Enthusiasm - Air Greenland

2013 — nr.05
tigoriannguaruk | tag Suluk Med hjeM | Your perSonal copY
Tax Free
Ataaseq /
pr. stk.
125,-
Ataaseq /
pr. stk.
35,Ataaseq /
pr. stk.
245,Ataaseq /
pr. stk.
59,-
Ataaseq /
pr. stk.
490,EQQAAMALLUGU TIKINNINNI Husk at DU KAN
AALLALERNINNILU handle BÅDE VED
PISINIARSINNAAGAVIT ANKOMST OG AFGANG
– mittarfinniillu allaniit – og oftest billigere
akikinnerugajuppugut! end i andre lufthavne!
Pilersuisoq
/
tel
Ho
a
i
ter
fe
Ca
Duty Free
Souvenir
Kangerlussuaq Lufthavn
Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq
Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer
Pisisami
Vores pris
8.602,Hjørnesofa
Modesto, bonded læder, venstre
Barstol
Dumpling, kunstlæder
Gå-cykel
Radio Flyer - Scoot about
Spisestol
Mars (2 stk.)
Pisisami
Vores pris
1.677,Pisisami
Vores pris
450,-
Pisisami
Vores pris
920,-
Køle-/fryseskab
Gorenje RK 60359 OR
Bordopvaskemaskine
Bosch SKS50E01EU
Køkkenmaskine
KitchenAid 150EER
Pisisami
Vores pris
Pisisami
Vores pris
3.168,-
7.259,-
Pisisami
Vores pris
4.361,-
UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA AKIANUT ILAAREERTUAANNARPOQ
PRISEN ER ALTID INKL. SKIBSFRAGT
Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq
Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer
Suluk er grønlandsk
og betyder vinge
Suluk is the Greenlandic
word for wing
Timmisartumut tikilluaritsi
Ilaasuvut tamaasa angalalluarnissaannik kissaappavut!
Velkommen ombord
Vi ønsker alle vores passagerer en
rigtig god rejse!
Welcome on board
We wish you a pleasant journey
with Air Greenland!
Inussiarnersumik inuulluaritsi
Med venlig hilsen
With kind regards
— Air Greenland
Suluk
Sermitsiaq.AG-miit Air Greenland A/S
sinnerlugu saqqummersinneqarpoq.
SULUK produceres af Sermitsiaq.
AG for Air Greenland A/S.
Suluk is produced for Air Greenland
Inc. by Sermitsiaq.
AG, P.O. Box 150, 3900 Nuuk.
Aaqqissuisut/redaktion/editing
Poul Krarup (akisuss./red./ed.)
Christian Schultz Lorentzen
(akisuss./red./ed.)
Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/
redaktionsudvalg/editorial board
Jesper Kunuk Egede, Poul Krarup &
Christian Schultz-Lorentzen
Nutserisut/oversættelse/translation
Gabannguaq Johansen & Maria Holm
02
Ussassaarutit/annoncer/advertising
Salgskonsulent
Martin Møller Kristensen
E-mail: annoncer@sermitsiaq.AG
P.O. Box 150, 3900 Nuuk
Tlf. + 299 38 39 71
Telefax +299 32 24 99
Ilusilersorneqarfia/grafisk
tilrettelægning/layout
Linda Rachlitz
Saqqaa/forside/cover picture
Carsten Egevang
Naqiterneqarfia/tryk/printing
lok a/s ISNN 0904-7409
Assiliisoq
― Visit Greenland
www.sermitsiaq.ag
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
4
10
18
24
28 41 44 48 56 62 68 74 78 81 82 85
86
88 89
90 91 92 News
Sermersuarmi inuarneq inuttornerlu
Nunarsuarmiut Nuummut tikeralersut
Inuit pillugit nutaarsiassat naatsut
Imarpik qulaallugu timmisartoq
Angerlarserneq
News
Inuttut timmisinnaasutut
Permafrost – klimaets X-faktor
News
Kangiani sikkilerluni angalaarnermit
Meeqqat quppernerat
Air Greenlandip nammineq silarsuaanut
Nipilersuutit
Isiginnaagassiat
Siunnersuutit pitsaasut ingerlaartilluni atugassat
Timmisartumut tikilluarit
Ingerlaviit nunap assingani
Timmisartuutit
Akitsuuteqanngitsumik pisiarisinnaasat
Københavnip mittarfia
Air greenland aperiuk
Indhold
4
12 20
24 32 40
44
46 56 62 71 74
78 81
82
85
86
88 89 90
91
92
News
Mord og kannibalisme på indlandsisen
Verden rykker til Nuuk
Kort nyt om navne
Atlantflyveren
Hjemve
News
Som en menneske-fugl
Permafrost – klimaets X-faktor
News
Fra en cykeltur i Østen
Børnesiderne
Fra Air Greenlands egen verden
Musik
Film
Gode råd undervejs
Velkommen ombord
Rutekort
Flyflåde
Toldregler
Københavns lufthavn
Spørg air greenland
Contents
4
14 22
24 32 41 44
52
58
62 72 74 78
81 82
85 86 88 89 90 91 92 News
Murder and cannibalism on the inland ice
The world moves to Nuuk
Brief news about people
The transatlantic flyer
Homesick
News
Like a human bird
Permafrost – the climate’s X-factor
News
From a bicycle trip in the East
For Kids
From Air Greenland’s World
Music
Film
Good Advice When Flying
Welcome on Board
Route Map
The Fleet
Duty regulations
Copenhagen Airport
Ask air greenland
Imai
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
03
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
Dronningi sammivinni nutaani
Kukkulluni imaluunniit torrallaalluni assilisaq? Aviisini assilisanik
aaqqissuussineq immikkut illuinnartumik suliaasarpoq. Tamanna
kunngikkormiuni katersuuffiit annerpaartaat Dronning Margrethe
pillugu assilisanik atuakkiami nutaami uppernassuseqarluartumik
takutinneqarpoq. Atuakkami marsernianngikkaluarluni qanillattortumi.
– Assilisat pitsaanerpaagaangamik qulaarisuusarput. Peqquser­
siortumiunngitsoq ajorniartumiunngitsorlu, kisianni inuttut
allanut attaveqarnermi kissalaassusermik misigissutsimillu aalaja­
ngiu­simannikkaangata, immaqa inuunermi pisut pitsaanerpaartaanni. Arlaqanngitsunnguanilu ajornerpaartaanni.
Taama atuakkiortoq tusagassiortorlu Hannibal Erngaard atuakkiami nutaap ”Dronningen – som du aldrig har set hende før”-imi
naqiterisitsisarfik Løfbergs aqqutigalugu saqqummersinneqartup
siulequtaani allappoq. Atuagaq dronningip assinginik arlalissuarnik siornatigut tamanut saqqummiunneqarsimanngitsunik
imaqarpoq.
Assilisat ilaatigut dronningip Kalaallit Nunaannut tikeraar­ne­
ranit pisut maannamut Berlingske Tidendep assilisanik toqqorsi­
viani ullumikkut suliffeqarfimmi nammineq pigisami Scanpixi­
miittumi maannamut toqqortarineqarluarsimapput.
– Taakkua ilaat uninngatiinnarneqarput kunngikkormiut innar­
lerneqannginnissaat taamani aaqqissuisuusunit pingaarnerpaatinneqarmat. Tusagassiorneq tunulliunneqarpoq. Inuiaqatigiinni
aaqqissuussaaneq qaffasinnerpaaq apeqquserniarlugu oqaaseqar­
figiniarluguluunniit suliaqartussanngortinneqarsimanngillat.
Tamatuma akerlianik suliassaat tassaavoq kunngikkormiunik
takorluukkamik ataqqinassuseqartumik attassinissaq allaallumi
innuttaasunut akitsisinneqartunik kunngikkormiorpalaartunillu
nittarsaassinissaq, Hannibal Erngaard oqarpoq.
[KAL] Margrethep 20-nik ukioqarluni Kunngi Frederik juulimi 1960-imi
”Dannebrog”-imi piniartut nuliaannut
assuusersorsimasunut soqutiginnilluni
tusarnaartoq pilittaanermik ilinniarfigigaa. Minnerunngitsumik pujortaattunnguaqarpoq.
[DK] Den 20-årige Margrethe er i
lære som vært hos Kong Frederik, der
interesseret lytter til festklædte fangerkoner ombord på ”Dannebrog” i juli
1960. Der bliver ikke mindst pulset løs
på cigaretterne.
[GB] 20-year old Margrethe trained to
be a hostess with King Frederik, here
listening with interest to hunters’ wives
in their party clothes on board Dannebrog in July 1960. Note the smoking.
04
The queen in a new perspective
Hit or miss? Editing photos for newspapers is a very special discipline. This is documented convincingly in a new photo book about
the Danish royal family’s nucleus, Queen Margrethe. This is a book
that manages to get close without prying.
– The photographs are – when they are best – revealing. Not in
a prying or malicious manner, but when they capture a moment of
human warmth, a relation to another person, a feeling, perhaps the
best moment in a person’s life: and in some cases the worst.
This is what writer and journalist Hannibal Erngaard writes in
his new book ”Dronningen – som du aldrig har set hende før” (The
Queen – in Ways You Have Never Seen Before TN), published by
Løfbergs. The book contains a series of photos of the queen that have
not previously been published.
The photos, including several from the queen’s visits to Greenland
have previously been deeply buried in Berlingske Tidende’s photo
archive which is located with its subsidiary company, Scanpix.
– Some of them had been held back because previous editors had
the welfare of the royal family as their first priority. Journalism took
a second place. They were not put on this earth to question or comment on the highest institution in the land. On the contrary, their job
was to maintain a dignified picture of the royal family and even to
promote an elevated and majestic aura to the population, says Hannibal Erngaard.
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
― Allan Moe/Scanpix
Fejlskud eller pletskud? Redigering af fotos i aviser er en ganske særlig disciplin. Det dokumenteres med stor overbevisning i en ny fotobog om kongehusets største samlingspunkt,
Dronning Margrethe. En bog, der formår at gå tæt på uden at
være snagende.
– Fotografier er – når de er allerbedst – afslørende. Ikke på
den nyfigne og ondskabsfulde måde, men når de fastholder et
øjeblik af menneskelig varme, en relation til andre, en følelse,
måske de bedste øjeblikke i ens liv. Og i få tilfælde de værste.
Sådan skriver forfatteren og journalisten Hannibal Erngaard i forordet til sin nye bog ”Dronningen – som du aldrig
har set hende før”, der er udkommet på forlaget Løfbergs.
Bogen indeholder en række fotos af dronningen, der ikke har
været offentliggjort tidligere.
Billederne, heriblandt også en del fra dronningens besøg i
Grønland, har hidtil været dybt begravet i Berlingske Tidendes billedarkiv, der i dag ligger hos datterselskabet Scanpix.
– Nogle af dem blev holdt tilbage, fordi fortidens redaktører
havde kongehusets ve og vel som førsteprioritet. Journalistik
kom i anden række. De var ikke sat i verden for at stille spørgsmålstegn ved eller kommentere samfundets højeste institution. Deres opgave var tværtimod at bevare et værdigt billede
af kongefamilien og endog at promovere det ophøjede og
majestætiske over for befolkningen, siger Hanninal Erngaard.
PHOTO
Dronningen i nyt perspektiv
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
Ukiuni 120-ni ukiut
qulikkuutaat kiannerpaat
Silasiorfinnit 14-init Kalaallit Nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni
inissisimasunit paasissutissat nunat tamalaat akornanni ilisimatu­
sartunit suliarineqarsimalerput, paasisallu silap pissusaanut atatillugu qulartunik eqqarsalersitsisariaqaraluarlutik.
Ukiut qulikkuutaat kingulliit (2001-imiit 2010-mut) ukiuni 120-ni
Kalaallit Nunaanni kiassutsip ississutsillu nalunaarsorneqarfigi­
saanni kiannerpaapput.
– Silap allanngorarnerunera sualunneruneralu uuttortakkanit
aamma takutinneqarpoq, qallunaaq ilisimatusartoq utoqqaaneq,
Sebastian Mernild, Chilemi Climate Change Laboratorymeersoq
oqarpoq.
1930-kkunni 1940-kkunnilu – nunarsuaq tamaat isigissagaanni
nalinginnaanngitsumik kiattumi – ullumikkornit kiannerusima­
nera silap pissusaata allanngoriartorneranik qularutiginnittunit
akuttunngitsumik oqaatigineqartarpoq. Tassa naatitsivittup sunniuteqartartup kinguneranik nunarsuaq kiatsikkiartorani pissusissamisoortumik allanngorarnermit kiatsikkiartortoq.
Erseqqissaatigineqartartoq tamanna ilisimatusarnermit
nutaamit tunuartinneqarsinnaanngorpoq:
– Ullumikkut taamanikkornit kiannerunera paasisatsinnit takutinneqarpoq. Tamatuma peqatigisaanik kiarujussuarneranik pisartut 50 procentit missaannik amerlanerupput, Sebastian Mernild
Videnskab.dk-mut oqarpoq.
Paasissutissat Tunumeersut Kitaaneersullu imminnut sanilliunnerisigut tamakkiisumik pissutsit allanngoriartornerat
ilisimatusartunit aamma takuneqarsinnaavoq. Tunumi 1960-imiit
1985-imut arlaleriarluni isserujussuartarpoq, tamannali taamanernit allanngorpoq ullumikkumullu suli atuulluni, nikerarnerit
anner­paartaat Kalaallit Nunaata qeqertaata kitaani nalunaarsorneqartarlutik.
Warmest decade in 120 years
PHOTO
― Leiff Josefsen
Varmeste årti i 120 år
Data fra 14 målestationer, placeret rundt omkring i Grønland,
er blevet bearbejdet af internationale forskere, og resultatet
burde vække eftertanke hos klimaskeptikere.
Det seneste årti (fra 2001 til 2010) er det varmeste i de 120
år, hvor man har registreret temperaturen i Grønland.
– Målingerne viser også, at vejret er mere omskifteligt og
ekstremt, oplyser den danske seniorforsker, Sebastian Mernild fra Climate Change Laboratory, som er beliggende i Chile.
Klima-skeptikerne påpeger ofte, at temperaturerne tilbage
i 1930erne og 1940erne – som globalt set var præget af en
usædvanlig varmeperiode – var højere end i dag. At det altså
ikke er drivhuseffekten, der varmer kloden op, men en følge af
mere naturlige udsving.
Den pointe kan tilbagevises med det nye studie:
– Vores resultater viser, at det er varmere i dag end dengang.
Samtidig er der omkring 50 procent flere tilfælde af varmeekstrem-hændelser, siger Sebastian Mernild til Videnskab.dk.
Når forskerne sammenligner data fra Østgrønland og Vestgrønland kan de se, at totalbilledet også forandrer sig. Fra
1960 til 1985 havde Østgrønland flere kulde-ekstremer, men
det ændrede sig herefter og er fortsat op til i dag, hvor de
største udsving registreres i den vestlige del af øen.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
Data from 14 measuring stations situated around Greenland have
been processed by international researchers and the results ought to
give climate sceptics pause for thought.
The latest decade (from 2001 to 2010) was the warmest in the 120
years of recording temperatures in Greenland.
– The measurements also show that the weather is much more
changeable and extreme, informs senior researcher Danish Sebastian Mernild from the Climate Change Laboratory, which is located
in Chile.
Climate sceptics often point out that the temperature back in the
1930s and 1940s – which were globally characterized by being unusually warm – was warmer than today. They claim that it is not actually the greenhouse effect that is warming the planet, but instead
that it is a result of more natural fluctuations.
This opinion can be refuted with the new study:
– Our results show that it is warmer today than it was back then.
At the same time there are about 50 per cent more cases of extreme events due to higher temperatures, says Sebastian Mernild
to Videnskab.dk.
When researchers compare data from East Greenland and West
Greenland they can see that the overall picture also changes. From
1960 until 1985, East Greenland had more extremes of cold, but since
then the pattern has changed and today the biggest fluctuations are
registered on the western part of the island.
05
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
[KAL] Umiarsuaq takornariartaat Aurora
Kalaallit Nunaanniinnermi nalaani.
[DK] Krydstogtsskibet Aurora
under et besøg i Grønland.
[GB] The cruise ship Aurora at the Colonial Harbour in
Nuuk, which is one of the big tourist destinations.
Umiarsuarnik takornariartaatinik
takornariaqarneq
1 million koruunit sinnerlugit.
Umiarsuarmik takornariartaammik angisuumik tikittoqarnerit
tamaasa Ilulissaniinnaq – Kalaallit Nunaanni illoqarfiit takornaria­
qarnerpaartaanni – aningaasat kaaviiaartitat taama amerleriartigisarput.
Tamanna Kalaallit Nunaanni Takornariaqarnermut Siunnersui­
soqatigiit Visit Greenlandip misissueqqissaartartut suliffeqarfiat
suleqatigalugu qulaajaanerata annertuup inernerata ilaanit takutinneqarpoq.
Umiarsuarnut takornariartaatinut ilaasut nunaliaraangata
(umiar­suarni anginerpaani 3.000-inik ilaasoqarsinnaasarpoq)
takornariat 61 procentii nunaliarnerminni 1.000 koruunit angullugit atuisarput. Nerisassanut, taxanut, tammajuitsussanut, katersu­
gaasivimmut takuniaanermut pisiniarfinnilu pisiniarnermut.
Umiarsuarnut takornariartaatinut ilaallutik takornariat amerlanerpaartaasa siullermeerlutik nunatsinnukartuusarnerat Visit
Greenlandip misissuineranit aamma takutinneqarpoq. Tassa 93
procentit. Kalaallit Nunaat tassa nunaavoq nalinginnaasumik
ataasiaannarluni tikinneqartartoq.
Umiarsuarnut takornariartaatinut ilaallutik takornariat 25.000it missaanniittut ukioq manna Kitaani illoqarfinni malunniuteqar­
nissaat naatsorsuutigineqarpoq. Kisitsit taanna ukiuni kingullerni
appariartorsimavoq.
06
Cruise tourism
More than one million DKK.
Turnover is increased by this much alone in Ilulissat – Greenland’s biggest tourist town – each time one of the big cruise ships
visits the town.
This is revealed in one of the partial results of a larger survey
which Greenland Tourism, Visit Greenland, has carried out together with a research agency.
When cruise ship tourists go ashore (the largest vessels can carry
3,000 passengers) 61 per cent of the guests spend up towards DKK
1,000 during the visit on food, taxies, souvenirs, museum visits and
purchases in convenience stores.
Visit Greenland’s survey also shows that most of the tourists, i.e.
93 per cent are first-time visitors. Hence Greenland is a country you
typically only visit once.
Around 25,000 cruise tourists are expected to have an effect on
coastal towns in West Greenland this year. The number of cruise
tourists has been falling in recent years.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
― Leiff Josefsen
Over en million kroner.
Så mange penge øges omsætningen med alene i Ilulissat – Grønlands største turistby - hver gang et af de store
krydstogtsfartøjer lægger til ved byen.
Det viser et af delresultaterne af en større kortlægning,
som Grønlands Turistråd, Visit Greenland, har gennemført i
samarbejde med et analysebureau.
Når krydstogtsturisterne går i land (på de største fartøjer
kan der være 3.000 passagerer) bruger 61 procent af gæsterne
op mod 1.000 kroner under besøget. Til mad, taxa, souvenirs,
museumsbesøg og indkøb i dagligvarebutikkerne.
Visit Greenlands undersøgelse viser desuden, at den overvejende del af krydstogtsturisterne er førstegangsbesøgende.
Nemlig 93 procent. Grønland er altså et land, man typisk kun
besøger én gang.
Det forventes, at omkring 25.000 krydstogtsturister vil
sætte sit præg på de vestgrønlandske kystbyer i år. Et tal, som
har været faldende de seneste år.
PHOTO
Krydstogtsturisme
WELCOME TO...
A 5-STAR MEETING & CONFERENCE EXPERIENCE AT THE LEADING
BUSINESS HOTEL IN THE CAPITAL OF GREENLAND
Hotel Hans Egede
sets new standards
for meetings and
conferences in
Greenland with the
5-star HHE Conference &
Event Center in Nuuk
More information:
conference@HHE.gl
158
158 newly refurbished
hotel rooms
Delicious breakfast buffet
17
17 top-of-the-line hotel
apartments
Polar Class and Suites incl. a 24-hour
free Internet access package per day
Plenum: 4
4
Meeting rooms: 19
19
High Speed wifi,
only Dkr 0,15 per MB
State of the art AV
and IT equipment
Hotel Hans Egede 4  S TA R H OT E L W I T H A 5  S TA R CO N F E R E N C E C E N T R E
Phone +299 32 42 22 | booking@HHE.gl | restaurant@HHE.gl | conference@HHE.gl | www.HHE.gl
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
07
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
Annaassiniartartut
nersornaaserneqartut
Politiit pingasut Air Greenlandimilu sulisut sisamat siorna
ukiakkut annaassiniarnerminni iliuuserisatik pillugit tamarmik
immikkut 2000 koruuninik akissarsisinneqarlutillu Politimesterip
nersorinnissutaanik tunineqarput. Nersorniarneqartut tassaapput
politiassistentit Peter Kristoffersen aamma Lasse Karkov, vicepolitikommissær Karl Vinter, kaptajn Jens Ploug Larsen, aquttoq Jesper
Høy, kivittaammik aqutsisoq Nikolaj Chemnitz aamma usilersui­
sartoq Kaj Siegstad.
Nersorinninneq pivoq oktobarip 27-ani 2012-imi annaassiniarneq
tunngavigalugu, taamani annaassiniartartunit inuk ajornartorsiortoq ataaseq annaanneqarmat angalaqataalu ajunaarsimasoq
qaqinneqarmat. Taakkua anorersuarnerani Nuussuup eqqaani
motooriminnik unittoorsimapput. Annaassiniarneq ajornakusuu­
lersinneqarpoq qulimiguullip orsussaanit isorartussutsimillu
timmivigineqarsimasumit ajornartorsiortut sumiissusersiniarnissaannut piffissap killeqalerneratigut taamatuttaarlu sumiiffimmi
angallatinik allanik ikiortissaqannginneratigut.
– Immami sikulimmi mallersorsuunera eqqarsaatigalugu pissutsini ilungersunarluinnartuni navianarluinnartunilu tamassi
sapiissutsimik, suliniuteqarusussusermik tupinnaannartumillu
suliaqarluarnermik takutitsivusi. Ataatsimoorlusi suleqatigiillusilu ajornartorsiortunik ikiuiniarpusi qaqitsillusilu, tamannalu
nersualaarusupparput, vicepolitiinspektør Mikael Storgaard nersornaatinik tunniussinermi Ilulissat mittarfianni ilassinninnermi
pisumi oqarpoq.
[KAL] Annaassiniartut arfinillit inuunertik navianartorsiortillugu annaassiniar­
nermik nalinginnaanngitsumik
naammassisaqarput.
[DK] De seks redningsfolk, der med
fare for eget liv, gennemførte en
usædvanlig redningsaktion.
[GB] The six rescuers, who risked
their own lives to carry out an unusual
rescue operation.
Dusør til redningsfolk
Tre politifolk og fire Air Greenland-ansatte har hver modtaget en dusør på 2000 kroner og Politimesterens påskønnelse for deres indsats ved en redningsoperation sidste efterår.
Modtagerne var politiassistenterne Peter Kristoffersen og
Lasse Karkov, vicepolitikommissær Karl Vinter, kaptajn Jens
Ploug Larsen, styrmand Jesper Høy, hoistoperatør Nikolaj
Chemnitz og lastemand Kaj Siegstad.
Anerkendelsen skete på baggrund af en redningsoperation
den 27. oktober 2012, hvor teamet reddede en nødstedt person og bjærgede hans omkomne kammerat, der havde haft
motorstop ud for Nuussuaq-halvøen under en storm. Det var
med til at vanskeliggøre operationen, at helikopterens brændstofmængde sammenholdt med den fløjne afstand og mørkets frembrud satte en begrænsning på den tid, helikopteren
havde til rådighed på de nødstedtes position, ligesom det ikke
var muligt at få hjælp fra andre fartøjer i området.
– Under særdeles vanskelige og farlige forhold med høje
bølger i et isfyldt farvand, viste I alle et ekstraordinært mod,
initiativ og en usædvanlig god indsats. I fællesskab og som
et samlet hold undsatte og bjærgede I de nødstedte, og det
vil vi gerne påskønne, sagde vicepolitiinspektør Mikael Storgaard ved overrækkelsen, der fandt sted ved en reception i
Ilulissat lufthavn.
08
Rescuers rewarded
Three police officers and four Air Greenland employees have each
received a reward of DKK 2000 and the appreciation of the Chief
Constable for their efforts during a rescue operation last autumn.
The recipients are Police Constable Peter Kristoffersen and Police
Constable Lasse Karkov, Chief Inspector Karl Vinter, Captain Jens
Ploug Larsen, First Officer Jesper Høy, Hoist Operator Nikolaj
Chemnitz and Loadmaster Kaj Siegstad.
Recognition was given following a rescue operation on October
27th 2012 when the team rescued a person in distress and recovered
the body of his dead comrade. They had suffered engine failure off
the Nuussuaq peninsular during a storm. The operation was made
more difficult because the helicopter’s fuel reserves compared to the
distance flown and the onset of nightfall placed a limit on the time
available to the helicopter at the rescue position and it was not possible to get help from other vessels in the area.
– Under extremely difficult and dangerous conditions with high
waves in ice-filled waters, you all showed exceptional courage and
initiative and you did a particularly good job. Together and as a
team you rescued and recovered those in distress and I would like
to express my appreciation, said Deputy Chief Constable Mikael
Storgaard at the presentation which took place at a reception at­
Ilulissat Airport.
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
“An outstanding hotel
in an exceptional place”
Ilulissat
★★★★★
4-star hotel / 5-star conference
" If you wish to experience what Greenland has to offer
in terms of ingredients, then this has to be the best option
in northern Greenland if not the whole country."
(Quotes from users at Tripadvisor regarding
both Hotel and Restaurant Ulo)
★★★★★
4-star hotel / 5-star conference
Tel: +299 944153 · E-mail: booking@hotel-arctic.gl
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
www.hotelarctic.com
09
www.jgc-arctic.dk
Visit our website
and take a 360°
virtuel tour of
the hotel.
Because of our focus
on energysavings and on
the vulnerable environment
we were awarded
Greenland’s Environment and
Nature Prize 2011.
Sermersuarmi
inuarneq inuttornerlu
Allattoq: Niels Ole Qvist
Issittumi ilisimasassarsiornerup tujorminartortai
erloqinartortaalu inuit issittumi nunamik
siornatigut assiliorfigineqarsimanngitsumik
sananiarlutik ilisimasassarsiortut pillugit
atuakkiami nutaami saqqummerput
K
illingusaap illuata tungaani soqarnersoq inuit piunertik
tamaat paaserusuttuartarsimavaat. Nunat tikinneqarnikuunngisaannartut nunasiaatigineqalerusuttuaannarsimapput. Piffiit siornatigut tikissimanngisat tiguarneqartarsimapput.
Inuillu ilaat nunarsuatsinnik paasisassarsiorusunnermik aju­
gaaf­fi ginnikkusussusermillu tiguartilluinnarsimasarput. Siulliorusussuseqarput. Anginerpaanngorusupput.
Issittumili naalliuutit misigisarsimasat sumiluunniit nalaanne­
qartunit sakkortunerusimapput. Issittup oqaluttuarsiaanerani
qaqugorsuarmut eqqaamatikkusullutik kiisalu sermersuarmik
naassaanngiusartumik nunap assiliorniartut, Kalaallit Nunaat
avannaqullugu aqqummik nassaarniartut imaluunniit anguniakkat
ataqqinarnersaannik, Qalasersuaq Avannarlermik angusiniarlutik,
angutit niaqulaalernissap killerpiaaniittut sunillu tamanik– akuttunngitsumik aamma nammineq inuunerminnik – akigisaqartut.
Tusaamanarnersaat, amerikamiu Robert E. Peary, tunniutiinnarumanngivippoq, taamaalillunilu imminut kaatsittarlunilu isser­suarmik misigisaqartarpoq naggataagullu qinusartutut ilisimasassarsiornissanut akisoqisunut katersiniartarluni imminut kanngunarsartariaqartarsimavoq.
Misiliinerit ilaasa kingunerannik qerussorsimanermi kingorna
isikkamini inussani arfineq-pingasut annaareerlugit tusiaqaluni
ajaappiarluni utertariaqarsimavoq. Inuunermi sinnera isikkamini
inussami minnersai kisiisa pigilerpai.
Ulloq 6. april 1909-mi kiisami iluatsitsivoq. Ukiut 23-t qaangiutillartulli. Pujorsiut sumulluunniit saatikkaanni kujammut tikkuartarpoq:
– The Pole at last! Kiisami ajugaaffigaara!, pikkusoqaluni niller­
poq, nangillunilu: – Ullumikkut nunarsuup kaavinnerani qitia,
imartallu tassunga atasut pivakka.
Inuit sisamat angalaqatigai: Seeglo, Ootah, Ooqueah og Egiging­
wah, taakkuli nunap inoqqaavisulli allasulli ilisimasassarsiortuni
peqataasarsimasunisut puigugaapput. Qaamasumik amilik kisimi
Ataqqinaaserneqartarpoq.
Toqunartut atorlugit inuarneq
Kingornalu ilisimatuut – allallu suliamut tassunga soqutigisaqartut
– amerikamiup tassuma (»qimmeq qaasuttoq«-mik taagorneqartup)
10
uteriitsup isikkami atugarliornikooqisup nunarsuup qalasersuanut
avannarpasissuseq 90-imut ilumut tutsissimanerai oqallisigilluartarpaat.
Atuakkami nutaami »Polarsvindlerne« (Sohns forlag-imit
saqqummersinneqartumi) Peary ataqqinaamminik peqquserluuteqarnikkut pissarsisoq atuakkiortoq Nils Aage Jensen inerniliivoq.
Anguniakkami eqqaanut apuuppoq, apuutivinngilarli. Atuakkamilu ilisimasassarsiornernik tusaamaneqarnerpaanik tunngasuni
allatat upperissagaanni, issittumi angalatoorsuit akuttunngitsumik
taamaaliortarsimapput.
Taakku ataqqineqarumallutik tusaamaneqarusullutillu pissusi­
luttarsimaqaat, peqquserluttaqalutik kiisalu sumiginnaasarsimaqalutik.
Issittumi pisarsimasut tamarmik kikkunnulluunniit oqaluttuarineqarsinnaanngillat. Pinerlunnernik amiilaarnartunik, pissusi­
lunnernik, ammip qalipaataa aallaavigalugu uumissuinernik, al­laallumi toqunartut atorlugit inuiartarnerit kiisalu inuttuuttarsimanerit atuagaq naallugu siumugassaapput. Ilaatigulli ajorniarneq
pissutaanani, kisiannili sianiilliornerujussuit imaluunnit ataqqinarniarnersuaq pissutaalluni pisut ajorluinnartumik kinguneqartarsimapput.
– Inuit taakku periallaqqissorsuartut inutsialassuartullu takorloorneqartarput, amerlaqisulli annertoorujussuarmik uummateqarpallaanngitsumillu imminnut ingasaallutik pingaartittuusimapput, Niels Aage Jensen aallaqqaasiussamini allappoq.
Issittumi angalatoorsuit amerlanersaat, kingorna sakkutuut
naa­lagaattut admiralitut ataqqinaaserneqartartut, aqutsinerminni
ileqqorluttuusarsimapput. Taamanikkut pisortanik uppisitsiniaa­
nerit nalinginnaasuusarsimapput, taamaammallu innuttat sakkortoorujussuarmik aqunneqartariaqartarsimapput. Arlaat pikitsitseqqajaalersoq naalagaasup malugigaangamiuk ingerlaannaq
sakkortuumik pillartarsimavaa.
Iperartorneqartarsimapput. Ingasattajaarnerpaat toqumik pillarneqartarput. Henry Hudson, 1608-mi angallamminik 55 tonsisut
oqimaatsigisumi Discovery-mik amerikap nunataa kangeqqullugu
immakkut aqqummik ujaarlertoq kingusinaarluni inuttami nami­
nissarsiortumik aqutsinerminik nuannarinninnginnerat paasivaa.
Sukulukoorlutik, perlimoorlutik issisioqalutillu ukiorlussioreerlutik taakku ilisimasassarsiornermi oqaluttuarisaanermi Niels
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Aage Jensenip isumaa naapertorlugu inupiluusernerit annersaannik inupiluuserput.
Umiarsuup qaavani sivikitsumik akersuutereernermi Henry
Hudson angutillu allat qulingiluat tigusaapput, imaannarmilu
umiatsiami qulisaanngitsumut niuneqarput, Discoverylu tingerlaasersoriarluni ingerlaqqilluni.
Inuit taakku kingorna takoqqinneqanngisaannarput.
Eskimot inuarnerat
Issittup nunataani naassaangiusartumi inatsisaatsutut inuuneq
atuuppoq, amerlanertigulli inuit pinerluutigisaminnut tungatillugu
pillarneqarneq ajorput.
Ingeniørimillu Ross Marvinimik, eskimonik angalaqatigisami­
nik inuartarinninneq aamma taamatut pivoq. Angalanerup inger­lanerani qimussersoq ataaseq nammineq angerlaqqullugu naalakkerpaa. Kingornali qimataagaluartup qimusseqatini angoqqippai,
sivikitsumillu saqitsaatereernikkut Ross Marvin aallaallugu toqunneqarpoq.
Tammarsimaffimmut uternermi amerikamiu sikukkoorluni isilluni ajunaarsimanerarneqarpoq. Kingusinnerusukkulli qanorpiaq
pisoqarsimanera paasineqarpoq. Taamanikkut tusaamasarsuit
ilaat, Knud Rasmussen, allat assigalugit pisumut immikkut isummersuuteqarpoq. Taanna toqutsineq kulturikkut aporaannerup
kinguneranik pisimasoq, taamaammallu toqutsisut pisuutinniar­
neqarsinnaanngitsut inerniliivoq.
Sikumi saatsersumi inuuneq
Atuakkami »Polarsvindlerne«-mi issittumi inupiluunerpaat qanoq
ittorpiaanerisa qulaajarnissaat siunertarineqarpoq. Atuakkap
atuarnerani sapiitsuliornerit pisullu tupinnartut aliikkutaalluartut
atuarneqarsinnaapput. Oqaluttuanilu taakkunani kapitali amerikamiumut ilisimatuumut Charles Francis Hallimut tunngasoq
nuannernersaavoq. Oktoberimi 1872-imi taassuma ilisimasassarsiornerisa ilaat, angallatip Polaris-ip anorersuartorsuugaa umiugajanneratigut, inuttaasut ilaasa sikumut saatsersumut pillutik
annanniartariaqalernerannik kinguneqarpoq.
Umiarsuaq annappoq, inuttalli 19-it sikumi saatsersumiittut
­umiarsuarmut ikeqqissinnaasimanngillat, taakkununngalu kalaa­
leq ilisimasassarsiornermi peqataasoq Hans Hendrik (Suersaq),
nulia meeraallu inoorlaaq ilaapput.
Inuttalli eskimot europamiullu ataatsimoorlutik sikumi 4 sømili­
sut angitigisumi apummik illuikkorput. Taakku qaammatini arfinilinni saavigussaaqqapput, Newfoundlandillu avataani Labradorip
imartaani imaannarsuarmi aaffannianit nanineqannginnerminni
2.000 kilometerini saatserput. Pisoq nunarsuarmut tamanut sia­
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
ruaappoq, angerlamullu apuunnerat persuarsiuutaaqaaq, tikinnerannimi kikkut tamarmik inuit tupinnartut taakku, ukiup affaani
sikumi saatsersumi saavigussaallutik annassimasut ilassiniuppaat.
Cookipalaaq
Atuagaq naggaserlugu Nils Aage Jensenip sooq issittumi ilisima­
sassarsiortut akuttunngitsumik eqqarsaatigilluagaanngitsunik,
naapertuilluartuunngitsunik imaluunniit pinerlunnernik iliuu­seqartarnerat nassuiarniarsaraa. Tamanna erseqqissumik akissutissarsineqanngilaq, taamaattoq ajugaarusunnerujussuaq,
tusaamaneqarusunnerujussuaq aningaasarserusunnerlu tamatumani toqqammaviusarsimapput, soorluttaaq ullutsinni cykelerlutik sukaniuttartut taamatut angusaqarusullutik nukittorsaatinik
inerteqqutinik atuisartut.
Atuakkami tupaallaataanngitsumik Frederik A. Cook, Peary
sioqqutitsiarlugu Qalasersuarmut Avannarlermut anngunnerartoq,
peqquserluttuni tamani peqquserluuteqarnerpaatut suaarutigineqarpoq.
– Cook qaqugorsuarmut inuttut anguniagaqartutut imminut
assortuuttutullusooq pissuseqarluni soqutigittaatsutut isigineqartuassaaq, Nils Aage Jensen allappoq, tassumalu aamma Cook tamatuma kingorna qanoq nalaassinerlutsigisamaneranik ilisimaneqarluaqisumik allaaserinnippoq.
Tusaamasaanermit suujunnarneq tassanngaannaq pivoq.
Taanna naggataagut pappiaqqanik nalilinnik niuernermi peqquserluuteqarsimasutut ukiuni aqqanilinni parnaarussaavoq. Kingornali
USA-p præsidentianit Rooseveltimit isumakkeerfigineqarpoq, piffissarli sivikitsuinnaq kiffaanngissuseqarluni inooreerluni napparsimalluni inuunerminilu nakkaannini aliasuutigalugu toquvoq. 
[KAL] Issittumi ilisimasassarsiortut avannamut
ingerlanerminni kaannerit, anorersuit allallu nalaatat
imaannanngitsut atortariaqartarsimavaat. Aana
Fridtjof Nansen.
[DK] Det var en kamp mod sult, snestorme og andre
umenneskelige prøvelser, når polarheltene kæmpede
sig vej nordpå. Her Fridtjof Nansen.
