PERSONALEGODERAPPORTEN - Videncenter for Arbejdsmiljø

Transcription

PERSONALEGODERAPPORTEN
Maj 2012
Copyright © 2012 - Multidata A/S
Alle rettigheder skal respekteres. Enhver form for hel eller delvis distribution (f.eks. udlån, kopiering og
videregivelse) uanset form og formål samt registrering og opbevaring i en database eller tilsvarende
system, er ikke tilladt uden forudgående skriftlig tilladelse fra Multidata A/S.
1.
INDLEDNING ....................................................................................................................................................... 5
1.1
1.2
1.3
FORORD ............................................................................................................................................................... 5
DATAINDSAMLING .................................................................................................................................................. 6
STATISTISKE MÅL .................................................................................................................................................... 6
2.
PROFIL AF DELTAGENDE VIRKSOMHEDER .......................................................................................................... 7
3.
VIRKSOMHEDERNES HOLDNING TIL PERSONALEGODER....................................................................................10
4.
BONUS ..............................................................................................................................................................14
4.1
4.2
4.3
PRÆSTATIONSBONUS ............................................................................................................................................ 15
SALGSPROVISION.................................................................................................................................................. 17
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE BONUS ..................................................................................................................... 18
4.3.1 Arbejdsgivers skattemæssige forhold .................................................................................................................................18
4.3.2 Medarbejderens skattemæssige forhold ............................................................................................................................19
5.
PENSION............................................................................................................................................................21
5.1
5.2
5.3
SENIOR POLITIK .................................................................................................................................................... 21
PENSIONSORDNING .............................................................................................................................................. 23
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE PENSION ................................................................................................................... 26
5.3.1 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ................................................................................................................26
5.3.2 Arbejdsgiverens skatteforhold ............................................................................................................................................26
5.3.3 Medarbejderens skatteforhold ...........................................................................................................................................26
6.
BILORDNINGER..................................................................................................................................................28
6.1
6.2
6.3
KRITERIER FOR FIRMABIL ........................................................................................................................................ 29
KØB, LEASING ELLER BILTILSKUD .............................................................................................................................. 30
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE BILORDNINGER ........................................................................................................... 32
6.3.3 Kørsel i egen bil ...................................................................................................................................................................34
7.
FORSIKRING ......................................................................................................................................................36
7.1
7.2
7.3
PRIVAT SUNDHEDSFORSIKRING ................................................................................................................................ 36
FORSIKRING MOD KRITISK SYGDOM .......................................................................................................................... 37
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE FORSIKRINGER............................................................................................................ 38
7.3.1 Gruppelivsforsikringer.........................................................................................................................................................38
7.3.2 Invalidesumsforsikring ........................................................................................................................................................38
7.3.3 Syge- og ulykkesforsikringer ...............................................................................................................................................38
7.3.4 Sundhedsforsikring/ydelser ................................................................................................................................................39
8.
SUNDHED OG SOCIALT ANSVAR ........................................................................................................................40
8.1
8.2
8.3
8.4
HELBREDSUNDERSØGELSER .................................................................................................................................... 40
BEHANDLINGSTILBUD ............................................................................................................................................ 40
MOTION............................................................................................................................................................. 41
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE SUNDHED OG SOCIALT ANSVAR ...................................................................................... 43
9.
BARSELSORLOV .................................................................................................................................................45
9.1
9.2
9.3
GRAVIDITETSORLOV .............................................................................................................................................. 45
BARSELSORLOV .................................................................................................................................................... 46
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE ORLOVSORDNINGER .................................................................................................... 48
3
10.
TELEFONI, BREDBÅND OG AVIS .....................................................................................................................49
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
MOBILTELEFONI ................................................................................................................................................... 49
FASTNETTELEFONI ................................................................................................................................................ 50
PRIVAT BREDBÅND................................................................................................................................................ 50
AVIS .................................................................................................................................................................. 50
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE FRI TELEFON, BREDBÅND OG AVISER ............................................................................... 51
10.5.1 Arbejdsgiverens skatteforhold ..........................................................................................................................................51
10.5.2 Medarbejderens skatteforhold .........................................................................................................................................52
11.
DISTANCEARBEJDE ........................................................................................................................................54
11.1
11.2
AFTALE OM DISTANCEARBEJDE ................................................................................................................................ 54
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE DISTANCEARBEJDE ...................................................................................................... 55
12.
UDDANNELSE ................................................................................................................................................56
12.1
12.2
12.3
UDDANNELSE OG KURSER....................................................................................................................................... 56
ØKONOMISK RAMME FOR UDDANNELSE.................................................................................................................... 57
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE UDDANNELSE ............................................................................................................. 58
13.
KANTINEORDNING ........................................................................................................................................59
13.1
13.2
13.3
KANTINE OG DENS DRIFT ........................................................................................................................................ 59
BETALING FOR FORBRUG I KANTINE .......................................................................................................................... 60
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE KANTINEORDNINGER ................................................................................................... 61
14.
FLEKSIBEL LØNPAKKE ....................................................................................................................................62
14.1
14.2
15.
ELEMENTER I EN FLEKSIBEL LØNPAKKE....................................................................................................................... 62
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE AFTALE OM LØNOMLÆGNING ........................................................................................ 64
ANDRE PERSONALEGODER ............................................................................................................................65
15.1
15.2
15.3
15.4
FLEKSTIDSORDNING .............................................................................................................................................. 65
INDKØBSORDNING ................................................................................................................................................ 65
BETALING AF MEDLEMSKONTINGENT ........................................................................................................................ 66
SKATTEFORHOLD VEDRØRENDE ANDRE PERSONALEGODER ............................................................................................ 67
16.
DELTAGERLISTE .............................................................................................................................................73
4
1. Indledning
1.1 Forord
Denne rapport er resultatet af en undersøgelse af danske virksomheders brug af personalegoder i
2012. Undersøgelsen er gennemført af Multidata. Undersøgelsen har tidligere været produceret af
CfL Center for Ledelse og har i deres regi kørt siden 1975. Dette er derfor den 19. udgave.
Personalegoderapporten 2012 har til formål at give virksomheder et omfattende overblik over
udbredelsen af de væsentligste personalegoder. De enkelte personalegoders skattemæssige
konsekvenser, for såvel virksomheder som medarbejdere, er beskrevet af KPMG.
Eventuelle spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til:
Multidata A/S
Analytiker Veronica Fridfeldt Hoff, VFH@multidata.dk
Analytiker Stine Marott Normann, SMN@multidata.dk
Spørgsmål af skatteteknisk karakter rettes til:
KPMG
Senior Tax Manager Pernille Paisen, ppaisen@kpmg.dk
5
1.2 Dataindsamling
Dataindsamling til Personalegoderapporten 2012 er foregået online i perioden 21. februar til 29.
marts 2012. Indberetning af data har været frivillig. Invitationer er udsendt via mail til medlemmer
af CfL Center for Ledelse og de Multidata kunder, der har tilmeldt sig undersøgelsen. 121
virksomheder har valgt at indberette til Personalegoderapporten 2012.
1.3
Statistiske mål
Tabel 1.1 viser hvilke statistiske mål, der indgår i denne rapport.
Tabel 1.1. Definition af statistiske mål
Navn
Beskrivelse
Vises ved minimum
Antal
Antallet af virksomheder i gruppen
Nedre kvartil
25. percentil
Den værdi, der deler gruppen i 25% med
lavere værdi og 75% med højere værdi
6 obs.
Median
50. percentil
Den midterste værdi
4 obs.
Øvre kvartil
75. percentil
Den værdi, der deler gruppen i 75% med
lavere værdi og 25% med højere værdi
6 obs.
Gennemsnit
Summen af værdierne i gruppen divideret
med antallet
3 obs.
*
Angiver data som ikke opfylder ovenstående
minimumskrav til antal observationer
Altid
-
6
2. Profil af deltagende virksomheder
121 virksomheder har deltaget i Personalegoderapporten 2012. Nedenstående tabel viser
virksomhedernes fordeling på branche.
Tabel 2.1. Virksomhedernes fordeling på branche
Branche
Antal
Andel
Bygge og anlæg
2
2%
Ejendomshandel og udlejning
2
2%
Energiforsyning
6
5%
Finansiering og forsikring
13
11%
Handel
16
13%
Hoteller og restauranter
1
1%
Industri
20
17%
Information og kommunikation
12
10%
Kultur og fritid
1
1%
Landbrug, skovbrug og fiskeri
-
-
Offentlig administration, forsvar og politi
-
-
Pharma, biotek og Life Sciences
13
11%
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
1
1%
Råstofindvinding
2
2%
Sundhed og socialvæsen
1
1%
Transport
5
4%
Undervisning
1
1%
Vandforsyning og renovation
-
-
Videnservice (fx rådg. ingeniør-,advokat-, revisionsvirksomhed og F&U)
13
11%
Andre serviceydelser (fx organisationer og foreninger)
12
10%
Total
121
100%
7
Figur 2.1 viser, at 92% af de deltagende virksomheder er private, 2% er offentlige, mens 7% er
offentligt ejet selskaber.
Figur 2.1. Virksomhedernes fordeling på type
2%
7%
Privat
Offentlig
Offentlig ejet selskab
92%
Antal besvarelser: 121
Tabel 2.2 viser fordelingen af de deltagende virksomheder på antal fuldtidsansatte (FTE).
Tabel 2.2. Virksomhedernes fordeling på antal fuldtidsansatte
40%
36%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
19%
17%
9%
11%
7%
5%
0%
< 10
10 – 20
21 – 50
51 – 100
101 – 500
500 +
Antal fuldtidsansatte i virksomheden
8
Virksomhederne er blevet bedt om at angive hvilke medarbejdergrupper, der eksisterer i deres
virksomhed. Som det fremgår af figur 2.2, har næsten samtlige virksomheder chefer/mellemledere
og øvrige funktionærer (funktionærer der ikke er en del af de øvrige grupper) repræsenteret i
virksomheden.
Figur 2.2. Medarbejdergrupper i virksomhederne
Administrerende direktør
84%
Direktører
72%
Chefer/mellemledere
Sælgere
94%
63%
Øvrige funktionærer
Timelønnede
99%
62%
9
3. Virksomhedernes holdning til personalegoder
De fleste virksomheder finder personalegoder væsentlige for at kunne tiltrække og fastholde
medarbejdere. Af figur 3.1 fremgår det, at 36% mener dette i ”I høj grad” eller ”I meget høj grad”.
Figur 3.1. Hvor væsentlige er personalegoder i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere?
60%
55%
50%
40%
32%
30%
20%
10%
2%
6%
4%
0%
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj
grad
10
Nedenstående figur viser hvilke personalegoder, der af virksomhederne, vurderes til at have størst
betydning i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Her ses, at pension
(69%), bredbånd (56%) og privat sygeforsikring (54%) vurderes til at have størst betydning ved
