docLæs stort tema i Børn&Unge nr 1/2015 om neuropædagogik
download 
Report Transcription
Læs stort tema i Børn&Unge nr 1/2015 om neuropædagogik
genbrug Sådan får skraldet nyt liv som børnekunst Side 28 virksomhedsplan Guide, som hjælper dig godt i gang Side 34 Side 9 normeringer Flere børn pr. pædagog giver mere alenetid BØRN UNGE01 15. januar 2015 46. årgang neuropædagogik Rykker ind på stuen Pædagoger interesserer sig mere end nogensinde for hjerneforskning, men vær kritisk, siger forskerne. Side 11-23 01 2015 nyheder Hjerneforskningens veje og vildveje AKTUALITET, PERSPEKTIV OG KONSEKVENS 3-9 70% Side 6-7 AF PÆDAGOGERS ERHVERVSSYGDOMME ER PSYKISKE SYGDOMME Tema NEUROPÆDAGOGIK 11 Foto: Helene Bagger Inspiration GENBRUG indhold Bag BILLEDERNE Fotograf Helene Bagger har taget billederne til forsiden og temaet side 11-23 Se skraldet blive til kunst 28 3 Pædagoger er alene med mange børn 4 Dokumentation: Så meget alene er vi 5 Sådan hjælper du et mælkebøttebarn 6 Pskyisk syg af jobbet uden anerkendelse 8 KL: Reallønnen skal bevares 9 Regeringen positiv over for øremærkning 11Tema: Neuropædagogik 24 Øjeblikket Prisbelønnet genbrugsindsats 26 En stjernestund Massagekaren bliver ved 28 Skraldet får nyt liv 32 Møder for kommende pensionister 33 Lær af os Bedsteforældrebank med bonus 34 Guide Bliv partner med virksomhedsplanen 38 Tidslinjen Historien om kaffen 39 Tegneserie og kort nyt 40 Opslagstavlen 42 Læserbreve 43 BUPL mener Guide SÅDAN Få virksomhedsplanen til at leve 34 »Vi besluttede at illustrere temaet om hjerneforskning med børnehavebørn, der undersøger svinehjerner. Hjernerne skaffede vi hos et slagtehus ude på landet, men min reelle bekymring var, om børnene havde lyst til at røre ved hjernerne. Det havde de. De gik nys gerrigt til opgaven, og sammen med pædagogen Anette undersøgte og dis kuterede de hjernerne livligt.« Bag TEMAET BUPL MENER Lille Holger og de andre 43 »Statsministerens budskab rammer ind i en barsk virkelighed« Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer i BUPL Journalist Mikkel Kamp har skrevet temaet side 11-23 »Som journalist har jeg de senere år oplevet, at både pædagoger, eks perter og politikere i stigende grad indleder argumenter om pædagogik med o rdene ’Hjerneforskning viser …’ Jeg er ikke overbevist om, at udsagnet altid holder. Derfor satte jeg mig for at undersøge, hvad hjerneforskningen i virkeligheden kan vise, og hvad pæda goger kan bruge resultaterne til.« »Der er grænser for, hvad man kan være på forkant med, når man pludselig Foto: Søren Skarby er alene med børnene,« siger Alice Frederiksen. Uforsvarligt og farligt Pludselig er man bare alene Pædagog Alice Frederiksen er ofte alene med en stor gruppe børn. 8 ud af 10 pædagoger har alenetid en tilfældig dag, viser undersøgelse. Beskæmmende, mener BUPL. Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk D et sker ikke hver dag. Men pædagog Alice Korrektur Karen Altschul børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der indsendes uopfordret. Ved problemer med levering kan du sende en mail til levering@bupl.dk Annoncer: Marianne Földvary, Niels Juul Pedersen Forretningsudvalget Formand Elisa Bergmann Næstformand Birgitte Conradsen Hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen Faglige sekretærer Mette agaard Larsen, Lars Søgaard A Tryk Stibo Graphic Kontrolleret oplag 64.954 ISSN 0006-5633 Udgivelse: uge 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 23, 25, 32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. ING 2 Art director Eva Krebs Larsen Journalister Vibeke Bye Jensen, Steffen Hagemann, Trine Vinther Larsen, Forside Fotograf/illustrator KN Blegdamsvej 124, 2100 København Ø Tlf. 3546 5100 b&u@bupl.dk Redaktionschef Lene Søborg (ansv.) N OR D I Udgiver 541-004 TRYKSAG ørnehavegrupper, så heldigvis er der ofte b Alice Frederiksen fra Nordlyset har også deltaget kolleger, der kan hjælpe. i undersøgelsen. Prøver med struktur. Personalet arbejder også Uforsvarligt. Nogle gange kan det være bevidst med at strukturere hverdagen, så en uforsvarligt eller decideret farligt at være alene pædagog ikke er alene med en stor gruppe børn. med en stor gruppe børn. Det har 39 procent af »Vi strukturerer os ud af rigtig mange ting, men pædagogerne i undersøgelsen oplevet inden det får vi ikke bedre normeringer af,« siger Alice for det seneste år. En pædagog skriver i under Frederiksen. Især i ydertimerne kan det være søgelsen om en sådan situation: svært at undgå alenetid, påpeger hun. Frederiksen fra børnehuset Nordlyset i ’Jeg måtte skifte et barn, og imens var et andet Det er netop forringelserne i normeringerne, Svendborg oplever ofte at stå alene med en børne barn i gang med at lægge sig oven på et barn, der der gør, at pædagogerne står alene med en gruppe på over 10 børn. så ikke kunne få luft. Ikke nok med det: Samtidig børnegruppe, også selvom de i Nordlyset be var der et barn, som bed et andet barn’. stræber sig på at være på forkant med ’det hele’, »Det sker i hvert fald nogle gange om ugen. Jeg MILJØMÆ R SK pædagoger i dagtilbud fra BUPL’s medlemspanel. er typisk alene 10-20 minutter, men højst 20 minut Alice Frederiksen har ikke selv prøvet at stå i ter, så har vi hentet hjælp,« siger Alice Frederiksen. en uforsvarlig situation, men nogle situationer »Men der er grænser for, hvor meget man kan På en tilfældig dag har 8 ud af 10 pædagoger på legepladsen har givet anledning til bekymring. være på forkant med, når man pludselig bare er været alene med en børnegruppe. Halvdelen af de »Selvfølgelig kan du ikke forlade gruppen, for pædagoger, der har været alene med en gruppe så er der ikke nogen tilbage til at passe på dem. børn, har været alene med 10-19 børn. Og hele 17 procent har været alene med 20-29 børn. Det viser en ny undersøgelse blandt 355 som Alice Frederiksen siger. alene med børnene.« Men så kan jeg godt finde på at stå og vinke ind En prioritering. Nogle gange kan alenetiden dog ad vinduet til en fra vuggestuen og kalde dem også være en prioritering fra personalets side. ud,« siger hun. Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har Nordlyset har to vuggestuegrupper og tre høje ambitioner med børneområdet, f ortæller ► 3 nyheder ► nyheder Pludselig er man alene ... Alice Frederiksen, og det forplan ter sig til institutionerne, hvor man Mælkebøttebørn blomstrer De skal have glimt af forståelse Dokumentation Pædagogernes alenetid gerne vil holde en høj faglighed. Men Hvor mange børn var du alene med? 0-6 børn det kan give et dilemma, for eksem pel hvis en kollega melder sig syg. »Skal vi så opgive vores struktu rerede aktiviteter, som handler om 30 eller flere børn vores læreplaner og faglige mål? Dér Ja 79 % prioriterer vi de faglige mål, selvom vi får alenetid,« siger Alice Frederiksen. Ikke godt nok. BUPL’s formand, Elisa Bergmann, kalder det ’beskæm Nej 21 % 3% 20-29 børn 7-9 børn alene med en stor børnegruppe på 18 % 9% 53 % I 10-19 børn Kilde: Pædagognormering og pædagogernes alenetid, BUPL, december 2014 / Grafik: EKL det har for det enkelte barns trivsel fokus på, hvordan nedbrydning af skal være det tavse barns røst og ter, karrierevejleder og coach tabuer kan gøre fri, hvordan dialog det sårede barns beskytter, og I skal på Aalborg Universitet, men kan give forståelse, og hvordan for turde handle sådan, som forældrene det stod ikke i stjernerne, at hun ståelse kan lette samarbejdet mel burde have gjort. Frem for alt så vis skulle nå så langt i livet. Hendes lem behandlere og borgere.« tydeligt barnet, at man godt kan at pædagoger har tid til den nære relation, så er det bare ikke godt Færre pædagoger til mange flere børn Hvad har udsatte børn mest brug for barn indser det, jo hurtigere kom forældrene, samtidig med at hun led fra pædagogerne? mer det i blomst. Der går så mange »De vigtige glimt af forståelse og udsatte børn og unge rundt derude, Tina Campbell betegner sig selv anerkendelse, som barnet ikke får fra som ikke kan nås, fordi de ikke vil som et mælkebøttebarn: Et barn, der sine forældre, skal I som pædagoger nås. De tør ikke stole på, at nogle trods svigt, mistillid og manglende give dem. Uden jeres indsigt i det af de voksne omkring dem faktisk vil o store nyeundersøgelser do alene med 10-19 børn ad gangen. SFO, hvor vi er alene fra kl. 6 til 8 støtte kommer op på grund af de unikke barn, jeres tillidsskabende dem det godt. Hvis b ehandlere, myn kumenterer, at børnelivet og Den viser også, at udviklingen går med op til 25 børn. Ikke meget tid glimt af kærlighed, det bliver vist. kontakt og kærlige omsorg bliver digheder og andre voksne forstår de arbejdslivet i institutionerne er den gale vej: Da undersøgelsen blev til morgenhygge’. Det er den historie, hun fortæller i de udsatte børn ofte ikke nået.« udsatte børn og unge bedre, kan de kun seks procent af pædagogerne presset. En undersøgelse fra BUPL lavet for et halvt år siden, stod ’kun’ Margit T. Pedersen skriver: bogen ’Mælkebøttebarn i blomst’. oplever, at normeringen i deres in og handler om, hvor ofte pædago 45 % af pædagogerne alene med så ’Gid jeg var så heldig, at jeg kun Hun bruger stoffet fra bogen i stitution er blevet bedre, efter at ger er alene med grupper af børn. stor en flok børn. havde ansvar for 14 børn. På de sin undervisning af blandt andre »Det er væsentligt for mig at regeringen i 2012 gav kommunerne Den anden kommer fra ’Bureau givet fleste dage står en af mine kolle socialrådgivere, men mener, at alle, understrege, at ingen mennesker 500 millioner kroner årligt til flere 2000’. Den viser, at antallet af børn massiv medieomtale og debat ger eller jeg alene med 50 børn på der arbejder med børn og unge kan svigter bevidst. Mit hovedbudskab pædagoger. pr. pædagog er steget markant fra på BUPL’s Facebook-side. Her kan legepladsen. 24 børn på stuen’. have gavn af at læse den. til pædagogerne er, at I skal følge »Jeg er blevet mælkebøttebarnet 1986 til 2014. I vuggestuer fra 4,1 til du for eksempel møde Lisette jeres mavefornemmelse, og I skal i blomst, der har fået langt mere, 6,5. I børnehaver fra 7,5 til 11,8. Jakobsen, som skriver: på minimumsnormeringer som en mulig løsning på problemet. Undersøgelsen viser også, at »Det er rigtig ærgerligt. Det tyder jo på, at pengene er blevet brugt til T Undersøgelserne har alt muligt andet end det, der var BUPL’s undersøgelse viser blandt ’Vi skal spare, men hvem går det meningen,« siger Elisa Bergmann. n andet, at 53 % af pædagogerne er ud over? Børnene. Jeg arbejder i en Mest læste nyheder på bupl.dk fra 1. januar-12. januar Jeg har været fandens heldig vist 3.823 gange Charlotte Hansen har lært at sige ’pyt’ til det, der før stressede hende. Pludselig er man alene vist 2.646 gange Som mange andre pædagoger er Alice Frederiksen ofte alene med en stor børnegruppe. Det bedste for børn skifter vist 927 gange Sandheden om småbørns gode liv har ændret sig de seneste årtier, viser ny forskning. børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 »Vi har valgt at sætte penge af til lidt flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Men vi er ikke færdige. Vi skal have bedre daginstitutioner og dagpleje, end vi har i dag. Børnene skal trives, lære og udvikle sig. Vi skal investere i vores fremtid.« Statsminister HELLE THORNING-SCHMIDT nytårstalen 2015 række ud på en måde, så børnene Svigter pædagogerne i dag? kan hjælpes.« Hvor er du selv i dag? Hvorfor har du skrevet bogen? følge den helt derud, hvor I ærligt end jeg troede, jeg var i stand til. »Jeg er mælkebøttebarnet, der har kan sige til jer selv, at I har gjort jeres Jeg n yder især at have et familieliv, pædagoger’ på side 9. lært at blomstre. Jeg vil gerne sætte bedste for barnet eller den unge. I som jeg ikke troede eksisterede.« n gen vil drøfte forslag om flere Om forfatteren Tina M.-L. Campbell, karriere vejleder og coach på Aalborg Universitet, foredragsholder og underviser samt skribent inden for emner, som behandler samspil for mælkebøttebørn og kronisk syge, et liv med hiv, livskvalitet kontra handicap, hjælperordning, etc. Redaktionen anbefaler Nye udgivelser Top & bund Fagbog Nyskilte har højere sygefravær end andre. 7,7 11,4 dages sygefravær på et år Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik. af Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller Dansk Psykologisk Forlag, 88 sider, vejl. pris 449 kr. 2012, ikke skilte: dages sygefravær på et år 2012, nyskilte: ’Mælkebøttebarn i blomst’, selvbiografi af Tina M.-L. Campbell, eget forlag, 200 sider, e-bogen sælges på Saxo.com til 100 kr. Papirbogen kan købes via facebook.com, vælg maelkeboettebarniblomst, vejledende pris er 250 kr. og de unge også selv forstår, at de Læs også artiklen ’Regerin- Illustration: Colourbox nok,« siger Elisa Bergmann og peger stole på nogle voksne. Jo tidligere et kærlighed, druk og omsorgssvigt fra af en invaliderende sygdom. og udvikling og for børnegruppen, 4 dag er Tina Campbell forfat barndom var præget af mangel på en helt tilfældig dag. »Når vi nu ved, hvor stor betydning Om bogen Af Lene Søborg, les@bupl.dk 17 % Var du alene med en samlet børnegruppe i går? mende’, at så mange pædagoger er Hvis man vil gøre en forskel for udsatte børn og unge, skal man lære dem, at der findes pålidelige voksne. Det mener en forfatter, der selv var omsorgssvigtet. ‘KIDS – kvalitetsudvikling i daginstituioner’ KIDS er et praktisk redskab til at udvikle kvalitet i dagligdagen. KIDS er skabt til anvendelse i dansk kulturel sammenhæng og sammen med danske pædago ger. Der er taget udgangspunkt i forskning om pædagogisk kvalitet samt i ud viklingspsykologisk viden om, hvordan småbørn lærer og udvikler sig. Med et online scorings program kan man følge kvalitetsudviklingen. Børnebog Skrevet og illustreret af Bolatta Silis-Høegh Milik Publishing, 32 sider, vejl. pris 175 kr. ‘Aima schhh!’ Aima har svært ved at sove. Og lige da hun er ved at falde i søvn, kom mer hendes usynlige ven Manna forbi og vil lege. De bygger hule, spiser natmad og laver alt andet end at sove. Først da mor accepterer, at den usynlige ven er blevet en del af familien, kan alle sove normalt igen. Fra 3 år App af Den Blå Planet Gratis i App Store og Google Play ‘Den Blå Planet’ Før et besøg i Danmarks største akvarium kan denne app forberede pædagoger og børn på mødet med fiskenes forunderlige verden. Din guide er en snakkesaglig hammerhaj, som står parat med sjove opgaver. Du skal løbe om kap med sild og bruge en hajs elektriske sans, og du kan komme helt tæt på dyrepassernes arbejde i mange små informative videoer. Fra 4 år Til tablet og smartphone 5 nyheder nyheder Psykisk syg af arbejdet »Angsten lurer under overfladen. Når den kommer, føles det, som om en lavine ruller ned over mig.« Næsten umuligt at få erstatning Kirsten Bech, sygemeldt pædagog Mange pædagoger bliver psykisk syge af arbejdet, viser ny arbejdsskadestatistik. Men sagerne anerkendes sjældent som en arbejdsskade. Skammeligt, mener BUPL. K som eksempelvis angst, PTSD, hun har svært ved at huske stress eller depression. Det viser en ting, og hun døjer med kon ny arbejdsskadestatistik. centrationen. Den 54-årige pæda gog og tidligere pædagogiske leder Ingen anerkendelse. Statistikken fra Vejle-egnen har siden juli 2014 udarbejdes årligt. Den seneste fra været langtidssygemeldt med angst december 2014 bygger på de 290 og social fobi forårsaget af dårlig arbejdsskadesager, der er afsluttet ledelse og elendigt arbejdsmiljø. i 2013. Tanken om at vende tilbage til et 109 af sagerne handler om psy pædagogisk arbejdsmiljø er i dag kiske lidelser. I 12 af sagerne er lidel angstprovokerende. Hun får følelsen serne opstået akut ved en meget af, at væggene presser sig sammen voldsom eller livstruende arbejds mod hende, hjertet sætter i galop, ulykke, måske en brand eller et kni det hyler for ørerne, hun kamp voverfald. Disse få sager anerkendes sveder, og kroppen ryster. typisk. 