2019 - Helsingør Kommune

Notat
Center for Økonomi og Ejendomme
Stengade 59
3000 Helsingør
Tlf. 49282318
Mob. 25312318
tlj11@helsingor.dk
Dato 18.08.2015
Sagsbeh.
Thomas Ljungberg Jørgensen
Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2016 - 2019
1
Indledning og sammenfatning
Kommunens indtægtsbudget udgør samlet lige over 4 mia. kr. og består af
skatteindtægter og indtægter fra statstilskud og udligningsordningen. For visse af
posterne kan kommunen vælge imellem statsgaranterede beløb og beløb baseret på
selvbudgettering – dvs. kommunens egne beregninger. I forbindelse med byrådets 2.
behandling af budgettet vil Center for Økonomi og Ejendomme forelægge et notat, hvor
forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering forklares, og hvor der lægges op til
valg mellem de to metoder.
Fokus i dette notat er primært at forklare posterne i indtægtsbudgettet og hvilke
opmærksomhedspunkter, der er i forbindelse med budgetlægningen af de enkelte
poster.
I forbindelse med årets indtægtsbudget er der foreløbig en række
opmærksomhedspunkter, der her opsummeres:
1. Omprioriteringsbidrag. Den nye regering har fremsat et krav om et
omprioriteringsbidrag via effektivisering i kommuner svarende til 1 pct. årligt.
Dette svarer til 2,4 mia. kr. i 2016. I aftalen for 2016 tilbageføres dog 1,9 mia.
kr. til kommunerne via bloktilskuddet. Dette giver en forventet nettovirkning for
Helsingør Kommune på 5,5 mio. kr. i 2016 og frem.
I 2017 og frem er det KL´s forventning at Regeringen stadig vil stille krav om
omprioriteringsbidraget og der er stor usikkerhed om hvorvidt dele af
omprioriteringsbidraget fremadrettet vil tilbageføres til kommunerne. Derfor er
KL´s skøn for bloktilskuddet nedjusteret med 1 pct. årligt. For Helsingør
Kommunes vedkommende svarer det til et reduceret bloktilskud på ca. 5,5 mio.
kr. i 2016, yderligere 26,4 mio. kr. i 2017, yderligere 26,4 mio. kr. i 2018 og så
fremdeles. Den forventede virkning af omprioriteringsbidraget kan ses i
nedenstående tabel.
2
(mio. kr.)
Budget
Budget
Budget
Budget
2016
2017
2018
2019
Omprioriteringsbidrag 2016
5,5
5,5
5,5
5,5
Omprioriteringsbidrag 2017
-
26,4
26,4
26,4
Omprioriteringsbidrag 2018
-
-
26,4
26,4
Omprioriteringsbidrag 2019
-
-
-
26,4
5,5
31,9
58,3
84,7
I alt
2. Generelt faldende bloktilskud. I forhold til indtægtsskønnet fra sidste år er KL’s
skøn for bloktilskuddet faldet. Dette gør sig særligt gældende i overslagsårene,
hvor der eksempelvis i 2018 er et fald på 14,7 mia. kr. på landsplan. En stor del
af dette fald skyldes ovennævnte omprioriteringsbidrag, men en række andre
faktorer spiller også ind. Bl.a. er skønnet for kommunernes udgifter til
medfinansiering nedjusteret ligesom der er forventning om højere
skatteindtægter på landsplan. En anden årsag er den nedenfor nævnte
refusionsomlægning. Center for Økonomi og Ejendomme har valgt at følge KL’s
skøn, men vurderer samtidig at skønnet er behæftet med en del usikkerhed og
at skønnet er konservativt.
3. Center for Økonomi og Ejendomme har indlagt et ekstraordinært
finansieringstilskud på 16,3 mio. kr. i 2016 og frem. I 2016 er Helsingør sikret et
tilskud på 16,3 mio. kr. fra det ekstraordinære finansieringstilskud, som Regering
og KL har aftalt for 2016. Det er Center for Økonomi og Ejendommes
forventning, at tilskuddet vil fortsætte i 2016 og frem. Dette er centerets eget
skøn og bygger ikke på KL’s forventninger til kommunernes økonomi i
overslagsårene. Skønnet er behæftet med stor usikkerhed.
4. Ældremilliarden er omlagt fra særtilskud til bloktilskud. Ved finansloven for 2014
blev der afsat 1 milliard kroner årligt til ældreområdet i kommunerne.