rekruttering. I forbindelse med fastholdelse vurderes ligeledes pension (59%) til at have størst
betydning, efterfulgt af kurser (57%). ”Andet” dækker her blandt andet over medarbejdernes
adgang til IT udstyr.
Figur 3.2. Hvilke personalegoder oplever virksomheden har den største betydning i forbindelse med rekruttering
og fastholdelse?
Pension
Bredbånd
59%
56%
42%
Privat sygeforsikring
Flekstid
Ferie
Kantineordning
Mobiltelefoni
Kurser
Distancearbejde
Firmabil
31%
26%
Formel videre-/efteruddannelse (fx. MBA)
25%
Behandlingstilbud
54%
50%
51%
51%
51%
51%
47%
51%
44%
41%
40%
57%
36%
41%
36%
39%
37%
24%
Barselsorlov
19%
14%
15%
13%
14%
Bredbåndstelefoni
Parkering
Massage
12%
Foreninger i virksomheden
11%
Betalt motion
69%
51%
27%
18%
17%
10%
14%
9%
11%
Avis / tidsskrifter
Erhvervskort til offentlig transport
6%
7%
6%
5%
4%
7%
4%
6%
Brobizz
Andet
Medarbejderobligationer og aktier
Tildelte aktieoptioner
0%
10%
Rekruttering
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
Fastholdelse
11
Figur 3.3 viser, at omkring hver femte virksomhed ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” anvender
personalegoder som et strategisk ledelsesværktøj for at understøtte strukturen i virksomheden.
Figur 3.3. I hvilken grad anvendes personalegoder som et strategisk ledelsesværktøj for at understøtte
strukturen i virksomheden?
60%
53%
50%
40%
30%
25%
20%
10%
16%
3%
3%
0%
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj
grad
Af figur 3.4 kan ses, at 87% af virksomhederne mener, at der som minimum ”I nogen grad” er
sammenhæng mellem de økonomiske ressourcer, der bruges på personalegoder og de ansattes
oplevede værdi af disse goder.
Figur 3.4. I hvor høj grad er der en hensigtsmæssig sammenhæng mellem de økonomiske ressourcer,
virksomheden bruger på personalegoder og de ansattes oplevede værdi?
60%
52%
50%
40%
31%
30%
20%
13%
10%
4%
0%
0%
Slet ikke
I mindre grad
I nogen grad
I høj grad
I meget høj
grad
12
Kun 19% af virksomhederne forventer at udvide antallet af personalegoder indenfor de næste to
år. Der ses en faldende tendens, idet andelen i 2010 og 2008 var hhv. 29% og 69%.
Figur 3.5. Forventer virksomheden at udvide antallet af personalegoder indenfor de næste to år?
60%
53%
50%
40%
28%
30%
20%
19%
10%
0%
Ja
Nej
Ved ikke
I et åbent spørgsmål om hvilke personalegoder virksomhederne forventer at udvide med, nævner
en tredjedel mobiltelefoni, herunder øget udbredelse samt mere fleksibilitet i valg af mobiltelefon.
Flere virksomheder nævner også diverse sundhedstilbud og indgåelse af rabataftaler.
13
4. Bonus
79% af virksomhederne beskæftiger medarbejdere, som aflønnes med en eller anden form for
bonus. I 2010 var andelen 74%.
Figur 4.1. Anvender virksomheden en eller anden form for bonusordning?
21%
Ja
Nej
79%
Figur 4.2 viser udbredelsen af de forskellige bonusordninger (se definitioner på næste side).
Præstationsbonus er den mest udbredte ordning, efterfulgt af engangsbonus.
Figur 4.2. Hvilke af følgende bonusordninger anvender virksomheden?
100%
91%
90%
80%
70%
60%
51%
50%
40%
34%
30%
17%
20%
10%
19%
20%
3%
0%
14
Bonusdefinitioner
Præstationsbonus: Præstationsbonus gives til medarbejderen og/eller medarbejdergrupper som en modydelse for et
forud aftalt mål. Præstationsbonus kan fx være baseret på overskud, produktionsmål, opnåelse af individuelle mål samt
opnåelse af team-/afdelingsmål.
Salgsprovision: Salgsprovision vil som oftest være baseret på individuel præstation og målbare tal som fx antal solgte
enheder. Hvor bonus typisk udbetales årligt, vil provision udbetales månedligt eller kvartalsvis.
Tiltrædelsesbonus: Tiltrædelsesbonus er en incitamentsbonus, som gives til medarbejderen på forskud ved tiltrædelse,
og som ikke er baseret på præstationer.
Henvisningsbonus: Henvisningsbonus er et incitament for medarbejderne til at gøre en ekstra indsats for at lede efter
en god jobkandidat. Henvisningsbonus udbetales typisk først, hvis henvisningen fører til ansættelse.
Fastholdelsesbonus: Fastholdelsesbonus er et kontraktligt løfte om at betale en medarbejder et bestemt beløb ved
forekomst af en bestemt begivenhed eller dato. Anvendes typisk til fastholdelse af medarbejdere i en overgangsperiode,
fx i forbindelse med fusioner og opkøb.
Engangsbonus / tantieme: Engangsbonus / tantieme gives til medarbejderen og/eller medarbejdergrupper som
umiddelbar påskønnelse og anerkendelse af en ekstraordinær indsats. Kan være enten skønsmæssigt (tantieme) eller
forud aftalt (fx færdiggørelsesbonus ved projekter og lignende).
Begivenhedsbonus: Belønningstiltag, der ikke afregnes kontant og som forekommer sporadisk og ved særlige
begivenheder. Her indgår fx deltagelse i konferencer, udlandsrejser, uddannelse og weekendophold.
4.1 Præstationsbonus
I tabel 4.1 ses, hvor udbredt præstationsbonus er i de forskellige medarbejdergrupper i de
virksomheder, der benytter sig af en præstationsbonusordning.
Tabel 4.1. Hvor stor andel af medarbejdergrupperne er berettiget præstationsbonus
Præstationsbonus
Andel af virksomheder hvor:
Antal
virksomheder
Ingen medarbejdere
er med i en
bonusordning
Nogle er med i en
bonusordning
Alle er med i en
bonusordning
60
10%
0%
90%
Direktører
54
4%
17%
80%
Chefer/mellemledere
71
4%
28%
68%
Sælgere
43
21%
14%
65%
63
11%
35%
54%
Timelønnede
27
44%
4%
52%
Medarbejdergruppe
15
Virksomhederne er blevet bedt om at angive hvor stor den senest udbetalte præstationsbonus har
været per medarbejdergruppe. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige udbetalte bonus
indenfor hver medarbejdergruppe. De virksomheder, der har angivet 0% i udbetalt bonus indgår i
beregningerne.
Tabel 4.2. Gennemsnitlig udbetalt præstationsbonus per medarbejdergruppe
Præstationsbonus
Gennemsnitligt udbetalt bonus
Antal
virksomheder
Gennemsnit
Nedre kvartil
Median
Øvre kvartil
45
33%
15%
25%
40%
Direktører
42
28%
10%
20%
25%
Chefer/mellemledere
56
17%
8%
12%
19%
Sælgere
29
19%
8%
12%
17%
49
12%
4%
8%
11%
Timelønnede
20
5%
0%
2%
5%
Medarbejdergruppe
Nogle virksomheder opererer med en målbonus (target bonus). Den gennemsnitlige målbonus per
medarbejdergruppe er angivet i tabellen forneden.
Tabel 4.3. Gennemsnitlig target præstationsbonus per medarbejdergruppe
Præstationsbonus
Gennemsnitlig målbonus (target)
Antal
virksomheder
Gennemsnit
Nedre kvartil
Median
Øvre kvartil
31
39%
24%
27%
41%
Direktører
31
30%
18%
24%
30%
Chefer/mellemledere
42
22%
10%
15%
22%
Sælgere
21
22%
10%
16%
25%
32
17%
8%
10%
18%
Timelønnede
4
4%
*
4%
*
Medarbejdergruppe
16
4.2 Salgsprovision
Selvom salgsprovision tilbydes andre medarbejdergrupper, viser tabel 4.4, at det primært er
sælgere, der er berettiget. I de 34% af virksomhederne, der benytter sig af salgsprovision, er alle
sælgere berettiget salgsprovision i 85% af tilfældene.
Tabel 4.4. Hvor stor andel af medarbejdergrupperne er berettiget salgsprovision
Salgsprovision
Antal
virksomheder
Ingen medarbejdere
er berettiget
salgsprovision
Nogle er berettiget
salgsprovision
Alle er berettiget
salgsprovision
12
58%
0%
42%
Direktører
9
56%
33%
11%
Chefer/mellemledere
13
62%
31%
8%
Sælgere
26
0%
15%
85%
12
83%
8%
8%
Timelønnede
4
75%
0%
25%
Medarbejdergruppe
Da denne aflønning for det meste omfatter sælgere, vises kun deres gennemsnitlige udbetalte
provision, samt målprovision i de to nedenstående tabeller.
Tabel 4.5. Gennemsnitlig udbetalt salgsprovision
Salgsprovision
Medarbejdergruppe
Sælgere
Gennemsnitligt udbetalt salgsprovision
Antal
virksomheder
Gennemsnit
Nedre kvartil
Median
Øvre kvartil
22
18%
10%
15%
20%
Tabel 4.6. Gennemsnitlig mål (target) salgsprovision
Salgsprovision
Medarbejdergruppe
Sælgere
Gennemsnitlig målprovision (target)
Antal
virksomheder
Gennemsnit
Nedre kvartil
Median
Øvre kvartil
13
19%
10%
15%
22%
17
4.3
Skatteforhold vedrørende bonus
4.3.1 Arbejdsgivers skattemæssige forhold
Bonus, provision m.v.
Bonus, provision m.v. er fradragsberettigede udgifter for arbejdsgiver forudsat der foreligger
udgifter anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Beløbene er
oplysningspligtige, og arbejdsgiver skal indeholde A-skat samt AM-bidrag m.v.
Medarbejderaktier, aktieoptioner m.v.
Medarbejderaktier, aktieoptioner, tegningsretter m.v. er former for aktieaflønning, som alle er et
alternativ eller supplement til den "almindelige" løn, der kan tilbydes medarbejdere,
bestyrelsesmedlemmer, konsulenter m.fl. I det følgende er begrebet "option" anvendt som
fællesbetegnelse for aktieoptioner og warrants.
Generelle medarbejderordninger
Med virkning for aftaler om tildeling af gratisaktier og favørkursaktier, der er indgået efter den 21.
november 2011, er reglerne om skattebegunstigede medarbejderaktieordninger ophævet. Det er
muligt at fortsætte eksisterende ordninger, hvis aftalen mellem medarbejderen og virksomheden er
indgået inden den 21. november 2011, og aktierne tildeles senest den 31. december 2012.
Medarbejderaktier, der ikke kan omfattes af ovenstående, skal beskattes som personlig indkomst.
Udgifterne til tildeling af medarbejderaktier er typisk fradragsberettigede for selskabet, uanset om
aktierne er omfattet af de tidligere regler eller ej.
Afstås der aktier fra selskabets beholdning af egne aktier til medarbejderen, skal selskabet opgøre
avance eller tab efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler svarende til forskellen
mellem aktiernes markedsværdi på afståelsestidspunktet og den værdi, som selskabet har
anskaffet aktierne til.
Udgifter til etablering af programmet fratrækkes efterhånden, som de afholdes.
Stock purchase
Ved direkte aktieinvestering (stock purchase) erhverver medarbejderne aktier til favørkurs eller helt
uden vederlag. Arbejdsgiverselskabet er pålagt en pligt til at indberette tildeling af aktier, der sker
til favørkurs eller vederlagsfrit. Der er ingen pligt for selskabet til at indeholde A-skat, AM-bidrag
m.v. af den fordel, medarbejderen opnår.
Ved overdragelse af eksisterende aktier er selskabet berettiget til at fradrage markedsværdien af
de tildelte aktier.
Optioner
Køberetter (aktieoptioner) giver ret til, på et senere tidspunkt, at købe aktier i selskabet til en på
forhånd fastlagt kurs. Tegningsretter (warrants) giver ret til, på et senere tidspunkt, at tegne aktier i
selskabet til en på forhånd aftalt kurs.
De fleste typer af optionsprogrammer vil blive beskattet hos medarbejderen som lønindkomst på
udnyttelses- eller salgstidspunktet, og selskabet vil have ret til fradrag for et beløb svarende til den
skattepligtige indkomst. Udgifter til etablering af programmerne fratrækkes efterhånden, som de
afholdes.
18
Giver selskabet medarbejderen en ret til at købe allerede eksisterende aktier fra selskabets
egenbeholdning, skal selskabet på udnyttelsestidspunktet opgøre gevinst og tab ved salg af
aktierne. Aktierne anses i den forbindelse for solgt til markedsværdien på udnyttelsestidspunktet
og ikke til det beløb, medarbejderen faktisk betaler for aktierne.
Konvertible obligationer
Konvertible obligationer er et rentebærende udlån fra medarbejderne til selskabet, der giver
medarbejderne ret til, på et senere tidspunkt, enten at kræve fordringen indfriet kontant eller at
konvertere denne til aktier i selskabet.
Der er ikke indberetnings- eller indeholdelsespligt ved anvendelse af konvertible obligationer. Der
indrømmes ikke fradrag for de omkostninger, som selskabet har afholdt i forbindelse med
udstedelse af de konvertible obligationer. Selskabet har fradrag for udgifter til advokat og revisor
og for renteudgifter, der relaterer sig til lånet ydet af medarbejderen.
Fantomaktier
Fantomaktier er ikke en egentlig aktieaflønningsform, men derimod en kontant bonus, hvis
størrelse er afhængig af aktiernes kursudvikling. Selskabet skal indeholde A-skat samt AM-bidrag
m.v. Den skattepligtige værdi skal indberettes af selskabet. Selskabet har fradrag typisk for den
skattepligtige værdi af fantomaktien.
Kompensation ved overarbejde
Betaling ved overarbejde er fradragsberettiget for arbejdsgiver. Beløbene er oplysningspligtige, og
arbejdsgiver skal indeholde A-skat samt AM-bidrag m.v.
4.3.2 Medarbejderens skattemæssige forhold
Bonus, provision m.v.
For medarbejderen er bonus, provision m.v. skattepligtig lønindkomst.
Medarbejderaktier, aktieoptioner m.v. generelle medarbejderordninger
Værdien af den ret, som medarbejderen modtager, skal ikke medregnes til den ansattes
skattepligtige indkomst, dvs. der udløses ikke lønbeskatning hos medarbejderen, forudsat at
programmet er omfattet af skattebegunstigelsen jf. forrige afsnit. Med hensyn til udbytter, renter og
aktieavancer skal medarbejderen beskattes af dette efter skattelovgivningens almindelige regler.
Stock purchase
Ved retserhvervelse af aktier til favørkurs eller vederlagsfrit, beskattes medarbejderen af fordelen
som personlig indkomst, hvoraf der skal betales AM-bidrag m.v.
Optioner
Medarbejdere, der modtager optioner af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet
selskab, beskattes typisk af disse som lønindkomst på udnyttelses-, salgs- eller
afståelsestidspunktet.
Konvertible obligationer
Hvis tegningen af en konvertibel obligation sker til favørkurs, beskattes medarbejderen som
udgangspunkt af favørkurselementet på retserhvervelsestidspunktet. Den skattepligtige værdi er
19
personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag. Konvertering til aktier i selskabet har
ikke skattemæssige konsekvenser for medarbejderen.
Medarbejderen beskattes endvidere af renteindtægter hidrørende fra lånet, der er ydet til
selskabet.
Gevinst eller tab på konvertible obligationer beskattes efter tildelingstidspunktet efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
Fantomaktier
Fantomaktier sidestilles med en kontant bonus, dvs. fantomaktiens værdi er A-indkomst, som
normalt beskattes på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter beløbet er retserhvervet.
Der er ligeledes pligt til at betale AM-bidrag m.v. af værdien af fantomaktien.
Kompensation ved overarbejde
For medarbejderen er kompensation ved overarbejde skattepligtig lønindkomst.
20
5. Pension
Dette afsnit omhandler virksomhedernes seniorpolitik og pensionsordninger.
5.1 Senior politik
Figur 5.1 viser, at 45% af virksomhederne har en seniorpolitik med henblik på at tiltrække og
fastholde seniormedarbejdere.
Figur 5.1. Har virksomheden en seniorpolitik med henblik på at tiltrække og fastholde seniormedarbejdere?
4%
Ja
45%
Nej
Ved ikke
50%
Som det fremgår af figur 5.2, tilbyder 40% af virksomhederne pensionsforberedende aktiviteter.
31% af virksomhederne tilbyder disse aktiviteter til medarbejderen og dennes ægtefælle.
Figur 5.2. Tilbyder virksomheden pensionsforberedende aktiviteter (fx kurser) for ældre medarbejdere?
31%
Ja, med ægtefælle
Ja, men uden
ægtefælle
60%
Nej
9%
21
Nedtrapningsmuligheder er forholdsvis udbredt, idet 58% i en generel politik, giver deres ældre
medarbejdere mulighed for gradvis nedtrapning af arbejdsindsatsen over nogle år.
Figur 5.3. Giver virksomheden - i en generel politik - seniormedarbejdere mulighed for gradvis nedtrapning af
arbejdsindsatsen over nogle år?
7%
Ja
35%
Nej
Ved ikke
58%
Mulighederne for gradvis nedtrapning af arbejdsindsatsen kan ses i figur 5.4. Nedtrapningen
foregår hyppigst ved en nedgang i arbejdstiden med en lønreduktion svarende til
arbejdstidsnedsættelsen.
Figur 5.4. Hvorledes sker denne gradvise nedtrapning af arbejdsindsatsen?
Nedsat arbejdstid med samme løn
10%
Nedsat arbejdstid med relativ lille lønreduktion
20%
Nedsat arbejdstid med lønreduktion svarende til
arbejdstidsnedsættelsen
63%
Nedsat arbejdstid med lønreduktion svarende til
arbejdstidsnedsættelsen, dog med pensionsbidrag svarende
til fuld arbejdstid
17%
Nedgang i ansvarsniveau, men med samme løn
7%
Nedgang i ansvarsniveau med reduceret løn
7%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
22
5.2 Pensionsordning
86% af virksomhederne betaler et bidrag til medarbejdernes pensionsordning, 10% af
virksomhederne tilbyder blot at administrere medarbejdernes eget pensionsbidrag og endelig
bidrager 4% af virksomhederne hverken økonomisk eller administrativt (figur 5.5).
Figur 5.5. I hvilken grad bidrager virksomheden til medarbejdernes pensionsordning?
10%
Virksomheden betaler et bidrag
til en pensionsordning
4%
Virksomheden bidrager hverken
økonomisk eller administrativt
Virksomheden tilbyder at
administrere medarbejdernes
egne pensionsbidrag, men yder
ikke økonomisk bidrag
86%
De virksomheder, der betaler et bidrag til medarbejderens pensionsordning, er blevet spurgt til
anciennitetskrav for at indtræde i en pensionsordning. Af figur 5.6 ses, at 66% af virksomhederne
opererer uden krav om anciennitet og 30% kræver op til 3 mdr. ansættelse.