152 arbejdsulykker vold fra udadreagerende unge igen angst, anmeldelse til Arbejdsskade nem lang tid eller måske uretmæs styrelsen og en afvisning. Alligevel Samarbejdsproblemer ml. ledelse og medarbejdere 62 45 Uoverensstemmelse ml. krav og ressourcer. Dårligt arbejdsmiljø 23 14 Mobning og chikane fra ledelse Vold og trusler fra børn/unge 12 10 Samarbejdsproblemer ml. medarbejdere og kolleger Omstruktureringer4 2 Problemer med forældre Mobning og chikane fra kolleger 2 Vold og chikane fra andre 2 Uretmæssige beskyldninger 1 sige beskyldninger, for eksempel om kæmper hun videre nu. pædofili,« siger Jacob Madsen. »Man skal overveje, om man vil I de afviste sager er der tale om bruge sin sparsomme energi på at belastninger i form af dårligt psykisk føre sag, for det er et tungt system. arbejdsmiljø. Men der skal opmærksomhed om »Sagerne bygger på et medlems kring det, før systemet kan ændres. oplevelse af, hvad måske en kollega Det kan ikke være rigtigt, at psykiske har sagt, af at blive hængt ud på et lidelser, der opstår af arbejdet, b liver møde, eller af at have følt sig mobbet bagatelliseret, bare fordi lidelsen igennem længere tid. Det er svært at ikke kan ses og forklares på samme dokumentere,« siger Jacob Madsen. måde som et brækket ben, man fik Kirsten Bechs oplevelser handler ved at falde ned fra en stige,« siger også om det psykiske arbejdsmiljø. BUPL prøver at få lidelserne an man skal have været udsat for trau Igennem flere ansættelser som Kirsten Bech. af de afsluttede arbejdsulykker blev anerkendt 138 erhvervs sygdomssager 79 % af de afsluttede erhvervssygdomme blev afvist I perioden 2009-2013 er anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme steget fra 4 % til 9 %: 9% 2013 4% 2009 De hyppigste forekommende erhvervssygdomme var psykiske sygdomme svarende til 70 % Kilde: BUPL’s arbejdsskadestatistik 2013 / Grafik: EKL men hvis du er blevet syg på sjælen og retfærdighed omkring arbejds af at arbejde 60 timer om ugen i må opgaverne, viser undersøgelser. »Angsten lurer under overfladen. De 97 andre psykiske sager handler erkendt som arbejdsskader, men det matiske begivenheder ’af en excep både pædagog og pædagogisk En skamplet. De fysiske skader, nedsvis eller af hver dag at stå alene Mette Aagaard mener, at systemet Når den kommer, føles det, som om psykisk sygdom, som er udviklet er ikke let, fortæller arbejdsskade tionelt truende eller katastrofeagtig leder har hun været udsat for et alt som pædagoger får på bevæge med meget store børnegrupper, så er alt for længe om at reagere, og at om en lavine ruller ned over mig,« over tid og oftest på grund af proble konsulent i BUPL Jacob Madsen. natur’ for at få anerkendt en psykisk for stressende opgavepres, et iskoldt apparatet arbejdsulykker, får du ingen erstatning. Folk kører man skal blive bedre til at få folk ud forklarer Kirsten Bech. mer i arbejdsmiljøet eller i mængden »Det svære er at dokumentere, lidelse som en erhvervssygdom. arbejdsmiljø og en leder, der forskels anerkendes t ypisk, men det for på sidste benzin derude, og arbejds af det dårlige arbejdsmiljø, ligesom Med sin læges og BUPL’s hjælp har af arbejde. Samarbejdsproblemer, at en psykisk lidelse udelukkende behandlede og ikke tog alarmerende arger faglig sekretær i BUPL Mette skadesagerne er et bevis på de store ledelsen skal opfange signalerne. hun anmeldt sin psykiske sygdom uoverensstemmelser mellem krav skyldes forhold på arbejdspladsen, Få undtagelser. Derfor afvises sa trivselsrapporter alvorligt. Aagaard, at det samme ikke kan menneskelige konsekvenser, det Kirsten Bech er i dag så langt nede, som en arbejdsskade til Arbejds og ressourcer, omstruktureringer, og kriterierne for anerkendelse er ger om pædagogers psykiske lidelser Kirsten Bech er overbevist om, at siges om de psykiske skader, der har, når der ikke gribes ind i tide. Én at hun ikke ved, om hun nogensinde skadestyrelsen. Det er hun ikke mobning og chikane samt vold og meget hårde,« siger Jacob Madsen næsten altid. Af de 97 sager i 2013 er pædagogjobbet er skyld i hendes opstår i betændte arbejdsmiljøer. sag er en sag for meget,« siger hun. bliver rask. ene om. Cirka en tredjedel af alle trusler er de hyppigst forekom og henviser til Arbejdsskadestyrel kun 6 psykiske lidelser blevet aner angst og fobier, men allerede en »Det er en skamplet på dansk De psykosociale problemer har »Hvis mit ben var brækket, var det BUPL’s afsluttede arbejdsskade mende årsager til, at pædagoger får sens definition på posttraumatisk kendt som erhvervssygdom. gang tidligere har hun været igen velfærd, at du kan falde og brække især god grobund i institutioner, helet nu. Så nemt er det ikke med sager handler om psykiske lidelser psykiske lidelser, viser statistikken. stress syndrom (PTSD). Her står, at nem en langtidssygemelding med din ryg og få hjælp resten af livet, hvor der opleves en lav grad af tillid psyken,« siger hun. n Vi er blevet mere utrygge Udsyn En stor del af lønmodtagerne tvivler nu på, at de kan få deres private økonomi til at hænge sammen, hvis de bliver arbejdsløse. Det får lønmodtagerne til at ønske større tryghed i jobbet. Det viser et nyt notat ’Tryghed på arbejdsmarkedet’, som Aalborg Universitet har udarbejdet for Dansk Metal. Det bygger på målinger af, hvor trygge folk føler sig i forhold til dagpenge og deres arbejde. Samlet set giver målingerne et klart indtryk: Tilliden til systemet med dagpenge daler og daler. 6 Årsager til pædagogers psykiske erhvervssygdomme Kilde: BUPL’s arbejdsskadestatistik 2013. BUPL har i 2013 afsluttet 290 arbejdsskadesager – herunder: 79 % Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk irsten Bech sover dårligt, Det viser statistikken børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 Kilde: liberation.fr »De få undtagelser kan handle om Satiren lever i børnehøjde Da to mænd 7. januar brutalt nedslagtede 10 ansatte på det franske satiremagasin Charlie Hebdo, 1 vagtmand og 1 politibetjent, ryddede det alverdens forsider. Begivenheden har også været på forsiden af tre franske aviser, hvor målgruppen er børn og unge. Også her lever satiren – og den lever videre. 85 milliarder kroner er det offentlige forbrug øget med fra 2000 til 2014. Heraf blev de 48,8 %, brugt på sundhed. Den næststørste realvækst er sket på socialområ det med 26,2 procent. Kilde: Finansministeriet. ved Rige børn leger bedst på nettet Børn fra velstillede familier styr på, at virksomheder deler sonlige oplysninger på nettet som de indsamler om dem. har bedre styr på deres per end børn fra mindre velstillede hjem. Det viser en ny under søgelse fra Børnerådet blandt 2.000 elever i 7. klasse. Under søgelsen viser, at velstilledes børn er mere opmærksomme på, at der indsamles oplys ninger om dem fx via cookies på nettet. De har også bedre og bruger informationerne, Undersøgelsen viser også, at unge fra økonomisk ressource stærke familier har bedre adgang til digitale medier og tv end unge fra mindre res sourcestærke familier. Fx har Vidste du at? I 2000 var der 1.671 skoler i Danmark. I 2014 var der 1.313 skoler i Danmark flere unge deres egen tablet eller computer. Kilde: NFA. 7 nyheder Overenskomst 2015 Arbejder du med pædagogik eller undervisning? KL vil fastholde reallønnen Efter det første forhandlingsmøde sagde arbejds giverne, at rammen skal sikre reallønnen. Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk K Vil drøfte forslag om flere pædagoger Daginstitutionerne kan se frem til endnu bedre normeringer, hvis nyt forslag om øremærkning af penge til pædagogstillinger bliver ført ud i livet. Regeringen er positiv. ommunernes Landsforening (KL) krisen i Europa og den lave vækst og Forhandlingsfællesskabet, har presset løn- og prisstigningerne Af Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk der forhandler generelle overens helt i bund. Faktisk falder priserne i komstvilkår for alle o ffentligt ansatte Europa lige nu, og fortsætter faldet, i kommuner og regioner, mødtes 7. betyder det, at lønningerne ikke januar til det første politiske for behøver at stige ret meget, for at den institutionerne, har Enheds pengene øremærket til flere pæda På den pædagogiske diplomuddannelse kan du udvikle skarpe faglige kompetencer ift. planlægning, udvikling og formidling. enkelte medarbejder kan bevare sin E Også De Radikales børneordfører, handlingsmøde i forbindelse med listen og SF foreslået, at regeringen Lotte Rod, siger til P3Nyhederne, at goger. Kommunerne skal søge om fornyelsen af overenskomsterne. købekraft. øremærker alle de 750 millioner kro hun vil gøre sit til, at der kommer fle pengene og bagefter dokumen ner, der er afsat på finansloven til re pædagoger i daginstitutionerne. tere, at normeringerne rent faktisk »Børnene er det vigtigste, vi har, er blevet bedre. Det er netop den Læs om vores mange moduler på ucsyd.dk/diplom eller ring på 7266 5208 / 7266 2536 Fischers Institutionsinventar Nye borde på mål: på hjul, med klapper, som indskudsborde, med hollandsk udtræk, klap-op el. klap-ned borde. Brugte borde: monteres med hjul, nye plader, nye understel, nye bordben, pudsning og lakering af gamle plader. Pusleborde: på mål, nye plader, nye trådskuffer, madrasser på mål Puslebordstrappe: med eller uden blespandesystem. Bænke på mål: på hjul eller væg, med eller uden ryglæn, med eller uden fodstøtter Hjul monteres: på Trip Trap stole eller tilsendes med monteringsbeskrivelse - prøvestole leveres i Storkøbenhavn, nye bøjler, stropper, sæder og fodstøtter tilsendes. Hjul med beslag: til diske, skabe, borde, køleskabe etc. monteres eller tilsendes til egen montering. Døre: afspærring med tremmehalvdøre til både dørhuller og gange. Leveres på hængsler eller som skydedøre. Glatte døre: glas, brandglas, udfræses og monteres. Dørbagkanter til fingerbeskyttelse monteres. Vinduer: sikkerhedsgitre, hvide ALU rammer på hængsler med fluenet. Stiger: til krybber og barnevogne. Madrasreoler. Skabe på mål: hvidpigmenteret birkeXfiner, på hjul eller monteret på væg. Hjørneskinner: til sikring ved udsatte hjørner. Skærmvægge med døre: til børnetoiletter. Tandkrusholdere: på mål. Få tilsendt katalog eller se det på: www.jf-snedker.dk • fischer@jf-snedker.dk Tel 36 45 59 00 • Mob 20 16 59 48 8 Regeringspartier er positive børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 fter debatten om, at der så det er noget, vi vil drøfte i løbet af afsat 250 millioner kroner ekstra til mangler pædagoger i dag foråret,« siger hun. børneområdet, men denne gang er Der kom ikke noget nyt på bordet. Ved de seneste overenskomst Men parterne uddybede mundtligt forhandlinger for to år siden var de krav, som de havde udvekslet arbejdsgiverne ikke interesserede i Indtil videre er det kun de 250 og dér skal vi sætte ind, hvis vi vil sidstnævnte model, som Enheds skriftligt før jul, fortæller BUPL’s at gøre det dårlige psykiske arbejds millioner, der er øremærkede til bryde den negative sociale arv, listen og SF vil brede ud over alle de formand, Elisa Bergmann. miljø på mange kommunale arbejds flere pædagoger i dagtilbud, og siger hun. 750 millioner kroner. Det spørgsmål, som normalt in pladser til en del af forhandlingerne. som kommunerne derfor ikke kan teresserer de fleste, nemlig ’Hvor Men denne gang er signalerne mere bruge på andre ting. Flere pædagoger. Regeringen formand for BUPL. meget mere får jeg i løn med den nye positive, fortæller Elisa Bergmann. Nu siger både Socialdemokraterne har to gange afsat ekstra penge »Nogle kommuner har en tendens overenskomst?’, er arbejdsgiverne »Det er noget, de gerne vil tale og De Radikale, at regeringen over til børneområdet på finansloven, til at vælge den kortsigtede løsning endnu ikke kommet med et bud på. videre om. Det er sådan, det bliver vejer forslaget fra Enhedslisten og SF, men med forskellige krav til de kom og spare på børneområdet, så de får sagt,« siger hun. og at de er åbne over for at ansætte muner, der skal udmønte pengene. penge i kommunekassen lige nu og Ved finansloven for 2012 fik kom her. Men på den lange bane er det »Men vi fik en tilkendegivelse af, at rammen vil sikre reallønnen. Hvis Men KL’s chefforhandler, Høje børneområdet om året. flere pædagoger. Forslaget glæder Elisa Bergmann, den skal det, så skal den op omkring Taastrups Michael Ifølge Socialdemokraternes bør munerne tilført 500 millioner k roner hamrende forkert at spare på bør fem procent over tre år,« siger Elisa Ziegler (K), signalerede dog også, at neordfører, Annette Lind, er rege årligt til daginstitutionerne, så de nene, da en god normering med ud Bergmann. problemer med det psykiske arbejds ringspartierne villige til at drøfte for kunne ansætte flere pædagoger dannede pædagoger har stor betyd Det forventes, at overenskomsten miljø ikke kan løses ved c entrale slaget. Hun siger til DR’s P3Nyheder, efter flere år med nedskæringer. ning for børnenes videre udvikling og bliver treårig, ligesom den blev på overenskomstforhandlinger. Det at hun ikke afviser, at der kan være Undersøgelser fra BUPL har dog muligheder,« siger hun. n det private arbejdsmarked i 2014. er noget, der skal findes lokale løs flere pædagoger på vej til daginstitu vist, at kommunerne kun bruger ninger på, mener han. n tionerne. halvdelen af pengene som aftalt. Når reallønnen kan sikres med borgmester »Der er politisk fokus på området, bare fem procent, skyldes det, at Politisk hot Dråber falder på et tørt sted KL’s formand Martin Damm (V) er ikke glad for øremærkede millioner til flere pædagoger. »Der bliver hvert år brugt omkring 30 milliarder kroner på dagtilbudsområdet, så 500 eller 250 millioner kroner er en dråbe i havet,« siger han. Men hvis havet langsomt tørrer ud, så kan en regnbyge i ny og næ altså godt få små frø til at vokse og blomstre. 34 MILLIONER Så mange penge, har medlemmer af BUPL i 2013 fået tilkendt i erstat ning gennem arbejds skadesager ført af BUPL, viser en ny opgørelse. Der er fx tale om godtgørelse for mén eller erstatning for erhvervsevnetab. På finansloven for 2015 er der Psykiske arbejdsulykker blandt pædagoger Her kan du se, hvad der er årsag til psykiske arbejdsulykker blandt pædagoger. Oftest skyldes det vold og trusler fra børn og unge. Chikane/ mobning Uretmæssige beskyldninger Vold og trusler fra andre Vold og trusler fra børn og unge 6% 6% 13 % 75 % L æs også BUPL Mener på side 4 Høj, smuk og rig Det er en fordel for karrieren at være slank. Det viser en ny amerikansk undersøgelse fra Vander bilt Law School. Mænd behøver til gengæld ikke frygte for størrelsen på lønchecken, hvis tøjet begynder at stramme. Undersøgelsen viser nem lig, at overvægtige mænd ikke tjener mindre end deres slankere kolleger. Ifølge Jennifer Shinall, der står bag undersøgelsen, har lønforskellen blandt kvinder ikke noget med fx uddannelses niveau at gøre. »Fænomenet er drevet af arbejdsgivernes præ Kilde: BUPL’s arbejdsskadestatistik, sager afsluttet i 2013 / Grafik: EKL ferencer,« siger hun til avisen The Guardian. Vild debat på dr.dk Det var 21 Søndag på DR, der i sidste uge kickstartede debatten om kvalitet, normeringer og alenetid i landets daginstitutioner. På dr.dk kan du læse hundredvis af kommentarer fra forældre, pædagoger og andre om hverdagen anno 2015. Her er en af dem: ’Et lille eksempel fra hverdagen med en 3-årig i børnehave. Vi er ved at gøre ham renlig, men det er svært. I morges kom han og sagde til og gjorde, hvad han skulle på potten i stedet for i bleen. Jeg roste ham meget og sagde, at det var præcis sådan, han skulle gøre i børnehaven: Sige til en voksen, at han skulle lave pøller og blive hjulpet på toilettet. Hans svar: Men der er jo ingen voksne ...’ Maria Læs meget mere på kortlink.dk/fn2q f fra BUPL's facebookside Rikke Toft Nielsen »Jeg vil huske mig selv på, at familien kommer før arbejdet. Så arbejdet som skolepædagog må justeres ind til de rammer, vi har fået.« 30. december 2014 kl. 23:10 Rikke Toft Nielsen har svaret på spørgsmålet: Hvad er dit nytårsforsæt for dit arbejdsliv som pædagog i 2015? 9 tema »DEN STYRER OS. HOV! NU SAGDE JEG NOGET. DET VAR MIN HJERNE, DER STYREDE DET. VI TÆNKER MED HJERNEN.« DYBDE, INSPIRATION OG INFORMATION 11-23 Lukas på fem et halvt år fra Grøn Stue i børnehaven Bekkasinen, Beder. Han har lige haft en grisehjerne i hånden og reflekterer over, hvad en hjerne kan og er. En ny kampagne lægger op til oveerenskoomstfforhandlingerne i 2015. Vores aftaler. Din styrke sæ ætter fokus på de aftaler og den tillid mellem arbejdstagere og arbejdsgiveree, der er så karakteristisk foor de offentlige danske arbejjdspladser. For hvoordan ville et Danmark uden tillid se ud? Se kamppagnefilmen på VoresAftalerDinStyrke.dk 'Det siger børnene om hjernen' side 19. Neuropædagogik Hjerneforskningen leverer hele tiden nye resultater, som finder vej til den pædagogiske debat og praksis. Hjerneforskere advarer pædagoger mod at tro, at resultaterne kan overføres til arbejdet på almenområdet. Læs, hvad hjerneforskning kan og ikke kan. Af Mikkel Kamp, b&u@bupl.dk Foto: Helene Bagger > indhold Flyttedag Interessen breder sig til normalområdet 14 Bliv klogere Lær at se forskel på forskning og fup 16 Forskerne advarer I skal være enormt kritiske 17 Specialpædagogik bupl.dk/ok15 Struktur giver ro i urolige hjerner VoresAftalerDinStyrke.dk 20 Fo to : Co lo ur bo x Fælder og myter Lad dig ikke lokke af hjernespind 22 10 børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 11 tema Klamt og klogt Når børn skal beskrive en (grise)hjerne, bruger de ord som 'klamt', 'mærkeligt' og 'sjovt'. Pædagoger synes, at neuropædagogik er mere interessant end nogensinde før. Børnene fra Bekkasinen i Beder ved Aarhus studerer grisehjerner fra den lokale slagter sammen med pædagog Anette Grønlund. På side 19 kan du læse, hvad børnene sagde. 