docLæs hele artiklen i Børn&Unge nr 22/2014
download 
Report Transcription
Læs hele artiklen i Børn&Unge nr 22/2014
børnesyn Forsker: Meget store ændringer gennem historien Side 28 nytårsguide Få dit pædagogforsæt til at holde (længere) Side 34 Side 9 deltid eller fuldtid? Kulturen og lederen har afgørende indflydelse BØRN UNGE 22 18. december 2014 45. årgang 2014 kavalkade Klædt på til faget Se, hvad hvad du fik med i dit arbejdsliv fra Børn&Unge i år. Bliv opdateret på de største historier og debatter. Side 11-23 22 2014 nyheder Klædt godt på til jobbet 50 % AF LØNNEN HAR MAN CIRKA I PENSION, HVIS MAN HAR VÆRET PÅ DELTID. AKTUALITET, PERSPEKTIV OG KONSEKVENS 3-9 Side 6 Tema 2014 KAVALKADE 11 Foto: Sif Meincke Bag BILLEDERNE Inspiration BØRNELIV indhold Store historiske forskelle 3 Pædagogisk leder får pris 4 Mange har langt til bedstepasning 5 Afrikanske børnetegninger 6 Her er alle pædagoger på fuldtid 8 Danske forældre er mest tilfredse 9 Thisted reducerer besparelser 11Tema: 2014 kavalkade 24 Øjeblikket Lucia-optog i børnehaven 26 En stjernestund Fem raske drenge 28 Ny forskning Børnesynet har ændret sig 33 Lær af os Vi gør børnene skoleklar 34 Guide Nytårsforsætter der holder 38 Tidslinjen Historien om mælk 39 Tegneserie og kort nyt 40 Opslagstavlen 41 Læserbreve 43 BUPL mener 28 Guide SÅDAN Få nytårsforsættet til at holde 34 Art director Eva Krebs Larsen har designet kjolen til modellen på forsiden og i temaet. Side 11-23 »Vi vil gerne bryste os af, at vi klæder pædagogerne på til faget. Det skal vises på forsiden af bladet. Samtidig skal illustrationen fortælle en historie om højdepunkterne fra året, der gik. Hvad kunne være bedre end at lade en pædagog indhylle i et nytårsfestskrud af en bladkjole og lade hende blive klogere oven på årets udgivelser under Børn&Unge-lampens skær? Der blev anvendt 1.500 blade, genbrugstøj og en halv rulle gaffatape til projektet.« Bag ARTIKLEN BUPL MENER Fritiden trues af reform 43 »Vi ved fra vores egne undersøgelser, at fritidspædagogikken er kraftigt udfordret af skolereformen.« Elisa Bergmann, formand for BUPL Redaktionschef Lene Søborg Børn&Unge har redigeret temaet ’2014-kavalkade’ Side 11-23 »Når man som bladchef giver sig til at tælle artikler, registrere kilder og deres køn, er det med en vis spænding: Har man ramt plet med dækning af de store dagsordener, har man fået talt med så mange pædagoger som muligt fra hele landet, og blev de klædt på til at tage stilling? Da optællingen var færdig, dukkede der heldigvis ingen ubehagelige overraskelser op. Børn&Unge var med, pædagoger over hele landet kom til orde, og BUPL fik sagt sin mening.« Pædagog får handicappris »Man skal brænde for det« Pædagog John Colerick, leder af specialinstitutionen Lavuk, får årets handicappris. Han gør brugerne klar til livet og klæder personalet på til arbejdet. Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk F Korrektur Karen Altschul børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekster, der indsendes uopfordret. Ved problemer med levering kan du sende en mail til levering@bupl.dk Annoncer: Marianne Földvary, Niels Juul Pedersen Faglige sekretærer Mette agaard Larsen, Lars Søgaard A Tryk Stibo Graphic Kontrolleret oplag 64.954 ISSN 0006-5633 Udgivelse: uge 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 23, 25, 32, 34, 36, 38, 40, 42, 45, 47, 49 og 51. N OR D I Forretningsudvalget Formand Elisa Bergmann Næstformand Birgitte Conradsen Hovedkasserer Lasse Bjerg Jørgensen ING 2 Art director Eva Krebs Larsen Journalister Vibeke Bye Jensen, Steffen Hagemann, Trine Vinther Larsen Forside Sif meincke KN Blegdamsvej 124, 2100 København Ø Tlf. 3546 5100 b&u@bupl.dk Redaktionschef Lene Søborg (ansv.) 541-004 TRYKSAG altid været til stor inspiration’, ’du giver dig tid til at man stiller træskoene,« fortæller leder af Lavuk, lytte og tale’, og ’du udstråler tillid, ro og overblik’. pædagog John Colerick. John Colerick får især ros af medarbejderne Han har arbejdet i Lavuk siden 1970’erne, da for at se muligheder fremfor begrænsninger. Et klubben havde 40 medlemmer og 6 ansatte. I eksempel er brugen af beliggenheden, idet man dag leder han 200 ansatte, og institutionen t æller bevidst har valgt at placere institutionens nye 600 brugere. udendørsareal klods op ad de almene institu På FN’s internationale handicapdag 3. december modtog han årets handicappris for ’igennem over tioners legepladser for at fremme naturlig inklusion, fortæller John Colerick. 40 års arbejde at have skabt et utal af tilbud, der »Alle børnene herude har fra vuggestuealderen bag jernbanesporet, som forbinder Østerbro bidrager væsentligt til at forøge livskvaliteten hos set en handicappet, og vi oplever tit, at nogle af i København med omverdenen, ligger special mennesker med handicap’, hedder det i begrun fritidshjemsbørnene spiller fodbold med vores institutionen Lavuk. delsen på diplomet. Handicaprådet uddeler prisen klubmedlemmer på 17-18 år. Vi låner også ting på 5.000 kroner. af hinanden, og mens naboinstitutionens børn Institutionens hengemte og barakagtige institutioner, og de lave huse er bundet sammen af Udgiver er 14-15 år. Voksentilbuddene kan man bruge, til or foden af en knejsende betonbygning, og lige bygninger deler matrikel med en række almene MILJØMÆ R SK John Colerick og Pia Nielsen tilbyder Lavuks brugere et aktivt fritidsliv. Klatring er en af klubbens mange aktiviteter. Foto: Gitte Sofie Hansen John Colerick er beæret, men ser prisen som hele institutionens fortjeneste. et labyrintisk stisystem. Her er vuggestue, børne »Jeg har befordret nogle ting, men uden mine have og fritidshjem, og Lavuk ligner sine naboer medarbejdere til at løfte, havde det ikke været i det ydre, men brugerne af Lavuk skiller sig ud. noget,« siger han. viser os teater, så inviterer vi dem ofte med til vores aktiviteter. Vi har meget at give af,« siger John Colerick. Computerrum, biografhule, musikrum, café, køkken, hobbyværksteder, en sal med klatre væg og mulighed for at dyrke sport er bare nogle De har alle et handicap. »Officielt kan børnene komme i fritidsklubben Naturlig inklusion. Personaleforeningen har fra de er 12 år, men deres udvikling er langsommere været med til at indstille John Colerick, og de »Unge med handicap kan ikke som andre unge end andre børns. De fleste er modne til klub fra de ansatte skriver blandt andet om lederen: ’Du har vælge deres fritidsaktiviteter, men er afhængige aktivitetsmuligheder i Lavuk. ► 3 nyheder ► nyheder Handicappris ... Du store verden Ny bog bygger bro til børn i Afrika af, hvad andre tilbyder. Derfor er pal letten så bred som mulig,« fortæller pædagog Pia Nielsen. Lavuk er især kendt for sine fredagsfester med bands og dans. Afrikanske børn tegner en palme, når de danske tegner et grantræ. Men der er også mange ligheder mellem børn i Danmark og Afrika, fortæller bogen ’Afrikanske børnestreger’. Sidst var temaet hip hop. »Der er vi glade for at ligge op ad togbanen, fordi vi kan larme uden at genere nogen,« siger John Colerick. Men ellers kan man ikke b eskylde institutionen for at gemme sig væk, Foto: Colourbox / Collage: EKL. Andel af børn under 11 år, der i 2012 havde bedsteforældre inden for 20 km (i %). Fordelt efter, hvilken bedsteforælder barnet bor tæt på. Farmor eller farfar eller begge bor inden for 20 km tværtimod. Lavuk har skaffet nogle af sine brugere beskyttede arbejds pladser på eksempelvis et lokalt c ykelværksted og snart også i en café samt i en grejbar for sejlere i Nordhavnen. Lavuk har også et aktivitetscenter i Gribskov, natur Børn, som bor hos far 53,1 Børn, som bor hos mor 37,2 Børn, som bor hos begge forældre og hver dag kommer brugere på tur. bereder også de unge til livet i samfundet. En dag skal de flytte hjemmefra, og så er det godt at have lært, hvordan man færdes i offent lige rum og betaler for en kop kakao,« siger Pia Nielsen. 37,4 49,0 66,8 48,6 67,8 Kilde: Momentum på baggrund af data fra Danmarks Statistik og geografisk områdeinddeling fra Landdistriktsredegørelsen. Børns bedsteforældre bor langt væk S E n tegning er et udtryk, som mange ligheder mellem mennesker er uafhængigt af sprog, i verden. Om bogen Hvilke ligheder så du? »Ligesom i en dansk børnegruppe køn, alder, religion eller »Da jeg inden min afrejse talte syntes nogle af de afrikanske børn, at nationalitet. Og netop derfor har med børnene i den børnehave, det var hårdt, at de nu skulle tegne pædagog Iben Kjølby Korneliussen hvor jeg arbejder, mente nogle, at igen, og andre var bare så klar. valgt at bygge bro mellem børn i børn i Afrika fik forurenet vand og Også i deres valg af motiver var de Afrika og børn i Danmark gennem ikke havde mad nok. Én troede slet ens. De tegnede det, der lige optog et t egneprojekt. ikke, at der bor børn i Afrika, men dem i deres liv – en havde besøgt sin Idéen til projektet ’Afrikanske kun vilde dyr. Og det er ikke fordi, bedstemor, og en anden havde væ børnestreger’ havde hun tumlet jeg vil romantisere Afrika. Vi skal ret på havnen med sin mor. Hvis de med længe, og sidste forår kunne også forholde os til problemerne, tegnede fra deres fantasi, kunne det hun med opsparet ferie og støtte fra men børn skal være modne til det. være en talende fisk, noget alle børn forskellige organisationer a fholde Med bogen vil jeg gerne give børn et kan forholde sig til. Forskellen var, at elvom børns bedsteforældre er Tendensen er størst for børn af mellem børnebørn og bedsteforæl tegneworkshops med 20 børn med førstehåndsindtryk af Afrika, som hvis de afrikanske børn skulle tegne nære pårørende, kan børnenes højtuddannede og for børn i de dre kan give praktiske problemer tilknytning til en SOS Børneby på viser dem lighederne frem for for et træ, så tegnede de en palme«. forældre ofte ikke skrive bedstemor største byer. Over halvdelen af børn for børnefamilierne. Zanzibar. skellene. Jeg tror, at når der i bogen Hvordan kan institutioner bruge bogen? på som kontaktperson for institu bosat på Frederiksberg og i Køben »Det kan blive sværere at få Tegningerne fra workshoppen bliver sat navn og ansigt på det barn, At klargøre brugerne til livet og tionen. Mange bedsteforældre bor havn har mere end 20 kilometer arbejds- og familielivet til at gå op kombineret med børnenes fortæl der har tegnet, og barnet fortæller »Bogen er oplagt til at arbejde klæde sine ansatte på til faget ser nemlig langt væk og kan ikke træde til bedsteforældrene, mens det i i en højere enhed. Man kan ikke lige linger om billederne blev 6. novem om en hverdag, der ligner de dan med læreplanstemaet 'kulturelle John Colerick som sine vigtigste til, hvis barnebarnet bliver ringet en landkommune som Mors kun springe hurtigt til ved sygdom,« ber udgivet i bogform i Danmark. ske børns, så får vi et andet forhold udtryksformer og værdier'. Man kan opgaver. Han går på pension til syg hjem fra børnehave. Ifølge en gælder for 14 procent af børnene. siger hun til Momentum. Bogen er siden sendt gratis ud til til børn i Afrika og verden i det hele blive inspireret til selv at lave en bog sommer efter 44 gode år i Lavuk. ny undersøgelse fra ugebrevet Anne Leonora Blaakilde, forsk En BUPL-undersøgelse viser, at 37 1.750 d anske daginstitutioner. taget. Det er lettere at forholde os med glimt fra danske børns liv. I min »Jeg har aldrig syntes, at arbejdet Momentum har hvert tredje barn ningslektor på Københavns Uni procent af pædagogerne oftere end Iben Kjølby Korneliussen håber, at til nogle, vi opdager, vi ligner, end børnehave vil vi lave tegninger og var hårdt, men man skal brænde for under 11 år ingen bedsteforældre i versitet med speciale i familierela hver 14. dag oplever, at syge børn bogen kan skabe forståelse for, at nogle vi tror, vi er meget forskellige sende dem til børnene på Zanzibar, det,« siger han. n nærheden. tioner, påpeger, at lange afstande afleveres i institution. TVL selvom der er forskelle, er der også fra,« siger Iben Kjølby Korneliussen. så de kan få noget igen fra os.« n Mest læste nyheder på bupl.dk Se normeringen i din kommune vist 13.693 gange Der er kæmpe forskelle på normeringen i landets kommuner, viser en opgørelse fra KORA. Vil din kommune spare? vist 12.338 gange 43 kommuner vil spare på børneområdet i 2015, viser undersøgelse fra BUPL. Kig efter nye jobmarkeder vist 8.922 gange Pædagogers traditionelle jobmarked er usikkert. Men deres kompetencer kan bruges i andre job. børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 »Jeg vil slå fast i Bruxelles, at vi har den danske model, som Juncker ikke skal blande sig i.« Der var stor kønsforskel på karakter gennemsnittet blandt studenter i 2011, 2012 og 2013. 7,13 Pigers gennemsnit: ................... Beskæftigelsesminister HENRIK DAM KRISTENSEN (S) afliver i Ugebrevet A4 EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers drøm om, at alle lande i EU skal have en minimumsløn. 12: 10: 7 : 4 : 02: 00: -3: fremragende præstation fortrinlig præstation god præstation jævn præstation tilstrækkelig præstation utilstrækkelig præstation ringe præstation 6,76 Drenges gennemsnit:.............. Kilde: Dansk Erhverv, december 2014. ’Afrikanske børnestreger – En børnebog fra Afrika’ af Iben Kjølby Korneliussen. Forlaget Siesta, 48 sider, vejl. pris 150 kroner. Børnebogsprojektet er blandt andre støttet af SOS Børnebyerne, der har hjulpet med at skabe kontakter i Afrika. BUPL og PLS har også støttet økonomisk. Hvem er forfatteren? Iben Kjølby Korneliussen er pædagog i en specialgruppe i en børnehave og afrikaentusiast. Redaktionen anbefaler Nye udgivelser Top & bund Pressefoto fra 1. januar til 26. november 2014 4 Mindst én bedsteforælder bor inden for 20 km 65,6 55,5 Note: Afstanden til bedsteforældrene er ikke regnet fra bopæl til bopæl, men givet ved afstanden mellem midtpunkter af bopælssognene. »Vi tilbyder et godt fritidsliv og etablerer venskaber, men vi for Mormor eller morfar eller begge bor inden for 20 km Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk Fagbog af Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Børnebog af Andreas Bræstrup Kirstein Illustreret af Rasmus Bregnhøj Forlaget Dafolo, 95 sider, vejl. pris 275 kr. ABC Forlag, 32 sider, vejl. pris 230 kr. ’Barnets digitale læringsrum’ Bogen præsenterer en lang række pædagogiske aktiviteter, hvor børn og voksne sammen kan inddrage, eksperimen tere og have det sjovt med it. Aktiviteterne er inddelt efter de seks læreplanstemaer. Desuden indeholder den hjælp til at sikre et godt fundament for arbejdet med it, blandt andet i form af en it-strategi. Tilhørende hjem meside: dafolo.dk/detdigitalebarn. ’Pia Linda & mor leger’ og ’Pia Linda og dukken’. Forfatteren til ’Poul og far’bøgerne præsenterer nu deres kvindelige modstykke i to bøger om Pia Linda og hendes mor. Rollerne er byt tet om, sådan at mor ofte er mere barn end Pia Linda. Når de skal lave perler, skal mor fx bruge alle gule, blå og røde perler, og Pia Linda må tage de brune. Rollebyttet er gjort med humor og vil måske være velkendt i nogle familier. Fra 3 år App af Danske Bank Group Gratis i app store og google play ‘Pengeby/Moneyville’ Er et spil for 5-9-årige, der er glade for tal og vil lære om økonomi. I spillet vælger børnene selv, om de vil være fx en dreng i fodboldtøj eller en pige i prinsessekjole, og så er man klar til at tjene guldmønter, måske ved at hjælpe til på posthuset. Tjente penge spares op eller bruges i Karens butik. Spillet findes også på pengeby.dk. Fra 4 år Til smartphone og tablet 5 nyheder nyheder Flere fuldtidsstillinger Kampen skal tages på institutionen ansatte pædagoger op på fuld tid. I næste fase vil BUPL og KL sammen med udvalgte Lederen spiller en central rolle, hvis en institution skal have mange fuldtidsansatte, viser ny rapport. I institutionen Asebo er alle pædagoger på 37 timer. kommuner udvikle redskaber, der kan øge andelen af pædagoger på fuld tid. Af rapporten fremgår det, at det hver Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk / Foto: Jens Hasse ken er på kommunalt niveau eller forvalt I 0-6-årsinstitutionen Asebo i specielt udbredt i dag- og fritids med trepartsforhandlingerne enige »Vi er ikke begejstrede for at give ningsniveau, at kampen for flere fuld Vejle er alle pædagoger på fuld tilbud. 