Figur 5.6. Hvilket anciennitetskrav kræves normalt for at medarbejderen kan indtræde i pensionsordningen?
70%
66%
60%
50%
40%
30%
30%
20%
10%
1%
2%
1%
4 til 6 mdr.
7 til 9 mdr.
10 til 12 mdr.
0%
Intet
anciennitetskrav
Indtil 3 mdr.
23
De virksomheder, der bidrager til medarbejderens pensionsordning, er blevet bedt om at angive
størrelsen på bidraget. Resultatet fremgår af tabel 5.1.
Tabel 5.1. Virksomhedens pensionsbidrag opdelt på medarbejdergruppe (som procent af månedsløn)
Virksomhedsbidrag
Antal
Gennemsnit
Nedre kvartil
Median
Øvre kvartil
80
12,4%
10,0%
10,8%
15,0%
Direktører
75
11,7%
10,0%
10,0%
14,8%
Chefer/mellemledere
99
10,4%
8,9%
10,0%
12,0%
Sælgere
67
9,7%
8,0%
10,0%
10,0%
101
10,1%
8,0%
10,0%
12,0%
Timelønnede
50
8,9%
8,0%
8,0%
10,0%
Af figur 5.7 fremgår det, at frivilligheden ved medarbejderens eget bidrag til pensionsordningen
varierer med medarbejdergruppe.
Figur 5.7. Er medarbejderens eget bidrag til pensionsordningen frivillig eller obligatorisk for de enkelte
medarbejdergrupper?
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
88%
80%
77%
69%
68%
56%
44%
32%
31%
23%
20%
12%
Frivillig
Obligatorisk
24
For de virksomheder, hvor medarbejderens eget bidrag er obligatorisk, ses medarbejdernes
pensionsbidrag i tabel 5.2.
Tabel 5.2. Medarbejderens pensionsbidrag opdelt på medarbejdergruppe (som procent af månedsløn)
Medarbejderbidrag
Antal
Gennemsnit
Nedre
Median
Øvre
48
4,7%
4,0%
5,0%
5,0%
Direktører
49
4,6%
4,0%
5,0%
5,0%
Chefer/mellemledere
73
5,0%
4,0%
5,0%
5,0%
Sælgere
57
4,6%
4,0%
5,0%
5,0%
79
4,8%
4,0%
5,0%
5,0%
Timelønnede
30
4,5%
4,0%
4,0%
5,0%
25
5.3
Skatteforhold vedrørende pension
5.3.1 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger
En arbejdsgiverordning er en dansk ordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, dvs.
hvor medarbejderen får løn for sit personlige arbejde, og arbejdsgiveren indbetaler de aftalte
pensionsbidrag til ordningen.
Pensionsordningen kan være oprettet enten som en ordning, hvor både arbejdsgiveren og den
ansatte betaler et pensionsbidrag, eller hvor kun den ansatte eller kun arbejdsgiveren indbetaler på
ordningen.
Ratepensioner skal oprettes, inden medarbejderen er fyldt 60 år. Der kan maksimalt indbetales
50.000 kr. årligt på en ratepension. Hvis der ønskes en større indbetaling, skal det ske på en
livrentepension. Efter det fyldte 60. år kan en ratepension kun oprettes som tillæg til en
ratepension, der er oprettet tidligere, og som ikke er under udbetaling. Udbetalingen kan tidligst
starte 5 år efter, at kontoen er oprettet. Den normale udbetalingsperiode er 10 år, men i forbindelse
med fratræden før tid er der mulighed for en udbetalingsperiode på under 10 år.
Livrentepension kan benyttes, hvis der ønskes større indbetalinger end 50.000 årligt med
maksimal skatteværdi, da der gives fuldt fradrag i den personlige indkomst. Der er ingen
begrænsning på hvor store indbetalinger, der kan laves på en løbende livrente.
Kapitalpensioner skal oprettes, inden medarbejderen er fyldt 60 år. Herefter kan kapitalforsikring
dog oprettes som tillæg til en police, der er oprettet før det fyldte 60. år. For kapitalpensioner er der
en grænse for hvor store beløb, der årligt kan indbetales. For 2012 kan der således for hver
medarbejder højst indbetales 46.000 kr. efter AM-bidrag. Da pensionsleverandøren indeholder
AM-bidraget på 8%, skal der til den maksimale indbetaling lægges de 8%.
5.3.2 Arbejdsgiverens skatteforhold
Når lønnen til medarbejderen skattemæssigt kan fratrækkes som en driftsudgift, kan
arbejdsgiveren ligeledes fratrække de beløb, som indbetales til medarbejderens pensionsordning.
Der skal ikke indeholdes skat, ligesom den ydede pension ikke skal indberettes. AM-bidraget
indeholdes og afregnes af pensionsinstitutterne.
5.3.3 Medarbejderens skatteforhold
De indbetalte pensionsbidrag skal ikke medregnes i medarbejderens skattepligtige indkomst, da de
er omfattet af den såkaldte ”bortseelsesret”. Det betyder, at der ved opgørelsen af medarbejderens
skattepligtige indkomst ses bort fra pensionsbidraget, som arbejdsgiveren betaler til
pensionsordningen. Det gælder også bidrag fra medarbejderen, som indbetales via
arbejdsgiveren.
For så vidt angår bidrag til kapitalpension og kapitalforsikring, er der ikke fuld bortseelsesret ved
skatteberegningen. Bidragene skal tillægges grundlag for beregning af topskat.
Under visse betingelser blev der fra 1. januar 2008 åbnet mulighed for fradrag for indbetalinger til
nyoprettede pensionsordninger i andre EU medlemsstater efter en aftalemodel. For tilflyttere med
eksisterende udenlandske ordninger gives der fradrag i op til 60 måneder for indskud til den
26
udenlandske pensionsordning. Efter 60 måneder forudsættes fortsat fradrag, at alle betingelser i
aftalemodellen er opfyldt.
Mellem Sverige og Danmark, er der desuden indgået en særlig aftale, hvorefter begge lande under
visse betingelser medgiver fradrag for en grænsegængers pensionsindbetalinger til institutter i
bopælslandet. Tilflyttere fra det andet land kan ligeledes under visse betingelser få fradrag for
pensionsindbetalinger til institutter i fraflytningslandet.
27
6. Bilordninger
I dette kapitel behandles virksomhedernes bilordninger. Herunder forstås både firmabil og biltilskud
hvor virksomheden yder medarbejderen et biltilskud til selv at holde bil for. At medarbejderen får
udbetalt kilometergodtgørelse for erhvervsmæssig kørsel i egen bil betragtes ikke som firmabil.
Nedenstående figur viser, at 81% af virksomhederne har medarbejdere, der er med i en bilordning.
Figur 6.1. Har virksomheden medarbejdere, der er berettiget firmabil?
19%
Ja
Nej
81%
De virksomheder, der har bilordninger er blevet spurgt hvor mange der er berettiget indenfor hver
enkelt medarbejdergruppe, se tabel 6.1. Ingen timelønnede i de adspurgte virksomheder er
berettiget firmabil.
Tabel 6.1. Andel af medarbejdergrupper der er berettiget firmabil
Firmabil
Antal
virksomheder
Ingen
medarbejdere er
berettiget firmabil
Nogle medarbejdere
er berettiget firmabil
Alle
medarbejdere er
berettiget firmabil
80
0%
0%
100%
Direktører
61
0%
16%
84%
Chefer/mellemledere
64
0%
80%
20%
Sælgere
44
0%
39%
61%
24
4%
92%
4%
Medarbejdergruppe
28
6.1 Kriterier for firmabil
Virksomhederne er blevet bedt om at angive hvilke kriterier, de benytter for at medarbejdere kan
indgå i en bilordning. Som det fremgår af resultatet i figur 6.2, er organisatorisk placering med 85%
det mest benyttede kriterium. 52% af virksomhederne vælger at give medarbejderen firmabil, når
jobbet kræver, at der er en bil til rådighed. Dette er i stor udstrækning gældende for sælgere og
andre medarbejdergrupper med udadvendte aktiviteter.
Figur 6.2. Hvad er kriterierne for at indgå i en bilordning?
Organisatorisk placering
85%
Antal kilometers tjenestekørsel
17%
Jobbet kræver bil til rådighed
52%
Afstand mellem bopæl og arbejdssted
0%
Andet
4%
0%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
29
6.2 Køb, leasing eller biltilskud
79% af de virksomheder, der stiller firmabil til rådighed oplyser, at bilerne anskaffes ved leasing og
27% angiver at de køber. I forhold til tidligere undersøgelser vælger en stadigt stigende andel af
virksomhederne at lease deres firmabiler.
Figur 6.3. Hvordan stiller virksomheden firmabil til rådighed?
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
79%
27%
26%
Virksomheden køber
Virksomheden leaser
Virksomheden giver biltilskud
Figur 6.4 viser hvilke begrænsninger virksomhederne benytter ved valg af firmabiler. Omkring
halvdelen af virksomhederne lader selve leasingydelsen være en begrænsende faktor og omkring
en tredjedel lader hhv. bilens listepris og miljøvenlighed være afgørende.
Figur 6.4. Hvilke af følgende begrænsninger benyttes ved valg af firmabil?
60%
52%
50%
40%
30%
29%
30%
20%
22%
17%
20%
10%
3%
0%
Listepris
Leasingydelse
TCO (Total
Cost of
Ownership)
Bestemte
mærker og
modeller
Diesel
Miljøvenlig
Andet
30
De 27% af virksomhederne, der vælger at købe deres firmabiler, er blevet bedt om at angive den
maksimale købspris. Resultatet opdelt på medarbejdergruppe kan ses i tabel 6.2.
Tabel 6.2. Hvad er den maksimale købspris for virksomhedens biler? Angivet i DKK
Medarbejdergruppe
Antal
Gennemsnit
Nedre kvartil
Median
Øvre kvartil
13
703.846
475.000
500.000
700.000
Direktører
9
526.111
400.000
475.000
550.000
Chefer/mellemledere
12
408.333
387.500
400.000
425.000
Sælgere
9
367.778
350.000
350.000
400.000
6
318.333
300.000
325.000
350.000
79% af virksomhederne har valgt at lease deres firmabiler, og de er blevet bedt om at angive den
maksimale leasingpris. Udover nedenstående, oplyser fire virksomheder at de ikke har noget loft
på leasingpris til deres administrerende direktør.
Tabel 6.3. Hvad er den maksimale leasingpris for virksomhedens biler? Angivet i DKK per måned
Medarbejdergruppe
Antal
Gennemsnit
Nedre kvartil
Median
Øvre kvartil
34
26.639
11.250
18.250
41.667
Direktører
34
20.390
9.038
10.500
29.375
Chefer/mellemledere
33
15.889
7.500
9.000
26.667
Sælgere
32
14.940
7.200
8.500
25.000
11
11.744
7.000
7.300
13.333
Figur 6.4 viser det maksimale biltilskud per medarbejdergruppe for de 26% af virksomhederne, der
vælger at benytte dette.
Figur 6.4. Hvad er det maksimale biltilskud? Angivet i DKK per måned
Medarbejdergruppe
Antal
Gennemsnit
Nedre kvartil
Median
Øvre kvartil
11
10.814
7.100
12.000
13.000
Direktører
13
7.978
6.000
7.200
9.167
Chefer/mellemledere
16
6.402
5.000
6.600
7.625
Sælgere
9
5.831
4.000
5.000
8.000
8
4.516
2.945
4.750
5.375
31
6.3
Skatteforhold vedrørende bilordninger
Hvis arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderen til privat kørsel, er godet
skattepligtigt for medarbejderen. Udgifter til firmabiler, herunder afskrivninger, er
fradragsberettigede. Dette gælder, uanset om bilen er købt eller leaset. Arbejdsgiveren skal
indberette samt indeholde A-skat og AM-bidrag af den skattemæssige værdi af bilen, hvis bilen
kan benyttes af medarbejderen til privat brug.
For nye biler beregnes den skattepligtige værdi som 25% af bilens nyvognspris op DKK 300.000
og 20% af det overskydende beløb. Det skal bemærkes, at nye biler defineres som biler, der er
anskaffet højst 36 måneder efter første indregistrering.
I det 4. kalenderår, det vil sige efter 1. registreringsår plus de næste to hele indkomstår, nedsættes
beregningsgrundlaget til 75% af nyvognsprisen.
Uanset om bilen er ny eller brugt sættes beregningsgrundlaget til minimum DKK 160.000.
Ved nyvognsprisen forstås den værdi, som forhandleren rent faktisk har lagt til grund for
berigtigelsen af registreringsafgiften. Hertil lægges registreringsafgift, leveringsomkostninger,
moms og alt normalt registreringsafgiftspligtigt tilbehør. Den skattepligtige værdi tillægges et
miljøtillæg svarende til den årlige ejer- eller vægtafgift for bilen.
For brugte biler, anskaffet mere end 36 måneder efter første indregistrering, beregnes den
skattepligtige værdi af anskaffelsessummen plus eventuelle istandsættelsesomkostninger.
Udgifter, som arbejdsgiveren kan afholde under fri bilordningen er ordinære, driftsmæssige
udgifter, dvs. udgifter til forsikringer, vægtafgift, benzin, vedligeholdelse, herunder kør-videreprodukter såsom olie, vask, sprinklervæske m.v.
Udgifter til garage, biltog, motorvejs- og broafgifter anses for udgifter af ikke-driftsmæssig karakter,
og er derfor ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af fri firmabil. Egenbetaling fra
medarbejderen til dækning af sådanne udgifter kan ikke reducere den skattemæssige værdi af fri
bil.
Hvis medarbejderen yder en eventuel egenbetaling til arbejdsgiveren, skal den skattemæssige
værdi reduceres tilsvarende. Arbejdsgiveren skal indtægtsføre medarbejderens betalinger for
råderetten.
Hvis medarbejderen betaler fx benzin under ferie, kan den skattepligtige værdi reduceres, forudsat
at arbejdsgiver indtægtsfører beløbet i sit regnskab.
Hvis en medarbejder får stillet en bil til rådighed, som medarbejderen kan benytte privat, skal
medarbejderen beskattes af værdien af fri bil som A-indkomst. Det er råderetten og ikke den
faktiske kørsel, der beskattes.
32
Er der kun stillet fri bil til rådighed en del af året, skal medarbejderen kun beskattes af en
forholdsmæssig andel opgjort på månedsbasis. Står bilen til rådighed blot én dag i én måned,
beskattes medarbejderen af værdien af fri bil svarende til en hel måned.
Medarbejderen kan efter aftale med arbejdsgiveren aflevere firmabilen i virksomheden, hvis den
pågældende skal på rejse i længere tid (i mere end 30 dage). I så fald nedsættes den
skattepligtige værdi forholdsmæssigt svarende til det antal hele måneder, hvor bilen ikke er til
rådighed til privat brug.
Skifter medarbejderen i løbet af året en eller flere gange fri bil inden for samme kalendermåned,
beskattes den pågældende kun af 1/12 af værdien af den dyreste af bilerne for den pågældende
måned. Har medarbejderen derimod rådighed over to biler samtidig, skal der ske beskatning af
værdien af begge biler.
Hvis medarbejderen skal undgå at blive beskattet af fri bil, må bilen ikke anvendes privat.
Transport mellem hjem og den faste arbejdsplads anses for privat kørsel. Medarbejdere med
kundeopsøgende aktivitet kan uden beskatning køre direkte mellem hjem og den faste
arbejdsplads op til én gang om ugen uden at kørslen anses for privat
En forudsætning for at undgå beskatning af fri bil er, at medarbejderen har fraskrevet sig retten til
at benytte bilen til privatkørsel. Hvis medarbejderen fører et kørselsregnskab vedrørende bilen,
sikrer et sådant regnskab dokumentation for, at aftalen overholdes, sådan at skattefriheden kan
opretholdes.
Gulpladebil
Medarbejdere, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiveren ikke har betalt moms ved
anskaffelsen, kan benytte bilen til kørsel, der er lovlig efter momsreglerne og uden at dette udløser
beskatning.
Får medarbejderen af sin arbejdsgiver stillet en gulpladebil til rådighed, og er der ikke betalt tillæg
for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, anses medarbejderen ikke for at have firmabil til
rådighed. Det formodes i den forbindelse, at kørslen alene er erhvervsmæssig. Der stilles i den
forbindelse ikke krav om ført kørebog, men den kan bruges som dokumentation for at der kun
køres erhvervsmæssigt i bilen.
Kørsel i specialindrettede biler på gule plader (under 3 ton totalvægt)
Som udgangspunkt anses specialindrettede køretøjer, på grund af deres begrænsede
anvendelighed, ikke for at være til rådighed for privat kørsel. I hvert tilfælde er det en konkret
vurdering, men det forudsættes, at bilerne ikke må anvendes og rent faktisk ikke bliver anvendt til
privat kørsel.
For at kørslen kan være omfattet af reglerne for særlige køretøjer, skal der være et
erhvervsmæssigt behov for, at køretøjet er indrettet på den særlige måde og køretøjet skal være
nødvendigt for at medarbejderen kan udføre sit arbejde.
Specialindrettede varebiler må derfor anvendes til kørsel mellem hjem og arbejdssteder, og
medarbejderen må gerne standse på vejen og handle eller hente børn uden at det har betydning
for momsfradraget ved købet af bilen. Sådanne svinkeærinder tillades på op til 1.000 km/år. Små
33
svinkeærinder, der ikke afviger mere end højst et par hundrede meter medregnes dog ikke i de
1000 km.
Sker den private anvendelse af det særlige køretøj ikke i tilknytning til den erhvervsmæssige
anvendelse af køretøjet, skal der ske beskatning med et beløb, der svarer til markedsværdien for
hvad det vil koste at leje en bil med tilsvarende muligheder. Det skal dog bemærkes, at værdien af
den private kørsel kan være omfattet af den skattefrie bagatelgrænse på DKK 5.500, forudsat at
kørslen i bilen i overvejende grad sker af hensyn til arbejdet.
Ikke specialindrettede biler på gule plader (under 3 ton i totalvægt)
Undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde op til 25 gange om året, accepteres nu både
skattemæssigt og momsmæssigt, når bilen den efterfølgende dag skal anvendes
erhvervsmæssigt.
Vagtordning
Medarbejdere, der har tilkaldevagt fra hjemmet og tager firmabilen, som ikke er et særligt køretøj,
med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, beskattes ikke af værdi af fri bil, når
rådighedspligten er reel, og tilkaldende ikke sker til det faste arbejdssted, men til en eller flere
midlertidige arbejdspladser.
6.3.3 Kørsel i egen bil
Arbejdsgiverens skatteforhold
Faste månedlige beløb til en medarbejder, der anvender egen bil i arbejdsgiverens tjeneste, anses
for en fradragsberettiget lønudgift. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og AM-bidrag af beløbet.
Er medarbejderens kørsel erhvervsmæssig, kan arbejdsgiveren udbetale skattefri
kørselsgodtgørelse:


Kørsel i egen bil eller på motorcykel indtil 20.000 km pr. år
Kørsel i egen bil eller på motorcykel ud over 20.000 km pr. år
3,80 DKK pr. km
2,10 DKK pr. km
Grænsen på de 20.000 km gælder kun kørsel for den enkelte arbejdsgiver.
Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører
kontrol med antallet af kørte kilometer i medarbejderens egen bil. Medarbejderen skal udfylde et
særligt bilag med bl.a. formål med turen, hvem der er besøgt, kørt hvorfra og hvortil, herunder
delmål på strækningen m.v.
Erhvervsmæssig kørsel defineres som:



Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de
foregående 12 måneder
Befordring mellem arbejdspladser
Befordring inden for samme arbejdsplads.
Arbejdsgiveren skal indberette skattefrie kørselsgodtgørelser.
34
Medarbejderens skatteforhold
Faste månedlige beløb (kontant godtgørelse) for kørsel i egen bil i arbejdsgivers tjeneste beskattes
som løn.
Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler skattefri kilometergodtgørelse, kan medarbejderen på sin
selvangivelse/årsopgørelse tage et befordringsfradrag beregnet efter reglerne og satserne for
befordring mellem hjem og arbejde.
35
7. Forsikring
7.1 Privat sundhedsforsikring
Virksomhederne har taget stilling til, om hvorvidt de har tegnet henholdsvis privat
sygeforsikring/sundhedssikring og forsikring mod kritisk sygdom til medarbejdere. De
virksomheder, der har tegnet forsikring, er blevet spurgt om hvorvidt præmien betales ud af den
eksisterende pensionsordning.
Nedenstående figur viser hvor mange virksomheder, der har tegnet en privat sundhedsforsikring til
deres medarbejdere fordelt på de seks medarbejdergrupper.
Figur 7.1. Har virksomheden tegnet en privat sundhedsforsikring (sygeforsikring, hospitalsforsikring,
helbredsforsikring) til medarbejderne?
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
83%
83%
85%
84%
83%
58%
De virksomheder, der har tegnet en privat sundhedsforsikring er blevet bedt om at specificere om
forsikringen betales af virksomheden eller om den er dækket via pensionsordningen. Tabel 7.1
viser, at den private sundhedsforsikring som oftest betales af virksomheden.
Tabel 7.1. Betales den private sundhedsforsikring af virksomheden eller er den dækket af pensionsordningen?
Ja, betales af
virksomheden
Ja, dækket via pensionsordning
77%
23%
Direktører
74%
26%
Chefer/mellemledere
71%
29%
Sælgere
63%
37%
72%
28%
Timelønnede
82%
18%
Medarbejdergruppe
36
7.2 Forsikring mod kritisk sygdom
Nedenstående figur viser hvor mange virksomheder, der har tegnet en forsikring mod kritisk
sygdom til deres medarbejdere fordelt på de seks medarbejdergrupper.
Figur 7.2. Har virksomheden tegnet forsikring mod kritisk sygdom (en forsikring, hvor forsikringssummen
udbetales ved alvorlig sygdom)?
100%
90%
86%
86%
88%
89%
85%
80%
70%
60%
53%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
De virksomheder, der har tegnet en forsikring mod kritisk sygdom, er blevet bedt om at specificere
om forsikringen betales af virksomheden eller om den er dækket via pensionsordningen. Tabel 7.2
viser, at præmien for forsikringen mod kritisk sygdom som regel er dækket via den eksisterende
pensionsordning.
Tabel 7.2. Betales præmien for kritisk sygdom ud af den eksisterende pensionsordning?
Ja, betales af
virksomheden
Ja, dækket via pensionsordning
36%
64%
Direktører
38%
62%
Chefer/mellemledere
33%
67%
Sælgere
30%
70%
33%
67%
Timelønnede
29%
71%
Medarbejdergruppe
37
7.3
Skatteforhold vedrørende forsikringer
7.3.1 Gruppelivsforsikringer
Uanset hvordan gruppelivsforsikringen etableres, vil arbejdsgiverens indbetalinger til
gruppelivsforsikring for medarbejderen være fradragsberettigede som en driftsudgift.
Når der er tale om en ikke-fradragsberettiget ordning (for medarbejderen), skal der trækkes A-skat
og AM-bidrag af præmien, som arbejdsgiveren tilbageholder og indbetaler til en
gruppelivsforsikring. Arbejdsgiver skal indberette beløbet.
Indgår en ikke-fradragsberettiget præmie i en i øvrigt fradragsberettiget pensionsordning, skal
arbejdsgiveren ikke trække A-skat og AM-bidrag, ligesom der ikke skal ske indberetning.
Er gruppelivsforsikringen tegnet som en forsikring uden fradragsret, skal arbejdsgiverens
indbetalinger medregnes i medarbejderens skattepligtige indkomst.
Er det aftalt mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, at præmien til en ikke-fradragsberettiget
gruppelivsforsikring skal indgå som en del af en i øvrigt fradragsberettiget pensionsordning, skal
præmien ikke medregnes i medarbejderens lønindkomst. Pensionsinstituttet eller
forsikringsselskabet indberetter den ikke-fradragsberettigede forsikringspræmie og indeholder AMbidrag.
7.3.2 Invalidesumsforsikring
En invalidesumsforsikring kan tegnes i tilknytning til en kapitalpension, således at der er
bortseelsesret for præmien og 40% afgift ved udbetaling. Afgiftsberigtigelsen kan ske særskilt,
sådan at kapitalpensionsordningen kan løbe videre, selv om invalidesummen er udbetalt.
Kapitalpensionen kan udbetales delvis mod 40% afgift i forbindelse med udbetaling af invalidesum.
Invalidesumsforsikringen kan tillige tegnes i tilknytning til en rateordning.
Hvis en invalidesumsforsikring er tegnet uden tilknytning til en kapitalpension eller en rateordning,
er præmier betalt af arbejdsgiver skattepligtige. Udbetalingen er skattefri.
7.3.3 Syge- og ulykkesforsikringer
Typisk er der tale om syge- og ulykkesforsikringer, hvor de forsikrede er en gruppe medarbejdere,
og hvor ejeren er arbejdsgiveren, der også betaler præmien.
Arbejdsgiverens indbetalinger til syge- eller ulykkesforsikring for en medarbejder er
fradragsberettiget som en driftsudgift. Betaler arbejdsgiveren for en syge- eller ulykkesforsikring,
der er ejet af den ansatte, er der tale om A-indkomst og der skal trækkes A-skat og AM-bidrag af
værdien af præmien, ligesom beløbet skal indberettes. Er forsikringen ejet af arbejdsgiveren, er
præmien B-indkomst, og der skal ikke indeholdes skat og AM-bidrag af værdien.
Såfremt arbejdsgiveren er ejer af en syge- eller ulykkesforsikring, der dækker den ansatte både i
arbejdstiden og fritiden, er medarbejderen som udgangspunkt skattepligtig af den del af præmien,
38
der vedrører fritiden. Hvis der ikke er foretaget opdeling af præmien, anses 50% af præmien at
vedrøre fritiden.
Beløbet, altså værdien af fritidsdækningen, er B-indkomst, og medarbejderen skal selv medtage
værdien på selvangivelsen/årsopgørelsen. Beløbet er dog skattefrit, såfremt den aftalte
forsikringssum er under 500.000 kr. Dækker en forsikring alene arbejdstiden, er arbejdsgiverens
betaling af præmien skattefri for medarbejderen.
Præmier til en ordning, der ejes af den ansatte, er skattepligtige, og der trækkes A-skat og AMbidrag af værdien. Udbetalinger fra syge- og ulykkesforsikringer, som engangsbeløb, beskattes
tilsvarende ikke, når ordningen er ejet af den ansatte. Skattefriheden omfatter også udbetalinger til
dækning af udgifter til lægehjælp, hospitalsophold eller lignende.
7.3.4 Sundhedsforsikring/ydelser
Arbejdsgiver har fradrag for sundhedsydelser som driftsomkostninger. Indbetales der præmie til en
sundhedsforsikring, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag af den skattepligtige
præmie af sundhedsforsikringen, ligesom der skal ske indberetning. Indgår præmien i en ikkeadskillelig del af en livsforsikringsordning, skal forsikrings-/pensionsselskabet indberette værdien af
sundhedsforsikringen.
Fra den 1. januar 2012 er skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser afskaffet.
Skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning eller behandling af medarbejderens misbrug
af medicin, alkohol eller andre rusmidler fastholdes.
Arbejdsgivers betaling af medarbejderes private sundhedsbehandlinger eller præmie på
sundhedsforsikring til dækning heraf er skattepligtig indkomst for medarbejderen. Medarbejdere
bliver således skattepligtig af den præmie arbejdsgiveren betaler, men ikke af de behandlinger,
som forsikringsselskabet efterfølgende afholder udgiften til. Det er uden betydning, om der er tale
om en generel ordning for alle medarbejdere eller hvis der alene er tale om enkelte medarbejderes
behandling. Der er tale om A-indkomst, hvoraf der skal betales A-skat og AM-bidrag.
Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling eller forebyggelse af
arbejdsrelaterede skader.
Hvis der i sundhedssikringen indgår skattepligtige dele som fx behandling af privatrelateret skader,
kan der som udgangspunkt ikke foretages en opdeling af præmien i en skattefri og en skattepligtig
del. Hvis der ikke kan foretages en opdeling, vil hele præmien være skattepligtig for
medarbejderen.
39
8. Sundhed og socialt ansvar
8.1 Helbredsundersøgelser
Overordnet set tilbyder 33% af virksomhederne jævnlige helbredsundersøgelser, enten til samtlige
eller nogle af medarbejderne. Dette tal er faldet i forhold til undersøgelsen foretaget i 2010, hvor
46% af virksomhederne tilbød dette. Af figur 8.1 fremgår det at administrerende direktør og
direktører i højere grad end de øvrige medarbejdergrupper tilbydes helbredsundersøgelser.
Figur 8.1. Tilbydes virksomhedens ansatte jævnlige helbredsundersøgelser?
50%
44%
47%
40%
31%
25%
30%
25%
28%
20%
10%
0%
8.2 Behandlingstilbud
Et stort antal virksomheder vælger at betale - hovedsagligt via forsikringsordninger - for
medarbejdernes behandlinger hos diverse behandlere. Det ses af tabel 8.1, at behandlingerne
især foregår hos kiropraktorer, psykolog, fysioterapeut og på privathospitaler.
Tabel 8.1. Ved hvilke af nedenstående tilknyttede behandlere betaler virksomheden for medarbejdernes
behandlinger?
Behandlinger
Antal
Via
forsikringsordning
Betaler helt
Betaler delvist
Betaler ikke
Fysioterapeut
117
68%
4%
4%
23%
Kiropraktor
116
70%
2%
1%
28%
Ergoterapeut
108
52%
9%
0%
39%
Psykolog
115
70%
7%
7%
17%
Tandlæge
97
7%
0%
1%
92%
Alkoholafvænning
109
47%
17%
7%
28%
Privathospitaler
114
69%
1%
0%
30%
Rygeafvænning
103
16%
26%
13%
46%
Ernæringsvejledning
104
17%
5%
7%
71%
40
8.3 Motion
21% af virksomhederne har ansatte, der helt eller delvist får betalt medlemskab af idrætsforeninger
eller motionscentre udenfor virksomheden.
Figur 8.2. Har virksomheden ansatte, der får betalt medlemskab af idrætsforeninger eller motionscentre udenfor
virksomheden?
3%
18%
Ja, betaler helt
Ja, betaler delvist
Nej
79%
Som det fremgår af figur 8.3 har 30% af virksomhederne indrettet lokaler, hvor medarbejderne kan
dyrke idræt.
Figur 8.3. Har virksomheden indrettet lokaler, hvor medarbejderne kan dyrke idræt (fx motionslokaler,
badmintonbaner etc.)?
30%
Ja
Nej
70%
41
56% af de virksomheder, der har indrettet lokaler hvor medarbejderne kan dyrke motion, har også
en professionel træner eller motionshold tilknyttet disse (figur 8.4).
Figur 8.4. Har virksomheden en professionel træner eller motionshold tilknyttet disse lokaler?
44%
Ja
56%
Nej
Af de virksomheder, der har indrettet lokaler hvor medarbejderne kan dyrke idræt, tillader 66% af
dem, at medarbejderne træner i arbejdstiden (figur 8.5). I de fleste virksomheder registreres
træningen dog ikke som reel arbejdstid.
Figur 8.5. Må medarbejderen træne i arbejdstiden?
3%
33%
Ja
Ja, men det registreres
ikke som arbejdstid
Nej
64%
42
8.4
Skatteforhold vedrørende sundhed og socialt ansvar
Sundhedsudgifter m.v., som arbejdsgiveren afholder for medarbejderne, er fradragsberettigede
som driftsomkostninger. Arbejdsgiverbetalte udgifter, der har karakter af personalegoder for
medarbejderne, skal som udgangspunkt kun indberettes i det omfang, det direkte er hjemlet. Dette
gælder imidlertid ikke, hvis arbejdsgiveren refunderer medarbejdernes private udgifter. I en sådan
situation vil godet være A-indkomst, og arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag og A-skat af
værdien, ligesom værdien dermed indgår i den samlede indberettede A-indkomst.
Arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter m.v. skal som hovedregel
beskattes hos medarbejderen. Beskatningsgrundlaget er, hvad medarbejderen skulle have betalt,
hvis denne havde afholdt udgiften selv, dvs. markedsværdien, herunder markedsværdien af en
eventuel forsikringspræmie. Såfremt arbejdsgiveren har opnået en mængderabat, anvendes denne
lavere værdi som beskatningsgrundlag.
Motionsfaciliteter
Hvis arbejdsgiveren betaler direkte til et fitness- eller sportscenter for medarbejderens
kontingent/medlemskab, er der tale om en bidragsfri skattepligtig B-indkomst der skal indberettes,
men der skal ikke ske indeholdelse af A- skat eller AM-bidrag.
Betaler medarbejderen selv for sit medlemskab/kontingent til fitness- eller sportscentret, og får
medarbejderen sine udgifter refunderet af arbejdsgiveren, er der tale om A-indkomst.
Arbejdsgiveren skal indberette dette, ligesom arbejdsgiveren har pligt til at indeholde A-skat og
AM-bidrag.
Gratis benyttelse af motionsrum og andre sportsfaciliteter på arbejdspladsen er skattefrit for
medarbejderen, forudsat at der er tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomisk
karakter, og at det samtidigt er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.
Behandling ved misbrug af alkohol mv.
Medarbejderen kan stadig modtage behandling ved misbrug af alkohol, medicin og andre
rusmidler. Skattefriheden er betinget af, at der foreligger en lægeerklæring om, at medarbejderen
har behov for afvænningsbehandling.
