2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

Transcription

suluk
2004 # 02
Tigoriannguaruk!
Tag suluk med hjem!
Your personal copy!
Ass./Foto/Photo: Mikkelsen & Ko.
At rejse er...
– at handle
Angalaneq
niuerniarnerusarpoq
Pilersuisoq - Akitsuuteqanngitsut - Timmisartukkut aallalernermi uterlunilu tikinnermi,
tassa illit Kalaallit Nunaanni akitsuuteqanngitsunik pisinissarnut periarfissat. Pilersuisup
nioqqutissanik pitsassuarnik assigiinngitsorpassuarnik pisiaalluartartunillu, akiminnut
naleqquttunik neqeroorfigaatit.
Angalalluarisi.
At rejse er at handle
Pilersuisoq - Duty-free - Din mulighed i
Grønland for at købe Duty-free varer ved
såvel flyafgang som ved ankomst. Pilersuisoq
tilbyder et stort udvalg af de kendte mærker
til favorable priser.
God rejse.
Travelling is also shopping
Pilersuisoq - Duty-free - is your opportunity
in Greenland to purchase duty-free articles
when departing as well as arriving.
Pilersuisoq offer you a wide variety of wellknown articles at favorable prices.
Have a nice trip.
Som noget nyt kan du tjekke hele udvalget og bestille
varer inden afrejsen på www.dutyfree.gl
Så kan det ikke være nemmere. God rejse!
SHOP ON TOP OF THE WORLD
Kangerlussuaq Duty-free, 3910 Kangerlussuaq - Greenland · Narsarsuaq Duty-free, 3923 Narsarsuaq - Greenland · For information +299 86 23 16
MIKKELSEN & KO
suluk
2004 # 02
Tigoriannguaruk!
Tag suluk med hjem!
Your personal copy!
Suluk er grønlandsk og betyder »vinge«
Suluk is the Greenlandic word for »wing«
SULUK
AG-mit Air Greenland A/S sinnerlugu
saqqummersinneqarpoq
SULUK produceres af AG for Air Greenland A/S
Imai
Qillertuusaq
– sorsulersimanermik qulaarisoq
Qaasuitsup killeqarfianiit avammut
Qimusseq
Paprikanngersoq
Piffissani
assigiinngitsuni marlunni inuuneq
Newsletter
Meeqqat quppernerat
Ingerlaviit nunap assingani
Timmisartuutit
Nalorsitsaarineq/Quiz
54
60
66
72
73
74
Indhold
Dåsen, der afslørede
at krigen var brudt ud
Ud af Polarcirklen
Hundeslæden
Paprika-freaken
Et liv i hver epoke
Newsletter
Børnesiderne
Rutekort
Flyflåde
Quiz
10
28
43
48
56
60
66
72
73
74
Contents
Tin Can Reveals War
Out of the Arctic Circle
The Dog Sled
The Paprika Freak
A Life in Every Era
Newsletter
Children’s pages
Route maps
The fleet
Quiz
14
32
45
50
58
60
66
72
73
74
2
22
40
46
SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG
P.O.Box 39, 3900 Nuuk, Greenland
Aaqqissuisut/Redaktion/Editing
Jens Brønden (aakisuss./ansv./ed. in chief)
Christian Schultz-Lorentzen (aakisuss./red./ed.)
Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/
Redaktionsudvalg/Editorial Board
Jesper Kunuk Egede, Kirsten Henriksen,
Jens Brønden, Christian Schultz-Lorentzen &
Aviaq Mørch
Nutserisut/Oversættelse/Translation
Maria Holm & Gâbánguaq Johansen
Ussassaarutit/Annoncer/Advertising
NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47
Laila Bagge Hansen
Ilusilersorneqarfia/Grafisk
tilrettelægning/Layout
Aviaq Mørch & Tukummeq Møller
NISSIK, P.O.Box 929, 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 10 83 - telefax +299 32 31 47
Naqiterneqarfia/Tryk/Printing
DataGraf Auning AS
ISNN 0904-7409
Timmisartumut tikilluaritsi
Pisortaaneq Flemming Knudsen
timmisartumut tikilluaqqusivoq, Air
Greenland-illu timmisartuussinerani
ilorrisimaarnartumik ingerlanissassinnik
kissaallusi.
Velkommen om bord
Administrerende direktør Flemming
Knudsen byder velkommen om bord
og ønsker Dem en god og behagelig
rejse på Air Greenlands rutenet.
Welcome on board
General Manager Flemming Knudsen
bids you welcome on board and hopes
you have a pleasant journey with Air
Greenland.
●
Qillertuusaq
- sorsulersimanermik qulaarisoq
Issittumi ilisimasassarsiortartup tusaamasap Knud Rasmussenip ernera, Niels Christian,
issittumut ilisimasassarsiornermi ataasiarluni peqataavoq. Avannaarsuani Ellesmere Landimilu
angalanermit filmiliortartup inuusuttup ullorsiutai maannamut tamanut
saqqummiunneqarsimanngillat. Aanali ilisimatuussutsikkut angalaneq pillugu oqaluttuaq
»Mannep« inuttut maluginiagaanik eqqarsaatersuutaanillu ilaqartinneqartoq
Allattoq: Anders Odsbjerg
Suluk # 02•2004
02
●
Qimuttut
pinngitsoorneqarsinnaanngitsut
ilaat.
Air Greenland inflight magazine
03
●
En af de uundværlige hunde.
●
One of the indispensable dogs.
●
Aasarimmi qimusserneq.
●
Slædekørsel om sommeren.
●
Dog sledding in summer.
●
Aattulerpoq.
●
Tøbrud.
●
Thaw.
●
Nunap assinganik titartagaq Mannemit
suliarineqarsimasoq.
●
Korttegning udført af Manne.
●
Map made by Manne.
●
Manne Rasmussen Thulemi.
●
●
Thulep avannaatungaani kangerliumaninnguami oqquusumi eskimuutoqqat
nunaqarfissarsisimapput Neqémik taasaminnik.
»Tusaamasaalluarnera matuma isumannaanneranut piniartukkormiut
qularnaveeqqutigaat«, issittumi ilisimasassarsiortartoq Knud Rasmussen allappoq.
»Pisariaqartitat sumiiffiannit« tassannga Knud Rasmussenip Ejnar Mikkelsen ujarniarlugu ilisimasassarsiornera
1. Thule-ekspedition 1912-imi aallartippoq. Tamatuma kingorna eqqaaneqaqqinngilaq ukiut 27-t qaangiummata ilisimasassarsioriat nutaat nunaqarfimmi
qullersaqarfiliormata: »Den danske
Thule og Ellesmere Land Ekspedition
1939-1940« (qallunaat Thulemut Ellesmere Landimullu ilisimasassarsiornerat),
Knud Rasmussenip ningaavanit, misigisassarsiorumatuumit piniariamillu iffiortumit James van Hauenimit siulersorneqartoq, taassumalu inuussutissarsiutigalugu suliaa malillugu suliniut atequseqartinneqalertorpoq: »Iffiortup ilisimasassarsiornera«.
Suliassamisut pingaarnertut van
Hauenip siunniussimavaa Smith Sundip
– ikerasaap Kalaallit Nunaata Canadallu
immikkoorutigisaata – ilisimatusarfigiitigalugu assiliorlugu misissuinerit Knud
Rasmussenimit aamma Lauge Kochimit
aallartinneqarsimasut ingerlateqqinnissaat.
Magisterit inuusuttut pingasut –
Johannes Troelsen (ujarassiooq), Islandimiu Gudmundur Thorlaksson (naasorsiooq) aamma Chr. Vibe (uumasorsiooq) – ilisimasassarsiortut siuttuat
(nunap assiliortutut ilinniarnermini
naammasseqqammersimasoq) peqatigalugu ilisimatoortaapput, tassa nunap
assiliornerata saniatigut aamma ujarassiuutut, naasorsiuutut uumasorsiuutullu
misissuisussat.
Qimussersatut aallaaniartitullu eskimuut
taavanimiut sulisussarsiarineqarput, filmiliortussatullu kiisalu »nalinginnarnik
suliaqartartussatut« van Hauenip sakiatsiani, Knud Rasmussenip ernera 20nik ukiulik Manne, matumani perngaammik angutimi qimussimik angallavigisimasaatigut angalasussaq, aallartissimavaa. Pissusissamisuuinnartumik siornatigut Kalaallit Nunaanneereersimavoq,
kisiannili nammineq akisussaaffeqarluni
ilisimasassarsioqataasutuunngitsoq.
Manne, Niels Christian Rasmussenimik ateqavissoq, 2002-mi aasakkut
USA-mi toquvoq, tassanilu ukiorpassuarni TV-iikkut aallakaatitassanik assiliisartutut sulisimalluni – ataqqisaalluarluni arlaleriarlunilu nersornaaserneqarsimalluni.
Suluk # 02•2004
04
Nukissamik nassaarniarneq
Toqunerata kingorna Mannep qimatarpassuisa akornanni ilaqutaasa van Hauenip siulersugaanik ilisimasassarsiornermit
ullorsiutit kajortissimasut marluk maannamullu ilisimaneqanngitsut nassaaraat.
Allattugaatit, periutsimikkut sammisanillu toqqaanikkut angutaata angalanermini ullorsiutaanit tusaamasanit »Rejsedagbog«-imit 1912-imeersunit allaaneruallaanngitsut. Angutimi atuakkiaatulli
Mannep allattugaatai aamma ersitsumik
pissuseqarnermikkut silatusaartumillu
isiginnittaaseqarnermikkut »ilisimasassarsiortup inuttut pisariitsumik inuuneranik« ajunngivissumik aamma eqquipput. Ataatamisulli Manne aamma ima
ilassuteqarsinnaasimagaluarpoq:
»Taamaattumik pissanganartumik
aliikkusersorneqarnissaminik ilimasuttoq pakatsissaaq. Qanortoq ilaatigooriarlunga angalanermik inuuneqarnerup
anersaava nuannisarfiuneralu ilannguttarsimagilara, taamaappammi oqaluttuani makkunani siunertaq anguneqarsimassaaq.«
Manne Rasmussen i Thule.
Manne Rasmussen in Thule.
Juunip qulingiluaani 1939-mi »Hans
Egede« Københavnimi Trangravenimiit
aallarnissamut piareerpoq. Inuusuttorpassuit navialiffiusinnaasumik sivisuumik angalasussat allat assigalugit asasamik inuulluaqqusineq ilungersunarnerpaavoq. Periarfissaq kingullerpaaq atorlugu toqqagaq »imminut nalunaarutigisimavoq«, Mannelu ullorsiutimini siullerpaamik allappoq:
»Trinep tarrinnera umiarsuullu qaani
kisimiilernera puiguikkiuppara. Maannami ilisimasassarsiorneq tamarmi allarluinnarmik annerusumillu isumaqalerpoq, qanorluunniillu pisoqassagaluarpat
namminersuutigalugu suliassama siulliup aallartinnerani pisimasunut attaveqaatit tamarmik kipineqarput. Maanna
annerusumik minnerusumilluunniit siumut isigisinnaassuseqarnikkut – tamannalu kingorna paasinarsiumaarpoq –
marlunnik angutitut sapiissuseqarfiusariaqartunik suliassaqalersimavunga.
Angutitut pingaartillugu.«
Piniarneq nuannannerillu
Aallarnermilli nuannaarutiginninni Mannep ernummatiminik tamanik puiguutigilertorpaa. Kunuunnguup erneratut
Kalaallit Nunaanni sineriak atuarlugu
illoqarfinni nunaqarfinnilu ilassilluarneqartaqaaq nillerratigineqartarlunilu.
Ataqqinaatissaanik nerersuarnerit, kaffillernerit unnuarsuarmullu qittannerit
ingerlanneqartarput:
»Upernavimmi ulloq ataaseq uninngavugut Blicher-Nielsenikkunnilu nerersuarluta qittassuaarlutalu. Taama
ataatsikkut qititsiginera qaqutigoortorujussuuvoq. Blicher-Nielsenikkut saniatigut dr. Bjarnov aamma palasi Rosing,
siornatigut Ammassalimmiissimasoq,
aamma isersimapput. Taanna marlunnik
pinnersunik paneqarpoq, imaluunniit
eqqornerusumik pinnersorujussuarmik
paneqarpoq (Margrete) ataatsimillu qit-
●
Thulemi juulli. Niuertukkormiut.
●
Jul i Thule. Kolonibestyrerfamilien.
●
Christmas in Thule; the governor’s family.
●
●
●
●
Thulemi radioqarfik.
Radiostationen i Thule.
Radio transmitter at Thule.
Mannep ullorsiutaasa saqqaat. Assiliivik
Ariflex tunuanilu Uummannap qaqqaa.
●
Forsiden i Mannes dagbog. Ariflex-camera
og i baggrunden Thulefjeldet.
●
The front page of Manne’s journal; the
Ariflex camera and the mountain at Thule
in the background.
tarilluinnartumik (Louise). Taakku piffissap annersaani najorpakka uukapaatitaasutullu misigisimananga.«
Aallaaniarnissaq aamma piffissaqarfigineqarpoq, ilisimasassarsiortutullu
pitsavittut Manne supputaasamik pissarsivoq, taamalu aliikkusersuinermut
nalinginnaasumut tapertaasinnaalerluni:
»Akuttunngitsumik qasunerujussuaq
atuuttarpoq, ataasiarlungaluunniilli
avaanngusunngilanga.«
Angalaqatigiit juulip naalernerani
ataatsimooqqilermata, Thulemi niuertukkunni Netta aamma Hans Nielsenimi
nuannannersuarnik nalliuttorsiutigineqartumik, ilisimasassarsioriat piffissap
sivikitsuararsuup ingerlanerani Neqémi
illuliorput. Angerlarsimaffik kialaartoq
alianaatsorlu isersimaartarfittalik, sullivittalik sinittarfittalillu, minnerunngitsumillu iggavittalik atortorissaarluartumik
kaattunit narrutuunillu atorneqartartumik. Kaperlaap nalaani filmiliornissaq
ajornarmat nerisassiornissaq assiliisumut inuusuttumut amerlanertigut isumagisassanngortinneqartarpoq, taassumalu suliassaq sungiusimanngisaraluani
pimoorulluinnarpaa.
Angutimisulli Manne nerisassanik
mamarisaqarluartuuvoq tamatumalu
saniatigut mamartunngersuulluni. Ullormut »inuussutissat« – van Hauenip
ilaatigooriarluni iffiugarisanngisai – kisiannili aarrit, puisit nannullu neqaat timmissanik tapertalerlugit nerilluarneqartarput ajorineqanngivillutik. Ilaatigooriarlunili akuttunngitsumillu »mamartunngersoq« piumasaqartarpoq. Issinnerani
sukkulinnik pisariaqartitsineq annertunerusarpoq.
Ataatami arnaanit, kalaallimit Lyngemi palasip nulianit, Manne mamartuliassanut ajornaatsunut najoqqutassanik
arlalissuarnik kingornussisimavoq, najoqqutassat Danmarkimit aallannginnermini peqqissaarluinnarluni ullorsiutimini
07
quppernernut kingullernut allassimasai.
Najoqqutassat taakku, ilaatigut van
Hauenip najoqqutassaataanit iluasaarnerusunit tapertalerneqartartut, Neqémiut »Kaagiliornermi najoqqutassaataanni« qitiulluinnalerput, nungullavissorneqartunik.
Sorsunnerup tarraa
Neqémili piniagassaqarluartumi inuiaqatigiinnguit pilluartut tarramit taallersimaneqartuarput: sorsuttoqalernissaata
siooranartuanit:
»Radiukkut tyskit tuluilluunniit tusagassiorfiinik nassaarsinnaagaangama
tuparujussuartutut pisarpunga. Saqqummiuttagaat sakkortusaqaat, maannakkorpiarlu nunatsinni tamatuminnga
qanoq ilillutik atuisinnaanerat paasisinnaanngilara. Nå, tyskit Thulemut pigaluarpata, eskimuut tamarmik qularnanngitsumik Baffin Landimut nuussapput.«
Aasaq qaangiuppoq ukiarlunilu –
ukiarlu qaangiummat ukiorluni. Aallarnissamut piffissanngorpoq, Mannelu
allappoq:
»Unnuk nalinginnaanerusoq kingulleq ataatama ullorsiutaanik »Min rejsedagbog«-imik atuarnermut atorpara,
iluaqutaasinnaammat. Maani ukeereerlunga atuagaq taanna allatorluinnaq isigilersimavara.«
21. marts 1940 ilisimasassarsioriat
inuit tallimat taakku kalaallinik ingiallorteqarlutik Kalaallit Nunaata avannaarsuata sineriaatigut ingerlaarlutik aallarput
»eskimuullu ikaartarfiat« aqqusaarlugu
Ellesmere Islandiliarlutik, taasanilu kiisami ilisimatuutut suliassatik ingerlassinnaalerlugit. Atuakkiamini ajunngivissumi »Ene ligger Grønland«-imi Chr.
Vibe allappoq:
»Anguniakkavut tamaasa anguavut
suliassatullu pilersaarutigisavut tamaasa
sukumiisumik ingerlallugit, maajillu 18iani Bache Peninsulami peqqumaasivik
Canadamiunit qangali qimanneqarsimasumik politeeqarfigisaat tikipparput.
Tassani qillertuusat ilaanni savimmik
kigartorlugu eskimuutut allassimasoq
uissuummissutigaarput:
»Tyskit neqinik tamanik qallunaanit
tillipput. Kunngi kisimi sapiissuserussimanngilaq. Pisiniarfimmi petruulioqanngilaq.«
Taamaalillutik ilisimasassarsioriat
Danmarkimi sorsuttoqalersimaneranik
nalunaarut siulleq pissarsiaraat. Nalunaarut paasinartoq, Thulemit nannunniamit inuusuttumit ingerlateqqinneqarsimasoq. Neqémut uternerminni Mannep pissutsit ima allaaserai:
Neqemi aqqutissaarunneq
»Tamatuma kinguneranik suli ukioq
ataaseq, immaqalu pingasut-sisamat,
maaneeqqinnissarput naatsorsuutigisariaqassavarput, Danmarkimit umiarsuaqarnissaa ilimananngimmat – ikioriartorneqassagutta tamanna USA-mit Canadamilluunniit pisariaqassaaq. Maannakkorpiaq Neqémi uninngaannarpugut paasisaqarsimanngivilluta maangami pinissarput ullunik marlunnik sioqqullugu sikuersimavoq, Thulemullu
attaveqarniarneq ajornarluinnarluni. Nå
– qanoq iliortariaqassanerluta soorunami nalunngipajaarparput: sipaaqqissaartariaqarpugut! Taqussavut taamaallaat aggust 1940-mut naammattussatut
naatsorsuussaapput, taamaalilluta
kaperlalernissaanut neqissarsiorumalluta ilungersortariaqassalluta. Qullerput
petruuliutortoq nuannarisarput soorunami pinngitsoortariaqarparput, aamarsuillu naammaqqajassanatik – tamannalu ajornerpaavoq! Ukiornissaanut nillertumik kissarsuuteqarnissaq alianassaaq… Taamaattorli suliinnarsinnaassaagut, naak siornatigornit atortussakinnerussagaluarluta.«
Nunaqarfiup »Neqép« pisuussutai
Suluk # 02•2004
●
Pisanik iluatsitsineq.
●
Heldig fangst.
●
Lucky catch.
pingaartumik aarrit ilisimasassarsioriat
annassutigaat – sulinerlu akaareqatigiilluinnarluni ingerlaqqippoq. Septembarip aqqarngani Mannep ima allannissaanut:
»Thorlaksson frk. Carlsenimut
Thulemeersumut katippoq Aasiannilu
ilinniartitsisutut atorfittaarluni. Umiarsuaq maaneereerluni aallaqqereerpoq,
uangalu maanna Neqémiippunga Vibe
aamma Troelsen peqatigalugit – James
angerlamut aallarpoq.«
James van Hauenip »ilisimasassarsiornerminik qimatsinera« tupinnartortaqanngilluinnarpoq, taamalumi ilagisaasa arlaannaalluunniit misigisimanngilaq.
Suliassani naammassereersimavai, nunap assiliorneq, Kalaallit Nunaannilu
suliassaarulluni. Allanulli pissutsit allaapput: Taakku ingerlaannarnissartik
kissaatigaat piffissamilu tulliuttumi
angusarpaalussuaqarlutik. Kaperlannerali anigorneqaqqaartariaqarpoq. Pingaartumik Mannemut inuusuttumut
misilittagartuunngitsumut ajornartorsiutaakujuppoq:
Kiserliorneq
»25. okt. Ilumummi aput nillillarmat!
Kiserliornerput aatsaat iluamik misigilerpara maannakkutut suliassaarukkatta,
uffa silarsuaq pisoqarfioqisoq. Taamatut
aput nakkaajuartillugu ullullu tallisuusillutik taartuarsaaleraluttuinnarnerani
højttalerip killingani issiarusaartilluta,
avinngarusimanitsinni soriarsinnaanngissuserput aatsaat iluamik misigilerparput. Apussuaq taama issutigaluni
qarmatut ungusisimasutut itsillugu avatitsinni silarsuaqarnera uppernanngingajappoq, radiokkulli tamanna uppernarsarneqarpoq.
Nipilersorpaluk inimi tusarsaavoq
tusagassiorfinnut nalunaarutinik ulapippaloqisunik kipitinneqartarluni – ila
ungasissorujussuarmiingaaratta! Piffis-
08
sami matumani angerlarserpunga, imaluunniit matuma qimannissaanik kissaateqarlunga – misigisimavunga 21nik ukioqarlunga piffissara maani atulussinnarlugu. Imaanngitsoq maani
inuuneq soqutiginnginnakku, kisianni
inunnik allanik naapisimaqateqarneq
maqaasigakku. Tassami Trylle (Troelsen),
Vibe uangalu immitsinnut ilisarisimasorujussuanngorsimavugut, naallu taakkununnga attaveqarnera ajunngivikkaluartoq uninngasutut malunnartumik misigisimavunga. Inuuninni aatsaavissuaq
kiserliortutut misigisimavunga, aatsaavissuaq eqqanni inunnik aatsaat taama
takorusutsigaanga. Ilimanarpoq tamatuma kingorna kisimiikkusuttarnera
qaangersimassagiga.
Aamma assortugassaanngitsumik
suliassarpassuaqarpunga – Trinemut attaveqarnera nalorninarpoq – guutit ilisimassavaat allakkakka tigujumaarnerai –
tamatumalu eqqarsaatiginissaanut taama
piffissaqartiginera pitsaanerulissutaanngilaq. Ilinniarneraluunniimmi suli naammassisimanngilara. Maani sulinera siunissami toqqammavissannik pilersitsiumaartoq oqaannassalluni ajornanngeqaaq, ukiulli qaammataani takisuuni
uninngatiinnartariaqarpoq, annertunerusumik allaaserisaqarnissannut naammattumik tunngavissaqannginnama.
Naammatsillunga inummik oqaloqateqarnissara erinigaara. Pingasuulluta tamatta tunuarsimaartorujussuuvugut,
imaassinnaavorli kaperlaap nalaata sinnera naammassigaa. Imaassinnaavoq
uanga nammineq periarfissaq iluatsillugu oqiliallaataasumik oqaaseqartunga,
arlaannimmi qanoq iliuuseqartoqartariaqarpoq. Nalinginnaasumik ikinngutigiinneq naammakkunnaarsimavoq.«
Nanertisimanerli sivikitsuinnaavoq.
Erininarsinngitsoq tamarmik suliassatik
nutaamik nukissaqalersimallutik aallutilerpaat. Troelsenip ujarassiuutut ilisima-
●
Tokumeq - eskimuu ikiorti.
●
Tokumeq – eskimoisk hjælperske.
●
Tokumeq – Eskimo assistant.
sassarsiornissani angusaqarfiulluartoq
piareersarpaa. Vibe inuppassuarnit ilisimaneqarunartutut Nuummut ingerlavoq, tassanilu aviisimi Grønlandspostenimi pilersinneqaqqammersumi aaqqissuisutut Grønlands Radiomilu sulisutut
Kalaallit Nunaanni tamanut kiisalu
landsfogedip aqutsineranut, Finn
Lyngep »namminersornerunermut misilitsinnertut« taasimasaanut, pingaarutilimmik naammassisaqarluni.
Mannep assiliivini atorlugit sulinini
ingerlateqqippaa ullorsiutiminilu nutaamik qulequtsiilluni: Qallunaat uumasunik assiliinertalimmik ilisimasassarsiornerat. Pissutsini ilungersunarluinnartuni
akuttunngitsumillu inuunini pilliutigeriaannaallugu nannunik, puisinik aavernillu filmiliortarpoq. Sapinngisamik pitsaanerpaamik angusaqarniarluni ilungersornissani suulluunniit tunuarsimaarfiginngilai. Ullorsiutiminilu angusani oqaluttuarigaangamigit angutimisulli »sapiitsuliorsimanini« ersersinniartanngilaa.
Manne soraarummeerluni misilitsinnermini kusanavissumik angusivoq. van
Hauenip ilisimasassarsiornerani eqqumiitsuliortutut namminersuutigalugu
sulinissamut periarfissinneqarsimavoq,
inuunerminilu angalanissarsuarmut,
USA-mi TV-iikkut aallakaatitassanik assiliisartutut akuersugaasutut angusarissaarluarfigisartagassaminut, aallartinneqarluni.
●
●
●
Assit tamarmik Niels Christian »Manne«
Rasmussenimit assilisaapput ilaqutaasalu
akuersinerisigut ilanngunneqarlutik.
Mannep ullorsiutaani qupperneq.
09
Side i Mannes dagbog.
A page in Manne’s journal.
●
Dåsen, der afslørede
at krigen var brudt ud
Den berømte polarforsker Knud Rasmussens søn, Niels Christian,
deltog i en enkelt ekspedition til Arktis. Den unge filmfotografs
dagbog fra rejsen i Nordgrønland og Ellesmere Land har hidtil
aldrig været offentliggjort. Men her er beretningen om den
videnskabelige ekspedition krydret med »Mannes« personlige
iagttagelser og reflektioner
Af Anders Odsbjerg
I en lille lun vig norden for Thule fandt
de gamle polareskimoer sig en boplads,
som de gav navnet Neqé, »Kød«.
»Den blotte klang rummer hele
jægerfolkets kaution for, at her er godt
at være«, skrev polarforskeren Knud
Rasmussen.
Fra denne »fornødenhedens oase«
udgik i 1912 Knud Rasmussens 1.
Thule-ekspedition i søgen efter den
savnede Ejnar Mikkelsen. Derefter tavshed om stedet indtil en ny ekspedition
27 år senere opslog sit hovedkvarter på
bopladsen: »Den danske Thule og
Ellesmere Land Ekspedition 19391940« ledet af Knud Rasmussens svigersøn, eventyreren og fangstmanden
bagermester James van Hauen, hvis
borgerlige erhverv hurtigt gav anledning til foretagendets tilnavn: »Bagerekspeditionen«.
Som hovedopgave havde van
Hauen sat sig for at fortsætte de af
Knud Rasmussen og Lauge Koch påbegyndte kortlægning-undersøgelser på
begge sider af Smith Sund – det smalle
farvand, der højt mod nord adskiller
Grønland og arktisk Canada.
Tre unge magistre – Johannes Troelsen (geolog), islændingen Gudmundur
Thorlaksson (botaniker) og Chr. Vibe
(zoolog) – udgjorde sammen med ekspeditionslederen (nyuddannet kartograf) det tværvidenskabelige forskerhold, der altså foruden kortlægning
også skulle foretage geologiske, botaniske og zoologiske studier.
Som slædekørere og jægere ansattes lokale eskimoer, og som filmfotograf og til »forefaldende arbejde«
havde van Hauen forlods opsendt sin
svoger, Knud Rasmussens 20-årige søn
Manne, der her for første gang skulle
følge i sin berømte fars slædespor.
Godt nok havde han – i sagens natur –
tidligere været i Grønland, men aldrig
som professionel ekspeditionsmand
med eget ansvarsområde.
Manne, hvis rigtige navn var Niels
Christian Rasmussen, døde i sommeren
2002 i USA, hvor han i en menneskealder
havde arbejdet som TV-fotograf – højt
estimeret og flere gange prisbelønnet.
Suluk # 02•2004
10
At finde styrke
Blandt Mannes mange efterladenskaber
fandt familien efter hans død to gulnede og hidtil ukendte dagbøger fra van
Hauen-ekspeditionen. Journaler, der i
stil og emnevalg ikke er ulig faderens
berømte »Rejsedagbog« fra 1912. Som
faderens bog rammer også Mannes
skrifter i deres spontanitet og nøgternhed på fremragende måde »det rent
menneskelige i ekspeditionsmandens
enkle tilværelse«. Og som faderen
kunne Manne have tilføjet:
»Den, der venter at træffe spændende underholdning, vil derfor blive
skuffet. Måtte det blot være lykkedes
mig nu og da at strejfe rejselivets sjæl
og festivitas, vil hensigten med disse
skildringer være nået.«
Den 9. juni 1939 lå »Hans Egede«
klar til afsejling fra Trangraven i København. Som for så mange andre unge,
der skal på farefuld langfart, var afskeden med kæresten det sværeste. På falderebet havde den udkårne »erklæret
sig«, og Manne gjorde sit første dagbogsnotat:
»Det øjeblik, efter at Trine var forsvundet og jeg stod ganske alene på
skibsdækket, har brændt sig ind i mig.
Hele ekspeditionen får jo nu en ganske
anden og større betydning end før, og
under alle omstændigheder bliver ved
starten til mit første selvstændige arbejde alle broer med fortiden brudt af. Jeg
