Suluk 2007 No 4

Transcription

Suluk 2007 No 4

suluk
2007 # 04
Tigoriannguaruk!
Tag suluk med hjem!
Your personal copy!
ASS./FOTO/PHOTO: CARSTEN EGEVANG/ARC-PIC.COM
Hvis du er vinelsker
og bor i Grønland,
så er Club Vino
noget for dig...
Viinnit nuannarigukkit nunatsinnilu
najugaqarlutit
Club Vino ilinnut
naleqqutissaaq...
I Club Vino arbejder vi på at finde frem
til gode kvalitetsprodukter med relationer til vinens forunderlige verden. Disse
produkter kan købes på vores hjemmeside så længe lager haves.
Viinnit silarsuannut attuumassuteqartitsilluta, vinniit nioqqutissiarineqarnermikkut pitsaasut ujartortuarlugit Club
Vino-mi suliatsinnik ingerlatsivugut.
Nioqqutissallu taakkua toqqorsivitsinni
pigitillugit, nittartagarput iserfigalugu
pisiarineqarsinnaapput.
Vi ønsker desuden at fremme vinkulturen i Grønland gennem forskellige
tiltag.
Vi har nedsat en lille redaktion af forskellige eksperter, som sammen udarbejder
et interessant og gratis kvartalsblad
med spændende artikler. Vi tilbyder
vinsmagninger og vinrejser for dem
der er interesseret i en ekstra oplevelse.
Foruden dette giver vi alle vores medlemmer mulighed for at præge hvilke
emner, der skal fokuseres på.
Læs mere om klubben og dens aktiviteter på www.clubvino.gl...
Kiisalu aamma suliniutit assigiinngitsut
aqqutigalugit, Kalaallit Nunaanni viinnit pillugit piorsarsimassuseq siuarsarusupparput.
Aaqqissuisoqarfimmik anginngitsunnguamik pilersitsisimavugut immikkut piginnaasalinnik inuttalikkamik.
Taakkualu suleqatigiillutik qaammatit
pingasukkaarlugit saqqummertartussamik soqutiginartumik akeqanngitsumillu quppersakkamik (aviisimik)
saqummersitsisassapput pissanganartunik imaqartartussamik. Immikkullu
misigisaqarusuttunut viinninik ussiisitsinerit aammalu viinnit pillugit angalanerit soqutiginnittunut ingerlattarpagut.
Tamakkualu saniatigut qulequttanik sunik aallussinerusinnaaneq pillugu, ilaasortagut sunniuteqarnissaannut aamma periarfissikkusuppagut.
Klubbe aammalu sammitittagai pillugit annertunerusumik atuarsinnaavatit,
una iserfigalugu www.clubvino.gl...
www.clubvino.gl
SHOP ON TOP
OF THE WORLD
Stort udvalg,
lave priser
Qinigassat arlallit,
akit appasissut
Wide selection,
low prices
Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin,
spiritus, cigaretter, chokolade og
parfume til absolut konkurrencedygtige priser.
Immiaaqqanik, viinninik, imigassanik,
cigaritsinik, sukkulaatinik tipigissaatinillu pitsaasunik akimikkut unammillersinnaasunik qinigassaateqarpugut.
Our shop has a large selection of
quality beer, wine, spirits, cigarettes,
chocolate and perfume at very competitive prices.
Husk at du kan handle både ved
ankomst og afrejse eller bestille varer
inden afrejse på www.dutyfree.gl.
Så kan det ikke være nemmere. God
rejse!
Eqqaamallugu www.dutyfree.gl-imut
tikinninni aallannginnermilu pisiniarsinnaagavit imaluunniit piniarsinnaagavit. Pisariinnerusinnaanngilaq.
Angalalluarina!
Please note that you can shop upon
arrival and departure or place your
order online at www.dutyfree.gl prior
to departure. It’s that easy. Have a
good trip!
Prischeck
r (Prince, Cecil, Look)
Skandinaviske cigarette
(100 cl)
Gin
Dry
ial
Spec
y
Tanquera
l (100 cl)
Smirnoff Vodka Red Labe
cl)
Grand Marnier Gul (100
Tullamore Dew (100 cl)
ml)
Hugo Boss Euphoria (50
ml)
Hugo Boss In Motion (40
www.dutyfree.gl
Taxfreepriser
Kastrup
Taxfreepriser
Grønland
199,139,-
175,119,-
89,199,125,-
74,189,119,-
280,280,-
230,220,Priser pr. 01-08-2007
ASS./FOTO/PHOTO: TUPAARNAQ ROSING OLSEN
Suluk er grønlandsk
og betyder »vinge«
Suluk is the Greenlandic
word for »wing«.
Imai
News
Kalaallit Nunaanni silap
pissusaanik ilisimatusarfimmik
pilersitsisoqalersoq
Alutornartorsuaq
imminnut akerleriinnik ulikkaartoq
Ronny nerisitsisartuuvoq
Najorsimasaq takoqqillugu
Kunngikkormiut nunatsinniittarnerat
Meeqqat quppernerat
Ingerlaviit nunap assingani
Timmisartuutit
Suluk # 04•2007
6
15
22
36
44
60
70
74
75
Indhold
News
Klimauniversitet på vej i Grønland
Et eldorado af kontraster
Ronnys madrace
Gensyn med fortiden
Kongehuset i Grønland
Børnesiderne
Rutekort
Flyflåde
02
6
17
23
38
48
64
70
74
75
SULUK
AG-mit Air Greenland as sinnerlugu
saqqummersinneqarpoq
SULUK produceres af AG for Air Greenland as
SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG
Timmisartumut tikilluaritsi.
Air Greenlandip
timmisartuussinerani
ilorrisimaarnartumik
ingerlanissassinnik kissaappassi
P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland
Aaqqissuisut/Redaktion/Editing
Stina Skifte (akisuss./ansv./ed. in chief)
Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.)
Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/
Redaktionsudvalg/Editorial Board
Annie Busk Lennert, Tupaarnaq Rosing Olsen,
Velkommen ombord
Vi ønsker Dem en god og
behagelig rejse på
Air Greenlands rutenet
Welcome on board
We wish you a pleasant journey
with Air Greenland
Stina Skifte, Christian Schultz-Lorentzen &
Linda Rachlitz
Inussiarnersumik inuulluaritsi/
Nutserisut/Oversættelse/Translation
Med venlig hilsen/With kind regards
Maria Holm & Gâbánguaq Johansen
Air Greenland’s Crew
Ussassaarutit/Annoncer/Advertising
Salgsafdelingen
Contents
News
Climate University
Coming to Greenland
An Eldorado of Contrasts
Ronny’s food race
Reunion with the past
The royal family in Greenland
Children’s Pages
Route Maps
The Fleet
E-mail: annoncer@ag.gl
6
P.O.Box 929, 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83
19
24
40
51
68
70
74
75
Ilusilersorneqarfia/
Grafisk tilrettelægning/Layout
Linda Rachlitz
AG Reklame P.O. Box 929, 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83
Naqiterneqarfia/Tryk/Printing
Special-Trykkeriet Viborg A/S
ISNN 0904-7409
Air Greenland inflight magazine
03
Remember the
permit
When you are buying Greenlandic
handicrafts made from animals covered by CITES
EQQAAMAJUK CITES-imit akuersissut
Kalaallit sanalugaannik uumasut nujuartat
ilaanit sanaanik pisigaangavit
Husk CITES- beviset
Når du køber grønlandsk kunsthåndværk
fremstillet af dele fra vilde dyr omfattet af CITES
For further information, please contact/Mere information kontakt:
Department of Environment and Nature/Direktoratet for Miljø og Natur
P O Box 1614, 3900 Nuuk, Greenland
e-mail: citeskontor@gh.gll
Phone: +299 34 67 26, fax +299 32 52 86
www.nanoq.gl
breaking news breaking news breaking news
sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl sermitsiaq.gl
Grønlandske nyheder 24 timer i døgnet, hver eneste dag! Greenlandic news, 24 hours a day, 7 days a week!
Nyheder på mobiltelefonen
News on your cellphone
mobil.serm.gl
EFFEKTIV MARKEDSFØRING
i den landsdækkende avis
Sermitsiaq, online Sermitsiaq.gl, kvindemagasinet
Arnanut og i den populære
Nuuk Ugeavis. Vi er også
førende, når det gælder
jobannoncer og rekruttering. I samarbejde med
Jobzonen har vi udviklet
Sermitsiaq JOB, hvor alle
annonceringsmuligheder er
rationelt samlet i resultatrige jobannoncepakker. Kontakt os for nærmere information:
annoncer@sermitsiaq.gl
Sipisaq Avannarleq 10B · 3900 Nuuk · Postboks 150
Tlf +299343570 · Fax +299 322499
www.sermitsiaq.gl · annoncer@sermitsiaq.gl
Suluk # 04•2007
04
Sig de med blomster
0HGOHPDI,QWHUÀRUD'N
Kom og se
mange
spændende
nyheder nu
også
armbåndsure
THULE AIR BASE
en unik arbejdsplads i Grønland
Greenland Contractors driver det lille basesamfund i
Thule, unikt placeret i det nordligste Grønland og med
arbejdsopgaver og fagområder, der spænder vidt.
Vi beskæftiger medarbejdere indenfor talrige, spændende
funktioner som for eksempel:
HR
Ny Hollandsk
hudplejeserie
“Greenland”
Naturlige råvarer
IT
HOSPITAL
MILJØ
RENGØRING
LUFTHAVN
BRANDVÆSEN
KANTINEDRIFT
ADMINISTRATION
INDKØB-LAGER
FRITIDSAKTIVITETER
KOMMUNIKATION
BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE
INGENIØRAFDELING
KVALITETSSTYRING
og naturligvis
Grønlandske
smykker !
WWW.GC.GL
Kaffe
Te
Chokolade
Slik (også sukkerfrit)
Aqqusinersuaq 12
Postboks 920
3900 Nuuk
Telefon 323088 Fax
325188
e-mail: nivi@greennet.gl
05
www.nivi.gl
LÆS MERE OM DE FORSKELLIGE MULIGHEDER PÅ:
Vi har åbent
alle ugens 7 dage
fra kl. 10 - 18
Pisortaq eqqumiitsuliornermik ingerlatalik
ataatsimoortittussanngorpaa.
Julia Pars eqqumiitsuliornermik ilinniarfinni arlalinni ilinniartuusimavoq maannamullu arlalippassuariarluni
saqqummersitsisarsimalluni.
Eqqumiitsuliortoq 39-nik
ukiulik pingaartumik Kalaallit
Nunaanni pinngortitami qaamanermik, qalipaatinik ilutsinillu isumassarsiortarpoq.
Kisianni aamma misileraasarpoq. Eqqumiitsuliortutut
assingusuliornermiit ilisarnanngitsuliornermut nuukkiartuaarsimavoq. Matumani
suliaasa ilaannik ilanngussivugut.
News
Direktør med kunstnerisk åre
■ Julia Pars, ny direktør for
kulturhuset Katuaq i Nuuk,
har i mange år været
udøvende kunstner ved
siden af sit professionelle
arbejde – senest som informationschef for Grønlands
Turist- og Erhvervsråd. Med
direktørstillingen i Katuaq
kommer hun nu til at forene
sit kunstneriske liv med en
hverdag, hvor der også
kræves idemæssig kreativitet
i planlægningen af kulturhusets mange arrangementer. Julia Pars har gennem-
Suluk # 04•2007
06
ASS./FOTO/PHOTO: WWW.REKLAME.GL
■ Julia Pars, Nuummi kulturikkut illorsuarmut Katuamut
pisortanngorlaaq, inuussutissarsiutigalugu suliffimmi
– kingullermik Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut
Inuussutissarsiornermullu
Siunnersuisooqatigiinni paasissutissiisartut pisortaattut
– saniatigut ukiorpassuarni
eqqumiitsuliortuusimavoq.
Katuami pisortatut atorfeqalernermigut eqqumiitsuliortuunini ulluinnarni inuunermut, kulturikkut illorsuarmi
aaqqissuussinerpassuit pilersaarusiorneqarneranni isumassarsiullaqqissutsimik
aamma piumasaqarfiusumut,
N
e
ført undervisningsforløb på
flere kunstskoler og har
efterhånden en lang række
udstillinger bag sig. Den 39årige kunstner henter primært inspiration fra lys, farver og mønstre i den grønlandske natur. Men der bliver
w
s
også eksperimenteret. Stilmæssigt har hun bevæget
sig fra det naturalistiske til
det abstrakte. Her bringer vi
eksempler på hendes værker.
■ Umiarsuaq nakkutilliissut
Triton upernaap ingerlanerani Kalaallit Nunaata Kitaani
illoqarfinni tallimani sulisussarsiornermik ingerlataqarpoq. Tamatumani sakkutuujunissamik soqutiginninneq
annertulluinnarpoq. Umiarsuarmut takuniaasitsinermik
aaqqissuussinernut inuit
1000-init amerlanerit takkussimapput, takkussimasullu
ilaatigut sakkutuuni imarsiortuni kiffartornissamut periarfissani assersuutissanik
saqqummiussivigineqarput.
- Angutillu kisimik nammineq kajumissuseq malillugu sakkutuutut kiffartornissamut soqutiginninnermik
ersersitsinngillat. Kalaallinit
arnarpassuarnit Illersornissaqarfimmi suliffeqalernissamut periarfissat paaserusunneqarput, premiereløjtnant
Maria Martens, suliniummut
akisussaasuusoq, oqaluttuarpoq.
ASS./FOTO/PHOTO: GRØNLANDS KOMMANDO
Arnat sakkutuut
■ Umiarsuaq
nakkutilliissut Triton
upernaaq Kalaallit Nunaata Kitaani
Kvinder i trøjen
illoqarfinnut tallimanut sakkutuussarsiorluni iluatsilluartumik paasisitsiniaalluni angalavoq.
■ Inspektionsskibet Triton
gennemførte i foråret en
hvervekampagne til fem
grønlandske byer på vestkysten. Her var interessen for
en tur i trøjen overvældende.
Mere end 1000 mennesker
mødte op til åbent hus
arrangementerne, hvor de
fremmødte blandt andet fik
forevist eksempler på tjene-
stemulighederne i marinen.
- Og det var absolut ikke
kun mændene, der viste
interesse for en frivillig militærtjeneste. Mange grønlandske kvinder ville vide
mere om karrieremulighederne i Forsvaret, fortæller premiereløjtnant Maria Martens,
der var ansvarlig for projektet.
■ Inspektionsskibet
Triton var i
foråret på en succesrig hvervekampagne til fem byer langs den
grønlandske vestkyst.
■ This
spring, inspection ship Triton
carried out a successful recruitment
campaign in five towns on the
west coast of Greenland.
Women in service
Director with artistic flair
■ Julia Pars, new director
of Katuaq, the culture centre
in Nuuk, has for many years
been a practicing artist
alongside her professional
job - most recently as
Information Manager for
Greenland Tourism and
Business Council. The position of director in Katuaq
will enable her to combine
her artistic life with a workday requiring the use of
creativity for planning
the culture centre’s many
arrangements. Julia has
attended numerous courses
at several art schools, and
held a string of her own
exhibitions. The 39-year-old
07
artist finds inspiration primarily in the light, colour and
patterns of Greenland’s
nature. But she has also
experimented and her style
has moved from naturalistic
to abstract. Here are some
examples of her work.
■ This spring, the inspection
ship Triton carried out a
recruitment campaign in five
towns on the west coast of
Greenland. Interest in signing up for military service
was overwhelming. More
than 1000 people came to
open house arrangements
where they were shown
examples of the opportunities available in, for example, the navy.
- And it wasn’t just the
men who were interested
in signing up for voluntary
military service. Many
Greenlandic women wanted
to hear about military career
opportunities,, says first lieutenant Maria Martens, who
was responsible for the project.
N
Politikkikkut ajugaaneq
■ Ukiut marluk sinnerlugit
isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqareersullu namminersorneq pillugu qallunaat kalaallillu ataatsimiititaliaanni
sinniisut namminersorneq
pillugu inatsisissamut, namminersorneruneq pillugu
inatsimmut ukiunik 30-ngajannik pisoqaassuseqalersimasumut taartaasussamut,
inassuteqaatissanik isumaqatigiissuteqarput. Tamatu-
e
w
s
mani angusaq Danmarkimi
naalakkersuisut aamma
Kalaallit Nunaanni naalakkersuisut akornanni inissillugu
isumaqatigiinniutigineqartussanngorpoq inaarutaasumik
siunnersuut Kalaallit Nunaanni innuttaasunut taasissutigineqalersinnagu. Kalaallit
politikerit – saamerlerniit
talerperlernut – saqqummiussassaq politikkikkut
immikkuullarissumik ajugaa-
nertut tamarmik isumaqarfigaat. Maanna namminiilivinnissap sulissutiginissaanut
aningaasaqarnikkut tunngavilersuutissaaruppugut, aningaasaqarnikkut periarfissat
nutaat innersuussutigalugit
kalaallip politikerip oqarneratut. Namminersorneq pillugu inatsisissamut siunnersuummi ilaatigut oqaatigineqarpoq nunap ataani pisuussutit iluaqutiginissaannut
inuiaat kalaallit piginnittussaatitaasut aatsitassanillu
iluaqutiginninnermi isertitat
namminersornermut tutsinneqartussaasut. Isertitat
uuliamik qalluineq aallartippat milliardilinnik amerlassuseqartussatut ilimagineqarput. Tamatuma peqatigisaanik inuiaat kalaallit nammineerlutik aalajangiisinnaassuseqartitaasutut inuiaanerat
isumaqatigiissutigineqarpoq.
regering og det grønlandske
landsstyre, inden det endelige forslag sendes til folkeafstemning i Grønland. De
grønlandske politikere – fra
venstre til højre – betragter
alle oplægget som en skelsættende, politisk sejr. Nu er
der ikke længere økonomiske argumenter for ikke at
arbejde mod egentlig selvstændighed, som en grønlandsk politiker formulerede
det med henvisning til de
nye økonomiske muligheder.
Forslaget til den ny selvstyrelov fastslår blandt andet, at
det grønlandske folk har
ejendomsretten til udnyttelsen af ressourcerne i under-
grunden, og at indtægter
fra råstofudnyttelsen tilfalder
selvstyret. Indtægter, som
ventes at komme i milliardklassen, når olieudvindingen
begynder. Samtidig er der
enighed om, at det grønlandske folk er et folk med
ret til selvbestemmelse.
government. Politicians in
Greenland, from left wing to
right wing, all view the proposal as being an epochmaking, political victory.
There is no longer any
argument against working
towards real independence,
as a Greenlandic politician
put it, referring to the new,
economic opportunities. The
proposal for the new selfgovernance law determines
that the people of Greenland
would own the right to
exploit the underground
resources and that revenue
from mineral exploitation
would fall to Greenland’s
government. The revenue
could run into the billions
when oil production starts.
At the same time, there is
consensus that the people of
Greenland are a people with
the right to self-governance.
Politisk sejr
■ Efter mere end to års forhandlinger er repræsentanterne i den dansk-grønlandske selvstyrekommission
blevet enige om anbefalingerne til en ny selvstyrelov,
der skal afløse den snart 30
år gamle hjemmestyrelov.
Resultatet skal nu forhandles
på plads mellem den danske
News
Political victory
■ Following two years of
negotiations, representatives
of the Danish-Greenlandic
Self-Governance Commission
have agreed on recommendations for a new self-governance law that is to replace
the almost thirty-year-old
home rule law. A referendum will be held in Greenland upon conclusion of
negotiations on the proposal
between the Danish government and Greenland’s
■ Namminersorneq
pillugu inatsisissami nutaami Kalaallit
Nunaata nunap ataanit uuliaqartorujussuusutut isumaqarfigineqartumit isertitanik tamanik siunissami ungasinnerusumik piginnissinnaalernissaa siunniunneqarpoq.
■ Den
nye selvstyrelov lægger op til, at Grønland på sigt kan
rumme enorme mængder olie.
■ The
new self-governance law proposes that, in time,
Greenland can keep all revenue from its underground
resources, thought to contain enormous amounts of oil.
Suluk # 04•2007
08
ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX
beholde alle indtægter fra undergrunden, der menes at
Aaveq aallakaatitsissutitalik
■ Aarrit nunatsinneersut
aasaanerani Kalaallit Nunaat
qimakkaangamikku Canadami Baffin Islandip eqqaani
Cumberland Sundip tungaanut ingerlaalersarnerat biologinit uppernarsarneqarpoq.
Tamanna aarrit pillugit suliniummi Dansk Polarcenterimit pinngortitaleriffimmiillu
ingerlanneqartumi ersersinneqarpoq. Uumasorujussuit
taakku biologinit ajornar-
torsiutigineqarsimaqaat, aallakaatitsissuteeqqanik attataqarumanngilluinnarsimammata. 2005-imiit Store Hellefiske Bankemut pingasoriarluni angalasoqarnerani aarrit
Kitaaneersut 16-it qaammataasakkut aallakaatitssuteeqqanik ikkussivigineqarsimapput. Aallakaatitsissutit Kalaallit Nunaata Kitaani ikkannernik sumiiffinnillu tamakku
eqqaaniittunik aarrit atuine-
rat pillugu paasissutissanik
atorsinnaassuseqarluartunik
arlalissuarnik pissarsissutigineqarsimapput. Aarrit marluk Qeqertarsuup kitaani
ikkannernut attuumassuteqarnerminnik qulaarisimapput aarrillu arnavissat piaqqisartut marluk Davis Strædet
ikaarlugu Baffin Islandip
kujataata kangisissuata
aasap qaangiukkiartulernerani aarrit nunamut qaqiffigi-
sartagaata tungaanut aqqutaa tamakkerlugu aallakaatitsissutit atorlugit malittarineqarsimapput. Aggustimi
biologit Canadap tungaani
aavernik amerlanernik aallakaatitsissutinik ukioq kaajallallugu attanneqarsinnaasussanik misiliillutik nalunaaqutsersueqqinniarput.
ASS./FOTO/PHOTO: OLE S. KRISTENSEN/ /ARC-PIC.COM
■ Kitaata
Canadallu aaveqatigiinnik
aveqatigiissuteqarsimanerinut paasissutissanik pitsaasunik biologit
pissarsiortuleruttorput.
■ Biologer
er ved at få gode
oplysninger om, at Vestgrønland
og Canada deler den samme
hvalrosbestand.
■ Biologists
are acquiring good
information about a walrus
population shared by West
Greenland and Canada.
N
Signal-hvalros
■ Biologer har fået bekræftet, at de vestgrønlandske
hvalrosser sætter kursen
mod Cumberland Sund ved
Baffin Island i Canada, når
de forlader området ved
Sisimiut om sommeren. Det
viser resultaterne af et hvalrosprojekt, som Grønlands
Naturinstitut og Danmarks
e
w
s
Miljøundersøgelser står bag.
Biologerne havde et gevaldigt hyr med de store dyr,
der er meget hårde ved de
meget små sendere. Under
tre ture til Store Hellefiske
Banke siden 2005 har 16
vestgrønlandske hvalrosser
fået påmonteret en lille
satellitsender. Senderne har
givet mange brugbare oplysninger om hvalrossens brug
af de vestgrønlandske banker og tilstødende områder.
To hvalrosser har afsløret
kontakt til bankerne vest for
Disko, og to hunhvalrosser
med unger er blevet sporet
hele vejen over Davis
Strædet til det sydøstlige
Baffin Island, hvor hvalrosserne går på land i sensommeren. I august vil biologerne
forsøge at mærke yderligere
hvalrosser på den canadiske
side med en type sendere,
der bør kunne holde året
rundt.
■ Biologists have confirmed
that Greenland’s walruses
head for Cumberland Sound
next to Baffin Island in
Canada when they leave
Greenland in the summer.
This was evident from results
of a walrus project run by
the Greenland Nature
Institute and Denmark’s
National Environmental
Research Institute. The biologists had great difficulty with
the huge animals, which can
treat the small transmitters
brutally. Since 2005, three
trips to Great Hellefiske Bank
have been used to tag 16
walruses with small satellite
transmitters. The transmitters
have provided a lot of useful
information about how wal-
ruses use the fishing banks
in West Greenland and the
adjoining areas. Two walruses have been shown to
have contact with the banks
west of Disko and two female walruses with calves have
been tracked all the way
across the Davis Strait to
south eastern Baffin Island,
where the walruses go a-
shore in the late summer.
In August, biologists will
attempt to tag more
walruses on the Canadian
side, this time with a type
of transmitter that should
last all year round.
09
Signal walrus
Narsap Katersugaasiviani atisanik ilusilersuineq
■ Narsap Katersugaasivia
Kujataani inuit qallunaatsiaallu oqaluttuassartaannik
imaqarluartunik qangatut
isiginninneq sumiginnanngikkaluarlugu illoqarfimmi
katersugaasivittut nutaaliortutut ilisimaneqarpoq. Taamaalilluni katersugaasivik
kulturimut avatangiisinullu
tunngasumik illutaqarpoq,
takuniaasunullu neqeroorutit
nutaanersaat tassaavoq atisat attariit oqaluttuassartaannik ilisarititsisarneq.