Det er endvidere en betingelse for skattefriheden, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens
generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Således skal alle medarbejdere i
virksomheden tilbydes behandling eller en forsikring tegnet af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren kan
dog stille betingelser om antal arbejdstimer og anciennitet.
Kostvejledere og diætister
Udgifter til kostvejledere, diætister og lignende anses for private udgifter og medfører beskatning
hos medarbejderen, når vejledningen har generel karakter.
Sundhedsundersøgelser
Mindre generelle arbejdsrelaterede sundhedsundersøgelser, der tilbydes medarbejdere, er
skattefri, hvis alle medarbejdere i virksomheden tilbydes en sådan undersøgelse og formålet er at
43
forbedre arbejdsmiljøet og derigennem nedbringe sygefraværet, da der er tale om generel
personalepleje. Gives tilbuddet alene til en afgrænset del af medarbejderne, skal der ske
beskatning hos de medarbejdere, der benytter sig af tilbuddet. Større sundhedsundersøgelser er
skattepligtige for medarbejderen uanset om det tilbydes alle medarbejderne.
44
9. Barselsorlov
9.1 Graviditetsorlov
Ifølge barselsloven har kvinden ret til fravær 4 uger før forventet nedkomst, men som kan ses af
figur 9.1, har 13% af virksomhederne valgt at give deres kvindelige funktionærer 6 eller 8 ugers
graviditetsorlov.
Figur 9.1. Hvor mange uger før forventet nedkomst har kvindelige funktionærer ret til fravær (graviditetsorlov)?
8%
3%
5%
4 uger
6 uger
8 uger
Andet
84%
Størstedelen af virksomhederne (83%) giver deres kvindelige funktionærer fuld løn under
graviditetsorloven, se figur 9.2.
Figur 9.2. Hvilken løn betaler virksomheden til kvindelige funktionærer på graviditetsorlov?
90%
83%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
8%
10%
8%
2%
0%
Virksomheden betaler fuld Virksomheden betaler Virksomheden betaler halv Virksomheden betaler
løn
mere end halv løn, men
løn
mindre end halv løn
mindre end fuld løn
45
9.2 Barselsorlov
Under barselsorloven, som udgør de første 14 uger efter fødslen, betaler 88% af virksomhederne
fuld løn til kvindelige funktionærer.
Figur 9.3. Hvilken løn betaler virksomheden til kvindelige funktionærer under barselsorlov (de første 14 uger
efter fødslen)?
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
88%
Virksomheden betaler
fuld løn
4%
8%
mere end halv løn, men
mindre end fuld løn
halv løn
0%
mindre end halv løn
79% af virksomhederne betaler løn til funktionærer, i princippet både mandlige og kvindelige,
under forældreorloven, som kan strække sig til hhv. 32, 40 eller 46 uger efter fødslen. Dette er en
stigning i forhold til tidligere år hvor henholdsvis 58% (i 2008) og 66% (i 2010) svarede
bekræftende på dette spørgsmål.
Figur 9.4. Betaler virksomheden løn til funktionærer under forældreorloven?
21%
Ja
Nej
79%
46
De virksomheder, der betaler løn under forældreorloven, er yderligere blevet bedt om at
specificere, hvor længe virksomheden betaler løn. Som det ses af figur 9.5, betaler 53% af
virksomhederne løn i op til 10 uger og 27% af virksomhederne løn i mellem 11 og 20 uger.
Figur 9.5. Hvor længe betaler virksomheden løn til funktionærer under forældreorloven?
60%
53%
50%
40%
27%
30%
20%
16%
10%
4%
0%
Op til 10 uger
11 til 20 uger
21 til 32 uger
Mere end 32 uger
90% af virksomhederne betaler fuld løn til mandlige funktionærer under fædreorloven; den 14
dages periode, der kan afholdes inden for de første 14 uger af barselsorloven (figur 9.6).
Figur 9.6. Betaler virksomheden løn til mandlige funktionærer under fædreorlov (to uger som afholdes senest 14
uger efter fødslen)?
5%
5%
Ja, fuld løn
Ja, men mindre end
fuld løn
Nej
90%
47
9.3 Skatteforhold vedrørende orlovsordninger
Løn udbetalt af arbejdsgiveren under barsels- og børneorlov behandles som enhver anden
lønudbetaling. Der skal således trækkes A-skat og indeholdes AM-bidrag.
48
10. Telefoni, bredbånd og avis
10.1 Mobiltelefoni
Tabel 10.1 viser hvor mange medarbejdere, der får stillet en mobiltelefon til rådighed i forbindelse
med udførelsen af deres arbejde. Her ses, at virksomhederne stiller mobiltelefon til rådighed for
samtlige administrerende direktører i så godt som alle virksomheder (99%). Den tilsvarende andel
blandt øvrige funktionærer er 35%.
Tabel 10.1. I hvilke grupper får alle eller enkelte medarbejdere stillet mobiltelefon til rådighed i forbindelse med
udførelsen af arbejdet?
Medarbejdergruppe
Antal
Alle
Enkelte
Ingen
102
99%
0%
1%
Direktører
87
99%
1%
0%
Chefer/mellemledere
113
91%
7%
2%
Sælgere
76
86%
12%
3%
120
35%
56%
9%
Timelønnede
66
14%
24%
62%
De virksomheder, der stiller mobiltelefon til rådighed er også blevet bedt om at specificere om de
betaler for medarbejderens private brug af mobilen. Som kan ses i figur 10.1, er dette tilfældet for
størstedelen af virksomhederne for alle medarbejdergrupper på nær de timelønnede. De fleste
vælger også at betale både for telefoni og datatrafik og udbredelsen af dette stiger med det
organisatoriske niveau.
Figur 10.1. Betaler virksomheden for medarbejdernes private brug af mobiltelefonen?
17%
Adm. direktør
80%
3%
22%
Direktører
75%
3%
19%
Chefer/mellemledere
74%
7%
19%
Sælgere
69%
12%
23%
23%
15%
Timelønnede
0%
10%
20%
Ja, for telefoni
55%
26%
30%
59%
40%
50%
Ja, for telefoni og datatrafik
60%
70%
80%
90%
Nej
49
10.2 Fastnettelefoni
Udbredelsen af betalt privat fastnettelefoni stiger med det organisatoriske niveau, se tabel 10.2.
Således har administrerende direktører betalt fastnettelefon blandt 77% af virksomhederne mod
kun 3% af de øvrige funktionærer.
Tabel 10.2. I hvilke af følgende grupper tilbydes alle eller enkelte medarbejdere privat fastnet-telefoni?
Medarbejdergruppe
Antal
Alle
Enkelte
Ingen
102
77%
2%
21%
Direktører
87
67%
9%
24%
Chefer/mellemledere
112
32%
31%
37%
Sælgere
72
24%
22%
54%
113
3%
31%
66%
Timelønnede
67
0%
0%
100%
10.3 Privat bredbånd
Tabel 10.3 viser udbredelsen af privat bredbånd betalt af virksomheden.
Tabel 10.3. I hvilke grupper får alle eller enkelte medarbejdere privat bredbånd betalt af virksomheden?
Medarbejdergruppe
Antal
Alle
Enkelte
Ingen
102
96%
0%
4%
Direktører
87
93%
0%
7%
Chefer/mellemledere
112
32%
31%
37%
Sælgere
76
66%
28%
7%
120
28%
55%
18%
Timelønnede
69
4%
12%
84%
10.4 Avis
Tabel 10.4 viser udbredelsen af privat avis betalt af virksomheden og her ses, at det primært er
medarbejdere med ledelsesansvar, der har fri avis.
Tabel 10.4. I hvilke grupper får alle eller enkelte medarbejdere privat avis betalt af virksomheden?
Medarbejdergruppe
Antal
Alle
Enkelte
Ingen
99
78%
2%
20%
Direktører
85
65%
9%
26%
Chefer/mellemledere
111
22%
37%
41%
Sælgere
71
10%
23%
68%
113
1%
27%
73%
Timelønnede
65
0%
2%
98%
50
10.5 Skatteforhold vedrørende fri telefon, bredbånd og aviser
Udgifter til fri telefon, avis, tidsskrifter og tv-licens til medarbejderne er alle fradragsberettigede som
driftsudgifter. Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet kan
fratrækkes som en lønudgift.
Telefon
Med virkning for 1. januar 2012 blev multimedieskatten afskaffet. Beskatning af fri telefon, pc og
internetadgang blev genindført i tråd med de tidligere gældende regler herom.
Fri telefon beskattes fremover med et fast beløb på DKK 2.500 om året. Beløbet kan ikke
reduceres med husstandens egne telefonudgifter. Der gives ægtefællerabat med 25% hvis den
samlede skattemæssige værdi af fri telefon er mindst DKK 3.300 for ægtefællerne.
Der er tale om A-indkomst og arbejdsgiver skal både indberette til skattemyndighedernes samt
indeholde A-skat og AM-bidrag.
Beskatning af fri telefon forudsætter, at medarbejderen har privat rådighed over en helt eller delvist
arbejdsgiverbetalt telefon. Der gælder en formodning for privat rådighed, hvis telefonen tages med
hjem, hvilket dog kan afkræftes, hvis der indgås en tro- og love-erklæring om, at telefonen kun
anvendes erhvervsmæssigt.
Telefonen må gerne benyttes til enkelte nødvendige private opkald. Det afgørende i den
forbindelse er, at medarbejderen ikke anvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktisk
erstatter en privat telefon. Telefonen må således alene anvendes i tæt tilknytning til
medarbejderens arbejde.
Arbejdsgiveren skal (hvor telefonen ikke må bruges privat) føre en overordnet kontrol med
medarbejderens brug af mobiltelefonen. Overordnet kontrol skal forstås således, at arbejdsgiveren
skal kontrollere medarbejderens brug af telefonen i tilfælde, hvor medarbejderens samtalemønster
pludseligt afviger væsentligt fra det sædvanlige uden arbejdsmæssig grund eller hvis det
konstateres, at medarbejderen via telefonen har afholdt private udgifter. Kravet om, at
arbejdsgiveren systematisk skal gennemgå telefonlister gælder ikke længere.
Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet skal også indberettes.
Arbejdsgiveren skal i dette tilfælde indeholde A-skat og AM-bidrag, idet beløbet anses som et
generelt løntilskud. Arbejdsgiveren kan dog fortsat uden beskatning af medarbejderen dække
konkrete, dokumenterbare, erhvervsmæssige samtaleudgifter til telefon afholdt af medarbejderen.
Sådanne beløb anses ikke for telefongodtgørelse.
Arbejdsgiverens betaling af medarbejderens telefonregning op til et vist beløb anses som fri telefon
og ikke som telefontilskud.
Datakommunikationsforbindelse
Arbejdsgiver betalt internetforbindelse skal fra den 1. januar 2012 ikke beskattes, hvis
medarbejderen via forbindelsen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det betyder, at
medarbejderen skal have adgang til stort set de samme funktioner eller dokumenter som på
arbejdspladsen. Er dette ikke tilfældet, beskattes medarbejderen som af fri telefon. Har
51
medarbejderen både fri telefon og fri datakommunikationsforbindelse beskattes medarbejderen
dog samlet af maks. 2.500 DKK.
Avis
Hvis arbejdsgiveren betaler medarbejdernes avisabonnement, er der som udgangspunkt tale om et
skattepligtigt personalegode. Hvis medarbejderen i forvejen holder en avis, kan værdien af en
arbejdsgiverbetalt avis imidlertid sættes til DKK 0.
Er avisen i overvejende grad ydet til brug for arbejdet, kan værdien falde ind under
bagatelgrænsen, hvilket betyder, at medarbejderen kun beskattes af værdien, såfremt den
samlede værdi af personalegoder stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, overstiger
bagatelgrænsen på DKK 5.500.
Telefon
Fra den 1. januar 2012 er værdien af fri telefon gjort til skattepligtig A-indkomst. Det betyder, at
arbejdsgiveren skal indberette en fast værdi på DKK 208,33 DKK/mdr. samt indeholde AM-bidrag
og A-skat. Beløbet kan ikke reduceres med husstandens egne telefonudgifter.
Der gives imidlertid ægtefællerabat med 25% hvis den samlede skattemæssige værdi af fri telefon
er mindst DKK 3.300. Rabatten opnås i forbindelse med at årsopgørelsen dannes.
Hvis arbejdsgiveren stiller en mobiltelefon til rådighed til erhvervsmæssig brug, skal den
pågældende medarbejder ikke beskattes af fri telefon, under forudsætning af, at telefonen kun må
benyttes erhvervsmæssigt. Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, udløser dog ikke
beskatning. Dette arrangement forudsætter en vis kontrol fra arbejdsgiverens side samt en
underskrevet tro- og loveerklæring fra medarbejderen.
Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes på samme
måde som løn til den ansatte. Det gælder således også tilskud til telefon i sommerhus, telefon i
bilen eller mobiltelefon. Medarbejderen kan få skattemæssigt fradrag for dokumenterede udgifter til
erhvervsmæssige samtaler. Fradraget kan dog kun foretages, hvis de erhvervsmæssige
telefonudgifter sammen med øvrige lønmodtagerudgifter overstiger 5.500 kr. i 2012. Bemærk, at
abonnementsudgiften i sådanne tilfælde betragtes som en privat udgift, der ikke kan fradrages.
Hvis et telefontilskud kun dækker de konkrete erhvervsmæssige samtaler refunderet på grundlag
af eksterne regninger, er der ikke tale om skattepligtigt telefontilskud, men virksomhedens betaling
af udgifter efter regning. I så fald vil tilskuddet ikke være skattepligtigt, og medarbejderen kan på
den anden side ikke foretage fradrag for de udgifter, der er dækket af arbejdsgiveren.
Datakommunikationsforbindelse
Hvis arbejdsgiveren giver medarbejderen en datakommunikationsforbindelse, der giver adgang til
arbejdsgivers netværk, er medarbejderen ikke skattepligtig heraf.
Det er en betingelse, at medarbejderen skal have adgang til stort set de samme funktioner eller
dokumenter som på arbejdspladsen. Er dette ikke tilfældet, skal medarbejderen beskattes som ved
fri telefon, dog maksimalt DKK 2.500 årligt, hvis medarbejderen også har fri telefon stillet til
rådighed.
52
Aviser
Arbejdsgiverens betaling af aviser m.v., der erstatter almindelig avishold i husstanden, er
skattepligtig, mens aviser m.v., der leveres på arbejdspladsen til anvendelse på arbejdspladsen,
ikke skal beskattes.
Hvis husstanden ikke har andre avisabonnementer end det, der betales af arbejdsgiveren, skal
værdien beskattes, men værdien kan indgå i goder, der er omfattet af bagatelgrænsen på DKK
5.500, hvis avisen holdes af hensyn til arbejdet.
53
11. Distancearbejde
11.1 Aftale om distancearbejde
I 54% af virksomhederne findes der aftaler om distancearbejde, som blandt andet giver
medarbejderne mulighed for at arbejde uden for arbejdspladsen.
Figur 11.1. Findes der aftaler om distancearbejde i virksomheden?
Ja
46%
54%
Nej
Af tabel 11.1 ses hvor udbredt distancearbejde er i de forskellige medarbejdergrupper. Blandt de
