Indstilling ISAF Worlds 2018 1. Resume

Transcription

Indstilling ISAF Worlds 2018 1. Resume
Indstilling
Til
Aarhus Byråd via Magistraten
Fra
Borgmesterens Afdeling, Kultur og Borgerservice
Dato
21. maj 2015
ISAF Worlds 2018
Aarhus Kommune har i samarbejde med Sport Event
Denmark (SEDK), Dansk Sejlunion (DS)og Sailing
Aarhus(SA) fået tildelt værtskabet for ISAF Worlds 2018 Verdensmesterskaberne i samtlige OL-sejlsportsdiscipliner.
1. Resume
I samarbejde med SEDK, DS og SA, skal Aarhus Kommune
være værter for ISAF Worlds 2018, som er VM i samtlige
OL- sejlsportsdiscipliner. Desuden skal der i 2017
gennemføres en event, der skal teste det sportslige set-up
forud for ISAF Worlds 2018. Testeventen har et særskilt
budget.
Organisering, gennemførelse og eventens økonomiske
forhold er kontraktligt fastlagt mellem det internationale
sejlsportsforbund (ISAF) og de danske
samarbejdspartnere. Aarhus Kommune er juridisk
underskriver på kontrakten og projektet forankres
overordnet i Aarhus Events.
ISAF Worlds 2018 tilbyder en stor international
markedsføringsplatform for Aarhus Kommune og vil
medføre en betydelig international mediemæssig
opmærksomhed som følge af TV-transmissioner,
reportager og utallige internationale maritime internetsites.
Jfr. kontraktens krav og parternes ønsker om succesfuld
realisering og profilering af Aarhus, Regionen og Danmark,
er der udarbejdet et udgiftsbudget på 45 mio. kr. Sport
Event Denmark har under forudsætning af lokal
medfinansiering tilkendegivet at yde tilskud på 8 mio. kr.
ISAF Worlds 2018
side 1 af 8
og Region Midtjyllands Vækstpulje er ansøgt om tilskud på
7,5 mio. kr. Der forventes egenindtægter på 5,1 mio. kr.
Den kommunale finansiering af ISAF Worlds forudsættes
at være på min. 10 mio. kr., som foreslås finansieret via
Aarhus Events puljer via opsparing i de kommende år.
Restfinansieringen på ca. 14 mio. kr. vil skulle findes via
fonde, sponsorater og samarbejdsaftaler.
2. Beslutningspunkter
At 1) Aarhus Events til ISAF Worlds 2018 afsætter 10 mio.
kr. via opsparing i sine eventpuljer de kommende år
At 2) Byrådet den 1. juni 2017 får en status på
planlægningen og den fundraising, som ligger udover den
kommunale andel.
3. Baggrund
Aarhus Kommune har i samarbejde med SEDK, DS, og SA
fået tildelt værtskabet for afvikling af ISAF Worlds 2018.
ISAF Worlds 2018 bliver én af de absolut største
idrætsevents, der nogensinde er afviklet i Danmark.
Aarhus Events, DS, SEDK og de århusianske sejlklubber i
Sailing Aarhus har tidligere forsøgt på at hverve ISAF
Worlds. Værtskabet for ISAF Worlds understøtter
kommunens eventstrategi for hvervning og afvikling af
store internationale events. PR- og erhvervsmæssigt vil
eventen styrke Aarhus Kommunes image både nationalt og
internationalt, som en af verdens førende sejlsports byer.
Eventens størrelse understreges af, at der i 2017 også
skal afvikles en test af det arrangementsmæssige set-up.
SEDK er en stærk partner i samarbejdet omkring ISAF
Worlds 2018. Under forudsætning af lokal medfinansiering
på samme mindst samme niveau, forventes SEDK at
bevillige 8 mio. kr. til eventens planlægning, afvikling og
markedsføring.
SEDK deltager sammen med Aarhus Events, DS og SA i
den løbende organisering og planlægning af ISAF Worlds.
ISAF Worlds 2018
side 2 af 8
4. Den forventede effekt
ISAF Worlds 2018 er i overensstemmelse med den nye
eventstrategi byrådet vedtog i 2014, samt kommunens
erhvervspolitik og sport- og fritidspolitik.
Mål med ISAF 2018:
De fire partnere er enige om, at ISAF Worlds 2018 skal
sætte sig varige spor indenfor sejlads, sejlmiljøet,
publikumsoplevelser og eventafvikling. De kompetencer og
faciliteter der opbygges frem mod og under eventen, skal
styrke og ruste alle involverede til fremtiden og skabe
varige effekter. (jf. bilag 1).
Fælles for parterne bag ISAF Worlds 2018 er målet om at
skabe en stor maritim folkefest under afviklingen af
eventen, som forventes at tiltrække op imod 500.000
besøgende til eventområdet i konkurrenceperioden.
Størstedelen af eventområdet vil være med gratis adgang,
da er indenfor sejlsport ikke er tradition for at opkræve
entre.