[GB] It was a fight against hunger, snow storms and
other inhuman trials when the polar heroes battled
their way north. Here, Fridtjof Nansen.
11
Mord og kannibalisme
på Indlandsisen
tekst: Niels Ole Qvist
De mænd, som forsøgte at udfylde de tomme felter
på det arktiske kort, blev hyldet som helte. Men der
var mange skurke imellem. Polarforskningen er rig
på dunkle og dæmoniske historier
Mennesket har til
alle tider drømt om,
hvad der gemte sig
bag horisonten. Jomfrueligt land skulle
koloniseres. Ukendte
egne erobres.
For nogle mænd
blev det en fuldstændig besættelse at opdage og besejre Moder Jord. De ville være de
første. De største.
Intetsteds har mænd udstået så rædselsfulde lidelser som i Arktis. Polarhistorien rummer
utallige eksempler på mænd, som balancerede
på vanviddets rand og ofrede alt – ikke sjældent
deres liv – i kampen for udødeligheden og for
at kortlægge isørkenen, finde passagerne nord
for Grønland eller nå frem til det ultimative nulpunkt, Nordpolen.
Den mest sagnomspundne, amerikaneren
12
Robert E. Peary, nægtede at give op og måtte
udstå sult og ekstrem kulde samt ydmygelsen
ved at gå tiggergang for at indsamle midler til
de kostbare ekspeditioner. Efter et af forsøgene
måtte han humpe retur på isen på krykker uden
otte af sine tæer, der var blevet amputeret på
grund af forfrysninger. Resten af livet klarede
han sig med to lilletæer.
Den 6. april 1909 lykkedes det endelig. Efter
23 år. Alle pile pegede mod syd:
– The Pole at last! Endelig min!, udbrød han
ekstatisk med tilføjelsen: – Jeg har i dag taget jordklodens akse og det tilstødende hav i besiddelse.
Med sig havde han fire Inuit-mænd: Seeglo,
Ootah, Ooqueah og Egigingwah, men som det
er tilfældet andre indfødte opdagelsesrejsende,
gled de ud i glemslen. Æren gik alene til den hvide mand.
Giftmord
Siden har videnskabsmænd – og andre med inte-
resse for sagen – livligt diskuteret, om den stædige amerikaner (omtalt som »kamphunden«)
faktisk satte sine mishandlede fødder på den
geografiske nordpol, 90 grader nordlig bredde.
I bogen, »Polarsvindlerne« (udgivet på Sohns
forlag) konkluderer forfatteren Nils Aage Jensen, at Peary snød sig til æren. Ganske vist nåede han tæt på målet, men altså ikke helt frem.
Og skal man tro bogen, som gennemgår de
mest spektakulære ekspeditioner, har det ofte
været netop sådan med polarheltene. De var
fyldt med fup og fiduser og svindlede og svigtede – eller det, der var værre – for at vinde hæder
og berømmelse.
Langt fra alt i polarnatten tålte dagens lys. Anklager om alvorlige forbrydelser, hensynsløs adfærd, racisme og sågar giftmord og kannibalisme
svirrer gennem bogen. Sommetider var det dog
ikke ondskab, men ren idioti eller forskruet stolthed, som fik det til at gå grueligt galt.
– Man ville se dem som handlekraftige og
hjertevarme mænd, men mange viste sig at være
udstyret med uhyggeligt store, iskolde egoer,
skriver Nils Aage Jensen i sit forord.
Et gennemgående træk ved polarheltene,
som ofte endte med at kunne smykke sig med
admiral-titler, var deres rustikke ledelsesstil.
Mytteri var almindeligt i de tider, og det krævede en fast hånd at styre mandskabet. Fornemmede kaptajnen, at et oprør var under opsejling,
faldt straffen derfor prompte.
Der blev svinget med den nihalede kat. Dødsstraf blev anvendt overfor de mest formastelige.
For Henry Hudson, som i 1608 stævnede ud
på den 55 tons tunge skude, Discovery, for at
finde Nordøstpassagen, gik det for sent op for
ham, at folkene ombord afskyede hans egenrå-
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
[KAL] Peary og Inuillu sisamat, namminneq naatsorsuinertik naapertorlugu Qalasersuarmut Avannarlermut anngupput. Kingornali ilumut anngussimanersut
sakkortuumik apeqquserneqartarpoq.
[DK] Peary og de fire Inuit, som ifølge egne målinger
nåede helt til Nordpolen. Siden er der blevet sat
alvorlige spørgsmålstegn ved, om de rent faktisk
nåede helt frem.
[GB] Peary and the four Inuit who, according to their
own calculations, reached the North Pole. Since then,
serious doubts have been voiced as to whether they
actually made it all the way.
dige regimente.
Efter at have gennemlevet en grusom vinter
med skørbug, sult og kulde gennemførte de,
hvad Nils Aage Jensen udnævner til at være den
værste slyngelstreg i opdagelsernes historie.
Efter en kort kamp på dækket blev Henry Hudson og ni andre mænd overmandet, taget til fange og anbragt i en jolle på åbent vand, hvor de så
kunne sidde og vugge i kulden, mens Discovery
satte topsejlet til og forsvandt i det fjerne.
Siden så man aldrig noget til dem igen.
Eskimo-mordet
I den uendelige vildmark herskede kun lovløsheden, og ofte slap gerningsmændene afsted med
deres ugerninger.
Således også tilfældet med mordet på ingeni-
øren Ross Marvin, som kom alvorligt op at toppes med sine eskimoiske følgesvende. På et tidspunkt beordrede han den ene af slæden og gav
ham besked på selv at finde hjem. Senere lykkes
det dog den efterladte stakkel at indhente slædeholdet, og det kom til et kort opgør, hvor Ross
Marvin blev dræbt med et riffelskud.
Tilbage i lejren, forklarede eskimoerne, at
amerikaneren var faldet i et hul i isen. Først senere kom sandheden for en dag. Datidens superstar, Knud Rasmussen, var én af mange, som havde en mening om sagen. Han konkluderede, at
drabet var et udfald af et kultursammenstød, og
at der ingen alvorlige bebrejdelser kunne rettes
mod gerningsmanden.
Livet på isflagen
»Polarsvindlerne« har som mål at klistre de værste arktiske skurke ind i forbryderalbummet.
Undervejs er der underholdende beretninger
om heltemod og utrolige hændelser. Den velnok
mest fantastiske finder man i kapitlet om den
amerikanske forsker, Charles Francis Hall. I oktober 1872 endte én af hans ekspeditioner med,
at en stor del af besætningen søgte tilflugt på
en isflage, da deres fartøj, Polaris, var ved at gå
under i en grufuld storm.
Skibet klarede skærene, til gengæld kunne de
19 mennesker på isflagen ikke nå ombord, heri
blandt den grønlandske ekspeditionsdeltager
Hans Hendrik (Suersaq), som var med på turen
sammen med sin kone og deres nyfødte.
I fællesskab lykkedes det eskimoerne og de
europæiske mænd at få bygget tre snehytter
på flagen, som målte fire sømil i omkreds. I seks
måneder drev de af sted og tilbagelagde en samlet strækning på næsten 2.000 kilometer, inden
de ud for Newfoundland – på det åbne Labradorhav – blev reddet af en hvalfangerskude.
Historien gik jorden rundt, og deres hjemtur blev et triumftog, hvor alle kappedes for
at komme til at hilse på de forunderlige mennesker, som i et halvt år havde overlevet på en
drivende isflage.
Slemme Cook
Nils Aage Jensen forsøger i bogens efterord
at indkredse, hvorfor polarheltene ofte begik
handlinger, som enten var tåbelige, uretfærdige eller kriminelle. Noget entydigt svar gives
ikke, men et brændende behov for anerkendelse spiller ind sammen med drømmen om
at vinde berømmelse og penge, altså samme
drivkræfter, som får nutidens cykelryttere til
at dope sig.
I bogen kåres den største svindler af dem
alle, ikke overraskende Frederick A. Cook, som
hævdede, at han nåede Nordpolen et mulehår
før Peary.
– Cook vil altid stå som et besynderligt eksempel på et stræbsomt menneske i splid med
sig selv og uden moralske tøjler, skriver Nils
Aage Jensen, som også genkalder den velkendte
historie om, hvor skidt det siden gik Cook.
Faldet fra tinderne var brat. Han endte sin
tilværelse med en fængselsdom på 11 år for aktiesvindel. Siden blev han benådet af præsident
Roosevelt, men nåede kun kort tid i friheden,
inden han sov ind, ædt op af sygdom og sorg
over sin sølle skæbne. 
[KAL] Qanga ilisimasassarsiortut Kalaallit Nunaata
imartaanut sikoqaqisumut umiarsuit atorlugit allartarput, taakkulu amerlanertigut New Yorkimit
imaluunniit Tuluit Nunaanni illoqarfinnit umiarsualiveqarfiusunit aallartarput.
[DK] Datidens opdagelsesrejsende satte kurs
mod Grønlands isfyldte kyster, typisk i skibe, som
stævnede ud fra New York eller de britiske havnebyer.
[GB] In the past, explorers set sail for Greenland’s
ice-filled coasts typically in ships that departed from
New York or the British ports.
[KAL] Frederick Cock persuarsioqaluni 1909-mi
Qalasersuarmut Avannarlermut anngussimanerminik
telegrammerluni nalunaarpoq. Kingornali paasisaavoq.
Parnaarussaaninni naggatigaa.
[DK] Frederick Cock kunne begejstret sende
et telegram ud i 1909, om at han havde erobret
Nordpolen. Siden var det et brat fald fra tinderne.
Han endte i fængsel.
[GB] In 1909 Frederick Cook sent a jubilant telegram
stating that he had conquered the North Pole.
Later, there was a sudden fall from glory.
He ended up in prison.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
13
Murder and cannibalism
on the inland ice
text: Niels Ole Qvist
The men who tried to fill in the blanks on the Arctic map were
acclaimed heroes. But there were many villains among them.
Polar exploration is rife with dark and demonic stories
People have always
dreamed about what
was hidden beyond
the horizon. There
was virgin land to
be colonized. Unknown regions to be
conquered.
For some men, it
became an obsession to discover and conquer Mother Earth.
They wanted to be the first. The greatest.
Nowhere else have men endured such
terrible suffering as in the Arctic. Polar history has countless examples of men who
balanced on the edge of insanity and gave
up everything – often even their lives – in
the fight for immortality and to map the ice
desert, to find passages around the north of
Greenland or to reach the ultimate objective,
the North Pole.
The most legendary of them, American
Robert E. Peary, refused to give up and had
to endure starvation and extreme cold as
well as the humiliation of having to beg for
funding for his precious expeditions.
After one of the attempts, he had to limp
back on the ice with crutches and missing
eight of his toes which had to be amputated
due to frostbite. For the rest of his life, he
had to make do with two little toes.
On April 6th 1909 he succeeded. After 23
years. All compass needles pointed south:
– The Pole at last! Finally mine! he exclaimed ecstatically, adding: – Today I have
taken possession of the axis of the earth and
the entire region and adjacent seas.
He was accompanied by four Inuit men:
Seeglo, Ootah, Ooqueah and Egigingwah,
but as is the case with other native explor-
14
ers, they passed into oblivion. The honour
went alone to the white man.
Poisoning
Since then, scientists – and others with interest in the subject – have eagerly discussed
whether the stubborn American (referred to
as "the fighting dog") actually set his abused
feet on the geographic North Pole, at 90 degrees northern latitude.
In the book, "Polarsvindlerne" (The Polar Swindlers) published by Sohn, the author Nils Aage Jensen concludes that Peary
cheated his way to the honour. He may have
got close to his goal, but he didn’t quite get
there. And if the book, which describes the
most spectacular expeditions, is to be believed, this is the way it has often been with
polar heroes. They were full of deception
in his foreword.
A common characteristic of the polar
heroes, who often ended up embellishing
themselves with titles like admiral, was
their rustic style of leadership. Mutiny was
common in those days and it took a hard
hand to control the men. If the captain felt
that an uprising was on the way, punishment was swift.
The cat o’ nine tails was swung. The
death penalty was used for the most insolent of the insurgents.
Henry Hudson, who in 1608 sailed out on
the 55 tons ship, Discovery, to find the North
East Passage, discovered too late that the
men aboard hated his arbitrary regime.
After living through a cruel winter with
scurvy, hunger and cold they carried out
what Nils Aage Jensen calls the most mali-
"The Pole at last! Finally mine!"
— Robert E. Peary
and tricks and they swindled and betrayed
– or worse – to win honour and fame.
Far from everything in the polar night
can withstand the light of day. Allegations of
serious crimes, ruthless behaviour, racism
and even poisoning and cannibalism are rife
in the book. Sometimes however, it was not
malice but pure idiocy or warped pride that
caused things to go terribly wrong.
– We want to see them as dynamic and
warm-hearted men, but many of them
proved to be in possession of horrifyingly
large, ice-cold egos, writes Nils Aage Jensen
cious act in the history of exploration.
After a short fight on deck, Henry Hudson and nine other men were overpowered,
taken prisoner and set out in the water in an
open dinghy, where they sat and rocked in
the cold while Discovery set the topsail and
disappeared into the distance.
They were never seen again.
The Eskimo murder
Lawlessness reigned in the endless wilderness and offenders often got away with
their crimes.
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
This was also the case with the murder
of engineer Ross Marvin, who had a serious
argument with his Eskimo companion. At
one time, he ordered the other man off the
sled and told him to find his own way home.
Later, the poor man managed to catch up
with the sled and there was a short argument during which Ross Marvin was killed
by a rifle shot.
Back at camp, the Eskimo explained that
the American had fallen through a hole in
the ice. The truth did not come out until
later. The superstar of the time, Knud Rasmussen, was one of many people who had
an opinion on the matter. He concluded that
the murder was a result of a culture clash
and that no serious blame could be placed
on the perpetrator.
Life on the ice floe
The aim of "Polarsvindlerne" is to hang the
pictures of the worst Arctic villains in a
rogue’s gallery. On the way, there are entertaining stories of heroic deeds and incredible incidents. The most fantastic of these
is found in the chapter about the American
researcher, Charles Francis Hall. In October 1872, one of his expeditions ended with
a large part of the crew seeking refuge on an
ice floe when their vessel Polaris was about
to sink in a terrible storm.
The ship survived, but the 19 people
on the ice floe couldn’t get back on board.
Among them was the Greenlandic member
of the expedition Hans Hendrik (Suersaq),
who had joined the expedition together with
his wife and their newborn baby.
Together, the Eskimos and the Europeans succeeded in building three snow huts
on the ice floe which measured four nautical
miles in circumference. For six months they
drifted and travelled a total distance of almost 2,000 kilometres before being rescued
by a whaling boat on the open Labrador Sea
off the coast of Newfoundland.
The story travelled around the world and
their journey home was triumphant, with
everyone fighting to meet these wonderful
people who had survived for six months on
a drifting ice floe.
Bad Cook
In the foreword, Nils Aage Jensen tries to
get to the bottom of why the actions of the
polar heroes were often foolish, unfair or
criminal. There is no clear answer, but a
burning desire for recognition plays a role
together with a dream of winning fame
and fortune, i.e. the same driving force that
makes professional cyclists dope themselves nowadays.
In the book, the greatest swindler of them
all is voted to be, not surprisingly, Frederick
A. Cook, who claimed that he beat Peary to
the North Pole by a nose.
– Cook will always stand out as a peculiar example of an ambitious person at odds
with himself and with no morals, writes
Nils Aage Jensen, who also recalls the wellknown story of how badly things went for
Cook later.
The fall from glory was sudden. He ended
his days with an 11-year prison sentence
for share fraud. Later, he was pardoned by
President Roosevelt, but he only had a short
period of freedom before he passed away,
eaten up by sickness and sorrow over his
sorry fate. 
[KAL] Nils Aage Jensen atuagarpassuarnik issittumut
tunngasunik allaaserisaqartarsimavoq.
[DK] Nils Aage Jensen har et helt ishav af
bøger om de kolde egne bag sig.
[GB] Nils Aage Jensen has an entire library of
books about the cold regions behind him.
[KAL] Issittumi ilisimasassarsiortut sapinngisartik
tamaat umiarsuarmik avannarpartertarput, sikumilu
ukiisinnarlutik upernaakkut ingerlaqqittarlutik.
[DK] Polarforskerne sejlede så langt mod nord, som de
kunne komme, overvintrede så i isen, inden turen til
foråret kunne fortsætte.
[GB] Polar explorers sailed as far north as they could,
then overwintered in the ice until they could continue
in the spring.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
15
ph 5
p h 5 co n t e m p o ra r y
P H 5 CO N T E M P O R A R Y
Design: Poul Henningsen
Qulleerniarfik
Lysbutikken
16
Dronning Ingridsvej 3-5 · 3900 Nuuk · Tlf. +299 321874
Suluk
nr. 5
Man-Tors 11.00- 17.30 Fre 10.00-17.30 Lør 10.0014.00
Inflight Magazine 2013
WE OFFER SERVICE ON:
· CLIMATE, HYDROLOGY
· MAPPING, GIS
· GEOTECHNIQUE, SURVEY
GREENLAND SURVEY
www.asiaq.gl
Greenland
Mittarfeqarfiit – a developing business
Our services include:
Mittarfeqarfiit, Greenland Airports, operates 13
airports and 46 helipads. We ensure optimum
conditions for our customers - all on market terms
and in dynamic interaction with our customers
and owners, the Government of Greenland.
¬ logistics
¬ security
¬ storage
¬ rental of heavy machinery
¬ accommodation & catering
Contact Mittarfeqarfiit Business Development
Svend Christiansen: +299 841300 or sales@mit.gl
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
17
Nunarsuarmiut
Nuummut tikeralersut
[KAL] Nuuk Vestnorden Travel Martit
28-ssaannik aaqqissuisuussaaq.
[DK] Nuuk er værtsby i september for
det 28. Vestnorden Travel Mart.
Allattoq: Malik Milfeldt – Visist Greenland
V
estnorden Travel Mart (VNTM, 21.-22. september) angalatitsivinnut nittarsaassineruvoq qeqertanit pingasunit
nittarsaassisut ukiumut tulliuttumut pilersaarutiminnik
takutitsinissamut periarfissaqarfigisaat pisisartunullu
nunarsuarmit tamaneersunut Kalaallit Nunaannut nunanullu
allanut marlunnut taakkununnga angalatitsinernik tuniniaarusuttunut isumaqatigiissuteqarfigisinnaasaat. Pisussamut Inussivimmi,
Katuami Hotel Hans Egedemilu ataatsimeersuartarfittaami ingerlanneqartussamut peqataasunut 325-t angullugit amerlassusilinnut
inissaqarpoq.
Kisianni Kalaallit Nunaannut 2001-imiit siullermeerluni Danmarkimut taarsiullugu nunatsinni nittarsaassinermik ingerlatsisussamut (aaqqissuussineq nunat taakkua pingasut akornanni
paarlakaajaalluni ingerlanneqartarmat) nittarsaassineq pilersuinikkut annertuumik sungiusarnermit annerussaaq, nunanit
24-nit peqataasussanut siniffinnik, nerisassanik, misigisassanik
aliikkusersuinernillu aaqqissuussisoqartariaqassammat; tassami
nittarsaassineq Kalaallit Nunaata tunniussinnaasaanik, misigisassanik kiffartuussinernillu pitsaanerpaanik saqqummersitsinissamut periarfissaavoq immikkuullarissoq.
– Aaqqissuussinermi matumani siunertaq pingaarneq tassaaga­
luar­toq takornarianik akunnittarfinnilu unnuinernik amerlanernik
nunatsinnut pingasunut pissarsiniarnissaq, Kalaallit Nunaanni
inger­latsisorpassuit suliffeqarfippassuillu avammut nunattalu
ilua­ni imminnut nittarsaannissamut qaqutigoortumik periarfissaqarnerat tappiiffiginngilarput, Visit Greenlandip pisortaa,
18
Anders Stenbakken, Sulummut oqarpoq.
Taamaattumik suliffeqarfiit soorlu Great Greenland, Air Greenland, GrønlandsBANKEN, Royal Arctic Line aamma Royal Greenland – ilaatigut – Inussivimmi aningaasaliisunut immikkut inissami
Inussiviup iluani qitiusumik inissisimasussami nittarsaanneqar­
nissamut imaluunniit VNTM-imi kiffartuussissutinut immikkut
ittunut aningaasaliisuunissamut periarfissinneqassapput.
– Suliffeqarfiit nittarsaassinermi najuunnermik kinguneranik
tuniniaanissamut isumaqatigiissutinik toqqaannartumik pilersitsisinnaanissaannut qularnaveeqquteqanngilaq, peqataanerisigulli
siullertut takutinneqassaaq maani nunat tamalaat akornanneersut
peqataaffigisaannik aaqqissuussinernik kivitsinissamut atatillugu Kalaallit Nunaanni tapersersuisoqarluartoq, aappassaattullu
suliaqarfiit akimorlugit ataatsimoorluta suleqatigiissinnaanerput
takutinneqassalluni, naak suliffeqarfiit ilaat pingaartumik assartuussinermik kiffartuussissutinik pingaarnertut tuniniagaqaraluartut, allallu puisit amiinik sulilu allat raajanik aalisakkanillu
tuniniagaqaraluartut, Anders Stenbakken nassuiaavoq imalu
inerniliilluni: – Tamatumani inuiattut tunngaviulluinnartumik
pissusitta ilaat Visit Greenlandip Kalaallit Nunaannik kalaallinillu nittarsaassilluni oqaluttuarnerani – Pioneering Peoplemik
taaguuteqartutut aamma ilisimaneqartumi – tunngaviulluinnartoq uppernarsarneqassaaq, tassalu nunarsuarmiunut sunik
pikkoriffeqarnitsinnik kiisalu tunisassiatta sooq asseqanngitsuu­
nerannik oqaluttuarinninnissamut periarfissinneqaraangatta
suleqatigiinnissaq kivitseqatigiinnissarlu pikkoriffigisaripput. 
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Assiliisoq
Nunani avannarlerni killerni Islandimi,
Savalimmiuni Kalaallit Nunaannilu
takornarialerisut ukiaru Nuummi
Vestnorden Travel Martimut ukiumoortumik
ingerlanneqartartumut angalatitsivinnut
nunarsuarmit tamaneersunut tikilluaqqusippata
tamanna avatangiisini Kalaallit Nunaata
tunniussinnaasaani pitsaanerpaani pissaaq
― Camilla Hylleberg
[GB] Nuuk is the host city in September
for the 28th Vestnorden Travel Mart.
BILUDLEJNING.GL
TTelefon +299 314 314 · nuuk@biludlejning.gl
ina:nuna
Advokat ApS
ina:nuna & MaQS jOin fORCES
One of Greenland’s leading law firms,
INA:NUNA, has joined forces with
MAQS Law Firm, the largest Nordic law
firm.
The cooperation strengthens INA:NUNA
with respect to existing customers and
makes the alliance capable of offering the
numerous global companies which are
discovering the unique business opportunities in Greenland a full service solution
– based on INA:NUNA’s local know-how
and MAQS’s vast international experience.
INA:NUNA Law Firm · 32 Imaneq · 3900 Nuuk · Greenland · www.advokat.gl
MAQS Law Firm · 58 Pilestræde · 1112 Copenhagen K · Denmark · www.maqs.com
LOCaL KnOW-HOW · nORDiC aPPROaCH · GLOBaL EXPERiEnCE
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
19
Verden rykker til Nuuk
[KAL] Kalaallit Nunaanni qangarsuaaniilli ikioqatigiittarnermik ileqqoqarpugut, matumanilu anersaaq taanna
Kujataani takornariat ilaannut
siaruaassimavoq.
TEKST: Malik Milfeldt – Visist Greenland
Når turismefolk fra de vestnordiske lande,
Island, Færøerne og Grønland i Nuuk i
efteråret byder velkommen til rejsebureauer
fra hele verden til det årlige Vestnorden
Travel Mart sker det i rammerne af det bedste,
Grønland har at byde på
20
hed for at profilere sig selv såvel udadtil som indadtil, siger direktør i Visit
Greenland, Anders Stenbakken, til Suluk.
Derfor vil virksomheder, så som Great Greenland, Air Greenland, GrønlandsBANKEN, Royal Arctic Line og Royal Greenland – blandt andre – få
mulighed for enten at blive eksponeret i Inussivik i en særlig sponsor-lounge placeret centralt i hallen eller at sponsere særlige ydelser og services
under VNTM.
– Der er ikke garanti for, at virksomhederne vil få skabt direkte salgsaftaler som følge af at være til stede på messen, men at de deltager viser
for det første, at der er god opbakning i Grønland i forhold til at løfte
internationale begivenheder her til lands, og sekundært at vi på tværs af
sektorer kan samarbejde som én enhed, selvom et selskab for eksempel
primært sælger transportydelser, et andet sælskind og et tredje rejer og
fisk, forklarer Anders Stenbakken og konkluderer:
– Det beviser et af de helt grundlæggende træk ved os som folkefærd,
som også er et bærende element i Visit Greenland’s branding-fortælling
om Grønland og grønlændere – også kendt som Pioneering People – nemlig, at vi er gode til at rykke sammen og løfte i flok, når vi får mulighed for
at fortælle omverdenen, hvad vi er gode til og hvorfor vores produkter er
så unikke, som de er. 
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
― David Trood
[GB] We have a long tradition in
Greenland for helping each other and
this spirit has rubbed off on some
tourists in South Greenland.
PHOTO
Vestnorden Travel Mart (VNTM, 21.-22. september) er en rejsemesse, hvor udstillere fra de
tre ø-nationer har lejlighed til at fremvise deres
programmer for det følgende år og indgå aftaler
med købere fra hele verden, som ønsker at sælge rejser til Grønland og de to andre lande. Op
til 325 deltagere er der plads til i forbindelse med
begivenheden, som Inussivik-hallen, Katuaq og
Hotel Hans Egedes nye konferencecenter lægger tag og vægge til.
Men for Grønland, som for første gang siden 2001 afholder messen
hjemme frem for i Danmark (værtskabet roterer på skift mellem de tre
lande), er messen langt mere end en stor logistisk øvelse, hvor der skal
skaffes nok senge, mad, oplevelser og underholdning til deltagerne fra
fireogtyve lande; messen er nemlig en enestående mulighed for at udstille de bedste produkter, oplevelser og services, som Grønland har at
byde på.
– Selvom hovedformålet med den her begivenhed er at skaffe flere turister og hotelovernatninger til vores tre lande, er vi ikke blinde for, at mange
andre grønlandske aktører og virksomheder her har en enestående mulig-
[DK] I Grønland har vi en lang
tradition for at hjælpe hinanden, og
her er den ånd smittet af på nogle
turister i Sydgrønland.
GRØNLANDS PREMIE
RE!
ØNLAND:
ER SOM SKABT TIL GR
R
DE
N
LE
BI
V
LE
OP
KOM OG
R
E
T
S
E
R
O
F
U
R
A
B
U
NY S
Subaru XV fra
249.000,-
Subaru Forester fra
279.000,DEN NYE GENERATION AF SUBARU FORESTER ER DEN BEDSTE NOGENSINDE
•
•
•
•
Med ægte Subaru 4-hjulstræk
Klassens suverænt største frihøjde på 22 cm
Mere rummelig, sikker og økonomisk
Subarus unikke Boxermotor giver lavt tyngdepunkt
og ekstrem stabil vejbeliggenhed
• Klimaanlæg
• 17” Aluminiumsfælge
• CD/Radio med USB/AUX/iPhone indgange
og Bluetooth
• 7 airbags og aktive nakkestøtter
• VDC antiudskridningssystem
• El-opvarmede sidespejle
• El-opvarmede underkant på forruden
• 2.0i på 150HK eller med Turbo på 240HK
Ring på 32 70 01 eller se
nærmere på www.autonord.gl
Pas på dine kort...
Ring straks og spær dit kort hvis du mister
det eller frygter kortet bliver misbrugt.
GrønlandsBANKEN: (+299) 70 1234
Udenfor vores åbningstid skal du ringe til Nets:
› (+45) 44 89 29 29
(hvis det vedrører dit Akiliut kort, Dankort eller Visa/Dankort)
› (+45) 44 89 27 50
(hvis det vedrører dit MasterCard Debit eller Kredit kort)
Er dit kort stjålet, skal du samtidig melde det til politiet.

Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
21
The world moves to Nuuk
TExT: Malik Milfeldt – Visist Greenland
This autumn, when tourist people from the West
Nordic countries of Iceland, the Faroe Islands and
Greenland welcome travel agents from all over
the world to the annual Vestnorden Travel Mart in
Nuuk, it will be in a setting with the best of what
Greenland has to offer
Vestnorden Travel Mart (VNTM, September 21st-22nd) is a travel convention where
exhibitors from the three island nations
have an opportunity to present their programmes for the coming year and to make
contact with buyers from all over the world
who want to sell trips to Greenland and the
other two countries. There is room for up
to 325 participants in the event, which will
take place at the Inussivik Hall, Katuaq and
Hotel Hans Egede’s new conference centre.
For the first time since 2001, the convention is being held here instead of in Denmark (the countries take it in turns to host the event)
and for Greenland the convention is much more than a major exercise in logistics, obtaining enough beds, meals, experiences and
entertainment for participants from twenty-four countries. The convention is a unique opportunity to present the best products, experiences and entertainment that Greenland has to offer.
[KAL] Qimussersup qimuttuni suleqatigiississinnaasariaqarpai piginnittumillu ataqqinnitsisinnaasariaqarlugit – taamaanngippat angalaneq sivikitsuararsuussaaq ajornerpaamillu pisoqarpat ajorluinnassalluni.
[DK] En hundeslædekusk skal mestre at få sit
hundespand til at samarbejde og respektere ejeren
– ellers bliver turen kort og i værste fald katastrofal.
[GB] A dog sled musher must be a master at getting
his dog team to work together and to respect the
owner – otherwise the trip could be short and, in the
worst case, a disaster.
"The main purpose of the event is
to generate more tourism and more
overnight stays in our three countries"
― Anders Stenbakken
22
PHoTo
― Visit Greenland
– Although the main purpose of the event is to generate more tourism and more overnight stays in our three countries, we cannot disregard the fact that there are many other Greenlandic stakeholders
and companies that have a unique opportunity to profile themselves
both internally and externally, says managing director for Visit
Greenland, Anders Stenbakken, to Suluk.
Companies like Great Greenland, Air Greenland, GrønlandsBANKEN, royal Arctic Line and royal Greenland will therefore
have an opportunity to either get exposure in Inussivik in a special
sponsor-lounge situated centrally in the hall or to sponsor special
services during VNTM.
– There is no guarantee that companies will win contracts as
a consequence of being present at the convention, but first of all,
taking part shows support for Greenland with relation to managing international events in this country and second, it shows that
we can work together as a unit across sectors, even though one
company primarily sells transportation services, another sells
sealskin and a third sells prawns and fish, explains Anders Stenbakken and concludes:
– It shows one of our basic traits as a race, which is also the foundation for Visit Greenland’s branding – the story of Greenland and
Greenlanders – also known as Pioneering People – namely that we
are good at joining forces and lifting together when we get the opportunity to tell the world what we are good at and why our products are
as unique as they are. 
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Vi sø rg er go dt for dig ...
Su na tam aa t isu ma gis ar pa rp ut…
ig u d !
… in d ti l v i sp ar k er d
it tu n g aa n u t!
… n aa m m as si n is sav
Greenland Contractorip ilinniartorisartagai allanut naleqqiullugit
har brug for alt hvad der skal til for at drive en hel by som
amerliartuinnaavipput, inoqarfittummi Pituffittut ittumi suliassat
Pituffik og løse de opgaver, der hører til: Administration,
ukununnga tunngasut naammassinissaannut pisariaqartinneqar-
værksteder, el, varme, vand, mad, rengøring og boliger, fritids-
tut pigivagut: Allaffissorneq, sannaveqarneq, innaallagissiorneq,
aktiviteter, sundhed, velfærd, transport, telekommunikation
kiassarneq, imeqarneq, nerisassiorneq, eqqiaaneq, inissiaqarneq,
… og meget mere.
sunngiffimmi sammisassaqartitsineq, peqqinnissaqarneq, atugarissaarneq, angallassineq assartuinerlu, attaveqatigiinneq
Vi gi’r dig den bedste uddannelse med alle de fordele der følger
…allarpassuillu.
med – men vi stiller også krav. Og når du er færdig med din
uddannelse, forventer vi at du er klar til at gå videre med den
Pitsaanerpaamik tamatumalu malitsigisai tamaasa ilanngullugit
ballast, vi har givet dig!
ilinniagaqatissavatsigit – kisianni annertoorujussuarnik piumasaqarpugut. Ilinniarnerit naammassigukku, uatsinnit ilinniakkatit
nassarlugit ingerlaqqinnissat naatsorsuutigaarput!
Greenland Contractors har 24 elever og en ingeniørpraktikant under
uddannelse lige nu. Siden 1998 har vi uddannet unge, og færdighederne
fra Greenland Contractors kan bruges overalt. Derfor er det vigtigt for os,
at de unge bruger deres kompetence til at udvikle sig videre i nye job.
w
w
w
.g
c.g
Suluk nr. 5
l
Inflight Magazine 2013
Greenland Contractors maannakkut 24-nik ilinniartoqarpoq ataatsimillu
ingeniørinngorniartumik sulinermik misiliisumik ilinniartoqarluni.
1998-imiilli inuusuttunik ilinniartitsisarpugut, Greenland Contractorsimilu
piginnaasarilersimasat sumiluunniit atorneqarsinnaapput. Taamaattumik
uatsinnut pingaaruteqarpoq, inuusuttut suliffinni nutaani ineriartoqqinnissartik pillugu piginnaasaminnik nutaanik atuinissaat.
23
boman qujan 13-007
Greenland Contractors uddanner flere end de fleste, for vi
Inuit pillugit nUtaarsiassat naatsut
Kort nyt om navne
Brief news about people
Carsten
Olsen
Carsten Olsen, Elite Sport Greenlandimi
allattaaneq, nuannaarpoq, tassami aningaa­
saliisuunissamut isumaqatigiissummik
GrønlandsBANKEN ukiunik pingasunik
sivitsuivoq. – GrønlandsBanken ukiorpassuarni timersornermut qularnaatsumik aalajaatsumillu aningaasaliisuusimavoq, ukiullu
ingerlaneranni timersortartut kattuffiisa
GrønlandsBANKENillu akornanni maligassiuisuulluartumik suleqatigiittoqarsimavoq.
Suliaqarfimmit taama ittumit timersortartutta VM-imut, EM-imut Pan Amerikamilu
pissartanngorniunnernut sungiu­sarnisssaat
peqataanissaat ajornarunnaarsinneqartarpoq, Carsten Olsen oqarpoq.
Carsten Olsen, generalsekretær i Elite Sport
Green­­land, er en glad mand, for GrønlandsBanken
har forlænget sponsoraftalen med yderligere tre
år. – GrønlandsBanken har i rigtigt mange år været
sportsverdenens sikre og stabile sponsor, og der
har igennem årene været et forbilledligt samarbejde mellem sportens organisationer og GrønlandsBanken. Det er den form for virksomhed, der gør
det muligt for vores udøvere at træne til og deltage i VM, EM og de Panamerikanske mesterskaber,
siger Carsten Olsen.
Carsten Olsen, secretary general of Elite
Sport Greenland, is a happy man, because
GrønlandsBanken has extended its sponsorship agreement for another three years.
For many years, GrønlandsBanken has
been a reliable and constant sponsor in the
sports world and over the years there has
been excellent cooperation between the
sports organizations and GrønlandsBanken. It is this type of company that makes it
possible for us sportsmen and athletes to
train and take part in championships all
over the world, says Carsten Olsen.
Henrik
Kudsk
Henrik Kudsk, kontreadmirali sakku­too­
qar­nikkut sivisuumik sulisimasoq ilaatigut
Kalaallit Nunaanni – kingullermillu Issit­­tumi Sakkutooqarfimmut pisorta­tut – so­
raarninngorpoq. Henrik Kudsk Sakkutuut
Imarsiortut aqqutigalugit 1976-imi Kalaallit
Nunaannut angalaqqaarpoq. 1990-ikkut
qiteqqunneranni Kalaallit Nunaanni umiar­­suarnut nakkutilliissutinut pisorta­tut anga-
24
Randi Broberg
Maliina Abelsen
Randi Broberg aamma Maliina Abelsen, Partii Inuini IA-milu politikerit, facebook aqqutigalugu suliniummi avissaartuunnernik amerlanernik pilersoqaqqunagu qallunaatut
kalaallisullu oqaatsit ataqatigiissinneqarnissaannik siunertaqartumi peqatigiilerput.
Suliniummi naatsumik oqaatigalugu siunertarineqartoq tassaavoq oqaatsit pikkoriffigine­
rulerusutat atornissaannut ikioqatigiinnissaq. Politikerit taakkua marluk erseqqissaallutik
oqarput, politikkikkut suliniut pineqarnani inuttut namminerisamik suliniut pineqartoq.
Kikkulluunniit peqataasinnaapput. www.facebook.com/ikiulaa iserfigineqaannassaaq.
Randi Broberg og Maliina Abelsen, politikere
for henholdsvis Partii Inuit og IA, er gået sammen om et facebook-projekt, der skal bygge
broer på tværs af det danske og grønlandske
sprog, så der ikke skabes flere kløfter. Kort
fortalt går projektet ud på at hjælpe hinanden
med at bruge de/det sprog, man gerne vil blive
bedre til. De to politikere understreger, at der
ikke er tale om et politisk projekt, men et privat. Alle kan deltage. Man skal blot klikke ind
på www.facebook.com/ikiulaa.
l­ avoq, 2007-imilu Kangilinngua­ni Sakku­
tooqar­fimmut siorna Issittumi ­Sakku­­too­
qarfinngortinneqartumut pisor­tanngorluni.
Sulinermini sivisuumi USA-mi, Portugalimi
Afrikamilu najugaqartarsimavoq, Kalaallit
Nunaannili innuttaasunit tikilluaqqusaanerpaatut misigisarsimalluni.
