Løngoder - beskatninge af personalegoder

Løngoder
— beskatning af personalegoder
Indhold
Indledning3
Afsnit 1
Beskatning af personalegoder
1.1 Regler for beskatning af personalegoder
1.2 Fradrag for egenbetaling
1.3 Skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder 1.4 Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder 1.5 Lønomlægning – en del af en fleksibel lønpakke 4
4
4
4
5
6
Afsnit 2
Skattemæssig behandling af udvalgte personalegoder
2.1 Aktier og købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold
2.2Avis
2.3Beklædning
2.4Bil
2.5Bonuspoint
2.6 Broafgifter
2.7 Bøder 2.8 Firmasport og motionsfaciliteter
2.9Flytteudgifter
2.10Fortæring
2.11Fratrædelsesgodtgørelse
2.12 Fri befordring mellem hjem og arbejde
2.13 Helårsbolig 2.14Hjemme-pc
2.15Indkøbsordninger
2.16 Internet
2.17 Jubilæumsgratiale 2.18Kantineordninger
2.19 Kreditkort 2.20 Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil
2.21Lejlighedsgaver
2.22 Medie- og radiolicens
2.23Parkering
2.24Personaleforening
2.25Personalelån
2.26 Rejser
2.27Sommerbolig
2.28 Sponsorbilletter – fribilletter
2.29 Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænning
2.30 Syge- og ulykkesforsikring
2.31 Telefon, herunder mobiltelefon
2.32 Uddannelses- og kursusudgifter
2.33Vaccination
9
9
9
10
10
13
13
14
14
14
14
15
16
16
18
18
18
19
19
20
20
20
21
21
22
23
24
25
26
27
28
28
30
31
Afsnit 3
Skematisk oversigt
33
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 1
Hans Henrik Bonde Eriksen
Partner
T: +45 25 29 40 49
E: hans.h.eriksen@dk.ey.com
Christina Kilsgaard Svendsen
Executive Director
T: + 45 25 29 37 22
E: christina.k.svendsen@dk.ey.com
Bettina Fristed
Executive Director
T: + 45 25 29 45 79
E: bettina.fristed@dk.ey.com
Anne Marie Hegelund
Senior Manager
T: + 45 25 29 52 69
E: anne.marie.hegelund@dk.ey.com
2 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Kristian Anning
Consultant
T: + 45 25 29 33 93
E: kristian.anning@dk.ey.com
Indledning
Den skattemæssige behandling af personalegoder er i konstant udvikling. Vi har
opdateret vores publikation om beskatning af en række udvalgte personalegoder,
så publikationen beskriver de gældende skatteregler pr. 1. marts 2015.
Publikationen giver en generel beskrivelse af de mest almindelige personalegoder.
Ved en gennemlæsning kan den enkelte virksomhed og medarbejderne vurdere,
hvilke personalegoder de enkelte medarbejdere har interesse i, således at virksomheden kan sammensætte den mest gunstige lønpakke for sine medarbejdere.
Hvis du ønsker mere konkret rådgivning, er du velkommen til at kontakte EY’s personskatteafdeling, der er parate til at yde råd og bistand. God fornøjelse!
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 3
Afsnit 1
Beskatning af personalegoder
Personalegoder er fortsat en væsentlig faktor for at tiltrække og fastholde medarbejdere.
I den forbindelse melder der sig en række spørgsmål, såsom: Er godet A- eller B-indkomst? Er godet omfattet af bagatelgrænserne? Skal der betales AM-bidrag af
godets værdi? Har arbejdsgiver oplysningspligt over for skattemyndighederne?
Alle disse spørgsmål besvares i denne publikation.
.1 Regler for beskatning af personalegoder
1
Hovedreglen er, at værdien af personalegoder er skattepligtig for medarbejderen
som personlig indkomst.
Værdien af personalegodet fastsættes som udgangspunkt til godets markedsværdi, det vil sige den værdi, som godet ville have kostet medarbejderen i almindelig fri handel – i praksis dog arbejdsgiverens udgift. Der gælder dog en lang række
særregler for værdiansættelsen, som vil fremgå af gennemgangen af de enkelte
personalegoder.
Er personalegodet A-indkomst, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag
af personalegodets værdi. Som eksempel kan nævnes fri bil og fri telefon. Arbejdsgiveren har desuden pligt til at oplyse A-indkomsten til SKAT.
Er godet B-indkomst, som for eksempel tingsgaver, skal der ikke indeholdes A-skat
og AM-bidrag af godets værdi. Arbejdsgiveren har som udgangspunkt pligt til at
indberette værdien af B-skattepligtige personalegoder til SKAT, men i visse tilfælde
er det alene medarbejderen, der har pligt til at medtage beløbet på selvangivelsen.
Både goder, der er ydet i et ansættelsesforhold, og goder ydet til med-arbejderens
familie og pårørende som følge af ansættelsesforholdet er omfattet af reglerne om
beskatning af personalegoder. Goder ydet til familie m.fl. indtægtsføres hos medarbejderen, som om det var medarbejderen selv, der havde modtaget godet.
.2 Fradrag for egenbetaling
1
Betaler medarbejderen for rådigheden over personalegodet med beskattede midler (nettolønnen), reduceres den skattepligtige værdi af godet. For at modregne
egenbetalingen i den skattepligtige værdi skal egenbetalingen være sket til arbejdsgiveren inden udgangen af det aktuelle indkomstår. Det er værd at bemærke, at et
bruttolønstræk ikke anses som en egenbetaling, der kan reducere den skattepligtige værdi.
.3 Skattefri bagatelgrænse for arbejdsrelaterede personalegoder
1
Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder vedrører goder, som
arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed for medarbejderen af hensyn til medarbejderens arbejde. Derimod vil ydelser, som alene tjener som belønning for den ansatte, ikke være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede
personalegoder. Sådanne goder kan derimod være omfattet af bagatelgrænsen for
mindre personalegoder, jf. afsnit 1.4.
4 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
“
Er personalegodet A-indkomst, skal
arbejdsgiveren indeholde A-skat og
AM-bidrag af personalegodets værdi.
Goder omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder beskattes kun i det omfang, den samlede værdi af goderne overstiger bagatelgrænsen,
som i 2015 udgør 5.700 kr. årligt. Overstiger godernes samlede værdi bagatelgrænsen, er medarbejderen skattepligtig af den fulde værdi af alle goderne og ikke
kun den del, der overstiger beløbsgrænsen. Der skal være tale om goder, der i overvejende grad er stillet til rådighed ved arbejdet.
Hverken de personalegoder, der er omfattet af de særlige værdiansættelsesregler
(fx fri bil og fri telefon), eller de goder, som Skatterådet har fastsat normalværdier
for (fx fri kost og logi), er omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder.
Der kan nævnes følgende eksempler på goder, der falder ind under bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder:
• Vaccination af medarbejdere
• Gratis mad og drikke i særlige tilfælde, fx overarbejde
• Fri avis til brug for arbejdet
• Afholdelse af ferie under eller i forlængelse af en tjenesterejse, fx når dette medfører en besparelse for medarbejderen
• Ansattes privatkørsel i specialindrettet køretøj, der sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel
• Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter
• Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, der skal bruges under arbejdet
• Kreditkortordninger
• Beklædning ønsket og betalt af arbejdsgiveren, eventuelt med logo
• Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring
.4 Skattefri bagatelgrænse for mindre personalegoder
1
Visse personalegoder, herunder julegaver i form af naturalier, beskattes kun, hvis
den samlede værdi af goderne fra én eller flere arbejdsgivere overstiger en bagatelgrænse, som i 2015 udgør 1.100 kr. årligt. Hvis bagatelgrænsen overskrides,
beskattes medarbejderen af godernes fulde værdi og ikke kun den del, der overstiger beløbsgrænsen.
Bagatelgrænsen for mindre personalegoder indebærer, at en arbejdsgiver kan give
goder til sine medarbejdere uden at indberette værdien af disse til SKAT, hvis værdien af hvert enkelt gode ikke overstiger 1.100 kr. Det er medarbejderen, der skal
selvangive de modtagne goders værdi, hvis bagatelgrænsen samlet set overskrides. Kun hvis det enkelte gode overstiger 1.100 kr., har arbejdsgiveren indberetningspligt.
Julegaver i form af naturalier er fortsat skattefrie, i det omfang værdien ikke overstiger 800 kr. (2015). Værdien af julegaven medregnes dog i bagatelgrænsen på
de nævnte 1.100 kr. (2015), men friholdes for beskatning, selvom bagatelgrænsen på 1.100 kr. overskrides. Modtager en medarbejder f.eks. en julegave til maks.
800 kr. samt mindre goder til en værdi af 700 kr., er bagatelgrænsen overskredet,
men medarbejderen skal alene medregne værdien af de mindre goder og ikke julegavens værdi på selvangivelsen.
Reglen gælder kun personer i ansættelsesforhold, herunder personer, der modtager vederlag for arbejde i bestyrelser, kommissioner mv.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 5
Der skal være tale om egentlige personalegoder, dvs. formuegoder af pengeværdi
eller sparet hjemmeforbrug mv. Kontante beløb eller goder, der kan omveksles til
kontanter, er ikke omfattet.
Følgende goder kan fx være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder:
• Blomster
• Vin
• Chokolade
• Deltagelsesgebyr til motionsløb
• Adgang til svømmehal
• Årskort til zoologisk have eller museum
• Fribillet til en sportsbegivenhed
Listen er ikke udtømmende, og som udgangspunkt er alle goder med en værdi
under 1.100 kr. omfattet af bagatelgrænsen. Visse særlige goder er dog ikke omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Det gælder fx følgende goder:
• Goder i form af gavekort eller kontanter
• Goder, der i forvejen er skattefrie, fx visse lejlighedsgaver
• Goder, der er ydet af hensyn til arbejdet (er omfattet af bagatelgrænsen på
5.700 kr. (2015))
• Goder, der beskattes med en særlig sats, fx fri bil mv., samt andre særlige personalegoder, fx personalelån, fri bolig og radio- og tv-licens, skal beskattes uanset
værdien
• Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring eller sundhedsbehandlinger
.5 Lønomlægning – en del af en fleksibel lønpakke
1
Mange virksomheder tilbyder i dag deres medarbejdere fleksible lønpakker, hvor
medarbejderen selv er med til at bestemme, hvilke personalegoder der ønskes.