12 børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 13 tema PÆDAGOGER VIL VIDE MERE Hjerneforskningen breder sig hastigt Neuropædagogikken breder sig fra specialinstitutioner til normalområdet. Hjerne forskerne finder hele tiden nye processer i hjernen, og det danner grundlag for nye teorier. Om få år kan pædagoger ved hjælp af ny teknologi måle på børnenes hjerneaktivitet. P eter på syv år har tegnet i 20 minutter. I hjerner. Ofte forbinder man neurovidenskaben med nu kigger han mest på de andre og flytter kan bruges i arbejdet med alle mennesker,« siger begyndelsen var han opslugt af arbejdet, men sig konstant rundt på stolen. Det er der mindst én logisk forklaring på. »Når en dreng på syv bliver urolig efter at have Hjerneforskning er ofte afhængig af, at folk ligger stille i en scanner. Der er ny teknologi på vej, som kan følge aktive børns hjerner, fortæller Andreas Lieberoth, som forsker i læring og design på Aarhus Universitets Interacting Minds Center. Hjernen kan defineres som den del af centralnervesystemet, som findes inde i kraniet. Hjernen er hjemsted for tænkning og følelser. Den modtager og koordinerer signaler fra alle sanser og sender beskeder til musklerne. Hos mennesket er gennemsnitsvægten på en hjerne 1.300 gram for kvinder og 1.450 gram for mænd. Kilde: Wikipedia. børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 INTERESSEN STIGER. Også Theresa Schilhab, lektor fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved at blive urolig. Det er en god viden at have, hjerneforskning stiger. hjernespænding falder, og så kompenserer han når man skal arbejde med Peter. Det er den type på Aarhus Universitet, oplever, at interessen for »Pædagoger ringer og skriver ofte til os for at få forklaringsmodeller, hjerneforskningen kan give mere at vide. Også fra politisk hold og andre steder Hun er leder af Neuropædagogisk Kompetence learning’,« fortæller hun og påpeger, at selv om os,« siger Anni Mortensen. center, hvor man efteruddanner pædagoger i neuro hjernen og kobler det sammen med blandt andet psykologi, filosofi og pædagogiksociologi. Centeret hører til på University College Nordjylland (UCN) »Vi opfatter ikke neuroforskningen som ende gyldige sandheder, men bruger den som afsæt man skal være varsom med at overføre forskningen direkte til den pædagogiske hverdag, så giver det skerne skal undersøge processerne i hjernen. Derfor »I forhold til specialpædagogik har det betydning, vuggestue, hvilket er nødvendigt, hvis resultaterne god mening at bruge den på flere områder. at pædagoger og lærere ved noget om de neurale autistiske børn og børn med ADHD til at holde fo »Et område, hvor hjerneforskere er langt fremme, i gang med at teste på Aarhus universitet, fortæl aktiveringsmønstre et enkelt sted i frontallapperne, hos ordblinde. I undervisningen bruger lærere for på Aarhus Universitets Interacting Minds Center. eksempel viden om, hvordan ord normalt a fkodes Neuropædagogikken bliver først og fremmest brugt på specialområdet, men kompetencecenteret oplever, at der er en stigende interesse fra almin delige daginstitutioner. Den tendens vil blive for stærket i de kommende år, spår Anni Mortensen. »Det nye, som lærere og pædagoger i højere grad Udstyret kan allerede bruges, også af andre end problem. fortæller hun og tilføjer, at forskningsresultater handler om læring. aktivitet,« siger Andreas Lieberoth. På skoleområdet bidrager neurovidenskaben også processer,« siger hun. er læsning og forklaringer på, hvad der går galt om hukommelse også er en stor gevinst, når det den til en mobiltelefon, og måle sin egen hjerne forskerne. arbejder med, og analysere tegnene. For eksempel kan vores øjne sige meget om, hvordan vi har det,« er det svært at simulere virkeligheden i en SFO eller skal kunne bruges i en daginstitution. med brugbar viden. dan pædagoger kan identificere tegn hos dem, de »Vi opfatter ikke neuroforskningen som endegyldige sandheder, men bruger den som afsæt til hypoteser,« fortæller Anni Mortensen, leder af N europædagogisk Kompetencecenter. i samfundet er der stor interesse for ’brain based til hypoteser. De handler blandt andet om, hvor kommer til at forholde sig til, er, at alle børn har 14 hun. koncentreret sig i 20 minutter, er det fordi hans pædagogik, som tager udgangspunkt i teorier om Hjernen nogle, som har problemer. Men viden om hjernen Men der er teknologi på vej, som kan løse det Det teknologiske isenkram er man i øjeblikket ler Andreas Lieberoth, forsker i læring og design Han er selv med til at afprøve udstyret, som som b illeder, når man læser. Forskerne ved m eget består af et EEG-headset, som forskerne kan sætte beskæftiget sig med sprog og undersøgt en reel registrere hjerneaktiviteten, uden at forskerne er om det, fordi hjerneforskningen i høj grad har problemstilling, som er relevant i en pædagogisk sammenhæng,« siger hun. BØRN HJERNESCANNES. En af hjerneforsk ningens store udfordringer er, at man er a fhængig af, at personer ligger stille i en scanner, når for på børn eller andre forsøgspersoner. De kan dermed afhængige af, at børnene ligger stille i en scanner. »De er langt fra lige så kraftige som en scanner, »Allerede nu findes der software til at hjælpe kus. Et billigt legetøjsagtigt EEG-headset registrerer og så kan personen, der har det på, få et lille prik el ler lignende, hvis aktiviteten i hjernen for eksempel vandrer i for mange retninger, mens de spiller et læringsspil,« fortæller Andreas Lieberoth. Han vurderer, at danske pædagoger og lærere vil have adgang til mindre legetøjsagtige versioner af den type udstyr inden for få år. »Jeg er ikke i tvivl om, at den vil blive kommercielt men vi har testet en model til 2.000-3.000 kroner, tilgængelig, og at den vil blive brugt, inden vi er at teste andre modeller. I princippet kan man, hvis lærere og pædagoger vil bruge informationerne som fungerer nogenlunde. Nu skal vi i gang med man har mere end almindelig teknisk indsigt, sætte færdige med dette årti. Spørgsmålet er så, hvad til,« siger han. n Neuro pædagogik Neuropædagogik kan defineres som samspillet mellem pædagogik og neuropsykologi. Neuropsykologien undersøger sammenhænge mellem hjerneprocesser, psyke og adfærd, og pædagogikken tilrettelægges på baggrund af viden om disse processer. Neuropædagogikken giver redskaber til, gennem iagttagelse og analyse af tegn, at danne hypoteser om pædagogiske tiltag. Kilde: Neuropædagogisk Kompetencecenter. 15 tema Guide FORSKERE ADVARER Sådan skelner du seriøs forskning fra fup Man skal være dybt kritisk, når man støder på sætningen ’nye resultater fra hjerneforskningen’. De er gode til at for føre, men langtfra altid sande. D er findes masser af bøger, artikler forsøg, hvor de tilføjede hjerneviden perter fortæller om nye resultater inden og dårlige a rgumenter om psykologiske og videoer på YouTube, hvor eks for hjerneforskningen eller b ruger resultater fra hjerneforskningen til at »Kun personer med ekspertviden in skabeligt klingende ord til både gode den for området lod sig ikke forføre. På fænomener. skere påvist, at argumenter nemmere »Eksperimenterne viste, at alminde et andet amerikansk universitet har for glider ned, hvis de er suppleret af bil argumentere for, at et synspunkt eller lige forsøgsdeltagere lader sig forføre Vil man gerne overbevise andre, forklaringer mere positivt, når der var forskningsresultater fra misforståelser Andreas Lieberoth, forsker på Aarhus Lieberoth og en håndfuld af hans en teori er sand. ser det ud til at være effektivt at bru ge o rdet ’hjerneforskning’. Forskere fra Yale universitetet i USA har lavet 1 2 3 4 5 6 7 til at vurdere selv de faktuelt forkerte tilføjet et par ord om hjernen,« fortæller Universitets Interacting Minds Center. Resultater fra hjerneforskningen kan ikke overføres til hverdagen i en daginstitution. Forskningen bygger på dyr og døde mennesker og viser ofte noget, pædagoger ved i forvejen. leder fra en hjernescanning,« siger han. Men hvordan skelner man seriøse og halve sandheder? Det har Andreas forskerkolleger syv bud på: Vær kritisk ær meget kritisk i forhold til, hvad du hører og læser om hjerneforskning. Tjek, om der ligger videnskabeligt arbejde og origiV nale data bag resultaterne. Man skal have den nødvendige tvivl om alting – det gælder i øvrigt også pædagogisk forskning. Tjek kilden lle kan få udgivet en bog, og ’ekspert’ og ’hjerneforsker’ er ikke beskyttede titler. Tjek, hvilket universitet, forskerne kommer A fra, og hvilket tidsskrift, deres forskning er offentliggjort i. Er det et rigtigt universitet eller et seriøst tidsskrift, giver det en form for garanti. Tjek metoderne H jerneforskningen viser, at drenge er på en lærer om ler. Jeg tror, de fleste neurovidenskabsfolk pædagoger behandle dem forskelligt. der forgår i en børnehave,« siger hun. måde og piger på en anden. Derfor skal Sådan lyder det indimellem til foredrag eller i dis kussioner på legepladsen, og flere hjerneforskere, som Børn&Unge har talt med, får i stigende grad henvendelser fra pædagoger, der vil vide mere om vil sige, at de ikke kan forklare særlig meget af det, professor Jesper Mogensen fra Institut for Psykologi på Københavns på Universitet. »Der er en tendens til at se neurovidenskab som mere rigtig forskning end psykologisk eller Schilhab, lektor på Institut for Uddannelse og Neurale processer er ikke vigtigere end psykolog iske Men det er ikke så enkelt, forklarer Theresa Pædagogik på Aarhus Universitet. Hun er uddan net neurobiolog og videnskabsteoretiker og kalder sig selv for ’filosofisk kognitionsbiolog’. »Man kan ikke overføre neurovidenskabens resul tater direkte til den pædagogiske praksis. Problemet Tjek formidleren forsøg ikke i tilstrækkelig grad ’simulerer’ vilkårene anden humanistisk forskning. Men det er det ikke. processer. På det neurale område ved vi relativt lidt i forhold til at bruge den viden i en praktisk sammen hæng,« siger han. PÆDAGOGER VED DET. En del af den viden om er, at forudsætningerne i de neurovidenskabelige neurale processer, der er relevante for arbejdet med Vær opmærksom på, hvad forskeren eller formidleren får ud af at udtale sig. Tjek også, hvem der spørger. i det virkelige liv. Man ligger for eksempel helt stille man gør i en vuggestue eller børnehave. Pædagoger Handler det om hjerner? får en ret sikker viden, men til gengæld giver køb år man et godt råd, der bygger på hjerneforskning, er det en god idé at være kritisk og spørge sig selv, om tingene hænger F sammen. Ofte bruges ’hjernesnak’ til at få andre argumenter til at lyde videnskabelige. Banebrydende nye opdagelser om hjernen leder sjældent direkte til brugbare anbefalinger. Naturvidenskab er begrænset aturvidenskabelige resultater er ret sikre, men naturvidenskabelige forsøg siger ikke noget om ret meget. De siger kun N noget om, hvad der sker under præcis de omstændigheder, som forsøgene er udført under. Er det nyt? vervej objektivt, om de processer, forskningen beskriver, reelt er nye. Meget hjerneforskning viser processer, man kender O fra pædagogisk og psykologisk videnskab, hvor der allerede er en solid praksisdimension. Derfor kan nogle resultater være interessante som baggrundsviden, uden at det giver anledning til at ændre i pædagogikken. børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 i en scanner. Det er karakteristisk, at man dermed børn, giver ikke anledning til at ændre på, hvad ved det nemlig i forvejen. »Man kan sammenligne hjerneforskningen med på at kunne sige andet end det, man har undersøgt en forbrydelse. Man ved, at der er begået et røveri, søger at eksportere resultaterne til en pædagogisk det. Vi prøver at finde frem til de neurale processer under lige netop de forudsætninger. Når man for sammenhæng, går mange mellemregninger tabt – mellemregninger, som måske er årsagen til, at resultaterne alligevel ikke holder,« siger hun. og så prøver politiet at opklare, hvem der har gjort Mogensen og giver et eksempel: »Vi ved fra psykologien, at der er kritiske p erioder i børns udvikling. Man har ledt efter neurale børn gør i en institution, hjemme eller på en skole. fang fundet frem til, at de muligvis er der. Det er »Neurovidenskaben har traditionelt primært taget udgangspunkt i døde og syge menneskers processer i den forbindelse og i et eller andet om ofte på det niveau, vi har en viden.« Professoren understreger, at hjerneforskning på hjerner. Forskningen er ikke sket på baggrund af ingen måde er værdiløs. ger med ler, så taler de også om leret og på den måde blive bedre til behandling af skader og sygdomme forskernes interesse for at undersøge, at når børn le »Neurale processer er ikke vigtigere end psykologiske processer. På det neurale område ved vi relativt lidt i forhold til at bruge den viden i en praktisk sammenhæng,« siger professor Jesper Mogensen fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet. bag det, vi allerede ved, finder sted,« forklarer Jesper Samtidig er det begrænset, hvor mange neuro videnskabelige undersøgelser, der handler om, hvad »Når man forsøger at eksportere resultaterne til en pædagogisk sammenhæng, går mange mellemregninger tabt,« siger Theresa Schilhab, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet. Det synspunkt får opbakning fra hjerneforsker og hjerneforskningens resultater r resultaterne baseret på kliniske studier, er de bedre funderet end spekulationer. Samtidig skal man sikre sig, at resultaE terne også holder i virkeligheden uden for universiteter og laboratorier. Kilder: Jesper Mogensen, professor og hjerneforsker på Københavns Universitet, Andreas Lieberoth, forsker på Aarhus Universitets Interacting Minds Center, Theresa Schilhab, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet. 16 Hjerneforskning dur ikke i børnehaven »Vi forsker dels for at forstå hjernen og dels for at 17 tema Det siger børn om hjernen Hjerneforskning dur ikke i børnehaven på Grøn stue i børnehaven Bekkasinen i Beder, da de bliver præsenteret for ni grisehjerner fra slagteren. i hjernen. I forhold til behandling er forskningen hjerner med dysfunktioner koblet sammen med cialområdet. I takt med, at inklusion rykker flere eksperter skal være kritiske, når de bruger resul Du har lige rørt ved hjernen fra en død gris. Hvordan var det? Hvad bruger dyr og mennesker deres hjerner til? tema, når hun sammen med kollegerne planlægger »Det er mærkeligt og sjovt.« »Jeg ved det ikke helt, men man tænker måske med den.« yderst relevant. Det gælder også i forhold til spe børn og unge ind på normalområdet, bliver det også Pædagog ville have rigtig videnskab mere relevant der,« forklarer han. Telefonen ringede en aften hos professor Jesper Mogensen. Han forsker i neurologi og neurovidenskab på Københavns Universitet. I røret var en kvinde, som ville vide, hvad forskellen er på drenge og pigers hjerner. Jesper Mogensen sagde, at det ved man ikke ret meget om. Men han fortalte i store træk, hvad han vidste. Det var ikke helt godt nok for kvinden. »Jeg er pædagog, og jeg har brug for videnskabeligt belæg for, at drenge og piger skal behandles forskelligt i skolen,« sagde hun. Professoren svarede, at der var der mange forskere fra psykologi og humaniora, som havde beskæftiget sig med. Til det svarede kvinden: »Ja, men der skal være rigtig videnskab.« objektivt på, om nye resultater viser processer, som Jesper Mogensen opfordrer til at lade være med at falde på halen over de nye forskningsresultater. »Pædagoger – eller måske er det i virkeligheden de pædagogiske forskere – skal ganske enkelt kigge College Nordjylland. Hun mener dog, at en del af SFO eller en vuggestue. »Pædagoger har et højt fagligt niveau. Det er ikke modeller. Men i øjeblikket er der er en strømning i pædagogiske problemstillinger hjernemæssigt, er tvivlsomt,« siger han. forklare alt muligt. Den giver os nogle forklarings Danmark, hvor nogle siger, at hjerneforskningen ikke kan bruges til så meget, « siger hun. Anni Mortensen er enig i, at forskningsresultater UNDERLØDIG LITTERATUR. Theresa Schilhab ikke er mere sande, fordi de kommer fra neuro om, hvordan mennesker fungerer som biologiske sande. oplever, at der er stor efterspørgsel efter viden væsner. »Hvis kriterierne for forskning er overholdt, er der evidens. Al forskning er jo gennemført i en bestemt vist biologiske forklaringer. Derfor er der opstået et vi har jo ikke adgang til hinandens hjerner, så vi vakuum, som nu udfyldes af folk, der siger, at man kan se forskellige ting ud fra neurovidenskaben. Indimellem kommer der bombastiske udmeldinger som: ’Vi kan se, at troen på en gud ligger lige på dette sted i hjernen’, men det er ikke seriøst. Der er masser af underlødig litteratur om neuroviden skab,« siger hun og efterlyser mere ydmyghed hos sammenhæng, også humanistisk forskning. Men arbejder med hypoteser. Kritikerne har ret i, at det er forkert at undlade at bruge viden. »Det største problem er, når nogen siger, at vi viden, som skal bruges, og vi skal lære at håndtere Theresa Schilhab er enig i, at nogle af resultaterne teorier om menneskets sind og læring på baggrund skal bruges blandt pædagoger, men det skal foregå nok levere gode idéer. Men det er ikke forskning. grund er seriøs. Det kan man gøre ved at kombinere på en måde, som sikrer, at den videnskabelige bag forskellige videnskaber, fastslår hun. »Hvis man skal trække det ind i en pædagogisk Lucas på fem et halvt år Du har lige rørt ved hjernen fra en død gris. Hvordan var det? »Det var klamt, og føltes lidt ligesom at have snot i hånden.« ning. Vi er biologiske væsener, og vi skal diskutere, ramme, skal man bygge bro mellem den pæda Hvad bruger dyr og mennesker deres hjerner til? kommer med fejlagtige påstande, der kan have ver, at det bliver udført af folk med tilstrækkelig »Den styrer os. Hov! Nu sag de jeg noget. Det var min hjerne, der styrede noget. Vi tænker med hjernen.« hvad det betyder for os. Men det er trist, hvis man afgørende pædagogiske konsekvenser,« siger hun. Kompetencecenter, der blandt andet efteruddan ner pædagoger med udgangspunkt i viden om »Jeg ved ikke, hvad man bruger den til, men den kan tænke.« hun og understreger, at det efter hendes mening den viden bedst muligt,« siger Anni Mortensen. hvis man præsenterer løse idéer og teorier som forsk »Det var klamt. Jeg synes den lidt lignede en lort, selvom det var en anden farve. Og så var der blod i den.