Suluk 2011 No 1

Transcription

Suluk 2011 No 1

Husk at handle,
når du lander
Du kan handle i Duty Free-butikkerne i Narsarsuaq og Kangerlussuaq, både når du rejser, og når du ankommer.
Husk at du stadig kan handle selvom du ankommer fra
kysten med dagens sidste maskine, eller hvis du skal ud
til kysten med den første i forbindelse med Danmarksmaskinens ankomst... Dette gælder også selvom du bliver
informeret om noget andet undervejs.
Tjek det store udvalg på www.dutyfree.gl, hvor du kan
spare 5% hvis du bestiller på forhånd.
Mikkussi pisiniarnissat
eqqaamallugu
Narsarsuarmut Kangerlussuarmullu tikikkuit
aammalu taakkunanngaanniit (Narsarsuarmiit
Kangerlussuarmiillu) ingerlaqqileruit, piffinni
taakkunani pisiniarfinni Akitsuuteqanngitsunik
nioqqutilinni pisiniarsinnaavutit.
Timmisartorsuarmut Danmarkiliartumut
ilaasussaatillutit, sinerissamiit timmisartumut
kingullermut ilaallutit tikinninni imaluunniit
Danmarkimiit tikikkuit, timmisartumullu siullermut sinerissamut ingerlaqqittussaatillutit,
eqqaamassavat pisiniarsinnaajuaravit...
Aamma taamaappoq ingerlaarnissinni
allatut ilisimatinneqarsimagaluaruilluunniit.
Qinigassarpassuit www.dutyfree.
gl-imi misissuataakkit, siumullu inniminniiguit 5%-inik sipaaruteqassaatit.
www.dutyfree.gl
Suluk er grønlandsk og
betyder vinge
Suluk is the Greenlandic
word for wing
TimmisarTumuT TikilluariTsi
Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut! 2010-mi Air Greenland ukiunik 50-inngortorsiorpoq nalliuttorsiussaaq tamannalu ilaatigut
timmisartuutileqatigiiffiup atuuffii sulisuilu pillugit
allaaserisanik malunnartinniarparput.
Velkommen ombord
Vi ønsker alle vores passagerer en rigtig god rejse!
I 2010 kan Air Greenland fejre 50 års jubilæum og
det markerer vi blandt andet med en række artikler
om selskabets funktioner og ansatte.
Welcome on board
We wish you a pleasant journey with Air Greenland!
In 2010, we celebrate our 50th anniversary in
Greenlandic aviation! We celebrate this with a
series of articles about Air Greenland and our
employees. We hope this will give you some extra
insight into our world!
Inussiarnersumik inuulluaritsi
Med venlig hilsen
With kind regards
Air GreenlAnd
2
Imai
suluk
Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S
sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.
SULUK produceres af Sermitsiaq.AG
for Air Greenland A/S.
SULUK is produced for Air Greenland Inc.
by Sermitsiaq.AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.
aaqqissuisuT/redakTion/ediTing
Inga Dora G. Markussen
(akisuss./ansv./ed. in chief)
Christian Schultz-Lorentzen
(akisuss./red./ed.)
aaqqissuisuTuT aTaaTsimiiTiTaq/
redakTionsudValg/ediTorial board
Annie Busk Lennert, Jesper Kunuk Egede,
Inga Dora G. Markussen & Christian SchultzLorentzen
ussassaaruTiT/
annoncer/adVerTising
Salgskonsulent Peter S. Rasmussen
E-mail: annoncer@sermitsiaq.ag
P.O. Box 150, 3900 Nuuk
Tlf. + 299 38 39 40 – telefax 32 24 99
ilusilersorneqarfia/
grafisk TilreTTelægning/layouT
Sermitsiaq.AG
asseq/forside foTo/coVer phoTo
Leiff Josefsen
naqiTerneqarfia/Tryk/prinTing
Datagraf, Auning
ISNN 0904-7409
WWW.sermiTsiaq.ag
nuTserisuT/
oVersæTTelse/TranslaTion
Maria Holm, Benedikte Thorsteinsson,
Nuka Jørgensen, Utertoq Nielsen
News
Inuiaassutsinnik
iluaquteqarniartuunianngilanga
Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut
Piniagassaq angisoorsuaq
Allatut ittunik nuannannerit atisalianik
nutaanik isumassarsiffiusarput
Uumaniarnissaq kisiat eqqarsaatigaara
Kalaallit Nunaat – allannguisutut
Takusat assilisallu
All Starsimik eqqartuineq savallu quttoraa
Meeqqat quppernerat
Air Greenlandip nammineq silarsuaanut
Nipilersuutit
Isiginnaagassiat
Menu
Timmisartumut tikilluarit
Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat
Timmisartuutit
Ingerlaviit nunap assingani
Københavnip mittarfia
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat
4
10
20
24
32
35
40
49
54
60
64
67
68
70
72
74
75
76
77
77
Indhold
News
Jeg vil ikke være en etnisk kliche
Kort nyt om navne
Et mægtigt jagtdyr
Undergrundsfester giver ideer til nyt tøj
Jeg tænkte kun på at holde mig i live
Grønland – som mønsterbryder
Blik og klik
All Stars snak og lammekølle
Børnesiderne
Fra Air Greenlands egen verden
Musik
Film
Menu
Velkommen ombord
Gode råd undervejs
Flyflåde
Rutekort
Københavns lufthavn
Toldregler
4
13
20
26
32
36
42
50
56
60
65
67
68
70
72
74
75
76
77
77
Contents
News
IThe
don’t
false
want
prophet
to be an ethnic cliché
Brief news about names
Airmighty
A
Greenland
beastCharter
of prey – Arctic specialist
We can
Ideas
formake
new aclothes
difference
found
at
underground
Spring
water forparties
the world
News
My
only thought was to stay alive
It all started
Greenland
–a
with
pattern
mother’s
breaker
cakes
Snap
From
All
Stars
Air talk
Greenland’s
and a lamb
World
FilmKids
For
MusicAir Greenland’s World
From
Welcome on Board
Music
Good Advice When Flying
Film
The Fleet
Menu
Route Mapon Board
Welcome
Copengagen
Good
Advice Airport
When Flying
DutyFleet
The
Regulations
Route Map
Copenhagen Airport
Suluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011
4
15
16
20
33
28
37
44
33
48
37
56
44
58
51
62
58
66
60
70
66
71
67
73
68
75
70
76
72
77
74
77
75
76
77
3
NEWS
kAl Mikael Thinghuus Royal Greenland-imi
pisortaaninngussaaq.
dk
Mikael Thinghuus overtager den øverste
post i Royal Greenland.
GB
Mikael Thinghuus is taking over the
highest position at Royal Greenland.
Royal Greenland 2.000-it sinnerlugit sulisoqarpoq, ukiumullu 4,5 milliarder koruunit
missaat kaaviiaartittarlugit.
Topchef med løbesko
Pisortaq arpaasilik
Mikael Thinghuus-ip Royal Greenland-imi pisortaaneruneq kingusinnerpaamik 1. maj tigussavaa. Flemming
Knudsen 64-inik ukiulik paarlassavaa, Kalaallit Nunaanni aalisakkanik tunisassiorfiit
annersaanni ukiuni sisamani pisortaareerluni
siunissami siulersuisuni ilaasortaanermik
aallussinialersoq.
Mikael Thinghuus 48-nik ukiulik pequtaarniarfimmmi ilusilersuisarfimmilu IDdesign-imi
pisortaasimavoq, siornagullu ilaatigut suliffigisimallugit ØK, Det Berlingske Officin, ALKAlbella aamma kamippaliorfik Ecco.
– Royal Greenland suliffeqarfiuvoq pissanganarluinnartoq. Nunarsuaq tamakkerlugu
tuniniaasarfiulluni, nammineq kilisaataateqarluni aammalu Kalaallit Nunaanni, Danmark-imi, Tyskland-imi, Polen-imi aamma
Canadami tunisassiorfeqarluni, siunissamilu
nukittuumik ingerlatsinissamut aallaaviussalluni, Mikael Thinghuus oqarpoq, aalisakkanik tunisassiorfissuarmik tigusisussaq,
ukiuni arlalinni ingerlanerliorsimasumik
amigartoorfiusumik aningaasatigullu
ajornartorsiorfiusimasumik, maannakkulli
ilorraap tungaanut aallarsimasumik. Mikael
Thinghuus-ip sunngiffimmini timersornermik aallutaqarluartartup qaqqarsuit Alpet
qarsullugit Tyskland-ip kujataanit Italiap
avannaanut marloriarluni arpattarsimasup,
aalisakkanik tunisassiorfissuup siunissami
ineriartornissamut periarfissai pingaartumik
isumaginiassavai.
4
Senest den 1. maj overtager Mikael
Thinghuus posten som administrerende direktør i Royal Greenland. Han afløser
64-årige Flemming Knudsen, der efter fire år
i spidsen for Grønlands største fiskerikoncern, fremover vil forfølge en bestyrelseskarriere.
48-årige Mikael Thinghuus kommer fra en
stilling som direktør i møbel- og designvirksomheden IDdesign og har tidligere været
ansat i bl.a. ØK, Det Berlingske Officin, ALKAlbella og skoproducenten Ecco.
– Royal Greenland er en fantastisk spændende virksomhed. Med afsætning over hele
jordkloden, egen trawlerdrift og produktionsaktiviteter i Grønland, Danmark, Tyskland,
Polen og Canada er platformen for en stærk
fremtid til stede, siger Mikael Thinghuus, der
overtager en koncern, som har været gennem nogle turbulente år med underskud og
finanskrise, men som nu er ved at komme på
ret køl igen. Mikael Thinghuus, der i sin fritid
er en ivrig sportsmand og to gange har løbet
over Alperne fra Sydtyskland til Norditalien,
skal især fokusere på virksomhedens fremtidige udviklingspotentiale.
Royal Greenland beskæftiger mere end 2000
medarbejdere og omsætter årligt for cirka
4,5 milliarder kroner.
Top chief in running shoes
Mikael Thinghuss is to take over the
position of CEO of Royal Greenland
by May 1st at the latest. He is taking over
from 64 year old Flemming Knudsen, who
is to pursue a career as board-member after
four years at the head of Greenland’s biggest
seafood concern.
48 year old Mikael Thinghuus comes from a
position as director of furniture and design
company IDdesign and has previously also
been employed by ØK, Det Berlingske Officin,
ALK-Albella and shoe manufacturer Ecco.
– Royal Greenland is a very exciting
company. With sales all over the world, own
trawler operations and production facilities
in Greenland, Denmark, Germany, Poland
and Canada, there is a platform for a strong
future, says Mikael Thinghuus. He is taking
over a concern that has been through some
turbulent years with a deficit and financial
crisis, but which now is back on course.
Mikael Thinghuus, who is an avid sportsman
in his spare time and has twice run across
the Alps from South Germany to North Italy,
will focus particularly on the concern’s
potential for development.
Royal Greenland employs more than 2000
people and has an annual turnover of about
DKK 4.5 billion.
Niuertarfeqarfissarsuaq
Mega-butikscenter
Mega shopping centre
Kalaallit Nunaanni niuertarfeqarfiit
annersassaat qulinik quleriilik 25.000
kvadratmeterinik angissuseqartussaq 2012imi ammarneqassaaq, Nuup illoqarfiata
qeqqani malunnaateqarluartussaq.
Niuertarfeqarfik naqqup ateqassaaq, kiisalu
quleriinni marlunni niuertarfeqarfeqassalluni,
napasuliarsuarlu arfineq-pingasunik quleriilik
allaffeqarfiussalluni, ilaatigut Namminersorlutik Oqartussat allaffeqarfeqassallutik,
sulluliaq aqqutigalugu maannakkut allaffeqarfissuarmut attavilerneqartussamik.
Niuertarfeqarfik ateqassaq Nuuk Center,
betonimik sisammillu sananeqaateqassalluni, silataani iigai aluminiumimik qallerneqassallutik. MT Højgaard pilersaarummik
sanaartornissamillu ineriartortitsisimavoq.
Niuertarfeqarfimmik titartaasuuvoq KHR
Arkitekter, sanaartukkallu atortulersorneqarnerani Rambøll pilersaarusiortuulluni.
I 2012 vil Grønlands største butikscenter være klar til at slå dørene op
for et 10 etager højt og 25.000 kvadratmeter
stort center, som vil sætte sit markante præg
på bymidten i Nuuk.
Centret kommer til at rumme en kælder samt
to etager til butikker, mens et otte etager højt
tårn vil være forbeholdt kontorer, heriblandt
selvstyrets administration der via en tunnel
vil blive forbundet med administrationens
nuværende domicil.
Centret kommer til at hedde Nuuk Center og
vil blive opført i beton og stål med facader af
aluminiumspaneler. MT Højgaard har udviklet projektet og konstruktionerne. Centret er
tegnet af KHR Arkitekter, mens Rambøll står
for projekteringen af samtlige installationer.
In 2012, Greenland’s biggest
shopping centre will be ready and the
doors can open to a ten-floor, 25,000 square
metre centre that will make a distinctive
impression on Nuuk’s city centre.
The centre will contain a basement and two
floors with shops, while an eight-floor high
tower will be reserved for offices, including
the government administration which will be
connected to the present administration
offices by a tunnel.
The centre is to be called Nuuk Center and
will be built in concrete and steel with a
facade of aluminium sheets. MT Højgaard
has developed the project and construction.
Plans for the centre were drawn by KHR
Arkitekter, while Rambøll is handling the
project engineering for all the installations.
kAl Nuuk Center nutaaq ukiut marluk qaangiuppata naammassineqartussaq.
dk
Det nye Nuuk Center, som vil stå færdigt om to år.
GB
The new Nuuk Center, which will be completed in two years.
5
dk
Kunstneren Ole Jørgensen (i midten) sammen med Brian
Knudsen fra Fårup Betonindustri og administrerende direktør
Erik Bjerregaard, Hotel Arctic (til venstre)
GB
The artist Ole Jørgensen together with Brian Knudsen from
Fårup Betonindustri (right) and CEO Erik Bjerregaard, Hotel
Arctic (left)
hotel arctic
NEWS
kAl Eqqumiitsuliortoq Ole Jørgensen (qiterleq), Fårup
Betonindustrimeersoq Brian Knudsen aammalu Hotel Arctic-ip
pisortaa Erik Bjerregaard (saamerleq)
Hotel Arctic nammineq
iluliaateqalerpoq
Hotel Arctic
– nu med eget isfjeld
Hotel Arctic
– complete with iceberg!
Hotel Arctic-ip ilisarnaatigaa iluliarsuarnut Ilulissat kangerluannit
aniasunut, Qeqertarsuullu tunuanut siammaattartunut isikkiviginnerujussuani, massakkullu hoteli sisamanik ulloriaqartoq, namminerpiaq iluliaateqalerpoq, aassinnaananilu
sarfaanneqarsinnaanngitsumik.
Eqqumiitsuliortoq Ole Jørgensen, Fårup
Betonindustri A/S peqatigalugu, ilisarnaammik 750 kg-nik oqimaassusilimmik sanavoq,
taannalu qaammammi uani hotel-ip tungaanut aqqutissiussisussatut inissinneqarpoq.
Iluliaasaliarlu taanna hotelip ilisarnaataatut
isikkoqartoq, beton-imit sanaajulluni kabilinillu ikumasartunik 1552-nik imaqarami innaallagissamik atuinngingajalluni qaamanera
arsarnernut assingugami alianaaqutaaqaaq.
Hotel Arctic er i forvejen kendt for
den fænomenale udsigt til de enorme
isfjelde, der døgnet rundt flyder ud fra Ilulissat Isfjord og spreder sig i Diskobugten, men
nu har det firestjernede luksushotel fået sit
helt eget isfjeld, der ikke smelter eller sejler
væk. Kunstneren Ole Jørgensen og Fårup
Betonindustri A/S har sammen produceret et
750 kg tungt vartegn, der i oktober blev sat
på plads og nu viser vej til hotellet. Isfjeldet
er en visualisering af hotellets velkendte
logo og er støbt i hvid beton og indeholder
1552 lyslederkabler, der med et ganske lille
strømforbrug på poetisk vis symboliserer det
smukke nordlys.
Hotel Arctic is well-known for its
phenomenal view of the giant
icebergs of Ilulissat Icefjord. Now the
4-star hotel has its very own iceberg and
this one won’t melt or float away. Artist Ole
Jørgensen and the Fårup Concrete company
have produced a 750 kilo landmark which
was mounted in October and now greets you
at the hotel. The iceberg is a visualization
of the hotel logo and it holds 1,552 optical
fibers which, using very little electricity,
symbolises the beautiful northern lights.
6
w w w. n o rt h g r e e n l a n d . co m
want to create or develop
business in north?
Your one-door non-profit business
partner to north greenland
FOTO: Arne FleisCher
Municipality of Qaasuitsoq
– the biggest municipality in the world:
660.000 sq. km’s of opportunities
Contact: info@northgreenland.com / phone +299 94 33 37
HOTEL HANS EGEDE
BU DGET RO O M S • S TA N DA R D ROOM S
P O L A R RO O M S • JUN IO R S UIT E S • SU ITE S
Refurbished rooms • 12 free TV channels
Free 3-hour wireless Internet service
in all suites and in Polar Rooms
RESTAURANT SARFALIK • A HEREFORD BEEFSTOUW • SKYLINE BAR
More information and online booking: www.HHE.gl
Phone +299 32 42 22 | booking@hhe.gl
8
Hotel Hans
Egede | 3900 Nuuk | Greenland
Grønlandske specialiteter i København
Greenlandic specialties in Copenhagen
Vi har Danmarks største
udvalg af grønlandske
specialiteter, f.eks.
moskusokse, rensdyr,
lam, fisk og skaldyr. Alt
er af højeste kvalitet,
egen import og til forbrugervenlige priser.
DayCatch Arctic Shop
Strandgade 106
1401 København
+45 32 95 09 42
www.daycatch.com
Et solidt
fundament
Sparbanks filialer i Grønland
er blevet en del af BankNordik
We offer Denmark’s
largest selection of specialties from Greenland:
Musk ox, reindeer, lamb,
fish & seafood. All is of
prime quality and kept
at reasonable prices as
we import ourselves.
INATSISILERIFFIK INA:NUNA
Advokatanpartsselskab
INA:NUNA
Den 1. januar 2008 slog 3 erfarne jurister sig sammen i
Advokatselskabet INATSISILERIFFIK INA:NUNA og
fra 1. januar 2009 har vi indgået et strategisk samarbejde
med NORSKER & CO ADVOKATER i København,
for at kunne servicere vores eksisterende og nye kunder
endnu bedre.
er et anderledes advokatselskab
– advokatselskab-i allaasoq
Advokat Lissi Olsen
BankNordik er en solid nordisk bank med begge ben på
jorden. Du kan have tillid til, at vi altid tager dig og din
økonomi seriøst. Vi sætter en ære i at rådgive dig, så du
får mest muligt ud af dine økonomiske muligheder.
Født 1950 i København, Oprindelig uddannet lærer. Cand. jur. 1998.
BUPL 1980 - 1985
Grønlands Hjemmestyre 1985 - 1993.
Grønlands Landsret 1998 - 2005.
Selvstændig advokat 2005.
Vi er via vores strategiske samarbejdspartnere
Norsker & Co tilknyttet TAGLaw – verdens 3. største
og hurtigst voksende advokat netværk.
Advokatfm. Miki R. Lynge
Født 1977 i Narsaq, Cand. jur. 2006.
SIK 2006 - 2007
Greenland Development 2007 - 2008
BankNordik er en solid samarbejdspartner for både
privat- og erhvervskunder. Vi tilbyder et fremadrettet
samarbejde baseret på kompetence, engagement og
proaktivitet.
Advokatsekretær Tina L. Nielsen
Født 1979 i Akunnaaq
GU 2001
Politiet 2003 - 2007
Børne- og ungehuset Mælkebøtten 2007 - 2009
Velkommen i BankNordik
Advokat
Lissi Olsen
www.banknordik.gl
Advokat
Anders
Meilvang
Advokat Anders
Meilvang
Advokatsekretær
Tina L. Nielsen
Advokatfm.
Miki R. Lynge
Født 1965 i København, Cand. jur. 1990.
Danmarks Domstole 1990 - 2007
Grønlands Landsret 1991 - 1993, 1997 og 2007
Stiftet og drevet Den Grønlandske Retshjælp i København 1994 - 2007
Medlem af bestyrelsen for Det Grønlandske
Hus i København 2005 - 2007
Medlem af Rådet for Grønlands Retsvæsen
Generalkonsul for Sverige
Solbakken 6, 3900 Nuuk, tlf. 32 51 50
www.advokat.gl
Solbakken 6 · PoStbokS 585 · 3900 nuuk · tlf +299 32 51 50 · fax +299 32 20 03 · inanuna@advokat.gl · www.advokat.gl
9
Angu Motzfeldt
Inuiaassutsinnik
iluaquteqarniartuunianngilanga
Nive Nielsen ukioq manna siusinnerusukkut USA-mi nipilersornikkut
nersornaasiuttakkat akimanersaannik Independent Music Awardimik
nersornaaserneqartoq kalaaliussutsiminik pingaartitsisuuvoq.
Erinarsortartorli tusaamasaasoq nipilersukkaminik ussassaarinermini
inuiaassutsiminik iluaquteqarniartuunianngilaq
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
– Kalaallit Nunaanneersuuvunga, tamannalu allanngortinniarnavianngilara. Kalaallilli nipilersoriaasiat naapertorlugu nipilersuusiorneq ajorpunga. Kisianni nipilersortartuuvunga Kalaallit Nunaanneersoq. Tunuliaqutara peqqutigalugu
nipilersortarnerma aalajangersimasumik inissinniarneqarnissaa
kissaatiginngilara. Immaqa tamanna sumi tamani matunik
ammaasinnaagaluarpoq. Piffissalli sivisuup ingerlanerani
nipilersorneq kisimi aalajangiisuussaaq. Inuiaassutsinnik iluaquteqarniartuunianngilanga. Taamaattumik nipilersukkannik
ussassaarininni kalaaliussusera atornianngilara. Eskimotut
ukulelemik nipilersortartutut imminut ilisaritittarpunga. Nunarsuarmi sumiiffippassuarni ’inuit’ suunersut ilisimaneqanngi10
laq. Allaavorli eskimo pineqartillugu, tamannami uanga ajuallannartutut naapertuutinngitsutulluunniit paasineq ajorpara,
naak nunaqqaterpassuakka taama isumaqartaraluartut, uagut
nammineq oqaaserinnginnatsigu. Oqaaseq eskimo iluareqaara.
Nive Nielsen 31-nik ukiulik ulluni makkunani nunarsuarmi
tamarmi tusaamasanngoriartorpoq. Ukiup affaa kingulliinnaq
eqqarsaatigalugu nunatsinni, Europami Amerikami sumiiffinni
60-it missaanniittuni tusarnaartitsisimavoq. Nipilersoriaqattaarnerup saqqumilaarnerullu taamaatikkallarnissaanik isikkoqanngilaq. Ingammik nipilersugaq »Pirate Song« USA-mi
nipilersornermut nersornaasiuttakkamik piumaneqaqisumik
Independent Music Awardimik toqqaanermi tunngaviusoq
eqqarsaatigalugu, tassanimi naliliisut ilagaat ilaatigut nipilersornerup silarsuaani tusaamasaaqisut Tom Waits, Suzanne Vega
aamma M. Ward.
Nive Nielsenip cd-mik »Nive Sings«-imik saqqummersitsisimasup nipilersornerup silarsuaani sakkortoqisumi kalaallinit
kingoqqisuunini atussallugu orniginngikkaluaraa, taamaattoq paatsoorneqarsinnaanngitsumik suut uummateqarfiginerai takuneqarsinnaavoq. Naak timmisartornermut bilitsinut
aningaasarpassuit atorneqartaraluartut Nuuk aallaavigalugu
nunarsuarmi tamarmi nipilersornikkut ingerlatsivoq, tassanilu
ukiuni qulini angutaatini Belgiamioq Jan de Vroede suleqatigaa. Taanna ukiorpaalunni nunatsinni najugaqarpoq rockimillu nipilersortartuni Chilly Fridaymi nuannarineqaqisumi
nipilersoqataasarluni, soorlu aamma pisuusaartitsilluni filmimi
»Nuummiumi« nipilersuusiorluni – taannalu nunatsinni filmiliortarfiit siullersaata »3900 Pictures«-ip suliaraa, filmilu aasaq
manna Sundance Film Festivalimi tusaamasaasumi takutinneqarsinnaasimavoq. Jan de Vroede tassaavoq aallaqqaammut
Nivep Londonimi Goldsmiths Universitymi visual antropologymi – qallikkut inuiaat ilisarnaataannik ilinniarsimasup – masteriusullu nipilersortalernissaanik isumassarsisitsisuusoq. Nive
aamma Ottawami Carleton Universitymi naalakkersuinikkut
pissutsinik ilinniakkami bacheloriuvoq ukiorlu ataaseq nunatsinni Ilisimatusarfimmi ilinniarsimalluni.
NiPilersorNerMi silArsuAA
Aasap naajartulernerani Københavnimi Suluup Nive Nielsen
oqaloqatiginiarlugu naapisimaarpaa – qaammatini arlaqartuni
sumi tamani mittarfippassuarnik atuereerluni nunatsinnut
utinngitsiarnerani. Angerlamut uternera malunnartinniarlugu
ikinngutaasa ilaat savaaqqamik suppaliussaaq. Taava angerlartutut aatsaat misigisimassaaq.
Nujai qerneriit hestehalitut takisuutut qilersimapput, qungasia
nimerlugu sakiaatigut ammut nivingallutik. Illassamut qanittuararsuuvoq. Aamma qungujunnissamut. Asuli oqalunniaannarluni oqaluttoqanngilaq. Ujaaserpalunnera piitaajuitsuuneralu
malunnarpoq. Inuuvoq eqqumiitsuliornikkut imartooq silassorissorlu. Taamaatuunermigut nipilersornikkut oqariartuutinik
ilisimasimanngilluinnakkanik, tusaallugit aatsaat paasineqarsinnaasunik, pilersitsisinnaavoq.
– Toqqissisimasumik anaananni peroriartorpunga. Nuummi
inissiarsuarmi peroriartorneruvoq nalinginnaasoq. Anaanaga
nipilersornermik soqutigisaqarpoq cd-uterpassuaqarluni, namminerli nipilersorneq ajorluni. Ataatanniilli attaveqarfigisorsuunngisanni nipilersorneq ingerlanneqartarpoq. Kingusissukkut aatsaat nipilersortalerpunga. Tamanna pivoq Carleton
Universitymi. Ilinniarnerma saniatigut allanik aamma sammisaqartassasunga angutaatiga isumaqarpoq ukulelemillu aappalaartumik tunillunga. Akunnernut sisamanut ilinniarnissannut
taamaallaat akissaqarpunga, ullullu 14-it qaangiummata patiffiit sisamat tallimat ilikkarlugit. Tassanngaanniit nammineq
ilinniarpunga.
– Erinarsornermut ilinniarsimanngisaannarpunga. Erinarsornermi malittarisassarpassuaqarpoq soorunami kukkusuunngitsut. Namminerli aqqutissioraanni nammineq nipi atorlugu
saqqummerneq aamma namminermi naleqarpoq. Taamaattumik erinarsorninni maleruagassanik malitaqarneq ajorpunga.
Tamanna immikkuullarinneruvoq. Nipilersortartorpassuit
nipilersoqatikka ilinniarsimasuupput, oqarajuttarpullu rytmit
eqqumitsumik allanngortittarikka. Uangali pissusissamisuuinnartutut isigisarpakka. Taamatullu piginnaaneqarneq attatiinnarusuppara: Tupaallatsitsisinnaaneq – ingasattajaarpasinngitsumik, Nive Nielsen oqaluttuarpoq, ukuleleminik patiffiit
siulliit ilikkarneriniit namminerlu tusaasaminik erinarsuusiornerminiit ukiorpassuit qaangiummata angutaatinilu Jan de
Vroede erinarsuutinik marlussunnik itunesimi iluatsittumik ikkunneqartunik immiussilluni. Taassuma kingorna aappariittunut pissutsit sukkaqisumik ingerlalersimapput, Canadamiumik
nipilersortartumik tamatigoortumik Lisa Camblemik suleqateqarluartarlutik, taassumali saniatigut nunarsuarmi tamarmi
angalaffimminni nipilersortartunik suleqateqartarlutik. Ilinniarsimasami atornissaannut maannakkut piffissaanngikkallarpoq.
– Maannakkorpiaq nipilersornera sammineqaqaaq. Tamanna
atorluartariaqarparput. Ukiut qulit qaangiuppata nipilersornikkut takorluukkat piviusunngortinniarnissaat immaqa ajornarluinnassaaq.
Nive Nielsenip nipilersoriaasia arlalinnik sammiveqarpoq.
Indie, folk, rock, blues allallu taaguuserneqarsinnaanngitsut.
Saqqummeriaaseq immikkorluinnaq ittoq nunarsuarmi tamarmi tusarnaartorpassuarnik eqiiallatsitsisoq.
– Misigisimanngilara uanga taalliorlungalu erinniortuusunga.
Nassuiaruminaappoq. Misigissutsikkut silaannaq immikkut ittoq pinngortarpoq, namminnerlu takkussuutilersarput – taallat
erinnallu ataatsikkut. Kingorna killorlugit tusarnernerulersittarpakka. Taava imminut oqarfigisinnaalersarpunga: uangaana
erinarsuut piliara. Eqqumeeqaaq. Imminut piumaffigalunga
ingeriarlunga imminnut naalakkersinnaanngilanga allassasunga. Taava takkuttoqarnavianngilaq. Nammineerlutik takkuttarput. Taamaattumik tamatigut immiussissuteqarlunga imaluunniit oqarasuaateqartarpunga angallattakkamik.
iluANAArNiArNeruP NAviANArTui
Erinarsuutit taallai Nivep nammineq inuuneraniikkajuttarput.
Ilaalli taamaanneq ajorput. Soorlu ”»Nive Sings«-imi erinarsuut
Olie, tassaavorlu nunatsinni nunarsuarmi uuliasioqatigiit suliaqarnerisa kingunerisinnaasaannik ernumanermut tunngatillugu erinarsuusiaq.
– Uuliasiorneq isornartoqartillugulu nunatsinni sianiinaarneqarnissarput ernummatigaara, pissutsinik piviusunik ilisimasakippallaarneq peqqutigalugu. Ilisimaneqarnerpami immaqa
uuliasiorfissuit aningaasarsiornikkut imminuinnaq eqqarsaatigisut. Taakkulu nunatsinnut innuttannguinullu allannguinikkut kingunipilutsitsisinnaanerat, avataaniimmi tuusintilikkaat
nunatsinnukaassapput. Suliffeqarfiit taamaattut pakkersimaarnissaat imaannaanngitsuuvoq. Uani uuliasiorniat kisimik pineqanngillat, aammali suliffeqarfiit aatsitassanik piiaaniartut,
Alcoalu Maniitsumi aluminiuliorfimmik pilersitsiniarsarisoq.
Suliffeqarfiit taakku immikkut pikkoriffigaat inunnit upperineqarnissartik. Suli annertunermik misissuisoqartariaqarpoq, suliffeqarfiit taamaattut isumaqatigiissuteqarfigitinnagit. Imaanngilarli aatsitassanik atorluaassanngitsugut. Tamannali aatsaat
pisariaqarpoq, innuttaasut naalakkersuinermillu suliaqartut
paasitilluareernerisigut, Nive Nielsen ernumalluni oqarpoq, Jan
de Vroedelu nipilersortartut assigiinngitsut peqatigalugit cdmik nutaamik erinarsuusiaminik immiussileruttortoq. Tamanna
nunarsuarmi sumi tamani pissaaq, inuit ilisarisimasatik immiussiviillu aqqutigalugit. Taassuma saniatigut cd siulleq nunarsuarmut tamarmut tuniniarpaat.
11
– Ingerlasinnaavoq, kisianni nipilersornerput annertunerusumik inuuniutiginngilarput. Sulinaqaaq, inuppassuillu akissarsisussaapput. Aamma assartuinermut
unnuinermullu aningaasartuuterpassuaqartarpugut.
Nunatsinni angerlarsimaffeqarusunnerput tassani annermik peqqutaavoq. Taamaassinnaasariaqarpugut.
Nunarsuaq tamakkerlugu nipilersortarniaraanni Danmarkimi najugaqarnissaq pisariaqartuusariaqanngilaq.
ANgAlANeq TiguArTiffigAA
Nive Nielsen Jan de Vroedelu angalagaangamik
tassaasinnaasarpoq klubbini mikisuni nipilersorniarlutik imaluunniit festivalini tusintilikkaanik tusarnaartulinni angalasut.
– Taakku assigiinnginnerat nuannaraara, sungiusarnertummi pitsaasutut ippoq. Ineeqqami tusarnaartitsivissuarmilu nipilersornerit assigiinngeqaat. Nipituumik
nipikitsumillu nipilersorsinnaavugut. Apeqqutaavoq
sumiinnerluta. Taamaattumik tusarnaartitsinivut assigiinngittaqaat.
Nive Nielsenitut qasusuitsigaluni tusarnaartitsiartorluni angalanerit inuit arlalissuit sakkortugisimassavaat.
Erinarsullammaalli angalaneq nuannarisupilussuuaa.
Allaanngilarmi meeraalluni oqaluttuatut ittumi inuunissamik takorluukkamik piviusunngortitsiinnarluni.
– Takorluugaq aliannaarsaarpaseqaaq, kisianni aamma
ullumikkut angalarusuinnartuuvunga. Inuunermi
susoqassanersoq naluarput. Amerlanerpaanik misigisaqarnissaq anguniartariaqarpoq. Angalaarluni
tusarnaartitsiartoqattaarnerit inuppassuarnillu naapitsinerit nuannerluinnarput. Angalaarninni ilikkagaqartaqaanga, taamaalillungalu pisuunnguallattarlunga.
Inuunerup imarisinnaasarpassui takusinnaasarpakka,
inuit allat kulturillu allarluinnarmik inuuneqarfiusut
takugaangakkit. Imaanngilaq pisaanerullutilluunniit