Kommunerne skulle hvert år søge om deres andel af puljen, der blev fordelt på
baggrund af antallet af ældre i kommunerne. Efter hvert år skulle der aflægges
regnskab på forbruget af puljen, så det kunne dokumenteres, at pengene blev
anvendt på ældreområdet. I 2015 modtog Helsingør Kommune 12,6 mio. kr. fra
puljen. I forbindelse med aftalen for 2016 er puljen blev omlagt til at være en del
af det generelle bloktilskud og der er dermed ingen bindinger på anvendelsen af
puljen. Det betyder også, at Helsingør Kommunes andel af puljen er mindre, da
Helsingør Kommunes generelle befolkningsandel er mindre end andelen af ældre.
Helsingør Kommunes andel af puljen vurderes fremadrettet af udgøre 11,3 mio.
kr.
5. I starten af 2015 blev der indgået en aftale om en justering af refusionssystemet
mellem den daværende regering, DF, Konservative og Venstre. Målet var at
2
3
sænke refusionerne på beskæftigelsesområde for at styrke kommunernes
incitament til at give den rigtige ydelse. For at kompensere for de lavere
refusioner blev det aftalt, at bloktilskuddet skal løftes tilsvarende. Dermed vil
kompensationen blive fordelt mellem kommunerne på baggrund af
befolkningsandelen. Det vil imidlertid give en skæv byrdefordeling for
kommunerne, hvor befolkningsandelen er lavere end deres andel af de samlede
beskæftigelsesudgifter.
Derfor er det også aftalt, at ændre udligningssystemet for at afbøde denne
byrdefordelingsmæssige virkning. Her øges udligningsniveauet i
landsudligningen, så kommuner, der modtager fra ordningen fremover vil
modtage mere i udligning end ellers. Derudover er der aftalt en
overgangsordning med kompensationer, der bevirker at nettovirkningen af
refusionsomlægningen begrænses til et maksimalt tab på 10 mio. kr. i 2016 og
20 mio. kr. i 2017. KL skønner det forventede nettotab i Helsingør Kommune til
at være på 19,6 mio. kr., og kommunen modtager derfor et tilskud på 9,6 mio.
kr. for at begrænse tabet til 10 mio. kr. i 2016.
6. Usikkerhed om grundværdier. Grundskylden opkræves på baggrund af enten
SKAT’s vurdering af grunden eller det såkaldte grundskatteloft. Grundskatteloftet
blev indført med skattestoppet i 2003. Det skulle sikre at grundværdierne ikke
kunne stige mere end 7 pct. årligt. Grundskatteloftet er dermed grundværdien
fra 2001 fremskrevet med en reguleringsprocent på maksimalt 7 pct. årligt.
Reguleringsprocenten vedtages årligt i forbindelse med økonomiaftalen.
Grundskylden beregnes altid ud fra den laveste af enten SKAT’s vurdering eller
grundskatteloftet.
SKAT´s vurdering af grund i Helsingør Kommune har hidtil været højere end
grundskatteloftet og Center for Økonomi og Ejendomme har derfor anvendt KL´s
skøn for reguleringsprocent som vækst for grundværdierne. Nye oplysninger
peger imidlertid på at grundskatteloftet nærmere sig vurderingen og for den
gennemsnitlige ejendom vil grundskatteloftet overstige vurderingen i 2017,
hvorefter det altså vil være SKATs vurdering, der anvendes som
beregningsgrundlag for grundskylden.
Normalt vil SKAT foretage en ny vurdering hvert andet år, men pga. de mange
klager over vurderingerne er vurderingsloven ændret så 2011-vurderingen
fastholdes til og med 2017, hvor et nyt vurderingssystem tages i brug. Den nye
2017-vurdering – med det nye vurderingssystem – vil være beregningsgrundlag
for grundskylden i 2018 og 2019.
Det forhold, at grundskatteloftet nærmere sig vurderingen samt at der indføres
et nyt vurderingssystem, medfører et stor usikkerhed for skønnet vedr.
3
4
grundskylden i årene 2017 til 2019 (for 2016 er beregningsgrundlagt fastlagt).
Dette medfører, at Center for Økonomi og Ejendomme har revideret
vækstskønnene for grundværdierne. Hidtil har KL´s skøn for
reguleringsprocenten været anvendt som skøn for væksten. Fremadrettet vil
anvendes KL´s skøn for landsudviklingen i grundværdierne. Dette skøn er
usikkert, men anvendes i mangel af bedre.