Nogle medarbejdere indbetaler mere til pension, andre holder mere ferie, eller firmabilen skiftes måske ud med en mindre model mod til gengæld at få en højere løn.
Skattereglernes udformning er i høj grad med til at afgøre, hvilke goder der indgår
i en fleksibel lønpakke.
Ideen med lønomlægning (bruttolønreduktion) er, at virksomheden tilbyder medarbejderne lønpakker, hvor en del af lønnen erstattes af eksempelvis hurtige internetforbindelser, betalt tog- og buskort, avis el.lign., hvilket ofte resulterer i en skattebesparelse for medarbejderen. Fordelen for medarbejderen er, at denne selv kan
6 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
“
sammensætte en lønpakke, der består af henholdsvis en fast løn og de personalegoder, den pågældende medarbejder finder mest fordelagtige.
Før en ordning gennemføres, er det vigtigt at vurdere eventuelle fordele ved at
vælge de forskellige goder. Er der eksempelvis tale om et gode, hvor medarbejderen beskattes af markedsværdien eller af en fast sats? Medtages godet ved beregningen af bagatelgrænserne, eller er godet helt skattefrit?
Er der tale om et personalegode, hvor medarbejderen beskattes af markedsværdien, vil medarbejderens fordel bestå i den rabat, arbejdsgiveren eventuelt kan
opnå ved at indgå aftalen med udbyderen af godet.
Er der derimod tale om et personalegode, der beskattes efter en fast sats, fx fri bil
eller fri telefon, består medarbejderens fordel i, at der kun sker beskatning af satsen, som ofte er mindre end markedsværdien.
Vælger medarbejderen personalegoder, der er omfattet af og ligger under bagatelgrænsen, eller personalegoder, der ikke medfører beskatning, vil der være en betydelig fordel for medarbejderen, uanset om personalegodet vælges i stedet for en
lønstigning.
For arbejdsgiveren er det relevant at vurdere de administrative konsekvenser, der
er forbundet med at indføre en ordning med fleksible lønpakker.
Skattemyndighederne har accepteret, at lønomlægningen kan fremgå af en separat linje på lønsedlen. På denne måde er det muligt for såvel arbejdsgiver som medarbejder at se, hvilke goder den pågældende medarbejder har valgt, herunder hvilken løn medarbejderen skal have, såfremt et eller flere goder fravælges. Dette gør
det nemmere at administrere ordningen for arbejdsgiveren.
Det er et krav fra SKAT, at lønnedgangen skal være reel, men det er accepteret, at
lønnedgangen ikke påvirker beregningen af feriepenge og pensionsbidrag. Beregning af feriepenge og pensionsbidrag kan således ske på grundlag af bruttolønnen
inklusive værdien af de valgte goder, såfremt dette fremgår af den aftale, der er
indgået mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
Der er i praksis opstillet visse generelle betingelser, der skal være opfyldt, før en
aftale om lønomlægning kan godkendes. Der er flere gange sket væsentlige ændringer i skattemyndighedernes krav til aftalernes indhold, blandt andet er der ændret
på, hvilke krav der har størst vægt i vurderingen af lønomlægning.
Man skal være opmærksom på, at praksis er under konstant udvikling. Det er derfor en god idé at få afstemt en påtænkt ordning med sin skatterådgiver.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 7
“
Arbejdsgiverens betaling af
en avis, der leveres på
medarbejderens
privatadresse og erstatter
husstandens almindelige
avishold, er skattepligtig for
medarbejderen.
8 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Afsnit 2
Skattemæssig behandling
af udvalgte personalegoder
I det følgende gennemgås den skattemæssige behandling af udvalgte personalegoder. Der henvises i øvrigt til den skematiske oversigt sidst i denne publikation, hvor
beskatning af samt indeholdelses- og oplysningspligt for de omtalte goder er
opsummeret.
.1 Aktier og købe- og tegningsretter tildelt i ansættelsesforhold
2
Aflønning i form af aktier og købe- og tegningsretter til aktier beskattes som altovervejende hovedregel som almindelig lønindkomst, dog uden A-skattetræk
(B-indkomst). Den tidligere skattebegunstigende regel i ligningslovens § 7H, hvorefter medarbejdernes gevinst beskattes som aktieavance, finder dog fortsat anvendelse for visse tildelinger i kraft af særlige overgangsregler.
Aktietildelinger i henhold til ligningslovens § 16
Aktier tildelt i ansættelsesforhold beskattes som almindelig lønindkomst på retserhvervelsestidspunktet. Retserhvervelsestidspunktet afhænger af de betingelser,
der er knyttet til tildelingen af aktier.
Købe- og tegningsretter i henhold til ligningslovens § 28
Købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 er skattepligtige som
almindelig lønindkomst for medarbejderen på det tidspunkt, hvor købe- eller tegningsretterne udnyttes eller afstås. Ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret
udgør den skattepligtige værdi forskellen mellem den underliggende akties handelsværdi på udnyttelsesdagen og købe- eller tegningsrettens udnyttelseskurs.
Afstås en købe- eller tegningsret, udgør det skattepligtige beløb afståelsessummen. Har medarbejderen betalt et beløb for købe- eller tegningsretten i forbindelse
med tildelingen, skal dette beløb fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
værdi.
Reglen i ligningslovens § 28 finder tilsvarende anvendelse på købe- og tegningsretter, som et selskab tildeler medlemmer af selskabets bestyrelse.
Individuelle medarbejderaktieordninger
i henhold til den dagældende ligningslovs § 7H
Ophævelsen af ligningslovens § 7H gælder aftaler om tildeling af aktier samt købeog tegningsretter til aktier, der er indgået den 21. november 2011 eller senere.
Aftaler indgået inden denne dato kan således stadig omfattes af den dagældende
ligningslovs § 7H.
Ved anvendelse af den dagældende ligningslovs § 7H udskydes beskatningen af
medarbejderne til det senere salg af aktierne, hvor medarbejderens gevinst beskattes som aktieavance med 27% eller 42%.
2.2 Avis
Arbejdsgiverens betaling af en avis, der leveres på medarbejderens privatadresse
og erstatter husstandens almindelige avishold, er skattepligtig for medarbejderen.
Hvis avisen er stillet til rådighed til brug for arbejdet, er værdien omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, jf. afsnit 1.3 – uanset om avisen erstatter
et almindeligt avishold i husstanden. Værdien af de samlede goder under bagatelgrænsen afgør derfor, om avisen skal beskattes hos medarbejderen.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 9
“
Den skattepligtige værdi af fri bil tillægges
et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør 150% af
den pågældende bils ejerafgift.
Leveres avisen derimod på arbejdspladsen til brug for arbejdet, skal medarbejderen ikke beskattes. Avisen indgår heller ikke ved vurderingen af bagatelgrænsen for
arbejdsrelaterede goder.
Såfremt avisen stilles til rådighed mod nedgang i bruttolønnen, skal det konkret
kunne begrundes, at avisen er stillet til rådighed til brug for arbejdet, hvis beskatning skal undgås.
.3 Beklædning
2
Beskatningen af tøj, som stilles til rådighed for medarbejderen, afhænger af, om
der er tale om almindeligt tøj eller arbejdstøj, der er passende for det pågældende
arbejde.
Skjorter, bukser, jakker og slips anses for almindeligt tøj, der ikke udsættes for ekstraordinært slid. Der er således tale om tøj, der kan tages med hjem og erstatte tøj,
der i øvrigt benyttes privat. Medarbejderen skal beskattes af købsprisen. Værdien
er B-indkomst. Bemærk dog, at bagatelgrænsen for mindre personalegoder på
1.100 kr. (2015) finder anvendelse, jf. afsnit 1.4.
Uniformer og arbejdsdragter samt arbejdstøj, der er påkrævet i forbindelse med
det pågældende arbejde, skal ikke beskattes. Som eksempel kan nævnes kitler til
læger og sygeplejersker, uniformer, sikkerhedssko samt tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet mv. En korsanger ansat ved Danmarks
Radio har eksempelvis fået fradrag for udgifter til kjole og hvidt og dertilhørende
laksko, der blev anvendt ved arbejdets udførelse. Tilsvarende må det antages, at
udgiften hertil ville have været skattefri for korsangeren, såfremt Danmarks Radio
havde betalt for tøjet.
Har arbejdsgiveren specielle ønsker til medarbejderens påklædning, og trykkes der
synligt firmanavn eller logo på tøjet, kan det være en indikation på, at arbejdsgiveren har ydet tøjet af hensyn til arbejdets udførelse. Sådan beklædning vil være
omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, jf. afsnit 1.3.
Såfremt der er tale om speciel beklædning til anvendelse på messer og udstillinger
mv., hvor tøjet efter brug opbevares hos arbejdsgiveren, sker der ikke beskatning.
.4 Bil
2
En bil, der efter sin art er anvendelig til privat kørsel, og som stilles til rådighed af
arbejdsgiveren, medfører beskatning af værdi af fri bil. Det er rådigheden over
bilen til privat benyttelse, der beskattes. Omfanget af den private kørsel er uden
betydning for beskatningens størrelse.
Den skattepligtige værdi af fri bil er A-indkomst, og der skal beregnes A-skat og
AM-bidrag af beløbet.
Beregningsgrundlaget
Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20% af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog altid
af mindst 160.000 kr., og der er ikke nogen maksimumværdi for beregningen.
10 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Den skattepligtige værdi af fri bil tillægges et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør 150%
af den pågældende bils ejerafgift. Er bilen ikke omfattet af reglerne om ejerafgift,
udgør miljøtillægget 150% af den årlige vægtafgift for bilen. Miljøtillægget medfører således et højere beskatningsgrundlag for værdi af fri bil. Den forhøjede værdi
af fri bil indgår i grundlaget for indeholdelse af AM-bidrag og A-skat. Undtaget er,
at udligningstillæg på dieselbiler og eventuelt privat benyttelsestillæg ikke skal
medregnes.