firmaer, der tilbyder distancearbejde giver 68% det til alle deres direktører, hvorimod kun 26% giver
det til hele staben af øvrige funktionærer. Blandt de timelønnede er distancearbejde ikke særligt
udbredt.
Tabel 11.1. I hvilke grupper har alle eller enkelte medarbejdere en aftale om distancearbejde?
Medarbejdergruppe
Antal
Alle
Enkelte
Ingen
53
77%
4%
19%
Direktører
44
68%
9%
23%
Chefer/mellemledere
59
66%
20%
14%
Sælgere
45
56%
31%
13%
61
26%
72%
2%
Timelønnede
35
9%
17%
74%
De fleste virksomheder har ikke begrænsninger på hvor mange dage, der maksimalt må arbejdes
hjemmefra.
Tabel 11.2. Er der et maksimalt antal dage om ugen medarbejderen må arbejde hjemmefra?
Medarbejdergruppe
Antal
1 dag
2 dage
3 dage
4 dage
Nej
44
7%
2%
0%
0%
91%
Direktører
36
8%
0%
0%
0%
92%
Chefer/mellemledere
52
12%
2%
0%
0%
87%
Sælgere
38
21%
5%
0%
3%
71%
61
21%
7%
0%
2%
70%
Timelønnede
11
18%
0%
0%
0%
82%
54
11.2 Skatteforhold vedrørende distancearbejde
Hvor arbejdsgiveren stiller en pc eller andet udstyr til rådighed for medarbejderen til brug for
udførelse af arbejde, vil arbejdsgiveren have fradrag for de afholdte udgifter enten som direkte
driftsudgifter eller som skattemæssige afskrivninger.
Hjemmekontor
Hvis arbejdsgiveren stiller møbler eller andet løsøre til rådighed i hjemmet for medarbejderen til
brug for en hjemmearbejdsplads, er medarbejderen kun skattepligtig, hvis møblerne er forskellige
fra dem, der i øvrigt findes i arbejdsgiverens lokaler.
Den skattepligtige værdi fastsættes i så fald til den værdi, som det må antages at ville koste
medarbejderen at leje de pågældende møbler m.v. i almindelig fri handel.
Hvis arbejdsgiveren godtgør medarbejderen for leje af arbejdsværelse, er en sådan lejeindtægt
skattepligtig indkomst for medarbejderen.
Medarbejderen kan fradrage en del af udgifterne til hjemmekontoret, såfremt det sandsynliggøres,
at værelset ikke kan anvendes til almindelige beboelsesmæssige formål. Fradraget beregnes som
en forholdsmæssig del af udgiften til el og varme. Der gives ikke fradrag for de faktiske udgifter.
Der gives også et forholdsmæssigt nedslag i ejendomsværdiskatten. Fradrag for en
forholdsmæssig del af ejendomsskatterne kan indrømmes, hvis arbejdsværelset udgør 10% eller
derudover af den pågældende bygnings samlede areal.
Skattemyndighederne godkender i praksis næsten aldrig fradrag for kontor i hjemmet.
55
12. Uddannelse
12.1 Uddannelse og kurser
Den overvejende del af virksomhederne betaler medarbejdernes samlede omkostninger til
jobrelevant studie/uddannelse i fritiden. På nær de timelønnede, ligger de forskellige
medarbejdergrupper på omtrent samme niveau, omend de organisatorisk højtplacerede har den
største andel.
Tabel 12.1. Betaler virksomheden eller giver virksomheden tilskud til jobrelevant studie/uddannelse i fritiden (fx
betaling af undervisningsafgift og bøger)?
Medarbejdergruppe
Antal
Ja, betaler helt
Ja, giver tilskud
Nej
101
70%
14%
16%
Direktører
84
76%
13%
11%
Chefer/mellemledere
112
64%
21%
14%
Sælgere
77
48%
35%
17%
119
54%
31%
15%
Timelønnede
69
22%
25%
54%
En stor del af virksomhederne sender deres medarbejdere på kursus i udlandet. 62% af
virksomhederne sender fx deres chefer/mellemledere på kurser uden for landets grænser, se figur
12.1.
Figur 12.1. Sender virksomheden medarbejdere på kursus i udlandet?
80%
70%
69%
73%
62%
60%
50%
47%
45%
40%
30%
20%
10%
6%
0%
56
12.2 Økonomisk ramme for uddannelse
Tabel 12.2 og 12.3 viser den gennemsnitlige økonomiske ramme for både intern og ekstern
uddannelse per medarbejder i 2011 og 2012.
Tabel 12.2. Hvad var den gennemsnitlige økonomiske ramme for intern/ekstern uddannelse per medarbejder i
2011?
Medarbejdergruppe
Antal
Gennemsnit
Nedre kvartil
Median
Øvre kvartil
43
29.133
0
10.000
30.000
Direktører
33
44.724
10.000
20.000
50.000
Chefer/mellemledere
53
23.088
8.000
15.000
30.000
Sælgere
32
13.906
6.875
10.000
20.000
56
21.213
5.000
10.000
15.625
Timelønnede
27
3.204
0
0
5.000
Tabel 12.3. Hvad er den gennemsnitlige økonomiske ramme for intern/ekstern uddannelse per medarbejder i
2012?
Medarbejdergruppe
Antal
Gennemsnit
Nedre kvartil
Median
Øvre kvartil
47
29.987
5.000
10.000
30.000
Direktører
35
37.731
8.500
15.000
45.000
Chefer/mellemledere
54
20.652
7.500
12.500
25.000
Sælgere
33
12.545
5.000
10.000
20.000
58
20.289
6.000
10.000
19.075
Timelønnede
30
3.067
0
0
6.875
57
12.3 Skatteforhold vedrørende uddannelse
Kursusudgifter til medarbejderne er - uanset kursets indhold - fradragsberettigede som
driftsudgifter. Der er ikke oplysningspligt for skattefrie kursusudgifter, dvs. skole- og
deltagerbetalinger, udgifter til dækning af bøger m.v.
Udbetaling af skattefrie kost-, logi- og befordringsgodtgørelser i forbindelse med uddannelse skal
imidlertid indberettes.
Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalte udgifter til alle typer uddannelser inden for grund-, efterog videreuddannelser. Det er et krav, at uddannelsen ikke udelukkende har privat karakter for
modtageren.
Skattefriheden gælder nuværende medarbejdere og medlemmer af bestyrelser, nævn og råd m.v.
Herudover gælder skattefriheden også fratrådte medarbejdere, som ønsker at påbegynde en
egentlig uddannelse eller en omskoling. Tilbydes uddannelsen som et led i en aftrædelsesordning,
skal aftalen om arbejdsgiverens tilskud til eller dækning af uddannelse være indgået senest på
fratrædelsesdagen.
Følgende uddannelser er omfattet af skattefriheden:
 Ungdomsuddannelser, fx lærlinge- og elevuddannelser
 Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og
sundhedshjælperuddannelsen
 Længerevarende, videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre
højere uddannelsesinstitutioner
 Alle typer af efterog videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og
masteruddannelser på Handelshøjskolen
 Alle kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi
Følgende ydelser er skattefrie:
 Skole- og deltagerbetaling
 Udgifter til dækning af bøger m.v.
 Godtgørelse til dækning af kost, småfornødenheder og logi efter Skatterådets satser for
skattefri rejsegodtgørelse. Alternativt kan arbejdsgiver dække medarbejderens udgifter efter
regning.
 Befordringsgodtgørelse for de faktiske kilometer ved kørsel i egen bil eller på egen
motorcykel. Størrelsen af den skattefri kilometergodtgørelse er forskellig afhængig af, om
uddannelsen kan karakteriseres som efteruddannelse eller videreuddannelse. Hvis
uddannelsen er efteruddannelse, anses uddannelsesstedet som en arbejdsplads og
medarbejderen kan derfor få udbetalt godtgørelse med den høje sats på DKK 3,80 pr. km i
op til de første 60 dage for kørsel imellem hjem og uddannelsessted. Såfremt uddannelsen
er en videregående uddannelse, kan arbejdsgiveren skattefrit udbetale DKK 2,10 pr. km så
længe uddannelsen varer (2012).
Værdien af et skattepligtigt kursus fastsættes til markedsværdien svarende til udgiften, som
arbejdsgiveren har afholdt for kurset, transport m.v.
58
13. Kantineordning
13.1 Kantine og dens drift
Som det fremgår af figur 13.1 har 85% af virksomhederne en frokost/kantineordning.
Figur 13.1. Har virksomheden en frokost/kantineordning?
15%
Ja
Nej
85%
Virksomheden kan vælge at drive kantinen selv, outsource driften eller alternativt en kombination,
fx forpagtning. Figur 13.2 viser, hvorledes virksomhederne fordeler sig på de forskellige
driftsformer. 41% har valgt at drive kantinen selv, mens 52% har valgt at outsource driften til en
ekstern leverandør.
Figur 13.2. Drives kantinen af virksomheden selv, eller er driften outsourcet?
7%
Driver selv
41%
Outsourcet
52%
En kombination
(forpagtning o.l.)
59
13.2 Betaling for forbrug i kantine
Figur 13.3 viser, at i de fleste virksomheder betaler medarbejderen en kostpris med tilskud fra
virksomheden for forbruget i kantinen.
Figur 13.3. Hvordan betaler medarbejderen for forbruget i kantinen?
2%
Der betales en kostpris – med tilskud fra
virksomheden
Der betales almindelig markedspris (uden
tilskud fra virksomheden)
98%
Virksomhedens tilskud og medarbejderens egenbetaling til forbruget i kantinen kan ses i
nedenstående tabel.
Tabel 13.1. Tilskud og egenbetaling til forbrug i kantinen
Antal
Gns.
Nedre
kvartil
Median
Øvre
kvartil
Virksomhedens tilskud udgør pr. medarbejder pr. mdr.
62
653
301
500
903
Medarbejderens egenbetaling udgør pr. mdr.
93
350
300
375
400
Tilskud / egenbetaling (DKK)
60
13.3 Skatteforhold vedrørende kantineordninger
Udgifter til kantineordninger for medarbejderne er fradragsberettigede som driftsudgifter.
Medarbejdere, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige heraf. Værdien
fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i markedsværdien. Godet skal beskattes som Bindkomst. Er arbejdsgiverens tilskud af mindre værdi skattes medarbejderen ikke af tilskuddet
For nogle medarbejdere er kost og logi en integreret del af lønnen. Dette gælder fx medhjælpere
ved landbrug m.v. og sygehuspersonale. I disse tilfælde ansættes værdien af fri kost og logi efter
Skatterådets satser, og beløbene er A-indkomst.
Forudsætningen for, at kantinetilskud ikke skal beskattes er, at godet ikke er af væsentlig værdi for
den enkelte medarbejder. Holder denne forudsætning ikke, skal kantinetilskuddet beskattes med
udgangspunkt i markedsværdien.
Efter SKATs retningslinjer er kantinetilskud af uvæsentlig værdi og dermed skattefrit, når
medarbejderne som minimum betaler følgende beløb:
 Et standardmåltid ekskl. drikkevarer:
DKK 15, Et standardmåltid inkl. drikkevarer:
DKK 20,Betaler medarbejderne i stedet et fast månedligt beløb for maden modsat pr. måltid, er
medarbejderne fortsat omfattet af de vejledende satser. SKAT tager udgangspunkt i 220
arbejdsdage. Det månedlige beløb kan reduceres med et beløb, der svarer til dokumenterede
fraværsdage.
Medarbejdere, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien.
Værdien ansættes til et beløb svarende til markedsværdien. Er kantinedriften outsourcet, svarer
markedsværdien typisk til den forholdsmæssige afregning fra kantineleverandøren.
Gratis kaffe, te, vand og frugter er almindelig personalepleje og beskattes ikke så længe ydelserne
kun er til rådighed på arbejdspladsen og ikke individualiserbare. Dette er således ikke omfattet af
kantineordningen.
Bagatelgrænsen på DKK 5.500 gælder ikke for kantineordning. Gratis mad fra kantinen i
forbindelse med overarbejde er dog omfattet af bagatelgrænsen. Udleveres der spisekuponer skal
værdien heraf beskattes som lønindkomst.
61
14. Fleksibel lønpakke
14.1 Elementer i en fleksibel lønpakke
Omkring halvdelen af virksomhederne tilbyder deres medarbejdere en fleksibel lønpakke (flexible
benefit ordning). Både i 2008 og 2010 var det kun omkring en tredjedel, der benyttede sig af en
fleksibel lønpakke. De virksomheder, der ikke benytter sig af dette, er blevet spurgt om de
forventer at indføre en sådan ordning indenfor de næste to år. Her svarer kun 5% af
virksomhederne bekræftende, 64% svarer nej, mens 31% svarer ”ved ikke”.
Figur 14.1. Tilbyder virksomheden en fleksibel lønpakke (bruttolønsfinansierede personalegoder)?
Ja
48%
52%
Nej
Af tabel 14.1 fremgår det hvor stor en andel af de forskellige medarbejdergrupper, der tilbydes en
fleksibel lønpakke.
Tabel 14.1. I hvilke af følgende grupper tilbydes alle eller enkelte medarbejdere en fleksibel lønpakke?
Medarbejdergruppe
Antal
Alle
Enkelte
Ingen
54
94%
0%
6%
Direktører
52
94%
4%
2%
Chefer/mellemledere
60
93%
3%
3%
Sælgere
38
92%
0%
8%
64
91%
6%
3%
Timelønnede
37
65%
11%
24%
62
Tabel 14.2 viser hvilke elementer medarbejderne kan vælge imellem i de virksomheder, der
tilbyder en fleksibel lønpakke.
Tabel 14.2. Hvilke elementer i lønpakken kan medarbejderen vælge imellem?
Erhvervskort til offentlig transport (bus, tog, metro, færge)
74%
Bredbånd
64%
Mobiltelefoni
57%
Mobilt bredbånd
54%
Bredbåndstelefoni
51%
Hjemme-pc med it-udstyr (såsom printer og skærm op til…
48%
Aviser og tidsskrifter
46%
Mobiltelefoni inklusive datatrafik
41%
Pendleraftale til Øresundsbroen og Storebæltsbroen
33%
Personlig udvikling (uddannelse/kurser)
25%
Massage
25%
Parkering ved arbejdspladsen
23%
Sundhedsforsikring
20%
Pensionsordning
18%
Køb og salg af fridage
18%
Coaching
15%
GPS
10%
Sundhedsordning
8%
Rygestop-produkter
7%
Fysioterapi
7%
Bilordning
7%
Zoneterapi
5%
Ulykkesforsikring
5%
Medarbejderaktier (”Gratis” aktier eller ”Favøraktier”)
5%
Stresshåndtering
3%
Sundhedsprofil/helbredstjek
2%
Rygestop-kurser
2%
Kiropraktik
2%
Andet
5%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
63
14.2 Skatteforhold vedrørende aftale om lønomlægning
En medarbejder og en arbejdsgiver kan indgå aftale om lønnens fremtidige sammensætning. De
kan derfor aftale, at medarbejderen får stillet et gode til rådighed, der er finansieret ved en
nedgang i medarbejderens kontantløn. Det kan give medarbejderen en skattebesparelse, hvis det
gode, der indgår i ordningen, er lavere beskattet end kontantlønnen.
En lønomlægning er som udgangspunkt attraktiv for medarbejderen, når godet er skattefrit eller
lavere beskattet end den løn, som medarbejderen mister ved kontantlønnedgangen.
Følgende generelle betingelser, skal være opfyldt, før lønnens sammensætning kan ændres:
 Aftalen skal være gyldig
Betingelsen om at aftalen skal være civilretlig gyldig betyder, at aftalen skal være indenfor
rammerne af de gældende regler, fx de overenskomster, der regulerer ansættelsen.

