Degnegaard - John Mahler Schou

Transcription

Aatsitassarsiorfissaarsuit
takkukkaluttuarput
Kæmpeminer på vej
GiGantic mines on the ways
Kalaallit Nunaanni
nutaaliorneq alutornartoq
eKsotisK modedille i Grønland
exotic fashion fad in Greenland
2011
# 03
tiGoriannGuaruK!
taG suluK
med hjem!
your
personal
copy!
tax
free
Viinninik nuannarisalinnut
tamanut
it
n
n
i
i
V
t
gajussaa
eq-pin
q arfin
11, Ukio
Nr. 1/20
li
ontnertuumik ilisarnaati
d
r
e
V
t
Petsaiq mikisoq a
viinnis
Klubbi suliniutaalu assigiinngitsut pil
lugit clubvino.gl-imi atuakkit...
k
Vinavi
s
sanik
Viintnerissuineq
ka
erup
Nr. 1/20
11, 8. år
gang
rn g a n i
a llisaa
a liana utillu na lin
m
P
eti
lille dr t Verdo
u
t
e med st
or pers
onlighe
d
For alle
vinelskere
Læs mere om klubben og dens
aktiviteter på clubvino.gl...
VINHØ
ST
romanti
k og
modern
e tider
www.clubvino.gl
Souvenirs
fra Grønland
Besøg Pilersuisoqs Souvenirbutik
i lufthavnen i Kangerlussuaq.
Kalaallit Nunaanniit
tammajuitsut
Souvenir
Hotel / Cafeteria
Check-in
Kangerlussuup timmisartoqarfiani
Pilersuisup tammajuitsoorniarfia alakkaruk.
Udgang
Husk at handle
når du lander
Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser,
og når du ankommer. Tjek det store udvalg på dutyfree.gl,
hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd.
Mikkussi pisiniarnissat
eqqaamallugu
Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi akitsuuteqan
ngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit dutyfree.
glimi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%inik
sipaaruteqassaatit.
Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut
tikinnermut atatillugu, akitsuuserinermik
maleruagassat ukioq 2011 januaarip
aallaqqaataanit allanngormata
Husk at toldreglerne vedrørende
indrejse til Grønland er blevet ændret
fra og med den 1. januar 2011
www.dutyfree.gl
Suluk er grønlandsk og
betyder vinge
Suluk is the Greenlandic
word for wing
TIMMISARTUMUT TIKILLUARITSI
Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik
kissaappavut!
VELKOMMEN OMBORD
Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse!
WELCOME ON BOARD
We wish you a pleasant journey with Air Greenland!
Inussiarnersumik inuulluaritsi
Med venlig hilsen
With kind regards
AIR GREENlAND
2
Imai
SULUK
Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S
sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.
SULUK produceres af Sermitsiaq.AG
for Air Greenland A/S.
SULUK is produced for Air Greenland Inc.
by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.
AAQQISSUISUT/REDAKTION/EDITING
Poul Krarup
(akisuss./red./ed.)
Christian Schultz-Lorentzen
(akisuss./red./ed.)
AAQQISSUISUTUT ATAATSIMIITITAQ/
REDAKTIONSUDVALG/EDITORIAL BOARD
Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede,
Poul Krarup & Christian Schultz-Lorentzen
USSASSAARUTIT/
ANNONCER/ADVERTISING
Salgskonsulent Peter S. Rasmussen
E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag
P.O. Box 150, 3900 Nuuk
Tlf. + 299 38 39 40 – telefax 32 24 99
ILUSILERSORNEQARFIA/
GRAFISK TILRETTELÆGNING/LAYOUT
Sermitsiaq.AG
NAQITERNEQARFIA/TRYK/PRINTING
Datagraf, Auning
ISNN 0904-7409
WWW.SERMITSIAQ.AG
NUTSERISUT/
OVERSÆTTELSE/TRANSLATION
Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson
News
Peqqarniitsumik pinnersoq
Kauffmannip pisuusaarnera
Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut
Aatsitassarsiorfissaarsuit takkukkaluttuarput
Sukkasuumik ammut
– kigaatsumillu qummut
Kalaallit Nunaanni nutaaliorneq alutornartoq
Assiliisartut assilisai
Mamaq minguitsoq nassaariniartillugu
Meeqqat quppernerat
Air Greenlandip nammineq silarsuaanut
Nipilersuutit
Isiginnaagassiat
Ingerlaviit nunap assingani
Timmisartumut tikilluarit
Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat
Timmisartuutit
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat
Københavnip mittarfia
4
10
14
22
26
34
41
49
52
60
64
67
68
71
72
74
75
76
77
Indhold
News
Råt og smukt
Kauffmanns dobbeltspil
Kort nyt om navne
Kæmpeminer på vej
Hurtigt ned – langsomt op
Eksotisk modedille i Grønland
Professionelle fotos
Jagten på den rene smag
Børnesiderne
Fra Air Greenlands egen verden
Musik
Film
Rutekort
Velkommen ombord
Gode råd undervejs
Flyflåde
Toldregler
Københavns lufthavn
4
11
16
22
28
35
44
49
55
60
65
67
68
71
72
74
75
76
77
Contents
News
Raw and beautiful
Kauffmann’s duplicity
Brief news about names
Gigantic mines on the way
Fast descent – slow ascent
Exotic fashion fad in Greenland
Professional photos
In search of the pure taste
For Kids
From Air Greenland’s World
Music
Film
Route Map
Welcome on Board
Good Advice When Flying
The Fleet
Duty regulations
Copenhagen Airport
Suluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011
4
12
18
22
30
36
46
49
56
60
66
67
68
71
72
74
75
76
77
3
NEWS
kAl Dronning Margrethe aamma Prins Henriup
aningaasaateqarfiata issittumi inuit pisinnaatitaaffiinik
sullissivissaq tapiiffigaa.
Dk Dronning Margrethe og Prins Henrik giver penge til
arktisk menneskerettighedscenter.
GB Queen Margrethe and Prince Henrik donate funds to
Arctic human rights.
Kunngikkormiut
icc taperserpaat
Dronning Margrethe aamma Prins
Henriup aningaasaateqarfiata issittumi inuit pisinnaatitaaffiinik sullissivissaq
ukioq manna ICC-p Nuummi pilersinniagaa
50.000 koruuninik tapiiffigaa. Nunap inoqqaavisa pisinnaatitaaffiisa ineriartornerat
pingaarnertut malinnaavigineqassaaq.
– Piffiit nutaat atulerpavut, ICC-p præsidentia Aqqaluk Lynge oqarpoq, nangillunilu:
– Namminersorlutik Oqartussat pilersinneqarnerat, FN-imit nunap inoqqaavisa
pisinnaatitaaffiisa akuerineqarnerisigut
avataaniillu nunatta pisuussutaasa soqutigineqarnerujussuat eqqarsatigalugit pisariaqalersussaavoq inuiaqatigiit annertuumik
allanngornissaanut pisinnaatitaaffitta
illersornissaannut annertunerusumik ilisimasaqalernissaq. Siunissamut sillimmartaartariaqarpugut, ICC-llu tapiiffigineqarneratigut
suliassap naammassinissaanut periarfissaqarnerulerpoq, Aqqaluk Lynge oqarpoq.
Issittumi inuit pisinnaatitaaffiinik sullissiviliornissamik siunnersuut siorna aasaanerani
Nuummi ICC-mi nunat ilaasortaasut ataatsimeersuarnerisa nalaani siunnersuutigineqarpoq. Ataatsimeersuarneq taanna Kunngissap
Frederiup illersugaraa.
4
Kongehuset støtter icc
the monarchy supports icc
Dronning Margrethe og Prins Henrik’s
fond har doneret 50.000 kroner til
etableringen af et arktisk menneskerettighedscenter, som Inuit Circumpolar Conference, ICC, vil forsøge at etablere i Nuuk i
år. Hovedopgaven bliver at følge udviklingen
vedrørende oprindelige folks rettigheder.
– En ny tid er kommet, siger præsidenten for
ICC, Aqqaluk Lynge, og fortsætter:
– Set i lyset af Selvstyrets indførelse, FN’s
vedtagelse af Oprindelige Folks rettigheder
og den enorme interesse udefra for Grønlands rigdomme, vil det medføre et behov for
viden og kundskab til at beskytte vore rettigheder over for de kommende store samfundsændringer, som udviklingen har sat i
gang. Vi må ruste os til fremtiden og støtten
vil give ICC større mulighed for at løfte sin
opgave, siger Aqqaluk Lynge.
Forslaget om et arktisk menneskerettighedscenter blev foreslået, da alle ICC’s medlemslande var til generalforsamling i Nuuk
sidste sommer. Mødet Kronprins Frederik
var protektor for.
The Queen Margrethe and Prince
Henrik Foundation has donated DKK
50,000 to the establishment of an Arctic human rights centre which the Inuit Circumpolar Conference, ICC, wants to establish in
Nuuk this year. Its main purpose is to follow
developments concerning the rights of indigenous peoples.
– A day has dawned, says the president of
the ICC, Aqqaluk Lynge, and continues:
– With the introduction of self-governance,
UN’s adoption of the Rights of Indigenous
Peoples and the enormous foreign interest
for Greenland’s riches, there will be a great
need for knowledge and proficiency so that
we can protect our rights against the great
changes which will come in society as a consequence of development. We must equip
ourselves for the future and this support will
give the ICC a better opportunity to handle
this task, says Aqqaluk Lynge.
The proposal for an Arctic human rights centre was put forward when all the ICC member
countries attended the AGM in Nuuk last
summer. Crown Prince Frederik was protector for the meeting.
Nassaaq pingaartoq
Årets fund
Find of the year
Ukiumoortunik kajumissutsimik
ujarassiornermik unammisitsineq
Ujarassiorit ussagarneqarlualersimavoq.
Tamannalu tunngavissaqarluarpoq. Unammisitsinerup ukiuni 22-ni ingerlanneqarneranni
ujaqqat arlallit aatsitassanik ujaasinissamut
tunngavissiisarsimapput, Ujarassiorimi
peqataasut kuulteqartunik allanillu aatsitassaqartunik nassaartarsimallutik.
Aamma tamanna 2010-mi Ujarassiorimi eqquisumut Qeqertarsuarmeersumut Edvard
Christiansenimut tunngatillugu pisinnaavoq,
taannami ujaqqamik saffiugassartalimmik
sulfideqartumik, annertuumik aqerloqartumik, zinkeqartumik, kuultitaqartumik
sølvitaqartumillu nassiussisimavoq Kangersuatsiap kangiani Kangermi nassaaminik.
Nassaaq taanna 120.000 koruuninik akileraarutitaqanngitsunik eqquissutigaa.
Edvard Christiansenip ujarak nalaatsornerinnakkut sivinganermi nassaaraa asimi igaasariartortilluni ornittuartakkamini. Inuutissarsiornermut Aatsitassanullu naalakkersuisoq
Ove Karl Berthelsen naapertorlugu ujarak
ajugaasitsisoq suliffeqarfinnut allanullu
soqutiginarluassaaq saffiugassarpassuarnik
arlalinnik imaqarnera peqqutigalugu.
Katillugit ujaqqat nassiunneqartut 686-iupput, taakkunannga 212-it misissoqqitassanngortinneqarlutik.
Den årlige amatørgeologkonkurrence
Ujarassiorit er blevet til et regulært
tilløbsstykke. Med god grund. Flere stenprøver har gennem konkurrencens 22 år lange
historie resulteret i flere reelle efterforskningsprojekter, hvor Ujarassiorit-folk har
fundet guldforekomster og andre mineraler.
Det samme kunne meget vel blive tilfældet
for vinderen af Ujarassiorit i 2010, Edvard
Christiansen fra Qeqertarsuaq, der indsendte
et stykke massivt sulfidmalm med høje værdier af bly, zink, guld og sølv, som han havde
fundet øst for Kangersuatsiaq på Kanqeq.
Et fund, som udløste en vinderpræmie på
120.000 skattefrie kroner.
Stenen fandt Edvard Christiansen tilfældigt
på en skrænt, da han som så ofte før var
taget ud for at lave mad i det fri. Ifølge Ove
Karl Berthelsen, naalakkersuisoq for Erhverv
og Råstoffer, vil vinderstenen være interessant for selskaber og andre professionelle,
fordi den indeholder usædvanligt mange
værdifulde mineraler på en gang.
Der blev indsendt i alt 686 stenprøver, hvoraf 212 blev sendt til nærmere analyse.
The annual amateur geology contest,
Ujarassiorit, has become very popular and with good reason. Several rock samples submitted by the Ujarassiorit people
during the contest’s 22 year history have actually resulted in some exploration projects
for gold deposits and other minerals.
The same may well be the case for the winner of Ujarassiorit 2010, Edvard Christiansen
from Qeqertarsuaq, who submitted a piece
of solid sulphide ore with high levels of lead,
zinc, gold and silver which he had found east
of Kangersuatsiaq on Kanqeq. This find resulted in the winning prize of DKK 120,000,
tax-free.
Edvard Christiansen found the rock by
chance on a slope when he, as he often did,
went to cook outdoors. According to Ove
Karl Berthelsen, Minister for Commerce and
Resources, the winning rock is of interest to
companies and other professionals, because
it contains an unusually high number of valuable minerals at one time.
686 rock samples were submitted and 212 of
these were sent for analysis.
DK Edvard Christiansens vindersten
som er sprængfyldt med
værdifulde mineraler.
GB Edvard Christiansen’s winning
rock sample was full of valuable
minerals.
Edvard Christiansen
KAL Edvard Christiansenip ujarak ajugaassutaa aatsitassarpassuarnik
imaqarpoq.
SULUK #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011
5
NEWS
kAl Emanuel A. Petersenip qalipagaa ”Kalaallit Nunaanni
kangerlummi unnuap seqerna”.
Dk Emanuel A. Petersens ”Grønlandsk fjordparti i
midnatssol”.
GB Emanuel A. Petersen’s “Greenlandic Fjord under
Midnight Sun”.
emanuel tuniniarneqartoq
emanuel i vælten
emanuel is popular
Kalaallit Nunaannit piviusorpalaartunik qalipaasartup Emanuel A. Petersenip qalipagai akitsorterussivinni suli
piumaneqartupilussuupput. Ukioq manna
siusinnerusukkut Københavnimi akitsorterussisarfimmi Bruun & Rasmussenimi Ilulissani 1936-mi qalipagaa ”Kalaallit Nunaanni
kangerlummi unnuap seqerna” qalipaatigeqisoq 60.000 koruunilierlugu tunineqarpoq.
Qalipagaq naliliinermiit marloriaammik akilerlugu pisiarineqarpoq.
Emanuel A. Petersen (1894-1948) qalipaasalinnginnermini pinnersaalluni qalipaasartooqqaarsimavoq Den Kongelige Porcelæns fabrikkimi atorfeqarluni. Ingammik
ilisimaneqaatigaa Kalaallit Nunaanni silami
allanngorartumi qalipakkat pisivusorpaluttut
qaamalluartullu. Qalipaasup qalipagaannit
pitsaanerpaat arlaqartut assigiinngisitaartumik pitsaassusillit ullumikkut Nuuk Kunstmuseumimiipput, tassani tunngaviliisup
Svend Jungep Emanuel A. Petersenip
qalipagai 150-init ikinnerunngitsut pisiarisimallugit.
Den naturalistiske grønlandsmaler
Emanuel A. Petersen hitter fortsat
i auktionshuse. Tidligere på året var der i
auktionshuset Bruun & Rasmussen i København hammerslag på 60.000 kroner for hans
farvestrålende værk ”Grønlandsk fjordparti i
midnatssol”, som han malede i 1936 i Ilulissat.
Maleriet gik for det dobbelte af vurderingen.
Emanuel A. Petersen (1894-1948) var oprindelig udlært dekorationsmaler og ansat på
Den Kongelige Porcelænsfabrik, inden han
kastede sig over kunstmaleriet. Her blev han
især kendt for sine naturtro og lysfyldte skildringer fra Grønland under skiftende vejrforhold. Mange af kunstnerens bedste værker
– der ellers varierer en del i kvaliteten –
findes i dag på Nuuk Kunstmuseum, hvis
grundlægger, Svend Junge, indkøbte ikke
færre end 150 malerier af Emanuel A.
Petersen.
The naturalistic Greenland painter,
Emanuel A. Petersen, is still a hit at
the auction houses. Earlier this year, at the
Bruun & Rasmussen Auction House in Copenhagen the hammer fell at DKK 60,000 for
his colourful work “Greenland Fjord under
the Midnight Sun”, which he painted in 1936
in Ilulissat.
The painting went for twice the estimated
value.
Emanuel A. Petersen (1894-1948) was
originally a decorative painter and he was
employed by Royal Copenhagen until he
embraced picture painting. He was known
especially for his naturalistic and lightfilled pictures of Greenland under changing
weather conditions. Many of the artist’s best
works – there is some variation in quality
– can be found today at Nuuk Art Museum.
The founder of the museum, Svend Junge,
has purchased no less than 150 paintings by
Emanuel A. Petersen.
6
alutornarluinnartoq
et syn for guder
a sight for gods
Kalaallit Nunaat arsarnernik isiginnaarfigissallugu nunarsuarmi pitsaanerpaat ilagaat, taannalu aamma Aurora
Borealisimik taaneqartarpoq. Pinngortitami
pisartoq ukioq kaajallallugu takuneqarsinnaasarpoq, Kalaallilli Nunaanni aasaanerani
takuneqarsinnaasarnani seqernup kaaviinnarnera peqqutigalugu. Takuneqarnerusarput septembarimiit apriilip aallartilaarneranut ingammik unnuap qeqqata missaani
ersarinnerusarlutik.
Arsarnerit pinngortarput seqernup sananeqaataaneersut molekylit atomillu innaallagissamik imaqartut nunarsuup silaannartaanut
100 kilometerimik qutsitsigisumiittumut
aporaakkaangata.
Qaamasut takorannersut teknikkikkut nassuiarneqanngikkallarmata inuit qangarsuaaniilli arsarnerit tupigusuutigisarpaat. Inuit
oqaluttuaasa ilaanni oqaluttuarineqarpoq
arsarnerit qilammi qitileraangamik tassaasartut toqoreersimasut aarrup niaqukuanik
arsaattut. Ullumikkut ilaatigut upperineqartarpoq meeqqat arsarnerit saqqumilaarneranni pinngortut silassorinnerusartut.
Grønland er et af de bedste steder i
verden at observere nordlyset – eller
Aurora Borealis som det også kaldes. Naturfænomenet optræder året rundt, men det kan
ikke ses om sommeren i Grønland på grund
af midnatssolen. I ”sæsonen” fra september
til begyndelsen af april er det især synligt
omkring midnatstid.
Nordlyset skyldes et sammenstød mellem
solens elektrisk ladede partikler og molekyler og atomer i jordens øvre atmosfære i ca.
100 kilometers højde
Inden de tekniske forklaringer afmystificerede lyshavet lod mennesket sig forundre over
nordlyset. Et kendt inuitsagn fortæller, at når
nordlyset danser på himlen, betød det, at de
afdøde spiller fodbold med et hvalroskranie.
I dag mener visse folkeslag stadig, at børn
bliver særlig intelligente, hvis de er undfanget under nordlysets magiske lysskær.
Greenland is one of the best places
to observe the Northern Lights – or
the Aurora Borealis as they are also called.
The phenomenon occurs all year round, but
it is not visible in Greenland in the summer
because of the midnight sun. In the “season”
from September to the beginning of April it
is particularly visible around midnight.
The Northern Lights are caused by collisions
between the sun’s electrically charged particles and molecules and atoms in the earth’s
atmosphere about 100 kilometres above the
earth’s surface.
Before the technical explanation took the
mystery out of this light show, people
were mystified by the Northern Lights. A
well-known Inuit legend says that when the
Northern Lights dance across the skies, it
is the dead playing football with a walrus
skull. Today, certain peoples still believe that
children will be very intelligent, if they are
conceived in the magical glow of the Northern Lights.
Dk Nordlyset – et dansende lyshav.
GB Northern Lights – a lively light show.
INI
kAl Arsarnerit – qilammi qaamanerit qitittut.
7
Working together
to create a neW industry
for the future
Greenland Minerals and Energy A/S is looking
forward to working with all stakeholders to
plan environmentally and socially responsible
specialty-metal mining in south Greenland.
INATSISILERIFFIK INA:NUNA
Advokatanpartsselskab
INA:NUNA
Den 1. januar 2008 slog 3 erfarne jurister sig sammen i
Advokatselskabet INATSISILERIFFIK INA:NUNA og
fra 1. januar 2009 har vi indgået et strategisk samarbejde
med NORSKER & CO ADVOKATER i København,
for at kunne servicere vores eksisterende og nye kunder
endnu bedre.
et anderledes advokatselskab
– advokatselskab-i allaasoq
Advokat Lissi Olsen
Født 1950 i København, Oprindelig uddannet lærer. Cand. jur. 1998.
BUPL 1980 - 1985
Grønlands Hjemmestyre 1985 - 1993.
Grønlands Landsret 1998 - 2005.
Selvstændig advokat 2005.
Vi er via vores strategiske samarbejdspartnere
Norsker & Co tilknyttet TAGLaw – verdens 3. største
og hurtigst voksende
netværk.
Advokatfm. advokat
Miki R. Lynge
Født 1977 i Narsaq, Cand. jur. 2006.
SIK 2006 - 2007
Greenland Development 2007 - 2008
Advokatsekretær Tina L. Nielsen
Advokat
Lissi Olsen
Greenland Minerals and enerGy a/s
Advokat
Anders
Meilvang
Født 1979 i Akunnaaq
GU 2001
Politiet 2003 - 2007
Børne- og ungehuset Mælkebøtten 2007 - 2009
Advokatsekretær
Advokatfm.
Advokatsekretær
Tina L. Nielsen Miki R. Lynge Ritta S. Lynge
Advokat Anders Meilvang
Født 1965 i København, Cand. jur. 1990.
Danmarks Domstole 1990 - 2007
Solbakken 6,
3900
Nuuk,
tlf.199732
51 50
Grønlands
Landsret
1991 - 1993,
og 2007
www.advokat.gl
Stiftet og drevet Den Grønlandske Retshjælp i København 1994 - 2007
Medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske
Hus i København 2005 - 2007
Medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen
Generalkonsul for Sverige
Solbakken 6 · PoStbokS 585 · 3900 nuuk · tlf +299 32 51 50 · fax +299 32 20 03 · inanuna@advokat.gl · www.advokat.gl
8
1/2_annonce.indd 1
01/01/11 22:28:45
B u d g e t R o oms · s tanda R d Rooms · Pola R Class · Junio R suites · s u i t e s
Hotel Hans Egede is an up-to-date 4-star hotel
located in the heart of Nuuk
• 140refurbishedhotelrooms
• 15well-equippedhotelapartments
• Deluxeexecutivesuite;180sq.hotelapartmentinthewaterfront
withaspectacularview
• Carrentalservice
• High-speedwirelessinternet
• Large,enhancedbreakfastbuffet
• Modernandflexibleconferencerooms
• Largeflatscreenswithfreeaccessto17TV-channels
ThePolarClassandSuitesalsoinclude3hoursoffree
wirelessinternetserviceperday.
The Sarfalik Restaurant
offers an innovative
dining experience
including the best
of the Greenlandic
and the global kitchens.
Restaurant
Sarfalik
The gastronomic gathering place
Phone: +299 32 42 22 | booking@hhe.gl | Online booking: www.hhe.gl
9
Peqqarniitsumik pinnersoq
– Takorloorneqartoq tassaavoq illu alapernaalersitsisoq. Illu
qiimmaallatsitsisoq alutorsartitsisorlu – eqqarsalersitsillunilu.
Taama aningaasaateqarfimmi imminut pigisumi nunatsinni
eqqumiitsulianik saqqummersitsiveqalernissami siulittaasoq
Josef Motzfeldt oqarpoq, ukioq manna siusinnerusukkut nalunaarutigineqarmat nunatsinni eqqumiitsulianik saqqummersitsivissamik illussanik titartaasarfinnik unammisitsinermi qallunaat nunaanni illussanik titaartaasarfik BIG ajugaasimasoq.
10
Illuliassaaq 3000 kvadratmeteriussaaq betonimik qaamasumik
sanaajulluni pisoqaliartortilluni qillarleriartortussaq. Eqqumiitsulianik saqqummersitsisarfissaq iigartartumut assingussaaq
Nuutoqqamullu alianaaqisumut qanittuumiissalluni. Illuliassaq
ingammik Danmarkimiit aningaasaateqarfinnit aningaasaliiffigineqartussatut eqqarsaatigineqarpoq. Saqqummersitsivissamut
BIG-ip titartagaasa ilaat uani takutippavut.
Råt og smukt
– Drømmen er et hus, der pirrer vores nysgerrighed. Et hus,
der kan begejstre, vække undren – et hus til eftertanke.
Sådan sagde formanden for den selvejende fond ”Grønlands
Nationalgalleri”, Josef Motzfeldt, da det tidligere på året blev
afsløret, at det danske arkitektfirma BIG havde vundet arkitektkonkurrencen om det kommende nationalmuseum for kunst.
Bygningen bliver på 3000 kvadratmeter og opføres i lyst beton,
der med tiden vil patinere. Museumsbygningen, der kommer til
at ligne en slags isbræ, bliver placeret ikke langt fra den stemningsfulde kolonihavn i Nuuk. Byggeriet tænkes finansieret af
især danske fonde. Her bringer vi et udvalg af BIG’s animationer
af museet.
11
Raw and beautiful
– The dream is about a house that piques our curiosity: a house
that can inspire, awake wonder – a house for reflection.
These were the words of Josef Motzfeldt, chairman of the independent foundation “Greenland’s National Gallery”, at the
disclosure earlier this year that the Danish architect BIG had
won the architect competition for the coming national museum
of art.
12
The building will be 3000 square metres and it will be built in
light concrete that will acquire a patina as time goes on. The
museum building, which will resemble a glacier, will be situated close to the charming colonial harbour in Nuuk. It is hoped
the building will be financed by Danish foundations in particular. Here is a selection of BIG’s drawings of the museum.
Pizzaria
tlf. 842424
man - fre 11 - 20
lør - søn 16 - 20
Kangerlussuaq
Thai og grill house
man - fre 10 - 22
lør - søn 10 - 23
tlf. 842222
ANI Butikken
søn - tor 10 - 22
fre - lør 10 - 23
tlf. 842121
Aqisseq Bar
søn - tor 20 - 24
fre - lør 21 - 03
tlf. 842323
Kuponer der bliver udleveret af
Air Greenland i forbindelse med tvungen
overnatning kan bruges i pizzaria,
Grill house og ANI Butikken.
Royal Arctic Line A/S-imi atorfik
suliassallu pissangartut toqqakkit
Få udfordringer og en spændende
karriere i Royal Arctic Line A/S
ral.gl
13
Kauffmannip pisuusaarnera
Sorsunnersuup kingulliup nalaani qallunaat Washingtonimi
aallartitaat Henrik Kauffmann nunatta atornissaa pillugu USA-mik
illersornissamut isumaqatigiissusiorpoq – Danmarkip tiguagaanerata
nalaani naalakkersuisuusunit suleqatigiinnit ilitsersuutit
akerlerluinnaanik. Kauffmannili arlalitsigut inuuvoq immikkut ittoq
Susanne Lauridsen
Washington D.C.-mi ualikkuuvoq. Upernaap seqerna
aqqusernup marraanut præsidentip illorsuanut ingerlasumut isugutasumut qinngorsimavoq qillalalluni. Aallartitat biiliat qernertoq isaarissamut ingerlaarpoq isaarissallu saavanut
unilluni. Biilertup anilluni ilaasuni ammaakkiartorpaa. Angut
anivoq. Pooqattamik unermioqarpoq. Biilertuni ilassivaa præsidentillu illorsua isigalugu aalajangersimarpalulluni allorassaarluni iseriartorfigalugu.
Pingasunngorneruvoq apriilip 9-at 1941 angullu pooqattamik
unermiortoq tassaavoq qallunaat aallartitaat Henrik Kauffmann. USA-mi præsident Franklin D. Roosevelt oqaloqatigiartorniarpaa. Tassani qallunaat naalakkersuisui avaqqullugit
Danmarkip USA-llu akornanni illersornissamut isumaqatigiissut
atsiortussaavaa. Isumaqatigiissut taanna sorsunnersuup kingulliup nalaani kingornanilu Kalaallit Nunaata inissisimaneranut
anertuumik sunniuteqartussaavoq.
KiffaanngissUseQartoQ naalagaaniartorlU
Henrik Kauffmann aggustip 26-ani 1888-mi Frankfurtimi
inunngorpoq marlunnillu qatannguteqarluni. Ilaqutariit qallunaanit kingoqqisuupput 1902-milu Danmarkimut nuullutik.
Kauffmannikkut ilaqatariinnit sunniuteqarluartunit kingoqqisuupput. Angutaa illussanik titartaasartuuvoq ataqqineqarluartoq aataavalu sakkutooqarnerup iluani qaffasissumi inissisimalluni, sakkutuut naalagaattut pikkorissorsuuginnarani
aammali isumaqatigiinniallaqqissuulluni. Ilaqutariit sunniuteqarluartunut attaveqartuupput, ilaatigut Europami Danmarkimilu kunngikkormiunut attaveqarluarlutik. Attaveqaateqarluarnikkut sunniuteqartumik atorfeqarnissaq aallaaviuvoq,
Københavnimilu ilinniarnertuunngorniarfimmi Metropolitanskolenimit ilinniarnertuutut inatsisilerituutullu ilinniareerluni
Kauffmannip 1911-mi nunanut allanut ministereqarfimmi
volontørimut qinnuteqarnera ajornaquteqanngitsumik akuerineqarpoq.
Ingammik aataami aallartitatut piginnaasaasa Kauffmannip
inuunini tamaat aallartitatut sulinissamut kajungilersippaat.
– Bismarchip oqaasii ilisimasimanngilakka oqarsimammat
nunat mikisut aallartitaasa taamaallaat suliassarigaat nerersuarnermi assiliaataanissaq, Kauffmann 70-iliilluni inuuissiornermini oqarsimavoq nunanut allanut ministereqarfimmi
sulileqqaarnini pillugu.
Naalagaaniarneq kiffaanngissuseqarnerlu Kauffmannip nunanut allanut ministeqarfimmi sulineranut ilisarnaataavoq. 1913imi atorfilittut ilinniagaqalerlaaq siullermik Atlantikoq ikaarlugu New Yorkimi konsuleqarfimmi allatsitut atorfineqqaarpoq.
Ukiut tulliuttut aallartitamut inuusoqisumut pissanganartuu14
sussaapput. Romami, Beijingimi, Tokyomi Bangkokimilu
Kauffmann nunarsuarmi allaangoriartupiloortumi nuimasut
akornanniippoq.
1932-miit 1939-imut Kauffmann Oslomi aallartitatut sulivoq.
Piffissami tassani Norgep Danmarkillu akornanni najummassimaarnartut qasukkartinniarsarai, taannalu Kalaallit Nunaata
Tunuani piginittussaanermut aaqqiagiinngissuteqarnermik
tunngaveqarpoq. Oslomilu atorfeqarnermini Kauffmannip
