Enthusiasm - Air Greenland

#06 — 2013
tigoriannguaruk | tag Suluk Med hjeM | Your perSonal copY
Tax Free
Hjørnesofa
Modesto, venstre
Køkkenmaskine
KitchenAid Artisan 150EER
Pisisami
Vores pris
Pisisami
Vores pris
Pisisami
Vores pris
Canada Goose
Montebello
Parka Ladies
3.395,-
4.101,-
8.602,-
Fonnesberg
Rød skindsandal
Kontorstol Plump
i rødt læderlook
Pisisami
Vores pris
1.958,-
Pisisami
Vores pris
694,-
Bluetooth Mobile
Speaker (bem HL2022C)
Pisisami
Vores pris
432,-
UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA AKIANUT ILAAREERTUAANNARPOQ / PRISEN ER ALTID INKL. SKIBSFRAGT
Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq
Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer
Pilersuisoq
Duty Free
Periarf issat
nutaat neqerooruterpassuillu!
Kangerlussuarmi
Pilersuisoq nutarsagaq
takusaruk
v
la
st,
Fa
Kom og besøg den nye butik
i Kangerlussuaq
pr
is
Masser af nye
muligheder
og gode tilbud!
Fazer Wiener Nougat
210 gram
Ataaseq /
pr. stk.
69,Lacoste
Touch of Pink EDT
90 ml
Cigaritsi / Cigaretter
Assigiinngitsut amerlasuut /
Flere varianter
Ataaseq /
pr. stk.
Kartonni /
Pr. karton
365,-
245,Anthon Berg Adore
176 gram
Ataaseq /
pr. stk.
88,Heineken øl
6 x 33 cl.
Tullamore Dew
Irish Whiskey
1 liter
Arfinillit /
6 stk.
Ataaseq /
pr. stk.
60,-
135,-
EQQAAMALLUGU TIKINNINNI Husk at DU KAN
AALLALERNINNILU handle BÅDE VED
PISINIARSINNAAGAVIT ANKOMST OG AFGANG
– mittarfinniillu allaniit
akikinnerugajuppugut!
– og oftest billigere
end i andre lufthavne!
Pilersuisoq
/
tel
Ho
a
i
ter
fe
Ca
Duty Free
Souvenir
Kangerlussuaq Lufthavn
Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq
Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer
Suluk er grønlandsk
og betyder vinge
Suluk is the Greenlandic
word for wing
Timmisartumut tikilluaritsi
Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut!
Velkommen ombord
Vi ønsker alle vores passagerer en
rigtig god rejse!
Welcome on board
We wish you a pleasant journey
with Air Greenland!
Inussiarnersumik inuulluaritsi
Med venlig hilsen
With kind regards
— Air Greenland
Suluk
Ussassaarutit/ Annoncer/Advertising
Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S
Salgskonsulent
sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.
Martin Møller Kristensen
SULUK produceres af Sermitsiaq.
E-mail: annoncer@sermitsiaq.
AG for Air Greenland A/S.
AG P.O. Box 150, 3900 Nuuk
Tlf. + 299 38 39 71
Suluk is produced for Air Greenland Inc.
Telefax +299 32 24 99
by Sermitsiaq.
AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.
Ilusilersorneqarfia/ grafisk
tilrettelægning/layout
Aaqqissuisut/redaktion/editing
Linda Rachlitz
Poul Krarup (akisuss./red./ed.)
Christian Schultz Lorentzen
Saqqaa/forside/cover picture
(akisuss./red./ed.)
Leiff Josefsen
Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/
Naqiterneqarfia/tryk/printing
redaktionsudvalg/editorial board
Tryk.gl
Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup & Chris-
ISNN 0904-7409
tian Schultz-Lorentzen
Nutserisut/oversættelse/translation
Gabannguaq Johansen & Maria Holm
02
Photo
― Mads Pihl
www.sermitsiaq.ag
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
Imai
4News
10
Sheriffi sunik tamanik isumaginnittoq
20Puisit amii nunatsinneersut nunarsuarmi
takutitsivinneeqqilissapput
26Nutaarsiassat
30 Ujaranngornerit uumasoqaleqqaarneranik oqaluttuartut
36 Air Greenland aperiuk
40 Kangerlussuup timaani takusassarsiorneq
48 Sermersuarmiit innaallagissamik kiassarnermut
54 News
54 Atisaliornerup silarsuaani nutaat
68 Kaagi issittumeersoq
76 Meeqqat quppernerat
80 Air Greenlandip nammineq silarsuaanut
83 Nipilersuutit
84 Isiginnaagassiat
87 Ingerlaviit nunap assingani
88
Timmisartumut tikilluarit
90
Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat
91 Timmisartuutit
92 Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat
93 Københavnip mittarfia
Indhold
4News
14 Sheriffen klarer det hele
22 Grønlandske sælskind skal tilbage på verdens catwalks
26 Nyt om navne
32 Fossiler fortæller om dyrelivets opståen
36 Spørg Air Greenland
42 På opdagelse i Kangerlussuaqs bagland
50 Fra indlandsis til elvarme
54News
64
Ny på modescenen
71
Kage fra de arktiske egne
76Børnesiderne
81 Fra Air Greenlands egen verden
83Musik
84Film
87 Rutekort
88
Velkommen ombord
90
Gode råd undervejs
91 Flyflåde
92Toldregler
93
Københavns lufthavn
Contents
4
16 24 26 34 36 44 50 54 54 74 76 82
83 84 87 88 90 91 92 93 News
The sheriff handles everything
Greenland’s sealskin back on the catwalks of the world
News about people
Hunting for fossils
Ask Air Greenland
Exploring the hinterland of Kangerlussuaq
From inland ice to electric heating
News
News from the fashion scene
Cake from the Arctic
For Kids
From Air Greenland’s World
Music
Film
Route Map
Welcome on Board
Good Advice When Flying
The Fleet
Duty regulations
Copenhagen Airport
03
Nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
ganngortinneqarnera.
Ilungersunartumik peroriartorsimagaluaraanniluunniit angu­niakkat anguneqarsinnaanerannut Kaassassuk assersuutaa­ler­
simavoq. Piginnaasalli ingasaannaveersaarnissaa mianersuuttariaqarpoq, kiisalu nukiit pissaanerluunniit atornerlunneqarta­ria­
qaratik!
Immaqa politikerinut ulluinnarni Inatsisartuni Namminersorlutillu Oqartussat allaffeqarfiata napasuliartarsuani allaffeqartunut
tamanna eqqaasitsissutaasinnaavoq.
Kaassassuk i polarnatten
Kaassassuk in the polar night
Nutid og fortid støder sammen overalt i Nuuk, hvilket tydeligt kommer til udtryk ved det 25.000 kvadratmeter store Nuuk Center, som huser
Selvstyrets centraladministration.
Foran det ni etager høje kontortårn ses Kaassassuk, som er en skulpturel
gengivelse af sagnet om den forældreløse bygdedreng, der måtte gå grueligt meget igennem, inden han udviklede kæmpe-kræfter og kunne tage
hævn over barndommens plageånder.
Figuren er blevet symbol på, at selv om man har en streng opvækst,
kan man stadig opnå det, man vil. Men man skal passe på, at evnerne ikke
stiger én til hovedet, og at man ikke misbruger sine kræfter eller sin magt!
Måske en påmindelse for de politikere, som dagligt har deres gang i
­Inatsisartut og i selvstyretårnet.
Present and past meet everywhere in Nuuk and this is very apparent at the 25,000 square metre Nuuk Centre, which houses the
government administration offices.
In front of the nine-storey high office tower there is a sculpture
representing the legend of the orphan village boy who had to endure
so much before he developed super-strength and was able to take revenge on the tormentors of his childhood.
This character has become a symbol, showing that even if you have
a tough childhood, you can still achieve what you want to. But you
must take care not to abuse your power or strength!
Perhaps it is a reminder to the politicians who daily frequent Inatsisartut and the administration tower.
04
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Photo
Nuummi sumiluunniit nutaaliaasut qanganisaasullu aporaapput,
tamatumunngalu Nuuk Center 25.000 kvadratmeteritut angissusilik Namminersorlutik Oqartussat qitiusumik allaffeqarfigisaat
takussutissaalluarpoq.
Allaffeqarfiup napasuliartaata ininik quleriinnik qulingiluanik
portussuseqartup saavaniippoq Kaassassuk, nukappiaqqamik
iliarsummik pissarsuanngunnginnermini meeraanerminilu
naalliutsitsisartunut akiniaasinnaanngunnginnermini ajorluinnartunik aqqusaagaqarsimasumik oqaluttuatoqaatitta qiperu-
― Leiff Josefsen
Kaassassuk Issittup unnuaani
nutaarsiassat
Saqqarmiulerneqartut
Namminersorlutik Oqartussat sulilluarsimasunut nersornaasiuttagat Nersornaat kuultiusoq sølviusorlu arlalippassuariarluni
tunniunneqartarsimavoq. Kisianni ukiup ataatsip ingerlanerani
nersornaatinik kuultiusunik arlalinnik saqqarmiuliisarneq qaqutigoortuuvoq. 2013-imi taama pisoqarpoq, Naalakkersuisut siulittaasuat Aleqa Hammond Inatsisartunullu siulittaasuusimasoq
partiimullu IA-mut siuttuusimasoq Josef Motzfeldt, nunatsinni
nersornaatit ataqqinarnersaannik nersornaaserneqarmata.
Nersornaasiinerit pipput Uummannami, illoqarfiup ukiunik
250-inngortorsiorluni nalliuttorsiorneranut Hammond peqataammat, aamma Kujataani Igalikumi, Josef Motzfeldtip angerlarsimaffigisaani. Nersornaasiinerni marlunni taakkunani nersornaasiisoq tassaavoq Lars-Emil Johansen, marsimi qinersinerup
kingorna Josef Motzfeldt kingoraarlugu Inatsisartunut siulittaasunngortoq.
Inatsisartut siulittaasoqarfiat nersornaatinik sølviusunik kuul­
tiusunillu nersornaaserneqartussanik inassuteqaateqartarpoq.
Nersornaammik kuultiusumik nersornaaserneqarsinnaassagaan­
ni immikkuullarissumik sulilluarsimasariaqarpoq. Nersornaaserneqarsimasut siulliit tallimat tassaapput Kuupik Kleist, Jean
Malaurie, Per Stig Møller aamma Kunngissaq Frederik kiisalu
Hans Enoksen.
NYHEDER
NEWS
[KAL] Aleqa Hammond, Avannaani peroriartorsimasoq, Uummannami nersornaaserneqarpoq.
[DK] Aleqa Hammond, der er opvokset i Nordgrønland, fik fortjenstmedaljen overrakt i Uummannaq.
[GB] Aleqa Hammond, who grew up in North Greenland, received the medal of honour in Uummannaq.
[KAL] Inatsisartunut siulittaasuusimasoq ullumikkullu siulittaasuusoq. Taaneqartoq siulleq, Josef Motzfeldt, nunatsinni nersornaatit
ataqqinarnersaannik saqqarmioqalerpoq.
[DK] En forhenværende og nuværende formand for Inatsisartut.
Førstnævnte, Josef Motzfeldt, har nu fået landets fineste medalje.
[GB] A former and present President of Inatsisartut. The firstmentioned, Josef Motzfeldt, has now received the highest honour
in the land.
Shower of medals
Photot
― Namminersorlutik Oqartussat
Medaljeregn
Grønlands Selvstyres fortjenstmedalje Nersornaat i guld og sølv har
været uddelt mange gange. Men det er sjældent, at der i løbet af et år uddeles flere medaljer i guld. Det var tilfældet i 2013, hvor formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond og Josef Motzfeldt, tidligere formand for Inatsisartut og leder af partiet IA, modtog landets fineste udmærkelse.
Overrækkelserne fandt sted i Uummannaq, hvor Hammond deltog i byens 250-års jubilæum og i Igaliku i Sydgrønland, som er Josef Motzfeldts
hjemmebane. I begge tilfælde blev fortjenstmedaljen overrakt af Lars-Emil
Johansen, som efter valget i februar afløste Josef Motzfeldt som formand
for Inatsisartut.
Det er Inatsisartuts formandskab, der indstiller kandidater til både
sølv- og guldpriserne. For at blive ”guldmodtager” skal man selvsagt have
udmærket sig på særlig vis. De fem forrige modtagere var således Kuupik
Kleist, Jean Malaurie, Per Stig Møller, Kronprins Frederik og Hans Enoksen.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
The Government of Greenland’s medal of honour, Nersornaat, in
gold and silver has been awarded to many people. But it is rare that
several gold medals are awarded in the same year. This happened in
2013, when Prime Minister Aleqa Hammond and former President of
Inatsisartut and leader of the IA party, Josef Motzfeldt, received the
highest honour in the land.
The presentations took place in Uummannaq, where Hammond
took part in the town’s 250th anniversary and in Igaliku in South
Greenland, which is Josef Motzfeldt’s home ground. In both cases,
the medal of honour was presented by Lars-Emil Johansen, who after
the election in February took over as President of Inatsisartut after
Josef Motzfeldt.
It is the Inatsisartut Presidency that recommends candidates for
both the silver and gold awards. To be deserving of the gold award,
you obviously need to have distinguished yourself in some way. The
five previous recipients were Kuupik Kleist, Jean Malaurie, Per Stig
Møller, Crown Prince Frederik and Hans Enoksen.
05
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
Vinlandimi nunap assinga
Ilumoortoq ilumoortuunngitsorluunniit?
Vinlandimi nunap assingata ilumoortuunera ilisimatusartunit
ukiuni 50-ini isumaqatigiinngissutigineqarsimavoq, kingullertullu
Skotlandimiu aliikkutaralugu oqaluttuarisaanermik sammisalik
John Paul Floyd misissuinerit arlalissuit tunngavigalugit oqarpoq,
peqquserluusiaq 1930-kkut kingorna suliaasimasoq pineqartoq.
Vinlandimi nunap assinga ilaatigut Amerika Avannarleq
takutinneqarpoq, ilimagineqarlunilu qallunaatsiaat Amerikamut,
Vinlandimik taasartakkaminnut, angalasarnerat tunngavigalugu
titartarneqarsimassasoq. Angalanerit tamakkua Amerikap Columbusimit nassaarineqarnissaa sioqquterujussuarlugu pisarsimapput, New Foundlandimilu, Vinlandimi ungasinnerusumut
angalanernut aqqusaartarfittut atuussimasutut isumaqarfigineqartumi, nunaqarfinnik uppernarsaatissartalinnik pilersitsinermik kinguneqarsimallutik.
Vinlandimi nunap assinga sukumiisumik misissorneqartarsimavoq. Yale Universitymi akuersugaasumi ilisimatusartunit 1965imi ilumoortuusutut nalunaarutigineqaqqaarpoq.
[KAL] Vinlandimi
nunap assinga
akerleriissutaasoq.
[DK] Det
kontroversielle
Vinlandskort.
[GB] The controversial Vinland
Map.
Vinlandskortet
Ægte eller uægte?
I godt 50 år har forskere været uenige om Vinlandskortets ægthed, og
senest har den skotske amatørhistoriker John Paul Floyd – på baggrund af
en række undersøgelser – hævdet, at der er tale om en forfalskning fremstillet engang efter 1930-erne.
Vinlandskortet viser blandt andet Nordamerika og menes at være tegnet på baggrund af nordboernes rejser til Amerika, som nordboerne kaldte
Vinland. Rejser, der fandt sted længe før Columbus opdagede Amerika, og
som førte til dokumenterede bosættelser på New Foundland, der menes
at have fungeret som en vadesten til de længere rejser til Vinland.
Vinlandskortet har været undersøgt grundigt flere gange. I 1965 blev
det for første gang erklæret for ægte af forskere fra det anerkendte Yale
University.
06
Vinland Map
Authentic or fake?
For more than 50 years, researchers have disputed the authenticity
of the Vinland Map and most recently, the Scottish amateur historian
John Paul Floyd has made the claim, based on a series of studies, that
it is a fake made some time after the 1930s.
The Vinland Map shows, among other things, North America and
is thought to have been drawn on the basis of the Norse voyages to
America, which the Norse called Vinland. The voyages took place
long before Columbus discovered America and led to documented
settlements in Newfoundland, which are thought to have acted as a
stepping stone for the longer voyages to Vinland.
The Vinland Map has been thoroughly examined several times.
In 1965 it was authenticated by researchers from the esteemed Yale
University.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
WELCOME TO...
A 5-STAR MEETING & CONFERENCE EXPERIENCE AT THE LEADING
BUSINESS HOTEL IN THE CAPITAL OF GREENLAND
Hotel Hans Egede
sets new standards
for meetings and
conferences in
Greenland with the
5-star HHE Conference
& Event Center in Nuuk
More information:
conference@HHE.gl
158
157 newly refurbished
hotel rooms
Delicious breakfast buffet
17
17 top-of-the-line hotel
apartments
Polar Class and Suites incl. a 24-hour
free Internet access package per day
Plenum: 4
4
Meeting rooms: 19
19
High Speed wifi,
only Dkr 0,15 per MB
State of the art AV
and IT equipment
Extended service with “One click support and
service” function from all meeting rooms
Hotel Hans Egede 4 - S TA R H OT E L W I T H A 5 - S TA R CO N F E R E N C E C E N T R E
Phone +299 32 42 22 | booking@HHE.gl | restaurant@HHE.gl | conference@HHE.gl | www.HHE.gl
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
07
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
[KAL] Aatsitassarsiorneq annertooq
maani aallartissinnaavoq – Kujataani
Kuannersuarni. Akuersaanngilluinnarneq Inatsisartuni taasinermik
ataasiinnarmik amerlanerussuteqarluni
atorunnaarsinneqarmat innuttaasut
akerliulluinnarput.
[DK] Her kan uran-udvindingen begynde – ved Kvanefjeld i Sydgrønland.
Ophævelsen af nul-tolerancen skete
under store folkelige protester og med
kun én stemmes flertal i det grønlandske parlament, Inatsisartut.
[GB] The uranium mining could
begin here – at Kvanefjeld in South
Greenland. There were strong public
protests when the zero-tolerance was
revoked with just a one vote majority.
Piffissaq Kuannersuarnut aalajangiisuusoq
Sapaatip-akunnera 43 Kalaallit Nunaannut tassaalerpoq sapaatipakunnera oqaluttuarisaanermut ilannguttussaq.
Naalakkersuisut siullermik tuluit aatsitassarsioqatigiiffiannut
London Miningimut Nuup Kangerluani saviminissarsiorfissamut­
atatillugu iluaqutiginninnissamik isumaqatigiissuteqarput. Inatsisartuni amerlanerussuteqaqqalaartut tamatuma aqaguani uranimut akuersaanngilluinnarnerup atorunnaarsinneqarnissaanik
akuersissutiginnipput.
Saviminissarsiorfik uranimillu avammut nioqquteqarneq niuer­
nikkut aningaasarsiutaallualersinnaapput ataatsimullu katillutik
Kalaallit Nunaata nunataani pisuussutinik iluaqutiginninnissamut
qangalili utaqqineqartumut aallartisaataalersinnaallutik.
Aatsitassat qinngornillit pineqartillugit Kujataani Narsap eqqaaniittoq Kuannersuit soqutiginaateqarpoq. Qaqqap ilaa toqqissoq
annertooq, nunarsuarmi uraneqarfiit annerpartaasa tallimaannik nunarsuarmilu aatsitassat qaqutigoortut annerpaat ilaannik
toqqortaqartoq.
Australiamiut aatsitassarsioqatigiiffiat, Greenland Minerals
& Energy (GME), ukiut marluk pingasulluunniit ingerlaneranni
tamaani qillerisinnaalernissaminik naatsorsuutiginnippoq.
Kisianni London Mining aamma GME suleqatissarsioqqaassapput suliniutinut milliardilikkuutaanik aningaasaliinissamut
piumassuseqartunik. Kuannersuarni suliniut nukinginnarnerpaavoq. Nunarsuarmi aatsitassat piumaneqarnerat appariartorpoq
tuniniarneqartut amerliartuinnarnerat pissutaalluni. Immikkut
ilisimasallit naapertorlugit nunarsuaq tamakkerlugu aatsitassarsiorfiit 100-t pilersikkiartuaarneqalerput, taakkualu tamarmik
piviusunngortinneqarpata nunarsuarmi akit appariapiluussapput.
Fateful moment for Kvanefjeld
Skæbnestund for Kvanefjeld
Uge 43 blev en historisk uge for Grønland.
Først indgik Naalakkersuisut en udnyttelsesaftale med det engelske
mineselskab, London Mining, om jernminen ved Godthåbsfjorden. Og dagen efter vedtog et snævert flertal i det grønlandske parlament, Inatsisartut, en ophævelse af nul-tolerancen overfor uran.
Både jernminen og uran-eksporten kan blive big business og tilsammen
være katalysatorer for det længe ventede gennembrud for udnyttelsen af
rigdommene i landets undergrund.
Når det kommer til de radioaktive stoffer, samler interessen sig om
Kvanefjeld ved Narsaq i Sydgrønland. Et mægtigt fjeldplauteau, som gemmer på klodens femtestørste uran-reserve og en af verdens største koncentrationer af sjældne jordarters metaller.
Det australske mineselskab, Greenland Minerals & Energy (GME), forventer at komme i gang her med sine boremaskiner indenfor en tidshorisont på to til tre år.
Både for London Mining og GME gælder dog, at de først skal ud at finde
strategiske partnere, som er villige til at investere de nødvendige milliarder
i projekterne. For Kvanefjeld-projektet haster det mest. Efterspørgslen
efter sjældne jordarters metaller er faldende på grund af et stadigt stigende udbud. Ifølge eksperter er der globalt set 100 miner på vej, og bliver
de alle realiseret, vil verdensmarkedsprisen styrtdykke.
08
Week 43 was an historic week for Greenland.
First, Greenland’s government granted an exploitation license to
the English mining company, London Mining, for the iron ore mine
at Godthåb Fjord. And the next day, a small majority in Greenland’s
parliament, Inatsisartut, voted to revoke the zero-tolerance policy to
uranium.
Both the iron ore mine and uranium export can be big business
and together could be the catalyst for the long-awaited break-through
for exploiting the riches in the country’s underground.
When it comes to radioactive material, interest is focused on
Kvanefjeld near Narsaq in South Greenland. It is a great plateau
which contains the planet’s fifth largest uranium reserve and one of
the world’s biggest concentrations of rare earth metals.
The Australian mining company, Greenland Minerals & Energy
(GME), expects to be able to start drilling here within a two to three
year horizon.
However, both London Mining and GME have first to find strategic partners who are willing to invest the necessary billions in the
projects. The Kvanefjeld project is most urgent, since the demand
for rare earth metals is falling because of increasing supplies on the
market. According to experts, there are 100 mines on the way globally and if they are all built, the price on the world market will take
a nose dive.
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
www.sermersooq.com
Visit
us at
ournature ourculture ouradventure
adventure ourcities
We l c o m e to
G reenl a nd
We would like to welcome you to our
grand municipality.
For your convinience we have gathered
a vast variety of activities to suit your
needs, all encompassed by the beautiful
arctic setting that surrounds us.
Please visit our website to see what
opportunities that awaits you.
Or /and you can download some of our
free catalogues or apps.
Download your free city map of either Paamiut or Nuuk
Dive into the
Visiting
ocean with
Nuuk?
Explorer your the Humpbackwhales
options!
Google Play
Explorer
Paamiut city
Explorer
Nuuk city
iTunes
Explorer
Paamiut city
Explorer
Nuuk city
With the Arctic’s increasing global importance, the need for accurate and timely information about
the region’s political and commercial developments is greater than ever.
Keep up with developments in the region, log in to The Arctic Journal for in-depth news and
analysis about the forces shaping the future of the Arctic, its people and its environment.
visit arcticjournal.com
Sheriffi sunik tamanik
isumaginnittoq
Kalaallit Nunaanni politiit 118-it eqqissisimanissamik
pissuserissaarnissamillu qulakkeerinnittuupput. Pingaartumillu
illoqarfinni mikinerni politiit tamalaanik suliaqartartuupput, pisut
ilaannik isiginngitsuusaagaqarsinnaasussat
Allattoq: Niels Ole Qvist
10
Anngiortumik eqqussuisartut
Ikiaroornartoq grammi ataaseq Narsami 1.000 koruunit angullugit
akeqartaraluartoq tupinnaannartumik amerlasuut aningaasassaqartittarpaat. Freddy Visby naapertorlugu atornerluineq inuia­
qatigiinni quleriiaani tamani pisarpoq, kingunipiluili pissaaleqi­
suni saqqumilaarnerpaasarlutik.
– Allakkerivikkut poortukkat aqqutigalugit anngiortumik
eqqunneqartarput. Qanittukkut tarngutip Niveap qillertuusap
iluani nassaarpugut, taannalu Tigerimik tarngutinik akoorujussuarlugu poortuunneqarsimavoq. Ikiaroornartoq annertuneru
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
― Niels Ole Qvist
American style
Sheriffillu misilittagartuup inoroorsaaqaluni Sulummut taku­
niaa­sitsisup tunuani ilisivinni suliassarpassuit qaleriiaaginnavipput. Freddy Visby Kalaallit Nunaanni politiinut ukiuni
kingullerni amerleriarsimasunut (2012-imi politiinut 118-inut)
isorliunerusunili sulisussarsiniartarnerup suli unammilligassartalerujussuusumut ilaavoq.
– Politiit nalinginnaasut marluinnaavugut. Inuttassaaleqineq
­inuuniarnermi atugassarititaavoq. Qujanartumilli reservebetjentinik pikkorissunik ikiortissamaateqarpugut, Freddy Visby, nalinginnaasumik ajuusaaruteqartartuunngikkaluartoq, nassuiaavoq.
– Ataqatigiissitsisariaqarpugut. Tamatumali kinguneranik ulloq
unnuarlu kaajallapajaarlugu sulisariaqartarpugut piffissarlu ta­
makkipajaarlugu piareersimasariaqartarluta. Qaqutigooraluartumik aalisariartarpunga, tamatigullu uniformeqartariaqartarlunga.
Ornigunnissamut piareersimajuartariaqarputit, oqarpoq.
Freddy Visby politeeqarfimmi inimut ataatsimoortarfimmut
por­tusuumik qilaalimmut, iikkallu ataatsip Amerikamiut biilisa
normuinik qillalaartuinnarnik pinnersarneqarfigisimasaanut,
ingerlaqqilluni nittarsaassinermini pisimasumik ataatsimik
assersuusiorpoq, taannalu sumiiffiit avinngarussimakannersut
Narsatut ittut – qulimiguuliinnarmik avammut attaveqartut
– illoqarfinni anginerni pisartunit nuanniitsunit avaqqunneqartannginnerannik takutitsingaatsiarpoq.
Suleqatini marlussuit ilagalugit ukiakkut ullut ilaanni pujortillugu ikiaroornartumik hashimik ukiut marluk ingerlaneranni
arsaarinnissutaasimasumik suujunnaarsitsivoq. Politiinit ikiaroornartoq 1,5 millioner koruuninik nalilik minutsit 15-it ingerla­
nerinnaanni ikuallanneqarpoq.
Freddy Visbyp misigisani puigulertornavianngilaa:
– Ikumatitamut ikiaroornartumik eqqaajutigaluta tusind koruu­
nit takorluugaannaat kisippavut. Aajukua 100.0000 koruunit!
Aajukua 100.000 koruunit suli allat! Sumiiffik tamakkerlugu tipi
nipoqqaaluppaluttoq tungusunniaartorlu naamaneqarsinnaavoq.
Tamanna eqqumeeqaaq, oqarpoq.
Tamanna nalinginnaasumik politeeqarfimmi pisaraluarpoq,
ikiaroornartorlu anartarfikkut kuutsinneqartinnagu imermik
qalattumik kuerarneqartarluni.
– Tamatumuunalu amerlavallaanik katersisimavugut. Tipittorujussuuppullu.
Assiliisoq
S
eqineq appelsiinatut inerilluarsimasutut Narsap ikerata
qulaani nivingavoq kassunillu Parisimi pinnersaatinik
pisiniarfimmisut qillaalatitsilluni. Nipaanneq naajat
qarlornerannit savallu meertorpalunnerannit taamaallaat
kipitiallanneqartarpoq.
Avataaniit tikittutut Kujataani alianaatsoq uernarpasissoq
qimerlooraanni tamaani sualuttumik pinerluttuliortoqarnissaa
takorlooruminaalluinnassaaq.
Pisssuserissaarnissamullu killiliussat ajortillit arlaannit qaa­
ngerneqassagaluarpata tamanna paasilertorneqartarpoq, tamaanimi kikkut tamarmik imminnut ilisarisimammata, taamaattumillu
malugineqarani nalunaarsorneqaranilu nutsat quppernilerneqar­
sinnaanatilluunniit.
Taamaakkaluartoq imaanngilaq saqqumiinnartut tamarmik
ajunngitsuusut. Nunarsuarmi maani illoqarfiit tamarmik immikkut Twin Peaksimisut, ajortortaqartarput, Narsamilu aamma
taamaappoq; tamannalu uppernarsiniarlugu ukiumoortumik kisitsisitigut paasissutissat qiviarneqaannarsinnaapput.
Pinerluttulerinermik inatsit siorna 230-riarluni unioqqutin­ne­
qarsimasoq tassani atuarneqarsinnaavoq, ilaatigut nakuusernermik
sulianik 26-nik, kinguaassiuutitigut pinerluttuliornernik qulinik,
aqqusinikkut angallannermi inatsimmik unioqqutitsinernik 26-nik,
tillinniarnernik 92-inik kiisalu aserorterinernik 54-inik.
Pissutsillu nuna tamakkerlugu taamaapput:
– Pingaartumik ulluni akissarsiffiusuni sapaatip-akunneratalu
naanerani suliassarpassuaqartarpugut, politeeqarfimmi illoqar­
fiup qeqqani inissisimaffeqartumi ulluinnarni aqutsisoq, Freddy
Visby maluginiakkani malillugit oqarpoq.
11
[GB] Narsaq is an idyllic town, but under the smooth
surface, not everything is as it seems.
tillugu aquuteralannik sukkasuulianik nunaliaanneqartarpoq.
Kaaviiaartinneqartut qanoq annertutiginerat oqaatigiuminaappoq,
kisianni ikiaroornartulerisoqarneranik tusarliunneqartartut tupinnaannartumik amerlapput. Kikkut tamarmik tuniniaasartunik
imaluunniit pujortartunik ilisarisimasaqarsimagunarput, Freddy
Visby oqarpoq, taamaattorli oqaatilliisarneq qularnartoqarsinnaanerarlugu.
– Pasilliutit tunngavissaqarnersut takujuminaassinnaasarpoq,
imaluunniit oqaatilliineq tassaaginnarnersoq »taamaaliortarneq «.
Immiortarneq
Politeeqarfiup politeeqarfiunani isumaginninnermi allaffittut
­atuunneruneranik politiit ilaatigooriarlutik eqqarsartarput. Imigassaq pissutaaqataalluinnarpoq.
– Suliassaatitta ilarpassui inuit ernguttarnerannik aallaaveqarput. Nalunaarutiginninnerit 95 procentiisa imigassamut attuumassuteqarnerat missingerusuppara, Freddy Visby oqarpoq, inuillu
taama imertiginissamut akissaqartarnerat eqqumiigisarnerarlugu.
Tamatumunnga nassuiaatissaat ilaat tassaasinnaavoq angerlarsimaffinni immiortoqartarnera. Safti imermik, sukkunik,
qapunnik assigisaannillu akoorneqartarpoq. Ilisimannittut naa­
pertorlugit terianniat quuattut terpentinatullu mamassuseqarpoq,
taavalu (erinarsuummi oqaatigineqartutut) puulukitut aalakoor12
Uteqattaartuartoq
Freddy Visbymut Køgemi paasiniaasartutut atorfimmeersumut
Kalaallit Nunaannut tikinneq arlalitsigut piorsarsimassutsikkut tupannartuusimagaluartoq taassumunnga Narsami inuuneq
nuannersuusimavoq. Inussiarnersumik ammasumillu pissuseqar­
nini atorfimmilu unammilligassanut iluaqutissat aallaavigalugit
isiginnittaaseqarnerni tunngavigalugit illoqarfimmi inuuneq
sungiutilertorsimavaa iserfigiuminartissimallugulu.
Pissutsit eqaatsumik isiginnittaaseqarfigisariaqarput. Suut
tamarmik inatsisit maleqqissaarlugit pisanngillat.
– Ilaatigooriarluta nalinginnaannginnerulaartunik aaqqiissutis­
sarsiortariaqartarpugut. Assersuutigalugu angummik nalunngi­
saqarpugut akiligassiissutigineqartunik akiliinngisaannartumik
pisiniarfinnilu tillikumisaartuaannartumik. Taanna iluatsivissinnaanngilarput. Taamaattumik pisiniarfiit matunissaat sioqqutit­siarlugu ilaatigooriarluta isertitsivimmut inissittarparput, nioq­
quteqarnerup matunnginnerani ullormut immiaarartugassaminik
pisiniarnissamut angumersisinnaajunnaarlugu. Angutip taassu­
ma pillaat sakkortuneq takorloorsinnaanngilaaq, Freddy Visby
qungujupalaarluni oqarpoq, tamatumalu kinguninngua iggavimmut aniartorluni ulloq taanna ullup-qeqqasiutissat piareersariartorlugit.
Puulukiminernik siatsinissaq ulllumikkut suliassaraa.
– Tamalaanik sapinngisaqartussaavugut. Nuannillinngisaannarpoq, oqarpoq. 
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
― Niels Ole Qvist
[DK] Narsaq er en idyllisk by, men bag den blanke
overflade er ikke alt, som det syner.
tigisoqalersarluni. Freddy Visby tamatumunnga sakkortuumik
mianersoqqusivoq:
– Imigassap qanoq aalakoornartortaqartiginera aqunneqarsinnaanngilluinnarpoq. Napparsimarujussualersinnaapput imaluunniit ajornerusumik nalaataqarsinnaallutik, oqarpoq.
Narsami Politiit annertuumik arsaarinnissuteqartarput:
– Margrethe-skålini akooriffigineqartartuni inimi iggavimmi­
luunniit saqqumiinnartumiittarput. Taava akornutaaneroqqunagit
kuuffikkut kuisarpavut, Freddy Visby nassuiaavoq, ataaserlu
nuannaarutiginerarlugu:
– Erngunnerni ajornerpaani imerajuttullu angerlarsimaffiini
meeqqanik qujanartumik qaqutiguinnaq naammattuugaqartarpugt.
Assiliisoq
[KAL] Narsaq illoqarfiuvoq alianaatsoq, qallikkulli
qillarissut tunuanni takuneqarsinnaasut tamarmik
taamatut isikkoqanngillat.
H O T E L
A R C T I C
GREENLAND
Alle vore værelser har samme
spektakulære udsigt som herover.
En rigtig “feel-good”
hoteloplevelse
Staben på Ilulissats 4-stjernede Hotel Arctic
tager hånd om både gæsterne og det sarte
grønlandske miljø.
Foto fra
Umiaq-værelse
De 4 stjerner er en stor motivation for alle vore medarbejdere, og vi kan med god samvittighed byde vore gæster velkomne til et hotel der tager ansvar - hele vejen rundt.
En “feel-good”-oplevelse både for os, vore gæster - og for
den smukke natur vi er omgivet af.
Vi tilbyder desuden alle vore gæster:
★ Fly check-in direkte fra hotellets reception.
★ Morgenkomplet fra kl. 5.00 på tidlige afrejsedage.
★ Eftermiddagskaffe/-te og kage samt avisservice.
★ Hotel-bus-service til og fra bymidte og lufthavn.
★ Trådløst netværk og gæste PCer til fri benyttelse.
Vi gør altid vort bedste, for at vore gæster skal få et fuldendt
ophold, og er stolte over den motiverende feed-back; som vi
ofte modtager.
Hotel Arctics
kokkestab
Vi ønsker vore trofaste gæster og
leverandører et godt nytår.
Sullitavut niueqatigisartakkavullu ukiortaarsiorluarnissaannik kissaappaagut.
30
Se www.hotelarctic.com for opdaterede
julemenuer og arrangementer
1984
2014
★★★★★
4-star hotel / 5-star conference
www.jgc-arctic.dk
The Greenland Room
Konferencer op til 150 pers.
På grund af hotellets fokus
på energibesparelser samt
det sarte miljø, er vi blevet
tildelt Grønlands Miljøog Naturpris 2011.
Tel: +299 944153 · E-mail: booking@hotel-arctic.gl
www.hotelarctic.com
10/2013
tekst: Niels Ole Qvist
Solen hænger som en
overmoden appelsin
over Narsaq-sundet
og får isfjeldene til
at glitre som en parisisk juvelerbutik. Kun
mågeskrig og fårenes
brægen skærer små
huller i stilheden.
Når man som tilrejsende betragter den søvnige, sydgrønlandske idyl, er det svært at forestille sig, at der sker noget alvorligt, kriminelt her.
Og hvis en syndig sjæl skulle finde på at krydse linjen for god opførsel, opklares det hurtigt,
for alle kender hinanden på disse kanter, hvor
man kan ikke kan skifte sideskilning, uden at det
straks bemærkes og føres til protokols.
Alligevel er alt ikke helt, som det syner på overfladen. Hver en by på denne jord har sit anstrøg
af Twin Peaks, sine egne dunkle sider, og sådan er
14
det også i Narsaq; det behøver man blot kaste et
blik på årsstatistikken for at få bekræftet.
Heraf fremgår, at der i fjor var 230 overtrædelser af kriminalloven, blandt andet 26 voldssager. 10 seksualforbrydelser, 26 overtrædelser
af færdselsloven, 92 indbrud og tyverier og 54
tilfælde af hærværk.
Tendensen er den samme som overalt i landet:
– Særligt ved lønningsdage og i weekenderne har vi meget at bestille, konstaterer daglig
leder af den centralt beliggende politistation,
Freddy Visby.
American style
Sagsbunkerne hober sig da også op på reolen
bag den erfarne sherif, som med stor gæstfrihed viser Suluk rundt. Freddy Visby er del af en
grønlandsk politistyrke, der i antal er vokset de
seneste år (til 118 betjente i 2012), men hvor der
stadig er store udfordringer forbundet med at
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
― Niels Ole Qvist
118 politifolk sikrer ro og orden i Grønland. Især i de
mindre byer er betjentene en slags alt-mulig-mænd,
som skal kunne se gennem fingre med visse ting.
Suluk har besøgt sheriffen i Narsaq
Foto
Sheriffen klarer det hele
rekruttere folk til yderdistrikterne.
– Vi er kun to regulære betjente. Underbemanding er et livsvilkår. Men så har vi heldigvis
nogle dygtige reservebetjente til at hjælpe os,
forklarer Freddy Visby, som ellers ikke er typen,
der beklager sig.