Henrik Kudsk, kontreadmiral med en lang militær karriere i blandt andet Grønland – senest
som chef for Arktisk Kommando – er gået på
pension. Henrik Kudsk foretog sit første togt
til Grønland med Søværnet i 1976. I midten af
1990-erne sejlede han som chef på inspektionsskibe i Grønland, og i 2007 blev han chef
for Grønlands Kommando, der sidste år blev til
Arktisk Kommando. Under sin lange karriere har
Randi Broberg and Maliina Abelsen, politicians for Partii Inuit and IA respectively,
have joined forces on a Facebook project, the
purpose of which is to build a bridge across
the Danish and Greenlandic languages to
prevent a widening gulf. In short, the aim of
the project is for people to help one another
to use the language at which they want to be
better. The two politicians stress that it is
not a political project, but a private project.
Anyone can join in. All you have to do is to
click on www.facebook.com/ikiulaa.
han boet i USA, Portugal og Afrika, men Grønland var det sted, han følte sig mest velkommen
af befolkningen.
Henrik Kudsk, contra-admiral with a long
military career in Greenland among other
countries – most recently as Chief of Arctic
Command – has retired. Henrik Kudsk’s
first voyage to Greenland was with the Danish Navy in 1976. In the middle of the 1990s
he sailed as chief of an inspection vessel in
Greenland and in 2007 he became Chief of
Greenland Command, which became Arctic Command last year. During his long career he has lived in USA, Portugal and Africa, but Greenland was where he felt most
welcomed by the population.
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Inuit pillugit nUtaarsiassat naatsut
Kort nyt om navne
Brief news about people
Jette
Larsen
Jette Larsen, Arctic Umiaq Linep pisortaa,­
ukiup ingerlanerani ajutoornernik arla­linnik nalaataqarfiusumik aqqusaagaqarsimavoq. Taamaakkaluartoq Jette Larsen naammagisimaarinnikannerluni suliffeqarfiup
ukiumoortumik naatsorsuutaanik saq­qummiussivoq. Isumalluarnartut ilaat tassaa­
voq­sine­rissami ilaasussat appasikkaluar­
tut amigartoorutit ”taamaallaat” 6,5 millioner koruuniunerat. Alla tassaavoq ilaasut
nalinginnaasumik naammagisimaarinninnerat. Misissuinermi Visit Greenlandimit
ingerlanneqartumi ilaasut 49 procentii
akipput, ilimagisamit pitsaanerusumik
misigisaqarsimallutik.
Jette Larsen, direktør i Arctic Umiaq Line, har
været et år igennem med flere uheld. Alligevel
var det en relativ tilfreds Jette Larsen, som kunne
fremlægge selskabets årsregnskab. Et lyspunkt
er, at underskuddet – trods det lave passagergrundlag langs kysten – ”kun” blev på 6,5 mil­
lioner kroner. Et andet at passagererne generelt
er tilfredse. I en undersøgelse gennemført af Visit Greenland, svarer 49 procent af passagererne,
at de har fået en bedre oplevelse end forventet.
Jette Larsen, director of Arctic Umiaq Line,
has come through the year with several
mishaps. Nevertheless, it was a relatively
satisfied Jette Larsen, who presented the
company’s annual report. One ray of hope
is that the deficit – despite the low numbers
of passengers along the coast – was “only”
DKK 6.5 million. Another is that passengers are on the whole satisfied. In a survey
conducted by Visit Greenland, 49 per cent of
the passengers replied that they had a better
experience than they expected.
Aka Hansen
Malik Kleist
Aka Hansen aamma Malik Kleist, Tumit Productions, filmiliortartut kattuffittaavannit
film.gl-imit filmiliortartunut nersornaammik siullermik tunineqarput. Tamanna ukiuni
sisamani ilungersorluni sulinermut nersorinnissutaavoq, tamatumanilu ilaatigut filmit
nuannarineqarluartut ”Hinnarik sinnattunilu” filmiliat qiiaamminartut siullersaat ”Qaqqat
Alanngui” filmertarfinni isiginnaagassianngorlugit naammassineqarsimallutik. – Nersornaaserneqarnerput killitsinnarluni uissuumminartorujussuuvoq. Qujamasuttorujussuuvugut, Aka Hansen nersornaasiisoqarnerani oqarpoq. Taanna neriuppoq nersornaat
filmiliornermik suliaqartut isiginiarneqarnerulernerannut peqataasinnaassasoq.
Aka Hansen og Malik Kleist, Tumit Productions,
modtog den første filmpris uddelt af filmbranchens nye organisation film.gl. En anerkendelse
for fire års hårdt arbejde med produktioner, hvor
blandt andet succesfilmene ”Hinnarik sinnattunilu” og den første gyserfilm ”Qaqqat Alanngui”
nåede filmlærrederne. – Det er overvældende
og meget overraskende, at vi fik prisen. Vi er meget taknemmelige, sagde Aka Hansen ved prisuddelingen. Hun håber, prisen kan være med til
at sætte fokus på filmbranchen.
Steffen Ulrich-Lynge
Steffen Ulrich-Lynge Kommuneqarfik
Sermersuumi pisortaanertut nutaatut
atorfinitsinneqarpoq. Ine­qar­­nermut, Atta­
veqarnermut Angallannermullu naalak­ker­
suisoqarfimmut pisortatut atorfimmeer­poq.
Atorfimminit tassannga ukioq manna
siusinnerusukkut naalakkersuisut nikin­neranni nammineq piumassutsini tunnga­
vigalugu tunuarpoq, isumaqarami naalakkersuisooqatigiinngortunut sulisuunissa­
mut eqqartuunani. Steffen-Ulrich Lynge
civilingeniøritut ilinniagaqarsimavoq Søren
Hald Møllerilu januaarimi atorfimminit
tunuartoq paarlallugu pisortaaninngorluni.
Steffen Ulrich-Lynge er blevet udnævnt som ny
administrerende direktør i Kommuneqarfik Ser­
mersooq. Han kommer fra en tidligere stilling som
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
Aka Hansen and Malik Kleist, Tumit Productions, have received the first film award
from the film branch’s new organization,
film.gl. This is in recognition of four years of
hard work with productions like box office
successes “Hinnarik sinnattunilu” and the
first horror film “Qaqqat Alanngui” reaching cinema screens. – It is overwhelming
and very surprising that we received the
award. We are very grateful, said Aka
Hansen at the award ceremony. She hopes
that the award will help to put focus on the
film industry.
departementschef for Bolig, Infrastruktur og Trafik. Et job han frivilligt fratrådte ved regeringsskiftet tidligere på året, da han ikke mente, at han var
den rette mand til at arbejde for den nye koalition.
Steffen-Ulrich Lynge er uddannet civilingeniør og
overtager chefstillingen efter Søren Hald Møller,
der valgte at fratræde sin stilling i januar.
Steffen Ulrich-Lynge has been appointed
new director for Sermersooq Municipality.
He comes from a position as Head of Department for Housing, Infrastructure and
Traffic. He left this position voluntarily after the change of government earlier in the
year because he did not feel he was the right
man to work with the new coalition. SteffenUlrich Lynge is a qualified civil engineer
and he takes over the position of director
from Søren Hald Møller, who chose to leave
the job in January.
25
www.sermersooq.com / ouradventure / Nuuk / things-to-do
ournature ourculture ouradventure ourcities
Visit
us at
We lc o m e
to Nuuk
For your convinience we
have gathered a vast
variety of activities to suit
your needs, all encompassed
by the beautiful arctic setting
that surrounds Nuuk.
Please visit our website
to see what opportunities
that awaits you.
things to do
26
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Royal Arctic Line
– a lifeline to society in Greenland
As the national shipping line in Greenland we offer:
· Ships and equipment designed for Arctic conditions
· Weekly service from Europe to Greenland
· Own terminal facilities, and personnel in 13 Greenlandic harbours
· Many years of experience in navigating and operating in Arctic waters
· Quality and Safety certified ships and terminals
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
27
Imarpik qulaallugu timmisartoq
Allattoq: Uffe Wilken aamma Carsten Egevang
ASSILIISOQ: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM
Timmiannguaq arlalinnik piginnaanilik. Timmineq
pineqartillugu imeqqutaallap nunarsuarmi qaffasinnerpaanut
ilaanera soorlulusooq naammanngitsoq. Timmissanik
allanik aamma illersuisuuvoq. Qeqertat Kitsissunnguit
tuusintilippassuarnik imeqqutaalaqarfiupput tamatumalu
peqatigisaanik Kalaallit Nunaata piorsarsimassutsikkut
oqaluttuassartaata ilaanik imaqarlutik
A
irbusimik aappaluttumik qaqortumillu qalipaatilimmik
takorluugaq timmissamik pernermit minnerusumik
taarseraanni oqaaseq ’Imarpik qulaallugu timmisartoq’
allatorluinnaq isumaqalissaaq. Imeqqutaalaq Kalaallit Nunaanni timmiarpassuit allat assigalugit ukioriartuleraangat
kujammut ingerlaartarpoq. Timmissalli allat Amerikap Avannaa,
Europa imaluunniit Afrika ornissallugit naammagiinnartaraat
imeqqutaalaq Atlantikumi sapinngisamik kujasinnerpaamut
ingerlaqqittarpoq – Sikuiuitsoq Kujalleq tikillugu. Imeqqutaalaq
aallannginnermini qaammatini pingasuni sisamaniluunniit
Qeqertarsuup Tunuani Kitsissunnguaniissimasarpoq. Tamaani
imeqqutaallat nuliusarput, manniliortarlutik kangerliumarngullu
pequusivianik piisaaruteqartarlutik. Kitsissunnguit 2009-mi Namminersorlutik Oqartussanit eqqissisimatitassanngortitaanerannut
imeqqutaalaqarfik pissutaanerpaavoq, qeqertalli pinngortitami
piorsarsimassutsikkullu eqqaassutissanik allanik aamma imaqarput – tamakkualu ilaat arlallit timmissamut ungasissorsuarmut
timmisartumut toqqaannartumik attuumassuteqarlutik.
Qaammammut uterlugulu pingasoriarlugu
Qeqertarsuup Tunuata qimannissaanut kujammullu ingerlaalernissamut aggustip naalernerani imeqqutaallamut piffissanngortarpoq.
Ækvatorip ikaarneqannginnerani Atlantikup avannarpasissuani
aalisagarpassuit illerarpassuillu naggammik puallarserfigineqartarput. Tamatuma kingorna Ækvatori ikaarlugu kujammut ingerlaalersarput Afrikap kitaata sineriaatigut imaluunniit Amerika Kujalliup kangiata sineriaatigut. Imeqqutaallat novembarip naanerani
Sikuiuitsumi Kujallermi Wedell-havimut ukiiffigisartakkaminnut
taamaalineranilu nerisassarpassuaqartartumut apuuttarput.
Imeqqutaallat apriilip qaammataani ullormut 500 kilometerinik
sukkassuseqarlutik avannamukaaqqilersarput aqqutaani anorimik
iluaquteqarluarlutik. Imeqqutaallat maajimi/juunimi Qeqertarsuup Tunuanut tikeqqikkaangamik ukiup ataatsip ingerlanerani
70.000 kilometerit ingerlaarfigereersimasarpaat – tamannalu
timmiannguamut 110 grammiinnarnik oqimaassusilimmut naammassisaasarpoq ajorisassaanngilluinnartoq! Uumasut silarsuaanni
ukiumut ingerlaarneq tamanna ilisimaneqartut isorartunerpaarta-
28
raat. Imeqqutaalaq 30-t missaannik ukioqalersinnaavoq, taamaalillunilu uumanermini sivisuumi 2 millioner kilometerit ingerlaarfigisinnaallugit – tamatumalu qaammammut uterlugulu angalanerit
pingasut isorartoqatigai.
Kitsissunnguit sisamanik pukkitsunik qeqertartaqarput qeqertaarartaqartiterlutillu. Kitsissunnguit Aasiaat Qasigiannguillu
akornanniipput, Qeqertarsuullu Tunuani angalagaanni takun­
ngitsoorneqaratarsinnaallutik. Imeqqutaallalli takunngitsoorsinnaanngilaat. Piaqqiortarfimmut aalajaatsorujussuupput ukiullu
tamarluinnaasa nuliujartorlutik mannilioriartorlutik sumiiffimmut
utertarlutik. Kitsissunnguit siornatigut imeqqutaalaqarfiit annerpaartarisimagunarpaat, manissarniartarnermilli imeqqutaallat
ikileriarujussuartinneqarsimallutik. Manissarniartarnerup 2001imi inerteqqutaalerneraniilli imeqqutaallat amerliartoqqilerput,
ullumikkullu nunarsuarmi imeqqutaalaqarfiit annerpaartaasa
pingasut akornanniilersimasutut nalilerneqarlutik.
Piaqqiorfiup nalaani imeqqutaalaqarfik qanillattoraanni timmiarpalussuaq naapitassaasarpoq, tamannalu saassussisaqattaar­
nernik malitseqartarluni, imeqqutaallat kamassimaqisut ullutik
illersorniarlugit takkuttut niaquisigut pukoriaqattaartarmatigik.
Akeraasinnaasunik ataatsimoorluni saassussisarneq timmissanit
allanit iluaqutigineqarsinnaasoq paasineqarsimavoq.
Timmissat silarsuaanni illersuut
Kiisortut taqissorlutik manninnik piaqqanilluunniit aallerniarnissaraluat iserpassuarnit navianartussamik alaatsinaattuartunit
ajornarsisinneqarpoq. Imeqqutaallat kamassimaqisut hundredet
arlallit teqqaallutik akillutik saassussippata terianniaq kissaviarsulluunniit imeqqutaalaqarfimmi nerisassanik pissarsisinnaaner­
mik neriuuteqartut tassuuguinnaq kajumigisaarutissapput. Imeq­
qutaalaqarfimmik taamatut illersuinerup kinguneranik sumiiffiup
timmissanut allanut piaqqiorfiginissaa isumannaatsunngortinne­
qarpoq, Kitsissunnguillu Kitaani sumiiffinnut assingusunut allanut
sanilliullugit assigiinngitsunik amerlanernik timmiaqarfiupput.
Tamatuma kinguneranik qeqertat timmiaqarfittut immikkuullarissutut maluginiarnartutut inissisimaffeqarput. Maajimi aput
aattuleraangat qeqertat ukiuunera tamakkerlugu siniinnartutut
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
29
[KAL] Kitsissunnguani sumiiffinni arlalinni eqqaassutissanik itsarnitsanik qeqertat siornatigut najugaqarfigineqartarsimanerannut
uppernarsaatissaasunik takussutissaqarpoq. Takulertornarnerpaat
tassaapput illutoqqat issunik ujaqqanillu qarmallit sinnikui. Iikkat
issunik nunaqarfimmeersunik qarmaqarput, saarngillu sinnikui
mikisut takussaallutik. Illut qaliaat qissianik arferilluunniit saarnginik
sanaajusut ullumikkut nakkaassimapput.
[DK] Flere steder på Kitsissunnguit findes fortidsminder der vidner
om tidligere beboere på øerne. Mest iøjnefaldende er de gamle
ruiner fra tørvehuse. Væggene er konstrueret af ”kulturlag” dvs.
tørv hentet fra bopladsen, og små knoglerester er synlige. Taget på
husene er i dag sammenstyrtet, og har bestået af drivtømmer eller
hvalknogler.
[GB] There are several ancient monuments on Kitsissunnguit that
bear witness to earlier inhabitants of the islands. Most prominent are
the old ruins of turf huts. The walls are constructed of “culture
layers”, i.e. turf from the settlement, where small pieces of bone
are visible. The roofs of the houses have collapsed now, but they
consisted of driftwood or whalebones.
inissisimareersimallutik itertutut ilisarput, timmissallu qanittumit
ungasissumillu tikeraqqilersarlutik. Appat Canadap kangisissuani
Newfoundlandimi Great Banksimit tikerartarput, qupaloraarsuit
narsarmiuttallu ukiuunerani Amerikami narsarsuarniissimasarput, kussaallu Afrikamit kiattumit ingerlaarnermi ataatsimi
Atlantikoq ikaarlugu tikittarlutik. Taserarpassuit sikueraangamik
svømmesneppenit atorneqalerasuartarput. Kalaallit Nunaata svømmesneppii ukiuunerani sumerpiamiittarnersut ilisimaneqanngilaq,
qularnanngitsumillu ungasissorsuarmit soorlu Indiap Imavissua­
nit imaluunniit Amerika Kujalliup kangiani imartamit aggersuu­
sarlutik.
Imeqqutaallat pissusilersornerannik paasinninnissaq svømme­
sneppet ilikkarsimavaat. Akeqqaminnut isertorlutik toqqorteraa­
ngamik imaanngilaq namminneerlutik akeqqat takusarsimagaat.
Imeqqutaallat mianersoqqusillutik qarlulillaraangata tamatumun­
nga qisuariarlutik tatsit sinaannukartarput ivikkat akornannut
toqqoriartorlutik. Timmiaq alla imeqqutaalaqarfimmiinnerup
pitsaaqutaanik aamma paasinnissimasoq tassaavoq naajannguaq
qaqutigoortorujussuaq. Naajannguaq Kalaallit Nunaanni piaqqiortoq takuneqarsimatillugu tamatigut tamanna imeqqutaallanut piaqqiortunut atatillugu pisarpoq. Naajannguup pingaarnertut najugannaava tassaavoq Sibiriap avannaata kangisissua, Kitsissunnguanilu
pingasoriaannarluni ulluinik nassaartoqarsimavoq.
30
Qeqertat timmiarpassuaqarnerat pingaarutilerujussuusoq immikkut ilisimasalinnit nalilerneqarsimavoq. Kalaallit Nunaannuinnaanngitsoq, kisiannili nunarsuarmut tamarmut. Taamaattumik
Kitsissunnguit nunat tamalaat akornanni Ramsarimik isumaqati­
giissutip ataani masarsoqarfittut aamma toqqarneqarsimavoq.
Eqqissisimatitsineq nutaaliaasoq
Qeqertat ullumikkut eqqissisimatitaagaluartut imaanngilaq qeqertat atorneqaqqusaanngitsut. Ilerrit ujaqqanik qaleriissitikkat sanningasullit plastikkinillu naasuusallit qeqertat inunnit atorneqartuartarsimanerannik inuillu tamaani najugaqartarsimanerannik
tamaanga tikittunut oqaluttuartuupput. Ileqqutoqqap tamatuma
ingerlatiinnarneqarnissaa Namminersorlutik Oqartussanit
kissaatigineqarpoq, eqqissisimatitsinerlu nutaaliaasoq uumasunut
inunnullu iluaqutaasussaq pilersinniarlugu suliaqarnermut kommuni najukkamilu suliniaqatigiiffiit akuliutitinneqarsimapput.
Nunaqavissut ilaat qeqertanut angalaartarnermik eqqaamasaqartoq tassaavoq Miiti Lynge. Taanna Ineqarnermut, Pinngortitamut
Avatangiisinullu naalakkersuisunngoqqammerpoq. Miiti Lynge
ima oqaluttuarpoq:
– 1950-ikkut naajartulerneranni meeraaninni angajoqqaannit
qatanngutigiiusugut aperineqartarpugut sumut mannissarniassanersugut. Sulilu oqaatsitik naanngikkaalluunniit Kitsissunnguit
eqqaareertarpavut. Tamanna akissarsiassat pissarsiarisinnaasatta
pitsaanersaraat. Taamani angallatit motoorillit ikittuinnaapput – amerlanerpaat ipuinnarmik mannissariartarput. Manniit
taamaalillutik illersugaapput. Kisianni 1960-ikkut naalerneranni
aquuteralaat nalinginnaalermata manissariartartut amerlipput.
Aasianni eqqaanilu ilaqutariit aasakkut Kitsissunnguanut asia­
raangata piniartut sivisuumik Kitsissunnguaneereersimasarput.
Miiti Lynge nangilluni oqaluttuarpoq:
– Kitsissunnguit piniariartarfittut Nivaarmiunit ukiorpassuarni
atorneqarpoq, marsillu qaammataata ingerlanerani orninneqartarluni. Tamaani miluumasunik imarmiunik piniartarput, sikuuneralu qaangiukkaangat aatsaat qeqertat qimattarlugit. Qeqertanullu
tikikkaangatta illuaqqat piniartunit najugarineqarsimasut takusinnaasarpavut.
Ileqqutoqarlu ingerlatiinnarneqarpoq. Aalisartut nipisanniartarput, piniartut puisinniartarlutik inuillu Qeqertarsuup Tunuata
kujasissuaneersut qeqertanut suli asiarsinnaasarput. Imeqqutaallat
siunissami aamma Kitsissunnguanut piaqqioriartortarnissaannik
Qeqertarsuullu Tunuata najukkami nunarsuarmilu sumiiffittut
pingaaruteqartuarnissaannik eqqissisimatitsinermi nutaaliaasumi
killilersuinerit arlaqanngitsut upperinninnissamut tunngavissaqa­
lersitsipput. 
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
All kinds of business
All sorts of people
All types of cases
All areas of work
All aspects of law
One law firm
headhouse
Nuna Advokater A/S
Qullilerfik 2, 6.
Postboks 59
3900 Nuuk
Tel: (299) 32 13 70
email: email@nuna-law.gl
www.nuna-law.gl
Y OU R
PROFESSIONAL
PARTNER IN GREENLAND
CONSULTING SERVICES • OIL & MINING
• Environmental baseline studies and EIA’s
• Social baseline studies and SIA’s
• Liaison with local authorities
• Building and construction in the Arctic
• Civil works: Airports, roads, water supply, sewerage
• Design documents, tender documents and contracts
• Project management and approval procedures
• Supervision, inspection and QA
• Environmental Engineering
Head office: ISSORTARFIMMUT 13, P.O. BOX 1024,
DK 3900 NUUK • Phone: +299 34 37 00 • www.inuplan.gl
Your gateway to Greenland
for exploration and mining services
LNS Greenland A/S:
Phone Nuuk: +299 327913
www.lns.gl info@lns.gl
Phone Qaqortoq: +299 647070
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
31
Atlantflyveren
tekst: Uffe Wilken og Carsten Egevang
Fotos: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM
En lille fugl med flere talenter. Ikke nok med at
havternen tilhører den absolutte verdenselite,
når det gælder flyvning. Den beskytter også andre
fugle. Ø-gruppen Kitsissunnguit huser tusindvis
af havterner, og er samtidig et stykke grønlandsk
kulturhistorie
Ordet ’Atlantflyver’
får en helt anden
mening, hvis man
skifter sit indre billede af en rød- og
hvidmalet Air­
bus ud
med en fugl, der er
mindre end en halv
underarm. Som mange andre fugle i Grønland trækker havternen syd på, når vinteren nærmer sig. Men hvor de andre fugle
tager til takke med at flyve til Nordamerika,
Europa eller Afrika, så fortsætter havternen så
langt sydpå i Atlanterhavet, som det overhovedet
er muligt – hele vejen til Antarktis. Inden afgang
har havternen tilbragt tre-fire måneder på ø-gruppen Kitsissunnguit (Grønne Ejland) i Diskobugten.
Her har fuglene parret sig, lagt æg og mæsket sig
i bugtens kolde spisekammer. Kolonien af havterner på Kitsissunnguit er den væsentligste årsag
32
til, at Grønlands Selvstyre fredede øerne tilbage i
2009, men øerne gemmer også på andre væsentlige natur- og kulturminder – flere af dem med direkte forbindelse til langdistanceflyveren.
Til månen og retur tre gange
I slutningen af august bliver det tid for havternen
til at forlade Diskobugten og søge mod sydligere himmelstrøg. Inden ækvator krydses, bliver
depoterne fyldt op en sidste gang i det nordlige Atlanterhavs overflødighedshorn af fisk og
krebsdyr. Derefter går det sydpå over ækvator
langs en rute, der enten følger Afrikas krumme
vestkyst eller Sydamerikas østkyst. I slutningen
af november når fuglene frem til Weddell-havet
ved Antarktis, hvor de overvintrer, og hvor de udnytter de rige fødemuligheder, der optræder på
dette tidspunkt. Med en gennemsnitshastighed
på 500 kilometer om dagen suser havternerne i
april måned tilbage nordpå godt hjulpet af vindsystemerne, der giver den lille flyver medvind på
luftvejen. Når fuglene er tilbage i Diskobugten
i maj/juni har de tilbagelagt 70.000 km i løbet
af et år – ikke nogen dårlig præstation af en lille
fyr på kun 110 gram! Det er den længste årlige
vandring, man kender til fra dyreriget. Fuglen
kan blive omkring 30 år gammel, hvilket vil sige,
at den i løbet af sit lange fugleliv kan tilbagelægge over to millioner kilometer – en distance, der
svarer til tre rejser til månen og hjem igen.
Det er fire flade øer og nogle skær, der udgør
Kitsissunnguit. Ø-gruppen ligger mellem Aasiaat
og Qasigiannguit, og skulle man være på sejltur
i Diskobugten, er øerne nemme at overse. Men
næppe for havternerne. De er meget tro mod
deres ynglelokalitet og vender tilbage til det
samme sted år efter år for at parre sig og lægge
æg. Tidligere har Kitsissunnguit sandsynligvis
været verdens største koloni af havterner, men
ægindsamling har i perioder reduceret antallet
af fugle dramatisk. Efter det i 2001 blev forbudt
at samle havterneæg, er fuglene kommet godt
igen, og bestanden vurderes nu at være blandt
de tre største i verden.
Nærmer man sig kolonien i ynglesæsonen,
blive man mødt af en lydmur af skingre skrig
efterfulgt af angreb bagfra og fra oven, hvor
aggressive terner vil forsvare deres reder ved
at hakke på den indtrængendes isse. Denne kollektive mobning af mulige fjender er der andre
fugle, der har fundet ud af at udnytte.
Fugleverdenens missilskjold
De mange øjne, der konstant er på udkig efter farer, gør det stort set umuligt for et rovdyr at snige sig ind og hente æg eller fugleunger. En ræv
eller en falk, der håber på at hente et måltid mad
i kolonien af havterner, vil hurtigt tabe lysten,
når flere hundrede ophidsede havterner går i
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
[KAL] Imeqqutaalaq timmillaqqilluinnartuuvoq.
Takisuunik amitsunik suloqarnermigut takisuunillu
papeqarnermigut timminissamut naleqqulluinnartunngorlugu pinngortitaasimavoq.
[DK] Havternen er en fænomenal flyver. Med sine
lange slanke vinger, og lange hale er arten som skabt
til et liv på vingerne.
[GB] The Arctic Tern is a phenomenal flyer. With its
long, slim wings and long tail it is made for a life on
the wing.
luften og sætter et modangreb ind. Beskyttelsen
af kolonien gør derfor området til et sikkert sted
for andre fugle at yngle, og Kitsissunnguit har et
højere antal forskellige fuglearter med flere individer sammenlignet med tilsvarende lokaliteter
i Vestgrønland. Det gør øerne til en særlig bevarelsesværdig fuglelokalitet. Efter at have ligget i
dvaletilstand hele vinteren, vågner øerne atter
op i maj måned, hvor sneen begynder at smelte, og fugle fra nær og fjern vender tilbage. Alke
kommer fra Great Banks ved Canadas østlige
Newfoundland, snespurve og laplandsværlinger
har tilbragt vinteren på den amerikanske prærie,
mens stenpikkeren har krydset Atlanterhavet
i ét stræk fra det tropiske Afrika. Når isen for-
svinder fra de mange små vandhuller, bliver de
hurtigt taget i brug af de små svømmesnepper.
Hvor præcist de grønlandske svømmesnepper
tilbringer vinteren, er ikke kendt, men sandsynligvis kommer de fra fjerne egne som Det indiske
Ocean eller havområdet øst for Sydamerika.
Svømmesnepperne har lært at tyde havternernes adfærd. Når de gør sig usynlige for fjender, er det ikke fordi, de selv har opdaget dem.
Når ternernes advarselsskrig lyder, reagerer de
på dem og svømmer ind til bredden for at gemme sig i rørskoven. En anden fugl, der også har
opdaget det smarte ved at holde til i en ternekoloni, er den ekstremt sjældne rosenmåge. De
gange, mågen er fundet ynglende i Grønland,
har det altid været i forbindelse med ynglende
terner. Rosenmågens hovedområde er Nordøstsibirien, og der er kun fundet reder tre gange
på Kitsissunnguit.
Eksperter har vurderet, at øgruppens rige fugleliv har stor betydning. Ikke kun for Grønland,
men for hele verden. Derfor er Kitsissunnguit
også udpeget som et vådområde under den internationale Ramsar-konvention.
En moderne fredning
Selvom øerne nu er fredede, betyder det ikke,
at øerne ikke må bruges. Stengrave med kors
og plastikblomster og gamle sammenfaldne tørvehytter fortæller den besøgende, at der er en
lang tradition for, at folk har brugt øerne og boet
på øerne. Denne tradition har selvstyret ønsket
skulle fortsætte, og både kommunen og lokale
organisationer har været inddraget i arbejdet
med at få etableret en moderne fredning, der tilgodeser både dyr og mennesker. En af de lokale,
der husker turene til øerne, er Miiti Lynge. Hun
er nyvalgt medlem af Naalakkersuisut for Bolig,
Natur og Miljø. Miiti Lynge fortæller:
– Da jeg var barn i slutningen 1950rne, spurgte mine forældre mine søskende og mig, hvor vi
skulle tage på ægindsamling. Og før de havde
talt færdig, nævnte vi allerede Kitsissunnguit.
Det var den bedste belønning, vi kunne få. Dengang var der kun få motorbåde – de fleste roede
derud for at samle æg. På den måde var æggene
beskyttede. Men fra slutningen af 1960rne, da
påhængsmotorer blev almindelige, steg antallet
af ægsamlere.
Når familierne fra Aasiaat og omegn tog på
udflugt til Kitsissunnguit om sommeren, havde fangerne allerede været der lang tid. Miiti
Lynge fortsætter:
– I mange år brugte folk fra Nivaaq området
som fangststed, som de tog ud til i løbet af marts
måned. Her jagede de havpattedyr, og de forlod
først øerne, når issæsonen sluttede. Når vi så
kom ud til øerne, kunne vi se de hytter, fangerne
havde boet i.
Traditionen fortsætter. Fiskerne fisker stenbider, fangerne fanger sæler og folk fra den sydlige del af Diskobugten kan stadig tage på udflugt til øerne. De få begrænsninger, der ligger
i den moderne fredning, giver grund til at tro,
at ternerne også i fremtiden vil søge tilbage til
Kitsissunnguit, lægge æg og gøre sit til, at Diskobugten fortsat vil være en lokalitet af lokal
og global betydning. 
[KAL] Qeqertarsuup Tunua piffissap ingerlanerani
arfanniaqarfissuusimavoq. Kitsissunnguani sissami
sumiiffinni arlalinni arferit niaqorujussuisa saarngi
siumugassaapput.
[DK] Diskobugten har gennem tiderne været centrum
for en storstilet hvalfangst. Flere steder langs kysten
af Kitsissunnguit ligger gigantiske kranier fra havets
kæmper.
[GB] In the past, Disko Bay was a centre for large-scale
whaling. There are several gigantic sculls from the
ocean giants along the coast of Kitsissunnguit.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
33
The transatlantic flyer
text: Uffe Wilken and Carsten Egevang
Photo: Carsten Egevang/ARC-PIC.COM
A small bird with many talents. Not only is the Arctic Tern the
absolute world champion with regard to flying. It also protects
other birds. The Kitsissunnguit island group houses thousands
of Arctic Terns and is at the same time a piece of Greenland’s
cultural history
The word ‘transatlantic flyer’ takes
on a new meaning
when you exchange
your inner image
of a red and white
painted Airbus with
a bird that is smaller
than half a forearm.
Like many other
birds in Greenland, the Arctic Tern migrates
south when winter approaches. But where
the other birds are satisfied with flying to
North America, Europe or Africa, the Arctic
Tern continues as far south as it is possible
to go in the Atlantic – all the way to the Antarctic. Before departure, the Arctic Terns
have spent three to four months at the Kitsissunnguit island group (Grønne Ejland) in
Disko Bay. Here, the birds have mated, laid
eggs and feasted on the bounty of the bay’s
cold pantry. The colony of Arctic Terns on
Kitsissunnguit is the most important reason
why Greenland’s government protected the
islands back in 2009, but the islands also
have other significant natural and cultural
connotations – several of which are directly
connected to the long distance flyer.
To the moon and back three times
At the end of August it is time for the Arctic Tern to leave Disko Bay and head for
more southern climes. Before crossing the
Equator, all its reserves are filled up for the
last time from the North Atlantic’s bounty
of fish and shellfish. Afterwards, it’s time
to fly south, over the Equator and along a
route that either follows Africa’s curved
west coast or South America’s east coast.
At the end of November the birds have arrived safely at the Weddell Sea in the Antarctic where they overwinter, exploiting the
rich opportunities to feed. With an average
34
distance of 500 kilometres per day, the Arctic Terns hasten back northwards in April,
helped by the wind systems that give the little flyers tailwinds on their way through the
air. By the time the birds are back in Disko
Bay in May/June they will have travelled
70,000 km in one year – not a bad achievement from a small guy weighing only 110
grams! It is the longest known annual migration in the animal kingdom. The bird
can live for up to 30 years which means that
during its long bird life it can have travelled
more than two million kilometres – a distance that is the equivalent of three return
trips to the moon.
Four flat islands and some reefs make up
Kitsissunnguit. The island group lies between Aasiaat and Qasigiannguit and if you
are sailing in Disko Bay, the islands are easily overlooked. But not for the Arctic Terns.
They are very faithful to their favourite
location and return to the same place year
after year to mate and lay eggs. Previously,
fend their nests by pecking at the heads of
the intruders. Other birds have found out
how to exploit this collective harassment of
possible enemies.
The missile shield of the bird world
The many eyes that are constantly on the
watch for danger make it almost impossible for predators to creep up to steal eggs or
chicks. A fox or falcon hoping to find a meal
in the colony of Arctic Terns will quickly
lose heart when several hundred excited
Arctic Terns take to the air and set up a
counter attack. This protection of the colony
makes the area a safe place for other birds
to breed and Kitsissunnguit has a higher
number of different bird species with more
individuals compared to similar localities in
West Greenland. This makes the islands a
bird location which is particularly worthy of
conservation. After lying in a state of hibernation all winter, the islands awake again
in May when the snow starts to melt and
"Fishermen fish for lumpfish,
the hunters hunt for seals"
— Miiti Lynge
Kitsissunnguit probably had the world’s
largest colony of Arctic Terns, but egg harvesting has at times drastically reduced the
number of birds. After it became illegal to
collect Arctic Tern eggs in 2001, the birds
have recovered and the population is now
considered to be among the three largest in
the world.
If you approach the colony in the breeding
season, you are met by a wall of sound made
by shrill cries followed by attacks from behind and above, where aggressive terns de-
birds from near and far return: Razorbills
from the Great Banks near east Newfoundland, Snow Buntings and Lapland Buntings
that have spent the winter on the American
prairie, while the Northern Wheatear has
crossed the Atlantic in one go from tropical
Africa. Once the many small water holes are
ice-free, they are quickly taken over by the
small wadepipers. It is not known precisely
where the Greenlandic wadepipers spend
the winter, but they probably come from
remote regions such as the Indian Ocean or
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
the waters east of South America.
The wadepipers have learned to read the
Arctic Terns’ behaviour. When they make
themselves invisible to their enemies, it is
not because they themselves have discovered the danger. When the terns scream
their warnings, they react and swim to the
shore to hide in the reeds. Another bird
that has discovered how smart it is to stay
in a tern colony is the very rare Ross’s Gull.
When the gull has been found nesting in
Greenland, it has always been in connection with breeding terns. The Ross’s Gull
is found mainly in North East Siberia and
nests have only been found three times
on Kitsissunnguit.
Experts have assessed that the rich bird
life in the group of islands has great significance, not just for Greenland, but for the
entire world. Kitsissunnguit is therefore a
designated wetland of international importance under the Ramsar Convention.
Modern conservation
Although the islands are protected, it does
not mean that the islands may not be used.
Stone graves with crosses and plastic flowers and old dilapidated turf huts tell the
visitor that there is a long tradition of people using the islands and living on the islands. The government wants this tradition
to continue and both the municipality and
local organizations have taken part in the
work to establish a modern conservation
plan that takes both animals and people
into consideration. One of the locals, who
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
remembers excursions to the islands, is Miiti Lynge. She is the newly elected Minister
for Housing, Nature and the Environment.
Miiti Lynge says:
– When I was a child, at the end of the
1950s, my parents asked my sisters and me
where we should go to collect eggs and before they had even finished speaking, we
had already replied: Kitsissunnguit. It was
the best reward we could get. In those days,
there were not many motor boats - most people rowed out to collect eggs. In this way, the
eggs were protected.
– But from the end of the 1960s, when the
outboard engine became common, the number of egg collectors increased.
When families from Aasiaat and its surroundings went on trips to Kitsissunnguit in
the summer, the hunters had already been
there for a long time. Miiti Lynge continues:
– For many years, people from Nivaaq used
the area as a hunting ground, going there in
March. They hunted sea mammals and they
stayed on the islands until the end of the season. When we went out to islands, we could
see the huts where the hunters had lived.
The tradition continues. Fishermen fish
for lumpfish, the hunters hunt for seals, and
people from the southern part of Disko Bay
can still take trips to the islands. The few
restrictions that lie in modern conservation
provide grounds to believe that the terns
will keep on coming back to Kitsissunnguit
to lay their eggs and play their part, so that
Disko Bay continues to be a locality of local
and global importance. 
[KAL] Kitsissunnguit eqqaanni imartami iluliarsuit
imeqqutaalarpassuillu naapittarput.
[DK] Gigantiske isbjerge og tusindevis af havterner
mødes i farvandet ud for Kitsissunnguit.
[GB] Gigantic icebergs and thousands of Arctic Terns
meet in the waters off Kitsissunnguit.
