit qaqorsaataa,
alersit, siutinut simit, kamippannut qillersaat,
siggunnut tarngut ateraasallu puussiaq.
• Nanoq Classimi arlalissuarnik atuagassiaqarlunilu aviiseqarpoq.
Ved indretningen af flyet har vi lagt stor
vægt på komforten for vores passagerer,
så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt.
• For din komfort findes tæpper og puder på vore
fly – spørg kabinepersonalet.
• Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt.
• Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta,
sokker, ørepropper, skopudser, læbepomade og
en skopose.
• På Nanoq Class har vi et bredt sortiment af
magasiner og aviser.
When we outfitted our aircraft, we put a
great deal of emphasis on the comfort of
our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible.
• Blankets and pillows are available on board for
your comfort – please ask a cabin attendant.
• Our Nanoq Class passengers receive an amenity
kit.
• The kit contains a dental kit, socks, earplugs,
shoeshine, lip balm and a shoebag.
• On Nanoq Class we have a selection of
magazines and newpapers.
ilitsersuutit Makku
følgende vejledninger er
the following inforMation
airbus 330-200-Mut atuuPPut
gældende for vor airbus 330-200
– aPPlies to our airbus 330-200
Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut
atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu
aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq
qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni.
Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med
fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler,
regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde
betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke
på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage
ved at trykke på den runde og den grønne knap på
samme tid.
The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music
and video channels, to choose between 10 music
channels, to adjust the volume, to turn the reading
light on and to call for service. The remote control
is released by pushing the square, green button and
it is stowed by simultaneously pressing the round,
green button.
1
2
3
4
5
1
Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video
(vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud)
2
Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light
3
Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels
4
Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume
5
Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service
tiMMisartuMi inissani nalinginnarni issiaviit
Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera
allanngortissinnaavat.
sæder På økonoMiklasse
Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn.
seating in econoMy class
You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest.
72
nanoQ classiMi isiginnaarut
Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu
aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu
saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut
marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut
utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit
tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq.
Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk +
-mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit
aaqqissorneqassaaq.
nanoQ classiMi
hovedtelefoner
headset
tusarnaarutit
På nanoQ class
in nanoQ class
Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut
nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput.
Hovedtelefonerne er med
indbygget støjdæmpning for at
forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet
inden landing.
The headsets are with noise
reduction to give better sound
quality. The headsets will be
collected before landing.
ved de to knapper angivet med + og – eller fra
fjernbetjeningen.
screen in nanoQ class
The video screen is found in the armrest: Lift
the top of the armrest to the side and press the
red button to release the screen. It may then be
pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid
reflections. The volume can be adjusted on the
screen with the two + and – buttons or from the
remote control.
skærM På nanoQ class
Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap
for at få skærmen frigjort. Derefter kan den
trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen
nanoQ classiMi nerrivik
bord På nanoQ class
table in nanoQ class
Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qulaatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik
patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit
nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit
sanimut illuartinneqarsinnaalluni.
Bordet findes i armlænet: Løft armlænets
overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan
foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din
komfort kan bordet trækkes frem og tilbage
samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde.
The table is found in the armrest: Lift the top
of the armrest to the side and pull the table up.
The table can be folded, so it has two sizes. For
your comfort, the table can be pulled back and
forward and also turned, so it is easier for you
to leave your seat.
1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/
nanoQ classiMi issiaviit
Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup
inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut
ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata
iluarsisaatai aaqqissinnaavatit.
Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward
1
2
3
4
5
2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte
op og ned/Leg-rest up and down
3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/
Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward
4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af
oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest
sæder På nanoQ class
seating in nanoQ class
På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra
du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her
justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt
ændre ryglænets position.
The panel where you can adjust your seat is
on the side of the armrest. You can adjust the
leg-rest, headrest and backrest as well as the
inclination of the backrest.
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering
af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest
73
Siunnersuutit pitsaasut
ingerlaartilluni atugassat
Gode råd undervejs
Good Advice When Flying
Imerluarnissat ­e qqaamajuk
Aalalaarnissat ­e qqaamajuk
Iluaalliorpit?
Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngi­
samik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit:­
imigassaq aala­koornartulik, kaffi tiilu). Inger­
laar­ner­mi arlaleriarluta imermik juice-mil­luun­
niit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu tamanna atorluaq­quarput timivit imermik
amigaa­te­qalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.
Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnis­
saat, nissut taliillu peqeqat­t aar­nissaat tasitsaalaartarnissarlu pisaria­qarpoq – soorlu
akunnermut ataasiar­luni minutsini tallimani.
Ajor­nan­ngip­pat nikuilaarlutit issiaviit akor­ni­sigut
uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaa­sulli allat sulisullu
ajoqusersor­naveer­saarlugit.
Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit inger­
laannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit,
taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaa­
sutta qasuer­simallutik peqqillutillu ornitaminnut
apuunnissaat isumagisus­saavaat.
Husk at drikke væske
Husk at røre dig
Utilpas?
Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde
væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke
med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand
og juice flere gange undervejs – tag endelig
imod vores tilbud, som vil være med til at holde
din væske­balance i orden.
Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs –
gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt,
så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige
passagerer og personalet.
Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,
så kontakt venligst vores ­kabinepersonale med
det samme – de vil gøre alt for, at alle vores
­pas­sagerer ankommer friske og vel­oplagte til
deres bestemmelsessted.
Remember to drink
Remember to move and stretch
Not feeling well?
plenty of fluids
It is a good idea to spend five minutes bending
and stretching your arms and legs, and increase
circulation in your feet by moving your toes up
and down. If possible, get up and walk up and
down the aisle. But please show consideration
to your fellow passengers and the cabin
attendants.
If you feel unwell in any way, please contact
our cabin personnel at once. Our cabin
attendants will do their best to ensure that
all our passengers arrive at their destination in
good shape.
Isumannaallisaanermik pissuteqar­tumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu
imigassallernerminni inummut ­ataatsimut
marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat
aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeq­qusaanngillat.
Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse
servering af alkoholiske drikke til to pr. person.
Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte
alkoholiske drikke ombord på vores fly.
Please note that crew members are
authorised to limit alcoholic drinks to
two per person due to ­safety on board. It is
prohibited to consume your own duty free
­alcoholic ­beverages on board our flights.
Sigaritsit elektroniskiusut
Elektroniske cigaretter
Electronic Cigarettes
Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq.
Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik
sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik,
isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq.
Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske
cigaretter ombord.
Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige,
men ser realistiske ud og afgiver dampe, som
nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor
tolkes, som at rygning ombord er tilladt.
Air Greenland does not permit the use of
electronic cigarettes onboard.
Electronic cigarettes are realistic looking
substitute cigarettes that generate vapor, which
looks like smoke. They are not a safety hazard,
but their use on board is not allowed, as they
may give anyone, who is not familiar with them,
the perception that smoking is permitted.
It is important to drink plenty of ­fluids when
flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as
these are ­diuretic.) Please take advantage of the
­repeated offers of water and juice during the
flight, as this will help prevent dehydration.
74
Nammineq timmisartuutit
egen flyflåde Fleet
Airbus 330-200
Number: 1
Max. no of seats: 245
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
Dhc-7 (Dash-7)
Number: 5
Max. no of seats: 44
Average speed km/t: 450
Max. altitude m: 6,200
Max. take-off weight kg: 20,000
Max. range km: 2,300
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
Dash 8-200
Number: 5
Max no. of seats: 37
Avarage speed km/t: 537
Max altitude meter: 7.620
Max take off weight: 16.470 kg
Max range km: 1.713
Length m: 22.25
Wingspan m: 25.89
Engines: Pratt & Whitney type,
PW123D.
Total engine horse power, 2 x 2150
hp. 4.300 hp.
Beech super king air 200
Number: 1
Max. no of seats: 7
Average speed km/t: 480
Max. altitude m: 10,670
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 2,400
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-41
Total engine power HP: 1,700
Sikorsky S-61N
Number: 2
Max. no of seats: 19
Average speed km/t: 220
Max. altitude m: 3,650
Max. take-off weight kg: 9,300
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
Total engine power HP: 3,000
Bell 212
Number: 8
Max. no of seats: 9
Average speed km/t: 185
Max. altitude m: 3,000
Max. take-off weight kg: 5,080
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 17.42
Rotor diameter m: 14.63
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney ­
PT6T-3B
Total engine power HP: 1,800
Eurocopter AS-350B2 & B3
Number: 12
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7.000
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94
Rotordiameter m: 10,69
Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel
1D1/2B/2B1
Total engine power HP: 732/847
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
75
Akitsuuteqanngitsumik ­pisiarisinnaasat
ISLANDIMUT TIKINNERMI
KALAALLIT NUNAANNUT TIKINNERMI
Danmarkimut tikinnermi
Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram
Sikaritsit 40-t imaluunniit sikaat 5-t imaluunniit cigarillossit
10-t imaluunniit tupat 50 g
Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (max 3 gr. stk.) 100-t
Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr.