ajornerusut. Allaappulli, uangalu nammineq kulturinnut allatut isiginnittaaseqalersarpunga. Nuannerluinnarpoq, Nive Nielsen oqarpoq, isumaqarporlu iluatsitsinerminut peqqutaasut ilagigaat Jan de Vroedelu asanninnertik nipilersornermullu soqutigisaqarnertik.
– Asanninneq pingaarluinnartuuvoq. Inuk alla uattulli
kissaateqartoq naapissimagakku iluatsitsilluinnarpunga. Jan uanniilluunniit angalarusunneruvoq, nipilersornermilu akuusorujussuuvoq. Erinarsuutit nipilersuutitassai aaqqissuuttarpai. Jan peqataasimanngitsuuppat
taama annertutigisumik angusaqarsimanaviarnanga
isumaqarpunga.
12
Angu Motzfeldt (redigeret)
– Nuusiorfippassuaqarpoq cd-liatsinnik saqqummersitserusuttunik. Utaqqisorpassuupput. Kikkuugaluartulli tamaasa suleqatigerusunngilagut. Suliffeqarfiit
ilisimalluarusuppavut toqqissisimanartutullu misigalugit. Nipilersornikkut pitsaanerpaamik angusaqassagutta tamanna pisariaqarpoq, Nive Nielsen oqarpoq,
tusamaasaangaatsiaraluarluni taamaattoq amerlasoorsuarnik aningaaserivimmiittuuteqanngitsoq.
Jeg vil ikke være en etnisk kliche
Nive Nielsen, der tidligere på året vandt USA’s fornemmeste pris for
indiemusik, Independent Music Award, værner om sit grønlandske
tilhørsforhold. Men sangstjernen vil ikke bruge sin etniske oprindelse
til promotion for sin musik
Tina Alonso
Af Christian Schultz-Lorentzen
– Jeg er fra Grønland, og det kunne jeg ikke drømme at
forsøge at ændre på. Men jeg laver ikke grønlandsk musik. Jeg er derimod en musiker fra Grønland. Jeg vil ikke have
sat min musik i en bestemt bås på grund af min baggrund. Det
ville ellers sikkert hjælpe til at åbne nogle døre her og nu. Men
i det lange løb er det alene musikken, der tæller. Jeg skal ikke
være en etnisk kliche. Derfor bruger jeg ikke min grønlandske
oprindelse som promotion for min musik. Jeg præsenterer mig
som ukulele-spillende eskimo. Mange steder i verden aner
man jo ikke hvad inuit er. Anderledes er det med udtrykket
eskimo, som jeg hverken opfatter som fornærmende eller upolitisk korrekt, sådan som det er tilfældet blandt nogle af mine
landsmænd, fordi det ikke er vores eget udtryk om os selv. Men
eskimo passer mig fint.
31-årige Nive Nielsen er i denne tid ved at erobre verden. Alene
det sidste halve år er det blevet til omkring 60 koncerter i Grønland, Europa og Amerika. Intet tyder på, at turnelivet og pladsen i spotlightet vil aftage den kommende tid. Slet ikke efter
hun med sangen »Pirate Song« vandt USA’s mest eftertragtede
musikpris for indiemusik, Independent Music Award, der havde
en dommerkomite bestående af blandt andre musikkoryfæer
som Tom Waits, Suzanne Vega og M. Ward.
Mens Nive Nielsen, der har udgivet cd’en »Nive Sings«, ikke vil
bruge sine grønlandske rødder som blikfang for at trænge igennem i en knaldhård musikverden, er der ingen tvivl om, hvor
hjertet ligger. Selv om det koster en mindre formue i flybilletter,
er Nuuk udgangspunktet for den internationale, musikalske
karriere, som hun deler med sin belgiske kæreste gennem 10
år, Jan de Vroede. Han har boet i en lang årrække i Grønland
og har været medlem af det populære rockband Chilly Friday,
ligesom han har komponeret musikken til spillefilmen »Nuummioq« – produceret af Grønlands første eget filmselskab »3900
Pictures«, der formåede at få filmen med på den berømte
Sundance Film Festival i sommer. Det var Jan de Vroede, som
oprindeligt inspirerede til det musikalske spor hos Nive, der
har en master i visuel antropologi fra Goldsmith’s University i
London, en bachelor i political science fra Carleton University
i Ottawa og har gennemført et års studier ved Ilisimatusarfik,
Grønlands Universitet.
siT egeT MusikuNivers
Suluk møder Nive Nielsen til et interview en sensommerdag i
København – få dage før hun skal returnere til Grønland efter
flere måneder med passet flittigt fremme i utallige lufthavne.
En hjemkomst, der skal fejres med, at en god bekendt kommer
13
forbi og tilbereder lammesuppe. Så er man landet rigtigt.
Det sorte hår er bundet i en lang hestehale, som snor sig rundt
om halsen og ned foran brystet. Latteren ligger lige for. Det gør
smilet også. Der bliver ikke slynget standardbemærkninger ud.
Man aner en søgen og samtidig en blufærdighed. En personlighed, som rummer et kunstnerisk dyb og en skarp hjerne. Egenskaber, der kan frembringe musikalske udtryk, man ikke vidste
eksisterede, før man hører det.
– Jeg er vokset op under trygge forhold hos min mor. En meget
typisk Nuukopvækst i en stor boligblok. Min mor er musikinteresseret og har en stor cd-samling, men spiller ikke selv. Det
gør alle til gengæld på min fars side, selv om jeg aldrig har haft
særlig meget kontakt til ham. Jeg begyndte først sent at spille.
Det skete på Carleton University. Min kæreste syntes, at jeg
skulle foretage mig andet end blot at studere og forærede mig
en rød ukulele. Jeg havde kun råd til fire undervisningstimer og
lærte fire-fem greb i løbet af 14 dage. Herfra tog jeg så selv fat.
– Jeg har aldrig modtaget sangundervisning. Sang indeholder
en masse regler, som selvfølgelig ikke er forkerte. Men det har
også en værdi for det personlige udtryk, når man går sine egne
veje. Derfor følger mine sange ikke normale retningslinjer. De
er meget atypiske. De fleste musikere, som jeg spiller med, er
uddannede, og de siger ofte, at jeg laver om på rytmerne på en
underlig måde. Men jeg synes, det lyder naturligt. Den evne vil
jeg gerne beholde: At kunne overraske – uden at det lyder unaturligt, fortæller Nive Nielsen, der mange år efter de første akkorder på ukulelen og sangskrivning for egne ører, indspillede
et par sange med sin kæreste Jan de Vroede, som med succes
blev lagt på itunes. Herefter er det på rekordtid gået slag i slag
for parret, der ofte allierer sig med den canadiske multimusiker,
Lisa Camble, men ellers samarbejder med musikere i de verdensdele de turnerer i. Det er ikke tid til at bruge uddannelsen
nu.
At man ikke er klar over, at disse store internationale selskaber
kun tænker på at tjene penge. Og hvad de kan påføre Grønland
og vores lille befolkning af uheldige forandringer, når tusindvis
af udefrakommende strømmer til. Det kræver meget at tackle
den slags selskaber. Ikke kun olieselskaber, men også virksomheder, som vil udnytte vores mineraler og Alcoa, som planlægger et aluminiumsværk i Maniitsoq. Disse virksomheder er eksperter i at få folk til at stole på dem. Der burde foretages langt
mere research, inden man indgår aftaler med disse selskaber.
Dermed ikke sagt, at vi ikke skal udnytte undergrunden. Men
det skal ske på et mere oplyst grundlag overfor befolkningen og
politikerne, lyder bekymringen hos Nive Nielsen, der sammen
med Jan de Vroede og en række forskellige musikere er i færd
med at indspille sange til en ny cd. Det foregår rundt om i verden, hvor de kender personer med studier og indspilningsfaciliteter. Samtidig arbejder de på at få den første cd ud world wide.
– Der er mange pladeselskaber, som ønsker at udgive vores cd.
De står i kø. Men vi vil ikke samarbejde med hvem som helst.
Vi skal først kende selskabet godt og føle os trygge. Det er nødvendigt, hvis vi skal samarbejde og opnå det bedste musikalske
resultat, siger Nive Nielsen, som trods berømmelsen ikke kan
præstere en velvoksen bankkonto.
– Det løber rundt, men vi lever ikke specielt godt af vores musik. Det er hårdt arbejde, og mange skal aflønnes. Dertil kommer store udgifter til transport og overnatning. Det skyldes
ikke mindst, at vi har valgt at blive boende i Grønland. Det skal
kunne lade sig gøre. Det burde ikke være nødvendigt at bosætte
sig i Danmark for at pleje en international karriere.
BidT Af rejseliveT
– Der er en masse opmærksomhed omkring min musik netop
nu. Den skal man bruge. Det vil være svært, ja måske umuligt
at forfølge den samme musikalske drøm om 10 år.
Når Nive Nielsen og Jan de Vroede drager på landevejen, kan
det være for at spille i alt fra små klubber til festivaler med tusindvis af tilhørere.
– Jeg kan lide kontrasten, og det er en god »øvelse«. Der er stor
forskel på at spille i et lille lokale og på en stor scene. Vi kan
spille både højt og lavt. Alt efter situationen. Derfor er vores
koncerter meget forskellige.
Nive Nielsens musik tæller en række forskellige stilarter. Alt fra
indie, folk, rock, blues og det, som man ikke kan sætte ord på.
Et helt særligt udtryk, som har fået tusindvis af lyttere over hele
kloden til at spidse ører.
Mange vil givetvis føle det hårdt at turnere så flittigt som Nive
Nielsen. Men sangstjernen elsker at være på farten. Det er nærmest som om hun udlever barndomsdrømmen om et liv som
eventyrer.
– Jeg føler egentlig ikke, det er mig, som skriver og komponerer. Det er meget svært at forklare. Der opstår en særlig følelsesmæssig atmosfære, og så kommer det bare – tekst og melodi
på én gang. Bagefter klipper jeg det sammen for at få det til at
harmonere bedre. Til sidst kan jeg sige til mig selv: Er det virkelig mig, der har skrevet den sang. Meget underligt. Jeg kan ikke
presse en sang frem ved at sætte mig ned og kommandere mig
selv til at skrive. Så kommer der ikke noget. Det skal komme af
sig selv. Derfor har jeg altid en diktafon eller mobiltelefon på
mig.
– Det var en meget romantisk drøm, men også i dag har jeg
hele tiden lyst til at rejse. Man ved ikke, hvad der sker i livet.
Så det gælder om at opleve så meget som muligt. Det er vildt
fedt at komme rundt og spille og møde nye folk. Undervejs lærer jeg meget, og bliver dermed rigere. Jeg får mange perspektiver på tilværelsen, når jeg ser, hvordan andre folk og kulturer
har deres egen måde at leve på. Det er nødvendigvis ikke værre
eller bedre. Det er bare anderledes, og det får mig til at se på
min egen kultur på en anden måde. Det er meget fascinerende,
siger Nive Nielsen, der tilskriver kærlighedsforholdet til Jan de
Vroede og deres fælles interesse for musikken som en væsentlig
del af sin succes.
fAreN ved ProfiTjAgT
Sangteksterne tager som regel udgangspunkt i Nives eget liv.
Men der er undtagelser. Som nummeret Olie på »Nive Sings«,
der er en politisk sang om den bekymring, hun har for konsekvenserne af bl.a. de internationale olieselskabers aktiviteter i
Grønland.
– Jeg er kritisk overfor en olieudvinding og frygter, at Grønland
bliver snydt, fordi man forholder sig alt for naivt til realiteterne.
14
– Kærligheden er meget, meget vigtig. Jeg er utrolig heldig,
fordi jeg har mødt én, der vil det samme som mig. Jan er endda
mere rejselysten end jeg, og han er en stor del af musikken. Han
arrangerer sangene med musikinstrumenter. Jeg tror ikke, at
min musik var kommet så langt, hvis Jan ikke havde været der.
Tina Alonso
I don’t want to be an ethnic cliché
Nive Nielsen, who earlier this year won USA’s most prestigious award
for Indie Music at the Independent Music Awards, cherishes her
Greenlandic affiliation. But the star singer will not use her ethnic
origin to promote her music
By Christian Schultz-Lorentzen
– I am from Greenland and I wouldn’t dream of changing
this. But I don’t make Greenlandic music. I am a musician
from Greenland. I will not have my music categorized because
of my background. It would otherwise help to open some doors
here and now, but in the long run it is only the music that
counts. I will not be an ethnic cliché. This is why I do not use
my Greenlandic origins to promote my music. I present myself
as a ukulele-playing Eskimo. In many places in the world they
have no idea what an Inuit is. It’s different with the expression
»Eskimo« which I do not consider to be either offensive or
politically incorrect, like some of my countrymen do because
it isn’t the term we use for ourselves. But Eskimo suits me fine.
31 year old Nive Nielsen is presently in the process of
conquering the world. In the past half year alone she has held
about 60 concerts in Greenland, Europe and America. There
are no indications that life on tour and a place in the spotlight
will change anytime soon. Certainly not after the song »Pirate
Song« won USA’s most prestigious award for Indie Music, the
Independent Music Award, with a panel of judges which
included music pioneers such as Tom Waits, Suzanne Vega and
M. Ward.
Although Nive Nielsen, who has released the CD »Nive Sings«,
will not use her Greenlandic roots as an attraction to break
through in the tough music world, there is no doubt where her
heart lies. Despite the small fortune it costs in fares, Nuuk is the
base for the international music career which she shares with
her Belgian boyfriend of 10 years’ standing, Jan de Vroede.
He has lived in Greenland for a many years and has been a
member of the popular rock band Chilly Friday. He also composed the music for the feature film »Nuummioq« – produced
by Greenland’s first very own film company »3900 Pictures«,
which brought the film to the famous Sundance Film Festival
last summer. Nive, who has a Masters in visual anthropology
from Goldsmiths University in London, a bachelor degree in
political science from Carleton University in Ottawa and who
also studied for one year at Ilisimatusarfik, Greenland’s
University, was originally inspired to take the path of music
by Jan de Vroede.
Her owN MusicAl uNiverse
Suluk meets Nive Nielsen for an interview one day in late
summer in Copenhagen – a few days before she was due to
return to Greenland after several months of flashing her
passport in countless airports. A homecoming that will be
celebrated by a good friend dropping in and making lamb soup.
That’s a real homecoming.
Her black hair is tied in a long ponytail which winds around her
15
neck and down her chest. Her laugh is at the forefront. So is
her smile. There are no standard remarks. There is a sense of
seeking and of modesty. A personality which contains an
artistic depth and a sharp mind. Characteristics that can
produce musical expressions you didn’t know existed until you
hear them.
– I grew up in a safe environment with my mother. A very
typical Nuuk upbringing in a big block of flats. My mother likes
music and she has a large CD collection but she doesn’t play
herself. On the other hand, every one on my father’s side of the
family plays, although I have never had much contact with him.
I started playing late. It happened at Carleton University. My
boyfriend thought I should do something else besides studying
and he gave me a red ukulele. I could only afford four lessons
and learned four or five chords in two weeks. From then on I
worked on my own.
– I have never taken singing lessons. Singing has a lot of rules
and there’s nothing wrong with that. But there is also a value
in personal expression when you go your own way. This is why
my songs don’t follow any usual guidelines. They are very
atypical. Most of the musicians I play with are trained and
often say that I change the rhythms in a strange way. But I
think it sounds natural. I want to keep this ability – to surprise
– without sounding forced, says Nive Nielsen. Many years after
the first chords on the ukulele and writing songs for her own
ears, she and her boyfriend Jan de Vroede recorded a couple
of songs, which were successfully put on iTunes. Things have
moved fast since then for the couple who often ally themselves
with the Canadian multi-musician Lisa Camble, but otherwise
they work together with the musicians that are in the parts of
the world where they are on tour. There is no time to use her
education at the moment.
– My music is attracting a lot of attention at the moment. I have
to exploit this. It will be difficult, even impossible, to follow the
same musical dream in 10 years’ time.
Nive Nielsen’s music includes a series of different styles
– everything from Indie, folk, rock, blues and that which it is
not definable. It is a very special expression which has made
thousands of listeners all over the world prick up their ears.
– I don’t really feel it is me, who write and compose. It is very
hard to explain. A special, emotional atmosphere develops and
then it just flows – lyrics and music together. Afterwards I splice
it together to make a better harmony. At the end I ask myself:
Did I really write that song? It’s really weird. I can’t force out a
song by sitting down and commanding myself to write. Nothing
comes. It has to come on its own. That’s why I always carry a
dictaphone or cell phone.
THe dANgers of seekiNg ProfiTs
The lyrics of the songs are usually based on Nive’s own life.
But there are exceptions. Like the track »Olie« on »Nive Sings«,
which is a political song about the concern she has for the
consequences of multi-national oil companies’ activities in
Greenland.
– I am critical about oil exploitation and I fear that Greenland
will be cheated because we are too naive with regard to the
realities. I don’t think we are aware that these great multinational companies only think about profits. Or what kind of
unfortunate changes can happen to Greenland and our small
16
population when thousands of foreigners flock to the country.
It takes a lot to tackle these kinds of companies. Not just oil
companies, but also companies that want to exploit our
minerals and Alcoa, which is planning to build an aluminium
smelter in Maniitsoq. These companies are experts in getting
people to trust them. Much more research is needed before
contracts are signed with these companies. Don’t let it be said
that we shouldn’t exploit the underground. But it should happen
with a well-informed population and politicians, says a worried
Nive Nielsen. Together with Jan de Vroede and a series of
different musicians she is recording songs for a new CD. The
work is taking place around the world where they know people
with studios and recording facilities. They are working together
to release the first CD worldwide.
– There are plenty of recording companies that want to release
our CD. They are standing in line. But we won’t work with just
anyone. We have to know the company well and feel secure.
This is necessary if we are to work together and achieve the
best possible musical result, says Nive Nielsen who, despite her
fame, does not have a fat bank account.
– We can make ends meet, but we don’t make an especially
good living from our music. It is hard work and a lot of people
have to be paid. In addition, transport and accommodation is
very expensive. This is not least because we have chosen to
stay resident in Greenland. It should be possible. It shouldn’t be
necessary to take up residence in Denmark if you want an
international career.
devoTed To TrAvelliNg
When Nive Nielsen and Jan de Vroede go on the road, it is
to play in everything from small clubs to festivals with an
audience of thousands.
– I like the contrast and it is good »practice«. There is a huge
difference between playing at a small venue and on a big stage.
We can play both loudly and quietly. All according to the
situation. That’s why our concerts are very different.
Many people will probably think that touring as much as Nive
Nielsen does is tough. But the star singer loves to be on the
move. It is almost as though she is living out her childhood
dream of a life as an adventurer.
– It was a very romantic dream, but I have always wanted to
travel, even today. You don’t know what is going to happen in
your life, so you should experience as much as possible. It is
really cool to get around and play and meet new people. I learn
a lot on the way and this enriches me. I get lots of different
perspectives on life when I see how other people and cultures
have their own way of living. It isn’t necessarily better or worse.
It is just different. And this make me look at my own culture in
a different way. It is fascinating, says Nive Nielsen. She gives
her love affair with Jan de Vroede and their common interest in
music a considerable part of the honour for her success.
– Love is very, very important. I am incredibly lucky because I
have met someone who wants what I want. Jan likes to travel
even more than I do and he is a big part of the music. He does
the arrangements for the songs. I don’t think my music would
have got this far if Jan hadn’t been there.
– sullinneqarnerit pitsaasut
– løsninger der flytter sig
– solutions on the move
Taaguutaa nutaajuvoq kisianni misilittakkat ilisimasallu taakkuupput. Umiarsualiviit aqqutigalugit,
nassiussanik sullinneqarnermi assartuinermilu
sullinneqarnissatit pisariaqartikkukkit, taava
Royal Arctic Logistics neqerooruteqarpoq. Soorlu:
· Timmisartukkut assartuineq
· Imaatigut assartuineq
· Umiarsualivinni kiffartuunneqarneq
· Usingiaaneq aamma usilersuineq
· Containerinik sullinneqarneq
· Quersuarmi uninngatitsineq
Navnet er nyt, men erfaringen og ekspertisen
er den samme. Har du brug for serviceydelser
inden for havneoperationer, spedition og
transport, så tilbyder Royal Arctic Logistics
løsningen. For eksempel:
· Luftfragt
· Søfragt
· Havneagent
· Stevedoring
· Containerhåndtering
· Lagerhotel
The company name is new but the experience and expertise remains. Royal Arctic
Logistics offer a solution if you need
services within forwarding, transportation
or port operations. For instance:
· Air freight
· Sea freight
· Port agent
· Stevedoring
· Container handling
· Warehousing
Royal Arctic Logistics tassaavoq sulif
feqarfiit Royal Arctic Spedition, Arctic
Container Operation aamma Royal Arctic
Linieagentur ataatsimuulerlutik kattunnerat
Royal Arctic Logistics A/S
–
P.O. Box 8432
9220 Aalborg Ø
Royal Arctic Logistics er en fusion mellem
Royal Arctic Spedition, Arctic Container
Operation og Royal Arctic Linieagentur
Tel. +45 99 30 32 34
–
P.O. Box 1629
Royal Arctic Logistics is a merger
between Royal Arctic Liner Agency and
Arctic Container Operation
3900 Nuuk
Tel. +299 34 92 90
–
17
www.ralog.dk
Living Greenland
Living Greenland aamma BoConcept ip
Kalaallit nunaanni pisataarniarfimmut
anginerpaanut tikilluaqquaatit. Tassani
pequttat, Hi-Fi, mutiunerpaat pigivagut
18
Grønlands største bolighus bestående af
Living Greenland og BoConcept byder
på de nyeste trends indenfor møbler,
Hi-Fi og interiør
Det Grønlandske
Julemærke 2010 /
Juullip Nipitittagaa 2010
Støt kulturen og kunsten i Grønland ved at købe
og abonnere på Det Grønlandske Julemærke.
Henvendelse / Saaffiginnissut:
www.schultzboghandel.dk
Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland
Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17
Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl
www.christmas-seal.gl, seal@greennet.gl
Nuna Advokater A/S, reg.nr. A/S 452478
Nunatsinni piorsarsimassuseq eqqumiitsuliornerlu,
Juullip Nipitittagaa pisiarineratigut pisartagaqar
nikkullu, tapersersoruk.
2010 focus:
• Nuuk Gold Province
• Nanortalik Gold Province
• Thule Iron Province
• Rare Earth Elements
• Diamonds
NunaMinerals A/S
Photo from Storø Gold Deposit
Qingaaq prospect in the background.
Issortarfimmut 1 · P.O.Box 790 · DK-3900 Nuuk · Greenland
Phone: +299 36 20 00 · Fax: +299 36 20 10
E-mail: info@nunaminerals.com · www.nunaminerals.com
19
iNuiT PillugiT NuTAArsiAssAT NAATsuT | korT NyT oM NAvNe | Brief News ABouT NAMes
Helene Thiesen
kimik tunngavilimmik misileraanermi, tamatumani siunertarineqarsimalluni qallunaat
naleqartitaat malillugit kalaallinik atuartunik
maligassiuisussanik kinguaariinnik nutaanik
pilersitsinissaq. Suliniut, peqataasunut
alianartumik kinguneqartoq, qallunaallu
filmiliaanni nutaami »Eksperimentet«-imi
sammineqartoq.
Helene Thiesenip, 1950-ikkut aallartinneranni Nuummi Røde Kors
Børnehjemmimi najugaqarsimasup, eqqaamasalikkersaarutini saqqummersinnialerpai.
Thiesen meeqqat 16-it ilagisimavaat politik-
Helene Thiesen, tidligere børnehjemsbarn på Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk i starten af 1950erne, er på vej til
at udgive sine erindringer. Thiesen var blandt
de 16 børn, som deltog i det politisk funderet
eksperiment, der havde til hensigt at skabe
en ny generation af grønlandske eliteelever
efter danske værdier. Et projekt, der fik tragiske følger for de medvirkende, og som er temaet i den nye danske film »Eksperimentet«.
Helene Thiesen, who as a child at
the beginning of the 50’s lived at the
Red Cross Orphanage in Nuuk, is about to
publish her memoirs. Thiesen was one of
16 children who participated in a politicallybased experiment aimed at creating a new
generation of Greenlandic elite students
according to Danish values. The project,
which had tragic consequences for the
participants, is the theme of the new Danish
film »The Experiment«.
Finn Lynge
Finn Lynge, præst, forfatter, samfundsdebattør med mere, har på
forlaget Atuagkat udgivet første bind af sine
erindringer – »Et langt liv på tværs«. Helt i
Lynges ånd er der samtidig tale om en debatbog. Fortiden kan nok være interessant, men
det er nutiden det gælder. »Et langt liv på
tværs« handler om forfatterens liv fra 1933
til 1979. Finn Lynge er allerede i gang med at
skrive andet bind.
Finn Lynge, clergyman, writer, social
debater and much more has had the
first volume of his memoirs »Et langt liv
på tværs« (A Long Life of Contention)
published by the Atuagkat publishing house.
In harmony with Lynge’s spirit, it is also
a debate book. The past may very well be
interesting, but it is the present that counts.
Leiff Josefsen
Finn Lyngep, palasip, atuakkiortup,
inuiaqatigiinni oqallissaarisartup il.il.
naqiterisitsisarfikkut Atuagkat eqqaamasalikkersaarummini atuagaq siulleq – »Et
langt liv på tværs« – saqqummersippaa.
Lyngep anersaava malilluarlugu atuagaq
ilanngullugu oqallissaarutaavoq. Qanga pisut
soqutiginarsinnaasarput, ullutsinnili pisut
atorpavut. »Et langt liv på tværs«-imi oqaluttuarineqarpoq atuakkiortup 1933-imiit 1979imut inuunera. Finn Lyngep atuakkap aappaa
allallugu aallartereerpaa.
»Et langt liv på tværs« is about the writer’s
life from 1933 until 1979. Finn Lynge has
already started writing the second volume.
Nicolaj Coster-Waldau
iluatsitsilluarsimasup kalaallimillu isiginnaartitsisartumik, Nukâka-mik nuliallip, Kalaallit Nunaat kajungeraa. Nalunngilluarpaa
nuliani qitornatillu kalaallinik siuleqartut. Isiginnaartitsisartup 40-nik ukiullip, filmini 25ini peqataasimasup, sinnattoraa sivisunerusumik Kalaallit Nunaanni najugaqarnissani.
Aappariit panii marluk allivallaartinnagit.
Nicolaj Coster-Waldau-p, isiginnaartitsisartup nunat tamalaat filmiliaanni
20
Nikolaj Coster-Waldau, machoskuespiller med succes i internationale
filmproduktioner og gift med den grønlandske skuespiller Nukâka, har et varmt
hjerte for Grønland. Han er bevidst om sin
hustru og børnenes grønlandske rødder. Den
40-årige skuespiller, som har medvirket i
ikke færre end 25 film, drømmer om at bosætte sig for en længere tid i Grønland. Helst
inden parrets to døtre bliver for store.
Nikolaj Coster-Waldau, macho actor
with success in international film
productions and husband to Greenlandic
actress Nukâka has a warm place in his heart
for Greenland. He is aware of his wife and
children’s Greenlandic roots. The 40 year old
actor, who has performed in no less than 25
films, dreams of settling down in Greenland
for a longer period – and preferably before
the couple’s two daughters grow up too
much.
InuIt pIllugIt nutaarsIassat naatsut | Kort nyt om navne | BrIef news aBout names
Jens B. Frederiksen
Jens B. Frederiksen, formand for
Demokraterne, har en veludviklet
analyse og forestillingsevne. Inden sidste
valg dømte mange partiet ude efter en op
slidende, intern magtkamp. Demokraterne
beholdt dog skindet på næsen, og blev efter
følgende medlem af regeringen. Halvandet år
efter siger Frederiksen: – Mine forestillinger
om at være medlem af naalakkersuisut har
ramt nogenlunde plet.
Jens B. Frederiksen, chairperson for