Lønmodtageren må ikke allerede have erhvervet ret til den løn, der bliver ændret i
Det betyder, at aftaletidspunktet, hvor der sker ændring i lønnens sammensætning, skal
ligge før det tidspunkt, hvor medarbejderen får ret til den løn, som aftalen drejer sig om.

Der skal ske en reel ændring af lønnens sammensætning
Godet skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren, som en del af medarbejderens løn, og
ikke være en konkret dækning af en ren privat udgift med ubeskattede midler.
Der skal udarbejdes en ny kontrakt eller et tillæg til den eksisterende kontrakt. Den nye
reducerede kontantløn skal fremgå af kontrakten. Det skal også fremgå af kontrakten, hvilke
personalegoder den ansatte har ret til.
Udgangspunktet er, at det står arbejdsgiver og arbejdstager frit for at aftale, hvorledes den
pågældende arbejdstagers vederlag skal sammensættes. Arbejdstager og arbejdsgiver kan
således ved etableringen af en ny lønpakke - med reduceret kontantløn - frit aftale, at fx pensionen
skal beregnes på baggrund af et bredere grundlag end hidtil.
Tjenestemænd og andre ansatte på overenskomstmæssige lønvilkår, herunder ansatte med faste
kvalifikationstillæg og dermed faste pensionsbidrag, kan også indgå i ordninger om bruttotræk.
Ændringen i vederlagsaftalen skal dog kunne rummes af overenskomsten som arbejdsgiver og
medarbejder er bundet af.
Der henvises endvidere til de enkelte afsnit, hvor det for hvert gode er anført om godet er A- eller
B-indkomst, hvorledes godet beskattes, om der er AM bidragspligt, samt om arbejdsgiveren har
indberetningspligt til skattemyndighederne.
64
15. Andre personalegoder
15.1 Flekstidsordning
73% af virksomhederne angiver at have en flekstidsordning, som vist i figur 15.1.
Figur 15.1. Har virksomheden en flekstidsordning?
27%
Ja
Nej
73%
15.2 Indkøbsordning
34% af virksomhederne tilbyder egne produkter eller ydelser til deres medarbejdere til nedsat pris.
Figur 15.2. Tilbyder virksomheden egne produkter og/eller serviceydelser til medarbejderne til en nedsat pris?
34%
Ja
Nej
66%
65
I 50% af virksomhederne findes en indkøbsordning, hvor medarbejderne kan opnå rabat på andre
produkter.
Figur 15.3. Har virksomheden en indkøbsordning, hvor medarbejderne kan opnå rabat på andre produkter?
50%
50%
Ja
Nej
15.3 Betaling af medlemskontingent
I 35% af virksomhederne får medarbejdere refunderet deres medlemskontingent til foreninger af
faglig relevans.
Figur 15.4. Har virksomheden medarbejdere, der får refunderet medlemskontingent til fagrelevante foreninger?
35%
Ja
Nej
65%
66
15.4 Skatteforhold vedrørende andre personalegoder
Udgifter til personalegoder er fradragsberettigede som driftsudgifter.
Hvis et skattepligtigt personalegode er A-indkomst, skal arbejdsgiveren normalt indeholde A-skat
og AM-bidrag. Er personalegodet B-indkomst, skal arbejdsgiveren ikke indeholde A-skat og AMbidrag. Som udgangspunkt skal der ske indberetning af personalegoder uanset om der er tale om
A-indkomst eller B-indkomst.
I 2011 blev der imidlertid indført en bagatelgrænse på 1.000 DKK, således at arbejdsgiveren som
udgangspunkt kun skal indberette et gode, såfremt det enkelte godes værdi er over 1.000 DKK. Aindkomst skal altid indberettes.
Der gælder en særlig indberetningspligt for goder ydet til hovedaktionærer, direktører m.v. For
denne persongruppe skal værdien af godet indberettes og der skal tillige angives en kodeværdi i
rubrik 68.
Som nævnt skal arbejdsgiveren indeholde A-skat og AM-bidrag, når godet anses for A-indkomst.
Sondringen mellem A-indkomst og B-indkomst er derfor afgørende. Visse personalegoder er
allerede i lovtekst defineret som enten A- eller B-indkomst. For den resterende del skal der skeles
til, hvem der hæfter for betalingen. Er det den ansatte, der hæfter for en regning, som
arbejdsgiveren betaler, betragtes godet som pengeløn (A-indkomst). Er det derimod
arbejdsgiveren, der hæfter for regningen, er det arbejdsgiverens udgift, og godet betragtes som et
personalegode (B-indkomst).
Rabatordninger
Opnår medarbejderen en rabat ved køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler
med, er denne skattefri, hvis rabatten ikke overstiger arbejdsgivers avance, og købet er sket til
eget brug. Eventuel skattepligtig rabat er B-indkomst.
Rabatordninger, hvor medarbejderen via sin ansættelse kan opnå rabat ved køb af forskellige
forbrugsvarer m.v. hos andre firmaer, har ingen skattemæssige konsekvenser, såfremt
arbejdsgiveren ikke indirekte betaler for rabatten.
Pc-ordninger/hjemmepc
Med virkning fra den 1. januar 2012 blev multimedieskatten afskaffet, således at pc, der stilles til
rådighed af arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke er skattepligtig for medarbejderen. Samtidig
blev den gamle "værnsregel" indført, hvilket betyder, at en pc stillet til rådighed af arbejdsgiver via
lønomlægning bliver beskattet med 50% af pc’ens nypris i de år, hvor den er til rådighed.
Der er dog indført en overgangsordning for aftaler om lønomlægning, der er indgået inden den 1.
januar 2012, og hvor udstyret er leveret inden den 1. marts 2012. Ifølge overgangsordningen
beskattes medarbejderen, som om vedkommende har fået stillet en fri telefon til rådighed.
Overgangsreglen gælder til og med indkomståret 2014.
Det er derfor ikke længere fordelagtigt at indgå aftale med medarbejderne om, at de deltager i
finansieringen af arbejdsgiverens køb af pc i form af nedgang i bruttoløn.
67
Kontingenter
Hvis arbejdsgiveren betaler kontingenter på vegne af medarbejderen og herved dækker
medarbejderens private udgifter, vil værdien være A-indkomst. Arbejdsgiveren har
indberetningspligt vedrørende det betalte beløb.
Parkeringsplads
Der er ingen indberetningspligt vedrørende parkeringspladser, som arbejdsgiveren skattefrit stiller
til rådighed for medarbejderen af hensyn til arbejdet. Hvis arbejdsgiveren betaler for en
parkeringsplads, ved den ansattes bopæl, vil dette gode kun rent undtagelsesvist antages at være
stillet til rådighed af hensyn til arbejdets udførelse.
Rejser
Arbejdsgiveren har ingen indberetningspligt vedrørende firmabetalt forretningsrejse for
medarbejderen med et mindre turistmæssigt islæt. Værdien af brug af opnåede bonuspoints til
private ferierejser er ikke indberetningspligtige.
Fri bolig
Værdien af hel eller delvis fri bolig fastsættes efter Skatterådets anvisninger. Der skal ske
indberetning heraf som B-indkomst. Har medarbejderen betalt delvis leje, er det alene
forskelsbeløbet mellem den faktisk betalte leje og den skattemæssige værdi af boligen, der skal
indberettes.
Hovedaktionærer, direktører og andre, der har væsentlig indflydelse på egen aflønning, skal også
beskattes af hel eller delvis fri bolig, se nærmere under medarbejderens skatteforhold.
Fri lystbåd
Værdien af fri lystbåd ansættes til 2% pr. ”brugsuge” med udgangspunkt i bådens anskaffelsessum
inklusive moms og leveringsomkostninger. Værdiansættelse på de 2% forudsætter, at
arbejdsgiveren betaler alle udgifter vedrørende båden, herunder for bådens faste plads i havnen,
men ikke for havneplads i ”gæstehavne”.
Arbejdsgiveren har indberetningspligt vedrørende fri lystbåd for medarbejderne. Der skal ikke
indeholdes A-skat eller AM-bidrag.
Som hovedregel beskattes personalegoder som personlig indkomst. Visse personalegoder som fx
fri avis, vaccinationer osv. falder ind under den såkaldte ”bagatelgrænse”, der er på DKK 5.500 i
2012. Disse personalegoder beskattes kun, hvis den samlede udgift overstiger bagatelgrænsen.
Der er tale om en ”bagatelgrænse”, ikke en ”bundgrænse”. Overstiger de samlede udgifter altså
bagatelgrænsen, skal hele beløbet, der er ydet i form af personalegoder, beskattes.
Medarbejderen er selv ansvarlig for at kontrollere, at bagatelgrænsen ikke overskrides.
Overskrides grænsen, skal medarbejderen selvangive den samlede værdi som personlig indkomst,
undtaget AM-bidrag.
Bagatelgrænsen omfatter kun personalegoder, som i overvejende grad stilles til rådighed af
hensyn til den ansattes arbejde. Goder, der er rent private, falder således ikke ind under
68
bagatelgrænsen. Goder, der alene ydes for at fremme medarbejderens arbejdsindsats, som fx
medarbejderaktier, falder heller ikke ind under bagatelgrænsen.
Følgende personalegoder er omfattet af bagatelgrænsen på DKK 5.500:
 Vaccination af medarbejderne
 Gratis mad og drikkevarer under overarbejde
 Fri avis til brug for arbejdet
 Afholdelse af ferie i forlængelse af en forretningsrejse, fx når dette medfører en besparelse
for arbejdsgiveren
 Ansattes private kørsel i ”særlige køretøjer”, fx lastvogne, kranvogne m.v., der sker i
tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel
 Vareafprøvning af virksomhedens nye produkter
 Et (delvist) arbejdsgiverbetalt kørekort, som anvendes i forbindelse med arbejdets
udførelse
 Frikort til offentlig befordring, der er ydet af hensyn til erhvervsmæssig befordring
 Enkeltstående opkald til hjemmet fra en mobiltelefon, som er stillet til rådighed under en
tjenesterejse
 Udstedelse eller fornyelse af private kreditkortordninger
 Beklædning, som er ønsket og betalt af arbejdsgiveren, eventuelt med arbejdsgiverens
logo
I 2011 blev det vedtaget at indføre en anden bagatelgrænse - en bagatelgrænse på 1.000 DKK for
modtagne mindre påskønnelser fra arbejdsgiveren i løbet af et indkomstår. Medarbejderen skal
selv holde styr på om grænsen på de 1.000 DKK. Overstiges grænsen skal hele beløbet medtages
på selvangivelsen. I beløbsgrænsen skal medtages værdien af julegaven, selvom denne er
skattefri (værdien af julegaven er max. 700 DKK).
Rabatordninger
Hvor en medarbejder har mulighed for at få rabat på de varer og tjenesteydelser, som
arbejdsgiveren handler med, er rabatten skattefri i det omfang, den ikke overstiger arbejdsgiverens
avance. Der sker altså ingen beskatning ved salgspriser, der svarer til virksomhedens
omkostninger ved at producere eller indkøbe varen eller tjenesteydelsen inklusive moms og
afgifter. Skattefriheden er samtidig betinget af, at købet sker til eget brug.
Hvis der er tale om afprøvning af virksomhedens produkter, vil værdien i teorien være skattepligtig.