Sikaritsinut imusivissat imaluunniit pappiarartassat immertariaannaat 100-t
Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi
Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi
Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi
Viinni 4 literi
Sukkulaatinit mamakujuttunillu nioqqutissiat 4 kg
Immiaaqqat 16 literi
Kaffit imaluunniit tiit 4 kg
Tipigissaatit 50 gr.
Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg.
Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml.
Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluunniit
Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, imaluunniit
Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri
Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit
Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat
angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu Islandimiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut
tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000
nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq.
Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat
ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500
sinnersimassanngilaa.
Pisisussat ima ­ukioqalersimassapput:
Tupanik 18-inik
Tipigissoq 50 g
Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml.
Qulaani pisiat saniatigut a­ kitsuuteqanngitsumik pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik.
Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoorqarsinnaavoq katillugit 1.000 kr-it sinnernagit nalilinnik.
Pisisussat ima u­ kioqalersimassapput:
Pisisussat ima ­ukioqalersimassapput:
Imigassanik viinninillu 17-inik
Tupanik 17-inik
Tupanik 18-inik
Imigassanik viinninillu 20-inik
Toldregler
VED INDREJSE TIL ISLAND
VED INDREJSE TIL GRØNLAND
Ved indrejse til Danmark
200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer
40 cigaretter eller 5 cigarer eller 10 cigarillos eller 50 g
røgtobak
Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk.
eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr.
100 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre
Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter
2 liter kulsyreholdige læskedrikke
Bordvin 4 liter
4 kg i alt af chokolade- og slikvarer
Øl 16 liter
4 kg kaffe eller the
Parfume 50 gr.
5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ.
Eau de toilette 250 ml.
1 liter spiritus og 1 liter vin eller
1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller
1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin
3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500
For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear,
der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og
gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000.
For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt i
den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt
vares værdi må ikke overstige ISK 32.500.
Parfume 50 gr.
Eau de toilette 250 ml.
Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige
DKK 1.300.
Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal værdi af kr. 1.000,-
Alderskrav:
Tobak 17 år
Alderskrav
Alderskrav:
Tobak 18 år
Tobak 18 år
Spiritus og vin 17 år
Spiritus og vin 20 år
Duty Regulations
ENTERING ICELAND
ENTERING GREENLAND
Entering Denmark
200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products
40 cigarettes or 5 cigars or 10 cigarillos or 50 g tobacco
1 litre of spirits and 1 litre of wine or
100 sheets of cigarette paper or cigarette tubes
Cigarettes 200 pcs. or cigarillos (max. 3 g. a piece) 100 pcs.
or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 gram
1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or
2 litres carbonated soft drinks
Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres or
1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine
4 kilos in total of chocolate or confectionary
table wine 4 litres beer 16 litres
3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500
4 kilos of coffee or tea
Perfume 50 grams
For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel gear that are for personal use and considered suitable and
normal for the purpose of the visit, length of stay and general
circumstances and gifts, however. Each gift may not exceed
ISK 10,000.
5 kilos in total of meat, meat products or poultry
Eau de toilette 250 ml.
Perfume 50 grams
In addition, other duty-free goods not e­ xceeding DKK 1,300
total value.
For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty
free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item
may not exceed ISK 32,500.
Age limits:
Tobacco 18 years
Spirits and wine 20 years
76
Eau de toilette 250 ml
In addition, cosmetics and other toiletries up to a maximum
value of DKK 1,000.