har nu, med mere eller mindre forudseenhed – hvad der senere vil opklares
– indladt mig på to foretagender, som
●
●
●
Avortungiaq – eskimoisk syerske.
Avortungiaq – Eskimo seamstress.
Avortungiaq – eskimuu mersortartoq.
begge kræver et mandfolk. Med tryk
på mand.«
Jagt og fester
Udfartsglæden fik imidlertid snart
Manne til at glemme alle sine bekymringer. Som søn af Kununguaq blev han
i by og bygd op langs Grønlands vestkyst modtaget med åbne arme og
endeløs jubel. Ædegilder, kaffemikker
og natlange dansefester blev afholdt til
hans ære:
»I Upernavik lå vi i 1 1/2 dag og fik
et gevaldigt danse- og spisemik oppe
hos Blicher-Nielsen. Så meget har jeg
sjældent danset på én gang. Der var
foruden Blicher-Nielsens selv dr. Bjarnov
og pastor Rosing, som tidligere havde
været i Ammassalik. Han havde to
smukke døtre, eller rettere, én meget
smuk (Margrete) og én, som dansede
fabelagtig godt (Louise). Dem tilbragte
jeg det meste af tiden med og følte
mig ikke snydt.«
Også jagtudflugter blev der tid til,
og på god ekspeditionsmandsvis
anskaffede Manne sig en harmonika,
så også han kunne bidrage til den
almindelige underholdning: »Tit var
trætheden overvældende, men ikke et
øjeblik kedede jeg mig.«
Efter at ekspeditionen i slutningen
af juli var blevet forenet, hvilket fejredes
med drabelige fester hos kolonibestyrerparret Netta og Hans Nielsen i Thule,
opførte medlemmerne på rekordtid et
ekspeditionshus i Neqé. Et lunt og hyggeligt hjem med opholds-, arbejds- og soverum og – ikke mindst væsentligt – en veludstyret køkkenafdeling til betjening af
sultne maver og kræsne ganer. Da optagelse af film ikke var mulig i mørketiden,
blev kokketjansen som oftest overladt til
den unge, fotograf, der gik til den uvante
opgave med liv og sjæl.
Som sin far elskede Manne mad og
var dertil noget af en slikmund. Det daglige »brød« - ikke det, van Hauen lejlighedsvis bagte - men hvalros-, sæl- og
bjørnekød suppleret med fugle lagde altid
en god bund og blev bestemt ikke foragtet af nogen. Men nu og da og det var tit
krævede »den søde tand« sin ret. I kulden
er behovet for sukkergodt ekstra stort.
Fra sin farmor, den grønlandskfødte
præstefrue i Lynge, havde Manne arvet
en række opskrifter på letfremstillige
lækkerier, opskrifter, som han omhyg-
geligt havde indført bagest i sin dagbog inden afrejsen fra Danmark. Disse
opskrifter, undervejs suppleret med van
Hauens mere professionelle, kom til at
danne grundstammen i Neqé-boernes
»Konditorbog«, der virkelig blev slidt
med helsen.
11
Krigens skygge
En skygge hvilede imidlertid konstant
over det ellers så lykkelige lille samfund
i det vildtrige Neqé – truslerne om krig:
»Når jeg i radioen har held til at
finde noget tysk eller engelsk presse,
får jeg nærmest et chok. Der er skrap
kost, de opvarter med, og i øjeblikket
forstår jeg ærlig talt ikke, hvordan de
derhjemme kan holde det ud. Nå, hvis
tyskerne kommer til Thule, vil alle eskimoerne sikkert flytte til Baffin Land.«
Sommeren blev til efterår – efteråret
til vinter. Det var tid til opbrud, og
Manne skrev:
»Jeg har brugt den sidste forholdsvis normale aften til at læse i faders
»Min rejsedagbog«, hvad der kan være
gavnligt i vores situation. Hvor jeg dog
ser den bog i et helt andet lys, efter at
jeg har tilbragt en vinter her.«
Den 21. marts 1940 drog de fem ekspeditionsfolk med grønlandske ledsagere
på langfart langs Nordgrønlandskysten
og over »den eskimoiske bro« til
Ellesmere Island, hvor de endelig kunne
gå i gang med at løse deres videnskabelige opgaver. I sin fremragende bog
»Ene ligger Grønland« skrev Chr. Vibe:
»Vi nåede alle vore mål og gennemførte vort planlagte arbejde i alle
enkeltheder, og den 18. maj nåede vi
frem til depotet på Bache Peninsula
med den for længst evakuerede canadiske politistation. Her overraskedes vi
ved på en af pemmikandåserne at
finde følgende sætninger indridsede
med en kniv, her gengivet i oversættelse fra polareskimoisk:
»Tyskerne fraraner danskerne alt
kød. Kongen er den eneste, der ikke
har tabt modet. Der er ingen petroleum
i butikken.«
Sådan fik ekspeditionen den første
meddelelse om, at der var krig i
Danmark. En enkel besked, videregivet
af en ung bjørnejæger fra Thule.
Hjemkommet til Neqé opridsede
Manne situationen:
●
Intet dufter som et lyngbål.
●
Nothing smells like a campfire of heather.
●
Paarnaqutinik ikumatitamit
tipiginnerusoqanngilaq.
●
Tre unge magistre. Fra venstre Vibe, Thorlaksson
og Troelsen.
●
Three young Masters of Science – from the left
Vibe, Thorlakkson and Troelsen.
●
Magisterit inuusuttut pingasut. Saamerlernit
Vibe, Thorlaksson aamma Troelsen.
Strandet i Neqé
»Dette betyder for os, at vi må regne
med at skulle blive her et år til, muligvis
endda 3-4 år, da det sikkert er udelukket,
at der kan komme skib herop hjemmefra – skal vi undsættes, må det blive fra
USA eller Canada. I øjeblikket sidder vi i
Neqé og ved intet som helst, for isen er
gået lige netop to dage før vi kom hertil, og forbindelse med Thule er ganske
umulig. Nå – vi ved selvfølgelig nogenlunde, hvad vi har at rette os efter: spare,
spare og spare endnu mere! Vores proviantforråd er kun beregnet at skulle
vare indtil august 1940, så vi må lægge
os i selen angående at få skaffet kød til
mørketiden. Vores dejlige petroleumslampe må vi naturligvis give afkald på,
og kullene rækker afgjort heller ikke til
– det er det værste! Det kan blive hyggeligt til vinter med et koldt komfur…
Arbejde videre kan vi da, om end med
mere beskedne midler end før.«
Bopladsen Neqés rige ressourcer på
først og fremmest hvalros blev ekspeditionens redning – og arbejdet fortsatte
i smuk samdrægtighed. Indtil den 11.
september, hvor Manne skrev:
»Thorlaksson er blevet gift med frk.
Carlsen fra Thule og har fået en lærerstilling i Egedesminde. Skibet har været
her og er forsvundet igen, og jeg sidder
nu i Neqé sammen med Vibe og Troelsen – James er rejst hjem.«
At James van Hauen »forlod sin
ekspedition« var der absolut intet
odiøst i, hvad da heller ingen af medlemmerne følte. Han havde gennemført
sit arbejdsprogram, kortlægningen, og
havde intet mere at gøre i Grønland.
For de andre stillede sagen sig anderledes: De ønskede at fortsætte og nåede
i den efterfølgende tid en række resultater. Men først skulle mørketiden overstås. Specielt for den unge, uprøvede
Manne var den lidt af et problem:
Ensomheden
»25. okt. Kors, hvor vi sidder i den
kolde sne! Vores ensomhed går først
rigtig op for mig, når vi som nu ingenting har at bestille, mens der sker store
ting ude i verden. Når vi sådan sidder
ved højttaleren, mens sneen daler ned i
én uendelighed, og dagene bliver lange
og seje i deres skumringsbelysning,
føler vi for alvor vores afmagt i vores
afsondrethed. Når snetykningen står
som en klæg mur omkring os, føles det
næsten ufatteligt, at der er en verden
uden for os, men radioen overbeviser
os om det.
Musikken strømmer ud i stuen, afvekslende med hektiske pressemeddelelser – hvor er vi dog langt borte! Jeg
har hjemvé for tiden, eller ønsker mig i
hvert fald væk herfra – jeg har en følelse
af, at jeg spilder min tid heroppe, med
mine 21 år. Ikke fordi livet her ikke interesserer mig, men fordi jeg savner omgang med andre mennesker. Trylle (Troelsen), Vibe og jeg kender jo unægtelig
hinanden efterhånden, og selvom jeg
kommer storartet ud af det med dem
begge, har jeg en tydelig følelse af, at
jeg står stille. Det er første gang i mit
liv, at jeg har følt mig ensom, for første
gang længes jeg virkelig brændende
efter at se mennesker omkring mig.
Det er muligt, at jeg herefter vil være
kureret for mine eneboertilbøjeligheder.
Der er unægtelig også mangt og
meget, jeg skal have udrettet – mit forhold til Trine er svævende – guderne
må vide, om hun nogensinde får mit
brev – og det bliver ikke bedre af, at
jeg har så rigelig tid til at tænke på det.
Og min uddannelse er ikke engang
afsluttet. Det er let nok sagt, at mit
arbejde her skal skabe en basis for min
fremtid, men i de lange vintermåneder
må det dog under alle omstændigheder
ligge brak, da jeg ikke har magnium
Suluk # 02•2004
12
nok til at lave en reportage i større stil.
Jeg længes efter at tale ud med et
menneske. Vi er alle tre meget reserverede, men det er jo muligt, at mørketiden gør resten. Det er muligt, at jeg
selv ved lejlighed kan få sagt det forløsende ord, for noget må der gøres.
Almindeligt kammeratskab er ikke nok
mere.«
Depressionen var dog kun kortvarig.
Snart tog alle fat på deres opgaver med
fornyet energi. Troelsen udrustede sin
egen geologiske ekspedition, der opnåede rige resultater. Vibe drog, som
mange vil vide, til Godthåb, hvor han
som redaktør af den nyoprettede avis
Grønlandsposten og som medarbejder i
Grønlands Radio ydede en betydelig
indsats for alle i Grønland og for det
landsfogedstyre, som Finn Lynge har
betegnet som »generalprøven på
Hjemmestyret«.
Manne arbejdede videre med sine
kameraer og lavede en ny titelside i sin
dagbog: Den danske Zoofotografiske
Ekspedition. Under yderst vanskelige
forhold og ofte med livet som indsats
filmede han isbjørne, sæler og hvalrosser. Ingen anstrengelser skyede han for
at opnå det bedst mulige resultat. Og
som sin far underspillede han altid sin
»helterolle«, når han i dagbogen berettede om tildragelserne.
Manne bestod sin svendeprøve med
glans. van Hauens ekspedition havde
givet ham den første mulighed for selvstændigt kunstnerisk arbejde, sendt
ham ud på den livsrejse, på hvilken han
skulle komme til at fejre så store triumfer som anerkendt TV-fotograf i USA.
Alle billeder er optaget af Niels Christian »Manne«
Rasmussen og gengivet med tilladelse fra familien.
13
●
Tin Can Reveals War
The famous arctic explorer Knud Rasmusssen’s son, Niels
Christian (aka Manne) took part in just one expedition to
the Arctic. The young film photographer’s journal from the
journey in North Greenland and Ellesmere Land has never
before been published. But here is the story of that scientific
expedition, liberally spiced with »Manne’s« personal
observations and reflections
By Anders Odsbjerg
In a small, warm bay north of Thule,
the old polar Eskimos built themselves
a settlement which they called »Neqé«
– »Meat«.
»The ring of the name alone embraces the hunting people’s wholehearted guarantee that this is a good
place to be«, wrote arctic explorer
Knud Rasmussen.
This »haven of life’s necessities«
was the starting point for Knud Rasmussen’s 1st Thule Expedition, which
set out in search of the missing Ejnar
Mikkelsen in 1912. Not a word was
heard about the place until, 27 years
later, a new expedition made its headquarters at the settlement: »The Danish
Thule and Ellesmere Land Expedition
1939-1940«, led by Knud Rasmussen’s
son in law, the adventurer and hunter,
master baker James van Hauen, whose
civilian job gave the undertaking the
nickname: »The Baker’s Expedition«.
van Hauen’s main objective for the
Suluk # 02•2004
14
expedition was to continue Knud Rasmussen and Lauge Koch’s survey work
on both sides of Smith Sound – the
narrow stretch of water high to the
north that divides Greenland from
arctic Canada.
Three young Masters of Science –
Johannes Troelsen (geologist), Icelander
Gudmundur Thorlaksson (botanist) and
Chr. Vibe (zoologist) – together with
the leader of the expedition (a newlyqualified cartographer) comprised the
●
One week’s ration of tobacco.
●
Tupa sapaatip akunnera naammatsillugu
pigineqassaaq.
●
Tobakken skal vare i en uge.
●
●
●
The last winter.
Ukiineq kingulleq.
Den sidste vinter.
multi-disciplinary scientific team that, in
addition to mapping, was also to undertake geological, botanical and zoological studies.
Local Eskimos were hired to be sled
drivers and hunters. Van Hauen had
chosen his brother-in-law Knud Rasmussen’s 20 year-old son Manne to be photographer and odd-job man for the expedition. Manne had been sent out in
advance and was now for the first time
to follow in his famous father’s sled
tracks. He had obviously been in Greenland before, but never in the capacity
of professional member of an expedition with his own field of responsibility.
Manne, whose real name was Niels
Christian Rasmussen, died in the summer of 2002 in the USA, where he had
spent a lifetime working as a TV photographer – highly estimated and winner
of many awards.
people who are about to set out on a
long, dangerous voyage the hardest
part was saying goodbye to a sweetheart. At the last minute, the object of
his love had declared herself and Manne
made the first entry in his journal:
»The moment, just after Trine disappeared and I was left standing quite
alone on the deck, has burned itself
into my memory. The whole expedition
has now acquired quite a different and
more significant meaning than before
and in any case, it is the start of my
first independent work. All bridges to
the past are gone. From now on I have,
with more or less foresight – this will
be proved later – started out on two
ventures which will both take their
man. With the emphasis on man.«
To find strength
After he died, the family found two
yellowed and hitherto unknown journals from the van Hauen expedition
among the many things Manne left
behind. The style and content of the
journals are similar to his father’s famous »Travel Journal« from 1912. Just
as in his father’s book, Manne’s spontaneous and sober writing captures
wonderfully »the simple life of an expedition member from a human perspective«. And like his father, Manne could
have added:
»He, who expects to meet exciting
adventures, would therefore be disappointed. If I only can succeed occasionally in providing a glimpse of the soul
and festivity of travelling life, I will have
achieved the object of my writing«.
On June 9th, 1939, the »Hans
Egede« was ready to set sail from Tranegraven in Copenhagen. Like most young
Hunting and parties
However, the excitement of travelling
soon made Manne forget all his worries.
As son of Kunuunnguaq he was
received with open arms and endless
jubilation in towns and settlements
along the west coast of Greenland.
Feasts, coffee socials and all-night
dances were held in his honour:
»We stayed in Upernavik for one and
a half days and were given a tremendous coffee and dance social at the
Blicher-Nielsens. I have seldom danced
so much at one time. Apart from the
Blicher-Nielsens, Dr. Bjarnov and Pastor
Rosing, who had previously been in
Ammassalik, were also there. He had
two beautiful daughters, or rather one
who was very beautiful (Margrete) and
one who was an incredible dancer
(Louise). I spent most of my time with
them and this I do not regret.«
There was time to go on hunting
trips and in the manner of a good
expedition member, Manne acquired an
accordion so that he too could contrib-
15
ute to the general entertainment: »I
was often exhausted, but I was never
bored.«
After the members of the expedition were united at the end of July - an
event which was celebrated with stupendous parties held by the colonial
governor Hans Nielsen and his wife
Netta in Thule - they built an expedition
hut in Neqé in record time. It was a
warm and cosy home with living room,
study and bedrooms and – not of least
importance – a well-equipped kitchen
to satisfy empty stomachs and choosy
palates. Since filming was impossible in
the winter darkness, kitchen duties
were usually left to the young photographer, who devoted himself to the
unaccustomed task with heart and soul.
Just like his father, Manne loved
food and he also had a sweet tooth.
The daily »bread« – not what van
Hauen occasionally baked – but walrus,
seal and bear meat supplemented with
fowl was always substantial and well
appreciated by all. But now and again
the »sweet tooth« had to be satisfied.
The need for sugar was exceptionally
great in the cold.
Manne had inherited a series of
recipes for easily made sweetmeats
from his grandmother, the Greenlandborn clergyman’s wife in Lynge, which
he had carefully copied into his journal
before leaving Denmark. The recipes,
supplemented with van Hauen’s professional recipes, formed the foundation
of the Neqé inhabitants’ ‘sweet cookbook’, which was gradually worn to
shreds with use.
The shadow of war
Meanwhile, there was a constant shadow hanging over the otherwise happy
little community in the game-rich Neqé:
the threat of war.
● ● ●
Thule 1939.
»When I am lucky enough to find some
German or English news on the radio, I
am quite shocked. They dish up some
very heavy stuff and at the moment I
don’t know how the people back home
can stand it. Anyway, if the Germans
come to Thule, all the Eskimos will probably move to Baffin Land.«
Summer drew into autumn
– autumn to winter. It was time to
leave and Manne wrote:
»I have spent the last comparatively
normal evening reading my father’s ‘My
Travel Journal’, which can be useful in
our situation. How I see this book in a
different light, now I have spent one
winter here.«
On March 21st, 1940 the five members of the expedition and their Greenlandic companions started out on their
long journey along the coast of North
Greenland and across the »Eskimo
bridge« to Ellesmere Island, where they
could finally begin their scientific research. Chr. Vibe wrote in his excellent
book »Solitary Greenland«:
»We achieved all our goals and carried out the research we had planned
in every detail. On May 18th we
reached the depot on Bache Peninsula
with its long-since evacuated Canadian
police station. We were surprised to
find the following sentences (here
translated from the polar Eskimo)
scratched onto one of the tin cans of
pemmican with a knife:
»The Germans are stealing all the
meat from the Danes. The king is the
only one who has not lost hope. There
is no more oil in the store.«
This is how the expedition found
out that Denmark was at war. A single
message passed on by a young bear
hunter from Thule. When they arrived
back in Neqé, Manne summed up the
situation:
Stranded in Neqé
»This means that we must expect to
stay here for another year, perhaps
even 3-4 years since it is probably
impossible for a ship from home to get
up here – if rescue comes, it must be
from the USA or Canada. For the time
being, we are just sitting in Neqé and
we have no information at all because
the ice melted just two days before we
arrived and it is impossible to get to
Thule. Well – we know to a certain
extent what we have to do: save, save
and save even more! Our supplies were
only meant to last until August 1940 so
we will have to make an effort to get
meat to last us through the dark winter
months. Naturally, we will have to do
without our wonderful oil lamp and
there is definitely not enough coal –
that is the worst of it! A cold stove is
just great in winter! But we can still
work, although our resources will be
more modest than before.«
Neqé’s rich reserves of primarily walrus were the salvation of the expedition
– and the work continued in perfect
harmony. Until September 11th, when
Manne wrote:
»Thorlaksson has married Miss
Carlsen from Thule and has taken a
teaching post in Egedesminde. The ship
has been here and has gone again and
I am now sitting in Neqé with Vibe and
Troelsen – James has gone home.«
There was absolutely nothing reprehensible about James van Hauen »leaving his expedition« and none of the
others felt this way. He had fulfilled his
work programme – the survey – and
there was nothing more for him to do
in Greenland. It was different for the
others: they wanted to continue and
they subsequently achieved a series of
results. But first they had to get
through the dark winter months. This
Suluk # 02•2004
16
●
Vibe at the work table in Neqé.
●
●
Vibe Neqémi sullivimmini.
Vibe ved arbejdsbordet i Neqé.
was a problem, particularly for the
young, untried Manne:
Loneliness
»October 25th. My God, are we out in
the cold snow! Only now, when we
have nothing to do, have I become
aware of our loneliness, cut off from
great things going on in the rest of the
world. When we sit by the loudspeaker,
with the snow falling interminably and
the days growing longer and tougher
in the dim twilight, we really feel futile
in our isolation. When the falling snow
closes in around us like a sticky wall, it
seems impossible that there is a world
outside, but the radio convinces us.
The music fills the room, interrupted
by hectic news bulletins – how far
away from it all we are! I feel homesick
for a time, or at least I want to get
away from here – I have a feeling that I
am wasting my time up here, with my
21 years. It is not that life up here does
not interest me, but because I miss
being with other people. Trylle
(Troelsen), Vibe and I certainly know
each other by now and although I get
on very well with them both, I have the
feeling that I am standing still. This is
the first time in my life that I have felt
lonely. For the first time I have a desperate longing to be amidst other people.
Perhaps I have been cured of my reclusive tendencies.
There are definitely a lot of things I
need to get done – my relationship to
Trine is unresolved – God knows if she
ever gets my letter – and having so
much spare time to think about it does
not help either. And I have not finished
my education. It is easy enough to say
that my work here is providing me with
a foundation for my future, but I am
idle during the winter months anyway,
because I do not have enough magnesium for lengthy reports. I long to be
able to say what I want to another person. We are all three very reserved, but
perhaps the winter darkness will do the
rest. It is possible that I myself will say
the words of release at some point, for
something must be done. Ordinary
companionship is no longer enough.«
However, the depression was shortlived. Soon, everybody took up their
work with renewed energy. Troelsen
equipped his geological expedition and
subsequently achieved fine results. As
many people know, Vibe went to
Godthåb where, as editor of the newly
established newspaper »Grønlandsposten« and through his work for
Greenland’s Radio he made a valuable
contribution to everyone in Greenland
and to the provisional government,
17
which Finn Lynge called the »rehearsal«
for Home Rule.
Manne went on working with his
cameras and made a new title page in
his journal: The Danish Zoo-photographic Expedition. Under extremely difficult conditions and often risking his
life, he filmed polar bears, seals and
walrus. He spared no pains to get the
best possible results. And like his father,
he always played down his »heroics«
when he wrote about the events in his
journal.
Manne passed his test with flying
colours. van Hauen’s expedition had
given him his first opportunity to do
independent artistic work. The journey
of a lifetime made it possible for him to
celebrate great triumphs as an acclaimed TV photographer in the USA.
Maniitsoq
Books about Greenland
and the Arctic
- Pinngortitami Takusassarsiorneq
- Vildmarksoplevelser for enhver smag
- Wilderness adventure for Everybody
Tikilluarit - Velkommen - Welcome
Box 1009, 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 1737, Fax. +299 32 2444