7. Statsgarantien er udmeldt for 2016, og indtægtsbudgettet for 2016 vil dermed
kun blive ændret, hvis kommunen modtager tilskud i forbindelse med de puljer,
der ansøges eller hvis skatteprocenterne på indkomst- eller ejendomsskat
ændres.
2
Det samlede indtægtsbudget
Kommunernes indtægter kan deles op i 7 forskellige grupper.
•
•
•
•
•
•
•
Indkomstskatter
Selskabsskatter
Ejendomsskatter (grundskyld og dækningsafgift)
Andre skatter (forskerskat og dødsboskat)
Tilskud og udligning
Andre tilskud (bl.a. finansieringstilskud og særlige tilskud til ældreområdet og
dagtilbud)
Beskæftigelsestilskud
Budgettet er gengivet i nedenstående tabel og de enkelte grupper vil blive gennemgået i
det følgende. Statsgarantien udmeldes for et år af gangen, og hvor det er muligt, er
statsgarantien anvendt i 2016. I overslagsårene er selvbudgettering anvendt for alle
poster.
Indtægter (1.000 kr.)
Indkomstskat
Selskabsskatter
Grundskyld
Dækningsafgift
Andre skatter
Tilskud og udligning
Andre tilskud
Finansieringstilskud, skøn
Beskæftigelsestilskud
Indtægter i alt
2.1
2016
2017
2018
2019
-2.777.132
-2.862.051
-2.944.584
-3.033.329
-49.186
-52.206
-54.603
-56.721
-538.459
-562.444
-587.079
-620.041
-19.407
-19.407
-19.407
-19.407
-6.342
-4.449
-4.449
-4.449
-487.717
-430.761
-360.913
-281.257
-32.188
-21.160
-17.696
-15.469
-16.284
-16.284
-16.284
-16.284
-119.064
-119.064
-119.064
-119.064
-4.045.780
-4.087.827
-4.124.078
-4.166.023
Indkomstskat
Kommunens provenu fra indkomstskat findes ved at gange kommunens samlede
udskrivningsgrundlag med udskrivningsprocenten og derefter fratrække kommunens
4
5
bidrag til medfinansieringen af det skrå skatteloft. Beregningen er gengivet i
nedenstående tabel.
Udskrivningsgrundlaget er den samlede skattepligtige indkomst, som kommunens
borgere forventes at generere i 2016. Udskrivningsgrundlaget er beregnet på baggrund
af skatteåret 2013 og et skøn for udviklingen i kommunens borgeres indkomster fra
2013 til 2016/2019.
Indkomstskat (1.000 kr.)
Udskrivningsgrundlag
Skatteprocent
Skatteprovenu
Medfinansiering af det skrå skatteloft
Endeligt skatteprovenu
2016
2017
2018
2018
10.964.630
11.299.535
11.625.172
11.975.297
25,4
25,4
25,4
25,4
2.785.016
2.870.082
2.952.794
3.041.725
-7.884
-8.030
-8.210
-8.396
2.777.132
2.862.051
2.944.584
3.033.329
I skattesystemet er der indlagt en øvre grænse på 51,5 pct. for, hvor meget den enkelte
borger skal betale af den sidst tjente krone, hvilket er det skrå skatteloft. Det betyder,
at hvis summen af kommuneskat og de forskellige statslige indkomstskatter overstiger
51,5 pct., betaler staten et nedslag i skatten, så borgerne bliver friholdt for denne del af
skatten. Den kommunale medfinansieringsgrænse i 2016 ligger på 24,87 pct.
Kommunen skal dermed kun bidrage til det skrå skatteloft, hvis følgende to betingelser
er opfyldt:
•
•
Kommunens udskrivningsprocent er højere end i 2007, og
Kommunens udskrivningsprocent er højere end 24,87 (den gns.
udskrivningsprocent i 2015)
Helsingør Kommune satte i budget 2008 udskrivningsprocenten op fra 24,8 pct. til 25,4
pct. Dette medførte, at kommunen fra 2008 og frem skal bidrage til at medfinansiere
det skrå skatteloft.
2.2
Selskabsskat
Indtægten fra selskabsskatten i 2016 er opgjort på baggrund af faktiske opgørelser for
3 år før budgetåret. Disse er endelig opgjort og vil ikke blive ændret fremover.