amerikamiut Kalaallit Nunaannut soqutigisaqarnerat ilisimalluarpaa, aatsaalli 1939-mi Washingtonimi aallartitatut atorfinikkami soqutiginninnerisa periarfissai aamma eqqumaffigilarpai.
Washington saKKUtooQarfinnillU isUMaQatigiissUtit
Apriilip 9-ani 1940 ullaaralaakkut Danmarki tyskit sakkutuuinit tigusarineqarpoq, qallunaallu killilersuinermi meqqit atuutilernerannut, igalaanik assersuinermut Tyskalandillu tiguaanermi oqartussaasuinut suleqateqarnermut anngupput. Kauffmannip aallaqqaammulli suleqateqarnissamik politikeqarnermut akerliussup qallunaat naalakkersuisui kiffaanngissuseqartutut isigiunnaarpai Københavnimiillu naallakkiissutit malikkumajunnaarlugit – aallartitaqarfinnilu allani sulisut aamma
taamaaliornissaannik kajumissaarlugit. Københavnimi Tysklandimiit tiguaasut akerlilersornissaannut piareersimasoqanngilaq. Taamaattumik Kauffmannip ileqqulersornera assuarineqarpoq. Kauffmannip paasipallappaa atorfini pigiinnassaguniuk
USA-milu nulii amerikamiu Charlotte peqatigalugu najugaqaannassaguni USA-mi nunnanut allanut ministereqarfimmit ikiorneqartariaqarluni.
Kauffmann attaveqaatissaminik pitsaasunik pilersitsivoq
ingammik amerikamiut aallartitaat Adolf A. Berle qanimut
suleqatigilerlugu. Kauffmannip nunanut allanut ministereqarfimmi sunniuteqarsinnaanissani isumannaarsimavaa. Paasilertorpaa USA-miit Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfiliorsinnaaneq
pimoorunneqartoq. Tassalu Kauffmannip periarfissaa.
USA-miit tunngaviatigut akuerineqarpoq Kalaallit Nunaanni
nunap naalagai marluk tassani qullersaasut, piviusulli allaapput. Monroep najoqqutassiaani atugassarititaasut qulakkeerniarlugit USA annertuumik piumassuseqarpoq, taassumalu
imarisaasa ilagaat Kalaallit Nunaat illersornissamut killeqarfiup
iluaniittutut amerikamiunit isigineqarluni. Taamaattumik
sorsunnerup naareernerata kingorna atuuttussamik isumaqatigiissusiornissaq USA-mut iluaqutissartaqarluarpoq. Tamannalu
USA-p Kalaallit Nunaanni nunap naalagai marluk aqqutigalugit
pissarsiarisinnaanngilaa, Danmarkilu tiguagaasimammat USAmiit periarfissat allat isiginiarneqalerput.
Frihedsmuseet
kAl Maajip 11-at 1945 Kauffmann Tuluit Nunaanniit
Københavniliartoq, tassani ministereqarfeqarani
ministerin ngortitaalluni.
Dk Den 11. maj 1945 – Kauffmann på vej fra England til
København, hvor han blev minister uden portefølje.
Taamatut isumaqatigiissusiornissaq aqqutigalugu Kauffmann
amerikamiunit aallartitatut kiffaanngissuseqartutut Kalaallit Nunaannut oqartussaasutut akuersaarneqarsinnaavoq,
taamaalilluni Ivittuuni orsugiassiornermi isertitat oqartussaaffiginissaat qulakkeerlugu. Taamanikkut orsugiak tunisassiassaavoq pingaarluinnartoq, aluminiuliornermut atorneqartarnera peqqutigalugu, tamannalu ingammik Amerikami timmisartuliornermi pisariaqartinneqartupilussuuvoq. Kalaallit
Nunaanniit Danmark tigusarineqarmalli Amerika avannarlermiit nioqqutissat pisiarineqartut orsugissamik akilerneqartarput. Taamaattumik orsugiak isertitsiffiuvoq pingaarutilik
qulakkeerisorlu Kalaallit Nunaanni innuttaasut sorsunnerup
nalaani pisariaqartitaminnik amigaateqannginnissaannut.
Illersornissamulli isumaqatigiissut allanik aamma imaqarpoq.
Kauffmannip Danmarkip illersoqatigiinni inissisimanera nukittorsarsinnaavaa USA-mik sakkutooqarfiliornissamik isumaqatigiissuteqarnikkut, taamaalilluni aamma Danmarkip Kalaallit
Nunaannut oqartussaajuarnissaa qulakkeerlugu. Kauffmannip
eqqarsaatersornermini suut pingaartinnerusimanerai ilisimaneqanngilaq, apriilip qaammataani upernaakkut præsidentimik
oqaloqateqarnissani sioqqulugu, ataaserli qularnaappoq. Isumaqatigiissut Kauffmannimut namminermut, Danmarkimut
Kalaallillu Nunaannut pingaaruteqarluassaaq.
isUMaQatigiissUtiP sUnniUtaa
Tallimanngornermi tannaartumi 1941-mi ullaakkut Københavnimi isumaqatigiissut nutaaq pillugu Kauffmannip nalunaarutaa tiguneqarpoq, tassanilu nutaarsiassaaq tupaallatigineqarlunilu mamiatsassutaavoq. Kauffmann qallunaat nazistinik
suleqateqarnerannik mianersuaalliortitsiinnarani aamma kunngip aqqanik atornerluivoq. Kauffmann angerlaqquneqarpoq,
pillarneqarnissaanik suliniartoqarpoq pigisaalu arsaarinnissutaapput, amerikamiulli naalakkersuisuisa akuersaarnerisigut
Kauffmann atorfimminiiginnarpoq Danmarkimit kiffaanngissuseqartumit aallartitatut. Kingorna Kauffmann 1945-mi aniguinerup pingorna naalakkersuisunit ministerinngortinneqarpoq
1947-milu Washingtonimi atorfigisimasaminut uteqqilluni
1958-mi soraarninngornissami tungaanut atorfigalugu.
Taamatut isumaqatigiissuteqarnerup kingorna Kauffmann
GB May 11th, 1945 – Kauffmann on the way from England
to Copenhagen, where he became minister-withoutportfolio
“Kalaallit Nunaata kunngianik” taaguuteqalerpoq. Danmarkip
tiguagaaneratigut Kalaallit Nunaannut attaveqarneq kipitinneqarpoq. Kalaallit Nunaat allanik suleqatissarsiortariaqarpoq.
Orsugissamik aalisakkanillu tarajortikkanik nunap avataanut
tuniniaanikkut Kalaallit Nunaanni USA-miit nioqqutissat pingaarluinnartut eqqunneqarsinnaapput. USA-mik suleqateqarnikkut Danmarkimiillu avissaarnikkut Kalaallit Nunaat
aningaasaqarnikkut siuariarpoq. Taamaalilluni Kauffmann
Kalaallit Nunaata Danmarkimut attaveqarneranut annertuumik pingaaruteqarpoq, Danmarkimiimmi avissaarneq Kalaallit
Nunaannut imminut tatiginerulernermik kinguneqarmat, aammalu sorsunnerup kingorna nunasiaateqarluni aqutsineq ingerlaannarsinnaanngitsutut isigineqalerluni.
Isumaqatigiissuteqarnikkulli piffissami aalajangigaangitsumi
amerikamiut Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfiliorsinnaanerat
ammaanneqarpoq – 2004-milu Kalaallit Nunaat atsioqataasoralugu isumaqatigiissut nutartilaarneqarluni suli atuuppoq.
Isumaqatigiissummili Kalaallit Nunaanni atomip nukinganik
sakkuuteqarnissamut apeqqut aaqqiagiinngissutaaqisoq taaneqanngilaq, taannami piffissap ingerlanerani oqallinnermik annertuumik pilersitsisarsimavoq, soorlu Thulemut tunngatillugu
suliami.
Isumaqatigiissut aqqutigalugu Danmarkimi kalluunnaveersaarluni politikkeqarneq qimakkiartorneqalerpoq, tamannalu
aamma iligiiaanut, USA-mut kitaanullu akuulernermut sorsunnermullu nillertumut aallarniutaavoq. Kingornalumi aamma
Danmarkip Kalaallit Nunaanni sakkutooqarfiit NATO-mi ilaasortaanngornermut atatillugu isumaqatigiinniutitut atortarsimavai.
Kauffmannip nammineq soqutigisai imaluunniit Danmarkip
avammut qanoq inissisimanera pingaartillugu taamaaliorsimanersoq ilisimaqalinngisaannassaaq. Aamma sulinerata ilaa
isertugaajuartoq toqunera aamma taamaappoq. Kauffmann
soraarninngornermi kingorna kræftimik katsorsarneqarsinnaanngitsumik nappaateqartutut nalilerneqarpoq, juunillu
5-ani 1963-mi Kauffmann nulialu inigisaminni toqutaasimasut
nassaarineqarput. Kauffmann nuliaminit Charlottemit toqunneqarsimavoq kinguninngualu nulia imminut toqulluni. Suna
peqqutaanersoq paasineqanngisaannarpoq.
15
Bettmann
Kauffmanns dobbeltspil
Under Anden Verdenskrig indgik den danske gesandt i Washington,
Henrik Kauffmann, en forsvarsaftale med USA om brugen af Grønland
– stik mod instrukserne fra samarbejdsregeringen i det besatte
Danmark. Men Kauffmann var på mange måder et usædvanligt
menneske
Af Susanne Lauridsen
Det er eftermiddag i Washington D.C. Forårssolens blege
stråler glinser på de fugtige fliser, der fører op til Det
Hvide Hus. En sort diplomatbil ruller op ad indkørslen og gør
holdt foran indgangen. Chaufføren stiger ud og åbner døren
for sin passager. Ud træder en herre. Han har en attachétaske
under armen. Han hilser på sin chauffør, kaster præsidentbygningen et målrettet blik og går med beslutsomme skridt hen
mod indgangen.
Det er onsdag den 9. april 1941 og herren med attachetasken er
den danske gesandt Henrik Kauffmann. Han er på vej ind for at
foretræde for den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt. Her skal han, uden om den danske regering, underskrive
en forsvarsaftale mellem Danmark og USA. En aftale, som vil
16
vise sig at få stor indflydelse på Grønlands strategiske rolle både
under og efter 2. verdenskrig.
UafhÆngig og selVrÅdig
Henrik Kauffman blev født den 26. august 1888 i Frankfurt og
havde to søskende. Familien havde danske rødder og flyttede i
1902 til Danmark. Kauffmann kom fra en indflydelsesrig familie. Faderen var anerkendt arkitekt og farfaderen havde gjort
sig en glorværdig karriere inden for militærverdenen, hvor han
ikke bare havde udvist stor dygtighed som troppefører, men
også som taktisk forhandler. Familien havde indflydelsesrige
forbindelser, herunder et godt forhold til europæiske fyrstefamilier og den danske kongefamilie. Med de rette kontakter var
KALJ anuaarip 27-at 1950: Kauffmannip amerikamiut Danmarkimut sakkutigut ikiuunnissaannut isumaqatigiissut atsioraa.
DKDen 27. januar 1950: Kauffmann underskriver en aftale om amerikansk våbenhjælp til Danmark.
GBJanuary 27th, 1950: Kauffmann signs the treaty concerning American arms assistance to Denmark.
kimen til en indflydelsesrig stilling lagt, og som student fra Metropolitianskolen i København og en juridisk embedseksamen
var det reelt en formsag, da Kauffmann i 1911 søgte ansættelse
som volontør i udenrigsministeriet.
Det var særligt farfaderens diplomatiske evner, der inspirerede
Kauffmann til at vie sit liv til diplomatiets embede.
– Jeg kendte ikke Bismarcks ord om, at de små landes diplomater kun har til opgave at pynte ved middagsbordet, sagde
Kauffmann til sin halvfjerdsårs fødselsdag om sin første tid som
ansat i Udenrigsministeriet.
Denne selvrådige og uafhængige attitude blev kendetegnende
for Kauffmanns udenrigspolitiske karriere. Allerede i 1913 blev
den nybagte tjenestemand sendt over Atlanten første gang for
at varetage en stilling som konsulatsekretær i New York. De
følgende år skulle vise sig at blive spændende for den unge
gesandt. Med embeder i Rom, Beijing, Tokyo og Bangkok sad
Kauffmann på første parket til en verden i hastig forandring.
I tiden 1932 til 1939 var Kauffmann udsendt som gesandt i
Oslo. I denne tid forsøgte han at mildne spændingerne mellem
Norge og Danmark, der havde grund i striden om rettighederne
til Østgrønland. Allerede under sit embede i Oslo kendte Kauffmann til amerikanernes interesse for Grønland, men det var
først da han tiltrådte som gesandt i Washington i 1939, at han
også blev opmærksom på mulighederne i denne interesse.
Washington og baseaftalerne
Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark invaderet
af tyske tropper, og danskerne vågnede op til nye tider med
rationeringsmærker, mørklægningsgardiner og et samarbejde
med den tyske besættelsesmagt. Kauffmann, som fra starten
var imod samarbejdspolitikken, betragtede ikke længere den
danske regering som uafhængig og nægtede at følge ordre fra
København – og opfordrede sine kollegaer i andre gesandtembeder til at gøre det samme. I København var man ikke parat til
at udfordre den tyske besættelsesmagt. Derfor så man ilde på
Kauffmanns opførsel. Det blev hurtigt klart for Kauffmann, at
hvis han ville bevare sit embede og blive boende i USA sammen
med sin amerikanske kone, Charlotte, måtte han have hjælp fra
det amerikanske udenrigsministerium.
Kauffmann havde skabt sig et godt netværk og særligt den amerikanske diplomat Adolf A. Berle havde han et fortroligt forhold
til. Kauffmann sørgede for at gøre sin indflydelse gældende i
udenrigsministeriet. Det blev snart klart for ham, at USA havde
tænkt sig at gøre alvor af deres ideer om oprettelse af baser på
Grønland. Dette skulle blive Kauffmanns mulighed.
USA anerkendte i teorien stadig de to landsfogeder i Grønland
som øverste myndighed af Grønland, men praksis var noget
andet. USA var parat til at gå langt for at sikre præmisserne
for Monroe-doktrinen, der indbefatter, at amerikanerne betragter Grønland som en del af deres forsvarszone. Derfor ville
en aftale, der rakte ud over krigens varighed være fordelagtig
for USA. Dette kunne USA ikke opnå gennem landsfogederne i
Grønland, og da Danmark var besat, måtte USA se sig om efter
andre muligheder.
Kauffmann ville via en sådan aftale kunne opnå amerikansk
godkendelse som uafhængig gesandt med myndighed over
Grønland og sikre rådighed over indtægterne fra kryolitbruddet
i Ivittuut. Kryolitten var på det tidspunkt en strategisk vigtig råSuluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011
vare, idet den blev brugt til fremstilling af aluminium, som især
den amerikanske flyindustri havde hårdt brug for. Grønland
havde siden Danmarks besættelse eksporteret kryolit som betaling for vareleverancer fra Nordamerika. Kryolitten var derfor
en betydelig indtægtskilde og med til at sikre, at befolkningen i
Grønland ikke savnede nogle fornødenheder under krigen.
Men forsvarsaftalen betød også mere. Kauffmann kunne styrke
Danmarks position hos de allierede ved at underskrive baseaftalen med USA, og dermed sikre Danmarks fortsatte civile
suverænitet over Grønland. Det er ikke til at vide, hvad der vejede mest i Kauffmanns overvejelser, inden han den forårsdag i
april bad om foretræde for præsidenten, men én ting er sikkert:
Aftalen fik afgørende betydning både for Kauffmann selv, for
Danmark og for Grønland.
Aftalens betydning
I København modtog man langfredag morgen 1941 Kauffmanns
indberetninger om den nyindgået aftale og her blev nyheden
modtaget med undren og fortørnelse. Kauffman havde ikke
bare udfordret den danske samarbejdspolitik med nazisterne,
men også misbrugt kongens navn. Kauffmann blev hjemkaldt,
man rejste straffesag mod ham og beslaglagde hans formue,
men med den amerikanske regerings godkendelse blev Kauffmann på sin post som repræsentant for det frie Danmark. Senere blev Kauffmann udnævnt til minister i befrielsesregeringen i
1945 og vendte tilbage til sit gamle embede Washington i 1947,
hvor han fortsatte indtil sin pension i 1958.
Det var med denne aftale at Kauffmann fik til navnet ”Kongen
af Grønland”. Med Danmarks besættelse blev forbindelsen til
Grønland brudt. Grønland, måtte derfor orientere sig mod andre kanter. Med eksport af kryolit og saltfisk kunne Grønland
importere vigtige varer fra USA. Samarbejdet med USA førte til
et økonomisk opsving i Grønland og en frigørelse fra Danmark.
Kauffmann kan derfor siges at have haft stor betydning for
Grønlands forhold til Danmark, da oplevelsen af at være uafhængig af Danmark gav Grønland stor selvtillid og betød, at kolonistyret efter krigen ikke kunne fortsætte i sin hidtidige form.
Men med aftalens bestemmelser var vejen for amerikansk militærtilstedeværelse på Grønland åben på ubestemt tid – trods
moderniseringen af aftalen i 2004 med Grønland som medunderskriver er denne artikel stadig gældende. Samtidig nævner
aftalen intet om det kontroversielle spørgsmål om atomvåben
på grønlandsk jord, hvilket har dannet grundlag for megen debat og mange omdiskuterede sager i tiden løb, som eksempelvis
Thulesagen.
For Danmark blev aftalen starten på opgøret med neutralitetspolitikken og starten på den kolde krigs alliancepolitik og orientering mod USA og vestblokken. Derudover kunne Danmark
senere bruge baserne i Grønland som forhandlingskort i forhold
til landets NATO-medlemsskab.
Om det var egne interesser der vejede mest for Kauffmann eller
om det var Danmarks stilling udadtil forbliver en gåde. Ligesom dele af hans virke forbliver gådefulde, gjorde hans død det
også. Kauffmann blev efter hans pension diagnosticeret med
uhelbredelig kræftsygdom, og den 5. juni 1963 blev både Kauffmann og hans kone fundet dræbt i deres bolig. Kauffmann var
blevet dræbt af sin kone Charlotte som kort tid efter havde taget
sit eget liv. Motivet er stadig en gåde.
17
Kauffmann’s duplicity
During World War 2, the Danish envoy in Washington, Henrik
Kauffmann, signed a defence treaty with the USA concerning the
use of Greenland – in direct opposition to instructions from the
protectorate government in occupied Denmark. But Kauffmann
was in many ways an unusual personality
By Susanne Lauridsen
It is afternoon in Washington D.C. The spring sun’s pale
beams shine on the wet flagstones that lead up to The
White House. A black diplomatic car rolls up the driveway and
stops in front of the entrance. The chauffeur gets out and opens
the door for the passenger. A gentleman climbs out. He has a
briefcase under his arm. He nods to his chauffeur, throws the
presidential building a focused glance and walks with determined stops towards the entrance.
It is Wednesday, April 9th 1941 and the gentleman with the
briefcase is the Danish diplomatic representative Henrik Kauffmann. He is on his way to an audience with the American president, Franklin D. Roosevelt. Here, he is to sign a defence treaty
between Denmark and the USA, circumventing the Danish government. The treaty would prove to have a huge influence on
Greenland’s strategic role both during and after WW2.
indePendent and WilfUl
Henrik Kauffman was born on August 25th, 1888 in Frankfurt
and he had two siblings. The family had Danish roots and
moved to Denmark in 1902. Kauffmann came from an influential family. The father was a recognised architect and the
grandfather had a brilliant military career, where he not only
showed great skill as a troop leader, but also as a tactical negotiator. The family had influential connections, including a good
relationship to the princely families of Europe and the Danish
royal family. With the right contacts, the ground was laid for
an influential post and being a student of the Metropolitan
School in Copenhagen with a legal diploma it was just a matter
18
of form, when Kauffmann applied in 1911 for employment as a
volunteer with the Foreign Office.
It was the grandfather’s diplomatic skills in particular that inspired Kauffmann to wed his life to diplomacy.
– I was not acquainted with Bismarck’s words saying that the
only task diplomats from small countries had to undertake, was
to adorn the dinner table, said Kauffmann on his 70th birthday,
about the time when he was employed by the Foreign Office.
This wilful and independent attitude was characteristic of
Kauffmann’s career in foreign diplomacy. Already in 1913 the
new civil servant was sent across the Atlantic to take over a
position as consulate secretary in New York. The following
years would prove to be very exciting for the young envoy. With
assignments in Rome, Beijing, Tokyo and Bangkok, Kauffmann
had a front seat view of a world undergoing rapid transformation.
From 1932 to 1939, Kauffmann was sent as an envoy to Oslo. In
this period he attempted to soothe the tension between Norway
and Denmark that was caused by the dispute over the rights to
East Greenland. From his assignment in Oslo, Kauffmann was
already aware of America’s interest for Greenland, but it wasn’t
until he became envoy to Washington in 1939, that he also became aware of the possibilities presented by this interest.
Washington and the Military base agreeMents
Early in the morning on April 9th, 1940 Denmark was invaded
by German troops and the Danes woke up to new times with
ration stamps, black-out curtains and collaboration with the
The significance of the treaty
Kauffmann’s reports of the new treaty arrived in Copenhagen
on the morning of Good Friday 1941 and here the news was
received with astonishment and resentment. Kauffman had not
only challenged the Danish collaboration policy with the Nazis,
but also misused the king’s name. Kauffmann was recalled,
criminal proceedings were initiated against him and his assets
were impounded, but with the approval of the American government, Kauffmann remained at his post as representative for
the free Denmark. Later, Kauffmann was appointed minister in
the liberation government in 1945 and returned to his previous
post in Washington in 1947, where he continued until he retired
in 1958.
It was this treaty that earned Kauffmann the nickname “King
of Greenland”. With the occupation of Denmark, connections
to Greenland were broken. Greenland was therefore obliged to
Nammineq pigisaq/Privateje
German occupational forces. Kauffmann, who was against the
policy of collaboration from the start, no longer considered the
Danish government to be independent and he refused to follow
orders from Copenhagen – and he encouraged his colleagues in
other diplomatic representations to do the same. In Copenhagen, they were not ready to challenge the German occupation.
Kauffmann’s behaviour was therefore looked upon with disapproval. It quickly became clear to Kauffmann that, if he wanted
to keep his post and keep living in the USA with his American
wife Charlotte, he needed help from the American Foreign Office.
Kauffmann had created a good network for himself and he had
a particularly confidential relationship to the American diplomat Adolf A. Berle. Kauffmann made sure his influence counted
at the foreign office. It soon became clear to him, that the USA
was serious about their idea to build bases in Greenland. This
would be Kauffmann’s opportunity.
The USA still recognized the two Chief Constables in Greenland
as Greenland’s highest authority in theory, but in practice it
was different. The USA was ready to go a long way to ensure
the premises for the Monroe Doctrine which included the fact
that the Americans considered Greenland to be a part of their
defence zone. An agreement that extended beyond the duration of the war would be advantageous for the USA. The USA
could not obtain this from the Chief Constables in Greenland
and since Denmark was occupied, the USA had to look at other
possibilities.
With such an agreement Kauffmann would gain approval from
the Americans as an independent envoy with authority over
Greenland and ensure control over the income from the cryolite
mine in Ivittuut. At that time, the cryolite was a strategically
important resource, as it was used in the manufacture of aluminium, which the American aircraft industry badly needed.
Since the occupation of Denmark, Greenland had exported
cryolite in payment for goods supplied by North America. The
cryolite was therefore an important source of income and
helped to ensure that the population of Greenland did not lack
necessities during the war.
But the defence treaty meant even more. Kauffmann could
strengthen Denmark’s position with the allies by signing the
military base agreement with the USA, thereby ensuring
Denmark’s continued civil sovereignty over Greenland. It is
unknown, what weighed most in Kauffmann’s considerations
before he, on that spring day in April asked for an audience
with the president, but one thing is sure: The treaty had great
significance both for Kauffmann himself, for Denmark and for
Greenland.
KALS uleqatigiillutik naalakkersuisunit Henrik
Kauffmann killuussi
sutut unnerluutigineqarpoq. Ukiut sisamat
qaangiummata siullersaalluni tiguagaanerup
nalaani aallartitatut
Storkorsetimik saqqarmiulerneqarpoq. Kunngikkormiut oqariartuutaat paatsuugassaanngilaq.
DKHenrik Kauffmann
blev af samarbejds
regeringen anklaget
for højforræderi.
Fire år efter blev han
som den første af
besættelsestidens
diplomater dekoreret
med Storkorset.
Kongehusets signal var
ikke til at tage fejl af.
GBThe collaboration
government accused
Henrik Kauffmann
of high treason.
Four years later he
was the first of the
diplomats from the
period of occupation
to be decorated with
the Great Cross. This
signal from the royal
family could not be
misunderstood.
look in other directions. The export of cryolite and salted fish
enabled Greenland to import crucial goods from the USA. Cooperation with the USA led to an economic boom in Greenland
and liberation from Denmark. Kauffmann could therefore be
said to have had a great effect on Greenland’s relationship to
Denmark, because the feeling of being independent of Denmark
gave Greenland confidence. This meant that colonial rule could
not continue in its previous form after the war.
But with the terms of the treaty, the way for American military
presence in Greenland was open indefinitely and in spite of
the modernisation of the treaty in 2004 with Greenland as cosignatory, this clause is still applicable. At the same time, the
treaty makes no mention of the controversial question of atomic
weapons on Greenlandic soil, a question which has been the
basis of many debates and many contentions over time, e.g. The
Thule Issue.
For Denmark, the treaty was the beginning of the break with
the policy of neutrality and the start of the cold war’s alliance
policy, with orientation towards the USA and the West. Furthermore, Denmark was later able to use the military bases in
Greenland as leverage in negotiations concerning the country’s
NATO membership.
Whether it was his own interests that weighed most heavily
for Kauffmann or whether it was Denmark’s outward position remains a mystery. Just as some of his activities remain
mysterious, so does his death. After he retired, Kauffmann was
diagnosed with terminal cancer and on June 5th, 1963 both
Kauffmann and his wife were found dead in their home. Kauffmann had been killed by his wife Charlotte, who shortly after
took her own life. The motive is still a mystery.
19
FOTO: Arne FleisCher
w w w. n o rt h g r e e n l a n d . co m
want to create or develop
business in north?
Your one-door non-profit business
partner to north greenland
Municipality of Qaasuitsoq
– the biggest municipality in the world:
660.000 sq. km’s of opportunities
20
Contact: info@northgreenland.com / phone +299 94 33 37
Royal Greenland
- Committed to Seafood...
Royal Greenland er en virksomhed
med dybe rødder i den grønlandske kultur og er verdens største
leverandør af koldtvandsrejer. Vi har
2000 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af høj-kvalitets seafood
produkter baseret på vores unikke
grønlandske råvarer.
www.royalgreenland.com
Royal Greenland is a company with
deep roots in the Greenlandic culture
and is the world’s largest supplier of
cold water prawns. We have 2000
employees within fishing, production and sales of high quality seafood
products based on our unique Greenlandic raw materials.
inUit PillUgit nUtaarsiassat naatsUt | Kort nyt oM naVne | brief neWs aboUt naMes
Mikaela engell
imi nunanut allanut ministereqarfimmi
siunnersortaanerusimasoq apriilip aallaqqaataani nunatsinni naalagaaffiup sinniisaattut atorfinippoq. Mikaela Engell ilaatigut siusinnerusukkut nunatsinni nunanut allanut
allattoqarfimmi pisortaasimavoq, katillugulu
ukiuni 25-ngajanni nunatsinni najugaqarsimalluni. Taamaattumik misigisimavoq Danmarkimi ”qimarngoreerluni” angerlarluni.
Mikaela Engell 54-inik ukiulik qanittoq tikillugu nunatsinnut Issittumullu
tunngasunik akisussaaffeqarluni Danmark-
Mikaela Engell, 54 år og indtil for
nylig chefkonsulent i Udenrigsministeriet med ansvar for Grønland og Arktis,
