Abonnementsvilkår - Mit JP - Jyllands

Transcription

Abonnementsvilkår - Mit JP - Jyllands
Abonnementsvilkår Privat
Abonnementsvilkår
Kundeservice
Jyllands-Posten A/S, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, att.: Kundeservice
Tlf: 87383737
Fax: 87383739
Automatisk servicetelefon: 70153737
Web: jp.dk/kontakt
Levering:
Avisen udkommer – med undtagelse af enkelte helligdage – alle årets dage. I budomdelte
områder skal avisen på hverdage senest være leveret på leveringsadressen kl. 6.30 (i enkelte
områder dog kl. 07.00 eller kl. 10.00), på lørdage og søndage senest kl. 08.00 (i nogle
områder dog kl. 09.00 eller 10.00). I øvrige områder leveres avisen pr. post, og
leveringstidspunktet følger her Post Danmarks leveringstider.
Ønskes den budomdelte avis leveret helt til døren, kontakt da kundeservice telefonisk, pr. email via kontaktformularen til kundeservice på jp.dk/kontakt eller pr. brev, att: Kundeservice
Manglende levering:
Hvis en budomdelt avis ikke leveres, kan der oftest ske efterlevering. Abonnenten skal i så fald
give Kundeservice meddelelse herom inden kl. 10.00. Ved aviser, der leveres pr. post, er der
ikke mulighed for efterlevering.
Ved manglende levering godskrives på næstfølgende opkrævning et beløb svarende til
gennemsnitsprisen pr. dag for abonnementet.
Forsinkede aviser og udeblevne enkeltsektioner godtgøres ikke. Manglende avislevering
godtgøres ikke, hvis den manglende levering skyldes force majeure eller andre forhold der
ligger uden for Jyllands-Postens kontrol (f.eks. usædvanlige vejrforhold). I disse situationer
henvises til e-avisen på jp.dk.
Abonnementsændringer:
Ved abonnentens ønske om nedgradering af produkt og/eller antal leveringsdage kan sådanne
ændringer tidligst ske efter 5 måneder fra tegning af abonnementet med løbende måned + 30
dages varsel.
Jyllands-Posten kan foretage ændringer i leveringsformen med 14 dages varsel.
Pris:
Prisen for abonnementet følger den til enhver tid gældende prisliste som fremgår af JyllandsPosten hjemmeside, www.jp.dk. Jyllands-Posten forbeholder sig til enhver tid retten til at
ændre abonnementspriser og gebyrstørrelser.
Betaling:
Der betales forud for avisen efter valgte betalingstermin.
Abonnementet kan med fordel betales via betalingsservice. Tag kontakt til dit pengeinstitut
eller opret ordningen via jp.dk/kontakt. Kontonr.: 00698253 Debitor gr.: 00549.
Ønsker man at betale via girokort, opkræves et girogebyr på 35 kr. pr. udsendte regning.
Overholdes sidste rettidig betalingsdag ikke, udsendes påmindelse om betaling, og der
pålægges administrationsgebyr på 75 kr.
Ved manglende betaling vil der blive fremsendt opkrævning på det skyldige beløb, herunder
også opkrævning for leverede aviser.
Ved genbestilling af avisen vil et skyldigt beløb fra et tidligere abonnement blive medregnet.
Abonnementsvilkår Privat
Brugernavn og kode:
Kundens login-oplysninger til Jyllands-Postens forskellige produkter er personlig og må ikke
overdrages til andre.
Jyllands-Posten forbeholder sig retten til at spærre adgangen, hvis aftalen misligholdes.
Opsigelse:
Abonnementet er fortløbende og forsætter, indtil det opsiges.
Abonnementsforholdet opsiges ved telefonisk kontakt til kundeservice, pr. e-mail via
kontaktformularen til kundeservice på jp.dk/kontakt eller pr. brev, att: Kundeservice. Det er
ikke en gyldig opsigelse blot at undlade at betale fremsendte faktura.
Et abonnement kan tidligst opsiges efter 5 måneder fra tegning af abonnementet med løbende
måned + 30 dages varsel. Et abonnement forsætter aktivt i opsigelsesperioden.
Udbetaling af et tilgodehavende kan kun ske via bankoverførsel og mod et gebyr på 50 kr.
Tilgodehavende på under 80 kr. (efter fratrukket gebyr på 50 kr.) udbetales ikke, men
avisleveringen forlænges i stedet. Ved eventuelt skyldigt beløb fremsendes en opkrævning
derpå.
Fortrydelsesret:
Telefonisk afgivet ordre på et abonnement på avisen, som sker efter
en uanmodet henvendelse fra en af bladets telefonsælgere, eller salg
uden for Jyllands-Postens adresse, er omfattet af reglerne om
fortrydelsesret. Der vil dog blive opkrævet betaling for allerede
leverede aviser frem til det tidspunkt, hvor fortrydelsesretten gøres
gældende. Flere oplysninger om fortrydelsesretten findes i rammen til
højre.
Servicemuligheder:
På jp.dk/kontakt oplyses eventuelle forsinkelser i dagens levering, og
reklamationer på udeblevne aviser kan foretages her.
Er der andre beføjelser inkluderet i dit produkt som f.eks.
ferieflytning og midlertidigt stop, vil du også kunne bestille
disse ydelser på jp.dk/kontakt. Ændringer skal ske senest 4 dage før
ønsket ændring. Ved flytning til udlandet beregnes porto efter
gældende priser.
Oplysning om fortrydelsesret i henhold til lov
om visse forbrugeraftaler for private:
For et abonnement købt over telefonen-,
efter uanmodet henvendelse-, eller ved salg
uden for Jyllands-Postens adresse gælder 14
dages fortrydelsesret. Vil abonnenten gøre
brug af fortrydelsesretten, skal abonnenten
give Jyllands-Posten meddelelse herom
senest 14 dage efter det seneste af følgende
tidspunkter: Første leveringsdag eller den
dag, hvor abonnenten modtager oplysninger
om fortrydelsesretten.
Hvis fortrydelsesretten gøres gældende, vil
der blive opkrævet betaling for allerede
leverede aviser frem til det tidspunkt.
Underretning om, at fortrydelsesretten gøres
gældende, rettes til Kundeservice.
Underrettes der pr. brev eller mail, er det
tilstrækkeligt at dette er sendt inden fristens
udløb.
Oplysninger:
Abonnementsoplysninger om tidligere abonnenter opbevares og behandles fortroligt til evt.
senere brug i overensstemmelse lovgivningen.
Oplysningerne slettes, såfremt abonnenten ønsker det.