35
is it about where you’re going or how you get there?
Aasiaat Anuni ∙ Ilulissat Butik Sara ∙ Kangerlussuaq Butik Sara ∙ Maniitsoq Rita Sport ∙ Nanortalik Nanortalik Tourism Service ∙ Narsaq Polarmagasinet ∙ Nuuk Ittu.NET
Paamiut Timimut ∙ Qaqortoq Timimut ∙ Qasigiannguit Butik Sara ∙ Sisimiut Polarmagasinet ∙ Uummannoq Butik Sara ∙ Distribution Ray Fine Enterprises www.rfe.ca
YO U R A R C T I C PA R T N E R
Adding value to the world’s most difficult supply chains
Second-to-None
One-Stop-Shopping
Save time and costs
All daily and vital supplies are delivered by one dedicated partner. Time-saving and cost-saving one-stop-shopping services make your operations
easy, swift and reliable. At Arctic Import more than 35 years of well-proven supply chain operations and management make a difference that you
can rely on. You name it, we provide it.
Call us on +45 9632 1900 or email to info@arcticimport.dk today – and we will assist you immediately.
We deliver anywhere, anytime – personally and with care.
– et magasin man glæder sig til
Spændende artikler. Fantastiske billeder.
Tusindvis af begejstrede læsere.
Tegn en annonce i Air Greenlands in-flight
magasin Suluk og bliv en velkommen del af
Grønlands slagkraftige annoncemedie.
Med seks udgivelser om året og et samlet
oplag på 60.000 er Suluk synligt i alle højder.
Kvalitetsmagasinet må tages med hjem af
passagererne. Suluk er både her og der.
Nøjagtig som Air Greenland.
Carsten Egevang/ARC-PIC.COM
Snyd ikke dig selv for at få dit budskab effektivt
igennem. Flyv til økonomipris på annoncemarkedets business klasse.
Salgskonsulent Peter S. Rasmussen – E-mail: annoncer@Sermitsiaq.AG
P.O. Box 150, 3900 Nuuk – Tlf. + 299 38 39 86 – www.Sermitsiaq.AG
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
37
Angerlarserneq
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
Kalaallip ilusilersuisartup Bibi Chemnitzip
nunani puigoqqajarsimanngilaa
K
alaaleq ilusilersuisartoq siuariartupiloortoq Bibi
Chemnitz takorluukkani anguniakkanilu malersorsinnaajumallugit ukiorpanni Danmarkimi najugaqartoq
atisaliani ukiarsiutit ukiorsiutillu HOMESICK-imik
taaguuteqartinniarlugit aalajangersimavoq.
Ajornartorsiuissunngilarli. Ukiumut marlussoriarluni pingasoriarluniluunniit nunaminut angerlartarpoq. Kisianni Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik kigutigissaateqarnermiit tikeraarneq
soorunami allaaneruvoq.
Bibi Chemnitzip atisaliornerup silarsuaani atini ukiuni kingul­
38
lerni tusaamasanngortissimavaa. Nunat tamalaat akornanni
atisanik takutitsinernut akuttunngitsumik peqataasarpoq, ka­
laallinilu ilusilersuisartuni siullersaalluni ukioq manna siusinnerusukkut Copenhagen Fashion Weekimut tusaamasaasumut
atatillugu atisanik takutitsilluni.
HOMESICK-imik atisaliat aggustimi pisiniarfinniilerput
Kalaallit Nunaannilu illoqarfinni arlalinni kiisalu Danmarkimi,
Tysklandimi, Italiami, Japanimi, Ruslandimi Kinamilu pisia­ri­ne­
qarsinnaallutik.
Matumani HOMESICK-imik atisaliat ilaat takutippavut.
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
39
Hjemve
TEKST: Christian Schultz-Lorentzen
Den grønlandske designer
Bibi Chemnitz har langt fra
glemt sit hjemland
D
en fremadstormende, grønlandske designer Bibi
Chemnitz, der i en årrække har boet i Danmark for
at kunne forfølge sine drømme og ambitioner, har
valgt at kalde sin efterårs- og vinterkollektion for
HOMESICK.
Helt fortabt er hun dog ikke. Hun plejer at være hjemme
mindst et par gange eller tre om året. Men besøg er naturligvis noget andet, end at have sin tandbørste fast i Grønland.
Bibi Chemnitz har de senere år slået sit navn fast i modeverdenen. Hun er en flittig gæst på internationale modemesser, og afholdt som den første grønlandske designer et stort
modeshow i forbindelse med den prestigefyldte Copenhagen
Fashion Week tidligere på året.
HOMESICK-kollektionen kom i butikkerne i august og kan
købes i en række byer i Grønland samt i Danmark, Tyskland,
Italien, Japan, Rusland og Kina.
Her viser vi et udvalg af HOMESICK-kollektionen.
40
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
Homesick
TEXT: Christian Schultz-Lorentzen
Greenlandic designer Bibi Chemnitz
has not forgotten her native country
T
he very successful Greenlandic designer Bibi Chemnitz,
who has lived in Denmark for several years so she could
realise her dreams and ambitions, has chosen to call her
autumn and winter collection HOMESICK.
But she is not totally unhappy. She usually comes home at least a
couple of times a year. But visits are of course not the same thing as
having your toothbrush permanently in Greenland.
In recent years, Bibi Chemnitz has made her name in the fashion
world. She often visits international fashion shows and she was the
first Greenlandic designer to hold a large fashion show in connection
with the prestigious Copenhagen Fashion Week earlier in the year.
The HOMESICK collection came out in the shops in August and
is available in a series of towns in Greenland as well as in Denmark,
Germany, Italy, Japan, Russia and China.
Here is a selection from the HOMESICK collection.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
41
Permagreen
building on experience and for the future
Your greenlandic
Construction
partner
www.permagreen.gl
Do you want to do business?
If you need suppliers and industry specialists for
operations in Greenland and the wider Arctic, the
ARCTIC CLUSTER OF RAW MATERIALS offers a single entry point to leading business and
industry consortia.
Permagreen Grønland A/S is among the leading
companies in Greenland within the construction
industry with approx. 60 years of experience.
We are firmly anchored with branches in five cities along
the west coast, based in Nuuk and employs
250 well educated and experienced staff.
Our core competencies are major buildings, from
apartment buildings to all types of commercial
buildings and associated works.
We range widely and build anywhere in Greenland!
Through joint ventures and competitive solutions
for operations and management, We deliver the
necessary platform and insight for you business
in the Arctic region.
To learn more about the cluster, the development
program and the activities, please join us at the
official start up conference on 26 September
2013 in Copenhagen at Confederation of Danish
Industry.
Contact us for more information
Arctic Cluster of Raw Materials
Niels Tanderup Kristensen
+45 3377 3539/+45 2124 4708
nikt@di.dk
Arctic Cluster of Raw Materials (ACRM) is a platform of
Danish and Greenlandic companies established by Confederation of Danish Industry, The Danish Industry Foundation,
The Employers’ Association of Greenland, and the Technical
University of Denmark.
We strive to strengthen Danish and Greenlandic competitiveness and sustainable growth within extractive industries
and subsectors.
42
Vi tilbyder kurser og efteruddannelser
i hele Grønland!
· Lederuddannelser
· Mediatoruddannelse
· HK efteruddannelse
· IT kurser
· Kommunikation og konflikthåndtering
· AU fag og meget mere!
Læs mere på vores hjemmeside: www.kursus.gl
Kontakt os på:
Mail: kursus@ninuuk.gl
Tlf.: 34 25 82
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
We Create SolutionS
Established in 1988, BluE WAtEr GrEEnlAnd is Greenland’s largest freight forwarding company.
Own offices are located in Nuuk,
Sisimiut and Ilulissat. In addition,
a network of agents all over
Greenland assist in providing any
transport solution by sea, air or
road as well as a range of value
added services.
We prOvIde special expertise
in oil & energy, project cargo,
cruise logistics, trophy transport,
customs clearance and all types
of port services including vessel
supply and crew change.
Suluk nr. 5 | Air Greenland
| Inflight
Magazine
2013 A/S is represented by own offices in Nuuk, Sisimiut and Ilulissat.
Blue
Water
Greenland
For further information and details, visit our website www.bws.dk
43
NUTAARSIASSAT
NYHEDER
NEWS
Parnaarussivik milliardip
affaanik akilik
Qangalili kissaatigineqartartoq piviusunngortinneqangajalerpoq:
Kalaallit Nunaanni pinerluuteqarsimasut navianarnerpaartaat
– 2017-imiit – pillarneqarnerminnik nunagisaminni atuisinnaalissapput taamaalillutillu parnaarussivimmi aserfallassimasumi
Herstedvesterimi Københavnip avataaniittumi parnaarusimaneqartarunnaassallutik.
Inissiisarfik matoqqasoq alutornarluinnartuussaaq.
Parnaarussiviit illutaat akunnittarfiit nalilersorneqartarnerattut
nalilersorneqartaraluarpata Nuummi inissiisarfissaq tallimanik
arfinilinnilluunniit ulloriaasalerneqassagaluarpoq. Isikkiviinnaaluunniit! Inissiisarfissap illutassai mittarfiup avannaani sananeqas-
sapput, tassanngaannillu Nuup Kangerluanut, illoqarfiit pingaarnersaanni illunut portusuulianut Sermitsiamullu toqqaannartumik
isikkiveqassalluni.
– Parnaarussiviit nunarsuarmi kusanarnerpaamik inissisimaffeqartut ilagissavaat, pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfimmut pisortaasimasoq, William Rentzmann, Nordatlantens
Bryggemi ilisarititsinermi oqarpoq.
Qarmat isumannaallisakkat iluanni parnaarussanut katillugit
76-inut inissaqassaaq. Akia tamarmiusoq koruunit milliardip
affaanik amerlassuseqassangatinneqarpoq. Aningaasat taakkua
Danmarkip naalagaaffianit matussuserneqassapput.
[KAL] Naliliisartunit pilersaarusiat tallimat isummerfigineqartussaasimapput,
»karsillu qaleriissitikkat« Rambøllimit
ilusilersugaasut toqqarneqarput.
[DK] Dommerkomitéen skulle tage stilling til fem projekter, og endte med at
vælge dette med »de stablede kasser«,
som er udformet af Rambøll.
[GB] The panel of judges had to choose
between five projects. Their final selection fell on this one with »the stacked
boxes« which was created by Rambøll.
Hotel Gitterly til halv milliard
New, half-billion slammer
Et længe næret ønske bliver snart realiseret: Grønlands farligste kriminelle vil – fra 2017 – kunne afsone deres straf under
hjemlige forhold og slipper for opholdet i det nedslidte fængsel ved Herstedvester udenfor København.
Den lukkede anstalt bliver ret så imponerende.
Hvis fængselsbygninger skulle bedømmes efter samme
system som hoteller, burde den kommende anstalt ved Nuuk
stå til fem eller seks stjerner. Alene udsigten! Bygningerne opføres lidt nord for lufthavnen, hvorfra der er direkte udsyn til
Godthåbfjorden, hovedstadens skyline og Sermitsiaq.
– Det bliver et af verdens smukkest beliggende fængsler, udtalte tidligere direktør for kriminalforsorgen, William
Rentzmann, ved præsentationen på Nordatlantens Brygge.
I alt bliver der plads til 76 indsatte bag de sikrede mure. Den
samlede pris anslås til at blive en halv milliard kroner. Et beløb,
der dækkes af den danske statskasse.
A long standing wish will soon come true: From 2017, Greenland’s
most dangerous criminals will be able to serve out their sentences in
their own country, thus avoiding a stay in the worn down prison at
Herstedvester outside Copenhagen.
The closed institution will be very impressive.
If prisons were judged in accordance with the same system as hotels, the future correctional institution in Nuuk would be awarded
five or six stars. The view alone is fantastic! The prison will be built a
little to the north of the airport with a direct view of Godthåb Fjord,
the capital’s skyline and Sermitsiaq Mountain.
– It will be one of the most beautifully situated prisons, said former Director of Prison Services, William Rentzmann, at the presentation at North Atlantic House.
In all, there will be room for 76 inmates behind the secure walls.
The total cost is estimated to be 0.5 billion DKK. This sum will be
paid by the Danish treasury.
44
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
NUTAARSIASSAT
NYHEDER
NEWS
– solutions on the move
Royal Arctic Logistics provide
solutions within port operations,
forwarding and transportation
· Port agency
· Stevedoring
· Crew change
· Accommodation
· Provision and Catering
· Service and supplies
· Air freight
· Sea freight
· Ware housing
· Customs documentation
air freight
sea freight
nr. 5 | A/S
Air Greenland
Inflight
Magazine
2013
Royal ArcticSuluk
Logistics
– P.O.| Box
8100
9220 Aalborg
Ø
port operations
Tel. +45 99 30 32 34
–
transportation
P.O. Box 1629
3900 Nuuk
forwarding
Tel. +299 34 92 90
–
45
www.ralog.dk
NUTAARSIASSAT
NYHEDER
NEWS
[KAL] Inuuneq pillugu arpagit! Inuppassuit timersortarput, sulili amerlanerit peqqinnanngitsumik
inooriaaseqarlutik. Taamaattumik agguaqatigiissillugu
inuunertussuseq suli appasippallaarujussuarpoq.
[DK] Løb for livet! Mange dyrker motion,
men endnu flere lever usundt. Derfor er
middellevetiden stadig alt for lav.
[GB] Run for your life! Many people exercise,
but even more live an unhealthy life. This is why the
average life expectancy is so low.
Kalaallit taamaapput
Ukioq 2013-imi Kalaallit Nunaat – kalaallillu – qanoq ittuuppat?
Apeqqut tamanna Naatsorsueqqissaartarfimmit saqqummersitami nutaami »Kalaallit Nunaat kisitsisini«-mi akineqarpoq.
Tassani atuarneqarsinnaavoq peqqissuseq nalinginnaasoq
pitsanngoriartortoq, ukiulli agguaqatigiissillugit inuuffiusartut suli
appasissut: Arnat agguaqatigiissillugu 72,8-nik ukioqalertarput
angutillu 67,8-nik ukioqalertarlutik, taakkualu Danmarkimi ukiut
amerlanerpaaffiinit appasinnerungaatsiarput, angutit 77,9-nik
arnallu 81,9-nik ukioqalertarmata.
Tamatumali saniatigut inuuniarnerup pitsaassusaa ajunngikannerpoq – amerlanerpaanut. Nioqqutissat Kalaallit Nunaannut eqqussuunneqartut ukioq manna 5,2 milliarder koruuninik
naleqassapput, taakkualu ilarpassui »inuulluataarniutaassallutik«
soorlu innaallagissamoortut, imigassaq tupalu, minnerunngitsumillu biilit.
Aqquserngit killeqaraluartut biilit tamarmiusut 5.000-it sinneqarput, tamannalu CO2-mik aniatitani erseqqissumik takuneqarsinnaavoq. EU-mi innuttaasut agguaqatigiissillugu 7,2 tonsinik
ukiumut aniatitsisarput. Kalaallit Nunaanni kisitsit 12,8-mik
qaffasissuseqarpoq, tamatumalu kinguneranik Kalaallit Nunaat
tassaalerluni nunarsuarmi nunat mingutsitsinerpaartaasa ilaat.
Piniarnermut akuersissutit tunniunneqartartut ikiliartortuarput. Akuersissutit ukiut kingulliit tallimat ingerlanerinnaanni
8.180-iniit 7.037-nut ikileriarsimapput, Naatsorsueqqissaartarfik
nalunaarpoq.
Sådan er grønlændere
46
What is the state of Greenland – and the Greenlanders - anno 2013?
This question is answered by Statistics Greenland in its new publication "Greenland in Figures".
Here, you can read that general health has improved, but that average life expectancy is low. Women live on average 72.8 years and
men 67.8 years, which is considerably lower than the Danish life expectancy which is 77.9 years for men and 81.9 for women.
In spite of the limited length of the road network, the total number
of vehicles exceeds 5,000 which is evident from the CO2 emission
data. In the EU, a citizen emits on average 7.2 tons of pollution each
year. In Greenland the figure is 12.8, which makes Greenland one of
the world’s most polluting countries in the world, relatively speaking.
The numbers of out-door people are also falling. Fewer and fewer
hunting licenses are being issued too. The number over the past five
years has fallen from 8,180 to 7,037, reports Statistics Greenland.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
― Leiff Josefsen
The state of Greenlanders
PHOTO
Hvordan ser det ud med Grønland – og grønlænderne –
anno 2013?
Det spørgsmål besvarer Grønlands Statistik i sin nye publikation »Grønland i tal«.
Heri kan man læse, at det går fremad med den almene
sundhedstilstand, men at middel-levetiden stadig er lav. Kvinder bliver i gennemsnit 72,8 år og mænd 67,8 år, hvilket er betydeligt under den danske gennemsnitsalder, som er 77,9 for
mænd og 81,9 for kvinder.
Rygning, alkohol og for fed mad er nogle af årsagerne til den
lave gennemsnitsalder, men også manglende motion spiller
ind. For mange foretrækker bilen frem for gåben eller cykler.
Tallene fra Grønlands Statistik viser, at den samlede bilpark – på trods af det begrænsede vejnet – er på over 5.000
køretøjer, hvilket også tydeligt kan aflæses i CO2-regnskabet.
I EU udleder borgerne i gennemsnit 7,2 ton forurening om
året. I Grønland er tallet på 12,8 – hvilket gør Grønland til et af
verdens relativt største miljø-sviner-lande.
Fritidslivet er også for nedadgående. Der udstedes færre
og færre jagttilladelser. De seneste fem år er antallet af licenser faldet fra 8.180 til 7.037, viser tallene.
Royal Greenland suliffeqarfiuvoq kalaallit kulturiannik sorlaqarfeqartoq. Aalisakkanik qalerualinnillu nioqqutissaativut pitsaalluinnartuusut tunisassiassanit asseqanngitsunit Kalaallit
Nunaanneersunit tunisassiaapput.
Royal Greenland er en virksomhed med dybe
rødder i den grønlandske kultur. Unikke grønlandske råvarer er det helt naturlige fundament for vores sortiment af højkvalitets fiskeog skaldyrsprodukter.
Royal Greenland
- Committed to Seafood...
Royal Greenland is a company with deep roots
in the Greenlandic culture. Unique Greenlandic
raw materials are the natural foundation of our
assortment of high quality seafood products.
www.royalgreenland.com
www.royalgreenland.gl
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
47
Elite Sport Greenland
Timersortartunik piginnaanilinnik timersortartunillu pikkorinnerpaanik tapersersuisarpoq Kalaallit Nunaanni timersornerup
nunat tamalaat akornanniikkiartulernissaa siuarsarniarlugu,
pingaartumik nunat tamalaat akornanni pikkorinnerpaat
timersornerannut peqataasalernissaq eqqarsaatigalugu.
Ullumikkut timersortartunik pikkorinnerpaanik arfineqpingasunik, timersortartunik piginnaanilinnik tallimanik
kiisalu arsarnermi angutinik nunanut allanut unammisartunik
tapersersugaqarpoq.
Namminersorlutik Oqartussat suleqatigalugit timersortartunik pikkorinnerpaanik tapersersugaqarpoq timersortartuunerup saniatigut ilinniagaqarnissamut periarfissamik
qulakkeerisumik.
Elite Sport Greenlandimut aningaasaliisut pingaarnerit
tassaap­put GrønlandsBANKEN, Air Greenland, Tele-Post
aamma NunaFonden.
48
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Inuttut timmisinnaasutut
Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen
Nunani tamalaani pikkorinnerpaat akornanni timersortartoq Max Petersen
aarsaarutiminik qullarsalerangaat pissanganartorsiornikkut adrenalinimik
sunnerneqarnissamut piffissanngoqqittarpoq. Aarsaarulli nutaaq
misilinneqarsimanngitsorlu immikkut unammilligassaasinnaasarpoq
M
Assiliisoq
― Elite Sport Greenland
ax Petersen aarsaarumminik – annoraaminermit,
pituuttanit pinngortitallu nukiinit taamaallaat
qangatatinneqarluni – 3.700 meterinik qutsissusilimmut qullarsarpoq. Pikkorinnerpaat akornanni
timersortartutut ukiumut sisamariarluni nunat tamalaat akornanni
unammiartorluni kujavartertarpoq, kisiannili nunatsinni, nunarsuarmi aarsaarfigissallugu isumannaannerpaat ilaanni, aarsaarneq
aamma nuannarisorujussuuaa.
Max Petersenip aarsaarneq soqutigisarilerpaa Nuup eqqaani
qamuteralannik angalaartilluni qaqqat akornisigut aarsaartumik
takugami. Tamanna 2000-imi pivoq, taamanerniillu soqutiginninnera alliartortualersimavoq. Ullumikkut ukioq kaajallallugu
piffissaqalerniariaraangami aarsaartarpoq – aamma januaarimi
februaarimilu, anorip sunniineratigut issip -30 graditut misinnarsivigisartagaani.
Max oqaluttuarpoq aallartikkami Kalaallit Nunaannit aarsaartartut pingasuinnaasimasut – namminerlu kalaallini siullersaalluni
nunat tamalaat akornanni unammiartorsimalluni:
– 2003-mi Italiap avannaanukarpunga aarsaartartut allat
naapisimaaqatigiartorlugit, taavalu nunarsuarmi marloriaammik
pissartaq Louise Crandal naapippara, taassumalu unamminernut
peqataasalernissannik kaammattorpaanga – taamaaliorpungalu.
2004-mi Danmarkimi nunanut allanut unammisartunut ilannguppunga, taamanerniillu ingerlarsortoqalerpoq, Max oqaluttuarpoq.
Aqerlutut
Sooq Maxip aarsaarneq taama nuannaritigineraa eqqartorneqale­
raangat akissutissaq qanittuararsuarmiittarpoq:
– Silaannakkut qutsissumut pineq misigisassat pikkunarnerpaartaraat. Tamanna alutorsaatigisaqaara pissanganarneralu
adrenalinimik sunnerneqaatigisarlugu.
Maxip qutsinnerpaamut killiffigisimasaa 3.700 meteriuvoq,
tamannalu 2005-imi Østrigimi nunat tamalaat akornanneersut
unammiuaarneranni pivoq. Qutsissumiinnerli kisimi alutorsartitsisuusanngilaq – inuup timmissatut ililluni qangarsuaaniilli timminissamik kissaataa aamma pineqarpoq.
– Kissaviarsuk aqissimik malersortoq takuara. Qaqqap qaavanit
tingigami suluni timiminut tutsippai aqerlutullu aqisseq piulerlugu,
sulussoriannguassanani, Max oqaluttuarpoq nangillunilu:
– Aarsaartartut uagut angingaatsiartorsuarmik sululerluta timmisarpugut, taamaattumillu timmissanit eqaassuseqannginnerulluta. Kisianni qanillattorpavut!
Maxip oqaasii naapertorlugit Kalaallit Nunaanni arsaarneq
isumannaatsorujussuuvoq, tamaanimi annermik anori qangatatitsisuusarpoq:
– Anori qaqqamut aporaangat anorip qummukaarfii qullarsarfittut atortarpavut, Max oqaluttuarpoq.
Kalaallit Nunaanni anorimik timmineq Europami silaannarmik
kissartumik patajaannerusumik aalanarnerusumillu timminermit
allaanerujussuuvoq. Silaannaq kissartoq qummukaasoq pilersinneqartarpoq nuna seqinermit kissatsinneqaraangat silaannarlu
kissatsinneqarsimasoq silaannarmut avatangiiserineqartumut
sanilliulluni nunap qaava iperarlugu qummukaaleraangat. Silaannaq kissartoq qummukaasoq aarsaartartunit qullarsarnissamut
sumiiffimmiillu sumiiffimmut timminissamut atorneqartarpoq.
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Max nassuiaavoq:
– Silaannaq kissartoq qummukaasoq iluaqutigalugu ungasissorujussuarmut timmisoqarsinnaavoq. Uangami nammineq timmininni ungasinnerpaaffigisara 101 km-iuvoq, timminerlu akunnerit arfinillit sinnerlugit sivisussuseqarluni. Kisianni silaannaq
kissartoq qummukaasoq eqqorukku tamakkiisumik eqqumaffiginnittariaqarputit, silaannarmi kissartoq qummukaasoq ilaatigooriarluni ima sakkortutigisarpoq panersiivimmi kaavititsivimmi
eqqakattagarineqartutut misigisimanartarluni. Qummut ammullu
paarlakaajaattarput, tassanngaannarlu aarsaarutip peqinneratigut
anorimit ’isanneqarsinnaavutit’. Aarsaarut aatsaat siaaqqissaaq
kigaallassaatit atorlugit iluarsiissuteqaruit.
Pikkorinnerit akornanni timersortartut angusarissaartoq
Pikkorinnerit akornanni sooq angusarissaarsimanersoq Max ape­
rigaanni illarluni ima akivoq:
– Tamanna sungiusartorujussuusarninnik pissuteqarpoq aamma nunat tamalaat akornanni unammiartortarsinnaaninnik. Ukiut
siulliit uanga nammineerlunga suna tamaat akilertarpara, kisianni
2005-imi taamani Team Grønlandiusumit ikiorneqalaarpunga,
2006-imilu Europami pissartanngorniunnernut peqataajartortussanngorama NunaFondenimit legatimik angisuumik tunineqarpunga.
2010-mi 2011-milu Elite Sport Greenlandimit piginnaanilittut
tapiiffigineqarpunga, tassanngalu 2012-imiit pikkorinnerpaat akornanni timersortartutut tamakkiisumik tapiiffigineqartalerlunga
aningaasanik nunat tamalaat akornanni unamminernut sisamanut
aningaasartuutinnut matussusiisunik. Tamanna nuannaarutigi­
sorujussuuara – taamaalillungalu 2012-imi nunarsuarmi pikko­
rinnerpaat akornanni inissat 688-iannit sukataarnikkut inissat
199-iannut qaffassinnaasimallunga.
Imminut tatigisariaqarpoq
Annilaanganeq Maximut sammisatut uteqqiattuuvoq. Annilaa­
nganeq ilaatigooriarluni saqqummertarpoq ilaatigullu atortorissaarutinut qangatatitsisuusunut nalornissuteqarnermik pissuteqartarluni, aarsaarutit nutaanerit ikinnernik pituutaqarmata:
– Aarsaarut nutaaq aallaqqaammut eqqissisimaarutigissallugu
ajornakusoortippara atortorissaarullu ilumut tatigineqarsinnaaner­
soq akuttunngitsumik eqqarsaatigisarlugu. Kisianni alloriarnissaq
imminullu ima oqarfiginissaq pisariaqaannarput: Okay, annilaa­
ngajunnaarit. Nalunngilat annilaanganeq tassaniittoq, kisianni
maanna tassa timmisariaqarpugut!
– Annilaanganerli akuttunngitsumik takkuttarpoq, arlaatigullu­
tamanna suliarisariaqarpat nunani allani aarsaariarninni – taa­
maanngippat unamminerni timmeqataasinnaanaviannginnavit,
Max oqaluttuarpoq, namminerlu navianartunik misigisaqartarsimanerarluni:
– Frankrigimi sungiusaruttulerlunga aarsaarutiga siaarsimajunnaarpoq. Siaarteqqinnissaa kisiat eqqarsaatigara. Kiisamilu nagga­
taatigut timmissutigeqqissinnaanngorakku ammut qiviarpunga
takullugulu ammut 100 meteriinnanngorsimasoq, tamannalu anni­kitsuararsuuvoq! Ajorluinnartumik pisoqarsimasinnaagaluarpoq,
taamaammat aarsaarut sillimmataasoq siusinnerusukkulli nusussimassagunaraluarpara, Max oqarpoq. 
49
Som en
menneske-fugl
tekst: Christian Schultz-Lorentzen
Når den internationale
elitesportsmand Max Petersen
stiger til vejrs med sin paraglider, er
det tid til endnu et adrenalinkick.
En ny og uprøvet skærm kan dog
være en særlig udfordring
50
[DK] En ”fugleflok”af paraglidere ved et træf i Morzine i
Frankrig, hvor Max Petersen deltog.
[GB] En ”fugleflok”af paraglidere ved et træf i Morzine i
Frankrig, hvor Max Petersen deltog
mig at tage ud og konkurrere internationalt. De første år betalte jeg det
hele selv, men i 2005 fik jeg lidt hjælp af det daværende Team Grønland,
og da jeg i 2006 skulle til de europæiske mesterskaber, fik jeg et stort
legat af NunaFonden.
– I 2010 og 2011 blev jeg støttet som talent af Elite Sport Greenland, som
siden 2012 har støttet mig fuldt ud som eliteatlet med et beløb, der dækker
mine udgifter til fire internationale konkurrencer. Det er jeg super glad for
– og det gjorde det muligt for mig i 2012 at kæmpe mig op fra en plads som
nr. 688 til nr. 199 på verdensranglisten.
Man skal stole på sig selv
Frygt er et tilbagevendende tema for Max. Frygten popper op engang imellem og handler bl.a. om usikkerhed om udstyret, der holder ham flyvende,
fordi de nyere typer af paraglidere har færre liner:
– I starten med den nye skærm havde jeg svært ved at slappe af og
tænkte ofte på, om man overhovedet kan stole på udstyret. Men det gælder bare om at tage skridtet og sige til sig selv: Okay, læg frygten bag dig.
Du ved den er der, men nu skal vi altså bare derud ad!
– Frygten vender dog tilbage med jævne mellemrum, og du er nødt til at
bearbejde den på én eller anden måde ved flyvninger i andre lande – ellers
kan du ikke flyve i konkurrencer, fortæller Max, der selv har oplevet farlige
situationer:
– Jeg var på øvelse i Frankrig, hvor min skærm kollapsede. Jeg tænkte
kun på at få den til at folde sig ud igen. Og da jeg endelig fik skærmen ud at
flyve igen, kiggede jeg ned og så, at der kun er 100 meter tilbage til jorden,
og det er meget lidt! Det kunne være gået rigtigt galt, så jeg skulle nok have
trukket i reserveskærmen tidligere. 
Eite Sport Greenland
Støtter idrætstalenter og eliteatleter for at fremme internationaliseringen af
grønlandsk idræt, især med henblik på deltagelse i international eliteidræt.
Støtter i øjeblikket 8 eliteatleter, 5 talentatleter og herrelandsholdet i
håndbold.
Støtter i samarbejde med Grønlands Selvstyre eliteudøvere på en måde,
som sikrer mulighed for uddannelse sideløbende med idrætskarrieren.
Hovedsponsorer for Elite Sport Greenland er GrønlandsBANKEN,
Air Greenland, Tele-Post og NunaFonden.
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
― Elite Sport Greenland
Som et projektil
Når snakken falder på, hvorfor Max brænder for paragliding, ligger svaret
lige for:
– Det er den fedeste fornemmelse at komme højt op i luften. Det fascinerer mig og giver mig et adrenalin-kick.
Det højeste Max indtil videre er nået, er 3.700 meter ved en international konkurrence i Østrig i 2005. Men det er ikke kun højden, der fascinerer
– det er også menneskets urgamle ønske om at flyve som en fugl.
– Jeg så en jagtfalk jage en rype. Da den lettede fra toppen af et fjeld
foldede den sine vinger ind som et projektil og jagtede rypen uden at baske
med vingerne en eneste gang, fortæller Max og fortsætter:
– Vi paraglidere flyver med en rimelig stor vinge, så vi er selvfølgelig
mindre adrætte end fuglene. Men vi nærmer os!
Flyvning i Grønland er efter Max’ ord meget sikker, for her flyver man
mest båret oppe af vinden:
– Vi bruger de løftezoner, der kommer ud af fjeldene, når vinden rammer
og går opad langs fjeldet, fortæller Max.
Vind-flyvning i Grønland er meget anderledes end den mere ustabile og
livlige termik-flyvning i Europa. Termik opstår, når solen varmer jorden op
og den opvarmede luft slipper jordoverfladen som så stiger til vejrs i forhold til den omkringliggende luft. Paraglidere bruger termikken til at komme opad og flyve fra sted til sted.
Max forklarer:
– Man kan komme rigtigt langt med termik-flyvning. Min egen rekord
er på 101 km, og det tog over 6 timer. Men det kræver din fulde opmærksomhed når man rammer en termik - for termikken kan nogle gange være
så kraftig, at det føles som at blive kastet rundt i en tørretumbler. Det går
skiftevis opad og nedad, og pludselig får du lige et ’smæk’ af vinden ved at
paraglideren kollapser. Skærmen folder sig først ud igen, når du har korrigeret med bremserne.
Spørger man Max, hvorfor han har fået succes på eliteplan, svarer han
med et grin:
– Det er fordi jeg træner så meget, og fordi det har været muligt for
[KAL] Frankrigimi Morzinemi naapeqatigiinnermi Max
Petersenip peqataaffigisaani aarsaartartorpassuit.
foto
Max Petersen stiger op til 3.700 meters højde
med sin paraglider – kun holdt oppe af et stykke
stof, nogle liner og naturens kræfter. Som eliteatlet trækker han sydpå fire gange om året for at
konkurrere internationalt, men han holder også
meget af at flyve i Grønland, som er et af de sikreste steder i verden at paraglide.
Max Petersens interesse for paragliding begyndte, da han på en snescootertur ved Nuuk så
en paraglider krydse fjeldene. Det var i år 2000,
og lige siden er hans interesse vokset og vokset. Nu flyver han lige så snart
han har tid hele året rundt – også i januar og februar, hvor vindens chill-faktor bringer temperaturen ned på under minus 30.
Max fortæller, at der kun var tre paraglidere i Grønland, da han startede –
og han var selv den første grønlænder, der tog ud i verden for at konkurrere:
– i 2003 tog jeg til Norditalien for at træffe andre paraglidere og mødte den dobbelte verdensmester Louise Crandal, som opfordrede mig til at
deltage i konkurrencer – og det gjorde jeg. I 2004 kom jeg på det danske
landshold, og siden er det gået stærkt, beretter Max.
• High insight and experience in insurance solutions for the
mineral and mining industri
• Specialized in insurance solutions in regards to establishing
business in Greenland
• Customized insurance solutions based on the customers needs
www.reklame.gl
• Business consultancy is based in Nuuk and we are represented
with offices in the four largest cities in Greenland
• We consult in Greenlandic, English, German and Danish
Niviaq Chemnitz Berthelsen – asseq/foto: Steen Olsen UjaRock I/S
• 20 very dedicated and skilled employees
Knowledge
Growth
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Growth
Growth
Knowledge
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Growth
Growth
Enthusiasm
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Growth
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Enthusiasm
Growth
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Growth
Growth
Growth
Enthusiasm
To-do:
Growth
Growth
Enthusiasm
Growth
✔
Growth
Growth
Growth
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Enthusiasm
Enthusiasm
Enthusiasm
Enthusiasm
Enthusiasm
Enthusiasm
Enthusiasm
Knowledge
Enthusiasm
Enthusiasm
Growth
✔
Enthusiasm
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Growth
Qeqqata Municipality is your natural platform
www.qeqqata.gl
for business growth and development.
Qeqqata Municipality is your natural platform
for business
growth andis development.
Qeqqata
Municipality
your natural platform
We
are atgrowth
the heart
of Greenland
and our
for
business
andis development.
Qeqqata
your natural
platform
We
are at Municipality
theare
heart
of Greenland
and
our with strong
industries
deeply
connected
for
business
growth
and
development.
Qeqqata
Municipality
is your
natural
platform
industries
are
deeply
connected
with
strong
We
are atMunicipality
theof
heart
ofisGreenland
and
our
Qeqqata
your natural
platform
To-do:
traditions
education
and
entrepreneurship.
for
business
growth
and
development.
traditions
ofgrowth
education
and
entrepreneurship.
industries
deeply
connected
with
strong
for
business
and
development.
Qeqqata
Municipality
isharbour
your
natural
platform
We
are atare
theSisimiut
heart
of
Greenland
and
our
To-do:
■
Expand
2012
– 2013 to in Sisimiut
■
Expand
Sisimiut
harbour
in 2012
–in
2013
to
✔
Open
new
and
bigger
harbour
traditions
ofgrowth
education
and
entrepreneurship.
for
business
and
development.
industries
are
deeply
connected
with
strong
Municipality
is
natural
platform
Qeqqata
Municipality
is your
your
natural
platform
To-do:
Qeqqata
Municipality
is your
natural
platform
handle
capacity
■Qeqqata
Expand
Sisimiut
harbour
inof
2012
– and
2013
to and
✔
We
are
atfuture
the
heart
of
Greenland
our
handle
future
capacity
We
are
at
the
heart
Greenland
our
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
for
business
growth
and
for
business
growth
and
development.
Qeqqata
Municipality
isdevelopment.
your
natural
platform
industries
are
deeply
connected
strong
handle
capacity
for
business
growth
and
development.
■
Expand
Sisimiut
harbour
in
2012
–with
2013
to
✔
are
atfuture
the
heart
of
Greenland
and
our
Intensify
development
of with
thestrong
industries
are
deeply
connected
■We
Intensify
development
of
the
aluminium
✔
for
business
growth
and
development.
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
Qeqqata
Municipality
is
your
natural
platform
industries
are
deeply
connected
with
strong
■
Intensify
development
of
the
aluminium
handle
future
capacity
We
are
at
the
heart
of
Greenland
and
our
Qeqqata Municipality is your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is
your
natural
platform
We
are
at
the
heart
of
Greenland
and
our
project
in
Maniitsoq
■traditions
Intensify
development
of
the
aluminium
✔
traditions
of education
and
entrepreneurship.
for
business
growth
and
development.
of
education
and
entrepreneurship.
aluminium
project
in
Maniitsoq
industries
are
deeply
connected
with
strong
for
business
growth
and
development.
for
business
growth
and
development.
Qeqqata
Municipality
is
your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is
your
natural
industries
are
connected
with
strong
We
are
at
the
heart
of natural
Greenland
and our platform
Qeqqata Municipality is your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is your
natural
We
are
at
the
heart
of
Greenland
and
our platform
project
indeeply
Maniitsoq
project
in
Maniitsoq
■
Intensify
development
of
the
aluminium
✔
Qeqqata
Municipality
is
your
platform
■traditions
Build road
from
Sisimiut
to
the
international
of
education
and
entrepreneurship.