Age limits:
Tobacco 18 years
Age limits:
Tobacco 17 years
Spirits and wine 17 years
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
77
A
Gates B2-B19
Terminal 2
@
Terminal 3
Gates C15-C40
@
T
Gates D101-D103
D
11 Issiaartarfik
12
13 Danske Bank
14 Nordea
15
16
Naapittarfik
Novia
Servisair Billetkontor
Meeraaqqanik nangilersuivik
Qasuersaartarfik (1)
Danske Bank
3
4
5
6
7
8
Politi
Budget
Sixt
Atisaasivik
Air Greenland Check-in
Issiaartarfik
2
Air Greenland kontor
9
10
Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1)
1
Mittarfimmiittut
A
6 7
B
11
12 13
11 Siddeområde
Siddeområde
Mødested
3
Air Greenland Check-in
9
10
Familieområde (1)
2
4
Security
Air Greenland kontor
@
Til bagage
Gates B2-B19
8
9
Togstation
@
Gates C15-C40
Gates C10
@
27
28
19 Lufthavnsparkeringen
18 Hertz
17 Europcar Pitzner
Terminal 3
Gates C2-C9
22
26
Ankomster
29
30
Metrostation
25
15 16 17 18 19 20 21
Til bagage
23 24
T
14
(B) = Bagageområde
(1) = 1. sal (2) = 2. sal
Akunnittut aqqusaartagaat
Terminal 2
@
10
T
30 Nassatanut angisuunut tunniussivik
29 Naapittarfik
28 SAS-ip bilitseerniarfia
27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B)
26 Noviap tikittunut sullissivia (B)
25 Told VAT
1
Faciliteter
Gates A2-A17
Gates A18-A23
1
3
2
4 5
24 Servisair Ankomst Service (B)
23 Global Refund
22 Issiaartarfik
21 Nordea
20 Avis
19 Biilinut inissiisarfik
18 Hertz
17 Europcar Pitzner
Københavnip mittarfia
airport
B Københavns lufthavn Copenhagen
C
Gates A2-A17
Gates A18-A23
@
Gates D1-D6
C
Gates D101-D103
D
27 SAS Ankomst Service (B)
26 Novia Ankomst Service (B)
25 Told VAT
T
Til bagage
Qulleerniarfik
Lysbutikken
Tlf. 321874 3900 Nuuk
AUL_ann_Suluk_Marts2011:Suluk annonce
10/03/11
ARCTIC UMIAQ LINE
www.aul.gl
Angalanerit akikitsut
- misigisat annertuut
Billige rejser - store oplevelser
INFO DESIGN 3/2011
Anori Art_2004_suluk
14:33
22/04/04
8:55
Side 1
G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl
O P E N 7 D AY S A W E E K
Tuniniaavik
Sermitsiaq.AG Tuniniaavik
Pigisat suulluunniit atornikut maani
pisiarisinnaavatit tuniniarsinnaallugillu.
Sermitsiaq.AG Tuniniaavik internet
aqqutigalugu nuna tamakkerlugu
tuniniaasarfiuvoq, kiisalu aviisini
Nuuk Ugeavis-imi, AG-mi aamma Sermitsiami.
Sermitsiaq.AG Tuniniaavik
Her kan du købe og sælge
alverdens brugte ting og sager.
Sermitisaq.AG Tuniniaavik er hele landets
markedsplads på internettet samt i avisen hos
Nuuk Ugeavis, AG og Sermitsiaq.
www.Sermitsiaq.AG/tuniniaavik
78
Atlantic Music ApS
music from the arctic
www.greenlandice.gl
H. J. Rinksvej 7, P. O. Box 1620, 3900 Nuuk
Telephone: 32 78 80, Fax: 32 90 80
We have a large selection
of Greenlandic music for sale
Specializing in
Greenlandic Music
We are the country’s leading music production and
distribution company, with recording studios in
Greenland and Denmark.
in various genres: pop, traditional,
hip-hop, rock, heavy, choral
Atlantic Music
Listen to our productions online:
Visit our website at:
ID_ann_Suluk_2011:Suluk
07/10/10 11:12
www.myspace.com/atlanticstudio
www.atlanticmusic.gl annonce
Naqitassat suulluunniit
Ilusilersorneri
Tulleriiaarilluarluni
Sullissilluarlunilu
grafik: soliid.com
www.atlanticmusic.gl
Sorbet på indlandsis.
Lactosefri is
Side 1
Lakrids
Pistacé
Jordbær
Ruttebil
Alle slags tryksager
Funktionel grafisk design
Rationel produktion
Rolige omgivelser
hurtigt internet
international tlf.
tæt på havet.
tæt på byen.