tiltrådte den 1. april stillingen som ny ombudsmand i Grønland. Mikaela Engell har
tidligere været direktør for blandt andet det
grønlandske Udenrigskontor og har sammenlagt boet i Grønland i næsten 25 år. Derfor føler hun, at hun nu er kommet hjem efter
”eksilet” i Danmark.
Mikaela Engell, 54 years of age and
until recently, chief consultant in the
Ministry of Foreign Affairs with responsibility for Greenland and the Arctic, starts as
new ombudsman in Greenland on April 1st.
Mikaela Engell’s previous jobs include being
director of Greenland’s Foreign Office and
she has lived in Greenland for almost 25
years all together. She therefore feels like
she has returned home after living in “exile”
in Denmark.
Juaaka lyberth
Juaaka Lyberth, musiker og en tidligere fremtrædende chef for kulturhusene Katuaq i Nuuk og Taseralik i Sisimiut, har
skiftet professionel boldgade. Lyberth er blevet ansat i Selvstyrets informationsselskab
Greenland Development, der arbejder med
oplysning om Alcoas aluminiumsprojekt ved
Maniitsoq. Han skal blandt andet beskæftige
sig med de effekter, det vil få på samfundet,
hvis milliardprojektet realiseres.
Juaaka Lyberth, musician and former
distinguished manager of culture
centres Katuaq in Nuuk and Taseralik in Sisimiut, has changed his professional playing
field. Lyberth has been appointed to a position in the government’s information company Greenland Development, which works
with information about Alcoa’s aluminium
Leiff Josefsen
Juaaka Lyberth nipilersortartoq kulturikkullu illorsuarni Nuummi Katuami
Sisimiunilu Taseralimmi pisortaasimasoq allamik suliffittaarpoq. Lyberth namminersorlutik oqartussani paasissutissiivimmi Greenland Developmentimi atorfinippoq, taannalu
Maniitsup eqqaani Alcoap aluminiuliorfiliornissaanut tunngatillugu qaammarsaanermik
suliffiuvoq. Ilaatigut suliap milliardilikkaanik
naleqartup piviusunngortinneqassaguni
inuiaqatigiinnut kingunerisinnaasai sulianut
ilaassapput.
project near Maniitsoq. Among other things,
he is to work with the effects there will be
on society if the project, which is worth millions, is realised.
lars rosing
Leiff Josefsen
sualaarneqarnini nuannaarutigisinnaavaa.
Filmimi “Nuummiumi” pingaarnertut
inut taanerminut Palm Springs International Filmfestivalimi isiginnaartitsisartutut
pitsaanerpaatut nersornaaserneqarpoq.
Tamanna pivoq “Kalaallit Nunaanni peqqarneeqisumi angut inuusuttoq toqusussanngortoq tiguartinnartumik inuttaaffigigamiuk”. “Nuummioq” aamma Hollywoodimi
Oscarinnattussatut innersuunneqartut
ilagaat.
Lars Rosingip isiginnaartitsisartup suliaminut tunngatillugu ner-
22
Lars Rosing, skuespiller, kan glæde
sig over et gevaldigt, fagligt skulderklap. Han blev således tildelt prisen som
bedste skuespiller på Palm Springs Interna-
tional Filmfestival for sin hovedrolle i filmen
”Nuummioq”. Det sker for ”hans medrivende
skildring af en ung mand, som venter på
døden i det barske grønlandske landskab”.
”Nuummioq” blev også indstillet til Oscarpriserne i Hollywood.
Lars Rosing, actor, can enjoy a huge,
professional pat on the back. He
has won the best actor award at the Palm
Springs International Film Festival for the
leading role in the film “Nuummioq”. It was
for his “captivating portrayal of a young man
who is waiting for death in the harsh, Greenlandic landscape”. “Nuummioq” was also
nominated for Oscar awards in Hollywood.
inUit PillUgit nUtaarsiassat naatsUt | Kort nyt oM naVne | brief neWs aboUt naMes
Prins Joachim & Prinsesse Marie
Prins Joachim og Prinsesse Marie
besøgte i marts Ilulissat på et uofficielt besøg. Det var bryllupsgaven fra 2008,
der blev indløst. Den daværende Ilulissat
kommune forærede nemlig det royale par
en slædetur i gave, da bryllupsklokkerne
bimlede den 24. maj 2008. En gave, der
ved besøget blev suppleret med en smuk
nationaldragt til Prinsesse Marie fra Qaasuitsup kommune.
Prince Joachim and Princess Marie
paid Ilulissat an unofficial visit in
March, when they redeemed a wedding
present from 2008. What was then Ilulissat
Municipality gave the royal couple a couple
of dog-sled rides when the wedding bells
chimed on May 24th 2008. The gift was supplemented by Qaasuitsup Municipality with a
beautiful national costume for Princess Marie.
Prins Joachimip aamma Prinsesse
Mariep marsimi Ilulissat pisortatiguunngitsumik tikeraarpaat. Tamanna
tassaavoq 2008-mi katikkamik tunissutit
ilaat piviusunngortinneqartoq. Taamanikkut
Ilulissat Kommuniata aappariit kunngikkormiut maajip 24-ani 2008-mi katinneranni
qimusserarnissamik tunivai. Tunissummut
ilaatinneqarpoq tikeraarneranni Qaasuitsup
Kommunianiit Prinsesse Mariep kalaallisuunik kusanartunik tunissuteqarfigineqarnera.
dorthe Petersen
Dorthe Petersen Qaqortup oqaluffiani
provstinngorlaaq ilaginnit kissalaartumik tikilluaqquneqarpoq. Oqaluffimmi
erinarsoqatigiit tusarnerluinnartumik erinarsorput, allaat peqataajartortut ilaat biskoppi
Sofie Petersen kakkissarfimminik qullingiartortariaqarluni. 50-inik ukiulik Dorthe Petersen illoqarfimmi meeraaffigisimasamini Aasianni ukiuni arfinilinni kingullerni palasitut
sulivoq Qaqortuliarnissami tunganut.
Poul Hard
Dorthe Petersen, ny provst ved
Qaqortoq Kirke, fik en varm velkomst
af sin nye menighed. Kirkens sangkor sang
så fortryllende smukt, at flere af de fremmødte, herunder biskop Sofie Petersen,
måtte bruge et tørklæde for at tørre tårerne
væk. 50-årige Dorthe Petersen har de seneste seks år virket som præst i barndomsbyen Aasiaat – indtil kursen blev sat sydpå til
Qaqortormiutterne.
Dorthe Petersen, new Rural Dean at
Qaqortoq Church, received a warm
welcome from her new congregation. The
church choir’s singing was so enchanting
that several of those present, including
Bishop Sofie Petersen, had to dry their eyes.
50 year old Dorthe Petersen spent six years
as a priest in her childhood town of Aasiaat
– until she changed course and moved south
to the people of Qaqortoq.
birgitte hertling
Birgitte Hertling, ny rektor for gymnasiet i Nuuk – Qeqqani Ilinniarnertuunngorniarfik – kender uddannelsesområdet bedre end de fleste. Hertling har i
mange år arbejdet som vejleder for unge i
forbindelse med deres uddannelser. Senest
som uddannelsesvejleder for grønlandske
studerende på de videregående uddannelser
i Danmark. Hun har desuden ledelseserfaring som undervisningsinspektør.
Birgitte Hertling, new principal for the
high school in Nuuk – Qeqqani Ilinniarnertuunngorniarfik – knows more about
the field of education than most others. For
many years, Hertling has worked as careers
counsellor for young people. Most recently
as careers counsellor for Greenlandic students who are taking higher education in
Denmark. She also has management experience as a teaching inspector.
Birgitte Hertlingip Nuummi Qeqqata
Ilinniarnertuunngorniarfiani rektorinngortup ilinniartitaaneq allaniit ilisimaneruaa. Hertling ukiorpassuarni inuusuttunut ilinniartunut siunnersuisartuusimavoq.
Kingullermik kalaallinut Danmarkimi ilinniartunut siunnersortitut sulivoq. Aamma
ilinniartitaanermut inspektøritut aqutsinermik misilittagaqarpoq.
23
– sullinneqarnerit pitsaasut
– løsninger der flytter sig
– solutions on the move
Taaguutaa nutaajuvoq kisianni misilittakkat ilisimasallu taakkuupput. Umiarsualiviit aqqutigalugit,
nassiussanik sullinneqarnermi assartuinermilu
sullinneqarnissatit pisariaqartikkukkit, taava
Royal Arctic Logistics neqerooruteqarpoq. Soorlu:
· Timmisartukkut assartuineq
· Imaatigut assartuineq
· Umiarsualivinni kiffartuunneqarneq
· Usingiaaneq aamma usilersuineq
· Containerinik sullinneqarneq
· Quersuarmi uninngatitsineq
Navnet er nyt, men erfaringen og ekspertisen
er den samme. Har du brug for serviceydelser
inden for havneoperationer, spedition og
transport, så tilbyder Royal Arctic Logistics
løsningen. For eksempel:
· Luftfragt
· Søfragt
· Havneagent
· Stevedoring
· Containerhåndtering
· Lagerhotel
The company name is new but the experience and expertise remains. Royal Arctic
Logistics offer a solution if you need
services within forwarding, transportation
or port operations. For instance:
· Air freight
· Sea freight
· Port agent
· Stevedoring
· Container handling
· Warehousing
Royal Arctic Logistics tassaavoq sulif
feqarfiit Royal Arctic Spedition, Arctic
Container Operation aamma Royal Arctic
Linieagentur ataatsimuulerlutik kattunnerat
24
Royal Arctic Logistics A/S
–
P.O. Box 8100
9220 Aalborg Ø
Royal Arctic Logistics er en fusion mellem
Royal Arctic Spedition, Arctic Container
Operation og Royal Arctic Linieagentur
Tel. +45 99 30 32 34
–
P.O. Box 1629
Royal Arctic Logistics is a merger
between Royal Arctic Liner Agency and
Arctic Container Operation
3900 Nuuk
Tel. +299 34 92 90
–
www.ralog.dk
Alle vore værelser har direkte udsigt
til UNESCO verdensarv
Store oplevelser fra Restaurant
Ulos præmierede køkken
Hvis du husker at bestille bord, har du allerede taget første skridt til
en special gourmet-oplevelse.
Restaurant Ulo er ved flere lejligheder blevet fremhævet for sit
innovative køkken – senest i 2009 med hædersdiplomet
“Ny nordisk mad”.
Restaurantens menu opdateres jævnligt - besøg
www.hotelarctic.com
Barbeque, buffeter og
spændende arrangementer
Lørdage i sæsonen, (fra den anden lørdag i juni) afholdes den store
barbecue på hotel Arctics nu udvidede terrasse ... hvor
kokkene serverer alt hvad hjertet - og maven begærer.
Mandage i sæsonen byder Restaurant Ulo på en speciel gourmetoplevelse, nemlig den store “alt-godt-fra-Grønland” aftenbuffet
med havets specialiteter og carvery-menu.
Hold dig orienteret om vore underholdende kulturarrangementer på
www.hotelarctic.com
Cafémenu og husmandskost
på Café Ferdinand
Er du til god solid husmandskost eller spændende cafémåltider, til
fornuftige priser, så er Café Ferdinand et besøg værd.
Hver tirsdag tilbyder caféen således god solid husmandskost
nænsomt tilberedt efter traditionelle opskrifter.
★ ★ ★ ★ ★
4-star hotel / 5-star conference facilities
Telefon 94 41 53 · www.hotelarctic.com · E-mail: bordbestilling@hotel-arctic.gl
Hvis du ønsker at modtage Hotel Arctics nyhedsbrev, så bestil det på www.hotelarctic.com - så har du fingeren på pulsen.
WWW.JGC-MARKETING.DK
Bordbestilling er ikke nødvendig i Café Ferdinand.
Caféens menu opdateres jævnligt - besøg
www.hotelarctic.com
Aatsitassarsiorfissaarsuit
takkukkaluttuarput
Ukiut qulit qaangiuppata aatsitassarsiorneq nunatta
aningaasaqarneranut ullumikkut raajarniarnertuulli
pingaartigilersinnaavoq. Kalaallit Nunaanni sumiiffinni 100-niit
ikinnerunngitsuni aatsitassarsiorfiusinnaasunik ujaasisoqarpoq
Asger Lind Krebs
Qaqqarsuup sivinganerani salliartannguamiippoq sunaanersoq saffiugassamik sanaaq. Attataasarpassuaqarpoq,
tigummueqarluni slangeqarlunilu, puussiaq eqqaavik qernertoq
iigaliassallu ulermik qaqortumik qallersimasut qaqqami kangerluup Tunulliarfiup ingerlaarnerata alianaaqisup qeqqinnaaniittut ippinnarput.
Sunaanersoq saffiugassamik sanaaq tassaavoq aatsitassarsiorfiup Greenland Minerals and Energyp qillerutinngua nuunneqarsinnaasoq. Qilleriviup saniatigut salliarnamiippoq taamaallaat tupinnguaq qaqortoq, angutit marluk qillerummik atuisut
silarluleraangat oqqiffigisinnaasaat. Tupermiipput taqussat
ullunut arlalinnut naammattut, qulimiguulimmik aaneqanngitsuussagaluarunik nerisassaat. Kilometererpassuarnik eqqaani allanik soqanngilaq.
Aasani sisamani kingullerni Greenland Minerals and Energy
Kalaallit Nunaata kujataani Kuannersuarni misissuivoq aatsitassarsiorfiliorsinnaaneq siunertaralugu. Suliffeqarfimmiit
isumaqartoqarpoq qaqqamiittoq aatsitassaq koruuninik milliardilikkaanik untritilikkaanik naleqartoq.
qillerijUarpUt
Suliffeqarfippassuit allat aamma neriuutigaat ullut ilaanni
Kalaallit Nunaanniit aatsitassatigut milliardilikkaanik isertitaqarumaarnissartik. Marsip aallartinnerani aatsitassanut pisortaqarfimmiit aatsitassanik ujaasinissamut akuerissutit 120-it
akuersissutigineqarsimapput. Ujaasinerit ilaat ukiorpassuarni
ingerlareersimapput suliffeqarfinnut aningaasarpassuarnik
atuiffiusimasut, sulili allat qillerilernatik.
– Tamatigut ujaasinerit 100-120-it ingerlanneqartuassapput.
Taakkunannga immaqa sumiiffimmi ataatsimi marlunniluunniit akilersinnaasumik aatsitassamik piiaasoqarsinnaassaaq,
aatsitassanut pisortaqarfimmi ujarassiornermut pisortaq Henrik
Stendal nassuiaavoq.
Siunertaavoq Kalaallit Nunaata aatsitassarsiorfittut inissinnissaa. Taamaattoqassappat aatsitassarsiorfiit tallimaniit qulinut
amerlassusillit ingerlanneqartuassapput. Taamaattoqarnissaanulli suli ungaseqaaq.
– Kissaatigineqarpoq aatsitassarsiorfiit pingasut sisamat aallartissinnaassasut, taamaalilluni takutinneqarluni Kalaallit Nunaat aatsitassarsiorfigissallugu niuernerusoq pitsaasoq. Taamaalippat nunarput aatsitassarsiorfissatut soqutigineqarlualissaaq, Henrik Stendahl oqarpoq.
Mining marlunnik aatsitassarsiorfeqarpoq ingerlangaatsiareersunik. Nanortallip eqqaani suliffeqarfiup kuultisiorfik Nalunaq
2008-mi taamanikkut piginnitsiminit matuneqartoq ammaqqissimavaat. Angel Miningip aatsitassarsiorfik pisiaraa 2010-milu
decembarimi kuultisioqqilerluni.
Angel Miningip akilersinnaasumik kuultisiortoqarsinnaasoq
naatsorsuutigippagu naak tamanna siuliani piginnittut sapersimagaat, tamanna peqquteqarpoq maannakkut kuulti Kalaallit
Nunaanni suliareqqinneqartarmat. Tassalu imaappoq nunap
iluani suliffissuarmik sanasoqassalluni kuultimik piiarneqartumik sølviiaasussamik. Oqaatigineqarpoq taamaattumik suliaqarneq nunarsuarmi kisiartaasoq. Aatsitassarsiorfitoqqami
ujaqqat piiarneqartut kuultitallit taamaatiinnarlugit Canadamut
nassiunneqartarput, taamaalilluni assartuinermut aningaasartuutit qaffasippallaalerlutik. Angel Maningip kuulti akulik
(doré) 90 procentimik kuultitalik 10 procentimillu sølvitalik
nassiuttarpaa. Taanna kingorna kuultinngortinneqarlunilu sølvinngortinneqartarpoq.
– Taamatut aatsitassarsiorfimmi kuultimik sølvimillu suliareqqiineq pitsaaneroqaaq asuli ujaqqanik akuiarneqanngitsunik
nassitsiinnarnerminngaaniit, Angel Miningimi pisortaq Nicholas Hall nassuiaavoq.
ilimagiSamiit akiSUneq
Nalunaq aatsitassarsiorfiunngilaq angisooq. Nicholas Hallip
naatsorsuutigaa ukiumut kuulti 780 kilop missaa piiarneqarsinnaasoq. Maannakkullu kuultip akia naapertorlugu tamanna
180 million koruuniuvoq. Maannakkut Nalunami inuit 80-it
sulipput.
– Nalunngilarput ukiuni marlunni piiaanissamut kuulteqartoq,
pingasuusinnaaneranilli isikkoqarpoq. Isumalluarpunga upperalugulu suli annermik kuulteqartoq, naluarpulli, Nicholas Hall
oqarpoq.
Suliffissuaq ilimagisamiit akisunerusimavoq. Aammali kuultip
akia 50 procentimik qaffariarsimavoq.
– Naatsorsuutigilluinnarparput Nalunami aatsitassarsiorneq
isumatusaarnerullunilu akilersinnaasoq. Aammalu uangutsinnut periarfissaavoq nunaqavissunik aatsitassarsiorfimmi
suleqatigiinnik nukittuunik pilersitsinissarput. Sulisunik ilinniarsimasunik amerlanerusunik atorfissaqartitsissaagut Black
Angel ammaqqippat, taannami aatsitassarsiornermi suliaavoq
annertunerujussuaq, Nicholas Hall oqarpoq.
kUUlti takkUtilerpoq
inngili qernertoq ammaqqinneqaSSaaq
Aatsitassarsiorfiit pilersinneqassapput. Suliffeqarfik Angel
Angel Miningip aatsitassarsiornikkut suliaata aappaa Black
26
kAl Nalunaq Goldminemi sulisut taamaallaat qaarusummi sulinngillat.
Dk Minearbejdere ved Nalunuaq
Goldmine arbejder ikke kun inde i
minen.
GEUS
GB Miners at the Nalunuaq Goldmine do
not work only inside the mine.
Angel aamma aatsitassarsiorfiuvoq matusimasoq, suliffeqarfiup
pisiaralugu ammaqqinnissaanut piareersagaa. Taanna Kalaallit
Nunaata kitaata avannaani Maarmoriliup eqqaaniippoq Uummannamiit avannarpasinnerulaartumi. Black Angel aqerlumik
zinkimillu imaqarpoq. Aatsitassarsiorfitoqaq 1990-mi matuvoq.
Angel Miningip naatsorsuutigaa aatsitassarsiorfiup 2013-mi
ammaqqinnissaa. Aasaq aatsitassarsiorfimmi majuartaatip
nivingasup ikkuteqqinnissaanut atorneqassaq, taanna 600
meterinik qutsitsigisumiippoq kangerluullu illuatungaanut talittarfimmut ingerlalluni. Ukiorpat Angel Mining qaqqap iluani
qaarusuliussaaq tassanilu aasaanerani 2012-mi nunap iluani
suliffissualiussaaq tassani aqerloq zinkilu suliareqqinneqarsinnaassalluni.
– Aatsitassarsiorfik ingerlalerpat ukiumut 515 million koruunit
kaaviaartinneqarsinnaassapput ullumikkut aqerlup zinkillu akii
atorlugit, Nicholas Hall oqarpoq.
Inuit 120-t ataatsikkut sulisinnaassapput.
aatSitaSSarSiorferUjUSSUit takkUkkalUttUalerpUt
Aatsitassarsiorfissat pingajugat aallartissinnaalertussaq tassaavoq Maniitsup eqqaani olivininik piiaavik. 2010-mi matuneqarpoq ukiuni sisamani ingerlareerluni. Henrik Stendal naapertorlugu piaartumik aallarteqqissinnaalissaaq piginnittup aatsitassarsiorfik tunisinnaassappagu.
Angel Miningip aatsitassarsiornissamik suliniutai marluk Maniitsullu eqqaani olivinisiorfik tassaasut aatsitassarsiorfiit
mikinerumaat anngajaallu, siunissami ungasinnerusumi aatsitassarsiorferujussuit takussaalertussaassapput. Aappaa tassaavoq Citronenfjordimi Tunup avannaarsuaniittumi zinkinik
aqerlumillu aatsitassarsiorfik, tassalu nunarsuarmi tikikkuminaannerpaat ilaat. Suliamik piginnittoq Ironbark naapertorlugu
tassaniipput nunarsuatsinni zinkeqarfiit atorneqangitsut annersaasa ilaat. Siorna Ironbarkip avatangiisinut tunngatillugu
misissuinerit naammassivai, Henrik Stendalillu naatsorsuutigaa
ukioq manna kingusinnerusukkut piiaalernissamut akuersissummik qinnuteqarumaarnissaat.
– Minnerpaamik ukiup affaa atorlugu qinnuteqaat nalilersortussaavarput, ukiullu pingasut atorlugit aatsitassarsiorfik
pilersinneqassaaq. Taamaalilluni siusinnerpaamik 2014-imi aallartissinnaassaaq, Henrik Stendal oqarpoq.
Piffissalersuinerit taamaattut aatsitassarsiorfissualiornissamut
allamut aamma atuupput, tassalu Nuup kangimut avannaani
150 kilometerinik ungasitsigisumi Isukasiani saviminermik
piiaavissaq. Aatsitassarsiorfissuit pingajuat Aatsitassanut
pisortaqarfimmiit piiaanissamut akuersissuteqarfigineqareersimavoq. Tassaavoq Tunup avannnaani Malmbjergetimi molybdænimik piiaavik. Aningaasalersornerali ajornartorsiutitaqarpoq. Suliffeqarfiup aatsitassarsiorfik suli pilersinngilaa naak
akuersissummik pissarsereeraluarluni.
aatSitaSSat SaffiUgaSSat qaqUtigoortUt
Kangerluarsuup qinnguani Kuannersuarnilu aatsitassarsiorfissat marluk Narsap eqqaaniittut imminnut qanittuupput aatsitassanillu saffiugassanik qaqutigoortunik imaqarlutik, taakkulu
teknologimik siuarsimasumik tunisassiani arlalissuarni tunisassiornermi pinngitsoorneqassinnaanngillat, soorlu batterini
sivisuumik atasinnaasuni, dieselip pujuanik minguiaavinni
laserinilu. Kangerluarsuup qinnguani avatangiisinut inuiaqatigiinnullu kingunerisassaannik misissuineq ingerlaneqaleruttorpoq. Piiaanissamut akuersissummik qinnuteqarnissaq ukioq
manna aappaaguluunniit pisussatut ilimagineqarpoq. Kuannersuarni aatsitassarsiornerup avatangiisinut inuiaqatigiinnullu kingunerisinnaasaasa misissornissaat suli amigaataavoq,
tamannalu naammassineqarsimasussaavoq Aatsitassanut pisortaqarfimmi piiaanissamut akuerineqassagaanni. Aammami
Kuannersuit uranitalimmik aatsitassaqarput, tamannalu Kalaallit Nunaanni piiarnissaa inerteqqutaavoq.
periarfiSSat annertUUt
2010-mi Kalaallit unaanni aatsitassanik ujaasinermi 500 million koruunit missaat atorneqarput. Isukasiani saviminermik
piiaasoqalissappat, Citronenfjordimi zinkimik Kangerluarsuullu
qinnguani saffiugassanik qaqutigoortunik, tamarmik aatsitassarsiorfissamik pilersitsisussaapput, tamannalu suliffissanik
tusintilikkaanik pilersitsiffiussaaq. Siunissami aatsitassarsiorfiit
suliffissanik pilersitsillutillu Kalaallit Nunaata avammut niuerneranut nukittorsaataassapput.
– Nunatut aatsitassarsiornermik ingerlatsiffittut tallimaniit
qulinut aatsitassarsiorfinnik ingerlatsiffiusutut anguniagaq
anguneqassappat, taava aatsitassarsiorneq Kalaallit Nunaata
avammut niuerneranut ullumikkut raajarniarnertut sunniuteqassaaq. Taassumali tungaanut ukiut qulit ingerlagallassagunarput, Henrik Stendal oqarpoq.
2009-mi Kalaalit Nunaannit raajat 1 milliard koruuninit nalinginut avammut tunineqarput, tassalu tamakkiisumik avammut tunisat affai sinnerlugit.
27
Kæmpeminer på vej
Om 10 år kan minedrift have lige så stor betydning for Grønlands
økonomi, som rejefiskeri har i dag. Mere end 100 steder i Grønland
efterforskes mulighederne for at anlægge en mine
Af Asger Lind Krebs
På et lille plateau på en enorm og stejl fjeldside står en
mærkværdig metaltingest. Med massevis af knapper,
håndtag og slanger, en sort skraldesæk og spånplader dækket
med hvid presenning virker den temmelig malplaceret midt på
fjeldet med skovfjorden (Tunulliarfik) snoende sig fredfuldt
flere hundrede meter længere nede.
Metaltingesten er en lille mobil borerig fra mineselskabet
Greenland Minerals and Energy. Ud over boreriggen er der på
plateauet kun et lille hvidt telt, hvor de to mænd, der betjener
boreriggen, kan søge ly for dårligt vejr. I teltet er der forsyninger til nogle dage, hvis en helikopter ikke kan hente dem. Intet
andet i kilometers omkreds.
Greenland Minerals and Energy har de seneste fire somre efterforsket fjeldet Kuannersuit (Kvanefjeld) i Sydgrønland med
henblik på at bygge en mine på stedet. Selskabet mener, at fjeldets indhold har en værdi på flere hundrede milliarder kroner.
boreS på livet lØS
Mange andre selskaber håber på en dag at kunne hente en milliardindtægt ud af den grønlandske undergrund. I starten af
marts havde det grønlandske råstofdirektorat givet omkring
120 tilladelser til mineralefterforskning. Nogle efterforskninger
har allerede kørt i årevis og kostet selskaberne mange millioner
kroner, mens andre endnu ikke er begyndt at bore.
− Vi skal gerne hele tiden have 100-200 efterforskninger i
gang. For ud af 100 er det måske kun et eller to steder, hvor det
viser sig at være rentabelt at anlægge en mine, forklarer Henrik
Stendal, der er chefgeolog i Råstofdirektoratet.
Målet er at gøre Grønland til en minenation. Det vil kræve, at
der hele tiden er fem til ti miner i drift. Og der er endnu langt
til målet.
– Der skal helst komme gang i tre til fire miner, som viser, at
minedrift i Grønland er en god forretning. Så vil der for alvor
komme interesse for minedrift her i landet, siger Henrik Stendal.
− Det er langt mere effektivt at oparbejde guld og sølv ved minen i stedet for at sende hele klippestykker med skib, forklarer
Nicholas Hall, direktør i Angel Mining.
dYrere end forventet
Nalunaq er ikke noget stort mineprojekt. Nicholas Hall forventer at kunne udvinde omtrent 780 kilo guld om året. Det vil
med de nuværende guldpriser have en værdi på 180 millioner
kroner. 80 mennesker arbejder ved Nalunaq-minen.
− Vi ved, at der er guld til to års udvinding, og alt tyder på, at
der også er til tre. Jeg er optimist og tror på, at der også er guld
til mere, men vi ved det ikke, siger Nicholas Hall.
Fabrikken har været dyrere end forventet at anlægge. Men samtidig er guldpriserne steget med omkring 50 procent.
− Vi er overbeviste om, at Nalunaq er et fornuftigt og rentabelt
mineprojekt. Desuden er det en mulighed for os til at få skabt et
stærkt lokalt hold af minearbejdere. Vi får brug for endnu flere
uddannede arbejdere, når vi åbner Black Angel, som er et langt
større mineprojekt, siger Nicholas Hall.
blaCk angel på vej
Angel Minings andet mineprojekt, Black Angel, er også en nedlukket mine, selskabet har købt og gør klar til at genåbne. Den
ligger i det nordvestlige Grønland i Maarmorilik lidt nord for
Uummannaq. Black Angel indeholder bly og zink. Den gamle
mine lukkede i 1990. Angel Mining forventer at kunne genåbne
minen i 2013. Denne sommer skal bruges til at færdiggøre en
svævebane fra minen, der ligger i 600 meters højde og over til
havnen på den modsatte side af fjorden. Den kommende vinter
bygger Angel Mining et kammer inde i fjeldet, hvori man i sommeren 2012 vil bygge en underjordisk fabrik til oparbejdning af
bly og zink på stedet. Når minen kommer i gang, vil den kunne
omsætte for 515 millioner kroner årligt med de nuværende priser på bly og zink, siger Nicholas Hall.
Omkring 120 mennesker vil arbejde på stedet til den tid.
gUld på vej
Og der er miner på vej. Selskabet Angel Mining står bag de to
miner, der er længst fremme. Ved den sydgrønlandske by Nanortalik har selskabet genåbnet guldminen Nalunaq, der blev
lukket af den daværende ejer i 2008. Angel Mining købte minen
og begyndte i december 2010 atter at udvinde guld fra den.
Når Angel Mining forventer at kunne drive en rentabel guldmine, selvom den tidligere ejer ikke kunne, skyldes det, at man
denne gang oparbejder guldet i Grønland. Det vil sige, at en
underjordisk fabrik bygget ved minen skal udskille guldet og
sølvet fra klippen. Efter sigende er fabrikken den eneste af sin
slags i verden. I den gamle mine sendte man de rå klippestykker
indeholdende guld til Canada, hvilket gjorde transportomkostningerne alt for høje. Angel Mining kan derimod afskibe uraffinerede guldbarrer (doré), der indeholder 90 procent guld og 10
procent sølv. De bliver senere omdannet til rent guld og sølv.
28
kæmpeminer på trapperne
Et tredje mineprojekt, der snart kan komme i gang med at producere, er olivinminen ved Maniitsoq. Den lukkede i 2010 efter
at have været i drift i fire år. Ifølge Henrik Stendal kan den hurtigt komme i gang igen, hvis det lykkes ejeren at få solgt minen.
Mens Angel Minings to mineprojekter og olivinminen ved Maniitsoq er mindre eller mellemstore mineprojekter, så skal man
kigge et par år længere ud i fremtiden for at finde de helt store
mineprojekter. Det ene projekt er en kæmpe zink- og blymine
ved Citronen Fjord i det allernordligste Grønland, et af verdens
mest ufremkommelige steder. Ifølge projektejeren, Ironbark,
ligger her en af verdens største uudnyttede zink-forekomster.
Ironbark afslutter de miljømæssige undersøgelser i år, og Henrik Stendal forventer at modtage en ansøgning om udnyttelsestilladelse senere i år.
Aatsitassanut pisortaqarfik/Råstofdirektoratet/BMP
KALKalaallit Nunaanni aatsitassaqarfinni misileraalluni
qillerinerit 120 missaaniittut amerlanerit taamaallaat
qulimiguulimmik tikinneqarsinnaapput, soorlu uani
Maarmorilimmi.
DKDe fleste af de cirka 120 prøveboringer efter
mineralforekomster i Grønland er, som her ved
Maarmorilik, kun tilgængelige med helikopter.
− Vi skal bruge mindst et halvt år på at behandle ansøgningen,
og så vil det tage tre år at anlægge minen. Så den kan tidligst
komme i drift i 2014, siger Henrik Stendal.
Samme tidsplan gør sig gældende for en anden kæmpemine, en
jernmine i Isukasia, 150 kilometer nordøst for Nuuk. En tredje
stor mine har allerede fået en udvindingstilladelse fra Råstofdirektoratet. Det er en molybdænmine i Malmbjerget i det nordøstlige Grønland. Men det kniber med finansieringen. Firmaet