e-mail: atuagkat@greennet.gl
Homepages: //www.atuagkat.gl
Kinguaariit nikinnerat
Nalornivit? Siunnersorneqarit...
Generationsskifte
Er du i tvivl? Få rådgivning...
MANIITSUP KOMMUNEA
BOX 100 • DK 3912 MANIITSOQ
TLF +299 81 32 77
FAX +299 81 38 77
e-mail: mankom@mankom.ki.gl
Rådgivning til iværksættere
og eksisterende virksomheder.
www.sulisa.gl · tlf. 81 23 00
Suluk # 02•2004
18
nissik@ag.gl
Aallarnisaasunut suliffinnullu
pioreersunut siunnersuineq.
MANIITSOQ TOURIST OFFICE
BOX 318 • DK 3912 MANIITSOQ
TLF +299 81 31 00
FAX +299 81 39 05
e-mail: mantour@greennet.gl
www.greenland-guide.gl/maniitsoq-tourist
Snuden i sporet...
At finde nye veje og nye løsninger. Det er hverdagen hos Arctic Import og har været det i 25 år. For os er det vigtigt, at vores
kunder overalt i Grønland har tillid til, at vi arbejder på at finde den bedste løsning. Og når målet - i et fælles samarbejde.
Hos Arctic Import tager vi udgangspunkt i kundens behov og målretter vores indsats herefter. Vi vil gerne være endnu bedre
til det vi i forvejen er gode til - samhandel og samarbejde med det grønlandske erhvervsliv. Det skal være let at være kunde
hos Arctic Import. Derfor udvikler vi løbende systemer og procedurer, som sikrer kunden en nem, hurtig, overskuelig og
sikker samhandel. Så fortæl os om dit behov. Så stikker vi snuden i sporet og tænker fremad til gavn for din virksomhed.
Vores vision er at være den altid foretrukne samarbejdspartner for vores kunder i Grønland. Den forventning kan du have
til Arctic Import - også de næste 25 år. Tak for et dejligt jubilæumsår i 2003!
Vinderen...
... af vores jubilæumskonkurrence
og en påskerejse for 2 blev
Birthe Møller, Maniitsoq
www.arcticimport.gl
GRØNLAND ER O
H O T E L A R C T I C , I L U L I S S AT - Ø N S K E R H E R M E D D E T KO N G E L I G E
WWW.HOTEL-ARCTIC.GL
Ilulissat
GSÅ ET EVENTYR
B R U D E PA R E N VA R M O G V E L LY K K E T G R Ø N L A N D S O P L E V E L S E
●
Qaasuitsup killeqarfianiit avammut
Kalaallit Nunaat nipilersoqatigiippassuit nuutinillu saqqummersitarpassuit saniatigut aamma rockimik
popimillu nipilersortartunik sikkerartunik pilersitsiffiusutut ilisimaneqarpoq. Maanna kalaallit
nipilersortartut alloriaqqipput: nunarsuaq angorusulerpaat
Allattoq: Aviaaja Kielsen
Kalaallit Nunaanni nutaaliaasunik nipilersortarneq tamannguat ingerlanneqarpoq, tamaanimi nipilersortartut erinarsortartullu siumukapiloortut kinguaariit nutaat 1970-ikkunni siuttuusunit
soorlu rockimik nipilersoqatigiinnit politikkimut tunngasunik appisimaartartunit Sumekkunnit popimillu erinarsortartumit Rasmus Lyberthimit nipilersornikkut kingornussarsiat qangaammalli
ingerlateqqereerpaat. Nipilersortartut
tusaamasat 1980-ikkunni 1990-ikkunnilu qiimmaallannartumik ilaatigut makkunannga malinneqartut: Zikaza, G-60,
Inua, Ole Kristiansen, hip hopertartut
Nuuk Posse, technortartut Nano Disco,
qimallugu nipilersoqatigiit erinarsoqatigiillu nunarsuarmi sumi tamaani nuannarineqarnerpaanut ilanngussutigisaannik.
Tamanna aamma atuuppoq kalaallimut erinarsullaqqissumut Angu Motzfeldtimut, taassumalu musikvideoliaa
»Red Lights« nunani allani tv-qarfinni
takutinneqareersimalerpoq. Taanna
Simon Lynge, nunarsuarmi sumiiffinni
assigiinngitsuni tusarnaartitsisimasoq,
peqatigalugu inuusuttut nipilersortartut
nunani allani misileerusuttut sallersaasa
ilaattut isigineqarpoq. Periarfissamik
tamatuminnga upperinnilluinnartut ilaat
tassaavoq aqutsisoq Ejvind Elsner, Atlantic Musicimik piginnittoq, nunallu
heavy metalertartut Siissisoq minnerunngitsumillu kingulliit nunatsinni inuusuit
nipilersortartui Chilly Friday, 2000-imi
saqqummersut.
Aap, nipilersornermik ingerlatalippassuupput. Takorluukkat inuusuttuaqqat inaanni guitariliinnarluni misilittarneqartanngillat. Takorluukkat nuutinik
saqqummersitsinernut tusarnaartitsinernullu nuunneqartarput. Tassungalu killiinnartanngillat. Siusinnerusunut sanilliullutik takorluukkat annertunerujartuinnartumik nunanut allanut sammitinneqartalerput – imaluunniit eqqornerusumik nunat tamat akornanni tusaamasanngornissamik, qaasuitsup killeqarfia
●
Qatanngutigiit Uldumikkut DDR-imeersut
KODA-p ataqqinaammik nersornaasiuttagaanik
tunineqarput, Juaaka Lyberth aqutsisoralugu.
●
Brødrene Uldum fra gruppen DDR modtager
KODA’s ærespris, hvor Juaaka Lyberth står som
vært.
●
The Uldum brothers from the group DDR
receives Koda’s honour award; Juaaka Lyberth
AG
hosted the ceremony.
Suluk # 02•2004
22
AG
●
20-nik ukiulik Tupaarnaq Mathæussen Nuummi
Atlantic Studiomi immiussisoq.
●
Den 20-årige Tupaarnaq Mathæussen i gang
med at indspille i Atlantic Studio i Nuuk.
●
20-year old Tupaarnaq Mathæussen busy
recording at Atlantic Studio in Nuuk.
tamat akornanni periarfissanik eqqumaffiginnilluartoq. Taanna Angu Motzfeldtip nipilersornikkut ingerlallualernissaanut ikinngitsunik aningaasaliisimavoq tamatumunngalu nassuiaatit ilaannik oqaaseqarluni Angup cd-liaata siulliup tuluttuup »Angu«-p siorna decembarimi saqqummersinneqarneranut atatillugu oqalugiarnermini.
- Kalaallit nipilersortartut unneqqarissuupput allallu piginngisaannik inuttut malunnaateqarlutik, Elsner pisariitsunik saqqummiussilluni oqarpoq.
●
Kalaallit rappimik/hiphoppimik nipilersortartut
»Prussic« 2003-mi novembarimi saqqummerput.
Nipilersoqatigiit inuusuttut pingasut Kalaallit
Tusaamasanngoriaannaat
Malunnavissumik piginnaaneqarluartoq
alla tassaavoq 20-nik ukiulik Tupaarnaq
Mathæussen, »Illit« qulequtsiullugu
perngaammik saqqummersitsisoq nunanilu allani nittarsaanneqartussat sallersarisaagaluat. Cd-liaatali immiunneqarnerani Angu Motzfeldt immiusseqataavoq – taannalu tassanngaannaq
eqqumaffigineqalerpoq.
- Angu tuluttuunik taalliaateqareerpoq, taamaattumillu erinarsugaasa siul-
Nunaanni nutaaliaasumi inuttut ajornartorsiutinik
ersersitsipput.
●
Det grønlandske rap/hiphop-band »Prussic«
udsendte debutalbum i november 2003. Gruppen
bestående af tre gutter fremhæver sociale
problemer, der afspejler det moderne Grønland.
●
Greenlandic rap/hip hop band »Prussic« made
their debut in November 2003. The three-man
band calls attention to the social issues reflected in
modern Greenland.
23
●
Angu Motzfeldtip cd-liaa siulleq »Angu« 2003mi decembarip aallartinnerani saqqummerpoq.
●
Angu Motzfeldts første cd »Angu« udkom i
starten af december 2003.
●
Angu Motzfeldt’s first CD »Angu« was released
at the beginning of December 2003.
liullugit immiunnissaat pissusissamisoorsimavoq, immiussisoq teknikerilu Mik
Christensen Atlantic Studiomeersoq
oqaluttuarpoq, taamaalillunilu nunani
allani iluatsitsinissamut piumasaqaatit
aalajangiisuulluinnartut oqaasertalerlugit: taallat paasineqarsinnaasariaqarput.
Taamaalillunili Tupaarnaq Mathæussen unitsiinnarneqanngilaq. Akerlianik.
Angu Motzfeldtip nuusiaata pisiniarfinni pisiarineqarsinnaalerneraniit ullut 14it qaangiummata nuusiani »Illit« saqqummersippaa.
- Tusaamasani silarsuarmut nittarsaanneqartussani tulliussaaq. Erinarsornikkut atituumik piginnaaneqarpoq,
taamaattumillu angusarissaarnissamut
tamanik periarfissaqarluni. Kisianni taallat inunnit Kalaallit Nunaata avataaniittunit paasineqarsinnaanissaat pisariaqarpoq. Taamaattumik saqqummersitassaa
tulleq, apriilimi saqqummersinneqartussat naatsorsuutigineqartoq, tuluttuujussaaq, Ejvind Elsner oqarpoq, Tupaarnallu
piginnaaneri inuttullu malunnaatai nassuiaramigit nangaarianngilluinnarluni:
- Diva kalaallisut oqaasertaqartinneqassappat, tassaasariaqarpq Tupaarnaq.
Suluk # 02•2004
24
Julie sunniutaalu
Nipilersornikkut soqutiginaatilinnut
soorunami kalaaleq erinarsortartoq Julie
Berthelsen, siorna tv-kkut aallakaatitassiami »Popstars«-imi – tv-kkut aallakaatitassiani najoqqutatut nunani arlalissuarni allani aamma ilisimaneqartumi
– normu 2-nngornermi kingorna siorna
cd-liaminik »Home«-mik saqqummersitsisoq. Nuusiaa Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu tunisaallualerpoq. Nipilersornikkut piginnaaneqarluartutut kalaallit
nipilersortartuisa isiginiarneqalernissaannut sunniuteqaqataavoq takorluukkanillu isumalluarpaluttunik uummarissaaqataalluni. Julie Berthelsen Kalaallit
Nunaanni tusaamasaareerpoq, tv-kkulli
aallakaatitassiaq aqqutigalugu sungiusartuarnikkut angusat annertunerusarnerat takutillugu.
Avammut saqqummersitsivik taamaattoq ikittuinnaat naatsorsuutigisinnaavaat. Kisianni periarfissanik upperin-
ninneq eqiasuinnerlu pisinnaasut killerpassuinik nuutsitsisinnaapput. Imaluunniit Chilly Fridayimi tumerparpaartartup,
Alex Andersenip, nipilersoqatigiit nunani tamani nipilersornikkut periarfissanik
misiliinissamut neriuutaat pineqartillugit
oqarneratut:
- Nipilersoqatigiit upperaakka nalunngilaralu maannamut killiffitsinnit
angusaqarnerujussuusinnaalluta, tumerparpaartoq Chilly Fridayimilu nipilersoqatini peqatigalugit nipilersoqatigiit
pingajussaanik cd-liornissaat pillugu Atlantic Musicimut isumaqatigiissuteqarsimasoq oqarpoq.
Teknikeri immiussisartorlu Mik
Christensen ima ilassuteqarpoq:
- Julie Berthelsen nuusiaminik
»Home«-mik saqqummersitsigami tusaamasaareerpoq. Chilly Fridayikkut
ingerlariaqqinniarlutik sungiusarneruinnassapput. Nipilersornerup silarsuaa
piumasaqarfiusorujussuuvoq, aamma
tusarnaartitsinermi qanoq periaaseqarnissaq pineqartillugu. Inuit aliikkusersorneqarusupput.
Mik Christensen, Simon Uldum DDR-imeersoq
AG
●
kiisalu erinarsortartoq inuusuttunnguaq Tupaarnaq
Mathæussen qiimmisaartut.
●
En god stemning mellem Mik Christensen,
Simon Uldum fra DDR og den unge sangerinde
Tupaarnaq Mathæussen.
●
There is a good atmosphere between Mik
Christensen, Simon Uldum from DDR and the
young singer Tupaarnaq Mathæussen.
●
Erinarsortartoq Julie Berthelsen Popstars
aqqutigalugu tusaamasanngortoq.
●
Sangerinden Julie Berthelsen, der brød gennem
lydmuren i Popstars.
AG
●
25
Singer Julie Berthelsen who got her
breakthrough in Popstars.
●
Chilly Friday novembarimi 2003-mi Katuami
Crossroadsimik tusarnaartitsinermi.
●
Chilly Friday under Crossroads-koncerten i
LIL-FOTO
Kulturhuset Katuaq november 2003.
Oqaatsit kulturilu
Kalaallilli oqaasii tunullugit nunani
tamani tusaamasaalerniarnissaq tamanit assigiimmik nuannaartunartinneqanngilaq. 2002-mi rockimik nipilersortartut DDR (Disko Demokratic
Republic) Qeqertarsuarmeersut nuusiaqqaartik »Siulleq« saqqummersippaat.
Nipilersoqatigiinni inuttaapput qatanngutigiit Uldumikkut, Ib, Anda aamma
Simon kiisalu tumerparpaartuat Martin
Zinch, taakkulu siorna novembarimi
Kodap Ataqqinaammik nersornaasiuttagaanik piumaneqarluartumik akissarsisinneqarput. Nipituumik nersualaarineq, Danmarkimi sumiiffippassuarni
Savalimmiunilu eqqumaffigineqarnermik kinguneqarsimasoq. Allaammi
Europap avannaani musikfestivalit
annersaat »Roskilde Festivalen« ukioq
manna juunimi festivaleqarnissaanut
nipilersoqatigiit tusarnaartitsinissaanut
soqutiginninnermik ersersitsisimavoq.
Tassanngaanniilli taallat kalaallisuut
tuluttuunik taarsernissaannut nunarsu-
armilu periuserineqartunut malinnaanissamut alloriarnerussaaq. Nammineq
oqaaserisat, uummatip tillernera malillugu ersersinneqaannartanngitsut, kisiannili aamma kalaallit kulturiannik napatitsisuusut taamalu nipilersortartuinnaanngitsunut erinarsortartuinnaanngitsunullu pingaaruteqaqisut, tunuinnaruminaapput.
- Nammineq oqaatsivut atorusunneruavut. Maannakkorpiaq takorluukkatta
annersaat tassaavoq Avannaani Tunumilu tusarnaartitsinissaq, qatanngutigiit
Uldumikkut angajullersaat, 27-nik ukiulik Simon, oqaluttuarpoq, taamaattorli
cd-mik tuluttuumik saqqummersitsinissaq tunuartivissornagu.
- Soorunami nunarsuarmi tusarnaartitsiartorsinnaanermik arlaatigut takorluugaqarpugut. Cd-liassattalu tulliata
tuluttuujunissaa aamma oqaluuserisimavarput. Kisianni suli inaarutaasumik
isumminngilagut, Simon Uldum, nipilersoqatimi sinneri ilagalugit upernaap
ingerlanerani immiussisussaq, oqarpoq.
Suluk # 02•2004
26
●
Chilly Friday during the Crossroads concert in
Katuaq in November 2003.
Rap aamma Katuaq
Kisianni pop aamma rock qanganisaanerusut sulili ineriartortut ilutigalugit
kalaallit nipilersortartut hip hopimik
aamma rappimik nipilersortarnerminni
nammineq periutsitsik atorlugit siuarsimalluarput. Nipilersoriaaseq naluneqanngitsutut USA-mi qernertormiut najugaqarfiinit, pinerlunniartartut sorsuuttarnerisa, ikiaroornartut, piitsuussutsip
nakkaassimanerullu millionilippassuarnit
atorneqarfigisaannit, pilerfeqartoq.
Kalaallit rappertartut tassaapput Nuuk
Posse, Prussic kiisalu nipilersoqatigiit
Sisimiuneersut nutaat Lucas. Amerikami
taamatut nipilersortartut assigalugit
taalliaminni kalaallisuuni pissusiviusut
inuusuttunit ulluinnarni misigineqartartut – minnerunngitsumik illoqarfissuarmi inuuneq ersersittarpaat.
Kulturikkut illorsuaq Katuaq
Nuummiittoq kalaallit nipilersortarneranni pissusissamisoortumik qitiusumik
inissisimaffeqarpoq. Kalaallit Nunaanni
illoqarfittut pingaarnersaanini malillugu
●
maani nipilersoqatigiit tusarnaarianut
amerlanerpaanut annguttarput tamatumalu peqatigisaanik tusagassiorfinnit
eqqumaffigineqartarlutik. Kisianni Katuap pisortaa Juaaka Lyberth, nipilersortartutoqaasoq, kalaallit nipilersortartut
nunani allani periarfissaannik aamma
eqqumaffiginnippoq. Ukiuni arlaqalersuni Kalaallit Nunaanni avataanilu nipilersortartut akornanni attaveqaatinik
pilersitsiniarluni sulisimavoq. Tamatumani allaffissornikut suliassanik kulturikkut illorsuaq isumaginnittarpoq, tusarnaartitsiartoqattaarluni angalanernik
aaqqissuussisarluni, aningaasaliisussarsiortarluni nunanilu allani tusarnaartitsinissamut periarfissamik misissuisarluni.
- Ukiunut tulliuttunut annertuumik
isumalluarpugut. Kalaallit erinarsortartut nunani allani tusarnaartitsinissaannik aaqqissuussiniarluta aallartikannerpugut. Kisianni tamanna suli pilersaarusiornermiimmat, annertunerusumik
oqaaseqarfigerusunngilara, Juaaka
Lyberth oqarpoq.
DDR-ikkut (Disko Demokratic Republic)
saqqummersitaqqaavat »Siulleq«, 2002-p ukiaani
saqqummersinneqartoq.
●
DDRs (Disko Demokratic Republic) første album
»Siulleq« der udkom i efteråret 2002.
●
DDR’s (Disko Demokratic Republic) first album
»Siulleq« which was released in the autumn of 2002.
27
●
Ud af polarcirklen
Grønland er med sin livskraftige underskov af bands
og pladeudgivelser kendt for at skabe et blomstrende
rock- og popmiljø. Nu går unge grønlandske musikere
stålsat et skridt videre: De vil erobre verdenen
Af Aviaaja Kielsen
kun med guitaren i hånden i teenageværelset. Drømmene omsættes til
pladeudgivelser og koncertoptrædender. Og her stopper det ikke. I modsætning til tidligere generationer er det
drømmende blik i høj grad rettet mod
udlandet – eller mere præcist efter et
internationalt gennembrud, som kan
bringe bands og sangere ud af polarcirklen og ind på alverdens hitlister.
Det gælder også for det grønlandske sangtalent Angu Motzfeldt, hvis
musikvideo »Red Lights« allerede er
blevet vist på udenlandske tv-stationer.
Han betragtes sammen med Simon
Lynge, der har givet koncerter rundt
om i verdenen, som en af front-
Suluk # 02•2004
28
LIL-FOTO
Der er tryk på den moderne musik i
Grønland, hvor en ny generation af
fremadstormende musikere og sangere
for længst har løftet den musikalske arv
efter 1970’ernes pionerer som det politiske rockband Sume og popmusikeren
Rasmus Lyberth. Musikalske ikoner der i
1980- og 1990’erne fik et opløftende
følgeskab af blandt andre Zikaza, G-60,
Inua, Ole Kristiansen, hip hop bandet
Nuuk Posse, technobandet Nano Disco,
heavy metal bandet Siisisoq og ikke
mindst det sidste skud på stammen: de
unges nationalrockband Chilly Friday,
der debuterede i 2000.
Jo, viften af musikalske genrer
spreder vidt. Drømmene udleves ikke
figurerne for den generation af musikere, der vil forsøge at lægge arm med
udlandet. En af dem, der tror fuldt og
fast på muligheden, er manageren
Ejvind Elsner, ejer af Atlantic Music,
som har godt øje for det internationale
perspektiv. Han har investeret et ikke
ubetydeligt beløb i Angu Motzfeldts
musikalske karriere og gav selv en del
af forklaringen i sin tale ved Angus
releasparti for hans engelsksprogrede
debut-cd »Angu« i december sidste år.
- Grønlandske musikere er ærlige
og besidder en personlighed, som
ingen andre har, lød det enkle budskab
fra Elsner.
AG
●
Angu til hans første akustiske koncert i
Kulturhuset Katuaq i december 2003.
●
Angu at his first acoustic concert in Katuaq in
December 2003.
●
Angup akustiskimik tusarnaartitsinera siulleq
kulturikkut illorsuarmi Katuami 2003-mi
decembarimi.
●
Den næste stjerne, der skal ud af Grønland,
Tupaarnaq Mathæussen i Atlantic Studio i Nuuk.
●
Next in line for stardom Tupaarnaq Mathæussen
at Atlantic Studio in Nuuk.
●
Tusaamasaq Kalaallit Nunaannit avammut
nittarsaanneqartussaq tulleq Tupaarnaq
Mathæussen Nuummi Atlantic Studiomi.
29
Flere stjernefrø
Et andet lysende talent er 20-årige
Tupaarnaq Mathæussen, der debuterede med albummet »Illit« og som egentlig stod i forreste række for en promotion i udlandet. Men under optagelserne
til hendes cd deltog Angu Motzfeldt i
indspilningerne - og han løb pludselig
med opmærksomheden.
- Angu stod der med sine egne
engelske tekster, og så var det en selvfølge, at vi gik i gang med at indspille
hans sange først, fortæller producer og
tekniker Mik Christensen fra Atlantic
Studio, og sætter dermed ord på den
altafgørende betingelse for succes i
udlandet: man skal kunne forstå teksterne.
Men dermed var Tupaarnaq
Mathæussen ikke lagt i mølposen.
Tværtimod. 14 dage efter Angu
Motzfeldts plade lå i butikkerne, var
hun på banen med sin »Illit«
- Hun bliver den næste stjerne, der
skal ud i verden. Hun har et stort spekter i sin stemme, så hun har alle mulig-
AG
●
Rockgruppen DDR spiller til KODA-prisuddeling i
Kulturhuset Katuaq i starten af november 2003.
●
Rock band DDR playing at the Koda Awards in
Katuaq at the beginning of November 2003.
●
Rockimik nipilersortartut DDR 2003-mi
novembarip aallartinnerani Katuami KODA
nersornaasiimmat appisimaartut.
heder for at nå langt. Men det er nødvendigt, at teksterne bliver på et sprog,
folk kan forstå udenfor Grønland.
Derfor bliver hendes næste pladeudgivelse, som forventes at udkomme til
april, på engelsk, siger Ejvind Elsner, der
ikke blinker en brøkdel af et sekund,
når han skal karakterisere Tupaarnaqs
talent og personlighed:
- Skulle der eksistere et grønlandsk
ord for diva, må det være Tupaarnaq.
Julie og effekten
Med i det aktuelle musikalske landskabsbillede hører selvfølgelig også
historien om den grønlandske sangerinde Julie Berthelsen, som sidste år
udgav cd’en »Home«, efter hun blev
nummer to i tv-programmet
»Popstars«, - et tv-koncept der også
kendes fra en række andre lande.
Pladen blev en vaskeægte sællert i
både Grønland og Danmark. Som en
musikalsk bølgebryder har hun været
med til at sætte fokus på den grønlandske musikscene og givet fornyet
næring til håbefulde drømme. Julie
Berthelsen var ganske vist kendt i forve-
Suluk # 02•2004
jen i Grønland, men viste gennem tvprogrammet at mere øvelse gør mester.
Et sådant udstillingsvindue kan kun
de færreste forvente. Men tro og flid
kan rykke mange grænser for det mulige. Eller som trommeslageren i Chilly
Friday, Alex Andersen, udtrykker det,
når det gælder bandets egne forhåbninger om at prøve kræfter med den
internationale musikscene:
- Jeg tror på vores band og ved, at
vi kan nå meget mere end hidtil, siger
manden bag »gryderne«, der sammen
med musikerkollegerne i Chilly Friday
har kontrakt med Atlantic Music om
udgivelsen af bandets tredje cd.
Og tekniker producer Mik Christensen supplerer:
- Julie Berthelsen var allerede kendt,
da hun udgav albummet »Home«.
Chilly Friday skal bare øve mere for at
komme videre. Musikbranchen er
meget krævende, også når det gælder
om, hvordan man skal optræde på scenen. Folk vil underholdes.
Sprog og kultur
Men ikke alle er lige begejstrede for at
30
gå på akkord med det grønlandske
sprog for at opnå international stjernestatus. I 2002 udgav rockgruppen DDR
(Disko Demokratic Republic) fra Qeqertarsuaq sit debutalbum »Siulleq«.
Gruppen består af de tre Uldum-brødre
Ib, Anda, Simon samt trommeslageren
Martin Zinch, som i november sidste år
vandt Kodas eftertragtede Ærespris. Et
højlydt skulderklap, der har givet anledning til opmærksomhed mange steder i
Danmark og på Færøerne. Selv Nordeuropas største musikfestival »Roskilde
Festivalen« har vist interesse for at få
bandet til at spille på årets festival i
juni.
Men derfra og til at skifte de grønlandske tekster ud med engelske og
dermed følge den globale modestrøm,
er der alligevel et spring. Det er ikke
sådan at vende ryggen til sit eget
sprog, der ikke blot udtrykkes i pagt
med hjertes naturlige pulsslag, men
også i bred forstand er bærende for
den grønlandske kultur, og dermed har
betydning langt ud over den enkelte
musiker og sanger.
- Vi vil helst spille på vores eget
AG
●
Den 20-årige sangerinde Tupaarnaq
Mathæussen i Atlantic Studio december 2003,
med producer og tekniker Mik Christensen og
DDR’s Simon Uldum.
●
20-year old singer Tupaarnaq Mathæussen in
Atlantic Studio in December 2003 with producer
and recording technician Mik Christensen and
DDR’s Simon Uldum.
●
Erinarsortartoq 20-nik ukiulik Tupaarnaq
Mathæussen decembarimi 2003-mi Atlantic
Musicimi producerip teknikerillu Mik Christensenip
aamma DDR-imeersup Simon Uldumip
sprog. Vores største drøm i øjeblikket er
faktisk at spille koncerter i Nord- og
Østgrønland, fortæller den ældste af
Uldum-brødrerne, 27-årige Simon, der
dog ikke er helt afvisende overfor udgivelsen af en engelsksproget cd.
- Selvfølgelig har vi et eller andet
sted en drøm om også at komme på
verdensturne. Og vi har da diskuteret at
indspille vores næste cd på engelsk.
Men vi har ikke taget endelig stilling,
lyder det fra Simon Uldum, der med
resten af bandet går i studiet i løbet af
foråret.
Rap og Katuaq
Mens pop- og rockgenren er af ældre
dato om end i stadig udvikling, er
grønlandske musikere også med i front
i deres egen fortolkning af hip hop og
rap-musikken. En genre, der som
bekendt har sit udspring i de sortes
ghettoer i USA, hvor bandekrige,
narko, mord, fattigdom og fortabelse
er virkeligheden for millioner. Den
grønlandske rap leveres af to Nuuk
bands, Nuuk Posse og Prussic samt det
helt nye Sisimiut-band Lucas. I lighed
med deres amerikanske kolleger afspejler de i grønlandske tekster de realiteter, som unge oplever til dagligt – ikke
mindst i storbylivet.
Kulturhuset Katuaq i Nuuk spiller
selvsagt en central rolle for det grønlandske musikliv. Som hovedstad i
Grønland er det her, bands typisk når
ud til det største livepublikum og tillige
har mediernes opmærksomhed. Men
Katuaqs direktør Juaaka Lyberth, der
selv er veteranmusiker, har samtidig et
godt øje for grønlandske musikeres
muligheder i udlandet. Han har i flere
år arbejdet med at skabe et netværk
mellem musikere i og udenfor
Grønland. Her sørger Kulturhuset for
det administrative arbejde, arrangerer
turneer, søge sponsorer og undersøger
koncertmuligheder i andre lande.
- Vi har høje forventninger til de
næste to år. Vi er så småt begyndt at
arrangere koncerter for grønlandske
sangere i andre lande. Men da vi stadig
er i planlægningsfasen, vil jeg ikke
kommentere det nærmere, siger Juaaka