– Vi må få det til at hænge sammen. Det betyder så, at man nærmest må arbejde i døgndrift
og stort set altid er på rådighedsvagt. Jeg tager
en sjælden gang ud for at fiske, men så er det
altid med uniformen på. Du skal være klar til at
rykke ud konstant, bemærker han.
Mens Freddy Visby viser videre ind i stationens
højloftede fællesrum, hvor den ene væg er udsmykket med skinnende, amerikanske nummerplader, gengiver han en episode, som siger en del
om, at selv relativt isolerede steder som Narsaq
– med kun en helikopterforbindelse til omverdenen – ikke går fri af de større byers forbandelser.
Sammen med et par kolleger måtte han en
tåget efterårsdag destruere den mængde hash,
som de seneste to år er blevet konfiskeret. I alt
brændte betjentene i løbet af et kvarter hash af
til en værdi af halvanden million kroner.
Freddy Visby vil sent glemme oplevelsen:
– Vi stod og talte imaginære tusindkroner-sedler, mens vi smed hashen på bålet. Her er
100.000 kroner! Her er 100.000 kroner mere!
Over hele området hang der en klæbrig, sødlig
duft. Det var sgu ret underligt, siger han.
Almindeligvis foregår den slags inde på stationen, hvor der bliver hældt kogende vand på
hashen, inden den skylles ud i toilettet.
[KAL] Narsami nunaqarfinnilu Narsap eqqaaniittuni
politiit suliassaat assigiinngiiaartorujussuupput.
Matumani nunaqavissut ilaat pisummik angalaartilluni qaqqami ingerlariaqqissinnaajunnaarsimavoq.
Politiit qatserisartunik peqateqarlutik annaassiniar­
nermik ataqatigiissaaripput.
[DK] Politiopgaverne spænder vidt i Narsaq og de
omkringliggende bygder. I dette tilfælde er det en
lokal vandrer, som har forvildet sig op på fjeldet.
Politiet er sammen med brandfolkene med til at
koordinere redningsaktionen.
[GB] Police work is extremely varied in Narsaq and
the surrounding villages. In this case, a local hiker has
got lost up in the fells. The police join with fire fighters to coordinate a rescue operation.
– Men den her gang havde vi samlet for meget sammen. Og det stinker forfærdeligt.
Smuglerne
Selv om et gram hash koster op mod 1.000 kroner i Narsaq, er der overraskende mange, som er
i stand til at skaffe pengene. Misbruget foregår
ifølge Freddy Visby i alle sociale lag, men konsekvenserne er mest synlige hos de fattige.
– Det smugles ind i postpakker. For nylig fandt
vi noget i en Niveadåse, som var pakket sammen
med en hel masse Tiger-ting. I større mængder
sejles det ind med speedbåde. Det er svært at
sige, hvor meget, der er i omløb, men jeg er i
hvert fald målløs over, hvor mange hash-tip, vi
får. Alle kender åbenbart nogle, som sælger det,
eller ryger det, siger Freddy Visby, som dog er
lidt skeptisk overfor angiveriet.
– Det kan være svært at gennemskue, om der
er hold i anklagerne, eller om det at angive bare
er »noget, man gør«.
Sprit-brænderi
Betjentene får sommetider den tanke, at sta­
tionen i højere grad fungerer som et socialkontor end en politigård. Alkohol bærer skylden for meget.
– En anseelig del af vores sager udspringer
af folks drikkeri. Jeg vil anslå, at 95 procent af
samtlige anmeldelser er alkoholrelateret, siger
Freddy Visby, som undrer sig over, at folk overhovedet har råd til at drikke så meget.
Én forklaring kan være, at der dyrkes hjemmebrændt sprit. Frugtsaft blandes med vand,
sukker, gær og deslige. Ifølge kendere smager
det af rævepis og terpentin, men det er billigt,
og så bliver man (som sangen siger) fuld som et
svin. Freddy Visby advarer kraftigt imod det:
– Folk har slet ikke styr på alkoholprocenten.
De risikerer at blive hundesyge eller dét, der er
værre, siger han.
Narsaq Politi konfiskerer store mængder:
– Det står frit fremme i stuer eller køkkener
i de Margrethe-skåle, som de blander det i. Så
hælder vi det ud i vasken, så det ikke gør mere
skade, forklarer Freddy Visby, som glæder sig
over én ting:
– Heldigvis er det sjældent, at vi støder på
børn ude omkring til de værste drikkelag og alkoholiker-hjem.
Vender tilbage
Selvom mødet med Grønland på flere måder har
været et kulturchok for Freddy Visby, der kommer fra en stilling som efterforsker i Køge, har
han været glad for tilværelsen i Narsaq. Med sit
venlige væsen og åbne sind – samt lavpraktiske
tilgangsvinkel til jobbets udfordringer – har han
haft let ved at falde ind i stilen og begå sig i byen.
Det gælder om at have en fleksibel tilgang til
tingene. Ikke alt foregår helt efter paragrafferne.
– Nogle gange må vi finde på lidt utraditionelle løsninger. Eksempelvis har vi en fyr, som
aldrig betaler sine bøder og bliver ved med at
rapse i butikkerne. Ham kan vi ikke for alvor få
skovlen under. Derfor anbringer vi ham sommetider i dententionen lige før lukketid, så han ikke
kan nå at købe dagens ration af øl, inden der
lukkes for slaget. Større straf kan den mand ikke
forestille sig, siger Freddy Visby med et skævt
smil, inden han slentrer ud i kaffestuen for at
gøre dagens frokost klar.
I dag er det hans tjans at stege bacon.
– Vi skal kunne klare lidt af hvert. Det bliver
aldrig kedeligt, siger han. 
[KAL] Aalakoortoq politiit biiliannut ikineqarpoq.
Angut aalakoorluni qulimiguulimmut ilaaniaraluarpoq, aalakoorninili pissutigalugu itigartinneqarluni.
[DK] En fulderik lempes ind bag i politibilen. Manden
ville ud at flyve helikopter, men den gik ikke i den
tilstand.
[GB] A drunk is helped into the back of a police car.
The man wanted to take a helicopter flight, but this is
a no-go in his condition.
[KAL] Nummerpladit Kalaallit Nunaanneersut
piumaneqarluarput. Amerikamiut katersisartut nummerpladenik Narsamut nassiussisarput Kalaallit Nunaanneersunik pissarsiumallutik. Nassiunneqartullu
»iikkamut saqqummersillugit« nivinngarneqartarput.
[GB] Greenlandic number plates are in high demand.
American collectors send their plates to Narsaq to
get Greenlandic plates. They end up on this »exhibition wall«.
Foto
― Niels Ole Qvist
[DK] Grønlandske nummerplader er i høj kurs.
Amerikanske samlere sender deres plader til Narsaq
for at få de grønlandske. De havner så på denne
»udstillings-væg«.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
15
The sheriff handles everything
118 police officers keep the peace in Greenland.
Especially in the smaller towns, the officers are a kind of
Jack of all trades, able to turn a blind eye to certain things.
Suluk has paid the sheriff in Narsaq a visit
text: Niels Ole Qvist
16
inside the station, where boiling water is
poured over the hash before it is flushed
down the toilet.
– But this time we had collected too much.
And it smelled awful.
Smugglers
Even though one gram of hash costs upwards of DKK 1,000 in Narsaq, there are
surprisingly many people who are able to
find the money. According to Freddy Visby,
abuse takes place in all layers of society, but
the consequences are most apparent among
the poorer people.
– It is smuggled in post parcels. Recently,
we found some in a Nivea tin which was
packed together with a lot of other cheap
items. Large quantities are sailed in with
“We stood and counted imaginary thousand kroner
bank notes while we threw hash onto the bonfire.”
— Freddy Visby
episode which says a lot about how even
relatively isolated places like Narsaq – with
only a helicopter connection to the outside
world – do not escape the curses of the bigger cities.
One misty afternoon, he and a couple of
colleagues had to destroy the hash that had
been confiscated over the past two years.
In all, it took the officers fifteen minutes to
burn hash worth DKK1.5m.
Freddy Visby won’t forget the experience
any time soon.
– We stood and counted imaginary thousand kroner bank notes while we threw
hash onto the bonfire. Here’s DKK 100,000!
Here’s another DKK 100,000! A sweet,
sticky smell hung over the whole area. It was
damned weird, he says.
Usually, that sort of thing takes place
speedboats. It is hard to say how much is in
circulation, but I am dumbfounded over how
many hash tips we get. Apparently, everyone
knows someone who sells it or smokes it,
says Freddy Visby, although he is a little bit
sceptical about this kind of information.
– It can be difficult to find out if there is any
truth to the accusations, or if informing on
someone is "just something you do".
Illicit stills
The officers sometimes get the idea that the
station is more like a shelter than a police station. Alcohol gets the blame for a lot.
– A considerable number of our cases stem
from people’s drinking. I would estimate
that 95 percent of all reports are alcohol-related, says Freddy Visby, who is surprised
that people can even afford to drink so much.
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
― Niels Ole Qvist
American style
The cases are piling up on the shelf behind
the experienced sheriff who, very hospitably, has shown Suluk round. Freddy Visby
is a member of the Greenlandic police force
which has grown in numbers in recent years
(to 118 officers in 2012), but where there are
still huge challenges involved in recruiting
people to the outlying districts.
– There are only two of us ordinary officers. Staff shortages are a fact of life. But luckily we have some competent reserve officers
to help us, explains Freddy Visby, who is
otherwise not the type to complain.
– We must make things work. Even
though this means that we have to work almost round the clock and are nearly always
on call. I very rarely go fishing, but when I
do, I always wear my uniform. I always have
to be ready for duty, he states.
As Freddy Visby shows us into the station’s high-ceilinged common room, where
one of the walls in decorated with shiny
American number plates, he recounts an
PHOTO
The sun hangs like
an over-ripe orange
over Narsaq Sound
and makes the icebergs sparkle like a
Parisian jewellery
store. Only the cries
of the gulls and the
braying of the sheep
cut small holes in the silence.
For a stranger looking at this sleepy South
Greenlandic idyll, it is difficult to imagine
that anything seriously criminal ever happens here.
And should a sinful soul decide to cross
the line for good behaviour, it would be discovered quickly, because everyone knows
everyone else here and you can’t even change
which side you part your hair without it being noticed immediately and duly noted in
the books.
And yet not everything is as it seems on
the surface. Every town on this earth has
its tinge of Twin Peaks, its dark sides and
Narsaq is no exception; you need only to
throw a glance at the annual statistics to
find confirmation.
Statistics show that last year there were
230 criminal infringements of the law, among
them 26 crimes of violence, 10 sexual offenses, 26 infringements of the road traffic act, 92
cases of theft and 54 cases of vandalism.
The tendency is the same all over the
country:
– We are especially busy on pay-days and
on weekends, admits the daily leader of the
centrally located police station, Freddy Visby.
The presence of many illicit stills could be
one explanation. Fruit juice is mixed with
sugar, yeast and the like. According to those
in the know, it tastes of fox piss and turpentine, but it’s cheap and it gets you (according
to the song) drunk as a swine. Freddy Visby
warns heavily against it:
– People have no clue about the alcohol
percentage. They risk becoming really ill, or
worse, he says.
Narsaq Police confiscate large quantities:
– It stands out in the open in living rooms
or in kitchens in the plastic bowls they use to
mix it in. So we pour it down the sink, where
it can’t do any more harm, explains Freddy
Visby, who is pleased about one thing:
– Fortunately we don’t often run into children at the worst of the drinking parties and
alcoholic homes.
Coming back
Although the meeting with Greenland has in
many ways been a culture shock for Freddy
Visby, who comes from a job as a detective
in Køge in Denmark, he likes life in Narsaq.
With his friendly nature and open mind –
and a down to earth approach to the challenges of the job – he has found it easy to settle into
the style and to find his way around town.
It’s all about having a flexible attitude to
things. Not everything has to be done by
the book.
– Sometimes we find untraditional solutions. For instance, we have a guy who never pays his fines and who keeps pilfering in
the shops. We can’t really deal with him.
So sometimes we put him in detention just
before closing time, so he can’t buy his daily
beer ration before they stop selling for the
day. This man can’t imagine a greater punishment, says Freddy Visby with a crooked
smile, before he saunters out of the coffee
room to prepare the day’s lunch.
Today, it is his turn to fry the bacon.
– We have to be able to do a little of everything. It never gets boring, he says. 
[KAL] Sheriffi biilertoq! Narsami aqqusineq asfaltimik
qalligaq 10 kilometerit missaannik takissuseqarpoq.
Freddy Visbyp Kujataani illoqarfimmi teqeqqut
tamar­luinnaasa ilikkalertorsimavai.
[DK] Sheriffen med sin bil! Narsaq har cirka 10 kilometer asfalteret vej. Freddy Visby har hurtigt lært at
kende hver en krog af den sydgrønlandske by.
[GB] The sheriff with his car! Narsaq has about 10
kilometres of asphalt road. Freddy Visby has quickly
become acquainted with every corner of this South
Greenlandic town.
Y OU R
PROFESSIONAL
PARTNER IN GREENLAND
CONSULTING SERVICES • OIL & MINING
• Environmental baseline studies and EIA’s
• Social baseline studies and SIA’s
• Liaison with local authorities
• Building and construction in the Arctic
• Civil works: Airports, roads, water supply, sewerage
• Design documents, tender documents and contracts
• Project management and approval procedures
• Supervision, inspection and QA
• Environmental Engineering
• 20 very dedicated and skilled employees
• High insight and experience in insurance solutions for the
mineral and mining industri
• Specialized in insurance solutions in regards to establishing
business in Greenland
• Customized insurance solutions based on the customers needs
• Business consultancy is based in Nuuk and we are represented
with offices in the four largest cities in Greenland
• We consult in Greenlandic, English, German and Danish
Head office: ISSORTARFIMMUT 13, P.O. BOX 1024,
DK 3900 NUUK • Phone: +299 34 37 00 • www.inuplan.gl
YO U R A R C T I C PA R T N E R
Adding value to the world’s most difficult supply chains
Second-to-None
One-Stop-Shopping
Spar tid og penge
Alle daglige samt specielle leverancer bliver leveret af en dedikeret partner. Tids- og omkostningsbesparende ”one-stop-shopping-services” gør jeres
forretningsgang hurtig, nem og sikker. Arctic Import’s mere end 35 års erfaring med supply-chain-management gør en forskel, der kan mærkes.
Du har kun brug for én leverandør.
Kontakt os på telefon +459632 1900 eller email til info@arcticimport.dk i dag – og vi hjælper dig med det samme.
Piffissamik aningaanillu sipaarit
Nioqqutissat ulluinnarni atortakkat immikkuullaarissulluunniit tikisinneqartartut suleqammit tunniusimasumik pajugutigineqartarput. Piffissamik aningaasartuutinillu sipaarutaasinnaasunik “one-stop-shopping-sullissineq” suliffeqarfissinnik ingerlatsineq sukkatsisassavaa, oqilisassavaa isumannaallisarlugulu. Arctic Import ukiut 35-it sinnerlugit misilittagaqarfigaa supply-chain-management malunnaateqarluartoq.
Pisiortorfik ataasiinnaq pisariaqartippat.
Oqarasuaatikkut +459632 1900 imaluunniit emailikkut info@arcticimport.dk ullumikkut attavigisigut - erngertumik ikiussavatsigit.
www.arcticimport.dk
We deliver anywhere, anytime – personally and with care.
We Create SolutionS
Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s largest freight forwarding company.
Own offices are located in Nuuk,
Sisimiut and Ilulissat. In addition,
a network of agents all over
Greenland assist in providing any
transport solution by sea, air or
road as well as a range of value
added services.
We prOvIde special expertise
in oil & energy, project cargo,
cruise logistics, trophy transport,
customs clearance and all types
of port services including vessel
supply and crew change.
Blue Water Greenland A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat.
For further information and details, visit our website www.bws.dk
[KAL] Puisit amii peqqaannagu atisanik
takutitsivinneeqqilissapput.
[DK] Sælskind skal tilbage på
catwalken i den helt store stil.
[GB] Sealskin is coming back to the
catwalk – in a big way
Puisit amii nunatsinneersut
nunarsuarmi
takutitsivinneeqqilissapput
Kopenhagen Fur aamma Great Greenland
ataatsimoorussamik suliniuteqalerput puisit
amiisa nunatsinneersut nunat tamalaat
akornanni atisaliornerup silarsuaani sallernut
inissinneqaatigisassaannik
20
rikap kujasissuani Namibiameersunik Swakara-skindinik (South
West African Karakul-skind) ukiorpassuarni nittarsaassinermik
suliaqarsimavoq. Suliaq tamanna iluatsilluarsimavoq Namibiamilu savaatillit Kopenhagen Fur suleqatigalugu nunarsuarmi atisaliornikkut iluatsitsilluarnermik pilersitsisimapput Namibialu
pissarsiarinngitsoorsimasassaraluanik avammut nioqquteqarnikkut isertitaqalersillugu. Taamaattumik Great Greenlandimik
suleqateqalerneq aamma isumalluarfigineqaqaaq.
– Great Greenlandimik suleqateqarnerput tulluusimaarutigisorujussuuarput. Puisit amiisa kusanartut asseqanngitsullu inissisimaffissaminnut, tassalu nunarsuarmi atisalianik takutitsisarnerni qaffasinnerpaamut, utertinneqarnissaat ataatsimoorussamik
anguniagaraarput. Kalaallit Nunaanni kalaallinillu piniartunit
tatiginninnerujussuup malinniarnissaanut sapinngisaq tamaat
iliuuseqarumavugut. Tamaviaarnerat tamanna uagut tamaviaarneraarput – aamma politikkikkut, Kopenhagen Furip pisortaa
Torben Nielsen oqarpoq.
Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut Kalaallit Nunaanni aalisartut piniartullu peqatigiiffianni nuannaarutigineqaqalunilu
tapersersorneqarluarpoq.
– Great Greenlandip Kopenhagen Furillu suleqatigiinnissamik
isumaqatigiissuteqarsimanerannik KNAPK nuannaarutigilluinnakkaminik nalunaarfigineqarpoq. Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut nutaaq aqqutigalugu piniartortavut Kopenhagen Furip
puisit amiinik nunatsinneersunik Great Greenlandimeersunik
sukumiisorujussuarmik nittarsaassineranik siuariarujussuartinneqassapput, KNAPK-p siulittaasua Henrik Sandgreen oqarpoq. 
suluk nr. 1
inflight Magazine 2014
ASSIlIISoQ
E
U-mi puisit amiinik inerteqquteqarnerup – kalaallinut
inunnut atuutitinneqanngikkaluartoq – puisit amiinik
tunisaqarnissamik ajornakusoornerulersitsisimanerata
kinguneranik kalaallit piniartut, taakkua kattuffiata
aamma Great Greenlandip ilungersunartunik atugassaqartitaanerat attanneqarsinnaanngitsoq qaangerneqartariaqalerpoq.
Kopenhagen Fur nittarsaassineq sukumiisoq aqqutigalugu
isiginnittaatsimik allanngortitsiniarnermut puisillu amiisa nunatsinneersut nunarsuarmi atisanik takutitsisarfinni piumaneqaleqqinnissaannut ikiuunniarpoq.
Kopenhagen Furip Great Greenlandillu suleqatigiinnissamik
isumaqatigiissutaat nutaaq taama imaqarpoq. Puisit amii nunatsinneersut Kopenhagen Furip nittarsaassinermi ingerlataanut
aalajangersimasunut siunissami ilaalissapput. Tamatuma kinguneranik Kopenhagen Furip pisisartorpassui akitsorterussisarfiup
ukiumut tallimariarluni akitsorterussinerani puisit amiinik
saqqummiussivigineqartassapput. Great Greenland tamatuma
saniatigut amminik Kopenhagen Studiomut nassiussisarniarpoq,
taannalu puisit amiinik atisaliornermi sammivinnik nutaanik
suliaqartassalluni nunarsuarmi atisanik takutitsinerni niuffatsitsinernilu takutinneqarsinnaasunik – ilaatigut Kopenhagen Furip
ukiup matuma aallartinnerani Copenhagen Fashion Weekimi
Rådhusimi ammaalluni takutitsinersuani.
Kopenhagen Fur nunarsuarmi amminik akitsorterussisarfiit
annerpaartaattut inissisimaffeqarnermigut suleqatigiinnissamik
isumaqatigiissutini taama ittuni siornatigut iluatsitsilluartareersimavoq. Kopenhagen Fur assersuutigalugu savaaqqat amiinik Af-
― Kalaallit Illuutaat KBH
AllATToq: Christian Schultz-lorentzen
– solutions on the move
Royal Arctic Logistics provide
solutions within port operations,
forwarding and transportation
· Port agency
· Stevedoring
· Crew change
· Accommodation
· Provision and Catering
· Service and supplies
· Air freight
· Sea freight
· Ware housing
· Customs documentation
· Ice Pilot
· Polar Bear Guards
air freight
Royal Arctic Logistics A/S
sea freight
–
P.O. Box 8100
9220 Aalborg Ø
port operations
Tel. +45 99 30 32 34
–
transportation
P.O. Box 1629
3900 Nuuk
forwarding
Tel. +299 34 92 90
–
www.ralog.dk
[KAL] Kopenhagen Fur amminik
akitsorterussisarfiit nunarsuarmi
annerpaartaraat, taamaattumik Great
Greenland sunniuteqarluartumik
suleqatissarsisimavoq.
[DK] Kopenhagen Fur er verdens
største auktionshus for pels, så Great
Greenland har fundet en partner, der
er tyngde i.
[GB] Kopenhagen Fur is the world’s
biggest fur auction house, so Great
Greenland has found a weighty
partner.
Grønlandske sælskind
skal tilbage på verdens
catwalks
Kopenhagen Fur og Great Greenland
samler kræfterne i et fælles fremstød,
der skal bringe grønlandske sælskind
frem i den internationale modeverdens
forreste linje
verdens catwalks.
Sådan lyder indholdet af en ny samarbejdsaftale mellem Kopenhagen
Fur og Great Greenland. Grønlandske sælskind skal fremover være en
del af Kopenhagen Furs faste markedsføringsaktiviteter. Det betyder, at
Kopenhagen Furs store kundekreds vil blive præsenteret for sælskindene
ved auktionshusets fem årlige auktioner. Desuden vil Great Greenland sende skind til Kopenhagen Studio, der skal arbejde med nye sælskindstrends,
der kan vises ved modeshows og messer verden over – blandt andet ved
Kopenhagen Furs store åbningsshow på Rådhuset under Copenhagen Fashion Week i starten af dette år.
Kopenhagen Fur har igennem sin position som verdens største auktions22
hus for pels før haft succes med denne form for samarbejdsaftaler. I mange år har Kopenhagen Fur for eksempel arbejdet aktivt for at promovere
lammeskind fra Namibia i det sydlige Afrika – det såkaldte Swakara-skind
(South West African Karakul-skind). Arbejdet har givet pote, og de namibis­
ke avlere har sammen med Kopenhagen Fur skabt en global modesucces,
der giver Namibia en eksportindtægt, de ellers ikke havde fået. Derfor er
der også høje forventninger til samarbejdet med Great Greenland.
– Vi er meget stolte af samarbejdet med Great Greenland. Det er vores
fælles målsætning at bringe de smukke og unikke sælskind tilbage, hvor de
hører til, nemlig på toppen af den internationale modescene. Vi vil gøre alt
for at leve op til den store tillid som Grønland og de grønlandske fangere
viser os. Deres kamp er vores kamp – også på det politiske område, siger
Kopenhagen Furs direktør Torben Nielsen
I den grønlandske fangerforening KNAPK er der stor glæde og opbakning til samarbejdsaftalen.
Det er med stor glæde, at KNAPK har fået meddelt, at Great Greenland og
Kopenhagen Fur har indgået samarbejdsaftale. Den nye aftale vil give vore
sælfangere et enormt stort skub fremad, som led i Kopenhagen Furs effektive promovering af de grønlandske sælskind fra Great Greenland, udtaler
formand Henrik Sandgreen fra den grønlandske fangerforening KNAPK. 
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
PHOTO
Det skal være slut med den uholdbare situation,
hvor grønlandske sælfangere, deres brancheorganisation og Great Greenland har vanskelige
vilkår på det internationale skindmarked, fordi
EU’s sælforbud – trods en grønlandsk inuitundtagelse – har gjort det svært at afsætte sælskind.
Kopenhagen Fur vil igennem effektiv promovering hjælpe med at ændre holdningen og
gøre de grønlandske sælskind eftertragtede på
― Kalaallit Illuutaat KBH
TEKST: Christian Schultz-Lorentzen
Vestnorden Travel Mart 2013
Visit Greenland, suleqataasut peqatigalugit Vestnorden Travel Mart 2013-imut
qaaqqusisuuvoqqat aalluarsimanerannut qutsavigivai
Visit Greenland takker sine samarbejdspartnere for deres engagement i Vestnorden Travel Mart 2013
K AT U A Q
Your gateway to Greenland
for exploration and mining services
LNS Greenland A/S:
Phone Nuuk: +299 327913
www.lns.gl info@lns.gl
Phone Qaqortoq: +299 647070
[KAL] Puisit amii siornatigut
piffissap ingerlanerani
piumaneqarluartarsimapput. Maannalu
puisit amii nittarsaanneqaqqilissapput.
[DK] Sælskind har tidligere
været yderst populært i perioder.
Nu skal skindet tilbage i spotlightet.
[GB] Sealskin was very popular
in the past and now the spotlight
is back on sealskin again.
Greenland’s sealskin
back on the catwalks
of the world
Kopenhagen Fur and Great Greenland
work together on a joint campaign to
bring Greenlandic sealskin to the front
of the international fashion scene
TexT: Christian Schultz-lorentzen
24
Kopenhagen Fur created a global fashion success, providing Namibia
with export revenue they would not otherwise have. Expectations for
the venture with Great Greenland are therefore high.
– We are very proud of the collaboration with Great Greenland. It
is our joint aim to put the beautiful and unique sealskins back where
they belong, at the front of the international fashion scene. We will
do everything we can to live up to the great faith Greenland and the
Greenlandic hunters have in us. Their fight is our fight – also on the
political front, says Kopenhagen Fur’s director Torben Nielsen
“We will do everything we can to live
up to the great faith greenland and the
greenlandic hunters have in us”
The Greenlandic hunters’ trade association, KNAPK, is delighted
and it supports the agreement.
– KNAPK is very pleased to hear that Great Greenland and Kopenhagen Fur have a cooperation agreement. Our seal hunters will get a
huge boost from Kopenhagen Fur’s effective promotion of Greenlandic sealskins from Great Greenland, states Henrik Sandgreen, chairman of the Greenlandic hunters’ association KNAPK. 
suluk nr. 1
inflight Magazine 2014
― Kalaallit Illuutaat KBH
― torben Nielsen
Photo
It is time to end the untenable situation
where Greenlandic seal hunters, their trade
association and Great Greenland are having a tough time on the international fur
market because EU’s sealskin ban – despite
a Greenlandic Inuit exception – has made it
difficult to sell sealskin.
Kopenhagen Fur intends to use effective
promotion to change attitudes and to make
Greenlandic sealskin attractive on catwalks around the world.
This is the substance of a new joint venture agreement between
Kopenhagen Fur and Great Greenland. Greenlandic sealskin will in
future be a part of Kopenhagen Fur’s regular marketing activities.
This means the sealskins will be presented to Kopenhagen Fur’s
large circle of customers at the auction house’s five annual auctions.
In addition, Great Greenland is to send skins to Kopenhagen Studio.
Here, they work with the new trends for sealskins which will be
shown at fashion shows and trade fairs all over the world - as well as
at Kopenhagen Fur’s big opening show at Rådhuset during Copenhagen Fashion Week at the beginning of this year.
Through its position as the world’s biggest fur auction house, Kopenhagen Fur has previously had success with this type of joint venture agreement. For example, for many years, Kopenhagen Fur has
worked actively to promote lamb skins from Namibia in southern Africa– the so-called Swakara skin (South West African Karakul skins).
The work has paid off and the Namibian breeders have together with
Stay connected
Get easy access to the internet with
Mobile Broadband – in all cities.
For all your opportunities visit
the local TELE-POST Centre.
131011
Mobile
Broadband
nUtaarsiassat
nyt om navne
news about people
Ulrikke
Holm
Ulrikke Holm, Kalaallit Nunaanni sexologit
aappariinnullu siunnersuisartut siullersaattut suliffini aqqutigalugu arnaanermut
angutaanermullu isiginnittaatsinik kiisalu
arnat angutillu akornanni attaveqatigiittarnermik ilisimaarinnilluartoq Kalaallit
Nunaanni Naligiissitaanermut Siunner­
suisoqatigiit siulittaasuattut nutaatut toq­qarneqarpoq. Siunnersuisoqatigiit nali­giissitaaneq pillugu oqallinnermut, ilisimasanik paasissutissiinermullu taper­
taasarnissamik siunertaqarput. Ulrikke
Holmip siulittaasutut Aviaja Lyberth
­Lennert taarserpaa.
Ulrikke Holm, der gennem sit arbejde som
Grønlands første sexolog og parterapeut har
kendskab til kønsopfattelser og kommunikation
kønnene imellem, er blevet udpeget som ny formand for Grønlands Ligestillingsråd. Rådet har
til formål at bidrage til debat, viden og oplysning om ligestilling. Ulrikke Holm afløser Aviaja
Lyberth Lennert på formandsposten.
Ulrikke Holm, who through her work as
Greenland’s first sexologist and partner
therapist is well-versed in sexual perception and cross-gender communication, has
been chosen as the new Chair of Greenland’s
Equal Rights Committee. Ulrikke Holm
takes over from Aviaja Lyberth Lennert.
Sara
Olsvig
IA sinnerlugu Folketingimut Inatsisartunullu ilaasortaq Sara Olsvig Issittumi Inatsisartunut Ilaasortat Ataatsimiititaliaannut siulittaasunngorpoq. Parteeqataa Juliane Henningsen siornatigut ataatsimiititaliamut ilaasortaasimavoq, IA-llu siulittaasua Kuupik Kleist
ataatsimiititaliap ataatsimiinnerinut Issittumi nunani assigiinngitsuni paarlakaajaallugit
ingerlanneqartartuni peqataasarsimalluni.
Sara Olsvig, member of Folketing and Inatsisartut for the IA party, has been appointed
Sara Olsvig, medlem af Folketinget og Inatsisarthe new Chair for the Committee for Arctic
tut for partiet IA, er blevet ny formand for KomiParliamentarians. She represents Folketing
teen af Arktiske Parlamentarikere. Hun repræon the committee. Fellow party member Jusenterer Folketinget i komiteen. Tidligere har
lianne Henningsen has been a member of the
partikollegaen Julianne Henningsen været medcommittee and IA’s leader Kuupik V. Kleist
lem af komiteen, ligesom IA’s formand Kuupik V.
has taken part in the committee meetings
Kleist har deltaget i komiteens møder, som på
which are held in the different Arctic counskifte foregår i de forskellige arktiske lande.
tries in turn.
Palle
Christiansen
Palle Christiansen, partiimi Demokraatini
ukiorpanni malunaateqarluartumik politikeriusimasoq, periarfissanik nutaanik
misiliiniarluni aalajangersimavoq ilaquttanilu Danmarkimut nooqatigalugit, tassanilu kigutilerisarfimmi namminersortumi
piginneqataalersimalluni. Inatsisartunut
ilaasortaaffimmini Andreas Rene Uldum
kingoraartigaa. Palle Christiansenip
Demokraatit sivikitsuinnarmik attuussimannginnerannut tapertaasimanerminik
nuannaarutiginninnini erseqqissaatigaa.
26
Palle Christiansen, i en årrække markant politiker i partiet Demokraterne, har valgt at søge
nye græsgange og er med familien flyttet til
Danmark, hvor han har købt sig ind i en tandlægepraksis. Hans post i Inatsisartut er overtaget af Andreas Rene Uldum. Palle Christiansen
fremhæver selv glæden ved at bidrage til, at Demokraterne ikke blot blev en døgnflue.
Palle Christiansen, for many years a prominent politician with the Demokrat Party, has
decided to seek new challenges. He and his
family have moved to Denmark where he
has bought a share in a dental practice. His
seat in Inatsisartut has been taken over by
Andreas Rene Uldum. Palle Christiansen is
especially pleased to have made a contribution that meant the Demokrat party was not
just a nine-day wonder.
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
nUtaarsiassat
nyt om navne
news about people
Jess
G. Berthelsen
SIK-p siulittaasua Jess G. Berthelsen kattuffimmut ilaasortat akornanni nuannari­
neqarluarpoq. Ukiuni 22-ni siulittaasooreerluni nunatsinni sulisartut kattuffiisa
annerpaartaanni siulittaasutut qinigaaqqippoq 27-17-inik taaneqarluni. Suliap
pissanganartua misigisimajunnaarsima­
gaanni suliap suliarisama ingerlannissaa
akilersinnaajunnaassaaq, sulisartut kattuffiata siulittaasua qinigaanermi kingorna
tusagassiuutinut oqarpoq.
Jess G. Berthelsen, formand for SIK, er populær
blandt sine fagforeningsmedlemmer. Efter 22 år
på posten blev han genvalgt til formandsposten
i landets største fagforening med stemmerne
27-17. Sejren tog han ikke for givet. Hvis man
ikke føler en vis spænding, vil det ikke længere
kunne betale sig at udføre det arbejde, som jeg
gør, udtalte fagforeningsbossen til pressen efter
valgsejren.
Jess G. Berthelsen, Chairman of SIK, is popular with his trade union members. After 22
years on the job he was re-elected to the post
of chairman of the country’s biggest trade
union with votes 27-17. He did not take the
victory as given. “Without the challenge, it
wouldn’t be worth doing the work”, said the
union boss to the press after his election victory.
Anja Rebekka & Nivi Dorthe
Strunz
Anja Rebekka aamma Nivi Dorthe Strunz, qatanngutigiit nuannaartut isumassuinertuullu, tv-iikkut aallakaatitassiami ”Penge på bordet”-imi 400.000 koruuninik eqquigamik
qiimmattarujussuarput. Ilinniartut taakkua marluk isiginnaarutikkut oqaluttuarput,
aningaasat eqqukkamik ilaat anaanaminnut tunniunneqassasut, aasaru 60-iliinissaminut
mattammik pisisinnaaniassammat. Oqartariaqarpoq meeqqat asannittut.
Anja Rebekka og Nivi Dorthe Strunz, glade og
betænksomme søstre fra Aasiaat, brød ud i den
helt store jubel, da de vandt 400.000 kroner i
tv-programmet ”Pengene på bordet”. For åben
skærm fortalte de to studerende, hvordan en
del af pengene skal gå til deres mor Susanne,
så hun kan begynde at købe mattak til sin 60års fødselsdag til sommer. Det må siges at være
kærlige børn.
Anja Rebekka and Nivi Dorthe Strunz,
happy and considerate sisters from Aasiaat,
broke into wild cheers when they won DKK
400,000 in the TV programme “Money on
the Table”. Live on TV the two students told
viewers that some of the money was to go
to their mother Susanne, so she could start
buying mattak for her 60th birthday in the
summer. What loving children!
Julie
Berthelsen
Julie Berthelsen, sangerinde, tv-vært og meget
andet, er klar til at vende tilbage til sine musikalske rødder. Tilbage til den engelsksprogede
popmusik, som prægede hendes første cd’er.
Sangstjernen var for nylig på et arbejdsophold
i Sverige, hvor hun mødtes med to sangskrivere
samt produceren på hendes kommende cd. Julie
Berthelsen håber på at få en single ud i starten
af det nye år.
Julie Berthelsen, erinarsortartoq, tv-iikkut
saqqummiussisartoq allarpassuarnillu
sulialik, nipilersornikkut sorlaqarfigisami
uterfiginissaannut piareerpoq. Poppimik
nipilersukkanut tuluttut taallartalinnut
cd-liaani siullerni malunnaateqarluartunut. Erinarsortartoq qanittukkut Sverige­
miippoq suliartorluni, tassanilu cd-lias­
sa­mini taalliortut suliarinnittussarlu
naapeqatigalugit. Julie Berthelsen singlemik ukiortaap aallartinnerani saqqummersitsinissani neriuutigaa.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
Julie Berthelsen, singer, TV host and much
more, is ready to return to her musical roots
- back to the pop music with English lyrics
which was characteristic of her first CDs.
The singing star recently paid a working
visit to Sweden where she joined up with two
songwriters and the producer of her coming
CD. Julie Berthelsen hopes to get a single out
at the beginning of the new year.
27
Greenland Travel
Your travel partner in
Greenland
Sign up
for our newsletter
today for great offers
greenland-travel.com/newsletter
Your travel partner in Greenland
Grønlands Rejsebureau atorlugu angalagit
Greenland Travel is the largest full-service
Kalaallit Nunaannut /-niit aamma -/ta iluani ukiut
25-t sinnerlugit angalanissanik pitsaanerpaanik
travel agency in Greenland and with 25 years of
experience we are the preferred travel agency for
both locals and visitors.
aaqqissuisarneq immikkut ilisimasaqarfigaarput,
tulluussimaarutigalugulu.
We provide services to some of the largest
Niuertutut angalasuuguit angalanissallu
and ambitious companies and you and your
company can benefit from our solutions whether
eqaatsumik aaqqissuutissappat ulloq unnuarlu
pissarsiarisinnaavatsigut, Kalaallit Nunaannilu
illoqarfinni annerni Københavnimi allaffeqarpugut.
you are a small, medium or large company.
Greenland Travel is a Greenlandic owned company.
With branches in both Greenland and Denmark we
are always available to you.
Feeriassaguit ikiorlatsigit. Angalatitsiviuvugut
IATA-mit akuerisat, angalanissallu illit kissaatigisat
maleqqissaarlugu aaqqissuutissavarput.
www.greenland-travel.dk / greenland-travel.com / greenland-travel.gl
Nuuk +299 348585 / Ilulissat +299 947540 / Sisimiut +299 867530 / København +45 33 13 10 11
Ujaranngornerit
uumasoqaleqqaarneranik
oqaluttuartut
Ujarassiuut Kalaallit Nunaata avannaarpiarsuani
Sirius Passimi nalitsinni uumasut siuaasaannik
siusinnerpaanik nassaarsimapput
Allattoq: Josephine Schnohr
30
Aallaavimmut uteqqinneq
Uumassusilimmik tattalimmik ilivitsumik Halkeriamik taane­qartartumik nassaarneq ujaranngornerit sunik tunniussaqar­
sinnaanerannut assersuutissaalluarpoq. Ilisimatuummi uumassusillip tattaanik immikkuualuttortaanillu maannamut
nassaarsinnaasimanngillat taamaattumillu inississinnaasimanagu qanoq isikkoqarnersoq nalugamikku. Sirius Pasimili ilivitsumik nassaartoqarpoq. Maannalu nassaaq ’immikkoortullu’
uumasumut ilisimaneqartumut ujarassiuunit tassanngaannaq
atassuserneqarsinnaalerput.