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
for
business
growth
and development.
development.
for
business
growth
and
development.
industries
are
deeply
connected
with
strong
QEQQATA
QEQQATA
for business
growth
and
for
business
growth
and
industries
are
deeply
connected
with
strong
Qeqqata
your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is
your
natural
platform
We
are and
at
the
heart
of
Greenland
and
ourdevelopment.
for
business
growth
and
development.
project
in
Maniitsoq
We are at Municipality
the heart of is
Greenland
We
are
our
atSisimiut
the
heart
of
Greenland
and
our
airport
in
Kangerlussuaq
■
Build
road
from
to
the
international
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
Build
road
from
Sisimiut
to
the
QEQQATA
QEQQATA
for
business
growth
and
development.
for
business
growth
and
development.
■industries
Build
road
from
Sisimiut
to
the
international
are
deeply
connected
with
strong
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
industries
connected
with
industries
strong
are
deeply
connected
with
strong
QEQQATA
QEQQATA
We
areMunicipality
atare
thedeeply
heart of
Greenland
and
We
are
our
atSisimiut
the
heart
of
Greenland
and
ournatural platform
Qeqqata
is your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is
your
airport
inQEQQATA
Kangerlussuaq
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
■
Build
road
from
to
the
international
of
education
and
entrepreneurship.
We
are
at
the
heart
of
Greenland
and
our
QEQQATA
We
are
at
the
of
Greenland
and
We
are
our
at
the
heart
of
Greenland
and our
■traditions
Create
a
natural
platform
for
business
✔
traditions
ofheart
education
and
entrepreneurship.
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
airport
in
Kangerlussuaq
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
industries
are
deeply
connected
with
industries
strong
are
deeply
connected
with
strong
international
airport
Kangerlussuaq
for business
development.
for
business
growth
and
development.
We are atgrowth
the heartand
of Greenland
and
We
are
our
at
theconnected
heart
of
Greenland
and
our
industries
deeply
within
strong
airport
in
Kangerlussuaq
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
Municipality
isare
your
natural
platform
To-do:
growth
and
development
■Qeqqata
Create
aare
natural
for
business
✔
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
traditions
ofplatform
education
and entrepreneurship.
industries
are are
deeply
with
industries
strong
deeply
connected
industries
deeplyconnected
connected
with
industries
strong
are
deeply
connected
with strong with strong
QEQQATA
QEQQATA
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
for
business
growth
and
development.
growth
and
development
■
Create
a
natural
platform
for
business
Create
a
natural
platform
for
business
traditions
of
education
entrepreneurship.
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
traditions
of educationand
and
entrepreneurship.
traditions
of
education
and
entrepreneurship.
■
Expand
Sisimiut
harbour
in
2012
–
2013
to
✔
QEQQATA
QEQQATA
Create
natural
platform
for
We are at the heart of Greenland
and
Weaare
our
at
the natural
heart
of Greenland
and our
Qeqqata
Municipality
is your
growth
and
development
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
handle
future
capacity
growth
and
development
We
are
atQEQQATA
the
heart
of Greenland
andplatform
our
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
industries are deeply connected
with
industries
strong
are
deeply
connected with strong
QEQQATA
QEQQATA
forbusiness
business
growth
and
development.
growth
and
development
industries
are
deeply
connected
with
strong
BUSINESS
COUNCIL
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
GREENLAND
SCHOOL
QEQQATA
QEQQATA
■traditions
Intensify
development
of
the
aluminium
traditions of education and
entrepreneurship.
traditions
ofMUNICIPALITY
education
and entrepreneurship.
✔
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
of
education
and
entrepreneurship.
OF
MINERALS AND
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
SCHOOL
Qeqqata Municipality is your
natural
Qeqqata
platform
Municipality
is GREENLAND
your
natural
We
are
at
the
heart
of Greenland
and
our
PETROLEUM,
PART OFplatform
QEQQATA
QEQQATA
project
in
Maniitsoq
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
OF MINERALS
AND
TECHNICAL
COLLEGE
for business
growth and development.
forare
business
growth
and development.
industries
deeply
connected
with
strong
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
GREENLAND
SCHOOL
PETROLEUM,
PART OF
QEQQATA
QEQQATA
BUSINESS
COUNCIL
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
OF
GREENLAND
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
■MUNICIPALITY
Build road
Sisimiut
to the
international
OF MINERALS
AND
traditions
of from
education
and
entrepreneurship.
TECHNICAL
COLLEGE
QEQQATA
QEQQATA
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
BUSINESS
MUNICIPALITY
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
PETROLEUM,
PART
OF our
OF
GREENLAND
GREENLAND
SCHOOL
We are
atQEQQATA
the COUNCIL
heart of Greenland
and
We
are
our
at
the
heart
of
Greenland
and
QEQQATA
QEQQATA MUNICIPALITY
QEQQATA
airport
in Kangerlussuaq
BUSINESS
COUNCIL
TECHNICAL
COLLEGE
OFstrong
MINERALS AND
industries
are deeply
with
industries
strong
are deeply
with
BUSINESS
COUNCILconnected
MUNICIPALITY
BUSINESS
COUNCILconnected
MUNICIPALITY
OF
GREENLAND
PETROLEUM, PART OF
■ entrepreneurship.
Createtraditions
a naturalofplatform
for business
✔
traditions
of education and
education
and entrepreneurship.
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
www.qeqqata.gl
TECHNICAL COLLEGE
growth QEQQATA
and development
BUSINESS COUNCIL
MUNICIPALITY
BUSINESSQEQQATA
COUNCIL
MUNICIPALITY
OF
GREENLAND
GREENLAND
SCHOOL
www.qeqqata.gl
BUSINESS COUNCIL
MUNICIPALITY
OF MINERALS AND PETROLEUM,
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
QEQQATA
PARTwww.qeqqata.gl
OFTECHNICAL COLLEGE
Enthusiasm
GrowthEnthusiasm
Growth
✔
Enthusiasm
Enthusiasm
Knowledge
Knowledge
Knowledge
Growth
Growth
Growth
Enthusiasm
Knowledge
Enthusiasm
Enthusiasm
Growth
Knowledge
Growth
Enthusiasm
Enthusiasm
BUSINESS COUNCIL
QEQQATA
BUSINESS COUNCIL
QEQQATA BUSINESS
QEQQATA
MUNICIPALITY
COUNCIL
BUSINESS COUNCIL
QEQQATA
MUNICIPALITY
MUNICIPALITY
GREENLAND SCHOOL
QEQQATA
BUSINESS COUNCIL
MUNICIPALITY
OF GREENLAND
OF MINERALS AND
PETROLEUM, PART OF
QEQQATA
TECHNICAL
COLLEGE
MUNICIPALITY
OF
GREENLAND
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
Qeqqata Municipality is your natural platform
for
business
growth andis development.
Qeqqata
Municipality
your natural platform
for
business growth andis development.
Qeqqata
your natural
platform
We are at Municipality
the heart of Greenland
and
our
for
business
growth and
development.strong
industries
connected
We
are atare
thedeeply
heart of
Greenlandwith
and our
traditions are
of education
and entrepreneurship.
industries
deeply
connected
with
We are at the heart of Greenland andstrong
our
traditions
of education
and entrepreneurship.
industries are
deeply connected
with strong
traditions of education and entrepreneurship.
Qeqqata Municipality is your natural platform
for business
growth
and development.
Qeqqata
Municipality
is your natural platform
QEQQATA
QEQQATA
for business
growth and development.
BUSINESS
COUNCIL
QEQQATA
MUNICIPALITY
QEQQATA
We are at We
theare
heart
Greenland
and
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
atQEQQATA
theof
heart
of Greenland
andour
our
QEQQATA
industries are
deeply
connected
with
strong
industries
are deeply
connected
with
strong
BUSINESS
COUNCIL
MUNICIPALITY
traditions
of education
entrepreneurship.
traditions of
education
and and
entrepreneurship.
QEQQATA
BUSINESS COUNCIL
QEQQATA
BUSINESS COUNCIL
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
QEQQATA
MUNICIPALITY
QEQQATA
MUNICIPALITY
SISIMIUT 20TH OF JUNE, 2013.
www.qeqqata.gl
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
www
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
www.qeqqata.gl
51
When international elite athlete
Max Petersen takes to the air with
his paraglider, it is time for another
adrenaline kick. A new and untried
wing can present a special challenge
Max Petersen ascends to 3,700 metres with
his paraglider – he is supported only by a
sheet of material, some lines and the forces
of nature. As an elite athlete, he travels
south four times a year to compete internationally, but he is also very fond of gliding in
Greenland, which is one of the safest places
on earth to paraglide.
Max Petersen’s interest in paragliding
started when he was on a snowmobile trip
near Nuuk and he saw a paraglider cross the mountains. That was
in 2000 and ever since, his interest has kept growing. Now he flies
as soon as he has time all year round – even in January and February, when the wind chill factor brings the temperature down to
minus 30.
Max recounts that there were only three paragliders in Greenland
when he started – and he was the first Greenlander to go out into the
world to compete:
– In 2003 I went to North Italy to meet other paragliders and I met
the twice world champion Louise Crandal, who encouraged me to
take part in competitions – which I did. In 2004 I got on the Danish
national team and since then things have moved fast, tells Max.
like a bullet
When it comes to why Max is enthusiastic about paragliding, the
answer is obvious:
– It is the most awesome feeling, soaring into the air. It fascinates
me and gives me an adrenaline-kick.
The highest Max has ever flown is 3,700 metres at an international
competition in Austria in 2005. Not only the altitude is fascinating mankind’s ancient desire to fly like a bird is also compelling.
– I saw a gyrfalcon hunting a grouse. When it took off from the top
of the cliff it folded its wings back like a bullet and hunted the grouse
without flapping its wings a single time, says Max and continues:
– We paragliders fly with a relatively large wing, so we are less
agile than the birds. But we are getting there!
In the words of Max, flying in Greenland is very safe, because
gliders are mainly carried by the wind when they fly here:
– We use the lift zones that are created by the mountains when
the wind hits the mountain side and is pushed upwards, tells Max.
Flying with the wind in Greenland is very different compared to
the more unstable, lively thermal flying that takes place in Europe.
The thermal winds are set off when the sun warms the ground and
the heated surface air rises faster than the surrounding air. Paragliders use the thermals to elevate and fly from place to place.
Max explains:
– You can go a long way with thermal flying. My own record is 101
km and that took more than 6 hours. But it requires your full attention when you hit a thermal because the thermal can occasionally be
so powerful that it feels as though you are being thrown around in a
tumble dryer. It goes up and down by turns and suddenly you get a
’slap’ from the wind and the paraglider collapses. The wing doesn’t
unfold again until you have made a correction with the brakes.
If you ask Max why he is successful on an elite level, he answers
with a laugh:
– It is because I have had a lot of practice and because I was able to
52
Success as an elite athlete
In 2010 and 2011 I received support as a talent from Elite Sport
Greenland and since 2012 they have given me full support as an elite
athlete with a sum that covers my expenses for four international
competitions. I am really pleased with this – and it made it possible
for me in 2012 to fight my way up from position 688 to 199 on the
world rank list.
You must have faith in yourself.
Fear is a recurring theme for Max. The fear that sometimes pops
up mostly concerns the equipment that keeps him airborne, because
the newer types of paragliders have fewer lines:
– At first I found it difficult to relax with the new wing and I often
thought about whether I could trust the equipment at all. But I just
have to go all the way and say to myself: Okay, put your fear away.
You know it’s there, but now we have to get going!
– The fear does come back on a regular basis and you have to work
through it somehow – otherwise you can’t fly in competitions, says
Max who has experienced dangerous situations:
– I was practicing in France when my wing collapsed. All I could
think about was getting it open again. And when I finally got the
wing to fly again I looked down and saw I was just 100 metres from
the ground and that is not much! It could have gone really badly and
I should probably have released my reserve wing earlier says Max. 
[KAL] Max Petersen Nuummi seqinnarissuugaa.
[DK] Max Petersen en solbeskinnet dag i Nuuk.
[GB] Max Petersen on a sunny day in Nuuk.
Eite Sport Greenland
Supports sporting talents and elite athletes to promote internationalization of Greenlandic sports with a view to take part in international elite
sports Supports at present 8 elite athletes, 5 talented athletes and the
men’s national football team.
Together with Greenland’s government, supports elite sportsmen and
athletes in a manner that ensures them the opportunity to study alongside their sporting careers.
The main sponsors of Elite Sport Greenland are GrønlandsBANKEN, Air
Greenland, Tele-Post and the Nuna Foundation
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
― Elite Sport Greenland
tExt: Christian Schultz-Lorentzen
compete internationally. The first years I paid for everything myself,
but in 2005 I got help from what was then Team Greenland and in
2006 when I went to the European championships, I got a big grant
from the Nuna Foundation.
PHOTO
Like a human bird
Atornerpaasartakkatit
– akikinnerpaajusariaqarput
Det du bruger mest
– skal koste mindst
Sisimiut
X-tra-t ulluinnarni pisiassaatigaagut appasissunik akillit
tamatigut piumasaqaatigisatsitut pitsaassusillit.
Taamaattumik aningaasanik sipaarniaraangavit
qinertaruk
Maniitsoq
Nuuk
X-tra er vores egne dagligvarer til discountpriser i en høj kvalitet,
der altid lever op til vores høje krav.
Så se efter
når du handler og spar mange penge
Paamiut
Narsaq
Qaqortoq
Nanortalik
2%
sAt
ArsiAs
AgguAg
De
DiviDen
eqqa amajuk
Pisiniaruit kortit
du handler
nå
t
HuSk korte r
100%-imik kalaallit piat
100% ejet af det grønlandske folk
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
53
Qeriuaannartoq – silap
pissusaata nalunartua
Allattoq: Uffe Wilken
Silap pissusaanik najoqqutassiaalersussani qeriuaannartoq
nalunarluinnartuussaaq. Kalaallit Nunaanni
misissuisoqarfinnit ”sunniutilerujussuusussat siniinnartut”
– qeriuaannartup bakteeriai – qeriuaannartoq aakkaluarpat
gassinik maannamut takuneqarsimanngitsumik
annertussusilinnik aniatitsilersussat – misissorneqarput
T
ullianik Kangerlussuarmut mikkiartuleruit igalaakkut
silammut isiginnaarina. Atinnimi kuussuup nunataata
kajorujuttumik qalipaateqartup killingani ilutsit angisuut
takunissaannut periarfissaqarluassaaq. Ilutsit piorsarsimassutsimit tupinnartumit nungoreersimasumit nipeqanngitsumik
takussutissaanngillat, kisiannili nunap qaavaniit meterialunnik
itinerusumi qeriuaannartoqarneranut erseqqissumik takussutissaallutik. Ilutsit issutut sinarsuppassualittut taaneqartarput, taak­kua 2 aamma 20 meterit sinnerlugit angissuseqarsinnaapput.
Qeriuaannartoq ‘sunniutilerujussuanngortussatut siniinnartutut’,
sumiiffippassuarni aakkiartulersimanini pissutigalugu iteriartuaa­
lersutut, taaneqarsimavoq. Tamanna periarfissanik nutaanik
pilersitsitsinnaavoq, kisiannili aamma ajornartorsiuterpassuarnik.
Apeqqulli siulleq tassaagunarpoq qeriuaannartup aakkiartortup
silap pissusaata allanngoriartorneranut nunarsuullu kiatsikkiartorneranut qanoq annertutigisumik ilapittuutaanissaa.
– Kalaallit Nunaat sunik tamanik peqarpoq! Imaaniit sermer­
suar­mut – avannaaniit kujataanut. Qeriuaannartup iluani qulaani
pisartunik misileraavigissallugu naleqqulluinnartuuvoq. Ilisimatusartunut uattut ittunut pisariitsuunerata saniatigut oqartoqarsinnaavoq qeriuaannartup Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiit tamakker­
lugit patajaallisikkai, issoq qerisoq betonngitulli manngertigimmat.
Aqquserngit, ruujorit, illut, sivingarnit, sineriak, eqqaavissuit
patajaallisittarpai – illullu ataanni assaanikkut qerititsivittut
atorneqarsinnaalluni.
Taama oqaluttoq tassaavoq Bo Elberling. Taanna professoriuvoq
Københavns Universitetimilu tunngaviusumik ilisimatusarfik
CENPERM aqutsisuuffigalugu. Elberling suleqataalu qeriuaannartumik ullumikkullu silap pissusaata allanngorarneranut atatillugu
susoqartarneranik ilisimatusaateqarput. Nangipporlu:
– Qeriuaannartoq issuinnaanngilaq qerisoq. Aamma sermiuvoq,
gassiulluni, naasut sinnikoralugit bakteeriaallutillu. Bakteeriallu­
pissutaarpiarlutik qeriuaannartoq ’sunniutilerujussuartut sinit­tutut’ aamma taaneqartarpoq. Nunami qeriuaannartumi toquu­
saqqapput. Kisianni issoq aappat iterumaarput gassimillu kiatsikkiartuutaasartumik pilersitsiortulissallutik.
Bo Elberling nassuiaavoq:
– Qeriuaannartumik gasseqalaartuaannarpoq, taannali
qeriuaan­nartoq aappat bakteeriat pilersittalersinnaasaannut
54
sanilliullugu annikitsuararsuulluni. Imaassinnaavoq tappiorannartooqqaarsimasut ilaminiinnanngui qeriuaannartumi uumaannartut. Kisianni aakkiartortoqalerneratigut alliartulissapput
pilertortumillu amerlasuunngussallutik.
Aalassakkiartulersoq
Issittumi Siunnersuisoqatigiinnit FN-illu silap pissusaanut
tunngasuni ataatsimiittartuinit nalunaarusiani ukiualuit matuma
siorna inerniliissutigineqarpoq ilisimatusartut siunissami silap
pissusissaanut najoqqutassanik suliaqaleraangata qeriuaannartoq
tassaasartoq nalorninartoq angisooq. Qeriuaannartumi naasut
sinnikui issorlu ’taqussatut’ bakteerianit nerineqalersinnaasussat
naatsorsuutigeqqaakkamit annertunerujussuusut paasineqarsimavoq. Nalunaarusiallu taakkua marluk saqqummersinneqarnerisa
kingorna Bo Elberlingip suleqataasalu Tunup avannaarsuani Zackenbergimi paasivaat, gassinut kiatsikkiartortitsisartunut bakteeria­
nit qeriuaannartup aakkiartorneranit pilersinneqartunut lattergas
annertungaatsiartorsuaq ilanngunneqarsinnaasoq. Lattergas assersuutigalugu kuldioxidimit ilaatigut uuliap, aamarsuit naturgassillu
ikuallanneqarnerisigut pilersinneqartartumit gassitut kiatsikkiartortitsisartutut sakkortunerujussuusoq. Taamaattumik siunissami
silap pissusissaanut najoqqutassat pitsaanerulersissinnaajumallu­
git bakteeriat qeriuaannartullu atuuffiat pillugu ilisimasassanik
pissarsiornissaq pisariaqartupilussuusoq.
Tappiorannartut ’uummaqqissimasut’ aasaanerani amerliartulissapput issumilu aassimasumi naasut sinnikutoqaannik
nerisaqalissallutik. Inuit tappiorannartullu igitassanik pilersitsiortortarput – tamakkua ilaat silaannaapput, aamma tassaasut gassit
kiatsikkiartortitsisartut. Kisianni gassi nunamiit silaannarmut
ingerlasussaavoq, tamannalu ilaatigut naasut aqqutigalugit pisarpoq. Tamanna aqqutigalugu silaannarmut aniatinneqartut qanoq
annertutigisarnerat ilisimaneqanngilaq. Taamatuttaaq Issittumi
naasut assigiinngitsut qanoq silaannarmut aniatitsitigisarnerat ilisimaneqanngilaq. Pissutsillu suli paasiuminaannerulersinniarlugit
gassit ilaat nunami ikiariissiternerit qalliit aqqusaarlugit silaannarmut aniajortornerminni gassitut aamma allanngortarput.
Naasut, nunami ikiariissiternerit silaannallu akornanni pisartut
silap pissusaanik najoqqutassiatoqqanut ilanngunneqartanngillat.
Kisianni tamakkua piffissami silap pissusaata allanngoriartornera­
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
ta sikuiuitsoqarfinni sukkasoorujussuarmik ingerlaffigisaanni
qeriuaannartullu nunami sikuunngitsumi annerpaaffigisaani
naasullu nutaat puttussuuffigisaanni allallu tunuariartortitaaffigisaanni tamakkua siunissami silap pissusaanut najoqqutassanut
ilanngunneqartarnissat pingaaruteqarluinnarpoq.
Qeriuaannartoq isumaqarpoq issoq ikinnerpaamik ukiuni
marlunni ataavartumik qerisimasoq.
Nunarsuup affaata avannarliup nunataata 25 procentiata
missaa qeriuaannartuuvoq. Qeriuaannartup annerpaartaa
Sibiriami nassaassaavoq.
Qeriuaannartoq meterit hundredet arlallit tikillugit itissuseqarsinnaavoq. Ammut killingata sumiinneranut nunarsuup
kissaa aalajangiisuuvoq.
Kalaallit Nunaata annerpaartaa piffissap sermersuaqarfiusup
kingulliup naanissaa tikillugu sermimit qallerneqarsimammat qeriuaannartoq ukiunit 10.000-it missaannit pisoqaanerunngilaq. Sibiriami tamanna atuutinngilaq, tamaani
qeriuaannartoq pisoqaaneq naasut sinnikuinik issumillu
eqiterussimasumik malunnartumik annertunerujussuarmik
imaqartoq nassaassaammat.
CENPERM (Center for Permafrost) tassaavoq Københavns
Universitetimi aamma Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu
Ujarassiooqarnikkut misissuisoqarfimmi ilisimatuussutsikkut
suliassaqarfiit akimorlugit tunngaviusumik ilisimatusarfik
pilersinneqaqqammersimasoq.
[KAL] Tunup Avannaarsuani
Zackenberg­imi
qeriuaannartumi qillerineq.
[DK] Permafrostboringer i Zackenberg i
Nordøstgrønland.
[GB] Drilling into permafrost at Zackenberg in North East Greenland.
Assiliisoq
― B. Elberling
Tipi taamanikkornisaq
Taamaattumi CENPERM-imi ilisimatusartut Københavnimi laboratooriani kiisalu Kalaallit Nunaanni misissuiffinni 10-12-ini Avannaaniit Kujataanut Kitaaniillu Tunumut pilersinneqarsimasuni
misileraapput. Sermersuarmiit sineriammut sineriammiillu qaqqat
qaavinut sumiiffiit misissugassanik tigooraaffigaat. Sakkussanik
pinngortitami pisartut annertusarneqarnissaannut molekylitut
angissusilinniit nunaminertatut angissusilinnut atorneqarsinnaa­
sussanik pilersitsinissaq anguniagaavoq. Paasissutissat tamakku
najoqqutassanik suliaqartunit atorneqarsinnaassapput. Bo Elberlingip oqarneratut:
– Kalaallit Nunaat sunik tamanik pigisaqarpoq, misissuisoqar­
fiullu pilersinneqannginnerani Kalaallit Nunaanni ukiorpassuarni
ingerlatsisimavugut. Taamaattumik suleriaqqinnissatsinnut aallaavik pitsaalluinnarpoq, suliffeqarfiillu suleqatigisavut tamarmik
Kalaallit Nunaanni paasisimasaqarluarput.
CENPERM-ip Kalaallit Nunaanni qanimut suleqatigisaasa ilaat
tassaavoq Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu. Sineriammi
sumiiffiit qeriuaannartup aakkiartornissaanit immikut aarlerinartorsiortitaapput, sineriammilu sumiiffinni inuit nunaqarfitoqarpassui inissisimapput. Tamatumani pingaartumik attakutoqqat
soqutiginaateqarput, taakkua ukiut tuusintit arlallit ingerlaneranni
nunaqarfiusimasuni inuunerup uppernarsaatissaanik imaqarmata.
Qeriuaannartup piujuaannartitsinissamut asseqanngitsumik pe­
riarfissaqarnera Bo Elberlingip oqaloqataaffigisinnaavaa. Taanna
ima oqarpoq:
– Qajaani attakutoqqani assaagatta misissugassatullu tigusatta
ilaat aammata misissugassat ukiunik 3.000-inik pisoqaassusillit
nutaatut tipeqarput. Bakteeriat eqqakkanik suliaqarlualeraangata
attakuiit pisarnerattut tipeqarput. Aamma attakunit naasussanik issumut ikkunneqarnerminni naajartulersunik nassaartoqarsimavoq.
Professorillu uumassuseq siniinnartoq ima oqaluttuareqqippaa:
– Kalaallit Nunaanni qeriuaannartumit qillerinikkut qaqitavut
aassikkavullu tamarmik nalunaaquttap akunnerisa 48-t ingerla­
neranni gassimik aniatitsilerput. Taamaattumik bakteeriat pilertortumik itertitaasarput – tamannalu alutornavippoq. 
Qeriuaannartoq CENPERM-ilu
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
55
Tag et kig ud af vinduet næste gang du er
under indflyvning til
Kangerlussuaq. Der
er nemlig god chance
for at opdage nogle
store, geometriske
figurer på kanten af
det lysebrune flodlandskab under dig.
Figurerne er ikke et tavst signal fra en mystisk,
uddød kultur, men et klart tegn på, at der få meter under overfladen er permafrost. Figurerne
kaldes polygonjord, og de kan være mellem to
og mere end tyve meter store. Permafrosten
er blevet kaldt ’en sovende kæmpe’, der er ved
at vågne, fordi den mange steder er begyndt at
tø. Det kan skabe nye muligheder, men også
mange problemer. Det største spørgsmål er
Kæmpen rører på sig
Rapporter fra Arktisk Råd og FN’s klimapanel
konkluderede for få år siden, at permafrosten
var den store ukendte faktor, når forskerne opstiller modeller for fremtidens klima. Man havde fundet ud af, at ’madpakken’ af planterester
og tørv i permafrosten, som bakterierne kan
begynde at æde af, er langt større end først antaget. Og efter de to rapporter var udkommet,
havde Bo Elberling og hans kolleger opdaget i
Zackenberg i Nordøstgrønland, at man kunne
føje større mængder lattergas til listen af drivhusgasser, bakterierne slipper ud af den tøende permafrost. Lattergas er en langt kraftigere
drivhusgas end for eksempel kuldioxid, som bl.a.
kommer fra forbrænding af olie, kul og naturgas.
Så der er et stort behov for at skaffe mere viden
om bakteriernes og permafrostens rolle, for at
gøre fremtidens klimamodeller bedre.
tekst: Uffe Wilken
56
dog nok, hvor meget den tøende permafrost vil
bidrage til klimaforandringerne og drivhuseffekten i global skala.
– Grønland har det hele! Fra havet til indlandsisen – fra nord til syd. Det er et perfekt sted at
lave forsøg med de processer, der foregår i og
ovenover permafrosten. Ud over at det er praktisk for forskere som mig, så kan man sige, at
permafrosten bogstavelig talt stabiliserer hele
det grønlandske samfund, fordi den frosne jord
er lige så hård som beton. Den stabiliserer veje,
rørledninger, bygninger, skråninger, kyster, lossepladser – og kan bruges som en hjemmefryser
udgravet under husene.
Ordene er Bo Elberlings. Han er professor og
leder af grundforskningscentret CENPERM på
Københavns Universitet. Elberling og hans kolleger forsker netop i permafrost og i, hvad det er
der sker i forbindelse med de nuværende klima­
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
― B. Elberling
Permafrosten er den store ukendte faktor i
fremtidens klimamodeller. Feltnationer i
Grønland undersøger den “sovende kæmpe”
– permafrostens bakterier – der vil producere
gasarter i et hidtil uhørt omfang, hvis isen tør
svingninger. Han fortsætter:
– Permafrost er ikke bare frossen jord. Det
er også is, gas, planterester og bakterier. Netop
bakterierne er den egentlige grund til, at permafrosten også kaldes ’den sovende kæmpe’. I
den permafrosne jord ligger de i dvale. Men når
jorden tør, vågner de op og begynder at producere drivhusgasser.
Bo Elberling forklarer:
– Der er altid lidt gas i permafrosten, men den
er forsvindende lille i forhold til den mængde
gas, som bakterierne kan begynde at producere,
når permafrosten tør. Det kan godt være, at det
kun er en lille del af de oprindelige mikroorganismer, der overlever i permafrosten. Men ved en
optøning vokser de og bliver hurtigt mange.
Assiliisoq
Permafrost
– klimaets X-faktor
[GB] Taking soil samples at heated sections at
Zackenberg in North East Greenland.
til nye gasser.
De gamle klimamodeller inkluderede ikke
det, der foregår mellem planter, jordlag og luften. Men det er væsentligt at inkludere disse
ting i fremtidens klimamodeller i en tid, hvor klimaforandringerne går hurtigt i polarområderne,
hvor permafrosten udgør hovedparten af det isfri landområde, og hvor nye planter dukker op,
mens andre bliver trængt i baggrunden.
I sommerhalvåret vil de ’genoplivede’ mikroorganismer formere sig og begynde at æde af de
gamle planterester i den optøede jord. Mennesker såvel som mikrober producerer affaldsstoffer – nogle af dem er luftarter, som også er
drivhusgasser. Men gassen skal fra jorden og op
i luften, og det sker til dels gennem planterne.
Hvor meget der luftes ud denne vej, vides ikke.
Det vides heller ikke, hvor meget de forskellige
arter af arktiske planter lufter ud. Og for at komplicere det hele endnu mere, så omdannes nogle
af gasserne på vej op gennem de øverste jordlag
Lugten fra dengang
Forskerne i CENPERM eksperimenterer derfor
både hjemme i laboratorierne i København og
på de 10-12 feltlokaliteter, der er etableret fra
nord til syd og øst til vest i Grønland. De tager prøver fra indlandsis til kyst og fra kyst til
bjergtop. Målet er at producere en værktøjskasse med redskaber, der kan bruges til at opskalere
det, der foregår i naturen – helt nede fra molekylestørrelse og op til landskabsstørrelse. Disse
data kan så udnyttes af dem, der producerer
modellerne. Som Bo Elberling siger:
– Grønland har det hele, og vi har været i gang
i Grønland i mange år inden centret blev etableret. Så udgangspunktet for vores videre arbejde
er glimrende, og de institutioner, vi samarbejder
[KAL] Tunup Avannaarsuani Zackenbergimi
nunami­nertat kissatsissimasuni issumik
misissugassamik tigooraaneq.
[DK] Jordprøvetagning ved opvarmede felter
ved Zackenberg i Nordøstgrønland.
med, har alle en god forståelse af Grønland.
En af CENPERM’s tætte samarbejdspartnere
i Grønland er Grønlands Nationalmuseum og
Arkiv. Kystområderne er særligt udsatte for at
permafrosten vil tø, og netop i kystområderne
ligger der mange gamle inuit-bopladser. Her
er det især de gamle køkkenmøddinger, der er
interessante, fordi deres indhold rummer dokumentation for livet på en forhistorisk boplads
gennem flere tusind år. At permafrosten har et
unikt bevaringspotentiale kan Bo Elberling tale
med om. Han siger:
– Da vi gravede en gammel køkkenmødding
ud i Qajaa og nogle prøverester tøede op, lugtede de 3.000 år gamle prøver, som om de var nye.
De lugtede, som en rigtig køkkenmødding lugter, når bakterierne er godt i gang med at mæske
sig med affaldet. Det er også fra møddinger, at
man har fundet frø, der begynder at spire, hvis
de bliver lagt i en potte jord.
Og professoren fortæller videre om det slumrende liv:
– Hver eneste permafrostkerne fra Grønland,
vi har boret ud og tøet op, er begyndt at producere gas indenfor 48 timer. Så der er hurtig opvågning for bakterierne – det er da fascinerende. 
[KAL] Tunumi Zackenbergimi qeriuaannartoq qillerinikkut qaqinneqarsimasoq. Issup saniatigut sermimik
gassimillu pullartaasanik imaqarpoq. Takuneqarsinnaanngitsut tassaapput tappiorannartut siniinnartut
aatsinneqarnerminnilu gassinik kiatsikkiartortitsisartunik aniatitsilernissamut piareersimaannartut.
[DK] Permafrostkerne fra Zackenberg i Nordøstgrønland. Udover jord er der indhold af is og gasbobler.
Hvad der ikke kan ses er de mikroorganismer, der
ligger i dvale og som ved en optøning er klar til at
producere drivhusgasser.
[GB] Permafrost cores from Zackenberg in North East
Greenland. In addition to soil, there is a content of ice
and gas bubbles. Not visible are the microorganisms
that lie in hibernation and which, when thawed, are
ready to produce greenhouse gasses.
Permafrost og CENPERM
Assiliisoq
― B. Elberling
Permafrost betyder, at jorden har været frosset uafbrudt i
mindst to år.
Permafrost dækker ca. 25 % af landarealet på den nordlige
halvkugle. Langt størstedelen af permafrosten findes i
Sibirien.
Permafrosten kan ligge i dybder ned til flere hundrede meter.
Den nedre grænse er betinget af varmen fra jorden.
Eftersom langt det meste af Grønland har været isdækket
indtil afslutningen af den seneste istid, er landets permafrost
ikke ældre end ca. 10.000 år. Det samme er ikke tilfældet for
Sibirien, hvor der netop findes ældre permafrost, som indeholder betydelig større mængder af ophobede planterester
og tørv.
CENPERM (Center for Permafrost) er et nystartet tværvidenskabeligt grundforskningscenter på Københavns Universitet
og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
57
Permafrost – the climate’s X-factor
text: Ulrik Wilken
Permafrost is the great unknown factor in climate models for
the future. Field stations in Greenland are studying the ‘sleeping
giant’ – the permafrost bacteria – which will produce gasses in
hitherto unheard of quantities, if the ice thaws
Take a look out of
the window next
time you are in an
aircraft on an approach to Kangerlussuaq. You have
a good chance of
discovering some
large, geometrical
patterns at the edge
of the light brown river landscape below you.
The patterns are not a silent signal from a
mysterious, lost culture but a clear indication that a few metres below the surface
there is permafrost. The figures are called
polygon patterns and they vary from two
and up to more than twenty metres in size.
The permafrost is called a ’sleeping giant’
that is about to awake because in many places it has started to thaw. This can provide
new opportunities, but also many problems.
The biggest question is probably, how much
the thawing permafrost is going to contribute to climate changes and the greenhouse
effect on a global scale.
– Greenland has it all! From the sea to
the inland ice – from north to south. It is
the perfect place to experiment with the
processes that go on, in and above the permafrost. Apart from being practical for researchers such as myself, you could say that
the permafrost literally stabilizes the entire
community in Greenland because the frozen ground is just as hard as concrete. It stabilizes roads, pipelines, buildings, slopes,
coasts and refuse dumps – and cavities under houses can be used as home freezers.
The above statement belongs to Bo Elberling. He is a professor and leader of the
research centre CENPERM at Copenhagen
University. Elberling and his colleagues
research permafrost and what happens in
connection with the present climate fluctua-
58
tions. He continues:
– Permafrost is not just frozen ground.
There is ice, gas, plant residue and bacteria.
It is the bacteria that are the real reason why
the permafrost is called the ‘sleeping giant’.
They are in hibernation in the permafrost
in the ground. But when the ground thaws,
they wake up and start producing greenhouse gasses.
Bo Elberling explains:
– There is always a little gas in the permafrost, but it is negligible compared to
the amount of gas the bacteria are going to
produce when the permafrost thaws. There
may only be a small proportion of the origi-
Laughing gas is a far more powerful greenhouse gas than e.g. carbon dioxide which
comes from burning oil, coal and natural
gas. So it is vital to obtain more knowledge
about the role of the bacteria and the permafrost in order to make the climate models
better in the future.
In summer, the ‘revived’ microorganisms
multiply and start to feed on the old plant remains in the thawed ground. People as well
as microbes produce waste matter. Some of
them are gasses that are greenhouse gasses.
But the gas needs to get from the ground
and up into the air and this happens partly
through plants. How much that is vented
”Greenland has it all!
From the sea to the inland ice – from north to south”
— Bo Elberling
nal microorganisms that have survived in
the permafrost. But when it thaws, they will
grow and quickly become many.
The giant is moving
Reports from the Arctic Council and UN’s
climate panel concluded a few years ago that
the permafrost was the great unknown factor when researchers set up models for the
future of the climate. It had been discovered
that the ’lunch box’ of plant residue and peat
in the permafrost, which the bacteria can
begin to feed on is much larger than first
presumed. And after the two reports were
published, Bo Elberling and his colleagues
discovered in Zackenberg in North East
Greenland, that large quantities of laughing gas (nitrous oxide) should be added to
the list of greenhouse gasses the bacteria
will release from the thawing permafrost.
in this manner is not known. Neither is it
known how much is vented by the various
species of Arctic plants. And to complicate
everything even more, some of the gasses
are transformed into other gasses on the
way up through the upper layers of earth.
The old climate models did not include
the interaction between plants, layers of
earth and the air. But it is important to include these things in future climate models
at a time when climate changes are happening rapidly in the polar regions where the
permafrost comprises most of the ice-free
land and where new plants are appearing
while others are being crowded out.
The smell from before
Hence researchers at CENPERM are experimenting in the laboratories in Copenhagen and at the 10-12 field facilities that
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
have been established from north to south
and from east to west in Greenland. They
take samples from the inland ice to the coast
and from the coast to the mountain tops.
The aim is to produce a box of tools that can
be used to upscale/downscale what is happening in nature – right down to molecular
level and up to landscape level. These data
can then be used by those who produce the
models. As Bo Elberling says:
– Greenland has it all and we worked in
Greenland for many years before the centre was established. So the basis for our
work is splendid and the institutions we
work with all have a good understanding
of Greenland.