the Demokrats has a welldeveloped
imagination and analytical sense. Before the
last election many thought the political party
was finished after a wearing internal struggle
for power. However, the Demokrats managed
to scrape through and subsequently joined
Leiff Josefsen
Jens B. Frederiksen, Demokraatit siu
littaasuat, misissuillaqqissuullunilu
takorluuillaqqissuuvoq. Qinersineq kingulleq
sioqqullugu amerlaqisut partii ilimagisiman
ngilaat, partiip iluani qasunartumik pissaa
neqarniunnerup kingorna. Demokraatilli
iluatsitsipput kingornalu naalakkersuisun
ngortitseqataallutik. Ukiut aappaata affaa
qaangiuttoq Frederiksen oqarpoq: – Naalak
kersuisunut ilaasortaanermut takorluuk
kakka eqqupajaarput.
the government. Half a year later, Frederik
sen says: – My notions of what it would be
like to be a member of naalakkersuisut (the
cabinet) have been just about right.
Juliane Henningsen
Leiff Josefsen
liutigaa tullianik folketingimut qinersinermi
qinigassanngortinnissani. Juliane Hen
ningsenimut oqaaseq pingaaruteqarnerpaaq
tassaalissaaq pilersaarusiorneq. Folketingi
mut ilaasortaanermi, naalungiarsummullu
anaanaanermi saniatigut aamma Inatsisartu
nut ilaasortaavoq.
Juliane Henningsen, IA sinnerlugu
folketingimut ilaasortaq, iluatsilluar
tumik erninerminut atatillugu sulinngiffeqa
reerluni, Christiansborgimi suleqqilerpoq.
Qallunaat inatsisartuinit sulinngiffeqaral
larnerani parteeqataata Sofia Rossenip
kingoraaqqavaa, taassumalu maanna isuma
Juliane Henningsen, folketingsmed
lem for IA, er igen trukket i arbejds
tøjet på Christiansborg efter veloverstået
barselsorlov. Under fraværet i det danske
parlament blev hun afløst af partikollegaen
Sofia Rossen, som nu overvejer at opstille til
næste folketingsvalg. For Juliane Henning
sen bliver et af de vigtigste kodeord plan
lægning. Foruden at være folketingsmedlem
og mor til et lille barn, er hun også valgt til
Inatsisartut.
Juliane Henningsen, Member of
Parliament for IA, has started work
at Christiansborg again after maternity
leave. During her absence from the Danish
parliament, she was relieved by IA colleague
Sofia Rossen, who is now considering
running in the next parliamentary elections.
One of the most important buzzwords for
Juliane Henningsen will be planning. In
addition to being Member of Parliament and
mother to a small child, she was also elected
to Inatsisartut.
Mimi Karlsen
Mimi Karlsen, medlem af naalak
kersuisut for uddannelse, kritiserer
den danske folkeskole for at undervise for
dårligt om grønlandske forhold. Det giver
problemer, når grønlandske studerende mø
der jævnaldrende kammerater på de danske
uddannelsesinstitutioner. Her bliver de med
undren spurgt om, hvor de har lært dansk.
Man ved end ikke, at der bliver undervist i
dansk i Grønland, mens grønlændere har et
godt kendskab til Danmark.
Mimi Karlsen, Greenland’s Minister
of Education, criticizes the Danish
state schools for bad teaching about
circumstances in Greenland. This causes
problems when the Greenlandic students
meet their peers at the Danish educational
institutions. They are asked with astonish
ment where they learned Danish. Danish
Leiff Josefsen
Mimi Karlsenip, ilinniagaqarnermut
naalakkersuisup, qallunaat nunaan
ni meeqqat atuarfiat isornartorsiorpaa
nunatsinni pissutsinik ajorpallaamik ilin
niartitsinerarlugu. Tamanna ajornartorsior
titsisarpoq kalaallit ilinniagaqartut qallunaat
peqatitik qallunaat ilinniagaqartitsiviini
naapikkaangatigit. Tassani tupigusullutik
aperisarput qallunaatut oqalunneq sumi ilin
niarsimaneraat. Allaat ilisimaneqanngilaq
Kalaallit Nunaanni qallunaat oqaasii ilinni
artitsissutigineqartartut. Akerlianik kalaallit
Danmarkimik ilisimasaqarluarput.
students do not even know that Danish is
taught in Greenland, whilst Greenlanders
have a good knowledge of Denmark.
21
Hotellet i centrum
HOTEL HVIDE FALK
Postboks 20 · 3952 ilulissat
+299 943343
www.hotelhvidefalk.dk
reception@hotelhvidefalk.dk
22
Nammineq aaliangissavat.
Loewe Individual Slim atorlugu illit nammineq Home
Entertainment systemit assigiinngitsunik miliuuninit
amerlanerusunit ataqatigiissaarnissaanut periarfissaqalissaatit. Qinigassat makkuupput: qalipaatit, ilutsit,
skærmit, angissutsit,inissiinissamut periarfissat,nipinut
tunngasut allarpassuillu.
Periarfissat qinigassallu amerlasuut isumassarsiffigikkit.
Med Loewe Individual Slim LED får du mere end en
million forskellige kombinationsmuligheder for at designe
dit personlige og individuelle Home Entertainment system.
Vælg mellem; farver, former, skærmstørrelser, lydløsninger,
placeringsmuligheder, stande, rack, netværksforbindelser
og teknologier.
Lad dig inspirere af mulighederne og mangfoldigheden.
Aqqusinersuaq 4 . 3900 Nuuk . Tlf. +299 365515 . cbe@livinggreenland.gl
Piniagassaq angisoorsuaq
Kiliffak manna tikillugu ilimagineqartumit sivisunerusumik
uumasuusimasoq ilisimatusarnerup nutaap takutippaa. Nagguaatsoq
aappaluttunik meqqulik kalaallit oqaluttuatoqaanni oqalualaavinilu
arlaleriarluni eqqaaneqartartoq silap allanngornerata nungutippaa
Kiliffak – ukiuni kvartær-ini nagguaatsoq angisoorsuaq
– ukiut tusintillit arlallit matuma siorna nungutaavoq.
Uumasup angisoorsuup tuugaallip sorlussuani kivillugu Kalaallit Nunaanni narsaannarsuarmi qarlortarsimagunanngilaq.
Oqaatsinili suli uumasuuvoq. Tunumi taasarpaat kilivpak,
kitaanilu taasarlugu kiliffak. Qangarsuaq piniagassaq angisoorsuaq pillugu eqqaamasat kalaallit oqaluttuatoqaat oqalualaavilu
aqqutigalugit eqqaamaneqarsinnaasimavoq. Kiliffaalli uumaannarnissani nammineq sivisuumik sorsuutigaa. Uumasoqatigiit
ataatsit Egypten-ip sukaruttorfissaa tikillugu uumasuuvoq, kiliffaalli amerlanerit ukiut 6.000-it siusinnerusukkut nungutaallutik, silap allanngoriartornera nutaaq takkummat.
Københavns Universitet-imi Center for Geogenetik-imi ilisimatooq Eske Willerslev USA-mi ilisimatuut atuagassiaanni PNASimi taamatut erseqqissaavoq, kiliffak pillugu ilisimatusarnermi
paasissutissanik nutaanik saqqummiussinermini.
Ilisimatooq malillugu manna tikillugu ilimagisamit ukiut
12.900-t matuma siorna kiliffak Canadap aamma Alaskap
narsaannarsuinit tammarsimanngilaq, sulili ukiuni 2.400-ni
uumasuusimalluni. Inuit piniartarnerannit, nappaammit imaluunniit Canadami Hudson-ip kangerliumanersuani ullorissap
anarujussuata nakkarneratigut kiliffak nungutaasimasoq pillugu eqqoriaaneq Willerslev-ip ilumuunnginnerarpaa.
Uumasup taassuma angisoorsuup anaanit qerisunit dna-mik misissuineq Amerikami Avannarlermi kiliffaap nungutaanera Eske
Willerslev-ip ilisimatusarnerani tunngaviuvoq. Kiliffaap tammarnerata silallu kissakkiartornerata imminnut naapinnerat
misissuinerup takutippaa, siallertarnera akulikinnerulermat,
orpippassuit amerlanerulermata, narsaannarsuillu ikinnerulerlutik. Taamaattumik taamaalinerata nalaani nungutaasimasoq
ilimagineqarpoq – tassalu ukiut 10.500-t matuma siorna. Tassalu kiliffak Amerikami Avannarlermeersoq.
– Tassami kiliffaat uumasoqatigiit assigiinngitsut arlaqarput,
kingulliillu Sibiriap Kangiani Avannaani Wrangel Island-imi
ukiut 4.000-it matuma siorna nungutaavoq. Faraot taamani
Egypten-imi pyramidenik sanaartuleruttortut. Kiliffaat taakku
ussippaarsuit peqatigalugit qeqertami immikkoortinneqarput,
silap allanngoriartornerata nunap pissusaa uumaniarnermilu
atugassarititaasut allanngortimmagit. Allatut oqaatigalugu
24
silap pissusaanut uumasut naleqqussarput, naggataagullu nunguinnarsimallutik, København-imi Zoologisk Museum-imi
zoologi Kim Aaris-Sørensen oqarpoq.
uumasut angalaannartut
Kiliffaat amerlanerpaagamik Europap Avannaani, Asiami
aamma Amerikami uumasuupput. Ukiulli 21.000-it matuma
siorna ukiut sermersuaqarfiit qaangiukkiartulermata avannarpariartorpoq, tamaani kingullermik uumasuulerluni. Piffissami
tassani uumasoqatigiit arlallit nungupput, ilaatigut siissisoq
meqqulik, tuttorsuarujussuit, nannut qaarusummiut uumasorujussuillu allat.
Sumiiffinni amerlasoorpassuarni kiliffaat saanikui nassaarineqartarput, piniakkatullu assingi Europami qaarusunni
qalipakkani assilineqartarsimallutik. Sibiriami Beresovka-mi
tusaamaneqarnerpaaq parilluarneqarnerpaarlu nassaarineqarpoq, ukioq 1900 nunami qeriuaannartumi kiliffak ilivitsoq nassaarineqarmat. Tamatuma kingorna nunami qeriuaannartumi
kiliffaat qerisut arlallit nassaarineqartarput.
Indianerit inuillu kiliffanniartarsimasut arlalinnik uppernarsaatissaqarpoq. Qiperukkani assigiinngitsuni 100-t missaanni
piffissap ingerlanerani Kalaallit Nunaanni katersorneqartarsimasuni Kalaallit Nunaata Kitaata Avannaani ataaseq akuusoq
nassaarineqarsimavoq, kiliffaat marluk assilineqarsimallutik.
Naak kiliffak Kalaallit Nunaanni uumasuusimasoq ilimagineqanngikkaluartoq. Kiliffak pillugu oqaluttuarineqartartut
inunnit kingornussaasimagunarput qanga Alaskamit Kalaallit
Nunaannut ingerlaarsimasunit, oqaluttuarisaanermik allaaserinnittartut amerlanerit isumaqarput. Taamani inuit nunap
immikkoortuinut siammarsimanngikkallarmata, nunalli issittut
ataatsimut piniarniarfiugallarmata, Amerikami Avannarlermi
nuna issittoq kilometerinik tusintilinnik arlalinnik isorartussuseqarallarmat. Kalaallit Nunaata eqqarsartarnikkut politikikkullu aaqqissuunneqarnissaa sioqquterujussuarlugu. Kiliffaallu
Kalaallit Nunaanni uumasuusimanerannik uppernarsaatissanik
amigaateqarnermi taakku saanikuinik suli nassaartoqarsimannginnera pissutaasimanerpa?
– Ukiut 4.000-it matuma siorna umimmaat Kalaallit Nunaannut
anngummata kiliffak Amerikap Avannaata Kitaani Nunavummilu nungussimavoq. Kiliffak siusinnerusukkut nunassissi-
kAl K
iliffakTunumitaaneqartarpoq
kilivpak,Kitaanilutaaneqartarlunikiliffak.Oqaatsitaqqutigalugitqanganagguaatsuusimasoq
uumaannarsinnaasimasutut
oqaatigineqarsinnaavoq.
Dk P
åøstgrønlandskkaldes
mammuttenkilivpakogi
Vestgrønlandkilivak.Den
forhistoriskeelefantharsåat
sigeoverlevetgennemordet.
GB
InEastGreenlandicthe
mammothiscalledkilivpakand
inWestGreenlandickilivak.The
pre-historicelephanthaslived
oninwords,sotospeak.
masuuppat taakkunannga takussutissanik Kalaallit Nunaanni
qangarsuarli nassaartoqarsimassagaluarpoq. Kiliffaalli pillugit
oqaluttuatoqqat oqalualaallu nassaassaammata tupinnartortaqanngilaq. Inuk nutaaliaasoq aatsaat ukiut 40.000-it matuma siorna saqqummerpoq, taamaattumik ukiuni tusintilinni
arlalinni inuit kiliffaallu uumasoqatigiissimapput, zoolog Kim
Aaris-Sørensen nassuiaavoq.
neqerpassuIt
Kiliffaap Kalaallit Nunaanni uumasuusimaneranik ilisimatuut
ilumuunnginneraasaraluartut, uumasoq taanna pillugu oqaluttuat Kitaani Tunumilu oqaluttuatoqqani oqalualaanilu amerlasoorpassuupput. Kalaallit Nunaanni kiliffaat pillugit kalaallit
oqaluttuarisartagaat atuagassiami Grønland-imi aaqqissuisuusimasoq Keld Hansen allaaserisaqarsimavoq. Nunaqarfimmi
Diskofjord-imi inuerunnermi piniartoq oqaluttuaraa, uumasorujussuup najungasuanik taamani nassaarsimasoq – immaqa
kiliffammit pisoq Aasiaat Akulliillu akornanni. Nuullu Kangerluani nunaqarfimmi inuerunnermi Qoornumi 1950-ikkunni
tusarneqarsimavoq sermip iigarnerata kingorna svenskeq nagguaatsumut assingusumik angisuumik takusaqarsimasoq, taannalu inuit kiliffammik taagorsimavaat.
Kalaallit qangarsuaq kiliffak pillugu oqaluttuaat atuakkiortup,
oqaluttuarisaanermik allaaserinnittartup eqqumiitsuliortullu
Jens Rosing-ip oqaluttuareqqippaa, nerisassat mamartut pillugit inuit oqaatsimik manna tikillugu atortagaannik nassuiaammik imalik. Tamatumani pineqarpoq Kuuitsip Tunumi
Kulusumeersup oqaluttuaa. Taamani inuit nunaannakkut piniarniartarallarmata, inuussutissanik piumaneqarluatunik imaq
piniarfigineqarneq ajorallarmat – tassalu Alaskamit Kalaallit
Nunaannut nunassinnissaq sioqqullugu. Kilivpak pisarineqaraangat neqaalu nerineqaraangat piffissami sivisuatsiaami
saanikui uninngatiinnarneqartarput, Kuuitsilu 1932-mi toqusoq
ima nangilluni oqaluttuarpoq:
»Kingorna takusaqqikkaanni saanikui neqqaqqittarsimapput,
neqaalu aappassaanik nerineqartarluni. Pingajussaanik neqqaqqikkaangami neqaa annikinnerusarpoq. Pingajussaanik
nerinerata kingorna saanikuilu iginneqaraangata kaneq pinngortoq takuneqarsinnaasarpoq, taannalu kiliorlugu nerineqartarpoq – kanerlu kingulliulluni kilivpak-mit mamarsaatigineqartarpoq, tamatumami kingorna saanikui neqqaqqinneq
ajormata. Tamatuma kingorna – ukiorparujussuit matuma siorna – ima oqaasinnaaqartoqarsimavoq: Saanikut neqqaqqissagaluaramik. Nerisat mamarluinnaraangata taama oqartarpugut«.
Sagdluaq Coliville River-imeersoq pillugu oqaluttuaq Alaskami inunnit eqqaamaneqarpoq, nunani issittuni ilisimasassarsiortartoq Knud Rasmussen 1923-mi oqaluttuunneqarmat
qangarsuaq qeqertat nunavinngortut pillugit. Tassani inuit
uumasunik angisuunik piniartarput, maannakkut peerussimasunik. Uumasut taakku annersaat tassaavoq kiliffak, nunami
narsaannaasumi saanikui sumi tamaaniittarlutik, tuugaavilu
ima angitigalutik, angutip allaat kivinneq sapingajattarlugit.
Aarrit tuugaavinit pitsaanerujussuupput. Saanikui sakkuliarineqartarput, atortuliarineqartarlutik assigiinngitsunillu
sanasoqartarluni. Suullu tamarmik kiliffaat tuugaavinit sananeqarsimasut aarnuatut illersuutitut sunniuteqartarput, Sagdluaq
oqaluttuarpoq.
25
kAl K
iliffaatuumasoqatigiitassigiinngitsutarlaqarput.AmerikamiAvannarlermiuumasuusoqukiut10.500-tmatumasiornanunguppoq.
Sibiriamiliuumasoqatigiitimmikkoortinneqarsimasutukiut4.000-it
matumasiornatikilluguuumasuupput.
Dk M
ammuttenbestodafflereforskelligearter.Dennordamerikanske
uddødefor10.500årsiden.ISibirienholdtenisoleretflokstand
indtilfor4000årsiden.
GB
Thereweredifferentspeciesofmammoths.TheNorthAmerican
speciesdiedout10,500yearsago.InSiberiaanisolatedflockheld
outuntil4000yearsago.
Et mægtigt jagtdyr
Ny forskning viser, at mammutten levede længere end hidtil antaget.
Det var klimaet, som gjorde en ende på den rødhårede elefant, der
optræder i flere grønlandske sagn og fortællinger
Mammutten – kvartærtidens store elefant – uddøde for
flere tusinde år siden. Stødtandsmastodonten har formentlig aldrig løftet snablen og gjaldet over sletterne i Grønland. Men den lever stadig i ordet. På østgrønlandsk kaldes
sagndyret kilivpak og i Vestgrønland kilivak. Erindringen om
fortidens prægtige jagtdyr har formået at holde sig i live gennem grønlandske sagn og fortællinger. Selv kæmpede mammutten længe for sin overlevelse. En enkelt stamme holdt stand helt
op til Egyptens storhedstid, mens de fleste mammutter bukkede
under 6000 år tidligere, da nye klimaændringer slog igennem.
26
Det fastslår professor Eske Willerslev fra Center for Geogenetik
ved Københavns Universitet i det amerikanske videnskabstidsskrift PNAS, hvor han har offentliggjort nye forskningsdata om
mammutten.
Ifølge professoren forsvandt mammutten ikke som hidtil antaget for 12.900 år siden fra Canada og Alaskas vidtstrakte
tundraer, men vandrede rundt i yderligere 2400 år. Samtidig
afmonterer Willerslev teorierne om, at det store dyr uddøde
som følge af menneskets jagt, sygdom eller en altødelæggende
kæmpemeteor, der styrtede ned ved Hudsonbugten i Canada.
Eske Willerslevs forskning om den nordamerikanske mammuts
endeligt baserer sig på undersøgelser fra dna af frosne ekskrementer fra det store dyr. Undersøgelserne viser et sammenfald
mellem mammuttens forsvinden og stigende temperaturer, som
betød mere nedbør og skov og færre store græssletter. Derfor
må det antages, at den uddøde omkring det tidspunkt – for
10.500 år siden. I hvert fald den nordamerikanske variant af
elefanten.
– Der fandtes nemlig flere forskellige arter af mammutter, og
de sidste uddøde for blot 4000 år siden på Wrangel Island i
Nordøstsibirien. Det var mens faraoerne byggede pyramider i
Egypten. Mammutarten blev sammen med en gruppe bisoner
isoleret på en ø, da klimaændringerne ændrede landskabet og
levevilkårene. Resultatet blev, at begge dyrearter blev stadig
mindre. Med andre ord tilpassede dyrene sig de nye klimatiske forhold, indtil de til sidst bukkede under, siger zoolog Kim
Aaris-Sørensen, Zoologisk Museum i København.
kAl Kiliffakqangainunnitpiniarumaneqarluartarsimavoq.
Dk M ammuttenvareteftertragtetjagtbytteforfortidensmennesker.
et dyr på vandrIng
Mammutten levede på sit højdepunkt så sydligt som i Nordeuropa, Asien og Amerika. Men efterhånden som istiden aftog
for 21.000 år siden, bevægede den sig længere mod nord, som
blev dyrets sidste bastion. I samme periode forsvandt en række
andre dyrearter som blandt andet det behårede næsehorn,
kæmpehjorte, hulebjørne og tilsvarende kæmpedyr.
Der er fundet knogler af mammutter utallige steder, ligesom de
som jagtbytte er gengivet i europæiske hulemalerier. Det mest
berømte og velbevarede fund er fra Beresovka i Sibirien, hvor
en hel mammut i år 1900 blev gravet ud af permafrossen jord.
Senere er der fundet flere frosne eksemplarer.
Der findes adskillige beviser for, at såvel indianere som inuit
jagede mammutter. Af de omkring 100 forskellige snorefigurer,
der i tidens løb er indsamlet i Grønland, findes en enkelt fra
det nordvestlige Grønland, der forestiller to mammutter. Det til
trods for, at mammutten formentlig aldrig har levet i Grønland.
Fortællingerne om dens eksistens anses som en overlevering
fra de inuitter, der i sin tid rejste fra Alaska til Grønland, mener de fleste historikere. Dengang hvor inuit ikke var delt op i
geografiske lande, men hvor arktis var en sammenhængende
jagtmark, der strakte sig tusinder af kilometer hen over det
nordamerikanske Arktis. Længe før Grønland blev en mental
og politisk konstruktion. Men skyldes de manglende beviser
for mammutter i Grønland blot, at man endnu ikke har fundet
skeletter af dem?
– Mammutten var uddød i Nordvestamerika og Nunavut, da
moskusoksen kom til Grønland for godt 4000 år siden. Hvis
mammutten var indvandret tidligere, havde man for længst
fundet spor af dem i Grønland. Men det er ikke mærkeligt, at
der findes sagn og historier om mammutter. Det moderne menneske dukkede først op for cirka 40.000 år siden, så i mange årtusinder levede man side om side med mammutterne, forklarer
zoolog Kim Aaris-Sørensen.
masser af Kød
På trods af forskernes afvisning af mammutters tilstedeværelse
i Grønland, florerer historierne om dyret i flere grønlandske
vest- og østgrønlandske fortællinger og sagn. Den tidligere
redaktør af tidsskriftet Grønland, Keld Hansen, har i en artikel
skrevet om de grønlandske mammut-historier. Han beretter
Suluk #01
#05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
2010
GB
Themammothwasapopularbeastofpreyforhumansinthepast.
om en fanger fra den nu nedlagte bygd Diskofjord, der engang
fandt et sort ribben af et kæmpedyr – måske en kiliffak i området mellem Aasiaat og Akulliit. Og i den ligeledes nedlagte
bygd Qoornoq i Godthåbsfjorden havde man i 1950-erne hørt,
at en svensker efter en kælvning ved indlandsisen skulle have
set et stort elefantlignende dyr, som befolkningen havde kaldt
kiliffak. Forfatteren, historikeren og kunstneren Jens Rosing
genfortæller i en af sine bøger en oldgammel, grønlandsk beretning om mammutten, der samtidig indeholder forklaringen på
et stadig anvendt inuitudtryk for et godt måltid mad. Det drejer
sig om en historie af Kuuitsi fra Kulusuk i Østgrønland. Fra den
gang inuit var landjægere og endnu ikke anvendte havet som sit
foretrukne fødekammer – altså inden indvandringen fra Alaska
til Grønland. Når man havde nedlagt en kilivpak og spist kødet,
lod man knoglerne ligge en stund, og Kuuitsi, der døde i 1932,
fortsætter:
»Når man senere så efter, var kødet igen vokset ud på knoglerne, og man spiste kødet for anden gang. Den tredje gang
kødet igen voksede ud, var der ikke så meget af det. Når man
for tredje gang havde spist kødet og slængt knoglerne fra sig,
så man, at der dannede sig rim på dem, og det skrabede man af
og spiste – og rimen var det sidste, man kunne nyde af kilivpak,
for senere voksede der ikke mere kød ud på knoglerne. Siden
dengang – for umindeligt mange år siden – har man haft det
mundheld, der lyder: Bare der voksede kød ud på knoglerne
igen. Det siger vi, når maden har smagt os særligt godt.«
Fra inuit i Alaska kendes blandt andet historien om Sagdluaq
fra Coliville River, der i 1923 fortalte polarforskeren Knud Rasmussen om engang for længe siden, hvor øerne blev til fastland.
Her jagtede mennesket et storvildt, som ikke længere eksisterede. Det prægtigste af disse dyr var kiliffak, mammutten,
hvis skeletter lå overalt på tundraen, og hvis stødtænder var så
kolossale, at én mand dårligt kunne løfte dem. De var endnu
bedre end hvalrostand. Man lavede våben, redskaber og forskellige brugsting af dem. Og alt, hvad man lavede af mammuttand
havde en amulets beskyttende virkning, fortalte Sagdluaq.
27
A mighty beast of prey
New research shows that the mammoths survived
longer than was previously thought. It was the climate
that finished off the red-haired elephant that appears
in several Greenlandic legends and stories
The mammoth – Quaternary’s large elephant – died
out several thousand years ago. The tusked mastodon
has probably never lifted its trunk and trumpeted across
the plains in Greenland. But it survives in words. In East
Greenlandic, the legendary beast is called kilivpak and in West
Greenlandic kilivak. The memory of these splendid beasts of
prey has managed to live on through Greenlandic legends and
stories. The mammoth fought for its own survival for a long
time. One strain held on right up until Egypt’s days of glory,
while most mammoths had succumbed 6000 years earlier,
when new climate changes took hold.
This has been demonstrated by Professor Eske Willerslev from
the Centre for Geogenetics at Copenhagen University in the
American scientific journal PNAS, where he has published new
research data about the mammoth.
According to the professor, the mammoth did not disappear
from the vast tundra of Canada and Alaska some 12,900
years ago, but lived on for 2400 more years. At the same time
Willerslev dismantles the theories of the great beasts dying
out because of human hunting, disease or a devastating giant
meteor that plunged into Hudson Bay in Canada.
Eske Willerslev’s research about the demise of the North
American mammoth is based on studies of DNA from frozen
excrements from the great beasts. Studies show a convergence
between the disappearance of the mammoths and rising
temperatures which resulted in more precipitation and
forestation and less grassy plains. It must therefore be assumed
that it died out at about that time – 10,500 years ago. Or at
least that the North American variation of the elephant did.
– There were several different species of mammoths and the
last died out just 4000 years ago on Wrangel Island in North
East Siberia. It was while the pharaohs built the pyramids in
Egypt. This mammoth species could be compared to a group
of bison on an isolated island when the climate changed the
landscape and living conditions. The result was that both
species of animal got smaller and smaller. In other words, the
animals adapted to the new climatic conditions, until they
finally succumbed, says zoologist Kim Aaris-Sørensen,
Zoological Museum in Copenhagen.
a mIgratIng anImal
In its heyday, the mammoth lived as far south as Northern
28
Europe, Asia and America. But gradually as the
ice-age receded 21,000 years ago, it moved further
north and this became the animal’s last bastion. In
the same period, a series of other species died out,
among them the woolly rhinoceros, the cave bear and
similar giant animals.
Mammoth bones have been found in countless places
and they are depicted as beasts of prey in European
cave paintings. The most famous and well-preserved
finds are from Beresovka in Siberia, where a whole
mammoth was dug out of the permafrost in 1900.
More frozen examples have been found subsequently.
There is a lot of evidence showing that both the
Indians and the Inuit hunted mammoths. Out of the
about 100 different string figures that have been
collected over time in Greenland, there is
one from North West Greenland that depicts two
mammoths — despite the fact that the mammoth
probably never lived in Greenland. Most historians
believe that the stories about its existence come from
a legend from the Inuit who in their time travelled
from Alaska to Greenland. In those times, the Inuit
were not divided into geographical countries. The
Arctic was one gigantic, uninterrupted hunting ground that
spread thousands of kilometres across the North American
Arctic, long before Greenland became a mental or political
construction. But does the lack of evidence of mammoths in
Greenland simply mean that the skeletons have not yet been
found?
– The mammoth died out in North West America and
Nunavut more than 4000 years ago when the musk-ox came
to Greenland. If the mammoths had immigrated to Greenland
earlier, traces of them would have been found long ago. But it is
not strange that there are legends and stories about mammoths.
Modern man didn’t turn up until about 40,000 years ago, so
for many thousands of years men and mammoths lived side by
side, explains zoologist Kim Aaris-Sørensen.
plenty of meat
In spite of researchers’ dismissal of the idea of mammoths
having lived in Greenland, stories of the animal abound in
several legends and stories from West and East Greenland.
The former editor of the magazine »Greenland«, Keld Hansen,
kAl K
iliffaatKalaallitNunaanniuumasuusimaneranniktakussutissaniknassaartoqarsimanngikkaluartoq,uumasoqqangarsuaquumasuusimasoq
pilluguoqaluttuateqqumiitsutarlallitpigineqarput.
Dk S
elvomderikkeerfundetlevnafmammutteniGrønland,findesder
flereforunderligehistorieromdetforhistoriskedyr.
GB
AlthoughnoremainshavebeenfoundofmammothsinGreenland,there
areseveralstrangestoriesaboutthepre-historicanimals.
has written an article about the Greenlandic mammoth stories.
He tells of hunters from the now abandoned settlement of
Diskofjord, who once found the large rib bone from a gigantic
animal – perhaps a kiliffak in an area between Aasiaat and
Akulliit. And in the 1950s in the also abandoned settlement
of Qoornoq in Godthåb Fjord it had been heard that after a
calving of the inland ice, a Swede had seen a large, elephant
like animal which the locals had called kiliffak.
the meat grew back, there wasn’t so much of it. When you had
eaten the meat for the third time and thrown the bones away,
you saw that there was hoar frost on them and you scraped it
off and ate it – and the frost was the last you could enjoy of the
kilivpak, because no more meat grew on the bones. Since then
– countless numbers of years ago – there has been a proverb
that says: If only the meat grew back on the bone again. We say
this when the food has tasted particularly good.«
In one of his books, writer, historian and artist Jens Rosing
recounts an age-old Greenlandic story about the mammoth,
which also contains an explanation of a still-used Inuit
expression for a good meal. It is the story of Kuuitsi from
Kulusuk in East Greenland. From the time when the Inuit were
land hunters and did not yet use the sea as their preferred
larder – i.e. before the immigration from Alaska to Greenland.
When a kilivpak had been killed and meat had been eaten, the
bones were left for a while, and Kuuitsi, who died in 1932,
continues:
From Inuit in Alaska there, is for example, the story about
Sagdluaq from Coliville River, who in 1923 told polar explorer
Knud Rasmussen about a time long, long ago when the islands
became mainland. Then, men hunted big game that no longer
existed. The most splendid of these beasts was kiliffak, the
mammoth, the skeletons of which lie everywhere on the
tundra and with such colossal tusks that one man could barely
lift them. They were even better than walrus tusks. You could