I disse tilfælde er værdien dog omfattet af bagatelgrænsen.
Rabatordninger, hvor medarbejderen via sin ansættelse kan opnå rabat ved køb af forskellige
forbrugsvarer m.v. hos andre firmaer, har ingen skattemæssige konsekvenser.
Hjemme-pc
Stiller en arbejdsgiver en pc med tilbehør til rådighed for en medarbejder, er den private benyttelse
heraf ikke skattepligtig. Hvis medarbejderen får stillet en pc med tilbehør til rådighed udelukkende
til privat brug, er medarbejderen skattepligt af et beløb svarende til markedslejen af en tilsvarende
pc. Er medarbejderen gået ned i løn for at få stillet pc’en til rådighed, se ovenstående beskrivelse
af "værnsreglen".
69
Kontingenter
Hvis arbejdsgiveren betaler kontingenter på vegne af medarbejderen, vil værdien som
udgangspunkt være skattepligtig og indgå i medarbejderens A-indkomst, idet der er tale om, at
arbejdsgiveren dækker medarbejderens private udgifter.
Kontingentet kan samtidig være fradragsberettiget for medarbejderen som et fagligt kontingent.
Fradraget skal i givet fald foretages af medarbejderen selv på selvangivelsen/årsopgørelsen som
et ligningsmæssigt fradrag.
I særlige situationer kan det forekomme, at medarbejderen bliver indmeldt i en forening efter krav
fra arbejdsgiveren. Hvis medlemskabet ikke har noget privat formål for medarbejderen, vil
kontingentet være skattefrit.
Parkeringsplads
Hvis arbejdsgiveren stiller en parkeringsplads til rådighed for medarbejderen af hensyn til
medarbejderens arbejde, vil værdien af parkeringspladsen være skattefri. Det er i denne
sammenhæng uden betydning, om bilen skal bruges i arbejdet.
Hvis der er tale om et gode i form af et parkeringskort, der også kan anvendes privat, vil det være
afgørende, om parkeringskortet er ydet primært til brug for medarbejderens arbejde eller med
henblik på udelukkende privat anvendelse. I sidstnævnte tilfælde vil værdien være skattepligtig
som B-indkomst.
Rejser
Medarbejdere er ikke skattepligtige af egentlige forretningsrejser. Det samme gælder, hvis der er
tale om en studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser.
Har rejsen derimod karakter af hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et ikke
ubetydeligt turistmæssigt islæt, skal medarbejderen beskattes af værdien af den private del af
rejsen. Den private del af rejsen sættes til markedsværdien.
For så vidt angår arbejdsgiverbetalte ferierejser og andre rejser, der hverken har en konkret,
direkte sammenhæng med virksomhedens erhvervsmæssige aktiviteter eller i øvrigt tilgodeser
virksomhedens forretningsmæssige interesser, skal der ske beskatning hos medarbejderen.
Hvis der afholdes ferie i forbindelse med en i øvrigt ikke-skattepligtig forretningsrejse, vil værdien
være skattepligtig. Da rejsen imidlertid er erhvervsmæssigt begrundet, vil værdien af ferieopholdet
i givet fald kunne komme ind under bagatelgrænsen. Værdien fastsættes som de
meromkostninger, der er forbundet med ferieopholdet.
Fri bolig
Medarbejderen beskattes af værdien af hel eller delvis helårsbolig til rådighed. Friboligen
værdiansættes ud fra boligens markedsleje, dog således at der ved værdiansættelsen tages
hensyn til eventuel bopæls- og/eller fraflytningspligt. Skatterådet fastsætter hvert år særlige
skematiske satser for markedslejen. Skatterådet har meddelt at det er hensigten at satserne skal
svare til markedslejen. Er der knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives
der ved opgørelsen af værdien et nedslag på 10-30%.
70
Når arbejdsgiveren udover den frie bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren,
fx el, varme, rengøring og gartner m.v., skal disse yderligere udgifter beskattes hos den ansatte til
den faktiske udgift. Medarbejderen skal ikke betale AM-bidrag af en fri bolig.
Hovedaktionærer, direktører m.v. - helårsbolig
Den skattemæssige værdi af fri bolig for hovedaktionærer og direktører, der har væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform udgør et beløb, der svarer til ejendomsværdiskatten beregnet
efter de almindelige regler for ejendomme erhvervet efter den 1. juli 1998 plus 5% af den højeste
værdi af ejendomsvurderingen året før eller anskaffelsessummen inkl. forbedringer.
Hertil lægges den faktiske betalte ejendomsskat og øvrige løbende udgifter betalt af selskabet,
herunder varme. Selskabets afholdte vedligeholdelsesudgifter medregnes ikke.
Af den beregnede værdi skal direktører m.v. betale AM-bidrag.
Hovedaktionærer, direktører m.v. - sommerbolig
Hovedaktionærer, direktører m.v. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skal også
beskattes af værdien af fri sommerbolig. Værdien er B-indkomst.
I modsætning til medarbejdere, er der for direktørers m.v. vedkommende en formodningsregel,
hvorefter direktører m.v. som udgangspunkt anses for at have rådighed over sommerboligen hele
året.
Formodningsreglen får den konsekvens, at direktører m.v. skal beskattes med 16,25% af
ejendomsvurderingen i det pågældende år. Af den beregnede værdi skal direktører m.v. betale
AM-bidrag m.v.
Ovenstående gælder ikke, hvis der er tale om et decideret personalesommerhus. I så tilfælde har
direktører m.v. ikke sommerboligen til rådighed i hele året, og formodningsreglen bortfalder, hvis
sommerboligen i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre
medarbejdere, som ikke er nærtstående.
Nærtstående defineres som den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn
og børnebørn og disses ægtefæller. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte
slægtskabsforhold.
Det er yderligere en betingelse, at 8 ud af de 13 uger falder i højsæsonen - dvs. i ugerne 22-34. Er
begge betingelser opfyldt, beskattes direktører m.v. alene af den faktiske anvendelse som andre
medarbejdere.
Hvis direktører m.v. selv betaler et beløb for leje af sommerboligen, fragår egenbetalingen i den
skattepligtige værdi af fri sommerbolig.
Fri lystbåd
Medarbejderen beskattes af værdien af fri lystbåd som B-indkomst. Værdien ansættes til 2% pr.
”brugsuge” med udgangspunkt i bådens anskaffelsessum inklusive moms og
leveringsomkostninger.
71
Har arbejdsgiveren leaset eller lejet båden, beskattes medarbejderen med udgangspunkt i den
pris, som arbejdsgiveren måtte have betalt, hvis han havde købt båden. Stilles en båd til rådighed i
mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men
således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn.
Hovedaktionærer, direktører m.v. - fri lystbåd
Hovedaktionærer, direktører m.v. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform beskattes ud
fra en formodningsregel gående ud på, at direktører m.v. har lystbåden til rådighed hele året.
Formodningsreglen medfører, at der årligt skal ske beskatning af en ”markedsværdi” på 2% pr. uge
af bådens anskaffelsessum inklusive moms og levering. Værdien er B-indkomst. Af den beregnede
værdi skal der betales AM-bidrag.
Ovenstående gælder ikke, hvis der er tale om en ”personalelystbåd”. I så tilfælde er der ikke tale
om, at direktører m.v. har lystbåden til rådighed hele året. Ligesom for sommerhuse skal båden i
givet fald udlejes i mindst 13 uger til andre medarbejdere, der ikke er nærtstående, og 8 uger heraf
skal falde i ugerne 22-34.
Er der tale om en ”personalelystbåd”, beskattes direktører m.v. i stedet af den faktiske anvendelse
af båden.
Hjemlån af løsøre
Medarbejdere, der har arbejdsgiverens løsøre til rådighed i medarbejderens private hjem, skal
efter omstændighederne beskattes af et beløb svarende til, hvad det koster at leje godet på det fri
marked. I praksis anerkendes ofte 6% af værdien som udtryk for den årlige leje. Værdien er Bindkomst for medarbejdere.
72
16. Deltagerliste
3Shape
DONG Energy Oil & Gas
A2SEA
Energinet.dk
Abbott Laboratories
EnergySport
ALD Automotive
e-nettet
Alka Forsikring
ENKOTEC
ALK-Abello
Euromaster Danmark
AP Pension
Ferring Pharmaceuticals
Arrow Denmark
Finanssektorens Pensionskasse
BankInvest
Flexbenefit
BioMar Group
FLSmidth
BMC
Forbrugerrådet
BoConcept
GEA Process Engineering
Boligforeningen 3B
Grundfos
Boligselskabet Sjælland
Hydro Aluminium Precision Tubing Tønder
Bolius Boligejernes Videncenter
IAK
British American Tobacco Denmark
IBS Enterprise Denmark
Børnebo Lyne
ihi Bupa
Carl Ras
IPU
Carlson Wagonlit Travel
KAB
Chevron Denmark
Kiwi
CMC Biologics
KMD
Compuware
KODA
Coop Trading
Københavns Lufthavne
Cryos International Denamrk
Lean Energy
Dansk Energi
Lægård Revision
Dansk Standard
Magistrenes Arbejdsløshedskasse
Danske Advokater
MAN DIESEL& TURBO
Danske Spil
McDonald's Danmark
DB Schenker Rail Scandinavia
Merck
DCC Energi Center
mongul
DELTA
Multidata
Det Norske Veritas, Danmark
Nielsen & Christensen Statsaut. Revisionspartnerselskab
DFM
Norgren
DHI
NORMA
dong energy
Norrbom Vinding
Fortsættes på næste side
73
Nuevolution
Total Petrochemicals Nordic
Nycomed Danmark
Traen
OJ Electronics
TROX Danmark
OK
Tryg Forsikring
Omea
Tyco Electronics Denmark
Oracle Danmark
Varde Forsyning
PBU - Pædagogernes Pensionskasse
Varian Medical Systems Scandinavia
PensionDanmark
VELUX
Pharmakon
via uc
Plandent
Vinoble Odense
PMC Technology
VisitSweden
Politikens Hus
Væksthus Sjælland
Q8
WAGO Danmark
Rambøll Danmark
West
Roche
YIT
Rockwool
Rødovre Anti Rust Center
Sampension
Scandinavian Airlines System
Servier Danmark
SimCorp
Sitecore
Skanderborg Festival Klub
Sogeti Danmark
Statoil Fuel & Retail
Statoil Refining Denmark
Sun Chemical
Sund & Bælt Holding
Swedbank
Symphogen
Syngenta Crop Protection
Systematic
TDC
Telia Danmark
TORM
74

PERSONALEGODERAPPORTEN - Videncenter for Arbejdsmiljø

Transcription

Similar documents

Forskelsbehandlingsloven

Version 2 personlig hjælp.pdf

PROCESKONFIRMERING - en anerkende bekræftelse eller en

Indhold 1 Gråt guld kan koste dyrt — men behøver ikke at

Læs mere om Klosterfabrikken

Anmeldelse af Primadonnaledelse i Berlingske juni 2013

Tjekliste - Lønguiden.dk

Nyhedsbrev - MAQS Law Firm

Hent PDF med artikler om, hvordan du holder gode samtaler her.

Autoværn og truckautoværn sikrer Lidl Centrallager

Sailor 96D (Sales brochure)