Saqqummersitat ingerlaavartumik nutarterneqartarput ukioq mannalu Mette
Kristensen suleqatigiillu Rita
aamma Nickie Isaksen
immikkut sammineqarput.
Taakkununnga kalaallisut
tunuliaqutaqarneq assassornikkut piginnaasanik tamatigoortunik assigiinngitsorpassuarnullu atatillugu puisit
amii atorlugit nutaaliorfiusumik ilusilersuisarnermik
tapertaqartinneqarpoq. Atisaliarisartagaat kusanartuupput, atorsinnaassuseqarluarlutik, illorissimaarnarluarlutillu – tamatumalu saniatigut
nungusaataanngissusermik
aamma pingaartitsipput.
Matumani ukioq manna
atisaliarineqarsimasunik tigulaarilluta ilanngussivugut.
Modedesign i Narsaq Museum
■ Narsaq Museum er som
lokalmuseum kendt for at gå
nye veje uden at svigte det
traditionelle fokus på den
righoldige inuit- og nordbohistorie i Sydgrønland.
Museet rummer således et
kultur- og miljøhus, og det
nyeste tilbud til gæsterne er
en indføring i klædedragtens
historie. Udstillingen opdateres løbende, og i år er der
fokus på Mette Kristensen
og duo’en Rita og Nickie
Suluk # 04•2007
10
Isaksen. Fælles for dem er
deres grønlandske baggrund
og udgangspunkt – kombineret med en bred håndværksmæssig kunnen og
innovativt design med sælskind i mange forskellige
sammenhænge. Deres tøj er
smukt, funktionelt, behageligt – og så lægger de vægt
på bæredygtighed. Her bringer vi et udsnit af årets kreationer.
Fashion design in Narsaq Museum
■ Narsaq Museum is a local
museum renowned for
going in new directions
without forsaking the traditional focus on the rich Inuit
and Norse history of South
Greenland. The museum
accommodates both a cultural and an environmental
house and the newest attraction for guests is an
introduction to the history
of dress. The exhibition is
continually updated and this
year the focus is on Mette
Kristensen and the Rita and
Nickie Isaksen duo. Common
to all of them is their Greenlandic background and
approach – combined with
a wide range of craftsman’s
skills and innovative designs
using sealskin in many different contexts. Their clothes
are beautiful, functional and
comfortable – and they believe sustainability is important. Here are some examples of this year’s creations.
11
Vil du sælge
vores tøj?
Vi søger
forhandlare
i de byer vi
endnu ikke
har nogen
repræsentation.
Lad os høre
fra dig!
Illoqarfinni
sinniisoqarfiginngisatsinni
nioqquteqartartussanik
pissarsiorpugut.
Tusarfigilatsigit.
I dessa førættningar
finner du Dale:
Nuuk ITTU.NET
Sisimiut Sisimiut Sport.
New Element Scandinavia,
Tel +46 552 45900
e-post: info@newelement.se
■
Kalaallit Nunaanni silap
pissusaanik ilisimatusarfimmik
pilersitsisoqalersoq
Silap pissusaata allanngornera pillugu ilisimatusarnerit pineqartillugit
Kalaallit Nunaat siuttuusunut ilaasariaqarpoq
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
Sermit iigartartut aakkiartortut. Sikuusarunnaariartortoq.
Qeriuaannartoq aakkiartortoq. Tamakku tamarmik tassaapput nunarsuup kiatsikkiartornerata nassatai, raajat,
saattuat qalerallillu issimut
naleqqussarsimasut tammakarpata piniartunut aalisartunullu inuussutissarsiornikkut
tunngavissanik ajorseriartitsisussat. Kisianni aamma
uumasut allat arlalissuit soorlu nannut umimmaallu
uumaniarnerminni ilungersunarnerusunik atugassaqalissapput.
- Silap pissusaanik ilisimatusarfik tassaavoq isumassarsiani piffissami aggersumi
Ilisimatuussutsikkut ministereqarfimmit tulleriiaarinermi
pingaarnerpaatinneqartussaq. Pilersaarutip piaarnerpaamik piviusunngortinneqarnissaa piumasaqataavoq – ukiorlu suli naatinnagu
ilisimatusarfimmut pilersaarusiaq naammassineqareersimassaaq.
Taama oqarpoq Danmarkimi
ilisimatuussutsimut ministeri
Helge Sander, taassumalu
siunnersuutaa nunatsinni
naalakkersuisoqataanit, Ilisimatusarnermut naalakker-
ASS./FOTO/PHOTO: MAI-BRITT SERUBABELSEN
Silap pissusaata allanngoriartornera siornatigumut
sanilliullugu aatsaat taama
nunat tamalaat akornanni
oqaluuserineqartigilerpoq.
FN-imi silap pissusaa pillugu
ataatsimiittartunit oqaatigineqarsimavoq, ukiuni makkunani nunarsuaq silap pissusaatigut allanngoriartupiluulersimasoq, tamatumanilu
gassit kiatsikkiartortitsisartut
inunnit pilersinneqarsimasut
kingunerisaannik kianneruleriartornera pingaartumik
issittup silarsuaani sakkortuumik atuutilersimasoq. Taamaattumik nunat tamalaat
akornanni silap pissusaata
allanngoriartornerata najukkamut nunarsuullu silaannaanut sunniutaasa ilisimatuussutsikkut misissuiffigineqarnerinut atatillugu Kalaallit
Nunaat ilisimatusarnikkut
qitiusumik inissisimaffeqartariaqaraluarpoq.
15
suisumit Tommy Marømit,
tapersersorneqarpoq. Taassuma Helge Sanderimik,
Kalaallit Nunaanni silap pissusaanik ilisimatusarfiliornissap aningaasaliissutinik malitseqartinneqarnissaanik
neriorsuisimasumik, ineriartornartumik oqaloqatiginninnissat qilanaarai.
- Silap pissusaata allanngoriartorneranut nunat tamalaat akornanni ilisimatusarnissamut Kalaallit Nunaanni
periarfissat immikkuullarilluinnartut naalakkersuisunit
eqqumaffigineqarput. Taamaattumik isumaqarpugut
ilisimatusarnermut nunanit
tamalaanit soqutigineqarluartumut ingerlatsiviunissamut Kalaallit Nunaata
neqeroornissaa pissusissamisoortoq, Tommy Marø oqarpoq.
Nunat tamalaat
akornanni ilisimasaqarfik
Silap pissusaanik ilisimatusarfiup sumi pilersinneqarnissaa
suli ammaannartumik apeqqutaavoq. Eqqoriarneqarsinnaavorli Nuummi ilisimatusarfiup pioreersup eqqaaniissinnaasoq.
Suliassat pingaarnersaat
tassaassaaq qallunaat silap
pissusaanik ilisimatusarnerisa
immikkoortortarpassuaqartup, tamatumalu peqatigisaanik nunat tamalaat akor-
nanni suleqatigiinnermut
atassuserneqartussap, ataatsimut eqiternissaa. Anguniagarineqartoq tassaavoq silap
pissusaanik ilisimatusarfiup
issittumi silap pissusaata
allanngoriartorneranut nunat
tamalaat akornanni ilisimasaqarfiulernissaa ilisimatuut
nunarsuarmit tamarmeersut
iluaqutigisinnaasaannik ilassuteqarfigisinnaasaannillu.
Ilisimatuullu piffissami matumanerpiaq Issittup Ukiuanut
atatillugu suliniutinut peqataajartorlutik Kalaallit Nunaannut tikiussortut ilisimatusaatigisaminnut qulequtassanik amigaateqanngilluinnarput. Silap pissusaata
allanngoriartornissaanut
najoqqutassanit siuarsimanerpaanit eqqoriarneqarpoq
ukiut tulliuttut 100-t ingerlanerini nunarsuaq agguaqatigiissillugu 1.4 aamma 5.8
gradit akornanni kiannerulissasoq – nunarsuarmi inuiaqatigiit qanoq ineriartornerat
apeqqutaatillugu. Tamatumunnga nassataasussat ilaat
tassaavoq Issittumi Avannarlermi Kujallermilu sermitarujussuit aakkiartulernissaat.
Nunarsuarmi silaannaap
immallu sarfai allanngoratarsinnaapput, imaq qaffassaaq,
sumiiffiillu ilaanni siallernerusalissaaq allanilu panernersuaqarnerulissalluni.
■
Klimauniversitet
på vej i Grønland
Grønland skal være en del af førerfeltet,
når det gælder forskning i klimaændringer
Af Christian Schultz-Lorentzen
ASS./FOTO/PHOTO: DAVID PETERSEN
Smeltende isbræer. Manglende islægning. Optøning af
permafrosten. Alt sammen
konsekvenser af den globale
opvarmning, der vil medføre
et forringet erhvervsgrundlag
for fangere og fiskere, når
kuldetilpassede rejer, krabber
og hellefisk forsvinder. Men
også vanskeligere livsvilkår
for en række dyrearter som
isbjørn og moskus.
Klimaændringer er som
aldrig før kommet på den
internationale dagsorden.
FN’s klimapanel har fastslået,
at kloden i disse år gennemgår en klimatisk forandring,
hvor stigende temperaturer
som følge af menneskeskabte drivhusgasser slår særligt
hårdt igennem i den arktiske
verden. Grønland bør derfor
spille en forskningsmæssig
central rolle i forbindelse
med internationale, viden-
skabelige undersøgelser af
klimaændringernes indvirkning på såvel lokale forhold
som selve verdensklimaet.
- Et klimauniversitet er en af
de ideer, der vil blive prioriteret højest i Videnskabsministeriet den kommende
tid. Kravet er, at projektet
bliver gennemført hurtigst
muligt – allerede inden årets
udgang skal der ligge en
plan klar for universitet.
Sådan siger den danske
videnskabsminister Helge
Sander, hvis forslag støttes af
hans grønlandske ministerkollega, landsstyremedlem
for Forskning Tommy Marø.
Han ser frem til konstruktive
drøftelser med Helge Sander,
som har lovet, at der følger
økonomiske bevillinger med
til et grønlandsk klimauniversitet.
17
- Landsstyret er opmærksom
på de unikke muligheder
Grønland giver for international forskning i klimaændringer. Vi mener derfor, at
det er naturligt, at Grønland
tilbyder at være vært for
forskning af stor international interesse, siger Tommy
Marø.
International vidensbank
Det er endnu et åbent
spørgsmål, hvor Klimauniversitet skal etableres.
Men et bud kunne være ved
det eksisterende universitet i
Nuuk.
Hovedopgaven bliver at
samle den vidtforgrenede,
danske klimaforskning, der
samtidig skal linkes til et
internationalt samarbejde.
Målet er, at klimauniversitet
bliver en slags international
vidensbank om klimaændringer i den arktiske verdensdel,
som alverdens forskere kan
trække på og selv bidrage til.
Og forskerne, der netop i
denne tid flokkes i Grønland
for at deltage i projekter i
forbindelse med Det Internationale Polarår, mangler
ikke just emner for deres
forskning. De mest avancerede klimamodeller forudser, at
temperaturen på Jorden i
gennemsnit vil stige mellem
1.4 og 5.8 grader de næste
100 år – alt efter hvordan
Jordens samfund udvikler
sig. Nogle af konsekvenserne
er, at de store ismasser ved
Arktis og Antarktis begynder
at smelte. Jordens luft- og
havstrømme risikerer at
ændre sig, vandstanden i
havene vil stige, der kommer
mere nedbør nogle steder og
mere tørke i andre områder.
I Grønland venter store oplevelser for livet. Her er isbjerge,
smukke fjorde, indlandsis og bragende gletsjere.
Oplev hvaler, moskusokser, en unik kultur og meget
mere. Helt enestående oplevelser, som du ikke får
andre steder i verden.
Vil du vide mere om Grønland og rejser til Grønland, så
ÄUKLYK\THZZLYHMPUMVYTH[PVUWr!
Discover a
destination of dreams!
Come and explore and enjoy Greenland. Here we have
icebergs, beautiful fjords, a gigantic ice sheet and
roaring glaciers.
Experience our unique, arctic culture, take a whale
watch tour, go on a musk ox safari or simply enjoy the
sound of silence.
-PUK V\[ OV^ [V M\SÄSS `V\Y KYLHT OVSPKH` PU .YLLUSHUK H[!
www.reklame.gl
1000 oplevelser venter.
Find dem alle her!
■
Climate University
Coming to Greenland
Greenland is to join the major league with regard to research in climate change
By Christian Schultz-Lorentzen
ASS./FOTO/PHOTO: RENÉ KIPSHOVEN
Melting glaciers; lack of sea
ice; melting permafrost.
These are all consequences
of global warming and they
will impoverish the livelihoods of hunters and fishermen, when the cold-adapted
shrimp, crab and Greenland
halibut disappear. Living conditions will also worsen for a
series of mammals such as
polar bears and musk-oxen.
Climate changes are on the
international agenda as
never before. The UN’s climate panel has determined
that our planet is presently
undergoing a change of
climate, and increasing
temperatures resulting from
man-made greenhouse gasses will have a particularly
hard impact throughout
Arctic regions. This is why
Greenland should play a central role in connection with
international, scientific re-
search on the effects climate
change will have on both
local as well as global conditions.
- A climate university is one
of the ideas that will be
given highest priority by the
Ministry of Research in the
near future. It is a requirement that the project is
carried out as soon as possible – a plan for the new university is to be ready before
the end of the year.
These are the words of
Danish Minister of Science
Helge Sander, whose proposal is backed by his Greenlandic counterpart, Minister
of Research Tommy Marø.
He looks forward to constructive talks with Helge
Sander, who has promised
that financial funding will
accompany a climate university in Greenland.
19
- The Landsstyre (Greenland’s
government) is aware of the
unique opportunities Greenland can provide for international research into climate
changes. It is therefore our
belief that it is natural for
Greenland to offer to host
research of international
interest, says Tommy Marø.
International
knowledge bank
Where the climate university
is to be established is still an
open question. One suggestion is next to the existing
university in Nuuk.
The major problem will
be to bring together the
widely diverse Danish climate
research and at the same
time link this to an international effort. The aim is for
the climate university to be
a kind of international
knowledge bank for climate
change in the Arctic regions,
which researchers from all
over the world can draw
upon.
And the researchers, who
these days are congregating
in Greenland in order to take
part in projects connected to
the International Polar Year,
are not short of subjects to
study. The most advanced
climate models predict that
the Earth’s temperature will
increase on average between
1.4 and 5.8 degrees celcius
over the next 100 years
– depending on how life
on earth develops. Some of
the consequences will be
that the great ice masses of
the Arctic and Antarctic will
begin to melt. The Earth’s air
and ocean currents might
change, the level of the sea
will rise, precipitation will
increase in some parts and
there will be drought in
other parts.
www.reklame.gl
royalarctic.gl
Arctic adventure - Dog sledging in Sisimiut
Experience ancient traditions and the true Arctic
Suluk # 04•2007
20
www.sisimiut.gl
GRØNLANDSKE RÅVARER, NYSKABENDE
IDEER, STORE GASTRONOMISKE
O P L E V E L S E R O G E N B J E R G TA G E N D E
UDSIGT OVER NUUK OG FJORDEN
G R E E N L A N D I C I N G R E D I E N T S , I N N O VAT I V E
I D E A S , G R E AT G A S T R O N O M I C
E X P E R I E N C E S A N D A B R E AT H TA K I N G V I E W
OF NUUK AND THE FIORD
KUNST, DESIGN, ATMOSFÆRE OG
FREM FOR ALT MAD OG VIN AF HØJ KVALITET
ART, DESIGN, ATMOSPHERE AND, ABOVE ALL,
FOOD AND WINE OF THE FINEST QUALITY
GODTHAAB BRYGHUS
Friskbrygget grønlandsk fadøl,
café med et velassorteret menukort, udendørs terrasse
og byens hyggeligste restaurant.
Freshly brewed Greenlandic draught beer,
brasserie style menu, open air terrace and
the cosiest ambiance in town.
Postboks 1049 - 3900 Nuuk
Tlf. +299 32 42 22 - Fax +299 32 44 87 - www.hhe.gl
■
Alutornartorsuaq
imminnut
akerleriinnik
ulikkaartoq
Nuuk Kalaallit Nunaata tamarmi oqaluttuassartaanik
imaqarpoq. Ullumikkorpiaq pisumik. Ukiullu
300-ngajaat matuma siorna tunngavilerneqartumik
Allattoq assiliisorlu: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM
Naluneqanngitsutut Nuuk tassaavoq
Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaat,
naalakkersuisoqarnikkut allaffissornikkullu qullersaqarfik, inuussutissarsiornermi ingerlataqarfiit pingaarnersaat,
kisianni Nuuk aamma tassaavoq qangatut inooriaaseqarfiusoq inuussutissarsiutigalugu piniartoqarfiusoq arfernik, timmissanik puisinillu piniarnikkut
isertitaqarfiusumik. Kalaallit Nunaanni
ataqqineqaatissamik sanaartukkat
amerlanersaat Nuummiipput kulturikkut illorsuaq Katuaq, naluttarfik Malik
Pinngortitaleriffillu nutaamik eqqarsarluni ilusilersugaasimasut siuttoralugit.
Kisianni Nuummi aamma tamanut
iluaqutaasussanik inissialiortiterfiusimavoq 1960-ikkunni 70-ikkunnilu sanaartorneqarsimasunik, ullumikkullu
betonngimik illorsualiapalaatut aserfallatsaalineqarnermik amigaateqarpasissumik inissisimalersimasunik. Naatsumik oqaatigalugu Nuuk kunngeqarfimmi sumiiffiit nutaat pisoqqallu, pisuut
piitsullu kiisalu kalaallit Europamiullu
akornanni imminnut akerleriit malunnaateqarfiunersaraat.
lugit sukkanerpaamik katitinneqarsimasut. Inuit ataatsimoortut assigiinngiiaaqisut taakku niuertoqarfittaami
najoqqutassiisumi tunngaviusussaapput. Ukiuunera siulleq ingerlaliinnartorli Egede akerlilersorneqalerpoq. Taamanikkut sila nillingaatsiartorsuuvoq,
niuertoqarfinnguamilu nappaatit, imerneq pikitsitsinerlu atuupput. Ukiut
arfineq-marluk ingerlareersullu silap
pissusaa sakkortooq Egedep naammagilerpaa, niuertoqarfillu Nuup ullumikkut inissisimaffigisaanut nuullugu.
Qallunaap/norskip Hans Egedep
ajoqersuinissaq siunertaralugu qeqertani anorlerajuttuni nillertunilu Nuup
ullumikkut inissisimaffigisaanit 15 kminik ungasissusilimmiittuni niuertoqarfik »Godt Håb« 1728-mi tunngavileramiuk isumalluarujussuarnissaq pisariaqartilerpaa. Egedep nassatarai parnaarussat iperagaatinneqarsimasut
marluk, tamarmik immikkut arnanut
oqitsorsiortunut »Ileqqunik pitsanngorsaasarfimmeersunut« pinngitsaalil-
Alliartupiloortoq
Ullumikkut Nuuk illoqarfiuvoq ineriartupiloortoq. Kranersuit illuliornermi
atorneqartartut qaqutiguinnaq uninngasarput – aamma sapaatip-akunnerisa naanerini. 1950-imi Nuummi innuttaasut 1.000-iupput, ullumikkulli
illoqarfiit pingaarnersaanni inuit
15.000-it najugaqarlutik, nunaminertanillu illuliorfiusinnaasunik ujaasineq
kipiffeqanngiusappoq. Sanaartorfissaaleqinerup kinguneranik ukiut 20-t sinnillit matuma siorna illoqarfiup immikkoortortaa Nuussuaq sanaartorfigineqalerpoq. Nuussuaq alliartortinneqarluni illoqarfioqqaartumut Nuummut ullumikkut attuumalersimavoq ullumikkullu Kalaallit Nunaanni illoqarfiit annersaata tullianit, Sisimiunit, inuttunerulersimalluni. Maannalu Nuussuarmi sanaartorfissat aamma tamakkerneqarsimalerput, ukiullu pingasut matuma
siorna illoqarfiup avalequtaani Qinngorpumi Nuummiit 3 km missaannik
kangimut ungasissusilimmiittumi inissiat siulliit atorneqalerput.
Suluk # 04•2007
22
Taamanerniit pissutsit sukkalluinnartumik ingerlasimapput. Siornatigut pinngortitami alianaalluinnartuusimasumi
sumi tamaani piginneqatigiilluni namminerlu pigisamik inissialiat sanaartorneqarput. Nuummi pigissaarnerup
siuariartorneranut takussutissat allat,
siullerpaameerlutik tikittunit siumugassaasartut tupaallaatigineqartartullu,
tassaapput biilerpassuit – illoqarfiup
angissusaanut sanilliullutik amerlalluinnartut. Ullumikkut Nuummi 2.500-t
sinnerlugit biileqarpoq, aqqusinerli
asfaltimik qallerneqarsimasoq ataatsimut katillugu taamaallaat 100 kminik takissuseqarluni.
Kisianni Nuuk betonngimik sanaartorfiuinnarnanilu biilit pujoqaannanngilaq.
Nuummiit akunnerup ataatsip missaani
pisuttarialimmi nuna Kitaata sinneratut
ippoq, paarnanik attorneqarsimanngitsumik qalligaalluni aqissiliarfiusarlunilu.
Nuummi umiarsualivimmit akunnerup
affaata missaani umiatsiamik ornittarialimmi, aamma Nuup Kangerlorujussua ippoq tuttunniarnissamut aalisarnissamullu periarfissaqarluarluni
kajungernassuseqarluarlunilu.
Nuuk Kalaallit Nunaanni illoqarfiit pingaarnersaraat ajunngitsuni ajortunilu
imminnut akerleriinnik ulikkaartoq.
Assigiinngissutillu taama malunnaateqartiginerat illoqarfiup immikkuullarissutigiinnarnagulu ilisarnaatigiinnanngilaa – nunarsuarmi illoqarfiit pingaarnersaasa sinnerinut sanilliulluni
aamma allaanerussutigaa.
ASS./FOTO/PHOTO: LINDA RACHLITZ
■
Et eldorado af kontraster
Nuuk rummer nyere Grønlands historie. Den der foregår her og nu.
Og den som blev grundlagt for snart 300 år siden
Tekst og foto: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM
Nuuk er som bekendt Grønlands
største by, landsstyrets og administrationens hovedsæde, erhvervslivets
kraftcenter, men Nuuk er også traditionel grønlandsk levevis med erhvervsfangere, der henter sin indkomst ved
fangst af hval, fugle og sæler. Nuuk
indeholder de fleste prestigebyggerier i
landet med nytænkende arkitektur
som kulturhuset Katuaq, svømmehalen
Malik og Naturinstituttet i spidsen.
Men Nuuk er også almennyttigt boligbyggeri udført i 1960’erne og 70’erne,
der i dag fremstår som betonslum, der
skriger på vedligeholdelse. Nuuk er
kort sagt det sted i kongeriget, hvor
kontrasterne mellem nyt og gammelt,
rig og fattig samt grønlandsk og europæisk er mest udtalt.
med en letlevende kvinde fra »Forbedringshuset«. Denne brogede flok
skulle udgøre fundamentet i den nye
mønster-koloni. Allerede den første
vinter mødte Egede modstand. Klimaet
i denne periode var særligt koldt, og
den lille koloni var præget af sygdom,
druk og mytteri. Efter syv år havde
Egede fået nok af det barske klima, og
flyttede kolonien til Nuuks nuværende
placering.
øst fra selve Nuuk taget i brug. Siden
er det gået stærkt. Andels- og ejerlejlighederne skyder op overalt i det
tidligere naturskønne område. Et andet
billede på velstandens fremmarch i
Nuuk, som møder og overrasker
førstegangsbesøgende, er de mange
biler – byens størrelse taget i betragtning. I dag er der over 2.500 biler i
Nuuk, men kun sammenlagt 100 km
asfalteret vej.
Da den dansk/norske Hans Egede tilbage i 1728, grundlagde kolonien
»Godt Håb« med mission for øje på
nogle forblæste, kolde skær omtrent
15 km fra Nuuks nuværende placering,
fik han brug for en næsten overmenneskelig optimisme. Med sig havde
Egede to frigivne tugthusfanger, der i
al hast hver var blevet tvangs-giftet
Gigantisk vokseværk
I dag er Nuuk en by i rivende udvikling. Byggekranerne står sjældent stille
– heller ikke i weekenden. I 1950 var
der 1.000 indbyggere i Nuuk, mens
der i dag bor 15.000 i hovedstaden,
og jagten på arealer til opførelse af
nye boliger synes endeløs. For godt 20
år siden blev den nye bydel Nuussuaq
opført – som resultat af pladsmanglen.
Nuussuaq er nu vokset sammen med
det oprindelige Nuuk, og rummer i
dag flere mennesker end Grønlands
næststørste by, Sisimiut. Nu er pladsen
i Nuussuaq også ved at være fyldt, og
for tre år siden blev de første boliger i
forstaden Qinngorput, omkring tre km
Men Nuuk er bestemt også andet end
beton og bilos. En times vandring fra
Nuuk, og landskabet er som resten af
Vestgrønland: uberørte tæpper af
sortebær og rypejagt. En halv times
sejlads ud af havnen i Nuuk, og Godthåbsfjorden ligger vidtstrakt og indbydende med mulighed for rensdyrjagt
og fiskeri.
23