Indtægten i 2017 til 2019 er lagt ind som et skøn med udgangspunkt i
selskabsskatterne for 2016 fremskrevet med KL’s skøn og statens forventning til
udviklingen i den generelle økonomiske situation. Skønnet for udviklingen i kommunens
andel af selskabskatter og budgettet ses i nedenstående tabel.
Selskabsskat
Skøn for vækst (Pct.)
Provenu af selskabsskat (1.000 kr.)
2016
2017
2018
2019
9,4
6,1
4,6
3,9
49.186
52.206
54.602
56.721
5
6
2.3
Ejendomsskatter
Ejendomsskatterne fastsættes på baggrund af grundværdierne, der vurderes hvert
andet år og kendes i februar måned året efter. Grundværdierne for
beboelsesejendomme vurderes i ulige år og for erhvervsejendomme i lige år.
Ejendomsskatterne vil endvidere være påvirket af borgeres og virksomheders mulighed
for at klage over fastsættelsen af grundværdien samt muligheden for at søge om
fritagelse for dækningsafgift. Tidspunktet for en fastsættelse af den endelige indtægt for
ejendomsskatter kan således være svært at bestemme, da det afhænger af antallet af
klager og sagsbehandlingstiden i SKAT.
Grundværdierne er opdelt i normaljord og produktionsjord (landbrug, plantage mv.)
med hver deres grundskyldpromille. Beregningen af provenuet en gengivet i
nedenstående tabel.
Grundskyld (1.000 kr.)
Grundværdi, normaljord efter skatteloft
Grundskyldspromille, normaljord
2016
2017
2018
2019
18.293.914
19.108.783
19.945.763
21.065.632
29,3
29,3
29,3
29,3
Provenu af grundskyld (normaljord)
536.012
559.887
584.411
617.223
Grundværdi, produktionsjord
339.911
355.052
370.603
391.411
7,2
7,2
7,2
7,2
2.447
2.556
2.668
2.818
18.633.825
19.463.835
20.316.366
21.457.043
538.459
562.444
587.079
620.041
Grundskyldspromille, produktionsjord
Provenu af grundskyld, produktionsjord
Samlet grundværdi (normaljord og
produktionsjord)
Grundskyld provenu
Der blev i 2003 indført et loft over udviklingen i grundværdier, således at
grundværdierne maksimal kan stige 7 pct. fra år til år – den såkaldte
reguleringsprocent. Den aktuelle vurdering af grundværdien kan derfor være højere end
den grundværdi, der betales grundskyld af (beregningsgrundlaget). Sådan har det hidtil
forholdt sig i Helsingør Kommune, hvor beregningsgrundlaget hidtil har ligget under den
aktuelle vurdering. I 2017 vil grundskatteloftet for en gennemsnitlig ejendom i Helsingør
dog overstige vurderingen. Dermed vil det fremadrettet være SKAT´s vurdering, der
anvendes som beregningsgrundlag for størstedelen af grundene i Helsingør Kommune.
På grund af mange klager over vurdering har folketinget besluttet, at ikke at foretage
nye vurderinger før et nyt vurderingssystem er klar i 2017. Indtil da er det 2011vurderingen, der anvendes som beregningsgrundlag.
Overgangen fra grundskatteloft til vurdering som beregningsgrundlag og indførsel af et
nyt vurderingssystem gør det vanskeligt at skønne om udviklingen i grundværdierne.
Center for Økonomi og Ejendomme har derfor valgt at følge KL´s skøn for
landsudviklingen. Dette er en nedregulering i forholdt til tidligere, hvor skønnet for
reguleringsprocenten har været anvendt som vækstskøn (se nedenstående tabel).
Skønnet for landsudviklingen er dog behæftet med stor usikkert – særligt pga.
usikkerheden om det nye vurderingssystem.
6
7
(Pct.)
2014/2015
2015/2016
2016/2017
2017/2018
2018/2019
Skøn for reguleringsprocent (stigning)
6,4
6,6
6,0
5,9
6,0
Skøn landsudviklingen
6,4
4,5
4,5
4,4
5,6
Dækningsafgiften består af forskellige poster, hvor beregningen for 2016 er gengivet i
tabellen nedenfor.
Dækningsafgift, grundlag for 2016 (1.000 kr.)