make weapons, tools and different products out of them and
everything you made out of mammoth tusk had the protective
effect of an amulet, explained Sagdluaq.
»When you looked later, the meat had grown back onto the
bones and you ate the meat for the second time. The third time
29
TELEpoint
Internetimut attavik kabelitaqanngitsoq
Trådløs Internet forbindelse
Wireless Internet access
Ukunani TELEpointeqarfeqarpoq:
• Kangerlussuarmi mittarfik
• Nuummi mittarfik
• Nuummi Sømandshjemmi
• Nuummi Café Baristami
Her finder du TELEpoint:
• Kangerlussuaq lufthavn
• Nuuk lufthavn
• Sømandshjemmet i Nuuk
• Café Barista i Nuuk
TELEpoint is available here:
• Kangerlussuaq Airport
• Nuuk Airport
• Seamen’s Home in Nuuk
• Café Barista in Nuuk
Lækre hoteLLejLigheder med
soveværeLse med 2 senge
Stort køkken med ovn og komfur.
Stue med sovesofa og Tv med dekoder samt radio/CD/
DVD.
Internet stik mod betaling
Toilet med brusekabine og vaskemaskine/tørretumbler.
Tæt på restaurant, indkøb, bus.
I alt 63 Kvadratmeter.
30
TMA100310
www.yamatek.gl
email: kristian@yamatek.gl claus@yamatek.gl jan@yamatek.gl
Phone: +299 32 22 77
Grønland
Oplevelser i Diskobugten
Cruise & Hotel
Onlinebooking - nemt & billigt, f.eks. 7 dage 5.680 kr.
Cruise & Hotel
destinationer
DISKO LINE
Ilulissat Greenland
www.diskoline.gl
allatut IttunIK
nuannannerIt
atIsalIanIK nutaanIK
IsumassarsIffIusarput
– Assigiinngitsorpassuit
isumassarsiffigisarpakka.
Allatulli ittunik nuannaffinni atisarineqartut isiginiartarpakka, 26-nik
ukiulik atisaliortartoq Bibi Chemnitz nunatsinni peroriartorsimasoq
oqarpoq, 2006-imilu angutaatini
David Røgilds peqatigalugu Århusimi namminerisaminik atilinnik
atisaliortalerpoq.
– Atisalianik takutsisereernerit
tamaasa pitsanngoriartorpoq, atisaliortartoq inuusuttoq oqarpoq,
ukiumullu atisaliani taaguuteqartippai Black&Raw, taartuullutik
annoraaminernik akoqanngitsunik
mersugaallutik.
Naak ullumikkut Danmarkimi illoqarfiit annersaasa tulliani najugaqaraluarluni, sulinerani arlaatigut
Kalaallit Nunaat akuusarpoq.
– Tujuuluaraativut nunatsinnut
eqqaanartumik assitaqartarput.
Kingullermik tupilannik assitarititavut niviarsissap titartarpai.
undergrundsfester
gIver Ideer tIl nyt tøj
– Det er forskelligt, hvad der
inspirerer mig. Men jeg kigger meget på, hvad folk har på af
tøj ved undergrundsfester, afslører
den 26-årige designer Bibi Chemnitz, der er opvokset i Grønland, og
i 2006 startede sit eget tøjmærke i
Århus sammen med kæresten David
Røgilds.
– Det går bedre og bedre for hver
kollektion, siger den unge designer,
hvis nye vinterkollektion hedder
Black&Raw, som er mørk og rå i materialevalget.
Selv om hun i dag bor i Danmarks
næststørste by, er Grønland på sin
egen måde med i arbejdet.
– I vores t-shirt prints har vi flere
motiver, der minder om Grønland.
Senest har vi fået en ung pige til at
tegne et print med tupilakker.
32
Ideas for new clothes found at underground partIes
– It varies, what inspires me. But I am very observant
with regard to the clothes people wear at underground
parties, reveals Bibi Chemnitz, 26 year old designer. She grew
up in Greenland and in 2006 she started her own clothing label
in Århus together with her boyfriend David Røgilds.
Although she lives in Denmark’s second biggest town,
Greenland is still part of her work in its own way.
– Several of the motifs in our t-shirt prints are reminiscent of
Greenland. Most recently, a young girl has made a print with
tupilaks.
– It gets better for every collection, says the young designer,
whose new winter collection is called Black&Raw and features
dark, rough material choices.
Suluk #01
#05 Air Greenland Inflight Magazine 2011
2010
33
BLUE WATER GREENLAND
Blue Water Greenland blev etableret i Grønland
i 1988 og er i dag repræsenteret med egne
kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og via
agenter i alle grønlandske hovedhavne.
Servicen der tilbydes grønlandske firmaer og
privatpersoner omfatter transport af fødevarer
og stykgods pr. skib og fly til og fra Danmark
såvel som resten af verden. Desuden tilbydes
toldbehandling, vareforsikring, oplagring
m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv
dokumentation.
Udover disse aktiviteter sørger Blue Water for
klarering af trawlere og skibe, som anløber de
grønlandske havne. Havneagenten arrangerer
lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering, mandskabsskift, bestilling af diverse
forsyninger til skibene såvel som reservation
af fly, hotel, m.v. til officerer og besætning.
Blue Water optræder som agent for Lloyd’s.
Blue
Water
Greenlands
veluddannede
personale er sammen med Blue Water
kontorerne i Danmark og det øvrige udland
Deres fragtmæssige forbindelse til hele
verden - døgnet rundt.
Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: bwgnuuk@bws.dk
Blue Water34 Greenland A/S, Postboks 250, Muunup Aqquserna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: sisimiut@bws.dk
Blue Water Greenland A/S, Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Ilulissat, Tel: 942 210, Fax: 942 280, e-mail: ilulissat@bws.dk
Uumaniarnissaq kisiat eqqarsaatigaara
Qanganisarsiuup
nannumik saassunneqareerneratigut ilisimatusarluni ingerlatsivinni
isumannaallisaaneq
annertusineqarpoq,
angalaarlutik sulisut
sakkut atornissaannik pikkorissarneqarlutik
– Uumaniarnissaq kisiat eqqarsaatigaara saassunneqarninnilu annernartoqarnera maluginngivillugu. Kingorna
aatsaat annernarsivoq, qanganisarsiooq Jens Fog Jensen Tunup
avannaani angalaarluni sulitilluni aggustimi nannumik saassunneqarnermini inuunerminik navianartorsioriasaalersoq
oqaluttuarpoq. Nannup ilisimatooq taliisigut niuisigullu kiisarpaa, Københavnimi Naalagaaffiup katersugaasivissuaniit
suleqataata Bjarne Grønnowip nannup illuinnarsiummik
niaquatigut aallaallugu toqunnginnerani, taamaalilluni nunatsinni inuilaarsuarmi ilungersunartorsiorneq ajunngitsumik
kinguneqarluni.
Jens Fog Jensenip saassunneqarneratigut Naalagaaffiup katersugaasiviata qallunaallu ilisimatusarnermik ingerlatsiviata
Zackenbergip angalaarluni sulinermi isumannaallisaanermi periutsit nutarterpaat sakkullu atornissaannut pikkorissaasoqarluni. Ilisimatusarluni ingerlatsivimmi Zackenbergimi aamma
eqqarsaatigineqarpoq sulisut angalaarlutik sulisussaatillugit
naakkiffissanik pilersitsisoqarnissaanik allatigullu kalerrisaarissutinik ikkussisoqarluni. Taamaalilluni piffissaagallartillugu nannut takupallanneqarsinnaassapput, suaartarlunilu
imaluunniit aarlerisaarummik igilluni qimaatinneqarsinnaassallutik.
Bjarne Grønnow uuttortaavoq, Jens Fog Jensenilu allattuileruttorluni.
– Tassanngaannaq Bjarne suaartoq tusaavara NANOQ, talerpimma tungaanut tikkuaatigaluni. Nanoq takuara. Uanniit
meterinik 15-inik ungasitsigisumiippoq. Nikuipallallunga suaartarlunga qimaatinniaraluarpara. Tunginnulli pangalluserpoq, paasivaralu saassunniaraanga. Eqqarsaannarpunga:
Qimaasariaqarpunga. Taamaallaat taamatut eqqarsarnissara
angumeraara. Imaassinnaavoq illuapallallunga saneqqutiinnarsimasinnaagaanga, Jens Fog Jensen oqaluttuarpoq, tatsip
eqqaanut arpalluni ujaqqamut naakkilluni imaluunniit nannup
niuata aappaanik eqqugaalluni. Naluaa. Tatsip killinganeeriasaalerpoq nannup ataani.
nIaquatIgut anaavaa
– Niaquatigut tukertarniarsaraara ilami peersinniarsaralugu.
Nannup siulliiminik tutisimavaanga qajannaarlunga. Uppatikkut talikkullu kimmarpaanga. Bjarnemut suaartarpunga
aallaaqqullugu. Qaatigullu aallaavaa meterinik qulinik ungasitsigisumiit, qungasiatigullu aallaaqqillugu, Jens Fog Jensen
oqaluttuarpoq, talimigut kimmarneqarnermigut ikilerneqartoq
uppatiminilu talerperlermi itisuumik ikilerneqarluni. Qujanartumilli nannup tuloriai ujaluinik saarnginillu attuinngillat.
Mattusersorneqareerluni noqartoornissamullu kapitereerluni
Jens Fog Jensen Danmarkimut uterpoq.
Ullumikkut Jens Fog Jensenip Daneborgimi sakkutuut qimussersut Siriusikkut najugaqarfianiit akunnermik ataatsimik umiartorluni ungasitsigisumi inuit najugaqarfigisimasaani nannumik saassunneqarneranit taamaallaat qilekkut amiakkuupput.
Ilisimatooq misissueqatini Bjarne Grønnow peqatigalugu gps-it
nutaat misilerarniarpaat, Sorsunnersuarmi kingullermi tyskit
silasiorfigisimasaanni oqaluttuarisaanikkut qanganisarsiornikkullu misissuiartorlutik timmisartornissartik sioqqullugu. Issittumi kiisortup takkuteriasaarnerani sumiiffianni maniitsumi
– Nanoq inersimasuunngimmat iluatsitsivunga. Inersimasuusimasuuguni ataatsimik patillunga nungullunga sissorsimassagaluarpaanga, Jens Fog Jensen oqaluttuarpoq. Avaarnanili
nunatsinnut suliartoqqinnissani qunuginngilaa.
Bjarne Grønnow naapertorlugu ukiut 80 sinneqartut matuma
siorna kingullermik inuk angalaarluni sulitilluni nannumit
saassunneqarpoq. Taamanikkut eqqumiitsuliortoq saassunneqarpoq. Nannumilli saassunneqarnerminit aniguinngilaq.
35
kAl S
aamerleqJensFogJensenaammaBjarneGrønnow
nanorlumarlukmissaannikutoqqaassusilik,JensFogimi
saassussisoq.
Dk T ilvenstreJensFogJensenogBjarneGrønnowmed
dencirkatoårgamleisbjørn,somangrebførstnævnte
forsker.
GB
OntheleftJensFogJensenandBjarneGrønnowwiththe
approximatelytwoyear-oldpolarbearthatattackedthe
first-mentionedresearcher.
Jeg tænkte
kun på at
holde mig
i live
Isbjørneangreb på arkæolog får forskningsinstitutioner til at opgradere
sikkerheden med våbenkurser til deres feltmedarbejdere
– Jeg tænkte kun på at holde mig i live og mærkede slet
ingen smerter under angrebet. De kom først bagefter, fortæller arkæologen Jens Fog Jensen, der pludselig så sig hvirvlet
ind i en kamp på liv og død, da han i august blev angrebet af en
isbjørn under feltarbejde i Nordøstgrønland. Isbjørnen nåede at
bore tænderne i forskerens arme og ben, inden kollegaen Bjarne
Grønnow fra Nationalmuseet i København sendte en pistolkugle
gennem isbjørnens hoved, og dermed sikrede dramaet i den
grønlandske ødemark en befriende afslutning.
Angrebet på Jens Fogh Jensen har medført, at man både på
Nationalmuseet og den danske forskningsstation Zackenberg
har opgraderet med et våbenkursus og nye sikkerhedsprocedurer ved feltarbejde. På forskningsstationen Zackenberg overvejes det desuden at etablere snubletråde og andre advarselssystemer, når medarbejderne drager i felten. På den måde vil man
i god tid kunne opdage en isbjørn og formentlig skræmme den
væk med råb eller advarselsskud.
slog den I hovedet
I dag har Jens Fog Jensen kun arrene tilbage som vidnesbyrd
om isbjørneangrebet, der fandt sted ved en forladt inuit-boplads
en times sejlads fra Siriuspatruljens hovedkvarter Daneborg.
Sammen med forskningsprofessor Bjarne Grønnow ville de afprøve deres gps-udstyr, inden de i forbindelse med et historiskarkæologisk forskningsprojekt skulle flyves videre til en tysk
vejrstation fra Anden Verdenskrig. Bjarne Grønnow var i det
kuperede terræn i gang med at måle, mens Jens Fog Jensen var
optaget af at tage noter, da det arktiske rovdyr dukkede op af
intetheden.
– Pludselig hørte jeg Bjarne råbe BJØRN, mens han pegede til
36
højre for mig. Jeg så straks isbjørnen. Den var ikke mere end 15
meter fra mig. Jeg rejste mig straks op og råbte for at skræmme
den væk. I stedet begyndte den at løbe hen imod mig, og jeg var
klar over, at den ville gå til angreb. Jeg når lige at tænke: Nu
skal jeg eddermame væk. Det er sådan set det eneste, jeg når at
tænke. Det kan godt være, jeg bare skulle være trukket lidt til
side og lade den passere, fortæller Jens Fog Jensen, der løber ud
i vandkanten, hvor han snubler over en sten eller bliver ramt af
isbjørnens ene pote. Han ved det ikke. Pludselig ligger han på
ryggen i vandet med isbjørnen ovenpå.
– Jeg prøver at sparke den i hovedet og i det hele taget at holde
den væk. Isbjørnen holder mig nede med poterne. Den bider
mig i lårene og armene. Jeg råber til Bjarne, at han skal skyde
den. Og så skyder han den midt i panden på cirka 10 meters
afstand og endnu engang i halsen, fortæller Jens Fog Jensen,
der får bidt huller i begge arme og to dybe huller i højre lår.
Heldigvis nåede isbjørnens hjørnetænder ikke at flå sig ind til
sener eller knogler. Efter at være blevet forbundet og sikret med
et par vacciner mod stivkrampe, gik turen for Jens Fog Jensen
kort efter tilbage til Danmark.
– Jeg var heldig, at det ikke var en fuldvoksen isbjørn. Sådan en
kunne formentlig have flænset mig i stykker med et enkelt hug,
fortæller Jens Fog Jensen, der ikke er mere skræmt end, at han
gerne tager til Grønland for at arbejde igen.
Ifølge Bjarne Grønnow er det mere end 80 år siden, at en person på en officiel feltrejse blev overfaldet af en isbjørn. Dengang gik det ud over en kunstner. Han overlevede ikke isbjørneangrebet.
My only thought was to stay alive
The polar bear attack on an archaeologist has caused research
institutions to upgrade security with weapons training for their people
who work in the field
kAl U
aniinuitnajugaqarfigisimasaani
maneeqisuminanoq
saassussisoqarajutsineqarpoq.
Dk D
etvarhervedden
gamleinuitboplads,
hvorudsynetbe-
grænsesafland-
skabetsformer,
isbjørnenslogtil.
GB
Itwashere,atthisold
Inuitsettlementwhere
theviewislimited
bytheformofthe
landscape,thatthe
polarbearpounced.
– My only thought was to stay alive and I didn’t feel
any pain during the attack. That didn’t come until
afterwards, tells archaeologist Jens Fog Jensen. He suddenly
found himself drawn into a fight for life or death when, in
August, he was attacked by a polar bear during field work in
North East Greenland. The polar bear succeeded in burying its
teeth in the scientist’s arms and legs before Bjarne Grønnow, a
colleague from the National Museum in Copenhagen sent a
bullet through the polar bear’s head, thereby making sure a
sigh of relief could follow the drama in the Greenlandic
wilderness.
– Suddenly I heard Bjarne shout BEAR while he pointed to the
right of me. I saw the bear straight away. It was no more than
15 metres from me. I immediately got up and shouted to scare
it away. Instead, it started running towards me and I realised
it was attacking. I just had time to think: Damn, I have to get
away. That was really the only thought I managed to think.
Perhaps I should have pulled over to one side and let it pass,
says Jens Fog Jensen. He ran out to the water’s edge where he
tripped over a rock or got hit by one of the polar bear’s paws.
He doesn’t know which. Suddenly he was on his back in the
water with the polar bear on top of him.
The attack on Jens Fogh Jensen has caused both the National
Museum and the Danish research station at Zackenberg to
upgrade with weapon training and new security procedures
during fieldwork. At Zackenberg research station they are
considering putting up trip wires and other warning systems
when staff members are in the field. In this way, a polar bear
will be detected in advance and it would probably be possible
to scare it off with a shout or warning shot.
– I tried to kick it in the head and just keep it away. The polar
bear held me down with its paws. It bit me in the thighs and
arms. I shouted at Bjarne to shoot it. And he shot it in the
forehead from 10 metres away and put another bullet in its
neck, tells Jens Fog Jensen, who had bite holes in both arms
and two deep holes in his right thigh. Fortunately, the polar
bear’s canines had not ripped through tendons or bones. Shortly
after being bandaged and given a couple of tetanus shots, Jens
Fog Jensen returned to Denmark.
hIt It on the head
Today Jens Fog Jensen only has the scars to remind him of
the polar bear attack which took place at an abandoned Inuit
settlement, a one-hour boat trip from Daneborg, the Sirius
Patrol’s headquarters. He and research professor Bjarne
Grønnow were about to test their GPS equipment before
flying to a German WWII weather station in connection with an
historical/archaeological research project. Bjarne Grønnow was
in the hilly terrain taking measurements, while Jens Fog Jensen
was busy taking notes when the Arctic predator came out of
nowhere.
– I was lucky it wasn’t a full-grown polar bear. One of those
could probably have ripped me to pieces with a single slap, tells
Jens Fog Jensen. He isn’t so scared that he wouldn’t go back to
Greenland again to work.
According to Bjarne Grønnow, it is more than 80 years since
a person on an official field trip was attacked by a polar bear.
That time it was an artist who was the victim. He did not
survive the polar bear attack.
37
Core drilling
Transportation
Camp solutions
Catering
Contractor service
Construction and plant
Maritime tasks
Consultancy services
Greenland Mining Services A/S
Phone +299 32 79 13 • Phone +299 64 70 70
www.gms.gl
38
THULE AIR BASE
EN UNIK ARBEJDSPLADS I GRØNLAND
Greenland Contractors driver det lille basesamfund
i Thule - unikt placeret i det nordlige Grønland.
Vi beskæftiger ca. 400 medarbejdere inden for
talrige spændende jobfunktioner f.eks.:
Administration
Ingeniørafdeling
Klinik
Fritidsaktiviteter
Teknikere
Kantinedrift
Byggeledere
Brandvæsen
Rengøring
Miljø
Lufthavn
IT
Mekanikere
Indkøb/Lager
Håndværkere
Læs mere om vores aktiviteter på:
www.gc.gl
Indiavej 1, Postboks 2669, 2100 København Ø, tlf.: +45 36 34 80 00
kAl N uummiQapiarfiusaamiakerliussutsimiktakutitsineq.
Dk D emonstrationvedRadiofjeldetiNuuk.
GB
DemonstrationatRadiofjeldetinNuuk.
Kalaallit Nunaat – allannguisutut
Ukiut 25-t matuma siorna Kallallit Nunaanni innuttaasut EF-mi ilaasortaanermit anigamik tamanna nunarsuatta oqaluttuarisaanerani
aatsaat siullermeertumik pivoq. Isornartorsiuisut oqarput tamanna
aningaasaqarnikkut paatsiveerunnermik kinguneqassasoq. Taamatulli
pisoqanngilaq
Susanne Mailand Lauridsen
1982-mi februarip 23-raa. Unnuppoq Nuummilu taarseriikatassimalluni. Nuummi Illorsuup Timersortarfiup
silataani biilit sanileriiaarlutik inissinneqarsimapput. Pueqqorneranit igalaat ilusimapput. Timersortarfissuarmi nipilersortoqarpalullunilu nuannattoqarpaluppoq, EF-imummi akerliuniat ANISA nuannapput. EF-imut ilaasortaanissaq pillugu
innuttaasunik taasisitsisoqarsimavoq, kalaallillu inuiaqatigiit
amerlanerussuteqalaarlutik 53 procentit Europami ataatsimoorfimmit aninissaq toqqarsimavaat.
Sinerissami angalaarluni sakkortuumik qineqqusaartoqareersoq, oqallitsitsisoqarluni akerliussutsimillu takutitsisarluni
akiuunneq naammassivoq. Qinersinerup inernerata kinguneraa
Kalaallit Nunaata 1985-imi februaarip 1-ani EF-imut ilaasortaajunnaarnera, tassalu EF-ip oqaluttuarisaanerani siullersaalluni
suleqatigiit kattuffianiit anilluni.
40
– Tamanna uagutsinnut pingaaqaaq – inuiaat nalliuttorsiorneraat. Siunissarli pissanngatigaarput. Namminersornerullutimmi
Oqartussat takutittussanngorpaat taamaallaat allaffissornikkut
allannguisoqarsimanngitsoq, aammali Kalaallit Nunaata nunarsuarmioqataaneranut naalakkersuinikkut nunamut pingaarutilik, naalakkersuisunut siulittaasuusimasoq Lars-Emil Johansen
naalakkersuinermik suliaqarnermini EF pillugu oqalliseqataasimasoq, oqarpoq.
EF-imut akerliusut tassaapput Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sulisartut Partiiat, aalisartut piniartullu kattuffiat KNAPK sulinermillu
inuussutissarsiuteqartut kattuffiat SIK. SUleqatigiiffik ANISA
pilersippaat. EF-imiiginnarnissamut suliniaqatigiiffimmi EASimi Atassut siuttuuvoq.
Aniniartuniit tunngavilersuutit pingaarnersaraat immami pisuussutit nammineq oqartussaaffigilernissaat. Arlalissuarnit
ernummatigineqarpoq EF-imi aalisartut Kalaallit Nunaata imar-
taani amerlavallaanik aalisagartassinneqarnissaat, Kalaallit
Nunaat EF-imi ilaasortaaginnassappat. EF-imiiginnarusuttunit
Kalaallit Nunaata ineriartornissaa pineqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat pilersinneqaqqammerput nutaanillu
mittarfiliortoqarsimalluni. EF-imiiginnarniartut pingaarnertut
tunngavilersuutigaat nunap ineriartortinnissaanut annertuumik suliassaqartoq EF-imi aningaasaqarnikkut suleqatigiiffissuup avataaniitilluni naammassineqarsinnaanngitsut.
– Inuiaqatigiinni oqallinneruvoq annertuumik saqitsaaffiusoq. Inuit ataatsimiisitsinerni oqallinnernilu nipangerlutik
tusarnaartuuinnanngillat. Oqallinnermi peqataapput, LarsEmil Johansen oqarpoq.
vissuarmut ilannguppoq, anereernerullu kingorna ilaatigut
akitsuutitaqanngitsumik EU-mi tuniniaavinnut aalisakkanik tunisassianik milliardilikkaanik nalilinnik tunisisinnaanngorluni.
Aamma Kalaallit Nunaat periarfissaqalerpoq nunanut imartaqartunut assersuussinnaanissaminut suleqatissarsiorlunilu.
KalaallIt nunaat, eu aalIsaKKallu
– OLT-mi ilaasortaalerneq niuernikkut aaqqissuussineruvoq
pitsaanerpaaq, soorlu aamma EU-mi suliniuterpassuarnut
ilaasinnaalerluta, taakkumi nunat EU-mi ilaasortaasut suliffeqarfiillu assigalugit kalaallit suliffeqarfiutaasa ingerlatsiviisalu
qinnuteqarfigisinnaavaat, nassuiaavoq.
EF-imiit aninermut atatillugu Kalaallit Nunaat EU-mut aalisarnissamut isumaqatigiissuteqartussanngorpoq. Isumaqatigiissut
malillugu Kalaallit Nunaata aalisagartassat EU-mut tunivai.
Aalisarnissamut isumaqatigiissut ukiup 2000-ip tungaanut
atuuppoq, ukiulli arfinillit qaangiukkaangata isumaqatigiinniaqqittoqartartusssalluni.
– EU-kommissionimut isumaqatigiinniarnerit sivisusinnaasarput, Lars Vesterbirk Kalaallit Nunaata Bruxellesimi aallartitaa
EU-kommissionimik isumaqatigiinniarnernik ingerlatsisoq
oqarpoq.
– Isumaqatigiinniarnerit sivisuupilussuusarput – pingasoriarluni isumaqatigiinniartoqartarpoq taakkulu akornanni
ataatsimiinnerpassuusarlutik. Nammineerlunga oqassaguma
eqiasuillutalu piareersarluarsimasarpugut. Pitsaasunik isumaqatigiissuteqartarnitsinnut tamanna peqqutaanerpaat
ilagaat. Aammami illuatungeriit isumaqatigiinnissamik soqutigisaqarput, nassuiaavoq.
Ukiuni tallimani siullerni EU aalisagartassanut Kalaallit Nunaannut ukiumut 210 million kronit missaannik akiliisarpoq,
1990-ikkulli qiteqqunneranniit taakku 283 million kroninut
qaffanneqarput. Taarsiullugu EU Kalaallit Nunaata imartaani
aalisakkanik 209.000 tonsinik aalisarsinnaalerpoq. 2007-mi
aalisarnermut isumaqatigiissut suleqatigiinnermut isumaqatigiissummik taarserneqarpoq, EU aalisagartassanut 120 million
kroninik akiliuteqartarluni, sinnerilu – 200 million kroninit
amerlanerulaartut – Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermut
atorneqartassallutik, aningaasallu sunorpiaq atorneqartarsimanersut pillugit sukumiisumik nalunaarusiortoqartassalluni.
Taamatut avinneqarnerat EU-p piumasaqarneranik pivoq, isumaqartoqarsimavormi siusinnerusukkut aalisakkanut pappiliaannarmi allassimasunut akiliivallaartoqartarsimasoq – tassalu
aalisagartassat EU-mi aalisartunit pisarineqarneq ajortut.
– EU-mi aalisarnermut isumaqatigiissuteqarsimanngitsuugutta
Kalaallit Nunaata aningaasat nammineq nassaarisussaagaluarpai. Tapiissutimmi inuiaqatigiit ineriartortinneqarnerannut
atorneqartarput. Isumaqatigiissuteqarnitsigut aamma takutipparput inerititaqartumik EU-mut isumaqatigiissuteqarsinnaalluta, Lars Vesterbirk oqarpoq, isumaqarlunilu EU-mik suleqateqarneq pingaartuusoq, Kalaallimmi Nunaata nunarsuarmioqatigiinni inissisimanera nukittorsarpaa.
olt-mIK aaqqIssuussIneq
EF-imit aninermigut Kalallit Nunaat OLT-imik aaqqissuussamut ilannguppoq – tassalu nunat nunanit EF-imiittunit
nunasiaasimasut kattuffiat, pissarsinarluartumik EU-mik
suleqatigiinnissamut isumaqatigiissusiorsimasut. OLT-imut
ilaasortaalernermigut Kalaallit Nunaat Europami tuniniaaSuluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011
– OLT-mi inuiaqatigiit ilisarnaatigaat, nunat assigiiaartumik
aningaasaqarnikkut atugassaqarmata. Assersuutigalugu Kalaallit Nunaat avinngarussimaqaluni inissisimavoq, nioqqutissallu
avammut tunisaat ataasiinnangajaapput ineriartorteqqikkuminaallutillu, Lida Skifte Lennert, Bruxellesimi Kalaallit Nunaata
aallartitaqarfiani pisortaq, oqarpoq.
Anereernerup kingorna EU-p Kalaallillu Nunaata akornanni
suleqatigiinneq ukiuni 25-ni ingerlasimasoq aallartinneqarpoq.
– Nunani OLT-mi ilaasortaasut akornanni tassaavugut naalakkersuinikkut aaqqissuussaanitsinni EU-mi suliniutinik atorluaanerpaat. Aamma aalisakkanik pisassiisarnitsigut EU-mi naligiinnerusumik suleqataavugut, tapiissutinik pissarsiinnartarata
tunissuteqarsinnaallutali, Lida Skifte Lennert naliliivoq, taassumalu siunissami EU-mik taamaalillunilu OLT-mik suleqateqarnerup iluaqutissartaqarnera takusinnaavaa.
EU aamma OLT suleqataapput pingaarutillit. Assersuutigalugu
avatangiisinut silallu allanngoriartorneranut tunngatillugu. Nunanik OLT-miittunik allanik qanittumik suleqateqarnitsigut misissorsinnaalerparput, nunani imartaqartuni allani silaannaap
allanngoriartornera qanoq iliuuseqarfigineqarnersoq, qanorlu
upalungaarsimaffigineqarnersoq.
Kalaallit Nunaata EU-p avataaniiginnarnissaa apeqqutaavoq
ammasoq. Partiit arlallit ilaatigut naalakkersueqataasut Demokraatit kissaatigaat, EU-mi ilaasortaanerup pitsaaqutaasa
ajoqutaasalu misissorneqarnissaat.
EU-p alliartorneratigut imaalersinnaavoq nunat OLT-miittut
immikkut inissisimanerat sunniutaarukkiartussasoq. Nunat
EU-mi ilaasortaalersimasut nutaat amerlanerit EU-mi tapiisarnermik aaqqissuussanit arlaqartunit pissarsisinnaanngillat.
Taamaattumik Kalaallit Nunaata iluaquserneqaqqinnissaanut
akerliusoqarnissaa ilimagineqarsinnaavoq, qanittukkut EU-p
Kalaallillu Nunaata akornanni suleqatigiinnissamut nutaamik isumaqatigiissusiortoqalerpat. EU-p piumasarisinnaavaa
Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermut tapiissutaasartut milliuunilikkaat annikillineqarnissaat, tapiissutimmi taakku aalisarnissamut pisinnaatitaaffimmut attuumassuteqanngillat. Taamaattumik isumaqatigiinniarnissaq ilungersunarsinnaassaaq.
Aammali Kalaallit Nunaanniit neqeroorutissaqartoqarpoq. Nunarsuup avannaa aatsitassaqarnermigut minnerunngitsumillu
uuliaqarnermigut EU-mit pingaartinneqarneruleriaannaavoq,
taakkumi kissaatigaat naalakkersuinikkut Issittumut Kalaallillu Nunaannut attuumassuteqalernissartik. Ilaatigut Issittumi
Siunnersuisoqatigiinnut Kalaallit Nunaata ilaasortaaffigisaani
aallartitaqalernissartik.
41
taani amerlavallaanik aalisagartassinneqarnissaat, Kalaallit
Nunaat EF-imi ilaasortaaginnassappat. EF-imiiginnarusuttunit
Kalaallit Nunaata ineriartornissaa pineqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat pilersinneqaqqammerput nutaanillu
mittarfiliortoqarsimalluni. EF-imiiginnarniartut pingaarnertut
tunngavilersuutigaat nunap ineriartortinnissaanut annertuumik suliassaqartoq EF-imi aningaasaqarnikkut suleqatigiiffissuup avataaniitilluni naammassineqarsinnaanngitsut.
– Inuiaqatigiinni oqallinneruvoq annertuumik saqitsaaffiusoq. Inuit ataatsimiisitsinerni oqallinnernilu nipangerlutik
tusarnaartuuinnanngillat. Oqallinnermi peqataapput, LarsEmil Johansen oqarpoq.
vissuarmut ilannguppoq, anereernerullu kingorna ilaatigut
akitsuutitaqanngitsumik EU-mi tuniniaavinnut aalisakkanik tunisassianik milliardilikkaanik nalilinnik tunisisinnaanngorluni.
Aamma Kalaallit Nunaat periarfissaqalerpoq nunanut imartaqartunut assersuussinnaanissaminut suleqatissarsiorlunilu.
Kalaallit NuNaat, Eu aalisaKKallu
– OLT-mi ilaasortaalerneq niuernikkut aaqqissuussineruvoq
pitsaanerpaaq, soorlu aamma EU-mi suliniuterpassuarnut
ilaasinnaalerluta, taakkumi nunat EU-mi ilaasortaasut suliffeqarfiillu assigalugit kalaallit suliffeqarfiutaasa ingerlatsiviisalu
qinnuteqarfigisinnaavaat, nassuiaavoq.
Ef-imiit aninermut atatillugu Kalaallit Nunaat EU-mut aalisarnissamut isumaqatigiissuteqartussanngorpoq. Isumaqatigiissut
malillugu Kalaallit Nunaata aalisagartassat EU-mut tunivai.
Aalisarnissamut isumaqatigiissut ukiup 2000-ip tungaanut
atuuppoq, ukiulli arfinillit qaangiukkaangata isumaqatigiinniaqqittoqartartussalluni.
– EU-kommissionimut isumaqatigiinniarnerit sivisusinnaasarput, Lars Vesterbirk Kalaallit Nunaata Bruxellesimi aallartitaa
EU-kommissionimik isumaqatigiinniarnernik ingerlatsisoq
