artikel - Gadens Stemmer

18-21
INUIT:
1861-2011
Augusta
Petersen
Font: Myriad Pro Bold.
Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover.
INUIT AVIISIAT • ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT | 150 ÅR • www.sermitsiaq.AG • PINGASUNNGORNEQ • ONSDAG • OKTOBARIP 19-AT 2011 • NR. 42 • UGE 42
CIA-imik suliaq:
Aalajangiisuussanngilaq
LeiFF JoeFSeN
Outlined font:
CIA-sag:
Skal ikke blive
4-5
kardinalpunkt
30 kr.
Youth Forum:
Meeqqat inuusuttullu
inuunerissut
Sammisaq/Tema:
Bedre liv for
12-16
10-11 Sisimiut
børn og unge
Angalaneq alianartoq:
Peerariit ajunaartut
INUIT AVIISIAT • AG UKIUT 150-IT • AG 150 ÅR • www.sermitsiaq.ag • MARLUNNGORNEQ • TYRSDAG • 17. FEBRUAR 2009 • NR. 80 • UGE 8
30 kr.
3
Tragisk sejltur:
Kærestepar omkommet
ÍSLENSKA SIA.IS FLU 51339 09.2010
www.airiceland.dk
Flyv med Air Iceland til Island. Weekend rejser til Reykjavik.
MOBILT Bredbånd
MOBILT Bredbånd
Basic
TMA110804
1 Mbit/s
85 qaam./md
Mobilt bredbånd-imik atuisutut Nuummi, Sisimiuni, Ilulissani, Aasianni, Qaqortumi, Maniitsumi, Kangerlussuarmilu taanna atorsinnaavat. Du kan bruge dit mobile bredbåndsabonnement i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, Aasiaat, Maniitsoq og Kangerlussuaq.
Reservationer: info@igdlo.com
2 onsdag 19. oktober 2011
atuagagdliutit
AG isumaqarpoq AG mener
Anniaatit
Frimærkit nipiteriaannaat
Toqu sioqqullugu inuusarpugut. Na­
nortalimmi inuusuttunnguit pingasut ta­
manna sivikitsuinnarmik misigaat. Sivikip­
pallaamik. Tamarmik ullut qulinit ikinneru­
sut ingerlaneranni alianaqisumik ajunaar­
put. Periutsit inuiaqatigiittut perloqqussuti­
tut ittut marluk atorlugit: Inuusuttut immi­
nut toquttarnerat kiisalu imigassartorsima­
tilluni ajunaarnerit.
Soorunami ilaqutariit ikinngutaasullu
sakkortoqisumik eqqugaasut eqqarsaatitsin­
niipput. Ilami inuit tamarmik tassanngaan­
naq paasiuminaatsumillu suujunnaartoqar­
neranik misigisimasut. Tamattami immitsin­
nut attuumavugut. Ippassaq maaniipput.
Ullumikkut peeruteriataarput. Taamatut pi­
soqartussaanngikkaluarpoq.
Imminut toquttarneq annertuallaarujus­
suaqaaq. Agguaqatigiissillugu innuttaasoq
ataaseq sapaatip akunneranut imminut to­
qunnissaminik aalajangertarpoq, ilaatigut
inuusuttorpassuit. Taakku saniatigut aamma
imminut toqoriaraluarnerpassuit ilanngun­
neqartarput. Tamanna inuiaqatigiinni ajor­
nartorsiuteqarnitsinnik alianaqisumik takus­
sutissaavoq. Ukiorpassuarni inuit taamaatut
annaanniarlugit sulisoqartaraluartoq suli
amerlaqisut annaaneqartarput. Suli ajor­
luinnartumik inissisimavugut. Paasinarluar­
poq sooq illoqarfippassuarni inuit arfinin­
ngornermi septembarip 10-ani nuna tamak­
kerlugu imminut toquttarnerup pinaveer­
saartinnissaanut ulloqartitsinermi ingerlaa­
qatigiinnersut, arlallit ilaatigut ikumatita­
lisarlutik. Soorlu aamma Kalaallit Nunaani
meeqqat siullermeertumik Ilulissani uani
sapaatip akunnerani ataatsimeersuarneran­
ni imminut toquttarneq qulequttat ilagissa­
gaat.
Kisianni qanorluunniit pitsaatigisumik si­
unertaqaraluaraanni ajornartorsiut aaqqik­
kuminaappoq. Iliuuseriniakkat maannakkut
pisut soorlu paasisitsiniaanerit, siunnersui­
nerit ikiunerillu kisimik atorfissaqanngillat.
Aammali piffissaq sivisunerusoq isigalugu
inuiaqatigiit pitsaanerulernissaannik sulinis­
saq pineqarpoq. Iluarinngikkaluarutsigu­
luunniit imminut toquttarnerit amerlaneru­
jussuisa takutippaat inuit amerlavallaarujus­
suartut katataasutut misigisimasut. Allan­
nguinerilli tamarmik piffissami sivisuumi
ingerlanneqartariaqartarput.
Imminut toquttarnerpassuit kisimik ajor­
nartorsiutaanngillat. Nakuusernerpassuit
aamma amerlavallaarujussuaqaat. Amerla­
ner­t igut imigassamut attuumassuteqartuu­
sarlutik. Imigassaq aamma peqqutaalluni
sapaatip akunnerani kingullermi inuusut­
tunnguit marluk ajunaarput anorleqisumi
nunaqarfimmiit Tasiusamiit Nanortalimmut
aalakoorlutik ingerlaniartillutik. Taakku
marluk kattunnerat ajorluinnartumik kingu­
neqarpoq. Qujanartumilli aalakoornermi
qaratsap atorunnaarnerani tamatigut taama
ajortigisumik pisoqarneq ajorpoq. Taman­
nali utoqqatsissutaanngilaq. Navianartorsi­
ornermit aniguigaanni imaanngilaq aju­
toornissaq ungasittartoq. Napparsimmavin­
ni nakorsiartarfinnilu suliaritittariaqartut
pillugit politiit nalunaarsugaat namminneq
takussutissaapput. Tassani inuit aalakoorlu­
tik suliaritittut amiilaarnartumik amerlap­
put.
Annaasavut utertissinnaaneq ajorpavut,
ilinniarfigisinnaavagulli.
Moderne frimærker
(MF) POST Greenland udgav i mandags fire nye selvklæbende frimærker.
Temaerne på frimærkemotiverne er henholdsvis historisk grønlandsk minedrift, og den
forestående jul.
Ina Rosing står bag minedriftsfrimærkerne, som kun kan købes som selvklæbende
mens Camilla Nielsen er kvinden bag julefrimærkerne, der kan fås både som selvklæbende og som traditionelle frimærker, der skal fugtes først.
Tele-p pisortaa soraarpoq
Sermitsiaq.AG-ip allassimanera naapertorlugu Brian Buus Pedersern atorfimminit so­
raarpoq. Pissutsilli arlallit qularnaagassaapput, nammineerluni soraarnersoq soraarsi­
taanersorluunniit.
Tele Greenlandip siulersuisuisa siulittaasuata Agner N. Markip nalunaarutaani paasissutissat amerlagisassaanngitsut ilanngunneqarsimapput, soraarsitaanersoq nammi­
neerluniluunniit soraarnersoq allassimanani.
Brian Buus Pedersenip soraarneranut atatillugu suliffeqarfiup nammineerluni nittartagaani – avammuunngitsoq, atuarneqarsinnaavoq Brian Buus Pedersen Tele Greenland
A/S-mi pisortaanertut soraartoq. Tassani allassimasoqanngilaq qaqugu soraassanersoq.
Qaammat ataaseq qaangiummat ilisimatitsissutigineqarpoq Brian Buus Pedersen
napparsimanini -stresserpallaarnini pissutigalugu qaammatini pingasuni sulinngiffeqarallarniartoq, aningaasaqarnermut pisortamit Steen Montgomery-Andersenimillu taarserneqarallassasoq.
Erseqqissarneqarporli isumaqatigiissutigineqarsimasoq allanik paasissutissanik
saqqummiussisoqassanngitsoq. Nalunaarutigineqartoq siulittaasumit Agner N. Markimit
atsiorneqarsimavoq.
Brian Buus Pedersenilli soraarnini pitsunnguutigilernavianngilaa.
Tele Greenlandip ukiumoortumik 2010-mi nalunaarutaani allassimavoq Brian Buus Pedersen ukiumut 2,78 million koruuninik aningaasarsiaqartoq. Soraarsitaassaguni ukiuni
marlunni aningaasarsiaqartinneqassasoq. Ajunnngitsorsiassaqarporlu, aningaasarsiami
ukiumut imaluunniit ukiut appaat avillugu amerlaqataannik ajunngitsorsiassaqartitaassalluni. Taamalilluni assammineqarsinnaassalluni 9,7 million koruuninik aningaasartilimmik.
Billedtekst:
Tele Greenlands bestyrelsesformand har sendt meget sparsomme oplysninger, om
Brian Buus Pedersen er fyret eller selv har forladt jobbet. Foto: Leiff Josefsen.
Tele Greenlandip siulersuisuisa siulittaasuata nalunaarutaani paasissutissat amerlagisassaanngitsut ilanngunneqarsimapput, Brian Buus Pedersen soraarsitaanersoq nammineerluniluunniit soraarnersoq allassimanani.
Smerte
Man kan naturligvis ikke lade være med at
lade tankerne gå til de hårdt ramte familier
og venner af de døde. Ja, alle dem, der sidder
tilbage med en pludselig og uforståelig tom­
hed. For vi er en del af hinanden. I går var
de her. I dag er de pludselig væk. Det skulle
aldrig have været tilfældet.
Selvmordsraten er uhyggelig. I gen­
nemsnit er der en medborger om ugen, som
vælger at tage sit eget liv, heriblandt mange
unge. Dertil skal lægges alle selvmordsfor­
søgene. Et tragisk vidnesbyrd om de proble­
mer, der plager vores samfund. Trods åre­
lange indsatser for at redde mennesker i den
dybeste fortvivlelse, hænger mange fortsat
i kviksandet. Der er stadig noget fuldkom­
men galt. Man forstår at et væld af byer gik
sammen, da man lørdag den 10. september
over hele landet markerede dagen for fore­
byggelse af selvmord – flere med fakkelop­
tog gennem byen. Nøjagtigt som selvmord
er et af temaerne, når Grønland afholder sit
første børnetopmøde i Ilulissat i denne uge.
Problemet er desværre langt sværere at
løse end selv de bedste hensigter. Der er ikke
kun brug for akutte indsatser som oplysning,
rådgivning og hjælp. Det handler også om at
ændre samfundet til det bedre på den lange
bane. Om vi kan lide det eller ej, er det høje
antal selvmord udtryk for, at alt for mange
mennesker føler sig tabt i tilværelsen. Men
alle ændringer tager sin tid. Og omkostnin­
gerne er ufattelig høje.
Men det er ikke kun det høje antal selv­
mord, som martrer os. Vi har også et rekord­
højt antal voldsepisoder. Ofte med alkohol
indblandet. Sidstnævnte var også indblan­
det, da to unge mennesker mistede livet i
sidste uge, da de i beruset tilstand forsøgte
at sejle fra bygden Tasiusaq til Nanortalik i
strid vind. En kombination, som fik fatale
følger. Heldigvis er det ikke altid, at det går
så galt, når alkoholen slår hjernen fra. Men
det er ingen undskyldning. Der er nødven­
digvis ikke langt til katastrofen, selv om man
slipper med skrækken. Såvel politiets døgn­
rapporter som antallet af behandlinger på
sygehuse og sundhedsklinikker taler sit ty­
delige sprog. Her fylder berusede personer
uhyggeligt meget i statistikken.
Vi kan ikke få det tabte tilbage. Men vi kan
lære af det.
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE
CHEFREDAKTØR
Heidi Møller
heidi@ag.gl
oqa./tlf.: 38 39 53
mobiili: 52 35 02
AQQISSUISOQARFIK | REDAKTION
Paornanguaq Kleist oqa./tlf.: 383952 / 554438
muku@ag.gl
Ludvig Siegstad oqa./tlf.: 383954
ludvig@ag.gl
Ifølge Sermitsiaq.AG fratræder Brian Buus Pedersen sin stilling - men der er flere faktorer, som er uafklarede, om han selv forlader jobbet eller er blevet fyret.
Tele Greenlands bestyrelsesformand Agner N. Mark har sendt meget sparsomme oplysninger, om han er fyret eller selv har forladt jobbet, stod ikke noget om.
De eneste oplysninger om Brian Buus Pedersen’s fratræden, der foreløbigt er sendt
ud til på virksomhedens hjemmeside er, at Brian Buus Pedersen er fratrådt stillingen som
administrerende direktør i Tele Greenland A/S. Der oplyses ikke nogen dato for fratrædelsen.
For en måneds tid siden blev det oplyst, at Brian Buus Pedersen havde fået sygeorlov
i tre måneder på grund af stress, og at økonomidirektør Steen Montgomery-Andersen
fungerede som administrerende direktør.
Men det præciseres, at det er aftalt, at der ikke gives yderligere oplysninger om fratrædelsen. Meddelelsen er underskrevet af Agner N. Mark, bestyrelsesformand.
Men Brian Buus Pedersen forlader ikke sit
job som en fattig mand.
I Tele Greenlands
årsrapport 2010 fremgår det, at Brian Buus
Pedersens løn i 2010
var 2,78 millioner kroner, og at hvis Brian
Buus Pedersen er blevet sagt op, skal han
have løn i to år. Dertil
kommer en godtgørelse på et eller halvandet
års løn alt efter omstændighederne. Dermed kan et såkaldt
gyldne håndtryk blive
op imod 9,7 millioner
kroner.
DANMARKIMI AAQQISSUISOQARFIK
DANMARKSREDAKTION
Najuugarisami aaqqissuisoq
Lokalredaktør
Christian Schultz-Lorentzen
Tlf. +45 33 91 38 78
Mobil +45 21 40 84 68
Tuniniaanermi
immikkoortortaqarfik
SALGafdelingen
annoncer@sermitsiaq.ag
Jesper Krogh Kjeldsen
Direkte telefon 38 39 69
Peter S. Rasmussen
Direkte telefon 38 39 70
Martin Møller Kristensen
Direkte telefon 38 39 71
Pilerisaarninermut
immikkoortortaqarfik
MARKETINGafdelingen
Direkte telefon 38 39 71
Marketingchef
Nicolai Jacobsen
Direkte telefon 70 79 13
SULIARINNITTOQ | PRODUKTION
David Petersen oqa./tlf.: 38 39 55
david@sermitsiaq.ag
AG pingasunngornermi
saqqummertarpoq
AG udkommer onsdag
leiff josefsen
Tele´s direktør fratræder
Der findes et liv før døden. Det fik tre
unge mennesker fra Nanortalik kun en lille
oplevelse af. En alt for lille. De er alle om­
kommet på tragisk vis inden for mindre end
10 dage. På to måder, der begge hviler som
en forbandelse over os: Unge der begår selv­
mord og ulykker i forbindelse med alkohol.
NAQITERISITSISOQ | UDGIVER
sermitsiaq.ag
Sipisaq Avannerleq 10
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 38 39 50 • Fax: 32 24 99
administration@sermitsiaq.ag
www.sermitsiaq.AG
CVR .Reg.nr. erf 387083
Ger nr. og se.nr.: 12341954
(MF) POST Greenland ataasinngormat frimærkinik nutaanik sisamanik nipitittariaannarnik saqqummiipput. Frimærkit assiliartaannut qulequtaavoq
nunatsinni aatsitassarsiornerup oqaluttuassartaa juullernissarpullu.
Aatsitassarsiorneq pillugu frimærkit marluk Ina Rosing-ip suliarai. Taakku nipiteriaannartut taamaallaat pisiarineqarsinnaapput.
Juullip frimærkii marluk Camilla Nielsen-ip titartarpai. Taakku nipiteriaannartut isugutseqqaarlugillu nipitittakkatut pisiarineqarsinnaapput.
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
3
nutaarsiassat nyheder
PaoRNÁNgUaq KLeiST
Kalaallit Nunaata kujataani illoqarfik Nanortalik
alianartunik marlunnik nalaanneqarpoq, inuit inuusuttut
pingasut inuunerannik naleqartumik.
Den sydgrønlandske by Nanortalik er på kort tid ramt af
to tragedier, som har kostet tre unge mennesker livet.
Nanortalimmiut aliasupput
Peerariit inuusuttut inuunertik annaavaat sumik peqquteqarnerlutik umiatsiaaqqamik angalaarnerminni ajunaaramik,
ullualuit tamatuma siornagut arnaq inuusuttoq illoqarfimmi imminut toqoreersorlu
Ullut 14­iunngitsut matuma siorna
nanortalimmi arnaq inuusuttun­
nguaq imminut toquppoq. Pisumi
alianaqisumi nunatta kujataani in­
nuttaasut aliasungaalerput. Ullua­
luit tamatuma kingornagut, sa­
paatip akunnerani kingullermi tal­
limanngornermi nanortalik aam­
ma ajorluinnartumik pisoqarfioq­
qippoq. tassani peerariit, arnaq 19­
inik ukioqartoq angullu 20­nik uki­
oqartoq ajunaarput ullaaralaakkut
silarloqisumi nunaqarfimmit ta­
siusamiit umiatsiaaqqamik nanor­
taliliarniartillutik.
inuusuttut pingasut tamarmik
nanortalimmi Pareersarfimmi ilin­
niartuupput. Peerariit klassimi 16­
inik ilinniartoqartumiipput inuus­
sutissarsiornikkut ilinniarnissamin­
nik piareersaleruttorlutik. arnaq
imminut toquttoq sulinermik su­
ngiusarpoq.
­ tallimanngormat politiit nalu­
naarutigimmassuk inuusuttunik
marlunnik ujaasinertik taamaatiin­
narlugu ilinniarfik aliasunnermik
eqqugaaqqippoq. Ulloq taanna
peqatigiilluta nuannaarneq neriun­
nerlu attanniarsaraarput. Pineqar­
tut inuit nuannersuupput, maan­
nakkullu aliasungaarluta qimagaa­
vugut. ingammik ajuusaarnaqaaq
ullualuit tamatuma siorna arnaq
inuusuttoq imminut toqussimam­
mat. qujanartumik qaqortumiit in­
uusuttunut siunnersorti ikiuiartor­
luni tikissimavoq, misigissutsivullu
suliarilereersimallutigik. avataa­
neersumik oqaloqateqarneq ilua­
qutaavoq, thora andreassen Pia­
reersarfimmi alisasuffioqisumi siun­
nersorti oqaluttuarpoq.
aG­mit nanortalimmi inuit ar­
laqartut peerariinnik inuusuttunik
ilisisarisimannittut attaveqarfigaa­
vut. ilaat oqaluttuarpoq:
­ ajorluinnarpoq. ajunaartut
ilaqutarpassuaqarput, soorlu aam­
ma niviarsiaraq imminut toquttoq.
tamatta alisasunnermik eqqugaavu­
gut. inuiaqatigiinnguuvugut immi­
nut qanilluta inuusugut. sakkorto­
qaaq. assorsuaq pisoq sakkortuvoq.
inutsialassuupput. arnaq inuusut­
toq pikkorillunilu poqersuuvoq, in­
uusuttut mikineraniilli ilisarisiman­
nittoq oqarpoq.
Silarluk
arnaq inuusuttoq 19­inik ukiulik
angullu inuusuttoq 20­nik ukiulik
pingasunngormat nanortalimmit
tasiusamut umiatsiaaqqamik 16
fodsimik 40 hk­mik motorilimmik
tillitaminnik aallarput. sakkortuu­
mik avannerpoq anorip sakkortus­
susaa 24­30 sekundmeterinik sak­
kortussuseqarluni. taamatut sila
itsillugu mallit mianernartutut taa­
neqartarput.
takunnissimasut naapertorlugit
peerariit piffissami sivisuumi im­
minnut ilisarisimasimasut masaqa­
lutik nunaqarfimmut tikipput.
sisamanngormat ullaassakkut
04.30 peerariit aalakoorlutik nuna­
qarfimmit aallarput. nanortalim­
mut anngutinngisaannarput, tasiu­
sap nanortaliullu akornanni im­
mami nilleqisumi ajunaarlutik. tal­
limanngormat ullaakkut umiat­
siaaraq sissami pusingasoq nassaa­
rineqarpoq.
Politiit angallataat sisak 3 sisa­
manngormalli sumiiffimmut aallar­
tinneqarpoq, soorlu aamma politiit
sakkutuut imarsiortut angallataan­
nit Hvidbjørnernimit ejner Mik­
kelsenimillu ikiorneqarlutik. taas­
suma saniatigut qulimiguulik gum­
mibådillu arlaqartut inunnik inuu­
suttunik marlunnik ujaaseqataap­
put, nassaarineqanngillalli.
Et hårdt vejr
Den 19­årige kvinde og 20­årig
mand var onsdag sejlet fra nanor­
talik i en stjålet 16 fods jolle med
en 40 hk. påhængsmotor med kurs
mod bygden tasiusaq. Der var en
kraftig storm fra nordvest og vind­
styrken var på omkring 24­30 meter
pr. sekund. et vejr, som blandt øger
risikoen for »forkerte« bølger.
ifølge vidner var kæresteparret,
som havde kendt hinanden gennem
længere tid, ankommet til bygden
drivvåde.
torsdag morgen ved 04.30­tiden
forlod parret bygden i beruset til­
stand. De nåede aldrig frem til na­
nortalik i live, men omkom i det is­
kolde vand mellem tasiusaq og na­
nortalik. fredag morgen blev jollen
fundet på stranden med bunden i
vejret.
Politikutteren sisak 3 blev allere­
de torsdag sendt til området, lige­
som politiet fredag fik assistance af
inspektionsskibet Hvidbjørnen og
inspektionsfartøjet ejner Mikkelsen.
Derudover medvirkede en helikop­
ter og flere gummibåde i eftersøg­
ningen af de to unge mennesker,
hvis lig endnu ikke er fundet.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson
Nanortalik knuget af sorg
Et ungt kærestepar mistede livet, da det af ukendte årsager gik galt under en
jollesejlads – få dage forinden havde en yngre pige fra byen begået selvmord
for mindre end 14 dage siden valgte
en ung pige i nanortalik at tage sit
eget liv. Den meningsløse tragedie
kastede beboerne i den lille syd­
grønlandske by ud i dyb sorg. få
dage efter ­ fredag i sidste uge ­ blev
nanortalik ramt af endnu en ulyk­
kelig hændelse. Det skete, da et kæ­
restepar – en 19­årig kvinde og 20­
årig mand – omkom, da de tidligt
om morgenen i hårdt vejr forsøgte
at sejle fra bygden tasiusaq til na­
nortalik.
alle tre unge var elever på Piare­
ersarfik i nanortalik. kæresteparret
var tilknyttet en klasse med 16 ele­
ver, og i færd med at gennemføre en
forberedelse til erhvervsuddannel­
se. Pigen, der begik selvmord, var i
arbejdstræning.
­ Da politiet fredag meddelte, at
man havde opgivet eftersøgningen
af de to unge mennesker blev hele
huset igen ramt af en nedtrykt stem­
ning. vi havde været sammen hele
dagen for at holde humøret og hå­
bet oppe. Det var to dejlige men­
nesker, og vi sidder nu tilbage dybt
ulykkelige. særligt slemt er det, at
en ung pige få dage forinden også
havde begået selvmord. Heldigvis er
vores ungdomsrådgiver fra qaqor­
toq ankommet for at hjælpe os, og vi
er nu i færd med at bearbejde vores
følelser. Det hjælper at snakke med
én udefra, fortæller thora andreas­
sen, vejleder for den traumeramte
klasse i Piareesarfik.
aG har været i kontakt med flere
personer i nanortalik, som kendte
det unge kærestepar. en af dem for­
tæller:
­ Det er frygteligt. Mange er i fa­
milie med de to omkomne, ligesom
med pigen, der begik selvmord.
Men vi er alle berørt af tragedien.
vi er et lille samfund, som lever tæt
sammen. Det er hårdt. Det trækker
virkelig tænder ud det her. Det var
nogle herlige mennesker. Pigen var
både dygtig og velbegavet, lyder det
fra en person, som har kendt de
unge fra de var helt små.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
4 onsdag 19. oktober 2011
atuagagdliutit
nutaarsiassat nyheder
CIA-mut atatillugu suliaq
aalajangiisuussanngilaq
CIA-p arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik
misissorneqarnissaa naalakkersuinermik suliallit piumasaqaatigiuarsinnarpaat, aaqqiagiinngissuteqarnerli Danmarkimik
suleqateqarnermut tamarmut sunniuteqartariaqanngilaq
Justus Hansen nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliami siulit-taasoq: – Qallunaat naalakkersuisui tusaanianngippata tamanna allatigut pissarsiffiusariaqarpoq.
Justus Hansen, formand for det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg: – Hvis regeringen ikke vil lytte, så bliver
det noget for noget i andre sammenhænge.
Kamanneq kipiluttunartorsiornerlu
ersaripput. Kalaallit naalakkersuinermik suliallit tamarmik CIA-p
timmisartuussisarneranik arlaan­
naannulluunniit attuumassuteqa­
nngitsunit misissuisoqarnissaanik
piumasaqarput, tamannami maan­
nakkut naalakkersuisunngortut sa­
paatip akunnialui matuma siorna
Folketingimi illuatungiliuttuusut
neriorsuutigaa. Qalliuniartuarnis­
sarli killeqartariaqarpoq.
Naalakkersuisut siulittaasuata
Kuupik Kleistip Inatsisartunilu nunanut allanut sillimaniarnermullu
ataatsimiititaliami siulittaasup Jus­
tus Hansenip nassuerutigaat, CIA-p
kalaallit silaannartaanni timmisar­
tuussisarnerarneqarnerata arlaan­
naannulluunniit attuumassuteqanngitsunit misissuisoqarnissaata pingaassusaa ima annertutigissanngit­
soq siunissami Danmarkimik sule-
qateqarnissamik innarliisinnaalerluni.
- Qallunaat naalakkersuisui sorliunersut apeqqutaatinnagit pitsaa­
sumik attaveqarnissaq Kalaallit Nu­
naannut pingaartuuvoq, Kuupik
Kleist oqarpoq nangillunilu:
- Suli arlalippassuartigut Danmar­
kimik suleqateqartussaavugut. Uani
CIA-p timmisartuussisarsimanera
kisimi pingaaruteqanngilaq, naak
tamanna nunat taakku marluk akor­
nanni ilungersunaraluartoq. Taamaattumik CIA-mut suliaq suleqati­
giinnissatsinnut aalajangiisuutis­
sallugu mianersuutissavarput. Pissutsit tamakku eqqumaffigisariaqa­
rpavut, Kuupik Kleist oqarpoq, no­
vembarip aallartilaarnerani nuna­
nut allanut ministerimik Villy
Søvndalimik ataatsimeeqateqartus­
saq aaqqiagiinngissutip aaqqin­
niarnissaa eqqartorniarlugu.
Pissarsiffiusariaqarpoq
Demokraatiniit Justus Hansenip ta­
manna nalunngilluarpaa.
- CIA-mut suliaq aalajangiisuutis­
sanngilarput. Kuupik Kleistip ilu­
atsinngippagu qallunaat nunanut
allanut ministerianik naammaginartumik aaqqiissutissamik nassaarnissaq taava tamanna iluaqutiginiartariaqarparput. Naalakkersuisut tusaanianngikkunik allatigut
immaqa tusaaniarnerusinnaapput.
Arlaannik isertugassaqarsimappat
tamanna aamma akeqartariaqar­
poq, Justus Hansen oqarpoq, tik­
kuarpaalu aamma periarfissaqartoq
toqqaannartumik ministeriunermut
Helle Thorning-Schmidtimut Ka­
laallit Nunaannut aamma oqartus­
saaffeqartumut saaffiginninnissamut.
- Naalakkersuisummi partiivi illuatungiliuttuugallaramik arlaan­
naannulluunniit attuumassuteqanngitsunik misissuinissaq neriorsuu­
tigaat. Qineqqusaarutiminnik eqquutsitsinnginnerujussuat naalak­
kersuisunut pitsaasumik isikkoqanngilaq, nunatsinnut tunngasuuppa­
ta imaluunniit Danmarkimi pissut­
sinut tunngasuuppata. Danmarkip
Kalaallit Nunaat ataqqisariaqarpaa,
Justus Hansen oqarpoq tusagassiuu­
titigullu nalunaarut Inatsiartut nunanut allanut sillimaniarnermullu
ataatsimiititaliaata nassiussaa inner­
suussutigalugu, Kuupik Kleistip ataatsimiititaliamit apersorneqarnerata kingunerani allanneqarsi­
masoq:
»Apersuinermi arlaannaannul­
luunniit attuumassuteqanngitsumik
misissuisitsinissap danskit naalak­
kersuisuinut aalajangiusimaneqas­
sasoq tamanit isumaqatigineqar­
poq. Taamaalilluni Inatsisartut Naa-
lakkersuisullu apeqqummi matu­
mani ataatsimoorput, danskit naalakkersuisuisa qaangiinnarsinnaanngisaannik.
Maanna tassa apeqqutaalerpoq
danskit naalakkersuisui piareersi­
manersut nunatsinnit piumasaqaatip naammassinissaanut. Suliassaq
manna imaalluarsinnaavoq takutit­
sisoq Namminersorneruneq pillugu
inatsimmi siunertarineqartumik na­
ligiimmik ataqqeqatigiinnerup
tatigeqatigiinnerullu siuarsarnissaa­
nnik kissaateqarnermik danskit
naalakkersuisui qanoq paasinnissi­
manersut«.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson
CIA-sagen skal ikke blive et kardinalpunkt
Politikerne står fast på en uvildig CIA-undersøgelse, men uenigheden må ikke overskygge for alt andet samarbejde med Danmark
Vreden og frustrationerne er til at
øjne. Alle grønlandske politikere
står fast på en uvildig undersøgelse
af CIA-flyvningerne, som de nuvæ­
rende regeringspartier lovede, da
de for få uger siden sad i opposition
i Folketinget. Men der er grænser
for, hvor meget man skal sætte hårdt
mod hårdt.
Formanden for Naalakkersuisut,
Kuupik Kleist, og formanden for In­
atsisartuts Udenrigs- og Sikkerheds­
politiske Udvalg, Justus Hansen, er­
kender således vigtigheden af, at en
manglende uvildig undersøgelse af
de påståede CIA-flyvninger i grøn­
landsk luftrum ikke må spidse så
meget til, at det truer med at øde­
lægge det fremtidige samarbejde
med Danmark.
- Uanset hvilken dansk regering,
der er tale om, er det vigtigt for
Grønland at have gode relationer til
den, siger Kuupik Kleist og fortsæt­
ter:
- Vi har stadig en masse områder,
hvor vi skal samarbejde med Dan­
mark. Det drejer sig ikke kun om en
enkeltsag som CIA-flyvningerne,
uanset at den kan virke nok så bela­
stende for det dansk-grønlandske
forhold. Derfor skal vi passe på med
at gøre CIA-sagen til et kardinal­
punkt i vores samarbejde. Det er et
hensyn, vi generelt bør være op­
mærksomme på, siger Kuupik Kle­
ist, som i starten af november mødes
med udenrigsminister Villy Søvndal
for at drøfte en løsning på hårdknu­
desagen.
Noget for noget
Et synspunkt som Demokraternes
Justus Hansen er på bølgelængde
med.
- Vi skal ikke gøre CIA-sagen til et
kardinalpunkt. Hvis det ikke lykke­
des Kuupik Kleist at opnå en til­
fredsstillende løsning på mødet
med den danske udenrigsminister,
skal vi i stedet forsøge at bruge afvis­
ningen til vores fordel. Hvis regerin­
gen ikke vil lytte, bliver det noget
for noget i andre sammenhænge.
Hvis man har noget at skjule, må det
koste i den anden ende, siger Justus
Hansen, som også peger på mulig­
heden af, at Grønland henvender
sig direkte til statsminister Helle
Thorning-Schmidt, der har Grøn­
land som sit ressortområde.
- Vi er jo blevet lovet en uvildig
undersøgelse af regeringspartierne,
da de sad i opposition. Det ser ikke
godt ud for regeringen med alle de­
res brudte valgløfter. Hverken over­
for Grønland eller på den indenrigs­
politiske scene i Danmark efter val­
get. Danmark må tage forholdet til
Grønland seriøst, siger Justus Han­
sen med henvisning til den presse­
meddelelse, som Inatsisartuts Uden­
rigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg
udsendte, efter Kuupik Kleist forle­
den havde været i samråd i udvalget:
»Der var ved samrådet enighed
om at fastholde kravet om en uvil­
dig undersøgelse overfor den dan­
ske regering. Inatsisartut og Naalak­
kersuisut har således fælles fodslag i
dette spørgsmål, hvilket sender et
stærkt signal til den danske rege­
ring.
Spørgsmålet er så nu, hvorvidt
den danske regering er indstillet på
at imødekomme kravet fra Grøn­
land. Sagen vil meget vel kunne ses
som en lakmusprøve på, hvilket
konkret indhold den danske rege­
ring lægger i Selvstyrelovens ord om
at fremme ligeværdighed og gensi­
dig respekt i partnerskabet mellem
Danmark og Grønland«.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
Grønlandsposten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
5
nutaarsiassat nyheder
Apeqqutit akissutinit amerlanerupput
Nunat assigiinngitsut naalakkersuisui USA-miit isertuunneqarsimasutut isigalutik, anngiortumik
CIA-p tigusanik timmisartuussisarsimanera, ukiuni kingullerni qulini oqallisigisareerpaat
Nunat assigiinngitsut silaannartaa­
sigut CIA-p isertuussilluni tigusanik
t i mmisa r t uu s sisa r sima ner a nut
tunngasut suliassaajuarsinnarput.
Apeqqutimmi akissutaasuniit amer­
lanerujuarput. Timmisartuussisarsi­
manerit pillugit USA-miit oqaaseqa­
rusunnginnerisa kinguneranik.
Taamaalillutik nunat ilisimasaqara­
tik inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitseqataasarsimasinnaapput, si­
laannartamikkut peqqarniisaarnia­
tut pasineqartut timmisartuunneqa­
riarlutik naalliutsitaasarsimasin­
naammata.
CIA-p timmisartuussilluni Kalaal­
lit Nunaannut mittarsimaneragaanera, Enhedslisten-imit 2006imi Folketingimi siulermik oqallisis­
siarineqarmat, naalakkersuisut ta­
lerperliit taama iliortoqarsimannginnerarpaat. Pisimasoq taamanikkut kalaallit politikeriinit eqqumaffigineqalereerpoq. Ilaatigut
Kuupik Kleist-imit, taamanikkut IA
sinnerlugu Folketingimut ilaasor­
sumit.
Pineqartoq 2008 -mi DR-imiit
filmiliami piviusulersaarummi »Qa­
llunaaq CIA-p atassuteqaataa«-ni
amerikamiut kilitsissiaqarfiata tigu­
sanik timmisartuussisarsimanera
eqqartorneqaqqilerpoq. CIA-p
Rumænia-mi, Usbekistan-imi kiisalu
Afghanistan-imi peqqarniisaarnia­
nut iisertortumik paarnaarussiveqarneragaalluni nunanut taaku­
nunnga timmisartuussinermini ingerlatsiviit isertuussiniarluni ator­
tarsimasaasa aamma Kalaallit Nunaanni mittarfinnut akunnittarsi­
manerat, filmimi piviusulersaarum­
mi uppernarsarniarneqarput.
Filmimi piviusulersaarummi taku­
tinneqartut aallaavigalugit, qallu­
naat naalakkersuisui ministereqarfiit arlallit Kalaallit Nunaanniillu
sinniisuutitat peqataaffigisaannik
CIA-p timmisartuussilluni Kalaallit
Nunaanni mittarfiit akuniffigisarsimassagai ilimanarluinnarpoq.
Ukiorpassuarni taamatut iliorto­
qartarsimanera ilimagineqaraluartoq, qaqugumulluunniit uppernarsineqarsinnaassagunanngilaq.
CIA brugte efter alt at dømme
grønlandske lufthavne til mellemlandinger. En formodning, som har
stået på i årevis, men som formentlig aldrig bliver endelig afklaret.
suleqatigiissitaliussallutik aala­
jangerput. Timmisartuussisarsimanerit ilumut pisarsimanersut pisar­
simannginnersulluunniit suleqatigiissitamit uppernarsineqanngillat.
Tamakkua pinerisa nalaanni, USA
allakkatigut neriorsuivoq, siunissa­
mi CIA taamatut timmisartuussissa­
tillugu Danmark-imiit pisortatigut
akuersissummik piniaqqaartoqar­
tassasoq.
Nalunarusiaq taamani naalerk­
kersuisunut illuatungiliuttunit –
maannakkut naalakkersuisunngor­
tunit – arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit suliarineqarsimanngimmat, Nunanullu al­
lanut ministerqarfimmi atorfilittanik nalunnginnittutut akisussaaffilerlugit apersuisoqarsinnaasimannginnera pissutigalugu isornartorsiorneqarpoq.
Kingorna Wikileaks-imiit upper­
narsaatini saqqummiunneqartuni
atuarneqarsinnaavoq, naalakersuisut pisimasoq ilungersunartutut
tamanut oqaatigeriarlugu, atorfilit­
tanut nuimasunut allarluinnarmik
naalakkiisoqarsimasoq. Taakkua
atorfillit taamaammat amerikamiut
Danmarkimi aallartitaannut, James
P. Cain-imut oqarsimapput, akis­
suteqartoqarnissaa naalakkersuisut
kissaatiginngikkaat, pineqartut
puigorneqaannarnissaat neriuutiga­
lugu. Uppernarsaatit saqqummer­
mata, isornartorsiuisut tamanna
marloqiusamik pissusilersornertut
taavaat.
- Ataatsimut isigalugu qallunaat
naalakkersuisui tatigaagut. Taman­
na apeqquserneqarsinnaanngilaq,
pisimasumulli uunga atatillugu
marloqiusamik pissusilersortoqarsi­
marpasippoq, Kuupik Kleist taa­
mani oqarpoq.
Neriorsuineq ersarissoq
Januaarip 19-ianni CIA pillugu folketingimi oqallittoqarnerani maan­
nakkut naalakkersuisooqatigiilersut
– De radikale Venstre, SF aamma
Socialdemokratit – taamani nuna­
nut allanut ministeri, Lene Espersen sakkortuumik persaralugu, ar­
laannaannulluunniit attuumassute­
qanngitsunik misissuititsisoqarnis­
saa avaqqunneqarsinnaanngitsoq
oqaatigalugu piumasaqaatigaat. Na­
luneqanngitsutulli taamatut piuma­
saqaateqarnertik qimarratigaat.
- Socialdemokratini nalornissutiginngilluinnarparput: – Tigusanut
tunngasoq tamaat allallu pisimasut
pillugit, Irak-imi sorsoqataalerneq
ilanngullugu misissorneqartariaqartut isumaqarpugut, Mogens Jen­
sen, oqallinnerup nalaani Kalaallit
Nunaat pillugu oqaaseqartartuusoq
oqarpoq.
De radikale Venstre-t nunanut al­
lanut oqaaseqartartuat siornatigullu
nunanut allanut ministeriusimasoq,
Niels Helveg Petersen, suli itisiliinerulluni oqarpoq:
- De radikale Venstre-t pereersi­
masut pillugit misissuititsinissat or­
niginerpaasangikkaluarpaat. Uanili
Kalaallit Nunaannut attuumassutil­
lit ilungersunartut salliutinneqar­
tariaqarmata, misissuititsisoqarnis­
saa eqqortumik iliuuseqarnertut
isigaarput.
- Thule-mimi pisimasut qallunaat
kalaallillu akornanni suli avaanngusaataapput. Taamanimi Kalaal­
lit Nunaanni sakkunik atom-italin­
nik inissiisoqarsimanera pillugu ka­
laallit ilisimatinneqarsimanngillat.
Oqaluttuarisaanermi pissutsit eqqarsaatigalugit taamatut iliorneq
imaassinnaavoq illersorneqarsinnaasoq. Tamannali Kalaallit Nunaata, Danmarkip USA-llu akornan­
ni tatigeqatigiikkunnaarnermik
kinguneqarpoq. Taamatut tatigeqa­
tigiinnginnerup suli annertusinis­
saa pinngitsoortinniartariaqarpar­
put. Taamaammat – Kalaallit Nunaannut Kalaallit nunaannullu poli­
tikkip sunnerneqarnera pingaartil­
lugu – arlaannaannulluunniit attuu­
massuteqanngitsunik misissuititsi­
sariaqarpugut, Niels Helveg Petersen taamani oqarpoq, taamatullu
misissuititsisoqanngippat pisimasup
eqqaaneqallattaartuarnissaa eqqo­
riarlugu.
Uppernarsaataasinnaasut
amerlaqaat
CIA-p isortortumik tigusanut iliuu­
serisartagassamisut aaqqissuussaa,
amerikamiut oqaaseqarnaveersaa­
raluartut, siornatigut aaqqissuus­
samut tassunga pisortaasimasoq,
Michael Scheuer oqarpoq, kilitsi­
siaqarfimmeertut nunat allat si­
laannartaatiguussagaangamik mit­
tarfiinilu orsersussagaangamik, ki­
naassutsiminnik eqqunngitsumik
nalunaaruteqartarnerat nalingin­
naasoq. Nunani allani CIA-p isertuussaminik paarnaarussiveqarni­
kuunera tamakkunanilu peqqarniisaarniatut pasineqartut killisiorneqartarsimanerat, præsiden­
tiusimasup George W. Bush-ip nas­
suerutigereernikuuaa.
EU-parlamentip siornatigut nalu­
naarusiami naqissusereernikuuaa,
naalagaaffinni naalakkersuisut ni­
pangiussiinnarlutik akuersissuteqa­
rnerisigut, CIA anngiortumik amer­
lasooriarluni tigusanik angallassinermini, Europami mittarfeqarfiit
aqqusaartarsimagai. Nalunaarusia­
mi allassimasut naapertorlugit,
2001-imiit 2005-ip tungaanut minerpaamik 1245-riarluni timmisar­
tuussisoqartarsimavoq, ilaatigullu
Danmarkip Kalaallit Nunaatalu si­
laannartaasigut timmisartuussiso­
qartarsimavoq, ilaanni mittarfinnut
aamma akunnittoqartarsimalluni.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
Nutserisoq Ulf Fleischer
Flere spørgsmål end svar
Sagen om hemmelige CIA-flyvninger har i 10 år været på dagsordenen hos en række regeringer, som har følt sig ført bag lyset af USA
CIA-flyvningerne med hemmelige
fangetransporter gennem andre
landes luftrum er en af den slags
sager som ikke vil dø. Der er gan­
ske enkelt fortsat flere spørgsmål
end svar. Et resultat af, at USA er
mere end ordknap, når det gælder
spørgsmål om flyvningerne. Lande
kan således intetanende have været
medinddraget i brud på menneske­
rettighederne, fordi deres luftrum
blev anvendt til transport af terror­
mistænkte fanger, som senere blev
udsat for tortur.
Sagen om de påståede ulovlige
CIA-overflyvninger og landinger i
Grønland blev første gang taget op
i det danske Folketing i 2006 af En­
hedslisten, men den borgerlige re­
gering hævdede, at der ikke var no­
get at komme efter. En sag, som al­
lerede dengang havde de grønland­
ske politikeres bevågenhed. Blandt
andet af Kuupik Kleist, der dengang
var medlem af Folketinget for IA.
I 2008 tog sagen en ny drejning,
da DR-dokumentarfilmen »CIA’s
danske forbindelse« satte fornyet fo­
kus på den amerikanske efterret­
ningstjenestes eventuelle fange­
transporter. Dokumentarfilmen
sandsynligg jorde, at CIA med så­
kaldte dækselskaber igennem flere
år havde brugt lufthavne i Grøn­
land som mellemstation, når der
skulle gennemføres operationer
med transport af fanger til lande
som Rumænien, Usbekistan og Af­
ghanistan, hvor CIA menes at have
haft hemmelige fængsler for terror­
mistænkte.
Den danske regering besluttede
på baggrund af dokumentarfilmen
at nedsætte en tværministeriel ar­
bejdsgruppe med deltagelse af
blandt andre repræsentanter fra
Grønland. Arbejdsgruppen konklu­
derede, at det hverken kunne be- el­
ler afkræftes at flyvningerne var
fundet sted. Samtidig garanterede
USA skriftligt, at der ikke fremover
ville finde CIA-overflyvninger sted,
uden at der først var indhentet en
officiel tilladelse fra Danmark.
Rapporten blev af oppositionen –
den nuværende regering – kritiseret,
fordi den ikke var udført af en uvil­
dig kommission, som kunne afhøre
embedsfolk i blandt andet Udenrigs­
ministeriet under vidneansvar.
Siden har dokumenter fra Wikile­
aks vist, at mens regeringen sagde
til offentligheden, at de tog sagen
alvorligt, var instruksen anderledes
til deres topembedsmænd. De med­
delte således den amerikanske am­
bassadør i København, James P.
Cain, at regeringen ikke ønskede
svar, men stilhed i håb om, at sagen
døde hen. Dobbeltspil lød anklagen
fra kritikere, da dokumenterne blev
afsløret.