One of CENPERM’s close partners in
Greenland is the Greenland National Museum and Archive. The coastal regions are
particularly vulnerable if the permafrost
thaws and there are many Inuit settlements
in these coastal areas. Here, it is especially
the old kitchen middens that are interesting
because their contents document life in historic settlements over thousands of years.
That the permafrost has a unique storage
potential is something Bo Elberling knows
about. He says:
– When we dug out an old kitchen midden
in Qajaa and some of the sample remains
thawed out, the three thousand year-old
samples smelled as if they were new. They
smelled the way a real kitchen midden
smells when the bacteria are busy stuffing
themselves on the waste. Middens are also
where we have found seeds that germinate,
when they are placed in a pot with soil.
And the professor says more about the
slumbering life:
– Every single permafrost core we have
drilled in Greenland and subsequently
thawed has started to produce gas within
48 hours. This is a speedy awakening on the
part of the bacteria – it is fascinating. 
Permafrost and CENPERM
Permafrost means that the ground has been
frozen constantly for at least two years.
Permafrost covers about 25 % of the land area
in the northern hemisphere. Most of the permafrost is found in Siberia.
The permafrost can lie at depths down to several
hundred metres. The lower limit is determined
by heat from the earth.
Since most of Greenland has been covered by ice
since the end of the last ice age, the country’s
permafrost is no older than 10,000 years. This
does not apply to Siberia where there is older
permafrost which contains considerably larger
amounts of accumulated plant remains and peat.
CENPERM (Centre for Permafrost) is a new,
multi-disciplinary, research centre at Copenhagen University and the Geological Survey of
Denmark and Greenland.
[KAL] Qeqertarsuarmi Arktisk Stationimi assiliviimmik
nakkutilliissummik isumamineersumik ikkussuineq.
[DK] Opsætning af automatisk fotomonitering ved
Arktisk Station, Disko.
[GB] Setting up automatic photo monitoring at
Arctic Station, Disko.
[KAL] Nammineerlutit ammut isiginnaarit: Nuna ilisarnartunik ilutsinik sinarsuppassualinnik imalik,
nunap ataata qeriuaannartuuneranut takussutissaasoq – tamanna Kalaallit Nunaata ilarujussuani
meterinik hundredenik arlalinnik itissuseqarpoq.
[GB] Look down: a landscape with the typical polygons
which bears witness to the underlying permafrost – in
large parts of Greenland it is several metres thick.
PHOTO
― B. Elberling
PHOTO
― K. Pøksen
[DK] Kig selv ned: et landskab med de typiske polygoner, som vidner om en underliggende permafrost – i
store dele af Grønland flere hundrede meter tyk.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
59
e
r
ø
g
n
a
k
k
i
l
k
- et
n
e
l
l
e
k
s
for
HANDL TRYGT
HOS OS!
Gratis fragt ved køb
over 1000 kr.
Track og trace
Ekstra emballering
Ingen ekstra gebyrer
Grønlandsk
kundeservice
Optjen
5% s
SweetCom
l
medle ubm
sweet
Sweet Home Botex er beliggende i Nuuk Center, Imaneq 1, 3900 Nuuk, Grønland.
d
Sweet Home Møbler og Gulve, Pukuffik 2b. 3900 Nuuk, Grønland
HOME.gl
HO
suluk nr. 5
inflight Magazine 2013
MØBLER • BOLIGTILBEHØR • BOLIGTEKSTILER
• GARDINER
• GULVE
60
Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S
Pakkeforsikring
Nunatta Angalatitsivia
Your travel partner in
Greenland
Deltag og vind
rejsegavekort
til 5.000 kr.
Tilmeld dig på greenland-travel.dk/suluk
eller scan koden.
Your travel partner in Greenland
Grønlands Rejsebureau atorlugu angalagit
Greenland Travel is the largest full-service
travel agency in Greenland and with 25 years of
experience we are the preferred travel agency for
both locals and visitors.
Kalaallit Nunaannut /-niit aamma -/ta iluani ukiut
25-t sinnerlugit angalanissanik pitsaanerpaanik
aaqqissuisarneq immikkut ilisimasaqarfigaarput,
tulluussimaarutigalugulu.
We provide services to some of the largest
and ambitious companies and you and your
company can benefit from our solutions whether
you are a small, medium or large company.
Niuertutut angalasuuguit angalanissallu
eqaatsumik aaqqissuutissappat ulloq unnuarlu
pissarsiarisinnaavatsigut, Kalaallit Nunaannilu
illoqarfinni annerni Københavnimi allaffeqarpugut.
Greenland Travel is a Greenlandic owned company.
With branches in both Greenland and Denmark we
are always available to you.
Feeriassaguit ikiorlatsigit. Angalatitsiviuvugut
IATA-mit akuerisat, angalanissallu illit kissaatigisat
maleqqissaarlugu aaqqissuutissavarput.
www.greenland-travel.dk / greenland-travel.com / greenland-travel.gl
Nuuk +299 348585 / Ilulissat +299 947540 / Sisimiut +299 867530 / København +45 33 13 10 11
suluk nr. 5
inflight Magazine 2013
61
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
Aalisartut
saarulleqarluaqqilernissaanik
ilimasuttut
Kalaallit Nunaanni saarullinniarneq 1960-ikkunni qaffasinnerpaaffimminiilermat aalisariutit saarullinnik ukiumut 500.000
tonsinik tulaassisarput.
Kingorna tulaassuineq appariartupiluulerpoq 1990-ikkunnilu
tulaassuisoqarunnaarluni. Maannali aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut ajornartorsiuteqartut nuannersumik nutaarsiassaqalerput. Immap kissatsikkiartornerata ilutigisaanik saarulliit
nerisannaavi – illeqqat immikkuullarissut – Nordsømiit Issittumut
avannamukaalerput.
Pinngortitaleriffimmi biologit pisunik malittarinneqqissaarput
maannalu siullermeerlutik isumalluarnartumik nalunaaruteqarlu-
tik: Saarulleeqqat saarulleqassutsimut amerlisaataasut amerliartorput, tamannalu aallaqqaammut aappaagumut pisassiissutit 4.000
tonsiusinnaanerannik isumaqarpoq.
Saarullittassat siunissami ungasinnerusumi malunnaateqar­
nerusumik qaffanneqarsinnaalernissaat aalisartut ilimagaat.
Aalisartut piniartullu kattuffiat KNAPK naapertorlugu ukiut tulliuttut tallimaniit arfineq-pingasunut ingerlaneranni 250.000 tonsit
angullugit.
Saarullinniarnerup siuariartoqqilernera aamma nutaarsiassatut pitsaasuinnaanngilaq. Saarulliimmi raajanik nerisaqartarput,
taamaalillutillu raajat ullumikkut Kalaallit Nunaata avammut
tunisartagaasa amerlanerpaartaat ikiliartulissapput.
Sulisitsisut Peqatigiiffiat naapertorlugu raajarniarnermiit saarullinniarnermut nuunnissaq koruuninik milliardinik aningaasaliissuteqarnissamik piumasaqarfiussaaq.
[KAL] Aalisariutit saarullinniartut.
Saarulliit ukiumiit ukiumut amerliartortuarput. Aalisartut »saarullippassuaqarneranik« oqaluttuarput.
[DK] Kutterne stævner ud efter torsk.
Bestanden øges år for år. Fiskerne
fortæller, at det »vrimler med torsk«.
[GB] The fishing boats go fishing for
cod. Each year, the stocks increase.
Fishermen say that the sea is "teaming
with cod".
62
Fishermen expect a new cod-boom
When Greenlandic cod fishing was at its highest in the 1960s, fishing
boats landed close to a half a million tons each year.
Since then, cod-fishing declined drastically until it collapsed completely in the 1990s. But now there is good news for the hard-pressed
industry. As water temperatures rise, the cod’s favourite food – a special type of water flea – is moving from the North Sea to the Arctic.
Biologists from the Greenland Institute of Natural Resources are
closely following developments and they have made the first optimistic announcement. Stocks of the youngest cod, the so-called recruits, are increasing nicely and this means initially that next year’s
quota can be increased by 4,000 tons.
In time, fishermen expect quotas to be increased substantially; according to KNAPK (the association of fishermen and hunters) with
up to 250,000 tons in the next five to eight years.
However, a brighter future for the cod fishing industry is not solely positive, because cod eat prawns, thus reducing stocks of the “red
gold” which at present is Greenland’s biggest export.
According to the Greenland Employer’s Association, it will require billions in investments to restructure the fishing industry to
fish for cod instead of prawns.
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
― Leiff Josefsen
Da det grønlandske torskefiskeri var på sit højeste tilbage i
1960erne, landede kutter-flåden op mod en halv million tons
om året.
Siden faldt fiskeriet drastisk, for helt at kollapse i 1990erne.
Men nu er der godt nyt på vej for det trængte erhverv. I takt
med at vandtemperaturerne stiger, søger torskens foretrukne
føde – en særlig type vandlopper – fra Nordsøen mod Arktis.
Biologerne fra Grønlands Naturinstitut følger udviklingen
nøje og er nu kommet med den første optimistiske melding:
Bestanden af de yngste torsk, de såkaldte rekrutter, er pænt
stigende, og det betyder i første omgang, at kvoten næste år
kan sættes op med 4.000 tons.
På sigt forventer fiskerne, at kvoten kan forhøjes betydeligt mere. Ifølge KNAPK (fisker- og fangerorganisationen) med
helt op til 250.000 tons indenfor de næste fem til otte år.
At torskefiskeriet er i fremgang er i øvrigt ikke kun en positiv nyhed. Torsk æder nemlig rejer, og dermed falder bestanden af det røde guld, som i dag udgør Grønlands absolut
største eksportvare.
Ifølge Grønlands Arbejdsgiverforening vil det kræve investeringer i milliard-klassen at omlægge fiskeriet fra rejer til torsk.
PHOTO
Fiskere forventer nyt
torske-eventyr
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
Sullernit kiannerulerneranit
ikiliartulersut
Amerlanerit isumaqassagunaraluarput kiannerulernera sullinernik amerlanernik kinguneqassasoq. Issittumili paarlattorluinnaanik pisoqarpoq.
Tunup avannaarsuani qallunaat ilisimatusaatitut suliniutaat
nutaaq naapertorlugu silap pissusaata allanngoriartornera sullernit
naasullu pitsaanngitsumik sunnerneqaatigaat.
Nassuiaat paasinarpoq: Kiannerulernerata kinguneranik naasut
sukkanermik sikkersueruttarput, taamaalillutillu sullernit naasut
tungusunnitsortaannik nektarimik nassaarniarnissamut piffissakinnerulerlutik.
– Silap pissusaata allanngoriartornerata nerisareqatigiiaat
aqqusaarlugit sullinernut sunniutigisinnaasaanik paasisat tamanna
siullersaraat. Tamanna kiannerulernerata sunniutaasa ilungersunarnersaattut malunnaateqarnersaattullu paasinarsisinnaavoq,
Aarhus Universitetimi Institut for Biosciencemi aamma Arctic
Research Centremi biolog-i ilisimatusartorlu utoqqaaneq Toke
Thomas Høye Videnskab.dk-mut oqarpoq.
Taassuma suleqatini peqatigalugit naasut assigiinngitsut arfinillit sullernillu assigiinngitsut marluk 1996-imiit 2009-mut misissu­
garisimavai. Piffissami tassani sumiiffimmi sullernit amerlassusaat
affaannanngorsimapput.
Sullernit ikinnerulernerat timmissat naloraarusillit aasaanerani
Issittumut ingerlaartartut ikinnerulernerannik aamma kinguneqarsinnaavoq, nerisaat ikiliartormata.
[KAL] Kalaallit Nunaata naasui uumasuilu alutornarluinnartuupput, immaqali tamakkua kiatsikkiartornera pissutigalugu ikiliartulerput.
[DK] Den grønlandske flora og fauna er fascinerende,
men måske på vej til at blive fattigere på arter på
grund af forhøjede temperaturer.
[GB] The Greenlandic flora and fauna is fascinating, but perhaps it is about to become a few species
poorer due to increased temperature.
PHOTO
― Leiff Josefsen
Varme udrydder insekter
De fleste vil nok tro, at varmere vejr ville føre flere insekter
med sig. Det modsatte er tilfældet i Arktis.
Ifølge et nyt, dansk forskningsprojekt i den nordøstlige
del af Grønland påvirkes både insekter og blomster kraftigt i
negativ retning af klimaforandringerne.
Forklaringen er enkel: På grund af de forhøjede temperaturer afblomstrer planterne hurtigere, og dermed har insekterne mindre tid til at finde nektar.
– Det er den første opdagelse af, at klimaændringer kan
have effekter, der går gennem fødekæden til insekterne. Det
kan vise sig at være den mest alvorlige og dominerende effekt
af temperaturstigningerne, udtaler biolog og seniorforsker
Toke Thomas Høye fra Institut for Bioscience og Arctic Research Centre på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
Sammen med sine kolleger har han studeret seks forskellige plantearter og to typer insekter fra 1996 til 2009. I perioden er antallet af insekter i området halveret.
Færre insekter kan også betyde færre af de vadefugle, som
i sommerhalvåret trækker til Arktis, da deres føde reduceres.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
Heat kills insects
Most of us would think that warmer weather would bring more insects. The opposite is the case in the Arctic.
According to a new Danish research study involving the northeastern part of Greenland, there is a significant negative impact on
both insects and flowers as a consequence of climate changes.
The explanation is simple: because of the higher temperatures,
flowers wither faster and the insects have less time to find nectar.
– This is the first sign that climate changes can have an impact
that goes through the food chain to insects. This could prove to be
the most serious and dominant effect of higher temperatures, says
biologist and researcher Toke Thomas Høye from the Institute for
Bioscience and Arctic Research Centre at Aarhus University to
Videnskab.dk.
He and his colleagues have studied six species of plants and two
types of insects from 1996 to 2009. During this period, the number
of insects in the area has been halved.
Fewer insects could also mean fewer of the wading birds that migrate to the Arctic in the summer, because there is less food for them.
63
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
[KAL] Sermersuup annerpaartaata qaava siorna aasakkut aakkarninippoq. Maannalu tamatumunnga nassuiaatissaq paasineqarpoq.
[DK] Indlandsisen smeltede næsten overalt på overfladen sidste sommer. Nu er forklaringen fundet.
[GB] The inland ice melted last summer all over the
surface. The explanation has now been found.
Sermersuup qulaa kiannerulersoq
Amerikamiut avataarsualiartartoqarfiat Nasa siorna aasakkut
Sermersuarmik qaammataasamiit assilisamik annilaajuummernartumik alutornartumillu saqqummiussaqarpoq.
Sermersuup angeqisup 90 procentiata aakkiartornermit qanoq
ililluni eqqugaasimanera qalipaat aappaluttoq atorlugu takutinne­
qarpoq. Assilisaq taanna nunarsuarmi tusagassiuutini tamangajalluinnarni takutinneqarpoq.
Maannalu ukioq ataaseq qaangiuttorlu pisumut nassuiaatissamik
nassaartoqarpoq.
Silaannaap immallu pissusai 2012-imi aakkiartupiloortoqar­ne­ra­
nut pissutaaqataasut ilisimatusartunit nunat tamalaat akor­nan­neersunik siuttoqartunit misissoqqissaarneqarsimapput. Taava
inerniliipput, Kalaallit Nunaata qulaani silaannaq naqitsinertuf­
feqarfimmit assiisumit aasap annersaani sunnersimaneqarsimasoq
taamalu qilaanngusaasaq kissartoq atuussimasoq.
Silaannaap kaaviiaarnera tamanna Danmarkip silaata siorna
aasakkut unerisimannginneranut nillerneranullu aamma pissu­
taaqataavoq.
Danmarkimi silasiorfik Danmarks Meteorologiske Institut
ilisimatusartunut paasissutissanik tunniussaqarsimavoq. DMI-p
silasiorfiini sineriammut qanittumiittuni Kitaani maajimi, juunimi
juulimilu aatsaat kiatsiginera takutinneqarpoq. Sermersuup por­
tunersaani – silasiorfimmi Summit-imi 3 kilometerinik qatsissu­
silimmiittumi piffissap ilaani 2,2 gradinik kiannera nalunaarsor­
neqarpoq. Tamanna qaqutigoorluinnartuuvoq.
64
Heat dome over the inland ice
Last summer, the American space agency NASA published a disturbing and fascinating satellite photo of the inland ice.
Red colour illustrated how 90 per cent of the mighty ice cap was
suffering from surface melting. The image was shown in media all
around the world.
Now – one year after – an explanation has been found for the
phenomenon.
An internationally led team of researchers has analyzed the atmospheric and oceanic conditions that contributed to the recordhigh melting in 2012. They concluded that a so-called blocked highpressure system dominated the troposphere above Greenland for
most of the summer, resulting in a heat dome over the island.
This circulation pattern was also responsible for last summer’s
cold, changeable weather in Denmark.
Denmark’s Meteorological Institute has contributed with data to
the scientists. DMI’s coastal weather stations showed that both May,
June and July set warm records on the west coast. At the top of the
inland ice– at the Summit Weather Station located more than 3000
metres above sea level– the temperature was registered at one point
to be 2.2 degrees. An extremely rare situation.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
― Niels Ole Qvist
Den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, offentliggjorde
sidste sommer et foruroligende og fascinerende satellitfoto
af Indlandsisen.
Med rød farve var illustreret, hvorledes 90 procent af den
mægtige iskappe var ramt af overfladesmeltning. Et billede,
som blev bragt i stort set alle verdens medier.
Nu – et år efter – har man fundet en forklaring på fænomenet.
Et internationalt ledet team af forskere har analyseret de
atmosfæriske og oceaniske forhold, som bidrog til den rekordagtige nedsmeltning i 2012. De konkluderer, at et såkaldt
blokerende højtrykssystem dominerede troposfæren over
Grønland det meste af sommeren og udløste en varmekuppel over øen.
Et cirkulationsmønster som i øvrigt også var ansvarlig for
sidste sommers ustadige og kolde vejr i Danmark.
Danmarks Meteorologiske Institut har bidraget med data
til forskerne. DMI’s kystnære meteorologiske stationer viste,
at både maj, juni og juli satte nye varmerekorder på vestkysten. På toppen af Indlandsisen – ved Summit-vejrstationen
i tre kilometers højde – blev der på et tidspunkt registreret 2,2
plusgrader. En ekstremt sjælden situation.
PHOTO
Varmekuppel over
Indlandsisen
nutaarsiassat
NYHEDER
NEWS
[KAL] Isiginnaagassiaq ”Tulugak”
tamaviannguat takutinneqarpoq.
[DK] Der er fuld knald på udtrykket i
teaterforestillingen ”Tulugak”.
[GB] Spirited performance of “Tulugak”.
New York qaaqqusisoq
Kalaallit Nunaanni isiginnaartitsinermik ilinniarfik nutaaq –Nu­
natta Isiginnaartitsisarfiata ataaniittoq – aallartilluarpoq. Maannalu nunat allat aamma qaaqqusisalerput. Taama pisoqarpoq
isiginnaartitsinermik ilinniarfimmi ilinniartut isiginnaartitsiner­
mik suliniut ataatsimoorussaq Kalaallit Nunaanni, Nunavimmi
Nunavumilu isiginnaartitsisartut suliaat ”Tulugak” iluatsilluartumik peqataaffigereeraallu. Isiginnaagassiaq Issittumi inuit oqaluttuaataannik misissuataariviuvoq tassanilu qitinneq, nipilersorneq,
cirkus, isiginnaartitsineq oqaluttuarnerlu ilaallutik.
Canadap naalagaaffittut isiginnaartitsisarfiani takutinneqareersorlu nersualaarinerit imaaginnavipput.
– Isiginnaagassiaq ima nuannarineqartigaaq New Yorkimit
Norgemillu qaaqqusissutinik tigusaqarluta. Isiginnaagassiortartoq New Yorkimeersoq isiginnaartitsissutinik kisissaanngitsunik
isiginnaagaqarsimasoq nassuerluni oqarpoq, isiginnaagassiatut
”Tulukkatut” alutornartigisumik takunngisaannarsimalluni,
Nunatta Isiginnaartitsisarfiani isiginnaartitsinermik ilinniarfiup
aqutsisua Makka Kleist oqaluttuarpoq.
”Tulugak” 15-inik peqataasoqarluni maajimi 2012-imi Katuami
sungiusarneqaqqaarlunilu takutinneqaqqaarpoq. Isiginnaartitsissut
nutaaq Canadami takutinneqartoq kalaallit takutitassiaannit anneruvoq Issittumilu tamarmit tulukkanik oqaluttuanik imaqarluni.
– Angalaneq puigunaatsuuvoq nuannersorpassuarnik misigi­
saqarfiusoq. Qaammatip aappaata affaata ingerlanerinnaani inuit
ilaasa inuuneq naallugu misigisinnaasaannik misigisaqarpugut,
isiginnaartitsisartunngorniaq alutorsaqisoq Mike Fencker Thomsen oqarpoq.
New York kalder
Grønlands nye skuespillerskole – under Nunatta Isiginnaartitsiarfia – er kommet forrygende fra start. Og nu kalder udlandet
så at sige også. Det sker efter at eleverne fra skuespillerskolen
med stor succes har deltaget i et fælles skuespilprojekt ”Tulugak”, som er formet af skuespillere fra Grønland, Nunavik og
Nunavut. En forestilling, der udforsker inuithistorier i Arktis og
omfatter dans, musik, cirkus, teater og storytelling.
Efter at været blevet opført på Canadas nationalscene
strømmede det ind med lovord.
– Teaterstykket var så populært, at vi har fået invitationer
fra New York og Norge. En producer fra New York, som har set
utallige teaterstykker, indrømmede, at hun aldrig har set et så
storslået show som ”Tulugak”, fortæller Makka Kleist, leder af
Nunatta Isiginnaartitsisarfias skuespillerskole.
”Tulugak” blev oprindeligt udøvet og opført i Katuaq i
maj 2012 med 15 medvirkende. Den nye teaterudgave, der
blev opført i Canada, er et grønlandsk indslag i en endnu
større udgave, som handler om ravnehistorier fra hele det
arktiske område.
– Det har været en uforglemmelig rejse med mange gode
oplevelser. Vi fik, på kun halvanden måned, oplevelser som
nogen først kan få igennem et helt liv, siger en begejstret
skuespillerelev Mike Fencker Thomsen.
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
New York calling
Greenland’s new acting school – Nunatta Isiginnaartitsiarfia - has
got off to a great start. And there are also calls from abroad, so to
speak, after the students at the acting school successfully took part
in a joint acting project called “Tulugak” consisting of actors from
Greenland, Nunavik and Nunavut. The show explores Inuit stories
in the Arctic and includes dancing, music, theatre and storytelling.
After a performance at Canada’s Northern Scene, the words of
praise have been rolling in.
– The show was so popular that we have had invitations from New
York and Norway. A producer from New York, who has seen countless shows, admitted that she had never seen such a magnificent
show as “Tulagak”, tells Makka Kleister leader of Nunatta Isiginnaartisisarfia.
“Tulugak” was originally performed at Katuaq in May 2012 with
15 performers. The new theatre version, which was shown in Ca­
nada, is the Greenlandic element of an even larger version of “Tulugak”, which is about raven stories from all over the Arctic regions.
– It has been an unforgettable journey with many good experiences. In just one and a half months we experienced things that take
other people a lifetime, exclaims Mike Fencker Thomsen, an enthusiastic acting student.
65
Royal Arctic Line
– a lifeline to society in Greenland
As the national shipping line in Greenland we offer:
· Ships and equipment designed for Arctic conditions
· Weekly service from Europe to Greenland
· Own terminal facilities, and personnel in
13 Greenlandic harbours
· Many years of experience in
navigating and operating in Arctic waters
· Quality and Safety certified ships and terminals
Coming this September:
™
Regional journalism,
global perspective
Follow The Arctic Journal to receive updates and
information about our launch in September:
https://www.facebook.com/thearcticjournal
66
arcticjournal.com
suluk nr. 5
inflight Magazine 2013
DEKLARERET I SAMARBEJDE MED
Astma-Allergi Danmark
Eqqarsaqqaarlutit pisisarit
Køb med omtanke isGruømnaBqaalarpnocqe:
• Imminut aj
unngitsumik
pivutit
• Pingaartitat
it
paarilluarpat
it
• Avatangiis
eqqarsaatigi it
vatit
Lynge Olsen reklame & kommunikation A/S
Grøn Balanc
e
betyder:
• Er god ved
dig
• Passer på de selv
m
du holder af ,
• Tænker på
miljøet
Nerisassat Grøn Balance-meersut tamarmik økologiskiupput qallunaallu
ilisarnaassiuttagaat Ø-meqqimik ilisarnaateqarlutik imaluunniit europamiut meqqiat qorsuk ilisarnaatigalugu. Ilisarnaatit taakku nerisassap
økologiskiuneranik ilinnut qularnaveeqqutaapput. Grøn Balance-miit
nioqqutissaativut , avatangiisinnut eqqarsaasersortaruit suullu nerisarnerlugit isumaliutigisarukku, misilikkit.
Errorsinermuttaaq eqqiaanermullu atortorpassuit aamma Grøn Balancemik nalunaaqutsigaapput. Taakku Danmarkimi Astma – Allergi suleqatigalugu suliaapput, taamaallaat kingunerut pinnagu, Svanemærke-mik
nalunaaquteqarpoq. Qanittukkut suli allanik qinigassanik peqalissaagut.
Alle Grøn Balance fødevareprodukter er økologiske og bærer enten det
danske Ø-mærke eller det grønne europæiske mærke. Begge mærker er
din garanti for økologi. Prøv fødevareprodukterne i Grøn Balance serien,
hvis du har en holdning til miljøet og til det, du putter i munden.
Der findes også en lang række Grøn Balance vaske- og rengøringsprodukter. De er deklarerede i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og
bærer alle, pånær skyllemiddel, Svanemærket. I nær fremtid får du
endnu flere muligheder for at få en grøn dag.
Ilulissat · Aasiaat · Sisimiut · Maniitsoq · Nuuk · Qaqortoq
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
67
Kangiani sikkilerluni
angalaarnermit
Allattoq: Jens Brønden
Pisut ataqatigiinnerat
Peter Beck, Namminersorlutik Oqartussani aningaasaqarnermut
tunngasuni pilersaarusiornermut immikkoortortaqarfimmi atorfi­
liusoq, Kalaallit Nunaannilu qitiusumik allaffeqarfimmi ukiorpassuarni sulisuusimasoq, decembarimi Thailand, Cambodia aamma
Vietnam aqqusaarlugit sikkilerluni feeriarpoq. Pisut aalajangersi­
masut ilaanni peqataasut ullormut ilungersuareersimallutik namminneerlutik nerisassiortussaasimapput, ilikkakkanilu taakkua
68
eqaluliornermini misilikkumallersimavai – taamatut ataatsimoortitsineq Sulummi nerisassianut tunngasuni allaaserissallugu
naleqqulluinnarpoq.
Qaaqqusat ilaat, suleqataa Lisbeth Møller Jensen, allanit
nalunaaquttap akunneri marlussuit sioqqullugit aggersarneqarpoq iggavimmeeqataaniassammat. Taassuma uppernassuseqarluartumik soqutiginnilluni nerisassiornermut piginnaasani
takutippai nunanillu Asiamiittunit isumassarsianik soqutiginnittorujussuulluni.
Sassaalliutissat ataqatigiissutaat immikkoortunut pingasunut
aggulunneqarsimapput. Ataaseq tassaavoq nerisassiassat Kalaallit Nunaanneersut, alla tassaalluni siorna sapaatip akunnerata
naanerani Qooqqunut angalaarneq pingajuallu tassaalluni nuna­ni Asiamiittuni akuutissanik nuannarisaqarfiulluartuni sikkilerluni angalaarneq.
Peter Beckip qilanaartuutitut najugassatut paarnanik viinniliaq
ooqattaagassanngortissimavaa, siuleqqiutitullu aalisakkanik pu­
juukkanik nunatsinneersunik qaleralimmillu kinitamik forårsrullelianik sassaalliuteqarnissamik aalajangersimalluni. Sassaalliutissaq pingaarneq tassaavoq eqaluk Qooqquneersoq, ilaatigut
pupinnik Kalaallit Nunaanneersunik naasunillu akuutissanik
immerlugu iffiorfikkoortitaq. Kinguleqqiutitut Nuummi Maik
Carreteromit Greenland ICE-mik sikutorpugut.
Forårsrullit
Peter Beckip forårsrulleliai anginngillat, orsoqaratik uuliamullu­
siataanatik. Mikipput, nillerlutik akimullu ersingajallutik. Qaqor­
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
ASSILIISOQ
P
eter Beck 2012-imi aggustip aallartinnerani Nuup eq­qaani
Qooqqut qinnguanni sivinganikkut tulluusimaaqaluni
nuivoq. Sunngitsuusaarpasikkaluarpoq, gummibådimulli
ammukarnermini qaqqatigut sivisuumik pisussimagaluar­
luni oqippalulluni. Kuummimi kilometerinik arlalinnik ungasissusilimmiittumi eqalummik 3 kiilungajannik oqimaassusilimmik
pisaqarsimavoq, puumillu qaqinneqarmat inuttaa pisassaanngi­
ngajalluni.
Nerisassiornermut tunngasunik allaaserisaqartartoq pisumi
tamatumani paarnanik 20 kiilungajannik nuniassimavoq taakkua­
lu isserat viinniliarissallugu Danmarkimut nassiunneqarsimallutik. Taakkualu puiaasanik 12-13-inik aalakoornartortalimmik
vitaminitaqarluartunik mamarluartunillu kinguneqarput, puiaa­
sallu ilaat ataaseq kingullermik illoqarfimmiikkama Nuummut
nassarneqarluni. Peter Beck akissuteqarluni tassuuguinnaq neriar­
toqqusivoq, tupaallaatigalugulu nuannaajallaatigisannik eqaluk
pineqartoq sassaalliutigalugu.
Oqaluttuassartaali tamaanga killeqanngilaq:
― Jens Brønden
Peter Beck Kangiani sikkilinik
angalaarluni feeriartilluni
nerisassiortussanngortinneqarpoq,
maannalu nerisassianik
Kalaallit Nunaanneersunik
kangiamiorpalaartumik
nerisassiornermi atuisalerluni
Vietnamimiut dipiliaat ilaatigut forårsrullenut:
Najoqqutassiaq inunnut qulinut naammattoq Mekongip
kuussuata akuaneersuuvoq.
Hvidløgit fedit angisuut tallimat chilinik kimittuunik 3-4nik
akullugit sequtserneqassapput – imaluunniit hvidløgit
marlussuit immikkoortillugit chilillu kimittuut nutaat sequtserneqassallutik.
Imeq kissartoq imerfiup aappaanik affarmik angissusilik
sukkunik alussaatinik marlunnik akuneqassaaq tamatumalu
kingorna aalisakkanik miseqqiamik alussaatinik angisuunik
arfinilinnik limellu ataatsip isseranik akuneqassalluni.
Hvidløgit chilillu sequtsikkat sukkunik aalisakkanillu miseqqiamik akuukkanut aalaterunneqassapput.
ASSILIISOQ
― Jens Brønden
Misutassaq nalunaaquttap-akunnerata ataatsip missaani nillorserneqassaaq sassaalliutigineqarnissamullu piariissalluni.
teqqasunik qajuusiassat atorlugit naqittakkat saattuaqqat ammalortullu Nuummi Videobutikkenimi nunatsinnilu inuussutissaarniar­
finni arlalinni pisiarineqarsinnaasut imermut misuttuuteriarlugit
iggavimmi nerriviup qaanut imaluunniit allequtassamut naleqquttumut allamut iliorarneqarput. Sinaani qaninnerpaami – qeqqata
tungaani – akussai qaleriissiterlugit iliorarneqarput, tamatumalu
kingorna akussai naqittakkamik qalliutissamik qaavisigut peqitsi­
vigineqarlutik taakkualu pølsitut mikisutut imuneqarlutik (assi­
taliussat mikisut takukkit).
Peter Beckip imusaliat imassaattut aalajangiussimasai tassaapput aalisakkat assigiinngitsut sisamat, imusalianili tamani aalisagaq ataasiinnaq atorneqartarluni.
Aalisakkat tassaapput suluppaagaq kapisilillu nillertumik
pujuukkat, qeeraq kissartumik pujuugaq qaleralillu kinitaq.
Nillertumik pujuukkat soorunami nillertuupput, qeerarli
kissartumik pujuugaq nillertuusussaalluni. Qalerallit nerpia
naleqquttumik angissusilerlugu aggorneqarpoq riseddikemilu,
limep ataatsip isserani, Asiamiut aalisakkanik miseraliaanni,
sashimi soyaoliemi imaluunniit sesamoliemi chilimik kimittuumik sequtsikkamik qasilitsunillu qernertunik sequtserneqaqqammersunik akusami nalunaaquttap akunnerani
ataatsimi kininneqarlutik.
Akussat allat tassaapput nudler uutat, salatbladit naleqquttumik
angissusilerlugu aggukkat, limep pilutai nutaat imaluunniit kinitat,
persille aamma korianderit nutaat.
Puuguttat sassaalliutigineqartut tamarmik immikkut saniannut
skålit mikisut marluk ilineqarput, aappaa eqaluup suaanik naam-
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
mattumik angissusilinnik aappaalu forårsrullenut misuttagassamik Vietnamimeersumik imallit. Taakkununnga najoqqutassiaq
quppernerup ilaani takuuk.
Eqaluk immigaq
Peters Beckip inuttut nammineq aatsaat taama angitigisumik
aalisagartaa tamakkiisumik takissuseqartillugu iffiorfiup iluaniissinnaanngilaq, taamaattumik puussiami siatsissummi peqqinneqartariaqarluni. Eqaluk sisujuitsuuvoq – tassa qalipaateqarani
– amia aappaluttuulluni nerpialu qaamasuulluni. Sisujuitsut mamassuseqarpallaartanngillat, taamaattumik Peter Beck aalisakkap
imassaanik eqaluup kuup erngani qaammaarissumi sivisuumik
uumareersimalluni mamassutsinut sinnerussimasumut tapertaalluartunik katiterisimavoq.
Imassai tassaapput gulerodit, pupiit Kalaallit Nunaanneersut,
qajaasat pilutaat, chili seqummarluttunngorlugu sequtsigaq,
kakillarnat paarnaat sequtsikkat kiisalu citrongræs hvidløgillu
sequtsikkat. Kapisilik ilivitsoq kiilu ataaseq iffiorfimmi 150
gradinik kissassusilimmi akunnermi ataatsimi sianneqartussaavoq, kiilunilu sinneruttuni kiilumut affarmut minutsinik 12-nik
ilaneqartartussaalluni.
Aalisakkamut ilanngullugit suaasat sassaalliutigineqassapput.
Peter Beck mamassuseq qalipaataalu eqqarsaatigalugit safraniler­
lugit suaasaliorpoq. Miseraq ilaatigut pupiit panertut kinitat
qajuannik akoqarpoq.
Nerisassat kusanartut mamarluartullu, isumassarsiorfissatut
assilillugillu nerisassiarinissaannut inassutigineqarsinnaasut. 
69
[KAL] Aalisakkap aatsaat taama
angitigisup imassai.
[DK] Fyld til rekordfisken.
foto
― Jens Brønden
[GB] Filling for the record fish.
70
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Vietnamesisk dip til blandt andet forårsruller:
Opskriften, der rækker til 10 personer, er fra Mekongdeltaet.
5 store fed hvidløg hakkes sammen med 3-4 stærk tørret chili
– alternativt et par solo-hvidløg og friske stærke chili.
Halvandet krus varmt vand tilsættes 2 spsk. sukker og
derefter
6 store spsk. fiskesauce og saft fra 1 lime.
Det hakkede hvidløg og chili røres derefter i sukker- og
fiskesauceblandingen.
Dyppelsen sættes til afkøling i en times tid og er så klar til
servering.
Fra en cykeltur i Østen
teskt: Jens Brønden
Peter Beck blev sat til at lave mad på en cykelferie
i Østen, og nu bruger han grønlandske råvarer i
østerlandsk indpakning
I begyndelsen af au­
gust 2012 kom en
stolt Peter Beck frem
over skrænten i bunden af Qooqqut ved
Nuuk. Han lod ganske
vist som ingenting,
men på vej ned til
gummibåden virkede
han trods den lange
vandretur i fjeldet ganske let på benene. Han havde nemlig fanget en næsten tre kilo stor fjeldørred i elven nogle kilometer borte, og da den kom
op af sækken, var han ikke til at skyde igennem.
Selv havde jeres udsendte køkkenskriver
ved samme lejlighed plukket 20 kilo sortebær,
som blev sendt til Danmark for at brygge vin på
juicen. Det blev til 12-13 flasker rimeligt velsmagende alkoholiseret vitamintilskud, og en af flaskerne kom med til Nuuk, da jeg sidst var i byen.
Peter Beck kvitterede straks med at invitere på
en middag, som til min glædelige overraskelse
havde nævnte fjeldørred på menuen.
Men hermed er forhistorien ikke færdig:
stemt lejlighed skulle deltagerne efter dagens
strabadser på landevejen selv lave maden, og
det var disse nye færdigheder, han ville afprøve
på sin grønlandske fiskemenu – en kombination,
der bestemt er Suluks madspalter værdig.
En af gæsterne, kollegaen Lisbeth Møller Jensen, blev tilkaldt et par timer før de andre for at
være med i køkkenet. Hun demonstrerede sit talent for kogekunsten med overbevisende entusiasme og var meget interesseret i inspirationen
fra de asiatiske lande.
Menuens røde tråd var splittet op i tre
strenge. Én var de grønlandske råvarer, en anden weekendturen til Qooqqut sidste år, og
den tredje cykelturen i de krydderiglade østasiatiske lande.
Som aperitif havde Peter Beck arrangeret en
'blindsmagning' af sortebærvinen, og til forret
havde han bestemt sig for forårsruller med grønlandske røgfisk og marineret hellefisk. Hovedretten blev fjeldørreden fra Qooqqut, ovnbagt
med fyld af blandt andet grønlandske svampe,
citrongræs og krydderurter. Som dessert fik vi
Greenland ICE fra Maik Carretero i Nuuk.