« supplement til den viden, vi har i forvejen,« siger er opstået med baggrund i sporadiske forsknings Det er på grænsen til at være skadelig virksomhed, Hvad bruger dyr og mennesker deres hjerner til? rer den, og vi skal ikke bruge den til alt. Det er et ikke skal bruge hjerneforskningen. Vi har jo en resultater. Hvis formidlere vil skabe overordnede Du har lige rørt ved hjernen fra en død gris. Hvordan var det? er ’farlig viden’, og vi skal vide, hvordan vi håndte dem, der formidler forskningsresultaterne. »Man skal fortælle, at det er idéer og teorier, som Villads på fem år videnskaben. Men de er omvendt heller ikke mindre »I mange år har det i Norden været udskældt at se på mennesket som et biologisk væsen. Man har af Laura på fire år resultaterne fra neurovidenskaben kan bruges i en en dag, hvor det er rimeligt primært at angribe bliver påvist nye sammenhænge. Om der kommer tor i pædagogik og leder af Neuropædagogisk børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 undervisning for pædagogstuderende på University min erfaring, at de tror, at neurovidenskaben kan VIDEN SKAL BRUGES. Anni Mortensen er lek 18 tater fra hjerneforskningen. Det er et væsentligt man i forvejen vidste fandtes, eller om der reelt af et stadig temmelig uudforsket område, kan de Anekdoten her blev fortalt af professor Jesper Mogensen under en konference om ’Pædagogisk neurovidenskab, som blev holdt i november 2013, er gengivet på videnskab.dk specialpædagogik. Hun er enig i, at pædagoger og gogiske forskning og neurovidenskaben. Det kræ viden om begge videnskaber til, at de kan stille de rigtige spørgsmål,« siger hun og tilføjer, at der rundt om i verden findes forskere, der har den til strækkelige viden og bedriver neuroforskning ud Hvad betyder det at tænke? »Man tænker på noget, som man ikke altid ved, hvad er. Lige nu ved jeg, at jeg tænker på, at tænk nu, hvis hele verden var lavet af slik, og de voksne var kage mænd. Så kunne vi spise slikket og de voksne.« fra, hvad der for eksempel foregår på en skole. n 19 tema SPECIALPÆDAGOGISK GEVINST Struktur giver ro i små urolige hjerner Med udgangspunkt i neuropædagogik skaber pædagoger i Højvangskolens centerklasser en genkendelig, struktureret hverdag for børn med diagnoser. Det giver børnene ro til at lære og udvikle sig. D et er onsdag formiddag i et klasseværelse, hvor k lassens syv elever har deres arbejdspladser adskilt af skillevægge. Ved et lavt bord foran tavlen er der plads til, at eleverne kan samles. Ved siden af tavlen hænger et velcrobånd med dagens program listet op i form af piktogrammer, billeder og tekst. Her kan eleverne se, at de først skal sidde på deres egen plads, dernæst er det tid til en gåtur og til slut at samles ved et bord. Det er et eksempel på den struktur, der gennemsyrer hverdagen i indskolingen i Højvangskolens centerk lasser I centerklasserne går forholdsvis få børn. Aktiviteterne kan derfor planlægges efter det enkelte barns behov, fortæller pædagog Mette Fenn Vester. og SFO. Havde det været torsdag eller mandag, ville planen se ud på nogenlunde samme måde. »Vi sætter en genkendelig ramme. Uanset hvilken dag det er, og hvem eleverne møder, er rammen den samme. Pædagogerne arbejder både i skolen og i SFO’en, hvor aktiviteterne er mindre strukturerede. Børnene skal sige i Horsens i seks år. medbestemmelse, og indimellem kan der være skiftende i en periode, kan vi spørge, om de vil hjælpe »Det kræver mere af børnene at agere i den anden og kan komme med input. Det er godt, når der pædagog Mette Fenn Vester, der har været ansat på skolen goddag og farvel til en voksen, men de har samtidig mere Den faste ramme inkluderer blandt andet en gåtur hver voksne. morgen. Ruten er den samme hver dag, og børnene, der er mellem 7 og 11 år, ved præcis, hvornår de må løbe, og v irkelighed. Af samme grund går nogle af dem ikke i uanset om regnen står ned, eller der er snestorm. slip og slappe lidt af,« siger Mette Fenn Vester og tilføjer, hvornår de skal gå samlet. Turen bliver altid gennemført, »Vi ved, at det virker. Hvis jeg sagde til børnene, at i dag dropper vi de planer, vi har aftalt, og laver idræt i stedet, så ville læsset vælte. Vi skal hele tiden være på forkant,« siger Kitt Rose Christensen, som har været pædagog på skolen i otte år GØRES LIVSDUELIGE. Eleverne i centerklassernes indskoling er blandt andet børn med diagnoser som ADHD og autisme. Nogle af dem kæmper med lavt s elvværd efter at have været udsat for mobning i de klasser, de t idligere har gået i. De er i højere grad placeret i klasserne, efter hvordan de fungerer socialt end efter deres faglige stand punkt og alder. Den teoretiske baggrund for pædagogernes arbejde kommer blandt andet fra neuropædagogikken, der SFO, mens det for andre også er en mulighed for at give Det er svært for eleverne i centerklasserne at kapere mange mundtlige informationer. Derfor supplerer pædagog Kitt Rose Christensen sine ord med tekst og tegninger. »Vi koordinerer i teamet, vi kommunikerer med forældrene, og det er vigtigt, at vi holder overleverings møder med den institution, de kommer fra, inden de for at spille på en iPad, får de jævnligt lov til det. TEORIEN AFPRØVES. For at blive klædt på til arbejdet deltager pædagogerne blandt andet i kurser og tema Det betyder dog ikke, at børnene altid laver det samme. samarbejdsparter. Deres primære metode til at afgøre, Kitt Rose Christensen. »Det kan vi ikke, for vi skal udvikle børnene og gøre dem så livsduelige som muligt. I verden uden for skolen er alting jo ikke forudsigeligt. Derfor skal vi udfordre dage, og de får jævnligt ny inspiration fra kolleger og om ny viden er brugbar, er en blanding mellem erfaring og virkelighedstjek. »Kommer én hjem fra en konference og har fået nye dem, så de kan klare sig, når strukturen ryger,« siger idéer til, hvordan vi kan arbejde, er vi som udgangspunkt Samtidig har ikke alle børn brug for den samme struk med vores kolleger om idéerne, og nogle gange ved vi på Mette Fenn Vester. tur. »Vi har få elever, så vi kan tilrettelægge det efter den enkelte. Hvis dagsformen er til det, kan vi for eksempel stammer, og det er et omfattende arbejde. Vester. børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 at hvis et barn er udmattet efter skoledagen og har brug begynder her, så vi ved, hvem vi skal modtage,« fortæller kombinerer viden fra neuropsykologi og special pædagogik. Det er herfra, at det skarpe fokus på struktur 20 specifikke og gennemgribende udviklings De ved, hvad der skal ske, og det kan de fungere i,« siger strække en aktivitet lidt længere,« fortæller Mette Fenn forstyrrelser holder til på skolen. »Hvis et barn står stille udviklingsmæssigt os. Så kommer de og observerer vores arbejde bliver stillet spørgsmål til den måde, vi gør vores arbejde på,« siger Kitt rose Christensen. En vej til udvikling er i nogle tilfælde belønning. »Specielt i forhold til børn med lavt selv værd kan det bruges til at give en tro på, at de kan noget. Belønningen får dem måske til at gøre noget, som de ikke helt turde eller havde lyst til, men så opdager de, at de kan, og får måske positive reaktioner og får lyst til at gøre det igen. Det kan for eksempel være at sige noget positivt til andre,« fortæller Mette Fenn Vester. En belønning kan i første omgang bestå åbne over for at afprøve dem. Vi starter dog med at snakke i, at børnene tildeles en smiley, når en elev forhånd, at det ikke vil gå. Så lader vi være med at afprøve ofte om det sociale. Når eleven har nået et dem. En af de bedste måder at blive uddannet på er at gøre praktiske erfaringer,« siger Kitt Rose Christensen. Samtidig har pædagoger og lærere på skolen den fordel, at Horsens Kommunes Videncenter for børn og unge med har gjort eller sagt noget godt, og det handler bestemt antal smileyer, kan de veksles til en reel belønning, som kan være at bage pizza sammen med en voksen. n Her er et dagsprogram, vist med billeder. Programmet er næsten det sammen hver dag. 21 tema PAS PÅ DERUDE (((STØJ?))) Masser af hjernespind og fælder Ni falske udsagn om hjernen Der er masser af ’neuro-vrøvl’ i omløb, og det skal pædagoger være særligt opmærksomme på, siger forskerne. H jerneforskning er stof. kun er modtagelig over for bestemte typer læring artikler er svære at at børns kroppe og hjerner udvikler sig efter en kompliceret De videnskabelige forstå for de fleste andre end forskerne selv. Det er måske en af grundene til, at der opstår mange myter om, hvad forskn ingen v iser. Hvordan myterne opstår, er ofte svært at gennemskue. Nogle gange er der også en grad fornuftig videnskab bag ’neuro-vrøvlet’, for klarer Andreas Lieberoth fra Aarhus Universitets Interacting Minds Center. 1 »En af de sejlivede myter fortæller, at h jernen i afgrænsede, kritiske livsperioder. Det er rigtigt, nogenlunde genkendelig tidsplan, hvor der først 2 3 4 opbygges overordnede strukturer, som derefter fintunes og beskæres indtil teenageårene. Til gen gæld er det ikke rigtigt, at vinduet for eksempelvis at lære sprog lukker sig uigenkaldeligt senere i livet. Både store børn og voksne kan tilegne sig nye sprogfærdigheder. Man kan tale om følsomme perioder, men ikke absolut kritiske,« forklarer han. Mytedræberne Tre eksperter slår nogle af de mest kendte myter ihjel. 1. Forskerne kan mindre, end folk tror Professor Jesper Mogensen fra Københavns Universitet deler myterne om hjerneforskningens resultater op i to klasser. Den ene er de decideret fejlagtige. »Den mest sejlivede inden for den kategori er den med, at vi kun bruger en lille del af vores hjerne. Det er noget vrøvl. Vi bruger hele hjernen,« siger han. Den anden type myter er misforståelserne om, hvordan man kan bruge hjerneforskningens resultater. »Mange tror, at vi nu og her kan bruge forskningen til meget mere, end vi kan. Man tror, at vi i hjernen kan se, at folk føler noget bestemt, eller om de har empati. I bedste fald er vi begyndt at have en forståelse af det, men den optimale metode er stadig at spørge folk, hvad de føler. Nogle har også en antagelse om, at vi kan stille psykiatriske diagnoser gennem scanninger, men det kan vi ikke, selvom vi kan måle mere og mere,« siger Jesper Mogensen. 22 børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 2. Svært at måle forskel på drenge- og pigehjerner Theresa Schilhab, der er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Univer sitet, fremhæver, at det ofte bliver nævnt, at hjerneforskningen påviser, at der er store forskelle på drenge og piger. Virkeligheden er langt mere kompliceret. »Der er større variation inden for gruppen af piger og drenge, end der er de to grupper imellem. Det gør det rigtig svært at sige, at noget bestemt kendetegner enten drenge eller piger. Vi kan ikke sige, at mænd tænker på én måde og kvinder på en anden. Hvordan kan vi overhovedet vide, hvad andre tænker? Hvis vi beder to personer tænke på farven rød, hvorfra ved vi så, at deres tankeindhold er identisk?« spørger hun og tilføjer: »Og hvis man kan konstatere, at der er forskel på, hvordan de to køn tænker, hvordan kan vi så vide, at det er opstået biologisk. Det kan også handle om de påvirkninger, vi socialt er blevet udsat for,« siger hun. 3. Mennesker kan ikke multitaske Anni Mortensen, der er lektor i pædagogik og leder af Neuro pædagogisk Kompetencecenter, peger på, at hverken mænd eller kvinder reelt kan fokusere på flere ting samtidig. »Vores hjerner kan godt køre flere processer samtidig, men vi er kun i stand til at have opmærksomheden rettet mod én ting ad gangen. Vi kan skifte vores opmærksomhed fra en opgave til en anden og så vende tilbage til den første opgave igen,« siger hun. 5 6 7 8 9 jernen er kun modtagelig H over for bestemte typer læring i afgrænsede kritiske livs perioder. E fter teenageårene dannes der ingen nye hjerneceller. Vi hjælper jer hele vejen og sørger for alt fra støjmåling til montage. Desuden kan vi sikre, at I lever op til Arbejdstilsynets krav. Eller køb i webshop: Lydører, akustiske opslagstavler mv. www.alpha-akustik.dk Universitetsparken 7 Hovedkontor: 70 26 14 12 4000 Roskilde Jylland: 29 91 70 26 Torsdag 19. marts el. 30. april ENDAGS KURSER i bruger kun 10 procent af V vores hjerne. ørn lærer mere, når under B visningen matcher deres hjernes læringsstil (for eksempel visuel, kinæstetisk). Lav evt. jeres eget forløb datoer osv. I hele landet NYT: 1/2 ÅRS EFTERUDDANNELSE Start 20. feb. Læs mere: www.detlillemusikhus.dk EFTERUDDANNELSE - INSPIRATION NY MUSIK, SANGE, LEGE, WORKSHOP elt små børns kognitive H færdigheder forbedres ved lytning til Mozart. an kan opdele folk i kreative M højrehjernede og rationelle venstrehjernede typer. F orskelle i hemisfærisk domi nans (højre/venstre) kan for klare forskelle i elevers læring. TIL DINE NØGLER jernescanning er en nyttig H måde at vurdere en med arbejders kognitive evner. renge og pigers hjerner D udvikler sig i samme tempo. Kilde: Andreas Lieberoth, forsker på Aarhus Universitets Interacting Minds Center. BESTIL PÅ: WWW.BUPL.DK/ BUTIKKEN 23 ØJEBLIKKET BÆREDYGTIGE BØRN SORTERER AFFALD Langenæsstien er som det første dagtilbud i Aarhus blevet miljøcertificeret, både når det handler om vand, el, varme, affald og natur. Personalet har i flere end 10 år haft pædagogisk fokus på bære dygtighed. Det betyder blandt andet, at børnene sorterer affald og finder skrald i naturen, og det gør børnene mere bevidste om miljø og bæredygtighed, fortæller dagtilbudsleder Ruth Theilmann. »Når børnene finder ting i naturen, som ikke hører til der, fører det til mange samtaler om, hvor tin gene kommer fra, og hvordan de kan bruges igen. De finder også ud af, at fx sølvpapir – som nogle jo har i madpakken – ikke kan bruges igen. Så snakker de om, hvad de kunne bruge i stedet for.« Tekst: Mikkel Kamp / Foto: Jens Hasse 24 børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 25 MIN STJERNESTUND Karen Rasmussen har indsendt en historie, der handler om fysisk nærvær og glæde. Massage gør alle til vindere inspiration VIDEN, ERFARING OG NYTTE »Jeg har taget en uddannelse i pædagogisk massage og har i flere år givet børnene i min børnehave massage. Nu er jeg gået på pension, men har stadig nogle timer om ugen til at give børnemassage. I starten fik jeg løn, men det blev sparet væk under endnu en nedskæring. Børnene efterspurgte massagen, og derfor fortsatte jeg som frivillig uden løn. Da en af de unge medhjælpere så, hvor meget glæde både børnene og jeg har af det, udbrød hun: Det er jo en win-win-situation. Og det er det virkelig! Efter at have fået fodmassagge spurgte en af drengene: Svæver dine hænder også? En anden dag rejste en pige sig hurtigt op efter massagen og sagde: Når jeg bliver stor, vil jeg lave det samme som dig. Jeg vil nemlig gerne lave noget, man bliver glad af. Er børnene og jeg ikke bare heldige?« 'Lær af os' side 33 ALLE SYNES, AT BEDSTE FORÆLDREBANKEN ER ET FANTASTISK SUPPLEMENT. Børnehaven Ellebæk Holstebro 28-39 Vilma titter ud af hulen, hvor genbrugsmaterialer og maling har fået selskab af knaldrøde pomponer. LÆR AF OS GUIDE SÅDAN TIDSLINJEN 2015 Strøm EU kræver, at kaffemaskiner skal slukke af sig selv i stedet for at spilde strøm på at holde kaffen varm. Genbrug Navn Karen Rasmussen, også kaldet ’Massagekaren’ af børnene Job Pensioneret pædagog og frivillig massør i en daginstitution 26 børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 Har du en stjernestund? Og vil du dele den med os? Send os en kort historie om en oplevelse i dit arbejde, som har gjort dig ekstra glad for at være pædagog. Send til b&u@bupl.dk Vi glæder os til at høre fra dig! 900 2012 Munke En etiopisk hyrde undrer sig over sine geders kvikke adfærd, når de har spist røde bær. Han tager bær med til det lokale kloster, hvor munkene efter flere eksperimenter overhælder dem med kogende vand og skaber verdens første kop kaffe. Spild Risikoen for at spilde er størst, når man har gået mellem 7 og 10 skridt med en kop kaffe, dokumenterer to amerikanske specialister i skvulpedynamik. 1991 Webcam Dataloger på Cambridge University er trætte af at gå forgæves ud til en tømt kaffemaskine. De sætter et kamera op og forbinder det med internettet. Webkameraet er opfundet. 1000 Qahwa Arabere rister kaffebønner til drikken qahwa, som betyder en drik lavet af planter. Skraldet får nyt liv i Stenurten 28 Bedsteforældre bank giver nærvær 33 Virksomheds planen er din ven 34 1940 Historien om kaffen 1470 Kaffehus Muslimer må ikke drikke alkohol, og kaffen bliver et så populært alternativ, at det første kaffehus åbner i Mekka. Her udveksler gæsterne nyheder, hører musik og spiller skak, mens de drikker kaffe. 1615 1895 Velsignelse En handelsrejsende fra Venedig bringer ’Arabiens vin’ til Europa. Præster beder paven forbyde drikken, men han giver den sin velsignelse, da det vil være synd og skam, hvis kun de vantro kan få glæde af den delikate drik. Madam Blå Glud og Marstrand begynder at fremstille emaljeret køkkenudstyr med Madam Blå som det mest kendte produkt. Kaffekanden fås i 18 størrelser – fra 1 til 50 kopper. 38 Rich’s Inden 2. Verdenskrig drikker danskerne mere kaffe pr. indbygger end nogen andre, men de må nu strække kaffen med surrogatkaffe og senere nøjes med ren erstatningskaffe som Rich’s og Danmarks. Begge mærker har billeder med flotte motiver i pakkerne, som kunderne – navnligt deres børn – samler på. Rich’s forhandles frem til 2009. 