60 procent af alle landets pæ om ’Aftale om deltidsansattes ad ret til fuld tid, for det kan gå ud over tidsstillinger vindes, men på den enkelte tid. I alt er der 14 pædagoger på dagoger er ansat i deltidsstillinger. I gang til højere timetal’. Aftalen skulle effektiviteten. Det er jo ikke sikkert, institution. Det viser den nye rapport, der institutionen, der er normeret til 90 85 procent af landets kommuner er blandt andet forpligte pædagogers det kan gå op med arbejdstilrette blandt andet beskriver fem institutioners børn, og det er et helt bevidst valg, der flere deltidsansatte end fuldtids tjenestested til at tilbyde ledige læggelsen. Det må man løse lokalt,« veje til flere fuldtidsansatte, deriblandt at pædagogstillinger er på fuld tid, ansatte pædagoger på daginstitu timer til deltidsansatte. Den aftale sagde kommunernes chefforhandler Asebo i Vejle. Især lederne spiller en central fortæller leder Rita Bay Thomsen. tionsområdet, viser en Deloitte- har tilsyneladende ikke fået mange Michael Ziegler dengang. rolle, når der skal signaleres, at ’her i insti undersøgelse fra 2012. pædagoger op i tid. »Det er godt for min institution, Lederens centrale rolle. Netop lokalt ligger nøglen til flere fuldtids Sådan er det også på Asebo, hvor pæda er på fuld tid,« siger hun. Beregninger fra Deloitte viser, at pædagoger skulle have ret til fuld stillinger. Det viser den nye rapport gogstillinger altid bliver slået op som fuld Pædagoger skal kunne rigtig pædagoger, der har arbejdet på fuld tidsarbejde – det krav er ikke kom ’Fuldtidsansættelser på pædagog tidsstillinger, fortæller Rita Bay Thomsen. mange ting i dag, påpeger Rita Bay tid hele deres arbejdsliv, kan regne met med på listen til de kommende området’, som BUPL og KL i fælles Hun er selvfølgelig fleksibel, under Thomsen og nævner blandt andet med at have omkring 70 procent af overenskomstforhandlinger. Det fik skab har udarbejdet. Rapporten er streger hun, og nybagte mødre har også sprogvurdering, TRAS (Tidlig Regi månedslønnen i pension. Har man da også en lunken modtagelse hos første fase af de to organisationers fået lov til at komme på nedsat tid, hvis de strering Af Sprogudvikling) og dia arbejdet deltid hele sit arbejdsliv, er arbejdsgiverne i KL. fælles projekt for at få flere deltids har haft behov for det for at få arbejdet og logredskaber. der kun omkring 50 procent af den i gogiske arbejde. Hvis man har pæda Flere forsøg. Derfor har BUPL og goger på deltid, er der flere, der skal arbejdsgiverne i Kommunernes lære det. Så jeg får mest arbejdskraft Landsforening (KL) gennem en år ud af at have fuldtidspædagoger,« række forsøgt flere initiativer, der siger hun. skal skabe flere fuldtidsstillinger til pædagoger. I 2007 blev KL, hoved Flest på deltid. Asebos personale organisationen FTF (som BUPL er politik med fuldtidsstillinger er ikke en del af) og regeringen i forbindelse Brutalt børneår Pædagog Gülten Eminovskis Stop Mob-pro- ber gav 450.000 kroner til Danmarks første Game Changer. Vinderen blev ’Fit for kids’ og Pelle Plesner – et projekt, hvor frivillige giver børn og deres familier et gratis, samlet træningsforløb inkl. kostvejledning. 6 børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 Foto: Jonathan Hyams / Save the Children jekt (omtalt i Børn&Unge nr. 17/2014) kom ikke Reach for Change i begyndelsen af decem- »Men de kommer altid og beder om fuld Udsyn ’Fit for kids’ løb med 450.000 helt til tops, da non profit-organisationen privatlivet til at hænge sammen. Projektet mellem BUPL og KL, der skal få flere pædagoger over på fuld tid, blev aftalt under overenskomstforhandlingerne i 2013. BUPL og KL tager nu hul på nye overenskomstforhandlinger, der efter pla nen skal være afsluttet 31. marts 2015. Også her har BUPL planer om projekter sammen med KL, men denne gang skal de handle om pædagogernes psykiske arbejdsmiljø. Projekter om færre deltidsansatte og bedre psykisk arbejdsmiljø er normalt ikke særligt dyre i overenskomstsammenhæng. I den dyre ende kræver BUPL en højere grundløn med fuldt gennemslag på garantilønnen og en højere pension. Følg med i overenskomstforhandlingerne på bupl.dk og i Børn&Unge. 2014 var det mest brutale år for verdens børn i nyere tid, fastslår ny rapport fra FN’s Børneorganisation UNICEF. 230 millioner børn opholder sig i konfliktområder, hvor mange i år blev dræbt eller udsat for kidnapning, tortur, slaveri og voldtægt. ● Bedre organisering af og tid til pædagogiske aktiviteter. ● Færre overleveringer. I 2013 ved overenskomstforhand lingerne stillede BUPL som krav, at de ting, vi skal bruge i vores pæda ● Bedre sammenhæng i hverdagen. rapporten. Men det har store økonomiske konsekvenser at arbejde på deltid. En udløber af overenskomsten ● Sætter fokus på pædagogikken. ● Bedre vilkår for forældre samarbejdet. hænge sammen, at pædagogerne forvejen lavere månedsløn at leve for. Fordele ved mange fuldtidsansatte tutionen er vi fuldtidsansatte’, påpeger og det er godt for at få huset til at »Det er vigtigt for mig, at alle kan ☞ � tid igen. Deres løn er også vigtig for dem. ● Bedre kommunikation. ● Mere arbejdsglæde og større engagement. ● En sammenhængende arbejdstid har positiv betydning for børn, medarbejdere og leder. Kilde: Rapporten ’Fuldtidsansæt telser på pædagogområdet’, udgivet af BUPL og Kommunernes Lands forening. De vil gerne på fuld tid, for så tjener de noget mere,« siger hun. Rita Bay Thomsen har organiseret arbejdet i Asebo, så alle pædagoger får tidligt fri én dag om ugen. »Jeg får mest arbejdskraft ud at have alle pædagoger på fuldtid,« siger leder Rita Bay Thomsen fra Asebo i Vejle. Foto: Jens Hasse 32 procent steg den samlede online-visning på bupl.dk af artikler fra Børn&Unge fra december 2013 til december 2014. »Det tror jeg også er rigtig godt, så man ikke behøver spørge om fri til frisør eller lægebesøg,« siger hun. n Vidste du at? A-kassens formand fortsætter Forretningsudvalgsmedlem og hovedkasserer i BUPL Lasse Bjerg Jørgensen fortsætter to år på posten som formand for BUPL-A. Han blev genvalgt på bag lovgivningen, men oplever at blive behandlet som men- nesker, der har brug for en håndsrækning.« Om beskæftigelsesreformen et delegeretmøde i a-kassen. siger han: sinde at hjælpe de arbejdsløse skal gå til samtaler i tide og uti- videre i job. Jeg er især optaget ret, og vi skal sikre, at det ikke »Det ligger mig meget på godt igennem arbejdsløshed og af, at vores ledige pædagoger ikke oplever alt bureaukratiet »Reformen fordrer, at ledige de i både a-kassen og jobcenteopleves som kontrol.« TVL 57,2 % af personer født i januar 1953 var i arbejde i første halvdel af 2014. 68,1 % af personer født i januar 1952 var i arbejde i første halvdel af 2014. Kilde: Økonomiministeriet, december 2014. 7 nyheder Vi efterlyser kandidater til Røde Kors’ Førstehjælpspriser 2014 Danskere elsker daginstitutioner Især danske forældre er vilde med børnenes vugge stuer og børnehaver, viser ny undersøgelse. Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk ”Førstehjælpsprisen” uddeles til en arbejdsplads, der tager et ansvar ved at uddanne medarbejderne i førstehjælp ”Årets Førstehjælper” på 10.000 kr. uddeles til en person, der har ydet en helt særlig førstehjælpsindsats Indstil din kandidat med det samme på rødekors.dk/årets1hjælper.dk rødekors.dk/1hjælpsprisen.dk anmark er det land i Skandi med daginstitutioner, når man sam navien, hvor forældre er mest menligner med andre brancher som Af Steffen Hagemann, sbh@bupl.dk tilfredse med deres børns daginsti telebranchen eller bankvæsenet. I tutioner. Det viser et nyt forældre daginstitutioner er det især perso tilfredshedsstudie blandt 1.000 skan nalets indsats, der hæver scoren, dinaviske forældre, heraf 200 danske. mens madordninger og faciliteter EPSI Rating-Group har foretaget vurderes lavere. På en skala på 100 undersøgelsen, og firmaets admini strerende direktør i Danmark, Helene Söderberg, vurderer, at danskernes Nye borde på mål: på hjul, med klapper, som indskudsborde, med hollandsk udtræk, klap-op el. klap-ned borde. Brugte borde: monteres med hjul, nye plader, nye understel, nye bordben, pudsning og lakering af gamle plader. Pusleborde: på mål, nye plader, nye trådskuffer, madrasser på mål Puslebordstrappe: med eller uden blespandesystem. Bænke på mål: på hjul eller væg, med eller uden ryglæn, med eller uden fodstøtter Hjul monteres: på Trip Trap stole eller tilsendes med monteringsbeskrivelse - prøvestole leveres i Storkøbenhavn, nye bøjler, stropper, sæder og fodstøtter tilsendes. Hjul med beslag: til diske, skabe, borde, køleskabe etc. monteres eller tilsendes til egen montering. Døre: afspærring med tremmehalvdøre til både dørhuller og gange. Leveres på hængsler eller som skydedøre. Glatte døre: glas, brandglas, udfræses og monteres. Dørbagkanter til fingerbeskyttelse monteres. Vinduer: sikkerhedsgitre, hvide ALU rammer på hængsler med fluenet. Stiger: til krybber og barnevogne. Madrasreoler. Skabe på mål: hvidpigmenteret birkeXfiner, på hjul eller monteret på væg. Hjørneskinner: til sikring ved udsatte hjørner. Skærmvægge med døre: til børnetoiletter. Tandkrusholdere: på mål. Få tilsendt katalog eller se det på: www.jf-snedker.dk • fischer@jf-snedker.dk Tel 36 45 59 00 • Mob 20 16 59 48 8 børn&unge | nr.xx | xx. xxxx 2014 scorer de danske institutioner 77,8. »Det er meget højt,« fastslår Helene Söderberg. P rotesterne kunne høres helt familieudvalget, som holdt møde ind på rådhuset i Thisted. I tirsdag aften. »Jeg ser positivt på, at politikerne ændrer planerne lige nu og her. De hvert fald har et flertal i kom Presset gav pote. Det lykkedes er også ærlige og kalder det en af munens børne- og familieudvalg et flertal af byrådspolitikere fra bødeforanstaltning. De finder ikke gennemtrumfet såkaldte afbøde Socialdemokraterne, Enhedsli spritnye penge,« siger han og pe foranstaltninger, der skal reducere sten og Dansk Folkeparti at finde ger på, at de 12-13 mistede stillinger den voldsomme besparelse, der var 7,3 millioner kroner i den slunkne næsten følger det forventede fald i lagt op til i daginstitutioner. kommunale kasse. Der blev blandt antallet af børn i kommunen. udbredte brug af institutioner kan EPSI’s undersøgelse viser, at de have betydning for værdsættelsen private og selvejende institutioner af dem. på de fleste parametre scorer højere Den 4. og 5. december nedlagde andet fundet 5,4 millioner kroner »Men det, vi skal af med, ligger »Den høje tilfredshedsscore skyl forældretilfredshed end de kommu 200 frustrerede pædagoger og med på undervisnings- og dagtilbuds i den høje ende i forhold til børne des, at pædagoger gør et godt stykke nale daginstitutioner. Især oplever hjælpere arbejdet i protest mod, at områdets budget for 2014, hvor der tallet.« arbejde, men måske også at daginsti forældrene, at de private leverer kommunen ville spare 32 stillinger er brugt færre penge end forventet, Men aftalen mellem de tre po tutioner i Danmark anses for meget mere værdi for pengene. på daginstitutionsområdet næste og samtidig blev de 1,9 millioner kro litiske partier indeholder ikke kun år, en nedskæring på hele 16 pro ner, som Thisted får fra finanslovens afbødeforanstaltninger. ’I forbin cent. Strejken var overenskomst ’børnemilliard’ øremærket til små delse med budget 2016 skal perso stridig. børnsområdet. nalenormeringen i institutionerne vigtige. Danske forældre bruger dem Fischers Institutionsinventar Thisted reducerer besparelser Pædagoger og forældres protester mod omfattende spareplaner har fået byrådet til at trække i land. En bebudet nedskæring på 32 stillinger bliver reduceret til 12 stillinger. D Kender du nogen, der fortjener at blive hyldet for deres førstehjælpsindsats? Raseri med resultater mere,« siger Helene Söderberg. Danmark er det land i Skandi »Der er tendens til et højere forældreengagement,« forklarer Helene Söderberg. Dermed skal kommunen nu af navien, hvor børnene begynder tid Hendes tip til institutioner, der vil ligst i vuggestue. Mens 18 procent af forbedre forældretilfredsheden, er Utilfredse forældre. Mandag den skedige 12-13 pædagogiske medar de danske 0-1-årige går i vuggestue, at arbejde med kommunikationen. 8. december, da pædagoger og med bejdere inden jul, i stedet for de 32, gælder det 4 procent af de norske »Tilfredsheden er højere, der hvor hjælpere var klar til at genoptage ar der oprindeligt havde udsigt til at småbørn og ingen svenske, viser forældrene føler sig godt informe bejdet, havde en gruppe utilfredse miste jobbet. tal fra Danmarks Statistik. rede,« siger hun. n forældre blokeret 13 af kommunens 24 daginstitutioner. Blokaden varede Glæde i BUPL. Kristian Kold, faglig Private scorer højest. I alle de skan Se undersøgelsen på to dage og målet var at fastholde sekretær i BUPL Nordjylland, glæder dinaviske lande er der stor tilfredshed kortlink.dk/ffkw presset på politikerne i børne- og sig over udviklingen. Politisk hot Et løkkeligt år Én politisk person har været mere i vælten end andre i 2014: Venstres formand LARS LØKKE RASMUSSEN. Og ikke altid for det gode. Dyre flyrejser, massive magtkam pe og partibetalt tøj er bare nogle af de ting, han huskes for. Der er ingen tvivl om, at Løkke kan skrive ’annus horribilis’ på den sidste side af årets dagbog – et skrækkeligt år. 9 procent blev pædagogernes pension i PBU’s Pensionspakke forrentet med i 2014. Tre milliarder kroner blev der i alt tilskrevet pædagogernes pension. Børn&Unge online 457.000 gange er der i 2014 blevet klikket på Børn&Unge-stof på bupl.dk. Sådan kom læserne ind på artiklerne: ☞ på dagtilbudsområdet øges’, står der nemlig i aftaleteksten. »Dér ligger det bedste signal,« siger Kristian Kold. n Aarhus: Dårlig trivsel i skolen Trivslen blandt ansatte på de aarhusianske skoler 34 % 42 % ☜ Via mobiltelefon 108 % flere end 2013 24 % ☝ Via tablet 58 % flere end 2013 • Thisted Kommunes andel af Finanslovens ”børnemilliard” vil årligt udgøre ca. 1,9 mio. kr. Disse skal øremærkes de små institutioner. • I forbindelse med budget 2016 skal udgifterne til personaleressourcer i administrationen på dagtilbudsområdet reduceres. • I forbindelse med budget 2016 skal personalenormeringen i institutionerne på dagtilbudsområdet øges. • Eventuelt provenu på lukning af Brombærhaven og Eventyrhuset skal indgå som yderligere afbødeforanstaltninger. Kilde: referat fra møde i børne- og familie udvalget i Thisted Kommune tirsdag den 9. december 2014. f fra BUPL's facebookside det, at man bliver ramt på den pædagogiske anMarianne Gilbert Nielsen, formand BUPL Aarhus. Som kommentar til Børn&Unge: artikel om meget støj i SFO’er. assistenter har afleveret mere negative besvarelser end sidste år, skriver Jyllands-Posten. Pædagogerne har også oplevet store forandringer. »De knokler for, at undervisning og SFO har et indhold, de kan stå inde for. Det koster på arbejdsmiljøet. Alenearbejde, mangel på indflydelse og svarlighed, medfører, at flere bliver syge,« siger Grafik: EKL • På undervisningsområdet og dagtilbudsområdet findes der tilsammen 5,4 mio. kr. Line Gry Kongsted Berthelsen Jeg rystes nogle gange over den arkitektur, mange pædagoger bydes. Der er så meget virkelighed, som ikke kan ses på tegnebrættet. Man skal efterfølgende være meget kreativ som pædagog for at indrette det humant. 7. december kl. 10:47 er faldet det seneste år, viser en undersøgelse fra forvaltningen. Specielt pædagogmedhjælpere og Via desktop som i 2013 Her er aftalen 9 Vidste du at som medlem af BUPL har du ret til konfliktunderstøttelse i tilfælde af en konflikt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne 2015. Er du ikke medlem – eller kun medlem af BUPL’s a-kasse – skal du melde dig ind i BUPL senest 1. januar 2015 for at være berettiget til økonomisk støtte. Bliv medlem på bupl.dk/blivmedlem tema 521 EKSPERTER, PÆDAGOGER POLTIKERE MED FLERE KOM I SPALTERNE I 2014. DYBDE, INSPIRATION OG INFORMATION 11-23 2014 kavalkade 2014 var et år med fokus på folkeskolereformen, psykisk arbejdsmiljø og vuggestuer. Pædagoger, BUPL-politikere og alle andre har beriget dig med fortællinger, holdninger og gode råd. Mød tre af pædagogerne igen, og se, hvordan det er gået dem. Tekst: S teffen Hagemann, sbh@bupl.dk, Vibeke Bye Jensen, vbj@bupl.dk, Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk, Lene Søborg les@bupl.dk Foto: Sif Meincke 180 AF DEM VAR PÆDAGOGER. 73 % AF PÆDAGOGKILDERNE VAR KVINDER. > indhold Tabu brudt Børns seksualitet mødes professionelt 15 Skidt skolestart Men nu går det meget bedre 17 Ramt af stress Charlotte er tilbage i job 18 Hits på Facebook Zeki rørte tusindvis af pædagoger 20 BUPL-året Miniberetning med årets højdepunkter 22 10 børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 11 tema Læs min kjole ... den er alle farver. Hundredvis af pædagoger, eksperter og politikere har i Børn&Unge på forskellig vis præget 2014. De har delt deres erfaringer, viden og holdninger med læserne. Mød nogle af dem igen på de næste sider. 12 børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 13 tema MANU SAREEN NY FOLA-FORMAND Børns trivsel er vigtigst Det går fremad Børneminister Manua Sareen (R) håber, at flere pædagoger vil betyde bedre kvalitet, trivsel og nærvær til børnene. H vad er det bedste, der er sket i 2014? »Det bedste er den tætte Hvad er det bedste, der kan ske i 2015? »I forlængelse af det, der er sket forbindelse, jeg har fået med i år, vil det bedste være, at alle Hans-mødet og det dialogforum, mødt af nærværende voksne, aktørerne på området via Sankt som er nedsat, hvor også BUPL er med. Det vil sikre, at der hele tiden er fokus på børnene i dag institutioner og på, hvordan vi i fællesskab kan sikre kvalitets udvikling. Desuden er jeg glad børn får mulighed for at blive og at de trives, lærer og udvikler sig. Det kan vi kun sikre os ved at have en dialog mellem alle på området. Så det, vil jeg arbejde på, fortsætter.« for, at det lykkedes os at finde Hvad vil du gøre for at glæde børn og årligt til flere pædagoger, for det »Mange forældre siger til mig, yderligere 250 millioner kroner om jeg ikke kan glæde børnene må det også være godt for områ men det får jeg nok ikke tid til. det, at jeg som pædagog sidder på netop denne ministerpost.« år der lige nu er en bevægelse i gang for at diskutere børne familiernes mulighed for både at have et arbejde, en karriere og et familieliv, så s ynes FOLA- vilkårene for de mindste børn. Og formand Dorthe Boe D anbjørg, at det er fedt. ønsker jeg, at pædagogerne får den anerkendelse, de fortjener. Det er jeg som pædagog rigtig ked af, at vi ikke har i dag. Desværre tror jeg, at det til dels skyldes, ved at skrive flere børnebøger, at pædagoger ikke er så gode til at blande sig i debatten og gøre Nej, alvorligt talt vil jeg gøre mit opmærksom på vigtigheden af til at holde gang i debatten om vores arbejde.