- Generelt stoler vi på den danske
regering. Det skal der ikke være no­
gen tvivl om, men i denne her sag
virker det, som om man har spillet
dobbeltspil, sagde Kuupik Kleist
dengang.
Et klart løfte
Så sent som den 19. januar gik de
nuværende regeringspartier – Det
radikale Venstre, SF og Socialde­
mokraterne – hårdt til daværende
udenrigsminister Lene Espersen i
en forespørgselsdebat i Folketinget
om CIA-sagen. Der var ikke noget at
rafle om. En uvildig undersøgelse
var påkrævet. Et løfte, de som be­
kendt er løbet fra.
For Socialdemokraterne er der in­
gen tvivl: - Vi ønsker en undersøgel­
se af hele fangesagen og af de andre
sager, herunder grundlaget for
Irakkrigen, sagde Mogens Jensen,
Socialdemokraternes Grønlands­
ordfører under forespørgselsdebat­
ten.
Det radikale Venstres udenrigs­
ordfører og tidligere udenrigsmini­
ster Niels Helveg Petersen var end­
nu mere uddybende:
- Det radikale Venstre er normalt
ikke de hidsigste til at ville iværk­
sætte undersøgelser af ting, der er
foregået. Når vi finder det rigtigt at
gøre det i denne sag, er det for det
første ud fra et tungtvejende hensyn
til Grønland.
- Hele Thulesagen hviler jo stadig
væk som en skygge over det danskgrønlandske forhold. Situationen
her var jo, at man udlod at oplyse
grønlænderne om, at der var atomvå­
ben på grønlandsk territorium. Det
kan der være historiske, fornuftige
grunde til, at man gjorde. Men det
har været med til at sætte mistro
imellem Grønland og Danmark og
USA. Det er vigtigt at modarbejde, at
en sådan mistro breder sig yderlige­
re. Derfor er vi tilhængere af –
blandt andet ud fra et stort hensyn til
Grønland og Grønlandspolitikken –
at vi får en uvildig undersøgelse af
sagen, sagde Niels Helveg Petersen,
som forudså, at sagen i modsat fald
ville blive ved med at rumle.
Mange tegn
Trods den amerikanske fåmælt­
hed har den tidligere chef for CIA’s
hemmelige fangeprogram, Michael
Scheuer sagt, at det er fast praksis,
at fly fra efterretningstjenesten op­
giver falsk identitet, når de flyver
gennem andre landes luftrum og
benytter landenes lufthavne til at
tanke op. Tidligere præsident Ge­
orge W. Bush har indrømmet, at
CIA har haft hemmelige fængsler
i andre lande, hvor formodede ter­
rorister blev afhørt.
I en rapport har EU-parlamentet
tidligere konkluderet, at CIA har
gennemført et utal af ulovlige trans­
porter og tilbageholdelser af terror­
mistænkte fanger på europæisk
grund med regeringernes hemme­
lige velsignelse. Ifølge rapporten er
der tale om mindst 1245 flyvninger
alene fra 2001 til 2005, heriblandt
talrige overflyvninger af dansk og
grønlandsk luftrum med landinger
i lufthavne med fly, der sættes i for­
bindelse med CIA.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
6 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
itisiliineq indblik
Lars Bjørknæs: - Kalaallit tusagassiortut kinguaariit
nutaat tunuarsimaanngitsut tamakkiisumillu samminnissinnaasut aallartinnissaat utaqqiinnarpara.
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN
Lars Bjørknæs: - Jeg venter egentlig bare på, at der
kommer en ny generation af grønlandske journalister, som tør tage skridtet fuldt ud og både selv
finde og følge historier til dørs.
Det sorte mediefår runder sit andet år
Hjemmesiden aviisi.gl stanger igen - forleden begyndte den utraditionelle mediehybrid
igen at levere nyheder, der ikke mindst ser politikerne efter i sømmene
fragt, opsætning og indkøb af gar­
diner til 33.000 kroner i en politi­
kers tjenestebolig. rejsebilag fra
sermersooq kommune, hvor en de­
legation brugte omkring 100.000
kroner på et besøg på vestnordisk
travel Markt på færøerne for at pro­
movere Paamiut som ny turistdesti­
nation.
sådan lyder et par af overskrifter­
ne på den for mange måske lidt
ukendte nyhedshjemmeside aviisi.
gl, som efter en forlænget sommer­
pause igen er klar med nyheder, der
hovedsageligt tilvejebringes gen­
nem et bombardement af aktind­
sigtsansøgninger hos offentlige
myndigheder.
Hjemmesiden, der om få uger kan
fejre to års fødselsdag, er ofte blevet
beskyldt for at have et strøg af per­
sonforfølgelse og bryde de alminde­
lige journalistiske regler, om ikke at
høre forskellige parter i en sag. nøj­
agtigt som i ovenstående eksempler.
Men selv kalder manden bag aviisi.
gl – lars bjørknæs, som styrer hjem­
mesiden fra sit domicil i spanien og
tidligere har arbejdet i Grønland –
sin hjemmeside for en mediehybrid.
en nyhedsplatform, hvor den ud­
dannede jurist selv fremlægger og
fortolker dokumenterne.
­ Jeg fremsender altid mit materi­
ale til kommentar hos de personer,
som jeg skriver om. Men folk svarer
aldrig igen, siger lars bjørknæs,
som ikke forsyner sine artikler med
en tilføjelse om, at det ikke har væ­
ret muligt at indhente en kommen­
tar fra de aktuelle personer. ellers
en grundregel i journalistik, der
skal understrege at hele sagens sam­
menhæng ikke nødvendigvis er kor­
rekt afdækket, og som er særlig vig­
tig, når der rettes hårde personan­
greb.
Det blinde øje
Uanset om almindelige journali­
stiske regler holdes i hævd eller ej,
rykker det ikke ved, at lars bjør­
knæs via sit gravearbejde i offent­
lige dokumenter ofte finder op­
sigtsvækkende informationer, som
den etablerede presse i princippet
kunne arbejde videre med. enten
for at af­ eller bekræfte påstandene.
Men det sker sjældent.
­ Grønlandske medier er gode til
at dække de nære ting, som man
sjældent ser indarbejdet i nyheds­
dækningen på samme måde andre
steder i verden. set ude fra virker
det til, at det er dér, man har eksper­
tisen, og at man derfor ikke lægger
så meget vægt på egentlig graver­
virksomhed. Det kan være en stor
del af forklaringen på, at mediehu­
sene knr og sermitsiaq.aG ikke
vægter kritisk journalistik specielt
højt. Derfor skal der ikke så meget
til for at være det sorte grønlandske
mediefår.
­ omvendt kan det undre, at man
ikke tager de åbenlyse historier, der
i bogstaveligste forstand er lige for­
an næsetippen. Den mest åbenlyse
er hashens tilstedeværelse og han­
del på gadeplan, som var meget ty­
delig, da jeg boede i nuuk, siger
lars bjørknæs, som må være op­
tændt af en uransagelig ild. i hvert
fald oplyser han, at hjemmesiden
drives som et fritidsprojekt finansie­
ret af egen lomme. Han er ikke inte­
resseret i annoncer.
­ De manglende annoncører bety­
der, at jeg ikke behøver at tage sam­
me hensyn til for eksempel store
grønlandske virksomheder som
sermtisiaq.aG og knr alt andet
lige kan være nødt til, fortæller lars
bjørknæs.
På hjemmesiden aviisi.gl skriver
han om baggrunden for sit specielle
nyhedsmedie:
»formålet med aviisi.gl er ganske
klart – at skabe et undersøgende ny­
hedsmedie, som forsøger at gå bag­
om de historier, som præger nyheds­
billedet. På samme måde er det for­
målet med aviisi.gl at bringe mange
af de historier af mere kritisk art,
som normalt bliver sorteret fra på
de grønlandske reaktioner. fokus
på aviisi.gl vil af samme årsag være
på det politiske liv i Grønland, hvor
der samtidig sker en prøvelse af, om
der er sammenhæng mellem det,
som de politiske aktører siger, og
det som de rent faktisk gør«.
selv fremhæver lars bjørknæs på
den baggrund to væsentlige histo­
rier, som har fundet vej til aviisi.gl i
det forløbne år. Det gælder dels en
artikel om en politiker, der for år
tilbage lod en kollega kautionere
for et lån, som han efterfølgende
ikke overholdt betalingerne af. Dels
en historie om en politikers forbrug
af mobiltelefoni på det offentliges
regning.
Op af stolen
lars bjørknæs væsentligste arbejds­
værktøj er aktindsigt hos offentlige
myndigheder. et værktøj, som han
i det store hele kan anvende ube­
sværet.
­ som jeg for nylig sagde til dem,
der udfører korruptionsundersøgel­
sen for transperancy international,
så virker det heldigvis som om, at
størstedelen af forvaltningen kører
100 procent efter reglerne. Det hele
afhænger tilsyneladende af, hvem
man får fat i og hvilke oplysninger,
de ligger inde med. Men fra tid til
anden er der dog underholdende
situationer – som da for eksempel et
ministersekretariat blev ved med at
påstå, at man ikke havde individu­
elle telefonregninger, men kun fik
én samlet regning for alle de telefo­
ner, man havde. en tilgang til tele­
fonregninger, der også kom bag på
tele.
Mens lars bjørknæs kan kritise­
res for ikke at overholde væsentlige
journalistiske spilleregler, beskriver
han omvendt de etablerede medier
for generelt at levere en alt for tynd
journalistik. Han savner en journa­
listisk linje i qanorooqs udsendel­
ser, mens kvaliteten svinger for me­
get i aviserne sermitsiaq og aG.
­ Men aviserne beviste ved dæk­
ningen af de i øvrigt overraskende
dyre jobannoncer, at man godt kun­
ne arbejde kritisk og effektivt. Man
kunne så bare godt ønske sig, at
denne kritiske samfundstilgang
også var til stede, når det handlede
om andet end eget kundegrundlag.
i øvrigt mangler jeg stadig at læse
væsentlige dele af forklaringen på,
hvordan og hvornår en væsentlig
del af beslutningen om fjernelsen af
jobannoncerne tilsyneladende blev
truffet. Med lidt held kan medierne
forhåbentlig nå at finde frem til
den, inden det fremgår af min bog,
siger lars bjørknæs, der tidligere
har annonceret udgivelsen af en
bog med afslørende journalistik om
en række forhold i Grønland. Den
blev aldrig til noget.
Under luppen
i stedet har han tilsyneladende nu
to andre bøger på trapperne.
­ Den ene indeholder blandt an­
det en gennemgang af, om den sid­
dende regering er billigere eller dy­
rere i drift end enoksens. om der er
sket overholdelse af valgløfterne, og
hvorvidt gennemsigtigheden i det
grønlandske samfund fremstår bed­
re eller dårligere under kuupik &
Co end siumut. Den anden bliver
en opdatering af den grønlandske
udgave af Den blå bog, som er tæt­
test på at være færdig, siger lars
bjørknæs, som ikke kan oplyse om
forlagets navn eller tidspunktet for
udgivelserne.
trods de krasse bemærkninger
om den etablerede presses mang­
lende evne til de dybere journalisti­
ske spadestik, ser lars bjørknæs for­
trøstningsfuld på fremtiden.
­ Jeg venter egentlig bare på, at
der kommer en ny generation af
grønlandske journalister, som tør
tage skridtet fuldt ud og både selv
finde og følge historier til dørs. Det
er kun et spørgsmål om tid, så der­
for er jeg ikke så bange for de grøn­
landske mediers fremtid, lyder det
fra mediehybridredaktøren, der
som minimum vil fortsætte aviisi.gl
frem til næste valg og blandt andet
varsler flere historier om politiker­
nes rejseudgifter, herunder i bru­
gen og udgifterne til privatfly.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
7
itisiliineq indblik
Tusagassiuutini nikagisaq marlunnik ukioqalerpoq
Nittartagaq aviisi.gl aallarteqqippoq, qanittukkullu tusagassiuut taanna immikkuullarissoq nutaarsiassanik
saqqummersitseqqittalerpoq minnerunngitsumik naalakkersuinermik sulialinnik nakkutilliilluni
assartuineq, naalakkersui­
nermillu suliallip sulinermi­
nut
inigisaani saagunik
33.000 koruuninut pisineq ik­
kussinerlu. kommuneqarfik
sermersuumi angalanermut
aningaasartuutit takussutis­
saat savalimmiuni vestnor­
disk travel Martimi peqataa­
nermut aallartitat 100.000 ko­
ruunit atorsimallugit Paa­
miut takornariarfissatut us­
sassaarutigineqarnerani.
taama qulequttat ilaat
nipeqarput nutaarsiassanik
nittartakkami ilisimeqarpal­
laarunanngitsumi aviisi.gl­
imi, aasaanerani uninnga­
reerluni nutaarsianik saq­
qummersitseqqittalermat,
taakkulu ingammik pissar­
siarineqartarput pisortaqar­
finni allagaatinik takunnis­
sinnaanermut qinnuteqaater­
passuit aqqutigalugit.
nittartagaq sapaatip akun­
nialuit qaangiuppata ukiu­
mik marluliisussaq inunnik
ataasiakkaanik malersuine­
rarneqartarpoq sulianilu ar­
laqarluni illuatungerisanik
tusarniaasannginnermini
tusagassiornikkut malerua­
gassanik nalinginnaasunik
unioqqutitsinerarneqartarlu­
ni. soorlu siuliani taasatut it­
tuni taamaattoq. aviisi.gl­illi
inuttaata lars bjørknæsip nit­
tartagaq spaniami angerlar­
simaff imminiit aquppaa,
siusinnerusukkullu kalaallit
nunaanni sulisimalluni, nit­
tartakkanilu tusagassiuutitut
akusatut taallugu, tassaasoq
nutaarsiassanik saqqummer­
sitsisarfik tusagassiortup ilin­
niarsimasup nammineq saq­
qummersitsisarfia allagaatil­
lu nammineq paasinninnini
malillugu allaaserisarlugit.
­ suliariniakkakka tamaasa
inunnut allaaseriniakkannut
nassiuttarpakka oqaaseqa­
ateqaqqullugit. inuilli akin­
ngisaannarput, lars bjørk­
næs oqarpoq, allaaserisa­
minili ilanngutinngisaannar­
paa inuit pineqartut oqaase­
qartinniaraluarnerat iluatsis­
simanngitsoq. tamanna tusa­
gassiortut tunngaviusumik
maleruagassaanniippoq, tas­
sanilu naqissuserniarneqar­
tarpoq suliami paasissutissat
attuumassuseqartut tamar­
mik eqqortumik qulaajarne­
qarsimanngitsut, tamannalu
inuit sakkortuumik saassun­
neqartillugit pingaarutileru­
jussuusarpoq.
Isiginngitsuusaarneq
tusagassiornermi malerua­
gassat nalinginnaasut malin­
neqarnersut malinneqan­
nginnersulluunnit apeqqu­
taatinnagit lars bjørknæs pi­
sortat pappiliaataanni ujaa­
sitilluni paasissutissanik uis­
suumminartunik nassaarajut­
tarpoq, tamakkulu tusagas­
siuutit pioreersut suliareqqis­
sinnaavaat, eqqortuunersut
eqqunngitsuunersullu upper­
narsiniarlugu, taamaattoqar­
piarnerli ajorpoq.
­ kalaallit nunaanni tusa­
gassiuutit inuunermi pisut na­
linginnaasut samminissaat
pikkoriffigaat nunarsuup sin­
nerani nutaarsiassanik sam­
misaqarnermi ilanngunne­
qartorsuuneq ajortut. avataa­
niit isigalugit isumaqarnar­
tarpoq taakku ilisimasaqarfi­
gilluaraat, taamaattumillu
ujaasinissaq aallunneqarneq
ajorluni. tamanna peqqutigi­
gunarlugu tusagassiuutit
knr aamma sermitsiaq.aG
tusagassiuutitigut isornartor­
siuinissamik ingerlataqar­
piarneq ajorput. taamaattu­
mik kalaallit nunaanni im­
mikkukajaartuunermik taa­
neqarnissaq ajornanngit­
suararsuuvoq.
­ illuatungaatigut tupigi­
neqarsinnaavoq sooq uanee­
raq pisunik ersarilluartunik
allaaserisaqarneq ajortut.
saqqumilaarnerpaaq tassaa­
voq hashi, taassumalu aq­
qusinermi tuniniagaanera
nuummi najugaqartillunga
ersar issupilussuaq, lars
bjørknæs pissatsissimaaqisoq
oqarpoq. oqaatigaami nittar­
takkani nammineq aningaa­
salersorlugu. Ussassaarisus­
sanik pissarsiniarusunngilaq.
­ Ussassaarisoqannginner­
ma kinguneraa kalaallit nu­
naanni suliffeqarfissuit im­
mikkut mianerisussaanngin­
nakkit soorlu sermitsiaq.aG
knr­ilu taamaaliortariaqar­
simassasut, lars bjørknæs
oqarpoq.
nittartakkami aviisi.gl­imi
nutaarsiassaqartitsivinni im­
mikkut ittoq pillugu allap­
poq:
»aviisi.gl­ip siunertaa ersa­
rippoq, nutaarsiassaleriner­
mik misissuinermik tun­
ngaveqartumik pilersitsinis­
saq, allaaserisat tunuliaqu­
taannik paasiniaasumik. taa­
maalilluni aviisi.gl­ip siuner­
taraa allaaserisanik isornar­
torsiuisunik amerlanerpaanik
saqqummersitsinissaq, nali­
nginnaasumik nunatsinni
tusagassiuutinit peerneqar­
tartunik. taamaattumik avii­
si.gl­imi kalaallit nunaanni
naalakkersuinermik sulineq
samminiarneqarpoq, tassa­
nilu aamma paasiniarneqar­
luni naalakkersuinermik su­
liaqartut oqarnermisut ilior­
tarnersut«.
lars bjørknæsip tassunga
atatillugu nammineq eqqaa­
vai allaaserisat pingaartut
ukiuni kingullerni aviisi.gl­
imi allaaserineqarsimasut.
aappaa tassaavoq naalakker­
suinermik sulialimmik allaa­
serisaq ukiualuit matuma
siornaq suleqatimi taarsigas­
sarsinissaanut qularnaveeq­
qusiisimasumik, taarsiiniar­
nerillu eqquutsinneqaratik.
aamma naalakkersuinermik
suliaqartup oqarasuaammik
angallattakkamik atuinera pi­
sortanik akilerneqartoq.
Aalassatsitsivoq
lars bjørknæsip annermik
sulinermini pisortat allagaa­
taannik takunnissinnaaneq
atortarpaa. sakku taanna
ajor naqut eqa n ng it su m i k
atorsinnaavaa.
­ soorlu qanittukkut trans­
perency internationalimik
imminut iluaqusersornissa­
mik misissuisartunut oqar­
tunga pisortaqarfinni tamak­
kiisumik maleruagassat ma­
lillugit ingerlatsisoqarnera­
nik isikkoqartoq. apeqqu­
taavorli kina paasissutissanik
pissarsinersoq paasissutissal­
lu suut pineqarnersut. ilaan­
nikkulli alutornartumik piso­
qarsinnaasarpoq, soorlu
ilaanni ministerip allattoqar­
fiani oqartoqartuartoq inuit
ataasiakkaat oqarasuaataan­
nut akiligassiisoqarneq ajor­
toq oqarasuaatinullu pigi­
neqartunut ataatsimut akili­
gassiisoqartartoq. taamatut
pissuseqarneq telemi aamma
uissuummissutigineqarpoq.
lars bjørknæs tusagas­
siornikkut maleruagassanik
tunngav iusunik eqquut­
sitsineq ajortutut isornartor­
siorneqartartoq, tusagassiuu­
tit atuuttut nalinginnaasumik
tusagassiornikkut ikkappal­
laartunik imaqartarnerarlu­
git isornartorsiorpai. qano­
ruup aallakaatinnerani tusa­
gassiuuteqarnikkut sammi­
veqarnissaq maqaasivaa, ser­
mitsiami aG­milu aviisit pit­
saassutsikkut nikerarpal­
laarnerarlugit.
­ aviisilli uppernarsarpaat,
sulisussarsiuussinermi ussas­
saarutit tupinnaannartumik
akisuut pisaraluarlugit taa­
maattoq isornartorsiorlutillu
pitsaasumik allassinnaasut.
kissaatiginaraluarporli inu­
iaqatigiit pineqartillugit aam­
ma taamatut isornartorsiuiso­
qarsinnaanissaa. aammami
atuassallugu amigaatigaara
sulisussarsiuussilluni ussas­
saarutit peernissaannut aala­
jangiineq qanoq qangalu pi­
simanersoq. neriuppunga ta­
manna tusagassiuutit iluat­
sitsilaarnermikkut paasis­
sagaat uanga atuakkianni
saqqummertinnagu, lars
bjørknæs oqarpoq, siusin­
nerusukkut nalunaarsimasoq
kalaallit nunaanni pisutsit
assigiinngitsut tusagassiuuti­
tigut saqqummiunnissaannut
atuakkiorniarluni. tamanna­
li piviusunngunngitsoorpoq.
Misissuineq
taarsiullugu
atuakkanik
marlunnik saqqummersitsi­
nialerunarpoq.
­ aappaani ilaatigut sam­
mineqarpoq maannakkut
naalakkersuisut ingerlan­
neqarnerat enoksenip naa­
lakkersuisuuneraniit akikin­
nerunersoq akisunerunersor­
luunniit. qineqqusaarutit
eqquutsinneqarnersut, aam­
malu inuiaqatigiit kalaallit
kuupikkunnit ingerlanne­
qarlut ik siumuk kunniit
ingerlanneqarnerminniit pit­
saanerunersut paasiniarne­
qarluni. atuakkiap aappaani
Den blå bog kalaallit nu­
naanni atuuttoq nutarter­
niarneqarpoq, t aannalu
naammassilerunarpoq, lars
bjørknæs oqarpoq, oqaati­
giumanngilaali saqqummer­
sitsisarfik suna atorniarnerlu­
gu qaqugulu saqqummersin­
neqarniarnersut.
tusagassiuutit qangali
atuuttut paasiniaasanngin­
nerat pillugu lars bjørknæs
sakkortujaanik oqaaseqara­
luarluni, taamaattoq siunis­
samut isumalluarpoq.
­ kalaallit tusagassiortut
kinguaariit nutaat tunuarsi­
maanngitsut tamakkiisumillu
samminnissinnaasut aallar­
tinnissaat utaqqiinnarpara.
Piffissaq taamaallaat apeq­
qutaavoq, taamaattumik ka­
laallit nunaanni tusagas­
siuuteqarnikkut siunissamut
ernumanngilanga, tusagas­
siuuteqarnikkut akusami
aaqqissuisoq oqarpoq, min­
nerpaamik tulliani qinersiso­
qarnissaata tungaanut aviisi.
gl­imik ingerlatsiniartoq,
ilaatigullu naalakkersuiner­
mik suliallit angalanerannit
aningaasartuutinut tunnga­
sunik arlalinnik saqqummius­
sinissaminut ilimasaaraluni,
ilaatigut timmisartumik at­
tartorneq tassungalu ani­
ngaasartuuteqarnerit.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
Nutserisoq:
Benedikte Thorsteinsson
GRØNLAND i TIVOLI
Vil du være med til at føre ‘Grønland i Tivoli’ videre?
Projekt Grønland i Tivoli søger en herboende frivillig,
der har lyst, vilje, tid, energi og masser af ideer til at
udbrede kendskabet til grønlandsk kunst og kultur på de
årlige Grønlandsdage i Tivoli 30. og 31. juli samt 1. august.
Skriv ‘Ansøgning til GiT’ i emnefeltet på en mail til projektleder Sidsel Møller
og send nogle ord om dig selv til sidsel@dingrafiker.dk
Uddybende samtale finder sted i Nuuk torsdag 20/10.
8 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
peqqinneq sundhed
Radonimut illersuutissaq pitsaanerusoq takkutissaaq
Kræfti pillugu nalunaarusiami siunertaavoq innuttaasut gasit ilaannut kræfteqalernartunut
radonimut pitsaanerusumik illersuutissaqarnissaat
nakkullu inissiani atuutissasoq,
kræfti pillugu nalunaarusiami allas­
simavoq.
­ WHo nunanilu avannarlerni
oqartussaasut qinngornernik su­
liaqartut septembarimi 2009­mi il­
lut iluini annerpaamik 100 bq/m³
(becquerel kubikmeterimut) a­
taallugu radoneqartarnissaanik nu­
taamik kaammattuuteqarput, ta­
manna sioqqullugu kaammattuut
200 bq/m³ tikillugu qaffasissuse­
qarpoq. kaammattuutit nutaat tu­
nuliaqutaralugit ineqarnermut atta­
ve qarnermut angallannermullu
naa lakkersuisoqarfik illut pillugit
maleruagassani aalajangersakkanik
sukaterilersaarpoq, taamaalilluni
WHop nunanilu avannarlerni oqar­
tussat qinngornernik suliaqartut
Paasisitsiniaaneq
Pisortat inissiaataanni taamaallaat
radonimik ajornartorsiuteqarto­
qanngilaq, ilami illuinnarni qalia­
qanngitsuni naqqup ataani silaan­
narissarfeqanngitsuni radoninik
nunamiit toqqaannartumik illumut
isaasoqarnerusarpoq. kalaallit nu­
naata kujataani illuinnaat qaliaqan­
ngitsut inuinnarnik pigineqarne­
rupput. taamaattumik ineqarner­
mut, attaveqarnermut angallanner­
mullu naalakkersuisoqarfik kujataa­
miunut namminerisaminnik illo­
qartunut radonip navianassusaanik
qanorlu iliuuseqarsinnaanerannik
paasisitsiniaaniarpoq.
­ aamma ineqarnermut, attave­
qarnermut angallannermullu naa­
lakkersuisoqarfimmi periarfissaq
manna iluatsillugu illuutilinnut paa­
sisitsiniaaniarpoq nunatsinni sumi
illup iluani radoneqarnerusarner­
soq. taama kræfti pillugu nalunaa­
rusiami allassimavoq.
aG­miit narsaq siorna tikeraar­
neqarmat innuttaasut ikittuinnaat
angerlarsimaffimminni radoneqar­
sinnaanera ilisimavaat.
kaammattuutaat malinneqalersin­
naaqqullugit. taamaalilluni illut
pillugit maleruagassat pilersaaru­
taareersumik nutarterneranni illup
iluani silaannaap radonimik akua
(maannakkut 200 bq/m³­imit) 100
bq/m³­imit qaffasinnerutillugu illu­
mik pitsanngorsaanerit aallartinne­
qartassasut kaammattuutigineqar­
talissaaq.
LeiFF JoSeFSeN
kiisami angerlarsimaffinni radon­
imik ajornartorsiuteqarneq iliuuse­
qarfigineqalerunarpoq. Ukiorpan­
ni innuttaasut angerlarsimaffinni
radonimik sunnerneqartarnerisa
killilersimaarnissaanut naalakker­
suinermi suliallit atorfilittallu nu­
nat tamat akornanni inassuteqaa­
tinik tusaaniartarsimanngillat. ta­
manna pivoq naak radon tassaaga­
luartoq gasit ilaat nuanniilluinnar­
toq puakkut kræfteqalissutaasinnaa­
soq, uuttortaanerillu takutikkaat
kalaallit nunaanni illoqarfinni ar­
laqartuni ingammillu narsami ra­
don angerlarsimaffinniikkajuttoq.
kræfti pillugu nalunaarusiami
Peqqissutsimut naalakkersuisoqar­
fimmit saqqummersinneqaqqam­
mersumi angerlarsimaffimmi ra­
donimik ajornartorsiuteqarnerup
killilersimaarnissaanut marlunnik
suliniuteqartoqarnissaa innersuus­
sutavoq. siullertut inissiani rado­
neqassutsip qaffasinnerpaaffissaa­
nik piumasaqaatit sukaterneqassap­
put. sanaartornermut maleruagas­
sat sukaterneqassapput, taamaalil­
luni inissiami radonip killissaa tas­
saalissalluni 100bq/m3. tamanna
aamma nunani avannarlerni killigi­
tinneqarpoq. killigititaq aamma
nutaanik sanaartornermi maan­
asger Lind Krebs
redaktion@ag.gl
Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson
Bedre beskyttelse mod radon på vej
Ny kræfteredegørelse lægger op til, at befolkningen bliver bedre beskyttet mod den kræftfremkaldende gasart radon
nu ser det endelig ud til, at der for
alvor bliver gjort noget ved proble­
met med radon i boligerne. i åre­
vis har politikere og embedsmænd
overhørt internationale anbefalin­
ger om at begrænse befolkningens
udsættelse for radon i hjemmet.
Det, selvom radon er en særdeles
ubehagelig gasart, der kan give lun­
gekræft, og målinger har vist, at ra­
don i flere sydgrønlandske byer og
i særdeleshed i narsaq er en alt for
hyppig gæst i hjemmene.
Den nye kræftredegørelse, som
Departementet for sundhed netop
har sendt på gaden, lægger op til to
initiativer, der skal begrænse pro­
blemet med radon i hjemmene. for
det første skal der fremover stilles
skærpede krav til radonniveauet i
boliger. bygningsreglementet stram­
mes, så grænseværdien for radon i
boliger bliver 100 bq/m3. Det er
samme niveau som i de øvrige nor­
diske lande. niveauet skal gælde
både for nybyggeri og eksisterende
boliger. i kræftredegørelsen står
der.
­ WHo og de nordiske strålemyn­
digheder har i september 2009 of­
fentliggjort nye anbefalinger om, at
bygninger bør have et radonind­
hold på under 100 bq/m³ (bec­
querel pr. kubikmeter) mod før 200
bq/m³. På baggrund af de nye an­
befalinger agter Departementet for
boliger, infrastruktur og trafik at
skærpe bygningsreglementets be­
stemmelser, så de følger WHo og de
nordiske strålemyndigheders anbe­
falinger. i en planlagt revision af
bygningsreglementet vil det således
blive anbefalet, at der iværksættes
forbedringer i eksisterende boliger,
hvis radonindholdet i indeklimaet
overstiger 100 bq/m³ (i stedet for
som nu 200 bq/m³).
Oplysningskampagne
Det er ikke kun offentligt ejede bo­
liger, der har problemer med radon,
tværtimod er problemet størst i et­
plans huse uden ventileret kælder,
hvor radon har størst mulighed for
at sive direkte fra jorden og op i hu­
set. De fleste et­plans huse i sydgrøn­
land er privatejede. Derfor vil Depar­
tementet for boliger, infrastruktur
og trafik også gøre en indsats for
at oplyse sydgrønlændere med eget
hus om risikoen ved radon og hjælpe
dem til at gøre noget ved problemet.
­ samtidigt agter Departementet
for boliger, infrastruktur og trafik
at benytte anledningen til at iværk­
sætte en oplysningskampagne, så
husejere informeres om, hvor i lan­
det der kan være risiko for radon i
indeklimaet, hvordan man får sit
hus undersøgt, og hvor man kan få
råd om sikring af huset mod radon
i indeklimaet. står der i kræftrede­
gørelsen.
Da aG sidste år besøgte narsaq,
var kun meget få indbyggere op­
mærksomme på, at der kunne være
problemer med radon i deres hjem.
asger Lind Krebs
redaktion@ag.gl
Tidslinje:
Pisut piffissalernerat:
2005: Rapporten »Radon i Grønlandske Boliger« udkommer. Konklusionerne er
klare. Radon i boligen er et alvorligt problem i Sydgrønland, særligt i Narsaq, hvor
mere end hver fjerde undersøgte bolig har et radonniveau over 200 bq/m3. Hvis
man bor hele sit liv i et hus med 200 bq/m3, har man 1,4 procent risiko for at dø
af lungekræft. Den højeste måling viser hele 1.532 bq/m3. Et så højt niveau medfører over 10 procents risiko for at dø af lungekræft, hvis man bor i huset hele sit
liv.
WHO sætter samme år fokus på radon. Det fastslås, at radon i boligen i mange
lande er den næstmest hyppige årsag til lungekræft, kun overgået af rygning.
WHO anbefaler en grænseværdi for radon i boligen på 100 bq/m3, og at der udformes nationale handlingsplaner til nedbringelse af folks udsættelse for radon.
De fleste nordiske lande har en grænse på 200 bq/m3. Grønland har ingen grænse.
Grønlandske politikere og myndigheder følger ikke WHO’s anbefalinger, hvad
angår eksisterende byggeri, og sylter rapporten om radon i grønlandske boliger.
2006: Et nyt bygningsreglement stiller krav om, at nybyggeri i Sydgrønland sikres mod et radonniveau over 200 bq/m3. For eksisterende byggeri sker der fortsat intet.
2009: De nordiske strålemyndigheder strammer anbefalingerne til grænseværdi for radon i boliger til 100 bq/m3
2010: AG afslører, hvordan grønlandske politikere og embedsmænd i fem år
har syltet og siden glemt problemet med radon i eksisterende boliger.
Efter AG’s afsløringer går INI i gang med at undersøge radonniveauet i selvstyreejede en-etage huse i Narsaq og Nanortalik.
2011: AG skriver en artikel om, at der stadigvæk ikke er en national handlingsplan for radon på vej. Umiddelbart efter beslutter naalakkersuisoq for boliger,
Jens B. Frederiksen, at en sådan handlingsplan skal udformes.
2005: Nalunaarusiaq »Kalaallit Nunaanni Inissiani Radon« saqqummerpoq. Innersuussutaasut ersaripput.
Kalaallit Nunaata kujataani ingammik Narsami inissiani radon annertuumik ajornartorsiutaavoq, inissiat misissorneqartut sisamararterutaat sinnerlugit 200 bq/m3 sinnerlugu radoneqarlutik. Inuuneq tamaat illuni
200 bq/m3-eqartumi najugaqarsimagaanni puakkut kræftetimik toqquteqarnissaq 1,4 procentiusarpoq.
Uuttortaanermi qaffasinnerpaaq tassaasimavoq 1.532 bq/m3. Radoneqarnera taama qaffasitsigitillugu puakkut kræftimik toqquteqarnissaq 10 procentiuvoq, illumi taamaattumi inuuneq naallugu najugaqarsimagaanni.
Ukioq taanna WHO-mi radon sammineqarpoq. Tassani naqissuserneqarpoq nunarpassuarni inissiani radon puakkut kræfteqalernermi toqqutaanerpaasartoq, taamaallaat pujortarnermik qaangerneqarluni.
WHO-mi innersuussutigineqarpoq inissiap radoneqassusia 100 bq/m3-mut killeqassasoq, innuttaasullu radonimik pitarneqannginnissaanik nunani ataasiakkaani iliuusissanik pilersaarusiornissamut suliaqartoqarnissaanik. Nunani avannarlerni amerlanermi killigitinneqarpoq 200 bq/m3. Nunatsinni killeqartitsisoqanngilaq.
Kalaallit Nunaani naalakkersuinermik suliallit pisortallu WHO-p innersuussutai malinngilaat inissiat pioreersut eqqarsaatigalugit, Kalaallillu Nunaanni inissiani radoneqarneranik nalunaarusiaq kinguarsarusaarlugu.
2006: Nutaanik inissialiornermut maleruagassani piumasaqaataavoq Kalaallit Nunaata kujataani nutaanik
sanaartornermi radoneqassutsip qaffasinnerpaaffissaa 200 bq/m3-ussasoq. Inissianut pioreersunut suli
susoqarsimanngilaq.
2009: Nunani avannarlerni qinngornernut atatillugu pisortat 100 bq/m3-mik radoneqassusissaq killilerpaat.
2010: AG-mi saqqummiunneqarpoq kalaallit naalakkersuisuisa atorfilittallu ukiuni tallimani inissiani pioreersuni radonimik ajornartorsiuteqarneq kinguarterusaarsimagaat kingornalu puigorlugu.
AG-p saqqummiussaasa kingunerisaanik INI Narsami Nanortalimmilu Namminersorlutik Oqartussat illuutaanni qaliaqanngitsuni radoneqassutsimik misissuilerpoq.
2011: AG-mi allaaserineqarpoq suli nunatsinni radonimut tunngasumik iliuusissanik pilersaarusiortoqarsimanngitsoq. Taassuma kinguninngua ineqarnermut naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen aalajangerpoq iliuusissanik pilersaarusiortoqassasoq.
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
9
ilinniartitaaneq uddannelse
KiK KaMaPPoq:
- Inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsineruvoq
Aasianni ilinniartut inaannit anisitaasunut tunngatillugu KIK ilannguppoq, maleruagassat qasukkarneqarnissaat piumasaralugu
­ kik­mit sakkortuumik kamaati­
gaarput ilinniartut inigisaminnit
anisitaasarsimammata inigisaminni
imigassaateqarnertik piinnarlugu.
tamanna inuup pisinnaatitaaffian­
ik unioqqutitsineruvoq. kinaluun­
niimmi inuk 18­it sinnerlugit ukiu­
lik imigasssamik pisisinnaallunilu
paarisaqarsinnaatitaavoq, ilinniaga­
qartut kattuffiat, kik, naalakkersu­
inermik sulialinnut aammasumik
allakkamini allappoq.
­ kik­millu sakkortunerpaamik
piumasarissavarput avannaani ilin­
niarnertuunngorniarfimmi aqutsi­
sut qulaanit peqquneqassasut taama
pissusilersornertik piaarnerpaamik
unitseqqullugu, ilinniartullu anisi­
taasimasut kingumut uterteqqin­
neqassasut, angummanniarnermin­
nullu immikkut ikiorneqassasut,
kik ilaatigut allappoq.
rektorip flemming Gundtofte
nielsenip erseqqissarpaa, pineqar­
tut ilinniartut arfinillit ilinniarfim­
minniit anisinneqanngimmata, al­
lamilli inissarsiortariaqarlutik.
­ ilinniartut tallimat imigassaq
peqqutigalugu iniminniit anisin­
neqarput, ilaallu aamma immi­
aaqqat saniatigut hashiuteqarluni.
Uani pineqarpoq imigassamik toq­
qortaqarlunilu imigassartorsima­
neq. anisitaasut ilaat, illumi immik­
kut attartukkatsinni, ineeqqamini
immiaqqanik karsinik sisamanik
peqarpoq. alla karsimi ilivitsumi
igalaap silataani nivingasumi, pui­
aa sat pingasut amiakkoralugit.
ineeqqami annertuumik imigas­
saateqartarneq siusinnerusukkut
ajornartorsiutaasimasoq rektorip
oqaatigaa. ilinniartut najugaanni
ilinniartisisut pedelillu tamakku
nangikkiarnermi atorneqartartut il­
imagisarsimavaat.
­ taamaattumik imigassaateqar­
nissaq inerteqqutaavoq.
rektorip aamma nassuiarpaa ani­
sinneqartut ilaat ineqqamini imigas­
saateqannginnissamik maleruagas­
sanik unioqqutitsisimanngitsoq, al­
Paasissutissat:
Anisinneqartut maalaarsinnaapput
Suliamut atatillugu KIK-p eqqartuussissuserisoq Lissi Olsen attaveqarfigaat imigassamik toqqortaqarneq peqqutigalugu ilinniartunut inissiani
najugaqartut anisinneqarsinnaanersut paasiniarlugu. Eqqartuussissuserisup akissutaa imaappoq:
»Ilinniartunut inissiani najugaqartup imigassamik toqqortaqarnera taamaallaat tunngavigalugu, ilinniartunut inissiat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaani nr. 18-mi novembarip 1-ani 2007-meersumi paragraf 42 atorneqarsinnaanngitsoq isumaqatigaara. Imigassaq
anisitsinermi tunngaviginiaraanni kollegiami najugaqartoq imigassartornerminut atatillugu nuanniitsuliorsimassaaq, soorlu pissusilersornermigut
ilinniartoqatini ersiortillugit. Anisinneqartut nalunaarut taanna tunngavigalugu maalaarsinnaapput.
Maluginiaqquneqarpoq paragraf 6, imm. 2 tassani ilaatigut imigassaq
pillugu malerugassiortoqarsinnaavoq. Imaassinnaavoq attartortup maleruagassani aalajangersakkat ilaat unioqqutissimagaa. Taamaassimappat
paragraf 41 naapertorlugu inigisaminit anisinneqarsinnaavoq. Maalaarnerli
kinguartitsinermik kinguneqassaaq. Imaappoq attartortoq maalaarutip suliarineqarnissaata tungaanut inigisaminit anisinneqarsinnaanngilaq.«
lamilli peqquteqartumik arlaleria
mianersoqqusissutisereernermi ki­
ngorna anisitaasimasoq.
­ ilaat allamik inissarsiorneranik
ikiorsimavagut ikiorniarlugillu kol­
legiamiit aninissaat kinguartissima­
varput.
Ajornartorsiuteqareerneratigut sukaterinerit
flemming Guntofte nielsen naaper­
torlugu ilinniartitsisut ilinniartut
peqatigalugit isumasioqatigiinne­
risa kingorna maleruagassat suka­
terneqarsimapput, inissiat toqqissi­
simanartuussappata qanoq iliorto­
qartariaqarnersoq eqqartorneqar­
mat.
­ ilinniartut suleqatigiissitani pe­
qataapput, namminnerlu imigassap
ajornartorsiutaanera taallugu. su­
leqatigiiaat suliaat katersorneqarput
pædagogisk udvalgimut ingerlateq­
qinneqarlutik, taakkulu ilinniartut
siunnersuisoqatigiivinit ilaqarput
aamma sulisunit ilinniartitsisunillu.
­ Maleruagassat sukaterneqassasut
ataatsimiititaliamit aalajangerne­
qarpoq. taamaalilluni ilinniartunut
inissiani najugalik imigassamut
tunngasunik maleruagassanik uni­
oqqutitsisoq mianersoqqutiseqqaar­
nani anisinneqartalerpoq, flem­
ming Guntofte nielsen oqarpoq
nassuiaavorlu taamatut aalajanger­
neq, arlaleria unioqqutitsilluni ilin­
niartut inaanni nuannatoqartar­
nerata ajornartorsiutaanera pissuti­
galugu pisoq.
­ ilinniartunut inissiani unnuaan­
nakkut nuannattoqartarnera na­
ngik kiartoqartarneralu ajornartor­
siutaavoq. inuppassuit ilinniarner­
tuunngorniarfimmut attuumassute­
qanngitsut peqataasarput. ilaatigut
ima pisoqartarpoq politiit aggersar­
neqartariaqartarlutik, tamannalu
najugaqartunut allanut toqqissisi­
mananngilaq.
­ aatsaat siullermeertumik er­
nguttoqarneranut atatillugu ilin­
niartunik anitsitsinngilagut. siusin­
nerusukkut allaanerussutigiinnar­
paa anisitsinnginnitsinni mianer­
soqqussummik tuniseqqaartarner­
put, flemming Guntofte nielsen
oqarpoq. taanna sukaterinerup
sunniuteqarsimanera malunniute­
KIK kræver ordensreglerne for GU kollegierne i
Aasiaat ændret efter, at
fem studerende er blevet
smidt ud på grund af
alkohol. Men rektor
Flemming Guntofte
Nielsen agter at
fastholde reglerne.
- Det er brud på menneskerettigheder
KIK blander sig i sagen om de bortviste kollegianere i Aasiaat og kræver reglerne lempet
ene havde fire kasser øl stående på
værelset i et af os lejet hus, og den
anden havde kun tre flasker tilbage
i en kasse, der hang uden for vin­
duet.
ifølge rektoren har problemet tid­
ligere været, at der blev opbevaret
store mængder alkohol på værelser­
ne, og at kollegielærere og pedeller
havde en formodning om, at de blev
brugt til efterfest.
­ Derfor er der forbud mod opbe­
varing.
rektoren forklarer også, at én af
de bortviste ikke havde brudt reg­
lerne om alkohol på kollegiet, men
havde fået flere advarsler om noget
andet.
­ vi har forsøgt at hjælpe nogle af
dem med at finde et sted at bo, og
skolen har udsat tidspunktet for
hvornår de skal være ude for at hjæl­
pe dem.
Stramning efter problemer
ifølge flemming Guntofte nielsen
blev reglerne strammet op efter, at
lærere sammen med eleverne holdt
Medea Frederiksen
medea@ag.gl
nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson
Ilinniartut sisamat imigassamik peqquteqartumik anisitaareersullu,
KIK-p Aasianni Avannaata Ilinniarnertuunngorniarfiani maleruagassat allanngortinneqarnissaat
piumasaraa. Rektorilli
Flemming Guntofte
Nielsenip maleruagassat
allanngortikkusunngilai.
KiK RaSeR:
­ vi fra kik er harme over, at stude­
rende er blevet smidt ud bare fordi
de havde opbevaret alkohol inde
på deres kollegieværelser. Det er et
brud på menneskerettighederne,
for enhver person over 18 år har ret
til at købe og have alkohol på sig,
skriver forbundet for studerende
kik i et åbent brev til politikerne.
­ vi kræver derfor, at man fra po­
litisk side kræver, at lederne af
nordgrønlands Gymnasium straks
stopper med at gøre sådan. vi kræ­
ver derefter, at de udsmidte stude­
rende straks får deres værelser til­
bage og får den nødvendige hjælp
til at kunne følge med i skolen igen,
skriver kik blandt andet.
rektor flemming Guntofte niel­
sen understreger, at de seks bortvi­
ste ikke er blevet smidt ud af skolen,
men har måttet finde sig et andet
sted at bo.