oqarpoq.
– Isumaqatigiinniarnerit sivisuupilussuusarput – pingasoriarluni isumaqatigiinniartoqartarpoq taakkulu akornanni
ataatsimiinnerpassuusarlutik. Nammineerlunga oqassaguma
eqiasuillutalu piareersarluarsimasarpugut. Pitsaasunik isumaqatigiissuteqartarnitsinnut tamanna peqqutaanerpaat
ilagaat. Aammami illuatungeriit isumaqatigiinnissamik soqutigisaqarput, nassuiaavoq.
Ukiuni tallimani siullerni EU aalisagartassanut Kalaallit Nunaannut ukiumut 210 million kronit missaannik akiliisarpoq,
1990-ikkulli qiteqqunneranniit taakku 283 million kroninut
qaffanneqarput. Taarsiullugu EU Kalaallit Nunaata imartaani
aalisakkanik 209.000 tonsinik aalisarsinnaalerpoq. 2007-mi
aalisarnermut isumaqatigiissut suleqatigiinnermut isumaqatigiissummik taarserneqarpoq, EU aalisagartassanut 120 million
kroninik akiliuteqartarluni, sinnerilu – 200 million kroninit
amerlanerulaartut – Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermut
atorneqartassallutik, aningaasallu sunorpiaq atorneqartarsimanersut pillugit sukumiisumik nalunaarusiortoqartassalluni.
Taamatut avinneqarnerat EU-p piumasaqarneranik pivoq, isumaqartoqarsimavormi siusinnerusukkut aalisakkanut pappiliaannarmi allassimasunut akiliivallaartoqartarsimasoq – tassalu
aalisagartassat EU-mi aalisartunit pisarineqarneq ajortut.
– EU-mi aalisarnermut isumaqatigiissuteqarsimanngitsuugutta
Kalaallit Nunaata aningaasat nammineq nassaarisussaagaluarpai. Tapiissutimmi inuiaqatigiit ineriartortinneqarnerannut
atorneqartarput. Isumaqatigiissuteqarnitsigut aamma takutipparput inerititaqartumik EU-mik isumaqatigiissuteqarsinnaalluta, Lars Vesterbirk oqarpoq, isumaqarlunilu EU-mik suleqateqarneq pingaartuusoq, Kalaallimmi Nunaata nunarsuarmioqatigiinni inissisimanera nukittorsarpaa.
Olt-miK aaqqissuussiNEq
EF-imit aninermigut Kalallit Nunaat OLT-imik aaqqissuussamut ilannguppoq – tassalu nunat nunanit EF-imiittunit
nunasiaasimasut kattuffiat, pissarsinarluartumik EU-mik
suleqatigiinnissamut isumaqatigiissusiorsimasut. OLT-imut
ilaasortaalernermigut Kalaallit Nunaat Europami tuniniaaSuluk #01 Air Greenland Inflight Magazine 2011
– OLT-mi inuiaqatigiit ilisarnaatigaat, nunat assigiiaartumik
aningaasaqarnikkut atugassaqarmata. Assersuutigalugu Kalaallit Nunaat avinngarussimaqaluni inissisimavoq, nioqqutissallu
avammut tunisaat ataasiinnangajapput ineriartorteqqikkuminaallutillu, Lida Skifte Lennert, Bruxellesimi Kalaallit Nunaata
aallartitaqarfiani pisortaq.
Anereernerup kingorna EU-p Kalaallillu Nunaata akornanni
suleqatigiinneq ukiuni 25-ni ingerlasimasoq aallartinneqarpoq.
– Nunani OLT-mi ilaasortaasut akornanni tassaavugut naalakkersuinikkut aaqqissuussaanitsinni EU-mi suliniutinik atorluaanerpaat. Aamma aalisakkanik pisassiisarnitsigut EU-mi naligiinnerusumik suleqataavugut, tapiissutinik pissarsiinnartarata
tunissuteqarsinnaallutali, Lida Skifte Lennert naliliivoq, taassumalu siunissami EU-mik taamaalillunilu OLT-mik suleqateqarnerup iluaqutissartaqarnera takusinnaavaa.
EU aamma OLT suleqataapput pingaarutillit. Assesuutigalugu
avatangiisinut silaannallu allanngoriartorneranut tunngatillugu. Nunanik OLT-miittunik allanik qanittumik suleqateqarnitsigut misissorsinnaalerparput, nunani imartaqartuni allani silaannaap allanngoriartornera qanoq iliuuseqarfigineqarnersoq,
qanorlu ulapungaarsimaffigineqarnersoq.
Kalaallit Nunaata EU-p avataaniiginnarnissaa apeqqutaavoq
ammasoq. Partiit arlallit ilaatigut naalakkersueqataasut Demokraatit kissaatigaat, EU-mi ilaasortaanerup pitsaaqqutaasa
ajoqutaasalu misissorneqarnissaat.
EU-p alliartorneratigut imaalersinnaavoq nunat OLT-miittut
immikkut inissisimanerat sunniutaarukkiartussasoq. Nunat
EU-mi ilaasortaalersimasut nutaat amerlanerit EU-mi tapiisarnermik aaqqissuussanit arlaqartunit pissarsisinnaanngillat.
Taamaattumik Kalaallit Nunaata iluaquserneqaqqinnissaanut
akerliusoqarnissaa ilimagineqarsinnaavoq, qanittukkut EU-p
Kalaallillu Nunaata akornanni suleqatigiinnissamut nutaamik isumaqatigiissusiortoqalerpat. EU-p piumasarisinnaavaa
Kalaallit Nunaanni ilinniartitaanermut tapiissutaasartut milliuunilikkaat annikillineqarnissaat, tapiissutimmi taakku aalisarnissamut pisinnaatitaaffimmut attuumassuteqanngillat. Taamaattumik isumaqatigiinniarnissaq ilungersunarsinnaassaaq.
Aammali Kalaallit Nunaanniit neqeroorutissaqartoqarpoq. Nunarsuup avannaa aatsitassaqarnermigut minnerunngitsumillu
uuliaqarnermigut EU-mit pingaartinneqarneruleriaannaavoq,
taakkumi kissaatigaat naalakkersuinikkut Issittumut Kalaallillu Nunaannut attuumassuteqalernissartik. Ilaatigut Issittumi
Siunnersuisoqatigiinnut Kalaallit Nunaata ilaasortaaffigisaani
aallartitaqalernissartik.
41
Grønland – som mønsterbryder
Grønland skrev international historie, da befolkningen som det første
land opsagde sit EF-medlemskab for 25 år siden. Kritikerne advarede
mod økonomisk kaos. Men sådan gik det ikke
Af Susanne Mailand Lauridsen
kAl K
alaallitNunaatEF-imitaninissaatainnuttaasunit
taasissutigineqannginneraniNuummikatersortarfimmi
oqallitsitsineq.
Dk D ebatmødeiNuukforsamlingshusforudfor
folkeafstemningenomGrønlandsEF-medlemskab
Det er den 23. februar 1982. Det er sent og mørket har
for længst lagt sig over Nuuk. Udenfor Godthåbhallen
holder bilerne parkeret tæt side om side. Frosten har efterladt
sine klare aftegninger på ruderne. Man kan høre musik og
glæde inde fra hallen, hvor EF-modstanderne ANISA holder
fest. Der har været folkeafstemning om EF medlemskabet, og
den grønlandske befolkning har med et snævert flertal på 53
procent af stemmerne valgt at forlade det europæiske fællesskab.
Efter en hård valgkamp med kampagneture rundt på kysten,
debatmøder og demonstrationer er kampen slut. Valgresultatet
betyder, at Grønland pr. 1. februar 1985 ikke længere er medlem af EF, men som det første land i EF’s historie forlader samarbejdsorganisationen.
– For os var det stort – en hel folkefest. Men vi var også spændte
på fremtiden. Nu skulle hjemmestyret stå sin prøve og vise sig
ikke bare at være en administrativ ændring, men også en politisk ændring med betydning for landet og Grønlands internationale forhold, fortæller tidligere landsstyreformand Lars-Emil
Johansen, der som politiker var aktiv i EF-debatten.
EF-modstanderne bestod af Siumut, Iniut Ataqatigiit, Sulisartut
Partiiat, fangernes og fiskernes organisation KNAPK og fagbevægelsen S.I.K. De dannede bevægelsen ANISA (Lad os komme
ud). EF-tilhængerne med Atassut i spidsen havde organiseret sig
i bevægelsen EAS.
Hovedargumentet for udbrydergruppen var, at man ønskede
42
GB
AdebatemeetinginNuuk’slocalhallbeforethe
referendumaboutGreenland’sEECmembership.
kontrol over havets ressourcer. Mange frygtede, at EF-fiskere
ville få for store fiskekvoter i grønlandsk farvand, hvis Grønland forblev medlem af fællesskabet. For EF-tilhængerne handlede det om udviklingen i Grønland. Man havde blandt andet
lige fået hjemmestyre og nye lufthavne. EF-tilhængernes hovedargument var, at Grønland stod over for en stor opgave med
udvikling af landet, som man ikke ville kunne klare ved at stå
uden for det økonomiske fællesskab i EF.
– Det var en samfundsdebat, hvor fronterne var trukket op. Folk
sad ikke bare og lyttede til folkemøderne og debatterne. De deltog aktivt, siger Lars-Emil Johansen.
GrøNlaNd, Eu OG fisK
I forbindelse med udmeldelsen forhandlede Grønland sig frem
til en fiskeriaftale med EU. Med den aftale solgte Grønland
fiskekvoter til EU. Fiskeriaftalen var gældende til år 2000 og
skulle genforhandles hvert sjette år.
– Forhandlingerne med kommissionen kunne være langvarige
affærer, fortæller Lars Vesterbirk, der som Grønlands repræsentant i Bruxelles stod for forhandlingerne med EU-kommissionen.
– Det foregik med maratonforhandlinger – tre store forhandlingsrunder og en masse møder ind i mellem. Vi var dog flittige
og velforberedte, hvis jeg selv skal sige det. Det var en af årsagerne til, at vi fik forhandlet så fordelagtige aftaler hjem. Og så
havde begge parter jo interesse i en sådan aftale, forklarer han.
De første fem år betalte EU årligt cirka 210 millioner kr. til
Grønland for fiskekvoterne, men allerede i midten af 1990-erne
var beløbet steget til 283 millioner kr. Til gengæld fik EU lov
at fiske helt op til 209.000 tons fisk i grønlandske farvande.
Fiskeriaftalen blev i 2007 afløst af partnerskabsaftalen, hvor EU
mod fiskekvoter fra Grønland betaler godt 120 millioner kroner
for fiskekvoter, mens resten – godt 200 millioner kroner – gives
i støtte til det grønlandske uddannelsesområde med nøje afrapportering af anvendelsen af hver krone. Opsplitningen skyldtes
et krav fra EU, som mente, at der tidligere blev betalt alt for
meget for papirfisk – altså fiskekvoter, som EU-fiskere aldrig fik
opfisket.
– Hvis ikke vi havde haft fiskeriaftalerne med EU, havde Grønland selv skullet finde pengene. Tilskudsmidlerne bliver jo
brugt til at udvikle samfundet. Aftalerne viser samtidig, at vi
kan samarbejde konstruktivt med EU, siger Lars Vesterbirk, der
mener, at EU er en vigtig samarbejdspartner, fordi det er med
til at styrke Grønlands position internationalt.
Olt-OrdNiNGEN
Ved udmeldelsen blev Grønland en del af OLT-ordningen – en
sammenslutning af tidligere kolonier til EF-lande, som har
særligt fordelagtige samarbejdsordninger med EU. Medlemskabet af OLT betød, at Grønland fik adgang til det europæiske
fællesmarked og siden udmeldelsen blandt andet har kunnet
sælge for milliarder af fiskeriprodukter til EU’s markeder uden
at betale told. Samtidig fik Grønland adgang til et forum, hvor
man kunne sammenligne sig med andre havområder og finde
sparringspartnere.
udhulet. De fleste nye EU-lande har ikke fuld adgang til en
række af EU’s støtteordninger. Derfor kan der ventes en vis
modstand mod at begunstige Grønland yderligere, når partnerskabsaftalen mellem EU og Grønland skal fornys om kort tid.
EU kunne eventuelt kræve en reduktion af milliontilskuddet
til uddannelse i Grønland, da støtten ikke har nogen sammenhæng med fiskerettigheder. Der kan således imødeses hårde forhandlinger. Omvendt har Grønland også i denne sammenhæng
noget at tilbyde til gengæld. Den nordlige halvkugle er med sine
mineraler og ikke mindst olieressourcer blevet opgraderet til
et stadig vigtigere fokusområde for EU, der ønsker en politisk,
tættere tilknytning til Arktis og Grønland. Blandt andet med repræsentation i Arktisk Råd, hvor Grønland er repræsenteret.
kAl T aamanikkutInatsisartunutilaasortaasoqmaannakkulluSiumut
sinnerluguFolketingimutilaasortaq
Lars-EmilJohansenEF-imitanineq
pillugu:–Tamannauagutsinnut
pingaaqaaq–inuiaatnalliuttorsiorneraat.
Dk D aværendelandstingsmedlemog
nufolketingsmedlemforSiumut,
Lars-EmilJohansenomudmeldelsen
afEF:–Forosvardetstort–enhel
folkefest.
GB FormermemberofGreenland’s
Landstingandnowmemberofthe
DanishParliamentforSiumut,
Lars-EmilJohansenaboutwithdrawal
fromtheEEC:–Itwasabigthingfor
us–atimetocelebrate.
–OLT-samfundet kendetegnes ved, at landene har meget ensartede økonomier. Grønland ligger eksempelvist langt væk og har
en simpel eksport, som er svær at udvikle, fortæller Lida Skifte
Lennert, repræsentationschef for Grønland i Bruxelles.
kAl –
LarsVesterbirk,Bruxellesimi
KalaallitNunaataEU-miaallartitarisimasaa:–EUsuleqataavoqpingaarutilik,nunarsuarmioqatigiimmi
akornanniKalaallitNunaatainissisimaneranukittorsarpaa.
– Med OLT har vi fået den bedste markedsordning, ligesom vi
har adgang til en række EU-programmer, som grønlandske virksomheder og institutioner kan søge på lige fod med virksomheder og institutioner i EU-medlemslande, forklarer hun.
Efter udmeldelsen indledtes det samarbejde mellem EU og
Grønland, som i år har eksisteret i 25 år. Det har været et bredt
samarbejde der har været til fordel for Grønland og Grønlands
udvikling.
– Vi er det OLT-land, som bedst implementerer EU-programmerne i vores politiske system. Samtidig er vi på grund af vores
fiskekvoter en mere ligeværdig samarbejdspartner til EU, da vi
ikke udelukkende modtager bistand, men også giver noget igen,
lyder vurderingen fra Lida Skifte Lennert, der også fremover
ser fordele ved samarbejdet med EU og dermed OLT.
– EU og OLT er vigtige partnere. For eksempel i forhold til
miljø og klimaforandringer. Gennem vores tætte samarbejde
med de øvrige OLT-lande kan vi undersøge, hvordan man i
andre havområder håndterer klimaændringer, og hvordan man
imødekommer dem.
Om Grønland fortsat vil stå uden for EU, er et åbent spørgsmål.
Flere partier, heriblandt landsstyrepartiet Demokraterne, ønsker en undersøgelse om fordele og ulemper ved et EU-medlemskab.
Dk –
LarsVesterbirk,Grønlandstidligere
repræsentantvedEUiBruxelles:
–EUerenvigtigsamarbejdspartner,
fordidetermedtilatstyrke
Grønlandspositioninternationalt.
GB –LarsVesterbirk,Greenland’sformer
representativeattheEUinBrussels:
–EUisanimportantpartnerbecause
ithelpstostrengthenGreenland’s
internationalposition.
kAl M
aannakkutEU-miKalaallitNunaata
aallartitaa,LidaSkifteLennert:–OLT
aqqutigaluguniuernikkutpitsaanerpaamikaaqqissuussiffigineqarpugut,
soorluaammaEU-misuliniutit
arlaqartutilaaffigisinnaallutigit.
Dk G rønlandsnuværenderepræsentant
iEU,LidaskifteLennert:–Med
OLTharvifåetdenbedste
markedsordning,ligesomvihar
adgangtilenrækkeEU-programmer.
GB Greenland’spresentrepresentative
attheEU,LidaSkifteLennert:–With
OCTwehavethebestarrangement
withthecommunityandwealsohave
accesstoaseriesofEUprogrammes.
Med EU’s vokseværk risikerer OLT-landenes særstatus at blive
43
Greenland – a pattern breaker
Greenland wrote international history 25 years ago when it
became the first country ever where the population resigned its EF
membership. Critics warned of economic chaos. But that is not how
it turned out
By Susanne Mailand Lauridsen
It is February 23rd, 1982. It is late and darkness has long
since descended on Nuuk. Outside Godthåb Recreation
Hall the cars are closely parked side by side. Frost has left its
clear tracks on the windows. Music and happy sounds are
coming from inside the hall, where EEC sceptics – »ANISA« –
are having a party. A referendum about EEC membership has
just been held and the population of Greenland, with a narrow
majority of 53 %, has chosen to leave the European Community.
After a tough election campaign around the coast, debate
meetings and demonstrations, the battle is over. The result of
the referendum means that on February 1st, 1985 Greenland is
no longer a member of the EEC, but instead the first country in
the history of the EEC to leave the community.
– It was a big thing for us – a time to celebrate. But we were
also excited about the future. Home Rule would now stand the
test and show that it was not just an administrative change, but
a political change that was important for the country and for
Greenland’s international relations, tells former premier Lars
Emil Johansen, who was an active politician in the EEC debate.
The EEC sceptics consisted of Siumut, Iniut Ataqatigiit, Sulisartut Partiiat, the hunters’ and fishermen’s association KNAPK
and S.I.K, the trade union movement. They formed the ANISA
movement (Let’s Get Out). EEC supporters, with Atassut in the
lead, had organised themselves under the EAS movement.
The main argument for the break-away group was the desire
to have control over the resources in Greenland’s waters.
Many feared that fishing quotas given to EEC fishermen for
Greenlandic waters would be too high if Greenland stayed in
the community. For EEC supporters it was about development
in Greenland. Home rule had just been introduced and new
airports had just been built. The EEC supporters’ main
argument was that Greenland was facing a great challenge in
connection with the development of the country and this could
not take place, if Greenland was outside the economic
community of the EEC.
– It was a social debate where the battle lines were drawn.
People didn’t just sit and listen at the public meetings and
debates. They took an active part, says Lars-Emil Johansen.
GrEENlaNd, thE Eu aNd fish
In connection with withdrawal from the community, Greenland
negotiated a fishing treaty with the EU where Greenland sold
fishing quotas to the EU. The treaty was valid until 2000 and
44
should be renegotiated every sixth year.
– Negotiations with the commission could be lengthy affairs,
tells Lars Vesterbirk, who as Greenland’s representative in
Brussels undertook the negotiations with the EU Commission.
– They were marathon negotiations – three great rounds of
negotiations and masses of meetings in between. But we
worked hard and we were well-prepared, if I do say so myself.
That was one of the reasons why we negotiated such good
deals. And both sides were interested in such agreements, he
explains.
For the first five years, EU paid DKK 210 million to Greenland
each year for the fishing quotas, but already by the middle of
the 1990s the sum had risen to DKK 283 million. In return,
the EU was allowed to fish up to 209,000 tons of fish in
Greenlandic waters. The fishing treaty was replaced by a
partnership agreement in 2007 where the EU pays DKK 120
million to Greenland for fishing quotas while the rest – more
than DKK 200 million is given as subsidies to the education
system in Greenland with precise reporting of how every
amount is spent. The split was due to a demand from the EU,
which believed too much had previously been paid for paper
fish – i.e. fishing quotas that were never fished up by EU
fishermen.
– If it wasn’t for the fishing treaties with the EU, Greenland
would have to find the money itself. The subsidies are spent on
development in society. The treaties also show that we are able
to work constructively with the EU, says Lars Vesterbirk, who
believes that the EU is an important partner because it helps to
strengthen Greenland’s international position.
thE OCt aGrEEmENt
When Greenland withdrew from the EU it came under the OCT
agreement – an association of former colonies of EU countries
which have especially advantageous partnerships with the EU.
Membership of OCT gave Greenland access to the European
Community and since its withdrawal it has been able to sell
seafood products for billions on EU’s markets without paying
tariffs. Greenland also gained access to a forum, where it was
able to compare itself to the other countries with territorial
waters and to find sparring partners.
– The OCT community can be characterized by the fact that the
kAl E F-imitaninissamutakerliussutsimik
takutitsineq.
Dk D
emonstrationforudtrædenafEFfællesskabet.
GB
Demonstrationforwithdrawalofthe
EEC.
countries have similar
economies. Like Greenland,
they are all far away and have a
simple export that is difficult to
develop, tells Lida Skifte Lennert, Head of Representation
for Greenland in Brussels.
– With the OCT we have the
best arrangement for the
community, just as we have
access to a series of EU
programmes which Greenlandic
businesses and institutions
can take part in on an equal
footing with businesses and
institutions within the EU
community, she explains.
After the withdrawal, the EU
and Greenland started a
collaboration which this year
has existed for 25 years. This
has been a broad collaboration
which has been advantageous
for Greenland and its
development.
– We are the OCT country that
best implements the EU
programmes in our political
systems. At the same time we
are, thanks to our fishing
quotas, a more equal partner
to the EU since we do not only
receive aid but we also have
something to give back,
assesses Lida Skifte Lennert.
She also sees advantages in
working together with the EU,
and thereby OCT, in the future
– The partnership with EU and OCT is important, for example
with relation to the environment and climate changes. Through
our close cooperation with the other OCT countries we can
study the seas in other areas and see how climate changes are
dealt with and how to manage them.
Whether Greenland will continue to stand outside the EU,
is an open question. Several parties, including the coalition
party, the Demokrats, want an investigation concerning the
advantages and disadvantages of EU membership.
With EU’s growing pains, there is a risk that the special status
of the OCT countries could be watered down. Most new EU
countries do not have full access to many of the EU subsidies.
Therefore some opposition is expected against further
privileges for Greenland, when the partnership agreement
between the EU and Greenland is to be renewed in a short
time. The EU could perhaps demand a reduction of the DKK
millions in subsidies given to education in Greenland, since
the support does not have any connection with fishing rights.
Negotiations can therefore be expected to be tough. On the
other hand, Greenland also has something to offer in this
connection. The northern hemisphere, with its minerals and
not least its oil resources, has been upgraded to an even more
important focus area for the EU, which wants a closer political
relationship to the Arctic and Greenland. This could, for
example, be through representation in the Arctic Council,
where Greenland is represented.
45
46
BBDO
PILERINARTUT NUTAAT
Paarnartaqarnerit * Sukkukinnerit * Qalipaasigaanngitsut
Aamma tassa Nikoline pikkunartunik arlalinnik mamarluinnartunillu ilitsivinniittoqalerpoq
YD
FR
DR
ØM
LI
D IG O VER HVERDAGEN
EVE LIVET!
DT M ERE OG HUSK AT L
NYE FRISTELSER
Mere frugt * Mindre sukker * Ingen farve
Nu er Nikoline på hylderne med nye spændende varianter og en fantastisk smag
O-83086-420x280.indd 1
03-09-2010 08:47:00
47
Sidder du godt?
– tør du
I pressen kan vi dagligt læse om krise og økonomiske problemer
for erhvervslivet i store dele af verden. Det kan vi ikke mærke i
GrønlandsBANKEN. I de lande vi oftest sammenligner os med, er der
i det seneste års tid sket en vis opbremsning i pengeinstitutternes lån til
erhvervslivet. Også erhvervskunder er begyndt at holde øje med de penge,
der placeres i banken. Alt sammen en følge af den økonomiske nedgang,
der er sket i resten af verden. Grønlands økonomi er solid og Grønlands
erhvervsliv har endnu ikke mærket den globale opbremsning væsentligt.
læse det med
småt ...
GrønlandsBANKEN er en ”fullservice” bank Vækst er oftest forbundet med investeringer.
i bygninger, materiel, varelager
med mange og store erhvervsengage- Investeringer
osv. GrønlandsBANKEN ønsker naturligvis
også vækst for vores kunder og i samarbejde
menter og en betydelig privatkundekreds.
med kunderne, medvirker vi til at finde
Det er BANKENs politik at være tekkonstruktive og gode finansieringsløsninger.
GrønlandsBANKEN interesserer sig for
nologisk i front, hvilket sikres i samkunderne og med vores store lokalkendskab,
følger vi med i hvad der sker i erhvervslivet.
arbejde med Bankernes EDB
Vi har som mål, at skabe et godt samarbejde med
Central, PBS etc..
vores kunder og dermed skabe et nært kendskab til
kunden og dennes behov. GrønlandsBANKENs kendskab
til kundens forretning og de forhold forretningen drives under,
herunder særlige geografiske forhold gør at vi hurtigt kan sætte os
ind i den specifikke situation og bedst muligt dække kundens behov. Det
giver den bedste rådgivning og de hurtigste svar. I GrønlandsBANKEN vil vi leve op til vores mål om kvalificeret
rådgivning, hurtige svar og konkurrencedygtige priser. Vi ser nemlig vores kunder som samarbejdspartnere og
ikke modparter.
Tel.: +299 70 1234
www.banken.gl
Du er meget velkommen til at ringe til os...
Med venlig hilsen
Erhvervsafdelingen
Tlf.: +299 70 1234
Arctic_SULUK_halvside_1:Layout 1
04/10/10
18:22
Side 1
Afhold din konference med direkte udsigt til UNESCO verdensarv
Lad os byde på en 5-stjernet
konferenceoplevelse?
Efter endt konferencedag på Hotel Arctics 5-stjernede konferencecenter,
når middagen er indtaget på gourmet restaurant Ulo, byder naturen udenfor
vore vinduer på store oplevelser af en helt anden verden.
Derefter, når alle sanser er mættet, venter en komfortabel nattesøvn under
bløde dyner i senge så komfortable, at du nok skal blive klar til
endnu en konferencedag ... 250 km nord for Polarcirklen.
★★★★★
4-star hotel / 5-star conference
Postboks 1501· DK-3952 Ilulissat · Grønland
Tel.: +299 94 41 53 · www.hotelarctic.com · E-mail: booking@hotel-arctic.gl
Ilulissat
taKusat
sat assilisallu
Assit oqaatsinit
oqaluttuarnerugaangata
All.: Christian Schultz-Lorentzen
Assit pitsaanerpaajugaangamik namminneq oqaluttuaqartarput. Assiliivik atorluarsinnaagaanni assiliisup
takunnillaqqissusia eqqissillunilu toorsinera oqaatsinit
oqaluttuarnerusinnaavoq.
Tamanna Leiff Josefsenip
sapinngilluarpaa, ukiorpassuarni Sermitsiami – maanna
tusagassaqartitsivimmi Sermitsiaq.AG-mi – assiliisutut
sulisimasup. Assit tassaappata allaaserisamut assilisat,
inuit assingi, pinngortitamit
assilisat imaluunniit inuussutissarsiornermut tunnganerusut, soorlu erngup
nukinganik nukissiorfimmik,
sanaartukkanik aatsitassarsiorfinnilluunniit oqaluttuartut.
Oqaluttuaq maannakkorpiaq
oqaluttuarineqartarpoq, Leiff Josefsenillu piffissaq eqqorlugu sumiinnissaq sungiusimavaa. Taamaasilluni ulluinnarni assinik Sermitsiamut
AG-mullu pilersuisarpoq kiisalu
quppernermut nittartakkamut sermitsiaq.ag-mut. Tusagassaqartitsiviup assiliisua aamma atuisartunit
assinik pitsaalluinnartunik perusuttunit inniminniiffigineqartarpoq,
soorluttaaq Sermitsiaq.AG Kalaallit
Nunaanni assinik annertunerpaanik toqqorsivimmiittuuteqartoq. Link imi sermitsiaq.glimi assinik annertunerusumik
takusaqarit.
Quppernerni ukunani Leiff
Josefsenip assilisaasa ilai
ilannguppavut
http://sermitsiaq.ag/photo/
49
BliK OG KliK
Når fotos siger mere end ord
Billeder fortæller i bedste fald sin
egen selvstændige historie. Fotografens drevne blik og rolige klik
formår at udtrykke mere end ord,
hvis man forstår at håndtere kameraet. Denne evne mestrer Leiff
Josefsen, der i en lang årrække har
arbejdet som professionel fotograf
for Sermitsiaq – nu mediehuset
Sermitsiaq.AG. Det uanset om det
gælder reportagebilledet, menneskeportrættet, naturmotivet eller
mere erhvervsmæssige opgaver
som skildringen af vandkraftværker,
byggerier og mineanlæggelser.
Historien skrives her og nu, og
Leiff Josefsen er vant til at være
på pletten. Til daglig bidrager han
således til aviserne Sermitsiaq og
AG samt hjemmesiden sermitsiaq.
ag. Mediehusets fotograf modtager
også bestillingsopgaver for kunder,
der ønsker fotoopgaver løst i en
topkvalitet, ligesom Sermitsiaq.AG
råder over Grønlands mest omfattende billedarkiv. Se mere på linket
på sermitsiaq.gl.
På disse sider viser vi et udvalg af
Leiff Josefsens billeder
http://sermitsiaq.ag/photo/
50
sNap
When photos say more than
words
When it is best, a photograph
tells its own story. The results of
a photographer’s experienced
visualization and smooth click are
able to express more than words
when he or she is skilled in
handling a camera. This skill is
mastered by Leiff Josefsen, who
for many years has worked as
professional photographer for
Sermitsiaq – now Media House
Sermitsiaq.AG. This, regardless of
whether it concerns news photos,
portrait photos, photos of nature or
more commercial assignments such
as depicting hydro power plants,
buildings or construction of mines.
History is written here and now
and Leiff Josefsen is used to being
on the spot. Ordinarily he works
for Sermitsiaq and AG newspapers
and the sermitsiaq.ag homepage.
The Media House photographer also
takes commissions from customers
for top quality photo assignments.
Sermitsiaq.AG has at its
disposal Greenland’s most
comprehensive photo
archives. See more on the link
at http://sermitsiaq.ag/photo/
Here is a selection of Leiff
Josefsen’s photos.
51
Royal Greenland
- Committed to Seafood...