– Sirius Passet ilisimatusarnermut matuersaatitullusooq
ippoq. Assersuutigalugu Halkeriap ilivitsup nassaarineratigut
siusissukkut uumasuusimasunik tamakkualu ineriartorsimanerannik qulaajaanermi ingerlariaqqissinnaalerpugut. Tunnga­
viusumik ilisimatusarneruvoq – atuagassianut tusaamasaasunut naleqqulluinnartumik, Statens Naturhistoriske Museumimi
ujarassiooq Sirius Pasimullu ilisimasassarsiornerni marlunni
peqataasimasoq, Arne Thorhøj Nielsen, oqarpoq.
Ujaranngornerpassuit nalissaqanngitsut sumiiffimmi annikitsuararsuarmi meterialuinnarnik angissusilimmi skiferimiit-
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
― Jakob Walløe Hansen
Ukiut milliardip affaata matuma siorna
Ujaranngornerit Kambriumip siusissup nalaanit ukiut 530-520
millionit matuma siorna atuuttumit pisuupput. Piffissami tassani ullumikkut uumasut soorlu peqquit, sullernit, niorpallit
dolkhalillu siuaasaasa pisoqaanerpartaasa ilaat uumasuusimapput. Itsarsuaq Kalaallit Nunaata avannaata ilarujussua
imaavoq, uumassusilippassuillu mikisuararsuit uumasullu
annerumaat meterip affaa angullugu angissusillit tamaani
uumasuusimapput.
Uumasut tamakkua tamarmik Kambriami Qaarnersuarmik taaneqartartup ilagai, taamani uumasut aatsaat taama
assigiinngiiaartigalutik amerleriarujussuarsimallutik – qularnanngitsumik itsaq immap silaannaata, iltiata, annertuseriataarnerata uumasunut siuariartornissamik ineriartornissamillu pitsaanerusumik periarfissiisup kinguneranik.
– Sirius Passet piffissamik itsarsuarnitsumik nunarsuarmi
ilisimatusarfiusinnaasut pitsaanerpaat pingasut ilagaat. Kalaallit Nunaatali avannaani uumasut aqitsortaat uumasullu saanillit
sanileriillutik ujaranngornerit nassaassaapput, sumiiffinni
Kambriumip nalaaneersuni angisuuni allani marlunni Kinami
Canadamilu taamaanngitsoq, Københavnimi Statens Naturhistoriske Museumimeersoq Sirius Pasimilu misissueqataasoq
stud.scient. Jakob Walløe Hansen, nassuiaavoq.
Ujaranngornerit 10.000-it missaanniittut Sirius Pasimeersut
Statens Naturhistoriske Museumimiipput, katersallu ilisimasas­sanik immikkut illuinnartunik uumasut nutaaliaasut ineriar­
tor­nerisa oqaluttuassartaannik paasisaqassutaasinnaasunik
imaqarlutik.
– Sirius Passet sumiiffiuvoq pingaarutilik, piffissamut uuma­sut ullumikkutut ilisimasatsitut ineriartorsimanerannut aalajangiisuusumut paasissutissanik pingaarutilinnik imaqartoq.
Piujuaannartitsinerup qaffasissusaa qujanartumik ima pitsaatigaaq ujaranngornernillu nassaat ima assigiinngiiaartigalutik
nunarsuarmi uumassusillit siusinnerpaartaannut atatillugu
tamakkiinerusumik takusaqarsinnaalersimalluta, Jakob
Walløe Hansen erseqqissaavoq.
Assiliisoq
K
alaallit Nunaata avannaarpiarsuani nunarsuup
nordpolianit 700 kilometeriinnarnik ungasissusilimmiippoq Sirius Passet, ukiut 520 millionit matuma
siornatigut uumasuusimasunik ujaranngornernik
nassaassaqartoq. Ujaranngornerit piffissamut uumasoqassutsip
pileqqaarneranik ineriartorneranillu oqaluttuassartaata pi­
ngaaruteqarnerpaartaasa ilaannut Kambriumimut siusissumut
takussutissaqarfik nalissaqanngitsoq.
Ilisimatuut piffissamit pingaarutilimmit tassannga ujaran­
ngornernik taama allanngorneqanngitsigisunik taamalu
assigiinngiiaartigisunik nunarsuarmi tamarmi sumiiffinni
pingasuinnarni nassaarsimapput, taamaattumik Sirius Passet
ilisimatusarnikkut pingaarutilerujussuuvoq. Tassanimi uumasut allaat manngertunik saaneqanngitsut tupinnaannartumik
piujuaannarsinnaasimapput. Nalinginnaanngilluinnartumik.
Pissutsit piujuaannartitsinermi atuuttut nalinginnaatillugit
uumasut taamaallaat 10-15 procentii ujaranngorninngorsinnaapput.
Ujarassiuut marluk Grønlands Geologiske Undersøgelserimeersut Avannaa nunap assiliormassuk sumiiffik tamanna
1984-imi nalaatsornerinnakkut nassaarineqarpoq. Itivittarfik
nunami tikikkuminaatsorujussuarmiippoq, taamaattumik
nunap ilarujussua taamalu ujaranngornerit nalissaqanngitsut
ilisimaneqarsimanatik.
tut nassaarineqarput. Avannaani sumiiffinni allani skiferimik
ujaranngornernik imaqartumik eqqumiiginaraluaqisumik
nassaartoqarsimanngilaq. Sooq taamaannersoq ujarassiuut
nassuiaatissaqartinngilaat.
Sirius Pasimut ilisimasassarsiornerit tamarmik ujaran­ngor­nernik nutaanik pissanganartunik pissarsiviusimapput.
Kisianni sumiiffiup tikikkuminaalluinnartumiinnera pissutigalugu angalanermik taama ittumik aaqqissuussineq akisoorujussuulluunilu pisariusorujussuuvoq.
– Aningaasaqarneq angalaniarnerlu eqqarsaatigissagaanni
Kina Canadalu Sirius Pasimit tikikkuminarnerujussuupput.
Kisianni Sirius Pasimi ujaranngornerit sumiiffinnit taakkunan­
nga allanit pisoqaanerupput taamalu uumassusillit qaleruallit
pileqqaarneranni piffissamut qaninnerullutik. Taamaattumik­
taavunnaqqikkusuttorujussuuvugut, maannami siunnerfeqar­
nerusumik ujaasisinnaalerpugut assersuutigalugu uumasut allarluinnaat ujaranngornerinik ujaasiartorluta, Arne T. Nielsen
oqarpoq.
Nutaamik ilisimasassarsiortoqaqqilersinnagu ujaranngorne­
rit nassaareriikkat misissornissaannut nalunaarsornissaannullu naammattorsuarnik suliassaqarpoq. Tamatuma sania­
tigut geokemiskimik misissugassanik tigusisoqarsimavoq
ujaranngornernik nassaarfiit skiferimik qaleriiaat misissorsinnaajumallugit. Taama pisoqassaaq itsarsuaq ujaranngornerit
imaani kiviorarmata pissutsit qanoq ittuusimanerat pitsaanerusumik takusaqarfigisinnaajumallugu.
Uumasoq ataaseq amigaataavoq
Maannamut Sirius Pasimi nassaat ujarassiuunut takutitsisi­
mapput taamanikkut uumassuseqarneq manna tikillugu ilimagineqartumit assigiinngiiaarnerujussuusimasoq. Ilaatigut
uumasunik nassaartoqarsimavoq qularnanngitsumik 1 meter
angullugu takissusilinnik tigutsisinik taliusalinnik. Tamanna
ilisimatuussutsikkut oqallinnermut maanna ingerlasumut
ilapittuutaalluarpoq, tassa oqallisigineqarmat taamanikkut
uumasunik qaasuttunik peqareersimanersoq. Tassami taliusat
takisuut uumasunik allanik tigutsisaasinnaapput, qalerussa­
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
nillu ineriartortitsineq uumasunut qaasuttunut illersuutitut
isigineqassaaq. Allaammi ilisimatuut isumaqarput uumassuseqarnerup ineriartoqqaarnerani uumasut qaasuttut piniagaasalu
akornanni ’sakkussaqarneqqusaanneq’ tunngaviusimasoq.
Kambriumip nalaani Kalaallit Nunaata Avannaani ilumut
qaasuttunik uumasoqarsimaneranut Sirius Passet uppernar­
saatissanik inaarutaasunik suli pissarsiviunngilaq. Ujarassiuulli taakkua marluk isertuutinngilaat Sirius Pasimut uteqqik­­kusuttorujussuunertik uppernarsaatissamillu tamatumin­
ngarpiaq nassaarusuttorujussuunertik. Ujarassiuullu taakkua
marluk namminneq toqqaasinnaasuugunik uppernarsaatissaq
taanna tassaassaaq Anomalocaris-imik ilivitsumik nassaarneq;
uumasoq qaasuttoq angisooq Kinami Canadamilu sumiiffinnit
ilisimaneqartoq.
Qaasuttoq taanna meterimik ataatsimik angissusilik takisuu­
nik taliusalik ammalortumillu qanilik siusissukkut uumasunut
tamakkununnga ilisarnaataalersimavoq Kambriumillu Siusissup dinosaurusinut ersigineqartunut Tyrannosaurus rex-imut
akissutigalugu. Sirius Pasimi uumasup qaasuttup itsarsuarnitsap ujaranngornerinik nassaassaqarnersoq ilisimasassarsior­
nissani immaqa takutinneqarumaarpoq. 
[KAL] Emma Hammarlund (SDU), Paul Smith
(Oxford University) aamma ilisimasassarsiortut
pisortaat David Harper (Durham University)
Sirius Passet tunuliaqutaralugu.
[DK] Emma Hammarlund (SDU), Paul Smith (Oxford
University) og ekspeditionsleder David Harper (Durham
University) med Sirius Passet i baggrunden.
[GB] Emma Hammarlund (SDU), Paul Smith
(Oxford University) and expedition leader
David Harper (Durham University) with
the Sirius Pass in the background.
31
tekst: Josephine Schnohr
I det allernordligste Grønland, kun
700 km fra den geografiske nordpol
ligger Sirius Passet,
der gemmer på
forsteninger fra et
rigt, 520 millioner
år gammelt dyreliv.
Forsteninger, der åbner et vindue til en af de
vigtigste perioder i dyrelivets opståen og udviklingshistorie, nemlig Tidlig Kambrium.
Kun tre steder i verden har videnskabsfolk påvist velbevarede fossiler i så varieret
et udbud fra denne nøgleperiode. Derfor er
Sirius Passet af stor forskningsmæssig betydning. Her er selv dyr uden hårde skeletdele
bevaret. Meget usædvanligt. Under normale
bevaringsforhold vil kun 10-15 procent af ar-
32
terne blive til fossiler.
Lokaliteten blev opdaget i 1984 ved et tilfælde, da to geologer fra Grønlands Geologiske
Undersøgelser skulle kortlægge Nordgrønland. Passet ligger i et meget uvejsomt terræn,
så store områder var i realiteten ukendte, og
det samme var de enestående fossiler.
Halv milliard år siden
Fossilerne stammer fra perioden Tidlig Kambrium, der fik sin opblomstringsperiode for
cirka 530-520 millioner år siden. En tidsperiode, der repræsenterer nogle af de ældste forfædre til moderne dyreliv som f.eks. krebsdyr,
insekter, tusindben og dolkhaler. Dengang
dækkede urhavet store dele af Nordgrønland,
og en masse små organismer og større dyr på
op til en halv meter svømmede rundt imellem
hinanden.
Tilbage til basis
Et godt eksempel på, hvad fossilerne ved
Sirius Passet kan bidrage med, er fundet af en
hel, skællet organisme kaldet Halkeria. Forskerne har hidtil kun fundet løse skæl og små
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
― Jakob Walløe Hansen.
I Sirius Passet i det nordligste Grønland har
geologer fundet nogle af de tidligste stamfædre
til det moderne dyreliv
Assiliisoq
Fossiler fortæller om
dyrelivets opståen
Alle disse dyr var en del af den såkaldte
Kambriske Eksplosion, hvor dyrelivet eksploderede i en hidtil uset variationsgrad og
kompleksitet – formentlig på grund af en
pludselig stigning af iltindholdet i urhavet. En
forandring, der gav dyrene nye og bedre muligheder for vækst og udvikling.
– Sirius Passet er et af de tre bedste steder
i verden, hvor man kan studere den fjerne
tidsperiode. Men i Nordgrønland finder man
både bevarede bløddele og nogle andre typer
dyr end på de tilsvarende lokaliteter i Kina og
Canada, forklarer stud.scient. Jakob Walløe
Hansen fra Statens Naturhistoriske Museum
i København, der arbejder med materialet fra
Sirius Passet.
På Statens Naturhistoriske Museum ligger
henved 10.000 fossiler fra Sirius Passet, og
samlingen rummer en helt unik viden og kan
give nøglen til forståelsen af det moderne dyrelivs udviklingshistorie.
– Sirius Passet er en nøglelokalitet, når det
gælder information om, hvordan dyrelivet
udviklede sig i retning af det, vi kender i dag.
Bevaringsgraden er god og fossilfundene så
varierede, at vi har fået et større helhedsbillede af det tidligste dyreliv på jorden, påpeger
Jakob Walløe Hansen.
[KAL] Halkieria evangelista, 1989-imi Sirius
Pasimut ilisimasassarsiornivimmi siullermi
ujaranngornerit nassaat siullersaraat.
[DK] Halkieria evangelista var det første fossil, der
blev indsamlet på den første reelle ekspedition til
Sirius Passet i 1989.
[GB] Halkieria evangelista was the first fossil to
be collected by the first proper expedition to the
Sirius Pass in 1989.
dele af dyret og kunne derfor ikke placere det,
da de ikke vidste, hvordan det så ud. Ved Sirius Passet dukkede der et helt eksemplar af
slagsen op. Nu kunne geologerne pludselig tilskrive både fund og ’løsdele’ en kendt dyreart.
– Sirius Passet fungerer faktisk som en
slags brækjern for forskningen. Takket være
fund som f.eks. den hele Halkeria kommer
vi videre i afdækningen af disse tidlige dyr
og deres udvikling. Der er simpelthen tale
om ren grundforskning – lige til de mest anerkendte tidsskrifter, fastslår geolog Arne
Thorhøj Nielsen fra Statens Naturhistoriske
Museum, der har medvirket i to ekspeditioner
til Sirius Passet.
De mange, enestående fossiler findes i
skifer og ligger i et meget lille område. Besynderligt nok er lignende fossilførende skifer ikke fundet andre steder i Nordgrønland.
Hvorfor, kan geologerne ikke give en entydig
forklaring på.
Hver eneste ekspedition til Sirius Passet
bidrager med nye fossilfund. Men det er utroligt dyrt og meget krævende at gennemføre
disse ture på grund af lokalitetens utilgængelige beliggenhed.
– Når det gælder økonomi og logistik er lokaliteterne i Kina og Canada mere tilgængelige end Sirius Passet. Men fossilerne i Sirius
Passet er ældre end på de to andre lokaliteter
og ligger dermed tættere på tidspunktet for
det skalbærende dyrelivs opståen. Derfor vil
vi meget gerne derop igen og søge endnu
mere målrettet efter fossiler af helt nye dyrearter, siger Arne T. Nielsen.
Indtil en ny ekspedition bliver mulig, arbejdes der med at studere og katalogisere
det allerede fundne materiale. Desuden er
der taget prøver til geokemiske analyser for
at undersøge de skiferlag, som fossilerne er
fundet i. Det sker for at danne sig et bedre
overblik over forholdene i urhavet, dengang
fossilerne blev aflejret.
Der mangler et dyr
Hidtil har fundene fra Sirius Passet vist ge-
― Esben Horn, 10 Tons
[KAL] Pambdelurion whittingtoni uumassusillit
Sirius Pasimi nassaarineqartut anginerit ilagaat.
Assilillugu sanaaq saqqummersitsinermi
atuartitsinermilu atugassatut.
[DK] Pambdelurion whittingtoni er et af de større
organismer man finder fossiler af i Sirius Passetfaunaen. Model brugt til udstilling og undervis­
ning.
udfærdiget af
― Esben Horn, 10 Tons
Prepared by
― Esben Hornimit, 10 Tons
sananeqartoq
ologerne, at datidens dyreliv var mere komplekst, end man hidtil havde troet. Der er
bl.a. fundet dyr, som formodentligt var helt
op til en meter lange og udstyret med lange fangarme. Det giver et godt indspark til
den videnskabelige diskussion om, hvorvidt
der eksisterede regulære rovdyr allerede på
det her tidspunkt. For de lange arme kunne
meget vel have tjent det formål at indfange
og fastholde andre dyr. Nøjagtigt, som udviklingen af en skal kan ses som det naturlige forsvar imod et rovdyr. Visse forskere
mener, at et ’våbenkapløb’ imellem rovdyr
og byttedyr var den drivende kraft i livets
tidligste udvikling.
Sirius Passet har endnu ikke leveret det endegyldige bevis på, om der var rovdyr i Nordgrønland i Kambrium. Men de to geologer
lægger ikke skjul på, at de gerne vender tilbage til Sirius Passet for at finde netop det bevis.
Og fik de to geologer frit valg på alle hylder,
skulle dokumentationen indbefatte fundet af
en hel Anomalocaris; et stort rovdyr kendt fra
lokaliteterne i Kina og Canada.
Denne meterlange dræber med sine lange
fangarme og runde mund er blevet ikonet på
disse tidlige dyrearter og er Tidlig Kambriums
svar på dinosauernes frygtede Tyrannosaurus
rex. Om der i Sirus Passet findes fossiler efter
dette forhistoriske rovdyr, vil kommende ekspeditioner måske afsløre. 
[KAL] Kerygmachela kierkegaardi; Sirius
Pasimit ujaranngornerit malunnaateqarnerit ilaat.
Ujaranngorneq taanna uumasut affassaasallit
siusinnerpaamik ineriartornerannik annertuumik
paasissutissiivoq. Assilillugu sanaaq saqqummersitsinermi atuartitsinermilu atugassatut.
[GB] Pambdelurion whittingtoni is one of the
larger fossil organisms found amongst the Sirius
Pass fauna. This model was used for exhibiting and
teaching.
[DK] Kerygmachela kierkegaardi; er et af de mere
iøjefaldende fossiler fra Sirius Passet.
Dette fossil har bidraget med en stor viden om
leddyrs tidligste udvikling. Model brugt til
udstilling og undervisning.
[GB] Pambdelurion whittingtoni is
one of the larger fossil organisms found amongst
the Sirius Pass fauna. This model was used for
exhibiting and teaching.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
33
Hunting for fossils
In the Sirius Pass in northernmost Greenland,
geologists have discovered fossil remains of some of
the earliest ancestors of modern animal life.
text: Josephine Schnohr
34
it was. But at the Sirius Pass, a complete
specimen turned up, as if sent from heaven. Geologists were suddenly able to associate both specimen and soft tissue with a
known species.
– In fact, the Sirius Pass functions as a
kind of lever for research. Thanks to discoveries such as the complete Halkeria we
can get on with uncovering more about
these primeval creatures and their development. This is simply pure ground research – perfect for the most esteemed periodicals, clarifies geologist Arne Thorhøj
Nielsen from the Natural History Museum, who has taken part in two expeditions
to the Sirius Pass.
The many unique fossils are found in
slate in a very small area measuring a few
metres. Strangely enough, similar fossilbearing slate is not found anywhere else in
North Greenland. Geologists cannot provide an unequivocal explanation for this.
But although this area is small, it provides
a unique window to a time which is “only”
20 million years after the emergence of
“This is simply pure ground research – perfect for
the most esteemed periodicals”
— Arne Thorhøj Nielsen
earliest life on earth, points out Jakob
Walløe Hansen.
Back to basics
A good example of what these fossils can
contribute is the discovery of a complete
organism with scales called Halkeria. Until now, scientists have only found loose
scales and small parts of the creature and
since they did not know what it looked
like, they were unable to determine what
hard shelled animals on earth, 542 million
years ago.
Every expedition to the Sirius Pass has
contributed with new, exciting fossils. But
it is incredibly expensive and very hard
work to organize such a trip due to the inaccessibility of this remote site.
– When it comes to economy and logistics, the sites in China and Canada
are more easily accessible than the Sirius
Pass. But the fossils in the Sirius Pass are
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
― Arne Thorshøj Nielsen.
A half a billion years ago
The fossils represent some of the oldest
ancestors of modern animal life, e.g. crustaceans, insects, scolopenders and horseshoe crabs. The now so remote Sirius Pass
once teemed with life. In that time, the primeval ocean covered a large part of North
Greenland and many small organisms and
larger creatures measuring up to a half a
metre in length swam amongst each other.
All these creatures were part of the socalled Cambrian Explosion, where animal
life exploded in a previously unequalled degree of diversity and complexity - probably
because of the sudden increase in the oxygen content of the primeval oceans which
gave the creatures new and better opportunities for growth and development.
It is only in North Greenland that you
find soft tissue preserved alongside creatures with skeletons. This is not the case
at the two other great Cambrian sites in
China and Canada, explains student of science, Jakob Walløe Hansen from the Natural History Museum in Copenhagen, who
works with material from the Sirius Pass.
The Natural History Museum has
around 10,000 fossils from the Sirius Pass
and the collection contains quite unique
knowledge that can provide the key to
understanding the history of the development of modern animal life.
– The Sirius Pass is a key site that contains important information about a significant period where animal life evolved
in the direction we know today. The degree of preservation is fortunately so good
and the fossils are so varied that we have
acquired a broader overall picture of the
PHOTO
In North Greenland - just 700 kilometres from the
geographic North
Pole – you find the
Sirius Pass which
hosts a series of
unique fossils of
520 million year
old animal life. These fossils open a unique
window to one of the most significant periods in the origin and evolution of animal
life, i.e. Early Cambrian.
Scientists have found such a wide variety of well-preserved fossils from this
key period in only three other places in
the world, so the Sirius Pass is of vital significance for research. Sensationally, even
creatures without hard skeleton parts
have been preserved here.
The locality was discovered by coincidence in 1984 when a couple of geologists
from the Geological Survey of Greenland
and Denmark were surveying North
Greenland. The pass is located in impassable terrain, so huge areas of the region
were unfamiliar and the same could be
said of the unique fossils.
older than those at the other two sites and
they therefore lie closer to the time of the
emergence of hard shelled animals. So
we really want to go there again, because
now we can focus on looking for, e.g. fossils of completely new animals, says Arne
T. Nielsen.
However, until a new expedition can
be arranged, there is plenty of work to be
done with studying and cataloguing the
material that has already been found. Furthermore, samples have been taken for
geochemical analysis to examine the slate
layers where the fossils were found. Hopefully, this will provide a broader overview
of the conditions in the primeval seas at the
time they were deposited. Perhaps it could
provide insight into, e.g. the oxygen content of those seas that were so important to
the evolution of animal life.
One animal is missing
Up to now, the finds from the Sirius Pass
have shown geologists that animal life
at that time was far more complex than
previously thought. Animals have been
found which were up to one metre long
with long tentacles. It is a good contribution to the ongoing, scientific discussion
about whether real predators existed al-
ready at that time. The purpose of the long
tentacles could have been to capture and
hold on to other animals and the development of a shell could be regarded as a defence against predators. Some researchers
even believe that the “arms race” between
predators and prey was the driving force
behind the development of the earliest life.
The Sirius Pass has, however, not provided conclusive evidence that there really
were predators in North Greenland as early as in Cambrian. But the two geologists
don’t hide the fact that they would really
like to return to the Sirius Pass and find
this evidence. And if the two geologists
could choose freely, this evidence would
involve the discovery of a complete Anomalocaris; a large predator known from the
sites in China and Canada.
This metre-long killer with its long tentacles and round mouth has become the
icon of these early animals and they are
early Cambrian’s answer to the dinosaurs’
feared Tyrannosaurus rex. Perhaps such
a sensational fossil awaits discovery in the
Sirius Pass. This could be revealed during
coming expeditions. But already now, the
Greenlandic site has cemented its status as
a major, significant geological site with a
place on the global map. 
[KAL] Martin Stein (saamerleq) aamma Jakob
Walløe Hansen sumiiffimmi
ujaranngornernik misissuisut. Malugiuk
taama avannarpasitsigisumi
tuluujuaraannaasoqarsinnaammat.
[DK] Martin Stein (til venstre) og Jakob Walløe
Hansen i gang med at studere fossiler på lokaliteten. Bemærk at man så langt mod nord kan
’nøjes’ med T-shirt som beklædning.
[GB] Martin Stein on the left) and Jakob Walløe
Hansen studying fossils at the site. Note that even
this far north you can “make do” with a T-shirt.
froM air greenland’s world
Q&A
Air greenland aperiuk
Nittartakkakkut bilitsimik inniminniinerup
akitsuutitaqannginneranik paasitinneqarnikuuvugut, Pisigaannili
tamatigut akitsuutitaqartinneqartarpoq. Suna pillugu?
Kiffartuunneqarneqt akitsuummi pineqarpa? Qarasaasiakkut
Air Greenlandimut apeqqutissaqaruit oqaaseqaateqarumaguilluunniit, Facebook-ikkut
imaluunniit uunga
bilitsisinermi kina kiffartuussisuua?
Jukku Xavi Kielsen
Suluk, air greenland.
Box 1012, 3900 Nuuk,
allaffigisinnaavatsigut
Jukku Xavi Kielsen
Spørg air greenland
Har du spørgsmål eller kommentarer til air
Greenland, kan du altid skrive til os på Facebook
eller til os her på Suluk på adressen
Hej Jukku,
Qarasaasiakkut bilitsisinermi akitsuuteqartitsisannginneq
sumi tusarsimanerit ilisimanngilara. Qarasaasiakkut bilitsimik inniminniineq akikinnerusoq Air Greenland-ip oqaatigaa.
Qarasaasiakkut inniminniinermut atatillugu akitsuut inniminniissummik atuinermut aningaasartuutinut matussutissaavoq.
Inniminniinermut atortorissaarut nammineq pigisarinngilarput
attartortuullutali, taamaammat atuinermut akiliisartussaavugut.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Camilla Siezing/Tuniniaanermi pisortaq
Suluk, air greenland.
Box 1012, 3900 Nuuk,
Grøndland
Ask air greenland
You can always write to us on Facebook or here
at Suluk at the address
Vi fik engang at vide, at ved at købe billet via nettet ville det være
gebyrfrit, men når man køber noget, så betaler man nu et gebyr. For
hvad? Ekspeditionsgebyr? Hvem ekspederer, når man køber gennem
nettet?
Jukku Xavi Kielsen
Suluk, air greenland.
Box 1012, 3900 Nuuk,
Greenland
Jesper Knuuk
Egede
PR Manager
Hej Jukku,
Jeg er ikke helt sikker på, hvor du har hørt, at man ikke betaler gebyr for
at booke på nettet. Air Greenland har sagt, at det er billigere at booke på
nettet end at booke andre steder. Mht. gebyret for at booke på nettet,
så er det til at dække det, det koster at benytte bookingmaskiner. Vi ejer
ikke selv vores bookingsystem, men 'lejer' os ind på det, og derfor skal der
betales for at bruge det.
Med venlig hilsen
Camilla Siezing/Salgschef
Camilla Siezing
Sales Manager
We were once told that buying a ticket online wouldn't incur fees and
charges, but when you buy something you now have to pay a fee. For
what? A Handling fee?? Who does the handling when you buy online?
Jukku Xavi Kielsen
Henrik Keil
Technical Manager
Hi Jukku,
I'm not quite sure where you've heard that you don't have to pay a fee
when booking online. Air Greenland has stated that it's cheaper to
book online than to book elsewhere. With regard to the fee for booking online, it's calculated to cover the cost of using booking machines.
We don't own our booking system, but have to 'rent' the service,
which is why a fee has to be paid.
Best regards
Camilla Siezing/Sales Manager
36
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Q&A
Kenneth
Kristiansen
Imarpik ikaarlugu
timmisartuutissinni
issiavinni tamani
isiginnaaruteqartoq/
play pad-eqartoq
takuara. Suna pillugu
sianertoqarsinnaanngila
imaluunniit
isiginnaarutikkut
pinnguaatinik –
ajornanngippat ilaasut allat
peqatigalugit pinnguarto­
qarsinnaanngila?
Timmisartortitseqatigiinni
allani periarfissaasoq
ilisimavara sukisaarsaa­
titsialaasinnaavorlu.
Air Greenland-illumi
aningaasarsiutigisin­
naassagunarpaa?
Hej Kenneth,
Qujanaq apeqqutinnut. Siunnersuutivit piviusunngortinnissaa ingerlatsinissarlu
akisoorujussuussaaq. Oqarasuaatinik qaammataasakkoortunik ingerlatsissagaanni qaammataasamik atuinermut annertuumik akiliuteqartariaqarpoq. Tamanna
timmisartortitseqatigiinnut allanut, timmisartunut amerlasuunut agguatarisinnaasunut sanilliullugu, Air Greenland-imut oqarasuaatilimmik ataasiinnarmik
timmisartuutilimmut imminut akilersinnaanngilaq. Tamatuma saniatigut
aserfallatsaaliinermut ingerlatsinermullu aningaasartuuteqassaaq. Teknologi, Air
Greenland-ip A-330-ani atorneqartoq pisoqaangaatsiarpoq ilaasullu pingasuinnaat
ataatsikkut sianersinnaallutik. Taamaammat qaammataasaq atorlugu oqarasuaa­
tinik ingerlatsinissamik pisariaqartitsinermut sanilliullugu aningaasartuutit
annertuallaassapput, nutaamillu pisaarnissaq akisuallaassalluni.
Timmisartoq Air Grenland-imit atorneqalermat pisariaqartitsineq/ingerlatsinermi
aningaasartuutit eqqarsaatigalugit, isiginnaarutip pinnguaatitaa atorsinnaajunnarsinneqarpoq. Isiginnaarutip pisinnaasai pisoqaassusaalu eqqarsaatigalugit,
pinnguaatitaata atorsinnaalersinnissaa iluanaarutissartaqanngilaq. Ullumikkut
amerlanersagut nutaaliamik, isiginnaarutip pineqartup piginnaasaanit pitsaanerujussuarnik qaffasinnerujussuarmillu pitsaassusilinnik, pinnguaatinik sammisaqarnissamut periarfissarpassualinnik oqarasuaateqarput. Uagut isiginnaarutitsinni ilaasunik allanik pinnguaqateqarnissaq periarfissaasimanngisaannarpoq.
Kenneth Kristiansen
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Henrik Keil, Teknikkerqarnermi pisortaq- A-330
Har set, der er skærme og
telefon/play pad på alle
sæder i jeres atlantfly.
Hvorfor er det ikke muligt
at ringe eller spille tv-spil,
eventuelt med andre
i flyet? Ved, at det er
muligt i andre flyselskaber
og det kunne være et
fedt tidsfordriv. Og Air
Greenland kunne vel også
tjene penge på det?
Hej Kenneth,
Tak for dit spørgsmål. De stillede forslag bliver meget dyre at gennemføre og drive. For at
drive satellittelefoni skal man have et meget dyrt satellitabonnement. Det kan ikke svare
sig for Air Greenland, da vi kun har dette ene fly med telefoner i modsætning til mange
andre selskaber, der kan fordele udgifterne over mange fly. Derudover kommer udgifter til
vedligeholdelse og drift. Teknologien, der er installeret i Air Greenlands A-330 er forholdsvis
gammel og tillader kun, at tre passagerer kan ringe ud samtidigt. Der er derfor knyttet for
dyre omkostninger holdt op mod behovet for at drive satellittelefoni, ligesom det er for dyrt
at installere et nyt system.
Spillefunktionen fra handsettet blev deaktiveret, da flyet kom i drift hos Air Greenland ved
en overvejelse om behov/driftsudgifter. Der er ingen fortjeneste i at aktivere spillefunktionen på grund af systemets formåen og alder. De fleste af os har i dag en smart phone,
hvor der er masser af muligheder for spil af en meget højere kvalitet end dette system er
designet til. Det har aldrig været muligt at bruge vores system til at spille mod andre i flyet.
Kenneth Kristiansen
Med venlig hilsen
Henrik Keil, Technical Manager A-330
I've seen that there are
screens and telephone/
gaming pads on all your
seats on your Atlantic
flights. Why isn't it
possible to use the phone
or play TV games, perhaps
with other passengers
on the plane? I know that
it's possible on flights
operated by other airlines
and it would be a great way
of passing the time. What's
more, Air Greenland would
be able to earn money on
such a service...
Hi Kenneth,
Thank you for your question. Your suggestion would be very expensive to implement
and operate. In order to provide satellite telephone services, a very expensive satellite subscription is required. This is not economically viable for Air Greenland as we
have only one aeroplane with telephones, as opposed to other airlines that can spread
the costs over many aircraft. Moreover, there are expenses concerning maintenance
and operation. The technology that is installed in Air Greenland's A-330 is relatively
old and only enables three passengers to call simultaneously. Costs would thus be too
high relative to the need to operate satellite telephone services, in addition to which
it's too expensive to install a new system.
Having considered the need/operating expenses, the game function from the handset
was deactivated when the aircraft was put into service for Air Greenland. Due to the
capability and age of the system, there's no merit in activating the game function. Today the majority of us have a smartphone, where you can play games of much higher
quality than this system is able to offer. It's never been possible to use our system to
play against others on the plane.
Kenneth Kristiansen
Best Regards
Henrik Keil, Technical Manager A-330
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
37
froM air greenland’s world
Ikinngutigalu Københavnimut
angalasussanngorpugut.
Inortuingajalluta timmisartup
tinginissaa minutsinik
25-nik sioqqullugu
mittarfiliarpugut. Timmisartoq
suli qangattarsimanngilaq,
ilaasinnaanngilagulli.
Tamanna paasilluarsinnaavara
ilaasussammi tamarmik
issoraareerput matulu
matuneqareersimalluni.
Aqagumut (pingasunngornermi,
aaqq. ) timminissaq
unitsinneqaraluaq
ilaasinnaannginnerput
paasisinnaanngilara. Atuisusi
tassa taamak pisarpisigik?
Q&a
Hej,
Ilaasinnaannginnersi ajuusaarnaqisoq paasisinnaalluarpara,
uagulli ulloq naallugu timmisartuussinissat pilersaarutaasut
ataqatigiinnissaat isumagisassaraarput. Pingasunngornermi
timmisartuussinissaq taamatinneqanngilaq. Piffissani angallaffiunerpaani taamaallaat ullut tamakkiallugit Kalaallit Nunaanniit
Danmark-imut timmiksartuussisarpugut.
Nal. ak. ataaseq sioqqullugu nassatanik tunniussinissamut mittarfimmeereernissaq ilaasussat akisussaaffigaat. Ilaasussanik
utaqqilluni timmisartunik kinguaattoortitsineq, timmisartumik
inuttaasut timmisinnaaffiat tamakkerlugu atorsimagutsigu,
tamanna kingusinnerusukkut angalasussat allat ingerlaqqissinnaajunnaarnerannik kinguneqarsinnaavoq. Matup nassataasiviullu ammaqqinnissaat kisimi kinguartoorutaanani, ilaasussat
kingusinaartut pisattaminnik tunniussinissaat qangattartinnanilu
oqimaassutsip ilaasut pisattallu amerlinerisigut naatsorsoqqinnissaat kinguaattoorutaassapputaaq.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Jesper Kunuk Egede/Niuernermi pisortaq
min ven og jeg skulle rejse til
København. Vi sov næsten over
os, men tog i lufthavnen 25
minutter før afgang. Flyet var
stadig ikke fløjet, men vi måtte
ikke komme med. det kan jeg
godt forstå, for alle dem, der
skulle rejse, sad allerede i flyet
og døren var blevet lukket. men
jeg fatter ikke, at vi ikke kunne
komme med, når nu flyet er
aflyst i morgen (onsdag, red.).
Er det sådan, I behandler jeres
kunder?
Hej,
jeg kan godt forstå, at det er rigtig ærgerligt, at I ikke kom med, men vi har
et flyveprogram for hele dagen, der skal hænge sammen. Flyvningen om
onsdagen var ikke aflyst. Det er kun i højsæsonen, at vi flyver alle hverdage
mellem Grønland og Danmark.
Det er passagerernes ansvar at møde i lufthavnen, så der er checket ind
en time før afgang. Hvis vi forsinker flyene, for at vente på passagerer, kan
det betyde, at andre passagerer senere på dagen ikke kan komme med,
fordi vores crew har brugt al den tid, de har at flyve i. Forsinkelsen handler
nemlig ikke kun om, at døren og lastdøren skal åbnes igen, men også at
forsinkede passagerer skal checkes ind og der skal laves helt nye vægtberegninger, før man kan starte, fordi der nu er flere passagerer og mere
bagage med.
Med venlig hilsen
Jesper Kunuk Egede/Marketingchef
my friend and I were due to
travel to Copenhagen. We
almost overslept, but arrived at
the airport 25 minutes prior to
departure. The aircraft had not
yet taken off, but we weren't
allowed to go onboard. I can
understand that because all
the passengers were already
seated in the aircraft and the
doors had been closed. but what
I don't understand is why we
couldn't travel in light of the
fact that the flight was cancelled
the following day (Wednesday,
Editor). Is that really how you
treat your customers?
38
Hi,
I can understand that you're disappointed that you didn't make the
flight, but we have a flight programme for the whole day that we have
to adhere to. The flight on Wednesday wasn't cancelled. It's only in
the high season that we fly every weekday between Greenland and
Denmark.
It's the responsibility of passengers to arrive at the airport so that
they can check in one hour prior to departure. If we delay flights in
order to wait for passengers, this may mean that other passengers
cannot reach their connecting flights later in the day because our
crew has used up all the time available. A delay doesn't only mean
that the doors and cargo doors have to be opened again, but also that
passengers arriving late have to be checked in and completely new
calculations of weight have to be carried out prior to takeoff because
there'll now be more passengers and more baggage on board.
Best regards
Jesper Kunuk Egede/Marketing Manager
suluk nr. 1 | air greenland | inflight Magazine 2014
Komplette
indretningsløsninger
Vi er Grønlands førende butikskoncept indenfor boligindretning. Vi sikrer kvalificeret rådgivning fra vores dygtige medarbejdere, som sikrer at i får opfyldt præcis de
ønsker i måtte have til jeres institution eller virksomhed.
Vi har et stort udvalg indenfor mange områder,
f.eks.
■ Møbler
■ Boligtekstiler
■ Gardinløsninger
■ Gulve til private
Vi tilbyder opmåling til komplette gardinløsninger, så
alt er skræddersyet til netop jeres behov.
Kig indenfor og lad jer inspirere eller kontakt os via:
Sweet Home Botex
Telefon: +299 342100
E-mail: botex@botex.gl
www.sweethome.gl
Sportsgulve
Rådgivning
projektering
tilstandsrapporter,
vedligeholder &
efterbehandling
Parkett
Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S
Sweet Home Botex er beliggende i Nuuk Center, Imaneq 1, 3900 Nuuk, Grønland.