bag er ikke begyndt at anlægge minen, selvom tilladelsen er
givet.
Sjældne jordarters metaller
De to mineprojekter Kringlerne og Kuannersuit (Kvanefjeld) ligger tæt på hinanden i nærheden af Narsaq og indeholder begge
sjældne jordarters metaller, som er uundværlige i en lang række
højteknologiske produkter, for eksempel langtidsholdbare batterier, dieselpartikelfiltre og lasere. I Kringlerne er man i fuld
gang med de miljø- og samfundsmæssige undersøgelser. En
ansøgning om udvindingstilladelse forventes i år eller næste
år. Kuannersuit mangler store dele af de omfattende miljø- og
GBAround 120 test holes have been drilled for mineral
deposits in Greenland and most of them, e.g. here at
Maarmorilik, are only accessible by helicopter.
samfundsmæssige undersøgelser, der altid skal gennemføres,
hvis et mineprojekt skal opnå en udvindingstilladelse fra Råstofdirektoratet. Desuden indeholder Kuannersuit uran, som det
ifølge grønlandsk lovgivning er forbudt at udvinde.
Stort potentiale
Der blev i 2010 brugt omkring 500 millioner kroner på mineral
efterforskning i Grønland. Hvis jernminen ved Isukasia, zinkminen ved Citronen Fjord og Kringlerne med sjældne jordarters
metaller alle går i gang med at anlægge minefaciliteter, vil det
skabe flere tusinde arbejdspladser. På sigt vil minerne både
skabe arbejdspladser og styrke Grønlands eksport.
− Hvis vi når målsætningen om at blive en minenation med
fem til ti fungerende miner, så kan mineindustrien få samme
betydning for Grønlands eksport, som rejefiskeriet har i dag.
Men vi skal nok ti år frem i tiden, før vi når dertil, siger Henrik
Stendal.
Grønland eksporterede i 2009 for lidt over en milliard kroner
rejer, hvilket er mere end halvdelen af landets samlede eksport.
29
Gigantic mines on the way
In ten years mining could be as important to Greenland’s economy as
prawn fishing is today. Exploration with a view to establishing a mine
is being carried out in more than 100 places in Greenland
By Asger Lind Krebs
On a small plateau on an enormous, steep mountainside
stands a strange, metal device. With lots of buttons,
switches and pipes, a sort of bin bag and wood chips covered
with a white tarp, it seems strangely out of place in the middle
of the mountains where, several hundreds of metres below, the
Tunulliarfik Fjord flows peacefully by.
The metal device is a small, mobile drilling rig belonging to
mining company Greenland Minerals and Energy. In addition
to the drilling rig on the plateau there is only a small white tent
where the two men who operate the drilling rig can seek shelter
from bad weather. The tent houses enough supplies to last several days, in case the helicopter can’t come to get them. There is
nothing else for miles around.
Greenland Minerals and Energy has carried
out exploration over the last four summers
on Kuannersuit (Kvanefjeld) in South
Greenland with a view to building a
mine here. The company believes
that what is inside the mountain
could be worth hundreds of billions of kroner.
bUSY drilling
Many other companies
are hoping to one day
obtain billions in rev-
kAl Suliffeqarfik True North Gems rubininik kusanartunik piiaavimmik ammaaniarpoq,
soorlu uani Nuup kujataani nunaqarfimmi Qeqertarsuatsiaani.
Dk Firmaet True North Gems arbejder på at åbne en mine med smukke rubiner som
denne ved bygden Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk.
GB True North Gems is working at opening a mine with beautiful rubies like this near
Qeqertarsuatsiaat, a settlement south of Nuuk.
30
enue from Greenland’s underground. At the beginning of March
the Bureau of Minerals and Petroleum (BMP) granted around
120 mineral exploration licences. Some exploration has already
been on-going for years and has cost companies many millions
of kroner, whilst other companies have yet to start drilling.
− We should preferably have 100-200 explorations going on at
any given time. Out of 100, there may only be one or two places
where it would be profitable to establish a mine, explains Henrik Stendal, who is chief geologist at the BMP.
The aim is to turn Greenland into a mining nation. This would
require five to ten mines in operation at any given time. And
there is still a long way to go.
– Three to four mines need to start up, to show that
mining in Greenland is good business. Then there
would really be interest for mining is this country, says Henrik Stendal.
gold on tHe WaY
And mines are on the way. Angel
Mining is behind the two mines
that are closest to opening.
In the South Greenlandic
town of Nanortalik the
company has re-opened
the Nalunaq gold mine
that was closed by its
Aatsitassanut pisortaqarfik/Råstofdirektoratet/BMP
former owner in 2008. Angel Mining purchased the mine and
started to extract gold from it again in December 2010.
Angel Mining expects to be able operate a profitable gold mine,
even though the former owner was not able to, because this
time the gold will be processed in Greenland. This means that
an underground facility will be built at the mine to extract gold
and silver from the rock. It is said that this facility is the only
one of its kind in the world. In the old mine, the ore containing
gold was sent to Canada, which meant transport costs were too
high. In comparison, Angel Mining will be able to ship out unrefined gold bars (doré), containing 90 per cent gold and 10 per
cent silver. This will later been refined into pure gold and silver.
− It is far more efficient to process gold and silver at the mine
instead of shipping out whole rocks, explains Nicholas Hall, director of Angel Mining.
more eXpenSive tHan eXpeCted
Nalunaq is not a big mining project. Nicholas Hall expects to
extract around 780 kilos of gold annually. With present gold
prices, this would be worth DKK 180 million. 80 people work at
the Nalunaq mine.
− We know that there is enough gold for two years’ extraction
and everything indicates that there is enough for three. I am an
optimist and believe that there is enough gold for more, but we
don’t know yet, says Nicholas Hall.
The facility was more expensive to build than expected. But at
the same time, gold prices have risen by around 50 per cent.
− We are convinced that Nalunaq is a sensible and profitable mining project. It is also an opportunity for us to create a
strong, local team of miners. We will need even more qualified
workers when we open Black Angel, which is a much bigger
mining project, says Nicholas Hall.
blaCk angel on tHe WaY
Angel Mining’s other mining project, Black Angel, is also a
closed mine, which the company purchased and is preparing to
re-open. It is located in North West Greenland in Maarmorilik a
little north of Uummannaq. Black Angel contains lead and zinc.
The old mine closed in 1990. Angel Mining expects to re-open
the mine in 2013. This summer will be used to finish a cable
car from the mine 600 metres up and out to the harbour on the
opposite side of the fjord. In the coming winter Angel Mining
will build a chamber in the mountain and in the summer of
2012 an underground facility will be built here to process lead
and zinc on site.
− When the mine starts up, it will have an annual turnover of
DKK 515 million at the present lead and zinc prices, says Nicholas Hall.
About 120 people will then be working on the site.
kAl Maarmorilimmi aatsitassarsiorfiup Black
Angelip isaariaa immamiit 600 meterinik
qutsitsigisumiippoq.
Dk Indgangen til Black
Angel-minen ved
Maarmorilik ligger
600 meter over
havoverfladen.
GB The entrance of the
Black Angel Mine at
Maarmorilik is 600
metres above sea level.
− We need at least six months to process the application and
then it will take three years to build the mine. So operations
can’t start until 2014 at the earliest, says Henrik Stendal.
The same time schedule applies to another gigantic mine, an
iron mine at Isukasia, 150 kilometres northeast of Nuuk. A
third gigantic mine has already been given an exploitation licence from the BMP. It is a molybdenum mine in Malmbjerget
in north-eastern Greenland. But there is problem with the financing. The company involved has not yet started to construct
the mine, even though the licence has been granted.
rare eartH metalS
The two mining projects Kringlerne and Kuannersuit (Kvanefjeld) are close to each other near Narsaq and contain rare
earth metals, which are essential to a long series of high-technological products such as long-life batteries, diesel particle filters and lasers. At Kringlerne environmental and social studies
are well under way. An application for an exploitation licence
is expected this year or next year. Kuannersuit lacks a greater
part of the comprehensive environmental and social studies
that must always be made, if a mining project is to be granted
an exploitation licence by the BMP. In addition, Kuannersuit
contains uranium which Greenlandic legislation prohibits the
mining of.
gigantiC mineS on tHe WaY
A third project that will soon go into production is the silver
mine near Maniitsoq. It closed in 2010 after operating for four
years. According to Henrik Stendal it can quickly be opened
again, if the owner succeeds in selling the mine.
While Angel Mining’s two mining projects and the olivine mine
at Maniitsoq are small or medium sized projects, you have to
look to the future to find the really big mining projects. One of
these projects is a gigantic zinc and lead mine near Citronen
Fjord in northernmost Greenland, one of the most inaccessible
places in the world. According to the project leader, Ironbark,
this is one of the world’s biggest, unexploited zinc deposits.
Ironbark complete the environmental studies this year and Henrik Stendal expects to receive an application for an exploitation
licence later this year.
great potential
In 2010, around DKK 500 million were spent on mineral exploration in Greenland. If the iron mine at Isukasia, the zinc mine
at Citronen Fjord and Kringlerne with rare earth metals all start
mining facilities, it will generate thousands of jobs. In time
the mines will both provide work and strengthen Greenland’s
exports.
− If we reach our target of being a mining nation with five to
ten operating mines, the mining industry could have the same
significance for Greenland’s exports as prawn fishing has today.
But we are looking ten years into the future, before we get that
far, says Henrik Stendal.
In 2009 Greenland exported prawns for a little over 1 DKK billion, which was more than half of the country’s total exports.
31
Hotellet i centrum
HOTEL HVIDE FALK
Postboks 20 · 3952 ilulissat
+299 943343
www.hotelhvidefalk.gl
reception@hotelhvidefalk.gl
32
Your strongest partner in
support and logistics for
oil and gas exploration
in Greenland
A full-range supply of
support and service for
international companies dealing
with the exploration and
exploitation of oil and gas
in Greenland:
· Alltypesoftransportandlogisticssolutions
· TransportandoperationinArcticconditions
· Specialtonnage
· Bulksupplies
· Forwarding
· Shipagency
· Stevedoring
· Campsolutions
· Icepilots
· Aircargo
· Officefacilities
· SupplyofCCU’s
· Wastehandling
· Consolidationofgoodsandstoragehotel
· Repairandmaintenanceofequipment
· Housingandaccommodation
· Miscellaneous
· Alltypesofsuppliesandprocurement
· Changeofpersonnelandcrew
· Administrativetasksandbookkeeping
· Safetyandregulationcompliance
· Contactwithauthorities
· Communication
ArcticBaseSupplyA/SisajointventurebetweenDanborServiceAS&RoyalArcticLineA/S
33
ArcticBaseSupplyA/SAqqusinersuaq52P.O.Box15803900NuukGreenlandPhone+299349200www.arcticbasesupply.com
Sukkasuumik ammut
– kigaatsumillu qummut
Ilummut anersaarluariarlutit sermersuup iluani nunarsuarmut
itisuumut immikkorluinnarlu ittumut innasiornissamut
puigunaatsumut appakaakkit
Steffen Fog
Kangerlussuaq tassaaginnanngilaq Kalaallit Nunaannut isaariaq, aammali sumiiffiit ikittuinnaat ilagaat sisamanik assakaasulinnik toqqaannartumik sermersualiarfiusinnaasoq.
Taamaalilluni aamma tassaavoq immikkorluinnaq ittumik
aqajannguumminartumik tupinnartumillu misigisaqarfiusinnaasoq: Tassalu Sermersuup iluani innasiornermut, quppani,
sulluni qarajannilu erngup pilersitaanni. Sullut taakku itersaliallu kusanarluinnartunik tupinnartunillu iluseqarput qalipaateqarlutillu. Tassalu sermersuup iluani pinngortitap nammineerluni eqqumiitsuliai.
– Tassani qalipaatit tuninnaannarput immikkut illuinnartunik
qalipaatillit. Sermip ilusaa piffissamilu uteriartutut misigisimaneq – sermimimi apisarnerpassuit takuneqarsinnaapput
Sermersuup pilersinneqaatai, tassaappullu qanganiilli piffissap
ingerlanerani apisarnerit. Tupinnaannartumik ersaripput itersanilu saqquminerullutik, iigai aqqusaarneqarnermikkut qillariinnaapput. Appariartortillugu qanganisaanerujartorput. Sermerlu
34
akimut ersippoq silaannartaqarnissaralualu pinngitsoorluni
naqinneqarnera annertungaarmat. Silaannartaqanngimmat
sermeq meterpassuarnik ilummut takuneqarsinnaavoq, Kim M.
Petersen Kangerlussuarmi sermimi innasiornissamik neqerooruteqartartoq oqarpoq, suliffeqarfimmik Arctic Caving Adventuremik piginnittoq.
Sermimi innasiorneq erngup kuuffiini sulluni pisarpoq.
– Suut taqqamani misigisassaanersut oqaluttuariuminaappoq.
Tupigusulluni nilliallaannartoqarsinnaavoq nipillu tusaasat
tupinnaannarput. Imeq serpalippaluppoq sermerlu neeqquluppaluttarluni, nipillu allat aamma taqqamungarsuaq ingerlarpaluttarlutik. Taqqamaniitilluni allaanngilaq qangamut uterluni taamanikkullu inuuneq eqqarsaatigalugu. Aammali eqqarsaatigineqartuarluni: Qanormi ilillunga qaqeqqissaanga? Uteqqinnissaq ilungersunarnerujuaannartarpoq. Aqqarnissaq ajornaquteqarneq ajorpoq qummukarnissarli ilungersunartuaannarluni, Kim M. Petersen oqarpoq.
Hurtigt ned – langsomt op
Træk vejret dybt og kom på en uforglemmelig ishuleklatring
inde i indlandsisens dybe og særprægede verden
Af Steffen Fog
Kangerlussuaq er ikke blot den store indgangsport til Grønland,
men også et af de få steder man kan køre i firehjulstrækkere
direkte ind til kanten af Indlandsisen. Det gør det muligt at
få nogle helt unikke, mavekildrende og specielle oplevelser:
Nemlig klatring ned i Indlandsisen, ned i spalter, tunneller og
grotter, som smeltevandet skaber i randzonen. I disse tunneller og brønde opstår de mest fantastiske, smukke formationer,
abstrakte konturer og farver i isen. Naturens egen kunst inde i
Indlandsisen.
– Der hersker de utroligste farver og et helt specielt lys. Konturerne i isen og den der fornemmelse af, at man går tilbage
i tiden – for i isen kan man se alle de mange lag af sne, som
Indlandsisen består af, og som stammer fra snenedbør mange
år tilbage i tiden. De er utroligt tydelige og fremtrædende i
brøndene, fordi væggene er skyllet helt klare. Jo længere man
går ned, jo længere tilbage i tiden kommer man. Og isen er
glasklar, fordi den er så komprimeret, at luftboblerne ikke længere er synlige. Der er altså ikke nogle luftblærer, og man kan
se flere meter ind i isen, siger Kim M. Petersen, der tilbyder
ishuleklatring ved Kangerlussuaq, og som er indehaver af virksomheden Arctic Caving Adventure.
Ishuleklatring foregår i de smeltevandstunneller og skakter,
som smeltevandet skaber.
– Det er svært at beskrive, hvad man oplever dernede. Man siger bare wow, og de lyde, man hører, er ubeskrivelige. Vandet,
der skvulper og knagen og bragen og andre lyde fra isen, der
forplanter sig meget langt. Man står der og får fornemmelse af
tiden mange tusinde år tilbage og tænker på, hvordan livet mon
var dengang. Og samtidig har man hele tiden den der ting i
nakken: Hvordan kommer vi op igen? Det er altid den hårdeste
del af turen at komme op igen. Det er nemt nok at komme ned,
men op igen er hårdt, siger Kim M. Petersen.
35
Fast descent – slow ascent
Take a deep breath and join an unforgettable climb into the ice caves
hidden deep in the spectacular world under the inland ice
By Steffen Fog
Kangerlussuaq is not only the great portal to Greenland, it is
also one of the few places where you can drive out to the edge
of the inland ice in a 4WD. This means it is possible to get some
particularly unique, stomach-fluttering experiences: Ice-caving
in the inland ice, down into crevices, tunnels and grottos created by meltwater in the rand zone. The most beautiful, formations with abstract contours and colours in the ice occur in
these tunnels and wells. It is nature’s own art within the inland
ice.
– The most incredible colours prevail and the light is quite special. There are the contours in the ice and that feeling of going
back in time – for in the ice you can see all the many layers of
snow that form the inland ice. These layers come from snow
that fell many years ago. The layers are very clear and distinct
in the wells because the walls have been washed transparent.
The further down, the further back in time you get. And the
ice is clear as crystal because it has been so compacted that the
36
air bubbles are no longer visible. There are no pockets of air, so
you can see several metres into the ice, says Kim M. Petersen,
owner of Arctic Caving Adventure which offers ice-caving at
Kangerlussuaq.
Ice-caving takes place in melt-water tunnels and shafts created
by melt water.
– It is difficult to describe what you experience down there.
You just think “wow” and the sounds you hear are indescribable. There is the sound of lapping water and the creaking and
groaning and other sounds from the ice that carry for great distances. You stand there and get a feeling of a time that is many
thousands of years old and wonder what life was like back then,
And at the same time there is this niggling question: How do
we get up again? Getting up is always the hardest part. It is
always easy enough to get down, but climbing up again is hard,
says Kim M. Petersen.
We Create SolutionS
Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s largest freight forwarding company.
Own offices are located in Nuuk,
Sisimiut and Ilulissat. In addition,
a network of agents all over
Greenland assist in providing any
transport solution by sea, air or
road as well as a range of value
added services.
Suluk
37
#03 Air Greenland Inflight Magazine 2011
We prOvIde special expertise
in oil & energy, project cargo,
cruise logistics, trophy transport,
customs clearance and all types
of port services including vessel
supply and crew change.
Blue Water Greenland A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat.
For further information and details, visit our website www.bws.dk
37
Brugseni Nuuk
Aqqusinersuaq 2 · 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 11 22
• El- installationer
• Belysningsteknik
• Brandalarm anlæg
• Varslingsanlæg
• EDB installationer
• Netværks udstyr
• Antenneanlæg
• Sikringsanlæg
• El-butik
• Industrianlæg
• Elektroværksted
• Skibsinstallationer
• Kran reparationer
• Elevatorer
• Storkøkkener
• Hvidevarer
• Termografering
• Døgnvagt
www.ArSSArNErIT.gl
Brugseni Sisimiut
Aqqusinersuaq 52
3911 Sisimiut
Tlf. +299 86 40 86
Brugseni Narsaq
Inuusuttut Aqqutaat B-1230
3921 Narsaq
Tlf. +299 66 13 14
Brugseni Maniitsoq
Ujuaansip Aqqutaa 2
3912 Maniitsoq
Tlf. +299 81 31 51
Brugseni Paamiut
Illoqarfiup Qeqqa 10
3940 Paamiut
Tlf. +299 68 10 20
Brugseni Qaqortoq
Anders Olsensvej B 852
3920 Qaqortoq
Tlf. +299 64 22 85
Brugseni Nanortalik
Lundip Aqqutaa B 376
3922 Nanortalik
Tlf. +299 61 33 21
SISIMIUT
Nunatsinni tamakkiisumik
atorfissaqartitanut siuttoq
Grønlands førende detailhandler
Greenlands leading retailer
Grönland führende Einzelhändler
Arssarnerit A/S · Samuel Kleinschmidtsvej 9
postboks 359 · 3900 Nuuk
Telefon 32 2111 / Nat 55 44 84 · Telefax 32 57 11
E-mail mail@arssarnerit.gl
38
B
MANIITSOQ
NUUK
PAAMIUT
NARSAQ
QAQORTOQ
NANORTALIK
MOBILT Bredbånd
MOBILE Broadband
© 2010 Google
interneterit angalaninni nassaruk · tag internettet med på farten · take the Internet with you on the move
Angerlarsimaffinni imaluunniit
angalatillutit ledningeqanngitsumik internetimut attavilerit
Kom trådløst på internettet
hjemme eller når du er på
farten
Access the Internet wirelessly at
home or when you are on the
move
Mobilt bredbåndimut attavilersin
naanerit marluk Nuummi, Kanger
lussuarmi, Qaqortumi, Sisimiuni,
Ilulissani aammalu Aasianni atorne
qarsinnaasut neqeroorutigaagut.
Najukkanni TELEPOST Centeri atta
vigiuk annerusumillu paasisaqarlutit.
Vi tilbyder to mobile bredbåndsfor
bindelser, som du kan bruge i Nuuk,
Kangerlussuaq, Qaqortoq, Sisimiut,
Ilulissat og Aasiaat. Kontakt dit lo
kale TELEPOST Center og hør mere.
We offer two mobile broadband
connections which you can use in
Nuuk, Kangerlussuaq, Qaqortoq,
Sisimiut, Ilulissat and Aasiaat. Please
contact your local TELEPOST Centre
for more details.
*Aasap ingerlanerani Sisimiuni, Ilulissani
aamma Aasianni Mobilt Bredbånd saqqummiunneqassaaq. Mobilt Bredbånd pillugu
www.tele.gl -mi annertunerusumik atuarit
*Mobilt Bredbånd i Sisimiut, Ilulissat og
Aasiaat bliver lanceret hen over sommeren.
Læs mere om Mobilt Bredbånd
på www.tele.gl
*Mobile Broadband will be launched in
Sisimiut, Ilulissat and Aasiaat during the
summer. You can read more about Mobile
Broadband at www.tele.gl
Basic
85 DKK/qaamm./md./monthly
1024/256 kbit
0 GB ilanng/incl.
0,52 DKK/MB
Gold
695 DKK/qaamm./md./monthly
2048/256 kbit
2 GB ilanng/incl.
0,35 DKK/MB
kalaallit nunaat nunarsuup qeqqani · grønland i verdens centrum · greenland in the centre of the world
39
Grønlandske specialiteter i København
Greenlandic specialties in Copenhagen
Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland
Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17
Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl
Nuna Advokater A/S, reg.nr. A/S 452478
Vi har Danmarks største
udvalg af grønlandske
specialiteter, f.eks.
moskusokse, rensdyr,
lam, ﬁsk og skaldyr. Alt
er af højeste kvalitet,
egen import og til forbrugervenlige priser.
We offer Denmark’s
largest selection of specialties from Greenland:
Musk ox, reindeer, lamb,
ﬁsh & seafood. All is of
prime quality and kept
at reasonable prices as
we import ourselves.
DayCatch Arctic Shop
Strandgade 106
1401 København
+45 32 95 09 42
www.daycatch.com
Core drilling
Transportation
Camp solutions
Catering
Contractor service
Construction and plant
Maritime tasks
Consultancy services
Greenland Mining Services A/S
Phone +299 32 79 13 • Phone +299 64 70 70
www.gms.gl
40
THULE AIR BASE
EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND
Greenland Contractors driver det lille basesamfund
i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland.
Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for
talrige spændende jobfunktioner f.eks.:
Administration
Ingeniørafdeling
Klinik
Fritidsaktiviteter
Teknikere
Kantinedrift
Byggeledere
Brandvæsen
Rengøring
Miljø
Lufthavn
IT
Mekanikere
Indkøb/Lager
Håndværkere
Læs mere om vores aktiviteter på:
www.gc.gl
41
Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00
kAl Anita Høegh (saamerleq) Sisimiuni illoqarfiup pisorqartaani iniuertarfiumini Qiviuni
nuersagassamik qallersimasuni.
Dk Anita Høegh (t.h.) i sin egen lille garnforede forretning
Qiviut i Sisimiuts gamle bydel.
GB Anita Høegh (right) in her own small yarn shop Qiviut in
the old part of Sisimiut.
Qiviut – umimmaap meqqui:
Kalaallit Nunaanni
nutaaliorneq alutornartoq
Anita Høegh nutaaliorluni Sisimiuni illoqarfiup pisoqartaani
katersugaasiviup eqqaani namminerisaminik niuertarfeqalersimavoq.
Tassani qaasuitsup killeqarfiata avannaaneersunik umimmaap
meqquinik pitsaanersiukkanik tunisassiorpoq
Marianne Langvardt
Meqqut taakku qatsussinnaanngivippai. Savaasarsuup
tamorrarissaartup nassussuallillu meqqui attualaassallugit nuannareqaa, eqqortumilli umimmammik taaguuteqarput.
Amerikap avannarliup avannarpiaani, qeqertanilu avannarlerpaani, Mackenziep kuussuaniit Kalaallit Nunaata Tunuanut
allorniusap sanimukartup 60-ata Issittullu imartaata akornanni
nujuartaalluni uumasuuvoq.
Ukiualuit matuma siorna Anita Høegh 46-nik ukiulik Kangerlussuarmi najugaqarpoq. Taamanikkut aamma umimmaat piniassallugit nuannarineqartaqaat, kisianni taamanikkut neqaa
mamartoq taamaallaat nerisarsimavaa – amialu ikuallallugu.
42
Ammit ikuallaannartarnerat takullugu akuersaaruminaappoq,
amia kajortumik kusanartumik meqqulik, meqqutsialassuit.
Anita Canadamut pikkorissariartorpoq, tassanilu umimmaap
meqquinik suliaqartarneq ingerlanneqarlualersimavoq.
– Qatsussinnaanngilakka. Schweizimiit Danmarkimiillu piumaneqarput, allaat Canadamiit, tassanimi umimmaqarnera nikerartuuvoq.Ukiumut meqqut 1 tonsit ajornaquteqanngitsumik
tunisinnaagaluarpakka, Sisimiuni, Maniitsumi Kangerlussuarmilu umimmanniartut ataqatigiissaarnerusumik ingerlatsisuuppata, oqaluttuarpoq.
Nioqqutigineqalissapput
Umimmaap qiviui aatsaat piumaneqaleriartorput, meqqunillu eqqumiitsuliortartunit ilusilersuisartunillu misilerarneqarlutik puisip amianut ilanngullugit.
Qiviut tassaaginnarani nuersagassaq immikkorluinnaq ittoq kusanarluartorlu aamma putoortuliarneqarsinnaavoq
nissiarlugulu. Oqartoqartarpoq qiviut oqitsut uumasut
meqquinit allanit arfineq pingasoriaammik oqornersut.
Ikkaalunneq ajorpoq ilannerlu ajorluni, qaqorsaallu kimikitsoq atorlugu errorneqarsinnaalluni soorlu nutsanut
qaqorsaat.
Misilittagarpassuit
Anita Høeghip suliarisartakkamisut sorpassuit allassinnaavai. Ilaatigut aningaaserivimmi sullissisutut ilinniarsimavoq – taamatulli sulineq qasunarpallaaqaaq. “Inuit
taakku oqarasuaatip akilernissaanut atorniartuartarput” –
takornariaqarnermik suliaqarsimavoq, Great Greenlandimi
sulisimalluni tassani amermik tunisassianik, pooqattanik
atisanik assigisaanillu tuniniaalluni, Nukissiorfinni pisi
niarnermut pisortaasimavoq, kaffisorniartarfimmik, un
nuisarfimmik, angalatitsivimmik biilinullu iluarsaassivimmik piginneqataassimalluni. Maannakkulu taamaallaat
umimmaap meqquinut tunngasut suliarai – kiisalu Islandimiut hiistii marluk Sisimiuniittut.
Piniartulli aqukkuminaapput. Piniarnerat qimussimik ingerlanneqartarpoq, tunaartaqarluni kitaamiusut tunisassiornissamut
suli tulluarsagaanani. tamanna uggornarpoq, Anitami piniar
tullu inuulluataarsinnaassagaluarput piniarneq aaqqissuussaasumik ingerlanneqartuuppat.
– Sissuigassalli arlaqarput. Tunisassiorninni atortussakka pin
ngortitamiit pissarsiarisarpakka tunisassiorneralu piujuartitsinermik aallaaveqartussaavoq. Ammit 400-it atorniassallugit
iluaqutaanngilaq taamaallaat ammit 200-it piniarnikkut pissarsiarineqarsinnaappata. Aammi neqaa tunineqarsinnaasariaqarpoq, maanilu nunatsinni killilersuinerit aporfigineqartuartarput. Ataqatigiissaarinerli pitsaanerujussuusinnaavoq. Piniartut