Hvis bilens alder på anskaffelsestidspunktet er tre år eller derunder regnet fra første indregistrering, er beregningsgrundlaget bilens nyvognspris. Nyvognsprisen
defineres som bilens listepris fra ny, inklusive registreringsafgift, moms og normalt
tilbehør. Beskatningsgrundlaget nedsættes til 75% af nyvognsprisen 36 måneder
efter indregistreringsdatoen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.
Såfremt arbejdsgiveren anskaffer bilen mere end tre år (36 måneder) efter første
indregistrering, anvendes den aktuelle købspris, inklusive moms og eventuelle
istandsættelsesudgifter, som beregningsgrundlag.
For biler, der indføres fra udlandet, skal værdiansættelsen ske som ved køb af en
dansk bil. Nyvognsprisen for biler, som firmaet har anskaffet højst tre år efter
bilens første indregistrering, dvs. ”ny bil”, er den pris, som den pågældende arbejdsgiver kunne have købt bilen for fra ny, inklusive moms, registreringsafgift, udgifter
til nummerplader og leveringsomkostninger samt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr. Hvis bilen er mere end tre år gammel, er beskatningsgrundlaget den pris, som firmaet har betalt til den udenlandske forhandler, tillagt
moms, registreringsafgift og leveringsomkostninger, herunder transportudgifter
fra udlandet og udgifter til de danske nummerplader og normalt tilbehør.
Skift af bil efter rådighed i en del af året
En medarbejder, der udskifter bilen i løbet af en måned, skal i udskiftningsmåneden
beskattes af den dyreste bil, der er til rådighed i denne måned.
Er bilen kun til rådighed i en del af året, beskattes kun en forholdsmæssig del af årsværdien. Hvis firmabilen således kun har været til rådighed fra den 1. januar til den
3. maj, beskattes medarbejderen af 5/12 af årsværdien.
Firmabil, der ikke benyttes til privat kørsel
For medarbejdere med kundeopsøgende arbejde anses kørsel mellem bopælen og
arbejdsgiverens adresse ikke for privat kørsel, når kørslen sker højst én gang om
ugen. Medarbejderen beskattes ikke af fri bil, forudsat at bilen ikke i øvrigt anvendes
til privat kørsel. For at undgå beskatning af fri bil skal der som minimum udarbejdes
en fraskrivelseserklæring mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, hvoraf det
fremgår, at bilen ikke må anvendes til privat kørsel. Endvidere bør medarbejderen
føre et fyldestgørende kilometerregnskab, såfremt bilen tages med hjem til bopælen.
Standardreglerne om beskatning af fri bil finder ikke anvendelse på biler, der er
specialindrettet, herunder kassevogne, lastvogne, kranvogne og andre specialkøretøjer. Ved privat kørsel i sådanne køretøjer beskattes et beløb svarende til, hvad
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 11
“
Den skattepligtige værdi af fri bil udgør 25% af den
del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr.,
og 20% af resten, dog altid mindst 160.000 kr.
det koster at leje et tilsvarende køretøj. Anvendes et specialkøretøj til kørsel mellem hjem og arbejde, beskattes medarbejderen ikke heraf, såfremt medarbejderen
ikke fratrækker befordringsfradrag for denne kørsel på sin selvangivelse.
Forhandlerrabatter
Rabatter, fx flåderabat, der ydes af forhandleren ved køb af en ny bil, bevirker, at
beregningsgrundlaget for firmabilen ikke alene nedsættes med rabatten, men
også med den tilhørende reduktion af registreringsafgiften.
Egenbetaling
Hvis medarbejderen inden indkomstårets udløb betaler et beløb til arbejdsgiveren
for at have fri bil til rådighed for privat kørsel, reduceres den skattepligtige værdi af
fri bil med dette beløb.
Egenbetalingen kan ud over et kontant beløb for eksempel være forsikring, grønne
afgifter, benzin vedrørende privat kørsel, vask af bilen, påfyldning af olie og lignende driftsudgifter. Derimod kan bro- og færgeudgifter ikke reducere værdien af
fri bil. Det er en betingelse for at kunne modregne privat afholdte udgifter i den
skattepligtige værdi, at arbejdsgiveren i sit regnskab udgiftsfører beløbet som en
driftsudgift og samtidig indtægtsfører samme beløb som en egenbetaling i sit regnskab for firmabilen.
Hvis firmabilen er en del af en bruttolønsordning, reducerer bruttolønsreduktionen
ikke den skattepligtige værdi af fri bil. Bruttolønsreduktionen anses ikke for en
egenbetaling i skattemæssig henseende.
Befordringsfradrag
En medarbejder, der har fri bil til rådighed for privat kørsel, kan som udgangspunkt
ikke trække befordring fra på sin selvangivelse for kørsel mellem hjem og arbejde.
Vælger medarbejderen alligevel at trække befordring fra, medfører dette beskatning som personlig indkomst af et tilsvarende beløb. Den personlige indkomst
beskattes med op til ca. 56%, mens værdien af et ligningsmæssigt fradrag er ca.
31%.
12 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
.5 Bonuspoint
2
Bonuspoint, som en medarbejder optjener i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger betalt af arbejdsgiveren, skal beskattes hos medarbejderen, hvis de
optjente bonuspoint anvendes privat. Beskatningen finder sted på det tidspunkt,
hvor medarbejderen anvender pointene.
Det skattepligtige beløb udgør det beløb, som medarbejderen skulle betale, hvis
bonuspointene ikke var anvendt.
Medarbejderen er pligtig til selv at opgøre værdien og medtage beløbet på sin selvangivelse.
.6 Broafgifter
2
Har en medarbejder fået en arbejdsgiverbetalt BroBizz stillet til rådighed for privat
kørsel, beskattes medarbejderen af markedsværdien.
Har arbejdsgiveren derimod alene stillet en BroBizz til rådighed for medarbejderens kørsel mellem hjem og arbejde, skal medarbejderen ikke beskattes af BroBizzens værdi, hvis medarbejderen undlader at medtage brofradraget på sin selvangivelse. Såfremt medarbejderen anvender egen bil til befordring, kan der foretages
et befordringsfradrag efter de almindelige regler. Anvendes BroBizzen herudover
til privat passage, er medarbejderen skattepligtig af markedsværdien af den private passage.
Arbejdsgiverens betaling af broafgift i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel har
ingen skattemæssige konsekvenser for medarbejderen.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 13
“
I praksis beskattes medarbejdere ikke
af årlige personalearrangementer, såsom
julefrokoster, skovture, sommerfester o.l.
2.7 Bøder
Hvis arbejdsgiveren betaler en medarbejders bøder, anses det for betaling af en
privat udgift. Dette gælder også bøder i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, fx
en fartbøde eller parkeringsbøde. Betalingen er skattepligtig for medarbejderen.
.8 Firmasport og motionsfaciliteter
2
Sportsfaciliteter, eksempelvis motionslokaler, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen er skattefrie for medarbejderne, forudsat at tilbuddet gælder samtlige ansatte og er en del af arbejdspladsens generelle
personalepolitik.
Betaler arbejdsgiveren udgifter til firmasport, herunder turneringsgebyrer, motionsløb mv., er dette skattefrit for deltagerne.
En arbejdsgivers betaling eller refusion af medarbejdernes private fitnesskort, kontingenter el.lign. anses for betaling af private udgifter, og værdien er skattepligtig
for medarbejderen. Tilsvarende gælder arbejdsgiverbetalte motionskort til eksterne fitnesscentre. For arbejdsgiverbetalte motionskort gælder dog, at disse er
omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.100 kr. (2015), jf.
afsnit 1.4.
.9 Flytteudgifter
2
Arbejdsgiverens betaling af flytteudgifter behandles forskelligt, afhængigt af om
der er tale om flytning af personlige årsager eller forflyttelse hos arbejdsgiveren.
Betaler arbejdsgiveren en medarbejders flytteudgifter, er beløbet skattepligtigt
som almindelig løn, hvis flytningen sker af private årsager eller i forbindelse med
skift til en ny arbejdsgiver.
Bliver medarbejderen derimod forflyttet inden for samme virksomhed eller inden
for samme koncern, kan arbejdsgiveren efter regning betale flytteudgifter, der
ellers ville være fradragsberettigede for medarbejderen, uden at medarbejderen
bliver beskattet heraf. Skattefriheden er betinget af, at medarbejderen ikke fratrækker flytteudgifterne ved indkomstopgørelsen.
.10 Fortæring
2
Ved overarbejde
Betaler arbejdsgiveren mad og drikke i forbindelse med overarbejde, er medarbejderen som udgangspunkt skattepligtig af værdien. Værdien indgår ved opgørelse
af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, og beskatningen sker kun, hvis
bagatelgrænsen på 5.700 kr. (2015) overskrides, jf. afsnit 1.3.
Restaurant
Udgifter til interne møder, der foregår i forbindelse med spisning på restaurant, er
ikke skattepligtige for medarbejderen, såfremt formålet med mødet/spisningen er
erhvervsmæssigt.
14 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Personalearrangementer
I praksis beskattes medarbejdere ikke af årlige personalearrangementer, såsom
julefrokoster, skovture, sommerfester o.l.
Som vejledning har SKAT givet fire eksempler på arrangementer, der ikke er skattepligtige for medarbejderne:
• Arbejdsgiveren afholder en julefrokost for medarbejderne med julebuffet mv. på
et større etablissement, hvor der spilles livemusik om aftenen. Der er fælles
transport for medarbejderne til og fra etablissementet, hvor medarbejderne
samles op og sættes af på forskellige opsamlingssteder, fordi arbejdsgiveren har
lejet en bus. Medarbejderne kan efterfølgende overnatte på værelser tilknyttet
etablissementet.
• Arbejdsgiveren afholder en årlig skovtur for medarbejderne. Skovturen afholdes
i løbet af en arbejdsdag og foregår i en forlystelsespark. Der afsluttes med middag på en restaurant i forlystelsesparken.
• Arbejdsgiveren afholder en sommerfest på arbejdspladsen, hvor ægtefæller og
børn deltager. Der er arrangeret diverse aktiviteter for både børn og voksne, og
der er bestilt mad udefra.
• En virksomhed, hvor medarbejderne er spredt ud over landet til daglig, samles til
en stor årlig firmafest, der inkluderer overnatning. Festen afholdes på et konferencecenter, og der er middag for medarbejderne om aftenen og morgenmad om
morgenen.