Sweet Home Møbler
M
og Gulve, Pukuffik 2b. 3900 Nuuk, Grønland
Tæpper
Antistatgulve
Møbelpolstring
Betonslibning
Gardiner Trægulve
G
Jan Køhler
t: 484190
m: botex@botex.gl
og få et
godt tilbud
Tilsluttet Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd
Gulvbranchens Vådrumskontrol og Gulvbranchens Arbejdsgiverforening
suluk nr. 1 | air greenland | inflight Magazine 2014
Kork
Linoleum
Grønlands Gulventreprise ApS
Edb-gulve
e
Gulvafslibning
Tyndpuds Flydemørtel
Gummi
G
Lak/ludbehandling
L
a
Kontakt
Vådrumsvinyl
nyl
Institutioner
Erhverv
Skibe
Kontormøbler
GG
Grønlands
GULVENTREPRISE
ApS
I samarbejde med
39
Kangerlussuup timaani
takusassarsiorneq
Kalaallit Nunaanni angallannikkut qitiusoqarfik
pinngortitartaqarpoq amerlanerpaanit
tupaallaatigineqarsinnaasumik
40
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Assiliisoq
― Mads Pihl, Visit Greenland
ingerlataqarfiusumik.
– Ullunik arfineq-pingasuniit qulinut sivisussusilimmik angallassisarnitsinni Kangerlussuup eqqaani atugartuussuseq qima­
ngaatsiartaratsigu nunami miluumasunik angisuunik amerlasuu­
nik soorlu tuttunik umimmannillu takujuaannangajattarpugut.
Tikeraartikka Danmarkimit, Tysklandimit, USA-mit, kisiannili
aamma Sydafrikamit New Zealandimillu, pisut ilagalugit anga­
lanitsinni tupersuaqarfitoqarsuarnik itsarnisarsiuunit ilisimane­
qanngitsunik ilaatigooriarluta naammattuugaqartarpugut,
angalanerillu taamaalillutik assigiinngisaannarput, inuillumi
aamma misigisimasarput ungasissorsuarmiillutik nunamilu ilisimaneqanngitsumi paasisassarsiorlutik.
Apeqqutaavorli Kangerlussuup timaa inuilaaq Nuummiumut,
illoqarfiit pingaarnersaannit ingerlarsortumit nutaaliaasumillu
aggersumut, aamma takornartaasariaqannginnersoq?
– Aallaqqaammut aap, kisianni nunap timaa kaasarfimmio­
riinnartutullusooq ilikkarsimavara, naak avammut attaveqarsinnaajumallunga silassarlu assigisaallu misissorsinnaajumallugit
atortorissaarutinik nutaaliaasunik soorunami atuisariaqartaraluarlunga, kisianni Nuummut Kujataanulluunniit taarsiullugit
Kangerlussuaq toqqarpara tamaani silap pissusaa patajaannerummat nunamilu uumasut miluumasut angisuut pissutigalugit,
Jens-Pavia Brandt, takornarianut imaaniikkusuttunut qaannanik
aamma neqerooruteqartartoq, nassuiaavoq. 
Assiliisoq
3
8-nik ukiulik Nuummeersoq, Jens-Pavia Brandt, Royal
Arctic Linemi aquttutut aalajangersimasumik aningaasarsiarissaarluni atorfeqarsimagaluarpoq. Kalaallit Nunaat
imaaniit kangerlummiillu kusanarnerusumik eqqissisimanarnerusumillu misigineqarsinnaagunanngilaq, Jens-Pavia­
mulli, pinngortitamik nipaassusermillu nuannarisaqartuaannarsimasumut, tamanna naammanngilaq. Allamik takorluugaqarpoq
allamillu suliaqarusulluni. Tamannalu Kangerlussuarmit sermersuaq tikillugu annertuumik nunatalimmit pivoq.
Takorluugaq ullumikkut piviusunngortinneqarsimavoq
Jens-Pavialu taamaalilluni qajartoraangami taamaallaat imaaniittalersimalluni imaanilu inuuneq Qaasuitsup Killeqarfiata
avannaani nunap timaanik taarserneqarsimalluni, tamaanimi
takornaria­qarnermik suliffeqarfeeraq Greenland Outdoors
Kangerlussuarmi najugaqarfeqartoq 2009-miilli pigalugulu
ingerlatarilersimavaa.
– Kujataani Spaniamiut arlaqanngitsut aqqutissanik pilersitsi­
nerminni qanoq iluatsitsilluartigisimanerat taamaalillutillu nu­naqqatiminnik takornariarpassuarnik tikisitsisalersimanerat
takuara. Taakkualu nersorneqartariaqaraluartut isumaqarpunga
takornariat pingaartumik nunaqavissunik naapitsisariaqaraluartut. Eqqarsaammillu tassanngaanniit iliuuseqarnissamut unga­
sinngilaq, taamaalillungalu nammineq suliffeqarfiuteqalerpunga
pisummik angalaarnermik qajartortitsinermillu pingaarnertut
― J. Fleming, Visit Greenland
Allattoq: Malik Milfeldt – Visit Greenland
[KAL] Jens-Pavia Brandt.
[DK] Jens-Pavia Brandt.
[GB] Jens-Pavia Brandt.
På opdagelse i
Kangerlussuaqs
bagland
Grønlands trafikale knudepunkt har en
natur der kan overvælde de fleste
den massive indlandsis.
I dag er drømmen blevet til virkelighed og Jens-Pavia ruller således kun
på vandet og på fjorden i sin kajak og livet til havs er skiftet ud med baglandet nord for polarcirklen, hvor han siden 2009 har ejet og drevet den lille
turismevirksomhed Greenland Outdoors med postadresse i Kangerlussuaq.
– Jeg så i Sydgrønland, hvordan en håndfuld spaniere med stor succes
havde fået etableret en infrastruktur, der gjorde, at de kunne modtage en
masse af deres landsmænd som turister dér. Og selvom de fortjener al mulig ære og hæder for det, syntes jeg, at turisten først og fremmest burde
møde en lokal herfra. Og fra den tanke var der ikke langt til handling, så nu
42
har jeg mit eget firma, der især fokuserer på vandring og kajakture.
– Fordi vi kommer længere væk fra civilisationen omkring Kangerlussuaq på vores 8-10 dages ture, ser vi næsten altid mange af de store landpattedyr, så som rener og moskusokser. Sammen med mine gæster, som
kommer fra lande som Danmark, Tyskland og USA, men også fra Sydafrika
og New Zealand, støder vi af og til på sommerbopladser fra gammel fortid,
som arkæologerne ikke kender til, så på den måde er ingen af turene ens,
og folk føler også, at man er langt væk fra det hele og på opdagelse i et for
dem helt ukendt territorium.
Men spørgsmålet er, om Kangerlussuaqs øde bagland egentlig ikke også
burde være et fremmed område for en Nuummioq, en person fra landets
pulserende og moderne hovedstad?
– I begyndelsen jo, men baglandet her kender jeg efterhånden som min
egen bukselomme, selvom jeg selvsagt også bruger moderne teknologi
for altid at kunne komme i kontakt med omverdenen, tjekke vejrudsigt og
den slags, men jeg valgte Kangerlussuaq fremfor Nuuk eller Sydgrønland
på grund af det meget stabile klima her og de store landpattedyr, forklarer Jens-Pavia Brandt, som også har kajakker i tilbudskataloget for turister,
som vil begå sig i det våde element. 
suluk nr. 1
inflight Magazine 2014
Foto
Jens-Pavia Brandt, 38 år og fra Nuuk, havde engang et godt, fast aflønnet job som styrmand
for Royal Arctic Line. Grønland opleves næppe
smukkere og roligere end fra havsiden og i fjordene, men for Jens-Pavia, der altid har holdt af
naturen og dens larmende stilhed, var det ikke
nok. Der var en anden drøm, og et andet kald.
Og det kom fra Kangerlussuaq og dets enorme
og vidstrakte bagland, der grænser sig op mod
― Mads Pihl, Visit Greenland
AllATToq: Malik Milfeldt – Visit greenland
Vi el sk er ud fo rd rin ge r!
t
u
g
a
a
r
a
n
n
a
t nu
a
s
s
a
g
i
l
l
i
m
Unam
Vi stiller krav til alle, der arbejder her i Pituffik – både fagligt og til
personlige egenskaber, for vores ansvar omfatter alt, hvad der skal til
for at få et helt samfund over 1.000 kilometer nord for Polarcirklen
til at fungere – hver dag, året rundt.
Vi bidrager også til fremtidens arbejdskraft: Lige nu har vi over 25
unge under uddannelse, og hvis man elsker udfordringer, kan man
nå langt:
Siden 1998 har Greenland Contractors uddannet unge i tæt sam­
arbejde med grønlandske uddannelsesinstitutioner. De har fået
uddannelse af høj kvalitet og er fortsat til andre arbejdspladser overalt
i Grønland, hvor de yder deres indsats.
Greenland Contractors udfører de civile opgaver i Pituffik – fra infrastruktur
og el­produktion til sundhedsvæsen, boliger og køkkener.
w
w
w
.g
c.g
l
Pituffimmi inuit ulluinnarni suliffillit 400­vugut.
Kikkut tamaasa Pituffimmi sulisut piumaffigisarpagut – suliffimmut
tunngatillugu inuttullu piginnaasaqarnikkut, akisussaaffipput sunut
tamanut tunngammat, Qaasuitsup killeqarfianit 1.000 kilometerit
sinnerlugit inuiaqatigiinnik ingerlatsinermut tunngassuteqartut
ajoquteqanngitsumik ingerlanissaat – ullut tamaasa, ukioq kaajallallugu.
Siunissami aamma sulilersussanik ilinniartitsisarpugut:
Maannakkoqqissaaq inuusuttut 25­t sinnerlugit ilinniartuutigaagut,
unammilligassanillu nuannarisaqaraanni annertuunik
angusaqartoqarsinnaavoq:
1998­imiilli Greenland Contractorsip Kalaallit Nunaanni ilinniartoqarfiit
qanimut peqatigalugit inuusuttunik ilinniartuuteqartarpoq. Taakkua
ilinniartinneqarsimapput qaffasissumik pitsaassusilimmik Kalaallit
Nunaallu tamakkerlugu suli suliffeqarfinni sulillutik, taakkualu suliamik
tunniussaqartarput.
Greenland Contractors Pituffimmi sakkutuujunngitsut suliassaat ingerlattarpaat
– suliassat attaveqaqatigiinnermut, kallerup inniliornermut, peqqinnissaqarnermut,
ineqarnermut igaffimmullu tunngaasuteqartut.
boman qujan 13­007
Vi er over 400 mennesker, der har Thule Air Base som vores daglige
arbejdsplads.
!
Exploring the
hinterland of
Kangerlussuaq
Greenland’s traffic hub has nature
that can overwhelm most people
text: Malik Milfeldt – Visit Greenland
Jens-Pavia Brandt, who is 38 years old and
comes from Nuuk, once had a good, regular well-paid job as ship’s officer with Royal
Arctic Line. There is hardly any better way
to experience Greenland than from the water and in the fjords, but for Jens-Pavia, who
has always loved nature and its deafening
silence, it was not enough. He had a different dream and a calling. And it came from
Kangerlussuaq with its enormous and vast hinterlands that border
on the massive inland ice.
Today, the dream has been realised and Jens-Pavia only moves
through the seawater and the fjords in his kayak and his life at sea
has been replaced with the hinterlands north of the Arctic circle.
Since 2009, he has owned and run the little tourist business call
Greenland Outdoors situated in Kangerlussuaq.
– I saw in South Greenland how a handful of Spaniards had very
successfully established an infrastructure that enabled them to
receive many of their fellow countrymen as tourists there. And although they deserve all possible credit for this, I believe that tourists
should first and foremost meet someone local. And the action was not
far from the thought, so now I have my own business with a special
focus on hiking and kayak trips.
― Jens-Pavia Brandt, Greenland Outdoors
“I chose Kangerlussuaq instead of
Nuuk or South Greenland because of
the very stable climate and the large
land mammals that are found here”
― Jens-Pavia Brandt
44
PHOTO
― Thomas Raun-Petersen, Visit Greenland
PHOTO
– Because we get further away from the civilization around
Kangerlussuaq on our 8-10 day trips, we almost always see many of
the large land mammals such as reindeer and musk-oxen. I and my
guests, who come from countries such as Denmark, Germany, USA
and also South Africa and New Zealand, sometimes come across ancient camp sites that are unknown to archaeologists. Thus none of
the trips are the same and people do feel that they are getting away
from it all and exploring territory that is completely foreign to them.
But the question is, is Kangerlussuaq’s remote hinterland really
also foreign to a Nuummioq, a person from the pulsating urban life of
the country’s capital?
– In the beginning yes, but I know the hinterland here like the
back of my hand now, although I do also use modern technology, so
I can always contact the outside world to check the weather reports
and such. However, I chose Kangerlussuaq instead of Nuuk or South
Greenland because of the very stable climate and the large land mammals that are found here, explains Jens-Pavia Brandt. He also has
kayaks in his catalogue for tourists who want to enjoy the water. 
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Kortit atorlugit peqquserlunniartartut mattutikkit
– MasterCard-it isumannaannerulersiguk
Netbank, Mobibank siunnersuisartulluunniit suleqatigalugit sumi qanorlu MasterCard-inniit
tigusisoqartarnissaanik ajornanngitsumik qinersisinnaavutit.
Mattussisinnaavutit:
•
Nunarsuup ilaani aalajangersimasuni
•
Aningaasaniktigusisarfimmiittigusinissamut
•
Internettikkut niuernermut aamma internetikkut pinnguaatinut
Marlussunnguannik klik-iinnarlutit namminerluinnaq isumannaallisaanermut
aaqqiissutissannik sanasinnaavutit
– taamatorluinnarli sukkatigisumik allanngorteqqissinnaasannik.
Spænd ben for kortsvindlere
– Gør dit MasterCard mere sikkert
Via Netbank, Mobilbank eller din rådgiver kan du nemt vælge,
hvor og hvordan der kan hæves på dit MasterCard.
Du kan blokere:
•
Hele verdensdele
•
Hævninger i pengeautomater
•
Internethandel og internetspil
Detkræverkunetparklikatlavedinpersonligesikkerhedsprofil
– og kan lige så hurtigt ændres igen.
www.banken.gl · tlf. +299 70 1234
WE OFFER SERVICE ON:
· CLIMATE, HYDROLOGY
· MAPPING, GIS
· GEOTECHNIQUE, SURVEY
GREENLAND SURVEY
www.asiaq.gl
Atornerpaasartakkatit
– akikinnerpaajusariaqarput
Det du bruger mest
– skal koste mindst
Sisimiut
X-tra-t ulluinnarni pisiassaatigaagut appasissunik akillit
tamatigut piumasaqaatigisatsitut pitsaassusillit.
Taamaattumik aningaasanik sipaarniaraangavit
qinertaruk
Maniitsoq
Nuuk
X-tra er vores egne dagligvarer til discountpriser i en høj kvalitet,
der altid lever op til vores høje krav.
Så se efter
når du handler og spar mange penge
Paamiut
Narsaq
Qaqortoq
Nanortalik
2%
sAt
ArsiAs
AgguAg
eqqa amajuk
Pisiniaruit kortit
du handler
HuSk kortet når
100%-imik kalaallit piat
100% ejet af det grønlandske folk
suluk nr. 1 | air greenland | inflight Magazine 2014
De
DiviDen
47
Sermersuarmiit
innaallagissamik kiassarnermut
Inuiaat kalaallit qarsutsinersuit silarlussuarlu nunarsuup affaani
kujallermi atuuttaleruttortut nukimmik piujuaannartumik
sermersuarmit aakkiartortumeersumik katersipput
48
nik qaamasartunik allunaasassaqarlutalu naqqaniit sullorsuup
qeqqata tungaanut, tarrup ataani aniartornissamut atorsinnaasatsinnik." Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni erngup nukinganik
nukissiorfimmi ajutoortoqassagaluarpat maskiinaqarfillu kiisalu
nakkutilliivik piffissap sivikitsuinnaap ingerlanerani imermit nil­
lerinnaasumik qarsunneqalissagaluarpat biilit sukkanerpaamik
aniartornissamut Marius Olsenip Tikki Geislerillu periarfissaraat.
Imeq sermersuarmeersoq sialummeersorlu sekundimut ataatsimut 19.500 liiterinik annertussusilik nukissiorfik sukkaqaluni
aqqusaarlugu ingerlagaangat nukik qaqqap iluani kaavittuni
pingasuni inaallagianngortorpoq. Imeq tamaanga annngutsinnani
tatsimi sapusiukkami 10 kilometerinik ungasissusilimmiittumi
katersuuteqqaarsimasarpoq. Innaallagiaq Nuummi kiassaatinut
innaallagissamoortunut, suliffissuarnut atuisartunullu siammar­
terneqartarpoq, taakkunanngalu nukik nutaaq avatangiisinut
mingutsitsisuunngitsoq nunarsuarmi inoqarallartillugu nunguttussaagunanngitsoq ilerasuutissaqarani atorneqaannarsinnaasarluni.
Marius Olsen qarasaasiat matut ikuallattoortoqalissagaluarpat
nakkutilliiviup maskiinaqarfiup tungaanut matusissutaasussat
oqimaatsut tunuanniittut ilaata killinganut ingippoq Nuummilu
innaallagissamik atuineq malittarilerlugu. Innuttaasut innaalla­
gissamik ullormut atuinerat ullup unnuallu ataatsip ingerlanerani
titarnilersukkanit qulaarneqarpoq. Illoqarfik nal. 06:00 itertarpoq innaallagissamillu atuineq nal. Arfineq-pingasut missaata
tungaanut inuit suliartukaalerfissaat tikillugu qaffariapiloortarluni. Atuineq nal. 17:30 inuit nereersimatillugit illoqarfimmiullu
sinilikaaqqinnginnerini innaallagissamik kingullermik tv-iikkut
isiginnaarutit atuineranni appariartoqqilersarpoq. Nuummi atui­
neq unnuap-qeqqata missaani appasinnerpaaffissaminiilersarpoq.
Tikki Geisler pisarnertut kaajallaajartorpoq erngullu qulimini,
atimini siunerminilu ruujoritigut sukkaqaluni ingerlarsornerani
atortut, naqitsiniliuutit kaavittullu kissassusaat naqitsinerallu
­atuarlugit. Kaavittut isit pisarisinnaasaannit sukkanermik kaavittut imermillu kangerlummi qipoqqarnut tappiorannartunik neriniartunut ingerlatitseqqittartut inimi nipimik assigiiaaginnarmik
pilersitsipput. "Takkiganiinnermi nuannernerpaat tassaasarunarput pinngortitaq, uumasut nipaannerlu. Nukissiorfik immini
aamma pissanganartuuvoq," Tikki Geisler oqaluttuarpoq.
Errorsivik sulluliami ajornartoornermi aniffissiamiittoq errortassanik sinnerseraallutik immertarpaat. Errortassat qaqutiguinnaq ipeqartarput, ilaatigooriarlutilli kangerlummi saarullippassuaqartumi soraarnerup kingorna aalisariapallalaartarnerannit
aalisagarsunnilersimasarlutik. Kaavittoqarfimmi suliassat naammassilertorput sulisullu sullorsuup isuani qaamarngup tungaanut
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Assiliisoq
U
toqqarmiut Kangerluarsunnguanni erngup nukinganik
nukissiorfik avataarsuani ilisimatusarfittut nunarsuarmik ungasissumi kaaviisutut Issittumi inuilaami
Nuummiit 46 kilometerinik kujasinnerusumiippoq.
Inuit marluk ulluni 14-ini nerisassaqartinneqarnissaannut naammattumik taquassaateqartarpoq Canadamiullu qaammataasatigut
tv-iiannik, radiukkut aallakaatitsissutinik tigooraassutaatigisunik,
oqarasuaammik internettimillu atortulersugaalluni, taamaalillutillu sulisut avammut attaveqartuaannarsinnaallutik.
Marius Olsen aamma Tikki Geisler erngup nukinganik nukissiorfiup iluani innaallagissap sakkortuup aqqutaata innaallagissamik Nuummut ingerlatitsisuusup 56,6 kilometerinik takissuseqartup issulinneranit ittuppaluup nipituup ataani najugaqarput.
Assilisaq Marius Olsenip angutillu arlallit ikuallattoqarnissaanut
sungiusartut assingat qalipaatilik asinngarsimasoq tallukkut
umeqarani kakkivissakkut issusuunik umeqarnerup nutaaliaa­
nerata nalaaneersoq isersimaartarfiup iigaani nivingavoq. Marius
Olsen nukissiorfik 1993-imi ammarmalli aalajangersimasumik
sulilersimavoq. Tikki Geisler, inuusuttoq 20-t naangajalerneranni
ukiulik seqinersiutit Oakleyit isimi sinaasigut tunnganerannik
erseqqissumik titarnilik, ukiualuit matuma siorna sulilerpoq.
Innaallagisserisut taakkua marluk sulisartoqatigiiaanut arlalinnut nuliatik, aappatik meeqqatillu qimallugit erngup nukinganik
nukissiorfimmi sapaatip-akunnerini marlunni nakkutilliisuujartorlutik aallartartunut ilaapput.
"Ilaquttat ernuttallu qimakkallalaartarlugit ajunngilaq,"
ukiumut sapaatip-akunnerpassuini angerlarsimaffik qimallugu
aallartarneq apeqqutigigakku Marius Olsen oqarpoq. Utoqqarmiut
Kangerluarsunnguanni qaqqap iluani itisuumi kaavittut nakkutiginissaannik ulluinnarni sulinissamut Marius Olsen misilittagaqarput Tikki Geislerilu inuusuttutut nukissaqarluarluni.
Marius Olsenip ullaat tamaasa biilit assakaasunik sisamanik
tamanik nutsuisullit sullorsuakkut 590 meterinik takissusilikkut
lysstofrørillu atorlugit qaammarsagaasukkut kaavittunut qaqqap
qaavaniit 250 meterinik appasinnerusumiittunut ingerlattarpai.
Biilit isaarissap tungaanut saatsillugit kaajallatseraarangagit nater­mut betonngiusumut niusarput erngullu nukinganik nukissiorfiup
qeqqanut isertarlutik.
"Tasamaniinnitsinni arlaannik pisoqassagaluarpat, assersuutigalugu qarsutsinermi, biilit qummut ingerlanissamut piareersimatinneqartarput," Tikki Geisler nassuiaavoq. Ruslandimi erngup
nukinganik nukissiorfimmiSayano-Shushenskayami kaavittoq
kaanngamart imerlu isaarsuataalermat inuit 75-it 2009-mi ipillutik ajunaarput. "Ajornerpaamik pisoqassagaluarpat aqqartartut
atortuinik atortorissaaruteqarpugut nalerassaqarlutalu isumamin-
― Bjørn Stig Hansen
Allattoq: Bjørn Stig Hansen
qummukaqqipput. Innaallagissiuutit generatorit unittoortarnerat,
innaallagissap aqqutaata napparutitaasa upittarnerat imaluunniit
nukissiorfimmi sualuttumik ajortoqalersarnera akuttusarpoq.
Qaartiterinerni arlalissuarni Kalaallit Nunaata erngup nukinga­
nik nukissiorfinnik atuisunngussutigisaani qaarsumi qaartitsi­
nermut siullermut taamani naalakkersuisunut siulittaasuusup
Jonathan Motzfeldtip attataasamik toorsineraniit ullumikkut ukiut
23-t qaangiussimapput. Erngup nukingata Nuummiinnaq Kalaallit
Nunaat uuliamik 35 millioner liiterimik CO2-millu aniatitanik
92.000 tonsinik ukiumut sipaartittarpaa. Nukissiuuteqarnikkut
ajornartorsiorneq siulleq 70-ikkunni pilermalli uuliamut taarsiullugu periarfissanik allanik Kalaallit Nunaanni ujaasisoqalerpoq,
nunamilu erngup nukinganik nukissiorfiliornissamut periarfissanik 80-ikkunni misissuineq tunngavigalugu innaallagissiorfiit
uuliamik ingerlatillit illoqarfinni anginerni erngup nukinganik
taarsersorneqarnissaat Inatsisartuni aalajangiunneqarpoq. Ullumikkut Nuummi, Sisimiuni, Qorlortorsuarmi, Tasiilami Ilulissanilu erngup nukinganik nukissiorfeqarpoq.
"Innaallagissiorfik uuliamik ingerlatilik Nuummiittoq ator­ne­
qartarpoq erngup nukinganik nukissiorfik arlaannik pissuteqartumik innaallagissamik pilersuisinnaajunnaaraangat imaluunniit unittooraangat. Tamanna qaqutigorujussuaannaq pisarpoq.
Kisianni assersuutigalugu innaallagissap aqqutaanik illoqarfiup
tungaanukartunik iluarsaassigaangatta erngup nukinganik
nukissiorfik soorunami qamittarparput Nuummilu innaallagissiorfik ingerlatittarlugu," Tikki Geisler nassuiaavoq.
Marius Olsen Tikki Geislerilu isersimaartarfimmi qulliit
qaamarnganni niviuganniutillu innaallagissamoortup aappalorujuttumik qaamarngani ullup-qeqqasiutissaminnik tigooraasimapput. Marius Olsen saarulliit aqajaruinik suaanillu igaanik nerivoq.
Tikki Geisler qallunaat qallersuutiliaannik nalinginnaanerusunik
nerivoq. Ilaatigooriarlutik ullup-qeqqasiutissanik pølsiliortarput,
uanitsulerlugit,ketchupilerlugit sennepilerlugillu nerisartakkaminnik.
Ullup-qeqqasiornerup kingorna ualit ilaanni aallaasitik atisaa­
sivimmiittut tigoriarlugit aallaaniartarput aqisserniarlutik terian­
niarniarlutilluunniit imaluunniit tuttunniarfiup naligigaangagu
tuttunniarlutik. Terianniap pamiuanik kippakumik garagemi sakkut akornanni nivingasoqareerpoq. Teriannissat akornutaasutut
inissinneqarsimanerat tunngavigalugu pamioq ataaseq Kommune-
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
qarfik Sermersuumi 300 koruuninik pissarsissutaasarpoq. Sakkoqaratik imaluunniit attaveqaatinik walkie-talkieqaratik nukis­
sior­fik ungasiartumut qimanngisaannarpaat. Nannut tamaani
qaqutigoorput taamaattorli takuneqartarsimallutik avannarpasissumilu Nuummi kujasinnerusumilu pisarineqartarsimallutik.
Marius Olsen seqineq qaqqat qaavisa ungataasigut tarrikkaa­
ngat qooqqumilu alanngumisut nillissuseqalerluni nillertikkaa­
ngat qarasaasiap angallattakkap saavanut ingilluartitaartarpoq
Tikki Geislerilu nalaasaarfimmi igalaat oqorsaataasut tunuanni
nuna qaserujuttoq tunullugu iPadiminik qupperaalersarluni. Filmi
Albert Nobbs arnaq 1800-kunni suliffissarsiumalluni angutaasaartariaqartoq tv-iikkut aallakaatinneqarpoq. Isiginnaarneqanngilaq,
nunarsuulli sinneranut attaveqarnermik misigisimalersitsilluni.
Kalaallit Nunaat avinngarussimasumiippoq peqqarniitsumik
silaannaqarluni immamillu itisoorsuarmit avatangerneqarsimalluni, tamannalu tunngavigalugu imaatigut kabeli aqqutigalugu
Amerikamut Europamulluunniit innaallagissamik avammut
nioqquteqarnissaq ajornarluinnarluni. Sermersuaq Europap annersaani Amerikamiluunniit nukissamik pisariaqartitsinermik
matussusiisinnaagaluarpoq, innaallagissalli assartornissaanut
atortorissaarutinik amigaateqarluni. Ullup tamatuma nalliunnissaanut erngup nukinga najukkamiinnaq iluaqutaassaaq.
Marius Olsenip isersimaartarfimmi qulliit ikumasut kingulliit­
qamippai sulisullu ineqarfiata torsuusaatigut ineeqqaminut napa­suliamit majuartarfilimmeersumit ungasinnerpaamiittumut ingerlalluni. Tassani innaallagissap aqqutaanit nipiliorpaluk annikinnerpaavoq. Niviuganniutip qaamarnga aappalorujuttoq issittup
unnuaani isersimaartarfiup igalaavisigut qaamasutuaalerpoq. 
[KAL] Ajornartoornermi sulluliaq aniffissaq matorsuaq pingaarneq ajornartoortoqarnerani
ammarneqarsinnaajunnaarsimatillugu
sulisut periarfissatuaraat.
[DK] Nødudgangstunnelen er mandskabets
eneste alternativ, hvis hovedporten er
blokeret i et nødstilfælde.
[GB] The emergency tunnel is the only alternative in
an emergency, if the main portal is blocked.
49
tekst: Bjørn Stig Hansen
Ensom
som
en
rumstation i fjernt
kredsløb om sin
moderplanet ligger
Buksefjorden vandkraftværk i den arktiske ødemark 46 km
sydøst for Nuuk. Den
har proviant nok til
at to mand kan overleve 14 dage ad gangen og
er udstyret med canadisk satellit-tv, to-vejs-radiosendere, telefon og internet, så mandskabet
hele tiden er i kontakt med omverden.
Indenfor i vandkraftværket, til en høj brummen skabt af vibrationerne fra de 56,6 km lange højspændingskabler, der leder strømmen
til Nuuk, bor Marius Olsen og Tikki Geisler. Et
falmet farvefotografi på væggen i opholdsstuen fra tiden, hvor det var moderne med glat
hage og tykt overskæg, viser Marius Olsen og
en gruppe mænd på brandøvelse. Marius Olsen
har været fast mand på værket siden det åbnede
i 1993. Tikki Geisler, en ung mand sidst i tyverne
med en skarp aftegning fra sine Oakley solbriller
omkring øjnene, kom til for få år siden. Sammen
udgør de to elektrikere et af flere sjak, der på
skift forlader koner, kærester og børn for i to
uger at holde opsyn med vandkraftværket.
– Det er fint med lidt luft fra familien og bør-
50
nebørnene, siger Marius Olsen, da jeg spørger
til de mange uger om året, de er væk hjemmefra. Marius Olsen har erfaringen og Tikki Geisler
benene til det daglige arbejde med at tilse turbinerne, dybt inde i fjeldet ved Buksefjorden.
Hver morgen kører Marius Olsen fire-hjuls-trækkeren ned til bunden af den 590 meter lange lysstofrørsoplyste tunnel, der fører ind
til turbinerne 250 meter under fjeldoverfladen.
Han vender bilen, så snuden har retning mod udgangen, inden de begge træder ud på betongulvet og går ind i hjertet af vandkraftværket.
– Hvis der skulle ske noget, mens vi er dernede, for eksempel en oversvømmelse, så er bilen
parat til at køre op, forklarer Tikki Geisler. I 2009
druknede 75 personer på det russiske vandkraftværk Sayano-Shushenskaya, da en turbine rev
sig løs og vandet fossede ind.
– Skulle det værste ske, har vi dykkerudstyr
samt selvlysende markører og reb nede fra bunden til midten af tunnellen, som vi kan bruge til
at finde ud i mørke. På Buksefjorden vandkraftværk er bilen Marius Olsen og Tikki Geislers
hurtigste mulighed for at komme ud, hvis noget
går galt, og det iskolde vand på kort tid fylder
maskin- og kontrolrum.
Det er i de tre turbiner her midt i fjeldet, at
energien fra indlandsisen og nedbøren bliver
til elektricitet, når der hvert sekund strømmer
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
― Bjørn Stig Hansen
Imens oversvømmelser og kraftigt uvejr raserer
den sydlige halvkugle, høster det grønlandske folk
bæredygtig energi på den smeltende indlandsis
19.500 liter vand igennem vandkraftværket - ved
fuld kraft. Inden det når hertil, bliver det opsamlet i en opdæmmet sø 10 km borte. I Nuuk bliver elektriciteten fordelt til elvarme, fabrikker
og forbrugere, som med god samvittighed kan
bruge løs af den nye miljøvenlige energikilde,
der næppe løber tør i menneskets tid på jorden.
Marius Olsen sætter sig ved en af computerne bag de tunge branddøre, der forsegler
kontrolrummet fra maskinrummet, og kigger
på elforbruget i Nuuk. En døgnkurve afslører
indbyggernes daglige færden. Kl. 06:00 vågner
byen og elforbruget stiger brat indtil 8-tiden,
hvor folk tager på arbejde. Klokken 17:30 dykker
det igen, når folk har spist aftensmad og tv-apparaterne sluger den sidste strøm, inden byboerne slumrer hen. Ved midnatstid når forbruget
i Nuuk sit lavpunkt.
Tikki Geisler tager den faste runde med at aflæse temperaturen og tryk på aggregater, kompressorer og turbiner, imens vandet i en rasende fart
strømmer forbi i rørene over, under og foran ham.
Det efterlader rummet i en monoton hyletone fra
turbinerne, der snurrer hurtigere end øjet kan fange, og løber videre ud i havet til pukkelhvalerne,
som er kommet ind i fjorden efter krill.
– Det bedste er nok naturen, dyrene og stilheden, når man er derude. Selve værket er jo også
spændende, siger Tikki Geisler.
De skiftes til at sætte vasketøj over i vaskemaskinen, der står i nødudgangstunnellen. Det bliver sjældent beskidt, men lugter indimellem af
fisk fra deres fyraftensfisketure i fjorden, der er
fuld af torsk. Arbejdet ved turbinerne er hurtigt
overstået, og sjakket kører igen op mod lyset for
enden af tunnellen. Der går længe imellem generatorer bryder sammen, elmaster vælter eller
andre alvorlige fejl opstår på vandkraftværket.
I dag er det 23 år siden daværende landsstyreformand Jonathan Motzfeldt trykkede på knap-
Foto
Fra indlandsis til elvarme
[KAL] Erngup nukinganik nukissiorfimmi sulisut
sapaatip-akunnerata naanerani aallaaniarajuttarput.
Aqissinik tuttunillu pisaqartarput, taakkualu neqaat
ulluinarni nerisassanut amerlanertigut qerisuugajuttartunut atanertuunngorlugillu tunisassiaagajuttartunut tapertaasarput.
[DK] I weekenderne går vandkraftværkets personale
ofte på jagt. De skyder alt fra ryper til rensdyr og
kødet indgår i den daglige diæt, som ellers er baseret
på frostvarer og langtidsholdbare produkter.
[GB] On weekends, the men at the hydroelectric
plant often go hunting. They shoot anything from
ptarmigan to reindeer and the meat supplements
their daily diet, which is otherwise based on frozen
goods and long-life products.
pen til den første sprængning i en lang række
klippesprængninger, der har gjort Grønland til
vandkraftnation. Alene i Nuuk sparer vandkraften Grønland for 35 millioner liter olie og 92.000
tons CO2-udledning om året. Siden den første
energikrise i 70'erne begyndte man i Grønland at
lede efter alternativer til olie, og på baggrund af
en undersøgelse af landets vandkraftressourcer
i 80'erne besluttede Landstinget at udskifte oliekraftværker med vandkraft i de større grønlandske byer. I dag er der vandkraftværker ved Nuuk,
Sisimiut, Qorlortorsuaq, Tasiilaq og Ilulissat.
– Oliekraftværket i Nuuk bliver brugt, hvis
vandkraftværket af en eller anden årsag ikke kan
producere strøm, eller hvis anlægget går ned. Det
sker meget sjældent. Men når vi for eksempel laver reparationer på transmissionslinjen til byen,
slukker vi selvfølgelig for vandkraftværket og lader elværket i Nuuk køre, forklarer Tikki Geisler.
Tilbage i opholdstuens institutionslys og purpur skær fra den elektriske fluefanger har Marius
Olsen og Tikki Geisler fundet frokosten frem. Marius Olsen spiser af sin gryde med sammenkogte
torske-maver og rogn. Tikki Geisler spiser traditionelt dansk pålæg. Indimellem koger de frokostpølser, som spises med løg, ketchup og sennep.
Nogle eftermiddage efter frokosten, henter
de hver deres riffel i garderoben og går på jagt
efter ryper, ræve eller rensdyr, når der er sæson
for det. En afskåret rævehale ligger allerede
blandt værktøjet i garagen. Som udnævnt skadedyr indbringer halen fra en ræv 300 kr. hos
Kommuneqarfik Sermersooq. Marius og Tikki
vandrer aldrig langt fra værket ubevæbnet eller
uden walkie-talkie. Isbjørne er sjældne i området men er blevet set og skudt både mod nord i
Nuuk og længere sydpå.
Når solen har fejet henover de sidste fjeldtoppe og temperaturen dykker brat i floddalen
til den stabile kølige skyggetemperatur, finder
Marius Olsen sig til rette i læderlænestolen
foran den bærbare, mens Tikki Geisler bladrer på sin iPad i sofaen med ryggen til det grå
landskab bag termoruderne. På TV'et viser de
filmen Albert Nobbs, om en kvinde som i det 19.
århundrede udgav sig for at være mand for at
få arbejde. Der er ikke nogen, der ser den, men
den giver en fornemmelse af at være forbundet
til resten af verden.
Grønland ligger isoleret i et barskt klima omringet af store vanddybder, der også gør det
umuligt at eksportere strøm via et søkabel til
Amerika eller Europa. Indlandsisen kunne ellers
dække energibehovet for store dele af Europa
eller Amerika, men man mangler teknologien til
at transportere strømmen. Indtil den dag kommer, vil vandkraften kun være en lokal gevinst.
Marius Olsen slukker de sidste lamper i stuen
og går ned ad mandskabsgangen til sit værelse
længst væk fra trappetårnet. Det er der lydgenerne fra strømkablerne til Nuuk er mindst. Tilbage er kun det purpur lys fra fluefangeren, som
lyser ud af stuevinduerne i den arktiske nat. 
[KAL] Innaallagissap sakkortuup aqqutai innaallagissamik Nuummut atassusiisut. Innaallagissap
aqqutaanit ilaatigut Amerallip kangerlua silaannakkut
5.376 meterinik isorartussusilikkut nivingaannartumik
ikaarneqarpoq, taakkualu sanaartornerup nalaani
nunarsuarmi silaannakkoortuni takinerpaapput.
[DK] Højspændingsledningerne, som leder strømmen til Nuuk. Undervejs krydser transmissionslinjen
blandt andet Ameralikfjorden med et frit spænd
på 5.376 meter, som ved anlæggelsen var verdens
længste.
[GB] The power lines that carry the electricity to
Nuuk. On the way the transmission line crosses
Ameralik Fjord with a free span of 5,376m, which
when it was built, was the longest in the world.
[DK] Marius Olsen tjekker vandstanden ved dykpumperne, som holder turbinehallen tør for spildvand i
bunden af vandkraftværket.