1660 1936 Samlingspunkt Kaffen kommer til Danmark og bliver i løbet af 1700-tallet samlingspunkt for fruer og frøkener fra det bedre borgerskab. Kaffemaskinen Kaffemaskinen, som vi kender den i dag, opfindes. 27 GENBRUG Skraldet får nyt liv i Stenurten Kreativ konsulent Line Ingrid Madsen (tv.) har været tovholder for projektet, som leder Lisbeth Lillevang (th.) kalder 'et frisk pust for alle'. I det seneste år har institutionen Stenurten på Frederiksberg gennemgået lidt af en forvandling. Glæden ved genbrug er kommet i fokus, og det har givet både børn og voksne store oplevelser. Af Mikkel Prytz, b&u@bupl.dk / Foto: Gitte Sofie Hansen E n Ken-dukke med ét ben er på vej gennem himmelrummet i sin raket, som er bygget af en sodavandsflaske pyntet med sølvpapir, tyl og sugerør. Cd’er er blevet til blinkende stjerner og planeter, og snart hænger der en stor sol lavet af en badebold Men nu har de fået rammer, hvor de bedre kan tovholder på skraldeprojektet. PÅ OPDAGELSE. Når man bevæger sig rundt i Stenurtens lokaler, ser man overalt tydelige beviser på, at skraldet har fået nyt liv. Både i vuggestuen og i børnehaven er der indrettet hyggelige huler. De blev til i begyndelsen af oplevelser ud af, og samtidig er den lille institution på Frederiksberg i København med 31 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn blevet forskønnet med farverige installat ioner og udsmykninger. »Det handler om at motivere børn og udfolde sig, og det er lige præcis den opgave, vi som voksne skal understøtte,« siger hun. »De her materialer stimulerer børnenes fantasi bedre end legetøj, der siger bip og blinker,« tilføjer tovholderen, der arbejder ud fra den pædagogiske tilgang Reggio Emilia. Her går man meget op i at indrette institu tionen, så den indbyder til kreative udfoldelser der robotter og skrotskulpturer, og en g ammel ’ReMida’, er et vigtigt begreb, fordi det får tilknyttet som kreativ kraft. I vinduerne står reol er blevet væltet og fyldt med bolde. Nu har ungerne et hjemmelavet kuglebassin, som ikke står tomt i al den tid, Børn&Unge er på besøg. Man skal dog ud i gangen mellem de to fordelingsgang hedder nu ’Opdageriet’. har både børn og ansatte fået sjove og gode og kreativiteten, for det har børn naturligt. projektet, hvor scenograf Dorte Holbek var Sådan ser der ud i Børneringens Børnehus skrald og brugte sager masser af nyt liv. Det børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 ansat i Stenurten og har været pædagogisk børnehaveafdelinger for at finde den m åske Stenurten, der det seneste års tid har givet 28 ativt. De har hele tiden haft nysgerrigheden Line Ingrid Madsen, der tidligere har været beklædt med stumper af en gammel, gul regnjakke. Benjamin er på vej ind til Adrian i den farverige genbrugshule, mens Augusta nøjes med at kigge ind. at bruge dem,« fortæller kreativ konsulent vigtigste forandring i Stenurten. Den lille for børnene. Og genbrugsmaterialer, kaldet børnenes fantasi til at arbejde på højtryk, når de skal tænke på nye måder at bruge kasserede ting på. RUM TIL VENSKABER. Projektet i Stenurten er af Frederiksberg Kommune blevet støttet med to gange 60.000 kroner. Først fik institutionen tilskud til et ven- Det spøjse navn dækker over et lille reol skabsprojekt. I anden omgang blev støtten ig ennemsigtigt plast frem i børnehøjde. Her har sat genbrugstanken på institutionens system, hvor institutionen har stillet kasser kan man finde kastanjer, muslingeskaller, farvede klodser, dåser og æsker, kæmpe givet til et indretningsprojekt, der for alvor dagsorden. »Det har været en helt vild gave og et friskt piberensere, træbogstaver og stof, og stedet pust for os alle. Vi får god inspiration udefra, aktiviteter. Lisbeth Lillevang, leder af Stenurten. bliver derfor ofte udgangspunkt for lege og Line Madsen fortæller om en dag, hvor og både børnene og vi er på kursus,« siger Hun kan tydeligt mærke den effekt, projek- voksne til at tænke kreativt, bæredyg- børnene havde sat de lange piberensere sam- tet har haft for børn og voksne i institutionen. materialer, som vi normalt de overskuds at lege bjergbestigere. vi kan se, hvad det gør ved børnene. Når de virker. Børnene er begyndt at tænke mere kre- det glæde og fordybelse, og det s mitter af på tigt og problemløsende. Vi arbejder med smider i skraldespanden, og det kræver en pæn portion fantasi at finde på nye måder men til kæder. Pludselig var de i gang med »Det er for mig et tegn på, at projektet »Vi tænker alle sammen mere kreativt, for bliver grebet af at arbejde med ReMida, s kaber 29 GENBRUG Tag selv hul på genbrugsglæden Billedtekst. Tovholder Line Madsen giver her fem gode råd til institutioner, der overvejer at kaste sig ud i et projekt som Stenurtens. 1. Alle kan indsamle og sortere skrald og omskabe det til robotter, solsystemer eller farverige fisk – det kræver kun en god portion fantasi. Men et projekt i stil med Stenurtens tager tid og ressourcer. Undersøg, om der er mulighed for støtte fra fonde, lokaludvalg eller kommuner. 2. Involvér forældrene i projektet, så genbrugstanken forplanter sig til familien. Børnene vil have meget sjov ud af at være med til at indsamle og sortere affaldet. 3. Afsæt plads til at opbevare det sorterede skrald. Hav det stående i gennemsigtige bokse, så børnene har overblik og nem adgang. Det giver dem større lyst til at arbejde med materialerne. 4. Det kan være svært at afse tid til ReMida-arbejdet oven i dagens andre faste opgaver. Overvej en tovholder udefra, der kan holde fokus på projektet. 5. Planlæg en studietur til andre institutione, og se, hvordan man kommer godt i gang. De gule hoveder er lavet af tennisbolde og har forskellige 'redskaber' i munden. De viser, hvad der ligger af genbrugsting i kasserne nedenfor. Opdageriet er blevet samlingspunkt for børn og voksne i Stenurten. os andre i institutionen, så alle her per. Og de er så koncentrerede, at vi meldinger fra forældrene. hold skal til,« fortsætter hun. Lillevang, som også får positive tilbage »Jeg hører fra dem, at børnene har fået en anden tænksomhed. De finder bliver nødt til at afbryde dem, når næste Mens denne artikel bliver skrevet, arbejder Line Madsen sammen med Børnene er med, når Stenurten forvandler lokaler til himmelrum og eventyrlige landskaber. Her kan en gammel badebold komme til at glimte og stråle som en sol. V ærkstedet summer af akti- »Fra min nabo Mona,« svarer vitet, da Børn&Unge besø- Line Madsen og finder en kasse Frederiksberg i København. Pelle, Her ligger en vaselinedåse medarbejderne og børnene i Stenurten ger institutionen Stenurten på til. De er faktisk blevet meget innova- digt. Solen skal op at hænge i dag- og Hilde og Vigga skal hjælpe med at sammen med en tom æske og Line Madsen, der er tovholder mobiltelefon, små plastikdyr, gyldne pomponer klar, mens spejle, perler og meget andet – alt frø. Hun pensler badebolden med tive,« mener Lisbeth Lillevang. SKOLEKLARE BØRN. For at få tilskud på at gøre indretningsprojektet færnatrummet, men så er forvandlingen af institutionen også fuldbragt. Det betyder dog ikke, at skralde fra kommunens pulje skal institu projektet slutter, for både medarbejdere nene mere skoleparate og livsduelige. skabe kreative rum, fortæller Lisbeth tionen leve op til et mål om at gøre bør- Og selvom koblingen mellem disse begreber og de farvestrålende skralde og børn har oplevet glæden ved at Lillevang. »Og det vil vi blive ved med. Jeg kunne for dybe sig og være optagede af en at lære nyt. Og hvis vi som pædagoger er opmærksomme på, hvad børnene g iver udtryk for, mens de er optagede, så kan vi bygge videre på deres interesse,« siger lederen. børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 Pædagogen holder bolden frem og opfordrer børnehavebørnene i nuancer af gul, guld og orange. FORDYBELSE. Stenurtens værk- hun. mødebordets voksdug vidner om materialer i naturen og arbejder med solen,« svarer Pelle alvorligt og teter med børnene udenfor, finder a ktivitet. De trives og har lettere ved med stykker af gult plastik. en sodavandskapsel, stykker af miljø og bevægelse, så vi har aktivi projektet er helt i tråd med den politiske »Det gavner børnene, at de kan betrukket en gammel badebold sted finder man i personalestuen, godt tænke mig også at inddrage natur, målsætning. for skraldeprojektet, har derfor halspastiller, en oplader til en til at mærke. værker kan være svær at få øje på i første omgang, forsikrer Lisbeth Lillevang, at lave en sol til dag- og natrummet, frem med farvesorteret skrald. Pelle har grebet fat i en gul tandbørste fra kassen. kasserede ting derhjemme og taler med forældrene om, hvad de kan bruge dem 30 »De lærer også at samarbejde i grup- bliver glade af projektet,« siger Lisbeth Naboens badebold bliver til en sol dem i institutionen. Vi har endnu ikke aftalt, hvordan det skal foregå, men vi kommer til at gå videre med det her,« er lederen fast besluttet på. n »Ved I, hvad det er?« spørger »Det er lavet af det samme som rører ved det gule materiale. »Det føles som en madras,« til- føjer han. »Det er fra min gule regnjakke,« fortæller Line Madsen. Der er stille et øjeblik. Så vil Vigga vide, hvor badebolden kommer fra. »Den her vil jeg komme på,« siger han og rækker ud efter sit glas med limlak. Hilde har gjort en bunke små, Vigga har udset sig en orangegul lim og sætter frøen fast ved siden af låget til vaselinedåsen. Som bolden ser ud nu, med klatter af lim og tilfældigt pla- hvor resterne af lim og glimmer på cerede dimser, er det svært at de kreative udfoldelser, der fin- til at pynte andre steder end på der sted her. Pædagogerne hånd plukker et lille antal børn og tager dem med ind i værkstedet, når der skal laves nye installationer af gamle sager. »Jeg kan godt lide at være her med 3-4 stykker ad gangen. Det giver en dejlig ro og tid til børnene hver især,« forklarer Line Madsen. forestille sig, at den kan komme genbrugspladsen. Men sådan ser alle kreationerne ud undervejs i processen. Det er nu engang kasserede sager, børnene arbejder med. Og det kræver blot et blik rundt i Stenurtens lokaler at forvisse sig om, at også en gammel badebold kan komme til at stråle om kap med solen. n Genbrug opkaldt efter en sagnkonge ●R eggio Emilia er en by i det nordlige Italien med omkring 170.000 indbyggere. Det er samtidig navnet på en pædagogisk tilgang, som opstod i området omkring byen i efterkrigstiden. ●R eggio Emilia (RE) som pædagogisk tilgang fokuserer på barnets kompetencer og dialog mellem voksne og børn. Institutionens indretning er vigtig for RE. Rummene skal indbyde til kreativ tænkning og må ikke begrænse børnene i deres lyst til at udfolde sig. ●B egrebet ’ReMida’ er centralt i RE. Opkaldt efter sagnkongen Midas, som kunne forvandle alt til guld, går ReMida ud på at indsamle overskudsmaterialer og bruge dem til at skabe nyt sammen med børnene. Målet er at undgå spild og samtidig stimulere børnenes fantasi og kreativitet. ●D er er ReMida-centre flere steder i Danmark, blandt andet i Jelling, Randers, Hjørring og Odense. Her indsamler folkene bag centrene kasserede materialer og tilbyder undervisning ktiviteter for skoler og og a dagtilbud i området. Kilder: Wikipedia, remida.dk, reggioemilia.dk 31 LÆR AF OS GRATIS FYRAFTENSMØDER Hvorfor opfinde alting forfra? Lær af dine kollegers erfaringer med projekter og forløb med børn og unge. Planlæg din pension i tide Kom til gratis møde, og få masser af gode råd om, hvordan du planlægger din tilværelse som pensionist. I 2015 holder PBU 12 møder med titlen ’Planlæg din pension’ for Praktisk medlemmer, der er fyldt 55 år. Den første halvdel af møderne, Vi starter møderne kl. 18 og slutter kl. 21. Der vil være pau- som du kan se nedenfor, ligger i foråret. Som sædvanlig er ser undervejs med sandwich, sodavand og kaffe/te. Du er det gratis at deltage i møderne, og du er velkommen til at velkommen til at komme allerede fra kl. 17.30. tage din bedre halvdel med. Du kan logge ind på pbu.dk og printe dine pensionstal ud, Der er god økonomi i at planlægge sin pensionstilværelse hvilket du er velkommen til at gøre hjemmefra inden mødet. og få overblik over sine muligheder i god tid, hvad enten du ønsker arbejde så længe som muligt, trappe din arbejdstid Tilmelding ned eller stoppe, så snart du kan Der er begrænset antal pladser. Så det er en god idé, hvis du På møderne vil en pensionsrådgiver fra PBU fortælle om pen- tilmelder dig i god tid på pbu.dk. Tilmeldingen foregår efter sion, forsikringer og folkepension. Derudover vil en rådgiver først-til mølle-princippet. Børnehaven Ellebæk i Holstebro har oprettet en ’bank’ med bedsteforældre, som både børn, personale og bedsteforældrene har glæde af. Af Marie Bille, b&u@bupl.dk / Foto: Karsten Peier Bedsteforældrebank giver nærvær på kontoen fra BUPL’s A-kasse fortælle om mulighederne for efterløn. Møderne bliver holdt i hele landet. Det ville vi Sådan gjorde vi Det lærte vi Kl. 18.20 Efterløn – oplæg fra BUPL’s A-kasse � Vi ser Børnehaven Ellebæk � Bedsteforældrebanken � Vi er stadig ved at finde Kl. 19.30 Planlæg din pension som en del af et fællesskab, startede i 2014. Indeståendet vores ben, og der skal Kl. 21 Opsamling og afslutning hvor enhver ikke er sig selv er foreløbig på 15 bedstefor- selvfølgelig evalueres hen nærmest. Vi er bevidste om ældre, og flere er på vej. De ad vejen. Men alle synes, at den betydning, lokalområ- hygger og leger med børnene Bedsteforældrebanken er dets borgere, institutioner, i hverdagen og er med til et fantastisk supplement. skoler, klubber og foreninger arrangementer. Bedstefor- Der er overordnede regler har for hinanden, og vi ville ældre i banken kommer i for omgangen med børnene, gerne åbne børnehaven mere børnehaven i det omfang, de tavshedspligt, børneatte- for lokalsamfundet. Perso har tid og lyst, og de bestem- ster og lignende, som skal nalet og ledelsen i børne- mer selv, hvad de laver sam- overholdes. Men derudover haven har i tæt samarbejde men med børnene. Børnene former bedsteforældrene selv med bestyrelsen og Foræld- nyder at have hyggeonkler deres rolle og samvær med Vilcon Hotel & Konferencegaard Lorupvej 44, 4200 Slagelse resupport, en aktiv gruppe og -tanter, der interesserer børnene. Bedsteforældrene af forældre, taget initiativ sig for dem og giver opmærk- har tid til at give en hjælpende BUPL Fyn, Mødecenter Odense Buchwaldsgade 48, 5000 Odense til forskellige medborger- somhed. Personalet bliver hånd og give børnene mere skabsinitiativer og et af dem suppleret og får flere samar- af det nærvær og den fysiske er ’Bedsteforældrebanken’. bejdspartnere og inspiration. kontakt, som er så vigtig, og Tanken er, at det har en værdi Bedsteforældrene oplever at på den måde er denne gruppe i sig selv at være sammen på have værdi og skaber rela- et godt supplement til livet i tværs af generationer, faglig- tioner til børn, personale og børnehaven. hed og social status. andre bedsteforældre. Program for møderne Kl. 18 Pensionspakken i PBU FORÅRETS MØDER 2015 Tirsdag 27. januar Tirsdag 3. marts Tirsdag 10. marts Tirsdag 14. april Tirsdag 28. april Tirsdag 5. maj Sted Scandic City Copenhagen Europe Center Adresse Østergade 10, 8000 Aarhus Vesterbrogade 149, 1620 København V First Hotel Marina Vedbæk Strandvej 391, 2950 Vedbæk BUPL Storkøbenhavn Lindevænget 19, 2750 Ballerup Du vil senere på året se, hvilke møder der er i efteråret. 32 børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 Modelfoto: Colourbox DagDato Vores råd til andre 1. Spørg jer selv: Hvad vil vi fylde i vores fælles rum? 2. G iv plads, så andre kan byde ind, tage ansvar og skabe værdier, som er mere bæredygtige. 3. Prøv at turde give slip på styring, og prøv noget nyt, usikkert og udfor drende. 4. Prøv at turde fejle. Om medborgerskab i Børnehaven Ellebæk Kan andre lære af jer? Udover Bedsteforældrebanken har børnehaven andre medborgerskabsaktiviteter, fx maddage med familiespisning, sommerfest med kirken, udlån af børnehaven til private arrangementer og samarbejde med sundhedsplejen om at bruge børnehaven til møder med mødregrupper i åbningstiden. Børnehaveleder Line Nørgaard Skou fortæller gerne alle interesserede om sine erfaringer med medborgerskab. Ring på tlf. 9611 6084 eller 2370 0246. Har I arbejdet med et projekt eller et udviklingsforløb, som andre pædagoger kan lære af, så send os en mail om det. Send til b&u@bupl.dk Vi glæder os til at høre fra jer. 33 Guide »Det er en vigtig tekst, når der en gang imellem skal ansættes en ny medarbejder. Så kan vedkommende se, hvad vi står for, og vi kan sikre, at der er en fælles forståelse af, hvordan vi driver børnehave.« Marijanne Holmberg Frandsen, leder af Børnehaven Floravej, Kolding Sådan gør du virksomhedsplanen til din partner Gør værdier aktive Af Jan Kaare, b&u@bupl.dk / Foto: Colourbox H vis forældre vælger at indmelde deres børn i den selvejende private børnehave Floravej i Kolding, har de ofte på forhånd munen en gang om året. På den måde er den en integreret del af vores arbejde.