« Børn&Unge fortalte historien BYE 41 procent af de 50 kroner fra staten 0 millioner går i 2015 til bedre kvalite t i ko daginstitutioner. mmunale Kun 20 af kommunerne brug er alle pengene som af ta lt, viser BUPL’s tal. Flere af Børn&Unges artikler var med til at kickstarte en debat eller sætte dagsordenen i årets løb. børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 i. Hvor der i begyndelsen var små aktører nu med forslag til, hvor dan vi kan forbedre børnefami Ingen panik længere liernes vilkår. Vi er selvfølgelig frustrerede over, at politikerne ikke hører os – endnu,« siger hun. Dorthe Boe Danbjørg ser det også som en sejr, at FOLA sam Viden om børns seksualitet har gjort det meget lettere for pædagogerne i Vinkelvejens Børnehave at håndtere børnenes doktorlege i hverdagen. Også i forhold til forældrene. men med BUPL har været med til at påvirke regeringen, så den nye milliard til flere pædagoger er blevet øremærket til formålet. på børneseksualitet og voksen det er 250 millioner kroner om har vi også regler om børn og »Det er ikke længere svært for 500 millioner, vi fik tidligere, er, frygten ikke mest. Selvfølgelig dan pædagogerne forholder sig voksnes intimitet, men vi har os at snakke med forældrene om glas i alle døre, og her må og er blevet klogere. Vi siger det, handleplan om, hvor til børns seksuelle lege og den udbredte pædofilipanik. Den er gået fra at være et skrift på otte sider til at fylde halvanden side, ældrene. Mogens Dahl Søndergaard, leder i Vinkelvejens Børnehave i Hobro, er glad for handle planen. Arbejdet med den har betydet, at personalet ikke læn gere går i panik, hvis de oplever, at børn leger doktorlege. »Så kan kritikerne sige, ja, ja, »For os betyder pædofili ved at blive lagt på en hverdagen og i forhold til for 14 en debat, vi har blandet os meget DE FIK EN PLAN A Konfliktfyldt farvand Historien om, at børns doktorlege er tabu og kan føre til konflikter mellem pædagoger og forældre, førte til stor debat. Det diskuteres stadig, om pædagoger ved nok om børns seksualitet. gerne vil se ændringer, og det er pip her og der, kommer mange så den er nemmere at bruge i Skoleklemmen Politikerne havde fokus på pædagogernes rolle i skolen og på fritidspædagogikkens bidrag til børns trivsel. Det er der ikke blevet lyttet til i kommunerne, som nedlægger SFO’er og klubber på stribe. »Det er jo et område, hvor FOLA I nr. 15 (4. september) kunne man læse et tema om at tackle børns normale seksualitet. llersidste hånd er netop Den usikre fremtid I juni var det svært at få et overblik over pædagogernes fremtid i SFO, klub og skole i forbindelse med folkeskolereformen. Hvor mange, der stadig havde et job efter sommerferien, var usikkert. Den vigtige vuggestue Der var fokus på de mindste børn i 2014. Vuggestue pædagogerne gør, hvad de kan, mens de drømmer om flere hænder og tid til nærvær, trivsel og omsorg i vugge stuerne. Virkeligheden er ofte langt fra drømme. N Næste år vil Manu Sareen, der har en fortid som pædagog, holde gang i debatten om, hvad der er godt for de mindste børn. Han skuffer sine fans: Der bliver ikke tid til at skrive flere børnebøger. som jeg sagde, da jeg trådte til, unge i 2015? vil være med til at sikre mere nær vær til børnene. I al beskedenhed Dorthe Boe Danbjørg knokler for at tale forældrenes sag fra sin nye platform. ikke haft behov for at sætte mænd gerne sidde med børn på skødet eller skifte ble. Vi har mere fokus på, om der sker noget grænseoverskridende imellem børnene i forbindelse med deres normale doktorlege. For vi er blevet opmærksomme på, at der også kan ske overgreb mellem børn,« siger han. For alle pædagogerne har det været en gevinst at få mere seksualitet. det, fordi vi selv har sat ord på som det er: At de og de børn har i dag leget i puderummet, og de har kigget på hinandens tisse mænd, eller hvad de nu har gjort. Det, at vi har gjort det legalt at snakke om det, b etyder også, at forældrene modtager meldingerne åbent,« siger Mogens Dahl Søndergaard. BYE året i fire år. Men forskellen fra de at de nye penge er øremærkede. Dem kan kommunerne ikke bru ge til andet end flere pædagoger,« siger Dorthe Boe Danbjørg, som stadig ikke har tid til dameblade og yoga. BYE I Børn&Unge nr. 11 (5. juni) kunne man møde FOLA’s nyvalgte formand og hendes to børn i haven på Fyn. viden om, hvad forskellen er 15 tema Hotte ord i 2014 Gamle ord får ny betydning, og nye dukker op. Se, hvilke ord der har påvirket den pædagogiske dagsorden i 2014. Polyfilla-pædagog »Pædagogerne bliver i stadig stigende omfang brugt som polyfilla, der skal lappe huller i en fragmenteret, dårligt planlagt og fortravlet skoledag,« sagde Marlene Dalskov, fællestillidsrepræsentant for BUPL i Hørsholm Kommune, i november om kommunens problemer med at få skolereformen til at fungere. 60 FIK EN DÅRLIG SKOLESTART I store træk går det godt ger er på lands fuldtidsstillin t på skole- og plan forsvundefra august 2013 t fritidsområde 14, hvor 15.750 20 st gu til au r ansat på pædagoger va t. de områ Før sommerferien vidste Henrik Holm ikke, hvad skolereformen ville betyde på Lynge Skoles SFO. Men på trods af den dårlige start går det godt nu. I juni glædede Henrik Holm sig sådan set Understøttende undervisning til at komme i gang med at føre folke Af vittige elever er den allerede døbt ’Unødvendig Undervisning’. Men med folkeskolereformen er understøttende undervisning kommet på skemaet. Ifølge undervisningsministeren er det en gave af tid, men 56 procent af lærerne ved altså stadig ikke, hvordan de skal bruge gaven, skriver fagbladet Folkeskolen. Sygenærvær 6 ud af 10 medlemmer af BUPL er inden for de seneste 12 måneder gået syge på arbejde, viste en undersøgelse i august. Som forklaring nævner 78 procent hensynet til kollegerne, og 50 procent siger hensynet til børnene. Antallet af sygedage falder i Danmark, og fænomenet er døbt ’sygenærvær’. Alenetid Tre ud af fire pædagoger i daginstitutioner var i løbet af en tilfældig dag alene med børnegruppen. Pædagogerne var i gennemsnit alene med 15 børn, viste en undersøgelse fra BUPL. Én pædagog var alene med 61 børn. 38 procent af pædagogerne har oplevet en alene-situation, der var uforsvarlig eller farlig. »Vi ved ikke så meget. Vi ved godt, sådan grundlæggende, hvilke opgaver vi skal løse, Undervisningsminister Christine Antorini ønsker, at man lægger fagkamp væk for at få samarbejdet mellem lærere og pædagoger til at fungere i skolen. Regeringen, SF og Enhedslisten gav med finansloven en milliard kroner til flere voksne i daginstitutionerne. Det svarer til 600 ekstra pædagoger. Eller at hvert barn får 0,002 pædagog ekstra ifølge politiko.dk. Men lidt har bestemt også ret, og nu går det endelig den rigtige vej med normeringerne. SBH børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 men personligt ved vi ikke, hvordan vores opgaver i skolen ser ud,« sagde Henrik Holm før sommerferien. Men nu har pædagogerne arbejdet i skolen i fem måneder, og de har fået styr på deres CHRISTINE ANTORINI opgaver. Og det går udmærket, fortæller Pædagogerne er en gevinst i skolen Henrik Holm, pædagog og tillidsrepræsen tant på Lynge Skoles SFO i Allerød Kommune »Det er ikke lyserødt det hele, men i store træk synes jeg, det går rigtig godt. I starten af skoleåret gik der lidt tid, inden der var ro Undervisningsminister Christine Antorini (S) glæder sig over, at pædagogerne nu er kommet ind i folkeskolen. Hun håber på bedre samarbejde mellem lærere og pædagoger. H vad er det bedste, der er sket i 2014? »Det er en kæmpe gevinst for folkesko len, at pædagogerne får så tydelig en rolle i samarbejdet med lærerne. Det er en anerken delse af fagligheden, at pædagogerne får en tydelig og vigtig rolle hele vejen fra 0.-9. klas se. Lærerne har ansvaret for undervisningen, men nu er det blevet lovfæstet, at arbejdet Én milliard 16 skolereformens intentioner ud i livet. Der var bare en hage ved det. med relationer, og med de pædagogiske fag, musik, natur, det kreative, bliver sat positivt i spil i folkeskolen.« Hvad er det bedste, der kan ske i 2015? »Mit store ønske er, at man lægger rester af fagkamp væk og virkelig arbejder på at få samarbejdet mellem lærer og pædagog til at fungere. Vi ved, at de steder, hvor man har et reelt, velfungerende samarbejde, løfter det fagligheden i selve teamet i forhold til på, og alle opgaver var på plads. Men nu har vi vores opgaver hver især. Og generelt er pædagogerne glade for at være med i skolen. Generelt kører lektiehjælpen. Vi har fundet en form, som vi synes, fungerer godt,« siger Henrik Holm, der selv er med i lektiehjælpen I Børn&Unge nr. 12 (19. juni) kunne du læse, at skolereformen gav usikkerhed. På Lynge Skole vidste pædagogerne ikke, hvilket team de skulle arbejde i, eller hvor mange timer de skulle have. på 2. årgang. Han er også med i 10 lektioner på 1. årgang i at løse opgaverne omkring børnene. Vi har en klasse, der især i begyndelsen af skoleåret for at styrke lærer-pædagog-samarbejdet. Vi til at lære. lægge lidt mere sammen med læreren, faglighederne på tværs. Derfor er det både et af tiden er man bare ekstra hænder og støtter evaluere. Det er der ikke så meget af.« i antallet af børn. De virker også glade og vil udfordringerne er.« smart at tage nogle stykker med ud, og så organisatorisk. laver det samme, bare lidt senere,« siger han. Holm. hed for holde møder og planlægge sammen. gaven. Den første trivselsmåling bliver lavet timer (adfærd, kontakt, trivsel). oplever jeg, at både lærere og pædagoger er Her er det børnene selv, der siger, om de har til at se, hvad forskellen er.« lærere og pædagoger, og om der er mobning.« SAVNER PLANLÆGNING. Der er dog én ting, sat en række udviklingsprogrammer i gang vil sætte fokus på vigtigheden af, at vi bruger ønske og en erkendelse af, at det også er der, Sidste år havde du en trivselsgave til børnene. Hvad vil du gøre for at glæde børn og unge i 2015? »Det bliver i samme spor, for nu kommer i foråret 2015. Det er børnenes eget talerør. gode kammerater, gode relationer til deres SBH havde lidt svært ved at være stille og parat »Det meste af tiden er jeg i klassen. Noget op om undervisningen. Andre gange er det arbejder vi i en mindre gruppe,« siger Henrik Halvdelen af hans timer i klassen er AKT»Men da jeg er det samme sted, er det ikke han savner i arbejdet i skolen. »Jeg kunne godt tænke mig tid til at plan hvordan min indsats skal være, og tid til at Han mener, at problemet primært er »Det skal planlægges bedre, så vi har mulig Og så skal kulturen udvikles. Men generelt synes ikke længere, de virker trætte, når de kommer herover,« fortæller Henrik Holm. »Vi har ikke kunnet mærke nogen nedgang gerne være her. Jeg synes, der er gang i den. Vi Pædagogerne har derfor også senere fri nu, men det har den positive effekt, at aktivite terne kan køre i længere tid. »Vi holder tilbuddene i gang lidt længere, positive for samarbejdet.« selvom der i ydertimerne ikke er så mange på grund af den længere skoledag kommer siger Henrik Holm, der selv primært står for Også i SFO’en går det godt, selvom børnene lidt senere. »Lige i starten var de mere trætte, men jeg børn tilbage, for så er fritidstilbuddet bedre,« aktiviteter med bevægelse og boldspil. SBH 17 tema Politikerne har spot på arbejdsmiljøet I Børn&Unge nr. 11 (5. juni) stod historien om den stressramte og sygemeldte pædagog Charlotte Hansen. Nu er hun tilbage i job. BUPL vil forbedre pædagogers psykiske arbejdsmiljø. Og beskæftigelsesministeren er med på vognen. Han har særligt fokus på vold mod offentligt ansatte. I 2014 var pædagogerne blandt de faggrupper, er den største udfordring for pædagogerne medarbejder havde det højeste sygefravær. mangler en bedre balance mellem opgaver og som med gennemsnitligt 14 fraværsdage pr. Og flere undersøgelser pegede på, at pæda goger oplever store problemer med stress og lige nu. Og det hænger sammen med, at der vilkår, så det vil vi påvirke arbejdsgiverne til bedre arbejdsmiljø. Jeg ser frem til at sam arbejde om at finde konkrete løsninger på området,« sagde ministeren ifølge FTF.dk. Ministeren vil især fokusere på vold mod at gøre noget ved,« siger hun. offentligt ansatte. særligt fokus på medlemmernes psykiske også beskæftigelsesminister Henrik Dam forebygge vold. Et rejsehold skal styrke kom kongressen i november, og Elisa Bergmann er tes arbejdsmiljø højt på dagsordenen. Det Der skal ske en bedre registrering af vold mod tidspres. BUPL vil derfor de næste to år have arbejdsmiljø og sygefravær. Det besluttede som nyvalgt formand glad for at stå i spidsen for det arbejde. »Jeg er enig i den prioritering. Vores undersø gelser viser, at netop det psykiske arbejdsmiljø Påvirkningsarbejdet kan være lettet af, at Kristensen (S) har sat de offentligt ansat erklærede ministeren i sidste måned på en konference afholdt af BUPL’s hovedorgani sation, FTF. »Efter nytår skal vi arbejde sammen om et »Jeg vil skærpe arbejdsgivernes pligt til at munernes og regionernes indsats mod vold. ansatte, og vi skal styrke den tværgående ind sats,« fastslår beskæftigelsesministeren, der i år afløste Mette Frederiksen på posten. TVL STRESSFRI CHARLOTTE »Jeg har været fandens heldig« 11% Pædagog Charlotte Hansen har lært at sige ’pyt’ til det, der før stressede hende. Det giver overskud til det vigtige i arbejdet, siger hun. D fem måneders sygemelding i august 2014 samtidig har arbejdspladsen ændret struk og både hun og arbejdspladsen har foretaget i Brønshøj. team, er nu en af tre faste medarbejdere på et seneste år har pædagog Charlotte Hansen været igennem to stresssyge meldinger. Men hun har rejst sig fra nedturen, forandringer, der skal forebygge, at hun bliver kom tilbage til jobbet i Vuggestuen Juvelen Hun husker glæden ved at være tilbage, syg af stress igen. men også hvordan det tog tid at efterleve alle en opgave eller til en kollega. Når migrænen måde at arbejde på. Charlotte var typen, der aldrig sagde nej til murede, tog hun bare to Pinex og gik på sige ’pyt’, som jeg havde læst i bøgerne, man hjertebanken, hyperventileren, hududslet, skal gøre for at undgå stress,,« fortæller hun. IKKE DET VÆRD. I dag er Charlotte meget tinnitus og panikangst sendte Charlotte ud bevidst om, at intet arbejde er værd at slide der i 2014 viste, at cirka hver 10. pædagog går ikke længere går ud over hendes familie. Men i sit livs største krise. Og ind i den statistik, ned med stress. I dag føler hun sig ’fandens heldig’, som hun selv siger. sen ligger og lurer. Men det bliver der taget højde for, og der bliver passet på mig. Og det er godt, for det er fem minutter siden, at jeg var så syg, at man tror, det er løgn,« siger hun. »Jeg øver mig stadig, jeg passer på, spiser lidt medicin, men det er måneder siden, jeg pædagog. »Før troede jeg, at jeg var superpædagog, når og jeg er gladere for mit arbejde,« siger hun. børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 for mange børn, kan jeg godt mærke, at stres hun oplever også, at hun er blevet en bedre privilegeret. Især fordi jeg har fået tiden til tilbage i mit eget tempo. Jeg har selv kunnet når en kollega er syg, og hvis jeg er alene med sundt, er begyndt at træne, har ikke for mange jeg kunne nå det hele på den halve tid, men i og accepten fra alle implicerede til at komme Når vi er frustrerede, er vi det sammen, og vi sig selv op for. Især er hun glad for, at jobbet »Min største frygt var, at jeg aldrig ville få det godt igen, så jeg ser mig selv som så »Vi arbejder godt sammen, og generelt er vi går sammen til ledelsen, når den er gal. Men jo brug for hende. alt for længe, sagde kroppen fra. Anfald af Diamantstuen, som tæller 14 børn. »Det var svært at acceptere, at jeg ikke holdning til alt. Men med tiden lærte jeg at dag er mit overskud til børnene jo meget større, Også konkrete ændringer i jobbet spiller ind. Charlotte har valgt at gå fra 34 til 32 timer om af de offentligt ansa det seneste år værette har inden for grund af arbejdsre t sygemeldt på betyder, at cirka hvlateret stress. Det sat rammes af streer 9. offentligt anss viser en undersøgels i løbet af et år, e fra Megafon blandt 2.700 ansatte fra 27 organisationer, herunder BUPL. turen. Charlotte, der før var i et tværgående medarbejdere blevet bedre til at tænke højt. længere skulle have min næse i alting og en Men efter at have været overmenneske ugen, hun holder tidligt fri om onsdagen, og de gode intentioner om at ville forandre sin arbejde. Og meldte kollegerne sig syge, løb hun bare stærkere på jobbet. For børnene havde 18 sige til og fra,« fortæller Charlotte, der efter aftaler, trækker vejret. Jeg tager også stadig har set min coach, og jeg håber, at jeg snart slipper medicinen helt,« siger Charlotte. Hun har endnu ikke haft en sygedag, siden hun kom tilbage. »Jeg har bare et godt helbred, især når jeg trives,« siger hun. TVL Årets foto Det var gyset værd! Fotograf Jakob Carlsen har taget årets flotteste forsidefoto af vuggestuepædagog Charlotte Hansen, der gik ned med stress på jobbet. Location er Sønder Sø ved Ballerup, og der skal både en tillidsvækkende fotograf og en åbensindet model til at skabe det billede, der kom ud af fotoopgaven. »At møde et menneske med et helt åbent sind over for nye udfordringer er helt specielt. Charlotte kastede sig ud i fotograferingen med fuld tiltro til, at mine idéer var det kolde gys værd. En dejlig indstilling til livet,« siger Jakob Carlsen. TVL 19 tema Det hittede på Facebook Statistisk set Hvem fik ordet i Børn&Unge i 2014, hvad talte de om, og hvor kommer de fra? De fik ordet Børn&Unge er pædagogernes eget fagblad. Pædagoger kommer ind på en suveræn førsteplads på listen over, hvilke kilder der har været i spalterne i år. Dertil skal lægges de mange pædagoger, der har bidraget med debatindlæg og selv har fortalt til ’Lær af os’. Men det er også BUPL’s fagblad til medlemmerne: 108 gange i løbet af året kunne pædagogerne læse, hvad en BUPL-valgt havde at sige om en sag. Dertil skal lægges, hvad forretningsudvalgets medlemmer skriver i BUPL MENER, der er med i hvert blad. 22 gange i år. 20 gange næste år. Ligelig kønsfordeling 289 af dem var kvinder. 