[GB] Marius Olsen checks the water
level near the submersible pumps which
keep the turbine hall dry and free of spillage
at the bottom of the hydroelectric plant.
Foto
― Bjørn Stig Hansen
Foto
― Bjørn Stig Hansen
[KAL] Marius Olsen imermik maqitsissutini nukissiorfiup naqqani imikumik katersuissutaasartuni
erngup qaffasissusaanik misissuisoq.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
51
From inland ice to electric heating
While floods and heavy storms rage across the southern
hemisphere, the people of Greenland are harvesting sustainable
energy from the melting inland ice
text: Bjørn Stig Hansen
52
step out onto the concrete floor and go into
the heart of the power plant.
– If anything should happen while we
are down here, for example a flood, the
car’s ready to drive out, explains Tikki
Geisler. In 2009, 75 people drowned at the
Russian Sayano-Shushenskaya hydroelectric plant when a turbine tore loose and
the water flooded in.
– If the worst should happen, we have
diving equipment and luminous markers
and rope from the bottom of the tunnel to
the middle which we can use to find our
way out in the dark.
At the Bukse Fjord hydroelectric plant,
the car is Marius Olsen and Tikki Geisler’s
fastest way out, if anything goes wrong
and ice-cold water floods the machine hall
and control room.
It is right here, in the three turbines in the
middle of the mountain that the energy from
the inland ice and precipitation become electricity, when 19,500 litres of water flow at full
force through the plant every second. Before
people have eaten their evening meal and
the TV sets consume the last of the power
until the city-dwellers fall asleep. At around
midnight, consumption in Nuuk reaches its
lowest. Tikki Geisler takes the first round,
reading the temperature and pressure of the
aggregates, compressors and turbines, while
the water flows past at raging speed in pipes
over, under and in front of him. It leaves the
room with a monotonous whine of the turbines that spin faster that the eye can follow
and runs out to sea to the hump back whales
that have come into the fjord for the krill.
– The best part of being here is probably
nature, the wildlife and the quiet when you
are out here. The plant itself is also interesting, tells Tikki Geisler.
They take turns to do the laundry in the
washing machine that stands in the emergency tunnel. They rarely get dirty, but
sometimes they smell of fish after their fishing trips in the cod-filled fjord in their spare
time. The work with the turbines is quickly
completed and the team drives towards the
“The best part of being here is probably nature, the
wildlife and the quiet when you are out here.”
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
PHOTO
light at the end of the tunnel again. It is very
rare that a generator breaks down, a power
mast collapses or some other emergency
happens at the hydro-electric plant.
Today, it is 23 years ago since Premier
Jonathan Motzfeldt pushed the button for
the first of a series of rock blasts that turned
Greenland into a hydroelectric nation. Alone
in Nuuk, the hydroelectric plant saves
Greenland from using 35 million litres of oil
and emitting 92,000 tons of CO2 each year.
After the first energy crisis in the 70s, Greenland started to look for alternatives to oil and,
based on a study of the country’s hydroelectric resources in the 80s, the Landsting voted
to replace the oil-fired power stations with
― Bjørn Stig Hansen
it reaches the plant, it is collected 10km away
in a reservoir behind a dam. In Nuuk, the
electricity is used for heating, factories and
consumers who, in good conscience, freely
use the environmentally friendly electricity
that won’t run out as long as there are people
on the planet.
Marius Olsen sits down at one of the
computers behind the heavy fire doors that
seal the control room from the machine
hall and looks at the electricity consumption in Nuuk. A 24-hour graph reveals the
consumers’ daily usage. At 06:00 hrs the
city awakes and the electricity consumption
rises steeply until 08.00 hrs, when people
go to work. At 17.30 hrs it dips again, after
― Bjørn Stig Hansen
— Tikki Geisler
PHOTO
Lonely as a space
station in a distant
orbit, the Bukse­
fjord hydroelectric
plant lies in the
Arctic wilderness
46km southeast of
Nuuk. It has enough
provisions for two
men to survive for 14 days at a time and it is
equipped with Canadian satellite TV, twoway radio transmitters and telephone and
internet TV so employees are always in contact with the outside world.
Marius Olsen and Tikki Geisler live inside the hydroelectric plant, where there is
a constant, high humming noise created by
the vibrations from the 56.6km long power
lines that carry the electricity to Nuuk. On
the wall of the lounge, there is a faded colour photo from a time when it was modern
to have a shaved chin and a thick moustache.
The photo shows Marius Olsen and a group
of men on a fire drill. Marius Olsen has been
a permanent member of staff at the plant
since it opened in 1993.
Tikki Geisler, a young man in his late
twenties with a sharp mark around his eyes
from his Oakley sunglasses, joined a couple
of years ago. Together, the two electricians
are one of several teams that take turns,
leaving their wives, sweethearts and children for two weeks at a time to supervise the
hydroelectric plant.
– It’s fine with a little distance to the family and grandchildren, answers Marius
Olsen, when I ask about the many weeks
they spend away from home each year.
Marius Olsen has the experience and Tikki Geisler has the legs for the daily work
supervising the turbines deep inside the
mountain at Bukse Fjord.
Every morning, Marius Olsen drives the
4WD to the end of the 590m tunnel which,
with its strip lighting, leads in to the turbines
250m below the surface of the rock. He turns
the car so it is facing the exit before they both
hydroelectric plants in the larger Greenlandic towns. Today, there are hydroelectric
plants in Nuuk, Sisimiut, Qorlortorsuaq, Tasilaq and Illulissat.
– The oil-fired power station in Nuuk is used
when the hydroelectric plant for some reason
or another cannot produce power, or if the
plant breaks down. This happens vey rarely.
But when we, for instance, make repairs on
the transmission line to town, we turn off the
hydroelectric plant and run the power station
in Nuuk, explains Tikki Geisler.
Back in the lounge’s institutional light
and the purple glow from the electric fly
catcher, Marius Olsen and Tikki Geisler
have brought out their lunch. Marius Olsen
is eating from his pot of casserole made from
cod stomachs and roe. Tikki Geisler is eating
traditional Danish sandwich fillings. Sometimes they boil sausages for lunch and eat
them with onions, ketchup and mustard.
Some afternoons after lunch they each
take a rifle from the wardrobe and go hunting for ptarmigan, fox or reindeer, when it is
open season. A fox tail already lies with the
tools in the garage. As designated vermin,
the tail of a fox brings DKK 300 in Sermersooq Municipality. They never go far from
the plant unarmed or without a walkie-talkie. Polar bears are rare in the area, but they
have been seen and shot both to the north of
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
Nuuk and farther south.
When the sun has swept across the last
mountain peaks and the temperature falls
sharply in the river valley to a stable, cool
shade temperature, Marius Olsen settles
comfortably into his leather armchair in
front of the laptop, while Tikki Geisler leaves
through his iPad on the sofa which has its
back to the grey landscape behind the double glazing. The TV is showing the film Albert Nobbs, about a woman who pretended
to be a man in the 1900s in order to get work.
No-one is watching, but it provides a feeling
of being connected to the rest of the world.
Greenland is isolated, it has a harsh climate and is surrounded by deep water and
this means it is impossible to export electricity via a submarine cable to America or Europe. The inland ice could otherwise satisfy
the energy needs of large parts of Europe or
America, but the technology to transport the
electricity is lacking. Until it is developed,
hydroelectricity will only be of local benefit.
Marius Olsen turns off the last lights in
the lounge and walks down the access tunnel to his room farthest away from the stair
turret. It is here, that the noise from the power lines to Nuuk is lowest. All that remains
is the purple light of the fly catcher which
shines out of one of the lounge windows into
the Arctic light. 
[KAL] Erngup nukinganik nukissiorfimmut
isaarissap illutaa, sulisut ineqarfigalugulu
isersimaartarfeqarfigisaat.
[DK] Indgangsbygningen til vandkraftværket, hvor
personalet har værelser og opholdsstue.
[GB] The entrance building to the hydroelectric plant,
where the men have their rooms and lounge.
53
NutaaRSIaSSat
NYHEDER
NEWS
Nunarput filmimi pissanganartuliami
Piffissaq sorsunnerup nillertup nalaanut, 1968-imut, utertinneqarpoq, pisoqarfillu tassaalluni Amerikamiut sakkutooqarfiat
Thule Air Base. Amerikamiut timmisartorsuat qaartartorsuut B-52
qaartartorsuarnik brintbombinik sisamanik usilluni Pituffiup
eqqaani sikumut nakkaqqammerpoq, aallartitaqarnikkullu USA-p
Danmarkillu akornanni attaveqatigiinneq ingerlarsulerluni.
Tamanna filmimut pissanganartuliamut ”Idealisten”-imut,
Christina Rosendahlimit ilitsersuisuuffigineqartumut Toolbox
Filmimillu suliarineqartumut aallaaviuvoq.
Timmisartorsuup nakkarneraniit ullut arlaqanngitsut qaangiummata Danmarkimi Amerikamilu naalakkersuisut nalunaarput, ajutoorneq aqunneqarsinnaalersoq ernumanissamullu
tunngavissiinngitsoq – Danmarkip killeqarfiata atominillu sakkussiarsuarnut politikkiata innarlerneqarnera qinngornernillu
radioaktiviusunik navianartorsiortitsineq eqqarsaatigalugit.
Tamanna ilumoortuunerpoq? Pituffimmi sulisartut qallunaat kalaallillu hundrederpassuit saleeqataapput. Nappaatit ukiut arlallit
ingerlareersullu takkussuutilerput. Thule Air Basep saavani brinbombimik qaarneqanngitsumik immap naqqaniittoqarneranik
tusatsiakkat imaaginnavipput. Filmimi piviusunik aallaaveqartumi pingaarnertut inuttaq radiumi tusagassiortoq Poul Brink
paasiniagassaqalerpoq.
Filmip suliarinissaa 20 millioner koruuninik akeqarsimavoq
ukiarulu takuteqqaarneqassalluni.
[KAL] ”Idealisten”-imi isiginnaartitsisartut peqataasut ilaat. Saamimmiit:
Thomas Bo Larsen, Søren Malling,
Peter Plaugborg aamma Helle Hertz.
[DK] En del af skuespillerholdet i
”Idealisten”. Fra venstre: Thomas Bo
Larsen, Søren Malling, Peter Plaugborg
og Helle Hertz.
[GB] Some of the cast in “The Idealist”.
From the left: Thomas Bo Larsen,
Søren Malling, Peter Plaugborg and
Helle Hertz.
Tiden er skruet tilbage til den kolde krig, 1968, og scenen er den amerikanske militærbase Thule Air Base. Et amerikansk B-52 bombefly lastet
med fire højeksplosive brintbomber er netop styrtet ned på havisen nær
Thule, og den diplomatiske forbindelse mellem USA og Danmark gløder.
Det er udgangspunktet for den nye spændingsfilm ”Idealisten”, instrueret af Christina Rosendahl, og produceret af Toolbox Film.
Få dage efter flystyrtet meddeler såvel den danske som amerikanske
regering, at ulykken er under kontrol og ikke giver anledning til bekymring – hverken i forhold til krænkelse af dansk suverænitet og atomvåbenpolitik eller radioaktiv strålingsfare. Men er det nu også hele sandheden?
Hundredvis af danske og grønlandske Thulearbejdere deltog i oprydningsarbejdet. Flere år efter begynder sygdommene at bryde ud. Dertil
kommer vedvarende forlydender om, at der befinder sig en ueksploderet
brintbombe på havbunden ud for Thule Air Base. Der er noget at se til
for radiojournalisten Poul Brink, der er filmens hovedperson i en film, der
tager udgangspunkt i virkelige begivenheder.
Filmen har et budget på 20 millioner kroner og får premiere til efteråret.
54
The date is 1968, it’s the time of the cold war, and the scene is the
American Thule Air Base. An American B-52 bomber loaded with
four high-explosive hydrogen bombs has just crashed on the sea ice
near Thule and diplomatic relations between the USA and Denmark
are extremely tense.
This setting is the basis for the new thriller “Idealisten” (The Idealist) directed by Christina Rosendahl and produced by Toolbox Film.
A few days after the plane crash, both the Danish and the American governments reported that the incident was under control and
was not a matter for concern – neither with regard to any violation
of Danish sovereignty and atomic weapon policy nor with regard to
the risk of radioactive radiation. But was that really the whole truth?
Hundreds of Danish and American workers at Thule took part in the
clean-up work. Several years later, people started to get ill. Furthermore, there are persistent rumours of the existence of unexploded
hydrogen bombs on the bottom of the sea near Thule Air Base. There
are plenty of hidden truths to uncover for radio journalist Poul Brink,
who is the main character in a film that is based on real events.
The film has a budget of DKK 20 million and the premier will be
next spring.
suluk nr. 1
inflight Magazine 2014
Photo
Grønland i spændingsfilm
― Chr. Geisnæs
thriller about Greenland
%
%
AKIKILLIISSUT
MAANI MAANNAKKUT
Akeqanngitsumik
ilaasortanngorit
bonusiClub-imut
- aningaasarpassuillu sipaakkit
niuerniarnerit TAMAASA
www.bonusi.gl
Bliv
gratis medlem
af bonusiClub.
- og spar masser af penge
HVER gang du handler
www.bonusi.gl
Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S
RABAT HER & NU!
NutaaRSIaSSat
NYHEDER
NEWS
Island kalaallinit
nuannarineqarluartoq
Eqqaamioriilluarnermit pitsaanerusoqanngilaq.
Islandimullu attaveqaatit sukkalluinnartumik annertusarneqarput. Naalagaaffik innermik anitsisartoqarfiusoq kingullermik Nuummi Katuami nittarsaassinersuarmut tunuliaqutaavoq, tamatumanilu
suliffeqarfiit 30-t sinniisui illoqarfiit pingaarnersaanni inuussutissarsiutinik ingerlatalinnut innuttaasunullu imminut ilisaritillutik.
Naalakkersuisut siulittaasuat Aleqa Hammond Islandillu præsidentia nunat taakkua marluk peqqinnissakkut, assartuinikkut,
aqqusersuutitigut, aalisarnikkut aatsitassarsiornikkullu suleqa-
tigiinnerulernissaannik ukioq manna siusinnerusukkut assammillutik isumaqatigiipput.
Islandip ukiarmi Nuummi sinniisoqarfimmik ammaaneratigut
anguniakkat pitsaasut suli annerusumik nukittorsarneqarput.
Sorsunnersuup Kingulliup kingorna Kalaallit Nunaanni aallartitaqarnikkut sinniisoqarfiit taanna siullersaraat. Sinniisoqarfik
illoqarfimmi illut kusanarnerpaartaasa ilaanni, Nuutoqqami
Annaassisitta Oqaluffiata akiani biskoppip allaffigisimasaani, inissisimaffeqalerpoq.
[KAL] Islandip Kalaallit Nunaatalu
akornanni silaannakkut Danmarksstrædip qulaatigut qaninniarneqarpoq.
Islandimiullu kingullermik Nuummi
suleqatissarsiorlutik nittarsaasserujussuarput.
[DK] Der er flirt i luften over
Danmarksstrædet mellem Island og
Grønland. Senest har islændingene
gennemført en stor charmeoffensiv
i Nuuk.
[GB] Flirting across the Denmark
Strait between Iceland and Greenland.
Recently, the Icelanders carried out a
charm offensive in Nuuk.
Der er intet som et godt naboskab.
Og forbindelserne til Island udbygges med stor hast. Senest har vulkanriget mod øst stået bag en større charmeoffensiv i kulturhuset Katuaq
i Nuuk, hvor repræsentanter fra 30 firmaer præsenterede sig selv for
hovedstadens erhvervsliv og indbyggere.
Tidligere på året gav formand for Naalakkersuisut, Aleqa Hammond,
og den islandske præsident Ólafur Ragnar Grímsson, hinanden håndslag
på, at de to lande skal øge samarbejdet omkring sundhed, transport, infrastruktur, fiskeri og råstoffer.
De gode intentioner er yderligere styrket ved, at Island i efteråret
åbnede et generalkonsulat i Nuuk. Det er den første diplomatiske
repræsentation i Grønland siden 2. verdenskrig. Generalkonsulatet har
fået adresse i et af byens smukkeste huse, det tidligere biskop-kontor
overfor domkirken ved Kolonihavnen.
56
There is nothing like good neighbours.
Connections to Iceland are rapidly expanding. Most recently,
the volcanic realm to the east is behind a major charm offensive in
Katuaq, the culture centre in Nuuk, where representatives from 30
companies presented themselves to the capital’s inhabitants and
commercial enterprises.
Earlier this year, Premier Aleqa Hammond and the President of
Iceland Ólafur Ragnar Grímsson shook hands over an agreement
where the two countries will increase collaboration in the areas of
health, infrastructure, fishing and mineral resources.
The good intentions were further strengthened when Iceland
opened a Consulate General in Nuuk this autumn. It is the first diplomatic representation in Greenland since the Second World War. The
Consulate General is housed in one of the most beautiful buildings in
town, in what used to be the bishop’s office facing the cathedral at the
Colonial Harbour.
suluk nr. 1
inflight Magazine 2014
Photo
Island smelter grønlandske hjerter
― Leiff Josefsen
Iceland melts Greenlandic hearts
Royal Greenland
- The North Atlantic Champion
Royal Greenland suliffeqarfiuvoq kalaallit kulturiannik sorlaqarfeqartoq. Aalisakkanik qalerualinnillu nioqqutissaativut pitsaalluinnartuusut tunisassiassanit asseqanngitsunit Kalaallit
Nunaanneersunit tunisassiaapput.
Royal Greenland er en virksomhed med dybe
rødder i den grønlandske kultur. Unikke grønlandske råvarer er det helt naturlige fundament for vores sortiment af højkvalitets fiskeog skaldyrsprodukter.
Royal Greenland is a company with deep roots
in the Greenlandic culture. Unique Greenlandic
raw materials are the natural foundation of our
assortment of high quality seafood products.
www.royalgreenland.com
www.royalgreenland.gl
[KAL] Alexander Montgomery, Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutigalugu qitittartut siullersaat Norgemi Bårder Danserakademimit akimasumit qitinnermik ilinniagaqarsimasutut
allagartaqartoq angutaavoq uppinnaveersaarsinnaanerminik
nalinginnaanngitsumik aqutsisinnaasoq. Qitittartup 24-nik
ukiullip matumani qaqqap qaavaniit Ilulissat Kangerluannut
isikkivik alutorsaatigaa.
[DK] Alexander Montgomery, Grønlands første professionelle
danser med uddannelsespapir fra det fornemme Bårder
Danserakademi i Norge, er en mand i usædvanlig pagt med sin
egen balanceevne. Her nyder den 24-årige danser i en afslappet
stund udsigten over Isfjorden i Ilulissat fra en kællingekløft.
[GB] Alexander Montgomery, Greenland’s first professional dancer with a diploma from the prestigious Bårder
Dance Academy in Norway, is a man who is exceptionally
well-attuned to his abilities of balance. Here, the 24-year old
dancer enjoys a relaxing moment with a mountain-top view
of the Ice Fjord in Ilulissat.
58
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
www.reklame.gl
One law firm
Niviaq Chemnitz Berthelsen – asseq/foto: Steen Olsen UjaRock I/S
All kinds of business
All sorts of people
All types of cases
All areas of work
All aspects of law
headhouse
Nuna Advokater A/S
Qullilerfik 2, 6.
Postboks 59
3900 Nuuk
Tel: (299) 32 13 70
email: email@nuna-law.gl
www.nuna-law.gl
Ullormut
400 kr.-imiit
Fra 400 kr.
pr. dag
BILUDLEJNING.GL
BILUDLEJNING.GL
+299
314
314 ·nuuk@biludlejning.gl
nuuk@biludlejning.gl
TTelefon 314
Telefon
314
· E-mail
Your strongest partner in support and logistics
for oil and gas exploration in Greenland
info@abs.gl
Tel. +299 34 91 00
www.abs.gl
Knowledge
Growth
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Growth
Growth
Knowledge
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Growth
Growth
Enthusiasm
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Growth
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Enthusiasm
Growth
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Growth
Growth
Growth
Enthusiasm
To-do:
Growth
Growth
Enthusiasm
Growth
✔
Growth
Growth
Growth
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Enthusiasm
Enthusiasm
Enthusiasm
Enthusiasm
Enthusiasm
Enthusiasm
Enthusiasm
Knowledge
Enthusiasm
Enthusiasm
Growth
✔
Enthusiasm
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Growth
Qeqqata Municipality is your natural platform
www.qeqqata.gl
for business growth and development.
Qeqqata Municipality is your natural platform
for business
growth andis development.
Qeqqata
Municipality
your natural platform
We
are atgrowth
the heart
of Greenland
and our
for
business
andis development.
Qeqqata
your natural
platform
We
are at Municipality
theare
heart
of Greenland
and
our with strong
industries
deeply
connected
for
business
growth
and
development.
Qeqqata
Municipality
is your
natural
platform
industries
are
deeply
connected
with
strong
We
are
at
the
heart
of
Greenland
and
our
Qeqqata
Municipality
is your natural
platform
To-do:
traditions
ofgrowth
education
and
entrepreneurship.
for
business
and
development.
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
industries
deeply
connected
with
strong
for
business
growth
and
development.
Qeqqata
Municipality
isharbour
your
natural
platform
We
are atare
the
heart
of
Greenland
and
our
To-do:
■
Expand
Sisimiut
2012
– 2013 to in Sisimiut
■
Expand
Sisimiut
harbour
in 2012
–in
2013
to
✔
Open
new
and
bigger
harbour
traditions
ofgrowth
education
and
entrepreneurship.
for
business
and
development.
industries
are
deeply
connected
with
strong
Municipality
is
natural
platform
Qeqqata
Municipality
is your
your
natural
platform
To-do:
Qeqqata
Municipality
is your
natural
platform
handle
capacity
■Qeqqata
Expand
Sisimiut
harbour
inof
2012
– and
2013
to and
✔
We
are
atfuture
the
heart
of
Greenland
our
handle
future
capacity
We
are
at
the
heart
Greenland
our
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
for
business
growth
and
for
business
growth
and
development.
Qeqqata
Municipality
isdevelopment.
your
natural
platform
industries
are
deeply
connected
strong
handle
capacity
for
business
growth
and
development.
■
Expand
Sisimiut
harbour
in
2012
–with
2013
to
✔
are
atfuture
the
heart
of
Greenland
and
our
Intensify
development
of with
thestrong
industries
are
deeply
connected
■We
Intensify
development
of
the
aluminium
✔
for
business
growth
and
development.
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
Qeqqata
Municipality
is
your
natural
platform
industries
are
deeply
connected
with
strong
■
Intensify
development
of
the
aluminium
handle
future
capacity
We
are
at
the
heart
of
Greenland
and
our
Qeqqata Municipality is your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is
your
natural
platform
We
are
at
the
heart
of
Greenland
and
our
project
in
Maniitsoq
■traditions
Intensify
development
of
the
aluminium
✔
traditions
of education
and
entrepreneurship.
for
business
growth
and
development.
of
education
and
entrepreneurship.
aluminium
project
in
Maniitsoq
industries
are
deeply
connected
with
strong
for business
growth and
for
business
growth
and
Qeqqata
Municipality
isis development.
your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is your
natural
industries
are
deeply
connected
with
strong
We
are
at
the
heart
of
Greenland
and
our platform
Qeqqata
Municipality
your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is development.
your
natural
platform
We
are
at
the
heart
of
Greenland
and
our
project
in
Maniitsoq
project
in
Maniitsoq
■
Intensify
development
of
the
aluminium
✔
Qeqqata
Municipality
is
your
natural
platform
■traditions
Build road
from
Sisimiut
to
the
international
of
education
and
entrepreneurship.
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
for
business
growth
and development.
development.
for
business
growth
and
development.
industries
are
deeply
connected
with
strong
QEQQATA
QEQQATA
for business
growth
and
for
business
growth
and
industries
are
deeply
connected
with
strong
Qeqqata
your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is
your
natural
platform
We
are and
at
the
heart
of
Greenland
and
ourdevelopment.
for
business
growth
and
development.
project
in
Maniitsoq
We
are at Municipality
the heart of is
Greenland
We
are
our
atSisimiut
the
heart
of
Greenland
and
our
airport
in
■
Build
road
from
toMUNICIPALITY
the
international
BUSINESS
COUNCIL
traditions
ofKangerlussuaq
education
and
entrepreneurship.
Build
road
from
Sisimiut
to
the
QEQQATA
QEQQATA
for
business
growth
and
development.
for
business
growth
and
development.
■
Build
road
from
Sisimiut
to
the
international
industries
are
deeply
connected
with
strong
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
industries
are
deeply
connected
with
industries
strong
are
deeply
connected
with
strong
QEQQATA
QEQQATA
We areMunicipality
at the heart of Greenland
and
We
are
our
atSisimiut
the
heart
of Greenland
ournatural platform
Qeqqata
is your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
isand
your
airport
inQEQQATA
Kangerlussuaq
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
■
Build
road
from
to
the
international
education
and
entrepreneurship.
We
are
at
the
heart
of
Greenland
QEQQATA
We
at
theare
ofofconnected
Greenland
and
We
are
our
at
the
heart
ofour
Greenland
and our
■traditions
Create
aof
natural
platform
for
business
✔
traditions
ofheart
education
and
entrepreneurship.
traditions
of
education
andand
entrepreneurship.
airport
in
Kangerlussuaq
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
industries
with
industries
strong
are
deeply
connected
with
strong
international
airport
Kangerlussuaq
forare
business
development.
for
business
growth
and
development.
We
are atgrowth
thedeeply
heartand
Greenland
and
We
are
our
at
the
heart
of
Greenland
and
our
industries
deeply
connected
within
strong
airport
in
Kangerlussuaq
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
Municipality
isare
your
natural
platform
To-do:
growth
and
development
■Qeqqata
Create
aare
natural
for
business
✔
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
traditions
ofplatform
education
and entrepreneurship.
industries
are are
deeply
with
industries
strong
deeply
connected
industries
deeplyconnected
connected
with
industries
strong
are
deeply
connected
with strong with strong
QEQQATA
QEQQATA
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
for
business
growth
and
development.
growth
and
development
■ entrepreneurship.
Create
aCOUNCIL
natural
for
Create
aSisimiut
natural
platform
for
business
traditions
ofthe
education
entrepreneurship.
traditions
ofplatform
education
and
entrepreneurship.
BUSINESS
MUNICIPALITY
traditions
of educationand
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
■
Expand
harbour
in
2012
– 2013
✔
QEQQATA
QEQQATA
Create
a
natural
platform
for
We are
at
heart of and
Greenland
and
We
are
our
at
the
heart
oftobusiness
Greenland
and our
Qeqqata
Municipality
is your
natural
growth
and
development
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
handle
future
capacity
growth
and
development
We
are
atQEQQATA
the
heart
of Greenland
andplatform
our
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
industries are deeply connected
with
industries
strong
are
deeply
connected with strong
QEQQATA
QEQQATA
forbusiness
business
growth
and
development.
growth
and
development
industries
are
deeply
connected
with
strong
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
GREENLAND
SCHOOL
QEQQATA
QEQQATA
■traditions
Intensify
development
of
the
aluminium
traditions of education and
entrepreneurship.
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
✔
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
of education
andMUNICIPALITY
entrepreneurship.
OF
MINERALS AND
BUSINESS
COUNCIL
SCHOOL
Qeqqata Municipality is your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is GREENLAND
your
natural
We
are
at
the
heart
of Greenland
and
our
PETROLEUM,
PART OFplatform
QEQQATA
QEQQATA
project
in
Maniitsoq
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
OF MINERALS
AND
TECHNICAL
COLLEGE
for business
growth and development.
forare
business
growth
and development.
industries
deeply
connected
with
strong
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
GREENLAND
SCHOOL
PETROLEUM,
PART OF
QEQQATA
QEQQATA
BUSINESS
COUNCIL
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
OF
GREENLAND
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
■MUNICIPALITY
Build road
Sisimiut
to the
international
OF MINERALS
AND
traditions
of from
education
and
entrepreneurship.
TECHNICAL
COLLEGE
QEQQATA
QEQQATA
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
BUSINESS
MUNICIPALITY
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
PETROLEUM,
PART
OF our
OF
GREENLAND
GREENLAND
SCHOOL
We are
atQEQQATA
the COUNCIL
heart of Greenland
and
We
are
our
at
the
heart
of
Greenland
and
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
airport
in
Kangerlussuaq
BUSINESS COUNCIL
MUNICIPALITY
TECHNICAL COLLEGE
OFstrong
MINERALS AND
industries
are deeply
with
industries
strong
are deeply
with
BUSINESS
COUNCILconnected
MUNICIPALITY
BUSINESS
COUNCILconnected
MUNICIPALITY
OF
GREENLAND
PETROLEUM, PART OF
■ entrepreneurship.
Createtraditions
a naturalofplatform
for business
✔
traditions
of education and
education
and entrepreneurship.
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
www.qeqqata.gl
TECHNICAL
COLLEGE
growth QEQQATA
and development
BUSINESS COUNCIL
MUNICIPALITY
BUSINESSQEQQATA
COUNCIL
MUNICIPALITY
OF
GREENLAND
GREENLAND
SCHOOL
www.qeqqata.gl
BUSINESS COUNCIL
MUNICIPALITY
OF MINERALS AND PETROLEUM,
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
PARTwww.qeqqata.gl
OFTECHNICAL COLLEGE
Enthusiasm
GrowthEnthusiasm
Growth
✔
Enthusiasm
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Growth
Growth
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Enthusiasm
Enthusiasm
Growth
Knowledge
Growth
Enthusiasm
Enthusiasm
BUSINESS COUNCIL
QEQQATA
BUSINESS COUNCIL
QEQQATA BUSINESS
QEQQATA
MUNICIPALITY
COUNCIL
BUSINESS COUNCIL
QEQQATA
MUNICIPALITY
MUNICIPALITY
GREENLAND SCHOOL
QEQQATA
BUSINESS COUNCIL
MUNICIPALITY
OF GREENLAND
OF MINERALS AND
PETROLEUM, PART OF
QEQQATA
TECHNICAL
COLLEGE
MUNICIPALITY
OF
GREENLAND
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
w
www.qeqqata.gl
www.qeqqata
www.qeqqata
www.qeqqata.gl
www.qeqqata
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
Qeqqata Municipality is your natural platform
for business
growth andis development.
Qeqqata
Municipality
your natural platform
for
business growth andis development.
Qeqqata
your natural
platform
We are at Municipality
the heart of Greenland
and
our
for
business
growth
and
development.
industries
connected
We
are atare
thedeeply
heart of
Greenlandwith
andstrong
our
traditions are
of education
and entrepreneurship.
industries
deeply
connected
with
We are at the heart of Greenland andstrong
our
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
industries are deeply connected with strong
traditions of education and entrepreneurship.
Qeqqata Municipality is your natural platform
for business
growth
and development.
Qeqqata
Municipality
is your natural platform
QEQQATA
QEQQATA
for business
growth and development.
BUSINESS
COUNCIL
QEQQATA
MUNICIPALITY
QEQQATA
We are at We
theare
heart
Greenland
and
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
atQEQQATA
theof
heart
of Greenland
andour
our
QEQQATA
industries are
deeply
connected
with
strong
industries
are deeply
connected
with
strong
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
traditions
of education
entrepreneurship.
traditions of
education
and and
entrepreneurship.
QEQQATA
BUSINESS COUNCIL
QEQQATA
BUSINESS COUNCIL
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
QEQQATA
MUNICIPALITY
QEQQATA
MUNICIPALITY
SISIMIUT 20TH OF JUNE, 2013.
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata
Atisaliornerup
silarsuaani nutaat
62
mikkut naleqqussagaapput. Assersuutigalugu qarliliatta niutaat
atisanut allanut sanilliullugit naannerulaarput. Uagummi kalaallit nalinginnaasumik takisuunik nioqanngilagut.
Kalaallit Nunaannilu sila naluneqanngitsutut allanngulertor­
sin­naasarpoq. Taamaattumik atisat oqitsuararsuupput ajornaqu­
teqanngitsumillu taskimut portuunneqarsinnaallutik, Hanne
Kristiansen aamma Dorthea Rødgaard oqaluttuarput.
Atisat Inuit Clothes of Greenlandimit siunissami ungasinnerusumi Canadami, Alaskami, Norgemi, Islandimi Savalimmiunilu
niuerfinnut iserusuttumit pisut qilanaartuutitut quppernerni
ukunani takullatsiarsinnaavatit.
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
PHOTO
S
uliniuteqarumatussuseq aallarnisaarusussuseqarnerlu
oqaatsitut pingaarutilittut Hanne Kristiansenimut Aasianni Sisimiunilu atisaarniarfinnik Anuni-nik piginnittumut,
Dorthea Rødgaardimullu, Qaqortumi, Narsa­mi Paamiunilu atisaarniarfinnik Timimut-nik piginnittumut naleqqulluinnartuupput. Suleqatigiit taakkua marluk pisiniar­fin­nik piginnittutut
ulapiinnanngillat. Atisaliorfik Inuit Clothes of Greenland, arnanut
angutinullu atisanik Kalaallit Nunaata silaannaanut immikkut
naleqqussakkanik sanaartortussaq, aamma aallartippaat.
– Arnanut angutinullu atisat qaatiguut siulliit mersortereersimalerpavut. Atisat Kalaallit Nunaata silaannaanut inuinullu im-
― Mads Pihl
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
63
Ny på modescenen
TEKST: CHRISTIAN SCHULTZ-LORENTZEN
I
64
nitiativlyst og iværksættertrang er kodeord, der passer til
Hanne Kristiansen, ejer af tøjbutikkerne Anuni i Aasiaat
og Sisimiut, og Dorthea Rødgaard, indehaver af tøjbutikkerne Timimut i Qaqortoq, Narsaq og Paamiut. Parret har
ikke kun travlt som butiksejere. De har også startet tøjfirmaet Inuit Clothes of Greenland, der skal producere tøj til både
mænd og kvinder – specielt tilpasset det grønlandske klima.
– Vi har nu fået syet det første sæt overtøj til mænd og
kvinder. Tøjet er skræddersyet til det grønlandske klima og
indbyggere. For eksempel er benene i vores bukser lidt kortere i forhold til andre tøjmærker. Vi grønlændere har jo generelt ikke så lange ben.
Vejret kan som bekendt skifte meget hurtigt i Grønland.
Tøjet er derfor meget let og kan uden besvær pakkes ind i
en taske, fortæller Hanne Kristiansen og Dorthea Rødgaard.
På disse sider får du en lille forsmag på tøjet fra Inuit
Clothes of Greenland, som på sigt gerne vil ind på markederne i Canada, Alaska, Norge, Island og Færøerne.
suluk nr. 1
inflight Magazine 2014
News from the
fashion scene
TexT: Christian Schultz-lorentzen
I
Photo
― Mads Pihl
nitiative and entrepreneurship are buzzwords that fit Hanne
Kristiansen, owner of the Anuni clothing stores in Aasiaat
and Sisimiut, and Dorthea Rødgaard, owner of the Timimut
clothing stores in Qaqortoq, Narsaq and Paamiut. These two
are not only busy clothing store owners. They have also started a
clothing company called Inuit Clothes of Greenland, which is to
produce men and women’s clothing that is especially suited to the
Greenlandic climate.
– We have now finished sowing the first sets of outer clothing
for men and women. The clothes are tailor-made for the climate of
Greenland and for the people who live here. For example, the legs
in our trousers are shorter, compared to other clothing brands. We
Greenlanders do not generally have very long legs.
The weather, as we know, can change very quickly in Greenland.
Clothing must therefore be very light and it must be possible to pack
it easily into a bag, state Hanne Kristiansen and Dorthea Rødgaard.
These pages show a small selection of clothing from Inuit Clothes
of Greenland, which in time intends to go into the Canadian, Alaskan, Norwegian, Icelandic and Faroese markets.
suluk nr. 1 | air greenland | inflight Magazine 2014
65
MINOR 31 - ERHVERV
“MINOR 28 OFFSHORE” - www.klikk.no
“At Minor har gjort noen fornuftige trekk på skrogfronten levnes det liten tvil om.
Det 20 grader skarpe skroget i 28 Offshore er skummet, noe som gjør det både
stummere og stivere i bølgene. Det pynter en hel del på kjøreopplevelsen, og jeg
kan ikke lenger se at Targa har noe stort forsprang på Minor når det kommer til
grenen bølgeknusing.”
MINOR 25
MINOR 31
MINOR 34
MINOR 36
Orsiivik ApS angallatinut Minor-inut tuniniaasunngorpoq, angallammik nutaamik upernaakkut 2014-imi tigusassanngorlugu siumoorlutit inniminniiguit 5%-imik sipaassaatit.
Ornigullutit pisisussaatitaalernak oqaloqatigiartortigut suullu neqeroorutigisinnaagivut takullugu, angallatit Minor immineq piumasaqaatitit
immikkuullarissut kissaatitillu naapertorlugit atortulersorlugulu sanatissinnaavarput.
Soorluttaaq Minor inuussutissarsiutigalugu ilaasoqarsinnaasutut akuerisaasoq pissarsiarineqarsinnaasoq. Angallatit Minor Søfartsstyrelse-mit oqariartuummut ”F”-imut akuerineqarsinnaapput, angallatit ilaasunut amerlanerpaanut 12+2 akuerisaallutik. Angallatit Minor-it 36 fod angullugu angissusillit tunniussinnaavagut akit unamminarluinnartut atorlugit.
Angallatit Minor-it ninngulluinnartunik timitaqarput, timitaat quleruaa
angullugu qapuusamik kiffiagaallutik. Minor-imit initat nipimiuffiuallaannginnissaat angorusullugu immikkut suliaapput ingerlaartilluni oqaloqatigiissinnaasoqaqqullugu suaartanngikkaluarluni. Timitaata qapuusamik kiffiakkap taamaatsippaa, silarluttumiluunniit nipiliorfiunngitsumik
ingerlaarsinnaanngortillutit. Aammattaaq Timitaa qapuusamik kiffiagaq
annertunerusumik isumannaallisaataavoq.
Angallatit Minor-it Finland-imi angallatiliortuni kisiartaapput Volvo Penta-mit
akuerisamik motorilersukkat angallatini angissutsini assigiinngitsuni tamani.
Orsiivik ApS er blevet Minor båd forhandler, du kan ved forudbestilling spare –5% ved bestilling af ny båd til levering i foråret 2014.
Kom ind og få en uforpligtende snak og se hvad vi kan tilbyde, da det
er muligt at bygge Minor bådene efter dine specifikke ønsker og behov.
Minor kan ligeledes fås i erhvervs udgaver godkendt til passager sejlads.
Minor bådene kan godkendes til Søfartsstyrelsens meddelelse “F”, hvor
der max må sejles med 12+2 passager. Vi kan levere både op til 36 fod til
meget konkurrencedygtige priser.