Royal Greenland er en virksomhed
med dybe rødder i den grønlandske kultur og er verdens største
leverandør af koldtvandsrejer. Vi har
2000 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af høj-kvalitets seafood
produkter baseret på vores unikke
grønlandske råvarer.
www.royalgreenland.com
Royal Greenland is a company with
deep roots in the Greenlandic culture
and is the world’s largest supplier of
cold water prawns. We have 2000
employees within fishing, production and sales of high quality seafood
products based on our unique Greenlandic raw materials.
Hotel Maniitsoq Kursuscenter
Kun en halv times rejse fra Nuuk finder du
Midtgrønlands mest moderne kursuscenter
til absolut konkurrencedygtige priser
Anoto - redigeringsprogram giver alle deltagere direkte
adgang til at redigere diskussionsoplæg- og med direkte
udskrift til printere og farvekopimaskine
Ø Internetadgang til alle deltagere
Ø Teknikudtag i gulvet uden generende ledninger
Hotel Maniitsoq har indrettet kursuscenter
med udstyr i høj klasse
Øvrige stardardudstyr som i alle andre kursussteder:
Ø Powerpoint, lofthængt
Ø Whiteboard
Ø Overhead
Ø Flipover
Ø Højttalere
Introduktionspris i 2010 kr. 1.375,- pr. kursusdøgn:
· Overnatning i enkeltværelse,
· Morgenmad,
· Formiddagsbrød,
· Lunch,
· Eftermiddagsbrød og frugt,
· 2 retters aftensmenu.
Al teknik er tilgængelig i både kursuslokale og samtlige
grupperum.
Hotel Maniitsoq afholder kun et kursus af gangen med
deltagelse af op til 30 personer.
HOTEL MANIITSOQ
Der giver en større service til det ene kursus og valg til at
tale med kokken om menu mv.
Box 262 3912 Maniitsoq Tlf. 81 30 35 Fax 81 33 77
hotelmsoq@greennet.gl www.hotelmaniitsoq.gl
Og husk: Et kursus har altid to sider: Det faglige indhold i kursusdagtimerne og det netværk der etableres uden for
kursustimerne
hvor der
hverken
Arctic_SULUK_halvside_2:Layout 1 04/10/10
18:25
Side
1 skal hentes børn eller købes ind.
Besøg www.hotelarctic.com og se den
aktuelle udsigt over Isfjorden dennem vores webcam
Vore værelser har direkte udsigt
til UNESCO verdensarv
4-stjernet miljøbevidst hotel
med god mad og gode senge
For den aktive rejsende - på arbejde eller på ferie - er nøgleordene
komfort, afslapning og kvalitet.
Hotel Arctic holder stædigt fast i disse dyder, og med ekstra fokus på
det sarte miljø vi er omgivet af, er vi det naturlige valg for de rejsende
i vores region, der prioriterer en hoteloplevelse med god mad og
en god nattesøvn ... med god samvittighed. Tikilluarit.
★★★★★
4-star hotel / 5-star conference
Postboks 1501· DK-3952 Ilulissat · Grønland
Tel.: +299 94 41 53 · www.hotelarctic.com · E-mail: booking@hotel-arctic.gl
Ilulissat
All Starsimik
eqqartuineq
savallu quttoraa
Kalaaleq erinarsullammak
Mads Lumholt ilaalu Qinngutsinni igaffimmeeqatigalugit
Jens Brønden
Sulummi iggassisartorpassuit tusatsiartakkat tusatsiagaanngitsullu ilaasartut ilagaat tusatsiartagaq.
Igasutuunngitsorli, kisianni nunatsinni nuannarineqarluartoq ukioq manna »All Starsimi« TV 2-mi peqataasimasoq. Erinarsornermik unammisoqarmat nunaqqatigiinni
ataatsimuulersitsisoq, soorlu taamani 1992-mi EM-eqarmat Danmarkimi taama ataatsimuussusermik misigisimasut. Soorlu taamani arsamik EM aallakaatinneqarmat
politikkikkut suleqatima sakkortuumik isumallip oqarneratut allaanngilarooq qallunaaqataalluni. Ukiorlu manna
kalaallit All Starsimut peqataasut uagut qallunaat Kalallit
Nunaanniittut aatsaat taama kalaaliussusermik misigilersimavugut, naatsorsuutigisatsinnit sakkortunerusumik.
Tamattami kalaaliuvugut, sms-ikkullu nassiussuinissamut
killigititaasut sinnerujussuarlugit nassitsisarluta. Ajugaanissaat qularnaarumanermik.
Igaffimmi nerisassiornermik allattoq All Starsimi naleqarani peqataasimasumut Mads Lumholtimut ilaqutaanullu
Qinngutsinni najugalinnut pulaarpoq. Angerlarsimaffiat
illugiinnik igalaaqqortuujuvoq. Nuup pulammagiaanut
alaatsinaattoqarsinnaavoq, immamut isikkivigilluni seqernullu tarrilernera takuneqarsinnaalluni, igalaarujussuullu
kangiata nalaaneersumit takuneqarsinnaavoq Ukkusissat
qaqqarsua kussangajaaq – soorlu isiginnaaruterujussuartut
ittoq, qilaap qaamanerata Akianut qinngornerisa qalipaatit
allanngorartikkai, qalipaatit nillertumiit aappilasunngortarput soorlu innaanganeq ikumalasutut ilitillugu.
Tamakku avatangiiseralugit Sulummik atuartut iggatissavagut. Oqarluaannarta Madsip iggatissavai. Kisianni
kisimiinngilaq, nuliami Sarah ikiuutissaaq kingulerassaq
isumagissallugu. Taassumalu ikiortigissavaa arfinilinnik
ukiulik Silja, ikiuukkusuttorujussuaq, naak ullumiummat
aqqusinermi orlulluni qaamigut pullattoorsimagaluartoq.
Arfineq pingasunik ukiulik Lucas saninniippoq, kaakujuppugut, attuissanata oqaloqataanerulluta.
Ilaqutariiaqqanut appakaassimavunga igallaqqissunut.
Igaassat pikkunartut tassaapput kalaallit nerisassaataat
– qerititsivimmeersut, pinngortitameersut igalaallu saavaneersut. Igalaap saavaneersut pinngorsimapput, Sarah
ulloq alla Nuummi inigisaminni igalaap saava soqanngippallaaqimmat aaliangersimammat nerisassanut akuutissa54
nik naatitsiniarluni. Ilimagisaminit naalluarnerusimaqaat, ilaat tassaapput citronip
seernassai (citronmelisse), mynte, basilikum, timian, uanitsuaqqat persillellu aamma
allanik peqarpoq. Nutaajupput mamaqalutillu kusassaataalluarlutillu. Illup iluani
paarnaqutit sorlaat naatitassat orpissallu karsinut ilineqarsimapput, taakkuuppullu
Sarahp inigisami eqqaanni naatissallugit piukkutai.
sassaalliutissaq
Takkukkama Madsip savap quttoraa nunatsinneersoq igassallugu piareersalereersimavaa. Akuutissaalu marmarsaatit igalaap saavaneersut tamaasa atorlugit quttoqqap
aminnersaanut nakkalataarlugit akoorutigisimavai, maannakkullu hvidløgit ilivitsut
neqqaarinnersaanut kappussuullugit.
Taamaaleriarlugu taratsut qasilitsut, limeoliamillu qaavatigut seernarsaasilaarlugu
iffiorfikkut 200 gradinut ikkuppaa. Kilup affaanut nalunaaquttap akunneranik affaanik sivisussuseqassaaq.
Kalaallilli naatitaat taama sivisutigissanngillat. Igasut taakkua marluusut – ilaatigut
Siljamit ikiorneqallattaarlutik, ruuat, gulerodit naatsiiallu aggorpaat ilitsivimmullu
siatsivimmut issorarlugit, savap quttoraata iffiorfikkut uunnerani. Taakku naatitat
limeoliamik aamma seernarsaaserneqarput, taratsunik qasilitsunillu akoorlugit.
Taava iffiorfikkut allerpaamut ikineqarput, kajortillutik qajoqarluarlutik qalakkumaarmata, sunaaffami mamangaarmata nerilluataarnarumaartut.
Neqi qalammat niuneqarpoq, Madsilu kilitsivoq – qeqqa pissusissamisut aappaluaarpoq. Tipigeqaaq illinnarlunilu. Sarahp naatitat sassaammagit eqqarput tamarmi
tipigissorujussuanngorpoq. Meeqqat perlilersimapput, tigooqqaavugullu. Ilumoorluinnarpoq kalaallit naatitaat mamaqarnerusutut ittarput, mamarsaatitullu miseraasannguaq dip, crème fraichemik, sennepimik mamarsaatinillu allanik, timianinik, uanitsuaqqanik, persillenik basilikumimillu akusamit sassaalliutigissallugu
naleqqutivippoq. Saniatigullu hvidløginik limeoliamillu nammineq iluarisamik akullattaarlugu mamaqutaavippoq.
ataata KaKKaNNErpaaq
Nerinitsinni oqalorujoorpugut, pinngitsoorneqarsinnaanngitsumillu All Starsikkut
pillugit sapaatit akunneri unammiuaarnerit pissanganarluinnartut Nuummeersut
peqataaneri pillugit eqqartorpagut.
Sarah meeqqallu ulloq taanna Nuummiipput isiginnaarlutik, taamani Madsi anngutinngitsuungajallarmat. Lukas Siljalu qanoq pissangatigisimanertik oqaluttuarivaat, ataatartik peqataanissaminut anngussimanersoq nalusimagamikku, qanorlu
unammineq aallartilivittoq tikissimanngitsoq paasigamikku pakatsisimanertik
oqaluttuaralugu. Nukillaajallallutillu perusueruttorlutik, tassanngaannaq angutaat
nueriataarsimavoq. Takusinnaasimavaat qanoq anertikkartigisoq, peqataaniarluni
angummanniartilluni tamaviaarnartumik angalasimalluni, mittarfimmiillu aallakaatitsivimmut apuunniarsuaarsimalluni, pissanganermit sajunnini uisakajaarninilu
tamaasa »Deep Sleep« atoramiuk qaangerluarpai, tupaallatitsillunilu Kalaallit Nunaat unamminermi ingerlaqqittussanngortillugu.
Madsi inoqatiminut sapiitsuliortuinnaanngilaq. Meeraasa Lucasip Siljallu sapiitsuutigaat. Pisimasoq nuannaarlutik tupaallannartumillu oqaluttuarimmassuk angutaa
killitsilluni qiasunnguvoq.
Kinguleraq
KaaGip Naqqata aKussai:
400 gram dadler
200 gram mandler
Alussaatit tallimat rapsolie
Appelsinap akuutissaqanngitsup
issera qalipaalu
Vaniljestangip affaa
aserorterluagaq
Alussaateeraq ulikkaarlugu
affaa kanel
Alussaateeraq titarluagaq
taratsut qasilitsullu
Manniit arfinillit
pEriusissaq:
Akuutissat tamarmik manniit
minillugit akuleruteqqissaassapput aalaterummik manniillu
tassunga akulerunneqassapput.
Akuugaq formimut tanitamut kuineqassaaq, iffiorfimmilu minutsit
40-45 missaanni 160 gradinut
uunneqassalluni.
CrèmEtaata aKussai:
Deciliteri ataaseq affarlu (1,5 dl.)
creme fraiche
Vaniljestangip karra/
imaa ilivitsoq
Alussaat ulikkaarlugu flormelis
Deciliteri ataaseq affarlu (1,5 dl.)
qalipak
pEriusissaq:
Vanilja flourmelisilu creme
fraichemut aalaterunneqassapput,
qalipammullu aalateriikkamut
akulerunneqassalluni.
Creme kaagip naqqanut kuineqassaaq, paarnanillu kigutaarnanik,
paarnanik hindbærinillu pinnersaaserneqassalluni.
Kingunerileraa kinguleqqamik oqarpallattoqarpoq. Pissangaamminerup All Starsimik eqqartuinerit unikaallatsippai, Sarahp Siljallu kinguleqqap kaagitaa piareersarpaat kusassarlugu. Kinguleraq kajumissaarutigissallugu piukkunnarluinnartoq
neqeroorutigisinnaavara, mamangaarmat allaat uuma allatap naanerani najoqqutassiaq peqqissaagaq siulliullugu allappara.
Suluk neriartoqqusinermut qujavoq kiisalu Lumholtikkut igaffiannut pissarsinartumut Qinngutsinniittumut. Aajunalu kinguleqqap kaagiusup mamarluinnartup
najoqqutassiaa.
55
All Stars snak og lammekølle
Med den grønlandske sanghelt Mads Lumholt og Co. i køkkenet
hjemme i Qinngorput
Af Jens Brønden
I en lang række af kendte og ukendte gæstekokke i Suluk
hører dagens gæst til de kendte. Ganske vist ikke som
kok, men som en af Grønlands helte fra ’All Stars’ i TV 2 tidligere på året. Det var en sangdyst, der samlede Grønland på
samme måde, som EM i fodbold samlede Danmark i 1992. En af
mine politisk rabiate grønlandske kolleger, som jeg dengang så
finalekampen med, sagde, at det var helt utroligt så dansk, man
kom til at føle sig under EM-transmissionerne. Her tidligere på
året fik det grønlandske All Stars kor alle os danskere, der har
med Grønland at gøre, til at føle os mere grønlandske, end vi
selv havde regnet med. Vi var alle grønlandske landsmænd, og
der blev sendt langt flere sms’er af sted end tilladt. Bare for en
sikkerheds skyld.
Jeres udsendte køkkenskriver er på besøg hos All Stars helten
Mads Lumholt og hans familie i Qinngorput. Lejligheden har
store vinduer til alle sider. Man kan holde øje med indsejlingen
til Nuuk og nyde udsigten til havet og solnedgangen, og gennem en enorm vinduesfacade mod øst kan man se op på Ukkusissats overvældende, lodrette fjeldside, der som en gigantisk
storskærm gengiver det skiftende lys fra himlen over Akia, fra
kølig turkis til flammende rubinrød, som brænder sig op over
den stejle, arrede skråning.
I disse omgivelser skal vi lave mad til Suluks læsere. Eller rettere, det skal Mads. Men han er ikke alene, for hans kone Sarah
hjælper til og har ansvaret for desserten. Og hun får så hjælp af
56
seksårige Silja, der tappert vil være med, selvom hun tidligere i
dag fik et fortov i hovedet og en stor bule i panden. Otte-årige
Lukas hører til på min side, nemlig til de småsultne, der ikke
rører en finger, men snakker en hel del.
Jeg er dumpet ned i en hyggelig familie, der har forstand på
at samles om god mad. Og god mad er her i huset noget med
grønlandsk mad – direkte fra fryseren, fra naturen og fra vindueskarmen. Det der med vindueskarmen kommer af, at Sarah
under et tidligere besøg i Nuuk, syntes, at der var for bart, hvor
de boede, så hun bestemte sig for at dyrke krydderurter i vinduerne. Det er gået over al forventning. Der er citronmelisse,
mynte, basilikum, timian, purløg og persille – og sikkert mere,
som jeg ikke fik øje på. Friskt og velsmagende – og særdeles
pynteligt. Andre steder i huset står der plantekasser med spæde
spirer af grønlandske buske og træer, som Sarah har planer om
at plante rundt omkring i området, hvor de bor.
hOvEdrEttEN
Mads var i fuld gang med at præparere en grønlandsk lammekølle, da jeg kom. Stort set hele sortimentet af krydderurter fra
vinduet var stukket ind under lammekøllens yderste tynde hinder, og lige nu er han i gang med at stikke en masse hvidløgsfed
ned i kødets overflade. Derpå salt, peber og limeolie ovenpå og
så ind i ovnen ved 200 grader. En halv time pr. halve kilo.
Så længe skal de grønlandske rodfrugter ikke have. De to kokke
– somme tider med support fra Silja, den lille hjælper – skærer
majroer, gulerødder og kartofler og placerer dem i en bradepande, mens lammekøllen steger i ovnen. Også rodfrugterne
bliver overhældt med limeolie og drysset med salt og peber. Så
placeres de på en rist i bunden af ovnen, hvor de forvandles til
sprødt og saftigt tilbehør, som det senere skulle vise sig, at man
kan spise ganske meget af.
at vide, at han ikke nåede det. Slukørede belavede de sig på en
aften uden deres eget private højdepunkt… Og så pludselig var
han der alligevel. Og de så, hvordan han stakåndet efter en dramatisk rejse og en halsbrækkende tur fra lufthavnen til studiet,
rystede jag og stress af sig og sang ’Deep Sleep’, så taget løftede
sig, og Grønland bragede videre i konkurrencen.
Kødet kommer ud, og Mads trancherer – rosa i midten, som det
skal være. Velduftende og indbydende. Sarah anretter rodfrugterne, som sender en kraftig duft rundt til os alle. Ungerne er
blevet godt sultne, og vi tager for os af herlighederne. Det er
virkelig rigtigt, at de grønlandske rodfrugter smager af mere,
og hverken de eller kødet tager på mindste måde skade af den
dip, der er rørt sammen af creme fraiche, sennep, hakkede
krydderurter som timian, purløg, persille og basilikum. Dertil
hvidløg efter smag og behag og lidt limeolie til at friske dippen
op med.
Mads var ikke bare folkehelt. Han var også ungernes, Lucas og
Siljas, private superhelt. De fortæller historien med en glæde og
begejstring, som uundgåeligt må give Mads en klump i halsen.
Efter nogen tid er der en, der siger dessert. Og forventningens
stilhed sætter All Stars-snakken på pause, mens Sarah og Silja
giver sig til at pynte kagebunden. Det er en dessert, jeg kan
anbefale, og opskriften kommer derfor her til sidst – og mere
udførligt end hovedretten.
far supErhElt
Suluk takker for gæstfriheden og for det inspirerende besøg i
Lumholternes familiekøkken i Qinngorput. Og her er så opskriften på en meget velsmagende dessertkage.
Mens vi spiser, og snakken går, er det helt uundgåeligt, at vi
kommer til at tale om de hektiske All Stars uger, hvor Nuuk
lagde det øvrige Danmark ned i en sindssygt spændende sangkonkurrence.
Sarah og børnene sad i Nuuk for at se All Stars den dag, da
Mads nær ikke var nået frem. Lukas og Silja fortæller, hvordan
spændingen steg, da de ikke vidste, om farmand nåede frem, og
hvor skuffede de blev, da de kort før udsendelsen begyndte, fik
Desserten
iNGrEdiENsEr til maNdElBuNd:
400 gram dadler.
200 gram mandler.
Fem spiseskefulde rapsolie.
iNGrEdiENsEr til CrEmE:
Saft og skal fra en økologisk appelsin.
Halvanden deciliter creme fraiche.
En halv finthakket vaniljestang.
Korn af en hel vaniljestang.
En teskefuld stødt kanel.
1 spiseskefuld flormelis.
En lille knivspids salt og peber.
Halvanden deciliter piskefløde.
Seks æg.
frEmGaNGsmådE:
frEmGaNGsmådE:
Alt undtaget æg blendes, hvorefter de seks æg blandes i.
Massen hældes i en smurt form og bages i 40-45 minutter
ved 160 grader.
Vanilje og flormelis fordeles jævnt i creme
fraichen, og det færdigpiskede flødeskum
vendes i. Cremen lægges på kagebunden, og
der pyntes med blåbær, sortebær og hindbær.
57
All Stars talk and a lamb
With the Greenlandic song hero Mads Lumholt & Co. at home in
his kitchen in Qinngorput in Nuuk
By Jens Brønden
In the long series of known and unknown guest cooks in
Suluk, today’s guest belongs among the known, although
not as a cook, but as one of Greenland’s heroes from ’All Stars’
on TV 2 earlier this year. It was a song contest that brought
people in Greenland together in the same way as the European
Cup in football unified the Danes in 1992. One of my politically
rabid Greenlandic colleagues with whom I watched that cup
final, said that it was incredible how Danish he felt during the
cup final broadcasts. Earlier this year, the Greenlandic All Stars
choir made us all feel more Greenlandic than we expected.
We were all Greenlandic compatriots and far more than the
permitted number of text-messages was sent. Just to be on the
safe side.
Your on-the-scene food reporter is visiting All Stars hero Mads
Lumholt and his family in Qinngorput. The apartment has
windows on all sides. You can keep an eye on the harbour
approach to Nuuk and enjoy the view of the sea and the sunset.
Through a huge window facade facing east you can look up at
Ukkusissat’s overwhelming, vertical cliff face which, like a
gigantic screen reproduces the changing light from the sky
above Akia, from cool turquoise to flaming, ruby red which
burns it way up the steep, scarred slope.
In these surroundings we are going to cook for Suluk’s readers.
Or more correctly, Mads is. But he is not alone. His wife Sarah
is helping and the dessert is her responsibility. And she is
getting help from six-year old Silja, who has bravely decided to
assist, although she fell on the pavement earlier today and has a
bump on her forehead. Eight-year old Lukas is on my team, i.e.
those who are a little hungry, who don’t lift a finger, but who
do a whole lot of talking.
I have dropped in on a nice family who understands how to
get together around a good meal. And in this house, good food
is all about Greenlandic food – straight from the freezer, from
nature and from the window sill. The part with the window sill
started when Sarah, on an earlier visit to Nuuk, found that it
was too bare where they lived, so she decided to grow herbs
on the window sills. The project has succeeded beyond
expectations. There is lemon balm, mint, basil, thyme, chives
and parsley – and probably even more that I did not see. Fresh
and tasty – and very decorative. Situated around the house are
seed boxes with tiny shoots of Greenlandic bushes and trees
which Sarah plans to plant out around the area where they live.
thE maiN COursE
Mads was busy preparing a Greenlandic leg of lamb when I
arrived. Just about the entire assortment of herbs had been
used to stick under the thin outer skin of the meat and now
he was putting lots of garlic into incisions in the surface of the
meat. Add salt, pepper and lime oil to the surface and place the
meat in the oven at 200 degrees. Cook for a half an hour per
half kilo.
58
The Greenlandic root vegetables don’t need to cook for so long.
The two cooks – with occasional assistance from Silja, the
little helper – cut turnips, carrots and potatoes and put them
in a roasting pan, while the lamb roasts in the oven. Lime oil
is also poured over the root vegetables and they are seasoned
with salt and pepper. They are then placed at the bottom of the
oven, where they become a crispy, succulent accompaniment of
which, as is later proved, it is possible to eat quite a lot.
The meat comes out and Mads carves – light pink in the middle,
just as it should be. Aromatic and inviting. Sarah serves the
root vegetables which send a rich fragrance round to all of us.
The children are very hungry and we fill our plates with
the glorious food. It is really true, that Greenlandic root
vegetables have more taste and neither they nor the lamb are
any the worse for the dip made of crème fraîche mixed with
mustard, chopped herbs such as thyme, chives, parsley and
basil. There is also garlic to taste and a little lime oil to pep up
the dip.
daddy supEr hErO
While we eat and chat, it is unavoidable that we talk about the
hectic All Stars weeks, where Nuuk brought down the rest of
Denmark in an insanely exciting song contest.
Sarah and the children sat down in Nuuk to watch All Stars
on the day when Mads nearly didn’t get there in time. Lukas
and Silja tell how the excitement increased because they didn’t
know if daddy would get there in time and how disappointed
they were, when shortly before the start of the broadcast, they
were told that he couldn’t make it. Crestfallen they got ready
for an evening without their own personal highlight... And then
suddenly he was there after all. And they saw how he, out of
breath after a dramatic journey and a breakneck drive from the
airport to the studio, shrugged off pressure and stress and sang
’Deep Sleep’, so the roof lifted and Greenland forged ahead in
the contest.
Mads was not only the hero of the people. He was also the
personal super-hero of his children, Lucas and Siljas. They
tell the story with such delight and enthusiasm that it must
inevitably give Mads a lump in his throat.
After a while someone mentioned dessert. And the expectant
silence causes the All Stars talk to still, while Sarah and Silja
decorate the cake base. It is a dessert I can recommend so the
recipe is given here at the end – in more detail than the main
course.
Suluk thanks for the hospitality and for the inspiring visit to the
Lumholt family kitchen in Qinngorput. And here is the recipe
for a very delicious dessert.
The dessert
Ingredients for the almond
base:
400 g dates
200 g almonds
Five tablespoons of rapeseed
oil (canola)
Juice and rind of one organic
orange
One half of a finely chopped
vanilla pod
One teaspoon of ground
cinnamon
A small pinch of salt and
pepper
Six eggs
Method:
Blend everything except the
eggs and then mix in the six
eggs. Pour the mixture into a
greased baking tin and bake
for 40-45 minutes at 160
degrees.
Ingredients for the custard:
150 ml crème fraîche
The seeds of one whole vanilla
pod
1 tablespoon of icing sugar
150 ml whipping cream
Method:
Spread vanilla and icing sugar
evenly in the crème fraîche
and then fold in the whipped
cream.
Pour the custard onto the base
and decorate with blueberries,
crowberries and raspberries.
59
Timmiaaraq
DNA-mik nassaat
takutippaatigut qanga nunatta orpippassuini
palugaqarlunilu allanik sullineqarsimasoq.
DNA-fund viser os at der svirrede sommerfugle og
andre insekter rundt i de forhistoriske grønlandske skove.
DNA finds show that butterflies and other insects swarmed
around in the prehistoric forests of Greenland.
Orpippassuit
Ukiut millionillit matuma siornatigut Kalaallit Nunaat orpippassuaqarfeqarsimavoq.
Ilisimatuussutsikkut nassaat ilisimatusarnerillu takutippaat ukiut 500.000-t matuma
siornatigut Kalaallit Nunaanni orpippassuaqarsimasoq assigiinngitsorpassuarnik
orpilinnik. Silap pissusia allanngormat orpippassuit nungungajavissimapput.
Kisiannili, ilisimagunakkattut maanna orpinnik ikkussuisoqarpoq, pingaartumik Kujataani, tassanilu qooqquni kiattuni orpippassuaaqqat 45 hektar (450.000
kvadratmeterit) angullugit angissusillit nassaarisinnaavatit. Tamakkua orpinnik
avaalariakuluut, ask-inik orpikkanillu peqarput. Nunat ilaat Kalaallit Nunaannisut
ikittuinnarnik orpeqarput, nunat allat orpippassuaqarferujussuaqarlutik. Nunarsuup
nunataata pingajorarterutaa orpippassuarnik qallersimavoq. Tassa inunnut Nunarsuarmi inuusunut tamanut orpippassuaqarfik arsaattarfittut angitigipajaartoq.
Skov
For millioner år siden var der store skove i Grønland. Videnskabelige fund og
forskning viser, at der for 500.000 år siden fandtes skove med en masse forskellige slags træer i Grønland. Da klimaet blev koldere, forsvandt skoven næsten helt.
Men, som du nok godt ved, så plantes der nu træer, især i
Sydgrønland,og her kan du i lune dale finde små skove på op til
45 hektar (450.000 kvadratmeter). Her er birk, ask og piletræ.
Nogle lande har som Grønland kun få træer, mens andre har enorme skovområder. I alt er en tredjedel af Jordens landarealer dækket af skov. Det svarer
ca. til en hel fodboldbane fuld af træer for hvert menneske på Jorden.
CO2
Forest
Millions of years ago there were great
forests in Greenland. Scientific finds and
studies show that 500,000 years ago there
were forests with many different types of
trees in Greenland. When the climate
became colder, the forests disappeared
almost completely.
But, as you probably know, new trees
are now being planted, especially in South
Greenland. In the warm valleys you can find
small forests of up to 45 hectares (450,000
square metres). There are birch, ash and
willow trees.
Some countries have, like Greenland,
only a few trees while others have
enormous areas with forests. There is the
equivalent of one whole football pitch full
of trees for every person on earth.
Tamatigut isumagissavarput nunarsuarmi naammattunik orpeqarnissaa. Nerisassanik atortussanillu
sorpassuarnik, soorlu illunik, umiarsuarnik, pequtinik, atortunik, nukissamik alanngerfinnillu
tunisinermik saniatigut orpiit kuldioxid-imik (CO2) piluttamikkut tigooqqaasarput allanngornernullu, Nunarsuarmi sumi tamani avatangiisinik ajoqutaasunut, akiuillutik.
Vi må hele tiden sørge for, at der globalt set er træer nok. Ud over at give bl.a. føde og
materiale til al verdens ting som boliger, skibe, møbler, redskaber, energikilder og skygge,
så optager træerne kuldioxid (CO2) gennem bladene og modvirker de ændringer, som ellers er så skadelige for miljøet overalt på Jorden.
We must always make sure that there are enough trees in the world. In addition to
providing food and materials for all sorts of uses such as houses, ships, furniture, tools,
energy sources and shade, the trees absorb carbon dioxide (CO2) through their leaves and
counteract the changes that are otherwise so harmful for the environment everywhere on
earth.
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
A ir G reenl A ndi p n A m m ineq sil A rsuA A ni t
Nammaqatigiissaagut
FN-ip Global Compact-ia Air Greenland-ip atsiorpaa,
timmisartortitseqatigiiffillu isumaginninnermi
akisussaanermik tigusinissamik pisussaaffilerneqarpoq
Susanne Mailand Lauridsen
Imaanut taartumut seqineq qinngorsimavoq, sissap
tungaanut mallerujoortumut. Imarsunni sikusunnilu naaneqarsinnaapput. Mallit nipaannit nipaanneq kisimi
akornuserneqartarpoq, qimuttut miaggoornerannit ilaanni
ilaneqartarluni, nunami eqqissillutik aqupisimasunit, unnuullu
seqernata qinngornerinik iluaarisimaarinnittunit. Tamakku
avatangiisigalugit FN-ip Global Compact-ia september 2010-mi
Air Greenland-imit atsiorneqarpoq.
Global Compact FN-ip ingerlataraa, periaatsit qulit aalajangersarneqarsimallutik, suliffeqarfittut isumaginninnermi
akisussaasutut malinneqarnissaat sulissutigineqassallutik.
Tamatumani pineqarput inuttut pisinnaatitaaffiit, sulisutut
pisinnaatitaaffiit, avatangiisit aamma anngiortumik aningaasarsiornermik akiuiniarneq.
– Inuiaqatigiinnut akisussaanermik suliaqarnerput pimoorukkipput FN-ip Global Compact-ianik atsiornikkut nunarsuarmioqatitsinnut takutitsiniutaavoq. Atsiornitsigut soqutigisaqatitsinnut takutinniassavarput – sulisutsinnut, ilaasorisartakkatsinnut, suleqatigisatsinnut, pisortanut oqartussanut
aamma nalinginnaasumik inuiaqatigiinnut – suleriaasitsinni
inuiaqatigiinnut akisussaaneq pingaartutut isumaqarfigigipput,
Air Greenland-imi pisortaaneq Michael Binzer oqarpoq.
Inuiaqatigiinnut akisussaanermik suliaqarneq inuiaqatigiinnut aamma Air Greenland-imut naleqartoq Air Greenland-imit
takutissallugu pingaaruteqarpoq. Iluatsitsinissaq angujumallugu inuiaqatigiit ajunngitsumik ineriartornissaat suliffeqarfiup
pisariaqartippaa.