Værdi
Promille
Provenu
Grundværdier, statsejendomme
45.200
15
678
Grundværdier, andre offentlige ejd.
52.404
15
786
105.228
9
921
90.596
9
793
2.595.758
7
18.430
Forskelsværdi, off. ejendomme - statsejendomme
Forskelsværdi, off. ejendomme - øvrige offentlige
ejendomme
Forskelsværdi, erhvervsejendomme
Dækningsafgift i alt
21.607
Der er vanskeligt at skønne over udviklingen i dækningsafgiften. KL offentliggører ikke
skøn for udviklingen i værdien af erhvervsejendomme og offentlige ejendomme. Derfor
lægges dækningsafgiften ind i budgettet med samme værdi i alle år. Da der historisk
har vist sig, at Helsingør Kommune skal betale en del af den opkrævede dækningsafgift
tilbage pga. klager fra virksomheder, er der lagt et skøn for denne tilbagebetaling ind i
budgettet. Budgettet for provenuet for dækningsafgiften ses i nedenstående tabel.
Dækningsafgift (1.000 kr.)
2016
2017
2019
2019
Provenu af dækningsafgift
21.607
21.607
21.607
21.607
Skønsmæssig korrektion som følge af klager
-2.200
-2.200
-2.200
-2.200
19.407
19.407
19.407
19.407
Samlet provenu inkl. korrektion
2.4
Øvrige skatter
Posten ”øvrige skatter” dækker over kommunens provenu fra dødsboskatter og
forskerskat, der begge i sammenligning med de øvrige indtægter er af relativ beskeden
størrelse. Ligesom med dækningsafgiften er det her vanskeligt at skønne over
udviklingen, og både forskerskat og dødsboskat lægges derfor normalt ind i budgettet
med samme værdi i alle år. Dødsboskatten vurderes dog til at have været
ekstraordinært høj i 2015 og 2016 og lægges derfor ind som et gennemsnit af 2014 til
2016 i overslagsårene. Budgettet for de øvrige skatter ses i nedenstående tabel.
Øvrige skatter (1.000 kr.)
2016
2017
2018
2019
Forskerskat
1.439
1.439
1.439
1.439
Dødsboskat
4.903
3.010
3.010
3.010
I alt
6.342
4.449
4.449
4.449
7
8
2.5
Tilskud og udligning
Helsingør Kommune modtager hvert år indtægter fra staten i form af et statstilskud og
midler fra udligningsordningen. Hvert år beregnes der et samlet bloktilskud for alle
kommuner og en stor del af dette fordeles via udligningsordningen. Den resterende del
fordeles som statstilskud på baggrund af kommunernes befolkningsandel.
Udligningsordningen er vedtaget for sikre et forholdsvist jævnt serviceniveau i alle
landets kommuner. Ordningen finansieres delvist af staten og delvist af kommunerne
selv. Hvor meget en kommune modtager fra - eller skal bidrage til – ordningen,
afhænger af forskellen mellem kommunens skatteindtægter og kommunens
udgiftsbehov.
Udgiftsbehovet udgøres af et demografisk bestemt udgiftsbehov med en samlet vægt på
70 procent og et socioøkonomisk udgiftsbehov med en samlet vægt på 30 procent. I
opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov indgår udgiftsbehovskriterier og vægte
i både landsudligningen og hovedstadsudligningen med henblik på at afspejle
kommunernes sociale opgaver og generelt forbedre udligningen af kommunernes
socioøkonomiske udgiftsbehov. Med de socioøkonomiske udgiftsbehov i
udgiftsbehovsudligningen tages der højde for, at de sociale udgifter generelt er øget i
kommunerne.
Helsingør Kommune modtager samlet set penge fra ordningen, og nedenstående tabel
viser, hvorledes Helsingør Kommunes indtægter fra tilskuds- og udligningsordningen
fordeler sig på de forskellige poster i ordningen.
Tilskud og udligning (1.000 kr.)