232 af dem var mænd. Kønsfordelingen fordelt på de tre største grupper af kilder: Pædagoger BUPL Eksperter Pædagog (incl. studerende) 180 Ekspert 118 Fra BUPL 108 Organisation 35 Politiker 33 Embedsmand 26 Forældre 8 Andet 13 I alt 521 Hvor kommer pædagogerne fra? Kvinder 73 % 44 % 45 % 20 børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 Mænd 27 % 56 % 55 % Kønsfordelingen blandt pædagogkilderne svarer nogenlunde til fordelingen blandt medlemmerne af BUPL. At der er flere mandlige BUPL-kilder skyldes først og fremmest, at forretningsudvalget det meste af året har bestået af et flertal af mænd – herunder ikke mindst formand Henning Pedersen, som har udtalt sig mange gange i løbet af 2014. Børn&Unge har talt med pædagoger fra i alt 83 forskellige steder, langt de fleste i Danmark. På listen kan du se, hvor 5 eller flere kilder kommer fra. Sidste år løb de østjyske pædagoger med førstepladsen på listen. I år vinder København. Listen viser også, at langt de fleste dele af landet er repræsenteret i bladet. I år kan især Bornholm bryste sig af at væres forholdsvis højt placeret. København14 Ballerup10 Aalborg8 Aarhus7 Odense7 Bornholm7 Lyngby7 Hobro5 Kokkedal5 Frederiksberg5 Det talte de om i 2014 Børn&Unges journalister har talt med i alt 521 forskellige kilder i år. BUPL’s flere end 16.000 Facebook-følgere får også opdateringer med nyt fra Børn&Unge. Her er nogle af de mest læste, likede, debatterede og delte opslag i 2014. På listen her kan du se, hvad kilderne i bladet har talt mest om. Listen dokumenterer, at du får masser af pædagogik, arbejdsmiljø og viden om, hvad der foregår i din fagforening, hvis du læser dit fagblad. Det særlige ved 2014 er, at der har været massivt fokus på skolereformen og dens konsekvenser for pædagogerne. Derfor kommer antal kilder, der har talt om skolen ind på en sikker andenplads. Pædagogik71 Skole og skolereform 56 Arbejdsmiljø48 BUPL (kongres, formand m.m.)28 Sundhed22 Psykologi17 Specialpædagogik16 Jobmarkedet16 EU15 Private institutioner 15 Økonomi, normeringer 19 Sygefravær13 Pædagogik, internationalt 12 12 Pædagogik, psykologi Ligestilling11 Sundhed/miljø9 Pædagogik/dannelse9 Ledelse8 Pædagogik7 OK-forhandlinger7 Pædofilifrygt7 Teknologi7 Kultur6 Økonomi6 Uddannelse5 Pædagoguddannelsen5 Arbejdsmiljø og pædagogik 5 A-kasse5 Integration5 Zeki var populær Årets Børn&Unge-hit på Facebook blev klubpædagogen Zeki Demirs fortælling fra nr. 01 om at gøre en forskel for en ung dreng og hans familie. Hver uge mødtes Zeki og drengen for at snakke om det positive, der var sket i ugen frem for det negative, og drengens selvværd fik et boost. ’Far blev rørt til tårer’ er titlen på den lille ’Stjernestund’. På Facebook er historien set af 157.504 personer, den fik et ’synes godt om’ af 9.524, den er delt 933 gange og har fået 162 stort set udelukkende positive kommentarer. Derfor er jeg pædagog, skrev flere. Respekt! Med 2.760 likes, delinger og kommentarer og 152.448 personer, som har set opslaget, blev artiklen ’Pædagoger får job i politiet’ fra nr. 12 bragende godt modtaget på BUPL’s Facebook-side. Opslaget fortæller om pædagog Melanie Nielsen, der sammen med en kollega er blevet ansat af Vestegnens Politi til at bremse bandekriminaliteten. 'Hvis Odense politi gjorde det, så smider jeg en ansøgning ind med det samme', skrev en læser. Mange glæder sig over, hvor bredt pædagogers faglighed kan bruges. Årets grin Børn&Unge’s tegneserie, Spirerne, giver mange gode grin på Facebook. Den til dato mest latterspredende stribe er fra nr. 4, hvor en far har husket både madkasse og skiftetøj …, men i farten har han glemt sit barn derhjemme. Et ønske blev opfyldt Artiklen ’Nytårstanker fra formanden’ – dengang Henning Pedersen – blev 2. januar slået op på Facebook med spørgsmålet ’Hvad håber du for dit 2014?’. Den pædagog, der svarede: ’At Henning går af ’, har fået et ønske opfyldt, da Henning valgte at trække sig tilbage, og Elisa Bergmann i november blev valgt til ny formand. Ikonisk ’Madonna med barn’ er et klassisk motiv i kunsthistorien, og for pædagoger er det også ikonisk, når en fotograf fanger det øjeblik af nærvær og omsorg, som alle pædagoger hver dag prøver at finde tiden til at give børnene. Forsidebilledet fra nr. 20 hittede stort på Facebook. HUSK! DU KAN LÆSE BØRN&UNGE ONLINE OG FINDE ALLE ARTIKLER SIDEN 2001 HER: KORTLINK.DK/FCMH TVL *Hvor intet andet er nævnt, er statistik fra BUPL’s Facebookside opgjort den 2. december 2014 16.135 Så mange ’likes’ (følgere) har BUPL’s Facebook-side ved Børn&Unge’s deadline 15. december 2014. Det er over 3.000 flere end ved sidste nytår, hvor siden rundede 13.000 ’likes’. Listen viser emner, som flere end fem kilder har udtalt sig om i løbet af året. Børn&Unge har skrevet om meget andet end det, som står på listen her. SBH + SØB 21 2014 tema Arbejdsskader 34 millioner til medlemmerne OK-klar Højere løn står øverst af staten. Det har udartet sig til en talkrig med B teret i forskningsrapporten ’Daginstitutionens ledere diskuteret kravene. Noget af det, der står KL, som påstår, at kommunerne har udmøntet betydning for børns udvikling’. Rapporten øverst på kravlisten for alle, er højere løn, bedre alle pengene til bedre kvalitet i dagtilbud. BUPL opsummerer de seneste 75 års forskning. psykisk arbejdsmiljø samt en videreførelse af har gang på gang dokumenteret, at mange Pædagoger kan ranke ryggen, for forskningen Tryghedspuljen og Kompetencefonden. Yder- kommuner ikke har brugt flere penge pr. barn, viser, at den pædagogiske indsats giver mere mere er der behov for at præcisere, at pæda og at nogle kommuner har sparet. BUPL’s intelligente børn, som bliver mindre tilbøjelige gogers arbejde forudsætter tid til planlægning, vedholdende arbejde med at gennemtrawle de til at ende i kriminalitet og kommer på overfør- udvikling og evaluering. Arbejdsgiverne går til kommunale budgetter har båret frugt. Vi har selsindkomst, og som får en bedre uddannelse. forhandlingerne med krav om færre og bredere overbevist folketingspolitikerne om, at mange Konklusionen er, at det betaler sig at investere overenskomster, der skal fornys inden for en af pengene forsvandt i kommunekasserne. i højkvalitetsinstitutioner med veluddannede ansvarlig økonomisk ramme. Hertil kommer Samtidig er der lokalt lagt pres på kommu- pædagoger og gode normeringer. Det budskab ønsket om mere ensartede arbejdstidsregler. nerne, så børneområdet i højere grad end andre gav 1 mia. kroner på finansloven. de 500 mio. kroner, som kommunerne får områder er blevet skånet for besparelser. Politisk indflydelse Vi skaffede én milliard S iden foråret 2014 har BUPL været i dialog med de politiske partier om Finansloven for 2015. BUPL har på alle fronter dokumen teret behovet for et normeringsmæssigt løft på børneområdet. BUPL har sikret et solidt forskningsgrundlag omkring uddannede pæda gogers og normeringens betydning for bør nenes videre liv og muligheder. BUPL har vist, at 7 ud af 10 pædagoger på en almindelig dag er alene med børnegruppen. Og vi har dokumenteret den mangelfulde udmøntning af de 500 ørn har resten af livet gavn af det, de lærer i daginstitutionen. Det har SFI dokumen- Skolereformen Nu ruller den i 2015. Som optakt har pædagoger og Ny uddannelse Venter spændt på resultatet B lækket var dårligt tørt i bekendtgørelsen, den nye pædagoguddannelse. BUPL er glad for lige vilkår og kvalitet på fritidsområdet. BUPL er en enhedsuddannelse. Vi følger spændt, om i nyere tid sat i værk. BUPL har kæmpet for at sikre pædagogers beskæftigelse, ordenthar holdt arrangementer, deltaget i et utal af forhandlinger og møder samt lavet pjecer og konferencer om emnet. I oktober spurgte BUPL ca. 1.600 af medlemmerne om, hvordan situationen var. De fleste svarede, at pædagogfagligheden var kommet mere i spil, at pædagogerne var blevet en større del af undervisningen, og at de blev behandlet ligeværdigt. Men mange oplevede også kaos og manglende ledelse, BUPL’s har lyttet, for den ny milliard øremærker pen- ledermedlemmer er trængte, og fritidsområdet børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 D e kommunale overenskomster skal fornys I 2014 blev en af de største folkeskolereformer mio. kroner. Der er ingen tvivl om, at politikerne gene til mere pædagogisk personale. 22 Forskning Her skabes resultater B UPL har fulgt kommunernes anvendelse af 34.108.558 kr. i erstatning for følger efter hverken ledere eller pædagoger er dokumen arbejdsskader. BUPL har fokus på at få aner- tationsforskrækkede, men målene skal give kendt flere psykiske skader. I 2014 fik Arbejds- mening, de skal relatere sig til den daglige skadestyrelsen kritik, da en undersøgelse fra pædagogiske praksis og de pædagogiske Kammeradvokaten viste alvorlige fejl, og BUPL læreplaner. På dagtilbudsområdet arbejdes der har arbejdet på at fastholde Arbejdsskade dedikeret med læreplanernes seks temaer, så styrelsen i at højne kvaliteten i sagsbehand børnene udvikler sig til grænsen af deres for- lingen. En højesteretsdom har ændret markant måen. Der er ikke behov for mere styring, lære- på, hvilke arbejdsskader der kan anerkendes. planstemaerne er en tilstrækkelig og fornuftig BUPL har i 2014 haft stor fokus på udviklingen ramme for det pædagogiske arbejde. Yderligere af praksis, da BUPL mener at fortolkningen af mål og kontroltiltag vil være generende, mener dommen er for vidtgående. BUPL’s Lederforening. Ledige og syge Skal leve for mindre BUPL i pressen De største sejre viser, at medlemmerne i alt fik tilkendt Set gennem BUPL’s briller Kommunal økonomi Talkrig med KL B UPL’s seneste arbejdsskadestatistik En miniberetning om de væsentligste satsninger og begivenheder, som de ser ud fra forbundskontoret i København. før godt 5.000 nye studerende startede på uddannelsens popularitet og for, at det fortsat de studerendes specialiseringsvalg fordeler sig hensigtsmæssigt inden for dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik og social- og specialpædagogik. Begge lønnede praktikker ligger i specialiseringen, og der er som ventet udfordringer i at finde nok praktikpladser i social- og specialpædagogik. Der er fortsat et politisk arbejde i at få den lønnede praktik omlagt til SU. Arbejdsmiljø Klædt bedre på B UPL har i årets løb klædt hele arbejdsmiljø organisationen bedre på til at løse kon krete problemer samt sikret støtte og vejledning til arbejdsmiljørepræsentanter. På BUPL’s kongres blev psykisk arbejdsmiljø topprioritet for 2015-16. Der er arbejdet med ledernes eget psykiske arbejdsmiljø, og BUPL har udviklet en række redskaber, som skal hjælpe med konkrete handlemuligheder. De gratis forebyggelsespakker på institutionsområdet har vist sig som en stor succes og kan også rekvireres i 2015. Til sidst er det lykkedes at få Arbejdstilsynet til at gennemføre en særlig indsats med fokus på psykisk arbejdsmiljø gennem 2015. Sociale sager Store erstatninger I 2014 har BUPL blandt andet været i retten med to sociale sager. I den ene blev Køben- havns Kommune dømt til at betale en kæmpe erstatning til en syg pædagog for tabt indtægt i en lang periode på grund af kommunens svigt. Problemet var, at Københavns Kommune ikke hjalp hende med at få afklaret sin arbejdsevne. I den anden sag blev PBU dømt til at anerkende, at pædagogen var berettiget til invalidesum og invalidepension fra 5. januar 2009. Hendes diagnose PTSD var hverken diagnosticeret eller behandlet før optagelse i PBU, og medlemmet var derfor ikke omfattet af en karensbestemmelse i pensionsregulativet. Ledelse Mål skal give mening F inansminister Bjarne Corydon (S) vil have mål for al offentlig produktion. Vi ved, at D drejer sig om reformerne af dagpengesystemet, lykkedes at italesætte pædagogernes faglighed førtidspension og fleksjob, kontanthjælp i forbindelse med skolereformen, så flere kom- og sygedagpenge. Den samlede tendens for muner droppede besparelser og ansatte flere e seneste år har været præget af reformer af stor betydning for pædagogerne. Det P ædagogerne har fyldt meget i medierne i 2014, men især to sager skiller sig ud. Det reformerne er, at perioderne, hvor ledige og/ pædagoger i skolerne. BUPL satte også dags eller sygemeldte kan modtage ydelser på ordenen i medierne med pædagogernes dårlige dagpengeniveau, er kraftigt reduceret og afløst arbejdsvilkår: alene med store børneflokke, af lange perioder med ydelser på kontant- dårlige normeringer og stressende arbejdsdage. hjælpsniveau. BUPL har været på banen med Og udsigt til nye nedskæringer. I sidste ende kritik og konstruktive indspark i den offentlige kom der 1 mia. kroner på finansloven, øremær- debat, på folkemødet, over for politikerne, via ket flere pædagoger. Det svarer til cirka 600 hovedorganisationerne mv. Arbejdet fortsætter stillinger – ikke nok til at løse problemerne, i 2015, hvor dagpengekommissionen kommer men et skridt i den rigtige retning. med anbefalinger til en ny dagpengemodel. BUPL mener ikke, at ledige skal nøjes med lappeløsninger. Løsningerne skal være rimelige og varige. Ledelse Kontrol og tillid A Sociale medier Fuldt blus på debatten S iden 2012, hvor det første medlem syntes godt om BUPL på Facebook, har målsæt ningen om at komme i dialog med medlemmerne nået nye højder. I dag følger flere end lle taler om balancen mellem kontrol og 16.000 personer med i opslag og debatter om tillid. Men når det kommer til stykket, alt fra inklusion til ferieregler på BUPL’s Face- vinder kontrol og politisk styring. Det har BUPL’s bookside. Siden starten af 2014 har man også ledermedlemmer konstateret. For pædagog- kunnet følge @bupldk på Twitter, hvor BUPL faglige ledere vil gerne lede medarbejderne, og kommenterer aktuelle politiske emner. Twitter pædagogerne ønsker ledere tæt på, som de kan har allerede vist sig som et nyttigt redskab, sparre og udvikle institutionens pædagogiske når det handler om at komme hurtigt ud med arbejde sammen med. BUPL’s Lederforening slår budskaber og skabe kontakt til både politikere til lyd for styring og ledelse, der bygger på tillid, og journalister. og kan mærke en øget interesse hos arbejds giverne for tillidsbaseret ledelse. Men det bliver er under pres. Der er derfor fortsat udfordringer et langt sejt træk, før vi kan se, at politisk og på skole- og fritidsområdet. administrativ styring reelt baseres på tillid. 23 ØJEBLIKKET NU BÆRES LYSET FREM Sådan sang ti barnestemmer fra Trinitatis Menigheds Børnehus i København, da de gik Luciaoptog ved årets julefest. Med hænderne foldet om små elektriske lys og fødder, der flyttede sig flot i takt, gik de hvidklædte børnehavebørn tre runder for de stolte forældre og vuggestuebørnene. Kun de 4-5 årige børn skulle gå Lucia, men på dagen ville mange 3-årige også være med. »De følte sig trygge, og det er glædeligt. Før har vi oplevet, at børn er sprunget fra. Mørket, de mange mennesker og teksten kan være svær at håndtere for de mindste. Og alle børnene er så stolte. Det styrker deres selvværd, at de tør, og så er der alt det sociale, de får ud af at øve sig sammen og få det til at lykkes,« siger pædagog Ida Borgen. Luciadag er i Danmark en lysfest, som fejres den 13. december. Tekst: Trine Vinther Larsen Foto: Gitte Sofie Hansen 24 børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 25 MIN STJERNESTUND Historien og billedet af de fem sommergutter er indsendt af pædagog Anne Marie Hansen, pædagog i den integrerede institution Børnegården, Grestedbro. Fem raske gutter på tur inspiration VIDEN, ERFARING OG NYTTE »Det var der pludselig – øjeblikket – en skøn sensommerdag i august. Vi var på drengetur. De havde kastet med grene i søen, trampet i vandpytter, spist brombær og kastet med små ’helikoptere’ op imod blæsten. På vej hjem fandt drengene pludselig sammen – uden ord og aftaler – de gjorde det bare. Jeg havde ikke kamera med, men heldigvis var der kamera i mobiltelefonen. Og så var billedet der bare: Fem gutter på tur ud i det blå. « 'Lær af os' side 33 BØRNENE VIL GERNE HAVE MERE OG MERE AF PROJEKTET. Om at blive skoleparat, Bevægelseshavens Børnehave 28-39 Sine Penthin Grumløses forskning viser, hvordan børnesynet har ændret sig markant de seneste 50 år. Ny forskning LÆR AF OS Før 10.000 f.Kr. GUIDE SÅDAN Jægeren spiser mavesækken fra et diende dyr og opdager, at den indeholder en syrlig væske. Han ved ikke, at der i mavesækken er enzymer, som syrner mælken. TIDSLINJEN 2014 Der produceres et utal af mejeriprodukter, både økologiske og ikke-økologiske. Men er mælk også sundt? Der er meninger for og imod. 90 % af danskerne kan fordøje mælk, det kan 85 % af verdens befolkning ikke. 1988 Har du en stjernestund? Og vil du dele den med os? Send os en kort historie om en oplevelse i dit arbejde, som har gjort dig ekstra glad for at være pædagog. Send til b&u@bupl.dk Vi glæder os til at høre fra dig! 26 børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 Danske supermarkeder begynder at sælge økologisk mælk. 10.000 - 6000 f.Kr. Det bedste for de små skifter over tid 28 Vi gør børnene skoleparate 33 Kvægholdere begynder at opbevare mælk i mavesække fra bl.a. kalve. De undrer sig over, at mælken bliver til en tynd væske (valle) og en hvid masse (ost). Kvægholdernes tyndtarm begynder selv at producere enzymet laktase til fordøjelse af mælkesukker gennem hele deres liv. Hold dit nytårsforsæt 34 1200 Vikinger og munke bringer viden om ostefremstilling med til Danmark. Bønderne bruger 4000 f.Kr. En hyrde i Mesopotamien skriver, at han producerer 4,5 l smør og 63,3 l ost om året. StenalderI Babylon nyder gæsterne ved bønderne i kongelige fester forskellige Nordeuropa oste. Husdyrhold og fremstiller agerdyrkning når vores tykmælk breddegrader. og ost. 2500 f.Kr. Historien om mælk 38 1960’erne Papmælken bliver hverdag i Danmark. Mejerierne starter en større produktion af surmælksprodukter. 