« Virksomhedsplanen så dagens lys for 10 år læst børnehavens virksomhedsplan. Den siden, da børnehaven var kommunal. Siden er muligt lige fra det pædagogiske grundsyn plads på børnehavens hjemmeside. giver nem adgang til informationer om alt til fordelingen af opgaver. planen blevet videreført og har haft sin faste »Det er en vigtig tekst, når der en gang »Virksomhedsplanen er et vigtigt informa imellem skal ansættes en ny medarbejder. studerende, der gerne vil vide, hvad vi er for vi kan sikre, at der er en fælles forståelse af, tionsredskab både i forhold til forældre og til et sted. For en privat børnehave er sådan en plan vigtig, når vi skal vise omverdenen, hvad vi står for,« siger leder Marijanne Holmberg Frandsen. Pædagog Trine Bauer ved fra sin dagligdag, at nye forældre er meget interesserede i at læse Så kan vedkommende se, hvad vi står for, og hvordan vi driver børnehave,« siger Marijanne Holmberg Frandsen. En ting er vigtig at huske: En virksomheds plan skriver ikke sig selv, og den skal holdes opdateret. »Det kan vi godt glemme, når der sker noget om børnehavens grundværdier, men også nyt. Et det vigtigt, bliver det heldigvis som »Når vi har den til gennemsyn, giver det på bordet ved et møde,« siger børnehave internt spiller virksomhedsplanen en rolle. lejlighed til at tjekke, om vi lever op til vores pædagogiske værdier, og til at stramme op, regel opdaget, næste gang planen kommer lederen. n HVAD SKAL I? hvis der er noget, som ikke er godt nok. På den måde er den med til at holde os fast på det, vi står for,« siger hun. Marijanne Holmberg Frandsen supplerer: »Virksomhedsplanen kommer på bordet, når der er personalemøde, ved møder i bestyrelsen, og når vi hvert kvartal evaluerer vores læreplanstema. Den kommer også på Overordnede værdier kan nemt blive glemt i en travl hverdag. Det er en af grundene til, at det er godt at have en virksomhedsplan. Leder Marijanne Holmberg Frandsen, Børnehaven Floravej i Kolding, kommer med et eksempel: »På et tidspunkt overvejede vi at gøre mindre ud af den måde, vi modtager børnene på om morgenen, fordi det kneb med tiden. Så tjekkede vi, hvad der står i virksomhedsplanen, og her kunne vi se, at det ville være imod vores værdigrundlag. Vi besluttede at holde fast og finde en anden måde at løse tidspresset på. På den måde er virksomhedsplanen et godt internt arbejdsredskab.« e Læs mer e d på er næste sid HVEM SKRIVER I FOR? HVAD SKAL MED? FIND EN GOD UDTRYKSFORM ALLE MED PÅ RÅD SKAB TROVÆRDIGHED FÅ EN BEDRE ARBEJDSPLADS bordet, når vi har tilsynsmøde med kom 34 børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 35 GUIDE Bliv Pædagogisk Klovn Hvad skal I? skal med på råd Det er ikke lovpligtigt at udarbejde virksomhedsplaner. I en række kommuner kræver børne- og ungeforvaltningerne, at institutionerne udarbejder årlige virksomhedsplaner. Andre steder er det op til den enkelte institution selv at bestemme, om de vil gøre det. Uanset hvordan I vil bruge virksomhedsplanen, er det en god idé at tage alle parter med på råd, når det skal fastlægges, hvad den skal indeholde, og hvordan den skal opbygges. ● F orældrene. Spørg for eksempel forældrene om, hvilke informationer de ønsker, og hvilken form de synes fænger bedst. ● B ørnene. Snak med børnene ud fra spørgsmålet: Hvad sker der på en god dag i børnehaven? ●M edarbejderne. Tal sammen medarbejderne imellem. Alle ved, hvad de har brug for, sådan at de kan holde fast i værdier og læreplaner. ● Ledelsen. Den skal kunne bruge planen, når den arbejder med strategisk ledelse. ● F orvaltningen. Den skal kunne bruge planen til at se, hvordan institutionen lever op til kommunens og egne mål. Hvem skriver I for? Uanset om det er frivilligt eller ej, er det en god idé at overveje, hvordan en virksomhedsplan kan blive et aktiv for institutionen. På leder- og medarbejdermøder kan man diskutere: ●H vordan bruger I virksomhedsplanen og værdierne internt til at skabe en dynamisk hverdag? ●H vordan kan vi bruge virksomhedsplanen eksternt – til at profilere os pædagogfagligt over for forældrene, kommende medarbejdere, samarbejdspartnere, andre borgere, forvaltningen eller politikerne? Hvad skal med? Tidligere havde mange børne- og ungeforvaltninger fastlagte skemaer og indholdsfortegnelser for, hvordan virksomheds planer skulle opbygges. Resultatet var planer med masser af tekst uden ret meget indhold. I dag er der ofte mulighed for at udarbejde planen, så den passer til institutionen og kun indeholder de punkter, der er vigtige for institutionen. Det kan være: ● B eskrivelse af institutionen. Hvem, hvor, hvor mange, hvornår og så videre. ●D et særlige ved institutionen. Det kan være, hvordan der i hverdagen arbejdes dynamisk med værdigrundlag, læreplaner, fordeling af opgaver og pædagogiske tiltag, ● E n evaluering af den forgangne periode. Har man levet op til det særlige og til de konkrete mål? ●D et faglig fokus, man har for tiden? ● B egrundelser for, hvorfor man lige netop har det fokus. Start 24. januar - ring 24233072 paedagogiskklovn.dk KONFERENCE - Aarhus - 16/04-2015 Få god hjælp til håndtering af opmærksomhedskrævende børn og tackling af de til tider vanskelige forældre SÆRPRIS 1.995,- KR (førpris: 2.695,- kr) Brug koden ‘BØRN’ ved bestilling på www.livakurser.dk - hvor du også kan se dagens spændende program en god udtryksform Kilde: Guiden er udarbejdet i samarbejde med lektor Inger Marie Larsen-Nielsen, VIA Højskolen for Videreuddannelse & Kompetenceudvikling. børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 4 weekender - praktik - coaching Det opmærksomhedskrævende barn Selvom der er lagt mange kræfter i det, kan en virksomhedsplan ende med ikke at blive brugt til noget, fordi den er en masse tætskrevne sider i en A4-mappe. Så der er god grund til at finde ud af, hvordan planen får en form, som gør den appetit vækkende og nem at bruge. Hvad med at ● lægge planen på hjemmesiden og nøjes med at skrive kort og letlæseligt om hvert punkt? ● f orsyne planen med still-billeder, så brugerne kan se, hvad der tales om? ● p roducere nogle små videoer, der viser ’værdier på arbejde’? ● lægge videointerview med ledere og medarbejdere på hjemmesiden, så forældre og andre kan se og høre, hvad personalet tænker om det at være barn i netop denne institution. 36 Lær at skabe intense og magiske møder med børn, unge og voksne med særlige behov. Skab troværdighed og en god arbejdsplads Det er godt at berette om fine værdier og overordnede målsætninger, men skal virksomhedsplanen kunne bruges, skal den også spejle arbejdet i virkeligheden. Hvad betyder det i dagligdagen, at ’vi møder børnene, hvor de er?’, eller ’at der er et tæt samspil mellem personale og forældre’? Måske kan de fine ord gøres forståelige ved brug af eksempler? En ordentlig virksomhedsplan forpligter, fordi den både hejser flaget og fortæller, hvordan flagstangen og flagsnoren skal placeres. Derfor kan planen også bruges til at sætte fokus på udfordringer i dagligdagen, så ledelse og forvaltning får øje på dem. Hvordan skal man kunne leve op til de fine værdier, hvis der er for få medarbejdere på stuen, eller hvis legepladsen er ved at forfalde? Set fra en medarbejders synsvinkel kan virksomhedsplanen være med til at skabe en bedre arbejdsplads. En god procedure for ansættelse er et af fundamenterne for at have et personale, som både fagligt og menneskeligt er dygtige til deres arbejde og passer godt sammen. Denne pjece er et redskab fra BUPL med gode råd, forklaring på de juridiske forhold og checklister. Se mere på http://bupl.dk/finddenrigtige 37 HISTORIEN OM TEGNESERIE Af Henrik Stanek, b&u@bupl.dk / Illustration: Jørgen Stamp I Danmark elsker vi kaffe. I gennemsnit drikker vi 3,4 kopper dagligt, kun overgået af Island, Norge og Finland. Mænd drikker lidt mere kaffe end kvinder. KAFFEN 2015 Strøm EU kræver, at kaffemaskiner skal slukke af sig selv i stedet for at spilde strøm på at holde kaffen varm. 900 2012 Munke En etiopisk hyrde undrer sig over sine geders kvikke adfærd, når de har spist røde bær. Han tager bær med til det lokale kloster, hvor munkene efter flere eksperimenter overhælder dem med kogende vand og skaber verdens første kop kaffe. Spild Risikoen for at spilde er størst, når man har gået mellem 7 og 10 skridt med en kop kaffe, dokumenterer to amerikanske specialister i skvulpedynamik. 1991 Webcam Dataloger på Cambridge University er trætte af at gå forgæves ud til en tømt kaffemaskine. De sætter et kamera op og forbinder det med internettet. Webkameraet er opfundet. Fuld fart på etikdebat i det jyske 1000 Qahwa Arabere rister kaffebønner til drikken qahwa, som betyder en drik lavet af planter. 1470 Kaffehus Muslimer må ikke drikke alkohol, og kaffen bliver et så populært alternativ, at det første kaffehus åbner i Mekka. Her udveksler gæsterne nyheder, hører musik og spiller skak, mens de drikker kaffe. 38 børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 1940 1615 1895 Velsignelse En handelsrejsende fra Venedig bringer ’Arabiens vin’ til Europa. Præster beder paven forbyde drikken, men han giver den sin velsignelse, da det vil være synd og skam, hvis kun de vantro kan få glæde af den delikate drik. Madam Blå Glud og Marstrand begynder at fremstille emaljeret køkkenudstyr med Madam Blå som det mest kendte produkt. Kaffekanden fås i 18 størrelser – fra 1 til 50 kopper. Rich’s Inden 2. Verdenskrig drikker danskerne mere kaffe pr. indbygger end nogen andre, men de må nu strække kaffen med surrogatkaffe og senere nøjes med ren erstatningskaffe som Rich’s og Danmarks. Begge mærker har billeder med flotte motiver i pakkerne, som kunderne – navnligt deres børn – samler på. Rich’s forhandles frem til 2009. 1660 1936 Samlingspunkt Kaffen kommer til Danmark og bliver i løbet af 1700-tallet samlingspunkt for fruer og frøkener fra det bedre borgerskab. Kaffemaskinen Kaffemaskinen, som vi kender den i dag, opfindes. P ædagogernes hverdag rummer masser skiftetøj i selve børnehaven. Men hvordan vil mere komplekse end andre. Overalt i landet samarbejde blive sat over styr? Vil forældrene af etiske dilemmaer. Nogle er større og giver det grobund for diskussioner. I Hirtshals sætter de nu ekstra fut i debatterne med et nyt BUPL-støttet projekt. Her er et eksempel på et af de dilemmaer, i en rapport med erfaringer og evaluer inger, føle sig specielt udset til at være trængende? studerende på pædagoguddannelserne. Og hvordan reagerer de på det? Hvad skal som blandt andet skal bruges på UCN til de SØB pædagogen gøre?’ Pædagogerne vil fra januar 2015 og frem som bliver vendt og drejet, når alle pædagoger til august 2015 mødes til i alt syv etikmøder. tilbud om at debattere: refleksion blandt pædagogerne selv. Samtidig fra områdets vuggestuer og børnehaver får Det er meningen at projektet skal munde ud forældrene opfatte det tilbud? Kan det gode Her skal der være plads til både diskussion og BUPL’s etiske grundlag for pædagoger ud til at have været brugt. Det får en dag kroner, mens University College Nordjylland BUPL har et professionsetisk grundlag for pædagoger, som er et fælles værdigrundlag. Det etiske grundlag viser, hvilke værdier pæda goger mener er væsentlige i arbejdet med børn, unge og deres familier. Et fælles professionsetisk grundlag bruges til at kvalificere dialoger og overvejelser om etiske udfordringer i pædagogisk arbejde. kunne gøre mere gavn hjemme hos en udsat Kommune har betalt en del af de timer, som Læs mere om BUPL’s etiske grundlag og det etiske råd på bupl.dk ’Børnehaven modtager jævnligt brugt børnetøj fra forældrene, og det har børne haven liggende som ekstra skiftetøj. En gang imellem gennemgår pædagogerne tøjet og det, der er meget slidt, bliver smidt ud. Men mange gange er der også tøj, der knap ser en pædagog til at tænke, at noget af det tøj familie med et barn i børnehaven end som vil flere eksperter holde indlæg, som skal sætte gang i tanker, overvejelser og samtidig give pædagogerne værktøjer og metoder til at overveje forskellige løsninger på et dilemma eller en konflikt. Projektet er støttet af BUPL med 99.750 (UCN) bidrager med eksperter. Hjørring pædagogerne bruger på etikmøderne. 39 8 For 30 år siden 9 Vidste du at … Læs matematik med spas og musik Forsøget har ikke været problemfrit, men ingen pædagoger og lærere har fortrudt. Sådan konkluderede Børn&Unge for 30 år siden, da bladet havde lagt vejen forbi Bernadotteskolen i Hellerup, hvor pædagoger og lærere var nået halvvejs gennem et treårigt forsøg med heldagsskole. ’Det ser ud, som om det særlige samarbejde mellem pædagoger og medhjælpere på den ene side og lærere på den anden fungerer bedre, og børnene har fået en større sammenhæng i deres tilværelse, fordi det er lykkedes personalet at kombinere leg og indlæring’, skrev Børn&Unge. Pædagog Susanne Schiller tilføjer dog: »Forsøget er meget skoleorienteret, fordi samarbejdet især foregår på de enkelte klassetrin.« SBH d e h y n l e m m a g d l æ n E Foto: SNM - Summers Place Auctions Mød Misty og andre oldfund Danmarks nye kæmpedinosaur ’Misty’ er hovedpersonen udstillingen Det dyrebare på Zoologisk Museum i København. Her får Misty selskab af museets smukkeste og mest værdifulde skatte i den største udstilling i museets historie. De fleste museer har ting, som folk aldrig ser. Gemt væk på magasiner, i dybe kældre og bag låste døre ligger enestående genstande med fantastiske historier, som venter på at blive fortalt. Men Zoologisk Museum har åbnet for magasinerne og viser en lang række af de absolut bedste genstande frem fra zoologiens, geologiens og botanikkens verden. Udover Misty vil publikum blandt andet kunne se se pardosa danica, Danmarks ensomste edderkop – fundet i ét eksemplar i Danmark og aldrig før eller siden noget sted i verden, drontekraniet – et ud af to eksisterende kranier i verden fra den uddøde fugl, der er blevet symbolet på menneskets rovdrift på naturen, den firbenede fisk ichthyostega, et elefantfoster og hjertet fra en grønlandshval i sprit. Læs mere på zoologi.snm.ku.dk Gratis idéhæfte De mange pædagoger, der arbejder med at forberede store børn til skolen eller arbejder i skolen, kan hente inspiration til matematikkens verden med Hr. Skæg alias Mikkel Lomborg Rasool, uddannet pædagog og nuværende børne-tv-stjerne. I syv udsendelser, der ligger på dr.dk/ramasjang, gennemgår Hr. Skæg matematiske begreber på en for ståelig og sjov måde. I forbindelse med udsendelsesrækken er der udgivet cd'en ’Skæg med Matematik’ med 17 sange fra tv-serien. Sangene giver børnene mulighed for at træde ind i tallenes og geometriens verden uden at snuble over krav og forventninger. Indlæringen er forvandlet til leg. Abstrakte begreber som plus, minus, tid, mængde og størrelse bliver sat i meningsfulde sammenhænge. De 17 sange er skrevet og komponeret af Mikkel Lomborg Rasool (Hr. Skæg), Nikolaj Grandjean og Palle Nørmark, og det er tydeligt, at sangskriverholdet har særlige evner for både melodi og tekst. Cd’en ’Skæg med Matematik’ koster 99 kr. i butikker. Musikken kan også streames og hentes fra iTunes. Mere trivsel i lederrollen Idéhæftet kommer med idéer, metoder og erfaringer, der handler om, hvordan ledere i social- og sundhedssektoren kan arbejde konkret med deres eget psykiske arbejdsmiljø. Det er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet for Social og Sundhed og henvender sig til ledere og organisationer. Det kan også anvendes af MED-udvalg og konsulenter i arbejdsmiljø, HR- og udviklingsafdelinger, som ønsker at forbedre ledernes psykiske arbejdsmiljø. Du finder hæftet via dette link: kortlink.dk/fmsg Cola er ikke godt for noget som helst. Det skriver videnskab.dk som svar på et spørgsmål fra en læser. Svaret kommer fra to eksperter og fra producenten selv. »Der er absolut intet sundt ved at drikke cola,« siger Bjørn Richelsen, overlæge og professor på Medicinsk Endokrinologisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital. »Faktisk burde vi drikke mindre af det,« siger Inge Tetens, professor på Afdelingen for Ernæring ved Danmarks Tekniske Universitet. Heller ikke Coca-Cola selv mener, at der er noget sundt ved at drikke deres drik. »Vi vil aldrig hævde, at der var noget positivt for helbredet ved at drikke Coca-Cola. Hvis der var undersøgelser, der viste det, så skulle vi nok have fremhævet det. Det er en drik, der først og fremmest skal bruges til nydelse,« siger Michael Bonde-Nielsen, kommunikationsdirektør hos Coca-Colas nordiske og baltiske afdeling til videnskab.dk Danmarks største udvalg Historisk 4 .DK 2 5 1 Hr. Skæg 3 7 6 Legepladser l Møbler l Støjdæmpning På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra pædagoger. E-mail til: b&u@bupl.dk Foto: Colourbox OPSLAGSTAVLEN 70 21 50 90 Benny Schumann Forestillinger & cirkus workshop - for alle aldre! Tlf: 45570631 benny@schumann.dk www.schumann.dk Foto: GreatHouseFilm Fagbøger Omtale af relevante og interessante bøger, som redaktionen har modtaget. ’Autismens små og store stjerner – en vidensbog om autismeteori og pædagogik’ af Mandi Erlandsen. Udgiver Books on Demand, 228 sider, vejl. pris 279 kr. 40 børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 Forfatteren tager læseren ved hånden og forklarer autismeteori og autismepædagogik, så man får forståelse for, hvordan man i autismepædagogik nogle gange ’vender tingene på hovedet’. Desuden debatteres tidlige indsatser, inklusion og social udsathed, og også beskrivelser af ADHD er med. Bogen er illustreret af 13-årige Andreas Gervig Marnow, der har infantil autisme. ’Plejefamilie – gaver og opgaver’ af Marianne Folden, Mette Larsen og Niels Peter Rygaard. Forlaget Systime Profession, 319 sider, vejl. pris 300 kr. inkl. forsendelse. Plejefamilier udfører et stort og ansvarsfuldt arbejde for de ca. 10.000 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Bogen er en opslagsbog, hvor