Lyberth.
31
apeqqarissaarfigineqarneranni.
●
Out of the Arctic Circle
Greenland, with its vigorous undergrowth of bands and music
recordings, is renowned for its flourishing rock and pop
environment. The young Greenlandic musicians are now determined
to go even further: they want to conquer the world
By Aviaaja Kielsen
Modern music in Greenland is storming
ahead with a new generation of highly
ambitious musicians and singers who
are following in the footsteps of political rock band Sume and pop musician
Rasmus Lyberth, the music pioneers of
the 1970’s. These music idols were
joined in the 1980’s and 1990’s by
inspiring groups like Zikaza, G-60, Inua,
Ole Kristiansen, the hip hop band Nuuk
Posse, the techno band Nano Disco,
the heavy metal band Siisisoq and, not
least, the national rock band Chilly
Friday, which made its debut in 2000.
The range of musical styles is certainly very wide. Dreams are not only
being lived out by teenagers playing
guitars in their rooms. These dreams
are actually coming true with concerts
and record releases. And that is not all!
In contrast to previous generations,
ambitions are now directed towards
other countries. The target is the big
international breakthrough which will
bring a band or singer out of the Arctic
Circle and on to the hit lists of the
world.
●
Tupaarnaq Mathæussen’s first solo album »Illit«
was released in the middle of December 2003.
●
Tupaarnaq Mathæussenip saqqummersitaa
siulleq »Illit« 2003-mi decembarip qeqqani
saqqummerpoq.
●
Tupaarnaq Mathæussens første soloalbum »Illit«
udkom i midten af december 2003.
Suluk # 02•2004
32
LIL-FOTO
More up-coming stars
Another bright talent is the 20-year old
Tupaarnaq Mathæussen, who made
her debut with the album »Illit« and
who is an obvious choice for interna-
tional promotion. Angu Motzfeldt
participated in the recording of her CD
– and suddenly he attracted all the
attention.
- Angu stood there with his songs in
English, so it was natural to start recording his songs first, tells producer and
recording technician Mik Christensen of
Atlantic Studio, thereby voicing the allimportant premise for international
success: the audience must understand
the lyrics.
This did not mean that Tupaarnaq
Mathæussen’s career was put on standby – quite the opposite. 14 days after
Angu Motzfeldt’s record was in the
stores, she came out with her »Illit« (You).
- She will be the next star to go out
into the world. Her voice has a wide
spectrum so she has a chance of going
far. However, the lyrics need to be in a
language that can be understood outside Greenland. This is why her next
release, which is expected to come out
in April, will be in English, says Ejvind
Elsner. He does not blink for a second
33
This also applies to Greenlandic song
talent Angu Motzfeldt, whose music
video »Red Lights« has already been
shown on foreign TV channels. Angu
Motzfeldt and Simon Lynge, who has
given concerts all over the world, are
considered the frontrunners of a new
generation of musicians who are taking
on the world. One man who really believes it can happen is manager Ejvind
Elsner, owner of Atlantic Music, which
has its sights on the international possibilities. He has invested a considerable
sum in Angu Motzfeldt’s musical career.
At the release party for Angu’s English
language CD in December last year
Ejvind Elsner had a simple message:
- Greenlandic musicians are honest
and they possess a personality that is
unique.
as he characterizes Tupaarnaq’s talent
and personality:
- If there was a Greenlandic word
for diva, it would be Tupaarnaq.
Julie and the effect
Another part of the current music
scene is the story of the Greenlandic
singer Julie Berthelsen, who released
the CD »Home« last year, after she
won second place in the Danish TV
show »Popstars« – a concept which is
also found in a series of other countries. Her record was a great success,
both in Greenland and in Denmark. As
musical ice-breaker she has helped to
bring the Greenland music scene into
focus and given new nourishment to
hopeful dreams. Although Julie Berthelsen was already well known in
Greenland, her TV performance proved
that practice makes perfect. To such an
extent that national Danish TV station
made her Female Artist of the Year 2003.
Few people can expect to get this
kind of exposure, but faith and hard
●
Ejvind Elsner had a simple message:
- Greenlandic musicians are honest and they
possess a personality that is unique.
●
- Kalaallit nipilersortartut unneqqarissuupput
allallu piginngisaannik inuttut malunnaateqarlutik,
JESPER KUNUK EGEDE
Ejvind Elsner pisariitsunik saqqummiussilluni
oqarpoq.
●
- Grønlandske musikere er ærlige og besidder
en personlighed, som ingen andre har, lød det
enkle budskab fra Ejvind Elsner.
LIL-FOTO
work can move the limits of what is
possible. The drummer in Chilly Friday,
Alex Andersen, expresses it like this
when he talks about the band’s own
hopes of taking on the international
music scene:
- I believe in our band and I know
that we can go a lot further, says the
man behind the high-hat. He and his
colleagues in Chilly Friday have a contract with Atlantic Music for the release
of the band’s third CD.
Recording technician Mik Christensen adds:
- Julie Berthelsen was already
famous when she released her album
»Home«. Chilly Friday just needs more
practice to go further. The music business is very demanding, especially with
regard to concerts. People want to be
entertained.
Suluk # 02•2004
34
Language and culture
Not everybody is willing to compromise
with Greenlandic in order to achieve
international stardom. The rock group
AG
●
Julie Berthelsen released her solo-album in
English through a Danish/Swedish studio.
●
Julie Berthelsen nuusiaminik tuluttuumik
qallunaat/svenskit immiussisarfiat aqqutigalugu
saqqummersitsivoq.
●
Julie Berthelsen har udgivet sin solo-album
gennem et dansk/svensk studie med engelske
tekster.
DDR (Disko Demokratic Republic) from
Qeqertarsuaq released its debut album
»Siulleq« in 2002. The group consists
of the three Uldum brothers Ib, Anda
and Simon with drummer Martin Zinch.
DDR won Koda’s sought-after »Honours
Award« in November of last year. This
sound pat on the back has resulted in
interest from Denmark and the Faeroe
Islands. Even Northern Europe’s biggest
music festival »Roskilde Festival« has
expressed interest in having the band
on at this year’s festival in June.
But changing the Greenlandic lyrics
to English to follow the global trend is
still something of a leap. It is not easy
to turn your back on the mother tongue
that not only reflects your entire being,
but in a wider context also sustains
Greenlandic culture and so has significance far beyond music.
- We would prefer to sing in our
own language. In fact, our only dream
at the moment is to play concerts in
North and East Greenland, says the
oldest of the Uldum brothers, 27-year
old Simon. He does not, however, entirely reject the idea of releasing a CD
in English.
- Of course we would like to do a
world tour at some time. And we have
talked about recording our next CD in
English. But we have not made up our
minds yet, says Simon Uldum. He and
the band are due to start work in the
recording studio in the spring.
35
Rap and Katuaq
The on-going work in traditional pop
and rock styles has not prevented
Greenlandic musicians from taking the
lead in their own interpretation of hip
hop and rap music. These styles have
their origins in the black ghettos of the
USA, where gang wars, narcotics, killings,
poverty and despair are realities for millions. Greenlandic rap is delivered by
Nuuk Posse, Prussic and the new Sisimiut
band Lucas. Like their American counterparts, the words in the Greenlandic
songs reflect the realities experienced by
the youth of today – not least city life.
Katuaq, the culture centre in Nuuk
obviously plays a central role on the
music scene in Greenland. Being in the
capital of Greenland, it is typically here
that the bands play for the largest live
audiences and receive media exposure.
But the director of Katuaq, Juaaka
Lyberth, himself a veteran musician, is
well aware of the opportunities open
to Greenlandic musicians abroad. For
many years he has worked to create a
network between musicians in
Greenland and other countries. The
culture centre does the administrative
work, arranges tours, finds sponsors
and looks for concert opportunities in
other countries.
- We have high expectations for the
next two years. We are in the process
of arranging concerts for Greenlandic
singers in other countries. But as we
are still at the planning stage, I will not
comment further, says Juaaka Lyberth.
S U L L I N N I S S A N N U T V I G L Æ D E R O S T I L AT G I V E
QILANAARPUGUT DIG EN GOD OPLEVELSE
Ilaasartaatinut
Med skib
Timmisartunut
Med fly
Akunnittarfinnut
DK-mi aasarsiortarfinnut
Kiattuni angalanerit
Biilinik attartorneq
Sillimmasiinerit
■ AASIAAT
Postboks 237
3950 Aasiaat
Telefon 89 16 44
Telefax 89 24 22
Info: 89 22 46
■ MANIITSOQ
Hotel
Feriecentre i Danmark
Charterrejser
Billeje
Rejseforsikring
Postboks 69
3912 Maniitsoq
Telefon 81 33 46
Telefax 81 21 16
Info: 81 38 69
■ NUUK
Postboks 36
3900 Nuuk
Telefon 34 99 34
Telefax 34 99 44
Info: 34 99 30
■ PAAMIUT
B 24, Boks 261
3940 Paamiut
Telefon 68 17 99
Telefax 68 11 68
Info: 68 18 65
■ QAQORTOQ
Postboks 218
3920 Qaqortoq
Telefon 64 22 40
Telefax 64 25 40
Info: 64 22 40/TV
■ UUMMANNAQ
Postboks 249
3961 Uummannaq
Telefon 95 12 46
Telefax 95 12 02
Info: 95 12 46
NAJUGAQARFINNI
P E R I A R F I S S AT S I A L A K
BRUG DIT LOKALE
BILLETKONTOR
ARCTIC UMIAQ LINE
POSTBOKS 608 • 3900 NUUK
TELEFON 34 99 00 • TELEFAX 34 99 49
E-mail: aul@ greennet.gl • www.aul.gl
Suluk # 02•2004
36
– THE ONLY TIME anything
IS ADDED TO OUR PRAWNS
The Royal Greenland New Brand Promise:
email: hebr@royalgreenland.com
Single frozen premium quality prawns from Greenland.
No artificial additives.
No polyphosphates in production.
No extra glaze.
No wonder customers love us.
– We have nothing to add.
I N U I T
T H E
N I P A A T
I N U I T
V O I C E
Pisinnaatitaaffivut
avatangiisillu minguitsut
illersorlugit
ASS./FOTO/PHOTO: JOKUM NIELSEN
For human rights
and for a healthy
environment
P.O. BOX 204
Suluk # 02•2004
•
3900 NUUK • GREENLAND • PHONE: +299 32 36 32 • FAX +299 32 30 01
E-MAIL: iccgreenland@inuit.org • WEBSITE: www.inuit.org
38
Greenland is known for its magnificent
scenery with the spectacular green fiords in
South Greenland, the enormous icebergs in
North Greenland, the whizzing dog sled trips
in North and East Greenland and the multi
coloured houses you encounter in every town
along the coast. There are lots of ways to
spend a holiday in Greenland. To help you
find all the right addresses and excursions we
have made a booklet for you. The booklet is
free of charge and can be obtained at the
nearest tourist office.
Grønland er kendt for sin storslåede
natur med de grønne fjelde i
Sydgrønland, de enorme isbjerge i
Nordgrønland, susende hundeslædeture
i Nord- og Østgrønland og de farvestrålende huse, du møder i alle byer.
Der er utallige muligheder for at
holde ferie i Grønland. For at hjælpe
dig med at finde de rigtige adresser
og ture har vi lavet en brochure til
dig. Brochuren er gratis og kan fås
på det nærmeste turistkontor.
We wish you an adventurous and pleasant stay
in Greenland.
Vi ønsker dig et oplevelsesrigt og
godt ophold i Grønland.
TURGUIDE
2004
TOU
R GU
IDE 20
04
7
87
m
2 2 nd.co
3
9
a
l
9
n
: +2 .gree
Fax
ww
0•
The N
2
•w
ational
28
om
4
c
Tourist B
Stran
3
.
d
9
dgade
oard of G
lan
: +29
reenland • H
91 • P.
reen
• Tel.
ans Egedesve
O. Box 1
o@ g
j 29 • P. O. Box 1615 • DK-3900 Nuuk • Greenland
f
139 • DKn
i
•
1010 Copen
38 89
hagen K • De
nmark• Tel.: +45 32 83 38 80 • Fax: +45 32 83
plev grø
nland
Velkommen til Grønland
– oplevelsernes land
expl
ore
gree
nlan
d
o
Photos: Manfred Horender, Karsten Bidstrup and Steen Karup
Welcome to Greenland
- the land of adventure
●
Qimusseq
Qimusseq suli
soraarninngoqqajanngilaq,
naak snescooterinit
sakkortuumik unammillerneqalersimagaluarluni
Allattoq & assit: Ole G. Jensen
Ukiumik tunisinga, qimminik
tunisinga – taava sinneri tigummiinnassavasi, issittumi
ilisimasassarsiortartoq tusaamasaq Knud Rasmussen,
inuunermini sivisuumi Kalaallit Nunaanni, Canadami Alaskamilu ilisimasassarsiortarnermini tusaamasaq qimussimik
angalasarsimasoq, oqarsimavoq.
Ilisimasassarsiornerit atuakkiani arlalissuarni tammartussaajunnaarlugit allassimavai, taakkuninngalu atuartutut qimusseq sikukkut aputikkullu ingerlaaleraangat isiginnaartutut saarlerni inissisimasutut misigisimanartarluni.
Ilisimasassarsiornerup iluatsilluarnissaanut qimmit pingaaruteqassusaat Knud Rasmussenip paasilluarsimavaa.
Atuakkiaminilu issittumi ilisimasassarsiortartup qimuttunut qanimut attuumassuteqarnini tamatigut ersersittarpaa. Qimuttut akunnerminni
imminnut naalagaaniunnerup
kinguneranik inissisimasarnerat oqaluttuarisarpaa, taamalu qimmeqatigiit atuakkamit
anillariaannartut qanimut ilisarisimaneqaleriataartarlutik.
Qujanartumillu naalakkiutit
»iip, iip« piniartunit suli tutsiuttarput ullumikkut nunakkut
aputitalikkut imaluunniit sikukkut ingerlaartillutik iperariartarnerminni.
Naluneqanngitsutummi
snescooterit issittumi angalariaasitoqqamut unammillertaaleraluttuinnarput. Qimussilli illerngi piffissap ineriartorneratigut imaaliallaannaq
tammartitassaanngillat. Qimusseq suli piniartup aalisartullu ulluinnarni inuuneranut
pingaaruteqarluinnarluni ilaavoq. Taavalu qimussiussisartorpassuit takornarianik, allanit immaqa annermik qimussernermik Kalaallit Nunaannut atassusiisartunik, angallassinermikkut qujarunnaqisunik immikkut isertitaqartarput.
Qimusseq ullumikkut pingaartumik piniariarluni tikeraarlunilu angalanermut kiisalu sikumi qaleralinniarfinnit
assartuutitut atorneqartarpoq. Piniariarluni angalanerni
pingaartumik puisit qassutinik upernaakkullu uuttuunerini pisarineqartartut pineqarput. Tamatuma saniatigut
Avannaani Tunumilu, issittup
kunngiata suli amerlanerpaaffigisaani nannunniarluni
ungasiliarluni angalanernut
atorneqartarpoq.
Qimusseq inuit kulturiini
tamani, ataaseq eqqaassanngikkaanni, ilaajuarsimavoq,
piffissallu ingerlanerani qamutit assigiinngitsorpassuarnik iluseqartarsimallutik. Ilaat
pileqqaarnerminni atortorissaartorsuusimanngillat, kisiannili qaannatulli qimusseq
ukiut hundredellit ingerlanerini ineriartortinneqarluarsimavoq issittumi assartuutitut
naleqqulluinnalissutigisaminik.
Suluk # 02•2004
40
Assigiinngitsut pingasut
Qamutit qisummik sanaajusarput sapinngisamillu kikissat atornagit ungersorneqar-
tarlutik. Taamaalillutik aqqulluttukkut qimussernerup ilagisaanik tuttaartarnerpassuarminni ingerlatigineqarsinnaasarput aserornatik. Piffissalli nutaaliaasup sunniutai
aamma aqqusaanngitsoorneqarsimanngillat. Taamaalilluni
ungerutitut nylon nalinginnaasumik atorneqartarpoq,
perlaallu saviminiunngikkunik
plastikkiusarlutik.
Qajaq assigalugu qimusseq nuna angallavigineqartoq
malillugu ilusilersoqqissaagaavoq. Tamanna Kalaallit
Nunaanni qamutit sooq assigiinngitsut pingasuunerinut
nassuiaatissaavoq:
Avanersuarmiut qamutaat,
assigiinngitsuni pingasuni
takinersaasut, pingaartumik
sikukkut userpassuaqarluni
atorneqartarput. Akuttunngitsumik quppaqartarpoq
aqqusaagassanik, taamaattumillu takisuunik qamuteqarnissaq pissusissamisoorluni.
Kitaata avannaatungaani
– tassa Sisimiuniit avannamut
- nalinginnaasumik sikukkut
nunakkullu qimussertoqartarpoq. Taamaattumik qamutit
naannerupput, ingerlaarfinnut nikerartunut piukkunnarnerusinnaaqqullugit.
Tunumiut qamutaat, ukiut
hundredellit siuliisa aallartinnerat tikillugu mikisunnguusimavoq, naatsumullu taamaallaat kiisalu sikup sinaanut qaannamik umiamilluunniit assartuutitut atorneqartarsimallutik. Aputeqartorujussuunera aqqulluttorujussuuneralu pissutaallutik nu-
nakkut taamaallaat naatsumut angallatigineqartarput.
Issittumili ilisimasassarsiortartup franskiusup Paul-Emil
Victorip 1930-kkunni Tunumiinnerata kingorna Tunumiut qamutaat ullumikkut
atorneqartutut iluseqalerlutik
allanngorput. Taakku anginerulaarput, taamaattorli suli
oqillutik aputisiutikkuminartunillu silittunik perlaaqarlutik. Victorip qamutai Nansen-
Qimuttut
Qimuttut amerlassusaat qamutinullu pituttorneqartarnerat qamutit assigiinngissusaat
malillugit nikerartuupput.
Avanersuarmiut qamutaat
angisuut amerlanerpaanik
qimuttoqartarsimapput, Tunumiullu qamutaat mikisut
ikinnernik qimuttoqartarsimallutik. Tunumiulli qamutaannik ineriartortitsinerup
kinguneranik Tunumi Kitaanilu qimuttorineqartartut
ullumikkut amerlassutsimikkut assigiipajaalersimapput.
Akerlianik Avanersuarmi
41
ip sermersuakkut itivinnermini atugaanit isumassarsiaapput. Kalaallit Nunaanni qamutini assigiinngitsuni kisiartaallutik Tunumilu aqullunnera pissutigalugu qamutit
aamma saviminernik unissaatitaqarput.
qimuttut pituutaat takisoorujussuupput. Qimmillu naalatsikkuminarnersaat suli takinermik pituutaqartinneqartarpoq, ittoqutitut pingaarutilimmik inissisimaffeqarsinnaaqqullugu.
Kitaata avannaatungaani
pituuttat assigiimmik takissuseqartarput, Avanersuarmisulli qimuttut sanileriillutik
qimuttarlutik.
Tunumili aperujussuartar-
nera pissutaalluni qimuttut
pituutaat assigiinngitsunik
takissuseqartinneqartariaqartarput. Qimuttut sanileriikkuutaarnerullutik ittoqummik
siulersortilerlutik qimunnerusarput. Taamaalillutik qimmit
siulliit apummik tullaassisarput qimmit sinnerinut oqilisaataasumik.
Paris eller Paamiut?
Det er ligegyldigt, om det er friske
råvarer, der skal frem til din eksportkunde på få dage, eller det er reservedele, du skal bruge her og nu:
Royal Arctic Spedition sørger for,
at det sker.
Vi sender din luftfragt til og fra
hele verden – og hele Grønland – på
hurtigste måde.
Det er os du skal ringe til, når din
forsendelse virkelig haster.
Parisimut Paamiunulluunniit?
Tunisassiassat nutaat avammut tunitsivissarnnut ullualunnguit ingerlanerini
apuuttussat kingoraartissalluunniit
maanna atugassatit matumani
pineqaraluarpata apeqqutaanngilaq:
Apuunnissaat Royal Arctic
Spedition-ip isumagiumaarpaa.
Nuuk
tel.: +299 32 97 20
fax: +299 32 98 20
Aalborg
tel.: +45 99 30 32 27
fax: +45 99 30 30 90
Nunarsuarmi sumulluunniit
– Kalaallillu Nunaat tamakkerlugu –
timmisartukkut assartugassaativit
sukkanerpaamik nassiunnissaat
isumagissavarput.
Nassiussassatit nukinginnartillugit
uagut sianerfigissavatsigut.
København
tel.: +45 32 50 27 33
fax: +45 32 50 27 69
KAD44EDC/DPX
GODTHÅB AUTO SERVICE
B O X 3 0 0 · 3 9 0 0 N U U K · T L F. 3 2 3 5 0 0 · F A X 3 2 5 6 4 3
M A R I N E A F D E L I N G · T L F. 3 2 3 5 0 0 · F A X 3 2 6 9 3 5
Suluk # 02•2004
42
●
Hundeslæden
Hundeslæden er langt fra gået på
pension, selv om den har fået hård
konkurrence fra snescooteren
Af Ole G. Jensen
Giv mig vinter, giv mig hunde
– så kan I beholde resten,
sagde den kendte polarforsker Knud Rasmussen, der
gennem et langt liv brugte
hundeslæden på sine berømte ekspeditionsrejser i Grønland, Canada og Alaska.
Ekspeditioner, som han
udødeliggjorde i en række
bøger, hvor man som læser
føler sig hensat på første
parket, når hundeslæden
strider sig gennem is- og
snelandskabet. Knud Rasmussen forstod betydningen
af hundenes indsats for en
ekspeditionens succes. Og i
sine bøger fremhæver polarforskeren altid sit forhold til
slædehundene. Han beretter
om deres indbyrdes hierarki,
så man på nærmeste hold
pludselig kommer til at
kende en hel firbenet familie,
der er lige ved at hoppe ud
af bogen. Og »iip, iip« lyder
kommandoerne heldigvis stadig fra fangerne, når de i
dag svinger hundepisken
foran hundespandet på vej
over det snedækkede landskab eller den blanke is.
For ganske vist udgør
snescootere som bekendt en
stadig større konkurrence til
den ældgamle, arktiske
transportform. Men slædesporet lader sig ikke sådan
udviske af tidens udvikling.
Hundeslæden er stadig en
væsentlig del af en fangers
og fiskers hverdag. Og så
henter mange en kærkommen ekstraindtægt ved kørsel med turister, som måske
mere end nogen andre for-
binder hundeslædekørsel
med billedet af Grønland.
Hundeslæden bruges i
dag fortrinsvis til fangst- og
besøgsrejser samt til transport til/fra hellefiskepladserne
på isen. Fangstturene gælder
især sæler, der fanges i garn,
mens de om foråret skydes,
når de soler sig på isen.
Desuden er lange fangstrejser
med hundeslæde efter isbjørn
almindelige i både Nordgrønland og Østgrønland, hvor
den arktiske konge er mest
talrig.
Hundeslæden har med en
enkelt undtagelse været en
del af alle inuit-kulturer, og
gennem tiden har slæden
haft mange forskellige udformninger. Nogle var oprindelig ganske primitive, men
ligesom kajakken har hundeslæden gennem århundrederne nået et højt teknisk
udviklingstrin, der gør den
ideel som transportmiddel i
arktiske egne.
43
Tre typer
Slæderne laves af træ og er
så vidt muligt surret sammen
uden brug af søm. Dermed
kan de vride og vende sig i
ujævnt terræn uden at gå i
stykker ved de mange stød
og bump, som er en del af
hundeslædkørslen. Men de
moderne tider er naturligvis
ikke gået upåagtet hen. Der
anvendes således sædvanligvis nylonsnøre til surringerne,
og mederne er af jern eller
plastic.
I lighed med kajakken er
hundeslæden nøje udformet
efter de terrænlandskaber,
den skal anvendes i. Det forklarer hvorfor, der findes tre
forskellige typer slæder i
Grønland:
Thuleslæden, der er den
absolut længste af de tre,
bruges fortrinsvis til kørsel på
havis med store læs. Ofte er
der revner, der skal passeres,
og derfor er det hensigtsmæssigt med en lang slæde.
I det øvrige Nordvestgrønland – altså fra Sisimiut
og nordpå - køres der som
regel på både is og over
land. Slæderne er derfor kortere, så de er rustet til at
holde til blandet terrænkørsel.
Og endelig er der den
østgrønlandske hundeslæde,
der indtil starten af forrige
århundrede var en ganske
lille slæde, der kun anvendtes til korte ture og transport
af kajak eller umiak (konebåd) til iskanten. På grund af
store snemængder og et
meget kuperet terræn blev
den ligeledes kun brugt til
korte ture over land. Men
efter den franske polarforsker Paul-Emil Victors besøg i
Østgrønland i 1930’erne
ændrede den østgrønlandske
slæde sig til den model, der
anvendes i dag. Det er en
noget større, men stadig let
slæde med brede meder, der
egner sig fortrinligt til kørsel i
områder med netop store
snemængder. Victors slæde
var i øvrigt inspireret af den
slædetype som Nansen brugte, da han rejste over indlandsisen. Som den eneste af
de grønlandske slædetyper
og på grund af det meget
kuperede terræn er den
østgrønlandske slæde desuden forsynet med en solid
fodbremse af metal.
Hundene
Antallet af hunde og måden
de spændes for varierer efter
de forskellige hundeslædetyper.
De store Thuleslæder
havde oprindeligt det største
hundespand, mens de traditionelle små østgrønlandske
slæder havde færre hunde til
at trække. Men med udviklingen af den østgrønlandske
hundeslæde er antallet af
forspændte hunde i dag
næsten ens i Øst- og Vestgrønland.
I Thuleområdet er skaglerne til gengæld meget
lange. Men den hund, der
lystrer bedst, har en endnu
længere skagle, så den kan