– Inuiaqatigiinnut akisussaaneq Air Greenland-ip ukiorpassuarni ilisimasimavaa, tamamtumalu suliniuterpassuaqarsimalluni ingerlatarpassuaqarsimallunilu. Assersuutigalugu meeqqat
inuusuttuaqqallu kattuffii ukiuni arlalinni aningaasaliiffigisarsimavagut. Assersuutigalugu paasisitsiaaneq »Meeqqamit
meeqqamut« siorna ingerlapparput, Atlantikoq qulaallugu timmisartumut ilaanermi meeqqanut bilitsimit tunineqartumit 250
koruuunit tunniunneqartarlutik kattuffinnut Nanu Børn-imut,
MIBB-mut, Red Barnet-imut, Foreningen Grønlandske Børnimut, ICYC-mut aamma Mælkebøtten-imut. Global Compact
aqqutigalugu inuiaqatigiinnut akisussaanerup nutaamik aaqqissuunneqarnissaanut periarfissinneqassaagut – suleqatigisat assigiinngitsut suleqatigilersinnaallugit.
64
Air Greenland-ip inuiaqatigiinnut akisussaanermik sullissinermini pingaarnerit pingasut pingaarnerutikkumallugit
toqqarsimavai: Assartuinissamut periarfissiineq, najugaqarfinni
innuttaasunut tapersersuineq aamma pisinnaanermik ilinniarnermillu ineriartortitsineq. Assartuinissamut periarfissiinermi
Air Greenland-ip pingaarnerutissimavaa oqaloqateqarnissaq
ilaasartunik, sulisunik, suleqatigisanik aamma aningaasartuuteqarnermi piginneqataasunik. Air Greenland-ip suliffeqarfittut naapertuilluartutut isumaqarfigineqarnissaa tamatumani
pingaaruteqarpoq, inuiaqatigiinnik sullissinermi pingaarutilittut aaqqiissutaasussaq. Inuiaqatigiinnilu ineriartortuni
suliaqarnissaq Air Greenland-imut tamatumunnga atatillugu
pingaaruteqarpoq. Taamaattumik najugaqarfinni inuiaqatigiinnut akuunissaq pingaaruteqarpoq, Air Greenland-imullu
pisariaqarluni. Piginnaanermillu ineriartortitsinissaq Kalaallit Nunaanni qitiuvoq, timmisartortitseqatigiiffiup sulinerani
tunngavissamik pilersitsimmat. Avatangiisit silallu pissusaa Air
Greenland-ip aamma pingaartippai. Tamatumani anguniagassaq suli ungasippoq, CO2-milli aniatitsinerup annikillisinnissaa
timmiartortitseqatigiiffiup anguniagaqartumik sulissutigaa,
nukissamillu atuinini annikillisarniarlugu.
– Inuiaqatigiinni akisussaanermik suliaqarnitsinni pingaartitassasut toqqarsimasarput tassaavoq assigiinngissummik
pilersitsisinnaaneq. Timmisartortitseqatigiiffittut taama angusaqarnissatinni piffissaq sivisooq ingerlassasoq soorunami
nalunngilarput, avatangiisinik illersuisutut taasinnaalernissatsinni. Suliarli anguniagaqarfiusumik ingerlapparput, soorlu
timmiartuutitsinnik taarsiisarnikkut – timmisartut orsussamik
atuinikitsut DASH-8-t kingusinnerpaamik pisiarigatsigit, kangerliumaneq isigiitigalugu Michael Binzer oqarpoq.
Fr A A ir Greenl A nds eGen v erden
KAL M ichaelBinzer:–Inuiaqatigiinnut
akisussaanermiksuliaqarnerput
pimoorukkipputFN-ipGlobal
Compact-ianikatsiornikkut
nunarsuarmioqatitsinnut
takutitsiniutaavoq.
DK M ichaelBinzer:–Atunderskrive
FNsGlobalCompacteret
signaltilomverdenenom,at
vitagervoresarbejdemed
samfundsansvaralvorligt.
GB M ichaelBinzer:–Signingthe
UN’sGlobalCompactisasignal
totherestoftheworldthatwetake
ourworkwithsocialresponsibility
seriously.
Vi står sammen
Air Greenland har underskrevet FNs Global Compact, der forpligtiger
virksomheder til at tage socialt ansvar
Af Susanne Mailand Lauridsen
Solen blinker i det dybe mørke hav, som stille bølger sig
vej ind mod kysten. Her dufter friskt af hav og is. Stilheden afbrydes kun af lyden af bølgerne og til tider af en gøen fra
slædehundene, som mageligt ligger på fjeldet og nyder skæret
fra aftensolens stråler. I disse omgivelser underskrev Air Greenland i september 2010 FNs Global Compact.
Global Compact er et FN program, som opstiller ti principper,
man som socialt ansvarlig virksomhed skal arbejde på at efterleve. Principperne handler om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.
– At underskrive FNs Global Compact er et signal til omverdenen om, at vi tager vores arbejde med samfundsansvar
alvorligt. Med underskriften viser vi over for vores interessenter – både vores medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere,
myndighederne og samfundet generelt – at samfundsansvar er
en vigtig del af vores måde at arbejde på, siger Air Greenlands
administrerende direktør Michael Binzer.
For Air Greenland er det vigtigt, at arbejdet med samfundsansvar har en værdi for både samfundet og for Air Greenland. En
virksomhed har brug for et samfund i positiv udvikling for at
kunne få succes.
– I Air Greenland har vi i mange år været bevidste om samfundsansvar og har også mange initiativer og aktiviteter på
området. Vi har eksempelvis i flere år sponsoreret børn og unge
organisationer. For eksempel havde vi sidste år vores »Barn til
barn«- kampagne, hvor 250 kr. af hver solgt børnebillet over
Atlanten gik til organisationerne Nanu børn, MIBB, Red Bar-
net, Foreningen Grønlandske Børn, ICYC og Mælkebøtten. Med
Global Compact får vi mulighed for at strukturere arbejdet med
samfundsansvar på en ny måde – vi kan indgå i flere strategiske partnerskaber.
Air Greenland har i arbejdet med samfundsansvar valgt at
fokusere på de tre hovedområder: Adgang til transport, støtte
til lokalsamfund og kompetenceudvikling/uddannelse. Med
adgang til transport sætter Air Grenland fokus på dialogen med
kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og ejere og på omkostningsniveauet. Her er det vigtigt, at Air Greenland opfattes
som en fair virksomhed, som løser en vigtig samfundsopgave.
Samtidig er det vigtigt for Air Greenland at operere i et samfund i udvikling. Derfor er støtte og engagement i lokalfundet
vigtig og nødvendig for Air Greenland. Endelig er kompetenceudviklingen i Grønland central, fordi det danner hele grundstenen i virksomheden. Air Greenland har også fokus på miljø og
klimaområdet. Her er der lang vej igen, men virksomheden vil
arbejde målrettet for at reducere CO2udledningen og mindske
sit ressourceforbrug.
– De områder, vi har valgt at fokusere på i vores arbejde med
samfundsansvar, er områder, hvor vi kan gøre en forskel. Vi er
selvfølgelig klar over, at vi som flyselskab har nogen vej endnu,
før vi kan kalde os miljøvenlige. Vi arbejder dog målrettet med
opgaven eksempelvis gennem udskiftning af vores flyflåde – senest vores indkøb af de to brændstoføkonomiske DASH- 8, siger
Michael Binzer, mens han kigger ud mod bugten.
65
Fro m A ir Greenl A nd’s world
KAL TimmisartutDash-7-itsiunissaqungasinneq
DK D ash-7flådenvilpåsigtbliveskiftetudmedmere
brændstofvenligefly,menp.t.erderikkenogen
alternativerpga.mangeaflandingsbanerneslængde
iGrønland.
GB I nthelongterm,theDash-7fleetwillbereplacedby
aircraftwithbetterfuel-economy,butatthemoment
therearenoalternativesbecauseofthelengthof
manyoftherunwaysinGreenland.
LeiffJosefsen
eqqarsaatigalugutimmisartunikorsusamik
atuinikinnerusuniktaarserneqassapput,
maannakkulliallatutqanoq
iliuuseqartoqarsinnaanngilaq,KalaallitNunaanni
timmisartutmittarfiisaamerlasuuttakissusiat
pissutigalugu.
We stand together
Air Greenland has signed UN’s Global Compact,
which commits the company to take social responsibility
By Susanne Mailand Lauridsen
The sun gleams on the deep, dark sea as it laps gently
against the coast. There is a fresh smell of sea and ice.
The silence is only broken by the waves and the occasional
barking of the sled dogs which are stretched lazily out on the
rock, enjoying the glow of the evening sunshine. Air Greenland
signed UN’s Global Compact in surroundings such as these in
September 2010.
Global Compact is a UN programme that sets out ten principles
that a socially responsible company must work to follow. The
principles involve human rights, labour rights, anti corruption
and the environment.
– Signing UN’s Global Compact is a signal to the rest of the
world that we take our work with social responsibility seriously.
The signature shows our stakeholders – our employees,
customers, business partners and society in general – that
social responsibility is an important part of the way we work,
says Air Greenland’s CEO Michael Binzer.
It is important to Air Greenland that the work with social
responsibility has value both for society and for Air Greenland.
A company needs a community that is in positive growth in
order to achieve success.
- We have been aware of social responsibility for many years
at Air Greenland and we have many initiatives and activities
in this area. We have for several years, for example, sponsored
organisations for children and adolescents. We can name last
year’s “Child to Child” campaign, where a donation of DKK 250
for every child ticket sold on transatlantic flights was made to
organisations such as Nanu Children, MIBB, Save the Children,
66
The Society of Greenlandic Children, ICYC and Dandelion.
Global Compact gives us an opportunity to organize our efforts
for social responsibility in a new way – and we can enter into
more strategic partnerships.
Air Greenland has chosen to focus on three main areas in its
work with social responsibility: Access to transport, local
support in the community and competence development/training. With regard to access to transport, Air Greenland
is focusing on dialogue with customers, employees, business
partners and owners as well as on cost levels. It is important
here that Air Greenland is considered to be a fair company that
provides important services for society. At the same time, it is
important for Air Greenland to operate in a community that is
undergoing development. This is why support and commitment
within the local community are important and necessary for
Air Greenland. And finally, the development of competence in
Greenland is vital, because it forms the whole foundation for
the company. Air Greenland is also focused on the environment
and the climate. There is still a long way to go, but the company
will work determinedly to reduce CO2 emissions and to reduce
its resource consumption.
– The areas we have chosen to focus on in our work with
social responsibility are areas where we can make a difference.
Of course, we are aware that as an airline we have a way to
go yet before we can call ourselves environmentally friendly.
However, we are at work, focusing our efforts on the task by,
among other things, replacing our fleet – most recently we have
acquired two DASH-8s which have good fuel economy, says
Michael Binzer, as he looks out across the bay.
MUSIC
chAnnel 1
eqqissisimaarnartut · roligt · relax
Cecile Bredie The Autumn leaves,
One Giant leap The way you dream,
Nitin Saehney Songbird, B-Tribe
Angelic voices, kevin kendle Nightfall,
Joolx Gianni Meditation, lux Northern
Lights, Enya May it be, llewellyn
White light, karl Schaffner
Fragrance, Michel Genst Ascension,
Gandalf Under southern skies,
Thunderbeat Heart chakra
chAnnel 2
sallaatsut · blød rock · soft
Julie Alt hvad et hjerte kan bære,
Mikael Simpson Set Det Ske…,
Hafdis Huld Synchronised swimmers,
Jonathan Johansson Aldrig ensam,
Gavin DeGraw Stay, Jamie Cullum
London skies, Sheryl Crow Summer
day, James Morrison You give me
something, Corinne Baily Rae Till
it happens to you, Bee Gees How
can you mend a broken heart, Aura
Something from nothing, Tina Dickow
Copenhagen, Nive Nielsen & The Deer
Children Good for you, Teitur Wawerly
Place, Mariah Carey Vision of love,
Norah Jones Light as a feather
chAnnel 5
qangatuut · klassisk · classic
”Rundfunk-Sinfonieorchester Berlin
Michail Jurowski” Lehár – The
Merry Widow – Overture, ”Rotterdam
Chamber Orchestra Conrad van
Alphen” ”Elgar – Serenade for Strings
in E minor op. 20 1. Allegro piacevole”,
”Rotterdam Chamber Orchestra
Conrad van Alphen” ”Elgar – Serenade for Strings in E minor op. 20
2. Larghetto”, ”Rotterdam Chamber
Orchestra Conrad van Alphen” ”Elgar
– Serenade for Strings in E minor op.
20 3. Allegretto”, ”Martha Argerich
(piano) Mahler Chamber Orchestra
Claudio Abbado” ”Beethoven – Piano
Concerto no.3 in C minor 1. Allegro
con brio”, ”Martha Argerich (piano)
Mahler Chamber Orchestra Claudio
Suluk #01
Abbado” ”Beethoven – Piano Concerto
no.3 in C minor 2. Largo”, ”Martha
Argerich (piano) Mahler Chamber
Orchestra Claudio Abbado” ”Beethoven – Piano Concerto no.3 in C minor
3. Rondo. Allegro”, ”Mauro lopes Ferreira (violin) Concerto Italiano
Rinaldo Alessandrini” Vivaldi – Four
Seasons - Summer, Orpheus Chamber
Orchestra Vaughan Williams – Fantasia on ’Greensleeves’, ”Orchestre
de l’Opéra de lyon kent Nagano”
Delibes Coppélia – Prélude & Mazurka,
”Orchestre de l’Opéra de lyon
kent Nagano” Delibes Coppélia –
Valse
chAnnel 6
pop-imi nuannarineqarnerpaat
pop hits
kylie Minogue Get outta my way,
Grafitti6 Annie you save me, Chromeo
Night by night, Alphabeat Heat wave,
Hurts Better than love, katy Perry
Teenage dream, Ne-Yo Beautiful monster, usher ft Pittbull DJ got us falling in
love, Maroon 5 Misery, Fallulah Give us
a little love, Vinnie Who What you got
is mine, DJ kato ft Outlandish Desert
walk, Bruno Mars Just the way you are,
Shontelle Impossible, Robbie Williams
& Gary Barlow Shame, B.o.B. ft Hayley
Williams Airplanes, The Script For the
first time, Nick Jonas Introducing me,
Taylor Swift Mine, Mark Ronson & the
Business Intl Bang bang bang, Flo Rida
ft David Guetta Club can’t handle me,
Enrique Iglesias ft AkON One day at a
time, Glee Cast Faithfully lissie When
I’m alone, Slash ft kid Rock I hold on
chAnnel 7
rock
kellermensch Army ants, kings Of
leon Radioactive, The Blue Van
Fame and glory, Volbeat Heaven nor
hell, Arcade Fire Ready to start, Iron
Maiden El Dorado, Thomas Dybdahl
Party like it’s 1929, Mew Do you love
it, Naja Rosa When the smoke clears,
Robert Plant Angel dance, Efterklang
Air Greenland Inflight Magazine 2011
music on FliGhts between GreenlAnd And denmArk
Modern drift, The Megaphonic Thrift
Dragon vs. Dust Grinderman Worm
tamer, linkin Park The catalyst,
Brandon Flowers Crossfire,
kellermensch Army ants
chAnnel 8
danmarkimi nuannarineqarnerpaat
danske favoritter
danish favourites
Sys Bjerre Kære farmor, du som er i
herlev, Søren Huss Et hav af udstrakte
hænder Anne G Blah blah, Clara Sofie
& Rune Rk Når tiden går baglæns,
Burhan G ft Nik & Jay Tættere på
himlen, C’Est Tout Martine Fra falster til København, louise Dubiel
Verdens dårligste dejligste love Shop
Redningsklar, Michael Falch Vejrbidt
& vindblæst, Oh No Ono Kom og leg,
Panamah Ikke for sent, Peter larsen
Alene tilbage, Rasmus Seebach Natteravn Selvmord OK, Signe Svendsen
Ny passager, Stine kinck Kom med
mig, Stoffer & Maskinen Vi to er
smeltet sammen
chAnnel 9
60-70-80
Cream Strange brew, Steppeulvene
Itsi-bitsi, David Bowie Life on Mars,
Booker T & The MG’s Green onions,
Bob Dylan Like a rolling stone, Simon
& Garfunkel Mrs. Robinson, The Who
My generation, Elton John Rocket man
Roy Orbison Oh pretty woman, Whitesnake Ain’t no love in the heart of the
city, a-ha Take on me, Mariah Carey
Vision of love, Gnags Vilde kaniner Elvis Presley Suspicious minds, Europe
The final countdown, Yes Owner of a
lonely heart
chAnnel 10
ste Store Kærlighed, kim larsen
Elefantens Vuggevise, Maria Bramsen
Rapanden Rasmus, Mek Pek and
the Pek’a’billies Aben, Monique
Min Kat Den Danser Tango, Nanna Bim
Bam Busse, Niclas Fyr Den Af, Nikolaj
Steen Hvem Vil Ikke Gerne Være Kat,
Pelle B Kun Min, Three In One Du Kan
Sige Ja-Ja Vesterbro ungdomsgård
Mens De Blinde Ser TV, Vesterbro
ungdomsgård Trendspotter Spot, Vesterbro ungdomsgård Vild Med Dig,
Vi2 Brug For Dig, Alberte Solen Er Så
Rød, Mor
chAnnel 11
kanali sallaatsoq
den bløde kanal
the soft channel
Nivé Nielsen Nivé Sings, Per & Birthe
Kisimiinngilatit, Sisit Uanniik Ilinnullu,
Nanook Seqinitta Qinngorpaatit, Julie
Closer, Ole kristiansen Qaqqat
Asiilasut, kalak Kalak, Nukaaraq
Olsen Inuuninni Misigisanni, Silamiut
Sarsuasut, Nuutit Erligivagit, Amarok
Theatre Minik, Stinne Nittaallat
chAnnel 12
kanali eqeersimaartoq
den friske kanal
the lively channel
Arne & Magdalene Perorfik, liima
Inui Republik, Nanook Seqinitta Qinngorpaatit, Sisit Uanniik Ilinnullu, Ole &
Alette Sornoru Alianaageqaakkit, Juno
Perfect 10, Simon lynge A Beautiful
Way To Drown, Sussat! Sila Qaammareerpoq, GR-7 Isiginninneq, Johanne
Wille Ukiup Taartitaani, Qarsoq Aqqut
Takivoq, Paarisa-Band Paarisa-Band,
Sume Sume
meeqqanut
børnekanalen · children
Anna Jeg Kunne Alt, Bips’n Chips
Computersangen, Diamond Souls
Kom Vis Dem Hva Du Ka, C.V. Jørgensen Pjerrot Og Månen, Caroline
Fanget I Et Eventyr, Hope Den Før-
67
FIlM
dece mbe r
nAnny mcphee med nye tryllerier
Meeqqanik paarsisartoq Nanny McPhee
anaanaq ilaqutariit naasorissaasoqar-
jA n uA r / jA n uA ry
the AmericAn
Jack inuutissarsiutigalugu toqutsisartuuvoq Sverigemilu suliani aagasaaqisoq
fiutaani ilungersortoq ikioriartorlugu takkuppoq
naammasseqqammerpaa. Sulinngiffeqarnissani
uiusup sorsukkiarnerani. Meeqqanik nutaanik
pisariaqartippaa, taamaattumik Italiami illoqar-
ilinniartippai.
feeqqat ilaanni najugaqarallarpoq, tassanilu
Mathildemit eqqumiitsumit suliakkerneqarpoq
sakkumik sanaqqullugu. Jackip inuunini nutaaq
Barnepigen Nanny McPhee ankommer
nuannareqaa, palasi ikinngutitaaralugu Claralu
for at hjælpe en ung mor, som prøver at
pinnersoq asannilerfigalugu
holde styr på familiens gård i medens faderen
er i krig. Hun lærer børnene nye lektioner.
Jack er lejemorder og har lige overstået
et blodigt job i Sverige. Nu trænger han
Nanny McPhee arrives to help a young
til en pause og slår sig derfor midlertidigt ned i
mother who is trying to run the family farm while her husband is away at war.
en italiensk landsby, hvor han tager i mod en opgave om at konstruere et våben for den
S he uses her magic to teach the woman’s children and their two spoiled cousins five
mystiske Mathilde. Jack nyder sit nye liv, bliver ven med en lokal præst og indleder en
new lessons.
affære med den smukke Clara.
Alone among assassins, Jack is a master craftsman. When a job in Sweden
ends, he vows that his next assignment will be his last. Jack reports to the
Italian countryside, where he holes up in a small town. The assignment, as specified
letters to juliet
Italiami Veronami niviarsiaraq amerikiamiu tikeraarpoq, Juliet aamma Romeop
illuani aneerasaartarfiup ataani allakkat Julietip
by a woman, Mathilde, is in the offing as a weapon is constructed. Jack seeks out the
friendship of local priest and pursues romance with local woman Clara.
the spy next door
allagai nassaarai, arnap asasaminik ujaa sineranik imaqartut. Niviarsiaraq amerkamiu asanninneq taanna nassaariniarlugu ujaasinialerpoq.
CIA-mi kilitsissiaasimasoq Bob Ho inuunermini aatsaat taama ilungersunartigisumik suliakkerneqarpoq, tassalu arnaatimi
meeraasa pingasut paarinissaat, taakkulu arna-
En amerikansk pige er på ferie i Verona,
mik angutaataa nuannerisorsuunngilaat.
Italien og finder under balkonen ved
Juliet & Romeo’s hus et brev som er skrevet til
Juliet, hvor en kvinde søger efter sin elskede.
Den amerikanske pige går på opdagelse efter
denne kærlighed.
Tidligere CIA spion Bob Ho påtager sig
sit livs sværeste opgave, at se efter sin
kærestes tre børn, som ikke ligefrem har varme
følelser for deres mor’s kæreste.
An American girl on vacation in Italy finds an unanswered »letter to Juliet« – one
of thousands of missives left at the fictional lover’s Verona courtyard, which are
typically answered by a the »secretaries of Juliet« – and she goes on a quest to find the
lovers referenced in the letter.
68
Former CIA spy Bob Ho takes on his
toughest assignment to date: looking after his girlfriend’s three kids, who
haven’t exactly warm feelings towards their mom’s friend.
FiLmitKAnAL32-mi,39-miAAmmA40-mi
SpiLLeFiLmeneviSeSpåKAnAL32,39oG40
tAKutinneqArput
teGneFiLmviSeSpåKAnAL36
FiLmSAreShownonchAnneL32,39&40
cArtoonSonchAnneL36
titArtAKKAtKAnAL36-mitAKutinneqArput
SpecieLLeFiLmviSeSpåKAnAL28
SpeciALFiLmSonchAnneL28
FiLmitimmiKKutittutKAnAL28-mi
tAKutinneqArput
FebruA r / FebruA ry
nowhere boy
John Lennonip meeraanera takorlooriaruk. Inuusuttuaraq piukkunnartoq,
alapernaatsoq alutornartorlu perriartortoq.....
Liverpoolimi. Nalinginnaasumik ilaqutaqarnissaminik kissaateqarnermini John Amerikamiit
nipilersornermik tiguartippooq ikinngutini Paul
McCartney peqatigalugu.
Forstil dig John Lennons barndom.
En talentfuld, nysgerrig og sjov teenager som vokser op i ….. Liverpool. I længsel
efter en normal familie fordyber John sig
i
musikken fra USA sammen med sin ven Paul
McCartney.
Imagine John Lennons childhood. A spirited teenager, curious, sharp and funny,
growing up in the shattered city of Liverpool. Yearning for a normal family, John
escapes into art and the new music flooding in from the US. His fledgling genius finds a
kindred spirit in the young Paul McCartney.
the rebound
Sandy erngerluni qisuariarpoq paasigamiuk uini allasiortartoq. Meeqqani
nassarlugit New Yorkimi initaarpoq, angut
A tAste oF GreenlAnd
Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiiffinnut assigiinngitsunut
angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu tikiffimminiittut. Qaqqami
alutornarluinnartunik nerisassiorpoq ”A Taste of Greenlandimik” taallugu.
inuusuttoq Aram cafémi atiliaqutiminiittoq
pitsaasorlu qinnuigalugu meeqqani nakkutigeqqullugit nammineq suliffini nakkutiginiarlugu.
Piffissap ingerlanerani Sandyp aamma Aramip
Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og sætter
fokus på naturen og de råvarer, der er tilrådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A taste of Greenland”.
ikinngutigiinnerat asanninninnguukkiartorpoq.
The chef Chris Coubrough is travelling around to different places in Greenland
and creating fantastic menues of the raw materials available in “ A taste of
Sandy, reagerer prompte da hun opda-
Greenland.”
ger, at husbonden er utro. Med børnene
på slæb finder hun en lejlighed i New York, hvor
hun overtaler Aram, den flinke unge mand fra
kaffebaren nedenunder, til at se efter ungerne, mens hun passer sin karriere. Med tiden
udvikler Sandy og Arams venskab sig til et forhold.
Sandy, upon discovering her husband’s infidelity, leaves the suburbs and moves
into the city. She gets an apartment that’s above a coffee house where she
befriends one of the workers, Aram. Sandy hires Aram to be her nanny while she takes
on work. It isn’t long when Aram and Sandy find they get along wonderfully and start to
date.
69
MENU
NANOQ CLASS
TIKILLUARIT / VELKOMMEN / WELCOME
Nanoq Class-imut tikilluarit
Nanoq Class-imut ilaallutit angalaninni
sapinngisarput naapertorlugu qasuerluarsimallutit apuunnissat isumagissavarput.
Air Greenlandimi timmisartorninni
ilorrisimaarnissat pingaartipparput.
Velkommen på Nanoq Class
Vi vil gøre vores bedste for at din rejse på
Nanoq Class kan være med til at bringe dig
frisk og udhvilet frem til dit bestemmelsessted. Det er vigtigt for os i Air Greenland at
få dig til at føle dig godt tilpas ombord.
Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu
timmisartuussinitsinni nerisassat mamarluartut, immikkut toqqartukkat nunani
tamalaani igariaatsinut assingusumik piareersakkat, ilaatigut Royal Greenlandimeersut,
sassaalliutigissavagut.
På vores flyvninger til og fra Grønland kan
du opleve vores menuer, som er sammensat
af delikate og specielt udvalgte råvarer fra
bl.a. Royal Greenland og med et lille tvist af
internationalt islæt.
Nerisassanullu imigassat aamma neqeroorutigaavut. Viinnit nerisassanut naleqquttut immikkut vin-inik misileraasartutsinnit
toqqagaapput.
Ilaasartut ilaasa arlaleriaqalutik ilaaffigisarpaatigut, taamaattumik timmisartumi
sullissinitsinnut atasumik oqaasissaqassaguit tusarfigerusuppatsigit. Atuisuttami
kissaataasa naalaarnerisigut sullissinitsinnik
pitsanngorsaasinnaavugut.
Welcome to Nanoq Class
We will do our outmost for your journey at
Nanoq Class. We will make every effort to
ensure that you arrive fresh and relaxed
at your destination. It is important for
Air Greenland to make you feel comfortable
onboard.
On flights to and from Greenland you will
enjoy our menu creations of delicious and
special selected ingredients from e.g.
Royal Greenland and blended with a twist
of flavours of other countries.
Til menuen tilbydes et udvalg af drikkevarer.
Vores vine er specielt udvalgt af vores team
til at harmonere med menuerne.
Complimentary alcoholic and non-alcoholic
beverages are offered. The wine list is
especially selected by our team.
Mange af vore passagerer rejser hyppigt
med vores selskab, så har du kommentarer
til vores Inflight Service, så lad os det vide.
Vi bliver kun bedre af at lytte til vore
kunders ønsker.
1.
Many of our passengers travel frequently
with our airline. If you wish to provide us
your feedback on the Inflight Service,
please let us know. We can only improve by
listening to our customers.
2.
3.
4.
VIINNIT / VINE / WINE
1. Domaine Lalande, Chardonnay 2008
- Frankrig
Corbiérip avannaaneersoq. Viinni qaamasoq mamassuseqarluarluni paarnarsunnillunilu naasorsunnitsoq.
- Frankrig
Fremstillet i det nordlige Corbières. Fyldig
og rig hvidvin med enestående duft af
eksotiske frugter og blomster.
- France
Produced in north Corbières. A full bodied
and rich white wine with an intense
scent of fruits and flowers.
2. Les Terrasses 2009 - Frankrig
Viinni qaamasoq Grenache-og Sauvignon
blanc, Rhône-p qoorortaaneersoq. Viinni
iiuminarluni citrus-isunnilaartoq.
2. Les Terrasses 2009 - Frankrig
En Grenache-og Sauvignon blanc hvidvin
fra området sydvest for Rhônedalen.
Frisk hvidvin med god balance og lidt
duft af citrus.
2. Les Terrasses 2009 - France
A Grenache-and Sauvignon blanc white
wine from the Rhône district. A fresh
white wine with good balance and a
scent of lemon.
3. Malnera, Salento 2008 - Italien
Viinni aappalaartoq Pugliameersoq
qalipaataa taartuulluni pikkunartoq
tikkalu akuutissanit assigiinngitsunit
pinngortoq.
3. Malnera, Salento 2008 - Italien
Fra Puglia kommer denne pragtfulde
rødvin, mørk farve med fyldighed og
behagelig kraft samt duft af eksotiske
krydderier.
3. Malnera, Salento 2008 - Italy
From Puglia comes this fantastic redwine, dark colour with a full bodied taste
and scent of exotic spices.
4. Domaine Lalande, Cabernet-Sauvignon
2007 - Frankrig
Cobiérip avannaaneersoq. Viinni aappalaartoq pikkunarlunilu tikka akuutissanit
assigiinngitsunit pinngortoq.
2007 - Frankrig
Fremstillet i det nordlige Corbières. En
fyldig rødvin med kraft og elegance og
duft af krydderier.
2007 - France
Produced in north Corbières. A full bodied
redwine with power and elegance and
scent of spices.
70
ULLAAKKORSIUTIT / BRUNCH / BRUNCH
Menu 1.
–
Paarnat akuleriit
Qingalissuaq pujuugaq
Qingalissuaq chorizo
Immussuit
Manninnik imusaliaq immussualik
Neqit aserortikkat siaasakkat
Naatsiiat pom. rösti
Spinaatit a la creme
Menu 2.
–
Paarnat akuleriit
Nersutip neqaa pujuugaq akuugarlu
Salaami naatsiianik akulik
Immussuit
Pannakaat ricottamik immussuallit
Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq
Naatsiiat pom. rösti
Tomaatit akuleriit
Menu 3.
–
Paarnat akuleriit
Puulukimineq tarajortigaq
Salami qasilitsulik
Immussuit
Manninnik imusaliaq skinkilik
Nersuteeqqap neqaanik pølsiliaq
Naatsiiat croquette
Tomatinik miseqqiaq kimittooq
Frugt salat
Røget kalkun
Kalkun chorizo
Ost
Æggerulle m/ost
Mini griller
Pommes Rösti
Spinat a la Creme
Frugt salat
Pastrami
Kartoffel spegepølse
Ost
Pandekage m/ricotta ost
Kalvepølse
Pommes Rösti
Tomat mix
Frugt salat
Spegeskinke
Peber spegepølse
Ost
Æggerulle m/skinke
Kalvepølse
Pommes Croquette
Stærk tomat sauce
Fruit salad
Smoked turkey
Turkey chorizo
Cheese
Eggroll w/cheese
Mini meatballs
Pommes Rösti
Spinach a la Creme
Fruit salad
Pastrami
Potato salami
Cheese
Pancake w/ricotta cheese
Veal sausage
Pommes Rösti
Tomato mix
Fruit salad
Air-dried ham
Pepper salami
Cheese
Eggroll w/ ham
Veal sausage
Pommes Croquette
Spicy tomato sauce