man kan hente viden og blive meget klogere. Der er bidrag fra forskere, praktikere og pleje familier, som øser af deres erfaringer. Formålet med bogen er blandt andet at give flere familier lyst til at blive plejefamilier. ’Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet’, redigeret af Claus Sixtus Jensen, Marianne Eg og Sine Herholdt-Lumholdt, Dansk Sygeplejeråd. Nyt Nordisk Forlag, 245 sider, vejl. pris 300 kr. Bogen er en antologi, der giver et indblik i, hvordan børn, unge og forældre oplever at være i kontakt med sundhedsvæsenet. Samtidig belyser bogen, hvordan det som barn eller ung er at være pårørende til en syg søskende eller forælder. Bogen løfter en række forskellige perspektiver frem med det primære formål at invitere læserne til at reflektere over deres egne handlinger i praksis. Bogen henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, men den er også skrevet til andre faggrupper som for eksempel pædagoger, socialrådgivere og lærere, der har kontakt med unge i deres hverdag. EN ANTOLOGI Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis afdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk arbejde. Pædagogers Etik koster 150 kroner. Bogen kan købes på bupl.dk eller ved henvendelse til: BUPLs forsendelse, tlf. 3546 5000 (10-15) 41 LÆSERBREVE BUPL MENER BUPL MENER skrives på skift af de fem medlemmer af BUPL's forretningsudvalg og repræsentanter fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) SKRIV TIL BØRN&UNGE Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk Skriv højst 2.500 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. ” Vi mister børnene 42 børn&unge | nr.01 | 15. januar 2015 måske oprette private pasningsordninger, men mange kan ikke overskue den hverdag, deres børn ufrivilligt bliver en del af. De er tvunget ind i uoverskuelige rammer, hvor de og børnene bliver taberne. Andre vil melde deres børn ud, da den tid, de i bedste fald befinder sig i institutionen, kun vil være 3 til 4 timer om dagen for de mindste klasser. Man skal huske på at det er levende individer, man har med at gøre, ikke en metervare, der kan placeres på hylder. Det er børn, der skal udvikle sig og lære de sociale spilleregler, der danner grundlaget for deres fremtidige måde at være på. Dem skal vi voksne lære børnene, men når tiden er knap, fundamentet skrøbeligt og ressourcerne begrænsede, bliver resultatet andenrangs. Der skal komme hele, gode mennesker ud af dette her, og det gør der ikke af at bygge de kæmpestore børnesiloer. Jeg er uddannet pædagog og har været i miljøet i over 35 år. Jeg har arbejdet i institutioner fra 40 børn op til over 300. Jeg ved godt, hvor jeg ville være, og jeg ved også, hvor børnene ville have det bedst. Jeg er ikke ude på at spole tiden tilbage, men jeg mener, at små institutioner gavner alle parter. Hvor står vores faglige organisationer i dette her? Jeg og mange andre venter spændt på en melding. Har man givet op på forhånd, og er slaget tabt? Det vil jeg ikke håbe! Med venlig hilsen Chris T. Christensen Portlandsvej, København S For selvom der var en positiv klang i statsministerens budskab, så rammer budskabet ind i en hård og barsk virkelighed. Af Lasse Bjerg Jørgensen, hovedkasserer i BUPL og formand for BUPL-A Illustration: Larsen Et Rasmussen Som en direkte konsekvens af skolereformen varsler Københavns Kommune nu lukninger og sammenlægninger af fritidshjem. Ganske vidst er det kun på høringsplan, men det kræver handling, for forslaget er naturligvis lagt frem for at blive gennemført. Man planlægger institutioner med børnetal fra ca. 300 til 500 i gennemsnit. Nogle steder flere. De børn, der har overskud til at gøre opmærksom på sig selv, vil givetvis få opmærksomhed, men hvem opdager i tide, at lille Ida og Ali ’hænger i bremsen’? Dette indgreb vil påvirke mange tusinde børn, der enten ser deres fritter lukket, mens andre skal flyttes til den centrale enhed, der hører til områdets skole. De vil få en hverdag, der udover en lang skoledag også vil indeholde mange børn hele tiden og et støjniveau, der ikke kan undgå at være trættende i længden for alle. Her vil ikke være den ’helle’, som nogle søger og behøver. På grund af den højt besungne inklusion vil man nu i højere grad se børn, der mistrives i et stort hus, hvor ro, overskuelighed og de primære voksne ikke er til stede – selvom de voksne bestræber sig så meget, de kan, for at være der. Forslag stiller store krav til de pædagoger, der skal navigere i et hus på den størrelse. Man er ofte ikke klædt på til denne opgave, og mange vil mod deres vilje forlade faget, der i forvejen er hårdt ramt af stresssygdomme. De bliver ikke mindre, skulle jeg hilse og sige. Og når der mangler hænder, er normeringen også derefter, nemlig ret katastrofal. Det vil slide på huset. Det vil slide på børnene. Ressourcestærke forældre vil V i var nok en eller to pædagoger, som spidsede ører, da stats- være forskellige rammer, som den enkelte pædagog kan udfolde sin faglighed i. Det pædagogiske arbejde fremmes ved, at den enkelte sammen med kolle gerne har gode rammer, som de også trives i. Som det er fremgået på møder med ledere og tillids repræsentanter og i de breve, der er sendt ud, så er vi i BUPL Hovedstaden meget tydelige på, at vi ikke er enige i, at der rundt om en skole kun bør være én institution. Og at vi ønsker, at der er mulighed for, at der udvikles lokale samarbejder. Vi mener, at der også bør kunne findes andre konstruktioner, som understøtter et stærkt samarbejde mellem skole og fritidshjem og klubber. Med venlig hilsen Henriette Brockdorff Formand BUPL Hovedstaden millioner ekstra kroner til. I BUPL mener vi, at det er oplagt at give ministeren i sin nytårstale sagde, at vi skulle gøre det bedre kommunerne de 500 millioner kroner på den samme betingelse For hvad betød det? Jeg forstod det selv sådan, at Helle Thorning- loven de næste fire år til vores område. Betingelsen for at få de for lille Holger. Svar Kære Chris BUPL Hovedstaden er enig i din bekymring og ved, at rigtig mange af vores medlemmer i København har det på samme måde. Vi har i mange år kæmpet for at bevare fritidshjemmene og klubberne i København, og den kamp fortsætter. Derfor har vi også på vores møder med politikerne fra udvalget lagt vægt på, at der skal være et mangfoldigt tilbud af både små og store institutioner. Når vi har haft politikere på rundtur, har vi besøgt forskellige institutionstyper og argumen teret for, at ligesom der er forskellige børn og unge med forskellige behov, så er det også vigtigt, at der findes forskellige institutioner, som understøtter noget forskelligt. For at kunne udføre et godt pædagogisk arbejde skal der Lille Holger og alle de andre Schmidt sagde, at regeringen havde bevilget henholdsvis 500 millioner kroner og 250 millioner kroner om året til bedre normeringer. Men at det kun var begyndelsen, og at der nu skal arbejdes videre. som de 250 millioner kroner, der er blevet afsat ekstra på finans millioner er, at kommunerne dokumenterer, at pengene bliver brugt til det, de er afsat til, nemlig bedre normeringer og højere kvalitet. Samtidig bør det være en højt prioriteret opgave for regeringen Så langt så godt. For selvom der var en positiv klang i stats at sætte en stopper for kommunernes besparelsesræs mod bunden. barsk virkelighed. De seneste ugers mediehistorier har jo netop må den forstå, at normeringsdiskussionen er væsentlig. I BUPL ministerens budskab, så rammer budskabet ind i en hård og dokumenteret, at der er en virkelighed, hvor pædagoger ofte er a lene med mange børn i mange timer hver dag. Og at der er en v irkelighed, hvor de pædagogiske intentioner, som den enkelte pædagog har, kun sjældent får mulighed for at udfolde sig på grund af en uhyre presset hverdag. Men hvad kan regeringen så gøre for at virkeliggøre sine ambi tioner om at gøre det bedre for lille Holger og alle de andre? Først og fremmest er der de 500 årlige millioner kroner, som langtfra er blevet brugt som de skulle – nemlig på flere pæda goger og bedre kvalitet i dagtilbud. I nogle kommuner er de blevet brugt til alt muligt andet. I andre kommuner er de blevet givet til Hvis regeringen virkelig har ambitioner på dagtilbudsområdet, mener vi, at Folketinget bør indføre en minimumsnormering, som alle kommuner er omfattet af. Det skal bremse besparelsesræset nu og her. Alt regeringens arbejde på området bør ske ud fra en erkendelse af, hvilke samfundsmæssige problemer dagtilbudsområdet kan løse. Hvis man er ambitiøs og tænker langsigtet, kan kvalitets børnehaver med ordentlige vilkår og normeringer bryde den sociale arv. De kan sikre, at flere klarer sig bedre i livet og minimere risi- koen for, at børn senere havner i kriminalitet eller i alkohol- eller stofmisbrug. Jeg håber, at det var det, Helle Thorning-Schmidt havde i institutionerne med den ene hånd, mens der er sparet med den tankerne, da hun talte om lille Holger. Hvis det var, så er mit kommuner. Den tredje variant er de kommuner, som har brugt i livet. Pædagogerne er klar til at tage sig af Lille Holger og alle de anden. Resultatet er et stort rundt nul eller endda et minus i nogle pengene på at lappe en i forvejen skrabet normering. Så regeringen har et stort stykke arbejde at gøre med at få præ- nytårsø nske naturligvis, at regeringens ambitioner bliver ført ud andre, så de får et godt liv hele livet. n ciseret og konkretiseret, hvad kommunerne skal bruge de 500 43 15. januar 2015 46. årgang l www.bupl.dk JOBANNONCER 1 KANDIDATER TIL POSTEN SOM REJSESEKRETÆR I BUPL BUPL’s kongres har fastlagt, at der skal være 5 rejsesekretærer i BUPL. Rejsesekretærernes opgaver er fastsat i en funktionsbeskrivelse, som hovedbestyrelsen har vedtaget. Den kan rekvireres ved henvendelse til Gudrun Vinde på forbundskontoret guv@bupl.dk eller 3546 5282. Sommerferie på Røsnæs Luksus ferieophold for medlemmer Vi ønsker os pr. 1. marts 2015 en dygtig pædagog og souschef, som i tæt samarbejde med vores indskolingsleder vil påtage sig ansvaret for den gode hverdag i vores SFO. Medlemmer af BUPL kan opstille til posten som rejsesekretær enten via indstilling fra din lokale fagforening eller ved direkte henvendelse til Forretningsudvalget. Daglig leder til Børnehuset Søholt Funktionsperioden er frem til næste ordinære kongres, det vil sige til udgangen af 2016. • Vil du være med til at alle børn får en bedre chance i livet? Ønsker du yderligere oplysninger om posten som rejsesekretær, kan du rette henvendelse til formand Elisa Rimpler Bergmann tlf. 40 23 20 69. Anmodning om opstilling sendes til BUPL, Forretningsudvalget, Blegdamsvej 124, 2100 København Ø. • Vil du være med til at udvikle fremtidens daginstitution? • Er du teamplayer? • Kan du være med til at udvikle den Røde Tråd og holde fast i den? NYT JOB Se hele annoncen på www.silkeborgkommune.dk (Job ved kommunen). www.bupl.dk vejle.dk/ job Indskolingsleder til Bredagerskolen Næste nummer af BØRN&UNGE udkommer 29. januar 2015 Telefon: 3546 5260 E-mail: bua@bupl.dk 44 BØRN&UNGE | NR. 1 | 15. januar 2015 NYT JOB www.bupl.dk 05/01/15 14.17 med deadline onsdag den 22. januar 2015 Ftp adresse: ftp.bupl.dk Brugernavn: annonce Kodeord: Job2010 • At du er pædagoguddannet og brænder for det gode fritidsliv. • At du med afsæt i vores værdigrundlag vil videreudvikle vores SFO med særligt fokus på den trygge og stabile hverdag præget af børn og medarbejdere i trivsel. • At du i relation til SFO´en med glæde påtager dig mindre administrative opgaver. • At du er god til at kommunikere med både personale og forældre; - både skrifteligt og mundtligt (Også gerne nogenlunde hæderligt på engelsk (mundtligt), idet vi august 2014 åbnede international afdeling). Bliv forkælet i en hel uge og oplev Danmark, når det er allersmukkest. Vejle vinder Altid ved nærmere bekendtskab Vejle med–vilje Ansøgningsfrist lørdag 24. januar 2015. BØRN&UNGE Annonceafdelingen Blegdamsvej 124 2100 København Ø Vi forventer bl.a.: Valget af de 5 rejsesekretærer foretages på hovedbestyrelsesmødet 25.-26. februar 2015. Fire af de fungerende rejsesekretærer genopstiller, mens én af de tidligere rejsesekretærer har valgt ikke at genopstille til posten. Vi er godt på vej- vil du med? Børn og unge_Daglig leder Børnehuset 98x133mm.indd 1 Stillingen er en fuldtidsstilling med ca. 1/3 ledelsestid. Fristen for opstilling er mandag den 2. februar 2015. Daginstitution Alderslyst søger daglig leder til Børnehuset Søholt Indleveringsfrist stillingsannoncer Torsdag kl. 15:00 - 1 uge før bladet udkommer. Fristen gælder også rettelser og standsninger. . NYT JOB Ansøgningsfrist 31. januar vil du være leder for vores engagerede personale i bredagerskolens aldersintegrerede indskoling og SFo og en del af skolens nyetablerede ledelsesteam? og kan du lede en personalegruppe, der tæller både pædagoger og lærere? bredagerskolen har fokus på læring og udvikling – og er en stor attraktiv arbejdsplads med glade børn samt engagerede og ambitiøse medarbejdere og forældre. Tiltrædelse 1. april 2015. For flere oplysninger kontakt skoleleder bente Søndergaard, tlf. 21 34 15 23. læs mere på www.vejle.dk/job Værelserne er parate ved ankomsten, feriegæsten skal bare pakke bagagen ud, slappe af og nyde at være helt fri for de daglige pligter. Alt serveres for gæsten – stor morgenbuffet, frokostbuffet med mange lune og kolde anretninger, friskbagt brød, eftermiddagskaffe med hjemmebagte kager, to-retters middagsmenu og aftenkaffe. Tiden er feriegæstens egen. Man kan tage på tur med frokostpakke og kaffe. Man kan også vælge at dase på stranden, fiske eller fordrive tiden med spil og aktiviteter indendørs eller udendørs. Her er mange hyggelige kroge, hvor man kan få sig en sludder, et spil billard, bordtennis eller petanque. Kalundborg er en smuk gammel middelalderby med mange seværdigheder. I løbet af ugen vil der blive arrangeret en grill-aften. Kort sagt: - er du ung, ældre, single eller familie – du er velkommen til et lækkert ferieophold i dejlige sommer Danmark på det smukke Røsnæs Hotel & Kursuscenter i Vestsjælland. Ankomst lørdag til frokost. Afrejse følgende fredag. Tilbuddet gælder: Uge 27 og 28 – kun voksne, Uge 29 – voksne og børn. www.bupl.dk Pris pr. voksen med fuld forplejning Kr. 3.100,Priser: Excl. moms. Abonnement: Ring på tlf. 3546 5000 Stillingsannoncer: Pris pr. spalte-mm: Kr. 20,00 Institutionsabonnement: Pris pr. år: Kr. 810 Kvartalspris: Kr. 290 Tekstsideannoncer: Pris pr. spalte-mm: Kr. 15,00 Privat abonnement: Pris pr. år: Kr. 650 Kvartalspris: Kr. 225 Løssalg: Kr. 40 Kontrolleret oplag: (01.07.13-30.06.14) 64.954 SFO-souschef/pædagog søges til Institut Sankt Joseph. Børn mellem 2 og 12 betaler halv pris ved opredning i forældres værelse. Bestilling kun ved telefonisk henvendelse Institut Sankt Joseph er en velfungerende katolsk skole på Østerbro med 60 ansatte og 675 børn fra næsten 60 forskellige lande; hvoraf ca. 280 går i SFO. Vi ser os selv som en humanistisk dannelsesinstitution på katolsk- kristent grundlag. Under motto´et ”Det er menneskets opgave at blive menneske” ønsker vi at medvirke til vores børns trivsel og dannelse ud fra bl.a. følgende værdier: • Selvindsigt, kompetenceudvikling og livsduelighed • Ansvar og respekt for eget liv, for medmennesket og for verden • Omsorg og fællesskab Vi lægger vægt på at arbejde i et professionelt og anerkendende miljø, hvor alle er med til at bære og tegne skolens profil. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem BUPL og FGF for pædagoger og pædagogisk personale ved frie grundskoler. Besøg os! – på www.sanktjoseph.dk. Interesserede ansøgere er endvidere velkomne til orienteringsmøde med afdelingsleder Sofie Duus Snede mandag den 19. januar kl.16.00 på lærerværelset. Her vil man kunne høre mere om både skolen og om den ledige stilling. Ansøgning med eksamensbeviser og udtalelser stiles til skolens bestyrelse og sendes på mail til bh@sanktjoseph.dk eller som almindelig post til skolens adresse. Institut Sankt Joseph Dag Hammarskjölds Allé 17 2100 København Ø Ansøgningsfrist: Fredag den 23. januar. RØSNÆS HOTEL & KURSUSCENTER Klintedalsvej 60, 4400 Kalundborg Ansættelsessamtaler: Tirsdag den 27. januar. 