Den røde tråd
Peter Beck, der er kommitteret i selvstyrets økonomiske planlægningsafdeling og har været tilknyttet den grønlandske centraladministration i
en menneskealder, var i december på cykelferie
i Thailand, Cambodia og Vietnam. Ved en be-
Forårsrullerne
Peters forårsruller er ikke store, fede og friture­
stegte. De er små, kolde og næsten gennemsigtige. De cirkelrunde dejskiver af rismel, der kan fås i
Videobutikken i Nuuk og i flere fødevarebutikker
rundt om i landet, dyppes i vand og lægges på
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
køkkenbordet eller andet velegnet underlag. Ved
nærmeste kant – midt for – lægger man ingredienserne i en lille dynge, hvorefter dejen foldes
over fyldet og rulles sammen i små pølser (se de
små illustrationer).
Peters fyld bestod af fire forskellige slags fisk,
men kun én slags i hver rulle.
Fisken var koldrøget rødfisk og laks, varmrøget havkat og marineret hellefisk. De
koldrøgede giver sig selv, mens den varmrøgede havkat skal være kold. En fersk hellefiskefilet
skæres i passende stykker og marineres en time
i riseddike, saften af 1 lime, asiatisk fiskesauce,
lidt sashimi soyaolie eller sesamolie og tilsættes
en hakket stærk chili og nykværnet sort peber.
Det øvrige fyld er kogte nudler, salatblade,
skåret i passende bidder, friske eller opblødte
limeblade, persille og frisk koriander.
Ved hver kuvert anbringes to små skåle, den
ene med tilpas moden ørredrogn og den anden
med vietnamesisk dip til forårsrullerne. Se opskriften et andet sted på siden.
Fyldt fjeldørred
Peters Becks personlige rekordfisk kunne ikke
være i ovnen i fuld længde, så den måtte bøjes
sammen i en stegepose. Det var en standørred –
altså helt 'udfarvet' – rød i huden og lys i kødet.
Standfisk kan godt være lidt udvaskede i smagen, så Peter havde sammensat et fyld, der på
bedste vis supplerede de nuancer, der var tilbage
efter et langt liv i det krystalklare elvvand.
Fyldet var gulerødder, løg, grønlandske svampe, qajaasat (blade af grønlandsk post eller mosepost), groft hakket chili, knuste enebær og ditto
citrongræs og hvidløg. En hel laks på et kilo skal
have en time i ovnen ved 150 grader, og der lægges 12 minutter til stegetiden for hvert halve kilo.
Til fisken serveres ris. Peter Beck kogte den
med safran til fordel for både smag og farve.
Sovsen byggede blandt andet på svampevandet
fra de opblødte tørrede svampe.
Et smukt og velsmagende måltid, som herefter
kan anbefales til inspiration og efterligning. 
71
Vietnamese dip for spring rolls:
The recipe, which is enough for 10 people, is
from the Mekong Delta.
Chop 5 large cloves of garlic together with 3-4
strong, dried chillies - or alternatively two giant
garlic bulbs and fresh strong chilli.
Take one and a half cups of hot water and add
two tablespoons of sugar and six large tablespoons of fish sauce and the juice of one lime.
From a bicycle
trip in the Far East
Stir the chopped garlic and chilli into the sugar
and fish sauce mixture.
Set the dip aside in a cool place for an hour and
it is ready to serve.
teskt: Jens Brønden
Peter Beck was chosen to do the cooking on a
cycling holiday in the Far East and now he uses his
Greenlandic ingredients in an Eastern manner
At the beginning
of August 2012, a
proud Peter Beck
came over the rise
at the head of the
fjord at Qooqqut
near Nuuk. He
acted nonchalantly, but on the way
down to the rubber dinghy he seemed very light footed,
despite the long walk in the fells. This
was because he had caught an Arctic char
weighing almost three kilos in the river
some kilometres away and when he pulled
it out of the bag, he was invincible.
On the same occasion this writer had
picked 20 kilos of crowberries which were
sent to Denmark so wine could be brewed
from the juice. We got 12-13 bottles of relatively well-tasting alcoholised vitamin supplement and I brought one of the bottles
back to Nuuk the last time I visited the town.
Peter Beck reciprocated immediately with a
dinner invitation which, to my pleasant surprise, included Arctic char on the menu.
But the story doesn’t end here:
A common theme
Peter Beck, who is appointed to the Government of Greenland’s Economic Planning Department and who has been
associated with Greenland’s central administration for a lifetime, went on a bicycle holiday in December to Thailand,
Cambodia and Vietnam. At one point, the
participants had to cook dinner by the
roadside after the rigors of the day and it
was these new cooking skills he wanted to
test on a Greenlandic fish menu - a combination that is definitely a worthy contribution to Suluk’s cooking columns.
One of the guests, colleague Lisbeth
Møller Jensen, was asked to come a few
hours before the others to help in the
72
kitchen, She demonstrated her cooking
skills with convincing enthusiasm and
was very interested in inspiration from
the Asian countries.
The theme of the menu was divided into
three parts. The first was the Greenlandic
ingredients, the second was the weekend
trip to Qooqqut last year and the third was
the bicycle trip to the East Asian countries
with spicy food.
As an aperitif, Peter Beck had arranged
a 'blind tasting’ of crowberry wine and
as a starter he had decided to serve spring
rolls with smoked fish from Greenland and
marinated halibut. The main course was
the Arctic char from Qooqqut, baked in the
oven with a filling of Greenlandic mushrooms, lemon grass and herbs. For dessert
we had Greenland ICE from Maik Carretero
in Nuuk.
The spring rolls
Peter’s spring rolls are not big, greasy and
salmon, warm-smoked wolffish and marinated halibut. The cold-smoked is self-explanatory, while the warm-smoked wolffish
must be cold. Cut a fresh halibut fillet into
suitable pieces and marinate for an hour in
rice vinegar, the juice of one lime, Asian fish
sauce, a little sashimi soy oil or sesame oil
with one chopped strong chilli and freshly
ground black pepper.
The rest of the filling consists of boiled
noodles, salad leaves cut into suitable pieces, fresh or rehydrated lime leaves, parsley
and fresh coriander.
At each place setting there were two small
bowls; one with suitably ripe char roe and
the other with Vietnamese dip for the spring
rolls. See recipe.
Stuffed Arctic char
Peter Beck’s personal record fish would not
fit into the oven in its full length, so it had
to be curved to fit into a roasting bag. It was
a land-locked Arctic char – completely ‘col-
"It was a land-locked Arctic char – completely
‘coloured’ – red skin and light flesh"
— Peter Beck
deep fried. They are small, cold and almost
transparent. They are pastry rounds made
of rice flour which are available from the
Videobutikken in Nuuk and from several
other food shops around the country. The
rounds are dipped in water and placed on
the kitchen counter or other suitable surface. Place a small pile of the ingredients
in the middle of the bottom half, fold the
pastry and roll to a small sausage. (see the
small illustrations).
Peter’s filling consisted of four different
kinds of fish, but only one kind in each roll.
The fish was cold-smoked redfish and
oured’ – red skin and light flesh. The taste of
land-locked fish can be a little washed out,
so Peter had composed a filling that best
supplemented the flavours that remained
after a long life in the crystal clear water.
The filling consisted of carrots, onion,
Greenlandic mushrooms, qajaassat (leaves
of Labrador tea or narrow-leafed Labrador
tea), roughly chopped chilli, crushed juniper berries and lemon grass and garlic.
A whole char weighing one kilo needs to
bake in a 150 degree warm oven for about
one hour. Add 12 minutes for every extra
half kilo. 
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
[KAL] Peter Beck aamma Lisbeth
Møller Jensen piareersaasut.
[DK] Peter Beck og Lisbeth Møller
Jensen i gang med forberedelserne.
[GB] Peter Beck and Lisbeth Møller
Jensen in the middle of preparations.
― Jens Brønden
[KAL] Siuleqqiut sassaalliutigineqarpoq. Eqaluit suaat dipilu maluginiakkit.
[DK] FForretten er serveret. Bemærk
dip og ørredrogn.
PHOTO
[GB] The starter is served.
Note dip and char roe.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
73
Timmiaaraq
Nunarsuarmi uumasut kiisortut nunamiuttat annersaat,
nanoq, nunani issittumiittuni, Alaskami, Canadami,
Kalaallit Nunaanni Ruslandimi Norgemilu (Svalbardimi),
sineriammi sikumilu uumasuuvoq.
Verdens største landrovdyr, isbjørnen,
lever langs kysten og på isen i de arktiske
lande: Alaska, Canada, Grønland,
Rusland og Norge (Svalbard).
The world’s largest terrestrial predator, the polar bear, lives on the coast and on the ice in
Arctic countries: Alaska, Canada, Greenland, Russia and Norway (Svalbard).
Nanoq latiinerisut Ursus Maritimusimik,
immap nanuanik isumaqartumik,
taaguuteqarpoq. Nallorissorsuuvoq,
qasuersissananilu 60 kilometerit angullugit
nalussinnaalluni. Nerisaanit amerlanerpaat
imaaneersuupput: puisit, niisat mikisut,
aarrit aalisakkallu. Kisianni aamma timmissanik, teriannianik, amaqqunik, tuttunik,
aap neqinik suugaluartunilluunniit nerisinnaavoq
Isbjørnen hedder på latin Ursus Maritimus: Havets bjørn. Den svømmer godt,
og kan uden hvil svømme 60 kilometer i
et stræk. Det meste af dens føde kommer
fra havet: sæler, små marsvin, hvalrosser
og fisk. Men også fugle, ræve, ulv,
rensdyr, ja al slags kød kan den finde
på at sætte tænderne i.
The Latin name for the polar bear is
Ursus Maritimus: Bear of the sea.
It swims well and can swim 60
kilometres in one stretch
without resting.
Most of its food
comes from the sea:
seals, small porpoises,
walruses and fish.
But it can also sink its teeth into
birds, foxes, wolves and reindeer
– or any other kind of meat.
74
suluk·nr.
5
inflight Magazine 2013
Meeqqat quppernerat · Børnesider
Children’s
pages
Piaqqat mikisut, nannup arnavissap
apissimini ukiuunerani ineqarfigisamini
piaqqiarisartagai, alutornarluinnarlutillu inequnarluinnartuusarput. Ukiut
marlussuit ingerlaneranni kiisortunngortarput angisuut nukittuullu
angajoqqaamissullu puisi tuttuluunniit
patiinnarlugu toqussinnaalersarlugu.
De små unger, som hunbjørnen føder
i sit vinterhi, ser rigtig sjove og søde
ud. Efter et par år er de store, stærke
rovdyr og kan ligesom deres forældre
med et enkelt poteslag dræbe en sæl
eller et rensdyr.
The small cubs, which the female bear gives birth to during the winter
hibernation, are funny and look very sweet. After a couple of years they
become large, strong predators and like their parents they can kill a seal
or reindeer with a single swipe of a paw.
Nannup piniakkani 30
kilometerinik ungasissusilimmiittoq naamasinnaasarpaa.
Bjørnen kan lugte et byttedyr
30 kilometer væk.
The bear can smell its prey 30
kilometres away.
Kingulliiminik nikussaarsimatilluni nanoq
angutiviaq inersimasoq isersimaartarfinni
qilaamut anngussinnaavoq. Isigaa ima
angitigisinnaavoq atuagassiap Suluup qupperneratut
ilivitsutut angissuseqarsinnaalluni.
Stående på bagbenene kan en voksen hanbjørn nå helt
op til loftet i din stue. En pote kan væres så stor, at den
fylder en hele side i dette Suluk-magasin.
Standing on its back legs, a fully grown male bear could
reach the ceiling in your living room. A paw can be so big
that it covers a whole page in the Suluk magazine.
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
suluk nr. 5 | Air Greenland | inflight Magazine 2013
75
Quitz
Kigaallappugut
Akissut qupp. 73-mi allermiippoq
Svar nederst på side 73
Answers at the bottom of page 73
1
Nanoq akunnermut
qanoq sukkatigisumik
pangalissinnaava?
Så sætter vi lige farten ned!
We better slow down a bit!
A
20 km
A
50
B
30
C
0
B
120 km
C
55 km
Hvor mange km i
timen kan en
isbjørn løbe?
How many km per hour
can a polar bear run?
2
Nanoq ukiumut
isarukitsunik qassinik
nerisarpa?
Hvor mange pingviner
spiser en isbjørn om
året?
3
Nanoq meqqumi qaqortut ataanni
qanoq qalipaatilimmik ameqarpa?
Hvilken farve hud har isbjørnen
under de hvide hår?
What colour is a polar bear’s skin
under its white fur?
How many penguins
does a polar bear eat
each year?
A
D
C
B
76
Øv, nerisassanik
mamarisaqanngivippunga!
Napparsimagavit?
Nakorsamiippit?
Øv, der er ikke noget mad
som smager mig for tiden!
Du må jo være syg.
Har du været hos lægen?
Aw, nothing tastes right
at the moment!
You must be ill. Have you
been to the doctor’s?
Aap, kisianni nakorsaq
nerigaluarakku aamma
mamanngilaq!
Ja da, men han smagte
heller ikke godt!
Yes – he didn’t taste
good either!
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s
pages
suluk nr. 5
inflight Magazine 2013
suluk nr. 5 | Air Greenland | inflight Magazine 2013
Meeqqat quppernerat · Børnesider · Children’s pages
77
1)= C
2)= C
(Tassami issittumi avannarlermi Qalasersuarmi isarukitsoqanngilaq aamma Sikuiuitsumi Kujallermi nanoqanngilaq.)
(because penguins don’t live in the Arctic at the North Pole, and polar bears don’t live
in the Antarctic at the South Pole)
(for der lever ingen pingviner i Arktis ved Nordpolen og ingen isbjørne i Antarktis ved
Sydpolen)
3)= D
Kukkunerit tallimat nassaarikkit · Find 5 fejl · Spot the 5 mistakes
air greenlandiP naMMineQ silarsUaaniT
Air Greenlandip
nittartagaa
nutarterneqarpoq!
A
ir Greenlandip nittartagaanik nutartikkamik ullutsinnut naleqqussakkamik, pingaartumik avataaniit
angalasunut paasissutissanik angalanissamullu isumassarsiorfissanik tunniussaqartussamik, pilersitsivugut.
Kalaallit Nunaanni suut sammineqarsinnaanerannik paasissutissanik ataatsimoortitsivugut sammisassallu nutaat ilagaat nunap
assinga ingerlaarfissap nalunaarsorneqarfigisimasaa atuisumut
naleqqussarneqarsinaasoq kiisalu kalaallisut inniminneeriaaseq
tamakkiisumik atuutitinneqartoq. Inniminneeriasitoqqatsinni
taamaallaat qallunaatut tuluttullu sullissisinnaasimavugut.
Kalaallit Nunaanni ornigassat pillugit paasissutissat nittartakkami
nutaami amerlanerujussuupput, asseqarluni, silap pissusaanut
paasissutissaqarluni kiisalu ornigassanik filmilianik naatsunik
ilanngussisoqarsimalluni.
78
Nittartagaq oqaatsit pingasut atorlugit oqarasuaatinut angallattakkanut tamakkiisumik naleqqussarlugu suliaavoq angalanernullu ataatsimoortunut attuumassutilinnut ussassaarinermilu
ingerlatanut pissarsiarineqarsinnaasunut neqeroorutit amerlanerit
pilersinneqarlutik.
Air Greenland nittartakkamik suliniut aqqutigalugu immikkut
ilisimasalinnik atuisunut atoruminassutsinik pitsaanerpaanik
suliaqartunik suleqateqarpoq, taamaaliornikkullu silarsuaq
atuisartutta piumasaqaataannik naatsorsuutigisaannillu pitsaanerpaamik naaperiaasinnaasoq pilersinneqarluni. Nittartakkamut
nutaamut ingerlatissaq pingaarutilik tassaavoq nunap iluani avataanilu inunnut Kalaallit Nunaanni angalanissamik isumaliutiginnittunut isumassarsiortitsisinnaanissaq. 
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
fra air greenlands egen verden
Air Greenlands
website får ansigtsløft!
V
i har lanceret et nyt, tidssvarende website for Air Greenland,
som skal hjælpe med at give information og inspiration til rejsen
– særligt for rejsende udefra. Vi har samlet information om, hvad
man kan give sig til i Grønland og blandt de nye features er et
interaktivt rutekort og et fuldt integreret bookingsystem på grønlandsk.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
I vores gamle system kunne vi kun operere bookingsystemet på dansk
og engelsk.
På det nye site er der mange flere oplysninger om destinationerne i
Grønland, der er flere billeder, vejrinformationer og der er indlagt små filmklip fra destinationerne.
Sitet er og lavet som et fuldt mobil-website på tre sprog og der er kommet
flere tilbud på både relevante pakkerejser og de tilgængelige kampagner.
Med det nye website-projekt har Air Greenland allieret sig med eksperter, der arbejder med best practice-brugervenlighedsprincipper for at skabe et univers, der bedst kan imødekomme vores brugeres krav og forventninger. En væsentlig drivkraft for det nye website er at give inspiration til
rejsen for folk i ind- og udland, der overvejer at rejse i Grønland. 
79
froM air greenland’s world
Air Greenland’s
website has had a
facelift!
W
e have launched a new, modern website for Air
Greenland which provides travel information
and inspiration – particularly for travellers from
abroad. We have collected information about what
you can do in Greenland and new features include an interactive
route map and a fully integrated booking system in Greenlandic. In
our old system, the booking system was only available in Danish
and English.
The new site includes a lot more information about destinations
in Greenland and there are more pictures, weather information and
small video clips from the destinations.
"The site, which is also available
as a fully mobile website"
— Air Greenland
The site, which is also available as a fully mobile website, is in
three languages and includes offers of relevant package tours and
current campaigns.
For this new website project, Air Greenland joined forces with experts who work with best-practice, user-friendly principles to create
a universe that is best suited to meet the expectations and requirements of our users. A major motivating force for the new website is
to bring travel inspiration to people from home and abroad who are
considering travelling in Greenland. 
80
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
froM air greenland’s world
MUSIC
Music on flights between
Greenland and Denmark
Channel 1
· Eqqissisimaarnartut
· Roligt · Relax
Cécile Bredie The Autum
Leaves, One Giant Leap The
Way You Dream, Clannad Wilderness, The Sabres of
Paradise Smokebelch II (Beatless Mix), Enya May It
Be, Pure Energy High Hopes, Phil Mison Lula, Nitin
Sawnhey & London Symphony Orchestra Songbird,
Douglas Spotted Eagle Closer still, Joolz Gianni Meditation, Ganga Clouds, David Lyndon Huff Even Flow,
Enigma The Cross of Changes, Llewellyn White Light.
Channel 2
· Sallaatsut · Blød rock · Soft
Polished Chrome Beautiful,
Bar Music DJ What We Need,
Mario Basanov Caribbean Girl
(New Found Land Remix), Rikke Lie Such a Lovely Day,
Lady Of The Sunshine Lady of the Sunshine, Omar
Run Away with Me, Enya Orinoco Flow, Smith & Mudd
Schulme, Emilia Mitiku So Wonderful, Röyksopp In
Space, Lux Northern Lights, Frida Amundsen Sing,
Marion Meadows Another Side of Midnight, Dulac &
Dubois Till the Break of Dawn.
Channel 5
· Qangatuut · Klassisk · Classic
Alison Balsom (trumpet),
Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen Haydn
- Trumpet Concerto in E Flat: III - Finale. Allegro, Lisa
Batiashvili, Staatskapelle Dresden, Thielemann
Clara Schumann - 3 Romances for Violin and Piano:
1. Andante molto, Alicia de Larrocha Goyescas Book
1- Los requiebros, Susan Graham (mezzo-soprano),
Malcolm Martineau (piano) Poulenc - Les chemins
de l'amour, Michal Kanka (cello), Prague Chamber
Orchestra Stamitz - Cello Concerto No.2 in A: III.
Rondo. Allegretto, Nigel Kennedy (violin), Prague
Symphony Orchestra Jaz Coleman - Riders on the
Storm: The Doors Concerto - The Unknown Soldier,
Russian Philharmonic Orchestra, Dmitry Yablonsky
Shostakovich - Ballet Suite No.1 (ed. Lev Atovmyan):
Polka (The Limpid Stream), Slovak Radio Symphony
Orchestra, Mogrelia Adolphe Adam - Giselle Act II:
Apparition de Myrthe, Brodsky Quartet Schumann Kinderszenen, Op. 15 (arr. P. Cassidy): No. 7. Traumerei
(Dreaming), London Symphony Orchestra; André
Previn Prokofiev - Cinderella Act I: Cinderella's Departure for the Ball, Czech Philharmonic Orchestra, Sir
Charles Mackerras Dvorak - Slavonic Dances Op.72: II
in E minor - Allegretto grazioso, Dmitri Hvorostovsky,
Moscow Chamber Orchestra, Constantine Orbelian
Podmoskovnye Vechera (Moscow Nights), Pro Arte
Orchestra, George Weldon Haydn Wood - Moods
Suite: 6. Joyousness, Royal Scottish National Orchestra, Järvi Une nuit a Lisbonne, Philharmonia Orchestra; Giulini La scala di seta, Luciano Pavarotti Paolo
Tosti - L'ultima canzone, André Rieu Rudolf Sieczynski
- Wien, Wien, nur du allein, Milos Karadaglic Isaac
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Albéniz - Suite Española: 3. Sevilla, Orpheus Chamber
Orchestra Tchaikovsky - Serenade for Strings: 2. Valse,
Brodsky Quartet Sarasaste - Spanish Dances, Op. 23:
No. 2. Zapateado (arr. P. Cassidy), Renée Fleming Carl
Orff - Carmina Burana: 21. In Trutini.
Channel 6
· Pop-imi nuannarineqarnerpaat · Pop hits
Macklemore & Ryan Lewis ft
Ray Dalton Can't Hold Us, Ellie
Goulding Figure 8, Justin Timberlake Mirrors, Ne-Yo
Forever Now, Passenger Let Her Go, Taylor Swift 22,
P!nk ft Nate Ruess Just Give Me a Reason, Owl City
When Can I See You Again?, The Script Six Degrees
of Separation, Ludacris ft Usher & David Guetta
Rest of My Life, Pitbull ft Christina Aguilera Feel
This Moment, Dido No Freedom, Bruno Mars When I
Was Your Man, Demi Lovato Heart Attack, Olly Murs
Army of Two, One Direction They Don't Know About
Us, Rihanna ft Mikky Ekko Stay, Imagine Dragons It's
Time, Michael Bublé It's a Beautiful Day, Alicia Keys
Brand New Me, Carly Rae Jepsen Tonight I, David
Guetta ft Taped Rai Just One Last Time, Rita Ora
Shine Ya Light, fun. Why Am I the One.
Channel 7
· Rock
The Lumineers Ho Hey, Quadron Hey Love, Foo Fighters
Best of You, Imagine Dragons
Demons, Mumford & Sons Whispers in the Dark,
Bon Jovi Because We Can, Muse Supremacy, Volbeat
Cape of Our Hero, Of Monsters And Men Mountain
Sound, The Vaccines I Always Knew, Nickelback
Never Gonna Be Alone, Kashmir Splitter Til Atomer,
Evanescence What You Want, Coldplay Hurts Like
Heaven, Paramore Still Into You, The Black Keys Little
Black Submarines, Scissor Sisters Only the Horses,
Aerosmith No More No More.
Channel 8
· Danmarkimi
· nuannarineqarnerpaat
· Danske favoritter
· Danish favourites
Xander Hvis jeg skrev dig en sang, Kim Larsen Sød
symfoni, Joey Moe Usynlig, Marie Key Uopnåelig,
Nephew Klokken 25, L.O.C. Helt min egen,
Emilie Päevatalu Skandale, Rasmus Seebach Under
stjernerne på himlen, Mads Langer Overgir mig langsomt, Medina Har du glemt, TV2 Bag duggede ruder,
Søren Huss Oppefra og ned, Ankerstjerne 1000
År, Barbara Moleko Dum for dig, Rasmus Walter
Endeløst, Noah Over byen, Julie Maria Beat.
Channel 9
· 60-70-80
Queen Crazy Little Thing Called
Love, Dire Straits Money for
Nothing, a-ha Take on Me,
Bee Gees Jive Talkin', Tina Turner What's Love Got
to Do with It, Bread Make It with You, Mc Einar
Arh Dér!, The J. Geils Band Centerfold, KC & The
Sunshine Band Get Down Tonight, Diana Ross Ain't
No Mountain High Enough, ABBA The Winner Takes It
All, Gnags Mr. Swing King, Hazel O'Connor Will You?,
The Police Every Breath You Take, David Bowie Fame,
Otto Brandenburg Når En Sailor Går I Land.
Channel 10
· Meeqqanut · Børnekanalen
· Children
Eventyrteatrets Børn Stop Den
Lille Kænguru, Eventyrteatrets
Børn Hjulene På Bussen, Nanna Sur, Sur, Sur, Eventyrteatrets Børn Wulle Wap Sangen, Kaya Juletræet
Med Sin Pynt, Bølle Bob og De Andre Den Søde Pige,
Eventyrteatrets Børn Vuffelivov, Eventyrteatrets
Børn Vi Er Dem De Andre Ikke Må Lege Med, Kalle
B ft Kaya Brüel & Viggo Ny Sol og Måne, Johanne
Bolvig Se Den Lille Kattekilling, Eventyrteatrets Børn
Postmand Per, Michael Falch Posemandes Bil, Eventyrteatrets Børn Pippi Langstrømpe, Maria Bramsen
Bro, Bro, Brille, Kalle B Pippelipop, Bølle Bob og De
Andre Hjemme Hos Mig Selv, Eventyrteatrets Børn
Fy Fy Skamme, Bølle Bob og De Andre Efter Festen,
Bølle Bob og De Andre Du-A-Gi-Du, Eventyrteatrets
Børn Du Skal Børste Dine Tænder, Bølle Bob og De
Andre Bølle-Bob, Eventyrteatrets Børn Bamses
Fødselsdag.
Channel 11
· Kanali sallaatsoq
· Den bløde kanal
· The soft channel
Silamiut Qamani, Rasmus
Lyberth Kuussuup Sinaani, Kimmernaq Uummarissut, Nanook Inuup Tarraa, Jenseeraq Lalalaa, Søren
Alaufesen September, Peter O. Petersen Qujanarsuaq Nuliara, Qaammataasat Hey Inunnguaq, Pilu
Sinnattoq, Nina Ukiut Qaangiuttut, Rikka Nipaaruppoq.
Channel 12
· Kanali eqeersimaartoq
· Den friske kanal
· The lively channel
Kimmernaq Uummat uumasuutiga, Jenseeraq Ikiussuakkit, Søren Alaufesen
Atoqqusaq, Pilu Malunnarsilaaleqaaq, Rockstones
Arsarnerit, Tulleriit Kalaalerpalaaq, Simon Lynge Infinitely You, Chilly Friday Issiaannarusunngilanga, Rina
Aneqisa!, Pavia Geisler Mari, Qarsoq A-a-asavagit,
Nivé Tuttukasik, Aalut Qaamasoq.
81
film
SEPTEMBER
Chasing Mavericks
15-inik ukiulik Jay surfernerinnarmik soqutigisaqarpoq illoqarfimmilu surfernermut pissartaq Frosty ilinniarteqqulluni kimigiiserfigalugu. Jay ilinniartikkuminartuuvoq, surfertarfimmili Mavericksimi malerujussuarnik alutorinninnera inuttaanut navianartumik
soqutiginniffinngorpoq.
Den 15-årige Jay interesserer sig kun for surfing og plager den lokale
surf-mester Frosty om undervisning på vandet. Jay er lærenem og har talent, men hans fascination af de tårnhøje bølger på surfstedet Mavericks
bliver en farlig besættelse for ham.
15-year-old Jay is obsessed with surfing and begs local surf champ
Frosty to teach him how to surf big waves. Jay is a natural and very
talented but his fascination with the big waves at the surf spot the
Mavericks becomes a dangerous obsession for him.
The Big Wedding
Don aamma Ellie aappariiupput avinnerit ingerlalluanngitsut
ernersiamik katinnerani suli katissimasuusaartariaqalersut. Ataqqinaammimmi qaaqqusaq tassaavoq ernerup anaanavia Columbia­
meersoq upperluarniartorujussuusorlu. Pilersaarut immikkut
pisariunerulerpoq Donip nuliartaava uisaap qatanngutaanit
quiasuutigineqaqisumik pilersaarummut peqataajumanngimmat.
Sapaatip akunnerata naanera ingerlajartortillugu pilersaarutip
naammassiniarnissaa ajornakusoorneruleraluttuinnarpoq. Katittorsiornerup ajorluinnartumik ingerlanissaa ilimanarsilluinnarpoq… sunalu tamarmi soorunami ilaqutariit iluanniiginnarpoq.
Don og Ellie er et dysfunktionelt, skilt par, der er tvunget til at lade som
om de stadig er gift ved deres adoptivsøns bryllup. Æresgæsten er nemlig
sønnens biologiske mor fra Columbia, der er dybt religiøs. Planen er ekstra
kompliceret, fordi Dons nye kone ikke er med på ideen til stor morskab for
brudgommens søskende. Og som weekenden skrider fremad, bliver det
sværere og sværere at gennemføre planen. Alt peger i retning af et katastrofalt bryllup ... og det hele bliver selvfølgelig i familien.
Don and Ellie is a dysfunctional, divorced couple who are forced
to pretend that they are still happily married at their adopted son's
wedding in order to please the guest of honour his religious birth
mother from Columbia. While Don's new wife doesn't agree with
the plan, the groom's siblings find the situation to be hilarious. And
as the wedding weekend proceeds the hoax snowballs into a poignant and raucously funny story about the ties that bind.
82
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
OKTOBER
Gambit
Tuluk eqqumiitsulianik nakkutilliisoq Harry Deane pisortaminut
imminik sakkortunerpaamik atornerluisumut akiniaajumallerpoq.
Taamaattumik pisortani Monetip qalipagaanik salloqittaataasumik­
pisinissamut uukapaatinniarlugu aalajangerpoq, pilersaarutaatali
naammassinissaanut rodeortartup arnap Texasimeersup PJ
Puznowskip naatsorsoruminaalluinnartup ikiuunnissaa aalaja­
ngiisuulluinnalerpoq.
Den britiske kunstkurator Harry Deane vil hævne sig på sin chef, der udnytter og misbruger ham på groveste vis. Så han beslutter sig for at narre
chefen til at købe et falsk Monet maleri, men hans plan afhænger af hjælp
fra en uforudsigelig og excentrisk rodeo dronning fra Texas, PJ Puznowski.
British art curator Harry Deane decides to seek revenge on his abusive boss by conning him into buying a fake Monet , but his plan requires the help of an unpredictable and eccentric Texas rodeo queen,
PJ Puznowski.
Safe Haven
Arnaq inuusuttoq siornatigut nalunartumik inuuneqarsimasoq
North Carolinami sinerissami illoqarfeeqqamut Southportimut­
tikippoq. Tassani nuleernermik sammisaqalerpoq, sammisa­qar­
neratalu kinguneranik siornatigut pisimasunik isertugaatini naalliuutigisanilu qaqittariaqalerlugit.
En ung kvinde med en mystisk fortid ankommer til den lille kystby Southport
i North Carolina. Her får hun et forhold til en enkemand, og forholdet tvinger hende til at konfrontere fortidens hemmeligheder, der plager hende.
A young woman with a mysterious past lands in Southport, North
Carolina where her bond with a widower forces her to confront the
dark secret that haunts her.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
83
film
A Taste of Greenland
Igasoq Chris Coubrough Kalallit Nunaanni sumiif finnut assi
giinngitsunut angalavoq pinngortitaq sammillugu nerisassiassallu
tikiffimminiittut. Qaqqami alutornarluinnartunik nerisassiorpoq
”A Taste of Greenlandimik” taallugu.
Kokken Chris Coubrough rejser rundt til forskellige steder i Grønland og
sætter fokus på naturen og de råvarer, der er til rådighed. Han kreerer fantastiske måltider ude i fjeldet i ”A Taste of Greenland”.
Chef Chris Coubrough is travelling around to different places in
Greenland and creating fantastic menus of the ingredients available
in “A Taste of Greenland.”
84
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
froM air greenland’s world
Siunnersuutit pitsaasut
ingerlaartilluni
atugassat
Imerluarnissat eqqaamajuk
Pisariaqarluinnarpoq ingerlaarnermi sapinngisamik imerluarnissat. (Uku quinartut pinnagit:imig
assaqaalakoornartulik, kaffi tiilu). Ingerlaarnermi
arlaleriarluta imermik juice-milluunniit piumasunut neqeroortarpugut – periarfissarlutamanna
atorluaqquarput timivit imermik amigaateqalinnginnissaa qulakkeerniarlugu.
info
Gode råd
undervejs
Good Advice
When Flying
Husk at drikke væske
Remember to drink plenty of fluids
Det er vigtigt, at du indtager en rigelig mængde
væske undervejs (alkohol, kaffe og te tæller ikke
med, da disse er vanddrivende). Vi tilbyder vand
og juice flere gange undervejs – tag endelig imod
vores tilbud, som vil være med til at holde din
væskebalance i orden.
It is important to drink plenty of fluids when flying
(alcohol, coffee and tea don’t count, as these are
diuretic.) Please take advantage of the repeated offers of water and juice during the flight, as this will
help prevent dehydration.
Aalalaarnissat eqq aamajuk
Ingerlaarnermi timip nukiisa sukaqattaarnissaat,
nissut taliillu peqeqattaarnissaat tasitsaalaartarnissarlupisariaqarpoq – soorluakunnermut
ataasiarluniminutsini talimani. Ajornanngippat
nikuilaarlutit issiaviit akornisigut uteqattaalaarsinnaavutit. Ilaasulli allat sulisullu ajoqusersornaveersaarlugit.
Husk at røre dig
Remember to move and stretch
Det er en god idé at lave små spænde-, bøjeog
strækøvelser med arme og ben undervejs – gerne
i fem minutter hver time. Hvis det er muligt, så rejs
dig og gå evt. lidt frem og tilbage i mellemgangen.
Men vis venligst hensyn til de øvrige passagerer og
personalet.
It is a good idea to spend five minutes bending and
stretching your arms and legs, and increase circulation in your feet by moving your toes up and down.
If possible, get up and walk up and down the aisle.
But please show consideration to your fellow passengers and the cabin attendants.
Iluaalliorpit?
Ingerlaarnermi iluaalliulissagaluaruit ingerlaannaq timmisartumi sulisut saaffigissavatit, taakkumi sapinngisartik tamaat atorlugu ilaasutta
qasuersimallutik peqqillutillu ornitaminnut
apuunnissaat isumagisussaavaat.
Utilpas?
Not feeling well?
Hvis du føler dig det mindste utilpas undervejs,
så kontakt venligst vores kabinepersonale med
det samme – de vil gøre alt for, at alle vores passagerer ankommer friske og veloplagte til deres
bestemmelsessted.
If you feel unwell in any way, please contact our
cabin personnel at once. Our cabin attendants will
do their best to ensure that all our passengers arrive
at their destination in good shape.
Alkohol
Isumannaallisaanermik pissuteqartumik sulisgut
pisinnaatitaapput pisariaqartillugu imigasal­
ler­nerminni inummut ataatsimut marlui narnik
sassaalliisarnissamut. Imigassat aalakoornartu
lit nammineq nassatat timmisartuutitsinni
eqqusaanngillat.
Alkohol
Alcohol
Af sikkerhedsmæssige årsager er vort personale autoriseret til i visse tilfælde at begrænse servering af
alkoholiske drikke til to pr. person. Det er endvidere
ikke tilladt at drikke medbragte alkoholiske drikke
ombord på vores fly.
Please note that crew members are authorised
to limit alcoholic drinks to two per person due
to safety on board. It is prohibited to consume
your own duty free alcoholic beverages on board
our flights.
Sigaritsit elektroniskiusut
Timmisartornerup nalaani Air Greenland
sigaritsinik elektroniskiusunik atueqqusinngilaq.
Sigaritsilli elektroniskiusut peqqissutsimut akornutaanngillat, piviusorpaluttuuppulli aalarlutik
sigaritsivinnullu paarlaattoorneqarsinnaallutik,
isumaqartoqalerluni timmisartumi pujortartoqarsinnaasoq.
Elektroniske cigaretter
Electronic Cigarettes
Air Greenland tillader ikke brug af elektroniske
cigaretter ombord. Elektroniske cigaretter er ikke
sundhedsfarlige, men ser realistiske ud og afgiver
dampe, som nemt kan forveksles med cigaret røg
og derfor tolkes, som at rygning ombord er tilladt.
Air Greenland does not permit the use of electronic cigarettes onboard. Electronic cigarettes are
realistic looking substitute cigarettes that generate vapour, which looks like smoke. They are not a
safety hazard, but their use on board is not allowed,
as they may give anyone, who is not familiar with
them, the perception that smoking is permitted.
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
85
froM air greenland’s world
info
Timmisartumut tikilluarit
Velkommen ombord
Welcome on Board
Timmisartup aaqqissuunnerani pingaartilluarsimavarput ilaasutta ilorrisimaarnissaat, taamasilluni
timmisartorneq sapinngisamik pitsaasumik qasukkarsimanartumillu misigineqassalluni:
Ved indretningen af flyet har vi lagt stor vægt på
komforten for vores passagerer, så flyvningen bliver
så god og afslappende en oplevelse som muligt:
Great deal of emphasis on the comfort of our passengers so their flight would be as comfortable and
relaxing as possible.
• Ilorrisimaarnissannut timmisartutsinni
tippeqarlunilu akisaasaqarpoq – timmisartumi
saqisut aperikkit.
• For din komfort findes tæpper og puder
på vore fly – spørg kabinepersonalet. Til vore
Nanoq • Blankets and pillows are available on board
for your comfort – please ask a cabin attendant.