Sportsligt
Aarhus Kommune satser på udvikling af unge
elitesportstalenter, og sejlsport er én ud af fire
satsningsområder på verdensklasseniveau . De stolte
aarhusianske medaljetraditioner i international sejlsport vil
medvirke til at understøtte arbejdet med talentudvikling,
og Worlds 2018 vil give de aarhusianske sejlere klare
hjemmebanefordele.
Afvikling af VM i Sejlsport bliver et absolut højdepunkt i
en lang satsning på at positionere Aarhus som ét af
verdens førende sejlsportssteder. En evt. kommende
etablering af et nyt sejlsportscenter ved Aarhus
Lystbådehavn, vil sammen med VM i 2018 bringe Aarhus i
den absolutte elite i selskab med værtsbyer for olympisk
sejlsport, Americas Cup, Volvo Ocean Race m.v.
I 2006 etablerede byens sejlklubber en fælles
organisatorisk overbygning på klubberne med dannelsen
af Sailing Aarhus, bestående af sejlklubber: Kaløvig,
Aarhus, Marselisborg, Bugten, Egå samt Århus Windsurfing
klub.
ISAF Worlds 2018
side 3 af 8
Samarbejdet med SA omkring planlægning og afvikling af
Worlds 2018 øger opmærksomheden væsentligt på
sejlsport i forhold til styrkelse af bredden, samt øger
tilgang til sporten og det etablerede elitearbejde.
Målsætningen er at skabe en tilskuerattraktiv maritim
event, hvor ikke alene de konkrete sejlsportsdiscipliner
bliver promoveret; men hvor der også som besøgende
bliver rig mulighed for at gøre sig erfaringer med andre
maritime udfoldelser.
Den sejlsportsmæssige afvikling af ISAF Worlds 2018 vil
ske med udgangspunkt i Aarhus Lystbådehavn og Aarhus
Ø, plus yderligere faciliteter på Aarhus Havn. Der er
allerede indledt en dialog med Aarhus Havn, som er positiv
overfor at medvirke til en succesfuld event, forudsat det
ikke kolliderer med havnens erhvervsmæssige aktiviteter.
Vækst, innovation og udviklingspotentiale
ISAF Worlds 2018 tilbyder en international
markedsføringsplatform for Aarhus Kommune, og eventen
kan medvirke til at fremme et stort vækst og
udviklingspotentiale, der både historisk og geografisk er
for det maritime og relaterede erhverv ud i hele regionen.
Aarhus Havn er Danmarks største og blandt Nordeuropas
største containerhavne med et stort internationalt rutenet i
udvikling. Den internationale eksponering og
opmærksomhed, som vil omgive ISAF Worlds 2018, vil
kunne bidrage positivt til at forstærke denne udvikling.
Hertil kommer markedsføringen af den nye bydel Aarhus Ø
i byudviklingsplanlægningen, og til styrkelse af de
forretningsområder, der måtte være etableret i bydelen i
2018.
Sejlsporten er en relativ åben idrætsgren med få
begrænsninger for at eksperimentere med nyskabelser i
forbindelse med internationale events. Det giver vide
muligheder for at videreudvikle det samarbejde, som
sejlsporten har med forsknings- og uddannelsesmiljøet i
Aarhus, samt inddrage det lokale og regionale erhvervsliv.
Aarhus og Regionen har også en førende position indenfor
food. Arrangørerne bag ISAF Worlds vil søge at etablere
ISAF Worlds 2018
side 4 af 8
et samarbejde med fødevarevirksomheder og branchens
forsknings- og udviklingsmiljø, bl.a. ved etablering af et
samarbejde med Food Festival.
Andre vigtige erhvervsområder som f.eks. vindenergi,
fashion samt arkitektur og design er områder, som
organisationen bag ISAF Worlds vil søge at indgå
samarbejde og partnerskaber med for at udnytte eventens
erhvervsmæssige potentiale.
Økonomisk effekt
VM-eventens mange deltagere, ledere, officials og afledte
gæster vil tilføre byen og regionen mange ekstra
overnatninger i en periode udenfor overnatningsstedernes
normale højsæson. Der kan forventes deltagelse af:
 1100 sejlbåde og ca. 1525 deltagere
 Ca. 350 – 400 akkreditterede pressefolk
 I 2014 nåede TV-transmissionerne over 180 mio.
husstande i 46 lande.
 Ca. 1500 officials, ledere og trænere + forventeligt
800 frivillige
 Øvrige besøgende gæster
 Ca. 80.000 overnatninger i afviklingsperioden
Dertil kommer et ikke ubetydeligt antal overnatninger og
restaurantbesøg i forbindelse med testeventen året før i
Kulturhovedstadsåret 2017. En række af de kommende VM
deltagere kommer til Aarhus for at teste Aarhus Bugten,
og byen får mulighed for at teste elementer i
planlægningen.
Ved VM i Santander 2014 besøgte ca. 700.000
eventområdet , hvilket medførte en generel vækst i
turismen på ca. 30% set i forhold til året før.