Minor bådene er bygget med kraftigt skrog, skumfyld i skrog op til rælingen. Minor har gjort ekstra meget for at støjdæmpe deres kabiner, så man
kan snakke sammen under sejllads, uden at man skal råbe hinanden op.
Det hjælper det skumfyldte skrog på, selv i dårlig vejr vil du have en støjfri
sejlads. Desuden giver det en større sikkerhed med det skumfyldte skrog.
Minor bådene er desuden det eneste Finske bådværft, der har Volvo Penta certificeret motor installationer på hele deres line-up af både.
MAN – SØN: 8:00 – 18:00 • TLF.: +299 32 83 93
ORSIIVIK.NUUK@GREENNET.GL • ORSIIVIK APS
Vi tilbyder kurser og efteruddannelser
i hele Grønland!
· Lederuddannelser
· Mediatoruddannelse
· HK efteruddannelse
· IT kurser
· Kommunikation og konflikthåndtering
· AU fag og meget mere!
Pikkorissarnerit ilinniaqqinnerillu
tamanut neqeroorutigaagut!
· Aqutsisutut ilinniarnerit
· Mediatorinngorniarneq
· Ammaassisoq
· Qarasaasialerineq
· Attaveqatigiinneq
· AU fag allarpassuillu!
Nuuk – Tlf.: 34 25 82 – kursus@ninuuk.gl – www.kursus.gl
Royal Arctic Line
– a lifeline to society in Greenland
As the national shipping line in Greenland we offer:
· Ships and equipment designed for Arctic conditions
· Weekly service from Europe to Greenland
· Own terminal facilities, and personnel in
13 Greenlandic harbours
· Many years of experience in
navigating and operating in Arctic waters
· Quality and Safety certified ships and terminals
Mamartut
den gode smag
the good taste
Kaagi
issittumeersoq
Arctic Winter Gamesip pisortaa,
Maliina Abelsen, Alaskameersumik
paarnanik kaagiliorpoq aalisakkanillu
nerisassiornissamut najoqqutasssamik
ajornanngitsunnguamik
mamartumillu tunilluta
Allattoq: JensBrønden
Saarullik, qaleralik imaluunniit suluppaagaq 500 gram
Alussaat 1 olivenolie
Hvidløgit fedit 2, sequtsikkat
Pupiit poortaq 1
Peberfrugt aappaluttoq 1, sequtsigaq
Peberfrugt sungaartoq 1, sequtsigaq
Hvidvin 1/2 dl
Flødeost hvidløgitalik 1
Fløde nerisassiornermi atugassaq 2 1/2
Dijon sennep alussaat 1
Taratsut qasilitsullu
Basilikum imaluunniit tupaarnat nutaat
Parmesan kiliortugaq
Hvidløgit peberfrugtillu olivenoliemut sianneqassapput. Peberfrugtit sequtsikkat, pupiit hvidvinilu akuliunneqassapput. Hvidvin aalarluni nunguppat
flødeost, taratsut qasilitsullu akuliunneqassapput, nerisassiarlu minutsini
marlussunni qalaartilaarneqassalluni. Fløde akuliunneqassaaq, kissaqqinneqassallunilu. Sennepi aalaterullugu akuliunneqassaaq, aalisakkamillu 2 centimete­
rinik angissusilerlugit kipparissuliat ikineqassallutik. Minutsini arlaqanngitsuni
qalaarterusaarneqassaaq. Pastanik qalarlaanik, basilikuminik tupaarnanilluunniit nutaanik parmesanimillu kiliortukkamik ilallugit sassaalliutigineqassaaq.
68
Neqit avaqqutiinnartarai
Ilaquttatit nereriaatsinnut qanoq oqartarpat?
– Arraa, maanimi najugaqarpugut, oqareernittullu neqerpassuaqarpoq mamartunik. Uiga niviarsiaraativullu anigaangatta
kukkukuuaqqanik allanik nerisinnaasarput, kisianni soqutigisavut assigiinngitsut ajornanngitsumik ataatsimoortissinnaavavut.
Panipput angajulleq, Laura, arfineq-marluliimmat ikinngutimi­
nillu neriartoqqusillunilu tukkutitsisussanngorami savaaqqap
neqaanik siatamik miseralimmik naatsiialimmillu toqqaavoq.
Taavami puulukip neqaanik siatamik neriartoqquneqaruit qanoq
iliussavit?
– Neqi nerinaveersaaginnassavara sassaalliutigineqartullu
sinneri nerilllugit. Tamanna ajornartorsiutaanngilaq, aamma
ajuallaatigineqarnissaa ilimaginngilara. Aammami uannik ilisarisimannittut tamarmik nalunngilaat neqinik ’tikisitanik’ nerisan­
ngitsunga.
Maliina Abelsen Sulummik atuartartunut savaaqqap neqaanik
nerisassiorusunnerugaluarpoq, savaaqqalli neqaa ukiuni kingul­
lerni arlalissuarni sassaalliutigineqartarsimammat ullumikkut
aalisakkamik sassaalliuteqassaaq.
Aalisagaliuinnassanngilagulli. Inuit amerlanerit ukiup annersaanut atugassanik paarnanik qerititsivimmiittuuteqartarput,
­taakkualu marmeladeliarineqarsinnaapput, kaagiliarineqarsinnaallutik kiisalu sassaalliutissanut kissartunut nillertunullu
akussatut atorneqarsinnaallutik. Maliina matuma ataani marmelademullu mamarluinnartumut najoqqutassamik takutitaqarpoq.
Soorlulu Arctic Winter Gamesimut pisortatut piorsarsimassutsimik timersornermillu nunat issittumiittut akornanni paarlaasseqatigiinnissaq naammanngitsoq paarnanik kaagiliamik Alaskameersumik pikkunarluinnartumik ilisarititaqarpoq.
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
― Jens Brønden
Aalisagaq pastalik oqitsoq
Inunnut sisamanut akussai:
nartunngorlunga.
– Tamanna qujanartumik ajornartorsiutiginngilara, aalisak­
kat mamariuaannarsimagakkit, ukiunilu tulliuttuni qulini
neqitunngilluinnarpunga. Kisianni Danmarkimi nunanilu allani
ilinniagaqarnerma nalaani paasilerpara Kalaallit Nunaanni
neqaateqartugut nunarsuarmi pitsaanerpaat ilaannik, taamaattumik angerlarnerit tamaasa nunatsinneersunik neqitortarpunga
– tuttut, savaaqqat, arferit, timmissat umimmaallu neqaannik.
Taamanimiillu taamaassimavoq. Neqinik nunatsinneersunik
nerisarpunga, kisiannili nunani allani nujuartanik sassaallerfigineqaruma tunuarsimaarnaviarunarnanga. Taamaattorli aalisakkat qaleruallillu suli immikkut mamarisaraakka.
PHOTO
A
rctic Winter Gamesip pisortaa, Maliina Abelsen,
Sulummi nerisassiornermut peqataatinniaraanni
puulukip neqaanik imaluunniit nersutit nujuitsut nunanit allaneersut neqaannik sassaalliuteqarnissamik
siunnersorneqassanngilaq. Neqinik tamakkuninnga ukiorpassuit
matuma siornagulli nerisarunnaarsimavoq. Tamannalu upperi­
sarsiornikkut qularutiginninnermik imaluunniit peqqissuunissamik pingaartitsinermik taamani atuutilersumik pissuteqanngilaq.
Inuttaa nammineerluni oqaluttuarpoq, aqqanilinnik aqqaneqmarlunnilluunniit ukioqarluni uumasut nujuitsut qanoq atugaqartitaanerannik aallakaatitassiamik isiginnaagaqarsimalluni:
– Uumasut qanoq atugaqartitaanerat qanorlu nakorsaatitortitaatigisarnerat takullugu sunnertissutigisorujussuuara. Tassuuguinnaq neqitussaarpunga, tamatumalu kingorna aalisagartuin-
Paarnanik kaagiliaq Alaskameersoq
Kaagi pissanganartoq una Alaskameersuunini
mamarluartuuninilu pissutigalugu soqutiginaannanngilaq,
aammami takorannersuuvoq. Imassai tassaasut paarnat,
sukkut punnerlu springformimi naqittakkamut
kuineqartussat, iffiorfimmi uunneqarnerminni naqittagaq
aqqusaarlugu sitserukkiartuaassapput qalipaanullu
pissallutik – tassa kaagip qaavanut, iffiorfimmi uunneqarnermi
kingorna springformimit pusillugu ilineqarpat.
Akussai:
Qajuusat 7 1/2 dl
Pullassaatit alussaateeqqat 4
Taratsut alussaateeraq 1
Akuugaq sukkulik 5 dl
Punneq aatsitaq 125 ml
Manniit 5
Vanillesukker alussaatit 2
[KAL] Paarnanik kaagiliap Alaskameersup imassaa kaagip
iffiorfimmi uunneqarnerani naqittakkakkut kuuttarpoq
kagilu muminneqarpat qalipannguutissalluni.
[DK] Fyldet til den alaskanske sortebærkage siver under bagningen ned gennem dejen og danner top, når kagen vendes.
[GB] The filling for the Alaskan crowberry cake seeps down
through the mixture during baking and forms the top, when
the cake is turned upside down.
Imassaata akussai:
Paarnat 7 dl
Sukkumik akuugaq 2 dl
Punneq aatsitaq 1/2 dl
Manniit vanillesukkullu aalaterunneqassapput, akussaasalu
sinneri akuliunneqassallutik. Naqittagaq springformimut
bagepapirimik qallikkamut kuineqassaaq. Naqittakkap qaavanut
imassai assigiiaarlugit kuineqassapput, kaagilu 175 gradini
minutsit 50-it missaanni uunneqassalluni. Nillorserneqarluni
nilloreerpat muminneqassaaq creme fraichelerlugulu
sassaalliutigineqassalluni.
Paarnanik marmeladeliaq iipilinik abrikosinillu akuugaq
Paarnat 1,2 kiilut
Iipilit 900 gram
Abrikosit 200 gram (panertitat nutaalluunniit)
Sukkut 1,5 kiilut
Vanillestangit ilivitsut 2
Portvin 1/2 dl
Qerattarsaatit pulverit alussaatit 4 (rød gelatine,
sukkut alussaatit 2 akuliunnissaat eqqaamajuk).
Asiunaveersaat (Atamon) alussaateeqqat 1-2.
Paarnat, iipilit abrikosillu mikisuaranngorlugit
aggorneqassapput, igamullu sukkunik qallertarlugit
ikiariissiterlugit iliorarneqassallutik. Iga sakkukitsumik
kissassusilimmut inissinneqassaaq, paarnat isserat
anialerserlugu. Portvin vanillestangillu qupisat
akuliunneqassapput, taakkualu tamarmik minutsini 20-ni
qalaarterusaarneqassallutik. Qajorlaajarneqassaaq
qaqinneqassallunilu. Qerattarsaatit pulverit/sukkumik akuugaq
aalaterunneqarlultik akuliunneqassapput (marmelade
qeratanerussappat qerattarsaat akuliussaq anginerussaaq).
Aalaterneqarluassaaq, klumpiusinnaasut nungutillulgit,
marmeladelu aalaterneqarluni qalariartinneqassalluni.
Iga qaqinneqassaaq, asiunaveersaatillu akuliunneqassallutik.
Marmelade tamatuma kingorna igalaaminernut
salinneqarsimasunut immiunneqassaaq igalaamernillu
ingerlannaq attuumasumik matulluarneqassallutik.
Maliina Abelsen ilisimatitsilluni oqarpoq, marmelade
taanna iffiukkanut, kinguleqqiutinut aamma
assersuutigalugu tuttumut naleqqulluinnartuusoq.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
69
[KAL] Aalisagaq kipparissunut 2 centimeterinik angissusilinnut aggorneqassaaq.
[DK] Fisken skæres i tern på
to centimeter.
[GB] Fish in 2-centimetre
cubes.
[KAL] Aalisakkanik sassaalliutissaq ajornanngitsuaraavoq, naammassilertugassaalluni mamarluarlunilu.
[DK] Fiskeretten er
nem og hurtig og særdeles
velsmagende.
PHOTO
― Jens Brønden
[GB] This fish dish is easy
and fast and very tasty.
70
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
71
Sortebærkage fra Alaska
Denne spændende kage er ikke kun interessant, fordi den
kommer helt fra Alaska og smager ualmindeligt godt, men
også fordi den ser godt ud. Fyldet, der består af masser
af sortebær, sukker og smør, som hældes over dejen i en
springform, siver under bagningen ned gennem dejen og
lægger sig på skorpen – altså øverst i kagen, når den efter
bagningen vendes ud af springformen.
Ingredienser:
7 1/2 dl mel
4 tsk bagepulver
1 tsk salt
5 dl ’sukkerblanding’
125 ml smeltet smør
5 æg
2 spsk vanillesukker
Ingredienser til fyld:
7 dl sortebær
2 dl ’sukkerblanding’
1/2 dl smeltet smør
Æg og vanillesukker piskes sammen, og de
øvrige ingredienser blandes i.
Dejen hældes i en springform beklædt med bagepapir.
Over dejen hældes
fyldet jævnt, og kagen bages i cirka 50 minutter ved
175 grader. Når den er kølet helt ned, vendes
den om og serveres med creme fraiche.
Sortebærmarmelade med æble og abrikos
1,2 kilo sortebær
900 gram æbler
200 gram abrikoser (tørrede eller friske)
1,5 kilo sukker
2 hele vanillestænger
1/2 dl portvin
4 spsk geleringspulver (rød gelatine, husk at
blande med 2 spsk sukker).
1-2 tsk konserveringsmiddel (Atamon).
Bær, æbler og abrikoser skæres i små stykker,
lægges lagvis med sukkeret i en gryde. Sæt den på svagt
blus til bærrene safter. Tilsæt portvin og de flækkede
vanillestænger, og lad det hele simre i 20 minutter.
Skummes og tages af varmen. Geleringspulveret/­
sukkerblandingen drysses i under omrøring (brug mere
geleringsmiddel, hvis du ønsker en fastere marmelade).
Der røres godt, så eventuelle klumper røres ud, og
marmeladen koges op under omrøring. Fjern gryden
fra blusset og tilsæt konserveringspulver. Marmeladen
hældes derefter på rengjorte glas og lukkes straks med
tætsluttende låg.
Maliina Abelsen oplyser, at denne marmelade er velegnet
på brød, til desserter og til for eksempel rensdyr.
72
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Den gode smag
mamartut
the good taste
[KAL] Iggavimmi allatsip Aidap hvidvin
qanoq angitigisoq akuliunneqassanersoq
aalajangissaqqaarpaa.
[DK] Køkkenskriver Aida skal nok
bestemme, hvor meget hvidvin,
der skal i fiskegryden.
[GB] It is Aida, who decides how much
white wine to add to the fish.
Kage fra de arktiske egne
Direktøren for Arctic Winter Games, Maliina
Abelsen, bager en sortebærkage fra Alaska og giver
os en nem og velsmagende fiskeopskrift
PHOTO
― Jens Brønden
teskt: Jens Brønden
Hvis man vil have direktøren for Arctic
Winter Games, Maliina Abelsen, til at stille
op i Suluks madspalter, skal man hverken
foreslå gris eller andre
udenlandske tamdyr
som en del af menu­
en. Det er mange år siden, hun holdt op med
at spise den slags kød. Og det skyldtes hverken
religiøse anfægtelser eller den sundhedsbølge,
der blomstrede op dengang. Selv fortæller hun,
at hun var 11-12 år, da hun så en udsendelse om
de forhold, tamdyr levede under:
– Det gjorde stort indtryk på mig at se dyrenes forhold, og at de blev proppet med medicin.
Jeg holdt øjeblikkeligt op med at spise kød, og
holdt mig derefter til fisk.
– Heldigvis var det ikke noget problem, for jeg
har altid elsket fisk, og de næste ti år spiste jeg
slet ikke kød. Men under uddannelse i Danmark
og i udlandet blev jeg klar over, at vi i Grønland
har noget af det bedste kød i verden, så hver
gang jeg var hjemme spiste jeg grønlandsk kød
– rensdyr, lam, hval, fugle og moskus. Og sådan
har det været siden. Jeg spiser landets kød, men
vil nok ikke holde mig tilbage, hvis jeg får serveret vildt i udlandet. Jeg er dog stadig særlig glad
for fisk og skaldyr.
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Spiser udenom kødet
Hvad siger familien til dine spisevaner?
– Jamen, vi bor jo her, og der er som sagt masser af dejligt kød. Det sker da, at min mand og
vores piger spiser kylling og andet, når vi er ude,
men vi kan sagtens forene vore let forskellige
interesser. Da vor ældste, Laura, blev syv år og
skulle have veninderne til middag og overnatning, valgte hun lammesteg med sovs og kartofler.
Hvad nu, hvis du bliver inviteret på flæskesteg?
– Så holder jeg mig bare fra kødet spiser det
øvrige, der bydes rundt. Det er ikke noget problem, og jeg tror ikke, at nogen bliver stødt over
det. I øvrigt ved alle, der kender mig, at jeg ikke
spiser 'importeret' kød.
Egentlig ville Maliina Abelsen helst have lavet lammekød for Suluks læsere, men lam har
været rigtig meget på menuen de seneste år, og
derfor står den på fisk i dag.
Men vi skal ikke kun lave fisk. De allerfleste
har sortebær i fryseren til det meste af året, og
de omsættes til marmelader, kager og tilbehør
til varme og kolde retter til middagsbordet.
Maliina viser opskriften på en usædvanlig god
marmelade. Og som om det ikke er nok for hende som direktør for Arctic Winter Games at udveksle kultur og idræt mellem de arktiske egne,
introducerer hun også en fabelagtig sortebærkage fra Alaska.
Let pastaret med fisk
Ingredienser til 4 personer:
500 gram torsk, hellefisk eller rødfisk
1 spsk olivenolien
2 fed hvidløg, hakket
1 bakke champignon
1 rød peberfrugt, hakket
1 gul peberfrugt, hakket
1/2 dl hvidvin
1 flødeost med hvidløg
2 ½ dl madlavningsfløde
1 spsk Dijon sennep
Salt og peber
Frisk basilikum eller timian
Revet parmesan
Svits hvidløg og peberfrugter i olivenolien. Tilsæt
de hakkede peberfrugter, champignoner og
hvidvinen. Når hvidvinen er dampet af, tilsættes
flødeost, salt og peber, og retten simrer et par
minutter. Hæld fløden i og varm op igen. Rør
senneppen i, og tilsæt fisken i tern på cirka 2 centimeter. Lad simre igen nogle minutter. Serveres
med frisk pasta, frisk basilikum eller timian og
revet parmesan.
73
The good taste
MAMARTUT
den gode smag
Cake from the Arctic
Director for Arctic Winter Games, Maliina Abelsen,
bakes a crowberry cake from Alaska and gives us an
easy, tasty fish recipe
text: Jens Brønden
If you want the director of Arctic Winter Games, Maliina
Abelsen, to appear
on Suluk’s food
pages, you shouldn’t
suggest pork or any
other foreign domestic animal as part of
the menu. It is a long time since she stopped
eating that kind of meat. And it was not due
to religious reasons or any health fads that
flourished in the day. She tells us that when
Stays clear of meat
What does the family say about your eating habits?
– Yes, but we live here and there is plenty
of wonderful meat. It happens that my husband and our girls eat chicken or something
else when we are out, but we can easily reconcile our different interests. When our eldest,
Laura, turned seven and we invited her girlfriends to dinner and to spend the night, she
chose roast lamb with gravy and potatoes.
What if you are invited to a dinner with
roast pork?
– Then I just stay clear of the meat and eat
“Fortunately it was not a problem, because
I have always loved fish and for the next ten years
I did not eat meat at all”
— Maliina Abelsen
she was 11-12 years old, she saw a TV show
about the conditions under which domestic
animals live:
– It made an impression on me, seeing the
animals’ conditions and how they were filled
with medicine. I stopped eating meat immediately and stuck to fish.
– Fortunately it was not a problem, because I have always loved fish and for the
next ten years I did not eat meat at all. While
I was studying in Denmark and abroad, I
became aware that Greenland has some of
the best meat in the world, so every time I
was home, I would eat Greenlandic meat –
reindeer, lamb, whale, fowl and musk-ox.
And that’s how it has been ever since. I eat
the meat of this country, but I wouldn’t hold
back if I was served game abroad. I am still
very fond of fish and shellfish.
74
the rest of what is offered. It isn’t a problem
and I don’t think anyone is offended by this.
Anyway, everyone who knows me knows
that I don’t eat 'imported' meat.
Maliina Abelsen would have preferred to
cook lamb for Suluk’s readers, but lamb has
been on the menu quite a lot in recent years,
so today we are having fish.
But we are not only going to have fish.
Most people have crowberries in the freezer for most of the year and they are turned
into jams, cakes and accompaniments to hot
and cold dishes for the table. Below, Maliina
gives us a recipe for an exceptionally good
jam. And as if it is not enough for her as director for Arctic Winter Games to exchange
culture and sports between the Arctic regions, she also introduces her own fabulous
crowberry cake from Alaska.
Light pasta dish with fish
Ingredients to serve 4:
500g cod, halibut or redfish, in 2cm cubes
1 tbsp olive oil
2 cloves garlic, chopped
500g mushrooms
1 red bell pepper, chopped
1 yellow bell pepper, chopped
50ml white wine
200g cream cheese with garlic
250ml cream
1 tbsp Dijon mustard
Salt and pepper
Fresh basil or thyme
Grated parmesan
Sauté garlic in olive oil. Add the chopped bell
peppers, mushrooms and white wine. When the
wine has evaporated, add the cream cheese and
salt and pepper and simmer for a few minutes.
Add the cream and heat again. Stir in the mustard
and add the fish. Simmer again for a few minutes.
Serve with fresh pasta, fresh basil or thyme and
grated parmesan.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
[KAL] Nerisassat sassaalliutigineqarput...
aamma Sulummit aallartitamut, arlaleriartumut!
[DK] Så er der serveret... også for Suluks
udsendte, der fik mere
end én portion!
[GB] Dinner is served ...
even to Suluk’s reporter,
who had more than one
portion!
Crowberry cake from Alaska
This remarkable cake is not only interesting because it comes all the way from Alaska and is unusually tasty, but also because it looks good. The
filling, consisting of plenty of crowberries, sugar
and butter, is poured over the cake mixture in the
springform tin where it seeps down through to
the bottom to form a crust - which is on top of the
cake when it is turned out of the springform tin
after baking.
Ingredients:
750ml flour
4 tsp baking powder
1tsp salt
500ml sugar
125ml melted butter
5 eggs
2 tbsp vanilla sugar
Ingredients for the filling:
700ml crowberries
200ml sugar
50ml melted butter
Beat eggs, sugar and vanilla sugar together
and then mix in the other ingredients. Pour the
mixture into a springform tin which is lined with
baking paper. Pour the filling evenly over the cake
mixture and bake in the oven at 175 degrees for
50 minutes. Turn out the cake when it is cold and
serve upside down with crème fraiche.
Crowberry jam with
apple and apricot
1200g crowberries
900g apples
200g apricots (dried or fresh)
1500g sugar
2 whole vanilla pods
50ml Port
4 tbsp gelling powder (suitable for jam - follow
instructions on packet).
1-2 tsp preserving agent (Atamon).
― Jens Brønden
Chop berries, apples and apricots into small pieces and layer with sugar in a pan. Heat gently until
the juices are released. Add the Port and the split
vanilla pods and simmer for 20 minutes. Skim
off foam and remove from heat. Stir in gelling
powder, following instructions on packet. Add
more, if you like a thicker jam. Stir well to remove
any lumps. Remove the pan from the heat and
add preserving agent. Pour the jam immediately
into clean pots and close with tight lids.
PHOTO
Maliina Abelsen says this jam is suitable for
bread, desserts and serving with reindeer dishes.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
75
Timmiaaraq
Qullartaasiaq silaannarmik kissartumik
imaqartartoq una ukiut
225-t matuma siorna
atorneqarsimavoq
Det første luftskib
fra 1852 blev drevet
af en dampmaskine,
og ballonen var fuld af
kulgas.
Qullartaasiaq siulleq 1852-imeersoq maskiinamik
aalamik ingerlatilimmik ingerlatitsissutitaqarpoq,
ballonitaalu aamarsuit gassiannik ulikkaarluni.
Varmluftballonen her
blev brugt for 225 år siden.
This hot air balloon was used
225 years ago.
The first airship from 1852 was
powered by a steam engine and
the balloon was full of coal gas.
Zeppelinerit tassaapput qullartaasiarujussuit 1900-kkut affaanni siullermi atorneqarsimasut. Silaannarmik ikuallajasumik,
soorlu brintimik immerneqartarsimapput, taamaattumillu
ikuallariaannaasarsimallutik qaartooriaannaasarsimallutillu.
Qullartaasiaq “Hindenburg” inunnik 50-it angullugit amerlassusilinnik ilaasoqarsinnaasimavoq Atlantikorsuarlu qulaallugu
ingerlaarsinnaasarsimalluni ulluni marlunni affarmilu.
Timmisinnaaneq sinnattoriinnarallaratsiguli maannamut uagut inuit
qanoq angusaqartigisimanerput quppernerni ukunani takutsiarsinnaavat. Ukiut 150-it missingisa matuma siorna timmisartoq maskiinamik
ingerlatilik siulleq sananeqarpoq - qullartaasiaq. Taamanerniit pisut
sukkasoorujussuarmik ingerlasimapput!
Her på disse sider kan du se lidt af, hvor langt vi mennesker er nået,
siden vi kun kunne drømme om at flyve. For ca 150 år siden konstruerede man den første maskindrevne flyvemaskine – et luftskib.
Siden er det gået rigtigt hurtigt!
On these pages you can see how far we humans have come, since we
started to dream of flying. About 150 years ago, the first machinepowered aircraft was built – an air ship.
Since then, things have moved really fast!
Leonardo da Vincip
timmisartuusaliaa
Leonardo da Vinci’s
flyvende maskine
Leonardo da Vinci’s
flying machine
76
Piffissap
ingerlanerani
inuit maskiinanik
timmisinnaasunik misileraasarsimapput. Timmissat
ilaarniarneqartarsimapput
maskiinallu ammut qummullu
aalatinneqarsinnaasunik sulorujussuallit
sananeqartarsimallutik. Kusanartarsimagaluaqaat, kisiannili atorsinnaasimanngillat!
Gennem tiderne har mennesket eksperimenteret
med flyvende maskiner. Man prøvede at efterligne fuglene og konstruerede maskiner med
kæmpe vinger, som kunne “baskes” op og ned.
Flot så det ud, men det duede bare ikke!
Zeppelinere var kæmpe luftskibe, som blev brugt i 1. halvdel
af 1900-tallet. De var fulde af brændbare luftarter som bl.a.
brint, og var derfor meget brand- og sprængfarlige. Luftskibet
“Hindenburg” kunne medbringe op til 50 passagere og flyve
over Atlanterhavet på to og en halv dag.
The zeppelins were huge airships which
were used in the last half of the
1900’s. They were filled with flammable gasses such as hydrogen
and were therefore very flammable and liable to explode.
The airship “Hindenburg” was
able to carry 50 passengers
and fly across the Atlantic in
two and a half days.
Aarsaarut ”paraglider” nutaaliaasoq, Kalaallit Nunaanni aamma
takuneqarsinnaavoq. Silaannaap sarfai
ingerlaqatigalugit timmisoqartarpoq allunaasallu nusuttarlugit aquttoqartarluni.
En moderne “paraglider”, som du også
kan opleve i Grønland. Man flyver med
luftstrømmene og styrer ved at trække i
snorene.
A modern “paraglider”, can also be
experienced in Greenland. You fly on currents
of air and steer by pulling the steering lines.
Throughout time, people have experimented with
flying machines. Attempts were made to copy
birds, and machines were constructed with huge
wings that could “flap” up and down. It looked
fine, but it didn’t work!
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s
pages
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Timmisartoq quleriinnik
suluusalik
Dobbelt-dækker
Bi-plane
Airbus 330-200
Qullartaasiaq
nalitsinneersoq
Moderne ballon
Modern balloon
Avataarsualiartartut slangit
anersaartuutaasut atorlugit
avataarsualiartaatiminnut
atassuserneqarsimasut.
Astronauter på rumvandring
er forbundet til deres rumskib
med iltgivende slanger.
Maanna nunamiit nunamut allamut timmisartorneq naammagiinnarunnaarsimavarput. Maanna avataarsuani ulloriarsuit allat
anguniarneqartalerput imaluunniit avataarsuani ilisimatusarfik.
Tassani ilisimatusarneq pissanganartoq siunissamut piaeersarfiusoq ingerlanneqartarpoq.
Angut raketimik avataarsuanut
igeriunneqartoq siulleq tassaavoq
russeq Yuri Gagarin, 1961-imi.
Taamanerniit avataarsualiartartorpassuit avataarsuaniittarsimapput.
Astronauts walking in space are connected
to their space ship by flexible pipes carrying
oxygen.
Nu nøjes vi ikke længere med at
flyve fra et land til et andet. Nu
gælder det om at nå andre planeter eller rumstationer som “Den
Internationale Rumstation”. Her
foregår der en masse spændende
forskning, som skal forberede os
på fremtiden.
Den første mand som i en raket
blev sendt ud i rummet, var
russeren Yuri Gagarin i 1961.
Siden da har mange astronauter
været afsted.
We don’t only fly from country
to country. Now, flying involves
reaching other planets or the
International Space Station. Here,
lots of exciting research takes
place to prepare us for the future.
The first man who was sent into
space in a rocket was the Russian
Yuri Gagarin in1961. Since then,
many astronauts have been in
space.
Avataarsualiartaat
Rumfærge
Space shuttle
What.
..!
Neil Armstrong, angut
qammammut tummaqqaartoq, 1969-imi.
Neil Armstrong,
1. mand på Månen,
1969.
© ASTRID VEBÆK
Kalaaleq angakkoq Qaammatip
inuata illuanukartoq.
Inuit qangaanerusoq isumaqartarsimapput angakkoq toorninermigut
silaannakkut timmisinnaasarsimasoq.
.
En grønlandsk åndemaner, Angakkoq på
vej til Månemandens hus.
Inuitterne havde før i tiden den opfattelse
at angakkoq’en gennem trance kunne flyve
gennem rummet.
Neil Armstrong, the first
man on the moon, 1969.
This Greenlandic shaman, angakkoq, is on
the way to the house of the moon man.
The Inuit used to believe that the angakkoq
could fly through space in a trance.
Suluk nr. 1
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Inflight Magazine 2014
77
3
Nunarsuarmi timmisartut inuttallit sukkanersaat, Lockheed SR-71 Blackbird, qanoq
sukkatigisumik timmisinnaava?
Hvor hurtigt flyver verdens
hurtigste bemandede fly,
Lockheed SR-71 Blackbird?
1
Kina siullersaalluni Atlantikoq
qulaallugu ingerlaarnermi
ataatsimi timmisartorsimava?
Hvem fløj den første flyvemaskine over Atlanterhavet i
et stræk?
A
Charles Lindbergh,
1933-mi
B
Leonardo da Vinci,
1574-imi
C
870 km
A
B
3500 km
C
2170 km
Neil Armstrong,
1961-imi
4
Who was the first person to
fly non-stop across the Atlantic in an aircraft?
2
How fast can the world’s fastest, manned
aircraft, the Lockheed SR-71 Blackbird fly?
Saharap inoqajuitsuani qullartaasiaq
silaannarmik nillertumik imalik qanoq
qutsitsigisumut qullarsinnaava?
Cirka hvor højt til vejrs stiger en
koldluftsballon i Sahara-ørknen?
Timmisartoq vandflyver
sunaava?
About how high up does a cold air
balloon rise in the Sahara Desert?
Hvad er en vandflyver?
What is a seaplane?
A
Timmisartoq imermik ingerlatilik?
Et fly, der bruger vand som brændstof?
An aircraft that uses sea water as fuel?
B
Timmisartoq imaanut missinnaasoq?
Et fly, der kan lande på vandet?
An aircraft that can land on water?
C
A
200 m
C
0m
B
3,5 km
D
17 m
Timmisartoq narsaatinik
imerterutitut atorneqartartoq?
Et fly, der bruges til at vande
marker med?
An aircraft that is used to
water fields?
Timmisartortartut, Timmi Sartoq aamma Avi, timmisartuni
assigiilluinnarni timmisartorniarput. Timmisartut assigiit
nassaariniarneranni ikiukkit.
Piloterne, Timmi Sartoq og Avi vil
flyve i helt ens fly. Hjælp dem med
at finde de to fly som er ens.
These pilots, Timmi Sartoq and
Avi, want to fly the same kind
of aircraft. Help them find two
aircraft that are the same.
Akissutit/ Quiz-svar/ Quiz answerer: 1: A, 2: B, 3: B,
4: C (qullartaasiaq silaannarmik nillertumik imalik nassaassaanngilaq, silaannaq ballonimiittoq silatiminiittumit kissarnerusussaavoq.)
4: C (en koldluftsballon findes ikke. Luften i ballonen skal
være varmere end udenfor)
4: C (there is no such thing as a cold air balloon. The air inside the balloon must be
warmer than the air outside)
78
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s
pages
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes
Sooq timmissat aallartartuususi
ukiukkut kujammut timmisarpisi?
Hvorfor flyver I trækfugle egentlig sydpå
om vinteren?
Why do you migratorybirds fly
south in the winter?
Pisuinnassagaanni ungasippallaarmat!
Det er for langt at gå!
Because it is too far to walk!
Sooq timmissat aallartartuususi
ukiukkut kujammut timmisarpisi?
Hvorfor flyver I trækfugle egentlig sydpå
om vinteren?
Why do you migratorybirds fly
south in the winter?
Pisuinnassagaanni ungasippallaarmat!
Det er for langt at gå!
Suluk nr. 1
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
Inflight Magazine 2014
© ASTRID VEBÆK
Because it is too far to walk!
79
air greenlandiP naMMineQ silarsuaanit
[KAL] Timmisartortartut pappialarsorlutik sulisarnerat siunissami
oqinnerulissaaq.
[DK] Papirarbejdet bliver fremover
lettere for piloterne.
Timmisartortartut
timmisartuussinerup nalaani
“Angry Birds” pinnguaatigisarpaat?
T
immisartortartut qarasaasiaaraq iPad unermillugu,
timminissaq sioqqullugu aquttarfimmi issiavimminnut
ingittarnerat eqqumiigisimasinnaavat. Air Greenland-ip
paasissutissiinermut attatillugu teknologiinik nutaanik
misileraanermi atuinermilu timmisartortitseqatigiinni siuttunut
ilaanera, tamatumunnga nassuiaatissaavoq.
iPad-it ilaatigut pappialanut najoqqutassanut qulit 15 kiilullu
akornannik oqimaassusilinnut timmisartuni tamani pigineqartunut taartaassapput, maannalu nutarterlaap nassarneqartuarsinnaanerata qulakkeernissaa ajornannginnerulerpoq. Tablet-it
nutaat taakku atulernerisigut ullut tamaasa sipaarutaasumik–
assersuutigalugu nunap assitalerlugit silassamik nalunaarutinik
timminissamullu pilersaarutinik allakkianik naqiterisariaaruppoq, timmisartortartoq, Air Greenland-ip Electronic Flight Bags
(EFB)-inik taaguuserlugu suliniummut pisortaasoq, Thomas Dall
Pedersen taama nassuiaavoq.
Atortorissaarut nutaaq atorlugu timmisartortartut maannamut
nalinginnaasumiit eqqornerusunik sukumiinerusunillu naatsorsuisinnaanngussapput. Piffissami qaninnermi timmisartuussi­
nerni tamani ajornanngitsumik, timmisartortartut namminneq,
oqimaassuseq oqimaaqatigiissaarinerlu naatsorsorsinnaalissavaat.
Suliaq ullumikkut mittarfinni ataasiakkaani angalanermi assistentinit suliarineqartartup, taamaammallu piffissap tamatumunnga
atorneqartarsimasup, kiffartuussinerup suli pitsaanerulersinnissaanut atorneqarsinnaalernissaa, tamatumunnga assersuutigine­
qarsinnaavoq. Soorunami isumannaallisaanermut ajornerulersit­
sissanngilaq, allakkiallu eqqaamasassanillu nalunaarsuiviit
ataa­siakkaat immikkut pingaarutillit pappialanngorlugit saniatigut timmisartuni pigineqassapput.
80
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
PHOTO
Timmisartup
aquttarfiani
silasiorsinnaalerneq
Thomas Dall Pedersen suleqataasalu Trafikstyrelsi, suliniummut malinnaaqqissaartoq periaatsinillu sakkussanillu nutaanik
akuersisussaasoq, qanimut suleqatigaat. Air Greenland-ip tim­misartortartui imarpik ikaarlugu timmisartuussisartut qaammatini arlertuni nalinginnaasumik suleriaatsip saniatigut iPadinik misileraaneq ingerlappaat, misileraanerlu nunatta iluani
timmisartuussinerni timmisartortartut ilaannit aamma misilinneqalerpoq. Piffissap ingerlanerani soorunalumi Trafikstyrelsi
akuersissappat, Air Greenlandimi timmisartortartut 140-t missaat
tamarmik, timmisartuni assigiinngitsuni tamani - qulimiguulinnit
minnerpaaniit AS350-iniit timmisartorsuarnut Airbus-inut, tabletinik nutaanik atuilissapput.
Lars Bahnsen-ip ukiuni 24-ni timmisartortartuusup DASH
7-milu naalagaasup teknologiimut nutaamut tapersersuisuusimanngisaannarnini nassuerutigaa. Nammineq angerlarsimaffimmini pisoqqamik qarasaasiaqarpoq maannamuugallartorlu angallattakkamik nutaaliamik oqarasuaateqarani.
– EFB-mik taallugu suliniut tusarakku aallaqqaammut assut
pissusitoqqanut uteqqiappunga qulamisaarlungalu. Iluaqutitaali
pillugit qularunnaarsinneqarnera oqaatigisariaqarpara. Mittar­finni ataasiakkaani qarasaasiat silaannakkut ataqatigiissut atorlugit silassamik nalunaarutinik nutaanerpaanik qangattalinngitsiarnermi pissarsisinnaaneq, immikkut pitsaaqutitut isumaqarfigaara. Tamanna sioqqullugu timmisartut ingerlaarnerannik
nakkutilliisut silassamik atuffassisinniarlugit attavigisariaqartarpagut. Massakkut ingerlaannaq iPad-inni tamakku takusinnaalerpakka. Periarfissaq alla pitsagisara tassaavoq qinaasivik. Assersuutigalugu taasinnaavara qinaasivimmi assakaasut qalequtaat
allakkukku ingerlaannaq assakaasut qalequtaannut tunngasut
tamarmik saqqummissapput. Siornatigut najoqqutassat arlallit
qupperaqqaarlugit paasiniakkakka nassaariniartarpakka, Lars
Bahnsen nassuiaavoq.