2.11 Fratrædelsesgodtgørelse
Godtgørelse, der udbetales i anledning af og i forbindelse med en medarbejders
fratrædelse, og som ikke træder i stedet for løn i opsigelsesperioden, beskattes
alene, såfremt godtgørelsen overstiger en bundgrænse på 8.000 kr. Bundfradraget på 8.000 kr. gælder både beregning af A-skat og AM-bidrag.
Ydes fratrædelsesgodtgørelsen som en tingsgave, betales der A-skat af den del af
gavens værdi, der overstiger 8.000 kr., men i modsætning til en kontant fratrædelsesgodtgørelse skal der ikke betales AM-bidrag af værdien, medmindre en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse konverteres til naturalier. Værdien ansættes
til købsprisen inklusive moms.
Modtager medarbejderen godtgørelsen i stedet for løn i opsigelsesperioden,
beskattes hele beløbet som personlig indkomst.
En fratrædelsesgodtgørelse kan beskattes enten på udbetalingstidspunktet eller på
retserhvervelsestidspunktet.
Bliver medarbejderen på arbejdspladsen indtil opsigelsesperiodens udløb, beskattes fratrædelsesgodtgørelsen først på tidspunktet for fratrædelsen.
Bliver medarbejderen fritstillet, vil fratrædelsesgodtgørelsen skulle beskattes på
udbetalingstidspunktet, dog senest seks måneder efter tidspunktet for rets­
erhvervelsen.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 15
.12 Fri befordring mellem hjem og arbejde
2
Betaler arbejdsgiveren for medarbejderens befordring mellem hjem og arbejde,
eventuelt i form af et frikort til offentlig transport, skal medarbejderen som
udgangspunkt beskattes heraf. Værdien fastsættes til medarbejderens befordringsfradrag for den samme strækning.
Undlader medarbejderen at medtage befordringsfradrag på sin selvangivelse (som
ligningsmæssigt fradrag), beskattes værdien af den arbejdsgiverbetalte befordring
imidlertid ikke. Skattefriheden omfatter ikke et arbejdsgiverbetalt frikort til offentlig transport, som i væsentligt omfang anvendes til anden privat kørsel end kørsel
mellem hjem og arbejde.
Indgår arbejdsgiverens betaling af befordring mellem hjem og arbejde som en
mulighed i forbindelse med en fleksibel lønpakke, bør medarbejderen inden accept
heraf beregne værdien af befordringsfradraget, som vedkommende mister, og
sammenholde denne med besparelsen ved den arbejdsgiverbetalte befordring.
.13 Helårsbolig
2
En medarbejder skal beskattes, såfremt arbejdsgiveren som en del af aflønningen
stiller en helårsbolig til rådighed for medarbejderen. Beskatningens størrelse
afhænger af, om der er tale om en hovedaktionær, en medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen løn eller øvrige medarbejdere.
Betaler medarbejderen af beskattede midler et beløb for rådigheden til arbejdsgiveren inden indkomstårets udløb, reduceres den skattepligtige værdi af fri helårsbolig med beløbet.
Helårsbolig – hovedaktionær m.fl.
Værdi af fri helårsbolig for hovedaktionærer m.fl. med bestemmende indflydelse på
egen aflønningsform er 5 procent af et særligt beregningsgrundlag. Det særlige
beregningsgrundlag udgør det største beløb af:
• Ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller
• Den kontante anskaffelsessum med tillæg af forbedringer, der er sket efter
anskaffelsen, men inden 1. januar i det pågældende indkomstår.
Hertil skal lægges 1 procent af den del af beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 procent af resten. Eventuel egenbetaling fragår i den skattepligtige værdi.
16 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
“
En arbejdsgiverbetalt hjemme-pc inklusive sædvanligt
tilbehør beskattes ikke, hvis pc’en er stillet til rådighed
for medarbejderen til brug for arbejdet.
Hvis arbejdsgiveren/selskabet særskilt betaler ejendomsskatter eller øvrige udgifter, for eksempel til varme, renovation, vand, el, rengøring, gartner, fællesantenne
og lignende, beskattes disse særskilt.
Reglerne gælder uanset om det er hovedaktionæren selv eller en nærstående person, der har helårsboligen til rådighed. Selskabet indberetter værdien, og den vil
fremgå af felt 12 i selvangivelsen. Det gælder også, hvis man er hovedaktionær/-anpartshaver uden at være ansat. Eventuel egenbetaling fragår i den skattepligtige
værdi.
Der gælder dog særlige regler for fri helårsbolig, hvis der ifølge lovgivningen er
bopælspligt på ejendommen. Det gælder for eksempel visse landbrugsejendomme.
I den situation skal man beskattes af markedslejen.
Ovennævnte regler gælder alene, hvis arbejdsgiveren ejer boligen. Såfremt
arbejdsgiveren lejer en bolig og stiller den til rådighed for en hovedaktionær eller
en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal denne
beskattes af markedslejen, dvs. den leje, arbejdsgiveren betaler for boligen.
Direktører er som udgangspunkt omfattet af ovennævnte regler. Flere afgørelser
har dog vist, at det ikke er nok bare at være direktør af navn for at være omfattet af
reglerne. Det afgørende er, om direktøren har afgørende indflydelse på egen aflønningsform. Har direktøren således ud fra en konkret vurdering ingen væsentlig indflydelse på sin aflønningsform, vil direktøren kunne få stillet en fri bolig til rådighed
og blive beskattet ligesom øvrige medarbejdere, jf. afsnittet ”Helårsbolig – øvrige
medarbejdere” nedenfor.
Helårsbolig – øvrige medarbejdere
For øvrige medarbejdere, der helt eller delvist får stillet en fri bolig til rådighed af
arbejdsgiveren, sker beskatningen på baggrund af boligens markedsleje. Medarbejderen skal beskattes af forskellen mellem markedslejen og en eventuelt betalt leje.
Hvis boligen er ejet af arbejdsgiver, skal markedslejen findes ved et skøn over udlejningsværdien. Det samme gælder, hvis arbejdsgiver lejer boligen af en ikke-uafhængig part.
De tidligere gældende skematiske satser for værdiansættelse af fri eller delvist fri
helårsbolig er afskaffet med virkning fra 2013.
Hvis der er en bopæls- og fraflytningspligt tilknyttet boligen, gives der et nedslag
på 30%. Såfremt der alene er en fraflytningspligt, udgør nedslaget 10%.
Hvis arbejdsgiveren ud over den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt
afholdes af lejeren, fx el, varme mv., forhøjes værdien af fri bolig med disse udgifter.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 17
“
Hvis rabatten på det konkrete produkt ikke overstiger
arbejdsgiverens avance, bliver en medarbejder, der
benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtig af den
økonomiske fordel.
.14 Hjemme-pc
2
En arbejdsgiverbetalt hjemme-pc inklusive sædvanligt tilbehør beskattes ikke, hvis
pc’en er stillet til rådighed for medarbejderen til brug for arbejdet. Skattefritagelsen gælder både bærbare og stationære pc’er.
En pc, der stilles til medarbejderens rådighed via en bruttolønsordning, anses som
værende stillet til rådighed for privat brug og er dermed ikke omfattet af skattefritagelsen. Medarbejderen beskattes af 50% af udstyrets nypris i samtlige de år, hvor
udstyret er stillet til rådighed.
For medarbejdere, der har indgået en lønomlægningsaftale om en pc inklusive tilbehør inden den 1. januar 2012, gælder som udgangspunkt en overgangsregel til
og med indkomståret 2014, hvorefter medarbejderen beskattes, som om vedkommende havde fået stillet fri telefon til rådighed.
.15 Indkøbsordninger
2
Indgår arbejdsgiveren aftaler med andre virksomheder om rabat ved medarbejderens køb af forskellige varer og tjenesteydelser, medfører dette som udgangspunkt
ikke nogen skattemæssige konsekvenser for hverken arbejdsgiveren eller medarbejderen. Det er en forudsætning, at medarbejderne ville kunne opnå tilsvarende
rabatter gennem en indkøbsforening el.lign.
Indkøb fra virksomhedens kontraktsparter
I forbindelse med en virksomheds indkøb kan virksomhedens kontraktsparter
udbyde produkter til særligt favorable priser til virksomhedens ansatte. En sådan
rabatmulighed for de ansatte anses som led i ansættelsesforholdet og er dermed
et personalegode.
Er den favorable pris resultatet af en indirekte betaling fra arbejdsgiveren, bliver en
medarbejder, der benytter tilbuddet, skattepligtig af godets markedsværdi med
fradrag af det, medarbejderen har betalt for godet.
Hvis den favorable pris svarer til, hvad medarbejderne ville kunne opnå på det fri
marked, fx gennem en forbrugs- eller personaleforening, bliver medarbejdere, der
benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtige af den økonomiske fordel.
Indkøb af virksomhedens egne produkter
Produkter, som arbejdsgiveren sælger som led i sin virksomhed, kan udbydes til
salg til særligt favorable priser til virksomhedens ansatte. Ligesom ved salg af produkter fra virksomhedens kontraktsparter, er der tale om et personalegode.
Hvis rabatten på det konkrete produkt ikke overstiger arbejdsgiverens avance, bliver en medarbejder, der benytter sig af tilbuddet, ikke skattepligtig af den økonomiske fordel.
.16 Internet
2
Arbejdsgiverbetalt datakommunikationsforbindelse, fx internet, beskattes ikke,
hvis medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk.
Skatte­friheden er betinget af, at medarbejderen har adgang til stort set de samme
dokumenter og funktioner som på arbejdspladsen.
18 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Er der ikke adgang til arbejdsgiverens netværk, beskattes medarbejderen efter reglerne om fri telefon af 2.600 kr. årligt (2015), jf. afsnit 2.31 om beskatning af fri
telefon.
En medarbejder, der både har frit internet og fri telefon, beskattes samlet af 2.600
kr. årligt.
.17 Jubilæumsgratiale
2
Gratialer i anledning af arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum beskattes
som udgangspunkt på samme måde som løn.
Ved jubilæer, hvor medarbejderen har været ansat i virksomheden i 25, 35 eller
flere år deleligt med tallet 5, gives et skattefrit bundfradrag på 8.000 kr. Det er en
betingelse, at udbetalingen sker én gang og ikke løbende. A-skat og AM-bidrag
beregnes af den del af gratialet, der overstiger bundfradraget på 8.000 kr.