Nuuk er Grønlands kontrastrige hovedstad på godt og ondt. Og at forskellene er så skarpt trukket op er ikke blot
byens varetegn og særegenhed – det
der gør den også anderledes end
resten af verdens hovedstæder.
■
An Eldorado of Contrasts
Nuuk holds the entire history of Greenland, including buildings
established almost 300 years ago and its present
By Carsten Egevang/ARC-PIC.COM
It is well known that Nuuk is Greenland’s largest town, the seat of
government and administration, and
the centre of commerce. But it also
represents the traditional, Greenlandic
way of life with commercial hunters
who make their living by hunting
whales, birds and seals. Most of the
prestige buildings in the country are
found in Nuuk, where the height of
innovative architecture is represented
by the Katuaq Culture Centre, the
Malik public swimming pool and the
Nature Institute. But Nuuk also has
social housing, built in the 1960’s and
70’s and today, concrete slums screaming for maintenance. In short, Nuuk
is that place in the realm where contrasts between new and old, rich and
poor, Greenlandic and European are
most pronounced.
from the House of Correction. This
motley group was to be the foundation of a new, model colony. Egede
ran into trouble already the first winter. At that time, the climate was particularly cold and the small colony was
plagued by illness, heavy drinking and
mutiny. After seven years, Egede had
had enough of the harsh climate and
he moved the colony to the present
position of Nuuk.
Suluk # 04•2007
24
But Nuuk is definitely not only concrete and exhaust fumes. One hour’s walk
from Nuuk and the scenery is the
same as the rest of West Greenland:
untouched carpets of crowberries with
ptarmigan for the hunting. A half an
hour’s boat ride out of Nuuk harbour
and Godthåb Fjord opens up, inviting
you to go fishing or to go on a caribou
hunt.
Nuuk is Greenland’s contrast-filled
capital for better or worse. That the
differences are so sharply defined is
not just part of the town’s characteristic make-up – it is what makes it different from the other capitals of the
world.
ASS./FOTO/PHOTO: LINDA RACHLITZ
When the Danish/Norwegian Hans
Egede back in 1728 founded the
Good Hope colony as a mission on
some wind-blown, cold reefs about 15
km from Nuuk’s present location, he
needed almost superhuman optimism.
He brought with him two freed prisoners who had each hastily been
married to a woman of easy virtue
Violent growing pains
Today, the town of Nuuk is undergoing rapid development. The building
cranes seldom stand still – not even at
weekends. There were 1.000 residents
in Nuuk in 1950, while today more
than 15.000 people live in the capital
and the search for plots on which to
build new housing seems endless.
More than 20 years ago the new
suburb called Nuussuaq was built
– as a result of the shortage of space
in Nuuk. Nuussuaq has now merged
with the original town of Nuuk, and
houses more than people than Sisimiut, the next-largest town in Greenland. Available space in Nuussuaq is
about used up and three years ago
people moved into the first dwellings
in the suburb of Qinngorput, about
three km East of Nuuk. Since then,
things have moved fast. Tenant share
and freehold flats are shooting up all
over the beautiful landscape. Another
example of the progression of affluence in Nuuk which meets and surprises
first-time visitors is the number of cars
compared to the size of the town.
Today, there are more than 2.500 cars
in Nuuk, but only a total of 100 km of
asphalt road.
■ ATISAT. Nuummi inuusuttut maani
Annaassisitta Oqaluffianisut apersortikkaangata, inuusuttut ilarpassui qangatut kalaallisuunik atisaqartarput.
Tamatuma akerlerluinnaanik inuusuttut ulluinnarni atisalersoriaaseqarput. Atisalersoriaaseq silarsuaq tamakkerlugu illoqarfissuarnit allaanerungaanngilaq, assersuutigalugu streetware-mik atisalersoriaaseq skater-kultur-imut ilaasoq atorneqarpoq.
■ TØJSTIL. Når unge i Nuuk bliver
konfirmeret, som her i Vor Frelsers
Kirke, er der en særdeles stor andel af
de unge, der vælger at benytte den
traditionelle grønlandske nationaldragt.
I skarp kontrast hertil er de unges
tøjstil til hverdag. Den er ikke anderledes fra storbyer verden over, som
eksempelvis street-wear stilen der
hører skater-kulturen til.
25
■ STYLE. When young people get
confirmed in Nuuk, like here in Our
Saviour’s Church, there is always a
large proportion of them who choose
to wear Greenland’s traditional national
costume.
Everyday clothing worn by the
young people is a sharp contrast to
this. It is no different from any other
city in the world where, for example,
the street-wear style belongs to the
skater culture.
■ INEQARNEQ. Kalaallit Nunaanni
inuinnarnut inissiat akisunerpaartaasa
ilaat Nuummi siumugassaapput, assersuutigalugu ilaqutariinnut ataasiakkaanut illuliat nutaat makku Nuup Kangerluanut Kingittorsuarmullu – tamaani
qaqqat malunnaateqarnerpaartaasa
ilaannut - isikkivilimmiittut.
Tamatuma akerlerluinnaanik inissiarsuaq Blok P inunnit 500-t missaanniittunit imaluunniit Kalaallit Nunaanni
innuttaasut tamarmiusut 1 procentingajaannit najugaqarfigineqarpoq.
Inissiat mikipput, aaqqissuunneqarnermikkut ullutsinnut naleqquttuunatik
ukiunilu qulikkuutaani aserfallatsaalineqarsimannginnermik malunnaateqarlutik.
■ BOLIG. I Nuuk findes nogle af
■ HOUSING. Some of Greenland’s
Grønlands dyreste privatboliger, som
eksempelvis disse nybyggede en-familie
huse med udsigt både over Godthåbsfjorden og til Hjortetakken – et af
områdets mest markante fjeldpartier.
I skarp kontrast hertil er boligblokken Blok P, hvor omkring 500 personer,
eller næsten en procent af den samlede
grønlandske befolkning, lever. Lejlighederne er små, utidssvarende i indretningen og bæger præg af årtiers
manglende vedligeholdelse.
most expensive private housing is
found in Nuuk - like these newly-built
detached houses with views of
Godthåb Fjord and Kingittusuaq
– one of the area’s most distinctive
mountains.
In sharp contrast, there is the apartment block Blok P, housing about 500
people, or almost 1 per cent of the
population of Greenland. The flats are
small, with outdated fittings and have
clearly not been adequately maintained
for decades.
Suluk # 04•2007
26
■ UMIATSIAQARNEQ. Nuummi
■ BÅD. I lystbådehavnen i Nuuk ligger
nuannaariutinik umiatsialiveqarfimmi
umiatsiat motoorillit aasaanerani sanileriiaassimasarput. Umiatsiat nalinginnaasumik koruuninik untritilinnik tuusintilinnik arlalinnik akeqartarput sumiissusersiutinillu tamalaarpassuarnik
atortulersugaasarlutik.
Tamatuma akerlerluinnaanik inuussutissarsiutigalugu piniartut ammaannartunik umiatsiaaraqartarput, ukiuuneranilu appanniarnermi VHF-radio pisoqalisimasoq nungullarsimasorlu
immikkut atortorissaarutitut kisiartaasarluni.
motorbådene skulder ved skulder på en
sommerdag. Bådene koster typisk
adskillige hundrede tusinde kroner
og er indrettet med al verdens navigationsudstyr.
I skarp kontrast hertil er erhvervsfangerens åbne jolle, hvor en gammel,
udslidt VHF-radio er eneste ekstra
udstyr under fangst af lomvier i vintermånederne.
27
■ BOATS. Motor boats rub shoulders
in Nuuk’s marina on a summer’s day.
The boats typically cost many hundred
thousand Danish Kroner and are equipped with all manner of navigational
aids.
In sharp contrast, there are the
commercial hunters’ open dinghies,
where a worn-out VHF radio is the
only extra equipment available for use
during the hunt for guillemots in the
winter months.
■ PINNGUARNEQ. Madrasitoqaq ajorinngujuitsulik isaterneqarsimavoq
meeqqanillu Blok P-meersunit ernummateqarnatik tunummut ulittaartartunit
pississaartarfittut atorneqarluni – »lowtech«-imik pinnguaat akunnerpassuarni
aliikkutassaqartitsisoq.
Tamatuma akerlerluinnaanik »hightech«-imik pinnguaatit internetcafémi
ammarneqaqqammersumi qarasaasianillu nutaanik sukkasuunillu internettimut attavilerneqarsimasunik 36-nik
atortulersorneqarsimasumi inuusuttullu
cyberspacemi unammiffigisinnaasaanni
atorneqarput.
■ LEG. En gammel springmadras er
■ PLAY. An old mattress has been
blevet skilt ad og fungerer som trampolin for børnene fra Blok P, der frygtløst udfører baglæns saltomortaler – et
»low-tech« legetøj med timers underholdning.
I skarp kontrast hertil, er »hightech« legetøjet i den nyåbnede internetcafe med 36 nye, hurtige netværksforbundne PC’er, hvor de unge kan
dyste mod hinanden i cyberspace.
stripped out and functions as a trampoline for the children from Blok P,
who fearlessly perform backwards
somersaults – a »low-tech« toy with
hours of entertainment.
In sharp contrast, there are the
»high-tech« toys in the newly-opened
internet café with 36 new, high-speed
PCs with network connections, where
young people can battle each other in
cyberspace.
Suluk # 04•2007
28
■ TUNNGAVILIISOQ. Hans Egedep
Kalaallit Nunaat nunasiartaaraa kristumiuussuserlu eqqullugu. Ullumikkut
Nuummik tunngaviliisoq sumiiffimmi
nasiffiit pitsaanerpaartaannik ataqqinaaserneqarsimavoq – illoqarfimmut
kangerlummullu isikkivilimmi.
Tamatuma akerlerluinnaanik politikkikkut oqariartuut illoqarfimmi qarmat
ilaannut qalipanneqarsimavoq. Ima
paasillugu Hans Egedep ukiut 300-ngajaat matuma siorna piliai pisimanngikkaluarpata Kalaallit Nunaat pitsaanerusumik inissisimassagaluartoq maanna
oqarpoq »Utoqqatserpunga!«.
■ GRUNDLÆGGER. Hans Egede kolo-
■ FOUNDER. Hans Egede colonised
niserede og indførte kristendommen til
Grønland. I dag bliver Nuuks grundlægger hædret med den bedste udkigsplads i området – med overblik
over både by og fjord.
I skarp kontrast hertil er det politiske manifest malet på en af byens
mure. Underforstået at Grønland ville
være bedre stillet uden Hans Egede
gerninger for knap 300 år siden, siger
han nu »Undskyld!«.
Greenland and brought Christianity to
the country. Today, Nuuk’s founder is
honoured with the best look-out post
in the region – with views of both the
town and the fjord.
In sharp contrast there is the political manifest painted on one of the
town’s walls. Implying that Greenland
would be better off without Hans
Egede’s deeds 300 years ago, he now
says »My apologies!«.
29
■ NERISASSAT. Nuummi pisiniarfissuarni nillataartitsiviit naatitanik paarnanillu nutaanik timmisartumik tikisitanik ulikkaarput: mango-niit lime-niillu
rucolasalatinut akoorutissianillu nutaanik.
Tamatuma akerlerluinnaanik najukkami kalaalimineerniarfimmi piniartut
aalisakkanik, timmissanik, tuttut, puisit
arferillu neqaannik nutaanik tuniniaasarput. Maannakkorpiaq Nuummi kalaalimineerniarfik nioqqutissat qanoq
saqqummiunneqarsinnaanerat kiisalu
Nuutoqqamiit illoqarfiup qeqqanut inissiisinnaaneq eqqarsaatigalugu ullutsinnut naapertuunnerusunngortinniarlugu
suliniartoqarpoq.
■ MAD. I supermarkederne i Nuuk
■ FOOD. In Nuuk’s supermarkets, the
bugner de klimakontrollerede kølediske
af fly-friske grøntsager og frugter: fra
mango og lime til rucolasalat og friske
krydderurter.
I skarp kontrast hertil er det lokale
bræt, hvor de lokale fangere sælger
frisk fisk, fugle og kød fra rensdyr, sæl
og hval. I øjeblikket arbejdes der på at
gøre brættet i Nuuk mere tidssvarende
med hensyn til, hvordan varerne præsenteres samt at flytte placeringen fra
området ved kolonihavnen til bymidten.
climatically controlled coolers are full of
freshly flown-in vegetables and fruits,
from mangoes and limes to ruccola
and fresh herbs.
In sharp contrast there is the local
street market, where the local hunters
sell fresh fish, fowl and meat from reindeer, seal and whale. At the moment,
efforts are being made to modernise
the market in Nuuk with regard to presentation of the produce and relocation from the colonial harbour to the
town centre.
Suluk # 04•2007
30
■ EQQUMIITSULIAT. Kalaallit
Nunaanni Pinngortitaleriffiup nerisarfiani iikkat betonngiusut Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliortut akuerisaanerpaartaasa ilaannit, Aka Høeghimit, pinnersarneqarsimapput. Assiliartaliunneqarsimasut Pinngortitaleriffiup suliaqarfianeersuupput: pisuussutit uumassusillit soorlu aalisakkat, miluumasut
timmissallu.
Tamatuma akerlerluinnaanik
»Narsarsuarmi« – illoqarfimmi inissiaqarfiit alutornannginnerpaartaanni
sanileriinnik qulinik inissiarsuartalimmi
isumaginninnikkut inissialiortiterfiusimasumi iikkat betonngiusut graffitimik
qalipaaffigineqarsimapput.
■ KUNST. Betonvæggene i Grønlands
■ ART. The concrete walls in the can-
Naturinstituts kantine i Nuuk er
udsmykket af en af Grønlands mest
anerkendte kunstnere, Aka Høegh.
Motiverne er hentet fra Naturinstituttets arbejdsområde: de levende
ressourcer som fisk, skaldyr, pattedyr
og fugle.
I skarp kontrast hertil er de graffitiovermalede betonvægge i opgangene
på »Sletten« – byens mindst charmerende boligområde bestående af 10
parallelle blokke af socialt boligbyggeri.
teen at the Greenland Nature Institute
have been decorated by one of Greenland’s most respected artists, Aka
Høegh. The motifs are inspired by the
Nature Institute’s field of work: living
resources, with fish, molluscs, mammals and birds.
In sharp contrast, there are the concrete walls covered with graffiti in the
hallways of »Sletten« – the town’s least
charming housing estate consisting of
10 parallel blocks of social apartments.
31
■ AVATANGIISIT. Nuuk illoqarfiuvoq
biileqarfissuavik, suliffiup aallartinnerani
suliffiullu naanerani angallaffiusaqisoq
avatangiisinut kingunipiloqaqisumik.
Sila nillertillugu anoraasatsillugulu biilit
pujui gassitallit sumiiffinnut appasinnerumaamiittunut uneraannartarput
illoqarfimmilu pisuinnarnut akornutaasaqalutik. Pingaartumik biilerujussuit
assakaasunit sisamanit ingerlatitat USAmit tikisinneqarsimasut ukiuni kingullerni marlussuni nuannarineqarlualersimapput.
Tamatuma akerlerluinnaanik Nuup
silatinnguani avatangiiseqarpoq ukiakkut paarnaqarluartartumik ukiukkullu
aqisserniarfiusartumik. Illoqarfimmiit
akunnermik ataasiinnarmik pisuttarialimmi pinngortitaq Kalaallit Nunaanni
sumiiffinni allanisulli alutornartigaaq.
■ MILJØ. Nuuk er blevet en rigtig bil-
■ ENVIRONMENT. Nuuk has become
by, med myldretidstrafik og miljømæssige konsekvenser til følge. På kolde,
stille dage lægger udstødningsgasserne
sig i lavtliggende områder og udgør en
gene for byens fodgængere. Særligt de
store firhjulstrukne biler importeret fra
USA er blevet særdeles populære inden
for de seneste par år.
I skarp kontrast hertil er omgivelserne lige uden for Nuuk, hvor sortebær
vokser tæt om efteråret, og der skydes
ryper om vinteren. Kun en times gang
fra byen er naturen præcis så storslået
som andre steder i Grønland.
a real car town, with resulting rushhour traffic and environmental consequences. On cold, windless days the
exhaust fumes collect in low-lying areas
creating a nuisance for pedestrians. In
particular the large 4WD’s imported
from the USA have become extremely
popular in the last couple of years.
In sharp contrast, there are Nuuk’s surroundings, where crowberries grow in
profusion in the autumn and ptarmigan can be shot in the winter. Just one
hour’s walk from town, nature is just as
magnificent here as it is elsewhere in
Greenland.
Suluk # 04•2007
32
■ SANAARTORIAASEQ. Nuuk sanaartoriaatsinik assigiinngitsorpassuarnik
imaqarpoq. Ukiut kingulliit ingerlaneranni illussanik ilusilersuisarnikkut sanaartukkat pissanganartut arlallit pilersinneqarsimapput. Tamakkununnga
assersuutigalugu Nuummi naluttarfik
Malik ilaavoq.
Tamatuma akerlerluinnaanik
Nuummi Nuutoqqami arlalissuarnik
illutoqaqarpoq nunasiaataalernerup
nalaaneersunik eqqissisimatitassanngortinneqarsimasunik, ilaatigut qaanniornermik, ammerinermik suliaqarfiusalersimasumik kiisalu Nunatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu illutarisaanik.
■ BYGGESTIL. Nuuk rummer mange
forskellige slags byggestile. Inden for
de seneste år er der kommet flere
arkitektonisk spændende bygninger til.
Det gælder eksempelvis Nuuks svømmehal Malik.
I skarp kontrast hertil er kolonihavnen i Nuuk med en række fredede bygninger fra kolonitiden, der huser blandt
andet værksteder med kajakbygning,
tilvirkning af skind og Grønlands
National Museum og Arkiv.
33
■ BUILDING STYLE. Many different
building styles are found in Nuuk.
In later years several architecturally
interesting buildings have been
erected. For example Malik, Nuuk’s
public swimming pool.
In sharp contrast, there is the colonial harbour in Nuuk with a series of
protected buildings housing workshops
for kayak-building and for production
of skin and fur items as well as the
Greenland National Museum and
Archives.
Qaqortoq
A green town with
many colours and
absolutely an
experience worth
visiting!
Visit our main homepages
for complete information:
www.qaq.gl &
www.qaqortoq.gl
Timmisartukkut nassiussineq
Nassiussat apuutivillugit
isumagisarpagut
Umiarsuakkut nassiussineq
Uppernarsaatissat allagartaat
suliarisarpagut
Umiarsuakkut/timmisartukkut Timmisartukkuinnaq nassiussinermit
akikinnerusumik periarfissiivugut
Umiarsualivinni kiffartuussineq Kilisaatit aamma umiarsuit takornarianik angallassisut kiffartuuttarpagut
Luftfragt
Vi kan levere dør til dør
Søfragt
Vi kan udfærdige dokumenter
Skib/fly
Vi har et billigt alternativ til ren luftfragt
Havneagent
Vi servicerer trawlere og krydstogtskibe
rasnu@ral.gl
Suluk # 04•2007
34
Nuuk
Aalborg
København
tel.: +299 34 92 90
tel.: +45 99 30 32 27
tel.: +45 32 50 27 33
fax: +299 34 92 89
fax: +45 99 30 30 90
fax: +45 32 50 27 69
rasnu@ral.gl
rasal@ral.dk
raskas@ral.dk
Tikilluarit, Welcome, Velkommen til Hotel Arctic
Nedtælling til
en spændende
fremtid 250 km
nord for
polarcirklen
I løbet af 2007
- er et nyt loungeafsnit taget i
anvendelse. Hotellet har også fået
to nye terrasser samt et mere indbydende indgangsparti.
Den spektakulære udsigt
over isfjorden er bare ét
af vore store fortrin.
Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste.
Fra Hotel Arctics 2 spisesteder Restaurant Ulo og Brasserie Takanna kan du
året igennem nyde den spektakulære udsigt over isfjorden mens du forkæler
dig selv med spændende gastronomi - fra et både grønlandsk og internationalt køkken.
Hotellet har lige nu 66 klassificerede værelser samt 5 iglohytter. Der kan vælges mellem flg. muligheder: Standard-, superior-, ryger-, familie-, 1-sengs eller
2-sengs samt handikap- eller allergivenlige værelser. Superiorværelserne byder
på cafésæt (the/kaffe) samt en fin udsigt mod isbanken. Fra de sydvendte
standardværelser er der en fin udsigt over byen til isbanken. (Rygerværelser i
standardgruppen er nordvendt).
Hotellets konferenceafdeling kan hurtigt sende et pristilbud på et totalarrangement omfattende transport til og fra Ilulissat, det praktiske rejsearrangement
samt et til opgaven skræddersyet pris- og konferenceforslag.
Kontakt afdelingen pr. telefon eller mail: conference@hotel-arctic.gl
Ultimo februar 2008
- afsluttes den sidste renoveringsfase af hotellets standardværelser
i Puisi - fløjen.
Juni 2008
- tages den nye Umiaq-fløj i
anvendelse. Der er 33
SuperiorPlus værelser, hvoraf 6
er suiter. Alle værelserne, der er
fordelt på 3 etager, er røgfri og
har udsigt mod Isfjorden.
December 2008
- tages et helt nyt konferenceafsnit i anvendelse. Dette Indrettes, så det som det første i
Grønland opfylder kvalitetskravene
til et femstjernet center.
Hotellets nordvendte værelser inddrages. Disse tilføjes det nye konferenceafsnit og ombygges til
møde - og grupperum.
Hotel Arctics respekt for natur og
miljø, er siden år 2000 anerkendt
gennem ...
Læs om vore 2 spisesteder på:
www.ulo.gl samt www.takanna.gl
####
Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat · Greenland
Tel.: +299 94 41 53 · Fax: +299 94 40 49
www.hotel-arctic.gl · E-mail: info@hotel-arctic.gl
■
Ronny nerisitsisartuuvoq
Misigisassarsiuutigaluni unamminermi »Siku Extreme Arctic Challenge«-mi
peqataasut kisimik sakkortuumik unammilligassinneqartanngillat.
Iggavimmi pisortaq ikiortaalu aamma kiagutsitaasarput.
Ullut tamarluinnaasa inuit untritillit arlallit nerisinneqartussaasarput.
Nerisassat tassaasarput tamalaat toastiniit puisit arferillu neqaannik siaasakkanut
Allattoq: Jesper Kunuk Egede
qarluarnissaminik qularutiginninngilluinnartarpoq,
taannalu tassaavoq Ronny.
Nalinginnaasumik unammeqataasut misigisassarsiorfiusumik sukkaniunnermi
nerisaqartitaaneq pineqalersillugu annertuumik ilimasuttanngillat, tamatumanili Siku
Extreme Arctic Challenge
malunnavissumik immikkooruteqarpoq.
felsalat, salatit qorsuit, coleslaw aamma melon skinkitalik.
Illumi ningiup sinnattupiluatut nipeqarsinnaavoq, kisianni eqqortumik piareersarnermikkut qasusuissuseqarluarnermikkullu Ronny ikiortaalu
tallimat ukioq manna Siku
Extreme Arctic Challengemi,
nunarsuarmit tamaneersunit
peqataaffigineqartartumi,
nerersuaqatigiinnissamut sassalliutissanik alutornarluinnartunik suliaqarput.
- Nerisassiassakka tassaapput
ribbenssteg, puulukip taliata
neqaanik frikadelliliat, revelsben, culottemik siataq, savap
quttoraa siataq, kapisilik
uutaq, naatitanik kinguleraliaq vanilicreme-lerlugu,kapisilik pujuugaq, qaleralik pujuugaq, kapisilik tanitaq,
eqaluit nerpii siatat, raajat
manninnik tomatinillu
akuukkat, hot wings, kartof-
Nersualaarinninnerujussuaq
Ukiut tamaasa Tasiilami misigisassarsiorfiusumik unammisitsineq, holdit sisamanik
inuttallit ullunik tallimanik
sivisussusilimmik 250 kilometerinillu isorartussusilikkut
sukkaniunnermikkut apuuteqqaanniuffigisartagaat,
ingerlanneqartarpoq. Pisumi
tassani inuk ataaseq ersaartaanneqarluni nersualaarne-
- Sukkaniuteqataasummi
ilungersuarujussuartussaasarput, taamaattumik nerilluarnissaat uannut pingaartuusarpoq. Nerisaat peqqinnartuullutillu inuussutissartaqarluassapput tamatumalu saniatigut paarnanik naatitanillu naammattorsuarnik nerisaqartassapput, Ronny oqaluttuarpoq nangillunilu:
- Taamatorluinnaq pingaaruteqartigisoq tassaavoq nerisassat illinnartuunissaat.
Nerisassatik takugunikkit
ASS./FOTO/PHOTO: ERWIN REINTHALER
Ronny taama oqaraangat,
uatsitut pisiniarfissuarmi
neqinik aserortikkanik 250
gramminik pisiniatut sipaarniartoqartanngilaq. Tamatumuuna Ronny 150 kiilunik
qaqitsisimavoq, nerisassallu
naammassanersut pissanngatigaa. Neriartortussammi
inuit 200-nik amerlassuseqarput.
■ Siaasaanerup
kingorna kissamik
■ Løberne
bruger
eftervarmen.
unammeqataasut
atuisut.
Suluk # 04•2007
36
■ The
racers dry
their socks.
marloriaammik kaannerulerniartussaapput. Taamaattumik nerisassiannik neriartorlutik takkukkaangata tamatigut inaannut inissittarpunga.
Pisiassat
allattorsimafferujussuat
Sukkaniuttoqarnerit tamaasa
Ronny ikiortaalu ulluni qulini
tulleriiginnarni iggavimmi
sulisarput. Ullut tamarluinnaasa inuit 120-t assigiinngitsunik marlunnik nerisassiuunneqartussaapput, nerersuaqatigiinnermilu nerisussat
200-nik amerlassuseqalersimapput. Sukkaniuteqataasut
nunaannakkoortillugit inuttalinnik nalunaarsuisarfeqartarpoq. Inuit taakku aamma
nerisinneqartussaapput,
taamaattumik aqutsisunut
tamakkununnga sapaatipakunnerata ingerlanerani
Ronny & Co. sandwichesinik
520-nik aamma suliaqarsimasarput.
- Neqinik qerititsivimmiit
qaqitseqqammerpunga,
Ronny Riisgaard Tasiilameersoq oqarpoq.
Pisiassat allattorsimaffiat
takisoorujussuuvoq. Assersuutigalugu sapaatip-akunnerani sukkaniuffiusumi
pastat 150 kiilut uunneqarsimasarput tomatillu 140 kiilut, peberfrugtit 90 kiilut kinakålillu 70-it aggorneqarsimasarlutik. Ullaakkorsiornerinnarmut sukkaniuteqataasunit immussuaq 60 kiilu
nerineqarsimasarpoq, kiisalu
iffiukkat sakkutooqatigiinnguatut amerlassusilinnut
naammattut kitserneqarsimasarlutik. Sallunerussanngimmallu iggavimmi suliassat tamarmik aallaavittut
tammaarsimaffimmut basecampimut Sermillip kangerluani Ammassallip Qeqertaata nunaviullu akornanni sissamiittumut nuunneqarpoq.
Sissaq sioraaralik
tupersuarlu
Basecampi iggavimmi pisortat tamarmik ersigisavissuaraat, sukkaniuteqataasunilli
aqutsisunillu nuannarineqarluartuulluni. Tamaani alutornarluinnartumik sioraaralimmik sissaqaannanngilaq
– Kalaallit Nunaanni qaqutigoortuusumik – kisiannili
aamma puisit arferillu neqaannik, pølserujussuarnik
spareribsinillu siaasaasoqartarluni. Tamakku mamarineqarluinnartarput, kisiannili
soorunami iggavimmi sulisunut assartuinikkut niaqorluutissaallutik. Ronnyli oqaasissaminik oqimaalutaarpasinnerulluni oqarpoq:
- Unammilligassaavoq, soorunamilu aallaqqaammut
kukkussuteqartoqarpoq
ukiumiit ukiumut ilikkariartuaarneqartartunik. Inunnik
140-nik nerisitsisussaagaanni
siaasaaviillu pingasuinnaappata soorunami tamanna
ajornartorsiuteqarfiulaartussaavoq. Sukkaniuteqataasut
siulliullutik nerinissaat isiginiarsimavara, tamannalu allanit soorunami paasinarluinnartutut isumaqarfigineqarpoq. Pissutsit qanganisarpa-
Ronny Riisgaard
luttut atorlugit suligaluarluni
pissanganartuuvoq. Tassami
aalajangersimalluinnartumik
oqaatigissagaanni suliffigisaq
tassaavoq tupersuaq sissami
sioraaralimmiittoq. Tamannali
iluatsilluarpoq inuillu qungujulallutik tiguaat.
Ronnyp uippakajaannginnissamik ilinniutaa
Qaaqqusat isaalinnginnerini
inuit uippakajaarujussualersarnerat ilisimaneqarluarpoq.
Kisianni Ronny inunnut 200nut nerisassiorsinnaappat
uagut allat inunnut qulinut
paatsiveerutinngikkaluarluta
37
nerisassiornissaq aamma ilikkarsinnaagunarparput. Tamatumunnga Ronny marlussunnik siunnersuutissaqarpoq:
– Oqartoqartarneratut piareersarluarsimagaanni suliassap affaa naammassereersimasarpoq, tamannalu ajunngilluinnartuuvoq. Uippakajaalersimaguit suliassat
suliarinerat sivisunerusarpoq.
Akerlianik piareersarluarsimanissat isumagigukku, suut
tamarmik oqinnerussapput.
Pisiassat allattorsimaffiannik
suliaqarit, atortussatit tamaasa pisiarikkit nerisassiornermilu najoqqutassat malikkit
– taava suut tamarmik ajornannginnerulissapput.
Tamatuma akerlianik iggavimmi paatsiveerusimaartoqarsinnaavoq; ’uku ukulu
puigorsimavakka’ taamalu
pississaajutigaluni appisaluussisaqattaalerluni. Inuusunnerugallarama taamaattarsimavunga. Tamanna
imminut akilersinnaanngilluinnarpoq. Arlaannik ilimaginngisamik pisoqaraangat
qulit tikillugit kisitsisarpunga,
pisuttuatsiartarlunga uippakajaarunnaarsertarlungalu.
Taava suliassat ingerlalluaqqilersarput.
■
Ronnys madrace
Det er ikke kun deltagerne i adventureløbet »Siku Extreme Arctic Challenge«,
der udfordres til det yderste. Køkkenchefen og hans medhjælpere får også sved
på panden. Flere hundrede mennesker skal bespises hver dag. Det sker med alt
fra toast til barbecue af sæl- og hvalkød
Af Jesper Kunuk Egede
- Jeg har lige taget kød op
af fryseren, siger Ronny Riisgaard fra Tasiilaq.
Når Ronny siger sådan, er
det ikke som os andre, der
står og fedter med 250 gram
hakket kød nede i supermarkedet. I dette tilfælde har
Ronny taget 150 kilo op, og
han er lidt nervøs for, om der
nu er mad nok. Der kommer
trods alt 200 mennesker til
middag.
Suluk # 04•2007
- Jeg skal lave ribbenssteg,
frikadeller af svinebov, revelsben, culottesteg, helstegt
lammekølle, kogt hel skællaks, frugtdessert med vanille
creme, røget laks, røget hellefisk, gravad laks, stegte
ørredfileter, rejer med æg og
tomat, hot wings, kartoffelsalat, grøn salat, coleslaw og
melon med skinke.
Det lyder som enhver husmors mareridt, men med
38
den rette forberedelse og
med stor udholdenhed får
Ronny og hans fem hjælpere
banket en fantastisk buffet
op til gallamiddagen ved
dette års Siku Extreme Arctic
Challenge, der trækker deltagere til fra hele verden.
Stående ovationer
Hvert år afholdes der i Tasiilaq et adventureløb, hvor
hold af fire personer kæmper for at komme først i mål
ved et fem dage og 250 kilometer langt løb. Ved samme
lejlighed er der i hvert fald
én person, der er helt sikker
på at få stående ovationer,
og det er Ronny. Normalt
forventer løbere ikke det
store, når det kommer til forplejningen ved adventureløb,
men her skiller Siku Extreme
Arctic Challenge sig klart ud.
- Løberne skal jo igennem så
utroligt mange strabadser, så
En ordentlig indkøbsliste
Under hvert løb står Ronny
og hans hold i køkkenet 10
dage i træk. Der skal laves to
måltider hver dag til 120
mennesker, og til buffeten er
det tal steget til 200. Når
løberne er ude i terrænet, er
der bemandede checkpoints.
De folk skal også have noget
at spise, så i ugens løb har
Ronny & Co også lavet 520
sandwiches til officials.
Sandstrand og villatelt
Basecampen er enhver køkkenchefs skræk, men dybt
elsket af løbere og officials.
Her er ikke alene en sandstrand af episke proportioner
– noget der er fuldstændigt
usædvanligt i Grønland
– men også barbecue med
sæl- og hvalkød, kæmpepølser og spareribs. Det er guffeluf, men selvfølgelig en
logistisk hovedpine for køk-
39
kenholdet. Ronny siger det
dog noget mere diplomatisk:
- Det er noget af en udfordring, og selvfølgelig er der
nogle børnesygdomme, som
man lærer af fra år til år. Det
siger sig selv, at når man har
140 mennesker og kun tre
griller, så giver det lidt problemer. Jeg fokuserede på,
at løberne skulle have mad
først, og det var de øvrige
meget forstående overfor.
Det er jo også spændende,
selvom man arbejder under
primitive forhold. Man står jo
helt konkret der på en sandstrand i et villatelt. Men det
kørte fint og folk tog det
med et smil.
Ronnys anti-stress skole
Det er ikke et ukendt fænomen, at folk stresser som
gale, før de skal have
gæster. Men når Ronny kan
lave mad til 200, kan vi
andre vel også lære at lave
mad til ti uden at gå helt
- En ting, der er lige så vigtig, er, at maden skal se indbydende ud. Når de ser
maden, skal de blive dobbelt
så sultne. Jeg prøver derfor
altid at sætte mig i deres
sted, når de kommer og
spiser min mad.
Indkøbslisten er kæmpelang.
F.eks. er der i løbsugen kogt
150 kilo pasta og snittet 140
kilo tomater, 90 kilo peberfrugter og 70 kinakål. Til
morgenmaden alene har
løberne spist 60 kilo ost, og
der er selvsagt snittet brød
nok til en mindre hær. Og
for at det ikke skal være
løgn, flyttede hele køkkentjansen med ud på basecamp, der ligger på en
strand i Sermilik-fjorden mellem Ammassalik Ø og fastlandet.
op i limningen. Til det har
Ronny et par ganske enkelte
tips:
- Godt forberedt er halvt
færdigt, som man siger, og
det er jo rigtig nok. Bliver du
stresset, tager det længere
tid at gøre tingene. Sørger
du derimod for god forberedelse, bliver tingene lettere.
Lav en indkøbsliste, køb alt
ind og følg opskrifterne – så
bliver tingene overskuelige.
Alternativet er, at man står
der i køkkenet og trækker
sig selv i håret: ’nu har jeg
glemt det og det’ og man
hopper og danser og skælder ud. Det gjorde jeg i mine
unge dage. Det kan slet ikke
betale sig. Hvis der sker
noget uventet nu, tæller jeg
til ti, går en lille tur og gør
hovedet klart. Så kører tingene igen.
for mig er det vigtigt, at de
får noget godt at spise. Det
skal være sundt og ernæringsrigtigt, fedtfattigt og så
skal de have rigeligt med
frugt og grønt, fortæller
Ronny og fortsætter:
■
Ronny’s Food Race
It is not only competitors in the adventure race »Siku Extreme Arctic Challenge«
who are challenged to their limits. The chef and his assistants also have a thing
or two to worry about. Several hundred people need to be fed every day
– with anything from toast to barbecued seal and whale meat
By Jesper Kunuk Egede
- I've just got the meat out
of the freezer, says Ronny
Riisgaard from Tasiilaq.
When Ronny says this, it’s
not like the rest of us, who
fiddle around with 250
grams of hamburger down
in the supermarket. In this
case, Ronny has taken 150
kilos out, and he is a bit
worried that there might not
be enough. After all, 200
people are coming to dinner.
- I'm going to make rib
roast, shoulder of pork rissoles, spareribs, rump of beef,
leg of lamb roasted whole,
boiled whole salmon, fruit
dessert with vanilla crème,
smoked salmon, smoked
halibut, marinated salmon,
fried filet of trout, shrimp
with egg and tomato, hot
wings, potato salad, green
salad, coleslaw and melon
with ham.
It sounds like any housewife’s nightmare, but with
the right preparation and a
great deal of perseverance
Ronny and his five assistants
are able to put together a
fantastic buffet for the gala
dinner at this year’s Siku
Extreme Arctic Challenge,
which attracts participants
from all over the world.
long race. In any case, there
is at least one person who is
sure to receive a standing
ovation and that is Ronny.
The competitors don’t
normally expect the meals to
be anything special on an
adventure race, but Siku
Extreme Arctic Challenge is
clearly a cut above the rest.
- The competitors have to
go through so much, so it’s
important for me to give
them something good to
eat. It has to be healthy and
nutritious, low-fat and there
should be plenty of fruit and
vegetables, says Ronny and
continues:
- Another thing that is just
as important is that the
appearance of the meals is
appetizing. When they see
the food, they should get
twice as hungry. I always try
to put myself in their place,
when they come in to eat
my food.
Standing ovations
Every year, an adventure
race is held in Tasiilaq where
teams of four compete to
be first past the finishing line
in a five-day, 250 kilometre
A serious shopping list
During each race Ronny and
his team are in the kitchen
for ten days in a row. They
make two meals a day for
120 people and for the buffet the number increases to
200. When the competitors
are out in the terrain there
are manned checkpoints.
These people also have to
eat, so during the week
Ronny & Co also make 520
sandwiches for the officials.
The shopping list is very
long. For example, during
Suluk # 04•2007
40
the competition week, 150
kilos of pasta are boiled and
140 kilos of tomatoes, 90
kilos of bell peppers and 70
Chinese leaves are chopped.
For breakfast alone the
competitors eat 60 kilos of
cheese and enough bread is
sliced to feed a small army.
And to top it all, the entire
kitchen service is moved out
to base camp, which is situated on a beach in Sermilik Fjord between Ammassalik Island and the mainland.
under primitive conditions.
You are actually standing
there on a sandy beach in
a cottage tent. But it went
well and people took it with
a smile.
Sandy beach
and cottage tent
Base camp is every chef’s
worst nightmare, but deeply
loved by competitors and
officials. Not only is there a
sandy beach of epic proportions – something that is
highly unusual in Greenland
– but there is also a barbecue with seal and whale
meat, giant sausages and
spareribs. This is all good
stuff, but it’s a logistical
headache for the kitchen
team. Ronny puts it rather
more diplomatically:
- Well prepared is half finished, as they say, and this is
really true. If you get stressed it takes longer to do
things. But if you are well
prepared, things are easier.
Make a shopping list, do all
the shopping and follow the
recipes – and everything will
be straightforward. The
alternative is standing in the
kitchen, pulling your hair
out; »now I've forgotten this
or that«, jumping up and
down, dancing round and
ranting. I did that when I
was younger. It’s not worth
it. If anything unexpected
happens now, I count to ten
and go for a little walk to
clear my head. Then things
get back on track.
- It’s something of challenge
and of course there are
some teething troubles that
you learn from, from year to
year. It’s obvious that there’ll
be some problems when you
have 140 people and only
three barbecues. I focus on
feeding the competitors
first and the others are very
understanding. It’s exciting
too, although we work
Ronny’s anti-stress school
It is not unusual for people
to stress out when they are
expecting guests. But if
Ronny can cook for 200, the
rest of us can learn to cook
for ten without falling apart.
Ronny has a couple of tips
for us:
■ Paula
siaasaavimmik
nakkutiginnittoq.
■ Paula
■ Paula
passer grillen.
tends to the grill.
ASS./FOTO/PHOTO: HERA HJARTADOTTIR
www.reklame.gl
Adventure to the Ice cap in Kangerlussuaq
Take a walk to the incredible indland ice
www.sisimiut.gl
NUUK TOURISM
THE CAPITAL OF GREENLAND
SANTA CLAUS
9LVLW6DQWDV3RVW2I¿FH
www.santa.gl
KATUAQ
1DWLRQDO&XOWXUDO&HQWUH
www.katuaq.gl
NATIONALMUSEUM
9LVLW*UHHQODQG1DWLRQDO
0XVHXPGXULQJ\RXUYLVLW
ZZZQDWPXVJO
EXCURSIONS
:KDOHVDIDUL%RDWWRXUWRWKH,FH¿RUG
.DSLVLOOLWFLW\WRXUVKHOLFRSWHUWRXUV
%RDWWRXUVWR4RRTTXW
+LNLQJDURXQG1XXN
ZZZQXXNWRXULVPJO
ART GALLERY - KUNSTMUSEUM
1HZDUWJDOOHU\RSHQ
6DWXUGD\DQG6XQGD\
ZZZNXQVWPXVHXPJO
1XXNLVKRVWLQJWKHZLQWHUFLWHV
ZZZZLQWHUFLWLHVQXXNJO
Photos: Karsten Bidstrup, NUISI
Suluk # 04•2007
42
The Winter Cites Association
It is our pleasure to welcome you to take part in the
Winter Cities conference in Nuuk, Greenland.
Welcome to..
Mayor’s conference
The Mayors conference will provide the participants a
broad, updated platform of knowledge, ideas and solutions on the main conference theme; Climatic changes in
the Arctic. The exchange of experiences will contribute to
the promotion of long term sustainable development in the
Winter Cities
When and where
• Mayor ’s conference is to be held in:
Katuaq Cultural Centre, January 18th - 20th, 2008
• Forum is to be held in:
Katuaq Cultural Centre, January 18th - 19th, 2008.
• EXPO is to be held in:
Inussivik - multipurpose hall, January 18th - 20th, 2008.
Websites
World Winter Cities Association for Mayors:
www.city.sapporo.jp/somu/kokusai/wwcam
Winter Cities Conference in Nuuk 2008:
www.wintercitiesnuuk.gl
Forum
During Forum, internationally known accomplished
scientists, experts and speakers come together to exchange
VFLHQWLÀFUHVXOWVH[SHULHQFHDQGNQRZKRZIURPGLIIHUHQW
DQJOHVLQWKHLUÀHOGVDFWLYLWLHVDOOWLHGWRJHWKHUE\WKHRYHUall conference theme: Climatic Changes in the Arctic.
EXPO
EXPO is an international exhibition for products, knowhow and culture all related to climatic changes in the Arctic. Here, companies meet the most important mayors of the
cold world. Also, it is a great chance to exhibit culture and
tradition from your home city.
..see you in Nuuk 2008
NUUK KOMMUNE
www.reklame.gl
Nuuk - The Winter City 2008
■
Najorsimasaq takoqqillugu
Illoqarfinnut nutserneq pissutigalugu nunatsinni nunaqarfiit 60-iusut siunissaat
ernummatigineqartarpoq. Ukiut 25-t matuma siornatigut Tupaarnaq Rosing Olsenip
Avannaani nunaqarfik Ikerasak ukiuni marlunni ilinniartitsisutut najoreerlugu
qimappaa. Upernaaq mannalu pissanngatigalugu takoqqippaa
Allattoq assiliisorlu: Tupaarnaq Rosing Olsen
Marsi qaammataagaa Uummannamut
apuukkama upernaarpaloqaaq. Ullup
siuliani Nuummi anorlingaarmat inuit
aneqqusaajunnaarsimapput, maannalu
aqaguani Nuussuup avannaatungaani
Uummannamut periataarpunga seqinnarissuup sikkorissuullu ataani. Ullut
assigiinngissusii. Aqaguaguani qulimiguulimmut ilaallunga Ikerasammukartussaavunga, ‘uummatinni nunaqarfiga’ ornillugu. Ikinngutit, atuartitakukkalu soorunami maanna inersimasunngorsimasut takoqqittussaavakka,
utoqqaallu nunasiaataanerup nalaanik,
danskit naalagaaffiannut ilanngutitaanermik namminersornerulernermillu
misigisaqarsimasut maanna sivisuumik
imartoqisumillu inooreerlutik iliveqarfimmiilersimapput.
1980-imi ilinniartitsisunngorlaajullunga
Ikerasammut pivunga, ukiullu marluk
nuannersunik misigisaqarfiusut inunnillu nutaanik qanimut naapitsiffiusut
atorlugit. Inuit eqqaamalluakkat amerlaqaat. Kaalariit oqaluttuallaqqissoq
aqaaterpassuaateqartorlu, Maalat
uagutsinnut ‘ningiunngortoq’ amernillu atisaliuuttarluta, Hansinnguaq kikkut nunaqarfimmut apuunnerannik
arajutsineq ajortoq qungujussaqartuaannarlunilu quianartuuteqartuaannartoq. Meeqqallu ilinniagaqarussusseqartut piuminartullu. Unnuit amerlaqisut pulaartoqartarpugut, angutillu
qimmilersaattaqaat. Piffissaqaqaagut,
tassami TV-qanngilaq, interneteqarani
nunaqarfiullu oqarasuaatituanngua
allaffimmiippoq. Ilaannilu katersortarfimmi qitsittarpugut. Qitsikkaangatta
valsimi illunnaarisarpara Johannes
Therkildsen, maanna eqqaassutissiuun-
Suluk # 04•2007
44
neqarsimasoq. Nunaqarfiup ineriartorneranut sullissilluartuusimavoq. Ila
eqqaamasat nuannersut amerlaqaat.
Ikerasak Uummannap kangerluata
qinngua’tungaaniippoq 1799-imi tunngavilerneqarsimalluni, taamaatullu
ukiut 200-t sinnersimallugit. Oskar
Sigurdsen, 73-inik ukiulik Kaalariillu
qitornaanit amiakkuusoq, oqaluttuarpoq 1960-kkut aallartilaartut Uummannatsiamiit, qeqertap illuatungaaniittumiit, nuussimallutik – taamanikkut piniartoqarfiusoq umiatsiaaqqat
iputtarissat qaannallu atorlugit ingerlasoq.
Takoqqinneq
Ukiut ingerlanerini sinnattortuartarsimavunga nunaqarfimmut utersimallunga, maannalumi piviusunngulerpoq.
■ Illu
qorsuk ukiut ingerlanerini ilinniartitsisut
nikerartut najugarisartagaat.
■ Det
grønne hus, hvor skiftende
lærere i årenes løb har boet.
Uummannamiit qulimiguuliaqqamik
minutsit 15-it ingerlareerlugit qangaammalli Ikerasammut mereerpugut. Naami taamani Uummannamiit
30-nik issittoq qimussimik ingerlasarallaratta. Niugama atuartitarisimasama
Olinap ilisarivaanga tikilluaqqullungalu.
Mittarfeeqqamit avinngarusimalaartumit ingerlaqatigivaanga aqqutaanilu
oqaluttuullunga. Nammineq suliffissuarni laborantitut naammassisimagaluarpoq, taamatulli suliffissaqannginnami nunaqarfiup nakorsiartarfiani
sulivoq. Meeraaneraniit eqqaamasattut
qungutsaritsigaaq ernutartaassamaarlunilu.
Illut amerlisimaqaat nunaqarfiullu
illuliorfittut nutaartaa 1982-imi qimakkatsigu ataasiakkaannguanik illoqarsimasoq maanna 20-25-nik illuliorfigineqarsimavoq. Atuarfik nuigatsigu allilerneqarsimasoq takusinnaavara, pisiniarfillu ilaneqarsimavoq, taamani pisiniarfittaa ilisiviinnanngorsimalluni.
Kingorna iserakku takusinnaavara pisiassat qarasaasiat atorlugit aqunneqartut, tassalu pisiniarfik niuertorutsimit arnamit aqunneqartoq 21’hor-
norujukkunnut appakaatsinneqarsimasoq. Pikanilu oqaluffiup eqqaaniippoq
illorisimasarput qorsuk. Ilua takoqqippara ilinniartitsisunut Betina aamma
Thomasikkunnut neriartoqqusaagama.
45
Ilinniartitsisoq najugaqarfigisara norskiusoq, Marianne, peqatigalugu sushitorlutalu Afrikap Kujalliup nerisassaataanik nerivugut, tamarmik nunaqarfiup aalisagaanik, qaleralimmik,
pingaarnertut akulinnik. Ikerasammi
Japanimiusut nerrisilerlunga nerinissara
naatsorsuutigisimanngikkaluarpara.
Ilinniartitsisut taakkua ukiut arlallit
Ikerasammiissimapput kalaallisullu
oqallattaalersimallutik, soorunalumi
tusarusoqaat taamani uanga tamaaniikkama qanoq issimanersoq, oqaluttuunneqarpullu.
Piffissap ingerlarnga
Ikerasammiinnera tamakkerlugu silagissuuvoq seqinnarillunilu. Upernaaq
Avannaani qaammatini pingasuni
kaperlaffiusartumi tikilluaqqusaasaqaaq. Silaannarik misigisallu iiorarpakka inuuninnilu ukiunik 25-nik utertutut
■ The
green house which has been home
to a series of teachers over the years
misigalunga. Ukiut ingerlasimasut eqisutut ipput, misigisimavungalu ungasippallaanngitsukkut tassaniissimallunga.
Atuartitarisimasama ilarpassui suli tassaniipput amerlanerillu pingasut-sisamanik meeqqiorsimapput. Ilisarisimasat
ikinngutillu qeerasaalersimapput allanngungaarsimanatilli. Utoqqaat piffissap
tigusimasai maanna Ikerasannguami iliveqarfimmi nutaami isikkivigeqisumiittut ilerfiarpakka. Ukiut kinguaariillu
nikeriarnerisa ingerlasarnerat erseriataarpoq.
Nunaqarfik piumassusilik
Ikerasak 280-it missaannik inoqarluni
nunatsinni nunaqarfiit annerusut ilagaat. Inuit amerlassusaat nikerangaatsiartarpoq, tassami qaleralinniarfiginnera tunisassiorfeqarneralu pillugit
nuuffigineqartarpoq, ilaatigut Upernaviup pigisaaniit. Qangatuut sumiiffiit
inuuniarnermut pissarsiorfigineqarsinnaasut ornigarneqartarput. Ikerasammut eqqaanullu qaleralik pingaarnertut
tunngavigineqarpoq, taannalu pissuti-