Qarasaasiaaqqanik saattunik angallattakkanik tablet-inik atui­
nermut atatillugu killilersuineq taama sukannertigisoq, timmisartortartut iPad-imik atuinerat ilaasunit eqqumiigineqarsinnaavoq.
Timmisartortartullumi timminerup nalaani attaveqartanngillat,
iPad-iilu ilaasunut piumasaqaatitulli aallakaatitsissutinik unititsisumut inissinneqartarput kiisalu qangattalernermi milernermilu
qaminngatinneqassallutik. Massakkut Nuummi, Kangerlussuar­
mi Ilulissanilu mittarfiit timmisartortartut iserfigisinnaasaannik silaannakkoortunik ataqatigiissunik paasissutissiiveqarput,
piffissallu ingerlanerani periarfissap tamatuma, Mittarfeqarfiit
suleqatigalugit mittarfinnut allanut siammarneqarnissaa pilersaarutaavoq. 
― Rino Rasmussen
[GB] Paperwork will be easier
for the pilots in future.
fra air greenlands egen verden
Bedre vejr i cockpittet
Spiller piloterne “Angry Birds”,
mens de flyver?
M
åske undrer du dig over, at piloterne nu har en iPad under
armen, når de sætter sig i cockpittet før afgang. Forklaringen
er, at Air Greenland er med blandt flyselskabernes frontløbere, når det gælder test og brug af ny informationsteknologi i
forbindelse med flyvninger.
– iPads’ene skal blandt andet erstatte de 10-15 kg papirmanualer, der
hidtil har ligget i hvert fly, og det er nu lettere at sikre, at vi altid har de
nyeste reviderede udgaver med os. Med de nye tablets sparer vi også en
masse print hver dag med diverse dokumenter – eksempelvis vejrkort og
flyveplaner, forklarer pilot Thomas Dall Pedersen, der er projektleder på
Air Greenlands overgang til de såkaldte Electronic Flight Bags (EFB).
Med det nye udstyr kan piloterne lave mere nøjagtige og detaljerede
beregninger, end det har været muligt hidtil. Eksempelvis kan de i den
nærmeste fremtid meget enkelt selv lave udregningerne af vægt og balance på hver enkelt flyvning, en opgave som i dag bliver udført af trafikassistenterne på de enkelte stationer, hvor der derfor vil blive frigjort
mere tid til kundeservice. Der bliver naturligvis ikke gået på kompromis
med sikkerheden, og enkelte af de vigtigste dokumenter og tjek-lister vil
fortsat findes i papirudgave på flyene.
Thomas Dall Pedersen og kollegerne er i tæt dialog med Trafikstyrelsen, som følger projektet tæt og skal godkende de nye metoder og værk-
tøjer. Air Greenlands piloter på atlantruten har allerede i nogle måneder
været i gang med at teste iPads’ene samtidig med, at de fortsat benytter de traditionelle metoder, og testen udvides nu til også at omfatte en
række af piloterne på indenrigsruterne. Med tiden og selvfølgelig under
forudsætning af den endelige godkendelse fra Trafikstyrelsen, så skal de
nye tablets benyttes af samtlige Air Greenlands omkring 140 piloter og
på alle flytyper, lige fra den mindste AS350 helikopter til den store Airbus.
Lars Bahnsen har været pilot i 24 år og flyver som kaptajn på DASH 7.
Han indrømmer, at han aldrig har været den store tilhænger af ny teknologi. Han har en ældre, bærbar computer derhjemme og foreløbig ingen
smartphone.
– Da jeg hørte om EFB-projektet, var jeg først meget konservativ og
lidt skeptisk. Men jeg må sige, at jeg er blevet overbevist om fordelene.
Særligt godt synes jeg om, at vi nu via det trådløse netværk i de enkelte
lufthavne kan hente den allernyeste vejrudsigt lige inden afgang. Tidligere skulle vi kontakte AFIS-operatørerne i tårnene, som så skulle læse det
op. Nu kan jeg se det med det samme på min iPad. En anden funktion,
jeg er begejstret for, er den gode søgefunktion. Eksempelvis kan jeg blot
skrive “dæk” i søgefeltet og så får jeg på et splitsekund alle de steder, hvor
der står noget om dæk. Tidligere skulle jeg bladre flere manualer igennem
og vide, hvor jeg skulle lede, forklarer han.
Passagererne vil måske undre sig over, at piloterne bruger en iPad som
et arbejdsredskab, når der er forholdsvis skrappe restriktioner for brugen
af disse tablets under en flyvning. Piloterne er dog heller ikke online undervejs, deres iPads skal være i “flight mode” og også være helt slukket
under start og landing, akkurat som passagerernes. I øjeblikket er der
trådløst netværk i lufthavnene i Nuuk, Kangerlussuaq og Ilulissat, hvor
piloterne så kan logge på, og det er planen med tiden at udvide denne
mulighed til andre lufthavne i samarbejde med Mittarfeqarfiit. 
[KAL] Lars Bahnsen suliniummullu
aqutsisoq Thomas Dall Pedersen
timmisartortartut atortuinik nutaanik
nuannaarutiginnipput.
― Air Greenland
[DK] Lars Bahnsen og projektleder
Thomas Dall Pedersen glæder sig over
de nye redskaberfor piloterne.
PHOTO
[GB] Lars Bahnsen and project leader
Thomas Dall Pedersen like the new
tools for pilots.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
81
froM air greenland’s world
Better weather
in the cockpit
Do pilots play “Angry Birds”
while they're flying?
82
DASH 7. He admits that he has never been a great fan of new technology. He has an old laptop at home and is yet to acquire a smartphone.
– When I first heard about the EFB project, I was initially very
conservative and somewhat sceptical. But I have to say that I've
been convinced by the benefits. In particular I like the fact that via
the wireless network at each airport we can now download the latest
weather forecast immediately prior to departure. Earlier we had to
contact the AFIS operators in the control tower, who then had to read
out the forecast. Now I can see it straight away on my iPad. Another
function I've been won over by is the excellent search function. For
example, by simply writing "tyre" in the search field all references to
tyres will appear in a split second. Previously I had to leaf through
several manuals and know where to look, he explains.
Passengers will perhaps wonder why the pilots use an iPad as a
working tool when there are rather strict restrictions on the use of
“iPads are designed to replace the 10-15 kg
paper manuals which have hitherto been
present in each aircraft”
these tablets during flight. In fact the pilots are not online en route.
Their iPads must be in "flight mode" and also be completely switched
off during take-off and landing, just as is the case with ordinary passengers' electronic devices. At present there's a wireless network at
the airports in Nuuk, Kangerlussuaq and Ilulissat, where the pilots
can log on, and the plan is for this to be extended to other airports in
collaboration with Greenland Airports. 
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
― Air Greenland
— Thomas Dall
PHOTO
Y
ou might be wondering why you can see pilots carrying
an iPad under their arm when settling into the cockpit
prior to departure. The explanation is that Air Greenland is among the forerunners when it comes to trialling
and using new information technology in aviation.
– iPads are designed to replace the 10-15 kg paper manuals which
have hitherto been present in each aircraft, and it's now easier to ensure that we always have the latest versions with us. With the new
tablets we also save on printing out a lot of documents every day - for
example weather maps and flight plans, explains pilot Thomas Dall
Pedersen, who is the project manager on Air Greenland's transition
to so-called Electronic Flight Bags (EFB).
Thanks to the new equipment pilots can carry out more accurate
and detailed calculations than have been possible hitherto. For example, they'll shortly be able to carry out calculations of weight and
balance on each flight, a task which is currently carried out by traffic
assistants at each station. This will inevitably free up more time for
customer service. Of course no compromises will be made in terms
of safety, and a number of the most important documents and checklists will continue to be found onboard in paper versions.
Thomas Dall Pedersen and his colleagues are in close dialogue
with the Danish Transport Authority, which is following the project closely and is due to approve the new methods and tools. For
several months now Air Greenland's pilots flying the Atlantic route
have been testing the iPads whilst simultaneously continuing to use
traditional methods, and the trial will now be extended to include a
number of pilots on domestic routes. Eventually - and provided that
final approval is received from the Danish Transport Authority - the
new tablets will be used by all of Air Greenland's approximately 140
pilots and on all types of aircraft, ranging from the smallest AS350
helicopter to the large Airbus.
Lars Bahnsen has been a pilot for 24 years and is captain on a
froM air greenland’s world
MUSIC
Music on flights between
Greenland and Denmark
Channel 1
· Eqqissisimaarnartut
· Roligt · Relax
B-Tribe Angelic Voices, Sally
Oldfield Flaming Star, Valentin
Huedo & Atfunk Sun Goes Down, Gandalf Under
Southern Skies, Enigma The Dream Of The Dolphin,
Kevin Kern Twilight's Embrace, Ganga Clouds, Lento
Stop, Bernward Koch Immortal Thoughts, Body & Soul
Cascade, Jazzamor Time is Running, Curtis Gage Roll
Along, Miguel Migs One Wish For Me.
Channel 2
Sallaatsut · Blød rock · Soft
KT Tunstall Feel It All, Passenger
Let Her Go, Adele Turning Tables,
Rihanna ft Mikky Ekko Stay, Katie
Melua I Will Be There, Dissing, Dissing, Von Daler &
Dissing Jeg Gør Dig Rig Igen, Birdy Wings, Jack Johnson
I Got You, Elton John Home Again, Emeli Sandé Clown,
Agnes Obel The Curse, Michael Bublé Close Your Eyes,
Alicia Keys No one, Tim Christensen How Am I Supposed To Live Without You, Rumer Be Nice To Me, Dido
Sand In My Shoes.
Channel 5
Qangatuut · Klassisk · Classic
Edvard Grieg Peer Gynt, Op. 23:
Suite No. 1 / 1. Morning Mood,
London Symphony Orchestra;
André Previn Sleeping Beauty, Op.66, Prologue: The
Christening, 3. Pas de six:: ii. Adagio, Andrew Manze,
The English Concert Concerto No.11 In E Minor, RV 177 "Il
Favorito" - 1. Allegro, Andrew Manze, The English Concert Concerto No.11 In E Minor, RV 177 "Il Favorito" - 2.
Andante, LSO; Mackerras By the Sleepy Lagoon - Valse
serenade, David Phelps Panis Angelicus, Piotr Anderszewski Beethoven - Piano Sonata nº30 - 6 - L'istesso tempo
dell'arioso, Placido Domingo (Duet With Katherine
Jenkins) Come What May, Artur Pizzaro Fantaisie - Impromptu in c-sharp minor, J S Bach Suite No.3 in D Major
- Gigue, Andre Rieu Love Theme (Romeo and Juliet),
Alison Balsom, Die Deutsche Kammerphilharmonie
Bremen Neruda in E Flat- I. Allegro, Slovak Radio S O,
Mogrelia Giselle : Act II: Apparition de Myrthe, Reginald
Kilbey, Studio 2 Symphony Elizabethan Serenade,
Nigel Kennedy The Unknown Soldier (Riders on the
Storm - The Doors Concerto), Sol Gabetta Tchaikovsky
- Nocturne, Renée Fleming O Mio Babbino Caro (Gianni
Schicchi - Puccini), Studio 2 Concert O, Reginald Kilbey
Rouge et noir Richard Wagner Tannhauser - Song to the
Evening Star, Act III, Richard Wagner Die Meistersinger
von Nurnberg - Prelude, Act I.
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Channel 6
· Pop-imi nuannarineqarner
paat
· Pop hits
Katy Perry Roar, Miley Cyrus
Wrecking Ball, Lorde Royals, Avicii Wake Me Up, Ellie
Goulding Burn, Lady Gaga Applause, Bruno Mars Treasure, One Republic Counting Stars, Jessie J It's My Party,
Ylvis The Fox, Selena Gomez Slow Down, One Direction
Best Song Ever, Justin Timberlake Take Back The Night,
P!nk ft Lily Rose Cooper True Love, Maroon 5 Love
Somebody, Taylor Swift ft Ed Sheeran Everything Has
Changed, John Newman Love Me Again, The Wanted We
Own The Night, Anna Kendrick Cups, Olly Murs Right
Place Right Time, Naughty Boy ft Sam Smith La La La,
Daft Punk ft Pharrell Williams Lose Yourself To Dance,
Alicia Keys Tears Always Win, will.i.am ft Justin Bieber
#Thatpower, Lana Del Rey Summertime Sadness.
Channel 7
Rock
Imagine Dragons Radioactive,
Stripclub Junkies Stripclub Junkie,
Capital Cities Safe And Sound,
Kings Of Leon Supersoaker, Phillip Phillips Gone, Gone,
Gone, Lorde Team, Bastille Pompeii, Pearl Jam Sirens,
Nephew Superliga, Paramore Ain't It Fun, Mumford &
Sons Hopeless Wanderer, Muse Panic Station, You Me
At Six Lived A Lie, Noel Gallagher Everybody's On The
Run, Linkin Park Castle Of Glass, The Killers Runaways.
Channel 8
· Danmarkimi
· nuannarineqarnerpaat
· Danske favoritter
· Danish favourites
Marie Key Landet, Ise De Lykkeliges Legeplads, Nephew
Klokken 25, Rasmus Walter Knust Glas, Signe Svendsen
Gaderne Er Dine, Shaka Loveless Dengang Du Græd,
Burhan G Kalder Mig Hjem, Sofia Hedia Hudløs,
Svenstrup & Vendelboe ft Josefine Hvor Ondt Det Gør,
Rasmus Seebach Olivia, Michael Falch Sommeren Kommer Ny Tilbage, L.I.G.A Den Første Gang, Nik & Jay Pænt
Nej Tak, Pharfar Mand, Rasmus Nøhr Retursekund, Ulige
Numre Dansk Vejr, Panamah Små Stød.
Channel 9
60-70-80
& Sanne Salomonsen Lidt Til Og Meget Mer’, Mariah
Carey Vision Of Love, Marvin Gaye What's Going On,
The Shangri-Las Leader Of The Pack, Freddie & The
Dreamers I'm Telling You Now, The Cure In Between
Days.
Channel 10
Meeqqanut · Børnekanalen ·
Children
Familien Andersen Hej Sol, Skin På
Mig, Freddy Fræk Rits Rats Filiong
Gong Gong, Astrid Lindgren Huhadada, Så Slem Han
Var, Astrid Lindgren Emil Svendsen - Katholt, Lønneberg
(Story), Astrid Lindgren Opognedvisen, Otto Brandenburg Tinge-Linge-Later, Sebastian Ronja Røverdatter,
Sigurd Barrett Åh Abe, Astrid Lindgren Musefælden
(Story), Astrid Lindgren Lille Kat, Hornumkoret Lillebror, Jørgen Wegede Sanse-Sang, Benno Benno Er Du
Sur Og Trist, Astrid Lindgren En Værre Gavtyv (Story),
Astrid Lindgren Du Kære Lille Snedkerbo, Wauv Mon
Du Bemærket Har, Eddie Skoller Hoppesangen, Astrid
Lindgren Ida’s Sommervise (Jeg Tryller Så Blomsterne
Kommer), Astrid Lindgren Vimmerby Marked – Da Emil
Skræmte Livet Af Fru Petrell (Story), Bo Bendixen And
Børnene Fra Pejsegården En Kort En Lang, Vesterbro
Ungdomsgård Her I Vores Gård.
Channel 11
· Kanali sallaatsoq
· Den bløde kanal
· The soft channel
Nunatta Isiginnaartitsisarfia Qullissanut Nersorinnissut, Malik Uanga, Nanook Nilliasa!!!,
Pilu Pavani Aarsaartutut, Unnuaq Band Illit, Tulleriit
Annaassisigut, Gerth D. Lennert Shala-la-la-la, Kalak
Illit Kisivit Pigaat, Uummat Kalaallit Nunaat, Jenseeraq
Sialuit, Qarsoq Tamatta Pigerusupparput, Nina Kisimiittutut, Aalut Alianaak.
Channel 12
· Kanali eqeersimaartoq
· Den friske kanal
· The lively channel
Qaaq Timmissatut Ilillunga, Tulleriit
Ituinnerat, Qulleq Qulleq, Pilu Sinnattoq, Jenseeraq
Sinik, Kishima Tunniussatit, Tupaarnaq Taamani, Angu
Year After Year, Paarisa-band Takorluulertuarpagit,
Liima Inui Angakkorsuup Pania, Rikka Nipaaruppoq.
10cc The Things We Do For Love,
Barry White Let The Music Play,
Boney M Love For Sale, Søs Fenger
Vinterdage, Crowded House Weather With You, Kliché
Bag De Røde Bjerge, Searchers Sweets For My Sweet,
Stevie Wonder Sir Duke, Neneh Cherry Buffalo Stance,
Andy Gibb Shadow Dancing, Carole King I Feel The Earth
Move, Roy Orbison Oh, Pretty Woman, CV Jørgensen
83
film
Januar
Jobs
Steve Jobsip universitetimit taamaatitsiinnarnerminiit ukiut hundredellit 20-ssaanni aallarnisaasartutut nassaarsiullaqqissut alutorineqarnerpaartaattut qaffakkiartorneranik oqaluttuaq.
Historien om Steve Jobs' opstigning fra at droppe ud af universitet til at
blive en af de mest beundrede, kreative iværksættere i det 20. århundrede.
The story of Steve Jobs' ascension from college dropout into one of the
most revered creative entrepreneurs of the 20th century.
RED 2
CIA-mi paasiniaasartoq soraarninngorneq Frank Moses paasiniaasartuminik pikkorinnersiukkanik ilimanaateqanngitsumik naapitseqqippoq. Tamatumuuna qaartartorsuaq atombombe angallattagaq
periarfeerussaq ujartussanngorpaat. Ujaasinerminni nunarsuaq
kaajallallugu angalapput.
Den pensionerede CIA-agent Frank Moses genforenes med hans usandsynlige hold af elite agenter. Denne gang skal de opspore en forsvunden
bærbar atombombe. En jagt der tager dem jorden rundt.
Retired black-ops CIA agent Frank Moses reunites his unlikely team
of elite operatives for a global quest to track down a missing portable
nuclear device.
84
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
Februar
PARANOIA
Suliffeqarfimmi pissaanilerujussuarmi sulisoq nutaaq teqeqqumi
nuannersumik allaffittaarpoq, tamannali navianartumik akeqarpoq: Pisortami siunnersortitoqaa terlinganit alaatsinaassavaa
taamaalillunilu pisortaq dollarsinik milliarderpassuarnik iluaqutissaqartilissallugu.
En ny medarbejder i et magtfuldt selskab får et lækkert hjørnekontor, men
det kommer med en farlig pris: han skal udspionere sin chefs gamle mentor og dermed være med til at sikre chefen en multi-milliard dollar fordel.
An entry-level employee at a powerful corporation finds himself occupying a corner office, but at a dangerous price: he must spy on his
boss's old mentor to secure for him a multi-billion dollar advantage.
BLING RING
Pisimasuinnik aallaavilik, inuusuttuaqqat tusaamasaanermik
tiguartisimalluinnartut tusaamasat angalanerannik internettimik
atuipput angerlarsimaffiinut tillinniarsinnaajumallutik.
Inspireret af virkelige begivenheder, er en gruppe teenagere, der er besatte af berømmelse, bruger internettet til at spore berømtheders færden for
at røve deres hjem.
Inspired by actual events, a group of fame-obsessed teenagers use the
internet to track celebrities' whereabouts in order to rob their homes.
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
85
film
A Taste of Greenland
Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiif finnut assi giin­
ngitsunut angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu
tikiffimminiittut. Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq
”A Taste of Greenlandimik” taallugu.
Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og
sætter fokus på naturen og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A Taste of Greenland”.
Chef Chris Coubrough is travelling around to different places in
Greenland and creating fantastic menus from the ingredients available in “A Taste of Greenland.”
86
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
froM air greenland’s world
info
Siunnersuutit pitsaasut
ingerlaartilluni atugassat
Gode råd
undervejs
Good Advice
When Flying
Imerluarnissat eqqaamajuk
Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit: imi­
gas­saqaalakoornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaarnermi
arlaleriarluta imermik juice-milluunniit piumasunut
neqeroortarpugut – periarfissarlutamanna ator­
luaq­
­
quarput timivit imermik amigaateqalinngin­
nissaa qulakkeerniarlugu.
Husk at drikke væske
Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde
væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke
med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand
og juice flere gange undervejs – tag endelig
imod vores tilbud, som vil være med til at holde
din væskebalance i orden.
Remember to drink plenty of fluids
It is important to drink plenty of fluids whenflying (alcohol, coffee and tea don’t count, as
these are diuretic.) Please take advantage of the
repeated offers of water and juice during the
flight, as this will help prevent dehydration.
Aalalaarnissat eqq aamajuk
Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat,
nissut taliillu peqeqattaarnissaat tasitsaalaartarnissarlupisariaqarpoq – soorluakunnermut
ataa­
siarluniminutsini talimani. Ajornanngippat
nikuilaarlutit issiaviit akornisigut uteqattaa­
laarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu ajoqusersornaveersaarlugit.
Husk at røre dig
Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog
strækøvelser med arme og ben undervejs –
gerne i fem minutter hver time. Hvis det er
muligt, så rejs dig og gå evt. lidt frem og tilbage
i mellemgangen. Men vis venligst hensyn til de
øvrige passagerer og personalet.
Remember to move and stretch
It is a good idea to spend five minutes bending
and stretching your arms and legs, and increase
circulation in your feet by moving your toes up
and down. If possible, get up and walk up and
down the aisle. But please show consideration
to your fellow passengers and the cabin attendants.
Iluaalliorpit?
Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta
qasuersimallutik peqqillutillu ornitaminnut apuunnissaat isumagisussaavaat.
Utilpas?
Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,
så kontakt venligst vores kabinepersonale med
det samme – de vil gøre alt for, at alle vores
passagerer ankommer friske og veloplagte til
deres bestemmelsessted.
Not feeling well?
If you feel unwell in any way, please contact our
cabin personnel at once. Our cabin attendants
will do their best to ensure that all our passengers arrive at their destination in good shape.
Alkohol
Isumannaallisaanermik pissuteqartumik sulis
gut pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imiga sal­
lernerminni inummut ataatsimut marlui narnik
sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoornartu
lit nammineq nassatat timmisartuutitsinni eq­
qusaanngillat.
Alkohol
Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse
servering af alkoholiske drikke til to pr. person.
Det er endvidere ikke tilladt at drikke medbragte alkoholiske drikke ombord på vores fly.
Alcohol
Please note that crew members are authorised to limit alcoholic drinks to two per person due to safety on board. It is prohibited to
consume your own duty free alcoholic beverages on board our flights.
Sigaritsit elektroniskiusut
Timmisartornerup nalaani Air Greenland sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq. Si­
garitsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik
sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik,
isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq.
Elektroniske cigaretter
Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske
cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter er
ikke sundhedsfarlige, men ser realistiske ud og
afgiver dampe, som nemt kan forveksles med
cigaret røg og derfor tolkes, som at rygning ombord er tilladt.
Electronic Cigarettes
Air Greenland does not permit the use of electronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes
are realistic looking substitute cigarettes that
generate vapour, which looks like smoke. They
are not a safety hazard, but their use on board
is not allowed, as they may give anyone, who
is not familiar with them, the perception that
smoking is permitted.
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
87
froM air greenland’s world
info
Timmisartup aaqqissuunnerani pingaartilluarsimavarput ilaasutta ilorrisimaarnissaat, taamasilluni
timmisartorneq sapinngisamik pitsaasumik qasukkarsimanartumillu misigineqassalluni:
Ved indretningen af flyet har vi lagt stor vægt på komforten for vores passagerer, så flyvningen bliver så god
og afslappende en oplevelse som muligt:
A great deal of emphasis is placed on the comfort of
our passengers so their flight will be as comfortable
and relaxing as possible.
• Ilorrisimaarnissannut timmisartutsinni tippeqarlunilu akisaasaqarpoq – timmisartumi saqisut
aperikkit.
• For din komfort findes tæpper og puder på vore fly
– spørg kabinepersonalet. Til vore Nanoq
• Blankets and pillows are available on board for
your comfort – please ask a cabin attendant.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Nanoq Classimi ilaasut makkuninnga pisinnaapput:
• Kigutigissaatit & kigutit qaqorsaataat
• Alersit, skuunut qillersaat
• Tarnut, læbepomade
• Aviisit atuagassiallu
Class passagerer er der mulighedfor at få:
Tandbørste & tandpasta
Sokker, skopudser
Sove maske
Creme
Aviser og magasiner
On Nanoq Class we have a selection of:
Dental kit
Socks, shoeshine
Eye shade
Cream
Newspapers and magazines
Ilitsersuutit makku
airbus 330-200-mut atuupput
Følgende vejledninger er gældende for vor
airbus 330-200
The following information – applies to our
airbus 330-200
Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut
nipilersukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut
atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu
aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu. Ikitsissut attataasaq sis manik teqeqqulik qorsuk ajallugu
peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq qorsuk
tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni.
Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet.
Med fjernbetjeningen kan du skifte mellem lyd
på musik-og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, regulere lydstyrke, tænde for læselys samt
tilkalde betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at
trykke på den firkantede grønne knap. Den sættes
tilbage ved at trykke på den runde og den grønne
knap på samme tid.
The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music
and video channels, to choose between 10 music
channels, to adjust the volume, to turn the reading
light on and to call for service. The remote control
is released by pushing the square, green button and
it is stowed by simultaneously pressing the round,
green button.
1
2
1. Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode: Skift
mellem lyd på video (vid) og musikkanal (aud)/Mode: Select video (vid) or
music channels (aud)
3
4
5
2. Atuarnermi qulliup ikittaataa-qamittaataa/Tænd-sluk for læselys/ On-off
for reading light
3. Nipilersukkanut nuuttaat/Skift mellem musik kanalerne/Selecting audio
channels
4.Nipaanut aaqqissuut/ Justering af
volumen/
Adjusting volume
5. Saqisumik aggeqqusissut/Tilkald
kabinepersonale/Calling for service
Timmisartumi inissani nalinginnarni issiaviit
Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut marluk
atorlugit issiaviup inissisimanera allanngortissinnaavat.
Sæder på økonomiklasse
Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp af de
to runde knapper på siden af dit armlæn.
Seating in economy class
You can adjust your seat with the two round buttons on
the side of your armrest.
88
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
info
hovedtelefoner på nanoq class
Hovedtelefonerne er med indbygget støjdæmpning for at
forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet inden landing.
headset in nanoq class
The headsets are with noise reduction to give better sound
quality. The headsets will be collected before landing.
Nanoq classimi isiginnaarut
Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup
qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu aappaluttoq toorlugu isi ginnaarut kivillugu saq qummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut marlunnut nikisinneqarsin naavoq, tassa siumut utimullu aammalu
sanimut, taamaasilluni qulliit tarraat ajoqutiginagit
isiginnaar to qarsinnaavoq. Nipaalu isiginnaarum mi
attataasat marluk + -mik aamma – -mik nalunaaqutallit atorlugit aaq qissorneqassaaq.
Skærm på nanoq class
Screen in nanoq class
Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets
overdel til siden og tryk på den røde knap for at få
skærmen frigjort. Derefter kan den trækkes op. Skærmen kan justeres i to retning er, frem/tilbage og til
siden for at undgå generende refleksioner. Lyden justeres på skærmen ved de to knapper angivet med +
og – eller fra fjernbetjeningen.
The video screen is found in the armrest: Lift the top
of the armrest to the side and press the red button
to release the screen. It may then be pulled up. The
screen can be adjusted in two directions, back/forward and to the side, to avoid reflections. The volume
can be adjusted on the screen with the two + and –
buttons or from the remote control.
Nanoq classimi nerrivik
bord på nanoq class
table in nanoq class
Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Iku siffiup qulaa
tungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik
patitinneqarsin naavoq assigiingitsunik marlunnik
angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu
nerrivik siumut tunummulluunniit nikisinneqarsin
naavoq issiavinniillu nikuissaguit sanimut illuartinneqarsinnaalluni.
Bordet findes i armlænet: Løft armlænets overdel til
siden og træk bord et op. Bordet kan foldes, så det
har to størrelser. Af hensyn til din komfort kan bordet
trækkes frem og tilbage samt drejes, så du nemt kan
forlade dit sæde.
The table is found in the armrest: Lift the top of the
armrest to the side and pull the table up. The table can
be folded, so it has two sizes. For your comfort, the table can be pulled back and forward and also turned, so
it is easier for you to leave your seat.
Nanoq classimi issiaviit
Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup
inissisimaneranut aaqqiissut. Tas sa
ni nissunut ikorfap allanngortittarfia,
pukusummut tunummullu iigarfiup
aammalu issiaviup iigarfiata iluarsi
saatai aaqqissinnaavatit.
1
2
3
4
5
Sæder på nanoq class
På siden af armlænet finder du panel
et, hvorfra du kan ændre dit sædes indstil ling. Du kan her justere ben støtte,
nakkestøtte og rygstøtte samt ændre
ryglænets position.
Seating in nanoq class
The panel where you can adjust your
seat is on the side of the armrest. You
can adjust the leg-rest, headrest and
backrest as well as the inclina tion of
the backrest.
suluk nr. 1 | air greenland | inflight Magazine 2014
1. Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa
Benstøtte frem og tilbage
Leg-rest back and forward
2. Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa
Benstøtte op og ned
Leg-rest up and down
3. Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa
Nakkestøtte frem og tilbage
Headrest back and forward
4. Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa
Aktivering af oppustelig rygstøtte
Activation of inflatable backrest
5. Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa
Justering af rygstøtte op og ned
Adjustment up and down of backrest
89
Oodaap Qe
qe
(Oodaaq Isl rtaa
and)
Cape Morris
Jesup
PEARY
Freuchen
Land
Tartupal
(Hans Is uk
land)
Washing
to
Daugaar
Inglefield Land
UD
KN
Siorapaluk
QAANAAQ
Land
n
rde
sfjo
jerd
f
v
l
gha
Nio
Nuu
s
sua
q
QEQERTARSUAQ (Disko Island)
Saqqaq
AVANERSUAQ
Moriusaq
Thule
LA
UG
(Godhavn)
Ikerasaarsuk
Y
BA
Clavering
Ymer Island
Ukkusissat
UUMMANNAQ
Nuu
s
Saqqaq
North Greenland
Oqaatsut (Rodebay)
(Godhavn)
ILULISSAT (Jakobshavn)
Akunnaaq
Kitsissuarsuit
Ilimanaq
QASIGIANNGUIT (Christianshåb)
D AV I S S T R A I T
(Scoresbysund)
av
ik
T
Sarfannguit
(Holsteinsborg)
Crown Prince
Frederik Mountains
Kangerlussuaq
DE
(Søndre Strømfjord)
Itilleq
Qaasuitsup K
illeqarfi
rømfjord
Kangaamiut
a Avannarleq
Apussuit
KITAA
Kuummiut
Tiniteqilaaq
West Greenland
Napasoq
Atammik
NUUK
S
Copenhagen
Sermiligaaq
Kulusuk
k
Isblin (Ammassalik)
TASIILAQ
PAAMIUT
Isortoq
Frederikshåb
jord
åbf
dth Kapisillit
Go
NM
K
AR
Mount Forel
(3.360m)
( Polar Circle )
(Sukkertoppen)
(Frederikshåb) Keflavik (Reykjavik International Airport)
(Godthåb)
S
Buksefjord
E
A
GE
R
KANGERLUARSORUSEQ
(Færingehavn)
PAAMIUT
(Frederikshåb)
South Greenland
Narsalik
Kangilinnguit (Grønnedal)
Arsuk Ivittuut
Qassiarsuk
NARSAQ
Qassimiut
QAQORTOQ (Julianehåb)
M
KUJATAA
Ivittuut
Igaliku
Qassimiut
gen
penha
Co
QAQORTOQ(Julianehåb)
Saarloq
Alluitsup Paa
Narsarsuaq
Igaliku
Eqalugaarsuit
Ammassavik
Saarloq
Tasiusaq
Alluitsup Paa
Aappilattoq
Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prince Christian Sound)
Eqalugaarsuit
Ammassavik
NANORTALIK
Tasiusaq
Aappilattoq
Narsarmiit
(Narsaq Kujalleq)
NANORTALIK
(Narsaq Kujalleq) Nunap Isua
(Cape Farewell)
Narsarsuaq
Qassiarsuk
NARSAQ
IR
b
rikshå
Frede k
Isblin
IN
Qeqertarsuatsiaat
(Fiskenæsset)
90
ITTOQQORTOORMIIT
Ke
fl
se
os
Bl
Gunnbjørn Fjeld
The Prince of
(3.693 m)
Wales Mountains Kapisillit
Watkins Mountains
Ikamiut
Niaqornaarsuk
Iginniarfik
Nordre Strømfjord
)
Iqaluit (Frobisher Bay
Kangertittivaq
East Greenland
AVANNAA
Qeqertat
(Constable Point)
TUNU
Ikerasak
q
n
Jameso
Land
Nerlerit Inaat
Saatut
sua
QEQERTARSUAQ (Disko Island)
g
Staunin
Alps
Nuugaatsiaq
Niaqornat
Qaarsut
Ikerasaarsuk
Attu
nd
MESTERSVIG
Summit
(3.238 m)
Illorsuit
AASIAAT (Egedesminde)
KANGAATSIAQ
Traill Is
la
Kangersuatsiaq
QEQERTARSUAQ
DANEBORG
Island
st
IN
ZACKENBERG
Aappilattoq
Sigguup Nunaa
(Svartenhuk)
MANIITSOQ
Iginniarfik
Attu
Tasiusaq
Upernavik Kujalleq
Evighedsfjord
Ikamiut
(Christianshåb)
Niaqornaarsuk
Nuussuaq
UPERNAVIK
Søndre St
QASIGIANNGUIT
KANGAATSIAQ
Kullorsuaq
Innarsuit
SISIMIUT
d
Co
a
FF
aq
iarsu
)
sser
m u i l l e B ay
e lv
(M
BA
Qi
ST
COA
CH
KO
Savissivik
ILULISSAT
unua (Disko Bay)ania Lan
(Jakobshavn)
Qeqertarsuup T
Germ
DANMARKSHAVN
AkunKitsissuarsuit
Kangia (Ilulissat Ice Fiord)
naaq
Ilimanaq
AASIAAT(Egedesminde)
E
Cape York
ance
Ille de Fr
QEQERTARSUAQ
IT
Pituffik
(Thule Air Base)
Qeqertat
A
Islands)
ND
LA
R
t (Carey
AND
SL
N
SSE
MU
S
RA
N
IA
ST
I
R
vil
le
Kitsissu
d
ior
eF
enc
end
p
e
d
In
STATION NORD
Erichsen
Mylius- nd
La
n Land
d-Jensen
Se
(Humbrmersuaq
olt Gla
cier)
Ullersu
(Cape Alexaq
ander)
LAND
CH
nd
PR
IN
CE
Nansen La
CR
OW
N
ingerlaviit
ruteKort
route MaP
suluk nr. 1
inflight Magazine 2014
froM air greenland’s world
Nammineq timmisartuutit
info
Egen flyflåde
Fleet
Airbus 330-200
Number: 1
Max. no of seats: 278
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
Max. take-off weight kg: 20,000
Max. range km: 2,300
length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
engines: 4 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-50, Turbo Props
total engine power hP: 4,480
Max. take-off weight: 16.470 kg
Max. range km: 1.713
length m: 22.25
Wingspan m: 25.89
engines: Pratt & Whitney type,
PW123D.
total engine horse power: 2 x 2150
hp. 4.300 hp.
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 2,400
length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-41
total engine power hP: 1,700
Max. take-off weight kg: 9,300
Max. range km: 600
length m: (excl. rotor): 18.00
rotor diameter m: 18.9
engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
total engine power hP: 3,000
Max. take-off weight kg: 5,080
Max. range km: 370
length m: (incl. rotor): 17.42
rotor diameter m: 14.63
engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6T-3B
total engine power hP: 1,800
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
length m: (incl. rotor) m: 12,94
rotordiameter m: 10.69
engine: 1 pc. Turbomeca Arriel
1D1/2B/2B1
total engine power hP: 732/847
dhc-7 (dash-7)
Number: 3
Max. no of seats: 50
Average speed km/t: 450
Max. altitude m: 6,200
dash 8-200
Number: 5
Max no. of seats: 37
Avarage speed km/t: 537
Max. altitide m: 7,620
beech super king air 200
Number: 1
Max. no of seats: 9
Average speed km/t: 480
Max. altitude m: 10,670
Sikorsky S-61N
Number: 1
Max. no of seats: 25
Average speed km/t: 220
Max. altitude m: 3,650
bell 212
Number: 8
Max. no of seats: 13
Average speed km/t: 185
Max. altitude m: 3,000
eurocopter AS
350b2 & b3
Number: 12
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7,000
suluk nr. 1
inflight Magazine 2014
91
froM air greenland’s world
info
Akitsuuteqanngitsumik
pisiarisinnaasat
Islandimut tikinnermi
Ved indrejse til Island
Entering Iceland
200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer
200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products
Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluun-
1 liter spiritus og 1 liter vin eller
1 litre of spirits and 1 litre of wine or
niit Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6,
1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller
1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or
imaluunniit
1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin
1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine
Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri
3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500
3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500
Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit
For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear,
For residents outside Iceland: Items such as clothing and travel
Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat
der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til formålet
gear that are for personal use and considered suitable and normal
angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu
med besøget, længden af opholdet og generelle forhold og
for the purpose of the visit, length of stay and general circum-
Islan-imiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugassatut
gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000.
stances and gifts, however. Each gift may not exceed ISK 10,000.
For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt
For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the duty
i den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt
free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single item
vares værdi må ikke overstige ISK 32.500.
may not exceed ISK 32,500.
Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram
tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK 10.000
nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq.
Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluunniit
Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat ISK
Alderskrav:
65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500 sin-
Age limits:
Tobak
nersimassanngilaa.
18 år
Spiritus og vin 20 år
20-inik
Tobacco 18 years
Spirits and wine 20 years
Pisisussat ima ukioqalersimassapput:
Tupanik 18-inik
Imigassanik viinninillu 20-inik
Entering Greenland
Ved indrejse til Grønland
Kalaallit nunaannut tikinnermi
Sikaritsit 200-t
Imaluunniit Sikaavaqqat (ataatsimut annerpaamik 3 gr)
100-t
Imaluunniit Sikaat 50-t
Tupat 250 gr.
Cigaretter 200 stk.
Cigarettes 200 pcs.
eller Cigarillos (max. 3 gram stk.) 100 stk.
or Cigarillos (max. 3 grams a piece) 100 pcs.
eller Cigarer 50 stk.
or Cigars
Røgtobak 250 gr.
Rolling tobacco 200 stk.