­ fem studerende blev smidt ud af
kollegiet på grund af alkohol, hvor­
af én også havde hash foruden øl på
bordet. Det er tale om både opbeva­
ring og indtagelse af alkohol. Den
qarsimanerarpaa.
­ Maleruagassat sukaterneri sun­
niuteqarput. ilinniartunut inissiani
najugaqartut imigassamut malerua­
gassanik unioqqutitsisartut ikinne­
rujussuanngorput. taamaattumik
maleruagassat nutaat ukiumi ilin­
niarfiusumi uani attanniarpavut.
­ taamaaliornissatsinnut inatsisi­
tigut tunngavissaqanngikkutta aat­
saat maleruagassat allanngortissa­
vagut. imaluunniit assinganik sun­
niutilimmik ilinniartunut inissiani
najugallik maleruagassat allannguu­
tissaanik siunnersuuteqarpata.
aamma naalakkersuisoqarfimmit
peqquneqassagutta malikkumaar­
parput, flemming Guntofte nielsen
oqarpoq.
ilinniartut inaanniit anisitaaneq
ukiup affaani atuuttarpoq. tamatu­
ma kingorna ilinniartoq inissamik
allamik innersuunneqarsinnaavoq.
pædagogiske dage, for at tale om
hvad der kunne gøres for at gøre
kollegierne til et trygt sted at bo.
­ eleverne deltog i arbejdsgrup­
perne, og var selv med til at define­
re alkohol som et problem. De for­
skellige gruppers arbejde blev deref­
ter samlet og givet videre til det pæ­
dagogiske udvalg, som havde repræ­
sentanter fra elevrådet, de øvrige
ansatte og lærerne.
­ Udvalget besluttede at der skulle
strammes op på reglerne. Det betød
at en kollegiebeboer bliver smidt ud
uden advarsel, hvis vedkommende
bryder reglerne om alkohol, siger
flemming Guntofte nielsen, og for­
klarer at beslutningen blev taget ef­
ter gentagne problemer med for­
budte fester på kollegiet.
­ Der var altid problemer med
sene fester og efterfester på kolle­
giet. Mange fremmede, der ikke
havde noget med gymnasiet at gøre,
deltog i festerne. nogle gange kun­
ne det komme så vidt, at politiet
blev tilkaldt, hvilket ikke var betryg­
gende for de andre beboere.
­ Det er ikke første gang vi smider
kollegiebeboere ud på grund af al­
kohol og fester. tidligere fik de bare
en advarsel først, siger flemming
Guntofte nielsen, der har mærket
en effekt efter stramningen af reg­
lerne.
­ De strammere regler har jo fak­
tisk haft en effekt. langt færre kol­
legiebeboere bryder reglerne om
alkohol. vi agter derfor at fastholde
de nye regler i dette skoleår.
­ Hvis de skal ændres, så skal det
være enten fordi det viser sig at vi
ikke har hjemmel til det, eller ved at
kollegianerne selv har et forslag til,
hvordan det samme kan opnås med
ændrede regler. Der kan også kom­
me en besked fra departementet,
som vi selvfølgelig retter os efter, si­
ger flemming Guntofte nielsen.
bortvisning fra kollegiet gælder i
et halvt år. Derefter er der mulighed
for, at få tilbudt et andet kollegievæ­
relse.
Medea Frederiksen
medea@ag.gl
Fakta:
De udsmidte kan klage
KIK har i forbindelse med sagen
kontaktet advokat Lissi Olsen for,
at finde ud af hvorvidt det er tilladt, at smide kollegiebeboere ud
på grund af opbevaring af alkohol.
Af advokatens svar fremgår følgende:
»Jeg er enig i, at man ikke kan
bruge paragraf 42 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 1.
november 2007 om kollegier,
bare fordi kollegianeren opbevarer øl på værelset. Ophævelse på
grund af alkohol kræver, at kollegianeren har udvist en negativ
adfærd i forbindelse med alkohol,
for eksempel opført sig sådan at
andre blev bange. De kan klage
ifølge samme bekendtgørelse.
Bemærk paragraf 6, stk. 2,
hvorefter der kan fastsættes ordensregler om blandt andet alkoholiske drikke. Måske har lejeren
overtrådt en bestemmelse i ordensreglerne. I så fald kan lejeaftalen ophæves jævnfør paragraf
41. Til gengæld har klagen opsættende virkning. Det vil sige, at hvis
lejeren klager kan lejeren ikke smides ud, før klagen er behandlet.«
10 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
itisiliineq indblik
YoUTH FoRUM DeLTageR:
- Målet er, at børn får et bedre liv
- Men hvordan de får et bedre liv? Det, regner jeg med at vi unge kommer til at
debattere og finde svar på, siger Aki-Matilde Høegh-Dam, der kommer fra Sisimiut
Hun er netop fyldt 15 år i mandags,
og er dermed en af de ældste deltage­
re blandt de 40 unge, der i denne uge
deltager ved nakuusa Youth forum i
ilulissat. Det er den første og største
konference, der udelukkende består
af unge mellem 13­15 år, hvor temaet
er børn og unges vilkår. topmødet
slutter fredag eftermiddag med, at de
unge afleverer et slutdokument med
anbefalinger til naalakkersuisut om
hvilke tiltag de mener der bør ses på.
De er stærke
og der er mange emner at tage fat
på. Problematikker som alkoholmis­
brug i familien, børn der går sultne
i seng, og seksuelt misbrug af børn
fylder mere og mere i vores bevidst­
hed. også hos de unge selv.
­ Jeg ved, at der findes unge som
oplever disse ting. Men vi skal huske
på, at det ikke kun er her til lands
det forekommer. Det sker også i an­
dre lande. Men vi må blive bedre til
at formindske disse problemer, siger
aki­Matilde Høegh­Dam.
Hun har selv venner, hvis liv er be­
rørt af svære omstændigheder, og
mener, at mange unge kæmper.
­ Jeg anser nogle af mine venner
som stærke, og de prøver at komme
videre i deres liv. Jeg ved også at de­
res forældre vil ud af misbrug, men
det lykkes ikke helt. Hvorfor gør vi
ikke mere fra samfundets side, for at
hjælpe de familier der har det hårdt,
spørger aki­Matilde Høegh­Dam.
Hun oplever ofte, at venner og be­
kendte siger; »Jeg glæder mig til på
fredag. så kan jeg drikke mig helt
væk fra verden«.
­ Jeg oplever det som, at de gerne
vil slippe væk fra følelserne for en
stund. Men det er ikke godt. vi må
acceptere vores følelser. Det skal for
eksempel være i orden at græde.
Husk det positive
aki­Matilde mener, at vi også skal
huske at der findes mange positive
sider i livet.
­ Jeg tror, at selv negative sider,
også har nogle positive sider. Der er
mange der har et hårdt liv, men der
er også mange der har et godt liv. vi
skal passe på ikke kun at fokusere
på det negative, siger hun.
Hun virker også som en positiv og
glad pige. Hvad laver hun når hun
ikke går i skole?
­ Jeg laver lektier, og når jeg er
færdig med det, går jeg med ven­
nerne rundt i byen, til klubben eller
ser film hjemme. også maler jeg
også, svarer hun.
aki­Matilde har masser på hjerte,
og hun skal nok fremføre sine tan­
ker og erfaringer videre på Youth
forum. Men hvordan vil hun sprede
den viden hun har fået fra topmø­
det videre til andre unge.
­ Jeg vil begynde med min klasse­
kammerater, mine venner og fami­
lie. og mund til mundmetoden fun­
gerer godt, siger hun med et smil.
Hun går på 1.g i sisimiut sammen
med 24 klassekammerater og en pa­
rallelklasse, så hendes berøringsfla­
de er stor.
Det er dog ikke kun i sisimiut
hun har bekendte. aki­Matilde har
boet mange steder i Grønland, så
det bliver nok til en hel del, der via
mund til mundmetoden får indsigt
i børn og unges tanker om livet.
inga Dóra g. Markussen
redaktion@ag.gl
Unge diskuterer deres rettigheder og vilkår
For første gang nogensinde i Grønlands historie er 40 udvalgte unge fra både nord, syd,
øst og vest samlet for at diskutere deres vilkår og rettigheder. Det sker ved NAKUUSA Youth Forum i Ilulissat
Hvad er et godt børneliv? Det
spørgsmål er til debat i denne uge,
hvor 40 udvalgte unge mellem
13 og 15 år fra hele landet er
samlet på Perorsaanermik
ilinniarfik/socialpædago­
gisk seminarium i ilulis­
sat til nakUUsa Youth
forum.
Youth forum er en del
af det femårige samarbej­
de, som selvstyret og Uni­
Cef Danmark påbegynd­
te i januar i år. formålet er
at sætte fokus på grønland­
ske børn og unges rettig­
heder – med de unge selv
som talerør. De bliver sam­
tidig klædt på til at tage de­
batten med hjem, blandt an­
det via workshops
om kommuni­
kation og so­
ciale medier.
Fakta:
OM NAKUUSA
NAKUUSA (Lad os være stærke) er et femårigt samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF Danmark, som i praksis
blev begyndt den 1. januar 2011. NAKUUSA
arbejder ud fra værdierne i FNs Børnekonvention, og visionerne for samarbejdet er:
- Børn og unge skal have større kendskab
til deres rettigheder
- Forældre skal støttes, så de på bedste
vis tager ansvar for deres børn
- Samfundet skal sikre de bedst tænkelige
vilkår for børn og unges opvækst og udvikling
10 unge skal være talerør
Den viden, de unge leverer på Youth
forum, bliver dokumenteret i sam­
arbejde med MiPi – videnscenter
for børn og Unge og skal bruges
fremadrettet i
de aktivi­
te­
ter, nakUUsa sætter i gang over
de næste fem år. samtidig bliver
der nedsat et panel med 10 unge,
som skal ar­
bejde aktivt
med børn
og unges
rett ig­
heder
og være et slags talerør, når der for
eksempel bliver lavet lovforslag, der
vedrører børn og unge.
På fredag afleverer de unge delta­
gere på nakUUsa Youth forum
et slutdokument med alle deres
anbefalinger til landets politi­
kere. Mimi karlsen, medlem
af naalakkersuisut for fami­
lie, kultur, kirke og ligestil­
ling, tager imod dokumentet.
i alt 149 grønlandske unge
ansøgte om at komme med til
Youth forum – det er hvert 20.
grønlandske barn mellem 13 og
15 år. nakUUsa Youth forum får
blandt andet støtte af bikubenfon­
den og Dronning Margrethe og
Prins Henriks fond.
Paasissutissat:
NAKUUSA PILLUGU
NAKUUSA Naalakkersuisut aamma UNICEF Danmarkip ukiuni tallimani suleqatigiillutik suliniutigaat 2001-imi
januaarip aallaqqaataani aallartittoq. NAKUUSA FN-p
Meeqqanut isumaqatigiissutaani naleqartitat aallaavigalugit sulivoq, suleqatigiinnermilu siunertaapput:
- Meeqqat inuusuttullu pisinnaatitaaffimminnik ilisimasaqarnerussapput
- Angajoqqaat tapersersorneqassapput, pitsaanerpaamik meeqqaminnik akisussaassuseqaqqullugit
- Meeqqat inuusuttullu peroriartorneranni ineriartornerannili pitsaanerpaanik atugassaqarnissaat inuiaqatigiit qulakkiissavaat.
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
11
itisiliineq indblik
YoUTH FoRUMiMi PeqaTaaSoq:
- Meeqqat pitsaanerusumik
inuuneqalernissaat anguniarneqarpoq
- Qanorli ilillutik pitsaanerusumik inuuneqalissappat? Uagut inuusuttut oqallinnitsinni tamanna
akissutissarsiumaarlutigu naatsorsuutigaara, Sisimiuneersoq Aki-Matilde Høegh-Dam oqarpoq
Aki-Matilde 15-nik ukiulik, sunngiffimmini qalipaasarpoq. Aajuna qalipagaasa ilaat.
15-årige Aki-Matilde maler i sin fritid. Her er hun
med et af sine malerier.
Inuusuttut pisinnaatitaaffitik
atugarisatillu oqaluuseraat
Nunatta oqaluttuarisaanerani siullerpaamik inuusuttut 40-t
immikkut toqqakkat avannaaneersut, kujataaneersut,
tunumeersut kitaaneersullu katersuupput atugarisatik
pisinnaatitaaffitillu oqaloqatigiissutigalugit
Meeqqatut inuuneq pitsaasoq
qanoq ittuua? apeqqut ta­
manna sapaatip akunnerani
uani oqaluuserineqarpoq, i­
nuusuttuaqqat 40­t immikkut
toqqakkat 13­it 15­illu akor­
nanni ukiullit nunamit ta­
marmeersut ilulissani Peror­
saanermik ilinniarfimmi na­
kUUsa Youth forumimut
katersuummata.
Youth forum ukiuni talli­
mani suleqatigiinnerup,
namminersorlutik oqartus­
sat aamma UniCef Dan­
markip ukioq manna janu­
aarimi aallartitaasa, ilagaa.
siunertaavoq kalaallit mee­
rartaasa inuusuttortaasalu pi­
sinnaatitaaffiisa sammineqa­
lersinnissaat – inuusuttut
namminneq oqariartortillu­
git. tamanna peqatigalugu
angerlarunik oqallinnerup
nanginnissaanut su ngiu sar­
neqarput, ilaatigut attaveqa­
qatigiinneq pillugu work­
shopit attaveqarfitsigullu inu­
it naapittarfii aqqutigalugit.
Inuusuttut qulit
oqaaseqartartuussapput
Paasisat
inuusuttuaqqat
Youth forum­imi pissarsiaat
MiPi – Meeqqat inuusuttullu
Pillugit ilisimasaqarfik – sule­
qatigalugu katersorneqassap­
put suliniutinilu, nakUUsa­
p ukiuni tulliuttuni tallimani
aallartitassaani, siumut sam­
misumik ator neqassallutik.
tamanna peqatigalugu inuu­
suttunik qulinik panelimik
pilersitsisoqassaaq, taakkualu
meeqqat inuusuttullu pisin­
naatitaaffiinik suliaqassap­
put,
assersuutigalugulu
meeqqanut inuusuttunullu
attuumassutilinnik inatsisis­
satut siunnersuuteqartoqar­
pat oqaaseqartartutut taane­
qarsinnaasumik inissisimas­
sallutik.
tallimanngorpat inuusut­
tuaqqat nakUUsa Youth fo­
rumimi peqataasut inassute­
qaatiminnik tamanut nunami
politikerinut naggataaru­
taasumik allakkiussapput. al­
lakkiaat ilaqutariinnut, kul­
turimut, ilageeqarnermut
naligiissitaanermullu naa­
lakkersuisumut Mimi karl­
senimut tunniunneqassaaq.
kalaallit inuusuttut katillu­
git 149­t Youth forum­imut
peqataaniarlutik qinnuteqar­
simapput – tassa kalaallit
meeqqat 13­it 15­illu akor­
nanni ukiullit 20­iugaangata
ataaseq qinnuteqartarsimall­
uni. nakUUsa Youth forum
ilaatigut bikubenfondenimit
aamma Dronning Margrethe
og Prins Henriks fondimit ta­
piiffigineqarpoq.
PRiVaT
Nukittoqaat
sammineqartussallu amer­
laqaat. ilaqutariinni imagas­
samik atornerluinerit, meeq­
qat perlilerlutik innartarneri
kiisalu meeqqat kinguaassi­
uutitigut atornerlunneqar­
tarneri tusarsaajuarput. i­
nuusuttullu
namminneq
aamma tamakkua eqqarsaa­
tigiuarpaat.
­ inuusuttut tamakkunin­
nga misigisaqartartut nalun­
ngilara. eqqaamasariaqar­
parpulli nunatsiniinnaq taa­
matut pisoqarneq ajormat.
nunani allani aamma tamak­
kuninnga pisoqartarpoq.
ajornartorsiutilli tamakkua
annikillisartuartariaqarpa­
gut, aki­Matilde Høegh­Dam
oqarpoq.
taamatut ajornartorsiuti­
linnik taanna ikinnguteqar­
poq, inuusuttorpassuillu taa­
matut ajornartorsiutillit qa­
angerniaapiloortut ilimagalu­
gu.
­ ikinngutima ilaat nukit­
toqaat, inuunertillu ingerla­
teqqinniarsaralugu. taakkua
angajoqqaavi atornerluiun­
naarusuttut nalunngilakka,
kisianni iluatsitsivissorneq
ajorput. ilaqutariit tamakkua
artorsaateqaqisut sooq inui­
aqatigiinnit annertunerusu­
mik ikiorsiiffigineqarneq a­
jorpat, aki­Matilde Høegh­
Dam aperivoq.
taassuma ikinngutini ilisa­
risimasanilu akuttunngitsu­
mik oqartarnerarpai; »talli­
manngorneq qilanaareqaara,
tammaannarniassagama«.
­ Misigissutitik puigorusut­
tarunarpaat. tamannali ajor­
poq. Misigissutsivut akueri­
sinnaasariaqarpagut. assersu­
utigalugu qiasinnaasaria­
qarpugut.
Ajunngitsut
eqqaamallugit
aki­Matilde isumaqarpoq, i­
nuunitsinni nuannersorpas­
suaqarnera eqqaamasariaqa­
ripput.
­ isumaqarpunga pitsaan­
ngitsut aamma pitsaasorta­
qarsinnaasut. artornartorsi­
ortorpassuaqarpoq, aammali
pitsaasumik atugaqartut a­
merlaqaat. ajortuinnaat eq­
qarsaatigisariaqanngilagut,
taanna oqarpoq.
namminerlumi nuanner­
sussarsiortoorpasillunilu nu­
annaartuuvoq. atuanngik­
kaangamimitaava susarpa?
­ atuakkerereeraangama i­
kin ngutikka ilagalugit illo­
qarfimmi pisuttuaqatigisar­
pakka, klubbiliartarlutalu a­
ngerlarsimaannarluta filmer­
tarpugut. aamma qalipaasar­
punga, taanna akivoq.
aki­Matilde oqaasissaqa­
qaaq, isummani misilittakka­
nilu Youth forum­imi saqqu­
miutissaqqaarpai. ataatsi­
meersuarnermili paasisani
qanoq ililluni inuusuttoqa­
timinut siammartissamaar­
pai.
­ atuaqatikka, ikingutikka
ilaquttakkalu aallarniutigissa­
vakka. oqaasiinnakkut siam­
marterisinnaanerput ajorneq
ajorpoq, taanna qungujulluni
oqarpoq.
nammineq sisimiuni 1.g­
mi ilinniartuuvoq 24­nillu
ilinniartooqateqarluni, allal­
lu ilinniartooqatigiit nalun­
ngisarigamigit inuppassuar­
nut anngussisinnaavoq.
PRiVaT
taanna ataasinngormat 15­
inik ukioqalerpoq, taamaalil­
lunilu ilulissani nakuusa
Youth forum­imi peqataasut
40­t angajullersaannut ilaal­
luni. Meeqqat inuusuttullu
atugaat pillugit inusuttut
13­iniit 15­it tungaannut uki­
uliinnaat ataatsimeersuar­
nerisa siullersaralugulu an­
nersaraat. ataatsimeersuar­
neq tallimanngorpat naam­
massineqarpat, peqataasut
iluarsiissutissatut siunnersuu­
titik naalakkersuisunut tun­
niutissavaat.
- Meeqqanukua inuusuttullu qanoq inuunermini
atugarissaarnerulersinnaasut? Uagut inuusuttut
oqallinnitsinni tamakkua
akissutissarsinissaat naatorsuutigaara, Aki-Matilde
Høegh-Dam, Sisimiuneersoq oqarpoq.
- Men hvordan børn og
unge får et bedre liv? Det,
regner jeg med at vi unge
kommer til at debattere og
finde svar på, siger
Aki-Matilde Høegh-Dam,
der kommer fra Sisimiut.
sisimiuniinnarli ilisarisi­
masaqanngilaq. aki­Matilde
kalaallit nunaanni sumiif­
finni assigiinngitsuni najuga­
qartarnikuugami, meeqqat
inuusuttullu inuuneq pillugu
eqqarsaataannut atatillugu
paasisai oqaasiinnakkut siam­
marterneqassaqqaarput.
inga Dóra g. Markussen
redaktion@ag.gl
Neriuffiit Kattuffiata sapaammi oktoberip aappaanni nuna tamakkerlugu katersuiniarnermi
nammineq piumassuseq tunngavigalu suleqataasorpassuarnut qujanarujussuaq. Qujanaru­
jussuaq suliffeqarfinnut pisiniarfinnullu tunissuteqarsimasorpassuarnut tamanut minnerun­
ngitsumillu innuttaasunut tunissuteqarsimasunut tamanut.
Nappaammik kræftmik eqqugaasunut atorluarneqarnissaat sulissutigissavarput.
Neriuffiit Kattuffianni siulersuisut.
I forbindelse med landsindsamlingen søndag d. 2. Oktober i Neriuffiit Kattuffiat, kræftens
bekæmpelse i Grønland, vil vi takke af hjertet alle de mange frivillige, der hjalp til. Vi takker
alle de mange virksomheder og forretninger ,der har givet en donation og ikke mindst vil vi
af hjertet takke alle de mange, der har givet et beløb til indsamlingen.
Vi vil arbejde for at pengene bliver anvendt godt til de kræftramte.
Bestyrelsen i Neriuffiit Kattuffiat, kræftens bekæmpelse i Grønland.
NERIUFFIIT KATTUFFIAT
Nappaammik kræftemik akiuiniarfik
Kræftens Bekæmpelse i Grønland
Box 1546, 3900 Nuuk
Mobil 49 04 89 , Fax nr. 31 25 04
E­mail neriuffik@greennet.gl
Nittartagaq/Hjemmeside: www.neriuffik.gl
12 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
sisimiut
- Nunanut allanut tunisassiortuugatta
naalakkersuisunit immikkut sapaatip
akunneri marluk matuma siorna pisassiissutigineqartunit tunisassiorsinnaanngilagut, Hanseeeraq Enoksen oqarpoq.
- Da vi udelukkende producerer til
udenlandsk marked, kan vi ikke drage
nytte af den ekstrakvote, som naalakkersuisut udstedte for to uger, siger
Hanseeraq Enoksen.
eNTRePeNøR:
- Undersøg torskeforekomsterne
Der er uanede mængder torsk, som ikke bliver undersøgt af biologerne, siger
én af Grønlands driftigste erhvervsmand indenfor fiskeriet
­ Jeg mener, at der sagtens kan fan­
ges mange flere tons torsk end anta­
get, da jeg mener, at biologerne kun
efterser, eller indsamler data i tre
eller fire fjorde, hvor der er torsk.
Hvis biologerne begyndte, at få ind­
samlet data fra andre steder, så kan
det tænkes, at der er endnu flere
torsk end formodet. Dette vil resul­
tere i, at den anbefalede kvote for
kystnært fiskeri fra biologerne vil
blive meget højere end i dag, siger
Hanseeraq enoksen, sisimiut fish
aps´ direktør.
Han mener, at der vil blive en
kontinuerligt fiskeri året rundt, og
fuld beskæftigelse på indhandlings­
stederne.
­ Der er nemlig mange fjorde,
som ikke bliver undersøgt af biolo­
gerne, understreger Hanseeraq en­
osksen.
biologerne har i de seneste to år
anbefalet, at der ikke skal fiskes di­
rekte af den indenskærs torskebe­
stand, for at give gydebestanden de
bedste forudsætninger for en gen­
opbygning. Dog har naalakkersu­
isut fastsat for indenskærs torske­
kvoter på henholdsvis 9.250 tons i
2010, og 10.000 tons for i år, med en
ekstra forhøjelse på 1.500 tons for
resten af året.
­ Da vi på forhånd ikke kan vide,
hvor meget kvoterne for de forestå­
ende år vil blive, føler vi til tider, at
vi har bind for øjnene, da man er
usikker på, hvor meget indtjenings­
årene vil blive. vi kan ikke med sik­
kert grundlag budgettere, hvor
mange penge, der skal afsættes for
fornyelse til fiskefartøjerne tillige
indhandlingsstederne.
70 medarbejdere
Hanseeraq enosksen er en af Grøn­
lands driftigste personer indenfor
fiskeri og forarbejdning af fisk på
land. Han er medejer og direktør
for sisimiut fish aps, hvor virksom­
heden er en af de største i sisimiut.
i højsæsonen beskæftiger virk­
somheden omkring 70 medarbej­
dere i tre indhandlingssteder og
otte fiskerfartøjer. sisimiut fish aps
har en indhandlingssted i sisimiut,
sarfannguaq og itilleq.
foretagendet har fire rejekuttere
og fire fartøjer til torskefiskeri og
andre fisk. virksomheden havde to
lejede indhandlingsskibe, som fi­
skerne kunne indhandle deres
fangst i løbet af sommeren, hvor der
blev indhandlet på omkring 40­50
tons per døgn.
­ Desværre er fiskefartøjerne nu
fortøjet til kajen, da de ikke længere
kan fiske torsk. Mandskabet er også
afmønstret af den grund, understre­
ger Hanseeraq enoksen.
Da kvoten for indenskærs torsk
blev opfisket den 25. september,
blev kvoten forhøjet med 1.500 tons
torsk, hvor ekstrakvoten er øremær­
ket til indhandling til fabrikker,
som producerer til hjemmemarke­
det.
­ Da vi udelukkende producerer
til udenlandsk marked, kan vi ikke
drage nytte af den ekstrakvote, som
naalakkersuisut udstedte for to uger
siden, siger Hanseeraq enoksen.
Fire forhold
sisimiut fish aps er i de seneste
år blevet ekstra hårdt ramt af fire
forhold; begrænset mængde torsk,
prisstigning på olie, royal arctic li­
nes (ral) forhøjelse af skibsfragt
og den globale økonomiske krise.
brændstofprisen steg med 1,10
kroner i sommer, hvor literen i dag
koster 5, 57 kroner. og ifølge depar­
tementet for fiskeri anslås det, at
prisstigningen på olien betyder
mere udgifter på mindre end seks
millioner kroner i det kystnære tor­
skefiskeri i år.
sisimiut fish aps´ afsætningslan­
de er blandt andet spanien, Portu­
gal og Grækenland.
­ Da landene i dag har store øko­
nomiske kvaler, er vore afsætninger
meget begrænsede. Det er også ble­
vet sværere at afsætte produkterne,
understreger Hanseeraq enoksen.
sisimiut fish aps måtte blandt
andet i 2009 afhænde 200 tons torsk
til en spotpris ­ 7 kroner for et kilo
fisk ­ da det ikke havde andre mulig­
heder for afsættelse.
­ Det er ikke blevet bedre i de se­
neste år, at handle med de nævnte
lande, pointerer Hanseeraq enok­
sen.
ral´s skibsfragt stigning betød
også meget for sisimiut fish aps´
økonomi. før maj kostede et kilo
fisk omkring 1,25 kroner for at frag­
te. i dag koster det omkring 2 kro­
ner, for at fragte sisimiut fish aps´
forarbejdede 1.800 tons torsk til ud­
landet.
Ludvig Siegstad, ludvig@ag.gl
To fjorde undersøges årligt
Mange fjorde undersøges for gydende torsk, understreges det fra Naturinstituttet
­ fjordene ved sisimiut og nuuk
er blevet undersøgt årligt siden
1985, udtaler anja retzel, forsker
på Grønlands naturinstitut. Han­
seeraq enoksen påstår, at biologer
undersøger kun tre eller fire fjorde
for torsk. og han mente, at der ville
være flere torsk end antaget, hvis
naturinstituttet begyndte at under­
søge andre fjordes torskeforekom­
ster.
­ Jeg mener, at der sagtens kan
fanges mange flere tons torsk end
antaget. Jeg mener, at biologerne
kun efterser, eller indsamler data
kun i tre eller fire fjorde, hvor der
er torsk. Hvis biologerne begyndte,
at få indsamlet data fra andre ste­
der, så kan det tænkes, at der er end­
nu flere torsk end formodet, siger
Hanseeraq enoksen, sisimiut fish
aps´ direktør, bland andet om sin
påstand.
for at få belyse om Hanseeraq en­
oksens påstand holder stik, spurgte
aG naturinstituttet, om hans på­
stand holder vand.
Siden 1985
­ naturinstituttet har siden 1985
undersøgt årligt områderne ved
sisimiut og nuuk. ved sisimiut un­
dersøges følgende fjorde: amerloq,
ikertooq, qeqertalik, kangerluar­
suk og itilleq. og ved nuuk under­
søges ameralik og Godthåbsfjor­
den, understreger anja retzel, for­
sker på naturinstituttet.
sydgrønland er desuden blevet
undersøgt siden 1985.
­ naturinstituttet har dog ikke på
årligt basis undersøgt området, men
modtager måleprøver fra området,
fortæller anja retzel.
i sydgrønland undersøges følgen­
de fjorde: tunulliarfik, igaliko
fjord, kangerluarsorujuk, lich­
tenau fjord og Uunartoq fjord.
anja retzel understreger, at biolo­
gerne inden for de sidste tre år via
togter og biologiske indsamlinger
har undersøgt mange fjorde for gy­
dende torsk fra sydgrønland til
Uummannaq. Yderligere undersø­
ger naturinstituttets medarbejdere
årligt udenskærs survey på vestky­
sten, fra Upernavik kujalleq til øst­
kysten, nord for tasiilaq.
Ludvig Siegstad
Ludvig@ag.gl
Grønlandsposten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
13
sisimiut
Aalisartitsisartoq:
- Saarulleqarfiit misissorneqarlik
Isumaqarpunga saarullippassuaqartoq biologinit misissuiffigineqaanngisaannartunik, nunatsinni aalisarnermut tunngasumik
sulilluarnerpaat ilaat oqarpoq
- Isumaqarpunga saarullinnik
amerlanernik ilimagisamit aalisartoqarsinnaagaluartoq. Aamma isu­
maqarpunga biologit kangerluit
saarulleqarfiusut pingasuinnaat
sisamaannaalluunniit taamaallaat
misissuiffigisaraat. Biologit kanger­
lunni allani misissuisartuulerpata
qularutissaanavianngilaq ilimagi­
samit saarulleqarnerujussuussasoq.
Taamaalilluni sinerissap qanittuani
biologinit saarullittassatut inner­
suussutigineqartut ullumikkornit
amerlineqarsinnaakutsuussagaluar­
lutik, Hanseeraq Enoksen, Sisimiut
Fish ApS-ip pisortaa oqarpoq.
Isumaqarporlu ukioq kaajallal­
lugu saarullinniartoqalersinnaassa­
galuartoq tunitsivinnilu aamma
aalaakkaasumik sulisoqalersinnaagaluarluni.
- Kangerluimmi amerlasuut saa­
rulleqarnerinik biologinit misissuif­
figineqarsimanngillat, Hanseeraq
Enoksen erseqqissaavoq.
Biologit sinerissap qanittuani saa­
rullinnik aalisartoqassanngitsoq
ukiuni kingullerni marlunni inner­
suussutigisarpaat, saarulliit tamaaniittut suffilluarniassammata.
Naalakkersuisulli sinerissap qanit­
tuani 2010-mi 9.250 tonsinik pisas­
siipput, aamma ukioq manna
10.000 tonsinik pisassiillutik, taakku nungummata 1.500 tonsik pisas­
seeqqillutik.
- Pisassiissutigineqartussat siumungaaq, tassa pisassiissutaajumaartussat ukiuni aggersuni qanoq
amerlatigissanersut ilisimaneq ajo­
ratsigit ilaatigut misigisimasarpugut
soorlu sattalluta sulissuteqarniartar­
luta, soorlu aamma ukiuni taakku­
nani aalisakkanit qanoq amerlati­
gisunik aningaasarsissuteqassaner­
luta ilisimaneq ajoripput. Qularnaannerpaamik missingersuusior­
sinnaasanngilagut, soorlu aningaa­
sat qassit aalisariutit pitsanngorsaavigineqarnissaannut atorneqas­
sanersut, taamatuttaaq aamma tu­
nitsivinnut qassit immikkoortissal­
lugit ilisimaqqissinnaarneq ajorpar­
put.
Sulisut 70-it
Hanseeraq Enoksen nunatsinni aa­
lisarnermik aalisakkanillu tunitsi­
veqartitsinermik sulilluarnerpaat
suliniuteqarnerpaallu ilagilluinnar-
paat. Sisimiut Fish ApS-imi pigin­
neqataavoq tassanilu pisortaavoq.
Suliffeqarfiutaat Sisimiuni suliffe­
qarfiit annersaasa ilagaat.
Aasaanerani ulapaarfiutillugu su­
lisut 70-it missaanniittut tunitsivin­
ni pingasuni, aalisariutini arfineq
pingasuusuni sulisorineqartarput.
Sisimiut Fish ApS Sisimiuni, Sar­
fannguani Itillimilu tunitsiviuteqar­
poq.
Sisamanik raajarniutaateqarput
sinneri aalisariutaallutik. Suliffe­
qarfik umiarsuarnik marlunnik tu­
nitsivigineqarsinnaasunik aasaq
attartugaqarpoq, taakkunani saa­
rulliit ullormut 40-50 tonsit suliari­
neqartarlutik.
- Ajoraluartumik aalisariutit
maannakkut taleqqaannarput saa­
rullinniarsinnaannginnamik, inut­
tallu aamma niuinnartariaqarsimal­
lutik, Hanseeeraq Enoksen erseqqissaavoq.
Sinerissap qanittuani pisassiissu­
tit septembarip 25-anni nungum­
mata immikkut 1.500 tonsinik pisas­
seeqqittoqarpoq. Pisasseeqqissutigi­
neqartut tunitsivinnut nunatsinni
tunisassiorsinnaasunut immikkoor­
titaallutik.
- Nunanut allanut tunisassiortuu­
gatta naalakkersuisunit immikkut
sapaatip akunneri marluk matuma
siorna pisassiissutigineqartunit tu­
nisassiorsinnaanngilagut, Hanseeraq Enoksen oqarpoq.
Pissutsit sisamat
Sisimiut Fish ApS aningaasarsior­
nikkut pissutsinik assigiinngitsunik
sisamanik ukiuni kingullerni eqqugaavoq: killilimmik saarullittas­
siissuteqarneq, uuliap akitsornera,
Royal Arctic Line-ip (RAL) assartui­
nermut akitsuinera nunarsuarmilu
aningaasarliorneq.
Orsussaq 1,10 koruuninik aasaq
akitsorpoq liiterimut 5,57 koruune­
qalerluni. Aalisarnermut naalakker­
suisoqarfik naapertorlugu orsussap
akitsornera sinerissap qanittuani
saarullinniartunut 6 million koruu­
ninik ikinnerunngitsunik aningaasartuuteqarfiunerulerluni.
Sisimiut Fish ApS-ip nunat tunit­
sivigisartagaasa ilaat tassaapput
Spania, Portugal Grækenlandilu.
- Nunat pineqartut ulluni makku­
nani aningaasarliornertik pissuti­
galugu tunitsivigissallugit killeqar­
torujussuupput, soorlu aamma tuni­
sassiatsinnik tuniniaaneq ajornar­
nerulersoq, Hanseeraq Enoksen
erseqqissaavoq.
Sisimiut Fish ApS-ip saarulliit 200
tonsit taamaallaat kiilumut 7 koruu­
nilerlugit allatut ajornartumik
2009-mi tunisariaqarsimavai, alla­
nik periarfissaqannginnami.
- Nunat tunitsivigisartakkagut
niueqatigissallugit ukiuni kingul­
lerni ajornarnerulerpoq, Han­
seeraq Enoksen erseqqissaavoq.
RAL-ip assartuussinermut akitsui­
nera Sisimiut Fish ApS-ip aningaasarsiorneranut aningaasartuuteqar­
neranullu sunniuteqartorujussuu­
voq. Maaji nallertinnagu assartuk­
kat kiilumut 1,25 koruuneqarsima­
riarlutik 2 koruunit missaannut
akitsorneqarput. Sisimiut Fish ApSip nunanut allanut 1.800 tonsit nas­
siunneqarnerinut ikinngitsunik
aningaasartuuteqarnerulerluni.
Ludvig Siegstad
ludvig@ag.gl
Kangerluit marluk ukiumut misissorneqartarput
Kangerluit amerlasuut saarullinnik suffivigineqartartut misissuiffigineqartarput,
pinngortitaleriffimmiit erseqqissaassutigineqarpoq
- Sisimiut Nuullu eqqaat ukiut tama­
asa 1985-mit misissuiffigineqartar­
put, Anja Retzel, pinngortitalerif­
fimmi ilisimatooq oqarpoq.
- Isumaqarpunga saarullinnik
amerlanernik ilimagisamit aalisar­
toqarsinnaagaluartoq. Aamma isu­
maqarpunga bilogit kangerluit saa­
rulleqarfiusut pingasuinnaat si­
samalluunniit taamaallaat misissuif­
figisaraat. Biologillu kangerlunni
allani aamma misissuisartuulerpata
qularutissaanavianngilaq ilimagisa­
mit saarulleqarnerujuussasoq, ta­
ama Hanseeraq Enoksen, Sisimiut
Fish ApS-ip pisortaa ilimagisarluni
oqarpoq.
Haanseeraq Enoksenip ilimagisaa
uppernarsiniarlugu Pinngortitale­
riffik aperaarput, tamanna up­
pernarsarneqarsinnaanersoq.
1985-miilli
- Pinngortitaleriffimmit Sisimi­
ut Nuullu eqqaat ukiut tamaasa
1985-miilli misissorneqartalerput.
Sisimiut eqqaanni kangerluit uku
misissuiffigineqartarlutik: Amerloq,
Ikertooq, Qeqertalik, Kangerluar­
suk aamma Itilleq. Nuullu eqqaani
Ameralik Nuullu kangerlua aamma
misissuiffigineqartarput, Anja Ret­
zel, Pinngortitaleriffimmi ilisima­
tooq erseqqissaavoq.
Kujataani aamma 1985-miilli mis­
issuisoqartarpoq.
- Pinngortitaleriffimmiilli ukiut
tamaasa misissuisoqarneq ajorpoq,
misiligutinilli ukiut tamaasa pisar­
poq, Anja Retzel oqaluttuarpoq.
Kujataani Tunulliarfik, Igalikup
kangerlua, Kangerluarsorujuk, Al­
luitsup kangerlua Uunartullu
kangerlua misissuiffigineqartarput.
Anja Retzel erseqqissaavoq biolog­
it misissuinerminnut atatillugu ku­
jataanit Uummannaq angullugu
ukiuni kingullerni pingasuni an­
galatillutik kangerlunni amerlaqisu­
ni saarulliit suffivigisartagaanni
paasissutissanik katersuisartut.
Aamma pinngortitaleriffimmeersut
kitaata avataani, Upernavik Kujalli­
up nalaanit tunumut Tasiilap avan­
naanut paasissutissanik ukiut tama­
rluinnaasa katersisarput.
Ludvig Siegstad
ludvig@ag.gl
14 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
sisimiut
- Poul Erik Christensenip paniata, Rita Christensenip, 2008-mi
upernaakkut USA-mi ilinniartilluni qitini napivaa. Kingorna angutaata innarluutillit pitsaanerusumik atugaqarnissaat sulissutigilerpaa, arlalitsigut pitsaasumik angusaqarluni. Assi toqqorsivimmit.
Sisimiut – illoqarfik innarluutilinnut naleqqussagaq
aRKiVF oTo
qeqqaTa KoMMUNia
- Rita Christensen, datter af Poul Erik Christensen, brækkede sin
ryg under et studieophold i USA i foråret 2008. Siden da har hendes far arbejdet ihærdigt for, at få forbedret de handicappedes
vilkår med flere gode resultater til følge.
Innarluutillit sapaatip akunneqartinneqarnerannut atatillugu Sisimiuni innarluutillit periarfissaat isiginiarneqarput
nuna tamakkerlugu innarluutillit
sapaatip akunneqartinneqarnerat
sap. ak. 41­mi ingerlanneqarmat, in­
narluutillit ornittagaat »Pisoq« poli­
tikkerinik, innuttaasunik innarluu­
tilinnik taakkulu angajoqqaavinik
kiisalu kommunimi atorfilinnik
qaaqqusimmat, saqqummiisoqar­
poq illoqarfiullu innarluutilinnut
periarfissarisai oqallisigineqarlutik.
aaqqissuussineq sapaatip akun­
nerata siuliani marlunngornermi
taseralimmi ingerlanneqartoq in­
nuttaasunit 30­t missaannit peqa­
taaffigineqarpoq politikerinilu
kommunalbestyrelsimut ilaasortaq
alfred olsen peqataalluni.
atuisunik misissuinermit inerni­
liussaq aallaqqaasiutaavoq, taanna
»Pisoq«­mi atuisut suliarisimavaat,
nunatsinni illoqarfiit annersaasa
aappaani pisortat aqutaasa innar­
luutilittut ornikkuminassusaat saq­
qummiunneqarlutik. Misissuinermi
illoqarfimmi innarluutillit periarfis­
saat qanoq innersut paasiniarne­
qarput. ilaatigut ineqarnermut
tunngasut, aqutsiviit ornikkuminas­
susaat suliffeqalernissamullu pe­
riarfissat isiginiarneqarput.
­ suli pitsanngorsaasoqartaria­
qarnera misissuinermit inerniliun­
neqarpoq. Pisiniarfiit isaariaat, ki­
siannili aamma illoqarfimmi naju­
gaqarfiit ilaasa aammalu nammineq
najugarisat anartarfiisa perusuer­
sartarfiisalu pitsanngorsartaria­
qarnerat eqqartorneqarput, qeqqa­
ta kommuniani innarluutilinnut
sulissivimmi immikkoortortami pi­
sortaq kristoffer lindberg oqarpoq.
niels Mønsted kommunimi
teknikkeqarnermik avatangiisinullu
immikkoortortameersup oqaluttua­
raa, qeqqata kommuniata ukiut
kingulliit marluk 2 million koruunit
kommunip sanaartugaataasa aqu­
taasalu ornikkuminarsarneqarne­
rannut atorneqarsimasut.
tamakku tassaapput kollegiani
inissat innarluutilinnut naleqqus­
sakkat, kommunip allaffiat, iliniar­
fiit, ilaqutariinnik siunnersuisarfik,
atuakkanik atorniartarfik, innarluu­
tillit sannaviat allallu.
­ tamatuma saniatigut suliassani
soorlu pisuinnaat aqqusernginik as­
sigisaanillu sanaartortoqartillugu,
innarluutilinnut naleqqussaaneq
ilaatinneqartuarpoq, k ristoffer
lindberg oqaluttuarpoq.
knud rasmussenip Højskoliani
pisortaq Johanne olsen aaqqissuus­
sinermi aamma peqataavoq oqaluu­
serisassamik saqqummiussisinne­
qarluni.
­ taassuma innuttaasut innarluu­
tillit højskolimi ilinniarnissaminnut
periarfissaat saqqummiuppaa. nag­
gataatigut innarluutilik højskolimi
ilinniartuusimasoq oqaluttuartin­
neqarpoq, taassuma højskolimiissi­
manerminit suut iluaqutaanersut
eqqartorpai, kristoffer lindberg
paasissutissiivoq.
aaqqissuussineq tusarnaariat oqa­
llitsinneqarnerannik naammas­
sineqarpoq.
Illoqarfik innarluutilinnut
naleqqussarluarsimanerpaaq
immikkoortortami pisortaq naaper­
torlugu sammisassat assigiinngitsor­
passuit unnuk taanna oqaluuseri­
neqarput. ilaatigut eqqartorneqar­
poq qeqqata kommuniata qanoq
isilluni innuttaasut innarluutillit
atugarissaarnerulernissaat angu­
niarlugu suliniuteqarnersut, naak
suli pitsanngorsagassat aammalu
iluarsaassassat amerlagaluaqisut
inerniliussaq erseqqippoq. sisimiut
innarluutilinnut inuuffigiuminar­
neruvoq aamma Poul erik Chris­
tensen, qamutinik kaassuartakka­
nik atuisumut ataataasoq isumaqa­
taavoq. taassuma qularutiginngilaa
kalaallit nunaanni illoqarfiit an­
nersaasa aappaat qangali innarluu­
tilittut najugaqarfigissallugu siuaru­
jussuarsimasoq.
­ kalaallit nunaanni illoqarfinnit
tamanit sisimiut innarluutilittut
inuuffigissallugu pitsaanerpaaju­
voq. Ukiut marluk matuma siorna
pisiniarfik ataaseq qamutinik kaas­
suartakkanik atuisut iserfigisin­
naavaat, maannakkut illoqarfiup pi­
siniarfiisa 70 procentii innarluuti­
linnut piukkussagaapput, taanna
oqarpoq nassuiaalluni, illoqarfinni
allani innarluutilinnut atugassariti­
taasut misissoreerlugit taama iner­
niliilluni.
­ Paniga nuummi Dronning ingri­
dip napparsimavissuanut ilagaara
taqqavaniinitsinni maluginiarpara
pisiniarfiit pingasuinnaat kaassuar­
takkanik qamutilinnut iserfigine­
qarsinnaasut. kujataani pissutsit
aamma taamaapput, Poul erik
Christensen oqarpoq.
sisimiuni siuariaatit ilaat tassaa­
voq ilinniartut innarluutillit inaat
pingasut sananeqarsimammata.
taakkua saniatigut inissiat 89­it in­
narluutilinnut naleqqussarlugit al­
lanngortiterneqarsimapput.