59 50 80 67 www.roesnaes.dk 45 BUPL KALENDER 2015 Her kan du se, hvilke møder, arrangementer, konferencer m.m. der er i din lokale fagforening. Hvis du vil læse mere og tilmelde dig, skal du gå ind på hjemmesiden. Indholdet i kalenderen administreres af de lokale fagforeninger. Kontakt dem direkte, hvis du vil gøre opmærksom på et BUPL-arrangement. MidtVestjylland bupl.dk/midtvestjylland Pensionistsektion: Generalforsamling Pensionistsektionen i BUPL MidtVestjylland inviterer medlemmer til den årlige generalforsamling. Vi mødes til kaffe og brød kl. 9.30, hvorefter Anders Bech vil om fortælle om et værn til demens. Efter frokost fortsætter vi med selve generalforsamlingen og billeder fra vores udflugter. Tid: 21. januar kl. 09.30 – ca. 14 Sted: BUPL's lokaler, Stationsvej 8A, 7500 Holstebro Pris: Arrangementet er gratis Tilmelding: Senest den 15. januar på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Temaaften: Wellness og børnemassage Professionsnetværket i IkastBrande kommune og BUPL MidtVestjylland inviterer til en aften fyldt med inspiration om wellness og børnemassage. Aftenens oplægsholdere er Pia Stadsbjerg fra Skave Børnehus, der vil fortælle om wellness og mindfulness i børnehøjde, og Line Neess fra Nordlys i Silkeborg, der vil fortælle om barn til barn-massage. Tid: 27. januar kl. 17.30 – 21.00 Sted: Børnehuset Vibereden, Vibevej 10, 7330 Brande Pris: Arrangementet er gratis Tilmelding: Senest den 20. januar på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer, af hensyn til forplejningen. Temaaften: Berøringspædagogik – barn til barn-massage BUPL MidtVestjylland inviterer til temaaften om berøringspædagogik. Her vil Line Neess fra Nordlys i Silkeborg fortælle om barn til barn-massage og hvordan massage fra barn til barn kan øge børnenes kommunikation, tolerance og omsorg og således medvirke til at forhindre konflikter. Line Neess er uddannet pædagog, Nordlys-massør og motorik- og AKT-vejleder. Tid: 4. februar kl. 19.00 – 21.00 Sted: VIA University College, Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro Pris: Arrangementet er gratis Tilmelding: Senest den 26. januar på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Pensionistsektion: Arrangement med SL Pensionistsektionen i BUPL MidtVestjylland inviterer medlemmer til arrangement med SL, hvor Johan Herold fra Grænseforeningen vil fortælle og synge sammen med os. Vi mødes kl. 9.30 til kaffe og brød. 46 Tid: 18. februar kl. 09.30 –12.30 Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13, 7500 Holstebro Pris: Kr. 50,- som dækker kaffe og brød Tilmelding: Senest den 2. februar på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Hovedstaden bupl.dk/hovedstaden Netværk for pædagoger i skolen Vil du være med i et netværk for erfaringsudveksling, faglig debat og gensidig inspiration til rollen som pædagog i skole og fritid? Tid: 21. januar, kl. 17.30-20.00 Sted: BUPL Hovedstaden, Lersø Parkallé 42-44, 2. sal, 2100 København Ø Pris: Gratis for medlemmer Tilmelding: i kalenderen på www.bupl.dk/hovedstaden Fyn bupl.dk/fyn Ekstraordinær Generalforsamling i BUPL Fyn Valg af ny formand samt eventuel ny kasserer. Rikke Hunsholt stiller op til formandsposten. Henning W. Sørensen, Katrine Gryndahl og Pernille Isaksen-Ejby stiller op til den kasserer-post, som bliver ledig, hvis Rikke bliver valgt. Tid: Tirsdag den 20. januar kl. 19.00 til cirka 20.30. Sted: 17:48, Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C. Målgruppe: Alle medlemmer kan deltage. Der serveres kaffe og kage. Pris: Arrangementet er gratis. TR-uddannelsen hos BUPL Fyn Grundkurset som tillidsrepræsentant (TR'er) hos BUPL Fyn er for nyvalgte TR'ere, som ikke tidligere har deltaget i et kursus •Modul 1: Fredag den 23. januar hos BUPL Fyn. •Modul 2: Den 18, 19 og 20. februar i Mødecenter Odense (17:48). •Modul 3: Fredag den 20. marts i Mødecenter Odense (17:48). Tilmelding: Du tilmelder dig alle tre moduler samtidig og senest den 19. januar kl. 12. (Det er ikke muligt at tilmelde sig et enkelt modul.) Lederkonference 2015: Hvordan skaber du ledelse, der dur? Hvad er der "indeni" ledelse, og hvordan folder vi det ud? Målgruppe: Konferencen er målrettet institutionsledere, daglige ledere, ledelsesteams, souschefer, afdelingsledere BØRN&UNGE | NR. 1 | 15. januar 2015 og alle andre pædagoger med ledelsesopgaver på børne- og unge- området. Tid: 22. april og 23. april. Begge dage kl. 9.00-15.00. Sted: Kongressalen, University College Lillebælt, Asylgade 7 - 9, 5000 Odense C Pris: For hele konferencen: kr. 3.800,- + moms. For en af de to dage: kr. 2.500,- + moms. Tilmelding: senest den 23. marts på www.bupl.dk/Fyn Storkøbenhavn bupl.dk/storkobenhavn TR mini-intro kursus Kom og mød BUPL Balleruphuset og hør hvad fagforeningen forventer af dig :-) Målgruppe: Alle nye tillidsrepræsentanter Tid: 23. januar kl. 9-12.30 Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 23. januar. Du kan også bare møde op . Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. Netværk for stressramte I netværket kan du møde andre pædagoger, der har været igennem det samme sygdomsforløb som dig, og I har mulighed for at udveksle erfaringer og tanker med hinanden om jeres tilbagevenden på arbejdspladsen. Målgruppe: Pædagoger sygemeldt med stress Tid: 28. januar kl. 17-19 ( der bliver serveret sandwich) Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 23. januar Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via kalender på forsiden. TR Introkursus Er du ny tilllidsrepræsentant? På introkurset får du indblik i, hvad der forventes af dig som tillidsrepræsentant, og hvad din opgave og dit ansvar er. Målgruppe: Nye tillidsrepræsentanter Tid: 4.-5. marts (del 1), kl. 9-16 og 19.-20. maj (del 2), kl. 9-16 Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 9. februar Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden Sig det så det kan mærkes Bliver du hørt? Får du dine budskaber igennem? På kurset indgår du i et sjovt og lærerigt samspil med andre tillidsrepræsentanter på tværs i fagforeningen. Målgruppe: Tillidsrepræsentanter Tid: 15. og 16. april kl. 9-16 begge dage Sted: Lindevænget 19 i Ballerup (tæt ved stationen) Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 12. marts Tilmelding: bupl.dk/storkobenhavn via forsiden Sydjylland bupl.dk/sydjylland Ekstraordinær generalforsamling i BUPL Syd Valg af ny formand og eventuel ny faglig sekretær. Jonna Jul Gudmundsen og Lasse Porsgaard Birkelund stiller begge op til posten som formand. Hvis en af dem bliver valgt - bliver der en ledig post som faglig sekretær. Den stiller Merete Wittrup Lauesen op til. Tid: Onsdag den 21. januar kl. 19-21. Der er indskrivning fra klokken 18. Sted: Compass Congress Center, Brunde Vest 17, 6230 Rødekro Målgruppe: Alle medlemmer kan deltage. Der serveres sandwich. Pris: Arrangementet er gratis. Foredrag: Traumatiserede flygtningebørn Kom til gratis foredrag med Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp og hør hende fortælle om traumatiserede flygtningebørn og deres familier. Aftenens tema: Det pædagogiske arbejde med flygtningebørn kan være en udfordring. Lige nu oplever mange af landets kommuner en stor tilgang af nye flygtningefamilier og dermed nye børn i daginstitutionerne og på skolerne. Tid: Onsdag den 28. januar kl. 19.00 - 21.00. Sted: Sønderborg Bibliotek, Knøs Storsal, Kongevej 19-27, 6400 Sønderborg. Oplægsholder: Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp. Østjylland bupl.dk/ostjylland Kompetenceudviklingsforløb 3: Klasseledelse i praksis pædagoger i skolen De nye krav og forventninger handler blandt andet om kompetencer inden for god klasseledelse, og BUPL tilbyder i samarbejde med VIA et kompetenceudviklingsforløb fordelt på tre dage. Forskning peger på, at god klasseledelse ikke nødvendigvis er en medfødt evne, men en disciplin, der kan læres. Tid: 16. februar, 3. marts og 24. marts. – Alle dage kl. 8-15:30 Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder på skoleområdet Oprettelse: Der skal være mini- mum 18 deltagere, for at holdet bliver oprettet Pris: Det koster 2500 kroner eksklusiv moms. Heraf betaler BUPL Østjylland 500 kroner af udgiften samt forplejningen. Betalingen bliver dermed 2000 kroner eksklusiv moms. Tilmelding: der ligger et link til tilmeldingen under omtalen af forløbet på BUPL Østjyllands hjemmeside. Arbejdsmiljøkonference 2015 Temaet på Arbejdsmiljøkonference 2015 er Fritsættende ledelesespraksis. Formålet med konferencen er at inspirere arbejdsmiljørepræsentanter og ledere til sammen at styrke arbejdsmiljøet gennem en Frisættende ledelsespraksis, og gennem effektfulde handleplaner for det psykiske arbejdsmiljø. Tid: 25. februar, kl. 8:30-15 Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 1. sal, 8000 Aarhus C Målgruppe: Arbejdsmiljørepræsentanter og ledere Pris: For medlemmer af BUPL og FOA er arbejdsmiljøkonferencen gratis. For øvrige koster den 800 kroner. Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 16. februar 2015 på bupl.dk/ arrangementer Supervision for dig, der arbejder med børn med særlige behov Supervision kan medvirke til, at vi bliver mere klar på vores egne ressourcer og barrierer. Vi kan dermed bruge det i vores videre udvikling til at opnå det, vi gerne vil indenfor det pædagogiske arbejde og i samspil med andre. I dette supervisionsforløb får du mulighed for at tage pædagogiske, faglige og organisatoriske problemstillinger. Tidspunkt: 4. marts, 9. april, 6. maj, 8. juni, 13. august, 16. september. Alle dage kl. 17-20 Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder indenfor det specialiseret område, herunder børn med særlige behov, inklusion. Pris: Gratis Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 4. februar 2015 på bupl.dk/ arrangementer Inklusion af børn og voksne med særlige behov faciliteret af iPads Kurset fokuserer på: 1. iPads brugt som strukturskabende værktøj for at skabe overblik hos brugeren 2. iPads brugt til kommunikation og formidling 3.forskellige andre tiltag med iPads som omdrejningspunkt der kan understøtte og udbygge inklusion af barnet og den voksne. Jesper Homann fra Videnshus Dybkær i Silkeborg underviser. Tid: 5. oktober, kl. 8.30-14.00 Sted: BUPL Østjyllands kursuslokale, Kystvejen 17, st., 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder indenfor det specialiseret område, herunder børn med særlige behov, inklusion. Pris: Medlemmer af BUPL: 200 kroner; arbejdsløse, pensionister eller PLS'er: Gratis og øvrige faggrupper (der er medlem af en fagforening under FTF/LO): 750 kroner Århus bupl.dk/aak Fyraftensmøde om din pension Møder, som PBU arrangerer i Aarhus: Bemærk: tre datoer Der er god økonomi i at planlægge sin pensionstilværelse og få overblik over sine muligheder i god tid. Det kan du få på et fyraftensmøder i Aarhus C. Tid: 16. april 2015, 10. september 2015 & 17. november 2015. - Alle dage kl. 18-21 Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C. Tilmelding: Du kan tilmelde dig møderne om pension på pbu.dk Fælles arrangementer Århus og Østjylland Tilmelding: BUPL Østjylland: bupl.dk/ostjylland-kurser BUPL Århus: bupl.dk/aak Konference: Mentalisering & børns seksualitet Konferencen, der er et samarbejde mellem BUPL Østjylland og BUPL Århus, introducerer begrebet "Mentalisering", herunder behandling af traumer. Herudover er der et foredrag om, hvordan børns seksualitet udvikler sig samt om seksuelle overgreb og traumer. Tid: 21. januar, kl. 8:30-16:00 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 14. januar på bupl.dk/arrangementer Konference: Det lærelystne barn & fællesskabets usynlighed Konferencen er delt op i to temaer: "Jagten på det lærelystne barn" og "Hvor blev børnene af ? En diskussion om børnefællesskabets usynliggørelse". Oplægholderne er hhv. Maja Plum, adjunkt og Ph.D. i pædagogik, samt Tomas Ellegaard, lektor og Ph.D. i psykologi. BUPL Århus og BUPL Østjylland inviterer sine medlemmer til en konference for pædagogmedlemmer i dagtilbud. Tid: 17. februar, kl. 9:30-16 Sted: et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmeside Tilmelding: online på bupl.dk/ arrangementer Temadag: Eksekutive vanskeligheder og medikamentel behandling af ADHD hos børn og unge Børn og unge med ADHD og autismespektrumfortyrrelser har ofte store problemer med de eksekutive funktioner (bl.a. planlægning, organisering og impulsstyring). Sygeplejerske Ingela Søderlund giver en grundig teoretisk gennemgang af begrevet eksekutive funktioner og en indsigt i en hensigtsmæssig pædagogisk tilgang til dette. Hun har været med til at starte ADHD-klinikken på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov. Tid: 6. marts, kl. 9:30-15 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 27. februar på bupl.dk/arrangementer Konference: Børn & angst Hvad er angst hos børn og unge? Hvordan behandler man angsten? Og hvordan er det at være forældre til et barn med angst? Disse tre spørgsmål er i fokus, når BUPL Østjylland og BUPL Århus slår dørene op for konferencen "Børn & angst". Tid: 20. marts, kl. 9-15:30 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 13. marts på bupl.dk/arrangementer Konference: Syn på læring og opdragelse Børn fødes som lærende individer, og læring sker som frie processer uden mål og mening. Læring kan således fremhæves med begreberne lyst og frivillighed. Dertil kommer opdragelsen, der som grundlæggende figur indeholder paradokset at skulle vise vej til selvstændighed og frihed, ved netop at begrænse samme. Hinandens forudsætninger, modsætninger, eller...? Tid: 22. april, kl. 9.30 - 16 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 15. april på bupl.dk/arrangementer Konference: Unges trivsel, mistrivsel & motivation Kom og hør, hvordan voksne omkring unge kan blive bedre til at aflæse unges tegn på mistrivsel og udvikle en bedre forståelse af, hvordan klubber og klubmedarbejdere positivt kan medvirke til at ruste unge til bedre at kunne håndtere ungdomslivets problemstillinger og udfordringer. Tid: 20. maj, 9:30-16 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 13. maj på bupl.dk/arrangementer Konference: Opmærksomhed på børns trivsel Trivsel er en afgørende forudsætning for børns inklusion og læring. Som en del af pædagogers faglighed må praksis så forholde sig til trivsel som et både socialt, psykisk og fysisk forhold. Pædagogisk praksis må derfor have en hverdagsbevidsthed om at fysisk og social rummelighed kan understøtte hinanden og har afgørende betydning for børns trivsel. Tid: 18. juni, kl. 9.30-15.30 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTF- fagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 11. juni på bupl.dk/arrangementer Konference: Børn og sprog Med udgangspunkt i sprog som social praksis gives eksempler på sproglig interaktion i daginstitutioner. Der fremhæves en sprogpraksis, hvor sproglig udvikling ses som en interaktiv og kognitiv proces, hvor barnet selv er aktør og hvor det sproglige input har stor betydning. Tid: 20. august, kl. 9-15.30 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 31. august på bupl.dk/arrangementer Konference: Er skolen børneparat? Når man vil mobning til livs, handler det om at se klassen som det mikrosamfund, den er. For alle kan blive udsat for mobning, og alle kan presses ind i at udøve mobning. Mobning kan også foregå i en klasse, der ellers har høj trivsel. Arbejder du på skoleområdet og medlem af BUPL Østjylland/BUPL Århus, så er denne heldagskonference helt sikkert noget for dig. Tid: 15. september, kl. 9:30-15 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 9. september på bupl.dk/ arrangementer Temamøde: Faglighed er dit værn imod at handle ondt For professionelle, der er ansat til at hjælpe andre mennesker, kan det være angstprovokerende at tænke på, at det kan ske, at de ydmyger, skader eller krænker andre. Det kan stride mod ens selvforståelse som én, der gør gode ting for andre. Cand.psyk. Dorthe Birkmose beskrive forråelsesprocessen og præcisere, at onde handlinger sker helt uden onde intentioner. Tid: 20. oktober, kl. 13-16 Sted: Et sted i Aarhus. - Hold øje med denne side, som vi opdaterer Pris: Medlemmer af BUPL: 200 kroner; arbejdsløse, pensionister eller PLS'er: Gratis og øvrige faggrupper (der er medlem af en fagforening under FTF/LO): 750 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 13. oktober på bupl.dk/arrangementer Konference: Vuggestueliv og tidlig indsats Børns deltagelsesmuligheder og børnefællesskaber er centrale, men også dilemmafyldte perspektiver på pædagogisk praksis. Konferencen vil forsøge at besvare spørgsmålet: hvordan understøtter vi børns udvikling og trivsel i småbørnspædagogikken? Tid: 26. november, kl. 9:30-16 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kroner; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTFfagforening): 1000 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 19. november på bupl.dk/ arrangementer Temamøde: Social forståelse og læring - børnesamtaler Børn i social-kognitive vanskeligheder har brug for hjælp til at udvikle strategier til svære situationer. Vi har allieret os med Dorte Bøg Kongsbach, der er lærer og certificeret konsulent samt Mette Lauridsen, som er lærer og har et modul i Den Pædagogiske Diplomuddannelse i Vejledning og supervision samt Social inklusion. Tid: 30. november, kl. 13-16 Sted: et sted i Aarhus C. - Hold øje med hjemmesiden, som vi opdaterer Pris: Medlemmer af BUPL: 200 kroner; arbejdsløse, pensionister eller PLS'er: Gratis og øvrige faggrupper (der er medlem af en fagforening under FTF/LO): 750 kroner Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 23. november på bupl.dk/ arrangementer 47 SOM MEDLEM AF BUPL LOVER VI DIG AT : • Vi vejleder dig, når du søger JOB • Vi hjælper dig med at tjekke din LØN OG PENSIONSBIDRAG • Vi vejleder dig om ARBEJDSTIDSAFTALER OG ARBEJDSTIDSTILLÆG • Vi vejleder dig om dine RETTIGHEDER og FORPLIGTELSER • Vi vejleder dig, hvis du BLIVER KALDT TIL TJENSTLIG SAMTALE • Vi rådgiver dig, hvis dine ANSÆTTELSESVILKÅR bliver ændret • Vi bistår og rådgiver dig, hvis du BLIVER AFSKEDIGET • Vi vejleder dig om dit ARBEJDSMILJØ • Vi bistår og rådgiver dig, hvis du får en ARBEJDSSKADE • Vi vejleder dig om dine rettigheder i forbindelse med FERIE OG FERIEPENGE • Vi bistår og vejleder dig, når du bliver SENIOR • Vi vejleder dig i forbindelse med din GRAVIDITET, BARSEL, ADOPTION eller FORÆLDREORLOV • Vi vejleder dig, hvis dine børn eller andre i FAMILIEN ER SYGE • Vi vejleder dig om dine rettigheder, HVIS DU ER SYG • Vi vejleder dig om DIN PENSION