1931 27 Danskeren C. Hartmann opfinder den første papkarton til mælk. NY FORSKNING Sine Penthin Grumløse dokumenterer i sin forskning, at børn i dag skal rustes til at blive produktive borgere. Det bedste for de små skifter over tid Sandheden om småbørns gode liv har ændret sig flere gange i løbet af de seneste årtier, og ikke nødvendigvis til det bedre. Det siger Sine Penthin Grumløse, som i en ph.d-afhandling har analyseret politikeres måde at tale om de 0-7-årige på fra 1960 til 2010. Af Regner Hansen, b&u@bupl.dk/ Foto: Jeppe Carlsen F vinder overhånd. når børnene er ældre, kan daginstitution Der ventede hende et hestearbejde med at gennemgå de adskillige hyldemeter med folketingsdebatter, udvalgsreferater og Men fra cirka 1960 begyndte politikerne at Dette skifte havde kulturhistoriker Sine Penthin Grumløse bemærket i sit tidligere bliver del af en ligestillingsdebat. Især på Roskilde Universitet. viden er det bedst for børn at være i dag Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning »Mit længdesnit viser, at forståelsen af småbørns gode liv har været omskiftelig i dige. Børn er ofte en brik i et spil i en bredere altid formuleret ud fra, hvad der ifølge den ypperste viden er det bedste for børnene. Det er således også farligt at tro, at politikken i familiepolitikken. Hun lod sig inspirere af den afdøde franske filosof og idéhistoriker Michel Foucault, som mente, at udsagn om et emne – rækkefølgen samt relationerne venstrefl øjen fremfører, at i henhold til ny institution allerede fra vuggestuealderen, for ellers risikerer de at komme til at lide under ’jævnaldrende-savn’ – en fantastisk term. Så man bevæger sig fra ’moder-savn’ til ’jævnaldrende-savn’ på blot 10-15 år,« siger Sine Grumløse. FORÆLDRENES ØNSKER. I 1970’erne sker bliver bedre og bedre,« siger Sine Grumløse. der en udbygning af daginstitutioner med NYE KØNSROLLER. Den nye familiepolitiske næsten halvdelen af alle småbørnsmødre mange familiers hverdag er under forandring. som det hedder, af småbørns gode liv som led »Man kan se det, ved at vuggestuer får en afhandling, som hun for nylig forsvarede ved i dag med forståelsen af, hvad der er bedst Sine Grumløse var optaget af italesættelsen, politiske dagsorden, og det slår igennem i Svarene er sammenfattet i en ph.d.- anden betydning. Pasningen af de y ngste interesse for almindelige småbørns hverdag for de 0-7-årige. Det efterfølgende ungdomsoprør og kvinde- familiepolitikken i 1970’erne. så langt nede i debatterne. arbejde, og hun besluttede derfor at undersøge, hvad der egentlig skete fra dengang til del af dagen. familiepolitikken. Ingen har tidligere været der skulle informere politikerne og forme politisk dagsorden. Familiepolitikken er ikke forholde sig til samtlige børn. (læs: børnehave) komme på tale – og kun en kampen sætter kønspolitik på den samfunds- børns vilkår. Længe havde det været hånd om, og siden blev det vanrøgtede børn. løsning,« konstaterer Sine Grumløse. Først kommissionsrapporter fra de seneste årtier, løbet af de 50 år, og at skiftene ikke er tilfæl- fattige børn, som de fra Christiansborg tog børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 deres mor i hjemmet. Vuggestuer er en nød- kelighed. Og visse meningssammenhænge or omkring 50 år siden skete der noget med politikernes engagement i små 28 mellem dem – afspejler den kulturelle vir- omkring 1960 kommer på et tidspunkt, hvor I mange tilfælde tager moderen arbejde uden for hjemmet, fordi hun har lyst og kan. Det rejser spørgsmålet om, hvad der skal ske med de mindste børn, hvilket for sin part sætter større hast end nogensinde, og i 1980 har udearbejde på fuld tid. Kvinderne bidrager til den økonomiske vækst, hvilket også den borgerlige fløj værdsætter. Men de borgerlige partier fastholder modviljen mod vuggestuer. De omtaler det som ’naturligt’, at forældre vil drage omsorg for de yngste i hjemmet. En familiepolitik vinder gradvist frem, gang i nye undersøgelser og debatter. hvor politikere argumenterer for, at statens har et særligt behov for at være sammen med være frit. Forældrene skal bestemme, hvor »Det bliver fastslået, at børn under to år penge skal følge barnet, og at valget skal 29 NY FORSKNING Om forskeren 50 års zikzak om daginstitutioner Sine Penthin Grumløse er kulturhistoriker. Hun blev cand. mag. i europæisk etnologi ved Københavns Universitet i 2008. Hendes kandidatspeciale handlede om dansk familiepolitik i forhold til balancen mellem familieliv og arbejdsliv. Siden var hun ekstern lektor på Københavns Universitet. Sin ph.d.afhandling har hun udarbejdet på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet. Titlen er ’Den gode barndom – dansk familiepolitik 1960-2010 og forståelsen af småbarnets gode liv’. Efter ph.d.-forsvaret blev hun ansat som adjunkt på Professionshøjskolen UCC i København. Her er hun knyttet til et forskningsprojekt om undervisningsdifferentiering og inklusion i folkeskolen. ● 1960’erne ● 1970’erne ● 1980’erne ● 1990’erne ● 2000’erne Vuggestuer ses som en nødløsning for børn fra ressourcesvage familier. Halvdagsbørnehaver vinder frem og bliver opfattet som et gode for alle børn. Forudsætningen er, at moren er hjemmegående, så barnet kan have den rette balance mellem hjemmet og halvdagsbørnehaven. Fokus skifter fra ’bekymringsvækkende’ børn til ’almindelige’ børn, det vil sige alle børn. Børn vurderes at få en sund og alsidig pædagogisk stimulering, hvis de er i børnehave en halv dag, men en hel dag er for meget. Pædagoguddannelsen bliver afkoblet fra kravet om, at pædagoger skal have været i huset i et halvt år. Der bygges flere vuggestuer og mange børnehaver. Fra sidst i dette årti fremfører Socialdemokraterne og venstrefløjen, at det er bedst for børn at være i daginstitution fra vuggestuealderen, for ellers risikerer børnene at lide af ’jævnaldrende-savn’. De borgerlige er stadig fortalere for, at børn under to år bliver passet i hjemmet, men fra at fremhæve, at mødre har en særlig rolle i forhold til små børn, er deres begrundelse nu, at forældre og hjemmet har en særlig betydning for barnet i dets første leveår. Udbygningen af daginstitutioner fortsætter. Mens fagligt baseret viden om småbørn tidligere var en grundsten i familiepolitik, bliver børne- og familie politikken et område, man mener noget om. ’Vi mener om børn’ erstatter ’Vi ved om børn’, når politikken debatteres. Der indføres pasnings garanti fra barnets 26. uge. Idéen er, at det skal være muligt for forældre at få passet deres børn, hvis de vil det. Socialdemokraterne mener, at forældre skal have mulighed for at få deres børn passet, også når de ikke arbejder. De borgerlige partier siger fortsat, at forældre skal have mulighed for at vælge frit. Parolen ’pengene skal følge barnet’ er meget populær blandt de borgerlige partier. Efterhånden bliver det normen, at børn over et år går i vuggestue og derefter i børnehave. Der kommer fokus på risikobørn, hvilket hurtigt skærper opmærksomheden om forældre uden ’gode’ forældrekompetencer. ’Almindelige børn’ glider ud af familiepolitikken. Tilbage er intentionen om, at alle børn skal blive robuste til deres videre forløb i uddannelsen. Det er en udvikling, der tager fart fra begyndelsen af dette tiår. I daginstitutionerne stilles pædagoger over for et politisk krav om inklusion, mere læring (mere af den ’rigtige’ læring) og øget evaluering af børnene. Kilde: Sine Penthin Grumløses ph.d.afhandling ’Den gode barndom - dansk familiepolitik 1960-2010 og forståelsen af småbarnets gode liv’. Man bør udfordre forestillingen om, at al forandring er til det bedre for børn, mener forskeren. de vil tilrettelægge hverdagen for sig selv og eksperter på småbørns liv,« siger hun. halvdel af 1990’erne idéen om frit valg, da svigt, bliver småbørns vilkår i familien Socialdemokraterne tilslutter sig i første der bliver indført pasningsgaranti. Mens sagkundskaben i 1960’erne over Kun når der er mistanke om, at der sker betragtet som relevant. »Ligesom før 1960 kommer der fra 1990’erne vejende er læger, og eksperterne i 1970’erne et fokus på risikobørn og deres risikofaktorer, fagligt funderet viden påfaldende fraværende et fokus på forældre uden de rette forældre primært er håndplukkede psykologer, så er i debatten i 1980’erne. Nu bestemmes småbørns vilkår af en kamp alene på meninger og men dette fokus udvikler sig nu hurtigt til » Vi er nu dér, hvor børn et langt stykke er blevet midler til at gøre landet mere konkurrencedygtigt i fremtiden. De skal redde nationen.« Sine Penthin Grumløse, kulturhistoriker, Professionshøjskolen UCC i København kompetencer,« siger Sine Grumløse. Samtidig ser hun konkurrencestatens liv, i højere grad trækker på viden fra ’landets Hun opfordrer særligt til, at politikken Mød undervisningsministeren, formandskabet for Ny Nordisk Skole og et lokalt NNS-netværk: økonomiske logik slå igennem: Hvor børn i opfordrer til, at politik, som vedrører børns indrettet. kratiske samfundsborgere, skal de nu hver mange dygtige børneforskere’. Sine Grumløse noterer, at denne familie politik overskygger en anden strømning i tiden, nemlig ideen om, at børn er små mennesker, som har en stemme, og som bør spørges. Det er i samme ånd, at Børnerådet oprettes. KONKURRENCESTATEN. Den nuværende 1970’erne skulle forberedes på at blive demoisær rustes til at blive økonomisk produktive borgere. Fænomener som læring og evaluering ønske om med hensyn til et godt liv. Efter »Vi er nu dér, hvor børn et langt stykke politik handle om alle børn – og ikke alene er blevet midler til at gøre landet mere konkurrence dygtigt i fremtiden. De skal familiepolitik er ifølge Sine Grumløse ny- redde nationen,« siger Sine Grumløse på basis omdrejningspunktet, så længe forældrene Forskeren er ikke entydigt begejstret for liberalistisk, og forældrenes valgfrihed er kan forvalte ansvaret. børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 udformes ud fra, hvad børnene selv ytrer gør deres indtog blandt børn i dagtilbud. Det enkelte individ kommer i centrum. af sin granskning af debat og viden. det seneste skifte i holdningen til børn. Hun Bliv en del af Ny Nordisk Skole Alle dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud på 0-18-års-området får nu igen mulighed for at blive en del af det landsdækkende udviklingsnetværk Ny Nordisk Skole: Ny ansøgningsrunde 5. januar - 27. februar 2015 holdninger, som er koblet til, hvordan de for- skellige politikere generelt ønsker samfundet 30 »Man taler om, at forældrene er de rigtige børnene. hendes opfattelse bør en visionær familie børn, der har det svært. Hun efterlyser en politik, der er nysgerrig og stiller åbne spørgsmål om indholdet i småbørns liv. »Man bør udfordre forestillingen om, at al forandring nødvendigvis er til det bedre,« siger Sine Grumløse. n Dialogmøder 12. januar 2015 kl. 14.15-15.45 i Slagelse 12. januar 2015 kl. 17.00-18.30 i København 15. januar 2015 kl. 13.30-15.00 i Aarhus 19. januar 2015 kl. 14.45-16.15 i Viborg 19. januar 2015 kl. 17.30-19.00 i Aalborg 26. januar 2015 kl. 17.00-18.30 i Kolding Tilmelding og information på nynordiskskole.dk Vær med til at udvikle – Bliv en del af Ny Nordisk Skole 31 LÆR AF OS Hvorfor opfinde alting forfra? Lær af dine kollegers erfaringer med projekter og forløb med børn og unge. OPDATÉR DIN MAILADRESSE – RED REGNSKOVEN – VIND ET GAVEKORT Bevægelseshavens Børnehave i Hørve arbejder med at gøre børnene skoleparate i tæt samarbejde med forældre og lærere. Af Lene Søborg, les@bupl.dk / Foto: Colourbox Sådan gør vi børnene parate til skolen Gå ind på: bupl.dk/opdater-mail Vi vil gerne være med til at redde regnskoven. Og så vil vi også gerne spare penge på papir og porto, så vi kan give dig en endnu bedre a-kasseservice. Derfor kommer vores officielle breve nu i e-Boks. Som supplement vil vi gerne kunne sende servicemeddelelser og påmindelser pr. mail, og derfor har vi brug for din mailadresse og gerne dit mobilnummer. 32 børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 Fordelene for dig: • Du kan få en ny pinkode til Den Digitale A-kasse, hvis du ikke vil bøvle med NemId. • Du kan få servicebreve per mail med påmindelser og info om de sager og ydelser fra a-kassen, der vedrører netop dig. • Dit a-kassekontingent bliver brugt mere effektivt på servicering af dig. Det ville vi Sådan gjorde vi Det lærte vi � Vi ønsker, at børnene får � To lærere fra skolen kom- � Børnene vil gerne have en tydelig oplevelse af, hvad mer i børnehaven. Sammen mere og mere af projektet. det vil sige at gå i skole, inden med pædagogerne holder de Både på det formelle og det de starter rigtigt i skolen børnemøder, hvor børnene uformelle plan er børnene efter sommerferien, og at har faste pladser, og der er klar til at komme i skole. de møder deres kommende faste regler, fx alle tier stille Projektet skaber tryghed og børnehaveklasselærer og og ser på den, der taler, og forudsigelighed for børnene, deres klasselærer. Vi ønsker man rækker hånden op, når da de i forvejen kender sko- også, at børnene bliver man vil sige noget. Børne- len, lærerne og rammerne for præsenteret for nogle af de møderne begynder ofte med en skolestart, når de starter forskellige emner og arbejds- en leg eller en sang. Børnene i skolen. Forældrene siger metoder, som de kommer til præsenteres blandt andet for blandt andet, at deres børn at møde og opleve i skolen. Vi nye lege og sange på engelsk. er blevet ’verdensmestre i at ønsker samtidig, at børnene Anden del af projektet fore- gå i skole’. De er ikke nervøse oplever lærer-elev-rollerne, går på skolen, hvor børnene for, hvad der venter, og de samt at pædagogers og har fået en mappe med op- har fået en masse kompeten- læreres samarbejde omkring gaver, som de arbejder med cer, som i den grad gør dem førskoletiden styrkes. sammen med lærerne. De 'klar-parate', lyder det blandt lærer at bruge smartboard andet fra forældrene. Vores råd til andre 1. Det er vigtigt med en pædagogisk overgang fra børnehave til skole. 2. D er skal være et samspil mellem den pædagogiske faglighed og lærerfagligheden. 3. Et positivt samarbejde mellem de to faglig heder er nøglen til succes. og får en fornemmelse af at • Du er med til at skåne miljøet. • Du deltager i lodtrækningen om i alt være i klasselokalet og lytte til klasselæreren. 15 gavekort á 300 kr., som tak for hjælpen. Venlig hilsen, BUPL-A Om projektet Projektet handler om, hvordan børnene kan gøres mere skoleparate. Det sker gennem et tæt samarbejde mellem skolen og børnehaven. De børn, der starter i skole efter sommerferien, modtager undervisning to gange om ugen i samarbejde med Vallekilde Hørve skole. I Hørve er der en pædagogisk forbindelse til Vallekilde Hørve Skole og Bevægelseshavens Børnehave. Lærere og pædagoger har afstemt forventninger og udvekslet idéer til indholdet i førskoleprojektet. Kan andre lære af jer? Har I arbejdet med et projekt eller et udviklingsforløb, som andre pædagoger kan lære af, så send os en mail om det. Send til b&u@bupl.dk Vi glæder os til at høre fra jer. 33 Guide Hvad er en dårlig vane? »Et godt nytårsforsæt for pædagoger vil være et mål om at blive mere nærværende. Altså at de fokuserer på, hvilke følelser der skal præge dem, så de kan leve i nuet.« Torben Wiese, forfatter og konsulent Mange nytårsforsætter tager form, når sekund viseren nærmer sig midnat på årets sidste aften. Men vaner ændres ikke med hurtige beslutninger. Brug i stedet tid på at sætte bille der på det, du vil opnå. Sådan Af Henrik Stanek, b&u@bupl.dk M ange ser nytåret som det perfekte tidspunkt at gøre op med dårlige vaner. Et nytårsforsæt viser med andre ord, at du tager dit liv alvorligt og tror på, at du kan påvirke holder du dit nytårsforsæt det. Alligevel løber mange nytårsforsætter hurtigt ud i sandet. »Mange glemmer deres nytårsforsæt, når hverdagen tager over. Derfor er det en god idé forsæt er en hensigtserklæring og ikke en pligt. »På jobbet skal opgaverne løses, men i Foto: Colourbox privatl ivet tillader vi mere elastik. Vi lever, 34 børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 til, at de rykker i retning af det mentale som at blive en bedre kollega eller at bære over med sine fejl. »Pædagoger brænder for at gøre en forskel for børn og unge, så ved nedskæringer og forandringer bliver de bekymrede for deres job og for, hvordan det skal gå børnene og de unge. Det fører til negative følelser, og hvert sekund, de bekymrer sig, mister de i nuet. Et godt nytårsforsæt for pædagoger vil være et mål om at blive mere nærværende. Altså at de fokuserer på, hvilke følelser der skal præge dem, så de kan leve i nuet.