­ Maannakkut innarluutillit nam­
mineerlutik iniminnit anillutik
ilaquttaminnut ikinngutiminnullu
pulaarsinnaalerput, angerlarsimaf­
fimminni mattusimajunnaarlutik.
Maanna innarluutillit aamma inuu­
neqalerput.
­ Ukiut ingerlanerini sisimiuni
pisuinnaat aqqutaat sanaartorne­
qarput. tamanna iluarusunnaqaaq,
Poul erik Christensen oqarpoq
pisuinnaallu aqqutaannik sanaar­
torneq suli ingerlaavartussaasoq
oqaatigalugu.
taassuma nammineerluni ukioq
sisimiuni innarluutillit atugaat pil­
lugit oqallititsinissamik aaqqissui­
voq, tamatuma kingorna aalaja­
ngiunneqarpoq aappaagu inissiat
innarluutilinnut naleqqussakkat 16­
it sisimiuni aamma Maniitsumi allat
16­it sananeqarumaartut.
Medea Frederiksen
medea@ag.gl
Sisimiut – mest handicapvenlig
I forbindelse med handicapugen var der fokus på tilgængelighed for de handicappede i Sisimiut
i anledning af den landsdækkende
handicapuge i uge 41, havde det be­
skyttede værksted »Pisoq« indbudt
politikere, borgere med handicap
og deres forældre samt offentligt
ansatte i kommunen til oplæg og
debat om byens tilgængelighed for
de handicappede.
arrangementet fandt sted tirsdag
i sidste uge, i byens kulturhus og til­
trak omkring 30 borgere, deri­
blandt kommunalbestyrelsesmed­
lem alfred olsen.
Der blev lagt ud med en bruge­
rundersøgelse, foretaget af bruger­
ne af »Pisoq«, der fremlagde deres
undersøgelse omkring handicap­
venlige offentlige institutioner i lan­
dets næststørste by. Undersøgelsen
skulle vise hverdagslivet i byen for
de handicappede borgere, blandt
andet med fokus på boligforhold,
adgang til institutioner og jobmulig­
heder.
­ konklusionen på undersøgelsen
var, at der stadig er plads til forbed­
ringer, blandt andet i indgangspar­
tier til butikker, men også i forhold
til toilet­ og badeforhold i byens bo­
enheder og i private hjem for bor­
gere med handicap, siger afdelings­
leder kristoffer lindberg fra qe­
qqata kommunias handicapafde­
ling.
niels Mønsted fra kommunens
teknik­ og miljøafdeling fortalte, at
qeqqata kommunia over de seneste
to år har bevilget to millioner kro­
ner, til forbedring af adgang og til­
gængelighed i kommunens bygnin­
ger og institutioner.
Det drejer sig om handicapvenli­
ge kollegier, kommunekontoret, ud­
dannelsesinstitutioner, familiecen­
ter, bibliotek, beskyttet værksted og
andre.
­ Desuden arbejdes der løbende
på at handicapperspektivet inddra­
ges, i anlæggelsen af fortove og lig­
nende, fortæller kristoffer lind­
berg.
leder af knud rasmussens høj­
skole Johanne olsen, var også med
til arrangementet for at holde et op­
læg.
­ Hun fortalte om mulighederne
for, at borgere med handicap ud­
danner sig på højskolen. Derefter
fortalte en tidligere elev med handi­
cap, om fordelene ved at gå på høj­
skolen, oplyser kristoffer lindberg.
arrangementet sluttede efter en
debat blandt tilhørerne.
Mest handicapvenlige by
ifølge afdelingslederen blev man­
ge forskellige temaer debatteret.
blandt andet om hvordan qeqqata
kommunia gøres mere tilgængelig
for borgere med handicap og trods
et stadigt behov for tiltag og forbed­
ringer for handicappede, var kon­
klusionen klar. sisimiut er blevet
mere handicapvenlig og Poul erik
Christensen, hvis datter er kørestols­
bruger, er enig. Han er overbevist
om, at Grønlands næststørste by er
længst fremme hvad angår handi­
capvenlighed.
­ sisimiut er den mest handicap­
venlige by i hele Grønland. for to år
siden var der én butik som de han­
dicappede selv kunne komme ind i,
nu kan de komme ind i omkring 70
procent af alle butikkerne her i
byen, siger han og forklarer den ud­
melding med, at han har set tilgæn­
geligheden for handicappede i an­
dre byer.
­ Jeg tog med min datter til Dron­
ning ingrids Hospital i nuuk og un­
der vores ophold var der tre butik­
ker i byen som kørestolsbrugere
kunne komme ind i. i sydgrønland
forholdt det sig også sådan, siger
han.
et af de tiltag der er blevet gjort
for de handicappede i sisimiut er, at
der blevet lavet tre kollegielejlighe­
der til handicappede studerende.
Derudover er 89 lejligheder blevet
ombygget og gjort tilgængelige for
handicappede.
­ nu kan de handicappede kom­
me uden for deres hjem og besøge
deres familie og kammerater, i ste­
det for at være låst inde i deres
hjem. nu har de pludselig et liv.
­ Der også blevet lavet fortove i si­
simiut fra i år af. inde i selve byen er
der lige nu blevet lavet fortov i om­
kring en tredjedel af byen. Det er
virkelig positivt, siger svend erik
Christensen, og oplyser at arbejdet
med at lægge fortove stadig er i
gang.
i starten af året arrangerede han
selv en debataften for handicappe­
de i sisimiut, med det resultat til
følge, at der fra næste år bliver byg­
get 16 handicapvenlige boliger i si­
simiut og 16 i Maniitsoq.
Medea Frederiksen
medea@ag.gl
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
«
aqutsilluarnikkut, peqatigiinnikkut akisussaaqataanikkullu aammalu timitalimmik atorfinitsitsilluarnikkut
»
n @
se· sisimiut
g
ru 6
Isumalluutini pingaarnersaraarput uagut suliffeqarfitsinni inuk
Ilungersuutigaarput sulisut taarseraatinnginnissaat Tamanna pisinnaavoq
ArBejdSmIljø
A
er
sin
u
qq
q
sua
52
ut l
i
m
isirugseni.g
s
i b
sUlIffImmI iSumANNAAlliSAANiKKuT PiSSuTSiT
»
15
·
is
1S
1
39
ut
imi
B 86 40 8
lf.
·T
Mennesket er den vigtigste ressource i vores virksomhed
«
Vi bestræber os på at have en lav personaleomsætning
Dette sker igennem god ledelse, involvering og
medansvar, samt gode fysiske ansættelsesforhold
Brugseneeraq Centrum
Kaaleeqqap aqq. 2
Eqqissillutit issianavianngilatit,
ingerlaannaq malugissavat, ilinniarnerpit
ingerlanerani imaluunniit atorfininninni
Brugseni-mi, allanngueqataallutit ilungersornikkullu
pisiniartumut
sUllIssInIKKUt
Du kommer ikke til at sidde stille,
og du mærker hurtigt, at du
igennem din uddannelsestid
eller ansættelse i Brugseni, er
med til at gøre en forskel i
bestræbelserne på at
servICere
kunden
IlInnIarfIssanI
perIarfIssat KNB-mi:
• Pisiniarfimmi neqaarniaq
4 år
• Iffiortoq
3,5 år
• Cafeteria aamma kantine assistenti
2,5 år
• Pisiniarfimmi assistenti
4 år
• Ussassaarusiortoq
4 år
UddannelsesmUlIgheder i KNB:
• Butiksslagter
Brugseneeraq Kussangasoq
Bolethep aqq. 1
4 år
• Bager
3,5 år
• Cafeteria- og kantineassistent
2,5 år
• Butikassistent
4 år
• Mediegrafiker
4 år
·
16 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
sisimiut
Inuusuttut Brugsenimi ilinnialerrapput
Illoqarfinni assigiinngitsuni inuusuttut Brugsenini ilinniarnissaminnik periarfissaqarluarput
pugut, Carsten olsen, knb­mi su­
lisoqarnermut pisortaq oqarpoq.
kristine filemonsen sisimiuni
brugsen­imi pisiniarfimmi ikiortitut
ilinniartuuvoq. taassumalu ilin­
niarfini qallunaat oqaasiinik ilin­
niarluarnissaminut periarfissiisi­
masoq nuannarinerarpaa.
­ Pisortatta tullersortaa Charlotte
olsen oqarfigigakku qallunaat o­
qaasii ajornartorsiutigalugit, suleqa­
terput qallunaaq oqaloqatigeriarat­
sigu oqaluunnerusalernitsigut ilik­
kagaqarneruvunga, kristine file­
monsen oqaluttuarpoq, suliffimmil­
lu misiliivimminiit tapersersorne­
qarluarnini nuannaarutiginerarlu­
gu.
Neqaarniaq nutaaq
sisimiunilu brugsenimi neqaarnia­
tut ilinniartoq ungasissorsuunngit­
sukkut ilinniakaminik naammassin­
nippoq. tassa karl lundblad okto­
barip aallaqqaataani ilinniakka­
minik naammassinnittoq.
­ taanna neqaarniatut atorfinit­
sinniarlutigu aalajangerpugut, Jan
sørensen, sisimiuni brugsenimi pi­
sortaq oqarpoq.
inuusuttut knb­mi ilinniartu­
ngorusuttartut amerliartornerat,
knb­p siulittaasuata, akaaraq sa­
muel olsen­ip soqutiginarnerarpaa.
­ knb­mi ilinniartuuteqartarner­
put annertusarniarlugu siulersui­
suunerni tapersersuisimavugut.
taamaammat iliniartunngorniarlu­
tik soqutiginnilluarnerat pissusissa­
misuuginnarpoq. inuusuttut ilin­
niakkaminnik naammassinnikkaa­
ngamik piginnaangorsaqqinnissa­
mut ilinniaqqinnissamullu periarfis­
saqarluartarnerat nuannaarutigaa­
ra, akaaraq samuel olsen, nam­
mineq ilinniartitsisutut ilinniarsi­
masoq, 1970­ikkullu ingerlaneran­
nili brugsenit peqatigiiffeqarneran­
nut suleqataasimasoq oqarpoq.
Paornánguaq Kleist, muku@ag.gl
Nutserisoq Ulf Fleischer
KNB
Pisiniarfimmi, allaffimmi, nerisas­
siorfimmiluunniit ikiortitut ima­
luunniit iffiortutut, neqaarniatut
tusagassiuutitigulluunniit isikkuler­
suisutut ilinniarusuttut najuga­
qarfimminni brugsenimi suliffim­
mik misiliisinnaaneq periarfissa­
qarluarpoq. kalaallit nunaanni
brugsenimmi (knb) 2004­mili –
marlussuinnarnik ilinniartuuteqa­
rallaramik – ilinniartuuteqartarnis­
sartik aallulluarsimavaat, ullumik­
kulu nuna tamakerlugu 45­nik ilin­
niartuuteqarlutik.
­ Ukiuni makkunani ilinniarfissat
pilerigineqaqaat. knb­mi nunatsin­
ni ilinniartuuteqarnerpaat ilagiler­
simavaat. sisimiuni brugsen­innar­
mi qulingiluanik ilinniartuuteqar­
Unge strømmer til Brugsen
Der er flere muligheder indenfor uddannelse i den lokale brugs for unge i byen
vil man uddanne sig som butiks­ og
kontorassistent, som delikatesseas­
sistent, bager, slagter og mediegrafi­
ker er der stor mulighed for at have
en praktikplads i den lokale brug­
sen. for kalaallit nunaanni brug­
sen (knb) har siden 2004 – hvor
der kun var et par elever – satset på
uddannelse og har i dag 45 elever
på landsplan.
­ Der er rift om uddannelsesplad­
serne i disse år. knb er nemlig ryk­
ket op i 1. divisionen af praktisk­
pladser her i landet. bare i brugseni
sisimiut er der ni elever, fortæller
Carsten olsen, Hr­chef i knb.
kristine filemonsen er butiksas­
sistentelev på brugseni sisimiut.
Hun er glad for sin elevplads, som
har givet mulighed for at give hende
bedre danskkundskaber.
­ Jeg fortalte vores souschef Char­
lotte olsen, at jeg havde problemer
med at tale dansk. Det har vi drøftet
med en dansk kollega, som betød at
vi talte sammen mere. Det har virke­
lig hjulpet, fortæller kristine file­
monsen, som er virkelig glad for den
opbakning hun får fra sin praktik­
plads.
Ny slagter
brugseni sisimiut har også for ikke
så længe siden udklækket en ny slag­
ter i butikken. karl lundblad blev
nemlig færdig med sin uddannelse
Pisiniarfimmi kiortitut ilinniartoq Kristine Filemonsen, neqaarniaq Karl
Lundblad kiisalu Sisimiuni Brugsenimi pisortaq Jan Sørensen.
Butiksassistentelev Kristine Filemonsen, slagter Karl Lundblad og uddeler Jan Sørensen, Brugseni Sisimiut.
den 1. oktober.
­ vi har besluttet at fastansætte
ham som mestersvend, siger Jan sø­
rensen, uddeler på brugseni sisimi­
ut.
formand for knb, akaaraq sa­
muel olsen, finder det interessant
at flere unge søger ind som elev på
knb.
­ vi har fra hovedbestyrelsen støt­
tet uddannelsen i knb. Derfor er
det på sin plads at der er så stor in­
teresse. Mulighederne for opkvalifi­
cering og videreuddannelse åbner
sig for de unge, når de har gennem­
ført en uddannelse, så jeg er rigtig
glad for det, fortæller akaaraq sa­
muel olsen, som er læreruddannet
og har arbejdet med brugsforenin­
ger siden 1970’erne.
Paornánguaq Kleist
muku@ag.gl
www.hotelsisimiut.gl
Hej Farmor
Jeg er sejlet på forlænget weekend til Sisimiut. Grønland
er godt nok enorm, når man sådan rejser til søs.
I går kæmpede jeg mig op på Præstefjeldet sammen
med nogle andre gæster, som bor på hotellet. Vi var godt
kvæstede, da vi nåede toppen, men sikke en udsigt. Det
var klasse, at sidder der på toppen og spise madpakke
og bare nyde udsigten.
I dag har jeg besøgt den gamle bydel, jeg siger dig, der
emmer det bare af historie og hygge. På vejen fandt jeg
den dejligste lille butik med moskusuld i alle afskygninger
- og bare rolig Farmor… jeg HAR købt noget til dig også.
Nu i aften skal jeg på snescootertur og se nordlys. Den
kække guide siger godtnok, at man jo ikke bare kan putte
en femmer i, og så tænder nordlyset - men jeg håber.
Ellers må jeg jo slutte aftenen af med en grønlandsk kaffe
i hotellets bar.
I morgen er så sidste dag, og jeg skal på hundeslædetur,
- jeg kommer nok til at snuppe en lille hundehvalp med
hjem i tasken - de er bare for søde.
Nå, jeg vil smutte ned og spise i restauranten.
Sejltur med kystskib, hotelovernatning og aftensmad, det
er simpelthen de bedste 2.995 kr. jeg nogensinde har
brugt på en pakkerejse.
Hils farfar og onkel Arne
Kærlig hilsen Mads
Grønlandsposten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
17
piorsarsimassuseq kultur
Nanook-kut nungukkiartortut
Nipilersoqatigiit Kalaallit Nunaanni
nuannarineqarnerpaat ilaat Na­
nook 2009-mili novembarimi saqqummersitseqqaaramik, tusarnaar­
titsisarnerat inuusuttunit nuanna­
rineqarluarsimavoq. Inersimasut,
inuusuttut meeqqallu sineriam­
meersut Danmarkimeersullu nuan­
naarutigisarsimavaat.
- Nipilersornermik ingerlatsiviu­
tinnik akornusersuiniartut nipi-ler­
soqatigisarsinnaanngilakka, Ib Ul­
dum tunuarnerminut atatillugu
oqarpoq. Bassertumik ilaquttani
ilaginiarlugit tunuarneranik, Frederik Elsner-ip oqarnera taamaammat
ilumuissunngilaq, naak Uldum
aamma oqaraluartoq, ilaquttami
ilagerusunnerat aamma pissutaaqa­
taasoq.
Ib Uldum Nanook-kunni nipilersoqataasarnermi saniatigut aamma
qatanngutinilu nipilersukkanik
saqqumersitsisarfiuteqarput, nipilersoqatigisartagaalu qatanngutigiit
Christian aamma Frederik Elsner,
Atlantic Music-imik tunuliaqutaqarlutik.
- Taamatut pisoqarnera ajusaa­
rutigeqaarput, Ib-ili ukiumi nutaa­
mi ataatanngortussaammat paasisinnaalluarparput, Christian Elsner nassuiaavoq.
Ib Uldum-ip aalajangernera tu­
merparpaartuisa Martin Zinck-ip
tunuarneranut sunniuteqarsimaner­
soq ilisimanngilarput. Taanna nam­
mineq oqarpoq, timimigut ilumigullu qasunini pissutaasoq.
- Ulloq taannarpiaq marluulluta
tunuariasaarnerput nalaatsornerin­
naavoq. Tapersersortiginerpaasara
siorna annaavara, tapersersortima
sallersaat. Taamanikkulli piumassu­
seerukkiartulersimavunga. Piffissa­
mi qanoq sivisutigisumiussanerpoq,
nipilersortarunnaarallarusuppun­
ga. Piumassuseqaleqqinnissama tungaanut, allatut isumassarsiorlunga
soqutigisara piffissaqarfiginikuunngisara aallukkallassavara. Tassalu
assiliisarneq, assinik iluarsaassineq
filmiliornerlu, Martin Zinck oqalut­
tuarpoq.
Leiff josefsen
Siullermik bassertuat tunuarpoq – ullorlu taanna aamma tumerparpaatuat tunuarluni
Sapaatip akunnerani kingullermi
Nanookimi nipilersoqatigiit nungungajakkaluartut, bassertoorusuttut
pingasut tumerparpaartoorusuttul­
lu sisamat saaffiginnissimapput.
- Siumut isigerusuppugut. Decem­
barimi nipilersoqatigisinnaasatsin­
nik nassaarnikuuvugut. Inuttassa­
gut kikkorpiaassanersut kingusin­
nerusukkut takujumaarparput. Nip­
ilersortaannarnissarput pingaarneruvoq, Christian Elsner oqarpoq.
luften langsomt sivede ud af ballo­
nen. Jeg vil komme helt væk fra mu­
sikbranchen på ubestemt tid. Indtil
lysten skulle komme tilbage vil jeg
beskæftige mig med en anden krea­
tiv side, som jeg ikke har haft tid til.
Nemlig at tage billeder, redigere bil­
leder og filme, fortæller Martin
Zinck.
Selvom Nanook nærmest var i op­
løsning i sidste uge er der allerede
interesserede tre bassister og fire
trommeslagere, som har kontaktet
bandet.
- Vi vil se fremad. Vi har fundet
nogle som skal spille med os til de­
cember. Vi vil senere finde ud af
hvem de faste medlemmer skal
være. Det vigtigste er at musikken
fortsætter, siger Christian Elsner.
Paornánguaq Kleist
muku@ag.gl
Nutserisoq: Ulf Fleischer
Nanook i opløsning
Først gik bassisten – og samme dag gik trommeslageren også
Siden én af Grønlands mest po­
pulære band Nanook udkom med
dets første plade i november 2009
har der været rift om de unge mu­
sikeres underholdning fra scenen.
Både voksne, unge og børn har nydt
bandmedlemmernes musik langs
hele kysten og i Danmark.
- Jeg kan ikke være i et band, hvis
medlemmer modarbejder mit mu­
sikselskab, siger Ib Uldum, som ar­
gument til sin udmelding. Frederik
Elsners første forklaring om at bas­
sisten ønskede at koncentrere sig
om sin familie var således kun en
halv sandhed, også selvom Uldum
også bekræfter det sidste.
Ib Uldum har et pladeselskab
med sine brødre samtidig med sit
medlemskab af Nanook, sammen
med Elsner brødrene Christian og
Frederik, som har en baggrund fra
Atlantic Music.
- Vi er meget ked af, at det sker på
denne her måde, men vi kan godt
forstå Ib, som også skal til at være
far ved årsskiftet, forklarer Christian Elsner.
Om Ib Uldums beslutning har
haft en indvirkning på trommesla­
geren Martin Zincks beslutning om
at gå fra banden er et godt spørgs­
mål. Hans egen forklaring er, at han
er udmattet både fysisk og psykisk.
- Det er en ren tilfældighed at min
udmelding kommer samme dag
som Ib Uldum. Jeg mistede en vigtig
støtte sidste år, faktisk min primære
støtte. Siden har det været som om
Paornánguaq Kleist
muku@ag.gl
airgreenland.gl
Daniel tikeraarluni tikikkaangat
aatsaat aasartarpoq
Det er først sommer,
når Daniel kommer på besøg
Daniel tikikkaangat qassusersorneq aallartittarpoq.
Pingasuinnarnik ukioqaraluarluni aalisarneq
uattulli nuannareqaa. Ullaaq pingasoraarpugut,
angerlaqqitsinnaguli suli pisaqarnerussaqaagut…
Når Daniel lander, så skal der gang i fiskenettet.
Selvom han kun er 3 år, så elsker han at fiske som mig.
I morges fangede vi tre fisk, og der skal hales mange flere
indenbords, inden han tager hjem igen…
William, pilluarluni aataajusoq aamma aalisarnermik nuannarisaqarluartoq
William, lykkelig aataa og ivrig fisker
Vi bringer det bedste frem
18 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
inuit
Augusta Petersen
ved to af hendes naturmalerier.
NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD
Augusta Petersen,
pinngortitaq assilillugu qalipakkami
marluk saavanni.
90-iliilluni inuuissiortoq
Augusta inuiattut taalliortutta Jonathan Petersenip panigaa – arfininngormat siuliani eqqaamasalikkersaarpoq
rinarsugassiortuuvoq. ajoqitut ilin­
niarnini naammassigamiuk orga­
nistitut soraarummeeriarluni oqa­
luffimmi pattattuusarlunilu nuum­
mi ilinniarfissuarmi nipilersorner­
mik kalaallillu oqaasiinik ilinniartit­
sisuusoq. »ataatarpooq« naalagiar­
nerlu taamani ullorlu manna tikil­
lugu inuunermut ilaalluinnarput.
Ullut tamarluinnaasa augusta as­
sani paarlallugit inuunerminut qu­
janiartarpoq – ullaakkut unnukkul­
lu.
­ nalunngilluinnarpara kisimiil­
lunga, kisianni kiserliunngisaannar­
punga, augusta oqaluttuarpoq, ta­
matunngalu uppertuunini pissu­
taanerarlugu.
­ ilaanni ini inunnik ulikkaartutut
misigisimasarpara – naak kisimiik­
kaluarlunga.
niuni ippigigaluarlugu gigteqa­
laaraluarlunilu, augustap utoqqa­
linermini sanngiillisutut misigin­
nginnerarpoq. køgep kujataani illu­
mini errortassat, eqqiaaneq minne­
runngitsumillu imminut nerisassi­
uunneq, ullut tamaasa ulapputigi­
sarpai. Pulaartoqarpiarneq ajoralu­
arpoq, naak ernuttani ernutaqqiuti­
nilu illoqarfeqatigigaluarlugit.
­ taakkuami namminneq inuu­
nerminni ulapputeqarput, augusta
oqarpoq.
Marlunngornerilli tamaasa ar­
namik pulaartoqaraangami, kaffiso­
rujoorlutik oqaloqatigiittarput.
Aappariit nipilersorumatuut
nunaqarfeeqqami Hårlevimi anger­
larsimaffia alianaatsoq, ilaqutaasa
assinginik qalipakkanillu kusanar­
tunik aliannaarsarsimavoq. taak­
kua amerlanersaat, kalaallit nun­
aanni pinngortitamik ilaquttami­
nillu, augustap nammineq qalipa­
garai. ataatani, Jonathan, angut a­
junngitsoq sukannersorli, augustap
assigiinngitsutigut oqaluttuaraa.
­ Ullut tamaasa kingusinner­
paamik nalunaaqutaq unnukkut
qulingiluanut angerlarsimasussaas­
arpugut – qitittoqaraangallu kingu­
sinnerpaamik aqqanernut angerlar­
simasussaasarluta – perlasinissarput
pinngitsoorniartaramiuk, augusta
oqaluttuarpoq.
qatangutigiinni quliullutik au­
gusta kisimi pattagiarsornermik
ilinniarpoq. nuutit ilikkanngit­
sooraluarlugit, tusaasani naaper­
torlugit suut tamaasa appissinnaa­
vai. inimilu pattagiaqqullugu kimi­
giiserfigisariaqarani kalaallit eri­
naataat tusarnerluinnartoq appik­
kamiuk, qiasunnguummerluni qul­
lipilaarpoq. ilumut, suli pattagiar­
sorsinnaavoq. Pattagiarsorujoorluni
aliikkusersuilluni iluarusunnera er­
sarippoq. 40­kkut naalerneranni i­
nuusuttut marluk naapinnerannut
aamma nipilersorneq pissutaavoq.
augusta aamma sven umiarsuarmi
Diskomi ilaasuupput.
­ Uanga pattagiarsorujoortunga
tassanngaannaq inuusuttup angutip
mikisup guitarini tigullugu tuikkut
toortarpaanga, aperalungalu nipi­
lersoqatigisinnaanerlunga, augustap
isini pilluarpasittut oqaluttuarpoq.
- Iluatsitsillunga
pitsaasumik uinippunga –
ukiuni tamani pilluarluta
inooqatigiippugut,
Augusta oqarpoq.
Augusta Petersen,
inuusuttoq
pinnersoq.
En ung og
køn Augusta
Petersen.
PRiVaT
- Jeg var heldig at finde
så god en mand - vi havde
det godt alle årerne,
siger Augusta.
PRiVaT
augusta Petersenip assani paarlallu­
git qamannga pisumik qungujullu­
ni qummut qiviarpoq. tassa maan­
nakkut 90­iliigami siunissami suso­
qassaneranik apeqqummut akis­
sutaa.
­ Guutip tamanna aalajangissavaa,
taanna oqarpoq.
ilumoorsaarlunilu taamatut oqar­
poq. augustammi Guutimut upper­
tuuneq inunnguuseraa. kalaallit
nunaannimi inuiattut erinarsuu­
tigut marluk, »nunarput utoqqarsu­
anngoravit« aamma »nuna asiila­
sooq« augustap ataataata, kulturik­
kut malunnaateqarluartup Jona­
than Petersenip (1881­1961) erinnia­
rinikuuai.
augustap ataataa erinniortuuvoq
kalaallisullu tussiusiortuullunilu e­
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
19
Augustap anaanani ataatanilu, Bolette aamma Jonathan Petersen, assilillugit qalipagai marluk, inimi iikkami nivingapput.
På væggen i stuen hænger to af Augustas egne malerier som forestiller hendes mor og far. Bolette- og Jonathan Petersen.
Danmarkimut uterlugulu
1947­mili augusta pissiarilersimasa­
nilu københavnimi najugaqalerput.
Piffissarli sivisunngitsoq qaangiut­
toq augustap taanna qimappaa.
imer pallaarsimagunarpoq. angut
aapparisassaasimanngilaq. augusta
nuummi naqiterivimmi ukiuni pi­
ngasuni atuakkanik ungalulersui­
sartutut misilittagaqareerpoq, illo­
qarfissuarmilu atuakkanik ungalu­
lersuisartunngorluni. Juullilermat
nuummi juullerpalaarnera nalun­
ngilluakkani maqaasivallaalerami­
uk, pissiariniakkani Danmarkilu qi­
mallugit juullisioriarpoq, sivit­
sunngitsorlu kalaallit nunaannii­
ginnarniarluni aalajangerluni. Pis­
siaqaleraluarnerali nuannersumik
kinguneqarpoq, augustammi Di­
anna panissaaraa.
Ukiut marlussuit qaangiummata
aatsaat augusta Danmarkiliaqqip­
poq – tamatumuunali Jyllandimut
asasani sven ornillugu. sakiata
ukussani asasani, atuakkanik unga­
lulersuisutut atorfissarsereersima­
vaa. sven maskinmesteritut ilinniar­
tuuvoq. aappariit marlunnik panis­
saarput, erna lise aamma Ditte.
Ukiuni arlalinni vardemi najugaqa­
riarlutik, sven kalaallit nunaanni
suliffissarsiorami sisimiuni nukissi­
orfimmi pisortanngorpoq. kingor­
na aappariit aamma nanortalimmi,
aasianni aamma Upernavimmi na­
jugaqarput. sven 55­iinnarnik ukio­
qarluni utoqqalinersiuteqalermat,
kalaallit nunaat qimallugu Jylland­
imi najugaqarlerput. svenillu 2006­
imi toqunissaa tikillugu tassani na­
jugaqarlutik.
­ taamani ullaarnganiit unnussu­
armut qiaartarpunga – naggataati­
gulli imminut oqarfigisariaqalerlu­
nga »angisoorsuartut pissuseqarta­
riaqalerputit«.
­ tassanngaannaq suut tamaasa
nammineq isumagisariaqalerpakka
– pappiaqqat suliarinissaat ilisima­
saqarfiginngisakka. takorloorne­
qarsinnaanngitsumik sven taamani
maqaasivara.
taava augusta sjællandmut nuun­
niarluni aalajangerpoq, tassani
meeqqani, ernuttani ernutaqqiuti­
nilu najugaqarmata. oqaluunniar­
luta augusta ilaanni eqqaasaqarluni
alartarpoq, qungujullinili qiviaqqit­
tarluni. sven panitillu pingasut
iniminni guitarerujoorlutillu patta­
giarsorujoortarnitik eqqaasarsimas­
sagai eqqoriarpara.
Barndomshjemmet i Nuuk.
PRiVaT
Nuummi meeraalluni peroriartorfia.
Misigisat unammillernartut
augustap qatanngutini arnaq 1986­
mi ilisaalermat, kingullermik nuna­
minut tikeraarpoq. Uteqqinnissani­
lu ilimaginngilaa. kalallit nunaan­
nili nutaarsiassanut malinnaasara­
mi, nunatta ineriartupiloornera as­
sut tupaallaatigisarpaa. nunatoqqa­
nili eqqarsaatigiuartaraa, qalipa­
gaani piviusorpalaartuni pinngorti­
tamut tunngasuni, iikkami nivinga­
suni takuneqarsinnaavoq. Unga sin­
ngitsormi tikillugu augusta qalipaa­
juartarsimavoq.
augusta 1921­mi oktobarip 15­ian­
ni inunngorpoq, taamani naalakkat
maani nalinginnaagallarmata. taa­
mani aamma meeqqat nunamut al­
lamut – Danmarkimut – najugaqar­
fiutigalutik atuarfinnut atuariartor­
tinneqartarnerat apeqquserneqar­
neq ajorpoq.
­ taamaattussaannartut isigine­
qarpoq, mersernarpasittumik isik­
koqarluni augusta oqarpoq.
­ qiasaqqaartariaqaraluaraanni­
luunniit ilikkarnartarpoq, augusta
oqarpoq, kingumullu oqarluni,
­ Uanga iluatsitsinikuuvunga pit­
saasumik uinikkama.
aappariit panitik suli apersor­
tinngitsut, atuarfinnut najugaqar­
fiutigisunut atuariartortittarpaat.
ta manna aamma sorsuartut isigi­
neqanngilaq.
Arnaq sorpassuarnik takusaqarsimasoq, Augusta
Petersen arfininngormat 90-inik ukioqalerpoq.
En kvinde som har set mangt og meget, i lørdags
fyldte Augusta Petersen 90 år.
­ Maqaasigaluaqaakka, taamaat­
tussaannartulli isigaarput, augusta
naqissusiivoq.
Piffissami oqartoqaraangat apeq­
qusiinani, periarfissanillu allanik
ujartuinani naalattarnerup nalaani
peroriartorsimasoq ersarippoq.
­ inuit tamarmik unammilligassa­
minnik misigisaqartarput, augusta
kingumut qungujulluni oqarpoq.
Nicolai Stampe qvistgaard
redaktion@ag.gl
Nutserisoq Ulf Fleischer
PRiVaT
taamaalillutillu asannilersut o­
qaatigineqarsinnaavoq. sven taa­
mani nuummi sakkutuujusoq, film­
eriaqatigereerlugu kiisalu juullimi
aamma a rnaqquassaarnermut
qaaqqusareerami, augusta tunniu­
tiinnarpoq. Diskomi unnukkut nip­
ilersoqatigiinnermik kingorna, ka­
terisimaarnerpassuarnut aappariit
aliikkusersueqatigiittarput. kisi­
miikkaluaraangamilluunniilli ima­
luunniit ilaquttatillu katerisimaar­
tillutik aamma pattagiarsorlutillu
guitarertarput.
NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD
NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD
NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD
inuit
Prins Christian, 2006-imi januaarip 21-anni kuisikkami Augustap annoraaliaa atorpaa. Aajuna kunngikkormiut annoraamut qujallutik allagaat.
Augusta har syet den anorak Prins Christian bar til sin dåb i Christiansborg Slotskirke den 21. januar 2006. Her er takkebrevet fra Kongehuset
for blandt andet anorakken.
20 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
inuit
Ulloq manna tikillugu,
Augustap pattagiarsorsinnaanini
nuannaarutigisarpaa.
NiCoLai STaMPe qViSTgaaRD
Den dag i dag finder
Augusta glæde
ved at spille klaver.
90 års fødselsdag
Augusta er datter af nationaldigteren Jonathan Petersen – i lørdags dykkede hun ned i minderne
augusta Petersen folder hænderne,
smiler inderligt og ser op. Dette er
hendes svar på hvad fremtiden brin­
ger, nu hvor hun har rundet hele
90 år.
­ Det bestemmer Gud, siger hun.
og det er rent faktisk sagt i ram­
me alvor. for augusta er, om man så
må sige, født med sin gudstro. Hun
er nemlig datter af en af Grønlands
store kulturpersonligheder Jona­
than Petersen (1881­1961), der
blandt andet komponerede to af vo­
res nationalsange »nunarput
utoqqarsuanngoravit« og »nuna asi­
ilasooq«.
augustas far var grønlandsk sal­
me­ og sangdigter og komponist.
efter kateket­uddannelse tog han
organisteksamen og virkede heref­
ter som blandt andet organist og læ­
rer i musik og grønlandsk ved semi­
nariet i nuuk. »fadervor« og kirke­
besøg var, og er den dag i dag, noget
der hører livet til. Der går ikke en
dag, hvor augusta glemmer at folde
sine hænder og takke for livet –
morgen og aften.
­ Jeg ved udmærket godt at jeg er
alene, men jeg føler mig aldrig en­
som, fortæller hun og forklarer det
med at det skyldes hendes tro.
­ Jeg har det nogle gange som om
at stuen er fyldt med folk – selv om
jeg kun er mig selv.
Ud over benet som værker og en
smule gigt, så føler augusta ikke
som sådan at alderen trykker. Hun
har travlt hver dag i huset syd for
køge med at vaske tøj, gøre rent og
ikke mindst lave god mad til sig selv.
Det er dog så som så med besøgene.
og dette på trods af, at hun har
både børne­ og oldebørn i byen.
­ De har jo så travlt med deres eget
liv, siger hun.
Hver tirsdag kommer der dog en
besøgsveninde og får en sludder og
en tår kaffe.
Et musikalsk par
Det lille hyggeligt hjem i landsbyen
Hårlev, er pyntet med indramme­
de familiefotos og flotte malerier.
langt de fleste har augusta selv ma­
let. De forestiller den grønlandske
natur og familien. augusta fortæller
vidt og bredt om sin far Jonathan
som var en god, men også streng far.
­ vi skulle være hjemme klokken
21 hver dag – var der dansemik, så
var det senest klokken 23 – og vi
skulle gå samlet arm i arm hjem –
han ville ikke have der skulle ske os
noget, fortæller hun.
som den eneste af sine 10 søsken­
de, lærte augusta at spille klaver.
Det blev aldrig til noder, men til
gengæld kan hun spille alt efter ge­
hør. Der skal heller ikke nogen over­
talelse til, før hun sidder bag klave­
ret i stuen og spiller en smuk tradi­
tionel grønlandsk melodi, som
prompte frembringer en klump i
halsen og giver våde øjne. Jo, hun
kan sandelig spille. Det er tydeligt at
hun er i sit es som hun sidder der
bag tangenterne og underholder.
Det var også musikken der bragte
de to unge mennesker sammen til­
bage i slutningen af 40’erne. både
augusta og sven var ombord på ski­
bet Disko.
­ Jeg spillede klaver og pludselig
var der en lille ung mand, med en
guitar under armen, der prikkede
mig på skulderen og spurgte om
han måtte spille med, fortæller
augusta med lys i øjnene.
og man kan vist roligt sige, at sød
musik opstod. sven var i marinen i
nuuk og efter hele tre invitationer
til henholdsvis biografen, juleaften
og sankt Hans aften, overgav augu­
sta sig. siden den aften om bord på
Disko, optrådte parret mange gange
ved festlige lejligheder. Men også
når det kun var de to eller familien
samlet spillede de klaver og guitar.
Danmark tur/retur
allerede i 1947 havde augusta bo­
sat sig i københavn sammen med
en på det tidspunkt forlovet. Ham
skippede hun dog hurtigt. Det var
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
21
inuit
Qatanngutigiippassuit.
Saamerliit sisamaattut
Augusta
takuneqarsinnaavoq.
PRiVaT
En dejlig stor
søskendeflok.
Augusta ses som
nummer fire
fra venstre.
vist noget med for meget drikkeri.
Han var ikke værd at samle på. Hun
havde på det tidspunkt en to­treårs
erfaring som bogbinder fra bog­
trykkeriet i nuuk og arbejdede nu
som bogbinder i storbyen. ved jule­
tid blev længslen efter det velkendte
og den gode julehygge i nuuk for
stor. Hun forlod forlovede og Dan­
mark for at tage på juleferie. kort
tid efter besluttede hun sig for at
blive i Grønland. noget godt kom
der da ud af det kulsejlede forhold,
for augusta var nu mor til en lille
pige ved navn Dianna.
Der skulle gå et par år før augu­
sta igen satte sine fødder på dansk
jord ­ og denne gang var det i Jyl­
land og med sin elskede sven ved
sin side. svigerfar havde på forhånd
arrangeret et bogbinderjob til svi­
gerdatteren, som han holdt så umå­
delig meget af. sven var i gang med
maskinmesteruddannelsen. sam­
men fik de to døtre erna lise og
Ditte. efter nogle år i varde søgte
sven arbejde i Grønland og blev an­
sat som elværksbestyrer i sisimiut.
De nåede også at bo i nanortalik,
aasiaat og Upernavik. sven gik på
pension allerede som 55­årig og
parret forlod Grønland til fordel for
Jylland. og her blev de indtil sven
døde i 2006.
­ Jeg græd og græd fra morgen til
aften – til sidst var jeg nødt til at sige
»nu skal du være en stor pige«.
­ lige pludselig skulle jeg klare alt
selv – papirarbejde, som jeg intet
kendte til. Jeg savnede ham ubeskri­
veligt meget.
augusta valgte at flytte til sjæl­
land hvor hendes børn, børnebørn
og oldebørn befandt sig. Undervejs
i samtalen falder augusta somme
tider i fordybelse med blikket vendt
bort, for derefter at vende smilende
tilbage til nuet. et gæt vil være, at
hun har dvælet ved minderne og ti­
den sammen med sven og deres tre
døtre når de sammen sad i stuen og
lod tonerne fra guitar og klaver fyl­
de hjemmet.
ger med i de grønlandske nyheder
og ser her til sin store forbløffelse
hvorledes landet er i rivende udvik­
ling. Man kan dog spotte en vis hi­
gen efter det gamle land i hendes
mange naturtro landskabsmalerier
der hænger på væggene. indtil for
kort tid siden var hun nemlig en
produktiv maler.
augusta er født den 15. oktober
1921, i en tid hvor titler som koloni­
bestyrer ikke var ualmindeligt. og
hvor man ikke satte spørgsmålstegn
ved at sende sine små børn langt
bort på kostskole i et fremmede
land ­ Danmark.
­ sådan var det bare, siger hun og
får et hårdt udtryk i ansigtet.
­ Man lærer, selv om man skal
græde mange gange først, tilføjer
Prøvelser
sidste gang augusta besøgte sit
hjemland var helt tilbage i 1986 til
sin søsters begravelse. Hun mener
ikke, at det står i kortene at hun
kommer tilbage igen. Men hun føl­
hun og gentager,
­ Jeg var heldig, at jeg giftede mig
med en god mand.
Parret sendte også deres egne døt­
re på kostskole inden de skulle kon­
firmeres. Heller ikke det, blev der
gjort det store nummer ud af.
­ Jo vist jeg savnede dem, men så­
dan var det bare, understreger hun.
Det er tydeligt at hun er barn af
en tid hvor man g jorde hvad der
blev sagt, uden at stille spørgsmåls­
tegn og uden tanke for alternativer.
­ alle mennesker skal igennem
prøvelser, siger hun og smiler igen.
Nicolai Stampe qvistgaard
redaktion@ag.gl
Aappariit
pinnersut - Sven
aamma Augusta
Petersen.
Aappariit Augusta
aamma Sven akuttunngitsumik, guitarimik
pattagissamillu aliikkusersuisarput. Asseq
Nanortalimmi
katersortarfimmi
assilisaavoq.
Et særdeles
smukt ægtepar
- Sven og
Augusta
Petersen.
PRiVaT
PRiVaT
Ægteparret Augusta
og Sven optrådte ofte
med guitar og klaver.
Billedet er fra forsamlingshuset i Nanortalik.
22 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
inooriaaseq livsstil
Illoqarfissuarmi inuuneq sakkortooq
Angerlarsimanngitsorpassuit nakkaannikut Københavnimi Vesterbromi inuupput – AG peqataavoq Gadens Stemmerimit ilisimasortaq Frederik Olsen illoqarfiup ilaani tusaamanerlutami tamaanilu kalaallit katersuuttarfiinik takuniaasitsimmat
­ kigusiartarfik bisserne Mændenes
Hjemimi angerlarsimaffeqanngitsu­
nut akeqanngitsumik kigutileritin­
nissamik neqerooruteqartarpoq.
angerlarsimaffeqanngitsulli nam­
minneq kigutaannik. kigutilerisut
kigutaasanik sananeq ajorput. ta­
makkua angerlarsimaffeqanngitsut
tuniniaannartarpaat.
taamatut nipaatsumik nipeqarlu­
ni oqaluttuarpoq kalaaleq ilisima­
sortaq frederik olsen, Halmtorvet­
imi unillatsiaratta Mændenes Hjem,
lille istedgadep istedgadellu naa­
piffianniittoq isiginnaajutigalugu.
københavnimi vesterbromi illoqar­
fiup ilaata sakkortunerpaat ilaat, il­
loqarfissuarmilu nakormanit ka­
poortarfiisa annersaat. lille isted­
gademi qaqutigoortuunngilaq ta­
kussallugu narkomani imeqqutami­
ni taqqamik kapoorfiuvallaarsiman­
ngitsumik imminut kapiniarsarisoq.
aali politeeqarfik, station City,
ikaninnguamiittoq aqqusinikkullu
naatsukkut politiit biilii saneqqute­
qattaartuartut.
­ siusinnerusukkut oqaluuserine­
qarsimavoq Hovedbanegårdip, ikia­
roornartuerniartartut reventlows­
gademut anisarfianut aalajangersi­
Gasværksvej, tassaniippullu kalaallit imerniartarfii arlallit aammalu
Reden, taassumalu arnat atortittartut ikiortarpai, tamakkualu
tassaapput Afrikameersut Europallu kangianeersut amerligaluttuinnartut.
Gasværksvej med flere grønlandske værtshuse og Reden, der hjælper gadeprostituerede, som i stigende grad kommer fra Afrika og
Østeuropa.
masumik inissisimasarfiisa, eqqan­
nguani stampesgademi narkomanit
kapoortarfissaannik inimik pilersit­
sinissaq. stampesgademili najugallit
ilaqutariit inuusuttorpassuit miki­
sunik meerartallit fogedikkut tama­
tuminnga inerteqquteqartitsipput.
vesterbromili tamanut ammasumik
ikiaroortartut kapoortarfissaanik
pilersitsinissaq pilersitsinnginnissar­
luunniit suli oqallisigineqarpoq.
taarsiullugu Michael lodberg nam­
mineq suliniuteqarluni kapoor­
tarfimmik angalasumik pilersitsisi­
mavoq – ambulancetoqaq nakors­
amik peqqissaasumillu ilaasulik
tamaani angalaartarpoq. tamanna
atorfissaqartinneqartorujussuuvoq.
narkomanimmi københavnimi to­
qusartut europami amerlanersaap­
put.