2016
2017
2018
2019
-400.140
-331.432
-290.068
-238.810
Statstilskud til kommuner
-81.444
-92.577
-63.640
-34.855
Udligning af selskabsskat
-10.356
-10.845
-11.242
-11.578
-3.744
-4.023
-4.243
-4.461
7.967
8.117
8.280
8.446
-487.717
-430.761
-360.913
-281.257
Kommunal udligning
Udligning vedrørende udlændinge
Udviklingsbidrag til regionen
Tilskud og udligning i alt
Som det er beløbene fra kommunal udligning og statstilskud faldende henover
budgetperioden. Dette skyldes dels kommunens stigende skatteindtægter, men i høj
grad også KL’s skøn for et faldende samlet bloktilskud. Det faldende bloktilskud er dels
et resultat af omprioriteringsbidraget og dels et resultat af at kommunernes samlede
skatteindtægter skønnes at stige. Bl.a. er de samlede grundværdier fremskrevet med
den skønnede landsudvikling som beskrevet ovenfor i forbindelse med gennemgangen
af grundskylden. Dermed er der også indbygget et usikkerhed i skønnet for
bloktilskuddet da udviklingen i grundværdierne som følge af indførslen af et nyt
vurderingssystem vil få betydning for det samlede bloktilskud.
8
9
2.6
Andre tilskud
Posten ”andre tilskud” dækker over kommunens bidrag og tilskud fra diverse puljer, der
aftales i den årlige økonomiaftale. Kommunen både modtager tilskud og betaler bidrag
til de enkelte puljer. Det er også her at det ekstraordinære finansieringstilskud er
placeret i form af ”Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet”. Tilskuddet har dog
også fået sin egen linje i indtægtsbudgettet for at gøre opmærksom på, at der - i
overslagsårene - er tale om eget skøn i (se s.2). Budgettet er gengivet nedenfor.
Andre tilskud (1.000 kr.)
Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner
2016
2017
2018
2019
0
?
?
?
6.440
6.658
6.865
7.099
Tilskud vedr. komm. i hov.områd. med særlige øk. vansk
0
0
0
0
Tilskud til Ø-kommuner
0
?
?
?
Tilsvar vedr. komm. i hov.områd. med særlige øk. vansk
Tilskud kommuner med mindre øer
Bidrag vedr. høj andel af borgere med sociale problemer
Tilskud vedr. høj andel af borgere med sociale problemer
Tilskud til bedre dagtilbud
Tilskud til et generelt løft af ældreplejen
Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen
Tilskud til omstilling af folkeskolen
0
?
?
?
3.864
3.995
4.119
4.259
0
0
0
0
-4.608
-4.693
-4.782
-4.873
-8.868
-9.035
-9.207
-9.382
-11.880
-12.108
-12.338
-12.573
0
0
0
0
-16.284
-16.284
-16.284
-16.284
Tilskud vedrørende skattenedsættelse i 2014+2015
-7.524
-6.120
-2.352
0
Midlertidig overgangsordning vedr. refusionsomlægningen
-9.612
144
0
0
-48.472
-37.444
-33.980
-31.753
Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet
Andre tilskud i alt
En del af puljerne skal der ansøges om. Det gælder de puljer, hvor beløbet er angivet
med ”?” i ovenstående tabel. Helsingør Kommune har søgt om tilskud fra puljerne for
vanskeligt stillede kommuner i hele landet og i hovedstadsområdet samt fra puljen
vedr. kommunerne med borgere med sociale problemer (den sociale særtilskudspulje). I
2015 fik Helsingør Kommune 11 mio. kr. i tilskud til vanskeligt stillede kommuner i
Hovedstadsområdet og 8,1 mio. kr. i tilskud til kommune med borgere med sociale
problemer.
Tidligere var ældremilliarden placeret under særlige tilskud, men er som nævnt nu
flyttet over i det generelle bloktilskud, hvilket medfører dels anden fordeling af puljen
samt at der ikke længere er bindinger forbundet med anvendelsen af puljen.
2.7
Beskæftigelsestilskud
Beskæftigelsestilskuddet er fastsat af staten til at dække en del af de udgifter
kommunen har på beskæftigelsesområdet. Tilskuddet vil blive reguleret efter budgettets
vedtagelse med baggrund i den faktiske udvikling på beskæftigelsesområdet.
Reguleringen af beskæftigelsestilskuddet sker gennem en midtvejsregulering og en
efterregulering. Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i tilskudsåret og
efterreguleres året efter.
9
10
I 2016 vil Helsingør Kommune modtage 119 mio. kr. i beskæftigelsestilskud. I dette
beløb er indregnet en effekt af refusionsomlægningen på ca. 11 mio. kr.
Beskæftigelsestilskuddet for 2016 er dermed på niveau med tilskuddet for 2015, der var
på 112 mio. kr.
10