Gratiale og gavekort i forbindelse med 5, 10, 15, 20 og 30 års ansættelse omfattes
således ikke af den gunstige beskatning.
Reglerne om den mere lempelige beskatning kan anvendes ved jubilæumsgratialer,
der udbetales i anledning af virksomhedens beståen i 25 år eller i et antal år deleligt med 25. Det er i den forbindelse en betingelse, at arbejdsgiveren udbetaler gratiale til alle medarbejdere, også deltidsansatte. For deltidsansatte kan størrelsen af
gratialet dog nedsættes forholdsmæssigt i forhold til antal arbejdstimer om ugen.
Ydes jubilæumsgratialet som en tingsgave, betales der A-skat af den del af gavens
værdi, der overstiger 8.000 kr. Værdien ansættes til købspris inklusive moms.
.18 Kantineordninger
2
Som udgangspunkt skal medarbejderens egenbetaling svare til madens kostpris
(variable omkostninger), for at beskatning undgås. Ud fra dette er det vanskeligt
for arbejdsgiveren at afgøre, hvornår der skal indberettes kantinegoder til SKAT.
SKAT har derfor fastlagt vejledende værdier for medarbejderes egenbetaling til
kantineordninger.
Hvis kantinen serverer ”almindelig gængs standardmad og -drikke”, er det SKATs
opfattelse, at godet kan betragtes som værende uden væsentlig værdi. Der skal
ikke ske beskatning af medarbejderen eller indberetning til SKAT, hvis medarbejderen betaler 15 kr. pr. måltid uden drikkevarer eller 20 kr. pr. måltid inklusive drikkevarer. Stiller arbejdsgiveren luksusbetonet mad til rådighed, beskattes medarbejderen af markedsværdien fratrukket en eventuel egenbetaling.
Et ”standardmåltid” består ifølge SKAT typisk af fx tre almindelige stykker smørrebrød eller en varm eller lun ret.
Er frokosten gratis, er medarbejderen skattepligtig af værdien, der fastsættes til et
beløb svarende til medarbejderens besparelse.
Gratis kaffe, te og vand, der stilles til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen, medfører ingen beskatning.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 19
“
Får en medarbejder sin medie- eller radiolicens
betalt af arbejdsgiveren, vil medarbejderen som
udgangspunkt være skattepligtig af værdien.
.19 Kreditkort
2
Får en medarbejder stillet et kreditkort til rådighed for betaling af erhvervsmæssige udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, beskattes kortet ikke.
Udstedes der kreditkort til betaling af såvel erhvervsmæssige udgifter som private
indkøb, er medarbejderen som udgangspunkt skattepligtig af det årlige kortgebyr.
Kortgebyret omfattes dog af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, og i realiteten vil kortgebyret derfor være skattefrit, medmindre bagatelgrænsen på 5.700
kr. (2015) samlet set overskrides.
Hvis kreditkortet ikke bliver brugt til betaling af erhvervsmæssige udgifter, er kortet omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på i alt 1.100 kr.
(2015), og der vil derfor i praksis ikke ske beskatning, hvis bagatelgrænsen samlet
set ikke overskrides.
.20Kørselsgodtgørelse/tilskud til bil
2
Får medarbejderen et gratis benzinkort til brug for indkøb af benzin til en privat bil,
eller udbetaler arbejdsgiveren et fast månedligt beløb til dækning af medarbejderens kørselsudgifter, beskattes medarbejderen af benzinkøbet eller det faste kørselstilskud.
En medarbejder, der anvender sin private bil til erhvervsmæssig kørsel, kan,
såfremt visse betingelser opfyldes, få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse for den
erhvervsmæssige kørsel med 3,70 kr. pr. kilometer for kørsel op til 20.000 kilometer årligt og 2,05 kr. for kørsel herudover (2015).
.21 Lejlighedsgaver
2
I praksis sker der ikke beskatning af traditionelle lejlighedsgaver såsom fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver el.lign., såfremt der er tale om gaver af mindre omfang. Sådanne gaver medregnes ikke ved opgørelsen af, om bagatelgrænsen på 1.100 kr. (2015) for mindre personalegoder er overskredet.
Gaver, der modtages i anledning af jul, skal kun beskattes, hvis gavens markedsværdi overstiger 800 kr. (2015) inklusive moms. Består gaven af kontanter eller
gavekort, skal medarbejderen dog beskattes, selvom værdien er under 800 kr.
Gavekort udstedt til specifikke naturalier kan i særlige tilfælde være skattefrie.
20 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Værdien af julegaver indgår i beregningen af, om bagatelgrænsen for mindre personalegoder er overskredet. Julegaver, hvis værdi ikke overstiger 800 kr., beskattes dog ikke, selvom medarbejderen i årets løb har modtaget goder og julegaver til
en samlet værdi, der overstiger 1.100 kr. (2015).
.22Medie- og radiolicens
2
Får en medarbejder sin medie- eller radiolicens betalt af arbejdsgiveren, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien. Den skattepligtige
værdi er det beløb, som medarbejderen selv ville skulle betale i licens. Arbejdsgiveren har oplysningspligt.
TV-pakker
Tilsvarende er arbejdsgiverens betaling af abonnementsudgifter til betalingskanaler, såsom Canal Digital, skattepligtig for medarbejderen.
Indgår kanalerne som en del af et arbejdsgiverbetalt bredbånd, kan arbejdsgiverens betaling af kanalerne være omfattet af reglerne om fri telefon mv. Dette gælder dog kun, hvis tv-kanalerne kan anses for at være en integreret og sædvanlig del
af abonnementet, og hvis tv-kanalerne ikke kan udskilles fra abonnementet på
bredbånd. Tv-programpakker, der ikke kan anses som en sædvanlig del af abonnementet, og som er af en væsentlig værdi, skal værdiansættes til markedspris.
2.23 Parkering
Bliver en parkeringsplads stillet til rådighed af arbejdsgiveren i tilknytning til
arbejdspladsen, bliver medarbejderen ikke beskattet af værdien heraf.
Betaler arbejdsgiveren derimod for en parkeringsplads ved medarbejderens bopæl,
skal værdien heraf beskattes hos medarbejderen, da godet anses som sparet privatforbrug.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 21
“
Almindelig personalepleje er skattefri for
medarbejderne og er oftest af mindre værdi.
.24 Personaleforening
2
Bidrager arbejdsgiveren til en personaleforening, vil medarbejderen som udgangspunkt blive beskattet af værdien, som var bidraget et almindeligt personalegode.
Der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag.
Der vil dog ikke ske beskatning af medlemmer af en personaleforening på arbejdspladsen, hvis der er tale om:
• En reel forening og
• Arbejdsgiveren ikke har en direkte, væsentlig indflydelse på foreningen
Reel forening
For at der er tale om en reel forening, skal foreningens overordnede formål være af
ideel karakter, og foreningen skal have både vedtægter og styres af foreningsorganer. Derudover skal aktiviteterne i foreningen afholdes som led i foreningens virke
og i overensstemmelse med formålet efter vedtægterne. Samtidig må formålet
med foreningen ikke være at skaffe medlemmerne en økonomisk gevinst.
Direkte væsentlig indflydelse
Efter praksis har en arbejdsgiver ikke en direkte væsentlig indflydelse på foreningen, hvis arbejdsgiverens tilskud for alle de foreninger, der ydes tilskud til, sammenlagt årligt udgør maksimalt 1.500 kr. pr. medarbejder, og medarbejderens
egenbetaling samtidig udgør et tilsvarende beløb.
Arbejdsgiverens tilskud på 1.500 kr. udgør formentlig ikke en absolut grænse.
Det er ikke en absolut betingelse, at medarbejdernes egenbetaling er fuldstændig
tilsvarende arbejdsgiverens tilskud pr. medarbejder. En stor forskel mellem egenbetalingen og tilskuddet vil dog kunne føre til, at arbejdsgiveren anses for at have
en direkte væsentlig indflydelse. Dette kan endda gøre sig gældende, selvom
arbejds­giverens tilskud er lavere end 1.500 kr., hvis medarbejderen eksempelvis
ikke bidrager med et kontingent.
Arbejdsgiveren må derudover ikke have anden væsentlig indflydelse på foreningen,
dvs. kunne bestemme, hvilke arrangementer der skal afholdes, eller alene bidrage
til en bestemt aktivitet i foreningen. Er dette tilfældet, skal arbejdsgiverens indflydelse vurderes i forhold til denne bestemte aktivitet.
Arbejdsgiver har ikke direkte væsentlig indflydelse i foreningen
Når arbejdsgiveren ikke anses for at have en direkte væsentlig indflydelse, vil de
aktiviteter, der foregår i personaleforeningen, være arbejdsgiveren uvedkommende, hvilket igen indebærer, at aktiviteterne som udgangspunkt ikke har skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.
Arbejdsgiver har direkte væsentlig indflydelse i foreningen
Når arbejdsgiveren anses for at have en direkte væsentlig indflydelse, vil de aktiviteter, der foregår i personaleforeningen, anses for at komme direkte fra arbejdsgiveren.
22 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Det betyder, at der her skal foretages en vurdering af de enkelte aktiviteter for at
bedømme, om nogle af dem er skattepligtige eller fritaget for skattepligt.
En aktivitet kan være skattefritaget i følgende tilfælde:
• Aktivitetens skattepligtige værdi er under 1.100 kr. (2015) (den skattefrie
bagatelgrænse for mindre personalegoder)
• Aktiviteten anses for et skattefrit firmaarrangement
• Aktiviteten anses for skattefri personalepleje
Firmaarrangementer
Firmaarrangementer (eksempelvis firmaskovtur eller personalefest) vil være skattefrie for medarbejderne, hvis arrangementet er af et rimeligt omfang og en rimelig varighed.
Personalepleje
Almindelig personalepleje er skattefri for medarbejderne og er oftest af mindre
værdi. Der er typisk tale om goder, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for
alle, fx kondirum, filmfremvisning, vinsmagning mv.