Ajattorneqarput
47­nik ukiulik frederik olsen peqa­
taasunut 14­inut ilisimasortaavoq,
ulloq taanna tallimanngornikkut
ua likkut kingusissukkut seqineq
tar rikkiartuaalersoq angerlarsimaf­
feqanngitsuusimasumik taassumin­
nga takornariartinneqarnissamin­
nik inniminniisimasunut. angalaar­
nermi tassani takutinniarneqarpoq
illoqarfiup immikkoortuata nutar­
terneqarsimanera atugarliortunut
qanoq kinguneqarsimanersoq, ator­
nerluisullu ornigartarfiat. akunnit­
tarfimmi ineeraq qanoq anersaar­
torfiusinnaanersoq, tamaanilu suut
kalaallit naapittarfigineqaraat, uki­
orpassuarni takussaasumik tassaasi­
masoq illoqarfiup immikkoortua
sakkortooq narkomanilik, pornonik
pisiniartarfilik imerniartarfilillu.
ammattaarli cafeqarfik neriniar­
tarfeqarfillu alliartupiloortoq, a­
ngerlarsimaffeqanngitsullu oqartus­
saasunit københavnip qeqqanit u­
ngasilligaluttuinnartumut ajattor­
neqarlutik – enghave Pladsip tu­
ngaanut. kultorvetimit, vesterbro
torvimit aammalu maanna anner­
tusigaluttuinnartumik Halmtorveti­
mit peersillugit, tamaani neriniar­
tarfiit amerligaluttuinnarmata. ta­
maani niuertarfimmut pitsaasuun­
ngilaq nakomanit takkuttarnerat
aningaasanillu qinnuuloorlutik.
­ kalaallit ikittuinnaat kapoortar­
put. taamaasiuleraangatalu ataatsi­
mooqatigiinnermit ajattorneqartar­
put. akerlianik amerlaqisut hashi­
tortarput imertarlutillu, umiartor­
tuusimasoq frederik olsen oqar­
poq, taannalu qullissani inunngor­
simavoq aasiannilu peroriartorluni.
taassuma isertuutinngilaa atorner­
luilluni tamalikalluni inuusimallu­
ni. Ukiuni 20­ni umiarsuaatileqati­
giiffinni assigiinngitsuni imavissu­
arni angalareersimalluni eqqissillu­
ni najugaqarluni inuulernissamut
periarfissaqarsimanngilaq. nuna­
miutanngorneq ajornaatsuinnaasi­
manngilaq. siuariartorporli.
­ Ullut tallimat matuma siorna­
tigut østerbromi initaarpunga nam­
mineq perusuersartarfilimmik uf­
farfilimmillu. aammalu imigassa­
mik atornerluininnut katsorsartiler­
simavunga. tamanna pivoq inuk
ikorfartuisoq suleqatigalugu. inger­
lalluartorujussuuvoq, soorunamili
ilaannikkut utertoorsinnaasarpu­
nga. ilisimasortatut ima aningaasar­
siortigilersimavunga ikiorsiissutinik
pisartagaqarunnaarsitaasimallunga.
septembariinnarmi 30­eriarlunga
ilisimasortatut angallassisimavunga,
frederik olsen nassuiaavoq, sivu­
suumillu tutsuiginartumik inooreer­
simalluni ilisimasortanngornissaa­
nik neqeroorfigineqarsimavoq. taa­
maasilluni københavns kommunep
angerlarsimaffeqanngitsut qaamma­
tini tallimani unnuisarfimmi naju­
gaqarsimasut inissiamik neqeroorfi­
gisarpai, iluamik inuuneqarpasiler­
simagaangata. inissiamilli utaqqi­
ngaatsiartoqartarsinnaavoq. ineqar­
nermullu akiliut ajornartorsiutaa­
sarsinnaavoq.
Nunat allamiut
angalaarnitsinni frederik olsenip
illoqarfiup immikkoortuata oqalut­
tuassartai piviusorpalaarnerusut
nammineq inuunerminik akoorlu­
git oqaluttuarai. Pingaarniarani i­
maluunniit imminut naakkigerpa­
sinnani, eqqissisimasumilli ilisima­
salittullu ingalassimalaartumik, kik­
kut tamaasa peqataasinnaatillugit.
Hovedbanegårdimik oqaluttuun­
neqarpugut. kødbyenimik Halmtor­
vetimillu. ornittakkat assigiinngit­
sut, unnuakkut cafet (inersuit sinit­
tarfiit) unnuisarfiillu (nammineq
ineeralerluni). angerlarsimaffeqan­
ngitsut sumiittarfii. Pissusissamisuu­
is sutulli ingerlanngilaq. talliman­
ngornerinnaanngilaq. aamma ul­
loq akissarsiffiuvoq.
­ istedgade ullumikkut piuma­
saarsorfiulaarpoq, taamaattumik
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
23
Unnuisarfik inuulluataarfik
taartumili aamma qaamaneqartar­
poq. frederik olsenip immikkut
kissalaartumik unnuisarfik nuanna­
risani oqaluttuaraa.
­ Paasisimavara kommunini pi­
suuni unnuiffissarsiortoqarsinnaa­
soq. assersuutigalugu frederiks­
berg imi unnuisarfeqarpoq lærke­
holmimik atilimmik. tassani inun­
nut 12­iinnarnut inissaqarpoq matu­
lu aatsaat 22.30 ammarneqartar­
poq, unnuisarfinnut allanut sanilli­
ullugu kingusinnerusukkut. Unnu­
iartortut siniffinnit amerlanerusut
takkuppata makitsinikkut toqqaaso­
qartarpoq. akerlianik errortassanut
kooreqarpoq atisat tassunga iline­
qarsinnaallutik. taava unnuap i­
ngerlanerani errorneqartarput. ilu­
ameersunik oqorutinut pooqarpoq
ipeqanngitsunillu allaruteqarluni.
inuit 12­it uffarfiit tallimat avittar­
paat. Pissutsit unnuisarfimmit
sundholmimit, ornikulasarsimasan­
nit, allaanerulluinnartut. tassani i­
nuit 30­t uffarfiit marluinnaat ator­
tarpaat. aqaguanilu kommunimik
oqaloqatigiinnissamik isumaqati­
giissuteqarsimanngikkaanni lærke­
holmimi nalunaaqutaq qulit tu­
ngaa nut sinittoqarsinnaavoq, fre­
derik olsen oqaluttuarpoq, allamil­
lu aamma iliortaaseqarpoq. ani­
ngaasanik ikiorsiissutinik pigaanga­
mi qaammammut ataasiarluni ullut
marluk­pingasut akunnittarfimmi
najugaqartarpoq.
­ taamaasillunga aqqusinermi i­
nuuleqqinnissannut nukissaqaler­
tarpunga. Periuseq tamanna ukiuni
arlalinni atorsimavara.
Halmtorvet sønder boulevardilu
aqqusaartillugit frederik olsen
akuttunngitsumik unittarpoq. oqa­
luttuarisarpai kalaallit angerlarsi­
maffeqanngitsut najugaqatigiiffiat
a nne Cathrines Gademiittoq
kfUM­ip ornittagaata klippen, ka­
laallit imerniartarfii Gasværksvej­
imilu reden, angerlarsimaffeqan­
ngitsullu qasuersaartarfii allat.
Kalaallit
skelbækgademi ornittagaq qiperoq
pulaarparput, taannalu kalaallit il­
luutaannit ingerlanneqarpoq iki­
uiniarnermut atugassanit aningaa­
saliissutit atorlugit. eqqumiitsulior­
nermik sannavimmi Jens Pavia
Møller ulloq taanna tuttut nassu­
inik qiperugaaraliorpoq.
­ qiperoq Danmarkimi kalaallit
nunaata ilamininnguaraa. tassu­
ngartarput kalaallit ingerlalluar­
nerusut, tamannalu peqatigalugu
socialrådgiverimit, Danmarkimi
naapitannit kalaallisut oqaluttutua­
mit, ikiorserneqarsinnaallutik kiisa­
lu aqqusinermi ornigulluni sulisar­
tumit, frederik olsen nassuiaavoq,
taannalu aamma ikerasaliani im­
mikkut angalaartitsinerni ilisima­
sortaasarpoq – taannalu aamma
Gadens stemmerimit aaqqissuun­
neqartarpoq.
qiperumit ungasinngitsumi
vesterbromi kalaallit ornittagaat
alla pulaarparput – naapiffik, ko­
foed skolemit ingerlanneqartoq,
taannalu amagerimi inissisimaffim­
mini aamma kalaallinut immikkoor­
tortaqarpoq qassimik atilimmik.
­ qiperumisut ornittagaq imigas­
sartorfiunngilaq. aalakoorlutik tak­
kuttut anisitaasarput. Piffissamili
aalajangersimasumi takkuteqqusaa­
junnaaginnartarput. angerlarsi­
maffeqanngitsummi inuupput piu­
masaminnik ingerlasut, frederik ol­
sen oqarpoq, tassanngaanniillu ar­
konagadep ingerslevgadellu naapif­
fianni kiilerimi inimut pukkitsumu­
karpugut, tassani kalaaleq inuusut­
toq nerriviup eqqaani guitarertoq.
ornittagaq marlunnik uffarfilik a­
taatsimoorluni ingerlanneqarpoq.
tassa imaappoq, atuisartut nam­
minneq erruisarput, eqqiaasarput,
pisiniartarput, nerisassiortarput
ilaalu ilanngullugit. tamatumun­
nga akissarsiassatut nerinermut bil­
letsinik pisarput. allatut oqaatiga­
lugu sulisariaqarpoq nererusuk­
kaanni. tamatuma saniatigut atui­
sartut qaammatit pingasukkaarlugit
psykoterapimik kursusernissamik
neqeroorfigineqartarput.
naapiffiup eqqaani biilit unin­
ngasarfianniippoq kofoeds skolep
minibussia aappalaartoq. taanna
takoqqillugu frederik olsen inger­
laannavik nuannaajallappoq.
­ kofoeds skole qaammatit tamaa­
sa arlaleriarluni bussimik pinngor­
titamut angalaartitsisarpoq. sa­
paatip akunnerisa naaneraniuneru­
sartoq. angalaarnerit nuannarine­
qartorujussuupput. ajoraluartumil­
li bussi arfineq­pingasuinnarnik
ilaasoqarsinnaavoq. inissaat siulli­
unniunneq atorlugu agguaanneqa­
rtarput, frederik olsen oqarpoq, se­
qineq illoqarfissuup illuisa qaavi­
sigut tarrittorlu, akunnernilu mar­
lunni vesterbromi angalaarneq
naammassivoq. Unnuk nutaaq un­
nuarlu takisooq angerlarsimaffe­
qanngitsorpassuit atoqqissavaat,
maannali aamma piffissaq nillertoq
takkutilerpoq.
Frederik Olsen Lille Istedgade tikkuarpaa – Danmarkimi
narkomanit kapoortarfiisa annersaat.
Frederik Olsen peger ned mod Lille Istedgade – Danmarks største
fixerum.
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN
angallavissarput allanngortilaarsi­
mavara, frederik olsen oqaluttuar­
poq, gruppilu kajumissaarpaa a­
taatsimoorpallaaratik pisoqqullugit,
ingerlaqatigiit peqqusaarpasippal­
laaqqunagit. Uumasunimmi kater­
sugaasiviunngilaq.
angalaarfissatta allanngortinnera
pissutigalugu istedgademi oqaluffik
saneqqutinngilarput, tassaniilluni
Maria tjenesten. oqaluttuunneqar­
pugulli nunat allamiut ornittagatu­
aannik unnuiffigisinnaasaannik.
Unnuisarfiit allat tamarmik qallu­
naatut innuttaassusilinnut naatsor­
suussaapput. taamaattumik nunat
allamiut angerlarsimaffeqanngitsut
unnuisarfimmut ataasiinnarmut
amerlavallaaqaat, ilaallu Danmark­
imi illoqarfiit pingaarnersaanni si­
laannarmi unnuisariaqartarput. ta­
maanilu aasakkut tivolimi qummo­
roortarneq isiginnaartarsinnaavaat.
­ angerlarsimaffeqannginneq ilu­
ngersornaqaaq. sapissanngikkaanni
imerajuttuupajaasariaqarpoq. su­
miiffissamik pitsaasumik nassaar­
niartariaqarpoq saassunneqarfiu­
sinnaasullu ingalassimaarniarlugit.
qanorluunniilli piareersimaniarti­
gigaluaraanni aqqusinermi najuga­
qarnermi tamatigut annaasaqarto­
qartarpoq. Uanga telefonera angal­
lattagaq qaammammut marlussori­
arlunga annaasarsimavara. taavalu
aningaasanik pissarsiniartariaqar­
tarpunga. Puiaasanik katersineq i­
nuussutigisimavara. Puiaasat ima­
qanngitsut qulit kirkens korshæri­
mi 10 koruunilimmik nerissutaasin­
naapput.
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN
inooriaaseq livsstil
KFUM-p ornittagaataa Klippen angerlarsimaffeqanngitsut
Vesterbromi qasuersaartarfiisa ilagaat.
KFUM’s værested Klippen er et af de hjemløses åndehuller på
Vesterbro.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@agl.gl
Nutserisoq: Nuka Jørgensen
Frederik Olsen Kofoeds Skolep ornittarfiutaata Naapiffiup saavani.
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN
Frederik Olsen foran Kofoeds Skoles
værested Naapiffik.
Illu aappalaartoq saamerleq Vesterbrop qeqqaniippoq taannalu
kalaallinut angerlarsimaffeqanngitsunut immikkut
najugaqateqarfiuvoq, init quleriit siulliat aappaallu atortarlugu.
Den røde bygning til venstre ligger midt på Vesterbro og huser et
særlig bofællesskab for hjemløse grønlændere, som har første- og
andensalen til rådighed.
24 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN
inooriaaseq livsstil
Eqqumiitsuliortut sannaviat Qiperoq, tassanilu Jens Pavia Møller
ulapippoq, pulaartulli oqaloqatigissallugit piffissaqarpoq.
Kunstværkstedet i Qiperoq, hvor Jens Pavia Møller var travlt
optaget af sit arbejde, men gav sig tid til en snak med de besøgende.
Stenbroens barske liv
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN
Mange hjemløse lever et forhutlet liv på Vesterbro i København
– AG var med, da guiden fra Gadens Stemmer, Frederik Olsen, gav et
indblik i det berygtede kvarter og åndehullerne for områdets grønlændere
Frederik Olsenip Halmtorvet oqaluttuaraa, tassani cafet
neriniartarfiillu amerligaluttuinnarmata angerlarsimaffeqanngitsut
oqartussaasunit peersinneqarsimallutik.
CHR. SCHULTz-LoReNTzeN
Frederik Olsen forklarer om Halmtorvet, hvor et voksende cafe- og
restaurantmiljø har fået myndighederne til at fortrænge de
hjemløse..
Ornittakkami Qiperormi inerujussuaq, pingaartumillu
tassungartarput atuisartut ingerlalluarnerusut.
Det store rum i værestedet Qiperoq, som især besøges af mere
velfungerende brugere.
­ tandlægeklinikken bisserne tilby­
der gratis behandling til de hjem­
løse på Mændenes Hjem. Men det
gælder kun de hjemløses egne tæn­
der. tandlægerne laver ikke gebis­
ser. Dem sælger de hjemløse bare
videre.
sådan fortæller den grønlandske
guide frederik olsen med et lavmælt
strøg af galgenhumor, da vi gør op­
hold på Halmtorvet med kig ned
mod Mændenes Hjem på hjørnet af
lille istedgade og istedgade. et af de
hårdeste kvarterer på vesterbro i kø­
benhavn samt byens største fixerum
for stenbroens narkomaner. i lille
istedgade er det ikke unormalt at se
en narkoman stikke kanylen i sin ly­
ske i forsøget på at ramme en nogen­
lunde intakt blodåre. Det til trods
for, at politistationen, station City,
ligger lige rundt om hjørnet, og en
lind strøm af politibiler ruller gen­
nem den korte gade.
­ Der har tidligere været tale om
at etablere et fixerum for narkoma­
nerne i stampesgade tæt på Hoved­
banegården, hvor narkosælgere har
fast plads ved udgangen til revent­
lowsgade. beboerne i stampesgade,
der tæller mange unge familier med
små børn, fik imidlertid nedlagt fo­
gedforbud. Men debatten ruller
fortsat for og imod offentlige fixe­
rum på vesterbro. Michael lodberg
har i stedet på eget initiativ etable­
ret et mobilt fixerum – en gammel
ambulance bemandet med en læge
og sygeplejerske, der kører rundt i
kvartet. Det er der hårdt brug for.
københavn har europæisk rekord i
dødsfald blandt narkomaner.
Stødes væk
47­årige frederik olsen går i spid­
sen for de 14 deltagere, der denne
sene fredag eftermiddag under
en lavt hængende sol har valgt at
booke sig ind på en guidet tur med
den tidligere hjemløse. en tur, der
handler om, hvilken betydning by­
delens byfornyelse har haft for om­
rådets udsatte, og hvor misbrugerne
søger hen. om hvordan et hotelvæ­
relse kan være et pusterum, og hvil­
ke sociale tilholdssteder, der er for
områdets grønlandske borgere, som
i årevis har været en synlig del af
det hårde kvarter med narkomaner,
pornobutikker og værtshuse.
Men også et hastigt voksende
cafe­ og restaurantmiljø, som har
fået myndighederne til at skubbe de
hjemløse stadig længere væk fra kø­
benhavns centrum – ned til engha­
ve Plads. væk fra kultorvet, vester­
bro torv og nu også i stigende grad
væk fra Halmtorvet, hvor der som
aldrig før nippes til cappuccinoen
og studeres franskinspirerede me­
nukort. Her er det ikke godt for for­
retningen, når narkomaner dukker
op for at tigge penge.
­ Det er kun få grønlændere, som
fixer. og sker det, bliver de udstødt
af fællesskabet. Mange ryger til gen­
gæld hash og drikker, siger den tid­
ligere sømand frederik olsen, som
er født i qullissat og opvokset i
aasiaat. Han lægger ikke skjul på, at
han har levet et omtumlet misbrugs­
liv. 20 års arbejde på verdenshavene
for diverse rederier, gav ikke mulig­
hed for at slå rod med tag over hove­
det. Det var ikke nemt at gå i land.
Men det går fremad.
­ for fem dage siden fik jeg en lej­
lighed på østerbro med eget toilet
og bad. Jeg er også begyndt på en
behandling for mit alkoholmisbrug.
Det sker i samarbejde med en støt­
teperson. Det går rigtigt godt, men
naturligvis kan der forekomme en
smutter. Jeg tjener nu så mange pen­
ge ved at være guide, at jeg er blevet
smidt ud af kontanthjælpssystemet.
i september havde jeg alene 30 ture
som guide, forklarer frederik ol­
sen, der fik lejligheden tilbudt efter
i en lang periode, at have ført et sta­
bilt liv. københavns kommune tilby­
der således hjemløse, der har boet
fem måneder på herberg, en lejlig­
hed, hvis de ellers synes at være
kommet på ret køl. Men lejligheder­
ne kan alligevel lade vente på sig.
og lejeprisen kan være et problem.
Udlændinge
På vandringen krydrer frederik ol­
sen de mere faktuelle historier om
kvarteret med oplysninger om sit
eget liv. Det sker uden at være på­
trængende eller have strøg af selv­
medlidenhed, men med en afklaret
og professionel distance som gør, at
alle kan være med.
vi får fortællingen om Hovedba­
negården. om kødbyen ud mod
Halmtorvet. De forskellige væreste­
der, natcafeer (sovesale) og herber­
ger (eget værelse). De hjemløses oa­
ser. Helt efter bogen går det dog
ikke. Det er ikke kun fredag. Det er
også lønningsdag.
­ istedgade er lidt vild i dag, så jeg
har ændret ruten lidt, fortæller fre­
derik olsen, som opfordrer grup­
pen til at gå spredt, så optoget ikke
virker provokerende. Det er ikke
zoologisk have.
Ændringen betyder, at vi ikke
kommer forbi kirken på istedgade,
hvor Maria tjenesten holder til.
Men vi får historien om det eneste
værested, hvor udlændinge kan fin­
de plads for natten. alle andre her­
berger kræver et dansk cpr. num­
mer. Derfor udgør udlændingene
en uforholdsmæssig stor del af den
gruppe hjemløse, som tvinges til at
tilbringe natten under åben himmel
i den danske hovedstad. Her kan de
så flere gange om ugen i sommerpe­
rioden betragte fyrværkeriet fra ti­
voli, hvor den mere velbjergede del
af det danske samfund forsøder sig.
­ Det er hårdt at være hjemløs.
Man skal nærmest være på flasken
for at klare det. Det gælder om at
finde de gode steder og undgå dem,
hvor man risikerer at blive overfal­
det. Men uanset hvilke forholdsreg­
ler man tager, mister man altid noget
ved at bo på gaden. Jeg mistede min
mobiltelefon et par gange om måne­
den. og så skal man skaffe penge.
Jeg levede af at samle flasker. 10 tom­
me flasker var lig med et måltid til 10
kroner hos kirkens korshær.
Luksus-herberg
Men der er også lyspunkter i mør­
ket. frederik olsen beretter med en
særlig varme om sit yndlingsherberg.
Grønlandsposten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
25
inooriaaseq livsstil
Frederik Olsenip Stampesgademi ajornartorsiutit oqaluttuarai, tassani najugallit
kommunip narkomaninut kapoortarfiliariniagaa akerlerisimallugu. Kalaallit ikittuinnaat imminnut kapoortarput. Taamaattulli
ataatsimooqatigiinnermit ajattorneqartarput.
- Jeg fandt ud af, at man kunne
søge ud i de rige kommuner. På Fre­
deriksberg ligger eksempelvis her­
berget Lærkeholm. Der er kun plads
til 12 personer, og dørene åbnes
først kl. 23.30, hvad der er sent i for­
hold til andre herberger. Dukker
der flere gæster op, end der er sen­
gepladser til, bliver man udvalgt ved
lodtrækning. Til gengæld er der en
vaskekurv, hvor man kan lægge sit
tøj i. Så bliver det vasket i løbet af
natten. Der er rigtigt sengetøj og
rene håndklæder. De 12 personer
deles om fem badeværelser. Noget
helt andet i forhold til herberget på
Sundholm, hvor jeg har holdt til en
del. Her deles 30 mennesker om
kun to badeværelser. Og hvis man
ellers ikke har en aftale med kom­
munen tidligt næste dag, kan man
sove til kl. 10.00 på Lærkeholm, si­
ger Frederik Olsen, som også havde
et andet trick. Når han fik udbetalt
kontanthjælp, tog han en gang om
måneden på hotel i to-tre dage.
- Det gav mig kræfter til at leve på
gaden igen. Det system praktiserede
jeg i flere år.
På vores vej ud af Halmtorvet og
Sønder Boulevard gør Frederik Ol­
sen jævnligt ophold. Der fortælles
om det særlige grønlandske hjemlø­
se-bofællesskab i Anne Cathrines
Gade, om KFUM’s værested Klip­
pen, de grønlandske værtshuse og
Reden på Gasværksvej og andre ån­
dehuller, hvor de hjemløse søger
ind.
Det grønlandske
I Skelbækgade besøger vi værestedet
På en gåtur gennem de københavn­
ske gader kan forskellige borger­
grupper i fællesskab diskutere, hvor­
dan marginaliserede menneskers
levevilkår kan forbedres. Derfor er
Poverty Walks vigtige. De synliggør
det usynlige og støtter de udsatte til
utraditionel og fleksibel beskæfti­
gelse, hvor de kan bidrage med de­
res ressourcer til glæde for sig selv
og til gavn for samfundet.
Sådan beskriver fondsprojektet
UDENFOR, der i 2010 tog initiativ
til Poverty Walks, baggrunden for
deres projekt, som har modtaget
både offentlig og privat støtte.
De syv faste guider - tidligere eller
stadig hjemløse - er blomstret i takt
med projektets vokseværk - og selv­
tillidsboostet skal ikke underken­
des, når endnu en flok lydhøre med­
borgere følger med rundt og får
præsenteret de hjemløsetilbud,
byen rummer. Siden 1. juni 2010 har
knap 4000 deltagere været spørge­
lystne og ivrige efter at få indsigt i
en fremmed verden og få gjort op
med fordomme om nogle af sam­
egentlig grønlænderafdeling, Qassi,
i deres domicil på Amager.
- Ligesom i Qiperoq er værestedet
alkoholfrit. Hvis man møder op på­
virket, bliver man smidt ud. Der er
dog kun tale om en karantæne.
Hjemløse er jo skæve eksistenser, si­
ger Frederik Olsen, inden vi går ned
i det lavloftede kælderlokale på
hjørnet af Arkonagade og Inger­
slevsgade, hvor en ung grønlænder
sidder og spiller guitar ved et bord.
Værestedet, der råder over to bruse­
kabiner, drives kollektivt. Det vil
sige, at brugerne selv står for op­
vask, rengøring, indkøb, madlav­
ning etc. Som modydelse får man
spisebilletter. Med andre ord skal
man være aktiv for også at nyde.
Hver tredje måned tilbydes bruger­
ne desuden et psykoterapikursus.
fundets mest udsatte borgere.
Ideen med byvandringer med ga­
dens folk er oprindeligt inspireret af
et lignende koncept i Bruxelles, Bel­
gien. Siden er der kommet »skæve«
byvandringer til i blandt andet
Utrecht i Holland, Hamburg og
London.
I en parkeringsbås lidt fra Naapif­
fik holder Kofoeds Skoles røde mi­
nibus. Gensynet vækker øjeblikkelig
begejstring hos Frederik Olsen.
- Kofoed Skole arrangerer hver
måned flere udflugter ud i naturen
med bussen. Mest i weekenden. Ud­
flugterne er utroligt populære. Men
desværre har bussen kun plads til
otte passagerer. Pladserne fordeles
så efter først til mølle-princippet, ly­
der det fra Frederik Olsen, mens so­
len er forsvundet bag storbyens tage
og den knap to timer lange van­
dring på Vesterbro er til ende. En ny
aften og lang nat venter mange af
de hjemløse, der nu også går en
kold tid i møde.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
Angerlarsimaffe­qanngitsut nipaat
Chr. Schultz-Lorentzen
Gadens Stemmer
Qiperoq, som drives af Det Grøn­
landske Hus for midler bevilliget
af Satspuljemidlerne. I kunstværk­
stedet er Jens Pavia Møller denne
dag optaget af at lave små figurer af
rensdyrgevir.
- Qiperoq er som et stykke Grøn­
land i Danmark. Her kommer de
mere velfungerende grønlændere,
som samtidig kan få hjælp hos den
eneste grønlandsk talende social­
rådgiver, jeg har mødt i Danmark
samt en opsøgende gademedarbej­
der, forklarer Frederik Olsen, der
også fungerer som guide på særlige
kanalrundfarter – ligeledes arran­
geret af Gadens Stemmer.
Ikke langt fra Qiperoq besøger vi
det andet grønlandske værested på
Vesterbro – Naapiffik, som drives af
Kofoed Skole, der tillige har en
Chr. Schultz-Lorentzen
Frederik Olsen fortæller om problemerne i
Stampesgade, hvor beboerne har modsat
sig et kommunalt fixerum for narkomaner.
Kun få grønlændere tager hårde stoffer.
Men så udstødes de også af fællesskabet.
Susannah L. Sønderlund, angerlarsimaffeqanngitsut illoqarfimmi angallassisarnerannik ataqatigiissaarisuuvoq. Taassuma uani Frederik
Olsen ilagalugu assilitissimapput.
Susannah L. Sønderlund, som i Gadens Stemmer er tovholder på byvandringerne. Her ses hun sammen
med Frederik Olsen.
Innuttaasut eqimattakkaat assigiin­
ngitsut Københavnip aqquserngiti­
goorlutik, inuit immikkoortitaasut
inuuniarnerminni atugaasa qanoq
pitsanngorsarneqarsinnaanerat pil­
lugu, ataatsimoorlutik oqallittarsin­
naapput. Taamaammat Poverty
Walks pingaaruteqarput. Takune­
qartanngikkaluit takuneqarsin­
naan­ngorpaat assigiinngitsunillu
suliaqarsinnaanerinik periarfissillu­
git, piginnaasaminnik tapiisinnaan­
ngorlugit, namminneq nuannaaru­
tigisinnaasaminnik inuiaqatigiin­
nullu iluaqutaasinnaasumik.
Aningaasanik katersuisarlutik su­
liniutaat, UDENFOR, 2010-mi Po­
verty Walksinik aallartitsisut, sulia­
riniakkamik pisortanit inunnillu na­
linginnarnit aningaasatigut taper­
neqartartoq pillugu, tunuliaqutaat
taamatut nassuiarpaat.
Aalajangersimasumik ilisimasor­
taasartut arfineq marluk – siorna­
tigut maannakkullumi suli angerlar­
simaffeqanngitsut – suliariniagaq
annertusiartortillugu qiimmakkiar­
torsimapput – innuttaasut tusaaru­
suttut taakkunannga malinnillutik
angerlarsimaffeqanngitsut illoqar­
fimmi neqeroorutigisinnaasaannik
saqqummiussivigineqaraangamik,
imminut annertuumik tatigineru­
ler­nerat annikinnerarneqarsinnaan­
ngilaq. 2010-mili juunip aallaqqa­
ataani inuit apersorusuttut 4000-i­
ngajaat, inuiaqatigiinni atugarlior­
nerpaat atugarisaat pillugit takor­
loortakkatik allanngortillugit inuu­
niarnerat paasisaqarfiginiartarsima­
vaat.
Illoqarfinni aqqusinerni angerlar­
simaffeqanngitsunik angalaaqate­
qartarneq, Belgiami Bruxellesimi
iliuuserineqartartut aallaavigalugit
isumassarsiarineqarsimavoq. Maan­
nakkut Hollandimi Utrechtimi,
Hamburgimi kiisalu Londonimi a­
ngerlarsimaffeqanngitsut angalaar­
titsisalernikuupput.
26 onsdag 19. oktober 2011
atuagagdliutit
piorsarsimassuseq kultur
Kalaallit Nunaat
oqalualaaralugu
Søren Vestergaard Mikkelsen, Kalaallit Nunaanniisimanerminit oqaluttuaaqqat assigiinngitsut –
aliikkutaalluartuniit paasissaarpianngitsunut
saqqummersippai
Oqalungusiat quianartut pitsaaner­
paajugaangamik ilimananngitsunik
inerneqartarput, oqaluttuat nuan­
nersut.
Angusinnaasaq imaannaanngit­
soq, Søren Vestergaard Mikkelsenip
atuakkiamini »Akuerisaalluni nu­
naq­qataanermi misigisat« assorsuaq
iluatsilluarpaa. Oqaluttuat naatsut
atuakkiortup Bornholmemi inun­
ngorsimasup Kalaallit Nunaanni
najugaqarnerminit suliffeqarner­
minillu misigisarsimasai.
Oqaluttuat tunngavimmikkut a­tu­
akkap qulequtaa »Ukiuni 33-ni Ka­
laallit Nunaanni inuuninni piffissat
tupinnartut« anguniartussaavaa.
Aallaavik Tuusimit isumassarsiaasi­
masoq, ilaannimi Mikkelsen akillua­
villugu akisimavaa, piffissat tassaa­
sut nunarsuarmut nutaamut nassa­
tassami pingaarnersaat.
Eqqortumik oqaatigissagaanni
Mikkelsenip atuakkiaani torrallaal­
luni oqaluttuat quianartut eqqumii­
laartullu amerlaqaat. Ima nalilik­
kaniit nåh-nåh allat qamanngamik
illariarujussuartitsisut. Soorlu oqa­
luttuat ilaanni immikkuullaris­
sumik allalluagaasumi atuarneqar­
sinnaavoq, ikinngutigiit ilaasa Jona­
than Motzfeldt assorsuaq aqagu­
taartoq salloqittagarisimagaat,
Juun­t aap saavani undulaati pisse­qat­
taartoq ilumut takusinnaannginne­
rarlugu.
Atuakkiaq pikkunaalleriarfeqar­
poq. Oqaluttuat ilaat oqaaqqissaari­
nernik nipilerlutik naasarput soorlu
ilai qiimmisaarpalukkaluarlutik piu­
masaannarmik oqaluinnarnerusut.
Taamaalilluni atuakkap nammineq
qulequtaminit piumasaqaataa: Pif­
fissat tupinnartut oqaluttuareqqin­
nissaat uniungajattarlugit. Taamaat­
torli Mikkelsenip iluani perorsaasoq
imaasiallaannaq uppisinneqarsin­
naanngilaq.
Mikkelsenip nakooqutigaa isu­
massarsiullaqqissuunini aammalu
oqaluttuamik ilusiliiartortarnera
oqaluttuaaqqat naammassinerini
torrallaalluinnarluni inernilertar­
magit - soorlu eqqartuussissuserisoq
nassuiaamik pikkunarnganut saq­
qummiussiinnallartoq. Taamaattu­
mik oqaluttuat ilaat pikkunaannerit
isumakkiiginnarsinnaavagut. Atuar­
luni oqaluttuamut tullermut niki­ler­
nermi naatsorsuutiginarpoq suli
pikkunarnermik atuagassaqarluni.
Atuagaq siniffiup eqqaaniititassaq.
Allattartut nalunngilaat qungu­
junnartussanik allannissaq nalu­
narnerpaarpaat ilagigaat. Suna ta­
maat qulaajarlugu isigineqarsin­
naasariaqarpoq tissinartortaa angu­
niaraanni. Tamakkiisumik isigin­
nis­sinnaaneq. Atuakkiortup taa­
maannera qularutissaanngilaq.
Mik­kelsenip nipaa ersarissoq oqa­
luttuarpassuarni sumut tamaanga
teqqalasuni aalajaatsumik ersarip­
poq. Pingaartumik oqaluttuanik nu­
annarisaqarpalunnera aammalu i­
nuit nuannarisai ilai qanganngo­
reernikut amerlalluinnarput, taa­
maattumik atuagaq utoqqaaneru­
maanut naatsorsuussaavoq.
Taamaattorli Mikkelsenip silar­
suaani atugassarititaasut ajorne­
runngillat. Illuatungaanit atuakki­
ortup atuartussani kikkuussanersut
nalornigaa imaluunniit nammineq
qitiutilluni inississinnaanini atuin­
narpaa. Atuakkami tupinnaannar­
tumik inuk imminut ilisaritippoq
oqaluttualiallumi, taakku arlalip­
passuit ukiuni kingullerni AG-mi
ilanngunneqartarsimapput. Aallaq­
qaasiummi aleqaa Birte Skot Han­
sen aamma nunatsinniissimasoq isi­
ginnaartitsisartoq Flemming Jensen
atuakkamik kajumissaarutaat atu­
arneqarsinnaapput. Atuakkap si­
naakkutaata illuatungaani inuit toq­
Søren Vestergaard Mikkelsen Kalaallit Nunaanni
suliniutit kisissaanngitsut
ukiut 33-it ingerlaneranni
peqataaffigai.
Søren Vestergaard Mikkelsen har gennem 33 år
været involveret i et utal
af projekter i Grønland.
qakkat oqaaseqaataat suli kajumis­
saarinerusut atuarneqarsinnaapput,
tamakkua saniatigut atuakkiortup
nammineq siuleqqiutitut oqaaseqaa­
tai.
Naak, Mikkelsen namminersortu­
tut ingerlatsinermik inuussutissar­
siuteqartoq suut tamarmik ingat­
taanneqarsinnaapput. Soorlu viin­
nit puiaasai qalipaatigissut ima nil­
liarpasissut: Pisiarinnga, pisia­r in­
nga… uffa immaqa imarisaa ma­
mar­pallaanngikkaluaq. Uggornaq,
pisariaqanngikkaluarpormi. »Akue­
risaalluni nunaqqataanermi misigi­
sat« oqaluttuaq ataaseq imaappoq:
Namminersornerullutik Oqartus­
sat pisortaqarfiisa kisissaanngitsut
ilaasa ataatsimeersuartitsineranni
uumitsaatigaara arnat pisortat ilaat
erseqqissumik nalunaarneq ajor­
mat.
Erseqqissumik nalunaartanngin­
nera uanga ima nalilerpara, peqa­
taasut imminnut tatigiunnaariartor­
tut takusinnaannginnamikku poli­
tikkikkut aqutsinikkuulluunniit aq­
qut sorleq ingerlaffigissanerlugu.
Kuupik Kleist maalaarfigaara
taan­n a taamani allaffeqatigisara
oqarfigalugu:
»Kuupik, qaa iluamik, aalajangii­
sinnaanini takutittariaqarpaa!«
Kuupik ikasarpasissumik kiinner­
luni akivoq:
»Aap, tassa ajornartorsiut tassa­
niikkami taamaasiorsinnaanngin­
nami!«
»Akuerisaalluni nunaqqataaner­
mi misigisat«, Søren Vestergaard
Mikkelsenip allappaa atuagaq Mar­
tin Brandt Hansenimit ilusilersu­
gaavoq. Atuagaq 250 koruuneqar­
poq danskisut kalaallisullu Eskimo
Managementimit saqqummersin­
neqarluni. Atuagaq tuniniarneqar­
poq Bornholms Tidendes Forlag:
www.tidende.dk aqqutigalugu.
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
Grønland som litterær snack
Søren Vestergaard Mikkelsen udgiver en række minifortællinger fra sin tid i Grønland
– fra det stærkt underholdende til det sludrende
Humoristiske anekdoter rummer i
bedste fald mere end den umiddel­
bare, sjove historie.
En vanskelig kunst, som Søren Ve­
stergaard Mikkelsen i vid udstræk­
ning lykkedes med i bogen »Øje­
blikke fra et liv på tålt ophold« - 110
korte fortællinger fra den Born­
holmskfødte forfatters 33 års priva­
te og professionelle samliv med
Grønland.
Præmissen for fortællingerne er
»forunderlige øjeblikke i mit liv gen­
nem 33 år i Grønland«. Et udgangs­
punkt, der er inspireret af Tuusi,
som skarpsindigt engang svarede
Mikkelsen, at øjeblikke ville være
det vigtigste for ham at tage med til
en ny verden.
Og sandt at sige er der mange
spøjse og sjove øjeblikke i Mikkel­
sens velfortalte bog. Skalaen går fra
nåh-nåh, en indre klukken til
uhæmmede latterbrøl. Som den
ubetaleligt godt fortalte historie
om, hvordan et par venner som en
practical joke driller en tømmer­
mandsplaget Jonathan Motzfeldt
med, at de skam ikke kan se den un­
dulat, som vitterlig hopper rundt
foran ham.
Bogen har sine bump. De morali­
serende konklusioner luftes engang
imellem, ligesom der sludres på et
veloplagt plan. Dermed risikerer bo­
gen at svigte sin egen præmis: At
skulle gengive forunderlige øjeblik­
ke. Mikkelsens indre pædagog er
ikke sådan at tæmme.
Mikkelsens styrke ligger i impro­
visationen og opbygningen af en hi­
storie med en forløsende pointe nøjagtigt som når en dygtig for­
svarsadvokat skal fremlægge sin
procedure med overbevisende
kraft. Men afstikkerne tilgives. Som
læser drives man frem i forventning
om, at man i næste kapitel måske
dumper ned i nye godbidder. En
bog lige til natbordet.
Humor er en af de vanskeligste
discipliner i skrivekunsten. Man
skal have øje for helheden, for at
kunne se det morsomme i detaljen.
Overblik. I den forstand føler man
sig på sikker grund. Mikkelsens fa­
ste stemmeføring er en rød tråd
gennem virvaret af historier, som
flager i alle retninger. Især med for­
kærlighed for historier og et person­
galleri, der ligger så lang tid tilbage,
at bogen ikke kan siges at være mål­
rettet til den yngre generation.
Men alt i alt er man på mere end
tålt ophold i Mikkelsens selskab. Til
gengæld synes forfatteren at være no­
get usikker på bogens læserpoten­
tiale eller så udstiller han blot sin
evne til at placere sig selv i centrum.
I hvert fald præsterer bogen en over­
vældende introduktion af både ham
selv og historierne, hvoraf mange i
øvrigt har været bragt som klummer
i AG det seneste år. Indledningsvis er
hans storesøster Birte Skot Hansen
og den Grønlandsrustne skuespiller
Flemming Jensen klar med varme
anbefalinger. Og på bogens ene flap
er der fra udvalgte personer et væld
af korte citater med endnu mere ro­
sende omtale. Dertil kommer forfat­
terens eget forord.
Selv om Mikkelsen er indehaver af
et managementfirma, kan alt over­
drives. Det er ligesom med vinfla­
sker med farvestrålende etiketter,
som siger: Køb mig, køb mig… Men
som i virkeligheden bare skal dække
over et elendigt indhold. Synd, for
det er slet ikke nødvendigt. Hør for
eksempel denne historie fra »Øje­
blikke fra et liv på tålt ophold«:
Under et seminar for nogle af
hjemmestyrets utallige direktorater,
blev jeg irriteret over, at specielt en
af de kvindelige ledere ikke marke­
rede sig tydeligt nok.
Denne mangel på markering in­
debar i mine øjne, at deltagerne
blev usikre og ikke rigtigt kunne se,
hvad vej man fra politisk og admini­
strativt side ønskede at gå.
I min nød beklagede jeg mig til
Kuupik Kleist, som jeg på det tids­
punkt delte kontor med, og sagde:
»Jamen, for helvede Kuupik, hun
er sgu nødt til at vise, hvem der har
bukserne på!«
Kuupik kiggede skælmsk på mig
og svarede:
»Jamen, det er jo det, der er hele
problemet, for det har hun jo næ­
sten aldrig!«
»Øjeblikke fra et liv på tålt op­
hold« er skrevet af Søren Vesterga­
ard Mikkelsen og illustreret af Mar­
tin Brandt Hansen. Bogen koster
250 kroner og er udgivet af Eskimo
Management både på dansk og
grønlandsk. Bogen sælges via Born­
holms Tidendes Forlag: www.tiden­
de.dk
Christian Schultz-Lorentzen
christian@ag.gl
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
»oqaluttualiat« »fortællinger«
27
Søren Vestergaard Mikkelsenip nangeqattaartuliaa »Akuerisaalluni nunaqqataanermi misigisat« malinnaaffigiuk. Allaaserisamigut ukiuni 33-ni
nunatsinni nunaqqataanermini misigisartakkani tusartakkanilu Suulup oqaluttuarai. Nangeqattaartut 2011 naallugu malinnaaffigineqarsinnaapput.
| Følg med i serien »Øjeblikke på tålt ophold« hvor Søren Vestergaard Mikkelsen deler oplevelser og skrøner, som han har erfaret under sit
33-årige liv i Grønland. Serien kører i hele 2011.
Oqaatiginngisaannassavara
nuup ukiuni 250­inngortorsi­
orneranut atatillugu nalliut­
torsiornerit aqaguani kun­
ngikkormiut umiarsuaata
Dan nebrogip qaani Dron­
ning Margrethe aappaat pe­
querusuleriarami ikinngus­
suarminut Jonathan Motz­
feldtimut oqaatigerusutaqa­
lersimavoq.
»isumaqarpunga borg­
mesteri takuneri tamaasa am­
malortikkiartuinnartoq. ni­
korfanersoq innanganersor­
luunniit immikkoortikkumi­
naalliartorpoq!«
taama oqarniutaa dron­
ningip oqaatsini peqqissimis­
sutigai ileqqorissaarnissamut
tulluanngimmata:
»neriorsussavarma kimul­
luunniit ingerlateqqinngil­
luinnassallugit!«
Juntaap dronningi ilu­
moorsaarluni isigaa nangaan­
ngivillunilu neriorsuilluni:
»soorunami ataqqinartor­
suaq, oqaatiginngisaannassa­
vara!«
oqaloqatigiinnertillu na­
ngippaat soorlu susoqarsi­
manngitsoq. Juntaarli eqqis­
siveerukkiartorpoq tusar­
naarpiarunnaarpasilluni, ila­
mi umiarsuarmit niunissani
qilanaareqaa dronningip qi­
merluuillaqqissusia kikkun­
nut tamanut oqaluttuarinias­
sagamiuk.
LeiFF JoSeFSeN
Søren Vestergaard Mikkelsen
Min mund er lukket med syv segl
Det var på dækket af konge­
skibet Dannebrog dagen ef­
ter festligholdelsen af Godt­
håbs 250 års jubilæum, at
Dronning Margrethe den ii
følte trang til at være lidt løs­
sluppen og betro sig til sin
gode ven Jonathan.
»Jeg synes altså, at borgme­
steren bliver mere og mere
rund, for hver gang jeg ser
ham. Man kan snart ikke se,
Spændende artikler. Fantastiske
billeder. Tusindvis af begejstrede
læsere.
Tegn en annonce i Air Greenlands
in-flight magasin Suluk og bliv
en velkommen del af Grønlands
slagkraftige annoncemedie.
om han står oprejst, eller om
han ligger ned!«
i samme sekund, som ordene
var sagt, fortrød dronningen sit
brud på etiketten og sagde:
»Men De må love mig al­
drig at nævne det, jeg har
sagt, med et ord til nogen
som helst!«
Jonathan så alvorligt på
dronningen og aflagde uden
at rødme følgende løfte:
»selvfølgelig Høje Dron­
ning ­ min mund er lukket
med syv segl!« og samtalen
fortsatte som om intet var
hændt, samtidig med at Jona­
than mistede koncentrations­
evnen, fordi han dårligt kun­
ne vente med at komme fra
borde. så meget glædede han
sig til at fortælle Gud og hver
mand, om dronningens fan­
tastiske iagttagelsesevne.
suluk
– et magasin man glæder sig til
Med fem udgivelser om året og
et samlet oplag på 60.000 er
Suluk synligt i alle højder.
Kvalitetsmagasinet må tages
med hjem af passagererne.
Suluk er både her og der.
Nøjagtig som Air Greenland.
Snyd ikke dig selv for at få dit
budskab effektivt igennem.
Flyv til økonomipris på annoncemarkedets business klasse.