sumut tamaanga tuniniaasarput, Anitqa oqarpoq.
Umimmannik nutaaliorneq
Anita nutaaliortuuvoq. Ulapinnissaq nuannarisarpaa. Qiviut
nammineerluni nuersaasartarpai, eqisitsilluni, piiaalluni saliillunilu namminerlu misuttarlugu, kuultitummi akusutigaaq,
meqqut 50 grammit 375 koruuneqarput misunneqanngitsoq,
igaffimminilu igarsuarnut marlunnut misutaq 50 grammimut
415 koruuneqarluni. Tamannalu nunarsuup sinneranut naleq
qiullugu akikippoq.
– Akikitsuararsuuvoq. Qiviut suliarineqanngitsut kilomut 4,800
koruuneqarput, uangali taamaallaat 1.200 koruuneqartittar
pakka, Anitap isini kajortut nutsat aappaluaartut ataaniittut
qungujutsillugit oqarpoq.
Tunisassiornermi pissutsit immikkut ittut aamma umimmaap
qiviuisa akianik qaffassaaqataapput. Kangerlussuarmi piniartuniit Anitap ammit 275 koruunilerlugiit pisiarisarpai. Tassani
containerimi qirititsivimmiitinneqassapput qaammamut 7.000
koruuneqartumi, sarfamuinnaq. Ukiumut ataasiarluni ammit
Kangerlussuarmiit Sisimiunut angallammik assartortittarpai.
Tamanna 35.000 koruuneqarpoq. tassani ammit immikkoorSuluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011
titerneqassapput, meqqui assamik salinneqarlutik kingornalu
USA-mi Danmarkimilu qissisarfinnut nassiunneqarlutik. Nepalimi assammik qissinermik misileraasoqarpoq, aammalu Italiami
suliffeqarfeeqqani marlussunni.
Anitap niuertarfinnguani aamma umimmaap amiinut angisuunut inissaqarpoq. Ineeqqap affarliani nittalaarluniipput amersuit kajortut takisuuni meqqullit kaavittuniipput. Kaavittoq
nammineq suliaraa, pitsaasuuvorlu kaavitinneqarsinnaagami.
Taamaalilluni nukissorpallaarani amersuit oqimaatsut kaavitinneqarsinnaapput.
Ukioq manna februaarip tungaanut Anita Inuit:IT-mi niuertarfimmi pisortatut sulivoq, tassanilu isumannaatsumik isertitsi
sarluni.
– Nalornisimavara nammineq niuertarfiutiga kaaviaartitsin
naanerlugu, oqarpoq, meqqulli suliarinerallu nunarsuarmi
suliassanit soqutiginarnerpaajupput.
Allanik suliaqarnissaq asuli pinerusoq paasisimavaa.
Anaanani malippaa
Anitap niuertarfinngua Qiviut pulaarlugu misigisaavoq immik
kut ittoq alutornarluartorlu, qivummi tassaapput umimmaap
meqquini alliit. Niuertarfia tamarmi nuersagassanik qalipaati
gissunik, tujuulunnik nuersakkanik, kiatinik, natsanik, aaqatinik, amaqqup puisillu amianik ulikkaavissimavoq, aammalu
eqqumiitsuliaaqqanik umimmaap meqquinit eqittitanit sulianik.
”Nunarsuarmi soqutiginarnerpaa” toqqaannartumik Anitap
anaananimit isumassarsiaraa.
– Mersortartutut assassornermillu ilinniartitsisutut ilinniarsimasuuvoq, meeraallungalu attaveqarfiginiaraangakku sanianut
ingittarpunga namminerlu mersorfeeqqannik mersorlunga
imaluunnit nuersaallunga. Tamanna pissarsinarluartuusarpoq,
Anita oqarpoq umimmaallu amia tagiarlaarlugu.
43
kAl Umimmak tassaavoq savaasarujussuaq meqqorsualik.
Kalaallit Nunaanni nujuartatut uumasuuvoq, meqqunillu
qituttunik pitsaalluinnartunik neqimillu orsukitsumik
pissarsiffiusarluni.
Dk Moskusoksen er i virkeligheden er stor ged med en
enorm pels. Den lever vildt i Grønland og leverer både
lækkert dunlet uld af fineste kvalitet og lækkert magert
kød.
GB The musk-ox is really a large goat with an enormous
amount of hair. It lives wild in Greenland and provides
feather-light wool of the finest quality and delicious,
lean meat.
Qiviut – moskusuld:
Eksotisk modedille i Grønland
Anita Høegh er innovativ med sin egen lille forretning i Sisimiut
i den gamle bydel ved siden af museet. Her er der produktion af
det fineste håndplukkede moskusuld nord for Polarcirklen
Af Marianne Langvardt
Hun kan slet ikke få nok af den uld. Fingrene elsker at
rode rundt i pelsen, fra den store skedehornede drøvtyggende ged – eller moskusokse, som er dens rette navn. Den
lever vildt i det allernordligste Nordamerika, og på de nordlige
øer, fra Mackenzie-floden til Grønlands østkyst mellem den 60.
breddegrad og Ishavet.
For nogle år siden boede 46-årige Anita Høegh i Kangerlussuaq
(Søndre Strømfjord). Dengang var moskusokserne også et yndet fangstdyr, men dengang nøjedes man med at spise det lækre
kød – og brændte skindene.
Det var uhyrligt at se skindene gå op i flammerne – den smukke
mørkebrune pels og al den dejlige uld. Anita tog på kursus i
Canada, hvor man var godt i gang med forarbejdning af moskusuld.
– Og nu kan jeg ikke få uld nok. Der er efterspørgsel fra
Schweiz og Danmark, og selv fra Canada, hvor bestanden af
moskus er svingende. Jeg kunne sælge et ton uld om året uden
anstrengelser, hvis koordineringen mellem moskusfangerne i
Sisimiut, Maniitsoq og Kangerlussuaq var lidt bedre, fortæller
hun.
Men fangere er et naturfolk. Fangsten foregår på hundeslæde,
44
og er endnu ikke gearet til en egentlig målrettet vestlig produktion. Det er ærgerligt, for både Anita og fangerne kunne leve
fedt, hvis jagten var systematiseret.
– Men der er flere hensyn. Konceptet i min produktion er råvarer fra naturen og min produktion skal være bæredygtig. Det
nytter jo ikke, at jeg skal bruge 400 skind, hvis jagttrykket kun
kan klare 200. Omvendt skal man også kunne komme af med
kødet, og her render Grønland ind i restriktioner. Men koordineringen kunne være bedre, siger Anita.
moSkUSinnovation
Anita er innovativ. Hun elsker at have travlt. Hun strikker, filter, plukker og renser og farver selv ulden, der er kostbar som
guld – 375 kroner for 50 g ufarvet uld, og 415 kroner for 50 g
kulørt hjemmefarvet i to store gryder i køkkenet. Det er oven i
købet billigt sammenlignet med priser andre steder i verden.
– Det er super billigt. Verdensmarkedsprisen er 4.800 kroner
kiloet for råulden, men jeg tager kun 1.200 kroner, smiler Anita
med brune livlige øjne under det rødlige hår.
Helt specielle produktionsforhold er også med til at presse priserne på moskusuld i vejret. Anita køber skindene for 275 kro-
KALA nita Høeghip umimmaap meqqorsui kusanartut attualaassallugit nuannareqaa.
DKAnita Høegh elsker at få fingrene i den smukke
langhårede moskuspels.
ner stykket fra fangerne i Kangerlussuaq. Her får de lov at ligge
i frysecontainere som koster 7.000 kroner om måneden – alene i
strøm. Hun får sejlet skindene fra Kangerlussuaq til Sisimiut en
gang om året. Det koster 35.000 kroner. Herefter skal skindene
håndplukkes, ulden håndrenses og sendes til spinderier i USA
og Danmark. Der er nye forsøg med håndspundet garn i Nepal
og hos et par mindre virksomheder i Italien.
Anitas lille forretning rummer også plads til de store moskusskind. I et tilstødende køligt lokale, ligger de store brune langhårede skind på tromler og ”hække”. Tromlen har hun selv lavet
af en kabeltromle, og den er praktisk, fordi den kan dreje. Det
betyder, at man ikke skal bruge så mange kræfter, når de tunge
skind skal drejes.
Indtil februar i år var Anita ansat som butiksleder i Inu:IT, og
fik en sikker indtægt.
– Jeg var usikker på, om jeg kunne få min egen forretning til at
løbe rundt, siger hun, men uld og uldens forarbejdning er verdens mest interessante.
– At gøre andet, er det rene tidsspilde, har hun fundet ud af.
Mor det store forbillede
Det er en speciel og æstetisk oplevelse at besøge Anitas lille forretning Qiviut, der betyder underuld fra moskus. Forretningen
er nærmest foret med farverige garn, strikkede trøjer, bluser,
huer, hatte, vanter og fingerhandsker, ulve og sælskind, for ikke
at glemme de små kunststykker, maskerne af filtet moskusuld.
”Verdens mest interessante” er en direkte inspiration fra Anitas
mor.
– Hun er uddannet skrædder og håndgerningslærer, og hvis jeg
ville i kontakt med hende, da jeg var barn, satte jeg mig ved siden af og syede på min egen lille symaskine eller fandt strikketøjet frem. Det er der rigtig god energi i, siger Anita og stryger
moskuspelsen med hånden.
GBAnita Høegh loves to touch the beautiful, long-haired
musk-ox fur.
På vej til butikker
Qiviut (moskusuld) er først ved at blive en eftertragtet
vare, og flere uldkunstnere og designere eksperimenterer med sammensætning af både moskusuld og
sælskind.
Qiviut er ikke kun eksklusivt og elegant garn, der kan
strikkes i de mest sarte kniplingestrik og hækling.
Man siger, at den lette qiviut er otte gange varmere
end anden uld. Den kradser og filtrer ikke, og kan vaskes i mild sæbe – for eksempel hårshampoo.
Mange erfaringer
Anita Høegh kan skrive lidt af hvert på sit CV. Blandt
andet er hun uddannet bankassistent – men det var
simpelthen for kedeligt. ”Det var de samme mennes
ker der kom igen og igen for at låne til telefonregningen” – hun har arbejdet i turistbranchen, i Great
Greenland, der sælger skindartikler, tasker, tøj etc.,
været indkøbschef i Nukissiorfiit (Grønlands el-væsen), hun har været medejer af en cafe, en restaurant,
et vandrerhjem, et rejsebureau og et autoværksted.
Men nu skal det kun handle om moskusuld – og de to
islandske heste, hun har gående i Sisimiut.
45
kAl Anita: – Tunisassiorninni tunisassiassat pinngortitamit
pissarsiarisarpakka tunisassiorneralu piujuartitsinermik
tunngaveqarpoq.
Dk Anita: – Konceptet i min produktion er råvarer fra
naturen og min produktion skal være bæredygtig.
GB Anita: – My production concept is based on materials
from nature and my production must be sustainable.
Qiviut – musk-ox wool:
Exotic fashion fad in Greenland
Anita Høegh is innovative and she has her own little shop in
Sisimiut in the old part of town next to the museum. It is here,
that the finest hand-plucked, musk-ox wool yarn north of the
Arctic Circle is produced
By Marianne Langvardt
She can’t get enough of this wool. Her fingers love to run
through the fur of the big, hollow-horned, cud-chewing
goat – or musk-ox, which is its correct name. It lives wild in
northernmost North America and on the northern islands, from
the Mackenzie River to the east coast of Greenland between 60
degrees northern lat. and the Arctic Ocean.
Some years ago, 46-year old Anita Høegh lived in Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). At that time musk-oxen were popular
game, but only the delicious meat was eaten. The skins were
burned.
It was dreadful to see the skins go up in flames – the beautiful,
dark-brown musk-ox fur and all that lovely wool. Anita took a
course in Canada, where they are making good progress with
the production of musk-ox wool.
– And now I can’t get enough wool. I get enquiries from Switzerland, Denmark and even Canada, where the musk-ox population fluctuates. I could sell a ton of wool each year without
even trying if the coordination between the musk-ox hunters in
Sisimiut, Maniitsoq and Kangerlussuaq was a little better, she
says.
However, hunters are people of nature. They use dog sleds for
46
hunting and they are not yet geared to concentrated, western
production methods. It’s a shame, because both Anita and the
hunters could make a good living if the hunting was systematised.
– But there are other things to consider. My production concept
is based on materials from nature and my production must be
sustainable. It’s no use using 400 skins if the hunting pressure
can only bear 200. On the other hand, we have to be able to
sell the meat and Greenland runs into restrictions here. But the
coordination could be much better. The hunters sell at random,
here and there, says Anita.
Musk-ox innovation
Anita is innovative. She loves to be busy. She knits, makes felt,
plucks, cleans and dyes the wool herself. The wool is as valuable as gold – DKK 375 for 50 g natural wool and 415 DKK for
50 g wool dyed in two large saucepans in the kitchen. This is
actually cheap, compared to prices elsewhere in the world.
– This is really cheap. The price on the world market is DKK
4,800 for the raw wool, but I only take DKK 1,200, smiles Anita,
with lively brown eyes under reddish hair.
Very special production conditions also help to push the price
of musk-ox wool up. Anita buys the skins for DKK 275 from the
hunters in Kangerlussuaq. They are stored in freezer containers
which cost DKK 7,000 each month in power alone. She has the
skins sailed from Kangerlussuaq to Sisimiut once a year. That
costs DKK 35,000. Then the skins have to be hand-plucked, the
wool must be cleaned by hand and sent to spinning mills in
the USA and Denmark. Efforts are under way to have the yarn
hand-spun in Nepal and by a couple of smaller companies in
Italy.
Anita’s small business also has room for the huge musk-ox
skins. In a cool, adjacent room there are large, long-haired,
brown skins on a drums and racks. She made the drum herself
out of a cable drum and it is practical because it can be turned.
This means that it does not take much strength to turn the
heavy skins.
Until February this year, Anita was employed as a store manager at Inu:IT with a regular pay check.
– I wasn’t sure whether I could make my own business pay its
way, but the wool and its preparation are the most interesting
things in the world.
She has found that doing anything else is just a waste of time.
Mother is the big idol
Visiting Qiviut, Anita’s small business, is a special and aesthetic
experience. The shop is almost lined with colourful yarn, knitted jerseys, cardigans, caps, hats, mittens and gloves, wolf and
seal skins, not forgetting the small pieces of art, the masks
made of felted musk-ox wool.
“The most interesting thing in the world” is directly inspired by
Anita’s mother.
– She is a qualified tailor and handicraft teacher and if I wanted
contact with her as a child, I would sit next to her and sow on
my own little sowing machine or take out my knitting. There is
good energy in this, says Anita and strokes the musk-ox fur.
On its way to the shops
Qiviut (musk-ox wool) is becoming a popular item and more
artists and designers are experimenting with combinations
of musk-ox wool and sealskin.
Qiviut is not only exclusive and elegant yarn that can be
knitted and crocheted into very delicate, lacy items; it is said
that the light-weight qiviut is eight times warmer than wool.
It doesn’t scratch or become matted and can be washed in
mild soap – for example shampoo.
Plenty of experience
Anita Høegh can include a little of everything on her
résumé. Among other things, she is a qualified bank assistant – but that was simply too boring. “The same people
kept coming back to borrow money for phone bills”. She has
worked in the tourist industry, had a job with Great Greenland, a company that sells furs, leather items, bags etc., been
purchasing manager at Nukissiorfiit (Greenland’s power
company), she has been joint owner of a café, a restaurant,
a hostel, a travel agency and car repair shop. Now, it is all
about musk-ox wool – and the two Icelandic horses she
keeps in Sisimiut.
KALAnita nutaaliortuuvoq.
Ulapinnissani nuannarisarpaa. Nammineerluni nuersagassaq nuersartarpaa, eqitillugu,
nutsullugu salillugulu
naminerlu misullugu.
DKAnita er innovativ. Hun
elsker at have travlt.
Hun strikker, filter,
plukker og renser og
farver selv ulden.
GBAnita is innovative.
She loves to be busy.
She knits, makes felt,
plucks, cleans and
dyes the wool herself.
47
”En tre-fire Kilometer forude brød en sort Linie fjordisens hvide ensformighed. Maaske kunde
det være et langt snebart Rev? Kikkerten frem! Og nu begyndte jeg at skelne - en hel Række
Slæder med mange Hunde, der havde gjort Holdt for at iagttage os, som kom kørende sydfra. En
Mand havde skilt sig ud og kom løbende hen over Isen vinkelret paa min Retningslinie.
Jeg vidste, at jeg stod foran et af de store Øjeblikke i mit Liv. Det var disse Mennesker, min Rejse gjaldt…”
Fra bogen ”Knud Rasmussens liv og rejser”
På udkig...
Erhvervsafdelingen i GrønlandsBANKEN har stor ekspertise
og mangeårig erfaring i serviceringen af det grønlandske erhvervsliv. Vi kan derfor yde en kompetent rådgivning og vi har
fingeren på pulsen i det grønlandske erhvervsliv, uanset branche
og geografi. Derfor er vi altid på udkig efter nye spændende
virksomheder og projekter, som vi kan tilbyde vores palette af
ekspertise og mangeårig erfaring.
Tel.: +299 70 1234
www.banken.gl
Du er meget velkommen til at ringe eller maile til os.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Erhvervsafdelingen
Tlf.: +299 70 1234
Mail: banken@banken.gl
Hotel Maniitsoq Kursuscenter
Kun en halv times rejse fra nuuk finder du
Midtgrønlands mest
moderne kursuscenter
til absolut konkurrencedygtige priser
Hotel Maniitsoq har indrettet kursuscenter
med udstyr i høj klasse.
Kr. 1.375,- pr. kursusdøgn:
· Overnatning i enkeltværelse,
· Morgenmad,
· Formiddagsbrød,
· Lunch,
· Eftermiddagsbrød og frugt,
· 2 retters aftensmenu,
· 3 retters afslutningsmenu
Prisen er gældende i 2011
v/min. 10 personer i min. 3 døgn.
Og husk: Et kursus har altid to sider: Det faglige indhold i
kursusdagtimerne og det netværk der etableres uden for
kursustimerne hvor der hverken skal hentes børn eller købes ind.
48
Anoto – redigeringsprogram giver alle deltagere direkte adgang til
at redigere diskussionsoplæg- og med direkte udskrift til printere og
farvekopimaskine:
Ø Internetadgang til alle deltagere
Ø Teknikudtag i gulvet uden generende ledninger
Øvrige stardardudstyr som i alle andre kursussteder:
Ø Powerpoint, lofthængt
Ø Whiteboard
Ø Overhead
Ø Flipover
Ø Højttalere
Al teknik er tilgængelig i både kursuslokale og samtlige grupperum.
Hotel Maniitsoq afholder kun et kursus af gangen med deltagelse af
op til 30 personer.
Det giver en større service til det ene kursus og valg til at tale med
kokken om menu mv.
HOTEL MANIITSOQ
Box 262 3912 Maniitsoq Tlf. 81 30 35 Fax 81 33 77
hotelmsoq@greennet.gl www.hotelmaniitsoq.gl
Grønland
Oplevelser i Diskobugten
Cruise & Hotel
Onlinebooking - nemt & billigt, f.eks. 7 dage 5.680 kr.
Cruise & Hotel
destinationer
DISKO LINE
Ilulissat Greenland
www.diskoline.gl
49
ud.
19/03/09
13:39
Side 1
Uovertrufne oplevelser
- lige der hvor Indlandsisen møder havet
Ilulissat isfjord
Unesco verdensarv
-opleves til fods, til
vands og fra luften
Helikoptertur: DKK 2.695,Sejltur mellem isfjeldene:
fra DKK 450,Guidet vandretur til den
fantastiske udsigt over
isfjorden: DKK 200,-
Eqi – den kælvende bræ
BOOK ONLINE PÅ: www.worldofgreenland.com
Priseksempel: DKK 2.690,(2 dage/1 nat, pr. person i hytte med to personer, inkl.
sejltur Ilulissat-Eqi-Ilulissat og fuld forplejning i caféen).
World of Greenland
Kussangajaannguaq 7, Postboks 109, 3952 Ilulissat
Tlf. +299 94 43 00, Fax +299 94 43 02, info@wog.gl
WORLD
OF G REENLAND
“
Mød Indlandsisen og det farverige Grønland
POLARPARADISET
e
bygger. Den først
dressourcer rum
er
erende erhverv
nd til et moderne
som lever på kant
lsesfylde uddanne
bog
yerne. Denne
ldninger, håb og
mark
Dan
nd, som
hel-halvside:Layout 1
Bogen er banebrydende
nytænkende og for
en gangs skyld set gennem
grønlandske øjne”.
drøm:
Den grønlandske
iden
med fremt
– Et folk på kant
KANGERLUSSUAQ
- Eventyret ved Indlandsisen begynder her
Indlandsisen
Jan Cortzen
2 dage kr 1590,-
Moskussafari
2 timer kr 215,-
Camp Ice Cap
kører ud i fjeldet og spejder
n Cortzen Viefter
Inkl. alt udstyr, mad ogJa
transport
det spændende arktiske
dyreliv
Tur Til Indlandsisen Punkt 660
.AG
iaq
its
rm
Mediehuset Se
Polar Lodge
5 timer kr 550,-
50
Centralt beliggende 100 m fra
lufthavnen. Vi har byens bedste
senge, gode priser i vores
souvenirbutik og trådløst internet
Læs mere på
www.wogac.com
KANGERLUSSUAQ
kontor, lodge og shop
Telefon +299 841016
SISIMIUT
Kontor og shop
Telefon +299 863000
info@wogac.com
(sagt af designer og stifter af
SISIMIUT
The Greenland
Company,
Nauja Lyngesen)
Besøg det farverige Sisimiut, som ligger smukt
omgivet af høje fjelde og dybe fjorde. Her er
masser af muligheder; du kan vandre, tage på
fisketure og opleve livet i en grønlandsk by.
Prøv f.eks.:
Assaqutaq og hvaler
Vi besøger den forladte bygd Assaqutaq og
spejder efter hvaler. 3 timer kr 795,-
Knowhow, growth and dynamics
Follow your flight in Qeqqata Kommunia
Ineriartorneq, ilisimasaqarneq, piumassuseqarneq
Qeqqata Kommuniani timmisartumik angalanerit malinnaavigiuk
 Hydropower Plant
 UNESCO Project
Arcti
c Circ
le Tra
il
tial R
oad
d
Roa
Poten
e
to th
ap
Icec
International airport
 UNESCO Project
Arctic Circle
 UNESCO Project
 Diamonds
Hydropower Project for Aluminum Smelter
Heliskiing area
um
in
lum
A
Sm
r
elte
t
jec
Pro
Apussuit Adventure Camp
Kangia Camp
Hydropower Project
for Aluminum Smelter
 Olivenite Mine
www.qeqqata.gl
kAl Naagga, qalipagaanngilaq. Tassaavorli qaleranik
Jeppe Ejvind Nielsenimit aamma Troy Burdonimit
ilusilersugaq. Assit Jørgen Chemnitzip
assilisaraa, taannami Hotel Arcticimi igasut
marluk peqatigalugit igaassanik atuakkiorpoq.
Dk Jeppe Ejvind Nielsen
i køkkenet på Hotel
Arctic, hvor han er
chef for 11 medarbejdere.
Dk Nej, det er ikke et maleri, men hellefisk i anretning af Jeppe Ejvind Nielsen og Troy Burdon.
Fotoet er taget af Jørgen Chemnitz, som er ved
at lave en kogebog sammen med de to kokke fra
Hotel Arctic.
GB Jeppe Ejvind Nielsen
in the kitchen at
Hotel Arctic, where
he is boss for 11
colleagues.
GB No, this is not a painting – it is halibut in a dish
by Jeppe Ejvind Nielsen and Troy Burdon. The
photo was taken by Jørgen Chemnitz, who is
making a cookbook together with the two cooks
from Hotel Arctic.
kAl Jeppe Ejvind Nielsen
Hotel Arcticimi
igaffimmi sulisunut
aqqanilinnut
pisortaavoq.
Mamaq minguitsoq
nassaariniartillugu
Ilulissani Hotel Arcticimi siuttuuvoq igaffimmi pisortaq
Jeppe Ejvind Nielsen Kalaallit Nunaanni igasut
pissartanngorniunnerani pingasoriarluni ajugaasimasoq
Igaffimmi pisortaq aallaqaasiilluni raajanik qajuliorpoq
uiluinnik, nerlerit tinguanik whiskylimmik gulerodinillu
akullugu. Mamaa allaaseriniaraluarlugu oqaasissaaleqinarpoq.
Imaanniartussaavoq imarsuup peqqarneeqisup mamaa sallaatsoq. Siuleqqiut mamarnerpaava? Naagga, aallarniutaannaavoq.
Nerisassiat arfineq pingasut viinnitaallu, ilaatigut qaleralik,
umimmak, kapisilik pujuugaq, savaaqqap sakiaa, crème brûlée
imerpalasoq naggataagullu rabarberit iffiukkat, sukkulaamik
sikuliaq, Sulummi tusagassiortup aqqusaarpai malussaatini tamaasa equtillugit. Taamaannerani apriilip unnukkuani Kangia
kigaatsumik taarsiartorpoq illoqarfimmilu takkiganiittumi qulliit ikiterlutik. Tassaavoq Kalaallit Nunaat puuguttamut sassaalliutigineqartoq, aammali allarpassuit.
Nerisassatigut misigisassanik taamaattunik pilersitsisuuvoq
Jeppe Ejvind Nielsen, taanna ukiup aappaata affaani Ilulissani
Hotel Arcticimi Air Greenlandimit pigineqartumi igaffimmi
pisortaavoq. Hotel Arctic tassaaginnanngilaq Kalaallit Nunaanni takornarianut akunnittarfinni tusaamaneqarnerpaaq.
Aammali aqutsisut aningaasarpassuit atorlugit akunnittarfik ullutsinnut tulluartumik ataatsimeersuartarfilersimavaat Sermeq
Kujallermut iluliarujussuit ingerlaarfigisaanut isikkivilimmik,
iluliarsuillu imartaat ullormut imermik New Yorkimi ukiumi
ataatsimi imermik atuinertut annertutigisumik imaqarput.
Misigisassanullu nuannersunut aamma ilaavoq nerisassatigut
ingerlatsilluarneq assigiinngisitaartitsinerlu, taama isumaqarpoq ukiuni 19-ini Hotel Arcticimi ineriartortitsinermi siuttuusimasoq akunnittarfimmi pisortaq Erik Bjerregaard.
52
Neriniartarfimmi Ulomi mamat immikkorluinnaq pitsaassusillit
misilitassaapput, qullermili Cafe Ferdinandimi nerisassat pisariinnerusut soorlu burgerit bøffilluunniit bearnaisemik miserallit
nerisassaallutik. Aasaanerani qaammatini soorlu maannakkut
arfininngornerit immikkut ittumik malunnartinneqartarput,
neriniartarfiup Ulop silataani sumiiffimmit tassaniit neqi aalisakkallu siaasarlugit nerisassiarineqarsinnaallutik.
sulilluarneQ
37-nik ukiulik Jeppe Ejvind Nielsen 2005-imi Kalaallit Nunaannut tikippoq Nuummilu neriniartarfinni Nipisami aamma
Gertrud Raskimi sulilluni kingornalu avannarparterluni. Taamaaliorpoq Kalaallit Nunaanni pinngortitaq nerisassiassallu
igaffimmi pisortatut sulisunilu aqqanillit iganermini unamminertitani qanilliniarlugit.
Naak neriniartarfimmi Ulomi nerisassiat unnersiutissaalluaraluartut taamaattoq Jeppe Ejvind Nielsenip ingasattumik ussassaarinissaq nuannarinngilaa.
– Neriniartarfik Ulo neriniartarfiunngilaq immikkut ittumik
mamarsakkanik igaffiusartoq. Kisianni neriniartarfik pitsaasumik igaffeqarpoq, nerisassat misigissuteqarfigineqarlutik uummateqarfigineqarlutik iganeqartarlutik, Jeppe Ejvind Nielsen
Kalaallit Nunaata avataanut isumassarsiorluni angalasartoq
naqissusiivoq. Kingullermik Københavnimi Den Nordatlantiske
Bryggemi neriniartarfimmi nomami, siorna nunarsuarmi neriniartarfiit pitsaanersaattut nalilerneqartumi.
– Neriniartarfimmi Ulomi annerusumik Kalaallit Nunaanniit
nerisassiassanik igasarpugut, nerisassiavullu maani pinngortitap minguissusiatuut iganiarsarisarpavut. Igalaakkut itsuaannarit, Jeppe Ejvind Nielsen oqarpoq, iluliarsuit, qaqqat apullu
tikkuarlugit.
– Minguissuseq taanna puugutamiitikkusuppara. Oqarnaveersaartariaqarpugulli maani nunami nerisassat pitsassuusut
maanngaaneerneri piinnarlugit. Allamik aamma ilaqarpoq.
Kisianni aamma maani nerisassiassat pitsaalluinnartut pissarsiassaapput, peqqutigalugu aalisakkat uumasullu kigaatsuararsuarmik alliartortarmata. Neqaat mamaallu immikkorluinnaq
ittuusarput. Aamma nuannerluinnarpoq maani Ilulissani aalisartut piniartullu taama qanitsigigatsigik, igaffimmi pisortaq
oqarpoq, Kalaallit Nunaanni igasut pissartanngorniunnerani
pingasoriarluni ajugaasimasoq.
isit atorlugit nerineQ
Jeppe Ejvind Nielsenip pingaartinnerpaavaa soorumani igaami
mamassusaat. Kisianni aamma qanoq isikkoqarnissaat sammilluartarpaa.
– Igasunngorama nerisassat puuguttap qeqqaniittussaapput qorsuminermik qaavaniittoqarlutik. Ullumikkut allamik
nutaamillu nunani avannarlerni sammisaqartoqalersimavoq.
Puugutaq aaqqissuussamik tukattussaavoq. Pissanganartuuvoq.
Kalaallimmi Nunaanni mamaq minguitsoq kisimi pingaaruteSuluk #03 Air Greenland Inflight Magazine 2011
qanngilaq. Puuguttami pinngortitaq assiliniartarpara. Assersuutigalugu kapisilik pujuugaq, uanitsut, selleri qaavatigullu
immussuaaqqamik nakkalaarlugu tassaatittarpara apisimasoq.
Nerisassalli mamaq tunngaviusoq tunngavigisarpaat, tassalu
nerisassatut pingaarnerit allanik akulersoriaasiat, Jeppe Ejvind
Nielsen tiguartisimaarluni oqarpoq, taamaalilluni suliaminut
qanoq tunniusimatigaluni takutillugu. Tamannalu sutigut tamatigut sunniuttarpoq. Minnerunngitsumik igaffimmi sulinissamut anersaaq pilersinniartillugu, igaffimmi aamma Kalaallit
Nunaanni igasunngorniarpassuarnut ilinniarfiuvoq.
– Igasutut ilisimasat ingerlateqqinnissaannut akisussaaffeqarnarpoq aammalu tamakkiisumik tunniussimanissaq. Igaq
kissarsuutimiittoq uanniit pingaarnerusoq oqartoqarsinnaavoq.
Uanga igasutut tunniussaminikka assilissap tamakkiisup ilaminiinnarai. Tunniussaqalaarsinnaagama iluatsitsivunga. Iganerup silarsuaata ilagaanga. Nerisassiorneq suliffiinnaanngilaq.