Er en aktivitet ikke fritaget for beskatning i henhold til et af de ovennævnte regelsæt, vil en medarbejders deltagelse i aktiviteten være skattepligtig. Da aktiviteten
anses for at komme direkte fra arbejdsgiveren, er det arbejdsgiveren, der har pligt
til at indberette den skattepligtige værdi til SKAT.
Særligt om udlodning af kunstværker i en kunstforening
SKAT præciserer i et styresignal, at kunstværker, der udloddes fra en kunstforening, vil være skattepligtige for medlemmerne, uanset om arbejdsgiveren har en
direkte væsentlig indflydelse i foreningen eller ej.
Har arbejdsgiveren ikke en direkte væsentlig indflydelse i kunstforeningen, skal
medarbejderen selv medregne værdien af det vundne kunstværk på selvangivelsen, fratrukket egenbetaling (årets kontingent). Værdien af kunstværket er den
subjektive værdi, dvs. den værdi kunstværket har for den pågældende medarbejder.
Har arbejdsgiveren derimod en direkte væsentlig indflydelse i kunstforeningen,
anses kunstværket for at komme direkte fra arbejdsgiveren, og det vil her være
arbejdsgiveren, der skal indberette værdien af kunstværket. Værdien af kunstværket er markedsværdien, dvs. den pris, der er betalt for kunstværket.
.25 Personalelån
2
Yder arbejdsgiveren et personalelån til en medarbejder, vil medarbejderen alene
skulle beskattes, såfremt renten på lånet er lavere end den rente, der kan opnås på
almindelige markedsvilkår. Medarbejderen beskattes af den herved opnåede fordel, men opnår et tilsvarende rentefradrag.
I praksis fastsættes markedsrenten som referencerenten (svarende til den tidligere mindsterente). Den skattepligtige værdi for medarbejderen udgør derfor som
udgangspunkt forskellen mellem referencerenten og den betalte rente.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 23
“
Ved beskatning af rejser skelnes mellem
forretningsrejser, studierejser, ferierejser,
kombinerede rejser og belønningsrejser.
Medarbejdere i finanssektoren beskattes kun, såfremt lånet er ydet til en lavere
rente end arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse med lånet. Dette gælder,
uanset om renten herved er lavere end referencerenten.
Det bemærkes, at i den situation, hvor lånet optages gennem arbejdsgiveren, er
betingelsen for at være omfattet af de gunstige regler om personalelån, at arbejdsgiveren tillige hæfter for lånet. Dette medfører, at arbejdsgiveren ikke blot kan formidle lånet og yde et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, medarbejderen ellers skulle have betalt, da der i en sådan situation vil være tale om et skattepligtigt løntilskud.
Vælger arbejdsgiveren på et tidspunkt at eftergive gælden, skal medarbejderen
beskattes af det eftergivne beløb som almindelig lønindkomst.
Referencerenten udgør 0% p.a. i første halvdel af 2015.
.26 Rejser
2
Ved beskatning af rejser skelnes mellem forretningsrejser, studierejser, ferierejser,
kombinerede rejser og belønningsrejser.
Forretningsrejser
En medarbejder er ikke skattepligtig af en forretningsrejse. En ægtefælles deltagelse i rejsen vil kun være skattefri, hvis ægtefællens deltagelse er klart forretningsmæssigt begrundet.
Studierejser
Deltagelse i en studierejse, der primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser,
medfører ikke beskatning af medarbejderen, uanset rejsens generelle karakter
eller den turistmæssige værdi for medarbejderen. Det er i den forbindelse et krav,
at rejsens studiemæssige element er relevant for virksomheden. Er dette ikke tilfældet, eller er det studiemæssige element ubetydeligt i forhold til det turistmæssige, skal medarbejderen beskattes af de afholdte udgifter.
Spørgsmålet om, hvorvidt rejsen primært har været afholdt i virksomhedens interesse, afgøres ud fra en konkret samlet bedømmelse af rejsens indhold ved fx at
gennemgå rejse- og undervisningsprogrammet.
24 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Ferierejser
Ved rene ferierejser, som arbejdsgiveren betaler for medarbejderen, og som ikke
har direkte sammenhæng med virksomhedens aktiviteter, vil medarbejderen blive
beskattet af rejsens markedsværdi. Det samme gælder, hvis arbejdsgiveren betaler
rejseudgifterne for en ledsager, ægtefælle eller et familiemedlem. Medarbejderen
beskattes af den samlede markedsværdi.
Kombinerede rejser (forretningsrejse/ferie – bagatelgrænsen)
Hvis medarbejderen vælger at afholde ferie i forbindelse med en i øvrigt ikke-skattepligtig forretningsrejse, bliver medarbejderen beskattet af det sparede privatforbrug. Hvis arbejdsgiveren betaler for et ekstra ophold, fx hotelovernatninger el.
lign., er denne udgift et personalegode, som er skattepligtigt for medarbejderen og
ikke omfattet af bagatelgrænsen.
Belønningsrejser
Belønningsrejser til medarbejderne, herunder til eventuelle ægtefæller, skal beskattes hos medarbejderen. Får medarbejderen udbetalt et kontant beløb til dækning af
ferierejsen, eller refunderes denne efter regning, skal der indeholdes A-skat og
AM-bidrag.
2.27 Sommerbolig
Hvis medarbejderen låner/lejer en feriebolig af sin arbejdsgiver, uden at der sker
fuld betaling herfor, foreligger der et skattepligtigt personalegode. Ferieboligen
kan eksempelvis være et sommerhus, en fjeldhytte eller en ferielejlighed. Selv en
erhvervslejlighed, der stilles til rådighed for en medarbejder i en kortere periode
som sommerbolig, beskattes efter reglerne om sommerbolig.
På samme måde som for en helårsbolig er der forskel på beskatningen, afhængig
af om der er tale om en hovedaktionær, en medarbejder med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform eller andre ansatte.
En eventuel egenbetaling fra medarbejderen inden indkomstårets udløb fragår i
den skattepligtige værdi.
Sommerbolig – hovedaktionær m.fl.
Ejer virksomheden en sommerbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær
eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, er der en
formodning om, at sommerhuset står til rådighed for privat benyttelse hele året.
Dette medfører, at hovedaktionæren og medarbejderen med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform som udgangspunkt beskattes af fri sommerbolig for hele
året.
Beskatningsprocenterne er de samme som for en almindelig ansat.
Den skattepligtige værdi udgør 0,5% pr. uge af den offentliggjorte ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før brugsåret for ugerne 22-34 og 0,25% pr. uge for de
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 25
“
Betaler arbejdsgiveren for en syge- og ulykkesforsikring, der udelukkende dækker i arbejdstiden,
er forsikringen ikke skattepligtig for medarbejderen.
resterende af årets uger. Dette medfører en maksimal beskatning på 16,25% af den
senest offentliggjorte ejendomsvurdering pr. år, hvis ejendommen anses for at
være til rådighed for hovedaktionæren hele året. Hvis der ikke er en ejendomsvurdering, fx for sommerboliger i udlandet, sættes ejendomsværdien efter et skøn
over boligens værdi pr. 1. oktober i året før brugsåret.
Har boligen været udlejet til andre, nedsættes værdien for de dage/uger, hvor boligen ikke har været til rådighed. Dette gælder dog ikke, hvis boligen har været udlejet til en nærtstående til hovedaktionæren/medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
Stilles sommerboligen til rådighed for flere hovedaktionærer eller medarbejdere
med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige
værdi ligeligt mellem disse. Dette gælder uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen.
Anvendes sommerboligen som en personalesommerbolig, dvs. at alle medarbejdere kan bruge sommerhuset i en vis periode på mindst 13 uger (otte uger skal
ligge i ugerne 22-34), vil hovedaktionærens beskatning kunne nedsættes, og
beskatningen skal foretages som for almindelige ansatte, nemlig efter forbrug.
Sommerbolig – andre ansatte
En almindelig ansat, der har rådighed over en arbejdsgivers sommerbolig, beskattes alene af den faktiske benyttelse af boligen. Det betyder således, at hvis boligen
fx kun anvendes én uge om året, beskattes medarbejderen alene af benyttelsen i én
uge. Anvendes boligen mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling
af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst
et døgn.
Den skattepligtige værdi udgør 0,5% pr. uge af den offentliggjorte ejendomsvurdering pr. 1. oktober året før brugsåret for ugerne 22-34 og 0,25% pr. uge for de
resterende af årets uger. Foreligger der ikke en ejendomsvurdering, fx for sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn over boligens værdi pr.
1. oktober i året før brugsåret. Hvis den ansatte selv betaler et beløb til fx forbrug
af vand og el, skal den skattepligtige værdi nedsættes med det samme beløb.
Arbejdsgiveren har pligt til at indberette den skattepligtige værdi til myndighederne.
2.28Sponsorbilletter – fribilletter
En medarbejder er som udgangspunkt ikke skattepligtig af sponsorbilletter til
sportslige og kulturelle arrangementer, som medarbejderen modtager fra sin
arbejds­giver, såfremt arbejdsgiveren er sponsor for det pågældende arrangement.
Det er en betingelse for skattefriheden, at sponsorbilletterne ikke udgør hoved­
ydelsen for sponsoratet, men at hovedydelsen derimod er en reklameydelse.
Skatte­friheden omfatter også bespisning i forbindelse med en sponsorbillet, men
derimod ikke transportudgifter.
26 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Skattefriheden for sponsorbilletter gælder kun ansatte i det selskab, der har ydet
sponsoratet til det pågældende arrangement. Dette har betydning, hvis virksomheden er en koncern, idet skattefriheden ikke gælder ansatte i koncernens øvrige selskaber.
Sponsorbilletter, der ikke opfylder de nævnte betingelser, er alligevel skattefrie for
medarbejderen, såfremt billetternes værdi ikke overstiger bagatelgrænsen for
mindre personale goder på 1.100 kr. (2015). Se nærmere om den skattefrie bagatelgrænse for mindre personalegoder i afsnit 1.4.
.29Sundhedsbehandling, alkohol- og rygeafvænning
2
Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser er som udgangspunkt skattepligtige for medarbejderne. Visse sundhedsydelser, fx misbrugsbehandling og behandling af
arbejdsskader, er dog undtaget fra skattepligten.
Arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet behandling
Arbejdsgiverbetalt, lægefagligt begrundet behandling af en medarbejder ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller
psykiater eller behandling hos en kiropraktor, er skattepligtig for medarbejderen.
Tilsvarende gælder sygdomsforebyggende behandlinger og forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger. Det er uden betydning, om arbejdsgiveren betaler udgifterne direkte, ved refusion eller via en sundhedsforsikring.
For så vidt angår sundhedsforsikringer, er det selve præmien, der er skattepligtig
for medarbejderen, mens de behandlinger, som forsikringen dækker, er skattefrie
for medarbejderen.
Tegner arbejdsgiveren en sundhedsforsikring, der dækker sundhedsydelser generelt, vil der være skattefrihed for den del af præmien, der kan henføres til skattefrie
sundhedsydelser, mens den resterende del er skattepligtig for medarbejderen.
Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter er undtaget fra bagatelgrænsen for mindre
personalegoder på 1.100 kr. (2015). Ydelserne er derfor ikke skattefrie, selvom
værdien heraf sammen med værdien af andre goder fra arbejdsgiveren ikke overstiger 1.100 kr.
Arbejdsgiverbetalt behandling eller forebyggelse af arbejdsskader
Arbejdsgivers betaling for behandling eller forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme er skattefrie for medarbejderen. Det er en betingelse for skattefriheden, at der er en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverens
betaling af sundhedsudgiften.
Arbejdsgiverbetalt behandling af misbrug
Arbejdsgiverbetalt behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol,
andre rusmidler eller rygeafvænning er skattefri, såfremt udgiften afholdes som
led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Det er dog muligt at begrænse medarbejderkredsen efter anciennitet og
antal arbejdstimer.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 27
“
Der er skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse
af udgifter til alle typer af uddannelser inden
for grund-, efter- og videreuddannelse.
Ved behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er det endvidere
en betingelse for skattefriheden, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at
medarbejderen har behov for behandlingen. En skriftlig lægeerklæring er derimod
ikke nødvendig ved rygeafvænning.
.30Syge- og ulykkesforsikring
2
Betaler arbejdsgiveren for en syge- og ulykkesforsikring, der udelukkende dækker
i arbejdstiden, er forsikringen ikke skattepligtig for medarbejderen.
Dækker forsikringen både arbejdstid og fritid, skelnes der i relation til medarbejderens skattepligt imellem, om forsikringssummen er over eller under 500.000 kr.
Hvis forsikringssummen er under 500.000 kr., og forsikringen alene dækker medarbejderen, beskattes denne ikke af arbejdsgiverens præmiebetaling. Overstiger
forsikringssummen derimod 500.000 kr., eller dækker forsikringen andre familiemedlemmer, skal præmien opdeles i en fritidsdel og en arbejdstidsdel. Den del af
præmien, der vedrører dækning i arbejdstiden, er skattefri for medarbejderen,
mens den del, der vedrører dækning i fritiden, er skattepligtig for medarbejderen.
Forsikringsselskabet vil typisk opdele præmien. Er forsikringspræmien ikke opdelt,
gælder i praksis en formodningsregel om, at 50% af præmien vedrører arbejdstid
og 50% af præmien fritid.
.31 Telefon, herunder mobiltelefon
2
Medarbejdere, der af arbejdsgiveren får stillet en telefon til rådighed for privat
brug, beskattes af 2.600 kr. årligt (2015). Har en medarbejder kun fri telefon til
rådighed en del af året, beskattes medarbejderen af et forholdsmæssig beløb svarende til antallet af måneder, hvor medarbejderen har fri telefon til rådighed.
For ægtefæller gælder der en rabat, således at det skattepligtige beløb reduceres
med 25% for hver ægtefælle, når begge ægtefæller beskattes af fri telefon. Det
betyder, at det skattepligtige beløb for ægtefæller, der beskattes af fri telefon hele
året, reduceres fra 2.600 kr. til 1.950 kr. årligt (2015). Det er en betingelse for
opnåelse af ægtefællerabat, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af fri
telefon, herunder internet, udgør mindst 3.500 kr. årligt (2015).
28 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Ved fri telefon forstås fastnet- og mobiltelefoner. Telefonbegrebet omfatter herudover også små håndholdte computere som fx PDA’er, smartphones og lignende,
hvis hovedfunktion er telefoni.
Det er rådigheden over fri telefon, der beskattes. Det er uden betydning, om medarbejderen rent faktisk anvender telefonen privat. I praksis medfører dette, at hvis
medarbejderen blot en enkelt gang tager en telefon med hjem på bopælen, er telefonen bragt ind i privatsfæren, og der er en formodning om privat rådighed over
telefonen. En arbejdsgiverbetalt fastnettelefon på medarbejderens bopæl vil altid
udløse beskatning af fri telefon.
En arbejdsmobiltelefon eller lignende, der alene anvendes til erhvervsmæssige
opkald, udløser ikke beskatning af fri telefon, selvom mobiltelefonen tages med
hjem til bopælen, såfremt telefonen er nødvendig for arbejdet, arbejdsgiveren og
medarbejderen har indgået en tro og love-erklæring om, at telefonen kun anvendes
erhvervsmæssigt, og arbejdsgiveren fører en vis kontrol hermed. Enkeltstående
private opkald fra telefonen udløser ikke beskatning af medarbejderen.
Det har formodningen imod sig, at en telefon, der helt eller delvis finansieres gennem løntræk hos medarbejderen, er en arbejdstelefon. En telefon, der stilles til
rådighed for medarbejderen via en bruttolønsreduktion, udløser således altid
beskatning af fri telefon med 2.600 kr. (2015) årligt. Flere af hvert gode
Der er grænser for antallet af telefoner, computere og internetforbindelser, som en
arbejdsgiver kan stille til rådighed for medarbejderens private benyttelse. Det må
afgøres konkret, om der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at medarbejde-
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 29
ren eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed: fx at medarbejderen har flere
boliger, eller at den ene telefon har begrænset anvendelsesmulighed. Er der ikke en
reel arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles flere af hvert gode til privat rådighed, skal medarbejderen beskattes af markedsværdien af det yderligere gode.
.32Uddannelses- og kursusudgifter
2
Der er skattefrihed for arbejdsgiverens afholdelse af udgifter til alle typer af uddannelser inden for grund-, efter- og videreuddannelse. Der kan være tale om korte
eller mellemlange videregående uddannelser samt længerevarende videregående
uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner, fx merkonom og HD. Endvidere er alle typer af efter- og videreuddannelser,
som erhverves i tilknytning til ovennævnte, fx diplom- og masteruddannelser på
handelshøjskoler, omfattet. Det er uden betydning, om kurset afholdes som et
internt eller eksternt kursus. Ligeledes er varigheden af kurset uden betydning.
Der er dog ikke skattefrihed for kurser/uddannelser, der udelukkende har privat
karakter for medarbejderen. Hvis arbejdsgiveren efter anden lovgivning har pligt til
at afholde udgiften, er uddannelsen/kurset skattefri for medarbejderen alligevel.
Det gælder f.eks. betaling af kørekort for en mekanikerlærling.
Arbejdsgiver kan uden beskatning for medarbejderen afholde de udgifter, der er
nødvendige for uddannelsen, herunder skole- og deltagerudgifter samt bog- og
materialeudgifter.
Udgifter til kost, logi og småfornødenheder kan dækkes efter standardsatserne for
skattefri rejsegodtgørelse i de første 12 måneder af uddannelsen eller efter regning, hvis medarbejderen på grund af afstanden mellem bopælen og uddannelsesstedet ikke har mulighed for at overnatte på bopælen. Arbejdsgiveren kan altid
skattefrit dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på uddannelsesstedet.
30 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
I de tilfælde, hvor der er tale om efteruddannelse for medarbejderen, kan arbejdsgiveren endvidere udbetale skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel til uddannelsesstedet.
Heller ikke interne eller eksterne kurser, som medarbejderen deltager i på foranledning af arbejdsgiveren og i arbejdsgiverens tjeneste, medfører beskatning.
Betaler arbejdsgiveren eksempelvis for et eksternt kursus eller konsulentassistance
som led i medarbejderens fratrædelse, beskattes medarbejderen ikke, da kurset
mv. forbedrer medarbejderens muligheder for at finde nyt arbejde efterfølgende.
Eksterne ”teambuilding”- eller ”kick-off”-arrangementer vil heller ikke være skattepligtige for medarbejderne.
.33 Vaccination
2
Betaler arbejdsgiveren for vaccination af medarbejderne for at begrænse sygefraværet, udløser det ingen beskatning, såfremt vaccinationen ikke er af væsentlig
økonomisk værdi og tilbydes alle virksomhedens medarbejdere som led i virksomhedens generelle personalepleje. Det er en betingelse for skattefriheden, at vaccinationen fysisk foregår på arbejdspladsen.
Arbejdsgiverbetalt vaccination af medarbejderne uden for arbejdspladsen udløser
således beskatning, men vil dog være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, jf. afsnit 1.4, eller bagatelgrænsen for mindre personalegoder, jf. afsnit 1.5.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 31
32 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Afsnit 3
Skematisk oversigt
Medarbejdergode
Om godet i øvrigt
Skattepligt*
Værdiansættelse*
AM-bidrag
A-skat
Oplysningspligt
Aktier
Omfattet af ligningslovens § 16
Ja
Aktiernes værdi på
retserhvervelsestidspunktet
Ja**
Nej
Ja, værdi i felt 36 og
kode 50 i felt 68
Købe- og tegningsretter
Omfattet af ligningslovens § 28
Ja
Forskellen mellem aktiernes værdi ved udnyttelse og medarbejderens udnyttelseskurs
Ja**
Nej
Ja, værdi i felt 36 og
kode 51 i felt 68
Avis
Til brug for arbejdet
Nej, hvis under bagatelgrænsen på
5.700 kr.
Arbejdsgivers udgift
Nej
Nej
Nej
Beklædning
Ønsket af arbejdsgiver
med tydeligt logo
Nej, hvis under bagatelgrænsen på
5.700 kr.