indtage den vigtige rolle som
førerhund.
I Nordvestgrønland er
skaglernes længde ens, og i
lighed med i Thuleområdet
løber hundene i vifteform.
Det store snefald i
Østgrønland nødvendiggør
derimod, at hundenes skagler er af forskellig længde.
Hundene løber mere ved
siden af hinanden med en
førerhund i spidsen. Dermed
danner de forreste hunde et
nedtrampet og lettere tilgængeligt spor gennem den
høje sne, som letter det for
de øvrige hunde.
Foto: GT, Greenland Tourism
Kalaallit Nunaanni
ataatsimiinnerit
ataatsimeersuarnerillu
Møder og konferencer
i Grønland
Tassaana ersarissumik nutaaliortumillu
eqqarsartariaqartillugu Nunatta Angalatitsivia piariivikkanik neqerooruteqartartoq pissanganartunik isumassarsiorfissaqqisunilu avatangiiseqartilluni.
Piareersimavugut ataatsimiittarfiit, illinnartunik nerisassiortarfiit kiffartuussisarfiillu pitsaanerpaanik isumassanik
katerseqatigiiffigissallugit; aamma
angalanerit, tikiffissat ataatsimiiffissallu piareersarnissaat, - angusaqarluarnerpaanissat - siunnerfigiumallugu.
Annertuunik aaqqissukkani siunersortimik neqerooruteqartarpugut.
Sullivinnut tunngarpiartunik
apeqqutissaqaruit sianerfigiinnartigut,
- akissutissaqassaagut.
Kalaallit Nunaanni angalannermi
Nunatta Angalatitsivia silarsuarmi
annerpaavoq ukiumut kr. 250 mio.
kaaviiaartitaralugit. Taamaarttumik
angalalluarinissat qulakkeereersimavat.
Når det gælder om at tænke
klart og kreativt, kan Grønlands
Rejsebureau tilbyde skræddersyede arrangementer i inspirerende
omgivelser. Vi står parat med mødefaciliteter, gastronomi og service
af højeste kvalitet. Vi sørger også
for, at rejse, destination og møde
bliver planlagt, så du opnår størst
mulig effektivitet. Ved større arrangementer tilbyder vi desuden en
konferencekonsulent.
Ring til os og få svar på de
spørgsmål, der er relevante for
netop din virksomhed.
Grønlands Rejsebureau er verdens
største, når det gælder rejser i
Grønland, med en årlig omsætning
på 250 mio. Derfor er du sikker
på en god rejse.
NUNAT TA ANG AL AT ITSIVIA
GRØNL ANDS RE JSEBURE AU
GREENL AND TRAVEL
Tel: Nuuk +299 34 85 85 • Ilulissat +299 94 75 40
Sisimiut +299 86 75 30 • København +45 33 13 10 11
www.greenland-travel.dk • www.greenland-travel.gl
www.greenland-travel.com
●
The dog sled
For the dog sled, retirement is still a
long way off despite hard
competition from the snow mobile
By Ole G. Jensen
Give me winter, give me
dogs – you can keep the
rest, said the famous polar
explorer Knud Rasmussen.
Throughout a long life, he
had used dog sleds on his
famous expeditions in
Greenland, Canada and
Alaska.
These were the expeditions which were immortalised in a series of his books,
where the reader feels he
has a front row seat as the
dog sled fights its way
through the ice and snowcovered landscape. Knud
Rasmussen understood the
importance of the dogs’
efforts for the success of an
expedition. In his books, the
polar explorer always underlines his relationship to the
sled dogs. He tells of the
hierarchy within the group so
intimately, that a whole fourlegged family suddenly
comes to life on the page.
And the command »iip, iip«
fortunately still sounds from
the hunters, as they swing
their whips in front of the
teams of dogs as they speed
across snow-covered landscapes or bright ice.
Snow mobiles are certainly giving this ancient form of
arctic transportation increasing competition. But dog
sled tracks are not so easily
wiped out by progress. The
dog sled is still a fundamental part of the hunters’ way
of life. And many earn a welcome supplement to their
income by taking tourists for
rides – a phenomenon which
more than any other links
dog sledding with pictures of
Greenland.
Today, the dog sled is
used mainly for hunting,
social trips and for transportation to and from the sea
ice to fish for Greenland halibut. Hunting trips are primarily aimed at seals, which are
caught in nets, whilst in the
spring they are shot as they
sun themselves on the ice.
Moreover, long dog sled trips
to hunt for polar bears are
common in North and East
Greenland, where these
arctic kings are most prevalent.
With one exception, the
dog sled has been a part of
all Inuit cultures. Throughout
time, the dog sled has been
found in many different versions. Some of them were
quite primitive, but like the
kayak the dog sled has achieved a high technological
standard over the centuries,
making it ideal for transportation in arctic regions.
45
Three types
The sleds are made of pieces
of wood lashed together,
avoiding the use of nails
where possible. This means
that the sleds can writhe and
twist in uneven terrain and
avoid being damaged by the
inevitable jolts and bumps of
dog sledding. Modern techniques have of course also
made their mark. Nylon rope
is usually used for the lash-
ings and the runners are
made of iron or plastic.
Like the kayak, the dog
sled is precisely fashioned to
suit the terrain in which it is
to be used. This explains why
there are three different
types of sled in Greenland:
The Thule sled, absolutely
the longest of the three, is
used primarily for sledding
with heavy loads on sea ice.
Since it is often necessary to
cross cracks in the ice, a long
sled is most suitable.
In the rest of Northwest
Greenland – i.e. north of
Sisimiut - sledding is done
both on ice and overland.
The sleds are therefore shorter and better suited to mixed
terrain.
And finally, there is the
dog sled from East Greenland which, until the turn of
the previous century was
quite a small sled, used only
for short trips and for transportation of kayaks or
umiaks (women’s boats) to
the edge of the ice. Because
of large snow masses and
hilly terrain, it was also only
used for short overland trips.
However, after the French
polar researcher Paul-Emil
Victor’s visit to East Greenland in the 1930’s, the dog
sled of East Greenland
changed to the model we
see today. It is somewhat
larger, but still a light sled
with wide runners, making it
eminently suitable for regions
with heavy snowfall. Victor’s
sled was inspired by the type
of sled used by Nansen when
he crossed the inland ice. It is
unique amongst the sleds of
Greenland in that it is equipped with a strong, metal
footbrake to facilitate sledding in the hilly terrain.
The dogs
The number of dogs and the
way in which the team is
arranged varies with the different types of sled.
The big Thule sleds originally had the largest teams
whilst the small, traditional
sleds of East Greenland used
fewer dogs. But with the
development of the East
Greenland dog sled, the dog
teams are now almost the
same size in East and West
Greenland.
Furthermore, in the Thule
region the traces are very
long, with the most obedient
dog having an even longer
trace, so that it can run in
front, taking on the important role of leader.
In Northwest Greenland
the traces are all the same
length and, like the Thule
region, the dogs run in a fan
formation.
However, the heavy
snowfall in East Greenland
makes it necessary for the
dogs’ traces to be of different lengths. The dogs run
more side by side with a lead
dog at the head. In this way,
the front dogs tread a more
accessible path through the
high snow, which makes it
easier for the other dogs.
●
Paprikanngersoq
Kalaallit Nunaanni timersortartut
tusaamasaanerpaartaasa ilaat, arpattartoq Kim
Godtfredsen, timersornerup silarsuaani
kuultinnattarpoq, aammali kalaallit
nerisassiassaataannik nerisassiullaqqissuunini
pillugu nersualaarneqartarluni
Oqaasertai: Christian Schultz-Lorentzen
- Pitsavinnik nerisassiussagaanni nerisassiassat nutaajunissaat pingaarluinnartuusarpoq. Tamanna ilumoortutoqaavoq. Taavalu paprikanngersorujussuvunga. Qalipaataat, mamassusaat – aap,
paprikat suut tamaasa pigaat
akuutissatullu mamarinerpaasaraakka.
Arpattartoq pikkorilluinnartoq 37-nik ukiulik Kim
Godtfredsen naluneqanngitsutut ukiorpaalussuarni nunatsinni timersortartut pitsaanerpaartaasa ilaattut saqqummertarsimavoq. Nunatsinni
timersornikkut kiisalu nunat
tamat akornanni. Tuluit Nunaata ikerasaani qeqertaaqqami Guernseyimi Island
Gamesimi kingullermi timersortartoq pikkorilluinnartoq
qulissaanik kuultinnappoq
5000 aamma 10.000 meterimut ajugaagami.
Sapinngisani malillugu
ullut tamarluinnaasa 20-25
kilometerinut arpanniartarpoq, timersortartutullu soorunami kaloriat nerisassallu
peqqinnartut soqutigisarai.
Suluk-milli alakkaalluta Kim
Suluk # 02•2004
46
Godtfredsenip nerisassiornikkut piginnaaneri tusaamasat
misigiartoratsigik raajanik
suppiliaminut tuttuliaminullu
fløde annaarlugu atorpaa.
Nerisassiatut kusassaarluinnanngikkaluarlugit akerlianilli
piaaraluni nerisassiatut tunngaviusutut soqutiginnittunit
inuttut nammineerluni
akooqqinneqarsinnaasutut.
Ulluinnarnili timersortartutut
ilinniartitsisutut ilinniarsimasup, toqqaannartumik oqaluttaasartup maannalu aqutsinermik ilinniagaqartup Kim
Godtfredsenip flødep oqimaallissutiginissaa aamma
toqqaannartumik ernummatigisariaqanngilaa.
- Igaq savimineq kineserit
igaannut wokimut naapertuuppoq, Kim iggavimmi
nerisassiulerami illarpoq.
Peqqissaartariaqarpoq
Ilaqutariit qerititsiverujussuat
nerisassiassanik nammineq
pisanik ulikkaarpoq. Tuttut
neqerpassui minnerunngitsumillu eqaluit angisuut pualalluinnartut 44-t Nuup Kangerluani ukiap ulluisa ilaanni
ataatsimi pisarisimasai. Silatusaarlunili eqaluit kiiniarluartut
sumerpiaq pisarisimanerlugit
oqaluttuariumanngilai.
- Nerisassat peqqissaaruttariaqarput. Soorlu peeraqarluni. Piffissaqarfigilluartariaqarput. Taamaattumik inuit
taama amerlatigisut ineriikkanik nerisassarsisarnerat uggornarpoq, tassami pitsavinnik nerisassiassaateqarpugut.
Taamaammat aamma kalaallit savaaraataasa taama qaffasitsigisumik akitsuuteqartitaanerat paasisinnaanngilara.
Neqaat nunarsuarmi pitsaanerpaanut ilaapput, ajoraluartumilli akisoorujussuupput,
Kim, ikinngutiminit ilaquttaminillu nalliuttorsiualaartoqartillugu nerisassiortoorusunnerminik aperineqarajuttartoq, oqaluttuarpoq. Namminiivillunili nerisassiortalersimanngilaq. Ukiut arlallit matuma siornatigut piffissap
ilaani Esbjergimi igasutut ilinniartuuvoq. Tamatuma saniatigut nukappiaraanermi nalaanili Narsami peroriartorfigisamini nerisassiortarsimavoq.
Raajanik suppiliaq tipigissoq
iggavimmi naamaneqarsinnaalerpoq, jazzerpalaarlu sallaatsumik appisimaarneqarluni. Tamatumani inuk tamatigoortoq Kim Godtfredsen
aamma piginnaaneqarpoq.
Pisuni assigiinngitsuni saxofonimik qarlortartarsimavoq
keyboardimillu nipilersortarluni. Ullumikkulli nerisassiornikkut piginnaaneri pineqarput. Tulliupput Kim Godtfredsenip inunnut sisamanut
raajanik suppiliornermi tuttuliornermilu inuttut nammineq
najoqqutassaatai, qanoq mamassuseqarnerannik ussiinermi matumani kigutaarnat flødeskumitalinnik kinguleqqiutitalerneqartut.
Basilikum alussaateeraq 1
Hvidløgit fedit 2
Piskefløde 2-3 dl.
Uiluiit puussiaq 1
Saattuanik aamma
akuneqarsinnaapput
Raajat 30-40-t
– nammineq qalipaajakkat
Imeq 2 liter
Uanitsut angisuut 2
Flåede tomatit (ajornanngippat
aserortikkat) qillertuusat 2
Paprika (rosen) alussaateeqqat 2
Taratsut alussaateeqqat 1-2
Timian alussaateraq 1
Oregano alussaateeraq 1
Suliarinissaat:
Raajat qalipaajarneqassapput
qalipaallu taratsilaakkami minutsit 10 miss. qalaartinneqassapput. Suppi raajat qalipaat
peerlugit nakkartinneqassaaq.
Flåede tomatit, uanitsut, paprika akuutissallu minutsit tallimat missaanni qalatinneqassapput. Fløde, raajat, uiluiit
saattuallu qalariartinneqassapput sassaalliutigineqassallutillu.
47
Raajanik suppiliaq
Illussai:
Poor’lut nammineq iffiukkat.
Qajuusat, durum hvedemel,
qapuit, taratsut, olivenolie
aamma imeq minutsit 5-7
miss. naqittarneqassapput.
Minutsini qulini pullasseqqaariarlugit minutsini 15-ini pullasseqqinneqassapput. Tamatuma kingorna iffiorfikkut
200 gradinik kissasulimmi
uunneqassapput.
Kimmip Tuttuliaa
Tuttup neqqarinnersaa 600 gram
Uanitsut angisuut 3
Paprika alussaateeqqat 2
Taratsut alussaateeraq 1
Qasilitsut alussaateeraq affaq
Piskefløde 6 dl.
Qaqorteqqasut Basmati inunnut
sisamanut
Suliarinissaat:
Uanitsut kajortiimineqassapput paprikanillu akuutissalerneqassallutik. Tuttup neqaa
bøffit affaannik angissusilerlugit aggorneqassapput,
sianneqassallutik kissaatigineqartorlu malillugu sivisussusilimmimk sianneqassallutik
uanitsunut mumeralallugit.
Paprika qasilitsullu nakkalaarneqassapput. Fløde igamut
kuineqassaaq qalariartinneqareerpallu sassaalliutigineqassallutik.
●
Paprika-freaken
En af Grønlands største sportsstjerner, løberen
Kim Godtfredsen, høster guldmedaljer i sportens
verden, men også rosende ord for sine kulinariske
evner med grønlandske råvarer
Tekst: Christian Schultz-Lorentzen
Friske råvarer er alfa og
omega, når der skal tilberedes et godt måltid mad. Det
er en gammel sandhed. Og
så er jeg vild med paprika.
Farven, smagen – ja paprika
har det hele og er ubetinget
mit yndlingskrydderi.
Den 37-årige eliteløber
Kim Godtfredsen har som
bekendt markeret sig som en
af landets største sportsudøvere gennem en lang
årrække. Både på den hjemlige sportsscene og i international sammenhæng. Ved
sidste Island Games på den
lille ø Guernsey i Den
Engelske Kanal blev det til
den tiende guldmedalje, da
eliteløberen kom først i mål
på både 5000 og 10.000
meter.
Så vidt det er muligt løber
han 20-25 km hver dag, og
kalorier og sund kost er
naturligvis et element, han
som sportsmand har interesse for. Men da Suluk kommer forbi for at opleve Kim
Godtfredsens berømmede
evner med potter og pander,
anvender han nu masser af
Suluk # 02•2004
48
fløde til sin rejesuppe og
rensdyrgryde. Ikke i raffinerede udgaver, men derimod
bevidst som et par grundretter, som interesserede selv
kan kombinere videre på og
dermed give sit personlige
præg. Men med sine daglige
sportslige udfoldelser, behøver den uddannede skolelærer, simultantolk og nu
administrations-studerende
Kim Godtfredsen ligefrem
heller ikke at frygte for at
fløden skal sætte sig som
overflødige kilo.
Jerngryden er svaret på
den kinesiske wok, griner
Kim, da han går i gang med
at rumstere i køkkenet.
Vær omhyggelig
Familiens store kummefryser
bugner af egne råvarer.
Masser af rensdyr og ikke
mindst ørreder, som han fangede 44 fuldfede krabater af
på en enkelt efterårsdag i
Godthåbsfjorden. Han vil
dog klogelig ikke fortælle
mere præcist, hvor de hugvillige ørreder stod i kø.
Man skal kæle for
maden. Det er som at have
en kæreste. Man bør give sig
tid. Derfor er det trist, at så
mange køber færdiglavet
mad, når vi har så fantastiske
råvarer. Og så forstår jeg
ikke, at vi har så høje priser
på grønlandsk lam. Kødet er
noget af det bedste i verden,
men det er desværre meget
dyrt, fortæller Kim, der
blandt venner og familie ofte
bliver spurgt om han ikke vil
stå for maden ved festlige
begivenheder. Helt autodidakt er han heller ikke. For
flere år siden var han en kort
overgang i lære som kok i
Esbjerg. Desuden har han
lavet mad siden drengeårene
i barndomsbyen Narsaq.
Rejesuppen spreder en
duft i det lille køkken, og
jazzmusikken strømmer lavt
ud af højtalerne. Også her
kan multimennesket Kim
Godtfredsen i øvrigt give en
finger eller to med. Han har i
forskellige sammenhænge
spillet både saxofon og keyboard. Men i dag gælder det
de gastronomiske evner.
Nedenfor følger opskrifterne
1 pose kammuslinger
Eventuelt også krabber
Fremgangsmåde:
Rejer pilles og skallerne bringes i kog i cirka 10 minutter
med lidt salt. Suppen uden
skaller gøres klar med si.
Flåede tomater, løg, paprika
og krydderier bringes i kog i
cirka fem minutter. Fløde,
rejer, kammuslinger og krabber bringes akkurat lige til
kogepunktet og serveres.
til fire personer på Kim
Godtfredsens personlige rejesuppe og rensdyrgryde, som
ved denne prøvesmagning
blev afsluttet med en dessert
af blåbær med flødeskum.
30-40 rejer – pilles selv
2 liter vand
2 store løg
2 dåser flåede tomater
(gerne hakkede)
2 tsk. paprika (rosen)
1-2 tsk. salt
1 tsk. timian
1 tsk. oregano
1 tsk. basilikum
2 fed hvidløg
2-3 dl. piskefløde
49
Rejesuppe
Tilbehør:
Hjemmebagte boller. Mel,
durum hvedemel, gær, salt,
olivenolie og vand æltes i 5-7
minutter til en sej dej. Lad
det hæve 10 minutter og
efterhæve 15 minutter.
Derefter 10 minutter i ovnen
ved 200 grader.
Kims Tuttu
600 gram filet af rensdyr
3 store løg
2 tsk. paprika
1 tsk. salt
En halv tsk. peber
6 dl. piskefløde
Basmati ris til fire personer
Fremgangsmåde:
Løg brunes til de er gyldne og
krydres med paprika. Kødet
skæres i halve bøffer, steges
og vendes i løg til ønsket stegetid. Paprika og peber drysses over. Fløde hældes i gryden og bringes akkurat lige til
kogepunktet og serveres.
●
The Paprika Freak
One of Greenland’s greatest athletic stars, runner Kim
Godtfredsen, wins gold medals in the world of sport
and is acclaimed for his culinary talents with fresh
produce from Greenland
By Christian Schultz-Lorentzen
- Fresh produce is the alpha
and omega of preparing a
good meal. This is old knowledge. And I am crazy about
paprika. The colour, the taste
– well, paprika has it all and
it is definitely my favourite
seasoning.
It is common knowledge
that 37-year-old Kim Godtfredsen has distinguished
himself as one of the country’s greatest athletes for a
number of years, both in his
home country and abroad.
At the latest Island Games
on the small island of Guernsey, one of the Channel
Islands, the elite runner received his tenth gold medal
when he won both the
5,000 metres and the 10,000
metres.
Whenever possible he
runs 20-25 km a day and
being a sportsman, he is
naturally interested in the
concerns of calories and a
healthy diet. However, when
Suluk dropped by to experience Kim Godtfredsen’s
renowned talents in the
kitchen, he used lots of
Suluk # 02•2004
50
cream in his prawn soup and
caribou stew. They are not
elaborate dishes; they are
simply a couple of basic recipes to which you can add
various ingredients to give
them that personal touch.
But with his daily sports routines, trained teacher, simultaneous interpreter and now
business school student Kim
Godtfredsen need not fear
that the cream will cause him
to put on weight.
- A cast iron pot is the
answer to the Chinese wok,
grins Kim as he gets busy in
the kitchen.
Take Pains
The family’s large chest freezer is brimming with selfcaught game and fish. There
is plenty of caribou and not
least trout. He caught 44 fat
fish in a single day in autumn
in the Godthåb Fjord. However, he wisely declines to
disclose the precise location
where these trout so eagerly
took the hook.
- You must take pains
with food. It is like making
love. You must take your
time. It is so sad, that so
many people buy ready
cooked meals, when we
have such fine fresh produce.
And I do not understand why
we have such high prices on
Greenlandic lamb. It is
amongst the best meat in
the world, but it is unfortunately very expensive, tells
Kim, who is often asked by
friends and family to cook
for parties. He is not, however, entirely self-taught.
Several years ago, he spent a
short time as an apprentice
cook in Esbjerg. He has also
been cooking since childhood in his home town of
Narsaq.
The aroma of the prawn
soup is filling the small
kitchen and the jazz music is
playing quietly in the background. Here too, man of
many talents Kim Godtfredsen also has skills. He has
played both saxophone and
keyboard on different occasions. However, today it is all
about his culinary talents.
Recipes for Kim Godtfred-
sen’s own prawn soup and
caribou stew follow. The recipes serve up to four people.
At the trial tasting, they were
followed by a dessert of
blueberries with whipped
cream.
Prawn Soup
30-40 shell prawns
2 litres water
2 large onions
2 tins of chopped,
skinned tomatoes
2 tsp rose paprika
1-2 tsp salt
1 tsp thyme
1 tsp basil
2 cloves garlic
2-3 dl whipping cream
1 bag of scallops
Crabmeat (optional)
Method:
Shell the prawns. Boil the
shells for about 10 minutes
in the water with a little salt.
Strain the shells from the
soup. Add the tomatoes,
onion, herbs and seasoning
to the soup and boil for
about 5 minutes. Add cream,
prawns, scallops and crab
and bring the soup just up to
boiling point, remove from
the heat and serve.
Accompaniment:
Home baked rolls. Mix flour,
durum flour, yeast, salt, olive
oil and water and knead for
5-7 minutes to an elastic
dough. Leave to rise for 10
minutes, form into rolls and
leave to rise again for 15
minutes. Bake in the oven
for 10 minutes at 200 degrees.
51
Kim’s Caribou
600 g caribou filet
3 large onions
2 tsp paprika
1 tsp salt
1
/2 tsp pepper
6 dl whipping cream
Basmati rice to serve four
Method:
Fry the onions until they are
golden and then season with
paprika. Cut the meat into
small steaks and fry them
with the onions until cooked
to taste. Season with paprika
and pepper. Add cream to
the pan, heat through and
serve.
Blue Water
Greenland
Blue Water Shipping blev etableret i
Grønland i 1988 og er i dag repræsenteret ved
eget kontor i Nuuk og via agenter i alle
grønlandske hovedhavne.
Servicen, der tilbydes grønlandske firmaer
og privatpersoner, omfatter transport af fødevarer og stykgods pr. skib og fly til og fra
Danmark såvel som resten af verden. Desuden
tilbydes toldbehandling, vareforsikring,
oplagring m.v. - en pakkeløsning fra dør til
dør, inklusive dokumentation.
Udover disse aktiviteter sørger Blue Water
for klarering af trawlere og skibe, som
anløber de grønlandske havne. Havneagenten
arrangerer lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering, mandskabsskift, bestilling af
diverse forsyninger til skibene såvel som
reservation af fly, hotel, m.v. til officerer og
besætning. Blue Water optræder som agent
for Lloyd.’s.
Blue Water Greenland’s veluddannede
personale er sammen med Blue Water
kontorerne i Danmark og det øvrige udland
Deres fragtmæssige forbindelse til hele
verden - døgnet rundt.
LLOYD’S AGENCY
Blue Water Greenland ApS
Industrivej 22, Postbox 1380, 3900 Nuuk, Tel. 32 54 10, Telefax 32 54 11
E-mail: bwgnuuk@bws.dk, Homepage: www.bws.dk
GROWTH, PROGRESS, CREATIVITY
With some 15,000 citizens, Nuuk is the leading growth
center in the arctic world.
The town has gained its position through targeted
investments in new technology and a stable business
policy. Through a number of years, the municipality has
collaborated closely with trade and industry to ensure
optimum growth conditions.
As the capital of Greenland, the town has a lot to offer
in both the academic and cultural sphere. The town is
home to several educational institutions such as the
University of Greenland and The Greenland Institute of
Natural Science. Greenland’s culture centre, Katuaq,
hosts the country’s leading cinema and provides the
framework for a wealth of cultural events.
But do not be mistaken about the urbane character of
the town. Nuuk is located in the mouth of the Godthåb
fjord, offering a unique setting for outdoor activities and
boasting Greenland’s only ski slope of international
standard.
For more information on what Nuuk can offer you and
your company, visit www.nuuk.gl or contact Nuuk
Municipality at nuuk@nuuk.gl.
Nuuk
We provide the framework for growth
N U U K M U N I C I PA L I T Y
Nuup Kommunea
Box 1005