Luksus
hotellejligheder
www.nuuklejlighed.gl
tlf.: +299 48 77 27
God service
LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk
Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · Mail: infodesign@greennet.gl
Find os på nettet og på
Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku,
saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, såfremt De skal have fat i Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central
Facebook
TANDLÆGE Niels Nygaard ApS
HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser
Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk
Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02
mail@kigutit.gl | www.kigutit.gl
VI KAN HJÆLPE
DIG MED:
• Faste regelmæssige
undersøgelser
• Fyldninger
• Tandkødsbetændelse
og parodontose
• egen indgang
• eget toilet / bad
• eget køkken
• møntvaskeri
• fjernsyn
• 23 tv kanaler
• stereoanlæg
• fuldt møbleret
• Kroner
• Broer
• Proteser
• Tryklåsproteser
• Kirurgi
Priser fra kr. 800,-
• Bideskinner
• Tandslid
2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum
• Blegning
• Lattergas
• Implantater:
Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk
Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00
E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.gl
Suluk #05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
Med venlig hilsen
tandlæge Niels Nygaard
79
Salg og reparation
AR
ps
ST CT
AR IC
a
ARCTIC STAR ApS
ATV
Cykler
Knallerter
Snescootere
36 36 36
Ittukasiup aqq. 7
P.O. Box 251
DK 3911 Sisimiut
Greenland
Phone: (+299) 865257
Fax: (+299) 865752
www.arcticcat.gl • e-mail: arcticcat@greennet.gl
Greenlandic art,
handicraft and fur
Tupilak
Imaneq 18, P.O. 2291,
3900 Nuuk, Greenland
Tlf.nr. 31 32 18,
tupilaktravel@greennet.gl
Holder åbent alle
ugens 7 dage.
• Taxi til tiden
• Taxi til og fra lufthavnen
• Mulighed for reservation
• Bemandet central døgnet rundt
• Taxi on time
• Taxi to and from airport
• Ability to book a car in advance
• Staffed call center, around the clock
Vi accepterer de fleste kreditkort, også Akiliut
Most Creditcards acceptet
Vi kender vejen..
We know the way..
TAXI
SIPISAQ AVANNARLEQ 2B
POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK
www.cafemik.gl
CAFÉ SANDWICH-BAR
MANDAG
TIRSDAG-FREDAG
LØRDAG-SØNDAG
Qu ietComfort ® 15 Acou stic Noise Cancelling ® h ovedtelefoner
LUKKET
8.00-17.00
10.00-18.00
LEVERING AF MAD UD AF HUSET
Frokoster, Receptioner, Rejsegilder
Buffet’er m/koldt og lunt
Sejlerpakker og meget andet.
Se vores menuforslag på www.cafemik.gl
TLF. 32 15 06
FAX. 32 35 06
cafemik@greennet.gl
www.irt.gl
80
Har du læst
Husk at handle
når du lander
ARNANUT
Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser,
og når du ankommer. Tjek det store udvalg på dutyfree.gl,
hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd.
Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut
tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik
maleruagassat ukioq 2011 januaarip
aallaqqaataanit allanngormata
Husk at toldreglerne vedrørende
indrejse til Grønland er blevet ændret
fra og med den 1. januar 2011
atuareerpiuk?
Mikkussi pisiniarnissat
eqqaamallugu
www.dutyfree.gl
Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi akitsuuteqan­2011 · KR. 40,EMBER
3 · SEPT
ngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit
NR. 3dutyfree.
gl­imi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%­inik
sipaaruteqassaatit.
T
U
N
A
RN
A
naavara,
tut oqaatigisin
i
piareersimasar
poq. Doritimm
ap
ma
taa
era
gu
tassa inuun
inissikkiartorma
ini
Dorit-ip
q
sam
ra
rat
se
qa
ta
ini
rinuun
arama
qilattaa
IAASEQ
»Meeraagall
gasut atorlugit
INOOR
qaammatit pin
.
serarneqarsi­
oq
ku
av
ik
im
m
pis
a
ni
in
laa
benz
aarsin­
a
suaarnerata na
suaq isiginn
ullaaqileruttoram
masoq sumor
– Taamanimi pu a. Ilaatigummi
qalipaataasa
i
m
ng
Ila
aa
.
aq
ra
im
pa
t,
naasar
rpud
ssusii ilungersors
Vvaan
melonsalat
ra taamani paasi
risa kusanarta
uima kræfterne t ilungersunarseruttorallanngorarne
git?«
(Inun
ssa
V
lia
su
nu
ilu
IL dmelonsala
nn
eqqaamavisi
un
liffi
STan
su
i inu erat sisamanut)
nn
ilu
aq
LIVS(4
gil
t
nn
aa
personer)
simammata all
q.
i
rto
su
lla
as
asi
rp
ak
ne
nn
un
Q
eqaa
ak
p
inn
A
am
ta
pis
qa
ut
up
IS
ku
aq
uk
MM
»Naluna
aatigissagVandmelon
nuissat
a ip affaa.