Silarsuaavorli, uangalu ilinniartuma uannit pikkorinnerulernissaat kissaatigaara, igaffimmi pisortaq oqarpoq, ilisimalluarpaali iganerup silarsuaani siuttuujuarneq aamma akeqarsinnaasartoq.
– Tunniussassaaruttoqarsinnaavoq. Suliarali nuannaritillugu
ajunngilaq, allannguinissarlu pisariaqarani. Sulilluaraanni suliarlu uummateqarfigilluarlugu, tamanna ajunngitsumik kinguneqassajunnarsivoq.
53
Jeppe Ejvind Nielsen
Dk I sommerperioden byder Hotel Arctic på udendørs
barbeque med lokale råvarer som bærende elementer.
GB During the summer, Hotel Arctic offers outdoor
barbeques with local ingredients as the main
ingredients.
Jeppe Ejvind Nielsen
kAl Aasaanerani Hotel Arcticimi silami nerisassiassat
Ilulissaneersut siaasarneqarsinnaapput.
54
Jagten på den rene smag
På Hotel Arctic i Ilulissat regerer køkkenchef Jeppe Ejvind Nielsen,
som har vundet det grønlandske kokkemesterskab tre gange
Af Christian Schultz-Lorentzen
Køkkenchefen indleder med en rejebouillon tilsat kammuslinger, foie gras malt og gulerødder. Vi famler efter
ordene for at beskrive nydelsen. Noget i retning af den milde
smag af det utæmmelige hav. Topper vi allerede ved første ret?
Nej. Det er blot kickstarten.
De otte retter med tilhørende vinmenu – heriblandt hellefisk,
moskus, røget laks, lammebryst, flydende crème brûlée og en
finale med bagte rabarber, chokoladeis og sprødt – sender Suluks reporter på en smagsrejse, som får sanserne til at bimle og
bamle. Alt i mens mørket denne aprilaften sænker sig langsomt
over Isfjorden og lysene tændes i byen overfor. Det er Grønland
rundt på en tallerken – og samtidig meget mere.
Ophavsmanden bag den gastronomiske oplevelse er Jeppe Ejvind Nielsen, gennem halvandet år køkkenchef på Hotel Arctic
i Ilulissat, som ejes af Air Greenland. Hotel Arctic er ikke blot
Grønlands mest berømte turisthotel. Ledelsen har også investeret millioner af kroner i at udvikle hotellet til Grønlands mest
moderne konferencehotel, der ligger med udsigt til Isfjordens
evige strøm af tonstunge isbjerge fra bræen Sermeq Kujalleq,
hvis døgnproduktion af vand svarer til New Yorks vandforbrug i
et helt år. Men til alle gode oplevelser hører også et veldrevet og
nuanceret menukoncept, mener hoteldirektør Erik Bjerregaard,
som i 19 år har stået i spidsen for udviklingen af Hotel Arctic.
I restaurant Ulo kræses der for den mere raffinerede smag,
mens der på første salen i Cafe Ferdinand bydes på lettere måltider som en burger eller bøf med bearnaise. I sommermånederne – som netop nu – sætter hotellet ekstra kulør på om lørdagen, hvor der på terrassen foran Restaurant Ulo arrangeres
barbeque med det lokale udvalg af kød og fisk som de bærende
elementer.
det gode håndvÆrk
37-årige Jeppe Ejvind Nielsen kom til Grønland i 2005 og arbejdede på restaurant Nipisa og Gertrud Rask i Nuuk, inden han
satte kursen nordover. Det skete for at komme i dybere kontakt
med den grønlandske natur og de råvarer, som til stadighed
udfordrer køkkenchefen, når han med sine 11 medarbejdere i
køkkenet svinger med potter og pander.
Trods den sublime madoplevelse på Restaurant Ulo er Jeppe
Ejvind Nielsen ikke til fals for opreklamerede etiketter.
– Restaurant Ulo er ikke et gourmetkøkken. Vi har derimod et
godt restaurantkøkken, hvor maden tilberedes med følelser og
hjerte, fastslår Jeppe Ejvind Nielsen, der jævnligt søger inspiration uden for Grønland. Senest på restaurant noma på Den
Nordatlantiske Brygge i København, der sidste år blev kåret til
verdens bedste spisested.
– I Restaurant Ulo arbejder vi hovedsageligt med grønlandske
råvarer, og i de retter, vi laver, tilstræber vi den renhed, som
findes i den grønlandske natur. Se bare ud af vinduet, siger
Jeppe Ejvind Nielsen og peger på isbjergene, fjeldene og sneen.
– Det er den renhed, jeg vil have ind på tallerkenerne. Men man
skal passe på at sige, at grønlandske råvarer er gode, bare fordi
de er grønlandske. Der skal mere til. Når det er sagt, så kan
man få fantastiske grønlandske råvarer, fordi fisk og dyr vokser
så langsomt. Det giver en helt anden struktur i kødet og smagsoplevelse. Og så er det fantastisk, at man her i Ilulissat er så tæt
på fiskere og fangere, lyder det fra køkkenchefen, der som den
eneste har vundet det grønlandske mesterskab for kokke tre
gange.
sPiser Med Øjnene
For Jeppe Ejvind Nielsen er smagen naturligvis alfa og omega i
al madlavning. Men også den visuelle fremtoning er et felt, som
har hans opmærksomhed.
– Da jeg startede som kok skulle maden være placeret midt på
tallerkenen med noget grønt på toppen. I dag findes der en
anden og ny nordisk trend. Et slags harmonisk rod på tallerkenen. Det er meget spændende. Det gælder nemlig ikke kun om
at frembringe smagen af den grønlandske renhed. Jeg forsøger
også at imitere naturen på tallerkenen. For eksempel har jeg
en ret med røget laks, løg, selleri og revet rygeost henover, som
gør det ud for sne. Men ellers er maden baseret på de klassiske
smage – altså den måde man kombinerer tilbehøret med det
centrale emne i retten, fortæller Jeppe Ejvind Nielsen med en
glød, der afslører en sjælden dedikation til sit fag. En holdning,
der slår igennem på alle planer. Ikke mindst, når det gælder at
fremme den fælles arbejdsånd i køkkenet, som samtidig er uddannelsessted for mange grønlandske kokkeelever.
– Som kok har man et socialt ansvar for at videreformidle sin
viden og være fuldt ud tilstede. En gryde på komfuret er så at
sige vigtigere end mig selv. Jeg ser mit eget lille bidrag som
kok som en del af noget større. Jeg er så heldig, at jeg kan være
med til at smide endnu en krumme på kagen. Jeg er en del af
hele det gastronomiske håndværk. At lave mad er ikke bare et
fag. Det er et helt univers, og jeg vil gerne have, at mine elever
bliver bedre end mig selv, siger chefkokken, som er på det rene
med, at en det på sigt kan have sin pris konstant at ligge i den
kulinariske overhalingsbane.
– Man risikerer at brænde ud. Men så længe jeg har det godt
med mit arbejde, er der ingen grund til at ændre noget. Hvis
man arbejder hårdt og lægger sit hjerte i udførelsen, så skal det
nok føre noget godt med sig.
55
In search of the pure taste
Chef Jeppe Ejvind Nielsen is in charge in the kitchen
at Hotel Arctic in Ilulissat. He has won Greenland’s
Championship for Chefs three times
By Christian Schultz-Lorentzen
The chef starts with a prawn bouillon with scallops, foie
gras malt and carrots. We fumble to find words to describe our pleasure. They could be something akin to the mild
taste of the untameable sea. Have we topped already at the first
course? No – this was just the kick-start.
The eight courses with wines – including halibut, musk-ox,
smoked salmon, breast of lamb, crème brûlée and a finale with
baked rhubarb, chocolate ice-cream and crispy bits – send Suluk’s reporter out on a flavour journey that sends the senses
reeling. And all the while, night falls slowly over the ice fjord
on this April evening and the lights go on in the town opposite.
It is a round trip of Greenland on a plate – and at the same time
much more.
The man behind this gastronomic experience is Jeppe Ejvind
Nielsen. For one and a half years he has been chef at Ilulissat’s
Hotel Arctic which is owned by Air Greenland. Hotel Arctic
is not just one of Greenland’s most famous tourist hotels. The
management has invested millions of kroner in developing the
hotel into Greenland’s most modern conference hotel. The hotel has a view of the Ice Fjord’s icebergs, weighing many tons,
which flow constantly from the Sermeq Kujalleq glacier. In a 24
hour period, the glacier produces as much water as New York
consumes in one year. But together with all the good experiences there should be a well-thought out and varied menu concept,
believes hotel manager Erik Bjerregaard, who has lead development at Hotel Arctic for 19 years.
Restaurant Ulo caters for more refined tastes, while Cafe Ferdinand on the first floor offers lighter meals such as burgers
or steak béarnaise. In the summer – which is now – the hotel
has a Saturday special with a barbeque on the terrace in front
of Restaurant Ulo with a selection of local meat and fish as the
main elements.
good craftsManshiP
37 year old Jeppe Ejvind Nielsen came to Greenland in 2005
and worked at the Nipisa and Gertrud Rask restaurants in
Nuuk before he moved north. He wanted to get closer to nature
in Greenland and closer to the ingredients which constantly
present a challenge to the chef, when he and his 11 colleagues
swing the pots and pans in the kitchen.
Despite the sublime food that can be experienced at Restaurant
Ulo, Jeppe Ejvind Nielsen isn’t impressed by the hype.
– Restaurant Ulo is not a gourmet kitchen. We have a good
restaurant kitchen where the food is prepared with feeling and
love, ascertains Jeppe Ejvind Nielsen, who often seeks inspiration outside Greenland. Most recently at Restaurant noma at
56
North Atlantic House in Copenhagen which was voted best
place to eat in the world last year.
– At Restaurant Ulo we work mainly with Greenlandic ingredients and in the dishes we cook, we try to bring out the purity
we find in nature in Greenland. Just look out the window, says
Jeppe Ejvind Nielsen and points at the icebergs, the mountains
and the snow.
– It is this purity I want to serve on the plates. But you have
to be careful, when you say that Greenlandic ingredients are
good, just because they are from Greenland. It takes more than
that. But when this is said, you can get fantastic Greenlandic ingredients, because fish and animals grow so slowly. This gives a
completely different taste experience, with a different structure
to the meat. And it is fantastic that here in Ilulissat we are so
close to fishermen and hunters, says the chef who is three-time
champion chef in Greenland.
eating with our eyes
For Jeppe Ejvind Nielsen the taste is the alfa and omega of all
cooking. But he is also aware of the visual presentation.
– When I started out as a cook, the food had to be served in the
middle of the plate and garnished with something green. Today
there is a different, Nordic trend. A kind of harmonious muddle
on the plate. It is very exciting. It is not only about bringing out
the flavour of Greenlandic purity. I also try to imitate nature
on the plate. For example, I have a dish with smoked salmon,
onions and celery dressed with grated smoked fresh cheese
which resembles snow. But otherwise the food is based on classic flavours – the way the accompaniments are combined with
the main ingredient in the dish, tells Jeppe Ejvind Nielsen with
a passion that reveals a rare dedication to his profession. This
attitude defines all his plans. Not least with regard to encouraging a team spirit in the kitchen, which is also a place of training
for many trainee cooks in Greenland.
– As a cook, you have a social responsibility to impart your
knowledge and to be fully present. A pot on the stove is, so
to speak, more important than I am. I see it as being my little
contribution as a cook and part of something bigger. I am lucky
enough to be able to add another crumb to the cake. I am part
of the entire gastronomic craft. Cooking is not just a profession
– it is a whole universe and I want my trainees to be better than
I am, says the chef. He is aware that in time there could be a
price to pay for constantly being in the culinary fast lane.
– You risk burning out. But as long as I am happy in my work,
there isn’t any reason to change anything. If you work hard and
put your heart into it, something good will come of it.
KALJ eppe Ejvind Nielsen nunani allani isumassarsiortarpoq. Aajuna
neriniartarfimmi nomami nunarsuarmi neriniartarfiit pitsaanersaattut
toqqarneqartumi igaffimmi pisortaq Rene Redzepi peqartigigaa.
DKJeppe Ejvind Nielsen søger gerne inspiration andre steder.
Her ses han med køkkenchef Rene Redzepi, medindehaver af
restaurant noma, der er kåret til verdens bedste restaurant.
Jørgen Chemnitz
GBJeppe Ejvind Nielsen likes to find inspiration elsewhere.
He is seen here with chef Rene Redzepi, co-owner of
Restaurant Noma, voted world’s best restaurant.
57
Timmiaaraq
Juni
Juni
June
Seqernup diameteria nunarsuarmiit
100-riaammik angineruvoq – tassalu
anginerujussuulluni. Seqineq nunarsuarmiit 150 million kilometerit missaani ungasitsigisumiippoq, qinngornerili
minutsit arfineq pingasuinnaat atorlugit
uagutsinnut apuuttarput. Seqernup
qaava 5.700°C missaanni kissartigaaq!
MARSI
150,000000 km
JUNI
DECEMBARI
Solens diameter er ca.100 gange
større end Jordens – altså meget
større. Solen befinder sig ca. 150 millioner km væk fra Jorden, men det
tager kun 8 minutter for dens stråler
at nå ned til os. Temperaturen på
solens overflade er ca. 5700°C!
Seqineq nunarsuartuulli ”manngertiginngilaq” silaannarpassuarnilli
sananeqaateqarluni, 75 procentit missaat brintiulluni 25 procentillu helium.
Solen er ikke “fast” lige som Jorden,
men består af luftarter, ca.75 pct. brint
og 25 pct. helium.
Seqineq
The sun’s diameter is about 100 times
greater than the Earth’s diameter – so
it is much bigger. The sun is about 150
million kilometres away from Earth,
but it only takes 8 minutes for its rays
to reach us. The temperature on the
surface of the sun is about 5700°C!
SEPTEMBARI
The sun is not “solid” like Earth. It
consists of gases, about 75 percent
hydrogen and 25 percent helium.
Aasalerpoq, tamannalu
amerlanerpaanut tassaavoq
SEQINEQ, seqinnarik! Avannarpariartortilluta aasaanerani
sivusunerusumik seqinnertarpoq, akerlianillu ukiuunerani
sivikinnerusumik seqinnertarluni. Tamanna peqquteqarpoq nunarsuup seqinermik
kaavitsineranik taassumalu
equngajaamik imminut
kaavinneranik.
Solen
Nu er det sommer, og det betyder for de
fleste af os SOL, masser af det! Jo længere
nordpå du befinder dig, jo længere kan du
i sommermånederne opleve solen på himmelen og omvendt kortere tid om vinteren.
Jordens drejning rundt om solen og dens lidt
skæve drejning om sig selv, er årsag til dette.
Avannaamiuusunut seqineq
aasaanerai tarrinneq ajorpoq!
The sun
It is summer now and for most of us this means
SUN, lots of sun! The further north you go, the
longer the sun is in the sky in the summer
months. It is the opposite in the winter, with
shorter hours of sunlight. The Earth’s orbit
around the sun and the slight tilt of the axis of
the Earth’s rotation are the reasons for this.
Kenyami ukioq kaajallallugu
unnuit tamaasa taarseriasaartarpoq.
Hos os i Nordgrønland går solen
slet ikke ned om sommeren!
Her i Kenya bliver det pludselig mørkt hver
aften hele året rundt.
Here in North Greenland the sun
doesn’t go down in
the summer!
Here in Kenya it suddenly gets dark every
evening, all year round.
12
12
12
3
9
3
9
6
3
9
6
6
6
24
18
Seqernup anoraa tassaasoq seqernup avataarsuanut
qinngornera. Pisarnerminiit sakkortunerugaangami
sananeqaatai innaallagissamik imallit nunarsuup tungaanut
igeriunneqartarput. Taamaalilluta ilaatigut Kalaallit Nunaanni
qilammi arsarnerit takusinnaasarpavut.
Solvinden er solens kosmiske stråling. Når den er kraftigere end normalt,
slynges der elektrisk ladede partikler mod Jorden. Så kan vi blandt andet
i Grønland se nordlys på himmelen.
The solar winds are the sun’s cosmic radiation. When they are stronger than usual,
electrically charged particles are hurled towards Earth. This means we can see
Northern Lights in the skies in places such as Greenland.
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Qangarsuaaniilli inuiappassuit
seqineq guutimisut pallorfigisarpaat:
Mange folkeslag har gennem
tiden tilbedt solen som en gud:
Many different peoples have
worshipped the sun as
a god throughout
time:
Itsaq Grækenlandimi nunanilu avannarlerni guutit Odin
aamma Thor guutigineqarnerisigut oqaluttuaqarpoq seqernup guutianik, ulluunerani hiistimik qamuserluni seqineq
usillugu qilakkoortarneranik oqaluttuaq. Grækenlandimi
guuti Heliosimik taaguuteqarpoq, taannalu sisamanik
hiisteqarpoq. Avannaani Solimik ateqarpoq. Solip qamutai
hiistinik marlunnik kalinneqarput. Jættimik amaqqutut
Skollitut isikkulimmik malinneqartarput. Nunarsuaq aserorpat
(Ragnarok) amaqqup seqineq oqummissavaa.
Både i oldtidens Grækenland og i den nordiske asa-tro (troen på Odin og Thor) findes
historien om en solgud som om dagen kører
sin hestetrukne vogn hen over himmelen. I
Grækenland hed guden Helios, og han havde 4
heste. Oppe mod nord hed hun Sol. Sols vogn
er trukket af 2 heste. De er forfulgt af en jætte
i skikkelse af ulven Skoll. Ved verdens undergang (Ragnarok) vil ulven opsluge solen.
Ra – seqernup guutia ukiut 3.000-it matuma siorna
Egyptenimi guutit ilaattut unnersiutigineqartartoq –
angallamminik umiatsiatut ittumik qilakkoortarpoq. Unnuami toqup nunaanut taarnersuarmut
tarrittarpoq. Taamaaligaangat tassaalersarpoq guuti ajortoq “Aufimik” taaguuteqalersarpoq, taannalu isumaqarpoq timi toqungasoq.
Both in ancient Greece and in
the Nordic Asa belief (the belief
in Odin and Thor) there is the
story of the sun god or goddess
who rides a horse-drawn wagon
across the skies during the day.
In Greece the god was Helios
and he had four horses. In the
north there was the goddess
Sol. Sol had a wagon drawn by
two horses. They are chased by
a giant in the form of Skoll, the
wolf. At the end of the world
(Ragnarok) the wolf will swallow
the sun.
Ra – the sun god and one of the gods which
was worshipped in Egypt 3000 years ago –
moved across the heavens in a vessel, a
boat. At night he disappeared in the
dark land of death. Here he became
an evil, black god and changed his
name to “Auf”, which means cadaver.
Ra – solguden som blandt mange andre guder
blev tilbedt i Ægypten for 3000 år siden –
bevægede sig over himmelen i et fartøj, nemlig en båd. Om natten forsvandt han ned i det
mørke dødens land. Han blev da en ond og sort gud
og skiftede navn til “Auf”, som betyder lig.
Itsarsuaq Kinami seqineq arlalissuarnik
isumaqartinneqartarpoq unnersiutigineqarluni.
Seqineq pulagaangat isumaqartoqartarsimavoq
uumasorujuup seqineq oqummersimagaa.
Taamaaligaangat tamaviannguat nipiliortoqartarpoq,
uumasorujuup seqineq oriaqqinniassammagu!
I oldtidens Kina, var solen
et stort symbol, som man
tilbad. Hvis der var solformørkelse troede man, at
en drage var ved at sluge
solen. Så larmede man så
meget som muligt, for at
få dragen til at spytte
solen ud igen!
In ancient China the sun was a great
symbol which was worshipped. If there was
an eclipse of the sun, they believed that a
dragon was eating the sun. So they made as much noise
as possible to make the dragon spit the sun out again!
Ullumikkut Perumi itsaq inkat seqernup guutia Inti guutitut pallorfigisarpaat.
Immaqa Tin-Tinimit atuagassiaq “Soltemplet” atuarsimassavat? Eqqumiitsunik
pisoqarneratigut inkatoqqat nunaannut periasaarpoq, taavalu pisorpassuaqarpoq…
Solguden Inti blev tilbedt af inkaerne i gamle
dage i det der nu er Peru.
Måske har du læst Tin Tin-albummet “Soltemplet”? Her havner han på mystisk vis hos de
gamle inkaer og så sker der en masse.......
In olden days, the sun god Inti was worshipped
by the Inca in what is now Peru. Perhaps you
have read the Tin Tin album called “Temple of
the Sun”? Mysteriously, he finds himself with the
old Incas and then lots of things happen....
Seqernup nukinga
Solenergi · Solar energy
Seqineq namminermi qinngornerilu nunarsuatta
uumassuseqarneranut pingaarluinnartuuvoq,
naasunut uumasunullu. Uagut inuit seqernup nukingata
atorluarnerunissaanut periusissanik piorsaasimavugut.
Solen i sig selv og dens stråler er af kæmpebetydning for liv
på Jorden, både plante og dyreliv. Vi mennesker har udviklet måder
at udnytte solens energi yderligere.
The sun and its rays are immensely important to life on Earth, both to plant life
and to animal life. We humans have developed more ways to use the sun’s energy.
Seqernup kissaanik tigooraasut
Seqinermit sarfaliuutit
Imeq puussiamut plastikiusumut (qernertumut) poorlugu kissassinnaavat. Aamma
periuseq taanna seqernup kissaanik tigooraasut pineqartillugit atorneqartarpoq. Seqernup kissaanik tigooraasussat
imerpalasumik imallit illup qaanut inissinneqartarput, tassanilu kiak illup kiassarneranut atorneqartarluni.
Seqinermit sarfaliuutit atorlugit seqernup qaamarnganik innaallagissiortoqartarpoq. Nunarsuarmi tamarmi seqinermit sarfaliuuterpassuit ikkussuunneqartarput. Seqinermit sarfaliuutit siunissami nukissiuutissat pingaarnersaraat. Sarfaliuutit ilaat tassaasarput pladi ataasinnguaq illumut
ataatsimut sarfaliornissamut naammattoq allalli angisuupilussuusinnaapput: Californiami USA-miittumi taamaattoq ataaseq naammassineqangajalerpoq, taannalu 32 kvadratkilometerinik angissuseqarpoq, tassalu
arsaattarfiit 5.000-itut angitigisoq!
Solcelleanlæg
Solfangere
Solceller anvendes til at producere elektricitet fra solens lys. Rundt om
i hele verden opstilles solcellepaneler i store mængder. Solenergi er
en af fremtidens vigtigste energiformer. Nogle “solcelleanlæg” består blot af et enkelt panel til et enkelt hus, mens andre er kæmpestore: I Californien, USA, er man snart færdig med et, som dækker
et område på 32 km2, hvilket svarer til 5000 fodboldbaner!
Du kan opvarme vand i en (helst sort)
plasticpose hængt op i solen. Samme princip
bruges i solvarmeanlæg (solfangere).
Væskefyldte solvarmepaneler placeres på
et hustag og den opsamlede varme bruges
til at opvarme hele huset.
Solar cells
Solar cells are used to produce electricity from sunlight. Huge numbers of
solar cells have been installed around the world. Solar energy is one of the
most important sources of energy for the future. Some “solar cell systems”
consist only of a single panel on a single house, while others are enormous.
In California, USA an installation covering an area of 32 km2, the equivalent
of 5000 football pitches, is nearing completion!
Solar panels
You can warm water in a (preferably black) plastic bag hung up in
the sun. The same principle is used for solar heating systems (solar
panels). Liquid-filled solar panels are placed on a roof and the heat
they absorb is used to heat the house.
Suut imminnut tulluuppat?
Nagguaatsoq marallummi niuarpoq
pujoralammik, issumik pilutanillu qallertarluni, taamaaliortarporlu seqernup qinngornerinut illersorniarluni.
Taamaalillutik maralluk nagguaattorlu
imminnut tulluupput. Suut allat imminnut tulluuppat?
A
5
7
2
Hvad passer sammen?
Elefanten ruller sig i mudder og
dækker sig til med støv, jord og
blade for at beskytte sig mod
solens stråler. Så mudderpølen
og elefanten passer sammen.
Hvad passer ellers sammen?
4
F
C
B
What goes together?
The elephant rolls in the mud and
covers itself with dust as protection
against the rays of the sun. So mud
pool and elephant go together.
What else goes together?
3
D
6
1
E
G
Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes
Seqernup ilisarnaataa
Qullernut orsumik ikummatilinnut qanga nunatsinni
issuatsiaat iperassatut ippiarsummut amermut
katersorneqartarput. Uani takusat tassaavoq naajat
isigaanit sanaajusoq seqinermik allalersorneqarsimalluni kusanaqisumik, taannalu ullumikkut Nuummi
Nunatta Katersugaasiviata ilisarnaatitut atorpaa.
Mos til tranlampens væge blev i
gamle dages Grønland samlet i en
skindpose. Den, du ser herover,
var lavet af mågefødder og havde
dette flotte solmønster, som Nationalmuseet i Nuuk i dag bruger
som logo.
The sun symbol
In Greenland in the olden days, moss
to use as wicks in oil lamps was
collected in a leather bag. The one
you see here was made of gull feet
and has this beautiful sun pattern
which the National Museum in Nuuk
uses for its logo.
A – 4, B – 6 (seqinermut nalunaaqutaq)
C – 2, D – 7, E – 1(apummi seqinersiutit saanermik/qisummik
sanaajusut), F – 3 (Japanip erfalasuaniippoq seqineq.
Japan aamma taane-qartarpoq Nippon “Seqernup nunaa”
G – 5 (ingammik meeqqat qaamasumik amillit illersuummik
tanittassapput).
Opgaveløsning
A – 4, B – 6 (solur)
C – 2, D – 7
E – 1 (snebriller af ben/træ)
F – 3 (Japans flag har solen
som symbol. Japan kaldes
også Nippon “Solens rige”)
G – 5 (især børn med meget
lys hud skal helst bruge
beskyttende solcreme)
Quiz answers
A – 4, B – 6 (sundial)
C – 2, D – 7, E – 1 (snow
goggles made of bone/wood)
F – 3 (Japan’s flag has the sun
as its symbol. Japan is also called
Nippon “Land of the Rising Sun”)
G – 5 (particularly children with
light skin should use protective
sun cream)
© ASTRID VEBÆK
Solsymbolet
Suliassaq:
Privat
A IR G REENL A NDI P N A M M INEQ SIL A RSUA A NI T
Ilaqutariit timmisartullammaat
Air Greenlandimi sulisut arlallit Vængtoftimik kinguliaqarput
– tassalu qatanngutigiiaat
Susanne Mailand Lauridsen
Arnaqqut pingasut taartunik nujallit ukiorpassuarni Air
Greenlandimi timmisartortarsimapput. Angajulleq Kista
nukarlersartik Hannea peqatigalugu imarpik qulaallugu Air
Greenlandip Airbussiani timmisarpoq, akullersaallu Lisbeth
S61-imik, DASH 7-imik DASH 8-millu Nuummiit Nuummullu
timmisarpoq. Angutitaat Klaus (Nunu) aamma Basse Bassellu
nulia Paninnguaq tamarmik Kangerlussuarmi sulipput. Nunu
hangarimi mekanikeritut sulivoq, Basse Mittarfeqarfimmi sulilluni Paininnguarlu Air Greenlandip angalasunut allaffiani
sulilluni.
– Naak sumut tamaanga siaruarsimagaluarluta suliarput aqqutigalugu akulikitsumik takusinnaasarpugut, Kista oqaluttuarpoq.
Qatanngutigiit tallimaasut suliamik toqqaanerat ataataanit Jørgen Vængtoftimit aallaaveqarpoq, taannami ukiorpassuarni nunatsinni sinerissami sumiiffinni arlaqartuni Air Greenlandimi
stationslederitut sulivoq.
– Eqqaamavara heliportimukartarluta – taamanikkut ataatarput
Ilulissani suligallarmat.
– Aap, timmisartunik usilersuitillugu ikioriartortarparput. Sullerissukasiusimavugut, Kista nangippoq.
Ilaqutariit amerliartortillutik nunatsinni sumiiffinni amerliartortuni najugaqartarput. Ukiuni Jørgenip stationslederiunerani
ilaqutariit Sisimiuni, Ilulissani, Maniitsumi, Tasiilami Narsarsuarmilu najugaqarsimapput.
AIR GREENLAND NUANNARILLUINNARPAAT
Jørgenip meeqqaminit tallimaasunit sisamat suliffigisamini sulilernissaat naatsorsuutigisimanngikkaluarpaa.
– Mikisuullutali angallattunik sullissisutut tamatta sulerusussimavugut, ataatarpulli isumaqarsimavoq ilinniakkamik allamik
uterfigisinnaasatsinnik ilinniartariaqartugut, angallattunimmi
sullissisuuneq suliaavoq aalajangersimalluinnartoq, kisiannili
soorunami nammineerluta aalajangiisinnaalluta, Kista nassuiaavoq.
64
Meeqqammi aamma nammineq aalajangiipput. Basse politiinngorpoq ullumikkullu Mittarfeqarfinni International Science
Supportimi Kangerlussuarmi (KISS) sulilluni. Nunu mekaneritut ilinniarpoq ukiunilu 14-ini Kangerlussuarmi Statoilimi sulilluni Air Greenlandimi sulilernissami tungaanut.