DK-3900 Nuuk
Greenland
Phone +299 34 70 00
e-mail: nuuk@nuuk.gl
53
●
Piffissani assigiinngitsuni
marlunni inuuneq
Kalaallit sisamat oqaluttuarisaanikkut pisoq immikkuullarissoq namminersornerusut
peqatigalugit nalaappaat. Taakku tamarmik maajip aallaqqaataani 1979-imi 25-nik
ukioqalerlutik inuuissiorput – ullormi tassani namminersornerunerup pisortatigoortumik
eqqunneqarfiani. Tamanna pivoq ukioq taanna januaarip 17-iani innuttaasut
taasitinneqarneranni innuttaasut amerlanerussuteqarluartut 70 procentit missaanniittut
namminersornerulernissamut akuersereersullu. Taakku sisamat – tamarmik arnat
– taamaalillutik namminersornerup atuutilinnginnerani atuutilereerneranilu ukiuni 25-ni
inuusimapput taamalu namminersornerulernermiit ukiut 25-nngorpata 50-iliillutik
nalliuttorsiussallutik. Suluk-mit arnat taakku ilaat pingasut, ullumikkut Nuummi, Tasiilami
kiisalu Jyllandip avannaani Brovstimi najugaqartut pulaarpavut.
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
Naja Qeqe, Kuummiuni inunngortoq,
marlunnik meeraqarpoq, ilinniartitsisutut
isiginnaartitsisartullu ilinniagaqarsimavoq
maannalu Tasiilami najugaqarluni.
- Namminersornerulerneeq pitsanngoriaataalluinnarpoq, aalajangigassat amerlanerujartuinnartut maanna kalaallinit
aalajangerneqartalermata. Isumalluarnarpoq, naak suliaq arriitsuinnarmik
siumukaraluartoq. Kisianni angussaqqaarparput. Namminersornerulernitta
kingorna Kalaallit Nunaanni kiffaanngissuseqarnerusutut angerlarsimasutullu
misigisimanalersimavoq.
Naja Qeqe nunaqarfimmi Kuummiuni qatanngutigiit 13-it akornanni peroriartorpoq. Namminersorneruneq eqqunneqarmat ilaquttani qaniginerpaasani
peqatigalugu Danmarkimi Molsimi nunaateqarfeeqqami najugaqarpoq. Taamaattumik pisoq immikkuullarissoq
annertunerusumik eqqarsaatiginngilaa
immikkullu ittumik isumalluarfiginagu.
Aatsaat 1980-ikkut aallartinneranni
Tasiilaliarami pitsanngoriaatit namminersornerulernerup nassatarisimasai
malugai. Tamanna sioqqullugu Danmarkimi Jyllandip kitaani Tuukkaqteaterimi isiginnaartitsisartutut ilinniarsimavoq, angajullerli ernertaarigamiuk
Tasiilaliarpoq, peroriartornermini kinaassutsini marlunni avinneqaqqunagu.
Piffissaq siulleq ilungersunartutut
eqqaamavaa. Ullormut inuussutissaqarumalluni atuarfimmi, fritidsklubbimi
aamma fritidshjemmemi sulisarpoq.
Piffissap ingerlanerani ilinniartitsisunngorniarnissaminut sapiissuseqalerpoq,
1987-imilu naammassillugu. Tamatuma
Suluk # 02•2004
kingorna Naja Qeqe Tasiilami atuarfimmi sulisimavoq ukiuni marlussunni
Nanortalimmiinnera eqqaassanngikkaanni.
- Ineriartorneq suli sukkanerusimasinnaagunaraluarpoq politikerit qinersisartullu sapiissuseqarnerusimagaluarpata: kalaallisut qanoq inuusariaqaraluarnitsinnik takutilluta. Nunasiaataanerup
nalaa uatsinnut pitsaasuusimanngilaq –
imatut paasillugu – sinnassaataaginnarsimammat. Tamanna tunngavigalugu
namminiilivinnissarput ullormiit ullormut aamma pisinnaanngilaq. Takkukkiartuaassaaq nukittunerulerutta ilorpiatsigullu kissaativut ilisimalerutsigik,
Naja Qeqe isumaqarpoq, namminerlu
peroriartorsimanerminit meeqqami ernguttamilu allaanerusumik nalorninnginnerullutik nammineersinnaanerullutillu peroriartornissaat takorloornerarlugu.
- Nalitsinni inuusuttut kinguariit
ataatsit matuma siornatigornit imminnut eqqumaffiginerungaarput. Kisianni
inuusuttut toqqammavissaminnik patajaatsumik suli amigaateqarput. Uagut,
50-it missaannik ukioqartugut, kalaallit
anersaavat kulturiallu pingaartillugit
perorsarnissaannut naammattumik nukissaqarsimanngilagut. Kisianni ukiut
25-t qaangiuppata, namminersornerunermik aaqqissuussineq Kalaallit Nunaata qimareersimalerpagu, nammineersinnaanerujussuulersimassaagut.
Tamanna qularinngilara.
54
Allattoq: Aviaaja Kielsen
Lucie Geisler, Aasianni inunngortoq,
pingasunik meeraqarpoq, allaffimmiutut
ilinniarsimalluni maannalu Nuummi
najugaqarluni.
- Namminersornerunerup eqqunneqarnerata kingorna allanngornerpassuarnik
pisoqarpoq. Qallunaanik ataqqinninneq
kalaallinillu naqisimanninneq qaangiutilersimapput. Tassunga atatillugu alloriarneq annertullunilu kusanartuuvoq.
Kisianni kissaatigigaluarpara ullumikkut
pisuussutivut atorluarnerussagivut.
Taamaalilluni ulluinnarni inuuneq inuppassuarnut oqinnerulissagaluarpoq.
Lucie Geisler qatanngutigiit arfinillit
akornanni Aasianni peroriartorpoq.
Angutaa piniartuuvoq, meeraaninilu
toqqissisimanartutut eqqaamavaa. Kisianni 1960-70-ikkunni illoqarfik Kitaata avannaatungaaniittoq aamma nuanniitsortaqarpoq. Kalaaleqatimi allat
akornanni nikanartutut misigisimavoq
ilaqutariit ulluinnarni amernik atisaqartarmata. Tamanna piitsuussutsimut ersiutaavoq.
Inuusuttuunermi ukiui nammineq
kinaassutsini nassaariniarlugu sivisuumik atorpai, tamannalu oqinnerulinngilaq atuarfimmi qallunaatut piginnaaneqarnerunissamik taamani piumasaqartoqalermat atuarfiullu pisortaa sukannersorsuummat.
Atuartooreernermi kingorna piffisap
ilaani aalisakkanik suliffissuarmi raajalerisutut sulivoq. Qallunaat nuannarineqanngillat. Kisianni piffissami allanngulerfimmi tassani kalaallit akornanni
aaqqiagiinngissutinik Lucie aamma misigisaqarpoq.
AG
PRIVATE
● ● ●
Naja Qeqe.
- Sinerissami angalagaanni qanoqoqalunneq mianersuuttariaqarpoq. Ullumikkut pissutsit allaanerulluinnarput, Lucie,
16-inik ukioqarluni Aasiaat qimallugit
aallartoq, eqqamasalersaarpoq.
- Tamatuma kingorna taamani
Amerikamiut sakkutooqarfigisaannut
Kangerlussuarmut pivoq, tassanilu 25nik ukioqalerluni inuuissiorluni.
- Ullormi tassani immikkut ittumik
pisoqanngilaq, kisianni namminersornerulernerup kingorna inuuiga malunnartinniartuaannarsimavara, Lucie eqqarsaatigaluni qungujuppoq.
- Kingorna Danmarkimi ukiuni marlunni najugaqarpoq 1981-imilu Aasiannut uterluni.
- Pissutsit qiimananngillat, piffissarlu
taartutut eqqaamavara. Kalaallit isummatik tunuarsimaarukkunnaarsimavaat,
namminersulernissamillu kissaateqarneq malunnarluarluni. Kisianni tamanna
isumagissaarfiusumik pinngilaq, Lucie
oqaluttuarpoq, ilinniagaqarnissamillu
Inatsisartunit kajumissaarut malissimagini oqarluni. 26-nik ukioqarluni meeqqat
atuarfianni annertusisamik soraarummeerpoq, tamatumalu kingorna højskolerluni 1990-imilu raajalerisartuusimasup HK-aamma teleassistentitut ilinniarnini Umiarsuarnut radioqarfimmi
naammassivaa.
- Ukiut 50-it kingulliit ingerlaneranni
pisorpassuaqarsimavoq, takorloorparalu
meeqqakka ukiut 25-t qaangiuppata
nunatta aqunneqarnerani peqataalersimassasut. Anaanatoqara, inuusuttuunermini takorloorneqarsinnaanngitsunik
ullumikkut misigisaqartartoq, eqqarsaatigileraangakku – aap, sooq taava tamatta takorluukkatsinnik piviusunngortitsisinnaassanngilagut.
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
55
Ane-Sofie Mikkelsen, Nuummi
inunngortoq, marlunnik meeraqarpoq,
eqqiaasuulluni Jyllandillu avannaani
Brovstimi najugaqarluni.
- Namminersorneruneq naammagivallaanngilara. Pitsaasumik oqaatigisinnaanngilara. Uigalu Kangerlussuarmiit
Nuummut nuunniaraluaratta initaarnissaq ajornarluinnarpoq. Pitsaanngitsumik
pineqarpugut naggataatigullu Danmarkimut nuunnissarput toqqarparput. 1994ip kingorna Kalaallit Nunaanniissimanngilanga, aamma nuna maqaasinngilara – taamaallaat umiatsiamik angalasarneq maqaasivara.
Ane-Sofie Mikkelsenip namminersorneruneq inussiarnerfigivallaanngilaa.
Tassunga atatillugu ineqarnikkut aqutsinermut, namminersornerunermi angusat atitunerusumik naliliiffiginissaannut
taalliisumut, inuttut pakatsissutit annertuallaarsimapput. Akerlianik ulloq maajip aallaqqaataa qaqutigoortunik arlalinnik misigisaqarfigisimavaa. Ane-Sofie
ullormi tassani inunnguinnanngilaq.
Ukioq manna aamma uiminik ullormi
tassanerpiaq naapitsinermit ukiut 30nngussavai. Ukiut 25-t matuma siornatigut ullormi tassani katipput. Qatanngutinilu marluk ullormi tassani aamma
inuueqatigai.
Ane-Sofie Nuummi inunngorpoq,
angutaatalu Karl Davidsenip meerarpassuit, qatanngutigiit qulit meerarsiallu tallimat pilersugaralugit, taamalu
ilaqutariit illorujussuat Qaqortumiittoq
inuaqerpalaarfioqaluni. 9. klassimi
atuartooreerluni Ane-Sofie sundheds-
plejersketut sungiusaammik sulilerpoq,
ilinniakkanili naammassinagu.
- Ullut ilaanni kommunemit allagarsivugut qallunaatut ilinniarniassagama
ilaqutariinni qallunaani ukioq ataaseq
illumiissasunga. Pinaasersinnaanngilanga, qaammatilli marluk qaangiutiinnartut taamaatippunga. Taamaalinerani
sundhedsplejerskinngornissannut periarfissat qatangiinnartereersimavakka.
Kingumut qiviarluni taamani ajunnginnerusumik pineqarsimasariaqaraluarpunga. Suulli tamarmik qallunaat piumasaat malillugit ingerlapput, Ane-Sofie
oqarpoq, tamatumalu kingorna ilaatigut pisiniarfimmi, meeraaqqerivinni,
meeqqerivinni kiisalu Pituffimmi sakkutooqarfimmi sulisimanerarluni.
- Piffissami sivisuumi Kangerlussuarmi sulereerlutik uinilu, Røde Kjell,
oqaatigineqareersutut Nuummi initaarniarnertik taamaatippaat Danmarkimullu kalaallit 8000-10.000-it najugarisaannut nuullutik. Siullermik Fynimut
kingornalu Jyllandip avannaani Brovstimut, aappariit maanna illumi 110 kvadratmeterinik angisussilimmik najugaqarfigisaannut. Tamaani suliffissaaleqineq annertugaluartoq Ane-Sofie atuarfimmi eqqiaasutut suliffissarsivoq,
Kjellilu nunasinianut netværksarbejderitut suliffeqarluni.
- Kalaallit Nunaanniit Danmarkimut
nuunnermi assigiinngissutit malunnaateqarnersaat tassaagunarpoq meeqqat
atuarnerat. Danmarkimi nammineersinnaaneruneq ilinniarpaat, Ane-Sofie
oqarpoq, Kalaallit Nunaatalu namminersulernissaa takorluugarinnginnerarlugu, isumaqarnerarlunilu naalagaaffeqatigiinnermut ilaaginnartariaqartoq.
●
Et liv i hver epoke
Fire grønlændere deler en særlig historisk skæbne med
hjemmestyret. De fejrede alle deres 25-års fødselsdag den 1. maj
1979 – netop den dag, hvor hjemmestyret officielt blev indført.
Det skete efter, at befolkningen med et overvældende flertal på
godt 70 procent havde sagt ja til hjemmestyre ved
folkeafstemningen den 17. januar samme år. De fire – alle
kvinder – har således levet 25 år med og uden hjemmestyre og
kan fejre deres 50-års fødselsdag, når hjemmestyret i år runder
det kvarte århundrede. Suluk har opsøgt tre af kvinderne, som i
dag bor i henholdsvis Nuuk, Tasiilaq og i Brovst i Nordjylland.
Af Christian Schultz-Lorentzen
Naja Qeqe, født i Kuummiut, mor til to
børn, uddannet lærer og skuespiller og
nu bosat i Tasiilaq.
- Hjemmestyret er absolut en forbedring, fordi stadig flere beslutninger nu
træffes af grønlændere. Det er positivt,
selv om arbejdet skrider langsomt frem.
Men vi skal nok nå det. Man føler sig
friere og bedre hjemme i Grønland,
efter vi fik hjemmestyre.
Naja Qeqe voksede op i bygden
Kuummiut ud af en søskendeflok på 13
børn. Da hjemmestyret blev indført,
boede hun med sin nærmeste familie
på en lille gård på Mols i Danmark.
Hun tænkte derfor ikke videre over den
skelsættende begivenhed og nærede
ingen specielle forventninger. Det var
først, da hun rejste til Tasiilaq i begyndelsen af 1980-erne, at hun mærkede
de forbedringer, hjemmestyret har
medført. I Danmark havde hun forinden uddannet sig som skuespiller ved
Tuukaq-teatret i Vestjylland, men da
hun fik sin ældste søn, rejste hun til
Tasiilaq, for at han i sin opvækst ikke
skulle blive splittet mellem to identiteter.
Hun husker den første tid som hård.
For at klare dagen og vejen arbejdede
hun på skolen, fritidsklubben og fritidshjemmet. Undervejs fik hun mod på en
læreruddannelse, som hun afsluttede i
1987. Siden har Naja Qeqe været ansat
Suluk # 02•2004
ved skolevæsenet i Tasiilaq kun afbrudt
af et par år i Nanortalik.
- Udviklingen kunne nok være gået
stærkere, hvis politikerne og vælgerne
havde haft mere mod til at tage fat:
vise os hvordan vi burde leve som grønlændere. Kolonitiden har ikke været
god for os forstået på den måde, at
den var en slags sovepude. På den baggrund kan vores selvstændighed heller
ikke komme fra den ene dag til den
anden. Den vil komme langsomt, når vi
bliver stærkere og ved, hvad vores
inderste ønsker er, mener Naja Qeqe,
som drømmer om, at hendes børn og
børnebørn vil få en anden opvækst end
hendes egen og blive mere selvsikre og
selvstændige.
- Nutidens unge er langt mere selvbevidste end for blot en generation
siden. Men de unge mangler stadig et
solidt fundament. Vi, der er omkring de
50 år, har ikke været stærke nok til at
opdrage dem med vægt på den grønlandske sjæl og kultur. Men om 25 år,
når Grønland har forladt hjemmestyreordningen, vil vi være blevet meget
mere selvstændige. Det er jeg sikker på.
56
Af Aviaaja Kielsen
Lucie Geisler, født i Aassiat, mor til tre,
uddannet kontorassistent og nu bosat i
Nuuk.
- Der skete mange ændringer efter
hjemmestyrets indførelse. Respekten for
danskerne og undertrykkelsen af grønlændere var ved at være et afsluttet
kapitel. Det var et stort og flot skridt i
den rigtige retning. Men jeg så gerne,
at vi i dag udnyttede vore ressourcer
endnu bedre. Det ville lette hverdagen
for mange.
Lucie Geisler voksede op i Aasisat
blandt seks søskende. Faderen var fanger, og hun husker barndommen som
en tryg tid. Men der var også skyggesider i 1960- og 70-ernes nordvestgrønlandske by. Hun følte mindreværd
blandt andre grønlændere, fordi familien gik i skindtøj til hverdag. Det signalerede fattigdom.
Ungdomsårene blev en lang søgen
efter egen identitet, og nemmere blev
tilværelsen ikke af tidens krav til danskkundskaber i skolen og en usædvanlig
streng skoleinspektør.
Efter skoleårene arbejdede hun en
tid som rejepiller på fiskefabrikken.
Danskere var ikke ikke populære. Men
Lucie oplevede også spændinger blandt
grønlændere i denne opbrudstid.
- Når man rejste på kysten skulle
man passe på med, hvad man sagde.
AG
PRIVATE
● ● ●
Lucie Geisler.
Det var en helt anden tid end i dag,
husker Lucie, der forlod barndomsbyen
Aasiat som 16-årig.
- Siden kom hun til at arbejde på
den dengang amerikanske base i
Kangerlussuaq, hvor hun fejrede sin
25-års fødselsdag.
- Der skete ikke noget specielt den
dag, men efter hjemmestyret har jeg
altid markeret min fødselsdag, smiler
Lucie ved tanken.
- Senere bosatte hun sig Danmark i
to år for igen at vende tilbage til Aasiat
i 1981.
- Stemningen var ikke behagelig, og
jeg husker perioden som en mørk tid.
Grønlænderne var ikke længere tilbageholdende med sine holdninger, og ønsket
om selvstændighed var markant. Men
det foregik ikke i en god atmosfære,
fortæller Lucie, der fulgte landstingets
opfordring om at uddanne sig. Som
26-årig gennemførte hun folkeskolens
udvidede afgangsprøve, tog herefter på
højskole og i 1990 afsluttede den tidligere rejepiller sin uddannelse som HKog teleassistent ved Skibsradioen.
- Meget er sket gennem de sidste
50 år, og jeg forestiller mig, at mine
børn om 25 år selv er med til at styre
vores eget land. Når jeg tænker på min
gamle mor, der i dag oplever ting, som
var utænkelige i hendes ungdom – ja,
hvorfor skulle vi så ikke kunne realisere
alle vore drømme.
Af Christian Schultz-Lorentzen
57
Ane-Sofie Mikkelsen, født i Nuuk, mor
til to børn, rengøringsassistent og bosat
i Brovst i Nordjylland.
- Jeg er ret utilfreds med hjemmestyret.
Jeg kan ikke sige en eneste positiv ting
om det. Da min mand og jeg ville flytte
fra Kangerlussuaq til Nuuk, var det helt
umuligt at få en lejlighed. Vi fik en
dårlig behandling af systemet og valgte
til sidst at flytte til Danmark. Jeg har
ikke været i Grønland siden flytningen i
1994, og savner heller ikke landet –
bortset fra at sejle.
Ane-Sofie Mikkelsen er ikke just
venligt stemt over for hjemmestyret.
Dertil har der været for store personlige
skuffelser med boligadministrationen,
som skygger for en bredere vurdering
af hjemmestyrets resultater. Til gengæld
har hun flere usædvanlige sammenfald
med datoen den 1. maj. Ane-Sofie er
ikke blot født den dato. I år er det også
30 år siden, hun mødte sin mand på
netop den dato. 25 år siden de blev
gift på selv samme dato. Og så deler
hun fødselsdagsdato med to af sine
søskende.
Ane-Sofie er født i Nuuk, hvor faderen Karl Davidsen sørgede for mad til
den store børneflok, der talte 10 søskende plus fem adoptivbørn, så der var
liv i familiens store hus i Myggedalen.
Efter niende klasse kom Ane-Sofie i
praktik som sundhedsplejerske, men fik
aldrig gennemført uddannelsen.
- En dag kom der brev fra kommunen om, at jeg skulle et år i huset hos
en dansk familie for at lære dansk. Jeg
kunne ikke undslå, men allerede efter
to måneder holdt jeg op. Da havde jeg
imidlertid forspildt min chance for at
blive sundhedsplejerske. Set i bakspejlet
kunne man godt have behandlet mig
bedre dengang. Men alting foregik på
danske præmisser, siger Ane-Sofie, der
siden fik arbejde i blandt andet butik,
vuggestuer, børnehaver og på Thule Air
Base.
- Efter en længere periode med
arbejde i Kangerlussuaq opgav hun og
manden, Røde Kjell, som nævnt at få
bolig i Nuuk og rejste til Danmark, hvor
der anslås at bo 8000-10.000 grønlændere. Først gik turen til Fyn og siden til
Brovst i Nordjylland, hvor parret nu bor
i en 110 kvadratmeter stor villa. Trods
stor arbejdsløshed i området lykkedes
Ana-Sofie at få arbejde som rengøringsassistent på en skole, mens Kjell varetager en stilling som netværksarbejder for
asylansøgere.
- Den mest markante forskel ved
skiftet fra Grønland til Danmark har
nok været børnenes skolegang. I Danmark lærte de mere og blev mere selvstændige, siger Ane-Sofie, som ikke
nærer drømme om et selvstændigt
Grønland, men mener, at Grønland skal
forblive i rigsfællesskabet.
●
A Life in Every Era
Four Greenlanders share a special historic destiny with Greenland
Home Rule. They all celebrated their 25th birthday on May 1st,
1979 – the date of the official introduction of Greenland Home
Rule. Home rule was introduced after an overwhelming 70 per
cent had voted in favour at a referendum held on January 17th
the same year. The four – all women – have therefore lived for 25
years without home rule and for 25 years with home rule. They
can celebrate their 50th birthdays when the Greenland Home Rule
celebrates its 25th anniversary this year. Suluk has visited three of
these women at their homes in Nuuk, Tasiilaq and Brovst in Denmark.
Naja Qeqe, born in Kuummiut, mother
of two and trained teacher and actress,
lives in Tasiilaq.
- Home rule is definitely an improvement because even more decisions are
made by Greenlanders now. This is
positive, although it is slow work. But
we will get there in the end. I feel more
free and more at home in Greenland
since the introduction of home rule.
Naja Qeqe grew up in the settlement of Kuummiut with 13 brothers
and sisters. When home rule was introduced, she lived with her closest family
on a small farm on Mols in Denmark.
She did not give a thought to the
epoch-making event and had no special expectations. It was not until she
moved to Tasiilaq at the beginning of
the 1980’s that she notice the improvements that followed the introduction of
home rule. She had previously trained
as an actress in Denmark at the Tuukaq
Theatre in West Jutland, but when her
first son was born she moved to
Tasiilaq so that he would not be split
between two cultural identities as he
grew up.
She remembers it was hard at first.
To get by, she worked at the school,
the recreation centre and the recreation
home. Meanwhile, she took a teacher
Suluk # 02•2004
training course which she completed in
1987. Since then, Naja Qeqe has been
employed by the education authorities
in Tasiilaq, only interrupted by a twoyear stay in Nanortalik.
- Things could probably have progressed faster if the politicians and
voters had had more courage to take
hold: show us how to live as Greenlanders. The colonial period was not
good for us, in that it gave us an
excuse not to do anything for ourselves. Seen in this light, independence
cannot arrive over night. It will come
slowly as we grow stronger and know
what our deepest wishes are, believes
Naja Qeqe, who dreams that her
children and grandchildren will have a
different childhood than her own and
grow up to be more independent and
self-reliant.
- Today, young people are more
self-aware than they were just a generation ago. But they still do not have a
solid foundation. We, who are in our
fifties, have not been strong enough to
bring them up with an emphasis on the
Greenlandic soul and culture. But in 25
years’ time, when Greenland has left
home rule behind, we will have become more independent. Of this I am
sure.
58
By Aviaaja Kielsen
Lucie Geisler, born in Aasiaat, mother
of three and office assistant, lives in
Nuuk.
- A lot changed after the introduction
of home rule. Respect for the Danes
and oppression against Greenlanders
was coming to an end. It was a great
step in the right direction. But I wish
we exploited our resources better
today. It would make life easier for a
lot of people.
Lucie Geisler grew up in Aasiaat
with six siblings. Her father was a hunter and she remembers feeling secure
during her childhood. However, there
was a downside to life in a town in
Northwest Greenland in the 1960’s and
1970’s. She felt inferior amongst other
Greenlanders because her family wore
fur clothing. This was a sign of poverty.
Her youth was one long search to
find her own identity and life was not
made easier by the demands for Danish
skills at school and an unusually strict
head teacher.
After her years at school she worked at the fish factory shelling prawns.
The Danes were not popular. But Lucie
also experienced tension amongst
Greenlanders in these changing times.
- When you travelled on the coast,
you had to be careful what you said.
AG
PRIVATE
● ● ●
Ane-Sofie Mikkelsen.
Things were quite different in those
days, remembers Lucie, who left
Aasiaat when she was 16 years old.
Afterward she worked at what was
then the American base in
Kangerlussuaq, where she celebrated
her 25th birthday.
- Nothing special happened that
day, but after home rule I have always
done something special on my birthday,
says Lucie and smiles at the idea.
Later on, she moved to Denmark
for two years before moving back to
Aasiaat in 1981.
- There was an unpleasant atmosphere and I remember it as a dark time.
Greenlanders were no longer reluctant
to express their opinions and the desire
for independence was strong. But the
atmosphere was bad, says Lucie. She
answered the call of Greenland’s parliament to get an education. Aged 26 she
passed the entrance exam and went to
high school. In 1990 the former factory
worker qualified as an office and communications assistant.
- A lot has happened over the past
50 years and I believe that in 25 years’
time my children will be rulers in their
own country. When I think of my old
mother, who is seeing things that were
unthinkable in her youth, I believe it is
quite possible for us to realise all our
dreams.
59
Ane-Sofie Mikkelsen, born in Nuuk,
mother of two and cleaner, lives in
Brovst in North Jutland, Denmark.
- I am very dissatisfied with the
Greenland Home Rule. I cannot say a
single positive thing about it. When my
husband and I wanted to move from
Kangerlussuaq to Nuuk, it was impossible to get an apartment. We were
treated badly by the system and in the
end we chose to move to Denmark. I
have not been back to Greenland since