– Sallunanga oq ni ingiffa
i nalallunga
Kuari
anllu
nitng
im
fan
naatsiivimm
½ Vandmelon
ginnaartar­
tit pingasut so
mi aluunniit blegselleri kanaarisi
ma
im
ri
am
ne
taa
All
ar
a.
t
or
4-5
ng
. rit
mavu
allanng
4-5 stilke kvan
Do
qilattaarsuaarsi
ma
giinnarlugit
eller blegselleri
taa
isi
,
20
i
ga
0
m
g
an
ila
fet
gil
a,
a,
im , unniit iga
aann
200 gr. feta, alt
pakk
«
iliuuseqarsinn
ttuarpoqalu
laaminermiitern
oqalu
aqartassusii!
Feta
Apeti
arissaarluni tut
classic (feta i oli ativ et glas Apetina
na Classic
oqaluttuliass
oriss
Olsen unneqq
giv
e)
nn
utisat ulikkaarlu
inilu isertuAs
Rist selTvIM
gu, græskarip
enIhåndfuld græ
puullaaqisiman
kigutai
imaluunniit qa
suilu suliar­
skarkerner el.
kis
nu
ha
aq
qq
lve
tit
ort
afs
arissat (mandle
kallede mandler
lugu.
arna»Pinngor
iaqine
sar­
erpmm
r)
. Alternativ
i tassanNa
erl
½ pose ristet sal
qalipaasersui
– Piffissamilum
Fru utit sikatsikkit. Aamma puuoq
atb
its
isartakkanni
sia
lan
ng
aq
a«
din
an
qa
TEMA
kk
g
ssa
p
ua
(kerner og
su
aff
nødder).
avigisu
a aa, qaqqortarissat panertut
palaaq, ilisiittoq allugak
aamm
ninnilu aalla
u oo
rniku
t atorsinnaava
tigiss
tit.
Olsen ikinngu
nnut atasukkuua
Dr
a
mi
ila
es
am
sin
ra,
ug
va
g:
uinnartu
ilikkarsima
Dr rtasin
qanngitriag:
»Alapernaall
aajuaannaes
½ dl Olivenolie
nersut
luummat. Anng
aatsillu:
oqive
ut periarfissaa
½gu
dl Ol
asillarlu
nu
i
pa
i
uli
3
nn
sp
a
suarsunni su
ni
sam
sk.
kii
uu
kry
a
t
in
nii
dderedd
sung
alut un
imati
Alu«ssa
git uanga
pinga
qaarpara
balsamicoKROP ike eller hvid
nassaarissallu
»aap iluarsissaq
aannar-sut kryddereddike
uvoq«
rtunii
im
atoun
« alu
t batlsamico qa
Lidt grønlandsk
akuulluinnartu
issaqqaarpara
ag
um
qo
»is
mu
K
rto
siu
timian, tørret kv
q.
lu amern
guarn
rlupa
ripput,
asillaTu
SIALA
blade, kværne
angit
i , kuannit pilutai,
a iluaqutaasima
tariaarullugit pa unku
t kvankerner ell
numm
ARNAT
. Im
an
ga
nitmi
sinnaaneri aamm atisaliarisimasama
kin
av
er timian,
gu
im
ore
ssa
ers
ga
i
tul
seq
no, basilikum,
kkiar
akka utsikkat,
mi
ris
saa
na
rfim
an
taa
im
nu
ros
armi
alu
alu
iss
ma
unniiCharlotte
Anda Uldum, Inatsisartuni
ilaasortaq
Uldung nuliami
ilami
rin.
t ak
t timian
Alternativ, noge
rpunga ua
perile
torrannerpaatu
up
it. Inuu- , oregano, basilikum
t af krydderolie
kiuulia
ima oqaaseqarfigaa:
allug
imrin
orsma
ilaat ukiualunni
a paniisa mip
ilu
anngros
unnii
fra
Apetina classic
sinna
– Eqqarsaatiga
unaavoq:
Wow! Ilamiak
kusanarnermik.
apput. Aamm
aallaavigisiulleq
ka, nat.agtilsat lidt krydd
Piu
arp
ma
pii
t
su
su
sitinneqartarsim ik initaarlutik nuunnis- Ila tulluusimaarutigeqaara,
nu
ari
t
ereddike.
aammaamngitsoq
a akorineqarsi
ni nukillaarsa isikkorinnerinnaan
inn
innilu
un
vo
nnaainu
qsimaarutigaara.