Nanoq Classimi ilaasut makkuninnga pisinnaapput:
• Kigutigissaatit & kigutit qaqorsaataat
• Alersit, skuunut qillersaat
• Tarnut, læbepomade
• Aviisit atuagassiallu
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Ilitsersuutit makku
airbus 330-200-mut atuupput
Følgende vejledninger er gældende for vor
airbus 330-200
The following information – applies to our
airbus 330-200
Ikitsissut issiaviup ikusiffianiippoq. Ikitsissut nipi­ler­sukkanut kanalinut quliusunut imaluunniit videokanalimut nuutsissutigisinnaavat, nipittortaatitut atorlugu, atuarnermi qulleeqqamut ikitsissutigalugu aammalu saqisunik aggeqqusissutigalugu.
Ikitsissut attataasaq sis manik teqeqqulik qorsuk
ajallugu peerneqartarpoq, attataasarlu ammalortoq qorsuk tuujutigalugu inisseqqinneqartarluni.
Fjernbetjeningen findes på siden af armlænet.
Med fjernbetjeningen kan du skifte mellem lyd
på musik-og videokanal, vælge mellem 10 musikkanaler, regulere lydstyrke, tænde for læselys samt
tilkalde betjening. Fjernbetjeningen frigøres ved at
trykke på den firkantede grønne knap. Den sættes
tilbage ved at trykke på den runde og den grønne
knap på samme tid.
The remote control is stowed in the side of the armrest. The remote control is used to select the music
and video channels, to choose between 10 music
channels, to adjust the volume, to turn the reading
light on and to call for service. The remote control
is released by pushing the square, green button and
it is stowed by simultaneously pressing the round,
green button.
2
4
On Nanoq Class we have a selection of:
Dental kit
Socks, shoeshine
Eye shade
Cream
Newspapers and magazines
1. Mode: video-mut (vid) nipilersukanullu (aud) nuutsissut/Mode:
Skift mellem lyd på video (vid) og
musikkanal (aud)/Mode: Select
video (vid) or music channels (aud)
1
3
Class passagerer er der mulighedfor at få:
Tandbørste & tandpasta
Sokker, skopudser
Sove maske
Creme
Aviser og magasiner
2. Atuarnermi qulliup ikittaataaqamittaataa/Tænd-sluk for
læselys/ On-off for reading light
3. Nipilersukkanut nuuttaat/Skift
mellem musik kanalerne/Selecting
audio channels
4.Nipaanut aaqqissuut/ Justering
af volumen/Adjusting volume
5. Saqisumik aggeqqusissut/
Tilkald kabinepersonale/Calling
for service
5
Timmisartumi inissani nalinginnarni issiaviit
Issiaviup ikusiffiata sinaani attataasat ammalortut
marluk atorlugit issiaviup inissisimanera
allanngortissinnaavat.
Sæder på økonomiklasse
Du kan regulere indstillingen på dit sæde ved hjælp
af de to runde knapper på siden af dit armlæn.
Seating in economy class
You can adjust your seat with the two round
buttons on the side of your armrest.
86
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
info
Nanoq classimi tusarnaarutit
Tusarnaarutit nipip pitsaassusaa pitsaanerulersinniarlugu nipiliorpalummut nipikillisaatitaqarput.
Tusarnaarutit minnissaq sioqqullugu katersorneqartarput.
Hovedtelefoner på nanoq class
Hovedtelefonerne er med indbygget støjdæmpning for at forbedre lydkvaliteten. Hovedtelefonerne bliver indsamlet inden landing.
Headset in nanoq class
The headsets are with noise reduction to give better sound quality. The headsets will be collected
before landing.
Nanoq classimi isiginnaarut
Isiginnaarut issiaviup ikusittarfianiippoq: ikusiffiup
qulaatungaa sanimut kiviguk, attataasarlu aappaluttoq toorlugu isi ginnaarut kivillugu saq qummersillugu. Isiginnaarut sammivinnut marlunnut
nikisinneqarsin naavoq, tassa siumut utimullu
aammalu sanimut, taamaasilluni qulliit tarraat
ajoqutiginagit isiginnaar to qarsinnaavoq. Nipaalu
isiginnaarum mi attataasat marluk + -mik aamma –
-mik nalunaaqutallit atorlugit aaq qissorneqassaaq.
Skærm på nanoq class
Screen in nanoq class
Videoskærmen findes i armlænet: Løft armlænets
overdel til siden og tryk på den røde knap for at få
skærmen frigjort. Derefter kan den trækkes op.
Skærmen kan justeres i to retning er, frem/tilbage
og til siden for at undgå generende refleksioner.
Lyden justeres på skærmen ved de to knapper angivet med + og – eller fra fjernbetjeningen.
The video screen is found in the armrest: Lift the
top of the armrest to the side and press the red button to release the screen. It may then be pulled up.
The screen can be adjusted in two directions, back/
forward and to the side, to avoid reflections. The
volume can be adjusted on the screen with the two
+ and – buttons or from the remote control.
Nanoq classimi nerrivik
Bord på nanoq class
Table in nanoq class
Nerrivik ikusiffiup iluaniippoq: Iku siffiup qulaa
tungaa kiviguk, nerrivillu qaqillugu. Nerrivik
patitinneqarsin naavoq assigiingitsunik marlunnik
angissuseqalerluni. Issialluarnissat eqqarsaatigalugu nerrivik siumut tunummulluunniit nikisinneqarsinnaavoq issiavinniillu nikuissaguit sanimut
illuartinneqarsinnaalluni.
Bordet findes i armlænet: Løft armlænets overdel
til siden og træk bord et op. Bordet kan foldes, så
det har to størrelser. Af hensyn til din komfort kan
bordet trækkes frem og tilbage samt drejes, så du
nemt kan forlade dit sæde.
The table is found in the armrest: Lift the top of the
armrest to the side and pull the table up. The table
can be folded, so it has two sizes. For your comfort,
the table can be pulled back and forward and also
turned, so it is easier for you to leave your seat.
Nanoq classimi issiaviit
Issiaviup ikusiffianiippoq issiaviup
inissisimaneranut aaqqiissut. Tassani
nissunut ikorfap allanngortittarfia,
pukusummut tunummullu iigarfiup
aammalu issiaviup iigarfiata iluarsi
saatai aaqqissinnaavatit.
1
2
3
4
5
Sæder på nanoq class
På siden af armlænet finder du panel
et, hvorfra du kan ændre dit sædes
indstil ling. Du kan her justere ben
støtte, nakkestøtte og rygstøtte samt
ændre ryglænets position.
1. Nissunut ikorfap siumut kingumullu nikisittaataa
Benstøtte frem og tilbage
Leg-rest back and forward
2. Nissunut ikorfap qummut ammullu nikisittaataa
Benstøtte op og ned
Leg-rest up and down
3. Pukusummut iigarfiup siumut tunummullu nikisittaataa
Nakkestøtte frem og tilbage
Headrest back and forward
4. Tunumut iigarfiup pullattakkap aallartittaataa
Aktivering af oppustelig rygstøtte
Activation of inflatable backrest
Seating in nanoq class
The panel where you can adjust your
seat is on the side of the armrest. You
can adjust the leg-rest, headrest and
backrest as well as the inclina tion of
the backrest.
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
5. Issiaviup iigarfiata qummut ammullu nikisittaataa
Justering af rygstøtte op og ned
Adjustment up and down of backrest
87
Oodaap Qe
qe
(Oodaaq Isl rtaa
and)
Cape Morris
Jesup
Daugaar
Inglefield Land
QAANAAQ
Land
n
rde
sfjo
jerd
alvf
h
g
Nio
Nuu
ssu
aq
QEQERTARSUAQ (Disko Island)
Saqqaq
AVANERSUAQ
Moriusaq
(Thule Air Base)
LA
UG
(Godhavn)
Ikerasaarsuk
Y
BA
Clavering
Ymer Island
Ukkusissat
UUMMANNAQ
Nuu
s
North Greenland
Oqaatsut (Rodebay)
(Godhavn)
ILULISSAT (Jakobshavn)
Akunnaaq
Kitsissuarsuit
Ilimanaq
QASIGIANNGUIT (Christianshåb)
D AV I S S T R A I T
The Prince of
Wales Mountains Kapisillit
Watkins Mountains
Crown Prince
Frederik Mountains
Kangerlussuaq
DE
(Søndre Strømfjord)
Itilleq
Qaasuitsup K
illeqarfi
rømfjord
Kangaamiut
a Avannarleq
(Scoresbysund)
Ke
fl
se
os
Bl
av
ik
Apussuit
KITAA
Kuummiut
Tiniteqilaaq
West Greenland
Napasoq
Atammik
NUUK
S
Copenhagen
Sermiligaaq
Kulusuk
k
Isblin (Ammassalik)
TASIILAQ
PAAMIUT
Isortoq
Frederikshåb
jord
åbf
dth Kapisillit
Go
NM
K
AR
Mount Forel
(3.360m)
( Polar Circle )
(Sukkertoppen)
(Frederikshåb) Keflavik (Reykjavik International Airport)
(Godthåb)
S
Buksefjord
E
A
GE
R
KANGERLUARSORUSEQ
(Færingehavn)
PAAMIUT
(Frederikshåb)
South Greenland
Narsalik
Kangilinnguit (Grønnedal)
Arsuk Ivittuut
Qassiarsuk
NARSAQ
Qassimiut
QAQORTOQ (Julianehåb)
Narsarsuaq
M
KUJATAA
Ivittuut
Qassimiut
gen
penha
Co
Igaliku
Eqalugaarsuit
Ammassavik
Saarloq
Tasiusaq
Alluitsup Paa
Aappilattoq
Narsarmiit IKERASASSUAQ (Prince Christian Sound)
Narsarsuaq
Igaliku
QAQORTOQ(Julianehåb) Eqalugaarsuit
Saarloq
Ammassavik
Alluitsup Paa
Tasiusaq
Aappilattoq
NANORTALIK
Narsarmiit
(Narsaq Kujalleq)
NANORTALIK
(Narsaq Kujalleq) Nunap Isua
(Cape Farewell)
Qassiarsuk
NARSAQ
IR
b
rikshå
Frede k
Isblin
IN
Qeqertarsuatsiaat
(Fiskenæsset)
88
ITTOQQORTOORMIIT
T
Sarfannguit
(Holsteinsborg)
)
Gunnbjørn Fjeld
(3.693 m)
Ikamiut
Niaqornaarsuk
Iginniarfik
Nordre Strømfjord
Iqaluit (Frobisher Bay
Kangertittivaq
East Greenland
AVANNAA
Qeqertat
Saqqaq
(Constable Point)
TUNU
Ikerasak
q
n
Jameso
Land
Nerlerit Inaat
Saatut
sua
QEQERTARSUAQ (Disko Island)
g
Staunin
Alps
Nuugaatsiaq
Niaqornat
Qaarsut
Ikerasaarsuk
Attu
nd
MESTERSVIG
Summit
(3.238 m)
Illorsuit
AASIAAT (Egedesminde)
KANGAATSIAQ
Traill Is
la
Kangersuatsiaq
QEQERTARSUAQ
DANEBORG
Island
st
IN
ZACKENBERG
Tasiusaq
Sigguup Nunaa
(Svartenhuk)
MANIITSOQ
Iginniarfik
Attu
Aappilattoq
Upernavik Kujalleq
Evighedsfjord
Ikamiut
(Christianshåb)
Niaqornaarsuk
Nuussuaq
UPERNAVIK
Søndre St
QASIGIANNGUIT
KANGAATSIAQ
Kullorsuaq
Innarsuit
SISIMIUT
d
Co
a
FF
aq
iarsu
)
sser
m u i l l e B ay
e lv
(M
BA
Qi
ST
COA
CH
KO
Savissivik
ILULISSAT
unua (Disko Bay)ania Lan
(Jakobshavn)
Qeqertarsuup T
Germ
DANMARKSHAVN
AkunKitsissuarsuit
Kangia (Ilulissat Ice Fiord)
naaq
Ilimanaq
AASIAAT(Egedesminde)
E
Cape York
ance
Ille de Fr
QEQERTARSUAQ
Thule
IT
Pituffik
Qeqertat
A
Islands)
D
LAN
NS
E
SS
MU
S
RA
d-Jensen
UD
KN
Erichsen
Mylius- nd
La
n Land
ND
LA
R
t (Carey
d
ior
eF
N
IA
ST
RI
vil
le
Kitsissu
enc
end
STATION NORD
Se
(Humbrmersuaq
olt Gla
cier)
Siorapaluk
LAND
p
Inde
Tartupal
(Hans Is uk
land)
Washing
to
Ullersu
(Cape Alexaq
ander)
PEARY
Freuchen
Land
CH
nd
PR
IN
CE
Nansen La
CR
OW
N
ingerlaviiT
rUTeKorT
roUTe MaP
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
froM air greenland’s world
Nammineq timmisartuutit
info
Egen flyflåde
Fleet
Airbus 330-200
Number: 1
Max. no of seats: 278
Average speed km/t: 870
Max. altitude m: 13,666
Max. take-off weight kg: 230,000
Max. range km: 10,500
Length m: 58.37
Wingspan m: 60.3
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
Dhc-7 (Dash-7)
Number: 3
Max. no of seats: 50
Average speed km/t: 450
Max. altitude m: 6,200
Max. take-off weight kg: 20,000
Max. range km: 2,300
Length m: 24.58
Wingspan m: 28.35
Engines: 4 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-50, Turbo Props
Total engine power HP: 4,480
Max take-off weight: 16.470 kg
Max range km: 1.713
Length m: 22.25
Wingspan m: 25.89
Engines: Pratt & Whitney type,
PW123D.
Total engine horse power: 2 x 2150
hp. 4.300 hp.
Max. take-off weight kg: 5,700
Max. range km: 2,400
Length m: 13.4
Wingspan m: 16.6
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6A-41
Total engine power HP: 1,700
Max. take-off weight kg: 9,300
Max. range km: 600
Length m: (excl. rotor): 18.00
Rotor diameter m: 18.9
Engines: 2 pcs. General Electric
CT58-140-2
Total engine power HP: 3,000
Max. take-off weight kg: 5,080
Max. range km: 370
Length m: (incl. rotor): 17.42
Rotor diameter m: 14.63
Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney
PT6T-3B
Total engine power HP: 1,800
Max. take-off weight kg: 2.250
Max. range km: 670
Length m: (incl. rotor) m: 12,94
Rotordiameter m: 10.69
Engine: 1 pc. Turbomeca Arriel
1D1/2B/2B1
Total engine power HP: 732/847
Dash 8-200
Number: 5
Max no. of seats: 37
Avarage speed km/t: 537
Max. altitude m: 7,620
Beech super king air 200
Number: 1
Max. no of seats: 9
Average speed km/t: 480
Max. altitude m: 10,670
Sikorsky S-61N
Number: 1
Max. no of seats: 25
Average speed km/t: 220
Max. altitude m: 3,650
Bell 212
Number: 8
Max. no of seats: 13
Average speed km/t: 185
Max. altitude m: 3,000
Eurocopter AS
350B2 & B3
Number: 12
Max. no of seats: 5
Average speed km/h: 234
Max. altitude m: 7.000
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
89
froM air greenland’s world
info
Akitsuuteqanngitsumik
pisiarisinnaasat
Toldregler
Duty Regulations
Islandimut tikinnermi
Ved indrejse til Island
Entering Iceland
200 cigaretter eller 250 gram andre tobaksvarer
200 cigarettes or 250 grams of other tobacco products
Imigassaq kimittooq 1 liiteri aamma viinni 1 liiteri, imaluun-
1 liter spiritus og 1 liter vin eller
1 litre of spirits and 1 litre of wine or
niit Imigassaq kimittooq 1,5 liiteri aamma immiaaqqat 6,
1,5 liter spiritus og 6 liter øl eller
1.5 litres of spirits and 6 litres of beer or
imaluunniit
1 liter vin og 6 liter øl eller 2,25 liter vin
1 litre of wine and 6 litres of beer or 2.25 litres of wine
Viinni 1 liiteri immiaaqqat 6 imaluunniit viinni 2,25 liiteri
3 kg af fødevarer, der ikke overstiger værdien af ISK 18.500
3 kg of food, not exceeding the value of ISK 18,500
Nerisassat 3 kg, ISK 18.500-nik sinnernagit nalillit
For borgere udenfor Island: Elementer såsom tøj og rejsegear,
For residents outside Iceland: Items such as clothing and
Inunnut Islandimi najugaqavissuunngitsunut atuuttoq: Atisat
der er til personligt brug og fundet egnet og normalt til
travel gear that are for personal use and considered suitable
angalanermullu atortut nammineq atugassat piffissamilu
formålet med besøget, længden af opholdet og generelle
and normal for the purpose of the visit, length of stay and
Islan-imiinnerup sivisussusaanut nalinginnaasumik atugas-
forhold og gaver. Hver gave må ikke overstige ISK 10.000.
general circumstances and gifts, however. Each gift may not
Sikaritsit 200-t imaluunniit tupat allat 250 gram
exceed ISK 10,000.
satut tunissutitulluunniit naleqquttut. Tunissut ataaseq ISK
For beboerne i Island: Varer fremstillet i udlandet eller solgt
10.000 nalingat sinnerlugu akeqassanngilaq.
Islandimi najugaqavissut: Pisiat nunani allani sanaat imaluun-
i den toldfri butik i Island til værdien af ISK 65.000. En enkelt
For residents of Iceland: Articles obtained abroad or in the
vares værdi må ikke overstige ISK 32.500.
duty free shop in Iceland to the value of ISK 65,000. A single
item may not exceed ISK 32,500.
niit Islandimi akileraaruteqanngitsumik pisiniarfimmi pisiat
ISK 65.000-nik nalillit. Pisiap ataatsip nalingata ISK 32.500
Alderskrav:
sinnersimassanngilaa.
Tobak
Spiritus og vin 20 år
18 år
20-inik
Pisisussat ima ukioqalersimassapput:
Tupanik 18-inik
Imigassanik viinninillu 20-inik
Tobacco 18 years
Spirits and wine 20 years
Entering Greenland
Ved indrejse til Grønland
Kalaallit nunaannut tikinnermi
Age limits:
Cigaretter 200 stk.
Cigarettes 200 pcs.
Imaluunniit Sikaavaqqat (ataatsimut annerpaamik 3 gr) 100-t
eller Cigarillos (max. 3 gram stk.) 100 stk.
or Cigarillos (max. 3 grams a piece) 100 pcs.
Imaluunniit Sikaat eller Cigarer 50 stk.
or Cigars
Røgtobak 250 gr.
Rolling tobacco 200 stk.
Cigarette papers
Sikaritsit 200-t
50-t
Tupat 250 gr.
Sikaritsinut imusivissat iml. immertariaannaat
200-t
Cigaretpapir eller cigarethylstre Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq
1 liter
Spiritus over 22% 1 liter
Spirits above 22% Imaluunniit Imigassaq 22%-init kimikinnerusoq
2literi
eller Hedvin under 22% 2 liter
or Dessert wine below 22% Viinni 15%-init kimikinnerusoq 2,25 literi
Bordvin ikke over 15% 2,25 liter
50 pcs.
250 grams
200 pcs.
1 litre
2 litres
Table wine below 15% 2.25 litres
Immiaaqqat
2 literi
Øl 2 liter
Beer Imeruersaatit kulsyretallit 2 literi
Kulsyreholdige læskedrikke 2 liter
Soft drinks (sodas) Parfume 50 gr.
Perfume 50 grams
Eau de toilette 0.25 litre
Tipigissaatit 50 gr.
2 litres
2 litres
0,25 liter
Eau de toilette 0,25 liter
Kaffit imaluunniit tiit 4 kg
Kaffe eller the 4 kg
Coffee or tea 4 kilo
Neqi, neqinit nioqqutissiat imaluunniit timmissat
5 kg
Kød, kødvarer eller fjerkræ 5 kg
Meat, meat products or poultry 5 kilo
Tipigissaatit sakkukinnerit Qulaani allattorsimasut saniatigut amerissaatit
Herudover kosmetik og andre hudplejeartikler til en samlet
In addition cosmetics and other toiletries for a total maxi-
pisiarineqarsinnaapput 1.000 kr-it sinnernagu nalillit.
maksimal værdi af DKK 1.000.
mum of DKK 1.000.
Sukkulaatit mamakujuillu katillugit
4 kg
Chokolade og slik 4 kg i alt
Alderskrav:
Pisisussat ima ukioqalersimassapput:
Chocolate and candy 4 kilos total
Age limits:
Tupanik 18-inik
Tobak
18 år
Tobacco 18 years
Imigassanik viinninillu 18-inik
Spiritus og vin
18 år
Spirits and wine 18 years
Danmarkimut tikinnermi
Ved indrejse til Danmark
Sikaritsit 200-t Imaluunniit sikaavaqqat (ataatsimutannerpaa-
Cigaretter 200 stk. eller cigarillos (max. 3 gr. stk.)
mik 3 gr) 100-t Imaluunniit sikaat 50-t tupat 250 gr.
eller cigarer 50 stk. eller røgtobak 250 gr.
(max. 3 grams a piece) 100 pcs.
Imigassaq kimittooq 22%-init kimittunerusoq 1 literi
Spiritus over 22% 1 liter eller hedvin under 22%
2 liter
or cigars 50 pcs. rolling tobacco 250 grams
Imaluunniit imigassaq 22%-init kimikinnerusoq 2 literi
Bordvin 4 liter
Spirits above 22% 1 litre or dessert wine below 22% 2 litres
16 liter
Table wine 4 litres
Beer 16 litres
Viinni 4 literi
Øl Immiaaqqat 16 literi
Parfume Tipigissaatit Tipigissaatit sakkukinnerit 50 gr.
Eau de toilette
Entering Denmark
100 stk.
50 gr.
250 ml.
Cigarettes 200 pcs. or cigarillos
Perfume Eau de toilette 250 ml.
50 grams
250 ml.
Værdi af toldfri varer udover ovennævnte må ikke overstige
Qulaani pisiat saniatigut akitsuuteqanngitsumik pisisoqarsin-
In addition, other duty-free goods not exceeding DKK 1,300
DKK 1.300.
total value.
naavoq katillugit 1.300 kr-it sinnernagit nalilinnik.
Alderskrav:
Pisisussat ima ukioqalersimassapput:
Tupanik 17-inik
Imigassanik viinninillu 17-inik
90
Tobak 17 år
Age limits:
Spiritus og vin 17 år
Tobacco 17 years
Spirits and wine 17 years
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
13
14
15
16
Novia
Servisair Billetkontor
Puslerum
Hvileområde (1)
Danske Bank
4
5
6
7
8
Politi
11
12
Mødested
3
9
10
Siddeområde
(1)
Familieområde
1
2
Faciliteter
Budget
Sixt
Nordea
Danske Bank
Garderobe
Siddeområde
1
A
3
2
91
1
17
Lufthavnsparkeringen
Hertz
Europcar Pitzner
Nordea
6 7
8
(1)
9
B
11
25
T
30
29
28
27
26
Transfercenter
Security
17
Europcar Pitzner
Terminal 3
Gates C2-C9
22
26
@
Ankomster
@
27
28
Gates C15-C40
Gates C10
29
30
Metrostation
25
15 16 17 18 19 20 21
Til bagage
23 24
T
14
(B) = Bagageområde
(B)
(B)
Togstation
Odd Size Bagage
Mødested
SAS Billetkontor
SAS Ankomst Service
Novia Ankomst Service
Told VAT
C
(1) = 1. sal (2) = 2. sal
12 13
(B)
@
Air Greenland kontor
@
Til bagage
9
Gates B2-B19
10
Terminal 2
@
4 5
24 Servisair Ankomst Service
23 Global Refund
22 Siddeområde
21
20 Avis
19
18
Familieområde
Faciliteter
Gates A2-A17
Gates A18-A23
Air Greenland Check-in
Air Greenland kontor
B
Gates C15-C40
@
25
T
Til bagage
Gates D1-D6
Told VAT
C
Gates D101-D10 3
D
Københavnip mittarfia
københavns lufthavn
copenhagen airport
froM air greenland’s world
Q&A
Air greenland aperiuk
Air Greenlandimut apeqqutissaqaruit
oqaaseqaateqarumaguilluunniit, Facebook-ikkut
imaluunniit uunga
Suluk, air greenland.
Box 1012, 3900 Nuuk,
allaffigisinnaavatsigut
Dan Jeppson
Canadamut ingerlaarfik eqqarsaatigalugu
nittartakkakkut bilitsinik inniminniisarfissi
piffissami matumani atorsinnaanngilaq,
atorsinnaaqqilernissaata tungaanut
peertariaqarunarparsi. Angalatitsivik atorukku
akiliinerussaanga, inuttut nammineerluni
saaffiginninnikkut kiffartuussinerummat?
Spørg air greenland
Dan Jeppson
Har du spørgsmål eller kommentarer til
Air Greenland, kan du altid skrive til os på
Facebook eller til os her på Suluk på adressen
Hej Dan.
Inniminneeriaatsitta ajornartorsiutitaqarnera pissutigalugu
soorunami immikkut akileeqqissanngilatit. 34 34 34-mut sianeruit
taavalu linje 1 imaluunniit 2 ingerlaqqiffigalugu, taava callcenterimut anngutissaatit, tassanngalu bilitsip inniminnerneranut akilerneranullu ikiorneqarsinnaavutit.
Suluk, air greenland.
Box 1012, 3900 Nuuk,
Grøndland
Ask air greenland
You can always write to us on Facebook
or here at Suluk at the address
Suluk, air greenland.
Box 1012, 3900 Nuuk,
Greenland
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Bodil Marie Damgaard/Nittarsaassinermut ataqatigiissaarisoq
Jeres online billetbestilling med hensyn til
Canada-ruten er p.t. nede, I bør nok fjerne den
fra hjemmesiden, indtil den virker. Hvis jeg
bruger Rejsebureau, skal jeg så betale mere da
det er personlig betjening?
Dan Jeppson
Hej Dan,
Du skal selvfølgelig ikke betale ekstra for, at der er problemer med vores
system. Hvis du ringer til 34 34 34 og trykker videre til linje 1 eller 2, kommer du igennem til vores call-center, som kan hjælpe dig med at booke og
købe billetten.
Med venlig hilsen
Bodil Marie Damgaard/Marketingkoordinator
Jesper Knuuk
Egede
Director of Marketing
Your on-line booking for the Canada route is
down at the moment. You should probably take
it off your website until it works. If I use a travel
agent, do I have to pay more because of the
personal service?
Dan Jeppson
Bodil Marie
Damgaard
Marketing
Coordinator
Hi Dan,
Of course you won’t have to pay extra because there is a problem
with our system. If you ring +299 34 34 34 and press for line 1 or 2,
you will get through to our call-centre, which can help you to book
and purchase a ticket.
Kind Regards
Bodil Marie Damgaard/Marketing Coordinator
92
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Q&A
Hej Air Greenland,
Air Greenlandip (Nuuk) aamma
Islandimiit nunanut allanut SAS-ip
timmisartuussinerisa akornanni nassatanik
ingerlatitseqqiilluni aqqusaartitsisarneq
qanoq isikkoqarpa? Taama ittumik
isumaqatigiissusiortariaqaraluarpusi,
tamanna pitsaallunilu
oqilisaataassagaluarpoq.
Michael S. Bro
Oqassagunanngilanga pineqartuni immikkut
ilisimasaliullunga, kisianni ukua tassaapput
isumassarsiat eqqarsaatigilaarsimasakka.
Makku pitsaalluinnassagaluarput:
*Air Greenland Eurobonus
*Mobil check-in
*Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni
timmisartuussinerni WiFi
Inuulluaqqusillunga
Michael S. Bro
Hej Michael.
SAS aamma Icelandair isumaqatigiissuteqarfigisussaavavut,
kisianni niuerfinni assigiinngitsuni. Icelandairimut atatillugu
Keflavikimiit ingerlaqqinnermi nassatanik ingerlatitseqqiilluni
aqqusaartitsisoqartassaaq, kisianni timmisartuussisarnivut SAS-ip
Keflavikimiit avammut timmisartuussinerinut naapertuutinngillat,
taamaattumik Islandimi SAS aqqutigalugu nassatanik aqqusaartitsilluni ingerlatitseqqiisoqartassanngilaq. Tamatuma akerlianik
Københavnimiit avammut ornigassanut arlalissuarnut taama
pisoqartassaaq.
Tulleriiaarlugit allattukkannut:
* Bonusisitseriaaseq misissorparput, kisianni Eurobonusiussa­
nersoq imaluunniit bonusisitsisarneq atulissaneripput suli aalajangerneqanngilaq.
* Mobil check in sulissutigaarput.
* Imarpik qulaallugu timmisartuussinermi WiFi misissorsimavarput, kisianni imarpik qulaallugu timmisartuussinermi ataasiinnarmik timmisartorsuaqaratta akisoorujussuuvoq.
Neriuppunga akissutissarsisutit.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Jesper Kunuk Egede/Nittarsaassinermut pisortaq
Hej Air Greenland,
Hvordan ser det ud med baggagegennemcheck med SAS-ruter mellem Air
Greenland (Nuuk) og SAS-flyvninger fra
Island til andre lande? I burde lave sådan en
aftale, det ville være så fedt og nemt.
Hej Michael,
Vi kommer til at indgå aftaler med både SAS og Icelandair, men på forskellige markeder. Med Icelandair bliver der bagagegennemcheck ud af Keflavik, men vores flyvninger passer ikke med SAS' flyvninger ud af Keflavik, så
der bliver ikke gennemcheck på Island med SAS. Det bliver der til gengæld
til en lang række destinationer ud af København. Med venlig hilsen
Vil nok ikke sige, at jeg er ekspert på disse
områder, men dette er blot idéer, som jeg har
tænkt lidt på. Det kunne være fedt med:
*Air Greenland Eurobonus
*Mobil check-in
*WiFi på flyvninger mellem
Grønland og Danmark
Til din liste:
* Vi ser på et bonussystem, men om det bliver Eurobonus eller om vi overhovedet får et bonussystem er endnu ikke besluttet
* Mobil check in er noget vi arbejder på
* WiFi over Atlanten har vi undersøgt, men det er sindsoprivende dyrt, da
vi kun har én atlantmaskine
Håber det giver dig svar.
Hilsen
Michael
Med venlig hilsen
Jesper Kunuk Egede/Marketingchef
Hi Air Greenland,
How is it looking with checking baggage
through with SAS routes between Air
Greenland (Nuuk) and SAS flights from
Iceland to other countries? You should have
an arrangement for this, it would be so cool
and easy.
Hi Michael,
We are going to have agreements with both SAS and Icelandair, but
on different markets. With Icelandair, it will be possible to check
baggage through on flights out of Keflavik, but our flights don’t fit
with SAS' flights out of Keflavik, so it won’t be possible to check baggage through to Iceland with SAS. On the other hand, there will be a
wide range of destinations out of Copenhagen.
I won’t say I am an expert in this area, but
these are some ideas I have thought a bit
about. It would be great with:
*Air Greenland Eurobonus
*Mobile check-in
*Wi-Fi on flights between Greenland and
Denmark.
About your list:
* We are looking into a bonus system, but it has not yet been decided
whether it will be Eurobonus or if we even are going to have a bonus
system.
* Mobile check-in is something we are working on
* Wi-Fi across the Atlantic is something we have looked at, but it is
prohibitively expensive since we only have one transatlantic aircraft.
Hope this answers your questions.
Regards
Michael
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
Kind Regards
Jesper Kunuk Egede/Marketing Manager
93
froM air greenland’s world
Q&A
Martin Tietz
Hej, aperipallalaaginnarniarlungaana:
Narsarsuup Kangerlussuullu akornanni
timmisartuussinermi timmisartoq
sorleq atortarpisiuk? Timmisartoq
nalunaarneqarsimasoq tassaavoq B737, kisianni
Air Greenland B737-mik timmisartuuteqartoq
ilimaginngikkaluarpara.
Inuulluaqqusillunga
Martin Tietz, Freising, Tyskland
Hej Martin,
Timmisartoq B737 Københavnip Narsarsuullu akornanni timmisartuussisartoq aasaanerani Air Greenland sinnerlugu JetTimemit ingerlatarineqartarpoq. Siornatigut 757-imik timmisartoqarpugut, taannali ukiualuit matuma siorna tunivarput.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Jesper Kunuk Egede/Nittarsaassinermut pisortaq
Hej, bare et hurtigt spørgsmål: Hvilket fly
bruger I på ruten mellem Narsarsuaq og
Kangerlussuaq? Den angivne type er en B737,
men jeg troede ikke, at Air Greenland har en
B737’er.
Hilsen
Martin Tietz, Freising, Tyskland
Hej Martin,
B737’eren, der flyver mellem København og Narsarsuaq, opereres af JetTime på vegne af Air Greenland i sommermånederne. Vi havde tidligere en
B757, men vi solgte den for nogle år siden.
Med venlig hilsen
Jesper Kunuk Egede/Marketingchef
Hi, just a quick question: which aircraft do
you use on the route between Narsarsuaq and
Kangerlussuaq? It says the type is a B737, but I
didn’t think that Air Greenland had a B737.
Regards
Martin Tietz, Freising, Germany
Hi Martin,
The B737 which flies between Copenhagen and Narsarsuaq is operated by JetTime on behalf of Air Greenland in the summer months.
We used to have a B757, but we sold it a few years ago.
Kind Regards
Jesper Kunuk Egede/Marketing Manager
94
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
Lækkert lactosefri is, lavet af den
grønlandske indlandsis i masser af
varianter.
ID_ann_Suluk_2013_Suluk annonce 18/12/12 08.31 Side 1
Prøv fx vores frugtbombe sorbet, og lad
smagen eksploderer med smagen af
frugter!
Naqitassat suulluunniit
45
GreenlandIce
Ilusilersorneri
Tulleriiaarilluarluni
Sullissilluarlunilu
Alle slags tryksager
Funktionel grafisk design
Rationel produktion
God service
LARS EZEKIASSEN le@infodesign.gl
KNUD RASK kr@infodesign.gl
Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk
Tel: +299 32 25 41 · Fax: +299 32 27 41 · www.infodesign.gl
Lokaltelefonbogi imaluunniit Grønlands Medie Central atassuteqarfigerusukkukku, saaffigiinnartigut · Vi kan også kontaktes, såfremt De skal have fat i
Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central
GRØNLANDS HYGGELIGSTE HOTEL OG KONFERENCECENTER
Jørgen Sverdrupip Aqq 10 - GL-3952 Ilulissat - Tlf. +299 944480 - www.hotelicefiord.gl
Suluk nr. 5 | Air Greenland | Inflight Magazine 2013
95
Salg og reparation
AR
ps
ST CT
AR IC
a
ARCTIC STAR ApS
Snescootere • ATV • Knallerter • Cykler
Kom sikkert ud og hjem
Anori Art_2004_suluk
22/04/04
8:55
Side 1
Ittukasiup aqq. 7
P.O. Box 251
DK 3911 Sisimiut
Greenland
Phone: (+299) 865257
Fax: (+299) 865752
www.arcticcat.gl • e-mail: arcticcat@greennet.gl
VI ER HER FOR DIG
G R E E N L A N D I C A RT, H A N D I C R A F T A N D F U R
Now
with a new
store in
Nuuk Center
Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland
Tlf./Fax: 32 78 74 · anori@greennet.gl
O P E N 7 D AY S A W E E K
QuietComfort ® 3 og 15 Acoustic Noise Cancelling ® hovedtelefoner
TANDLÆGE
Niels Nygaard ApS | Tuapannguit 40 | Boks 240 | 3900 Nuuk
Tlf. 31 30 01 | Fax 31 30 02 | mail@kigutit.gl | www.kigutit.gl
LB YD E:
N TI
VI KA
lser
rsøge
mæssige unde
• Proteser
• Faste regel
• Kirurgi
• Broer
• Kroner
• Fyldninger
• Bideskinner
er
tænd
• Implantater: Hurtig erstatning af en eller flere
• Blegning
ontose
• Behandling af tandkødsbetændelse og parod
www.irt.gl
96
Suluk nr. 5
Inflight Magazine 2013
Mobile
d
n
a
b
d
a
o
r
B
Pisisami
Vores pris
8.602,Hjørnesofa
Modesto, bonded læder, venstre
Barstol
Dumpling, kunstlæder
Gå-cykel
Radio Flyer - Scoot about
Spisestol
Mars (2 stk.)
Pisisami
Vores pris
1.677,Pisisami
Vores pris
450,-
Pisisami
Vores pris
920,-
Køle-/fryseskab
Gorenje RK 60359 OR
Bordopvaskemaskine
Bosch SKS50E01EU
Køkkenmaskine
KitchenAid 150EER
Pisisami
Vores pris
Pisisami
Vores pris
3.168,-
Stay connected
7.259,-
Get easy access to the internet with Mobile Broadband in all major cities.
For all your opportunities visit the local TELE-POST Centre.
UMIARSUAKKUT NASSIUNNERA AKIANUT ILAAREERTUAANNARPOQ
PRISEN ER ALTID INKL. SKIBSFRAGT
Uninngasuutigineqartillugit pisiarineqarsinnaapput, akillu allannguuteqarsinnaanerat sillimaffigeqquneqarpoq
Gælder så længe lager haves, og med forbehold for prisændringer
Pisisami
Vores pris
4.361,-
Personlig og professionel
pleje af din opsparing
Personlig FormuePleje fra BankNordik er
til dig, der vil forbedre dine muligheder
for et større afkast på din opsparing.
Du får alle fordelene ved at placere din
opsparing i værdipapirer, uden at du selv
behøver at følge med i børsmarkedet.
4 gode grunde til at vælge
Personlig FormuePleje
Optimerer afkastet af din opsparing
Tilpasses dig og din investeringsprofil
Dine investeringer bliver løbende overvåget
og tilpasset af vores eksperter
Du har det fulde overblik
Aftal et uforpligtende møde
www.banknordik.gl/formuepleje