Salgskonsulent Martin Møller Kristensen – E-mail: annoncer@Sermitsiaq.AG
P.O. Box 150, 3900 Nuuk – Tlf. + 299 38 39 71 – www.Sermitsiaq.AG
28 onsdag 19. oktober 2011
»isumaga« »klummen«
atUaGaGDliUtit
Sapaatip akunneri tamaasa AG-mi inuit pingasut nikittaallutik tamalaat, maluginiakkanik, eqqarsaatersuutitik misigisatillu pillugit allattarput.
Hver uge skiftes AG’s tre klummeskribenter til at skrive om vidt og bredt, om observationer, overvejelser og oplevelser.
Isummersorlutik allaaserisaqartartut tassaapput | De tre klummeskribenter er:
Naja Paulsen, Jørgen Chemnitz aamma / og Vivi Sørensen.
Oktobarip eqqarsaatissiissutai
»oktober, qimaatippat aasaq
pisooq inuulluataarfigisar­
put.
silaannaq kialluni qaama­
qi soq supuukkat kujammut
tingippat«.
taallap ilumuussusia misi­
galugu oktobarimi makitta­
lerpugut. oqorutit kissalaar­
tut ullaakkut aasatulli kissa­
laartutut sakimminartigisa­
leramik. takkia kujasik suer­
soq, pueqqortinneranik misi­
gititsilluartoq.
sakimminartulli kipisarne­
ri anigugassaasarput makis­
sinnaatilluni.
taalliortoraa Pavia Peter­
sen, ajoqi, atuakkiortoq taal­
liortorlu, 39­nnarnik ukioqar­
luni 1943­mi sakialluummik
nappaateqarluni toqusoq. i­
nuuneq sivikitsoq atoralu­
arlugu taallanik nuannersu­
nik, torrallatanik eqqarsaatis­
siisunillu tunivaatigut, ki­
nguaariinni arlaqartuni aki­
suasutullusooq tusaqqoor­
nartunik eqqarsaatissiisunil­
lu.
Uanga oktobarimi inuuilin­
nut ilaagama taallaq taanna
nuannarilluinnagaraara tu­
nissutitullu pigerusullugu.
Periarfissaqaleraangama isu­
masiortarpara aammami
makku juunimi juulimilu in­
uuileralaat qinngasaarutigin­
iaannartarmassuk, akissutis­
sarsiulaarnissaq aamma pisa­
riaqartarmat.
Immikkut pinnissusilik
Uagut meeraagallaratta okto­
barip aallartinnera nuanna­
rilluinnagaraarput tatsit si­
koqqaataanni napasup tar­
sersuani qitullittaartaratta.
kø benhavnip
tivoliani
rutchebanep aqajannguum­
minartua sussaq. siku saallu­
ni qituttoq meerarpassuullu­
ta arpalikaarfigigaangatsigu
nuannisarnerup nillialaartit­
serpalunneraliuna kisimi. isi­
talaarlunili angerlamut saa­
ginnartariaqalerneq naveer­
sinnissamik siooranermik ila­
lik, sunaana taama uumilaa­
sarnartigisoq.
taavalu taanna oktobarimi
inuueqarneq nalissaqanngit­
soq oktobarimi inuueqan­
ngit sut naluaat.
aasaq sivikitsoq taarteqar­
tarpoq ukiarsarneranik aam­
Tanker i oktober
»oktober, du har bortdrevet
vor rige sommer.
Du blæser den milde, lyse
brise mod syd«.
vi må sande digtets rigtig­
hed om morgenen, når vi står
op. Den varme seng minder
os om de varme sommermor­
gener. Den kolde søndenvind
med gus minder os om efter­
året.
Men så længe vi har kræf­
ter til at stå op om morgenen,
kan vi leve med afsavnet.
Digtet er skrevet af kateket,
forfatter og digter Pavia Pe­
tersen, der døde af tuberku­
lose i 1943, 39 år gammel. i
sit korte liv nåede han at give
os smukke digte og velskrevet
stof til eftertanke, som vil bli­
ve husket i generationer.
Jeg tilhører dem, der har
fødselsdag i oktober. Derfor
er jeg meget glad for digtet
og betragter den som en
gave. når lejligheden byder
sig analyserer jeg teksten, for
at kunne svare på drillerier
fra dem, der har fødselsdag i
juni og juli.
ma immikkut pinnissusilim­
mik. Ukiamuna qalipaatai
aamma immikkuullarissut,
pingaartumik pinngortitami
naasut orpikkallu toquliorlu­
tik kajortikkiartuaarnerat qa­
lipaaterpassuarnik pinngor­
titsisarpoq. Ukulu qaqqat
nunalu apummik qaallorim­
mik qalligaq. aamma imaq
peqqarniippasissoq ilulissa­
nik pinnersaatilik piniagassat
ajornarnerulernerannik eq­
qaasitsisarpoq.
inuuneq aamma taamaap­
poq. ilaanni atukkagut nuan­
nersut naassaanngitsutut isi­
gisarpagut, piisaarluta eqqa­
suuteqaratalu inuulluta aat­
saallu ullut artornartut nalli­
ukkaangata eqqaasaraarput
ulloqarmat allatut atugassa­
qartitsisunik.
Perorsarfik
taalliortup nammineq inuu­
nermik sakimmerinninnera
taalliaasigut takuneqarsin­
naavoq. taalliaqarpormi ar­
lalinnik itisuunik kimeqarlu­
artunillu oqariartuutilinnik.
Pikkoriffigisaa tassaavoq pin­
ngortitarsuup pisuussutaanik
Ekseptionel skønhed
vi yndede som børn i starten
af oktober at lege på den nye
tynde is på søen i napasoq.
Det kan ikke måle sig med
rutsjebanen i tivoli. når vi
rutsjede af sted på den tyn­
de is, kunne man høre jubel­
råb. På vej hjem kunne man
indimellem grue for at blive
skældt ud for at være blevet
våd efter en tur gennem isen.
andre mennesker, der ikke
har fødselsdag i oktober, ken­
der ikke til disse glæder.
Den korte sommer bliver
tunissutaanillu tappiffigisa­
minik oqaasertalersuisinnaa­
nini, ulloq manna tikillugu
tiguartiffiusinnaasunik.
oktobarili pillugu taalliaa
naliitsuuvoq, inuit aasami
ilorrisimaareerlutik oktobari­
mi qiiaammersimaartut peq­
qaannagu avoqqaarteriarlu­
git, eqqaasimmatigut ilikkar­
tariaqagarput tassaasoq ukiut
tamaasa oktobari takkuttar­
toq, ullut ajornarnerusut ti­
mikkut tarnikkullu piareersi­
maffigisassat takkukkaluttu­
alersut kalerrisaarutigiartor­
lugu.
taamaattumik juunimi juu­
limilu inuuileralaat qinngas­
aarileraangata puigugaannik
pingaartumik eqqaasilaartar­
pakka tassalu taallami allas­
simasutut oktobarip nullut
nipaalaartittarai nalugassiuk?
aammaana taalliortuata
eqqaaneqarnera ataqqisaria­
lik, erianartorsuarnik taalli­
uussimammatigut.
1.
Oktober, qimaatippat aasaq pisooq
inuullualaarfigisarput.
Silaannaq kialluni qaamaqisoq
supuukkat kujammut tingippat.
2.
Oktober, sumik taarteqartippiuk
pisuunngorfik peersitat aasaq?
Pujoorfipput soormi pujoqquiuk
matoorlugu aamma qisussaq?
3.
Oktober, imaq isumalluutiga,
qajassuukkumanngilat allaat.
Imaanit peqartup uninngatigai
malissuit sakkortuallaat.
4.
Oktober, perorsarfigiinnarpagit
oqaasissaqarmata ullut.
Inuttut qujassutigiinnarpagit
nipaalaartilaarakkit nullut.
5.
Oktober, ajornartut ulluinut
isertarfigaatsigit illit!
Sioqqullutit piareersartunut
nanertuisuussanngeqaatit.
All. / Af: Naja Paulsen
erstattet af efteråret, der har
sin egen specielle skønhed.
efterårsfarverne er helt fan­
tastiske, især når blomster og
buske falmer og får brunlige
farver i alle afskygninger.
Der er sne på fjelde og dale.
Det rå isfyldte hav minder os
om, at det bliver sværere med
fangst.
sådan er det også i daglig­
dagen. indimellem tror vi, at
livets glæder ikke vil få en
ende, og vi bruger løs af alle
ressourcer uden tanke på
morgendagen, indtil vi en
dag bliver mindet om noget
andet, når livet gør ondt.
Den sidestykke
Glæden ved livet kan også læ­
ses af digterens tekster. Han
har skrevet flere indholdsrige
og stærke digte. Han var god
til at beskrive den skønne na­
tur i digte, som vi stadig hen­
ter inspiration fra.
Hans digt om oktober er
uden sidestykke, han bebrej­
dede folk, som om sommeren
kun havde øje for fornøjelser
og som glemte, at oktober vil­
le komme. og han mindede
dem om, at der også ville
komme sværere tider for
krop og sjæl.
Derfor minder jeg ind imel­
lem folk, der har fødselsdag i
juni og juli, om de ting, de
har glemt at huske, og som
står i digtet om oktober.
Man skal også huske at ære
digteren for at have givet os
et så bevaringsværdigt digt.
aTUaKKaNiK NaLiLiiNeq:
Meeqqanut atuakkiat eqqarsarnartut
Angajoqqaat imigassamik atuigaangata imaluunniit annersaagaangata meeqqat isaannit atuakkiat marluk soqutiginartut
anna rosenbergip inger
thor mannillu isumassarsiaat
najoqqutaralugit amalia
lynge Pedersenip atuakkiai
»anaana ataatalu annersaa­
gaangata« aamma »anaana
ataatalu aalakooraangata«
meeqqanut mikinernut atu­
alerlaanut naleqqututut oqaa­
tigineqarsinnaasut saqqum­
meqqammerput.
sammineqartut oqimaaku­
jupput paquminartuullutillu
– ingammik meeqqat silar­
suaanni. atuakkiani erseqqis­
sumik saqqummersinneqar­
poq meeqqat angajoqqaamik
aalakooraangata annersaak­
kaangataluunniit qanoq misi­
gisimasinnaasarnersut. assi­
liartai Christian fleischer
reximit titartarneqarsimasut
oqaluttuanut tulluarput qa­
lipaatigillutik ilisarnarlutillu.
atuakkat sammissallugit
pingaaruteqarput. takorloor­
sinnaavara immaqa atuarfim­
mi immikkut sammineqarsin­
naasut tassami pineqartut i­
nuiaqatigiinni ajornartorsiu­
taapput amerlasuunit atugaa­
sut.
soorunami angerlarsimaf­
fimmi aamma atuffassissuti­
gineqarsinnaapput, uangali
meeqqannut atuffassissutigis­
sallugit oqimaagikujuppakka,
meeqqannummi nuanner­
sunik oqittunillu atuffasseru­
sunneruvunga. kisianni aam­
ma imaalluarsinnaavoq ua­
nga nammineq meeraaninni
misigisimasannut qanimmata
attortinnarigikka. Paqumi­
nartullu qaangerniassagutsi­
git immitsinni aallartittaria­
qarpugut.
Paornánguaq Kleist
muku@ag.gl
Amalia Lynge Pedersen
»Anaana ataatalu aalakooraangata«
ISBN 978-87-91359-94-1
Qup. 44
»Anaana ataatalu annersaagaangata«
ISBN 978-87-91359-95-8
Qup. 40
Assiliartalersuisoq Christian
Fleischer Rex
milik publishing, 2011
Akia 149 kroner
Grønlandsposten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
29
isumaliutersuut kronik
leiff josefsen
Meeqqanut inuusuttunullu
aningaasaliissutigeqqitat
pillugit kukkusumik naatsorsuineq
Kommune Kujallermi Isu­ma­
ginninnermi pisortap, Mar­
tha Lund Olsen-ip Naalak­
kersuisut meeqqanut inuusut­
tunullu tunngatillugu ani­
ngaasaliissutigeqqitaat 25
mio. kr-iusut 28. september
AG-mi oqaaseqarfigai.
Martha Lund Olsen-ip al­
laaserisaminut tunngaviler­
suutigalugu oqaatigaa matu­
mani 25 mio. kr. eqqartor­ne­
qartut, kisiannili kisitsisit pi­
viusut tassaasut 7,2 mio. kr.,
taakkunanngalu taamaallaat
1,1 mio. kr. toqqaannartumik
meeqqanik isumaginninnermut atugassanngortinne­
qarsimasut.
Aallaqqaasiutigalugu Mar­
tha Lund Olsen-ip naatsorsu­
inerani kukkunerit ersarissut
marluk tikkualaarusuppakka.
Siullermik allaaserisaani ta­
kuneqarsinnaavoq 2011-imut
aningaasanut inatsisip kon­
toani pingaarnermi 30.14.29imi kr. 5.834.000 aningaasa­
liissutigineqarsimasut. Kisi­
annili aningaasanut inatsim­
mi allassimasumi takuneqar­
sinnaavoq kisitsisit piviusut
tassaasut 12.823.000 kr. Kisi­
annili taakkua 2011-imi kon­
toni pingaarnerni pingasuni
aningaasaliussat katillutik
47.547.000 kr-iusut, aammalu
allaaserisami eqqortumik
ilanngunneqarsimasut, allan­
ngortinnavianngilaat. Aap­
passaanik aningaasanut i­
natsimmi kontomi pingaar­
nermi 30.01.01-imi meeqqa­
nut inuusuttunullu tunngatil­
lugu ilisimasatigut piginnaa­
satigullu ineriartortitsinermi
aningaasaliussat 2 mio. krinik ilaqqinneqarsimapput.
Allaaserisamili tamanna ilan­
ngunneqarsimanngilaq.
Martha Lund Olsen-ip al­
laaserisamini isumaqarpoq
25 mio. kr.-nit eqqartorneqar­
tut meeqqanik isumaginnin­
nermut aningaasaliissutaasut.
Tamatumunnga atatillugu
ersseqqissaatigissavara meeq­
qanik isumaginninneq tas­
saammat kommunemit aki­
sussaaffigineqartoq, taakkua­
lu 25 mio. kr.-it tassaasut
meeq­qanut inuusuttunullu
tungatillugu suliniutaasunut
tamarmiusunut aningaasaliis­
sutaasut. Naalakkersuisummi
kisimiillutik meqqanik isu­ma­
ginninnermut aningaasaliif­
figinissaat kissaatigisimaga­
luarunikku kommuninut a­
taatsimoortumik aningaasali­
unneqartut qaffaannarsimas­
sagaluarmatigik. Kisiannili
25 mio. kr.-inut pineqartunut
tunngatillugu aallaqqaataa­
niilli eqqarsaataasimavoq
taak­kua meeqqanut inuusut­
tunullu tunngatillugu sulini­
utinut assigiinngitsunut ar­
laqartunut aallartitsinissamut
atorneqarumaartut – taak­
kuami aningaasartaliunne­
qanngikkaluarpata suliniutis­
sat piviusunngortinneqarna­
vianngikkaluarmata.
Kisiannili pissutsit piviusut
qanoq isikkoqarpat? Meeqqa­
nut inuusuttunullu tunngatil­
lugu taamaallaat 1 mio. kr-it
a n i ng a a s a l iu n ne q a r p a t ?
Naatsumik akissagaanni naa­
mik. Allaaserisami kisitsisit
katinnerat kukkuvoq, taa­
maattumillu naatsorsukkat
inernerat kukkuvoq.
O qa at ig i neqa reer sut ut
kon­t om i pi ng a a r ner m i
30.01.01-imi meeqqanut inuu­
suttunullu tunngatillugu ilisi­
masatigut piginnaasatigullu
ineriartortitsinermi aningaa­
saliussat 2 mio. kr-inik ilaq­
qinneqarsimapput, kisiannili
kontoni pingaarnerni mar­
luusuni, tassa 30.01.03-imi
aamma 30.14.29-imi suliniutit
meeqqanut inuusuttunullu
tunngassuteqanngillat. Ta­
matuma kingunerisaanik
kon­tot pingaarnerit taakkua
aningaasaliissutitaasa katin­
neri ilanngunneqarsinnaan­
ngillat, taamaattumillu taak­
kua ilannguteriarlugit katin­
nerisa ataatigut marlunnik ti­
tariarlugu oqartoqaannarsin­
naanani naatsorsuutit imatut
isikkoqassapput. Taakkuami
katinnerisa meeqqanut inuu­
sutttunullu tunngatillugu qa­
norpiaq aningaasaliisoqarsi­
manersoq takutinngilaat –
taa­maaliorniaraannimi kon­
toni pingaarnerni ataasiak­
kaani aningaasaliissutit qa­
noq tulleriaarneqarsimaner­
sut takoqqaarnissaat pisaria­
qarpoq.
Tabel-imi ilanngunneqar­
tumi takuneqarsinnaavoq
takkua 25 mio. kr. 2010 /
2011-imi qanoq agguataar­ne­
qarsimanersut. Soorlu Matha
Lund Olsen-ip uparuaatigaa
suliniutit tamakkerlutik toq­
qaannartumik meeqqanut
isu­maginninnermik suliniuti­
nik annertusaataanngillat.
Kisisannili soorlu oqaatigine­
qareersoq taamatut pilersaa­
ruteqartoqanngilaq. Akilia­
nilli pilersaarutigineqartoq
tassa meeqqanut inuusuttu­
nullu tunngatillugu suliniutit
ataatsimoortillugit annertu­
saavigineqarnissaat, kiisalu
tabel-imi suliniutigineqartut
meeqqanut inuusuttunullu
tunngatinneqarneri amerla­
nerpaanit isumaqatigineqar­
poq.
Martha Lund Olsen-ip su­
liniutit arlaqartut allattorsi­
mavai, namminerlu isiginnin­
nini naapertorlugu aningaa­
sa­liunneqartut 25 mio. kr. ilu­
ani ilaareersut imaluunniit
suliniutaasut siusinnerusuk­
kut Naalakkersuisut suliniuti­
galugit aallartereersimasaat.
Immikkortut ataasiakkaarlu­
git nassuiarnissaat matumani
annertuallaarpoq, kisiannili
ilaatigut oqaatigisinnaavak­
ka: Angajoqqaanngortussat
suliniuteqar f ig inissa at
(1.046.000 kr.) kiisalu anga­
joq­qaarsiaqartarnerup sulini­
uteqarfiginissaa (3.351.000
kr.). Suliniutit taakkua Mar­
tha Lund Olsen-ip aningaasa­
liussat 25 mio. kr.-inut ilaasu­
tut isigai, kisiannili soorlu ta­
bel-imi takunaqarsinnaasoq,
taamaanngilaq.
Kiisalu Martha Lund Ol­
sen-ip oqaatigaa ilisimasa­
tigut piginnaasatigullu ineri­
artortitsineq (900.000 kr.)
2008-mi Inatsiartut Uper­
naakkut Ataatsimiinneranni
aalajangiiffigineqartoq. Ta­
manna ilumoorpoq, siunner­
suullu akuersissutigineqatoq
siusinnerusukkut Naalakker­
suisut nalaanni 2008-mi Inat­
siarttut Upernaakkut Ataat­
simiinneranni aalajangiiffigi­
neqartoq aamma ilumoor­
poq. Kisiannili taamanikkut
2009-mut Aningaasatigut I­
natsisissamut ilanngutinngin­
nissaat toqqarneqarpoq. Ta­
mannali aatsaat Naalakkersu­
isut maannakkut atuuttut
2010-mut Aningaasatigut I­
natsimmik suliaqarnerannut
atatillugu pivoq.
25-t tungaannut kisitsineq
assigiinngitsorpassuarnik i­
ngerlanneqarsinnaavoq, kii­
salu meeqqanut inuusuttu­
nullu tunngatillugu suliniute­
qarnerit assigiinngitsorpassu­
arnik nalilersorneqarsinnaap­
put. Kisiannili uvanga isuma­
qanngilanga taamaallaat 1
mio. kr-inik ilasinerarluta
oqaneq naapertuilluartuu­
soq. Uannut pingaaruteqar­
nerusoq tassa meeqqanut i­
nuusuttunullu suliniuteqar­
ner­mut tamarmiusumut ata­
tillugu suliniutigi-neqartussat
pingaarnersiorneqarpata,
aamma atuarfeqarnermut ila­
qutariinnullu suliniutit matu­
mani ilaatillugit.
Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut,
Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisumit, Mimi Karlsenimit allaaserisaq
KontoQulequtaqFL 2010 (1.000 kr.)FL 2011 (1.000 kr.)
30.01.01Ilisimasat piginnaasaluu
ineriartortinniss 2.000
2.000
30.01.01 katillugit
2.000
2.000
30.01.03Ilisimasat piginnaasaluu
ineriartortinniss 900
900
30.01.03 katillugit 900
900
30.10.45Kinguaassiuutitigut atornerlugaanermik
nalaataqasimasut suliniafigineri 6.000
6.094
30.10.45Eqqarsariartaatsinik allannguinermik sul
1.200
1.219
30.10.45Sumiiffinni suliniuteqarnernut
1.900
1.930
30.10.45Familiecenterenut/familiehøjskolinullu
agguagassat
2.700
0
30.10.45Qimarnuvinnut sumiginagaasullu
sullinnerinut agguagassat
2.700
2.742
30.10.45Familiehøjskolertitsinernut tapiissutit
0
1.740
30.10.45Familiecenterinut tapiissutit
0
1.077
30.10.45 katillugit 14.500
14.802
30.14.29
Meeqqanut tunngatillugu suliniutit
5.600
5.600
30.14.29
Meeqqanut tunngatillugu siunnersuineq
2.000
2.000
30.14.29 katillugit 7.600
7.600
Aningaasaliissutigeqqitat katillugit 25.000
25.302
30 onsdag 19. oktober 2011
atuagagdliutit
isumaliutersuut kronik
Socialchef i Kommune Ku­
jalleq, Martha Lund Olsen,
kommenterer i AG den 28.
september på de ekstra 25
millioner kroner, som Naa­
lakkersuisut har tilført børneog ungeområdet.
I sit indlæg argumenterer
Martha Lund Olsen for, at vi
taler om ekstra 25 mio. kr.,
men at det reelle tal snarere er
7,2 millioner kroner, hvoraf
kun 1,1 millioner kroner er di­
rekte rettet mod børneforsorg.
Indledningsvist vil jeg ger­
ne pege på to faktuelle fejl i
Martha Lund Olsens regne­
stykke. For det første fremgår
det af artiklen, at der på fi­
na nslovens hovedkonto
30.14.29 for 2011 er afsat
5.834.000 kroner. Et opslag i
finansloven viser imidlertid,
at det faktiske tal er
12.823.000 kr. Det ændrer
dog ikke på, at den samlede
bevilling på de tre hovedkon­
ti er 47.547.000 kroner i 2011,
som det korrekt fremgår i ar­
tiklen. For det andet er der på
f inanslovens hovedkonto
30.01.01 tilført yderligere 2
millioner kroner til vidensog kompetenceudvikling på
børne- og ungeområdet. Det
fremgår ingen steder i artik­
len.
Martha Lund Olsen anta­
ger i sin artikel, at de 25 mil­
AKILIISINNAAJUN­
NAARNEQ
Akiliisinnaajunnaartup Pizats ApSip, na.nr. 360.056, pigisaanik naggataarutaasumik suliaqarnissaq ingerlanneqassaaq ataasinngorneq,
ulloq 7. november 2011 nal. 10.15,
tassanilu akiliisinnaajunnaarnermik
inatsimmi §148 naapertorlugu piumasaqaatinut akiligassaqarfigisanut
41,7706383%-imik agguagarsiaqartitsilluni agguaassinissamut siunnersuusiaq atuuttussanngortinneqassaaq.
Siunnersuusiaq taanna nunatta eqqartuussiviata allaffianut ornigulluni
misissuataarneqarsinnaavoq. Pisassarisat piumasaqaatillu naatsorsuutit
atuuttussanngortinneqarfissaattut
ulluliussap ilimagineqartup kingorna aatsaat nalunaarutigineqartut imaluunniit nalunaaruteqarnissamut
ulluliunneqarsimasup iluani nalunaarutigineqarsimanngitsut naatsorsuutigineqarsinnaanngillat. Atuuttussanngortitsereernerup kingorna sapaatit
akunneri sisamat qaangiuppata, suliareqqitassanngortitsisoqarsimanngippat, pisassarineqartut akiliutigineqassapput.
Pigisanik agguaassinissaq Ataatsimiittarfimmi, Jens Kreutzmannip
Aqqutaa 1, 3900 Nuuk ingerlanneqassaaq.
KALAALLIT NUNAATA
EQQAARTUUSSISUUNEQARFIA
ulloq 13. oktober 2011
KONKURS
I konkursboet Pizats ApS, reg. nr.
360.056, afholdes afsluttende skiftesamling mandag, den 7. november
2011 kl. 10.15 til stadfæstelse af
udkast til boregnskab og udlodning
i medfør af konkurslovens §148
med en dividende på 41,7706383%
til simple kreditorer. Udkastet ligger
til eftersyn på landsrettens kontor.
Fordringer og andre krav, der først
anmeldes efter regnskabets forventede stadfæstelse den nævnte dag eller
som ikke har været anmeldt inden
tidligere fastsat sidste frist for anmeldelser, kan ikke tages i betragtning.
Udbetaling foretages 4 uger efter
stadfæstelsen med mindre anke forinden er sket. Skiftesamlingen afholdes
i Mødelokalet, Jens Kreutzmannip
Aqqutaa 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS
LANDSRET
den 13. oktober 2011
lioner kroner er afsat til bør­
neforsorg. Hertil må jeg be­
mærke, at børneforsorg som
sådan er et kommunalt anlig­
gende, og at de 25 millioner
kroner er tilført til indsatser
på hele børne- og ungeområ­
det. Hvis Naalakkersuisut ale­
ne ønskede at tilføre midler
til børneforsorgen kunne vi
blot have forhøjet kommu­
nernes bloktilskud. Imidler­
tid har intentionen med de
25 millioner kroner hele ti­
den været at igangsætte en
bred vifte af indsatser på hele
børne- og ungeområdet - ind­
satser som ellers ikke ville
være blevet ført ud i livet.
Men hvordan ser det reelle
billede så ud? Er der kun ble­
vet tilført 1 mio. kr. til børneog ungeområdet? Det korte
svar må blive nej. Tallene i ar­
tiklen er opgjort forkert, og
derfor bliver resultatet af reg­
nestykket misvisende.
Som nævnt er der tilført
yderligere 2 millioner kroner
på hovedkonto 30.01.01 som
led i en forbedret videns- og
kompetenceudvikling på bør­
ne- og ungeområdet, mens
der under de to hovedkonti
30.01.03 og 30.14.29 er aktivi­
teter, der ikke vedrører børn
og unge. Det medfører, at
man ikke blot kan tage sum­
men af bevillingerne på de to
hovedkonti, slå to streger un­
der og sige, at sådan ser reg­
nestykket ud. Resultatet viser
nemlig ikke, hvad der reelt er
bevilget til børn og unge - her
er det nødvendigt at se på,
hvordan midlerne på den en­
kelte hovedkonto bliver prio­
riteret.
Den indsatte tabel viser,
hvordan de 25 millioner kro­
ner fordeler sig i 2010 / 2011.
Som Martha Lund Olsen pe­
ger på, kan man indvende, at
ikke alle tiltag er direkte ret­
tet mod børneforsorg. Men
det har som sagt heller ikke
været intentionen. Intentio­
nen har derimod været at
styrke indsatserne på børneog ungeområde samlet, og de
fleste vil være enige i, at tilta­
gene i tabellen er målrettet
børne- og ungeområdet.
Martha Lund Olsen opli­
ster en række initiativer, som
hun anser, enten er en del af
de 25 millioner kroner eller
er initiativer, der blev igang­
sat under det tidligere Naal­
akkersuisut. Det bliver for
omfattende her at gennemgå
de enkelte punkter, men
blandt andet kan jeg nævne:
Tiltag til vordende forældre
(1.046.000 kroner) og tiltag
på plejefa milieomr ådet
(3.351.000 kroner). Disse til­
tag anser Martha Lund Olsen
som værende en del af de 25
millioner kroner, men som
det fremgår af tabellen, er
det ikke tilfældet.
Martha Lund Olsen næv­
ner desuden at tiltag som vi­
dens- og kompetenceudvik­
ling (900.000 kroner) er be­
sluttet i forbindelse med FM
2008. Det er korrekt, og for­
slaget er ganske rigtigt vedta­
get under tidligere Naalak­
kersuisut ved EM 2008. Imid­
lertid valgte man dengang
ikke at afsætte midlerne på
leiff josefsen
Misvisende regnestykke om ekstra midler til børn og unge
Finansloven for 2009. Det er
først sket under det nuværen­
de Naalakkersuisut i forbin­
delse med FL 2010.
Der er mange måder at tæl­
le til 25 på, og der er mange
måder at vurdere indsatserne
for børn og unge. Men jeg
mener ikke, man med rime­
lighed kan sige, at vi kun har
afsat 1 millioner kroner mil­
lioner kroner ekstra. For mig
er det væsentlige, at vi priori­
terer de indsatser, der bedst
gavner børn og unge i et sam­
let perspektiv, herunder sko­
le- og familieindsatser.
Mimi Karlsen,
Medlem af Naalakkersuisut for
Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling
KontoOverskriftFL 2010 (1.000 kr.)FL 2011 (1.000 kr.)
30.01.01Videns- og kompetenceudvikling
2.000
2.000
30.01.01 i alt
2.000
2.000
30.01.03Videns- og kompetenceudvikling
900
900
30.01.03 i alt
900
900
30.10.45Tiltag for personer som har været
udsat for seksuelt misbrug
6.000
6.094
30.10.45
Holdningsbearbejdende kampagne
1.200
1.219
30.10.45
Pulje målrettet geografisk indsats
1.900
1.930
30.10.45
Pulje til fordeling mellem
familiecentre/familiehøjskoler
2.700
0
30.10.45
Pulje til fordeling mellem krisecentre
og tiltag der forebygger omsorgssvigt
2.700
2.742
30.10.45Tilskud til afholdelses af familiehøjskole
0
1.740
30.10.45Tilskud til Familiecentre
0
1.077
30.10.45 i alt
14.500
14.802
30.14.29Aktiviteter målrettet børn
5.600
5.600
30.14.29Rådgivende organ indenfor børneområde
2.000
2.000
30.14.29 i alt
7.600
7.600
Samlet ekstrabevilling
25.000
25.302
Inatsisiliortutsinnut kutsiuut - qinnut
1. august 1996-imi inissiaq
Qaava 10 A-3 angajoqqaakka
illusimmata taamanikkut
A/S Boligselskabet INI-mit
ullumikkut Iseritsiusumit
isumaqatigiissusiornikkut ini­
gilerpara. Ajoraluartumik ini
taanna nuannareruttorlugu,
inissisimaneralu meeqqakka­
lu kisimeeqatigisakka sungiu­
teruttorlutigu inatsisartut i­
natsisiliarsi nr. 2 maj-ip 12ani 2005-meersoq malillugu
anisitaavugut.
Inatsisiliarsi kiammitaava
inatsisartunut ilaasortap e­
qaannerusumik inuiaqati­
giinnilu innuttaasunit atoru­
minarninngortillugu, inissar­
siortunullu sullisserusunner­
mik kingunilimmik allan­ngu­
iffiginissaa sulissutigerusup­
paa?
Angutaavunga ilinniarsi­
masoq. Marlunnik erneqar­
punga. Kisimiillungalu per­
orsaasuuvunga. Ilinniarsima­
sanni Nuummi suliffissarsi­
sinnaannginnama Kangerlus­
suarmi Mittarfeqarfimmi su­
liffissarsigama suliffittaama
sulisunut isumaqatigiissusiaa
malillugu atorfinitsinne­qar­
punga qujanartumik meeq­
qakkalu inissaqartinneqarat­
ta.
Naatsorsuutigigaluarpara
meeqqakka inerissimaneru­
lerpata inigisannut allamul­
luunniit Iseritip taamanik­
kussamut innersuussutigisin­
naasaanut uterfissaqarumaar­
luta.
Paasivarali inatsisiliarisi­
masarsi taamatut periarfis­
siinngitsoq.
Inatsisersi malillugu ini at­
tartortippara – inatsisersi ma­
lillugu attartortitsivissap killi­
limmik sivisussusilikkap ilua­
ni naammat, inatsisersi malil­
lugu inigisara Iseritip uter­
figeqquvaa – taamaanngip­
pallu inatsisersi malillugu
aneqqullunga.
Inatsisersi malillugu peri­
arfissaqarsorileraluarakku
qin­nutigisinnaallugu inissiaq
attartugara utertikkallarsin­
naallugu periarfissinneqar­
lunga/akuersissummik tu­ni­
ne­qarlunga qaqugu utileru­
ma piffissap aalajangersima­
sup iluani siusinaarlunga ka­
lerriillunga Iseritimiit inissa­
qartinneqarsinnaallunga –
su­naaffali inatsisersi aamma
taama periarfissiinngilaq –
taamaallaalligooq sulisit­
sisuminnit allamut suliartor­
tinneqarsimasut kisimik taa­
ma pineqassapput.
Taamaattumik inatsisilior­
tugut apererusuppakka taa­
matut perorsagallit kajumil­
lutillu sulerusussuseqartut
perorsaanermi atukkat oqin­
nerulaaqqullugit allatut ajor­
navissumik illoqarfimmut al­
lamut suliffissarsiortariaqar­
simasut, illoqarfigisaminni
suliffissarsisinnaannginneq
pissutigalugu inigisaminnit
inatsisersi malillugu anisitaa­
sut/aneqquneqartut periar­
fis­samik pitsaanerusumik tu­
nerusunginnerisi innuttaa­
sunik sullisserpalaarnerusu­
mik nassatalimmik, pinngit­
saaliinertalimmik kingune­
qanngitsumik, taamatummi
pineqartut inatsisersi malillu­
gu aallaqqaataaniit initaarni­
arlutik qinnuteqartut allattor­
simaffiannut ilanngunne­qar­
tussaapput, ukiunilu minner­
paamik qulini utaqqisariaqas­
sallutinngooq Iserit malillu­
gu.
Allatut oqaatigalugu sior­
natigut initaarniarlunga qin­
nuteqarama utaqqinera ukiu­
nik nutaanik qulinik ila­
gaanni katillugit ukiut min­
nerpaamik 20-it inuuninni
initaarniarlunga utaqqisari­
aqarsimassaanga.
Inissiaq inigineqanngitsoq
suliassartaqannginneruvoq
inummit inissarsiortumingar­
nit, taamaattumik inatsit inat­
sisiliaasariaqaraluarpoq i­
nuup innuttaaqatigiinni sul­
linnissaa qitiutillugu.
Uuma allakkap assinga ine­
qarnermut Naalakkersuisu­
mut nassiunneqarpoq.
Anders Andersen
Kangerlussuaq
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
31
illit isummat din mening
Eqqaamallugu ativit najukkavillu allannissaa. Aamma assinnik nassissinnaavat sigut.
AG-mi allakkiat ilanngussallu innersuutigigukkit ulloq saqqummerfiat
nalunaarutigisaruk. Allakkiavit aaqqissuunnissaanut periarfissaqartippugut.
naalakkersuisut »kommunit
pillugit nassuiaataata« ippas­
saq (sapaatip akunnerata ma­
tuma siuliani, aaq.) inatsisar­
tuni oqallisigineqarnerata ki­
ngorna pisariaqalerpoq kom­
munit
suliassaqarfinnik
namminersorlutik oqartus­
sanit tigusinissaminnut qa­
noq kajumitsiginerannik ti­
gusiniarnermullu suut apor­
fiusimanerannik apeqqutit
erseqqissaateqarfigissallugit.
inuit ataqatigiit sinnerlugit
oqaaseqarnermini inatsisar­
tunut ilaasortap isak Ham­
mondip kommunit nammi­
nersorlutik oqartussanit suli­
assaqarfinnik tigusinissamut
tunngatillugu piumassuse­
qarnerunissaat ujartorpaa.
kommunit kattunnissaat pi­
sortallu suliassaqarfiisa aaq­
qissuussaanerannik iluarsaa­
qqinnissaq ataatsimut isigalu­
gu sulissutigineqalermat kom­
munit peqataarusunnermin­
nut tunngavigisaasa ilagilluin­
narsimavaat suliassaqarfinnik
qitiusumik oqartussanit kom­
muninut nussuinissaq.
kommuninullu pingaaru­
teqarpoq suliassaqarfiit isu­
maginninnermut tunngasu­
innaanngitsut aammali i­
nuussutissarsiornermut sa­
naartornermullu tungasut ti­
gunissaat.
erseqqissart ar iaqar poq
kommunit suliassaqarfinnik
namminersorlutik oqartussa­
nit tigusinissaminnut piumas­
suseqarluinnarmata. kisianni­
li suliassaqarfinnik tigooraa­
neq ullumikkornit sukkaneru­
sumik ingerlanneqassappat
namminersorlutik oqartussat
taamatuttaaq politikkikkut al­
laffissornikkullu piumassuse­
qarluinnartariaqarput.
tigooraaniarneq kigaan­
nerpaaffissaanut inissinne­
qarsimavoq apeqqutigineqa­
raluartut akineqarneq ajor­
mata, namminersorlutillu
oqartussat kiisami iliuuseqa­
raangamik suliassaqarfiit a­
Kommunerne har stor
vilje til at overtage
opgaver fra Selvstyret
Debatten i inatsisartut i går
(i sidste uge, red.) om naa­
lakkersuisuts »kommunere­
degørelse« giver anledning
til et par nødvendige præci­
seringer om på den ene side
kommunernes motivation til
at overtage opgaveområder
fra selvstyret og på den an­
den side om de hindringer,
der hidtil har været i overta­
gelsesprocessen.
i sin ordførertale på vegne
af inuit ataqatigiit efterlyste
medlem af inatsisartut, isak
Hammond, større vilje fra
kommunernes side i proces­
sen med at overtage områder
fra selvstyret.
netop flytning af opgave­
områder fra centraladmini­
strationen ud til kommuner­
ne har netop været en af de
vigtigste forudsætninger for
kommunernes villige delta­
gelse i kommunesammenlæg­
ningen og i strukturreformen
af den offentlige sektor i det
hele taget. og det er vigtigt
for kommunerne at overtage
ikke kun de sociale opgaver,
men også områder med rela­
tion til erhverv samt bygge­
og anlæg.
Det skal understreges, at
kommunerne altid har haft
stor vilje til at overtage opga­
ver fra selvstyret. Men en
overtagelsesproces, der er
hurtigere end det hidtil har
været tilfældet, kræver en lige
så stor vilje i selvstyrets eget
politiske og administrative sy­
stem.
Processen er blevet sat i
den laveste hastighed på
grund af forespørgsler, der
ikke bliver besvaret, og når
der endelig er konkrete ud­
spil fra selvstyret, er det i
form af underfinansierede
bud.
forhandlingerne kommer
således til at trække i lang­
drag på grund af alt for små
økonomiske rammer, der bli­
ver sat af de respektive depar­
tementer. og denne træge
proces er ikke blevet bedre
af, at selvstyret politisk og ad­
ministrativt fokuserer meget
på spørgsmålet om, hvorvidt
kommunernes indtægter ud­
vikler sig bedre end selvsty­
rets. et spørgsmål, som i
bund og grund er uaktuelt,
når man ved, at udgiftspres­
set i den kommunale økono­
mi er blevet hårdere.
Det er disse faktiske for­
hold, der bør lægges frem,
når man i debatten begynder
at sætte spørgsmålstegn ved
kommunernes vilje til at tage
videre skridt i strukturrefor­
men.
til orientering vedlægges
svar fra kanUkoka til hø­
ring om kommuneredegørel­
sen i slutningen af juni 2011.
Martha Abelsen
Formand for KANUKOKA
aqqusinermi angallanneq
isumannaallisarneqarli
aqqusinermi angallannermi
ajutoortarneq eqqarsaatigalu­
gu isumaqarpunga isuman­
naallisaaneq annertuumik
sukateriffigineqartariaqar­
toq.
assersuutigiinnaraannimi
qaammatit kingulliit marluk
ingerlanerinnaani nuummi
aportittut marluupput, apor­
tittup aappaa meeraavoq aap­
paalu inuusuttuaraalluni, aju­
toornerillu taakku pisuinnaat
ikaartarfianni pipput.
apuinerit taakku marluk
assigiinngitsunik peqquteqar­
sinnaapput, immaqa bilinik
ingerlatsisup mobilini passus­
simavaa angallannerlu ta­
makkiisumik malinnaaffigisi­
managu? imaluunniit suso­
qarsimava?
aqqusinerni narlunerusuni
aamma qullersuarnut innaar­
sunnullu aportarnerit pisa­
reernikuupput, qanorpiarlu
pisoqarsimanera annerusu­
mik oqaluttuarineqarsinnaa­
neq ajorpoq sukkavallaarto­
qarsimanera eqqaassanngik­
kaanni.
Ullutsinni angallannermi
pisut eqqarsaatigalugit inat­
simmik eqqortitsinngitsut a­
merlavallaaqaat, tassa amerla­
vallaat bilerlutik mobilimin­
nik passussisarput, qiterutaa­
samik atuinngitsut takune­
qartarput uffa ilaannit oqaa­
tigineqartartoq bilertorooq
imigassamik najorsisoq taku­
neqarsimasoq aammalu ataa­
siinnaanngitsunik oqaatigi­
neqartarpoq bilernermut al­
lagartaqarani bilertoqartar­
toq.
Uangalu isumaqarpunga
ajutoortarnerit mobilimik
passussinermik, imigassar­
tornermik sukkavallaamillu
ingerlatsinermik peqquteqar­
tartut annikillisaavigineqar­
sinnaasut, taamaaliorsinnaa­
vugullu filmiliuutinik sukkas­
susersiutinillu ikkussuinikkut
taamaasilluni angallannermi
nakkutilliineq isumannaal­
lisaanerlu ajornannginneru­
sumik malinnaaffigineqaler­
sinnaallunilu ajutoortar ner­
nik annikillisaavigineqarsin­
naavoq.
Angutinnguaq Heilmann,
Kattuseeqatigiit Partiiat
migartunik aningaasartaler­
lugit tunniunniartarmatigit.
isumaqatigiinniarnerit sivi­
sunaaleraraat naalakkersu­
isoqarfiit pineqartut ikippal­
laanik aningaasaliinialeraa­
ngata. suliarlu sukkatsinneq
ajorpoq namminersorlutik
oqartussat politikeriisa ator­
filittaasalu kommunit iserti­
taasa namminersorlutik o­
qartussat isertitaannit pitsaa­
nerusumik ineriartorsimane­
rannik apeqqut assut eqqar­
saatigeqqajaasarmassuk. a­
peqqullu tamanna suliassa­
nut pineqartunut immikkut
pingaaruteqanngikkaluar­
poq nalunngikkaanni kom­
munit aningaasartuutissaat
amerliartuinnarsimasut.
oqallinnermi kommunit
pisortat suliassaqarfiisa aaq­
qissuussaanerannik iluar­
saaqqinnermi peqataarusus­
suseqarnerat apeqquserne­
qartalissappat pissutsit piviu­
sut tamakku saqqummiunne­
qartariaqarput.
ilisimatitsissutitut ilan­
nguppara kommunit pillugit
nalunaarusiassaq tusarniaas­
sutigineqarmat kanUkoka­
mit akissutigineqarsimasoq.
Martha Abelsen
KANUKOKA-p siulittaasua
LeiFF JoSeFSeN
Kommunit suliassaqarfinnik
tigusinissaminnut piumassuseqaqaat
Siumup Cia-mik
nalunaarutaa
akerlilerparput
ippassaq (sapaatip akunnera­
ta matuma siuliani) tusagas­
siuutitigut qanoruukkut o­
qaatigineqarpoq,
aleqa
Ham mond­ip Cia pillugu
misissuititsinissaq kalaallit
nunaata akileeqataaffigisari­
aqaraa.
tamanna kattusseqatigiit
Partiianiit akuerseqataaffi­
gisinnaanngilarput,
siullertut, kalaallit naalak­
kersuisui aammalu inatsisar­
tui tamatumunnga ilisimatin­
neqarsimanngimmata, aki­
sussaaffik annerusumik qal­
lunaat nunaanniippoq, taa­
mattumillu tamanna qallu­
naat nunaata tamakkiisumik
qulaajaaneq ingerlattariaqa­
raa kattusseqatigiit Partiia­
niit isumaqarpungut.
aappaattut, tigusanik a­
ngallassisarsimaneq sorsun­
nermut irak­imut tunngas­
suteqarmat tamanna nunatta
annerusumik akueriffigisari­
aqanngikkaa isumaqarpu­
ngut. tamannalu qallunaat
nunaata oqartussaaffianiik
ingerlanneqartariaqarpoq.
Knud Fleischer
Kattuseeqatigiit Partiiat sinnerlugu
Inatsisartunut ilaasortaq
2011
K
AT
ER
S
U
I
NI
A
RNE
Q
Arfininngorneq novembarip tallimaat
Lørdag den 5. november
Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv tapersersukkit
SMS MIBB A 1880-mut, tunissut kr. 50
SMS MIBB B 1880-mut, tunissut kr. 100
SMS MIBB C 1880-mut, tunissut kr. 150
Air Greenland sms aqqutigalugu tunisisunut tamanut
angalanissamut tunissuteqarniarpoq. Støt Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv
SMS MIBB A til 1880 og giv kr. 50
SMS MIBB B til 1880 og giv kr. 100
SMS MIBB C til 1880 og giv kr. 150
Air Greenland sætter et rejsegavekort
på højkant til alle der støtter
indsamlingen via sms.