Ap
a,
inuttut qanorittuunera
tulluu
Pinnersuung
eti
namminerisam arlugu ineeraasa iigaat malinin
rlu
na
go
cla
Sk
nn
ær skrællen af
aa
miittut kryddero
E qqeqqaari
gaarsinn
ugitssiaac-ilaima oqarfigisarpara:
Uanga
iluat
melonen og skæ
arlsitsi.
tallit,
INtDuta
sorni
liattarfittaara- nera pillugu
KVsaa
melonkødet i
r
arutaasut kater saniatigut krydd
anna
grove tern. Læ
ÅRETS isatersimavaat tassalu sanalu
Andanu
Uldum,
medlem af Inatsisartut om Charlotte Uldum ogereddikililaarlugu.
g melonstykke
a.
rne
ng
i
rlu
fad
hendes
kjole:
. Skær kvan ell
,
jange
ga
an
Me
qa
aa
lon
siim
mi
er
i
qa
tarluni.
blegselleri
ilorris
i skiver og læg
– Første tanke:
Wow!ikk
Jegut
synes
hun var flot.lip
Jegaa
var
stolt
aferiarl
nii
t git
pe
um
atsitsisimasutut
– Ull
rlu
ugu, mikis
det i sammen
ato
ng
ikk
kun fordi hun
så godt
ud,ug
men
også
påruk
grund af
– Assorsuaq ilu
uts
ualu
issorl
ag
asiinnaq hende, ikkeniu
med
go
i tern. Dressing
ka misig
. Agpgukkatit pu uneru
Ilami agurki ata
en røres samme feta
person.tik
Jeg plejer at sige
til
hende
at hendes
inuungode
tam
mi
r- hendessia
ugutut,
ulu
ato
u
uk
iki
gisimavunga.
a,
ull
kk
it.
ng
nn
n og
hæ
Ku
llu
ssa
ldes over, til sid
an
nit imaluunnii
sulia
rsimafor mig.ble
,
udseende
erule
et bonus
oq
uv
ii.
inu
su
us
jus
.
ass
st
t
drysses de risted
gsiell
am
tigalutik
akisooru
erierlaggoriarlugit
ssu
kerner eller nø
nersortarpa
u-, feta aggorni
taamatut akisu
ak
an
a
ni
nu
Michael
Binzer,eAir Greenlandimi pisortap inooqatimi Emilie
dd
mm
laa
aa
er.
na
ak
a
ka
ule
ni
erm
kut
rut
tussak
naan
ikkit. Dressinn i
suarn
Senderovitzip kiuulia ima oqaaseqarfigaa:
akku Kalaallit Nu allanut,
Nikallungarujus
allaammgi aalateriarlugu
salsig
a –ule
aatin
ngak
ivuut
Atugassalli tam
BIT TI THOMSEN,
nut
asanni– Assorsuaq aalassatsippaanga. Allaammi suli asanni
mi
na
nu
tut
ruk
t
rtu
kit
u,
ma
ua
QA
,
ug
na
am
ull
QO
all
gg
ler
RTOQ.
ataagut
isim
qa
tulluulersoorneruvunga. Ilami pinneqimmat soorunami tulluu
a mi
ngari
atuupput, taama iit angalaaraangama
lluort
ssasig
eruqq
t sikanits
ut-qaavanut
simaarutigaara, ulluinnarnili taamaattuaannarakku
ilivitsunngornnakkala
pilers nikeru
ga
arkimulluunn
narli
un
uin
siv
Danm
ak
orl
qis
kit
kk
eq
.
t
ssa
ma
oqaatigissavara.
a. Ma
T
am
ng
ni,
A
ma
aa
rlu
S
taa
aq
ale
art
S
rlu
ma
eruninni inissaqa
NERISA eqeersissamik amigaateqaraangama int
Michael Binzer, direktør i Air Greenland om samlever Emilie
sunnerlu inuBIT
qalerluni.
TI THOMSa
atortu
mmEN,iniQAssa
arpunga.