« TÆNK PÅ EFFEKTEN. Det er vigtigt for motivationen at tænke: Hvad får jeg ud af at ændre vaner? »Jeg har rådgivet en pædagog, som ville at cykle. Hun svarede, at hun ville komme i Den helt store udfordring er, at et nytårs som om vi har uanede mængder af fremtid, og tænker, at vi altid kan ændre vores vaner. Men det kan vi ikke regne med,« siger Torben Wiese. Et nytårsforsæt er en beslutning om at gennemføre noget bestemt i løbet af et nyt år. Det hedder et nytårsforsæt, fordi du sætter dig noget for, for eksempel at holde op med at ryge. Alligevel kalder mange det fejlagtigt for et nytårsfortsæt. Med det ekstra t ændrer betydningen sig til, at du fortsætter med at ryge. tabe sig, men Torben Wiese ser en tendens Wiese, forfatter til bogen ’Bryd vanen og nå Habitmanager. Hvad er et nytårsforsæt? Typiske nytårsforsætter går på fysiske for- cykle på arbejde, men ikke fik det gjort. Jeg dine mål’ og indehaver af konsulentfirmaet Torben Wiese, forfatter og konsulent bedringer som at holde op med at ryge eller at sætte post-it-sedler op på køleskabet, i bilen og på tasken, så man husker det,« siger Torben »En vane er en adfærd eller en handlemåde, som en person – ofte ubevidst – har tillært sig ved stadig gentagelse. Det tager tid at udvikle vaner, og derfor kan det også tage tid at ændre dem. Vaner gør hjernen tryg og sparer den for energi, så det afgørende er, at du kan se en mening med at ændre den.« RE LÆS ME E PÅ D SIDER Æ N STE spurgte hende, hvad effekten ville være af bedre form. Fint, hvad er effekten så af det, spurgte jeg. Hendes svar var, at hun igen ville kunne passe sit tøj, og det ville give hende øget selvtillid. I hendes næste billede begyndte manden igen at interessere sig for hende, så hun ville få flere kys. Hun ville også få større overskud til børnene på job- bet og blive en bedre kollega. Måske kan det føre til en bedre stilling. Når man taler om den effekt, man vil opnå, cykler man også i 6 PÆDAGOGRELEVANTE NYTÅRSFORSÆTTER RELIGIØSE ANER FÅ DET TIL AT HOLDE HVIS DET GLIPPER 10 POPULÆRE LØFTER snevejr,« siger Torben Wiese. n 35 GUIDE FÅ DET TIL AT HOLDE HVIS DET GLIPPER 9 bud på, hvordan du får dit nytårsforsæt til at holde længere end en lille uge. Verden bryder ikke sammen, hvis dit projekt mislykkes. Kom op på hesten igen. 1. Find et realistisk forsæt ● I begyndelsen kan du have en tendens til at være for entusiastisk. Derfor tager du det ekstra tungt, hvis det ikke går som håbet. Sænk forventningerne, og accepter, at det går lidt langsommere. Du har begrænset viljestyrke, så opstil kun ét nytårs forsæt. Forsættet må gerne være ambitiøst, men det skal være realistisk. Vær så konkret som muligt, for eksempel at du vil tabe dig tre kilo før 1. maj, ikke bare at du vil tabe dig. Læg en plan for, hvordan det skal lykkes. ● Hvert forsøg viser, hvilke problemer du støder på. Skriv dine er faringer ned, og brug dem til at gøre det bedre næste gang. 2. Tid til at modnes Mange nytårsforsætter tager form, lige før rådhusklok kerne ringer det nye år ind, men det tager tid at opbygge den indre motivation, så din beslutning skal have tid til at modnes. Du skal virkelig ville det. Drop dine tanker om tidligere fiaskoer, men indstil dig på, at du holder aftaler med dig selv. RELIGIØSE ANER Nytårsforsæt stammer fra oldtidsriget Babylonien, hvor baby lonierne i begyndelsen af hvert år lovede guderne at returnere lånte genstande og betale deres gæld. Også romerne begyndte året med at give løfter til Janus, guden for al begyndelse, som har lagt navn til januar. I middel alderen bekræftede ridderne i slutningen af juletiden deres en gagement, og mange kristne gav nytårsløfter til midnatsguds tjenester. Traditionen har også paralleller til jødedommens nytår og til katolikkernes faste. Tænk over, hvad det vil betyde for dig at nå dit hovedmål: Hvad er udbyttet? Spørg dig selv igen og igen: Hvad er det bedste, der kan ske? Forestil dig for eksempel en slankere eller mere venlig udgave af dig selv. Det er her, motiva tionen ligger. 4. Hvad er det mindste du kan gøre? Store successer bygger på små successer, så del målet op i delmål. Måske er første skridt at gå rundt i løbeskoene hjemme i lejligheden eller at skære den ene af tre skefulde sukker i kaffen væk. Ved at dele målet op i små bidder bli ver du stolt af dig selv i stedet for at føle dig som en fiasko. 2. Vær nærværende ● Når du er nærværende, er du til stede med alle dine sanser. Bestræb dig på at lade fortid og fremtid hvile, og nyd i stedet øjeblikket med børnene. Lad for eksempel være med at tænke på skænderiet med teenagesønnen derhjemme, eller hvad du skal huske at sige til hans skole-hjem-samtale om aftenen. ● Hvis dit hoved er fyldt med bekymringer, er der ikke plads til det, der kan gå godt. Lær dig selv at tænke positivt. Glæd dig for eksempel over, at du har hjulpet en kollega. 3. Vær en god kollega ● Trænger en af dine kolleger til en hånd eller en snak om et barn, så hjælp, hvis du kan. På den måde kommer I tættere på hinanden på arbejdspladsen. ● Når du ser en kollega levere et godt stykke arbejde, så fortæl hende, at hun gjorde det godt. Anerkendelse får os til at vokse, vi bliver bedre til vores arbejde, og stemningen på arbejdspladsen forbedres. 36 børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 Gør en indsats hver dag, så sæt sedler op, skriv i din kalender, og mail en påmindelse til dig selv. Det bedste er, hvis du kan indarbejde forsættet i hverdagen. Det er mere overkommeligt at cykle på arbejde end at tvinge sig selv hen i fitnesscentret. 4. Sig fra – og til – i tide på en ordentlig måde ● Er du uenig med din kollega, så tag en åben snak om det. Brug sæt ninger, som består af to dele. Først anerkender du, at du har hørt din kollega. Dernæst kommer du med dit svar. Ved at tale om uenigheder på et tidligt tidspunkt kan du undgå, at de bliver til konflikter. ● Hvis du ser, at en kollega eller en leder ikke behandler en kollega ordentligt, så gør noget. Sig fra i situationen, eller tal med din tillids repræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, leder eller den kollega, det er gået ud over. 6. Klap dig selv på skulderen Hold styr på dine fremskridt, og giv dig selv en belønning, når du opfylder et delmål. Hjernen vil fortælle dig, at det gamle var mere behageligt. Dit modsvar er, at du er på vej og har styringen. 5. Hold fri, når du har fri 7. Forudse problemerne ● Det er bedst for helbredet, at du holder fri, når du har fri. Derfor er det vigtigt, at du får gode arbejdsvaner, så opgaverne ikke flyder ud over alle døgnets timer. Sæt grænser for, hvor lang tid den enkelte opgave må tage. ● Især nyuddannede pædagoger stiller store krav til sig selv. Du skal holde til et langt liv på arbejdsmarkedet, så spørg en ældre kollega til råds. Hun/han vil ofte kunne sige, hvordan du løser en konkret opgave på den letteste måde. Tænk over, hvad du vil gøre, hvis du får problemer med at holde forsættet, for eksempel i fristende situationer. 8. Skriv dine undskyldninger ned Når du skriver dine undskyldninger ned for at springe forsættet over, kan du se, om der er et mønster i, hvornår din motivation vakler. Så ved du, hvornår du skal passe ekstra på. 6. Bliv bedre til dit job ● Læs faglitteratur og fagblade, søg kurser og efteruddannelse, og tag imod nye opgaver. ● Spred arbejdsglæde. Det falder automatisk tilbage på dig selv. ● Spørg dig selv, hvad du gør for institutionen eller skolen, som dine kolleger ikke kan. Ved at være bevidst om din indsats bliver du endnu bedre til at løse dine opgaver. Foto: Colourbox 5. Mind dig selv om forsættet 10 populære løfter ● Tabe sig ● Holde op med at ryge ● Være mindre stresset og få mere overskud ● Bruge mere tid på familien ● Blive bedre til at hjælpe andre eller blive et bedre menneske ● Få styr på økonomien ● Lave et karriereskift eller få et andet job ● Spise sundere ● Dyrke mere motion ● Lære noget nyt. 9. Undgå dårlig samvittighed Foto: Colourbox ● Det er aldrig rart at begå en fejl, men verden går ikke under af et lille fejltrin i ny og næ. Øv dig i at sige pyt. Overvej derfor, hvad du ville sige til en kollega, som havde begået samme fejl. Måske kan du sige: Pyt, tænk ikke mere på det. ● At sige pyt handler også om at erkende, at du ikke kan udføre alle op gaver lige godt. Spørg dig selv, hvad der er det værste, der kan ske, hvis du ikke når det. ● Lad være med at slå dig oven i hovedet, når du falder i. Du kan lige så godt nyde det. Det giver energi til at komme op på hesten igen. 3. Sæt ord på målet SEKS PÆDAGOGRELEVANTE NYTÅRSFORSÆTTER 1. Sig pyt ● Hvert forsøg bringer dig nærmere målet. Du behøver ikke at vente til næste nytår med at gøre et nyt forsøg. Lad være med at få dårlig samvittighed, hvis du falder i. Kom hurtigt op på hesten igen, selv med den allermindste positive handling. Så er du stadig på vej. Kilder til denne guide: Torben Wiese, indehaver af konsulentfirmaet Habitmanager, Sygeforsikringen Danmark, jerk.dk, festen.dk, kirstenlistlarsen.dk, frkwillumsen.dk, overspring.dk, conniekragelund.dk, levlykkeligt.dk, Wikipedia, Børn&Unge, Time Magazine, arbejdsmiljoweb.dk, foa.dk, ordnet.dk og sproget.dk 37 HISTORIEN OM TEGNESERIE Af Karen Altschul / Illustration: Jørgen Stamp Lige nu står julen for døren, så i denne måned bliver mælken i mange institutioner serveret som risengrød med en smørklat i. Før 10.000 f.Kr. MÆLK Jægeren spiser mavesækken fra et diende dyr og opdager, at den indeholder en syrlig væske. Han ved ikke, at der i mavesækken er enzymer, som syrner mælken. 2014 Der produceres et utal af mejeriprodukter, både økologiske og ikke-økologiske. Men er mælk også sundt? Der er meninger for og imod. 90 % af danskerne kan fordøje mælk, det kan 85 % af verdens befolkning ikke. 1988 Danske supermarkeder begynder at sælge økologisk mælk. 10.000 - 6000 f.Kr. 4000 f.Kr. En hyrde i Mesopotamien skriver, at han producerer 4,5 l smør og 63,3 l ost om året. StenalderI Babylon nyder gæsterne ved bønderne i kongelige fester forskellige Nordeuropa oste. Husdyrhold og fremstiller agerdyrkning når vores tykmælk breddegrader. og ost. 2500 f.Kr. NY VIDEN Forelsk dig og bliv helt skæv E n forelskelse er en af de mest fanta stiske, forfærdelige, vilde og voldsomme 1960’erne Papmælken bliver hverdag i Danmark. Mejerierne starter en større produktion af surmælksprodukter. 1200 Vikinger og munke bringer viden om ostefremstilling med til Danmark. Bønderne bruger kun mælken som smør og ost. 1800 Flere herremænd opretter mindre mejerier. 38 1931 Danskeren C. Hartmann opfinder den første papkarton til mælk. Ved siden af forelskelsen har hjernen i en scanner. anlæg for to andre variationer af kærligheds Verden bliver vendt på hovedet, og du kan kigge på et billede af en ukendt person og et lighed. Sexdrivet handler primært om at få der. Og det er faktisk ikke så mærkeligt. For Mens de kiggede – mere eller mindre intenst oplevelser, du kan opleve som menneske. ikke længere mærke jorden under dine fød- når du er forelsket, fremstiller hjernen det samme stof, dopamin, som den også bliver provokeret til at fremstille, hvis man tager Testpersonerne skulle under scanningen billede af den person, de var brændt varme på. – på billeder, studerede forskerne reaktionen i deres hjerner. Resultatet af scanningerne gav forskeren stoffer som kokain, amfetamin eller speed. helt ny viden om forelskelse. nens forskellige regioner. Faktisk var en af er en følelse, men en drivkraft. Mennesker aktiveres, når man føler suset fra kokain,« hed, og de vil dø for kærlighed. Det er en af de »Vi har fundet aktivitet i mange af hjer- de mest aktive hjerneregioner den, som også 1857-1880 1882-1900 1920’erne forklarer antropolog Helen Fisher fra Rutgers Louis Pasteur opdager, at mælk holder sig bedre efter opvarmning. Pasteurisering er opfundet. Fra slutningen af 1800-tallet anvender danske mejerier pasteurisering. Danskeren Chr. D. A. Hansen fremstiller af tørrede kalvemaver en osteløbe, der sælges i hele verden. Danske landmænd opretter det første andelsmejeri i 1882. I 1930 er der ca. 1.900. Forbrugerne får mælk på flasker. Mejerierne fremstiller forskellige slags surmælk, som alle kaldes tykmælk. Danske mejerier homogeniserer mælken: Mælkens fedtkugler findeles, så de ikke klumper sig sammen på overfladen. også Chief Scientific Advisor for det store børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 dersøgt 32 vildt forelskede personers hjerner University på videnskab.dk. Helen Fisher er amerikanske datingsite match.com. Sammen med et hold forskere har hun un- tilstande: sexdrivet og den mere solide kær- tilfredsstillet sit begær, mens tilstanden af solid kærlighed hovedsageligt er forbundet med behovet for reproduktion – altså at få børn, forklarer forskeren. Kilde: Videnskab.dk »Jeg begyndte at forstå, at forelskelse ikke lever for kærlighed, de vil dræbe for kærligmest kraftfulde hjernesystemer. Den er mere kraftfuld end sexdrivet,« siger hun. Ifølge hendes forskning tænder forelskelsen Foto: Colourbox Kvægholdere begynder at opbevare mælk i mavesække fra bl.a. kalve. De undrer sig over, at mælken bliver til en tynd væske (valle) og en hvid masse (ost). Kvægholdernes tyndtarm begynder selv at producere enzymet laktase til fordøjelse af mælkesukker gennem hele deres liv. for vores urinstinkter, fordi dens kraft driver os til at gå til ekstremerne. 39 OPSLAGSTAVLEN LÆSERBREVE På opslagstavlen bringer vi informationer, og også meget gerne efterlysninger, tips og gode råd fra pædagoger. E-mail til: b&u@bupl.dk SKRIV TIL BØRN&UNGE Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk Skriv højst 2.500 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. A.P. Møller Fonden Nu kan der søges igen f ørste ansøgningsrunde, er meget forskellige med hensyn til størrelse og indhold. Forårets ansøgningsrunde til folkeskoledonationen forventes offentliggjort 18. februar 2015. Forventet ansøgningsfrist er 22. april 2015. Læs mere på apmollerfonde.dk/ folkeskolen Børn&Unge 1 Jeg smed bladet væk Ansøgninger sendes som brev til Fonden, der har til huse på Esplanaden i København. Bygningen fra 1856 er blevet renoveret i 2013. Foto: Jens Lindhe Om donationen A.P. Møller Fonden besluttede i 2013 at donere en milliard kroner til en endnu bedre folkeskole. Donationen udmøntes over 4-6 år med to ansøgningsfrister om året. Donationen skal gå til opkvalificering og efteruddannelse af lærere, pædagoger og skoleledere i den danske folkeskole samt udvikling af undervisningsmetoder. Temaaften Vidste du at … Lær mere om alkoholmisbrug Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere (TUBA) afholder sammen med Socialpolitisk Forening Hovedstaden, OMEP og UCC en tema aften torsdag den 29. januar kl. 17-19 på UCC Pædagoguddannelsen København, Strandvejen 93, Hellerup. En repræsentant for TUBA vil indlede om misbrugsfamilien, dens mønstre og dynamikker, samt hvilke roller børnene typisk tager på sig, hvordan de udspilles, og hvordan det påvirker deres liv i øvrigt. Hvilke signaler hos barnet skal man være opmærksom på, og hvordan skal man forstå dem? Hvordan hjælper man barnet/den unge bedst muligt? Derudover vil en ung fra en misbrugsfamilie fortælle sin historie. Tilmelding på sgl@bupl.dk senest mandag den 19. januar. Det er gratis for studerende på UCC, for medlemmer af OMEP og Socialpolitisk Forening. Andre betaler 50 kr. 8 ud af 10 ansatte i det private erhvervsliv får en julegave fra arbejdsgiveren, mens det kun er tilfældet for hver 3. offentligt ansat. Værdien af gaverne er også mindre i den offentlige sektor: Hver 4., der i det offentlige får en julegave fra chefen, går hjem med en gave, der har kostet mindre end 100 kroner. Så små gaver får kun 2 pct. af de privatansatte. Kilde: FOA, december 2011 Foto: Colourbox A.P. Møller Fonden modtog 118 ansøgninger i efterårets ansøgningsrunde til folkeskoledonationen. I forårets runde blev der bevilget støtte til 40 projekter, der modtog i alt 141,4 millioner kroner til efteruddannelse og opkvalificering af lærere, pædagoger og skoleledere. Med de 118 ansøgninger fra efteråret vil en række kommuner, skoler og foreninger få støtte til nye efter uddannelsesprojekter i begyndelsen af det nye år. Alle ansøgninger vil blive læst og vurderet af Fondens vurderingsudvalg. Ansøgerne kan forvente svar i slutningen af januar. De 40 projekter, som fik støtte i Med venlig hilsen Connie Christensen Ellekærparken, Hornslet Fagbøger ’Tavse børn – om selektiv mutisme’ af Majbritt Augustinus. Forlaget Frydenlund, 152 sider, vejl. pris 249 kr. Nogle børn sidder i børnehaven eller i skolen en hel dag uden at 40 Jeg har ikke åbnet Børn&Unge nr. 20 endnu, for teksten på forsiden har fået mig til at smide det langt væk af irritation. Her står: ’Nærvær kræver tid, men det har vi ikke, siger pædagoger, som ofte går hjem med ondt i maven og tårer i øjnene’. Min oplevelse er, at respekten for pædagoger som faggruppe er noget, vi skal kæmpe for. Den kommer ikke af sig selv. En sådan overskrift, som er selvmedlidende og klagende, vil nære alle de fordomme om pædagoger, som vi møder. Vi skal vise pædagoger, som handler på de forhold, der er og argumentere fagligt og seriøst. Det gør de muligvis i bladet, men jeg gider faktisk ikke åbne det. Vi er en faggruppe, som har vilkår ligesom alle mulige andre faggrupper. Lad os vise, at vi anerkender, at vilkårene er der, men også at vi har en konstruktiv vilje til at prøve at ændre det værste og til fagligt og professionelt at få det bedste ud af det, vi har, fremfor at sætte sig hen i et hjørne og tude. For det er nemlig det signal forsiden sender. Min søns kommentar var spontant: 'I er godt nok selvmedlidende, hva ...?' Tænk over, hvad I sætter på forsiden, tak. børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 sige ét ord. De er ikke generte, men lider af den oversete diagnose selektiv mutisme. De børn, som diagnosen rammer, kan ikke tale i andres påhør. Bogen er den første i Danmark om diagnosen, der ifølge forlaget rammer lige så mange, som rammes af autisme. Den redegør for aktuel viden på området og behandlingsmuligheder. ’Angsten for opdragelse – dannelse i et samfundsetisk perspektiv’ af Per Bjørn Foros og Arne Vetlesen. Forlaget Klim, 276 sider, vejl. pris 299 kr. De to norske forfattere er henholdsvis underviser i pædagogik og professor i filosofi. Bogen er et bidrag til et af tidens store spørgsmål: Hvordan kan og skal børn opdrages? Bogens forfattere taler for nødvendigheden af tydelighed, voksenansvar og autoritet i opdragelsen, ikke kun for det enkelte barns skyld, men for alles skyld. Perspektivet er ikke individuelt, men samfundsetisk. Hovedbudskabet er, at voksne skal turde opdrage. Børn&Unge 2 Tak for et fremragende blad Hvor var det glædeligt at stå op til en vildt god historie fra Børn&Unge nr. 20 med pædagogerne fra Børnehuset ved Skoven i Ballerup. Pædagogerne den sådan her ud. Vi er glade for den debat, som bladet skaber, og opfordrer hermed andre til at byde ind med kommentarer. Skriv til bladdebat@bupl.dk. TIL DINE NØGLER Med venlig hilsen Lene Søborg Redaktionschef, Børn&Unge 30 kr. Børn&Unge 3 Den grimme virkelighed? Cindie Christoffersen og Pernille Brammer står med viden og autencitet i spidsen for fortællingen om tid og nærvær, så selv den mest kyniske og fraværende regnearksfikserede økonom må kikke op fra skærmen lige lukt ind i virkeligheden og tænke: ’Jeg har overset noget!’ Det var fremragende sort-hvide billeder og en indlevende, nærværende fortælling, som fotografen og journalisten leverede. Tak for det til alle medvirkende, Det kan undre, at der er så stort et misforhold mellem tekst og billeder i Børn&Unge nr. 20 (inklusiv Børn&Unge Forskning). Ifølge billederne af børn og pædagoger er normeringerne ovenud fantastiske. Fem fotos med én pædagog til ét barn. To med én til to børn. Et med én til tre børn. Et med én til fire børn. Et med én til fem og et med tre pædagoger til ni børn. Hertil kommer en billedserie med fem billeder af en voksen med ét barn. Samme tendens ses i aviser og fjernsyn. Hvorfor? Er virkeligheden for grim? Med venlig hilsen Michael Egelund Formand, BUPL Hovedstaden Med venlig hilsen Ib Jensen Bakkedraget, Søborg Svar Svar Tak for både ris og roser. Vi har tænkt meget over den forside, ligesom vi tænker meget over alle andre forsider. Først og fremmest er det vigtigt, at der er dækning for både foto, vinkling og tekst inde i bladet. Og det er der naturligvis, for her fortæller pædagoger, hvor presset deres hverdag ofte er. Hvis man normalt læser Børn&Unge, vil man vide, at vi har masser af konstruktive historier om pædagoger og ledere, der gør en stor forskel. Men virkeligheden er broget, og nogle gange ser Kære Ib Jeg er ikke enig i din opfattelse af, at der er et misforhold mellem tekst og billeder i Børn&Unge nr. 20. Snarere ser jeg en række billeder, som underbygger og viser den nærhed, som pædagogerne på trods af konstant underbemanding gør deres bedste for at give. Gode billeder skal ikke nødvendigvis vise det, teksten siger – for det scenarie kan du jo læse dig til. De skal derimod tilføre et ekstra lag eller en stemning/følelse til historien. I dette tilfælde har jeg som 20 kr. BESTIL PÅ: WWW.BUPL.DK/ BUTIKKEN ELLER RING 3546 5204 EN ANTOLOGI Denne bog indeholder 15 kapitler, der på forskellig vis afdækker de etiske aspekter og udfordringer i pædagogisk arbejde. Pædagogers Etik koster 150 kroner. Bogen kan købes på bupl.dk eller ved henvendelse til: BUPLs forsendelse, tlf. 3546 5000 (10-15) 41 LÆSERBREVE BUPL MENER BUPL MENER skrives på skift af de fem medlemmer af BUPL's forretningsudvalg og repræsentanter fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) SKRIV TIL BØRN&UNGE Læserbreve sendes til bladdebat@bupl.dk Skriv højst 2.500 enheder. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Vi optager ikke anonyme indlæg. Du skal opgive navn og adresse. fotograf taget det valg, at mine billeder ikke skal dokumentere forholdene i ordets mest konkrete opfattelse, men i stedet skal emme af stemning og nærvær. Jeg synes ikke, at virkelig heden er for grim at fotografere, og jeg brugte to dage i institutionen for at fotografere og fortolke den virkelighed, jeg så. Med venlig hilsen Jeppe Carlsen Fotograf for Børn&Unge Inklusion i folkeskolen Da jeg første gang hørte, at en ny klasse skulle starte på vores skole, så blev jeg nysgerrig på, hvad sådan en klasse mon indeholdt af spændende elever. De var det, der kaldes ’socialt og følelsesmæssige understimulerede samt udadreagerende’ (SE-klassen). Undervisningen i klassen skulle spænde over en faglig sværhedsgrad fra 3. til 8. klasse hos eleverne. Inden for dette spænd leverede eleverne en stor svingende og støjende indsats. Man kan sige, at vi gik i gang med at akklimatisere eleverne, Illustration: Larsen Et Rasmussen 42 børn&unge | nr.22 | 18. december 2014 og præparerede dem til miljøet i almenskolen. SE-klassen har efter 10 måneder forvandlet sig til en inklusionsklasse med fordele og udfordringer. Opgaven er nu at undervise de elever, som p.t. er i klassen, at sende og modtage elever, der har været i inklusion og at inkludere eleverne tilbage i vores eget miljø, når de kommer ind igen. Når først eleverne begynder at blive inkluderet i almenklasserne, så falder deres agtelse for deres hjemklasse, og de udviser ulyst til at deltage i det, der foregår her. Grunden er, at de alle har et ønske om at være ’normale’, og det at gå i almenklasse gør dem ’normale’ i deres egen verden. Og det at skulle gå tilbage i SEklassen efter endt undervisning i almenklassen trækker dem ud af den normalitet, de følte i almenundervisningen. Vejen til almenklassen for inklusionseleverne kan være lang. Når lærer og pædagog indstiller, at en elev er klar til at prøve kræfter med et fag i en almenklasse, skal der tages stilling til klassetrin, om klasselæreren kan løfte opgaven, om der er mange krævende elever i klassen i forvejen, og om eleverne kan medvirke til en positiv inklusion. Den vej kan ofte føles lang for eleven, der er klar til inklusion, ja til tider kan troen på, at det lykkes, helt mistes. Læreren i almenskolen skal tages med hele vejen, for at samarbejdet og inklusionen skal lykkes. Relationen skal være stærk og bæredygtig, for at eleven optages på den rette måde i klassen. Når elever fra SE-klasse påbegynder inklusion i enkeltfag i almenskolen, for eksempel i dansk, så har SE-klassen måske matematik samtidig. Det resulterer i, at eleven mister en række matematiktimer. Når fem ud at syv elever pendler på kryds og tværs af deres hjemklasse og inklusionsklassen, så dækkes alle fag ikke optimalt. Problemet er, at når eleven skal inkluderes i matematik, så er vedkommende kommet bagud og har svært ved at følge med. Læreren i almenklassen har lige modtaget eleven og har måske svært ved at målrette undervisningen til netop denne elev i en periode, da det kræver ekstra forberedelse – hvilket er svært i en tid, hvor skolereform og arbejdstidsregler stadig fylder meget. At opnå inklusion i enkeltfag kan ofte lade sig gøre, men vejen til fuld inklusion socialt og fagligt kan koste inklusionseleven dyrt. Og jeg selv synes, at det til tider er en hård opgave, også med tanken på, at min succes resulterer i min egen overflødighed. Så skal der lyst til at arbejde med inklusion i skolen. Med venlig hilsen René Rasmussen Pædagog Havevej, Langå ” Fritidsinstitutionerne rummer en ramme og en pædagogik, der fortjener at være en vigtig og væsentlig del af skolen. Af Elisa Bergmann, formand for BUPL Fritidspædagogikken er i farezonen N år skiftende regeringer bruger ordet reform om en større samling lovændringer, er det ingen garanti for et folkeligt Diskussionen om fritidspædagogikken drukner i en løsnings- dagsorden, der skal gå op, og læringsmål, der skal nås. Men engagement, for der er mange reformer, der aldrig vækker fritidsinstitutionerne er ikke blot et appendiks til skolen eller et skolereformen. Den har for alvor fået danskerne op af sofaen, for og unge venter på, at forældrene vender hjem fra arbejde. Fritids- folkelig interesse. Sådan forholder det sig bestemt ikke med folke både børn, forældre, pædagoger, lærere, skoleledere, foreningsfolk og mange andre er direkte påvirket af reformen. Meningerne er delte, og fronterne er til tider trukket skarpt op mellem parterne. Men hvad med børnene? Det er jo trods alt dem, det handler om. Der er ingen tvivl om, at børnene skal have en god uddannelse og blive så dygtige, som de overhovedet kan. Og heldigvis er børn født nysgerrige, og langt de fleste er også motiverede for at lære nyt og tilegne sig nye færdigheder. Og det er sikkert både sjovt og mo- tiverende med bevægelse, variation og anderledes undervisning. Men når skolen er sat på formel, hvor er der så plads til det, som børnene selv oplever som vigtigt? Det at have venner, måske på tværs af a lder og klasser, det at lege, forfølge en idé, fordybe sig og gribe nuet? Det, der før skete i fritteren, SFO’en eller klubben, og opholds- og værested med formålsløs underholdning, mens børn institutionerne rummer en ramme og en pædagogik, der fortjener at være en vigtig og væsentlig del af skolen og et sted, hvor børn og unge i trygge og udviklende rammer lærer om livet – om at vælge til og fra, forstå andre og sig selv, samarbejde, tage initiativ, være medbestemmende, deltage, holde ud og meget andet, der hver- ken kan sættes på formel eller måles direkte, men som har stor betydning for barnets almene dannelse. Med det ensrettede fokus på, hvad reformen betyder for skolen, risikerer vi at skylle barnet ud med badevandet. Alle de vigtige traditioner og de erfaringer, fritidspædagogerne har gjort sig gennem årene, bliver overflødige, og tilbuddet bliver udhulet. Det fører mange steder til, at forældrene melder deres børn ud, og dermed starter en negativ spiral. Det er et problem, vi fra BUPL’s side har tænkt os at forfølge, og som styrker barnets livsduelighed og dermed også barnets trivsel. jeg har blandt andet rejst det over for undervisningsministeren. kraftigt udfordret af skolereformen. Hvor der for barnet før var ældrebetalingen for at sætte en prop i udmeldelser som følge af Vi ved fra vores egne undersøgelser, at fritidspædagogikken er god tid og mulighed for ’at være’, lege og deltage i meningsfyldte a ktiviteter, fortæller medlemmerne os i dag, at børnene er trætte efter en lang og hård dag. Med den kortere tid er der skåret ind til benet i personale og aktiviteter, så tilbuddet nogle steder får karakter af opbevaring. ’Råpasning’, ’discounttilbud’ og ’en bane- gård’ er nogle af de ord, som bruges de steder, hvor det er sværest. Det er ærgerligt og utilfredsstillende for både børn og voksne. Som et medlem udtrykker det på Facebook: ’Børn har behov for at lege alle de indtryk ud, de bliver proppet med – og de har brug for det Et første skridt til en løsning kan være at lægge et loft over forøkonomiske overvejelser i familierne. Derudover skal der sættes en stopper for de kommuner, der forringer kvaliteten yderligere ved at sænke pædagogandelen. Endelig skal fritidsdelen vægtes lige så højt som skoledelen, når både folketings- og kommunalpolitikere skal evaluere, hvordan det første halve år med skolereformen er gået. Det er helt afgørende for alle de pædagoger, der hver dag kæmper for plads til at udfolde fagligheden, og de børn og unge, der har brug for mere end det, der står på skoleskemaet. n dagligt’. Men mulighederne for det er knappe i dag. 43 18. december 2014 45. årgang l www.bupl.dk JOBANNONCER 22 Ministeriernes Børnehus søger leder Har du stærk pædagogisk faglighed og ledelseserfaring? Er din ledelsesstil tillidsbaseret og ambitiøs? Så er du måske vores nye leder? Ministeriernes Børnehus er en selvejende institution i hjertet af København, som består af to afdelinger med plads til 102 børn i alderen 0-6 år, fordelt på henholdsvis 42 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn. Institutionen har 25 ansatte. Natur og Udvikling ALLE BØRN LYKKES – kan du lykkes med det? Børnehusene søger ny områdeleder Er du tydelig og har du gode kommunikative evner? Er du lyttende og tillidsfuld, og kan du motivere dine medarbejdere? Vil du være en del af Dagtilbud og Skole i Assens Kommune? Assens Kommune har en ledig stilling som områdeleder ved børnehusene i Assens by. Børnehusene består af Børnehaven Østerled, Børnehaven Fuglereden og Krummeluren Naturbørnehave og -vuggestue. Vi har tilsammen plads til 180 børn, har ansat 32 medarbejdere, en områdeleder og en stedfortræder. Overordnet arbejder vi ud fra princippet ”I Assens Kommune lykkes alle børn”. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. marts 2015. Vi søger en leder, der har erfaring inden for dagtilbudsområdet, er fagligt velfunderet og som er tydelig i sin kommunikation. Ledelseserfaring er en fordel, men ikke en nødvendighed. Det er vigtigere, at vores nye leder er udviklingsorienteret, visionær og innovativ og har en reflekterende tilgang til sin egen ledelsesstil- og praksis. Se hele stillingsopslaget på www.assens.dk/job. Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 6. januar 2015. Næste nummer af BØRN&UNGE udkommer 15. januar 2015 med deadline torsdag den 8. januar 2015 BØRN&UNGE Annonceafdelingen Blegdamsvej 124 2100 København Ø Ftp adresse: ftp.bupl.dk Brugernavn: annonce Kodeord: Job2010 Telefon: 3546 5260 E-mail: bua@bupl.dk 44 BØRN&UNGE | NR. 22 | 18. december 2014 Indleveringsfrist stillingsannoncer Torsdag kl. 15:00 - 1 uge før bladet udkommer. Fristen gælder også rettelser og standsninger. . Er du vores nye leder? Har du dine ledelsesværktøjer i orden og har du lyst til at være med til at skabe den bedste daginstitution i Køge Kommune, så se her hvad vi kan tilbyde dig. Paraplyorganisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem søger for bestyrelsen i Privatinstitutionen Ærtebjerghave Børnecenter en visionær og administrativ leder til tiltrædelse 1. marts 2015. Din ansøgning og CV skal derfor sendes til rekruttering@frie.dk inden den 29/12-14 NYT JOB www.bupl.dk NYT JOB www.bupl.dk Ansøgningsfrist: mandag d. 5. januar 2015 Stillingen ønskes besat fra d. 1. marts 2015 Ansøgning sendes elektronisk til bestyrelsesformand Anna Sofie Weigaard Jørgensen (tlf. 26 21 28 25) på e-mail: annasofieweigaard@gmail.com Læs mere om stillingen på: kortlink.dk/ffxn Pædagog – barselsvikariat Frederiksværk skole afd. Enghave Kontakt daglig pædagogisk leder Ole Munkesø, telefon 47 72 15 66 eller mobil 23 31 02 83 Ansøgningsfrist onsdag den 7. januar 2015 Ministeriernes Børnehus–Vester Voldgade 123–1552 København V Idealistiske, humanistiske pædagoger Læs mere og se flere ledige stillinger på www.halsnaes.dk Ansøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/job eller til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk Læs mere om stillingen på www.aebc.dk/ledigestillinger.asp Skriv til: christianjrgnelsen632@yahoo.dk NYT JOB www.aebc.dk www.bupl.dk Kolding Friskole søger en dygtig og engageret pædagog til støtte i undervisningen og skolens SFO Du skal i skoledelen støtte elever med særlige behov og i SFO-delen indgå i det team, som tager sig af alle de funktioner, der hører skolens SFO, Skovkanten, til. Der er tale om en heltidsstilling med en arbejdstid mellem 9 og 17. Ansættelsen sker i overensstemmelse med gældende aftaler mellem BUPL og Dansk Friskoleforening. Læs om Kolding Friskoles værdigrundlag mm. og om Skovkanten på Kolding Friskoles hjemmeside: www.koldingfriskole.dk Yderligere oplysninger hos skoleleder Knud Nørregaard. Ansøgningsfrist 10. januar 2015 Ansættelse fra 16/2 eller 1/3 2015 Bramdrupskovvej 25, 6000 Kolding Telefon 7553 5822 Priser: Excl. moms. Abonnement: Ring på tlf. 3546 5000 Stillingsannoncer: Pris pr. spalte-mm: Kr. 20,00 Institutionsabonnement: Pris pr. år: Kr. 810 Kvartalspris: Kr. 290 Tekstsideannoncer: Pris pr. spalte-mm: Kr. 15,00 Privat abonnement: Pris pr. år: Kr. 650 Kvartalspris: Kr. 225 søges til at være med til at starte opholdssted op i Italien. Selvforsynende økologi. Fortæl om dig selv og hvilken aldersgruppe du vil arbejde med. Kun seriøse henvendelser. BUPL KALENDER 2015 Hovedstaden bupl.dk/hovedstaden NYT JOB www.bupl.dk NYT JOB www.bupl.dk NYT JOB www.bupl.dk Løssalg: Kr. 40 Kontrolleret oplag: (01.07.13-30.06.14) 64.954 Fyraftensmøde: Børn og søvn Børns søvn er en afgørende faktor for udvikling, indlæring og trivsel. Og jo tidligere gode søvnvaner læres, desto nemmere er de at huske og efterleve. Viden om gode søvnvaner er vigtig, når pædagoger og forældre drøfter sovetider. Tid: 12. januar, kl. 17.30-20.00 Sted: Christianshavns Beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 København K Pris: Gratis for medlemmer Tilmelding: i kalenderen på www.bupl.dk/hovedstaden