■ 1981-imi
sikumi aliannaarsaarneq. Uanga saa-
■ Picnic
på isen i 1981. Undertegnede med hunde-
■ Picnic
on the ice in 1981. On the left, yours truly
merliuvunga qimminillu qarleqarlunga. Niviar-
skindsbukser står til venstre, og den lille pige,
in dog-skin pants and Helga, the small girl whose
siaqqap Helgap angajoqqaavi Jens aamma
Helga, hvis forældre, Jens og Amalie, blev vores
parents Jens and Amalie became our friends.
Amalie ikinngutitaarivagut, Helgalu maanna
venner, er nu 27 år og mor.
She is now 27 years old and a mother.
27-nik ukioqarpoq anaanaallunilu.
galugu Ikerasak alliartorsinnaasimavoq
ineriartorlunilu. Taamatulli angusaqarsinnaanngilaq eqiingasunik siunissamullu eqqarsartunik inoqanngikkuni.
Amerlasuutigut Ikerasak uummaarissunik inoqarnermigut maligassiuisuusarpoq. Nunaqarfiit siullersaattut nunatsinni illoqarfinni arlalinni ingerlanneqartartoq Kulturikkut Unnussiorneq
ukioq januarimi ingerlappaat. Tassani
Royal Greenlandip tunisassiorfia,
utoqqaat illuat sisamanik paarisalik,
innaallagissiorfik, meeqqerivik, atuarfillu takusarneqarsinnaasut ilagaat.
Timersoqatigiiffillu ‘Eqaluk’ siorna
ukiunik 50-inngortorsiuivoq, annertuumillu anguniagaqarput. Anguniagaavoq Kalaallit Nunaanni arsamik pissartanngorniunnermut angunnissaq.
Ukiuunerani katersortarfik qasujaallisarnermut atorneqartarpoq, timersortarfeeqqamillumi kissaateqartoqarpoq.
- Ineriartorneq sunniuteqarfiginiarutsigu suleqataasariaqarpugut. Ikerasak
ineriartornissaminut periarfissaqarluarpoq, qaleraleqarfiuninilu pissutigalugu
kommunimut tapertaalluarluni.
Kali Sigurdsen ulluinnarni namminersortutut nunaqarfiup eqqagassaataanut sulisoqarluni ingerlatsisuusoq
Uummannami kommunalbestyrelsimi
ilaasortaavoq. Ikerasaap periarfissaqarluarnera qularutiginngilaa:
Piniartoqarfimmiit
aalisartoqarfimmut
Ukiut 25-t matuma siornatigut nunaqarfik piniartoqarfiusimavoq aalisarnermut ikaarsaariartuaartoq, qaleralinniarneq isertitanut tapertaalluarluni. Maanna qaleralik tamakkiisumik aningaasarsiornermut tunngaviulersimavoq,
nunaqarfillu sermip iigartarfiata eqqaani qaleraleqarfissuartut ‘aningaasarsiorfimmut’ qanittuummat eqqumiippallaanngilaq alliartorlunilu ineriartorsimammat. 1989-imi tarajorterivik Royal
Greenlandip tunisassiorfianik qerititsivittalimmik anginerusumik taarserneqarsimavoq, ullumikkut nunaqarfimmiumit Arnaq Filemonsenimit siuttuuffigineqartumik. Qaleralik tisaneqarluni
qeritiortorneqartarpoq, ukiumullu
1000 tonsit angullugit tunisassiarineqartarput. Avataaniit aamma tunisiartortarput, ukioq mannalu qerititsivik
marloriarlugu imaartariaqarsimavaat
Suluk # 04•2007
46
qerisullu snescooterinik Uummannamut assartorlugit. Snescooterimmi
qimussinut tapertatut atorneqarlualersimapput. Ningittakkat imaaliallaannaq
alakkarneqarsinnaapput pisallu assartorneqarlutik, imaluunniit Uummanniapallattoqarsinnaalluni allanulluunniit,
– sikuuppat sikkorippallu.
Silaannaap kissatsikkiartornera tamaanittaaq malugineqarpoq. Sumiiffinni
pingaartumik sikukkut qimusserfiunerusartuni sunniuteqarpoq annertuumik. Imaq kingusinnerusukkut sikusalerpoq annikinnerujussuarmillu. Ilaanni
sikujumaataarnerani piffissami sivisuumi umiatsiarfissaananilu qimusserfissaaneq ajorpoq, tamannalu piniartut
aalisartullu aningaasarsiorniarnerannut
akornutaasarpoq. Ukioq manna sikup
sinaava Uummannap kujatinnguanut
killippoq, taamaasineranilu nunaqarfiit
Nuussuup sineriaaniittut, Niaqornat
aamma Qaarsut imaannaapput taamatullu qimmitik qangatuut atorsinnaanagit. Tamanna eqqarsarnartoqarpoq.
Silap allanngoriartornera Uummannap
pigisaani inunnut kinguneqarpoq.
- Ikerasak eqqarsaatigissagutsigu sunniutit annertuumik malunniutinngillat.
Kisianni Uuummannap kangerlua tamaat eqqarsaatigissagutsigu kingunerluttunik tusartarpugut, sikunngitsoornera pissutigalugu suliffissaaleqinerit
inunnullu ikiuutit annertuallaartarlutik.
Uummannap nunaqarfii arfineq-marluusut eqqarsaatigalugit pilersaarusiortoqartarpoq, missingersuutilli kipusoortuaannarput, sipaarniutissanik
ujarlertoqartariaqartarluni. Ukiut kingulliit pingasut-sisamat sikkorluttaqattaarnerata kingunerisaanik qaleralinniat ilorpartarput, Ikerasammilu
fabrikkimut tunioraasarlutik. Fabrikkilli
qerititsivia mikivallaarluni ulikkaaqattaaginnartarpoq, akulikinnerusumillu
imaartariaqartarluni, Kali Sigurdsen
oqarpoq.
ilarpassuilu takuinnarlugit kikkut angajoqqaarineraat takusinnaavara. Taamaattorli allannguuteqarsimaqaaq.
Atuartut uagut nalitsinni 35-40-uusarsimasut 50-60-inut amerlisimapput,
ilinniartitsisullu marloriaatinngorsimapput arfineq-pingasunngorlutik. Nunaqarfinnullu amerlanernut allanut naleqqiullugu atuarfik allaanerussuteqarpoq, tassami ilinniartitsisut ilinniarsimasut marluk nunaqarfimmeersuupput,
pingajuallu naammassiartuaarluni.
Tamanna Lars Therkildsenip, 1995-imi
ilinniartitsisutut naammassisup, nuannaarutigivaa:
- Atuarfitsialaap anguniagaani atuartut
ataasiakkaat piginnaasaat aallaavigineqarpoq, tamannalu maani pingaarteqaarput. Atuartut ataasiakkaat ilikkagassatut anguniagassaliortarput ukiumut arlaleriarluni naliliiffigineqartartunik. Qitiusuminngaanniit piumasaqaatit
uagullu piginnaasavut imminnut naaperiartinnissaat anguniartarparput, Lars
Therkildsen oqarpoq.
Atuarfik alliartortoq
Atuarfiup takunissaa pissangagivara,
takuinnarlugulu allisimanera eqqaassanngikkaanni allanngungaarsimanngilaq. Allaat sianeq anitsiartunut
isaatitsinermut atorneqartartoq taannatoqaavoq. Meeqqat alapernaapput,
- Siornatigut ilinniartitsisut taarseraannerupput, agguaqatigiissillugu ukiuni
marlunni – pingasuni maaniittarlutik,
taamaanneranilu atuartut ataavartumik
malinnaaviginissaat killeqalertarpoq.
Maanna atuartuutitta ilaat GU-mut
allanullu qaffasinnerusunut ingerlaqqissimapput, neriuppugullu tamanna
ingerlaannarsinnaassasoq, Lars Therkildsen, Atuarfitsialaap eqqunneqarsimaneranik nuannaarutiginnittoq, oqarpoq.
Aallariartorniarlunga aninissannut piareersartunga ilinniartitsisoq norskiusoq,
Marianne, iserpoq oqaluttuullungalu
meeqqat sisoqqatilersut piumaguma
assiliiartoqqullunga. Sisoraatit atugaat
tassaapput ukiut 27-it matuma siornatigut atuarfimmut pisiaritissimasavut.
Suli atorpaat iluaqutigalugillu. Tassami,
pisoqqat tamarmik tammakarsimanngillat.
■ Kali
■ Kali
Sigurdsen, kommunalbestyrelsimut ilaasor-
Sigurdsen, medlem af kommunalbestyrelsen,
Marlunngornikkut ullaap tungaani
Uummannamut kujammullu utertussaavunga. Ikerasak inuilu takoqqillugit
misigisaq nuannerluinnartuuvoq.
■ Councillor
Kali Sigurdsen looking for seals at the
taq, kangerluup ilorpiaani sermip eqqaani uuttu-
spejder efter sæler på isen i bunden af fjorden,
head of the fjord where the ice spills out. The
nik qinngusersaartoq. Snescooterit qimussinut
hvor isen hælder ud. Snescooteren har gjort sit
snowmobile has made its entrance as supple-
tapertatut atorneqalersimapput.
indtog som supplement til hundeslæden.
ment to the dog sled.
47
■
Gensyn med fortiden
Mange frygter for Grønlands cirka 60 bygders fremtid på grund
af udvandringen fra bygd til by. For 25 år siden arbejdede
Tupaarnaq Rosing Olsen to år som skolelærer i bygden Ikerasak
i Nordgrønland. I foråret genså hun med spænding bygden
Tekst og fotos: Tupaarnaq Rosing Olsen
Der var forår i luften, da jeg i marts
ankom til Uummannaq. Dagen før
havde der været så kraftig en storm i
Nuuk, at folk var blevet frarådet at
færdes udendøre. Men nu befandt jeg
mig pludselig nord for Nuussuaq halvøen i Uummannaq i strålende solskin
og med is på havet. Hvilken kontrast.
Om to dage skulle jeg flyve til Ikerasak
– »mit hjertes bygd«. Gense venner og
gamle elever som naturligvis nu var
voksne, mens de gamle, der havde
oplevet kolonitiden, indlemmelsen i
det danske rige og hjemmestyretiden,
nu lå på kirkegården efter et langt og
begivenhedsrigt liv.
Som nyudklækket lærer i 1980 kom
jeg til Ikerasak. Det blev til to oplevelsesrige år, hvor jeg kom tæt ind på
livet af folk. Mange står stadig tydeligt
for mig i erindringen. Gamle Kaalariit,
Karen Sigurdsen, som var en beleven
fortæller og kælevisesanger. Maren,
som blev en slags ‘bedstemor’ af huset
og syede vores skindtøj. Hansinnguaq,
som altid vidste, hvem der ankom til
bygden og i øvrigt altid havde et smil
og en sjov bemærkning på læben. Og
børnene var ivrige efter at lære og var
søde. Mange aftener gik med at få
besøg, og der var megen hundesnak
mændene imellem. Der var god tid,
for der var hverken TV eller internet,
og byens eneste telefon befandt sig på
bygdekontoret. Og engang imellem
var der dans i forsamlingshuset. Her
var valsen forbeholdt Johannes Therkildsen, af hvem der nu var rejst en
buste. Han fik en stor indflydelse på
bygdens udvikling. Mange gode minder fylder mit sind.
Suluk # 04•2007
48
Bygden Ikerasak ligger inde i bunden
af Uummannaqfjorden og blev grundlagt i 1799, så den har mere end 200
år på bagen. Oskar Sigurdsen, som nu
er 73 år og eneste tilbagelevende af
Kaalariits børn, fortæller, at de i starten af 1960’erne flyttede dertil fra
Uummannatsiaq, som ligger på den
anden side af øen – et fangersamfund
hvor man dengang udelukkende brugte robåde og kajakker til transport.
Gensynet
Gennem årene havde jeg så mange
gange i søvnen drømt, at jeg kom
tilbage, og nu skulle det være. 15
minutter efter vi var lettet fra Uummannaq med den lille helikopter, var vi
der. Det var ikke som dengang, hvor vi
tilbagelagde turen på hundeslæde i 30
graders kulde. Én af mine gamle ele-
■ Anaanaat
■ Deres
■ Their
ver, Oline, genkendte mig da jeg steg
ud af helikopteren og ønskede mig
velkommen. Hun førte mig igennem
bygden fra det lille afsides helistop og
fortalte undervejs. Hun var oprindeligt
uddannet som industrilaborant, men
der var ikke job til hende i bygden, så
nu fungerede hun som bygdens ‘sygeplejerske’. Hun var præcis ligeså lattermild, som jeg huskede hende som
barn. Nu ventede hun sit første barnebarn.
Mange nye huse var kommet til og
den nye bydel, hvor der lå et par huse,
da vi forlod bygden i 1982, var godt
udbygget med omkring 20-25 huse.
Skolen var blevet større, kunne jeg se,
og butikken havde fået en tilbygning,
så den gamle del nu kun fungerede
som lagerplads. Ved et senere besøg
kunne jeg se, at lagerbeholdningen
blev styret via computerudstyr, så
butikken med den kvindelige købmand
var opdateret til det 21. århundrede.
Og deroppe ved kirken lå det grønne
hus, som vi boede i, og som jeg genså,
da jeg blev inviteret til middag hos
lærerparret Betina og Thomas.
ataataallu atuartitarisimavakka.
Sammimmiit tassaapput/ Fra venstre er det/ From
mødre og fædre var mine gamle elever.
the left it is Sara-Sofie, Abi, Regine, Aputsiaq,
mothers and fathers were my pupils.
Pauline & Paalu.
fisk, hellefisken, som grundingrediens.
Jeg havde ikke forventet at spise sushi
med spisepinde i Ikerasak. Disse lærere, som nu havde været der i et par år
og derfor også havde lært noget grønlandsk, ville selvfølgelig gerne vide en
masse om, hvordan det var dengang,
jeg selv var der, og der blev spurgt og
fortalt.
Tidens gang
Vejrguderne viste sig fra deres bedste
side. Solen var på i alle dage fra en
skyfri himmel. Forårstiden er en kærkommen tid for et område, hvor solen
er væk i tre måneder om vinteren. Jeg
sugede den friske luft og indtrykkene
til mig. Jeg følte, jeg røg 25 år tilbage i
mit liv. De mellemliggende år skrumpede ind. Det var som om, det ikke var
så længe siden, jeg sidst var der.
Middagen sammen med den norske
lærer Marianne, som jeg boede hos,
lød på sushi og sydafrikansk mad.
Altsammen naturligvis med den lokale
Mange af mine gamle elever bor der
endnu, og de fleste havde fået tre-fire
børn. Bortset fra lidt grå stænk i håret
lignede venner og bekendte sig selv.
De havde nu børnebørn omkring sig.
De gamle, som tiden havde taget med
sig, besøgte jeg på den nye kirkegård,
hvor de ligger ved det lille sund med
den smukkeste udsigt, man kan ønske
sig. Jeg fik pludselig generationernes
og tidens gang tæt ind på livet.
49
En driftig bygd
Ikerasak er med sine ca. 280 indbyggere én af de større bygder i Grønland.
Men indbyggertallet svinger en del, da
bygden med sin hellefisk og indhandlingssted tiltrækker mange udefra – til
tider helt fra Upernavikområdet. I lighed med tidligere tider flytter man til
de steder, hvor der er mulighed for at
ernære sig bedst. Hellefisken er grundpillen for Ikerasak og omegn. De store
mængder af den eftertragtede eksportvare er grunden til, at bygden har
kunnet vokse sig større og driftig. En
udvikling, der er betinget af en befolkning, som har viljen til at skabe sin
egen fremtid. På mange måder er
Ikerasak med sin initiativrige befolkning en foregangsbygd. Som den
første bygd holdt man i januar endda
Kulturnat, der ellers normalt kun er en
begivenhed i de større byer. Her var
der mulighed for at besøge bl.a. Royal
Greenlands fiskeindhandling, alderdomshjemmet med de blot fire beboere, børnehaven, el-huset samt skolen.
Og sportsforeningen ‘Eqaluk’ kunne
sidste år fejre sit 50 års jubilæum
– og der stiles højt. Fodboldholdet har
ambitioner om at blive så gode, at det
når frem til grønlandsmesterskaberne.
I vintermånederne bliver det lille forsamlingshus benyttet til styrketræning,
■ Oskar
Sigurdsen anaanami Kaalariip ilerrata
eqqaani. Kaalariit panialu Miiti illunnguanni
pulaartaqaakka, oqaluttuarpassuillu tusarpakka.
■ 73-årige
Oskar Sigurdsen ved sin moder, Karen
Sigurdsens, grav. Jeg besøgte tit Kaalariit og
hendes datter, Mette, i deres lille hus og fik
mange historier.
■ 73-year
old Oskar Sigurdsen at his mother,
Karen Sigurdsen’s grave. I often visited Kaalariit
and her daughter Mette in their little house and
was told many stories.
og en lille sportshal er da også på
ønskelisten.
Kristian Sigurdsen, Kali, der som privat
erhvervsdrivende står for bygdens
renovation, er medlem af kommunalbestyrelsen i Uummannaq. Han er ikke
i tvivl om Ikerasaks muligheder:
- Hvis man gerne vil være med til at
præge udviklingen, må man gå aktivt
ind og være med. Ikerasak har et godt
potentiale for at udvikle sig, og med
hellefisken er vi et godt aktiv for kommunen.
Fra fanger til fiskesamfund
For 25 år siden var bygden et fangersamfund stærkt på vej ind i fiskeriet,
der dengang fungerede som et godt
supplement til indtægten. Nu er hellefisken blevet hele indtægtsgrundlaget,
og som den bygd, der ligger nærmest
‘guldet’ i bunden af fjorden, hvor isen
hælder ud – er det ikke mærkeligt, at
den er vokset og har udviklet sig.
Salteriet blev i 1989 erstattet af et
større Royal Greenland anlæg, som i
dag ledes af en lokal kvinde, Arnaq
Filemonsen. Hellefisken bliver fileteret
og frosset ned, og 1000 tons indhandling bliver det til om året. Også folk
udefra kommer og indhandler. Bare i
år har man været nødt til at tømme
frysehuset to gange og ved hjælp af
snescootere transportere de frosne
pakker til Uummannaq. Ja, snescooteren er kommet til som et godt supplement til hundeslæden. På snescooter
kan fiskerne hurtigt køre ud til langlinerne og tilbage igen for at indhandle. Samt hurtigt til Uummannaq og
omegn – forudsat at isen er der og
at den er god.
ubemærket hen. Den mærkes i særdeleshed i de distrikter, hvor hundeslædekørsel på isen er et must. Isen
lægger til meget senere end tidligere,
og der er meget mindre af den. Ved
nogle lokaliteter kan der være lange
perioder, hvor man hverken kan sejle
eller køre på hundeslæde, hvilket forhindrer fiskere og fangere i at tjene til
det daglige liv. I år gik iskanten lidt syd
for Uummannaq, og det betød, at
beboere i Qaarsut eller Niaqornat på
nordsiden af Nuussuaq-halvøen ikke i
samme omfang kunne bruge deres
hunde, da de havde åbent hav. Det
giver stof til eftertanke. Det har nemlig
betydelige konsekvenser for befolkningen i Uummannaqområdet.
vokset til 50-60, og lærerstanden var
fordoblet til otte. Og én ting som
adskiller skolen fra andre bygdeskoler
er, at to af de uddannede lærere er
lokale, og en tredje var godt på vej.
Det sikrer en stabil kerne, som kan
følge eleverne til sidste klassetrin. Lars
Therkildsen, som blev færdiguddannet
i 1995 er glad for denne udvikling.
- I selve Ikerasak har vi ikke mærket så
meget til den manglende is. Men for
hele Uummannaq fjorden hører vi om
store konsekvenser i form af arbejdsløshed og stigende omkostninger til
sociale ydelser. Der udføres økonomisk
planlægning for alle Uummannaqs syv
bygder, men budgettet skrider ofte, så
der skal findes besparelser undervejs. I
de sidste tre-fire år er fiskere fra andre
egne taget længere ind i fjorden til
isen og hellefisken og har derefter indhandlet i Ikerasak. Men fabrikkens
fryser er ikke stor nok, så den fyldes
hurtigt op og må tømmes oftere, siger
Kali Sigurdsen.
- Den Gode Skoles målsætning tager
udgangspunkt i den enkelte elev og er
meget vigtig for os her. Hver elev har
læringsmål, som evalueres flere gange
om året. Kravene og målene fra centralt hold prøver vi så at få til at mødes
med vores egen formåen, siger Lars
Therkildsen.
Den globale opvarmning er ikke gået
Skole med vokseværk
Skolen var jeg særlig spændt på at se,
og den lignede umiddelbart sig selv
bortset fra, at der var bygget til. Selv
den gamle klokke, som vi ringede ind
med, var der endnu. Børnene var nysgerrige, og hos mange af dem kunne
jeg straks se, hvem deres forældre var.
Men der var nu alligevel sket en del.
De 35-40 elever, vi havde dengang, var
Suluk # 04•2007
50
- Før i tiden havde vi skiftende lærere,
som i gennemsnit blev to-tre år, og det
sætter jo grænser for at følge eleverne
kontinuerligt. Vi har elever, som er
gået videre i gymnasiet, og det håber
vi kan fortsætte, siger Lars Therkildsen,
som ser den nye skolereform »Den
gode skole« som et stort plus.
Tirsdag formiddag skulle jeg flyve tilbage til Uummannaq og videre sydover. Det havde været en fantastisk
oplevelse at gense Ikerasak og bygdens beboere.
Jeg var ved at gøre mig klar til at gå,
da den norske lærer, Marianne, kom
ind for at fortælle mig, at børnene
skulle ud og stå på ski, hvis jeg skulle
have lyst til at tage billeder. Det var de
samme ski, som vi købte til skolen for
27 år siden. De var stadig i brug. Ikke
alt gammelt forsvinder.
■ Vivi
aamma Isabella timersoqatigiiffiup
Eqaluup nasaanik atortut.
■ Vivi
og Isabella med sportsforeningen
Eqaluks huer på.
■ Vivi
and Isabella wearing athletic
association ‘Eqaluk’ hats
■
Reunion with the past
Many people feel that the future of Greenland’s 60 settlements is
threatened because of the migration from settlements to towns.
25 years ago, Tupaarnaq Rosing Olsen worked as a school teacher
for two years in the settlement of Ikerasak in North Greenland.
This spring, she revisited the settlement with anticipation
By Tupaarnaq Rosing Olsen
Spring was in the air when I arrived in
Uummannaq in March. The day before
there had been such a violent storm in
Nuuk, that people were advised to stay
indoors. But now I suddenly found
myself north of the Nuussuaq peninsular in Uummannaq in brilliant sunshine, with ice on the sea. What a
contrast. Two days later I flew to
Ikerasak – »the settlement of my
heart«. To be reunited with friends and
ex-pupils who were now grown up,
whilst their elders, who had experienced colonial days, incorporation in the
Danish realm and days of Home Rule,
now rested in the cemetery after long,
full lives.
I came to Ikerasak in 1980 as a freshlytrained teacher. I spent two years here.
They were rich with experiences and I
got to know people very well. I still
clearly remember many of them: old
Kaalariit, Karen Sigurdsen, who was an
affable story-teller and singer of kæleviser (pet songs written for a child or
grandchild by a mother or grandmother); Maren, who became a »grandmother« of sorts for our house and
who sewed our fur clothing; Hansinnguaq, who always knew who had
arrived in the settlement and who
always had a smile and a quick remark
on her lips. And the children, who had
been so eager to learn and who had
51
been so sweet. We spent many evenings receiving guests and there was a
lot of dog talk amongst the men. We
had plenty of time; we didn’t have TV
or Internet and the only telephone in
town was at the settlement office.
And occasionally there was a dance at
the community centre. The waltz was
reserved for Johannes Therkildsen – a
bust of him has now been erected. He
had a tremendous influence on the
settlement’s development. Many happy
memories fill my mind.
The settlement of Ikerasak lies at the
head of Uummannaq Fjord and was
founded in 1799, making it more than
200 years old. Oskar Sigurdsen, who
is now 73 years old and Kaalariit’s
only surviving child, explains that they
moved here at the beginning of the
1960’s from Uummannatsiaq, which
lies on the other side of the island, a
hunting society that used only rowing
boats and kayaks for transport in
those days.
Reunion
Over the years I had often dreamt of
going back and now it was actually
happening. We arrived only 15 minutes after leaving Uummannaq in the
small helicopter. It wasn’t like before,
when we made the journey by dog
sled in minus 30 degrees. One of my
old pupils, Oline, recognized me when
I disembarked from the helicopter and
she welcomed me. She led me through the settlement from the small, outof-the-way helistop, talking on the
way. She was originally trained as an
industrial laboratory technician, but
there wasn’t any work for her at the
settlement so now she functioned as
the settlement’s »nurse«. She was just
as quick to laughter as I remember she
had been as a child. She was now
expecting her first grandchild.
Suluk # 04•2007
There were many new houses and the
new part of town, where there had
been few houses when we left the settlement in 1982, was now well-developed with about 20-25 houses. I could