ULLUP QEQQASIUTIT / FROKOST / LUNCH
Menu 1.
–
Salaatit akuleriit
Eqaluk pujuugaq
Nersussuup neqaa
Immussuit
Qaleralik siataq
Naatsiiat aserortikkat broccolillit
Naatitat aspargersit kuuloruujullu
Miseraq citronisunnitsoq
Menu 2.
–
Salaatit akuleriit
Raajat
Tinguliaasaq
Immussuit
Neqi siataq
Naatsiiat aserortikkat persilellit
Naatitat kuuloruujut eertallu
Miseraq timiannilik
Menu 3.
–
Salaatit akuleriit
Qaleralik pujuugaq
Puulukip neqaa tarajortigaq
Immussuit
Kukkukuuaraq siataq
Qaqorteqqasut
Naatitat siaasakkat
Miseraq demi glace
Mixet salat
Røget forel
Okse bresola
Ost
Stegt hellefisk
Kartoffelmos m/broccoli
Grønne asparges og gulerødder
Citron sauce
Mixet salat
Rejer
Pate
Ost
Tournedos
Kartoffelmos m/persille
Gulerødder og sukkerærter
Timian sauce
Mixet salat
Røget hellefisk
Spegeskinke
Ost
Stegt kyllingebryst
Hvide og vilde ris
Grillet rød og gul peber
Demi glace sauce
Mixed salad
Smoked trout
Ox bresola
Cheese
Roasted halibut
Mashed potatos w/broccoli
Green asparagus and carrots
Lemon sauce
Mixed salad
Shrimps
Pate
Cheese
Tournedos
Mashed potatos w/parsley
Carrots and sugar peas
Timian sauce
Mixed salad
Smoked halibut
Air-dried ham
Cheese
Roasted chicken
White/wild rice
Grilled red and yellow pepper
Demi glace sauce
71
Timmisartumut tikilluarit
Velkommen ombord
Welcome on Board
Timmisartup iluata aaqqissuunnerani ilaasutta angalanerminni toqqissisimallutik
qasuernartumillu angalanissaat pingaartillugu suliniuteqarsimavugut.
• Timmisartumi ilaasut ilorrisimaarnissaannut
naatsorsuussanik tippeqarlunilu akiseqarpoq
– timmisartumi saqisunut apeqqutigikkit.
• Nanoq Classimi ilaasut angalanermi atugassanik
ataatsimoortunik tunineqartarput makkunannga
imaqartunik: kigutigissaatit taakkulu qaqorsaatitaat, alersit, siutinut simissat, skuunut qillarissaat, sinissatilluni ”isaruaasat”, amermut tarnut
siggunnullu tarnut.
• Timmisartumi aamma atuagassanik assigiinngitsunik nutaarsiassanillu peqarpoq.
Ved indretningen af flyet har vi lagt stor
vægt på komforten for vores passagerer,
så flyvningen bliver så god og afslappende en oplevelse som muligt.
• For din komfort findes tæpper og puder på vore
fly – spørg kabinepersonalet.
• Til vore Nanoq Class passagerer er der et rejsesæt.
• Dette sæt indeholder tandbørste, tandpasta, sokker, ørepropper, skopudser, sovemaske, lotion og
læbepomade.
• Som en ekstra service har vi også blade og aviser
ombord.
When we outfitted our aircraft, we put a
great deal of emphasis on the comfort of
our passengers so their flight would be as comfortable and relaxing as possible.
• Blankets and pillows are available on board for
your comfort – please ask a cabin attendant.
• Our Nanoq Class passengers receive an amenity
kit.
• The kit contains a dental kit, socks, earplugs,
shoeshine, eye shades, lotion and lip salve.
• Our service on board includes a selection of magazines and newspapers.
ilitsersuutit mAkku
FølGende vejledninGer er
the FollowinG inFormAtion
Airbus 330-200-mut Atuupput
Gældende For vor Airbus 330-200
– Applies to our Airbus 330-200
Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut
atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu
aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sisamanik teqeqqulik qorsuk ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq
qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni.
Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet. Med
fjernbetjeningen kan du: skifte mellem lyd på musik- og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler,
regulere lydstyrke, tænde for læselys samt tilkalde
betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at trykke
på den firkantede grønne knap. Den sættes tilbage
ved at trykke på den runde og den grønne knap på
samme tid.
The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music
and video channels, to choose between 10 music
channels, to adjust the volume, to turn the reading
light on and to call for service. The remote control
is released by pushing the square, green button and
it is stowed by simultaneously pressing the round,
green button.
1
2
3
4
5
1
Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift mellem lyd på video
(vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or music channels (aud)
2
Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/On-off for reading light
3
Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musikkanalerne/Selecting audio channels
4
Nipaanut aaqqissuut/Justering af volumen/Adjusting volume
5
Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald kabinepersonale/Calling for service
timmisArtumi inissAni nAlinGinnArni issiAviit
Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk atorlugit issiaviup inissisimanera
allanngortissinnaavat.
sæder på økonomiklAsse
Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de to runde knapper på siden af dit armlæn.
seAtinG in economy clAss
You can adjust your seat with the two round buttons on the side of your armrest.
72
nAnoq clAssimi isiGinnAArut
Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu
aappaluttoq toorlugu isiginnaarut kivillugu
saqqummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut
marlunnut nikisinneqarsinnaavoq, tassa siumut
utimullu aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit
tarraat ajoqutiginagit isiginnaar toqarsinnaavoq.
Nipaalu isiginnaarummi attataasat marluk +
-mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit
aaqqissorneqassaaq.
nAnoq clAssimi
hovedteleFoner
heAdset
tusArnAArutit
på nAnoq clAss
in nAnoq clAss
Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut
nipikillisaatitaqarput. Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput.
Hovedtelefonerne er med
indbygget støjdæmpning for at
forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet
inden landing.
The headsets are with noise
reduction to give better sound
quality. The headsets will be
collected before landing.
ved de to knapper angivet med + og – eller fra
fjernbetjeningen.
screen in nAnoq clAss
The video screen is found in the armrest: Lift
the top of the armrest to the side and press the
red button to release the screen. It may then be
pulled up. The screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid
reflections. The volume can be adjusted on the
screen with the two + and – buttons or from the
remote control.
skærm på nAnoq clAss
Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets overdel til siden og tryk på den røde knap
for at få skærmen frigjort. Derefter kan den
trækkes op. Skærmen kan justeres i to retninger, frem/tilbage og til siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen
nAnoq clAssimi nerrivik
bord på nAnoq clAss
tAble in nAnoq clAss
Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Ikusiffiup qulaatungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik
patitinneqarsinnaavoq assigiingitsunik marlunnik angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit
nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit
sanimut illuartinneqarsinnaalluni.
Bordet findes i armlænet: Løft armlænets
overdel til siden og træk bordet op. Bordet kan
foldes, så det har to størrelser. Af hensyn til din
komfort kan bordet trækkes frem og tilbage
samt drejes, så du nemt kan forlade dit sæde.
The table is found in the armrest: Lift the top
of the armrest to the side and pull the table up.
The table can be folded, so it has two sizes. For
your comfort, the table can be pulled back and
forward and also turned, so it is easier for you
to leave your seat.
1 Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa/
nAnoq clAssimi issiAviit
Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup
inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani nissunut
ikorfap allanngortittarfia, pukusummut tunummullu iigarfiup aammalu issiaviup iigarfiata
iluarsisaatai aaqqissinnaavatit.
Benstøtte frem og tilbage/ Leg-rest back and forward
1
2
3
4
5
2 Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa/Benstøtte
op og ned/Leg-rest up and down
3 Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa/
Nakkestøtte frem og tilbage/ Headrest back and forward
4 Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa/Aktivering af
oppustelig rygstøtte/ Activation of inflatable backrest
sæder på nAnoq clAss
seAtinG in nAnoq clAss
På siden af armlænet finder du panelet, hvorfra
du kan ændre dit sædes indstilling. Du kan her
justere benstøtte, nakkestøtte og rygstøtte samt
ændre ryglænets position.
The panel where you can adjust your seat is
on the side of the armrest. You can adjust the
leg-rest, headrest and backrest as well as the
inclination of the backrest.
5 Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa/Justering
af rygstøtte op og ned/Adjustment up and down of backrest
73
Siunnersuutit pitsaasut
ingerlaartilluni atugassat
Gode råd undervejs
Good Advice When Flying
imerluArnissAt eqqAAmAjuk
AAlAlAArnissAt eqqAAmAjuk
iluAAlliorpit?
Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit:
imigassaq aalakoornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaarnermi arlaleriarluta imermik juice-milluunniit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlu tamanna atorluaqquarput timivit imermik
amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.
Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat, nissut taliillu peqeqat taarnissaat tasitsaalaartarnissarlu pisariaqarpoq – soorlu
akunnermut ataasiarluni minutsini tallimani.
Ajornanngippat nikuilaarlutit issiaviit akornisigut
uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu
ajoqusersornaveer saarlugit.
Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit,
taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta qasuer simallutik peqqillutillu ornitaminnut
apuunnissaat isumagisussaavaat.
husk At drikke væske
husk At røre diG
utilpAs?
Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde
væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke
med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand
og juice flere gange undervejs – tag endelig
imod vores tilbud, som vil være med til at holde
din væskebalance i orden.
Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog strækøvelser med arme og ben undervejs –
gerne i 5 minutter hver time. Hvis det er muligt,
så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de øvrige
passagerer og personalet.
Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,
så kontakt venligst vores kabinepersonale med
det samme – de vil gøre alt for, at alle vores
passagerer ankommer friske og veloplagte til
deres bestemmelsessted.
remember to drink
remember to move And stretch
not FeelinG well?
plenty oF Fluids
It is a good idea to spend five minutes bending
and stretching your arms and legs, and increase
circulation in your feet by moving your toes up
and down. If possible, get up and walk up and
down the aisle. But please show consideration
to your fellow passengers and the cabin
attendants.
If you feel unwell in any way, please contact
our cabin personnel at once. Our cabin
attendants will do their best to ensure that
all our passengers arrive at their destination in
good shape.
Isumannaallisaanermik pissuteqar tumik sulisugut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu
imigassallernerminni inummut ataatsimut
marluinnarnik sassaalliisarnissamut. Imigassat
aalakoornartullit nammineq nassatat timmisartuutitsinni imeqqusaanngillat.
Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse
servering af alkoholiske drikke til to pr. person.
Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte
alkoholiske drikke ombord på vores fly.
Please note that crew members are
authorised to limit alcoholic drinks to
two per person due to safety on board. It is
prohibited to consume your own duty free
alcoholic beverages on board our flights.
SiGAritSiteLeKtroniSKiuSut
eLeKtroniSKeciGAretter
eLectronicciGAretteS
Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq.
Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik
sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik,
isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq.
Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske
cigaretter ombord.
Elektroniske cigaretter er ikke sundhedsfarlige,
men ser realistiske ud og afgiver dampe, som
nemt kan forveksles med cigaret røg og derfor
tolkes, som at rygning ombord er tilladt.
Air Greenland does not permit the use of
electronic cigarettes onboard.
Electronic cigarettes are realistic looking
substitute cigarettes that generate vapor, which
looks like smoke. They are not a safety hazard,
but their use on board is not allowed, as they
may give anyone, who is not familiar with them,
the perception that smoking is permitted.
It is important to drink plenty of fluids when
flying (alcohol, coffee and tea don’t count, as
these are diuretic.) Please take advantage of the
repeated offers of water and juice during the
flight, as this will help prevent dehydration.
74
Nammineq timmisartuutit
egen flyflåde Fleet
Airbus 330-200
Number: 1
Max. no of seats: 245
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
Dhc-7 (Dash-7)
Number: 6
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
Dash 8-200
Number: 2
Max no. of seats: 37
Avarage speed km/t: 537
Max altitude meter: 7.620
Max take off weight: 16.470 kg
Max range km: 1.713
Length m: 22.25
Wingspan m: 25.89
Engines: Pratt & Whitney type,
PW123D.
Total engine horse power, 2 x 2150
hp. 4.300 hp.
Dhc-6-300 (twin otter)
Number: 2
Length m: 15.77
Wingspan m: 19.81
PT6A-27, Turbo Props
Beech super king air 200
Number: 1
Max. no of seats: 7
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
PT6A-41
Sikorsky S-61N
Number: 2
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
Bell 212
Number: 8
Max. no of seats: 9
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 17.42
Rotor diameter m: 14.63
PT6T-3B
Eurocopter AS-350B2 & B3
Number: 12
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7.000
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94
Rotordiameter m: 10,69
Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel
1D1/2B/2B1
Total engine power HP: 732/847
Flyruter Flyruter route mAp
/ Charter
Gates A18-A23
A
Gates A2-A17
D
Gates D101-D103
Terminal 2
Terminal 3
@
Gates B2-B19
@
Gates C15-C40
københAvnip mittArFiA
Airport
B københAvns luFthAvn copenhAGen
C
Mittarfimmiittut
1
Ilaqutariinnut naatsorsuussaq (1)
2
Issiaartarfik
3
Naapittarfik
11 Issiaartarfik
4
Novia
12
5
Servisair Billetkontor
13 Danske Bank
6
Meeraaqqanik nangilersuivik
14 Nordea
7
Qasuersaartarfik (1)
15
Sixt
8
Danske Bank
16
Budget
24 Servisair Ankomst Service (B)
9
10
Air Greenland kontor
17 Europcar Pitzner
25 Told VAT
Air Greenland Check-in
18 Hertz
26 Noviap tikittunut sullissivia (B)
19 Biilinut inissiisarfik
27 SAS-ip tikittunut sullissivia (B)
Atisaasivik
Metrostation
20 Avis
28 SAS-ip bilitseerniarfia
21 Nordea
29 Naapittarfik
22 Issiaartarfik
30 Nassatanut angisuunut tunniussivik
23 Global Refund
T
Akunnittut aqqusaartagaat
Togstation
(1) = 1. sal (2) = 2. sal
(B) = Bagageområde
30
29
9
4 5
3
2
12 13
10
Security
25
15 16 17 18 19 20 21
Til bagage
23 24
T
14
8
Politi
1
Gates A18-A23
A
Gates A2-A17
@
@
Til bagage
22
11
6 7
Gates C2-C9
Terminal 2
27
26
Til bagage
@
28
Ankomster
Gates D1-D6
Gates C10
T
Gates D101-D103
D
Terminal 3
@
Gates B2-B19
@
Gates C15-C40
B
C
Faciliteter
1
Familieområde (1)
2
Siddeområde
9
10
Air Greenland kontor
17 Europcar Pitzner
25 Told VAT
Air Greenland Check-in
18 Hertz
26 Novia Ankomst Service (B)
AkitsuuteqAnnGitsumik pisiArisinnAAsAt
toldreGler
duty reGulAtions
4 Novia
20 Avis
12 Garderobe
3
Mødested
19 Lufthavnsparkeringen
11 Siddeområde
27 SAS Ankomst Service (B)
28 SAS Billetkontor
NB: Januaarip aallaqqaataani 2011-mi maleruagassat5apeqqutigikkit
/ Spørg efter reglerne efter 1. januar 2011 / Ask for rules after January 1, 2011
Servisair Billetkontor
21 Nordea
13 Danske Bank
dAnmArkimut
tikinnermi
Puslerum
ved
indrejse
6
kAlAAllit nunAAnnut
tikinnermi
Danske Bank
Cigaretter
eller
Cigarillos
(max. 3 gr. stk.)
eller
Cigarer
8
Sikaritsit
Imaluunniit
Sikaavaqqat
(max 3 gr. stk.)
Imaluunniit
Sikaat
Tupat
200-t Sikaritsit
Imaluunniit
Sikaavaqqat
100-t (max 3 gr. stk.)
Imaluunniit
50-t Sikaat
250 gr. Tupat
200-t
100-t
50-t
250 gr.
Røgtobak
Imigassaq kimittooq 22%-init Sikaritsinut imusivissat
kimittunerusoq
1 literi iml. immertariaannaat 200-t
Spiritus over 22%
Imaluunniit
Hedvin under 22%
Imigassaq kimittooq 22%-init
kimittunerusoq
1 liter
Imigassaq 22%-init
kimikinnerusoq
Viinni
Immiaaqqat
2 literi imaluunniit
50 gr. Viinni 15%-init
kimikinnerusoq
Tipigissaatit sakkukinnerit
250 ml. Immiaaqqat
Qulaani pisiat saniatigut
akitsuuteqanngitsumik
pisisoqarsinnaavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit
nalilinnik.
Pisisussat ima
ukioqalersimassapput:
Tupanik
Imigassanik
viinninillu
2 literi
Parfume
Eau de toilette
2,25 literi
2 literi
Tipigissaatit
Tipigissaatit
sakkukinnerit
Bordvin
Øl
4 literi Imigassaq 22%-init
16 literi kimikinnerusoq
Tipigissaatit
eller
50 gr.
250 ml.
Kaffit imaluunniit tiit
1 kg
Neqi, neqinit nioqqutissiat
imaluunniit timmissat
5 kg
Qulaani allattorsimasut
17-inik saniatigut amerissaatit pisiarineqarsinnaapput 1.000 kr-it
sinnernagu nalillit.
17-inik
Sukkulaatit mamakujuillu
katillugit
2 kg.
16
250 gr. Røgtobak
1 liter Cigaretpapir eller
cigarethylstre
2 liter Spiritus over 22%
4 liter eller
16 liter Hedvin under 22%
50 gr. Bordvin ikke
over 15%
250 ml.
Øl
Tobak
Spiritus og vin
Parfume
200 stk.
50 stk.
Cigarettes
or
Cigarillos
(max. 3 g. a piece)
or
Cigars
250 gr.
Rolling tobacco
100 stk.
200 stk.
1 liter
2 liter
2,25 liter
2 liter
50 gr.
Eau de toilette
250 ml.
Kaffe eller the
1 kg
Kød, kødvarer eller
17 år fjerkræ
5 kg
17 år Herudover kosmetik og andre
hudplejeartikler til en samlet
maksimal værdi af DKK 1.000.
Chokolade
og slik
30 Odd Size Bagage
T
Transfercenter
24 Servisair Ankomst Service (B)
Budget
200 stk. Cigaretter
eller
Cigarillos
100 stk. (max. 3 gr. stk.)
eller
50 stk. Cigarer
Værdi af toldfri varer udover
ovennævnte må ikke overstige DKK 1.300.
Alderskrav:
enterinG22 Siddeområde enterinG
denmArk23 Global RefundGreenlAnd
14 Nordea
ved indrejse
15 Sixt
til GrønlAnd
7tilHvileområde
dAnmArk (1)
29 Mødested
2 kg i alt
Alderskrav:
Spirits above 22%
200 pcs. Cigarettes
or
Cigarillos
100 pcs. (max. 3 gr. a piece)
or
50 pcs. Cigars
250 gram Rolling tobacco
Spirits above 22%
Dessert wine
below 22%
or
Beer
Perfume
100 pcs.
50 pcs.
250 grams
1 litre Cigarette papers
or
Table wine
200 pcs.
200 pcs.
1 litre
2 litres Dessert wine
4 litres below 22%
16 litres Table wine
50 grams below 15%
2 litres
2,25 litres
Eau de toilette
250 ml. Beer
Perfume
In addition, other duty-free
Eau de toilette
goods not exceeding DKK
Coffee or tea
1.300 total value.
Spirits and wine
250 ml.
1 kilo
Meat, meat products
or poultry
Age limits:
Tobacco
2 litres
50 grams
5 kilo
17 years
In addition cosmetics and
17 years other toiletries for a total maximum of DKK 1.000.
Chocolate
and candy
2 kilos total
Age limits:
Tobak
18 år
Tobacco
18 years
Spiritus og vin
18 år
Spirits and wine
18 years
Pisisussat ima
ukioqalersimassapput:
Tupanik
18-inik
Imigassanik
viinninillu
18-inik
77
22/04/04
8:55
Side 1
nuuk
G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
Atlantic Music ApS
music from the arctic
H. J. Rinksvej 7, P. O. Box 1620, 3900 Nuuk
Telephone: 32 78 80, Fax: 32 90 80
nuuk
Anori Art_2004_suluk
We have a large selection
of Greenlandic music for sale
Specializing in
Greenlandic Music
We are the country’s leading music production and
distribution company, with recording studios in
Greenland and Denmark.
in various genres: pop, traditional,
hip-hop, rock, heavy, choral
Atlantic Music
O P E N 7 D AY S A W E E K
www.atlanticmusic.gl
www.atlanticmusic.gl
Salg og reparation
sisimiut
Listen to our productions online:
Visit our website at:
www.myspace.com/atlanticstudio
grafik: soliid.com
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl
ARCTIC STAR ApS
AR
ps
ST CT
AR IC
a
Snescootere - ATV - Knallerter
nuuk
nuuk
Ittukasiup aqq. 7
P.O. Box 251
DK 3911 Sisimiut
Greenland
Phone: (+299) 865257
Fax: (+299) 865752
www.arcticcat.gl • e-mail: arcticcat@greennet.gl
Nioqqutissanik Danmarkimi
pisinermi momsimik
utertitsisinnaaneq!
Takuuk: www.atuisoq.gl
– Aamma sianerfigisinnaavatsigut
nal. 9 - 16 akornani tlf. 32 80 33
Refusion af moms på varer,
købt i Danmark!
Se: www.atuisoq.gl
– Du kan også ringe til os
mellem kl. 9 og 16 på 32 80 33
78
SIPISAQ AVANNARLEQ 2B
POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK
www.cafemik.gl
CAFÉ SANDWICH-BAR
MANDAG
TIRSDAG-FREDAG
LØRDAG-SØNDAG
LUKKET
8.00-17.00
10.00-18.00
LEVERING AF MAD UD AF HUSET
Frokoster, Receptioner, Rejsegilder
Buffet’er m/koldt og lunt
Sejlerpakker og meget andet.
Se vores menuforslag på www.cafemik.gl
TLF. 32 15 06
FAX. 32 35 06
cafemik@greennet.gl
nuuk
Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk
Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02
mail@kigutit.gl | www.kigutit.gl
nuuk
Greenlandic art,
handicraft and fur
TANDLÆGE Niels Nygaard ApS
Tupilak
VI KAN HJÆLPE
DIG MED:
• Faste regelmæssige
undersøgelser
Imaneq 18, P.O. 2291,
3900 Nuuk, Greenland
Tlf.nr. 31 32 18,
tupilaktravel@greennet.gl
Holder Œbent alle
ID_ann_Suluk_2011:Suluk annonce
ugens07/10/10
7 dage.
• Fyldninger
• Tandkødsbetændelse
og parodontose
11:12
Side 1
• Kroner
• Broer
nuuk
• Proteser
• Tryklåsproteser
• Kirurgi
Naqitassat suulluunniit
• Bideskinner
Ilusilersorneri
• Tandslid
Tulleriiaarilluarluni
• Blegning
Sullissilluarlunilu
Alle slags tryksager
Funktionel grafisk design
Rationel produktion
God service
• Implantater:
LARS EZEKIASSEN · KNUD RASK · NÛNO BAADH HANSEN
Med venlig hilsen
tandlæge Niels Nygaard
Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku,
saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, såfremt De skal have fat i Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk
Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · Mail: infodesign@greennet.gl
Galleri Roar Christiansen
Et unikt udvalg af grønlandsk
kunst, litografier, kunsttryk,
plakater, akvareller, træsnit,
kobberstik, linoliumstryk, postog kunstkort.
Se en del af vores udvalg på
www.galleri.gl
På gensyn i et galleri
af en anden verden.
A R T
O F
Tuniniaavik.gl
www.Tuniniaavik.AG
nuuk
M
emories
of Greenland
Bring back
Markedspladsen for
og b ytte
Køb, salg mellem
private
Gallery Roar Christiansen
A unique selection of Greenlandic
art, lithographs, prints, posters,
watercolours, wood carvings,
copper engravings, linocuts, postand art cards.
See some of our selection on
www.galleri.gl
See you in a gallery
of another world.
G R E E N L A N D
Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93
Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk
e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl
sermitsiaq 10
nuuk
• Lattergas
Mediehuset
79
nuuk
nuuk
HOTELLEJLIGHEDER i rolige omgivelser
Malermester
H. Nørgaard
Postboks 1885 • 3900 Nuuk
Telefon 27 12 57 • Mail: simik@greennet.gl
nuuk
• egen indgang
• eget toilet / bad
• eget køkken
• møntvaskeri
• fjernsyn
• 23 tv kanaler
• stereoanlæg
• fuldt møbleret
Priser fra kr. 800,2 min. gang til nærbutik • Tæt ved centrum
80
Postboks 1470 • Vandsøvej 13 • 3900 Nuuk
Telefon 32 66 44 • Telefax 32 66 00
E-mail: nordbo@greennet.gl • www.hotelnordbo.gl
Kuupik:
Qalerallit akerl
eriissutaanerat
ingerlaqqip
kr. 30
poq
Bent s. petersen
rgang 52 ·
2010 · Ukiut/Å
august
JOB
nr. 33 · 20.
Kamp
enitsiaq
| Serm
om hellefisken
| Tusakkat forts
ætter
q · Sport
| Timersorne
>26-27
| Inuit Inuiaq
· Erhverv
atigiit · Politik
og samfund
| Inuussutit
| Inuussutit
og samfund
nr. 32 · 13.
· Erhverv |
august 2010
iit · Politik
· Ukiut/Årgang
Inuit | Timer
Nuuk Center
Inuiaqatig
52 · kr. 30
suli qularutigineqar
sorneq · Sport
arsuaq.
Stadig usikker
poq
| Tusakkat
feqarfittaass
hed om Nuuk
| Sermitsiaq
Center
Nuummi pisinar
anersut takuuk
JOB
Kikkut isertiss
center.
store butiks
Nuuks nye
>14-15
flytter ind
paa
Tukkarlugu toqupSAPIITSULIORTUT
>18
jussuarmik
ed sakkortooru anit
Rena Ringst
qatigiit sinner 27
ip aappani
&
Naalagaaffe
Lars Barlaj
ssuuvoq.>4
u toquppaa.
atugaaneruju
persuttarlug
nakuuserneq
nunatsinni
privat
Se hvem der
leiff josefsen
Leiff josefsen
ikkerput
imut polit
– Aana uran
ik >5
uran-polit
– Her er vor
nuuk
www.Sermitsiaq.AG
Tyskenik arfinilin
ipillutillu ajunaar nik qiullutik
tussaagaluanik
annaassisut
tassaapput
piniartut
Scoresby Hamme
ken, Hjalmar
Hammeken
aamma Jørgen
Arqe>1
Arqe
2
ut,
pitsaaliorparp
ssat
– Tamanna
utik oqartu
namminersorl t. Karen Ellemannip
ssat tatigai
Cairnilu oqarpu
utik oqartu
namminersorl
100-liilluni inuuissi
ortoq Maniits
aningaasaateqa
umi
rfimmik pilersits
ivoq
100-års fødselar
opretter
fond til Maniits
oq >32
8, 9
>2, 6, 7,
Q
K og AVATA
SIK, KNAP atastrofe
frygter miljøk
>6
Trampet ihjel
KONCERT PÅ
ak
t-bone ste
Fangerne, der
reddede
seks tyskere
druknedøden, fra kulde og
var Scores
Hammeken,
Hjalmar Hamme by
ken
og Jørgen Arqe>
Arqe>1
>12
2
SKYLINEstoBA
uw
R
beef
Mike Thomsen
a hereford Telefon: 32 42 22
og
Nuuk,
inviterer til musi Jan Hansen duo
MIKE
Hotel Hans Egede, -h-b.dk/nuuk
kalske oplevelser!
www.a
Fredag den 20.
& JAN
GRAT IS
og lørdag
på ca. 500 g.
T-bone steak
bagt kartoffel
Serveres med
r
frites, kryddersmø
eller pommes
.
og ciabattabrød
den 21. august
fra 20.00
nutaaq
NittartagaqNy hjemmeside
ENTR É
it pigineqarpoq
100% kalaallin
aromaen
stemningen
smagen
a hereford beefs
Kalaallit Nunaa
nni Brugseni pissar
siorpoq/søger...
ortartoq
Pisiort
sen.gl er nonfood
www.brug
køb
Ind
HELTENE
nUnU trawel
Karl til uran
land
www.a-h-b .dk
han
voldelig, da
ed.
var utrolig
Lars Barlaj
te Rena Ringst det
e sin kæres
t uraneqa nd end i
dræbtNunamu
vold i Grønlarfimmut
Ove Karl
b>4 & 27
angalaa
Væsenlig mere
llesska
ssaaq
øvrige rigsfæ
Ove
>13
Leiff josefsen
polfoto
og
selvstyret
ret
på det, siger
tillid til selvsty
– Vi har styr
Ellemann har
Cairn. Karen
uarmik
aqarferujuss
qippoq
Atortussiass
nassaartoqaq
nunatsinni
i Grønland
råstoffund
Nyt stort
jørgen Chemnitz
a
K-p aamm
SIK-p, KNAP
t
avatangiisinik
ersissutigaa
AVATAQ-p
issarsuaq
mingutsitsin
Hotel Hans Egede,
touw
Nuuk. Telefon:
32 42 22
SUZUKI
Sulisussarsiorlun
i
allagarsiussaq
nettemi takujuk.
..
Se jobannoncen
på nettet...
Bru
rug
gse
sen
n.gl
.gl
påhængsmot
orer er af
har altid været
med helt fremm meget høj kvalitet og
ling, hvilket har
ei
gjort dem til verdeden tekniske udvikproducent af
ns førende
4-takt
elektronisk benzin s påhængsmotorer med
indsprøjtning.
prISgarantI
N
V
IMS
Ø
Powered by
Ilulissat Marine
Postbox 524, 3952Service
Ilulissat
Telefon: +299
546560
Email: ims@gree
nnet.gl
www.ims.gl
sermitsiaq 10
nuuk
Inuiaqatigiit · Politik og samfund | Inuussutit · Erhverv | Inuit | Timersorneq · Sport | Tusakkat | Sermitsiaq JOB
Kom sikkert ud og hjem
Vi er i daglig kontakt med
de fleste i Grønland!
Mediehuset
Tlf. +299 32 26 30
Inspektørbakken 9
3900 Nuuk

Suluk 2011 No 1

Transcription

Similar documents

Tupaarnaq`s filling fish soup with garlic

Suluk 2004 No 4

2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

Suluk 2007 No 4

Suluk 2010 No 3

Lønfolder til ledere - Frie Skolers Ledere

Suluk 2010 No 4

Degnegaard - John Mahler Schou

Suluk 2008 No 1

Årsplan for Dansk 9. Klasse (A+B)

Bavarian Nordic Magazine 2012

`GPS TALT - PL Beton a/s

Enthusiasm - Air Greenland

Enthusiasm - Air Greenland

GRØNLANDS første sexolog

artikel - Gadens Stemmer

Uanga timigalu , Mig og min krop

Atuarfik Hans Lynge:

PI/1 2006 - Inerisaavik

Hent Brand Book her

6 Placering af central atlantlufthavn