BOVIBOOSTER | L4DL
Transcription
BOVIBOOSTER | L4DL
Journalist til Fyns Amts Avis på Ærø Kan du dit kram og den klassiske journalistik? Er du fuld af gode idéer og har mod på at udvikle? Kan du se læserne i øjnene og lytte? Så kan en ledig stol på Fyns Amts Avis’ lokalredaktion på Ærø blive din. Ærø er et ø-samfund med knap 7.000 indbyggere og stolte traditioner for skibsfart og turisme. Her kender alle hinanden og de læser alle sammen avisen. For det er sådan - avisen - ærøboerne omtaler Fyns Amts Avis. Avisen er øboernes vigtigste kilde til information om stort og småt, godt og skidt - og dem, der ikke holder avisen, læser den alligevel. Vi søger en journalist, som føler sig hjemme i såvel det kontante nyhedsstof, den nærværende reportage som i den grundige baggrundshistorie. Vores redaktion i Ærøskøbing er bemandet med tre uddannede journalister og en praktikant. Redaktionen producerer et dagligt opslag til Fyns Amts Avis’ første sektion. På Fyns Amts Avis er udvikling af journalistikken en selvfølge. Med daglige redaktionsmøder som basis fremelsker vi den idébårede, konstruktive og klart prioriterede journalistik. Jobbet på Fyns Amts Avis på Ærø skal besættes snarest muligt. Kontakt fungerende lokalredaktør Helge Jørgensen på telefon 6345 2195 eller nyhedschef Carsten Olsen på telefon 6345 2132, hvis du vil vide mere. Redaktionen er beliggende i Ærøskøbing, og vi forventer, at du bosætter dig på Ærø. Send din ansøgning til chefsekretær Birgitte Nielsen på bini@faa.dk senest den 25. Januar 2013 og gerne før. Fyns Amts Avis er en del af Fynske Medier, der også udgiver dagbladet Fyens Stiftstidende, 13. ugeaviser, 10 vejvisere, websites og driver to lokalradioer. Desuden har selskabet avistrykkeri, bogtrykkeri og avisdistribution. Selskabet har redaktioner og salgsafdelinger på hele Fyn. Der er 600 medarbejdere i Fynske Medier. Selskabet ejes af Fyens Stiftstidende A/S og A/S Svendborg Avis.