– Ukiorpassuarni Fuelmanditut Statoilimi sulivunga. Atorfitsialaavoq ataqatigiilluartuugatta. Timmisartulli soqutigiuarsimavakka, tamannalu hangarimi sulininni ingerlassinnaalluarpara,
oqaluttuarpoq.
Akulleq Lisbeth niuertarfimmiutut ilinniarpoq 1990-mi aqumiutut (CA) sulilernissami tungaanut.
– 1983-miilli Maniitsumi heliportimi asaasumut ikiortitut sulivunga, Lisbeth qungujulluni oqarpoq.
– Niuernermilli ilinniagara naammassivara maajip 3-ani 1990mi Narsarsuarmi CA-tut sulilersinnanga. Kista peqqinnissamik
siammarterisutut ilinniarpoq ukiorlu ataaseq Frankrigimiilluni,
1991-mi aamma aqumiutut sulilernissami aalajangernissata
tungaanut.
– Timmisartorneq nuannareqaara, sulinermilu piffissalersuinerit pitsaasut, Kista oqaluttuarpoq. Nukarlersaat Hannea angajuni assigalugu aamma Frankrigimiippoq, ukiunilu arlalinni
Danmarkimi DSB-mi sulilluni, 2005-mi aasaanerani Air Greenlandimi sulilernissami tungaanut kingornalu DASH 7-imik timmisartortalerluni. Maannakkut Atlantikoq qulaallugu ukiuni
marlunni timmisartortarpoq.
Ukiorpassuarni Kangerlussuaq nunatsinni timmisartornikkut
eqiteruffiuvoq. Aamma tamanna Vængtoftikkunnut taamaappoq.
– Kangerlussuaq qatanngutigiit katersuuffiginerpaasarparput.
Takulaarnissarput nuannertaqaaq. Taava oqaloqatigiissutissaqartaqaagut aamma sulinermut tunngasunik, Kista erseqqissaavoq.
Privat
FR A A IR GREENL A NDS EGEN V ERDEN
En ægte flyverfamilie
I Air Greenland er der op til flere med efternavnet Vængtoft
– faktisk en hel søskendeflok
Af Susanne Mailand Lauridsen
De tre mørkhårede stewardesser har fløjet for Air Greenland i mange år. Storesøster Kista flyver sammen med
efternøleren Hannea med Air Greenlands Airbus over Atlanten
og mellemste søster Lisbeth flyver med maskinerne S61, DASH
7 og DASH 8 til og fra Nuuk. Brødrene Klaus (Nunu) og Basse
og Basses kone, Paninnguaq, arbejder alle tre i Kangerlussuaq.
Nunu arbejder i hangaren som mekaniker, Basse arbejder for
Mittarfeqarfiit og Paninnguaq arbejder i Air Greenlands trafikkontor.
– Selvom vi er spredt for alle vinde, så gør vores arbejde, at vi
kan ses rigtigt tit, fortæller Kista. De fem søskendes jobvalg
stammer måske fra faren Jørgen Vængtoft, som i flere år arbejdede i Air Greenland som stationsleder på en række stationer
rundt på Grønlands kyst.
– Jeg kan huske, da vi begyndte at komme ude i heliporten –
dengang vores far arbejdede i Ilulissat, starter Lisbeth.
– Ja vi kom altid og hjalp ham med at laste flyene. Vi var nogle
små arbejdsheste, fortsætter Kista.
Samtidig med at familien voksede, boede familien mange forskellige steder i Grønland. I de år hvor Jørgen arbejdede som
stationsleder, nåede familien at bo i Sisimiut, Ilulissat, Maniitsoq, Tasiilaq og Narsarsuaq.
BIDT AF AIR GREENLAND
At fire af ud af Jørgens i alt fem børn skulle ende med at arbejde i det selskab, som hans egen karriere ville udspille sig, havde
Jørgen nok ikke regnet med.
– Vi ville jo gerne være trafikassistenter, da vi var små, men vores
far mente, vi skulle have en uddannelse at falde tilbage på, fordi
erhvervet som trafikassistent var meget specifikt, men vi skulle
selvfølgelig gøre, hvad vi selv havde lyst til, forklarer Kista.
Børnene gik også deres egne veje. Basse blev politimand og
arbejder i dag i Mittarfeqarfiits International Science Support
i Kangerlussuaq (KISS). Nunu uddannede sig som mekaniker
og arbejdede ved Statoil i Kangerlussuaq i fjorten år, inden han
startede hos Air Greenland.
– Jeg var Fuelmand hos Statoil i mange år. Det var et godt job
og vi havde et godt sammenhold. Jeg har dog altid interesseret
mig for fly og den interesse kunne jeg få lov at leve ud med et
job i hangaren, fortæller han.
Mellembarnet Lisbeth var butiksuddannet inden hun startede
som kabinepersonale (CA) i 1990.
– Faktisk havde jeg allerede arbejdet som rengøringsassistent på
Maniitsoq heliport i 1983, smiler Lisbeth.
– Men jeg færdiggjorde min handelseksamen, inden jeg startede
som CA’er i Narsarsuaq den 3. maj 1990, forklarer hun. Kista
uddannede sig som sundhedsmedhjælper og tilbragte et år i
Frankrig, inden hun også i 1991 besluttede sig for at arbejde
som stewardesse.
– Jeg elsker at flyve og de gode arbejdstider lokkede, fortæller
Kista. Lillesøsteren Hannea tilbragte ligesom sin storesøster
også noget tid i Frankrig og nåede at arbejde nogle år hos DSB
i Danmark, inden hun i 2005 startede som sommerfugl hos Air
Greenland og senere begyndte at flyve DASH 7. Hun har nu i to
år arbejdet på Atlantruten.
Kangerlussuaq har i mange år fungeret som knudepunkt for al
flytrafik i Grønland. Sådan er det også for Vængtoftfamilien.
– Kangerlussuaq er jo der, vi oftest samles os søskende. Det er
dejligt, når vi lige kan ses. Så får vi snakket både privat, men
også professionelt, fremhæver Kista.
65
Privat
FRO M A IR GREENL A ND’S WORLD
Lisbeth & Kista
A genuine flying family
There are several people at Air Greenland with
the surname Vængtoft – in fact, a whole family
By Susanne Mailand Lauridsen
The three dark-haired cabin attendants have flown with
Air Greenland for many years. Kista flies together with
Hannea, an afterthought, on Air Greenland’s Airbus across the
Atlantic and middle sister Lisbeth flies with the S61, DASH 7
and DASH 8 aircraft to and from Nuuk. Brothers Klaus (Nunu)
and Basse and Basses wife, Paninnguaq, all work in Kangerlussuaq. Nunu works in the hangar as a mechanic, Basse works for
Mittarfeqarfiit (the airport authorities) and Paninnguaq works
at Air Greenland’s traffic office.
– Although we are spread out all over the place, our work
means that we see each other very often, says Kista. The jobs
chosen by the five brothers and sisters may come from their
father, Jørgen Vængtoft, who worked for several years as station manager for Air Greenland in a range of stations on Greenland’s coast.
– I remember when we started to go the heliport – our father
worked in Ilulissat, at the time, begins Lisbeth.
– Right. We always came to help him load the aircraft. We were
small workhorses, continues Kista.
While the family was growing, they lived in many different
places in Greenland. During the years when Jørgen worked as
station manager, the family lived in Sisimiut, Ilulissat, Maniitsoq, Tasiilaq and Narsarsuaq.
FALLING FOR AIR GREENLAND
Jørgen would probably never have guessed that four out of his
five children would end up working for the company where his
own career had played out.
– We wanted to be traffic assistants when we were small, but
our father thought we should have an education to fall back
66
on because the job of traffic assistant was very specific, but we
should do as we pleased, explains Kista.
The children found their own paths. Basse became a policeman
and today he works at Mittarfeqarfiit’s International Science
Support in Kangerlussuaq (KISS). Nunu qualified as a mechanic
and worked for Statoil in Kangerlussuaq for fourteen years before he joined Air Greenland.
– I was a fuel man with Statoil for many years. It was a good
job with good colleagues. But I have always been interested
in aircraft and I could satisfy this interest by working with Air
Greenland in the hangar, he says.
The middle child, Lisbeth worked in retail before she started as
a cabin attendant (CA) in 1990.
– I had actually already worked as a cleaning operative at Maniitsoq heliport in 1983, smiles Lisbeth.
– But I finished business studies before I started as CA in
Narsarsuaq on May 3rd, 1990, she explains. Kista trained as a
social and health care worker and spent a year in France before
she too in 1991 decided to become a cabin attendant.
– I love flying and I was drawn by the good working hours, tells
Kista. Like her big sister, little sister Hannea also spent some
time in France and she also worked for some years with DSB
(the railways) in Denmark before she started as a butterfly with
Air Greenland in 2005 and later flew with DASH 7. She has
worked on the transatlantic route for two years now.
For many years Kangerlussuaq has been the hub for all air traffic in Greenland. So it is, for the Vængtoft family.
– Kangerlussuaq is where we brothers and sisters most often get
together. Here, we talk about private matters, but also professional concerns, stresses Kista.
Music
Channel 1
Eqqissisimaarnartut · Roligt · Relax
Relaxing Songs Music Wind beneath
my wings, Kiran Murti Magical India,
Kevin Kern Twilight’s embrace, Mari
Fujiwara Walking in the air, Enya
Wild child, Thierry David The veil of
whispers, Relaxing Songs Music
The first time ever I saw your face,
Bernward Koch Immortal thoughts,
Stuart Jones From the soul, Relaxing
Piano Music Academy When the love,
Kevin Kendle Bluebells, John Barry A
childhood memory.
Channel 2
Sallaatsut · Blød rock · Soft
Cody Down in the dark, Duffy Warwick
Avenue, James Morrison Man in the
mirror, Corus Lapin Blanc, Bellman
Celestine, Robert Plant & Alison
Krauss Please read the letter, 10cc
I’m not in love, Sara Bareilles Gravity,
Brad Paisley with Dolly Parton
When I get where I’m going, A Camp
Golden teeth & silver medals, Bang
Gang The world is gray, Celine Dion
It’s all coming back to me now, John
Mayer Waiting on the world to change,
Donovan Lalena, Eva Cassidy Fields
of gold.
Channel 5
Qangatuut · Klassisk · Classic
Academy of St. Martin in the Fields,
Mariner Mozart - Cosi fan tutte,
Phantasm Orlando Gibbons - Fantasia
4, Symphonie-Orchester des Bayerischen Rundfunks, Jeffrey Tate
Wagner - Tristan und Isolde: Vorspiel
(Akt1) Prelude, Symphonie-Orchester
des Bayerischen Rundfunks, Cheryl
Studer (sop), Jeffrey Tate Wagner Tristan und Isolde: Mild und leise wie
er laechelt (Liebestod - Akt III) Struder
soprano, Orchestre National de
l’Opéra de Monte-Carlo, Antonio de
Almeida Rossini - Guillaume Tell - Musique de Ballet - Pas de Six, Andrew
Manze (violin & director), The English Concert Vivaldi - Concerto in E
Suluk #03
minor ”Il favorito”, Franco Corelli, Antonietta Stella, Paolo Pedani, Rome
Opera House Orchestra, Gabriele
Santini Giordano - Vicino a Te (Andrea
Chénier), Piotr Anderszewski Chopin
- Mazurka op.59 no.1 en la mineur,
Hallé Orchestra Mark Elder Arnold English Dance no.5, Placido Domingo
Verdi - Di quella pira (Il Trovatore),
Anabel Montesinos Miguel Llobet
- Scherzo-Vals, Orpheus Chamber
Orchestra Bartok - Romanian Folk
Dances, Gidon Kremer, Kremerata
Baltica Waxman - Auld Lang Syne
Variations - 2. Moonlight Concerto,
Göteborgs Symfoniker, Neeme Järvi
Ponchielli - La Gioconda - Dance of
the hours.
Channel 6
Pop-imi nuannarineqarnerpaat
Pop hits
Pink Raise your glass, Thomas Ring
Leave a light on, James Blake Limit to
your love, Aqua How R U Doin?, Grafitti6 Stare into the sun, Chris Brown
Yeah 3x, Medina Addiction, Miami
Horror Sometimes, Avril Lavigne
What the hell, Bruno Mars Grenade,
Chromeo Hot mess, Britney Spears
Till the world ends, Lady GaGa Born
this way, Take That Kidz, Katy Perry
ft Kanye West E.T., LMFAO Party rock
anthem, Clare Maguire The last dance, Fallulah I lay my head, A Friend In
London Time took my words, Jessie
J ft B.o.B. Price tag, Noah and the
Whale L.I.F.E.G.O.E.S.O.N., Lykke Li
I follow rivers, Jennifer Lopez On the
floor, Oh Land White nights, The Black
Eyed Peas Just can’t get enough.
Channel 7
Rock
Peter Bjorn and John Second chance,
Radiohead Lotus flower, Within
Temptation Faster, Agnes Obel Riverside, The Bear Quartet Millions, Carpark North Transparent & glasslike,
Foo Fighters Rope, When Saints
Go Machine Kelly, Sort Sol Let your
Air Greenland Inflight Magazine 2011
Music on flights between Greenland and Denmark
fingers do the walking, Foster The
People Pumped up kicks, R.E.M. Oh
my heart, The Floor Is Made Of Lava
All outta love, The Asteroids Galaxy
Tour The sun ain’t shining no more,
Kurt Vile In my time, VETO This is not,
The Storm Lost in the fire.
Channel 8
Danmarkimi nuannarineqarnerpaat
Danske favoritter
Danish favourites
Rasmus Walter Dybt vand, Nik & Jay
Mod solnedgangen, Sarah Min øjesten,
Lars H.U.G. Dansevise, L.O.C. Ung
for evigt, Joey Moe Skakmat, Clara
Sofie & Rune RK Det er forbi, UFO
Herligt spild af liv, Burhan G Søvnløs,
Kashmir Splittet til atomer, Søren
Huss Et hav af udstrakte hænder, Jasmin Mit rette element, De Eneste To
Jeg har ikke lyst til at dø, Boom Clap
Bachelors Falder ind og falder ud, Jon
Nørgaard Dine øjne, Stine Kinck Kys,
Søs Fenger Kun et liv.
Channel 9
60-70-80
Supertramp Logical song, a-ha The
sun always shines on TV, Duran Duran
Girls on film, Creedence Clearwater
Revival I put a spell on you, Donovan
Sunshine superman, Whitney Houston
I wanna dance with somebody (who
loves me), John Lee Hooker Boom
boom, Curtis Mayfield Superfly, Marvin Gaye What’s going on, Lou Reed
Perfect day, Cameo Word up!, Tears
For Fears Mad world, Sabrina Boys
(Summertime love), Fleetwood Mac
Dreams, Whitesnake Here I go again,
Sneakers Sui-Sui.
Channel 10
Meeqqanut
Børnekanalen · Children
Diverse Kustnere Timo tapir’s sang,
Anne Gadegaard Dine øjne blå, Mc
Einar Oles nye autobil, Simon Alene,
Diverse Kustnere Søkoen Sensi’s
sang, Anne Gadegaard Som dig,
Danny Kool Mette (Hun er min), Diverse Kustnere Dovendyret Hænge
Henning’s sang, Heartbeat Din Kærlighed, Anne Gadegaard Arabiens drøm,
Diverse Kustnere Søelefanten Elena’s
sang, Sebastian Hist, hbor vejen slår
en bugt, Pay Off Dig og mig, Signe
K Kære fru lærer, Anne Gadegaard
Ini mini miny moe, Cocktail Uma ma,
Various Artists Lily Bitten & Hippo
Magi’s sang, Anne Gadegaard Ligesom en drøm, Diverse Kustnere Malik
Molok’s sang, Anne Gadegaard Min
bedste ven, Diverse Kustnere Sneuglen Ulla’s sang, Kim Larsen & Kjukken
Mig og min tebbybjørn, Nanna & Annisette Venindetanker, Dodo Lille sky
gik morgentur.
Channel 11
Kanali sallaatsoq
Den bløde kanal
The soft channel
Sussat! Iterama Makippunga, Hinna
rik Meeqqallu 19-100-79, Nanook
Ingerlaliinnaleqaagut, Malik Qivittorsuup Tigummanga, Alter Me Bad
Trip, Pavia Geisler Eqqumiiveqaangut,
Discobay Blues Seqernup Tungaanut
Aallarpugut, Kishima Timmiaaqqatut,
Kimmernaq Uummatigaasiit, Liima
Inui Orpissuit, Qarsoq A-a-asavagit,
Nina Qiimmagit, Ole & Alette Sornoru
Alianaageqaakkit.
Channel 12
Kanali eqeersimaartoq
Den friske kanal
The lively channel
Nivé Nielsen Room, Nanook Inuup
Tarraa, Paarisa-Band Takorluulertuar
pagit, Angu Lost at Sea, Inneruulat
Aasarissumi, Chilly Friday Saamimmiit
Talerpianut, Zikaza Anoraannguaq, Alter Me You’re Crazy, Per & Birthe Kisimiinngilatit, Liima Inui Angakkorsuup
Pania, Isummat Isinnguavit, Hinnarik
Meeqqallu Iterluarnaaq.
67
FILM
JUNI
THE TOWN
Qiiaamminartuliami ”The Townimi” tillinniaq asanninnissamut
piffissaqarusuppoq.
RABBIT HOLE
Beccap Howie Corbettillu erninnguat biilinik aportilluni toquvoq. Qaammatit
arfineq pingasut kingorna aliasunnertik assigiinngilluinnartumik sanarfivaat.
Ben Affleck tassaavoq peqqarniitsoq Doug MacRay, ujajaasartoqatini peqatigalugit
Howie aliasuppoq, annaasaqarninili oqilisarniarlugu tapersersoqatigiittartuni arnaq
aningaaserivinnik ujajaasartoq. Ujajaanerilli ilaanni aningaaserivimmi pisortaq Claire
ikinngutigilerpaa.
Keesey aallarukkamikku pissutsit ilungersunarsipput. Ujajaasartut Claire ajoqusernagu
Beccap ullut arlaanni angut inuusuttoq ernerminnik aporsisoq nalaatsornerinnakkut
aniguisippaat, nalunngilaani ujajaasartut atini najukkanilu nalunngikkaat. Taamaattoq
takuaa. Ujarlugu nanivaa oqaloqatigiittarnikkulli imminnut paaseqatigiinniarsaraat.
Doug naapillugu asanniffigileramiuk sumik ilimasuuteqanngilaq, naluaami aallarussisut
Angutilli inuusuttup angerlarsimaffiannut ornimmagit tamanna Howiep artorpaa.
siuttorigaat.
Becca og Howie Corbetts lille dreng er død i en bilulykke. Otte måneder efter
I thrilleren ’The Town’ forsøger en tyv at finde tid til et kærlighedsliv.
Ben Affleck spiller den kyniske og samvittighedsløse Doug MacRay, der røver
bearbejder de begge deres sorg på helt forskellig vis. Howie er ulykkelig, men
søger at dæmpe sit tab ved at indlede et venskab med en kvinde fra terapigruppen.
banker med sin bande. Men da de under et røveri kidnapper bankbestyreren Claire
Becca ser en dag tilfældigvis den unge mand, der kørte deres dreng ned. Hun opsøger
Keesey, bliver situationen kompliceret. Banden lader den skrækslagne Claire slippe
ham, og gennem små samtaler forsøger de at nå en gensidig forståelse. Men da den
uskadt væk, men hun ved, at de kender hendes navn og adresse. Dog aner hun ikke
unge mand opsøger dem i deres hjem, er det for meget for Howie.
uråd, da hun møder Doug og indleder et forhold til ham – uden at vide, at han var lederen
af hendes kidnappere.
Becca and Howie Corbetts young son is killed in a car accident. Eight months
later they are handling their grief in different ways. Howie is unhappy, but trying
In the thriller ’The Town’ a thief is trying to find time for love.
to fight his losses by getting friendly with a woman from the therapy group.
Ben Affleck is playing the cynical and unprincipled Doug MacRay, who is rob-
One day Becca happens to see the young man, who killed their son. She goes to see him
bing banks with his gang. But when they under a robbery are kidnapping the bank ma-
and though talking, they try to gain mutual understanding. But when the young man
nager Claire Keesey the situation becomes complicated.
goes to see them in their private home, it becomes too much for Howie.
The gang releases the terrified Claire unharmed, but she knows, that they know her
name and address. However she has no clue, when she meets Doug and start a relationship with him, that he was the leader of her kidnapper.
68
FILMIT KANAL 32-MI, 39-MI AAMMA 40-MI
SPILLEFILMENE VISES PÅ KANAL 32, 39 OG 40
FILMS ARE SHOWN ON CHANNEL 32, 39 & 40
TAKUTINNEQARPUT
TEGNEFILM VISES PÅ KANAL 36
CARTOONS ON CHANNEL 36
TITARTAKKAT KANAL 36-MI TAKUTINNEQARPUT
SPECIELLE FILM VISES PÅ KANAL 28
SPECIAL FILMS ON CHANNEL 28
FILMIT IMMIKKUT ITTUT KANAL 28-MI
TAKUTINNEQARPUT
JULI
QIVITOQ
Arnaq ilinniartitsisoq inuusuttoq uissani tupaallatsinniarlugu Kalaallit Nunaannut tikikkami arnamik allamik sammisaqartoq qaninngarpaa. Ajuallaqaluni
THE FIGHTER
Nikallunngisaannarit. Sapiutilinngisaannarit! Tassaavoq angutit marluk affarmik qatanngutigiit inuutissarsiutigalugu tilluuttartut Dickie aamma Mickey
nunaqarfinnguamut piniartoqarfimmut alianaaqisumut Sermilimmut naalakkamut Jens
assigiinngilluinnartunik ingerlaveqartut pillugit oqaluttuaq piviusumik tunngaveqartoq.
Lauritzenimut qimaavoq.
Angajulleq Dickie piukkunnartuullunilu imminut upperaaq, naliliisinnaassuseqaranili,
Erik Ballingip filimiliaa QIVITOQ Kalaallit Nunaannik alianaaqisumik avatangiiseqarluni
taamaanneratalu ajutoortikkaluttualerpaa parnaarussivimmullu ingerlatillugu. Taamaan-
angalaneruvoq, minnerunngitsumik oqaluttuatoqqat tupinnartut angutit piniartoqarfim-
neranili nukaa Mickey tilluuttartutut malartitassaanngitsutut tusaamaneqalersimavoq,
mi nikanarsarneqaraangamik qivittartut silarsuaanni suliaalluni. Qallunaat filimilaannit
nikanarsaataasumilli ajornasartuartarluni. Tilluuttartuunissamilli takorluuiuarpoq, Dick-
siullersaalluni filmi 1956-mi Oscarimik nersornaaserneqartussatut innersuunneqarpoq.
ielu parnaarussivimmit uterami nukkani ajorsarajuttoq tilluuttartutut pikkorinnerpaatut
inissinniarlugu ilungersuuteqalerpoq.
Da den unge lærerinde Eva ankommer til Grønland for at overraske sin forlovede, finder hun ham i armene på en anden kvinde. Såret og ulykkelig søger hun
tilflugt hos udstedsbestyreren Jens Lauritzen i den lille, idylliske fangerbygd Sermilik.
Tab aldrig troen. Mist aldrig modet! Den sande historie om to professionelle
boksere, Dickie og Mickey, halvbrødre, men på vej i to meget forskellige retnin-
Erik Ballings QIVITOQ (Fjeldgængeren) er en storslået rejse ind i en fantastisk grøn-
ger! Den ældste bror Dickie har talentet og troen, men mangler dømmekraften, og det
landsk naturkulisse og ikke mindst en fascinerede mytologisk sagnverden, hvor mand-
sender ham snart mod afgrunden og i fængsel! I mellemtiden har lillebror Mickey fået ry
folk går til fjelds, når de ydmyges i fangersamfundet. Filmen blev som den første danske
for at være den mest ihærdige bokser – med de mest ydmygende nederlag! Hans drøm
film nogensinde nomineret til en Oscar® efter udgivelsen i 1956.
om at bokse forsvinder dog aldrig, og da Dickie vender tilbage fra fængslet, gør han det
til sin livsmission at forvandle sin lillebror fra den evige taber… til en verdensklasse
When the young teacher Eva travels to Greenland to surprise her fiancé, she
FIGHTER!!
finds him in the arms of another woman. Hurt and unhappy she find a refuge
with the principal Jens Lauritzen of the small idyllic town Sermilik.
Erik Ballings QIVITOQ (The fellwalker) is a travel into the fantastic Greenlandic nature
Never loose faith, never loose courage. The true story about two professional
fighters, Dickie and Mickey, half brothers, but going in different directions. The
and fascinating legend world, where men go to the mountain, when they are humiliated
elder brother Dickie has the talent and faith, but lack of judgment and this sends him to
in the society. The film is the first Danish film nominated to an Oscar after the release
the ground and in prison.
in 1956.
But his younger brother Mickey has the reputation for being the most honorable fighter
with the most humiliating losses. His dream about boxing does never disappears, so
when Dickie returns from prison, he makes it his mission to change his little brother
from being the looser to being a world class FIGHTER.
69
FILM
A TA S T E O F G RE E NL A ND
A TASTE OF GREENLAND
Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiiffinnut assigiinngitsunut
angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. Qaqqami
alutornarluinnartunik nerisassiorpoq ”A Taste of Greenlandimik” taallugu.
Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og sætter
fokus på naturen og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A taste of Greenland”.
The chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland
and creating fantastic menues of the raw materials available in “A taste of
Greenland.”
70
Oodaap Qe
qerta
(Oodaaq Ø)a
Jesup
Kap Morris
Nansen La
nd
LAND
PEARY
rd
Fjo
ce
den
pen
Inde
STATION NORD
Freuchen
Land
Washing
ton
S
(Hum ermersuaq
bolt G
letsch
er)
Inglefield Land
UD
KN
Siorapaluk
Land
AND
SL
N
E
SS
MU
S
RA
QAANAAQ
d
fjer
halv
Niog
QEQERTARSUAQ
Thule
LA
Savissivik
(Christianshåb)
Iginniarfik
Attu
DANEBORG
GT
gØ
Claverin
Tasiusaq
Innarsuit
UPERNAVIK
Ymer Ø
Aappilattoq
Traill Ø
Kangersuatsiaq
Upernavik Kujalleq
MESTERSVIG
Summit
(3.238 m)
Sigguup Nuna
a
(Svartenhuk)
on
James
Land
Nuugaatsiaq
Illorsuit
Ukkusissat
Niaqornat
Qaarsut
UUMMANNAQ
Nuu
Ikerasak
aq
QEQERTARSUAQ
nd
ILULISSAT (Jakobshavn)
e
ss
Gunnbjørn Fjeld Blo
Prinsen af
(3.693 m)
Kapisillit
Wales Bjerge
Watkins Bjerge
Akunnaaq Ilimanaq
Kitsissuarsuit
Kangertittivaq
Øs
ordgrønla
Oqaatsut (Rodebay)
(Godhavn)
(Constable Pynt)
nd
tgrønla
AVANNA
A
N
Qeqertat
Saqqaq
Nerlerit Inaat
TUNU
Saatut
ssu
QEQERTARSUAQ (Disko Ø)
g
Stauninr
Alpe
ITTOQQORTOORMIIT
(Scoresbysund)
st
BU
ZACKENBERG
Ky
IN
T
KYS
CH
KO
FF
suaq
eriar gt)
uss
Bu
Qim elville
(M
BA
Ikamiut
Niaqornaarsuk
Ikerasaarsuk
Nuussuaq
QASIGIANNGUIT (Christianshåb)
Ikamiut
Niaqornaarsuk
Iginniarfik
S
Ikerasaarsuk
Attu
QASIGIANNGUIT
KANGAATSIAQ
Kullorsuaq
AASIAAT (Egedesminde)
KANGAATSIAQ
France
(Godhavn)
ILULISSAT
unua (Disko Bugt)
(Jakobshavn)
Qeqertarsuup T
AkunKangia (Ilulissat Isfjord)
Kitsissuarsuit DANMARKSHAVN
Ilimanaq
naaq
AASIAAT(Egedesminde)
E
UG
Kap York
Ille de
DE
Pituffik
(Thule Air Base)
n
rde
Nuu
ssu
aq
QEQERTARSUAQ (Disko Ø)
Qeqertat
Saqqaq
AVANERSUA
Q
Moriusaq
sfjo
Æ
Øer)
n Land
TR
t (Carey
Erichs
Mylius- nd
La
vi
lle
Kitsissu
Airbus 330
Dash 7 / Dash 8
Helikopter
en
Dauga
ard-Jen
se
Ullersu
(Kap Alex aq
ander)
ND
LA
KR
ON
PR
IN
S
Tartupal
uk
(Hans Ø
)
N
CH
RI
ST
IA
ingerlaviit rutekort route MaP
Nordre Strømfjord
SISIMIUT
Sarfannguit
(Holsteinsborg)
Kangerlussuaq
Søndre St
rømfjord
Qaasuitsup
Killeqarfia Avannarleq
Kangaamiut
(Polarcirklen)
Evighedsfjord
MANIITSOQ
DAN
(Søndre Strømfjord)
Itilleq
Apussuit
KITAA
(Sukkertoppen)
Kuummiut
Tiniteqilaaq
Vestgrønla
n
Napasoq
Atammik
d
S
Copenhagen
Sermiligaaq
Kulusuk
nk
i
Isbl(Ammassalik)
TASIILAQ
IsortoqFrederikshåb
d
fjor
åb
dth Kapisillit
Go
NUUK
M
K
AR
Mont Forel
(3.360m)
PAAMIUT
(Frederikshåb)Keflavik (Reykjavik International Airport)
A
(Godthåb)
V
H
Buksefjord
GE
R
KANGERLUARSORUSEQ
(Færingehavn)
IN
Qeqertarsuatsiaat
(Fiskenæsset)
b
å
riksh
Frede k
Isblin
PAAMIUT
KUJATAA
Sydgrønland
(Frederikshåb)
Narsalik
Kangilinnguit (Grønnedal)
Arsuk Ivittuut
Qassiarsuk
NARSAQ
QAQORTOQ
Narsarsuaq
IRM
D AV I S S T R Æ D E
Kronprins
Frederik Bjerge
NANORTALIK
(Narsaq Kujalleq) Nunap Isua
(Kap Farvel)
Qassiarsuk
Narsarsuaq
NARSAQ
agen
Copenh
Igaliku
(Julianehåb) Eqalugaarsuit
Ammassavik
Saarloq
Tasiusaq
Alluitsup Paa
Aappilattoq
Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prins Christianssund)
Qassimiut
Ivittuut
Igaliku
Qassimiut
Eqalugaarsuit
QAQORTOQ (Julianehåb)
Saarloq
Ammassavik
Alluitsup Paa
Tasiusaq
NANORTALIK
Aappilattoq
Narsarmiit
(Narsaq Kujalleq)
Timmisartumut tikilluarit
Velkommen ombord
Welcome on Board
Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik
qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut.
• Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut
naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq
– timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit.
• Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik
ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga
imaqartunik: kigutigissaatit taakkulu qaqorsaatitaat, alersit, siutinut simissat, skuunut qillarissaat, sinissatilluni ”isaruaasat”, amermut tarnut
siggunnullu tarnut.
• Timmisartumi aamma atuagassanik assigiinngitsunik nutaarsiassanillu peqarpoq.
Ved indretningen af flyet har vi lagt stor
vægt på komforten for vores passagerer,
så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt.
• For din komfort findes tæpper og puder på vore
fly – spørg kabinepersonalet.
• Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt.
• Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, ørepropper, skopudser, sovemaske, lotion og
læbepomade.
• Som en ekstra service har vi også blade og aviser
ombord.
When we outfitted our aircraft, we put a
great deal of emphasis on the comfort of
our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible.
• Blankets and pillows are available on board for
your comfort – please ask a cabin attendant.
• Our Nanoq Class passengers receive an amenity
kit.
• The kit contains a dental kit, socks, earplugs,