see that the school was bigger and the
shop had an extension, so the old part
was now only used for storage. At a
later visit I could see that the stocks
were computer-controlled, so the shop
with its female grocer was up to speed
in the 21st century. And up by the
church was the green house that we
had lived in, and which I visited again
when I was invited to dinner with teaching couple Betina and Thomas.
Dinner with the Norwegian teacher
Marianne, with whom I stayed, consisted of sushi and South African food.
It was all made, of course, with the
local fish – the Greenland halibut – as
the basic ingredient. I had not expected to eat sushi with chopsticks in
Ikerasak. These teachers, who had
been here for a couple of years and
had therefore learned some Greenlandic, wanted to hear all about what
it was like in the days when I lived
there and questions were asked and
answered.
52
The passage of time
The weather gods were on their
best behaviour. The sun shone from
a cloudless sky every day. Spring is
welcome in a region where the
sun disappears for the three winter
months. I drew in the fresh air and
the impressions. I felt as if I had gone
back 25 years in my life. The years in
between shrank. It was as if I had
been here quite recently.
Many of my old pupils still live here
and most of them have 3-4 children.
Apart from a hint of grey in their hair,
friends and acquaintances hadn’t
changed. They have their grandchildren around them. I visited the final
resting places of those elders who had
been taken by time in the new cemetery by the small sound with the most
beautiful view you can imagine. I was
suddenly close to the passage of time
and the passing of generations.
An enterprising settlement
With its 280 inhabitants, Ikerasak is
one of the larger settlements in Greenland. But the population varies somewhat, as the settlement with its halibut market attracts many outsiders
– sometimes they come all the way
from the Upernavik region. As always,
people move to where they can make
the best living. Greenland halibut is
the mainstay for Ikerasak and its surroundings. Huge quantities of the
coveted export have enabled the
dynamic settlement to expand. Development like this is dependent on
the willingness of the population to
forge its own future. Ikerasak, with its
enterprising population is in many
ways a pioneering settlement. In
January it was the first settlement to
hold »Culture Night«, which is an
event that usually only takes place in
towns. During the night, it was possible to visit, e.g. Royal Greenland’s fish
market, the old folk’s home with its
four residents, the kindergarten, the
generator building and the school.
And the athletic association ‘Eqaluk’
celebrated its 50th anniversary last
year. Ambitions are high; the football
team intends to be so good, that they
can compete in the Greenland Championship. During the winter, the small
community hall is used for body-building and a small hall for sports activities
is on the wish list.
Kristian Sigurdsen, Kali, the businessman who runs the settlement’s refuse
collection, is a councillor. He believes
firmly in Ikerasak’s possibilities:
- If you want to define development,
you have to take active part. Ikerasak
has a great potential for development
and the halibut is a great asset for the
municipality.
53
From hunting to fishing
25 years ago, the settlement was a
hunting society well on the way to
fishing which, in those days, was just a
good income supplement. Nowadays,
the halibut is the only source of income and it is no wonder that this
settlement, situated closest to the
»gold« at the head of the fjord where
the ice spills out, has grown and developed. The salting house was replaced
in 1989 by the larger Royal Greenland
facility which is now managed by a
local woman, Arnaq Filemonsen.
About 1000 tons of halibut is filleted
and frozen here annually. Outsiders
also come here to trade fish. This year
alone it has been necessary to empty
the cold stores twice and transport the
frozen packets to Uummannaq by
snowmobile. The snowmobile is used
as a fine supplement to the dog sled.
Fishermen use snowmobiles to get
quickly out to their lines and back to
sell their catch. Also to get quickly to
Uummannaq and its surroundings
– provided there is ice and it is good.
Global warming has also had an effect. It is felt particularly in the districts
where dog sledding on the ice is a
must. The ice forms much later than
before and there is much less of it. In
certain areas there can be long periods
where it is not possible to sail or dogsled and this prevents hunters and
fishermen from earning a living. This
year, the edge of the ice was somewhat south of Uummannaq, and this
meant that the inhabitants of Qaarsut
and Niaqornat on the northern side of
the Nuussuaq peninsular were not able
to use their dogs because the sea was
open. This gives food for thought.
The consequences are serious for the
people who live in the Uummannaq
region.
- Ikerasak itself hasn’t suffered so
much from the lack of ice. But for
Uummannaq Fjord as a whole, we
hear about significant consequences in
■ Royal
Greenlandip tunisassiorfiata qerititsivia
■ Fryseren
i Royal Greenlands anlæg fyldes hurtigt
■ The
cold stores at Royal Greenland’s facility
ulikkaalertortarpoq, qalerallillu snescooterimik
op, og hellefisken transporteres til Uummannaq
fill up fast and the halibut is transported to
Uummannamut assartorneqartariaqarput,
med snescootere for 1 kr. pr. kilo.
Uummannaq by snowmobile for DKK 1,00 per
assartornera kiilumut 1 kr.-qarluni.
the form of unemployment and increased social service expenditure.
Financial plans are made for all seven
settlements in Uummannaq, but the
budgets often overrun which means
savings have to be found. In the last
three to four years fishermen from
other regions have gone further into
the fjord to the ice and the halibut and
they have sold their fish in Ikerasak.
But the factory’s cold stores are not big
enough, so they are quickly filled and
must be emptied more often, says Kali
Sigurdsen.
kilo.
School and growing pains
I was particularly interested in seeing
the school and at first glance it seemed the same, apart from an extension
had been added. Even the old school
bell was still there. The children were
inquisitive and I could immediately see
who many of the children’s parents
were. And yet a lot had happened.
The 35-40 pupils we had then, had
now become 50-60 and the teaching
staff had doubled to eight. And one
thing that separates this school from
other settlement schools is the fact
that two of the trained teachers are
local and a third is on the way. This
ensures a stable nucleus that can follow the pupils through to the last
grade. Lars Therkildsen, who completed his teacher training in 1995, is pleased about this development.
- Previously the teachers didn’t stay
long. They stayed for two to three
years on average, which prevented
them from following the children on a
continuous basis. We have pupils who
have gone on to secondary education
and we hope this trend will continue,
says Lars Therkildsen, who sees the
new school reform »The Good
School« in a very positive light.
Suluk # 04•2007
54
- The aims of the Good School are
based on the individual pupil and this
is very important to us here. Each pupil
has learning targets that are evaluated
several times a year. We try to match
the demands and targets required by
the central authorities with our own
capabilities, says Lars Therkildsen.
Tuesday morning I was to fly back to
Uummannaq and onwards to the
south. Seeing Ikerasak and the settlement’s inhabitants had been a fantastic experience.
I was getting ready to go, when the
Norwegian teacher, Marianne, came in
to tell me that the children were about
to go skiing if I wanted to take some
photos. They were using the same skis
we bought for the school 27 years
ago. They were still in use. Not everything that’s old disappears.
BLUE WATER GREENLAND
Blue Water Greenland blev etableret i Grønland
i 1988 og er i dag repræsenteret med egne
kontorer i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat og via
agenter i alle grønlandske hovedhavne.
6HUYLFHQGHUWLOE\GHVJU¡QODQGVNH¿UPDHURJ
privatpersoner omfatter transport af fødevarer
RJVW\NJRGVSUVNLERJÀ\WLORJIUD'DQPDUN
VnYHOVRPUHVWHQDIYHUGHQ'HVXGHQWLOE\GHV
toldbehandling, vareforsikring, oplagring
m.v. - en pakkeløsning fra dør til dør inklusiv
dokumentation.
Udover disse aktiviteter sørger Blue Water for
klarering af trawlere og skibe, som anløber de
grønlandske havne. Havneagenten arrangerer
lodsassistance, kajplads, stevedoring, catering, mandskabsskift, bestilling af diverse
forsyninger til skibene såvel som reservation
DIÀ\KRWHOPYWLORI¿FHUHURJEHV WQLQJ
Blue Water optræder som agent for Lloyd’s.
Blue
Water
Greenlands
veluddannede
personale er sammen med Blue Water
NRQWRUHUQH L 'DQPDUN RJ GHW ¡YULJH XGODQG
'HUHV IUDJWP VVLJH IRUELQGHOVH WLO KHOH
verden - døgnet rundt.
Blue Water Greenland A/S, Industrivej 22, P.O. Box 1380, 3900 Nuuk, Tel.: 325 410, Fax: 325 411, e-mail: bwgnuuk@bws.dk
Blue Water Greenland A/S, Postboks 250, Muunup Aqquserna, B1319, 3911 Sisimiut, Tel.: 866 365, Fax: 864 470, e-mail: sisimiut@bws.dk
Blue Water Greenland A/S, Aron Mathiesenip Aqqutaa 9, Postboks 380, 3952 Ilulissat, Tel: 942 210, Fax: 942 280, e-mail: ilulissat@bws.dk
Bilitsit eqqarsaatigisariaarutissapput
Air Greenland-ip angalaneq ajornannginnerulersippaa. Bilitseqarani
angalasarneq oktobarip aallaqqaataani aqqutini tamani atuutilissaaq,
taamaasillutit bilitsit pappialat ajornartorsiutigiunnaassavatit. Bilitseqarani
angalaneq uani atuaruk: www.airgreenland.com. Tassani aamma Air
Greenland-imiit nutaarsiassanik pisartagaqalernissamut ilanngussinnaavutit,
paasissutissiissutinillu nassitittalerlutit.
Glem alt om billetter
Air Greenland gør det nemmere at rejse. Den 1. oktober introducerer vi billetløs
rejse på alle ruter, og du slipper for besværet med den traditionelle papirbillet.
Læs mere om billetløs rejse på www.airgreenland.gl. Her kan du også tilmelde
dig Air Greenlands nyhedsbrev, så holder vi dig informeret.
Forget all about tickets
Air Greenland makes travelling easier. From October 1st, we introduce e-tickets
on all our flights – and you’re past the troubles with the traditional ticket.
Find more information about e-tickets on www.airgreenland.com or even
better, subscribe to our newsletter, and we will keep you informed.
www.airgreenland.gl
Islandimi 1926-miilli
oqorsaaqataasimasoq
Kalaallit Nunaat oqorsarniarlugu
Islandip tapersiissutaa!
Ilulissat Pilu sport Maniitsoq Rita Sport Narsaq Polar Magazinet Nuuk Pikkori Sport Qaqortoq Butik Arnarsu Qeqertosoq Lailas Sport Sisimiut Polar Magazinet
Vil du sælge vores tøj?
Vi søger forhandlere, i de byer vi endnu ikke
har nogen repræsentation. Lad os høre fra dig.
Atisaatitsinnik nioqquteqarusuppit?
Illoqarfinni sinniisoqarfiginngisatsinni nioqquteqartartussanik pissarsiorpugut. Tusarfigilatsigit.
NEW ELEMENT SCANDINAVIA AB
+46 8 552 472 32
ULF@66NORTH.COM
Angalanerit tamaat
peqatigaatsigit...
Vi er med dig
på hele rejsen...
Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland
Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17
Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl
Nuuk
34 85 85
TASTE THE DIFFERENCE
www.royalgreenland.com
Sisimiut
86 75 30
Ilulissat
94 75 40
■
Kunngikkormiut
nunatsinniittarnerat
1921-mi kunngikkormiunit siullermeerluni tikeraartoqarnerata
kingorna kunngikkormiut Kalaallit Nunaatalu akornanni qanimut
attaveqatigiittoqalersimavoq. Attaveqatigiinneq tamanna
Kalaallit Nunaat namminiilivinnissamik anguniagaqaraluartoq
nutarterneqartuarluni nukittorsarneqartuarpoq
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
Kalaallit Nunaata nammineerneruleriartuinnartup – Danmarkimiillu avissaarluni namminiilivinnissamik naalakkersuinikkut anguniagaqartup – kunngikkormiunut qanimut attaveqarnini attattuarsinnaanerpaa?
Ullumikkut siulittuutinit erseqqissumik
akissutisinissaq ajornakusoorpoq, naak
tamanna akerleriittut ataatsimoortinneqarsinnaanngitsutut inuppassuarnit
isumaqarfigineqassagaluartoq.
Imminnulli naapertuuttunik tunngavilersuilluni sukannersumik eqqarsartaaseqarneq tamatigut eqqortumik kinguneqartanngilaq.
Kunngikkormiut ukiuni 100-ngajanni
kalaalerpassuarni nuimasumik inissisimaffeqarsimapput, naalakkersuinikkut
namminiilivinnissamik anguniagaqartoqaraluartoq kunngikkormiunut attaveqarneq nillertiimisimasutut isumaqarfiginanngilaq. Immaqa allanngulerfimmi patajaatsumik katersuuffissaqarnissaq pisariaqartinneqarmat, aamma
kunngikkormiuni inuit nuimasut pisortatigoortumik qaffasissumik inissisimaffeqaraluarlutik inuttut qanilaassuseqarnermikkut sunniuteqarluarmata. Iluamik oqaatigalugu kunngikkormiut
aatsaat taama Kalaallit Nunaata
Danmarkillu akornanni nipinneqqutaatigilersimapput, ullutsinni naalakkersuinikkut pisut paarlattuanik ingerlagaluartut.
Suluk # 04•2007
Silarsuarmi kunngikkormiut ilaqutariit
pisoqaanerpaartaasa ilaannit Kalaallit
Nunaata ilumoortumik soqutigineqarnera minnerunngitsumik ukiuni kingullerni Kalaallit Nunaannut tikeraartarnerpassuarnit naqissuserneqarpoq.
Dronning Margrethe aamma Prins
Henrik qulinit amerlanerusoriarlutik
nunatsinnut tikeraarsimapput. Aamma
kunngissakkut, Kunngissaq Frederiup
Kronprinsesse Maryllu maajip 14-iani
2004-mi katinnermik kingorna pisortatigoortumik angalanerminni siullermi
Kalaallit Nunaaliarnerat, namminersornerulernermiillu ukiut 25-nngornerannik nalliuttorsiutiginninnermut peqataanerat, nalaatsornerunngilluinnarpoq.
Kunngikkormiut naalagaaffiup avannarpasinnerpaartaanut angalasarneri
misigisarisartagaallu tamaasa iserfigissallugit inissami killilimmi matumani
annertuallaassaaq. Kunngikkormiulli
Kalaallit Nunaaliartarnerannik oqaluttuarisaanerup tamatuma tigulaariffigineqarnerani soorunami pingaarnerpaat
ilanngunneqassapput.
Pingaarutilimmik tikilluaqqusaaneq
Tikeraarneq siulleq pivoq 1921-mi
palasip Norgemi inunngortup Hans
Egedep Kalaallit Nunaannut tikinneraniit ajoqersuiartortitaqarfimmillu Godthåbimik tunngaviliineraniit ukiut 200nngornerat iluatsillugu.
60
Juunip qulingiluaani unnukkut DFDS-ip
umiarsuaa ilaasunik angallassissut s/s
Island Nuup kitaani Kitsissunut pivoq.
Umiarsuarmut ilaapput Kong Christian
qulingat, Dronning Alexandrine,
Kunngissaq Frederik qatanngutaalu
Prins Knud. Qaammat ataaseq naammatsillugu tikeraarnermut tikilluaqquneqarneq ajasoornarluinnarpoq. Aasap
unnuaani qaamasumi kunngikkut
qajarpassuarnit umiarpassuarnillu
parsiaasunit, nunamiit qamutilittarnermik issittumilu ilisimasassarsiortartup
Knud Rasmussenip umiarsuaaraanit
»Søkongen«-imit, Rasmussenimit Peter
Freuchenimillu Kalaallit Nunaanniit
Manerassuarmut Thulemiit ilisimasassarsiornerit tallimassaannut aallarniutitut avannamukariartortunit angallatigineqartumit, tikilluaqquneqarput.
Aqaguani taamani Niuertoqarfimmi
Godthåbimik taaguuteqartumi – ullumikkut Nuummi – pisortatigoortumik
tikilluaqqusisoqarpoq – kunngikkormiut kitaata sineriaatigut Upernaviup
tungaanut ingerlaqqinnginnerini,
Atlantikullu avannaatigoorlutik angerlariartoqqilinnginnerini.
Tikeraarneq puigugassaanngitsumik
misigisaqarfiuvoq. Dronning Margrethe
apeqqarissaarfigineqarnermini oqaluttuartarsimavoq, tamatuma kingorna
Kalaallit Nunaat kunngikkormiut najugaqarfianni Amalienborgimi Københavnimiittumi qujarunneqaqisumik
■ Kunngissaq
Frederik aamma Kronprinsesse Mary
■ Kronprins
Frederik og Kronprinsesse Mary
■ Crown
Prince Frederik and Crown Princess Mary
2004-mi siullermeerlutik marluullutik Kalaallit
besøgte første gang Grønland sammen i 2004.
visited Greenland together for the first time in
Nunaannut tikeraarput. Tamanna ingerlanneqar-
Det var i anledning af festlighederne i forbindel-
2004 on the occasion of celebrations of the 25th
poq namminersornerulernermiit ukiut 25-nngor-
se med 25-året for hjemmestyret.
anniversary of Home Rule.
nerinut atatillugu nalliuttorsiualaarnerit iluatsillugit.
eqqartugannaanngorsimasoq. Taamaakkaluartoq ukiut 31-t aatsaat
ingerlareersullu kunngikkormiunik
tikeraartoqaqqippoq.
Piffissaq tamanna aamma ilungersu-
nartuuvoq. Sakialluut tuberkulose ima
sakkortutigisumik amiilaajummernartigisumillu atuuppoq toqusartut 30 procentiinut pissutaalluni. Suliniutinik
pilersitsisoqarsimavoq, kisianni aamma
ilisimaarineqarluarpoq kunngikkormiut
Kalaallit Nunaannut angalanerannik
tusagassiortorpassuit malinnaanerat
kiisalu Dronning Ingridip inuttut nammineerluni suliniuteqarnera tuberkulosep akiorniarneqarnissaanik pisariaqartitsinerup isiginiarneqarnerulernissaanut ilapittuutaasimasut. 1960-imi
tuberkulosemik toqquteqartartut 10
procentinut appartinneqarsimapput.
Kong Frederik aamma Dronning Ingrid
1960-imi aamma 1968-imi Kalaallit
Nunaannut tikeraaqqipput.
61
Tassalu 1952-imi, Kong Frederik
aamma Dronning Ingrid qaammatip
aappaanik affarmik sivisussusilimmik
angalammata, Sorsunnersuup
Kingulliup kingorna kunngikkormiut
siullerpaameerlutik tikeraarnerisaanni.
Piffissami tassani Kalaallit Nunaat silarsuup sinneranut ammariartulersimavoq
nunasiaataanerullu qilerutaanik sukangavallaartunik atorunnaarsitsiartulersimalluni.
Piffissaq nutaanerusoq
Dronning Margrethep nunatsinnut
tikeraarnera siulleq 1960-imi pivoq
– 1953-imi inatsisit tunngaviusut allanngortinneqarnerisa malitsigisaannik
nunap amtitut namminersortutut inissisimalersinneqarnerata kinguningaatsiannguatigut. Taamani dronningissaq
20-nik ukioqarpoq – allanngulerfiullu
nalaaniikkaluartoq – inuiaqatigiit pinngortitamut naleqquttumik suli annertuumik inuuneqarfigisaat misigalugu.
- Inoqarfeerarpassuit, asimioqarfiit ilarpassui, alutornarluinnartumik nuannissuseqarput. Soorunami ilaatigut piitsuuffiullutillu atugarliorfiupput… kisiannili suut tamarmik ataqatigiikan-
■ Kong
Christian X uniformeqarluni timmissallu
■ Kong
Christian X hilser – i fuld uniform og med
■ King
Christian X – in full uniform and with a
meqquinik pinnersakkamik nasaqarluni 9. juli
fjerduskprydet hat – på de fremmødte, da han
plume in his hat – greets those present on July
1921-mi kunngini siullersaalluni Kalaallit
den 9. juli 1921 besøger Grønland som den
9th 1921 as the first monarch to visit Greenland.
Nunaannut tikeraarami takkussimasunut
første monark.
ilassinnittoq.
nerlutik. Inoqarfeerarpassuarni inuuneq pissanganartorujussuarmik akuttoqatigiissuseqarpoq, Dronning
Margrethe atuakkami »Kongehusets
Grønland«-imi eqqaamasalersaarpoq.
1970-imi angalaneq immikkut illuinnartuuvoq. Prins Henrik aamma
Dronning Margrethe siullermeerlutik
peqatigiillutik Kalaallit Nunaannut
misigisaqarfiulluartumik tikeraarput.
Angalaqataapput meeraat mikisut:
Kunngissaq Frederik aamma Prins
Joachim.
Taamatuttaaq 1979-imi tikeraarneq
immikkuullaritsigaaq, allakkiat Kalaallit
Nunaata namminersornerulersimaneranut takussutissaasut dronningimit tunniunneqartussaammata. Pisimasoq
tamanna oqaluttuarisaanermut pingaarutilik inuiaqatigiillu marluk isumaqatigiissut inissillugu isumaqatigiinniarnerisa inernerisaat Kalaallit
Nunaanni inuiaqatigiit pissusissamisoornerusumik ineriartulernissaannut
aallaqqaataasussanngorpoq. Pisorlu
aamma nalliuttorsiorfiuvoq. Unnukkut
inuit 1300-t Nuummi illorsuarmi
timersortarfimmi nalliuttorsiornermut
qaaqqusaasimapput, tassanilu Dronning Margrethe naalakkersuisut siulittaasuannik Jonathan Motzfeldtimik
puigunaatsumik kalattooqateqarpoq.
Qitinnerat tamanna Kalaallit Nunaata
oqaluttuarisaanerani tusagassiorfitsigut
assilisat tusaamasaanerpaartaasa ilaattut uppernarsarneqarlunilu puiguikkiunneqartussanngortitaavorlusooq:
Suluk # 04•2007
62
Dronning Margrethe ukiut ingerlanerini
katillugit 15-eriarluni Kalaallit Nunaannut tikeraarsimavoq. Dronningip Tunu
Kitaalu tikeraarsimavai. Illoqarfiit
nunaqarfiillu. Allaallumi silarsuarmik
sakkutooqatigiit avannarpasinnerpaartaat – alapernaarsuisartoqatigiit
Siriusikkut – arlaleriarluni tikeraarsimallugit.
Dronningi qungujulasoq naalakkersuisut siulittaasuannik, Kalaallit Nunaata
piffissap ingerlanerani namminiilivissusap tunngavissaanik siullermik pilersitsisimasumik, sukkasuumik qiteqateqartoq.
Kissalaarneq nuannaarnerlu atuupput,
oqalugiarnerminilu namminersornerulerneq pillugu inatsimmut pitsaasumik
isiginninnini dronningip erseqqissarpaa.
- Siuariarnerit pitsaasut ajornartorsiutillu sualuttut, ilaatigut ataatsikkoortartut, takusarsimavakka. Ineriartornerup
tamatuma tamarmi pissusissamisoortumik kinguneranik Kalaallit Nunaanni
ineriartornerup nammineernerulluni
aqunneqarnissaanik kalaallit tungaannit kissaateqartoqalersimavoq.
Aak tungujortoq
– tungujornininnerit
Taamanernit avannaarsuanut angala-
nerit suli arlaqarnerit pisimapput, ilaatigut Kujataani kristumiussutsip eqqunneqarneraniit ukiut 1000-inngornerinut atatillugu kingullermillu 2004-mi
aasakkut namminersornerulernermiit
ukiut 25-t qaangiussimanerat pillugu
pisortatigoortumik nalliuttorsiortiginninnermut atatillugu.
Kalaallit Nunaanni angalanerit amerlanerpaartaat kunngip umiarsuaa 80
meterinik takissusilik Dannebrog taamalu kalaallit amerlanerpaartaasa
angalariaaserissallugu nuannarinerpaasaat atorlugu pisarsimapput.
- Qujanartumik marluulluta umiartullaqqissuuvugut, kisianni malinnit eqqakattaritinneq arlaannattaluunniit ilorrisimaarnartutut isiginngilaa. Kisianni
tassa sila taamaattoq naammattuugassaasarpoq. Aalalaarsimatillugulu akerlianik umiarsualivissinneq marloriaammik nuannaarutissaasarpoq, Kalaallit
Nunaata imartaani misilittakkaminik
dronningi ataatsimik taama allaaserinnissimavoq, akerlianik Prins Henrik
Kalaallit Nunaata imartaani malissiornerup kinguneri pillugit qalipaatiginnerusumik qungujulaarluni oqaatsit
uku atorlugit ima oqaluttuarsimasoq:
- Tungujortumik (kunngikkormiutut)
aaqaratta amerlanernik tungujorninnittarpugut (tilluusanittarpugut).
Sapiitsuliorneq nutaarluinnaq
Dronning Margrethe Kalaallit Nunaanni
nuannarineqarluaraluartoq, ernera
naalagaaffimmilu kunngiussutsimik
kingornussisussaq, Kunngissaq Frederik, kalaallit eqqarsartaasianni immikkuullarilluinnartumik inissisimaffeqarpoq. Ilaqutariinni kunngikkormiuni siullersaalluni 2000-imi kammalaatini tallimat ilagalugit 2800 kilometerinik isorartussusilimmik qaammatinillu sisamanik sivisussusilimmik qimussimik angalaqataavoq. Aallaavigineqartoq tassaavoq Kalaallit Nunaata kitaata avannaarsuani Qaanaaq apuuffissarlu tassaalluni Tunumi Danneborg. Tamanna
angutivissuartut suliaavoq inuilaarsuaq
sermiinnaq tikikkuminaatsorlu 40 gradinik issitsigisartoq amaqqut nannullu
naammattuugassarisarlugit aqqutigalugu.
niartunit Qaanaameersunit, ilisimasassarsiorlutik angalaqataasut qaammat
naammatsillugu piareersarnerminni
nuannarineqarluarfigilersimasaannit,
ingiallorneqarput. Tamatumani kunngikkormiutut ileqqut ungasillisitsisut
atorneqanngillat. Kaffillertoqartarpoq,
innuttaasut illuanni qititsitsisoqartarluni
meeqqallu alapernaatsut ilisimasassarsiornermut peqataasut illuannut isaasaqattaartarlutik aniasaqattaartarlutik.
Kalaallit kulturiat ulluinnarni inuunermut pissusissamisoortumik ilaajartuaalerpoq. Aamma kunngissap qimuttunut attaveqarnera taamaappoq, naluneqanngitsutullu amerlanertigut suarsunnguit pineqartillugit inuit allamiut
kulturiinik ilisimasaqarnertik takutittalersarpaat. Assersuutitut ilisimasassarsiorlutik angalasut ullorsiutaanni kapitalimi ataatsimi quiasaarumatulluni
qimussimillu ingerlatitsisutut ittannertut ilisimasaqarluni qimuttumi qanoq
ittuussusaanik allaaserinninnera tusaariaruk.
Qimmeq Squash pillugu ima allappoq:
»Qimmerujussuaq aalajaatsoq isumagissorlu, tamatigut qimukkumassuseqartartoq – qimmeqatigiinni »qasiaartutut« oqaatigisariaqarnerugunarpoq, angissutsimigut allanit ataqqineqarnissamik pilersitsisarami, taamaalillunilu akisinnaasarluni. Angummut
utoqqaliarsaartumut pujortaatitortumut assinguvoq, pujortaatini pissutigalugu imminut naammagisimaarluartutut isummamigullu eqqissisimaakannersutut pissuseqarluni«.
Qimmeq alla, Dunder, pillugu kunngissaq ima allappoq:
»Qimmeq maattooq, alumini qaannernik iperaattalluunniit seqqortinneqarneranik qunutitaajumasanngitsoq.
Nammineq naleqqussorisani kisiinnangajaasa suliarisarpai imminullu naalagarisorujussuulluni, pingaartumik
Steenimit uannillu naalakkiutit eqqarsaatigalugit. Ittoqutimut tullersortitut
inissisimaffeqarpoq, Batman ilaatigooriarluni paamisaartarpaa talerpimmi
aalajangersimasumik inissisimaffimminit saamimmut nuuttarnermigut
Cirkelinip pilerigilluinnakkami eqqaanut. Anguteeravinnguaq, sukataartoq
sunilluunniit maalassuteqartanngitsoq«.
Qimussimik angalanerup – pisortatigoortumik Expedition Sirius 2000-imik
taaguuteqartup – ulluini siullerni 14-ini
Kunngissaq Frederik ikinngutaalu pi-
Kissalaarfigeqatigiinneq
Kunngissaq Frederik piumassuseqarluartoq akaarinnittorlu sivisuumik
63
Kalaallit Nunaanniinnermi inuppassuarnit nuannarineqarlualerpoq. Kalaallit
Nunaata kunngikkormiullu akornanni
qilerutit nammineerluinnarluni nutarterneqartillugillu nukittorsarneqartippai, allaat kunngiitsuuffimmik pingaartitsisut oqaasissaaleqilissagaluarlutik.
Imaluunniit ukiut sisamat tamatuma
kingorna Kunngissaq Frederiup Kronprinsesse Mary siullermeerluni Kalaallit
Nunaanneeqatigimmagu Nuummi
Hans Egedep illuani naalakkersuisut
siulittaasuata Hans Enoksenip oqalugiarnermini attaveqarneq pillugu ersersitsineratut:
- Kiisami ulloq maani Kalaallit Nunaanni nunaqartuusugut Kronprinsesse
Marymik naapitsinissamut periarfissinneqarfigisarput takkuppoq. Kunngissarmi Frederik uummatitsinni immikkuullarilluinnartumik inissisimaffeqarpoq, taamaattumik Nalunamit kuultip
siulliup kunngissakkut katinneranni
asammiutut atorneqarsinnaasimanera
uatsinnut ataqqinaaterujussuuvoq.
Tamanna assersuutitigut uatsinnut pingaarutilerujussuuvoq, tamannalu kunngikkormiut Kalaallit Nunaatalu akornanni ataqatigiinnermut pitsaanerpaamik ersersitsisuuvoq.
Kunngissaq Frederik, nunamut Wullf
Landip, Kap Morris Jessupip aamma
Brøndlundip Ilerrata akornanniittumut
atsiunneqarsimasoq Inatsisartullu nersornaasiuttagaannik ataqqinarnerpaamik Nersornaammik kuultiusumik nersornaaserneqarsimasoq, nuannarineqarluassutsimini eqqissisimaaginnanngilaq. Aamma Kalaallit Nunaat pillugu
eqeersimaartumik suliniuteqarpoq.
Kunngissakkut Qaanaami meeqqat
inuusuttullu ornittagassaannut aningaasanik tunissuteqarsimapput, taamatuttaarlu atuakkiamit »Expedition
Sirius 2000«-imit iluanaarutit ilaat suliniummut tapiissutigineqarlutik. Tamatuma saniatigut kunngiussutsimik kingornussisussaq Red Barnetimut, ornittakkamik ingerlatsisuusumut, Det
Grønlandske Selskabimut aamma
Kalaallit Nunaanni Ilisimatuussutsikkut
Misissuinernut Ataatsimiititaliamut
illersuisuuvoq.
Maanna tullissaanik tikeraartoqarnissaa
utaqqineqaannalerpoq.
■
Kongehuset i Grønland
Siden det første kongelige besøg i 1921 har der været tætte forbindelser
mellem kongehuset og Grønland. Et forhold, der trods Grønlands
selvstændighedsbestræbelser, konstant bliver fornyet og forstærket
Af Christian Schultz-Lorentzen
Kan et stadigt mere selvstyrende
Grønland – hvis politiske mål er selvstændighed og løsrivelse fra Danmark
– fortsat beholde sine tætte bånd til
kongehuset?
I dag er det svært at vriste et entydigt
svar ud af krystalkuglen, selv om
mange vil mene, at det er en uforenelig modsætning.
Men det er ikke altid, at den strenge
logik får ret.
I snart 100 år har kongehuset haft en
fremtrædende plads hos mange grønlændere, og trods politiske selvstændighedsbestræbelser synes forholdet til
kongehuset ikke at være kølnet.
Måske fordi der i en opbrudstid er
brug for et stabilt samlingspunkt, og
fordi kongehusets personligheder gløder igennem med et menneskeligt
nærvær trods deres officielt ophøjede
status. Kongehuset er så at sige mere
end nogensinde blevet limen mellem
Grønland og Danmark, mens dagens
politiske processer går den modsatte
vej.
At Grønland har en oprigtig interesse
blandt medlemmerne af verdens ældste kongelige familie illustreres ikke
mindst af de senere års mange grønlandsbesøg. Dronning Margrethe og
Prins Henrik har besøgt landet mere
end en halv snes gange. Og det var
langt fra tilfældigt, at tronarvingparret,
Kronprins Frederik og Kronprinsesse
Mary, første officielle rejse efter bryl-
Suluk # 04•2007
luppet den 14. maj 2004 netop gik til
Grønland, hvor de deltog i fejringen af
hjemmestyrets 25-års jubilæum.
Det vil føre for vidt på denne begrænsede plads at komme ind på alle kongehusets rejser og deres oplevelser i
den nordligste del af riget. Men de
væsentligste skal naturligvis med i
dette strejftogt i den royale grønlandshistorie.
Upernavik, før man igen satte kursen
over Nordatlanten.
Besøget gjorde et uudsletteligt indtryk.
Dronning Margrethe har i interviews
fortalt, at Grønland efterfølgende blev
et kærkomment samtaleemne i den
kongelige residens på Amalienborg i
København. Alligevel gik der 31 år, før
der igen var kongeligt besøg.
Historisk modtagelse
Det første besøg fandt sted i 1921 i
anledning af 200-året for Hans Egedes
ankomst til Grønland, hvor den norskfødte præst anlagde missionsstationen
Godthåb.
Nemlig i 1952 da Kong Frederik og
Dronning Ingrid gennemførte en halvanden måned lang rejse, der samtidig
var det første royale besøg efter 2.
Verdenskrig. En tid, hvorunder Grønland for alvor var begyndt at åbne sig
mod den øvrige verden og gøre op
med kolonitidens snærende bånd.
Den 9. juni om aftenen anduvede
DFDS passagerskib s/s Island Kukøerne
ud for Nuuk. Ombord var Kong Chri
stian den tiende, Dronning Alexandrine, Kronprins Frederik og hans bror
Prins Knud. Velkomsten til det månedlange besøg var imponerende. I den
lyse sommernat blev kongeparret
modtaget af et utal af kajakker og
konebåde, af kanonsalutter fra land og
af polarforskeren Knud Rasmussens
skib »Søkongen«, der med både Rasmussen og Peter Freuchen ombord var
på vej nordover som indledningen til
den berømte Femte Thulekspedition
fra Grønland til Stillehavet.
Det var også en barsk periode.
Tuberkulosen hærgede med så voldsom og uhyggelig kraft, at den var
skyld i 30 procent af dødsfaldene.
Tiltag var iværksat, men det er også
velkendt, at det store presseopbud på
den kongelige grønlandsfærd samt
Dronning Ingrids personlige indsats
bidrog til øget fokus på behovet for en
bekæmpelse af tuberkulosen. I 1960
var antallet af tuberkulosedødsfald
bragt ned på 10 procent. Kong
Frederik og Dronning Ingrid besøgte
igen Grønland i 1960 og 1968.
Dagen efter var der officiel modtagelse
i det der dengang hed Kolonien
Godthåb – i dag Nuuk – inden kongefamilien fortsatte langs vestkysten til
64
Den nyere tid
Dronning Margrethes første besøg i
Grønland fandt sted i 1960 – forholdsvis kort tid efter, at landet havde fået
status som selvstændigt amt i 1953
som følge af en grundlovsændring.
Tronarvingen var dengang 20 år og
oplevede – trods brydningstiden – et
samfund, hvor man fortsat i høj grad
levede i pagt med naturen.
- De små steder, mange af udstederne,
som ikke eksisterer mere, havde jo en
vidunderlig charme. Selvfølgelig var
det på sin vis fattigt og udsat… men
det hang jo sammen til en vis grad.
Der var en rytme i tilværelsen på de
små steder, som var meget spændende, husker Dronning Margrethe i
bogen »Kongehusets Grønland«.
Dronning Margrethe har gennem
årene foretaget i alt 15 grønlandsrejser. Majestæten har besøgt såvel øst
som vest. Byer som bygder. Og
såmænd også verdens nordligste
militære enhed – Siriuspatruljen
– flere gange.
Helt særligt står rejsen i 1970. Det var
første gang Prins Henrik og Dronning
Margrethe oplevede Grønland sammen. Med på rejsen var også tronarvingparrets små børn: Kronprins
Frederik og Prins Joachim.
Lige så specielt var besøget i 1979, da
dronningen skulle overrække de dokumenter, der markerede, at Grønland
nu fik hjemmestyre. En historisk begivenhed og resultatet af to samfund,
der havde forhandlet en aftale på
plads, der skulle blive startskuddet på
en mere naturlig udvikling for det
grønlandske samfund. Og festlig var
begivenheden også. Om aftenen var
1300 mennesker indbudt til fest i
Godthåb Hallen, hvor Dronning
Margrethe fik en uforglemmelig polkadans med landsstyreformand Jonathan
Motzfeldt. En dans, der blev dokumenteret og nærmest udødeliggjort som
et af de mest berømte pressefotos i
Grønlands historie: En smilende
monark i tempodans med en landsstyreformand, der havde lagt den
første grundsten til et med tiden selvstændigt Grønland.
Der var varme og glæde, og i sin tale
understregede monarken sit positive
syn på hjemmestyreloven.
- Jeg har set både de gode fremskridt
og de alvorlige problemer, der sommetider ligefrem gik hånd i hånd. Det er
en naturlig følge af hele denne udvik-
65
ling, at der fra grønlandsk side er opstået et ønske om i højere grad selv at
lede udviklingen i Grønland.
Blåt blod – blå mærker
Siden blev det til endnu flere rejser i
det høje nord, blandt andet i Sydgrønland i forbindelse med 1000-året
for kristendommens indførelse og
senest til hjemmestyrets officielle
25-års jubilæum i sommeren 2004.
De fleste rejser i Grønland er foregået
med det 80 meter lange kongeskib
Dannebrog og dermed på den måde,
de fleste grønlændere ynder at rejse.
- Heldigvis er vi begge søstærke, men
ingen af os synes, det er behageligt
at blive smidt rundt i bølgerne. Men
man møder det vejr, man nu engang
møder. Og er det lidt uroligt, er man til
gengæld dobbelt så glad, når man
kommer i havn, som dronningen
engang har beskrevet sine erfaringer
med de grønlandske farvande, mens
Prins Henrik mere farverigt og med et
smil på læben har beskrevet resultatet
af den grønlandske bølgegang med
ordene:
■ Kunngissaq
Frederik qimuttut
■ Kronprins
Frederik svinger
■ Crown
Prince Frederik cracks
piffissap ingerlanerani aqul-
pisken over slædehundene,
the whip over the sled dogs,
luarsinnaalikkani qulaallugit
som han med tiden fik godt
which he in time learned to
iperartortoq.
styr på.
handle well.
- Vi får endnu flere blå mærker, for vi
har blåt blod i årene.
En helt ny bedrift
Uanset Dronning Margrethes popularitet i Grønland, indtager hendes søn og
rigets tronarving, Kronprins Frederik,
en helt speciel plads i den grønlandske
bevidsthed. Som det første medlem af
den kongelige familie gennemførte
han i år 2000 en 2800 kilometer og
fire måneder lang slædetur med fem
kammerater. Udgangspunktet var
Qaanaaq i Nordvestgrønland og slutmålet Daneborg i Østgrønland. En
mandfolkepræstation gennem en
ugæstfri isødemark med temperaturer
på under minus 40 grader i selskab
med ulve og isbjørne.
De første 14 dage af slæderejsen
– officielt kaldt Expedition Sirius 2000
– blev Kronprins Frederik og hans venner ledsaget af fangere fra Qaanaaq,
hvor ekspeditionsdeltagerne under
deres månedlange forberedelser var
blevet uhyre vellidte. Her var der ingen
distancerende kongelige manerer. Det
Suluk # 04•2007
66
blev til kaffemik, dans i forsamlingshuset og et leben af nysgerrige børn
ind og ud af ekspeditionsdeltagernes
hus. Den grønlandske kultur gled langsomt ind som en naturlig del af hverdagen. Det gjorde kronprinsens forhold til slædehundene også, og det er
som bekendt ofte i detaljen, at mennesker viser deres virkelige indsigt i
andre kulturer. Hør for eksempel hvordan han i et kapitel i ekspeditionens
dagbog med humor og en dreven
slædekusks indsigt beskriver sine
slædehundes personligheder.
Om hunden Squash hedder det:
»En trofast, stor, positiv hund, hvis
trækvillighed altid er til stede – han er
vel nærmest at betegne som den »grå
hund« i spandet, da hans størrelse indgyder respekt blandt de andre, så han
godt kan sige fra. Han ligner en midaldrende piberygende mand, der qua
piben er en person, der hviler godt i
sig selv og er relativt rolig af sind«.
Om en anden hund, Dunder, skriver
kronprinsen:
»En hård type, som ikke lader sig kue
af vabler på fødderne eller piskesmæld
om ørerne. Han gør næsten, som det
passer ham og er meget sin egen, især
hvad angår Steens og mine kommandoer. Hans status er næstkommanderende, han provokerer Batman af og til
ved at flytte sig fra sin faste plads til
højre i viften over i venstre side
omtrent ved siden af Cirkeline, som
han selvfølgelig gerne vil i bukserne
på. En absolut, lille herre, der klør på
og ikke øffer af noget«.
Gensidig varme
Den viljestærke og imødekommende
Kronprins Frederik erobrede under sit
lange Grønlandsophold manges hjerter. Han formåede at forny og forstærke båndet mellem Grønland og kongehuset på en personlig måde, så selv en
republikaner må fattes ord. Eller som
landsstyreformand Hans Enoksen
udtrykte forholdet i en tale fire år
senere i Hans Egedes Hus i Nuuk, da
Kronprins Frederik for første gang
havde Kronprinsesse Mary med til
Grønland:
- Så kom endelig den dag, hvor vi her i
Grønland får lejlighed til at møde
Kronprinsesse Mary. Kronprins Frederik
har jo en helt særlig plads i vore hjerter, og derfor var det en stor ære for
os, at det første guld fra Nalunaq
minen fandt anvendelse til kronprinsparrets vielsesringe. Det har stor symbolsk betydning for os, og illustrerer
på bedste vis den samhørighed, der
er mellem kongehuset og Grønland.
Kronprins Frederik, som har fået opkaldt et stykke land efter sig i området
mellem Wulff Land, Kap Morris Jessup
og Brøndlunds Grav samt modtaget
landstingets højeste udmærkelse,
Nersornaat, i guld, hviler ikke blot på
popularitetens bløde pude. Han arbejder også aktivt for Grønland. Kronprinsparret har doneret penge til et
værested for børn og unge i Qaanaaq,
ligesom en del af indtægterne fra
bogen »Expedition Sirius 2000« bidrager til projektet. Desuden er tronarvingen protektor for Red Barnet, der
driver værestedet, Det Grønlandske
Selskab og Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland.
Nu venter man blot på næste besøg.
■
The royal family
in Greenland
Since the first royal visit in 1921, close connections
have been maintained between the Danish royal
family and Greenland. A relationship that, despite
Greenland’s endeavours to become independent,
is constantly being renewed and strengthened
By Christian Schultz-Lorentzen
Is it possible for an ever more independent Greenland – politically pursuing
self-governance and independence
from Denmark – to maintain its close
ties to the royal family?
Today, it is difficult to read a precise
answer in the crystal ball and many
believe that the concepts are incompatible.
But strict logic isn’t always proven
right.
For almost 100 years, the royal family
has enjoyed a prominent place in the
hearts of many Greenlanders and
despite political pursuance of selfgovernance and independence, the
relationship to the royal family does
not seem less warm today. Perhaps
because, in these unsettled times, a
stable focus point is required and
because the personalities of the royal
family glow through with a human
closeness in spite of their officially
elevated status. The royal family is,
so to speak, more than ever the glue
between Greenland and Denmark,
while the political processes of the
day go in the opposite direction.
when the Norwegian-born priest
founded the mission in Godthåb.
That Greenland has the sincere interest
of the members of the world’s oldest
royal family is not least illustrated by
the many royal visits to Greenland in
recent years. Queen Margrethe and
Prince Henrik have visited the country
more than a half a dozen times. And it
was no accident that Crown Prince
Frederik and Crown Princess Mary’s
first official visit after their wedding on
May 14th, 2004 was to Greenland,
where they took part in celebrations of
the 25th anniversary of Home Rule.
On June 9th in the evening, the DFDS
passenger ship SS Island landed at
Cook Islands, outside Nuuk. On board
were King Christian X, Queen Alexandrine, Crown Prince Frederik and his
brother Prince Knud. The welcome to
the month-long visit was impressive. In
the light summer night the royal couple were received by countless kayaks
and umiaqs, by cannon salutes from
land and by the polar explorer Knud
Rasmussen’s ship Søkongen, which
was on its way north with both
Rasmussen and Peter Freuchen on
board, engaged in the famous Fifth
Thule Expedition from Greenland to
the Pacific.
There is not enough space here to
mention all the royal family’s travels
and their experiences in the northernmost part of the realm. But the most
important are of course included in
this quick tour through the royal history of Greenland.
Historic reception
The first visit took place in 1921 on
the occasion of the bicentennial of
Hans Egede’s arrival in Greenland,
67
On the following day there was an
official reception in what was then
known as the Godthåb Colony – today
Nuuk – before the family continued its
journey along the west coast to Upernavik, before again setting course
across the North Atlantic.
The visit left an indelible impression. In
interviews, Queen Margrethe has said
that Greenland subsequently became a
popular subject of conversation at the
royal residence at Amalienborg in
Copenhagen. And yet 31 years would
pass before the next royal visit.
»This took place in 1952, when King
Frederik and Queen Ingrid carried out
a one and a half month long visit: the
first royal visit since the end of World
War II. It was a time when Greenland
was really starting to open up to the
rest of the world and to break out of
the chafing bonds of colonialism.«
It was also a tough time. Tuberculosis
ravaged with such violence and grim
force that it was the cause of thirty per
cent of all deaths. Measures had been
initiated, but it was also well known
that the presence of enormous numbers of representatives of the press in
connection with the royal visit to
Greenland, as well as Queen Ingrid’s
personal efforts, contributed to increasing the focus on the need to fight
tuberculosis. In 1960 the number of
deaths due to tuberculosis was down
to 10 per cent. King Frederik and
Queen Ingrid visited Greenland again
in 1960 and 1968.
Suluk # 04•2007
Recent times
Queen Margrethe’s first visit to
Greenland took place in 1960 – a
comparatively short time after the
country had been given status as an
independent county in 1953 following
a change in the constitution. The heir
to the throne was then 20 years old
and – despite the times of unrest
– experienced a society where people
still lived very much in harmony with
nature.
- The small places, many of them
simple trading stations that no longer
exist, had a wonderful charm. Of
course there was poverty and exposure, but to some degree it all fitted
together. There was a rhythm to life in
these small places that was very exciting, remembers Queen Margrethe in
the book »The Royal Family’s Greenland«.
Throughout the years, Queen Margrethe has made 15 visits to Greenland.
Her Majesty has visited both east and
west, towns and settlements alike.
The Queen has even visited the world’s
northernmost military unit – the Sirius
Patrol – several times.
The visit in 1970 was special. It was
the first time Prince Henrik and Queen
68
Margrethe experienced Greenland
together. The couple’s small children,
Crown Prince Frederik and Prince
Joachim, accompanied their parents
on the visit.
The visit in 1979 was just as special, as
the queen was to present the documents marking Greenland’s transition
to Home Rule. This was an historic
event and the result of two societies
negotiating an agreement that was to
be the beginning of a more natural
development for Greenland. It was a
festive event. In the evening, 1300