Senderovitz kjole:
QORTOQ.
gu niuerasuart
aat Fru Olsen aa
.
all
alu
oq
tig
arp
qu
ttu
– Jeg var helt overvældet. Jeg blev endnu mere forelsket.
aq
alu
tti
t
oq
ne
sen
rujussuani sumu
Hun var så smuk og selvfølgelig var jeg stolt af hende, men
Taama Dorit Ol
iters
– Inuunerma ila
pil
a
ng
rlu
ua
det er jeg også i dagligdagen.
ral
rta
laa
ga
eq
q. Ilami
tamaanga an
gerlatitseqqinn
narneq ajorpo
In
iin
am
un
ma
eq
taa
a,
arn
kka
pung
isa
up
serusutt
us
sig
ikk
mi
lu
qq
rni
tse
rie
Ingerlati
ssarsiat ulluinna
Naatsiiat m
ARNANUT-ip Ma mmeriaanMAD isumasan
ikisut
ertarput saqqu
mat atuagassiap
tigiga
qarat neere
issallugu kissaa
atortussani
ser
at
aa
Små kartofl
all
mm
n
aa
k
lse
uanninit pe
am
Nie
iinnerma
er
naasarlutillu. Ta riarfissaasut nassaarinstolerlugu
Marie Thule-m
ra.
a
nn
rpa
pe
ni
taa
lua
q
su
Arna
m
ra.
ed kvanpest
rpa
assigiinngit
ale
sim
Q
E
ilisari
ni
uu
IN
laa
t.
art
na
rpu
o
inn
M
asa
illu
M
Aiia
nagassa
sanalullaqq
NaN
U
ats
t 600 g qalakkit
spinnersaatinik
kissarnerinilu
llit Nunaanni na
laa
eq
Ka
a
an
pe
um
sto
rsa
ass
mu
tso
t akulerulluit.
voq. Ta
Kog 600 g små
aarrullu
Tarnimut ka
i saqqumkarto
orlu qilalukkap
eqqumiitsulian
saassaasut, so
mens kartoflerne fler og vend pestoen
tut nassui
OlRsen
Kuanninit pesto
Dorit
NEipQ
illu – tuniniarstadig er varm
erit soqqaat, tut
ug
arf
A
i,
arl
av
art
S
mi
ga
ini
ila
R
,
:
tuu
tun
e.
oq
i
rtuuv
tta
alu
PINNEmersittarpa erlanersaat tassaagajuttarsan
Ku
git
annit pilutaat
Kvanpesto:
allallu atorlu
assaaCt E
qaat atorlugit
arfi
pe
toq
tagaasalu am
nil
alu
rtu
eri
ng
ato
aq
uli
t
N
un
kk
rtu
aarlugitURRE
Tamatum
uuaa.
sanalutta
6 håndfulde kv
K
put qalipakkat.
koriffigilluinnart
ON
anblade
100 g
Kso
lsikkekernit, sia
arput:
nutaaliorneq pik silersueriaasaa uagut
100 g solsikke
tsit vik
sa
qutaasut arlaq
aa
avimmik
ilu
kerner, let risted
ku
m
ap
t
tam
ta
mi
an
a
arn
k
nik
kk
a
iu
sia
rits
asa
asa
uk
um
ugo
im
a
kk
ass
e på en tør
atkk
Ta
rtunn
pande
ka
lua
ak
tul
a
t
lip
nu
– Assassugaris
mm
Qa
t«aa
,
su
1 dl rapsimit uu
nngilakka
at
arnat »nutaaliaa
1 dl kold
liaqqummersittarmiinnarsinnaa
analuttartut all
-
aakkat:
blog-ianiit tigul
nunallunik
p
a
a
l
i
Q
ni alla
n
a
n
r
o
ak
a?
peqarp
m
e melle
r
e
m
r
Er de l og jord?
himme
11-mi va?
0
2
a
n
i
K
alaassa
arnatsi
re
skal væ
Hvem vinde
årets k
2011?
it
rtitamiut
o
g
n
n
i
P
gaffian
Bittip i
l
uren ti
t
a
n
a
r
F
økken
Bittis k
k
amiani iaaseq
p
a
n
n
i
i
r
K
innitta
isumag nartoq
in
oq
saasarttoq
r
e
n
n
i
P
ar
unneq
g
n
r
e
l
i
p
ten
p-artis lær
u
e
k
a
M
u
er pop
it
Iviangi t
ssartu
tammi ssa asu
ta
ed
Slut m de
n
hoppebser
a
b
4-imik
e
n
o
h
iP
it
eqquig
hone 4
P
i
n
e
Vind
Få et solidt
fundament med
BankNordik
BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på jorden.
Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst.
Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine
økonomiske muligheder.
BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og
erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet samarbejde baseret
på kompetence, engagement og proaktivitet.
Velkommen i BankNordik
www.banknordik.gl