Arbejdsgivers udgift
Nej
Nej
Nej
Bil
Til rådighed for privat
kørsel
Ja
25% op til 300.000 kr.,
20% af resten. 150%
miljøtillæg tillægges den skattepligtige værdi
Ja
Ja
Ja, i felt 13 og 19
Bonuspoint
Flyselskaber, der giver bonuspoint ved erhvervsmæssig flytransport
Ja
Markedsværdien
Nej
Nej
Nej, medarbejderen
skal selvangive værdien
Bredbånd/ADSL
Med opkobling til arbejdsgivers interne
netværk
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Broafgifter
Til rådighed for kørsel mellem hjem og arbejde
Nej, hvis man undlader at fratrække
brofradrag ved opgørelse af befordringsfradraget
Ingen
Nej
Nej
Nej
Bøder
Arbejdsgivers betaling af medarbejderens
private eller erhvervsmæssige bøder
Ja
Arbejdsgivers udgift
Ja
Ja
Ja, i felt 55
Firmasport/
motionsfaciliteter
Til rådighed på arbejdet
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Firmasport/
motionsfaciliteter
Refusion af private fitnesskort og lignende
Ja (A-indkomst)
Arbejdsgivers udgift
Ja
Ja
Ja, i felt 13
Flytteudgifter
Forflyttelse – betalt af
arbejdsgiver efter regning
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Flytteudgifter
Privat flytning
Ja
Arbejdsgivers udgift
Ja
Ja
Ja, i felt 13
Fortæring ved overarbejde
Gratis mad og drikke
ved overarbejde
Nej, hvis under bagatelgrænsen på
5.700 kr.
Arbejdsgivers udgift
Nej
Nej
Nej
Fortæring på restaurant
Møder internt
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Fratrædelsesgodtgørelse
Godtgørelse fra arbejdsgiver ved fratrædelse
Ja
Det samlede beløb
fratrukket 8.000 kr.
Ja
Ja
Ja, i felt 69
Fri befordring
Frikort mv. til offentlig
transport
Nej, hvis man undlader at fratrække befordringsfradraget
Ingen
Nej
Nej
Ja, afkrydsning i felt 63
Helårsbolig
For hovedaktionær
m.fl. til privat benyttelse
Ja
Se afsnit 2.13
Ja**
Nej
Ja, i felt 50 samt angivelse af kode 61 (hovedaktionærer) /kode
60 (medarbejdere med
væsentlig indflydelse på egen aflønning)
i felt 68 2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 33
Medarbejdergode
Om godet i øvrigt
Skattepligt*
Værdiansættelse*
AM-bidrag
A-skat
Oplysningspligt
Helårsbolig
For almindeligt ansatte
til privat benyttelse
Ja
Boligens markedsleje
Nej
Nej
Ja, i felt 50
Hjemme-pc/
hjemmearbejdsplads
Inkl. alt tilbehør, og såfremt betingelser om
skattefrihed er opfyldt
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Hjemme-pc via bruttolønsreduktion, ej omfattet af
overgangsreglen
Inkl. alt tilbehør
Ja
50% af udstyrets nypris
i alle de år, udstyret er
til rådighed
Nej
Nej
Ja, i felt 56
Hjemme-pc via bruttolønsreduktion og omfattet af
overgangsreglen
Inkl. alt tilbehør
Ja
2.600 kr. årligt
Ja
Ja
Ja, månedlig indberetning i felt 20 og felt 13
Indkøbsordninger hos andre firmaer
Aftaler indgået firmaer imellem til gavn for
medarbejderne
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Jubilæum – medarbejder
(5, 10, 15, 20 og 30 år)
Gavekort
Ja
Det anførte beløb
Ja
Ja
Ja, i felt 13
Jubilæumsgratiale (25, 35
eller større antal år deleligt
med 5)
Godtgørelse fra arbejdsgiver ved medarbejders jubilæum
Ja
Det samlede beløb fratrukket 8.000 kr.
Ja
Ja
Ja, i felt 69
Kantineordninger
Arbejdsgiver betaler
alle kantineudgifter
Ja
Arbejdsgivers udgift
Nej
Nej
Ja, i felt 55
Kantineordninger
Arbejdsgiver yder et
tilskud
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Kreditkort
Udstedelses- og fornyelsesgebyr
Ja (omfattet af bagatelgrænsen)
Arbejdsgivers udgift
kan falde ind under
begge bagatelgrænser
på enten 1.100 kr. eller
5.700 kr.
Nej
Nej
Nej
Kunstforening
Tilskud fra arbejdsgiver
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Kørselsgodtgørelse
Faste månedlige beløb,
betalt benzinkort
Ja (A-indkomst)
Arbejdsgivers udgift
Ja
Ja
Ja, i felt 13
Kørselsgodtgørelse
Erhvervsmæssig kørsel op til Skatterådets
satser
Nej
Ingen
Nej
Nej
Ja, i felt 48
Lejlighedsgaver
Fødselsdage, bryllup mv.
Nej, hvis gavens
værdi er passende
til lejligheden
Ingen
Nej
Nej
Nej
Nej, hvis værdien ikke overstiger
800 kr.
Ingen
Nej
Nej
Nej
Julegaver
Mobiltelefon
Kun erhvervsmæssig
anvendelse
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Mobiltelefon
Til rådighed for privat
anvendelse
Ja (A-indkomst)
2.600 kr. årligt
Ja
Ja
Ja, månedlig indberetning i felt 20 og felt 13
Parkering
Ved arbejdspladsen
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Parkering
Ved hjemmet
Ja
Arbejdsgivers udgift
Ja
Ja
Ja, i felt 55
Personalelån
Rente lig med eller højere end referencerenten
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Personalelån
Rente lavere end referencerenten
Ja
Forskellen mellem referencerenten og den
fastsatte rente
Nej
Nej
Ja, i felt 56
Rejser – forretnings-/studierejser
Overvejende fagligt
indhold
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Rejser – ferie
Uden fagligt indhold
(betalt direkte af arbejdsgiver)
Ja
Arbejdsgivers udgift
Nej
Nej
Ja, i felt 55
34 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
Medarbejdergode
Om godet i øvrigt
Skattepligt*
Værdiansættelse*
AM-bidrag
A-skat
Oplysningspligt
Rejser – kombinerede
Ferie under eller i forlængelse af tjenesterejse
Ja
Medarbejderens besparelse
Nej
Nej
Nej
Rejser – belønning
Rejse givet som belønning for ekstra indsats
(udlæg efter regning)
Ja
Arbejdsgivers udgift
Ja
Ja
Ja, i felt 13
Sommerbolig
For hovedaktionærer m.fl. til privat benyttelse
Ja
50% af ejendomsvurderingen i ugerne
22-34 og 25% i årets
resterende uger
(16,25% pr. år)
Ja**
Nej
Ja, i felt 51 samt angivelse af kode 61 (hovedaktionærer)/kode
60 (medarbejdere med
væsentlig indflydelse på egen aflønning)
i felt 68 Sommerbolig
For almindelige ansatte
til privat benyttelse
Ja
50% af ejendomsvurderingen i ugerne
22-34 og 25% i årets
resterende uger
Nej
Nej
Ja, i felt 51
Sponsorbilletter
Fribilletter, hvor arbejdsgiver er sponsor
for arrangementet
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Sponsorbilletter
Skattepligtige sponsorbilletter, hvis værdi
overstiger 1.100 kr.
Ja
Markedsværdien
Nej
Nej
Ja, i felt 55
Sundhedsbehandling
Generel ordning, som
omfatter lægefagligt
begrundet behandling
Ja
Arbejdsgivers udgift
Ja
Ja
Ja, i felt 26 og felt 13
Sundhedsbehandling
Generel ordning – behandling af misbrug,
herunder rygeafvænning
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Syge- og ulykkesforsikring
Heltidsdækning – forsikringssum under
500.000 kr.
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej
Syge- og ulykkesforsikring
Heltidsdækning – forsikringssum over
500.000 kr.
Ja
50% af præmien
Nej
Nej
Ja, i felt 55
Telefon
Til privat rådighed
Ja
2.600 kr. årligt
Ja
Ja
Ja, månedlig indberetning i felt 20 og i felt 13
Tv-kanaler
Integreret i bredbåndet
Ja
2.600 kr. årligt
Ja
Ja
Ja, i felt 20
Tv-kanaler
Ikke integreret i bredbåndet
Ja
Arbejdsgivers udgift
Nej
Nej
Ja, i felt 55
Medie- og radiolicens
Inkl. betalte abonnementsudgifter
Ja
Arbejdsgivers udgift
Nej
Nej
Ja, i felt 53
Uddannelses-/
kursusudgifter
Grund-, efter- og
videreuddannelse
Nej
Ingen
Nej
Nej
Nej, dog ja i felt 48 for
så vidt angår diæter,
logi samt kørselsgodtgørelse (faste satser)
Vaccination
Generel ordning
Nej, hvis under bagatelgrænsen på
5.700 kr.
Ingen
Nej
Nej
Nej
* Alle angivne satser er gældende for 2015.
**AM-bidrag skal betales, men indeholdes ikke af arbejdsgiver.
2015 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 35
36 | Løngoder — beskatning af personalegoder | 2015
EY | Assurance | Tax | Transactions | Advisory
Om EY
EY er en af verdens førende organisationer inden for revision, skat,
transaktioner og rådgivning. Den indsigt og de ydelser, vi leverer, hjælper med
at opbygge tillid til kapitalmarkederne og den globale økonomi. Vi udvikler
dygtige ledere og medarbejdere, som sammen leverer det, vi lover vores
interessenter og bidrager til, at arbejdsverdenen og arbejdslivet fungerer
bedre — for vores medarbejdere, vores kunder og det omgivende samfund.
EY henviser til den globale organisation og kan referere til et eller flere
medlemsfirmaer inden for Ernst & Young Global Limited, som hver især
udgør en selvstændig juridisk enhed. Ernst & Young Global Limited, som er
et engelsk ‘company limited by guarantee’, yder ikke kunderådgivning. Flere
oplysninger om vores organisation kan findes på ey.com.
© 2015 Ernst & Young P/S
All Rights Reserved.
Dette materiale er udarbejdet alene til orientering, og oplysningerne i det
tilsigter ikke at være fyldestgørende, og de træder ikke i stedet for udførlige
analyser eller udøvelsen af professionelle skøn. I konkrete sager opfordres
brugere til at henvende sig til EY’s rådgivere.
ey.com/dk
B15006