Netværk for pædagoger i skolen Vil du være med i et netværk for erfaringsudveksling, faglig debat og gensidig inspiration til rollen som pædagog i skole og fritid? Tid: 21. januar, kl. 17.30-20.00 Sted: BUPL Hovedstaden, Lersø Parkallé 42-44, 2. sal, 2100 København Ø Pris: Gratis for medlemmer Tilmelding: i kalenderen på www.bupl.dk/hovedstaden MidtVestjylland bupl.dk/midtvestjylland Pensionistsektion: Generalforsamling Pensionistsektionen i BUPL MidtVestjylland inviterer medlemmer til den årlige generalforsamling. Kaffe og brød kl. 9.30, hvorefter Anders Bech vil om fortælle om et værn til demens. Efter frokost fortsætter vi med selve generalforsamlingen og billeder fra vores udflugter. Tid: 21. januar kl. 09.30 – ca. 14 Sted: BUPL's lokaler, Stationsvej 8A, 7500 Holstebro Pris: Arrangementet er gratis Tilmelding: Senest den 15. januar på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. konflikter. Line Neess er uddannet pædagog, Nordlys-massør og motorik- og AKT-vejleder. Tid: 4. februar kl. 19.00 – 21.00 Sted: VIA University College, Campus Holstebro, Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro Pris: Arrangementet er gratis Tilmelding: Senest den 26. januar på bupl.dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Temaaften: Wellness og børnemassage Professionsnetværket i IkastBrande kommune og BUPL MidtVestjylland inviterer til en aften fyldt med inspiration om wellness og børnemassage. Aftenens oplægsholdere er Pia Stadsbjerg fra Skave Børnehus, der vil fortælle om wellness og mindfulness i børnehøjde, og Line Neess fra Nordlys i Silkeborg, der vil fortælle om barn til barn-massage. Tid: 27. januar kl. 17.30 – 21.00 Sted: Børnehuset Vibereden, Vibevej 10, 7330 Brande Pris: Arrangementet er gratis Tilmelding: 20. januar på bupl. dk/midtvestjylland via linket Arrangementer, af hensyn til forplejningen. Temaaften: Berøringspædagogik – barn til barn-massage BUPL MidtVestjylland inviterer til temaaften om berøringspædagogik. Her vil Line Neess fra Nordlys i Silkeborg fortælle om barn til barn-massage og hvordan massage fra barn til barn kan øge børnenes kommunikation, tolerance og omsorg og således medvirke til at forhindre Pensionistsektion: Arrangement med SL Pensionistsektionen i BUPL MidtVestjylland inviterer medlemmer til arrangement med SL, hvor Johan Herold fra Grænseforeningen vil fortælle og synge sammen med os. Vi mødes kl. 9.30 til kaffe og brød. Tid: 18. februar kl. 09.30 –12.30 Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13, 7500 Holstebro Pris: Kr. 50,- inkl. kaffe og brød Tilmelding: 2. februar på bupl. dk/midtvestjylland via linket Arrangementer. Fyn bupl.dk/fyn Farvel til Lars Søgaard Jensen, forhenværende formand i BUPL Fyn Tid: 8. januar kl. 14 til 16 Sted: Bornholmsgade 1,Odense. Orienteringsmøde med SFI: Bliv klogere på den nyeste undersøgelse BUPL Fyn inviterer sammen med Socialforskningsinstituttet (SFI) til spændende møde, hvor deltagerne kan blive klogere på den nyeste rapport. Målgruppe: Medlemmer af BUPL Fyn. Tid: 8. januar, kl. 18.00-20.30 Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C Pris: Gratis Tilmelding: Først til mølle på www.bupl.dk/Fyn Lederkonference 2015: Hvordan skaber du ledelse, der dur? Hvad er der "indeni" ledelse, og hvordan folder vi det ud? Målgruppe: Konferencen er målrettet institutionsledere, daglige ledere, ledelsesteams, souschefer, afdelingsledere og alle andre pædagoger med ledelsesopgaver på børne- og unge- området. Tid: 22. april og 23. april 2015. Begge dage kl. 9.00-15.00. Sted: Kongressalen, University College Lillebælt, Asylgade 7 - 9, 5000 Odense C Pris: For hele konferencen: kr. 3.800,- + moms. For en af de to dage: kr. 2.500,- + moms. Tilmelding: Vi skal have din tilmelding senest den 23. marts 2015 på www.bupl.dk/Fyn Nordsjælland bupl.dk/nordsj Konference: Leg i skolen Børn har ret til leg – også i skolen! Konference om ”leg i skolen” med oplæg fra en række af landets førende legeforskere og praktikere. Tid: 11. januar, kl. 9.30-16.15 Sted: Pædagoguddannelsen, Strandvejen 93, 2100 København Pris: 875 kr. Tilmelding: 8. januar på http:// ipa-denmark.dk/konferenceleg-i-skolen Temadag for ledige: Pædagogen i nye roller Temadag er for dig, der er jobsøgende og gerne vil opdateres på, hvilke krav arbejdsgiverne og forældrene stiller til pædagogers kompetencer i dag og i fremtiden. Tid: 21. januar, kl. 9-12.00 Sted: Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød Pris: Gratis for medlemmer Tilmelding: 12. januar på www. bupl.dk/bupl_nordsjaelland/ aktiviteter Temadag: Læring og læringsmål i det pædagogiske arbejde På denne temadag kigger vi nærmere på, hvilken betydning læring har for det pædagogiske arbejdsfelt. Tid: 27. januar kl. 9.00-12.00 Sted: Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød Pris: For medlemmer af BUPL: 150 kr. For arbejdsløse og studerende: Gratis. For andre: 300 kr. Tilmelding: 15. januar på www. bupl.dk/bupl_nordsjaelland/ aktiviteter Sydjylland bupl.dk/sydjylland Ledermøde i Kolding I samarbejde med Lederforeningen inviterer BUPL Sydjylland hermed til ledermøde i Kolding 45 Ekstraordinær generalforsamling 2015 Tid: 21. januar kl. 19-21 Der er indskrivning fra kl. 18. Sted: Compass Congress Center, Brunde Vest 17, 6230 Rødekro Århus bupl.dk/aak ICDP MODUL I BUPL Østjylland og Institut for Relationspsykologi samarbejder om at tilbyde BUPL Østjyllands medlemmer en certificeret ICDP-uddannelse, også kaldet Relations- og ressourceorienteret pædagogik. Tilmeld dig hurtigst muligt. - Der er rift om de sidste fire pladser! Tid: 6. januar, 2. februar, 4. marts, 26. marts, 17. april, 12. maj. - Alle dage kl. 8:30-15 Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland Pris: 5.000 kroner Tilmelding: Bindende tilmelding kan ske online senest den 20. december 2014 på bupl.dk/ arrangementer Kompetenceudviklingsforløb 3: Klasseledelse i praksis pædagoger i skolen Den nye folkeskolereform stiller øgede krav og forventninger til skolens medarbejdere generelt. BUPL tilbyder i samarbejde med VIA et kompetenceudviklingsforløb fordelt på tre dage for medlemmer af BUPL Østjylland. Tid: 16. februar, 3. marts og 24. marts. – Alle dage kl. 8-15:30 Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder på skoleområdet. Der skal være minimum 18 deltagere, for at holdet bliver oprettet Pris: Det koster 2500 kroner ekskl. moms. Heraf betaler BUPL Østjylland 500 kroner af udgiften samt forplejningen. Betalingen bliver dermed 2000 kroner ekskl. moms. Tilmelding: der ligger et link til tilmeldingen under omtalen af forløbet på BUPL Østjyllands hjemmeside. Arbejdsmiljøkonference 2015 Temaet på Arbejdsmiljøkonference 2015 er Fritsættende ledelesespraksis. Kom og hør, hvordan du kan være med til at styrke arbejdsmiljøet. Tid: 25. februar, kl. 8:30-15 Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 1. sal, 8000 Aarhus C Målgruppe: Arbejdsmiljørepræsentanter og ledere 46 Pris: For medlemmer af BUPL og FOA er arbejdsmiljøkonferencen gratis. For øvrige koster den 800 kroner. Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 16. februar 2015 på bupl.dk/ arrangementer Supervision for dig, der arbejder med børn med særlige behov Arbejder du indenfor det specialiseret område, herunder med børn med særlige behov, inklusion? Er supervision noget for dig? I 2015 starter vi et gratis supervisionsforløb over seks gange op for dig og andre, som arbejder med børn med særlige behov. Tid: 4. marts, 9. april, 6. maj, 8. juni, 13. august, 16. september. Alle dage kl. 17-20 Sted: BUPL Østjylland, Mindegade 12B, 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder indenfor det specialiseret område, herunder børn med særlige behov, inklusion. Pris: Gratis Tilmelding: Er bindende Inklusion af børn og voksne med særlige behov faciliteret af iPads Bliv bedre til at bruge iPad, når du arbejder med børn og voksne med særlige behov. Jesper Homann fra Videnshus Dybkær i Silkeborg kommer og viser hvordan. Tid: 5. oktober 2015, kl. 8.30-14 Sted: BUPL Østjyllands kursuslokale, Kystvejen 17, st., 8000 Aarhus C Målgruppe: Medlemmer af BUPL Østjylland, der arbejder indenfor det specialiseret område, herunder børn med særlige behov, inklusion. Pris: Medlemmer af BUPL: 200 kroner; arbejdsløse, pensionister eller PLS'er: Gratis og øvrige faggrupper (der er medlem af en fagforening under FTF/LO): 750 kroner Fælles arrangementer Århus og Østjylland Tilmelding: BUPL Østjylland: bupl.dk/ostjylland-kurser BUPL Århus: bupl.dk/aak Konference: Mentalisering og børns seksualitet Konferencen, der er et samarbejde mellem BUPL Østjylland og BUPL Århus, introducerer begrebet "Mentalisering", herunder behandling af traumer. Herudover er der et foredrag om, hvordan børns seksualitet udvikler sig samt om seksuelle overgreb og traumer. Tid: 21. januar kl. 8.30-16. BØRN&UNGE | NR. 22 | 18. december 2014 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kr, arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTF-fagforening): 1000 kr. Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 14. januar 2015 på bupl.dk/ arrangementer Konference: Det lærelystne barn & fællesskabets usynlighed Kom og hør om jagten på det lærelystne barn og diskuter børnefællesskabets usynliggørelse. BUPL Århus og BUPL Østjylland inviterer sine medlemmer til en fagligt berigende heldagskonference for pædagogmedlemmer i dagtilbud. Tid: 17. februar 2015, kl. 9:30-16 Sted: et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmeside Tilmelding: online på bupl.dk/ arrangementer Temadag: Eksekutive vanskeligheder og medikamentel behandling af ADHD hos børn og unge BUPL Århus og BUPL Østjylland inviterer sine medlemmer til en spændende temadag om eksekutive vanskeligheder hos børn og unge og medikamentel behandling ved ADHD. Den erfarne Ingela Søderlund fra ADHD-klinikken på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov er oplægsholder. Tid: 6. marts 2015, kl. 9:30-15 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C Pris: BUPL-medlemmer: 395 kr.; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTF-fagforening): 1000 kr. Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 27. februar 2015 på bupl.dk/ arrangementer Konference: Børn & angst Hvad er angst hos børn og unge? Hvordan behandler man angsten? Og hvordan er det at være forældre til et barn med angst? Disse tre spørgsmål er i fokus, når BUPL Østjylland og BUPL Århus slår dørene op for konferencen "Børn & angst". Tid: 20. marts 2015, kl. 9-15:30 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kr.; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTF-fagforening): 1000 kr. Tilmelding: Bindende tilmelding kan ske online senest den 13. marts 2015 på bupl.dk/ arrangementer Konference: Syn på læring og opdragelse Børn fødes som lærende individer, og læring sker som frie processer uden mål og mening. Læring kan således fremhæves med begreberne lyst og frivillighed. Dertil kommer opdragelsen, der som grundlæggende figur indeholder paradokset at skulle vise vej til selvstændighed og frihed, ved netop at begrænse samme. Hinandens forudsætninger, modsætninger, eller...? Tid: 22. april 2015, kl. 9.30 - 16 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kr.; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTF-fagforening): 1000 kr. Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest den 15. april 2015 på bupl.dk/ arrangementer Konference: Unges trivsel, mistrivsel & motivation Kom og hør, hvordan voksne omkring unge kan blive bedre til at aflæse unges tegn på mistrivsel og udvikle en bedre forståelse af, hvordan klubber og klubmedarbejdere positivt kan medvirke til at ruste unge til bedre at kunne håndtere ungdomslivets problemstillinger og udfordringer. Tid: 20. maj 2015, 9:30-16 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kr. arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTF-fagforening): 1000 kr. Tilmelding: Bindende tilmelding kan ske online senest den 13. maj 2015 på bupl.dk/arrangementer Konference: Opmærksomhed på børns trivsel Trivsel er en afgørende forudsætning for børns inklusion og læring. Som en del af pædagogers faglighed må praksis så forholde sig til trivsel som et både socialt, psykisk og fysisk forhold. Pædagogisk praksis må derfor have en hverdagsbevidsthed om at fysisk og social rummelighed kan understøtte hinanden og har afgørende betydning for børns trivsel. Tid: 18. juni 2015, kl. 9.30-15.30 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kr.; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTF-fagforening): 1000 kr. Tilmelding: Den bindende tilmelding kan ske online senest Hermed ønskes læserne af Børn&Unge den 11. juni 2015 på bupl.dk/arrangementer Konference: Børn og sprog Med udgangspunkt i sprog som social praksis gives eksempler på sproglig interaktion i daginstitutioner. Der fremhæves en sprogpraksis, hvor sproglig udvikling ses som en interaktiv og kognitiv proces, hvor barnet selv er aktør og hvor det sproglige input har stor betydning. Tid: 20. august 2015, kl. 9-15.30 Sted: Et sted i Aarhus. Stedet er under planlægning, så hold øje med hjemmesiden Pris: BUPL-medlemmer: 395 kr.; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTF-fagforening): 1000 kr. Tilmelding: Bindende tilmelding kan ske online senest den 31. august 2015 på bupl.dk/ arrangementer Glædelig jul og godt nytår Konference: Er skolen børneparat? Kom og bliv klogere på mobning og inklusion. Arbejder du på skoleområdet og medlem af BUPL Østjylland/BUPL Århus, så er denne heldagskonference helt sikkert noget for dig. Tid: 15. september 2015, kl. 9:30-15 Sted: Centralværkstedet, Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C. Pris: BUPL-medlemmer: 395 kr.; arbejdsløse, pensionister og PLS'er (medlem af BUPL): Gratis og øvrige faggrupper (medlem af LO/FTF-fagforening): 1000 kr. Tilmelding: Bindende tilmelding kan ske online senest den 9. september 2015 på bupl.dk/ arrangementer Næste nummer af bladet udkommer 15. januar 2015. Herefter udkommer bladet torsdag i ugerne 5, 7, 9, 11, 13, 17, 19, 21, 23, 25, 33, 35, 37, 39, 42, 44, 46, 48, 50. Fyraftensmøde om din pension Arrangeret af PBU.Der er god økonomi i at planlægge sin pensionstilværelse og få overblik over sine muligheder i god tid. Det kan du få på et fyraftensmøder i Aarhus C. Tid: 16. april 2015, 10. september 2015 & 17. november 2015. - Alle dage kl. 18-21 Sted: Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C. Tilmelding: Du kan tilmelde dig møderne om pension på pbu.dk Foto: Colourbox Tid: 7. januar kl. 9.00 - 11.00 Sted: BUPL Sydjyllands lokaler på Gejlhavegård 14b i Kolding 4747 Ugekursus: Metoder til synlig trivsel og læring - med perspektiver på inklusion 11. – 18. april på 4-stjernet hotel. Vi holder fortsat prisen kr. 6.990.- all inclusive / kun 1.165.- pr. kursusdøgn Afrejse fra Kastrup og Billund. Velkommen til Alanya til ugekursus nr. 55 i udlandet Målgruppe: pædagoger, ledere, undervisere, konsulenter- samt forvaltningsfolk – er vi blevet bedt om at skrive! Pædagogens relationskompetence i forhold til læring, trivsel og inklusion. Tydelig læring - for små og større børn. Nyeste principper ud fra Hatties mangeårige læringsforskning er på vej ud over landet. Vær med fra start. (Ekstra: separat modul for 0-3 år). Synlig Trivsel på video med metodisk tilgang. Velkommen til højaktuelle faglige temaer, ny energi og kulturelle oplevelser! Vi synger dagligt i vilden sky og satser kompromisløst på fællesskabet og den gode stemning. Se meget mere på opvaekstkurser.dk Ny ordning: Årets kursustimer kan nu veksles til gratis arbejdskraft. Send os en mail og hør nærmere! Jørgen Rønsholt Relationspsykologi.dk Psykolog, supervisor, forfatter til den topanmeldte bog Relationspsykologiske principper i praksis (RARTT) Relation skaber individet, Anerkendelse åbner for udvikling, Ressourcefokus frigiver potentiale, Refleksion udfordrer selvfølgeligheder og Teori kvalificerer praksis. Jette Waagner marte-meo.dk Psykologi- og socialrådgiveruddannet, Marte Meo Supervisor Kontakt, samspil og synlig trivsel Metode med dokumenterede resultater Masser af samspil på video analyseres, inklusion og børnehjernens udvikling. Anne Marie Vinther Per Ryt-Hansen Læringskonsulenter (for små og større børn), dafolo.dk Begge uddannede lærere og cand.mag. i læring og forandringsprocesser Foredrag: Styrk børns læringsmuskler frem for at bruge mere tid på læring!. Tydelig læring for små og større børn Lær at håndtere principper, der giver børn lyst til at udforske læring. Stil de spørgsmål, der fremmer læring Ros processen og fremskridtet frem for barnet. Giv relevant feedback. Se børnenes læring. Filosofi med børn øver tænkning Understøt glæde og engagement. Torben R. Karstensen Kursusleder i Alanya, konsulent, og ekstern lektor. Søg dette kursus, hvis det er relevant! Alle praktiserende læger får hvert år 17.500 offentlige kroner til kurser. En del afholdes i udlandet. Hilsen kursuslederen Tilmelding senest 16. februar 2015 - men helst tidligere. Send en mail. Prisen 6. 990.- ex. moms dækker rejse, All Inclusive-ordning, undervisning (eneværelse 980.-) og Tyrkisk Tema. Herudover kulturdag med institutionsbesøg, kulturaften mv. Ring 4017 6249 for spørgsmål Bistrupvej 49 . 3460 Birkerød . 4017 6249 . opvaekstkurser@mail.dk Se mere på www.humor.dk - opvaekstkurser.dk marte meokontakt O PVÆKST dokumenterede resultater KURSER OG FOREDRAG humor.dk T R I V S E L . L E D E L S E . I N N O VAT I O N