shoeshine, eye shades, lotion and lip salve.
• Our service on board includes a selection of magazines and newspapers.
ilitsersuutit Makku
følgende vejledninger er
the following inforMation
airbus 330-200-Mut atuuPPut
gældende for vor airbus 330-200
– aPPlies to our airbus 330-200
Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut
atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu
aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq
qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni.
Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med
fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler,
regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde
betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke
på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage
ved at trykke på den runde og den grønne knap på
samme tid.
The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music
and video channels, to choose between 10 music
channels, to adjust the volume, to turn the reading
light on and to call for service. The remote control
is released by pushing the square, green button and
it is stowed by simultaneously pressing the round,
green button.
1
2
3
4
5
1
Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video
(vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud)
2
Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light
3
Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels
4
Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume
5
Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service
tiMMisartuMi inissani nalinginnarni issiaviit
Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera
allanngortissinnaavat.
sæder På økonoMiklasse
Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn.
seating in econoMy class
You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest.
72
nanoQ classiMi isiginnaarut
Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu
aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu
saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut
marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut
utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit
tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq.
Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk +
-mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit
aaqqissorneqassaaq.
nanoQ classiMi
hovedtelefoner
headset
tusarnaarutit
På nanoQ class
in nanoQ class
Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut
nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput.
Hovedtelefonerne er med
indbygget støjdæmpning for at
forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet
inden landing.
The headsets are with noise
reduction to give better sound
quality. The headsets will be
collected before landing.
ved de to knapper angivet med + og – eller fra
fjernbetjeningen.
screen in nanoQ class
The video screen is found in the armrest: Lift
the top of the armrest to the side and press the
red button to release the screen. It may then be
pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid
reflections. The volume can be adjusted on the
screen with the two + and – buttons or from the
remote control.
skærM På nanoQ class
Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap
for at få skærmen frigjort. Derefter kan den
trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen
nanoQ classiMi nerrivik
bord På nanoQ class
table in nanoQ class
Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qulaatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik
patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit
nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit
sanimut illuartinneqarsinnaalluni.
Bordet findes i armlænet: Løft armlænets
overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan
foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din
komfort kan bordet trækkes frem og tilbage
samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde.
The table is found in the armrest: Lift the top
of the armrest to the side and pull the table up.
The table can be folded, so it has two sizes. For
your comfort, the table can be pulled back and
forward and also turned, so it is easier for you
to leave your seat.
1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/
nanoQ classiMi issiaviit
Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup
inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut
ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata
iluarsisaatai aaqqissinnaavatit.
Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward
1
2
3
4
5
2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte
op og ned/Leg-rest up and down
3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/
Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward
4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af
oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest
sæder På nanoQ class
seating in nanoQ class
På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra
du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her
justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt
ændre ryglænets position.
The panel where you can adjust your seat is
on the side of the armrest. You can adjust the
leg-rest, headrest and backrest as well as the
inclination of the backrest.
5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering
af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest
73
Siunnersuutit pitsaasut
ingerlaartilluni atugassat
Gode råd undervejs
Good Advice When Flying
Imerluarnissat e qqaamajuk
Aalalaarnissat e qqaamajuk
Iluaalliorpit?
Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngi
samik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit:
imigassaq aalakoornartulik, kaffi tiilu). Inger
laarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluun
niit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu tamanna atorluaqquarput timivit imermik
amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.
Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnis
saat, nissut taliillu peqeqatt aarnissaat tasitsaalaartarnissarlu pisariaqarpoq – soorlu
akunnermut ataasiarluni minutsini tallimani.
Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut
uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu
ajoqusersornaveersaarlugit.
Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit inger
laannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit,
taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaa
sutta qasuersimallutik peqqillutillu ornitaminnut
apuunnissaat isumagisussaavaat.
Husk at drikke væske
Husk at røre dig
Utilpas?
Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde
væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke
med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand
og juice flere gange undervejs – tag endelig
imod vores tilbud, som vil være med til at holde
din væskebalance i orden.
Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs –
gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt,
så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige
passagerer og personalet.
Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,
så kontakt venligst vores kabinepersonale med
det samme – de vil gøre alt for, at alle vores
passagerer ankommer friske og veloplagte til
deres bestemmelsessted.
Remember to drink
Remember to move and stretch
Not feeling well?
plenty of fluids
It is a good idea to spend five minutes bending
and stretching your arms and legs, and increase
circulation in your feet by moving your toes up
and down. If possible, get up and walk up and
down the aisle. But please show consideration
to your fellow passengers and the cabin
attendants.
If you feel unwell in any way, please contact
our cabin personnel at once. Our cabin
attendants will do their best to ensure that
all our passengers arrive at their destination in
good shape.
Isumannaallisaanermik pissuteqartumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu
imigassallernerminni inummut ataatsimut
marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat
aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeqqusaanngillat.
Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse
servering af alkoholiske drikke til to pr. person.
Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte
alkoholiske drikke ombord på vores fly.
Please note that crew members are
authorised to limit alcoholic drinks to
two per person due to safety on board. It is
prohibited to consume your own duty free
alcoholic beverages on board our flights.
Sigaritsit elektroniskiusut
Elektroniske cigaretter
Electronic Cigarettes
Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq.
Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik
sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik,
isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq.
Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske
cigaretter ombord.
Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige,
men ser realistiske ud og afgiver dampe, som
nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor
tolkes, som at rygning ombord er tilladt.
Air Greenland does not permit the use of
electronic cigarettes onboard.
Electronic cigarettes are realistic looking
substitute cigarettes that generate vapor, which
looks like smoke. They are not a safety hazard,
but their use on board is not allowed, as they
may give anyone, who is not familiar with them,
the perception that smoking is permitted.
It is important to drink plenty of fluids when
flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as
these are diuretic.) Please take advantage of the
repeated offers of water and juice during the
flight, as this will help prevent dehydration.
74
Nammineq timmisartuutit
egen flyflåde Fleet
Airbus 330-200
Number: 1
Max. no of seats: 245
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
Dhc-7 (Dash-7)
Number: 6
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
Dash 8-200
Number: 3
Max no. of seats: 37
Avarage speed km/t: 537
Max altitude meter: 7.620
Max take off weight: 16.470 kg
Max range km: 1.713
Length m: 22.25
Wingspan m: 25.89
Engines: Pratt & Whitney type,
PW123D.
Total engine horse power, 2 x 2150
hp. 4.300 hp.
Dhc-6-300 (twin otter)
Number: 2
Length m: 15.77
Wingspan m: 19.81
PT6A-27, Turbo Props
Beech super king air 200
Number: 1
Max. no of seats: 7
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
PT6A-41
Sikorsky S-61N
Number: 2
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
Bell 212
Number: 8
Max. no of seats: 9
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 17.42
Rotor diameter m: 14.63
PT6T-3B
Eurocopter AS-350B2 & B3
Number: 12
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7.000
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94
Rotordiameter m: 10,69
Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel
1D1/2B/2B1
Total engine power HP: 732/847
75
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat
ISLANDIMUT TIKINNERMI
KALAALLIT NUNAANNUT TIKINNERMI
Danmarkimut tikinnermi
Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram
Sikaritsit 40-t imaluunniit sikaat 5-t imaluunniit cigarillossit
10-t imaluunniit tupat 50 g
Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (max 3 gr. stk.) 100-t
Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr.
Sikaritsinut imusivissat imaluunniit pappiarartassat immertariaannaat 100-t
Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi
Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi
Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi
Viinni 4 literi
Sukkulaatinit mamakujuttunillu nioqqutissiat 4 kg
Immiaaqqat 16 literi
Kaffit imaluunniit tiit 4 kg
Tipigissaatit 50 gr.
Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat 5 kg.
Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml.
Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluunniit
Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6, imaluunniit
Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri
Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit
Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat
angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu Islandimiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut
tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000
nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq.
Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat
ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500
sinnersimassanngilaa.
Pisisussat ima ukioqalersimassapput:
Tupanik 18-inik
Tipigissoq 50 g
Tipigissaatit sakkukinnerit 250 ml.
Qulaani pisiat saniatigut a kitsuuteqanngitsumik pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik.
Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoorqarsinnaavoq katillugit 1.000 kr-it sinnernagit nalilinnik.
Pisisussat ima u kioqalersimassapput:
Pisisussat ima ukioqalersimassapput:
Imigassanik viinninillu 17-inik
Tupanik 17-inik
Tupanik 18-inik
Imigassanik viinninillu 20-inik
Toldregler
VED INDREJSE TIL ISLAND
VED INDREJSE TIL GRØNLAND
Ved indrejse til Danmark
200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer
40 cigaretter eller 5 cigarer eller 10 cigarillos eller 50 g
røgtobak
Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.) 100 stk.
eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr.
100 stk. cigaretpapir eller cigarethylstre
Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22% 2 liter
2 liter kulsyreholdige læskedrikke
Bordvin 4 liter
4 kg i alt af chokolade- og slikvarer
Øl 16 liter
4 kg kaffe eller the
Parfume 50 gr.
5 kg i alt af kød, kødvarer eller fjerkræ.
Eau de toilette 250 ml.
1 liter spiritus og 1 liter vin eller
1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller
1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin
3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500
For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear,
der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og
gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000.
For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt i
den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt
vares værdi må ikke overstige ISK 32.500.
Parfume 50 gr.
Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige
DKK 1.300.
Herudover kosmetik og andre toiletmidler til en samlet maksimal værdi af kr. 1.000,-
Alderskrav:
Tobak 17 år
Alderskrav
Alderskrav:
Tobak 18 år
Tobak 18 år
Spiritus og vin 17 år
Spiritus og vin 20 år
Duty Regulations
ENTERING ICELAND
ENTERING GREENLAND
Entering Denmark
200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products
40 cigarettes or 5 cigars or 10 cigarillos or 50 g tobacco
1 litre of spirits and 1 litre of wine or
100 sheets of cigarette paper or cigarette tubes
Cigarettes 200 pcs. or cigarillos (max. 3 g. a piece) 100 pcs.
or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 gram
1,5 litres of spirits and 6 litres of beer or
2 litres carbonated soft drinks
Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres or
1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine
4 kilos in total of chocolate or confectionary
table wine 4 litres beer 16 litres
3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500
4 kilos of coffee or tea
Perfume 50 grams
For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel gear that are for personal use and considered suitable and
normal for the purpose of the visit, length of stay and general
circumstances and gifts, however. Each gift may not exceed
ISK 10,000.
5 kilos in total of meat, meat products or poultry
Perfume 50 grams
In addition, other duty-free goods not e xceeding DKK 1,300
total value.
For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty
free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item
may not exceed ISK 32,500.
Age limits:
Tobacco 18 years
Spirits and wine 20 years
76
Eau de toilette 250 ml
In addition, cosmetics and other toiletries up to a maximum
value of DKK 1,000.
Age limits:
Tobacco 18 years
Age limits:
Tobacco 17 years
Spirits and wine 17 years
77
A
Gates B2-B19
Terminal 2
@
Terminal 3
Gates C15-C40
@
T
Gates D101-D103
D
11 Issiaartarfik
12
13 Danske Bank
14 Nordea
15
16
Naapittarfik
Novia
Servisair Billetkontor
Meeraaqqanik nangilersuivik
Qasuersaartarfik (1)
Danske Bank
3
4
5
6
7
8
Politi
Budget
Sixt
Atisaasivik
Air Greenland Check-in
Issiaartarfik
2
Air Greenland kontor
9
10
Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1)
1
Mittarfimmiittut
A
6 7
B
11
12 13
11 Siddeområde
Siddeområde
Mødested
3
Air Greenland Check-in
9
10
Familieområde (1)
2
4
Security
Air Greenland kontor
@
Til bagage
Gates B2-B19
8
9
Togstation
@
Gates C15-C40
Gates C10
@
27
28
19 Lufthavnsparkeringen
18 Hertz
17 Europcar Pitzner
Terminal 3
Gates C2-C9
22
26
Ankomster
29
30
Metrostation
25
15 16 17 18 19 20 21
Til bagage
23 24
T
14
(B) = Bagageområde
(1) = 1. sal (2) = 2. sal
Akunnittut aqqusaartagaat
Terminal 2
@
10
T
30 Nassatanut angisuunut tunniussivik
29 Naapittarfik
28 SAS-ip bilitseerniarfia
27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B)
26 Noviap tikittunut sullissivia (B)
25 Told VAT
1
Faciliteter
Gates A2-A17
Gates A18-A23
1
3
2
4 5
24 Servisair Ankomst Service (B)
23 Global Refund
22 Issiaartarfik
21 Nordea
20 Avis
19 Biilinut inissiisarfik
18 Hertz
17 Europcar Pitzner
Københavnip mittarfia
airport
B Københavns lufthavn Copenhagen
C
Gates A2-A17
Gates A18-A23
@
Gates D1-D6
C
Gates D101-D103
D
27 SAS Ankomst Service (B)
26 Novia Ankomst Service (B)
25 Told VAT
T
Til bagage
22/04/04
8:55
Side 1
NUUK
G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
Atlantic Music ApS
music from the arctic
H. J. Rinksvej 7, P. O. Box 1620, 3900 Nuuk
Telephone: 32 78 80, Fax: 32 90 80
NUUK
Anori Art_2004_suluk
We have a large selection
of Greenlandic music for sale
Specializing in
Greenlandic Music
We are the country’s leading music production and
distribution company, with recording studios in
Greenland and Denmark.
in various genres: pop, traditional,
hip-hop, rock, heavy, choral
Atlantic Music
O P E N 7 D AY S A W E E K
www.atlanticmusic.gl
www.atlanticmusic.gl
Salg og reparation
SISIMIUT
Listen to our productions online:
Visit our website at:
www.myspace.com/atlanticstudio
grafik: soliid.com
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl
ARCTIC STAR ApS
AR
ps
ST CT
AR IC
a
Snescootere - ATV - Knallerter
NUUK
NUUK
Ittukasiup aqq. 7
P.O. Box 251
DK 3911 Sisimiut
Greenland
Phone: (+299) 865257
Fax: (+299) 865752
www.arcticcat.gl • e-mail: arcticcat@greennet.gl
Nioqqutissanik Danmarkimi
pisinermi momsimik
utertitsisinnaaneq!
Takuuk: www.atuisoq.gl
– Aamma sianerfigisinnaavatsigut
nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33
Refusion af moms på varer,
købt i Danmark!
Se: www.atuisoq.gl
– Du kan også ringe til os
mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33
78
SIPISAQ AVANNARLEQ 2B
POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK
www.cafemik.gl
CAFÉ SANDWICH-BAR
MANDAG
TIRSDAG-FREDAG
LØRDAG-SØNDAG
LUKKET
8.00-17.00
10.00-18.00
LEVERING AF MAD UD AF HUSET
Frokoster, Receptioner, Rejsegilder
Buffet’er m/koldt og lunt
Sejlerpakker og meget andet.
Se vores menuforslag på www.cafemik.gl
TLF. 32 15 06
FAX. 32 35 06
cafemik@greennet.gl
NUUK
NUUK
TANDLÆGE Niels Nygaard ApS
Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk
Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02
mail@kigutit.gl | www.kigutit.gl
VI KAN HJÆLPE
DIG MED:
• Faste regelmæssige
undersøgelser
• Fyldninger
• Tandkødsbetændelse
og parodontose
Kom sikkert ud og hjem
ID_ann_Suluk_2011:Suluk annonce
07/10/10
11:12
Side 1
• Kroner
• Broer
NUUK
• Proteser
• Tryklåsproteser
• Kirurgi
• Bideskinner
• Tandslid
• Blegning
Naqitassat suulluunniit
Ilusilersorneri
Tulleriiaarilluarluni
Sullissilluarlunilu
Alle slags tryksager
Funktionel grafisk design
Rationel produktion
God service
• Lattergas
• Implantater:
LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN
Med venlig hilsen
tandlæge Niels Nygaard
Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku,
saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, såfremt De skal have fat i Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk
Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · Mail: infodesign@greennet.gl
• egen indgang
• eget toilet / bad
• eget køkken
• møntvaskeri
NUUK
NUUK
HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser
• fjernsyn
• 23 tv kanaler
• stereoanlæg
• fuldt møbleret
Priser fra kr. 800,2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum
Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk
Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00
E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.gl
79
GREENLAND
AUL_ann_Suluk_2011:Suluk annonce
12/01/11
Angalanerit akikitsut
- misigisat annertuut
12:04
Side
Hold Tandferie
AUL.GL
og spar 50-80%
TandiMPLanTaTer
GRATIS konSulTATIonSpAkke
•
•
•
•
•
•
•
Gratis flybillet (se betingelser på nettet)
Gratis 1 hotel overnatning
Gratis behandlingsplan(er)
Gratis OPG X-røngten (værdi 300 kr.)
Gratis transport til og fra lufthavnen
Gratis rejsepas til busser og metro i Budapest
Vi kan også tilbyde weekend konsultation
Alle har råd til et sundt smil!
Nyd en mini ferie i pragtfulde Budapest
og få en GRATIS konsultation på
Europas førende tandlægeklinik.
DANSK
tolk
Mulighed
for
financering
Billige rejser - store oplevelser
TAnDRejSeR®
Ring på tlf. 48 44 71 34 - www.tandrejser.dk
Implantat med krone ...
porcelænskrone .........
Fuldkæbe
Implantater ..... Fra
7.050,2.000,-
42.300,-
Der ydes tilskud fra sygeforsikringen Danmark.
Alle kroner og broer fremstilles i højeste kvalitet
på eget laboratorium. (Nobel Biocare)
Qu ietComfort ® 15 Acou stic Noise Cancelling ® h ovedtelefoner
ILULISSAT
NUUK
INFO DESIGN 1/2011
ETP Consult
- Din eltekniske rådgiver
Uvildig elteknisk rådgivning med kunden i centrum. Det er
princippet, som ETP Consult arbejder ud fra. Vi har mange
års erfaring i at analysere og projektere elforsyningsanlæg og
udbygge transmissions– og distributionsnet på høj-, mellemog lavspændingsniveauer.
I kraft af arbejde i det nordatlantiske område har ETP
Consult opbygget omfattende international erfaring med at
arbejde i udkantsområder og under vanskelige forhold.
Svend Jungep aqq 13 lej. nr. 402, GR -3900 Nuuk, Tel: +299 32 34 21
Jupitervej 4, DK-7430 Ikast, Tel: +45 70 22 36 20
Email: info@etpconsult.dk, www.etpconsult.dk
Greenlandic art,
handicraft and fur
NUUK
Ønsker du at blive psykoterapeut
og/eller supervisor, med mulighed
for skabelse af nye jobfunktioner?
Så er det sidste chance for at starte uddannelser i Grønland
ETP Consult rådgiver
forsyningsselskaber og
teleselskaber blandt andet
på Grønland.
Tupilak
Imaneq 18, P.O. 2291,
3900 Nuuk, Greenland
Tlf.nr. 31 32 18,
tupilaktravel@greennet.gl
Holder åbent alle
ugens 7 dage.
80
www.irt.gl
1 årig og 3 årig psykoterapeutuddannelse
Start: august 2011. Nuuk i Grønland
Årligt: 20 kursusdage. Kursuspris: årligt kr. 32.000
Arbejdsområder: Faglig kompetence, psykoterapi og
parterapi, behandling, rådgivning, krisehjælp,
omsorgssvigt: alkohol og incestproblemer, Post
Traumatisk Strees Disorder: PTSD, chok og traumer,
supervision: kollegial og gruppe,
coaching, lederstil, konfliktløsning, streeshåndtering
1 årig supervisionsuddannelse – Nuuk Grønland
Start: september 2011. 12 kursusdage.
Kursuspris: 12.000.
Indhold: faglig og personlig udvikling og kompetencer,
teoretiske metoder og praktisk træning, med mulighed
for at blive en faglig dygtig supervisor.
Uddannelsen er anerkendt især indenfor de sociale,
sundhedsmæssige og pædagogiske fagområder.
Brochure og oplysninger mail tlf. +45 43 62 28 79
INTRODUKTION 22/5, 28/8 2011 i Nuuk
info@difkp.dk, www. difkp.dk
Dansk Institut for Kroporienteret Psykoterapi – DIFKP
NUUK
Energieffektivisering og forsyningssikkerhed er know-how
hos ETP Consult, der arbejder med de bedste og nyeste
teknologier. ”Du garanteres miljøansvarlig El rådgivning”
Husk at handle
Wonders
of
Greenland
når du lander
Eqqaamallugu Kalaallit Nunaannut
Du kan handle toldfrit i Kangerlussuaq, både når du rejser,
tikinnermut
atatillugu,
akitsuuserinermik
og når du ankommer. Tjek det store
udvalg
dutyfree.gl,
Arctic
Exportpå
Greenland
A/S is proud to be the sole distributor
in the
Nordic
maleruagassat
ukioq
2011 januaarip
countries,
of
the
unique
938
Greenland
Springwater™
product
and
the
hvor du kan spare 5%, hvis du bestiller på forhånd.
aallaqqaataanit allanngormata
portfolio of Arctic Velvet™ spirits.
All of the products are made with ~ 2000 year old springwater
from the vedrørende
Husk at toldreglerne
pristine environment in Greenland. We currently indrejse
market til
theGrønland
following
er blevet ændret
products: 938 Greenland Springwater (0,5 l. and 1,5 l.), fra
Arctic
Velvet
og med
denVodka,
1. januar 2011
Arctic Velvet Gin, Arctic Velvet Whisky and Arctic Velvet Aquavit - more
products are being developed, including the world’s first 16 year old
XO Cognac from Greenland.
In addition, we are part of a very unique project, to developwww.dutyfree.gl
the best beers
in the world - with icewater from the icebergs of Greenland. The new beer
products from
Nanoq Beer Greenland™ will be available this spring. For
Aallarnermi tikinnermilu Kangerlussuarmi
akitsuuteqan
more
information
– feel free to contact us. We are always on the search for
ngitsunik pisiniarsinnaavutit. Qinigassarpassuit dutyfree.
serious distributors. Contact: info@arcticexportgreenland.com
Mikkussi pisiniarnissat
eqqaamallugu
Background picture © Grenland.com
glimi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%inik
sipaaruteqassaatit.
Få et solidt
fundament med
BankNordik
BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på jorden.
Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din økonomi seriøst.
Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du får mest muligt ud af dine
økonomiske muligheder.
BankNordik er en solid samarbejdspartner for både privat- og
erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet samarbejde baseret
på kompetence, engagement og proaktivitet.
Velkommen i BankNordik
www.banknordik.gl

Degnegaard - John Mahler Schou

Transcription

Similar documents

Tupaarnaq`s filling fish soup with garlic

2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

Suluk 2004 No 4

Suluk 2007 No 4

Lønfolder til ledere - Frie Skolers Ledere

Suluk 2011 No 1

Suluk 2010 No 4

Suluk 2010 No 3

Bavarian Nordic Magazine 2012

Dans for Børn plakat