32 onsdag 19. oktober 2011
atUaGaGDliUtit
illit isummat din mening
Tlf.: 34 38 50
Fax: 32 54 83
e-mail: redaktion@ag.gl
Husk at skrive navn og adresse. Du må gerne sende et billede
af dig selv også. Henviser du til artikler eller indlæg i AG, oplyses
den præcise dato. Vi forbeholder os ret til at redigere i teksten.
Siumut piareerpoq atugartuussusitta atorunnaarsinnissaanut
nassuerpunga. qulequtaa
sakkortukuluppoq, kisiannili
tassa takujuminaakujuppoq
siumup qanoq ililluni ukiu­
mut 5 milliarder koruuninik
isertitsinerusalernissarput pi­
viusunngortinniarneraa par­
tiip namminersulivinnissa­
mut takorluugaa piviusun­
ngortinniarlugu.
Doris Jakobsen paatsuugas­
saanngilaq, qanittukkut dan­
skit aviisiannut berlingske­
mut oqaaseqarami. oqarpoq
ersarilluinnartumik nammi­
nersulivinnissamut aningaa­
sat apeqqutaanngitsut, kisian­
nili qaqugu misigisimalissa­
nersugut piareerluta. oqar­
poq kiffaanngissutsip taman­
na akigissagaa.
tamanna tunngavigalugu
Doris Jakobsen apererusup­
paga (taamaasillungalu siu­
mut): kiffaanngissutsip suna
akigaa aamma aki kiap akilis­
savaa? suunuku kiffartuussi­
nerit partiip piiarniarai kif­
faanngissuseqalerumalluni?
Piviusuuvorli akiliisoqar­
tariaqarmat. taamaattumi­
nguna Demokraatini isuma­
qartugut, namminersulivissa­
sugut akissaqartilerutsigu.
aningaasarsiornikkut nam­
minersulert ariaqarpug ut,
Dan markimit tapiissutinik
isumalluutaarulluta peqataa­
nillu minnerpaamik qulak­
keerlugu ullumikkutut tungi­
uinikkut piginnaassuseqar­
nissarput.
eqqarsarluaqqaanngikkut­
ta, taava namminersulivissaa­
gut – piitsuullutali – nunatut.
qularaara siumut innuttaa­
sunut taamatut atugaqartitse­
rusulersimassasoq.
Anda Uldum
Demokraatit sinnerlugit Inatsisartuni
ilaasortaq
Siumut klar til at droppe vores velfærd
indrømmet. overskriften på
dette indlæg er lidt stram,
men det er ærlig talt svært
at se, hvordan siumut ellers
har tænkt sig at fremtrylle
omkring 5 milliarder kroner
årligt, så partiets drøm om at
blive selvstændigt kan blive
opfyldt.
Doris Jakobsen var meget
klar i mælet, da hun for nylig
udtalte sig til den danske avis
berlingske. Hun siger klart,
at selvstændighed ikke er et
spørgsmål om økonomi, men
om hvornår vi føler os klar.
Hun kalder det prisen for fri­
hed.
Jeg vil på den baggrund
gerne spørge Doris Jakobsen
(og dermed siumut): Hvad er
prisen på frihed og hvem skal
betale den pris? Hvilke vel­
færdsydelser er det partiet vil
spare væk til fordel for fri­
hed?
fakta er nemlig, at nogle
skal betale. Det er derfor De­
mokraterne mener, at vi først
skal være selvstændige, når
vores økonomi er klar til det.
vi er nødt til at skabe en selv­
bærende økonomi, der er
uafhængig af bloktilskuddet
fra Danmark, men som sam­
tidig er stærk nok til som mi­
nimum at bevare det vel­
færdsniveau, vi har i dag.
Hvis ikke vi tænker os om,
så ender vi med at blive et
selvstændigt – men fattigt –
land. og det kan da ikke
være det, som siumut ønsker
at byde vor befolkning.
Anda Uldum
Medlem af Inatsisartut
for Demokraterne
LeiFF JoSeFSeN
Mittarfittaarnatik aqqusinniorlik
Mittarfittaartoqarniaannar­
luni mittaarfittaartoqarsin­
naanngilaq, taama oqaaser­
talerpara pissutigalugu nU­
narPUt mittarfittaarniaan­
nartunut akissaqanngilaq. in­
nuttaasut soorunalumi inu­
iaqatigiilerisut Politikkerit
eqqarsarluarsinnaasuugunik
ajunnginnerpaaq pitsaaner­
paaq akikinnerpaaq immi­
nullu akilersinnaasoq piler­
saarusiorunikku nassaarisin­
naagunikku narsarsuup tu­
ngaanut aqquserniorneq si­
unniussinnaavaat pitsaaner­
paamik angusaqarusukku­
nik.
eqqoriarpara eqqartorsi­
massuaat, kisiannili mittarfit­
taarusunnermik peqarusun­
nermik aallaaveqarlutik mit­
tarfittaarniaannarlutik inger­
lasoqarpoq kujataani ajoralu­
artumik, akissaqartinnagulu.
takusimanerpaat sumi­
luunnit nunarsuarmi mittar­
fissuaqarpoq, ornissagaanni
aqquserngit takisinnaasut i­
ngerlaffigeqqaartarput, soo­
runami tamakku nalingin­
naasuupput avaqqunneqar­
sinnaanngittut, kiisalu aam­
ma taamaalillutik aqqusiner­
suaq atuarlugu narsaliarto­
qarsinnaavoq eqqaanullu ku­
jasinnerusunullu, taamaasil­
luni kujataani angallanneq
pitsaanerulissagaluarpoq?
naggataagut mittarfittaar­
niaanarlutik pisut akerlera­
lugit aqqusernioqquinnarlu­
git eqqarsarluarnissaannik
kissaappakka ajunngikkisilu.
Otto Larsen
Allagarsiuteqqitaq: DcR-imi
Siunnersortinut immikkoortortaqarfik
Siunnersortimik pissarsiorpoq
Attaveqaqatigiinnermut Allaffik
paasissutissiisartunik
2-nik pissarsiorpoq
DcR-imi Siunnersortinut immikkoortortaqarfik
Siunnersortimik pissarsiorpoq
Paasissutissiinermik suliaqartussanik suliassanik kivitsisinnaasunik piaartumik sulilersussanik
Attaveqaqatigiinnermut Allaffik pissarsiorpoq.
Atorfinnut paasissutissat amerlanerusut uani atuarsinnaavatit www.nanoq.gl
SERMITSIAQ.AG
Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik
Oqartussat pissarsiorpoq
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
33
illit isummat din mening
LeiFF JoSeFSeN
Maanna iliuuseqarfissanngorpoq, Kuupik Jens B.-lu
siumup nuannaarutigeqisaa­
nik Jens b. frederiksen De­
mokraatit sinnerlugit maan­
na Cia­p isertortumik timmi­
sartuussivigineqartarsimane­
ra pillugu attuumassuteqan­
ngitsumik misissuiffigineqar­
nissaa soqutigerpaluppaa.
taamaasilluni siumup isu­
maanut aammalu Doris Ja­
kobsenip pingaartitaanut isu­
maqataalluni (uanilu naalak­
kersuisooqatigisatik ia­kkut
tunuarsimaartut assiginagit).
Jens b. frederiksenip kon­
servativikkut suleqatigigalla­
ramigit suliaq manna pi­
ngaar tissimagaluarunikku
massa tamassa misissuisoqar­
simanissaa immaqa qanin­
nerusimassagaluaripput.
isumaqartoqassappat Dan­
markimi naalakkersuisooqa­
tigiilersut uppisinneratigut
Cia­p isertortumik timmisar­
tuussinera taava misissuiffigi­
neqalissasoq, taava imminut
sianiinaaginnartussaavoq.
Jens b. frederiksenip ikin­
ngutai tassalu talerperliuniat
attuumassuteqanngitsumik
misissuititsinissamik kissaate­
qanngilluinnarput. erseqqis­
sumik oqareerput.
siumumi erseqqissumik su­
liap ingerlanneqarnissaa kis­
saatigaarput, siunnersuute­
Suliffeqarfiup akiliisinnaajunnaartup GH Byg Nuuk ApS-p, CVR.nr.
387.982, Aqqusinersuaq 23, st. Postboks 1520, 3900 Nuummiit ingerlanneqarsimasup pigisaannik isumaginnittut eqqartuussissuserisumut Jens
Paulsenimut, Kissarneqqortuunnguaq
9, 3900 Nuummut ataatsimiigiaqquneqarput
qarlutalu qanoq isiornikkut
tamanna suliarineqarsinnaa­
nersoq asuli oqarluartaar ne­
rinnaq akerliuinnarnerlu ta­
kutinnagit.
Maanna Danmarkimi naa­
lakkersuisooqatigiinnut sule­
qatitsinnut saaffiginnippugut
aaqqiissuteqarnissamik paa­
seqatigiikkumalluta suliaq i­
ngerlaqqitsikkumallugu min­
nerunngitsumillu paasissutis­
sanillu pissarsinissaq anguni­
arlugu nuntasinnut tamanut
iluaqutissamik.
nunanut allanut naalakker­
suisumut siumut saaffiginnis­
suteqareerpoq apeqquteqaa­
teqartumik attuumassuteqan­
ngitsumik misissuititsinissaq
aningaasartuuteqarfissai qa­
noq annertutiginersut paasi­
saqarfigiumallugit.
nunatsinni naalakkersuisu­
vut Danmarkimi naalakkersu­
isunut uppisitsinissamut oqa­
lukkunnaalaarlutik nammin­
neq sulillutik iliuseqarnissaat
kaammattuutigaara Dan­
markimilu suleqatitik peqati­
galugit aaqqiissutissamik isu­
maqatiginninniarunik.
nunatsinni naalakkersui­
sutta akisussaaffigaat qulak­
keerniassallugu kalaallit nu­
natsinni nunami maani sak­
kutooqarnikkut allatigullu
atugassaritinneqartut pillugit
sillimaniarnikkut isuman­
naatsumik atugassat pillugit
paasissutissanik pissarsinia s­
sallutik. akisussaaffik taman­
na saramiinnanilu Dorisi­
miinngilaq, suliassat ilaattut
pingaartillugu folketingimi
qaqissinnaagaluaraat.
naalakkersuisut akisussaaf­
fik tigullugu neqeroorute­
qartariaqarput attuumassute­
qanngitsumik misissuititsinis­
sap aningaasartuutaata affai
I konkursboet GH Byg Nuuk ApS
under konkurs, CVR.nr. 387.982,
der har drevet virksomhed fra adressen Aqqusinersuaq 23, st., Postboks
1520, 3900 Nuuk, indkaldes til møde
hos advokat Jens Paulsen, Kissarneqqortuunnguaq 9, 3900 Nuuk
tirsdag den 8. november 2011,
kl. 10.00
til prøvelse af yderligere anmeldte
krav. Kurators indstilling vedrørende
kravene ligger til eftersyn på kurators
kontor og i Grønlands Landsret, Jens
Kreutzmannip aqq. 1, 3900 Nuuk, to
uger før mødet.
Kurator Jens Paulsen, advokat.
nera nalornissutigineqarani
siunissami assingusut pinngit­
soortissinnaalissallugit.
Maanna iliuuseqarfissan­
ngorpoq, kuupik kleist Jens
b. frederiksenilu – tassa aki­
sussaaffissi!
Aleqa Hammond,
Siumut
Så er det nu, Kuupik og Jens B.
siumut har med glæde note­
ret sig den interesse Jens b.
frederiksen og dermed De­
mokraterne nu lægger for
dagen for at få en ny uvildig
undersøgelse af Cias ulovlige
flyvninger over Grønland.
Dermed er han jo helt på
linje med Doris Jakobsens og
dermed siumut (men vist
ikke rigtig sin egen regerings­
partner ia, der er noget nø­
lende i denne sag).
Hvis bare Jens b. frederik­
sen havde udvist samme for­
ståelse dengang hans parti
var søsterparti med de kon­
servative, kunne vi måske
have haft denne undersøgel­
se allerede i dag.
nu er det bare sådan, at
man skal være udsøgt naiv for
at tro, at det at vælte den nye
danske regering, vil føre til
en ny undersøgelse af Cias
flyvninger.
nærmere tværtimod, for
Jens b. frederiksens venner
på højrefløjen i Danmark har
jo ikke det ringeste ønske om
en sådan undersøgelse. Det
har de sagt helt klart.
i siumut er vi interesserede i
at komme længere i denne sag
og ikke i tomme demonstratio­
ner og politisk benspænd.
vi har derfor henvendt os til
vores samarbejdspartnere i
den danske regering og opfor­
dret dem til et finde en løs­
ning, så vi kan komme videre
i denne sag og få undersøgt,
om det overhovedet er muligt,
at opnå yderligere oplysninger
til gavn for Grønland om­
kring disse flyvninger.
vi har også bedt Udenrigs­
ministeren redegøre for, hvad
20. oktober 2011
Air Greenland-imi ukiut 25-it
25 år i Air Greenland
Kasper Poulsen
Teamleader
Air Greenland qamannga pisumik pilluaqqusivoq
Air Greenland ønsker hjertelig tillykke
marlunngornermi novembarip
8-ani 2011, nal. 10.00
piumasaqaatit nalunaarutigineqartut
misilinneqarnissaat siunertaralugu.
Kuratorip piumasaqaatit pillugit innersuussineri kuratorip allaffiani
Nunattalu Eqqartuussiviani, Jens
Kreutzmannip aqq. 1, 3900 Nuummi
takuniarneqarsinnaapput, ataatsimiinnissaq sapaatip akunnerinik marlunnik sioqqullugu.
Kuratori Jens Paulsen, eqqartuussissuserisoq.
akilerumallugit ingerlariaq­
qikkunik taamaasilluni affai
Danmarkip akilertussanngor­
lugit, akisussaaqatigiilluni su­
sas sareqatigiilluni ingerlari­
aqqiffigalugu.
ilanngullugu isumaqatigin­
ninniarnikkut anguniarne­
qarsinnaavoq nunatta silaan­
nartaata atorneqartar nera
pillugu nakkutilliineq nunat­
sinni tiguneqarnissaanut –
maanna taassuma ator neqar­
en uvildig undersøgelse kan
komme til at koste.
Det ville klæde vores rege­
ring herhjemme, hvis de i ste­
det for at søge at blande sig i
folketingets arbejde, selv tog
arbejdstøjet på og fik forhand­
let en bedre løsning af denne
sag på plads med deres part­
nere i den danske regering.
for det er faktisk deres an­
svar at sikre Grønlands sik­
kerhed og skaffe den nødven­
dige viden om, hvad der fore­
går af militære aktiviteter i
landet. ikke hverken saras el­
ler Doris’ hvor meget de end
måtte forsøge at hjælpe via
deres plads i folketinget
Det ansvar kunne naalak­
kersuisut passende leve op til
ved at tilbyde at betale halv­
AKILIISINNAAJUN­
NAARNEQ
Akiliisinnaajunnaartup Qisuerniaq
ApS-ip, na.nr. 425.673, pigisaanik
naggataarutaasumik suliaqarnissaq
ingerlanneqassaaq ataasinngorneq,
ulloq 7. november 2011 nal. 10.00,
tassanilu akiliisinnaajunnaarnermik
inatsimmi §148 naapertorlugu piumasaqaatinut akiligassaqarfigisanut
1,4031167%-imik agguagarsiaqartitsilluni agguaassinissamut siunnersuusiaq atuuttussanngortinneqassaaq.
Siunnersuusiaq taanna nunatta eqqartuussiviata allaffianut ornigulluni
misissuataarneqarsinnaavoq. Pisassarisat piumasaqaatillu naatsorsuutit
atuuttussanngortinneqarfissaattut
ulluliussap ilimagineqartup kingorna aatsaat nalunaarutigineqartut
imaluunniit nalunaaruteqarnissamut
ulluliunneqarsimasup iluani nalunaarutigineqarsimanngitsut naatsorsuutigineqarsinnaanngillat. Atuuttussanngortitsereernerup kingorna sapaatit
akunneri sisamat qaangiuppata, suliareqqitassanngortitsisoqarsimanngippat, pisassarineqartut akiliutigineqassapput.
Pigisanik agguaassinissaq Ataatsimiittarfimmi, Jens Kreutzmannip
Aqqutaa 1, 3900 Nuuk ingerlanneqassaaq.
KALAALLIT NUNAATA
EQQAARTUUSSISUUNEQARFIA
ulloq 13. oktober 2011
AVATANGIISINUT
AKORNUTAANNGITSUUTILLUGU
AKUERSINEQ
Naalakkersuisut Illersornissamut ministereqarfimmi illuutinut immikkoortortaqar­
fik nalunaarfigaat Mestersvigimi nunap uuliamik mingutsinneqarsimasup salin­
nissaanut ineriartortitsinermut suliniut akuerisimallugu. Avatangiisinut akuersis­
sut suliniutip avatangiisitigut teknikkikkullu allaaserineranik imaqarpoq kiisalu
suliarinissaanut piumasaqaatinik, taannalu Nunamut Namminermut, Pinngortitamut
Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfimmut saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsin­
naavoq.
Kinaluunniit suliamut tunngasumik soqutigisaqartoq akuersissut pillugu maalaa­
ruteqarsinnaavoq, maalaarullu naalakkersuisut pinngortitap illersorneqarnissaa
pillugu maalaarnissamut ataatsimiititaliaanut saqqummiullugu. Maalaarut taamaat­
toq decembarip 2­at 2011 tikitsinnagu nassiunneqassaaq uunga:
Nunamut Namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik
Postboks 1614, 3900 Nuuk
delen af den undersøgelse vi
alle ønsker, så det sker i et
samarbejde med den danske
regering og letter noget af
det økonomiske pres på den.
samtidig kunne de så kræ­
ve, at der blev indledt for­
handlinger om, at vi selv
fremover overtager kontrol­
len med vores eget luftrum –
hvilket vel burde være den
mest åbenlyse konsekvens af
hele denne triste affære.
Det er nu det gælder Jens
b. og kuupik – og det er jeres
ansvar!
Aleqa Hammond,
Siumut
AKILIISINNAAJUN­
NAARNEQ
Akiliisinnaajunnaartup P.P. Concepts
ApS-ip, na.nr. 186.615, pigisaanik
naggataarutaasumik suliaqarnissaq
ingerlanneqassaaq ataasinngorneq,
ulloq 7. november 2011 nal. 9.00,
tassanilu akiliisinnaajunnaarnermik
inatsimmi §148 naapertorlugu piumasaqaatinut akiligassaqarfigisanut
75,2222%-imik kiisalu piumasaqaatit
nalunaarutigineqartut naapertorlugit
pisassarisanik misissuisoqassasoq,
agguagarsiaqartitsilluni agguaassinissamut siunnersuusiaq atuuttussanngortinneqassaaq. Siunnersuusiaq
taanna nunatta eqqartuussiviata allaffianut ornigulluni misissuataarneqarsinnaavoq. Pisassarisat piumasaqaatillu naatsorsuutit atuuttussanngortinneqarfissaattut ulluliussap ilimagineqartup kingorna aatsaat nalunaarutigineqartut imaluunniit nalunaaruteqarnissamut ulluliunneqarsimasup
iluani nalunaarutigineqarsimanngitsut naatsorsuutigineqarsinnaanngillat. Atuuttussanngortitsereernerup
kingorna sapaatit akunneri sisamat
qaangiuppata, suliareqqitassanngortitsisoqarsimanngippat, pisassarineqartut akiliutigineqassapput.
Pigisanik agguaassinissaq Ataatsimiittarfimmi, Jens Kreutzmannip
Aqqutaa 1, 3900 Nuuk ingerlanneqassaaq.
KALAALLIT NUNAATA
EQQAARTUUSSISUUNEQARFIA
ulloq 13. oktober 2011
KONKURS
KONKURS
I konkursboet Qisuerniaq ApS, reg.
nr. 425.673, afholdes afsluttende skiftesamling mandag, den 7. november
2011 kl. 10.00 til stadfæstelse af
udkast til boregnskab og udlodning
i medfør af konkurslovens §148
med en dividende på 1,4031167%
til simple kreditorer. Udkastet ligger
til eftersyn på landsrettens kontor.
Fordringer og andre krav, der først
anmeldes efter regnskabets forventede stadfæstelse den nævnte dag eller
som ikke har været anmeldt inden
tidligere fastsat sidste frist for anmeldelser, kan ikke tages i betragtning.
Udbetaling foretages 4 uger efter
stadfæstelsen med mindre anke forinden er sket. Skiftesamlingen afholdes
i Mødelokalet, Jens Kreutzmannip
Aqqutaa 1, 3900 Nuuk.
GRØNLANDS
LANDSRET
den 13. oktober 2011
I konkursboet P.P. Concepts ApS,
reg. nr. 186.615, afholdes afsluttende
skiftesamling mandag, den 7. november 2011 kl. 9.00 til stadfæstelse af
udkast til boregnskab og udlodning
i medfør af konkurslovens §148,
med en dividende på 75,2222%%
til simple kreditorer og at der foretages fordringsprøvelse efteranmeldte
krav. Udkastet ligger til eftersyn på
landsrettens kontor. Fordringer og
andre krav, der først anmeldes efter
regnskabets forventede stadfæstelse
den nævnte dag eller som ikke har
været anmeldt inden tidligere fastsat sidste frist for anmeldelser, kan
ikke tages i betragtning. Udbetaling
foretages 4 uger efter stadfæstelsen
med mindre anke forinden er sket.
Skiftesamlingen afholdes i Mødelokalet, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1,
3900 Nuuk.
GRØNLANDS
LANDSRET
den 13. oktober 2011
34 onsdag 19. oktober 2011
OFFICIELT
REG.NR. ApS499573. NAVN: GREENLANDICE ApS. ADRESSE: Noorlernut 37A, postboks 737, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Stiftelsesdato: 01.07.2011. Seneste
vedtægtsdato: 01.07.2011. Kapital: kr. 125.000,00. Indbetalingsmåde: Indbetalt i
værdier kr. 125.000,00 til kurs 100,00. Stifter: Maik Grabiel Jensen Carretero, c/o
Box 737, Noorlernut 37A, 3900 Nuuk. Bestyrelse: Maik Grabiel Jensen Carretero,
c/o Box 737, Noorlernut 37A, 3900 Nuuk, den 01.07.2011. Direktion: Maik Grabiel
Jensen Carretero, c/o Box 737, Noorlernut 37A, 3900 Nuuk, den 01.07.2011. Selskabet tegnes af direktionen. Revision: A-Revision, Quassunnguaq 44, postboks 816,
3900 Nuuk, den 01.07.2011. Første regnskabsår: 01.07.2011 - 30.06.2012. Regnskabsår: 01.07 - 30.06. - Registreret 15.09.2011.
REG.NR. ApS499986. NAVN: NORDATLANTISK EJENDOMME ApS. ADRESSE: Noorlernut 14, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Selskabet er stiftet ved spaltning,
den 07.09.2011. Selskabets aktiver og gæld er overdraget fra REG.NR. A/S213591
NAQITAT A/S. Seneste vedtægtsdato: 07.09.2011. Kapital: kr. 125.000,00. Indbetalingsmåde: Indbetalt ved spaltning kr. 125.000,00 til kurs 2.221,56. Direktion:
Sven Lyse, Topshøjvej 13A, 4180 Sorø, den 07.09.2011. Selskabet tegnes af den
samlede direktion. Revision: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneg 18, postboks 319, 3900 Nuuk,
den 07.09.2011. Første regnskabsår: 01.01.2011 - 31.12.2011. Regnskabsår: 01.01
- 31.12. - Registreret 23.09.2011.
REG.NR. ApS500058. NAVN: EJENDOMSSELSKABET KALIFONIA ApS. ADRESSE:
c/o Thomas Riis, Uiffak 8B, postboks 1788, 3905 Nuussuaq. Kommune: Ser­
mersooq. Stiftelsesdato: 05.07.2011. Seneste vedtægtsdato: 05.07.2011. Kapital:
kr. 125.000,00. Indbetalingsmåde: Indbetalt kontant kr. 125.000,00 til kurs 100,00.
Stifter: Thomas Riis, c/o Postboks 1778, Uiffak 8B, 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011.
Bestyrelse: Aviaja Bolethe Bodil Helms, c/o Box 1531, Ku­nuu­tip Aqqutaa 2, 3900
Nuuk, den 05.07.2011, Anne Marie Hviid Kristensen, c/o Box 1882, Qunguleq 7,
0201., 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011, Peter Højbjerg Kristensen, c/o Box 1882,
Qunguleq 7, 0201., 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011, Thomas Riis, c/o Postboks
1778, Uiffak 8B, 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011, Lene Therkildsen, c/o Box 7017,
Tupaarnat 21, 3905 Nuussuaq, den 05.07.2011. Selskabet tegnes af den samlede
bestyrelse. Revision: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S,
STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneq 18, postboks 319, 3900 Nuuk, den
05.07.2011. Første regnskabsår: 05.07.2011 - 31.12.2012. Regnskabsår: 01.01 31.12. - Registreret 27.09.2011.
REG.NR. A/S63962. NAVN: NIRAS GREENLAND A/S. ADRESSE: postboks 769, 3900
Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294
PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen
44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.
REG.NR. A/S66508. NAVN: STARK KALAALLIT NUNAAT A/S. ADRESSE: Industrivej 16,
postboks 140, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:
CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET
REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB,
Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.
REG.NR. A/S108963. NAVN: NUNA-CON A/S. ADRESSE: c/o Steen Peter Johnsen,
postboks 234, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den
01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Toldbuen 1, 4700 Næstved, den 01.07.2011. Registreret 30.09.2011.
REG.NR. A/S185513. NAVN: ICE TRAWL GREENLAND A/S. ADRESSE: c/o Royal Greenland A/S, postboks 709, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af
revisionen: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 30700228 KPMG STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Borups AllÈ 177, 2400 København NV,
den 15.09.2011. - Registreret 28.09.2011.
REG.NR. A/S185517. NAVN: ARCTIC IMPORT NORDHAVNEN A/S. ADRESSE: Postbox.580, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den
01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Skelagervej 1 A, 9000 Aalborg, den 01.07.2011.
- Registreret 19.09.2011.
REG.NR. A/S207892. NAVN: GAIA FISH A/S. ADRESSE: c/o Royal Greenland A/S,
postboks 709, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:
REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE
REVISORER, den 15.09.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 30700228 KPMG STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Borups AllÈ 177, 2400 København
NV, den 15.09.2011. - Registreret 28.09.2011.
REG.NR. A/S209716. NAVN: PISIFFIK A/S. ADRESSE: J.M. Jensenip Aqq 2, postboks
1009, 3911 Sisimiut. Kommune: Qeqqata. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR.
16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.
REG.NR. A/S213591. NAVN: NAQITAT A/S. ADRESSE: Noolernut 14, postboks 27,
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Aktiver og gæld er overdraget til REG.NR. 11355.707 NORDATLANTISK EJENDOMME ApS. - Registreret 23.09.2011.
REG.NR. A/S213591. NAVN: NAQITAT A/S. ADRESSE: Noolernut 14, postboks 27,
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 19.09.2011. Bestyrelse:
Udtrådt af bestyrelsen: Pia Majbritt Ingeborg Hoseassen, den 19.09.2011. Indtrådt
i bestyrelsen: Niels Karl Davidsen, Tupaarnat 6, 3905 Nuussuaq, den 19.09.2011,
Karsten Mathias Høy, c/o Box 1855, Asiarpak 7, 0003., 3905 Nuus­suaq, den
19.09.2011. Direktion: Indtrådt i direktionen: Fru Emma Helene Amalie Junge
Dalager, Unaaq 2, 0202., 3905 Nuussuaq, den 19.09.2011. Selskabet tegnes af 2 direktører i forening, direktøren sammen med formanden, direktøren sammen med
næstformanden eller den samlede bestyrelse. - Registreret 27.09.2011.
REG.NR. A/S215154. NAVN: TELE GREENLAND A/S. ADRESSE: Farip Aqqutaa 8,
postboks 1002, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Direktion: Udtrådt af direktionen: Brian Buus Pedersen, den 21.09.2011. Indtrådt i direktionen: Steen Smed
Montgomery-Andersen, c/o Box 602, Nigerleq 46, 3905 Nuussuaq, den 21.09.2011.
- Registreret 21.09.2011.
REG.NR. A/S232731. NAVN: SPAR VEST GRØNLAND A/S. ADRESSE: c/o Sparbank
Vest A/S, Qullilerfik 2, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af
revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS
STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Resenvej 81, 7800 Skive, den
01.07.2011. - Registreret 30.09.2011.
REG.NR. A/S234734. NAVN: DONG E&P GRØNLAND A/S. ADRESSE: c/o Advokatfirma Malling & Hansen Damm, Aqqusinersuaq 27, postboks 1046, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den
01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS
STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup,
den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.
REG.NR. A/S236271. NAVN: GREENLAND ICE CAP PRODUCTIONS A/S. ADRESSE:
Mestervej 813B, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Vedtægter ændret:
27.09.2011. Kapitalforhøjelse kr. 219.000,00: kr. 119.000,00 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 200,00. kr. 100.000,00 indbetalt kontant, kurs 200,00. Kapitalen
udgør herefter kr. 891.863,00. - Registreret 30.09.2011.
REG.NR. A/S237104. NAVN: ROYAL ARCTIC TANKERS A/S. ADRESSE: postboks 1580,
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Direktion: Udtrådt af direktionen: Svend Erik
Nielsen, den 14.09.2011. Indtrådt i direktionen: Hr. Jan-Erik Sund­quist, Halsbowagen 73, SE-193 32 Sigtuna, Sverige, den 14.09.2011. - Registreret 15.09.2011.
REG.NR. A/S237104. NAVN: ROYAL ARCTIC TANKERS A/S. ADRESSE: postboks 1580,
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011.
Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Enghavevej 20, 7100 Vejle, den 01.07.2011. - Registreret
16.09.2011.
REG.NR. A/S237104. NAVN: ROYAL ARCTIC TANKERS A/S. ADRESSE: postboks 1580,
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Svend Erik
Nielsen, den 14.09.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Hr. Jan-Erik Sund­quist, Halsbowagen 73, SE-193 32 Sigtuna, Sverige, den 14.09.2011. - Registreret 20.09.2011.
REG.NR. A/S294328. NAVN: VVS SERVICE SISIMIUT AF 1.12.2001 A/S. ADRESSE:
postboks 237, 3911 Sisimiut. Kommune: Qeqqata. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Lars Weiss, den 17.08.2011. - Registreret 07.09.2011.
REG.NR. A/S318413. NAVN: ILULISSAT TRAVEL A/S. ADRESSE: Kussangajaannquaq 9, postboks 305, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret:
10.08.2011. Kapitalforhøjelse kr. 850.850,00: kr. 367.419,86 indbetalt kon­tant, kurs
100,00. kr. 483.430,14 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00. Kapitalen
udgør herefter kr. 1.500.850,00. - Registreret 16.09.2011.
REG.NR. A/S337257. NAVN: DISKO LINE A/S. ADRESSE: Aron Mathiesenip Aqq
2A, postboks 305, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret:
10.08.2011. Kapitalforhøjelse kr. 850.850,00: kr. 365.984,25 indbetalt kontant, kurs
100,00. kr. 484.865,75 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00. Kapitalen
udgør herefter kr. 1.500.850,00. - Registreret 19.09.2011.
REG.NR. A/S337633. NAVN: GRØNLANDS BYGGECENTER A/S. ADRESSE: Industrivej 27, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den
01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Hjaltesvej 16, 7500 Holstebro, den 01.07.2011.
- Registreret 29.09.2011.
REG.NR. A/S346913. NAVN: PIKKORI SPORT A/S. ADRESSE: Aqqusinersuaq 16, postboks 160, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen:
REG.NR. ApS226372 A-REVISION, REGISTRERET REVISIONSANPARTS­SELSKAB, den
24.08.2011. Indtrådt i revisionen: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneg 18, postboks 319, 3900
Nuuk, den 24.08.2011. - Registreret 29.09.2011.
REG.NR. A/S389528. NAVN: CHEVRON GREENLAND EXPLORATION A/S. ADRESSE:
c/o Paulsen Keldsen, Kissarneqqortuunnguaq 9, postboks 510, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den
01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS
STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup,
den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.
REG.NR. A/S405336. NAVN: GREENLAND ICE WATER A/S. ADRESSE: J.Guldagerip
Aqq 11A, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen:
Monica Reib, den 22.01.2011. - Registreret 05.09.2011.
REG.NR. A/S430183. NAVN: MALMBJERG MOLYBDENUM A/S. ADRESSE: c/o Nuna
Advokater, Qullilerfik 2, 6., postboks 59, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Jesper Alling Coverdale Kofoed, den 15.09.2011.
- Registreret 19.09.2011.
REG.NR. A/S445125. NAVN: CHEVRON EAST GREENLAND EXPLORATION A/S.
ADRESSE: c/o Paulsen Keldsen, Kissarneqqortuunnguaq 9, postboks 510, 3900
Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294
PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNER­SEL­SKAB, Strandvejen
44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.
atuagagdliutit
21.07.2011. - Registreret 03.10.2011.
REG.NR. ApS243918. NAVN: NANU TRAVEL ApS. ADRESSE: postboks 393, 3980
Ittoqqortoormiit. Kommune: Sermersooq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen:
Hans-Kristian Scoresby Hammeken, den 01.08.2011, Marius Elias Emil Karl Ferdinand Madsen, den 01.08.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Direktør Thomas Avgo
Evald Jaerus Barselajsen, (formand), Mittarpiip Aqqulaa, Bygning 0309, 3980 Ittoqqortoormiit, den 01.08.2011, Kontorchef Susanne Pike, Mittarpiip Aqqulaa 309,
3980 Ittoqqortoormiit, den 01.08.2011. Direktion: Udtrådt af direktionen: Martin
Hartmann Munck, den 01.08.2011. Indtrådt i direktionen: Hans-Kristian Scoresby
Hammeken, (adm. dir), Jørnip Aqqulaa, Bygning 0443, 3980 Ittoqqortoormiit, den
01.08.2011. - Registreret 15.09.2011.
REG.NR. ApS258293. NAVN: ENTREPRENØRSERVICE SFJ ApS. ADRESSE: postboks
150, 3911 Sisimiut. Kommune: Qeqqata. Den under 23.08.2011 fremsendte anmodning til skifteretten i Retten i Grønland om opløsning af selskabet, er annulleret. - Registreret 05.09.2011.
REG.NR. ApS288799. NAVN: NAJA & PREBEN NUUK ApS UNDER TVANGSOPLØSNING. ADRESSE: Lyngby-Taarbækvej 31, 4., postboks 1167, 3900 Nuuk. Kommune:
Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61
sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.
REG.NR. ApS324156. NAVN: QASIGIANNGUIT TRANSPORT ApS. ADRESSE: postboks
105, 3951 Qasigiannguit. Kommune: Qaasuitsup. Revision: Udtrådt af revisionen:
Frederik Hove Jørgensen, den 28.09.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 17835998
DANSK REVISION AALBORG REGISTRERET REVISIONSAKTIESELSKAB, Sofiendalsvej
85, 9200 Aalborg SV, den 28.09.2011. - Registreret 29.09.2011.
REG.NR. ApS325770. NAVN: GODTHÅB OLIEFYRSERVICE ApS UNDER TVANGS­
OPLØSNING. ADRESSE: Augo Lyngesvej 4, postboks 1212, 3900 Nuuk. Kommune:
Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61
sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.
REG.NR. ApS337360. NAVN: NUUK HANDELS- & ERHVERVSSERVICE ApS. ADRESSE:
Avannarliit 19, postboks 1543, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Ny adresse:
postboks 1082, 3900 Nuuk. - Registreret 26.09.2011.
REG.NR. ApS337360. NAVN: NUUK HANDELS- & ERHVERVSSERVICE ApS UNDER
TVANGSOPLØSNING. ADRESSE: postboks 1082, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til
skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.
REG.NR. ApS362738. NAVN: TØMRERFIRMAET LYNGE & JENSEN ApS. ADRESSE:
postboks 214, 3950 Aasiaat. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret: 06.09.2011.
Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Finn Ove Kristian Jensen, den 06.09.2011, Peter
Lynge, den 06.09.2011. Selskabet tegnes af direktøren. - Registreret 29.09.2011.
REG.NR. ApS366893. NAVN: AVI NUUK 2 ApS. ADRESSE: Paarnarluk 1, postboks 16,
3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Direktion: Udtrådt af direktionen: Bente
Egede, den 15.06.2011. - Registreret 03.10.2011.
REG.NR. ApS368422. NAVN: ARCTIC TAMALAAT ApS UNDER TVANGSOPLØSNING. ADRESSE: Paamaap Kuua 10, 104., postboks 3577, 3911 Sisimiut. Kommune:
Qeqqata. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til
skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.
REG.NR. ApS379533. NAVN: NUKARTAA ApS. ADRESSE: c/o Nikolaj Løvstrøm, Saattut 764, 3961 Uummannaq. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret: 20.09.2011.
Kapitalforhøjelse: kr. 300.000,00 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00.
Kapitalen udgør herefter kr. 425.000,00. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Nikolaj
Jakob Simeon Løvstrøm, den 20.09.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Michael Skourup,
c/o c/o Box 1791, Fjeldvej 11, 3900 Nuuk, den 20.09.2011. Direktion: Udtrådt af
direktionen: Nikolaj Jakob Simeon Løvstrøm, den 20.09.2011. Indtrådt i direktionen: Michael Skourup, c/o c/o Box 1791, Fjeldvej 11, 3900 Nuuk, den 20.09.2011.
- Registreret 20.09.2011.
REG.NR. ApS401717. NAVN: ANNE MERRILD ApS UNDER TVANGSOPLØSNING.
ADRESSE: Nipinngaaq 11, 81., postboks 180, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq.
Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.
REG.NR. ApS406341. NAVN: CC & KS ApS I LIKVIDATION. ADRESSE: Kigutaarnat 33,
postboks 392, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Likvidation sluttet, og selskabet opløst. - Registreret 27.09.2011.
REG.NR. A/S498979. NAVN: COASTAL VENTURE A/S. ADRESSE: c/o Advokatfirmaet
Malling & Hansen Damn, Aqqusinersuaq 27, postboks 1046, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 09.09.2011. Nyt navn: COASTAL VENTURES
A/S. Ny adresse: c/o Advokatfirmaet Malling & Hansen Damn, Aqqusinersuaq 27,
postboks 1046, 3900 Nuuk. - Registreret 09.09.2011.
REG.NR. ApS408280. NAVN: MARIAARAQ ApS. ADRESSE: c/o Helge Johansen,
Gertrud Rasksvej 27, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret:
15.08.2011. Den under 21.06.2011 fremsendte anmodning til skifteretten i Retten i Grønland om opløsning af selskabet, er tilbagetaget. Kapitalforhøjelse: kr.
81.740,00 indbetalt ved konvertering af gæld, kurs 100,00. Kapitalnedsættelse besluttet og gennemført 15.08.2011 dækning af underskud kr. 81.740,00 til kurs 100,00.
Kapitalen udgør herefter kr. 125.000,00. Revision: Udtrådt af revisionen: REG.NR.
ApS444731 REVISOREN I SISIMIUT REGISTRERET REVISIONS­ANPARTSSELSKAB, den
15.08.2011. Indtrådt i revisionen: REVISIONSFIRMAET LIS AAS, Østbanegade 19, kl.,
2100 København Ø, den 15.08.2011. - Registreret 16.09.2011.
REG.NR. ApS50207. NAVN: VAREHUSET UILOQ ApS. ADRESSE: c/o Team Mikisoq ApS, postboks 105, 3951 Qasigiannguit. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter
ændret: 21.07.2011. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Peter Frey Halling, den
21.07.2011, Ole Kjær, den 21.07.2011, Kristian Mathiasen, den 21.07.2011. Selskabet tegnes af direktøren. Revision: Udtrådt af revisionen: Frederik Hove Jørgensen,
den 21.07.2011. - Registreret 03.10.2011.
REG.NR. ApS414087. NAVN: EJENDOMSSELSKABET NOORLERNUT 39 ApS.
ADRESSE: c/o Rebekka Olsvig Revision og Regnskab ApS, Jens Kreutzmannip
Aqqutaa 30, postboks 575, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 28.06.2011. Selskabet tegnes af direktionen. Revision: Udtrådt af revisionen:
REG.NR. ApS226372 A-REVISION, REGISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB, den
28.06.2011. - Registreret 27.09.2011.
REG.NR. ApS197513. NAVN: REBEKKA OLSVIG REVISION OG REGNSKAB, RE­
GISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB. ADRESSE: Tjalfesvej 30, postboks 575,
3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 28.06.2011. Nyt navn: REBEKKA OLSVIG REVISION & REGNSKAB, REGISTRERET REVISIONSANPARTSSELSKAB.
Ny adresse: Jens Kreutzmannip Aqqutaa 30, postboks 575, 3900 Nuuk. Revision:
Udtrådt af revisionen: A-Revision, den 28.06.2011. - Registreret 27.09.2011.
REG.NR. ApS428475. NAVN: KANG-TOTAL-BYG ApS. ADRESSE: B 1944, postboks
150, 3910 Kangerlussuaq. Kommune: Qeqqata. Den under 23.08.2011 fremsendte
anmodning til skifteretten i Retten i Grønland om opløsning af selskabet, er annulleret. - Registreret 05.09.2011.
REG.NR. ApS199005. NAVN: MURERMESTER STEEN PETER JOHNSEN ApS. ADRESSE:
c/o dir. Steen Peter Johnsen, Jagtvej 21, postboks 235, 3900 Nuuk. Kommune:
Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen:
PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB,
Toldbuen 1, 4700 Næstved, den 01.07.2011. - Registreret 30.09.2011.
REG.NR. ApS219483. NAVN: AI NR. 1 ApS. ADRESSE: postboks 580, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS
STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Skelagervej 1 A, 9000 Aalborg, den 01.07.2011. - Registreret 19.09.2011.
REG.NR. ApS234261. NAVN: CAFE PAAMIUT ApS. ADRESSE: c/o Team Mikisoq ApS,
postboks 105, 3951 Qasigiannguit. Kommune: Qaasuitsup. Vedtægter ændret:
21.07.2011. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Peter Frey Halling, den 21.07.2011,
Ole Kjær, den 21.07.2011, Kristian Mathiasen, den 21.07.2011. Selskabet tegnes af direktøren. Revision: Udtrådt af revisionen: Frederik Hove Jørgensen, den
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN
Kampmannsgade 1, 1780 København V.
Telefon 33 30 77 00 · Telefax: 33 30 77 99
REG.NR. ApS429225. NAVN: MIKISOQ MEDIA ApS UNDER TVANGSOPLØSNING.
ADRESSE: postboks 1526, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Anmodning om
opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten i Retten i
Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.
REG.NR. ApS432126. NAVN: HALIBUT GREENLAND ApS. ADRESSE: c/o B1910,
Amutsivimmut Aqqut 1, postboks 1020, 3952 Ilulissat. Kommune: Qaasuitsup.
Vedrørende det under 20.05.2008 registrerede meddeles, at følgende fejlagtigt
ikke er registreret som stifter: REG.NR. A/S215824 GREENLAND VENTURE A/S,
Aqqusinersuaq 48, postboks 1068, 3900 Nuuk. - Registreret 08.09.2011.
REG.NR. ApS462448. NAVN: EJENDOMSSELSKABET AF 1/1 2009 ApS. ADRESSE:
postboks 2, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Vedtægter ændret: 15.08.2011.
Kapitalforhøjelse: kr. 10.000,00 indbetalt ved overførte reserver / overskud, kurs
100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 135.000,00. Bestyrelse: Indtrådt i be­styrelsen:
EDB-assistent Peter Egede Gantzhorn, (formand), Ib Schønbergs AllÈ 8, 3. th.,
2500 Valby, den 13.04.2010, Viktoria Egede, Tuapannguit 36A, 3900 Nuuk, den
13.04.2010, Pia Thomassen Gantzhorn, Arkildsdal 149, 3. th., 9400 Nørresundby,
den 13.04.2010. - Registreret 20.09.2011.
Grønlandsposten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
35
illit isummat din mening
Anaanaasup apeqqutaa:
modelfoto: leiff josefsen
Innarluutillit allatulli ilinniarnissaminnut pisinnaatitaannginnamik?
Soorlu naluneqanngitsutut
innarluutillit assigiinngitsor­
passuarnik innarluuteqarput,
eqqaaginnarsinnaavara ti­
mik­kut innarluutillit aamma
tarnikkut innarluutillit assi­
ngiinngequtaat. Taakkunin­
ngalu namminneq immikkor­
luinnaq ajoquteqarput – ti­mi­
mikkut ajoqutillit apeqqu­
taalluni timip sukkut innar­
lersimanera, tarnikkullu in­
narluutillit immaqa suli ajo­
qutaat assigiinnginnerupput.
Ilai assakaasulimmik inger­
lanngikkunik sumut nikissin­
naanngitsut, ilaalli nammin­
neq ingerlasinnaasut.