we moved in 1994 and I do not miss it
all – except for the sailing.
Ane-Sofie Mikkelsen is not exactly
pleased with the Greenland Home
Rule. The many personal disappointments with the housing administration
stand in the way of a broader evaluation of home rule. On the other hand,
there are many events in her life that
coincide with May 1st. It is not only
Ane-Sofie’s birthday. On May 1st thirty
years ago, she met her husband. She
was married on May 1st 25 years ago.
And two of her siblings were also born
on May 1st.
Ane-Sofie was born in Nuuk, where
her father Karl Davidsen provided for
his large family. There were 10 siblings
and 5 adopted children in the lively
house in Myggedalen. After 9th grade
Ane-Sofie started training as a health
visitor, but she did not complete the
course.
- One day, a letter came from the
municipality saying that I had to be an
au-pair with a Danish family for a year
to learn Danish. I could not refuse to
go, but I left after two months. By then
it was too late to go back to the health
visitor course. Seen in retrospect, they
could have treated me better. But back
then, everything was on Danish terms,
says Ane-Sofie, who has since worked
in shops, crèches, kindergartens and at
Thule Airbase.
After working in Kangerlussuaq for
a long period, she and her husband,
Røde Kjell gave up trying to find a place
to live in Nuuk and moved to Denmark,
where an estimated 8,000 – 10,000
Greenlanders live. They went to Fyn first
and then moved to Brovst in North Jutland where they now live in a 110 m2
house. Although a lot of people are out
of work in the region, Ane-Sofie was
able to get a cleaning job at a school,
while Kjell works with asylum-seekers.
- The most noticeable different between Greenland and Denmark has
probably been the children’s school. In
Denmark they learn to be more self-reliant, says Ane-Sofie. She has no desire
for an independent Greenland. She
believes that Greenland should stay in
the commonwealth of the realm of
Denmark.
N
e
Rekordi nutaaq
w
s
l
News
● Sermersuaq assigiinngitsorpassuartigut ajugaaffigineqartarsimavoq, ukiarmilu rekordi
nutaaq ilanngunneqarpoq,
Jens Laursen, Kangerlussuaq
Tourismimi takornariaqarnermut pisortaq, suleqatini marluk peqatigalugit siullersaalluni snescooterimik sermersuakkut itivimmat.
Angalaneq iluatsilluartoq
tunngavigalugu Kangerlussuaq Tourism maanna ukiut
tamaasa sisamariarluni sermersuaq itivillugu takornarianik angallassisalerniarpoq;
Kangerlussuarmiit Tunumi
Tasiilamut angalaneq 600
kilometerinik isorartussusilik.
- Norgemiut franskillu
ileqqut kisitsisitigullu paasissutissat naapertorlugit sermersuakkut itivinnerpaasimasut pingaarnerutillugit siunnerfiginiarpavut. Norgemiut
tusaamasartartik Nansen
pissutigalugu, franskillu
misigisassarsiorumatunermik
pissuteqarlutik. Kisianni soorunami kikkut tamarmik tikilluaqqusaapput, Jens Laursen
oqaluttuarpoq.
Ingerlaarneq snescooterit
nutaaliat fire-taktit atorlugit
sila apeqqutaatillugu ullunik
sisamanik sivisussuseqartassaaq. Peqataasussat sukumiisumik ilitsersorneqaqqaartassapput sermersuullu sinaanni
misiliummik angalaartinneqaqqaartassallutik. Kikkut
tamarmik snescooterinik,
angallavissamik atortunillu,
ilaatigut qaammataasatigut
oqarasuaammik, ajornartoornermi aallakaatitsissutinik
taqussanillu ullunut 14-inut
naammattunik ilaqartunik,
sungiussilluareeraangata
aatsaat aallartoqartassaaq.
Suluk # 02•2004
60
e
t
t
e
r
På snescooter over indlandsisen
● Indlandsisen er gennem
tiden blevet overvundet på
mange måder. I efteråret blev
en ny rekord tilføjet. Det
skete, da Jens Laursen, turistchef i Kangerlussuaq Tourism,
med to kolleger som de
første nogensinde krydsede
indlandsisen på snescooter.
Den vellykkede testtur
baner vejen for en helt ny
turistattraktion i Grønland.
Fremover vil Kangerlussuaq
Tourism hvert år gennemføre
fire snescooter-ture over indlandsisen for turister. Men
New Record
Newsletter
billigt bliver det ikke. Hver
deltager må betale cirka
70.000 kroner for at være
med på den godt 600 kilometer lange tur fra Kangerlussuaq til Tasiilaq i Østgrønland.
Alle er selvfølgelig velkomne, men vi satser især på
nordmænd og franskmænd,
som er de to befolkningsgrupper, der traditionelt
krydser indlandsisen mest.
Nordmændene på grund af
nationalhelten Nansen, og
franskmændene har åben-
letter
● The inland ice has been
conquered in many ways.
Last autumn, a new record
was broken when Jens
Laursen, tourist manager for
Kangerlussuaq Tourism, and
two colleagues were the first
to cross the inland ice on
snow mobiles.
Since the trip was so
successful, Kangerlussuaq
Tourism intends to carry out
four snow mobile trips across
the inland ice each year for
tourists – a 600-kilometre
trip from Kangerlussuaq to
Tasiilaq in East Greenland.
- We are aiming at the
Norwegians and the French.
Traditionally and statistically,
they make the most crossings of the inland ice: the
Norwegians because of their
national hero Nansen and
the French because they seek
adventure. But everyone is
welcome, says Jens Laursen.
Modern, four-stroke
snow mobiles will be used
for the trips which take
about three to four days,
depending on weather conditions. The participants start
by receiving thorough instructions and taking a trial
ride along the rim zone of
the inland ice. Departure
takes place when everyone
is familiar with the snow
mobiles, the region and the
equipment, which includes
satellite telephone, emergency transmitters and food supplies for 14 days.
61
bart bare eventyrlysten, fortæller Jens Laursen.
Turen foregår på nye firetakt snescootere og varer trefire dage, afhængig af vejrforhold. Deltagerne starter
med en grundig instruktion
og testtur ind i indlandsisens
randzone, inden det for alvor
går løs. På selve turen passeres den imponerende forladte radarstation DYE 2. Og
efter nedkørslen ved Isortoq i
Østgrønland venter en helikopterflyvning til Tasiilaq. Her
får deltagerne mulighed for
at opleve området, inden
turen går til København via
Island.
På hver tur kan der maksimalt deltage seks personer
plus to turguider. Sikkerheden
har selvsagt høj prioritet. Deltagerne kommer først af
sted, når de er fortrolige med
snescooter, område og udstyr.
Desuden medbringer gruppen satellitudstyr, nødsendere samt udstyr og proviant til
14 dage.
N
e
w
s
l
e
t
t
e
r
Kronprinsessemut kalaallisuut
● Kunngikkormiut nutaarsiassamik tupaallaataalluinnartumik oktobarip arfineqpingajuani tamanut tusarliussipput, nalunaaramik Kunngissaq Frederik aamma
Mary Donaldson Tasmaniameersoq pissiariilersut. Alloriarneq tulleq aalajangiisuusorlu pissaaq tallimanngornermi maajip 14-iani, kunngissaq kronprinsessetullu
taaguuteqalersussaq tusagassiorfinnit eqqummaariffigineqaqisumik Københavnimi Vor
Frues Kirkemi katissammata.
Pisoq nuannersoq soorunami
kalaallit tungaannit aamma
malunnartikkumaneqarpoq,
tamannami Kunngissaq
Frederiup kunngikkormiuni
kisiartaalluni Kalaallit Nunaanni tuusintinik arlalinnik
isorartussusilimmik qimussimik angalasimaneratigut sakkortusarneqarmat. Tamatuma
saniatigut aappariit Kalaallit
Nunaannut tikeraaqatigiissapput namminersornerunerup ukiunik 25-iliinera juunip
21-ani nalliuttorsiutigineqarpat. Namminersornerusut
aalajangerput aappariit nunatta kuultianik Kujataani
kuultisiorfimmit siullermit
pisumik assammiunik katissutinik marlunnik tunineqassasut. Taamatuttaaq Mary
Donaldson Nuup Kommuneanit kalaallisuunik, naluneqanngitsutut nalliuttorsiualaarnerni assigiinngitsuni atorneqartartunik, tunineqassaaq.
Nunatta Katersugaasiviani
Allagaateqarfianilu museumsinspektør Marianne Petersen
naapertorlugu, kalaallisuut
1800-kkut qiteqqunneranni
atorneqaleqqaarsimapput.
Atisat ulluinnarsiutit kusassarlugit ineriartorteqqinneqarsimapput – kalaallisuullumi suli allanngoriartortuarput. Matumani kalaallisuut
Avannaaneersut, Qeqqaneersut Tunumeersullu ilaannik
takutitsivugut.
●
Kalaallisuut Avanersuarmeersut.
●
●
Tunumiut kalaallisuui
●
Nationaldragt fra Thule.
National costume from Thule.
qangaanerusoq puisit amiinik
suliaasarput. Ullumikkut
annoraaminermik nalinginnaasumik
suliarineqartarput.
●
Den østgrønlandske nationaldragt
blev i gamle dage lavet af sælskind.
●
I dag er den af almindeligt stof.
Meeqqamut sisamat-tallimat
missaannik ukiulimmut kalaallisuut
Kitaata qeqqaneersut.
●
Traditionally, the national costume
of East Greenland was made of
●
sealskin. Today it is made of ordi-
Nationaldragt fra Midtvestgrønland
til fire-fem-årigt barn.
nary material.
●
National costume for a 4-5 year-old
from Midwest Greenland.
●
Kalaallisuut aanaamit ernuttaminut
Nuummi atualersussamut
suliarineqarsimasut. Qungasia
kisitsisinut naqinnernullu eqqaanar-
●
tunik allalersorneqarsimavoq.
1970-ikkunni Nuummi kalaallisuut
apersortissutit taama isikkoqarput.
Ullumikkut apersortissutaasartut
●
assigiinnarpaat.
Nationaldragt lavet af en
bedstemor til sit barnebarns første
skoledag i Nuuk. Kravens mønster
Konfirmationsdragt fra Nuuk, som
●
er lavet i et mønster, der minder
den så ud i 1970’erne. Den er stort
om tal og bogstaver.
set identisk med dagens
konfirmationsdragt.
●
National costume made by a
grandmother for her grandchild’s
first school day in Nuuk. The
●
pattern on the collar resembles
identical to today’s confirmation
letters and numbers.
Suluk # 02•2004
Confirmation costume from Nuuk
as it looked in the 1970’s. It is almost
costume.
62
N
e
w
s
l
e
t
t
e
r
National Costume for a New Princess
● A huge royal bombshell
was dropped on October
8th, when the royal family
announced that Crown
Prince Frederik had become
engaged to Mary Donaldson
from Tasmania, Australia. The
next and decisive step takes
place on Friday, May 14th
when the heir to the throne
and the country’s future princess are to be wed in Vor
Frues Kirke in Copenhagen.
The wedding will undoubtedly be both a national and
international media event.
Celebrations of the happy
occasion in Greenland will be
enhanced by the fact that
Crown Prince Frederik is the
only member of the royal
household to have completed a many-thousand kilometer long sled journey in
Greenland. The couple will
also visit Greenland together
at celebrations for the Greenland Home Rule’s 25th jubilee
on June 21st. The Home Rule
has decided to give the couple
two wedding rings made of
gold from the first gold mine
in South Greenland. Nuuk
Municipality will also present
Mary Donaldson with a
Greenlandic national costume
for use at festive events.
According to Marianne
Petersen, curator at the
Greenland National Museum
and Archives, the national
costume first appeared in the
middle of the 1800’s. It was
a refined version of everyday
attire – and the national
costume is still undergoing
change. The illustrations
show a selection of national
costumes from North, Mid
and East Greenland.
●
Kitaata qeqqani Sisimiut eqqaannit
●
meeqqamut arfinillit missaannik
ukiulimmut kalaallisuut 1960ikkunneersut.
1950-ikkunni 1960-ikkunnilu
nuliaasup kalaallisuui taama
isikkoqarput. Kamiit aappaluttumik
qalipaatillit kiisalu qalipaat tungujortoq
arnap uillup utoqqalisimasup
●
Nationaldragt fra Sisimiut-området
pineqarneranik oqaluttuartuupput.
i Midtvestgrønland til cirka seksårigt barn. Dragten er fra
1960’erne.
●
Konedragt fra Sydgrønland, som
den så ud i 1950- og 60’erne. De røde
kamikker og den blå farve fortæller,
●
National costume for a child of
at der er tale om en gift kvinde i
about six years of age from the
moden alder.
Sisimiut region in Midwest
●
Nuliaasup kalaallisuui
Greenland. The costume is from
Kujataaneersut.
the 1960’s.
●
1950's and 1960's version of the
women's costume from South
Greenland. The red boots (kamikker)
●
Konedragt fra Sydgrønland.
●
Women's costume from South
and the blue colour denotes a married
woman of mature age.
Newsletter
Greenland.
Nationaldragt til kronprinsesse
● En royal nyhedsbombe af
dimensioner detonerede den
8. oktober, da kongehuset
meddelte, at Kronprins
Frederik havde forlovet sig
med Mary Donaldson fra
Tasmanien ved Australien.
Næste og afgørende skridt
finder sted fredag den 14.
maj, hvor tronarvingen og
rigets kommende kronprinsesse under stor mediebevågenhed fra ind- og udland
gifter sig i Vor Frues Kirke i
København. Fra grønlandsk
side vil man naturligvis også
63
markere den glædelige begivenhed, som yderligere forstærkes af, at Kronprins
Frederik som den eneste i
kongehuset har gennemført
en flere tusind lang slæderejse i Grønland. Parret vil desuden besøge Grønland sammen, når hjemmestyret fejrer
25-års jubilæum den 21.
juni. Hjemmestyret har
besluttet at forære parret to
vielsesringe i grønlandsk guld
fra den første guldmine i
Sydgrønland. Og Nuuk
Kommune forærer Mary
Donaldson en grønlandsk
nationaldragt, der som
bekendt anvendes ved en
række festlige lejligheder.
Ifølge Marianne Petersen,
museumsinspektør ved
Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv, så nationaldragten
første gang dagens lys i midten af 1800-tallet. Der var
tale om en forfinet videreudvikling af hverdagsdragten –
og nationaldragten forandrer
sig til stadig. Her viser vi et
udvalg af nationaldragter fra
Nord-, Midt- og Østgrønland.
N
e
w
s
l
e
t
t
e
r
Nalunngiliuk…
● Sermersuakkut pisummik
angalaarnerit, sermit iigartartut alutornartut, qaqqat alutornartorsuit nunallu ulamertumik ilusillit, kangerluit kusanartut, kuuit qorlortut, nunaqarfeeqqat, seqineq kaaviinnartoq allarpassuillu – aap,
Kalaallit Nunaanni pinngortitaq naluneqanngitsutut
amerlanerpaanit alutorsaatigineqarluinnartarpoq. Kisi-
Vidste du…
News
JACQUES MORAIS
● Vandreture på indlands-
●
anni illoqarfinni nunaqarfinnilu arlalissuarni misigisassarsiorumatuunut suli allarpassuarnik periarfissaqarpoq annertunerusumik ilisimaneqanngitsunik. Matumani
aasaanerani feeriarluni angalanissap pilersaarusiornissaanut takornariagassaqqissunik
isumassarsiorfissanik ilanngussivugut.
isen, imponerende gletschere, storslåede fjeldmassiver
og bløde landskaber, smukke
fjordsystemer, rislende elve,
små bygder, midnatssol og
meget mere – ja den grønlandske natur tager som
bekendt pusten fra de fleste.
Men der findes også en
mængde knap så kendte
muligheder for den oplevelsesnysgerrige i en række byer
og bygder. Her bringer vi lidt
rejseinspiration til sommerferiens planlægning med fokus
på nogle af de seværdigheder, som absolut også er et
besøg værd.
Tunu nunatamigut Kitaanit allaanerussuteqarpoq. Assigiinngissut
oqaluttualianik atuakkiortortartup Jørn Rielip oqaatsinik ukuninnga
allaaserisimavaa: - Tunu nunaannaanngilaq, alutornangaartorsuullunili.
Qaqqat portusuut, kangerluit takisuut, qaqqat naasunik assigiinngit-
Did you know...
sorpassuarnik qalipaatilinnik qallikkat uumasullu alutornartorsuit.
●
Østgrønland adskiller sig landskabsmæssigt fra Vestgrønland. Forskellen har
● Walks on the inland ice,
den kendte skrøneforfatter Jørn Riel beskrevet med disse ord: - Østgrønland
impressive glaciers, magnificent mountains and gentle
landscapes, beautiful fjord
systems, babbling brooks,
small settlements, midnight
sun and much more –
Greenland’s scenery takes
most people’s breath away.
But in several towns and
er ikke landskab, men vildskab. Høje bjerge, dybe fjorde, hvide strande,
fjelde dækket af blomster i utallige farver og et fabelagtigt dyreliv.
●
The topography of East Greenland is different from that of West Greenland.
The difference is characterized by the famous teller of tall tales Jørn Riel
thus: East Greenland is not scenery, it is savagery. It has high mountains,
deep fjords, white beaches, mountainsides covered with flowers of every
colour and a fantastic wildlife.
Newsletter
Suluk # 02•2004
64
settlements, there is a wealth
of other, lesser known
opportunities available to
those seeking adventure.
Here is a little inspiration to
help you plan your summer
holidays, with the emphasis
on some of the sights you
really must not miss.
N
e
w
s
l
e
●
t
t
e
r
Nunarsuarmi illoqarfiit
avannarpasinnersaanni, Qaanaami,
katersugaasivik Thule Museum
siumugassaavoq. Illu tassaavoq
ilisimasassarsiortartup tusaamasap
Knud Rasmussenip nunaqarfitoqqami Uummannami Dundasimi
niuertutut ingerlatsivia. Illu 1986imi Qaanaamut nuunneqarpoq
katersugaasivittullu aaqqissuunneqarluni. Katersugaasivimmi
katersugaatit saqqummersitallu
ilarpaalussui Knud Rasmussenip
ingerlataanut pissusissamisuuinnartumik attuumassuteqarput,
minnerunngitsumik ilisimasassarsi-
●
Narsarsuarmi mittarfiup akianiippoq nunaqarfeeraq Qassiarsuk, tassaniippullu
ornermut. Avanersuup nunataa itsarnisarsiuutut soqutiginaatilerujussuuvoq
Erik Aappalaartup illorsuata Thjodhildurillu oqaluffiata
Kalaallit Nunaannut nunasiortortarnerit tamarmik Avanersuup nunataatigut
assileqqissaarneqarsimaneri. Illut issumik qalliusersukkat assilillugit
pisarsimammata. Katersugaasivimmi katersugaatit ilaat taamaalillutik ukiut
sananeqarput 2000-imi nalliuttorsiornermut atatillugu, taamani ukiut
3000-it sinnerlugit pisoqaassuseqarput.
1000-it matuma siornatigut Erik Aappalaartup Kalaallit Nunaannut pinera
kristumiussutsillu Kalaallit Nunaannut eqqunneqarneranit ukiut
●
1000-inngornerat nalliuttorsiutigineqarmata.
I verdens nordligste by, Qaanaaq, ligger lokalmuseet Thule Museum.
Bygningen er den berømte ekspeditionsleder Knud Rasmussens handelsstation fra den gamle bygd Uummannaq ved Thulefjeldet på Dundas.
●
Overfor lufthavnen i Narsarsuaq ligger den lille bygd Qassiarsuk, hvor man
Bygningen blev i 1986 flyttet til Qaanaaq og indrettet til museum. En meget
kan opleve en tro kopi af Erik den Rødes langgård og Thjodhildurs kirke.
stor del af museets effekter og udstillede genstande har naturligt nok
Rekonstruktionen af de tørvebelagte bygninger fandt sted i forbindelse med
forbindelse med Knud Rasmussens aktiviteter, ikke mindst som ekspeditions-
jubilæet i 2000, hvor man fejrede, at det var 1000 år siden, at Erik den Røde
mand. Thuleområdet er arkæologisk set et meget interessant område, da alle
kom til Grønland og 1000-året for kristendommens indførelse i Grønland.
indvandringerne til Grønland er foregået gennem Thuleområdet. Museets
samlinger har således effekter, der er mere end 3000 år gamle.
●
Across from the airport in Narsarsuaq lies the small settlement of Qassiarsuk,
where you find a true copy of Erik the Red’s long house and Thjodhildur’s
●
In the world’s northernmost town, Qaanaaq, you find the local museum,
church. The turf roofed buildings were reconstructed in connection with the
Thule Museum. The building is the famous explorer Knud Rasmussen’s
jubilee in 2000, where celebrations were held to commemorate that it was
trading post from the old settlement of Uummannaq, next to Thule
1000 years since Erik the Red arrived in Greenland and 1000 years since
Mountain on Dundas. The building was moved to Qaanaaq in 1986 and
Christianity came to Greenland.
turned into a museum. A large part of the museum’s exhibits are naturally
connected to Knud Rasmussen’s activities, especially his expeditions. The
region of Thule is very interesting seen from an archaeological point of view,
since all migrations to Greenland have come through here. Thus, the
museum’s collection includes artefacts that are more than 3000 years old.
●
Inuppassuarnut Kangerlussuaq Kalaallit Nunaanni ornigassanut allanut
aqqusaartarfiinnaavoq. Mittarfiulli ungataatungaani umimmappassuit
siumugassaaginnanngillat, aammali pinngortitami alutornartorpassuit.
Ilaatigut kuuk sakkortooq sermersuarmeersoq, sakkortoqaluni qaqqat
akornisigut kuuttoq.
●
For mange er Kangerlussuaq blot et gennemfartssted til andre destinationer i
Grønland. Men i området bag flyvepladsen gemmer der sig ikke blot en
talstærk flok moskusokser, men også en række naturperler. Det gælder
blandt andet en voldsom smeltevandsflod, der skærer sig gennem bjerglandskabet med imponerende kraft.
●
Many people think of Kangerlussuaq as being merely a place to stop off
before continuing to other destinations in Greenland. But the area behind
the airport does not only sustain numerous herds of musk ox, there is also a
series of natural attractions. Amongst other things, there is a torrential melt
water river that cuts through the mountainous landscape with impressive force.
65
T i m m i a a r a q
Assilissat uku najoqqutaralugit
kingullermik feeriartillunga suut
tikissimanerikka takusinnaaviuk?
Kan du ud fra disse billeder se,
hvilke lande jeg besøgte
under min sidste ferie?
Can you look at the pictures and
find out which countries
I visited on my last holiday?
Jubi - angalaneq
Angalaneq inuuneruvoq, atuakkiortoq nunarsuarmi tusaamasaq H.C. Andersen, inuunermi annersaani nammineq
angalasarsimasoq, oqarsimavoq. Oqaasiilu taakku apeqquserneqarsinnaagunanngillat. Kisianni angalariaatsit
amerlaqaat. Aap, maannakkorpiaq timmisartumi imaluunniit qulimiguulimmi ilaavutit ornigassannut ingerlaarlutit. Tamanna tassaavoq ullumikkut inunnik angallasseriaatsit sukkanersaat. Akerlianik qangaanerusoq ungasinnerusumut angalassagaanni
umiatsiat atorneqartarsimapput, qaninnerusunullu qamutit hiistinik qimuttullit imaluunniit issittumi qimussit
atorneqartarsimallutik.
Inuit ilaat nuannariinnarlugu angalasarput. Allat suliffitsik pissutigalugu. Sulili
aamma allat inuuniarumallutik angalasariaqartarput. Taamaalilluni qangaanerusoq
Kalaallit Nunaanni piniagassat malillugit angalasoqartarpoq nalinginnaasumillu aasaanerani ukiuuneranilu nunaqarfiit najugarineqartarlutik. Angalaannartutut kultu-
reqarneq nerisassanik naammattunik pissarsisinnaajumalluni pisariaqartoq, Arabiamiut niuertut angalasartut ilaasa inoqajuitsukkut qatigattuunut ilaallutik angalasarnerminni suli ingerlattagaat.
Amerlanerilli angalaneq
nuannisarnermut attuumassuteqartittarpaat. Ikinngutit,
ilaquttat tikeraarneqarsinnaapput imaluunniit nunat
ungasissumiittut misigisassarsiorfigineqarsinnaallutik. Piffissap ingerlanerani silaannarsuup ilamininngua misigisinnaajumallugu avataarsuanut angalasoqarsinnaalissaaq. Tamanna pilersaarutigineqalereerpoq. Ukiulli
ingerlanerini immaqa aamma
piffissami kingumut angalasoqarsinnaalissaaq. Misigisaq
eqqumiilluinnartuussaaq,
taamaallaat titartakkani
atuarlugulu filminilu misigineqarsinnaasoq. Kisianni
ilisimatuut ilaat isumaqarput
tamanna ullut ilaanni ajornarunnaarumaartoq.
Nunanut allanut angalagaanni seqinnisaariartornerinnaq siunertarineqartanngilaq. Kulturinik allanik aamma
misigisassarsiorluni angalasoqartarpoq. Eqqaassutissarsuit,
pinngortitami alutornartorsuit, illussaarsuatoqqat allallu
nunami tikeraakkami immikkuullarissinnaasut takuniarlugit. Taamaalillutik Kalaallit
Nunaanni takornariarpassuit
Ilulissanukartarput nunarsuarmi sermit iigartartut annersaat misigiumallugu. Danmarkimi takornariat ornigarluartagaat Tivoli Københavnimiittoq inuppassuarnit orninneqartarpoq. Italiami katuullit
oqaluffissaarsuat Peterskirken
Romimiittoq ornigarneqartarpoq. Frankrigimi napasuliarsuaq Eiffel majuarfigineqarsinnaavoq. Nunanilu suli
ungasinnerusuniittuni soorlu
Egyptenimi Kinamilu sanaartugarsuit soorlu pyramidit
imaluunniit Kinami qarmarsuaq qaqqatigut qummut
ammullu kilometerinik
hundredelikkuutaanik takissuseqarluni sangujoraartoq