Aarhus Internationale Sejlsportscenter
I 2017 forventes Aarhus Internationale Sejlsportscenter at
stå parat til at huse det danske elitemiljø for sejlsport og
ikke mindst mange års kommende internationale
sejlsportsbegivenheder på Aarhus Kommunes nye
havnefront. Aarhus Internationale Sejlsportscenter vil
blive en helt central facilitet i forbindelse med ISAF Worlds
2018
5. De planlagte ydelser
ISAF Worlds 2018
side 5 af 8
Eventens organisering, gennemførelse og økonomiske
forhold er kontraktligt fastlagt mellem ISAF og de danske
samarbejdspartnere: Aarhus Kommune, SEDK, DS og SA.
Juridisk underskriver på kontrakten er Aarhus Kommune.
DS godkender, som national medlemsorganisation denne
tildeling af eventen til Aarhus Kommune. SA og SEDK er
essentielle samarbejdspartnere og afgørende for eventens
planlægning og gennemførelse.
Der er mellem de 4 danske partnere underskrevet en
hensigtserklæring, der bekræfter et aktivt partnerskab og
medansvar overfor planlægning og gennemførelse af ISAF
Worlds 2018 (bilag 1).
6. Organisering af indsatsen
Bag hvervningen af ISAF Worlds stod Aarhus Events /
Aarhus Kommune, SA, DS og SEDK, der i fællesskab også
gennemfører eventen via ovennævnte hensigtserklæring.
Aarhus Kommune er juridisk ansvarlig overfor det
Internationale Sejlsportsforbund ISAF. Der er nedsat et
præsidium og en styregruppe, hver med deltagelse af
repræsenter fra alle fire samarbejdspartnere. Aarhus
Kommune har formandskabet i styregruppen.
Herudover kræver planlægning og afvikling af eventen et
aktivt medspil af såvel Magistratsafdelingen for Teknik og
Miljø som Aarhus Havn. Begge parter har i forbindelse med
eventens hvervning givet positive tilkendegivelser og
tilkendegivet, at de vil bidrage bedst muligt hertil.
7. Konsekvenser for ressourcer
VM i Sejlsport 2018 giver en række afledte udfordringer og
opgaver, som skal håndteres i forhold til bl.a. faciliteter på
land, etablering af maritime faciliteter, afvikling af
sejladser, organisation, officials, frivillige samt øvrig
planlægning af byens medspil.
I forhold til kontraktens krav, og parternes overordnede
ønsker til en succesfuld realisering af eventen, er der
udarbejdet et udgiftsbudget på 45 mio. kr.
ISAF Worlds 2018
side 6 af 8
Sport Event Denmark har under forudsætning af lokal
medfinansiering på minimum samme niveau tilkendegivet,
at ville yde et tilskud på 8 mio. kr. Herudover er Sport
Event Denmark også positiv overfor at bidrage separat til
testeventen i 2017.
Region Midtjyllands Vækstforum er, i forhold til deres
nyetablerede vækstpulje, ansøgt om et økonomisk tilskud
på 7,5 mio. kr. Ansøgningen er endnu ikke blevet
behandlet i Regionen.
Den kommunale finansiering af ISAF 2018 forudsættes at
være på minimum 10 mio. kr., som finansieres via Aarhus
Events puljer via opsparing i de kommende år. Dette vil
lægge et væsentligt beslag på eventpuljerne og
eventbufferen. Der forventes egen-indtægter på 5,1 mio.
kr. Restfinansieringen på 14 mio. kr. vil skulle findes via
fonde, sponsorater og samarbejdsaftaler.
Byrådet vil inden den 1. juni 2017 få en status på
planlægningen samt den fundraising, der ligger udover
den kommunale andel.
Jacob Bundsgaard
/
Rabih Azad-Ahmad
/
Niels Højberg
Kirsten Jørgensen
__________________________________________
Bilag
1: Hensigtserklæring mellem de fire parter underskrevet
den 29. april 2014.
Tidligere beslutninger
1: Hvervning af ISAF Worlds 2018 vedtaget i Magistraten den
23. september 2013
2: Eventstrategi 2014-2020, vedtaget i Byrådet den 9. oktober
2014.
3. Budgetforlig 2015: Kultur og Borgerservice og Borgmesterens
Afdeling anmodes om at fremsende indstilling til Byrådet vedr.
arrangementets samlede økonomi, herunder en beskrivelse af
de forventede bidrag fra Idrætsfonden Danmark og anden
ekstern finansiering. Forligspartierne ønsker indstillingen
ISAF Worlds 2018
side 7 af 8
fremsendt til Byrådet senest 1. juni 2015, så restfinansieringen
kan afklares i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2016.
Aarhus Events
Lix: 43
E-post: AarhusEvents@aarhus.dk
Sagsbehandler: Mariann Vinding
Tlf.: 89 40 48 24
E-post: mv@aarhus.dk
ISAF Worlds 2018
side 8 af 8