Ilai eqqarsartaatsimikkut,
ilaallu tarnimikkut. Taak­
kuuppullu paasinartumik in­
narluuteqarneri naapertorlu­
git ataatsimut inissinneqar­
sinnaanngitsut. Taamaattu­
mik sinerissami innarluutillit
inaat ikeqisut tamarmik im­
mikkut inissinneqarsinnaan­
ngitsut, minnerunngitsumil­
lu sulisussat taakkununngar­
piaq tulluussakkamik amer­
lanerit ilinniarnikuunngitsut.
Unaliuna tikinniaringa, ua­
nga nammineq erneqarpu­
nga tarnikkut innarluutilim­
mik, ernerma kissaatigilluin­
narpaa atuaqqilernissaq.
Kissaataa ersarippallaaqim­
mat qinnuteqaasiorlunga al­
la­g aqarpunga kommunimut
attuumassutaanut, sumilli
ataasinnguamilluunniit aki­
neqanngilanga. Innarluutillit
najugaqarfianut pisortaasu­
mut allakkama assingi nassi­
uppakka, taassuma akivaanga
ukiui taamaalereermata atu­
arteqqinneqarsinnaanngit­
soq, imannallu imalimmik
ilallugit sannavimmi sulisar­
nera inuttaanut iluaqutaasoq
massa uangalu ikiorniaraat
naammagittaalliuutigigiga.
Innarluutillit sannavimmi su­
lineri akunnermut imannara­
laaq akilerneqartarput, sa­
paatit akunneranut aningaa­
sannguamik tigusitinneqar­
tarput »tuppallersaatissaan­
naannik«. Soorunalimi taak­
ku sulisut nukippassuit atorlu­
git angajoqqaat ilaquttat sin­
nerluta sulimmata isorinngi­
lakka, ullulluunniit affaa san­
navimmiittarnermi saniatigut
atuartinneqartarnissaa kis­
saa­t igigiga.
Uanga ernerma innar­
luutaa immikkuullarittuuvoq
aamma, kaammattorneqar­
nermigut ullut tamaasa pik­
korilliartuinnarpoq, siunissa­
milu aamma uagutsitulli pi­
lernissaa qularutiginngilara.
Soorunalimi tapersersorlu­
arneqaruni aatsaat. Ernerma
silarsuaa nipilersuutinut atal­
luinnarpoq assersuutigiin­
narlugu nuuteeqqamik pisi­
guni nalusarpai kikkut atu­
gaat pisiarinerlugu, ilumulli­
mi atuarteqqinneqaraluaruni
siunissami atuarneq aqquti­
galugu silarsuaa ammassaga­
luarpoq, paasisassarpassuillu
paasisalerlugit.
Qanoruna uanga anaana­
tut ernerma innarluutillup
kissaatigilluinnagaa piviu­
sunngortinniarlugu iliorniar­
tunga? Sooruna avataanit isi­
ginnaaginnartutut misigisu­
nga?
Qangarsuarli tassani inis­
sippoq, qanorililluniuna inut­
tulli allatut inuunini ingerla­
riarteqqinniaraa? Uagut ullu­
mikkut qanoriliallallutalu ar­
laannut inuunitsinnut ilua­qu­
taasinnaasumik pikkorissar­
tuarpugut, soorliuna innar­
luutillit pisinnaatitaanngitsut
ineriartortinneqarnissamin­
nut?
Naggataatigut innarluutil­
lit sapaatit akunneritaat pillu­
gu innarluutilit tamassi pillu­
aqquassi.
Nuka-Marie Kristiansen Karlsen,
Qaqortukulooq
MILJØGODKENDELSE
Naalakkersuisut har meddelt Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste
godkendelse af et udviklingsprojekt til rensning af olieforurenet jord i Forsvarets
Vagt Mestersvig. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk beskrivelse af
projektet samt vilkår herfor og kan fås ved henvendelse til Departementet for
Indenrigsanliggender, Natur og Miljø.
Enhver, der har individuel eller væsentlig interesse i sagen, kan klage over godkendelsen og få klagen forelagt for Naalakkersuisuts klageudvalg vedrørende
miljøbeskyttelse. En sådan klage skal inden den 2. december 2011 indsendes til:
Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Postboks 1614
3900 Nuuk
OFFICIELT
REG.NR. ApS464213. NAVN: TAXA SAMMENSLUTNINGEN GRØNLAND ApS.
ADRESSE: Issortarfimmut 4, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Ny adresse:
postboks 1082, 3900 Nuuk. - Registreret 26.09.2011.
REG.NR. ApS464451. NAVN: NUUK VAND OG VARMESERVICE ApS. ADRESSE: Industrivej 33, postboks 642, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Revision:
Udtrådt af revisionen: DELOITTE STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB,
den 16.09.2011. Indtrådt i revisionen: REG.NR. A/S356755 GRØNLANDS REVISIONSKONTOR A/S, STATSAUTORISEREDE REVISORER, Imaneg 18, postboks 319, 3900
Nuuk, den 30.10.2009. - Registreret 19.09.2011.
REG.NR. ApS465169. NAVN: ASSAGIARSUK ApS UNDER TVANGSOPLØSNING.
ADRESSE: c/o Peter Olsen, Iiminaq 41, 3905 Nuussuaq. Kommune: Sermersooq. Anmodning om opløsning, jf. anpartsselskabslovens § 60, jf. § 61 sendt til skifteretten
i Retten i Grønland den 03.10.2011. - Registreret 03.10.2011.
REG.NR. ApS467723. NAVN: GREENICE ApS. ADRESSE: Inuusuttut Aqqutaat 832
- B, 3921 Narsaq. Kommune: Kujalleq. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Birger
Bjørgvinsson, den 15.09.2011. - Registreret 30.09.2011.
REG.NR. ApS480521. NAVN: NANOQ BEER GREENLAND ApS. ADRESSE: c/o WR
INVEST GREENLAND A/S, Sanatorievej 642B, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Vedtægter ændret: 19.07.2011. Ny adresse: Torvevej 163, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kapitalforhøjelse: kr. 161.400,00 indbetalt kontant,
kurs 426,19. Kapitalen udgør herefter kr. 329.400,00. Bestyrelse: Indtrådt i bestyrelsen: Karsten Mathias Høy, c/o Box 1855, Asiarpak 7, 0003., 3905 Nuussuaq, den
19.07.2011. - Registreret 19.09.2011.
REG.NR. ApS480521. NAVN: NANOQ BEER GREENLAND ApS. ADRESSE: Torvevej
163, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Vedtægter ændret:
23.08.2011. Kapitalforhøjelse: kr. 42.000,00 indbetalt kontant, kurs 426,19. Ka­
pitalen udgør herefter kr. 371.400,00. Bestyrelse: Udtrådt af bestyrelsen: Kalistat
Carl Hanseraq Lund, den 23.08.2011, Per Brinch Rødgaard, den 23.08.2011, Peter
Erik Anders Thomsen, den 23.08.2011. Indtrådt i bestyrelsen: Morten Mikael Ole Johan Berthelsen, c/o Box 1126, Tuapannguit 11A, 0702., 3900 Nuuk, den 23.08.2011.
- Registreret 19.09.2011.
REG.NR. ApS480521. NAVN: NANOQ BEER GREENLAND ApS. ADRESSE: c/o WR
INVEST GREENLAND A/S, Sanatorievej 642B, postboks 199, 3920 Qaqortoq. Kommune: Kujalleq. Vedtægter ændret: 14.07.2011. Kapitalforhøjelse: kr. 43.000,00 indbetalt kontant, kurs 100,00. Kapitalen udgør herefter kr. 168.000,00. - Registreret
19.09.2011.
REG.NR. ApS492408. NAVN: PER AARSLEFF GRØNLAND ApS. ADRESSE: H J Rinksvej
29, postboks 28, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SER­VICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR.
33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.
REG.NR. ApS497820. NAVN: MICRO CLEAN GREENLAND ApS. ADRESSE: Saqqarliit
74, kl., postboks 491, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 73317428 ERNST & YOUNG GODKENDT REVISIONSAKTIESELSKAB,
den 12.09.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR. 26052394 ERNST & YOUNG P/S, Gyn-
gemose Parkvej 50, 2860 Søborg, den 12.09.2011. - Registreret 12.09.2011.
gjort 27.09.2011.
FILIALENS REG.NR. FAS479309. NAVN: COUGAR HELICOPTERS GREENLAND, FILIAL
AF COUGAR HELICOPTERS INC, CANADA. ADRESSE: c/o Nuna Advokater, Qullilerfik
2, 6., 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq. Filialen slettet jf. aktieselskabslovens §
152, stk. 1. - Registreret 03.10.2011.
ApS48854. BUTIK NO. 11, GODTHÅB ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 16.09.2011.
REG.NR. LEV240412. NAVN: KALAALLIT NUNAANNI BRUGSENI. ADRESSE:
Aqqusinersuaq 4, 2. th., postboks 1092, 3900 Nuuk. Kommune: Sermersooq.
Retsform: Andelsselskab med begrænset ansvar. Landsbestyrelse: Tiltrådt som
formand: Akaaraq Samuel Jacob Sivert Peter Olsen, den 25.07.2011. Udtrådt: Ole
Mølgaard-Motzfeldt, den 25.07.2011. Indtrådt: Josef Petersen, Qaqqamut 1, 1028.,
3921 Narsaq, den 25.07.2011. - Registreret 05.09.2011.
REG.NR. LEV347915. NAVN: KK ENGROS I/S. ADRESSE: postboks 1065, 3900 Nuuk.
Kommune: Sermersooq. Retsform: Interessentskab. Revision: Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 16994294 PRICEWATERHOUSECOOPERS SERVICES STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB, den 01.07.2011. Indtrådt i revisionen: CVR-NR.
33771231 PRICEWATERHOUSECOOPERS STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB, Strandvejen 44, 2900 Hellerup, den 01.07.2011. - Registreret 13.09.2011.
REG.NR. VIR263019. NAVN: SULINERMIK INUUSSUTISSARSIUTEQARTUT SO­
RAARNERUSSUTISIAQALERNISSAMUT ANINGAASAATEQARFIAT, ARBEJDSTA­GER­
NES PENSIONSKASSE. ADRESSE: postboks 9, 3900 Nuuk. Kommune: Ser­mersooq.
Vedtægter ændret: 25.03.2011. - Registreret 05.09.2011.
ApS210614. ANPARTSSELSKABET AF 1. APRIL 1997 AASIAAT. 01.04.2010-31.03.2011
Årsregnskab. Offentliggjort 09.09.2011.
ApS214239. B.H. SUPERMARKED ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 16.09.2011.
ApS216397. TULUGAQ ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort
22.09.2011.
ApS258293. ENTREPRENØRSERVICE SFJ ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab.
Offentliggjort 05.09.2011.
ApS283311. HOTEL NARSAQ ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 05.09.2011.
ApS301903. NUNA HEALTH ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 06.09.2011.
ApS347456. EJENDOMSSELSKABET B-2652 ApS. 01.07.2010-30.06.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 03.10.2011.
A/S60114. KNUD PEDERSEN JAKOBSHAVN A/S. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 16.09.2011.
ApS351500. ATUAGKAT BOGHANDEL ApS. 01.07.2010-30.06.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 28.09.2011.
A/S209527. ROYAL ARCTIC LINE A/S. 01.01.2011-30.06.2011 Halvårsrapport. Offentliggjort 13.09.2011.
ApS387981. NIPISA ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort
05.09.2011.
A/S215154. TELE GREENLAND A/S. 01.01.2011-30.06.2011 Halvårsrapport. Offentliggjort 29.09.2011.
ApS406341. CC & KS ApS. 01.01.2011-22.07.2011 Afsl. likv.regnsk. Offentliggjort
27.09.2011.
A/S240391. AASIAAT SKIBS-EL & KØLETEKNIK A/S. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 12.09.2011.
ApS408280. MARIAARAQ ApS. 01.10.2009-30.09.2010 Årsregnskab. Offentliggjort
16.09.2011.
A/S391461. HURTIGRUTEN GREENLAND A/S. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab.
Offentliggjort 13.09.2011.
ApS413930. ILULISSAT EL ApS AUTORISERET EL-INSTALLATØR. 01.04.201031.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 03.10.2011.
A/S422520. BLACK ANGEL MINING A/S. 01.03.2010-28.02.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 09.09.2011.
ApS413932. INBO EJENDOMSSELSKAB ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab.
Offentliggjort 03.10.2011.
A/S459842. ANGEL MINING (GOLD) A/S. 01.03.2010-28.02.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 08.09.2011.
ApS428475. KANG-TOTAL-BYG ApS. 01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 05.09.2011.
A/S481973. SBS CONSULT A/S. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort
12.09.2011.
ERF287397. FONDEN JUULLIP NIPITITTAGAA (DEN GRØNLANDSKE JULE­MÆR­
KEFOND). 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentliggjort
16.09.2011.
ApS14908. EJENDOMSSELSKABET BRØNDUM GRØNLAND ApS. 01.05.201030.04.2011 Årsregnskab. Offentliggjort 04.10.2011.
ApS24137. P. VAGN MADSEN ApS. 01.04.2010-31.03.2011 Årsregnskab. Offentlig-
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN
Kampmannsgade 1, 1780 København V.
Telefon 33 30 77 00 · Telefax: 33 30 77 99
FAS453028. RAFMIDLUN GRØNLAND, FILIAL AF RAFMIDLUN HF, ISLAND.
01.01.2010-31.12.2010 Årsregnskab. Offentliggjort 28.09.2011.
36 onsdag 19. oktober 2011
atuagagdliutit
illit isummat din mening
leiff josefsen
Tryghed er vigtigere end en grundlov
Både IA og Siumut har offi­
cielt stillet forslag om, at vi
skal have vores egen grund­
lov. Det bliver en dyr proces
som kommer til at koste et
sted mellem 15 og 30 millio­
ner kroner. Hertil skal det be­
mærkes, at det først bliver re­
levant med en grundlov, når
vi økonomisk er klar. Og det
er der desværre et godt stykke
tid til endnu.
At man ØNSKER at være
herre i eget hus er en god og
rigtig drøm, men det er imid­
lertid ikke det samme som at
VÆRE herre i eget hus. Før
man bygger et hus beregner
man som regel omkostninger­
ne. Vi skal derfor sikre os, at vi
har råd til at bygge huset, og
dernæst bygge fundamentet
og til sidst bygge huset.
Det »hus vi har bygget« i
Hjemmestyrets regi er utæt,
fyldt med huller og skimmel­
svamp. En grundlov rummer
flotte ord og tanker om fri­
hedsrettigheder, borgerret­
tigheder og en definition af
hvilket samfund vi ønsker os.
Men alt sammen ting, vi sag­
tens kan tale om uden en
grundlov.
Helt grundlæggende har vi
brug for tryghed og stabilitet
i alle niveauer af samfundet
ikke en gang i fremtiden,
men nu. Særligt vores børn
og unge har ikke den tryghed
og kærlighed, man kunne øn­
ske sig. Enhed og selvværd i
befolkningen er nogle helt
grundlæggende ting som der
skal arbejdes meget mere
med i praksis. Der er alt for
mange selvmord blandt unge
ressourcer. Desuden er leve­
vilkårene i Grønland skæve.
Dertil kan man tilføje at der
er store udfordringer inden­
for sundhedsvæsenet.
Vi bør spørge os selv om vi
har løst ovenstående behov
for tryghed og stabilitet hos
befolkningen på tilfredsstil­
lende vis? Svaret er åbenlyst.
I forlængelse af dette har
en stor del af befolkningen
har valgt at bosætte sig i Dan­
mark af forskellige årsager.
Nogle flygter fra problemer
og andre ønsker velfærd og
den føromtalte tryghed. Sær­
lig uheldigt er det, at nogle
veluddannede grønlændere
vælger vores land fra. De ud­
gør en tavs befolkningsgrup­
pe som har muligheden for at
virkeliggøre deres egne
drømme om velfærd og stabi­
litet andre steder end deres
eget hjemland. Det signal bør
tages seriøst.
Landet har brug for langt
flere uddannede grønlænde­
re og kvalificeret arbejds­
kraft. Der skal satses massivt
på uddannelse for at opbygge
fundamentet i samfundet. På
nogle områder kan vi impor­
tere arbejdskraften. Det har
vi gjort i mange år, men der
er en stor gennemstrømning
af fortrinsvis arbejdskraft fra
Danmark. Det giver ikke den
nødvendige ro til at slå rod,
når de rejser efter nogle få år.
På den måde mister vi ikke
blot arbejdskraften, men
også kvalifikationer og viden.
Er ovenstående ikke på
plads først vil grundlovens
ordlyd ikke være andet end
tomme ord.
Grønland bør tage ud­
gangspunkt i, hvad man har
opnået i dag. Man skal dyrke
det til perfektion, og sidelø­
bende udvikle nye indtægts­
kilder uden at miste fokus på,
hvad der er opnået i de sidste
mange årtier. Den nuværen­
de nationaløkonomi har sit
udgangspunkt i f iskeri,
fangst, forarbejdning samt en
række service og turister­
hverv. Hvis man kigger på Is­
land, Færøerne og Norge har
Grønland faktisk en meget
lille værditilvækst på fiskeri­
produkter i forhold til sine
naboer. Det meste af værditil­
væksten sker udenfor Grøn­
land. En økonomi hvor Grøn­
land bliver helt afhængig af
råvarepriser og turisme vil
skabe en meget usikker øko­
nomi, hvor befolkningen vil
lide, hver gang verdensøko­
nomien kommer i krise.
Vi skal derfor opbygge en
industri, hvor vi har sikret be­
folkningens deltagelse, så vi
derved kan sikre lokal beskæf­
tigelse, jobs, social lighed og
velfærd. I tiden før Hjemme­
styrets indførelse sang man
»at vi var blevet tilskuere til vo­
res egen udvikling«. Man ar­
gumenterer at arbejdet med
en grundlov er en proces der
tager tid, og det er ganske rig­
tigt. Det samme er tilfældet
med en økonomisk forsvarlig
politik og opbygningen af en
ny industri. Det er korrekt, at
der er gode tegn i horisonten,
men hvis vi ikke selv løfter op­
gaven gennem befolkningens
inddragelse er og bliver det
ikke andet end et håb for
fremtiden. En selvbærende
økonomi og ansvarlighed er
derfor vigtigere end en grund­
lov.
Allan Chemnitz
Formand for lokalafdelingen
Demokraatit i Nuuk
Grønlands Selvstyre søger
Controller på AC-niveau til
Økonomi - og Personalestyrelsen
Kommunikationskontoret søger
2 informationsmedarbejdere
Den centrale regnskabsenhed (DcR) i Selvstyret
søger en controller på AC- niveau til at bistå regnskabschefen snarest muligt.
Selvstyrets centraladministration søger en analytiker / projektleder med god kommunikationsevne og
med sund økonomisk sans med fokus på arbejdsprocesser og projektanalyse
Genopslag: Konsulent søges
til konsulentafdelingen i DcR
Læs mere om stillingerne på www.nanoq.gl
SERMITSIAQ.AG
Genopslag: Konsulent søges til Konsulentafdelingen
i DcR
GrønlanDsPosten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
Ønsker du at lykønske et familiemedlem eller venner, vise respekt for en kær
afdød, eller blot sende en hilsen, så kan du sende billede med kort tekst til
redaktion@ag.gl eller per post til AG, Postboks 150, 3900 Nuuk. Mærkes med
teksten »tamalaat«. Billedet skal være af høj opløsning.
HOROSKOP
Ilaquttavit ilaat ikinngutivilluunniit pilluaqquniarukku, asasat toqusoq ataqqiniarukku
imaluunniit inuulluaqqusiniarlutit, taava assi naatsumik allagartalik redaktion@ag.gl -imut
nassiuguk imaluunniit allakkatigut AG, Postboks 150, 3900 Nuuk. Allakkat nalunaaqutseruk
»tamalaat« . Assi naqinneqarsinnaassaguni pitsaasuussaaq
tamalaat
oktobarip 24. - 30. 2011
vÆDDeren (20. marts ­ 19. april)
en uge hvor du arbejder intensivt
og der er gode resultater, især hvis
du ønsker at være kreativ. Parfor­
hold er prægede af tiltrækning og
erotiske gnister.
anGUteralak sapaatip akunnerani sulilluas­
saatit pitsaasunik angusaqarlutit, pingaartumik
nutaanik pilersitserusukkuit. aappariinnermi
imminut kajuminneq tiingarusunnerlu malun­
naateqassapput.
tYren (20. april ­ 20. maj) i kær­
lighedsforhold har man modsatte
interesser, og man prøver kræfter
med hinanden. i virkeligheden
gælder det om at lære noget om det
modsatte køn.
anGUtikUlooq asaqatigiit assigiinngitsunik
soqutigisaqarput imminnulli misilerarput. tun­
ngaviatigut illuatungip qanoq ittuuneranik paa­
siniaaneruvoq.
tvillinGerne (21. maj ­ 20.
juni) Det kan godt være at du skru­
er bissen lidt på i denne uge, men
måske er det nødvendigt. Det gæl­
der især på arbejdet… og kollegaer
forelsker sig hemmeligt.
MarlUlissat imaassinnaavoq sapaatip akun­
nerani uani sukanganerusutit immaqa pisariaqar­
simammat. tamanna pingaartumik suliffinni
misinnassaaq… suleqatitillu isertuussaminnik
asannilersoorsimassapput.
krebsen (21. juni ­ 21. juli) Det er
en periode hvor dit kærlighedsliv
er i højsædet og hvor intimiteten
betyder rigtig meget. Du kunne gå
hen og møde en uimodståelig per­
son.
PeqqUk Piffissami massumani asanninneq
pingaaruteqaqaaq qanilaaqatigiinneq isumaqa­
qaluni. inummik naaggaagassaanngitsumik naa­
pitseriaannaavutit.
vÆGten (23. sep. ­ 22. okt.) Der
kan være en følelse af at du ikke
selv bestemmer farten, men lige nu
er det smart at gå på kompromis.
en ven kunne meget nemt blive til
en kæreste.
oqiMaalUtaavik nammineq aqutsinngin­
neq misigisimasinnaavat taamaattumik isumaqa­
tiginngikkaluakkatit isumaqatiginiartariaqarpa­
tit. ikinngutivit ilaat peerarilersinnaalluarpat.
stenbUkken (21. dec. ­ 19. jan.)
tiden sammen med gode venner
giver dig et løft og i weekenden er
der lagt op til ekstraordinære begi­
venheder. romantiske øjeblikke
virker lovende.
savaasaq ikinngutitit ilagalugit qiimmaallas­
saatit aamma sapaatip akunnerata naanerani
immikkut ittumik pisoqassaaq. Piffissat asannin­
nermik misigisaqarfitit neriulluarnarput.
løven (22. juli ­ 22. aug.) nu hvor
Mars er i dit tegn er du en rigtig
frækkert og derfor kunne du gå
hen og score. to vidt forskellige
mennesker må finde ud af det sam­
men.
liiveq Piffissami massumani marsimit sunner­
tisimagavit naalanngeqqajaavutit taamaattumillu
aappassarsisinnaallutit. inuit marluk assigiinngit­
sorujussuit ajunngitsumik inooqatigiissinnaasari­
aqarput.
skorPionen (23. okt. ­ 21. nov.)
kærlighedsplaneten venus er i dit
lidenskabelige tegn, og det er nu
du gør brug af din berømte magne­
tisme. Din rummelighed testes i
eksisterende forhold.
skorPioni ilisarnaatigaat pilerissuteqarneq
maannakkullu asanninnerup ulloriaata venusip
aqqusaarpaatit, taamalu kajumilersitsisinnaaner­
mik tusaamasaassutit atorluarsinnaavat.
vanDbÆreren (20. jan. ­ 18.
feb.) Der foregår en masse i din
karriere for tiden og du lægger al
din energi der. På hjemmefronten
er der en form for positiv omstruk­
turering.
iMertartartoq suliffinnut tunngatillugu
assigiinngitsorpassuarnik pisoqarpoq nukissatillu
tamaasa tassunga atorpatit. angerlarsimaffimmi
pitsaasumik aaqqissuisoqarpoq.
skYtten (22. nov. ­ 20. dec.) en
forvandling tager form i denne uge
og det er anden runde som tog fat
tidligere på året. Du er i god form
til at få det som du vil have det på
forskellige områder.
iGeriallaqqi sapaatip akunnerani uani
allanngorneq aallartikkiartuaassaaq ukiup aallar­
tinnerani misigisimasat nangeqqilluni. nukis­
saqarluarputit suullu piumasatit nammineq kis­
saatitit naapertorlugit angusinnaavatit.
fiskene (19. feb. ­ 19. marts) Der
er ligesindede derude som tænker
ligesom dig, og folk samles
omkring uddannelse, rejser og kul­
tur. Det er tid til at mødes og slutte
sig sammen.
aalisakkat allat ilittut eqqarsartartut ilittut
eqqarsarput inuillu ilinniarput, angalallutik aam­
malu kulturilerillutik. Piffissanngorpoq naapin­
nissamut ataqatigiilernissamullu.
JoMfrUen (23. aug. ­ 22. sep.)
Der er en masse under overfladen
som ikke bliver sagt åbent og du
samler måske nogle hemmelighe­
der sammen. folk i baggrunden
fylder, men du siger fra.
niviarsiaq qamaniittuutivit ilaat qaffatsinneq
ajorpatit oqaatigissanagillu immaqa isertukkanik
katersivgavit. inuit eqqanniittut imartupput taak­
kuli naalagarinianngilatit.
19.10.11
Asasaaraaterput Natasha
angisuujuterput pingasunik ukioqalerninni pilluarit,
neriuppugut ulloq nuannisarlutit atorumaarit
IGG! Asanerpaavatsigit ataata anaanalu.
Dadaduu <3
<3 30ÅR <3
Klasseqatikukka ikinngutikkalu
tamassi ukioq manna 30­iliinissinni pilluaritsi.
taamani quliinnarnik ukioqarallaratta asserput ;­)
Ikinngutinnersumik Jane
20. oktober 2011
Air Greenland-imi ukiut 25-it
Aja Arnamineq
oktobarip 18­anni 25­nik
ukioqalerninni qamann­
ga pisumik pilluangaarit.
Asasitit
Soralussatit Gabriel, Markus &
Taatsiannguaq kiisalu Pavia
Mukulu
25 år i Air Greenland
Kathrine Enoksen
Cleaning assistant
Anga
Aqqalunnguujuk
Leiff Josefsen
oktobarip 19­anni
inuuinni pilluarit.
Suleqatitit
37
oktobarip 22­anni
21­liininni qamannga
pisumik pilluatit.
asasitit
Soralussatit Gabriel,
Markus Taatsiannguarlu
kiisalu Pavia Mukulu
Air Greenland qamannga pisumik pilluaqqusivoq
Air Greenland ønsker hjertelig tillykke
38 onsdag 19. oktober 2011
atuagagdliutit
Inissat pilerngunneqassapput
Unammillerneq annertoqaaq, naligiittupilussuuppummi, taamaattumik Kalaallit Nunaata
assammik arsarluni angutit nunanut allanut unammisartui nukittuujupput
Sapaatip akunnerani kingullermi ka­
laallit angutit assammik arsarlutik
nunanut allanut unammisartut nu­
natsinni siullermeertumik kater­suup­
put. Taamaattorli taamaalllaat unam­
misartut nunatsinni najuga­qartut pe­
qataapput, Danmarkimi na­jugaqartut
tamarmik Danmarkimi klubbiminni
unammisussaammata.
Taamaalilluni Ilulissaniit, Sisimi­
uniit, Maniitsumiit Nuummiillu ar­
sartartut katersuupput. Katillugit ar­
sartartut 23-t sungiusarnermi peqa­
taapput, nunanullu allanut suni­
gusaasoq nutaaq Niels Møller peqa­
tigalugu sungiusangaatsiarlutik. Ul­
lormut marloriarlutik sungiusartar­
put, taamaalillutik Inussivimmi
Qinngutsinnilu Hans Lyngep atuar­
fiani atuarfiup timersortarfittaavani
katillugit akunnerni arfineq pinga­
suni sungiusarput.
- Katersuunnerat iluatsippoq.
Maannakkut kalaallit arsartartut ili­
simanerulerpakka. Arsartartut ta­
marmik sungiusarluarsimapput sun­
giusarnerminnilu tamakkiisumik
tunniusimallutik. Tamarmik pi­moo­
russipput, arsartartutsialattut illu­
tik, Niels Møller oqarpoq.
Tamarmilli ajoratik katersuutin­
ngillat. Sungiusarnerup naajartu­
lernerani qasunertik peqqutigalugu
arsartartut ilaat annikitsumik ajo­
quserput. Tassalu inussamikkut pil­
luttoorlutik, annikitsumik nukim­
mikkut ajoquserlutik, annikitsu­
millu isikkamikkut pillutsitsillutik.
Tagiartuisartoq Berit Duus su­
ngisarnerup nalaani sammisassaa­
leqinngilaq.
Sungiusaqatigiinneq naggaserlu­
gu pitsaasumik unammipput. Arsar­
tartut marlunnut avinneqarput, nu­
nanullu allanut unammisartunngor­
niarlutik unammillualaavipput, u­
pernaaru aasalerpat Brasiliami
Ame­r ikap nunavittaani unammer­
suarnermi peqataanissamut.
Novembarimi
katersuuteqqissapput
Arsartartut tamakkerlutik 36-up­
put. Arsartartut ilaat Danmarkimi
najugaqarput ilaallu sapaatip akun­
nerata naanerani Nuummi kater­
suullutik. Arsartartut taakku ikili­
ngaatsiartussaapput, tulliani kater­
suunnissami ikilingaatsiarsimassal­
lutik.
Tulliani katersuunneq Nuummiis­
saaq, tassalu novembarip 5-6-ani sa­
paatip akunnerata naanerani. Ka­
tersuunnermi tassani Danmarkimi
unammisartut ilaat nunatsinnukas­
sapput. Tassalu målmandi nutaaq
Michael Lukasc, Minik Dahl Høegh,
Angutimmarik Kreutzmann aamma
Akutaaneq Kreutzmann.
Taakku saniatigut arsartartut ilaat
maannakkut katersuunnermi peqa­
taasut ilaassapput. Nuummi arsar­
Sapaatip akunnerata naanerani
Nuummi sungiusarnermi, uani
Qinngutsinni Hans Lyngep
atuarfiata timersortarfittaavani.
John Jakobsen
timersorneq sport
Spillerne der deltog i weekendens
træningssamling i Nuuk – ses her i
den nye skolehal i Qinnqorput –
Hans Lynge hallen.
tartut ilaannik unamminissamik
aaqqissuussisoqassaaq katersuun­
nerat naggaserlugu. Taamaalillutik
Nuummi igisinnaartartut takusin­
naassavaat angutit nunanut allanut
unammisartut qanoq pikkoritsigi­
nersut.
Tulliani katersuunnissap kingor­
na paasinarsissaaq nunanut allanut
unammisartut kikkuussanersut. No­
vembarimi katersuunnerup kingor­
na unammisartut jannuaarimi 2012mi Danmarkimi katersuunnissami
peqataasussat toqqarneqassapput.
John Jakobsen
redaktion@ag.gl
Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson
Der bliver kamp om pladserne
Konkurrencen er hård – jævnbyrdigheden stor – derfor får Grønland
også et stærkt herrelandshold i håndbold
kamp var der nogle spillere der fik
nogle mindre skader. Der var tale
om forstuvede fingre, mindre fiber­
skader, og lettere forstuvet fødder.
Så fysioterapeuten, Berit Duus, hav­
de rigeligt at se til under træningen.
Det blev en fin kamp som afslut­
ning på træningslejren. Spillerne
blev opdelt i to hold, og der blev
kæmpet for at sikre sig en plads på
det landshold, der i foråret / som­
meren skal deltage i de Pan Ameri­
kanske mesterskaber i Brasilien.
Ny samling i november
Bruttotruppen består af omkring 36
spillere. Det er de spillere der bor i
Danmark – og så dem der var samlet
i Nuuk i den forgangne weekend.
Denne trup vil blive barberet kraf­
tigt ned – så til den næste samling
vil der blive færre spillere indkaldt.
Den næste samling bliver også i
Nuuk. Det sker i weekenden den 5.6. november. Til denne samling
kommer der fire af de etablerede
spillere fra Danmark til Grønland.
Det drejer sig om den nye målmand,
Michael Lukacs, Minik Dahl Høegh,
Angutimmarik Kreutzmann og
Akutaaneq Kreutzmann.
Dertil kommer de spillere der bli­
ver udtaget fra denne samling. Der
vil blive arrangeret en kamp mellem
et Nuuk byhold og landsholdet som
afslutning på samlingen. Derved får
publikum i Nuuk også mulighed for
at se, hvor stærke vores herrelands­
hold egentlig er.
Fra den næste samling begynder
landsholdet endelig at tage form.
Og fra samlingen i november bliver
der udtaget en trup, der i januar
2012 skal samles i Danmark til en
ugelang træningslejr.
John Jakobsen
redaktion@ag.gl
Tagiartuisartoq Berit Duus
nunanullu allanut sungiusaasoq
Niels Møller.
Fysioterapeut Berit Duus og
landstræner Niels Møller.
John Jakobsen
I sidste weekend var det grønland­
ske herrelandshold samlet til sin før­
ste samling i Grønland. Det var dog
kun spillerne fra Grønland der del­
tog, idet de spillere der bor i Dan­
mark alle spillede kamp for deres
danske klub.
Der var således spillere fra Ilulis­
sat, Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk.
Der deltog 23 spillere i træningslej­
ren – og de fik trænet en hel del un­
der den nye landstræner Niels Møl­
ler. Der var træning to gange dag­
ligt – i alt blev der trænet otte timer
i henholdsvis Inussivik og den nye
skolehal i Qinnqorput – Hans Lynge
hallen.
- Det blev en god samling. Nu ken­
der jeg en hel del mere om de grøn­
landske spillere. Samtlige spillere
viste god form og ofrede sig fuldt ud
under træningen. De tog det seriøst
og alvorligt – sådan som en god spil­
ler skal gøre, siger Niels Møller.
Det var nu ikke alle der slap hel­
skindet fra samlingen. På grund af
træthed i den afsluttende trænings­
Grønlandsposten
pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011
39
timersorneq sport
Nuussuup atuarfia vandt
Nuussuup atuarfia ajugaavoq
I alt deltog omkring 750 elever i Torrak
turneringen i Nuuk
Torrak´mi Nuummi atuartut 750-it missaanniittut arsaqataapput
Nuussuup atuarfiani atuartut pissutissaqavissorlutik
nuannaarput. Torrak´mi ajugaaniutivinnermi angusat
katinnerini atuarfik ajugaavoq.
(LS) Elever mellem 4. klasser og 10. klasser deltog i turneringen, som fore­
gik den 12. og 13. oktober i Godthåbhallen.
Grønlands Arbejdsgiverforening
(LS) Nuummi 4. klassinit 10. klassinut atuartut Nuummi illorsuarmi
oktobarip 12-ani 13-anilu ajugaanniullutik unammisaqattaarput.
Nukappiaqqat Ukaliusami 7.a-mi atuartut pissartanngorput.
Ukaliusami atuartut niviarsiaqqat 9.b-it pissartanngorput.
Drenge fra 7.a i Ukaliusaq skolen vandt turneringen.
Piger fra 9. b i Ukaliusaq skolen vandt turneringen.
Nuummi 5. klassini atuartuni pissartat, Nuussuup atuarfia.
Nuussuarmi 5. b-it, klasseqataasa artugaat.
Torrak-mi pissartat, Nuussuup atuarfiani 7.a-t
Vindere af 5. klasse elever, Nuussuup atuarfia.
5. klassernes bedste hold, Nuussuup atuarfia.
Vindere af Torrak-turnering, 7.a i Nuussuup atuarfia.
Nuuk Internationale Friskolemi 6. klassit, pissartat.
Nuuk Internationale Friskolemi 6. klassit, ajugaasut.
6. klasse i Nuuk Internationale Friskole, vindere.
6. klasse i Nuuk Internationale Friskole, mestre.
Kangillunnguit atuarfianni 10. b-t pissartanngorlutik nuannaarput.
Nuussuup atuarfiani 9. a-t, klasseqatimminnit
kakkannersaallutik.
Nuuk Internationale Friskolemi 4.a-t, klasseqataasa artugaat.
Grønlands Arbejdsgiverforening
Grønlands Arbejdsgiverforening
Der var grund til at smile og juble hos elever fra
Nuussuup atuarfia. Samlet vinder blev skolen i
Torrak-turneringen.
Grønlands Arbejdsgiverforening
4. a i Nuuk Internationale Friskole, 4. klassernes bedste
fodboldhold.
Nuussuup aamma atuarfiarneersut, 8.b, pissartat
Niviarsiaqqat Atuarfik Hans Lyngemi 4. klassit, pissartaallutik
qungujussimapput.
Angajullerni pissartat, Kangillinnguit atuarfianni 10.b-t
Endnu engang vindere fra Nuussuup atuarfia, 8.b.
Grønlands Arbejdsgiverforening
9.a elever fra Nuussuup atuarfia, det bedste hold fra 9.
klasser.
10.b i Kangillunnguit atuarfiat, jublende vindere at turneringen.
Kangillunnguit atuarfianni 8.b-t, pissartat.
8.b i Kangillunnguit atuarfiat, vindere.
De ser glade ud, vinderne af 4. klasser, Atuarfik Hans Lynge.
De ældste vindere i turneringen, 10.b i Kangillunnguit
atuarfiat.
Isumaga
PINNGASUNNGORNERIT
TAMAASA
HVER ONSDAG
AVIISI ATAASEQ
LØSSALG:
30 KR.
INTERNETTIKKOORLUGU
PISARTAGAQARNEQ
VIA INTERNET-ABONNEMENT:
UKIOQ 1 ÅR: 1,550,- KR.
Isumassat siunnersuutilluunniit pissanganartut? Allaaserisinnasanik
isumassarsiaqaruit pissanganartunilluunniit siunnersuutissaqaruit AG-p
tusarusuppai. Allaffigisinnaavatsigut uunga: redaktion@ag.gl
Gode ideer eller spændende tips? AG vil gerne høre dine ideer og
tips til hvad vi kan skrive om. Du er meget velkommen til at sende os
en e-mail til redaktion@ag.gl
(CSL) Ungasinngitsukkut politikerit Københavniliartut arlallit Naalakkersuisut siulittaasuata, Kuupik Kleistip siuttuuffigissavai. Novembarip aallaqqaataaniit pingajata tungaanut Nunat Avannarliit siunnersuisoqatigiiffiata Folketingimi ataatsimiinnissaannut peqataajartortussaapput.
Qullersat ataatsimiinneranni, Norgemi juulip 22-anni peqqarniisaarneq
alianartoq aallaavigalugu, nunani avannarlerni naalagaaffiit ammasut
immikkut oqallisigineqassapput.
Ataatsimiinnissamut tassunga atatillugu kalaallit poitikerii Palle Christiansen, nunani avannarlerni suleqatigiinnermut akisussaasoq siuttoralugu, Københavnimi Kalaallit Illuutaanni apeqqarissaartitsiniarput.
Aaqqissuineq sapaammi oktobarip 30-anni nal. 15.00-imiit ingerlanneqassaaq. Siorna Island Nunat Avannarliit siunnersuisoqatigiiffiata ataatsimiinnerannik aaqqissuisuummat, aamma taamatut Kalaallit Illuutaanni iluatsilluartumik aaqqissuussisoqarpoq.
Det store træk
(CSL) Kuupik Kleist, formand for Naalakkersuisut, kommer til at stå i
spidsen for en større delegation af politikere, som om kort tid sætter
kursen mod København. Det sker for at deltage i Nordisk Råds session, som finder sted i Folketinget fra den 1. til 3. november. Temaet for
topmødet er de åbne nordiske samfund med baggrund i de tragiske
terrorhandlinger i Norge den 22. juli.
I forbindelse med mødet inviterer de hjemlige politikere under ledelse
af Palle Christiansen, der er ansvarlig for det nordiske samarbejde,
grønlændere i Danmark til spørgetime i Det Grønlandske Hus i København. Arrangementet finder sted søndag den 30. oktober kl. 15.00.
Sidste år afholdt man med stor succes et tilsvarende arrangement, da
Island var vært for Nordisk Råds session.
Ataqqeqatigiinneq?
Ullut ilaanni mittarfimmi:
silarluppoq aallarnissarlu
akunnikkaartumik kinguar­
tinneqaqattaarpoq, nagga­
taagullu taamaatinneqarlu­
ni....
angalaniartut timmisar­
tuutileqatigiiffiulluunniit sila
allanngortissinnaanngilaa,
taamaattorli aallariartor­
tarfimmi ileqqorissaarto­
qarnerusariaqarpoq.
angalanissaq taamativin­
neqartinnagu akuttunngit­
sumik kalaallisut qallunaatul­
lu mittarfimmi sulisunit inus­
siarnersunit nalunaaruteqar­
toqartarpoq.
nuanniigisaqaara utaqqi­
sarfimmi ilaasussat utaqqisut
nippaallugu oqaluttarmata
kalaallisut nalunaartoqa­
rnerata nalaani, qallunaatulli
nalunaarutigineqarnerani ni­
pangersimaqqissaartarlutik!
qulequtsiussanni apeqquti­
ga eqqarsarnaqisumik ersa­
rissumillu akineqarsinnaa­
voq: naagga! kanngunaq!
Jakob Janussen 70-liissaaq
Naalagaaffiit aaqqissugaanerinik immikkut ilisimasalik, silatuumik nalilersuillaqqisoq, namminersoneq pillugu ataatsimiititaliarsuarmi siulittaasuusimasoq. Pisortaqarfinni suligallarami tatigineqarluni allarpassuarnik aamma ilaasortaaffeqartarsimasoq, Jakob Janussen pingasunngorpat oktobarip 26-anni 70-liissaaq.
Qaniginerpaasani ilagalugit inuuissiussaaq. Atuagassiami Grønne Bogimi allassimavoq Jakob Janussen ukiut 70-ingajaat matuma siorna Narsami inunngortoq, Viborg Katedralskolemit ilinniarnertuunngorsimasoq, kingornalu Aarhus Universitetimi naalagaaffiit aaqqissuussaanerinik ilinniarsimasoq. Ilinniakkaminik
naammassinnikkami ukiut 30-it sinnerlugit pisortani atorfeqarsimavoq.
Jakob Janussen fylder 70 år
Politolog, skarpsindig analytiker, tidligere formand for selvstyrekommissionen, og mange flere tillidsposter, har Jakob Janussen
haft i sin aktive erhvervskarriere i det offentlige. Han fylder 70 år
onsdag 26. oktober. Selve dagen fejres privat sammen med de
nærmeste. Ifølge Grønlands Grønne Bog er Jakob Janussen
født for snart 70 år siden i Narsaq. Blev student i Viborg Katedralskole, hvorefter han studerede statskundskab i Aarhus Universitet. Efter endt uddannelse arbejdede han i det offentliges
tjeneste i mere end 30 år.
Heidi Møller
heidi@ag.gl
Klumme
Gensidig respekt?
en lang dag i lufthavnen:
Dårligt vejr og afgang udsæt­
tes time efter time for til sidst
at blive aflyst…
Det med vejret kan hverken
passagerer eller f lyselskab
gøre noget ved, men takt og
tone i transithallen skal for­
bedres.
inden afgang aflyses helt,
bliver der løbende annonce­
ret over højtalerne på grøn­
landsk og dansk af det venli­
ge lufthavnspersonale.
til min store frustration er
der øredøvede snak blandt de
ventende passagerer i vente­
værelset, under den grøn­
landske annoncering – men
bum stille under den dan­
ske!?
Mit indledende spørgsmål i
overskriften må derfor være
et stort og tankevækkende:
neJ!
fy!
Sulorartartoq Jens Frederik Nielsen, Danmarkimi najugaqarluni timersortartoq, sapaatiummat angutit kisimiittut Helsingemi B-turneringimi unammilluni ajorsarpoq. Jens Frederik pissartanngorniutivinnermut anngukkaluarluni,
pingajussaannik nikillutik seeqquni annersikkamiuk uniinnartariaqarsimavoq. Taamaalilluni
Stefan Nielsen, Blistrupimeersoq pissartanngorpoq. Jens Frederik Nielsenip ajutuunnginnerani, unammisut tamarmik ataasiarlutik ajugaallutik naligiikkaluaqaat.
Opgav i finalen
JoHN JaKoBSeN
Heidi Møller
heidi@ag.gl
Ajugaaniutivinnermi
uniinnarpoq
Jens Frederik Nielsen
pissartanngorniutivinnermi uniinnarpoq.
Jens Frederik Nielsen
måtte opgive i finalen.
Badmintonspilleren Jens Frederik Nielsen, der
bor og dyrker sin sport i Danmark, tabte i søndags i finalen i herre-single i en B-turnering i
Helsinge. Jens Frederik havde spillet sig i finalen, men vred her om på sit knæ i tredje sæt.
Det betød, at han måtte opgive at fuldføre finalen. Derved vandt Stefan Nielsen fra Blistrup.
De to spillere var dog jævnbyrdige, og havde
vundet et sæt hver – inden uheldet stoppede
Jens Frederik Nielsen.
ALLAKKERIVIMMI IMMERSUGASSAQ · RESERVERET POSTVÆSENET
Angallattut