people were invited to a party in the
Godthåb Hall, where Queen Margrethe danced an unforgettable polka
with Premier Jonathan Motzfeldt. The
dance was documented and almost
immortalized in one of the most famous press photos in the history of
Greenland: A smiling monarch in a fast
dance with the Premier of Greenland,
who had laid the cornerstone for a
future independent Greenland.
There was warmth and happiness and
in her speech, the monarch stressed
her positive view of the Home Rule
Law.
- I’ve seen both the wonderful progress and the serious problems that
■ 1970-imi
Dronning Margrethep Prins Henrik
siullerpaamik Kalaallit Nunaannut tikeraaqatigaa.
Aamma Kunngissaq Frederik Prins Joachimilu
- »We get even more blue marks,
because we have blue blood in our
veins.«
angalaqataapput.
■I
1970 besøgte Dronning Margrethe første gang
Grønland med Prins Henrik. Med på rejsen var
også Kronprins Frederik og Prins Joachim.
■ In
1970 Queen Margrethe visited Greenland for
the first time with Prince Henrik. Crown Prince
Frederik and Prince Joachim accompanied them.
sometimes actually go hand in hand.
It was this development that brought
about the desire in Greenland to take
the lead in its own development.
Blue blood – blue marks
Since then, there have been many
more trips to the north. For example
there was a trip to South Greenland in
connection with the millennium for
the introduction of Christianity to
Greenland, and most recently a visit in
the summer of 2004 in connection
with the official 25-year anniversary of
the Home Rule.
Most of the trips to Greenland have
taken place with the 80-metre long
royal yacht Dannebrog, thereby using
the same method of transport favoured by most Greenlanders.
- Fortunately, we both have strong sea
legs, but none of us thinks it is pleasant being tossed around in high seas.
But you get the weather, you get. If it
is somewhat unsettled, you are just
twice as pleased to reach land, said
the Queen once about her experiences
sailing in Greenland’s waters, whilst
Prince Henrik, more colourfully and
with a smile on his lips, has described
the result of the swells in Greenland
with the words:
A new feat
Regardless of Queen Margrethe’s
popularity in Greenland, her son and
the heir to the throne, Crown Prince
Frederik, has a very special place in the
consciousness of Greenlanders. In
2000 he was the first member of the
royal family to carry out a four month,
2800-kilometre long, dog sled trip
with five friends. They started out from
Qaanaaq in Northwest Greenland and
finished in Daneborg in East Greenland: a major feat in an inhospitable,
icy wilderness with temperatures below minus 40 degrees in the company
of wolves and polar bears.
The first 14 days of the dog sled tour
– officially called Expedition Sirius
2000 – Crown Prince Frederik and his
friends were accompanied by hunters
from Qaanaaq, where the members of
the expedition had become very popular during their month-long stay preparing for the expedition. There had
been no aloof, royal mannerisms.
There had been kaffemik (coffee parties), dances at the local community
hall and a run of inquisitive children in
and out of the expedition members’
house. The culture of Greenland slid
quietly in as a natural part of everyday
life. So did the Crown Prince’s relationship to the sled dogs, and of course it
is often the detail that reveals a person’s true insight into another culture.
Read, for example, how he in one
chapter of the expedition’s journal,
with humour and the insight of a
shrewd sled driver, describes the personalities of his sled dogs.
Of the dog Squash he wrote:
»A faithful., large, positive dog with a
reliable willingness to pull – he could
also be called the »grey dog« of the
team, since his size gains respect from
the team, so he’s able to say no. He
resembles a middle-aged, pipe-smoking man who, thanks to the pipe, is a
well-balanced person with a relatively
calm disposition.«
About another dog, Dunder, the
Crown Prince wrote:
»A tough type, who isn’t daunted by
blisters on his feet or the crack of a
whip by his ears. He does pretty much
69
as he pleases and is very much his
own, especially with regard to Steen
and my commands. His status is nextin-command; he provokes Batman on
occasion by moving from his usual
place on the right of the fan over to
the left side, about next to Cirkeline
because he would like to get into her
pants. A proper little man, who gets
on with it and doesn’t squawk at anything.«
Mutual affection
The strong-willed and forthcoming
Crown Prince Frederik won-over many
hearts during his stay in Greenland.
He managed to re-new and strengthen
the ties between Greenland and the
Royal Family in such a personal way,
that even a republican would be left
speechless. Or, as Premier Hans
Enoksen explained the situation in a
speech four years later in Hans Egede’s
House in Nuuk, when Crown Prince
Frederik brought Crown Princess Mary
to Greenland for the first time:
- »The day has come, when we here in
Greenland have the opportunity of
meeting Crown Princess Mary. Crown
Prince Frederik holds a special place in
our hearts and it was therefore a great
honour for us that the first gold from
the Nalunaq mine was used for the
Crown Prince and Crown Princess’s
weddings rings. This has great symbolic value for us and illustrates in the
best way the solidarity between the
Royal Family and Greenland.«
Crown Prince Frederik, who has a
stretch of land between Wulff Land,
Cape Morris Jessup and Brøndlund’s
Grav named after him and who has
received the Greenland government’s
highest award – a gold Nersornaat,
does not rest on the soft cushion of
popularity. He also works actively for
Greenland. The royal couple have
donated money to a youth centre in
Qaanaaq, and part of the income from
the book »Expedition Sirius 2000« also
contributes to the project. In addition,
the heir to the throne is protector for
Save the Children, who runs the centre, for The Greenlandic Society and
for The Commission for Scientific
Research in Greenland.
Now everyone is waiting for the next
visit.
Kalaallit Nunaanni ukiuni tuusintilikkuutaani tuttoqarsimavoq.
Qangaanerusoq inuit pisisseq qarsorlu atorlugit piniartarsimapput.
Ullumikkut soorunami aallaasit atorneqarput.
Der har levet rensdyr i Grønland i tusinder af år. Tidligere jagede
inuitterne dyrene med bue og pil. Nu bruges der selvfølgelig rifler.
There have been reindeer in Greenland for thousands of years.
Earlier, the Inuit hunted the animals with bows and arrows.
Nowadays of course they use rifles.
Norgemi, Sverigemi Finlandimilu samit
tuttunniartanngillat, nujuitsunilli tuttuuteqartarlutik.
Samerne i Norge, Sverige og Finland jager ikke
rensdyr, men holder dyrene som tamrener i store flokke.
The Sami in Norway, Sweden and Finland
don’t hunt reindeer, but instead keep large
herds of tame reindeer.
Issittup nunatarujussuani inuit oqaluttuarisaanikkut assigiissuterpassuaqarput. Tuttunniartarnerup saniatigut
inuiaat tamarmik anersaarsiornermik
– angakkuussutsimik - ileqqoqarsimapput. Tamatumunnga qilaat, tuttup
amianik qallerneqarsimasoq, pingaaruteqarluinnartutut ilaasimavoq. Tuttup
amia aamma atisanut nassuilu sakkuutinut assigiinngitsorpassuarnut atorneqartarsimapput.
Inuit i det enorme arktiske område har
mange historiske fællestræk. Foruden
jagt på rener har alle folkeslag haft
tradition for blandt andet shamanisme
– åndemanere. Her indgår trommen,
der er betrukket med rensdyrskind, som
et vigtigt element. Rensdyrskindet blev
også brugt til beklædning og geviret til
en række redskaber.
Inuit in the huge Arctic regions historically have a lot in common. In addition
to reindeer hunting, all the nationalities
have a shamanic tradition – witchdoctors. This holds the drum, which is
covered with reindeer skin, as an
important element. Reindeer skins were
also used for clothing and the antlers
were used for a series of tools.
Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages
© ASTRID VEBÆK
Tuttut assigiinngitsut arlallit nassaassaapput. Tamarmillu assigiissutigisaat
tassaavoq orsuaasanik, naasunik pupinnillu nerisaqarnertik. Tuttu 170 kiilut
angullugit oqimaassuseqalersinnaavoq
ukiullu qulit angullugit uumasinnaalluni.
Piaqqinermi ataatsimi ataatsimik piarartaartarput.
Der findes flere forskellige arter af rensdyr. Fælles for dem er, at de alle lever af
lav, blade, urter og svampe. Rensdyr
kan nå en vægt på 170 kilo og en levetid på op til 10 år. De får en unge pr.
kuld.
There are several different sub-species
of reindeer. Common to all of them is
that they live on lichens, berries, sedges
and fungi. Reindeer can weigh up to
170 kilos and live for about 10 years.
They give birth to one calf at a time.
Tuttuaraq arnaminukarniartoq ikiorsinnaaviuk?
Tuttuaraq suli nassoqalersimanngilaq, taamaattorli arnani assigisorujussuullugu.
Kan du hjælpe lille Tuttu med at finde hans mor?
Tuttu har ikke noget gevir endnu, men ellers ligner han sin mor på en prik.
Can you help little Tuttu to find his mother?
Tuttu doesn’t have antlers yet, but otherwise he looks just like his mother.
A
Tuttup nassui ukiut tamaasa nutaanik
taarserneqartarput
C
Tuttu angutiviaq inersimasoq, panneq,
45 kg-nik oqimaassuseqalersarpoq
Geviret udskiftes hvert år
En voksen rentyr vejer 45 kg
The antlers are shed each year
An adult reindeer bull weighs 45 kg
Tuttup nassui ukioq ataaseq allortarlugu
nutaanik taarserneqartarput
B
D
E
Geviret udskiftes hvert andet år
The antlers are shed every other year
Tuttup nassui tuttup uumanerani
marloriarluni nutaanik taarserneqartarput
F
Geviret udskiftes 2 gange i livet
The antlers are shed twice during a
lifetime
Tuttunik
takusaqarsinnaavit?
Kan du se
nogen rensdyr?
Naamik, ataasinnguamilluunniit
naamik, kisianni ujaqqap tunuani
orpikkap avalequtai nassuusartallit
kusanartut takukkit!
Tuttut sunik nerisarpat?
Hvad spiser rensdyr?
What do reindeer eat?
G
Sullinerit terissallu
Insekter og mus
Insects and mice
Nej ikke et eneste, men se engang
de flotte takkede grene
på den busk bag stenen!
No, I can’t see any at all, but just
look at the beautiful branches on
that bush behind the stone!
Can you see any
reindeer?
H
Aalisakkat · fisk · Fish
I
Timmissat manniillu
Fugle og æg
Birds and eggs
J
Paarnat, pilutat
orsuaasallu
Bær, blade og lav
Berries, sedges and
lichens
Akissut · Svar · Answer A, E, J
Kalaallit Nunaanni
aallaaniarsinnaanermut allagartartaassagaanni aqqaneqmarlunnik ukioqalereersimasariaqarpoq.
Danmarkimi 16-inik
ukioqalereersimasariaqarpoq.
I Grønland skal
man være 12 år
for at få jagttegn.
I Danmark skal
man være 16 år.
In Greenland you
must be 12 years
of age to get a
hunting licence.
In Denmark you
must be 16 years
of age.
Meeqqat quppernerat - Børnesiderne – Children’s Pages
© ASTRID VEBÆK
Kukkunerit tallimat nassaarikkit! • Find fem fejl! • Spot the 5 mistakes!
✈
KR
ON
PR
INS
FR
ED
ER
IKS
LA
ND
✈
Eqqaamiunik timmisartuussineq
helikopterimik pissarpoq.
Qaan
aaq
Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-materiel.
The servicing of the districts is carried out by helicopters.
✈
Akureyri
✈
Qaarsut
Ilulissat
✈
✈
✈
Aasiaat
Sisimiut
✈
Upernavik
Kangerlussuaq
✈
✈
Kulusuk
Maniitsoq
Airbus 330
Boeing 757
Dash-7
Sikorsky S-61/Bell 212
Nuuk
✈
Baltimore, USA
Paamiut
Narsarsuaq
Suluk # 04•2007
✈
Ivittuut
74
København
NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT • EGEN FLYFLÅDE • FLEET
AIRBUS 330-200
Max. no of seats: 249
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
BOEING 757-200
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
Length m: 47.3
Wingspan m: 38.0
Engines: 2 pcs. Rolls Royce
Total engine power HP: 2 x 18,190
DHC-7 (DASH-7)
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
DHC-6-300 (TWIN OTTER)
Length m: 15.77
Wingspan m: 19.81
PT6A-27, Turbo Props
BEECH SUPER KING AIR 200
Max. no of seats: 7
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
PT6A-41
Bell 222U
Max. no of seats: 8
Average speed km/h: 240
Max. take-off weight kg: 3700
Max. range km: 684
Lenght m (incl. rotor) m: 15,38
Rotordiameter m: 12,80
Engines: 2 pcs. Honeywell LTS 101-750C-1
Total engine power HP: 2x684
Number of Bell 222U in Air Greenland
fleet: 4
SIKORSKY S-61N
Max. range km: 600
Length m. (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
BELL 212
Max. no of seats: 9
Max. range km: 370
Length m. (incl. rotor): 17.42
Rotor diameter m: 14.63
PT6T-3B
AS-350B3 ECUREUIL
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7.000
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
Lenght m (incl. rotor) m: 12,94
Rotordiameter m: 10,69
Engines: 1 pcs. Turbomeca Arriel 2B/2B1
Total engine power HP: 847
75
GRAFISK PRODUKTION
NUUK
NANORTALIK
Aften
kl. 1800 - 2230
Lørdag og søndag – Brunch kl. 11:00-14:00
Hans Egedesvej 29, 1 sal
Postboks 337 • 3900 Nuuk
Telefon: 32 12 10 • Telefax: 31 10 01
NUUK
Åben onsdag - lørdag
Reklamebureau
Rationel produktion
Produktudvikling
Alle slags tryksager
Funktionel grafisk design
God service
Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med:
Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central.
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk
Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41
E-mail: infodesign@greennet.gl
www.infodesign.gl
NANORTALIK BYDER VELKOMMEN ...
HOTEL KAP FARVEL
YOUTH HOSTEL TUPILAK
BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND
TELEFON 61 32 94
BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND
TELEFON 61 32 94
Reservation m.m . .61 32 94
Gæstetelefon . . . . .61 32 95
Bodega . . . . . . . . .61 31 15
Telefax . . . . . . . . . .61 31 31
Reservation m.m . .61 32 94
Gæstetelefon . . . . .61 34 79
Diskotek . . . . . . . . .61 33 80
Telefax . . . . . . . . . .61 31 31
Homepages: www.kapfarvel.gl • e-mail: kapfarvel@greennet.gl
NUUK
NARSAQ
Fax 66 13 33
Telefon 66 13 13
3921 Narsaq
Suluk # 04•2007
76
NUUK
NUUK
GRØNLANDS KONTORFORSYNING A/S
Box 430 3900 Nuuk tlf 32 18 30 fax 32 30 18 - email: kontorforsyning@kontorforsyning.gl
NUUK
Grønlandsk musik
Filmfremkaldelse
Kodak film
Fotobatterier
Radio & TV
Service værksted
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl
O P E N 7 D AY S A W E E K
Greenlandic music
Development
Kodak film
Photofilm battery
Radio & TV
Service workshop
TEL. PHOTO:
TEL. SHOP:
94 4619
94 46 01
ILULISSAT
G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
www.irt.gl
Panasonic Center · Kodak Express
Bose Partner · Panasonic Office Center
MANIITSOQ
77
NUUK
- Udlejning af barnevogn, rejseseng, klapvogn m.m.
- Vi sender varer til hele Grønland
lpinvest@greennet.gl
LP-Invest
Postboks 485
Tlf. 55 45 55
Fax 32 38 55
Box 509,
3920 Qaqortoq
ANINGAASALERIAATSIT
KAPITALFORMIDLING
Kalaallit Nunaani
inuussutissarsiutitigut
aningaasaliisarfik
NUUK
Grønlands Ventureselskab
Kapitalformidling til
erhvervslivet i Grønland
Kuuttartoq B 1077, 4. etage
Postboks 368, 3912 Maniitsoq
Telefon …………………. 81 23 00
Telefax …………………. 81 24 00
NUUK
E-mail: greenland@venture.gl
Homepage: www.venture.gl
Box 1018 • 3900 Nuuk
Tlf. (299) 324096
Fax:(299) 322690
e-mail: unik@unik.gl
www.unik.gl
Nuersagassat • Strikkegarn
Annoraamerngit • Metervarer
Puisit amii • Sælskind
Nalunaaquttat/nalunaaqutaaqqat • Ure
Pinnersaatit kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker
Timersortartut pinnattaassaat • Sportspokaler
Naatsiivimmi naasuliviit • Havekrukker
Tiit/sukkulaatit • The/chokolade
Suluk # 04•2007
78
MANIITSOQ
NUUK
BabySam – Råd til en tryg og glad start på livet
Imaneq 24 · 3900 Nuuk
Tlf. +299 327505 · E-mail: nuuk@babysam.gl
Hotel
Qaqortoq
QAQORTOQ
Grønlands største forhandler
af babyudstyr
Telephone: +299 64 22 82
Telefax: +299 64 12 34
E-mail: hotelsyd@greennet.gl
Total number of rooms: 21
All rooms equipped with Television,
Telephone and private bath/toilet.
Total number af beds
available : 42
In-house Restaurant and Pub.
Newly renovated hotel,
situated in the centre of town,
overlooking the old town centre
and the picturesque fjord.
Internet facilities available.
NUUK
NUUK
I6C9A¡<: C^ZahCn\VVgY6eH
IjVeVcc\jî)%q7d`h')%q(.%%Cjj`
Ia[#(&(%%&q;Vm(&(%%'
bVâ5`^\jiî#\aqlll#`^\jiî#\a
K>@6C=?¡AE:
9><B:9/
;VhiZgZ\Zab¨hh^\Z
jcYZgh©\ZahZg
;naYc^c\Zg
IVcY`©YhWZi¨cYZahZ
d\ eVgdYdcidhZ
@gdcZg
7gdZg
NUUK
EgdiZhZg
IgnàhegdiZhZg
@^gjg\^
7^YZh`^ccZg
IVcYha^Y
7aZ\c^c\
AViiZg\Vh
>beaVciViZg/
NUUK
.FȠӦȪͩ͝JH̢̙͝ҕȪ͸
UǑOȜMHȺ/JȢ͝T/ZHBǑSȠ
Malermester
H. Nørgaard
Postboks 1885 • 3900 Nuuk
BISGAARDEN
NUUK
ILULISSAT
Telefon 27 12 57 • Mail: simik@greennet.gl
Guest House · Icefjord view
Ilulissat
Tlf: 944664 or 234450
E-mail: Bissen@greennet.gl
Fra Nuussuaq 363600
Fra Qinngorput 363602
Mail: nuuktaxi@greennet.gl
Fax: 320469
79
NARSARSUAQ
QASIGIANNGUIT
Worth seeing ...
Come and see with your own eyes the oldest building from 1734,
which belongs to Qasigiannguit Museum. And see the founds,
4000 years old, of stone age saqqaq-culture, Qeqertasussuk.
OPENING HOURS:
MONDAY - FRIDAY
1 P.M. - 4 P. M.
SUNDAY
1 P.M. - 4 P.M.
Qasigiannguit Katersugaasiviat
Christianshåb Lokalmuseum
M
QAQORTOQ
emories
Bring back
of Greenland
www.signalgrafik.dk
NUUK
P.O. Box 130 • DK-3951 • Qasigiannguit • Tlf + 299 91 14 77
Galleri Roar Christiansen rummer et unikt
udvalg af grønlandsk og grønlandskinspireret kunst.
Galleriet omfatter desuden litografier, kunsttryk,
plakater, akvareller, træsnit, kobbersnit, linoleumstryk,
postkort, kunstkort og naturligvis indramning.
Hos os vil du finde et stykke af Grønland, som altid
vil minde om en livsoplevelse i et fantastisk land,
hvor menneskene bor.
På gensyn i et galleri af en helt anden verden...
A R T
O F
G R E E N L A N D
Læs avisen før den
kommer i forretningerne…
...... Få tilsendt en pdf-avis til din e-mail.
Ring og hør nærmere på telefon:
+299 32 10 83 eller send en
e-mail til: aviaaja@ag.gl
THEATRE • EXHIBITIONS • CINIMA
CONCERTS • CONFERENCES • CAFÉ
K AT U A Q
KULTURIP ILLORSUA
WEB • WWW.KATUAQ.GL
BOKS 1622 • 3900 NUUK
TLF. 32 33 00 • FAX 32 33 01
CAFÉTUAQ
- CAFÉ KAJUNGERNARTOQ
www.ag.gl
Suluk # 04•2007
- OASEN I BYENS CENTRUM
80
NUUK
NUUK
Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93
Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk
e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl . www.galleri.gl
NUUK
Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
Greenland National Museum & Archives
SAQQUMMERSITAT:
Qilakitsormiut
Napparsivik
Danmarkimit Utertitat
Ujarassiornerit
Siulitta atortui
Naapinnerit sunniutaallu
Inuk uumasorlu
UDSTILLINGER:
Mumierne fra
Qilakitsoq
Bødkerværkstedet
Tilbageførte Samlinger
Geologi
Møde sætter spor
Menneske og dyr
EXHIBITIONS:
The mummies from
Qilakitsoq
Cooperage
Repatriated Collections
Geology
Encounters
Human and animals
NUUK
Nunatta Katersugaasivia
Allagaateqarfialu
S P I N D L E R S B A K K E 1 0 C • 3 9 0 0 N U U K • W WW. B A R I S T A . G L
LOUNGESTYLE, HOTSPOT & ESPRESSO
SPECIALTIES
AFSLAPPET ATMOSFÆRE,HOTSPOT & KAFFE
BRYGGET PÅ ESPRESSO
OPEN / ÅBEN 10 - 24
NON- S M O K I N G E N V I R O N M E N T
RØ GF R I A T M O S F Æ R E
KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII:
ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET:
OPENING HOURS FOR THE MUSEUM:
1. juni - 30. september: 10-16 (Entré 30 kr.)
1. oktober - 31. maj: 13-16
(ataas. matoqqavoq) (mandag lukket) (monday closed)
S T Y L E, P E R F O R M A N C E & C O M F O R T - C Y B E R C A F É
S T I L, K R A F T F U L D & B E H A G E L I G - I N T E R N E T C A F É
NUUK
NUUK
HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK
TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•nka@natmus.gl
Homepage: www.natmus.gl
SULUK-MI ANNONCI?
ANNONCE I SULUK?
Attavigiuk / Kontakt
Atuagagdliutit
SPINDLERSBAKKE 2B • POSTBOKS 1000 • 3900 NUUK
CAFÉ SANDWICH-BAR
Telefon: +299 32 10 83
www.ag.gl
ÅBENT: MANDAG-FREDAG
LØRDAG-SØNDAG . . . . . . .
. . .
. . .
8.00-17.00
10.00-18.00
LEVERING AF MAD UD AF HUSET
Frokoster
Receptioner
Rejsegilder
Buffet’er m/koldt og lunt
Sejlerpakker og meget andet.
Få vores menuforslag tilsendt.
TLF. 32 15 06
FAX. 32 35 06
Kældermester Niel Bester
www.plaisirdemerle.co.za
Plaisir de Merle
Shiraz / Cabernet Sauvignon
2005
Denne vin er utrolig elegant med en flot
rød farve, delikat bouquet af røde bær og
krydderier, fyldig frugtsmag af søde kirsebær og blommer samt et strejf af egetræ,
bløde og modne tanniner samt en lang og
fyldig eftersmag.
Vinen er harmonisk og velafbalanceret og er
velegnet til lam, moskus, rensdyr, vildt, rødt
kød samt de fleste oste. Det er en ny blanding
af 59% Shiraz og 41% Cabernet Sauvignon – to
druer som supplerer hinanden meget flot.
Der er kun produceret 6000 flasker af denne fantastiske vin, som alle er solgt til Pilersuisoq i Grønland.
Vinen kan købes i Pilersuisoqs Duty Free-butikker og
almindelige butikker rundt omkring i Grønland samt
i Club Vino.
Vinen er fra Plaisir de Merle i Sydafrika og er allerede
nu meget efterspurgt.
Læs mere om vinen på www.clubvino.gl.

Suluk 2007 No 4

Transcription

Similar documents

Tupaarnaq`s filling fish soup with garlic

2004 # 02 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

Suluk 2004 No 4

Suluk 2011 No 1

Degnegaard - John Mahler Schou

Suluk 2010 No 4

Suluk 2010 No 3

Sermitsiaq.

Suluk 2008 No 1

`GPS TALT - PL Beton a/s

Årsplan for Dansk 9. Klasse (A+B)

Se kåringen af Nyborgmalten 2013

2012. Bd. II - Lokalhistorisk Forening & Arkiv for Hejls

Enthusiasm - Air Greenland

artikel - Gadens Stemmer

Enthusiasm - Air Greenland

Atuarfik Hans Lynge:

GRØNLANDS første sexolog

Hent Brand Book her

Uanga timigalu , Mig og min krop

Kognitiv adfærdsterapi ved depression

Den 3. juni 2015 blev af Retten i Grønland i Sagsnr.:CS RGI-Nuu