Cigarette papers
Sikaritsinut imusivissat iml. immertariaannaat
200-t
Cigaretpapir eller cigarethylstre Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq
1 liter
Spiritus over 22% 1 liter
Spirits above 22% Imaluunniit Imigassaq 22%-init kimikinnerusoq
2literi
eller Hedvin under 22% 2 liter
or Dessert wine below 22% Viinni 15%-init kimikinnerusoq 2,25 literi
Bordvin ikke over 15% 2,25 liter
50 pcs.
250 grams
200 pcs.
1 litre
2 litres
Table wine below 15% 2.25 litres
Immiaaqqat
2 literi
Øl 2 liter
Beer Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi
Kulsyreholdige læskedrikke 2 liter
Soft drinks (sodas) Parfume 50 gr.
Perfume 50 grams
Eau de toilette 0.25 liter
Tipigissaatit 50 gr.
2 litres
2 litres
0,25 liter
Eau de toilette 0,25 liter
Kaffit imaluunniit tiit 4 kg
Kaffe eller the 4 kg
Coffee or tea 4 kilo
Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat
5 kg
Kød, kødvarer eller fjerkræ 5 kg
Meat, meat products or poultry 5 kilo
Tipigissaatit sakkukinnerit Qulaani allattorsimasut saniatigut amerissaatit
Herudover kosmetik og andre hudplejeartikler til en samlet
In addition cosmetics and other toiletries for a total maximum
pisiarineqarsinnaapput 1.000 kr-it sinnernagu nalillit.
maksimal værdi af DKK 1.000.
of DKK 1,000.
Sukkulaatit mamakujuillu katillugit
4 kg
Chokolade og slik 4 kg i alt
Age limits:
Alderskrav:
Pisisussat ima ukioqalersimassapput:
Chocolate and candy 4 kilos total
Tupanik 18-inik
Tobak
18 år
Tobacco 18 years
Imigassanik viinninillu 18-inik
Spiritus og vin
18 år
Spirits and wine 18 years
Danmarkimut tikinnermi
Ved indrejse til Danmark
Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (ataatsimutannerpaamik
Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.)
3 gr) 100-t Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr.
eller cigarer 50 stk. eller røgtobak Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi
Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22%
Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi
Bordvin 4 liter
Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres
16 liter
Table wine 4 litres
Beer 16 litres
Viinni 4 literi
Øl Immiaaqqat 16 literi
Parfume Tipigissaatit Tipigissaatit sakkukinnerit 50 gr.
Cigarettes 200 pcs. or cigarillos
250 gr.
naavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik.
50 gr.
250 ml.
Tupanik 17-inik
Imigassanik viinninillu 17-inik
Perfume Eau de toilette Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige
50 grams
250 ml.
In addition, other duty-free goods not exceeding DKK 1,300
DKK 1.300.
total value.
Alderskrav:
Pisisussat ima ukioqalersimassapput:
(max. 3 grams a piece) 100 pcs.
or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 grams
2 liter
250 ml.
Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoqarsin-
92
Eau de toilette
Entering Denmark
100 stk.
Tobak 17 år
Spiritus og vin 17 år
Age limits:
Tobacco 17 years
Spirits and wine 17 years
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
10
11
12
13
14
15
16
Siddeområde
Mødested
Novia
Servisair Billetkontor
Puslerum
Hvileområde (1)
Danske Bank
3
4
5
6
7
8
9
2
(1)
Familieområde
1
Faciliteter
Suluk nr. 1 | Air Greenland | Inflight Magazine 2014
Politi
Budget
Sixt
Nordea
Danske Bank
Garderobe
Siddeområde
1
A
3
2
93
1
Lufthavnsparkeringen
Hertz
Europcar Pitzner
Nordea
6 7
8
(1)
9
B
11
(B)
Transfercenter
Odd Size Bagage
Mødested
SAS Billetkontor
12 13
Security
26
17
Europcar Pitzner
30
@
27
28
Gates C15-C40
Gates C10
29
@
Ankomster
Terminal 3
Gates C2-C9
22
25
15 16 17 18 19 20 21
Til bagage
23 24
T
14
(B) = Bagageområde
Metrostation
(B)
(B)
Togstation
SAS Ankomst Service
Novia Ankomst Service
Told VAT
C
(1) = 1. sal (2) = 2. sal
T
30
29
28
27
26
25
Air Greenland kontor
@
Til bagage
9
Gates B2-B19
10
Terminal 2
@
4 5
24 Servisair Ankomst Service
23 Global Refund
22 Siddeområde
21
20 Avis
19
18
17
Familieområde
Faciliteter
Gates A2-A17
Gates A18-A23
Air Greenland Check-in
Air Greenland kontor
B
Gates C15-C40
@
25
T
Til bagage
Gates D1-D6
Told VAT
C
Gates D101-D10 3
D
Københavnip mittarfia
københavns lufthavn
copenhagen airport
· www.hjtek.gl
HJ-TEK A/S
32 92 18 • E-mail: hjtek@greennet.gl
i hele Grønland
VVS Entrepriser
· Fax
HJ-TEK A/S
Nuuk · Tlf. 32 93 18
9-11 · Box 1163 · 3900
NUUK
Tlf: 31 13 28
KANGERLUSSUAQ
Tlf: 31 13 28
– vil du være med?
3922 NaNortalik
Nyt Syn / Grønlands
Optik v/Optometrist Haldora
www.ittu.net
Fax: 86 42 89
32 72
860356 |50·
ittu@ittu.net | Tlf.Tlf:
Din lokale el-installatør
ET LILLE STYKKE
/ Najukkanni innaallagisserisut
B
THAILAND
- I HJERTET AF NUUK
• Kallerup inneranut
• Imeqarneq
• Kiassarneqarneq
• El-forsyning
unnuaagaluarpalluunniit: • Vandforsyning
AWAY
Varmeforsyning
•TAKE
oqarasuaatikkut ulluugaluarpat
BORDBESTILLING & THAI
attavigineqarsinnaapput
Nuuk
døgnvagttelefon:
på · 3900
· Boks 359
kan 9kontaktes
Aqq.
Nukissiorfiit
Kleinschmidtip
Arssarnerit A/S · Samuel
Nukissiorfiit MANIITSOQ
SISIMIUT
E-mail: mail@arssarnerit.gl
47
5711 · Nukissiorfiit
Oqarasuaat/Tlf.: 81 70
Tlf: 32 2111 · Fax: 32
49 66
www.bje.gl
D. Mathiesen
Aasiaat Isarussat
· aasiaat@nytsyn.dk
Sisimiut Isarussat
89 38 00 · Fax: 89 38 01
· WWW.CAFEPREGO.GL
32 95 55Tlf:
· sisimiut@nytsyn.dkTLF.
Facebook.com/ittu
Nukappiakuluk
Narsaq:
ÆGTE KEBAB
&
KVALITETSPIZZAER
www.toorneq.gl
· www.iserit.gl
30 19 · Mail: iserit@iserit.gl
· Tlf.: 36 30 00 · Fax: 36
Tlf.
Box 29 • 3950 Aasiaat
Telefon 89 21 21
Mobil 53 65 53
Hotel Diskobay
Postbox 140,
E-mail: nikki@greennet.gl
DØGNSERVICE
3951 Qasigiannguit
Greenland
Tlf. 52 77 00 / 86 58 58
Phone: .....+299 91 10 81
33
Nanuaraq: Hver aften
Restaurant: Fra kl.18.00+Frokost
Mobil: ......+299 54 01
Dagligt / Ullukkut
og Lørdag
Diskoteket: Tors.-Fre.
..........+299 91 15 24
86 47 00 • 26www.hotelsisimiut.gl
49 24
Restaurant:
kl. 7-17: 86 Fax:
Se flere oplysninger på side
Reception: 86 48 40 •
Mail: info@hoteldiskobay.com
www.hoteldiskobay.com
eleKtriKer-it
3950 Aasiaat
Postboks 382 •
- Serviceværksted
Radio - TV - Elektronik
Skibsel & Elektronik
Bodega & Restaurant
TULUGAQ
86 63 30
– Torsdag 18.00 - 01.00
............ Mandag
Tlf. SKIBSEL .........................................
Lørdag ....18.00 - 04.00
86 63–60
........... Fredag
Fax SKIBSEL .........................................
71 15
20.00
165
...................... 52
Box
Bodegaen åbner kl.
Mobil .........................................
Tlf. 89 28 36
Tlf. 86 56 33Fax 89 15 36
Aqq. B1206 · 3911 Sisimiut
J.M. Jensenip
89 36 00 ·
36 · 3950 Aasiaat · Tlf.
Tunua
fotora@greennet.gl
Qaqqap
E-mail:
943402
54 31 68
· 3911 SisimiutMobiltelefon:
...
tikinuk
Carsten Andersen
www.facebook.com/bu
Ole Olsen .................
E-mail tulu@greennet.gl
www.butikinuk.gl
53 57 88
53 52 36
nybyggeri - tilbud
entrePrenørArbejde,
med nyvognssalg
Auto & entreprenørværksted
m.m.
+ vognmandskørsel
Totalentrepriser
Hovedentrepriser
Fagentrepriser
AAsiAAt/EgEdEsm
tunngassuteqartut
91
qupperneq 24
Paasisaqarnerorusukkuit
32 57 59 • 55 89
på side 24
takuuk
www.charoenporn.gl
Se mere information
Oqarasuaat/Tlf.: 86
kommunens erhvervsliv...
erhvervsliv...
– overblik over hele
ataatsimut takukkit... – overblik over hele kommunens
– kommuninni suliffiit
ataatsimut takukkit...
– kommuninni suliffiit
B
J
HOTEL
MANIITSOQ
94 37 44
Omstilling ......................
94 36 44
Telefax fabrikskontor .......
13 16
Vagttelefon .......................59
Postboks 194
Box 262 · 3912 Maniitsoq
Uummannaq
Postboks 52
3962 Upernavik
396181 33 77
Tlf. 961469 · Fax 961416
08.00
Nal.
30 35 • Fax
81- 16.00
Tlf.
Tlf. 951136 · Fax 951228
Allaffiup ammasarfii:
upernavik@lasoe.gl
et.gl
Kl. 08.00 - 16.00
umq@laso.gl
Kontoret’s åbningstid:E-mail: hotelmsoq@greenn
Royal Greenland
Quikasik 2 • Postbox 509
• 3952 Ilulissat
www.iss.gl
Postboks 309 - 3911 Sisimiut
Fax 86 47 99
bje@bje.gl
– virker i hele grønland
Entreprise A/S
SISIMIUT
Tlf: 86 52 10
ISS Rengøring
NUUK
2850
1320
Tlf: 31 34
ISS Flytteservice
34 20 60
nunaata kitaani suliarisarpagut
Suliassat tamaasa Kalaallit
vestkyst
Totalentreprise på Grønlands
ISS Security
KANGERLUSSUAQ
139928
3199
Tlf: 34
ISS Industri & Skade
34 20 58
ISS Brand & Redning
34 99 82
www.bje.gl
ISS Ejendomsservice
34 20 50
ISS Teknisk Afdeling
34 99 93
ISS Hovedkontor i Nuuk
20 77 · iss@iss.gl
Tlf. 34 20 50 · Fax 34
kommunens erhvervsliv...
overblik over hele
kommunens erhvervsliv...
ataatsimut takukkit...
– overblik over hele
– kommuninni suliffiit
ataatsimut takukkit...
– kommuninni suliffiit
Hotellejligheder med
alle moderne faciliteter
Tlf.: +299 89 22 33
29
Fax: +299 89 22 32 Se side
• e-mail: e.e.as@greennet.gl
• Fax +299 892232
tlf. +299 892233
42 • 3950 AAsiAAt
• Postbox
Fr. Lyngesvej 16
“Ingen opgaver er for
små”
Alle opgaver inden for
Hus byggeri, Renoveringer,
Snedkeri m.m
udføres af faglærte
tømrer/snedker
opgaver.
Deres Garanti for veludførte
Tlf.: 944529 · Mobil: 543749
942629 · Mobil: 543549
Fax: 944549 · Værksted:
Autoværksted - udlejning
biler
Salg af nye og brugte
Forhandler
Autoriseret
Aqq. 20 · Box 528
3H.Toyota · Konrad Chemnitz
toyota.ilulissat@greennet.gl
3952 Ilulissat · E-mail:
www.pilemand.gl
Tlf. ........... 53 25 00
Fax ........... 94 55 22
. . 54 46 89
OLIefyrservIce . .
. 54 45 23
vvs-vagttelefon .
94 38 39
sMedeværk sted
. 58 88 77
eL-vagttelefo n . .
32
Kurt Danielsen 59 13
ted . . 94 38 39
58 81 77 AutOværks
Erik Bak
vvs fIrMAet A/s
Boks 1007 · 3952 Ilulissat
MOBIL:
06
Niels Nielsen 54 45
08
Jesper Bredahl 54 45
· Tel 94 32 25 · Fax 94
34 65
Elektroinstallatør
Aut.
Ilulissat El ApSinstallation
• Køl og frys
Lys installation • Industri
Tyveri og brandalarm
Kedel og Oliefyr •
Ilulissat
· Postboks 240 · 3952
9A
et.gl
Aaron Mathiesenip Aqq.
942624 · Email:ilu-el@greenn
Telefon: 942623 · Telefax:
· Mobil: Ole Geisler 543727
Shahriyar Bordbar 542609
G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
Suliffeqarfiit ilusilersugassanik imaluunniit
nittarsaassutissianik atortunik amigaateqarpit?
- Taava Info Design attavigiuk
Now
with a new
store in
Nuuk Center
Har din virksomhed brug for design og produktion
af grafiske produkter?
- så kontakt Info Design
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl
www.infodesign.gl
Using local Suppliers in Greenland - to Benefit of your Business
O P E N 7 D AY S A W E E K
Permagreen
building on experience and for the future
Your greenlandic
Construction
partner
www.permagreen.gl
Permagreen Grønland A/S is among the leading
companies in Greenland within the construction
industry with approx. 60 years of experience.
We are firmly anchored with branches in five cities along
the west coast, based in Nuuk and employs
250 well educated and experienced staff.
Our core competencies are major buildings, from
apartment buildings to all types of commercial
buildings and associated works.
We range widely and build anywhere in Greenland!
Lækkert lactosefri is, lavet af den
grønlandske indlandsis i masser af
varianter.
Prøv fx vores frugtbombe sorbet, og lad
smagen eksploderer med smagen af
frugter!
45
GreenlandIce
Aasiaat afd.
534713
Mobil:
erhvervsliv...
overblik over hele kommunens
ataatsimut takukkit...
– kommuninni suliffiit
www.lokaltelefonbogen.gl
Anori
22/04/04
8:55
1
UsingArt_2004_suluk
local Suppliers in Greenland
- to Benefit
of yourSide
Business
/infodesignnuuk
indE
gæstEhjE m
entreprenørselskabet
egedesminde A/s
til alle formål
· ITTOQQORTOORMIIT
NUUK · PAAMIUT · TASIILAQ
NUUK
Tlf. +299
nal. 10.00-17.00 · Arf: 11.00-13.00
Ammasarfii: Ataa.-tall.
54 · e-mail: ritasport@greennet.gl
Tlf. 81 30 30 · Fax 81 23
mødelokaler
konferencecenter med
INDUSTRIVEJ 43 · 3900
Ilulissat Auto ApS
• Mail: leg@greennet.gl
LEG-BYG aps
HOTEL ARCTIC · 5-stjernet
. . . . 613978
Bar . . . . . . . . . . . . 613900Qaqortoq:
Postboks 309 - 3911 Sisimiut
Fax 86 47 99
bje@bje.gl
nunaata kitaani suliarisarpagut
Suliassat tamaasa Kalaallit
vestkyst
Totalentreprise på Grønlands
Postboks 167 · TLF. 61 33 21
3920 qaqortoq
Telefon 314800
46
Kontor/Værksted: 32 41
11
Vagttelefon: ........55 11
48
Fax: ................... 32 40
Box 72 · 3900 Nuuk
E-mail: vf@brondum.gl
3955 Kangaatsiaq
3961 uummannaq
3962 upernaviK
3971 qaanaaq
3950 aasiaat
it
3951 qasigianngu
3952 ilulissat
aq
3953 qeqertarsu
2012/13
Asaasut . . . . . . . . . .
BRINA
Nuuk:
Box 524 • 3920 Qaqortoq
NuukNanortalik
· 3922
• 3900
213
Box220
Box
Telefon 64 20 94
Telefon 32 48 44
Telefax 64 22 94
. . . . . . . . . . . 613580
32 45 99
GRIll
Telefax
NAN
E-mail: qaqortoq@permagreen.gl
nuuk@permagreen.gl
E-mail:
213 · 3922 Nanortalik
Box
Sisimiut:
erhvervsliv...
Postboks 525 · TLF. 64 22 85
hele kommunens
erhvervsliv...
– overblik over kommunens
ataatsimut takukkit...
– overblik over hele
– kommuninni suliffiit
ataatsimut takukkit...
– kommuninni suliffiit
Postboks 170 · TLF. 66 13 14
Auto ApS
Deres www.deresauto.gl
Brøndum
• VENTILATION
• VAND • VARME • SANITET
• SPRINKLER • OLIEFYR
SMEDE & RUSTFRITARBEJDE
Din lokale leverandør
ppit?
B
iliuuseqarniarpugut – peqataarusu
Entreprise A/S
MalunnaatilJimmik
Vi vil gøre en forskel
3921 Narsaq
E-mail: qaqortoq@permagreen.gl
qaasuits
www.lokaltelefonbogen.gl
kommunens erhvervsliv...
– overblik over hele
ataatsimut takukkit...
– kommuninni suliffiit
loKalteleFonBogen
Mail: cowboy@greennet.gl
213 · 3922 Nanortalik
BoxManiitsoq:
Box 65 • 3921 Narsaq
Box 159 • 3912 Maniitsoq
Telefon 66 10 70
. . . . . . . . . . . 613900
. . 29
Telefon 81
. . 33
BRINA
Telefax 66 10 64
32 63
Telefax
21381· 3922 Nanortalik E-mail: narsaq@permagreen.gl
Box
E-mail: maniitsoq@permagreen.gl
TOTALENTREPRISER
HOVEDENTREPRISER
FAGENTREPRISER
SISIMIUT
Tlf: 86 52 10
Bygger på erfaringer
og for fremtiden !
Industrivej 14
3900 Nuuk
Tlf. 36 36 70
Fax 32 23 73
Box 403 • 3952 Ilulissat
Tømrerfirmaet
Fax: 86 47 85
E-mail: info@vvsservice.gl
VVS og OIiefyrs Vagten
kan kontaktes uden for
normal arbejdstid
på mobiltlf.: 59 13 90
kommunens erhvervsliv...
– overblik over hele
ataatsimut takukkit...
– kommuninni suliffiit
VVs & smEdE AfdEling:
Facebook.com/ittu
Mobil: +299 49 23 01
Email: an@norskov.gl
soorlu uku isumagisarpagut:
Angalanissat uagut isumagilarput, angalanerit
sinnerani
- Nunatsinni nunarsuullu
- Unnuinerit
- Angalanermi sillimmasiineq
- Biilinik attartorneq il.il.
Ulu Travel
237
suliarisarpagut
Suliassat suulluunniit
Vi påtager os alle opgaver
Sisimiut
· Box 237 · 3911
Ittukasiup aqq. 9
2013-14
ISS Hovedkontor i Nuuk
20 77 · iss@iss.gl
Tlf. 34 20 50 · Fax 34
Tel: +299 32 58 33
Fax: +299 32 41 60
3900 Nuuk
45-3 · Postboks
32 13
Telefax
Pukuffik
E-mail: nuuk@permagreen.gl
Maniitsoq
Postboks 185 · 3912
www.ritasport.gl
94 24 54
telefon: Kontor/Værksted:
I kontortid: er det på
greennet.gl
· 3952 Ilulissat · Mail: Brondum.ilulissat@
ISS Ejendomsservice
34 20 50
Pukuffik 12 · Postbox
tømrEr AfdEling:
Mobil: +299 49 23 01
Email: an@norskov.gl
Telefon
86 50 18
www.security.gl
Telefax
E-mail: sisimiut@permagreen.gl
of your Business
in Greenland - to Benefit
Using local Suppliers
ogen 2012 /13
loKa lteleupFonB
Kommun ia
Kommuninni suliffiit takukkit...
Overblik over kommunernes erhvervsliv...
EntrEprEnør AfdEling:
Mobil: +299 49 35 40
Email: ejn@norskov.gl
Angalatitsivik Ulu
• Mobil: +299 494635
Tlf.: +299 642728
Køl & frys AfdEling:
Mobil: +299 49 35 40
Email: ejn@norskov.gl
Tel: 32 90 00
tikinuk · www.butikinuk.gl
ISS Industri & Skade
34 20 58
ISS Teknisk Afdeling
34 99 93
· Tlf. 32 93 18 · Fax
amto@greennet.gl
+299 64 31 87
Oqarasuaat/Tel.:
+299 64 32 87
All./Fax:
+299 55 96 72
Angallatagaq/Mobil:
ISS Rengøring
34 20 50
ISS Flytteservice
34 20 60
ISS Brand & Redning
34 99 82
El AfdEling:
Mobil: +299 49 35 26
Email: hn@norskov.gl
vi tilbyder:
Box 89 • 3911 Sisimiut
Torvevej B-163
Book din rejse hos os og
rejser til udlandet
Postboks 422
Telefon 86 44 18
- Rejser i Grønland samt
3920 Qaqortoq
- Overnatning
Telefax 86 50 18
erfaringer
Tlf. +299 64 11 77Bygger på- Rejseforsikringer
E-mail: sisimiut@permagreen.gl
Fax +299 64 22 02 og for fremtiden
- Billeje m.m.!
E-mail: ulu@ulu.gl
– virker i hele grønland
ISS Security
34 99 99
· Box 1163 · 3900 Nuuk
AdministrAtion:
Tlf: +299 64 24 00
Email: adm@norskov.gl
Postboks 304 · 3940 Paamiut
Kang Sanasoq
ARCTIC Låseservice
· 3911 Sisimiut · www.facebook.com/bu
· www.hjtek.gl
E-mail: hjtek@hjtek.gl
HJ-TEK A/S
Nukappiakuluk 9-12
Aps
nørsKoV gruppEn
Boks 502 · 3920 Qaqortoq
Tlf: +299 64 24 00
Fax: +299 64 26 00
Email: norskov@norskov.gl
WWW: www.norskov.gl
www.siniffik-inn.dk
75
Tlf. : .............. 68 15
91
Fax: ............... 68 11
49 85 60
B 242
18
• Aaninngivit ..........
32 92
inn Mobil:
Siniffik
Alt i glarmesterarbejde
· 3900 Nuuk
Nuukullak 25 · Boks 788
3912 MANIITSOQ
3911 SISIMIUT •
LOKALTELEFO NBOGEN
.... lukket
Hostel
Lørdag ............................................................
Vandrehjem Qaqortoq
hele Grønland
VVS Entrepriser i
GLAS · KUNST · RAMMER
iser
RES:
71 53
Tel: 32 12 71 · Fax: 32
vej 3 ........ 348516
ApS
53 87 18
DE UDFØ
-Deres Tankbutik Dr. Ingrids
dentrepr
Mobil: 55 07 71 · Vagttelefon:
RBEJ
– Hove
Dr. Ingrids vej 5 ........ 348518
KERA
-Deres Tank
Mail: ksglas@ksglas.gl
Kangerlussuaq
Postboks 181 – 3910
epriser
Nuuk
OG SNED Industrivej
H.J. Ringsvej 39 ........ 348513
www.ksglas.gl
4, boks 1000, 3900
et.gl
-Nukøb
RERTotalentr
............... 348514
TØM
53 18 85 – E-mail: Kangsanasoq@greenn
Thomas mobil www.framehouse.gl
-Centermarked Radiofjeldet
riser – tlf. 321506 mail: cafemik@greennet.gl
Kontakt:
www.cafemik.gl
348503
ntrep
26 ............
Se vore menuer på:
Narsaviaq
-Minimarked
Fage
Indaleeqqap Aqq 12 .. 348508
Narsaq:
-Vinboden
Maniitsoq:
Narsaviaq 26 ............ 348506
Box 65 • 3921 Narsaq
-Isikkivik
TOTALENTREPRISER
Box 159 • 3912 Maniitsoq
Telefon 66 10 70
-Bone’s
Telefon 81 33 29
Telefax 66 10 64
.............. 348504
HOVEDENTREPRISER
Telefax 81 32 63
Bordbestilling Nuuk Center
E-mail: narsaq@permagreen.gl
Autoriseret Ruko
E-mail: maniitsoq@permagreen.gl
R
-Bone’s
FAGENTREPRISE
Qaqortoq:
sikringsspecialist
Nuuk Center.............. 348530
Nuuk:
Take-away
24 timers vagtcentral
Box 524 • 3920 Qaqortoq
Sisimiut:
· Videoovervågning Box 220 • 3900 Nuuk
Telefon 64 20 94
Tyverialarmer
Box 89 • 3911 Sisimiut
Telefon 32 48 44 Mail: lukop@greennet.gl
Telefax 64 22 94
Adgangskontrol
86 44 18
1711 · 3900 Nuuk
99
2013-14
www.iss.gl
Mandag
11.00-19.00
Fredag ...................................................kl.
HJ-TEK A/S
A/S
afdeling
Arssarnerit a/s Nanortalik
3922 Nanortalik
575 · Postboks 214 ·
Prs. Benediktesvej B
m
31 33 · nanortalik@arssarnerit.co
Tlf.: 49 02 30 · Fax: 61
JKE Design
eister.glQaqortoq,
Box 220 • 3900 Nuuk
45 99
inigikbyg@greennet.gl
Tlf. 32 48 44 · Fax 32 Tlf.349020•Fax.324967•E-mail:burmeister@burm
3920 Qaqortog, tlf. 483214,Åbningstider:
11.00-17.00
E-mail: nuuk@permagreen.gl
til søndag .............................kl.
439 · 3920 Qaqortoq
2012/13
Tlf.+299323260
www.pon-cat.com
equipment.dk@pon-cat.com
- elteknik for fremtiden
Døgnvagt: 64 20 30
www.arssarnerit.gl
afdeling
Arssarnerit a/s Qaqortoq
Qaqortoq
Postboks 270 · 3920
Jaaraatooq B 1305 ·
20 33 · qaqortoq@arssarnerit.com
Tlf.: 64 20 30 · Fax: 64
Cafe Paamiut
Taparfik B 543, Box 214,
Kang Sanasoq ApS
2013-14
QEQQATA KOMMUNIA
Fax: 94 54 24 · Box 660
FAGENTREPRISER
- Malerarbejde - Transport
læg
• Varme-/ventilationsan
Business
1
of your
_forside_2012_Layout
KSGLAS_LOK_Sermersooq
in Greenland - to Benefit
Using local Suppliers
LOKALTELEFO NBOGEN
· E-mail: qaqortoq@permagree
- Låseservice - Tæpper
• EDB-installationer
IVITTUUT
3900 NUUK • 3930
IT
3980 ITTOQQORTOORMI
3913 TASIILAQ •
Tlf. 86 56 33 · Box 165
HOVEDENTREPRISER
bad med
VÆRELSER .................. uden
med bad & toilet
DOBBELTVÆRELSE ...................
bad med fælles toilet
DOBBELTVÆRELSE . uden
Torvevej B-163 · Postboks
524 - 3920 Qaqortoq
Tømrerarbejde - Glarmester
www.burmeister-el.gl
Arctic Export Greenland
Mestervej B-1328 - Box
TOTALENTREPRISER
n.gl · www.permagreen.gl
E-mail: narsaq@permagreen.gl
· Autoriseret Elinstallatør
Box 524 • 3920 Qaqortoq94
Svagstrømsanlæg
22
Box 159 • 3912 Maniitsoq
Tlf. 64 20 94 · Fax•64
63 El-installationer
32•
Tlf. 81 33 29 · Fax 81
E-mail: qaqortoq@permagreen.gl
• Service/vedligehold
• Belysningsanlæg
E-mail: maniitsoq@permagreen.gl
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
N
bogen.gl
www.lokaltelefon
3955 Kangaatsiaq
flash-nngorlugu takuuk/aajuk:
bogen.gl
3950 aasiaat
Maanna Lokaltelefonbog-i
www.lokaltelefon
på: 3961
uummannaq
nu også som Flash-version
Lokaltelefonbogen3951 qasigiannguit
3962 upernaviK
3952 |lulissat
3971 qaanaaq
3953 qeqertarsuaq
Brøndum
visioner
Inigik Byg ApS Byggeri med
Ivaana
Hotel
A/S
R ELTEKNIK
med bad & toilet
Box 65 • 3921 Narsaq 64
BURMEISTE
VÆRELSER ....................................
10 Postboks 252 · 3900 Nuuk
Tlf. 66 10 70 · Fax 66
fælles toilet
Box 89 • 3911 Sisimiut 18
50
Tlf. 86 44 18 · Fax 86
E-mail: sisimiut@permagreen.gl
gen 2012/13
qaasuitsup Kommunia
Aqq. 2
Postboks 1014 · Makkorsip
3911 Sisimiut
+299 702177
Tlf. +299 702100 · Fax
SERMERSO OQ 2013-14
KOMMUNE QARFIK
• 3940 PAAMIUT
SERMERSOOQ
kommunens erhvervsliv...
– overblik over hele
ataatsimut takukkit...
– kommuninni suliffiit
LOKALTELEF ONBOGEN
Pukuffik16B
Postboks1920
Nuuk
www.lokaltelefonbogen.gl
64 20 94
TLf.
64 22 94
fax
49 44 09
Mobil
Låseservice 49 26 27
44 95
mobil: 48 65 14 / 49
• Box 381 • 3920 qaqortoq
UjaqqivimmUt B-1325 • E-mail: sanasumut@green net.gl
Sanasumut ApS
Salg af nye og brugte maskiner
Service af entreprenørmaskiner
Hydraulik Center
Blomster direkte: 313081
3920 qAqOrTOq
3921 NArsAq
3922 NANOrTALiK
LOKA LTEL EFON BOGE
loKalte leFonBo
N
Qeqqata Kommunia
en.gl
flash-nngorlugu takuuk/aajuk:
bogen.gl
en.gl
www.lokaltelefon
Maanna Lokaltelefonbog-i
på: www.lokaltelefonbog
takuuk/aajuk:
som Flash-version
flash-nngorlugu
nu også
bogen.gl
Lokaltelefonbogen
Lokaltelefonbog-i
Maanna
på: www.lokaltelefon
nu også som Flash-version
Lokaltelefonbogen
qaasuitsup Kommunia
Postboks 67 - 3920 Qaqortoq
71
Tlf. 64 28 87 - Fax 64 12
e-mail: qaqvagt@qaqvagt.gl
3920 qAqOrTOq
3921 NArsAq
iK
3922 NANOrTAL
NBOGE N
tel.: 323088
QEQQATA KOMMUNIA
KOmmuNE KujALLEq
q
KOmmuNE KujALLE
LOKALTELEFO
LTEL EFON BOGE
LOKA
www.lokaltelefonbog
Aqqusinersuaq 12
Postboks 920
3900 Nuuk
en.gl
KOMMUNEQA RFIK
Qaqortoq
Vagtservice ApS
BOGEN 2012/13
www.lokaltelefonbog
flash-nngorlugu takuuk/aajuk:
en.gl
Maanna Lokaltelefonbog-i
på: www.lokaltelefonbog
nu også som Flash-version
Lokaltelefonbogen
KOmmuNE KujALLEq
LOKALTELE FON
2012/13
ONBOGEN
BOGEN
TELEF
ELEFON
LOKAL
LOKALT
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
Aatsitassarsiorfik nutaaq
pilersinneqalersoq
Tanbreez Mining Greenland Kujataani Killavaat Alannguanni
aatsitassarsiorfimmik aatsitassanik qaqutigoortunik qalluiffigi­
niakkaminik ammaaniarnermini aalajangiisuusumik alloriarsimassagunarpoq.
Aatsitassarsioqatigiiffik ukiuni arlalinni piareersareerluni
iluaqutiginninnissamik qinnuteqaammik oqartussanut qanittukkut tunniussaqarpoq. Akuersissuteqartoqannginnerani suliniut
tamanut tusarniaassutigineqaqqaassaaq. Qinnuteqaammut
ilaapput Tanbreez Mining Greenlandimi nalunaarusiat marluk
– Inuiaqatigiinnut Attanneqarsinnaaneranik Naliliineq aamma
Avatangiisinut Sunniutissanik Naliliineq, taakkualu qanimut
misissorneqartussanngorput.
Isumalluarneq annertuvoq. Kalaallit Nunaata aningaasaqarne­
ranut siunissaq nalorninartorsiorfiuvoq. Inuiaqatigiinni ullumikkut qaffasissuseq attatiinnarniarluguluunniit isertitassanik
nutaanik pissarsisoqartariaqarpoq.
– Suliniuterujussuuvoq inuiaqatigiinnut nalinginnaasumik
pingaartumillu Kujataanut suliffissanik nutaanik kinguneqartussaq, Inuussutissarsiornermut Aatsitassanullu naalakkersuisoq
Jens-Erik Kirkegaard oqarpoq.
[KAL] Kujataani Killavaat Alannguat,
nunatsinni aatsitassarsiornikkut suliniutini tulliulluni pilersitsivigineqartussanngorunartoq.
[DK] Kringlerne i Sydgrønland, der
måske bliver rammen om Grønlands
næste mineprojekt.
[GB] Kringlerne in South Greenland
may be the site of Greenland’s next
mineral project.
Ny mine på vej
New mine on the way
Tanbreez Mining Greenland er formentlig kommet et afgørende skridt
videre i bestræbelserne på at åbne en mine i Kringlerne i Sydgrønland,
hvor selskabet vil bryde sjældne jordarters metaller.
Mineselskabet sendte – efter flere års forberedelse - fornylig en ansøgning til myndighederne om en udnyttelsestilladelse. Inden der eventuel kan gives grønt lys skal projektet i offentlig høring. I materialet
indgår Tanbreez Mining Greenlands to rapporter – Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed og Vurdering på Miljøet – der nu skal gås
efter i sømmene.
Forventningerne er høje. Fremtiden for den grønlandske økonomi er
præget af mørke skyer. Der skal skaffes nye indtægter, hvis blot det nuværende samfundsniveau skal opretholdes.
– Det er et stort projekt, som vil betyde nye arbejdspladser for vores
samfund i almindelighed og i Sydgrønland i særdeleshed, siger Jens-Erik
Kirkegaard, Naalakkersuisoq for erhverv og råstoffer.
Tanbreez Mining Greenland has probably come significantly
closer in its efforts to open a mine at Kringlerne in South Greenland
where the company will mine for Rare Earth Metals.
After several years of preparation, the mining company recently
sent an application to the authorities for an exploitation license. Before they get a green light to go ahead, the project must be the subject
of a public hearing. Included in the material are Tanbreez Mining
Greenland’s two reports - Assessment of Social Sustainability and
Environmental Assessment - which will be thoroughly examined.
Expectations are high, for dark clouds obscure the future of Greenland’s economy. New sources of income must be found if the present
social standard is to be maintained.
– It is a huge project which will provide new jobs for our society in
general and in South Greenland in particular, says Jens-Erik Kirkegaard, Minister for Business and Mineral Resources.
94
Suluk nr. 1
Inflight Magazine 2014
QuietComfort ® 3 og 15 Acoustic Noise Cancelling ® hovedtelefoner
Kom sikkert ud og hjem
www.irt.gl
Salg og reparation
AR
ap
s
ST CT
AR IC
ARCTIC STAR ApS
Snescootere • ATV • Knallerter • Cykler
INFO DESIGN 12/2011
AUL_ann_Suluk_Dec2011_Suluk annonce 21/12/11 14.59 Side 1
Ittukasiup aqq. 7
P.O. Box 251
DK 3911 Sisimiut
Greenland
Phone: (+299) 865257
Fax: (+299) 865752
www.arcticcat.gl • e-mail: arcticcat@greennet.gl
(Åbent efter aftale)
Nutaamik suliffissarsiorpit?
– Sermitsiaq.AG JOB aqqutigalugu atorfiit
inuttassarsiuussat amerlanersaat nassaarissavatit JOB
Sermitsiaq.AG JOB-imi nunatsinni atorfiit inuttassarsiuussat
pissanganarnerpaat nassaarisinnaavatit.
Søger du nyt job?
– du finder flest ledige stillinger hos Sermitsiaq.AG JOB
VI ER HER FOR DIG
Du finder det mest spændende udvalg af ledige
stillinger i Grønland hos Sermitsiaq.AG JOB.
www.job.sermitsiaq.ag
What Would We
say to filming
in subzero
69,- ,
temperatures
80 km headWinds
and blinding
Whiteouts?
Fazer Wiener Nougat
210 gram
Ataaseq /
pr. stk.
Cigaritsi / Cigaretter
Assigiinngitsut amerlasuut /
Flere varianter
Kartonni /
Pr. karton
Lacoste
Touch of Pink EDT
90 ml
Ataaseq /
pr. stk.
365,-
roll
245
,- camera.
Anthon Berg Adore
176 gram
Ataaseq /
pr. stk.
88,Heineken øl
6 x 33 cl.
Tullamore Dew
Irish Whiskey
1 liter
Arfinillit /
6 stk.
Ataaseq /
pr. stk.
60,-
135,-
EQQAAMALLUGU TIKINNINNI Husk at DU KAN
Canada Goose proudly supports four- time Iditarod champion Lance Mackey
AALLALERNINNILU handle BÅDE VED
and director Greg Kohs. (Un)official jacket of film crews everywhere it’s cold.
PISINIARSINNAAGAVIT ANKOMST OG AFGANG
– mittarfinniillu allaniit
akikinnerugajuppugut!
– og oftest billigere
end i andre lufthavne!
Pilersuisoq
/
tel
Ho
a
i
ter
fe
Ca
Duty Free
Souvenir
Kangerlussuaq Lufthavn
Anuni - Aasiaat • Butik Sara - Kangerlussuaq • Butik Sara - Ilulissat • Butik Sara - Qasigiannguit • Butik Sara - Uummannaq
Uninngasuutigineqartillugit
akillu allannguuteqarsinnaanerat
sillimaffigeqquneqarpoq
Rita Sport - Maniitsoq
• Nanortalik pisiarineqarsinnaapput,
Tourism Service - Nanortalik
• Polarmagasinet
- Narsaq • Polarmagasinet - Sisimiut
Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer
Ittu.NET - Nuuk • Timimut - Paamiut • Timimut - Qaqortoq • Distribution - Ray Fine Enterprises 001 819 684 5551
Fordele til dig
og din økonomi
BankNordik introducerer fordelsprogrammet Nordik360, der giver dig konkrete
fordele og økonomiske besparelser. Og ikke kun det. Med Nordik360 får du også en
personlig rådgiver, der sammen med dig kommer hele vejen rundt om din økonomi.
Få alle fordelene
Aftal et møde nu på www.banknordik.gl/nordik360
Mere værdi for pengene.