alutorsaatigineqarsinnaapput.
Qarmarsuaq ima silitsigaaq
qangaanerusoq pallitaalisarsuup qaavatigut qamutinik
hiistinik qimuttulinnik angallavigineqartarluni.
Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages
H.C. Andersen allakkami
angalaneq inuunerusoq,
tamanna ilaatigut pissuteqarpoq nunat ilisimanngisat
tikeraarnerini misigisat allanngorartuartarnerannik. Misilereersimanngisannik pisoqartuaannartarpoq. Taamaattumik immikkut inuunertut
misinnarsinnaasarpoq. Kisianni misigisaqarsinnaassagaanni paasisinnaasariaqarpoq.
Angut silatooq ilaanni oqarsimavoq, avatangiiserisani sungiusimasani misigisaqarsinnaanngikkaanni aamma
sumiiffinni ungasissumiittuni
annertunerusumik misigisaqartoqarsinnaanngitsoq.
Tassami misigisaqarnermi –
angerlarsimagaanni angalagaanniluunniit – avatangiiserisanut tappissuusariaqarpoq.
Angerlarsimaffimmi tamanna
pikkoriffigigaanni angalanermi aamma misigisaqarnarnerusarpoq. Qujanartumillu
amerlanerit aamma taamaapput. Tassami angalaneq misigisassarsiornerlu nuannersuupput.
Jubi - rejseliv
At rejse er at leve, sagde den
verdensberømte eventyrforfatter H.C. Andersen, som
selv var på farten det meste
af sit liv. Og den udtalelse
kan der næppe stilles spørgsmålstegn ved. Men der er
mange måder at rejse på. Ja,
netop nu sidder du i en flyvemaskine eller helikopter på
vej mod et mål. Det er den
hurtigste måde at transportere mennesker på i dag. I
gamle dage rejste man derimod med båd, når man skulle over større afstande, mens
kortere rejser blev tilbagelagt
i hestevogn eller som i de
arktiske egne: Med hundeslæde.
Nogle rejser for sjov.
Andre på grund af arbejde.
Og andre igen, fordi det er
nødvendigt for livets opretholdelse. I Grønland rejste
man således i gamle dage
efter fangstdyrene og havde
typisk både en sommer- og
vinterboplads. En nomadekultur, der var nødvendig for at
skaffe tilstrækkelig mad, og
som visse grupper af handelsrejsende arabere
stadig oprethol-
at rejse er at leve, skyldes det
besøger. I Grønland rejser
der, når de i kamel-karavaner
blandt andet, at indtrykkene
mange turister således til
forcerer ørkenen.
hele tiden er nye, når man
Ilulissat for at opleve verdens
De fleste forbinder dog
besøger ukendte steder. Der
største isbræ. I Danmark
rejser med fornøjelse. Man
sker hele tiden noget, du ikke
besøger mange den købenkan besøge venner, familie
har prøvet før. Derfor kan det
havnske turistattraktion
eller opleve andre lande
føles som om, man lever
Tivoli. I Italien gæster man
fjernt fra sit eget hjem. Med
ekstra meget. Men man skal
den store katolske Peterstiden bliver det muligt at
kunne forstå at opleve. En
kirken i Rom. I Frankrig gælrejse ud i rummet for at
klog mand sagde engang, at
der det en tur op i det himopleve en flig af det mægtimelstræbende Eiffeltårn. Og i hvis man ikke kan opleve
ge univers. Det er der allerenoget i sine vante omgivelser,
de planer om. Og med årene endnu fjernere lande som
kan man næppe heller opleve
Egypten og Kina kan man
kan man måske også rejse
noget større fjernere steder.
beundre bygningsværker
tilbage i tiden. Det må virkeAt opleve – uanset om man
som pyramiderne eller den
lig være en speciel fornemer hjemme eller ude – handler
kinesiske mur, der snor sig
melse, som man ellers kun
nemlig om at åbne øjnene for
hundredvis af kilometer op
kan læse om i tegneserier
det, der er lige omkring én. Er
og ned af bjergskrænter.
eller opleve på film. Men det
man god til det derhjemme,
Muren er så bred, at der i
mener nogle forskere en dag
vil man også opleve mere, når
gamle dage kunne køre hesvil være muligt.
man rejser. Og sådan har de
tevogne øverst oppe på det
Når rejsen går til udlanfleste det heldigvis. For det er
langstrakte fæstningsværk.
det, er det ofte ikke kun for
skønt at rejse og opleve.
Når H.C. Andersen skrev,
at slappe af i solen. Det er
også for at opleve andre kulturer. Se monumenter,
naturscenarier,
»Utoqqatserpunga,
gamle borge og
oqaluttuussinnaavinga sanigorsaat pitsaalluinnartoq
hvad der nu
suna atorsimanerlugu? Halloo...«
kan være
specielt for
»Undskyld, men kan De mon fortælle mig, hvilken fantastisk slankekur
det land, man
De har brugt? Halloo...«
67
»Excuse me. Can you tell me which amazing diet you
used? Hallo...«
T i m m i a a r a q
Qipiteriat uku pingasut
arlaat sorleq
naammassineqarsinnaava?
Hvilken af disse 3 labyrinter
kan gennemføres?
Which one of these three
mazes works?
Hurra – travelling
World-famous story writer,
H.C. Andersen said: »To
travel is to live«. He spent
most of his life travelling.
This statement can hardly be
disputed. But there are many
ways to travel. At the
moment, you are sitting in
an airplane or helicopter on
the way to your destination.
It is the fastest means of
transportation for people
nowadays. In olden days, you
travelled by boat if you had
to go a long way and for
shorter journeys you travelled
by horse and carriage or, if
you were in arctic regions, by
dog sled.
Some people travel for
fun. Others travel for work.
And some people travel
because they must, in order
to survive. In the old days in
Greenland they had to travel
to find game. Usually they
had a summer camp and a
winter camp. Theirs was a
nomadic culture; it was
necessary to roam in order to
find enough food. The same
lifestyle is still followed by
certain groups of Arabian
merchants, when they cross
the desert with caravans of
camels.
Most people connect
travel with pleasure. You can
visit friends, family or experience other countries far from
your own. In the future, it
will be possible to travel out
into space and experience
some small corner of the
universe. This is already at
the planning stage. In years
to come, it may even be
possible to travel in time.
That would be a really novel
sensation, which you could
otherwise only read about in
comics or see in films. But
some scientists believe it will
be possible one day.
When we travel abroad, it is
not always just to relax in the
sun. We want to experience
other cultures. We want to
see monuments, scenery, old
castles or whatever the sights
are, in the country we visit. In
Greenland, many tourists go
to Ilulissat to see the world’s
largest glacier. In Denmark,
tourists visit Tivoli. In Italy,
people visit the huge
Catholic St. Peter’s Cathedral
in Rome. In France, people
want a ride up to the top of
the Eiffel Tower. In countries
even further away, like Egypt
and China, you can admire
buildings such as the pyramids or the Great Wall of
China which winds across
the mountainsides for
thousands of miles. The wall
is so wide, that horse carriages could travel along the
top of the extensive fortifications in olden times.
When H.C. Andersen wrote
that to travel is to live, it was
because of all new impressions you get, when you go
to unfamiliar places. There is
always something that you
have not tried before, so it
feels as though you are living
more intensely. But you must
understand how to experience things. A wise man
once said that if you cannot
experience anything in your
usual surroundings, you will
hardly experience anything
great in foreign places. To
experience – whether you
are at home or abroad – is all
about opening your eyes to
what is going on around
you. If you are good at it at
home, you will also experience more when you travel.
Fortunately, it is like this for
most people. Because it is
wonderful to travel and
experience new places.
T i m m i a a r a q
Kukkunerit
tallimat
nassaarikkit!
Find fem fejl!
Spot the 5
mistakes!
ATAATSIMUT
ANNONCELIINEQ!
ANNONCEPAKKE!
Nunakkut, immakkut silaannakkullu annonceliigit!
Annoncér til lands, til vands og i luften!
Atuagassiaatitsinni
ataatsimi arlalinniluunniit
annonceliigit.
Tegn en annonce i et eller
flere af vores medier.
Attaveqarfigisigut
pitsaasumillu
neqeroorfigineqarlutit.
Kontakt os og
få et godt tilbud.
ATUAGAGDLIUTIT
Avammut
niuerneq
Nalornivit? Siunnersorneqarit...
Eksport
Er du i tvivl? Få rådgivning...
Aallarnisaasunut suliffinnullu
pioreersunut siunnersuineq.
Rådgivning til iværksættere og
eksisterende virksomheder.
Atuakkat tuniakkat
Nyt
atlas
32 21 22
kr. 225,-
WWW.AG.GL · SISAMANNGORNEQ · TORSDAG · 12. FEBRUAR 2 0 0 4 · NR. 12 · UGE 7 · UK. 144. ÅRG. · 20,00 KR.
Qupp. 4
TIMERSORNEQ
SPORT
AG
GUULTI
PINNERSAATISSAQ
SIULLEQ
SIULLEQ
Lise Andersen-ip
angunni Sverigemi nassaaraa
Qupp. 11
Lise Andersen
fandt sin far i
Sverige Side 11
Jensine
tunuaqquneqartoq
Qupp. 3
Jensine bliver
opfordret til at gå
Side 3
EQ
SORN
TIMER SPORT
2003
www.sulisa.gl · tlf. 81 23 00
Side 4
KO M P E T E N C E
FREMSYN
INDSIGT
JOHN JAKOBSEN, AG
VORT
FØRSTE RENE
SMYKKEGULD
Tupaarnaq Kreutzmann
VM-imut peqataasinnaanngilaq Qupp. 31
Tupaarnaq Kreutzmann
ude af VM Side 31
SCANPIX
AGG UAG
SISI TSINAREQ
2?4)5/Í.1/
g0'66'6`
+0)GFKNNK
DIV IDE
Agguagarsiassatit UDB
NDE
ETALING
tigoreerpigit?
Har du hentet din dividende ?
100%-imik kalaallinit pigineqarpoq / 100% ejet af det grønlandske folk
SULUK
Timmisartunut ilaasunut
atuagassiaq/
Inflight Magasin
KISAQ
Nunatsinni Umiarsuarnut
ilaasunut atuagassiaq/
Grønlands Skibsmagasin
l k
suluk
UKIOQ • VINTER • WINTER • 2003/04
2004 #02
Tigoriannguaruk!
Tag suluk med hjem!
Your personal copy!
NUNA
ADVOKATER
NUNA EQQARTUUSSISSUSERISUT
Aqqusinersuaq 48 A
2 2004
TIGORIANNGUARUK! • TAG KISAQ MED HJEM! • YOUR PERSONAL COPY!
– Inuit ilaat oqaaseqartariaqarmata
– Nogen skal jo tage bladet fra munden
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
POSTBOX 39 · 3900 NUUK ·
TELEFON (+299) 32 10 83 · FAX (+299) 32 31 47
E-MAIL: ANNONCER@AG.GL
Suluk # 02•2004
70
Postboks 59
Telefon: (299) 321370
E-mail:
3900 Nuuk
Telefax: (299) 324117
email@nuna-law.gl
Nuna Advokater er en afdeling af Dania Advokater A/S, der
beskæftiger ca. 100 medarbejdere i alt, heraf ca. 35 jurister og som
foruden Nuuk har kontorer i København, Svendborg,
Moskva og Torshavn.
QANILLISITSISARPUGUT – VI FJERNER AFSTANDEN
✈
✈
KR
ON
PR
INS
FR
ED
ER
IKS
LA
ND
Eqqaaamiunik timmisartuussineq helikopterimik pissaaq.
Qaan
aaq
Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-materiel.
The servicing of the districts is carried out by helicopters.
Upernav
ik
Ilulissat
✈
Sisimiut
✈
Aasiaat
✈
✈
Qaarsut
✈
✈
Akureyri
Kangerlussuaq
Kulusuk
Nuuk
✈
✈
✈
Maniitsoq
Airbus 330
Boeing 757
Dash-7
Sikorsky S-61/Bell 212
Paamiut
Narsarsuaq
Suluk # 02•2004
✈
Ivittuut
72
København
NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT • EGEN FLYFLÅDE • FLEET
AIRBUS 330-200
Max. no of seats: 245
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
BOEING 757-236 ER
Length m: 47.3
Wingspan m: 38.0
Engines: 2 pcs. Rolls Royce
RB 211-535 E4-37
Total engine power HP: 2 x 18,190
DHC-7 (DASH-7)
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
DHC-6-300 (TWIN OTTER)
Max. range km: 810
Length m: 15.77
Wingspan m: 19.81
PT6A-27, Turbo Props
BEECH SUPER KING AIR 200
Max. no of seats: 9
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
PT6A-41
SIKORSKY S-61N
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
BELL 212
Max. no of seats: 9
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 12.47
Rotor diameter m: 14.63
PT6T-3B
AS 350 B2 ECUREUIL
Max. no of seats: 5
Max. range km: 670
Length m. (incl. rotor): 13
Rotordiameter m: 10.7
Engines: 1 pcs. Turbomeca Arriel 1D1
Total engine power HP: 732
73
Quiz!
VIND en rejse for to til
én af Air Greenlands
destinationer
EQQORUK Air
Greenland-ip
angallavigisartagaasa
arlaannut inunnut
marlunnut angalaneq
WIN a trip for two to
one of Air Greenland’s
destinations
»Illit« cd-mi qulequtaava?
1
Er »Illit« titlen på en cd?
Is »Illit« the title of a CD?
Juaaka Lyberth Royal Greenlandimi
2
pisortaava?
Er Juaaka Lyberth direktør for
Royal Greenland?
Is Juaaka Lyberth managing
director of Royal Greenland?
Tunumut snescooterinik
3
ingerlasoqarsinnaava?
Kan man køre på snescooter til
østkysten?
Can you ride on a snow mobile
to the East Coast?
Lucie Geisler raajalerisuusimava?
4
Har Lucie Geisler været rejepiller?
Did Lucie Geisler shell prawns?
Kalaallisuut 1600-kkunni
5
atugaalerpat?
Kom nationaldragten frem i
1600-tallet?
Did the national costume appear in
the 1600’s?
»Manne« kisimiilluni
6
ilisimasassarsiorpa?
Var »Manne« alene på sin ekspediton?
Was »Manne« alone on his expedition?
Kim Godtfredsen paprikanik
7
Suluk nr. 1/2004-imi eqquisuuvoq:
Vinder af Suluk nr. 1/2004 blev:
The winner in Suluk no. 1/2004 was:
Jesper Møller, Tornerosevej 17, 1TV, 2730 Herlev, Danmark
mamarisaqarpa?
Kan Kim Godtfredsen lide paprika?
Does Kim Godtfredsen like paprika?
?
1
aap ja yes
Palasi Rosing aamma Ammassalimmi sulisimava?
8
Har pastor Rosing også arbejdet i Ammassalik?
naamik nej no
2
3
4
5
6
7
8
9
10
■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
Did Pastor Rosing also work in Ammassalik?
9
Fejrer hjemmestyret 30-års jubilæum i år?
Is the Greenland Home Rule celebrating its 30th jubilee
this year?
10
ATEQ/ NAVN/ NAME
Namminersornerusut ukioq manna 30-liissappat?
NAJUGAQ/ADRESSE/ADDRESS
POSTNUMMER/POSTAL CODE - TELEFONNR./PHONE
Peterskirken Spaniamiippa?
LAND/COUNTRY
Ligger Peterskirken i Spanien?
Is St. Peter’s Cathedral in Spain?
Akiffissaq kingulleq/ Sidste svarfrist/ Deadline: 1. juli 2004/ 1st July 2004
Immersugassaq qulaaniittoq uunga nassiuguk/ Send kuponen til/
Please mail answer coupon to:
SULUK - Inflight Magazine, c/o Atuagassiivik • P.O.BOX 939 • DK/GR 3900 NUUK
Suluk # 02•2004
74
AASIAAT
ILULISSAT
GRØNLANDSKE SØLVSMYKKER
Kunstner:
Kunstner:
Henning
Henning Nielsen
Nielsen
Udført for:
Grønlandsforsyning
v/VAREHUSET
DOBI A/S
A/S
VAREHUSET DOBI
ILULISSAT AUTO aps
Postboks 202, 3952 Ilulissat
Tlf 943402 • Fax 944260
E-mail iluauto@greennet.gl
AUTORISERET
FORHANDLER
ILULISSAT
RADIO & TV
Box 1502, 3952 Ilulissat
Tlf. 94 46 01, Fax 94 46 15
Greenlandic music
Development
Kodak film
Photofilm battery
Radio/TV
Service workshop
Kangerlussuaq Tourism
Kangerlussuaq Tourism
Ophold i Kangerlussuaq?
Prisliste - Vandrehjem
Højsæson priser: (1/5 – 14/9)
Soverum (2 pers.):
Kr. 275,- per person
Enkeltværelse:
Kr. 550,-
Dobbeltværelse:
Kr. 750,-
Tlf. 84 15 19 • Fax. 84 16 19
eller pr. mail til: kangtour@greennet.gl
Alle overnatninger er incl. sengelinned og morgenmad.
75
Kontakt os på Tlf. 84 10 98
•
fax 84 14 98
KANGERLUSSUAQ
KANGERLUSSUAQ
AUTORISERET FORHANDLER
Grønlandsk musik
Filmfremkaldelse
Kodak film
Fotobatterier
Radio/TV
Service værksted
ILULISSAT
ILULISSAT
AASIAAT · TLF. 89 22 31
MANIITSOQ
NANORTALIK
NANORTALIK BYDER VELKOMMEN ...
KAP FARVEL
HOTEL TUPILAK BODEGA ApS
BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND
TELEFON 61 32 94
BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND
TELEFON 61 32 94
Reservation m.m . .61 32 94
Gæstetelefon . . . . .61 32 95
Bodega . . . . . . . . .61 31 15
Telefax . . . . . . . . .61 31 31
Reservation m.m . .61 32 94
Gæstetelefon . . . . .61 34 79
Diskotek . . . . . . . .61 33 80
Telefax . . . . . . . . . .61 31 31
Homepages: www.iserit.greennet.gl/kapfarvel • e-mail: kapfarvel@greennet.gl
NARSAQ
Isitai sinitaalu
Glas og stel
Fax 66 13 33
Telefon 66 13 13
3921 Narsaq
www.inuili.gl
Inuussutissalerinermik ilinniarfik
Levnedsmiddelskolen
Suluk # 02•2004
76
BRUG FOR 598,NYE BRILLER?
fra
miit
Box 1069 • 3900 Nuuk
Telefon 32 15 19 • Fax 32 25 19
Box 340 • 3952 Ilulissat
Telefon 94 59 19 • Fax 94 59 20
Isaruaarniarfik
NUUK
ISARUSSAT NUTAAT?
Greenland Stones
RÅ / BEARBEJDEDE /HALVFABRIKATER
Raw / Polished / Semi-precious
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
Greenland National Museum & Archives
MÅNESTEN / MOONSTONE (NUUK & IGALIKO)
NUUMMIT / NUUMMITE
GRØNLANDIT / GRØNLANDITE (FUCHSIT)
TUGTUPIT / TUGTUPITE
M.M.
Click... mit.gl
-nuum
.b
w
ww k
FORHANDLER M/EKSPORTTILLADELSE:
BJARNE KREUTZMANN - E-MAIL bjarnek@greennet.gl - Homepage www.bk-nuummit.gl
BOX 745, 3900 NUUK - TELEFON (+299) 32 15 37 - MOBIL (+299) 55 25 43 - TELEFAX (+299) 32 45 61
NUUK
BYENS
FRISØR
Man. - Tors.:
Fredag:
Lørdag:
Nunatta Katersugaasivia
Allagaateqarfialu
NUUK
NUUK
GRØNLANDSKE SMYKKESTEN/
09.00 - 17.30
09.00 - 19.00
09.00 - 13.00
Tlf.
32 26 30
e-mail: puk@greennet.gl
SAQQUMMERSITAT:
Qilakitsormiut
Napparsivik
Qaannat
Ujarassiornerit
Siulitta atortui
Atisat
Itsarnisarsiornerit
UDSTILLINGER:
Mumierne fra
Qilakitsoq
Bødkerværkstedet
Kajakker
Geologi
Dragter
Arkæologi
EXHIBITIONS:
The mummies from
Qilakitsoq
Cooperage
Kajak’s
Geology
Garments
Archeology
KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII:
ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET:
OPENING HOURS FOR THE MUSEUM:
1. okt. - 30. april: nal. 13.00 - 16.00
1. maj - 31. sept.: nal. 10.00 - 16.00
(atass. matoqqavoq) (mandag lukket) (monday closed)
Worth Trying
M
emories
Bring back
of Greenland
Made specially for you
NUUK
Box 220 · 3900 Nuuk · Greenland
Tel. +299 31 19 90
Native Arts & Crafts
Paintings
Lithographs
Furs
Jewellery
Gifts
På gensyn i et galleri af en helt anden verden...
A R T
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890· 3900 Nuuk · Greenland · Phone/Fax (+299)327874
Galleri Roar Christiansen rummer et unikt
udvalg af grønlandsk og grønlandskinspireret kunst.
Galleriet omfatter desuden litografier, kunsttryk,
plakater, akvareller, træsnit, kobbersnit, linoleumstryk,
postkort, kunstkort og naturligvis indramning.
Hos os vil du finde et stykke af Grønland, som altid
vil minde om en livsoplevelse i et fantastisk land,
hvor menneskene bor.
77
O F
G R E E N L A N D
Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93
Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk
e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl
www.signalgrafik.dk
METTED EKSRISTENSEN
I G N
HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK
TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•grnatmus@greennet.gl
NUUK
NUUK
INSPEKTØRBAKKEN 9B • 3900 NUUK • TLF. 32 26 30
NUUK
TAXA
F LY C A F É E N
32 22 22
NUUK
NUUK
www.ag.gl
Postbox 667 • 3905 Nuussuaq • Tlf. 32 95 00 • 32 60 36
Morgenmad, smørrebrød,
ribben sandwich oma.
Skindprodukter
Souvenirs i »Shop Vivi«
Øl, vin & vand
Blade & Aviser
NUUSSUAQ
32 22 02
• Brugskunst / Applied Art
• Gaveartikler m.m. / Giftsshop etc.
Colorbox reklamebureau- www.reklame.gl
Tlf. +299 32 56 56 • Fax +299 32 56 65
www.topshop.gl
Suluk # 02•2004
78
SPÆNDENDE VARER FRA HELE VERDEN
Topshop
INDONESISKE
NUUK
NUUK
Åbner 1 time
før første afgang
MØBLER
BELGISK
CHOKOLADE
& ØKOLOGISK SLIK
GAVEARTIKLER
FESTARTIKLER
STEARINLYS
LEGETØJ
Vi har åbent
alle dage fra 10-18
NIVI - et besøg værd
AQQUSINERSUAQ 12 • 3900 NUUK • TLF. 32 30 88 • FAX 32 51 88
EMAIL: NIVI@GREENNET.GL • WWW.NIVI.GL
©
NUUK
Box 1018 • 3900 Nuuk
Tlf. (299) 324096
Fax:(299) 322690
e-mail: unik@unik.gl
www.unik.gl
Nuersagassat • Strikkegarn
Annoraamerngit • Metervarer
Puisit amii • Sælskind
Nalunaaquttat/nalunaaqutaaqqat • Ure
Pinnersaatit kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker
Timersortartut pinnattaassaat • Sportspokaler
Naatsiivimmi naasuliviit • Havekrukker
Produktudvikling
N ipis a
Funktionel grafisk design
Rationel produktion
Åben Mandag - Lørdag
Alle slags tryksager
Frokost kl. 1200 - 1400
Aften
kl. 1800 - 2230
Søndag lukket
Aqqusinersuaq 6, 1 sal • Postboks 337 • 3900 Nuuk
Telefon: 32 12 10 • Telefax: 32 12 10
Besøg www.nipisa.com
Hjemmesider
Info Design aps · Boks 889 · Sdr. Herrnhutvej 31A · 3900 Nuuk
Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41
E-mail: infodesign@greennet.gl
NUUK
NUUK
www.infodesign.gl
Restaurant
Reklamebureau
NUUK
NUUK
Arnat atisaat Blue Willis • Blue Willis dametøj
H.J. Rinksvej 11,
Postbox 989,
3900 Nuuk,
NUUK
Tlf. & Fax 32 43 78
• Native Arts & Crafts
• Furs & Hides
• Jewelry
• Souvenirs & Gifts
• Art Cards
H.J. Rinksvej 23
Box 234 • DK-3900 Nuuk
Tlf. 32 49 44 • Fax 32 24 24
79
NUUK
DKK 98,-
DKK 98,-
Welcome to Kalaallit Nunaat.
What about a basic vocabulary
in Greenlandic?
Mens man alligevel er her, er
Grønlandsk for Begyndere
en god start!
Other books are also available
on local arts and craft.
Come and see us!
Vi har også andre bøger om kunst,
kunsthåndværk, historie og
litteratur. Kig forbi!
ISBN 558-0980
Hotel
Qaqortoq
Telephone: +299 64 22 82
Telefax: +299 64 12 34
Total number of rooms: 21
All rooms equipped with
Television, Telephone and
private bath/toilet.
Total number af beds
available : 42
In-house Restaurant and Pub.
Newly renovated hotel,
situated in the centre of town,
overlooking the old town centre
and the picturesque fjord.
Internet facilities available.
•
Tel. +299 32 21 22
•
www.atuakkiorfik.gl
Worth seeing ...
Come and see with your own eyes the oldest building from 1734,
which belongs to Qasigiannguit Museum. And see the 4000 year
old foundations of the stone age Saqqaq-culture, Qeqertasussuk.
OPENING HOURS:
MONDAY - FRIDAY
1 P.M. - 4 P. M.
SUNDAY
1 P.M. - 4 P.M.
Qasigiannguit Katersugaasiviat
Christianshåb Lokalmuseum
P.O. Box 130 • DK-3951 • Qasigiannguit • Tlf + 299 91 14 77
W N DE RLA
C
I
CT TOURS N
Ea
nd
al
An g
Hotel
ik
D
AR
P. O. Box 840, 3900 Nuuk
UUMMANNAQ
TASIILAQ
Box 509,
3920 Qaqortoq
•
m a g ss
st G
re enla
BOX 117• 3913 TASIILAQ
TELEFON 98 12 93 • TELEFAX 98 13 93
AR
C W UNRDERLAN
I
T
C TO S
D
TASIILAQ
e-mail: arcwon@greennet.gl • www.arcticwonder.com
Sanaartukkavut/tuniniakkavut:
Meeqqat inersimasullu atisaat ammit,
taskit, aaqqatit, kamiit, kalaallit annoraavi,
kamiit allarpassuillu - aamma immikkut
piniartoqarsinnaavoq soorlu tuilimmik,
qajartortartut atortagaannik.
Vi fremstiller/sælger:
Skindtøj til børn og voksne, tasker, luffer,
kamikker, grønlandske anorakker, m.m.
også specialbestillinger som f.eks. tuilik
helpelse til kajaksport.
3915 KULUSUK • TELEFON 98 69 93 • TELEFAX 98 69 83
e-mail: kushot@greennet.gl • www.arcticwonder.com
Suluk # 02•2004
80
QASIGIANNGUIT
QAQORTOQ
Atuakkiorfik
ISBN 558-0895
Mersortarfik Neriunaq Qaarsut • 3964 Qaarsut • Tlf. 95 77 69 • Fax 95 77 18
Hold kontakten
– brug Tusass
Tusass er et taletidskort uden abonnement til din mobil.
Perfekt for folk som kun er i Grønland i kortere tid, men samtidig
gerne vil være i kontakt med omverdenen.
Køb det i TELE-POST butikkerne.
Stay in touch
– use Tusass
TMA040107-doo
Tusass is a prepaid phonecard
without a subscription for your mobile phone. Perfect for people who
are just visiting Greenland and still
want to stay in touch with the rest
of the world.
Buy it in the TELE-POST shops.
'REAT'REENLAND!3q"OXq1AQORTOQq'REENLAND
4ELq&AX
PH-ICHAEL7ENDT
'REAT'REENLAND!3q,ANGAGERVEJq'LOSTRUPq$ENMARK
4ELq&AX
%MAILFUR GREATGREENLANDGLqWWWGREATGREENLANDGL

2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

Transcription

Similar documents

Tupaarnaq`s filling fish soup with garlic

Suluk 2004 No 4

Suluk 2007 No 4

Suluk 2011 No 1

Lønfolder til ledere - Frie Skolers Ledere

Degnegaard - John Mahler Schou

Suluk 2010 No 4

Suluk 2010 No 3

Suluk 2008 No 1

Sermitsiaq.

`GPS TALT - PL Beton a/s

Årsplan for Dansk 9. Klasse (A+B)

Enthusiasm - Air Greenland

Se kåringen af Nyborgmalten 2013

Bavarian Nordic Magazine 2012

2012. Bd. II - Lokalhistorisk Forening & Arkiv for Hejls

Enthusiasm - Air Greenland

artikel - Gadens Stemmer

Uanga timigalu , Mig og min krop

GRØNLANDS første sexolog

Dans for Børn plakat

Hent Brand Book her